Efterår 2013 - Folkeuniversitetet i København

Transcription

Grundkurser, forelæsninger
eller introduktion til videnskaben
– hvad skal man vælge?
I kataloget, som du sidder med i hånden, er der 300 forskellige hold, du
kan melde dig til. Men hvad skal man nu vælge?
Folkeuniversitetet i København har bygget sit kursusudbud op omkring
de 25 forskellige fagområder, der præsenteres i indholdsfortegnelsen. Det
kalder vi for linjestudier, og indenfor hvert linjestudie findes grundkurser,
emnekurser og forelæsningsrækker.
I grundkurserne præsenteres fagets videnskabelige metoder og hoveddiscipliner, og der er god mulighed for diskussion på de mindre hold.
Emnekurserne omhandler særlige studieområder eller enkeltdiscipliner
indenfor faget, mens forelæsningsrækkerne giver en afrundet samlet
fremstilling af et videnskabeligt emne. Ingen af holdene kræver særlige
forkundskaber, og man behøver ikke gå på grundkursus, før man melder
sig til emnekurser eller forelæsningsrækker.
Har du begrænset tid til rådighed? Vi gentager vores populære introduktionsforelæsninger, hvor man for kun 50 kr. per forelæsning kan blive
introduceret til 11 forskellige videnskabelige emner.
En anden mulighed er at deltage i et eller begge de to særarrangementer,
vi afholder i Den sorte Diamant. Her kan du høre foredrag af kuratorerne
på to udstillinger om henholdsvis Kierkegaard og Teatertegninger gennem 100 år.
Jeg håber, du finder et hold, der lyder spændende, og jeg ser frem til at
byde dig velkommen til en sæson fuld af ny viden på Folkeuniversitetet
i København.
Bente Hagelund
Rektor
Forord
3
INDHOLD
4
15
Introduktion til videnskaben
18
Folkeuniversitetet på Det Kongelige Bibliotek
21
Kurser og forelæsningsrækker
99
Vinterkurser
100
Kurser på fremmedsprog
102
Folkeuniversitetskomitéer på Sjælland
107
Tilmelding og praktiske oplysninger
108
Find vej og kontaktoplysninger
INTRODUKTION TIL VIDENSKABEN
Hold 1146
Hold 1147
Hold 1148
Hold 1149
Hold 1150
Hold 1151
Hold 1152
Hold 1153
Hold 1154
Hold 1155
Hold 1156
Exoplaneter: Der er ti milliarder beboelige planeter, men hvor er beboerne?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15
Politik og religion i Syrien. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15
Tyskland i Europa. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15
Kvanteteknologi: Den anden kvanterevolution. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15
Hvad skal der til for at blive 100 år?.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16
Retssystemet i dag og i fremtiden. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16
Verdenskrigens danske billeder 1914-1918. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16
Væskestrømninger: Fra roterende planeter til saftstrømninger i planter.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17
Hvordan udfordres den danske demokratimodel af EU?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17
Bogbranchen og dens udfordringer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17
10 tendenser mod 2020. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17
FOLKEUNIVERSITETET PÅ DET KONGELIGE BIBLIOTEK
Hold 1144
Hold 1145
Den originale Kierkegaard. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
Fra 1. Række: Teatertegningen igennem mere end 100 år i dansk presse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19
TEOLOGI OG RELIGION
Teologi
Hold 4134
Grundkurser
Bibelfagene. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21
Hold 5368
Hold 5369
Emnekurser
De første kristne: Religion og omverden. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21
Søren Kierkegaards hemmelighed.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22
Forelæsninger
Hold 1084
Søren Kierkegaards forfatterskab, del 3. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22
Hold 1085
Søren Kierkegaard blandt venner og fjender på Assistens Kirkegård. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22
Hold 1087
Kierkegaards sidste kamp. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22
Hold 1088
Kierkegaard i sin danske samtid. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23
Hold 1086
Katharerne: Falske eller sande kristne, religiøs eller politisk bevægelse?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23
Religionshistorie
Hold 4131
Grundkurser
Mellemøstens religioner: Zarathustrisme, jødedom, kristendom og islam. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23
Hold 5363
Hold 5364
Hold 5365
Hold 5366
Hold 5264
Emnekurser
Mellem engle og planeter: Vestens skjulte religioner. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24
Buddhisme som asiatisk religion og verdensreligion. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24
Zionisme: Religiøs længsel og politisk mål.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24
Menneskeofringer, mumier og hellige bjerge: Religion i Mesoamerika og Andes-området. . . . . . 25
Reformislam i Europa og Mellemøsten i nyere tid. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25
SUNDHED
Sundhedsvidenskab
Hold 1089
Hold 1094
Forelæsninger
Sund aldring: For lidt eller for meget af det gode?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25
Sundhedsloven: Sikrer den ’verdens bedste sundhedsvæsen’?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34
INDHOLD
5
Psykologi
Hold 4126, 4127
Hold 4128, 4129
Hold 4130
Grundkurser
Kognitionspsykologi. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25
Personlighedspsykologi. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26
Socialpsykologi. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26
Hold 5356
Hold 5357
Hold 5359
Hold 5360
Hold 5361
Hold 5362
Emnekurser
Positiv psykologi. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26
Stress: En folkesygdom. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26
Neuropsykologi. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27
At leve eller dø med angsten: Begrebet angst hos Kierkegaard og Lacan. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27
Nærværets nødvendighed for bedre livskvalitet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27
Mindfulness and Meditation. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28
Hold 1090
Forelæsninger
Tilknytning mellem børn og forældre: Den tidlige relation. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29
NATUR OG UNIVERS
Astronomi
Hold 4075
Hold 4076
Grundkurser
Astronomiens verden. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29
Introduction to Astronomy. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29
Hold 5219
Hold 5221
Hold 5222
Hold 5223
Emnekurser
Exoplaneter: Deres udseende og dannelse.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Mælkevejen, vores egen galakse.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Solsystemet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Kulturastronomi. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Biologi
Hold 4077
Grundkurser
Sådan fungerer livet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30
Fysik
Hold 1091
Hold 1092
Hold 1093
Forelæsninger
Nyt fra Niels Bohr International Academy. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31
Fantastiske materialer.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31
Niels Bohrs atomteori i moderne perspektiv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31
Geologi
Hold 4083
Grundkurser
Processer og materialer: Bjergarter, mineraler, deres dannelse og udbredelse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32
Hold 5241
Emnekurser
De bjergartsdannende mineraler i grundfjeldet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32
30
30
30
30
SAMFUND OG ERHVERV
6
Antropologi og etnografi
Hold 4072
Grundkurser
Slægtskab, mennesker og genstande: Nyere antropologisk teori. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32
Hold 5212
Hold 5213
Emnekurser
Det foranderlige Kina. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32
Nordamerikanske indianere. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33
INDHOLD
Jura
Hold 4103
Grundkurser
Introduktion til jura. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33
Emnekurser
Hold 5275
Ny Offentlighedslov og et åbent samfund. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33
Hold 5276
International ret. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34
Hold 5263
Forestillinger om retten og advokaten i litteraturen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34
Forelæsninger
Hold 1094
Sundhedsloven: Sikrer den ’verdens bedste sundhedsvæsen’?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34
Hold 1096
Politiet under besættelsen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34
Statskundskab
Hold 4125
Grundkurser
Politisk idéhistorie og politiske ideologier. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35
Emnekurser
Hold 5354
Magt og demokrati i Danmark. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35
Hold 5355
Dubai i fortid, nutid og fremtid.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35
Forelæsninger
Hold 1097
International politik: USA og verden. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36
Hold 1098
EU: På vej ud af krisen?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36
Økonomi
Hold 4135
Grundkurser
Introduktion til samfundsøkonomi. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36
Emnekurser
Hold 5370
Aktuel økonomi. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36
Hold 5371
Konkurrenceevne: Danmark, Sverige og Tyskland. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37
Hold 5372
Den danske velfærdsstat, indhold og udvikling.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37
Forelæsninger
Hold 1099
Markante danske økonomer, de økonomiske skoler og de aktuelle problemer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37
IDÉHISTORIE OG FILOSOFI
Idéhistorie
Hold 4086, 4087
Hold 4089, 4090, 4091
Hold 4092, 4093
Hold 4094, 4095, 4096
Hold 4097, 4098
Hold 4099, 4100
Hold 4101, 4102
Grundkurser
Fra Homer til Aristoteles: Antikkens idéhistorie (modul 1).. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37
Mellem Athen og Jerusalem: Europæisk idéhistorie fra Aristoteles til Augustin (modul 2).. . . . . 38
Fra Augustin til Luther og Machiavelli: Middelalderens, renæssancens og
reformationens idéhistorie (modul 3).. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38
Fra Descartes til Kant: Europæisk idéhistorie fra reformationen til oplysningstiden
(modul 4). . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38
Fornuftstroen til debat: Europæisk idéhistorie fra romantikken til Nietzsche (modul 5). . . . . . . . . 39
Fra Nietzsche og Freud til Wittgenstein og Heidegger: Europæisk idéhistorie 1900-1945
(modul 6). . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39
Fra Sartre og Adorno til Foucault og Habermas: Europæisk idéhistorie fra 1945 til i dag
(modul 7). . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39
INDHOLD
7
Emnekurser
Hold 5373
Gud i filosofien: Fra Platon til Heidegger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40
Hold 5374
Hvad er demokrati? Demokratiets idéhistorie. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40
Hold 5375
Hvad er virkeligt? Virkelighedens idéhistorie fra Platon til i dag. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40
Hold 5266
Fra Caligari til Hitler: Kunst og kultur i Weimar-tidens Tyskland. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40
Hold 5267
På opdagelsesrejse i mennesket: Montaignes Essays. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41
Hold 5268
Introduktion til Heidegger.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41
Hold 5269
Wien omkring år 1900: Tradition og modernitet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41
Hold 5270
Sjælens idéhistorie: Fra Homer til højmiddelalderen.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41
Hold 5271
Thomas Manns roman Buddenbrooks. En families forfald. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42
Hold 5272
Fra Guds skabning til Guds skaber? Den moderne religionskritiks historie. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42
Hold 5273
Kerstin Ekmans trilogi Ulveskindet.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42
Hold 5274
”Himlen alene for sorgen er kvit”: Barokkens modsætningsfulde tidsalder. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44
Hold 1100
Hold 1101
Hold 1102
Hold 1103
Forelæsninger
C.S. Lewis: Skeptikernes apostel. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Profeti over menneskeheden: Kerstin Ekmans roman Gør mig levende igen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Heroisk humanisme eller vanvid: Edith Södergrans digtning i en krisetid.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Arbejde, forbrug og pluralisme: Hannah Arendts politiske tænkning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Filosofi
Hold 4081
Hold 4082
Grundkurser
Filosofiens historie: Fra Platon til renæssancen.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45
Metafysik: Læren om de første principper. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45
Hold 5233
Hold 5234
Hold 5235
Hold 5236
Hold 5237
Hold 5238
Emnekurser
Maurice Merleau-Pontys filosofi. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Vær dig selv! Autenticitetens filosofi. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Kierkegaard: Sygdommen til Døden.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Filosofi og kunst.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Det gode liv: Velfærd, lykke, mening i tilværelsen og oplysning. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Det 20. århundredes filosofi: Fra Russell til Foucault.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Hold 1104
Forelæsninger
Det senmoderne samfund. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47
44
44
44
45
46
46
46
46
47
47
KUNSTHISTORIE
8
Hold 4104, 4105, 4106
Hold 4107, 4108, 4109
Hold 4110, 4111, 4112
Hold 4113, 4114, 4115
Hold 4116
Grundkurser
Fra antikken til renæssancen (600 f.v.t.-1400) (modul 1). . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Fra den italienske renæssance til nyklassicismen (1400-1800) (modul 2).. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Fra romantik til modernisme (1800-1920) (modul 3). . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Fra modernismen til samtidskunsten (1920-2010) (modul 4).. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Hvad er kunsthistorie? (modul 5). . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Hold 5277, 5278
Hold 5279
Hold 5280
Hold 5281, 5282
Hold 5283
Emnekurser
Lysets by: Paris omkring 1900. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50
Skagen og skagensmalerne i nyt perspektiv.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51
Det efterstræbte kollaps. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51
Hverdagens mystik: Man Ray 1890-1976.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51
Det postmoderne maleri: Genopstandelsen i 1980’erne. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51
INDHOLD
47
48
48
49
49
Hold 5284
Hold 5285
Hold 5286
Hold 5287
Hold 5288
Hold 5289, 5290
Hold 5291
Hold 5292
Hold 5293
Hold 5294
Hold 5295
Hold 5296
Hold 5324
Hold 5297
Hold 5298
Hold 5299
Hold 5300
Hold 5301
Hold 5302
Hold 5303
Hold 5304
Hold 5305
Hold 5306
Hold 5307
Hold 5308
Hold 5309
Hold 5310
Hold 5311
Hold 5312
Hold 5313
Hold 5314
Hold 5315
Hold 5316
Hold 5317
Hold 5318
Hold 5319
Hold 5320
Hold 5321
Hold 5322
Hold 5323
Dansk samtidskunst. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52
Tysk kunst: Fra die Brücke til Gerhard Richter. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52
Leonardo da Vinci.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52
De figurative: Fra Harald Slott-Møller til Thomas Kluge.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52
Skulpturen i fem perioder på fem museumsbesøg. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53
Billedanalyse.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53
Billedkunsten som symbolsk sprog. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53
Dansk kunst og arkitektur fra senrokoko til tidlig guldalder 1790-1840. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53
Skagensmalere og symbolister: Brudflader i dansk kunst 1880-1920. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53
Outsidere i dansk malerkunst. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54
Kunsten og arkitekturen omkring de franske konger og kejsere 1500-1870. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54
Den europæiske symbolisme og jugendkunst omkring wienermalerne Klimt,
Kokoschka og Schiele.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54
Mesterværker på Københavns museer: Fem museumsbesøg. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54
Kender du typen? Engelsk livsstil i 1700- og 1800-tallet.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55
Måltidet i billedkunsten. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55
Fem besøg i Nationalmuseets samling: Danmarks oldtid. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55
Kunst og økonomi. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55
Ny nordisk kunst. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56
Jackson Pollock vs. Barnett Newman. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56
Skulpturens klassiske formsprog.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56
Introduktion til Danmarks middelalder: Arkitektur og billedkunst 1100-1536.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56
Manierismen: Italiensk billedkunst i 1500-tallet mellem renæssance og barok.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57
Russisk kunst: Fra zar-dømme til samtid. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57
Fynsk forår: Fynske kunstnere 1880-1950. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57
Frida Kahlo: Når kunst bliver kult. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57
Art et Eglise: Des relations tumultueuses. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58
Dansk Guldalder: En fejlfri verden?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58
Anne Marie Carl-Nielsen: Billedhugger og ildsjæl.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58
Det ideologiske landskab. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58
Kunst og revolution. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58
Tidehverv: Florentinsk kunst fra Botticelli til Michelangelo. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59
Krise eller nybrud? Strømninger på den danske kunstscene i 1930’erne. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59
Fra kunstkammer til moderne kunstcenter: De danske kunstmuseers historie. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59
”I Danmark er jeg født, der har jeg hjemme”. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59
Fra Guder til Robotter: Fokus på græsk kunst og kultur. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60
Fjerne horisonter: Kulturmøder/Cross Cultural Reading. En historisk gennemgang. . . . . . . . . . . . . . 60
Perspektiv, farvelære og det gyldne snit. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60
International og dansk samtidskunst.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60
Hvad skal jeg sige, når jeg ser? Farven, formen og myten.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60
Se på verdenskunst i København. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61
Forelæsninger
Hold 1105
Fem forfatteres forhold til musik og billedkunst. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61
Hold 1106
Modens kultur og æstetik. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61
Hold 1107
Sonderinger i fotografiet.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62
Hold 1108
Den islamiske by: Kunst og kultur.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62
Hold 1109
Niels Larsen Stevns på KØS. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62
Hold 1110
Blomster- og plantebilleder i billedkunst og videnskab.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63
INDHOLD
9
MUSIK, FILM OG TEATER
Musikvidenskab
Hold 4121
Hold 4122
Grundkurser
Elementær musikteori.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63
Jazzens grundformer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63
Hold 5342
Hold 5343
Hold 5346
Hold 5347
Hold 5348
Hold 5349
Hold 5350
Emnekurser
Flere klassikere du bør kende. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Det onde, det gode og det grusomme. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Fyraftensopera: Aktuelle forestillinger på Operaen og Det Kongelige Teater.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Torsdagskoncerterne i DR Byens Koncertsal. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Fra kabaret til opera: Benjamin Britten. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Valsekonger, operette og komisk opera. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Puccinis 12 operaer: Et overblik. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Filmvidenskab
Hold 4079
Hold 4080
Grundkurser
Filmteori og filmanalyse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65
Filmens historie og æstetik.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65
Hold 5224
Hold 5225
Hold 5226, 5227
Hold 5228
Hold 5229
Hold 5230
Hold 5231
Hold 5232
Emnekurser
Orson Welles: Dybdefokus på et filmgeni. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66
It’s not television it’s The Sopranos. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66
New York City. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66
Charlie Chaplins komiske univers.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67
Et vindue til Latinamerika. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67
Michael Haneke: Grænseoverskridende menneskekender. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67
Catherine Deneuve: Et fransk ikon. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67
Stanley Kubrick: En visuel poet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68
Teatervidenskab
Hold 5340
Hold 5341
Emnekurser
Historien om dansk teater: Et møde på stedet med dansk teaters kulturarv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68
Moderne teater live. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68
Hold 1111
Forelæsninger
Den mangfoldige Holberg. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69
64
64
64
64
64
65
65
HISTORIE
Antikken
Hold 4070
Hold 407
Grundkurser
Det antikke Rom. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70
Det antikke Grækenland. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70
Hold 5206
Hold 5208
Hold 5209
Hold 5210
Emnekurser
Trojas guld: Homérs verden. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70
Fem besøg i Glyptotekets antikke samlinger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70
Mord og mordgåder i antikken. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71
Konstantin, de kristne og Konstantinopel.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71
Forelæsninger
Hold 1112
Den romerske revolution. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71
10
INDHOLD
Forhistorisk arkæologi
Hold 5239
Hold 5240
Emnekurser
Bronzealderen: Danmarks første gyldne epoke. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71
Vikingerne ude og hjemme, i krig og fred. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71
Hold 1113
Forelæsninger
Dinosaur og dinosaurfugle.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72
Historie
Hold 4084
Hold 4085
Grundkurser
Fagets metode, teori og kildekritik. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72
Danmark fra revolution til genforening 1848-1920. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72
Emnekurser
Hold 5242
Erik Klipping, håndfæstning og kongemord: Dansk historie 1241-1286. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72
Hold 5243
Kejser Augustus.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73
Hold 5244
Oldkirkens historie. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73
Hold 5245
På sporet af den historiske Jeanne d’Arc. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73
Hold 5247
Formuleringen af dansk sikkerhedspolitik under Den kolde krig. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73
Hold 5248
Besættelsen 1940-45. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 74
Hold 5249
Det moderne Israels historie. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 74
Hold 5251
USA: Fra koloni til uafhængighed 1620-1800. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 74
Hold 5252
USA: En nation møder den moderne tids udfordringer 1900-1945. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 74
Hold 5253
Hvordan England skabte den moderne verden: Det britiske imperium fra 1600 til i dag. . . . . . . . . 75
Hold 5254
Europas nye middelalder: Civilisation og verdenshistorie. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75
Hold 5255
Napoleon Bonaparte: Hele historien. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75
Hold 5256
Tysklands historie 1917-1991. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75
Hold 5257
Det klassiske Athen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 76
Hold 1096
Hold 1114
Hold 1115
Hold 1116
Hold 1117, 1118, 1119
Hold 1120, 1121, 1122
Hold 1123, 1124
Hold 1125
Hold 1126
Hold 1127
Hold 1128
Hold 1129
Forelæsninger
Politiet under besættelsen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34
Det byzantinske rige. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 76
D-dag: Optakten, dramaet og efterspillet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 76
Den 2. verdenskrig. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 77
Rundvisninger på Københavns Universitet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 77
Gader og mennesker i København: Historiske byvandringer.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 77
Middelalderens og renæssancens København: Fra handelsplads til blomstrende købstad. . . . . . . 77
Opbrud i Burma/Myanmar: Nyt demokrati eller et blødere diktatur?. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 78
Iran: Kultur, historie og modernitet.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 78
Det moderne Tyrkiet: Fra Atatürk til Erdo˘gan. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 78
Øst, Vest, hjemme bedst? Rejsende i Den kolde krig. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 78
Det glücksborgske Kongehus: Fem monarker igennem 150 år på Danmarks trone.. . . . . . . . . . . . . . . 79
Kulturhistorie
Hold 5258
Hold 5259
Hold 5260
Hold 5261
Hold 5262
Hold 5344
Hold 5265
Emnekurser
Toscana: En region i Italien: Identitet og forandring gennem 2.000 år. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 79
Tyskland og fortidens forbrydelser.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 80
Polens omskiftelige historie. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 80
Armensk kunst og arkitektur fra middelalderen: En introduktion.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 80
Kultur og dagligdag i inkariget. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 81
Det moderne Ukraine: Fra Sovjetrepublik til Europas nyeste demokrati. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 81
Kongeriget Aragonien og grevskabet Catalonien.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 81
INDHOLD
11
Forelæsninger
Hold 1130
Tibetansk buddhisme i Himalaya: Før og nu. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 81
Hold 1131
Silkevejen og Centralasiens kultur og historie. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 82
Hold 1132
Indblik i Mellemøsten. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 82
Hold 1133
Kejserinde Dagmar. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 82
Nærorienten
Hold 4124
Grundkurser
Ægypten i oldtiden. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 83
Hold 5351
Hold 5352
Hold 5353
Emnekurser
Kileskriftens kulturhistorie. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 83
Materialerne til ægyptisk kultur. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 83
Fra fødsel til død i det gamle Ægypten. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 83
LITTERATUR OG SPROG
12
Litteraturvidenskab
Hold 4117
Hold 4118
Hold 4119
Hold 4120
Grundkurser
Litterær analyse. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Litterær periode 1: 1800-1830: Fra Oehlenschläger til H.C. Andersen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Litterær periode 3: 1870-1900: Fra Georg Brandes til Johs. V. Jensen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Litterær periode 5: 1940-1980: Fra H.C. Branner til Hans Jørgen Nielsen.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Hold 5325
Hold 5326
Hold 5327
Hold 5328
Hold 5329
Hold 5330
Hold 5331
Hold 5332
Hold 5333
Hold 5334
Hold 5335
Hold 5336
Hold 5337
Hold 5338
Hold 5380
Hold 5376
Hold 5377
Hold 5378
Hold 5379
Hold 5339
Emnekurser
Forførere og forførte. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86
Franz Kafkas fortællinger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86
Gogol og Turgenev.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86
Moderne udenlandsk novellekunst.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86
Renselse? Sonderinger i den post-sovjetiske litteratur. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86
Nutid, samtid og andre tider: Amerikanske og danske romaner. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 87
Lyriske stemmer, poetiske verdner. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 87
Broen til fortiden: Litteratur, tid og modernitet i victorianernes England. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 87
Litterære katastrofer: Blixen, Voltaire, Kleist og McCarthy. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 87
Mellemkrigstidens kulturradikalisme: Forudsætninger og efterliv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88
”At rejse er at leve”: Italien i det 19. århundredes litteratur.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88
Amerikansk litteraturhistorie læst gemmen novellen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88
Kierkegaard: Æstetik som kritik og livskunst.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88
Nordisk mytologi uden tilsætningsstoffer. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 89
Kanon-lyrik!. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 89
Italiensk tekstlæsning: La questione meridionale da Carlo Levi ai nostri giorni. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 89
Engelsk tekstlæsning: Henry James and the Art of Fiction. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 89
Fransk tekstlæsning: Thérèse Desqueyroux: un roman de Francois Mauriac. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 90
Tysk tekstlæsning: Männer- und Frauenschicksale. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 90
Litterært værksted.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 90
Hold 1111
Hold 1134
Hold 1135
Hold 1136
Hold 1137
Hold 1138
Forelæsninger
Den mangfoldige Holberg. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69
Thomas Manns praktiske humanisme i romanen Josef og hans brødre.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 90
Kultiverede kvinder bag store mænd.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 91
Det ædle venskab hos Shakespeare.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 91
Ting og sager i den victorianske litteratur. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 91
En guidet tur gennem Tolstojs roman Anna Karenina. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 92
INDHOLD
85
85
85
85
Hold 1139
Hold 1140
Etik og kristendom i litteraturen. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 92
Karen Blixen og Afrika. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 92
Sprogvidenskab
Hold 4078
Grundkurser
Sprogets elementer og struktur. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 93
Retorik og kommunikation Grundkurser
Hold 4132
Mundtlig retorik. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 93
Hold 4133
Skriftlig retorik. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 93
Hold 5367
Emnekurser
Ti store taler. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 93
Hold 1141
Forelæsninger
Valgkampsretorik. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 93
ARKITEKTUR OG DESIGN
Hold 4073
Hold 4074
Grundkurser
Dansk design og kunsthåndværk i det 20. og 21. århundrede. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 94
Europæisk arkitekturhistorie: Antikken til 1400. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 94
Hold 5214
Hold 5215
Hold 5216
Hold 5217
Hold 5218
Hold 5211
Hold 5261
Emnekurser
Barcelona i fokus.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 94
Kirkearkitektur fra middelalder til historicisme. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 94
Design i fremtiden. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 95
Ismerne i nyere arkitektur. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 95
Europæisk møbelkultur i kontekst: Fra Versailles til det lille hus på landet (1600-1900). . . . . . . . . 95
Romersk bygnings- og ingeniørkunst. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 96
Armensk kunst og arkitektur fra middelalderen: En introduktion.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 80
Hold 1142
Hold 1143
Forelæsninger
Ny nordisk arkitektur i samspil med landskabet. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 96
Kunst- og arkitekturperler i det nordøstlige Spanien.. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 97
INDHOLD
13
INTRODUKTION TIL
VIDENSKABEN
Introduktionsforelæsninger er enkeltstående arrangementer,
hvor nogle af universiteternes topforskere præsenterer de
nyeste resultater indenfor netop deres forskningsområde.
Deltagerne kan alt efter tid og lyst deltage i en enkelt eller flere
forelæsninger, og på denne måde blive introduceret til både
bestemte videnskabelige områder og til Folkeuniversitetets
undervisningsform. Herefter kan man fortsætte med andre
linjestudier.
Introduktionsforelæsninger er et ekstra tilbud til nye og gamle
kursister, men er ikke en forudsætning for at melde sig til andre
kurser og forelæsningsrækker.
Introduktion til videnskaben afholdes i samarbejde med
Københavns Universitet og foregår i Christian Hansen-auditoriet
på Center for Sundhed og Samfund, Øster Farimagsgade 5.
14
ASTROFYSIK
RELIGIONSHISTORIE
Exoplaneter: Der er ti
mia beboelige planeter,
men hvor er beboerne?
Politik og religion
i Syrien
Ved lektor, ph.d.
Uffe Gråe Jørgensen,
Københavns Universitet
Ved professor mso
mso,
Jakob
dr.phil.SkovgaardJakob
Petersen,
Skovgaard-Petersen,
Københavns
Universitet
Hold 1146: 1 torsdag 18.15-20 (5/9)
Hold 1147: 1 torsdag 18.15-20 (12/9)
Fra statistiske studier af exoplaneter ved vi, at der er
flere planeter end stjerner, og at der er ti milliarder
jordlignende planeter alene i vores egen mælkevej.
Hvis livet opstod af fredelige intelligente væsener,
så snart vi har en jordlignende planet, så ville det
vrimle med rumflyvende civilisationer. Men hvorfor
sker det ikke?
De fleste af exoplaneterne er milliarder af år ældre
end jorden, men alligevel var det ikke rumvæsner
der koloniserede jorden. Hvad gik galt på alle disse
milliarder af planeter? Hvor er beboerne, og hvad
laver de?
For nu mere end to år siden brød en opstand ud i
Syrien, som nu koster mere end 5.000 liv om måneden. Hvordan kan et regime overleve ved at slå sin
egen befolkning ihjel? Og hvad er det for kræfter, der
driver oprørerne?
For at besvare de spørgsmål, må man se på Syriens
etniske og religiøse sammensætning, dets nyere
historie og på den type styre, der blev bygget op
under Hafez og Bashar al-Asad.
Pris: 50 kr.
Pris: 50 kr.
KULTURHISTORIE
TEKNOLOGI
Tyskland i Europa
Kvanteteknologi:
Den anden
kvanterevolution
Ved professor emeritus,
dr.phil. Per Øhrgaard,
CBS
Ved professor, ph.d.
Ulrik Lund Andersen,
DTU
Hold 1148: 1 torsdag 18.15-20 (19/9)
Hold 1149: 1 torsdag 18.15-20 (26/9)
Tysklands centrale placering i Europa er velkendt,
ikke mindst for tyskerne selv, der har hele ni nabolande. Tilbage i historien var Tyskland slagmark
for europæiske stormagter, så blev landet selv en
stormagt og skabte så megen ravage, at det efter
1945 blev delt i over 40 år.
De sidste lidt over 20 har det atter været samlet,
og dets centrale rolle er igen blevet meget om
diskuteret. Forelæsningen ridser historien op med
hovedvægten på den nyeste tid og holdes få dage
før valget til den tyske forbundsdag.
Kvantemekanikken er en mystisk, uhåndgribelig og
ikke-intuitiv fysisk teori. Den siger blandt andet, at
ting kan være to steder samtidig! Teorien har ført til
en sand kvanterevolution i det 20. århundrede og har
det sidste årti ført til en ny revolution: Kvanteteorien
benyttes nu ikke alene til at forklare den verden, vi
færdes i, men også til at ændre den.
Med baggrund i kvanteteorien har forskere
udviklet en ny kvanteteknologi, der fx kan benyttes
i fremtidens kvantecomputere, som kan udføre beregninger, det med almindelige computere vil tage
milliarder af år at løse.
Pris: 50 kr.
Pris: 50 kr.
I N T ROD U K T I O N T I L V I D E N S K A B E N
15
SUNDHEDS
VIDENSKAB
Hvad skal der til for
at blive 100 år?
Ved professor, dr.med.
Kaare Christensen, SDU
Hold 1150: 1 torsdag 18.15-20 (3/10)
Aldring er langt mere påvirkelig end tidligere
antaget, og selv de mest forsigtige fremskrivninger
forudsiger, at ældrebefolkningen i de kommende år
vil vokse til en hidtil uset andel af den danske befolkning. Men hvad karakteriserer egentlig mennesker,
som lever meget længe? Og er det sandsynligt, at
levealderen vil fortsætte med at stige? Hvis ja, vil
fremtidens ældre så ikke blot leve længere men også
med et bedre helbred? Og er det uundgåeligt, at
mænd vil leve væsentligt kortere end kvinder?
Pris: 50 kr.
JURA
HISTORIE
Retssystemet i dag
og i fremtiden
Verdenskrigens danske
billeder 1914-1918
Ved professor, dr.jur.
Eva Smith, Københavns
Universitet
Ved lektor, ph.d.,
cand.mag. Claus
Bundgård Christensen,
Roskilde Universitet
Hold 1151: 1 torsdag 18.15-20 (10/10)
Hold 1152: 1 torsdag 18.15-20 (24/10)
Hvad er egentlig reglerne, når en borger vil anlægge
en sag imod en anden, fx vedrørende et huskøb? Og
hvilke regler gælder i en straffesag? Hvad er advo
katens rolle, og hvad er anklager og dommers roller?
Retssystemet vil blive gennemgået, og derefter vil
forelæseren forsøge at give et bud på, hvad frem
tiden vil bringe.
Forelæsningen tager udgangspunkt i den skat af
fotos fra 1. verdenskrig, som befinder sig i danske
samlinger, og som viser de mange forskellige sider
af krigen gennem samtidige billeder.
Den store krig fra 1914-18 er en af det 20. århundredes mest skelsættende begivenheder, som satte
varige spor i europæernes forestillingsverden. Fra
krigens første dag til den sidste blev der taget millionvis af fotografier af soldaterne selv som endte i
arkiver og private gemmer.
Hør om krigen set gennem fotografens øjne.
Sammen med Martin Nørregård udgav forelæseren
i 2012 den anmelderroste bog Verdenskrigens
danske billeder.
Pris: 50 kr.
Pris: 50 kr.
16
FYSIK
STATSKUNDSKAB
Væskestrømninger:
Fra roterende planeter til
saftstrømninger i planter
Hvordan udfordres den
danske demokratimodel
af EU?
Ved professor, dr.scient.
Tomas Bohr, DTU
Ved professor, ph.d.
Marlene Wind,
Hold 1153: 1 torsdag 18.15-20 (31/10)
Hold 1154: 1 torsdag 18.15-20 (7/11)
Væskestrømninger findes overalt i naturen i både
døde og levende systemer. Vi er omgivet af luft og
vand og det meste af vores krop er fyld med vand, så
det er vigtigt at forstå, hvordan væsker opfører sig.
Forelæsningen giver eksempler på, hvordan
væskestrømninger kan blive ustabile og spontant
bryde symmetrien i det omgivende rum. Fx kan
strømninger på en roterende planet, på trods af at
de er ganske turbulente, danne smukke roterende
”polygoner”, som vi kan genskabe i laboratoriet.
Endelig beskrives, hvorledes simple lovmæssig
heder fra fluid dynamik er med til at bestemme
træers højde og deres blades størrelse gennem de
mekanismer, der styrer vand- og sukkertransporten.
Danskerne er de lunkne skandinaver, der vil være
ude og inde af EU på samme tid, men eurozonen er i
gang med at opbygge en egen kerne, som vi vil blive
utrolig afhængige af.
Vi ser på forskellige demokratimodeller, der har
præget den måde, vi tænker demokrati på. Påstanden vil være, at vores nordiske model med forestillingen om ’ingen over eller ved siden af Folketinget’
passer dårligt til den konstitutionelle model, vi ser
i resten af Europa.
Hvad er det for et fællesskab, vi er en del af, og
hvordan vil det udvikle sig efter krisen?
Pris: 50 kr.
Pris: 50 kr.
MEDIE OG KULTUR
FREMTIDSFORSKNING
Bogbranchen og dens
udfordringer
10 tendenser mod 2020
Ved cand.phil.
Anette Wad,
Det Kongelige Bibliotek
Ved cand.oecon.
Claus Kjeldsen,
Instituttet for
Fremtidsforskning
Hold 1155: 1 torsdag 18.15-20 (14/11)
Hold 1156: 1 torsdag 18.15-20 (21/11)
Der er store forandringer i bogbranchen, hvor
boghandleren er under pres fra supermarkeder og
internet, og forlagene er under pres fra e-bøger, hvor
priserne er det halve.
Ulemperne her og nu er tydelige, men har det
andre mere langsigtede konsekvenser for littera
turen, og hvad vi kommer til at læse?
Forelæsningen tager udgangspunkt i, hvordan det
kommercielle bogmarked har udviklet sig og bibliotekernes rolle i bogens økosystem, og ser nærmere
på de konsekvenser, det har for vores fælles kulturforståelse.
Verden kommer til at forandre sig radikalt på en
række områder, og denne forelæsning ved den
administrerende direktør på Instituttet for Fremtidsforskning tager dig gennem fremtidens udvikling
på områder som storpolitik, økonomi, demografi,
arbejdsliv, vores kognitive virkelighed og den sociale
sfære.
Pris: 50 kr.
Pris: 50 kr.
17
Den originale Kierkegaard
Udstilling i Det Kongelige Bibliotek i anledning
af 200-året for Kierkegaards fødsel
Den originale Kierkegaard
Hold 1144: 1 onsdag 19-21.30 (18/9)
Ved forskningsbibliotekar, mag.art. Bruno Svindborg,
Det kongelige Bibliotek
Med udstillingen ”Den originale Kierkegaard”
bidrager Det Kongelige Bibliotek på helt unik vis til
fejringen af Søren Kierkegaard, hvor der tilbydes en
vandring gennem Søren Kierkegaards liv og værk
med udgangspunkt i de efterladte originale
dokumenter i hans arkiv.
I 13 specialdesignede rum fortælles der
om de afgørende episoder i hans liv og om
faserne i forfatterskabets udvikling. Men
først og fremmest får man en enestående
chance for at komme helt tæt på mellemregningerne i processen fra tanke til
skrift, som var forudsætningen for det
samlede værk, som den uhyre selvkritiske
og produktive forfatter efterlod sig.
Forskningsbibliotekar Bruno Svindborg,
der har redigeret udstillingen, vil fortælle om
arbejdet med udstillingen og om indholdet og
betydningen af Søren Kierkegaards arkiv, der i 1997
blev optaget på UNESCO’s Memory of the Worldliste som en del af verdens umistelige kulturarv.
Herefter vil der være mulighed for at se udstil
lingen, og der sluttes af med et glas vin.
Sted: Blixen-salen, Det Kongelige Bibliotek
Pris: 120 kr.
18
Den o r i g inale K ie r ke g aa r d
Fra 1. Række: teatertegningen igennem
mere end 100 år i dansk presse
Museet for Dansk Bladtegning
Hold 1145: 1 mandag 19-21.30 (2/12)
Ved kurator Claus Seidel
En epoke i dansk presse blev født en sen efterårsdag i 1898, da chefredak
tøren på den unge avis Politiken sendte sin tegner Rasmus Christiansen
i Det Kongelige Teater med sin tegneblok under armen. Han skulle tegne
direkte fra premieren på Adam Oehlenschlägers ”Hakon Jarl”.
Teatertegningen blev herefter en fast bestanddel i avisernes dækning af
teatrenes premierer. Bladenes teateranmeldere og teatertegnere har siden
været uadskillelige på avisernes kultursider. Det er denne fine genres
historie, udstillingen beretter om - og dokumenterer med en ophængning
af knap 250 teatertegninger fra Museet for Dansk Bladtegnings store
samling af teatertegninger.
Teatertegningerne leveres af 30 tegnere bl.a. Valdemar Møller, Herluf
Jensenius, Hans Bendix og Erik Werner, der i deres hurtige streger har
indfanget teatrets stjerner i nuets øjeblik.
Bladtegnermuseets daglige leder og kurator på udstillingen, blad
tegneren Claus Seidel, vil fortælle og vise rundt på udstillingen. Efter
denne lystvandring i god tegnekunst vil der blive budt på et glas vin.
Sted: Blixen-salen, Det Kongelige Bibliotek
Pris: 120 kr.
teate r te g nin g en i d ansk p r esse
19
20
UNDERVISNINGSFORMERNE
GRUNDKURSER OG EMNEKURSER
Linjestudier er åbne for alle og kræver ingen særlige forkundskaber. De består af grundmoduler og
emnekurser, der tilsammen giver en systematisk
præsentation af videnskabelige fag eller fagområder.
Grundmoduler indfører bl.a. i videnskabelige metoder,
hoveddisciplinerne og bibliografien inden for de enkelte fag. Emnekurser indfører i enkeltdiscipliner eller
præsenterer særlige studieområder.
Linjebevis
Efter gennemførelse af mindst seks kurser på linjestudiet inden for samme eller beslægtede fag og et
samlet timetal på mindst 60 dobbelttimer kan du
afprøve det, du har lært ved at udarbejde en linjeopgave under vejledning af en af linjestudiets lærere.
Efter udarbejdelse af opgaven udstedes et linjebevis.
Tilmelding til linjeopgave sker på et særligt skema
– kontakt sekretariatet.
Kurserne kan følges som selvstændige kurser uafhængigt af hinanden eller som led i et flerårigt studieforløb, evt. med sigte på erhvervelse af et linjebevis.
Deltagerne må være indstillet på at deltage aktivt i
undervisningen og på et begrænset omfang forberedelse fra gang til gang. Grundmoduler og emnekurser
strækker sig over 5, 7 eller 10 dobbelttimer.
FORELÆSNINGSRÆKKER
Forelæsningsrækker giver en alment tilgængelig, afrundet fremstilling af et videnskabeligt emne. Der kræves ingen særlige forkundskaber. Forelæsningsrækker
omfatter normalt fem dobbelttimer, hvor deltagerne
får lejlighed til at stille spørgsmål, og der henvises til
egnet litteratur for videre orientering i emnet.
Teologi og religion
TEOLOGI
GRUNDKURSER
Bibelfagene
Hold 4134: 10 mandage 17.15-19
(9/9-18/11)
Ved cand.theol., ph.d.-stip. Frederik
Poulsen, Københavns Universitet og
cand.theol. Ane Kirstine Brandt
Gamle Testamente. Der gives en
generel indføring i den gammel
testamentlige forskning, hvorefter
der med udgangspunkt i udvalgte
tekster gennemgås en række hovedpunkter som fx skabelsesberetninger,
messiasbegrebet, lidelsens problem,
dødehavsmenigheden samt det
Gamle Testamente i dets historiske
og kulturelle kontekst.
Ny Testamente. Også her gives en
generel indføring i de fortolkningsog metodeproblemer, der knytter sig
til arbejdet med de nytestamentlige
tekster, hvorefter udvalgte tekster
gennemgås til belysning af en række
hovedpunkter i den nytestamentlige
tradition som fx den historiske Jesus
i forhold til menighedens Kristus, de
fire evangeliers særpræg, forskellige
fortolkningsprincipper i tilgangen til
evangelierne som historiske og litte
rære vidnesbyrd samt de paulinske
breves teologiske diskussion.
Sted: City Campus
Pris: 880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
EMNEKURSER
De første kristne: Religion og omverden
Hold 5368: 5 onsdage 17.15-19
(23/10-20/11)
Ved cand.theol. Henning Nørhøj
Kristendommens tilblivelse har
naturligvis sin forudsætning i den
bevægelse, som Jesus skabte med sin
forkyndelse omkring år 30 i Palæstina.
Men kristendommens tilblivelse blev
også bestemt af samtidens jødedom
og impulser fra den græsk-romerske
kultur. Det er efterhånden blevet en
klassisk problemstilling i den ny
testamentlige forskning at klarlægge
den eventuelle forskel mellem Jesus’
egen forkyndelse og selvbevidsthed
som den Messias, der skulle opfylde
de jødiske forventninger – og så
kristendommen som en ny, universel
religion.
I kurset vil vi prøve at nå til en
forståelse af den dynamik, der lå i
de første kristnes religion, dvs. deres
trosopfattelse, etik og kult. Vi vil
prøve at kortlægge, hvordan de første
T e o l o g i o g r eli g i o n
21
kristne udviklede en religiøs opfattelse, der førte til en konfrontation
med jødedommen og samtidig slog
rod i den græsk-romerske kultur som
et markant alternativ til dennes religiøsitet, etik og livsopfattelse. I kurset
vil indgå gennemgange af eksempler
fra den jødiske litteratur, tekster fra
den hellenistiske verden, Det Nye
Testamente og de apokryfe skrifter.
Sted: City Campus
Pris: 440 kr.
Søren Kierkegaards hemmelighed
Hold 5369: 5 onsdage 19.15-21
(11/9-9/10)
Ved ph.d., cand.theol. Roar Tuxen
Lavik, Gladsaxe Kirke
Søren Kierkegaard røbede aldrig sin
hemmelighed for nogen. Man leder
forgæves efter hemmeligheden i hans
forfatterskab og i hans papirer. Ikke så
meget som en eneste dagbogsoptegnelse afslører noget, og Kierkegaard
vidste, at hans forfatterskab og hans
papirer ville blive gransket nøje efter
hans død. Derfor var han meget påpasselig med ikke at røbe noget, men
ikke desto mindre er det lykkedes at
afsløre hans hemmelighed.
Det viser sig, at hemmeligheden
både berører forholdet til hans far og
til hans forlovede, Regine Olsen.
Kurset vil afsløre og dokumentere
denne hemmelighed i et liv, der på
mange måder forløb stormfuldt, men
alligevel havde et helt afgørende
”hvilepunkt”.
Sted: Laden, Provst Bentzons Vej 1,
2860 Søborg
Pris: 440 kr.
FORELÆSNINGER
Søren Kierkegaards forfatterskab, del 3
Hold 1084: 6 torsdage 19.15-21
(5/9-10/10)
Ved centerleder, lektor, ph.d. Pia
Søltoft, Københavns Universitet; ph.d.,
forskningslektor Iben Damgaard,
Københavns Universitet; ph.d.-stip.
Christian Hjortkjær, Københavns
Universitet; cand.mag., ph.d.-stud.
Thomas Fauth Hansen, Københavns
Universitet; cand.mag., ph.d. Tonny
Aagaard Olesen, Københavns
Universitet. Tilrettelægger: lektor,
lic.theol. Joakim Garff, Københavns
Universitet
Interessen for Søren Kierkegaard og
hans værker har været i voldsom
vækst de seneste årtier – også uden
for landets grænser. Forklaringen
skal bl.a. søges i hans dybtgående
eksistensanalyser og profetiske fornemmelse for menneskets situation
i en moderne, foranderlig verden, der
stiller nye krav til såvel det enkelte
individ som til fællesskabet. Kierke
gaards tekster spænder fra det muntert løsslupne over dæmonisk patos
til inderlighedens tyste tale og åbner
med største selvfølgelighed faggrænserne mellem teologi, filosofi, æstetik
og psykologi.
Ved denne tredje og sidste forelæsningsrække vil forelæsere fra
forskellige fagområder gennemgå
Kierkegaards værker og give deres
bud på, hvordan man kan komme
ind i forfatterskabet og beriget ud
igen. Lige let er han ikke altid, denne
magiske magister, men han er
umagen værd, aktuel som han er
– og det mere end nogensinde.
1. Kjerlighedens Gjerninger (PS)
2.Lilien paa Marken – og andre
opbyggelige taler (ID)
3. Sygdommen til Døden (CH)
4.Indøvelse i Christendom (TFH)
5.Om min Forfatter-Virksomhed
og Synspunktet (TAO)
6.Øieblikket 1-10 (TFH)
Sted: Søndre Campus
22
Søren Kierkegaard blandt venner og
fjender på Assistens Kirkegård
Hold 1085: 3 mandage kl. 17.15-19
(4/11-18/11)
Ved cand.theol., sognepræst
Sørine Godtfredsen; centerleder,
lektor, ph.d. Pia Søltoft, Københavns
Universitet; cand.scient. Christoffer
Jørgensen, Kulturcentret ASSISTENS.
Tilrettelægger: centerleder,
mag.scient. Gitte Lunding,
Kulturcentret ASSISTENS
Forelæsningerne leder tilbage til
guldalderens København, til Kierkegaards forlovelse med den 18-årige
Regine Olsen, ”Mit Hjertets Herskerinde”, til kirkestriden og til Kierkegaards
dødsleje, hvor han omtalte biskop
Mynster som en ”Giftplante”, og
endelig til hans gravsted på Assistens
Kirkegård, hvor han ligger omgivet af
sine slægtninge, venner og fjender.
Forelæsningerne finder sted i
Kulturcentret ASSISTENS, ganske tæt
på Kierkegaards familiegravsted. De
to sidste datoer i forelæsningerne
angiver Søren Kierkegaards døds- og
begravelsesdag i 1855.
1. Uregerlige Regine (SG)
2. Kirkestriden – Kierkegaard
og J.P. Mynster (PS)
3. Med Søren Kierkegaard på
Assistens Kirkegård (CJ)
Sted: Kulturcentret ASSISTENS,
Kapelvej 4, 2200 København N
Pris: 300 kr.
Kierkegaards sidste kamp
Hold 1087: 6 tirsdage 17.15-19
(15/10-26/11)
Ved cand.mag., ph.d.-stud. Thomas
Fauth Hansen og ph.d., cand.mag.
Tonny Aagaard Olesen, Københavns
Universitet
Søren Kierkegaard endte sit forfatterskab med et direkte angreb på den
danske kirkes kristendom. Gennem
avisartikler, småskrifter og sit eget
tidsskrift Øieblikket udsatte han sin
samtids officielle religiøsitet for en
dræbende satire. Skønt denne sidste
del af hans virksomhed kun strakte
sig over et lille års tid, har den haft
stor betydning for forståelsen af for-
fatterskabet. Kirkekampen med dens
idealisme og dybe provokationer er
en god introduktion til Kierkegaard.
Forelæsningerne vil behandle Kierkegaards forudsætninger og motiver,
hans friske, pågående stil og hans
respektløse udstilling af den officielle
kristendoms lære og praksis.
1. Den sene Kierkegaard – fra tanke
til handling. Introduktion (TAO)
2. Kirkekampens motiver – fra
Christelige Taler og Indøvelse i
Christendom til Øieblikket (TFH)
3. Aviskampagnen – sandhedsvidnefejdens faser (TAO)
4.Fra den indirekte meddelelse til
de højrøstede retoriske virkemidler
i Øieblikket (TFH)
5. Den guddommelige komedie –
Øieblikkets forløb og indhold (TAO)
6.Opfattelserne af den sene Kierke
gaard – Øieblikkets litterære
forbilleder i Corsaren og Frederik
Dreier (TFH)
3. Filosofi: P.M. Møller, F.C. Sibbern
og den danske hegelianisme
4.Politik og presse: En åndsaristokrats lidelser og genmæle
5. Teologi og kirke: J.P. Mynster,
H.L. Martensen og Grundtvig
Sted: City Campus
forfattere stod katharerne for en
mere oprindelig og autentisk kristendom, der var livsfarlig for pavekirken.
Henholder man sig til andre forskere,
var de mere en social og politisk
protestbevægelse. Og ifølge seneste
forskning var der i virkeligheden
ingen katharer, de blev ”konstrueret”
under Vesteuropas første skridt mod
moderne og rationelt organiserede
samfund. Men det er ingen ”konstruktion”, at de blev udslettet med
sværd og ild og i mørke fangehuller.
1. Katharerne ud fra samtidens kilder
2. Katharernes formodede baggrund:
Iransk zarathustrisme, kristen
gnosticisme, den manikæiske
verdensreligion
3. Katharernes mulige vej fra Asien
over Balkan til Vesteuropa
4.Opdagelsen af katharerne
i Vesteuropa i 1100-tallet
5. Undertrykkelsen i 1200-tallet
og dens årsager
Sted: City Campus
Kierkegaard i sin danske samtid
(3/9-1/10)
RELIGIONSHISTORIE
GRUNDKURSER
Ved ph.d., cand.mag. Tonny Aagaard
Olesen, Københavns Universitet
Det har været sagt ofte nok, at uden
et kendskab til den samtid, Kierke
gaard virkede i, bliver han vanskelig
at forstå. Når han udkastede sin virkningsfulde filosofi med ‘hin enkelte’
som omdrejningspunkt, betød det, at
det var ethvert menneskes opgave at
selvstændiggøre sig i forhold til sin
samtids autoriteter og vanemæssige
traditioner. Kierkegaard var dybt præget af en række institutioner og personer indenfor Kongens København,
men det var hans udviklings mål at
gennemtænke dem for at komme til
at stå på egne ben. Forelæsningerne
vil følge Kierkegaard gennem de be
tydeligste hæmninger og inspirationer i hans danske samtid.
1. Biografi og værk: Introduktion
til Kierkegaard
2. Æstetik og kritik: J.L. Heiberg,
H.C. Andersen og guldalderens
litteratur
Mellemøstens religioner:
Zarathustrisme, jødedom,
kristendom og islam
Hold 4131: 10 mandage 14.15-16
(9/9-18/11)
Katharerne: Falske eller sande kristne,
religiøs eller politisk bevægelse?
(22/10-19/11)
Ved cand.mag. Mogens Fenger
Katharerne, middelalderens største
kætterbevægelse, er mest kendt for
måden, de blev udryddet på, med
våbenmagt, inkvisitionsdomstole
og kætterbål. Ifølge samtiden var
katharernes tro og rituelle praksis en
underjordisk videreførelse af skumle
oldtidsreligioner, gnostikernes og
manikæernes. Ifølge nogle nutidige
Ved ekstern lektor, ph.d. Søren
Christian Lassen, Københavns
Universitet; lektor, mag.art. Erik
Reenberg Sand, Københavns
Universitet; cand.theol. et exam.art.
Karin Weinholt
Mellemøsten er et af verdens ældste
kulturområder, og dette kursus
giver en indføring i fire betydelige
religioner, der er opstået her. Først
zarathustrismen, der blomstrede i
Persien fra o. 500 f.v.t. og tusinde år
frem, og hvis forestillinger om en
form for monoteisme, etisk dualisme
og apokalyptik giver genklang i andre
religioner. I jødedommen står Moses
som central skikkelse og som ophav
til en omfattende lovgivning. Den
danner forudsætning for profeternes
23
forkyndelse, og gennem rabbinsk
jødedoms indsats forblev den en
levende tradition.
Kristendommen opstod som en
sekt i den antikke jødedoms miljø,
og Ny Testamente peger med Paulus’
forkyndelse og evangeliernes
Jesus-fortællinger i flere retninger.
I oldkirken samledes trådene til en
religion, der fortsat er i stand til
at indoptage ny erfaringer. Islam
opstod i 600-tallet som alternativ til
polyteismen i Mekka, men blev siden
en verdensreligion, som har overtaget
mange centrale forestillinger fra
jødedom og kristendom. Et kompendium sælges på holdet.
Sted: Nørre Campus
hemmelige og de store etablerede
religioner har overlappet og inspireret hinanden.
Kurset vil gennemgå de mere
skjulte og ukendte religiøse strømninger, der har blomstret i Europa
sideløbende med kristendommen fra
renæssancen til i dag. I renæssancen
vil fokus være på forholdet mellem
religion og videnskab, og vi vil se på
områder som alkymi, astrologi og
magi og hemmelige selskaber. Af
moderne religiøse fænomener vil
vi komme ind på New Age, healing,
astralrejser og lignende, og se hvordan de er påvirket af renæssancens
tanker. Kompendium udarbejdes og
sælges på holdet.
Sted: City Campus
Buddhisme som asiatisk religion
og verdensreligion
Hold 5364: 10 onsdage 17.15-19
(4/9-20/11, ikke 11/9)
Ved ekstern lektor, ph.d. Søren
Christian Lassen, Københavns
Universitet
EMNEKURSER
Mellem engle og planeter:
Vestens skjulte religioner
Hold 5363: 10 torsdage 14.15-16
(12/9-21/11)
Ved mag.art. Sara Møldrup Thejls
Der har altid eksisteret alternativer
til de etablerede religioner, nemlig
det der ofte er blevet kaldt for overtro,
magi, okkultisme eller folkereligion.
Det har været religiøse bevægelser
der hovedsageligt har opereret i det
skjulte, med hemmelige indvielser
og kodede dokumenter. Samtidig har
der altid været en gråzone, hvor de
24
Buddhismen er en af de ældste
religioner i verden i dag og har en
lang og indholdsrig historie. Den er
opstået i Indien, men udgør i dag kun
et lille mindretal i sit oprindelsesland.
Derimod har den i mange hundrede
år blomstret i andre asiatiske lande,
hvor den har haft en vældig betydning som kulturfaktor. Desuden er
buddhismen i nyeste tid blevet en
global religion, der har fremgang
i mange vestlige lande, også Danmark. Sidst, men ikke mindst, sætter
buddhistiske idéer og praksis deres
indirekte præg på den moderne kultur, f.eks. som udgangspunkt for den
populære terapiform mindfulness.
Igennem 21/2 tusinde år har buddhismen udviklet sig i så mange
retninger, at det er svært at finde en
fællesnævner for dem. Buddha-skikkelsen er dog samlingspunkt for alle
buddhister. Kurset vil give et indblik i
denne mangfoldighed ved at se både
på religionens spændende historie og
på de centrale retninger og begreber,
der har udviklet sig gennem tiden,
samt buddhistiske ritualer, kunst
og ikonografi.
Sted: City Campus
Zionisme: Religiøs længsel og
politisk mål
Hold 5365: 1 lørdag 10.15-16 (14/9)
Ved cand.theol. et exam.art.
Karin Weinholt
Forestillingen om Zion står centralt
i jødisk religion. Zion, forstået som
Jerusalem med Tempelhøjen, var det
guddommelige nærværs sted og alle
religiøse længslers mål. Efter de mislykkede jødiske opstande mod Rom
i 1. og 2. årh. e.Kr. var den hellige stad
ganske vist forvandlet til en romersk
militærkoloni, og siden under arabisk
styre blev Tempelhøjen muslimsk helligsted. Men i det eksilerede jødiske
folks bevidsthed levede Zion med
mytisk kraft. Når tiden var inde, skulle
folket vende hjem og Zion atter stråle.
Kurset forfølger Zionforestillingen
i bibel, bønnebog og den særlige
påskehaggadah, som reciteres ved
påskemåltidet. Den religiøse mytes
kraft anskueliggøres med den messianske bevægelse, som opstod
omkring Shabtai Zvi i 1600-tallet, og
som havde Zion som mål.
Endelig præsenteres hovedtræk fra
den politiske zionisme, som opstod
sidst i 1800-tallet. Trods sin sekulære
karakter kan den zionistiske ideologi
og den zionistiske bevægelses succes ikke tænkes uden traditionens
religiøse længsel efter Zion. En tekst
samling sælges på holdet.
Pris: 308 kr.
Menneskeofringer, mumier og
hellige bjerge: Religion i Mesoamerika
og Andes-området
Hold 5366: 10 torsdage 17.15-19
(5/9-14/11)
Ved ph.d. Jesper Nielsen, Københavns
Universitet og cand.mag. Mettelise
Fritz Hansen
I den såkaldte ”nye” verden blomstrede i tiden fra omkring 1500 f.v.t.
og frem til den spanske erobring i
1500-tallet en række indianske civilisationer i såvel Mesoamerika (Mexico,
Guatemala og Belize) samt Andeshøjlandet i Peru og Bolivia. Blandt
disse var mayaerne, aztekerne og
inkaerne. De religiøse forestillinger,
myter og rituelle praksisser blandt
disse kulturer er hovedfokus for dette
kursus, og blandt de emner vi vil
berøre er: skabelsesmyter, baggrunden for menneskeofringer, forholdet
til døden og de afdøde, den hellige
geografi (f.eks. huler og bjerge), samt
mødet med kristendommen og den
særlige form for katolicisme som
i dag praktiseres i mange indianske samfund – hvori en lang række
indianske forestillinger er at finde.
Endelig vil vi give eksempler på, hvorledes indianske religiøse forestillinger og ritualer fortsat er en levende
tradition – nok ofres der ikke længere
mennesker, men på bjergtoppe og
i huler ofres der stadig til de gamle
guder og til forfædrene.
Reformislam i Europa og Mellemøsten
i nyere tid
Hold 5264: 10 torsdage 10.15-12
(12/9-21/11)
Ved cand.mag. Sherin Khankan
Der gives et indblik i nutidig reform
islam i Europa og Mellemøsten i perioden fra 1870’erne frem til i dag med
fokus på aktive reformmuslimer og
deres forsøg på at bygge bro mellem
demokrati, sekularisme og islamiske
principper. Flere aktive muslimer i
Europa og Mellemøsten blander religion og politik og definerer i stigende
grad deres tro som en offentlig sag
gennem mangfoldige former for islamisk aktivisme. Reformislam er en del
af denne aktivisme og her er islamkritik, ytringsfrihed, kvinders ligestilling
med mænd og vigtigheden af at
tolke Koranen ind i det samfund og
den tidsalder, vi lever i, de afgørende
kerneområder.
Undervisningen sondrer mellem
modernister, konservative og islamister og understreger at der findes
et utal af muslimske positioner ind
imellem de tre kategorier.
Endeligt gives et indblik i Det
arabiske forår med fokus på Syrien
samt et bud på, hvordan Europa
bedst kan samarbejde med det nye
Mellemøsten som ikke kun domineres af islamistiske partier, men også
af ældre såvel som nye sekulære
strømninger, islamisk feminisme og
reformbevægelser.
række om emnet. Forskere fra Center
for Sund Aldring fortæller om nogle
af de seneste forskningsresultater
på området.
1. Søvnens betydning for den sunde
aldring (PJ)
2. (Hyper)aktiv aldring: Hvordan
nye teknologier og tiltag ændrer
seniortilværelsen (BO)
3. Fysisk aktivitet – sundt og aldrig
for sent (JWH)
4.Kan sociale relationer skabe en
sundere alderdom? (RL)
5. Hjernen og aldring (ML)
Sted: Nørre Campus
Sted: IVA, Birketinget 6, 2300 Kbh. S
SUNDHED
SUNDHEDSVIDENSKAB
FORELÆSNINGER
Sund aldring: For lidt eller for meget
af det gode?
(3/9-1/10)
Ved professor, overlæge, dr.med.sci.
Poul Jennum, Glostrup Hospital;
postdoc Bjarke Oxlund, Københavns
Universitet; lektor Jørn W. Helge,
Københavns Universitet; lektor
Rikke Lund, Københavns Universitet;
professor, overlæge, dr.med. Martin
Lauritzen, Københavns Universitet
OBS: Denne forelæsningsrække bliver
optaget og efterfølgende vist på DK4.
En alderdom uden store sociale og
fysiske begrænsninger er ønskværdig
for alle. Hvordan kan vi øge chancerne
for en sund og aktiv tilværelse som
ældre, med respekt for den enkelte?
Som en udvidelse af engangsarrangementet med samme titel fra foråret
2013 udbydes nu en hel forelæsnings-
PSYKOLOGI
GRUNDKURSER
Kognitionspsykologi
Hold 4126: 10 torsdage 19.15-21
(12/9-21/11)
Ved cand.psych. Peter Kristian
Jacobsen, Odense Universitetshospital
Hold 4127: 10 onsdage 10.15-12
(4/9-13/11)
Ved cand.psych., ph.d.-stud. Gry
Zornhagen, Københavns Universitet
Psykologi er en videnskab med
mange forskellige specialer og
indfaldsvinkler. Den kan opdeles i
tre hovedområder med hver deres
emner, teorier og metoder, men også
med fælles temaer som fx udvikling,
motivation, følelser, oplevelser og
læreprocesser.
Kognitionspsykologien omfatter viden om de basale psykiske
processer, der ligger til grund for
vor omverdenserkendelse. Området
T e o l o g i o g r eli g i o n / S U N D H E D
25
betegner ofte menneskelig informationsbehandling og er centreret
om sansning, perception, tænkning,
problemløsning, hukommelse, sprog
og indlæring. Hertil kan lægges
emotioner, idet de har stor indflydelse
på de nævnte processer. Disse basale
psykiske processer er nært knyttet til
hjernens funktion og aktivitet.
I kurset behandles derfor også
neuropsykologiske problemstillinger.
Deltagerne bedes købe eller låne:
Anders Gade: Hjerneprocesser, Frydenlund, 1997. Hvis man påtænker at
følge flere psykologikurser, kan man
også anskaffe sig Thomas Koester
og Kim Frandsen, Introduktion til
Psykologi, Frydenlund, 2005, da en del
kapitler herfra anvendes.
Sted: (4126) Søndre Campus
(4127) Nørre Campus
Personlighedspsykologi
Hold 4128: 10 torsdage 17.15-19
(12/9-21/11)
Ved ph.d., cand.psych. Mette Høyer
Hold 4129: 10 onsdage 17.15-19
(4/9-13/11)
Ved ekstern lektor, cand.psych.
Mathias Lisby, Københavns Universitet
Personlighedspsykologien fokuserer på individet, der både over for
omverdenen og for sig selv udgør en
stabil, sammenhængende og unik enhed. Kurset belyser personlighedens
udvikling i de tidlige år, men også den
voksnes udviklingskriser (livskriser),
den enkeltes oplevelse af individualitet og af væren som individ i verden.
Personlighedspsykologi har især
betydning inden for det klinisk psykologiske område, hvor teorierne danner grundlag for rådgivning og terapi.
Personlighedsfaktorer kan også have
betydning ved personudvælgelse og
for et individs valg af arbejde og livsstil. Inden for personlighedspsykologien finder vi de store og meget kendte
teorier såsom Freuds psykoanalyse,
Allports trækteori og Erikssons teori
om livets udviklingsstadier.
Sted: (4128) Nørre Campus
(4129) City Campus
26
SUNDHED
EMNEKURSER
Positiv psykologi
Hold 5356: 1 lør-søndag 10.15-16
(26/10-27/10)
Ved cand.psych. Jens Boris Larsen
Socialpsykologi
Hold 4130: 10 tirsdage 19.15-21
(3/9-12/11)
Ved cand. psych. Rebecca
Skaarup-Hille
Psykologien kan opdeles i tre hovedområder med hver deres emner, teorier, metoder og fælles temaer som
fx udvikling, motivation, oplevelser
og læreprocesser. Socialpsykologien
fokuserer på individet i dets samspil
med den sociale omverden. Det gælder både individet i den nære gruppe
såsom familie og arbejdsfællesskaber
eller i større enheder såsom organisationer, kulturer og samfund. Den omfatter mange emner som fx barnets
socialisering i familie og skole, sociale
forandringsprocesser, holdninger og
normer, fordomme, diskrimination
og kommunikation. Den moderne
socialpsykologi beskæftiger sig desuden med analyser af globale, etniske
og kønsrelaterede problemer. Kurset
behandler både socialpsykologiens
opståen, barnets sociale udvikling
og en række af ovenstående emner.
Deltagerne bedes anskaffe: R. Kuschel
og P.S. Jørgensen, Socialpsykologi – en
introduktion (2006). Påtænkes der at
følge flere psykologikurser, kan i stedet med fordel anskaffes T. Koester og
K. Frandsen, Introduktion til Psykologi
(2005). Supplerende litteratur: Rolf
Kuschel og Per Schultz Jørgensen:
Socialpsykologi – en introduktion.
Positiv psykologi kan kort beskrives
som det videnskabelige studium af
det, der skal til for at skabe trivsel
og blomstring i menneskers liv. Med
andre ord kan man sige, at fokus er
på muligheder for at skabe situationer, hvor mennesker har det bedst
og anvender deres ressourcer mest
konstruktivt og optimalt. Retningen
har sit udspring i en erkendelse af, at
psykologien i mange år har fokuseret
på de tilfælde, hvor tingene går galt
(bl.a. udviklingsforstyrrelser, personlige problemer og psykiske sygdom
me), og underprioriteret positive
fænomener.
Sigtet er ikke at erstatte psykologiens fokus på det negative med et fokus på det positive, men at supplere
det traditionelle perspektiv med et
fokus på positive fænomener, således
at et mere helhedsorienteret billede
af mennesket kan opnås. Kurset giver
en introduktion til positiv psykologi og berører emner som styrker,
positive følelser, positive relationer,
positive præstationer og mening.
Stress: En folkesygdom
(21/9-22/9)
Ved cand.psych., ph.d.-stud. Kristina
Schoemmel, Aarhus Universitet og
cand.psych. Theresa Gram Nyrup
Næsten dagligt berettes der i medierne om undersøgelser, der tyder på,
at stress er meget udbredt i Danmark, for eksempel angiver 43 % af
mænd og 49 % af kvinder, at de af og
til er stressede.
På dette kursus vil vi først under
søge, hvad stress er, og udforske
forskellige årsager til stress. Derefter
vil vi komme ind på beskyttende
faktorer for at undgå stress. Således
vil vi på et fagligt grundlag behandle
spørgsmål som: Hvad er stress? Hvad
er årsagerne til stress? Hvordan kan vi
forebygge stress hos os selv og andre?
Kurset vil tage udgangspunkt i
arbejdslivet. Dermed vil kurset give
en god grundviden omkring stress
for dig, der gerne vil passe på dig selv,
dine kollegaer og/eller dine med
arbejdere.
Neuropsykologi
Hold 5359: 10 torsdage 10.15-12
(5/9-14/11)
Ved cand.psych., ph.d.-stud. Gry
Zornhagen, Københavns Universitet
Neuropsykologi er læren om forholdet mellem hjerne og adfærd, og på
dette kursus vil vi tale om adfærd,
følelser og kognition, altså hvordan
vi opfatter verden, i en ramme hvor
hjernens funktioner er i centrum. På
kurset vil vi komme ind på et bredt
spektrum af emner så som hjernens
anatomi og kemi, neuropsykologiske
undersøgelsesmetoder, motivation og
målrettet adfærd, sprog og sygdomstilstande og -symptomer så som
depression, skizofreni og demens. Det
er et mål med kurset, at alle emner
vil blive behandlet med konkrete
eksempler fra hverdagen eller fra forskellige symptomer eller sygdomme.
Litteratur: Hjerneprocesser, Gade, A.,
Frydenlund (1997).
Sted: Nørre Campus
At leve eller dø med angsten: Begrebet
angst hos Kierkegaard og Lacan
(14/9-15/9)
Ved cand.phil. Tine Byrckel
I psykiatrien er angst en lidelse, der
skal, kan og bør bekæmpes. Men dermed undertrykkes, hvad angsten kan
fortælle os. Søren Kierkegaards banebrydende værk Begrebet Angest (1844)
skelner mellem frygt (for noget) og
angst (for intet). For Kierkegaard
åbner angstens intet op for frihedens
mulighed og menneskets eksistens.
Psykoanalytikeren Jacques Lacan
følger Kierkegaard i Om angst (1962).
Angst er ganske rigtigt ikke angst for
noget, vi kan finde ord for, men Lacan
påstår alligevel, at angsten midt i
sit intet har en slags ’genstand’. En
genstand, som i sidste instans er
drivkraften i vort begær, når vi, idet
vi træder ind i sproget, bliver til subjekter. Angsten bedrager aldrig, den
udgør en slags sandhedsdimension i
psykiske processer, fordi den uden om
sproget beretter, hvorledes vi fandt
ind i sproget og blev mennesker.
Vi sætter de to tænkeres indsigter
op imod tidens medicinske tilgang til
angst, der i Kierkegaards og Lacans
perspektiv overser noget af det mest
grundlæggende i det overhovedet at
være et menneske.
Nærværets nødvendighed for
bedre livskvalitet
(5/10-6/10)
Ved cand.psych. Benita Holt
Rasmussen
Interessen for mindfulness er blomstret op og reflekterer for mange et
ønske om mere nærvær, ro og balance
i en hverdag, hvor disse kvaliteter er
en mangelvare.
Underviseren har meget erfaring
i at undervise i mindfulness, i det
evidensbaserede forløb, der hedder
”Mindfulness Baseret Stress Reduktion” (MBSR). Kurset kommer rundt om
mindfulness som koncept og metode.
Herunder dens rødder i buddhismen,
og hvordan den kan anvendes til at
lindre stress, forebygge depression
og forbedre livskvalitet, relation og
samarbejde. Fokus vil være på teori
og forskning, med rum til debat,
nærvær og åbenhed. Litteratur: Lige
meget hvor du går hen, er du der - At
Leve Med Fuld Opmærksomhed (2000)
Jon Kabat-Zinn, Borgens Forlag.
SUNDHED
27
Mindfulness and Meditation
Hold 5362: 5 torsdage 17.15-19 (12/9-10/10)
Ved Medical Doctor Nikki Gordon Skovby, Harvard Medical School
Everybody is talking about mindfulness, but what does this term mean
and where does it come from? If you want to delve into the depths of
Western scientific studies, rationale and evidence for mindfulness and
meditation techniques while learning how mindfulness is conceptualized by Buddhist monk Thich Nhath Hanh, this course will be an
interesting journey.
We start with a comprehensive definition of mindfulness and meditation referring to definitions by forefather of mindfulness based stress
reduction, Jon Kabat Zinn and Buddhist monk Thich Nhat Hanh while
intergrating the latest scientific evidence and rationale for mindfulness
and meditation techniques.
During the course we specifically look at mindfulness and meditation
when applied to the areas of stress, gratitude, anger and compassion.
For additional information about the workshop leader, please visit her
website http://gmi-md.com.
Pris: 440 kr.
28
S un d he d
1. Historisk og teoretisk baggrund.
Objektrelationsteori. Bowlbys
tilknytningsteori
2. Tidlig tilknytningsforskning
3. Videreudvikling af tilknytnings
teorien. Peter Fonagy og menta
liseringsteori
4.Tilknytning og barnets neuro
logiske udvikling
5. Anvendelse af tilknytnings- og
mentaliseringsteori i forskellige
former for praksis
Natur og univers
FORELÆSNINGER
Tilknytning mellem børn og forældre:
Den tidlige relation
Hold 1090: 5 mandage 19.15-21
(21/10-18/11)
Ved cand.psych.aut. Ingrid Busck
I videns- og praksisområdet vedrørende børns udvikling og børn-forældre
relationer er tilknytningsteorien en
af samtidens mest kendte og brugte
teorier. Teorien bag omhandler betydningen af den tidlige, emotionelle relation mellem det spæde barn og den
voksne omsorgsgiver, og for barnets
relationelle, emotionelle og kognitive
udvikling generelt.
Der er gået tres år, siden John
Bowlbys første værker lagde funda
mentet til det teoretiske univers, der
beskriver behovet for tilknytning
som et basalt, evolutionært udviklet
behov. Et behov, der sikrer, at barnet
opholder sig tæt på sine forældre.
Aktuelle punkter er forskningen
i sammenhæng mellem faktorer i
tilknytningsprocessen og den neuro
logiske udvikling, og den dybere
forståelse af mentaliseringsteorien.
Tilknytningsteorien er i dag stærkt
forankret i forskning og praksis inden
for udviklingspsykologi og pædagogik
samt for en mængde litteratur om
forældreskab og opdragelse og er i
dag en del af vores fælles hverdagsbevidsthed.
ASTRONOMI
GRUNDKURSER
Astronomiens verden
Hold 4075: 10 mandage 17.15-19
(9/9-18/11)
Ved astronom Bjørn Franck Jørgensen
Kurset sætter vores astronomiske
verdensbillede i perspektiv – både i
tid og rum. Astronomi har gennem
de sidste 8.000 år skabt grundlag for
geografisk orientering og udvikling
af kalendere. Når vi som ”passagerer”
på en roterende klode i kredsløb om
Solen forsøger at få et indtryk af f.eks.
Solsystemets indretning, udfordres
vores intellekt. Men videnskaben har
gennem de seneste 2.000 år givet os
en idé om, hvorledes vores nære rum
er indrettet, dets opståen og udvikling. Ud over planeters, asteroiders og
kometers bevægelser i rummet ser
vi også på de astronomiske objekters
opståen og udvikling, og hvordan vi
observerer dem. Hvordan og hvornår
opstår formørkelser og kan man
risikofrit observere disse spændende
fænomener. Hvilke instrumenter
bør jeg anvende til observation af
de mange forskellige fænomener og
objekter?
Introduction to Astronomy
Hold 4076: 10 torsdage 17.15-19
(12/9-21/11)
Ved cand.scient. Mitch Campbell
Have you ever looked up at the night
sky and wanted to learn more? Join
us in a lively introduction to astronomy and space. Over the course of
10 sessions, you will get an overview
of astronomy with the following
themes:
- Introduction to the universe
- Our cosmic neighborhood
- Humans in space
- Distances and doomsday events
- How stars work
- Evolution of stars – black holes,
supernovae, etc
- Dark Matter
- The expanding universe and
dark energy
- Astrobiology and the search
for life on other planets
- Exoplanets - planets around
other stars
During our tour of the cosmos, we’ll
also answer all sorts of questions,
including: What happens if you stand
on a neutron star? How does time
travel work? What’s a shooting star?
Why are we made of stardust? How
do you navigate by the stars? How
can you weigh a black hole? Are we
alone in the universe?
Sted: Nørre Campus
Sted: Nørre Campus
S U N D H E D / N atu r o g unive r s
29
EMNEKURSER
Exoplaneter:
Deres udseende og dannelse
(12/9-10/10)
Ved cand.scient. Daves Hoszowski,
Hvorfor er der ingen planetsystemer,
som ligner vores solsystem? Hvordan
kan en gasplanet ligge tættere på
værtsstjernen end Merkur? Hvordan
kan planeter have en massefylde
mindre end vand, og hvordan bliver
planeter egentlig dannet?
Der er siden 1994 fundet omtrent
800 planeter, men takket være nye
teleskoper, såsom Kepler, er der cirka
2.700 nye planeter, som bare venter
på at blive bekræftet. Disse planeter
findes i forskellige systemer, hvoraf
nogle har flere partnere, som i vores
solsystem. Andre er systemer med
kun én planet og én stjerne, eller en
planet med hele fire værtsstjerner.
Kurset tilbyder en generel viden om
planeters dannelse, observationsmetoderne samt giver et billede af den
variation af planeter, som eksisterer
ude i rummet.
Sted: Nørre Campus
Pris: 440 kr.
Mælkevejen, vores egen galakse
Hold 5221: 10 tirsdage 17.15-19
(17/9-26/11)
Ved astronom Arne Damm
Når man ser på himlen en stjerneklar
nat, ses et diset bånd, som strækker
sig hele vejen hen over himlen, og
som bl.a. går gennem stjernebillederne Cassiopeia og Svanen. Dette bånd
kaldes Mælkevejen. Båndet er egentligt en samling af mange stjerner,
der indgår i en skiveformet struktur.
Både Solen, og alle de stjerner vi ellers
ser på himlen, er også med i hele
denne struktur, som vi samlet kalder
Mælkevejsystemet eller galaksen
Mælkevejen.
Vi skal se på, hvordan vi med forskellige målemetoder og opdagelser
har kortlagt galaksen Mælkevejen
og sammenligner den med andre
30
N atu r o g unive r s
galakser. Vi studerer både struktur
og stjerneudvikling. Her medtager
vi de nyeste forskningsresultater og
vurderer også, om der er astrofysisk
mulighed for, at der er liv andre steder i Mælkevejen. Endelig ser vi
på, hvor vi i dag står i udforskningen
af den mørke masse. Den mørke
masse udgør tilsyneladende ca. 90 %
af mælkevejens masse, men dets
bestanddele er foreløbig en gåde.
Sted: Nørre Campus
Solsystemet
Hold 5222: 10 onsdage 17.15-19
(4/9-13/11)
Ved cand.scient. Ib Lundgaard
Rasmussen, DTU
Udforskningen af solsystemet har udviklet sig i takt med at vi har placeret
sonder omkring de fleste af planeterne. I rumalderen har planeter og
måner skiftet fra lysprikker på himlen
til kloder med en overflade, vi kan
studere i detaljer. Samtidig har opdagelsen af planeter om andre stjerner
givet os en baggrund for at forstå
vores observationer i solsystemet.
Kurset vil give et overblik over den
viden om solsystemet vi har opnået
på dette stade i vores udforskning og
placere dette i en forståelsesramme,
der giver et sammenfattende billede
af solsystemet. Desuden vil muligheden for, at der er liv andre steder end
på jorden blive berørt.
Sted: Nørre Campus
Kulturastronomi
Hold 5223: 5 onsdage 17.15-19
(11/9-9/10)
Ved astronom Bjørn Franck Jørgensen
og cand.scient. Claus J. Clausen
Selvom dyr er gode til at aflæse
naturens signaler, har mennesket
lært sig at planlægge, erkende sig
selv, tid og sted. Allerede i forhistorisk
tid er der mange eksempler på etablering af astronomiske indretninger
for at opfylde disse behov. Hulemalerier synes at illustrere månens cyklus,
og for 6-7.000 år siden etablerede
kvægnomader astronomiske megalitlinjer i Sahara, rettet mod opgangssteder for klare stjerner med et klart
kalenderstyrende formål – en strategi,
der fortsatte under Nil-kulturen.
På vore breddegrader etablerede
tragtbægerkulturen for 5-6.000 år
siden også astronomiske megalitlinjer. Både i Danmark og Sverige finder
vi disse op til 15 km lange linjer, som
sandsynligvis er relaterede til månen.
De sidste 2.000 års udvikling
har ændret vores verdensbillede. Vi
ved mere, men er vi blevet klogere?
Risikerer vi, at moderne indretninger skærmer os for den virkelighed,
vi lærte at kende? Kulturastronomi
perspektiverer vores syn på en verden,
vi har svært ved at overskue.
Sted: Nørre Campus
Pris: 440 kr.
BIOLOGI
GRUNDKURSER
Sådan fungerer livet
Hold 4077: 9 mandage 17.15-19
(9/9-11/11)
Ved lektor, ph.d. Morten Petersen,
Københavns Universitet; lektor,
ph.d. Peter Brodersen, Københavns
Universitet; professor, ph.d. Søren
Johannes Sørensen, Københavns
Universitet; professor, dr.med.vet.
Axel Jacob Kornerup Hansen,
Københavns Universitet.
Tilrettelægger: Morten Petersen
Alt levende består af en eller flere
celler, og inde i cellen findes genomet
med generne, hvor al informationen
er lagret. Kurset giver en grundlæggende forståelse for cellen og dens
opbygning, og hvorledes gener styres.
Der gives et indblik i livets store grupper – planter, dyr og mikroorganismer
– og hvorledes videnskaben studerer
dem. Igennem forløbet bruger under
viserne eksempler både fra deres
egen forskning og aktuelle emner.
Kurset udbydes af undervisere fra
Biologisk institut og Institut for veterinær sygdomsbiologi, Københavns
Universitet.
Sted: Nørre Campus
hvilke spørgsmål der netop nu optager frontforskningen, og hvilke idéer
og indgangsvinkler der forfølges for
at besvare dem. Forelæsningerne
afholdes på engelsk.
1. The Migration of Biological
Cells (SV)
2. Messengers from the High
Energy Universe (JA)
3. The Origins of Solar Systems (CM)
4.Information Processing in
Nanoscale Systems (MR)
5. The Challenges Behind Neutrino
Masses (CH)
Sted: Nørre Campus
Fantastiske materialer
(12/9-10/10)
FYSIK
FORELÆSNINGER
Ved lektor, ph.d., Jakob Schiøtz, DTU;
docent emeritus, lic.techn. Jesper
Mygind, DTU; lektor, ph.d. Mads
Brandbyge, DTU; professor, dr.scient.
Jeppe Dyre, Roskilde Universitet;
lektor, ph.d. Thomas Heimburg,
Københavns Universitet.
Tilrettelægger: lektor, ph.d. Anders
Andersen, DTU
Ved ph.d. Søren Vedel, Københavns
Universitet; PhD Colin McNally,
Københavns Universitet; M.Sc.
Christine Hartmann, Københavns
Universitet; PhD Mark Rudner,
Københavns Universitet; PhD Jenni
Adams, University of Canterbury.
Tilrettelægger: adjunkt Martin Pessah,
Materialer med spændende egenskaber er overalt i naturen og vores
dagligdag. Moderne materialefysik
sigter både mod at forstå de fysiske
love, der bestemmer materialernes
opførsel, og mod at kunne designe
nye materialer, i nogle tilfælde atom
for atom, med bestemte og velkontrollerede egenskaber.
Forelæsningsrækken præsenterer
fysikken for en lang række materialer,
som alle på hver sin måde udviser
overraskende egenskaber og spiller
vigtige roller i naturen eller for
teknologiske anvendelser. Den sidste
forelæsning foregår på engelsk.
Niels Bohr International Academy
blev oprettet i 2007 som en forskningsenhed under Niels Bohr Instituttet, med det formål at tiltrække
talentfulde unge forskere fra hele
verden til Danmark.
Forelæsningerne byder på fem forskellige forskere om fem forskellige
emner indenfor moderne teoretisk
fysik. Formålet er at give et indblik, i
1. Perfekte krystaller, defekter og
nanokrystallinske metaller (JS)
2. Superledende materialer, transport
af elektrisk strøm uden modstand
(JM)
3. Grafen, to-dimensionalt kulstof
med overraskende egenskaber (MB)
4.Glas, den fjerde tilstandsform (JD)
5. Biological membranes, order,
transitions, and transport (TH)
Nyt fra Niels Bohr International
Academy
Hold 1091: 5 mandage 17.15-19
(28/10-25/11)
Sted: DTU, Anker Engelunds Vej 1,
2800 Kgs. Lyngby
Niels Bohrs atomteori i moderne
perspektiv
(31/10-28/11)
Ved professor, dr.scient. Helge
Kragh, Aarhus Universitet; professor,
dr.scient. Tomas Bohr, DTU; lektor,
ph.d. Jan W. Thomsen, Københavns
Universitet. Tilrettelægger:
lektor, ph.d. Anders Andersen, DTU
Niels Bohrs banebrydende teori
om atomets struktur fra 1913 var
startskuddet på en hektisk udvikling
i atom- og kvantefysikken, der i 1925
førte til den nye kvantemekanik og
snart også til en bedre forståelse af
atomkernen.
Forelæsningerne gennemgår
denne revolution i det 20. århund
redes naturvidenskab og spændende
eksempler på moderne atomfysik
præsenteres.
Først skitseres atomteoriens
historie ca. 1800-1913, med vægten
lagt på den senere del af perioden
og de tidlige atomteoriers rolle for
Niels Bohrs tankegang (HK). I den
anden forelæsning præsenteres Niels
Bohrs revolutionerende atomteori,
og teoriens modtagelse i samtiden
diskuteres (TB).
Herefter gives der et overblik over
den hastige udvikling af atom- og
kernefysikken efter 1913 og Niels
Bohrs centrale rolle i dette arbejde
(HK).
N atu r o g unive r s
31
Forelæsningsrækken afsluttes
med to forelæsninger om moderne
atomfysik, herunder kolde atomer og
ultrapræcise atomure, som i disse år
er særdeles aktive forskningsområder
på Niels Bohr Institutet i København
(JWT).
Sted: Nørre Campus
GEOLOGI
GRUNDKURSER
Processer og materialer: Bjergarter,
mineraler, deres dannelse
og udbredelse
Hold 4083: 10 tirsdage 17.15-19
(10/9-19/11)
Ved lektor, cand.scient. Jan Thygesen
Kurset er en introduktion til almen
geologi for enhver med interesse for
de geologiske processer og materialer
på Jorden. Gennemgangen er bygget
op som en kombination af forelæsninger og praktiske øvelser med en
selvstændig bearbejdelse af udleveret materiale. Der indledes med en
gennemgang af Jordens opbygning.
Derefter arbejdes der i praksis med
identifikation og beskrivelse af
geologiske materialer (bjergarter og
mineraler) i håndstykker. Dette fører
frem til en bestemmelse og placering
af de tre overordnede bjergartstyper
– sedimentære, magmatiske og metamorfe – i den pladetektoniske model
og i det geologiske kredsløb.
Der lægges vægt på at belyse de
processer, der fører frem til dannelsen
af de tre overordnede bjergartstyper.
Specielt vil vi forsøge at undersøge
de sedimentære bjergarter ud fra en
række klimaindikatorer, der kan understrege de klimavariationer Jorden
har været udsat gennem tiden. Der
vil også blive lagt vægt på ledeblokke
transporteret hertil med isen fra
Skandinavien og Balticum. Litteratur:
Sten i farver af Erik Schou Jensen. Sten
i det danske landskab af Per Smed.
Sted: Nørre Campus
Pris: 880 kr.
32
N atu r o g unive r s / S a m fun d o g e r hve r v
EMNEKURSER
Samfund og erhverv
De bjergartsdannende mineraler
i grundfjeldet
Hold 5241: 10 mandage 19.15-21
(9/9-18/11)
ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI
GRUNDKURSER
Ved cand.scient. Klaus Fynbo Hansen
Kurset gennemgår de mest alminde
lige mineraler og mineralkombina
tioner (parageneser), der udgør
bestanddelene i specielt de magmatiske og de metamorfe bjergarter i
grundfjeldsområder. Disse bjergarter
møder vi sædvanligvis i utallige
former, farver og faconer, når vi går
på stranden, og det ser ikke umiddelbart ud til at to er ens. Vi prøver
at finde fællestræk, samt at afsløre
via mineralsammensætningen at to
tilsyneladende vidt forskellige sten
kan være samme bjergart.
Vi ser blandt andet på den indre
strukturelle opbygning af mineraler,
deres krystaller og krystalformer,
varianter og samhørighed med andre
mineraler. Hvilke mineraler kan findes
sammen og hvilke kan ikke, det vil
sige, hvilke mineraler findes i hvilke
bjergarter? Vi vil ligeledes se på både
simple instrumenter og metoder til
mineralbestemmelse og mere komplekse apparaturer.
Der indledes med en gennemgang
af de bjergartsdannende mineraler
og deres samhørighedsforhold (dvs.
bjergarter). Vi prøver at beskrive og
bestemme nogle af de mest almindelige mineraler og dermed bestemme
bjergarter i håndstykker.
Sted: Nørre Campus
Slægtskab, mennesker og genstande:
Nyere antropologisk teori
Hold 4072: 10 onsdage 19.15-21
(11/9-20/11)
Ved M.A. Astrid Grue, Københavns
Universitet
Kurset introducerer en række centrale
temaer inden for nyere antropologisk
teori og metode. Slægtskab, mennesker og ting, og forholdet til de folk,
vi som antropologer studerer, udgør
nogle af de temaer, der tages op.
Vi skal fx se på, hvordan danske
familieværdier kan nedarves i den
måde, hvorpå man forvalter ens friværdi; hvorfor den moderne, vestlige
kvindes sikreste modevalg er ‘den lille
sorte’ kjole, mens det i Trinidad netop
gælder om at vække opsigt med
pangfarver og overdrivelse; hvordan
tiltrukne gardiner og uslåede græsplæner har vidt forskellige betydninger i Danmark og i Ghana; om vi skal
tro på det, når cubanske spåmænd
siger, at deres pulver har handlekraft,
samt hvilke abstrakte og konfliktfyldte diskussioner dette spørgsmål
har ledt til blandt antropologer i de
seneste år.
Der veksles mellem teori og etnografiske eksempler fra nær og fjern,
herunder underviserens eget feltarbejde blandt unge katolikker
i Spanien.
EMNEKURSER
Det foranderlige Kina
Hold 5212: 5 fredage 14.15-16
(1/11-29/11)
Ved sinolog Charlotte Kehlet
Fra at være et fjerntliggende, tilbage
stående land har Kina gennem de
seneste 30 år udviklet sig til at være
let tilgængeligt og i alles bevidst-
hed, men det har ikke nødvendigvis
medført et mere nøgternt billede af
Kina. Lige så hurtigt gamle myter om
østens mystik er forsvundet, er nye
kina-myter dukket op, godt hjulpet
på vej af den kinesiske stats officielle
fremstilling af Kina samt af misforståelser, der bunder i sproglige og
kulturelle forskelle.
Kina er således i manges bevidsthed ikke længere et udviklingsland,
men en succesrig økonomi styret af
en stærk stat, der effektivt opretholder lov og orden samt detailplanlægger den sociale struktur og udvikling.
Men er dette billede i overensstemmelse med de faktiske forhold?
Med udgangspunkt i den forståelse vi har af Kina, giver kurset en
indføring i de komplekse politiske og
sociale forhold, der former Kina i dag.
Sted: Frederiksberg Campus
Pris: 440 kr.
Nordamerikanske indianere
Hold 5213: 10 torsdage 17.15-19
(12/9-21/11)
Ved mag.scient. Ulla Ebbe-Pedersen,
Nationalmuseet og cand.mag. Inge
Guldberg Pedersen
De nordamerikanske indianere
udgør kun en lille minoritet i USA og
Canada. Alligevel har denne særlige
minoritet formået at præge hele verden med billeder af en livskraftig og
storslået kultur, der med prisværdig
stædighed overlever alle vanskeligheder.
Kurset giver en indgang til forståelse af nordamerikansk indianerkultur via et bredt felt af udvalgte
temaer, der både præsenterer tiden
før Columbus og moderne indianeres livsbetingelser. De forhistoriske
kulturer Moundbuilders, Anasazi
og Mogollon og tidlige beretninger,
nedfældet af de første europæere
på det nordamerikanske kontinent,
præsenteres. I den del af kurset, der
belyser nutiden diskuteres emner
som høvdingestatus før og nu, indianske livshistorier og visionshistorier,
traditionelle ritualers betydning i
dag, indiansk billedkunst og indianske forfattere, Wounded Knee 1973 og
lakotaernes aktuelle frihedskamp, der
bl.a. involverer deres erklæring om
løsrivelse fra USA. Også indianernes
brug af sociale medier i dag belyses.
Sted: City Campus
JURA
GRUNDKURSER
Introduktion til jura
Hold 4103: 10 mandage kl. 17.15-19
(2/9-11/11)
Ved cand.jur. Niels Mikkelsen,
Kurset er en første indføring i juraen
som videnskab og i dagligt brug.
Hvordan hænger retssystemet sammen? Hvad er rettens kilder?
Vi ser først på, hvor retten kommer fra (forfatningsret, aftaleret). Vi
dækker også noget af dens indhold
(familie- og arveret, aftaler mellem
borgerne og ejendomsretten).
Det får normalt følger, hvis retten
overtrædes (straf og erstatning), og
disse retsfølger fastlægges i processer
ved forvaltningen og af domstolene
(forvaltningsret og proces).
Vi kommer ind på rettens historie
og andre landes retssystemer, EU-retten og den internationale ret (mellem
staterne). Juristerne skal bevæge sig
mellem de forskellige retssystemer
og kunne vælge de rigtige regler.
Dommerne skal især gribe ind, når
der er tvivl om rettens indhold. Alle
skal respektere menneskerettig
hederne og grundloven. Så hvad må
regering, folketing, kommuner og
borgere?
Der må forventes noget hjemmearbejde, og deltagerne modtager på
mail nogle lettilgængelige tekster,
som er opdelt efter emnerne for
dagens lektion.
EMNEKURSER
Ny Offentlighedslov og et åbent samfund
(10/9-8/10)
Ved rektor, cand.jur. Bente Hagelund,
Folkeuniversitetet i København
Efter syv års kommissionsarbejde,
flere regeringers lovforarbejde og til
sidst et politisk forlig bliver den nye
Offentlighedslov formentlig vedtaget
i 2013. Lovens formål er blandt andet
at sikre åbenhed hos myndighederne
og at styrke tilliden til den offentlige
forvaltning, men medier og eksperter
har kritiseret loven for i stedet at
indskrænke adgangen til aktindsigt
på særligt væsentlige områder som
f.eks. ministerbetjening.
På dette kursus ser vi på, om den
nye Offentlighedslov reelt vil give
bedre adgang til at få indsigt i de
offentlige myndigheders virksomhed,
og på hvad Offentlighedsloven be
tyder for borgernes tillid til myndighederne og til hinanden.
Pris: 440 kr.
Sted: City Campus
S a m fun d o g e r hve r v
33
International ret
Hold 5276: 10 tirsdage kl. 17.15-19
(3/9-12/11)
Ved cand.jur. Niels Mikkelsen,
Er Folkeret overhovedet ret? Hvad er
suverænitet? Hvem er de internationale lovgivere? Hvorledes håndhæves
folkeretten?
Folkeretten brydes ofte uden
sanktioner, men de allerfleste stater
accepterer, at de skal følge deres retlige forpligtelser. Folkeretten gør det
nemlig muligt for staterne at interagere i det internationale samfund
og opstiller rammer og principper,
der er nødvendige for, at staterne ikke
rager uklar med hinanden.
Staternes jurisdiktion og suverænitet gennemgås, og der drøftes også
statsrepræsentanternes immunitet
og diplomaters stilling samt internationale organisationers status
i værtslandene. Forholdet mellem
national ret og folkeretten diskuteres
fortsat mellem de retslærde – og i
dansk ret stammer både den europæiske menneskerettighedskonvention og EU-retten fra folkeretten.
Endeligt ser vi på den humanitære
folkeret og den for Danmark særligt
vigtige havret. Litteratur: indledning
til Folkeretten, 4. udgave, af professor Peter Germer samt supplerende
materialer, som sendes til kursusdeltagerne pr. mail.
Sted: City Campus
Forestillinger om retten og advokaten
i litteraturen
(22/10-19/11)
Ved ekstern lektor Russell Dee,
‘Ret og litteratur’-forskningen er
blevet et anerkendt fag på universiteter i Europa og USA. Litteraturens
fremstillinger af retten og retsbegreber viser os alternative måder
at tænke på juraen, som er kreative,
kritiske og måske endda tvetydige og
foruroligende.
34
Kurset giver os lejlighed til at
undersøge vores forståelse af juraens
og advokatens rolle i samfundet
gennem læsning af klassiske værker
i den vestlige litteraturs kanon. Værkerne handler om juridiske temaer
fra virkelighedens verden. Gennem
teksterne får vi mulighed for at overveje, hvordan vi tænker på retten og
samfundet fra forskellige synsvinkler
– for eksempel, hvordan vi definerer,
hvad ret og retfærdighed er, og hvad
advokatens rolle og pligt i processen
er. De fleste tekster er tilgængelige
på dansk.
1. Hvad er ret? Herman Melville,
”Fast fisk og løs fisk” kap. 89, Moby
Dick. Franz Kafka, ”The Problem of
Our Laws” og Processen
2. Lovens paradoks. Aiskylos,
Agamemnon og Eumeniderne
3. Advokatens natur.
William Shakespeare, Købmanden
fra Venedig
4.Retten i mørke tider.
Herman Mellville, Billy Budd
5. Advokaten som frelser og frister.
Harper Lee, Dræb ikke en sangfugl
Russell Banks, The Sweet Hereafter
Pris: 440 kr.
FORELÆSNINGER
Sundhedsloven: Sikrer den ’verdens
bedste sundhedsvæsen’?
(24/10-21/11)
Ved ekstern lektor, cand.jur. Kirsten
Kenneth Larsen, Københavns
Universitet
Sundhedsvæsenet ’fylder meget’
samfundsøkonomisk og mediemæssigt, og sundhedsvæsenet har
i sagens natur stor betydning for
patienter og pårørende. Rammen for
organiseringen og opgaveløsningen i
sundhedsvæsenet er retligt reguleret.
De senere år er der kommet mere opmærksomhed på patientrettigheder,
frit valg og kvalitet i behandlingen.
Forelæsningerne giver et indblik i
sundhedsvæsenets jura og giver et
svar på, hvorvidt sundhedsloven kan
bidrage til at opfylde ønskerne om
’verdens bedste sundhedsvæsen’. Herunder vil blive berørt spørgsmål som
retten til selv at vælge behandling,
sundhedsfremme og forebyggelse,
information og samtykke, tavshedspligt samt tilsyn og kontrol. Forelæsningerne vil hver gang tage afsæt i en
helt aktuel sag fra medierne.
1. Hvem har ansvar for hvad? – stat,
regioner og kommuners roller og
opgaver i sundhedsvæsenet
2. Patientsikkerhed og patient
rettigheder
3. Diagnose og behandlingsgaranti
4.Sundhedsfremme og forebyggelse
5.Patientforsikring
Politiet under besættelsen
Hold 1096: 5 onsdage 14.15-16
(11/9-9/10)
Ved professor, dr.phil. Henrik
Stevnsborg, Københavns Universitet
og fhv. kriminalassistent Frank Bøgh,
Politimuseet
Dansk politi havde et alvorligt imageproblem efter 2. verdenskrig, i særdeleshed på grund af sin medvirken ved
interneringen af de danske kommunister i 1941. Så sent som i slutningen af 1960’erne kunne forfatter og
landsretssagfører Carl Madsen vinde
almindeligt gehør for sine påstande
om, at dansk politi havde været dybt
nazificeret under besættelsen.
Med udgangspunkt i de centrale
datoer i politiets besættelsestids
historie nuancerer vi dette billede og
ser nærmere på dansk politis rolle
under besættelsen. Der ses ligeledes
på, hvad besættelsen betød for den
enkelte politimand og dennes håndtering af ordren om samarbejde med
besættelsesmagten, indtil tyskerne
opløste dansk politi den 19. september 1944 og sendte 1.967 politifolk i
KZ-lejr. Størsteparten af den øvrige
styrke gik ind i modstandsbevægelsen.
Efter befrielsen den 5. maj 1945
fulgte genopstillingen af politiet
med alle de vanskeligheder dét gav,
herunder et retsopgør, hvor der skulle
renses ud, både til tops og til bunds
i egne rækker.
1. Den 9. april, 1940 og samarbejds
politikken
2. Den 21. juni, 1941 og kommunist
interneringen
3. Den 29. august, 1943 og august
oprøret
4.Den 19. september, 1944 og opløsningen af politiet
5. Den 5. maj, 1945 og retsopgøret
I kurset vil vi forfølge disse problemer fra de klassiske tilgange til
de moderne. Litteratur: Klassisk og
moderne politisk teori, Hans Reitzels
forlag, 2009, red. Lars Bo Kaspersen
& Jørn Loftager.
Sted: Nørre Campus
STATSKUNDSKAB
GRUNDKURSER
Ved ekstern lektor, ph.d.
Anders Peter Hansen, CBS
Igennem tiderne har der været
en lang række forskellige politiske
forståelser af, hvordan verden er, eller
hvordan den skulle indrettes. Man
kan vælge at forstå disse som noget,
der rummer attraktive idéer, vi også
kan bruge i vor nutidige dagligdag,
eller man kan se dem som skræmmebilleder. Endelig kan man mene, at de
forskellige historiske forståelser kun
havde mening i deres egen samtid.
Dette vil blive diskuteret løbende
i kurset.
Uanset hvilken holdning man har,
er det imidlertid kendetegnende, at
man i moderne politiske diskussioner
genfinder en række af de samme
emner, som man ser i de klassiske
diskussioner: ledernes rolle, individets frihed, fællesskabets betydning,
etableringen af social orden, rettig
heder, spørgsmålet om hvordan social
forandring kan/bør/skal finde sted.
Når vi som politiske aktører således
skal finde ud af, hvilke mål vi skal
forfølge med hvilke midler, er de klassiske bud ofte både provokerende og
forfriskende.
Sted: Nørre Campus
Dubai i fortid, nutid og fremtid.
Hold 5355: 5 mandage 17.15-19
(28/10-25/11)
Ved cand.mag. Kim Sundbøll
Sted: Politimuseet, Fælledvej 20, Kbh. N
Pris: 535 kr.
Politisk idéhistorie og politiske
ideologier
Hold 4125: 10 torsdage 17.15-19
(12/9-21/11)
tater fra Magtudredningen, af Lise
Togeby et al.
EMNEKURSER
Magt og demokrati i Danmark.
Hold 5354: 10 tirsdage 17.15-19
(10/9-19/11)
Anders Peter Hansen, CBS
Folketinget besluttede at gennemføre
”En analyse af demokrati og magt i
Danmark”, og vi vil i dette kursus læse
magtudredningens sammenfattende
konklusioner fra 2004 og diskutere,
om konklusionerne holder i dag.
Bogens hovedfokus er folkestyrets
tilstand i Danmark ved overgangen
til det 21. århundrede. Hvordan er det
gået med folkestyret, har udviklingen
været til det bedre eller til det værre,
og i hvilket omfang lever folkestyret i
dag op til vore demokratiske idealer?
”Bogens svar er, at folkestyret i
mange henseender har det bedre,
end man kunne forvente, når man
tager efterkrigstidens stærke pres
mod nationalstaten og de demokratiske institutioner i betragtning. Men
alting er ikke gået godt nok eller er
godt nok. Der findes fortsat betydelige sociale skel i det danske samfund,
selv om de i nogen grad har ændret
karakter.” (citeret efter magtudredningens egen hjemmeside, som ikke
er online mere). Litteratur: Magt og
demokrati i Danmark. Hovedresul-
I Dubai mødes forskellene. Geografisk
ligger landet i både den arabiske, den
vestlige og den asiatiske verden. Og
på mange måder er landet modsætningsfyldt. Her hersker den muslimske emir i en moderne kapitalistisk
økonomi. Her ses traditionelle bygge
rier og verdens mest spektakulære
bygningskonstruktioner side om side.
Her møder man fremmedarbejdere
på mindsteløn og ekstravagante
oliemilliardærer. Her foregår kamelvæddeløb ved siden af avanceret
olieboringsteknologi.
Landet har til alle tider vækket nysgerrighed. I slutningen af 1700-tallet
rejste danskeren Carsten Niebuhr på
en videnskabelig ekspedition til det
dengang ukendte Arabien og således
også til Dubai.
Han mødte fremmedartede
kulturer, som han på fantastisk vis
beskrev i sine rejseoptegnelser. I dag
betragter vi stadig Dubai som helt
anderledes eksotisk end Danmark.
Mange danskere bliver tiltrukket
af den arabiske perle, og antallet af
danske turister såvel som immigranter til landet stiger. Hør om historiske,
politiske, økonomiske og sociale
forhold i Dubai.
Sted: City Campus
Pris: 440 kr.
35
FORELÆSNINGER
International politik: USA og verden
Hold 1097: 5 onsdage 17.15-19
(23/10-20/11)
Ved cand.mag. Finn Madsen
Den seneste halve snes år har til
syneladende bragt USA i en mindre
fordelagtig stilling internationalt
set – både økonomisk og militært. Fra
præsident Bush’ bombastiske ‘Entener-I-med-os-eller-også-er-I-mod-os’retorik til præsident Obamas langt
mere ydmyge optræden på verdensscenen.
Forelæsningerne vil søge at afdække, hvorvidt USA virkelig er på vej ned
i internationalt perspektiv, og hvilke
konsekvenser det vil kunne få for
verdenssamfundet. Har supermagten
USA hidtil spillet rollen som en sikringsskabende eller et forstyrrende/
provokerende omdrejningspunkt på
kloden? Hvilke magtkonstellationer
eller nye stater kunne tænkes at tage
over? EU? Kina? Indien? BRIC-landene
i fællesskab? Hvilken indflydelse vil
uberegnelige nationer som Iran og
Nordkorea få på den internationale
udvikling i den nærmeste fremtid?
1. USA og verden: Den amerikanske
position i historisk perspektiv og
i 2013
2. Det amerikanske samfund under
præsident Barack Obama
3. 20 års amerikansk militært
engagement i verden, herunder
Irak, 9/11 og Afghanistan
4.Internationale konkurrenter:
EU og BRIC?
5. Den amerikanske supermagt
på retur?
Sted: Nørre Campus
EU: På vej ud af krisen?
(29/10-26/11)
Ved cand.scient.pol. Hans Branner
Den europæiske krise varer ved, og
efter fem år sættes der i stigende
grad spørgsmålstegn ved EU’s evne
til at løse den og ved EU’s måde at
fungere på.
36
Forelæsningerne har fokus på
EU som organisation, men også på
krisens årsager, dens manifestationer
og mulige overvindelse. Nogle af de
spørgsmål, der søges besvaret, er:
Hvilket omfang har krisen? Hvordan
kommer den til udtryk? I hvor høj
grad kan krisen tilskrives euroens indførelse? Med hvilke midler kan krisen
overvindes, og hvori består kampen
om den rette strategi? EU’s styrker
og svagheder og de fremtidsperspektiver, der tegner sig for unionen, vil
blive taget op i lyset af den tilsyneladende kroniske krisetilstand i Europa.
I den sidste forelæsning behandles
krisens indvirkning på Danmark, og
Danmarks deltagelse i forsøgene på
at løse den.
1. Europa i krise – fire dimensioner
2. Euroen som kriseårsag
3. EU’s styrker og svagheder
4.Kampen om krisestrategien
5. Danske perspektiver
Sted: Nørre Campus
ØKONOMI
GRUNDKURSER
Introduktion til samfundsøkonomi
Hold 4135: 10 mandage 17.15-19
(9/9-18/11)
Ved lektor, cand.polit. Lise Lyck, CBS
og cand.polit. Jesper Larsen
Lær om indholdet og betydningen af
de samfundsøkonomiske begreber,
som er en betydningsfuld ramme for
dagligdagen. Det drejer sig om bruttonationalprodukt, nationalregnskab,
indkomstdannelsen i samfundet og
om varemarked, pengemarked og
arbejdsmarked. Hvad er de grundliggende teorier for det økonomiske
kredsløb, og hvordan kan det påvirkes
ved anvendelse af økonomiske politikker som finans- og pengepolitik?
Der ses både på teori og praksis,
så deltagerne får en indføring i
samfundsøkonomien, så det bliver
muligt at tage del i debatten og at
forholde sig til de mange budskaber
fra medier og politikere ud fra en fundamental forståelse af de samfunds-
økonomiske hovedspørgsmål. Kurset
er også en god basis for deltagelse i
de emnekurser, der tilbydes inden for
det økonomiske område.
Til kurset anvendes seneste udgave
af Statistisk 10-årsoversigt fra Danmarks Statistik 2013 og Jesper Jespersens: Introduktion til makroøkonomi.
EMNEKURSER
Aktuel økonomi
Hold 5370: 10 tirsdage 17.15-19
(10/9-19/11)
Ved lektor, cand.polit. Lise Lyck, CBS;
cand.polit. Jesper Larsen; cand.polit.
Frank Dahlgaard
På kurset følges og diskuteres den
aktuelle økonomiske udvikling i Danmark og i omverdenen både inden
for EU og mere globalt. Fokus er på
gældskrisens konsekvenser og på indkomstdannelsen, dvs. på bruttonationalproduktet og beskæftigelsen. I den
forbindelse ses også på udviklingen
på varemarkedet, pengemarkedet og
arbejdsmarkedet.
Specielt følges op på produktivitetsudviklingen og på, hvordan den
økonomiske og finansielle krise stadig afspejler sig i dansk økonomi, i de
øvrige EU-lande, i USA og i Asien.
Målet er, at deltagerne skal været
opdaterede og kunne forstå og
analysere udviklingen ud fra tidligere
erhvervet teoretisk viden. Denne
viden kan endvidere suppleres med
inddragelse af teoretiske dele af
Makroøkonomi, Elsebeth Rygner
og Henrik Grell. Desuden anvendes
hand-outs og Statistisk 10-årsoversigt
2013.
Konkurrenceevne:
Danmark, Sverige og Tyskland
Hold 5371: 5 mandage 10.15-12
(9/9-7/10)
Ved lektor, cand.polit. Lise Lyck, CBS
I medierne har vi kunnet se, at mange
politikere har givet udtryk for, at vi i
Danmark skulle have en skatteudvikling som i Sverige og en lønudvikling
som i Tyskland. Årsagerne til dette
henføres normalt til, at Danmark har
en for dårlig konkurrenceevne.
På dette korte kursus ses på konkurrenceevne og på måling af denne
bl.a. ved anvendelse af diverse indeks.
Dernæst ses på udviklingen i Sverige,
Tyskland og Danmark, og der afsluttes med sammenligning af konkurrenceevne og økonomisk udvikling
i de nævnte lande. Indholdet af de
enkelte gange er som følger:
1. Hvad er konkurrenceevne? Teori
samt handout udleveres ved første
undervisningsgang
2. Dansk økonomi og dansk
konkurrenceevne
3. Svensk økonomi og svensk
konkurrenceevne
4.Tysk økonomi og tysk
konkurrenceevne
5. Sammenligning af konkurrence
evnen i Danmark, Sverige og
Tyskland og diskussion af
Danmarks muligheder for at øge
konkurrenceevnen
Pris: 440 kr.
Den danske velfærdsstat, indhold
og udvikling
Hold 5372: 10 torsdage 17.15-19
(12/9-21/11)
Ved lektor, cand.polit. Lise Lyck, CBS;
cand.polit. Jesper Larsen; cand.polit.
Frank Dahlgaard
Den danske velfærdsstat har udgangspunkt i Kanslergadeforliget i
1933, men først fra 1960’erne kom der
overførselsydelser, der satte penge på
principperne. Siden da er den offentlige sektor vokset, men i de seneste år
er nogle af de grundlæggende principper blevet genstand for diskussion
og forandring.
På kurset præsenteres og diskuteres udviklingen teoretisk og i praksis
og med indgående fokus på udviklingen i de seneste år samt på årsagerne
til denne udvikling. Litteratur: G. Viby
Mogensen: Det danske velfærdssamfunds historie. Derudover anvendes
også seneste udgave af Statistisk
10-årsoversigt med handouts.
IDÉHISTORIE OG
FILOSOFI
IDÉHISTORIE
GRUNDKURSER
FORELÆSNINGER
Markante danske økonomer,
de økonomiske skoler og de
aktuelle problemer
Hold 1099: 5 mandage 17.15-19
(2/9-30/9)
Grundkurset omfatter syv
moduler, der så vidt muligt bør
følges i kronologisk orden. De
tilbydes alle nedenfor.
Ved professor, dr.polit. Niels Kærgård,
Siden slutningen af 1800-tallet har
Danmark haft en række fremtrædende økonomer, i hvis forfatterskaber
der er markante synspunkter på det
økonomiske systems funktion. Mange
af disse synspunkter er stadig aktuelle, selv om nogle af dem er mere
end hundrede år gamle.
I denne forelæsningsrække ses på
problemer som velfærdsstaten og
det sociale sikkerhedsnets begrundelse, årsagerne til økonomisk vækst,
destruktive finansielle spekulationer,
administration af knappe natur
ressourcer, de offentlige finanser som
styringsinstrument i konjunkturpolitikken og de økonomiske modellers
realisme. Det diskuteres, i hvor høj
grad de forskellige økonomers synspunkter er præget af deres egen tid,
og i hvor høj grad de kan bruges i den
aktuelle økonomisk-politiske debat.
1. De kristeligt sociale økonomer
Harald Westergaard og Jens
Warming
2. Opgør med det kapitalistiske
samfund, L.V. Birck og Jacob
Kr. Lindberg
3. Den keyneske konjunkturpolitik,
Jørgen Pedersen og Thorkil
Kristensen
4.Økonomisk vækst og årsagerne
hertil, Ester Boserup og Anders
Ølgaard
5. Dansk økonomisk modelbygning,
Edvard Ph. Mackeprang og Ellen
Andersen
Fra Homer til Aristoteles:
Antikkens idéhistorie (modul 1)
Hold 4086: 10 tirsdage 17.15-19
(3/9-12/11)
Hold 4087: 10 onsdage 12.15-14
(4/9-13/11)
Ved cand.mag. Ulrik Crone
Hold 4088: 10 torsdage 14.15-16
(5/9-14/11)
Ved BA Claus Christoffersen
Det klassiske Grækenland er den
europæiske kulturs vugge, og arven
fra denne periode er levende til stede
i nutiden, hvilket græske ord som
politik, filosofi og demokrati vidner
om. Antikkens idéhistorie er derfor et
møde med vor kulturs dybeste rødder og samtidig et spejl for vor egen
nutid. Beskæftigelsen med antikken
er uomgængelig for forståelsen af
nutidens europæiske kultur. Gennem
mødet med antikken bliver vi klogere
på os selv.
På kurset følger vi den kulturelle, religiøse, filosofiske og politiske
udvikling fra Homer til blomstrings
tiden i det 5. og 4. århundredes Athen.
Vi vil undersøge, hvad udviklingen
af bystaten (polis), teknikken, den
rationelle tænkning og videnskaben
betyder for menneske- og samfundssynet. Derefter vil vi med tragediedig-
S a m fun d o g e r hve r v / I d é hist o r ie o g fil o s o fi
37
terne, sofisterne og de store filosoffer
Platon og Aristoteles som udgangspunkt gå nærmere ind på den debat
om politik, etik og forståelsen af
menneske og samfund, der udspillede sig i det 5. århundredes Athen.
En debat, som med stor fordel kan
belyse og kvalificere nutidens kulturog samfundsdebat. En tekstsamling
sælges på holdet.
Sted: (4086, 4087) Nørre Campus
(4088) IVA, Birketinget 6, 2300 Kbh. S
mødet mellem Athen og Jerusalem er
ikke så meget en overstået begivenhed som en stadig dynamik og fortsat
uafsluttet dialog i den europæiske
kultur frem til i dag. En tekstsamling
sælges på holdet.
(4090) City Campus
(4091) Søndre Campus
Mellem Athen og Jerusalem:
Europæisk idéhistorie fra Aristoteles
til Augustin (modul 2)
Hold 4089: 10 mandage 12.15-14
(2/9-11/11)
Hold 4090: 10 tirsdage 14.15-16
(3/9-12/11)
Sted: City Campus
Hold 4091: 10 torsdage 17.15-19
(5/9-14/11)
Fra Descartes til Kant:
Europæisk idéhistorie fra reformationen
til oplysningstiden (modul 4)
Hold 4094: 10 mandage 10.15-12
(2/9-11/11)
Den europæiske kultur hviler dels på
kristendommen, dels på arven fra det
klassiske Grækenland. Mødet mellem
disse to hovedspor i vor kulturhistorie
finder sted i Romerriget i de første
århundreder efter Kristi fødsel og er
måske den mest afgørende begivenhed i den europæiske idéhistorie.
Kurset følger udviklingen, fra
Alexander den Store erobrer det
meste af den da kendte verden
og dermed udbreder den græske
kultur til hele middelhavsområdet,
bl.a. Romerriget, der bliver det nye
kraftcentrum. Vi undersøger, hvordan
Romerriget forvalter arven fra Athen,
og følger den græsk-romerske kulturs
sammenstød – og sammensmeltning
– med den frembrydende kristendom,
der bl.a. i kraft af rødderne i jødedommen repræsenterer idéer , der umiddelbart er fremmede for den græske
tanke. Dette sammenstød fører bl.a.
til den kristne teologi, der finder sit
foreløbige højdepunkt hos kirkefaderen Augustin.
Kristendommen sejrede. Men
kristendommens sejr betyder ikke
den antikke kulturs undergang. Og
38
I d é hist o r ie o g fil o s o fi
Betegnelsen middelalder er skabt
af renæssancen og udtrykker dennes
opfattelse af perioden som en mørk
og stillestående tid. Den opfattelse
må vi gøre op med, for middelalderen er i virkeligheden en dynamisk
periode, der afgørende præger den
europæiske kultur. Herefter følger vi
skiftet fra middelalder til renæssance
og ser nærmere på store tænkere
som Machiavelli, Erasmus og Thomas
More. Men vi konfronterer også
renæssancen med Luther og den
reformation, der fandt sted samtidig
med renæssancen, men som giver et
helt andet menneske- og verdenssyn.
Hvor renæssancen hyldede menneskets storhed og værdighed, understregede Luther nødvendigheden af,
at mennesket indser sin intethed.
Den modsætning har den europæiske kultur levet med lige siden. En
tekstsamling sælges på holdet.
Fra Augustin til Luther og Machiavelli:
Middelalderens, renæssancens og
reformationens idéhistorie (modul 3)
Hold 4092: 10 mandage 12.15-14
(2/9-11/11)
Hold 4093: 10 tirsdage 10.15-12
(3/9-12/11)
I 410 erobrede goterne Rom. Mange
romere anså de kristne for at være
skyld i denne katastrofe, og som
forsvar mod denne anklage skrev
kirkefaderen Augustin storværket Om
Guds stad. Her fortolker han historien
som Guds førelse, og dermed bliver
værket symbol på den middelalder,
der følger på Romerrigets fald:
kristendommen og kirken bliver
det centrale omdrejningspunkt i
menneskets virkelighed.
Hold 4095: 10 tirsdage 17.15-19
(3/9-12/11)
Hold 4096: 10 torsdage 12.15-14
(5/9-14/11)
Den europæiske idéhistorie fra 1600
til 1800 er fornuftens, oplysningens
og individualismens tidsalder, og den
er blevet skelsættende for europæisk
selvforståelse. Den naturvidenskabelige revolution undsiger autoriteterne
for at gå til erfaring og fornuft og
kulminerer med Newtons fysik. Store
samfundsmæssige omvæltninger,
ikke mindst den franske revolution,
ryster det middelalderlige Europa og
den katolske kirkes dominans. Filosofisk bevæger perioden sig mellem
giganter som Descartes og Kant. Rationalitet og videnskab fremstår som
det centrale i europæisk kultur og
ledsages af optimistisk fremskridtstro.
Naturvidenskaberne tager udgangspunkt i erfaring og rationelle
videnskabelige metoder, samfunds
tænkningen opfatter fra nu af
samfundet som en social kontrakt
mellem frie og lige individer (Hobbes,
Locke, Rousseau). Fundamentet for
det hele er Descartes’ påberåbelse af
det enkelte menneskes selvbevidsthed (”jeg tænker, altså er jeg”), og
denne tiltro til brugen af ens egen
fornuft som nøgle til viden og erkendelse kulminerer i Kants filosofiske
system. Selv om oplysningstidens
fornuftstro er blevet anfægtet i vor
tid, præger den stadig det centrale
europæiske værdisæt. En tekstsamling sælges på holdet.
Mens Marx formulerede kommu
nismens grundlag, kritiserede Kierkegaard Hegels systemtænkning for at
savne blik for det enkelte menneske,
det subjektive. Nietzsche kritiserede hele den europæiske kultur og
tænkning som nihilistisk. Troen på
fornuften, på oplysning og fremskridt
i historien var for alvor draget i tvivl,
og det resulterede ved grænsen til
det 20. århundrede i en egentlig
værdikrise. En tekstsamling sælges
på holdet.
Sted: (4097) IVA, Birketinget 6,
2300 Kbh. S
Sted: (4094) IVA, Birketinget 6,
2300 Kbh. S
(4095) Søndre Campus
Fornuftstroen til debat:
Europæisk idéhistorie fra romantikken
til Nietzsche (modul 5)
Hold 4097: 10 tirsdage 10.15-12
(10/9-19/11)
Hold 4098: 10 torsdage 12.15-14
(12/9-21/11)
Sted: (4099) Søndre Campus
Fra Sartre og Adorno til Foucault og
Habermas: Europæisk idéhistorie fra
1945 til i dag (modul 7)
Hold 4101: 10 mandage 12.15-14
(2/9-11/11)
Ved cand.mag. Mads Vestergaard
Omkring 1800 blev Kants filosofiske
system det fundament, der kunne begrunde den moderne naturvidenskab.
Men samtidig så romantikerne i Kants
system en mulighed for at sikre, at religionens område ikke kunne anfægtes af den videnskabelige erkendelse.
Kunsten, den religiøse intuition og
poesiens mytiske univers lukker netop
ifølge romantikerne op for de sider af
virkeligheden, videnskaben ikke kan
nå. Hegel afviste en sådan opdeling
af virkeligheden i en teoretisk-videnskabelig og en praktisk-religiøs. Han
insisterede på en helhedsforståelse og
så historien som åndens dialektiske
udvikling hen imod en forening af
fornuft og virkelighed. Også Marx betonede afhængigheden af historien,
men han så primært historien som
klassekampens historie og tænkningen som en funktion af samfundsmæssige forhold.
kulturkritik og for sociologiens
grundlægger Max Weber. Samtidig
kritiserer den berømte franske filosof
Bergson den herskende naturalisme
og positivisme. En kritik der også ses
i litteraturens tematisering af splittelse, fremmedgørelse og det absurde
(Broch, Kafka, Joyce, Beckett).
Mens den generelle undergangsstemning i det ydre kulminerer i skyttegravenes rædsler i 1. verdenskrig,
søges der samtidig en ny begrundelse
af filosofien som enten fænome
nologi (Husserl), videnskabsteori
(Wienerkredsen), sprogfilosofi (Wittgenstein), eksistensfilosofi (Heidegger) eller kulturfilosofi (Cassirer). Men
til trods for interessen for det enkelte
menneskes eksistens og en fornyet
filosofisk dybde fører mellemkrigs
tiden ikke desto mindre til populærfilosofiske dogmer om racerenhed og
kulturel overlegenhed i nazismens og
fascismens populisme og ender i den
totale krig. En tekstsamling sælges
på holdet.
Fra Nietzsche og Freud til Wittgenstein
og Heidegger: Europæisk idéhistorie
1900-1945 (modul 6)
Hold 4099: 10 mandage 17.15-19
(9/9-18/11)
Hold 4100: 10 tirsdage 14.15-16
(10/9-19/11)
Ved ekstern lektor, mag.art. Casper
Løwenstein
Indgangen til det 20. århundrede
præges af en generel opbruds- og
krisetilstand, der medfører en stemning af nihilisme og værdiforfald,
men også et håb om en ny gylden
fremtid. Menneskets fremmedgørelse i en moderne, videnskabelig
og rationaliseret verden bliver et
tema i både Nietzsches og Freuds
Hold 4102: 10 torsdage 17.15-19
(5/9-14/11)
Ved ekstern lektor, mag.art.
Martin Pasgaard-Westerman
Efter 2. verdenskrig og det institutionaliserede massemord på jøderne
søgtes der efter forklaringer på
totalitarismens oprindelse, og en
gennemgribende (selv)kritik af den
vestlige civilisations grundidéer blev
det nye udgangspunkt for filosofien.
Sartre betoner i sin eksistentialisme
den enkeltes frihed og ansvar, mens
Hannah Arendt analyserer totalitarismens og ondskabens væsen. Adorno
og Frankfurterskolen peger på en
indre modsigelse i selve oplysningens
projekt, mens Heidegger kritiserer
den allestedsnærværende tekniske
rationalitet.
39
Forsøget på en gennemgribende
kritisk analyse af modernitetens
fundament ses både hos Derrida, hos
Foucault og i hermeneutikken (Gadamer). Som fælles grundpræmis ligger
en vending mod sproget som det
sted, hvor kritikken må tage sit afsæt.
Hos Wittgenstein og i den engelske
dagligsprogsfilosofi
(Ryle, Austin, Strawson) rettes
opmærksomheden specielt mod
sprogets væsen som grundlag for
menneskets erkendelse og bevidsthed. Og endelig danner sprogfilosofien grundlaget for Habermas’
diskursetik og kritiske analyser af det
senmoderne samfund. En tekstsamling sælges på holdet.
Hvad er virkeligt? Virkelighedens
idéhistorie fra Platon til i dag
Hold 5375: 10 tirsdage 14.15-16
(10/9-19/11)
EMNEKURSER
Gud i filosofien: Fra Platon til Heidegger
Hold 5373: 10 tirsdage 12.15-14
(10/9-19/11)
Ved ph.d., cand.mag. Ulrik Houlind
Rasmussen
Ifølge en indflydelsesrig fortælling
tog filosofien sin begyndelse i antikken som et forsøg på at overvinde
mytens guder ved hjælp af ideen om
en myteløs fornuft. Ikke desto mindre
tyder meget på, at filosofien alle dage
har haft sit eget behov for Gud.
På kurset vil vi se nærmere på
gudstanken i filosofien i et idehistorisk perspektiv. Hvordan er Gud blevet
opfattet i filosofien, og hvorfor har
Gud været uundværlig for filosofien?
Vi vil undersøge, hvilken rolle Gud
spiller hos en række klassiske filosoffer fra Platon og Aristoteles til Descartes, Kant, Kierkegaard, Nietzsche og
Heidegger. Og vi vil se på, hvad det
betyder, når Gud erklæres for død
– og hvad der bliver tilbage. Kan
filosofi som en radikal spørgen overhovedet komme uden om at forholde
sig til Gud? En tekstsamling sælges
på holdet.
Sted: City Campus
40
Hvad er demokrati?
Demokratiets idéhistorie
Hold 5374: 10 tirsdage 12.15-14
(3/9-12/11)
I dag er demokratiet som styreform
uantastet. Til gengæld er debatten
om, hvad demokrati egentlig er, næsten helt fraværende. Vi er med andre
ord enige om noget, vi ikke diskuterer
indholdet af.
Vi vil derfor i kurset søge en forståelse af, hvad demokrati er, ved at se
på nogle vigtige trin i demokratiets
udvikling fra antikken over oplysningstiden og velfærdsstaten til det
”markedsdemokrati”, som hævdes at
være fremherskende i dag.
Vi vil undersøge, hvordan demokratiet er blevet forstået og vurderet forskelligt gennem tiderne, og
hvordan det er blevet forbundet med
retsstaten, med fremkomsten af
den myndige og oplyste borger, med
eksistensen af en fri og levende debat
mv. Og ikke mindst vil vi spørge, i
hvilken grad disse forbindelser stadig
er gældende – også for at finde ud
af, hvilken form for demokrati det er,
vi er så enige om at hylde i dag. En
Sted: Nørre Campus
Udtryk som ”i virkeligheden”, der
ofte bruges ureflekteret, dækker over
et filosofisk spørgsmål: Hvad vil det
egentlig sige, at noget er virkeligt
– og ikke illusion, drøm eller fiktion?
Descartes spørger, om det, som vi
regner for virkeligheden, ikke blot
kunne være en drøm, og formulerer
dermed det moderne skel mellem
fakta og fiktion – mellem de forestil
linger, der repræsenterer noget
virkeligt, og de forestillinger, der ikke
refererer til noget reelt. I dag er skellet mellem fakta og fiktion imidlertid
kommet under pres. Fx repræsenterer
medierne ikke kun virkeligheden,
men skaber også selv (medie)virkelighed, hvor fiktioner behandles som
virkelige (såkaldt hyperrealitet).
På kurset vil vi, ud over den moderne debat, også behandle platonismens dualisme mellem den virkelige
ideelle virkelighed og den kopi, vi
opfatter med sanserne, og begrebet
om Gud som det mest virkelige overhovedet. Vi læser tekster af Platon,
Thomas Aquinas, Descartes, Berkeley,
Kant, Nietzsche, Lacan og Baudrillard.
En tekstsamling sælges på holdet.
Sted: Nørre Campus
Fra Caligari til Hitler: Kunst og kultur
i Weimar-tidens Tyskland
Hold 5266: 10 onsdage 10.15-12
(4/9-13/11)
Ved mag.art. Per Clausen
Weimar-republikken var den første
demokratiske stat på tysk jord –
en stat næsten uden demokrater.
Følgerne af den tabte verdenskrig
vejede tungt på republikken. Politiske
og sociale modsætninger spaltede
landet. Den økonomiske verdenskrise,
arbejdsløshed, depression, inflation
og mistillid over for demokratiet begunstigede Hitlers magtovertagelse.
På kurset skal vi se, hvordan de
revolutionerende begivenheder gav
anledning til en kunst og kultur, der
i sin radikale modernitet var uden
sidestykke i samtiden, og som stadig
kan både provokere og inspirere. Vi
vil undersøge, hvordan storbyens nye
livsformer og livsindstillinger kommer til udtryk i (masse)kulturen og i
nye stilretninger inden for arkitektur
og kunst: Bauhaus, ”Neue Sachlichkeit”; i cabaret og teater: Bert Brecht
o.a.; i film: Fritz Lang o.a.; i musik: klassisk, jazz; i litteratur: Thomas og Heinrich Mann, Döblin o.a. Vi vil behandle
både den politiske og upolitiske, den
demokratiske og antidemokratiske
kultur og tænkning i overgangen fra
kejsertiden til republikken og frem til
Hitlers magtovertagelse. En tekstsamling sælges på holdet.
Typisk for renæssancen trækker Montaigne på hele den antikke
ideverden, og hans essays er spækket
med mere eller mindre skjulte citater
fra antikkens største tænkere. Men
Montaignes refleksioner drejer sagen
i en helt ny og original retning, og
gennem de tilsyneladende usystematiske essays lægges menneskets sjæl
som et puslespil.
Skønt skrevet i det 16. århundrede fremstår Montaignes Essays
forbløffende friske, og hans dybe
humanisme har, sammen med hans
prægnante humoristiske tilgang til
ellers tunge spørgsmål om livets og
dødens fortrædeligheder, givet ham
titel af det første moderne menneske.
Sted: City Campus
Introduktion til Heidegger
Hold 5268: 10 onsdage 12.15-14
(11/9-20/11)
Casper Løwenstein
På opdagelsesrejse i mennesket:
Montaignes Essays
Hold 5267: 10 onsdage 17.15-19
(4/9-13/11)
Hvem er vi, og hvordan skal vi leve
som mennesker? Det er det gennemgående spørgsmål, Montaigne
(1533-1592) kredser om i sine berømte
Essays. Intet er for stort eller småt, når
Montaigne i en letlæselig og genreskabende stil tager menneskelivet
i betragtning og søger at afdække
dets hemmeligheder.
Hvad er eksistens? Hvad er historie?
Med ledemotiver som disse udfoldede Martin Heidegger (1889-1976) en
tænkning, der revolutionerede filosofien og afsatte varige spor i teologi,
litteraturforskning og pædagogik. På
fx Bultmann og Gadamer i Tyskland,
Sartre og Derrida i Frankrig, Vattimo
og Agamben i Italien og Løgstrup og
Villy Sørensen i Danmark har Heidegger haft afgørende indflydelse.
Der er tale om en eksistenstolkning, en kritik af metafysikken og en
yderst original læsning af filosofiens
historie, der nok er et polemisk, men
også kærligt forsøg på at genfinde
tænkningens liv i de gamle begreber.
Kurset præsenterer og undersøger
de vigtigste temaer i forfatterskabet:
Hvordan forholder mennesket sig til
sin væren? Og hvad er væren selv?
Hvordan er mennesket historisk?
Og hvori består forskellen mellem
tænkning og filosofi? En tekstsamling
sælges på holdet.
Wien omkring år 1900: Tradition
og modernitet
Hold 5269: 10 torsdage 12.15-14
(5/9-14/11)
Wien er modsætningernes by, ikke
mindst omkring år 1900, hvor byen
først og fremmest var mødestedet
mellem øst og vest: Byen er tysk, men
er samtidig porten til Østeuropa og
Balkan, men omkring år 1900 er Wien
også stedet, hvor det traditionelle og
konservative mødes med moderniteten. Byen er centrum for kejserens
habsburgske hofkultur og er samtidig
centrum for moderniteten inden for
kunst, videnskab, musik og filosofi
med Klimt, Freud, Schönberg og
Wittgenstein.
Det moderne og det traditionelle
lever altså side om side i Wien. Til
syneladende som modsætninger,
men måske lever de også af hinanden, hvilket betyder, at vi må forstå
forholdet mellem tradition og modernitet på en mere kompleks vis, end vi
sædvanligvis gør. For Wien er stedet
for modernitetens første nederlag.
Det er i Wien, at modernitetens fremskridtsoptimisme første gang skuffes,
og moderniteten og oplysningen
for første gang må erkende sin egen
svaghed og skyggesider. En tekstsamling sælges på holdet.
Sjælens idéhistorie: Fra Homer
til højmiddelalderen
Hold 5270: 10 torsdage 14.15-16
(12/9-21/11)
Birgitte Eskildsen
Fra tidlig tid har forestillinger om
sjælen spillet en fremtrædende rolle
i europæisk filosofi og litteratur.
Traditionelt opfattes sjælen som en
ikke-fysisk modsætning til legemet,
men sjælen er blevet beskrevet som
alt fra levende væseners naturbeslægtede livsprincip til menneskets
guddommelige kerne.
Med særligt fokus på menneskesjælen vil kurset give en indføring i
41
en række af disse meget forskellige
opfattelser af sjælen og af sjælens
forhold til henholdsvis sit ophav og
til legemet i både religiøse og ikkereligiøse tekster: fra oldtidens episke
digte, over antik græsk og romersk
tænkning, til de nytestamentlige
skrifter og middelalderens kristne
filosofi og litteratur. Hovedvægten
lægges på ti forfattere, som introduceres kronologisk: Homer, Platon,
Aristoteles, Seneca, Paulus, Plotin,
Augustin, Frans af Assisi, Bonaventura og Thomas Aquinas. En tekstsamling med ti kortere uddrag fra de
enkeltes værker i dansk oversættelse
sælges på holdet.
Sted: Nørre Campus
mandsfamilie fra 1830’erne til
1870’erne.
Romanen handler ikke blot om en
enkelt slægts forfald, men om en hel
kulturs sammenbrud, dets ydre år
sager og ikke mindst indre svagheder.
Forfaldet betyder samtidig en differentiering og forøgelse af den åndelige og æstetiske modtagelighed.
På kurset vil vi gennemgå romanen, placere den i Thomas Manns
forfatterskab og drøfte forfatterskabets grundlæggende konflikter
mellem ånd og natur, borger og
kunstner, kunst og liv. Desuden vil
vi behandle romanens referencer til
Wagner, Schopenhauer og Nietzsche.
Deltagerne bedes købe eller låne: Thomas Mann: Buddenbrooks. En families
forfald (Gyldendal).
Sted: City Campus
Pris: 1.056 kr. (rabatpris: 956 kr.)
Fra Guds skabning til Guds skaber?
Den moderne religionskritiks historie
Hold 5272: man-fredag 10.15-14.45
(13/1-17/1)
VINTERKURSER
Thomas Manns roman
Buddenbrooks. En families forfald
Hold 5271: man-fredag 10.15-14.45
(6/1-10/1)
Ved mag.art. Per Clausen
Buddenbrooks er den 20-årige
Thomas Manns romandebut, som
han modtog Nobelprisen for i
1929. Familiekrøniken – på én gang
samtidsroman og filosofisk roman –
skildrer med humor og ironi fire
generationer af en Lübecksk køb-
42
Nutidens, til tider skingre, religions
kritik dækker over en kompleks
idehistorisk udvikling, hvor menne
sket tilsyneladende har overtaget
Guds rolle som skaber. Traditionelt
blev mennesket forstået som Guds
skabning, men i løbet af 1800-tallet
bliver det omvendt Gud og religionen,
der betragtes som menneskets værk.
Mennesket overtog selv ansvaret for
samfundets indretning, historiens
gang og verdens dårligdomme,
hvilket samtidig forandrede opfattelsen af Gud og gav religionen en ny
rolle.
Kurset behandler de filosofiske
spørgsmål, som var afgørende for
sekulariseringen: Er der plads til Gud
i et videnskabeligt og rationelt verdensbillede, eller må religionen – efter Darwin – afskrives som irrationel
overtro? Når Gud enten ikke kan eller
ikke vil gribe ind og forhindre lidelse
og ondskab, er det så op til os? Er
religionen ideologi, ”opium for folket”,
der legitimerer den herskende klasses
privilegier? Er religion vilje til magt?
Vi læser tekster af Voltaire, Hume,
Kant, Feuerbach, Marx, Nietzsche og
Freud. En tekstsamling sælges på
holdet.
Sted: City Campus
Kerstin Ekmans trilogi Ulveskindet
Hold 5273: man-fredag 10.15-14.45
(13/1-17/1)
Ved cand.mag. Birgitte Nygaard
Ulveskindet udspiller sig i et lille norrlandsk samfund. Den unge, idealistiske jordemoder Hillevi ankommer til
Svartvattnet i 1916. Hun har et stærkt
ønske om at forbedre befolkningens
sundhed og dermed gøre Svartvattnet til et bedre sted at leve. Men hun
må på dramatisk vis sande, at det
ikke er alle, der ønsker forandring.
Trilogiens hovedtema slås an i
Rørte vande, hvor der spørges: Hvad
er et rigtigt menneske? Romanens
jeg-person svarer prompte: Det er et
søgende menneske, som ikke er bundet af en bestemt ideologi. Spørgsmålet om ‘det rigtige liv’ er kernen
i de etiske og moralske overvejelser,
som personerne i Ulveskindet gør
sig, og det vil være udgangspunktet
for vores læsning af trilogien. Med
reference til det 20. århundredes filosofiske og kunstneriske strømninger
vil vi belyse hver persons bidrag til at
karakterisere det moderne liv. Litteratur: Guds barmhjertighed (Gyldendal,
2000), Rørte vande (Gyldendal 2002)
og Skrabelodder (Gyldendal, 2004).
Ekman har altid
givet ikke bare
mennesker, men
også naturen
stemme i sin
litteratur.
43
”Himlen alene for sorgen er kvit”:
Barokkens modsætningsfulde tidsalder
Hold 5274: man-fredag 10.15-14.45
(20/1-24/1)
Barokken er en af de mest fascinerende perioder i den europæiske
idéhistorie, fordi den er så fuld af
modsætninger: Barokken er ”stram”,
men samtidig ”svulstig”, og perioden
er på én gang kendetegnet ved en
enorm disciplin og en enorm lidenskabelighed, men også en lidenskabe
lig bekæmpelse af lidenskaberne.
Menneske og samfund spændes op
mellem dynamik og bevægelighed
på den ene side og et stærkt fokus på
orden på den anden.
Barokkens tidsalder er enevældens periode, og enevælden er den
store motor i moderniseringen, idet
den skaber nogle helt afgørende
forudsætninger for det moderne
samfund: en stærk stat og en rationel
forvaltning. Samtidig eksploderer
udviklingen af videnskaberne – og af
religionen! Det 17. og 18. århundrede
er den naturvidenskabelige revolutions periode, men også en periode
med stor kreativitet og intensitet i de
religiøse bevægelser og retninger.
Vi vil på kurset dykke ned i denne
modsætningsfulde verden inden for
filosofi, religion, politisk tænkning,
videnskab, økonomisk teori og den
konkrete historie. En tekstsamling
sælges på holdet.
FORELÆSNINGER
C.S. Lewis: Skeptikernes apostel
Hold 1100: 5 onsdage 12.15-14
(11/9-9/10)
Ved cand.mag., ph.d. Lars Christiansen
Den engelske forfatter C.S. Lewis
(1898-1963) kendes for børnebøgerne
om landet Narnia og løven Aslan,
ligesom mange husker ham fra
filmen Shadowlands (1993), hvor
Anthony Hopkins spillede ungkarlen
Lewis, der sent i livet giftede sig med
44
forfatteren Joy Davidman.
Som ung var Lewis svoren ateist
og materialist, men efter en natlig
spadseretur i Oxford d. 19. september
1931 med vennen og eventyrdigteren
J.R.R. Tolkien blev Lewis kristen.
Sideløbende med, at han var børnebogsforfatter og litteraturprofessor i
Oxford og Cambridge, skrev Lewis en
række populære og meget indflydelsesrige bøger om kristendommen,
der har gjort ham til en af det 20.
århundredes vigtigste apologeter.
På grund af hans billedrige, poetiske
sprog og hans klare, sammenhængende argumentation for sin tro,
har man kaldt ham ”skeptikernes
apostel”.
Forelæsningsrækken vil, efter en
generel introduktion til Lewis’ liv
og forfatterskab, navnlig behandle
en af hans vigtigste bøger, Det er
kristendom, der bygger på en stribe
radioforedrag, som Lewis holdt for
BBC under 2. verdenskrig.
1. C.S. Lewis og hans tid
2. Moralloven og den menneskelige
natur
3. Kristus og Lewis’ trilemma
4.Etik
5.Treenigheden
Sted: City Campus
Profeti over menneskeheden:
Kerstin Ekmans roman
Gør mig levende igen
Hold 1101: 5 onsdage 14.15-16
(11/9-9/10)
I sit brev til menigheden i Filippi i
Makedonien forlanger Paulus, at
menigheden holder fast i et åndens
fællesskab til trods for verdens ufred.
Brevet lovpriser desuden Kristus som
det levende bevis på Guds skaberord
og på et samfund, hvor mennesker
kan blive frelst fra synden.
I Kerstin Ekmans roman Gør
mig levende igen (1996) er sådan
et samfund kun en illusion. Der er
ingen Gud og ingen tro. Krigen raser
på Balkan, og en ung pige myrdes i
det stockholmske villakvarter, hvor
den aldrende Oda Arpman bor.
Hun vil bekæmpe verdens ondskab
ved hjælp af fornuftig samtale og
humanistiske værdier. Derfor samler
hun syv kvinder med tilknytning til
gerningsstedet. Deres samtale kaster
lys over forbrydelsen, men kvinderne
må samtidig erkende, at ondskaben
findes i hver enkelt af dem.
Med forbillede i kunstværker af
Lessing, Purcell og Eyvind Johnson
tegner Ekman et portræt af menneskets kamp for at blive frelst fra dette
ondskabens dilemma og dermed
gjort levende igen.
1. Ondskaben: kriminalroman og
samfundskritik
2. Samtalen: Eyvind Johnsons trilogi
Krilon (1941-43)
3. Fornuften: G.E. Lessings drama
Nathan den vise (1779)
4.Frelsen: Henry Purcells opera
Dido og Aeneas (1689)
5. Eskatologisk perspektiv
Sted: City Campus
Heroisk humanisme eller vanvid:
Edith Södergrans digtning i en krisetid
Hold 1102: 5 onsdage 14.15-16
(30/10-27/11)
”Det anstår mig ikke at gøre mig mindre, end jeg er,” skriver digteren Edith
Södergran (1892-1923) i sit forord til
digtsamlingen Septemberlyran fra
1918. For en tuberkuløs kvindelig digter, bosat i finsk-svensk grænseland
i en tid med krige og politisk kaos,
var det en vovet udtalelse. Pressen
diskuterede, om Södergrans åbenlyse
hovmod skyldtes sindssyge. En neurolog mente, at det gjaldt for enkelte
af digtene. De mere venligtsindede
kritikere opfattede udtalelsen og
digtsamlingen som en stærk stemme,
der angav en ny retning i tiden.
Forelæsningerne diskuterer
Södergrans forfatterskab: dets retning væk fra et pessimistisk livssyn
og hen mod en æstetisk idealisme,
der – stærkt inspireret af filosoffen Friedrich Nietzsche – tror på
poesiens evne til at formulere en ny
virkelighed og sone kløften mellem
menneske og natur, krop og sjæl. Vi
kommer ind på forfatterskabets indre
spændinger, forårsaget dels af en
voksende mistillid til sproget, dels af
Södergrans syn på kønnet, der tager
udgangspunkt i det at være menneske og ikke i det at være ægtefælle.
1. Fra pessimisme til idealisme:
Edith Södergran og samtiden
2. Heroisk humanisme:
Inspirationen fra Nietzsche
3. Poetisk verdensrevolution:
Modstanden mod Södergran
4.Den moderne madonna: Kønnet og
kroppen i Södergrans forfatterskab
5. Magt og mysterium: Edith
Södergrans sene forfatterskab
Sted: City Campus
Arbejde, forbrug og pluralisme:
Hannah Arendts politiske tænkning
Hold 1103: 5 mandage 17.15-19
(9/9-7/10)
Filosoffen Hannah Arendt (1906-1975)
repræsenterer et af de stærkeste bud
på en politisk tænkning, der kan svare
på udfordringen efter murens fald.
Arendt går på tværs af sædvanlige
højre-venstre-skel inden for politik.
Hun hævder, at den marxistiske
tænkning og den økonomiske liberalisme er fælles om at sætte arbejde
og forbrug i centrum, hvilket er fatalt.
På den ene side truer forbruger- og
arbejdssamfundet eksistensen af en
stabil verden, hvilket er forudsætningen for, at mennesket kan udfolde sig
som selvstændigt individ.
På den anden side forsvinder det
politiske fællesskab, når økonomien – arbejde og forbrug – bliver
omdrejningspunkt for menneske og
samfund. Men det politiske samfund
er forudsætningen for pluralismen,
og det er pluralismen, der muliggør, at mennesket kan eksistere
som særegent individ og ikke som
flokdyr eller massemenneske. Arendts
politiske tænkning er derfor først og
fremmest en udfoldelse af, hvorfor
pluralismen er menneskets altafgørende forudsætning, og det er også i
den sammenhæng, hendes tale om
”ondskabens banalitet” skal forstås.
1. Hannah Arendts liv
2. Mennesket som politisk væsen
eller økonomisk og socialt dyr
3. Arbejdets og forbrugets dominans
i den moderne verden
4.Den stabile menneskelige verden,
og hvorfor den er truet i dag
5. Pluralisme, handling og tænkning,
og det ondes banalitet
Sted: Nørre Campus
FILOSOFI
GRUNDKURSER
Filosofiens historie:
Fra Platon til renæssancen
Hold 4081: 10 tirsdage 17.15-19
(3/9-12/11)
Ved mag.art. Lisbeth Jørgensen
Meget, der i dag bliver sagt og ment,
har begrebsmæssige rødder tilbage
til de første filosoffer omkring 400
f.v.t. Det vrimler med klassiske filosofiske problemstillinger, når Sokrates
taler om begreber og essens, Platon
om sandhed og etik, Epicur om det
gode liv og Aristoteles om uendelighed, logik og natur.
Ny filosofi vokser ud af den gamle.
Således udvikler Aristoteles sin egen
filosofi ved at lave en kritik af Platon, og
Platon forsøger at forene naturfilosofferne før ham, og de var slet ikke enige.
Augustin virker omkring år 400.
Det er under de helt store omvæltninger i europæisk historie, hvor man
forsøger at forene kristne dogmer
med antik tænkning. Fordums
filosofiske argumenter hentes ind og
bruges til i teologi. Det fører videre til
1200-tallets genopdagelse af Aristoteles i Thomas Aquinas’ forsøg på at
begrunde kristendom intellektuelt.
Foreningen af religiøse følelser og
filosofisk fornuft, forsøges i renæssancen. Men her er religiøsiteten
langt mere udfordret, fordi den
antikke filosofi spiller en langt større
rolle, og studierne af naturen baner
vejen for det efterfølgende nye
verdensbillede.
Metafysik:
Læren om de første principper
Hold 4082: 10 tirsdage 17.15-19
(10/9-26/11, ikke 1/10)
Ved lektor, mag.art. Poul Lübcke,
Filosofferne har lige siden filosofiens
begyndelse diskuteret, hvad der er
virkelighedens grundlag. Sagt på en
anden måde: Man har spurgt efter
”de første principper”, der ligger til
grund for ”naturen”, som vi kender
den.
Kurset vil gennemgå nogle af de
vigtigste positioner fra oldtiden til i
dag, idet der vil blive lagt vægt på, at
forskellige opfattelser af ”de første
principper” fører til forskellige syn
på ”naturen” – og omvendt. Der er
således stor forskel på, om naturen
betragtes som lige så evig som de
principper, der betinger den, eller om
naturen formodes at være skabt af en
alvis, almægtig og algod skabergud.
Der er også forskel på, om naturen
tillægges en række formål, eller om
naturen er uden formål. Specielt giver
det problemer, når man i de sidste
200-300 år er begyndt at betvivle, om
der findes ”første principper” i form
af en eller anden form for guddom,
for hvad er det så, der gør, at naturen
er regelmæssig?
45
Parallelt med disse spørgsmål vil
kurset også gøre rede for det afgørende nye natursyn, som dukker op med
det mekaniske verdensbillede, som
stabiliserer sig i løbet af 1500-, 1600og 1700-tallet. Og i forlængelse heraf
vil grænserne for dette verdensbillede
blive opridset.
Deltagerne bedes anskaffe sig: Jørgen Husted og Poul Lübcke, Politikens
filosofihåndbog, København, 2012.
Sted: City Campus
EMNEKURSER
Maurice Merleau-Pontys filosofi
Hold 5233: 10 torsdage 17.15-19
(12/9-21/11)
Ved cand.mag. Rasmus Riis
Den franske filosof Maurice MerleauPonty (1908-1961) er en af det 20.
århundredes mest fremtrædende
tænkere. Kurset indfører i MerleauPontys tænkning via en læsning af
dele af hovedværket Phénoménologie de la perception (udgivet under
titlen Kroppens fænomenologi) og af
udvalgte senere artikler.
Der vil blive fokuseret på MerleauPontys tilknytning til fænomenologien, på hans analyser af menneskets
kropslighed og på spørgsmålet om
kroppens og sprogets betydning.
Deltagerne bedes købe eller låne:
Maurice Merleau-Ponty: Kroppens
fænomenologi. Det lille forlag, 1994,
samt: Om sprogets fænomenologi.
Udvalgte tekster. Gyldendal, 1999.
Sted: City Campus
Vær dig selv! Autenticitetens filosofi
Hold 5234: 10 torsdage 16.15-18
(12/9-28/11, ikke 26/9)
Ved cand.phil. Mads Vestergaard
Længslen efter det ægte, det oprindelige og det naturlige, som kommer
til udtryk i alt fra tv-programmer og
reklamer til rejsekataloger, selvudviklingskurser og madkultur, er en del af
samme tendens: jagten på autenticitet.
46
Nutidens populære, og til tider
misbrugte, begreb om det autentiske
har imidlertid rødder i filosofien, hvor
autenticitetsidealet er blevet debatteret siden midten af 1700-tallet og
har spillet en central rolle især i den
moderne eksistensfilosofi.
At være autentisk vil overordnet
sige at være sig selv. Men hvad
betyder det egentlig, at noget eller
nogen er sig selv? Er det overhovedet
muligt? Eller er der noget paradoksalt
i autenticitetsidealet som sådan?
På kurset vil vi sætte os ind i og
debattere den filosofiske baggrund for autenticitetsidealet samt
kritikken heraf, og vi læser tekster
af Rousseau, Kierkegaard, Nietzsche,
Heidegger, Adorno og Zizek og inddrager eksempler fra dansk populærkultur og litteratur.
lægninger af dette forfatterskab giver
grundlag for divergerende læsninger
af dette værk. Litteratur: Sygdommen
til Døden, Søren Kierkegaards skrifter
bind 11, Gads forlag, 2006 (findes også
gratis på nettet).
Kierkegaard: Sygdommen til Døden
(2/11-3/11)
Ved lektor, mag.art. Poul Lübcke,
Sygdommen til Døden fra 1849 er et
af de sidste pseudonyme værker, som
Kierkegaard udgav. Værket analyserer fænomenet ”fortvivlelse” for
derigennem at sige noget om, hvad
det vil sige at være et eksisterende
menneske. Det er umiddelbart et af
de mest helstøbte af Kierkegaards
værker, og det er både af filosoffer og
teologer blevet læst som nøglen til
en forståelse af det samlede forfatterskab, navnlig af centrale begreber
som ”Evighed”, ”Fortvivlelse”, ”Selv”,
”Synd” og ”Tro”. Selvom en sådan
læsning af Kierkegaard har meget for
sig, er den ikke desto mindre problematisk – specielt hvis pseudonymet
”Anti-Climacus” bliver identificeret
med ”Den egentlige Kierkegaard”.
Kurset vil ud fra en nærlæsning af
centrale passager af Sygdommen til
Døden give en grundig gennemgang
af selve værket samtidig med, at
værket vil blive sat ind i konteksten
af hele Kierkegaards forfatterskab.
I forbindelse hermed vil det blive
diskuteret, hvorledes forskellige ud-
Filosofi og kunst
Hold 5236: 10 mandage 17.15-19
(9/9-18/11)
Ved mag.art. Hans Beyer Petersen
Den gren af filosofien, der beskæf
tiger sig med kunsten, kaldes
æstetik. Ordet kommer af det græske
aisthesis og betyder sanseevne eller
føleevne. I filosofien bruges udtrykket dels om teorien for den sanselige iagttagelse i al almindelighed,
dels om teorien for kunst i snæver
forstand. Det vil sige, at der findes
en æstetik fra oven og en æstetik fra
neden. Æstetikken fra oven forstås
således som en fin og fornem teori
om kunst i snæver forstand: litteratur,
maleri, musik mv. med udelukkelse af
spørgsmål vedrørende landskabers,
brugsgenstandes eller videnskabelige
teoriers skønhed.
Æstetikken fra neden undersøger
kunstens empiriske grundlag. Det vil
sige, at oplevelsen af det skønne ses
som et hverdagsagtigt fænomen.
På kurset vil vi beskæftige os med
det grundlæggende spørgsmål om
forholdet mellem kunst, individ og
samfund. Hvad skal vi med kunsten,
og hvad gør kunsten med os? Hvad
er forholdet mellem kunst, teori og
praksis? Tekstsamling og noter sælges
på holdet.
Sted: Nørre Campus
Det gode liv: Velfærd, lykke og mening
i tilværelsen
Hold 5237: 10 fredage 10.15-12
(6/9-15/11)
Ved lektor, mag.art. Erik Bendtsen,
Roskilde Universitet
Lykkebegrebet hører til de mest centrale størrelser i den menneskelige
tilværelse. Ingen ønsker et dårligt liv
– ingen ønsker et liv uden lykke. Hvad
vi ønsker, og ikke mindst, hvad der gør
os lykkelige, tror vi muligvis at vide,
men er ofte uenige eller uvidende
om, usikre på og måske mere eller
mindre uden indflydelse på.
Uanset hvilke synspunkter vi
tilslutter os, er denne tilslutning
under alle omstændigheder udtryk
for nogle tanker om begrebet ’lykke’.
Vi gør alle nogle mere eller mindre
reflekterede overvejelser over, hvad
lykke er, og om vi oplever den. Den
mulige oplevelse rummer derfor altid
en vis distance eller refleksion.
Ud fra denne betragtning vil det
være muligt at sige noget om, hvori
lykke består i almen forstand, hvad
der kan bidrage til oplevelse af den,
og hvad der kan hindre oplevelse
af den. Vi diskuterer også, hvad den
enkelte kan bidrage med selv for at
befordre sin og andres lykke.
Det 20. århundredes filosofi:
Fra Russell til Foucault
Hold 5238: 10 fredage 12.15-14
(6/9-15/11)
Ved mag.art. Finn Guldmann
Kurset giver en oversigt over centrale
filosoffer og retninger i det 20. år-
hundredes filosofi. De måder, hvorpå
filosofferne stiller og søger at besvare
filosofiske spørgsmål, er på afgørende
vis forskellige fra den tidligere filosofi.
To hovedretninger er den analytiske
filosofi og fænomenologien, og kurset
starter med det fælles udspring for
disse retninger: Freges og Husserls optagethed af spørgsmålet om
matematikkens objektivitet. Herfra
udvikler retningerne sig vidt forskelligt, gennem tænkere som Russell,
Wittgenstein og Carnap på den ene
side, og Heidegger, Sartre og MerleauPonty på den anden.
Den tidlige analytiske filosofi
betragter det logiske sprogs struktur
som en nøgle til at forstå virkelighedens struktur, medens fænomenologerne ønsker at beskrive menneskets
måder at være i verden på gennem
analyser af bevidsthed og kropslighed.
Ud over de nævnte filosoffer, vil
kurset også belyse tanker af Adorno,
den sene Wittgenstein, Kuhn og
Foucault: Nyere tænkere, der problematiserer forestillinger om, at sprog
og videnskab er historieløse, uforanderlige eller frigørende redskaber til
at begribe og beherske virkeligheden
med.
Sted: City Campus
FORELÆSNINGER
Det senmoderne samfund
(5/9-3/10)
Ved cand.scient.soc. Morten Ditlevsen,
”Filosofiens opgave er at fatte sin
tid i tanker”, sagde Hegel, hvilket var
et godt forslag, men også en meget
stor ambition, at ville sige hvad der er
væsentligt og hvad der er overfladisk
i samtiden, hvad der er moderne og
hvad der er forældet.
Individualisering, globalisering,
politik præget af frygt og ikke af håb,
samt menneskelig ulykke, melankoli,
depression og angst, er forandringer
og fænomener, der ofte tales om i
samtidsdiagnoser, der forsøger at
komme på højde med det senmoderne samfund.
1. Det senmoderne samfund
2. Sigmund Freud
3. Theodor W. Adorno
4.Michel Foucault
5. Slavoj Zizek
Sted: City Campus
KUNSTHISTORIE
GRUNDKURSER
Fra antikken til renæssancen
(600 f.v.t.-1400) (modul 1)
Hold 4104: 10 onsdage 17.15-19
(4/9-13/11)
Ved mag.art. Anne-Sophie
Fischer-Hansen
Hold 4105: 10 tirsdage 10.15-12
(3/9-26/11, ikke 17/9, 8/10)
Ved ph.d., mag.art. Niels Marup
Hold 4106: 10 tirsdage 12.15-14
(10/9-19/11)
Ved mag.art. Mette Wivel, UNESCO
Kurset indledes med en gennemgang af antikken, det vil sige græsk
og romersk kunst, hvis skulptur med
mennesket og menneskefiguren i fokus blev til stor inspiration for senere
perioder. Med indførelsen af kristendommen begynder en ny kulturepoke, der kommer til at vare over 1.000
år. Den vil blive belyst med eksempler
på oldkristen kunst, byzantinsk kunst,
herunder mosaikkerne i Ravenna og
illuminerede manuskripter fra blandt
andet kejser Karl den Stores tid.
I d é hist o r ie o g fil o s o fi / K unsthist o r ie
47
I det 11. årh. begynder monumentalskulpturen at optræde i forbindelse med klosterkirker og katedraler
i Frankrig og Tyskland fra romansk og
gotisk tid. Fra 1300-tallet gennemgås
italiensk malerkunst med blandt
andre Duccio og Giotto, som foruden
at være freskomalere også spillede en
vigtig rolle i udviklingen af tavlemaleriet.
Sidste del fokuserer på det helt anderledes univers, som den sengotiske
nederlandske malerkunst skaber med
navne som Jan van Eyck, Hugo van der
Goes og Hieronimus Bosch. Litteratur: E.H. Gombrich, Kunstens Historie
(2007) og Hugh Honour & John Flemming, Kunstens verdenshistorie (2004).
Sted: (4104, 4106) IVA, Birketinget 6,
2300 Kbh. S
(4105) Skovhuset ved Søndersø,
Ballerupvej 60, 3500 Værløse
denfor naturforskningen ændrer den
europæiske skulptur og malerkunst
sig grundlæggende.
Florentinsk, venetiansk og romersk
ung- og højrenæssance gennemgås med navne som Donatello og
Bellini samt da Vinci og Tizian. I den
sammenhæng inddrages tysk kunst
omkring reformationen.
Efter renæssancen følger den
komplicerede manierisme, der slutter
med El Greco, og samtidig indledes
barokken af bl.a. Caravaggio med
modreformationen. Gennem hele
1600-tallet afspejler landskabsmaleri,
gruppeportræt, stilleben og folkelivsskildringer de store brydninger
mellem religion og den voksende
sekularisering.
1700-tallets kunst indledes med
den forfinede rokoko, men omkring
1750 opstår nyklassicismen, som
kommer til at vare århundredet ud og
afspejler blandt andet de ændringer,
der fører til den franske revolution.
Litteratur: E.H. Gombrich, Kunstens
Historie (2007) og Hugh Honour &
John Flemming, Kunstens verdens
historie (2004).
Sted: (4107) Øregaard Museum,
Ørehøj Allé 2, 2900 Hellerup
Pris: 1.195 kr. (rabatpris: 1.095 kr.)
Fra den italienske renæssance til
nyklassicismen (1400-1800) (modul 2)
Hold 4107: 10 mandage 10.15-12
(2/9-18/11, ikke 23/9)
Hold 4108: 10 tirsdage 14.15-16
(10/9-19/11)
Ved mag.art. Kirsten Nørregaard
Pedersen
Hold 4109: 10 fredage 14.15-16
(6/9-15/11)
Ved mag.art. Lisbet Agnete Lund
I 1400-tallet opstår med Firenze som
centrum et nyt tankesæt og et helt
nyt verdensbillede, som får stor betydning for malerkunst og arkitektur.
Med opfindelsen af centralperspektivet, genopdagelsen af antikkens
kunst og filosofi og udviklingen in48
K unsthist o r ie
(4109) IVA, Birketinget 6, 2300 Kbh. S
Fra romantik til modernisme
(1800-1920) (modul 3)
Hold 4110: 10 tirsdage 12.15-14
(3/9-12/11)
Ved ph.d., mag.art. Erik Brodersen
Hold 4111: 10 fredage 10.15-12
(13/9-22/11)
Ved cand.phil. Pia Høy og cand.mag.
Merete Mørup
Hold 4112: 10 onsdage 12.15-14
(4/9-20/11, ikke 2/10)
Ved mag.art. Birgitte Zacho
Det tidlige 1800-tal domineres af
romantikken med dens fokus på
menneskets følelser og indre verden.
Blandt de store romantiske malere
kan nævnes Goya, Friedrich og Turner.
Senere afløses romantikken af den
franske realisme, hvis væsentligste
skikkelser er Courbet og Manet. Realisterne vender sig væk fra romantikkens subjektive virkelighedsfortolkninger og stiller i stedet krav om
sandfærdighed og objektivitet. I den
forbindelse opstår friluftsmaleriet,
som kommer til at danne grundlag
for impressionismen, hvis væsentlige
fortolkere er Monet, Renoir og Degas.
Men tiderne ændrer sig, og i
1880’erne vender Cézanne, van Gogh
og Gauguin sig væk fra impressionismens krav om naturefterligning og
indleder i stedet en frigørelse af farvens og formens egenværdi. Dermed
baner de vej for gennembruddet af
den moderne malerkunst i begyndelsen af det 20. århundrede. Kurset
afsluttes med en gennemgang af det
moderne maleris første ismer: Matisse og fauvismen, Picasso og kubismen, den tyske ekspressionisme samt
de italienske futurister. Litteratur: E.H.
Gombrich, Kunstens Historie (2007)
og Hugh Honour & John Flemming,
Kunstens verdenshistorie (2004).
Sted: (4110) City Campus
(4111, 4112) IVA, Birketinget 6, 2300
Kbh. S
Fra modernismen til samtidskunsten
(1920-2010) (modul 4)
Hold 4113: 10 onsdage 12.15-14
(11/9-20/11)
Hold 4114: 10 torsdage 10.15-12
(12/9-21/11)
Ved cand.phil. Pia Høy
Hold 4115: 10 torsdage 12.15-14
(12/9-21/11)
Pedersen
Efter 1. verdenskrig afløser dada
ismen og surrealismen de tidlige
modernistiske stilretninger. Med
sine ”ready-mades” udfordrer Marcel
Duchamp grænsen mellem kunst og
virkelighed, mens surrealisterne, med
udgangspunkt i Freuds psykoanalyse,
skaber en helt ny måde at bruge
billedsproget på. En fremherskende
retning i mellemkrigsårene er desuden konstruktivismen og den rene
abstraktion.
Efter 2. verdenskrig undergår
kunsten store forandringer. 1950’erne
og 60’erne præges henholdsvis af
den abstrakte ekspressionisme med
malere så forskellige som Jackson
Pollock og Asger Jorn og af den amerikanske pop-kunst, hvis væsentligste
skikkelser er Robert Rauschenberg
og Andy Warhol. Parallelt med dette
opstår en række nye kunstneriske
retninger, hvoraf de mest markante
er minimalisme, landart og koncept
kunst. I denne periode bliver det
traditionelle maleri delvist fortrængt,
men det genopstår i 1980’erne med
det nyekspressionistiske eller såkaldt
”vilde” maleri. Fra 90’erne er det dog
installationskunsten der dominerer
den moderne kunstscene. Kurset
afsluttes med et blik på den aktuelle
samtidskunst, der frembyder en
mangfoldighed af udtryksformer og
praksisser så som dekonstruktivisme
og nykonceptualisme. Litteratur: E.H.
Gombrich, Kunstens Historie (2007)
og Hugh Honour & John Flemming,
Kunstens verdenshistorie (2004).
Hvad er kunsthistorie? (modul 5)
Hold 4116: 10 torsdage 12.15-14
(5/9-14/11)
Ved mag.art. Erik Mortensen og
mag.art. Majken Meinhardt
Hvordan skaber man lys og rum i
et kunstværk? Med hvilke teknikker
skabes et billede eller en skulptur?
Hvilke metoder har man før anvendt,
og hvilke anvender man i dag for at
aflæse og analysere et billede? Er
kunsthistorien et gammelt eller et
nyt fag, og er æstetik, kunstkritik og
kunstteori en del af faget? Hvad ved
vi helt præcist om fx Tizian og van
Gogh, hvilke kilder kommer vor viden
fra, og hvad bygger på kvalificerede
skøn (fx tilskrivninger) og tolkninger?
I kurset vil vi forsøge at besvare
ovennævnte spørgsmål gennem en
redegørelse for fagets elementer og
dets historie. Vi vil gennem udvalgte
billedeksempler fra kunstens lange
historie belyse vigtige æstetiske og
metodiske standpunkter og diskussioner. I den forbindelse vil der blive
søgt redegjort for, hvordan kunsthistorien er et produkt af den tid, den
virker i. Fx har vigtige kunsthistoriske
epoker, som klassicisme og romantik
samt i vore dage modernismens udvidede kunstbegreb, påvirket fagets
udvikling. Desuden omfatter kurset
stilanalyse, ikonografi, psykologisk
samt historisk-sociologisk metode.
K unsthist o r ie
49
EMNEKURSER
Lysets by:
Paris omkring 1900
Hold 5277: 10 mandage 12.30-14.15 (2/9-18/11, ikke 23/9)
Hold 5278: 10 tirsdage 12.30-14.15 (3/9-26/11, ikke 17/9, 8/10)
Tiden mellem 1880 og 1. verdenskrig kaldes ‘La Belle Époque’. Den skøn
ne tidsalder eller livsglædens tid er en periode, hvor der dannes succesrige industriforetagender og der opstår et stort nyrigt borgerskab. Paris
bliver en moderne metropol og et kulturcenter for udviklingen af den
nye kunst, mode og design. Byen med Orientekspressen, arkader,
can-can, champagne, flaneurer og absintdrankere. Verdensudstillingen
1900 blev besøgt af 53 millioner. Uddannelse blev et krav til det moderne menneske. Alle former for luksus og forlystelser var en del af den
dynamiske by, hvor nye mennesketyper og omgangsformer udviklede
sig. En Art Nouveau stad med lys og skyggesider blev fremstillet af
Toulouse-Lautrec og Degas.
Samtidig er det en periode, hvor kvinder som Berthe Morisot er med
til at forny billedsproget. Kurset, der er inspireret af nyere forskning
indenfor kunsten og storbyen, beskriver den fornyelse der opstår i den
tætbefolkede turbulens.
Sted: (5277) Øregaard Museum, Ørehøj Allé 2, 2900 Hellerup
Sted: (5278) Skovhuset ved Søndersø, Ballerupvej 60, 3500 Værløse
50
K unsthist o r ie
Skagen og skagensmalerne
i nyt perspektiv
Hold 5279: 10 fredage 10.15-12
(6/9-15/11)
Overalt i Europa frigjorde billedkunstnerne sig i 1800-tallet fra
kunstakademiernes undervisning, og
som alternativ dannede de kunstnerkolonier, der tog udgangspunkt
både i det lokale miljø og deres eget
liv. Kunstnerne ønskede at undslippe
industrialiseringen og storbykulturen. De vendte sig mod den enkle
eksistens og søgte inspiration til at
udvikle mere moderne livskvaliteter.
På Skagen inspirerede landskabet,
havet og fiskerne fra 1870 en gruppe
kunstnere til at eksperimentere med
både det realistiske og det virtuose
franskinspirerede maleri. Der er skildringer af fiskernes barske eksistens
og af kunstnernes egen livsglæde.
Ud fra kulturhistoriske og nye
kunstteoretiske indfaldsvinkler
undersøges: Anna og Michael Ancher,
P.S. Krøyer m.fl. Deres motivvalg og
det formsprog, de udviklede, ses
i sammenhæng med samtidens
maleri. Deres banebrydende livsstil
og boligform belyses i forhold til arkitekten Ulrik Plesner og designeren
Thorvald Bindesbøll, som kom til at
præge byens udseende.
Det efterstræbte kollaps
Hold 5280: 10 onsdage 10.15-12
(4/9-13/11)
I perioden omkring den franske
revolution sker der en fundamental
forandring i Europa. Enevælde og
monarki opløses, og der skabes nye
muligheder for sociale og politiske
eksperimenter. Demokratiet finder
sine potentialer i en reaktualisering
af det antikke Grækenland. Modsætninger mellem fornuft og følelser,
oplysning og irrationalitet, væver sig
sammen i nye formationer.
Billedkunsten bliver et sted, hvor
erfaringer kan efterprøves og perspektiveres i forhold til samfundets
nye udfordringer, og filosofien indlemmer dette under navnet æstetik.
Det nye publikums reaktionsmønstre
kræver begrebsliggørelse som Kants
definitioner på det skønne og det
sublime. Borgeren længtes efter det
primitive og skrækoplevelsen.
I undersøgelsen af det romantiske maleri inddrages malerne Goya,
Delacroix, Turner, Constable, Friedrich,
Ingres, Runge og Füssli. Demokrati og
individualitet skaber en ny kunst og
et nyt publikum, og netop de visuelle
læringsprocesser bliver de centrale
omdrejningspunkter.
Sted: Øregaard Museum, Ørehøj Allé
2, 2900 Hellerup + Gl. Holtegaard,
Attemosevej 170, Gl. Holte, 2840 Holte
Pris: 340 kr.
Hverdagens mystik: Man Ray 1890-1976
Hold 5281: 1 torsdag: 10.15-16 (3/10)
Hold 5282: 1 torsdag: 10.15-16 (10/10)
Det eksperimenterende og grænsesøgende i kunsten er kendetegnende
for dada- og surrealismen i perioden
mellem de to verdenskrige. Baseret på nye sociale og psykologiske
teorier om det moderne bymenneske
udforsker de kunsten og bidrager til
at skabe en intellektuelt udfordrende,
poetisk, vittig og ironisk kunst, der
påvirker og udvider det moderne
kunstbegreb. Tilfældighedsprincippet
bliver en generator for den kulturelle
idérigdom i det hele taget.
Blandt de førende pionerer er amerikaneren Man Ray, der tilbragte en
stor del af sit liv i kunstens centrum
Paris.
Der bliver nu lejlighed til at opleve
en fyldig præsentation af hans kunst,
da Øregaard Museum og Gammel
Holtegaard belyser hans livsværk med
to udstillinger. Man Ray er ikke blot
en pioner indenfor fotografiet, men
hans malerier, skulpturer og objekter
har både historiske dimensioner og
nutidige referencer.
Dagen begynder med en introduktion og en rundvisning på Øregaard
Museum. Herefter Gammel Holtegaard, hvor det er muligt at spise
frokost i cafeen, inden rundvisningen
i udstillingen. Transport og entré
udgifterne afholdes af deltagerne.
Det postmoderne maleri:
Genopstandelsen i 1980’erne
Hold 5283: 10 tirsdage 14.15-16
(10/9-19/11)
Gæst: Dorte Dahlin
Maleriet bliver gentagne gange i
løbet af det 20. århundrede erklæret
for dødt, og i 1970’erne giver koncept
kunsten maleriet dets endelige
dødsdom. ”Man kan ikke udfordre
kunsten via maleriet, da maleriets
betydning er givet på forhånd”, hed
det sig dengang. Ikke desto mindre
genopstår maleriet i 1980’erne for
fuld udblæsning i hænderne på en
række såkaldt ’vilde malere’.
I samme årti lanceres begreberne
postmodernismen og transavantgarden. Postmodernismen er i modsætning til modernismen ikke primært
opsat på at forny og forbedre forudgående kunst. I stedet udnytter
de postmoderne malere stiltræk
fra et væld af historiske perioder og
stilretninger.
På kurset vil vi studere en række
af de nye malere, og både udenlandske og danske kunstnere vil blive
gennemgået. For eksempel Georg
Baselitz, Sandro Chia, Claus Carstensen, Rainer Fetting, Anselm Kiefer,
K unsthist o r ie
51
Michael Kvium, Nina Sten-Knudsen
og Mark Tansey. Vi får også besøg af
kunstneren Dorte Dahlin, der fik sin
debut i 1980’erne.
Sted: Nørre Campus
Dansk samtidskunst
Hold 5284: 10 mandage 10-11.45
(2/9-11/11)
Gæst: Elisabeth Toubro
Den danske kunstscene er i dag
præget af stor mangfoldighed. Der er
kunstnere, der beskæftiger sig med
maleri som Tal R og John Kørner, andre der relateres til installationskunst
som Olafur Eliasson og Frans Jacobi,
og nogle der arbejder med video som
Peter Land og Gitte Villesen. Men
mange kunstnere arbejder også med
andre medier end deres foretrukne,
hvis det passer dem, for det er ofte
det tematiske, der binder den enkelte
kunstners værker sammen.
Vi beskæftiger os med en lang
række kunstnere, der repræsenterer
traditionelle og nyere medier, fra
maleri og skulptur til konceptkunst
og massemedieret kunst. Vi får også
besøg af kunstneren Elisabeth Toubro,
som har skabt ”By-Fraktal” ved den
Sorte Diamant i København. Filmklip
indgår.
Sted: Nivaagaards Malerisamling,
Gammel Strandvej 2, 2990 Nivå
Tysk kunst: Fra die Brücke til
Gerhard Richter
Hold 5285: 10 torsdage 16.15-18
(12/9-21/11)
På kurset vil vi slå ned på tysk kunst i
det 20. århundrede, som har stået lidt
i skyggen i forhold til fransk kunst,
men som er lige så interessant. Vi vil
indledningsvist studere den tyske
ekspressionisme, som er delt i to
fløje: Die Brücke i Dresden og Blaue
Reiter i München. Die Brücke tæller
kunstnere som Ernst Ludwig Kirchner
og Emil Nolde, mens Blaue Reiter
inkluderer Franz Marc og Kandinsky.
52
K unsthist o r ie
Sidstnævnte virker også som lærer på
Bauhaus.
I 1920’erne og 1930’erne knytter
kunstnere som Otto Dix og Max Beckmann bånd til ”Neue Sachlichkeit”,
som er en figurativ stil med politisk
brod og relationer til dadaismen. I
samme periode erklærer nazisterne
de moderne kunstnere for ’entartede’.
Efter 2. verdenskrig beskæftiger
kunstnerne sig med nye problemstillinger, hvoraf nogle arbejder med den
tyske skyld efter krigen. Blandt dem vi
nu vil beskæftige os med er Baselitz,
Beuys, Hans Hartung, Rebecca Horn,
Jörg Immendorf, Anselm Kiefer, Gerhard Richter og Wols. Filmklip indgår.
Sted: Sorø Kunstmuseum, Storgade 9,
4180 Sorø
Leonardo da Vinci
Hold 5286: 10 onsdage 14.15-16
(11/9-20/11)
Leonardo da Vinci (1452-1519) mestre
de både maleriet, skulpturen og
arkitekturen og var derudover kunstteoretiker, videnskabsmand og opfinder. Han var barn af den italienske
ungrenæssance, men forbindes ofte
med højrenæssancen og denne periodes store kunstnere, navnlig Rafael og
Michelangelo.
På kurset vil vi især beskæftige os
med Leonardo da Vincis kunstneriske
virke og analysere berømte malerier
som Nadveren og Mona Lisa, ligesom
pennetegningen Vitruviansk mand,
der indeholder en teori om de men-
neskelige proportioner og det gyldne
snit, vil blive gennemgået.
Leonardo da Vinci nedfældede sine
iagttagelser, idéer og tanker i mange
notesbøger, og vi vil særligt interessere os for hans noter om maleriet
og for den såkaldte paragonstrid, der
handlede om hierarkiet mellem de
forskellige kunstarter. Endelig vil vi
studere hans kunst gennem Sigmund
Freuds optik. Freud udgav i 1910 sin
berømte bog En barndomserindring
hos Leonardo da Vinci, der er den
første psykoanalytiske metodetilgang
til kunst. Filmklip indgår.
De figurative: Fra Harald Slott-Møller
til Thomas Kluge
Hold 5287: 10 fredage 12.15-14
(13/9-22/11)
Ved cand.phil. Pia Høy.
Gæst: Thomas Kluge
Det 20. århundredes kunst er præget
af radikale eksperimenter. I første del
af århundredet foregik de især indenfor maleriets ramme, hvor forskellige
abstrakte stiludtryk så dagens lys.
Men en række kunstnere holdt fast
i den figurative tradition. Det førte
nogle af dem på decideret kollisionskurs med modernismen, mens andre
blot blev ført ud på et sidespor.
På kurset vil vi studere en række
kunstnere, der ofte forbigås, fordi de
er svære at passe ind. Indledningsvist ser vi på værker af symbolister
som Ejnar Nielsen, Agnes og Harald
Slott-Møller, Tegner og Willumsen. Vi
vil også beskæftige os med kunstnere
som Wilhelm Freddie, Storm Petersen,
Hans Scherfig og Gerda Wegener.
Sidstnævnte knytter an til art deco’en.
Senere i det 20. århundrede og frem
til i dag holder en række kunstnere
fortsat fast ved figurationen, fx Thomas
Kluge, Niels Strøbek og Trampedach.
Skulpturen i fem perioder på
fem museumsbesøg
(22/10-19/11)
Ved cand.mag. Merete Mørup
Skulpturen fortæller europæisk
kunsthistorie gennem tiderne. De
fem undervisningsgange foregår på
museer i København og lige foran
værkerne. Vi starter i antikken på
Glyptoteket med de arkaiske, de klassiske og de hellenistiske. Anden gang
går vi til romerne på Glyptoteket.
De romerske skulpturer beretter om
selviscenesættelse, kejserfamilier og
portrætter; dem, vi ofte går forbi.
Den hvide klassicisme ser vi live på
Thorvaldsens Museum, der har de
fineste relieffer og mest veldrejede
skulpturer. De fortæller om friheds
idealer og -kampe kamufleret med
det mest fantastiske håndværk.
Tilbage til Glyptoteket for at se på
skulpturer af Degas og Rodin og deres
fortolkninger af det moderne liv i
Paris og de klassiske temaer. Vi slutter
med samtidskunstens skulpturer på
Statens Museum for Kunst, de mest
moderne, vi kan finde.
Mødested første gang: I underetagen
på Glyptoteket. Kursisterne skal betale billet på Thorvaldsens Museum.
Pris: 440 kr.
Billedanalyse
Hold 5289: 10 onsdage 14.15-16
(4/9-13/11)
Hold 5290: 10 onsdage 17.15-19
(4/9-13/11)
Ved mag.art. Majken Meinhardt
At opleve et kunstværk handler om
at kunne bruge sine øjne. De fleste
af de kunstværker vi ser på museer
og gallerier, repræsenterer et subtilt
samspil mellem form og farve, lys
og mørke, rumvirkning, motiviske
elementer og ikke mindst materialer.
Men oplevelsen af dem vil som regel
være ganske overfladisk, hvis man
ikke ved noget om billedanalyse,
eller har en smule fortrolighed med
kunstoplevelsens psykologi. Kender
man derimod de grundlæggende elementer i alt visuelt formsprog, bliver
resultatet en langt mere udbytterig
oplevelse.
På kurset gennemgås billedets
formsprog systematisk, og undervejs
indgår abstrakt og figurativ kunst
samt malerier og skulpturer fra
mange forskellige epoker.
Formålet er at træne den enkelte
deltager i at analysere kunstværkernes form samt i at bruge sin
iagttagelsesevne og sine anlæg for
kunstoplevelse.
Billedkunsten som symbolsk sprog
Hold 5291: 10 tirsdage 14.15-16
(3/9-12/11)
Ved mag.art. Majken Meinhardt
Den bildende kunst vrimler med
symbolske udtryk som allegorier,
personificeringer og andre former for
billedsproglige omskrivninger, som
mennesket til alle tider har brugt til
at udtrykke sine tanker og forestillinger med. Ved at udtrykke sig i
symbolsk form kan man billedliggøre
det, som vanskeligt lader sig udtrykke
på andre måder, og det er menne
skets evne til at bruge symboler, der
sætter det i stand til at fortælle om
tilværelsen på et dybere plan. En
forudsætning for at opleve bildende
kunst er derfor, at man kender dens
mange symbolske udtryk og forstår
at opleve dem rigtigt.
I kurset indgår symbolske udtryksmåder fra forskellige tidsperioder,
og vi skal blandt andet se på det
tidstypiske, der kendetegner mange
former for symboler. Men vi skal også
beskæftige os med symboler af en
mere arketypisk og universel karakter.
Formålet er at skabe bevidsthed om
det særlige område af billedkunsten,
som dens mange symbolformer udgør.
Dansk kunst og arkitektur fra senrokoko
til tidlig guldalder 1790-1840
Hold 5292: 10 torsdage 14.15-16
(12/9-21/11)
Pedersen
Det Kongelige Danske Kunstakademi
etableredes i midten af 1700-tallet og
fik varig betydning for guldalderens
mestre som C.W. Eckersberg og dennes elever.
Kurset tager udgangspunkt i det
sene 1700-tals rokoko, nyklassicisme
og romantik med danske kunstnere
som Vigilius Eriksen, Jens Juel, C.A.
Lorentzen, Peder Als, Nicolai Abildgaard og J.L. Lund. Også nyklassicismens arkitektur står stærkt med
C.F. Harsdorffs og C.F. Hansens klare
bygningsformer. Nyklassicismens
største repræsentant var billedhuggeren Bertel Thorvaldsen.
I 1800-1850 gennemgik dansk
kunst en storslået udvikling sam
tidigt med, at samfundet overgik
fra den sene enevælde til det spæde
demokrati. Da trådte Eckersberg frem
med lysende billeder fra Rom, og hans
store eksempel inspirerede elever
som Wilhelm Bendz, Constantin
Hansen, Christen Købke og Wilhelm
Marstrand. Også billedhuggerne H.E.
Freund og H.W. Bissen samt arkitekten M.G. Bindesbøll fremtrådte i en
tid, hvor interessen for det antikke og
demokratibevægelsen fik indflydelse
på både det private og offentlige liv.
Skagensmalere og symbolister:
Brudflader i dansk kunst 1880-1920
Hold 5293: 10 fredage 12.15-14
(13/9-22/11)
Pedersen
Kursets udgangspunkt er skagensmalernes livsglade skildringer
K unsthist o r ie
53
af kunstnerlivet, fiskermiljøet og
familien udført i fransk inspireret
impressionisme og symbolisme af
Viggo Johansen, Anna og Michael
Ancher og Peder Severin Krøyer, mens
Laurits Tuxens hovedværk blev pompøse skildringer fra Europas glitrende
fyrstehoffer.
Århundredskiftets samfundsmæssige omvæltninger og den almene
stemning af livstræt melankoli og
desorientering affødte den symbolistiske strømning, som visualiseredes i dekadente værker af Kristian
Zahrtmann, vitalistiske værker af
Jens Ferdinand Willumsen og tyste,
kontemplerende værker af Vilhelm
Hammershøi.
Endelig bidrog brødrene Skovgaard,
Niels Larsen Stevns og Poul C. Christiansen med åndfulde værker af
navnlig spirituelt og religiøst indhold.
strømmen som det også var tilfældet
med den unge Thomas Kluge.
Andreas Møller og Laurits Tuxen er
outsidere fordi størstedelen af deres
karriere og anerkendelse lå udenfor
landets grænser. Victor Brockdorff
havde en politisk overbevisning,
som havde betydning bl.a. for hans
motivvalg. Carl Bloch var anerkendt
i sin samtid, men siden udskrevet af
kunsthistorien, for først for nylig igen
at blive lukket ind. For at forstå disse
outsidere må man se nærmere på
både deres samtid og eftertid.
Outsidere i dansk malerkunst
(24/10-21/11)
Ved cand.mag. Tina Høegh Nielsen
Der er figurer inden for den danske
malerkunst, som ikke så let lader sig
rubricere. De er på mange måder
outsidere. Det gælder Hammershøi,
J.F. Willumsen, Agnes Slott-Møller,
Storm P. og flere andre. De gik mod
54
K unsthist o r ie
Pris: 440 kr.
Kunsten og arkitekturen omkring de
franske konger og kejsere 1500-1870
Hold 5295: 10 onsdage 12.15-14
(4/9-13/11)
Kurset handler om kunsten og arkitekturen omkring de franske konger
og kejsere og deres gemalinder og
elskerinder som dronning Marie
Antoinette og Madame de Pompadour. Hvad ville de egentlig med deres
slotte, haver og kunst?
I tidlig barok omkring Henrik 4.
og Ludvig 13. møder vi malere som
Rubens, Vouet, de Champaigne og
Poussin og arkitekterne Lescot, Le
Mercier og du Cerceau. Hos Solkongen og hans slægt på Versailles lever
højbarokken, rokokoen og klassicis
men med arkitekter som Le Vau,
Mansart, Le Notre, Gabriel, Soufflot og
Rousseau og med kunsterne Le Brun,
Boucher, Girardon og Vien.
Napoleon lader David, PercierFontaine og andre skabe empiren
på Tuillerie- og Louvreslottene og
Triumfbuen, og op til 1870 udformer
Hausmann pragtmiljøet omkring
Napoleon 3. og kejserinde Eugenie.
Vi sammenligner med ældre
kongelige kunstmiljøer som kroningskirken i Reims, Saint Denis-kirken,
Sainte Chapelle og med renæssancemennesket Frans 1.s Fontainebleauslot, Chambord, Chenonceau og de
skønne enhjørningetapisserier.
Den europæiske symbolisme og
jugendkunst omkring wienermalerne
Klimt, Kokoschka og Schiele
Hold 5296: 10 mandage 12.15-14
(2/9-11/11)
Med maleren Gustav Klimt (18621918) i centrum handler kurset om
hele den europæiske symbolisme. Vi
fokuserer på Klimts værker og hans
relationer til Wiener Sezessionen,
til malerne Schiele og Kokoschka, til
wienerarkitekturen og til det fremragende design i jugendstil af Josef
Hoffmann, Dagobert Pesche og Koloman Moser ved Wiener Werkstätte.
Da kredsen var international, kommer vi også ind på vigtige inspirationer, berøringsflader, livsholdninger
og billedlige muligheder i den øvrige
europæiske symbolisme.
Foruden Nietzsches overmennesketeori, Baudelaires sensualisme og
Wagners operadramatik, græsk antik,
det japanske træsnit og ægyptiske
strømninger, impressionismen og
James McNeill Whistlers dandyisme,
berører vi også franske, engelske, tyske, hollandske, schweiziske, belgiske
og nordiske symbolister som Rodin,
Moreau, van Gogh, Gauguin, Khnopff,
Klinger, Böchlin, von Stuck, Hodler,
Morris, Mackintosh, Dante Gabriel
Rosetti, Burne-Jones og Munch.
Mesterværker på Københavns museer:
Fem museumsbesøg
Hold 5324: 5 torsdage 11.00-12.30
(12/9, 26/9, 10/10, 24/10, 7/11)
Københavns og Nordsjællands museer og slotte rummer en overflod af
kunst. Vi markerer forskellen mellem
dem, hvor nogle oprindelig er kongelige slotte, andre opført af privatmæcener og atter andre offentligt tænkt
fra begyndelsen. Vi betragter samlingernes sammenhængende forskellighed og studerer billedkunstens
udvikling fra renæssance til moderne
tid. Vi besøger følgende museer:
1. Frederiksborg Slot i Hillerød (kgl.
jagtslot, nu Nationalhistorisk Museum).
2. Rosenborg Slot (opr. Christian 4.s
villa, nu Kgl. Kronologisk Samling).
3. Ældre udenlandsk kunst på Statens
Museum for Kunst (bl.a. inspireret
af Napoleon 3.s Louvre i Paris).
4.Fransk salonskulptur, impressionisme og symbolisme på Ny Carlsberg
Glyptotek (brygger Jacobsens gave
til København, tegnet af Wilhelm
Dahlerup).
5. Statens Museum for Kunst: Dansk
impressionisme, symbolisme,
kubisme og surrealisme, fransk
fauvisme omkring Matisse.
Mødested første gang: Ved billet
salget på Frederiksborg Slot
Pris: 440 kr.
Kender du typen?
Engelsk livsstil i 1700- og 1800-tallet
Hold 5297: 10 tirsdage 12.15-14
(3/9-12/11)
Fischer-Hansen
Hvordan kender man en engelsk
gentleman/lady fra 1700-tallet?
Hvordan ser hans hus ud? Hvordan
er rummene fordelt og indrettet?
Hvilke malerier hænger på væggene?
Hvordan ønskede en gentleman/lady
at se sig selv portrætteret? Hvordan
var de menneskers liv? Hvad foretog
man sig, og hvilke bøger læste man?
Hvordan gik man klædt, og hvad fik
man at spise? Hvad med tjenerskabet? Hvorfra kom midlerne til denne
livsstil?
Vi ser på, hvordan en victoriansk
gentleman/lady skiller sig ud fra sin
forgænger, hvordan victorianernes
huse så ud og på selve indretningen.
Vi undersøger den sociale omgangsform og sammenligner mentaliteten
i det ene århundrede med det andet.
I 1700-tallet var klassisk dannelse
forudsætning for de æstetiske rammer og omdrejningspunkt for konversationen. Hos victorianerne satte
nygotikken det æstetiske præg, og
industrialiseringens sociale problemer dannede det moralske grundlag
for livsstilen.1700-tallets gentleman
fremstod forfinet, iklædt silke. Den
victorianske gentleman fremstod
med brede skuldre, iklædt tweed.
Måltidet i billedkunsten
Hold 5298: 10 onsdage 14.15-16
(11/9-20/11)
Kurset vil gennemgå de mange måder, mad og drikke er blevet afbildet
på fra det gamle Ægyptens relieffer
og fresker til moderne kunstneres
abstrakte billeder. Vi skal se på de tidlige kulturers billeder af offergaver og
romerske antikke dekorative fresker
af de mest påskønnede madvarer, på
middelalderkunstens symbolske brug
af fødevarer i religiøse billeder og på
det kristne nadvermåltid.
I den verdslige kunst findes også
mange billeder af mad og drikke, især
fra barokken. Helt op til vor tid er
dekorative opstillinger med fødevarer populære, lige fra den pompøse
opdækning til den hverdagsagtige,
enkle ’nature morte’, hvor kunstneren
gengiver skønheden i et par frugter,
et stykke brød og et glas vin. Der er
både forskelle og ligheder mellem de
gamle og de moderne mestre, når de
gengiver det mest karakteristiske ved
deres motiver af de gode råvarer og
tilberedte retter fra køkkenet. Undervejs vil vi komme ind på de gastronomiske forhold gennem tiderne. Et
besøg på Statens Museum for Kunst
indgår i kurset.
Fem besøg i Nationalmuseets samling:
Danmarks oldtid
(12/9-10/10)
Kurset bliver afholdt i Nationalmuseets permanente udstilling Danmarks
Oldtid. Her vil vi koncentrere os om
de genstande, som kan defineres
som kunst og kunsthåndværk, fra
stenalder til og med vikingetid. Fra
stenalderen findes små dyrefigurer
og store smykker i rav samt udsmykkede lerkrukker og smukt formede
dekorerede våben. Allerede i slutningen af stenalderen kom genstande af
guld og bronze til Danmark. I bronzealderen fremstillede man her i landet
prægtige smykker, våben og genstande til kultisk brug, blandt andet
de imponerende blæseinstrumenter
lurerne og den berømte Solvogn.
Vi vil også gennemgå jernalderens
pragtgenstande, herunder Gundestrupkedelen, Dejbjergvognen,
Hobybægrene og Guldhornene, samt
vikingetidens skattefund. Undervejs
vil vi diskutere de kultiske sammen
hænge, mange af værkerne har
indgået i. Der kan lånes små transportable stole på museet.
Mødested: Forhallen på National
museet
Pris: 440 kr.
Kunst og økonomi
(26/10-27/10)
Ved cand.mag. René Juul
Penge, markeder og handel har altid
været og er stadig genstand for begejstring og frastødelse alt efter, hvilken overbevisning man har. For utallige kunstnere som f.eks. Donatello
eller vor egen Lundbye var det med
økonomi ganske uinteressant, mens
eksempelvist Rembrandts personlige
konkurs havde stor indflydelse på
hans selvopfattelse og kunstneriske
udtryk. For andre kunstnere så som
Rubens, Andy Warhol og Salvador Dali
indebar solide indtægter i sig selv en
vis reklameværdi til gavn for yder
ligere økonomisk konsolidering.
K unsthist o r ie
55
På kurset ser vi på forskellige kunstneres og mæceners forhold til penge
og den kunst, det førte med sig, fra
den overflødige katolske barok, via
puritanerne i det nordlige Europa og
de fallerede guldaldermalere til det
20. århundredes kunst. Dernæst ser vi
med økonomiske briller på, hvordan
kunstnerne i vore dage varetager
deres rolle bedst. Argumenterer visse
kunstnere i virkeligheden imod egne
(økonomiske) interesser i den danske
kunstdebat?
fra nordens beboelige egne i Skandinavien til det mytisk-magnetiske
og nærmest uindtagelige Arktis, der
har tiltrukket kunstnere, litterater
og polarforskere siden 1800-tallet.
Der perspektiveres med eksempler
indenfor fx arkitektur, romantikkens
kunst og kulturhistorie. Fredag den
11. oktober foregår på Louisiana for at
se udstillingen om Arktis. Kursisten
afholder selv entréudgift.
Jackson Pollock vs. Barnett Newman
Hold 5302: 1 lørdag10.15-16 + 1 søndag
11-17 (23/11-24/11)
Ved cand.mag. Trine Holm,
Louisiana Museum
Ny nordisk kunst
Hold 5301: 8 mandage 10.15-12
(16/9-11/11) + 1 fredag 14-17 (11/10)
Ved cand.mag. Trine Holm,
Louisiana Museum
Nordiske tendenser er for tiden
virkelig inde i varmen. Ikke bare hvad
angår mad, design og mode, men
også i forhold til kunst. Men hvad
er kendetegnende for en nordisk
identitet, og hvordan kommer den til
udtryk visuelt?
På kurset ser vi på samtidskunst,
der forholder sig til nordens særlige
vejrlig, og kunstnere, der har ladet
sig inspirere af det nordiske klima
som lyset/ mørket, isen/ havet, og det
storslåede/stilheden. Vi bevæger os
56
K unsthist o r ie
Da kunstscenen rykkede fra Paris til
New York efter 2. verdenskrig blev den
dominerende kunstretning ”ameri
kansk abstrakt ekspressionisme”
også kaldt ”The New York School”. To
kunstnere, der nærmest repræsenterer modpolerne indenfor denne
kunstbetegnelse var Jackson Pollock
og Barnett Newman.
Pollock, med øgenavnet ”Jack the
Dripper”, malede direkte fra gulvet,
dyrkede ”action painting”, og levede
et ganske turbulent liv. Newman derimod arbejdede med store ensartede
flader, i velovervejede bevægelser og
var optaget af filosofiske spørgsmål.
På kurset stiller vi skarpt på de to
kunstneres egenart i forhold til stil,
teknik, motiv, betydning og undersøger hvilke æstetiske og filosofiske
overvejelser, der ligger til grund for
deres malerier. Derfra ser vi på, om
der til trods for deres åbenlyse forskellige tilgange til maleriet alligevel
er nedslag, hvor de mødtes i teori
såvel som i praksis.
Søndag foregår på Louisiana for
at se udstillingen, der sammenligner Jackson Pollock med en anden
kunstner nemlig Asger Jorn. Kursisten
afholder selv transport og entré
udgift.
Sted: Søndre Campus + Louisiana
Museum, Gl. Strandvej 13,
3050 Humlebæk
Skulpturens klassiske formsprog
(22/10-19/11)
Ved cand.mag. Marianne Ipsen
Kursets hensigt er at vise hvilken indflydelse og kontinuitet det klassiske
formsprog på skulpturen har haft på
den vesteuropæiske kunsthistorie
fra oldtiden til i dag. Sammenstødet
mellem gammelt og nyt, tradition og
eksperiment, følelse og fornuft.
Antikkens normgivende rolle for
vores opfattelse af mennesket og dets
plads i kunstens verden er interessant
at forfølge, og her tænkes ikke mindst
på dens gyldighed og holdbarhed.
Med udgangspunkt i Bertel
Thorvaldsens nyklassicistiske værk
vil vi forfølge den klassiske skulpturs
formelle udtryk. Refleksionen griber
tilbage til antikken, renæssancen og
frem til det post- og senmoderne
samtidsværk. I forlængelse deraf skal
vi afdække de æstetiske overvejelser,
der opstår ved afbildning og konfrontation af den nøgne menneskekrop
ved en gennemgang af udvalgte
værker.
Sted: Nørre Campus
Pris: 440 kr.
Introduktion til Danmarks middelalder:
Arkitektur og billedkunst 1100-1536
Hold 5304: 10 tirsdage 12.15-14
(3/9-15/11)
Ved mag.art. Kirsten Dannesboe
Missionstiden i Danmark, dvs.
overgangen fra troen på de nordiske
guder til troen på Kristus, er ret mangelfuldt belyst hvad angår skriftlige
kilder. Forskningen må derfor bygge
på håndgribelige levn og kendskabet
til middelalderens Europa.
Byggeskikken kan studeres i de
talrige bevarede kirker, de fleste
opført i 1100- og 1200-tallet og med
senere om- og tilbygninger.
Døbefonte og billedudsmykninger
omkring portaler er hugget i den
hårde granit. Motiverne her kan som
oftest afkodes, men visse, især hvor
dyr og fabelvæsener indgår, kan stadig vække uenighed om tolkningen.
Et rigt materiale af kalkmalerier
er bevaret, og vi skal følge udviklingen fra de fornemme romanske
billedfriser på vægge til hvælvenes
udmalinger af en ofte livligt fortalt
bibelhistorie tilsat de populære
helgenlegender. I den sene middelalder fornemmes ofte, at samtidens
dagligdag og teaterspil mv. har haft
indflydelse på billedudformningen.
Altertavlens udvikling gennemgås
ved besøg på Nationalmuseet.
OBS: Den 8/10 er der endagsekskursion til fire udvalgte kirker. Transportudgifter dækkes af deltagerne.
Manierismen: Italiensk billedkunst i
1500-tallet mellem renæssance og barok
Hold 5305: 10 fredage 10.15-12
(6/9-15/11)
Ved mag.art. Kirsten Dannesboe
Om samtidskunsten anvender Vasari
o. 1550 betegnelsen ’bella maniera’:
kunstens stræben efter den definitive
skønhedsstil. Denne manierisme
udvikler sig fra o. 1520, og fremtrædende er Rosso Fiorentino og Jacopo
Pontormo i Rom og Firenze. Omkring
reformationen og Roms plyndring
1527 opleves et ændret stiludtryk, der
fremviser langstrakte figurer, syrede
farver og gådefulde rum fx hos
Parmigianino.
Manierismen er overvejende en
hofkunst, der viser speciel interesse
for portrætkunsten med Bronzino
som en særlig sofistikeret fortolker,
hvor Giambologna leverer tidens
bedste skulpturer.
Eksotiske interesser resulterer i
bemærkelsesværdigt kunsthåndværk
af fx Benvenuto Cellini, ’surrealistiske’
billeder af Arcimboldo. Bizarre påfund
karakteriserer havernes skulpturer
og fontæner. Manierismen har en
begrænset effekt på Venedig med
Tintoretto som vigtigste repræsentant. El Greco, der oplæres i Venedig,
udvikler en meget personlig stil, efter
at han slår sig ned i Spanien.
Russisk kunst: Fra zar-dømme til samtid
Hold 5306: 10 torsdage 18.30-20.15
(5/9-21/11, ikke 19/9)
Ved ekstern lektor, mag.art. Torsten
Bøgh Thomsen, Aarhus Universitet
Kurset vil behandle centrale brud i
det russiske samfund gennem det
20. århundrede, som havde særlig
indflydelse på kunsten. Vi kommer
omkring før-revolutionær kunst og
tidlig avantgarde, over programsovjetisk kunst til tiden efter Sovjetunionens opløsning og frem til i dag.
Vi vil læse tekster og manifester fra
Europa og Rusland for at diskutere
sammenfald og forskelle. Diskussionerne vil blive perspektiveret med
inddragelse af skønlitterært materiale. Ligeledes vil kunsten før og efter
revolutionen blive eksemplificeret
via værker fra Sorø Kunstmuseums
samling af russisk kunst. Til at give
eksempler på russisk samtidskunst
efter sovjettiden vil efterårets særudstilling på Sorø Kunstmuseum blive
inddraget i betydeligt omfang.
Sted: Sorø Kunstmuseum, Storgade 9,
4180 Sorø
Fynsk forår:
Fynske kunstnere 1880-1950
Hold 5307: 10 tirsdage 10.15-12
(3/9-12/11)
Ved cand.phil. Jette Aarsø
De egentlige ”Fynbomalere” var en
række kunstnere med tilknytning
til Fyn, der mødtes som elever på
Zahrtmanns skole i København i
slutningen af 1800-tallet. Det drejer
sig især om Peter Hansen, Fritz
Syberg og Johannes Larsen, men også
kunstnere som Jens Birkholm, Poul
S. Christiansen og Karl Schou hørte
til kredsen. Dertil kom, at også Anna
Syberg, gift med Fritz Syberg, Johannes Larsens hustru, Alhed Larsen, og
søster, Christine Swane, var udøvende
kunstnere. Sidstnævnte beskæftigede
sig desuden med keramik. Fynbomalernes værker og museer – Faaborg
Museum og Johannes Larsen Museet
– er velkendte. Men hvem var egentlig
disse kunstnere?
I kurset vil vi indkredse kunstnernes motiver og inspirationskilder
samt den i tiden herskende debat
med københavnske symbolistiske
malere, benævnt ’bondemalerstriden’. Desuden vil Faaborg Museums
oprettelse blive gennemgået. Besøg
på udstillingen ”Italienske stemninger”, Sophienholm, Lyngby og Statens
Museum for Kunst. Entréudgifter
afholdes af deltagerne.
Pris: 880 kr.
Frida Kahlo: Når kunst bliver kult
Hold 5308: 5 onsdage 17.15-19
(23/10-20/11)
Ved mag.art. Charlotte Linvald, ARKEN
Frida Kahlo er en af de største kvindelige kunstnere i det 20. århundrede.
Det beror både på hendes værkers
nuancerede form- og billedsprog og
på hendes klare selviscenesættende
strategi. Især i den vestlige kunsthistorie har tendensen hidtil været at
læse hendes værker ind i en feministisk autobiografisk diskurs med udgangspunkt i hendes tragiske liv og
turbulente kærlighedsforhold. Nyere
tids teorier og metode har dog åbnet
op for en væsentlig bredere analyse,
der også viser Frida Kahlo som en
politisk kunstner, der arbejdede med
national identitet som et centralt
omdrejningspunkt i sin kunst.
I et bredt netværk af tidens kendte
kunstnere og fotografer iscenesatte
hun sig selv som nationalt symbol
på Mexicos fortid og fremtid, der
K unsthist o r ie
57
samtidig virkede som en visuel
manifestation af sig selv som kvinde
og kunstner. Derfor står værkerne
den dag i dag ikke kun som vidnesbyrd om en spændende kvindes liv,
men også for en eksistentiel periode
i kunsthistorien, hvor banebrydende
nye udtryksformer tog form i en
konstant dialog med det omkringliggende samfunds politiske nybrud.
Kurset indeholder besøg på ARKEN.
Pris: 440 kr.
Art et Eglise: Des relations tumultueuses
Hold 5309: 10 torsdage 14.15-16
(12/9-21/11)
Ved cand.mag., PhD-stud, Caroline
Levisse, Université de Paris VIII
En 2013, la Biennale de Venise devrait
accueillir huit nouveaux Etats, parmi
lesquels le Vatican. Cette participation inédite de l’Eglise catholique à
la manifestation d’art contemporain
la plus célèbre au monde est un événement, qui suscite de nombreuses
questions. Souvent autoritaire et
conservatrice, parfois véritable
moteur de l’innovation artistique, il
semble qu’aujourd’hui, l’Eglise tente
d’atteindre un nouvel équilibre dans
ses relations avec l’art vivant.
Afin de comprendre les enjeux de
cette rencontre entre l’institution
catholique et l’art contemporain,
nous proposons un cours dont
l’ambition est de retracer l’histoire de
leurs rapports. Depuis les catacombes jusqu’au Concile de Vatican-II, en
passant par les crises iconoclastes
et les cathédrales gothiques, nous
étudierons l’évolution du rôle que
donne l’institution religieuse à l’art,
aux artistes et aux images.
Sted: City Campus
Dansk Guldalder: En fejlfri verden?
Hold 5310: 10 torsdage 14.15-16
(19/9-28/11)
Ved cand.mag. Mathilde Teglgaard
Nielsen, Ny Carlsberg Glyptotek
Med udgangspunkt i Glyptotekets
samling af dansk guldalderkunst går
58
K unsthist o r ie
vi i dybden med en af dansk kunsts
absolutte højdepunkter, der opstod
som resultat af et Europa i forandring. Tyske, franske og italienske
inspirationskilder dannede udgangspunkt for en særegen dansk stil. Idylliske hverdagsskildringer, smægtende
portrætter og truende skovscenarier
afslører en epoke i dansk kunsthistorie, hvor maleriet tager mange
originale udtryk.
På kurset hører vi om tidens længsel mod det varme syden og drømme
om antikken, om dannelsesrejser til
Italien og om de nationalromantiske
idéer, der spirede herhjemme. Vi
diskuterer perspektivlære, professor
Eckersbergs indførelse af friluftsmaleriet og tidens idé om kunstneren
som ‘geni’, når vi afdækker, hvilke
elementer dansk guldalderkunst
består af.
Kurset perspektiverer dansk
guldaldermaleri til dansk skulptur
fra det 19. århundrede samt til de
antikke forbilleder, som kan opleves
på Glyptoteket. Kurset runder af med
et kig til datidens nyeste trend; den
spirende impressionisme i Paris. Efter
ca. 1 time i auditoriet fortsætter vi
foran de autentiske værker.
Mødested: Infoloungen, Ny Carlsberg
Glyptoteket
Anne Marie Carl-Nielsen:
Billedhugger og ildsjæl
Hold 5311: 5 fredage 10.15-12
(25/10-22/11)
Billedhuggeren Anne Marie
Carl-Nielsen (1863-1945) var en af
vores mest banebrydende kvindelige
billedhuggere herhjemme. I 2013
markeres 150-året for hendes fødsel.
Hun og ægtefælden komponisten
Carl Nielsen (1865-1931) udgjorde et
dynamisk kunstnerpar, hvor der var
plads til begges udfoldelse. Og ikke
mindst Anne Marie Carl-Nielsen var
kompromisløs i prioriteringen af den
kunstneriske karriere.
Kurset dykker ned i hendes store
produktion, der spænder fra små, indtagende og charmerende dyrestudier
til de store monumenter, som rytter
statuen af Christian 9. på Christiansborgs Slotsplads og monumentet
for Carl Nielsen på Grønningen i
København.
Pris: 440 kr.
Det ideologiske landskab
Hold 5312: 10 torsdage 10.15-12
(5/9-21/11, ikke 3/10)
Kurset vil undersøge de indholdsmæssige lag i det danske landskabsmaleri. Landskabsgenrens ideologiske
indhold i Danmark manifesterer sig
for alvor i slutningen af 1700-tallet,
hvor landboreformernes nye landskab skildres af blandt andre Jens
Juel. Op gennem guldalderen ses forskellige tendenser indenfor genren.
Nogle kunstnere drager som Eckersberg til Italien og stifter bekendtskab med friluftsmaleriet, andre lader
sig inspirere af den tyske romantik,
som hos I.C. Dahl. En ikke ubetydelig
gruppe af kunstnere fokuserer på en
idealiseret nationalistisk fremstilling
af fædrelandet, der bidrager til den
nationalistiske vækkelse omkring
midten af århundredet. I slutningen
af århundredet kommer udforskningen af det danske landskab i fokus
med ‘opdagelsen’ af Jylland. Men
gennem hele århundredet spiller
landskabsmaleriet en rolle i iscenesættelsen af forskellige værdier og
idealer.
Kunst og revolution
Hold 5313: 10 mandage 19.15-21
(2/9-11/11)
I 1789 brød revolutionen ud i Frankrig
og ingen kunstner var så tæt på
begivenhedernes centrum som
Jacques-Louis David, der spottende
tegnede Marie Antoinette på vej til
guillotinen og siden blev Napoleons
hofmaler. Men overalt i Europa – også
herhjemme – forholdt kunstnerne sig
til de politiske og ideologiske vinde,
der blæste fra Paris.
Kurset vil undersøge, hvordan
kunsten fortolker og formidler tidens
store omvæltninger. Vi vil tage udgangspunkt i billedkunsten og belyse
den ud fra samtidige kilder, den
kulturelle og politiske kontekst samt
kunstnerens egen historie.
Tidehverv: Florentinsk kunst fra
Botticelli til Michelangelo
(23/11-24/11)
Ved museumsdirektør, mag.art.
Nils Ohrt, Færøernes Kunstmuseum
Perioden 1460 til 1510 er en brydningstid for kunsten i renæssancens
hjemby, Firenze. Naturalisme hos den
unge Leonardo da Vinci brydes med
nygotisk ekspressionisme hos Botticelli, mens en borgerlig klassicisme
hos Ghirlandaio udgør en tredje vej.
Endelig ser en nyantik stil dagens
lys i 1500-tallets første tiår med den
modne Leonardo og de unge himmelstormere, Michelangelo og Rafael.
Denne kalejdoskopiske kunst hænger sammen med tidens voldsomme
politiske, sociale og åndelige rørelser
med tyranni mod demokrati, borgere
mod oligarker, kristendom mod klassisk dannelse.
Verocchios Colleoni, Botticellis
Primavera, Leonardos Mona Lisa og
Michelangelos David er blandt de
hovedværker, der vil blive præsenteret nærmere på dette kursus, hvor
vi også ser på eksterne kunstnere
med tilknytning til den florentinske
kunstscene som Perugino og Luca
Signorelli.
Krise eller nybrud? Strømninger på den
danske kunstscene i 1930’erne
Hold 5315: 5 fredage 12.15-14
(25/10-22/11)
Ved mag.art. Mette Vesterbæk
Mortensen
Mellemkrigstiden defineres ofte som
en krisetid, præget af økonomisk og
politisk ustabilitet. Men 1930’erne er
også et årti, der gemmer på en utrolig kompleksitet og diversitet – ikke
mindst på det kulturelle og kunstneriske felt. Der er dømt kulturkamp, og
troen på et nyt, moderne og frit menneske er samlende. Tiden er gennemsyret af en interesse for ny teknologi
og nye kommunikationsformer.
En række yngre kunstnere inspireres af psykoanalyse og surrealisme
og arrangerede store internationale
udstillinger for at præsentere den
nye kunst for det danske publikum.
Kunstnere som Richard Mortensen,
Robert Jacobsen, Carl Henning
Pedersen, Asger Jorn, Arne Jacobsen,
Ejler Bille, Franciska Clausen, Egill
Jacobsen og Wilhelm Freddie var
blandt periodens unge, fremadstormende kunstnere. Med dem er dansk
kunst og kultur fuld af den fornyelse,
som kom til at præge tidens billedkunst, arkitektur og design.
Sted: City Campus
Pris: 440 kr.
grafiske, kuriositeter, malerier, våben
og udstoppede dyr.
Samlingen blev splittet op til specialmuseer i 1825 fordi forestillingen
om en samling, der kunne rumme
”hele verden”, blev erstattet af et
moderne syn på verden som opdelt i
forskellige videnskaber. Museerne, der
overtog de kultur-, kunst- og naturhistoriske samlinger, danner i dag
grundstammen i flere af vores store
museer, som fx Nationalmuseet,
Statens Museum for Kunst og Zoologisk Museum.
Museernes indkøbs- og udstillingspraksis giver et indblik i det skiftende
syn på kunsten og dens placering
i samfundet. Hvilken udvikling og
forandring er museumslandskabet
undergået fra 1650 til i dag, hvor
også kunsthaller og gallerier gør sig
gældende?
Pris: 440 kr.
”I Danmark er jeg født, der har
jeg hjemme”
Hold 5317: 5 onsdage 17.15-19
(4/9-2/10)
Ved dr.phil. Lotte Thrane,
Fra kunstkammer til moderne
kunstcenter: De danske kunstmuseers
historie
(12/9-10/10)
Ved mag.art. Mette Vesterbæk
Mortensen
De danske museers historie spejler
tilblivelsen af det moderne samfund
og ’dannelsen’ af det danske folk.
Allerede i 1650 oprettede Frederik 3.
”Det Kongelige Kunstkammer”. I tråd
med renæssancens tanke indeholdt
kunstkammeret genstande fra hele
verden – naturhistoriske som etno-
Citatet er af H.C. Andersen, der helst
flygtede fra Danmark, når han kunne,
men billedkunsten og billedkunstnerne har også noget at sige om den
sag, og ikke mindst i 1800-tallet.
Med den danske maler og tegner
Lorenz Frølich som hovedfigur dykker vi ned i en periode af kulturog
kunsthistorien, hvor det nationale
gøres til et politisk projekt, og hvor
kunsten i høj grad inddrages og bliver
redskab i dette projekt.
Lorenz Frølich tilbragte knap 30 år
i udlandet, heraf 20 i Paris og fem i
Rom, som del af et lykkeligt fællesskab af unge kunstnere og videnskabsmænd, der kom fra Danmark,
Norge, Sverige, Tyskland og England.
Frølichs og hans venners breve og
dagbøger fra disse år fortæller deres
helt egen historie om det nationale,
det globale og det politiske i de år,
hvor Italien gik fra feudalt småstatsstyre, fransk besættelse og pave-
K unsthist o r ie
59
vælde til at være en samlet nation,
og Danmark som nationalstat blev
stærkt formindsket. Men billederne
fortæller også historie, og vi skal se
på et rigt udvalg af kendte og især
mindre kendte tyske, danske, norske
og svenske malere.
Pris: 440 kr.
Fra Guder til Robotter: Fokus på græsk
kunst og kultur
Hold 5318: 2 lørdage 10.15-14 (2/11, 9/11)
Hensigten med kurset er at uddybe
forståelsen af det antikke Grækenland og den betydning, den græske
kunst og kultur har haft og stadig
har. Viden om antikken i Grækenland
giver os større forståelse af Europa og
os selv som europæere.
Med udgangspunkt i græsk skulp
turer og græsk arkitektur vil den
græske kunsthistorie, kulturhistorie,
mytologi og politiske historie blive
fremlagt sammenkædet.
Fokus vil være på udviklingen i gengivelsen af menneskekroppen med
udgangspunkt i det græske, men
tematikken vil blive perspektiveret af
en historisk gennemgang af kropsudviklingen fra istidens kunst ca. 43.000
fvt og op til den genmanipulerede
krop i det 21. århundrede. Der vil
gennem Via Travel blive arrangeret
en studierejse til Grækenland primo
april 2014. Henvendelse til Mette
Wivel på 3031 0527.
Pris: 352 kr.
Fjerne horisonter:
Kulturmøder/Cross Cultural Reading.
En historisk gennemgang
Hold 5319: 10 tirsdage 10.15-12
(10/9-19/11)
Verden er blevet mindre, og i dag kan
man lære de ikke-vestlige kulturer
at kende på mange måder. Vi bliver
til stadighed konfronteret med dem,
såvel via tv, glittede magasiner og
film, som via litteratur, musik og
60
K unsthist o r ie
billedkunst, men også på det mere
konkrete plan via charterrejser, på
gaden og besøg hos den lokale grønthandler.
Beskrivelsen af sådanne konfrontationer kender vi helt tilbage til det
klassiske Grækenland. Men hvordan
er disse kulturmøder blevet fortolket
i den vesterlandske billedkunst og
arkitektur? Har man fabuleret over
det fremmede, eller har man forsøgt
at forholde sig konkret?
Tanken med kurset er at belyse,
hvordan Europa har oplevet, indoptaget og gengivet mødet med de
fremmedartede og mere eksotiske
kulturer. Og hvordan skildringen
af disse kulturmøder har udviklet
og ændret sig. Der vil blive fokuseret på de motiver, som er affødt af
silkevejen, pilgrimsrejser, korstoge,
slavehandel, Napoleons ekspeditioner til Ægypten og den koloniale og
postkoloniale æra. Tidsrammen ligger
fra ca. 400 f.v.t. og op til nu.
VINTERKURSER
Perspektiv, farvelære og det gyldne snit
Hold 5320: man-fredag 10.15-14.45
(6/1-10/1-2014)
På kurset vil vi først beskæftige os
med (linear)perspektivet, som blev
opfundet i Italien ca. 1420. Vi vil
undersøge, hvordan perspektivet
fungerer i maleriet, og hvordan det
konstrueres og aflæses. I relation
hertil vil vi studere principperne for
de historiske rumkonstruktioner og
undersøge perspektivets ”skæbne” i
den moderne kunst. Endelig vil forskellige proportionssystemer og det
gyldne snit blive gennemgået.
I anden del af kurset vil vi studere
farverne og forskellige farveordningssystemer. Fx vil der blive redegjort for
Goethes og Johannes Ittens farvelære
samt for Poul Gernes’ farvekunst.
Deltagere med interesse for billed
udøvelse kan hente vigtig viden, som
de senere kan omsætte i praksis.
Filmklip indgår.
International og dansk samtidskunst
Hold 5321: man-fredag 10.15-14.45
(13/1-17/1-2014)
I dag lever kunstnerne i en globaliseret verden, som udfordrer dem
på nye måder. Mange kunstnere
arbejder med sociale, politiske eller
markedsrelaterede problemstillinger,
og de forbinder deres projekter til
virkeligheden som de ”intervenerer” i.
For disse kunstnere er kunstnerrollen
forbundet med et stort ansvar – det
er totalforpligtende at være kunstner.
Samtidig er maleriet vendt tilbage
på kunstscenen. Den maleriske tradition fra renæssancen til modernismen gøres til genstand for nye
temaer, der kan rette sig imod individ,
samfund eller det rent kunstneriske.
Men også skulptur, installationskunst og videokunst står stærkt i
dag. Sidstnævnte kan rette sig mod
massemedierne, hvis betydning
for meningsdannelsen testes. På
kurset vil vi beskæftige os med en
lang række internationale og danske
navne som Yael Bartana, Sophie Calle,
Olafur Eliasson, Elmgreen og Dragset,
Ann Hamilton, Mona Hatoum, Anish
Kapoor, Ernesto Neto, Pipilotti Rist
og Tal R.
Hvad skal jeg sige, når jeg ser?
Farven, formen og myten
Hold 5322: man-fredag 10.15-14.45
(6/1-10/1-2014)
Efter 2. verdenskrig tager kunsten en
ny begyndelse, hvor farvens og formens elementer bliver helt centrale
og symboliserer frihed. Med voldsomme kulører og heftigt sprøjtende
strøg får billederne en udtrykskraft,
der stiller nye krav til publikum. Billederne repræsenterer ikke længere
den genkendelige verden, men sætter
vitale spor, der peger på oplevelsen af
materialerne selv.
Inspirationen til billederne stammer fra fremmede kulturer, historiske
myter, barndommen og hverdagen og
er en ny åbenhed og udfordring for
publikums individuelle fantasi.
Kurset fokuserer på den abstrakte
ekspressionisme og perspektiverer
farvebrugens og penselstrøgets
kulturhistorie samt billedanalyse af
de koloristiske verdener, som nu er
blevet en central og kostbar del af
den vestlige kunst.
Louisiana afholder en stor Asger
Jorn & Jackson Pollock- udstilling,
som muliggør en dialog mellem de to
ekspressive traditioner. En heldagsudflugt til muséet indgår i kurset. Entréudgifterne afholdes af deltagerne.
Sted: Skovhuset ved Søndersø,
Ballerupvej 60, 3500 Værløse
landskaber, opstillinger samt historiemalerier, der illustrerer religiøse og
antikke fortællinger.
Der gives en indgående billedanalytisk redegørelse for billederne,
og der bliver lejlighed til at opleve
de originale værkers særlige aura.
Der veksles mellem auditoriet og
museumsbesøg. Mandag, tirsdag:
italiensk renæssance og nederlandsk
barokmaleri (Statens Museum for
Kunst). Onsdag, torsdag: fransk
impressionisme og symbolisme hos
Gauguin, van Gogh og Cézanne (Ny
Carlsberg Glyptotek og Ordrupgaard).
Fredag: Ekspressionismen hos Matisse, Nolde og Munch (Statens Museum
for Kunst). Transport- og entréudgifterne afholdes af deltagerne.
Verdenskunsten er mangfoldigt
repræsenteret på danske museer
med en række enestående malerier
fra forskellige epoker. I kurset undersøges et udvalg af disse billeder, og
deres unikke billedsprog afdækkes.
Udgangspunktet er en kunsthistorisk perspektivering af museernes
billeder: portrætter, blomsterbilleder,
Modens kultur og æstetik
Hold 1106: 5 onsdage 16.15-18
(30/10-27/11)
FORELÆSNINGER
Ved ph.d. Marie Riegels Melchior,
Designmuseum Danmark;
forskningsadjunkt, ph.d. Maria
Mackinney-Valentin, Kunstakademiets
Designskole; museumsinspektør,
cand.mag. Kirsten Toftegaard,
Designmuseum Danmark; cand.mag.
Nikolina Olsen-Rule, Designmuseum
Danmark; lektor, cand.mag. Lise Skov,
CBS. Tilrettelægger: Marie Riegels
Melchior
Ved cand.mag. Christine Marstrand.
Gæst: musiker Kristian BuhlMortensen
1. Paul Valéry og de mange kunstarter
2. Musik og billedkunst i Marcel
Prousts univers
3. Thomas Mann:
‘Nur ein Ohrenmensch’?
4.Rainer Maria Rilke:
Den musikalske digters intense
blik på malerkunsten
5. H.C. Andersen i krydsfeltet mellem
musik og billedkunst. Sange til
hans digte
Fem forfatteres forhold til musik
og billedkunst
(24/10-21/11)
Se på verdenskunst i København
Hold 5323: man-fredag 10.15-14.45
(13/1-17/1-2014)
Grieg, Carl Nielsen m.fl. til H.C. Andersens digte af forelæseren, som også
er operasanger, akkompagneret af
Kristian Buhl-Mortensen på guitar.
Visse forfattere har et dokumenteret
forhold til musik og billedkunst. Paul
Valéry sammentænkte al kunstnerisk
skaben som en passage fra kaos til
orden og forholdt sig til arkitektur,
musik, malerkunst, tegnekunst og
fotografi.
Marcel Proust skrev i romanen På
sporet af den tabte tid med stor indføling og viden om kunst og musik.
Thomas Mann kaldte sig selv et
’øremenneske’, men var han kun det?
Hans evne til at skildre personer, så
de står lyslevende for én, er legendarisk, og i breve og dagbøger dukker
interessen for bestemte malere frem.
Digteren Rainer Maria Rilke beskæftigede sig intenst med musik og
malerkunst og skrev bl.a. om Rodin,
Cézanne, Van Gogh, Picasso, Klee,
Beethoven, Bach, Mozart.
H.C. Andersen betegnede ofte sig
selv som maler. Ved denne forelæsning opføres sange af Weyse, Gade,
Forelæsningerne sætter modens
verden i perspektiv gennem aktuel
dansk modeforskning og præsenterer
eksperter inden for forskellige stofområder i modens kultur og æstetik i
det 20. århundrede og frem til i dag.
Først foretages en indkredsning af,
hvornår ‘dansk mode’ blev moderne
og danske modedesignere blev
førende m.h.t. at klæde danskerne
moderigtigt på.
Efterfølgende ses på, hvordan
trendmekanismer og stildannelser i
det 20. århundrede har ændret sig, og
hvorledes forskellige protestbevægelser inden for dansk kunsthåndværk
har påvirket modebilledet og været
blandt feltets skarpe kritikere. Endelig
belyses udviklingen i den danske
pelsindustri fra råvare til eksklusiv
og etisk bevidst mode, samt den
betydning avantgarden inden for
nutidens danske og internationale
K unsthist o r ie
61
modedesign har haft for performancekunsten.
1. Da dansk mode blev moderne:
Modens verden fra et dansk
perspektiv (MRM)
2. Trendmekanismer og stil: Er den
gode smag blevet hjemløs (MM-V)
3. Protest: Kunsthåndværkertøj og
beklædningskunst, når moden er
for meget og noget andet nyt må
til (KT)
4.Samtidsmoden som performancekunst (NO-R)
5. Mode og etik: Dansk pelsindustri
med og mod hårene (LS)
5. Når billeder fortæller: Visuelle
fortællinger og filmiske virkemidler
i fotografiet (KK)
Sted: Fotografisk Center,
Pasteursvej 14, 1., 1999 Kbh. V
1. Islams oprindelse og skabelsen
af en islamisk visuel identitet
(kunst, symbolik og æstetik)
2. Den islamiske by: Hvad, hvor,
hvornår og hvordan?
3. Den arabiske metropol: Damaskus
4.Den tyrkiske metropol: Istanbul
5. Den persiske metropol: Isfahan
Sted: Designmuseum Danmark,
Bredgade 68, 1260 Kbh. K
Sonderinger i fotografiet
Hold 1107: 5 mandage 16.15-18
(9/9-7/10)
Niels Larsen Stevns på KØS
Hold 1109: 5 onsdage 17.15-19
(2/10-6/11)
Ved mag.art. Kristine Kern, Fotografisk
Center; mag.art. Birgitte Vilslev;
cand.mag. Christine B. Hybschmann,
Fotografisk Center; cand.mag. Laura
Ifversen, Fotografisk Center; cand.mag.
Kirstine Scheiss Højmose, Fotografisk
Center. Tilrettelægger: Kristine Kern
Forelæsningerne stiller skarpt på
samtidsfotografi, med tråde tilbage
i historien, leveret af Fotografisk
Centers leder og fire nyuddannede
kunsthistorikere.
Vi kommer vidt omkring fra et
socialt engageret fotografi, repræsenteret ved bl.a. Jacob Riis til Tina
Enghoff, til undersøgelser af tid og
‘sandhed’ i fotografiet. Vi skal også
høre om finske visualiseringer af
tomhedens nærvær og grønlandsk
fotografi og postkoloniale problemstillinger, som er knyttet dertil. Til slut
vil vi se på, hvordan fotografiet kan
fortælle fiktive, filmiske historier.
1. Socialt engageret fotografi: Fra
Jacob Riis til Tina Enghoff (CBH)
2. Fotografiets tid: Mellem historie og
myte (LI)
3. Nærvær i fraværet: Det tomme rum
og det rygvendte blik i kunstfotografier (KSH)
4.Grønlandsfotografi: Med udgangspunkt i Pia Arkes etnoæstetik (BV)
62
K unsthist o r ie
vigtige metropoler er blevet udvalgt
med henblik på at identificere både
forskelle og sammenfald. Vi skal
opleve den mangfoldighed, der karak
teriserer islamisk kultur, men også
identificere nogle af de overordnede
linjer som binder den sammen.
Kurset lægger op til kulturrejse til
Istanbul, Isfahan og Shiraz i foråret
2014. Nærmere information hos
Horisont Rejser.
Ved mag.art. Anna Louise Manly, KØS;
dr.phil. Mikael Wivel
Den islamiske by: Kunst og kultur
Hold 1108: 5 mandage 17.15-19
(21/10-18/11)
Ved adjunkt, ph.d. Kristoffer
Damgaard, Københavns Universitet
På tværs af den islamiske verdens
historiske, geografiske og kulturelle
skel er få ting mere kendetegnende
for en fælles muslimsk identitet end
byen. Det var i byerne, at islams politiske succes først manifesterede sig,
og det var herfra, islamisk civilisation
spredte sig. Men det var også i byen,
at islamisk filosofi, æstetik og symbolik blev udviklet og formaliseret, det
var i dens institutioner, man dyrkede
videnskaberne og litteraturen, og det
var på dens markedspladser, hele den
kendte verdens varesortiment kunne
handles.
Forelæsningerne introducerer
grundbegreberne i islamisk kunst,
arkitektur og kultur ved at studere
byerne og deres historie. En række
På KØS er der i efteråret mulighed for
at få nærmere kendskab til kunstneren Niels Larsen Stevns (1864-1941),
som i sin samtid blev opfattet som en
atypisk kunstner.
Kunstneren, der som navnet antyder, stammede fra Stevns, står som en
ener blandt de danske modernister
på grund af sin stærke, grundtvigianske tro, der kom til udtryk i hans
passionerede, religiøse figurmaleri.
KØS viser forarbejder til Stevns enestående og i dansk regi helt unikke
freskoudsmykning med motiver fra
Grevens Fejde og Svenskekrigene,
som han udførte til Centralbiblioteket i Hjørring i 1930’erne.
Udstillingen er kurateret af dansk
kunsthistories Stevns-specialist,
Mikael Wivel, der har udvalgt en lang
række interessante forarbejder. Ikke
mindst Stevns’ enestående landskabsbilleder fra Borup og en mængde akvareller, der viser hans unikke
arbejde med farverne og udfolder
den lange og grundige arbejdsproces,
som ligger bag kunstnerens monumentale historiemalerier.
Forelæsningerne går i dybden med
udstillingen på KØS, hvor Mikael
Wivel indleder med en grundig introduktion til kunstneren.
1. Introduktion til Niels Larsen Stevns
og hans værk (MW)
2. Niels Larsen Stevns og udstillingen
på KØS: Om tilblivelsesprocessen
bag de store værker (ALM)
3. Niels Larsen Stevns og udstillingen
på KØS: Heltene fra Vendsyssel
(ALM)
4.Niels Larsen Stevns som landskabsmaler (ALM)
5. Niels Larsen Stevns og
H.C. Andersen (ALM)
Sted: KØS – Museum for kunst
i det offentlige rum, Nørregade 29,
4600 Køge
tation, men også denne form indeholder store, æstetiske værdier.
Temaet er her i 2013 valgt med
inspiration fra temaudstillinger i ikke
mindre end fem af hovedstadens
parkmuseer, som også inkluderer
både Statens Naturhistoriske
Museum og Statens Museum for
Kunst. Forelæsningerne vil trække på
viden og billeder fra udstillingerne,
og besøg på en eller flere af dem vil
kunne indlægges, hvis der er interesse for det på holdet.
Gennemgangen vil dels tage
udgangspunkt i øvelser, dels i kendte
sange og musikværker. Vi skal lytte til
kendte klassikere og læse i orkester
partiturer og således se komponisterne over skuldrene. Alt dette
skulle gerne være med til at berige
lytteoplevelsen og give større glæde,
når man spiller sammen og/eller
synger i kor. Der må påregnes lidt
hjemmearbejde og deltagerne bedes
anskaffe Johannes Grønagers Nøgle
til musikken fra forlaget Systime.
1. Antikkens, middelalderens og
barokkens plantebilleder (CHO)
2. Florilegier. 1700-tallet med Linné
og i Danmark Flora Danica-værket
(CHO)
3. Planteskildring i dag – hvordan gør
man? (KLM)
4.Guldalderen og 1800-tallets
blomstermalere (CHO)
5. Planteskildringer i det 20. århundredes kunst. Videnskabelig botanisk illustration i dag med fotografi
og tegning (CHO)
Sted: Nørre Campus
MUSIK, FILM OG TEATER
MUSIKVIDENSKAB
GRUNDKURSER
Blomster- og plantebilleder i billedkunst
og videnskab
(17/9-22/10)
Ved cand.scient. Claus Helweg Ovesen,
Roskilde Universitet og cand.scient.
Kirsten Lehrmann Madsen
Blomster og planter har gennem
tiden spillet en meget stor rolle som
motiv i billedkunsten – både i samspil
med anden motivverden og som
selvstændige ”blomsterstykker”.
Ligeledes er der en flere hundrede
år gammel tradition for nøjagtige,
botaniske afbildninger af planter i
forbindelse med naturvidenskab/
botanik og anden faglig dokumen
Elementær musikteori
Hold 4121: 10 mandage 17.15-19
(2/9-11/11)
Ved cand.mag. Lone Bang Hemmeth
Det er god tone at være med på
noderne! Musiklytning og praktisk
musikudøvelse kan beriges og gøres
mere fokuseret, hvis man har et kendskab til elementær musikteori. Kort
sagt: Man får et bedre teoretisk fundament for at synge og spille musik,
hvis man kender musikkens sprog.
Vi vil gennemgå nodesystemets
opbygning, dur- og molsystemet,
kvintcirklen og treklange. Derudover
vil der blive arbejdet med rytmik og
styrkelse af pulsfornemmelsen, som
jo er musikkens hjerteslag.
Jazzens grundformer
Hold 4122: 10 tirsdage 19.15-21
(10/9-19/11)
Ved almen musiklærer DKDM Morten
Kargaard
Kurset fokuserer på rytmisk musik i
mange former med vægt på den teori
og praksis, som anvendes i jazzen.
Siden starten af 1900-tallet har jazzen banet sig vej ad mange snørklede
stier og frem til i dag, hvor den bliver
fuldt anerkendt på højde med det
bedste fra den klassiske verden.
Få et indblik i det teoretiske og
praktiske grundlag, jazzen og den
nyere rytmiske musik tager udgangspunkt i, og hvordan forskellige sammenhænge og stilarter er opstået.
Oplev herigennem en sjovere og mere
dybdegående forståelse af jazzens
mange udtryksformer.
Vi kommer fx til at gennemgå store
mestre som skabte nye udtryksformer inden for jazzen, heriblandt
Miles Davis, Gil Evans, John Coltrane,
Bill Evans og flere andre. Vi kommer
omkring de ’farvede’ akkorders opbygning, de mest gængse harmoniforløb, så som blues, rhythm changes,
standards og forsøger at afdække den
komplekse rytmiske struktur som
jazzen anvender. Der vil blive lyttet på
mange niveauer med afsæt i jazzens
melodier, og forløbet afsluttes med
en koncert på et af de kendte jazzspillesteder.
K unsthist o r ie / Musik , fil m o g teate r
63
EMNEKURSER
Flere klassikere du bør kende
Hold 5342: 10 onsdage 17.15-19
(4/9-13/11)
Ved cand.mus. Kasper Rofelt
Dette kursus indeholder klassikere,
som er mesterværker inden for
musiklitteraturen og som har vist
sig særdeles slidstærke og populære
blandt publikum.
Vi koncentrerer os primært om
disse værker for at finde ud af deres
placering i forhold til samtiden og
blandt de genrer de repræsenterer,
deres betydning for musikhistorien
og ikke mindst årsagen til deres
popularitet.
Biografisk materiale om komponister bliver inddraget i relevant
omfang. Forslag til videre lytning
hører desuden med, så egne studier
er mulige efter kursets afslutning.
- Bach: Partita for violin i d-mol,
BWV 1004
- Tchaikovsky: 1812-ouverture, opus 49
-Debussy: La mer
- Mozart: Messe i c-mol, KV 427
- Chopin: Præludier for klaver, opus 28
- Stravinsky: Salmesymfoni
- Franck: Sonate i A-dur for violin
og klaver
- Haydn: Symfoni nr. 44, Trauer
- Brahms: Symfoni nr. 4, opus 98
- Prokofiev: Symfoni nr. 1 i D-dur,
”Den klassiske”, opus 25
Det onde, det gode og det grusomme
Hold 5343: 10 onsdage 19.15-21
(4/9-13/11)
Ved cand.mus. Kasper Rofelt
Skildringen af ondskab og det gode
har været en stadig fascination for
mange komponister. Visse værker er
så eksplicitte i deres skildring af ondskab og tragisk skæbne, at de bliver
regulært grusomme, mens andre
beskæftiger sig med det gode fx ved
at skildre noget guddommeligt eller
religiøst.
I kurset beskæftiger vi os med
værker fra forskellige epoker i musikhistorien for at belyse, hvordan disse
modsætninger bliver fremstillet. Hvad
var den enkelte komponists opfattelse
af disse begreber, og hvordan kommer
det til udtryk i de udvalgte værker?
Vi kommer til at studere mange
værker. Heriblandt: J. S. Bach: Udvalgte
kantater, Messiaen: L’ascension, Liszt:
Dante-sonate og Dante-symfoni,
Mahler: Symfoni nr. 4 & 6, Prokofiev:
Ildenglen (opera), Beethoven: Symfoni
nr. 9, Berlioz: Symphonie fantastique
og Mussorgskys En nat på Bloksbjerg.
Ved musikhistoriker Preben
Albrechtsen og cand.mag. Susanne
Keiding
Fra kabaret til opera: Benjamin Britten
Hold 5348: 10 mandage 14.15-16
(9/9-18/11)
Fyraftensopera: Aktuelle forestillinger
på Operaen og Det Kongelige Teater
(12/9-10/10)
Ved cand.mag. Susanne Keiding og
cand.mag. Christian Brendholdt
I dette efterår kan man opleve
nyopsætninger af tre af Verdis store
operaer: Otello, Falstaff og Macbeth,
alle med afsæt i Shakespeares dramaer. Desuden kan man glæde sig
til Rusalka, Dvoraks version af Den
lille havfrue, samt Katja Kabanova af
Janacek i et gæstespil fra Den jyske
opera.
Vi sætter fokus på operaernes
handling, komponisterne, iscenesættelsen, sangere og instruktører, og
giver med talrige eksempler fra cd
og dvd et kvalificeret overblik over
efterårets operaforestillinger.
Pris: 440 kr.
64
Musik , fil m o g teate r
Torsdagskoncerterne i
DR Byens Koncertsal
Hold 5347: 10 tirsdage 17.15-19
(17/9-26/11)
Torsdagskoncerterne i Koncertsalen i
DR Byen er fyldt med prægtig musik.
Der kommer berømte dirigenter og
solister for, sammen med DR Symfoniorkestret, at opføre musik af et
bredt udsnit af musikhistoriens komponister, kendte og mere ukendte,
ældre og nyere.
På dette kursus vil vi gennemgå
udvalgte værker fra hver uges torsdagskoncert om tirsdagen i samme
uge, så man er godt rustet til et
besøg i Koncertsalen eller en koncert
hjemme i stuen ved radioen. Vi vil
fortælle om komponisterne og deres
placering i musikhistorien, men værkerne, selve musikken, vil naturligvis
være i fokus.
Ved musikhistoriker Preben
Albrechtsen og cand.mag. Mikael
Garnæs
I 2013 er det 100 år siden, den store
engelske komponist Benjamin Britten
blev født. Det fejrer vi med en kursusrække, hvor han kommer i centrum
med en bred vifte af værker, der har
gjort ham berømt. Både som stor
national komponist og som den, der
om nogen fik placeret den engelske
musik på verdenskortet.
Undervejs vil der blive givet talrige
eksempler på spændvidden i hans
produktion – lige fra muntre cabaretsange og kammermusik til de store
vokalværker (fx War Requiem) og de
mange operaer (fx Peter Grimes, Billy
Budd, Døden i Venedig etc.). Også
hans betydning som udøvende kunstner, dirigent og pianist vil blive belyst,
ligeledes med hans musikpædagogiske engagement og hans indfly-
delse på udviklingen af det engelske
tonesprog.
Sted: Reformert Kirke,
Gothersgade 111, 1123 Kbh. K
Valsekonger, operette og komisk opera
(24/10-21/11)
Ved cand.mag. Agneta Mei Hytten
Kurset gennemgår kendte valse skrevet af Strauss-familien og et udvalg
af de klassiske værker, som hvert år
transmitteres i tv fra den berømte
nytårskoncert i Wien. I første del af
1700-tallet indvarslede Giovanni Pergolesis La serva padrona den komiske
opera, som byder på det tyske syngespil og den franske opera-comique
med værker som Mozarts Bortførelsen
fra Seraillet og Bizets Carmen.
Den underholdende musikdramatiske operette med tyngdepunkt i Paris,
Wien og Berlin betegner værkerne
skrevet i årene 1858-1938, hvoraf de
kendteste er Flagermusen af Johann
Strauss og værker af Lehar, Offenbach og Gilbert og Sullivan. Herefter
overtager musicalgenren scenen med
udspring i underholdningsteatrene
på Broadway.
Hvilke karakteristika og forskelle er
der mellem komisk opera, operette og
musical? Det finder vi sammen ud af
på kurset ved at lytte til de iørefaldende og underholdende værker.
Sted: Musica Art, Strandvejen 163,
3.th., 2900 Hellerup
Pris: 440 kr.
Puccinis 12 operaer: Et overblik
(5/10-6/10)
Ved cand.mag. Bjørn Steding-Jessen
At Puccini (1858-1924) skulle blive
verdens tredje hyppigst opførte
operakomponist var på ingen måde
givet ved præsentationen af hans
første opera Le Villi – tværtimod. Og
gennem hele sin karriere måtte han
kæmpe hårdt mod hån, fiaskoer og
ligegyldighed ved uropførelserne af
hans operaer i Europa. Tilmed var
det i hård konkurrence med hans
væsentligt mere berømte kollegaer
Mascagni, Leoncavallo og i starten
også Catalani.
De optog bl.a. pladsen med den
rene ‘sandheds’-opera (verisme),
men Puccini skabte sig en niche i
kraft af sin evne og vilje til at skabe
meningsfulde, elegante blandinger af
verismen og andre landes musikdramatiske stil og virkemidler såvel
europæiske som ikke-europæiske. Det
lå både på det melodiske og orkestreringsmæssige plan. Dertil skal lægges
hans erklærede mål om menneskelighed. Der er dog syv delikate balancepunkter, der skal fungere, inden en
Puccini-oplevelse bliver rigtig god.
Og det er der stor forskel på i hans
12 operaer.
Sted: Fredericiagade 84, 1310 Kbh. K
FILMVIDENSKAB
GRUNDKURSER
Filmteori og filmanalyse
Hold 4079: 10 onsdage 17.15-19
(18/9-27/11)
Ved cand.phil. Annette Wernblad
Filmen sammensmelter en række
kunstarter, billedkunst, fotografi,
musik, teater, litteratur, samtidig med
at den er en helt original kunstnerisk
udtryksform med mange forgreninger. De tidlige filmteoretikere, som
havde yderst forskellige baggrunde,
tumlede med modsætninger i selve
filmens væsen, forholdet mellem tid
og rum, mellem fantasi og realisme,
temaer, som også giver genlyd i
senere filmteori.
Mange aktive filmfolk som
Eisenstein, Godard, Truffaut og
Tarkovskij har selv bidraget til filmteorierne. Kurset giver teoretisk og
praktisk basisviden om de væsentligste faglige tilgange til filmstudiet:
auteurteori, filmatiseringsteori,
filmsociologi og -semiotik, feministisk
og psykoanalytisk filmteori.
En bred vifte af analysemodeller
gennemgås, således at deltagerne
selv bliver i stand til at arbejde med
filmanalyse i praksis. Vi vil dybdeanalysere en eller flere film i fællesskab.
Sted: City Campus
Filmens historie og æstetik
Hold 4080: 10 torsdage 14.15-16
(12/9-21/11)
Ved cand.mag. Susanne Fabricius
Til trods for filmkunstens kompleksitet udviklede den sig ganske hurtigt.
Den har fra starten haft stor indflydelse på de traditionelle kunstarter
og har påvirket alle former for kommunikation, som er opstået senere.
Kurset giver et fyldigt indblik i
filmens historie fra dens gennembrud i 1895 til vore dages computergenerede filmvisioner. De vigtigste
perioder i filmhistorien, som tysk
ekspressionisme, russisk formalisme,
fransk poetisk realisme, italiensk
neorealisme, Hollywoods stjerne- og
studiesystem, fransk nybølge, den
moderne art-film, nyere indisk og kinesisk film, vil blive gennemgået med
et blik på udviklingen i samfundet og
i de andre kunstarter.
En lang række filmtekniske og
-æstetiske begreber vil blive gennemgået, og der vil blive vist klip fra
centrale værker af instruktører som
Griffith, Eisenstein, Welles, Kurosawa,
Kubrick, Satyajit Ray, Godard, Fellini,
Ridley Scott og Zhang Yimou. Deltagerne bedes købe eller låne Mark
Cousins, Filmens historie, 2005.
65
It’s not television it’s The Sopranos
Hold 5225: 10 mandage 17.15-19
(2/9-11/11)
Ved mag.art. Ulla Hjorth Nielsen
EMNEKURSER
Orson Welles: Dybdefokus på et filmgeni
(2/11-3/11)
Ved cand.mag. Peter Skovfoged
Laursen
Orson Welles er en af filmhistoriens
mest karismatiske personer, hvis karriere nærmest har antaget mytologiske proportioner. I en alder af 25
år lavede han den film, Citizen Kane,
som gennem fem årtier skulle ligge
øverst på listen over verdens bedste
film. Hans følgende film, Familien
Amberson, blev revet ud af hans hænder og skamklippet af Hollywood, og
hermed var kimen lagt til en karriere
fyldt med skamferede mesterværker
og urealiserede projekter. Welles’
kompromisløshed førte i sidste ende
til en karriere fyldt med kompromiser, men i hver af hans film ser
man geniets klare penselstrøg. Hans
bedste film strækker og vrider filmmediet i nye, uventede retninger. De
er fyldte med visuelle åbenbaringer
og en hudløs søgen ind i menneskets
dybeste kroge.
Vi vil i kurset både diskutere mennesket bag filmene og analysere en
række af hans største værker fra film
noir-klassikerne Kvinden fra Shanghai
og Touch of Evil til refleksionen over
forholdet mellem fiktion og virkelighed i F for fup.
66
Instruktøren David Chase takkede nej,
da han blev opfordret til at omskabe
The Godfather til en tv-serie. Han
ville hellere afmytologisere mafiafilmen og lave sit eget. Den beslutning
revolutionerede den amerikanske
fiktionsserie kvalitativt, så den i dag
står mål med spillefilmen.
Et intensivt blik på mafiabossen
Tony Sopranos liv, som det udfolder
sig gennem syv HBO kabel-tv-sæsoner (1999-2007), er et liv fortalt i
1. person blandt håndlangere, elskerinder og familiemedlemmer i New
Jersey. Suppleret med interessante
samtaler med den psykoterapeut,
som Tony er nødt til at opsøge for
at holde puls og stressniveau nede.
Det giver både historien mere dybde,
flere løgne og mere sort humor, at en
gennemprøvet filmgenre opdateres
gennem et udfoldet psykologisk lag,
hvor bossen viser svaghedstegn og
hverdagslede. Psykoterapien vil vi
dvæle særligt ved.
Der vises klip fra den 86 afsnit
lange serie, og der indgår filmhistoriske og analytiske referencer til og
med klip fra klassiske gangsterfilm
som The Sopranos flittigt trækker på.
Arbejdspapirer udleveres på holdet.
New York City
Hold 5226: 10 torsdage 14.15-16
(19/9-28/11)
Hold 5227: 10 torsdage 17.15-19
(19/9-28/11)
Ved cand.phil. Annette Wernblad
New York City er formentlig verdens
mest filmiske storby. Siden King
Kong i 1933 klatrede på Empire State
Building, er byen og dens bygninger,
broer, parker og nabolag blevet brugt
i hundredvis af film.
På kurset vil vi analysere en række
film, som alle forgår i New York. Vi
foretager en systematisk og detaljeret gennemgang af, hvad det er,
der er så specielt ved New York som
storby, hvilken symbolsk betydning de
forskellige nabolag har haft i filmen
og kunsten, og hvorfor forskellige
instruktørers vision af byen er så
forskellige.
Vi vil diskutere instruktører som
Martin Scorsese, Woody Allen, Francis
Coppola og Paul Mazursky. Blandt
de film vi vil analysere, dels i klip og
dels i fuld længde, kan nævnes The
Godfather II; On The Town; The Fisher
King; Marathon Man; Bullets Over
Broadway; You’ve Got Mail; Breakfast
At Tiffany’s; On The Waterfront; Rear
Window; An Unmarried Woman;
Gangs Of New York; og Baz Luhrmans
helt nye filmatisering af The Great
Gatsby.
Sted: City Campus
Charlie Chaplins komiske univers
(16/11-17/11)
Ved ekstern lektor, cand.mag. Jørgen
Blom, Københavns Universitet
Det er 99 år siden, Charlie Chaplin
debuterede som filmskuespiller. I sin
første film spillede han en velklædt
ægteskabssvindler og charmør, men
allerede i sin anden filmrolle iklædte
han sig det vagabondkostume, der
skulle gøre ham til et af filmhistoriens allerstørste ikoner. Der skulle gå
33 år før han forlod denne figur på
lærredet. Og det til fordel for endnu
en rolle som velklædt ægteskabssvindler.
Kurset gennemgår Charlie Chaplins udvikling som filmkunstner
(instruktør og skuespiller), sætter
hans karriere i relief til den samtid,
han levede i og kommenterede sine
værker, og vi analyserer de karakteristika, hans film var præget af. Det er
først og fremmest den fysiske komik,
et socialt engagement og et ønske
om at formidle et universelt humanistisk præget livssyn ind i filmene.
Der vises klip fra en række af Chaplins
film, bl.a. Guldfeber (1925), Moderne
Tider (1936), Diktatoren (1940) og
Rampelys (1953).
Et vindue til Latinamerika
Hold 5229: 5 onsdage 17.15-19
(23/10-20/11)
Ved cand.mag. Anne Højgaard
Christiansen
Latinamerikansk film når sjældent
til Danmark på trods af, at der
produceres spændende og vedkom-
mende film i disse lande. Filmene er
et vindue til de samfund og kulturer,
som de er skabt i, og man fornemmer tydeligt de spansksprogede films
autenticitet.
Fattigdom, politisk undertrykkelse
og længslen efter et andet liv er
blandt temaer, og historierne formidles med humor, poesi og indlevelse
gennem spændende billeder og
dygtige skuespillere. Vi vil møde Che
Guevara (spillet af Gael García Bernal)
på hans rejse gennem Sydamerika i
Motorcykeldagbog (Argentina), den
prisvindende instruktør González
Iñarritus syn på globalisering og rig/
fattig i Babel (Mexico), den billedskønne film Stille Lys om et kærlighedsforhold (Mexico), en ung piges farlige
job i Maria full of grace (Colombia),
politik, musik og kærlighed i Habana
Blues (Cuba), en familie i opløsning i
La ciénaga (Argentina) samt livet for
drenge i et slumkvarter i City of God
(Brasilien).
Pris: 440 kr.
Michael Haneke:
Grænseoverskridende menneskekender
Hold 5230: 10 tirsdage 14.15-16
(10/9-19/11)
Ved cand.mag. Susanne Fabricius
Den østrigske instruktør Michael
Hanekes seneste film Amour adskiller
sig fra hans tidligere ved at fortælle
en historie om udelt kærlighed og
loyalitet. Men den usentimentale
holdning og slutningen, som lader os
tilbage med et stort spørgsmål, går
igennem hele hans værk.
Fra Det syvende kontinent (1989)
til Det hvide bånd (2009) har Haneke
konsekvent beskæftiget sig med
mørke sider af menneskesindet, med
destruktive og selvdestruktive kræfter. Hvad enten hans film udspiller
sig i Østrig eller Frankrig, i nutidens
middelklasse eller blandt nordtyske
bønder før I. verdensskrig, har han
et skarpt blik for fortrængninger og
hykleri, både socialt og individuelt.
Bortset fra Pianisten (2001), som er en
filmatisering af en roman af Elfriede
Jelinek, bygger alle hans film på originalmanuskripter, skrevet af ham selv.
Han benytter en ærlig og stringent
filmæstetik, der sidder som støbt
omkring hans grænseoverskridende
temaer. På holdet vil vi diskutere alle
hans 11 film i kronologisk orden.
Catherine Deneuve: Et fransk ikon
(5/10-6/10)
Ved cand.mag. Jan Mouritzen
Med sin køligt blonde elegance og et
udtryk af passiv aristokratisk skønhed
er 69-årige Deneuve nærmest blevet
synonym med ‘den franske kvinde’.
Hun blev stjerne med musicalen
Pigen med paraplyerne (1963) og viste
spændstigt psykologisk spil i Roman
Polanski-gyseren Chok (1965).
Buñuel legede raffineret med
hendes jomfruelige aura i Dagens
skønhed og Truffaut bekræftede
hendes mystiske, erotiske udstråling
i thrilleren Den falske brud (1969).
Deneuve har siden 1970’erne været
et feteret europæisk filmikon og har
udover hendes medvirken i talrige
franske og internationale storproduktioner: Den sidste metro (1980),
Indokina (1992) og Dancer in the Dark
(2000), også spillet med i en håndfuld Hollywoodfilm, bl.a. som den
lesbiske vampyr i Hunger (1983).
På kurset skal vi se og diskutere
uddrag fra en bred vifte af Catherine
Deneuves filmpræstationer, udover
de nævnte bl.a. også Trofæ-fruen
(2010).
67
Stanley Kubrick: En visuel poet
Hold 5232: 10 tirsdage 17.15-19
(3/9-12/11)
TEATERVIDENSKAB
EMNEKURSER
Ved cand.mag. Jan Mouritzen
Historien om dansk teater:
Et møde på stedet med dansk
teaters kulturarv
Hold 5340: 10 onsdage 14.15-16
(4/9-13/11)
Med uhørt høje krav om teknisk
perfektionisme skabte Kubrick
(1928-99) med kunstnerisk kompromisløshed nogle af filmhistoriens
mest uforglemmelige og originale
værker. Han blev betegnet som pessimist, men forstod som få at skildre
mennesket, dets ambitioner og
aggressive seksualdrifter i både fortid, nutid og fremtid.
Kubrick yndede at ironisere over
totalitære systemers sammenbrud,
som i den sorthumoristiske Dr.
Strangelove (1964), der tegner et
skræmmebillede af atomoprustningens vanvid. I det samfundskritiske
science fiction-opus A Clockwork
Orange (1971) vises hvordan individualiteten brutalt knuses af magteliten. Den frustrerede seksualitet er et
andet kardinaltema, først udforsket
i Nabokov-filmatiseringen Lolita og
senere i karrierens svanesang, Eyes
Wide Shut (1999). Til Kubricks øvrige,
skelsættende mesterværker hører
Ærens vej (1957), Rumrejsen år 2001 og
Barry Lyndon (1975).
Ved cand.mag. Rikke Saaby Johansen
Teaterhistorien er ikke kun noget,
man kan opleve gennem læsning,
men også gennem mødet med de
særlige kulturhistoriske steder, der er
knyttet til dansk teaters historie. Det
er en spændende historie, som gemmer sig rundt omkring på museer
og arkiver: breve, kostumer, plakater,
portrætter, tegninger til arkitektur,
scenografi og kostumer, manuskripter, scenemesterprotokoller osv.
Kurset introducerer til dansk teaterhistorie fra begyndelsen af 1700tallet til 1950.
Vi besøger fem kulturhistoriske
steder med central betydning:
Christianskirken, Bakkehusmuseet,
Teatermuseet i Hofteatret, Det Kongelige Bibliotek og Revymuseet. Her får
vi lov til at kigge bag kulisserne og får
fremvist originalt kildemateriale. På
Teatermuseet ser vi fx nogle af Kjeld
Abells, Helge Refns og Svend Johansens kostume- og scenografitegnin-
ger, samtidig med at vi også studerer
de faste udstillinger.
Bemærk, at den 11/9 foregår under
visningen fra kl. 10-12, og der skal
betales entré ved Teatermuseet ved
det ene af to besøg. En tekstsamling
kan købes på kurset.
Sted: City Campus
Moderne teater live
Hold 5341: 10 tirsdage 14.15-16
(17/9-26/11)
Ved cand.mag. Birgitte Dam
Tag en tur med ud på de levende
scener og oplev moderne teater. Som
tilskuer er udfordringen måske først
og fremmest at turde slippe og åbne
for sanserne. Ikke desto mindre stiger
udbyttet med fortroligheden med det
moderne teaters form og virkemidler.
Første gang giver en introduktion, og herefter er kurset bygget op
omkring tre konkrete forestillinger.
Hver forestilling bliver introduceret,
analyseret og perspektiveret. Vi fokuserer på typiske tendenser i samtidens teater med hensyn til tema,
dramaturgi, scene og spil. Ved hjælp
af video og filmet teater inddrager vi
andre værker, nyere teaterhistorie og
visuelle medier. Forestillingerne, som
deltagerne selv ser, er:
1. All My Dreams Come True.
Café Teatret. Tekst og instruktion:
Christian Lollike. Behandles 8/10.
2.Spørg de voksne. Republique.
Koncept og instruktion: Kamilla
Wargo Brekling. Scenogafi:
Martin Tulinius. Behandles 5/11.
3. Frygt og bæven. Holland House
besøger Det kongelige Teater. Af
Roland Schimmelpfennig efter
Søren Kierkegaard. Iscenesættelse
og scenografi: Jacob. F. Schokking.
Behandles 12/11.
En materialesamling kan købes på
holdet. Se også Birgitte Dam: Teater
live, nye tendenser 1990-2011, Drama
2012.
Sted: City Campus
68
FORELÆSNINGER
Den mangfoldige Holberg
Hold 1111: 5 torsdage 17.15-19 (24/10-21/11)
Ved lektor, dr.phil. Bent Holm, Københavns Universitet; cand.mag.
Sune Berthelsen; dr.phil. Karen Skovgaard-Petersen; seniorredaktør,
ph.d. Peter Zeeberg. Tilrettelægger: Bent Holm
Holberg præger vores sprog og tænkemåde den dag i dag, uden at vi
er særligt bevidste om det. Især komedierne har sat deres præg. Men
Holberg var meget andet end komediedigter – historiker, retsfilosof,
romanforfatter m.v. Vil man nærme sig en mere mangfoldig forståelse,
giver det mening at læse f.eks. komedierne i lyset af forfatterskabet
frem for at udskille dem i en særlig niche.
Fra 2014 vil det samlede forfatterskab være tilgængeligt elektronisk.
Med afsæt i komedierne vil kurset sætte fokus på Holbergs mangfoldig
hed ved at inddrage historiske, editionsmæssige og filologiske aspekter.
Det sker ud fra spørgsmålet om, hvordan vi nærmer os Holberg i dag,
og hvilken ’Holberg’ der i det hele taget er i spil. For ligesom Holberg
præger vores billede af os selv, har skiftende tider præget deres billede
af Holberg.
15.10 2013 udkommer Bent Holm,
Holberg på tværs – fra forskning
til forestilling (forlaget Multivers),
og bogen uddeles gratis til holdets
deltagere.
1. Holbergs komedier i historisk belysning (BH)
2. Holberg som historiker (SB)
3. Den store Holberg-edition 2014 (KS-P)
4.Latineren Holberg – nyoversættelsen
af Niels Klim (PZ)
5. Holbergs komedier på den
moderne scene (BH)
Sted: City Campus
Pris: 660 kr.
(rabatpris: 610 kr.)
69
Historie
ANTIKKEN
GRUNDKURSER
Det antikke Rom
Hold 4070: 10 onsdage 12.15-14
(11/9-20/11)
Ved ekstern lektor, cand.mag.
Henrik Fich, Københavns Universitet;
mag.art. Ulla Rald; cand.mag.
Hanni Hartmann Hansen
Byen Rom, det naturlige midtpunkt i
det vidtstrakte romerske imperium,
var oprindelig blot en samling hytter
på en høj ved Tiberen. Roms udvikling
fra landsby til stormagt er i sig selv
en fængslende fortælling, som også
romerne selv holdt af.
Kurset vil ud over Roms historie
fokusere på romersk kunst, arkitektur og teknik samt på den litterære, filosofiske og politiske indsats.
Deltagerne vil således få et overblik
over fagets skriftlige og arkæologiske
kilder og de metoder, der er nyttige
at kende til, når man beskæftiger
sig med de vigtigste perioder i Roms
historie: kongetiden, republikken og
kejsertiden. Romerne lader sig i vidt
omfang inspirere af græsk kultur,
navnlig efter erobringen af Grækenland i 2. årh. f.Kr., og Roms rolle
i Europas historie som formidler af
den samlede antikke kultur vil blive
inddraget.
Museumsbesøg indgår i kurset.
Entréudgifterne afholdes af deltagerne. En tekstsamling, ”Det antikke
Rom”, sælges på holdet (80 kr.).
Det antikke Grækenland
Hold 4071: 10 tirsdage 14.15-16
(3/9-12/11)
Henrik Fich, Københavns Universitet
og mag.art. Ulla Rald
Formålet med kurset er at give deltagerne indsigt i nogle af de grundlæggende metoder og synsvinkler,
70
H ist o r ie
man anvender, når man beskæftiger
sig med den antikke græske kultur,
fra Kreta og Mykene i forhistorisk
tid over arkaisk tid og klassisk tid til
Alexander den Store og hellenismen.
Vi har arvet meget fra det klassiske
Grækenland, og meget forekommer
os bekendt og ligetil, men samtidig er
kulturen på flere områder fremmedartet for os.
Kurset er lagt bredt an og omfatter
emner inden for såvel historie, litteratur, sprog, religion, filosofi som kunst,
arkitektur og håndværk. Deltagerne
har således mulighed for at få et
overblik over fagets mange skriftlige
og arkæologiske kilder og for at stifte
bekendtskab med nogle af de vigtigste monumenter samt de centrale litterære genrer. Museumsbesøg indgår
i kurset. Entréudgifterne afholdes af
deltagerne. En tekstsamling, “Det
antikke Grækenland”, sælges på
holdet (70 kr.).
nes største helt, Hektor, er hovedmodstanderne, men vi møder også
kvinderne både som hustruer, mødre
og som krigsbytte.
Schliemann mente at have ”skuet
Agamemnons åsyn” i en guldmaske
fra Mykene, hvor han også gravede.
Dog var den væsentlig ældre end
borgen med løveporten og paladset,
som vi i dag kan gå rundt i.
Pris: 440 kr.
Sted: City Campus
EMNEKURSER
Trojas guld: Homérs verden
Hold 5206: 5 mandage 14.15-16
(21/10-18/11)
Ved mag.art. Ulla Rald og ekstern
lektor, cand.mag. Henrik Fich,
Den tyske købmand og amatørarkæolog Heinrich Schliemann startede
sine udgravninger af Troja i 1870 med
skovlen i den ene hånd og Homers
Iliade i den anden. Ned gennem Trojahøjen fandt han kraftige mure samt
”Priamos’ skat”, en række pragtfulde
genstande af guld, som han smuglede til Berlin. Herfra forsvandt den
under 2. verdenskrig for først at dukke
op i Rusland i 1990’erne.
Nye udgravninger har blotlagt
utallige lag i Troja, med borganlæg
og forsvarsmure med tårne, men
diskussionerne er ikke slut. Er et af de
mange lag Homers Troja?
Hos Homer ser vi mennesker af
kød og blod og guder i kampen om
Troja, og ruinerne får liv fra dem. Den
græske helt Achilleus og trojaner-
Fem besøg i Glyptotekets antikke
samlinger
Hold 5208: 5 tirsdage 15-16.45
(10/9-8/10)
Ved cand.mag. Christina Videbech
Kurset vil blive afholdt henholdsvis i
Ny Carlsberg Glyptoteks auditorium
og antikke samlinger. Her er det
muligt dels at få et godt indblik i antikkens kunsthistorie og arkæologi, og
dels i hvordan senere tider har brugt
antikken i kunst og videnskab.
Kursusdeltagerne vil få et indblik
i antikkens folkeslag fra grækere til
etruskere og romere. Carl Jacobsens
forhold til antikken og tankerne bag
hans samling samt opstillingen af
dem vil ligeledes blive inddraget og
diskuteret. Desuden vil Glyptotekets
nyeste forskning indenfor farven i
antik skulptur blive præsenteret.
Sted: Ny Carlsberg Glyptoteket
Pris: 440 kr.
Mord og mordgåder i antikken
Hold 5209: 5 onsdage 17.15-19
(23/10-20/11)
Ved cand.mag. Christina Videbech
Mordgåder og kriminalmysterier er
ikke kun noget, der findes i vores egen
tid. I antikken fandt der også bloddryppende hændelser sted, der kan
få selv den mest hærdede detektivs
nakkehår til at rejse sig.
Kurset vil fremlægge en håndfuld
af disse kriminalgåder. I nogle tilfælde ved vi hvem den skyldige var, mens
andre sager stadig er uopklarede.
Kursets deltagere vil få fremlagt de
relevante beviser: vidneforklaringer,
obduktionsrapporter og rapporter
fra gerningsstedet og skal ud fra dem
være med til at fremlægge sagen,
ligesom man ville gøre det i dag i
en retssal. Hvem ved, måske er det
muligt at komme en opklaring af de
uopklarede sager nærmere?
Pris: 440 kr.
Konstantin, de kristne og
Konstantinopel
Hold 5210: 10 torsdage 12.15-14
(12/9-21/11)
Ved mag.art. Ulla Rald; ekstern lektor,
mag.art. Thyge C. Bro, DIS; cand.mag.
Christina Videbech
Konstantin var den første kejser, der
tillod kristendommen som én blandt
mange religioner i romerriget. Han
havde før slaget ved Ponte Milvio i
312 set et tegn på himlen: ”Med dette
tegn skal du sejre.” Hidtil havde de
kristne haft forskellige vilkår, og især
under kejser Decius omkring 250 var
de meget forfulgte.
I det 3. århundrede var rigets grænser truet, og der var oprør i vest og
øst. Diocletians orden på riget med
Tetrarkiet holdt kun kort. Konstantin
voksede op hos den antikristne kejser
Galerius i Thessaloniki, og vejen til
magten var lang. Trier var hans residensby gennem flere år, og i Rom lod
han bygge kirker, bl.a. Peterskirken,
Laterankirken, St. Konstanza. Men
hvorfor flyttede han rigets hovedstad
til Byzans ved Bosporus? Her blev
der opført både kristne og hedenske
bygninger.
Under kejser Justinian oplevede
byen oprør og ødelæggelse, men
også opførelsen af prægtige bygningsværker som kirken Hagia Sofia.
Konstantinopel fortsatte med at være
et magtcentrum, selv efter at Det
byzantinske rige faldt til osmannerne
i 1453.
FORELÆSNINGER
Den romerske revolution
(5/9-3/10)
Ved mag.art. Rune Holmeå Iversen
Den republikanske styreform, som
romerriget havde haft i århundreder,
blev i løbet af en periode på 150 år
(ca. 146 f.Kr. til 14 e.Kr.) erstattet af
et monarki med en kejser i spidsen.
Denne proces er af historikeren
Ronald Syme blevet kaldt for Den
romerske revolution. Perioden var
præget af voldsomme krige, både
imod romerrigets ydre fjender og af
interne borgerkrige. Stridighederne
var drevet af utilfredshed med de
eksisterende sociale vilkår og af kampen om magten i det middelhavsomspændende rige, romerne i tidens løb
havde erobret.
Centralt i denne udvikling befandt
sig velkendte historiske personer
som Julius Cæsar, Pompejus den
Store, dronning Cleopatra og kejser
Augustus. Forelæsningerne behandler hovedårsagerne til denne
udvikling og forsøger at skildre de
vilkår, hvorunder den fandt sted, samt
hvilke konsekvenser den havde.
1. Sociale reformer og fjerne krige:
Den romerske republik i det
2. årh. f.Kr.
2. Barbarer, brød og borgerkrig
3. Triumvirerne og republikkens død
4.Augustus’ triumf
5. ”Imperium sine fine”
Sted: City Campus
FORHISTORISK ARKÆOLOGI
EMNEKURSER
Bronzealderen:
Danmarks første gyldne epoke
Hold 5239: 10 fredage 14.15-16
(13/9-22/11)
Ved ph.d.-stud. Zsófia Kölcze,
Aarhus Universitet
Kurset giver en indsigt i og en forståelse for livet i Sydskandinavien og
resten af Europa i bronzealderen, ca.
2000-500 f.Kr. Arkæologiske studier
har vist, at bronzealderen ikke blot
var den første forhistoriske epoke,
hvor et metal – bronzen – fik vid
udbredelse, men at den også var en
periode med en kompleks samfundsstruktur, stor teknologisk udvikling og
et fascinerende verdenssyn, der bar
kimen til den globaliserede verden, vi
kender i dag.
Undervisningen tager udgangspunkt i etableret viden såvel som
ny arkæologisk forskning inden for
europæisk bronzealder og behandler
de vigtigste aspekter af datidens
samfund med særligt fokus på fund
og fortidsminder fra det danske
område.
Vikingerne ude og hjemme, i krig og fred
Hold 5240: 8 mandage 16.15-18
(16/9-11/11)
Ved ph.d.-stip. Morten Ravn,
Københavns Universitet; seniorforsker,
ph.d. Anne Pedersen, Nationalmuseet;
museumsinspektør Peter Birkedahl,
Nordjyllands historiske Museum;
mag.art. Morten Søvsø; museums
inspektør mag.art. Jeanette
Varberg, Moesgård Museum;
museumsinspektør, cand.phil. Jens
Jeppesen, Moesgårds Museum;
professor MD, ph.d. Niels Lynnerup,
Københavns Universitet; mag.art.
Anne Hedeager Krag. Tilrettelægger:
cand.polit. Hans Kristian Nielsen
Kurset introducerer til Nationalmuseets store særudstilling om vikingerne.
Vi skal i forlængelse heraf høre om
det tidlige Ribe med de kristne grave
H ist o r ie
71
og om handelen på Limfjorden med
Sebbesund handelspladsen. Vi ser
også nærmere på Stormandsgården
ved Lisbjerg kirke og sammenhængen
mellem kirke og stormandsgård, på
vikingernes krige og krigsførelse som
de kan spores gennem arkæologiske
fund samt deres søfart og skibe, som
var centrale for handel og krig.
Vi sporer også vikingernes veje
mod Nordvest gennem naturvidenskabelige metoder som fx DNA- og
strontiumanalyser og ser på vikingernes veje mod Øst med handel og
deres kontakter med Byzans.
Kurset tilrettelægges i samarbejde
med ”Tværpilen”, Vestegnens amatørarkæologiske forening.
mer givet utrolige detaljer om både
små og store dinosaurer og flyveøgler,
inklusive æg, fostre, fjerklædning,
farver og fodspor.
På baggrund af dette samt ved
opdagelsen af huller til luftsække
i skelettet kan dinosaurfugles og
flyveøglers fysiologi inklusiv varmblodethed kortlægges, og flyvningens
opståen fastlægges. Vi ser på fodspor,
fjer, farver, færden, fostre, fysiologi
fra former i Kina og Danmark samt
dinosaurfugle og flyveøgler generelt
og deres slægtskabsforhold.
Sted: Taastrup Medborgerhus,
Taastrup Hovedgade 71, 2630 Taastrup
HISTORIE
GRUNDKURSER
Sted: Nørre Campus
Pris: 200 kr.
Fagets metode, teori og kildekritik
Hold 4084: 10 fredage 14.15-16
(6/9-15/11)
Ved lektor, cand.mag. Karsten
Fledelius, Københavns Universitet
og BA Ingela Kyrre
FORELÆSNINGER
Dinosaur og dinosaurfugle
Hold 1113: 2 onsdage 17.15-19
(2/10, 9/10)
Ved lektor emeritus Niels Bonde
Dinosaurers og fugles nære slægtskab er fastlagt ved mængder af
træk fra skelettet, en af de bedst
begrundede idéer i hvirveldyrs udviklingshistorie. Faktisk er fugle stærkt
specialiserede rovdinosaurer og
burde klassificeres sådan. Flyveøgler
(pterosaurer) er nærmere beslægtet
med dinosaur-gruppen end med krokodiller, som er fuglenes nærmeste
nulevende slægtninge.
Danske dinosaurer har været kendt
siden 2000, og alle fundne tænder
og fodspor er fra Bornholm, både fra
jura- og tidligste kridttid. Fra Nordøstkina har især de lidt yngre kridtfor-
72
H ist o r ie
Kurset giver en forståelse af, hvordan
historisk bevidsthed dannes og formidles, hvordan den farver vor
nutidsforståelse, og hvordan historien i praksis benyttes som led i politisk
og kulturel argumentation. Fagets
hjælpemidler vil blive præsenteret.
Mens forskningen tidligere ofte
fokuserede på den politiske historie
forstået som institutionernes forhold,
har den almindelige samfundsudvikling medført, at historikere nu stiller
andre og mere vidtrækkende spørgsmål til kilderne. Fx er begrebet kultur
blevet et centralt begreb i en stor del
af forskningen.
Kursets første del behandler
historieforskningens udvikling fra
slutningen af 1800-tallet, da den klassiske kildekritik blev introduceret. Vi
gennemgår eksempler på anvendelse
af kildekritikken og dens samspil med
historieopfattelsen, og hvordan man
ud fra kilderne drager slutninger til
virkelighedens historiske problemstillinger. Kursets anden del ser på udnyttelsen af nye medier og behandler
spørgsmålet om, hvilken indflydelse
moderne massekommunikation har
på nutidens opfattelse af fortiden
samt hvilke bidrag, de yder til den
historiske forskning. Deltagerne bedes købe eller låne: Sebastian OldenJørgensen: Introduktion til historisk
kildekritik, Gad, 2001. En tekstsamling
sælges på holdet.
Sted: City Campus
Danmark fra revolution til genforening
1848-1920
Hold 4085: 10 mandage 12.15-14
(2/9-18/11, ikke 9/9)
Ved ekstern lektor, ph.d. Michael A.
Langkjær, Københavns Universitet
I årene efter enevældens fald oplevede Danmark to krige og politisk,
økonomisk og social modernisering.
Vi indleder med Treårskrigen 1848-50,
Frederik VII og grevinde Danner og
krigen i 1864. Udbredelsen af de folkelige bevægelser grundtvigianisme,
Indre Mission, afholdsbevægelsen
samt andelsbevægelsen er væsentlige i demokratiets udvikling.
Louis Pio og Slaget på Fælleden,
Københavns eksplosive vækst og
1880’ernes udvandring, ligesom
Estrup, provisorietiden, de blå gendarmer og anlæggelsen af Københavns
befæstning præger tiden efter 1864.
Vi ser også på industriens frembrud
og jernbanernes betydning. 1900-årene omfatter Alberti-skandalen, dansk
neutralitetspolitik og krigsøkonomi
med gullaschbaronerne under
1. verdenskrig og salget of de DanskVestindiske Øer. Vi afslutter med
genforeningen med Sønderjylland
i 1920.
EMNEKURSER
Erik Klipping, håndfæstning og
kongemord: Dansk historie 1241-1286
Hold 5242: 10 tirsdage 10.15-12
(3/9-12/11)
Ved ph.d., historiker Torben Svendrup
En kold og våd novembernat 1286
myrdedes Erik Klipping i Finderup
Lade, danmarkshistoriens sidste
kongemord. Men kurset handler om
meget mere og andet end Erik Klipping. I kurset beskrives de samfundsændringer som skete i slutningen af
det 13. århundrede, og vi vil dykke ned
i en række af de vigtige forskningsområder indenfor middelalderen:
Valdemars tre kongesønner, Erik,
Abel og Kristoffer; striden med Abelslægten; striden mellem konge, kirke
og adel; den første håndfæstning;
Danmark som en del af kristenheden; middelalderbyens betydning;
drabet i Finderup Lade; ligheder og
forskelle mellem de nordiske lande;
og naturligvis vil vi se på kvindens
situation i denne periode. Kurset vil
give deltagerne mulighed for selv at
vurdere forskellige områder indenfor
middelalderens historie i Danmark.
Kejser Augustus
Hold 5243: 10 torsdage 10.15-12
(5/9-14/11)
I anledning af det kommende
2000 års jubilæum i 2014 for kejser
Augustus død, vil dette semesters
romerske undervisning beskæftige
sig med kejser Augustus og romersk
historie fra år 44 f. Kr. til år 14 e. Kr.
Kurset vil beskæftige sig med en
række centrale problemstillinger
omkring kejser Augustus’ indførelse
af principalet og opbygning af en
magtbase og vil – på baggrund af det
antikke kildemateriale – kaste lys over
de forandringer, som Augustus betød
for det romerske samfund og for den
romerske borger.
Vi vil vurdere Augustus’ betydning for den romerske økonomi, den
romerske moral – og dermed det
kvindesyn som Augustus og hans
samtid havde, den romerske selvforståelse i de kommende generationer,
den romerske kunst og ikke mindst
den romerske litteratur. Dette vil blive
gjort både i forhold til de herskende
samfundsgrupper, og i forhold til fx
bageren i Pompeji, ligesom forholdet
mellem kønnene vil blive taget op.
Undervisningen vil bygge på både
skriftlige og ikke-skriftlige kilder.
Oldkirkens historie
Hold 5244: 5 lørdage 10.15-14
(7/9, 21,9, 5/10, 26/10, 2/11)
Kurset vil behandle sammenstødet
mellem den antikke tankeverden og
den kristne forestilling om verden.
Den folkelige interesse for den tidlige
kristendom har i de senere år været
stor – ikke mindst på grund af Dan
Browns forfatterskab. Vi vil behandle
og aflive en del af de myter om oldkirken, som er blevet skabt gennem
Browns forfatterskab.
Vi vil arbejde både med den romerske statsreligion, kejserkult, mysteriereligioner og de mere folkelige
religiøse forestillinger, samtidig med
at vi ser på den filosofiske hedenske
udvikling. Parallelt hermed under
søges kristendommens udvikling fra
korsfæstelsen til kristendommens
endelige sejre – symboliseret med
Platons Akademis lukning i år 521.
I kurset beskæftiger vi os med:
Antikke guder og mysteriereligioner,
hvad er kristendommen i det
1. århundrede samt kristendomsforfølgelser, Konstantin den Store og
kristendommen, og kristendommen
som statsreligion. Et særligt element
i undervisningen vil være kvindens
placering i oldkirken.
På sporet af den historiske Jeanne d’Arc
Hold 5245: 10 onsdage 19.15-21
(4/9-13/11)
Ved cand.comm. Ulrik Kristiansen
Hvem var Jeanne d’Arc – bondepigen,
som efter en religiøs åbenbaring
blev hærfører i en alder af 17, og i dag
fejres som nationalheltinden, der
reddede Frankrig fra det totale nederlag i hundredårskrigen (1337-1453)?
Jeanne d’Arcs liv (1412-1431) er et af
middelalderens mest veldokumenterede, men på trods af det righoldige
kildemateriale, som har inspireret
utallige skuespil, film, sange og bøger
m.m., så har vi ikke engang et sam
tidigt portræt af hende.
Vi får klarhed over, hvad kilderne
egentlig kan fortælle os, herunder
Jeanne d’Arcs egne vidneudsagn fra
kætteri-sagen, hvor hun blev dømt til
døden på bålet. Desuden analyseres
Jeanne d’Arcs betydning for at vende
hundredårskrigen til Frankrigs fordel
i forhold til andre politiske, kulturelle
og militære faktorer, samt hvordan
myten om Jeanne d’Arc er blevet
vævet sammen med eftertidens
skiftende behov for at bruge hende
som symbol for hhv. nationalisme,
klassekamp og religiøs vækkelse. Læs
mere på astrea.dk/jeannedarc.
Formuleringen af dansk sikkerheds
politik under Den kolde krig
Hold 5247: 10 torsdage 10.15-12
(5/9-14/11)
Ved cand.mag. Kenneth Kølle
Med det endelige brud i forhandlingerne om et nordisk forsvarssamarbejde i begyndelsen af 1949,
stod Danmark overfor valget mellem
”isoleret neutralitet” eller deltagelse
i et vestligt forsvarssamarbejde.
Danmark valgte som bekendt Atlantpagten (NATO) og fravalgte dermed
sin traditionelle neutralitetspolitik.
Alliancemedlemskabet skulle dog
afstedkomme komplicerede sikkerhedspolitiske problemer for skiftende
danske regeringer, og på kurset vil vi
primært fokusere på disse problemer.
H ist o r ie
73
Vi vil blandt andet berøre Danmark
og atomvåbnet, fra ”H.C. Hansenbrevet” til firsernes ”fodnoter”,
spørgsmålet om fremmede styrker
på dansk jord og Danmark og de
internationale konflikter.
En undersøgelse af sikkerhedspolitikken vil dog ikke komme til at
stå alene. Emner som den offentlige
debat om det danske medlemskab,
den kolde krig på hjemmefronten,
herunder kampagnen mod atom
våben og Vietnamkrigen vil ligeledes
blive berørt. Tekstmateriale vil blive
uddelt på holdet.
Sted: City Campus
Besættelsen 1940-45
Hold 5248: 10 fredage 10.15-12
(6/9-15/11)
Ved cand.mag. Kenneth Kølle
Da de tyske tropper tidligt om morgenen den 9. april 1940 rykkede ind i
Danmark blev det starten på fem års
besættelse, de ”fem onde år”. Besættelsen kom til at påvirke den enkelte
dansker og hans hverdag, som der
med et blev vendt op og ned på med
rationeringsmærker og mørklægning.
Det blev en tid, hvor nogle anerkendte den officielle samarbejdspolitik,
mens andre gik til modstand.
På kursets første del analyserer vi
tiden fra 1933 til august 1943. I denne
forbindelse vil vi berøre emner som
Kanslergadeforliget, Forsvarsordningen 1937, 9. april 1940, samarbejdspolitikken, knaphedssamfundet,
de første modstandsgrupper og
Augustoprøret.
På kursets anden del analyserer vi
tiden fra august 1943 og til befrielsen
i maj 1945. Her vil emner som jødeaktionen i oktober 1943, Frihedsrådet,
internering af hæren og politiet,
Hipokorpset, folkestrejken, modstandsbevægelsen, Frøslev-lejren og
befrielsen blive berørt. Tekstmateriale
udleveres på holdet.
Sted: City Campus
74
H ist o r ie
Det moderne Israels historie
Hold 5249: 10 mandage 17.15-19
(9/9-18/11)
Ved cand.mag. David Jano
Dette kursus giver dig baggrunden
for Israels moderne historie og trækker samtidig trådene helt op til i dag.
Den første halvdel af kurset er afsat
til en præsentation af landets historie. Vi lægger ud med optakten til
statens oprettelse i 1948, hvor der vil
blive lagt vægt på Theodor Herzls idé
om en moderne jødisk stat frem til at
Israels første premierminister David
Ben Gurion udråbte staten Israel og
den efterfølgende uafhængighedskrig i 1948-49. Derefter arbejder vi os
frem mod i dag, hvor Israels mange
krige bliver gennemgået. Vi kommer
ind på Seksdageskrigen Yom-Kippurkrigen, fredsaftaler og meget mere.
I kursets andel del præsenteres en
række af de problemstillinger, der
præger livet i staten Israel anno 2013.
Hvordan står det til med fredsforhandlingerne med palæstinenserne?
Hvad er status på Israels forhold til
sin nærmeste allierede USA? Hvorfor
taler israelske politikere hele tiden
om Iran, og hvordan er situationen
mellem religiøse og sekulære jøder
i Israel?
krige mellem engelske og franske
kolonister under ‘The French and
Indian War’, og optakten til de 13 amerikanske koloniers væbnede oprør
mod England. Boston ‘teselskabet’,
frihedserklæringen ‘The Declaration
of Independence’ og uafhængighedskrigen under George Washingtons
ledelse. Vi ser desuden på tilblivelsen
af den amerikanske forfatning ‘The
Constitution’, herunder retten til at
tale frit og bære skydevåben. Kurset
afsluttes med skabelsen af det amerikanske politiske system og præsidenterne Washington og Adams.
USA: Fra koloni til uafhængighed
1620-1800
Hold 5251: 10 tirsdage 12.15-14
(3/9-19/11, ikke 10/9)
I kurset ser vi på, hvad der bragte
europæerne til Amerika, på det omskiftelige forhold til indianerne og på
kulturmødets betydning for amerikansk selvforståelse. Hvordan var
virkelighedens Jamestown, Captain
John Smith og Pocahontas, pilgrimme, puritanere og heksejagten
i Salem 1692, og hvordan formedes
kolonitilværelsen i bl.a. Ny Amsterdam, sidenhen New York?
Vi ser også på slaveriets begyndelse
i Amerika, de identitetsskabende
USA: En nation møder den moderne
tids udfordringer 1900-1945
Hold 5252: 10 tirsdage 14.15-16
(3/9-19/11, ikke 10/9)
I 1900 var USA en økonomisk og verdenspolitisk stormagt. Storvildtjægerpræsidenten Theodore Roosevelt gav
sparket til progressiv socialreform,
anlæggelse af Panamakanalen og
nationalparker. Men hvem tegnede
ellers tidens ‘progressive’ kræfter og
hvad opnåede de? Hvorfor gik USA
ind i 1. verdenskrig, og hvilken betydning fik Wilsons Fjorten Punkter?
De brølende tyveres velstand endte
brat med 1929-børskrakket og krisen.
Franklin D. Roosevelt forsøgte med
New Deal at genoprette økonomien
og gøre klar til kamp mod aksemagterne. Var angrebet på Pearl Harbor
helt uventet? Stillehavskrigen vendte
ved Midway til spektakulære sejre
under Nimitz og McArthur. Invasionerne i Nordafrika og Normandiet
indledte USA’s kampe i Europa, anført
af Eisenhower. Hvilke tanker lå bag
krigsstrategien og Yalta-konferencen?
Hvad lå bag beslutningen om at
nedkaste atombomber over Japan? Vi
afslutter med USA’s stilling på tærsklen til Den kolde krig.
Hvordan England skabte den moderne
verden: Det britiske imperium fra
1600 til i dag
Hold 5253: 10 mandage 14.15-16
(2/9-18/11, ikke 9/9)
Det britiske imperium var verdens
største globale imperiale projekt
nogensinde med en fjerdedel af
verdens landområder indfarvet i rødt,
som tilkendegav det britiske herredømme over en fjerdedel af verdens
befolkning. Vi ser på begyndelsen til
dette imperium med de engelske indhug i Spaniens koloniområder, anlæggelsen af de første britiske kolonier i
Nordamerika, erobringen af Indien og
opbyggelsen af den verdensomspændende flådemagt.
I 1880 blev imperiet anset for
at være en civiliserende kraft ulig
nogen anden. Imidlertid kunne man i
1900-tallet opleve imperiets kulmination, tilbagegang og opløsning, og
også dets mere eller mindre fortabelse ude i glemselen, hvor ‘imperialisme’ var blevet til et ukvemsord.
Nyere historikere har set på den
britiske globale magts egentlige
karakter og signifikans og genoplivet
forestillingen om imperiets britiske
verdensordens betydning i at fremme, opretholde og forsvare meget af
hvad man kender som ‘globalisering’.
Europas nye middelalder:
Civilisation og verdenshistorie
Hold 5254: 10 onsdage 17.15-19
(4/9-13/11)
Ved cand.mag. Jacob Tullberg
”Den mørke middelalder” er for
længst afviklet som betegnelse, men
i endog velanskrevne værker, hvori
det vestlige Europa sammenlignes
med det kejserlige Kina eller det
islamiske kalifat, er det stadig et temmelig forældet syn på perioden, der
kommer til udtryk. I den sammenlignende kulturhistorie de sidste mange
år har man ofte anskuet præmoderne
samfund som repræsenterende forskellige stadier af samme udviklingsmønster. Dette er noget forsimplet,
da præmoderne samfund kan have
en meget forskellig social anatomi
samtidig med at de er underlagt
nogle ensartede begrænsninger af
økonomisk og teknisk art.
Det vestlige Europa var altså ikke
primitivt i forhold til fx Kina, men
bare anderledes. Det store spørgsmål
er hvor meget denne anderledeshed
var årsag til, at den moderne verden
havde sit udspring i Europa og ikke
i andre verdensdele.
Kurset sigter på en opdateret
historisk-sociologisk analyse af de
vesteuropæiske samfund i perioden
1000-1500. Vi skal også se på debatten de senere år om, hvornår og hvordan Europa skilte sig ud fra andre
civilisationer. Endelig skal vi overveje,
om det magtskifte, der er i gang i
verdenspolitikken i dag påvirker vores
opfattelse af middelalderen.
Sted: Nørre Campus
Napoleon Bonaparte: Hele historien
(12/10-13/10)
Ved mag.art. Wolfgang Karl
En ukendt Nabilione Buonaparte fra
den fattige ø Korsika i middelhavet
startede en løbebane som soldat og
statsleder, som var unik i den nyere
tid. Han var moderne, for hans arena
var Frankrig og Europa i den franske
revolutions tid efter 1789. Han blev
kaldt en Kondottiere, en Cromwell,
men også en ’etrusker’, for han virkede så fremmed i sin samtid.
Vi prøver at fortælle ’hele historien’,
det politiske drama om generalen
som kom tilbage fra en ekspedition
til Ægypten og sikrede sig magten
i Frankrig, skabte landets moderne
struktur, gjorde sig selv til en folkevalgt imperator og kom i konflikt med
hele Europa fra Madrid til Moskva.
Men også den del af hans liv, som
lignede en operette: Desirée og Josephine og Marie Therèse, kvinderne
i hans liv samt denne mærkelige
familie Bonaparte som lignede mere
famiglia Corleone eller Soprano end
en kongefamilie.
Afsluttende ser vi på den tragiske
del, der har ’katastrofe og katarsis’
som overskrift. Da kejserens ’privatnation’, la grande armée, forsvandt i
den russiske vinter af 1812, og da den
store mand til sidst blev lænket til
en ø i Atlanterhavet som en anden
Prometheus.
Tysklands historie 1917-1991
Hold 5256: 10 onsdage 17.15-19
(4/9-13/11)
Ved mag.art. Wolfgang Karl
Tysklands historie mellem 1917 og
1991 kunne kaldes ”det 20. århundredes historie”, hvis man undersøger
de styrende idéer i dette tidsrum:
nationalisme, socialisme, demokratisering – mellem den russiske
revolution og murens fald, med USA
som verdensmagt og Sovjetunionen
som modpart.
H ist o r ie
75
Kursets emne er Tysklands politiske
historie mellem revolutionerne, men
også den betydningsfulde virkning
som tysk kultur har haft i dette
tidsrum. Vi ser i den forbindelse
på det moderne maleri, arkitektur
og forskning; Weimarrepublikkens
komplicerede historie og dets rødder
i kejserriget; Tysklands demokratiske
traditioner og moderniseringspotentialer. Vi undersøger også nazismens
triumf og Hitlers projekt og fortæller
om Tysklands demokratiske rødder,
som gjorde forbundsrepublikkens
utrolige historie mulig.
Kurset behandler også den umiddelbare efterkrigstid 1945-1948,
forbundsrepublikkens forankring i
den vestlige verden i 1950’erne, og
vi ser på den vej som DDR gik efter
1949. Fortællingen om det moderne
Tyskland afrundes med et blik på
genforeningen af Tyskland, og landets
rolle i det nye Europa efter 1991.
Sted: Nørre Campus
Det klassiske Athen
(26/10-27/10)
Ved mag.art. Ulla Rald og ph.d.,
historiker Torben Svendrup
Den klassiske bystat Athen var rammen om udvikling af demokrati,
arkitektur, kunst, filosofi, og satte
spor som har betydning for menneskeslægten i dag. Vor viden om
det klassiske Athen er gennem de
sidste 20 år vokset voldsomt, dels
gennem forskningen ved Poliscentret
på Københavns Universitet dels ved
arkæologiske udgravninger.
I kurset vil vi bl.a. møde politikerne
Perikles og Demosthenes, filosofferne
Sokrates og Platon, og fra teatrets
verden vil vi møde Euripides og
Aristofanes.
Vi vil bl.a. præsenter det græske
demokrati, den græske arkitektur,
Athens militære og politiske betydning i samtiden, Athen og filosofi,
religion og teater, og ikke mindst vil vi
møde athenerne i deres dagligdag, vi
vil se på forholdet mellem kønnene,
hvad spiste man og hvad drak man?
Undervisningen vil bygge på histori-
76
H ist o r ie
ske, arkæologiske og kunsthistoriske
forskningsresultater, og dækker
Athens historie fra perserkrigenes
afslutning til året efter Alexander den
Stores død i 323.
FORELÆSNINGER
Det byzantinske rige
(24/10-21/11)
Ved dr.phil. Jon A.P. Gissel, CBS
Det byzantinske riges historie er
tusind års europæisk historie om en
høj og spændende civilisation, der
har haft stor indflydelse på Vesteuropas åndsliv og tankegang. Fra
Konstantin den Stores grundlæggelse
af Konstantinopel i 300-tallet til
byens fald i 1453 udspillede verdenshistorien sig i høj grad her, hvor
verdenskulturen havde et centrum. I
Byzans udfoldede en kristen enhedskultur sig, der har præget Vesteuropa
langt op i tiden i forhold til arkitektur,
kirkekunst og musik.
I dag lever den byzantinske kirkes
tradition fortsat i Grækenland og
Rusland. Mange østlige kirkesamfund
har nemlig deres oprindelse i det
byzantinske rige. Det gælder også for
det koptiske kirkesamfund, som i dag
lever i Ægypten.
1. Indledning, oversigt over rigets
historie
2. Kristendommen i Byzans og
Byzans’ betydning for den kristne
tradition
3. Kejserdømmet. Styre og kampen
mod de ydre fjender
4.Konstantinopel. Middelalderens
storby. Hovedstad og hovedfæstning
5. Rigets fald. Traditionen lever videre.
Domme om Byzans. Østkirken i dag
Sted: Nørre Campus
D-dag: Optakten, dramaet og efterspillet
(8/10-12/11)
Ved cand.mag. Torsten Granov
og cand.mag. Martin Cleemann
Rasmussen
Landgangen i Normandiet var afgørende for udfaldet af 2. verdenskrig
i Vesteuropa. Forud var gået år med
nederlag og skuffelser for de allierede,
men endelig blev forberedelserne til
D-dag sat i værk. Aldrig før i verdenshistorien havde en større og mere
kompliceret militær operation været
forsøgt. Millioner af tons af forsyninger blev samlet i England, og over en
million mand ventede på signalet til
angrebet på den franske kyst. Store
anstrengelser var blevet gjort for at
skjule tidspunktet for angrebet over
for tyskerne.
Angrebet blev en succes, men det
var på ingen måde givet på forhånd.
Efter invasionen fulgte hårde kampe,
inden tyskernes nederlag i Normandiet i august 1944. De allierede troede
nu, at vejen til Tyskland lå åben, og
at krigen kunne afsluttes i 1944. Men
nederlaget ved Arnhem fulgte i september 1944, og der skulle udkæmpes
hårde kampe i Ardennernes skove og
i Tyskland inden den endelige sejr
over Nazityskland.
1. Det nazistiske Tyskland:
Succes og krigsforberedelser (TG)
2. Fra krigsudbrud til planlægningen
af invasionen (MCR)
3. Kampene på D-dag (TG)
4.Kampene i Normandiet (MCR)
5. Fra Normandiet til Berlin: Krigens
afslutning og efterspillet (MCR)
Sted: City Campus
Rundvisninger på
Hold 1117: 1 tirsdag 17.15-19 (22/10)
Hold 1118: 1 torsdag 17.15-19 (24/10)
Hold 1119: 1 fredag 16.15-18 (15/11)
Ved universitetshistoriker,
mag.art. Ejvind Slottved
Den 2. verdenskrig
(3/10-7/11)
Ved kommandør Poul Grooss;
cand.mag. Martin Cleemann Ras
mussen; cand.mag. Torsten Granov
Forelæsningerne belyser 2. verdenskrigs politiske og militære historie.
Hvad er baggrunden for Hitlers
magtovertagelse, og hvad er det for et
Tyskland, som kaster sig ud i krigen?
Herefter vender vi blikket mod
østfronten og hører om de store
skæbnesvangre slag ved Moskva og
Stalingrad, om de tyske og sovjetiske
forbrydelser imod civilbefolkningen
og om krigsfangernes skæbne. Hvordan opleves krigen for den almindelige soldat og for de civile?
Derefter ser vi på baggrunden for
Japans engagement i krigen. Der
redegøres for baggrunden for japanernes modstand på Guadalcanal,
Tarawa, Iwo Jima og Okinawa og for
den amerikanske beslutning om at
anvende atomvåben.
Dernæst vender vi blikket væk fra
fronterne og ser på forholdene i en
række af de tyskbesatte lande. Vi ser
nærmere på de dilemmaer, som den
tyske besættelse afstedkom for både
politiske ledere, de militære og for
den brede befolkning.
Endelig behandles krigens sidste
tid fra de allieredes landgang i Normandiet i juni 1944, over de blodige
kampe ved Arnhem og i Ardennerne
frem til Berlins fald.
1. Det tredje rige (TG)
2. Østfronten: Den totale krig (MCR)
3. Krigen i Stillehavet (PG)
4.Samarbejde og modstand i det
besatte Europa (MCR)
5. Fra D-Dag til Berlin (MCR)
I hjertet af København ligger Latinerkvarteret, der i mere end 800 år har
været centrum for højere lærdom
i Danmark.
Her ligger Universitetsfirkanten,
der rummer en række af byens mest
interessante bygninger, heriblandt
Københavns ældste hus. På rundvisningen ser vi blandt andet universitetets hovedbygning fra 1836, Konsistoriebygningen fra ca. 1420 med den
historiske fangekælder, Munkekælderen og Universitetsbiblioteket fra
1861 m.v.
Mødested: Hovedtrappen ved Kbh.
Universitet, Vor Frue Plads
Pris: 100 kr.
Gader og mennesker i København:
Historiske byvandringer
Hold 1120: 5 mandage 10.15-12
(2/9-30/9)
(3/9-1/10)
Hold 1122: 5 onsdage 10.15-12
(4/9-2/10)
Ved cand.phil. Hanne Fabricius
I 1728 og 1795 brændte København.
Ved genopbygningen efter branden
i 1728 blev det gamle gadenet reguleret og rettet ud, og nye gader og torve
kom til. Hermed forsvandt mange af
de gamle stræder og gange, selv om
de sidste først blev sløjfet i 1900-tallet. Kombinerer man de skriftlige og
arkæologiske kilder, er det muligt
at konstruere et billede af gadenettet frem til renæssancens slutning,
og via fem byvandringer følger vi i
sporene på de tidlige københavnere.
Hvem boede i disse gader? Hvordan
lugtede og så her ud?
Vi begynder i middelalderbyen
og hører om det ældste København,
havnen, befæstningen, Kongens
Vingård, 1500-tals skibsværftet på
Bremerholm og Kronens tjenesteboliger. Herefter vandrer vi ud af middel
alderbyen til Christian den 4.s Børs
og bydel Christianshavn, og slutter af
med en tur på Vesterbro fra hvor den
tredje Vesterport stod fra 1668-1857
til den rørlagte Rosenå, der er en
rest af Christian den 4.s voldgrav fra
Retrenchementet. Bilag downloades
på www.tyra.dk.
1. Søfolk, handel og byens havn.
Mødested: Kongens Nytorv foran
Magasins hovedindgang.
2. Skipperboderne og orlogsværftet
på Bremerholm.
Mødested: Nikolaj Plads ved tårnet.
3. Fra Sankt Nikolaj til middelalderens
Østervold.
Mødested: Nikolaj Plads ved tårnet.
4.Fra Børsen til Strandgade.
Mødested: Børsens indgang.
5. Vesterbro: fra Halmtorv mod Halmtorvet. Mødested: Rådhuspladsen
foran Rådhuset.
Byvandringer
Pris: 500 kr.
Middelalderens og renæssancens
København: Fra handelsplads til
blomstrende købstad
Hold 1123: 5 onsdage 10.15-12
(23/10-20/11)
(22/10-19/11)
Ved cand.phil. Hanne Fabricius
Omkring 1160 fik Roskildebispen
Absalon København af Valdemar den
Store, og nye undersøgelser viser,
at det var en handelsby og ikke en
mindre handelsplads, han fik. I 1186
testamenterede han byen til Kirken
i Roskilde, og ligesom Absalon var
de fire næste Roskildebisper af den
mægtige Hvideslægt.
Under dem udviklede København
sig til en blomstrende købstad og havneby, der snart blev så stor en trussel
mod Østersøhandlen, at den flere
gange blev angrebet og delvist ødelagt. I 1368 angreb hanseforbundet
byen, og året efter rev en flok lybske
stenhuggere Absalons borg ned sten
for sten. Først i 1417 under kong Erik
af Pommern blev byen atter kronens
H ist o r ie
77
by. Undervisningen afvikles som en
blanding af forelæsninger og byvandringer, og den beretter om byens
verdslige og gejstlige bebyggelse, gader, torve. handel, håndværk, rådhuse,
borge, Kongens vingård, gjethuse,
vandmølle og befæstninger. Bilag kan
downloades på www.tyra.dk.
1. Det historiske Burma, den britiske
kolonisering og kampen for
uafhængighed
2. Et halvt århundredes militærstyre:
Hvad gjorde generalerne ved
landet?
3. Historien om Aung San Suu Kyi og
de demokratiske bevægelser
1. Byvandring: Fra Vandkunsten til
Amagertorv. Mødested: Vandkunsten ved springvandet
2. Byvandring: Fra Sankt Gertrud til
Sankt Nikolaj. Mødested: Fiolstræde
ud for Nørreport
3. Forelæsning: Fra handelsplads til
blomstrende købstad
4.Forelæsning: Den blomstrende
købstad
5. Byvandring: Absalons borg og
Københavns Slot. (Besøg i ruinerne
under Christiansborg). Mødested:
Slotspladsen ved Rytterstatuen.
Deltagerne betaler selv entré.
Sted: City Campus
Pris: 300 kr.
Pris: 500 kr.
Opbrud i Burma/Myanmar: Nyt demokrati eller et blødere diktatur?
Hold 1125: 3 onsdage 19.15-21
(6/11-20/11)
Ved associate senior fellow Flemming
Ytzen, Københavns Universitet
I tre forelæsninger tegnes både
historiske og aktuelle rids af et land,
der i løbet af få år er blevet central for
hele Sydøstasiens videre udvikling.
Igennem århundreder var landet
præget af både Indien og Kina, men
søgte altid efter en identitet båret af
buddhismen.
Mens det øvrige Sydøstasien udviklede sig, forblev Burma/Myanmar
relativt lukket. I 2010 indledtes en
proces, der ligner en demokratisering,
men forhindringerne er stadig store.
Har militæret virkelig sluppet grebet
om magten? Kan der skabes fred og
harmoni mellem de etniske grupper?
Realiseres demokratiet fuldt ud?
Forelæsningerne beskriver i ord
og billeder fortidens og nutidens
Burma/Myanmar og følges op med
en rejse til Myanmar (Burma) i januar
2014. Nærmere info hos Horisont
Rejser.
78
H ist o r ie
Iran: Kultur, historie og modernitet
Hold 1126: 5 onsdage 19.15-21
(23/10-20/11)
Ved adjunkt, cand.mag. Rasmus Chr.
Elling, Københavns Universitet
Iran er igen i mediernes søgelys:
atomprogrammet, sanktionerne,
præsidentvalget og det konstant
anspændte forhold til Vesten. Den
islamiske republik får meget op
mærksomhed, og mest af den negative slags. Men hvem er iranerne?
Vi ser nærmere på, hvordan
nutidens iranere opfatter 2.500 års
nationalhistorie, der spænder fra
oldtidens persiske riger over den islamiske guldalder til det moderne Irans
dramatiske omvæltninger. Vi møder
en fascinerende mangfoldighed, en
ung befolkning og en rig kultur.
1. Irans nationalidentitet: fra kong
Kyros til Ayatollah Khomeini
2. Forholdet til Vesten: Fra olienationalisering og CIA kup til islamisk
revolution og sanktioner
3. Irans unge: 2/3 af Irans befolkning
er unge
4.Mangfoldighed: Halvdelen af Irans
befolkning er ikke-persere
5. Islam og iranskhed
Det moderne Tyrkiet:
Fra Atatürk til Erdoğan
(10/9-8/10)
Ved adjunkt, ph.d. Daniella
Kuzmanovic, Københavns Universitet
Hvilke politiske udviklinger kendetegner den tyrkiske republik fra dens
oprettelse i 1923 til i dag? Og hvordan
forstår vi disse udviklinger? Forelæsningerne giver en introduktion til
centrale historiske processer og samfundsmæssige karakteristika i den
tyrkiske republiks 90-årige levetid.
Blandt de berørte temaer er: kemalismen, partipolitik og dens udvikling, militærets rolle i Tyrkisk politik
før og nu, religionens rolle i Tyrkiet,
Tyrkiets forhold til omverdenen (EU,
Mellemøsten, USA), minoritetsspørgsmål, migration, økonomi, og social
fragmentering.
Kurset lægger op til kulturrejse
til Istanbul i foråret 2014. Nærmere
information hos Horisont Rejser.
1. Tyrkiet i verden – verden og Tyrkiet
2. Kemalismen i fortid og nutid
3. Mellem hverdagsreligiøsitet og
politisk islam
4.Istanbul – fra migrantmagnet til
neoliberalt transformationsprojekt
5. Minoriteter og mangfoldighed
– på vej mod en ny social kontrakt?
Sted: Nørre Campus
Øst, Vest, hjemme bedst?
Rejsende i Den kolde krig
Hold 1128: 4 mandage 16.15-18
(4/11-25/11)
Ved ph.d.-stip., cand.mag. Dino
Knudsen, Københavns Universitet;
ph.d. Iben Cathrine Vyff, Aarhus
Universitet; ph.d. Knud Holsten
Nielsen, Aarhus Universitet;
ph.d. Karen Steller Bjerregaard.
Tilrettelægger: Dino Knudsen
Rejseaktiviteter blev et væsentligt
aspekt i kampen om sjælene under
Den kolde krig. De blev et middel til
at påvirke danskernes syn på den
kapitalistiske utopi i vest og den
socialistiske i øst, henholdsvis USA og
Christian 9. og Dronning Louise, var
det første par i den glücksborgske
slægtslinje på den danske trone.
Efter internationale forhandlinger
blev Prins Christian af Glücksborg
og Prinsesse Louise af Hessen-Kassel
i 1853 udpeget som tronfølgerpar,
og Prinsen skulle efterfølge deres
slægtning, den barnløse Frederik 7.
Det skete i 1863, hvor de blev Kong
Christian 9. og Dronning Louise.
Forelæsningerne omhandler de fem
glücksborgske regentpars liv og virke
og berører, hvad det vil sige, at være
konstitutionel monark, herunder de
statsretlige aspekter af statsoverhovedets pligter. Deltagerbeviset giver
adgang til Amalienborgmuseet på
forelæsningsdagene i åbningstiden.
Sovjetunionen. Hvilken samfundsmodel repræsenterede en attraktiv
fremtid? Hvad kunne man med fordel
importere til Danmark, og hvad ville
man ikke vide af?
Rejser og udlandsophold blev også
et led i danske aktivisters forsøg på at
rejse støtte til socialistiske eksperi
menter og befrielseskampe i den
tredje verden, og nogle gange gik
rejseaktiviteterne tilmed den anden
vej, når vi fik besøg af den store
verden i lille Danmark.
Vi ser tilbage på dengang rejseaktiviteter var et højspændt og politiseret
område i kampen om de danske sind,
uanset om det var danske ”pilgrimme” som drog ud for at rapportere
fra deres ideologiske foregangsland,
eller sovjetiske ungkommunister som
inspicerede fronten i kampen mod
den internationale kapitalisme.
1. Rejser i Den kolde krig: Danskere
på besøg i Øst og Vest (ICV)
2. ‘Amerika er anderledes’:
Da dansk arbejderbevægelse
mødte USA i 1950’erne (DK)
3. Det varme Cuba og det fjerne
Vietnam. Danske anti-imperialister
på udkig efter forbilleder (KSB)
4.Kommunisme-kapitalisme turretur. Ungkommunistisk udveks-
ling mellem Danmark, Sovjetunionen og Østtyskland i 1970’erne og
80’erne (KHN)
1. Den 18/9: Christian 9.s vej til
tronen (CPR)
2. Den 25/9: Christian 9. og
Frederik 8. (JFM)
3. Den 1/10: Christian 10. (KJVJ)
4.Den 2/10: Frederik 9. (JBS)
5. Den 9/10: Amalienborgrunderne
historisk og aktuelt (TK)
Sted: Arbejdermuseet, Rømersgade
22, 1362 Kbh. K
Pris: 634 kr.
Sted: Gallasalen i Christian 8.s Palæ,
Amalienborg (indgang Amalienborgmuseet)
Det glücksborgske Kongehus:
Fem monarker igennem 150 år på
Danmarks trone
Hold 1129: 4 onsdage + 1 tirsdag
16.15-18 (18/9-9/10 + 1/10)
KULTURHISTORIE
EMNEKURSER
Ved lektor, dr.phil. Carsten Porskrog
Rasmussen; lektor, ph.d. Jes
Fabricius Møller; professor, dr.phil.
Knud J.V. Jespersen; cand.mag. Jon
Bloch Skipper; professor, dr.phil.
Tim Knudsen. Tilrettelæggelse:
Håndbibliotekar, dr.theol. Christian
Gottlieb og museumsinspektør
mag.art. Birgit Jenvold,
Amalienborgmuseet
Danmark er et af verdens ældste
kongeriger, som går mere end 1.000
år tilbage. Vikingetidens Gorm den
Gamle og Thyra Danebod er det første
kongepar, kilderne med sikkerhed kan
dokumentere. Danmarks nuværende
monarks, Hendes Majestæt Dronning
Margrethe 2., tipoldeforældre, Kong
Toscana: En region i Italien:
Identitet og forandring gennem 2.000 år
(7/9-8/9)
Ved lektor dr.phil. Gert Sørensen,
Københavns Universitet; lektor,
mag.art. Annette Ratjhe, Københavns
Universitet, mag.art. Ivan Z. Sørensen.
Tilrettelægger: cand.comm. Eva de
Lichtenberg
Italien er en forholdsvis ung stat,
men blev født gammel og overtog
Europas rigeste kulturarv, der går
tilbage til tiden før romerne. Kurset
ser på, hvorledes Toscana har beriget
denne arv og fokuserer på fortrinsvis
etruskerne og renæssancen og disse
kulturelle højdepunkters betydning
frem til i dag.
H ist o r ie
79
Toscana er imidlertid ikke kun stor
litteratur og stor billedkunst, det er
også et landskab, hvori krigene har
bølget frem og tilbage. Her udgør
Toscana etruskernes kerneområde,
som de beboede i det 1. årtusinde
fvt. Etruskerne har efterladt sig
meget rige arkæologiske levn, og ny
forskning har udvidet vores viden om
deres kultur og samfund.
Michelangelo og Leonardo da
Vinci påbegyndte o. år 1500 to store
fresker med drabelige krigsscener, der
skildrer nogle af republikken Firenzes
store sejre. Disse værker kan sige os
noget om de toskanske bystaters indre organisering, om deres indbyrdes
konflikter og om deres menneskesyn.
På denne baggrund tager kurset
nogle mere almene temaer op: Hvorledes behandles kulturarven, og hvor
vigtig er den kulturhistoriske bevidsthed også for den enkelte som borger i
et moderne europæisk samfund?
Tyskland og fortidens forbrydelser
(16/11-17/11)
Ved cand.mag. Åse Lerche
Hitler, nazismen, den østtyske statssikkerhedstjeneste: Debatten om
fortidens forbrydelser kører for fuld
styrke i dagens Tyskland. Det gælder
både i kulturlivet, hvor en lang række
nyere tyske film og romaner fokuserer på netop disse emner. Og også
udstillingsverdenen og den politiske
debat i Tyskland er præget af at ville
80
H ist o r ie
bearbejde fortiden, ikke mindst i år,
hvor det er 80 år siden, at Hitler kom
til magten.
I kurset gennemgår vi eksempler
på den voldsomme tyske fokusering på fortidens forbrydelser, både
indenfor kulturlivet og i den politiske
debat.
Men for at kunne forstå, hvorfor
temaer som den nazistiske fortid eller
debatten om den østtyske statssikkerhedstjeneste spiller så stor en rolle
i Tyskland i dag, trækker vi også tråde
tilbage til de forløbne efterkrigsårtier.
Det har nemlig langt fra altid været
populært eller muligt at sætte for
tidens forbrydelser på den politiske
og kulturelle dagsorden.
Polens omskiftelige historie
(14/9-15/9)
Ved cand.mag. René Juul
I vor tid harmoniseres polske tradi
tioner og polsk levevis hastigt med
naboernes i vest. Men forud for
dette findes historien om et kæmpe
landområde, der med relativt få indbyggere gik lidt sine egne veje i den
europæiske historie. Under tiden var
landet uhyre moderne, men det kan
også ses i kontrast til, at nabolandene
i perioder var tilbageskuende.
Til Polens glanstider hører bl.a.
universitet i Krakows storhedstid,
oplysningstidens reformarbejde,
der kulminerede i Europas tidligste
forfatning og forskningen, der senere
gav landet status som centrum for
den første olieindustri.
Overfor alt dette finder vi den særegne polske folkesjæl, der identificerer sig som alt andet end preussere
og russere.
Analysen af Polens historie med
de omskiftelige vinde, der har blæst
over landet fører os gennem op- og
nedture fra engang at være det største land i Europa til at blive en nation,
der i mere end 100 år var slettet af
landkortet.
Armensk kunst og arkitektur fra
middelalderen: En introduktion
Hold 5261: 10 mandage 17.15-19
(2/9-11/11)
Ved ph.d. Markus Bogisch
Den armenske kunst fra senantikken
og middelalderen er kun lidt udforsket, på trods af de mange fascinerende historiske aspekter og teoretiske problemstillinger, den rummer.
Man kan nærme sig den på mange
måder. Vi skal se på fx billedernes
rolle i forbindelse med den kristne
kult, kuplens tektonik og berøringsflader med den persisk-sasanidiske
rigsideologi.
Vi vil også undersøge, hvordan
forskellige fremmede kunsttraditioner som den klassiske antikke,
den islamiske og den byzantinske er
blevet modtaget i det senantikke og
middelalderlige Armenien, og hvordan den armenske kunst har spillet
en rolle i overførelsen af motiver fra
Asien til Europa. Kurset vil således
give et overblik over den armenske
visuelle kultur fra oldtiden til det
syttende århundrede.
Kultur og dagligdag i inkariget
Hold 5262: 10 torsdage 19.15-21
(5/9-14/11)
Ved cand.scient.soc. Charlotte
Bøgelund Frederiksen
For næsten 500 år siden lykkedes det
for en lille gruppe spanske erobrere
at tage magten i det kæmpemæssige
rige, som inkaerne havde opbygget
i bjergene og ud mod stillehavskysten i den vestlige del af Sydamerika.
Det var en kultur, som havde en
formidabel evne til at planlægge og
organisere deres samfund. Flotte byer
med bemærkelsesværdige bygningsværker, hvor stenene var sat sammen
uden brug af mørtel, et omfattende
vejnet på mere end 25.000 km og
hængebroer af flettet græs over
floder og bjergkløfter, og et velorganiseret landbrug, hvor bjergsider blev
lavet om til frugtbar landbrugsjord
ved at bygge terrasser.
I kurset dykker vi ned i de historiske
kilder og ser på, hvordan eliten og almindelige mennesker levede i inkariget. Der har helt sikkert været forskel
på at være magthaver i hovedstaden
Cuzco, landbruger i højlandet, en af
de soldater, som blev sendt i krig, eller
en af de unge piger, som blev flyttet
til kvindehuset Acllahuasi i Cuzco for
at tjene som en af solens jomfruer.
Afsluttende ser vi på, hvordan livet
og dagligdagen blev ændret for inkafolket, da spanierne fik magten.
Det moderne Ukraine:
Fra Sovjetrepublik til Europas
nyeste demokrati
Hold 5344: 5 onsdage 17.15-19
(23/10-20/11)
Ved generalmajor (pens.), senior
analytiker, Karsten Jakob Møller, DIIS
og cand.scient.pol. Thomas Køllner
Med afsæt i Ukraines ældre historie
forsøger vi at forstå dette store og
unge demokratis vigtigste sociale og
politiske problemstillinger. Ukraine
er næst efter Rusland Europas største
land. Med en befolkning på ca. 38.
millioner samt strategisk beliggen
hed som bufferland mellem det
gamle Europa og de gamle Sovjetlande, Rusland og Sortehavsregionen er landets udvikling central for
områdets fremtidige økonomiske og
geopolitiske fremtid. Et land med en
kompleks historie, da det lever med
arven fra det postsovjetiske samfund
og en dramatisk og blodig historie,
hvor især naboskabet med det mægtige Rusland har betydning. Samtidig
har store dele af især Vestukraine
historisk været stærkt knyttet til
Europas udvikling.
Disse forskellige og ofte modsatrettede udgangspunkter forklarer
mange af de store skillelinjer i landets politiske system og konflikterne
blandt landets politiske og økonomiske elite. Der vil være mulighed for
en rejse med Krim Rejser til Ukraine
i forlængelse af kurset.
fik monopol på den oversøiske handel
og Barcelona sygnede hen.
I slutningen af 18. årh. genåbnedes Barcelonas havn, og nu kunne
udviklingen ikke standses. Vi følger
historien op til moderne tid.
Sted: Nørre Campus
Pris: 440 kr.
VINTERKURSUS
Kongeriget Aragonien og grevskabet
Catalonien
Hold 5265: man-fredag 10.15-14.45
(6/1-10/1-2014)
Ved cand.mag. Elsebeth Strange
Cataloniens aktuelle løsrivelsesbestræbelser er udgangspunkt for dette
kursus. Vi afdækker årsager til regionens stærke selvbevidsthed og natio
nalisme. Cataloniens storhedstid
udspillede sig i middelalderen, hvor
man dels frigjorde sig af det franske
åg, dels modstod presset fra syd fra
maurerne. Her indledtes en periode
med dynamik på alle felter. Det lille
bjergfyldte Aragonien fusionerede
med det maritime Catalonien med
Barcelona som dynamoen.
Sammen realiserede man ‘den
kristne generobring’ af østkysten og
indlemmede støttepunkter i Middel
havet, der blev fundament for et
udstrakt handelsimperium. Handel
medførte udvidet fokus på kultur,
og vi følger parallelt udviklingen i
kartografi, arkitektur og kunst, sprog
og litteratur. Med opdagelsen af ‘den
ny verden’, indtraf katastrofen: Sevilla
FORELÆSNINGER
Tibetansk buddhisme i Himalaya:
Før og nu
(31/10-28/11)
Ved cand.mag. Anne Burchardi,
Københavns Universitet og
cand.scient.anth. Ellen Bangsbo
Nepal og Tibet har været kulturelt
forbundede i over tusind år. Buddhisme var hovedinspirationen bag
de unikke former for kunsthåndværk
og arkitektur som newari-folket i
Nepal mestrer. I dag er buddhisme i
Nepal især synlig i landets tibetanske
eksilsamfund. Buddhismen er både
mystisk og rationel, idet den både
praktiseres rituelt og studeres som en
videnskab, blandt henholdsvis eneboere og på klosteruniversiteter.
På det tibetanske plateau repræsenterer buddhisme stadig tibe-
H ist o r ie
81
tanernes kulturelle tilhørsforhold,
men anvendes som legitimt politisk
magtmiddel af myndighederne.
Voksende etniske spændinger på
det tibetanske plateau afspejles
bl.a. i de mange selvafbrændinger.
Hvordan betragtes de i et buddhistisk
perspektiv? Hvordan ser fremtiden ud
for den tibetanske buddhisme både
i og udenfor Tibet? Indeholder den
værdier som det globale samfund er
interesseret i, og, hvis ja, hvad er disse
værdier?
Forelæsningerne følges op med en
rejse til Nepal og Tibet i foråret 2014.
Nærmere info hos Horisont Rejser.
1. Tantrisk buddhisme blandt newarier og tibetanere (AB)
2. Shamanisme og dødsritualer
i Himalaya (EB)
3. Buddhistisk filosofi i
klosteruniversiteterne (AB)
4.Identitet, nationalfølelse og
kulturhelte i Tibet (EB)
5. Traditionel versus moderne
buddhisme: Bevidsthedsvidenskab
og mindfulness (AB)
Sted: City Campus
Silkevejen og Centralasiens kultur
og historie
(24/10-21/11)
Ved cand.phil. Vibeke von Sperling
Vi ser på Silkevejens historie med
fokus på Usbekistan historisk og
aktuelt, hvor forelæsningerne tager
form som en rejse gennem det
historiske netværk af forbundne
handelsruter. Netværket forbandt det
østlige, sydlige og vestlige Asien med
Middelhavsområderne og Europa, og
fremmede civilisationers, kulturers
og religioners samspil og modspil kan
ses som forhistorien bag globaliseringen i den moderne verden.
Vi foretager nedslag på de kulturelle og arkitektoniske mesterværker
fra Silkevejens tid og den efterfølgende periode, hvor søvejen syd om
Afrika fik den strabadserende silkevej
til at dø hen som den primære
transportvej. Forelæsningerne ser
82
H ist o r ie
også på tegnene i dag på genoplivelse af Silkevejen med legale som
illegale handelsruter, de sidste især
med narko fra Afghanistan. Ligeledes
belyses de regionale forhold mellem
staterne, der tidligere var en del af
Sovjetunionen.
Forelæsningerne følges op med
en rejse til Usbekistan i foråret 2014.
Nærmere info hos Horisont Rejser.
1. Silkevejen, den moderne verdens
udspring
2. Ligheder og forskelle i Centralasien
3. Russerne i Centralasien
4.Usbekistan: Kultur og historie
5. Det nye store spil om Centralasien
mellem USA, Rusland og Kina
Sted: City Campus
Indblik i Mellemøsten
(5/9-3/10)
Ved cand.polit. Naser Khader;
cand.theol. Poul Joachim Stender;
cand.phil. Ulla Prien, Københavns
Universitet; adjungeret professor
Herbert Pundik. Tilrettelægger:
ekstern lektor, ph.d. Jon Kyst
Mellemøsten er på mange forskellige måder centrum for vores del af
verden. Historisk, religiøst og kulturelt har Mellemøsten spillet en stor
rolle – også uden for det område, der
geografisk definerer Mellemøsten.
Til forelæsningerne samles en
række danske Mellemøsten-eksperter og kulturhistorikere, der med
udgangspunkt i deres forskning og
deres eget liv og arbejde i og med
Mellemøsten fortæller om forskellige aspekter af denne vigtige del af
verden. Der følges op med rejser til
Mellemøsten med foredragsholderne
som rejseledere. Se mere på:
www.akademiskrejsebureau.dk
1. Libanon (NK)
2. Det bibelske Israel (PJS)
3. Mellemøstens og Centralasiens
kultur (UP)
4.Jerusalem og Vestbredden (NK)
5. Det moderne Israel (HP)
Kejserinde Dagmar
(31/10-28/11)
Ved professor Bent Jensen;
cand.theol. Preben Ulstrup;
oberstløjtnant Christian Eugen-Olsen,
ekstern lektor, ph.d. Jon Kyst; ph.d.
Per Dalgaard. Tilrettelægger: Jon Kyst
Da Europas svigerfar, Christian 9.
af Danmark, lod sin datter Dagmar
forlove med den russiske tronarving, blev det betragtet som en stor
udenrigspolitisk gevinst for Danmark.
Men allerede kort tid efter forlovelsen
skulle historien om Dagmar i Rusland vise sig at være problematisk:
Tronarvingen, storfyrst Alexei, døde
pludselig, men Dagmar kunne kort
tid efter forlove sig og senere gifte sig
med broderen, Alexander, som i 1881
besteg det russiske riges trone som
Alexander III. Dagmar, eller Maria
Fjodorovna, som hun omdøbtes til
i den ortodokse kirke, fik heller ikke
nogen nem vej ud af Rusland igen:
Efter revolutionen i 1917 endte hendes
vej i Hvidøre ved Klampenborg, hvor
det politiske Danmark ikke var udelt
begejstret over hendes tilstedeværelse i landet som symbol på det nu
faldne zar-Rusland.
Forelæsningerne stiller skarpt på
de forskellige faser i Dagmars liv,
ligesom ægteskabet og hendes tid
i Rusland sættes ind i en kulturhistorisk og politisk-historisk ramme.
Genbegravelsen fra Roskilde Domkirke til Peter- og Paulkatedralen i Skt.
Petersborg i 2006 gennemgås også.
1. Fra dansk prinsesse til storfyrstinde
og zarina ved det russiske hof (PU)
2. Kejserinde Dagmar og det
dansk-sovjetiske forhold i tiden
efter revolutionen (BJ)
3. Dagmar og Dostojevskij:
Kultur og politik i Rusland på
Dagmars tid (JK)
4.Dagmar og det dansk-russiske
forhold efter 1991 (PD)
5. Genbegravelsen af kejserinde
Dagmar i 2006 (CE-O)
NÆRORIENTEN
GRUNDMODUL
Ægypten i oldtiden
Hold 4124: 10 onsdage 17.15-19
(4/9-13/11)
Ved ph.d., mag.art. Lise Manniche,
Københavns Universitet; ph.d. Tine
Bagh, Ny Carlsberg Glyptotek;
cand.phil. Mette Gregersen
Det gamle Ægypten er kendt for sine
mange velbevarede grave og templer,
hvor monumental arkitektur, relieffer
og malerier giver et levende indtryk
af en kultur, der fra ca. 3000 f.v.t. til 30
f.v.t. i høj grad fik lov til at leve sit eget
liv i den trygge Nildal.
Kurset giver deltagerne et overblik
over det gamle Ægyptens historie og
præsenterer vigtige dele af det kæmpemæssige materiale, som arkæologiske fund og udgravninger har bragt
for dagen: pyramiderne, gravene i
Kongernes dal, de store templer og
meget mere. Samtidig udgør det en
introduktion til ægyptologien, der
også giver en orientering i hieroglyfskriften, i ægyptisk mytologi, religion,
litteratur og kunst, og i det ægyptiske
samfunds opbygning omkring et
kongedømme, der til tider omgav sig
med næsten ufattelig pragt. Særlig
interessante historiske perioder, fx
amarnatiden med kong Akhnatons
religiøse reformer, gennemgås mere
indgående.
Sted: Nørre Campus
EMNEKURSER
Kileskriftens kulturhistorie
(2/11-3/11)
Ved cand.mag. Bjarne Lodahl,
Da kileskriften midt i 1800-tallet
blev tydet, fik forskningen adgang til
de ældste sproglige vidnesbyrd om
menneskelig kultur. Det var sumeriske tekster fra den sydlige del af det
der nu hedder Irak, de ældste af dem
ligner endnu billeder, men efterhånden antog skriften den karakteristiske
form, som visse skeptikere har kaldt
”fuglespor i sandet”.
Kileskriften blev grundlag for
ikke blot sumerisk, men senere
også babylonsk, assyrisk, hittitisk og
fønikisk skriftkultur. I kurset indgår
et lynkursus i at skrive kileskrift, men
ellers følges skriftens og tekstproduktionens udvikling gennem nogle af
verdens ældste kendte kulturer.
I dette kursus har vi fokus på
materialernes egen kulturhistorie,
som handler om ingeniørbedrifter,
mineekspeditioner, teknikker, stenenes og metallernes symbolik og om,
hvordan enorme genstande af granit,
granodiorit og porfyr blev anvendt
langt væk fra deres produktionssted.
Materialerne til ægyptisk kultur
Hold 5352: 10 tirsdage 17.15-19
(3/9-12/11)
Ved ph.d., mag.art. Lise Manniche,
Københavns Universitet; ph.d. Tine
Bagh, Ny Carlsberg Glyptotek;
cand.phil. Mette Gregersen
De bygninger, kunstgenstande og
arkæologiske fund, som er vore kilder
til det gamle Ægyptens kulturhistorie,
er fremstillet af et rigt udvalg af materialer og tilvejebragt på forskellige
måder.
Pyramiderne var beklædt med
kalksten fra Tura, obelisker blev fremstillet i granit fra Aswan, og sandsten
til søjler og pyloner blev brudt i
Gebel Silsile. Alabast fra Hatnub blev
anvendt til både kapeller og gulve og
til små kosmetikkrukker. Guld blev
udvundet i Nubien og Wadi Hammamat, de to smykkesten, ametyst og
turkis i henholdsvis Wadi el-Hudi og
Sinai, og træ importeret fra Libanon,
hvorimod råvarerne til keramik, glas
og fajance kunne findes lokalt.
Fra fødsel til død i det gamle Ægypten
(28/9-29/9)
Ved cand.phil. Mette Gregersen og
cand.mag. Louise Alkjær
Materielle levn og tekster af forskellig
art giver en enestående mulighed for
indblik i dagliglivet i det gamle Ægypten. Dette dagligliv var også præget
af ønsket om at kunne leve videre i al
tid, så forberedelserne til døden var
en del heraf.
I kurset vil vi på baggrund af
kilderne sammensætte et forløb, som
strækker sig fra fødsel til død og omfatter så forskelligartede forhold som
opvækst, kost, sygdomme og sundhed, håndværk, landbrug, soldatens
lod, den personlige tro og juridiske
forhold – alt sammen emner, der takket være den omfattende ægyptiske
embedsstand er veldokumenterede.
H ist o r ie
83
84
Litteratur og sprog
LITTERATURVIDENSKAB
GRUNDKURSER
Litterær analyse
Hold 4117: 10 mandage 17.15-19
(2/9-11/11)
Ved cand.phil. Jan Aage Rasmussen
Litteraturen er et særligt sprog. Den
virker på os gennem de verdener,
oplevelser og historier, den skildrer.
Og samtidig virker den i kraft af sit
fortættede sprog, sin billedskabende
evne, sin udtrykskraft. Begge disse
former for litterær virkning skal vi
studere ved at nærlæse tekster af
mange slags: prosa, poesi, drama,
kortere og længere tekster, ældre
og nyere. Vi skal også se, hvordan
tekstens genre ikke bare er en ydre
klassifikation, men en vigtig guide for
vores læsning, og i moderne litteratur
ofte som nogle forventninger, forfatteren netop vil bryde.
Kurset er altså en indføring i litte
rære teksters temaer og virkemidler
og mere generelt i læsemåder. Derfor
vil vi også se på, hvordan litteraturvidenskaben har udviklet forskellige
læsemåder. Og vi vil diskutere, hvordan og hvorfor fortolkere kan forstå
den samme tekst vidt forskelligt. En
Litteratur: J. Fibiger, G. v. Buchwald
Lütken & N. Mølgaard (eds.) Litteraturens tilgange, Academica 2010.
Litterær periode 1: 1800-1830:
Fra Oehlenschläger til H.C. Andersen
Hold 4118: 10 tirsdage 14.15-16
(3/9-12/11)
Ved ekstern lektor, mag.art. Kim
Byvald, Københavns Universitet
Den romantiske skole, som i dansk
litteratur fik sit gennembrud med
Adam Oehlenschlägers Digte 1803,
frigjorde kunsten fra klassicismens
æstetik. Som med ét slag blev det
legitimt for de nye digtere at skabe
selvgyldige billeder i sproget af hidtil
usete sammenhænge mellem
mennesket, naturen og historien.
Digterne nyttiggjorde således deres
særlige status og nyerhvervede evne
at ”ahne”, altså til at føle og forestille
sig en eksisterende, men for andre
skjult sammenhæng mellem sanselige fænomener og ånden i samme.
Resultatet blev en til tider stærkt
provokerende litteratur, som offentligheden havde svært ved at acceptere, da kunstnerne legede med de
klassiske genrer og virkemidler. Vi skal
i dette kursus studere de mest betydningsfulde litterære og idéhistoriske
strømninger i perioden og se nærmere på centrale gennembrudstekster af Adam Oehlenschläger, Schack
Staffeldt og N.F.S. Grundtvig. Hertil
kommer tekster af St. St. Blicher og
H.C. Andersen, før han blev eventyrdigter.
Fra Georg Brandes til Johs. V. Jensen
Hold 4119: 10 tirsdage 12.15-14
(10/9-19/11)
Ved cand.mag. Johan Rosdahl
Georg Brandes er ophavsmand til
betegnelsen ”Det moderne gennembrud” om perioden fra 1870 og de
nærmeste tiår frem. Han blev bannerfører for et opgør med romantik
og metafysik og for en moderne,
samfundsvendt litteratur, der ville
”sætte problemer under debat”. Æstetisk var der tale om et gennembrud
for nye kunstneriske udtryksformer
fra J.P. Jacobsens impressionisme over
Ibsens naturalistiske samtidsdramatik til engagerede samtidsromaner
af Henrik Pontoppidan og Amalie
Skram. Uden for Brandes-kredsen
arbejdede Herman Bang på samme
tid med udviklingen af moderne journalistik og med en højtdreven udgave
af impressionismen bl.a. i skildringen
af ”stille eksistenser”.
Omkring 1890 havde bølgen
toppet. Symbolismen og et nyt,
”sjæleligt” gennembrud i opposition
til Brandes markerede sig med navne
som Stuckenberg, Sophus Claussen
og Johannes Jørgensen.
Kurset omfatter centrale tekster fra
hele perioden. En tekstsamling kan
købes på holdet.
Sted: City Campus
Fra H.C. Branner til Hans Jørgen Nielsen
Hold 4120: 10 fredage 14.15-16
(6/9-15/11)
Ved cand.mag. Lars Tonnesen
Perioden begynder med besættelse
og efterkrigstid, hvor krigsoplevelserne fører til en værdikrise. I stedet
lægges der vægt på det personlige
valg, på en religiøs forhåbning og på
kunstens rolle som erkendelsesredskab. I slutningen af 50’erne skifter
virkelighedsbilledet. En højkonjunktur tegner 60’erne for at flade ud i
70’erne. En borgerlig materialisme
står i absurd kontrast til den kolde
krigs våbenkapløb og afkolonialiseringskrigene i den 3. verden. Ungdomsoprør og kvindebevægelse
protesterer med alternative værdier,
og kunstscenen ændrer sig. En bred
modernisme præget af eksperimenter slår igennem, og nye realismeformer dukker op med afsæt i naturalisme, dokumentarisme og fantastik.
Den moderne popkultur kritiseres
af nyradikalismen og ny-marxismen,
men sejrer alligevel som den nye
medie- og begivenhedskultur. Vi vil
beskrive perioden, vores egen fortid,
gennem en tekstsamling og udvalgte
hovedværker af bl.a. H.C. Branner,
Klaus Rifbjerg, Inger Christensen, Dea
Trier Mørch og Hans Jørgen Nielsen.
L itte r atu r o g s p r o g
85
EMNEKURSER
Forførere og forførte
Hold 5325: 10 tirsdage 10.15-12
(10/9-19/11)
Ved cand.mag. Johan Rosdahl
”Det er mig slet ikke om at gjøre i
udvortes Forstand at besidde Pigen,
men kunstnerisk at nyde hende.”
Siger Kierkegaards forfører Johannes
i Forførerens Dagbog (1843). Det er selve forførelsesprocessen, der er vigtig
for ham, ligesom det er det for Don
Juan, ikke mindst i Mozarts version,
som Kierkegaard var så fascineret af.
Den lille roman (eller novelle) hører til
Kierkegaards mest interessante tekster og den har sat sig markante spor
i litteraturen efter Kierkegaard.
Karen Blixens Ehrengard (1963) er
således en slags svar til Kierkegaards
forfører og Jan Kjærstads romanserie
om Jonas Wergeland lægger ud med
bindet Forføreren, men her handler
det om ”noget nær en Don Juannegation”, som det hedder, ”Det var
kvinderne, der kom, eller som blev
draget til ham (…) Man kunne godt
sige, at det var kvinderne, der tog
Jonas”.
Med udgangspunkt i en gennemgang af Forførerens Dagbog vil kurset
belyse forførelsen i de nævnte værker,
men også inddrage andre tekster, Mozarts opera Don Giovanni og Kasper
Holtens (opera)film Juan.
Deltagerne bedes anskaffe/låne Søren Kierkegaard: Forførerens Dagbog,
udgivet i moderne retskrivning ved
Peter Thielst, Det Lille Forlag, 2007.
Sted: City Campus
Franz Kafkas fortællinger
Hold 5326: 10 onsdage 17.15-19
(11/9-4/12, ikke 2/10, 13/11)
Morten Dyssel Mortensen,
Kafkas status af europæisk klassiker
skyldes især Processen og Slottet, men
i mange af sine fortællinger er han
litterært fuldt på højde med de posthumt publicerede romaner. I kurset
86
gennemgås et skønsomt udvalg af
Kafkas fortællinger – deriblandt Dommen, Forvandlingen og I straffekolonien – idet vi dels vil søge at karakterisere hans særegne skrivestil, dels
vil analysere og fortolke teksternes
centrale motiver og temaer.
Endvidere vil fortællingerne blive
læst i lyset af den relevante litteratur-,
social- og åndshistoriske kontekst, og
der vil undervejs blive givet eksempler på nogle af de vigtigste tendenser i den omfangsrige forskning
i forfatterskabet. I undervisningen
anvendes Franz Kafka: Fortællinger,
Gyldendal, 2008.
Sted: City Campus
Gogol og Turgenev
Hold 5327: 10 tirsdage 12.15-14
(3/9-19/11, ikke 8/10)
Ved cand.phil. dramaturg
Birgitte Hesselaa
Nikolai Gogol og Ivan Turgenev hører
til blandt den russiske litteraturs
absolutte klassikere. Helt forskellige,
men begge stadig fulde af fascinationskraft.
Hos Gogol blandes romantik og
realisme, myte og samfundskritik.
Skuespillet Revisoren, romanen Døde
sjæle og St. Petersborg-novellerne
har inspireret utallige forfattere fra
Dostojevskij og Bulgakov til i dag.
”Når han rigtigt gav slip på sig selv
og sad lykkeligt nørklende på randen
af sin helt egen afgrund, var han den
største kunstner Rusland nogensinde
har fostret.” (Nabokov).
Ivan Turgenev var en fintfølende
menneskekender, inspireret af ny
fransk litteratur og havde selv en
betydelig indflydelse på samtidens
danske prosakunst. Der er passager i
romaner som Fædre og sønner og Rudin som er både tidløse og nutidige. I
En jægers dagbog skildrede han naturen og den ”ukendte” landbefolkning,
så censuren først for sent opdagede
den potentielle samfundskritik.
Af Gogol læser vi bl.a. udvalgte St.
Petersborg-noveller og Revisoren. Af
Turgenev bl.a. Fædre og sønner og
udvalgte dele af En jægers dagbog. En
Sted: Nørre Campus
Moderne udenlandsk novellekunst
Hold 5328: 10 torsdage 17.15-19
(5/9-21/11, ikke 10/10)
Birgitte Hesselaa
Kurset fokuserer på otte af de mest
betydelige moderne novelleforfattere
fra Tyskland, Frankrig, USA og Canada:
fra Tyskland Daniel Kehlmann og
Judith Hermann, fra Frankrig Annie
Saumont, fra Canada Margaret
Atwood og Alice Munro og fra USA
Joyce Carol Oates, Don DeLillo og
Raymond Carver.
Hovedvægten vil ligge på analyse
og nærlæsning af den enkelte tekst,
men kurset vil også give en præsentation af de enkelte forfatterskaber
og en indføring i basal novelleteori,
herunder de to traditioner, som løber
sammen i moderne europæisk
og amerikansk novellekunst: Den
amerikanske short story, kendt ikke
mindst fra Hemingways knappe
gengivelse af en enkelt situation,
ladet med uudtalt betydning. Og den
europæiske novelle med vægt på det
pludselige nedslag af en begivenhed,
som udfordrer den kendte orden. En
Sted: City Campus
Renselse? Sonderinger i den
post-sovjetiske litteratur
Hold 5329: 10 mandage 12.15-14
(2/9-18/11, ikke 7/10)
Birgitte Hesselaa
I hele det post-sovjetiske Østeuropa
har litteraturen fået nye vilkår og
friere spillerum. Den ny litteratur er
mangfoldig og kan være både kafkask
og gruopvækkende i sin samfundsbeskrivelse, men også grotesk, raffineret
og morsom.
Den unge finsk-estiske Sofi
Oksanens roman Renselse fortæller
både om en barsk nutid og om en
hel nations traumatiske historie.
Ukraineren Andrej Kurkovs Døden og
en pingvin har en naiv ung mand – og
en pingvin! – som hovedpersoner i
en morsom og kafkask skildring af
livet i det moderne Ukraine kort efter
Sovjetunionens sammenbrud, mens
russeren Aleksej Slapovskij i De er
overalt tegner et billede af tilværelsen
i det moderne Rusland med centrum
i Moskva. Af Ljudmila Ulitskaja læser
vi noveller fra samlingen Kvinders
løgne, underfundige, perspektivrige
fortællinger ikke mindst om kvindeliv
før og nu.
Vi slutter af med en ny prisbelønnet østtysk roman, Eugen Ruges
I tider med aftagende lys, en overraskende og meget morsom slægtsroman, der omfatter fire generationer,
som blandt meget andet oplever den
socialistiske utopis svindende lys.
Deltagerne bedes købe eller låne de
nævnte værker, og Kurkovs Døden og
en pingvin bedes læst til første gang.
læse Helle Helles Dette burde skrives i
nutid, Dy Plambecks Gudfar, Jonathan
Franzens Frihed og Hanne Marie
Svendsens Guldkuglen, der inddrages
som perspektiv.
Proust har sagt: ”Digterne påstår,
at vi et øjeblik kan genfinde den, vi
fordum har været, når vi træder ind
i et eller andet hus, i en eller anden
have, hvor vi har levet som unge”.
De moderne tidsfortællinger rækker
fra det minimalistiske til det frodigt
fabulerende. Fra det satiriske til den
brede samtidsskildring. Rejsen vender
sig indad mod karakteren, men også
udad mod naturen og samfundet.
Visionen får både dybde og udsyn.
Kursisterne bedes købe/låne de fem
romaner. Jennifer Egans Tæskeholdet
banker på læses til første gang. En
Lyriske stemmer, poetiske verdner
Hold 5331: 10 torsdage 12.15-14
(5/9-14/11)
Ved cand.mag. Lars Tonnesen
Nutid, samtid og andre tider:
Amerikanske og danske romaner
Hold 5330: 10 onsdage 10.15-12
(4/9-13/11)
Ved cand.mag. Connie Bork
Tidsrejsen er et vigtigt tema i Jennifer
Egans roman Tæskeholdet banker
på (2012). Tæskeholdet er tiden, der
rammer ned i det enkelte menneskeliv. Tiden er både det korte øjeblik,
som gribes eller mistes, men også
det længere stræk, i sidste instans
evigheden. Ud over Egans roman vil vi
Et lyrisk forfatterskab udmærker sig
typisk gennem en særlig stemmeføring og gennem udfoldelsen af en
personlig billedverden. De enkelte
digte og samlinger kan ses som tilløb,
afprøvninger og udviklinger, der hen
ad vejen aftegner nogle genkommende og bærende træk.
I kurset vil vi undersøge en række
nyere danske lyriske forfatterskaber
for at finde deres særlige stemme og
møde deres unikke oplevelsesverden.
Efter en optakt om lyrikkens væsen
vil vi fra gang til gang portrættere en
væsentlig lyriker og dermed samtidig
få et indtryk af lyrikkens litteraturhistorie fra 1940’erne til i dag. De planlagte forfatterskaber er Ole Sarvig,
Klaus Rifbjerg, Henrik Nordbrandt, Inger Christensen, Søren Ulrik Thomsen,
Pia Tafdrup, Pia Juul, Naja Marie Aidt,
Niels Lyngsøe, Ursula Andkjær Olsen.
En tekstsamling med repræsentative
digte kan købes på holdet.
Sted: Nørre Campus
Broen til fortiden: Litteratur, tid og
modernitet i victorianernes England
Hold 5332: 10 fredage 14.15-16
(13/9-22/11)
Ved PhD, cand.mag. Maria Damkjær,
King’s College London
Når victorianerne i 1870 så tilbage
på århundredets første årtier, kunne
det se ud, som om der var en mægtig
kløft mellem dengang og nu. I 1830
var der ingen jernbaner; ingen
telegraf; storbyerne var mindre og
Storbritanniens imperium var endnu
ikke et symbolsk nationalprojekt. Den
britiske romantradition forsøgte at
svare på spørgsmålet: hvad var sammenhængen mellem dengang og nu?
Vi vil læse to af 1800-tallets ‘store’
romaner, en samtidsroman af Dickens og en provinsroman af George
Eliot. Tilsammen viser de, hvordan
victorianerne oplevede modernitetens indtog via fælles historie og
personlig erindring, imperium og
teknologi. Begge bøger kontrasterer
nostalgi og modernitet, og begge blev
solgt i serieform – en udgivelsesform,
som mere end nogen anden formede
victorianernes læse- og tidsoplevelse.
Vi vil se på, hvordan nationallitteratur forsøger at skabe kontinuitet
mellem nutid og fortid – selv når de
virker så kontrasterende som nat og
dag. Deltagerne bedes købe eller låne
Charles Dickens’ Bleak House og George Eliots Middlemarch som begge
fås i dansk oversættelse. Et kompendium kan købes på kurset.
Litterære katastrofer: Blixen, Voltaire,
Kleist og McCarthy
(26/10-27/10)
Ved ekstern lektor, cand.mag. Andreas
Graae, Københavns Universitet
I Karen Blixens novelle Syndfloden
over Norderney fra Syv Fantastiske
Fortællinger strander fire personer på
et høloft under en oversvømmelse.
Mens de venter på enten døden eller
en mulig redning fra katastrofen,
fortæller de hinanden historier, der
87
ender med at give novellen en overraskende udgang. Slutningen, hvorfra
det forudgående forløb giver endelig
mening, er således central – ikke kun
i Blixens forfatterskab, men for vores
kollektive forståelse af tilværelsen
og døden. Netop derfor har ”slutninger” i form af apokalyptiske visioner
og katastrofeforestillinger præget
kulturhistorien fra Det Gamle Testamente til den moderne roman – og
optager i disse år en stigende del af
vores bevidsthed i form af klimaforandringer og naturkatastrofer.
Vi vil i kurset stifte bekendtskab
med en række af disse litterære
katastrofeforestillinger fra Voltaires
Candide og Heinrich von Kleists
fortælling Jordskælvet i Chile til Blixen
og den amerikanske forfatter Cormac
McCarthys katastroferoman The
Road. Anvendt litteratur: Syv fantastiske fortællinger, Karen Blixen, Gyldendal 2012. Vejen, Cormac McCarthy,
Gyldendal 2008. Heinrich von Kleist:
Jordskælvet i Chile fra Samlede fortællinger, Gyldendal, 2003.
Mellemkrigstidens kulturradikalisme:
Forudsætninger og efterliv
Hold 5334: 10 tirsdage 12.15-14
(3/9-12/11)
Ved ekstern lektor, mag.art. Kim
Byvald, Københavns Universitet
Kulturradikalismen var en antiautoritær bevægelse i mellemkrigstiden,
som udøvede en frisindet kritik af
den borgerlige dannelseskultur, der
blev betragtet som undertrykkende
og reaktionær. Grundlaget under
bevægelsen var den revolutionære
humanisme, som hævdede den
demokratiske kulturs principper og
satte fokus på menneskets manglende muligheder for at få et tilfredsstillende stofskifte med sin egen natur.
Målet for kulturradikalismen var
således at frigøre det enkelte individ.
Bevægelsen havde især øje for den
seksuelle undertrykkelse, underkuelsen af kvinden og den autoritære
opdragelse i skolesystemet. Bevægelsens ideologiske bagmand var Otto
88
Gelsted, mens den mest fremtrædende personlighed var Poul Henningsen. Vi skal på dette kursus læse
en bred vifte af kulturkritiske tekster
af disse forfattere og andre fra tidsskrifter i perioden som Kritisk Revy og
Kulturkampen. Vi skal endvidere læse
skønlitterære tekster af blandt andre
Hans Kirk og Hans Scherfig.
”At rejse er at leve”:
Italien i det 19. århundredes litteratur
Hold 5335: 5 onsdage 19.15-21
(4/9-2/10)
Ved dr.phil. Lotte Thrane, Københavns
Universitet
Rejsebeskrivelser er mere end beretninger om rejser til og i fremmede
lande. Rejsebeskrivelser formidler
erkendelsesteoretiske pointer om
steder, kulturer og verden. I mødet
mellem den rejsendes selvbillede
og billedet af en anden kultur kan
den fysiske rejse og opholdet i det
fremmede eksponere forestillinger
om det nye, det anderledes eller det
fremmede.
Vi ser bl.a. på, hvordan 1800-tallets rejseberetninger viderefører og
ændrer idéen om det kosmopolitiske
og om dannelse. Kurset dykker ned i
nogle af 1800-tallets mange beretninger om og fra Italien. Derudover
inddrages dagbogsnotater, breve og
rejseberetninger, og vi ser på værker,
som malerne skabte i landet “Wo die
Zitronen blühn”.
Vi skal læse tekster af Goethe, H.C.
Andersen, Germaine de Staël, Stendhal og Vilhelm Bergsøe, og måske et
par flere. Teksterne vil være i uddrag
og i dansk oversættelse.
Pris: 440 kr.
Amerikansk litteraturhistorie
læst gennem novellen
Hold 5336: 10 torsdage 12.15-14
(5/9-14/11)
Ved cand.mag. Rikke Dahl Jensen
Den amerikanske litteraturhistorie
vidner i høj grad om etableringen af
en national identitet. I 1800-tallet
lovpriste Emerson og Whitman den
nye nation og dens uendelighed af
muligheder, mens man hos deres
samtidige, Hawthorne og Melville,
finder en skepsis, som videreud
vikledes af yngre stemmer i det
20. århundrede.
På kurset skal vi læse noveller af
forfattere som Scott Fitzgerald, William Faulkner, Ernest Hemingway,
Flannery O’Connor, John Updike,
Philip Roth og Raymond Carver og se
på, hvordan de hver især, og på meget
forskellige måder, karakteriserer deres
land.
Kurset har to mål: Dels at give et
billede af udviklingen i den amerikanske litteraturhistorie og dels at
træne nærlæsningens teknik ved at
se nærmere på historieopbygning,
fortællestruktur, figurer og symboler.
Novellerne findes i dansk oversættelse og vil blive trykt i et kompendium,
som sælges på kurset.
Sted: City Campus
Kierkegaard: Æstetik som kritik
og livskunst
Hold 5337: 10 onsdage 14.15-16
(4/9-13/11)
Ved ph.d., cand.mag. Tonny Aagaard
Olesen, Københavns Universitet
Der findes vel næppe nogen, der
som Kierkegaard har sat sit præg på
udtrykket ‘æstetiker’. Det skyldes, at
der rundt om i Kierkegaards værker
findes en suveræn kritik af æstetiske værker, som er blevet studeret
grundigt af eftertiden. Og det skyldes
også, at ingen som Kierkegaard har
karakteriseret den æstetiske livsanskuelse i dens ironiske overlegenhed.
Endelig skyldes det, at Kierkegaards
egen moralske kritik af æstetikeren
og det æstetiske har virket så stærkt
på eftertiden, at mange har forsøgt at
springe det æstetiske stadium over.
Vil man forstå Kierkegaard, går vejen
imidlertid gennem det æstetiske.
Kurset er derfor også en almen introduktion til Kierkegaard.
Nordisk mytologi uden
tilsætningsstoffer
(12/10-13/10)
Ved ph.d. Karen Bek-Pedersen
Kurset introducerer til nordisk
prækristen mytologi og kommer ind
på de religiøse trosforestillinger, der
ligger bag myterne. Målet er at gøre
det klart, hvor grænserne går mellem
det, vi ved, og det, vi kun kan gisne
om.
Kursisterne vil få et grundigt indblik i, hvilke kilder vi har til rådighed,
hvad disse kan fortælle os og – ikke
mindst – hvad de ikke kan fortælle
os. Ved gennemgang af nogle af de
bedst kendte myter og figurer fra nordisk mytologi vil det fremstå i hvor
høj grad der findes reelt belæg for de
populære forestillinger, vi har om for
eksempel Odin, Thor og Freya. Kurset
vil desuden præsentere nogle af de
nyeste tanker og strømninger inden
for forskningen i nordisk mytologi
Kanon-lyrik!
(23/11-24/11)
Ved ph.d. Kasper Støvring, SDU
I 2006 offentliggjorde Kulturministeriet en kanon over det, der blev
betegnet som de bedste og mest
betydningsfulde kunstværker i dansk
kulturhistorie. Forskellige eksperter
lavede også en liste over den bedste
lyrik, der er skrevet i Danmark helt
tilbage til den tidligste digtning, folkeviserne, og frem til vor tids lyrikere.
I kurset vil vi nærlæse en lang
række af de lyriske værker, der er
blevet kanoniseret. Det gælder bl.a.
værker af Grundtvig, Sophus Claussen, Ole Sarvig, Ivan Malinovski, Henrik Nordbrandt og Inger Christensen.
Desuden skal vi studere den historiske sammenhæng, de er blevet til i,
og se på de enkelte forfatterskaber. Vi
skal også diskutere selve kanontanken: Hvad er kriterierne for valget af
de forskellige digte? Hvorfor overhovedet opstille en kulturkanon? Vi går
ikke kronologisk, men tematisk frem.
Italiensk tekstlæsning: La questione
meridionale da Carlo Levi ai nostri giorni
Hold 5376: 10 torsdage 10.15-12
(12/9-21/11)
Ved cand.mag. Cecilia Banfi
Carlo Levi, scrisse dal 1943 al 1944, il
suo famoso romanzo autobiografico
Cristo si è fermato ad Eboli. L’autore
racconta della sua esperienza di
confinato in un piccolo paese della
Basilicata, nel quale entra in contatto
con una società povera, tragicamente
ancorata ad un mondo di superstizioni pagane, chiusa in un tempo storico
“fuori dalla storia”, dal progresso
civile ed economico.
Levi manifesta verso questo mondo
un senso di pietas, ma allo stesso
tempo, un’indignazione civile contro
chi, avvantaggiato da posizioni di
potere, sfrutta i contadini, lasciandoli
nella miseria e nell’ignoranza.
Nel 1979 il regista napoletano
Francesco Rosi traspone il romanzo
in un film dal forte impatto emotivo, riaccendendo e potenziando il
dibattito sulla cosiddetta ”Questione
meridionale”.
Il corso prenderà come spunto
l’opera di Levi, tentando di proporre
una riflessione sulle radici storiche
del problema, fino alla situazione attuale. Infine, le tematiche affrontate
troveranno spazio in una argomentazione tesa ad inquadrare il tutto
nell’ambito del dibattito storiografico
più recente. Carlo Levi: Cristo si è
fermato a Eboli, Einaudi, 2010.
Sted: City Campus
Engelsk tekstlæsning:
Henry James and the Art of Fiction
Hold 5377: 10 onsdage 17.15-19
(4/9-13/11)
Ved lektor, mag.art. Dorrit Einersen
Readings and discussions of two
major novels by Henry James The Portrait of a Lady (1881) and What Maisie
Knew (1887).
The Portrait of a Lady dramatizes
American innocence embodied in
Isabel Archer who is manipulated
into a fatal marriage to a cynical
European art dealer Gilbert Osmond
with his associate Madame Merle.
The portrait of Isabel Archer shows
deep psychological insight and the
novel demonstrates James’ mastery
of the art of fiction.
What Maisie Knew shows James’
use of focus in the centre of consciousness, Maisie, a little girl who
after her parents’ divorce is shoved
from one selfish parent to the other
in their manipulative game. Maisie
develops a sense of morality and
through her the narrator conveys a
psychologically penetrating portrayal
of the adults surrounding her. Both
novels are masterpieces of fiction
and may form the basis of fruitful
discussions.
Sted: City Campus
89
Fransk tekstlæsning:
Thérèse Desqueyroux: un roman de
Francois Mauriac
Hold 5378: 10 onsdage 17.15-19
(4/9-13/11)
Ved ekstern lektor, cand.mag. Jeannet
Ulrikkeholm, Københavns Universitet
En 1952, François Mauriac reçoit le
Prix Nobel de la littérature pour ”la
profonde imprégnation spirituelle et
l’intensité artistique avec laquelle ses
romans ont pénétré le drame de la
vie humaine”. Il est aussi élu membre
de L’Académie française.
Thérèse Desqueyroux est un roman
psychologique paru en 1927. En 1950,
ce roman fut inclus dans la liste du
Grand Prix des meilleurs romans du
demi-siècle. Il a été également adapté
au cinéma en 1962 par Georges
Franju et en 2012 par Claude Miller.
Thérèse est un personnage de
fiction tiré de la réalité, celle de la
vie provinciale, enfermée dans les
conventions, avec l’esprit étriqué de
sa bourgeoisie. Thérèse existe dans la
vie réelle, Mauriac ne l’a pas inventée,
il l’a rencontrée. Mais qui est-elle? Le
sait-elle elle-même? Thérèse nous
rappelle Thérèse Raquin de Zola et
Anne Desbaresdes de Marguerite
Duras.
Les étudiants doivent acheter
Thérèse Desqueyroux folio et Le romancier et ses personnages, Mauriac
(1933), folio. Un recueil avec des poèmes sera vendu la première fois.
Les étudiants discutent en français
selon leur désir et capacité.
er kortere prosatekster som fx noveller eller uddrag fra romaner. Hver
dag har også sin fortælletekniske
overskrift, som fx synsvinkelbrug, persontegning, fortæller, komposition,
sproglige og stilistiske særtræk.
De teoretiske begreber gennemgås
og præsenteres i artikler i kursets
kompendium, mens analysen af de
litterære tekster foregår dels i dialogform, dels gennem eksperimenter
med teksterne selv, fx ved at arbejde
med ændringer af synsvinkelskift og
med komposition. Det vil være en
fordel, hvis deltagerne medbringer
en bærbar computer, men kurset kan
godt gennemføres uden.
En tekstsamling sælges fra Folkeuniversitetets ekspedition fra en uge
før holdstart.
Sted: Nørre Campus
Sted: City Campus
FORELÆSNINGER
Thomas Manns praktiske humanisme
i romanen Josef og hans brødre
(24/10-21/11)
Ved chefkonsulent, ph.d., mag.art.
Henrik Stampe Lund, Københavns
Universitet
VINTERKURSER
Sted: Nørre Campus
Litterært værksted
Hold 5339: man-fredag 10.15-14.45
(20/1-24/1-2014)
Tysk tekstlæsning:
Männer- und Frauenschicksale
Hold 5379: 10 fredage 12.15-14
(6/9-11/11)
Ved cand.phil., dramaturg
Birgitte Hesselaa
Ved lektor, cand.mag. Bitten Vecht
Aufgrund von Texten aus verschiedenen literarischen Perioden beschäftigt sich der Kurs mit Existenzbedingungen und Ereignissen, die das
Leben der geschilderten Personen
entscheidend beeinflussen.
90
Wo die älteren Texte teils von einer
fin-de-siècle-Stimmung geprägt sind,
teils einen psychoanalytischen Blickwinkel haben, sind die neueren eher
von gesellschaftlichen/politischen
Entwicklungen definiert.
Zweck des Kurses ist es, die Lebensbedingungen der geschilderten Männer und Frauen in einen gesellschaftlichen und literarischen Rahmen
zu setzen und dadurch sowohl das
Allgemeine als das Zeitbedingte zu
betrachten, nicht zuletzt die sprachlichen Ausdrucksformen der benutzten Texte.
Die Texte, die gelesen werden, sind
u.a. von den Autoren Arthur Schnitzler, Hermann Hesse, Bertolt Brecht,
Angelika Mechtel und Bernhard
Schlink.
Kurset henvender sig til alle, der har
lyst til at blive klogere på, hvordan
litterære tekster er bygget op, og
hvorfor de kan påvirke os så stærkt.
Samtidig eksperimenterer vi med den
mere traditionelle form for litterær
analyse ved at lade teksterne indgå i
et kreativt værksted.
Hver dag har en hovedtekst og flere
undertekster, som belyser eller står i
kontrast til hovedteksten. Alle tekster
Thomas Manns firbinds-roman,
hovedværket Josef og hans brødre,
er ikke karrig med at udmale en
praktisk humanisme gennem Jakobs
og Josefs grublerier, der i romanen
omtales som ’gudsbekymring’ og
deres forskellige opbygningsprojekter
hos henholdsvis den kyniske Laban
og i det overtroiske og dekadente
egyptiske samfund.
Forelæsningernes centrum er de
fire romaner om Josef og hans brødre
og udredningen af det tilsyneladende
paradoks, at det er indadvendte og
drømmende gemytter som faderen
Jakob og særligt sønnen Josef, som
lykkes med deres imponerende landbrugs- og samfunds-reformprojekter.
Hvad tænker Jakob og Josef? Hvad gør
de i praksis? Centrale stikord er: Evnen
til at mildne strenge gamle sæder og
gøre dem frugtbare i en ny tid, viljen
til at agere som mægler mellem
modstående hensyn, muligheden for
at præstere en omsorgsfuld, bekymret forudseenhed og ikke mindst
overskuddet til at se tilværelsen i et
humoristisk lys.
1. Borgerlig humanisme hos den
tidlige Thomas Mann
2. Humanismens kilder i det religiøse
verdensbillede: Dialogen mellem
det religiøse og det humane
3. Humanisme i den verdslige verden:
Det humane sindelag
4.Humanisme og udøvelse af god
dømmekraft: Mennesket som
forvalter af modstående hensyn
5. Kampen med det inhumane
i Trolddomsbjerget og Doktor
Faustus
4.Fru Thomas Mann. Om Katia Mann
(1883-1980)
5. Hitlers veninde. Om Winifred Wagner (1897-1980)
Sted: City Campus
1. Mænds venskab igennem tiden
frem til Shakespeare
2. ”My Better Angel” – venskab i
Shakespeares sonetter
3. ”Is it your dear friend that is thus
in trouble?” – Merchant of Venice/
Købmanden i Venedig
4.”My willing love/ (…)/ Set forth in
your pursuit.” Twelfth Night/
Helligtrekongersaften
5. ”…and I will wear him / In my heart’s core, ay, in my heart of heart…”
Hamlet
Sted: City Campus
Kultiverede kvinder bag store mænd
(24/10-21/11)
Ved ekstern lektor, cand.mag. Morten
Dyssel Mortensen, Københavns
Universitet
Den europæiske kulturhistorie er i
hovedsagen en lang fortælling om
såkaldte store mænds beundringsværdige bedrifter, mens kulturlivets
kvinder i reglen er blevet henvist til
en lidet flatterende plads som hovedstrømningernes bifigurer eller endog
reduceret til rene og skære halehæng
til disse mere eller mindre geniale
mænd.
Forelæsningerne kaster lys over
fem forskellige kultiverede kvinder,
som ganske vist alle sammen har opnået en vis berømmelse, men det har
netop først som sidst været takket
være de mænd, som de for altid synes
uløseligt forbundet med, og i hvis
skygge de i høj grad har (frem)stået.
Det drejer sig om kvinder, som hver
på sin måde har spillet betydningsfulde roller i den tysksprogede kulturs
brogede historie.
1. Goethes muse og mæcen? Om
Anna Amalia (1739-1807)
2. Nietzsche, Rilke, Freud. Om Lou
Andreas-Salomé (1861-1937)
3. Mandebedåreren. Om Alma
Mahler-Werfel (1879-1937)
sonetter bliver uddelt på engelsk.
Litteratur: William Shakespeare,
Samlede Shakespeare, oversat af
Edvard Lembcke og/eller William
Shakespeare: The Complete Works
(Oxford Shakespeare), Stanley Wells
et al. (2005).
Det ædle venskab hos Shakespeare
(10/9-8/10)
Ved ekstern lektor, cand.mag. Søs
Haugaard, Københavns Universitet
Virkelig store digtere værdsættes især
for den måde, hvorpå det kendte og
nære kan genkendes i den ophøjede
kunst. Den romantiske kærlighed
og livets forgængelighed er typisk
de mest uopslidelige temaer, men
også venskabet har fundet udtryk i
verdenslitteraturen. Og ikke mindst
Shakespeare er venskabets digter.
I Shakespeares samtid regnedes
venskabet som ædlere og dybere end
selve kærligheden.
I både komedier og tragedier støder vi på venskabsbånd, der trues af
svigt, jalousi eller misforståelser, og i
Shakespeares sonetter præsenteres vi
for venskabets umådelige betydning
og indbyggede drama. Her besynges
digterens ven i toner, der minder den
moderne læser om, at manden som
følelsesfuldt og sårbart væsen kendes
mindst lige så godt i renæssancen
som i moderne tid.
Skuespillene kan læses på dansk
eller engelsk, og de behandlede
Ting og sager i den victorianske
litteratur
Hold 1137: 5 onsdage 17.15-19 (11/9-9/10)
Ved PhD, cand.mag. Maria Damkjær,
King’s College London
Det er ikke bare 1800-tallets britiske
romaner som er fulde af ting – side
efter side af nips, hæklede dækkeservietter, støv, skidt, billig bomuld
og dyr chokolade. Victorianerne selv
levede også i en verden med flere og
flere ting, i takt med at produktion
og velstand steg. De kunne være
masseproducerede eller stykvis, hjemmestrikkede eller koloniale, dyre eller
billige.
Vi ser på det seneste årtis interesse
for litteratur og objekter (blandt
andet ‘Thing Theory’) og introducerer
nogle af de mange taktile ting, som
optræder i romaner, reklamer og
kogebøger i midten af det nittende
århundrede.
1. Gamle breve, brændt til aske: Elizabeth Gaskells Cranford
2. Te, reklamer og det ugentlige
nummer: Føljetonromanen som
forbrugsgode
3. Fadebure, sylteglas, kogebøger og
det britiske imperium: Mrs Beetons
Book of Household Management
91
4.Uhyggelige indiske ting: Spøgelsesparaplyen og Wilkie Collins’ The
Moonstone
5. Tjenestefolk og materialitet: Sod,
slid og dårlige bøger
Sted: Nørre Campus
grundlaget for romanens struktur,
og i dette forløb vil vi karakterisere
romanens stil, genre og tematik og
klarlægge de religiøse og filosofiske
idéer, der er formative for værket.
Forelæsningerne bliver således også
en indgang til Tolstojs livssyn. Teksteksempler udleveres og gennemgås
på holdet.
1.Introduktion
2. Det dobbelte spor i Anna Karenina
3. Drøm, søvn og opvågnen
4.Familien og livets mening
5.Anna Karenina som udtryk for
Tolstojs livssyn
Sted: City Campus
Etik og kristendom i litteraturen
Hold 1139: 5 mandage 17.15-19
(21/10-18/11)
Ved ph.d. Kasper Støvring, SDU
En guidet tur gennem Tolstojs roman
Anna Karenina
Hold 1138: 5 mandage 17.15-19
(9/9-7/10)
Ved cand.mag. Lise Lotte Larsen
Klassikeren Anna Karenina fortæller i
en fængende og brillant realisme om
kærlighed og lidenskab i de øverste
kredse i zartidens Rusland, oplagt
materiale for filmatiseringen, der
havde premiere tidligere i 2013.
Dens forfatter, den russiske greve
L.N. Tolstoj, havde selv en mening
om, hvordan man kunne læse Anna
Karenina. Han så romanen som en
labyrint af sammenkædede idéer,
som kun giver mening inden for de
sammenhænge, der udgør romanen. Han advarede derfor mod det
forfladigende i at lede efter enkeltstående idéer i romanen og anbefalede i
stedet at gå på jagt efter grundlaget
for forbindelserne mellem idéerne.
Forelæsningerne præsenterer en
læsning, der lægger sig op ad Tolstojs
anbefaling. Vi vil spore aspekter af
92
Store dele af den danske og europæiske litteratur øser af en kristen
inspiration. Det ser man bl.a. hos Villy
Sørensen, Ole Wivel, Ole Sarvig, Søren
Ulrik Thomsen og den engelske digter
T.S. Eliot. Den samme litteratur tager
også livtag med dybe etiske problemer. Det kan være eksistentielle
spørgsmål om skyld og ansvar, døden,
angsten og kærligheden.
Nogle af de temaer, myter og
fortællinger, der digtes om, er bl.a.
påske- og pinsebegivenhederne,
syndefaldsmyten og tidsforståelsen
(den eskatologiske forventning). Et
af spørgsmålene, vi vil diskutere, er:
Hvordan kan man udfolde en kristen
digtning i en sekulariseret tidsalder?
Hvad er forholdet mellem kristendom
og modernisme?
Vi diskuterer de mange aspekter
af etik og kristendom hos udvalgte
forfattere og nærlæser passager fra
deres værker.
1. T.S. Eliot
2. Ole Wivel og Martin A. Hansen
3. Ole Sarvig og Thorkild Bjørnvig
4.Villy Sørensen
5. Søren Ulrik Thomsen
Sted: City Campus
Karen Blixen og Afrika
Hold 1140: 5 mandage 14.15-16
(9/9-7/10)
Ved mag.art. Frantz Leander Hansen
I Skygger paa Græsset beskriver Karen
Blixen sin hushovmester i Afrika,
Farah, som både den ”fuldendte
Gentleman” og ”i Hjertet et vildt Dyr”.
Det er en interessant sammenstilling
af vildskaben og det dybt kultiverede. Karen Blixen ser Farah som
en repræsentant for to elementer i
afrikansk kultur, og vi skal indkredse,
hvorledes hun generelt anskuer
forholdet mellem vildskab og kultur
i Afrika. Det fører over i en diskussion
af hendes radikale og stadig aktuelle
syn på relationerne mellem Afrika og
Vesteuropa.
Karen Blixen bruger imidlertid også
sine fortællinger om vesteuropæernes optræden i Afrika som et billede
på europæisk forvaltning af egne
oprindelige (”afrikanske”) værdier.
Forelæsningerne holder samtidig
fokus på, hvorledes temaerne i Karen
Blixens bøger om Afrika relaterer sig
til det øvrige forfatterskab.
1. Karen Blixens liv i Afrika, herunder
om Breve fra Afrika
2.Den afrikanske Farm, kapitel I og II
3. Den afrikanske Farm, kapitel III, IV
og V
4.Skygger paa Græsset, ”Farah” og
”Barua a Soldani”
5.Skygger paa Græsset, ”Den store
Gestus” og ”Ekko fra Højene”
SPROGVIDENSKAB
GRUNDKURSER
Sprogets elementer og struktur
Hold 4078: 10 mandage 17.15-19
(9/9-18/11)
Ved cand.mag. Aase Ida Malver og
seniorredaktør, ph.d. Sanni Nimb
Kurset giver en orientering om
sprogets byggeklodser, lyd og ord,
samt det sproglige system, de indgår
i. I fonetikken undersøges dannelsen
og opfattelsen af sproglydene, mens
fonologien beskriver deres funktion
som betydningsbærende enheder.
Grammatikken analyserer ordene
i deres bestanddele og undersøger
deres dannelse, bøjning og kombination med andre ord til og med
sætningsniveau. Forskellige ordbøger
og internetsider om dansk sprog
præsenteres.
Sted: City Campus
RETORIK OG KOMMUNIKATION
GRUNDKURSER
mæssige formidling, der indarbejder
godt greb om de mundtlige virkemidler.
Kurset er funderet i den retoriske
teori og argumentationslære, som
formidles på en moderne måde med
eksempler fra politik, medierne og
kulturlivet. Vi kommer til at studere
nogle af vores tids fremmeste talere
og indøve øre for, hvad der virker i
talersituationen og hvorfor. Tekster
udleveres på holdet.
Sted: City Campus
Skriftlig retorik
Hold 4133: 10 mandage 17.15-19
(9/9-18/11)
Ved BA Marianne Eilenberger
Hvad er en god tekst og hvordan
skaber man den? Hvilke kvaliteter
skal den have og hvorfor? Retorikken
betragter skrivning som et håndværk
med metoder og redskaber, alle kan
lære. Vi vil bruge retoriske begreber
til at skabe den bedst mulige tekst.
Vi vil også se på, hvordan afsender,
modtager, budskab og genre påvirker
teksten, og hvordan vi bedst får vores
budskab ud til vores modtagere.
Vi vil beskæftige os med argumentation, tekstens mundtlighed og
sproglige og stilistiske virkemidler.
Hvordan producerer man en overbevisende tekst med et levende sprog?
Vi undersøger også, hvordan man kan
forbedre en tekst ved hjælp af den
respons, man får, og hvordan man
overvinder skriveblokeringer.
Sted: City Campus
Mundtlig retorik
Hold 4132: 10 tirsdage 17.15-19
(3/9-12/11)
Ved cand.mag. Kenneth Stormoen
Mundtlig retorik handler om mere
end bare at holde et godt foredrag.
Mundtlig retorik er en overbevisningslære, der tager udgangspunkt
i troværdig situationstilpasset argumentation.
På kurset kommer vi til at arbejde
med den retoriske teori bag at vinde
tilhørernes tillid og den hensigts-
EMNEKURSER
Ti store taler
Hold 5367: 10 tirsdage 19.15-21
(10/9-19/11)
Ved cand.mag. Thora Bruun
Den, der har ordet i sin magt, styrer
verden. Igen og igen har store
taler ændret slagets gang, vundet
genklang og givet gåsehud i deres
samtid. Men hvorfor har netop disse
taler fået så stor gennemslagskraft?
Hver undervisningsgang tager afsæt
i en stor tale, og udover at høre eller
læse talen, vil kurset give indsigt i
talens overbevisende elementer,
såsom argumentation, stil og opbygning, men også i konteksten for talen,
både i forhold til publikum og det
aktuelle samfund. Talerens troværdighed vil også være genstand for
analyse og diskussion.
Enkelte taler går længere tilbage,
så som Sokrates’ forsvarstale, men
ellers vil talerne primært være fra det
20. og 21. århundrede, heriblandt Kennedys ”Ich bin ein Berliner”, Barack
Obamas vindertale “Yes, we can change” og Jens Stoltenbergs tale efter
tragedien på Utøya. En tekstsamling
med talerne udleveres på holdet.
FORELÆSNINGER
Valgkampsretorik
Hold 1141: 5 onsdage 17.15-19
(23/10-20/11)
Ved cand.mag. Mette Bengtsson,
Københavns Universitet; cand.mag.
Marie Kruse; cand.mag. Eva Ziegler;
cand.scient.pol. Anders Kopp Jensen;
cand.mag. Andreas Gylling Æbelø;
cand.mag. Mads Tanghøje.
Tilrettelægger: Mette Bengtsson
Den 19. november er der kommunalvalg. Landet over skal danskerne
i stemmeboksen og sætte kryds ved
det parti eller den politiker, som de
mener er bedst til at træffe beslutninger om nære emner som hjemmepleje, børnepasning og integration.
Forelæsningerne sætter fokus på
den retorik, der kendetegner valgkampen. Hver forelæsning tager udgangspunkt i en teoretisk vinkel, der eksemplificeres med aktuelle emner fra den
igangværende valgkamp og følges op
med en afsluttende diskussion.
Forelæserne er uddannede fra
retorik og statskundskab og har
erfaring inden for politik som blandt
andet kommunikationskonsulenter,
rådgivere, pressechef og kommunikationschef. Alle forelæsere har erfaring
med valgkampe i praksis. Så kom med
ind i maskinrummet og få kritiske
93
analyser og vurderinger af den igangværende valgkamp fra professionelle
kommunikationsfolk.
1. Ethos vs. persona: Hellere statsmand end bykonge (MK)
2. Værdierne bag retorikken (MT)
3. Hvad former den kommunalpolitiske argumentation? (EZ, AKJ)
4.Framing: Effekt og etik (MB)
5. Negativ kampagne: Hvordan og
hvor meget? (AGÆ)
ARKITEKTUR OG DESIGN
GRUNDMODUL
Dansk design og kunsthåndværk
i det 20. og 21. århundrede
Hold 4073: 10 fredage 12.15-14
(6/9-15/11)
Ved mag.art., ph.d. Niels Marup
Gennem de sidste 100 år har dansk
design været med til at give både de
private og de offentlige rum en særlig
identitet. Genstandene omkring os er
blevet formgivet af en række originale
danske designere i dialog med den
internationale stiludvikling. Møbler,
lamper, service og grafisk design har
fået form og betydning gennem deres
spredning i det danske samfund.
Omkring år 1900 er avantgarden
inden for dansk design præget af art
nouveau, men historismens lån af
stilelementer præger længe udviklingen til trods for, at funktionalismen
begynder sin kritiske og innovative
udvikling i 1920’rne. I midten af
århundredet udvikler det danske
design sine kerneværdier i et både
enkelt og elegant formsprog samt en
social forpligtelse.
Kurset giver et overblik over dansk
design og analyserer og perspektiverer i forhold til den internationale
udvikling. Besøg på Designmuseum
Danmark indgår i kurset. Entréudgifterne afholdes af deltagerne.
94
L itte r atu r o g s p r o g / a r kitektu r o g d esi g n
Europæisk arkitekturhistorie:
Antikken til 1400
Hold 4074: 10 torsdage 14.15-16
(5/9-14/11)
Thyge C. Bro, DIS og cand.mag.
Christina Videbech
Europæisk arkitekturs forudsætninger var den græske og romerske
bygningskunst. Akropolis med
Parthenon i Athen satte normen for
den klassiske græske søjlearkitektur
mens Pantheon i Rom og romernes
termer viser, hvordan der blev arbejdet med rummets arkitektur og det
nye materiale beton.
Med Konstantins østromerske rige
som politisk idégrundlag spillede
karolingerne en afgørende rolle for
700- og 800-tallets arkitektur. Den
samlende kraft blev Karl den Store
med opførelsen af rigskapellet i Archen, hvor udsmykningen viser arven
fra senantikken. Det gamle østromerske rige, Byzans, udviklede en
antikinspireret arkitektur med kupler.
Kurset behandler endvidere romansk
arkitektur, hvis vigtigste træk var
kvaderarkitektur med kilestensbue og
tøndehvælv.
Som afslutning på middelalderens
bygningskultur kom gotikkens gennembrud omkring 1140 med koret i
St. Denis, der senere udviklede sig til
den internationale gotik med store
katedralbyggerier.
EMNEKURSUS
Barcelona i fokus
Hold 5214: 10 onsdage 12.15-14
(4/9-13/11)
Ved mag.art., ph.d. Niels Marup
Barcelona bliver fra slutningen af det
19. århundrede til begyndelsen af det
20. århundrede centrum for Cataloniens industrialisering og et dynamisk
center for fantasifuld moderne kunst
og arkitektur. Den art nouveau-inspirerede arkitekt Antoni Gaudi skabte
en række fantastiske værker: La
Sagrada Familia, flere beboelsesejendomme og den visionære Park Güell.
Til disse bygninger udformede han
originale møbler og indretninger.
Også modernismen kom til at
markere byens moderne puls med
Mies van der Rohes banebrydende
Barcelona-pavillon og -stol, tegnet
til Verdensudstillingen i 1929. De tre
originale billedkunstnere Picasso,
Miro og Dali er også knyttet til byen.
Picassos blå periode med symbolistiske motiver og hans mesterværk
Guernica er skabt i tilknytning til
Spanien. Dali og Miro er begge forbundet med surrealismen, og deres
billeder giver nye fortolkninger på
det moderne menneskes liv. Deres
fantasifulde kunst er forbundet med
den catalonske tradition.
Kirkearkitektur fra
middelalder til historicisme
(5/9-3/10)
Ved cand.mag. Tina Høegh Nielsen
Den danske kirkearkitektur har
oplevet to perioder med byggeboom,
et stort i middelalderen og et mindre
i historicismen. Hvordan så de første
danske kirker ud?
I dag kender vi ikke meget til de allerførste kirker, trækirkerne, men størstedelen af de stenkirker, som blev
bygget i middelalderen, står og bliver
brugt endnu. Hvad skete der med
kirkearkitekturen efter reformationen? De kirker, som kom til derefter
er præget af de nye lutherske idéer
og renæssancens ændrede verdenssyn. Pietisme, andre bevægelser og
nye trosretninger får indflydelse på
kirkebyggeriet fra barokkens tidsalder
og frem. Historicismens kirker er som
deres samtid meget komplekse og
stræber på samme tid både bagud og
fremad i deres udtryk.
Pris: 440 kr.
Design i fremtiden
(22/10-19/11)
Ved cand.mag. Tina Bech Nørregaard
og industriel designer Søren Berg
Er design en ven eller fjende på menneskehedens udviklingsrejse? Design
er inde i et voldsomt paradigmeskift,
hvor moral og samfund indgår, mod
tidligere tiders konformitet og status.
Det teknologiske potentiale vokser, og
det giver produktudviklere enorme
tekniske muligheder, men stiller dem
også over for store etiske valg
I dette kursus laver vi et tværsnit
ned i det nyeste inden for designverden og ser, hvor vi er nu og hvordan
det ser ud i nær fremtid. Vi skal fx se
på forunderligt design og designteori
med fokus på designhistorie, hvad
design kan, fra idé til produkt, immaterielt design og digitalt design.
Derudover ser vi på genbrug og bæredygtighed. Sundhed er et begreb, som
fylder mere, og vi undersøger briller
af fiskeskæl og ser møbler af svampe.
Design anrettes, fortæres og lever kun
i erindringen, og vi ser på design af
måltider til anvendelse af fødevarer
som emballage, fra Catwalk til Sidewalk. Mode, tekstiler og design, hvor
længe lever det, hvor bliver det af, og
kan fashion genopfindes? Et besøg på
Dansk Design Center indgår.
Pris: 440 kr.
Ismerne i nyere arkitektur
Hold 5217: 10 torsdage 17.15-19
(5/9-14/11)
Ved arkitekt MAA Flemming Skude
I årene efter Robert Venturi med
debatbogen Complexity and contradiction in Architecture (1966)
problematiserede den herskende
modernismes praksis og relevans,
oplevede bygningskunsten en bemærkelsesværdig opsplitning i stærkt
forskellige udtryksformer. Og selvom
arkitekter generelt hader at blive sat
i bås, blev det i perioden 1966-2013
muligt at identificere en halv snes
forskellige stilarter ud fra ideologiske
og formmæssige karakteristika.
Kurset belyser ti divergerende
arkitektur-ismer fra den såkaldte
postmodernisme og frem til den
aktuelle pragmatisme.
Europæisk møbelkultur i kontekst:
Fra Versailles til det lille hus på landet
(1600-1900)
Hold 5218: 10 mandage 14.15-16
(2/9-11/11)
Fischer-Hansen
Da Solkongen i 1663 påbegyndte
de store udbygninger af Versailles,
åbnede han samtidig et værksted
med kunstnere og håndværkere,
ansat til at udarbejde de møbler,
der skulle pryde Versailles’ gemakker. Møbelsnedkeren Charles Boulle
designede pragtfulde skabe med
intarsia dekorationer udskåret i
ibenholt og messing. Hermed var der
i Frankrig grundlagt en tradition for,
at et møbel kunne fremstå som et
kunstværk.
Interessen for møbler spredtes over
Holland til England, hvor 1700-tallets møbelsnedkere Chippendale og
Hepplewhite fremstillede møbler af
mahogni til de mange nybyggede villaer. I 1800-tallets England designede
A.W. Pugin møbler i gotisk stil, som
kunne ses på Verdensudstillingen i
1851. Victorianerne tog gotikken til sig,
og møblerede deres huse i stil med
”Downtown Abbey”. Parallelt hermed
fremkom William Morris’ Arts and
Craft-bevægelse, med en mere kunstnerisk fortolkning af gotikkens bolig
og møbler, fx Morris’ eget hus ”Red
House”.
a r kitektu r o g d esi g n
95
FORELÆSNINGER
Ny nordisk arkitektur i samspil
med landskabet
Hold 1142: 5 mandage 19.15-21
(21/10-18/11)
Ved lektor, arkitekt MAA Karin
Skousbøll
Selv om bevægelsen var historisk
orienteret, banede den gennem udformninger og principper vej for det
20. århundredes moderne design.
Romersk bygnings- og ingeniørkunst
Hold 5211: 10 mandage 17.15-19
(9/9-18/11)
Ved ekstern lektor, mag.art. Thyge C.
Bro, DIS; cand.mag. Christina Videbech
Overalt i romerriget kan vi se resultater af romernes virke, og de adskilte
sig fra de øvrige oldtidskulturer ved
de mange bevarede byggerier.
De byggede deres rige omkring
byer med en enestående infrastruktur med veje og en omfattende
vandforsyning med akvædukter. De
bevarede bygninger, veje og akvædukter er i dag den bedste kilde til
forståelsen af de metoder, der blev
brugt af de romerske ingeniører og
arkitekter. De er alle ukendte med
enkelte undtagelser som arkitekten
Apollodorus fra Damaskus fra kejser
Hadrians tid (117-138 e.Kr.), og ikke
mindst ingeniøren Vitruv, der med
96
sit værk om arkitekturen i ti bind, der
blev skrevet omkring 25 f.Kr., satte sit
præg på arkitekturen i 2.000 år.
Endelig skrev Frontin en manual
om Roms vandforsyning. Vi kan i dag
se med undren på, hvordan det var
muligt at opføre så kolossale bygninger som Colosseum og Pantheon
i Rom, der står den dag i dag uden
brug af moderne hjælpemidler. De
gjorde det med hvælvkonstruktioner
og simpel støbeteknik.
Udover korset i nationalflagene
har de fem nordiske lande såvel
demokratiske velfærdsstater som
det tempererede klima og dagslys
til fælles. Inspireret blandt andet af
de nordiske arkitekturteoretikere
Christian Norberg-Schulz’ betragtninger om genius loci (stedets ånd)
og Juhani Pallasmaas’ fænomenologi har forelæseren gennemrejst
Skandinavien sammen med arkitekturfotograf Ereita Attali for at opleve
og forstå den nyeste udvikling inden
for arkitektur.
Naturen er ikke blot ikon for
det skønne, men selve basis for de
nordiske livsbetingelser. Følgelig er
konteksten i Norden det naturlige
udgangspunkt for arkitekturen og
det tredimensionelle rum.
1. Introduktion til den nye nordiske
arkitektur og fokus på Sverige
2. Ny nordisk arkitektur med fokus
på Finland
på Norge
4.Ny nordisk arkitektur med fokus
på Island
på Danmark og afrunding
Kunst- og
arkitekturperler
i det nordøstlige
Spanien
Hold 1143: 5 torsdage 19.15-21 (24/10-21/11)
Ved arkitekt MAA Hans Laurens; cand.phil. Inger Houbak;
cand.scient. Carsten Cramon
Det nordøstlige Spanien har været en smeltedigel for flere af de største
billedkunstnere og arkitekter. Ikke mindst har Bilbao og Barcelona skabt
et enestående ikonisk udtryk gennem kunsten og arkitekturen.
Nordspanien rummer de rene, enkle bygningskroppe ved siden af det
gotiskes overdådige fantasifulde vildskab delvist inspireret af muslimsk
kunst. I Catalonien opleves denne store spændvidde i Barcelona, hvor
byens arkitekter, især Josep Puig og Antoni Gaudis huse var med til at
skabe tidens stil.
Arkitekterne, canadieren Frank Gerhy og spanieren Santiago Cala
trava, fortsætter med deres dristige konstruktioner og skulpturelle
former en tradition i arkitekturen, der handler om at bygge til grænsen for det teknisk mulige. Men Barcelonas vigtigste arkitekt er uden
sammenligning Gaudi, der anvender naturens fraktalt varierede og
krumme former frem for enkle, menneskeskabte former fra den eukli
diske geometri. Formerne er sammensat af geometrisk bestemte
dobbeltkrumme flader, der får styrke gennem form. Yderligere oplys
ninger om en rejse til Barcelona i 2014 kan læses på www.cc5.dk.
1. Cisterciensernes arkitektur i Catalonien i en europæisk
sammenhæng (HL)
2. Barcelona som arkitekturby (HL)
3. Picasso, Miro og Dali i Catalonien (IH)
4.Frank Gehry og Santiago Calatrava fra Bilbao over Rioja
til Barcelona (IH)
5. Antoni Gaudis fraktale og retlinede krumme bygningselementer
i matematisk belysning (CC)
97
98
Vinterkurser
IDÉHISTORIE
Thomas Manns roman
Buddenbrooks. En families forfald
Hold 5271: man-fredag 10.15-14.45
(6/1-10/1)
Læs mere på side 42
Fra Guds skabning til Guds skaber?
Den moderne religionskritiks historie
Hold 5272: man-fredag 10.15-14.45
(13/1-17/1)
Kerstin Ekmans trilogi Ulveskindet
Hold 5273: man-fredag 10.15-14.45
(13/1-17/1)
International og dansk samtidskunst
Hold 5321: man-fredag 10.15-14.45
(13/1-17/1-2014)
Hvad skal jeg sige, når jeg ser? Farven,
formen og myten
Hold 5322: man-fredag 10.15-14.45
(6/1-10/1-2014)
Se på verdenskunst i København
Hold 5323: man-fredag 10.15-14.45
(13/1-17/1-2014)
KULTURHISTORIE
Kongeriget Aragonien og
grevskabet Catalonien
Hold 5265: man-fredag 10.15-14.45
(6/1-10/1-2014)
LITTERATURVIDENSKAB
Litterært værksted
Hold 5339: man-fredag 10.15-14.45
(20/1-24/1-2014)
”Himlen alene for sorgen er kvit”:
Barokkens modsætningsfulde tidsalder
Hold 5274: man-fredag 10.15-14.45
(20/1-24/1)
KUNSTHISTORIE
Perspektiv, farvelære og det gyldne snit
Hold 5320: man-fredag 10.15-14.45
(6/1-10/1-2014)
V inte r ku r se r
99
Kurser på fremmedsprog
PSYKOLOGI
FYSIK
Italiensk tekstlæsning
Mindfulness and Meditation
(12/9-10/10)
Nyt fra Niels Bohr International
Academy (på engelsk)
Hold 1091: 5 mandage 17.15-19
(28/10-25/11)
La questione meridionale da
Carlo Levi ai nostri giorni
Hold 5376: 10 torsdage 10.15-12
(12/9-21/11)
KUNSTHISTORIE
Engelsk tekstlæsning
Art et Eglise: Des relations tumultueuses
Hold 5309: 10 torsdage 14.15-16
(12/9-21/11)
Henry James and the Art of Fiction
Hold 5377: 10 onsdage 17.15-19
(4/9-13/11)
ASTRONOMI
Introduction to Astronomy
Hold 4076: 10 torsdage 17.15-19
(12/9-21/11)
Fransk tekstlæsning
Thérèse Desqueyroux: un roman
de Francois Mauriac
Hold 5378: 10 onsdage 17.15-19
(4/9-13/11)
Tysk tekstlæsning
Männer- und Frauenschicksale
Hold 5379: 10 fredage 12.15-14
(6/9-11/11)
100
K u r se r p å f r e m m e d s p r o g
101
FOLKEUNIVERSITETSKOMITÉER
PÅ SJÆLLAND
Folkeuniversitetet i Egedal
Undervisningen foregår i Stenløse
og Ølstykke
Formand: Elsa Wandahl
Skovkrogen 12
3660 Stenløse
Tlf.: 47 17 05 17
Mail: perelsa@mail.tele.dk
Folkeuniversitetet i Frederikssund
Formand: Knud Andersen
Kongensgade 21
3550 Slangerup
Tlf.: 47 31 04 33 / 29 87 04 33
Mail: fufsund@gmail.com
www.fufsund.dk
Folkeuniversitetet i Hillerød
Undervisningen foregår i Hillerød
og Allerød
Formand: Ulla Rald
Nellikevej 12
3450 Allerød
Tlf.: 48 14 10 60
E-mail: ulla.rald@fuhill.dk
www.fuhill.dk
Folkeuniversitetet i Sorø
Undervisningen foregår i Sorø
Formand: Helge Torm
Munkevænget 2, 2. th.
4180 Sorø
Tlf.: 29 93 18 91
Mail: helge.torm@mail.tele.dk
Vestegnens Folkeuniversitetet
Undervisningen foregår i Vestegnens
kommuner
Formand: Lone Albrechtsen
Egegårdsstien 8, 2.
2610 Rødovre
Tlf.: 30 32 54 00
Mail: lone.albrechtsen@gmail.com
102
EGEDAL
12/9
Eksistentialisme: Forfatteren Albert
Camus’ Faldet
Hold 8883: 1 torsdag kl. 19.30-21.15
Ved institutleder, ph.d. Jørn Boisen
Sted: Ølstykke Bibliotek, Østervej 1 A,
3650 Ølstykke
Pris: 40 kr.
29/10
Naturen i Nordsjælland:
Hvor kommer den fra?
Hold 8884: 1 tirsdag kl. 19.30-21.15
Ved cand.scient. Flemming Rune
Sted: Egedal Gymnasium og HF,
Gymnasievej 1, 3660 Stenløse
Pris: 65 kr.
14/11
Dubai: Her mødes forskellene
Hold 8885: 1 torsdag kl. 19.30-21.15
Ved cand.mag. Kim Sundbøll
Sted: Egedal Gymnasium og HF,
Gymnasievej 1, 3660 Stenløse
Pris: 65 kr.
FREDERIKSSUND
8/9
Adelig musikkultur i 1700-tallets
Danmark
Hold 8889: 1 søndag, kl. 15-17
Ved seniorforsker, cand.mag.,
dr.phil. Jens Henrik Koudal
Sted: Herregårdsmuseet Selsø Slot,
Selsøvej 30 A, 4050 Skibby
(Riddersalen)
Pris: 80 kr.
11/9
10/10
Filosofiske spørgsmål til menneskets
eksistens – en læsekreds om
Kierkegaard med udgangspunkt i
værkerne Enten – Eller og Frygt og Bæven
Hold 8869: 7 onsdage (11/9, 02/10,
09/10, 16/10, 30/10, 13/11, 27/11)
kl. 19.30-21.30
Ved adjunkt, ph.d. Esther Oluffa
Pedersen
Sted: Frederikssund Bibliotek,
Jernbanegade 24, 3600 Frederikssund
Pris: 475 kr.
Om komponisten Giuseppe Verdi og
hans opera Falstaff
Hold 8861: 1 torsdag kl. 19.30-21.30
Ved forfatter, cand.pæd.
Mogens Wenzel Andreassen
Sted: Kulturhuset Elværket,
Ved kirken 6, 3600 Frederikssund
Pris: 80 kr.
12/9
Dagbogsforfatteren Søren Kierkegaard
Hold 8868: 1 torsdag kl. 19.30-21.30
Ved konsulent, mag.art. Frantz
Leander Hansen
Pris: 80 kr.
18/9
J.F. Willumsens sene værker
Hold 8867: 1 onsdag kl. 20-22
Ved ph.d-stip., cand.mag.
Anne Gregersen
Sted: J.F. Willumsens Museum,
Jenriksvej 4, 3600 Frederikssund
Pris: 80 kr.
26/9
Café Dolly
Hold 8866: 1 torsdag kl. 19.30-21.30
Ved professor, cand.mag.
Claus Carstensen
Sted: J.F. Willumsens Museum,
Jenriksvej 4, 3600 Frederikssund
Pris: 80 kr.
24/10
Jægerspris på vrangen i 1700-tallet.
De gamle retsprotokoller fra
Jægerspris Gods
Hold 8865: 1 torsdag kl. 19.30-21.30
Ved mag.art. Carsten Hess
Sted: Rejsestalden, Hovedgaden 29A,
3630 Jægerspris
Pris: 80 kr.
31/10
Vejr og vejrforudsigelse
Hold 8870: 1 torsdag kl. 19.30-21.30
Ved meteorolog Jesper Theilgaard
Pris: 80 kr.
4/11
Nanoelektronik: Fra ’kunstige atomer’
til fremtidens computere
Hold 8860: 1 mandag kl. 19.30-21.30
Ved cand.scient., ph.d.-stud. Morten
Kjærsgaard
Pris: 80 kr.
11/11
Om Nordskoven
Hold 8864: 1 mandag kl. 19.30-21.30
Ved direktør og skovridder,
forstkandidat Nils Sættem
Pris: 80 kr.
F O L K E U N I V E R S I T E T S K OM I T É E R PÅ S J Æ L L A N D
103
21/11
Christian 10. Mennesket og monarken
Hold 8863: 1 torsdag kl. 19.30-21.30
Ved kgl. ordenshistoriograf, professor,
dr.phil. Knud J.V. Jespersen
Pris: 80 kr.
28/11
Grønlands geologi, mineralforekomster
og efterforskningsaktiviteter
Hold 8857: 1 torsdag kl. 19:30-21.30
Ved seniorforsker, geolog, ph.d.
Bo Møller Stensgaard
Pris: 80 kr.
02/12
Thomas Mann – og Danmark
Hold 8862: 1 mandag kl. 19.30-21.30
Ved professor emeritus, dr.phil.
Per Øhrgaard, CBS
Pris: 80 kr.
09/12
Grønlands mineralressourcer og
deres mulige bidrag til den globale
råstofefterspørgsel
Hold 8859: 1 mandag kl. 19.30-21.30
Ved seniorrådgiver, ph.d. Per Kalvig
Pris: 80 kr.
104
HILLERØD
05/10
Ansigtets magt, magtens ansigt. Om
portrætkunst og magtiscenesættelse
Hold 8887: 1 tirsdag kl. 19-20.45
Ved fhv. forskningschef, mag.art.
Steffen Heiberg
Sted: Frederiksborg Byskole,
Carlsbergvej 13, 3400 Hillerød
Pris: 90 kr.
Flere kalkmalerier i Nordsjælland,
Birkerød, Kongens Lyngby, Gørløse og
Nørre Herlev
Hold 8871: 1 lørdag kl. 9.30-15.45
Ved lektor, mag.art. Søren Kaspersen,
Sted: P-pladsen ved Hillerød Station,
Carlsbergvej, 3400 Hillerød
Tur i egne/fælles biler, kontakt Ulla
Rald, hvis I savner plads.
Pris: 290 kr.
29/9
6/10
Danske politiske portrætter fra
Christian IV til Anders Fogh Rasmussen:
Omvisning på Frederiksborg Slot
Hold 8888: 1 søndag kl. 11-12.45
Ved fhv. forskningschef, mag.art.
Steffen Heiberg
Sted: Frederiksborg Slot
Pris: 80 kr., entre til museet ikke
inkluderet
Cistercienserne i Esrum
Hold 8879: 1 søndag kl. 14.00-15.45
Ved professor, dr.phil. Brian Patrick
McGuire
Sted: Esrum Kloster, Klostergade 11,
3230 Esrum
Pris: 95 kr.
30/9
Ny kunst i kirkerne: Introduktion til
samtidskunst i danske kirker
Hold 8872: 1 torsdag, kl. 19.15-21.00
Ved museumsinspektør, ph.d. Lene
Bøgh Rønberg
Sted: Præstevang kirke,
Tamsborgvej 2, 3400 Hillerød
Pris: 90 kr.
24/9
Puccinis 12 operaer: Et overblik
Hold 8856: 5 mandage (30/9, 14/10,
28/10, 11/11, 25/11), kl. 12.30-14.30
Ved cand.mag. Bjørn Steding-Jessen
Sted: Café Slotsbio, Frederiksværksgade 11 C, 3400 Hillerød
Pris: 400 kr.
30/9
Konstantinopel: Det antikke Istanbul
Hold 8876: 1 mandag, kl. 12.30-14.15
Ved mag.art. Ulla Rald
Sted: Slotsbio, biografsalen, Frederiksværksgade 11C, 3400 Hillerød
Pris: 85 kr.
10/10
20/10
Skik og brug ved kongens bord
Hold 8880: 1 søndag kl. 14-15.45
Ved cand.mag., ph.d. Barbara Zalewski
3230 Esrum
Pris: 95 kr.
22/10
03/11
Vikingernes verden og i vikingernes
spor mod syd og øst
Ved ph.d., mag.art. Iben Skibsted
Klæsøe
Hold 8875: 2 onsdage (22/10, 29/10)
kl. 17.15-19.00
Sted: Frederiksborg Byskole,
Carlsbergvej 13, 3400 Hillerød
Pris: 180 kr.
Tempelridderne: Munke i rustning
Hold 8881: 1 søndag kl. 14-15.45
Ved cand.mag., ph.d. Janus Møller
Jensen
3230 Esrum
Pris: 80 kr.
24/10
Omvisning på Nationalmuseets
nye særudstilling: ”Viking” med skibet
Ægir i centrum
Hold 8886: 1 onsdag kl.14-15.45
Ved mag.art., ph.d. Iben Skibsted
Klæsøe
Sted: Nationalmuseet, Frederiks
holms Kanal 12, 1220 København K
Pris: 80 kr., entré ikke inkluderet
Ny kunst i kirkerne:
Nyere udsmykninger i danske kirker.
Nybrud, debat og kunstnernes egne
fortællinger
Hold 8873: 1 torsdag kl. 19.15-21
Ved mag.art. Anna Louise Manly
Pris: 90 kr.
28/10
Goethes Faust
Hold 8878: 1 mandag kl. 19-20.45
Ved professor emeritus, dr.phil.
Per Øhrgaard, CBS
Sted: Frederiksborg Gymnasium,
Calsbergvej 15, 3400 Hillerød
Pris: 90 kr.
6/11
25/11
Efesos: Et kulturcentrum. Fra Artemis til
Paulus og Jomfru Maria
Hold 8877: 1 mandag kl. 12.30-14.15
Ved mag.art. Ulla Rald
Sted: Slotsbio, Frederiksværksgade 11C,
3400 Hillerød
Pris: 85 kr.
SORØ
28/8
Den moderne romans rejse ind
i menneskets indre
Hold 8892: 4 onsdage (28/8, 4/9, 11/9
og 18/9) kl. 15.15-17
Ved mag.art. Frantz Leander Hansen
Sted: Værkerne, Frederiksvej 27,
4180 Sorø
Pris: 320 kr.
11/9
Renæssancens verden:
Historie, religion og politik
Hold 8893: 4 onsdage (11/9, 18/9, 2/10
og 9/10) kl. 19.30-21.15
Ved fhv. lektor, cand.theol. Henning
Nørhøj
Sted: Sorø Sognegård, Munkevænget
22, 4180 Sorø
Pris: 320 kr.
31/10
Ny kunst i kirkerne:
Motivernes forvandling i mødet mellem
kirkens tradition og nutidens kunstnere
Hold 8874: 1 torsdag kl. 19.15-21
Ved cand.theol., mag.art. Birgitte Bech
Pris: 90 kr.
105
106
TILMELDING TIL FORELÆSNINGER OG KURSER
Du kan tilmelde dig på flere forskellige måder. Uanset
fremgangsmåde er din tilmelding på plads, når kursusafgiften er trukket på din konto. Der kan ikke betales på
holdene ved kursusstart:
1. Via hjemmesiden www.fukbh.dk, hvor du kan betale
med Dankort eller Forbrugsforeningens betalingskort.
Du modtager en ordrebekræftelse via e-mail kort tid
efter, at du har gennemført tilmeldingen.
2. Via vores servicecenter på telefon 33 98 60 60 (fra 24.
juni til 2. august, hverdage fra kl. 8-17). Oplys holdnummer, betalingskortnummer, udløbsdato og kontrolcifre,
så tilmelder de dig via hjemmesiden.
3. Personlig henvendelse på Sekretariatet, der har åbent
mandag-fredag kl. 10-16. Her kan du betale kontant,
med Dankort eller Forbrugsforeningens betalingskort.
Vi sender et tilmeldingsbevis, så snart vi har modtaget
din betaling.
Alle holdoplysninger bliver løbende opdateret på vores
hjemmeside. Tjek derfor altid dit hold på hjemmesiden,
inden du melder dig til. Ændringer i forhold til det trykte
katalog kan forekomme.
Fortrydelse af tilmelding
1. Ifølge Forbrugeraftaleloven er der fortrydelsesret, og du
kan derfor afmelde dig og få din betaling refunderet
indenfor en frist på 14 dage efter tilmeldingen.
2. Afmelding eller overflytning til et andet hold kan ske
helt frem til 14 dage før kursusstart. Når der er kortere
tid end 14 dage til kursusstart, kan holdflytning eller
afmelding ikke ske uanset årsag (det gælder også ved
sygdom).
3. Tilmelding til studieture og ekskursioner er altid bindende og kan ikke afmeldes.
4.Efter kursusstart tilbagebetales kursusgebyret ikke.
Forbehold for ændringer
Vi forbeholder os retten til ændringer af underviser,
undervisningssted samt lokale. Eventuelle ændringer
udløser derfor ikke refundering af betaling. Hvis en lærer
aflyser, forsøger vi at finde en vikar eller giver en erstatningstime i forlængelse af forløbet. Vi refunderer ikke
betalingen, hverken helt eller delvist.
Er det ikke muligt at tilbyde erstatningsundervisning
for udgåede lektioner, kan lektioner helt bortfalde. I så
fald vil deltagerne modtage godtgørelse for bortfaldne
lektioner ud over én dobbelttime.
Priser
Prisen på de enkelte kurser og forelæsningsrækker tager
udgangspunkt i en enhedspris per kursusdobbelttime
på 88 kr. og per forelæsningsdobbelttime på 100 kr.
Enhedspriserne er beregnet ud fra de centralt fastsatte
lærerlønninger, statstilskuddet og et gennemsnitligt
deltagerantal.
Nogle kurser er dyrere, fordi der udover lærerlønningerne også skal betales for eksempelvis vagter, når kurserne
afholdes på museer.
Bonus og rabat
Folkeuniversitetet samarbejder med Forbrugsforeningen,
hvis medlemmer får 7 % i bonus, hvis de betaler med Forbrugsforeningens betalingskort. Medlemmerne betaler
fuld pris for kurserne, og bonus udbetales efterfølgende
af Forbrugsforeningen efter foreningens almindelige
regler herom. Alle kurser er omfattet af denne ordning.
På visse kurser giver vi aldersrabat i forbindelse med
tilmeldingen. Rabatten gives til deltagere, der er født i
1943 eller tidligere. Hvis der er mulighed for rabat, står
det anført i parentes efter den ordinære pris. Hvis der ikke
står et beløb i parentes efter kursusprisen, kan der ikke
opnås rabat på kurset.
Aldersrabatten skal anføres ved tilmelding og kan ikke
opnås efterfølgende. Første gang du deltager, skal du
dokumentere din alder ved tilmeldingen, f.eks. ved kopi af
dit sygesikringsbevis. Ved elektronisk tilmelding eller telefontilmelding skal dokumentationen indsendes særskilt
og være os i hænde senest to hverdage efter, betalingen
har fundet sted.
Har du været tilmeldt Folkeuniversitetet tidligere og
modtaget rabat, er du allerede registreret i systemet.
Deltagere, der betaler med Forbrugsforeningskort, kan
ikke samtidig opnå aldersrabat.
Program for foråret 2014
Vi starter tilmeldingen mandag d. 16. december 2013
kl. 10. Programmet offentliggøres på hjemmesiden
www.fukbh.dk et par dage før.
I december og januar udsendes det trykte katalog til
tidligere deltagere. Det trykte katalog kan også hentes på
alle biblioteker på Sjælland, Lolland og Falster.
T I L M E L D I N G T I L F OR E L Æ S N I N G E R OG K U R S E R
107
Find vej
Campusområder ved Københavns Universitet
108
City Campus
Det Juridiske Fakultet
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Det Teologiske Fakultet
Nørre Campus
Det Farmaceutiske Fakultet
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Frederiksberg Campus
Copenhagen Business School
Søndre Campus
Det Humanistiske Fakultet
Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA)
F in d vej
Københavns Universitet, Amager
Søndre Campus
Ny KUA
Kort over ny KUA
K øbenhavns U nive r sitet , A m a g e r
109
Det Informationsvidenskabelige Akademi
Søndre Campus
Folkeuniversitetet i København
Njalsgade 136, bygning 27, 3. sal
DK-2300 København S
Telefon 3532 8710
Telefax 3532 8709
E-mail: fukbh@hum.ku.dk
Hjemmeside: www.fukbh.dk
Åbningstider
Kontoret har åbent
mandag-fredag kl. 10-16.
110
Det I nf o r m ati o nsvi d enskabeli g e A ka d e m i
Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA)
Birketinget 6
2300 København S
Kantinen på IVA er åbent for morgenkaffe
fra kl. 8-10 og for frokost fra kl. 11.30-13.
© Folkeuniversitetet i København, 2013
Grafisk design, tilrettelæggelse og produktion:
Synergi A/S, Marinebuen 11, 4700 Næstved
www.synergi1.dk
Hagelund, Lise
Side 3 – Bente Hagelund
Haupt, Ole
Side 69 – Ludvig Holberg, Det Kongelige Teater, København
Fotos til omslag:
Alvin Ailey, tegnet af Claus Seidel
Hoopen, Pieter ten
Side 42 – Kerstin Ekman, 2010
Fotos i kataloget:
Alle fotos fra www.canstockphotos.com bortset fra:
Nationalmuseet
Side 55 – Gundestrupkedlen
Arbejdermuseet og ABA
Side 79 – Den danske fagbevægelses ledere modtages i
Washington i efteråret 1949. I baggrunden er Danmark
sat i fokus. Paul Hoffman, Marshallhjælpens øverste chef,
trykker Eiler Jensen på næven. De øvrige er, fra venstre,
Clinton Golden, Christian Larsen, Peder Knudsen (Skotøjsarbejderne), Dirk Nak (Tobaksarbejderne), Kai Lindberg
(DsF), Hoffman, Jørgen Paldam (Arbejderbevægelsens
Erhvervsråd), Eiler Jensen (DsF), Bert Jewell og Carl P.
Jensen (DsF).
Rønne, Martin Mydtskov
Side 68 – Gamle Scene, Det Kongelige Teater, København
Dauggaard, Michael
Side 16 – Eva Smith
Seidel, Claus
Side 19 – Alvin Ailey, tegnet af Claus Seidel
Videbech, Christina
Side 70 – Vue fra Athens Akropolis
Side 96 – Græsk teater
Werner, Erik
Side 19 – Lone Hertz
Folkeuniversitetets billedarkiv
Side 48 – Nicolas Poussin, Bakkanal, ca. 1630
Side 48 – Judith Leyster, The Last Drop, ca. 1639
Side 52 – Leonardo da Vinci, Bebudelsen, ca. 1472
Side 54 – Anna Ancher, Interiør med klematis, 1913
Side 56 – Helene Schjerfbeck, Selvportræt, 1939
Side 57 – Botticelli, Madonna, Magnificat, 1484
Side 59 – Wassily Kandinsky, Malerens vindue, 1925
Side 61 – Elisabeth Louise Vigée Le Brun, Louise,
Dronning af Preussen, 1801
111
Folkeuniversitetets styrelse
Civilastronom, lektor, ph.d. Anja C. Andersen
Lektor, ph.d. Benedikte Brincker
Lektor, ph.d. Gerd Christensen
Lektor, cand.mag. Carsten Due-Nielsen
Programrådsformand
Docent, ph.d. Jørn Bindslev Hansen
Danmarks Tekniske Universitet
Professor, dr.polit. Chr. Hjorth-Andersen
Professor, dr.theol. Steffen Kjeldgaard-Pedersen
Professor, dr.jur. Henning Koch
School Director, Ulf Madsen
Museumsdirektør Michael Bjørn Nellemann
Nivaagaards Malerisamling
Folkeuniversitetets Programråd
Historie, forhistorisk arkæologi
Lektor, cand.mag. Carsten Due-Nielsen, formand
Saxo-instituttet
Jura
Professor, dr.phil. Henrik Stevnsborg
Center for Retskulturelle Studier
Sprog; engelsk, germansk og romansk
Lektor, ph.d. Lene Østermark-Johansen
Institut for Engelsk, Germansk og Romansk
Antikken
Lektor, cand.mag. Christian Gorm Tortzen
Saxo-instituttet
Kunsthistorie
Lektor, mag.art. Søren Kaspersen
Institut for Kunst og Kulturvidenskab
Lektor, ph.d. Lisbeth Verstraete Hansen
Institut for Internationale Kultur- og
Kommunikationsstudier
Arkitektur og design
Arkitekt MAA Flemming Skude
Litteraturvidenskab
Professor, mag.art. Martin Zerlang
Astronomi
Civilastronom, lektor, ph.d. Anja C. Andersen
Niels Bohr Instituttet
Fysik
Professor Poul Henrik Damgaard
Niels Bohr Instituttet
Geologi
Professor, dr.scient. Henrik Breuning-Madsen
Institut for Geografi og Geologi
Historie, Fjernøsten
Professor, ph.d. Jørgen Delman
Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier
Idéhistorie
Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag. Peter
Busch-Larsen
Afdeling for Systematisk Teologi
112
F o lkeunive r sitetets st y r else
Musikvidenskab
Lektor, ph.d. Søren Møller Sørensen
Sundhedsvidenskab
Chefkonsulent, dr.med. Jørgen Hedemark Poulsen
Statskundskab
Lektor, ph.d. Uffe Jakobsen
Institut for Statskundskab
Naturvidenskab
Ekstern lektor Henning Haack
Statens Naturhistoriske Museum
Teatervidenskab
Lektor, dr.phil. Bent Holm
Psykologi
Professor, dr.phil. Mariane Hedegaard
Institut for Psykologi
Teknologi
Docent, ph.d. Jørn Bindslev Hansen
Danmarks Tekniske Universitet
Institut for Fysik
Retorik og kommunikation
Professor, mag.art. Christian Kock
Institut for Medier, Erkendelse og Formidling
Afdeling for Retorik
Teologi og religion
Lektor, lic.theol. Joakim Garff
Søren Kierkegaard Forskningscentret
Sprog; dansk / nordisk
Professor, dr.phil. Jan Rosiek
Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab
Tysk
Adjunkt Anna Lena Sandberg
Københavns Universitet,
Det Humanistiske Fakultet,
Institut for Engelsk, Germansk og Romansk
Økonomi
Professor, dr.polit. Niels Kærgård
Fødevareøkonomisk Institut
Noter
N o te r
113
114
N o te r

Efterår 2013 - Folkeuniversitetet i København

Transcription

Similar documents

EduAdm - Ditmer

som PDF - Folkeuniversitetet i København

7. oktober - Børnehusene Fredensborg

som PDF - Folkeuniversitetet i København

Program Forår 2014 - Folkeuniversitetet i København

her. - Corner

10%

Rus-håndbogen - Studiestart på SUND

PROGRAM EFTERåR 2011 - Folkeuniversitetet i København

PROGRAM FORåR 2012 - Folkeuniversitetet i København

Logge på IVA`s computere

IVA fra a-å - Det Informationsvidenskabelige Akademi

Træningstider fodbold ungdom forår 2015

HVORDAN TÆNKER ET BARN?

gdomsskole.nu - Roskilde Ungdomsskole

Rend og hop med NGIF Gymnastik og Atletik.

Oktober nyt

Gener fra maden går lige i blodet

Verdens bedste til økonomisk kørsel