PROGRAM FORåR 2012 - Folkeuniversitetet i København

Transcription

Folkeuniversitetet
i København
Find os på www.fukbh.dk · Find os på Facebook · Find os på LinkedIn
FORÅR 2012
Folkeuniversitetet er et tilbud til alle nysgerrige mennesker, som er interesseret i videnskabens metoder og resultater. Der er ingen adgangskrav og ingen eksaminer, og
derfor er den vigtigste forudsætning for at deltage i vores kurser, at man har lyst til at
lære noget nyt.
Folkeuniversitetet har undervisning året rundt. Vi har mere end 600 kurser og forelæsningsrækker hvert år, og det er muligt at gå på Folkeuniversitetet om dagen, om
aftenen, i weekenden og i sommerferien. Nogle kurser løber over 2 timer hver uge i 10
uger, mens andre finder sted hver dag i en uge. Atter andre varer en weekend eller
måske blot en lørdag.
Vi har udviklet linjestudier til dem, der er særlig interesserede i at gå i dybden med
et bestemt fag. På linjestudiet kan man kombinere et antal grundmoduler med særlige emnekurser, og for de særligt interesserede er det muligt at afslutte linjestudiet
med at skrive en linjeopgave.
Folkeuniversitetet er en selvstændig virksomhed, der samarbejder med hovedstadens universiteter og kulturinstitutioner. Undervisningen foregår overalt i hovedstaden; på Københavns Universitets mange forskellige adresser, på Copenhagen Business
School og Danmarks Tekniske Universitet og i spændende kulturinstitutioner som
f.eks. Amalienborgmuséet, Hofteatret, Arbejdermuséet og Det Kongelige Bibliotek. Vi
tilbyder også undervisning i Nivå, Roskilde og Køge.
Folkeuniversitetet er kendt som et sted, hvor forskning og videnskab bliver formidlet
i øjenhøjde, så alle kan være med. Vores lærere er alle universitetsuddannede, og de er
kendt for at være engagerede og levende formidlere af deres stof. Undervisningen er
baseret på det talte, levende ord, og det personlige møde mellem lærer og studerende.
Folkeuniversitetet blev stiftet i 1898, og dengang som nu åbner vi dørene til videnskabens verden for alle mennesker uanset deres uddannelsesbaggrund. Livslang læring dækker over et almenmenneskeligt behov for personlig udvikling gennem en bredere og dybere viden om alverdens emner, og derfor vil der også i fremtiden være brug
for Folkeuniversitetet. Velkommen til alle.
Folkeuniversitetet i København
Hvad er Folkeuniversitetet?
PROGRAM
FORår 2012
Ønsker du at blive klogere på
religionsvidenskaben?
Her er to forslag, og du kan læse mere på side 18 og 92 om
andre religionsvidenskabelige kurser og forelæsninger
RELIGIONSVIDENSKAB – Jødedom, kristendom og
islam: kvindesyn og kønsroller
Hold 5213: 10 onsdage 14.15-16 (8/2-18/4)
Hold 5061: 10 onsdage 17.15-19 (8/2-18/4)
Ved ekstern lektor, ph.d. Søren Christian Lassen, Københavns
Universitet, sognepræst, cand.theol. Karin Weinholt,
Københavns Universitet
Siden midten af 1800-tallet har kvindekamp og kønsrolledebat i Vesten ændret den traditionelle opfattelse fra religion og borgerlige livsmønstre: At kvinden af natur var manden underlegen og derfor måtte være underordnet ham.
Men hvordan har de tre store monoteistiske religioner set
på kønsroller og samfund?
City Campus
800 kr. (rabatpris: 700 kr.)
RELIGIONSVIDENSKAB – Radikale muslimer og
politisk islam
Hold 1002: 5 torsdage 17.15-19 (9/2-8/3)
Ved ekstern lektor, ph.d. Søren Christian Lassen,
Politisk islam, ofte kaldet islamisme, er på dagsordenen i
Danmark og Europa og har været det længe. Siden Profeten Muhammads tid har islam været opfattet som en religion, der tog vare både på det enkelte menneske og på
samfundet, men forståelsen af dette er gået i mange retninger.
City Campus
Folkeuniversitetets Studieledere
Antikken
Ekstern lektor, cand.mag. Henrik Fich
Gymnasielærer
Antropologi og etnografi
Mag.scient. Ulla Ebbe-Pedersen
Nationalmuseet
Geologi
Seniorforsker, ph.d. Svend Stouge
Statens Naturhistoriske Museum
Geologisk Museum
Arkitektur og design
Lektor, mag.art. & ph.d. Nan Dahlkild
Det Informationsvidenskabelige Akademi
Historie
Lektor, ph.d. Peter Fibiger Bang
Det Humanistiske Fakultet
Saxo-instituttet
Afdeling for Historie
Astronomi
Civilastronom, lektor, ph.d.
Anja C. Andersen
Det Naturvidenskabelige Fakultet
Niels Bohr Instituttet
Idéhistorie
Undervisningsadjunkt, mag.art.
& cand.mag. Peter Busch-Larsen
Det Teologiske Fakultet
Afdeling for Systematisk Teologi
Botanik
Lektor, dr. scient. Poul Møller Pedersen
Biologisk Institut
Jura
Lektor, cand.jur. & ph.d.
Annette Kronborg
Det Juridiske Fakultet
Juridisk Forskningsområde
Dansk sprog
Seniorredaktør, ph.d. Sanni Nimb
Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Filmvidenskab
Lektor, cand.mag. Karsten Fledelius
Institut for Medier, Erkendelse og
Formidling
Afdeling for Film- og Medievidenskab
Filosofi
Lektor, mag.art. Poul Lübcke
Formidling
Afdeling for Filosofi
Forhistorisk arkæologi
Museumsinspektør, mag.art.
Peter Vang Petersen
Nationalmuseet
Kunsthistorie
Mag.art. Mette Wivel
Litteraturvidenskab
Dramaturg, cand.phil. Birgitte Hesselaa
Matematik
Lektor, ph.d. Thomas Bolander
Danmarks Tekniske Universitet
Institut for Informatik og Matematisk
Modellering
Musikvidenskab
Organist, cand.mag. & ph.d.
Eva Maria Jensen
Husumvold Kirke
Nærorienten
Lektor, mag.art.
Jørgen PodemannSørensen
Tværkulturelle og Regionale Studier
Carsten Niebuhr Afdelingen
Psykologi
Ph.d.-studerende, cand.psych.
Thomas Alrik Sørensen
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Institut for Psykologi
Religionshistorie
Lektor, ph.d. Peter Birkelund Andersen
Institut for Tværkulturelle og
Regionale Studier
Afdeling for Religionshistorie
Retorik og kommunikation
Ph.d.-stipendiat, cand.mag.
Kristine Marie Berg
Formidling
Afdeling for Retorik
Sociologi
Lektor, mag.art. Allan Madsen
Sociologisk Institut
Statskundskab
Lektor, lic.soc. Merete Watt Boolsen
Institut for Statskundskab
Teologi og religion
Forskningslektor lic.theol. Joakim Garff
Søren Kierkegaard Forskningscentret
Økonomi
Lektor, cand.polit. Lise Lyck
Copenhagen Business School
Center for Tourism and Culture
Management
Lad videnskaben inspirere dig
Folkeuniversitetet i København er en verden af spændende
viden for dig, der ønsker at få din horisont udvidet.
Her kan du opleve nogle af landets dygtigste forskere og
førende eksperter fortælle om det emne, de brænder allermest
for. Uanset om du er til kunsthistorie, astronomi, musik eller
noget helt fjerde, er der helt sikkert et af de mere end 400 kurser
og forelæsningsrækker i dette katalog, som du vil synes om.
Der er hverken adgangskrav eller eksaminer på Folkeuniversite
tet. Den eneste forudsætning for at deltage på vores kurser er,
at du har lyst til at fordybe dig i et videnskabeligt emne.
Velkommen til forårssemestret – vi starter d. 6. februar.
Bente Hagelund
Rektor
FORORD
1
Indhold
Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1
Konference på Det Kongelige Bibliotek . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14
Stjernestunder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15
Linjestudier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16
Forelæsningsrækker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 90
Sommerkurser · Oversigt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 119
Kurser på fremmedsprog / Courses in foreign languages . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 120
Folkeuniversitetskomitéer på Sjælland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 121
Studierejser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 124
Tilmelding og praktiske oplysninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 128
Kort over KUA (Søndre Campus) og kontaktoplysninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 129
Kort over Campus-placeringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 130
Tilmeldingskupon . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 131
Giro-kort til betaling og tilmelding . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 133
K o n fe r e n ce
Hold 1102
på d e t ko n g e l i g e b i b l i ot e k
Ekstremisme og eksklusion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14
S tj e r n e st u n d e r
Hold 1103, 1106
Hold 1104
Hold 1105
De store bogtyverier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15
Hjernen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15
Fiolstrædebiblioteket fylder 150 år . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15
2
INDHOLDSFORTEGNELSE
L i nj e st u d i e r
Teologi og religion
Hold 4069
Hold 5219
Hold 5222
Teologi
Kirkehistorie og systematisk teologi (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16
Gud er død: klassisk religionskritik genlæst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16
Kirke og stat i Danmark, Europa og USA . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17
Hold 4065, 4072
Hold 5212
Hold 5213, 5061
Hold 5214
Hold 5215
Hold 5216
Religionsvidenskab
Asiens religioner: hinduismen, buddhismen og kinesisk religion (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17
Døden som bevidsthedsrejse: en sammenligning af forskellige religioners dødsopfattelse . . . . . . . . 17
Jødedom, kristendom og islam: kvindesyn og kønsroller . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
Sekter, kættere og hedninge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
Himmelrejser, indvielser og søgen efter guddommelig sandhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
Nordic Mythology . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
Naturvidenskab
Hold 4008
Hold 5029
Hold 5030
Hold 5031
Hold 5032
Hold 5033
Hold 5035
Astronomi
Astronomi fra A-Å (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19
Big Bang-modellen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19
The Big Bang Theory . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19
Galakser og storskala . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19
Astrobiologi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19
Danske dysser og jættestuer “decoded” . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20
Galaksers oprindelse og udvikling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20
Hold 5036
Hold 5037
Biologi
Hvad er økologisk bæredygtigt? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20
Klimaforskning og glaciologi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20
Hold 5038
Hold 5039
Botanik
Danmarks græsser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21
Marine makroalger: biologi og udnyttelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21
Hold 4073
Fysik
Fysikkens store teorier fra Newton til nu (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22
Hold 4017
Hold 5064
Hold 5065
Geologi
Bjergarter, mineraler: deres dannelse og udbredelse. (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22
Grundfjeldet i Skandinavien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22
Skrivekridtet i Danmark og dets fossiler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23
Hold 4070
Matematik
Det matematiske grundlag (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23
Samfundsvidenskab
Hele vejen rundt om SKAT . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23
Hold 4005
Hold 5011
Hold 5012
Hold 5014
Hold 5010
Hold 5009
Antropologi og etnografi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24
Kulturel mangfoldighed (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24
Hjemstavn og storby i Kina . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24
De nordamerikanske indianere: fra fortid til nutid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24
På kryds og tværs i Knud Rasmussens slædespor . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24
Hvorfor er danskerne så sære? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25
Why are the Danes the way they are? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25
Hold 4032
Hold 4031
Hold 5095
Hold 5094
Hold 5096
Jura
Introduktion til jura (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25
Introduction to Danish Law (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25
Retssikkerhed og offentlig sagsbehandling (emnekursus) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26
Konflikthåndtering og forhandling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26
Familieret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26
3
INDHOLDSFORTEGNELSE
Hold 5204
Hold 4060, 4061
Hold 4062, 4063
Hold 5205
Hold 5206
Hold 5207
Hold 5208
Hold 5209
Hold 5210
Hold 5211
Psykologi
Kognitionspsykologi (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26
Personlighedspsykologi (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27
Positiv psykologi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27
Neuropsykologi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27
Angst: symptomer, årsager og behandling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27
Det moderne parforhold . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28
Folkedrabets psykologi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28
Psykologiske funktioner ved overvægt og overspisning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28
Religionspsykologi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28
Hold 4068
Sociologi
Sociologiens moderne klassikere (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29
Hold 4059
Hold 4058
Hold 5181
Statskundskab
Politisk idéhistorie og politiske ideologier (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29
Hvordan ved vi, om vi ved noget? Kildekritik med politologisk sigte (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . 29
Danish political system . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29
Hold 5320
Uddannelsesvidenskab
Kritik af selvforvaltningens pædagogik: nye veje i skolen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30
Hold 4071
Hold 5223
Hold 5224
Økonomi
Introduktion til samfundsøkonomi (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30
Aktuel økonomi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30
Den finansielle sektor, bankkriser og bankpakker og deres påvirkning af samfundsøkonomien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30
Idéhistorie og filosofi
4
INDHOLDSFORTEGNELSE
Hold 4018, 4019, 4020
Hold 4021, 4022
Hold 4023, 4024
Hold 4025, 4026
Hold 4027, 4028
Hold 4029, 4030
Hold 5081
Hold 5082
Hold 5083
Hold 5084
Hold 5085
Hold 5087
Hold 5088
Hold 5089
Hold 5093
Hold 5091
Idéhistorie
Fra Homer til Aristoteles: antikkens idéhistorie (grundmodul 1) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31
Mellem Athen og Jerusalem: europæisk idéhistorie fra Aristoteles til Augustin (grundmodul 2) . . . 31
Fra Augustin til Luther og Machiavelli: middelalderens, renæssancens og reformationens
idéhistorie (grundmodul 3) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31
Fra Descartes til Kant: europæisk idéhistorie fra reformationen til oplysningstiden
(grundmodul 4) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32
Fornuftstroen til debat: europæisk idéhistorie fra romantikken til Nietzsche (grundmodul 5) . . . . 32
Fra Nietzsche og Freud til Sartre og Adorno: europæisk idéhistorie i verdenskrigenes tidsalder
(grundmodul 6) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32
Gud i filosofien: fra Platon til Heidegger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33
Lidelsens problem: fra oplysningstiden til i dag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33
Det gode liv i det gode samfund: demokratisk fællesskab hos Aristoteles . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33
De mange oplysninger: den sammensatte oplysningstid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33
Thomas Manns Hans kongelige Højhed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34
Havens idéhistorie: et sted for sansning og tænkning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34
Shakespeare Mysteriet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34
Eksotisk orient: fra modefænomen til hadeobjekt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34
Heideggers kritik af humanismen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35
Mennesket og Eros: Platons Symposion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35
Hold 5092
Hold 5090
Nietzsches Således talte Zarathustra . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35
Hvad er demokrati? Demokratiets idéhistorie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36
Hold 4013
Hold 4014
Hold 4015
Hold 5053
Hold 5054
Hold 5055
Hold 5056
Hold 5227
Hold 5228
Hold 5057
Filosofi
Nyere tids filosofihistorie: fra Descartes til Nietzsche (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36
Det gode liv: velfærd, lykke, mening i tilværelsen og oplysning (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36
Etik og politisk filosofi (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36
Frihed og autenticitet: eksistentialismens menneskesyn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36
Moderne videnskabsteori og teorier om videnskab i filosofisk belysning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37
Introduktion til Heideggers Væren og tid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37
Det græske verdensbillede: de gamle grækeres filosofi og livssyn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37
Mystikeren Martinus: alternative tanker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37
Arbejde, forbrug og pluralisme: Hannah Arendts politiske tænkning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38
Søren Kierkegaards værker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38
Kunsthistorie
Fra antikken til renæssancen (600 f.v.t.-1400) (grundmodul 1) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38
Fra den italienske renæssance til nyklassicismen (1400-1800) (grundmodul 2) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39
Fra romantik til modernisme (1800-1920) (grundmodul 3) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39
Fra modernismen til samtidskunsten (1920-2010) (grundmodul 4) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40
Hvad er kunsthistorie? (grundmodul 5) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40
Rend mig i finkulturen: folkelighed og ungdomsoprør i dansk kunst 1950-1980. . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40
Postmodernisme og nutidskunst: den internationale kunstscene 1970-1990. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40
Amerikansk kunst 1860-1900: borgerkrig og genopbygning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41
Proletariat, bourgeoisie og kapitalister: kunst og arkitektur på Christian IX’s tid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41
Sen guldalder, nationalromantik og realisme: dansk malerkunst 1850-1890. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41
Landskabets, træernes og blomsternes symbolik i maleriet fra renæssancen til i dag . . . . . . . . . . . . . . 41
Danske familieportrætter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42
Jens Juel: en oplyst maler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42
Billedanalyse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42
Billedkunsten som symbolsk sprog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42
Hadrians og Julius’ Rom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .43
International modernisme: fra postimpressionisme til konstruktivisme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43
Dansk kunst fra symbolisme til Cobra (1890-1950) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43
Dansk kunst 1890-1950 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43
Dansk kunst 1950-2010 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44
Højrenæssance og manierisme: 1500-tallets kunst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44
Ny objektivitet og kunsten i Tyskland i 1920’erne og 30’erne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44
Bauhaus 1919-33: kunst, kunsthåndværk og arkitektur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44
Hverdagsting som verdenskunst: Stilleben fra ca. 1600 til vor tid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44
Fynsk forår: fynske kunstnere med hovedvægt på perioden 1880-1950 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45
Tysk kunst efter 2. verdenskrig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45
Alle tiders skulpturer i det 20. og 21. århundrede . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45
Til gudernes ære og folkets underholdning: sport og cirkus i billedkunsten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45
Fem besøg i Nationalmuseets Renæssancesamling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46
Skulpturen i fem perioder på fem museer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46
Tysk ekspressionisme II . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46
Kunst til tiden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46
Danmarksbilleder: fra hovedstadens guldalder til Skagens folkesjæl . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47
Skagen og skagensmalerne i nyt perspektiv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47
5
INDHOLDSFORTEGNELSE
Hold 4033, 4034, 4035, 4036
Hold 4037, 4038, 4039
Hold 4040, 4041, 4042
Hold 4043, 4044
Hold 4045
Hold 5097
Hold 5098
Hold 5099
Hold 5100
Hold 5101
Hold 5102
Hold 5103
Hold 5104
Hold 5105, 5106
Hold 5107, 5108
Hold 5109
Hold 5110
Hold 5111
Hold 5112
Hold 5113
Hold 5114
Hold 5115
Hold 5116
Hold 5117
Hold 5118
Hold 5119
Hold 5120
Hold 5121
Hold 5122
Hold 5123, 5124
Hold 5125, 5126
Hold 5127, 5128
Hold 5130, 5131
Hold 5132
6
Hold 5133
Hold 5134
Hold 5135
Hold 5136
Hold 5328
Hold 5137
Hold 5138
Hold 5139
Hold 5140
Hold 5141
Hold 5142
Hold 5143
Hold 5144
Hold 5145
Hold 5147
Hold 5148
Hold 5149
Hold 5150
Hold 5151
Hold 5063
Hold 5146
Hold 5152
Hold 5153
Hold 5154
Hold 5155
Hold 5156
Hold 5157
Hold 5158, 5159
Hold 5160
Hold 5162
Eget atelier: kvindelige kunstnere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47
Lys og farve i et kunsthistorisk og et videnskabeligt perspektiv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37
Kunst og hjerne: introduktion til neuroæstetik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48
Kunsten og arkitekturen i renæssancens Firenze . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48
Renæssancen i Norditalien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48
Kunsten og kunstmiljøerne i den romerske renæssance, barok og rokoko . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48
Fra renæssancen til romantikken i spansk kunst omkring El Greco, Velazquez, Zurbaran og Goya . 48
Mesterværker på Statens Museum for Kunst i kunst- og kulturhistorisk kontekst . . . . . . . . . . . . . . . . 49
Kirkeudsmykninger i Danmark i nyere tid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49
Danmarks kalkmalerier o. 1100- o.1380 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49
Vincent van Gogh og hans kreds . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49
Kunsten i Paris fra Manet til den unge Picasso . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50
Islamisk kunst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50
Fra klassisk dannelse til sporting life. Den engelske herregård fra 1700-1900 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50
Post-impressionisterne og den indre virkelighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50
Billedmagt, billedangst og andre fortællinger om det visuelle . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50
Kaliffens Huse: tidlig islamisk kunst fra Mekka til Bagdad. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51
Intimiteten i Hammershøi, Anna Ancher, Degas og Bonnards billeder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51
klædedragtens historie set gennem maleriet fra antikken til renæssancen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51
Michelangelo & Co.: italiensk freskomaleri 1500-50 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51
Transgressions et scandales dans l’art des 19e et 20e siècles . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52
Fransk realisme og impressionisme: kunstnerliv i storbyen Paris 1850-1890. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52
International modernisme: fra postimpressionisme til konstruktivisme. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52
Se på guldalderen i København . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52
Se på verdenskunst i København . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53
Kunstnere ved Middelhavet: Cézanne, Matisse og Picasso . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53
Dialogen Danmark-Frankrig i billedkunsten 1730-1930 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53
Mesterværker fra renæssance til moderne tid på Københavns museer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53
Kunsten i naturen, naturen i kunsten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54
Templets hemmelighed: verdens navle og politisk brændpunkt. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54
INDHOLDSFORTEGNELSE
Musik, film og teater
Hold 4052
Hold 4053
Hold 4054
Hold 4055
Hold 4051
Hold 5187
Hold 5174
Hold 5175
Hold 5176
Hold 5177
Hold 5178
Hold 5179
Hold 5180
Hold 5182
Hold 5183
Hold 5184
Musikvidenskab
Elementær musikforståelse (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54
Udvidet musikteori (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54
Folkemusik 1: den europæiske mangfoldighed (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55
Folkemusik 2: rytme, takt og tempo (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55
Jazzens udtryksformer (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55
Musikkens historie: indblik og overblik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55
Operaklassikere: Don Juan, Don Giovanni, Kvinden uden skygge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55
Musikken i det moderne rum og den digitale tidsalder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56
Den franske sangskat fra Yves Montand til vore dage . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56
Torsdagskoncerterne i DR Byens koncertsal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56
Kendte dirigenter fortolker Mahler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56
Fyraftensopera: optakt til forestillinger på Operaen og Det Kgl. Teater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57
Fra barok til klassik (Concerto Copenhagen) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57
Popmusik og hofmusik i middelalderen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57
Den livsfarlige 9. symfoni . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57
Krigens musik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58
Tysk og østrigsk musik fra 1900 til 1940 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58
Optakt til Athelas New Music Festival 21.-27. maj 2012 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58
Benjamin Brittens Albert Herring i forbindelse med premieren på Det Kgl. Teater . . . . . . . . . . . . . . . . 58
Prokofievs Krig og fred . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58
Verdis ukendte operaer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59
Parsifal i forbindelse med Operaen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59
Napoli: en kulturel smeltedigel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59
Grand Opéra . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59
From late romanticism to serial music . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60
Iberian music in the Renaissance . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60
Musikkens historie fra middelalder til jazz . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60
Puccinis operaer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60
Berømte operakomponister og deres samtid: Mozart, Wagner, Verdi, Puccini, Strauss . . . . . . . . . . . . . 61
Strauss’ orkesterværker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61
Hold 4010
Hold 4011
Hold 4012
Hold 5043
Hold 5044
Hold 5045
Hold 5046
Hold 5047
Hold 5048
Hold 5049
Hold 5050
Hold 5051
Hold 5052
Filmvidenskab
Filmhistorie (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61
Filmteori og -analyse (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61
Filmens virkemidler (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62
Akira Kurosawa: tradition og modernitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62
Howard Hawks . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62
Film Noir fornyet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62
Kirk Douglas . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62
Fra neorealisme til dekadence: italiensk film mellem 1945 og 1970 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63
Billy Wilder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .63
Andrej Tarkovskij: filmkunstens mystiker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .63
Ib Schønberg: en dansk stjerne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63
En personlig rejse gennem den amerikanske films historie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64
Forbrydelse og straf . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64
Hold 4050
Hold 5172
Hold 5173
Hold 5325
Hold 5326
Teatervidenskab
Dramaturgisk tekstanalyse (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64
Strindbergs dramatik og teater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64
Moderne teater live . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65
Klassikere og kærlighed på teaterscenen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65
Revy og sommerteater i Danmark i 2012 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65
Historie
Hold 4001, 4002
Hold 4003
Hold 4004
Hold 5001
Hold 5002
Hold 5003
Hold 5004
Hold 5005
Hold 5006
Hold 5129
Antikken
Det antikke Rom (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65
Det antikke Grækenland (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66
Antikken i dag: arven fra antikken (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66
Den byzantinske verden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66
Kristendommen i senromersk tid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66
Bag demokratiets facade: Athen i klassisk tid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67
De gode kejsere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67
Græske og romerske historikere: at lære af historien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67
Hellenisme: fra Alexander til Augustus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68
Hvorfor en ny Platon-oversættelse? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68
7
INDHOLDSFORTEGNELSE
Hold 5185
Hold 5186
Hold 5188
Hold 5189
Hold 5190
Hold 5191
Hold 5192
Hold 5193
Hold 5194
Hold 5195
Hold 5196
Hold 5197
Hold 5198
Hold 5199
8
INDHOLDSFORTEGNELSE
Hold 5007
Hold 5008
Antikken i København . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68
Carl Jacobsen og Bryggeren som mæcener og bygherrer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68
Hold 4016
Hold 5058
Hold 5059
Hold 5060
Fantastiske forfædre (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Aktuel arkæologi på Fyn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Vikingerne på hjemmefronten: hjemlige spor af fremmed indflydelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Store dragedræbere: Beowulf, Sigurd og Sankt Michael . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Hold 4074
Hold 5066
Hold 5067
Hold 5068
Hold 5069
Hold 5070
Hold 5071
Hold 5072
Hold 5073
Hold 5074
Hold 5076
Hold 5075
Hold 5077
Hold 5078
Hold 5079
Hold 5080
Historie
Fagets metode, teori og kildekritik (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70
Danskerne på Guldkysten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70
Den Første Slesvigske Krig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70
Kampen om Det hellige Land: konflikten mellem jøder og arabere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70
Den 2. verdenskrig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71
Kirke og kongemagt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71
Det romerske imperium . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71
Kvinde og slave . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71
Preussens korte historie 1701-1947 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72
Den amerikanske borgerkrig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72
En nation finder sig selv: USA’s historie 1800-1900 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72
En nation som verdensmagt: USA’s historie 1945 til Obama . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72
Danmark fra revolution til genforening 1848-1920 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72
Enevældens Danmark 1660-1848 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73
Romerske revolutioner og borgerkrige: republikken i Ciceros spejl . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73
Dronning Margrete og Kalmarunionen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73
Hold 5225
Hold 5226
Hold 5229
Hold 5230
Hold 5231
Hold 5232
Hold 5233, 5234
Hold 5235
Hold 5236
Kulturhistorie
Spanien: imperie, borgerkrig og myte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73
Mad, kultur og identitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 74
Fransk kunst og kultur: et historisk tilbageblik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 74
Nordirland: delt samfund, delt kultur på en delt ø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 74
Nordkorea: det nordkoreanske paradoks . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 74
Latinamerika i opbrud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 74
Berlin: en kulturhistorisk rejse gennem byens historie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75
Da Rom var verdens hersker: en tidsrejse til oldtidens Rom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75
Russisk kultur og litteratur i Skt. Petersborg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75
Hold 4056
Hold 4057
Hold 5200
Hold 5201
Hold 5202
Hold 5203
Nærorienten
Ægypten i oldtiden (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75
Iraks oldtid (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 76
Hieroglyffer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 76
Tyrkiets oldtid fra Hittitterriget til Alexander . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 76
Romerne i Ægypten og Ægypten i Rom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 76
Nutidig islam og genopfindelsen af traditionen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 77
Litteratur, sprog, retorik og kommunikation
Hold 4046, 4047
Hold 4048
69
69
69
69
Litteraturvidenskab
Litterær analyse: novellen (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 77
Teksten i historien, historien i teksten (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 77
Litterær periode 2 (1835-1870): fra H.C. Andersen til Georg Brandes (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . 78
Fra Enquist til Knausgård: det religiøse som tema i en række senmoderne romaner . . . . . . . . . . . . . . 78
Ernest Hemingway: manden, mennesket, myten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 78
Romananalyse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 78
Den modernistiske novelle . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 79
Læsninger i Svend Åge Madsens tidlige forfatterskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 79
Danmark i krig: i romaner, på film og i journalistisk debat . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 79
Skønheden: som idé og æstetik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 79
Goethes Faust . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 80
Italiensk tekstlæsning: Cavazzonis komiske verden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 80
At rejse er at leve . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 80
Karen Blixens Nordsjælland: tekster og steder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 80
Fransk tekstlæsning: Françoise Sagans liv og forfatterskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 80
Karen Blixen som essayist . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 81
Céline: Rejse til nattens ende . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 81
”Dobbelt identitet” i Tahar Ben Jellouns forfatterskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 81
Camus’ engagement i Algier-krigen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 81
Heinrich von Kleists fortællinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 82
Tanker om fritid i dansk og amerikansk fiktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 82
Fra frihed til vanære hos Franzen og Coetzee . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 82
Francesco Petrarca: digter og tænker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 82
Jonathan Franzen: Korrektioner og Frihed. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 83
Tysk tekstlæsning: sprog og Heimatkritik i Østrig efter 1945 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .83
Deux portraits de femmes âgées. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 83
Virginia Woolf and her After-Life . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 84
Sammenbrudsromaner: Hærværk og Jørgen Stein . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 84
Hold 4009
Hold 5040
Hold 5041
Hold 5042
Dansk sprog
Det sociale sprog (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 84
Bag om sproget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 84
Når sproget springer i øjnene . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85
Hverdagens metaforer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85
Hold 4066
Hold 4067
Hold 5217
Hold 5218
Mundtlig formidling (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85
Skriftlig retorik (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85
Mundtlig argumentation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85
Kommunikationens takt og tone . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86
Hold 4006
Hold 4007
Hold 5015
Hold 5016
Hold 5017
Hold 5018
Hold 5020
Hold 5021
Hold 5023
Hold 5024
Europæisk arkitekturhistorie: 1400-1900 (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86
Designhistorie fra antikken til 1900 (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86
Fra Valhal til Paradis: dansk kunst- og arkitekturhistorie fra stenalder til middelalder. . . . . . . . . . . . . 86
Design og arkitektursproget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 87
Venedig: Adriaterhavets dronning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 87
Designforståelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 87
De store arkitekter er også mennesker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 87
Bilens designmæssige genfødsel i 30’erne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88
Hvad er arkitektur? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88
Fra catalansk modernismo til spansk avantgarde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88
9
INDHOLDSFORTEGNELSE
Hold 4049
Hold 5163
Hold 5164
Hold 5165
Hold 5166
Hold 5168
Hold 5169
Hold 5170
Hold 5062
Hold 5167
Hold 5161
Hold 5312
Hold 5311
Hold 5013
Hold 5313
Hold 5314
Hold 5315
Hold 5316
Hold 5317
Hold 5318
Hold 5322
Hold 5324
Hold 5323
Hold 5319
Hold 5321
Hold 5171
Hold 5025
Hold 5026
Hold 5027
Hold 5028
Historicismen i den københavnske arkitektur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88
Dansk herregårdsarkitektur i historicismen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88
Europa møder Afrika på tværs af Gibraltarstrædet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 89
Verdens Syv Underværker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 89
F o r e l æ s n i n gs r æ kk e r
Teologi og religion
Hold 1001
Hold 1003
Hold 1004
Hold 1005
Hold 1006
Hold 1007
Hold 1008
Hold 1009
Hold 1010
Teologi
Slavoj Žižek: en teologisk introduktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 90
Mennesket i Det Gamle Testamente . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 90
Teologernes Dostojevskij . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 90
Det Gamle Testamente i den kristne Bibel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 90
Håb, etik og teknologiske fremtidsdrømme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 91
(U)synlighed i den protestantiske tradition . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 91
Når Bibelen bliver genskrevet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 91
Jesus til tiden, hver tid sin Jesus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 92
Kierkegaards gendigtninger af bibelske figurer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 92
Hold 1002
Religionsvidenskab
Radikale muslimer og politisk islam . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 92
Sundhedsvidenskab
10
Hold 1082
Hold 1083
Hold 1091
Knogleskørhed (osteoporose) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 92
Retsmedicin i Danmark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 93
Sundhedens grænseland: er vi på vej mod et nyt paradigme? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 93
INDHOLDSFORTEGNELSE
Naturvidenskab
Hold 1080
Nobelprismodtagerne 2011 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 94
Hold 1094
Hold 1079
Astronomi
Astronomi fra rummet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 94
Wings in Space: A Life Inside NASA’s Space Shuttle Program . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 94
Hold 1084
Botanik
Biosemiotik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 95
Hold 1077
Hold 1097
Fysik og kemi
Livets kompleksitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 95
På opdagelse i partiklernes verden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 95
Hold 1078
Geologi
Danmarks kyster: kampen mellem land og hav før og nu . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 96
Samfundsvidenskab
Hold 1016
Danish Society . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 97
Hold 1101
Antropologi
Ind i fortællingernes verden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 98
Hold 1081
Jura
Grundlæggende miljøret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 98
Hold 1011
Aktuelle temaer i nutidens pædagogisk-psykologiske forskning og praksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 98
Hold 1074
Hold 1075
Økonomi
Ud af den økonomiske krise, og hvad så? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 99
Vækst: Hvorfor/hvorfor ikke? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 99
Filosofi
Hold 1012
Hold 1013
Hold 1014
Hold 1015
Fem store opgør i europæisk idéhistorie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Fra menneske til overmenneske? Nietzsches filosofi mellem fakta og myte . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Jean-Jaques Rousseau (1712-78): i anledning af 300-året for hans fødsel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Det moderne menneskes vilkår . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
100
100
100
100
Kunsthistorie
Hold 1092
Hold 1093
Hold 1090
Hold 1095
Hold 1098
Hammershøi og Europa . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 101
Europæiske nedslag i kunsthistoriske sammenhænge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 101
Dronningen og kunsten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 101
Japans porcelænshistorie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 102
Gadekunst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 102
Musik, film og teater
Musikvidenskab
”Lyden af maleri.” I krydsfeltet mellem musik og billedkunst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 102
Satire og sort humor hos Bob Dylan i tresserne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 103
Nye veje for musik og kristendom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 103
Hold 1068
Hold 1064
Film- og teatervidenskab
Rene billeder: fem mesterværker uden snak . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 103
Dansk teaterhistorie: fra før til nu og tilbage igen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 104
Historie
Hold 1085
Hold 1086
Hold 1087
Hold 1088
Hold 1089
Hold 1052
Antikken
Ansigt til ansigt med antikkens kvinder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .104
Sport i det antikke Grækenland og Rom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 104
Dannelsesidealer fra Homer til Augustin . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 105
Platons Samlede Værker bind III . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 105
Filosofferne før Sokrates . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 105
Antikke verdensbilleder: kosmologi, astronomi og naturlære . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 105
11
INDHOLDSFORTEGNELSE
Hold 1069
Hold 1070
Hold 1071
Historie
Preussen: myte og virkelighed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 106
”For Gud og Vort Land.” Danskere i den amerikanske borgerkrig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 106
Danske kommunister: Portrætter af Børge Thing, Mogens Fog, Børge Houmann, Ib Nørlund og
Carl Madsen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 106
Hold 1041
Magtens Pris: Thorvaldsen, Alexander den Store og Napoleon . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 107
Hold 1034
Kirkelig Heraldik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 107
Hold 1033
Fra biskop Absalon til Christian den 4.s København . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 108
Hold 1024
I flugtens fodspor . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 108
Hold 1023
Krims historie: fra antikken til moderne tid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 108
Hold 1019
1. verdenskrig: Den Store Krig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 109
Hold 1043, 1044, 1045, 1046, 1047 Rundvisninger på Københavns Universitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .109
Hold 1099, 1100
Matroser, konger og admiraler: Københavns historie som flådeby . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 109
Hold 1039
Hold 1056
Hold 1035
12
INDHOLDSFORTEGNELSE
Kulturhistorie
Hold 1055
Bæredygtige kulinariske tendenser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 110
Hold 1021
Introduktion til Bhutans kulturhistorie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 110
Hold 1042
Tyske nationalmyter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 110
Hold 1057
Hvad enhver bør vide om russisk kultur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 110
Hold 1058
Langs Silkevejen i Usbekistan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 111
Hold 1040
Portræt af Enevælden: fra højdepunkt til afvikling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 111
Hold 1022
Forstaden: fra modernitet til kulturarv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 111
Hold 1054
Sikke et cirkus! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 112
Hold 1053
Havetid: danske havers kulturhistorie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 112
Hold 1049
Kejserriger, krigernomader, karavanekøbmænd og buddhistklostre på Silkevejen . . . . . . . . . . . . . . . . . 112
Hold 1051
100 års tanker om ligestilling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 113
Hold 1020
Rom: historie, kunst og kultur fra antikken til barokken . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 113
Hold 1036, 1037
Rundt om Borgen: vandringer på Slotsholmen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 113
Hold 1026
Iran i fortid og nutid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 113
Hold 1050
Verdens syv nye vidundere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 114
Hold 1025
Himalaya fra syd til nord: Fra Indien til Tibet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 114
Hold 1027
Spaniens storhedstid og guldalder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 114
Hold 1018
Jødiske børn og unge i Tjekkoslovakiet før og under 2. verdenskrig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 115
Hold 1017
Fløjlsrevolutionen 1989 i Tjekkoslovakiet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 115
Hold 1028, 1029, 1030, 1059, 1060 Gader og mennesker i København: historiske byvandringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 115
Hold 1031, 1032, 1061
Vesterbros Historie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 116
Hold 1048
A Jewish History of English Literature . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 116
Litteratur, retorik og kommunikation
Hold 1062
Hold 1063
Hold 1065
Hold 1067
Hold 1096
Litteraturvidenskab
Kerstin Ekmans trilogi Ulveskindet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 116
Helle Helles romaner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 117
Karl Ove Knausgårds Min kamp som skandinavisk vendepunkt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 117
Thomas Manns Tonio Kröger. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 117
Det aristokratiske i Karen Blixens forfatterskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 117
Hold 1073
Hold 1066
Taleskrivning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 118
Nye veje i dansk grammatik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 118
Hold 1072
Dansk design: før og nu . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 118
S o m m e r ku r s e r · O v e r si gt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 119
Ku r s e r
på fr e m m e ds pro g /
co u r s e s i n fo r e i g n l a n g uag e s
Hold 5216 Hold 5030 Hold 5009 Hold 4031 Hold 5181 Hold 5146 Hold 5194 Hold 5195 Hold 5319 Hold 5321 Hold 1079 Hold 1016 Hold 1048 RELIGIONSVIDENSKAB – Nordic Mythology . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 120
ASTRONOMI – The Big Bang Theory . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 120
ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI – Why are the Danes the way they are? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 120
JURA – Introduction to Danish Law . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 120
STATSKUNDSKAB – Danish political system . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 120
KUNSTHISTORIE – Transgressions et scandales dans l’art des 19e et 20e siècles . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 120
MUSIKVIDENSKAB – From late romanticism to serial music . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 120
MUSIKVIDENSKAB – Iberian music in the Renaissance . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 120
LITTERATURVIDENSKAB – Deux portraits de femmes âgées . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 120
LITTERATURVIDENSKAB – Virginia Woolf and her After-Life . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 120
ASTRONOMI – Wings in Space: A Life Inside NASA’s Space Shuttle Program . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 120
SAMFUNDSVIDENSKAB – Danish Society . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 120
KULTURHISTORIE – A Jewish History of English Literature . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 120
F o l k eu n i v e r sit e tsko m it é e r
på
S j æ l l a n d . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 121
S t u d i e r ejs e r
Rom – den evige stad . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 124
Silkevejen i Usbekistan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 124
Kulturrejse til Preussen og Weimar . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 124
Kulturrejse til Wien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 125
Kulturrejse til Skt. Petersborg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 125
Rundrejse til det klassiske Krim . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 125
Nordkorea . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 125
Iran . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 126
Oldtidens Rom . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 126
Peru. Kontrasternes land . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 126
Mayaernes land i Mexico . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 127
Bhutan . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 127
Over verdens tag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 127
Sommeruniversitet i Vestjylland – “Herregården Nørre Vosborg i tid og rum” . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 127
13
INDHOLDSFORTEGNELSE
Hold 9001 , 9002 Hold 9003 Hold 9004 Hold 9005 Hold 9006 , 9007
Hold 9008 Hold 9009 Hold 9010 Hold 9011 Hold 9012 Hold 9013 Hold 9014 Hold 9015 Konference på Det Kongelige Bibliotek
Det Kongelige Bibliotek og Folkeuniversitet i København samarbejder for at fremme debatten og folkeoplysningen i Danmark.
De to institutioner udbyder i foråret 2012 en række specialarrangementer. Første arrangement er konferencen Ekstremisme og
eksklusion.
Ekstremisme og eksklusion
Hold 1102: onsdag 16-20.15 (1/2)
– Er der grænser for det acceptable? – Kom og deltag i debatten
Skal vi være åbne over for upopulære
synspunkter, eller er der grænser for,
hvad der er acceptabelt?
Temaet fik fornyet relevans i debat
ten efter de tragiske begivenheder i
Norge i sommeren 2011. Vi spurgte os
selv og hinanden, hvorfor det skete, og
det fik os samtidig til igen at overveje
ytringsfrihedens muligheder og be
grænsninger.
Er det en hård tone og fremmed
fjendske ytringer, der genererer ekstre
misme, som udmunder i vold og terror?
Eller er det omvendt mere problema
tisk med de politisk korrekte holdnin
ger, der ekskluderer grupper, der ikke
har de “rigtige” holdninger?
D. 1. februar har du mulighed for at
deltage i debatten.
På konferencen Ekstremisme og eks
klusion diskuterer en række politikere
og personligheder dagens tema, og du
får mulighed for at deltage i diskus
sionen. Martin Krasnik (journalist på
Weekendavisen og studievært på TV2
News) styrer debatten.
Det kongelige Bibliotek
50 kr.
Program
14
Konference på Det Kongelige Bibliotek
16.00:Kaffe og registrering
16.30: Velkomst ved kulturminister
Uffe Elbæk
Indledning ved moderator
Martin Krasnik
16.45:Oplæg ved chefjurist Jacob
Mchangama, Cepos
”Det er bedre at være åben over
for upopulære synspunkter
end at nedgøre dem.”
17.15:Underholdning
17.45:Oplæg ved politiker Trine
Pertou Mach (SF)
”Et demokratisk samfund for
drer vilje og pligt til at sige fra
overfor ekstreme synspunkter.”
18.15:Pause (sandwich og vin)
19.00:Debat med salen og et panel
med oplægsholdere og sam
fundsdebattører
20.15:Afrunding
Stjernestunder
Stjernestunderne er en række specialarrangementer, som er blevet til i et samarbejde mellem Det Kongelige Bibliotek, Køben
havns Universitet og Folkeuniversitet i København. Anerkendte forskere og foredragsholdere holder en forelæsning, hvor de
deler ud af deres unikke viden. Stjernestunderne er for alle interesserede.
3. Stjernestund /
Fiolstrædebiblioteket fylder 150 år
Hold 1105: tirsdag 17-20
(17/4)
Forelæsning om store bogtyverier. I for
bindelse med forelæsningen bliver der
en rundvisning, hvor du kan se nogle af
de stjålne og senere tilbageleverede bø
ger og andre af Det Kongelige Biblioteks
klenodier. (Efter forelæsningen byder
Det Kongelige Bibliotek på et glas vin.)
2. Stjernestund /
Hjernen
Hold 1104: onsdag 17.15-19
(7/3)
Ved dr.med. Peter Lund Madsen
Hvordan virker hjernen? Er der forskel
på kvinders og mænds hjerner? Funge
rer hjernen bedre eller dårligere med
alderen? En inspirerende forelæsning
om hjernens virkemåde og opbygning.
Lær hvordan hjernen reagerer på for
skellige påvirkninger – og hvordan du
selv kan påvirke din hjernekapacitet.
(Efter forelæsningen byder Universi
tetsbiblioteket på et glas vin.)
Kulturarvssalen på Slotsholmen, Søren
Kierkegaards Plads 1
90 kr.
Salen på Det Natur- og Sundhedsvidenskabelige Bibliotek, Nørre Allé 49
90 kr.
Universitetsbiblioteket i Fiolstræde,
Fiolstræde 1
90 kr.
Hold 1106: torsdag 19-21
(23/2)
Ved direktør Erland Kolding Nielsen
Velkomst v. rektor Ralf Hemmingsen
* Bygningens arkitektur v. professor
Gregers Algreen-Ussing
* Guldalderen v. direktør hos DSL Lasse
Horne Kjældgaard
* Musikalsk underholdning
* Vin og snacks
Fra 16-17 har du mulighed for at få en
rundvisning i Universitetsfirkanten
v. Ejvind Slottved
15
Stjernestunder
1. Stjernestund /
De store bogtyverier
Hold 1103: onsdag 19-21
(22/2)
LINJESTUDIER
GRUNDMODULER OG EMNEKURSER
PRÆSENSBEVIS
Linjestudier er åbne for alle og kræver ingen særlige for
kundskaber. De består af grundmoduler og emnekurser, der
tilsammen giver en systematisk præsentation af videnska
belige fag eller fagområder. Grundmoduler indfører bl.a. i vi
denskabelige metoder, hoveddisciplinerne og bibliografien
inden for de enkelte fag. Emnekurser indfører i enkeltdisci
pliner eller præsenterer særlige studieområder. Emnekurser
omfatter også de hidtidige specialkurser.
Ved deltagelse i mindst 80 % af undervisningstimerne kan
der udstedes bevis for deltagelse – det såkaldte præsensbe
vis. Deltagere, som ønsker at modtage præsensbevis, skal give
underviseren besked herom ved kursusstart og sikre sig, at
underviseren noterer deres tilstedeværelse på præsenslisten
ved hvert møde. Præsensbeviset er gratis, men gentagen ud
stedelse sker mod betaling af et gebyr på 100 kr.
Kurserne kan følges som selvstændige kurser uafhængigt
af hinanden eller som led i et flerårigt studieforløb, evt. med
sigte på erhvervelse af et linjebevis. Deltagerne må være ind
stillet på at deltage aktivt i undervisningen og på et begræn
set omfang forberedelse fra gang til gang. Grundmoduler og
emnekurser strækker sig over 5, 7 eller 10 dobbelttimer.
LINJEBEVIS
Efter gennemførelse af mindst 6 kurser på linjestudiet in
den for samme eller beslægtede fag og et samlet timetal på
mindst 60 dobbelttimer kan du afprøve det, du har lært ved
at udarbejde en linjeopgave under vejledning af en af linje
studiets lærere. Efter udarbejdelse af opgaven udstedes et
linjebevis. Tilmelding til linjeopgave sker på et særligt skema
– kontakt sekretariatet.
Teologi
16
Studieleder: Lektor, lic.theol. Joakim
Garff, Københavns Universitet
Linjestudier
TEOLOGI – Kirkehistorie og
systematisk teologi (grundmodul)
Hold 4069: 10 mandage 17.15-19
6/2-23/4)
Ved adjunkt, ph.d. Britt Istoft og ekstern
lektor, ph.d. Lars Kristian Vangslev
Kursets første del gennemgår centra
le problemstillinger i kirkehistorien. Vi
starter med oldkirken, hvor kristendom
men udvikler sig fra små religiøse for
eninger til en organisation med faste
institutioner og fast lære. Her spiller til
blivelsen af Bibelen en central rolle. Ef
ter en oversigt over middelalderens kri
stendom, vil vi gå over til reformationen
og den lutheranske protestantisme.
Herefter vil fokus være på dansk kirkehi
storie: 1600-tallets ortodoksi, 1700-tal
lets pietisme og oplysningstid samt
1900-tallets vækkelser, især grundtvigi
anismen og Indre Mission.
Den systematiske teologi beskæfti
ger sig med kristendommen som en
fortolkningsramme for de store, eksi
stentielle spørgsmål, idet den sammen
tænker fagene bibelsk eksegese og kir
kehistorie i en stadig dialog med især
filosofien og litteraturen. I sidste del af
kurset vil vi gennem læsning og gen
nemgang af en række klassiske tekster
stifte bekendtskab med det eventyrligt
fascinerende ved den systematiske teo
logi som en farverig vifte af elementært
spændende svar på det moderne men
neskes spørgsmål om Guds eksistens,
lidelsens problematik, Jesu person og
betydning, religion og samfund samt
kristendommen som etisk norm.
Søndre Campus (Metro: Islands Brygge)
TEOLOGI – Gud er død: klassisk
religionskritik genlæst
Hold 5219: 10 fredage 12.15-14
(10/2-20/4)
Ved cand.theol. Ingrid Ank
“Religion er opium for folket”, sagde
Marx. “Gud er en ophøjet faderfigur”,
sagde Freud. “Gud er død”, sagde Ni
etzsche. Men hvad gemmer der sig
egentlig bag de berømte udsagn? Hvad
var det for opgør, disse tænkere stod i,
og hvad gjorde de op med? På kurset
læser og diskuterer vi tekster (på dansk
og i uddrag) af en række klassiske reli
gionskritikere med hovedvægt på Feu
erbach, Marx, Freud og Nietzsche. Sam
tidig undersøger vi teksternes nutidige
relevans; har de klassiske opgør med re
ligionen sejret sig selv ihjel, eller inde
holder de stadig en kritik, der bør tages
til efterretning? Et tekstkompendium
sælges på holdet.
Religionsvidenskab
Studieleder: Lektor, ph.d. Peter Birkelund
Andersen, Københavns Universitet
RELIGIONSVIDENSKAB – Asiens
religioner: hinduismen, buddhismen og
kinesisk religion (grundmodul)
Hold 4065: 10 mandage 14.15-16
(6/2-23/4)
TEOLOGI – Kirke og stat i Danmark,
Europa og USA
Hold 5222: 10 mandage 17.15-19
(6/2-23/4)
Ved mag.art. Henrik Gade Jensen
Danmark har en tæt forbindelse mel
lem kirke og stat. Ifølge grundloven
skulle kirken have sin egen forfatning
og styrelse, men det er aldrig sket. Fle
re kommissioner har foreslået en selv
stændiggørelse af folkekirken, men der
har aldrig været enighed om en anden
ordning. I kurset vil vi se på kirke og stat
fra 1849 og til i dag.
Folkekirken er i dag reguleret af folke
tinget, som mange bakker op omkring
som udtryk for en rummelig folkekirke
med plads til indbyrdes vidt forskellige
retninger. Også ikke-kirkelige kredse
har støttet den nuværende ordning, da
den giver staten kontrol med det reli
giøse liv, da statslige tjenestemænd er
nemmere at styre end private vækkel
sesprædikanter. Internationalt er Dan
mark en undtagelse, og i kurset vil vi
sammenligne med andre lande og især
USA´s skarpe adskillelse af stat og reli
gion. Også i EU har Guds og religionens
placering i EU-chartret været et kontro
versielt tema. Vi vil også se på aktuelle
forslag til en kirkeforfatning i Danmark.
City Campus
Hinduismen har forbindelse direk
te tilbage til de gamle Vedaer fra ca.
1500-1000 f.v.t., og Indien har dermed
verdens ældste stadig aktive religiøse
tradition. Vedatidens ildofferritualer
var dog meget forskellige fra senere
hinduisme, og først med Upanishade
teksternes religiøse mystik dukker læ
ren om karma og genfødsel op i den
form, vi stadig kender i dag. Denne lære
dannede baggrund for buddhismen
i dens fortsatte opgør med den mate
rielle verden – et opgør, der ligger til
grund for buddhisternes klosterideal.
I hinduismen blev idealet om forsa
gelse senere forbundet med et aktivt
liv i verden – blot dette liv blev levet i
hengivenhed til en personlig gud. Kon
fucianismen og daoismen i Kina går til
bage til 4-500-tallet f.v.t., og begge er
udsprunget af en søgen efter den rette
“vej”, dao. Den udlægger de forskelligt
og med vidt forskellige konsekvenser
for individet, familien og staten, som i
kinesisk religion er uløseligt forbundet
med hinanden. En tekstsamling sælges
på holdet.
City Campus
RELIGIONSVIDENSKAB – Døden som
bevidsthedsrejse: en sammenligning af
forskellige religioners dødsopfattelse
Hold 5212: 10 tirsdage 14.15-16
(7/2-17/4)
Ved cand.theol., cand.mag.
Tove Ahlmark
Med udgangspunkt i C.G. Jungs egne
erfaringer laves paralleller til forskel
lige religioners opfattelser af død og
dødsproces. Jung var selv ganske tæt
på at dø, og under sin alvorlige sygdom
foretog han en bevidsthedsrejse, som
var på flere niveauer. Det højeste ville
være at få indblik i, hvem han egentlig
selv var.
I verdens religioner findes lignende
indhold i fortællinger, myter og ritualer.
Døden er ofte beskrevet som en proces,
der forløber over tid, både før og efter
selve dødsøjeblikket. Eskimoernes my
ter fortæller om en bevidsthedsrejse til
andre egne. Buddhismen har fokus på
døden med genfødsel som vigtigt ele
ment og de såkaldte bardoer, mellem
faser. I Islam er døden forbundet med
himmel og helvede. Kristendommens
har fokus på Jesu død og opstandelse.
I undervisningen vil vi undersøge, om
der bag forskellige religioners ydre for
mer findes en fælles essens i død og
dødsproces.
17
Linjestudier
Hold 4072: 10 mandage 17.15-19
(6/2-23/4)
Ved ekstern lektor, ph.d. Søren Christian
Lassen, Københavns Universitet,
lektor, mag.art. Erik Reenberg, lektor,
ph.d. Morten Warmind, Københavns
Universitet
RELIGIONSVIDENSKAB – Jødedom,
kristendom og islam: kvindesyn og
kønsroller
Hold 5213: 10 onsdage 14.15-16
(8/2-18/4)
Hold 5061: 10 onsdage 17.15-19
(8/2-18/4)
Lassen, Københavns Universitet,
sognepræst, cand.theol. Karin Weinholt,
18
Linjestudier
Siden midten af 1800-tallet har kvinde
kamp og kønsrolledebat i Vesten æn
dret den traditionelle opfattelse fra
religion og borgerlige livsmønstre: At
kvinden af natur var manden underle
gen og derfor måtte være underordnet
ham. Men hvordan har de tre store mo
noteistiske religioner set på kønsroller
og samfund? I jødedommens klassiske
skrifter er der et væld af aspekter. Det
afgørende er det samfundsbæren
de, som er bestemt af jødedommens
grundvold: Pagten mellem Gud og det
jødiske folk. Kvindens rolle er vigtig,
men en anden end mandens.
I kristendommen hvilede kvindesy
net længe på den paulinske opfattel
se af skabelsesordenen: At manden er
Guds afglans, mens kvinden er man
dens. I kirkens lange historie spillede
også syndefaldsmyten ind. I islam er
Koranen ofte tolket som, at mænd og
kvinder er ligeværdige, men har for
skellige roller. I praksis har mange mus
limske samfund været stærkt mands
dominerede, men i dag er forholdene
overalt i støbeskeen. En tekstsamling
sælges på holdet.
City Campus
RELIGIONSVIDENSKAB – Sekter,
kættere og hedninge
Hold 5214: 10 torsdage 14.15-16
(9/2-19/4)
Ved cand.mag. Christina Brøndsholm
Andersen, Master of Arts
I det 19. og 20. århundrede begyndte en
masse forsvundne og glemte kristne
tekster at dukke op i huler, klostre og
grave i Ægypten. Fælles for teksterne er,
at de på et tidspunkt er blevet stemplet
som kætterske. Efter Jesu korsfæstelse
omkring år 30 opstod kristendommen
som en masse små sekter, der alle hav
de forskellige tolkninger af historien
om Jesus og af hans budskab.
På kurset skal vi se på nogle af de
tolkninger af Jesu budskab, der ikke
blev en del af den vindende ideologi i
den kristne kirke, der efter nogle hun
drede år begyndte at konsolidere sig. Vi
skal bl.a. se på Maria Magdalenes Evangelium, der kommer fra en gruppe der
praktiserede ligestilling og havde kvin
delige sektledere. Her hævdes det, at
Maria Magdalene var Jesu nærmeste
betroede, og at han gav hende et sær
ligt hemmeligt budskab. Vi skal også se
på Judas’ Evangelium. Her er Judas, helt
modsat i Ny Testamente, helten blandt
disciplene: Den eneste, der har forstået,
hvem Jesus er.
Frederiksberg Campus
RELIGIONSVIDENSKAB –
Himmelrejser, indvielser og søgen
efter guddommelig sandhed
Hold 5215: 10 torsdage 14.15-16
(9/2-19/4)
Ved ekstern lektor, mag.art. Sara
Møldrup Thejls, Københavns Universitet
Kurset vil give en introduktion til de
forskellige religiøse strømninger der
florerede i middelhavsområdet i de før
ste århundreder af vores tidsregning.
Vi gennemgår bevægelser som gnosti
cismen, hermetismen og de forskellige
mysteriereligioner og læser et udvalg
af tilhørende tekster som fx Judasevangeliet, Johannes’ hemmelige bog, Det
gyldne æsel samt andre tekster. Formå
let er at give et overblik over religioner
nes indbyrdes afhængighed og sam
spillet mellem jødedom, kristendom,
egyptisk religion og græsk filosofi.
City Campus
Nordic Mythology
Hold 5216: 10 onsdage 17.15-19
(8/2-18/4)
Ved ekstern lektor, mag.art. Bettina
Sommer
The heritage of Nordic pre-Christian
mythology is evident in many ways in
modern Scandinavia, and still plays a
significant role in Scandinavian cul
ture. This course is an introduction to
the myths and religion of the ancient
Norsemen. What rituals did they prac
tice in case of childbirth and burial and
how did they communicate with their
gods? What roles did the gods play, and
how were they perceived by humans?
Often the gods are enigmatic and my
sterious, even the ones who are most
well-known to us.
Odin was the king of the gods, wisest
and most powerful of all, so could he si
multaneously be described as unmanly
and effeminate in the most defamato
ry terms known to the Viking age? How
did they visualize the world and what
were their thoughts on death and the
hereafter? Did some of the old religion
live on into Christian times? How has
Nordic mythology inspired modern po
pular culture, such as J.R.R. Tolkien?
ASTRONOMI
Studieleder: Lektor Anja C. Andersen,
ASTRONOMI – Astronomi fra A-Å
(grundmodul)
Hold 4008: 10 mandage 19.15-21
(6/2-23/4)
Ved BA.scient. Arne Damm
Astronomi indbefatter alt fra fjerne
sorte huller og Big Bang til nære pla
neter og solens dannelse – og en hel
masse ind imellem som fx mørk stof,
Universets udvidelse og Mælkevejens
arme.
I dette kursus gennemgår vi grund
begreber indenfor astronomien, såle
des at du efter kurset har lært lidt om
mange fænomener og har et over
blik over forskellige begreber indenfor
astronomi. Undervisningen vil foregå
med mange billeder fra rummet, så
ledes at fænomener kædes sammen
med observationer.
Nørre Campus
ASTRONOMI – Big Bang-modellen
Hold 5029: 5 mandage 17.15-19
(6/2-5/3)
Ved BA.scient Daniel Lawther
I løbet af det sidste århundrede udvik
lede kosmolgien sig meget, både på det
teoretiske og observationelle plan. Før
ste halvdel af det tyvende århundrede
var præget af diskussioner om hvorvidt
Universet overhovedet er i forandring,
og om det har en bestemt alder. Efter
hånden kom der flere observationer,
der pegede på et Univers i forandring –
den såkaldte Big Bang-model.
I løbet af kurset gennemgår vi både
selve Big Bang-teorien og de observa
tioner der understøtter den. Blandt
andet diskuteres den kosmiske bag
grundsstråling, som blev frigivet mens
Universet stadigvæk var meget varmt
og tætpakket. Temperaturforskelle i
baggrundsstrålingen danner et billede
af Universet for ca. 13 milliarder år si
den. Vi vil også diskutere observationer
der har gjort det nødvendigt at ændre
på det klassiske Big Bang-billede – ob
servationer, der tyder på, at der findes
såkaldt mørkt stof og mørk energi, og
at der var en periode med hurtig ud
videlse (kosmisk inflation) i det meget
tidlige Univers.
Nørre Campus
400 kr.
ASTRONOMI – The Big Bang Theory
Hold 5030: 5 mandage 17.15-19
(12/3-23/4)
Ved BA.scient Daniel Lawther
Over the last century or so, cosmology
has evolved from a mostly theoretical
debate to an empirical science. At first
there was little evidence to discern a
‘steady state’ universe, with no begin
ning or end and no large-scale evolu
tion, from a ‘Big Bang’ universe with a
finite age.
In this course we will discuss both
the theoretical framework of the Big
Bang model and the observations that
eventually led the vast majority of cos
mologists to favour this scenario. One
key observation is that of the cosmic
microwave background. Temperature
anisotropies in this background ra
diation give a snapshot of the Univer
se around 13 billion years ago. We will
also discuss observations and develop
ments that have led to modifications of
the original Big Bang model: firstly the
introduction of so-called dark matter
and dark energy to ‘balance the books’
of the Universe and explain the dyna
mics of galaxies, and secondly a period
of rapid expansion (cosmic inflation) in
the very early Universe.
Nørre Campus
400 kr.
ASTRONOMI – Galakser og storskala
Hold 5031: 10 tirsdage 17.15-19
(7/2-17/4)
Ved BA.scient. Arne Damm
På en stjerneklar nat ses et diset bånd,
som strækker sig hele vejen hen over
himlen og bl.a. går gennem stjerne
billederne Cassiopeia og Svanen. Det
te bånd kaldes Mælkevejen. Båndet er
egentligt en samling af mange stjerner,
der tilsammen danner galaksen Mæl
kevejen. Vi befinder sig dybt inde i ga
laksen Mælkevejen. Alligevel er vi også
i stand til at studere mange andre ga
lakser. Vi kan danne os et overblik over
disse store strukturer med ofte flere
hundrede milliarder stjerner.
Vi vil se på, hvordan man bestemmer
afstande og størrelser for galakser; lige
fra Mælkevejen og dens nærmeste na
boer, til de fjerneste galakser, vi kender.
Vi studerer dynamikken både i galak
ser og samlinger af galakser (galakse
hobe). Herved påvises bl.a. de mærke
lige supertunge sorte huller. Det viser
sig også, at vi herigennem kan få et mål
for den mystiske “mørke masse”. Ende
lig kan vores viden anvendes til at få et
overblik over hele Universets storskala
og dynamik.
Nørre Campus
ASTRONOMI – Astrobiologi
Hold 5032: 10 torsdage 17.15-19
(9/2-19/4)
Ved BA.stud.scient. Arne Damm
Der er i solsystemet otte planeter og
syv kæmpemåner. Der er kun fundet
liv på en enkelt planet, men vi leder
stadig. Der er indtil nu fundet lidt over
19
Linjestudier
Naturvidenskab
500 planeter, der kredser rundt om an
dre stjerner (såkaldte exoplaneter). Her
er det svært at søge efter liv men, som
vi skal se i kurset, ikke umuligt.
Vi vil se på nogle af de eksperimen
ter, der indtil nu er gjort for at finde
liv og fysiske betingelser for liv. I vo
res eget solsystem omfatter det bl.a.
en række forsøg om bord på Mars-sa
tellitter (fx Mars Phoenix missionen),
satellitmissioner til Saturn og dets sy
stem af måner, og satellitobservatio
ner af Jupiters fire kæmpemåner. Ef
terforskning af steder uden for vores
eget solsystem omfatter bl.a. en række
metoder til at finde planeter og en sy
stematisk aflytning efter fjerne radio
signaler (SETI-projektet). Hertil kom
mer en række overvejelser om, hvad vi
kan forvente at finde. Her indgår bl.a.
“Drakes ligning” og biokemisk viden
om det kendte liv.
Nørre Campus
20
Linjestudier
ASTRONOMI – Danske dysser og
jættestuer “decoded”
Hold 5033: 5 onsdage 17.15-19
(8/2-7/3)
Ved cand.scient. Claus Clausen
Gennem otte års intensivt arbejde er
det lykkedes den danske astronom
Claus Clausen at knække koden for ori
enteringen af de danske dysser og jæt
testuer. Først så det ud, som om det dre
jede sig om en slags kalender og senere,
at det var måneformørkelser, det hand
lede om. Alle undersøgelser pegede
nemlig på bestemte fuldmåner. Det vi
ser sig nu, at det drejer sig om en slags
månekalender, en “sæson pointer”, der
fortæller, hvilken tid på året det er.
Kalenderens udgangspunkt er de to
gange om året hvor solen og fuldmå
nens opgangspunkter krydser hinan
den i horisonten, kaldet et cross over. På
grund af den særlige måde som “kalen
deren” er defineret på, kan den også for
udsige måneformørkelser.
Kurset er historien om, hvordan det
lykkedes at løse gåden om, hvorfor dan
ske storstensgrave er orienteret som de
er. Det er også beretningen om noget af
den tidligste adfærd omkring observe
rende astronomi som vi kender til, næ
sten 6.000 år tilbage.
både fra et teoretisk og observationelt
perspektiv.
Nørre Campus
Nørre Campus
400 kr.
400 kr.
BIOLOGI
ASTRONOMI – Galaksers oprindelse
og udvikling
Hold 5035: 5 onsdage 17.15-19
(8/2-7/3)
Ved lektor, ph.d. Thomas Rodriguez
Greve, Københavns Universitet
En galakse som for eksempel vores
egen Mælkevej består af stjerner (ca.
100 milliarder), store mængder gas og
støv, som befinder sig mellem stjerner
ne, og desuden et såkaldt supermas
sivt sort hul i galaksens centrum. Det
hele holdes gravitationelt sammen af
en halo af ‘mørkt stof’, der omspænder
galaksen. På trods af disse fælles ken
detegn, så findes galakser i mange for
skellige afskygninger i det lokale Uni
vers. Visse galakser er spiral-formede,
andre er elliptiske, og endnu andre er
irregulære.
Galakser har forskellige masser, lige
som raten hvormed de danner stjerner
kan variere kraftigt. Hvordan forklarer
vi denne mangfoldighed af galakser?
Det kræver at vi forstår, hvordan galak
serne dannedes og udviklede sig fra de
første spæde samlinger af gas og stjer
ner for mere end 12 milliarder år siden
til de galakser vi ser i dag. I dette kur
sus vil vi gennemgå de vigtigste aspek
ter af galaksers dannelse og udvikling
BIOLOGI – Hvad er økologisk
bæredygtigt?
Hold 5036: 10 torsdage 17.15-19
(9/2-19/4)
Ved cand.scient. Michael Barfoed
En række natur- og kulturtyper under
søges med et økologisk begrebsapparat
og giver en forståelse af processer og
funktioner i det naturlige økosystem.
Endelig ses på, hvilke af disse funktio
ner, der kan bruges i landbruget med
henblik på bæredygtighed. Økologiske
grundbegreber: Energi, vand- og stof
kredsløb, funktions- niveauer, leveste
der og strategier, symbiose, katastrofer
og modstandskraft, succession, klima
og vand, invassive arter og biologisk be
kæmpelse.
Udvalgte økosystemer tolkes: Cassavadyrkning – bladlus og snyltehveps;
Viktoriasøen – invassive arter og fiske
ri; Galapagosøerne – finker, el Ninio og
evolution; Douglasskoven – alder, leve
steder og symbiose; Langesøskoven –
nåletræer og svampe; Furesøen, fisk, al
ger og næringsstoffer; Mariager Fjord
– muslinger, vandmænd og iltdød, skif
tebrug, orme og insekter. Syntese: øko
logiske elementer og funktioner, der
kan overføres til landbruget; Skovhaven
og Permakultur.
BIOLOGI – Geofysik: klimaforskning og
glaciologi
Hold 5037: 5 tirsdage 17.15-19
(13/3-17/4)
Ved ph.d.-stud., cand.scient. Helle Astrid
Kjær, Københavns Universitet, ph.d.stud., cand.scient. Jakob Sievers, Aarhus
Universitet
Kurset omhandler klima og klimafor
andringer med særligt fokus på de ark
BOTANIK
Studieleder: Lektor emeritus, dr.scient.
Poul Møller Pedersen, Københavns
Universitet
Nørre Campus
400 kr.
Søminestationen, Dragerup Skovvej 10,
4300 Holbæk
2.550 kr.
BOTANIK – Marine makroalger: biologi
og udnyttelse
Hold 5039: 10 mandage 17.15-19
(5/3-21/5)
Ved lektor emeritus, dr.scient. Poul Møller Pedersen, Københavns
Universitet og postdoc,
ph.d. Susan Holdt
De store havalger (tang) danner vig
tige samfund langs vore kyster fra ti
devandszonen til ca. 20 meters dybde.
Disse samfund har et rigt dyreliv og er
vigtige yngleområder for forskellige fi
skearter samt fødeområder for fugle. I
den senere tid er opmærksomheden i
særlig grad blevet rettet mod det uud
nyttede potentiale, der ligger i den så
kaldte blå biomasse, bl.a. indgår tang
nu i højtprofilerede restauranters me
nuer.
Kurset giver et indblik i mangfoldig
heden af arter i disse samfund, og del
tagerne får mulighed for at sætte sig
ind i algernes opbygning ved mikrosko
pering af levende materiale. Ligeledes
gennemgås de mange forskellige og
ofte ret komplicerede livshistorier. Den
ne biologi er vigtig, når man fx vil ud
nytte, høste og ikke mindst dyrke tang.
Kurset vil beskrive, hvorledes tang alle
rede dyrkes i andre dele af verdenen, og
at tang i dag indgår i mange af vore fø
devarer mange steder på kloden, samt
hvilke elementer af tang der har stort
potentiale i fremtiden.
Nørre Campus
21
Linjestudier
tiske egne. Vi vil forsøge at afdække,
hvad forskerne forstår ved klima, og
hvad vi ved om det. I de seneste år har
der været særligt fokus på netop global
opvarmning, og kurset vil derfor foku
sere på drivhusgasser og klimaets uvik
ling gennem tiderne, men også på de
fremtidsscenarier der forventes.
En essentiel brik i klimapuslespillet
er verdens mange gletsjere og havis.
Disse afsides steder er langt mere føl
somme overfor klimaforandringer end
vores sydligere breddegrader. Helt kon
kret har der de sidste år været stor in
teresse for afsmeltning fra iskapperne.
Samtidig repræsenterer de store is
kapper et langt klimaarkiv med infor
mationer om indholdet af drivhusgas,
temperatur, støv osv. der rækker flere
mellemistider tilbage. Hvis der er ønske
om det, vil der blive arrangeret rund
visning i iskernefryseren på Center for
Is og Klima, hvor der opbevares is fra
Grønland der dækker de sidste 130.000
år.
BOTANIK – Danmarks græsser
Hold 5038: fredag 17-20, lør-søndag
10.15-15
(22/6-24/6)
Ved seniorbiolog, cand.scient.
Peter Wind, Aarhus Universitet
I 2009 blev bogen Danmarks Græsser
udgivet. Kurset fokuserer på at øge del
tagernes fortrolighed med græssernes
morfologi og økologi og med at anven
de bogen til en mere sikker bestemmel
se af de vildtvoksende græsarter i Dan
mark. Vi ser også på de danske græsser
ved en gennemgang af deres opbyg
ning, de karakterer, der har betydning
for en sikker bestemmelse og på prak
tisk færdigheder ved selvstændig be
stemmelse af egne indsamlinger.
Kurset tager udgangspunkt i delta
gernes erfaringer og er tilrettelagt så
ledes, at deltagerne kan opbygge en
fortrolighed og sikkerhed ved bestem
melse af græsser bl.a. ved at præsen
terer nogle de almindeligste arter. Ma
terialet til bestemmelsen indsamles i
felten af deltagerne, der samtidig får
lejlighed til at opleve en række karak
teristiske sjællandske plantesamfund
som løvskov, strandoverdrev og kær.
Arrangementet kører som internat
på RUC kursuscenter på Søminestatio
nen ved Holbæk med indkvartering og
fuld forplejning fra fredag aften til søn
dag middag. Deltagerne sørger selv for
transport.
22
Linjestudier
FYSIK
GEOLOGI
FYSIK – Fysikkens store teorier fra
Newton til nu (grundmodul)
Hold 4073: 10 torsdage 17.15-19
(9/2-19/4)
Ved lektor, ph.d. Anders Andersen,
professor, dr.scient. Tomas Bohr og
docent emeritus, lic.techn. Jesper
Mygind, Danmarks Tekniske Universitet.
Tilrettelægger: Tomas Bohr.
I kurset præsenteres grundideerne i fy
sikkens store teoridannelser: Mekanik,
elektromagnetisme og kvantemekanik.
Mekanik: I 1687 formulerede Newton
den berømte tyngdelov og de bevægel
sesligninger, der nu danner grundlaget
for den mekaniske forståelse af vores
omverden fra planetbevægelse til bøl
ger på havet.
Elektromagnetisme og relativitetsteori: Som vist af Ørsted i 1820 er elektrici
tet og magnetisme to sider af samme
sag. I 1865 formulerede Maxwell teori
en for elektricitet og magnetisme i fire
berømte matematiske love. Forståelsen
af Maxwells ligninger førte i 1905 Ein
stein videre til relativitetsteorien, hvor
rum og tid blev forbundet på en ny og
overraskende måde, der radikalt æn
drede verdensbilledet.
Kvantemekanik: En anden funda
mental ændring i tilgangen til erken
delse af vores omverden er knyttet til
beskrivelsen af lys og atomer. Med ud
gangspunkt i pionerarbejder af Planck,
Bohr og Heisenberg udvikledes i det 20.
århundrede kvantemekanikken, hvori
der formuleres en dualisme mellem
bølgefelter og partikelformer. Kvante
mekanikken har fuldstændig revolutio
neret forståelsen af verden omkring os
og specielt givet forklaringer på stoffer
nes forskellige tilstande og egenskaber.
Men de filosofiske problemer som fulg
te med kan stadig bringe sindene i kog.
Studieleder: Lektor, ph.d. Svend Stouge,
Nørre Campus
GEOLOGI – Bjergarter, mineraler: deres
dannelse og udbredelse (grundmodul)
Hold 4017: 10 tirsdage 17.15-19
(7/2-17/4)
Ved lektor, cand.scient. Jan Thygesen
Kurset er en introduktion til almen ge
ologi for enhver med interesse for de
geologiske processer og materialer på
Jorden. Gennemgangen er bygget op
som en kombination af forelæsninger
og praktiske øvelser med en selvstæn
dig bearbejdelse af udleveret materia
le. Der indledes med en gennemgang
af Jordens opbygning. Derefter arbej
des der i praksis med identifikation og
beskrivelse af geologiske materialer
(bjergarter og mineraler) i håndstyk
ker. Dette fører frem til en bestemmel
se og placering af de tre overordnede
bjergartstyper – sedimentære, magma
tiske og metamorfe – i den pladetekto
niske model og i det geologiske kreds
løb.
Der lægges vægt på at belyse de pro
cesser, der fører frem til dannelsen af
de tre overordnede bjergartstyper. Især
vil vi undersøge de sedimentære bjerg
arter ud fra en række klimaindikatorer,
der kan understrege de klimavariatio
ner, Jorden har været udsat for gennem
tiden. Der vil også blive lagt vægt på le
deblokke transporteret hertil med isen
fra Skandinavien og Baltikum.
Undervisningen følges op af en eks
kursion til en dansk strand efter nær
mere aftale med holdet. Transport og
andre udgifter afholdes af deltagerne.
Litteratur: Sten i farver af Erik Schou
Jensen.
Nørre Campus
800 kr.
GEOLOGI – Grundfjeldet i
Skandinavien
Hold 5064: 10 mandage 19.15-21
(6/2-23/4)
Ved cand.scient. Klaus Fynbo Hansen
Kurset gennemgår den geologiske ud
vikling i det prækambriske grundfjelds
skjold i Skandinavien, der blev dannet
ved flere bjergkædefoldninger og nu
udgør store dele af de blottede bjerg
arter i Norge, Sverige og Finland og på
Bornholm. Følgende hoveddiscipliner
indgår i kurset: Regional geologi, tek
tonik og dannelse af det skandinaviske
grundfjeld, herunder dannelse af gra
nitter og gnejser samt strukturel geo
logi. Gennemgangen er bygget op som
en kombination af forelæsninger og
praktiske øvelser.
Der indledes med en kort gennem
gang af geologiske grunddiscipliner
inden for grundfjeldsgeologi. Herefter
arbejdes der med identifikation og be
skrivelse af geologiske materialer samt
afslutningsvist et samlet overblik over
det skandinaviske grundfjeldsskjold.
Undervisningen kan ledsages af en eks
Nørre Campus
800 kr.
GEOLOGI – Skrivekridtet i Danmark og
dets fossiler
Hold 5065: 6 onsdage 17.15-19
(14/3-25/4, ikke 4/4) + 2 søndage
(15/4, 29/4)
Ved museumsinspektør, seniorforsker
Palle Gravesen
Skrivekridtet er et overvejende biolo
gisk dannet sediment og som sådant et
af de ejendommeligste lag i den dan
ske lagrække. Kurset beskriver dets sær
prægede tilblivelsesmiljø inkl. dannel
sen af flint og belyser forholdene langs
kridthavets kyster, som vi bl.a kender
dem i Skåne og på Bornholm. Skrive
kridtet indeholder en rig fauna af hvir
velløse dyr (invertebrater) som fx hav
svampe, koraller, mosdyr, brachiopoder,
blæksprutter, regulære og irregulære
søpindsvin, søstjerner, slangestjerner
og søliljer. Hvirveldyr (vertebrater) er
bl.a. repræsenteret ved benfisk, hajer,
rokker, skildpadder, havkrokodiller og
de frygtindgydende mosasaurer.
Samtlige kridtets dyregrupper gen
nemgås både mht bygning, systematik,
levevis og stratigrafisk forekomst. Kur
set består af forelæsninger kombineret
med bestemmelsesøvelser, inden for
visse grupper ned til slægts- og arts
niveau. Det gennemgås også, hvordan
man kan præparere kridtfossiler og op
bygge en velordnet og videnskabeligt
værdifuld samling.
I kurset indgår to heldagsekskur
sioner til hhv. Stevns Klint d. 15/4 og til
Møns Klint d. 29/4. Transport i private
biler. Alle udgifter betales særskilt af
deltagerne. Litteratur: Naturen i Danmark – Geologien og Skrivekridtets fossiler, ved Palle Gravesen & Sten Lennart
Jakobsen (udkommer januar 2012).
Nørre Campus
800 kr.
MATEMATIK
Studieleder: Lektor, ph.d. Thomas
Bolander, Danmark Tekniske
Universitet.
MATEMATIK – Det matematiske
grundlag (grundmodul)
Hold 4070: 10 mandage 17.15-19
(6/2-23/4)
Ved lektor, PhD Poul G. Hjorth, professor,
dr. Vagn Lundsgaard Hansen, lektor,
ph.d. Christian Henriksen
Det naturvidenskabelige verdensbille
de er under konstant udvikling, samti
dig med at det hviler på opdagelser af
naturlove med tilknyttede abstrakte
matematiske teoridannelser, som er
udviklet gennem årtusinder. Det er et
hovedsigte med linjestudiet at præsen
tere værktøjer til kritisk at kunne for
holde sig til naturvidenskabernes rolle i
samfundet. I dette kursus præsenteres
udvalgte emner fra de matematiske di
scipliner:
Geometri: Geometrien udspringer af
menneskenes systematiske beskrivelse
af former og figurer. Der vil blive lagt
vægt på geometriens historiske udvik
ling.
Talteori: Talsystemets udvikling vil
blive anskuet i et historisk perspektiv.
Andre talsystemer end dem vi kender
fra skolen vil blive introduceret med ek
sempler på anvendelser.
Analyse: I kurset vil modellering
med differentialligninger, kendt siden
1600-tallet, blive introduceret. Tekst
materiale udleveres på holdet.
City Campus
Samfundsvidenskab
SAMFUNDSVIDENSKAB –
Hele vejen rundt om SKAT
Hold 5204: 9 onsdage 17.15-19
(22/2-25/4)
Ved professor, cand.polit. Birgitte
Sloth, Københavns Universitet,
professor, cand.jur. Jacob Graff Nielsen,
Københavns Universitet, antropolog
i Skatteministeriet, Carsten Bendix,
specialkonsulent cand. jur. Henrik
Klitz, advokat Michael Bjørn Hansen.
Tilrettelægger: lektor, cand.jur., ph.d.
Annette Kronborg, Københavns
Universitet
Vi ser på skat og skattebetaling og den
store betydning skat har for dansker
nes personlige, økonomiske og sociale
liv. Skat spiller en rolle som finansie
ringsmekanisme, omfordelingsværktøj
og adfærdsregulering og har på den
måde betydning for vores kollektive og
private forbrug, arbejde og velfærd, op
sparing og gældssætning, velstand og
fattigdom – kort sagt på vitale dele af
den individuelle og samfundsmæssige
verden.
Skat er økonomi, regler, undtagel
ser, oplysninger, beregninger og op
krævning. Vi anlægger forskellige fag
lige vinkler på og meninger med skat.
Nogle betaler glad deres skat, andre
forsøger at unddrage sig, men hvad
ved vi om skatteunddragelse og sort
arbejde? SKATs møde med borgeren
er ændret i kraft af nye strategier og
ændringer i forståelsen af opgaven i
SKAT, men hvorledes? Det er ikke ef
fektiv samfundsøkonomi, at mange af
os, som ikke rigtig kan, alligevel er gørdet-selv’ere. Hvad har det med SKAT at
gøre?
1. Finansiering af offentlige udgifter
og omfordeling (BS)
2.SKAT’s møde med borgeren (CB)
3. Beskatning og markeder – om den
gode marginalskat (BS)
4.Sort arbejde (CB)
5.Skattens historie (MBH)
6.Landsskatteretten (HK)
23
Linjestudier
kursion til sydsvenske lokaliteter efter
nærmere aftale med holdet. Transport
i private biler. Udgifterne afholdes af
deltagerne.
7. Skatteretsprincipper i grundtræk (JG)
8.Generationsskifte i slægten (JG)
9.Økonomisk kriminalitet (MBH)
City Campus
720 kr. (rabatpris: 620 kr. )
ANTROPOLOGI OG
ETNOGRAFI
Studieleder: Mag.scient. Ulla EbbePedersen, Nationalmuseet
24
Linjestudier
ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI –
Kulturel mangfoldighed (grundmodul)
Hold 4005: 10 onsdage 12.15-14
(8/2-18/4)
Ved mag.scient. Ulla Ebbe-Pedersen,
Nationalmuseet
Antropologien beskæftiger sig med
evigt aktuelle emner: samfund, kultur
og kulturvariationer. Faget har i dag
langt videre perspektiv end tidligere,
idet opfattelsen af fagets virkefelt og
anvendelighed er stærkt udvidet til fx i
stigende grad at omfatte studier inden
for den vestlige kultur. Fagets målsæt
ning er dog fortsat at nå frem til en for
ståelse af menneskets grundlæggende
livsvilkår ved hjælp af nærstudier af kul
turudtryk i deres rige mangfoldighed.
I kurset præsenteres samspillet mel
lem det lokale og det globale, og der
lægges vægt på at introducere faget
som en feltarbejdsvidenskab. Feltar
bejdet ses som antropologiens om
drejningspunkt og som den særlige
metode, der adskiller antropologen
fra beslægtede fag. Der vil blive givet
eksempler på, hvordan antropologen
under feltarbejde lærer at observere,
at leve sig ind i andre virkeligheder, at
forstå komplekse sammenhænge og at
anvende et helhedssyn, der bidrager til
kreativ nytænkning. Et kompendium
sælges.
City Campus
Hjemstavn og storby i Kina
Hold 5011: 10 onsdage 17.15-19
(8/2-18/4)
Ved cand.phil. Charlotte Kehlet
Begrebet hjemstavn, på kinesisk guxi
ang, har op gennem historien spillet
en væsentlig rolle i kinesernes selvfor
ståelse. Hjemstavnen er for mange sy
nonym med landsbyen centreret om
kring skolen og familier, der har kendt
hinanden i generationer, med moralsk
forankring, social stabilitet samt med
sproglig og kulturel særegenhed.
Med modernitetens indtog i takt
med de politiske og økonomiske refor
mer fra slutningen af 1970’erne begyn
der fællesskabet omkring landsbyen
imidlertid at bryde sammen til fordel
for en tiltagende individ-orienteret
tankegang. Denne udvikling forstærkes
af nylige strukturreformer på landet og
en hastig urbanisering. Kurset giver en
indsigt i de meget store sociale bryd
ninger, der er i det kinesiske samfund i
disse år accentueret i individualiserin
gen.
ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI – De
nordamerikanske indianere: fra fortid
til nutid
Hold 5012: 10 tirsdage 17.15-19
(7/2-17/4)
Ved cand.mag. Inge Guldberg Pedersen
Kurset giver et bredt overblik over de
indianske kulturer i Nordamerika fra
forhistorisk tid og frem til i dag. Ved
hjælp af arkæologi, etnohistorie, ling
vistik samt etnografi og antropologi
bliver forskellige perioder og områder
af Nordamerikas indianske historie be
lyst. Vi vil se på, hvad de skriftlige kilder
kan fortælle om de indianske kulturer
som europæerne mødte, da de kom til
Amerika, og hvem der er ophavsmænd
til kilderne.
Vi vil se på de forhistoriske kulturer
såsom Anasazi og Moundbuilders for
at få et indblik i, hvordan Nordameri
kas kulturlandskab så ud før kontakten
med europæerne. Derudover vil vi se på
visuel kommunikation, sprog, religion
og verdensopfattelse hos bl.a. prærie
indianerne og Pueblo-indianerne. På
kurset vil vi også komme ind på, hvor
dan det ser ud for nutidens indianere
og deres kultur. Er de stærkt decimere
de uden en kulturel identitet? Eller le
ver de i bedste velgående med en stærk
bevidsthed om, hvem de er og hvor de
kommer fra?
På kryds og tværs i Knud Rasmussens
slædespor
Hold 5014: 1 lør-søndag 10.15-16
(24/3-25/3)
Ved mag.scient. Claus Oreskov, cand.
scienth.ant. Knud Fischer-Møller, lektor
Knud Michelsen, dr.phil. Niels Barfoed.
Tilrettelægger: Claus Oreskov
Få, om overhovedet nogen, har sat så
markant et præg på arktisk forskning
samt påvirket vores syn på de arktiske
folk som Knud Rasmussen. Hele hans
voksne liv var et langt etnografisk felt
arbejde. Ligesom han engagerede sig
i udviklingsarbejdet i Arktis, og så var
han en formidabel formidler.
Kurset sætter fokus på privatmen
nesket Knud Rasmussen og vil også se
på manden bag legenden. Ligeledes
vil Knud Rasmussens officielle indsats
blive belyst, herunder: Oprettelsen af
Handel stationen i Thule, 5. Thule eks
pedition med gennemgang af ekspe
ditionens etnografiske resultater fra
arktisk Canada, Alaska og Tjukotka (Si
birien). Leo Hansens film fra 5. Thule
ekspedition Med Hundeslæde gennem
Alaska vil blive vist og fortolket i en et
nografisk kontekst. Prisen inkluderer
Hundested Kro & Hotel, Nørregade 10,
3390 Hundested
1.560 kr.
Hvorfor er danskerne så sære?
(28/2-27/3)
Ved cand.scient.anth. Alexandra Ryborg
og cand.scient.anth. Anne Mia Steno
Ved hjælp af en kort introduktion til
antropologien og dennes metoder
præsenteres deltagerne i dette kursus
for centrale aspekter ved dansk kultur
og samfund. Formålet med kurset er
at udstyre deltagerne med redskaber
til at forstå og undersøge socialt liv på
nye måder. Derudover fokuserer kurset
på at engagere deltagerne i en kritisk
og til tider ironisk diskussion af danske
værdier og danskernes opførsel. Kurset
tager fire temaer op i relation til det
danske samfund:
1. Betydningen af “hjem” og “hygge.
2. Folkeskolen og danske normer og
værdier i uddannelsessystemet, her
under hvordan skolen fungerer som
et sted, hvor man lærer at blive et
godt og civiliseret menneske.
3. Migrationsstudier i Danmark: Flygt
ninge og indvandreres sociale og po
litiske mobilitet (mobilisering (jf. En
gelsk)) i Danmark. Hvordan opnås en
følelse af tilhørsforhold og deltagelse
i samfundslivet?
4. Socialt liv i Danmark: Normer og vær
dier for opførsel samt jantelov og
middagsinvitationer.
City Campus
400 kr.
ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI – Why
are the Danes the way they are?
Hold 5009: 5 onsdage 17.15-19
(21/3-25/4)
By MSc in Anthropology Alexandra
Ryborg
With the aid of a brief introduction to
social anthropology and its methods,
central aspects of Danish culture and
society will be presented and discus
sed. The aim of the course is to provide
the participants with tools in order to
understand Danish social life. Further
more, the course focuses on involving
the participants in a critical and occa
sionally ironic discussion of Danish va
lues and Danish behavior.
Four themes, which are all related to
Danish society, will be dealt with:
1. The meaning of the terms “home”
and “hygge” (an untranslatable word
referring to getting together with
one’s close family or friends over a
meal or a drink with candles lit.)
2.“Folkeskolen” (Danish State schools):
Danish norms and values in the Da
nish Education system. Also, how the
school functions as a place where
one learns to be a good citizen.
3. Migration Studies in Denmark: the
social and political mobility of refu
gees and immigrants in Denmark.
How can a feeling of belonging and
participating in the civil society be
achieved?
4.Social life in Denmark: norms and
values regarding how to behave.
City Campus
400 kr.
JURA
Studieleder: Lektor, cand.jur., ph.d.
Annette Kronborg, Københavns
Universitet
JURA – Introduktion til jura
(grundmodul)
Hold 4032: 10 mandage 17.15-19
(13/2-30/4)
Ved ekstern lektor, cand.jur. Niels
Mikkelsen, Københavns Universitet
Kurset er en første indføring i juraen
som videnskab og i dagligt brug. Hvor
dan hænger retssystemet sammen?
Hvad er rettens kilder?
Vi ser først på, hvor retten kommer
fra (forfatningsret, aftaleret). Vi dæk
ker også noget af dens indhold (fami
lie- og arveret, aftaler mellem borgerne
og ejendomsretten). Det får normalt
følger, hvis retten overtrædes (straf og
erstatning), og disse retsfølger fastlæg
ges i processer ved forvaltningen og af
domstolene (forvaltningsret og proces).
Vi kommer ind på rettens historie og
andre landes retssystemer, EU-retten
og den internationale ret (mellem sta
terne). Juristerne skal bevæge sig mel
lem de forskellige retssystemer og kun
ne vælge de rigtige regler. Dommerne
skal især gribe ind, når der er tvivl om
rettens indhold.
Alle skal respektere menneskerettig
hederne og grundloven. Så hvad må re
gering, folketing, kommuner og borge
re?
City Campus
JURA – Introduction to Danish Law
(grundmodul)
Hold 4031: 10 fredage 14.15-16
(10/2-20/4)
By external lecturer, LLM Niels
Mikkelsen, University of Copenhagen
Nordic Law is different from the major
legal systems, Civil Law and Common
Law. This course is an introduction to
important features of Danish Law, its
history, its sources and its use in eve
ryday practice. We cover the legal heri
tage, the influence from International
and EU-law, the Constitution and the
Law-making. How is the Judiciary orga
nized, and under which rules shall the
Administration work?
The Danish Welfare System is based
in law – and the renowned Flex-secu
rity system is covered by a unique con
cept of Labour law. If the law is broken,
criminal justice may be applied. And
criminal justice in Greenland has spe
cial features, unique to this self-gover
ning part of the Kingdom. The working
language is English – and no home rea
ding is required (but recommended!).
Used literature: Børge Dahl: Danish Law
in a European Perspective, Thomson
Publishing, 2002.
25
Linjestudier
fuld forplejning begge dage, men øn
sker man at overnatte på Hundested
Kro koster det 750 kr. per enkeltværelse
i tillægspris. Værelset skal bestilles per
sonligt forud for kurset.
26
Linjestudier
JURA – Retssikkerhed og offentlig
sagsbehandling
Hold 5095: 5 torsdage 17.15-19
(15/3-19/4)
Ved rektor, cand.jur. Bente Hagelund,
Danmark er et retssamfund, og vi er
stolte af, at retssikkerhed præger sags
behandlingen i den offentlige forvalt
ning. Men retssikkerheden er under
pres i disse år. Frygt for terror og krav om
effektivisering af den offentlige sektor
er to faktorer, som kan medvirke til ned
prioritering af borgernes retssikkerhed
til fordel for andre hensyn. På dette
kursus ser vi på, hvad begrebet retssik
kerhed egentlig går ud på, og hvordan
det udmønter sig i Forvaltningsloven,
Offentlighedsloven og Persondatalo
ven. Ved hjælp af konkrete og aktuelle
eksempler fra pressen og fra Ombuds
mandens praksis ser vi på, hvordan reg
lerne virker i praksis. Deltagerne bedes
købe eller låne: Sagsbehandling i øjenhøjde – Håndbog i offentlig ret af Bente
Hagelund, Akademisk Forlag, 2010.
Kurset omhandler følgende dele:
1. Retssikkerhed og de forvaltningsret
lige grundbegreber
2. Forvaltningsloven
3. Offentlighedsloven
4. Persondataloven
5. God forvaltningsskik
400 kr.
JURA – Konflikthåndtering og
forhandling
Hold 5094: 10 tirsdage 14.15-16
(7/2-17/4)
Ved ekstern lektor, cand.merc.jur. Mie
Marcussen, Københavns Universitet
“De største problemer i verden kunne
være løst, mens de endnu var små.” Pro
blemerne kunne være løst uden fysisk,
psykisk og strukturel vold. De kunne
være løst konstruktivt. At bryde ud af
den spiral, konflikten spinder os ind i,
kræver bevidsthed. Bevidsthed om kon
flikters dynamik og eskalering. Men be
vidstheden i sig selv er ikke nok. Vi må
samtidig aktivere handlekraften og de
metoder, der viser os en konstruktiv ret
ning ud af de drænende konflikter el
ler svære forhandlinger. For hvor går vi
hen, når vi ikke selv kan tackle proble
met med naboen, og hvilken viden gri
ber vi i, når vi kommer til kort over for
konfliktens træghed?
Verdenssamfundet kan sende fle
re tusinder af soldater i krig i morgen,
men ikke én mægler. Det kalder på, at
vi finder nye veje at gå. Og det gælder
både, når vi skal håndtere hverdags
konflikter på gadeplan eller verdens
konflikter på globalt plan. På kurset
kommer vi ind i både konfliktteorien,
og teorier om konflikthåndtering, kon
fliktmægling og forhandling.
City Campus
JURA – Familieret
Hold 5096: 10 tirsdage 17.15-19
(7/2-24/4, ikke 14/2)
Ved lektor, cand.jur., ph.d. Annette
Kronborg, Københavns Universitet
Familien er en særlig samfundsenhed,
hvor medlemmerne har intime og tæt
te følelsesmæssige relationer. Derfor er
den bærer af en særlig moralsk orden,
hvor kraften til at opfylde de indbyrdes
moralske forpligtelser – herunder bør
neopdragelse – er båret af kærlighed.
Kurset handler om det indbyrdes rets
forhold mellem familiemedlemmer.
Ved en introduktion til det 20. århund
rede om, hvorledes politiske og moral
ske forhold gennem tiden har bestemt
den retlige orden, sættes fokus på gæl
dende ret.
Kurset behandler de forskellige fami
lieformer: ægteskab, registrerede part
nerskab og samliv. Reglerne for indgåel
se og opløsning af ægteskab behandles
samt ordningen af ægtefællernes for
mueforhold. Børnelovene og forældre
ansvarsloven inddrages. På kurset læ
ses love og domme. Endelig vil det være
muligt at diskutere familiepolitiske
emner på grundlag af familierettens
værdigrundig, herunder vægtningen af
familiefællesskabet over for individet
samt barnets bedste.
PSYKOLOGI
Studieleder: Ph.d.-stud., cand.psych.
Thomas Alrik Sørensen, Københavns
Universitet
PSYKOLOGI – Kognitionspsykologi
(grundmodul)
Hold 4060: 5 lørdage 10.15-14
(11/2, 25/2, 10/3, 24/3, 14/4)
Hold 4061: 10 torsdage 17.15-19
(9/2-19/4)
Ved cand.psych. Jon Maaløv Holm
(4060), cand.psych. Peter Kristian
Jacobsen (4061)
Psykologi er en videnskab med mange
forskellige specialer og indfaldsvink
ler. Den kan opdeles i tre hovedområ
der med hver deres emner, teorier og
metoder, men også med fælles temaer
som fx udvikling, motivation, følelser,
oplevelser og læreprocesser. Kogniti
onspsykologien omfatter viden om de
basale psykiske processer, der ligger til
grund for vor omverdenserkendelse.
Området betegner ofte menneskelig
informationsbehandling og er centre
ret om sansning, perception, tænkning,
problemløsning, hukommelse, sprog
og indlæring. Hertil kan lægges emo
tioner, idet de har stor indflydelse på de
nævnte processer. Disse basale psykiske
processer er nært knyttet til hjernens
funktion og aktivitet. I kurset behand
(4060) Søndre Campus (Metro: Islands
Brygge)
(4061) City Campus
PSYKOLOGI – Personlighedspsykologi
(grundmodul)
Hold 4062: 10 onsdage 17.15-19
(8/2-18/4)
Hold 4063: 10 mandage 12.15-14
(6/2-23/4)
Ved BA.psych. Nicolas Huyot Dreier
(4062), cand.psych. Lasse Meinert
Jensen (4063)
Personlighedspsykologien fokuserer på
individet, der både over for omverde
nen og for sig selv udgør en stabil, sam
menhængende og unik enhed. Kurset
belyser personlighedens udvikling i de
tidlige år, men også den voksnes ud
viklingskriser (livskriser), den enkeltes
oplevelse af individualitet og af væren
som individ i verden.
Personlighedspsykologi har især be
tydning inden for det klinisk psykolo
giske område, hvor teorierne danner
grundlag for rådgivning og terapi. Per
sonlighedsfaktorer kan også have be
tydning ved personudvælgelse og for et
individs valg af arbejde og livsstil. Inden
for personlighedspsykologien finder vi
de store og meget kendte teorier såsom
Freuds psykoanalyse, Allports trækteori
og Erikssons teori om livets udviklings
stadier.
(4063) City Campus
(4062) Søndre Campus
(Metro: Islands Brygge)
PSYKOLOGI – Positiv psykologi
(3/3-4/3)
Ved cand.psych. Jens Boris Larsen
Positiv psykologi kan kort beskrives
som det videnskabelige studium af det,
der skal til for at skabe trivsel og blom
string i menneskers liv. Med andre ord
kan man sige, at fokus er på mulighe
der for at skabe situationer, hvor men
nesker har det bedst og anvender deres
ressourcer mest konstruktivt og opti
malt. Retningen har sit udspring i en
erkendelse af, at psykologien i mange
år har fokuseret på de tilfælde, hvor tin
gene går galt (bl.a. udviklingsforstyrrel
ser, personlige problemer og psykiske
sygdomme), og underprioriteret posi
tive fænomener.
Sigtet er ikke at erstatte psykologiens
fokus på det negative med et fokus på
det positive, men at supplere det tra
ditionelle perspektiv med et fokus på
positive fænomener, således at et mere
helhedsorienteret billede af mennesket
kan opnås. Kurset giver en introduktion
til positiv psykologi og berører emner
som styrker, positive følelser, positive
relationer, positive præstationer og
mening.
hjernen og dens funktioner. Hvordan
kan vi fx forstå manden, der troede,
hans kone var en hat; kvinden, der ikke
kunne se bevægelse, eller krigsvetera
nen, der tydeligt kunne mærke sin am
puterede hånd? Med udgangspunkt i
neuropsykologiske undersøgelser, pa
tientstudier og forskningsresultater vil
det blive diskuteret, hvordan forskellige
dysfunktioner i hjernen kan hjælpe os
med at forstå adfærd og tænkning ved
både hjerneskader og psykiatriske syg
domme.
Gennem kurset vil der blive lagt vægt
på hjernens plasticitet og de mulighe
der, dette giver for genoptræning efter
hjerneskader. Litteratur: Hjerneprocesser, Anders Gade (Frydenlund, 1997).
Emnet dækkes også af et kapitel i Tho
mas Koester og Kim Frandsen: Introduktion til psykologi (Frydenlund, 2005).
Søndre Campus (Metro: Islands
PSYKOLOGI – Neuropsykologi
Hold 5206: 10 mandage 17.15-19
(6/2-23/4)
Ved cand.psych. Eva Meldal Foged
1990’erne, der er blevet udnævnt til
“hjernens årti”, indvarslede en nær
mest eksplosiv udvikling i vores forstå
else af hjernen som en dynamisk, for
anderlig størrelse. Den videnskabelige
udforskning af hjernen og dens funk
tioner benytter sig bl.a. af de nye skan
ningsteknikker, af neuropsykologiske
undersøgelser af normale og hjerne
skadede patienter samt af dyremodel
ler.
Kurset giver en generel introduktion
til neuropsykologien gennem inddra
gelse af studier af både normale men
nesker og patienter med særlige hjer
neskader, der kan øge vores viden om
27
PSYKOLOGI – Angst: symptomer,
årsager og behandling
Hold 5207: 10 onsdage 19.15-21
(8/2-18/4)
Ved cand.psych. Lena Fredensborg
Meyer
De fleste kender til symptomerne på
angst, når vi skal til et vigtigt møde el
ler skal klare en eksamen. Det kan være
sommerfugle i maven, svedige hånd
flader og rysten. Denne lette angst eller
nervøsitet er et grundvilkår for menne
sket og er naturligt – endda et sund
Linjestudier
les derfor også neuropsykologiske pro
blemstillinger.
Deltagerne bedes købe eller låne: An
ders Gade: Hjerneprocesser, Frydenlund,
1997. Hvis man påtænker at følge flere
psykologikurser, kan man også anskaf
fe sig Thomas Koester og Kim Frandsen,
Introduktion til Psykologi, Frydenlund,
2005, da en del kapitler herfra anven
des.
hedstegn, for den kan forhindre at vi
løber unødige risici. Nogle oplever dog
at angsten bliver så intens og så for
styrrende, at personen ikke længere
kan opretholde en almindelig hverdag.
Her tales sædvanligvis om en reel funk
tionsnedsættelse, og angsten kan ud
vikle sig til en lidelse.
Kurset er en introduktion til dels en
overordnet forståelse af angst som
begreb og hvorledes denne adskil
ler sig fra frygt, samt en introduktion
til de forskellige angstlidelser hos og
behandlinger til henholdsvis voksne
og børn. Litteratur: Angstbogen af Jes
Gerlach (red.) Psykiatrifondens Forlag,
2008.
28
Linjestudier
PSYKOLOGI – Det moderne parforhold
Hold 5208: 10 tirsdage 14.15-16
(7/2-24/4, ikke 14/2)
Ved cand.psych. Mattias Stølen Due
Parforholdet er noget, de allerfleste sø
ger, og samtidig er det en relation, som
mange finder meget udfordrende. På
dette kursus vil vi udforske og disku
tere det moderne parforholds udfor
dringer og muligheder. Der tages ud
gangspunkt i forskning på området,
eksempler fra parterapeutisk praksis
samt socialpsykologiske vinkler på om
rådet.
Der vil blive refereret til teori, men
der vil samtidig være et fokus på, hvor
dan man kan omsætte denne teori til
praksis.
City Campus
Kurset anlægger en psykologisk vin
kel på, hvad der gør folkedrab muligt.
For hvad er det, der får mennesker, der
tidligere har boet dør om dør, til plud
selig at medvirke til den andens død?
Hvordan kan lærere tage livet af deres
elever? Og hvordan kan bedste venner
forvandles til dødelige fjender? Skal
forklaringen findes i lydighed overfor
autoritet? Eller er folkedrab den eks
treme konsekvens af fremmedgørelse
imellem grupperne? Skyldes det grup
pepres?
Vi vil gennemgå forskellige psykolo
giske teorier om ondskab og diskutere,
hvordan de hver især kan bidrage til
forklaringen af folkedrab med Rwanda
og Holocaust som vores primære ek
sempler. Deltagerne bedes købe eller
låne: Rolf Kuschel og Faezeh Zand: Ondskabens Psykologi, Frydenlund, 2004.
bliver overvægtig, og hvad man kan
gøre for at tabe sig. Overvægt er et sti
gende problem i Danmark, hvor næ
sten halvdelen af voksenbefolkningen
er overvægtige og antallet af svært
overvægtige er tredoblet indenfor de
seneste 25 år.
Kurset introducerer helbredsmæs
sige og samfundsmæssige problemer
ved overvægt, og præsenterer psykolo
giske og fysiologiske mekanismer ved
sult, trang, appetit, nydelse og mæthed.
Disse mekanismer kan forstås ud fra
afhængighedsmodeller og er centrale
både ved almindelig spisning, ved over
vægt og ved spiseforstyrrelser såsom
tvangsoverspisning (binge eating). En
delig præsenterer kurset modeller for,
hvordan man kan tabe sig, både inden
for normalvægtsområdet og inden for
overvægt og svær overvægt.
PSYKOLOGI – Folkedrabets psykologi
Hold 5209: 10 torsdage 19.15-21
(9/2-19/4)
Ved cand.psych. Rebecca Skaarup-Hille
‘Folkedrab’ er blevet et hverdagsord – vi
hører det ofte i nyhederne, når der rap
porteres fra fjerne konflikter. Men fore
kommer folkedrab så ofte? Hvad er et
folkedrab egentligt? Vi vil diskutere for
skellige definitioner heraf, og se nærme
re på nogle af de historiske folkedrab.
PSYKOLOGI – Psykologiske funktioner
ved overvægt og overspisning
(5/5, 6/5)
Ved lektor, ph.d. Jakob Linnet
Hvorfor bliver nogle mennesker over
vægtige, og hvad kan man gøre for at
tabe sig? Ny viden om samspillet mel
lem hjerneprocesser og psykologiske
mekanismer i forbindelse med afhæn
gighedstilstande kan forklare, hvorfor
nogle mennesker spiser for meget og
PSYKOLOGI – Religionspsykologi
Hold 5211: 10 mandage 14.15-16
(6/2-23/4)
Ved cand.mag., ph.d.-stud. Hanne Bess
Boelsbjerg, Københavns Universitet
Hvorfor er mennesket religiøst? Hvilke
dybere bevæggrunde er der for at ind
rette sin tilværelse efter årtusind år
gamle skrifter? Eller for at tilbede usyn
lige magter? Disse spørgsmål er blandt
dem, der er blevet behandlet af de store
psykologiske tænkere.
I kurset vil vi gennemgå tre centrale
religionspsykologiske skikkelser og de
res teorier omkring religiøsitet. Vi vil
fokusere på James, Freud og Jung, der
alle tre har bidraget til religionspsyko
logiens tilblivelse og dens anerkendel
se som et selvstændigt felt inden for
psykologien. Med udgangspunkt i tek
ster af Wulff, Geels og Wikström gives
et overblik over religionspsykologiens
klassiske del, som suppleres med ud
drag af Freuds, Jungs og James’ egne
tekster. Deltagerne bedes købe et kom
pendium, der foreligger før starten af
kurset.
City Campus
STATSKUNDSKAB
Studieleder: Lektor, mag.art. Allan
Madsen, Københavns Universitet
Studieleder: Lektor, lic.soc. Merete Watt
Boolsen, Københavns Universitet
SOCIOLOGI – Sociologiens moderne
klassikere (grundmodul)
Hold 4068: 10 onsdage 17.15-19
(8/2-18/4)
Ved lektor, mag.art. Tom T. Kristensen,
Københavns Universitet og ekstern
lektor, mag.scient.soc., ph.d. Esben
Holm Nielsen, Københavns Universitet
Sociologien er videnskaben om sam
fundet eller ‘det sociale’ og retter op
mærksomheden mod det sociale liv,
mennesket og samfundet og den
samfundsmæssige udvikling. Formå
let er at påvise mønstre og sammen
hænge samt opstille forklaringer på
de iagttagne sammenhænge og ud
viklingstendenser. Sociologien behand
ler (mikro)processerne i mødet mel
lem enkelte mennesker over studier af
grupper og gruppeprocesser, organisa
tioner og institutioner til studier af glo
bale strukturer og ændringsprocesser.
Hvad angår studier af aktører, institu
tioner og strukturer knyttet til politik,
økonomi, kultur og hverdagsliv, finder
disse ofte sted under betegnelser som
politisk sociologi, organisationssociolo
gi, arbejdsmarkedssociologi, uddannel
sessociologi, kultursociologi, medieso
ciologi, familiesociologi, retssociologi
og miljøsociologi.
Den moderne sociologi forsøger at
begribe nye og aktuelle mønstre i men
neskers sociale handlinger set i et sta
digt mere omskifteligt, komplekst og
globalt orienteret samfund. Der intro
duceres til: Foucault, Bourdieu, Haber
mas, Luhmann, Giddens, Sennett, Beck,
Bauman og Castells samt en række cen
trale sociologiske temaer, fx det post
moderne samfund, organisation og ar
bejdsliv. Litteratur: Heine Andersen og
Lars Bo Kaspersen (red): Klassisk og moderne samfundsteori, 7. udg.
STATSKUNDSKAB – Politisk idéhistorie
og politiske ideologier (grundmodul)
Hold 4059: 10 torsdage 17.15-19
(9/2-19/4)
Ved ekstern lektor, cand.scient.pol., ph.d.
Anders P. Hansen.
Igennem tiderne har der været en lang
række forskellige politiske forståelser
af, hvordan verden er, eller hvordan den
skulle indrettes.
Man kan vælge at forstå disse som
noget, der rummer attraktive idéer, vi
også kan bruge i vor nutidige daglig
dag, eller man kan se dem som skræm
mebilleder. Endelig kan man mene, at
de forskellige historiske forståelser kun
havde mening i deres egen samtid.
Uanset hvilken holdning man har, er
det imidlertid kendetegnende, at man i
moderne politiske diskussioner genfin
der en række af de samme emner, som
man ser i de klassiske diskussioner: le
dernes rolle, individets frihed, fælles
skabets betydning, etableringen af so
cial orden, rettigheder, spørgsmålet om
hvordan social forandring kan/bør/skal
finde sted. Når vi som politiske aktø
rer således skal finde ud af, hvilke mål
vi skal forfølge med hvilke midler, er de
klassiske bud ofte både provokerende
og forfriskende. I kurset vil vi forfølge
disse problemer fra de klassiske tilgan
ge til de moderne. Litteratur: Klassisk og
moderne politisk teori, Lars Bo Kasper
sen & Jørn Loftager (red.) 2009.
City Campus
Nørre Campus
STATSKUNDSKAB – Hvordan ved vi,
om vi ved noget? Kildekritik med
politologisk sigte (grundmodul)
Hold 4058: 7 onsdage 17.15-19
(8/2-21/3)
Ved ekstern lektor, cand.phil. Vibeke
Ankersborg, Københavns Universitet
Kildekritik bruges bl.a. til at skelne imel
lem sandhed og løgn, hvorfor nogle ud
taler sig om et samfundsforhold, og
andre ikke gør, og hvilken viden vi kan
udlede af det. På kurset vil vi arbejde
med, hvordan kildekritik anvendes som
en samfundsvidenskabelig metode, der
sikrer systematik og videnskabelighed i
især kvalitative sammenhænge.
Undervisningen vil blandt andet
komme ind på, hvad kildekritik er, hvor
dan vi kan bruge det, og hvilke kilder vi
kan stole på. Kursisterne vil lære at se
lektere, analysere, vurdere og fortolke
kilder. Kildekritik kommer bedst til sin
ret, når det anvendes i samspil med kil
der, og undervisningen vil derfor veksle
imellem en teoretisk indføring i kilde
kritikkens centrale begreber og deres
sammenhænge og diskussioner af vir
kelige cases om det danske samfund. Vi
vil læse Kildekritik i et samfundsvidenskabeligt perspektiv, Vibeke Ankersborg
(2007) samt et kompendium med cases.
Nørre Campus
STATSKUNDSKAB – Danish political
system
Hold 5181: 10 mandage 17.15-19
(6/2-23/4)
Ved ekstern lektor, cand.scient.pol., ph.d.
Anders P. Hansen
The purpose of this course is to intro
duce the basic outline of Danish poli
tics and the Danish political system to
all interested parties. The presentation
will be based on both institutional and
behavioral approaches to the structure
and functions of the Danish political
system.
During the course we will discuss
both historical and current political de
velopments in Denmark; the characte
ristics of the Danish political system at
local, regional and central levels; its po
29
Linjestudier
SOCIOLOGI
litical origins, what challenges it faces,
and how it differs from the political sy
stems in other countries in Europe in
general, and Scandinavia in particular.
The course will especially focus on the
historical development of the Danish
political system and its precent chal
lenges and specific issues such as:
The history of the Danish political sy
stem and how democracy was establis
hed in Denmark. How democracy and
the parliamentary chain of governance
function in Denmark and the Danish
power investigation and its main con
clusions. The welfare state and its fu
ture, political parties and voluntary as
sociations and the citizens. Denmark
and Europe, and politics outside parlia
ment. A readers guide will be available
for purchase in the class.
Nørre Campus
UDDANNELSESVIDENSKAB
30
Linjestudier
UDDANNELSESVIDENSKAB – Kritik
af selvforvaltningens pædagogik: nye
veje i skolen
Hold 5320: 5 mandage 17.15-19
(6/2-5/3)
Ved cand.pæd.soc. Martin Butler
Danske skoler har i årtier i vidt omfang
været præget af den reformpædagogi
ske grundforestilling om det autonome
og selvforvaltende barn, en tænkning
som har mødt skarp kritik i de seneste
ti år. Ikke kun fra de borgerlig-liberale
regeringer, som i perioden flyttede sko
lens fokus i retning af fælles nationale
værdier og tydeligere pædagogisk le
delse, men også fra lærere og skolefor
skere, som peger på, at selvforvaltnin
gens pædagogik er blevet et problem
for en stor del af skolens elever. Mange
lærere baserer dog fortsat deres under
visning på diskurser om den selvstæn
digt lærende elev, måske ikke mindst
fordi man i skolerne savner et teoretisk
sprog til at analysere og kritisere disse
diskurser ud fra en demokratisk og so
cialliberal position.
I løbet af kurset skal vi med udgangs
punkt i bl.a. Ziehe, Bernstein og nyere
nordisk skoleforskning se på grundla
get for en sådan demokratisk, social
liberal kritik af selvforvaltningens pæ
dagogik, samt på modeller for en ny
praksis i skolen.
City Campus
400 kr.
ØKONOMI
Studieleder: Ekstern lektor, cand.polit.
Lise Lyck, Copenhagen Business School
ØKONOMI – Introduktion til
samfundsøkonomi (grundmodul)
Hold 4071: 10 mandage 17.15-19
(6/2-23/4)
Ved ekstern lektor, cand.polit. Lise Lyck,
Copenhagen Business School, og cand.
polit. Jesper Larsen
Lær om indholdet og betydningen af
de samfundsøkonomiske begreber,
som er en betydningsfuld ramme for
dagligdagen. Det drejer sig om brut
tonationalprodukt, nationalregnskab,
indkomstdannelsen i samfundet, og
om varemarked, pengemarked og ar
bejdsmarked. Hvad er de grundliggen
de teorier for det økonomiske kredsløb,
og hvordan kan det påvirkes ved anven
delse af økonomiske politikker som fi
nans- og pengepolitik?
Der ses både på teori og praksis,
så deltagerne får en indføring i sam
fundsøkonomien, så det bliver muligt
at tage del i debatten og at forholde
sig til de mange budskaber fra medier
og politikere ud fra en fundamental
forståelse af de samfundsøkonomiske
hovedspørgsmål. Kurset er også en god
basis for deltagelse i de emnekurser,
der tilbydes inden for det økonomiske
område. Til kurset anvendes seneste
udgave af Statistisk 10-årsoversigt fra
Danmarks Statistik og Jesper Jesper
sens: Introduktion til markedsøkonomi.
City Campus
ØKONOMI – Aktuel økonomi
Hold 5223: 10 tirsdage 17.15-19
(7/2-17/4)
På kurset følges og diskuteres den ak
tuelle økonomiske udvikling i Danmark
og i omverdenen både inden for EU og
mere globalt. Fokus er på gældskrisen
og indkomstdannelsen, dvs. på brutto
nationalproduktet og beskæftigelsen.
I den forbindelse ses også udviklingen
på varemarkedet, pengemarkedet og
arbejdsmarkedet. Specielt følges op på
produktivitetsudviklingen og på, hvor
dan den økonomiske og finansielle kri
se stadig afspejler sig i dansk økonomi,
i de øvrige EU-lande, i USA og i Asien.
Målet er, at deltagerne skal været op
daterede og kunne forstå og analysere
udviklingen ud fra tidligere erhvervet
teoretisk viden. Denne viden kan endvi
dere suppleres med inddragelse af teo
retiske dele af bogen af Thomas Alslev
Christensen og Tore D. Stramer m.fl.:
Nationaløkonomi på dansk og sene
ste udgave af Statistisk 10-årsoversigt.
Til undervisningen udleveres desuden
tekster om de aktuelle økonomiske pro
blematikker, der tages op. Emnerne kan
være danske, fra andre lande eller mere
globale.
City Campus
ØKONOMI – Den finansielle sektor,
bankkriser og bankpakker og deres
påvirkning af samfundsøkonomien
Hold 5224: 10 torsdage 17.15-19
(9/2-19/4)
Lær om den finansielle sektor og dens
funktionsmåde. Hvorfor er der bankkri
ser? Der tages udgangspunkt i de dan
ske forhold samt i starten af den finan
sielle krise. Hvordan opstår bankkriser,
og kan de forhindres? Hvad indeholder
bankpakkerne i Danmark? Og hvilke
konsekvenser har bankkriser og bank
pakker på samfundsøkonomien?
Idéhistorie
og filosofi
IDÉHISTORIE
Studieleder: Undervisningsadjunkt,
mag.art., cand.mag. Peter BuschLarsen, Københavns Universitet
Linjestudiet omfatter seks
grundmoduler, der så vidt muligt bør
følges i kronologisk orden. De tilbydes
alle nedenfor.
IDÉHISTORIE – Fra Homer til
Aristoteles: antikkens idéhistorie
(grundmodul 1)
Hold 4018: 10 mandage 10.15-12
(6/2-23/4)
Hold 4019: 10 tirsdage 17.15-19
(7/2-17/4)
Hold 4020: 10 torsdage 12.15-14
(9/2-19/4)
Ved BA Claus Christoffersen (4018, 4019)
og cand.mag. Ulrik Crone (4020)
Det klassiske Grækenland er den euro
pæiske kulturs vugge, og arven fra den
ne periode er levende til stede i nu
tiden, hvilket græske ord som politik,
filosofi og demokrati vidner om. Antik
kens idéhistorie er derfor et møde med
vor kulturs dybeste rødder og samtidig
et spejl for vor egen nutid. Beskæfti
gelsen med antikken er uomgængelig
for forståelsen af nutidens europæiske
kultur. Gennem mødet med antikken
bliver vi klogere på os selv.
På kurset følger vi den kulturelle, re
ligiøse, filosofiske og politiske udvikling
fra Homer til blomstringstiden i det 5.
og 4. århundredes Athen. Vi vil under
søge, hvad udviklingen af bystaten (po
lis), teknikken, den rationelle tænkning
og videnskaben betyder for menneskeog samfundssynet. Derefter vil vi med
tragediedigterne, sofisterne og de sto
re filosoffer Platon og Aristoteles som
udgangspunkt gå nærmere ind på den
debat om politik, etik og forståelsen af
menneske og samfund, der udspillede
sig i det 5. århundredes Athen. En debat,
som med stor fordel kan belyse og kvali
ficere nutidens kultur- og samfundsde
bat. En tekstsamling sælges på holdet.
(4018, 4019) City Campus
(4020) Nørre Campus
IDÉHISTORIE – Mellem Athen og
Jerusalem: europæisk idéhistorie fra
Aristoteles til Augustin
(grundmodul 2)
Hold 4021: 10 tirsdage 10.15-12
(7/2-17/4)
Hold 4022: 10 onsdage 12.15-14
(8/2-18/4)
Ved cand.mag. Ulrik Crone (4022) og BA
Claus Christoffersen (4021)
Den europæiske kultur hviler dels på
kristendommen, dels på arven fra det
klassiske Grækenland. Mødet mellem
disse to hovedspor i vor kulturhistorie
finder sted i Romerriget i de første år
hundreder efter Kristi fødsel og er må
ske den mest afgørende begivenhed i
den europæiske idéhistorie.
Kurset følger udviklingen, fra Alexan
der den Store erobrer det meste af den
da kendte verden og dermed udbreder
den græske kultur til hele middelhavs
området, bl.a. Romerriget, der bliver
det nye kraftcentrum. Vi undersøger,
hvordan Romerriget forvalter arven fra
Athen, og følger den græsk-romerske
kulturs sammenstød – og sammen
smeltning – med den frembrydende
kristendom, der bl.a. i kraft af rødder
ne i jødedommen repræsenterer idéer,
der umiddelbart er fremmede for den
græske tanke. Dette sammenstød fører
bl.a. til den kristne teologi, der finder sit
foreløbige højdepunkt hos kirkefade
ren Augustin.
Kristendommen sejrede. Men kri
stendommens sejr betyder ikke den
antikke kulturs undergang. Og mødet
mellem Athen og Jerusalem er ikke så
meget en overstået begivenhed som
en stadig dynamik og fortsat uafsluttet
dialog i den europæiske kultur frem til i
dag. En tekstsamling sælges på holdet.
(4021) City Campus
IDÉHISTORIE – Fra Augustin til Luther
og Machiavelli: middelalderens,
renæssancens og reformationens
idéhistorie (grundmodul 3)
Hold 4023: 10 mandage 17.15-19
(6/2-23/4)
Hold 4024: 10 tirsdage 14.15-16
(7/2-17/4)
Ved BA Claus Christoffersen
I 410 erobrede goterne Rom. Mange ro
mere anså de kristne for at være skyld
i denne katastrofe, og som forsvar
mod denne anklage skrev kirkefaderen
Augustin storværket Om Guds stad.
Her fortolker han historien som Guds
førelse, og dermed bliver værket sym
bol på den middelalder, der følger på
Romerrigets fald: kristendommen og
kirken bliver det centrale omdrejnings
punkt i menneskets virkelighed.
Betegnelsen middelalder er skabt af
renæssancen og udtrykker dennes op
fattelse af perioden som en mørk og
stillestående tid. Den opfattelse må
31
Linjestudier
Der ses på danske forhold, men også
EU og USA inddrages i forbindelse med
forklaring af forløbet i den finansielle
sektor og også i relation til den natio
nale regulering af den finansielle sek
tor. Teori og empiri inddrages, og der
diskuteres bl.a. på grundlag af hand
outs. Litteratur: Peter Wendt: Den finansielle sektor. 14. udgave 2011, Statistisk
10-årsoversigt, seneste udgave, Nationalbankens årsberetning (downloades
gratis).
vi gøre op med, for middelalderen er
i virkeligheden en dynamisk periode,
der afgørende præger den europæi
ske kultur. Herefter følger vi skiftet fra
middelalder til renæssance og ser nær
mere på store tænkere som Machiave
lli, Erasmus og Thomas More. Men vi
konfronterer også renæssancen med
Luther og den reformation, der fandt
sted samtidig med renæssancen, men
som giver et helt andet menneskeog
verdenssyn. Hvor renæssancen hyldede
menneskets storhed og værdighed, un
derstregede Luther nødvendigheden af,
at mennesket indser sin intethed. Den
modsætning har den europæiske kul
tur levet med lige siden. En tekstsam
ling sælges på holdet.
(4024) City Campus
32
Linjestudier
Den europæiske idéhistorie fra 1600
til 1800 er fornuftens, oplysningens og
individualismens tidsalder, og den er
blevet skelsættende for europæisk selv
forståelse. Den naturvidenskabelige re
volution undsiger autoriteterne for at
gå til erfaring og fornuft og kulminerer
med Newtons fysik. Store samfunds
mæssige omvæltninger, ikke mindst
den franske revolution, ryster det mid
delalderlige Europa og den katolske
kirkes dominans. Filosofisk bevæger
perioden sig mellem giganter som De
scartes og Kant. Rationalitet og viden
skab fremstår som det centrale i euro
pæisk kultur og ledsages af optimistisk
fremskridtstro.
Naturvidenskaberne tager udgangs
punkt i erfaring og rationelle videnska
belige metoder, samfundstænkningen
opfatter fra nu af samfundet som en
social kontrakt mellem frie og lige in
divider (Hobbes, Locke, Rousseau). Fun
damentet for det hele er Descartes’
påberåbelse af det enkelte menneskes
selvbevidsthed (“jeg tænker, altså er
jeg”), og denne tiltro til brugen af ens
egen fornuft som nøgle til viden og er
kendelse kulminerer i Kants filosofiske
system. Selv om oplysningstidens for
nuftstro er blevet anfægtet i vor tid,
præger den stadig det centrale euro
pæiske værdisæt. En tekstsamling sæl
ges på holdet.
(4025) City Campus
IDÉHISTORIE – Fra Descartes til
Kant: europæisk idéhistorie fra
reformationen til oplysningstiden
(grundmodul 4)
Hold 4025: 10 mandage 12.15-14
(6/2-23/4)
Hold 4026: 10 torsdage 17.15-19
(9/2-19/4)
Ved cand.mag. Ulrik Crone (4025) og BA
Claus Christoffersen (4026)
IDÉHISTORIE – Fornuftstroen til debat:
europæisk idéhistorie fra romantikken
til Nietzsche (grundmodul 5)
Hold 4027: 10 torsdage 14.15-16
(14/2-24/4)
Hold 4028: 10 torsdage 12.15-14
(9/2-19/4)
Ved mag.art. Martin PasgaardWesterman, Technische Universität
Berlin
Omkring 1800 blev Kants filosofiske
system det fundament, der kunne be
grunde den moderne naturvidenskab.
Men samtidig så romantikerne i Kants
system en mulighed for at sikre, at re
ligionens område ikke kunne anfægtes
af den videnskabelige erkendelse. Kun
sten, den religiøse intuition og poesi
ens mytiske univers lukker netop ifølge
romantikerne op for de sider af virkelig
heden, videnskaben ikke kan nå. Hegel
afviste en sådan opdeling af virkelighe
den i en teoretisk-videnskabelig og en
praktisk-religiøs. Han insisterede på en
helhedsforståelse og så historien som
åndens dialektiske udvikling hen imod
en forening af fornuft og virkelighed.
Også Marx betonede afhængigheden
af historien, men han så primært hi
storien som klassekampens historie og
tænkningen som en funktion af sam
fundsmæssige forhold.
Mens Marx formulerede kommunis
mens grundlag, kritiserede Kierkega
ard Hegels systemtænkning for at sav
ne blik for det enkelte menneske, det
subjektive. Nietzsche kritiserede hele
den europæiske kultur og tænkning
som nihilistisk. Troen på fornuften, på
oplysning og fremskridt i historien var
for alvor draget i tvivl, og det resultere
de ved grænsen til det 20. århundrede i
en egentlig værdikrise. En tekstsamling
sælges på holdet.
(4028) City Campus
IDÉHISTORIE – Fra Nietzsche og
Freud til Sartre og Adorno: europæisk
idéhistorie i verdenskrigenes tidsalder
(grundmodul 6)
Hold 4029: 10 tirsdage 12.15-14
(7/2-17/4)
Hold 4030: 10 onsdage 10.15-12
(8/2-18/4)
Berlin
Indgangen til det 20. århundrede præ
ges af en generel opbruds- og krise
stemning, der fører til vidt forskellige
reaktioner. Filosofien forsøges grund
lagt på ny som streng videnskab hos
Husserl, Freud grundlægger psykoana
IDÉHISTORIE – Gud i filosofien: fra
Platon til Heidegger
Hold 5081: 10 torsdage 12.15-14
(9/2-19/4)
Ved ph.d., cand.mag. Ulrik Houlind
Rasmussen
Ifølge en indflydelsesrig fortælling tog
filosofien sin begyndelse i antikken
som et forsøg på at overvinde mytens
guder ved hjælp af ideen om en myte
løs fornuft. Ikke desto mindre tyder me
get på, at filosofien alle dage har haft
sit eget behov for Gud. På kurset vil vi
se nærmere på gudstanken i filosofien
i et idehistorisk perspektiv. Hvordan er
Gud blevet opfattet i filosofien, og hvor
for har Gud været uundværlig for filo
sofien?
Vi vil undersøge, hvilken rolle Gud
spiller hos en række klassiske filosof
fer fra Platon og Aristoteles til Descar
tes, Kant, Kierkegaard, Nietzsche og
Heidegger. Og vi vil se på, hvad det bety
der, når Gud erklæres for død – og hvad
der bliver tilbage. Kan filosofi overhove
det komme uden om at forholde sig til
‘dét, end hvilket intet større kan tæn
kes’, altså netop Gud? En tekstsamling
sælges på holdet.
IDÉHISTORIE – Lidelsens problem: fra
oplysningstiden til i dag
Hold 5082: 10 tirsdage 12.15-14
(7/2-17/4)
Ved cand.phil. Mads Vestergaard
Jordskælv, sygdom, sult, krig og grusom
hed – der er nok af lidelse og ondskab i
verden, som rammer uskyldige og virker
tilfældig og meningsløs. Kan lidelsen i
verden på nogen måde gives en mening
og retfærdiggøres? Kan Gud? Lidelsens
problem har en teologisk oprindelse:
Hvorfor findes lidelse og ondskab, hvis
verden er skabt af en almægtig og god
Gud? Kan eller vil han ikke gribe ind?
Gud har brug for et forsvar, som legiti
merer lidelsen – en teodicé.
Kurset omhandler teodicé-debatten
fra oplysningstiden til nutiden, hvor
lidelsens problem er blevet sekularise
ret. Spørgsmålet er nu – ikke så meget
om Gud, men om den historiske udvik
ling eller det økonomiske system kan
forsvares: Kan verdens lidelse legitime
res som et nødvendigt onde for det hi
storiske fremskridt eller i den globale
markedsøkonomi? Det 20. århundre
des rædsler i bl.a. Auschwitz og Gulag
har imidlertid rejst spørgsmålet, om
ikke enhver retfærdiggørelse af lidelse
er en moralsk forkastelig hån mod ofre
ne. Der læses uddrag af Bibelen, Leibniz,
Voltaire, Kant, Sade, Dostojevskij, Marx,
Adorno og Zizek. En tekstsamling sæl
ges på holdet.
City Campus
IDÉHISTORIE – Det gode liv i det gode
samfund: demokratisk fællesskab hos
Aristoteles
Hold 5083: 10 tirsdage 12.15-14
(7/2-17/4)
Ved cand.mag. Ulrik Crone
Den moderne konkurrencestats foku
sering på økonomisk vækst og kon
kurrence har reduceret den demokra
tiske borger til forbruger. Grundlaget
for fællesskabsværdier som retfærdig
hed, solidaritet og venskab synes enten
helt forsvundet eller søgt etableret i en
tvivlsom nationalisme. Hvad betyder
det for demokratiet, at politisk hand
ling er blevet til noget, vi gør med kre
ditkortet? Kunne man forestille sig, at
det kunne være anderledes?
Det kunne Aristoteles. Hans tan
ker om det politiske fællesskab som
grundlæggende etisk, og det gode og
lykkelige liv som et aktivt og politisk
handlende liv, fremstår stadig som det
smukkeste og mest dybsindige, der er
sagt om menneskelivet og det menne
skelige fællesskab. På kurset skal vi læse
Aristoteles’ berømte værk om politik og
se, hvordan hans tanker adskiller sig fra
oplysningstidens og fra vor egen tids
politiske tænkning. Aristoteles hæv
dede, at målet for hans politiske viden
skab ikke var, at vi skulle blive kloge,
men at vi skulle blive gode mennesker.
Litteratur: Aristoteles: Statslære.
City Campus
IDÉHISTORIE – De mange oplysninger:
den sammensatte oplysningstid
Hold 5084: 10 torsdage 14.15-16
(9/2-19/4)
33
Linjestudier
lysen, Max Weber sociologien, og kom
munisterne med Lenin i spidsen ser
en forløsning i en altomspændende
revolution. Mens den generelle under
gangsstemning i det ydre kulminerer i
skyttegravenes rædsler i 1. verdenskrig,
udtrykkes splittelsen i det enkelte men
neskes indre i Kafkas beskrivelser af
menneskets fremmedgørelse i et bu
reaukratisk samfund. Men selv om fi
losofien nu tager udgangspunkt i det
enkelte menneskes eksistens (Heideg
ger, Sartre), fører mellemkrigstiden
ikke desto mindre til populærfilosofi
ske dogmer om racerenhed og kulturel
overlegenhed, der slår igennem i nazis
mens og fascismens populisme og en
der med den totale krig.
Efter 2. verdenskrig og det institu
tionaliserede massemord på jøderne
søgtes der efter forklaringer på totali
tarismens oprindelse (Popper, Hannah
Arendt), og en gennemgribende (selv)
kritik af hele den vestlige kultur og
tænkning blev det nye udgangspunkt
(Adorno, Heidegger), der stadig er gæl
dende i dag. En tekstsamling sælges på
holdet.
“Oplysningen, som har opdaget frihe
derne, har også opfundet disciplinen.”
Med denne konstatering viser Foucault
hen til, hvor sammensat den europæi
ske oplysningstid er. Oplysningspro
jektet er ikke ét projekt, der er ikke én
oplysning, men mange oplysninger.
Oplysning er frihed og disciplin; det er
religionskritik og religiøs tolerance; det
er rationalisme og pietisme på én gang.
På kurset skal vi se, hvor forskelligt
oplysningen udfolder sig i de engelske,
franske og tyske variationer af oplys
ningsprojektet – den liberale engelske,
den politiske franske og den tyske, der
er forbundet med enevælde, pietisme
og jødisk tænkning.
Vi skal samtidig se, hvordan oplys
ningen både udfolder sig i en radikal
og en mere moderat variant – hvor den
sidste ikke stiller sig fjendtligt over for
religion, tradition og stat. Vi skal med
andre ord se nærmere på, hvorfor det
ikke er særlig oplyst at fremstille oplys
ningen som et entydigt fænomen. En
tekstsamling sælges på holdet.
Nørre Campus
34
Linjestudier
IDÉHISTORIE – Thomas Manns Hans
kongelige Højhed
Hold 5085: 10 onsdage 10.15-12
(8/2-18/4)
Ved mag.art. Per Clausen
Baggrunden for Hans kongelige Højhed (1909) er Thomas Manns giftermål
1905 med Katja Pringsheim, og det wil
helminske tyske kejserrige. “Lystspil
let i romanform” gennemspiller på en
drillende, eventyragtig måde en række
velkendte temaer i forfatterskabet: re
præsentation, fyrste og folk, kunstner
og borger/publikum. Thomas Mann
viser med ironisk sympati vejen ud af
ensomhed til fællesskab og social sym
pati. “En fabel som dengang, på det
wilhelminske kejserdømmes solhøjde,
foregreb mere end læseren 1909 læste
sig frem til.” Hvad romanen foregreb,
vil vi gennemgå på kurset og tegne lin
jerne tilbage til Buddenbrooks og frem
til Et upolitisk menneskes betragtninger,
Døden i Venedig og Felix Krull.
City Campus
IDÉHISTORIE – Havens idéhistorie: et
sted for sansning og tænkning
(10/3-11/3)
Ved cand.mag. Birgitte Nygaard
Ordet ‘have’ har på de fleste sprog sin
oprindelse i ord for hegn eller gærde
og betegner noget omsluttet, beskyt
tet. Det gælder også det persiske pai
ridaéza, en kongelig jagtpark, der i en
europæisk omformning blev navnet på
den herligste af alle haver, nemlig para
dis. Den bibelske have betegner uskyld
og velvære. En idealtilstand, der brydes
med syndefaldet og den medfølgen
de opdyrkning af jord og etablering af
byer. Den antikke have indgår derimod
som en del af byernes organisering og
er et sted for filosofisk tænkning. Platon
underviste sine elever i haven, og Epi
kur pegede på, at mennesket gennem
dyrkning af haven kan befris for smerte
og ulyst og dermed opnå en tilstand af
velvære.
På kurset skal vi følge den europæi
ske haves idémæssige udvikling – fra
Pompejis peristyl-haver over middelal
derens klosterhaver og enevældens ba
rokhaver til romantikkens idealhaver
og det 20. århundredes minimalistiske
haver. Vi skal se på, hvorledes havernes
udformning har forbindelse til en given
periodes natur-, kunst-, menneskeog
livssyn, og hvordan udviklingen hæn
ger sammen med de samfundsmæssi
ge og politiske forhold. En tekstsamling
sælges på holdet.
IDÉHISTORIE – Shakespeare Mysteriet
Hold 5088: 1 lørdag-søndag 10.15 -16
(17/3-18/3)
Ved cand.mag. Søren Hauge
Skrev Shakespeare nu også Shakespe
are-dramaerne? Kan gåden løses, og
hvad vil det kunne betyde? Handler
Shakespeare-dramaerne om folkeop
lysning, og er de en del af en positiv
sammensværgelse? Hvad er forbindel
sen til rosenkreuzerne og frimurerne
og til afdækningen af skjulte koder i re
næssancens England?
Gåden har optaget kulturperson
ligheder og forskere i mere end 150
år og har aldrig været mere aktuel. Vi
bliver ført ud på en eventyrlig rejse til
sprængfarlig politik, hermetisk visdom,
skjulte koder, hemmelige broderska
ber, frimureriets barndom, Den Gyldne
Hjelms Riddere, og farefulde projekter i
hjertet af den nordeuropæiske renæs
sance. I centrum af aktiviteterne lyser
et strålende, åndeligt geni, assisteret af
en kreds af dygtige, visionære fornyere.
Det ændrer vores syn på Shakespeare,
historien og nutiden. Søren Hauge ud
gav i 2010 bogen Shakespeare Mysteriet og fuldførte dermed et arbejde, som
blev påbegyndt med hans første bog,
Rosenkreuzerne fra 1990.
IDÉHISTORIE – Eksotisk orient: fra
modefænomen til hadeobjekt
Hold 5089: 1 lørdag-søndag 10.15-16
(24/3-25/3)
Ved cand.mag. Birgitte Nygaard
Haremskvinder, magiske lamper og af
huggede hoveder. Orientens fortæl
linger om blomstrende seksualitet,
familiefejder og glødende sværdslag
mellem religiøse krigere fascinerede
europæerne op gennem det 18. og 19.
århundrede. En fornuftstyret europæ
isk kultur hentede saft og kraft i det
orientalske billedunivers. Ikke mindst
dyrkede romantikerne det fremmede
og eksotiske i orientens farver, musik
og religioner. Men fascinationskraften
gav også næring til et mere livsfornæg
tende og destruktivt kultursyn, der helt
Sommerkurser
IDÉHISTORIE – Heideggers kritik af
humanismen
Hold 5093: man-fredag 10.15-14.45
(9/7-13/7)
Ved mag.art. Martin Pasgaard-Westerman, Technische Universität Berlin
Martin Heidegger (1889-1976) er en af
det 20. århundredes vigtigste tænkere,
ikke mindst fordi hans tænkning rum
mer en dybtgående kritik af hele den
vestlige filosofi. Kritikken formuleres
som en gentænkning af metafysikkens
måde at spørge til, hvad virkeligheden
er. Heidegger peger bl.a. på den huma
nistiske definition af mennesket som
fornuftigt dyr (animal rationale) som
et grundtræk ved metafysikken. Men
hvordan skal humanismen nærme
re forstås? Og hvorfor fører den, ifølge
Heidegger, til fremmedhed og hjemløs
hed?
I Et brev om “humanismen” (1949)
fremsætter han sin kritik. Humanis
men definerer mennesket som grund
lag (subjekt) for tænkningen og sætter
sig igennem som en hæmningsløs tek
nisk rationalitet, der reducerer tingene
til objekter, naturen til råstof og men
nesket til et arbejdende dyr. På kur
set vil vi efter en generel introduktion
til Heideggers tænkning koncentrere
os om hans opgør med humanismen.
Mennesket er ikke først og fremmest et
fornuftigt dyr, men derimod dét væren
de, for hvem væren kan træde frem. Lit
teratur: M. Heidegger: Et brev om “humanismen”.
IDÉHISTORIE – Mennesket og Eros:
Platons Symposion
Hold 5091: man-fredag 10.15-14.45
(16/7-20/7)
Symposion bliver med rette betragtet
som et af Platons største værker – både
på grund af dets filosofiske og dets lit
terære kvaliteter. Platon fremstiller her
ikke sine tanker i den sædvanlige dia
logform, men i en række af taler, der
alle hylder Eros. I disse taler skildrer Pla
ton en række af datidens forestillinger
om mennesket, kosmos og Eros på en
måde, så stil og indhold svarer form
fuldendt til hinanden.
Men hvad er Eros? Det viser sig natur
ligvis, at det er svært at indfange kærlig
heden i et begreb. Men selv om der ikke
er nogen af talerne, der når den fulde
sandhed om Eros – ikke engang Sokra
tes, der må nøjes med at referere, hvad
han har hørt af andre – bliver vor forstå
else af Eros dybere, efterhånden som vi
kommer gennem dialogen. Eros bliver
et kernebegreb for forståelsen af men
nesket og – skal det vise sig – for forstå
elsen af Platons filosofi overhovedet.
Kurset vil forløbe som en gennem
gang af dialogen, hvor vi også vil ind
drage andre beslægtede dialoger som
Faidros og Faidon. Litteratur: Platon:
Symposion.
IDÉHISTORIE – Nietzsches Således
talte Zarathustra
Hold 5092: man-fredag 10.15-14.45
(23/7-27/7)
Ved mag.art. Martin Pasgaard-Wester
man, Technische Universität Berlin
I sit hovedværk Således talte Zarathustra (1883-85) beskriver Nietzsche den
kristne tro, dens metafysik og moral,
som en tro der er ved at forsvinde. “Gud
er død,” skriver Nietzsche og stiller det
moderne menneske over for to mu
lige idealer: “det sidste menneske” og
“overmennesket”. Ifølge Nietzsche er
“det sidste menneske” allerede en rea
litet: et menneske, der er ude af stand
til at sætte sig mål og værdier for livet
og fortvivler over den gamle Guds død.
Han giver en foruroligende præcis be
skrivelse af dette modernitetens “sidste
menneske”, der vil bedøves, underhol
des og “være lykkeligt”. “Overmenne
sket” derimod – som ikke må forveksles
med et raceideologisk supermenneske
– er i stand til at acceptere verdens og
menneskets tilfældighed og kan skabe
nye livsbekræftende værdier.
Bogen er måske det mærkværdigste
filosofiske værk, der nogensinde er skre
vet. Det er også et af de mest citerede,
forhånede og fortolkede værker i mo
derne filosofi. Det skyldes, at Nietzsche
ikke bare kritiserer hele den vestlige
tænkning, men samtidig praktiserer en
ny filosofisk stil. På kurset vil bogen bli
ve gennemgået i sammenhæng med
hans filosofi som helhed og på en bred
idéhistorisk baggrund. Litteratur: F. Ni
etzsche: Således talte Zarathustra.
35
Linjestudier
op i vor tid viser sig som angsten for det
fremmede, fordømmelse af ikke-krist
ne kulturer og en opdeling i et ‘dem og
os’– og i dag taler mange om et “civili
sationernes sammenstød”.
Kurset vil undersøge orientens sta
tustab fra modefænomen til hade
objekt. Vi vil studere orientens betyd
ning for europæisk kultur i det 18. og
19. århundrede og med udgangspunkt
i Edward Saïds bog Orientalisme se den
europæiske fascination af orienten fra
en orientalsk kritikers synsvinkel. En
delig vil vi diskutere tendenserne til en
ny bølge af orientalisme i europæisk
kultur. Litteratur: Orientalisme, Edward
Saïds, Roskilde Universitetsforlag, 2002.
En tekstsamling sælges på holdet.
IDÉHISTORIE – Hvad er demokrati?
Demokratiets idéhistorie
Hold 5090: man-fredag 10.15-14.45
(13/8-17/8)
I dag er demokratiet som styreform
uantastet. Til gengæld er debatten om,
hvad demokrati egentlig er, næsten
helt fraværende. Vi er med andre ord
enige om noget, vi ikke diskuterer ind
holdet af.
Vi vil derfor i kurset søge en forstå
else af, hvad demokrati er, ved at se på
nogle vigtige trin i demokratiets udvik
ling fra antikken over oplysningstiden
og velfærdsstaten til det “markedsde
mokrati”, som hævdes at være fremher
skende i dag. Vi vil undersøge, hvordan
demokratiet er blevet forstået og vur
deret forskelligt gennem tiderne, og
hvordan det er blevet forbundet med
retsstaten, med fremkomsten af den
myndige og oplyste borger, med eksi
stensen af en fri og levende debat mv.
Og ikke mindst vil vi spørge, i hvilken
grad disse forbindelser stadig er gæl
dende – også for at finde ud af, hvilken
form for demokrati det er, vi er så enige
om at hylde i dag. En tekstsamling sæl
ges på holdet.
36
Linjestudier
FILOSOFI
Studieleder: Lektor, mag.art. Poul
Lübcke, Københavns Universitet
FILOSOFI – Nyere tids filosofihistorie:
fra Descartes til Nietzsche
(grundmodul)
Hold 4013: 10 torsdage 17.15-19
(9/2-19/4)
Ved lektor, mag.art. Lisbeth Jørgensen
Den europæiske filosofi bevæger sig
gennem forskellige problemuniverser.
Undertiden konkurrerer filosofierne
om at løse de samme problemer, og un
dertiden forsøger de at byde ind med
nye problemer, der måske er mere sty
rede af traditionen, end det lige umid
delbart kan ses.
I renæssancen introduceres individet
som filosofisk udgangspunkt, og viden
skab og rationalitet bryder igennem
som forståelsesramme. Den moderne
filosofi er karakteriseret af to hoved
strømninger: rationalisme og empiris
me. Her læses: Descartes, Spinoza og
Hume. Både Kant og Hegel forsøger at
løse de problemer, som uforenelighe
den i disse to strømninger bereder. Vi
har en afdeling om politiske grundtan
ker: Hobbes, Mill, Locke og Burke. Kier
kegaard og Nietzsche afslutter forløbet.
Der lægges vægt på at introducere de
enkelte tænkere gennem læsning af
korte uddrag af deres egne tekster. Lit
teratur: Den europæiske filosofis historie. Fra reformationen til oplysningstiden, af C.H. Koch, Nyt Nordisk Forlag og
Filosofiens historie. Fra oldtiden til Kant,
af Arne Næss, Hans Reitzels Forlag.
FILOSOFI – Det gode liv: velfærd, lykke,
mening i tilværelsen og oplysning
(grundmodul)
Hold 4014: 10 onsdage 17.15-19
(8/2-18/4)
Ved ekstern lektor, mag.art. Erik
Bendtsen, Københavns Universitet
Lykkebegrebet hører til de mest centra
le størrelser i den menneskelige tilvæ
relse. Ingen ønsker et dårligt liv – ingen
ønsker et liv uden lykke, men hvad vi
ønsker, og ikke mindst, hvad der gør os
lykkelige, tror vi eventuelt at vide, men
er vi ofte uenige om, eller er vi uvidende
om, usikre på og måske mere eller min
dre uden indflydelse på. Uanset hvilket
synspunkt eller hvilke flere synspunk
ter af de nævnte, vi tilslutter os, er den
ne tilslutning under alle omstændig
heder udtryk for nogle tanker om lykke.
Er lykke dermed grundliggende udtryk
for noget begrebsligt – noget vi gør os
begreber om?
Vi gør os alle med hensyn til lykke
nogle mere eller mindre reflekterede
overvejelser over, hvad lykke er, og om
vi oplever den. Den mulige oplevelse
rummer derfor altid en vis distance
eller refleksion. Ud fra denne betragt
ning vil det være muligt at sige noget
om, hvori lykke består i almen forstand,
hvad der kan bidrage til oplevelse af
lykke, og hvad der kan hindre oplevelse
af lykke, og hvad den enkelte på denne
baggrund eventuelt kan bidrage med
selv for at befordre sin og andres mu
lige lykke.
FILOSOFI – Etik og politisk filosofi
(grundmodul)
Hold 4015: 10 tirsdage 17.15-19
(7/2-17/4)
Ved ekstern lektor, mag.art. Erik
Bendtsen, Københavns Universitet
Kurset giver en oversigt over de vig
tigste filosofiske problemstillinger, der
knytter sig til spørgsmålet om, hvorle
des vi bør handle. Det falder i tre lige
store dele. I den første del introduceres
en række centrale moralteorier (pligte
tik, konsekvensetik og dydsetik). I for
bindelse hermed vil vi diskutere teorier
om det gode liv. Teoriernes styrker og
svagheder samt deres forskellige impli
kationer illustreres ved konkrete etiske
problemstillinger.
I anden del vil vi se på nogle teorier
om fordelingsretfærdighed. Spørgsmå
let om, hvordan der eksisterer en dyb
konflikt mellem hensynet til individers
frihed og retfærdighed, vil udgøre et
gennemgående tema. I den sidste del
vil vi diskutere flere af de vigtigste me
taproblemer i forhold til de foregående
temaer: Er moralske vurderinger (blot)
subjektive? Er moralske vurderinger
alene sande i forhold til bestemte kul
turers normer og værdier? Er det irrati
onelt at handle umoralsk? Er moralske
normer sociale konstruktioner?
FILOSOFI – Frihed og autenticitet:
eksistentialismens menneskesyn
Hold 5053: 10 onsdage 19.15-21
(8/2-18/4)
Ved cand.mag. Mads Vestergaard
Eksistensfilosofien reflekterer over den
menneskelige tilværelses grundvilkår.
Hvad indebærer det, at leve som men
FILOSOFI – Moderne videnskabsteori
og teorier om videnskab i filosofisk
belysning
Hold 5054: 10 mandage 14.15-16
(27/2-14/5)
Ved ekstern lektor, cand.mag. Anders
Tversted Silber, Københavns Universitet
Kurset har tre fokuspunkter. For det
første en grundig indføring i moder
ne, analytisk orienteret videnskabs
teori, herunder en præsentation af
nogle centrale begreber, forskellige
slutningsformer og beviskræfter, som
videnskabelige undersøgelser gør brug
af. For det andet en indføring i forskel
lige typer af forklaringer, hvor vi tager
City Campus
FILOSOFI – Introduktion til Heideggers
Væren og tid
Hold 5055: 10 torsdage 17.15-19
(9/2-19/4)
Ved mag.art. Casper Løwenstein
Heideggers Sein und Zeit (1927) er et
originalt, vanskeligt og indflydelsesrigt
værk. Dets eksistenstolkning og meta
fysikkritik har afsat spor i filosofi, teo
logi, litteraturforskning, pædagogik og
meget andet. Vi vil læse det i uddrag i
dansk oversættelse og forsøge at ind
kredse og forbinde nøgleordene væren,
værende, tilstedeværen, eksistens, tids
lighed, historicitet, fundamentalon
tologi og destruktion. I fokus vil være
Heideggers programmatiske opgør
med den filosofiske tradition, hans sær
egne sprogbrug og hans forsøg på at
komme erfaringen nærmere gennem
beskrivelse af eksistensens fakticitet.
Analyserne af angsten og af forholdet
til døden er i denne forbindelse eksem
plariske, fordi de er forsøg på at blot
lægge en grundlæggende menneskelig
stemning og åbenhed og en grundlæg
gende menneskelig tidslighed. Her er
der fællestræk med Kierkegaard. Vi skal
se på disse fællestræk og andre per
spektiver: forholdet til metafysikken,
hermeneutikken, fænomenologien og
historievidenskaben. Litteratur: Martin
Heidegger, Væren og tid, Klim, 2007.
FILOSOFI – Det græske verdensbillede:
de gamle grækeres filosofi og livssyn
(13/3-17/4)
Ved cand.mag.fil. Kasper Johansen
Få et bredt kendskab til de vigtigste af
de gamle græske tænkere og deres fi
losofi. Dette kursus starter med den
præ-sokratiske periode. Men filosofien
begynder for alvor med Sokrates og
dennes elev Platon. Platons indflydelse
på filosofien er kolossal og når White
head senere skrev, at al filosofi efter
Platon blot er fodnoter, siger det ikke
så lidt. Den berømte Aristoteles’ indfly
delse var ligeledes massiv. Aristoteles
var med til at skabe de distinktioner in
den for videnskaben, vi bruger den dag
i dag. Efter Aristoteles præges filosofien
af fire forskellige retninger. Stoicismen
og skepticisme samt kynikernes livssyn
og Epikurs hedonisme.
Filosofferne bliver sat i en forståelig
og relevant historisk kontekst. Med fo
kus på deres relevans for nutidens filo
sofi. Det særlige ved den gamle græske
filosofi er dens mangeartede bud på,
hvad det gode liv er, og hvordan man
opnår det gode.
400 kr.
37
FILOSOFI – Mystikeren Martinus:
alternative tanker
Hold 5227: 1 lørdag 10.15-16
(24/3)
Ved ekstern lektor, mag.art. Peter Laurs
Sørensen, Københavns Universitet
Den danske mystiker Martinus (18901981) udviklede et omfattende tanke
system baseret på en personlig vision.
Martinus er enestående i en dansk
Linjestudier
neske, når Gud er erklæret død, og vi
derfor selv står med både frihed til – og
ansvaret for – at finde formål i tilværel
sen og mening med vores liv?
Eksistentialismen er blevet modefilo
sofi. I dag gennemsyrer dens slagord og
begreber vores kultur fra Hollywoodfilm og reklamer til ordsprog og selv
udviklingskurser. Selv et dagligdags
råd som “vær dig selv” har rødder i eksi
stensfilosofien.
Kurset undersøger den filosofiske
baggrund for nutidens “hverdagsek
sistentialisme,” og vi vil bl.a. behand
le temaer som menneskets frihed og
ansvar, autenticitet, det absurde, nihi
lisme og det berygtede spørgsmål om
“meningen med livet”. I samspil med
populærkulturelle eksempler vil vi læse
uddrag af filosoffer som Kierkegaard,
Nietzsche, Heidegger, Sartre og Ca
mus samt skønlitterære forfattere som
Dostojevskij, Tom Kristensen og Kafka.
udgangspunkt i en position, som man
vanligvis kalder Naiv Induktivisme, og vi
arbejder os derefter frem til en position,
som i nyere tid er meget omdiskuteret,
nemlig Slutning til Bedste Forklaring.
For det tredje ser vi på nogle såkaldte
‘teoretiske modeller’, som vi – hands on
– skal applicere på nogle videnskabe
lige tekster. Undervisningsmaterialet
præsenterer den første gang på holdet.
Indførende til kurset kan læses Alan F.
Chalmers Hvad er videnskab? eller Sa
mir Okashas Philosophy of Science.
kontekst, men sammen med andre al
ternative tankeformer udgør systemet
et gammelt grænseland, hvor gængse
videnskabelige og filosofiske forestil
linger udfordres. Kurset vil introduce
re Martinus’ kosmiske verdensbillede,
som et eksempel på de alternative tan
keformer, der altid har rumsteret i den
vestlige kultur.
Budskabet, som Martinus fremstil
lede med ord og tegninger, er kort og
godt, at der intet tilfældigt sker i uni
verset. Der er ikke tale om anti-viden
skab, og Martinus er ikke moraliseren
de, men han mener, at den moderne
verden har glemt sine åndelige forud
sætninger. Kurset vil placere Martinus
i en idéhistorisk kontekst, bl.a. med
forestillingen om sjælens udødelighed,
som har rødder i Platons filosofi. Men vi
vil også diskutere hans tanker omkring
reinkarnation, døden og en kosmisk vi
denskab til gavn for menneskeheden.
En gæst med særligt kendskab til Mar
tinus’ univers vil deltage.
280 kr.
38
Linjestudier
FILOSOFI – Arbejde, forbrug og
pluralisme: Hannah Arendts politiske
tænkning
Hold 5228: 1 lørdag 10.15-16
(10/3)
Filosoffen Hannah Arendt (1906-1975)
repræsenterer et af de stærkeste bud
på en politisk tænkning, der kan sva
re på udfordringen efter murens fald:
Arendt går på tværs af sædvanlige høj
re-venstre-skel inden for politik. Hun
hævder, at den marxistiske tænkning
og den økonomiske liberalisme er fæl
les om at sætte arbejde og forbrug i
centrum, hvilket er fatalt.
På den ene side truer forbruger- og
arbejdssamfundet eksistensen af en
stabil verden, hvilket er forudsætnin
gen for, at mennesket kan udfolde sig
som selvstændigt individ. På den anden
side forsvinder det politiske fællesskab,
når økonomien – arbejde og forbrug
– bliver omdrejningspunkt for men
neske og samfund. Men det politiske
samfund er forudsætningen for plura
lismen, og det er pluralismen, der mu
liggør, at mennesket kan eksistere som
særegent individ og ikke som flokdyr el
ler massemenneske. Arendts politiske
tænkning er derfor først og fremmest
en udfoldelse af, hvorfor pluralismen
er menneskets altafgørende forudsæt
ning, og det er også i den forbindelse, at
hendes tale om “ondskabens banalitet”
skal forstås.
280 kr.
meddelelse. Metodisk vil det blive dis
kuteret i hvilken forstand man kan – og
navnlig ikke kan – tale om “den egentli
ge Kierkegaard”.
Et tekstudvalg vil blive solgt på hol
det. Derudover bedes deltagerne an
skaffe sig eller låne, Johannes Sløk: Kierkegaards univers, København 1983.
Kunsthistorie
Sommerkurser
Studieleder: Mag.art. Mette Wivel
FILOSOFI – Søren Kierkegaards værker
Hold 5057: man-fre 10.15-14.45
(2/7-6/7)
Ved lektor, mag.art. Poul Lübcke,
Litterært er Søren Aabye Kierkegaards
(1813-1855) tekster ikke alene noget af
det ypperste, der er skrevet på dansk,
men også genremæssigt er han for
ud for sin tid. Filosofisk baner han ve
jen for opgøret med århundreders sy
stemtænkning og peger frem mod
eksistensfilosofien i det 20. århundrede.
Psykologisk foregriber hans analyser
psykoanalysen og opgøret med denne.
Teologisk giver han grundlaget for det
20. århundredes eksistensteologi og
dialektiske teologi. Men samtidig med,
at han litterært, filosofisk, psykologisk
og teologisk er meget moderne, er han
også et ekko fra en fjern fortid, hvis kri
stendomsforståelse og menneskesyn
er meget anderledes end de livsansku
elser, som er dominerende i begyndel
sen af det 21. århundrede.
Det er denne dobbelthed, der er det
gennemgående perspektiv i kurset. I
løbet af ugen vil værker som EntenEller, Frygt og Bæven, Begrebet Angest,
Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift,
Sygdommen til Døden, Indøvelse i Christendom og Kjerlighedens Gjerninger
blive gennemgået og analyseret i deres
indbyrdes sammenhæng. Endvidere vil
vi komme ind på emner som stadiete
orien, paradokstanken, angstbegrebet,
læren om selvet og fortvivlelsen, den
eksistentielle sandhed og den indirekte
Linjestudiet omfatter fem grund
moduler, der så vidt muligt bør følges
i kronologisk orden. De tilbydes alle
nedenfor.
KUNSTHISTORIE – Fra antikken
til renæssancen (600 f.v.t.-1400)
(grundmodul 1)
Hold 4033: 10 mandage 12.15-14
(6/2-23/4)
(7/2-17/4)
Hold 4035: 10 mandage 10.15-12
(6/2-23/4)
Hold 4036: 10 tirsdage 12.15-14
(7/2-17/4)
Ved Kirsten Nørregaard (4033) . Ved
cand.mag. Merete Mørup (4034, 4035) .
Ved mag.art. Lisbet Agnete Lund (4036).
Oldtidens store civilisationer udgør et
væsentligt grundlag for den europæi
ske kunsthistorie, og kurset indledes
med en gennemgang af antikken, det
vil sige græsk og romersk kunst, hvis
skulptur med mennesket og menne
skefiguren i fokus blev til stor inspira
tion for senere perioder. Med indførel
sen af kristendommen begynder en
ny kulturepoke, der kommer til at vare
over 1.000 år. Den vil blive belyst med
eksempler på oldkristen kunst, byzan
tinsk kunst, herunder mosaikkerne i
Ravenna og illuminerede manuskripter
fra blandt andet kejser Karl den Stores
tid.
I det 11. årh. begynder monumen
(4033, 4036) City Campus
(4034, 4035,) Søndre Campus (Metro:
Islands Brygge)
KUNSTHISTORIE – Fra den italienske
renæssance til nyklassicismen (14001800) (grundmodul 2)
Hold 4037: 10 tirsdage 12.15-14
(7/2-17/4)
Hold 4038: 10 tirsdage 10.15-12
(7/2-1/5, ikke 6/3, 24/4)
Hold 4039: 10 tirsdage 12.15-14
(7/2-17/4)
Ved mag.art. Mette Wivel (4037). Ved
mag.art., ph.d. Niels Marup (4038). Ved
mag.art., ph.d. Erik Brodersen (4039)
I 1400-tallet opstår med Firenze som
centrum et nyt tankesæt og dermed
et helt nyt verdensbillede, som får stor
betydning for malerkunst og arkitektur.
Med opfindelsen af centralperspektivet,
genopdagelsen af antikkens kunst og
filosofi og udviklingen indenfor natur
forskningen i 1400-tallet kommer den
europæiske skulptur og malerkunst til
at ændre sig grundlæggende. Floren
tinsk, venetiansk og romersk ung- og
højrenæssance gennemgås med nav
ne som Donatello, Masaccio, Piero della
Francesca, Botticelli og Giovanni Bellini
samt Leonardo da Vinci, Michelangelo,
Rafael og Tizian. I den sammenhæng
vil tysk kunst omkring reformationen,
hvor maleren og grafikeren Albrecht
Dürer bringer linearperspektivet og re
næssancen til Nordeuropa, også blive
inddraget. Efter renæssancen følger
den urolige og komplicerede manieris
me, der slutter med El Greco.
Nogenlunde samtidig med den sene
El Greco indledes barokken af bla. Cara
vaggio med udgangspunkt i modrefor
mationen. Gennem hele 1600-tallet af
spejler de nye genrer, landskabsmaleri,
gruppeportræt, stilleben og folkelivs
skildringer de store brydninger mellem
religion og den voksende sekularisering.
Dette ses hos kunstnere som Rubens og
Rembrandt, Velazquez og Poussin.
1700-tallets kunst indledes med den
forfinede rokoko, men omkring 1750
opstår nyklassicismen med baggrund
i udgravningerne af Pompeji. Nyklas
sicismen kommer til at vare århun
dredet ud og afspejler blandt andet de
ændringer i tidsånden der fører til den
franske revolution. Litteratur: E.H. Gom
brich, Kunstens Historie (2007) og Hugh
Honour & John Flemming, Kunstens
verdenshistorie (2004).
(4038) Skovhuset, ved Søndersø,
Ballerupvej 60, Værløse
(4039) City Campus
KUNSTHISTORIE – Fra romantik
til modernisme (1800-1920)
(grundmodul 3)
Hold 4040: 10 mandage 10.15-12
(6/2-23/4)
Hold 4041: 10 mandage 10.15-12
(6/2-23/4)
Hold 4042: 10 mandag 14.15-16
(6/2-23/4)
Ved mag.art. Lisbet Agnete Lund
(4040). Ved mag.art., ph.d. Niels
Marup (4041). Ved mag.art., ph.d. Erik
Brodersen (4042)
Det tidlige 1800-tal domineres af ro
mantikken med dens fokus på menne
skets følelser og indre verden. Blandt de
store romantiske malere kan nævnes
Goya, Friedrich og Turner, og begrebet
orientalisme vil i den forbindelse lige
ledes blive omtalt. Henover midten af
århundredet afløses romantikken af
den franske realisme, hvis væsentligste
skikkelser er Courbet og Manet. Reali
sterne vender sig væk fra romantikkens
subjektive virkelighedsfortolkninger og
stiller i stedet krav om sandfærdighed
og objektivitet. I den forbindelse op
står friluftsmaleriet, som kommer til at
danne grundlag for impressionismen,
hvis væsentlige fortolkere er Monet, Re
noir og Degas. Kravet om objektivitet i
kunsten skal blandt andet ses på bag
grund af den omsiggribende industri
alisering, opfindelsen af fotografiet og
Darwins evolutionslære.
Men tiderne ændrer sig, og i
1880’erne vender Cézanne, van Gogh og
Gauguin sig væk fra impressionismens
krav om naturefterligning og indleder
i stedet en frigørelse af farvens og for
mens egenværdi. Dermed baner de vej
for gennembruddet af den moderne
malerkunst i begyndelsen af det 20. år
hundrede. Kurset afsluttes med en gen
nemgang af det moderne maleris første
ismer: Matisse og fauvismen, Picasso og
kubismen, den tyske ekspressionisme
samt de italienske futurister. Litteratur:
E.H. Gombrich, Kunstens Historie (2007)
og Hugh Honour & John Flemming,
Kunstens verdenshistorie (2004).
(4040, 4042) Søndre Campus
(4041) Øregaard Museum
39
Linjestudier
talskulpturen at optræde i forbindelse
med klosterkirker og katedraler i Frank
rig og Tyskland fra romansk og gotisk
tid. Fra 1300-tallet gennemgås italiensk
malerkunst med blandt andre Duccio
og Giotto, som foruden at være fresko
malere også spillede en vigtig rolle i ud
viklingen af tavlemaleriet i form af an
dagtsbilleder og altertavler. Sidste del
af kurset fokuserer på det helt anderle
des univers, som den sengotiske neder
landske malerkunst skaber med navne
som Jan van Eyck, Hugo van der Goes og
Hieronimus Bosch. Litteratur: E.H. Gom
brich, Kunstens Historie (2007) og Hugh
Honour & John Flemming, Kunstens
verdenshistorie (2004).
KUNSTHISTORIE – Fra modernismen
til samtidskunsten (1920-2010)
(grundmodul 4)
Hold 4043: 10 onsdage 14.15-16
(8/2-18/4)
Hold 4044: 10 onsdage 10.15-12
(8/2-18/4)
Ved mag.art. Kirsten Nørregaard
Pedersen (4043). Ved cand.phil. Pia Høy
(4044)
40
Linjestudier
Efter første verdenskrig afløser dada
ismen og surrealismen de tidlige mo
dernistiske stilretninger. Med sine “rea
dy-mades” udfordrer Marcel Duchamp
grænsen mellem kunst og virkelighed,
mens surrealisterne, med udgangs
punkt i Freuds psykoanalyse, skaber en
helt ny måde at bruge billedsproget på.
En fremherskende retning i mellem
krigsårene er desuden konstruktivis
men og den rene abstraktion.
Efter 2. verdenskrig undergår kun
sten store forandringer. 1950’erne og
60’erne præges henholdsvis af den ab
strakte ekspressionisme med malere
så forskellige som Jackson Pollock og
Asger Jorn og af den amerikanske popkunst, hvis væsentligste skikkelser er
Robert Rauschenberg og Andy Warhol.
Parallelt med dette opstår en række nye
kunstneriske retninger, hvoraf de mest
markante er minimalisme, landart
og konceptkunst. I denne periode bli
ver det traditionelle maleri delvist for
trængt, men det genopstår i 1980’erne
med det nyekspressionistiske eller så
kaldt “vilde” maleri. Fra 90’erne er det
dog installationskunsten der domi
nerer den moderne kunstscene. Kur
set afsluttes med et blik på den aktu
elle samtidskunst, der frembyder en
mangfoldighed af udtryksformer og
praksisser så som dekonstruktivisme
og nykonceptualisme. Litteratur: E.H.
Gombrich, Kunstens Historie (2007) og
Hugh Honour & John Flemming, Kunstens verdenshistorie (2004).
KUNSTHISTORIE – Hvad er
kunsthistorie? (grundmodul 5)
Hold 4045: 10 torsdage 12.15-14
(9/2-19/4)
Ved mag.art., ph.d. Erik Mortensen og
mag.art. Majken Meinhardt
Hvordan skaber man lys og rum i et
kunstværk? Med hvilke teknikker ska
bes et billede eller en skulptur? Hvilke
metoder har man før anvendt, og hvil
ke anvender man i dag for at aflæse og
analysere et billede? Er kunsthistorien
et gammelt eller et nyt fag, og er æste
tik, kunstkritik og kunstteori en del af
faget? Hvad ved vi helt præcist om fx
Tizian og Van Gogh, hvilke kilder kom
mer vor viden fra, og hvad bygger på
kvalificerede skøn (fx tilskrivninger) og
tolkninger?
I kurset vil vi forsøge at besvare oven
nævnte spørgsmål gennem en rede
gørelse for fagets elementer og dets
historie. Vi vil gennem udvalgte billed
eksempler fra kunstens lange historie
belyse vigtige æstetiske og metodiske
standpunkter og diskussioner. I den
forbindelse vil der blive søgt redegjort
for, hvordan kunsthistorien er et pro
dukt af den tid, den virker i. Fx har vig
tige kunsthistoriske epoker, som klas
sicisme og romantik samt i vore dage
modernismens udvidede kunstbegreb,
påvirket fagets udvikling. Desuden om
fatter kurset stilanalyse, ikonografi, hi
storisk-sociologisk og psykologisk me
tode.
KUNSTHISTORIE – Rend mig
i finkulturen: folkelighed og
ungdomsoprør i dansk kunst 19501980.
Hold 5097: 10 mandage 14.15-16
(6/2-23/4)
Pedersen
1950’ernes internationale kulturmø
de inspirerede den franskorientere
de Richard Mortensens konkrete bil
ledsprog. Dette udvikledes af Gunnar
Aagaard Andersen og Paul Gadegaard.
Industrisamfundets æstetik kredsede
også Preben Hornung om, mens Robert
Jacobsen skabte nye skulpturformer
af jern. Omkring 1960 bevirkede en ny
amerikansk kulturindflydelse skiftet fra
Paris til New York. Fluxus-bevægelsens
medlemmer Paul Gernes, Jens Jørgen
Thorsen m.fl. deltog i happenings og
internationale events inspireret af bl.a.
Joseph Beuys og Robert Rauschenberg.
EKS-skolens kunstnere som Bjørn
Nørgaard, Per Kirkeby, Richard Winther
m.fl. udforskede relationen mellem det
private og det offentlige, de samfunds
mæssige strukturer og de personlige
erfaringer. Collage, det gestuelle ma
leri, installation og happening skabte
kunstneriske fornyelser. 1970’ernes mi
nimalistiske billedhuggere og instal
lationskunstnere samt gruppen Ny
Abstraktion tog nye, nonfigurative ten
denser op.
City Campus
KUNSTHISTORIE – Postmodernisme
og nutidskunst: den internationale
kunstscene 1970-1990.
Hold 5098: 10 onsdage 17.15-19
(8/2-18/4)
Pedersen
1970’ernes ideologiske sammenbrud
efter oliekrisen og Vietnam-krigens af
KUNSTHISTORIE – Amerikansk
kunst 1860-1900: borgerkrig og
genopbygning
Hold 5099: 10 torsdage 12.15-14
(9/2-19/4)
Pedersen
Efter den amerikanske borgerkrig gen
opbygges landet og infrastrukturen
forbedres overalt. Nationen bindes
bedre sammen mellem øst og vest hen
over de nye territorier i midtvesten.
“Den gyldne tidsalder” i 1880’erne og
90’erne præges af overklassens bestil
linger af mondæne society portrætter
eller lysglitrende landskaber med inspi
ration fra fransk impressionisme.
Ved århundredskiftet opføres de
første skyskrabere i Chicago af Louis
Sullivan og Frank Lloyd Wright, som
bliver pioner for en selvstændig, ame
rikansk arkitekturvision. Socialrealisme
og fransk kubisme præger den første
avantgarde med kunstnere i grupper
ne “De Otte “ og “Precisionisterne” med
kunstnere som Joseph Stella og Charles
Sheeler. Kriseårene medfører en tilba
geskuende kunst, som søger nostalgi
en og bekræfter patriotismen i værker
af Grant Wood og Thomas Hart Benton.
Det ensomme massemenneske fær
des i Edward Hoppers fagre nye urbane
verden, som legemliggøres af mellem
krigstidens knejsende skyskrabere.
City Campus
KUNSTHISTORIE – Proletariat,
bourgeoisie og kapitalister: kunst og
arkitektur på Christian IX’s tid
Hold 5100: 10 fredage 10.15-12
(10/2-20/4)
Pedersen
Fra Christian IX’s tronbestigelse i 1863
til 1900 ændredes det danske sam
fund grundlæggende. Industrialise
ringen betød store sociale og politiske
brydninger mellem landproletariatet,
byborgerskabet og den tidlige kapita
lismes finansmatadorer og virksom
hedsejere.
Den kultursociologiske udvikling be
lystes i malerkunsten med temaer som
landproletariatets opbrud fra lands
bytilværelsen til den usikre eksistens
i storbyen, udvandringen til Amerika
mv. Samtidigt beskrev mondæne sa
lonmalere bourgeoisiets storbytilvæ
relse. Statslige og kommunale nybyg
gerier afspejlede nye ansvarsområder
som uddannelse, socialforsorg, lov og
ret samt den omfattende udbygning af
infrastrukturen. Historicistisk arkitek
tur leverede pompøs fornemhed, forlo
ren pragt og ødsel iscenesættelse. Kur
set rundes af med nyklassicismen og de
politiske omvæltninger ved grundlovs
ændringen i 1915.
KUNSTHISTORIE – Sen guldalder,
nationalromantik og realisme: dansk
malerkunst 1850-1890.
Hold 5101: 10 fredage 12.15-14
(10/2-20/4)
Pedersen
Eckersberg-eleverne Constantin Han
sen, Christian Købke, Wilhelm Mar
strand og mange flere udfolde
de fra 1830-1860’erne en storslået
malerkunst, der er blevet indbegrebet
af dansk guldalder. Guldalderens æra
randt ud omkring 1850 med romanti
ske og symbolistiske malere som Marti
nus Rørbye, Jørgen Sonne, Jørgen Roed,
J.Th. Lundbye og P.C. Skovgaard. En ny
epoke repræsenteredes ved F. Vermeh
ren, C. Dalsgaard og J. Exner, der skab
te idylliske genremalerier af almuebe
folkningens liv i hverdag og fest. Med
den fremvoksende industrialisering
kom også naturalistiske malere som
L.A. Ring, H.A. Brendekilde og H. Smidth,
der registrerede livets stille gang, mens
verden forandrede sig.
KUNSTHISTORIE – Landskabets,
træernes og blomsternes symbolik i
maleriet fra renæssancen til i dag
Hold 5102: 10 onsdage 14.15-16
(8/2-18/4)
Ved mag.art. Susanne Munck Birch
Med udgangspunkt i renæssancen,
både den nederlandske og italienske,
hvor vi vil beskæftige os med malere
som Botticelli, Roger van der Weyden
og andre, vil vi fokusere på det spe
cielle symbolindhold der ligger i deres
arbejder. Symbolindholdet er ofte re
ligiøst, men kunne også bruges på at
sende mere eller mindre hemmelige
41
Linjestudier
slutning affødte minimalismen, jord
kunst og konceptkunst, som signale
rede det traditionelle værks kollaps.
Modsat brød en ny tysk kunstpraksis
frem med pionerer som J. Beuys, Penck
og G. Baselitz.
A. Kiefer og J. Immendorff slog for
alvor igennem i 1980’erne med per
sonlige historiemalerier. “Die neuen
Wilden” – kollektivet i Berlin, bl.a. H.
Middendorff, R.W. Fetting og Salomé
malede punkerkulturens og bøsseba
rernes flamboyante livsstil.
En individualistisk søgen præger
også den italienske bevægelse “La
Transavanguardia”, hvis hovedperso
ner Chia, Cucchi og Clemente satte fo
kus på myte, legende og identitetskrise.
I USA trådte E. Fischl, J. Schnabel og D.
Salle frem med “New Image Painting”,
der introducerede det figurative – men
fremmedgjorte – maleri. 1980’ernes
postmodernistiske arkitektur med kon
fliktuerende stilcitater og nyakademi
ske attituder udvikledes af R. Venturi, C.
Moore, M. Graves og A. Greenberg.
beskeder til andre via landskabsafbild
ning, træer, blomsternes art, farve og
antal. Også den tidlige tyske romantik
var fuld af symboler, og vi vil beskæftige
os indgående med landskabsmalerne
Caspar David Friedrich og Philip Otto
Runge. Den samtidige kunstnergruppe
“Nazarenerne” vil få et ord med på ve
jen. Vi bevæger os op mod samtidskun
sten via Asger Jorn og Carl Henning Pe
dersen for at slutte af i samtidskunsten
med Katrine Ærtebjerg, Julie Nord, Ola
fur Eliasson samt nogle af de kunstne
re, der arbejder med spejle, hvilket i sig
selv er et symbolfyldt område.
City Campus
42
Linjestudier
KUNSTHISTORIE – Danske
familieportrætter
(7/2-6/3)
Ved mag.art. Birgitte Zacho
Familieportrættet fortæller om udvik
lingen i vores syn på familien og indi
videts rolle i samfundet. I takt med at
borgerskabet spiller en større rolle op
gennem 1700-tallet kommer også fa
milieportrættet til at blive mere og
mere udbredt. Forskellige tiders dan
nelsesidealer afspejler sig i de mange
billeder, hvoraf mange er hovedværker
i dansk kunsthistorie. I oplysningstiden
er personerne skildret i samhørighed
med naturen, mens de i guldalderen
lukker sig inde i de københavnske stu
er, optaget af hjemlige gøremål. Sidst i
1800-tallet bestilles der stadig familie
portrætter hos tidens store kunstnere,
men de fleste familier, der skildres på
lærredet, er kunstnernes egne.
Kurset undersøger disse forskydnin
ger og ser på, hvorledes de afspejler den
tid de er produceret i – og om de kan
give os en bedre forståelse af de idealer,
der ligger bag.
Nivaagaards Malerisamling, Gammel
Strandvej 2, 2990 Nivå
450 kr.
KUNSTHISTORIE – Jens Juel: en oplyst
maler
(13/3-17/4)
Den danske portrætmaler Jens Juel
(1745-1802) havde stor succes og ma
lede alle af betydning i København i
de sidste årtier af 1700-tallet. Hans ud
dannelse havde været ganske traditio
nel, først mesterlære i Hamborg, stu
dieår på Kunstakademiet i København
og endelig en længere studierejse med
Rom som hovedmål – men på hjemrej
sen blev han overtalt til at lægge vejen
forbi Geneve. Det blev til et længere
ophold på tre år, hvor han stiftede be
kendtskab med oplysningstidens idea
ler. Dette forplanter sig i hele hans værk
fra børneportrætter, hvor børn får lov
at være børn, over udendørsportrætter,
hvor samhørigheden med naturen bli
ver afgørende, til de mange landskaber,
hvor han viser forandringerne i land
bosamfundet. Kurset undersøger de
mange betydningslag, der ligger i den
ne kunstners œuvre.
Nivaagaards Malerisamling, Gammel
Strandvej 2, 2990 Nivå
450 kr.
KUNSTHISTORIE – Billedanalyse
Hold 5105: 10 mandage 14.15-16
(6/2-23/4)
Hold 5106: 10 mandage 17.15-19
(6/2-23/4)
Ved cand.mag. Majken Meinhardt
At opleve et kunstværk handler om at
kunne bruge sine øjne. De fleste af de
kunstværker, vi ser på museer og gal
lerier, repræsenterer et subtilt samspil
mellem form og farve, lys og mørke,
rumvirkning, motiviske elementer og
ikke mindst materialer. Men oplevel
sen af dem vil som regel være ganske
overfladisk, hvis man ikke ved noget om
billedanalyse, eller har en smule fortro
lighed med kunstoplevelsens psykologi.
Kender man derimod de grundlæggen
de elementer i alt visuelt formsprog,
bliver resultatet en langt mere udbyt
terig oplevelse.
På kurset gennemgås billedets form
sprog systematisk, og undervejs indgår
abstrakt og figurativ kunst samt male
rier og skulpturer fra mange forskellige
epoker.
Hensigten er at træne den enkelte
deltager i at analysere kunstværkernes
form samt i at bruge sin iagttagelses
evne og sine anlæg for kunstoplevel
se. Et museumsbesøg indgår i kurset.
Eventuelle entréudgifter afholdes af
deltagerne.
800 kr.
KUNSTHISTORIE – Billedkunsten som
symbolsk sprog
Hold 5107: 10 onsdage 14.15-16
(8/2-18/4)
Hold 5108: 10 tirsdage 14.15-16
(7/2-17/4)
Ved cand.mag. Majken Meinhardt
Den bildende kunst vrimler med sym
bolske udtryk som allegorier, perso
nificeringer og andre former for bil
ledsproglige
omskrivninger,
som
mennesket til alle tider har brugt til
at udtrykke sine tanker og forestillin
ger med. Ved at udtrykke sig i symbolsk
form kan man billedliggøre det, som
vanskeligt lader sig udtrykke på andre
måder, og det er menneskets evne til at
bruge symboler, der sætter det i stand
til at fortælle om tilværelsen på et dy
bere plan. En forudsætning for at opleve
bildende kunst er derfor blandt andet,
at man kender dens mange symbolske
udtryk og forstår at opleve dem rigtigt.
800 kr.
KUNSTHISTORIE – Hadrians og Julius’
Rom
Hold 5109: 10 tirsdage 10.15-12
(7/2-17/4)
Ved mag.art. Mette Wivel
Hensigten med kurset er at undersøge
to væsentlige perioder i Roms historie,
nemlig Rom under antikkens kejsere
og Rom under renæssancens paver.
Genstandsfeltet er maleri, skulptur og
arkitektur, som vil blive analyseret ud
fra en sociokulturel metode. I kejser
nes Rom rådede der andre guder end i
pavernes. Kejserne havde Jupiter, Juno,
Mars og Venus, og det bærer antikkens
maleri og skulptur præg af. Paverne
havde Gud, Jesus og Jomfru Maria, og
det præger renæssancens kunst. Begge
dele er propagandakunst i begrebets
videste forstand. Hvor er der ligheder i
de to perioders gude- og samfundsop
fattelse – og hvor er der forskelle?
Kejser Hadrian (76-138) og pave Juli
us den II (1443-1513), den fredselskende
Pax Augusta-kejser og “krigerpaven”
– begge store kunstmæcener – vil bli
ve benyttet som rollemodeller. Der vil,
i samarbejde med Via Travel, blive ar
rangeret en studierejse til Rom okt/nov
2012. Henvendelse Mette Wivel, tel 3031
0527 eller e-mail mette@wivel.nu
KUNSTHISTORIE – International
modernisme: fra postimpressionisme
til konstruktivisme
Hold 5110: 10 tirsdage 12.15-14
(7/2-17/4)
Ved cand.phil. Pia Høy
Modernismen i billedkunsten tager
for alvor sin begyndelse i postimpres
sionismen med malere som Cezanne,
Gauguin og Van Gogh. Disse tre pio
nerer øver afgørende indflydelse på de
efterfølgende stilretninger – bl.a. eks
pressionismen og kubismen. Kunstner
ne vender sig på forskellig vis væk fra
naturalismen, men fælles for flere af
dem er, at indholdet nu primært ned
lægges i arbejdet med formen. På kur
set vil vi indledningsvist beskæftige os
med Cezanne, Van Gogh og Gauguin.
Derfra bevæger vi os hurtigt videre
til den franske fauvisme og den tyske
ekspressionisme. Dernæst videre til ku
bismen, der blev opfundet af Picasso og
Braque – og herfra videre til den ideo
logisk betændte italienske futurisme.
Efterfølgende vil vi i kronologisk ræk
kefølge se på suprematismen, dada
ismen, surrealismen og konstruktivis
men. De to sidstnævnte stilretninger
dominerer i perioden mellem de to ver
denskrige. Filmklip indgår.
Museet for samtidskunst,
Stændertorvet 3D, 4000 Roskilde
840 kr.
KUNSTHISTORIE – Dansk kunst fra
symbolisme til Cobra (1890-1950)
Hold 5111: 10 tirsdage 14.15-16
(7/2-17/4)
Dansk kunst 1890 til 1955 er dansk
kunst i modernismen. Som i udlan
det eksperimenteres med stilretninger
som ekspressionisme, kubisme og sur
realisme, men danskerne kopierer ikke
forbillederne ukritisk. Indledningsvist
beskæftiger vi os med Hammershøi
og Willumsen. Derfra til Fynboerne og
bondemalerstriden – sidstnævnte ra
ser i Politikens spalter i 1907.
Også kunstnere som Hansen Jacob
sen og Tegner vil blive gennemgået i
forbindelse med symbolismen. Så når
vi frem til modernister som Giersing,
Rude, Weie og Lundstrøm. Derpå bru
ger vi tid på Storm Petersen, der er ble
vet kaldt “Danmarks eneste dadaist”,
mens fx Freddie repræsenterer surrea
lismen. Efterfølgende vil vi beskæftige
os med kunstnere som Richard Morten
sen og Bjerke Petersen, der tilhører ud
stillingsfællesskabet Linien i 1930’erne.
Det føres os til bl.a. Ib Geertsen og Al
bert Mertz, der tilhører Linien II. Kurset
rundes af med et blik på dansk Cobra.
Filmklip indgår.
840 kr.
KUNSTHISTORIE – Dansk kunst
1890-1950
Hold 5112: 10 mandage 12.15-14
(6/2-23/4)
Dansk kunst 1890 til 1955 er dansk
kunst i modernismen. Som i udlan
det eksperimenteres med stilretninger
som ekspressionisme, kubisme og sur
realisme, men danskerne kopierer dog
ikke forbillederne ukritisk. Indlednings
vist beskæftiger vi os med store navne
som Hammershøi og Willumsen. Der
fra til Fynboerne og bondemalerstriden
– sidstnævnte raser i Politikens spalter
i 1907. Også kunstnere som Hansen Ja
cobsen og Tegner vil blive gennemgået
i forbindelse med symbolismen. Så når
vi frem til modernister som Giersing,
Rude, Weie og Lundstrøm. Derpå bru
ger vi tid på Storm Petersen, der er ble
vet kaldt “Danmarks eneste dadaist”,
mens fx Freddie repræsenterer surrea
lismen. Efterfølgende vil vi beskæftige
os med kunstnere som Richard Morten
sen og Bjerke Petersen, der tilhører ud
stillingsfællesskabet Linien i 1930’erne.
Det føres os til bl.a. Ib Geertsen og Al
bert Mertz, der tilhører Linien II. Kurset
43
Linjestudier
Formålet med kurset er at sætte fo
kus på billedkunsten som symbolsk
sprog. Vi skal se på forskellige former
for symboler og symbolske billedkon
struktioner, og vi skal lære at skelne
dem fra de mere fortællende og beskri
vende. Kurset afsluttes med et besøg på
Statens Museum for Kunst. Entréudgif
ter afholdes af kursisterne.
rundes af med et blik på dansk Cobra.
Filmklip indgår.
44
Linjestudier
KUNSTHISTORIE – Dansk kunst
1950-2010
Hold 5113: 10 torsdage 12.15-14
(9/2-19/4)
Dansk kunst i sidste halvdel af det 20.
århundrede er vort eget lands og vor
egen tids kunst. Det burde måske gøre
den lettere at forstå, men det er ikke
altid tilfældet. I 1950’erne videreud
vikler kunstnere som Gunnar Aaga
ard Andersen, Preben Hornung og Ole
Schwalbe det abstrakte formsprog. Ma
leriet udfordres fra 1960’erne af mini
malisme, konceptkunst og Fluxus, hvor
kunstnere som Sven Dalsgaard, Poul
Gernes, Hein Heinsen og Bjørn Nørgård
kommer på banen.
I 1980’erne er maleriet vendt tilbage,
og nye kunstnere debuterer, fx Claus
Carstensen, Michael Kvium og Nina
Sten-Knudsen. Tiden forbindes også
med begrebet postmodernisme, der
lanceres i samme årti. Næsten samti
dig udvider billedhuggere som Henrik
B. Andersen, Elisabeth Toubro og Wil
ly Ørskov det traditionelle skulptur
begreb. I 1990’erne er maleriet atter
trængt, mens installationskunsten reg
nes for kunstens tilstand. Kurset afslut
tes med et blik på aktuelle danske sam
tidskunstnere. Flere filmklip indgår.
KUNSTHISTORIE – Højrenæssance og
manierisme: 1500-tallets kunst
Hold 5114: 10 mandage 14.15-16
(6/2-23/4)
Første fjerdedel af 1500-tallet betegnes
som højrenæssancen. Den efterfølges
af manierismen (1525-1600), som tidli
gere opfattedes som en forfaldsperiode,
der fulgte efter det toppunkt, som høj
renæssancen stod for. Denne opfattelse
er i dag afløst af en mere nuanceret for
ståelse. På kurset vil vi gå kronologisk
frem og først beskæftige os med de sto
re italienske højrenæssancekunstnere,
Leonardo da Vinci; Michelangelo; Ra
fael; Giorgione og Tizian. Dernæst vil vi
vende os mod Nord-Europa og studere
Dürer og Hobein. Efterfølgende vil vi se
på manierismen (manér eller egenart)
og en række dertil knyttede kunstnere:
I Italien Bronzino; Fiorentino; Parmigia
nino og Pontormo, i Spanien El Greco og
i Nordeuropa Arcimboldo. Sidstnævnte
er berømt for en række næsten surreel
le portrætter, der er bygget sammen af
malede frugter, grøntsager, skaldyr og
fisk. Filmklip indgår.
KUNSTHISTORIE – Ny objektivitet
og kunsten i Tyskland i 1920’erne og
30’erne
Hold 5115: 10 torsdage 14.15-16
(9/2-19/4)
Ny objektivitet er en stilretning der
dukker op i maleriet i Tyskland i
1920’erne. Stilen er knyttet til en ny
form for satirisk eller social realis
me, der har politisk brod. De førende
kunstnere er Max Beckmann, Otto Dix
og Georg Grosz, men mange andre er
også tilknyttet bevægelsen – fx Chri
stian Schad, Rudolf Schlichter og Georg
Scholz. Ny objektivitet opstår i Tyskland
under Weimar-republikken (1919-33)
– hvor et nyt skrøbeligt demokrati må
kæmpe med krigsskadeerstatninger,
hyperinflation, kommunister og nazi
ster. Samtidig blomstrer kulturen – en
kultur som Hitler efterfølgende opfat
tede som dekadent og utysk. På kurset
vil vi indledningsvist studere den tyske
historie i perioden 1920-40. Vi vil også
studere den tyske ekspressionisme og
dadaisme, da disse stilretninger funge
rer som optakt til ny objektivitet. Efter
følgende vil de kunstnere der er knyttet
til den nye bevægelse blive gennemgå
et. Filmklip indgår.
KUNSTHISTORIE – Bauhaus 1919-33:
kunst, kunsthåndværk og arkitektur
Hold 5116: 10 onsdage 12.15-14
(8/2-18/4)
Ved cand.phil. Pia Høy og cand.phil.
Jette Aarsø
Bauhaus er navnet på en tysk kunst
skole, der blev grundlagt i 1919 af arki
tekten Walter Gropius. Formålet med
skolen var at frelse genstandene fra
forfladiget industriel formgivning. I
løbet af få år udvikledes et uddannel
sesprogram, der både omfattede ar
kitektur, kunsthåndværk og kunst – et
system der fik stor betydning for efter
tidens funktionalistiske design. Til Bau
hausskolerne knyttedes kunstnere som
Marcel Breuer, Johannes Itten, Wassily
Kandinsky, Paul Klee Lazlo Moholy-Nagy
og Mies van der Rohe m.fl. Ved nazister
nes lukning af Bauhaus i 1933 flyttede
flere af gruppens medlemmer til USA,
hvorfra dens idéer spredtes til hele ver
den.
Kurset vil omfatte en gennemgang
af alle Bauhaus’ aktiviteter inden for
såvel billedkunst, kunsthåndværk og
arkitektur, som øvrige aktiviteter: tea
ter, musik, film etc. Desuden vil vi tale
om den specielle Bauhaus-pædagogik
og Bauhaus’ betydning for eftertiden.
Video-klip indgår.
KUNSTHISTORIE – Hverdagsting som
verdenskunst: Stilleben fra ca. 1600 til
vor tid
Hold 5117: 10 torsdage 10.15-12
(9/2-19/4)
Ved cand.phil. Jette Aarsø
800 kr.
KUNSTHISTORIE – Fynsk forår:
fynske kunstnere med hovedvægt på
perioden 1880-1950
Hold 5118: 10 tirsdage 10.15-12
(7/2-17/4)
Ved cand.phil. Jette Aarsø
De egentlige “Fynbomalere” var en
række kunstnere med tilknytning til
Fyn, der mødtes som elever på Zahrt
manns skole i København i slutningen
af 1800-tallet. Det drejer sig især om
Peter Hansen, Fritz Syberg og Johan
nes Larsen, men også kunstnere som
Jens Birkholm, Poul S. Christiansen og
Karl Schou hørte til kredsen. Dertil kom,
at også Anna Syberg, gift med Fritz Sy
berg, Johannes Larsens hustru, Alhed
Larsen, og søster, Christine Swane, var
udøvende kunstnere. Sidstnævnte be
skæftigede sig desuden med keramik.
Fynbomalernes værker og museer –
Faaborg Museum og Johannes Larsen
Museet – er velkendte. Men hvem var
egentlig disse kunstnere?
I kurset vil vi indkredse kunstner
nes motiver og inspirationskilder samt
den i tiden herskende debat med kø
benhavnske symbolistiske malere, be
nævnt “bondemalerstriden”. Desuden
vil Faaborg Museums oprettelse blive
gennemgået. Besøg på Statens Muse
um for Kunst indgår i kurset. Entréud
gifter afholdes af deltagerne.
800 kr.
KUNSTHISTORIE – Tysk kunst efter
2. verdenskrig
Hold 5119: 10 mandage 10.15-12
(6/2-23/4)
Ved cand.mag. Trine Holm
“Hvordan kunne det ske og hvorfor?”
– Det er spørgsmål der genlyder som
et ekko, når man borer sig ned i vær
ker, der omhandler holocaust og 2. ver
denskrig. Anselm Kiefers (ty. 1945-) mo
numentale malerier og installationer
omhandler tysk historie, digte, religiøse
fortællinger og myter. Vi vil undersøge
de mange lag, der ligger gemt i Kie
fers erindringslandskaber, både hvad
angår billedernes fortællinger samt
hans overraskende brug af materialer:
fra solsikkekerner til tøjstumper og fra
slangeskind til størknet bly.
Til perspektivering af Kiefers univers,
skal vi desuden se nærmere på, hvor
dan andre tyske kunstnere behandler
lignende problematikker, som surreali
sten Max Ernst, koncept-kunstneren Jo
seph Beuys og maleren Georg Baselitz.
Filmklip indgår og muligvis et muse
umsbesøg.
plads for at kunne “leve og ånde”: Qua
sin tredimensionelle form, kræver det
at opleve skulptur, andre strategier for
beskueren, end maleriet. Mødet med
skulpturen er en kropslig erfaring i en
art gensidig dialog beskuer og værk i
mellem.
Indledningsvis tager vi et historisk
lynkig på skulpturen fra antikken til
modernismen, for at få et historisk af
sæt for følgende: I det 20. århundrede
mister skulpturen sin relevans som re
præsentant for et heroisk, figurativt
formsprog, og hvad træder i stedet?
Kurset giver indblik i de vigtigste
udviklinger i skulpturen som primitiv,
kubistisk, konstruktivistisk, ekspressiv,
minimal og stedsspecifik. Et museums
besøg d. 31/3 indgår i kurset. Kursisten
afholder selv entréudgifter.
800 kr.
45
KUNSTHISTORIE – Alle tiders
skulpturer i det 20. og 21. århundrede
Hold 5120: 5 lørdage 10.15-14
(11/2, 25/2, 10/3, 24/3, 31/3)
NB: 31/3: 12.15-16
Ved cand.mag. Trine Holm
“En skulptur er det, du støder ind i, når
du træder tilbage for at se på et ma
leri!” Det konstaterede den amerikan
ske maler (og billedhugger) Barnett
Newman tørt. For skulpturer kræver
KUNSTHISTORIE – Til gudernes ære og
folkets underholdning: sport og cirkus
i billedkunsten
Hold 5121: 10 onsdage 12.15-14
(8/2-18/4)
Allerede år 776 f.v.t. afholdt græker
ne de første olympiske lege til ære
for Zeus. I legene indgik hestevæd
deløb og sportskonkurrencer. Legene
Linjestudier
En skrællet citron, et funklende glas, et
kranium, en mangfoldig blomsterbu
ket eller blot en enkelt blomst – det stil
le liv. Ordet stilleben (stil-leven) optræ
der første gang omkring 1650 i Holland.
Senere anvendes også andre betegnel
ser som fx nature morte. Fælles for vær
kerne er, at de gengiver døde ting, hvad
enten disse er hentet i naturen eller
fremstillet af mennesker. Der kan være
et symbolsk indhold, eller det kan dreje
sig om rene opstillinger.
Kurset omfatter en gennemgang af
genrens definition og oprindelse, og
af forskellige typer stilleben, herunder
en eventuel symbolik. Der vil blive gen
nemgået værker af blandt andre: Jan
Davidsz. de Heem, Pieter Claesz, Willem
Kalf, Cornelis Norbertus Gijsbrechts,
Francisco de Zurbarán, Jean Baptiste
Siméon Chardin, Edouard Manet, Paul
Cézanne, Paul Gauguin, Henri Matisse,
Pablo Picasso, Georges Braque, Erik A.
Frandsen m.fl. I kurset indgår besøg på
Statens Museum for Kunst. Entréudgif
ter afholdes af deltagerne.
blev afholdt hvert fjerde år, og efter
hånden inspirerede disse udfoldelser
græske kunstnere, som afbildede at
leter på keramiske vaser og huggede
deres idealbilleder i marmor. Senere
foranstaltede romerske og byzantin
ske kejsere store kostbare offentlige
cirkusforestillinger, hvor de sportslige
konkurrencer var afløst af voldsomme
kampe, oftest på liv og død, mellem
gladiatorer og mellem mænd og vilde
dyr. Scener fra sådanne forestillinger
ses afbildet i bl.a. mosaikker og reli
effer. Op gennem århundrederne og
helt frem til vor tid har mange kunst
nere arbejdet med motiver af sports
folk, artister og gøglere, fx. Goya, Wat
teau, Degas, Toulouse-Lautrec, Chagall
og Picasso som de kendteste.
46
Linjestudier
KUNSTHISTORIE – Fem besøg i
Nationalmuseets Renæssancesamling
(9/2-8/3)
Kurset bliver afholdt i Nationalmuse
ets permanente Renæssanceudstilling.
Her er det muligt, at få et godt indtryk
af livet i Danmark i denne spænden
de periode, hvor verdslige videnskaber
vandt fremgang. Vi får et fint indblik
i hverdag og fest, især hos kongelige
og adelige, men også hos jævne men
nesker, gennem studier af de mange
genstande i samlingen. Her findes en
mængde kostbare luksusvarer, men
også praktiske brugsgenstande.
Blandt pragtværkerne, som skal stu
deres nærmere, er bl.a. Frederik II’s
Kronborgtapeter med danske konge
portrætter og flere genstande fra Det
Kongelige Kunstkammer samt en del
kostbart kirkeinventar. Undervejs vil vi
diskutere grænserne mellem kunst og
kunsthåndværk og betydningen af in
spiration fra udenlandske kunstnere.
Der kan lånes små transportable stole.
Nationalmuseet, Prinsens Palæ. Indgang:
Ny Vestergade. Mødested: Forhallen
400 kr.
KUNSTHISTORIE – Skulpturen i fem
perioder på fem museer
(9/2-8/3)
(15/3-19/4)
Ved cand.mag. Merete Mørup
Skulpturen fortæller sin del af kunsthi
storien. Og den er bestemt lige så inte
ressant som maleriets. Kom med fem
eftermiddage på museer i København
og se ind i skulpturens verden. Vi starter
på Glyptoteket i antikken mest om græ
kerne og lidt om ægypterne. Så kom
mer turen til romerne, som fortæller en
spændende historie om deres kejserfa
milier: Portrætter, vi ofte går forbi. Den
hvide klassicisme skal ses live på Thor
valdsens Museum med de fineste reli
effer og skulpturer, der fortæller om fri
hedsidealer og -kampe kamufleret med
det mest fantastiske håndværk. Tilbage
på Glyptoteket for at se på Degas’ og
Rodins fortolkninger af la vie moderne
og moderniteten i deres skulpturer for
at slutte med samtidsskulpturer på Sta
tens Museum for Kunst.
Mødested første gang: I underetagen
på Glyptoteket. Kursisterne skal betale
entré på Thorvaldsens Museum.
400 kr.
KUNSTHISTORIE – Tysk
ekspressionisme II
Hold 5125: 10 onsdage 8.15-10
(8/2-18/4)
Hold 5126: 10 fredage 12.15-14
(10/2-20/4)
Ved cand.mag. Merete Mørup
Kunstnergruppen Die Brücke blev op
løst i 1913, og kunstnerne gik hver sin
retning. Efter 1. verdenskrigs inferno
skiftede mange kunstnere stil. Ernst
Ludwig Kirchner skiftede samtidig
land, og Karl Schmidt-Rottluff ma
lede sine landskaber i stærke farver i
ensomhed langs Tysklands kyst. I mel
lemkrigstiden fik mange ekspressioni
ster også stor anerkendelse og fik gode
stillinger inden for det tyske kunstliv.
De var repræsenteret på gallerisce
nen og i kunstmuseerne indtil 1933,
hvor det nationalsocialistiske styre fik
magten og satte en effektiv stopper
for avantgarden i Tyskland. Det ramte
kunstnere som fx Paul Klee, Oscar Ko
koschka, Otto Lehmbruch, Max Pech
stein og Ernst Barlach. Mange kunst
nere fik maleforbud, og museerne
blev udrenset for “entartete Kunst”.
Men hvad skete der med kunstværker
ne? Og hvordan overlevede kunstner
ne den undertrykkelse, de blev udsat
for? Kurset ser på kunstnerne og deres
værker og på kunsthandelen og muse
ernes rolle i Det tredje Rige. Museums
besøg efter aftale.
KUNSTHISTORIE – Kunst til tiden
Hold 5127: 10 mandage 12.15-14
(6/2-23/4)
Hold 5128: 10 tirsdage 12.15-14
(7/2-1/5, ikke 6/3, 24/4)
Ved mag.art., ph.d. Niels Marup
Kunstinstitutionens udvikling efter 2.
verdenskrig er en succeshistorie, hvor
det er lykkedes at tiltrække et stort
publikum. Det er en globaliseringspe
riode for kunsten, og de store spektaku
lære udstillinger for samtidskunsten,
som Biennalen i Venedig og Documen
ta i Kassel, bliver centrale for udbredel
sen af de mange forskydninger og mu
ligheder indenfor kunsten.
Kurset afdækker den betydning, som
samtidskunsten får i denne periode, og
det centrale er nutidskunsten og de es
sentielle temaer om vores kultur, som
den tematiserer. Udgangspunktet er
blandt andet de kunstværker, som Aros,
Arken og Louisiana har anskaffet for at
analysere nogle af samtidskunstens in
teressante kunstnere, som Ron Muecks
og hans kolos ‘Boy’ på Aros og Damien
Hirst på Arken.
Kurset er en læreproces i at møde og
analysere den globale samtidskunst, og
hvilke erfaringer der kan hentes ved en
dialog med det nye. Samtidskunsten
muliggør mangfoldige overvejelser om
(5127) Øregaard Museum, Ørehøj Alle 2,
Hellerup
(5128) Skovhuset, ved Søndersø,
Ballerupvej 60, Værløse
KUNSTHISTORIE – Danmarksbilleder:
fra hovedstadens guldalder til Skagens
folkesjæl
Hold 5130: 10 onsdage 10.15-12
(8/2-18/4)
Hold 5131: 10 fredage 10.15-12
(10/2-20/4)
I Danmark er 1800-tallet brydninger
nes århundrede, der deler sig mellem
et hensygnende enevælde og et gry
ende demokrati. Det er et århundrede
med talrige katastrofer, hvor Danmark
skrumper, og det er en stor udfordring
for danskerne at opfinde sig selv som
aktive demokrater og skabe nye for
billeder. Det er i denne periode, at det
danske maleri opstår, og mange af de
billeder, der skabes, bliver markante
symboler i den danske kulturarv.
Gennem maleriet konstrueres idéen
om det nationale landskab. Skovgaards
billeder af den nyudsprungne saftige
bøgeskov bliver et nyt dansk rum for
eftertænksomhed. Med udgangspunkt
i nye kunsthistoriske metoder diskute
res og fortolkes, hvad vi gennem kun
sten kan lære om os selv og det danske
samfund. Hvem er vi? Hvordan por
trætteres vi? Hvordan ser landskabet
ud? Hvordan fremstiller vi danmarkshi
storien? En mangfoldighed af billeder,
genstande og skulpturer analyseres
med henblik på vores dannelse af vores
nationale identitet.
KUNSTHISTORIE – Skagen og
skagensmalerne i nyt perspektiv
Hold 5132: 10 onsdage 12.15-14
(8/2-18/4)
Overalt i Europa frigjorde billedkunst
nerne sig i 1800-tallet fra kunstakade
miernes undervisning, og som alterna
tiv dannede de kunstnerkolonier, der
tog udgangspunkt både i det lokale
miljø og deres eget liv. Kunstnerne øn
skede at undslippe industrialiseringen
og storbykulturen. De vendte sig mod
den enkle eksistens og søgte inspira
tion til at udvikle mere moderne livs
kvaliteter. På Skagen inspirerede land
skabet, havet og fiskerne fra 1870 en
gruppe kunstnere til at eksperimentere
med både det realistiske og det virtuo
se franskinspirerede maleri. Der er skil
dringer af fiskernes barske eksistens og
af kunstnernes egen livsglæde. Ud fra
kulturhistoriske og nye kunstteoreti
ske indfaldsvinkler undersøges Anna
og Michael Ancher, P.S. Krøyer m.fl. De
res motivvalg og det formsprog, de ud
viklede, ses i sammenhæng med sam
tidens maleri. Deres banebrydende
livsstil og boligform belyses i forhold
til arkitekten Ulrik Plesner og designe
ren Thorvald Bindesbøll, som kom til at
præge byens udseende.
KUNSTHISTORIE – Eget atelier:
kvindelige kunstnere
Hold 5133: 10 torsdage 14.15-16
(9/2-19/4)
Ved mag.art. Annette Stabell
På trods af deres køn og samfundets
konventioner og tillige forment ad
gang til uddannelsesinstitutioner er
det gennem kunsthistorien lykkedes et
fåtal af kvinder at realisere et liv som
udøvende kunstnere. En af de tidligst
kendte er den italienske senrenæssan
ceportrætmaler Sofonisba Anguisso
la, der understøttet af faderen, fik pri
vatundervisning af tidens kunstnere.
Portrætgenren synes ligeledes at have
befordret den venetianske Rosalba Car
rieras succes som rokokoens foretrukne
portrætmaler såvel som Vigée-Lebrun,
Marie-Antoinettes hofmaler, der begej
strede med forførende portrætter. Ber
the Morisot nød respekt i gruppen af
impressionister og gjorde ligesom Anna
Ancher de nære omgivelser til sit do
mæne. Social nød blev temaet i grafike
ren Käthe Kollwitz’ ekspressive skildrin
ger, mens finnen Helene Schjerfbeck
viste sin styrke i indgående psykologi
ske portrætter. Kurset præsenterer også
en række mindre kendte kunstnere og
slutter med karismatiske personer som
Giorgia O’Keeffe og Frida Kahlo.
City Campus
KUNSTHISTORIE – Lys og farve i et
kunsthistorisk og et videnskabeligt
perspektiv
Hold 5134: 10 onsdage 14.15-16
(8/2-18/4)
Ved civilingeniør Jørn Ankjær Pedersen
Delacroix argumenterede i første halv
del af 1800-tallet imod udsagnet “Teg
ner kan man blive, som kolorist er man
født” ved at hævde, at der i de franske
kunstskoler burde indføres undervis
ning i, hvad enhver kunstner skal vide
om farvelovene. Kunst og videnskab
har ofte taget udgangspunkt i et og
samme fænomen. Lys, sollys og farve
har således været fælles kilde for kunst
og videnskab, og der kan iagttages en
frugtbar vekselvirkning mellem kunst
neres iagttagelser og naturvidenska
bens forståelse af lysfænomener, især
omkring farver, farveblandingsvirknin
ger, farvekontrast og farvesansning.
Delacroix´s koloristiske nyskabelser
og simultankontrastloven kan spores
tydeligt i impressionismens og neoim
pressionismens stræben efter og held
47
Linjestudier
at leve i begyndelsen af det 21. århund
rede.
med at udtrykke lyset i klare og lysstær
ke billeder. Ved hjælp af demonstrati
onsforsøg vil vigtige farvefænomener,
særligt kontrasteffekter, blive vist og
anvendt i analyse af kunstværker fx fra
ovennævnte stilperioder samt værker
af danske kolorister.
48
Linjestudier
KUNSTHISTORIE – kunst og hjerne:
introduktion til neuroæstetik
(7/2-6/3)
Ved cand.mag. Jon O. Lauring
Hvad sker der i hjernen, når man be
tragter et kunstværk? Udfordringerne
og gevinsterne er mange for forskere,
der kaster sig ud i den nye, tværfaglige
disciplin neuroæstetik. Neuroæstetik
gør brug af forskellige neurovidenska
belige teorier og metoder til at under
søge de mekanismer i hjernen, der lig
ger til grund for kunstnerisk tilvirkning
og æstetisk erfaring. Forskningen beror
dels på hjerneskanningsforsøg, som
bidrager til øget viden om, hvordan
hjernen reagerer ved kunstneriske og
æstetiske påvirkninger, og dels på neu
ropsykologiske studier, hvor sammen
hængen mellem hjernens strukturer
og disses funktioner udledes ved at un
dersøge adfærdsmæssige konsekven
ser af skader i hjernen. Under kurset
stiftes bekendtskab med neuroæstetisk
forskning i praktisk talt alle former for
kunstnerisk udfoldelse, men også an
dre æstetiske stimuli, såsom ansigts
skønhed. Hovedvægten vil dog ligge på
forskning angående billedkunst.
400 kr.
KUNSTHISTORIE – Kunsten og
arkitekturen i renæssancens Firenze
Hold 5136: 10 fredage 10.15-12
(10/2-20/4)
Ved mag.art., ph.d. Erik Brodersen
Dette kursus om florentinsk renæssan
ce tager udgangspunkt i de vigtigste
kunstnere og i den helt centrale Medi
ci-familie. I 1400-tallet skaber landsfa
deren Cosimo og hans søn Piero il Got
toso det Firenze, vi kender idag, stærkt
hjulpet af arkitekter, billedhuggere og
malere som Brunneleschi, Donatello,
Ghiberti, Fra Angelico, Lippi og Gozzo
li. I højrenæssancen omkring Lorenzo
il Magnifico møder vi Botticelli, Signo
relli, Ghirlandaio, Perugino, Verocchio,
Leonardo da Vinci og Michelangelo
samt Rafael. Nederlandske kunstnere
som van der Goes tilføjer florentinsk
renæssance dens realistiske sider, og
i 1500-tallet bygger Medici-familiens
første storhertug flere pragtfulde slotte
og haveanlæg samt Uffizi. Her møder vi
Vasari, Cellini, Pontormo, Gianbologna
og Bronzino, men kunstnerne arbejder
dog også for andre familier – Massac
cio fx for Brancacci-familien. Endelig le
verer medicierne hele to franske dron
ninger, der sætter godt skub i fransk
renæssance- og barokkunst.
City Campus
KUNSTHISTORIE – Renæssancen i
Norditalien
Hold 5328: 10 torsdage 17.15-19
(9/2-26/4, ikke 16/2)
Ved cand.mag. René Juul
Norditalien blev arnested for den histo
riske epoke, der trak Europa ud af mid
delalderens kultur. På få årtier ændre
des mentalitet og tankegang så hurtigt
som sjældent set – individet kom nu i
centrum. Kurset følger den kulturelle,
politiske og frem for alt kunstneriske
blomstring, der fandt sted i de nord
italienske bystater, og vi finder lighe
der og forskelle i staternes opbygning
samt i den kunstneriske produktion.
Hvorfor udviklede eksempelvist Vene
dig-skolens udtryk sig anderledes end
de florentinske kunstneres, og hvad var
fælles for italienerne set i forhold til de
tendenser der fandtes nord for Alper
ne?
Under kurset gøres bl.a. nedslag ved
nogle af de enestående arkitekters
værker (Brunelleschi, Alberti), ved bil
ledhuggernes værker (Verrocchio, Do
natello) samt ved en række af de ver
densberømte maleres værker.
City Campus
KUNSTHISTORIE – Kunsten og
kunstmiljøerne i den romerske
renæssance, barok og rokoko
Hold 5137: 10 torsdage 12.15-14
(9/2-19/4)
Historien om kunstcentrum Rom 15001780 begynder med, at renæssancepa
verne bygger Peterskirken og Vatikanet,
som udsmykkes af store figurmalere
som Michelangelo, Rafael, Botticelli, Pe
rugino, del Piombo og Romano. Bety
dende dynastier som della Rovere, Far
nese, d´Este, Chigi, Medici og Borghese
bygger enestående palazzi og villaer
med fantastiske haver (Bramante, Mi
chelangelo, Vasari, Ammanati, Ligorio,
Vignola). I 1600-tallet får palads- og kir
kekunsten nyt liv ved bl.a. Caravaggios
epokegørende, grænseoverskridende
barokrealisme og Caraccis dannede ba
rokklassicisme, der får europæisk ud
bredelse. Desuden udsmykker Berni
nis dynamiske skulpturer og fontæner
Roms kirke- og pladsrum. I 1700-tallet
skaber Pannini, Batoni, Mengs, Winc
kelmann, Piranesi o.a. nyklassicismen,
og længe tiltrækker Rom udenlandske
kunstnere og mæcener som El Greco,
Vélazquez, Poussin, Vouet, le Lorrain,
Honthorst, Rubens, Abildgaard, Lord
Burlington og Frederik 4.
City Campus
KUNSTHISTORIE – Fra renæssancen til
romantikken i spansk kunst omkring El
Greco, Velazquez, Zurbaran og Goya
Hold 5138: 10 mandage 10.15-12
(6/2-23/4)
Med El Greco, Velázquez og Goya i cen
trum handler dette kursus om spansk
malerkunst 1530-1830. Vi begynder med
de medrivende religiøse malerier, som
El Greco maler i Toledo fra 1577 og frem
og betragter billedverdenen omkring
Karl 5.s søn “munkekongen” Philip 2. på
slottet Escorial.
I 1600-tallet er Sevilla det førende
kunstcentrum, og udover Vélazquez
møder vi Murillo og Zurbaran. Med
sine asketisk-religiøse værker tilhører
Zurbaran lokalmiljøet, mens Vélazqu
KUNSTHISTORIE – Mesterværker på
Statens Museum for Kunst i kunst- og
kulturhistorisk kontekst
Hold 5139: 10 onsdage 12.15-14
(8/2-18/4)
Dette kursus handler om ni mestervær
ker på Statens Museum for Kunst. Efter
en gennemgang af museets historie
arbejder vi med de italienske renæs
sancemalere Mantegna og Fillippino
Lippi, den hollandske manierist Cor
nelitz og barokmalerne Honthorst og
Rubens. Danske kunstnere kommer på
den internationale bane i 1700-tallet,
og vi nærstuderer værker af Jens Juel,
Wilhelm Hammershøi, Edvard Weie og
Richard Mortensen.
Alt efter hvilken rolle samtiden, kunst
nermiljøet, personligheden eller rejse
aktiviteten spiller, får stoffet forskelligt
fokus: Vi oplever bl.a. Mantegna og Lip
pi i deres italienske miljøer, Honthorst
stærkt inspireret af Caravaggio, Rubens
som religiøs fyrstemaler ved det span
ske hof i Bruzelles, Jens Juel i romantisk
fransk-engelsk-schweizisk inspiration,
Hammerhøi som egenartet symbolist,
Weie selvstændig overfor Matisse og
Picasso og endelig Richard Mortensen
sammenlignet med Cobra og surrea
lismen. Kurset afsluttes med en omvis
ning på Statens Museum for Kunst.
City Campus
800 kr.
KUNSTHISTORIE – Kirkeudsmykninger
i Danmark i nyere tid
Hold 5140: 10 fredage 10.15-12
(10/2-13/4) inkl. heldagsekskursion
fredag 16/3 kl. 9-17
Ved mag.art. Kirsten Dannesboe
Traditionen i dansk kirkekunst har de
sidste årtier været under en sådan for
vandling, at den fra tid til anden har
skabt offentlig debat. Menighedsråd
har truffet dristige og utraditionelle
beslutninger ved at pege på kunstne
re med et anderledes syn på kirkekun
stens kristne motiver. Diskussionen har
især været skarp, når talen gik på mo
derne kunst i de gamle kirker. Gamle al
tertavler har fået nye billeder. Vinduer
forsynet med glasmosaikker. Farvesæt
ning i kirkerum er blevet ændret. Nye
tekstiler designet etc. Spændende dia
log mellem gammelt og nyt er blevet
etableret. Men hvem bestemmer hvil
ken kunst der skal være i vore kirker?
Så vidt muligt skal vi følge processen
gennem de forskellige organer fra idé
til indvielse. Aktuelle kunstnere vil bl.a.
være Sven Havsteen-Mikkelsen, Svend
Wiig Hansen, Erik Heide, Hein Hein
sen, Mogens Jørgensen, Bodil Kaalund,
Bjørn Nørgaard, Peter Brandes, Maja
Lisa Engelhardt, Seppo Mattinen.
800 kr.
KUNSTHISTORIE – Danmarks
kalkmalerier o. 1100- o.1380
Hold 5141: 10 tirsdage 12.15-14
(7/2-10/4) inkl. heldagsekskursion
tirsdag 27/3 kl. 9-17
Ved mag.art. Kirsten Dannesboe
Der kan registreres kalkmalerier i de
fleste af vore middelalderkirker, og af
dækninger foretages stadig efter de
mest moderne restaureringsprin
cipper. Kurset tegner udviklingen fra
de tidligste malerier i den romanske
stil op til den gotiske højmiddelalder.
Fremstillingen vil være bred i sin frem
læggelse af tidens historie og kultur
og mere fokuseret på den anonyme
malers billedforståelse og vor tids bil
ledtolkning og viden om teknik og re
staurering. Udviklingen og ændring
af stil og motivvalg følger i det store
og hele det øvrige kristne Europas. Vor
viden om forlæg er meget begrænset,
og indledningsvis må udefra kommen
de malere have introduceret os til den
kristne billedforståelse. Bøger, træsnit,
kunsthåndværk etc. kan desuden være
blevet hjembragt af omkringrejsende
gejstlige eller herremænd, der ønskede
at overføre de nyeste kristne billeder til
de danske kirker.
800 kr.
KUNSTHISTORIE – Vincent van Gogh
og hans kreds
Hold 5142: 10 mandage 12.15-14
(6/2-23/4)
Ved mag.art. Rolf Læssøe
Myten om van Gogh fremstiller ham
som den ensomme ener, det isolerede
og syge geni. Men i virkeligheden var
49
Linjestudier
ez er Philip 4.s hofmaler i Madrid med
sine portrætter, mytemalerier, slagma
lerier og narrebilleder. Desuden dyrkes
stillebenet, og forbindelserne til lydom
råderne i Nederlandene og Italien for
nyes, fx gennem malernes rejser, Tizian
og malerdiplomaten Rubens, ligesom
Ribera bor i Napoli og Rom, hvor han
inspireres af Caravaggio. Til slut stude
rer vi Goyas vej væk fra hofkunsten hen
imod det vilde, ekspressive, revolutio
nære og romantiske maleri, som lige
som Vélazquez senere får betydning for
Manet og surrealisten Dali.
han i meget høj grad en del af sin tid og
havde kontakter til mange af de billed
kunstnere, der stod for det nyeste nye
i tiden, fx Pissarro, Toulouse-Lautrec,
Seurat, Signac og Gauguin. Det var især
i løbet af de to år, 1886-1888, hvor van
Gogh boede i Paris, at han etablerede
disse kontakter, stærkt befordret af sin
bror, den fremsynede kunsthandler
Theo van Gogh. Kurset vil belyse betyd
ningen af disse kontakter for van Goghs
udvikling af sit modne værk frem til
hans død i 1890.
50
Linjestudier
KUNSTHISTORIE – Kunsten i Paris fra
Manet til den unge Picasso
Hold 5143: 10 onsdage 10.15-12
(8/2-18/4)
Ved mag.art. Rolf Læssøe
Kurset giver et overblik over og et sted
vis dybere indblik i den kolossale billed
kunstneriske blomstringstid i Paris fra
ca. 1860 til 1914. Stilhistorisk spænder
perioden fra realismen over impres
sionismen og postimpressionismen til
symbolismen og kubismen og omfat
ter en perlerække af store skikkelser i
tidligt moderne maleri, fx Manet, Cour
bet, Monet, Cézanne, Degas, Seurat,
Gauguin og van Gogh frem til og med
Picasso og Braque.
I kurset vil de mange indbyrdes tråde
mellem disse kunstnere og deres ret
ninger blive udredet, og det vil fremgå,
hvor tæt og koncentreret et forløb, der
var tale om.
KUNSTHISTORIE – Islamisk kunst
Hold 5144: 10 torsdage 17.15-19
(9/2-19/4)
Ved mag.art. Helene Lykke Evers
Kurset introducerer den historiske
baggrund for den tidlige islamiske vi
suelle identitetsdannelse og viser i
billeder mangfoldigheden af den isla
miske verdens kunst. På kurset betrag
ter vi de motiver og stilelementer, der
krydser landegrænser, tidsaldre og di
scipliner. Det er særligt inden for or
namentikken, der får navnet “arabesk”
i vesten, og kalligrafien, at den islami
ske kunst finder sit mest karakteristi
ske udtryk. Islamisk kunst anvender
ofte geometriske blomster- eller plan
temønstre i en gentagen ornamentik.
Det er desuden en almindelig myte, at
islamisk kunst er underlagt et forbud
mod at vise mennesker eller dyr, men
begge motiver er at finde i alle områ
der med islamisk kunst. Der er endda
gengivelser af Profeten Muhammed
i ældre islamisk kunst. Men fremstil
ling af billeder med mennesker eller
dyr med henblik på tilbedelse eller bil
leddyrkelse er ganske rigtigt forbudt
ifølge Koranen. Vi besøger også Davids
Samling i København, der rummer en
af de mest betydningsfulde samlinger
af islamisk kunst på verdensplan. Kur
sister vil efterfølgende kunne genken
de forskellige billedtyper, der er karak
teristiske for islamisk kunst og være i
stand til at italesætte den.
City Campus
KUNSTHISTORIE – Fra klassisk
dannelse til sporting life. Den engelske
herregård fra 1700-1900
(9/2-19/4)
Ved mag.art. Anne-Sophie FischerHansen
I 1700–tallets England var en aristokrat
klassisk dannet. Inspireret af den antik
ke litteraturs forestillinger om Arkadi
en rejste de unge adelsmænd på grand
tour til Italien, købte antikke skulpturer
og grundlagde kunstsamlinger. Hjem
me igen engagerede man sig i antik
studier og var som gentlemanarkitekt
medvirkende til at udvikle arkitekturen
i retning af den antikinspirerede “villa”
– det lille hus på landet. Arkitekten Ro
bert Adam blev med sine interiør-deko
rationer den egentlige forløser af sam
tidens arkadiske drømme.
Med Victoriatiden ser vi et markant
skift i dannelsesidealet. Den sande ari
stokrat bør nu tage forbillede i middel
alderens kristne ridderideal. Det værd
sættes, om han bygger kirker og skoler;
han skal være god mod dyr og børn.
Og som en rigtig mand bør han sætte
pris på friluftslivets fornøjelser. Denne
livsindstilling ses afspejlet i tidens go
tisk inspirerede arkitektur. Den victori
anske herregård fremstår som et lille
velorganiseret mikrokosmos, klippefast
som den victorianske aristokrat. I reak
tion på de store huse byggede William
Morris sit eget lille hus “Red House”. Her
bag gemmer sig stadig den gamle arka
diske drøm om det lille hus på landet.
KUNSTHISTORIE – Postimpressionisterne og den indre
virkelighed
Hold 5147: 10 tirsdage 17.15-19
(7/2-17/4)
Ved cand.mag. Mathilde Teglgaard
Nielsen
I slutningen af 1800-tallet ses en række,
primært franske kunstnere, som bryder
med traditionen for at lade kunsten
gengive verden på en virkelighedstro
måde. Bevidst deformerer de naturens
objekter og dermed gør de op med na
turalismen og kunstens identitet som
virkelighedsillusion, der på dette tids
punkt har været stort set uberørt siden
renæssancen. Postimpressionisterne
hævder, at verden ikke kun er et ydre
fænomen. Der findes også en indre
sjælelig verden, og de indre oplevelser
og følelser kan også gengives gennem
malerkunsten. Kurset introducerer til
en række af disse meget forskellige for
nyere af kunsten: Paul Cézanne, Vincent
van Gogh, Paul Gaugin, Georges Seurat,
Emile Bernard, Toulouse-Lautrec, Pierre
Bonnard, Edourd Vuillard, Paul Signac
og Paul Sérusier.
City Campus
KUNSTHISTORIE – Billedmagt,
billedangst og andre fortællinger om
det visuelle
( 24/3-25/3)
Ved dr.phil. Lotte Thrane
KUNSTHISTORIE – Kaliffens Huse:
tidlig islamisk kunst fra Mekka til
Bagdad.
(31/3-1/4)
(søndag på Davids samling, kl. 11-17)
Ved mag.art., ph.d. Cybele Bonakouvi
Fra islams begyndelse (622 e.Kr.) har
vi meget få vidnesbyrd om den kul
turelle udvikling, men med kalif Abd
al-Maleks magtovertagelse i 685 ind
ledtes en ny æra. Arabisk blev nu det
officielle sprog og nye mønter kom på
gaden. Det er fra denne periode, under
umayyaderne med hovedstad i Da
maskus, at de første islamiske hoved
værker indenfor kunsten stammer. Vi
vil følge udviklingen fra Mekka, hvor
muslimernes kultcentrum Kaaba’en
findes, og høre om islams begyndel
se. Dernæst besøger vi Jerusalem med
Klippekuplen og Al-Aksa moskéen og
Damaskus med den berømte umayy
ademoské og fortsætter gennem
Nordafrika til Spanien med moskéen
i Cordoba. Vi slutter rejsen i Bagdad,
hovedstad for det nye dynasti abbasi
derne og ramme om 1001 nats eventyr.
Kaliffens huse omfatter de såkaldte
“ørkenslotte”, omgivet af blomstrende
haver som billeder på paradiset. Nøg
ne mavedanserinder pryder væggene,
atletiske piger deltager i gymnastik,
mændene er på jagt og kosmos hvæl
ver sig over deres hoveder.
KUNSTHISTORIE – Intimiteten i
Hammershøi, Anna Ancher, Degas og
Bonnards billeder
Hold 5150: 10 torsdage 10.15-12
(9/2-26/4, ikke 1/3)
Ved mag.art. Tea Baark Mairey
Interiører og intimitetsscener er yndede
motiver hos mange europæiske kunst
nere omkring år 1900. De bevæger sig
væk fra historiske og litterære temaer
for i stedet at beskæftige sig med udra
matiske skildringer af det intime og
nære. I Hammershøi, Anna Ancher, De
gas og Bonnards malerier handler in
timiteten ikke om iscenesættelser af
hjemmet og familielivet, men om nære
relationer mellem de skildrede perso
ner, genstande og møbler og deres for
hold til det malede rum. Det fortæl
lende indhold er nedtonet, hvilket fører
beskuerens opmærksomhed hen på
maleriets stemning, atmosfære og sel
ve malearbejdet, penselstrøgene og far
verne. Billederne kan virke som indgå
ende undersøgelser og refleksioner over
intime forhold, der har at gøre med en
sanset og kropslig erfaring, som både
er knyttet til motiverne, selve maleriets
struktur og komposition, og nærhedsre
lationen mellem beskueren og maleriet
som malet lærred. Besøg på Glyptoteket
og Statens Museum for Kunst indgår.
Entréudgifter afholdes af deltagerne.
Nivaagaards Malerisamling,
Gammel Strandvej 2, 2990 Nivå
KUNSTHISTORIE – klædedragtens
historie set gennem maleriet fra
antikken til renæssancen
(7/2-17/4)
Ved mag.art. Anne-Sophie FischerHansen
I kurset vil vi studere et udvalg af ma
lerier med klædedragten som omdrej
ningspunkt. Hvad fortæller klædedrag
ten os om perioden eller den enkelte
person? Hvordan var faraonerne og de
res dronninger klædt? Klædte romer
inderne sig i bikini? Hvordan opstod
inspirationen til skildringer af Den hel
lige Jomfru i brokade og perlebrodere
de klæder? Hvorfra kom tekstilerne, og
hvordan spredtes modebegrebet?
Jan van Eyck var i begyndelsen af
1400-tallet hofkunstner hos hertugen
af Berry, hvor han hentede inspiration
til skildringen af det himmelske hof
med Jomfru Maria iklædt hertugelige
klæder. Gennem hans malerier får vi
indblik i hoffets ødsle brug af brokade
stoffer broderet med guldtråd og foret
med pels.
I Firenze har Benozzo Gozzoli skil
dret Cosimo Medici som en af de hel
lige tre konger. Hvem var familien Me
dici? Hvori lå deres indflydelse, og hvad
fortæller deres klædedragt om rang og
stand?
Dronning Elisabeth I af England er i
talrige portrætter skildret i fantastiske
kjoler og en overdådig smykkepragt,
der symboliserede hende som the Vir
gin Queen. Hun bar al pragten på sin
rejse gennem landet og ved den årlige
kroningsdag.
KUNSTHISTORIE – Michelangelo & Co.:
italiensk freskomaleri 1500-50
(17/3-18/3)
Ved museumsdirektør, mag.art.
Nils Ohrt
Kunstens højdepunkt? Sådan kan vi
selvfølgelig ikke sige længere, men på
den anden side: Sjældent har kunsten
i så suveræn form hyldet menneskets
storhed og værdighed som den itali
enske højrenæssance i de første årtier
af 1500-tallet. Og når det så drejer sig
om freskomaleriet, der udført på vådt
pudslag i sig selv krævede storladen
form og koncentration, ja så har vi en
klassisk kunst, der er blevet et forbille
de for al humanistisk kunst lige siden.
51
Linjestudier
Vi er omgivet af billeder, men vi aner
stort set ikke, hvad de gør ved os, hvor
dan de virker, hvad det er, der virker –
og hvorfor billeder er noget helt andet
end ord. På kurset vil der blive intro
duceret til den nyeste postmoderne
forståelse af det visuelle og “det in
termediale” – men vi skal også på en
kultur- og kunsthistorisk rejse til mid
delalderens hagioskoper og renæs
sancens tavoluccie, og til en case om
Hans Egede og hans brug af billeder i
kristningen af Grønland. Myterne ind
drager vi også, som den om Pygmali
on og den om Medusa. Og så slutter vi
med at læse et eventyr af H.C. Ander
sen og en novelle af Karen Blixen, hvor
billedmagt og/eller billedangst er vig
tige temaer.
œuvres et dans quel contexte? L’artiste
a-t-il eu l’intention de provoquer son
audience? La provocation a-t-elle une
utilité, une fonction? Enfin, si, comme
l’affirme le critique d’art Pierre Caban
ne, “toute création implique un scan
dale”, y a-t-il une particularité de l’art
moderne et de l’art contemporain dans
ce domaine?
På dette kursus gennemgås hovedvær
kerne indenfor højrenæssancens fre
skomaleri: Michelangelos udsmykning
i Det Sixtinske Kapel og hans forløber
Signorellis billeder i Orvieto. Et andet
tyngdepunkt udgør Rafaels billeder i
Stanzerne og hans elev Giulio Romanos
udsmykning i Mantua. Endvidere ser vi
Leonardo da Vincis Nadverbillede i Mi
lano – der strengt taget ikke er en fre
sko, men som viser, hvordan det kunne
gå, når man ikke holdt sig til den hæ
derkronede teknik.
52
Linjestudier
KUNSTHISTORIE – Transgressions et
scandales dans l’art des 19e et 20e
siècles
Hold 5146: 10 mandage 17.15-19
(6/2-23/4)
Avec ph.d.-stud. Caroline Levisse,
étudiante en doctorat d’Histoire de
l’art, Université de Paris VIII
La transgression des valeurs arti
stiques et sociales est généralement
considérée comme une caractéristique
essentielle de l’avant-garde et de l’art
contemporain. Depuis Manet jusqu’à
Damien Hirst en passant par Duchamp
et Picasso, de nombreux artistes ont
en effet été perçus comme des provo
cateurs car leurs œuvres impliquaient
une remise en cause des normes de
l’art et/ou de la société: ils ont franchi
une ligne, au-delà de ce qui était per
mis. Ce cours propose un point de vue
thématique sur l’art occidental des 19e
et 20e siècles, à travers une réflexion
sur les mécanismes de la transgressi
on et du scandale. Qui réagit à quelles
Sommerkurser
KUNSTHISTORIE – Fransk realisme og
impressionisme: kunstnerliv i storbyen
Paris 1850-1890.
Hold 5152: man-fredag 10.15-14.45
(18/6-22/6)
Pedersen
I 1800-tallets midte ændrede samfun
det sig i kølvandet på den voksende in
dustrialisering. I Frankrig voksede en
opposition frem mod regeringens stor
magtspolitik, der bl.a. medførte revolu
tionen 1870-71.
1850’ernes realismebevægelse med
kunstnernavne som G. Courbet, J.-F.
Millet, É. Manet og H. Fantin-Latour
udfordrede den statsstyrede kunstver
den. Det blev startskuddet til 1870’er
nes og 80’ernes impressionisme med
kunstnere som P.-A. Renoir, A. Sisley, F.
Bazille, C. Pissarro, C. Monet og G. Caille
botte, der reflekterede over de mange
forandringer og krævede frigørelse fra
kunstakademiets konformitet og reak
tionære verdensopfattelse. Friluftsma
leriet udviklede hurtigt en farve- og lys
baseret kunst, der samtidig fokuserede
på den moderne storbyverden, hvor
fabrikker, trafikanlæg og forlystelses
etablissementer voksede frem. Digte
ren Baudelaire formulerede tidsånden
med begrebet La vie moderne, som rea
lismens og impressionismens kunstne
re snart visualiserede i den ny, dynami
ske kunst.
City Campus
modernisme: fra postimpressionisme
til konstruktivisme.
Hold 5153: man-fredag 10.15-14.45
(18/6-22/6)
Modernismen i billedkunsten tager
for alvor sin begyndelse i postimpres
sionismen med malere som Cezanne,
Gauguin og Van Gogh. Disse tre pio
nerer øver afgørende indflydelse på de
efterfølgende stilretninger – bl.a. eks
pressionismen og kubismen. Kunstner
ne vender sig på forskellig vis væk fra
naturalismen, men fælles for flere af
dem er, at indholdet nu primært ned
lægges i arbejdet med formen.
På kurset vil vi indledningsvist be
skæftige os med Cezanne, Van Gogh og
Gauguin. Derfra bevæger vi os hurtigt
videre til den franske fauvisme og den
tyske ekspressionisme. Dernæst videre
til kubismen, der blev opfundet af Pi
casso og Braque – og herfra videre til
den ideologisk betændte italienske fu
turisme. Efterfølgende vil vi i kronolo
gisk rækkefølge se på suprematismen,
dadaismen, surrealismen og konstruk
tivismen. De to sidstnævnte stilretnin
ger dominerer i perioden mellem de to
verdenskrige. Filmklip indgår.
960 kr.
KUNSTHISTORIE – Se på guldalderen i
København
Hold 5154: man-fredag 10.15-14.45
(11/6-15/6)
Guldalder er en kvalitetsbetegnelse for
et kulturelt højdepunkt, og det er ble
vet navnet på dansk billedkunst i før
ste halvdel af 1800-tallet, hvor borger
skabets smag udvikler sig og bliver den
mest betydningsfulde. Kongehuset er
ikke længere den dominerende aftager
af kunst, og der er en række nye bestil
lere samtidig med, at uddannelsesni
veauet for de danske billedkunstnere
forbedres.
Kurset undersøger, hvad der karak
teriserer danske billeder og skulptu
City Campus
960 kr.
KUNSTHISTORIE – Se på verdenskunst
i København
Hold 5155: man-fredag 10.15-14.45
(2/7-6/7)
Verdenskunsten er mangfoldigt repræ
senteret på danske museer med en
række enestående malerier fra forskel
lige epoker. I kurset undersøges et ud
valg af disse billeder, og deres unikke
billedsprog afdækkes. Udgangspunk
tet er en kunsthistorisk perspektive
ring af museernes billeder: portrætter,
blomsterbilleder, landskaber, opstillin
ger samt historiemalerier, der illustre
rer religiøse og antikke fortællinger.
Der gives en indgående billedanaly
tisk redegørelse for billederne, og der
bliver lejlighed til at opleve de origi
nale værkers særlige aura. Der veksles
mellem auditoriet og museumsbesøg.
Mandag, tirsdag: italiensk renæssance
og nederlandsk barokmaleri (Statens
Museum for Kunst). Onsdag, torsdag:
fransk impressionisme og symbolisme
hos Gauguin, van Gogh og Cézanne (Ny
Carlsberg Glyptotek og Ordrupgaard).
Fredag: Ekspressionismen hos Matisse,
Nolde og Munch (Statens Museum for
Kunst). Transport- og entréudgifterne
afholdes af deltagerne.
960 kr.
KUNSTHISTORIE – Kunstnere ved
Middelhavet: Cézanne, Matisse og
Picasso
Hold 5156: man-fredag 10.15-14.45
(9/7-13/7)
Middelhavets stærke sollys og far
veintensitet tiltrak fra slutningen af
1800-tallet en række kunstnere med
den lokalkendte Cézanne som pioner.
Her udviklede han sit karakteristiske
formsprog med vægt på substans og
klarhed, som skulle lede frem til kubis
men. Senere slog Matisse sig ned ved
Middelhavet og under påvirkning af
lyset, tilskyndet af den heftige kolorit i
Gauguins og van Goghs værker, skabte
Matisse i samarbejde med bl.a. André
Derain det fauvistiske maleri.
Interessen for nordafrikansk deko
rativ kunst kombineret med en klas
sisk tyngde fik ligeledes betydning for
udformning af Matisses kunst. Efter
det skelsættende maleri Kvinderne fra
Avignon udviklede Picasso og Georges
Braque kubismen. Picassos kunst er
gennemsyret af Middelhavskulturen
og en rastløs trang til at opfinde nye
formsprog. Mellem Picasso og Matisse
udspandt der sig en livslang dialog og
rivalisering i en søgen efter enkelhed i
form og udtryk.
KUNSTHISTORIE – Dialogen DanmarkFrankrig i billedkunsten 1730-1930
Hold 5157: man-fredag 10.15-14.45
(6/8-10/8)
Historien om dialogen mellem fransk
og dansk kunst begynder for alvor med,
at de enevældige konger åbner det før
ste danske kunstakademi efter fransk
forbillede. I denne periode møder vi
franskorienterede hofkunstnere som
Krock, Coffre, Pilo, Saly, Vien, Eigtved
og Jardin. I begyndelsen af 1800-tallet
dukker empiren omkring David op, som
får stor betydning for guldalderens fa
der Eckersberg, men i selve perioden
svinder de galliske interesser næsten
bort, for igen at blive meget tydelige i
realismen, impressionismen og symbo
lismen omkring skagensmalerne Krøy
er og Anna Ancher, hos Th. Pillipsen og
blandt fynbomalerne Johannes Larsen
og Peter Hansen, L.A. Ring, Hammershøi
og J.F. Willumsen. Tendensen fortsætter
stærkt i modernisme og surrealisme af
Giersing, Weie, Rude, Lundstrøm, Fred
die og Jorn, og vi spørger, hvor ligheden
og forskellen ligger mellem de danske
og franske kunstnere. Kurset afsluttes
med gratis omvisninger på Ny Carls
berg Glyptotek og Statens Museum for
Kunst.
960 kr.
KUNSTHISTORIE – Mesterværker
fra renæssance til moderne tid på
Københavns museer
Hold 5158: man-fredag 11-12.30
(11/6-15/6)
(9/7-13/7)
Københavns og Nordsjællands museer
og slotte har en overflod at kunstvær
ker. Vi undersøger forskellen mellem
dem, hvor nogle oprindeligt er konge
lige slotte, andre opført af privatmæce
ner og atter andre offentligt tænkt fra
begyndelsen. Vi betragter også samlin
gernes meget store divergens og bag
grund, idet de tegner billedkunstens
53
Linjestudier
rer i denne periode og hvordan den
sociale betydning kan forstås. Det be
tragtes som en glansperiode inden
for dansk billedkunst, men hvad er
det, billederne fortæller? Billedernes
temaer er primært portrættet, fami
lien og det danske landskab, men der
er også genrebilleder og rejseskildrin
ger fra det fremmede. Der er dagligt
en vekselvirkning mellem kunsthisto
riske udredninger samt billedanalyti
ske undersøgelser og museumsbesøg
på Statens Museum for Kunst, Glypto
teket, Hirschsprungs Samling og Thor
valdsens museum. Transport- og entré
udgifterne afholdes af deltagerne.
udvikling fra renæssancen til moderne
tid. Vi besøger følgende museer: 1. Fre
deriksborg Slot (kgl. slot og senere na
tionalhistorisk museum), 2. Rosenborg
Slot (oprindelig Christian 4.’s villa, nu
Kongelige Kronologiske Samling), 3.
Ældre dansk og udenlandsk kunst på
Statens Museum for Kunst (bl.a. inspi
reret af Napoleon 3.’s Louvre), 4. Fransk
salonskulptur, impressionisme og sym
bolisme på Ny Carlsberg Glyptotek
(tegnet af Wilhelm Dahlerup og videre
bygget senere), 5. Dansk og udenlandsk
impressionisme, ekspressionisme, ku
bisme og surrealisme på Statens Mu
seum for Kunst. Obs. Da vi kommer gra
tis ind tre gange, venligst undlad køb af
billet, til underviseren kommer.
Museumsvandringer. Mødested første
gang: billetsalg ved Frederiksborg Slot
960 kr.
54
Linjestudier
KUNSTHISTORIE – Kunsten i naturen,
naturen i kunsten
Hold 5160: man-fredag 10.15-14.45
(25/6-29/6)
Det sene 1700-tal er kendetegnet ved
en enorm interesse for naturen. Mange
elementer af vores nutidige naturop
fattelse grundlægges i denne periode.
Det bliver populært at nyde naturen,
spadsere i den og i det hele taget for
holde sig til den som et rum, der kan
bidrage til menneskets velbefinden
de. Naturen danner grobund for den
enkeltes dannelse, et frirum man kan
trække sig tilbage til, for at genfinde sig
selv som menneske. I denne naturre
volution spiller den schweizisk-franske
filosof Jean-Jacques Rousseau en af
gørende rolle, da han italesætter disse
tendenser i sine både populære og kon
troversielle værker.
Kurset vil undersøge, hvorledes na
turopfattelsen ændrer sig op gennem
1700-tallet og hvorledes dette manife
sterer sig i billed- og havekunsten, både
i Europa, men særligt herhjemme. Vi vil
tage rundt på museer, i parker og kom
me ind og se udsmykninger, der ellers
ikke er tilgængelige.
City Campus
960 kr.
KUNSTHISTORIE – Templets
hemmelighed: verdens navle og
politisk brændpunkt.
Hold 5162: man-fredag 10.15-14.45
(11/6-15/6)
Jerusalem er hellig by for tre religioner,
og den gamle jødiske tempelplads, hvor
muslimernes Klippekuppel nu står, er
politisk brændpunkt. Mange har væ
ret optaget af dette sted, hvis betyd
ning historisk, religiøst og symbolsk er
uovertruffen. Den dag i dag er Jerusa
lem centrum for stridigheder, der har
rødder i årtusinders magtspil. Vi skal
se, hvordan jøder, kristne og muslimer
har forholdt sig til denne plads og vi vil
følge udviklingen af gudshuse på ste
det. Først og fremmest skal vi besøge
Salomons tempel, der går tilbage til
900-tallet f.Kr. Her blev pagtens ark op
stillet, symbol på alliancen mellem det
udvalgte folk og Herren. Templet blev
erstattet af andre templer, hvoraf det
sidste er Herodes’ tempel, der blev øde
lagt af romerne i 70 e.Kr. Vi vil undersø
ge templets betydning og afsmitning
i kunsten og høre om tempelsymbo
likken i den jødiske mystik: Kabbalaen.
Endelig vil vi tale om jagten på tempel
skatten, korsfarere, logebrødre og den
nuværende konflikt i området.
City Campus
Musikvidenskab
Studieleder: Organist, cand.mag., ph.d.
Eva Maria Jensen
MUSIKVIDENSKAB – Elementær
musikforståelse (grundmodul)
Hold 4052: 10 torsdage 17.15-19
(9/2-19/4)
Ved cand.mag. Lone Bang Hemmeth,
Sjællands Kirkemusikskole og
cand.mag. Bent Olsen
Musikkens væsen er bevægelse og den
forløber i tid – derfor kan det underti
den være svært at fastholde en lytteop
levelse. En vej til at få hold på lytteop
levelsen er at lære om musikkens fem
grundelementer: form, rytme, melodi,
harmoni og klang. Belønningen udebli
ver ikke: Man bliver en bedre lytter og
får dermed beriget sin musikoplevelse.
Det der måske undervejs ligner en om
vej, viser sig ofte at være en genvej til
øget forståelse og bedre oplevelse af
mødet med musikken.
På dette kursus vil vi beskæftige os
med et bredt udvalg af klassisk musik
ud fra de fem grundelementer: form
(værkets overordnede struktur), ryt
me (det tidsmæssige overblik), melodi
(beskrivelse af selve melodiens væsen),
harmoni (en samklang af toner) og
klang (instrumenternes lyd). Komponi
ster fra forskellige perioder har brugt
disse fem parametre på mange forskel
lige måder, og vi vil ved intens lytning
nærme os en bredere forståelse af dem.
MUSIKVIDENSKAB – Udvidet
musikteori (grundmodul)
Hold 4053: 10 mandage 17.15-19
(20/2-7/5)
Ved cand.mag. Lone Bang Hemmeth,
Sjællands Kirkemusikskole
Musiklytning og praktisk musikudøvel
se bliver sjovere jo mere man ved om
den bagvedliggende teori. På dette kur
sus vil vi arbejde indgående med dur/
mol-systemet, kvintcirklen, akkorder
og rytmik på et videregående niveau.
Vi arbejder både teoretisk og praktisk
med musikken: vi synger og analyserer
sange fra vores store sangskat og lytter
til og analyserer de kendte klassikere.
Musikkens parametre: melodi, rytme
og harmonik (både akkorder og becif
ring) vil blive gennemgået nøje og det
interessante samspil mellem disse tre
parametre vil herefter berige musikop
levelsen og gøre dig til en bedre lytter.
Det er en fordel at man kender den al
lermest basale musikteori, og som støt
tebog kan det anbefales at låne eller
anskaffe Johannes Grønagers Nøgle til
musikken. Tekstmateriale udleveres.
MUSIKVIDENSKAB – Folkemusik 2:
rytme, takt og tempo (grundmodul)
Hold 4055: 10 tirsdage 19.15-21
(7/2-17/4)
Ved cand.mag. Torben E. Lund
På dette kursus vil vi særligt studere
de tidslige elementer i den traditio
nelle europæiske folkemusik, hvor alt
fra den overordnede formstruktur til
de mindste mikrorytmiske forskydnin
ger vil blive præsenteret, diskuteret og
perspektiveret. Vi tager udgangspunkt
i analysemetoder fra den klassiske mu
sikteori, men bevæger os desuden i an
dre retninger uden for dette univers,
blandt andet med hjælp fra moderne
teknologi. Der bliver undervejs i kurset
også lejlighed til enkelte øvelser, hvor
vi i praksis selv kan prøve i det små at
udføre nogle af de mange forskellige
rytmer, ikke mindst de skæve taktar
ter, som præsenteres i undervisningen.
Udover de almindelige rytmer og takt
arter som vals i tre-fjerdedel og polka i
to-fjerdedel, vil vi i kurset også støde på
andre rytmiske fænomener som for ek
sempel den skotske jig i seks-ottende
del, bulgarsk kopanitza i elleve-seksten
dedel og tyske Zwiefacher vekslende
mellem to- og tre-fjerdedelstakt.
MUSIKVIDENSKAB – Jazzens
udtryksformer (grundmodul)
Hold 4051: 10 mandage 19.15-21
(6/2-23/4)
Ved almen musiklærer DKDM, guitarassistent v/ Det Ny Teater, Morten
Kargaard
Rytmisk musik i mange former, med
vægt på den teori og praksis som
anvendes i jazzen. Siden starten af
1900-tallet har jazzen banet sig vej
ad mange snørklede stier og frem til i
dag, hvor den bliver fuldt anerkendt på
højde med det bedste fra den klassiske
verden. Få et indblik i det teoretiske og
praktiske grundlag, jazzen og den nyere
rytmiske musik tager udgangspunkt i.
Hvordan forskellige sammenhænge og
stilarter er opstået. Og oplev herigen
nem en sjovere og mere dybdegående
forståelse af jazzens mange udtryksfor
mer.
Vi kommer bl.a. til at gennemgå de
store mestre som skabte nye stilarter
inden for jazzen, heriblandt Miles Davis,
Gil Evans, John Coltrane, Bill Evans og
flere andre. Vi kommer omkring de “far
vede” akkorders opbygning, de mest
gængse harmoniforløb, så som blues,
rhythm changes, standards og forsø
ger at afdække den komplekse rytmi
ske struktur som jazzen anvender. Der
vil blive lyttet på mange niveauer med
afsæt i jazzens melodier.
MUSIKVIDENSKAB – Musikkens
historie: indblik og overblik
(9/2-8/3)
Ved cand.pæd.mus. Pia Dahl
Musikkens historie er ikke en darwi
nistisk proces, hvor det primitive var i
gamle dage, og så blev musikken bed
re og bedre, mere og mere civiliseret. Få
overblik over – og indblik i – de forskel
lige epoker i musikkens historie. På en
enkel, engageret og medrivende måde
gennemgås de forskellige epokers ka
rakteristika. Undervisningen baseres
på studier ved tidligere docent Orla
Vinther, som har udgivet et tibinds
værk om musikhistorien. Dette værk er
grundstammen i undervisningen.
Pia Dahl har beskæftiget sig intenst
med Den danske Guldalder og det ef
terfølgende opbrud, og denne periode
i musikhistorien sættes derfor i et spe
cielt dansk perspektiv, ligesom også
1600-tallets musik perspektiveres gen
nem Chr. IV. 1500-tallet relateres deri
mod til Europas vokalmusik, her base
ret på en tæt dialog med komponist og
dirigent Bo Holten.
400 kr.
MUSIKVIDENSKAB – Operaklassikere:
Don Juan, Don Giovanni, Kvinden uden
skygge
(21/2-20/3)
Ved cand.mag. Agneta Mei Hytten. Gæst:
operachef, instruktør Kasper Holten
Kurset er optakt til forårets operaop
sætninger på Det Kongelige Teater –
Kvinden uden skygge af Richard Strauss,
instrueret af Kasper Holten med spil
leperiode 3/2-10/3 på Operaens Store
Scene, Don Giovanni af Mozart opført
af Operaakademiet, instrueret af Ebbe
Knudsen med spilleperiode 28/3-1/4 på
55
Linjestudier
MUSIKVIDENSKAB – Folkemusik 1:
den europæiske mangfoldighed
(grundmodul)
Hold 4054: 10 tirsdage 17.15-19
(7/2-17/4)
Ved cand.mag. Torben E. Lund
Den traditionelle europæiske folkemu
sik rummer på samme tid en høj grad
af diversitet kombineret med et ud
strakt fællesskab. Hovedvægten i kur
set bliver lagt på den instrumentale
dansemusik, men andre fænomener vil
også blive præsenteret.
Ved undervejs at lytte til en række ty
piske eksempler på forskellige stilarter,
instrumenter m.m. tilknyttet kulturer,
lande og områder tager vi på rundrejse
i denne spændende del af Europas kul
turarv fra den fyrige balkanmusik med
melodier af orientalsk præg og skæve
taktarter i syd til den skandinaviske vio
lintradition i nord. Blandt indfaldsvink
lerne vil være studier af instrumenter
og skalaer fra sækkepiber og pentato
nik over violiner og almindelig durska
la til kavalfløjter og dobbelt harmonisk
mol. Og så vil vi selvfølgelig kaste et
særligt blik på den danske musiks bi
drag og placering.
til musik via internettet. Vi følger mu
sikkens vej fra komponister, nodeforlag
og musikere til din pc og musikkens vej
fra arkiver i medier, biblioteker og fra
musikproducenten til brugeren forkla
res. Gennem underviserens mangeåri
ge arbejde med musikforskning og di
gitalisering af musik tegnes et billede
af fremtidens undervisningsformer, de
spændende former for virtuel fjernun
dervisning og musikkens ændrede rol
le i samfundet. Der vises eksempler fra
forskningsprojektet Historien om Vor
tids musik og Musik og medier. Der gi
ves introduktion til internettjenester
med musik som Spotify og via medier
og biblioteker, og vi diskuterer den klas
siske musik og musikbranchens vilkår i
den digitale tidsalder i dialog med gæ
ster fra musikbranchen, rettighedsor
ganisationerne Koda/Gramex og mu
sikkonservatorieverdenen.
56
Linjestudier
Gamle Scene og Don Juan af Mozart in
strueret af Mikael Melbye med Den Jy
ske Operas gæstespil i perioden 22-23/2
på Takkelloftet .
Strauss’ storværk er en intens fortæl
ling om at træde i karakter som men
neske. Kasper Holten er inviteret til at
fortælle om opsætningen.
Mozarts mesterlige opera spilles i to
versioner om Guds gave til kvinden el
ler den hensynsløse forfører. I arbejdet
med det musikalske materiale berøres
emner som operaformer, arieformer,
stemmetyper, handlingsgang, sceno
grafi og den musikalske karakteristik af
hovedpersonerne. Desuden sammen
ligner vi med operafilmene over Don
Juan-temaet og ser på Faust-myten i
litterær og musikhistorisk kontekst.
Musica Art,
Strandvejen 163, 3. th., 2900 Hellerup
400 kr.
MUSIKVIDENSKAB – Musikken i det
moderne rum og den digitale tidsalder
Hold 5175: 10 onsdage 19.15-21
(7/3-16/5)
Ved cand.mag. Agneta Mei Hytten.
Kurset undersøger musikkens historie
og udvikling i det moderne rum og bely
ser de mange nye måder vi har adgang
Musica Art,
Strandvejen 163, 3. th., 2900 Hellerup
MUSIKVIDENSKAB – Den franske
sangskat fra Yves Montand til vore
dage
Hold 5176: 10 torsdage 17.15-19
(9/2-19/4)
Ved lektor, cand.mag.
Jørgen Stormgaard
I Frankrig er visekunst en populær tra
dition, som afspejler franskmændenes
drømme og dramaer. Der lægges stor
vægt på at fortælle historier, og igen
nem tiderne er personlige oplevelser
således blevet folkeeje, og såvel natio
nale som internationale begivenheder
har fået en plads i landets sangskat.
På dette kursus skal vi beskæftige os
med en række sangere, der tilhører for
skellige generationer, men som alle har
sat deres præg på fransk musikliv. Den
ældste er Yves Montand (1921-1991), den
yngste Florent Pagny (født 1961), og vi
skal yderligere stifte bekendtskab med
Juliette Gréco, Maxime Le Forestier og
Julien Clerc. Ved at lytte til et udvalg af
deres sange vil vi forsøge at indkredse
de temaer, der stilles skarpt på, og an
det materiale, såsom interview og tvudsendelser, vil ligeledes blive inddra
get. Undervisningen foregår på dansk,
men et vist kendskab til fransk vil være
en fordel.
MUSIKVIDENSKAB –
Torsdagskoncerterne i DR Byens
koncertsal
Hold 5177: 10 tirsdage 14.15-16
(7/2-17/4)
Ved cand.mag. Susanne Keiding og
musikhistoriker Preben Albrechtsen
Torsdagskoncerterne i Koncertsalen i
DR Byen er fyldt med prægtig musik.
Der kommer berømte dirigenter og soli
ster for sammen med DR Symfoniorke
stret at opføre musik af et bredt udsnit
af musikhistoriens komponister, kendte
og mere ukendte, ældre og nyere.
På dette kursus vil vi gennemgå ud
valgte værker fra hver uges torsdags
koncert om tirsdagen i samme uge, så
man er godt rustet til et besøg i Kon
certsalen eller en koncert hjemme i
stuen ved radioen. Vi vil fortælle om
komponisterne og deres placering i
musikhistorien, men værkerne – selve
musikken – vil naturligvis være i fokus.
MUSIKVIDENSKAB – Kendte dirigenter
fortolker Mahler
Hold 5178: 5 lørdage 10.15-14
(28/1, 11/2, 25/2, 10/3, 24/3)
Ved cand.mag. Thomas Stolting
Musikmarkedet vrimler med Mahlerindspilninger. Nogle dirigenter indspil
ler visse af symfonierne flere gange i
karrieren, men har de egentlig et godt
gennemarbejdet musikalsk budskab?
Eller er der gået mode i, at man bare
skal indspille Mahlers symfonier for en
hver pris? Har vi overhovedet brug for
flere Mahler-indspilninger? Er det diri
genter som Bruno Walter og Otto Klem
perer, der har de bedste bud på Mahlers
musik, eller kan nulevende, fx Riccardo
Chailly og Simon Rattle, også være med?
Det er nogle af de spørgsmål, som
vil blive taget op på kurset. Vi skal lytte
gængelig også for menigmand. Man
behøvede blot at opsøge den nærme
ste kirke. Men ikke sprogligt tilgænge
lig, for messen foregik på latin, som kun
de færreste forstod. Det gav plads til en
verdslig sangtradition, hvor den eller de
syngende kunne knytte en langt mere
direkte forbindelse med deres tilhørere
af den simple årsag, at de forstod, hvad
der blev sunget om, hvad enten ram
merne var et hof eller et simpelt værts
hus. Vi skal se nærmere på en række af
middelalderens verdslige sange – de
være sig på provencalsk, fransk, tysk,
engelsk eller for den sags skyld dansk
– og den musikalske spændvidde er
enorm.
MUSIKVIDENSKAB – Fyraftensopera:
optakt til forestillinger på Operaen og
Det Kgl. Teater
Hold 5179: 5 tirsdage kl.17.15-19
(7/2-6/3)
Ved cand.mag. Thomas Milholt, cand.
mag. Susanne Keiding og cand.mag.
Lilo Sørensen
Fyraftensopera introducerer operafore
stillinger på Operaen/Det Kgl. Teater. Vi
sætter fokus på operaernes handling,
komponisterne, iscenesættelsen, san
gere og instruktører. Det er operaintro
duktion i den korte form, der giver et
kvalificeret overblik over forårets ope
raforestillinger: Strauss: Kvinden uden
Skygge, Verdi: La Traviata, Mozart: Don
Giovanni, Wagner: Parsifal, Britten: Albert Herring.
400 kr.
MUSIKVIDENSKAB – Fra barok til
klassik (Concerto Copenhagen)
Hold 5180: 5 lørdage 12.15-16
(18/2, 3/3, 17/3, 31/3, 14/4)
Ved cand.mag. Knud Ketting
Hvad skete der i den klassiske musik i
løbet af 1700-tallet, hvor barok stille,
men sikkert blev til klassik? Vi belyser
de forskellige faser i denne fascineren
de stiludvikling og bruger blandt andet
Johann Sebastian Bach og hans kompo
nerende sønner som eksempler. Men vi
skal også have fingrene i musik af langt
mindre kendte komponister, ligesom vi
skal se på, hvilken rolle den spirende of
fentlige koncertvirksomhed finansieret
af billetsalget kom til at spille.
Kurset tjener som forberedelse til og
efterbehandling af orkestret Concerto
Copenhagens optræden i Garnisons
Kirke og på det Kgl Teater. Det er imid
lertid tilrettelagt, så også deltagere, der
ikke overværer disse, vil have udbytte af
undervisningen.
MUSIKVIDENSKAB – Popmusik og
hofmusik i middelalderen
Hold 5182: 2 lørdage 10.15-16
(21/4-28/4)
Ved cand.mag. Knud Ketting og
cand.mag. Bent Olsen
I middelalderen var musik i form af den
gregorianske sang regelmæssigt til
MUSIKVIDENSKAB – Den livsfarlige 9.
symfoni
Hold 5183: 10 mandage 17.15-19
(6/2-23/4)
Ved musikhistoriker Preben Albrechtsen
Siden Beethovens 9. symfoni har man
ge komponister haft skrupler, når de
nåede frem til nr. 9, som er blevet et
fænomen, en blanding af aura og for
bandelse. Mahler var plaget af nervø
sitet og usikkerhed, da han nåede det
famøse nummer. Ingen af Mahlers for
gængere var nået længere. Så med Be
ethoven som udgangspunkt og med
Schubert og Bruckner som eksempler
på manglende overlevelse, ville Mahler
narre skæbnen og ændre på nummere
ringen. Hør om de fatale følger. Ikke kun
Mahler havde disse “9’er-problemer”. Li
gesom mange andre sluttede Niels W.
Gade med 8. symfoni og turde ikke be
gynde nr. 9.
Vi kommer igennem komponistræk
ken, der havde – eller har(!) – omtalte
skrupler samt Dvorak og Vaughan Wil
liams, der skrev netop ni symfonier. I
det 20. århundrede steg modet hos
visse komponister. Både Sjostakovitj og
Holmboe overlevede deres 9. symfoni
og skrev – med nogen tøven – yderligere
en håndfuld. Også nyere komponister
vil danne baggrund for dette fænomen.
57
Linjestudier
til fem af Mahlers symfonier (2, 4, 5, 6
og 9), én symfoni per kursusgang i tre
forskellige indspilninger. Via overheads
belyses, hvad Mahler egentlig har no
teret i partituret, for på den måde at
påvise, hvilke forskelligheder der er på
de enkelte indspilninger. Vi skal lytte
til indspilninger med bl.a. Georg Solti,
Seiji Ozawa, Bernard Haitink, Herbert
von Karajan og Fritz Reiner. Der vil også
blive vist DVD.
58
Linjestudier
MUSIKVIDENSKAB – Krigens musik
Hold 5184: 10 torsdage 14.15-16
(9/2-19/4)
Ved cand.mag. Knud Ketting, organist,
cand.mag., ph.d. Eva Maria Jensen og
musikhistoriker Preben Albrechtsen
2. verdenskrig og de omstændigheder,
der udløste den, satte sig dybe spor i
periodens og eftertidens musik. Efter
en gennemgang af forholdene for mu
sikere og komponister i Hitler-Tyskland,
hvor stramningerne satte ind længe før
krigsudbruddet, skal vi se nærmere på
selve krigstiden, hvor musiklivet i det
meste af Europa måtte fungere videre
under meget vanskelige vilkår. Det be
tød blandt andet, at musik ind imellem
blev komponeret som en protest, det
være sig åbenlyst eller i dølgsmål.
Blandt tidens væsentlige komponi
ster er franske Messiaen, tyske Hinde
mith og russiske Sjostakovitj. De skrev
alle værker, som får en ekstra dimen
sion, når man kender omstændighe
derne omkring tilblivelsen. Der bliver
også lejlighed til at lytte til musik af de
væsentligt mindre kendte komponister,
som blev internerede i tyskernes kon
centrationslejre og alligevel fortsatte
med at skrive musik. Blandt efterkrigs
tidens store hovedværker skal vi blandt
andet beskæftige os med Benjamin
Brittens War Requiem.
MUSIKVIDENSKAB – Tysk og østrigsk
musik fra 1900 til 1940
Hold 5185: 10 onsdage 17.15-19
(8/2-18/4)
Ved komponist, cand.mus. Kasper Rofelt
Kurset tager udgangspunkt i den sen
romantiske musik fra århundredes be
gyndelse og den mere moderne eks
pressionisme og neoklassik.
Vi vil beskæftige os med værker som
eksempelvis Carl Orffs Carmina Burana, Alban Bergs violinkoncert, Richard
Strauss’ Vier Letzte Lieder og Anton
Weberns symfoni. Desuden gennem
går vi værker af blandt andre Gustav
Mahler, Arnold Schönberg, Kurt Weill
og Paul Hindemith.
Med denne fordeling af periodens
stilarter blandes den mere tilgænge
lige, tonale musik med den sværere
moderne, men samtidig tilstræbes en
oversigt over musikkens udvikling i
dette begivenhedsrige tidsrum, hvor de
politiske og sociale aspekter naturligvis
også vil blive inddraget som bestem
mende for musikken.
MUSIKVIDENSKAB – Optakt til Athelas
New Music Festival 21.-27. maj 2012
Hold 5186: 5 onsdage 19.15-21
(18/4-16/5)
Ved cand.mag. Jane Schwarz
Athelas New Music Festival har i løbet
af få år etableret sig som én af de mest
markante festivaller for samtidsmu
sikken i Danmark – i år med dansk og
fransk musik som tema.
Som optakt til festivallen, der har
både fejringen af Debussys 150-års
fødselsdag og Per Nørgårds 80-års fød
selsdag på programmet, vil vi over fem
præsentationsaftener se på nogle af
de tendenser, der har præget fransk
musik samt korrespondancen mellem
dansk og fransk i det 20. og 21. årh. Bl.a.
de historiske tråde fra Debussys sene
værker til den franske skole centre
ret omkring IRCAM, den franske spek
tralmusiks fascination af og leg med
klangfarve i musikken og de forskel
lige udtryksformer, det afføder, de før
ste spektralkomponisters inspiration
fra ingen ringere end vores egen Per
Nørgård o.m.a. Øvrige komponister på
programmet: Niels Rosing-Schou, Phil
lip Hurel, Iannis Xenakis, Jexper Hol
men, Simon Steen-Andersen, Georges
Aperghis, o.a.
400 kr.
MUSIKVIDENSKAB – Benjamin Brittens
Albert Herring i forbindelse med
premieren på det Kgl. Teater
(28/4-29/4)
Ved organist, cand.mag. Mikael Garnæs
og cand.mag. Susanne Keiding
Kammeroperaen Albert Herring, der
havde premiere i Glyndebourne i 1947,
er en særdeles vittig satire over livet i
en engelsk landsby, men har også en
bagvedliggende fortælling om proces
sen at blive voksen og emanciperet.
Benjamin Britten og hans librettist Eric
Crozier omplantede en fransk novelle
af Guy de Maupassant til et engelsk
miljø, hvor grønthandlersønnen Albert
Herring, der domineres af sin mor, bli
ver udnævnt til “majkonge” for sin dyd
og gode sæder, men bruger prisen til at
gå på druk og vækker skandale blandt
landsbyens spidser.
Det lille kammerorkester sprudler af
liv og aktivitet, og stykket hører til de
bedste komiske operaer fra det 20. år
hundrede. På kurset vil vi gennemgå
stykkets dramatiske og musikalske op
bygning og høre og se eksempler på cd
og dvd.
MUSIKVIDENSKAB – Prokofievs
Krig og Fred
(18/2-19/2)
Ved cand.mag. Thomas Milholt og
cand.mag. Lilo Sørensen
Prokofievs store episke opera Krig og
Fred (1949/1959) er en af de største ud
fordringer for en operascene. Operaen,
der er baseret på Leo Tolstojs roman af
MUSIKVIDENSKAB – Verdis ukendte
operaer
(24/3-25/3)
Kurset kaster nyt lys på en del af Verdis
karriere, som ellers stort set ligger hen i
mørke, og med få undtagelser er de fle
ste kendte Verdi-operaer, skrevet efter
1850. De tidlige operaer har ikke bare hi
storisk interesse. De indeholder meget
smuk musik, og det er her, vi finder af
sættet til de dramatiske mesterværker,
som Verdi skrev senere i karrieren.
En række af de glemte operaer var
særdeles populære og vedkommende
for italienerne, da de gik over scener
ne for første gang, og Verdi fik hurtigt
en central rolle i kampen for Italiens
samling. Det var vigtigt at få besættel
sesmagten Østrig smidt ud, og Verdi
blev en folkehelt i årene, inden det en
deligt lykkedes i 1861.
Hans operaer var med til at tæn
de nationalfølelsen og lyse op i kam
pen mod uretfærdighed og undertryk
kelse. Senere blev disse operaer glemt,
Italien blev samlet, og smagen ændre
de sig.
Kurset fortæller den spændende hi
storie om, hvordan Verdi fik status som
folkehelt, og vi sætter fokus på en ræk
ke af de tidlige operaer, der stort set
er ukendte i dag, eksempelvis: Oberto
(1839), Nabucco (1842), Lombarderne
(1843), Ernani (1844), Attila (1846), Corsaren (1848) og Stiffelio (1850)
MUSIKVIDENSKAB – Parsifal i
forbindelse med Operaen
(17/3-18/3)
Richard Wagner (1813-83) fik med sine
progressive idéer om fremtidens kunst
værk afgørende betydning for ope
ragenrens udvikling langt op i det 20.
århundrede.
I myte- og sagnstoffet, rammer Wag
ner den tidløse, mytiske dimension og
formidler det nye musikdrama, Ge
samtkunstwerk, et totaldrama, hvor
tekst, musik, sang, rum og gestik for
enes.
Wagners sidste værk Parsifal fra 1882
samler de mange teorier og idéer, som
Wagner arbejdede med i operaerne. Fi
losofferne Feuerbach og Schopenhauer
får stor betydning for udviklingen af en
forløsningsteori, der i mere end én for
stand falder på plads i Parsifal.
Med afsæt i myten om den hellige
gral fuldbyrdes Wagners livsværk som
et åndeligt og kunstnerisk testamente.
Tekst og musik er uløseligt forbundet,
og den musikalske opbygning sætter
ramme om værkets filosofiske og idé
mæssige strukturer. Vi ser på kilderne,
myten, forskellige fortolkninger og sæt
ter fokus på samtidens kritik af dette
komplekse værk.
MUSIKVIDENSKAB – Napoli: en
kulturel smeltedigel
(14/4-15/4)
Ved cand.mag. Lilo Sørensen
I dag er Napoli mest omtalt for sine
mange problemer med det mafiasty
rede renovationssystem i byens yder
områder. Men i tiden inden Italien blev
samlet i 1861, var Napoli hovedstad i
kongedømmet Begge Sicilier, der om
fattede hele Syditalien og øen Sicili
en. Frem til midten af 1800-tallet var
byen mellem de fire største byer i Euro
pa.
Byens storhed er blegnet, men byens
status, som mangeårigt hovedsæde
for italiensk operahistorie er mere end
interessant. I slutningen af 1600-tal
let blev Napoli det nye Mekka for ope
ra, og byen forblev et midtpunkt for
den italienske operatradition i 1700- og
1800-tallet.
Napoli er byen med de første komi
ske operaer, kastrater og fransk inspire
rede dramaer. Det er byen hvor kunst,
arkitektur, musik og opera blomstrer.
En kulturel smeltedigel, som H.C. An
dersen besøgte i 1830’erne.
I Napolis mange teatre har både Ros
sini, Donizetti, Bellini og Verdi har fået
uropført operaer, og tidens største san
gere Farinelli, Maria Malibran, Adolphe
Nourrit har sunget her.
Kurset er en rejse ind i Napolis frodi
ge kultur og historie. Men også en præ
sentation af det overflødighedshorn af
operaer, der har haft deres særlige til
knytning til byen og dens historie.
MUSIKVIDENSKAB – Grand Opéra
(18/2-19/2)
Ved cand.mag. Bjørn Steding-Jessen
1800-tallets kulturelle flagskibe af Ros
sini, Meyerbeer, Wagner, Berlioz, Verdi
og Borodin. Blandt disse operaernes gi
ganter er der bidrag fra både Tyskland,
Italien og Rusland, men det er først
og fremmest et fransk fænomen hvor
man specielt i 1800-tallet godt kunne
lide pompøse processioner og marcher
med flere kor, store orkesterbesætnin
ger med virtuose soli, spektakulære
arier og ensembler i et ofte overdådigt
sceneri og med indlagte balletter. Og i 4
eller 5 akter.
Vi skal bl.a. se på operaernes histo
rik, opbygning, virkemidler, æstetik,
komponisternes baggrund, hvem der
59
Linjestudier
samme titel, handler om tiden før, un
der og efter Napoleons invasion i Rus
land 1812. Operaen mødte modstand i
Stalins Sovjet, og den blev ikke opført i
sin helhed, mens Prokofiev levede. Krig
og Fred er intim opera pakket ind i en
storladen ramme af bal- og krigssce
ner. Samtidig er det et moderne værk,
der bærer den store russiske operatra
dition.
Vi ser på operaens forlæg, Tolstojs
værk, den politiske situation omkring
1812 og Prokofievs musikalske univers i
1900-tallet. Kurset tilbyder en detalje
ret gennemgang af operaen og giver
en bredere forståelse for russiske opera
i 1800- og 1900-tallet.
dengang finansierede disse ‘udstyrs
stykker’ og i hvilken udstrækning de
stadig spilles. Handlingerne udsprin
ger af 1800-tallets trang til nye forfat
ninger og opgør med både politiske og
religiøse autoriteter udtrykt gennem,
også dengang, historiske begivenheder.
Samtidig var disse store operaer para
doksalt nok de veletablerede samfunds
fornemmeste kulturmanifestationer.
Der vil være illustrative musikeksem
pler fra de bedste indspilninger og for
klaringer på de mange operaudtryk.
60
Linjestudier
MUSIKVIDENSKAB – From late
romanticism to serial music
Hold 5194: 10 fredage 10.15-12
(10/2-20/4)
Ved cand.mag. Filipe Carvalheiro
The late romantic audiences deman
ded bigger and longer works, and their
composers responded with even big
ger and more audacious music, that
reshaped the established forms and
musical language. The old tonal sy
stem gradually became insufficient to
respond to the new aesthetic and ex
pressive needs of the composers, who
found themselves stretching it to its
very limits, until it became useless. The
serial music came as a natural soluti
on to the lack of a music language that
could structure and support a new era
of musical expression. We will discover
and analyze the greatest works of this
period and understand how the late
romanticism composition procedures,
gradually led to the collapse of the to
nal system and the emergence of seri
alism in music.
MUSIKVIDENSKAB – Iberian music in
the Renaissance
Hold 5195: 5 fredage 12.15-14
(10/2-9/3)
Ved cand.mag. Filipe Carvalheiro
Spain and Portugal flourished during
the Renaissance. The discoveries ende
avour revealed remote lands and cul
tures to Europe, while opening new
maritime trade routes. The Iberian
courts got fame, power, prestige and
money and could now nurture the ar
tistry in their countries and spread it to
the new conquered worlds. Kings and
Queens wished their best composers
to equal the greatest Italian, French
and Flemish masters of that time in
writing religious music, while along
side, popular poets and musicians de
veloped new and varied music genres,
such as the villancico, the ensalada or
the cantiga. We will travel to this mag
nificent and prolific period in the hi
story of Iberian music, to discover and
study the greatest musical works they
left for our delight. Students must be
able to read a score.
400 kr.
Sommerkurser
historie fra middelalder til jazz
Hold 5196: man-fredag 10.15-14.45
(9/7-13/7)
Ved cand.mag. Agneta Mei Hytten
Kurset henvender sig til alle, der ønsker
et overblik over musikhistoriens stilpe
rioder og en forståelse af dens udvik
ling fra den tidlige middelalder til vore
dages jazzmusik. Kurset gennemgår
træk af musikalske genrer fra de for
skellige stilperioder – middelalder, re
næssance, barok, wienerklassik, roman
tik, impressionisme, ekspressionisme,
tolvtonemusik og avantgardestilarter
i det 20. og 21. århundrede. Som intro
duktion til den klassiske musiks teori
gennemgås opbygningen af udvalg
te komponisters værker med fokus på
musikdramatiske og symfoniske ho
vedværker fra 1700, 1800 og 1900-tal
let af blandt andre J.S. Bach, Haydn, Mo
zart, Beethoven, Schumann, Wagner,
Mahler, Debussy, Berg, Nørholm, Nør
gård, Ruders. For jazzens vedkommen
de lytter vi til tidlig blues, New Orleans,
bebop og hører musikeksempler med
de kendte solister og Big Bands i USA og
Europa. Som appetitvækker og inspi
ration til at høre mere ny musik får vi
mulighed for at møde en kendt dansk
komponist en af kursusdagene.
Musica Art,
Strandvejen 163, 3.th, 2900 Hellerup
960 kr.
MUSIKVIDENSKAB – Puccinis operaer
Hold 5197: man-fredag 10.15-14.45
(23/7-27/7)
Ved cand.mag. Christian Brendholdt
Giacomo Puccini stadfæster for alvor
sin position som en af de største ope
rakomponister med mesterværkerne
La Bohème, Tosca og Madame Butterfly fra årene omkring 1900. Puccini har
her fundet sin egen stil, der kombine
rer den italienske traditions forkær
lighed for melodien og sangstemmen
med flere fornyende elementer, bl.a. i
orkesterbehandlingen. Scenisk og dra
matisk modsvares musikken af klare og
virkningsfulde situationer. I årene efter
1900 udvikler Puccini gradvist sin stil i
mere moderne retning, stærkt inspire
ret af de nyeste internationale tenden
ser inden for musik og teater.
Kurset vil gennemgå Puccinis ud
vikling som operakomponist. Centrale
scener fra operaerne vil blive præsente
ret og perspektiveret gennem Puccinis
brevveksling med librettister, sangere,
dirigenter m.fl. Endelig skal vi forsøge
at indkredse de væsentligste musikal
ske og dramatiske virkemidler i Pucci
nis operaer og dermed årsagerne til de
res enorme popularitet fra dengang til
i dag.
Filmvidenskab
Studieleder: Lektor, cand.mag. Karsten
Fledelius, Københavns Universitet
FILMVIDENSKAB – Filmhistorie
(grundmodul)
Hold 4010: 10 torsdage 14.15-16
(9/2-19/4)
Ved cand.mag. Susanne Fabricius
Til trods for filmkunstens kompleksi
tet udviklede den sig ganske hurtigt.
Den har fra starten haft stor indflydel
se på de traditionelle kunstarter og
har påvirket alle former for kommu
nikation, som er opstået senere. Kur
set giver et fyldigt indblik i filmens hi
storie fra dens gennembrud i 1895 til
vore dages computergenerede filmvi
sioner.
De vigtigste perioder i filmhistorien,
som tysk ekspressionisme, russisk for
malisme, fransk poetisk realisme, itali
ensk neorealisme, Hollywoods stjerneog studiesystem, fransk nybølge, den
moderne art film, vil blive gennemgået
med et blik på udviklingen i samfun
det og i de andre kunstarter. Europæisk
og amerikansk film vil være i centrum,
men også film fra andre dele af verden,
fortrinsvis Asien, inddrages. Der vil bli
ve vist klip af centrale værker af instruk
tører som Griffith, Eisenstein, Welles,
Kurosawa, Kubrick, Satyajit Ray, Godard,
Fellini, Ridley Scott og Zhang Yimou.
Deltagerne bedes købe eller låne Mark
Cousins: Filmens historie, 2005.
City Campus
FILMVIDENSKAB – Filmteori og
-analyse (grundmodul)
Hold 4011: 10 mandage 19.15-21
(6/2-23/4)
Ved cand.mag. Jan Mouritzen og
cand.mag. Jørgen Blom
Filmen sammensmelter en række af
de andre kunstarter – billedkunst, fo
tografi, musik, teater, litteratur – sam
tidig med, at den er en helt selvstændig
og original kunstnerisk udtryksform.
De tidlige filmteoretikere, som havde
yderst forskellige baggrunde, tumle
de med modsætninger i selve filmens
væsen, forholdet mellem tid og rum,
mellem fantasi og realisme, som også
har givet genlyd i senere filmteori. Kur
set giver teoretisk og praktisk basis
viden om de væsentligste faglige til
gange til filmstudiet: realisme versus
ekspressionisme, russisk formalisme,
genre- og auteur-analyse, semiotik, fil
matiseringsteori, dramaturgi, femini
stisk filmteori, psykoanalyse og kognitiv
filmteori. På kurset gennemgås en bred
vifte af analysemodeller, således at del
tagerne selv opøver nogle færdigheder
og bliver i stand til at arbejde med film
analyse i praksis. I tilknytning hertil vil
vi i forløbet anvende disse modeller til
at dybdeanalysere nogle klassiske og
mere aktuelle film efter fælles valg.
61
Linjestudier
MUSIKVIDENSKAB – Berømte
operakomponister og deres samtid:
Mozart, Wagner, Verdi, Puccini, Strauss
Hold 5198: man-fredag 10.15-14.45
(30/7-3/8)
Meget specielle blandinger af arv og
miljø har skabt disse usædvanligt store
og kreative talenter. For at forstå hvor
dan de har kunnet skabe de væsent
ligste bidrag til den over 400 år gamle
operagenre er det nødvendigt at se ikke
bare på deres personligheder, musikal
ske forudsætninger og karrierer, men
også samtiden. De har været centralt
placeret i kulturlivet dels i kraft af per
sondyrkelsen og dels i kraft af den store
prestige, der har været forbundet med
opera, og derfor har de ikke blot stå
et med kunstneriske, men også etiske
dilemmaer bl.a. i relation til egen og
andres censur: Hvad har de villet hhv.
kunnet sige med deres værker, i hvilke
retninger udviklede de sig og hvad siger
de os i dag?
MUSIKVIDENSKAB – Strauss’
orkesterværker
Hold 5199: man-fredag 10.15-14.45
(6/8-10/8)
Kurset vil indeholde en præsentation
og gennemgang af Strauss’ ni berømte
tonedigte, hans to klassisk traditionel
le symfonier, den symfoniske suite Aus
Italien, to blæsersymfonier og otte so
lokoncerter. Det vil bl.a. være muligt at
iagttage Strauss’ overgang fra den ab
solutte musik til programmusikken i
tonedigtene, hvor man kan tale om en
ikke-scenisk musikdramatik. Hvad var
det hos Strauss, der gjorde det muligt
for ham at udvikle det legendariske or
kestreringsmesterskab? Der bliver i et
vist omfang lejlighed til at høre dele af
det samme værk i flere fortolkninger,
bl.a. med Strauss selv – også på video –
som dirigent, og det giver i højere grad
mulighed for at erkende og opleve det
vældige udtrykspotentiale, der ligger i
hans detaljemættede og polyfone mu
sik. Fremstillingen af værkerne vil ske
kronologisk, så der også bliver lejlighed
til at følge Strauss’ kunstneriske udvik
ling, karriere og liv (1864-1949) i et Tysk
land som har oplevet den nyere histo
ries mest dramatiske hændelser.
62
FILMVIDENSKAB – Filmens virkemidler
og udtryksformer (grundmodul)
Hold 4012: 10 onsdage 17.15-19
(8/2-18/4)
Ved cand.mag. Jan Mouritzen og
cand.phil. Annette Wernblad
Dette kursus giver indblik i filmens vir
kemidler og redskaber til at aflæse og
forstå de levende billeder. En lang ræk
ke filmtekniske og -æstetiske begreber
vil blive gennemgået, og deltagerne
får mulighed for selv at lære at aflæse
filmsproget. Hovedtræk i filmens hi
storie vil blive gennemgået med ek
sempler fra bl.a. tysk ekspressionisme,
russisk formalisme, Hollywoodfilmen i
1930’erne og 1940’erne og den franske
nybølge.
Vi vil se på relationerne til andre me
dier og kunstarter samt på de sociale
og kulturelle forhold. Der vil blive vist
uddrag fra værker af instruktører som
Frank Capra, Orson Welles, Hitchcock,
Francois Truffaut og Ingmar Bergman
samt film som M, Cykeltyven, Den tredje
mand, The Searchers, Ved vejs ende, Åndeløs, Godfather, Chinatown, Pulp Fiction, Festen og Magnolia. En tekstsam
ling sælges på holdet.
Linjestudier
FILMVIDENSKAB – Akira Kurosawa:
tradition og modernitet
Hold 5043: 10 tirsdage 17.15-19
(7/2-17/4)
Akira Kurosawa (1910-98) har ydet et
enestående bidrag til filmkunsten. Ved
at kombinere en stærk kulturel traditi
onsbevidsthed med en meget moderne
filmæstetik blev han en bane- og græn
sebryder. Kurosawas produktion er stor,
sammensat og svær at rubricere. Han
er billedkunstner og fortæller, og han
behersker filmteknikker, opstået i flere
kulturer. Til trods for at hans film ofte
er meget dynamiske og nogle gange
voldsomme, rummer de også en dyb ro
og eftertænksomhed. Han hentede in
spiration fra sin egen samtid (Drunken
Angel, 1948, Stray Dog, 1949, Himmel og
Helvede, 1963), fra Japans historie og
kultur (Rashomon, 1950, De syv samuraier, 1954, Yojimbo, 1961, Kagemusha,
1980) og fra Shakespeare (Blodets trone,
1957, The Bad Sleep Well, 1960, Ran, 1985).
Det er blevet sagt, at Kurosawas film
har “vestlige” træk, men indflydelsen
er i lige så høj grad gået den anden vej.
En anden stor kunstner, skuespilleren
Toshiro Mifune, har også sat sit præg
på mange af disse film.
FILMVIDENSKAB – Howard Hawks
Hold 5044: 10 onsdage 14.15-16
(8/2-18/4)
Ved cand.mag. Jan Mouritzen
En af amerikansk films gudbenådede
fortællere, Howard Hawks (1896-1977),
skabte gennem fem årtier hovedvær
ker i næsten alle filmgenrer. Han var
uddannet ingeniør og desuden racer
kører og løjtnant i flyvevåbnet. Hawks
gav nye dimensioner til gangsterfilm
som Scarface (1932), screwball-komedi
er som Han, hun og leoparden og dra
matiske handlingsfilm som At have og
ikke have (1945).
Hawks blev dyrket af auteur-teori
ens fortalere i 1960’erne, som fremkom
med observationen af, at i instruktø
rens actionfilm sejrer manden stort,
mens han i de komiske film – som Sensationen og Foryngelseskuren (1952) – er
den underlegne.
Hawks fortæller dynamisk, og hans
historier er elegante i deres klare op
bygning. Kammeratskabet blandt
mandlige professionelle er tit omdrej
ningspunktet, som i hans klassiske we
sterns Red River og Rio Bravo (1959) og i
det festlige safari-eventyr Hatari (1961).
På kurset skal vi analysere og diskutere
uddrag fra udvalgte mesterværker af
Howard Hawks.
FILMVIDENSKAB – Film Noir fornyet
Hold 5045: 10 torsdage 17.15-19
(9/2-19/4)
Samtidig med at film noir-æraen nå
ede sin kulmination i USA, fandt stilen
vej til europæisk film. Især i England
blev det sorte filmudtryk benyttet i
skæbnetunge og eksistentialistiske
kriminalfilm som Brighton Rock (1947)
og Den tredje mand, begge baseret på
forlæg af Graham Greene, og i Natten
uden nåde, hvor James Mason brille
rede som irsk bankrøver på flugt fra
både politi og IRA. I Frankrig fik Jules
Dassin stor succes med kupfilmen
Guld på gaden (1955), der blev stilska
bende.
Film noir-inspirationen stemte to
nearten i den brutale genindspilning
af Hemingways The Killers (1964) og
i en nyere bølge af hårdkogte og sve
digt-erotiske neo-noirs i 1980’erne og
1990’erne, blandt andre Høj puls (1981),
Blood Simple (1984), Final Analysis og
Basic Instinct (1992).
På kurset skal vi analysere stiltræk og
motiver fra de europæiske film noirs
og diskutere, hvordan nyere filmska
bere som Coen-brødrene indskriver
film noir-konventionerne i en moderne,
selvrefleksiv kontekst.
FILMVIDENSKAB – Kirk Douglas
(25/2-26/2)
Kirk Douglas, som i dag er 95 år, er en
af de sidste overlevende fra Hollywoods
storhedstid. Douglas kom fra fattige
kår og debuterede på film i 1946. Han
holdt sig på toppen som stjerne i 40 år
med en respektindgydende energi, dy
FILMVIDENSKAB – Fra neorealisme til
dekadence: italiensk film mellem 1945
og 1970
(10/3-11/3 )
Ved ekstern lektor, cand.mag.
Jørgen Blom
Indignation over forarmetheden blandt
Italiens lavere middelklasse var centra
le temaer i neorealismen. Instruktører
som Vittorio De Sica (Cykeltyven, 1948)
repræsenterede retningen, der allerede
under 2. verdenskrig, da Viscontis film
Besættelse (1942) så dagens lys, fik Ita
liens daværende diktator Mussolini til
efter en forestilling at udbryde: “Dette
er ikke Italien!” Men hvad var det så?
Under genopbygningen efter 2. ver
denskrig måtte den fascistiske plan
økonomi vige pladsen for en liberali
stisk økonomi. I perioden 1948-55 steg
produktion med 95 %, profitten med 86
%, reallønnen kun med 6 %. Grundlaget
for det italienske såkaldte “økonomiske
mirakel” i årene 1959-62 var skabt. Det
italienske borgerskab i især det nord
lige Italien oplevede økonomisk frihed
til at leve det liv de ville. I dette miljø
udspiller Antonionis og Fellinis film i
1960’erne sig ofte. Nu med det deka
dente liv som tema. Indigneret og smuk
filmkunst som i neorealismen, men
med et ganske andet udgangspunkt.
FILMVIDENSKAB – Billy Wilder
Hold 5048: 10 tirsdage 17.15-19
(7/2-17/4)
Billy Wilder (1906-2002) kom i 1934 fra
Østrig til Hollywood, hvor han skrev ma
nuskripter til flere raffinerede lystspil,
bl.a. Ninotchka (1939). Som instruktør
skabte Wilder sin egen stil, kendetegnet
ved en hensynsløs frækhed og et stort
mål kynisk vid. Han mestrede alt fra psy
kodramaer, sensationshistorier og sortkomiske lystspil til bittersøde komedier.
Kvinden uden samvittighed (1944) blev
et film noir-hovedværk, mens Forspildte
dage tegnede et frapperende portræt af
en alkoholikerskæbne.
Wilder viste bagsiden af Hollywooddrømmen i Sunset Boulevard og med
Jack Lemmon som samarbejdspartner,
skabte han de humoristiske klassikere
Nøglen under måtten og Ingen er fuldkommen (1959). Til Wilders kunstneri
ske hovedværker hører desuden Agatha
Christie-dramaet Anklagerens vidne, sa
tiren En, to, tre og et lillebitte hop (1961)
og den originale beretning om Sherlock
Holmes’ privatliv (1970). På kurset skal vi
analysere og diskutere uddrag fra ud
valgte Billy Wilder-mesterværker.
FILMVIDENSKAB – Andrej Tarkovskij:
filmkunstens mystiker
(10/3-11/3)
Ved cand.mag. Peter Skovfoged Laursen
“Tarkovskij er for mig den største in
struktør, ham som opfandt et nyt sprog,
tro mod films natur, når det fanger livet
som en refleksion, livet som en drøm.”
Således beskrev Ingmar Bergman den
russiske instruktør Andrej Tarkovskij,
der med film som Spejlet (1974) og Vandringsmanden (1979) ligeledes har væ
ret en uomgængelig inspirationskilde
for Lars von Trier.
Tarkovskij er filmkunstens store my
stiker og hans sansemættede film er
dybt funderet i den russiske kulturarv,
hvorfor de for et vestligt publikum kan
virke både obskure og uigennemtræn
gelige.
Vi vil i dette kursus kaste lys over
hans filmiske værker gennem en ana
lyse af deres kulturhistoriske rødder og
filmhistoriske inspirationskilder. Vi vil
diskutere den tilbagevendende offer
problematik, naturens spirituelle rolle,
og hvordan filmene kan læses som en
kommentar til samfundssituationen
under det sovjetiske regime. Kurset vil
både være et portræt af en instruktør
og en rejse gennem den russiske film
kultur.
FILMVIDENSKAB – Ib Schønberg: en
dansk stjerne
Hold 5050: 8 mandage 19.15-21
(6/2-26/3)
Ved cand.phil. Claus Kjær
Den 24. september 1955 døde Dan
marks mest populære skuespiller på
Skodsborg Sanatorium. Han blev blot
52 år gammel og var en institution i
dansk film. Et liv i teatrets og filmens
tjeneste sluttede efter over 400 tea
terstykker og revyer, over 100 spille- og
reklamefilm og hundredevis af gram
mofonindspilninger, radiospil og vel
gørenhedsforestillinger. Ib Schönberg
var muligvis verdens mest produktive
skuespiller. En populær mand og en al
63
Linjestudier
namisk koncentration og jerndisciplin.
Kirk Douglas brillerede som sammen
bidt opportunist i bl.a. Champion og
Forsidesensationen.
Fra 1955 producerede han selv film,
ofte med et humanistisk budskab.
Som skuespiller sås Douglas i mange
dramatiske roller ofte som desillusio
nerede og egoistiske enspændere, fx
i Filmen om Van Gogh og De tapre er
ensomme. Kirk Douglas var stjerne i
talrige westerns, krigs- og eventyrfilm
med kunstneriske højdepunkter i Sheriffen fra Dodge City, Spartacus, Ærens
vej og Panserdiligencen. På kurset skal vi
se uddrag fra Kirk Douglas’ enestående
karriere og diskutere hans stjerneper
sona. Der vil også blive vist et interview
med legenden.
vorlig skuespiller, som gennem hårdt
arbejde formidlede stor kunst. Det så
let ud, men der var blod og tårer bag.
Vi skal se på Schønbergs karriere og
kunst, og der vil naturligvis indgå klip
også fra sjældne reklamefilm. På sin vis
var Schønberg repræsentant for den
amerikanske method-acting – sikkert
uden, han vidste, hvad det var.
64
Linjestudier
FILMVIDENSKAB – En personlig rejse
gennem den amerikanske films
historie
Hold 5051: 10 torsdage 14.15-16
(9/2-19/4)
Ved cand.phil. Annette Wernblad
I anledningen af filmens 100-års fød
selsdag lavede Martin Scorsese i samar
bejde med The British Film Institute tre
enestående dokumentarprogrammer,
hvori han med utrolig indsigt og begej
string foretog en rejse tværs igennem
den amerikanske films historie. På det
te kursus vil vi følge Scorsese på hans
rejse fra stumfilmen op til i dag. De tre
programmer vil blive systematisk gen
nemgået, og vi vil diskutere de forskel
lige årtier, de vigtigste filmiske genrer,
filmens æstetik og symbolsprog.
Vi vil se på instruktører som Fritz
Lang, Jacques Tourneur, Otto Premin
ger, John Ford og Orson Welles samt
værker som Laura, The Searchers, Cat
People og Citizen Kane. Vi vil desuden
analysere, hvordan den amerikanske
films klassikere har påvirket Scorseses
egne film, og hvordan han konstant re
fererer til dem.
FILMVIDENSKAB – Forbrydelse og straf
Hold 5052: 10 torsdage 17.15-19
(9/2-19/4)
Ved cand.phil. Annette Wernblad
Vi vil på dette kursus analysere en lang
række film, der handler om forbrydelse
og straf på forskellige måder. Forbrydel
serne kan være juridiske eller moralske,
straffen kan være afsagt og udmålt af
en jury og en dommer, af medmen
nesker, der tager loven i egen hånd, af
Gud, eller kan helt udeblive.
Der vil blive gennemgået dels gen
rerelaterede film (fx gangsterfilm,
noir-film og retssagsfilm), dels enkelt
stående film, der ikke knytter sig til
genrebegrebet. Vi vil diskutere de mo
ralbegreber, der ligger til grund for de
enkelte film, som vi vil gennemgå i klip
eller i deres helhed. Vi vil fokusere på
instruktører som Alfred Hitchcock og
Fritz Lang, for hvem temaer som synd,
skyld og straf er centrale. Blandt de film,
der vil blive gennemgået kan nævnes
Fritz Langs Kvinden i vinduet, Woody
Allens Små og store synder, Scorseses
Cape Fear, Hitchcocks Strangers on a
Train og I Confess, Ethan Coens Miller’s
Crossing, Sidney Lumets 12 vrede mænd,
og Gregory Hoblits Primal Fear.
Teatervidenskab
Studieleder: Dramaturg, cand.phil.
Birgitte Hesselaa
TEATERVIDENSKAB – Dramaturgisk
tekstanalyse (grundmodul)
Hold 4050: 10 torsdage 12.15-14
(9/2-19/4)
Ved dramaturg, cand.phil. Birgitte
Hesselaa og dramaturg, cand.phil.
Janicke Branth
Skuespilteksten står i centrum på dette
kursus, lige fra de store græske trage
dier til den helt ny dramatik. Vi ser på
genrerne: tragedie, komedie, farce, me
lodrama mm. Vi undersøger det dra
matiske forløb og ser på, hvordan et
klassisk dramatisk plot er skruet sam
men, og hvordan begreber som “peripi
ti” og “kartharsis” skal forstås. Vi nærlæ
ser dialogen og undersøger samtalen
som arena for kontakt, afvisning, ac
cept eller konfrontation. Hvad er det,
der gør den dramatiske dialog drama
tisk, og hvad foregår der i undertek
sten? Vi beskæftiger os naturligvis også
med skuespillets karakterer: hvordan
tegnes de, og hvordan ændres karak
tertegningen historisk og alt efter den
dramatiske genre? Endelig spørger vi
til, hvad der er karakteristisk for forskel
lige dramaturgier.
Vi analyserer en række skuespiltek
ster, nogle i deres helhed, andre i ud
drag, og inddrager væsentlige teoreti
ske tekster fra Aristoteles og frem.
En tekstsamling kan købes på holdet.
TEATERVIDENSKAB – Strindbergs
dramatik og teater
Hold 5172: 10 mandage 12.15-14
(6/2-23/4)
Ved cand.mag. Birgitte Dam
Med August Strindbergs dramatik be
finder vi os i centrum af de væsentlige
kunstneriske strømninger inden for te
atret på overgangen mellem det 19. og
det 20. århundrede. Som frontkæmper
for det moderne gennembruds realis
me og naturalisme skriver han Faderen
og Frøken Julie om magtforholdet mel
lem mand og kvinde. Senere sadler han
om i symbolistisk retning med bl.a. Et
drømmespil og Spøgelsessonaten, der
var så nyskabende, at forfatteren blev
betragtet som gal. Men som også gør
ham kult for nye generationer af eks
pressionister, helt frem til i dag, der
genkender smerten i hans angstpræ
gede visioner.
Gennem arbejdet med de nævnte
værker introduceres en dramaturgisk
analysemetode. Vi vil se på Strindbergs
teatersyn og på forskellige veje til isce
nesættelse af værkerne. Grønnegårds
Teatrets opsætning af Dødsdansen ind
drages. Første gang gives en introdukti
on, og vi tager fat på det naturalistiske
teater og Faderen. En tekstsamling kan
købes på holdet.
City Campus
City Campus
TEATERVIDENSKAB – Revy og
sommerteater i Danmark i 2012
Hold 5326: man-fredag 12.15-14
(10., 11., 14., 15., 16., 21., 22. maj)
Ved dramaturg, cand.mag. Alice Bryrup
Heje samt to gæster
Først hører man om sommerens revyer
og forestillinger, Hamlet på Kronborg,
Sommerballet på Bellevue Teatret og
om Grønnegårds Teatrets forestillinger,
om Cirkusrevyens historie og om dansk
revys historie bl.a. med videoindslag og
uddrag af kassettebåndoptagelser. Revy
er noget særlig dansk med den lette
stemning, mulighed for det gode grin
og måske også en kulinarisk oplevelse
inden forestillingen.
Der sættes fokus på årets Cirkusrevy,
hvordan den bliver til, og man skal både
se en forpremiere og en færdig forestil
ling og studere foromtalerne. Ligeledes
indgår et besøg på Revymuseet på Fre
deriksberg i kurset.
I forbindelse med kurset arrangeres
en rejse til revyen i Rottefælden i Svend
borg og til Sønderborgrevyen i juli må
ned 2012, hvis der er interesse for det.
Kurset indeholder både forelæsnin
ger, aftenprøve, forestilling og muse
umsbesøg på skiftende tidspunkter.
Betaling af billetter og entré er obligato
risk ved det første møde. Kursusplan ud
leveres 1. maj. Forbehold for ændringer.
City Campus
960 kr.
Historie
ANTIKKEN
Studieleder: Ekstern lektor, cand.mag.
Henrik Fich, Københavns Universitet
ANTIKKEN – Det antikke Rom
(grundmodul)
Hold 4001: 9 mandage 12.15-14
(6/2-16/4) + museumsbesøg
tirsdag 24/4 kl. 12.15-14
Hold 4002: 10 onsdage 16.15-18
(8/2-18/4)
Ved ekstern lektor, cand.mag. Henrik
Fich, Københavns Universitet, cand.mag.
Hanni Hartmann Hansen og mag.art.
Ulla Rald (4001). Ved lektor, cand.mag.
Henrik Fich, Københavns Universitet,
og ekstern lektor, mag.art. Thyge C. Bro
(4002)
Byen Rom, det naturlige midtpunkt i
det vidtstrakte romerske imperium,
var oprindelig blot en samling hytter
på en høj ved Tiberen. Roms udvikling
65
Linjestudier
TEATERVIDENSKAB – Moderne teater
live
Hold 5173: 10 onsdage 12.15-14
(8/2-25/4, ikke 15/2)
Ved cand.mag. Birgitte Dam
Kurset skal være en øjenåbner til mo
derne teater med udgangspunkt i en
spraglet vifte af aktuelle forestillinger.
Ved hjælp af forestillingsanalyse og te
ori skal vi undersøge: Hvori består det
moderne – i stof, tekst, karakterer, op
bygning og opfattelse af genre? Hvad
karakteriserer scenebilledet, skuespillet
og forholdet til os som tilskuere? Første
gang gives en introduktion. Herefter er
hver forestilling tema for to undervis
ningsgange. Forestillingerne er:
1. Cassavetes 1,2 & 3, Mammutteatret, se
en af de tre forestillinger mellem 18/1
og 21/2
2. Bliktrommen, Betty Nansen Teatret,
16/2 til 6/3
3. Hvid Magi, Edison, 3/3.til 20/3
4. Projekt landbrug af Christian Lollike
m.fl, Café teatret 3/3. til 31/3
5. The Tiger Lillies perform Hamlet, Re
publique, 25/2 til 2/3 og 21/4 til 23/4
En materialesamling kan købes på hol
det.
TEATERVIDENSKAB – Klassikere og
kærlighed på teaterscenen
Hold 5325: 10 tirsdage 14.15-16
(7/2-24/4, ikke 10/4)
Ved dramaturg, cand.mag. Alice Bryrup
Heje. Gæster: skuespillerne Pilou Asbæk
og Ghita Nørby
Ny dramatik og nye og gamle klassikere
om kærlighed opføres på små og store
teaterscener. Vi vil gennemgå og analy
sere både det nye og de gammelkendte
klassikere for at studere, hvordan for
elskelsen og kærligheden mellem køn
nene og generationerne og de sociale
forhold påvirker kærligheden på tea
terscenen. Hvordan forholder den fik
tive kærlighed som den opføres på tea
terscenen sig egentlig til virkeligheden
i dag? Følgende aktuelle forestillinger
inddrages:
1. Scener fra et ægteskab (Hippodro
men)
2. La Traviata (Operaen)
3. Lykke Bjørn (Hippodromen)
4. Dødsdansen (Stærekassen)
5. Kærlighed uden strømper (Ridder
salen)
6. Kameliadamen (Det kgl. Gamle
Scene)
7. Om Baronessen (Hippodromen)
8. Dæmoner (Østre Gasværks Teater)
9. Hamlet (Teater Republique)
10. Gengangere (Skuespilhuset, Store
Scene)
11. En skærsommernatsdrøm (Skuespil
huset, Store Scene)
12. Greese (Tivoli)
13. Alceste (Det kgl., Gamle Scene)
Forbehold for ændringer.
fra landsby til stormagt er i sig selv en
fængslende fortælling, som også ro
merne selv holdt af. Kurset vil ud over
Roms historie fokusere på romersk
kunst, arkitektur og teknik samt på den
litterære, filosofiske og politiske ind
sats. Deltagerne vil således få et over
blik over fagets skriftlige og arkæologi
ske kilder og de metoder, der er nyttige
at kende til, når man beskæftiger sig
med de vigtigste perioder i Roms histo
rie: kongetiden, republikken og kejser
tiden. Romerne lader sig i vidt omfang
inspirere af græsk kultur, navnlig efter
erobringen af Grækenland i det 2. årh.
f.Kr., og Roms rolle i Europas historie
som formidler af den samlede antikke
kultur vil blive inddraget. Museumsbe
søg indgår i kurset. Entréudgifterne af
holdes af deltagerne. En tekstsamling,
“Det antikke Rom”, sælges på holdet
(70 kr.).
City Campus
66
i kurset. Entréudgifterne afholdes af
deltagerne. En tekstsamling, “Det an
tikke Grækenland”, sælges på holdet
(70 kr.).
City Campus
Linjestudier
ANTIKKEN – Det antikke Grækenland
(grundmodul)
Hold 4003: 10 onsdage 14.15-16
(8/2-18/4)
Fich, Københavns Universitet, og mag.
art. Ulla Rald
Formålet med kurset er at give delta
gerne indsigt i nogle af de grundlæg
gende metoder og synsvinkler, man
anvender, når man beskæftiger sig
med den antikke græske kultur, fra
Kreta og Mykene i forhistorisk tid over
arkaisk tid og klassisk tid til Alexander
den Store og hellenismen. Vi har arvet
meget fra det klassiske Grækenland,
og meget forekommer os bekendt og
ligetil, men samtidig er kulturen på
flere områder fremmedartet for os.
Kurset er lagt bredt an og omfatter
emner inden for såvel historie, littera
tur, sprog, religion, filosofi som kunst,
arkitektur og håndværk. Deltagerne
har således mulighed for at få et over
blik over fagets mange skriftlige og
arkæologiske kilder og for at stifte be
kendtskab med nogle af de vigtigste
monumenter samt de centrale litte
rære genrer. Museumsbesøg indgår
ANTIKKEN – Antikken i dag:
arven fra ntikken (grundmodul)
Hold 4004: 10 mandage 14.15-16
(6/2-23/4)
Fich, Københavns Universitet, ekstern
lektor, mag.art. Thyge C. Bro og
mag.art. Ulla Rald
Udtrykket “arven fra antikken” henviser
til, at den græsk-romerske kultur fra ca.
700 f.Kr. til ca. 500 e.Kr. danner grund
laget for kulturudviklingen i den vest
lige verden. Mange af vores kulturel
le kendetegn opstod i antikken, og de
mange brydninger i europæisk kultur
fra renæssancen og frem er forbundet
med skiftende holdninger til antikken.
Også i dag er vi omgivet af ord, begre
ber, holdninger i moralske og politiske
spørgsmål samt kunstneriske udtryk,
der stammer fra antikken.
Kurset gennemgår nogle af hove
delementerne i antik kultur og belyser
deres indflydelse på europæisk kultur
fra renæssancen til i dag: fx forholdet
mellem græsk/latin og moderne sprog,
forholdet mellem antikken og den
kristne kirke, antik filosofi og moderne
tankebaner, litterære udtryksformer og
kunst gennem 2500 år, antik arkitektur
og nyklassicisme samt arkæologiens
udvikling. Man får således et godt ind
blik i antikkens betydning for os i dag.
I kurset indgår en byvandring i Køben
havn.
City Campus
ANTIKKEN – Den byzantinske verden
(3/3-4/3)
Ved cand.mag. Jan Brix
Dette kursus dækker den byzantinske
civilisations historie fra senantikken til
Konstantinopels fald i 1453. Vi begyn
der med den politiske og militære krise
i det 3. århundrede og ser på, hvordan
Diocletian gjorde en ende på krisen.
Han blev efterfulgt af Konstantin, hvis
omvendelse til kristendommen førte
den romerske verden i en ny retning.
Den kulturelle transformation tog
fart under kejser Justinian, der søgte
at genforene middelhavsverdenen og
samle kristenheden.
Herefter oplevede de byzantinske
kejsere en række kriser, som kulmi
nerede i årene fra 7. til 9. århundrede.
For det første stod kejserne over for en
række nye fjender i form af islam i Mel
lemøsten og bulgarerne, men riget var
også præget af interne religiøse stridig
heder i form af ikonoklasmen.
I 1204 indtog korsfarerne under det
4. korstog Konstantinopel, hvilket for
en periode sendte kejserne i eksil. Kors
togene brød langsomt sammen, og
seldsjukkerne blev erstattet af osman
nerne, der i 1453 formåede at erobre
Konstantinopel og gøre en ende på Det
byzantinske Rige. Alle deltagere får gra
tis adgang til historieportalen www.hi
storiensverden.dk i seks måneder (vær
di: 150,-).
ANTIKKEN – Kristendommen i
senromersk tid
(11/2-12/2)
Ved cand.mag. Jan Brix
ner. I Athen var borgeren en aktiv delta
ger i demokratiet, men en del af befolk
ningen havde begrænsede rettigheder:
Indvandrerne, de såkaldte metoiker,
havde økonomiske, men ikke politiske
rettigheder. Kvinderne havde ingen af
delene og var underlagt mænd fx ved
valg af ægtemand, påklædning og ad
færd. De eneste kvinder, der var selv
stændige og kunne hævde sig økono
misk, de prostituerede, måtte holde lav
profil. Ellers kunne det gå galt. De skrift
lige kilder giver os en enestående mu
lighed for at trænge ind bag demokra
tiets facade og følge såvel borgeres som
ikke-borgeres liv. Samtidens kunst viser
os den enkelte borgers hverdagsliv og
den demokratiske bystat Athen, som
den gerne ville ses og forstås.
Nørre Campus
City Campus
ANTIKKEN – Bag demokratiets facade:
Athen i klassisk tid
Hold 5003: 10 mandage 12.15-14
(13/2-30/4)
lektor, mag.art. Thyge C. Bro og mag.
art. Ulla Rald
Siden antikken har Grækenland haft
æren for indførelsen af folkestyret. På
Athens torv, Agora, finder vi resterne
af verdenshistoriens første demokra
ti: bygninger med rådssale og retssale,
stemmeurner og lodtrækningsmaski
Romerriget gennemlevede et turbu
lent år efter Neros selvmord i 68 e. Kr..
De to første flaviske kejsere, Vespasian
og Titus, skabte en vis ro på de indre lin
jer, men det gjaldt ikke for den tredje,
Domitian. Domitians paranoia førte til
hans omstyrtelse i 96 e.Kr. og med ef
terfølgeren Nervas adoption af felther
ren Trajan begyndte det mest fredelige
århundrede for romerne nogensinde.
Trajan førte en aggressiv udenrigspoli
tik, der sikrede grænserne og satte stig
ningen i velstanden i gang. Hadrian
fulgte op med en omfattende styrkelse
af de indre linjer, der var så vellykket, at
Antoninus Pius kunne regere på for
gængernes veludførte arbejde. Men in
tet varer ved uden aktiv indsats. Marcus
Aurelius måtte føre omfattende krige
langs Romerrigets nordgrænse for at
holde barbarerne ude. Missionen lykke
des for filosoffen på kejsertronen. Peri
oden afsluttes af Commodus, men end
ikke han kunne ændre på, at Romerri
get trods alt var robust nok til at bestå
i endnu 100 år.
ANTIKKEN – De gode kejsere
Hold 5004: 10 onsdage 14.15-16
(15/2-25/4)
art. Ulla Rald
ANTIKKEN – Græske og romerske
historikere: at lære af historien og at
skabe historien
Hold 5005: 10 tirsdage 14.15-16
(14/2-24/4)
Fich, Københavns Universitet, og
lektor, cand.mag. Bent Christensen,
Bevidstheden om fortiden og dens be
tydning for nutiden spillede en grund
læggende rolle i antikken. Den glor
værdige fortid blev først formidlet i de
græske episke digte. Herodot, histori
ens fader, skærper kravet til fastholdel
se af fortidens og samtidens begiven
heder og introducerer begrebet selvsyn
(autopsi) samt en kritisk og skeptisk
holdning til kilderne, uden at fortæl
leglæden fra de episke digte bliver for
kastet. Desuden har Herodot et klart
tema: Den foranderlige menneskelige
lykke. Hermed er grundlaget for en ny
prosagenre skabt, som tiltrækker for
fattere af forskellig slags. Thukydid føl
67
Linjestudier
Den tidlige kristendom har længe fasci
neret eftertiden. Dette skyldes at vi står
overfor et unikt fænomen, der har un
dret os i to årtusinder: Hvordan formå
ede en lille, ubetydelig og obskur sekt at
overtage den romerske verden?
I dette kursus vil vi se på en række
aspekter af den tidlige kristendom, der
kan give os et indblik i og forståelse for,
hvad der skete for to tusind år siden.
Vi vil se på den kristne lære, og hvor
dan nogle af de tidlige kristne så på
dem selv og i forhold til polyteister og
jøder. Der vil naturligvis også blive set
på, hvordan og hvorfor den romerske
stat pludselig skiftede fra forfølgelse til
tolerance for til sidst at promovere kri
stendommen.
En af den tidlige kristendoms største
bedrifter var biskoppen af Roms plud
selige lederskab, og vi vil se på med hvil
ken baggrund biskoppen gjorde krav på
denne autoritet, og hvordan den blev
udøvet?
En af senantikkens væsentligste be
drifter er det kristne munkelivs fødsel.
Denne bevægelse opstod i Ægypten,
hvor eneboere inspirerede til en aske
tisk livsførelse, der førte til dannelsen
af den første munkeorden under Be
nedikt af Nursia i det 6. århundrede. Et
andet aspekt, som vi vil se på er kirke
fædrene, der om nogen var med til at
diktere den kristne lære. Blandt de stør
ste var Augustin, der gennem sine vær
ker blev en af de mest indflydelsesrige
tænkere i kristendommens historie.
ger efter Herodot og formidler sit tema
i en tør og objektiv stil: magtbegær som
historiens vigtigste drivkraft. Fælles for
dem begge er en forvisning om, at man
kan og skal lære af historien. Disse før
ste historikere indleder kurset, hvor vi
desuden vil behandle de moraliserende
romerske historikere, Sallust og Livius
samt Tacitus og diskutere Cæsars Gallerkrig som et historisk værk.
City Campus
68
Linjestudier
ANTIKKEN – Hellenisme: fra Alexander
til Augustus
(20/3-24/4)
art. Ulla Rald
Efter Alexander den Stores død i 323 f.Kr.
faldt hans rige fra hinanden. Blandt de
byer, han havde grundlagt, fik Alexan
dria i Ægypten uvurderlig betydning.
Biblioteket her blev det førende kul
turcenter. Her blev håndskrifter beva
ret, som gjorde de græske filosofiske og
naturvidenskabelige idéer tilgænge
lige for et større publikum. Rom fik sti
gende indflydelse i de græske områder
– gennem militær erobring og ødelæg
gelse (Korinth), testamente (Pergamon)
eller kombination af krig og kærlighed
(Ægypten).
Adskillige byer i Lilleasien blomstrede
op, hvilket velbevarede teatre, sports
pladser og offentlige bygninger vidner
om. På kurset vil vi beskæftige os med
den græsk-romerske verden med ud
gangspunkt i tekster af bl.a. Platon, de
epikuræiske og stoiske filosoffer samt
komediedigterne Menander, Plautus
og Terents, hvis persontyper genfindes
hos Shakespeare og Holberg. Desuden
giver talrige arkæologiske fund et le
vende billede af hverdagslivet.
City Campus
400 kr.
ANTIKKEN – Hvorfor en ny Platonoversættelse?
Hold 5129: 1 torsdag 16.15-18
(10/5)
Ved ekstern lektor, cand.mag. Christian
Gorm Tortzen, Københavns Universitet
Hvem finder på at bruge otte år på at
oversætte et forfatterskab, som allere
de er oversat til dansk flere gange før?
Og hvorfor så lige Platon? Hvad er der
sket med det danske sprog, med over
sættertraditionen, med Platon-forsk
ningen, som gør en ny oversættelse
nødvendig? Hvem er oversætterne, og
hvordan arbejder de med det omfat
tende forfatterskab? Hvordan er det
gået indtil videre?
Redaktøren af Gyldendal-projektet
Platons Samlede Værker I-VI (20092014) vil søge at besvare disse og en del
andre spørgsmål og vil give prøver på,
hvorfor ‘en ny dansk Platon’ både er en
nødvendighed og en kulturbegivenhed.
35 kr.
Sommerkurser
ANTIKKEN – Antikken i København
Hold 5007: man-fredag 10.15-14.45
(23/7-27/7)
Ved ekstern lektor, mag.art. Thyge C. Bro
I København findes nogle af Nordeuro
pas fineste antiksamlinger, der rum
mer et væld af genstande fra oldtidens
Grækenland og Rom, en periode der er
bedre kendt som antikken. Men hvor
dan opstod disse samlinger? Hvor og
hvordan blev genstandene oprinde
ligt lavet? Hvad blev de brugt til? Er det
kunst eller kunstindustri, eller er det
blot brugsgenstande? Udgangspunk
tet for at besvare disse spørgsmål og
mange flere vil være genstandene selv
og de samlinger, hvori de indgår.
Der vil være en kort introduktion til
de enkelte grupper af genstande og de
res udviklingshistorie, der fylder mest i
samlingerne som for eksempel græsk
vasemaleri, græsk skulptur og romer
ske portrætter samt nyklassicismens
arkitektur. Dernæst vil resten af kurset
være henlagt til Nationalmuseet, Ny
Carlsberg Glyptotek, Thorvaldsens Mu
seum og Den Kongelige Afstøbnings
samling samt Københavns gader og
pladser. Eventuelle udgifter til entré be
tales af deltagerne. Mødetid kan variere
grundet museernes åbningstider.
960 kr.
ANTIKKEN – Carl Jacobsen og
Bryggeren som mæcener og bygherrer
Hold 5008: man-fredag 10.15-14.45
(2/7-6/7)
Ved mag.art. Ulla Rald
Både I.C. Jacobsen og hans søn Carl
holdt af kunst. Begge indkøbte male
rier og skulpturer til deres boliger, beg
ge oprettede en fond til støtte af forsk
ning og formidling, for kunsten skulle
ud til folket, som Carl Jacobsen sagde:
“Den levende kunst hører det levende
folk til... Lad kunsten adle vor by, så vil
den adle vort liv.” Antikken inspirerede
dem begge. Bryggerens bolig var bema
let med pompejanske dekorationer. På
Carlsbergmuseet er indrettet minde
stuer. Carl Jacobsen måtte udvide sin
bolig til sin voksende samling, som han
overdrog til Ny Carlsberg Glyptotek.
Vi vil se på de to personligheder og
deres interesse for antik kunst. Vi skal
studere skulpturen i parkerne og be
søge nogle af de museer, der har nydt
godt af brygmestrenes donationer: f.
eks. Thorvaldsens Museum, Den kon
gelige Afstøbningssamling, som Carl
Jacobsen var med til at bygge op, Glyp
toteket med hans forkærlighed for por
trætter og etruskisk kunst og Frederiks
borgmuseet.
City Campus
960 kr.
Nationalmuseet, U9
FORHISTORISK
ARKÆOLOGI
Studieleder: Museumsinspektør,
mag.art. Peter Vang Petersen,
Nationalmuseet
FORHISTORISK ARKÆOLOGI –
Fantastiske forfædre (grundmodul)
Hold 4016: 10 onsdage 15.15-17
(8/2-18/4)
Ved cand.mag. Lena Thulstrup Jensen,
mag.art. Laurine Albris, stud.mag.
Jacob Nyborg Andreassen, cand.mag.
Marie Brinch, lic.med. Pia Bennike og
konservator Anne Lisbeth Schmidt.
Tilrettelægger: mag.art. Peter Vang
Petersen, Nationalmuseet
I dette kursus behandles de særligt hel
dige fund af menneskerester – mumi
er, moselig, nænsomt gravlagte eller
ulykkeligt omkomne oldtidsmenne
sker, som i kraft af ekstraordinært gode
bevaringsforhold på fundstedet giver
mulighed for dybere indsigt i de pågæl
dende personers livsvilkår i fortiden.
I mødet med det enkelte oldtids
FORHISTORISK ARKÆOLOGI – Aktuel
arkæologi på Fyn
Hold 5058: 2 lørdage 10.15-16
(10/3,24/3)
Ved dr. phil. Klaus Ebbesen,
museumsinspektør, cand.mag.
Mads Runge, museumsinspektør,
cand.phil. Mogens Bo Henriksen,
museumsinspektør, ph.d. Helle W.
Horsnæs, museumsinspektør, cand.
mag. Jesper Hansen
Skal Danmarks tidlige historie skrives
om? Nej, men den skal hele tiden revi
deres, og i disse år bliver oldtidens og
middelalderens historie tilført væsent
lig ny viden med en hast, som man ikke
har oplevet før. Den nye viden skabes,
når arkæologerne laver udgravninger i
forbindelse med store vejanlæg, bygge
ri og skovrejsning. Det sidste tiårs man
ge arkæologiske undersøgelser har
givet grundlag for flere store og i man
ge tilfælde tværvidenskabelige forsk
ningsprojekter, som er afsluttet med en
hidtil uset strøm af dybdegående bøger
og fagartikler.
Et udvalg af disse projekter og pub
likationer danner grundlaget for de
mere populære fremstillinger, der præ
senteres i dette kursus, hvor der beret
tes om helt opdateret forskning i old
tidens samfundsforhold, teknologi,
religion, handel, krig, landskabsudnyt
telse og bebyggelse. Især vil ny viden
fra det fynske områdes forhistorie være
i fokus.
Nationalmuseet, U9
FORHISTORISK ARKÆOLOGI –
Vikingerne på hjemmefronten:
hjemlige spor af fremmed indflydelse
Hold 5059: 10 torsdage 15.15-17
(9/2-26/4, ikke 15/3)
Ved mag.art. Anne Hedeager Krag
og ph.d. og mag.art. Iben Skibsted
Klæsøe, cand.mag. Morten Søvsø, mag.
art. Karen Høilund Nielsen, cand.
phil. Mogens Bo Henriksen, mag.art.
Peter Vang Pedersen, mag.art. Bjarne
Henning Nielsen, mag.art. Annette
Frölich og mag.art. Palle Eriksen
Vikingernes rejser bragte dem til de fle
ste egne af Europa, og i de senere årtier
er antallet af eksotiske genstandsfund
fra vikingetiden steget markant. I Dan
mark strækker de arkæologiske vidnes
byrd sig fra fund af fremmedartede
tekstiler og mønter til kostelige guldog sølvgenstande.
De senere års udgravninger har bl.a.
fremdraget kristne grave fra 800-tal
lets Ribe og hedenske grave ved Lim
fjorden, hvor de fundne dragtrester
har tydelige spor af frankisk-byzan
tinsk indflydelse. De mange nye detek
torfund vidner i øvrigt om vikingernes
smag for pyntelige smykker og om skif
tet fra hedenskab til kristen tro.
Nationalmuseet, U9
FORHISTORISK ARKÆOLOGI – Store
dragedræbere: Beowulf, Sigurd og
Sankt Michael
(28/4-29/4)
Ved mag.art. et ph.d. Lise Gjedssø
Bertelsen, mag.art. Ulla Rald, cand.
mag. Jan Carlsen og lektor, ph.d.
Michael Lerche Nielsen. Tilrettelægger:
Lise Gjedssø Bertelsen
Ifølge myter og sagn har drager eksi
steret fra tidernes morgen. Da guderne
skabte verden, skulle grumme væsener
overvindes, før menneskeheden kunne
blive til.
I den kristne verden er det ofte djæ
velen selv i drageskikkelse, som skal be
kæmpes.
I middelalderen finder vi dragemo
tivet fx i det oldengelske heltekvad
69
Linjestudier
menneske er arkæologerne nødt til at
alliere sig med forskere fra andre hu
manistiske og naturvidenskabelige
specialdiscipliner, og det er ikke mindst
dette tværfaglige samarbejde, som gør
arkæologisk forskning så spændende.
Udover danske moselig og høvdinge
grave ser vi nærmere på internationalt
berømte fund af indesneede stenalder
mænd, tatoverede skytere, keltiske fyr
ster og grønlandske mumier.
om Beowulf, i den germanske helte
digtning og den tyske Niebelungen
lied samt i den nordiske Vølsungesaga.
I kunstens billedverden vil vi især kon
centrere os om to af de store dragedræ
bere: Sigurd Fafnersbane af Vølsun
geslægten og Sankt Michael.
Nationalmuseet, U9
HISTORIE
Studieleder: Lektor, ph.d. Peter Fibiger
Bang, Københavns Universitet
70
Linjestudier
HISTORIE – Fagets metode, teori og
kildekritik (grundmodul)
Hold 4074: 10 fredage 14.15-16
(10/2-20/4)
Ved lektor, cand.mag. Karsten Fledelius,
Københavns Universitet og BA Ingela
Kyrre.
Kurset giver en forståelse af, hvordan
historisk bevidsthed dannes og formid
les, hvordan den farver vor nutidsfor
ståelse, og hvordan historien i praksis
benyttes som led i politisk og kulturel
argumentation. Fagets hjælpemidler
vil blive præsenteret.
Mens forskningen tidligere ofte foku
serede på den politiske historie forstået
som institutionernes forhold, har den
almindelige samfundsudvikling med
ført, at historikere nu stiller andre og
mere vidtrækkende spørgsmål til kilder
ne. Fx er begrebet kultur blevet et cen
tralt begreb i en stor del af forskningen.
Kursets første del behandler historie
forskningens udvikling fra slutningen
af 1800-tallet, da den klassiske kilde
kritik blev introduceret. Vi gennemgår
eksempler på anvendelse af kildekritik
ken og dens samspil med historieopfat
telsen, og hvordan man ud fra kilderne
drager slutninger til virkelighedens hi
storiske problemstillinger. Kursets an
den del ser på udnyttelsen af nye me
dier og behandler spørgsmålet om,
hvilken indflydelse moderne masse
kommunikation har på nutidens opfat
telse af fortiden samt hvilke bidrag, de
yder til den historiske forskning. Delta
gerne bedes købe eller låne: Sebastian
Olden-Jørgensen: Til kilderne. Introduktion til historisk kildekritik (Gad, 2001).
En tekstsamling sælges på holdet.
HISTORIE – Danskerne på Guldkysten:
medskyldige i slaveriets forbrydelser?
Hold 5066: 10 fredage 10.15-12
(10/2-20/4)
Ved cand.scient.soc. Allan Nielsen
Danmark var til stede på den afrikanske
Guldkyst, i det nuværende Ghana, i næ
sten 200 år fra ca. 1657-1850. Danskerne
byggede en række forter og forsøgte sig
med slavehandel og plantagedrift. Alli
gevel er Danmarks tilstedeværelse her
kun en lille parentes i danskernes be
vidsthed, eller som forfatteren Thorkild
Hansen siger det, “Guldkysten og Dan
skernes omfattende deltagelse i slave
riet, har kun fået to linjer i de danske
folkeskolers historiebøger, hvoraf den
ene endda er forkert!”
Danmarks status som “kolonimagt”
på Guldkysten kan der dog også sættes
spørgsmålstegn ved, dels var man ofte
underlagt de stærkeste lokale magter
som Ashanti-kongedømmet, dels de
europæiske konkurrenter som Sverige,
Holland og England. Til gengæld er der
ikke nogen tvivl om, at Danmark, som
verdens 7. største slavehandel nation,
har et stort ansvar for slavehandlens
forbrydelser, indflydelse på udviklingen
på Guldkysten og specielt på de danske
kolonier i Caribien.
Nørre Campus
HISTORIE – Treårskrigen 1848-50:
Danmarks glemte borgerkrig?
Hold 5067: 10 fredage 12.15-14
(10/2-20/4)
Ved cand.scient.soc. Allan Nielsen
Treårskrigen er måske på nær historien
om “Den Tapre Landsoldat” hovedsa
geligt ukendt. Dette skyldes måske de
samtidige store omvæltninger under
demokratiprocessen i Danmark, og det
europæiske revolutionsår 1848. Krigen
står samtidigt i skyggen for det trau
matiske nederlag Danmark led i 1864,
selvom de to konflikter er direkte for
bundne.
”Borgerkrigen” 1848-50 var et vel
organiseret oprør af “tysksindede” i
Slesvig-Holsten, der førte til en blodig
overlevelseskrig for den nye danske
demokratiske stat og konge. Kampene
foregik i Koldings gader og ved Frede
ricias vold og indeholdte også Nordens
største slag. Krigen er dermed en dra
matisk beretning om en ny dansk folke
hær, som ikke bare skulle kæmpe mod
tidligere soldaterkammerater, men
også elitetropper fra Preussen og Det
Tyske Forbund. Konflikten står dermed
som en del af kampen imellem tysk og
dansk, men indeholdte mange andre
aspekter, der splittede ikke bare hæren
og helstaten, men også mange familier
herunder kongefamilien.
Nørre Campus
HISTIORIE – Kampen om Det hellige
Land: konflikten mellem jøder og
arabere
Hold 5068: 10 fredage 12.15-14
(10/2-20/4)
Ved cand.mag. Kenneth Kølle
Den israelsk-palæstinensiske konflikt
er historien om hundrede års kamp om
Det hellige Land. Det er historien om
sammenstødet mellem de europæiske
jøders indvandring og Palæstinas ara
biske befolkning. Konflikten om den lil
le stribe land i Mellemøsten har bevir
ket et dybt fjendskab mellem israelere
og palæstinensere og trods adskillige
forsøg på at skabe fred, er det endnu
ikke lykkedes. Kursets første del analy
City Campus
HISTORIE – Den 2. verdenskrig
Hold 5069: 10 torsdage 17.15-19
(9/2-19/4)
Ved cand.mag. Kenneth Kølle
Den 2. verdenskrig var en global kon
flikt som varede fra 1939-45. Den blev
udkæmpet mellem to militære allian
cer, aksemagterne og de allierede. Det
var den mest udbredte krig i historien,
med op imod 110 mio. mennesker mo
biliseret til krig. Krigens tab af men
neskeliv og materielle ødelæggelser er
langt det største, verden endnu har set.
Dertil kommer de omfattende befolk
ningsforskydninger, krigen medførte.
På kursets første del analyserer vi peri
oden fra Adolf Hitler kommer til mag
ten i Tyskland og frem til D-dag i 1944.
I denne forbindelse vil vi berører emner
som nazismen, lebensraum, Wannseekonferencen, slaget om England, opera
tion Barbarossa, ørkenkrigen, Pearl Har
bor og Stillehavskrigen.
På kursets anden del analyserer vi pe
rioden fra D-dag og frem til den tyske
og japanske kapitulation i 1945. Her vil
emner som operation Overlord, opera
tion Market Garden, Ardennerslagene,
Jaltakonferencen, Nürnbergprocessen
og atombomben blive berørt. Tekstma
teriale udleveres på holdet.
HISTORIE – Kirke og kongemagt
Hold 5070: 10 tirsdage 10.15-12
(7/2-17/4)
Ved ph.d. Torben Svendrup
Dansk historie fra Karl den Store til
slaget på Grathe Hede 1157. Dette se
mesters middelalderundervisning ta
ger sit udgangspunkt i Karl den Stores
kristning af sakserne. Gennem ikke
mindst tyske kilder følger vi skabelsen
af en samlet kongemagt i Danmark. Ud
fra kildematerialet søger vi at vurdere
Danmarks afhængighed af den tyske
kejser. Et afgørende punkt bliver en un
dersøgelse af om den tyske kejser i det
10. århundrede havde en højhedsret
over Danmark. Et meget vigtigt punkt i
undervisningen er kristningen af Dan
mark. Ved at sammenstille skriftlige
kilder med det arkæologiske kildema
teriale, vil vi søge at kaste lys over krist
ningen af Danmark. I undervisningen
vil der blive lagt vægt på den sociale
historie, og vi vil se på livsforskelle mel
lem trælle, frie bønder og storbønder
ne, og ikke mindst på kvindens situa
tion. Undervisningen vil være baseret
på kildestudier, hvor både skriftlige og
arkæologiske kilder vil blive fremlagt.
HISTORIE – Det romerske imperium
Hold 5071: 10 torsdage 10.15-12
(9/2-19/4)
Romersk historie 180 til 476. Perioden
var nærmere en forandringens periode,
og det på næsten alle livets områder. I
kurset skal vi beskæftige os med både
de magtpolitiske forandringer, de øko
nomiske og sociale forandringer, der
førte frem mod det, som i renæssancen
blev kaldt middelalder. Derfor er det na
turligt, at der vil blive lagt stor vægt på
en undersøgelse af de ændrede sociale
vilkår.
Det er også perioden, hvor slavebru
gene gradvist afløses af fæstegårde.
Hvor byerne før var hjørnestenene i
økonomien, blev det nu de store godser.
I år 313 udstedte kejser Konstantin den
Store toleranceediktet. Det betød et op
hør af kristendomsforfølgelserne. Vi vil
se på kristendommens udvikling inden
for det romerske rige og på forholdet
til de andre antikke religioner. I løbet af
semestret vil vi specifik se på, hvordan
kvindens situation ændrer sig i takt
med kristendommens udbredelse. Un
dervisningen er baseret på primære kil
der.
City Campus
HISTORIE – Kvinde og slave
Hold 5072: 5 lørdage 10.15-14
(4/2, 18/2, 3/3, 17/3, 31/3)
Dansk middelalderlig socialhistorie fra
1050-1523. Dette semesters lørdagsun
dervisning vil beskæftige sig med so
cialhistorie i middelalderen. Vi vil se
på forholdet mellem de enkelte sam
fundsgrupper og hvordan samfundet
gennem disse 500 år forandrede sig. Et
væsentligt kapitel i den middelalder
lige socialhistorie er kirker og klostre
og ikke mindst den syge- og fattigfor
sorg som kirken tog sig af. Semestrets
undervisning vil bygge på både arkæo
logisk og skriftligt kildemateriale. Føl
gende emner indgå i undervisningen:
bonde og træl, bondeopstande, kirkens
rolle i standssamfundet, byens fatti
71
Linjestudier
serer perioden fra Palæstina i gammel
testamentlig tid og frem til uafhængig
hedskrigen i 1949. I denne forbindelse
vil vi berøre emner som israelitternes
tilknytning til Palæstina og araberne i
Palæstina, zionismen og jødeforfølgel
serne, de to verdenskrige og Palæstinaproblemet, delingsplanen i 1947 og op
rettelsen af staten Israel.
Kursets anden del analyserer perio
den fra 1949 og frem til i dag. Her vil
emner som Israels krige med sine na
boer, terrorismen, Den Første Intifada,
al Aqsa-intifadaen og fredsprocessen
blive belyst. Tekstmateriale udleveres
på holdet.
ge, handel, og om kvindens placering i
samfundet.
72
Linjestudier
HISTORIE – Preussens korte historie
1701-1947
Hold 5073: 10 onsdage 17.15-19
(8/2-18/4)
Ved mag.art. Wolfgang Johann Karl
Hvad var Preussen? Det skulle være in
teressant at spørge danskere, specielt
unge, hvad de forbinder med navnet
“Preussen”. I dag er danskere forelsket
i byen Berlin, men “prøjser” er endnu
ikke et kælenavn. Mange tyskere roser
“preussische Tugenden” (dyder), men
“Verpreussung” (“preussificering”) var
noget, de fleste afskyede i 1800-tallet.
Preussen var en idé, et princip, en
måde at organisere en stat og et sam
fund på; udgangspunktet var Bran
denburg i barokken, ikke lige Tysklands
rigeste eller mest betydningsfulde
delstat. En ærgerrig og dygtig dyna
sti forvandler denne fattige provins til
et europæisk kraftcentrum, som for
binder udpræget militarisme med en
stærk kulturel dimension: Frederik den
store og Voltaire, Bach i Berlin og Sans
souci og overgreb mod Polen, krige mod
revolutionens Frankrig og Humboldts
nye universitet. Byen Berlin udvikler sig
til Tysklands eneste rigtige metropol.
Vi følger Preussens løbebane fra den
første konges kroning i Königsberg i
1701, til statens formelle opløsning gen
nem en lov, besluttet af de Allieredes
Kontrolråd i Berlin 1947.
Søndre Campus (Metro: Island Brygge)
HISTORIE – Den amerikanske
borgerkrig
(11/2-12/2)
Ved mag.art. Wolfgang Johann Karl
Kan man forestille sig de sidste hundre
de års verdenshistorie uden USA, men
med to eller flere stater i Nordamerika
i stedet, måske med forskellige sociale
og politiske systemer, stater der kon
kurrerer med hinanden og indgår alli
ancer mod hinanden? Kurset handler
om USA’s historie mellem 1860-65, hvor
USA blev bevaret som én stat – “med
blod og jern” (Bismarck, 1862).
Vi ser på den amerikanske borger
krigs forhistorie: den sociale forskel
mellem nord og syd (landbrugsøkono
mi med slaveri i sydstaterne mod indu
strisamfund i norden) og problemerne
pga. unionens udvidelse siden 1848.
Vi behandler krigens forløb politiskmilitærisk, men også i den interna
tionale kontekst med de europæiske
magter på sidelinjen. Og vi ser på USA’s
historie efter det lange, blodige opgør,
da den store præsident Lincoln er myr
det, og landet alligevel udformes til den
store magt, der påvirker hele verdens
skæbne frem til i dag. Der vises også
nogle klip fra diverse film om emnet.
Søndre Campus (Metro: Island Brygge)
HISTORIE – En nation finder sig selv:
USA’s historie 1800-1900
Hold 5076: 10 tirsdage 14.15-16
(7/2-17/4)
Ved ekstern lektor, ph.d. Michael
Langkjær, Københavns Universitet
I 1800-tallet formgiver USA sig som na
tion. Thomas Jeffersons administration,
krigen i 1812, det folkelige demokrati un
der Andrew Jackson, slaget ved Alamo
og krigen mod Mexico tegner første
halvdel af 1800-tallet. Antebellum-pe
riodens “Cotton Kingdom” og slaveriet
i Syd, abolitionsbevægelsen i Nord og
Lincolns karriere danner optakt til bor
gerkrigen. Borgerkrigen 1861-65 er en
konflikt mellem to samfundsformer
og forestillinger om nationens fremtid.
Lincoln myrdes, og den efterfølgende re
konstruktion bliver en hadets tid. India
nerkrige, Custer’s Last Stand og Buffalo
Bill bliver mytologi. I en “forgyldt tids
alder” skaber Vanderbilt og Rockefeller
kæmpeformuer, mens Jacob Riis forevi
ger immigranternes elendige forhold.
Efter krigen 1898 mod Spanien er USA
blevet en ny verdensmagt. Deltagerne
bedes købe eller låne: Erling Bjøl, Gyldendals USA-historie, 2002.
HISTORIE – En nation som
verdensmagt: USA’s historie 1945 til
Obama
Hold 5075: 10 tirsdage 12.15-14
(7/2-17/4)
Med afslutningen af 2. verdenskrig stod
USA som verdens ubetinget stærkeste
nation. Har amerikanerne været deres
ansvar fuldt voksent? Trumans præsi
dentperiode indvarsler den kolde krig
med Koreakrigen og McCarthyismen.
Under Eisenhower indledes de sortes
borgerrettighedskamp og ungdoms
kulturen. Med Kennedys New Frontier
får progressivismen nyt liv, og man op
lever Cuba-krisen, Camelot og rumkap
løb, mens Johnsons ‘Great Society’ af
spores af Vietnamkrigen. Oven i denne
krig kommer Nixon med Watergate og
Carter med Camp David og Iran-gids
lerne. Vandt USA den kolde krig takket
være Reagan og i så fald hvordan?
Troen på en ny orden med USA som
eneste supermagt afbrydes af 9/11 og
George W. Bushs krig mod terror. Desil
lusionen afløses af nyt håb under den
første sorte præsident, Obama, som
står over for vanskelige inden- og uden
rigspolitiske udfordringer med bl.a. fi
nanskrise og ‘ Tea Party’-bevægelsen.
Deltagerne bedes købe eller låne: Erling
Bjøl, Gyldendals USA-historie, 2002
HISTORIE – Danmark fra revolution til
genforening 1848-1920
Hold 5077: 10 mandage 12.15-14
(6/2-23/4)
I årene efter enevældens fald oplever
Danmark to krige og politisk, økono
HISTORIE – Enevældens Danmark
1660-1848
Hold 5078: 10 mandage 14.15-16
(6/2-23/4)
I 1660 faldt det gamle rigsrådsstyre, og
enevælden indførtes. Kongeloven blev
givet i 1665, og kongen havde nu al magt.
Hvilke forandringer skete der i det dan
ske samfund i ly af enevældens indfør
sel? Hvordan udviklede enevælden sig
fra begyndelsen, hvor kongerne endnu
frygtede et adeligt modkup, og op gen
nem 1700-tallet, hvor det oplyste og opi
nionsstyrede enevælde fejrede triumfer
med bl.a. landboreformerne? Hvem var
det, der styrede i den enevældige konges
navn, og hvordan styrede de?
Vi ser bl.a. på Struensee og hans tid.
Og hvordan havde kirken, hæren, sko
lerne, handlen og kongernes undersåt
ter, specielt bønderne det? Hvad med
den danske oversøiske verden – Norge
og kolonierne? Fra Englandskrigene,
statsbankerot og tabet af Norge over
1800-årenes stænderforsamlinger, bor
gerlig nationalfølelse og stræben mod
en fri forfatning når vi frem til enevæl
dens fald i 1848 og ser på dens arv i ef
tertiden.
HISTORIE – Romerske revolutioner og
borgerkrige: republikken i Ciceros spejl
Hold 5079: 10 fredage 14.15-16
(10/2-20/4)
Ved cand.mag. Jesper Johansen
Meisner, MPhil
I år 100 f.v.t. havde Rom etableret sig
som Middelhavets nye store imperie
magt, men på hjemmefronten opstod
fortsat problemer, da en voldsom bor
gerkrig førte til ruin for store dele af
halvøen og udslettelse af de besejredes
politiske institutioner. 60 år og flere
borgerkrige senere kunne den sejrrige
Octavian kalde sig leder for et forenet
Italien, efter sejren over Antonius og
hans egyptiske dronning. Republikkens
sidste tid er derfor også historien om,
hvordan Italien i flere omgange opfin
des og omdefineres som kulturel og
politisk enhed. Kurset vil belyse den
ne proces igennem uddrag af Ciceros
mange værker, skrevet i perioden imel
lem de to krige. I usikkerheden omkring
Ciceros egen position, som på den ene
side senator og konsul i Rom og på den
anden side indvandrer fra den latinske
by Arpinum, afspejles mange af de sto
re politiske konflikter imellem romere
og italikere – aristokrater og nye mænd
– som gjorde perioden til den mest be
tydningsfulde og spændende i Roms
historie.
Sommerkursus
HISTORIE – Dronning Margrete og
Kalmarunionen
Hold 5080: man-fredag 10.15-14.45
(25/6-29/6)
I 1397 vælger de tre nordiske lande kong
Erik til deres fælles konge. Til evig tid
skulle det være slut med stridigheder
mellem de tre lande. Arkitekten bag
denne begivenhed var Margrete og den
sker knap 50 år efter Valdemar Atter
dag var blevet kronet som dansk kon
ge, med et rige der var pantsat. Det er
disse 50 år af danmarkshistorien vi vil
beskæftige os med. Kurset dykker ned
i en række af de vigtige forskningsom
råder indenfor middelalderen, fx kirke
og kongemagt, Danmark i udkanten af
Europa, middelalderbyens betydning,
den sorte døds (pesten) betydning for
udviklingen, ligheder og forskelle mel
lem de nordiske lande, og naturligvis
vil vi se på kvindens situation i denne
periode. Undervisningen vil være forsk
ningsbaseret og vil give deltagerne
mulighed for selv at vurdere forskellige
områder indenfor middelalderens hi
storie i Danmark.
City Campus
KULTURHISTORIE
KULTURHISTORIE – Spanien: imperie,
borgerkrig og myte
(25/2-26/2)
Ved cand.mag. Mathias Strand og
cand.mag. Michael B. Lauritsen
En rejse fra det sydlige USA til Ildlandet
i Argentina giver billedet af den enorme
magt, det spanske imperium engang
besad. Men den spanske storhedstid
var kort. Vi begynder med grundlæg
gelsen af det vestgotiske rige på ruiner
ne af Vestromerriget, følger Spanien op
gennem middelalderen med kampene
mellem det kristne nord og det mus
limske syd. Spaniens storhedstid be
gynder efter samlingen og erobringen
af Amerika i 1500-tallet, men allerede
efter 1700 var Spanien henvist til en
tilskuerrolle. Herefter blev de interne
modsætninger i landet tydeligere. Over
for det centralistiske, konservative, ka
tolske og autoritære Spanien stod det
regionale, sekulære, individorienterede
og moderne Spanien. Spændingerne
kulminerede i den Spanske Borgerkrig
1936-39. Vi slutter af med et kig på Spa
nien efter Franco og frem til i dag.
73
Linjestudier
misk og social modernisering. Vi indle
der med Treårskrigen 1848-50, Frederik
VII og Grevinde Danner og krigen i 1864.
Udbredelsen af de folkelige bevægelser
grundtvigianismen, Indre Mission og
afholdsbevægelsen samt andelsbevæ
gelsen er væsentlige skridt i demokrati
ets udvikling. Louis Pio og Slaget på Fæl
leden, Københavns eksplosive vækst og
1880’ernes udvandring, ligesom Estrup,
provisorietiden, de blå gendarmer og
anlæggelsen af Københavns befæst
ning præger tiden efter 1864. 1900-åre
ne omfatter Alberti-skandalen, dansk
neutralitetspolitik og krigsøkonomi
med gullaschbaronerne under 1. ver
denskrig og salget af de Dansk-Vestin
diske Øer. Vi afslutter med genforenin
gen med Sønderjylland i 1920.
74
Linjestudier
KULTURHISTORIE – Mad, kultur og
identitet
(14/4-15/4)
Ved cand.mag. Mathias Strand og
cand.mag. Michael B. Lauritsen
Maden og dens kulturhistorie har fået
meget fokus de sidste 20 år. Kurset be
gynder med middelalderens opfattelse
af mad og vurderer, hvilken påvirkning
reformationen og opdagelsen af Ame
rika havde på maden i Europa. Madhi
storien bevæger sig nu til industria
liseringen og ser på arbejderklassens
forhold og overklassens forfinelse af
maden.
Vi ser nærmere på ændringerne i det
20. århundrede fra klasseopdelt mad til
globalisering og slutter ved det faktum
at sult og mangel er skiftet til overflod
og overvægt. Som sange, digte og land
skaber udgør maden også et af natio
nalismens elementer. Vi vil kigge nær
mere på Ny Nordisk Mad og vurdere,
om der er tale om et udtryk for nationa
lisme. Derudover vil kurset se nærmere
på fascismens, nazismens og kommu
nismens anvendelse af mad i deres op
bygning af et nyt samfund. Til sidst vil
vi behandle maden ud fra en sociolo
gisk, antropologisk og psykologisk vin
kel. Herunder maden som identitets
markør, maden som syndig og maden,
kroppen og seksualiteten.
KULTURHISTORIE – Fransk kunst og
kultur: et historisk tilbageblik
(21/4-22/4)
Ved cand.mag. René Juul
Som så mange lande har Frankrig givet
og taget. Landet har længere tilbage i
historien kulturelt været påvirket syd
fra, men i takt med landets større mili
tære, økonomiske og politiske magt gik
Frankrig hen og blev en nation, der ikke
længere importerede kunstnere og for
fattere. Snarere blev landet eksportør
af kunst og kultur, hvilket er sket i bøl
ger startende med rokokoen. Senere er
fulgt en række stilarter som empiresti
England, den anden at forene Irland.
Det er også præget af, at Nordirland
stadig er et af de samfund i Europa
med de største sociale skel. Kurset vil se
på de dramatiske forandringer i Nord
irland siden 1960’erne og diskutere de
etnisk/religøse/nationale modsætnin
ger og deres udtryk den dag i dag samt
mulighederne for en genforening af
den irske ø.
len, impressionismen, art nouveau og
art deco. Den samfundsmæssige struk
tur disse strømninger tog afsæt i kan
groft sagt siges at være Solkongen og
Ludwig XV’s luksusliv, Napoleons magt
syge, republikkens klarsyn og det mo
derne gennembruds massekultur.
Vi følger Frankrigs historie i en vek
selvirkning mellem den af kongen/
magthaverne førte politik, de økono
miske rammer, den religiøse anskuel
se, den teknologiske udvikling og kun
stens rolle.
KULTURHISTORIE – Nordirland: delt
samfund, delt kultur på en delt ø
(3/3-4/3)
Ved cand.mag., ph.d. Inger V. Johansen
Borgerretsbevægelsen i Nordirland var
i 1968/69 udtryk for et opbrud i den
stilstand, der havde hersket siden delin
gen af Irland i 1921/22. I 1968-72 bidrog
denne ikke-voldelige bevægelse til at
udløse en væbnet konflikt. Nordirland
havde på dette tidspunkt været styret
af det samme unionistisk/protestanti
ske parti siden Irlands deling, katolikker
blev undertrykt på alle samfundsområ
der. Trods en fredsproces, der har bety
det et opgør med tidligere tiders diskri
mination, er samfundet stadig præget
af, at befolkningen er delt og har mod
satrettede aspirationer: Den ene del af
befolkningen ønsker fortsat union med
KULTURHISTORIE – Nordkorea: det
nordkoreanske paradoks
(9/2-8/3)
Ved lektor, cand.mag. og seniorforsker
Geir Helgesen
Kurset giver en grundig kultursociolo
gisk introduktion til forholdene i dette
lukkede land, hvis styre adskiller sig fra
andre autoritære styreformer. Styret
i Pyongyang omtales som stalinistisk,
men den betegnelse er ikke helt dæk
kende. Koreas deling og den nordlige
halvdels isolation spiller en afgørende
rolle for landets udvikling eller afvikling.
Frygten for den fjendtlige omverden
har medført, at regimet i Pyongyang har
besluttet at udvikle atomvåben, som
yderligere har isoleret landet. Den store
taber er den nordkoreanske befolkning,
men er der vindere?
Kurset præsenterer omridset af den
kontekst, som behøves for at forstå
Nordkoreas interne forhold og eksterne
relationer. Nogle almindeligt accepte
rede antagelser vil blive udfordret, og
mulige veje ud af den fastfrosne kon
fliktsituation antydet. Kurset arrange
res i samarbejde med Horisont Rejser,
der i efteråret 2012 arrangerer en rejse
til Nordkorea. Ved deltagelse i denne
rejse refunderes kursusafgiften.
400 kr.
City Campus
KULTURHISTORIE – Latinamerika i
opbrud
(28/4-29/4)
Ved cand.mag. Niels Boel og mag.art.
Finn Rasmussen
KULTURHISTORIE – Berlin: en
kulturhistorisk rejse gennem byens
historie
(25/2-26/2)
(17/3-18/3)
Ved cand.mag. Åse Lerche
Siden genforeningen har udbygnin
gen til hovedstad og regeringssæde
raset gennem Berlin, og den hektiske
proces har været præget af en vældig
kreativitet og vitalitet. På kurset ser vi,
hvorledes de sidste to årtiers spæn
dingsladede udvikling har sat sit præg
på byens kunst og kultur, arkitektur og
gadebillede. Den aktuelle forandrings
proces sættes ind i en større historisk
sammenhæng, idet vi inddrager Berlins
kulturhistoriske udvikling i tiden op til
1918, i mellemkrigstiden og i efterkrigs
tidens delte by. Vi vil dermed se, hvordan
Berlins ekstremt omskiftelige historie
gang på gang har virket som adrena
system. Vi ser ligeledes nærmere på
hverdagslivet i de romerske byer, fami
lie- og fritidslivet, romersk religion og
meget andet. Undervisningen baserer
sig således især på fremvisning og gen
nemgang af billedmateriale samt læs
ning af samtidige kilder (i dansk over
sættelse).
lin på kreativiteten i byen. På den bag
grund kunne Berlin allerede i begyndel
sen af det 20. århundrede udvikle sig til
en af Europas vigtigste kunst- og kultur
metropoler. En rolle, Berlin i dag er ved
at aktualisere igen. Åse Lerche tilbyder
en efterfølgende rejse til Berlin i foråret
2012. Mere herom på kurset.
KULTURHISTORIE – Da Rom var
verdens hersker: en tidsrejse til
oldtidens Rom
Hold 5235: 10 torsdage 19.15-21
(9/2-19/4)
Ved cand.mag. Jesper M. Rosenløv
Vi drager på en rejse i tiden til oldtidens
Rom. Ved hjælp af et rigt billedmateri
ale og læsning af kildetekster kommer
vi tæt på de gamle romere, deres kultur
og deres samfund. Med udgangspunkt
i de levn og seværdigheder fra antikken,
der stadig kan ses i Rom, Ostia og Pom
peji tegnes hovedlinjerne i den romer
ske historie, dvs. udviklingen fra bystat
til verdensrige, herunder den ældste
romerske historie, den romerske eks
pansion, republikkens storhed og fald,
kejserdømmet og rigets endelige for
fald. Desuden gennemgås det romer
ske samfunds sociale struktur og ho
vedtrækkene i det romerske politiske
KULTURHISTORIE – Russisk kultur og
litteratur i Skt. Petersborg
(24/3-25/3)
Ved ph.d. Jon Kyst, Københavns
Universitet
Siden Skt. Petersborg blev grundlagt
for tre hundrede år siden, har byen
udfordret og udviklet russerne kultu
relt. Pusjkin, Dostojevskij, Akhmatova
og Brodsky er navne på forfattere, der
har skrevet om og måske ligefrem skre
vet Skt. Petersborg, som vi kender den
i dag. Vi gennemgår disse forfatteres
liv og værk, går i deres fodspor rundt
i byen for på den måde at få indblik i,
hvad det er, der har gjort Skt. Peters
borg til noget helt specielt. Se også un
der Studierejser side 124.
NÆRORIENTEN
Studieleder: Lektor, mag.art. Jørgen
Podemann Sørensen, Københavns
Universitet.
NÆRORIENTEN – Ægypten i oldtiden
(grundmodul)
Hold 4056: 10 onsdage 17.15-19
(8/2-25/4, ikke 14/3)
Ved ph.d., mag. art. Lise Manniche,
cand.phil. Mette Gregersen og mag.art.
Torben Holm-Rasmussen
Det gamle Ægypten er kendt for sine
mange velbevarede grave og templer,
hvor monumental arkitektur, relieffer
og malerier giver et levende indtryk af
en kultur, der fra ca. 3000 f.v.t. til 30 f.v.t.
75
Linjestudier
Latinamerika står midt i en forrygende
udvikling. De latinamerikanske lande
har i dag voksende selvtillid, og de ople
ver i disse år et markant eksportboom
og voksende vækstrater. De optræder i
højere grad som selvstændige aktører
på den internationale scene, og de ta
ler stadig oftere om latinamerikansk
integration på trods af ideologiske skel.
Samtidig står landene over for meget
store udfordringer i form af enorme
uligheder (de største i verden), vold
(den værste i verden uden for decidere
de krigszoner) og miljøproblemer (som
følge af klimaændringerne samt den
uhæmmede udnyttelse af kontinentets
store naturressourcer). Fem hovedem
ner behandles på kurset: Latinamerikas
voksende uafhængighed af USA; ven
stredrejningen i Latinamerika; Latin
amerikas satsning på naturressourcer
og kontinentets miljøproblemer; den
økonomiske udvikling i Latinamerika:
fra ekstrem liberalisme til statens gen
komst; Latinamerikas kamp mod konti
nentets enorme uligheder.
i høj grad fik lov at leve sit eget liv i den
trygge Nildal.
Kurset giver deltagerne et overblik
over Det gamle Ægyptens historie og
præsenterer vigtige dele af det kæmpe
mæssige materiale, som arkæologiske
fund og udgravninger har bragt for da
gen: pyramiderne, gravene i Kongernes
Dal, de store templer og meget mere.
Samtidig udgør det en introduktion
til ægyptologien, der også giver en ori
entering i hieroglyfskriften, i ægyptisk
mytologi, religion, litteratur og kunst
og i det ægyptiske samfunds opbyg
ning omkring et kongedømme, der til
tider omgav sig med næsten ufattelig
pragt. Særlig velbelyste eller interes
sante historiske perioder, fx Amarnati
den med kong Akhnatons religiøse re
former, gennemgås mere indgående.
Tekstmateriale udleveres på holdet.
i forhold til tidligere kurser, men det er
et begynderkursus, der kræver forbere
delse til hver gang.
76
Linjestudier
NÆRORIENTEN – Iraks oldtid
(grundmodul)
Hold 4057: 10 tirsdage 17.15-19
(7/2-17/4)
Ved cand.mag. Anja Korkmaz,
Københavns Universitet og cand.mag.
Bjarne Lodahl
Oldtidens Irak – eller Mesopotamien,
landet mellem floderne Eufrat og Tigris
– var udgangspunkt for kileskriftkultu
rerne. Kileskriften blev udviklet af su
mererne i det sydlige Mesopotamien
og tidligt overtaget af babylonerne i
samme område og af assyrerne i nord.
Herfra spredtes den videre i varianter
og efterligninger til Anatolien i det nu
værende Tyrkiet og til Syrien og Iran.
Gennem kileskriftdokumenter kan vi
følge den historiske og samfundsmæs
sige udvikling i hele dette område –
bl.a. verdens ældste skolevæsen og de
første storbyer. Også lov og ret, teknik
og videnskab, militær og handel over
forbløffende lange afstande belyses af
det store materiale, som arkæologiske
udgravninger har bragt for dagen ikke
blot i Irak, men også hos nabofolkene i
Anatolien, i Syrien og i Iran. Kurset ræk
ker fra agerbrugets opståen ca. 10.000
år f.v.t., over Hammurabis Babylon, Hit
titterriget, Assyrernes imperium og det
vældige Perserrige til Alexander den
Stores erobring ca. 323 f.v.t.
City Campus
NÆRORIENTEN – Hieroglyffer
Hold 5200: 10 mandage 17.15-19
(6/2-23/4)
Ved ekstern lektor, cand.mag. Maria
Sass, Københavns Universitet
At kunne læse hieroglyffer giver en ind
sigt i det oldægyptiske samfund, man
ikke kan opnå på anden vis, for sam
men med arkæologiske levn danner
skriftlige kilder et levende billede af det
gamle Ægypten. Der er religiøse tekster,
fortællinger, trylleformler, lægeråd, tek
ster om familiefejder, gravrøverier og
meget, meget mere.
På dette kursus vil der blive givet en
introduktion til det grammatiske sy
stem i det oldægyptiske sprog, der gør
det muligt at læse og forstå sammen
hængende sætninger skrevet med hie
roglyffer. Øvelsesteksterne vil være nye
NÆRORIENTEN – Tyrkiets oldtid fra
Hittitterriget til Alexander
(25/2-26/2)
Ved lektor, ph.d. Gojko Barjamovic,
Inden for Tyrkiets grænser lå i oldtiden
en række store stater, hvoraf hittitterri
get, Urartu (det bibelske Ararat), Frygien
og Lydien velsagtens er de bedst kendte.
Både på den frodige centrale højslette i
Anatolien og langs Middelhavets kyster
voksede store byer frem, og rige fund af
paladser, templer, huse og indskrifter
har givet os et facetteret indblik af om
rådets tidlige kulturhistorie.
Igennem kort, billeder og oversæt
telser af tidens egne tekster tager det
te kursus dig med på en rejse igennem
tid og rum fra hittitternes hovedstad
ca. 2.000 f.v.t., via de Store Søers Land
i øst tusind år senere, til frygerkongen
Midas’ hof og det lydiske Sardis i tiden
umiddelbart før Alexanders erobringer.
NÆRORIENTEN – Romerne i Ægypten
og Ægypten i Rom
Hold 5202: 10 tirsdage 17.15-19
(14/2-24/4)
Ved ph.d., mag. art. Lise Manniche,
cand.phil. Mette Gregersen og ph.d.
Tine Bagh, Københavns Universitet
Med Oktavians sejr over Markus Anto
nius og Kleopatra i slaget ved Actium 31
f.Kr. blev Ægypten en romersk provins.
Sproget forblev efter mere end 300 års
græsk herredømme stadig græsk, men
romerne satte deres præg på landet
ved at inddrage landets yderområder,
oaserne i den vestlige ørken og sten
bruddene i den østlige for at holde sig
forsynet med korn og byggematerialer.
Kejseren optrådte som farao og opret
holdt kulten i de ægyptiske templer. Ro
merne tog Ægypten med hjem i form af
obelisker og skulptur og dermed også
en del af det ægyptiske tankegods. I
dette kursus ser vi på, hvordan mødet
mellem de to kulturer kunnne lykkes i
administration, kunst, arkitektur, reli
gion og litteratur, og på hvordan den
ægyptiske kultur i den sidste ende måt
te bukke under.
City Campus
Litteratur, sprog, retorik og
kommunikation
LITTERATURVIDENSKAB
Studieleder: Dramaturg, cand.phil.
Birgitte Hesselaa
LITTERATURVIDENSKAB – Litterær
analyse: novellen (grundmodul)
Hold 4046: 10 onsdage 12.15-14
(8/2-18/4)
Hold 4047: 10 onsdage 17.15-19
(8/2-18/4)
Ved dramaturg, cand.phil.
Birgitte Hesselaa
Målet med dette kursus er at give del
tagerne mulighed for at fordybe sig i
“kunsten at læse” og give redskaber til
en øget forståelse af litterære teksters
form og indhold. Ved at koncentrere os
om én genre, novellen, kan vi få et ind
tryk af genrens historiske spændvidde
og spørge til, hvorfor og hvordan den
har forandret sig. Gennem nærlæsning
undersøger vi, hvordan form og ind
hold spiller sammen, og hvordan ana
lysen af fortælleteknik kan åbne for en
dybere og sikrere forståelse af tekstens
udsagn. Vi skal bl.a. beskæftige os med
plot, stilistiske og sproglige karakteri
stika, synsvinkelbrug, fortælletyper, mo
tiver og tematik, ligesom der gives en
introduktion til novelleteori. I Danmark
har vi haft en enestående række af sto
re novelleforfattere fra Steen Steensen
Blicher over Herman Bang, Henrik Pont
oppidan, H.C. Branner og Martin A. Han
sen til Helle Helle og Naja Marie Aidt.
Hovedvægten ligger på den danske
novelle, men store udenlandske novel
leforfattere er også repræsenteret. En
tekstsamling kan købes på holdet.
City Campus
LITTERATURVIDENSKAB – Teksten
i historien, historien i teksten
(grundmodul)
Hold 4048: 10 onsdage 17.15-19
(8/2-18/4)
Ved ekstern lektor, mag.art. Kim Byvald,
Selv om tekster kan opleves løsrevet fra
historisk viden og tidsånd, så føjes der
ofte en ekstra dimension til ens læs
ning, hvis man er i stand til at indpla
cere teksten i den (litteratur)historiske
sammenhæng.
På kurset fordyber vi os i samspillet
mellem litteratur og historie gennem
en læsning af en række centrale tek
ster fra 200 års dansk litteraturhistorie.
Fra romantikken og dens gennembrud
i Danmark, hvor vi bl.a. læser et lille
udvalg af H.C. Andersens eventyr, over
Brandes og det moderne gennembrud
i 1870’erne, hvor en ny, mere realistisk,
virkelighedsbunden litteratur bryder
igennem, og frem til 1900-tallets op
brud i genrer, former og indhold.
Der vil blive inddraget tekster i alle
genrer: romaner, noveller, digte og dra
77
Linjestudier
NÆRORIENTEN – Nutidig islam og
genopfindelsen af traditionen
Hold 5203: 10 onsdage 14.15-16
(8/2-18/4)
Ved postdoc, ph.d. Kate Østergaard,
På kurset vil vi beskæftige os med nu
tidige islamformer i Nærorienten og i
Danmark og med diskussionsemner,
der præger nutidig islam: forholdet
mellem kønnene, forestillingen om
det retfærdige samfund, forholdet til
vold, menneskerettigheder og det at
leve som minoritet i Europa. I alle disse
diskussioner anvendes traditionen om
profeten Muhammed, hans koner og
disciple som argumenter. Hvordan blev
de autoritative tekster egentlig til? Og
hvordan genlæses og forstås Koranen
og historierne om fortidens ideale fi
gurer ind i nutiden? Illustrative tekster,
billeder og filmklip vil belyse forholdet
mellem tradition og nutidsvirkelighed.
ma. Kurset giver et rids af de centrale
perioder samtidig med, at de forskel
lige tekster vil blive angrebet fra for
skellige litteraturhistoriske vinkler. En
City Campus
78
Linjestudier
LITTERATURVIDENSKAB – Litterær
periode 2 (1835-1870): Fra H.C.
Andersen til Georg Brandes
(grundmodul)
Hold 4049: 10 tirsdage 12.15-14
(7/2-17/4)
Den romantiske skole, som i dansk litte
ratur fik sit gennembrud i 1803, udvikler
sig i perioden fra 1835-1870, da modsæt
ningsforholdet mellem de idealistiske
og materialistiske strømninger i be
vægelsen bliver skærpet. Således bli
ver forholdet mellem idé og virkelighed
hyppigt tematiseret i forbindelse med
en stigende interesse for dannelsen af
det enkelte individ. Tilspidsningen fore
går dels på baggrund af nye litterære
eksperimenter, som især bliver udfol
det i prosaen, hvor en helt ny roman
form ser dages lys, og dels på baggrund
af en frembrydende politisk offent
lighed, der formelt institutionaliseres
med junigrundloven i 1849.
Vi skal i dette kursus forfølge udvik
lingen fra H.C. Andersens debut som
eventyrdigter i 1835 til det moderne
gennembrud i 1870. I kurset skal vi bl.a.
se nærmere på dannelsesromanen,
som den bliver præsenteret af Thoma
sine Gyllembourg, Goldschmidt og H.
E. Schack. Vi skal også læse tekster af
Grundtvig, Kierkegaard, Aarestrup og
Mathilde Fibiger.
LITTERATURVIDENSKAB – Fra Enquist
til Knausgård: det religiøse som tema i
en række senmoderne romaner
Hold 5163: 10 tirsdage 12.15-14
(7/2-17/4)
Ved dramaturg, cand.phil.
Birgitte Hesselaa
Det religiøse er dukket op som tema i
en række senmoderne romaner – i me
get forskellig fortolkning og set fra me
get forskellige vinkler. Det er romaner,
som ikke kan kaldes forkyndende, for
nogles vedkommende nærmest tvært
imod. Men de er fælles om at have det
religiøse felt som kunstnerisk og ek
sistentiel spore. Vi vil holde nogle af
disse værker op mod hinanden og dis
kutere, hvilken udformning og hvilken
status det religiøse har i det enkelte
værk. Vi begynder med pinsebevægel
sen i det svenske 1900-tal hos P.O. En
quist (Lewis rejse), springer frem til nu
tidens samvittighedskonflikter i det
jyske Hvium hos Ida Jessen (Det første
jeg tænker på), går langt tilbage til en
altomfattende kristen verdensforstå
else i tidlig europæisk middelalder
hos Anne-Lise Marstrand Jørgensen
(Hildegard), og fortsætter i 1950’ernes
religiøse USA hos Marilynne Robin
son (Gilead). Vi slutter af med Karl Ove
Knausgård, som i Alting har en tid gen
skriver bibelhistorien på overraskende
vis og lader sin 1600-tals hovedperson
udforme en ambitiøs revision af hele
den kristne kosmologi. Lewis rejse be
des læst til første gang.
City Campus
LITTERATURVIDENSKAB – Ernest
Hemingway: manden, mennesket,
myten
Hold 5164: 10 onsdage 14.15-16
(8/2-25/4, ikke 14/3)
Ved lektor mag.art., cand.mag. Bo Tao
Michaëlis, Københavns Universitet
Ernest Hemingway oplever i disse år en
renæssance som en af de mest indfly
delsesrige amerikanske forfattere for
tidens litteratur. Vor egen Helle Helle
peger på hans Solen går sin gang som
sin yndlingsroman, Pia Juul på hans
noveller som forbilledlige med deres
isbjergsteknik og tomgangsdialog. Og
det er alt dette vi skal læse og disku
tere – fra hans ungdomsværker Solen
går sin gang, Farvel til våbnene og me
sternovellerne Indianerlejr, Morderne,
Bjerge hvide som elefanter til de mere
modne, Hvem ringer klokkerne for, Fran-
cis Macombers korte lykkelige liv og Den
gamle mand og havet.
Men Hemingway blev også en ma
choforfatter, safarimand og krigskor
respondent med fem krige og fire æg
teskaber i jagttasken! I levende live en
myte og en mand til alle tider. Eller
hvad? Og hvordan læser vi ham i dag
som andet end en drengerøv senior –
også ud fra hans posthumt udgivne
værker. den nostalgiske Der er ingen
ende på Paris og den mærkelige Edens
have. Der er åbenbart ingen ende på Er
nest Hemingway.
Nørre Campus
LITTERTURVIDENSKAB –
Romananalyse
Hold 5165: 10 onsdage 10.15-12
(8/2-18/4)
Ved mag.art., ph.d. Annemette Hejlsted,
Formålet med kurset er at give delta
gernes en indføring i romananalyse og
indsigt i romanens funktionsmåde. På
kurset vil vi gå i dybden med den prak
tiske romananalyse. Med afsæt i en
stor og kompleks roman skal vi diskute
re, hvordan man danner sig et overblik
over og analyserer et stort fiktivt uni
vers, litterære karakterer, plot og æsteti
ske virkemidler. Desuden vil vi diskutere
spørgsmål som, hvad der kendetegner
en roman, hvordan den adskiller sig
fra andre typer af prosafortællinger, og
hvordan en roman træder i dialog med
sin samtid og andre litterære værker.
I tilknytning til arbejdet med roma
nanalyse præsenteres litteraturteori
om fx karakterer, plot, fortæller, meta
fiktion og intertekstualitet. Kursets
hovedtekst vil være Selma Lagerlöfs
roman Gösta Berlings Saga (1892). Der
udover skal vi gå i dybden med to min
dre romaner: Knud Romers Den som
blinker er bange for døden (2007) og
Helle Helles Dette burde skrives i nutid
(2011).
City Campus
City Campus
LITTERATURVIDENSKAB – Læsninger
i Svend Åge Madsens tidlige
forfatterskab
Hold 5168: 10 torsdage 14.15-16
(9/2-19/4)
Svend Åge Madsen fik sit folkelige gen
nembrud med romanen Tugt og utugt i
mellemtiden (1976), der er en moderne
genskrivning af Greven af Monte Cristo,
som Alexandre Dumas udgav i 1844. In
den da havde Madsen i de første faser
af forfatterskabet arbejdet sig igennem
modernismens eksistentielle og æsteti
ske problemstillinger.
Vi skal i dette kursus forfølge udvik
lingen i det tidlige forfatterskab frem
til og med gennembrudsromanen. Så
ledes skal vi især kigge nærmere på,
hvordan Madsen arbejder med sproget
og forskellige litterære udtryksformer.
Fra den første fase i forfatterskabet
skal vi foruden debutromanen Besøget
(1963) læse uddrag af Otte gange Orphan (1965), uddrag af Tilføjelser (1967)
samt Liget og lysten (1968). Fra den an
den fase i forfatterskabet skal vi for
uden gennembrudsromanen læse Sæt
verden er til (1971) og uddrag af Jakkels
vandring (1974). Til første undervis
ningsgang bedes deltagerne læse Besøget.
LITTERATURVIDENSKAB – Danmark
i krig: i romaner, på film og i
journalistisk debat
Hold 5169: 10 mandage 17.15-19
(6/2-30/4, ikke 19/3)
Ved cand.mag. Henning V. Jensen
Siden 2001 har danske soldater været
i krig i fjerne egne. Flere tusinde unge
mænd og kvinder har i dag oplevelser
og erfaringer, som ikke hører hverda
gen til. Det er skildret i film som Amadillo og i romaner som Lars Husums Jeg
er en hær og Thomas Rathsacks Shadow
Army og journalistisk af Kim Hunder
vadts I morgen angriber vi igen. Gen
nem analyser af disse fortællinger un
dersøger vi, hvem soldaterne er, hvorfor
de drager af sted, hvordan de lever med
at blive skudt på og at slå ihjel. Vi vil
også inddrage perspektiverende frem
stillinger af, hvordan de unge mænd
og kvinder klarer at vende tilbage til
det civile liv efter adrenalinkicket i fel
ten: Oberst Lars Møller i Vi slår ihjel og
lever med det og journalist Rikke Hyld
gaards soldaterportræt Soldaten – i krig
og kærlighed.
Til slut vil vi diskutere de kunstneri
ske, dokumentariske og journalistiske
fortolkninger og holdningers betyd
ning for debatten omkring Danmarks
krigsdeltagelse. En tekstsamling sæl
ges på holdet.
LITTERATURVIDENSKAB – Skønheden:
som idé og æstetik
Hold 5170: 10 torsdage 10.15-12
(9/2-19/4)
Ved cand.mag. Lars Tonnesen
Det skønne har en lang historie som idé
og begreb i kunstens og litteraturens
historie. I antikken var det en absolut
værdi, i dag er det noget blot pænt og
lækkert. Imellem ligger en lang udvik
ling og en fortsat besættelse af en sær
lig oplevelsesform, der tager udgangs
punkt i det sanseligt gribende, men
som samtidig rummer stærke følelser
og en høj meningsfylde. Snart har man
lagt vægt på enkelhed, harmoni og op
højethed. Snart på det voldsomme, pas
sionerede og sublime. I modernismen
vendes så skønheden på hovedet som
hæslighed, kliché og provokation.
Gennem en tekstsamling vil vi følge
nogle vigtige spor i den måde, der er
tænkt over og arbejdet med skønhed
på gennem kunst- og litteraturhisto
rien. Og vi vil afslutningsvis diskutere
hvilke skønhedsforståelser, der præger
den aktuelle kultur og litteratur. Føl
gende større værker vil indgå: Thomas
Manns Døden i Venedig, Klaus Rifbjergs
Operaelskeren, Inger Christensens Sommerfugledalen og Dorthe Jørgensens
En engel gik forbi.
79
Linjestudier
LITTERATURVIDENSKAB – Den
modernistiske novelle
Hold 5166: 10 onsdage 12.15-14
(8/2-18/4)
Modernistiske noveller er ofte kringle
de og mærkværdige grænsende til det
besynderlige. På kurset vil vi trænge ind
i en række primært danske moderni
stiske noveller gennem dybdeborende
analyser. Vi vil sætte fokus på såvel no
vellernes æstetiske udtryk som deres
tematikker. Som ramme for arbejdet
med de enkelte noveller vil vi diskutere,
hvad modernisme er, hvad der adskiller
den modernistiske novelle fra den klas
siske novelle, hvilke variationer i ud
tryksformer og tematikker, man møder
i modernistisk novellekunst.
Kurset er tilrettelagt, således at vi
følger den modernistiske novelle fra
dens gennembrud i Danmark lige efter
2. verdenskrig og frem til i dag. Vi ind
leder med at læse en enkelt novelle af
Martin A. Hansen, derefter følger no
veller af forfattere som Villy Sørensen,
Peter Seeberg, Klaus Rifbjerg, Cecil Bød
ker, Dorrit Willumsen og Helle Helle. En
80
Linjestudier
LITTERATURVIDENSKAB – Goethes
Faust
Hold 5062: 10 tirsdage 17.15-19
(7/2-17/4)
Ved ekstern lektor, cand.mag. Morten
Dyssel Mortensen, Københavns
Universitet
Kurset tilbyder en tekstnær analyse og
tolkning af første del af Goethes tra
gedie Faust, som udkom 1808 og tager
afsæt i den lærde titelpersons skelsæt
tende manddomskrise. Den forvorp
ne videnskabsmand Faust, hvis kund
skabstørst ikke kan stilles af alskens
abstrakt lærdom, slutter djævlepagt
(eller rettere: indgår væddemål) med
Mefistofeles for at nå til guddomme
lig erkendelse af verdens inderste sam
menhæng: Alt skal gives ham, dersom
hans stræben aldrig nogensinde hører
op, ellers er han hjemfalden til helvede.
Centralt i tragediens første del står
desuden Fausts forelskelse i den bly viol
Margarete, som han først forfører og si
den svigter til fordel for sin egen ubøn
hørlige virke- og videnstrang. Vi vil i
kurset belyse tragediens metafysiske,
antropologiske og etiske perspektiv un
der stadig hensyntagen til de æstetiskstilistiske virkemidler og den omfangs
rige forskningslitteratur. Deltagerne
bedes læse Faust i P. Hansens oversæt
telse.
LITTERATURVIDENSKAB – Italiensk
tekstlæsning: Cavazzonis komiske
verden
Hold 5167: 10 onsdage 17.15-19
(8/2-18/4)
Ved ekstern lektor, ph.d., cand.mag.
Ole Jorn, Københavns Universitet
Det moderne eventyr om sære men
nesker og underlige begivenheder i en
verden, som jo er ret komisk, kender vi
bl.a. fra Villy Sørensen. I Italien sker der
også sære ting, fortæller Ermanno Ca
vazzoni i Vite brevi di idioti (1997; Eksemplariske idioter, 2010) og i Gli scrittori inutili (2002), bl.a. om hans pudsige
forfatterkolleger. Han inspirerede Felli
nis sidste film med sin roman Il poema
dei lunatici (1987), som handler om en,
der forveksles med Ivo Savini (Roberto
Benigni), specialist i brønde og deres
mystiske liv. Siden kom den plagsom
me Le tentazioni di Girolamo (1993). Fra
2007 er Storia naturale dei giganti, en
noget speciel indføring i kæmpernes
adfærd. Af disse poetiske og sorgmun
tre historier vil vi læse Vite brevi di idioti
og uddrag af Il limbo delle fantasticazioni (2009).
City Campus
LITTERATURVIDENSKAB – At rejse er
at leve
Hold 5161: 10 torsdage 10.15-12
(9/2-19/4)
Ved cand.mag. Lise Bostrup
Danskerne hører til et af de mest rej
sende folkefærd i verden, og danske
forfattere er kommet vidt omkring og
har omformet deres møder med det
fremmede til fascinerende litteratur.
På dette kursus vil vi se på en række
danske forfatteres rejseskildringer og
se, hvordan de prøver at genskabe de
res oplevelser ved hjælp af skønlitte
rære og faglitterære teknikker og brug
af billeder, symboler og eksotiske kryd
derier. Vi begynder med H.C. Andersens
rejseskildringer (Europa), læser Karen
Blixens Den afrikanske farm og Martin
Andersen Nexøs Soldage (Andalusien),
og går så over til nutidige beskrivelser,
som Jesper Bjerres Forvundne verdener, 50 år blandt naturfolk (Afrika), Ole
Sveigaards Bag de sorte bjerge (om in
dianere i USA), Kristian Ditlev Jensen
Ord i Orientekspressen (bl.a. Indien), Jes
per Wrisberg Generalens håb (fodrejse i
Sydøstasien) og Elsebeth Nielssons Om
at købe en kamel (Indien og Nepal).
LITTERATURVIDENSKAB – Karen
Blixens Nordsjælland: tekster og
steder
(12/5-13/5)
Karen Blixen havde en unik evne til at
få temaer og beskrivelser til at hænge
sammen. Hendes beskrivelser viser, at
det er muligt at male gennemkompo
nerede billeder med en afbalanceret
farveholdning i ord.
Flere af hendes fortællinger er hen
lagt til egnen omkring Rungsted, hvor
hun voksede op, og som hun vendte til
bage til efter årene i Afrika. Det gælder
ungdomsfortællingen Pløjeren, Syv fantastiske fortællinger, Et Familieselskab i
Helsingør og Digteren samt vintereven
tyret Peter og Rosa.
Om lørdagen vil vi opholde os på
Rungstedlund og analysere teksterne,
især med henblik på beskrivelser af lo
kalområdet. Om søndagen mødes vi
med cykler på Holte Station, hvorfra tu
ren går til Søllerød. Her vil vi bese kirken
og dens omgivelser. Vi kører videre gen
nem Rude Skov via Høsterkøb til Hørs
holm. På hele ruten findes landskaber,
huse og mindesmærker, som har sat sig
spor i fortællingerne. Turen overstiger
ikke 15 km, og man kan komme hjem
med sin cykel fra Rungsted Station.
Rungstedlund, Karen Blixen Museet,
Rungsted Strandvej 111,
2960 Rungsted Kyst
560 kr.
LITTERATURVIDENSKAB – Fransk
tekstlæsning: Françoise Sagans liv og
forfatterskab
Hold 5311: 10 torsdage 19.15-21
(9/2-19/4)
Jørgen Stormgaard
Françoise Sagan (1935-2004) har siden
debuten som 18-årig med Bonjour tri-
LITTERATURVIDENSKAB – Karen Blixen
som essayist
Hold 5013: 10 tirsdage 17.15-19
(14/2-24/4)
Jørgen Stormgaard
Selvom Karen Blixen (1885-1962) først
og fremmest er kendt som skønlitterær
forfatter, efterlod hun faktisk også en
betragtelig samling essays, afhandlin
ger og taler. Disse tekster er interessan
te, fordi hendes livssyn her får en mere
konkret form. Den røde tråd i hendes
sagprosa er dog den samme som i hen
des fiktive værker, men hendes essays
kaster på mange måder et klarere lys
over den indstilling til tilværelsen, som
kommer til udtryk i fortællingerne.
I Moderne ægteskab og andre betragtninger tages kønnenes stilling
under behandling, Daguerreotypier
handler om afviklingen af herregårds
kulturen, og i Breve fra et land i krig
udgør nazi-Tyskland omdrejnings
punktet. De fleste af Karen Blixens ik
ke-litterære tekster findes i Samlede
essays (1985). Desuden kan mange af
de synspunkter, hun lægger frem i es
saysamlingen, underbygges af de tan
ker, hun delagtiggjorde sine læsere i,
når hun talte med journalister. Samt
lige interview er trykt i Samtaler med
Karen Blixen (2000).
City Campus
LITTERATURVIDENSKAB – Céline: Rejse
til nattens ende
Hold 5313: 10 fredage 14.15-16
(10/2-20/4)
Ved cand.mag. Mouna Daadouche
Rejse til nattens ende er ikke som så
dan et antisemitisk værk, men den er
præget af nihilisme og der er et klart
had mod menneskeheden og en de
konstruktion af ismerne imperialisme,
kolonialisme og kommunisme. Kurset
foretager en tematisk gennemgang af
en række emner såsom “antihelt”-be
grebet set i lyset af picaro-betegnelsen
i Don Quijote samt den filosofiske sø
gen på identitet herunder den nihilisti
ske dimension af værket.
Derudover behandles det naturali
stiske element med en perspektivering
til Zola, og en gennemgang af det sti
listiske træk i Célines værk, herunder
Kristevas definition af det psykotiske
sprog og latterens funktion.
kurset fremviser også, hvordan be
grebet rummelighed har en menneske
lig dimension, hvor de forskellige rum,
hovedpersonen bevæger sig gennem,
har en tæt forbindelse med ismerne og
en subjektiv forestilling af menneske
heden og verden. Indledningsvis vil Cé
lines antisemitisme blive sat i relation
til hans fængselsophold i Danmark i ti
den efter 2. verdenskrig.
City Campus
LITTERATURVIDENSKAB – “Dobbelt
identitet” i Tahar Ben Jellouns
forfatterskab
Hold 5314: 10 torsdage 14.15-16
(9/2-19/4)
Kurset belyser problematikken, der
kredser om kvinden og den seksuelle
identitet gennem hårde og konfliktfyl
de prøvelser i 1980’ernes patriarkalske
landsbysamfund i Marokko, set ud fra
to udvalgte værker af Tahar Ben Jelloun:
L’enfant de sable og La nuit sacrée.
Kurset undersøger nærmere, hvad
der ligger til grund for identitetspro
blematikken henholdsvis i forhold til
kroppen, den sociale kontekst og kul
turelle koder og normer. Da begge vær
ker behandler kvindeproblematikken
i det patriarkalske samfund, inddra
ges Simone de Beauvoirs Le deuxième
sexe samt Bourdieus Den maskulin dominans, der tager udgangspunkt i det
klassiske mønster af magtforholdet
mellem mand/kvinde. Der åbnes op for
en tematisk analyse af Tahar Ben Jel
louns værker med udgangspunkt i nøg
lebegreber som seksuelle frigørelser,
kvindeundertrykkelse, dobbelt identi
tet, sociale normer og tabuer.
City Campus
800kr. (rabatpris: 700 kr.)
LITTERATURVIDENSKAB – Camus’
engagement i Algier-krigen
Hold 5315: 10 mandage 14.15-16
(6/2-23/4)
kurset undersøger, hvad der ligger
til grund for Camus’ engagement og
holdning til Algier-krigen og vil herun
der forsøge at kaste lys over hans status
som “tvetydig”, “kompleks” og “kontro
versiel” intellektuel og forfatter. Camus’
“tvetydighed” skal forstås på baggrund
af hans rødder som fransk algier. På
den ene side fremstår han som talerør
for algiernes sag, mens han på den an
den side udtrykker en klar patriotisme
og forkærlighed til den franske nation,
der bliver misbrugt for at legitimere en
kolonialistisk diskurs. Herunder er det
relevant at inddrage Sartres definition
af, hvad det vil sige, at engagere sig som
intellektuel.
Kurset uddyber også, hvad det kon
fliktfyldte forhold mellem de to intel
lektuelle bygger på, set ud fra deres
argumenter og værdigrundlag. I den
sammenhæng vil Camus’ humanisme
81
Linjestudier
stesse (1954) været et fænomen i fransk
litteratur. Indholdet i hendes bøger
kan virke let og sorgløst, men med sti
listisk sikkerhed får hun alligevel bragt
en række vigtige temaer på banen, så
som kærlighedsforviklinger, overklas
sens hykleri, dramaer fra 2. verdenskrig
og pludselig sygdom som skelsættende
begivenhed – det hele doseret med en
god portion humor.
Hendes personlige liv, langt fra de
borgerlige normer, med hurtige biler,
kasinoer og ødselhed, er for længst ble
vet en myte, og mellem forfatterskabet
og hendes eget liv løber der nogle inte
ressante tråde. På dette kursus skal vi
ud over debutromanen læse Les fauxfuyants (1991) og Un chagrin de passage
(1994) samt noveller og andre tekster.
Desuden skal vi se dokumentarpro
grammer og filmuddrag, hvor hendes
liv og bøger bliver behandlet. Under
visningen foregår på fransk, som der
bliver mulighed for at tale efter lyst og
evne.
Chile m.fl., i hvilke hans episke mester
skab udfolder sig i en sært saglig og
koncentreret stil, der har påvirket bl.a.
Franz Kafka. Forfatterskabet udspringer
af en overordnet oplevelse af verden
som kaotisk og svært gennemskuelig,
og dets forvirrede personer, der famler
mere eller mindre i blinde, ender derfor
i en ofte tragisk konflikt med det omgi
vende miljø.
blive undersøgt, ud fra den betragt
ning, at Camus er en moderne tænker,
der måske har været misforstået på en
række punkter.
City Campus
82
Linjestudier
LITTERATURVIDENSKAB – Heinrich
von Kleists fortællinger
Hold 5316: 10 torsdage 19.15-21
(9/2-19/4)
Ved ekstern lektor, cand.mag.
Morten Dyssel Mortensen,
Den tyske forfatter Heinrich von Kleist
(1777-1811) var allerede i sin samtid en
litterær outsider, og heller ikke efter
tidens litteraturhistorieskrivning har
haft synderligt held med at indplacere
hans atypiske forfatterskab i hverken
Weimarer Klassik eller romantikken,
datidens to hovedstrømninger i tysk lit
teratur. Ikke desto mindre har “eneren”
Kleist i kraft af sine slidstærke dramaer
og noveller for længst fået rang af euro
pæisk klassiker.
Vi skal i dette kursus nærlæse Hein
rich von Kleists fortællinger Michael
Kohlhaas, Markise von O, Jordskælvet i
LITTERATURVIDENSKAB – Tanker om
fritid i dansk og amerikansk fiktion
Hold 5317: 10 torsdage 10.15-12
(9/2-19/4)
Ved cand.mag. Rikke E. Christensen og
cand.mag. Rikke Dahl Jensen
Med velfærdssamfundets fremgang fra
efterkrigstiden og frem skød en helt ny
boform frem: forstaden og parcelhus
kvarteret. Fremvæksten af det moderne
liv af i dag, der udspiller sig inden for
familie, arbejde og fritid hænger nært
sammen med fremvæksten af livet i
forstæderne. Det er i familien, i forstæ
derne, at mange stræber efter at udleve
“the american dream,” som nu består
af langt mere nedtonede visioner end
tidligere tiders stræben efter magt og
berømmelse.
Sammen med forstæderne voksede
også litteraturen om livet i forstæder
ne frem. Kurset vil fokusere på både
amerikansk og dansk litteratur. Den
amerikanske litteratur fra 1960’erne
med bøger som Revolutionary road af
Richard Yates og den seneste Freedom
fra 2010 af Jonathan Franzen og den
danske litteratur med forfattere som
Peter Seeberg og Leif Panduro til Simon
Fruelund og Naja Marie Aidt. Vi vil se på
litterære sammenhænge, men også på
de grundlæggende forskelle på ameri
kansk og europæisk litteratur og tanke
gods.
City Campus
LITTERATURVIDENSKAB – Fra frihed til
vanære hos Franzen og Coetzee
Hold 5318: 10 mandage 12.15-14
(6/2-23/4)
Ved cand.mag. Connie Bork
“Vi har frihed til at vælge alt – undtagen
familien.” Sådan siger den amerikanske
forfatter Jonathan Franzen. Både når
vi er børn og som voksne indgår vi lø
bende i forskellige parkonstellationer,
fordi de rummer usædvanlige mulig
heder for selv- og samudvikling og kan
håndtere så forskellige følelser som livs
kraft, loyalitet, begejstring, men også
dødsangst, resignation og misundelse. I
samspillet kan det mest ædle, men også
truende ved den menneskelige følelses
skala presses frem til nye nuancer og
overraskende potentialer.
Vi vil ikke kun se på parret, som det
findes i ægteskabet, men også far/dat
ter-relationen og søskendeforholdet.
Den klassiske litteratur rummer husk
værdige par, men i kurset er fokus på
det moderne par. Hovedværket bliver
Jonathan Franzens roman Frihed, samt
J.M. Coetzees Vanære, Katrine Marie
Guldagers Ulven + udvalgte noveller
fra Haruki Murakamis Efter skælvet og
Naja Marie Aidts Bavian. I kurset ind
drages litterær teori og eksistentiel
tænkning.
800 kr.
LITTERATURVIDENSKAB – Francesco
Petrarca: digter og tænker
Hold 5322: 10 onsdage 19.15-21
(8/2-18/4)
Ved forfatter og oversætter
Søren Sørensen
Med udgangspunkt i den komplette
oversættelse af Francesco Petrarcas
Canzoniere eller Sangenes Bog gennem
gås dens eftervirkninger i og betydning
for europæisk lyrik med hovedvægt på
dansk og nordisk; Canzonieres indhold;
Canzonieres komposition; Canzonieres kvindesyn; Petrarcas selvopfattel
se/selvforståelse; Petrarcas natursyn;
Vaucluses idyl og Avignons pavehof;
Petrarcas opfattelse af Italien; Petrarca,
Dante og Boccaccio; oversættelse af Pe
LITTERATURVIDENSKAB – Jonathan
Franzen: Korrektioner og Frihed
(14/4-15/4)
Ved ekstern lektor, cand.mag., ph.d.
Hans Ulrik Rosengaard
I løbet af de sidste 10 år har Jonathan
Franzen skrevet to romaner med por
trætter af mennesker i en postmo
derne grundkonflikt: en dobbeltfølelse
af grundløshed på den ene side og på
den anden en fastlåsthed i familiens og
samfundets mønstre.
På kurset vil der blive givet en in
troduktion til Franzens to tidlige og
uoversatte romaner. Derefter skal vi
læse og diskutere romanerne Korrektioner og Frihed. De to romaner sættes
efterfølgende i relation til Franzens to
essaysamlinger, og man kan med for
del læse essayet Why Bother? (da.: Til
hvilken nytte? Fra How to be alone (da.:
Hvordan man er alene).
Vi skal undersøge Franzens arbej
de med at kombinere familieportræt,
samtidsroman, essay og erindring, for
at nå frem til en forståelse af, hvordan
hans romaner dels ligger i forlængelse,
dels adskiller sig fra tidligere forestil
linger om, hvad romanen er for en stør
relse.
LITTERATURVIDENSKAB – Tysk
tekstlæsning: Sprog og Heimatkritik i
Østrig efter 1945
Hold 5323: 10 mandage 17.15-19
(6/2-23/4)
Ved ph.d.-stip., cand.mag. Jessica
Ortner, Københavns Universitet
Det østrigske kulturliv efter 1945 har
frembragt en rig litterær produktion,
der ofte knytter an til Østrigs sprog
kritiske tradition. Herved bliver sprog
kritikken del af en dybtgående sam
fundskritik. Kritikken retter sig imod
efterkrigstidens ekstremt konservative
kulturelle og politiske klima i Østrig,
der opstod som følge af behovet for at
konsolidere en national identitet, der
distancerede sig fra Tyskland og der
med fra nabolandets historiske skyld.
Det unge, progressive litterære miljø,
der spirede frem fra omkring midten af
1950’erne, anså sproget som et magt
middel, der blev misbrugt til at frem
stille et forfejlet billede af virkeligheden.
I dette kursus vil der blive læst og
diskuteret kortere tekster af forfattere
som Thomas Bernhard, Peter Handke,
Ingeborg Bachmann og Elfriede Jeli
nek. Disse forfattere benytter sig af
et eksperimenterende sprog, der ofte
undlader at fremstille en entydig ver
sion af realiteten, og derved afdækker
fortrængte historiske kendsgerninger.
Kompendie sælges på holdet.
LITTERATURVIDENSKAB – Deux
portraits de femmes âgées.
Hold 5319: 10 onsdage 17.15-19
(8/2-25/4, ikke 22/2)
Ved ekstern lektor, cand.mag. Jeannet
Ulrikkeholm, Københavns Universitet
Deux portraits de femmes âgées. Dans
le chat (1967), Georges Simenon décrit
l’affrontement désespéré d’un couple
âgé qui crève lentement de solitude et
de rancoeur. Dans Un coeur simple, Gu
stave Flaubert décrit la vie, le passé et
les rêves d’une simple fille de ferme. Le
conte fait partie de Trois contes (1877).
Le cours est en français et les partici
pants auront la possibilité de s’expri
mer en français selon leur désir et leur
capacité. Les participants doivent ache
ter: Le chat. Simenon. Collection pol.
Thrillers. 2007. Trois contes. Gustave
Flaubert. GF Littérature 2009.
City Campus
83
Linjestudier
trarcas digtning.
Mens Dante har været tilgænge
lig for danske læsere i 150 år, er Petra
rca først blevet det i 2011. Digterne har
kendt ham og refererer til ham, men el
lers har han været ukendt. Hans betyd
ning for europæisk kultur er at sidestil
le med Voltaires og Goethes, ikke alene
for lyrikken, men også for essayistik og
for humanistiske studier, især af den
klassiske oldtid og dermed for renæs
sancen og for romantikken. I dag er Pe
trarcas betydning igen værdsat i forsk
ningen, og hans værker er genstand for
intense studier.
LITTERATURVIDENSKAB – Virginia
Woolf and her After-Life
Hold 5321: 10 onsdage 17.15-19
(8/2-18/4)
Ved lektor, mag.art. Dorrit Einersen,
Readings and discussions of Virginia
Woolf’s modernist novels Mrs Dalloway (1925) and To the Lighthouse (1927)
with the use of “stream of conscious
ness” narrative technique and of sig
nificant symbols juxtaposed with Mi
chael Cunningham’s The Hours (1998)
which is a postmodernist text in
which Virginia Woolf, Clarissa Dallo
way and Mrs Brown figure. The Hours
is inspired by Mrs Dalloway and ex
plores the lives of the three women
and their personal relationships with
other characters.
The three texts are experimental in
form, but they are fundamentally exi
stentialist and take up many vital is
sues. The texts are open to different in
terpretations and may form the basis
of fruitful discussions.
Nørre Campus
84
Sommerkurser
Linjestudier
LITTERATURVIDENSKAB –
Sammenbrudsromaner: Hærværk og
Jørgen Stein
Hold 5171: man-fredag 10.15-14.45
(9/7-13/7, 2012)
Ved mag.art. Frantz Leander Hansen
Tom Kristensens roman Hærværk
(1930) handler om journalisten Ole Ja
strau, hvis borgerlige eksistens går i
opløsning. Det gælder ægteskabet og
arbejdet som litteraturredaktør, hvil
ket har afløst ungdommens digterd
rømme, som han indhentes af i sam
menbruddet. Men krisen omfatter hele
hans livssyn og dermed også opfattel
sen af samfundet og de eksistentielle
vilkår. I sammenbruddet søger Ole Ja
strau klarhed over sig selv, men han fø
res blot længere ind i meningsløshe
den, hvor han også møder en form for
frihed.
Hærværk er spændende at sammen
ligne med Jacob Paludans roman Jørgen Stein (1933). Heri følger vi sammen
bruddet i en hel familie, og det vokser
som i Hærværk til et portræt af sam
tiden med udblik til hele den vestlige
verden i tiden fra 1. verdenskrig og op
gennem tyverne. Undervejs i gennem
gangen af Hærværk og Jørgen Stein for
tælles om beslægtet litteratur som fx F.
Scott Fitzgeralds roman Den store Gatsby (1925). Første dag tager vi fat på Hærværk.
DANSK SPROG
Studieleder: Seniorredaktør, ph.d.
Sanni Nimb
DANSK SPROG – Det sociale sprog
(grundmodul)
Hold 4009: 10 tirsdage 10.15-12
(7/2-17/4)
Ved cand.mag. Rikke E. Christensen
Hvis man ved et middagsbord bliver
spurgt, om man kan nå saltet, er det
ikke tilstrækkeligt at svare “Ja, da!” Men
hvordan kan det være, at vi umiddel
bart er klar over, at vi skal række salt
karret over bordet? Det er blandt an
det den slags spørgsmål, vi skal arbejde
med på kurset, der fokuserer på sproget
som en social faktor: Hvordan afkoder
vi egentlig hensigten bag andres med
delelser? Hvad er det derudover, der –
uden at vi nødvendigvis tænker over
det – styrer vores valg af udtryksmåde?
Og hvordan kan vi både mundtligt og
skriftligt formulere os for at få budska
bet frem på en både effektiv og hen
sigtsmæssig måde?
På kurset vil vi beskæftige os med de
sociale principper, der ligger bag ved
sproget, som fx samarbejde, høflighed,
effektivitet og humor. Vi vil se på man
ge forskellige former for tale- og skrift
sprog, fra hverdagslivets uhøjtidelige
smalltalk til strengt komponerede tek
ster fra myndigheder, og vi vil sammen
ligne forskellige sprogkulturer. En tekst
samling sælges på holdet.
Nørre Campus
DANSK SPROG – Bag om sproget.
Det kulturmentale univers i sprog og
kommunikation
Hold 5040: 10 mandage 17.15-19
(6/2-23/4)
Ved professor, dr.ling.merc.
Per Durst-Andersen
Sprog har forbindelseslinjer til mange
ting: til genstande, situationer, percep
tion, kognition, kommunikation og se
miotik, men det er ikke alle sprog, der
har de samme forbindelseslinjer. Det
viser sig, at sprog deler sig i tre super
typer kaldet virkeligheds-, afsender- og
modtager-orienterede sprog. I kurset
skal vi beskæftige os med forskellige
repræsentanter fra disse tre superty
per (fx russisk og kinesisk; bulgarsk og
georgisk; dansk og engelsk) og forsøge
at finde frem til deres forbindelseslin
jer. Gennem denne proces vil konturer
ne af det enkelte sprogs kulturmentale
univers danne sig og således også de
store og mindre forskelle der kan være
mellem dem og deres sprogbrugere.
Det vil være en fordel, at man behersker
engelsk og et fremmedsprog mere. Lit
teratur: Bag om sproget. Det kulturmentale univers i sprog og kommunikation.
Hans Reitzel Forlag.
City Campus
800 kr.
DANSK SPROG – Hverdagens
metaforer
Hold 5042: 7 onsdage 10.15-12
(8/2-21/3)
Ved cand.mag. Rikke E. Christensen
Hvordan får vores daglige erfaringer
betydning og mening? Hvordan kan
vi aflæse det i sproget? Og hvilken be
tydning har det for vores forståelse og
kommunikation med andre menne
sker? Kurset tager udgangspunkt i den
sprogvidenskabelige klassiker Hverdagens metaforer, hvor George Lakoff og
Mark Johnson hævder, at metaforer
er grundlaget for vores sprog, tanke
gang og handlinger. Eksempelvis på
peger Lakoff og Johnson, at vi struktu
rerer begrebet ‘diskussion’ metaforisk
ved hjælp af en terminologi fra be
grebet ‘krig’. Vi siger fx: “Hendes kritik
ramte plet” eller “Han skød alle mine
argumenter i sænk”. Forfatterne skri
ver: “Det er vigtigt at forstå at vi ikke
bare taler om diskussioner, som om
de var krige. Vi kan faktisk vinde eller
tabe en diskussion. Vi opfatter perso
nen, vi diskuterer med, som en mod
stander. Vi angriber hans standpunk
ter og forsvarer vores egne. ‘Diskussion
er krig’, en metafor vi lever efter i vores
kultur; den strukturerer de handlinger,
vi udfører, når vi diskuterer.” Littera
tur: Hverdagens metaforer af Lakoff og
Johnson.
Nørre Campus
Retorik og
kommunikation
Studieleder: Ph.d.stud., cand.mag.
Kristine Marie Berg, Københavns
Universitet
RETORIK OG KOMMUNIKATION –
Mundtlig formidling (grundmodul)
Hold 4066: 10 onsdage 17.15-19
(8/2-18/4)
Ved cand.mag. Kenneth Stormoen
Mundtlig formidling handler om andet
og mere end bare at holde et godt fore
drag. Mundtlig formidling er en over
bevisningslære, der tager udgangs
punkt i troværdig situationstilpasset
overbevisning. På kurset kommer vi
til at arbejde med den retoriske teori
bag at vinde tilhørernes tillid og den
hensigtsmæssige formidling, der ind
arbejder godt greb om de mundtlige
virkemidler. Kurset er funderet i den
retoriske teori og argumentationslære,
som formidles på en moderne måde
med eksempler fra politik, medierne
og kulturlivet. Vi kommer til at studere
nogle af historiens store talere og ind
øve øre for, hvad der virker i talersitua
tionen og hvorfor. Kurset henvender sig
til alle med interesse for at spotte kva
litet i mundtlig formidling, og som vil
lære selv at blive en bedre mundtlig
formidler. Et kompendium sælges på
holdet.
City Campus
Skriftlig retorik (grundmodul)
Hold 4067: 10 torsdage 17.15-19
(9/2-26/4, ikke 15/3)
Ved BA Marianne Eilenberger
Hvad er en god tekst og hvordan ska
ber man den? Hvilke kvaliteter skal den
have? Og hvorfor? Retorikken betrag
ter skrivning som et håndværk med
metoder og redskaber, alle kan lære. Vi
vil bruge retoriske begreber til at ska
be den bedst mulige tekst. Vi vil se på,
hvordan afsender, modtager, budskab
og genre påvirker teksten, og hvordan
vi bedst får vores budskab ud til vores
modtagere. Vi vil beskæftige os med
gode og dårlige argumenter, tekstens
mundtlighed og sproglige og stilistiske
virkemidler.
City Campus
85
Mundtlig argumentation
(21/4-22/4)
Ved cand.mag. Kenneth Stormoen
Hvad er god mundtlig argumentation,
og hvordan vinder man en mundtlig
debat? De spørgsmål vil vi arbejde med
på kurset, der henvender sig til alle, der
vil have bedre styr på sine argumenter
i kommunikationen fx i politiske sam
menhænge, til familiefødselsdagen el
Linjestudier
DANSK SPROG – Når sproget springer
i øjnene
Hold 5041: 10 torsdage 12.15-14
(9/2-19/4)
Ved cand.mag. Tine Bechmann Jensen
Dette er kurset, der tager sig kærligt
af det danske sprogs mest finurlige
side. Kurset handler om sproglig krea
tivitet, om skæve vinkler, skøre indfald
og uheldige udfald. Altså de situatio
ner, hvor sproget springer i øjnene. Vi
skal se på en række sproglige badut
spring og bommerter, bl.a. slang, skø
re reklamer, Politikens ATS, mærkelige
forklaringer til forsikringsselskaber,
vittigheder, gåder, sproglege og sprog
blomster. Hvad betyder fx slangudtryk
ket ‘kamelkys’? Og hvilken udenlandsk
by gemmer sig bag oversættelsen ‘eks
plosiv gourmet’?
Ved at se på de sproglige krumspring
kommer vi også til at se på, hvad der
er normalt dansk, hvad der er rigtigt
og forkert, sprogets grafiske og betyd
ningsmæssige virkemidler, samfun
dets og sprogets udvikling, og at et vel
placeret punktum kan være humor på
højt plan. Kurset vil føre os ud i sprogets
krinkelkroge, hvor deltagerne får testet
deres fantasi, humor og fornemmelse
for sprog. En tekstsamling sælges på
holdet.
ler på arbejdspladsen. Forløbet er også
til dem, der savner redskaber til syste
matisk at vurdere, om en taler eller
debattør argumenterer godt. Følelser
og troværdighed spiller en stor rolle i
mundtlig argumentation, og derfor vil
vi have særligt fokus på appelformer
ne ethos og pathos og manipulation i
argumentationen. Vi vil arbejde ud fra
den retoriske overbevisningslære og
anvende moderne argumentationsteo
ri. Det anbefales at orientere sig i Praktisk argumentation, af Charlotte Jør
gensen og Merete Onsberg, Nyt Teknisk
Forlag 2010. Der kan forventes hjemme
arbejder mellem lørdag og søndag.
86
Linjestudier
Kommunikationens takt og tone
Hold 5218: 5 mandage 19.15-21
(6/2-5/3)
Ved cand.mag. Anne-Pia Jørgensen
Vi hører ofte, at “tonen” i den politiske
debat i Danmark ikke er som den burde
være. Men hvad er kommunikationens
takt og tone egentlig? Med udgangs
punkt i sociologen Erving Goffmans
Face Work-teori, vil kurset gennemgå
de konventioner, der betinger kommu
nikation imellem mennesker. Kurset vil
beskæftige sig med ansigt-til-ansigtsamtale som prototype for kommuni
kation, og søge forklaringer på, hvorfor
kommunikation kan være så vanske
lig, og hvordan de vanskelige samta
ler bedst håndteres. Vi skal se på sam
menhængen imellem kommunikation
og tillid/mistillid, samarbejde/konflikt
og diskutere kommunikationens takt
og tone, særligt i vanskelige samtaler.
Vi vil diskutere hvilke konventioner, der
overskrides eller overholdes og hvor
for ordene virker som de gør. Kurset vil
give en større forståelse af, hvordan vo
res udtalelser er bundet af sociale vær
dier, som dermed er en væsentlig del af
kommunikationen.
400 kr.
Arkitektur og
design
Studieleder: Lektor, mag.art., ph.d. Nan
Dahlkild
ARKITEKTUR OG DESIGN – Europæisk
arkitekturhistorie: 1400-1900
(grundmodul)
Hold 4006: 10 mandage 10.15-12
(6/2-23/4)
Kurset giver en oversigt over udviklin
gen fra renæssancen til art nouveau.
Den italienske renæssance markerer
begyndelsen på det moderne Europa.
Brunelleschis kuppel på domkirken
i Firenze, loggiaen og det “moderne”
palazzo fra begyndelsen af 1400-tallet
blev bestemmende for den florentin
ske arkitektur, senere kom villaen og
den moderne byplanlægning. Rom blev
rammen om den tidlige barok med Ber
nini og Borromini som de førende arki
tekter, hvor europæiske arkitekter i stor
stil hentede deres inspiration, der også
gav sig udtryk i barokhaver med akse
faste systemer. Perioden kulminerede
med Palladio, hvor det var inspiratio
nen fra den antikke arkitektur, der var
det centrale, navnlig i form af palladia
nismen i England. Nyklassicismen for
stærkede yderligere interessen for an
tikken, hvor også danske arkitekter som
C.F. Hansen leverede centrale bidrag.
1800-tallet blev generelt præget af nye
byggematerialer og historicismen med
de nye industrielle storbyers banegår
de og boulevarder.
Nørre Campus
ARKITEKTUR OG DESIGN –
Designhistorie fra antikken til 1900
(grundmodul)
Hold 4007: 10 fredage 12.15-14
(10/2-20/4)
Designhistorien undersøger genstan
denes form, funktion og sociale betyd
ning. Det er den dynamiske beretning,
om de kulturelle omgivelser vi skaber
og bebor, der undersøger møbler, drag
ter og redskaber fra antikken til 1900.
Et basalt møbel som stolen får tidligt
sin grundform, der dog bestandigt va
rieres for at opfylde tidernes behov for
funktion og symbolsk markering. Den
håndværksmæssige fremstilling er do
minerende fra antikken, men fyrsterne
i 1700-tallet eftertragter luksusvarer og
opretter manufakturer, som producerer
møbler, spejle og porcelæn. Da borger
skabet blev købedygtigt, skabes der et
nyt stort marked, og industrialiseringen
betød masseproduktion af genstande,
der ændrede den daglige husholdning.
En afgørende inspirationskilde bliver
den første verdensudstilling i London
i 1851. En genoplivning af håndværks
traditionerne følger som reaktion mod
industrialiseringen, og art nouveau
skabes som den første selvstændige
moderne stil. Besøg på Designmuseum
Danmark indgår i kurset. Entréudgif
terne afholdes af deltagerne.
ARKITEKTUR OG DESIGN – Fra
Valhal til Paradis: dansk kunst- og
arkitekturhistorie fra stenalder til
middelalder.
Hold 5015: 10 torsdage 14.15-16
(9/2-19/4)
Pedersen
Kurset vil følge de store udviklingslinjer
i tidlig dansk kunst og arkitektur med
udgangspunkt i sen stenalders brugs
kunst, religiøse kunst og kunsthånd
værk, flinteredskaber og smykker. De re
ligiøse og sociale forhold afspejles bl.a.
i stendyssernes høvdingegrave. Bronzeog jernalderens smykker og metalar
bejder præsenteres samt tidlige bolig
former. Væsentlige frembringelser som
helleristningerne, Gundestrup-kedlen
og Dejbjerg-vognen afspejler den reli
giøse forestillingsverden, som fandt sin
kulmination i guldhornene.
Vikingetidens smykker og træskæ
rerarbejder, de dekorerede skrin og før
ste runesten legemliggjorde sammen
med ringborgene den sidste store kul
turepoke i hedensk tid. Med Jelling-ste
nen introduceres kristendommen. De
første romanske kirker medførte også
døbefonte, krucifikser, gyldne altre og
håndskrifter samt de første kalkmale
rier. Middelalderens første monumen
tale kongeudsmykninger og kongelige
gravmæler introduceres samt byggeri
et af borge, klostre og herregårde.
City Campus
ARKITEKTUR OG DESIGN – Design og
arkitektursproget
Hold 5016: 10 tirsdage 14.15-16
(7/2-17/4)
Ved arkitekt Henrik Lund-Larsen
Et kursus der beskriver, hvordan vi alle
sammen let afkoder alle slags produk
ter for dets signaler. Og at vi mange
gange uden at være det bevidst selv er
designere. Vi behersker – uden at vide
det – et designsprog. For designsproget
er vort kultursprog, en erstatning af det
natursprog, vi førhen beherskede for at
afkode naturen for dens farer og føde.
ARKITEKTUR OG DESIGN – Venedig:
Adriaterhavets dronning
Hold 5017: 10 mandage 16.15-18
(6/2-23/4)
Venedig har indtil videre trodset sin
skæbne og overlevet kun få meter over
dagligt vande i en lagune midt i Adria
terhavets tidevand. Fra grundlæggel
sen har Venedig været tæt forbundet
med havet og megen af dens udvikling
og rigdom er bygget på havet. Centralt
i byen er Markuspladsen, Rialtobroen,
kirkerne og paladserne langs Canal
Grande. Arkitekturen er præget af de
mere end 100 småøer i en sumpet la
gune, der styrede byplanen og bygge
teknikken i en labyrint af kanaler. Be
rømte arkitekter satte deres præg på
byrummet blandt andet Palladio og
Sansovino. Kendte kunstnere som Ca
naletto, Tizian og Tintoretto skabte en
enestående malerkunst.
Venedig kan i dag således opfattes
som et levende museum. Mange byg
ninger er opført i gotisk stil, og der er
eksempler på Venedigs engang nære
kontakter til Konstantinopel og orien
ten. Byen var engang en handelsrepu
blik ledet af en valgt doge. Det var en
effektiv politisk ledelse, der gav køb
mændene optimale vilkår, hvor Marco
Polo blot var en af mange.
City Campus
Designforståelse
Hold 5018: 5 mandage 19.15-21
(6/2-5/3)
Ved cand.arch. Lisa Christiansen
Designobjekter opstår ikke udeluk
kende som spændende former i desig
nerens hoved. De opstår også på bag
grund af en masse bagvedliggende
faktorer. Materialer og produktions
metoder er blot nogle af de bagvedlig
gende faktorer, der skaber muligheder
og begrænsninger for designfaget. På
dette kursus ser vi fx på, hvordan indu
strialiseringen og den teknologiske ud
vikling på internationalt plan har påvir
ket design og forbrug gennem det 20.
og 21. årh. Vi ser ligeledes på, hvordan
udviklingen af nye materialer har på
virket design, fx ved at se på møbelpro
duktionens brug af glasfiber, plastik,
nylon, nanoteknologi osv. Desuden ser
vi på hvordan politiske og ideologiske
idéer har påvirket designudviklingen,
og med udgangspunkt i de udfordrin
ger, som vi står overfor i dag, ser vi på
innovative designløsninger, der forsø
ger at ændre verden. Der vil indgå mu
seumsbesøg til Dansk Design Center og
Designmuseum Danmark i forløbet, så
udgifter til billet må påregnes.
City Campus
400 kr.
ARKITEKTUR OG DESIGN – De store
arkitekter er også mennesker
Hold 5020: 5 onsdage 19.15-21
(8/2-7/3)
Kurset beskriver arkitektur ikke som
et fag, men som en række mennesker,
der er drevet af en passion og en evne
til at forme ting. Men også med en tro
på egne evner, der fik dem til at gå egne
veje. Det er også beretningen om dyna
stier der opstår omkring dem, hvordan
deres familier gør brug af deres bran
ding og nogle gange videreføre deres
tankegang i nye værker. Det handler
om de internationale kendte arkitek
ter der skabte den danske guldalder og
som forsvandt med dem – eller gjorde
den? Er der nyt undervejs?
87
Linjestudier
Et sprog på linje med tale-/kropsprog
et. Et visuelt sprog, sammensat af for
mer, der giver beskueren en fortælling
om tings formål og status.
Videre derfra løftes blikket til vores
rumlige omgivelser. Fra det vi kalder
hjem og dets rum – vores boerfaringer
hen imod det storslåede, kald det arki
tektur, det signifikante. Fra det almin
delige hen mod det ualmindelige. Fra
parcelhuset til kongeslottet, kirken og
de nye katedraler: kunstmuseet, kon
certsalen og idrætsanlægget.
Kurset vil forsøge at indkredse, hvor
ledes disse mennesker arbejdede, hvor
dan var de over for medarbejdere, hvor
dan var deres familiemæssige bagland,
der skabte arbejdsbetingelsen for dem,
og hvorledes er knivsæggen at være
kunstner med drømme om at skabe
værker, samtidig med at man har man
ge mænd i sit sold?
400 kr.
88
Linjestudier
ARKITEKTUR OG DESIGN – Bilens
designmæssige genfødsel i 30’erne
(7/2-6/3)
Ændringen fra håndværk til strømlin
jeform. Det er den æstetiske beretning
om, hvorfor bilen så ud og ser ud som
den gør. Hvilke inspirationskilder der
ligger til grund for formen. For det var
en intellektuel anstrengelse at formgi
ve en ny tids bil og en udfordring at ac
ceptere udseendet af dens efterladen
skaber – dens årer, vejsystemerne. Her
vil man se, at det er i Tyskland og USA at
den store udvikling ligger. Og at Hitlers
regering aktivt støttede meget avance
rede transportprojekter, hvorimod USA
satte drømmene på skinner og opfandt
drømmen om bilen – drømmebilen,
den begærlige og (næsten) uopnåelige
prototype med Harley Earl og Norman
Bel Geddes som bannerførere for Gene
ral Motors.
400 kr.
ARKITEKTUR OG DESIGN – Hvad er
arkitektur?
Hold 5023: 10 torsdage 10.15-12
(9/2-19/4)
Ved arkitekt MAA, lektor Flemming
Skude
Kurset omhandler bygningskunstens
basale, udtryks- og oplevelsesmæssige
elementer. Som hver for sig og tilsam
men understreger arkitekturens gan
ske sammensatte karakter.
Undervisningen vil forme sig som
nedslag i bygningskunstens forskellig
artede komponenter, hvoraf de tre klas
siske og stadigvæk væsentligste kan til
skrives den romerske arkitekt Vitruvius,
nemlig: Firmitas, Utilitas og Venustas.
Følgelig vil kurset behandle og re
flektere over begreber som holdbarhed,
brugsværdi og skønhed – og følge med
emner som rum, dagslys, farver, kon
tekst, arkitektur som proces, originali
tetsaspektet samt endelig økologi eller
ressourcebevidst byggeri.
ARKITEKTUR OG DESIGN – Fra
catalansk modernismo til spansk
avantgarde
(18/2-19/2)
Ved cand.mag. Elsebeth Strange
Tag på en arkitektonisk rejse gennem
nyere spansk historie. Kom først tæt
på to af Cataloniens arkitekter, Antoní
Gaudí og Lluis Domènech i Montaner.
De havde begge afgørende betydning
for Barcelonas arkitektoniske nybrud
omkring år 1900. Hør om Barcelonas
blomstring, om de politiske og øko
nomiske forhold og om filosofien bag
strømningerne.
Santiago Calatrava tager i slutnin
gen af 1900-tallet tråden op fra Gaudí.
I Spanien stod al nytænkning inden
for arkitektur helt stille under Francotiden, men det ændrer sig i løbet af de
sidste tyve år af det 20. årh. med bl. flere
andre Santiago Calatrave. I forlængelse
heraf introduceres den baskiske skulp
tør Eduardo Chillida, der altid har inkor
poreret den menneskelige dimension i
sine arbejder. Kurset afsluttes med et
besøg i Chillidas skulpturpark ved San
Sebastian.
Historicismen i den københavnske
arkitektur
Hold 5025: 5 mandage 14.15-16
(6/2-5/3)
Ved cand.mag. Tina Høegh Nielsen
København oplever kæmpe omvælt
ninger fra midten af 1800-tallet. Bran
de hærger i flæng og ødelægger mange
af de gamle bindingsværkshuse. Byen
og befolkningstallet vokser hastigt på
trods af epidemier og ekstremt dårlige
sanitære forhold. Helt nye bydele kom
mer til, da voldene nedlægges. Industri
bygninger, skoler, kirker, rådhus, hospi
tal og især boliger kræves som følge af
udviklingen. København skabes om til
en metropol med et helt forandret ar
kitektonisk udtryk.
Indflydelsesrige industrimagneter,
som C. F. Tietgen og bryggerfamilien Ja
cobsen på Carlsberg, får stor betydning
for Københavns udvikling. Arkitekterne
henter inspiration fra eksotiske lande,
fra Italien og Tyskland, fra Chr. IV’s byg
ninger. Nye byggematerialer kommer
også på banen. Støbejernet med byg
geriet af de store drivhuse i Botanisk
Have, beton vandt frem i støbningspro
cessen og cement kunne nu bruges til
meget mere end fuger mellem mur
sten. Hele perioden er præget af en tro
på fremdrift.
Nørre Campus
400 kr.
ARKITEKTUR OG DESIGN – Dansk
herregårdsarkitektur i historicismen
Hold 5026: 5 mandage 14.15-16
(12/3-23/4)
Ved cand.mag. Tina Høegh Nielsen
Danske herregårde og herregårdskultur
får en sand opblomstringsperiode i an
den halvdel af 1800-tallet. Det er svært
at finde herregårde, hvor der ikke bli
ver nybygget, ombygget eller nyindret
håndværksmæssigt centrum og et til
flugtssted for eksilerede intellektuelle
fra Andalusien.
Marrakesh grundlægges i 1062 af
almoraviderne, der praktiserer en or
todoks form for islam. Almoraviderne
intervenerer i Spanien, men må vige
pladsen for almohaderne, der bliver
stærkt synlige på Den Iberiske Halvø.
Granada demonstrerer arabernes fi
nesse inden for håndværk og hydraulik.
Nørre Campus
400 kr.
Sommerkurser
Europa møder Afrika på tværs af
Gibraltarstrædet
Hold 5027: man-fredag 10.15-14.45
(2/7-6/7)
På kurset koncentrerer vi os om den
tid, hvor muslimerne spillede en rolle
i Spanien. En periode, der har efterladt
imponerende bygningsværker i såvel
Andalusien som i Marokko. På begge si
der konstateres enhed i arabisk bosæt
ningsform og i indretningen af byen,
der var centrum for omfattende han
del og tiltrak videnskabsmænd inden
for bl.a. matematik og filosofi, poesi og
musik. En historisk introduktion følges
op af fire byer:
Córdoba, som var kalifatsby i 10. årh.
og enestående ved den store Fredags
moske.
Fez, grundlagt i 799 under idrisider
ne og i 13. årh. udvidet med en admi
nistrationsby. Nu udvikler Fez sig til et
89
Linjestudier
tet. Det danske landskab bliver beriget
med nygotiske mini-ridderborge, ‘Rhinslotte’ og Frederiksborg-look-a-likes.
Der blev indrettet nyrenæssance-spise
stuer, Pompeji-sale samt rum i forskel
lige andre stilarter. Arkitekterne havde
travlt, og man kan finde eksempler på
at de (næsten) tegner herregårde som
for os kan ligne samlebåndsarbejde.
Men historicismens arkitekter og byg
herrer var meget bevidste om deres ar
kitekturs udtryk.
Ferdinand Meldahl er den arkitekt
man oftest ser forbundet med tidens
arkitektur, men på herregårdene ser
man et meget bredt udsnit af samti
dens arkitektstand repræsenteret. I ef
tertiden er der blevet rynket på næsen
af historicismens mange facetter og de
taljerigdom, men kedelig var den ikke.
På kurset skal vi se nogle af de bedste
eksempler på, hvad denne stilart for
måede indenfor herregårdsarkitektu
ren.
ARKITEKTUR OG DESIGN – Verdens
Syv Underværker
Hold 5028: man-fredag 10.15-14.45
(6/8-10/8)
Underværk eller vidunder er to begre
ber, der reelt dækker over det samme
og går tilbage til det latinske ord “mi
raculum”. Det gælder også udtrykket
“et af verdens syv underværker”, der
refererer til en seværdighed, typisk et
bygningsværk, af ganske ekstraordinær
udformning og størrelse. I vores kul
turkreds støder vi oftest på begrebet
i forbindelse med den antikke græskromerske verden, hvor forfattere her
og der omtaler sådanne underværker:
To statuer, et tempel, en have ovenpå
et hus, to grave og et fyrtårn. Det ejen
dommelige valg af syv monumenter,
der er blevet berømte som Verdens Syv
Underværker. De fleste har hørt om
dem, men det er nok de færreste, der
på stående fod kan remse dem op, Seks
ud af syv er for længst forsvundne på
grund af tidens tand og menneskers
dårskab. Kun pyramiderne står tilbage.
Det bliver derfor ikke mindre vanskeligt
for os i moderne tid at forstå den beta
gelse, der engang må have fyldt den an
tikke verdens mennesker.
FORELÆSNINGSRÆKKER
Forelæsningsrækker giver en alment tilgængelig, afrundet fremstilling af et viden
skabeligt emne. Der kræves ingen særlige forkundskaber. Forelæsningsrækker om
fatter normalt 5 dobbelttimer. Deltagerne får lejlighed til at stille spørgsmål, og der
henvises til egnet litteratur for videre orientering i emnet. Der udstedes ikke præ
sensbevis for deltagelse i forelæsningsrækker.
Teologi og religion
Teologi
90
TEOLOGI – Slavoj Žižek: en teologisk
introduktion
Hold 1001: 5 mandage 17.15-19
(6/2-5/3)
Ved ekstern lektor, ph.d. Mads Peter
Karlsen, Københavns Universitet
Den slovenske filosof Slavoj Žižek (f.
1949) har de seneste år opnået en stjer
nestatus på den intellektuelle scene,
der ikke er set siden Derrida i 1980’erne
lagde den akademiske verden for sine
fødder. Žižek er især kendt for sit forsøg
på gennem en lang række bøger, der
blander dybt komplicerede tænkere
som Hegel, Kant og Lacan med popkul
tur og obskøne vittigheder, at genoplive
og opdatere en ideologikritisk kapitalis
mekritik. Mindre kendt er det måske, at
Žižek, der er erklæret marxist og beskri
ver sig selv som en ‘kæmpende ateist’, i
den senere del af sit forfatterskab også
har vist en voksende interesse for teo
logi.
Gennem fem forelæsninger indkred
ses denne interesse i form af en præ
sentation af Žižeks omgang med en
række klassiske teologiske temaer som
tro, offer, næstekærlighed, nåde, inkar
nation og treenighed. Spørgsmålet
er: Hvorfor er en ateistisk filosof som
Žižek overhovedet interesseret i teolo
gi? Hvilken rolle spiller teologien i hans
forfatterskab?
1. Religion og ideologikritik
2.Kristendommens og psykoanaly
sens etik
3. Paulus’ politiske genopstandelse
4.Teologi og materialisme
5.Žižeks teologi?
TEOLOGI – Mennesket i Det Gamle
Testamente
Hold 1003: 5 onsdage 17.15-19
(8/2-7/3)
Ved adjunkt, ph.d. Anne Katrine
Gudme, Københavns Universitet
Forelæsningerne præsenterer forskel
lige nedslag i Det Gamle Testamentes
verdensopfattelse og de gammeltesta
mentlige skrifter. Hvordan kom verden
til at se ud, som den gør, og hvad er år
sagen til menneskelivets grundvilkår?
Hvad siger Det Gamle Testamente om
kærlighed, ægteskab og sex? Hvem og
hvad er Gud? Og hvordan er der i Døds
riget?
Forelæsningerne giver et indblik i
Det Gamle Testamentes forestillings
verden og mytologi og dets udsagn om
menneskelivet og himlens og jordens
indretning. Deltagerne bedes medbrin
ge en oversættelse af Det Gamle Testamente. 1992-oversættelsen anbefales.
1. Gud
2.Skabelse
3. Det Gode Liv
4.Kærlighed
5.Død
City Campus
City Campus
TEOLOGI – Teologernes Dostojevskij
Hold 1004: 5 fredage 14.15-16
(16/3-20/4)
Ved cand.theol. Kristian Mejrup,
Dostojevskij har været flittigt læst både
i en protestantisk, katolsk og russisk-or
todoks sammenhæng, men ikke ud fra
samme vurdering af, hvad der gør den
russiske forfatter aktuel for teologien.
Nogle lægger vægt på Dostojevskij som
profet, andre som en forfatter på højde
med filosoffer som Nietzsche og Kierke
gaard. Andre igen betoner, at Dostojev
skij først og fremmest var russer.
Udgangspunktet vil være tekster om
Dostojevskij skrevet i en protestantisk,
en katolsk og en russisk-ortodoks sam
menhæng (af hhv. Eduard Thurneysen,
Henri de Lubac & Romano Guardini og
Leon Shestov). Der fokuseres også på
den teologiske samtale, som opstår på
tværs af konfessionelle skel gennem in
teressen for Dostojevskij.
City Campus
TEOLOGI – Det Gamle Testamente i
den kristne Bibel
(13/3-17/4)
Ved ph.d.-stip. Frederik Poulsen
I den ældste kirke blev jødedommens
Bibel læst som Det Gamle Testamente,
dvs. som forudsigelse og vidnesbyrd om
Jesus Kristus. Siden oplysningstiden er
denne del af Bibelen i højere grad blevet
opfattet som kilder til den israelitiske/
jødiske religion, der er svært forenelige
City Campus
TEOLOGI – Håb, etik og teknologiske
fremtidsdrømme
(12/4, 19/4, 26/4, 3/5, 10/5)
Ved cand.theol. et exam.art. Jørgen Bo
Christensen
Ny teknologi giver løfter om forandrin
ger til det bedre. Siden 2001 har udvik
lingen af nanoteknologi, især den me
dicinske, været et forskningsområde,
hvor der internationalt er sket en vold
som økonomisk satsning, og som der til
offentligheden er blevet knyttet store
løfter til. Ikke blot vil sygdomme og li
delser kunne blive kureret; nanotek
nologi rummer potentialet til at gøre
mennesker mere end raske; mennesket
vil blive klogere, leve længere og få for
øget sine legemlige og mentale funk
tioner. Det kaldes transhumanisme el
ler posthumanisme. Det ser ud til, at
Nietzsches drøm om et menneske, der
ikke er svagt, teknologisk vil kunne gø
res til virkelighed. Men er det etisk be
tragtet værd at håbe på, at Nietzsches
drøm går i opfyldelse?
De fem forelæsninger vil give en etisk
perspektivering af den medicinske na
noteknologis bebudede forandringer af
det menneskelige.
1. Hvad er nanoteknologi? Introdukti
on og de etiske perspektiver
2.Fremtidsløfter. Risici og muligheder
3. Den medicinske udvikling af nano
teknologi. Til hvem og for hvem?
4.Det forøgede menneske. Transhu
manisme og det personlige ansvar
5.Det forvandlede menneske. Posthu
manisme og de tiloversblevne
Geels Kirkesal, Bredevej 52, Virum
TEOLOGI – (U)synlighed i den
protestantiske tradition
(7/2-6/3)
Ved forskningslektor, ph.d. Anna Vind,
Københavns Universitet , prodekan,
professor, dr.theol. Kirsten Busch
Nielsen, Københavns Universitet, lektor,
ph.d. Sven Rune Havsteen, Københavns
Universitet , postdoc., dr. theol. Martin
Wangsgaard Jürgensen, Københavns
Universitet og ph.d-stud. cand.theol.
Karina Juhl Kande, Københavns
Universitet
Forholdet mellem synligt og usynligt er
centralt i den teologiske tradition. I Det
Gamle Testamente udstedes et klart for
bud mod gudebilleder, som skal sam
mentænkes med den måde, Gud ‘afbil
des’ på i teksternes billedsprog. Også
antropologien involverer synlighed og
usynlighed i skellet mellem ydre og in
dre menneske. Et skel, der ikke først og
fremmest angår det legemlige og det
mentale, men spændingen i menne
skets tilværelse ved på en gang at være
synder og retfærdig. Endelig ligger der i
trosbegrebet en sondring mellem syn
lighed og usynlighed, for hvordan ser
den tro ud, der er “fast tillid til det, man
håber, overbevisning om ting, man ikke
ser” (Hebr 11,1)? Dilemmaet er, at en re
ligion, som er helt synlig, er behersket
af mennesket. Mens en religion, som er
helt usynlig, enten er uvedkommende
eller ligefrem destruktiv, fordi den ikke
tilbyder noget, man kan forholde sig til.
1. Synlighed og usynlighed i Luthers
teologi (AV)
2.Usynlighedens æstetik. Teologiske
teorier om kunstneriske medier i
den reformatoriske tradition (SRH)
3. Kan det hellige ses i kirkerummet?
(MWJ)
4.Et usynligt legeme? Om kirken ifølge
Martin Luther og i luthersk teologi
(KBN)
5.Den (u)synlige kirke i Dietrich Bon
hoeffers teologi (KJK)
City Campus
TEOLOGI – Når Bibelen bliver
genskrevet
Hold 1008: 5 onsdage 19.15-21
(8/2-7/3)
Ved professor, dr.theol. Mogens
Müller, Københavns Universitet, ph.d.stud. Anne Vig Skoven, Københavns
Universitet, postdoc, ph.d. Stefan
Nordgaard, Københavns Universitet,
postdoc, ph.d. Finn Damgaard,
Københavns Universitet, studieleder,
ph.d. Jesper Tang Nielsen, Københavns
Universitet. Tilrettelægger: Mogens
Müller
I den antikke jødedom, derunder Det
Gamle Testamente selv, optræder der
nyskrivninger af kendte historier, der
viser en endog meget stor frihed til at
ændre, udelade og tilføje på en måde,
så både udgangspunkt og resultat
kommer til at fremstå som fiktion.
I fem forelæsninger vil der blive givet
forskellige eksempler på denne gen
re, som har fået betegnelsen “bibelske
genskrivninger”.
1. Gamle historier i ny aftapning: Gen
skrevet Bibel i den antikke jødedom
(MM)
2.Paulus i Markus: Teologi som fortæl
ling (SN)
3. Kristendommen ud af jødedommen:
Lukasevangeliet som kritisk genskriv
ning af Matthæusevangeliet (AVS)
4.Peter-skikkelsen i stadig nye udga
ver (FD)
5.Apokryfe og gnostiske genskrivnin
ger af evangelierne (JTN)
City Campus
91
med den senere kristendom. Det gør
det vanskeligt at fastholde Det Gamle
Testamente som en selvfølgelig del af
den kristne Bibel.
Forelæsningsrækken vil give en in
troduktion til Bibelens to testamen
ter og diskutere moderne forsøg på
at fastholde Det Gamle Testamente
som en kristen bog. Denne diskussi
on vil omfatte et udblik til de nytesta
mentlige forfatteres brug af Det Gamle Testamente og den nutidige brug af
gammeltestamentlige læsninger ved
folkekirkens gudstjenester.
1. Bibelens to testamenter
2.Gammeltestamentlig religion
3. Bibelsk teologi
4.Det Gamle Testamente som de nyte
stamentlige forfatteres Bibel
5.De gammeltestamentlige læsninger
i gudstjenesten
92
TEOLOGI – Jesus til tiden, hver tid sin
Jesus
(15/3-19/4)
Ved cand.theol. Dorte Fabrin Beltoft
Den kritiske bibelforskning gjorde det
muligt at adskille historiens Jesus fra
kirkens Kristus. Resultatet er forskellige
billeder af ham som et heroisk menne
ske med moralske idealer, talsmand for
fattige og undertrykte, en myte, en apo
kalyptisk profet, der tog fejl, en politisk
oprører, en religiøs healer osv. Allerede
evangelierne rummer fire forskellige
Jesus-billeder.
Johannes-evangeliet skildrer Guds
søn på jorden helt anderledes end den
Jesus, vi ser i de synoptiske evangelier.
Den johannæiske Jesus erklærer sin
guddommelighed igennem hele for
tællingen, medens Jesu sande identi
tet i fx Markus-evangeliet er omgærdet
af hemmelighed og fortielse. Evange
lieforfatterne tegner billeder af Jesus,
som svarer til deres menigheders vil
kår og behov, derfor ændrer Jesus-figu
ren sig alt efter, hvornår, hvorfor og til
hvem, evangelierne er skrevet. Også nu
tiden har sine billeder af Jesus. Hvordan
er de nye og overraskende, og hvordan
er de genkendelige?
1. Præsentation af Jesus-forskningen
2.Romantikkens og religionskritikkens
Jesus
3. De synoptiske evangeliers Jesus
4.Jesus i Johannes-evangeliet
5.Nutidige Jesus-billeder
City Campus
TEOLOGI – Kierkegaards gendigtninger
af bibelske figurer
(9/2-8/3)
Ved ph.d, cand.theol. Iben Damgaard
At bibelske figurer og motiver er på spil
overalt i Kierkegaards forfatterskab er i
sig selv ikke overraskende i betragtning
af den rolle, som kristendommen spil
ler i Kierkegaards eksistenstænkning.
Det bemærkelsesværdige er, at Bibe
len ikke bare skrives ind i Kierkegaards
skrifter, men også konstant skrives om
i form af nyskabende gendigtninger,
hvor Kierkegaard eksperimenterer med
“at lege fremmed” med de bibelske fi
gurer.
I gendigtningerne gennemspilles ek
sistentielle muligheder af tro, håb og
kærlighed såvel som fortvivlelse, tvivl
og trods på måder, der kaster nyt lys på
de kendte figurer og udfordrer læseren
til selv at tage livtag med den bibelske
tradition. Spørgsmålet er: hvordan og
hvorfor gendigter Kierkegaard de bibel
ske figurer?
Forelæsningerne vil indkredse den
teologiske betydning af Kierkegaards
litterære leg med Bibelen i lyset af de
aktuelle diskussioner af forholdet mel
lem teologi og litteratur.
1. Kierkegaard og Bibelen
2.Abraham og Job
3. Lignelser om himlens fugle og mar
kens liljer
4.Kristus, Peter, Judas og den barm
hjertige samaritan
5.Kierkegaard i krydsfeltet mellem
teologi og litteratur
City Campus
Religionsvidenskab
RELIGIONSVIDENSKAB – Radikale
muslimer og politisk islam
(9/2-8/3)
Lassen, Københavns Universitet
Politisk islam, ofte kaldet islamisme, er
på dagsordenen i Danmark og Europa
og har været det længe. Siden Profe
ten Muhammads tid har islam været
opfattet som en religion, der tog vare
både på det enkelte menneske og på
samfundet, men forståelsen af dette er
gået i mange retninger.
Mange af de moderne bevægelser
blandt muslimer har den ambition at
genskabe den rene, oprindelige islam,
andre ser jihad mod USA og vestlige
lande som deres vigtigste formål. Nogle
er rent lokale, andre har et globalt per
spektiv, men samlet set har den islami
stiske strømning sat sit stærke præg på
islam i dag, såvel politisk som kulturelt.
Islamisme, fundamentalisme, eks
tremisme, radikalisme – betegnelserne
er mange og ikke lette at holde fra hin
anden. Forelæsningsrækken vil give en
introduktion til politisk islam, dens mål
og midler og de forskellige former, den
antager i verden i dag. Dernæst vil den
komme nærmere ind på en række af de
mest betydningsfulde eksempler på is
lamisme i verden i dag.
1. Politisk islam, et broget felt
2.Det Muslimske Broderskab og kon
servativ wahhabisme
3. Fra koranskole-elever til Talibankrigere
4.Lokale og globale jihad-bevægelser
5.Hizb ut-Tahrir og drømme om kali
fatet
City Campus
Sundhedsvidenskab
SUNDHEDSVIDENSKAB –
Knogleskørhed (osteoporose)
(7/2-6/3)
Ved overlæge, ph.d. Jens-Erik Beck
Jensen, speciallæge, dr.med. Niklas Rye
Jørgensen, afdelingslæge, ph.d. Trine
Walther Jensen, overlæge, dr.med. Lars
Hyldstrup. Tilrettelæggelse: Jens-Erik
Beck Jensen
Knogleskørhed (osteoporose) er en syg
dom, der rammer 40 ud af 100 kvin
der og 15 ud af 100 mænd over 50-års
alderen. Nedsat styrke af knoglevævet
og knoglebrud lokaliseret til rygsøjlen
Nørre Campus
SUNDHEDSVIDENSKAB – Retsmedicin
i Danmark
Hold 1083: 5 onsdage 17.15-19
(14/3-18/4)
Ved overlæge, ekstern lektor Steen
Holger Hansen, Københavns Universitet,
viceafdelingsleder, ph.d. Bo Simonsen,
Københavns Universitet, retskemiker
Lotte Ask Reitzel, Københavns
Universitet, retsodontolog Laila Friis,
Københavns Universitet, professor, ph.d.
Niels Lynnerup, Københavns Universitet.
Tilrettelægger: Niels Lynnerup
Retsmedicin er omgærdet med en vis
mystik og defineres i Danmark af fem
specialer. Retspatologiens væsentlige
arbejdsredskab er obduktionen og den
objektive undersøgelse af ofre eller ger
ningsmænd – ofte suppleret med fin
destedsundersøgelsen i forbindelse
med mistænkelige dødsfald. Retsgenetik omfatter undersøgelser i straffe-,
faderskabs- og familiesammenførings
sager – overvejende med anvendelse
af følsom dna-teknik. Retstoksikologien
drejer sig om undersøgelser for narko
og medicinindtagelse og -forgiftning,
samt alkoholbestemmelse i trafiksager.
Retstandlægelige undersøgelser foreta
ges mest med henblik på identifikation,
især ud fra de optegnelser alle tandlæ
ger har af alle deres patienter. Retsantropologien bygger på anatomiske un
dersøgelser af knogler, med henblik på
identifikation af menneskerester. Se
nest har vi også inddraget modellering
af gangarter som led i opklaring af for
brydelser.
1. Retspatologi (obduktioner, person
undersøgelser) (SHH)
2.Retsgenetik (DNA) (BS)
3. Retstoxikologi (alkohol, forgiftninger,
stoffer) (LAR)
4.Retsodontologi (tandlægelige opga
ver) (LF)
5.Retsantropologi (identifikation) (NL)
Nørre Campus
SUNDHEDSVIDENSKAB – Sundhedens
grænseland: er vi på vej mod et nyt
paradigme?
Hold 1091: 5 mandage 17.15-19
(6/2-5/3)
Ved cand.mag., cand.pæd., ph.d.stip. Lasse Skovgaard, Københavns
Universitet, dr.med. Henrik Isager,
Københavns Universitet, cand.agro.
Thomas Breinholt. Tilrettelægger: Lasse
Skovgaard.
Den medicinske videnskab har de sidste
150 år gennemgået en omfattende ud
vikling og er i dag et højtspecialiseret,
klinisk funderet fagområde. Sideløben
de med denne udvikling er mængden
af konkurrerende teorier og filosofier
inden for sundhedsområdet vokset, og
der eksisterer i dag et stort og usam
menhængende marked af alternative
sundhedstilbud – fra naturmedicin og
akupunktur til healing og clairvoyance.
De senere år har forskere og viden
skabsfolk fra såvel den medicinske vi
denskab som fysikvidenskaben, biologi
en, kemien og filosofien formuleret nye
teoretiske rammer, inden for hvilke de
mange alternative sundhedsfilosofier
kan forstås som udtryk for et nyt men
neske- og verdenssyn – et nyt sund
hedsparadigme. Begreber som kvan
temekanik, systemteori, epigenetik og
kaosteori er i spil.
Hvordan opfattes mennesket og ver
den ifølge disse nye teorier? Er der tale
om et nyt sundhedsvidenskabeligt
paradigme eller blot en række sund
hedsfaglige uenigheder? Hvilke strøm
ninger ses internationalt, og hvor står
Danmark i den sammenhæng? Hvilke
påstande er dokumenteret videnska
beligt, og hvilke er løse hypoteser? Og
hvordan skal vi i det hele taget under
søge fup og fakta i sundhedens græn
seland?
1. Interessen for nye sundhedsfiloso
fier (LS)
2.Kritikken af den moderne medicins
virkelighedsopfattelse (HI)
3. Tro, sundhed og placebo (LS)
4.Sjælens videnskab – hvad fortæller
den nyeste forskning? (TB)
5.Er sundhedsvidenskaben på vej mod
et nyt paradigme? (LS)
Nørre Campus
93
og hofteregionen er kendetegnende
for sygdommen. Forelæsningsrækken
vil inddrage basale emner som opbyg
ning af knoglevævet, calciumstofskiftet
og knogleomsætning samt mere klini
ske data med diagnostiske metoder og
muligheder for behandling.
Kendskab til calciumstofskiftet som
medinddrager mavetarmkanalen, ny
refunktionen og knoglevævet via vita
min D, parathyroideahormon og cal
citonin er fundamentalt for at forstå,
hvorfor osteoporose opstår, og hvilke
muligheder der er for behandling. Sær
lig fokus vil blive rettet mod knogleom
sætningen og de forskellige typer af
knogleceller.
Procedurer i udredning og diagno
stik af osteoporose vil blive gennem
gået, herunder DXA- og CT-skanning.
Der vil blive fokuseret på den basale be
handling med calcium, vitamin D, men
også på de medikamentelle mulighe
der, der hele tiden udvikler sig. Den ny
este viden om D-vitamins mange for
skellige effekter, ligesom de nyeste og
kommende behandlinger med PTH,
intravenøse bisfosfonater, RANKL anti
stoffer Cathepsin K antagonister vil bli
ve gennemgået.
1. Introduktion og osteoporosesyg
dommens epidemiologi (JBJ)
2.Osteoporose på cellulært niveau.
Knogleopbygning og -nedbrydning
(NRJ)
3. Diagnostik og udredning af sekun
dære årsager (TWJ)
4.Calcium og vitamin D (LH)
5.Medicinsk og ikke-medicinsk be
handling af osteoporose (JBJ)
Naturvidenskab
94
NATURVIDENSKAB –
Nobelprismodtagerne 2011
(13/3, 20/, 27/3, 10/4, 17/4)
Ved lektor Anja C. Andersen,
Københavns Universitet, professor Per
Hedegaard, Københavns Universitet,
professor Niels Kærgård, Københavns
Universitet, lektor Morten Petersen,
Københavns Universitet, lektor Erik
Skyum Nielsen, Københavns Universitet.
Tilrettelægger: Anja C. Andersen
Nobelprisen er en hæderspris, der ud
deles årligt på Alfred Nobels dødsdag,
den 10. december, og i henhold til den
nes testamentariske bestemmelse. Pri
sen blev indstiftet i 1895 og uddelt før
ste gang i 1901. Nobelprismodtagerne
bliver udvalgt af Kungliga vetenskaps
akademiens nobelkommitté inden for
disciplinerne: fysik, kemi, fysiologi og
medicin, økonomi og litteratur.
I denne forelæsningsrække vil bag
grunden og begrundelsen for årets no
belpriser blive forelagt.
1. Årets Nobelpris i fysik (ACA)
2.Årets Nobelpris i kemi (PH)
3. Årets Nobelpris i økonomi (NK)
4.Årets Nobelpris i fysiologi og
medicin (MP)
5.Årets Nobelpris i litteratur (ESN)
Nørre Campus
ASTRONOMI
ASTRONOMI – Astronomi fra rummet
Hold 1094: 5 mandage 19.15-21
(6/2, 27/2, 19/3, 16/4, 7/5)
Ved postdoc Desiree D.M. Ferreira,
DTU Space, lektor Hans Kjeldsen,
Aarhus Universitet, forskningslektor
Thomas Greve, Dark Cosmology Centre,
adjungeret professor Peter Jakobsen,
Dark Cosmology Centre, Afdelingsleder
for Astrofysik Allan Hornstrup, DTU
Space. Tilrettelægger: Michael Quaade/
Astronomisk Selskab
ASTRONOMI – Wings in Space: A Life
Inside NASA’s Space Shuttle Program
Hold 1079: 3 mandage 18.15-20
(12/3-26/3)
Ved emeritus NASA Mariann Albjerg
Muligheden for at foretage astronomi
ske observationer fra satellitter har be
tydet et stort fremskridt for vores for
ståelse af universet, fordi satellitterne
kan observere de former for stråling,
som Jordens atmosfære ikke slipper
igennem til de jordbaserede teleskoper.
Stråling med høj energi – ultraviolet,
røntgen og gammastråling – stoppes
helt af atmosfæren. Stråling med lav
energi – fx infrarød og mikrobølgestrå
ling – slippes kun til en vis grad igen
nem atmosfæren, mens synligt lys og
radiostråling passerer stort set uhin
dret ned til jordoverfladen.
For astronomerne er der masser af
information at hente ved at studere
optagelser af de forskellige slags strå
ling, der kommer fra det samme objekt,
idet det typisk er forskellige fysiske me
kanismer, der er årsag til de forskellige
typer stråling.
I denne foredragsrække vil førende
forskere fortælle om den nyeste igang
værende forskning, der udføres med
forskellige typer af rumteleskoper.
1. Røntgen observatorierne Chandra
og XMM (DDMF)
2.Kepler: store nyheder på basis af
små variationer (HK)
3. Herschel: universets varmefølsom
me øje (TG)
4.Tidsmaskiner i Rummet: Hubble og
James Webb Rumteleskoperne (PJ)
5.NuSTAR: astronomernes skarpe rønt
genblik (AH)
Nørre Campus
The Space Shuttle was the funda
mental technological challenge for
NASA. A space craft that launched like
a rocket and landed back on Earth on a
runway, like an airplane. For more than
30 years the Space Shuttle program
was the focus of the US manned space
flight. The Shuttle provided a manned
platform for Earth and Space explo
ration as well as micro gravity experi
ments including studies of the effect
on humans in a space environment.
The NASA Space Shuttle carried all the
major parts for the construction of the
International Space Station (ISS) into
space. It was the ultimate challenge of
international cooperation and in the
same time a dream job.
Tycho Brahe Planetariet,
Gl. Kongevej 10, 1610 Kbh. V
270 kr.
FYSIK
BIOLOGI – Biosemiotik
Hold 1084: 5 mandage 16.15-18
(13/2-12/3)
Ved emeritus, cand.scient., dr.phil.
Jesper Hoffmeyer, Københavns
Universitet, fhv. lektor Morten
Skriver, lektor, ph.d. Claus Emmeche,
Københavns Universitet, professor,
dr.phil. Frederik Stjernfelt.
Tilrettelægger: Jesper Hoffmeyer
Der foregår ikke en proces i den levende
natur, som ikke på den ene eller anden
måde reguleres kommunikativt, dvs.
via tegn, der må tydes, fra duftstoffer
til varselsskrig. Semiotikken – videnska
ben om tegn – bør derfor være et cen
tralt redskab for biologi og lægeviden
skab. Også kroppens indre processer
styres af tegnprocesser. Nervecellerne i
det voksende foster føler sig frem til de
muskelceller, der skal kobles på nerve
nettet, og hiv-virusen gemmer sig for
immunforsvaret ved hele tiden at ‘skif
te uniform’ rent molekylært.
I biosemiotikken integreres studiet
af livets mangfoldige processer under
tegnets synsvinkel. I denne optik ophø
rer mennesket med at være et fremme
delement i naturen. Længe før menne
sket dukkede op, vrimlede naturen med
det, vores liv er fyldt af: tegn og betyd
ninger.
I fem forelæsninger skal vi se på, hvad
der rører sig i denne nye tilgang til bio
logi samt kaste særligt lys på udvalgte
aspekter: evolution, kunst, tegn, biologi
og fremvæksten af en psykisk krop.
1. Biosemiotik – hvad er det? (JH)
2.Blomsterne synger. Biosemiotik i
kunstens perspektiv (MS)
3. Biosemiotik og biologi – om begge
dele som videnskab (CE)
4.Typer af tegn i biosemiotikken (FS)
5.Evolution: Da kroppen blev psykisk
(JH)
City Campus
4.Epigenetik – hvorledes et og samme
genom leder til forskellig opførsel
(KS)
5.Physicist’s perspective on inflamma
tion and aging (AT)
Nørre Campus
FYSIK – Livets kompleksitet
(9/2-8/3)
Ved professor Mogens H. Jensen,
Københavns Universitet, lektor Joachim
Mathiesen, Københavns Universitet,
lektor Namiko Mitarai, Københavns
Universitet, professor Kim Sneppen,
Københavns Universitet og lektor
Ala Trusina, Københavns Universitet.
Tilrettelægger: Joachim Mathiesen
Biofysik er et grænsebrydende forsk
ningsområde mellem fysik og biolo
gi. Ved at bruge fysikkens principper
og metoder kan man udforske den le
vende natur og biologiske fænomener.
I Center for Models of Life, CMOL, ved
Niels Bohr Instituttet udvikler vi mo
deller af sammenhænge i levende sy
stemer, fra gen- og protein-netværk i
levende celler til selvorganiseringen af
samspillet mellem celler og individer
på en større skala. Fælles for en række
systemer er de komplekse netværk der
som et underliggende skelet etablerer
samspillet og kanaliserer informations
udvekslingen i systemet.
I denne forelæsningsrække præsen
teres moderne problemstillinger inden
for biofysikken, hvor temaer som epi
genetik, aldring, trafikpropper og kom
munikationsmønstre i sociale medier
berøres. Bemærk at to af forelæsnin
gerne vil være på engelsk.
1. Kompleksitet af natur og liv (MHJ)
2.Kommunikationsmønstre i sociale
medier og organisationer (JM)
3. Life with interaction – more is diffe
rent (NM)
FYSIK – På opdagelse i partiklernes
verden
(15/3-19/4)
Ved ph.d-stud. Morten Dam Jørgensen,
ph.d-stud. Kristian Anders Gregersen,
ph.d.-stud. Simon Johann Franz
Heisterkamp, ph.d-stud. Ask Emil
Løvhscall-Jensen, og ph.d-stud.
Alexander Colliander Hansen
I disse år skrives der historie ved ver
dens største fysikforsøg – Large Hadron
Collider – ved CERN, det europæiske
center for partikelfysik. Hver måned bli
ver vores opfattelse af verden på mind
ste skala afprøvet grundigere end no
gensinde før, og vi nærmer os grænsen
for vores nuværende teoris holdbar
hed. I forelæsningsrækken ser vi på alle
de nye resultater og løfter sløret for de
spændende opdagelser, der venter for
ude: Hvordan virker verdens største fy
sikforsøg – Large Hadron Collider? Hvor
er Higgs-partiklen – er vi langt fra at
finde den? Passer vores teori stadig?
Supersymmetri er en ny teori, som
kan afløse Standard-modellen. Hvor
dan leder vi efter supersymmetri ved
LHC? Et væld af nye ideer og eksotiske
teorier er opstået for at give svar på
nogle af problemerne med vores teori.
Har vi fundet tegn på noget nyt? LHCacceleratoren giver os en unik mulig
hed for at genskabe tilstanden i univer
set umiddelbart efter dets skabelse – et
såkaldt mini big bang.
1. Partikelfysikkens verdensbillede
(MDJ)
2.Holder Partikelfysikkens Standardmodel? (KAG)
3. Er vores verden i virkeligheden Su
per-symmetrisk? (SJFH)
4.Venter der en helt ny opdagelse for
ude? (AELJ)
5.Hvad kan LHC lære os om Big Bang –
urbraget? (ACH)
Nørre Campus
95
BIOLOGI
GEOLOGI
GEOLOGI – Danmarks kyster: kampen
mellem land og hav før og nu
(1/3-29/3)
Ved professor, dr.scient. Johannes
Krüger
I sommeren 2011 kunne man følge tvserien Danmark – kyst til kyst, hvor en
række værter tog seerne med på en rej
se langs Danmarks kyster og fortalte
om biologien, historiske begivenheder
og kulturgeografien i landet langs van
det. Men tv-seriens titel inviterer også
til den spændende fortælling om ky
sten som naturgeografisk fænomen og
geologisk naturperle.
Der tages udgangspunkt i kystens
historie, hvorledes samspillet mellem
klima og geologiske kræfter har æn
dret på land og hav i Jordens drivhus
tider og frysehustider, og hvorledes
96
Danmark efter sidste istid efterhånden
fik det omrids, som vi kender i dag. Der
redegøres for, hvorledes vind, bølger,
havstrømme og vandstandsændringer
flytter rundt på kystzonens materialer
og former de forskellige kysttyper.
Afslutningsvis diskuteres årsager til
klimaændringer, og der stilles spørgs
mål ved, om vi kan gøre noget ved nu
tidens kystproblemer.
1. Kystens historie – et samspil mellem
klima og geologiske kræfter
2.De kystformende kræfter – bølger,
havstrømme og vandstandsændrin
ger
3. Danske kysttyper – skabt i et enestå
ende krydsfelt
4.Kystklitter og de store sandflugts
perioder
5.Klimaændringer og kystproblemer i
dag – kan vi ændre på udviklingen?
Nørre Campus
Samfundsvidenskab – Danish Society
Tilrettelægger: rektor, dr.jur. Bente Hagelund,
These lectures deal with the overall structure of D
anish
Society.
The course is intended for both newly-arrived cit
izens and for those who have lived in Denmark for a
number of years, or perhaps have been born and have
grown up in Denmark.
The course consists of 6 two-hour sessions in which
different lecturers present Denmark, seen from their
social scientific perspectives.
The aim of the course is to give the participants an
introduction to the Danish State and its way of func
tioning with the aid of several scientific disciplines.
The program is as follows:
A historical/anthropological presentation of Danish
culture
Anne Mia Steno, MSc Anthropology, University of
Copenhagen
Alexandra Ryborg MSc Anthropology
The Danish Monarchy is one of the oldest in the world
and Danish history is both bloody and fascinating.
First, a short presentation will be given of important
historical events and a framework will be established
to explain Danish Society, followed by an anthropologi
cal analysis of how history has influenced Danish eve
ryday life and culture, and how it has made the Danes
into the “strange” people they are, living most of their
social lives indoors, enjoying getting together with
friends and family, and preferring to start two associ
ations where everyone agrees, rather than one where
there is some disagreement.
The Danish economy
Professor Niels Kærgård, Dr. Polit., University of
Copenhagen
Denmark is a welfare state with a high social safety
net, many free public benefits and therefore high taxes.
This will be described, and it will be discussed whether
this structure is compatible with a globalised economy
with the free movement of goods, capital and labour.
The balance of power in Denmark from a political
scientific point of view
External lecturer Anders Peter Hansen, PhD, University
of Copenhagen
With an analysis of the power structure in Denmark
as a point of departure it will be discussed how politi
cal control and the involvement of citizens takes place
in Denmark. The relations between the citizen and
the State will be focussed on. Similarly, an analysis of
the power structure in an “everyday State”, which to
a greater degree interact with the citizen’s life, will be
considered in relation to democracy.
The Danish Constitution
Niels Mikkelsen, LLM (Master of Law)
The Danish Constitution establishes the framework
for power-sharing between the Legislative, Judicial
and Executive powers and the self government of
the local authorities. It also contains the rules regard
ing elections to Parliament and legislative procedure.
Freedom of rights, such as for example, the freedom of
speech, the sanctity of property and the freedom of as
sembly will also be dealt with.
A demographic presentation of the Danish population
Professor Poul Christian Matthiessen, Dr.Polit.
The Danish population is characterised by a high aver
age life expectancy and a birth rate which is too low to
support the size of the population in the long term. At
the same time, the percentage of elderly in the popula
tion will increase considerably in the coming decades.
Furthermore, since the 1960s, Denmark has become a
nation accepting immigrants. In the lecture, the back
ground to this situation and its consequences for the
Danish society, will be elaborated on.
The Danish Labour Market
Head of Institute Carsten Strøby Jensen DSc Doctor in
Sociology
The Danish Labour Market is highly unionised and
regulated via agreements between the labour market
parties rather than via legislation. Moreover, the la
bour market is characterised by high unemployment
benefits and short notice given when terminating em
ployment: the so-called flexicurity model.
97
Linjestudier
Hold 1016: 6 tirsdage 17.15-19 – (20/3-1/5)
Samfundsvidenskab
Antropologi og
etnografi
98
ANTROPOLOGI – Ind i fortællingernes
verden
Hold 1101: 5 onsdage 17.15-19
(15/2-14/3)
Ved cand.mag. Lene Andersen, Dansk
Folkemindesamling, Det Kongelige
Bibliotek og mag.art. Lene Halskov
Hansen, Dansk Folkemindesamling, Det
Kongelige Bibliotek
Fortællinger har til alle tider kunnet
føre både fortælleren og tilhørerne ad
stier til fantasiens verden såvel som til
eftertænksomhedens rum og genken
delsens eller erkendelsens glæde og
forbløffelse.
Forelæsningsrækken belyser fortæl
lingernes varierede verdener, som de
kommer til udtryk i store og små histo
rier, sang, dans og billeder. Vi kaster et
blik tilbage på 1800-tallets store ind
samlinger af sagn, eventyr og viser, som
førte til oprettelsen af Dansk Folkemin
desamling i 1904.
Dernæst ser vi på, hvad der er op og
ned, ret og vrang og for og bag, når ver
den vendes på hovedet i kalkmalerier,
viser og andre fortællinger fra middel
alder og renæssance. Vi skal også høre
om Evald Tang Kristensens optegnelser
af sagn, viser og eventyr, som rummer
en unik mulighed for at komme tæt
tere på de ellers anonyme mennesker,
som fortalte dem.
Hvad sker der, når visens fortællinger
får magt over melodi og rytme? Hoved
personerne er her traditionelle sange
re og deres ‘fortællende sangudtryk’. Vi
afslutter med nutidens fortællere som
genopliver en fortælletradition, som de
mener, er forsvundet. Når fortællingen
lykkes, slipper fortællere og tilhørere
hverdagens bekymringer og tanker og
rejser sammen på en fantasirejse ind i
fortællingens frirum.
1. Introduktion til fortællingernes ver
den og rundvisning i Dansk Folke
mindesamling (LA)
2.Den bagvendte vise og den omvend
te virkelighed (LHH)
3. Indblik i fortællernes livssyn i
1800-tallet (LA)
4.Sang og dans som fortælling (LHH)
5.Fortælling som frirum i nutiden (LA)
Dansk Folkemindesamling,
Det Kongelige Bibliotek,
Christians Brygge 3, 1219 Kbh. K
450 kr.
JURA
JURA – Grundlæggende miljøret
Hold 1081: 5 onsdage 19.15-21
(14/3-18/4)
Ved professor, dr.jur. Peter Pagh,
Medierne bringer løbende nye histori
er om, at miljøreglerne svigter. Den ene
dag er det landbruget, som ifølge me
dierne overtræder EU’s krav til beskyt
telse af natur og vandmiljø.
Den næste dag er det klimaet og den
danske udledning af drivhusgasser, og
dagen efter er det en gammel jordfor
urening eller luftens indhold af farlige
stoffer, som får en tur gennem medie
møllen. Samtidig flyder det med be
greber som Natura 2000, vandplaner,
eutrofiering, emissionskvoter og kemi
ske betegnelser, som de færreste ved,
hvad betyder.
1. Hvori består de danske problemer
med at opfylde EU’s krav til naturbe
skyttelse?
2.Hvad handler vandplanerne om, og
hvilke konsekvenser har de?
3. Borgernes klage og søgsmålsad
gang. Har borgerne krav på ren luft?
4.Hvem er ansvarlig for forurenede
ejendomme, og hvad betyder forure
ner-betaler princippet?
5.Kan handel med forureningskvoter
løse klimaproblemerne, eller er det
varm luft?
UDDANNELSESVIDENSKAB
UDDANNELSESVIDENSKAB – Aktuelle
temaer i nutidens pædagogiskpsykologiske forskning og praksis
(7/2-6/3)
Ved lektor, cand.mag. Gerd Christensen,
Københavns Universitet, lektor,
cand.psyk., ph.d. Frans Ørsted Andersen,
MA Jette Kantsø, cand.psyk. Anne Linder
og lektor, cand.psyk. Jørgen Lyhne.
Tilrettelægger: Gerd Christensen
Forelæsningerne introducerer til en
række aktuelle temaer inden for den
pædagogisk-psykologiske forskning og
praksis, baseret på den aktuelle debat
i de nyeste numre af tidsskriftet Kog
nition & Pædagogik. Tidsskriftet retter
sig imod forskere, undervisere og prak
tikere (samt almindeligt interesserede)
inden for pædagogik og psykologi samt
pædagogisk psykologi. Underviserne er
skribenter på de respektive temanum
re og vil således introducere til emne
feltet i en diskussion af forfatterens
egne bidrag om emnet.
Nørre Campus
ØKONOMI
ØKONOMI – Ud af den økonomiske
krise, og hvad så?
Hold 1074: 5 mandage 17.15-19
(27/2-26/3)
Ved professor Søren Kjeldsen-Kragh,
Hvordan ser fremtidsperspektiverne ud
for det danske samfund, økonomiskpolitisk, både på kort og på langt sigt?
Udgangspunktet er spørgsmålet om,
hvordan man skal vurdere et samfunds
succes. Kan man opstille klare kriterier
for, hvad der kan betragtes som et suc
cessamfund og i givet fald, hvilke krite
rier drejer det sig om?
Dernæst analyseres fire problem
kredse, som vil være helt centrale i
fremtiden. Hvor bevæger Danmark sig
hen set i et europæisk perspektiv? Vil
Danmark fortsat være en nationalstat,
eller vil Danmark udvikle sig til en EUprovins? Hvad forstår man ved et mul
tikulturelt samfund?
For øjeblikket er det danske samfund
skævvredet, hvor den offentlige sektor
er for stor og den private sektor for lil
le. Hvilke muligheder har vi for at rette
op på denne skævhed? Danmark befin
der sig i en verden, der økonomisk set
er under hastig ændring. Hvad er Dan
marks muligheder i denne verden?
1. Hvordan vurderer man et samfunds
succes?
2.Danmark: Nationalstat eller EUprovins
3. Er eller bliver Danmark et multikul
turelt samfund?
4.Den offentlige sektor over for den
private sektor
5.Danmark i en globaliseret verden
City Campus
ØKONOMI – Vækst: Hvorfor/hvorfor
ikke?
Hold 1075: 7 onsdage 17.15-19
(14/3-2/5)
Ved cand.scient. Lars Josephsen,
Københavns Universitet, professor
Jesper Jespersen, Københavns
Universitet, Ole Fogh Kirkeby,
Københavns Universitet, professor
Niels Kærgård, Københavns Universitet,
lektor Peter Abrahamson, Københavns
Universitet, Inge Røpke, Sten Folke.
Tilrettelæggere: Lars Josephsen og
Jesper Jespersen
“Vækst er nødvendig for opretholdelse
af velfærdsamfundet.” “Klima- og mil
jøproblemer kan direkte henføres til
den fortsatte økonomiske vækst.” Så
danne påstande fremføres i samfunds
debatten som knæsatte kendsgernin
ger, der knap nok behøver nærmere
diskussion. Forelæsningsrækken stiller
skarpt på begrebet vækst, der sættes
ind i en bred samfundsmæssig forstå
elsesramme.
Emnet behandles fra adskillige fag
lige vinkler, og det søges bl.a. afklaret,
hvordan forskellige anvendelser af be
grebet vækst er opstået og har foran
dret sig gennem tiden, hvordan for
skellige idéer om vækstens rolle og
betydning lever side om side, og hvad
det indebærer, at vækst ofte anvendes
synonymt med begreber som frem
skridt og udvikling.
Forelæsningerne ser nærmere på,
hvordan man definerer vækst. Der fin
des flere forskellige mål for væksten,
men hvad dækker de egentlig over, og
er vækst og udvikling identiske begre
ber? Vi ser også på, hvilken betydning
samfundets økonomiske situation har
for indholdet af vækstdebatten, og om
den vækst, der sættes som politisk mål i
postindustrielle samfund, er af samme
art som den vækst som efterstræbes i
lavindkomstlande. Har høj vækst altid
positiv betydning? Kan vækst løse den
globale finansielle og økonomiske kri
se, der har rådet siden 2008, og hvilken
rolle spiller den fortsatte befolknings
tilvækst?
1. Hvad er vækst? Begrebets opståen
og brug i samfundsdebatten
Filosofiske / idéhistoriske perspektiver
(OFK)
2.Økonomisk vækst – fra Adam Smith
til Keynes
Økonomisk-historiske
perspektiver
(NK)
3. Nogle vækstkritiske økonomer: Schu
macher, Daly, Jackson og Stiglitz Øko
nomiske perspektiver (JJ)
4.Vækst, social kvalitet og sammen
hængskraft
Sociologiske perspektiver (PA)
5.Vækst og forbrug
Forbrugerøkonomiske perspektiver (IR)
6.Vækst, udvikling eller begge dele?
Udviklings- og fordelingspolitiske per
spektiver (SF)
7. Bæredygtig vækst?
Globale økologiske perspektiver (LJ)
City Campus
99
Temaerne diskuterer, hvordan vi kan
forstå aktuelle pædagogiske tiltag i ly
set af forholdet mellem kontrol og fri
hed samt de måder, hvorpå vi kan for
stå den menneskelige kognition og
læring i sammenhæng med evolutio
nen. Dertil kommer diskussioner af ak
tuelle pædagogiske ‘trends’ herunder
LP-modellen, ICDP-programmet, aner
kendende pædagogik, AI og Cooperati
ve Learning. Endelig diskuteres de må
der, hvorpå positiv psykologi og AKT kan
anvendes i praktikerens hverdag. Der
vil være mulighed for at købe relevante
numre af Kognition og Pædagogik.
1. Frihed og kontrol i pædagogisk-psy
kologisk belysning (GC)
2.Evolution, kognition og læring (JL)
3. Pædagogiske ‘trends’ (FØA)
4.Positiv psykologi (AL)
5.AKT og inklusion – hvordan udvikler
vi skolen, så den passer til eleverne?
(JK)
Filosofi
100
fILOSOFI – Fem store opgør i
europæisk idéhistorie
Hold 1012: 5 mandage 19.15-21
(6/2-5/3)
Ved mag.art. Henrik Gade Jensen
Europas historie er karakteriseret af
store idemæssige opgør. Hver tids kon
flikt føres med sine udtryksformer og
argumenter. Et centralt punkt drejer
sig om den frie vilje: I hvilken forstand
er mennesket frit til at realisere sine
forsætter? Er der begrænsninger for
menneskets muligheder for at gøre
godt? Og skyldes det umoral? Eller lig
ger fejlen i manglende sammenfald
mellem den enkeltes og fællesskabets
interesser?
De første debatter har et religiøst ud
gangspunkt, men de bliver med tiden
mere sekulære og med klare moralske
og samfundsmæssige konsekvenser.
Forelæsningerne vil analysere disse
åndskampe, og hvordan begge parter i
striden har deres dybe filosofiske argu
menter. Samtidig fremstår en kontinui
tet i forskellene, og op gennem tiden
kan der konstateres forbavsende slægt
skab i modsætningerne fra oldtiden til
i dag. Jargonen og anledningen er for
skellig, men uenighederne afslører alli
gevel mange ligheder.
1. Augustin vs. Pelagius
2.Aquinas vs. Ockham
3. Luther vs. Erasmus
4.Pascal. vs. jesuitterne
5.Hegel vs. Søren Kierkegaard
City Campus
FILOSOFI – Fra menneske til
overmenneske? Nietzsches filosofi
mellem fakta og myte
(9/2-8/3)
Berlin
Friedrich Nietzsches (1844 -1900) filoso
fi er en af filosofihistoriens dybsindig
ste tolkninger af videnskab, religion og
tænkning. Men Nietzsche er også en af
de mest misforståede filosoffer. Hans
idéer om “viljen til magt” og “overmen
nesket” blev forfalsket af hans søster
og misbrugt i Hitlers nazistiske ideo
logi. Og Nietzsches ensomme vandrer
liv, hans digteriske stil og udbruddet af
hans sindssygdom i 1889 har kun bidra
get til mytedannelserne.
Nietzsche tager afsæt i en sønder
lemmende kritik af kristendommen
og den platoniske metafysik som han
mener, har opbygget en illusion om en
hinsidig “sand verden”. Nietzsche blot
lægger denne metafysik som en nihi
listisk “vilje til intet”, der nødvendigvis
vil føre til en opløsning af de øverste
værdier: “Gud” og “sandhed”. Denne er
faring af “Guds død” er omdrejnings
punkt for Nietzsches idé om “overmen
nesket” og “viljen til magt”. Over for det
livsforsagende, kristne menneske sæt
tes det livsbekræftende og værdiska
bende overmenneske.
City Campus
FILOSOFI – Jean-Jacques Rousseau
(1712-78). Festforelæsninger i
anledning af 300-året for hans fødsel
Hold 1014: 5 mandage 17.15-19
(6/2-5/3)
Ved cand.mag. Ulrik Crone
Rousseau er en enestående figur i den
politiske filosofis historie. Med patos
og satirisk humor revolutionerede han
vores forståelse af mennesket gennem
sit forfatterskab, der spænder fra filo
sofiske afhandlinger til kærlighedsro
maner. På trods af sin paradoksale og
utopiske karakter fremstår hans filosofi
som et af de mest gennemtænkte og
konsekvente forsøg på at forklare, hvem
vi er, og hvorfor vi er blevet sådan. I en
tid, hvor oplysning, kunst og videnska
beligt og politisk fremskridt indvars
lede den moderne verden, stillede han
spørgsmålstegn ved moderniteten og
hele oplysningsprojektet: Hvad gavn
har vi af vækst, velstand og viden, hvis
prisen er et ulykkeligt liv?
I lyset af det spørgsmål tog han det
ene ledige standpunkt efter det andet
og søgte derigennem at afsløre menne
skelivets paradoksale karakter. Hans in
sisteren på frihed og følelser som men
neskets adelsmærker formede hans
politiske tænkning og hans epokegø
rende tanker om barndommen og op
dragelsen.
1. Liv og Bekendelser: Civilisation som
barbari
2.Naturmennesket og den utopiske
frihed
3. Samfundskontrakten: Frihed som
demokratisk borger
4.At frembringe et menneske: Emile
og opdragelsen
5.Den romantiske løsning som spad
serende drøm
Nørre Campus
FILOSOFI – Det moderne menneskes
vilkår
(13/3-17/4)
Ved ekstern lektor, cand.scient.soc. Morten Ditlevsen, Københavns
Universitet
I oplysningstiden opstod der en idé om,
at udviklingen af materiel rigdom, mo
derne kultur og moderne samfunds
institutioner ville muliggøre, at men
nesker kunne blive frie og lykkelige.
Fremskridtsoptimismen blev gevaldigt
skuffet i det 19. århundrede, og den
moderne krisebevidsthed blev nu mar
kant artikuleret i sociologi, i filosofi, i
den moderne kunst og i psykoanaly
sen. Marx talte om kapitalismens sam
fundsudviklende kraft, der samtidig
har enorme menneskelige omkostnin
ger. Nietzsche talte om modernitetens
nivellerende og livsfornægtende kultur,
og Freuds erkendelser drejer sig om, at
mennesker aldrig kan nå frem til en
fuldstændig viden om, eller forståelse
af, deres egne ønsker, drømme, tanker
og handlinger.
I bestræbelsen på at begribe det 20.
århundredes samfundsmæssige og kul
turelle katastrofer måtte Adorno over
tage tankegange hos Marx, Nietzsche
og Freud. Endelig har Foucault talt om
moderne menneskers ufrihed som nor
maliserende og disciplinerende.
Nørre Campus
for eksempel Whistler, Carriére, FantinLatour, Gauguin og Khnopff.
I forelæsningsrækken vil denne pla
cering af Hammershøi i det europæi
ske blive uddybet ligesom den særlige
karakter i hans værker vil blive søgt ind
kredset. Udstillingens kurator, Kasper
Monrad, introducerer til Hammershøi
og hans samtid, mens medkurator An
nette Rosenvold Hvidt slutter af med en
analyse af nærværet og sanseligheden i
Hammershøis billeder. I de tre mellem
liggende foredrag analyseres og disku
teres Hammershøis stilling i den euro
pæiske kunsthistorie, hans reception af
forskellige strømninger og hans særli
ge placering i tidens kunstneriske felt.
1. Hammershøi og hans samtidige (KM)
2.Om Hammershøi og hjemløsheden
(PNL)
3. Hammershøis forvaltning af tradi
tionen/klassicismen (JT)
4.Hammershøi og impressionisme
(ABD)
5.Hammershøi og intimismen (ARH)
Statens Museum for Kunst
Kunsthistorie
KUNSTHISTORIE – Hammershøi og
Europa
Hold 1092: 5 onsdage 17.15-19
(29/2, 14/3, 28/3, 11/4, 25/4)
Ved dr.phil. Kasper Monrad, ph.d. Peter
Nørgaard Larsen, lektor, mag.art. Jens
Toft, cand.mag. Anne-Mette Birkvad
Deleuran, mag.art. Annette Rosenvold
Hvidt. Tilrettelægger: Lektor, mag.art.
Søren Kaspersen, Københavns
Universitet
Vilhelm Hammershøi (1864-1916) er
ofte blevet betegnet som en isoleret
kunstner, en ener i dansk og europæ
isk sammenhæng. Udstillingen ‘Ham
mershøi & Europa’ på Statens Museum
for Kunst bryder med denne tradition
og sætter Hammershøi og hans værker
i dialog med samtidige kunstnere som
KUNSTHISTORIE – Europæiske nedslag
i kunsthistoriske sammenhænge
(15/3-19/4)
Ved lektor, mag.art. Søren Kaspersen,
Københavns Universitet, ph.d. Markus
Bogisch, ph.d.-stip. Karen Wetsphal
Eriksen, ph.d.-stip. Ann-Sofie Nielsen
Gremaud, postdoc-stip. Britta
Tøndborg, Københavns Universitet.
Tilrettelægger: Søren Kaspersen
Europas stilling som kontinent og for
ståelsen af europæisk kultur og iden
titet har med den tiltagende globali
sering været under stærk ombrydning
i flere årtier. Centrale post-moderni
stiske og post-koloniale tænkninger
har kastet et kritisk lys over europæisk
selvforståelse samtidig med, at der har
fundet en europæisk integration sted
med EU som drivkraft. I denne integra
tionsproces understreges den kulturel
le mangfoldighed i Europa ofte, og man
kan spørge, om der er et fælles grund
lag, der gør det rimeligt at tale om en
særlig vesteuropæisk kultur, og hvor
dan aktiveringen af en sådan måtte
fungere i globaliseringsprocessen, po
sitivt eller negativt.
Forelæsningerne peger dels mod et
fælles grundlag, dels på Europa ude fra,
på den stadige udveksling med andre
kulturer, på modsætninger og brud i
identitetsforståelsen. Disse spørgsmål
søges forankret og diskuteret i relati
on til det kunstneriske formsprog og til
den europæiske kunstscene, der tidligt
fostrer museet som institution.
1. Kunsthistorie og antropologi. Faser
af europæisk identitet (SK)
2.Udvidede horisonter. Europa og Ori
enten i Josef Strzygowskis perspek
tiv (MB)
3. Europas nordlige periferi: Identifika
tion, andethed og postkolonial per
spektiver (ANG)
4.Fred eller frihed? Europa og ‘billed
krigen’ (KWE)
5.Kunstmuseum Europa? (BT)
City Campus
KUNSTHISTORIE – Dronningen og
kunsten
Hold 1090: 5 torsdage 10.30-12.15
(1/3-29/3)
Ved museumsinspektør Andrea Rygg
Karberg, ARKEN, mag.art. Steffen
Heiberg, kurator, mag.art. Elisabeth
Buchwald, cand.mag. Jens Andersen,
Københavns Universitet, cand.mag.
Thyge Chr. Fønss. Tilrettelægger: Andrea
Rygg Karberg
Vores Dronning er ikke blot Danmarks
mest portrætterede monark i de sene
ste århundreder, men har også taget
penslen i egen hånd. Kunst og kultur
er en vigtig sammenhængskraft i sam
fundet, og i løbet af forelæsningsræk
101
1. Marx
2.Nietzsche
3. Freud
4.Adorno
5.Foucault
ken undersøger vi betydningen af, at
Danmarks statsoverhoved viser disse
områder stor interesse.
Vi fordyber os i forskellige facetter af
Dronningens kunst, idet en række spe
cialister beretter og diskuterer ud fra
historiske, kunsthistoriske, litterære,
biografiske og kuratoriske perspektiver.
Forelæsningerne finder sted på AR
KEN, der hele foråret viser en stor ud
stilling med ca. 100 af Dronningens
akrylmalerier, akvareller og découpa
ger i forbindelse med Dronningens 40års regentjubilæum. Kursisterne har
hver gang gratis adgang til museet og
udstillingen. Det er således muligt at
nærstudere Dronningens drømmende
akvareller, imaginære landskaber og ka
lejdoskopiske découpager, der bevæger
sig i et eventyrlignende univers, hvor
farligheden til stadighed lurer under
overfladen.
1. Introduktion til arkens udstilling af
Dronningens kunst (ARK)
2.Kunst og kongehus historisk set (SH)
3. Dronningen som billedkunstner (EB)
4.Dronningen som sprogkunstner (JA)
5.Portrætter af en dronning (TCF)
Arken Museum for Moderne Kunst,
Skovvej 100, 2635 Ishøj
102
KUNSTHISTORIE – Japans
porcelænshistorie
Hold 1095: 5 onsdage 17.15-19
(14/3-18/4)
Ved studieadjunkt, cand.mag. Keiko
Takanabe, Københavns Universitet
Forelæsningsrækken følger Japans
porcelænshistorie, der startede først
i 1600-tallet, blot 100 år før Europas.
Porcelænseksporten blev iværksat af
hollænderne, og japansk porcelæn ud
øvede en stor indflydelse på verdens
porcelæn. Eksportens blomstringstid
var forholdsvis kort, og siden blev porce
læn mest fremstillet til hjemmemarke
det. Derudover var der også porcelæn,
der i al hemmelighed blev fremstillet til
shogunen.
Midt i 1800-tallet blev eksporten
genoptaget, og japansk porcelæn hø
stede beundring på Verdensudstillin
gerne. Den nutidige porcelænsfrem
stilling er også vital, men ret ukendt
uden for Japan. Udviklingshistorien
gennemgås med billeder, og der infor
meres om japanske porcelænsgenstan
de på Københavns museer.
1. Starten på porcelænsfremstillingen
og den tidlige eksport
2.Japansk porcelæns globale indfly
delse
3. Porcelænseksporten i den præmo
derne periode
4.Japans porcelæn og verdensudstil
lingerne
5.Japansk porcelæn i dag
City Campus
This Way på KØS Museum for kunst i
det offentlige rum en stor succes, og
museet følger nu op med en inspire
rende forelæsningsrække. Gadekun
sten sprænger de fleste rammer – både
lovgivningens og kunstens. Derfor er
street art en omdiskuteret udtryks
form, der ofte ligger på kant med lo
ven. Men street art spænder også over
en mangfoldighed af udtryksformer, og
dens hensigt er at frigøre byens rum –
hvad enten det er til underfundig sa
tire, harmdirrende opråb eller kreative
idéer. Forelæsningsrækken giver indblik
i gadekunstens mange inspirerende
strategier, teknikker og udtryksformer.
1. Introduktion: Hvad er Street Art?
2.Udstillingsbesøg: Husk Mit Navn og
satiren på muren
3. Hjemlige sysler på barrikaderne
4.Mønsterbrydere og byrummet som
politisk slagmark
5.Poesi, leg, natur og spontanitet
KØS, Museum for Kunst i det Offentlige
Rum, 4600 Køge
KUNSTHISTORIE – Gadekunst
Hold 1098: 5 onsdage 17.15-19
(29/2-28/3)
Ved cand.mag. Louise Trier
I dag er gadekunsten populær som al
drig før. Den pibler frem af asfalten og
murene. Den er der, når du mindst for
venter det: Om det er kunstfærdige teg
ninger, lysprojektioner, eller en strikket
lygtepæl. Og efterhånden er den krea
tive og omdiskuterede kunstretning
også ved at slå igennem uden for ho
vedstaden.
I 2011 var street art-udstillingen Walk
Musik, film og
teater
MUSIKVIDENSKAB
MUSIKVIDENSKAB – “Lyden af
maleri.” I krydsfeltet mellem musik og
billedkunst
(9/2-8/3)
Ved cand.mag. Christine Marstrand,
MFA
MUSIKVIDENSKAB – Satire og sort
humor hos Bob Dylan i tresserne
(15/3-19/4)
Ved cand.mag. Christoffer Henneberg
Efter mordet på Kennedy, raceurolig
hederne og krigen i Vietnam bliver Bob
Dylan i stigende grad politisk desillusi
oneret og mister troen på, at protesten
overhovedet kan gøre nogen kvalitativ
forskel, så længe den finder sted inden
for samfundet, som derved er i stand
til at inddæmme og absorbere den. I
stedet må protesten tage sit udgangs
punkt uden for samfundet og formu
lere sig som det, den tysk-amerikanske
filosof Herbert Marcuse kalder “Den
Store Vægring,” og det vil i Dylans til
fælde sige som satire og sort humor.
Satiren har for så vidt været til stede
hos Dylan fra begyndelsen, men fra nu
af bliver den mere alvorlig i takt med,
at den bliver mere omfattende: Hvor
den før rettede sig mod bestemte grup
per i samfundet, retter den sig her mod
selve systemet, altså det man inden
for tressernes modkultur kaldte “The
Establishment”, og som Dylan i løbet
af perioden konstruerer flere allegorier
over: “Maggies Farm”, “The Insanity Fac
tory” og “Desolation Row”.
1. Rockmusik og salmesang. En teolo
gisk læsning af C.V. Jørgensens tek
ster (AK)
2.Musik og kirkemusik. En komponist
har ordet (MB)
3. Liv og Lys. En teologisk læsning af
Steffen Brandts tekster (JHL)
4.Populærmusik og kristendom i USA
med udgangspunkt i rock ‘n’ roll kul
turen (LKB)
5.Arvo Pärt og den religiøse dimension
(HM)
Sjællands Kirkemusikskole,
Allehelgensgade 8, 4000 Roskilde.
450 kr.
MUSIKVIDENSKAB – Nye veje for
musik og kristendom
(1/3, 15/3, 29/3, 12/4, 26/4)
Ved cand.theol. Anders Kjærsig,
dirigent og komponist Michael Bojesen,
cand.theol. Jesper Hougaard Larsen,
lektor, cand.theol. Lars K. Bruun, ph.d.
Henrik Marstal. Tilrettelægger: rektor
Ole Rasmussen Brinth, Sjællands
Kirkemusikskole
Musik og kristendom hører sammen.
Musikken og teksterne tager form og
udtryk efter forskellige tiders traditio
ner og former, og er med til at skabe en
ganske naturlig afhængighed og vek
selvirkning mellem kirken og det om
liggende samfund.
Forelæsningsrækken fokuserer dels
på musik og tekst skrevet ind i og ud
fra den kirkelige tradition, med fx vær
ker af Arvo Pärt, dels på musikalske og
tekstlige udtryk, der ligger fjernere i for
hold til den aktuelle kirkelige tradition,
med tekster og musik af bl.a. Steffen
Brandt og Johnny Cash.
Forelæsningerne vil vise, at der be
står et interessant og inspirerende
spændingsfelt mellem værkernes for
hold til en kristen tradition og livsop
fattelse, sammenlignet med værkernes
plads i det kirkelige liv.
FILMVIDENSKAB
FILMVIDENSKAB – Rene billeder: fem
milepæle i filmsprogets udvikling
Hold 1068: 5 mandage 17.15-19
(12/3-23/4)
Ved cand.phil. Annette Wernblad,
cand.mag. Jan Mouritzen, cand.mag.
Susanne Fabricius, cand.phil. Claus
Kjær og cand.mag. Jørgen Blom
I stedet for at se stumfilmen som fra
vær af tale, har vi valgt at anse ordløs
heden for en styrke. De film, der bliver
inddraget, er alle fra 1920’rne, kort før
talefilmens fremkomst, hvor ‘stumfil
men’ nåede et højdepunkt. “Vi kan lave
alle de gode film, vi vil, men det er Fritz
Lang, der har opfundet hele det ordfor
råd, vi benytter,” sagde Hitchcock. Dr.
Mabuse der Spieler (1922) er et enestå
ende eksempel. I Ildhesten (1924) skil
drer John Ford konstruktionen af jern
banen tværs over Amerika. Alle senere
western-konventioner blev opfundet i
denne film.
Sergei Eisensteins avantgardistiske
film Panserkrydseren Potemkin (1925)
er på én gang propaganda og banebry
dende filmkunst. F.W. Murnaus første
amerikanske film Sunrise: a Song of Two
Humans (1927) overrasker stadig med
sit nyskabende, elegante formsprog.
Chaplin fik en Oscar for Cirkus (1928)
103
Forelæsningsrækken rummer fem for
skellige punktnedslag i krydsfeltet mel
lem musik og billedkunst. Der ses på 1)
hvordan naturen er skildret gennem
tiderne af komponister og malere, 2)
hvordan den sublime afklarethed, der
kendetegner Mozarts musik, passer ind
i det, der inden for malerkunsten kaldes
rokokoens tidsalder, 3) hvad det vil sige,
når vi taler om en særlig “nordisk tone”
inden for både musik og billedkunst, 4)
hvordan musikken fik en altafgørende
betydning for abstraktionens udvikling
i billedkunsten i begyndelsen af det 20.
århundrede og endelig 5) hvordan kvin
delige komponister og billedkunstnere
gennem 400 år har imødegået de næ
sten uovervindelige forhindringer, som
samfundet og mændene stillede dem
overfor. I alle forelæsninger indgår bil
leder og musik, og i den sidste opføres
levende musik ved forelæseren, der op
rindelig er operasanger og som bliver
akkompagneret af cembalisten, Karen
Englund.
1. Musikalske landskaber: Naturskil
dringer i musik og billedkunst
2.Mozart og rokokoen
3. Nordiske stemninger i musik og bil
ledkunst
4.De musikalske strukturer i den tid
lige modernistiske kunst
5.Kvinder i musik og billedkunst: Kvin
delige komponister og billedkunst
nere gennem 400 år, 1550-1950
(gæst: Karen Englund, m. cembalo)
ved den første Oscar-uddeling. Filmen
viser hans evne til at forene poesi og
komik og er desuden en kommentar til
det at være kunstner.
1. Dr. Mabuse der Spieler (AW)
2.Ildhesten (JM)
3. Panserkrydseren Potemkin (SF)
4.Sunrise (CK)
5.Cirkus (JB)
City Campus
3. Revygenren, det bevidst politiske
teater, gruppeteater, teatret ud af
teatret, improvisation, brugsteater
4.Det kanoniserede teater – Dansk kul
turkanons sceniske værker og andre
kanoner
5.Teater til tiden: 1980’erne og frem
Teatermuseet i Hofteatret,
Christiansborg Ridebane 18
TEATERVIDENSKAB
104
TEATERVIDENSKAB –
Dansk teaterhistorie: fra før til nu og
tilbage igen
Hold 1064: 5 tirsdage kl. 15.15-17.00
(21/2-20/3)
Ved. ph.d., mag.art. Lisbet Jørgensen
Dansk teater gennemgår i disse årtier
en markant udvikling, der åbner nye
forbindelser til teatrets historie og ka
ster nyt lys over de kanoniserede klas
sikere. Teatret er i dag både mere rea
listisk og rørstrømsk, mere romantisk
og voldsomt. I dag finder vi nycirkus og
in-your-face-teater side om side med
klassiske og moderne taledramaer og
performances. Sideløbende er der sket
et afgørende fremskridt i forskningen i
teatrets kunstneriske, institutionelle og
kulturelle udviklingshistorie, som har
medført nye syn på teatrets historie.
Forelæsningerne viser, hvordan tea
tret har udviklet sig med kunstnerisk
nødvendighed og i tæt samspil med
skiftende tiders omkringliggende kul
tur. Teatermuseet i Hofteatrets enestå
ende rum er i sig selv et stykke levende
teaterhistorie, som naturligvis inddra
ges i undervisningen. Der bliver også
lejlighed til at få et indtryk af den rig
holdige samling af genstande, som Te
atermuseet rummer, med relation til
dansk teaters historie. I prisen er inklu
deret gratis adgang til at besøge Tea
termuseet i Hofteatret før foredragene,
hver gang fra kl. 14.15.
1. Fra spil i kirken til teater på Kongens
Nytorv
2.Hofteatret, realisme – Det Kongelige
Teater, naturalisme. Bruddet på mo
nopolet, privatteatrene
mændene, og til tider foran, stod stær
ke og intelligente kvinder, der ligeledes
fortjener at blive husket. Kvinder, der
spillede en rolle i deres samtid både po
litisk og kulturhistorisk.
Forelæsningerne vil præsentere fire
af disse kvinder. Vi vil se på, hvad vi ved
om dem, og hvad der bare er saftige hi
storier. Har de efterladt os nogen kon
krete vidnesbyrd? Hvad kan vi sige om
disse kvinder og kvinder generelt i an
tikken ud fra det skriftlige og arkæolo
giske materiale, vi har til rådighed?
1. Antikkens kvinder, liv og levned: en
generel introduktion
2.Den fantastiske næse: Dronning
Kleopatra, var hun virkelig så smuk?
3. En forgiftet figen: Kejserinde Livia,
måske en af historiens største serie
mordere?
4.Den kvindelige filosof: Kejserinde
Julia Domna, gift med Septimius
Severus
5.En jomfrufødsel: Jomfru Maria, den
vigtigste kvinde i kristendommen
City Campus
Historie og
kulturhistorie
ANTIKKEN
ANTIKKEN – Ansigt til ansigt med
antikkens kvinder
(13/3-17/4)
Ved cand.mag. Christina Videbech
I første korintherbrev fortæller Paulus
os, at kvinder skal tie i forsamlinger.
En sætning, der for mange opsumme
rer antikkens kvindesyn. Kvinden hør
te til hjemme ved kødgryderne med
masser af børn i skørterne. Af samme
grund er det de færreste af de antikke
kvinder, der i dag huskes. De fleste ken
der antikkens store mænd. Mænd som
Augustus, der blev romerrigets før
ste kejser, og Augustin, der var med til
at forme en af verdens største religio
ner. Antikken var dog ikke kun mæn
denes tidsalder. Ikke alle kvinder holdt
sig inden for hjemmets fire vægge: Bag
ANTIKKEN – Sport i det antikke
Grækenland og Rom
(7/2-6/3)
Ved lektor, cand.mag. Henrik Fich,
Københavns Universitet, lektor,
cand.mag. Thomas Heine Nielsen,
Københavns Universitet, mag.art. Ulla
Rald og ekstern lektor, mag.art. Thyge C.
Bro. Tilrettelægger: Henrik Fich
“En sund sjæl i et sundt legeme” er
en ægte antik forestilling, som har
haft appel senere hen, ikke mindst for
grundlæggeren af de moderne Olym
piske Lege i 1896, Pierre de Coubertin.
De antikke olympiske lege begyndte i
776 f.Kr. i Zeus’ helligdom i Olympia, og
de fortsatte uafbrudt frem til 393 e.Kr.,
hvor den kristne kirke lukkede alle he
denske kulter og dermed også alle de
andre sportskulter. De sportsgrene, der
i dag består af løb (citius), spring (alti
us) og kast (fortius), er for det meste di
rekte videreførelser af de antikke. Sport
og kamplege havde en stor betydning i
dagligdagen i det antikke Grækenland
ANTIKKEN – Dannelsesidealer fra
Homer til Augustin
(7/2-6/3)
Ved lektor, cand.mag. Chr. Gorm
Tortzen, Københavns Universitet, lektor,
ph.d. Adam Schwartz, Københavns
Universitet, ekstern lektor,
cand.mag. Bent Christensen,
Københavns Universitet, adjunkt, cand.
mag. Sebastian Persson og dr.theol.
Niels Grønkjær, Københavns Universitet.
Tilrettelægger: Chr. Gorm Tortzen
I den nutidige samfundsdebat spiller
uddannelse og dannelse en vigtig rolle.
Nogle mener, at det er ét og det samme,
andre ser begreberne som helt forskel
lige. Denne evigt aktuelle debat har stå
et på i 2.500 år – og med forbløffende
parallelle forløb.
Forelæsningsrækken fokuserer på
centrale punkter i dannelsesdebatten
i den græsk-romerske oldtid fra Homer
til Augustin med disse nedslag:
1. Den klassiske græske paideia-kultur
(CGT)
2.Platons Protagoras (AS)
3. Ciceros som Roms filosofiske opdra
ger (BC)
4.Quintilians pædagogiske program
(SP)
5.Augustin og den hedenske dannelse
(NG)
ANTIKKEN – Platons Samlede Værker
bind III
Hold 1088: 5 onsdage 17.15-19
(8/2-7/3)
Ved lektor, cand.mag. Chr. Gorm
Tortzen, Københavns Universitet, lektor,
ph.d. Adam Schwartz, Københavns
Universitet, ph.d.-stud., cand.mag.
Niels Grotum Sørensen, Københavns
Universitet, cand.mag. Rasmus
Sevelsted, Københavns Universitet og
lektor, cand.mag. Bent Christensen.
Tilrettelægger: Chr. Gorm Tortzen
I november 2009 udkom første bind af
Platons Samlede Værker i ny oversæt
telse. Som opfølgning på de to sidste
års introduktion til den nye oversæt
telse er dette års forelæsningsrække
koncentreret om fem af dialogerne i
det nye bind III, som udkom i novem
ber 2011. Temaerne er mange, men der
går en rød tråd gennem dialogerne og
Sokrates’ utrættelige udspørgen af sine
medmennesker: Hvordan finder vi det
sande grundlag for forståelsen af os
selv? Det findes, er Sokrates overbevist
om, men hvor? Og hvordan kommer vi
i kontakt med det?
Forelæserne har alle deltaget i over
sættelse og kommentering af dialoger
ne i den nye oversættelse.
1. Menon (CGT)
2.Laches (AS)
3. Euthydemos (NGS)
4.Lysis (RS)
5.Gorgias (BC)
City Campus
ANTIKKEN – Filosofferne før Sokrates
(13/3-17/4)
Ved cand.mag. Steffen Lund Jørgensen
Den græske filosofis historie falder i tre
dele med Sokrates som omdrejnings
punkt. Denne forelæsningsrække be
handler den tidligste græske filosofi,
den såkaldt førsokratiske, hvor grund
laget for al senere europæisk filosofi
bliver lagt. Deltagerne vil få udleveret
Jørgen Mejers: Førsokratiske Filosoffer
I-II. Hans Reitzels Forlag.
Steffen Lund Jørgensen, der er med
oversætter på den nye Platon-oversæt
telse, vil trække linjerne fra Thales til
Sokrates.
1. Filosofiens begyndelse: Hvad består
verden af? Og hvorfor står Jorden
stille? Thales, Anaximander og Ana
ximenes
2.Dunkel og ukonventionel visdom:
Er verden i strid eller i harmoni? Og
hvordan bør en filosof leve? Heraklit
og Pythagoras
3. Paradoksale grænser for sprog og
tanke: Hvordan bør man tale om det,
der er til? Hvordan argumenterer
man for, at alt er ét? Parmenides, Ze
non og Melissos
4.Verdens struktur og grundelemen
ter: Er verden et produkt af intel
ligent design? Hvad er forholdet
mellem verdens grundelementer og
vores oplevelse af den? Empedokles,
Anaxagoras og Demokrit
5.Førsokratikerne i den senere antikke
tradition
City Campus
ANTIKKEN – Antikke verdensbilleder:
kosmologi, astronomi og naturlære
Hold 1052: 5 onsdage 19.15-21
(8/2-7/3)
Ved ph.d. Jesper Machholdt Rosenløv
Hvad så det antikke menneske, når det
betragtede stjernehimlen? Hvordan
opfattede grækere og romere kosmos’
sammensætning? Hvorledes udforske
de de naturen, og hvordan passede gu
derne ind i de antikke verdensbilleder?
Og hvad var da menneskets natur, rolle
105
og senere i Rom. Men havde sport den
samme betydning dengang som nu?
Hvordan opstod for eksempel gladia
torkampene? Er der overhovedet her
tale om en sportsgren? Den ældste
kilde til sport i antikken er legene ved
Patroklos’ begravelse i Homers Iliade.
Selvom sport historisk set ikke er et en
tydigt begreb, er der en direkte linje fra
disse religiøse kamplege til i dag.
1. Agon & Victor: Konkurrencen og sejr
herren (HF)
2.De olympiske lege (THN)
3. Olympia, helligdommen på Pelopon
nes. Templer, ild og sport (UR)
4.Legene i Delfi, Isthmen, Nemea etc.
(TCB)
5.Romersk sport. Græsk, etruskisk og
romersk tradition (UR)
og mål i denne større kosmiske sam
menhæng? Ofte opfattes den antikke
natur- og verdensforståelse som afmy
tologiseret og løsrevet fra det religiøse.
Som det vil fremgå af disse foredrag,
holder dette dog ikke stik. De antikke
filosoffer omtolkede nok den traditio
nelle religion, men deres kosmologier
bærer tydelige præg af religiøse over
vejelser og forestillinger. Dette religiøse
grundsyn var samtidig med til at præ
ge synet på, hvad det ville sige at være
menneske, og hvilke mål, der burde op
stilles for den menneskelige tilværelse.
Ved at få indblik i disse teorier og fore
stillinger kommer vi således nærmere
en forståelse af det antikke menneskes
forhold til naturen, videnskaben og tek
nologien.
1. Fra mytos til logos? Førsokratikerne
2.Daimoner og guddommelige cirkler.
Platon
3. Den ubevægede bevæger og det 5.
element. Aristoteles
4.Den universelle sympatis skjulte
love. Stoikerne
5.Naturfilosofi som angstterapi. Epi
kuræerne
106
HISTORIE
HISTORIE – Preussen: myte og
virkelighed
Hold 1039: 5 onsdage 10.15-12
(8/2-7/3)
Preussen var i århundreder Danmarks
nabo mod syd. Og efter 1864 blev Preus
sen det modbillede, vi forstod os selv ud
fra: Preussen var kadaverdisciplin, mili
tarisme og reaktion – og vi var alt det
modsatte. I 1947 opløste de allierede be
sættelsesmagter Preussen, og derefter
var Preussen i mange år ikke blot glemt,
men i Tyskland direkte tabu. De seneste
årtier er interessen for denne vigtige
stat i Europas historie imidlertid blom
stret op igen. Og med den nye interes
se har billedet af Preussen ændret sig:
Preussen er måske nok disciplin, milita
risme, streng arbejdsmoral og reaktion,
men Preussen er også nordeuropæisk
oplysning, tolerance, industrialisering
og modernitet.
Forelæsningsrækken vil fokusere på
de tanker, der er dominerende i den
preussiske stat fra 1701-1918. For Preus
sen er netop som stat sammensat og
modsætningsfyldt – og derfor en nær
mere undersøgelse værd. Se også un
der Studierejser side 124.
1. Fra Kurfyrstendømmet Brandenburg
til Kongeriget Preussen
2.Soldaterkongen: Disciplin, pietisme
og religiøs tolerance
3. Frederik den Store: Erobringskrige og
oplysning
4.Romantik, nationalisme og reaktion
5.Kejserriget: Bismarck, industrialise
ring og modernitet
City Campus
HISTORIE – “For Gud og Vort Land.”
Danskere i den amerikanske borgerkrig
Hold 1056: 5 mandage 19.15-21
(12/3-23/4)
Ved ekstern lektor, ph.d. Anders Bo
Rasmussen, Syddansk Universitet
Den amerikanske borgerkrig var (og er)
den vigtigste konflikt i USA’s historie.
Krigen mellem industristaterne i nord
og slavestaterne i syd blev længere og
blodigere, end nogen forestillede sig,
og trækker fortsat spor på begge sider
af Atlanten. Flere mennesker mistede
livet i den amerikanske borgerkrig end
i alle USA’s andre krige tilsammen, og
helt frem til slutningen af konflikten
var der en reel risiko for, at nationen vil
le blive delt i to.
Mere end 1.000 danske udvandrere
fra alle dele af landet deltog i den ame
rikanske borgerkrig og har gennem
breve, dagbøger, avisartikler og erin
dringer beskrevet deres oplevelser på
og uden for slagmarken. Set gennem
disse danskeres øjne følger vi krigen
1861-65 fra de første patriotiske måne
der over slaveriets ophævelse til de af
gørende år med total krig mod både
militære og civile mål. I 2012 er det 150
år siden, at krigens eneste skandinavi
ske regiment med mottoet “For Gud og
Vort Land”, blev oprettet.
1. Krigen kommer: slaveri og krigsud
brud
2.Mobilisering: amatører drager i krig
3. Sydstaternes største mulighed
4.Vendepunktet: Gettysburg og Vicks
burg
5.Fra amatørkrig til total krig
HISTORIE – Danske kommunister:
portrætter af Børge Thing, Mogens
Fog, Børge Houmann, Ib Nørlund og
Carl Madsen
(28/2-27/3)
Ved forskningsbibliotekar, dr.phil.
Morten Thing, Roskilde
Universitetsbibliotek;
forskningsstipendiat, cand.mag.
Morten Møller, Det Kongelige
Bibliotek; arkivar, cand.mag. Jesper
Jørgensen, Arbejdermuseet &
Arbejderbevægelsens Bibliotek og
Arkiv; ph.d.-stud. Chris Holmsted
Larsen, Arbejdermuseet &
Arbejderbevægelsens Bibliotek og Arkiv/
Roskilde Universitet. Tilrettelægger:
Jesper Jørgensen.
Gruppen af unge mennesker, der meld
te sig som kommunister i 1920’erne og
Arbejdermuseet, Rømersgade 22,
2200 Kbh. N
HISTORIE – Magtens Pris: Thorvaldsen,
Alexander den Store og Napoleon
Hold 1041: 4 onsdage 14.15-16
(7/3-28/3)
Ved ph.d. Anne Marie Carstens,
Thorvaldsens Museum,
museumsinspektør, ph.d. Margrethe
Floryan, Thorvaldsens Museum, lektor,
cand.mag. Eric Lerdrup Bourgois
I 200-året for et af billedhuggeren Ber
tel Thorvaldsens kunstnerisk og politisk
mest betydningsfulde værker, skabt til
Quirinal-paladset i Rom, arrangerer
Thorvaldsens Museum foråret 2012 ud
stillingen ‘Magtens pris’. En serie fore
drag, der alle afholdes på Thorvaldsens
Museum, definerer de politiske, per
sonlige og kunstneriske dagsordener
bag den 33 meter lange frise. Den viser
Alexander den Stores indtog i Babylon,
men er samtidig en hyldest til Napole
on, hvis forventede ankomst til Rom var
anledning til, at Thorvaldsen modtog
bestillingen.
Forskelle og ligheder mellem Alexan
der den Store (356-323 f.Kr.) og Napo
leon (1769-1821) bliver tematiseret, bl.a.
ud fra deres respektive kampagner og
herskerdrømme. Da danske arkæolo
ger er stærkt involveret i udgravninger
i Anatolien, skal vi også høre om de nye
ste resultater fra denne forskning. Fore
dragsrækken inkluderer også en sær
omvisning på udstillingen ‘Magtens
pris’.
1. Alexander den Store som hersker,
feltherre og menneske (AMC)
2.Nyere arkæologiske udgravninger i
Perserriget. Hvad fandt vi? (AMC)
3. Thorvaldsen og historiens vingesus
(MF)
4.Napoleon som kejser, feltherre og
menneske (ELB)
Thorvaldsens Museum,
Bertel Thorvaldsens Plads 2,
1213 Kbh. K
360 kr.
HISTORIE – Kirkelig Heraldik
(13/3-17/4)
Ved kongelig våbenmaler, cand.mag.
Ronny Andersen, ph.d. Niels Arne
Dam, seniorforsker, cand.phil. Nils G.
Bartholdy, fil.mag. Davor Zovko og
professor, ph.d. Peter Kurrild-Klitgaard,
Københavns Universitet. Tilrettelægger
Ronny Andersen
Den Svenske kirke har en rig heraldisk
tradition, med en udstrakt brug af kir
kelige rangtegn, og forelæsningerne
sætter fokus på den heraldiske praksis i
den svenske kirke. De danske stifter har
siden middelalderen enten ført segl el
ler våben. De danske stifters heraldik
gennemgås, og der gøres rede for den
nuværende brug af heraldik i den dan
ske folkekirke.
I 1500- og 1600-tallet søgte man at
placere yngre fyrstesønner som fyrst
biskopper for at sikre dem en indtægt,
som medførte, at bispedømmets heral
dik fik plads i den pågældendes våben.
Den katolske kirkes heraldiske traditio
ner strækker sig langt tilbage og base
res på gammel sædvane og på nyere ak
tuel heraldisk praksis. Middelalderens
“Hospitalsorden”, senere kendt som Jo
hanniter- eller Malteserordenen, er den
endnu eksisterende ridderorden med
de længste heraldiske traditioner. Der
gives en kort introduktion til de regler
og den praksis, der har kendetegnet or
densmedlemmernes kombination af
deres familievåben med ordenens sym
boler samt konkrete eksempler herpå
hentet primært fra dansk heraldik.
1. Den svenske kirkes heraldik (RA)
2.Danske stiftsvåbener (NAD, RA)
3. Oldenborgske fyrstbiskopper – un
derhold med heraldiske konsekven
ser (NGB)
4.Den katolske kirkes heraldik (DZ)
5.Johanniter- & Malteserordenens he
raldik (PK-K)
107
30’erne, fik en afgørende betydning for
Danmarks Kommunistiske Parti. Det
var den generation, der dels kom til at
sidde på centrale poster i partiet helt
frem til 1980’erne, dels satte standar
den for de kommende generationers
opfattelse af den kommunistiske kamp.
Men hvem var disse mennesker?
Det vil forelæsningsrækken, der er
arrangeret i samarbejde med Arbejder
museet & Arbejderbevægelsens Biblio
tek og Arkiv, forsøge at nærme sig gen
nem portrætteringen af fem vigtige
aktører i samtiden.
Udgangspunktet er, at de enkelte
kommunister hver især udgør min
dre dele af et større hele i kommunis
mens historie. Portrætterne vil derfor
ikke kun bidrage med viden om de en
kelte personer, men også give et indblik
i DKP’s historie fra 1920’ernes og 30’er
nes kamp mod fascister og socialfasci
ster over modstandskampen under be
sættelsen til den kolde krig.
Forelæsningerne baserer sig på både
afsluttede og igangværende biografi
ske undersøgelser.
1. Sabotøren. Min fars historie (MT)
2.En dråbe i havet. Mogens Fog under
besættelse, kold krig og studenter
oprør (MM)
3. Hvem er Nielsen? Et portræt af mod
standslederen Børge Houmann
(MM)
4.Ib Nørlund. Moderpartiets mand (JJ)
5.Carl Madsen. Den røde advokat
(CHL)
108
HISTORIE – Fra biskop Absalon til
Christian den 4.s København
Hold 1033: 5 mandage 10.15-12
(6/2-5/3)
Ved cand.phil. Hanne Fabricius
Omkring 1160 fik Absalon København
af sin fostbroder Valdemar den Store.
Måske fik Absalon kun lov til at låne Kø
benhavn i sin levetid, men efter kong
Valdemars død i 1182 skyndte Absa
lon sig at testamentere København til
Roskildebispen. Byen blev nu kastebold
mellem kronen og kirken, indtil Erik af
Pommern i 1417 fik den tilbage til kro
nen igen.
De første fem bisper, der regerede
København, var af Hvideslægten. Det
var under dem, at København udvik
lede sig til en blomstrende købstad og
havneby. Gennem middelalderen blev
København flere gange angrebet af
hanseaterne og ødelagt. Vi hører bl.a.
om Absalons Borg og Københavns Slot,
som i princippet var skabt over samme
skabelon. Om orlogsværftet på Bremer
holm og Christian 4.s Ny-København og
imponerende Tøjhushavn. Om befæst
ningen, havnen, vandforsyningen og
byens ældste industriområde. Bilag kan
downloades på www.tyra.dk. Har tidli
gere været udbudt med byvandringer i
København.
1. Middelalderbyen København ca.
1000-1600: Fra handelsplads til
blomstrende købstad.
2.Københavns middelalderhavn og
middelalderbefæstning.
3. Borgene på Slotsholmen og
skibsværftet på Bremerholm
4.Christian 4’s nye bydel:
Ny-København
5.Vandmøller, vand og Københavns
industris vugge
Auditoriet på Roskilde Rådhus,
Rådhusbuen 1, 4000 Roskilde
HISTORIE – I flugtens fodspor
Hold 1024: 1 mandag 8.45-17
(30/4)
Ved museumsinspektør Bjarke Følner,
Dansk Jødisk Museum og ph.d. Sofie
Lene Bak, Dansk Jødisk Museum
I oktober 1943 måtte tusindvis af men
nesker flygte, fordi de var jøder. Øre
sund og dens kyster blev i de følgende
uger skueplads for både heltemod og
tragedier, da de jødiske familier søgte
mod sikkerheden i Sverige. Tag med på
en heldagsudflugt til de steder, hvor
flygtningene skjulte sig, inden de blev
sejlet til Sverige, og hør historierne om
redningsmænd og tyskernes danske
håndlangere. Turen går bl.a. også til
Horserødlejren, hvor de ulykkelige, som
blev arresteret af Gestapo, blev interne
ret, inden de blev deporteret til en kon
centrationslejr.
Turen slutter i Gilleleje, hvor vi besø
ger loftet på Gilleleje kirke, hvor en stor
gruppe jøder blev arresteret, da Gesta
po omringede kirken.
Turen giver enestående adgang til en
række seværdigheder og indblik i den
nyeste forskning i den største flugt i ny
ere danmarkshistorie. Prisen inkluderer
frokost og drikkevarer.
Kl. 8.45: Mødetid ved Dansk Jødisk Mu
seum, København
Kl. 9: Afgang fra Dansk Jødisk Museum
(Galejhuset)
Kl. 9-10: Kørsel langs kysten til Nivå
Kl. 10-11: Ringovnen i Nivå
Kl. 11.20-11.45: Snekkersten
Kl. 11.45-13: Frokost på Skotterup Spiseri
og Enotek v. Snekkersten
Kl. 13.30-14.30: Besøg på Horserødlej
rens Museum
Kl. 15-15.30: Gilleleje kirke og kirkeloft
Kl. 15.30-16: Gilleleje Havn
Kl. 17: Ankomst, Dansk Jødisk Museum
Dansk Jødisk Museum
800 kr.
HISTORIE – Krims historie: fra antikken
til moderne tid
(13/3-17/4)
Ved cand.scient.pol. Thomas Køllner og
generalmajor Karsten Møller
Forelæsningerne afspejler Krims ene
stående og spændende historie. Om
rådet har gennem tiderne været en del
af verdenshistoriens største riger (den
klassiske græske periode, det romerske
rige, det byzantinske rige, det mongol
ske rige, det imperiale Rusland, og Sov
jetunionen) for nu endelig at være en
del af det uafhængige Ukraine. Krim
har strategisk altid været eftertragtet
af skiftende regimer og magthavere.
Krim blev en del af Ukraine efter uaf
hængigheden i 1991, men befolkningen
på Krim er ca. 75 % russisk, og i havne
byen Sevastopol er det 98 %. Det skyl
des sortehavsflådens historiske tilste
deværelse på Krim, og at zar-familien,
det russiske aristokrati og efterfølgen
de sovjeteliten opfattede Krim som de
res sommerparadis.
Ukraine kæmper i disse år med at
udvikle sin egen nationale identitet,
men det er vanskeliggjort af store in
terne politiske, sociale og økonomiske
konflikter. Krim er på mange måder et
symbol på denne kamp og en vigtig lak
musprøve for, om denne udvikling vil
lykkes. Foredragsrækken bliver fulgt op
af en kulturrejse til Krim i foråret 2012.
Læs mere om Studierejser på side 124.
Krim i den klassiske periode og frem til
den mongolske erobring (422 f.kr.-1240)
(TK)
1. Mongolernes erobring og etablering
af Krim Khanatet (1240-1783) (TK)
2.Det russiske imperiums vækst, Krimkrigen og den russiske revolution
(TK)
3. Ukraine og Krim i Sovjet: Tvang
skollektivisering og deportationer
i 30’erne, 2. verdenskrig og kampen
om Krim (1921-1989) (TK)
4.Det nye “uafhængige” Ukraine, og
hvad med Krim? (KM)
City Campus
HISTORIE – Matroser, konger og
admiraler: Københavns historie som
flådeby
Hold 1099: 5 mandage 17.15-19
(6/2-5/3)
Hold 1100: 5 mandage 17.15-19
(12/3-23/4)
Ved museumsinspektør, ph.d. Jakob
Seerup, Orlogsmuseet
I hjertet af København ligger Latiner
kvarteret, der i mere end 800 år har væ
ret centrum for højere lærdom i Dan
mark.
Her ligger Universitetsfirkanten, der
rummer en række af byens mest inte
ressante bygninger, heriblandt Køben
havns ældste hus. På rundvisningen ser
vi blandt andet universitetets hoved
bygning fra 1836, Konsistoriebygningen
fra ca. 1420 med den historiske fange
kælder, Munkekælderen og Universi
tetsbiblioteket fra 1861 m.v.
København er en havneby med stærke
bånd til flåden. Selvom Søværnets ho
vedbaser i dag ligger i Frederikshavn
og Korsør, bærer hovedstaden stadig
stærkt præg af at have været flådeby
gennem århundreder. Søheltekongen
Christian d. 4. lod opføre Holmens Kir
ke, Tøjhuset med tilhørende havn og
Nyboder, som den dag i dag er bolig for
meget af Søværnets personel. På Hol
men er mange af de gamle værksteder
i dag solgt og omdannet til andre for
mål, men bygningerne ligger der end
nu som imponerende vidnesbyrd om
dengang, flåden var hovedstadens og
kongerigets største arbejdsplads.
Marinehistorikeren Jakob Seerup vi
ser rundt i København og beretter om
Slaget på Reden, fulde matroser i slås
kamp, byggeriet af de store orlogsskibe,
pompøse begravelser af søhelte og ad
miraler og meget, meget mere.
1. Introduktion til flåden og Køben
havn på Orlogsmuseet.
Mødested: Orlogsmuseet
2.Christian d. 4.s flådekirke. Ekskursion
til Holmens Kirke.
Mødested: Holmens Kirke
3. Den hemmelige havn og Tøjhuset.
Ekskursion til Tøjhusmuseet og Bib
liotekshaven.
Mødested: Tøjhusmuseet
4.Konger og matroser. Ekskursion fra
Amalienborg til Nyboder.
Mødested: Amalienborg, v. rytter
statuen
5.Holmen. Ekskursion til Nyholm
med batteriet Sixtus og opstigning
i Mastekranen. Mødested: Nyholm,
ved batteriet Sixtus
Mødested: Hovedtrappen ved Kbh.
Universitet, Vor Frue Plads
Mødested første gang: Orlogsmuseet
450 kr.
HISTORIE – Rundvisninger på
Hold 1043: 1 fredag 16.15-18.00
(24/2)
Hold 1044: 1 tirsdag 17.15-19
(28/2)
Hold 1045: 1 onsdag 17.15-19
(7/3)
Hold 1046: 1 torsdag 17.15-19
(15/3)
Hold 1047: 1 tirsdag 17.15-19
(20/3)
Ved universitetshistoriker, mag.art.
Ejvind Slottved
90 kr.
109
HISTORIE – 1. verdenskrig:
Den Store Krig
Hold 1019: 5 onsdage 19.15-21
(8/2-7/3)
Ved lektor Nils Arne Sørensen, Syddansk
Universitet, centerleder, ph.d. Niels Bo
Poulsen, Forsvarsakademiet, lektor,
ph.d., cand.mag. Claus Bundgård
Christensen, Roskilde Universitet,
museumsinspektør, ph.d. Jakob Seerup,
Orlogsmuseet
Omkring 30.000 danskere fra Søn
derjylland deltog i 1. verdenskrig på
tysk side og oplevede krigens ræds
ler på nært hold i de mudrede skytte
grave. Forholdene for de enkelte solda
ter samt de storpolitiske baggrunde er
indgående beskrevet og afdækket i den
nyere historieforskning.
Forelæsningerne går tæt på krigens
barske virkelighed for den enkelte sol
dat, det politiske spil på nationalt og in
ternationalt niveau og udfordringerne
for de mange dansksindede i tysk krigs
tjeneste.
Derudover fokuseres der på de øko
nomiske og kulturelle konsekvenser for
Europa og Danmark, soldaternes hjem
komst til et fredeligt Danmark med ar
på krop og sjæl samt den danske flådes
rolle under krigen.
Mange handelsskibe blev sænket,
og i de hjemlige farvande gav den ty
ske minering af de danske stræder i
krigens første dage anledning til poli
tisk krise, og også ved andre lejligheder
var der pressede situationer til søs, når
de krigsførende magter krænkede den
danske neutralitet.
1. Introduktion: krigens baggrund og
forløb (NAS)
2.Rusland og russernes krig (NBP)
3. Sønderjyder i krig (CBC)
4.Det danske Søværn (JS)
5.Krigen der ikke ville gå væk:
om krigens europæiske virknings
historie, 1919-2010 (NAS)
KULTURHISTORIE
110
KULTURHISTORIE – Bæredygtige
kulinariske tendenser
(29/3-3/5)
Ved cand.mag. Anders Holst
Markussen, lektor Michael Bom Frøst,
Københavns Universitet, og ph.d.-stip
Gry Skrædderdal Jakobsen, Københavns
Universitet. Tilrettelægger: Anders Holst
Markussen
Der introduceres til velsmagende kli
makoncepter, lokalt grønt på gourmet
restauranter, køkken-stilarter, biodyna
mik og madhistorie. Hvad er bedst for
kroppens bæredygtighed og appetit?
Michael Bom Frøst beskriver bæredyg
tigheden fra tallerken og ind i munden.
Med forskningens bedst dokumentere
de eksempler udredes økologiske samt
konventionelle fødevarers indholds
stoffer, bl.a. frilandskyllinger mod bur
høns. Fra en sensorisk vinkel belyser
han, hvad der gør et måltid pirrende
og modvirker overspisning. Hvordan er
et liv som selvforsynende? Antropolog
Gry Skrædderdal Jakobsen rapporterer
om sine oplevelser fra feltarbejde hos
amerikanske ‘homesteaderes’ – byfa
milier, der opbygger et selvforsynende
liv i pagt med naturen på landet.
1. Bæredygtige tendenser (AHM)
2.Bæredygtig kost og kvalitet (MBF)
3. Bæredygtig kost og kvalitet (MBF)
4.Den selvforsynende gård (GSJ)
5.Bæredygtige tendenser (AHM)
KULTURHISTORIE – Introduktion til
Bhutans kulturhistorie
Hold 1021: 5 mandage 14.15-16
(6/2-12/3, ikke 5/3)
Ved ekstern lektor, cand.mag. Anne
Burchardi, Københavns Universitet
Bhutan er det sidste af de gamle bud
dhistiske kongeriger i Himalaya. Selv
om landet er på vej ind i den moder
ne tidsalder med stormskridt, har det
fødderne solidt plantet i sin ærværdi
ge fortid og udviser dyb respekt for de
traditionelle værdier. Landets historisk
nære forhold til Tibet, både politisk og
idehistorisk samt vigtige fæstninger
og klostre og deres historiske rolle vil
blive beskrevet. Vigtige aspekter af for
holdet til det britiske styre i Indien vil
også blive berørt. Fremtrædende kul
turpersoners aktivitet og deres indfly
delse vil blive skildret, og til slut vil det
mangeårige samarbejdet mellem Det
Kongelige Bibliotek og Bhutans natio
nalbibliotek blive præsenteret. Forelæs
ningsrækken søger at give en afrundet
præsentation af landets helt specielle
traditioner, som udgør en levende og
unik global kulturarv.
1. Det tidlige historiske forhold mellem
Tibet og Bhutan
2.Vigtige kulturpersonligheder i Bhu
tan 12.-16. årh.
3. Teokratiet i Bhutan 17.-20. årh. samt
forholdet til det britiske styre i In
dien
4.Det moderne Bhutan fra monarki til
demokrati
5.Nationalbiblioteket i Bhutan samt
indtryk fra Bhutan i dag
City Campus
KULTURHISTORIE – Tyske
nationalmyter
Hold 1042: 5 mandage 17.15-19
(12/3-23/4)
Ved ekstern lektor, cand.mag. Morten
Dyssel Mortensen, Københavns
Universitet
Efter 1945 har den nationale heltedyr
kelse af gode grunde været på retur i
Tyskland, men før da vrimlede det med
mytiske selvfortællinger, som bidrog til
dannelsen af en tysk kulturel identitet.
Vi skal i denne forelæsningsrække ka
ste lys over fem sagnomspundne skik
kelser: cheruskerhøvdingen og triumfa
toren Arminius/Hermann, teologen og
reformatoren Martin Luther, den for
mastelige og fremadstræbende Faust,
den “store” preussiske konge og lands
fader Frederik 2. og endelig modstandsog attentatmanden Claus Graf Schenk
von Stauffenberg.
Fælles for disse tyske myter er, dels
at de undergår betydelige identitets
politiske forandringer over tid, dels at
de udtrykker en (ofte omstridt) kollek
tiv selvbevidsthed i mere eller mindre
skarp afgrænsning til noget “andet”,
som således udgør den nødvendige
kontrast. National identitetsdannel
se er i reglen tæt forbundet med kon
struktionen af fjendebilleder, og den ty
ske historie er ingen undtagelse.
1. “Germaniens befrier”: Hermann og
Slaget i Teutoburgerskoven
2.“Tysklands bedste søn”: Luther og
kampen mod Rom
3. “Det tyske væsen”: Faust i kunst, kul
tur og politik
4.“Den Store”: Frederik 2. af Preussen
og tysk magtbrynde
5.“Samvittighedens opstand”: Stauf
fenberg og 20. juli-sammensvær
gelsen
City Campus
KULTURHISTORIE – Hvad enhver bør
vide om russisk kultur Hold 1057: 5 tirsdage 19.15-21
(27/3-1/5)
Universitet, cand.mag. Rikke Helms,
cand.phil. Troels Andersen, cand.pæd.
Mogens Wenzel Andreasen og ph.d. Per
Dalgård. Tilrettelægger: Jon Kyst
Russisk kultur er en af kulturhistoriens
mest succesrige eksportvarer. Fra de
store russiske murstensromaner ero
brede verden sidst i 1800-tallet og frem
til i dag, har verden elsket russerne for
deres gådefulde kultur. Hvad er det, der
forener russerne kulturelt? Hvad er det,
der gør, at russerne er fundamentalt
forskellige fra danskerne? Hvad er hem
meligheden bag russernes kultursuc
ces? Se også under Studierejser side 124.
1. Sovjetkulturen (JK)
2.Russisk litteratur (PD)
3. Russisk kunst (TA)
4.Russisk musik (MWA)
5.Skt. Petersborg: Ruslands kulturho
vedstad (RH)
lem deres personlige karakter og den
rolle, de skulle udfylde som enevolds
konger, har åbenlyst været meget væ
sentlig. Forelæsningerne finder sted i
samarbejde med Amalienborgmuse
et. Deltagerbevis medbringes ved hver
forelæsning, og giver også adgang til
museet på de fire forelæsningsdage i
åbningstiden.
1. Frederik 5. (KJVJ)
2.Christian 7. (UL)
3. Frederik 6. (JE)
4.Christian 8. (CG)
KULTURHISTORIE – Portræt af
Enevælden: fra højdepunkt til afvikling
Hold 1040: 3 onsdage + 1 torsdag
16.15-18
(7/3, 15/3, 21/3, 28/3)
Gallasalen i Christian 8.s Palæ,
Amalienborgmuseet
Ved Kgl. ordenshistoriograf, professor
emeritus Knud J.V. Jespersen, lektor
ph.d. Ulrik Langen, Syddansk
Universitet, professor emeritus, dr.
phil. Jens Engberg, håndbibliotekar,
dr.teol. Christian Gottlieb.
Tilrettelæggere: Christian Gottlieb og
museumsinspektør, mag.art. Birgit
Jenvold, Amalienborgmuseet
Danmarks sidste fire enevældige kon
ger, fra Frederik 5. til Christian 8., teg
ner enevælden fra dens højdepunkt til
dens afvikling. De godt 100 år fra 1746
til 1848 er en periode, hvor det danske
samfund undergår voldsomme for
andringer fra en tid med økonomisk
vækst og ekspansion over en tid med
krig, krise og katastrofale tab af flåden
og Norge, nederlag og statsbankerot,
til en langsom genopbygning samtidig
med en stor kulturel blomstring. Det er
en periode, hvor indflydelsen fra Den
Franske Revolution i 1789 spiller en be
tydelig rolle, som kulminerer med ind
førelsen af folkestyret i 1848-49.
På denne baggrund er de fire gan
ske forskellige konger og deres regering
emne for hver deres forelæsning. Der
fokuseres på deres regering med be
lysning af enevældens styrker og svag
heder, men dette spørgsmål vil selvføl
gelig ikke kunne belyses uden også i
nogen grad at komme ind på deres re
spektive personligheder. Den ret store
kontrast, der i nogle tilfælde var mel
KULTURHISTORIE – Forstaden: fra
modernitet til kulturarv
Hold 1022: 5 onsdage 15.30-17
(22/2-21/3)
Ved museumschef, mag.art.
Poul Sverrild, Forstadsmuseet og
stadsarkivar, ph.d. Henning Bro
Danmarks første kvindelige statsmini
ster blev også den første statsminister
med rødder i den moderne forstad. For
staden blev danskerens foretrukne le
vested i det 20. århundrede og et vigtigt
element i Danmarks kulturlandskab.
Her kan man aflæse social-, teknologi-,
kultur-, plan- og politisk historie i fuld
skala. Forstæderne bærer Danmarks
nyere historie i en fysisk ramme, der nu
er dansk kulturarv.
Den moderne forstad er barn af in
dustrialismen og demokratisk i sin
målsætning. Synet på forstaden har
dog undergået stærke forandringer fra
drømmen om det gode liv til frygten
for ghettoen, og forstadsdannelsen står
centralt i den danske planhistorie. Fore
læsningerne vil tegne et billede af ram
111
KULTURHISTORIE – Langs Silkevejen i
Usbekistan
Hold 1058: 5 onsdage 19.15-21
(8/2-7/3)
Universitet, cand.phil. Ulla Prien,
Københavns Universitet, ph.d.-stip.,
mag.art. Adam Hyllested, Københavns
Universitet, cand.mag. Claus Mathiesen
og ph.d. Maria Louw, Aarhus
Universitet. Tilrettelægger: Jon Kyst
Forelæsningerne giver et landepor
træt af Usbekistan, en ofte overset del
af verden, der ikke desto mindre gem
mer minder om nogle af de betyde
ligste dele af vores kultur og historie.
Usbekistan ligger midt på den han
delsrute, der blev kendt som Silkevejen,
men som også er et centrum for isla
misk kultur, et konfliktpunkt mellem
gamle britiske og russiske interesser og
senere en del af Sovjetunionen. Se også
under Studierejser side 124.
1. Silkevejens folkeslag (UP)
2.Hverdagslivets islam i post-sovjetisk
Centralasien (ML)
3. Silkevejens sprog (AH)
4.Den centralasiatiske region i aktuelt
sikkerhedspolitisk perspektiv (CM)
5.Usbekistan som post-sovjetisk rejse
mål (JK)
merne om forstadsudviklingen med
særligt fokus på København. Boligpoli
tikken har gennem 150 år været central
for forstadens vækst, og forstædernes
historie rummer også udviklingen fra,
at boligen var et privat anliggende, til
at boligpolitikken blev samfundets do
minerende vækstregulator.
1. Forstaden, industrisamfundets fore
trukne byform (PS)
2.Forstaden og boligpolitikken (HB)
3. Byvækst, plan og forstad (PS)
4.Den ældre forstads morfologi (HB)
5.Velfærdsforstadens morfologi (PS)
2.Folkekaravaner, menagerier og rari
teter (TKA)
3. Underholdning som vare, artisternes
livsform (AO)
4.Underholdning i kulturhistorisk per
spektiv (AO)
5.Nycirkus (AO)
Cirkusmuseet, Hovedporten 6,
2650 Hvidovre
Forstadsmuseet, Alarmpladsen 3,
2650 Hvidovre
112
KULTURHISTORIE – Sikke et cirkus!
Hold 1054: 5 mandage 17.15-19
(5/3, 19/3, 16/4, 30/4, 14/5)
Ved museumsinspektør, cand.mag.
Anja Olsen, Cirkusmuseet, cand.mag.
Tanja Kjær Andersen. Tilrettelægger:
Anja Olsen
Vi kender det nok alle sammen. Op
levelsen af, at noget er på færde. Dét,
der i går var hundelufternes paradis,
er pludselig indtaget af eksotiske dyr,
farverige mennesker, campingvogne,
lastbiler og telte anbragt i egen indre
harmoni. Musik og fremmede sprog
bryder den kendte lydkulisse. En ekso
tisk verden, der lader til at eksistere på
sine helt egne betingelser, folder sig ud.
Og siden, når dagtimernes mylder hø
rer op og nattefreden sænker sig, pak
kes herligheden sammen og forsvinder
på samme ubemærkede måde, som
det dukkede op. Cirkus kommer og går.
Cirkus er rammen om en flygtig verden
og artisteriet en ældgammel disciplin.
Forelæsningsrækken tager dette uni
vers under lup for at fange og gøre es
sensen af cirkus og artisteri forståelig.
Emnerne vil spænde over cirkus og arti
steri i fortid og nutid og beskæftige sig
med vilkårene og udviklingen af cirkus
som underholdningsform. Forholdet
mellem markedsgøgl og cirkusartisteri
bliver belyst, og livsformer og identite
ter diskuteret.
1. Cirkus- og artisthistorie, fra tårnline
dansere til hospitalsklovne (AO)
årsager har der altid været regionale
forskelle på landbohaver.
Over halvdelen af danskerne bor i
dag i et hus med en have; for første
gang er parcelhushavernes historie
undersøgt – og den er ikke kedelig. Der
lægges op til diskussion om tilhørernes
egne haver. Bygger de på gamle landbo
haver? Er de tilpasset borgerskabets ha
veidealer? Eller er de en del af det kultu
relle brud i havekulturen?
1. Havetid. Den almindelige danske ha
vekultur gennem 200 år
2.Fattighaver og borgerlige haver. Køb
stadens haver
1. Gulerødder, græs eller granit. Danske
parcelhushaver 1950-2008
2.Regionale forskelle og ligheder i
landbohaver før og nu
3. Hvorfor bevares haveplanter i
Sverige, men ikke i Danmark?
KULTURHISTORIE – Havetid: danske
havers kulturhistorie
(15/3-19/4)
Ved etnolog, mag.art. Helle Ravn
Der er skrevet relativt lidt om almin
delige danske havers historie, mens de
store parker er velbelyste. Her sættes fo
kus på hver mands havekultur fra 1600tallet op til i dag. Fra 1600-tallet er der
skriftlige kilder, som belyser landsbyens
haver og fra 1770 beretninger om nye
initiativer. I modsætning til stilhaverne
har almindelige haver i by og på land i
høj grad udviklet sig som en lag-på-lagkultur frem til for 10-20 år siden, hvor
der skete et kulturelt brud. Af kulturel
le, jordbundsmæssige og økonomiske
KULTURHISTORIE – Kejserriger,
krigernomader, karavanekøbmænd og
buddhistklostre på Silkevejen
Hold 1049: 5 mandage 17.15-19
(12/3-23/4)
Ved cand.mag. Mogens Fenger
Silkevejen er betegnelsen for karava
neruterne gennem Asien, som stod for
udvekslingen af varer, kulturer og reli
gioner mellem Kina, Indien og EuropaHandelsruten går tilbage til tiden før,
Kina blev samlet til ét rige bag sin store
mur, og middelhavsverdenen blev for
enet under Imperium Romanum. Kej
serrigernes opståen, blomstring og fald
fik stor betydning for forbindelserne
mellem øst og vest.
I deres storhedstid søgte imperier
ne at udbygge karavaner og søhandel,
i nedgangsperioder søgte de at hindre
nomadestammer fra stepperne i at
overtage kontrollen med handelsve
jene, og i deres opløsningstid mistede
de ofte grebet om deres bondebefolk
ninger og bysamfund til krigsdygtige
rytternomader, indtil nye imperier vok
sede frem. Under disse vekslende for
hold fortsatte handelsforbindelser og
religionsudbredelse hen over Asiens
landmasser og langs kysterne – sha
City Campus
KULTURHISTORIE – 100 års tanker om
ligestilling
(13/3-17/4)
Ved ekstern lektor, cand.ling.merc.
Camilla-Dorthea Bundgaard
“Ligestilling” er et hyppigt brugt ord i
det daglige. Vi ved, hvad vi mener, men
har ideen om ligestilling altid været så
entydig? Feminismen har alle dage væ
ret både politisk og filosofisk, men hvor
dan har den udviklet sig? Er den enty
dig, eller bør vi tale om feminismer?
Kurset introducerer de feministiske
tankers historie i en dansk kontekst –
holdninger til og tanker om ligestilling
mellem mand og kvinde gennem de
sidste godt 100 år. Første kursusgang
introduceres de største tænkere inden
for feminisme og ligestillingsdebat
gennem de sidste godt 100 år. Herefter
dykker vi ned i nogle af de store teore
tikere og deres tanker fra hver periode.
Sidste kursusgang ser vi på, hvilke tan
ker der er på spil i ligestillingsdebatten
i dag.
1. Introduktion til de tre bølger i femi
nismen
2.Stemmeret og arbejdsvilkår: 1. bølgefeminisme
3. Rødstrømper og kvindelejr: 2. bølgefeminisme
4.Seksualiteter og minoriteter: 3. bøl
ge-feminisme
5.Nutid og fremtid. Ligestillingstanker
af i dag
KULTURHISTORIE – Rom: historie,
kunst og kultur fra antikken til
barokken
(8/3-12/4)
Ved mag.art. Birte Poulsen, professor,
dr.theol. Per Bilde, lektor, mag.art. Hans
Jørgen Frederiksen, cand.scient. Carsten
Cramon, lektor, mag.art. Mogens
Nykjær. Tilrettelægger: Carsten Cramon
Rom er som bekendt både en spilleven
de storby og et veritabelt museum for
kunst og kultur gennem næsten 3.000
år.
Da kejser Konstantin i år 330 flyttede
sin residens til Konstantinopel, ophør
te Rom med at være Det romerske Im
periums hovedstad, men til gengæld
fortsatte den med at være pavens by og
dermed kirkelig hovedstad for største
delen af kristenheden, hvad byen som
bekendt er endnu den dag i dag.
For kunst og arkitektur har Rom været
toneangivende navnlig i dele af mid
delalderen i højrenæssancen og i ba
rokken.
I denne forelæsningsrække præsen
teres en række centrale temaer og mo
numenter fra forskellige perioder, og
det er intentionen at opnå såvel et vist
historisk overblik som fordybelse i ud
valgte værker. Se også under Studierej
ser side 124).
1. Rom i antikken (BP)
2.Fra synagoger og torve over huskir
ker til særlige kirkebygninger (PB)
3. Rom i middelalderen. Fra Kejser Kon
stantin den Store til “det babyloniske
fangenskab i Avignon” (HJF)
4.Cosmatiske gulvmosaikker i Roms
kirker i matematisk belysning (CC)
5.Romersk barok (MN)
City Campus
KULTURHISTORIE – Rundt om Borgen:
vandringer på Slotsholmen
Hold 1036: 5 mandage 14.15-16
(6/2-5/3)
(7/2-6/3)
Ved cand.polyt., tidligere kulturminister
Jytte Hilden
Vandringerne koncentrerer sig om byg
ningerne på magtens ø, hvor den lovgi
vende, den udøvende og den dømmen
de magt bor. Der er vandtætte skotter
mellem de tre, og dog bor de her til
lands alle under samme tag.
På Slotsholmen ligger ruinerne af
den borg bisp Absalon, som kom til
det lillebitte fiskerleje Havn i 1167, lod
bygge. Siden er der bygget kongeslot,
Christiansborg af tre omgange med
en fornem ridebane, kirke, børs, biblio
tek, teater og museum. De mange byg
ninger vidner om magtens lange histo
rie. Arkitekturen giver fortællinger om
gamle dage, men husene fortæller også
om dagens samfund og dets drømme.
1. Rundt på Slotsholmen
2.Det Kongelige Bibliotek
3. Folketinget
4.Højesteret
5.Rundt om Slotsholmen
Mødested hver gang foran Den Sorte
Diamant, Søren Kierkegaards Plads,
1016 København K
450 kr.
KULTURHISTORIE – Iran i fortid og
nutid
Hold 1026: 5 onsdage 17.15-19
(8/2-7/3)
Ved postdoc Bo Dahl Hermansen,
Københavns universitet, arkitekt
Steen Estvad Petersen, lektor Ulla
Plien og lektor Claus Valling Pedersen,
Københavns Universitet. Tilrettelægger:
lektor, cand.mag. Ulrik Grubb
113
manisme fra stepperne, nestoriansk
kristendom, manikæisme og islam fra
Mellemøsten, buddhisme fra Indien.
1. Silkevejen mellem Kina under Handynastiet, Indien og Romerriget
2.Nomaderiger og folkevandringer –
hunner, tyrker, mongoler
3. Handel og udveksling af varer
4.Spredningen af kulturer og religio
ner
5.Imperiernes rivalitet på Silkevejen
– Kina, Tibet, Persien, araberne, By
zants
114
Forelæsningerne belyser den iranske
historie, kultur og nutid gennem en
række forskellige nedslag. Fra de ældste
iranske kulturer og frem til nutidens
Iran med præstestyre og konflikt med
den vestlige verden om atomkraft. Den
første forelæsning vil belyse antikken,
og i den næste fokuseres på den iran
ske havekultur og dens betydning. De
to efterfølgende beskæftiger sig med
religionerne i Iran og den særegne iran
ske arkitektur, der bl.a. omfatter ishuse.
Forelæsningerne afsluttes med en
analyse af Irans seneste udvikling og
landets placering som en stormagt i re
gionen. Se også under Studierejser på
side 124.
1. Iran i antikken – Introduktion til de
ældste persiske/iranske kulturer
(BDH)
2.Haver i Iran – En gennemgang af de
berømteste haver fra Iran og deres
betydning for verdens havekultur
(SEP)
3. Religioner i Iran i dag (UP)
4.Ørkenarkitektur og ishuse (HJ)
5.Iran i dag: Indenrigspolitik og inter
national placering (CVP)
City Campus
KULTURHISTORIE – Verdens syv nye
vidundere, verdens kulturer
Hold 1050: 7 onsdage 17.15-19
(8/2-21/3)
Ved lektor, cand.mag. Finn Madsen, fil.
dr. Inge Schjellerup, Nationalmuseet,
ph.d. Kristoffer Damgaard, Københavns
Universitet, arkitekt og forfatter Steen
Estvad Petersen, ph.d. Bent Nielsen,
Københavns Universitet, ph.d. Jesper
Rosenløv og cand.mag.et art. Birger
Lohse. Tilrettelægger: lektor, cand.mag.
Ulrik Grubb
Ved en international telefonafstem
ning i 2007 fandt en gruppe frem til
verdens syv nye vidundere: Taj Mahal i
Indien, Den kinesiske mur, Colosseum
i Rom, Kristusfiguren i Rio, Inkaruinen
Machu Picchu i Peru, Petrastenbyen
i Jordan og Mayapyramiden Chichen
Itza i Mexico. Hvert af de syv foredrag vil
tage udgangspunkt i ét vidunder og be
skrive den kultur, som vidunderet er en
del af. På den måde vil forelæsninger
ne være en introduktion til de største
kulturer i verden. Kurset arrangeres i
samarbejde med Horisont Rejser, der i
efteråret 2012 arrangerer flere rejser til
verdens store kulturer. Ved deltagelse i
en af disse refunderes kursusafgiften
af Horisont Rejser. Se også under Stu
dierejser på side 124.
kulturen, mesoamerikanske pyrami
der og kultur (FM)
City Campus
KULTURHISTORIE – Himalaya fra syd
til nord: fra Indien til Tibet
(9/2-8/3)
Ved mag.art. Thomas Sehested, ph.d.stip. Rune Bennike, lektor, cand.mag.
Ulrik Grubb, cand.scient.ant. Ellen
Bangsbo og journalist Flemming Ytzen.
Tilrettelægger: Ulrik Grubb
Forelæsningsrækken giver en introduk
tion til de lande, som spiller en vigtig
rolle for udviklingen omkring det cen
trale Himalaya. Den første forelæsning
ser på Indien og dets rolle i regionen. De
to næste ser på udviklingen i to af de
stater Nepal og Bhutan, der hver på sin
måde markerer grænsen mellem sub
kontinentet og “Verdens tag”. Nepal: 30
mio. indbyggere, hinduistisk og meget
fattigt. Bhutan: under en mio. indbyg
gere, buddhistisk og med en højere ind
komst og levestandard. Den næstsidste
forelæsning fokuserer på kultur og ud
vikling i Tibet, og sidste gang ser vi på
Kina som stormagt. Se også under Stu
dierejser på side 124.
1. Indien. En stormagt på vej (TS)
2.Nepal. Fra kongedømme til republik
(RB)
3. Bhutan. Kongedømme og nyt demo
krati (UG)
4.Tibet. En kultur i kamp for overle
velse (EB)
5.Kina. Østasiens stormagt (FY)
City Campus
1. Taj Mahal i Indien (SEP)
2.Den store mur i Kina (BN)
3. Colosseum i Rom (JR)
4.Kristusfiguren i Rio de Janeiro (BL)
5.Machu Picchu i Peru, opdagelse, ud
forskning og Inkakulturen (IS)
6.Petra i Jordan, et stenkompleks i ør
kenen og de tidlige mellemøstlige
kulturer (KD)
7. Mayapyramiden Chichen Itza. Maya
KULTURHISTORIE – Spaniens
storhedstid og guldalder
Hold 1027: 5 mandage 19.15-21
(6/2-5/3)
Ved dr.phil. Jon A.P. Gissel
Tiden fra 1500 til 1700 er Spaniens po
litiske og militære storhedstid med en
vældig udvidelse i Amerika og mægti
ge rigdomme, stærk flåde, en hær med
KULTURHISTORIE – Jødiske børn og
unge i Tjekkoslovakiet før og under 2.
verdenskrig
Hold 1018: 5 onsdage 16.15-18
(8/2-7/3)
Ved ambassadør, dr.phil., Ing.
Zdenek Lycka
2. verdenskrig og Holocaust er et af ver
denshistoriens mørkeste kapitler. I den
ne forelæsningsrække føres deltagerne
igennem de brutale begivenheder og
kår for Tjekkoslovakiets jødiske børn og
unge op til og under 2. verdenskrig. Vi
stifter bekendtskab med gennemførel
sen af zionistiske kurser for unge tjek
ker og slovakker i Danmark og deltager
nes dramatiske flugt til Sverige i 1943.
Derefter gennemgår vi deportationen
af jødiske familier fra Tjekkoslovakiet
til bl.a. Estland og Letland, oprettelsen
af Theresienstadts ghetto og børn og
unges kulturliv under de barske for
hold helt til “Endlösung” i AuschwitzBirkenau. Trods uhyrlighederne er der
også beretningerne om redningen af
669 jødiske børn af Sir Nicholas Winton
og den berømte “Schindlers liste”.
1. Zionistiske kurser for unge tjekker
og slovakker i Danmark
2.Redningen af 669 jødiske børn 19381939
3. De glemte jødiske transporter fra
Tjekkoslovakiet til øst
4.Jødiske børn og unges kulturliv i
Theresienstadts ghetto
5.Familielejren i Theresienstadts
tragiske skæbne – “Endlösung” i
Auschwitz-Birkenau
5.Kulturlivet i nutidens Tjekkiet
City Campus
KULTURHISTORIE – Gader og
mennesker i København: historiske
byvandringer
(13/3-17/4)
Hold 1029: 5 onsdage 10.15-12
(14/3-18/4)
(15/3-19/4)
(18/6-22/6)
(sommerkursus)
(25/6-29/6)
(sommerkursus)
KULTURHISTORIE – Fløjlsrevolutionen
1989 i Tjekkoslovakiet
Hold 1017: 5 onsdage 16.15-18
(14/3-18/4)
Ved ambassadør, dr.phil., Ing.
Zdenek Lycka
Berlin-murens fald betød et nyt liv for
de tidligere kommunistiske lande. I
denne forelæsningsrække føres delta
gerne igennem den politiske situation
i Tjekkoslovakiet fra dets grundlæggel
se, over dets deling, til dets indtræden
i NATO og EU.
Vi stifter bekendtskab med stalini
stisk terror i 1950’erne og Prags forår
1968 og det fører os videre til Charta 77
med dens hovedperson Václav Havel,
den forbudte litteratur og Fløjlsrevolu
tionen 1989, alt i lyset af den interna
tionale udvikling bag og foran Jerntæp
pet. Vi forsøger også at få et svar på
spørgsmålet om, hvilke konsekvenser
murens fald havde for Tjekkiets selvfor
ståelse.
1. Den politiske situation i Tjekkoslova
kiet før 1989
2.Fløjlsrevolutionen 1989
3. Den økonomiske og politiske udvik
ling efter 1989
4.Den samfundsmæssige og kulturelle
udvikling efter 1989
To gange i 1700-tallet brændte Køben
havn. Ved genopbygningen efter den
første brand i 1728 regulerede man det
middelalderlige gadenet, hvorved man
ge gyder og stræder forsvandt, mens
nye og større gader kom til. Men kom
binerer man de skriftlige og arkæologi
ske kilder, er det muligt at konstruere
et billede af det københavnske gade
net i middelalderen og frem til renæs
sancens slutning. Forelæsningsrækken
afvikles som fem byvandringer.
Vi starter i middelalderbyen og hører
om havnen, befæstningen, Kong Hans’
Vingård, kirkerne, skibsværftet på Bre
merholm, kronens tjenesteboliger og
det muntre liv. Hvem boede i disse ga
der? Og hvordan så her ud? Herefter
vandrer vi ud af middelalderbyen til
Vesterbro og til Christian den 4.’s nye
bydele: Christianshavn og Sankt Annæ
By. Allerede i middelalderen opstod en
spredt bebyggelse uden for voldene, for
her lå borgernes kålhaver, og herud flyt
tede mange af møllerne, rebslagerne,
slagterne og værtshusholderne. Bilag
kan downloades på www.tyra.dk
1. Søfolk, handel og byens havn.
Mødested: Kongens Nytorv foran
Magasins hovedindgang.
2.Orlogsværftet på Bremerholm. *
Mødested: Nikolaj Plads ved tårnet.
115
afgørende indflydelse i Europa. Selv
Portugal med verdens næststørste ko
lonirige lykkedes det en tid at indlem
me. Denne historie er nært knyttet til
kongerne af det Habsburgske dynasti.
Samtidig var der en kunstnerisk guldal
der: En dramatiker som Calderón, en ro
manforfatter som Cervantes, en maler
som Velázques og en komponist som
Tomás Luís de Victoria viser en stærk
kunstnerisk kraft i perioden. Spanien
var centrum i den modreformatoriske
bevægelse og dermed i Den romerskkatolske Kirkes indre og ydre strategi i
perioden. Dette fik meget stor betyd
ning for landets politik og kunst. Hvor
dan gik det til, at Spanien fik så stor en
rolle og tabte den igen? Hvilke kilder
har vi til det? Hvilken sammenhæng
kan vi trække op? Hvilke domme har
man siden fældet over tiden og dens
personer?
1. Indledning, den historiske baggrund
2.Et rige, hvor solen aldrig gik ned: Karl
V’s regering
3. Filip II’s regering, fra sejren ved Le
panto til Den uovervindelige Arma
das nederlag
4.Livet er Drøm: Modreformation og
barokkultur, militære nederlag og
kulturel blomstring
5.Karl II’s regering, rigets nedgang, hu
set Habsburg uddør i Spanien
3. Fra Skipperboderne til Nyboder.
Mødested: Nikolaj Plads ved tårnet.
4.Fra Børsen til Christianshavn i
1600-årene. Mødested: Børsens ind
gang på rampen.
5.Vesterbro – fra Halmtorv til Halmtor
vet. Mødested: Rådhuspladsen foran
Rådhuset.
3. Foredrag: Istedgade overgi’r sig
aldrig
4.Byvandring: Fornøjelsernes Vester
bro. Mødested: Elias Kirkens trappe
på Vesterbros Torv.
5.Byvandring: Vesterbro: Fra Skydeba
nen til Sorte Hest. Mødested: Elias
Kirkens trappe på Vesterbros Torv.
Mødested første gang: Kgs. Nytorv
foran Magasins hovedindgang
450 kr.
City Campus
KULTURHISTORIE – Vesterbros
Historie
Hold 1031: 5 onsdage 10.15-12
(8/2-7/3)
(9/2-8/3)
(11/6-15/6)
(sommerkursus)
116
I 1400-årene flyttede københavnerne
deres kålhaver uden for middelalder
volden. I 1500-årene rykkede møllerne,
rebslagerne o.a. til Vesterbro, og i 1577
forbød rigshofmester Valkendorf slagt
ningen af dyr inden for byens vold. I ste
det opførte han et slagtehus uden for
Vesterport, og byens slagtere flyttede
med. I kølvandet på slagterne fulgte
en række erhverv bl.a. værtshusholder
ne, for slagterne drak lidkøb efter hver
handel. Bydelen udviklede et levende
forlystelsesliv med krohaver, teatre,
værtshuse, gæstgiverier, danse- og san
gerindesaloner.
I 1620’erne opførte Christian 4. en
ydre fæstningslinje, hvis voldgrav “Ro
senåen” eksisterede indtil 1880’erne. På
Vesterbro lå desuden mange frugt- og
tobaksplantager, farverivirksomheder,
garverier m.m. Fra midten af 1800-tal
let tog udbygningen af Vesterbro fart
grundet flytningen af den militære de
markationslinje, sløjfningen af befæst
ningen og den massive indvandring fra
land til by i takt med industrialiserin
gens fremkomst. Bilag kan downloades
på www.tyra.dk
1. Foredrag: Vesterbros Historie
2.Foredrag: Ind til Byen: Fra Valby til
Vesterport
450 kr.
KULTURHISTORIE – A Jewish History
of English Literature
(15/3-19/4)
By Assistant Professor Marlene R.
Edelstein, University of Copenhagen
The Jews were expelled from England in
1290, so from that date until the Resett
lement under Oliver Cromwell in 1655
there was hardly any Jewish presence
in the country. All the same, the Jew re
mained a figure in the popular imagi
nation, thanks to both the Church’s tea
ching and persistent folklore.
After the Resettlement the figure
of the Jew acquired new literary roles,
especially in the Victorian period, when
Jewish voices joined the chorus of wri
ters constructing the Imaginary Jew.
From that period to the present day,
Zionism, the Holocaust and the Midd
le East conflict have contributed to the
vigour of writing by and about Jews in
Britain.
1. The Middle Ages. Very few of the
inhabitants of medieval Britain had
ever set eyes on a Jew. All the same,
negative images of the Jew were
propagated in the drama (mystery
cycles) and in Chaucer’s Prioress Tale.
2.The Elizabethans. Although offici
ally Jews were not allowed to live in
England there were small groups of
Spanish Jews fleeing persecution.
The Jew was a frequent figure in the
dramas, most notably in Marlowe’s
The Jew of Malta and Shakespeare’s
The Merchant of Venice.
3. Resettlement and afterwards. In
the philo-Semitic atmosphere of
Cromwell’s England, the Jews sett
led quickly and peacefully. Unlike
in much of Continental Europe,
they were not confined to ghettos.
Literary references to them are witty,
but on the whole not hostile.
4.The Victorian novel. This lecture will
focus on Dickens’s Oliver Twist, with
its Jewish underworld villain Fagin,
and George Eliot’s Daniel Deronda.
We will also look at Amy Levy’s Reu
ben Sachs.
City Campus
Litteratur, retorik og
kommunikation
LITTERATURVIDENSKAB
LITTERATURVIDENSKAB – Kerstin
Ekmans trilogi Ulveskindet
(7/2-6/3)
Trilogien Ulveskindet står i dag som en
af Kerstin Ekmans største litterære be
drifter. Ulveskindet, der består af roma
nerne Guds barmhjertelighed (1999, da.
2000), Rørte vande (2002), Skrabelodder
(2003, da. 2004), skildrer udviklingen
i det 20. århundredes udkantssverige
gennem den fiktive lokalitet Svartvatt
net og dens beboere. Trådene går både
tilbage til stedets myter og fortællinger
og ud i den store verden til historiske
begivenheder.
I forelæsningerne behandles en ræk
ke centrale temaer, bl.a. erotik, kær
lighed og venskab, fortællingen som
meningsskabende aktivitet og den hi
storiske proces. Forelæsningerne an
City Campus
LITTERATURVIDENSKAB – Helle Helles
romaner
(13/3-17/4)
Helle Helle debuterede som roman
fatter i begyndelsen af 1990’erne med
punktromanen Eksempel på liv, men
fik sit store gennembrud med den
Raymond Carver-inspirerede novelle
samling Rester i 1996, der blev fuldt op
novellesamlingen Biler og dyr (2000).
Novellesamlingerne, der førte minima
lismen ind i dansk litteratur, satte Helle
Helle på det litterære landkort.
Efter år 2000 har Helle Helle vævet
minimalismen sammen med det psy
kologiske portræt og kulturdiagnosen
i en romanform, der er skelsættende i
nyere dansk litteratur. Forelæsnings
rækken følger romansporet i forfatter
skabet fra debutromanen 1993 til hen
des seneste roman Dette burde skrives
i nutid fra 2011. Der sættes fokus på de
forvandlinger, Helle Helles romaner
gennemgår fra elitær og eksperimente
rende romankunst til en særegen reali
stisk minimalisme med fokus på hver
dagslivets små dramaer.
1. Introduktion
2.Forestilling om et ukompliceret liv
med en mand (2002)
3. Rødby-Puttgarden (2005)
4.Ned til hundene (2008)
5.Dette burde skrives i nutid (2011)
City Campus
LITTERATURVIDENSKAB – Karl
Ove Knausgårds Min kamp som
skandinavisk vendepunkt
(15/3-19/4)
Ved adjungeret professor, mag.art. Poul
Behrendt, Københavns Universitet
I de sidste to år har Karl Ove Knausgård
sat det litterære establishment på den
anden ende med mammutværket Min
kamp, som en udfordring til både skan
dinavisk vanetænkning og Adolf Hitler.
Reaktionerne svinger fra voldsom for
argelse til vild begejstring. Ingen tør
sige, det er en selvbiografi, skønt den
handler om forfatterens liv. Og de fær
reste kan sige, hvorfor det skulle være
en roman, når alt hvad der sker i de seks
bind, vedrører navngivne personer fra
virkelighedens verden.
Når alle nu har været i tvivl, hvad er
så den rette læsning? Enkelte af de in
volverede har kontaktet deres advokat.
Hvorfor er forfatteren ikke endt i et ju
ridisk søgsmål, som andre af sine skan
dinaviske forfatterkolleger? Og hvad
mener Knausgård med, at han – efter
at have skrevet en trilogi (hvilken dog?)
– nu er lige så færdig som sit forfatter
skab?
1. Forfatterens død og romanens gen
komst. Knausgård i Skandinavien
2.Dobbeltkontrakt og selvfortælling:
Min kamp 1-2 som en udfordring til
forestillingsevnen
3. Virkelighed og fiktion: KnausgårdTrilogien (1998-2011), Ude af verden
(1998) og Min kamp bind 4 (2010)
4.Skandinavisk litteratur for retten:
Åsne Seierstad, Claus Beck-Nielsen
og Karl Ove Knausgård under an
klage
5.Det store regnskab. Hitler og Knaus
gård. Knausgårds ‘litterære’ selv
mord
City Campus
LITTERATURVIDENSKAB – Thomas
Manns Tonio Kröger
(13/3-17/4)
Ved lektor, cand.mag. Niels Bille Hansen
“Eine Jahrhunderterzählung” er Tonio
Kröger blevet kaldt. Det er en selvbio
grafisk tekst, der beretter om den unge
forfatter Tonio Kröger, hans borgerli
ge opvækst i Lübeck, hans kunstnerliv
i München og om en ferierejse, ikke til
Italien, men til – Ålsgårde.
I novellen diskuteres og problemati
seres kunstnerrollen, men når denne ly
risk-melankolsk-ironiske skildring af en
ung digter er blevet så populær og også
“har vundet unge hjerters sympati”,
som Thomas Mann skriver, skyldes det
naturligvis dens almenmenneskelige
træk. For nok er det en kunstnernovel
le, men alligevel har millioner af læsere
kunnet identificere sig med Tonio, hans
Hamlet’ske melankoli, hans ensomhed,
hans følelse af hverken at høre til i den
ene eller den anden verden, hans frem
medhed blandt de muntre og blåøjede.
I forelæsningerne foretages en tæt
læsning af novellen, herunder dens
musikalske egenskaber, som Mann selv
mente havde gjort den sympatisk. Des
uden vil den blive sat i relation til andre
værker af Thomas Mann.
LITTERATURVIDENSKAB – Det
aristokratiske i Karen Blixens
forfatterskab
Hold 1096: 5 mandage 14.15-16
(12/3-23/4)
Karen Blixens aristokratiske verden er
ikke bundet til en samfundsklasse. Der
er tværtimod tale om en livsholdning,
som kan findes overalt uanset klassetil
hørsforhold. Således fandt hun blandt
de indfødte i Afrika en sand aristokra
tisk livsform. Det aristokratiske er især
hengivelsen til det almene og uperson
lige i modsætning til individualismen.
Aristokraten vil leve i overensstemmel
se med de evige værdier og sætter in
gen tidsbunden og angstfremkaldende
moral imellem sig selv og livet. Evighe
den er også de uendelige ressourcer,
som ligger i det oprindelige, der om
fatter den vildskab, Karen Blixen ikke
så som en modsætning til kulturen.
Tværtimod kom der kun høj kultur af
uindskrænket natur.
117
lægger forskellige vinkler på Ulveskindet. Indledningsvis placeres trilogien i
forfatterskabet. Efterfølgende behand
les fremstillingen af romantrilogiens
geografiske centrum ‘Svartvattnet’, ho
vedpersonerne og deres udvikling, plotog fortællerkonstruktionen, samt æste
tiske fremstillingsstrategier.
1. Introduktion
2.Svartvattnet
3. De kvindelige karakterer
4.De mandlige karakterer
5.Plot og fortællerkonstruktion
Dermed rummer det aristokratiske
også en civilisationskritik. Aristokra
tens adelsmærke er frygtløsheden, som
kommer af en fremmedhed over for
forestillingen om tab og af en livsform,
som ikke bygger på forbud, men på et
påbud om at leve alle sider af tilværel
sen ud.
1. Karen Blixens liv og forfatterskab. En
aristokratisk oversigt
2.“Skibsdrengens Fortælling” (VinterEventyr)
3. “Aben” (Syv fantastiske Fortællinger)
4.“Sorg-Agre” (Vinter-Eventyr)
5.“En Herregaardshistorie”
(Sidste Fortællinger)
RETORIK OG
KOMMUNIKATION
118
Taleskrivning
Hold 1073: 5 mandage 17.15-19
(12/3-23/4)
Ved lektor, ph.d. Jette Barnholdt
Hansen, Københavns Universitet, ph.d.
Tanja Juul Christiansen, Københavns
Universitet, cand.mag. Søren Mikkel
Berg, Københavns Universitet, cand.
scient.pol. Kristian Madsen, cand.mag.
Simon Lund-Jensen. Tilrettelægger:
ph.d. Kristine Marie Berg, Københavns
Universitet
Skriver eller holder du taler i profes
sionel sammenhæng, og har du brug
for inspiration og yderligere teoretisk
funderet viden? Eller er du blot interes
seret i kunsten at skrive fængende og
overbevisende taler?
Forelæsningerne fremlægger for
skellige perspektiver på arbejdet med
at skrive taler, som passer til taleren, si
tuationen og sagen med de bedste be
tingelser for at begejstre og engagere
publikummet. Forelæsningsrækken kan
med fordel suppleres med grundkurset
i mundtlig formidling eller weekend
kurset i mundtlig argumentation.
1. At skrive for en anden: Taleskrivnin
gens retoriske udfordringer og etik
(JBH)
2.Den retoriske situation (TJC)
3. Obamas skjulte stemme (SMB)
4.I taleskriverens værksted (KM)
5.Fra elfenbenstårnet til redskabssku
ret (SL-J)
City Campus
RETORIK OG KOMMUNIKATION – Nye
veje i dansk grammatik
(13/3-17/4)
Ved professor Lars Heltoft, Københavns
Universitet, lektor Eva Skafte Jensen og
adjunkt Tanya Christensen, Københavns
Universitet
De senere år har megen forskning i
dansk sprog arbejdet med at analyse
re og nytolke de traditionelle gramma
tiske kategorier, og vi sætter fokus på
nogle af de nye analyser. Man kan ikke
længere skrive en grammatik uden at
forholde sig til pragmatikken: Hvordan
kommer afsenderen og modtageren til
udtryk? Og hvordan spiller grammatik
kens dele egentlig sammen?
Bøjningssystemet ses fx i sammen
hæng med reglerne for ledstilling (det
berømte sætningsskema). Hvilket bil
lede af dansk tegner der sig i forhold til
andre nærtstående sprog? Og hvilken
type sprog er dansk egentlig? Og der
er et historisk perspektiv: Flere af det
moderne danske sprogs kategorier er
ret nye i den form, de har nu, og der er
kommet nye ordklasser til, især ved at
ords betydninger svækkes over tid for
til sidst at ende som rent grammatiske
elementer. De nye forskningsresulta
ter præger i høj grad den beskrivelse af
dansk sprog, som man finder i den nye
store grammatik, Grammatik over det
Danske Sprog, af Erik Hansen og Lars
Heltoft.
1. Dansk funktionel grammatik – intro
duktion (TKC og LH)
2.Dansk som ‘bøjningsrigt’ sprog (LH)
3. Ledstilling og sætningstyper (TKC)
4.Valens, morfosyntaks og semantik
(ESJ)
5.Imperativ (ESJ og TKC)
Arkitektur
og design
ARKITEKTUR OG DESIGN – Dansk
design: før og nu
(13/3-17/4)
Ved arkitekt Thomas Dickson
Dansk design havde sin guldalder mel
lem 2. verdenskrig og 1970. Men hvad
var det, der skabte succesen, hvad gik
forud, og hvorfor blegnede det dan
ske design efter succesårene? Hvordan
havnede dansk design egentlig i ver
denseliten? Thomas Dickson fortæller
en rigt illustreret historie – ikke bare
om møblerne, lamperne, porcelænet
og sølvet, men også om velfærdssam
fundets design.
Der fokuseres på de mennesker, der
stod bag, og på de skoler, der dengang
gjorde det muligt. Inspirationen fra ud
landet er også interessant i forståelsen
af dansk design. Der sættes også spot
på noget af det mere ukendte danske
design inden for bl.a. bymiljøet, grafisk
design og transportmidler. Endelig gi
ves der et bud på, hvordan succesen fra
dengang måske kan vækkes til live igen.
1. Hvor kommer det danske design fra?
2.Dansk møbeldesign
3. Industriel design i Danmark
4.Grafisk design i Danmark
5.Offentligt design og perspektiverne
for dansk design fremover
City Campus
SOMMERKURSER · OVERSIGT
KUNSTHISTORIE – Se på verdenskunst
i København
Hold 5155: man-fredag 10.15-14.45
(2/7-6/7)
Læs mere om kurset på side 53.
MUSIKVIDENSKAB – Berømte
operakomponister og deres samtid:
Mozart, Wagner, Verdi, Puccini, Strauss
Hold 5198: man-fredag 10.15-14.45
(30/7-3/8)
IDÉHISTORIE – Mennesket og Eros:
Platons Symposion
Hold 5091: man-fredag 10.15-14.45
(16/7-20/7)
KUNSTHISTORIE – Kunstnere ved
Middelhavet: Cézanne, Matisse og
Picasso
Hold 5156: man-fredag 10.15-14.45
(9/7-13/7)
IDÉHISTORIE – Nietzsches Således talte
Zarathustra
Hold 5092: man-fredag 10.15-14.45
(23/7-27/7)
Ved mag.art. Martin PasgaardWesterman
KUNSTHISTORIE – Dialogen DanmarkFrankrig i billedkunsten 1730-1930
Hold 5157: man-fredag 10.15-14.45
(6/8-10/8)
HISTORIE – Dronning Margrete og
Kalmarunionen
Hold 5080: man-fredag 10.15-14.45
(25/6-29/6)
KUNSTHISTORIE – Mesterværker
fra renæssance til moderne tid på
Københavns museer
(11/6-15/6)
Sammenbrudsromaner: Hærværk og
Jørgen Stein
Hold 5171: man-fredag 10.15-14.45
(9/7-13/7, 2012)
IDÉHISTORIE – Hvad er demokrati?
Demokratiets idéhistorie
Hold 5090: man-fredag 10.15-14.45
(30/7-3/8)
FILOSOFI – Søren Kierkegaards værker
Hold 5057: man-fre
(2/7-6/7, 2012)
Ved lektor, mag.art. Poul Lübcke
KUNSTHISTORIE – Fransk realisme og
impressionisme: kunstnerliv i storbyen
Paris 1850-1890.
Hold 5152: man-fredag 10.15-14.45
(18/6-22/3)
Pedersen
modernisme: fra postimpressionisme til
konstruktivisme.
Hold 5153: man-fredag 10.15-14.45
(18/6-22/6)
KUNSTHISTORIE – Se på guldalderen i
København
Hold 5154: man-fredag 10.15-14.45
(11/6-15/6)
(9/7-13/7)
KUNSTHISTORIE – Kunsten i naturen,
naturen i kunsten
Hold 5160: man-fredag 10.15-14.45
(25/6-29/6)
KUNSTHISTORIE – Templets
hemmelighed: verdens navle og
politisk brændpunkt.
Hold 5162: man-fredag 10.15-14.45
(11/6-15/6)
historie fra middelalder til jazz
Hold 5196: man-fredag 10.15-14.45
(9/7-13/7)
Ved cand.mag. Agneta Mei Hytten
MUSIKVIDENSKAB – Puccinis operaer
Hold 5197: man-fredag 10.15-14.45
(23/7-27/7)
Ved cand.mag. Christian Brendholdt
MUSIKVIDENSKAB – Strauss’
orkesterværker
Hold 5199: man-fredag 10.15-14.45
(6/8-10/8)
Europa møder Afrika på tværs af
Gibraltarstrædet
Hold 5027: man-fredag 10.15-14.45
(2/7-6/7)
ARKITEKTUR OG DESIGN – Verdens
Syv Underværker
Hold 5028: man-fredag 10.15-14.45
(6/8-10/8)
KULTURHISTORIE – Gader og
mennesker i København: historiske
byvandringer
(18/6-22/6)
(25/6-29/6)
KULTURHISTORIE – Vesterbros
Historie
(11/6-15/6)
119
SOMMERKURSER · OVERSIGT
IDÉHISTORIE – Heideggers kritik af
humanismen
Hold 5093: man-fredag 10.15-14.45
(9/7-13/7)
Ved mag.art. Martin PasgaardWesterman
KURSER PÅ FREMMEDSPROG
COURSES IN FOREIGN L ANGUAGES
Nordic Mythology
Hold 5216: 10 onsdage 17.15-19
(8/2-18/4)
By external lecturer, mag.art. Bettina
Sommer
Read more about the course on page 18
120
MUSIKVIDENSKAB – From late
romanticism to serial music
Hold 5194: 10 fredage 10.15-12
(10/2-20/4)
By cand.mag. Filipe Carvalheiro
ASTRONOMI – The Big Bang Theory
Hold 5030: 5 mandage 17.15-19
(12/3-23/4)
By Ba.scient Daniel Lawther
MUSIKVIDENSKAB – Iberian music in
the Renaissance
Hold 5195: 5 fredage 12.15-14
(10/2-9/3)
By cand.mag. Filipe Carvalheiro
Why are the Danes the way they are?
Hold 5009: 5 onsdage 17.15-19
(21/3-25/4)
By MSc in Anthropology Alexandra
Ryborg
Deux portraits de femmes âgées
Hold 5319: 10 onsdage 17.15-19
(8/2-25/4)
Avec Jeannet Ulrikkeholm, doctorante à
l’Université de Copenhague
Lisez plus sur le cour en page 83
JURA – Introduction to Danish Law
Hold 4031: 10 fredage 14.15-16
(10/2-20/4)
By external lecturer, LLM Niels
Mikkelsen, University of Copenhagen
Virginia Woolf and her After-Life
Hold 5321: 10 onsdage 17.15-19
(8/2-18/4)
By lecturer, mag.art. Dorrit Einersen,
University of Copenhagen
KURSER PÅ FREMMEDSPROG
STATSKUNDSKAB –
Danish political system
Hold 5181: 10 mandage 17.15-19
(6/2-23/4)
By external lecturer, cand.scient.pol.,
ph.d. Anders P. Hansen
KUNSTHISTORIE –
Transgressions et scandales dans l’art
des 19e et 20e siècles
Hold 5146: 10 mandage 17.15-19
(6/2-23/4)
Avec ph.d.-stud. Caroline Levisse,
étudiante en doctorat d’Histoire de
l’art, Université de Paris VIII
Lisez plus sur le cour en page 52
ASTRONOMI – Wings in Space: A Life
Inside NASA’s Space Shuttle Program
Hold 1079: 3 mandage 18.15-20
(12/3-26/3)
By emeritus NASA Mariann Albjerg
SAMFUNDSVIDENSKAB –
Danish Society
(20/3-1/5)
By Anne Mia Steno, MSc Anthropology,
University of Copenhagen;
Alexandra Ryborg MSc Anthropology;
Professor Niels Kærgård, Dr. Polit.,
University of Copenhagen;
External lecturer Anders Peter Hansen,
PhD, University of Copenhagen;
Niels Mikkelsen, LLM (Master of Law);
Professor Poul Christian Matthiessen,
Dr.Polit.;
Head of Institute Carsten Strøby Jensen
DSc Doctor in Sociology
KULTURHISTORIE –
A Jewish History of English Literature
(15/3-19/4)
By Assistant Professor Marlene R.
Edelstein, University of Copenhagen
FOLKEUNIVERSITETSKOMITEER PÅ SJÆLL AND
Vestegnens Folkeuniversitet
Undervisningen foregår i Vestegnens
kommuner
Komitéens formand:
Lone Albrechtsen
Egegårdsstien 8, 2.
2610 Rødovre
Telefon: 30325400
Mail: lone.albrechtsen@gmail.com
Folkeuniversitetet i Hillerød
Undervisningen foregår i
Hillerød og Allerød.
Komitéens formand:
Ulla Rald,
Nellikevej 12
3450 Allerød
Telefon 48 14 10 60
Mail: ulla.rald@fuhill.dk
Folkeuniversitetet i Frederikssund
Komitéens formand:
Knud Andersen,
Kongensgade 21
3550 Slangerup
Telefon 47 31 04 33
Mail: birgitogknud@andersen.mail.dk
Folkeuniversitetet i Sorø
Undervisningen foregår i Sorø og
Liselund
Komitéens formand:
Helge Torm
Munkevænget 2, 2.th
4180 Sorø
Telefon 29931891
Mail: helge.torm@mail.tele.dk
4/1
Hold 8839
Forårets stjernehimmel
ved cand.scient. Michael Quaade
5 onsdage, 4/1, 1/2, 29/2, 28/3 og
25/4 kl. 19.30, Tisvilde Skole, Tisvilde
Bygade 37, Tisvildeleje
400 kr.
10/1
Hold 8802
Holgers Univers
ved professor Holger Bech Nielsen
1 tirsdag kl. 19.30,
Kulturhuset Elværket,
Ved Kirken 6, Frederikssund 80 kr.
5/1
Hold 8836
Shakespeares Ricard den Tredje
ved cand.theol. Jeanette Capion
1 torsdag kl. 9.30, Liselund,
Slotsalleen 44, Slagelse
Al henvendelse: 58523120 eller
info@liselund.dk
gratis
19/1
Hold 8803
Karen Blixens liv og forfatterskab
ved forfatter, cand.mag. Jørgen
Stormgaard
1 torsdag kl. 19.30,
5/1
Hold 8801
To veristiske operaer fra det
landlige Syditalien: Cavalleria
Rusticana og Pagliacci
ved cand.phil. Lise Warburg
Egedal Gymnasium og
HF Gymnasievej 1, Stenløse
65 kr.
26/1
Hold 8804
Hildegard af Bingen som litterær
fantasi og som profet
ved forfatter, cand.mag.
Kirsten Kjærulff
6/1
Hold 8835
Billeder i Det gamle Testamente
ved professor, Dr.theol. Kirsten
Nielsen
1 fredag kl. 9.30, Liselund,
info@liselund.dk
gratis
29/1
Hold 8805
Trappistmunkene
ved professor, cand.theol.
Mette Birkedal Bruun
1 søndag kl. 14, Esrum Kloster,
Esrum
75 kr.
121
FOLKEUNIVERSITETSKOMITEER PÅ SJÆLLAND
Folkeuniversitetet i Egedal
Undervisningen foregår i
Stenløse og Ølstykke.
Komitéens formand:
Elsa Wandahl
Skovkrogen 12
3660 Stenløse
Telefon 47 17 05 17
Mail: perelsa@mail.tele.dk
30/1
Hold 8806
Når døden indtræder
ved cand.mag. Michael Dupont
1 mandag kl. 19, Frivilligcenter,
Holtvej 8, Græsted Syd
50 kr.
30/1
Hold 8826
Verdis operaer
ved cand.mag. Bjørn Steding-Jessen
5 mandage, 30/1, 13/2, 5/3, 19/3 og
16/4 kl. 12.30
Café Slotsbio,
Frederiksværksgade 11,
Hillerød
400 kr.
2/2
7/2
8/2
Hold 8807
Hold 8808
Hold 8827
122
9/2
12/2
12/2
Hold 8809
Hold 8810
Hold 8811
14/2
Hold 8830
Bayeuxtapetets dyr og træer
ved mag.art.& ph.d. Lise Gjedssø
Bertelsen, lic.scient. Jette Baagøe,
cand.mag. Jan Carlsen og mag.art.
Ulla Rald
5 tirsdage, 14/2, 21/2, 28/2, 6/3 og
13/3 kl. 18,
Frederiksborg Byskole,
Carlsbergvej 13, Hillerød
450 kr.
22/2
Hold 8831
Øresundstolden 1429-1857.
En guldgrube for Danmarks konger
og verdens historikere
ved seniorforsker & cand. mag.
Erik Gøbel
Østtysk litteratur efter murens fald
ved mag.art. & ph.d. Hanne Roswall
Laursen 3 onsdage, 22/2, 29/2 og 7/3
kl. 16.30
Værkerne,
Frederiksvej 27, Sorø
220 kr.
23/2
Hold 8828
Christian IV og Frederiksborg
ved fhv. forskningschef,
mag.art. Steffen Heiberg
Egedal Gymnasium og HF
Gymnasievej 1, Stenløse
65 kr.
Olympiske lege i Antikken.
Sport og politik
ved mag.art. Ulla Rald og cand.mag.
Jan Carlsen
4 torsdage, 23/2, 1/3, 8/3 og 15/3 kl. 19
Frederiksborg Byskole,
340 kr.
23/2
Hold 8812
Aktuelle operaer: Kvinden uden
Skygge, Don Giovanni,
La Traviata, Parsifal
4 onsdage, 8/2, 22/2, 7/3 og 21/3 kl. 19
Frederiksborg Gymnasium,
350 kr.
Hvordan blev universet skabt, og
hvordan ender det ?
ved lektor, ph.d. Steen H. Hansen
24/2 Hold 8829
James Joyce og Ulysses
ved mag.art. Frantz Leander Hansen
1 tordag kl. 19.30,
Frederikssund Gymnasium,
Odinsvej 6, Frederikssund
80 kr.
Berømte operakomponister og
deres samtid- Mozart, Wagner,
Verdi og Strauss
4 fredage, 24/2, 2/3, 9/3 og 16/3 kl. 13,
Rødovre
Hovedbibliotek,
Rødovre Parkvej 140, Rødovre 350 kr.
26/2 Hold 8813
Omvisning på Frederiksborg Slot
ved fhv. forskningschef,
mag.art. Steffen Heiberg
1 søndag kl. 11. Mødested:
slottets forhal, billetsalget
65 kr.
Fanden og helvede i middelalderen
ved lektor, cand.scient.
Nils Holger Petersen
1 søndag kl. 14, Esrum Kloster,
Esrum
75 kr.
28/2 Hold 8814
Om komponisten Guiseppe Verdi
og hans opera La Traviata
ved forfatter, cand.pæd. Mogens
Wenzel Andreasen
Protestantiske klostre
ved cand.mag &
ph.d. Barbara Zalewski
1 søndag kl. 14,
Esrum Kloster,
Esrum
75 kr.
Hold 8815
Indien som stormagt – 10 områder,
hvor landet vil påvirke vores
hverdag
ved cand.mag. Thomas Sehested
1 mandag kl. 19.30,
22/4
Hold 8833
Hvad optager filosofferne i
begyndelsen af det 21. århundrede?
ved lektor, cand. phil. Klemens
Kappel
1 mandag kl. 19.00,
Frederikssund Gymnasium,
Odinsvej 6, Frederikssund
80 kr.
Køn og identitet
ved lektor & ph.d. Lilian Munk
Rösing
1 søndag kl. 19, Liselund,
info@liselund.dk
gratis
23/4
Hold 8837
Den italienske renæssance
ved fhv. lektor, cand.theol.
Henning Nørhøj
3 torsdage, 15/3, 22/3 og 29/3
kl. 19.30,
Sorø Sognegård,
Munkevænget 22, Sorø
220 kr.
Luther
ved cand.theol. Thomas Reinholdt
Rasmussen
1 mandag kl. 13, Liselund,
info@liselund.dk
gratis
24/4
Hold 8838
Inger Christensens forfatterskab
ved mag.art. Sara Nørholm
1 tirsdag kl. 9, Liselund,
info@liselund.dk
gratis
28/4
Hold 8822
Ekskursion i Klintekongens rige
ved forfatter Flemming Jerk
1 lørdag kl. 8-19, ekskursion med bus
fra Frederikssund station
625 kr.
11/3
Hold 8817
Havhingsten
ved cand.mag. Louise Kæmpe
Henriksen
1 søndag kl. 14,
Esrum Kloster, Esrum
19/3
Hold 8832
Hold 8819
65 kr.
Grundtvigs menneskesyn
ved cand.theol & ph.d. Anders Holm
1 søndag kl. 16, Liselund,
info@liselund.dk
gratis
Over Øresund
ved arkivar, ph.d. Jørgen Mikkelsen
1 mandag kl. 19, Frivilligcenter,
Holtvej 8, Græsted Syd
50 kr.
15/3
Wagners hellige svanesang:
“Parsifal”
ved cand.phil. Lise Warburg
Egedal Gymnasium og HF,
Hold 8834
Hold 8816
Hold 8818
Hold 8823
22/4
5/3
12/3
12/4
75 kr.
Liv og død i menneskets hænder
ved overlæge, dr.med.
Ole Johannes Hartling
1 mandag kl. 19.30,
20/3 Hold 8820
Kost og livsstil – Hvordan påvirker
det risikoen for kræft?
ved cand.scient. & ph.d. Anja Olsen
Egedal Gymnasium og HF,
65 kr.
8/5
Hold 8824
Den romantiske have
ved seniorgartner og forfatter
Kim Bredahl Greiner
1 tirsdag kl. 19.30, Egedal
Gymnasium og HF, Gymnasievej 1,
Stenløse
65 kr.
26/3 Hold 8821
To herregårde i Klintekongens rige
– Gjorslev og Vemmetofte
ved forfatter Flemming Jerk
1 mandag kl. 19.30,
13/5
Hold 8825
Den romantiske have –
rundvisning
(Landbohøjskolens haver)
ved seniorgartner og forfatter
Kim Bredahl Greiner
1 søndag kl. 11, mødested: foran
Bülowsvej 17, Frederiksberg
(tilmelding nødvendig)
65 kr.
123
5/3
STUDIEREJSER
Folkeuniversitetet samarbejder med velrenommerede rejse
bureauer om at udbyde studierejser i forlængelse af særli
ge kurser og forelæsningsrækker, ofte med de medvirkende
undervisere som rejseledere. Det er ingen forudsætning for
deltagelse i kurserne, at man efterfølgende deltager i rejsen
– ligesom det heller ikke er en forudsætning for at deltage i
rejsen, at man har gået på kurset.
Rom – den evige stad
Hold 9001: 15.-23. maj, 2012
124
STUDIEREJSER
Hold 9002: 30. okt.-7. nov. 2012
Rejseledere: lektor, mag.art. Hans
Jørgen Frederiksen, Aarhus Universitet
og cand.scient. Carsten Cramon
Rejsen henvender sig både til nye og
tidligere Rom-farere. En stor del af de
vigtigste og mest kendte lokaliteter er
med på programmet, men der indgår
også besøg på steder, som man nor
malt ikke ser som turist.
Kronologisk vil vi sprede os over old
tid, middelalder, renæssance og barok,
hvilket for en umiddelbar betragtning
nok kan virke lidt overvældende, men
der vil til stadighed blive henvist til hi
storiske og kunsthistoriske sammen
hænge, således at resultatet for alle
forhåbentlig vil blive præget af både
oplevelse og erkendelse. Fyldig rejsebe
skrivelse på www.cc5.dk.
(9001) Pris: 14.400 kr.
Tillæg for enkeltværelse: 2.200 kr.
(Depositum: 3.000 kr.)
(9002) Pris: 13.700 kr.
Tillæg for enkeltværelse: 1.700 kr.
Tilmelding til studierejser kan ske ved betaling af depositum.
Læs de specificerede oplysninger og vilkår, inden du tilmelder
dig. Du finder rejseoplysningerne ved at klikke på Studierej
ser i menuen til venstre. Alle rejsebureauer er medlem af Rej
segarantifonden.
Silkevejen i Usbekistan
Hold 9003: 12.-23. okt. 2012
Rejseleder: cand.phil. Ulla Prien
Vi følger Silkevejen og besøger Tasjkent,
Khiva, Samarkand og Bukhara i Usbe
kistan. Undervejs lærer vi om Silkeve
jens betydning for kontakten mellem
Europa og Asien. Vi går i Alexander den
Stores, Timur Lenks og Djenghis Khans
fodspor på en rejse i en del af verden,
der i dag tit overses, men ikke desto
mindre har spillet en stor rolle i vores
civilisations historie. Vi ser perler i den
islamiske arkitektur og oplever storslå
ede ørken- og bjerglandskaber, frugt
bare dale og et fantastisk køkken. Basa
rerne flyder over af silke, ægte tæpper
og keramik.
Endelig kommer vi tæt på moderne
islam og ind bag facaden i et samfund,
der indtil for nylig var en del af Sovjet
unionen. Hvordan skal vi forstå Usbe
kistan som andet end mindet om en
fjern fortid? Der er tale om en rejse i en
del af verden, som ikke kan opleves på
egen hånd.
Pris: 17.995 kr.
Tillæg for eneværelse: 1.995 kr.
Kulturrejse til Preussen og Weimar
Hold 9004: 27. maj-5. juni, 2012
Rejseleder: BA Claus Christoffersen
På denne rejse skal vi opleve kernen af
Preussen i Frederik den Stores residens
stad, Potsdam, der gemmer på Europas
største parklandskab af smukke slotte.
Potsdam er preussisk disciplin og orden
i stram og storslået barok, men det er
også sarte rokokoslotte og noget af den
fineste romantisk havekunst, man kan
finde i Nordeuropa. Vi skal møde op
havsstederne for religiøse forandringer
i reformationsbyen Wittenberg; på bor
gen Wartburg, hvor Luther opholdt sig;
og i Halle – fødebyen for den pietisme,
der også har sat sit afgørende præg på
dansk mentalitet. Og vi skal besøge den
tyske romantiks afgørende centrum i
Goethes og Schillers Weimar, der også
blev byen, hvor det demokratiske Tysk
land kom til verden efter 1. verdenskrig.
Turen slutter i Berlin: I 300 år hovedsta
den for det mægtige Preussiske rige, og
i dag en europæisk kulturby af første
klasse.
Verdenskrigen skabte et hul i vores
erindring, da Preussen blev fortrængt
fra vores kulturelle hukommelse. Med
murens fald har vi atter fået adgang
til en del af den europæiske historie
og kultur, der har betydet så meget for
Tyskland og for os.
Pris: 9.995 kr.
STUDIEREJSER
Kulturrejse til Skt. Petersborg
Hold 9006: 12.-17. juli, 2012
Hold 9007: 26.-31. okt., 2012
Rejseleder: cand.mag. Rikke Helms
I kraft af sit virke som direktør for Det
Danske Kulturinstitut i Skt. Petersborg
har Rikke Helms byens verdensberøm
te kulturliv helt inde på livet. Så det er
kulturhovedstaden Skt. Petersborg, der
står i centrum for programmet på den
ne rejse. Men vi skal også opleve Skt. Pe
tersborgs klassiske turistattraktioner –
vinter- og sommerpaladserne og byens
farvestrålende kirkebyggerier.
Endelig går vi sammen ind bag faca
den og oplever baggårdens og fælles
lejlighedernes by – et programpunkt,
der med garanti ikke indgår i alminde
lige turistprogrammer i Rusland.
Pris: 9.995 kr.
Tillæg for eneværelse på afgangen i juli:
1.495 kr.
Rundrejse til det klassiske Krim
Hold 9008: 29. maj – 9. juni, 2012
Rejseleder: cand.scient.pol.
Thomas Køllner
På turen kommer vi omkring mange af
de verdensberømte seværdigheder og
den vidunderlige natur, som Krim er så
rig på. Vi besøger blandt andet Jalta og
Livadia- slottet, hvor de sejrende stor
magter efter 2. verdenskrig delte Euro
pa imellem sig. Vi skal til den smukke
gamle flådehavn i byen Sevastopol.
Turen går videre til “Dødens dal”, hvor
afgørende slag under Krim-krigen blev
udkæmpet, bl.a. det historiske “Charge
of the light brigade”.
Turen er en vidunderlig introduktion
til det varme og historiske Krim, zarer
nes og den tidligere sovjetelites gamle
sommerparadis. Der vil også være tid
til at slappe af ved vandet og gå tur i
bjergene samt nyde det lokale russi
ske, ukrainske og tatariske køkken. Læs
mere på www.krimrejser.dk.
Pris 12.990 kr.
Tillæg for eneværelse kr. 2.000
(Depositum 2.000 kr.)
krim
rejser
Nordkorea
Hold 9009: 18.-29. sept., 2012
Rejseleder: Korrespondent
Frank Esmann
Nordkorea betegnes ofte som et af
verdens mest lukkede og topstyrede
samfund. Mennesket er det vigtigste
element, men må være rede til betin
gelsesløs loyalitet over for styret.
Befolkningen er uvidende om selv de
mest fundamentale forhold, og dette
vil naturligvis præge opholdet. Med på
rejsen til at sætte oplevelser og indtryk
i perspektiv er Frank Esmann, mange
årig udenrigskorrespondent og tidlige
re chefredaktør på Weekendavisen.
Vi skal besøge nogle af de mest be
tydningsfulde steder som hovedstaden
Pyongyang, den demilitariserede zone,
Myohyang-bjerget og Mangyongdae.
Som afslutning på rejsen arrangeres
et møde i Beijing, hvor korrespondenter
og diplomater lægger op til diskussion
om forholdene i Nordkorea og sætter
tingene i internationalt perspektiv.
Pris: 29.800 kr.
Tillæg for enkeltværelse: 0 kr. for de fem
første, derefter 2.500 kr.
125
STUDIEREJSER
Kulturrejse til Wien
Hold 9005: 12.-17. okt., 2012
Rejseleder: BA Claus Christoffersen
Det er i modsætningerne, at man fin
der spændingen. Og Wien er modsæt
ningens by. Først og fremmest ved at
være mødestedet mellem øst og vest,
samtidig med at den er porten til Øst
europa og Balkan. Her mødes Europas
modsætningsfyldte kulturelle tæppe.
Men Wien er også mødet mellem det
traditionelle og konservative og mo
derniteten. Byen var i århundreder
centrum for det habsburgske kejser
rige, og utallige smukke kirker og ba
rokslotte bærer endnu vidnesbyrd om
denne glansperiode, men samtidig har
byen også været centrum for nybrud og
modernitet inden for kunst, videnskab,
musik og filosofi. I Wien grundlægges
den nye verdens “skoler” på overgan
gen til det 20. århundrede, og i byens
museer kan man møde det smukkeste
fra denne periodes malerkunst og nyde
det smukkeste fra enevældens barok
malerier.
Det moderne og det traditionelle le
ver side om side i Wien – og det kom
mer det også til at gøre på vores besøg
i denne smukke og modsætningsfyldte
verdensby.
Pris: 8.995 kr.
STUDIEREJSER
Romanum, de kejserlige paladser på Pa
latin, Roms antikke havneby Ostia, Tra
jans Forum, Colosseum, Caracallas ter
mer, Circus Maximus, Marcellus’ teater,
Forum Boarium, Capitol-højen og dets
museer, Area Sacra, Pantheon og Ara
Pacis. Der er ligeledes mulighed for en
udflugt til Pompeji. Turen er en enestå
ende lejlighed til at stå ansigt til ansigt
med de gamle romere.
Pris: 8.900 kr.
Tillæg for enkeltværelse: 900 kr.
126
STUDIEREJSER
Iran
Hold 9010: 17.-29. sept., 2012
Rejseleder: cand.mag. Eva Witte
Tag med på en spændende rundrejse i
Iran, der begynder i Shiraz, nattergale
nes og poeternes by, en af Irans smuk
keste byer. Vi besøger Persepolis, det
kæmpe ruinområde, der var det gam
le Persiens hovedstad. Vi kører fra Shi
raz til Kerman i det østlige Iran. Byen
er særligt kendt for sine håndknyttede
tæpper og ligger i et smukt område,
hvor den store ørken begynder. Vi kører
videre til den gamle Silkevejsby, Yasd,
hvor folk stadig bekender sig til Zarat
hustras lære.
Isfahan er indbegrebet af orienten,
som taget ud af 1001 nats Eventyr –
med storslåede paladser, farvestrålen
de moskéer og tehuse. Vi besøger bl.a.
den gamle Imam-moské, ser smukke
håndknyttede tæpper og miniaturemalerne. På vejen til Teheran stopper vi
i den gamle handelsby Kashan og den
smukke Abyaneh for foden af Karkas
bjerget.
Rejsen slutter i Irans bankende hjer
te, Teheran. En travl storby med både
larmende trafik, moderne caféer, kunst
gallerier og fredfyldte parker og mo
skeer. Basaren med dens små gyder og
orientalsk mystik er stadig et vigtigt
økonomisk og politisk centrum.
Rejseleder Eva Witte bor på sjette år
i Teheran og sætter også fokus på det
moderne Iran efter revolutionen i 1979,
suppleret af iranske specialguider in
den for arkæologi og kunsthistorie.
Pris. 18.900 kr.
Oldtidens Rom
Hold 9011: 15.-21. okt., 2012
Rejseleder: ph.d. Jesper Rosenløv
Tag med på en tidsrejse til oldtidens
Rom, hovedstaden i det romerske ver
densrige. Vi besøger alle de største se
værdigheder fra den romerske periode
og går i dybden med de enkelte områ
der, bygninger og kunstværker. Dette
giver en unik mulighed for at fordybe
sig i romersk historie og kultur – lige fra
det romerske politiske system, romersk
religion, hverdags- og familieliv, fritid
og underholdning, gravskikke og han
del til infrastruktur og vandforsyning.
Vi besøger således gravene langs Via
Appia, romerrigets centrum på Forum
Peru. Kontrasternes land
Hold 9012: 11.-30. juni, 2012
Rejseleder: antropolog Søren Wiehe
Peru er “kontrasternes land”. Alene lan
dets geografi skaber en enorm variati
on i klima og landskaber. Men også Pe
rus lange og særegne historie afspejles
i landets etniske sammensætning og
den enorme kulturrigdom.
Vi skal besøge Perus stort set ube
rørte jungle, som er fyldt med righoldig
vegetation og hjemsted for tusindvis
af forskellige fuglearter, sommerfugle
og eksotiske pattedyr. Vi skal sejle på
Titicaca-søen, ved selvsyn betragte de
besynderlige geometriske figurer ved
Nazca, og naturligvis kigge nærmere
på de tidlige inkaers største helligdom,
Machu Picchu.
Og så skal vi til solfest i Cusco, som
er en storslået og farverig fest, der til
trækker mange mennesker fra nær og
fjern. Festen stammer fra inkaernes
gamle religion og fejrer årets korteste
dag (solhverv).
Rundrejsen i Peru kommer vidt om
kring både geografisk og kulturelt. Vo
res rejseleder Søren Wiehe, som bor i
STUDIEREJSER
Pris: 26.900 kr.
Mayaernes land i Mexico
Hold 9013: 4.-15. juli, 2012
Rejseleder: cand.mag. Finn Madsen
Rejsen koncentrerer sig primært om
mayaindianerne, der levede på Yuca
tan, men vi introduceres også til andre,
tidligere indianerkulturer ved rejsens
begyndelse i Mexico City.
I Mexico City besøger vi det impone
rende antropologiske museum og hø
rer om aztekerindianerne. Under op
holdet i Mexicos hovedstad besøger vi
Sol- og Månepyramiderne i Teotihu
acán, ca. 60 km. nord for Mexico City.
Fra Mexico City flyver vi sydpå til Yu
catán og mayaernes land. Provinsens
charmerende hovedby er Mérida, der
blev grundlagt af spanierne umiddel
bart efter erobringen omkring 1540, og
byens centrum bærer også i dag præg
af kolonitidens opbygning med den
centrale plads, Plaza Mayor, med de vig
tigste bygninger, kirken, guvernørens
og biskoppens palads.
Under opholdet på Yucatan besøger
vi Uxman, der var områdets absolutte
hovedby, hvis storhedstid lå op mod
år 800. Ligeledes besøger vi Chichén
Itzá, den suverænt største og mest ind
flydelsesrige af alle mayabyer på det
nordlige Yucatán.
Pris: 14.900 kr
Bhutan
Hold 9014: 11.-25. okt., 2012
Rejseleder: cand.mag. Ulrik Grubb
Bhutan ligger højt oppe i en af verdens
smukkeste bjergkæder, Himalaya. Den
ne rejse kombinerer oplevelser af den
enestående buddhistiske kultur med
muligheden for at vandre i nogle af
Bhutans smukkeste dale.
På rejsen får deltagerne mulighed
for at besøge buddhistiske klostre og
få indsigt i den verden, som i mange
år har præget bhutanesiske kultur og
samfund. Vi skal opleve, hvorledes dis
se århundredgamle traditioner holdes
i live ved de årlige festivaler – såkaldte
Teschus – hvor befolkningen strømmer
til i deres fineste klæder for at iagttage
dansende guder og mennesker med
farverige klæder og frygtindgydende
masker. Vi skal opleve livet, som det
foregår for den almindelige bhutane
ser i byerne eller på landet, hvor den
røde ris vokser på de små velplejede
terrasser. Hovedstaden Thimphu skal vi
også besøge og få indtryk af den nyeste
udvikling, hvor Danmark har bidraget
med en betydningsfuld bistand.
Pris: 29.400 kr
Over verdens tag
Hold 9015: 29. sept.-16. okt., 2012
Rejseleder: cand.pæd. Flemming
Adelskov
Tag med på denne kulturrejse over ver
dens tag fra det farverige Indien gen
nem Himalaya over Nepal til det impo
nerende og spirituelle Lhasa i Tibet.
Rejsen begynder med et bombarde
ment af alle sanserne i Indien, hvor vi
smager på både det moderne og det
gamle Indien. Vi skal besøge pilgrims
byer, sejle på Ganges-floden, opleve fa
scinerende og farvestrålende templer
og ikke mindst en af verdens største og
mest imponerende kulturattraktioner,
Taj Mahal.
Fra Indien flyver vi til Nepals fasci
nerende hovedstad, Katmandu. Her
venter eventyrlige templer og tid til
at opleve den helt enestående natur
og stemning i Himalaya. Turen går vi
dere gennem Tibet over høje bjergpas
og smukke vidder og langs krystalklare
søer med en vidunderlig udsigt til nog
le af verdens højeste bjerge.
En af turens store højdepunkter
er opholdet i Lhasa – Tibets sagnom
spundne hovedstad. Lhasa er ikke blot
hjemsted for tibetanernes allerhelligste
helligdomme såsom Jokhang-templet
Men det er også i Lhasa vi finder nog
le af de flotteste og mest imponerende
byggerier, fx det overdådige Potala Pa
lads, Dalai Lamas vinterresidens.
Rejsen går fra Nordindiens metropo
ler over Nepals farverige hovedstad til
Tibets åndelige centrum, hvor du får en
grundig indføring i landenes religioner
og historie.
Pris: 32.900 kr.
Enkeltværelse: 7.000 kr.
Sommeruniversitet i Vestjylland
»Herregården Nørre Vosborg i tid og
rum«
15-19. juni 2012
Nørre Vosborg i Vestjylland er en herre
gård, indspundet i myter og historie. Et
tværfagligt forskerteam har i et næsten
detektivisk arbejde gennemanalyseret
borgen og myterne om dens tilblivelse
og flytning samt den nyere historiske
udvikling. Forskningsresultater og -me
toder fremvises for tiden i en udstilling
på Holstebro Museum.
På Folkeuniversitetscenteret Skærum
Mølle afholdes et sommeruniversitet
i perioden fredag, den 15. juni (kl. 13) –
tirsdag, den 19. juni (kl. 13), hvor repræ
sentanter fra forskergruppen vil fortæl
le om arbejdet.
Der bliver lejlighed til besøg såvel på
herregården som på udstillingen i Hol
stebro samt til en ekskursion i det vest
jyske landskab.
Pris: 1.700 kr.
Tillæg for eneværelse: 200 kr.
Tilmelding senest den 1/5 2012 på
tlf.: 97 48 13 22 eller på mail:
kontor@folkeuniversitetscenteret.dk
Skærum Møllevej 4, 7570 Vemb
www.skaerum.dk
127
STUDIEREJSER
landet, vil således udnytte hans store
viden om begge temaer til både at gå
i spændende detaljer og drage de store
perspektiver i en kultur, hvor fortid og
nutid til stadighed mødes.
TILMELDING TIL FOREL ÆSNINGER OG KURSER
Du kan tilmelde dig på flere forskellige måder. Uanset frem
gangsmåde er din tilmelding på plads, når kursusafgiften
er trukket på din konto. Der kan ikke betales på holdene ved
kursusstart:
1. Via hjemmesiden www.fukbh.dk, hvor du kan betale med
Dankort eller Forbrugsforeningens betalingskort. Indtast
holdnummer i rubrikken “Lyntilmelding” og følg vejled
ningen. Du modtager en betalingskvittering via e-mail
kort tid efter, at du har gennemført tilmeldingen.
2. Via vores servicecenter på telefon 33 98 60 60 (fra 19.
december til 31. januar 2011, hverdage fra kl. 8-17). Oplys
holdnummer, betalingskortnummer, udløbsdato og kon
trolcifre, så tilmelder de dig via hjemmesiden.
3. Personlig henvendelse på Sekretariatet, der har åbent
mandag-fredag kl. 10-16. Her kan du betale kontant , med
Dankort eller Forbrugsforeningens betalingskort.
4. Udfyld kuponen i det trykte program, send den med po
sten hertil og vedlæg check eller betalingskortoplysnin
ger.
5. Betal med girokortet bagest i programmet på gironum
mer 7 00 42 65. Anvender du netbank: anfør betalingsko
den “01” samt gironummeret. Skriv navn, adresse, tele
fonnummer og evt. e-mailadresse på hver person du
tilmelder samt de ønskede holdnumre i feltet “Besked til
modtager”. Vær opmærksom på at der ved begge indbe
talingsmåder kan gå op til 7 hverdage, før vi modtager
din betaling.
6. Vi sender et tilmeldingsbevis, så snart vi har modtaget
din betaling.
128
Alle holdoplysninger bliver løbende opdateret på vores hjem
meside. Tjek derfor altid dit hold på hjemmesiden, inden du
melder dig til. Ændringer i forhold til det trykte katalog kan
forekomme.
TILMELDING TIL FORELÆSNINGER OG KURSER
Fortrydelse af tilmelding
1. Ifølge Forbrugeraftaleloven er der fortrydelsesret, og du
kan derfor afmelde dig og få din betaling refunderet in
denfor en frist på 14 dage efter tilmeldingen.
2.Afmelding eller overflytning til et andet hold kan ske helt
frem til 14 dage før kursusstart. Når der er kortere tid end
14 dage til kursusstart, kan holdflytning eller afmelding
ikke ske uanset årsag (det gælder også ved sygdom).
3. Tilmelding til studieture og ekskursioner er altid binden
de og kan ikke afmeldes.
4.Efter kursusstart tilbagebetales kursusgebyret ikke.
Forbehold for ændringer
Vi forbeholder os retten til ændringer af underviser, under
visningssted samt lokale. Eventuelle ændringer udløser der
for ikke refundering af betaling. Hvis en lærer aflyser, forsøger
vi at finde en vikar eller giver en erstatningstime i forlængel
se af forløbet. Vi refunderer ikke betalingen, hverken helt el
ler delvist. Er det ikke muligt at tilbyde erstatningsundervis
ning for udgåede lektioner, kan lektioner helt bortfalde. I så
fald vil deltagerne modtage godtgørelse for bortfaldne lek
tioner ud over én dobbelttime.
Priser
Prisen på de enkelte kurser og forelæsningsrækker tager ud
gangspunkt i en enhedspris per kursusdobbelttime på 80 kr.
og per forelæsningsdobbelttime på 90 kr. Enhedspriserne er
beregnet ud fra de centralt fastsatte lærerlønninger, statstil
skuddet og et gennemsnitligt deltagerantal.
Nogle kurser er dyrere, fordi der udover lærerlønningerne
også skal betales for eksempelvis vagter, når kurserne afhol
des på museer.
Bonus og rabat
Folkeuniversitetet samarbejder med Forbrugsforeningen,
hvis medlemmer får 7 % i bonus, hvis de betaler med For
brugsforeningens betalingskort. Medlemmerne betaler fuld
pris for kurserne, og bonus udbetales efterfølgende af For
brugsforeningen efter foreningens almindelige regler her
om. Alle kurser er omfattet af denne ordning. Studierejser,
der betales til de rejsebureauer, som vi samarbejder med, er
ikke omfattet af bonusordningen.
På visse kurser giver vi aldersrabat i forbindelse med til
meldingen. Rabatten gives til deltagere, der er født i 1943 eller
tidligere. Hvis der er mulighed for rabat, står det anført i pa
rentes efter den ordinære pris. Hvis der ikke står et beløb i pa
rentes efter kursusprisen, kan der ikke opnås rabat på kurset.
Aldersrabatten skal anføres ved tilmelding og kan ikke op
nås efterfølgende. Første gang du deltager, skal du dokumen
tere din alder ved tilmeldingen, f.eks. ved kopi af dit sygesik
ringsbevis. Ved elektronisk tilmelding, telefontilmelding eller
betaling via giro/netbank, skal dokumentationen indsendes
særskilt og være os i hænde senest to hverdage efter betalin
gen har fundet sted.
Har du været tilmeldt Folkeuniversitetet tidligere og mod
taget rabat, er du allerede registreret i systemet.
Deltagere, der betaler med Forbrugsforeningskort, kan
ikke samtidig opnå aldersrabat.
Til kørestolsbrugere og gangbesværede
Vi anbefaler alle kørestolsbrugere og gangbesværede at bru
ge vores hjemmeside for information ang. lokaler og lokalite
ter. Såfremt man er i tvivl, er man velkommen til at kontakte
sekretariatet for oplysninger om adgangsforhold på de en
kelte undervisningssteder.
Folkeuniversitetet i København har adgang for alle. Så har
man interesse i at deltage på et hold, hvor der ikke umiddel
bart er adgang for kørestolsbrugere eller gangbesværede, vil
dette hold blive forsøgt flyttet til egnede lokaler. Det skal dog
understreges, at Folkeuniversitetet låner lokaler af Køben
havns Universitet, hvorved det ikke altid vil være muligt at
finde et nyt lokale til holdet.
Program for efteråret 2012
Vi starter tilmeldingen mandag d. 2. juli 2012 kl. 10. Program
met offentliggøres på hjemmesiden www.fukbh.dk et par
dage før.
I juli og august udsendes det trykte katalog til alle, der
har deltaget i undervisning inden for de seneste seks seme
stre. Det trykte katalog kan også hentes på alle biblioteker på
Sjælland, Lolland og Falster.
KONTAKTOPLYSNINGER
Åbningstider
Kontoret har åbent mandag-fredag kl. 10-16.
Folkeuniversitetets besøgsadresse:
Indgang via Ørestads Boulevard INDGANG 76, trappe 10 1. sal.
DK-2300 København S
Telefon 3532 8710
Telefax 3532 8709
E-mail: fukbh@hum.ku.dk
Hjemmeside: www.fukbh.dk
129
KONTAKTOPLYSNINGER
Folkeuniversitetets postadresse:
Njalsgade 76 DK-2300 København S
Kort over Campus-placeringer
130
Kort over Campus-placeringer
City Campus
Nørre Campus
Det Farmaceutiske Fakultet
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Det Biovidenskabelige Fakultet
Søndre Campus
Udløbsdato
(måned/år)
Mobiltelefon
Ønsker at tilmelde sig
x
Hold nr.
Hold nr.
Evt. alternativt hold
Dato og underskrift
de 3 kontrolcifre, der står
længst til højre i underskriftfeltet over magnetstriben på
Dankortets bagside.
Nej
1
Sendes til
Hold nr.
Njalsgade 80, 2300 København S
Hold nr.
trækkes fra
Dankort - oplys:
Har tidligere fulgt undervisning på Folkeuniversitetet i København: Ja
x
vedlagt
i check
Kortnummer (alle 16 cifre som er præget på kortet)
Samlet kursusafgift kr.
Jobtelefon
Kupon til brug ved indbetaling pr. brev med check eller Dankort-oplysninger
Indbetaler
Adresse
Postnummer/by
Privattelefon
x
Se omslagets side 2
yderligere deltagere
anført på bagsiden
Om tilmelding
Privattelefon
Postnummer/by
Adresse
Navn
Privattelefon
Postnummer/by
Adresse
2
Jobtelefon
Jobtelefon
Hold nr.
Hold nr.
Hold nr.
Hold nr.
Hold nr.
Hold nr.
Mobiltelefon
Hold nr.
Hold nr.
Nej
Nej
Yderligere deltagere kan påføres denne side
Mobiltelefon
Udfyld først kuponens forside!
Navn
Linjestudier
Kupon til indbetaling pr. brev med check eller Dankort-oplysninger.
132
8
7
Mobiltelefon
Øre
Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse
.
Gebyr for indbetaling betales kontant
Kroner
Post Danmarks kvittering
7 00 42 65
Betales nu
.
Øre
7 00 42 65
eller
Sæt X
4030S (06.01) BG 958-19431
Checks og lignende accepteres under forbehold af at BG Bank
modtager betalingen. Ved kontant betaling på posthus med terminal er det udelukkende posthusets kvitteringstryk der er bevis for
hvilket beløb der er indbetalt.
,
Njalsgade 80
2300 København S
Beløbsmodtagers kontonummer og betegnelse
GIROINDBETALING KVITTERING
133
Njalsgade 80
2300 København S
Betalingsdato
År
Underskrift ved overførsel fra egen konto
Måned
Dag
3
Overførsel fra kontonummer
Jobtelefon
,
Linjestudier
Indbetaler
Adresse
Postnummer/by
Telefon
Indbetaling af kursusafgift
.
Udfyld venligst rubrikkerne på bagsiden,
ellers kan vi ikke registrere indbetalingen.
Kroner
.
Til maskinel aflæsning - Undgå venligst at skrive i nedenstående felt
Se omslagets side 2
000
+82<
00000000000000000
+7004265<
000+82<
+82<00000000000000000
00000000000000000+7004265<
Om tilmelding
4
Husk, at det er en betingelse for at
opnå rabat, at der vises dokumentation for alder ved første tilmelding.
Hvis tilmelding første gang sker pr.
giro, må dokumentation derfor
indsendes særskilt.
Gælder ikke som tilmeldingsbevis.
Tilmelding er først gældende, når
du har modtaget tilmeldingsbevis
fra Folkeuniversitetet.
Hold nr.
Hold nr.
Telefon
Adresse
Navn
Hold nr.
Mobiltelefon
Jobtelefon
Postnummer/by
Den indbetalte kursusafgift dækker også tilmelding for
Hold nr.
Indbetaler (som anført på modsatte side) ønsker at tilmelde sig
Linjestudier
Kvittering
134
Nej
Nej
© Folkeuniversitetet i København, 2012
Omslag og grafisk tilrettelægning:
Pamperin & Bech,
Læssøesgade 20, 2200 København N
Trykt hos Clemenstrykkeriet, 8382 Hinnerup, 2011
Fotos til omslag samt side 14:
Martin Krasnik. Foto: Michael Daugaard
Trine Pertou Mach. Foto: Thomas Cato
Jacob Mchangama. Foto: pressefoto
Det Kongelige Bibliotek. Foto: ID: 286,
Det Kongelige Biblioteks pressebilleder
Fotos i kataloget:
Alle fotos fra www.canstockphotos.com bortset fra:
Akademisk Rejsebureau
S. 125 – Rom
Amalienborgmuseet
S. 111 – Enevoldskonge og familiefar. Frederik 6. på spadse
retur i Frederiksberg Have med sin familie, Dronning
Marie Sofie Frederikke samt prinsesserne Vilhelmine
og Caroline. Maleri af Johannes Senn, begyndelsen af
1800-tallet. De Danske Kongers Kronologiske Samling,
Rosenborg Slot. Foto: Kit Weiss
Frederik 6. er portrætteret i biografien Den standhaf
tige tinsoldat (2009) af professor Jens Engberg, som
forelæser om kongen i rækken “Portræt af enevælden
– fra højdepunkt til afvikling”.
Arbejdermuseet
S. 106 – DKPcollage. Foto: Arbejdermuseets Bibliotek og Arkiv
ARKEN Museum for Moderne Kunst
S. 101 – ARKEN hovedindgang. Foto: Lars Skaaning
Christensen, Claus Bundgård
S. 109 – Dansk soldat 1. verdenskrig. Foto fra bogen:
Danskere på Vestfronten 1914-1918, Gyldendal, 2009
Cirkusmuseet
S. 112 – Akrobat
Dansk Design Center
S. 118 – To stole og en lampe
S. 108 – Ringovnen i Nivå. Foto: Ole Akhøj
Det Kongelige Bibliotek
S. 15 – Erland Koling Nielsen
Det Kongelige Teater
S. 65 – Gamle Scene. Foto: Sune Czajkowski
DR Byen, Koncertsalen
S. 57 – Koncertsalen, Studie 1.
Foto: Bjarne Bergius Hermansen
Dronning Margrethe II
S. 102 – Slotsalléen, Fredensborg, 1997.
Foto: Ole Hein Pedersen
Folkeuniversitetet i Københavns billeddatabase
S. 39 – Diego Velasquez
S. 40 – Selvportræt. Gustave Courbet, cirka 1845
S. 42 – Gertrud Hage, portræt. Jens Juel, cirka 1800
S. 43 – Juno og Argos. Peter Paul Rubens, cirka 1611
S. 44 – Bauhaus-facaden, sydvest. Walther Guopins, 1925-27
S. 45 – Englænderen på Moulin Rouge. Toulouse-Lautrec, 1892
S. 47 – Sankthansbål på Skagen Strand. P.S. Krøyer, 1906
S. 49 – Den letpåklædte Maja. Francisco de Goya, 1800
S. 52 – Artemis. Vilhelm Hammershøi, 1893-94
S. 53 – Landskab ved Colliure. Henri Matisse, 1905
Hagelund, Bente
S. 21 – Nordjylland
S. 113 – Christiansborg Slot, indgangsparti
Horisont Rejser
S. 124, 125, 126, 127 – Rejsedestinationer
Karen Blixen
S. 80 – Karen Blixen (bagest) og Else Bardenfleth. Privatfoto
S. 15 – Universitetsbiblioteket i Fiolstræde
Madsen, Peter Lund
S. 15 – Foto: NKMusic
Videbech, Christina
S. 66, 105 – Græsk Teater
Ønsker du at blive klogere på
religionsvidenskaben?
Her er to forslag, og du kan læse mere på side 18 og 92 om
andre religionsvidenskabelige kurser og forelæsninger
RELIGIONSVIDENSKAB – Jødedom, kristendom og
islam: kvindesyn og kønsroller
Hold 5213: 10 onsdage 14.15-16 (8/2-18/4)
Hold 5061: 10 onsdage 17.15-19 (8/2-18/4)
Ved ekstern lektor, ph.d. Søren Christian Lassen, Københavns
Universitet, sognepræst, cand.theol. Karin Weinholt,
Siden midten af 1800-tallet har kvindekamp og kønsrolledebat i Vesten ændret den traditionelle opfattelse fra religion og borgerlige livsmønstre: At kvinden af natur var manden underlegen og derfor måtte være underordnet ham.
Men hvordan har de tre store monoteistiske religioner set
på kønsroller og samfund?
City Campus
RELIGIONSVIDENSKAB – Radikale muslimer og
politisk islam
Hold 1002: 5 torsdage 17.15-19 (9/2-8/3)
Ved ekstern lektor, ph.d. Søren Christian Lassen,
Politisk islam, ofte kaldet islamisme, er på dagsordenen i
Danmark og Europa og har været det længe. Siden Profeten Muhammads tid har islam været opfattet som en religion, der tog vare både på det enkelte menneske og på
samfundet, men forståelsen af dette er gået i mange retninger.
City Campus
Folkeuniversitetets Studieledere
Antikken
Ekstern lektor, cand.mag. Henrik Fich
Gymnasielærer
Antropologi og etnografi
Mag.scient. Ulla Ebbe-Pedersen
Nationalmuseet
Lektor, mag.art. & ph.d. Nan Dahlkild
Det Informationsvidenskabelige Akademi
Historie
Lektor, ph.d. Peter Fibiger Bang
Saxo-instituttet
Afdeling for Historie
Astronomi
Civilastronom, lektor, ph.d.
Anja C. Andersen
Idéhistorie
Undervisningsadjunkt, mag.art.
& cand.mag. Peter Busch-Larsen
Afdeling for Systematisk Teologi
Botanik
Lektor, dr. scient. Poul Møller Pedersen
Biologisk Institut
Jura
Lektor, cand.jur. & ph.d.
Annette Kronborg
Juridisk Forskningsområde
Dansk sprog
Seniorredaktør, ph.d. Sanni Nimb
Det Danske Sprog- og Litteraturselskab
Filmvidenskab
Lektor, cand.mag. Karsten Fledelius
Formidling
Afdeling for Film- og Medievidenskab
Filosofi
Lektor, mag.art. Poul Lübcke
Formidling
Afdeling for Filosofi
Museumsinspektør, mag.art.
Peter Vang Petersen
Nationalmuseet
OK__FORÅRSKATALOG_2012C-OMSLAG.indd 2
Geologi
Seniorforsker, ph.d. Svend Stouge
Geologisk Museum
Kunsthistorie
Mag.art. Mette Wivel
Litteraturvidenskab
Dramaturg, cand.phil. Birgitte Hesselaa
Matematik
Lektor, ph.d. Thomas Bolander
Institut for Informatik og Matematisk
Modellering
Musikvidenskab
Organist, cand.mag. & ph.d.
Eva Maria Jensen
Husumvold Kirke
Nærorienten
Lektor, mag.art.
Jørgen PodemannSørensen
Tværkulturelle og Regionale Studier
Carsten Niebuhr Afdelingen
Psykologi
Ph.d.-studerende, cand.psych.
Thomas Alrik Sørensen
Religionshistorie
Lektor, ph.d. Peter Birkelund Andersen
Regionale Studier
Afdeling for Religionshistorie
Ph.d.-stipendiat, cand.mag.
Kristine Marie Berg
Formidling
Afdeling for Retorik
Sociologi
Lektor, mag.art. Allan Madsen
Sociologisk Institut
Statskundskab
Lektor, lic.soc. Merete Watt Boolsen
Teologi og religion
Økonomi
Lektor, cand.polit. Lise Lyck
Center for Tourism and Culture
Management
06-12-2011 15:13:24
Folkeuniversitetets styrelse
Lektor, ph.d. Gerd Christensen
Professor, dr.polit. Chr. Hjorth-Andersen,
formand
Lektor, cand.theol. Geert Hallbäck
Professor, dr.jur. Henning Koch,
næstformand
Lektor, ph.d. Benedikte Brincker
Folkeuniversitetets programråd
Professor, dr.phil. Per Øhrgaard, formand
International Center for Business and
Politics
Antikken
Ekstern lektor, cand.mag.
Christian Gorm Tortzen
Saxo-instituttet
Arkitekt m.a.a. Flemming Skude
Filosofi
Lektor, mag.art. Jan Riis Flor
Institut for Medie, Erkendelse og
Formidling
Fysik
Professor Poul Henrik Damgaard
Geologi
Professor, dr.scient.
Henrik Breuning-Madsen
Institut for Geografi og Geologi
Historie, forhistorisk arkæologi
Lektor, cand.mag. Carsten Due-Nielsen
Saxo-instituttet
Historie, Fjernøsten
Professor, ph.d. Jørgen Delman
Docent, ph.d. Jørn Bindslev Hansen
Direktør Morten Meldgaard
Regionale Studier
Jura
Professor, dr.phil. Henrik Stevnsborg
Center for Retskulturelle Studier
Kunsthistorie
Lektor, mag.art. Søren Kaspersen
Institut for Kunst og Kulturvidenskab
Litteratur
Professor, mag.art. Martin Zerlang
Musikvidenskab
Lektor, ph.d. Søren Møller Sørensen
Psykologi
Professor, dr. phil. Mariane Hedegaard
Sociologi
Professor Lars Bo Kaspersen
Sprog; dansk / nordisk
Professor, dr.phil. Jan Rosiek
Institut for Nordiske Studier og
Sprogvidenskab
Chefkonsulent, dr.med.
Jørgen Hedemark Poulsen
Prodekan Katherine Richardson
Lektor, Dr.Med.Sci. Anders Mikael Sjødin
Professor, dr.phil. Per Øhrgaard
Copenhagen Business School,
formand for programrådet
Sprog; engelsk, germansk og romansk
Lektor, ph.d. Lene Østermark-Johansen
Institut for Engelsk, Germansk og Romansk
Lektor, ph.d. Jørn Boisen
Institut for Engelsk, Germansk og Romansk
Sundhedsvidenskab
Chefkonsulent, dr.med.
Jørgen Hedemark Poulsen
Teatervidenskab
Lektor, dr.phil. Bent Holm
Teologi og religion
Lektor, ph.d. Gerd Christensen
Institut for Medie, Erkendelse og
Formidling
Økonomi
Professor, dr.polit. Niels Kærgård
Fødevareøkonomisk Institut
Direktør, mag.art. Elisabeth Møller Jensen
KVINFO
Det danske center for information om
kvinde- og kønsforskning
Folkeuniversitetet
i København
PROGRAM
FORår 2012
FORÅR 2012
Folkeuniversitetet er et tilbud til alle nysgerrige mennesker, som er interesseret i videnskabens metoder og resultater. Der er ingen adgangskrav og ingen eksaminer, og
derfor er den vigtigste forudsætning for at deltage i vores kurser, at man har lyst til at
lære noget nyt.
Folkeuniversitetet har undervisning året rundt. Vi har mere end 600 kurser og forelæsningsrækker hvert år, og det er muligt at gå på Folkeuniversitetet om dagen, om
aftenen, i weekenden og i sommerferien. Nogle kurser løber over 2 timer hver uge i 10
uger, mens andre finder sted hver dag i en uge. Atter andre varer en weekend eller
måske blot en lørdag.
Vi har udviklet linjestudier til dem, der er særlig interesserede i at gå i dybden med
et bestemt fag. På linjestudiet kan man kombinere et antal grundmoduler med særlige emnekurser, og for de særligt interesserede er det muligt at afslutte linjestudiet
med at skrive en linjeopgave.
Folkeuniversitetet er en selvstændig virksomhed, der samarbejder med hovedstadens universiteter og kulturinstitutioner. Undervisningen foregår overalt i hovedstaden; på Københavns Universitets mange forskellige adresser, på Copenhagen Business
School og Danmarks Tekniske Universitet og i spændende kulturinstitutioner som
f.eks. Amalienborgmuséet, Hofteatret, Arbejdermuséet og Det Kongelige Bibliotek. Vi
tilbyder også undervisning i Nivå, Roskilde og Køge.
Folkeuniversitetet er kendt som et sted, hvor forskning og videnskab bliver formidlet
i øjenhøjde, så alle kan være med. Vores lærere er alle universitetsuddannede, og de er
kendt for at være engagerede og levende formidlere af deres stof. Undervisningen er
baseret på det talte, levende ord, og det personlige møde mellem lærer og studerende.
Folkeuniversitetet blev stiftet i 1898, og dengang som nu åbner vi dørene til videnskabens verden for alle mennesker uanset deres uddannelsesbaggrund. Livslang læring dækker over et almenmenneskeligt behov for personlig udvikling gennem en bredere og dybere viden om alverdens emner, og derfor vil der også i fremtiden være brug
for Folkeuniversitetet. Velkommen til alle.
Hvad er Folkeuniversitetet?
Find os på www.fukbh.dk · Find os på Facebook · Find os på LinkedIn
OK__FORÅRSKATALOG_2012C-OMSLAG.indd 1
06-12-2011 15:13:23

PROGRAM FORåR 2012 - Folkeuniversitetet i København

Transcription

Similar documents

View sample pages

RUSTENT JERN, LÆDER OG ÆBLETRÆ ER IKKE

HP Deskjet 3510 e-All-in

Rus-håndbogen - Studiestart på SUND

her. - Corner

PROGRAM EFTERåR 2011 - Folkeuniversitetet i København

som PDF - Folkeuniversitetet i København

7. oktober - Børnehusene Fredensborg

Efterår 2013 - Folkeuniversitetet i København

Program Forår 2014 - Folkeuniversitetet i København

10%

EFTER- UDDANNELSE KLINISKE VEJLEDERE

Byens Net - Copenhagen Metro