her. - Corner

Transcription

her. - Corner

Hjernefitness i fjernsynet
Folkeuniversitetet i København bruger sloganet ”Træt af hjernedødt TV?”, hvor vores løsning
er, at man hos os finder en verden af viden til erstatning for tomhjernede fjernsynsprogram
mer. Til foråret tilbyder vi endnu en løsning. DK4’s kunder får nemlig mulighed for at nyde
et af vores forelæsningstilbud i fjernsynet, da forelæsningsrækken Globaliseringens tidsalder
med professor Lars Bo Kaspersen vil blive optaget af og udsendt i DK4. Det er første gang, vi
prøver at formidle videnskabens metoder og resultater på denne måde, og vi er spændt på,
hvordan udsendelserne bliver modtaget hjemme foran skærmene. Når vi har evalueret denne
form for elektronisk formidling, vil vi overveje at forsøge os med andre metoder.
En anden nyhed i dette katalog er ”Stjernestundsprogrammet”, som vi laver sammen
med Det Kongelige Bibliotek og Københavns Universitet. Programmet består af et debat
arrangement i Den Sorte Diamant med titlen Dansk Identitet, efterfulgt af 4 forelæsninger i
hvert sit smukke bibliotekslokale. Se mere herom på side 12-13.
Fra d. 1. januar 2013 bliver Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA, tidligere
Biblioteksskolen) en del af Københavns Universitet. Det betyder, at Folkeuniversitetet har fået
lokaler i dagtimerne på IVA. Vi håber, at både kursister og lærere bliver glade for de nye lokaler
med adgang til kantine, kort afstand til bus og metro og gode parkeringsmuligheder.
Velkommen til et forår fyldt med hjernefitness.
FORORD
1
Bente Hagelund
Rektor
Indhold
Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 1
Stjernestunder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12
Linjestudier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14
Forelæsningsrækker . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 76
Sommerkurser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 100
Kurser på fremmedsprog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 101
Folkeuniversitetskomitéer på Sjælland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 102
Tilmelding og praktiske oplysninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 105
Kort over KUA (Søndre Campus) og kontaktoplysninger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 106
Kort over Campus-placeringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 107
Kort over Det Informationsvidenskabelige Akademi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 108
Forskningens døgn 2013 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 110
S tj e r n e st u n d e r
Hold 1002, 1003
Hold 1004
Hold 1005
Hold 1006
2
Et nyfund, en spekulation og en udveksling: Tre store nyerhvervelser til
Det Kongelige Bibliotek . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 12
Historien om den tabte krig: Danske sejre og afghanske nederlag i krigen i Afghanistan . . . . . . . . . . . 12
Sund aldring – for lidt eller for meget af det gode? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13
Den kulturradikale Georg Brandes . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 13
L i nj e st u d i e r
INDHOLDSFORTEGNELSE
Teologi og religion
Teologi
Hold 4064
Kirkehistorie og systematisk teologi (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14
Hold 5184
K.E. Løgstrups religionsfilosofi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 14
Religionshistorie
Hold 4061
Asiens religioner (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15
Hold 5114, 5115
Jødedom, kristendom, islam: Overgangsritualer og livscyklus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15
Hold 5116
Sanser og følelser i kristendommen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15
Hold 5174
Muslimer i hverdagens virkelighed: Mellem kultur, tradition og religion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 15
Astronomi
Hold 4006
Astronomi fra A til Å (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16
Hold 5017
Mælkevejen og andre galakser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16
Hold 5018
Universets tidligste udvikling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16
Hold 5019
Kulturastronomi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 16
Hold 5020
Dysser og jættestuer som astronomiske kalendere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
Botanik
Hold 5021
Vinterbotanik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
Hold 5022
The Plant Hunters: Explorers, Botanists & Forgotten Heroes . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
Fysik
Hold 4013
Fysikkens store teorier fra Newton til nu (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19
Hold 5047
Introduktion til relativitetsteorien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19
Geologi
Hold 4014
Processer og materialer (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19
Hold 5048
Palæocænet: Danmarks ældste tertiær . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 19
Hold 5049
Fra Big Bang til Kambrium i Grønland og Skandinavien: En introduktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20
Hold 5050
Danskekalken omkring Limfjorden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20
Matematik
Hold 5120
Filosofi, information og koder: Emner fra en matematikers værksted . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20
Hold 5121
Matematikkens historie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 20
Samfundsfag
Hold 4003
Hold 5006
Hold 5007
Hold 5008
Hold 5009
Antropologi og etnografi
Nyere antropologisk teori (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21
Egyptiske kvinder i bevægelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21
De præcolumbianske mayaer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21
Kina: Et ustabilt samfund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 21
Indianerne på filmlærredet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22
Jura
Hold 4034
Introduktion til jura (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22
Hold 5186
EU-ret i grundtræk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22
Hold 5069
Retssikkerhed og offentlig sagsbehandling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22
Hold 5070
Forhandling og konflikthåndtering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23
Sociologi
Hold 5119 Bourdieu: Mennesket og gode relationer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25
3
INDHOLDSFORTEGNELSE
Psykologi
Hold 4058, 4067
Kognitionspsykologi (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23
Hold 4059, 4060
Personlighedspsykologi (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 23
Hold 5107
Fra hjernemodeller til behandlingsteknikker: Hvordan bliver vi bedre til at behandle
overspisning? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24
Hold 5109
Positiv psykologi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24
Hold 5110
Oplevelse og psykologi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24
Hold 5111
Mindfulness . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24
Hold 5112
Neuropsykologi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 24
Hold 5159
Følelsen af at være: Studiet af den menneskelige bevidsthed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25
Statskundskab
Hold 4056
Det videnskabelige studium af politik (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25
Hold 4057
Moderne magtforståelser (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 25
Hold 5103
Lobbyister: Mørkets fyrster eller demokratiets fodsoldater? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26
Hold 5104
Hvor er Mellemøsten på vej hen? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26
Hold 5105
Hold 5106
Organisation og ledelse
Understanding human behaviour in organizations . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26
Leadership across cultures . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 26
Økonomi
Hold 4065
Introduktion til samfundsøkonomi (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27
Hold 5202
Aktuel økonomi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27
Hold 5122
Den finansielle sektor i EU-landene og statens rolle . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 27
Idéhistorie og filosofi
4
INDHOLDSFORTEGNELSE
Idéhistorie
Hold 4018, 4019, 4020
Fra Homer til Aristoteles: Antikkens idéhistorie (grundmodul 1) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28
Hold 4021, 4022, 4023
Mellem Athen og Jerusalem: Europæisk idéhistorie fra Aristoteles til Augustin (grundmodul 2) . . 28
Hold 4024, 4025, 4026
Fra Augustin til Luther og Machiavelli: Middelalderens, renæssancens og reformationens
idéhistorie (grundmodul 3) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 28
Hold 4027, 4028
Fra Descartes til Kant: Europæisk idéhistorie fra reformationen til oplysningstiden
(grundmodul 4) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29
Hold 4029, 4030
Fornuftstroen til debat: Europæisk idéhistorie fra romantikken til Nietzsche (grundmodul 5) . . . . . 29
Hold 4031, 4032
Fra Nietzsche og Freud til Wittgenstein og Heidegger. Europæisk idéhistorie 1900-1945
(grundmodul 6) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 29
Hold 4033
Fra Sartre og Adorno til Foucault og Habermas: Europæisk idéhistorie fra 1945 til i dag
(grundmodul 7) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30
Hold 5064
Hvad er erfaring? Erfaringens idéhistorie fra Aristoteles til Agamben . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30
Hold 5065
Hvad er videnskab? Videnskabsteoriens idéhistorie i det 20. århundrede . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 30
Hold 5066
Religion, værdier og etik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31
Hold 5067
Det tragiske menneske: Om de græske tragedier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31
Hold 5068
Augustins Bekendelser . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31
Hold 5177
Descartes’ filosofi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 31
Hold 5176
”Himlen alene for sorgen er kvit”: Barokkens modsætningsfulde tidsalder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32
Hold 5178
Hermann Hesses Steppeulven . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32
Hold 5185
Arbejde, forbrug og pluralisme: Hannah Arendts politiske tænkning . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32
Hold 5197
Hvad er fornuft? Fornuftens idéhistorie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 32
Hold 5198
Platons Staten: Alvor eller politisk satire? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33
Hold 5199
Thomas Manns Døden i Venedig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33
Hold 5200
Eksistentialismen: Frihed og autenticitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33
Hold 5201
Fra disciplin til ledelse: Foucault om moderne hyrdemagt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 33
Filosofi
Hold 4011
Etik og politisk filosofi (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34
Hold 4012
Fra Descartes til Nietzsche (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34
Hold 5037
Rundt om sjælen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34
Hold 5038
Fænomenologisk etik: Løgstrup og Lévinas . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34
Hold 5039
Argumentationsteori . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 34
Hold 4035, 4036, 4037
Hold 4038, 4039, 4040
Hold 4041, 4042, 4043
Hold 4044, 4045, 4046
Hold 4047
Hold 5134
Hold 5135
Hold 5136
Hold 5137
Hold 5131, 5132
Hold 5133
Hold 5138
Hold 5139
Hold 5140
Hold 5141
Hold 5142
Hold 5143
Hold 5144
Hold 5145
Hold 5146
Hold 5147
Hold 5148
Hold 5150
Hold 5151
Hold 5152
Hold 5153
Hold 5154
Hold 5155
Hold 5156
Hold 5123, 5124
Hold 5125, 5126
Hold 5157
Hold 5158
Hold 5188
Hold 5189
Hold 5190
Hold 5191
Hold 5192
Hold 5193
Hold 5194, 5175
Hold 5195
Hold 5196
Hold 5180
Jacques Lacan: En introduktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35
Hvad er tid? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35
Alternative tanker: Om Martinus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 35
Kunsthistorie
Fra antikken til renæssancen (600 f.v.t.-1400) (grundmodul 1) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36
Fra den italienske renæssance til nyklassicismen (1400-1800) (grundmodul 2) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36
Fra romantik til modernisme (1800-1920) (grundmodul 3) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 36
Fra modernismen til samtidskunsten (1920-2012) (grundmodul 4) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37
Hvad er kunsthistorie? (grundmodul 5) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37
Billedet som tekst, teksten som billede . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 37
Fra Den jyske fårehyrde til Industriens mænd: Dansk malerkunst 1850-1900 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38
Amerikansk popkunst i 1960’erne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38
Kongelig og adelig kunst og arkitektur i barok og rokoko . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38
Billedanalyse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38
Billedkunsten som symbolsk sprog . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39
Klædedragtens historie fra Rubens til impressionisterne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39
Bag om udstillingerne: Museologi i praksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39
Paris, Louvre, Versailles: Omkring de franske konger og kejsere 1500-1870 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 39
Den europæiske symbolisme og jugendkunst omkring wienermalerne Klimt, Kokoschka og
Schiele . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40
Skulpturen i fem perioder på fem museumsbesøg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40
Tysk ekspressionisme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 40
Fjerne horisonter: Kulturmøder/Cross Cultural Reading. En historisk gennemgang . . . . . . . . . . . . . . . 40
Den store stil, de store fortællinger: Dansk kunst i det 20. og 21. århundrede . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41
Dansk kunst 1950-2010 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41
International modernisme: Fra postimpressionisme til konstruktivisme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41
Fra maleri til installation og land art . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 41
Mod statsbankerot på 1. klasse: Frankrig under barok, rokoko og empire . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42
Fem besøg i Nationalmuseets renæssancesamling . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .42
Keramik fra oldtiden til ca. 1700 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42
Rum- og facadeudsmykninger i København fra ca. 1840 til vor tid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42
Kirkeudsmykninger i Danmark i nyere tid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 42
Dansk guldalder: En fejlfri verden? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43
Om indflydelsen af Goethes farvelære på malerkunst, filosofi og æstetik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43
Det efterstræbte kollaps . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43
Det 20. århundrede: Danmarksbilleder 1900-1950 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 43
Historicisme i kunst og arkitektur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44
Portrætmaleri i Danmark fra renæssance til nutid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44
Kunstens biologi: Introduktion til neuro- og evolutionæræstetik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44
L’art au féminin . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 44
Transgressions et scandales dans l’art des 19e et 20e siècles . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45
Den gotiske katedral: Før og nu . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45
Kunsten i naturen – naturen i kunsten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45
Anna Ancher og Vilhelm Hammershøi: Maleriets stille nærvær . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 45
Eget ateliet: Kvindelige kunstnere fra renæssancen til det 20. århundrede . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46
Fra van Eyck til Brueghel: Flamsk malerkunst 1400-1550 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46
Louisiana og popkunsten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46
Dansk samtidskunst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46
5
INDHOLDSFORTEGNELSE
Hold 5041
Hold 5042
Hold 5043
Hold 5160
Hold 5179
Hold 5128
Hold 5129
Hold 5181
Hold 5182
Rodin og fransk skulptur i slutningen af 1800-tallet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 46
Mesterværker på Københavns museer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47
En Cobra i Hareskoven: Det vitale menneske og det ekspressive maleri . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47
Se på guldalderen i København . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47
Fra Giacometti til Elmgreen & Dragset . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 47
Før guldalderen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48
Musik, film og teater
Musikvidenskab
Hold 4051
Musikhistorie: Musikinstrumenternes historie (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48
Hold 4052
Musikkens former (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48
Hold 4053
Musikteori (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 48
Hold 5087
Fyraftensopera . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49
Hold 5088
Torsdagskoncerterne i DR Byens koncertsal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49
Hold 5089
Concerto Copenhagen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49
Hold 5183
Musik i hagekorsets skygge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49
Hold 5090
Ti nye klassikere du bør kende . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 49
Hold 5091
De symfoniske genrer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50
Hold 5092
Udviklingen i Mozarts operatyper . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50
Hold 5094
Britten: 100 år . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50
Hold 5096
Musikhistorie på en uge . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50
Hold 5097
Strauss og Puccini: Forskelle og ligheder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 50
Hold 5095
7 steps to Jazz . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 51
Hold 5098
Berømte operakomponister og deres samtid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52
6
INDHOLDSFORTEGNELSE
Filmvidenskab
Hold 4008
Filmhistorie (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52
Hold 4009
Filmens æstetik og virkemidler (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52
Hold 4010
Filmteori og -analyse (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 52
Hold 5025
Filmen som en oplevelse i ”den virkelige verden”: Den kognitive filmteori . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53
Hold 5026
Carl Th. Dreyer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53
Hold 5027
Jean Pierre Melville . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53
Hold 5028
Luftkasteller og eksisterende bygninger: Arkitektur på film . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 53
Hold 5029
Besættelsesfilm: Fra De røde Enge til Hvidstengruppen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54
Hold 5030, 5031
Storbyen i Woody Allens film . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54
Hold 5032
Italienske filmperler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54
Hold 5033
Dette er ikke porno . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54
Hold 5034
Gene Hackman . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 54
Teatervidenskab
Hold 5085
Skuespilleren på arbejde . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55
Hold 5086
Moderne teater live . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55
Historie
Antikken
Hold 4001
Det antikke Grækenland (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 55
Hold 4002
Det antikke Rom (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56
Hold 4069
Arven fra antikken (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56
Hold 5004
Dyder og laster – græsk og romersk biografi . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56
Hold 5002
Romerriget fra Septimius Severus til Konstantin den Store . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 56
Hold 5003
Det romerske Britannien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57
Hold 5005
Lær af historien – græske og romerske historikere . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57
Hold 5044
Hold 5045
Hold 5046
Forhistorisk arkæologi
Dansk-vendiske forbindelser: Venner og fjender . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57
200 års arkæologi i Danmark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 57
Vognen og kedlen: Oldtidens prægtige ekvipager . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58
Historie
Hold 4015
Fagets metode, teori og kildekritik (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58
Hold 4016
Enevældens Danmark 1660-1848 (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58
Hold 4017
Danmark fra 1920 til i dag (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59
Hold 5051
En nation finder sig selv: USA’s historie 1800-1900 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59
Hold 5052
En nation som verdensmagt: USA’s historie fra 1945 til i dag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59
Hold 5053
Den romerske revolution og opfindelsen af Italien: Republikken i Ciceros spejl . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59
Hold 5054
Treårs-krigen 1848-50: Danmarks glemte borgerkrig? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 59
Hold 5055
1864: Det traumatiske nederlag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60
Hold 5056
Samuraiens kulturhistorie ca. 900-1900 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60
Hold 5057
Romerriget og dets m
odstandere. Antikkens historie set med ”tabernes” briller . . . . . . . . . . . . . . . . 60
Hold 5058
Den moderne tids historie 1500-2000 e.Kr. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 60
Hold 5173
Pest over Europa, Hartvig Frisch’ berømte bog fra 1933 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61
Hold 5059
Israel og omverdenen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61
Hold 5060
Christian II: Borgerven eller tyran . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61
Hold 5061
Landbrug, by og handel i det romerske rige . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 61
Hold 5062
De fattige, de syge, de gamle på by og land . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62
Hold 5162
Vikingernes viden om planter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62
Hold 5063
Reformationen i Danmark: Hans Tausen, Danmarks Luther . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 62
Nærorienten
Hold 4054
Ægypten i oldtiden (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64
Hold 4055
Kileskriftkulturerne (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64
Hold 5099
Ægypten i Nubien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64
Hold 5100
Arabiske og persiske eventyr og historier . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 64
Hold 5102
Middelægyptisk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65
Hold 5203
Ægyptiske oaser: Dakhla, Kharga og Fayum . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65
7
INDHOLDSFORTEGNELSE
Kulturhistorie
Hold 5163
Afrika, formoder jeg . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63
Hold 5164
Kulturhovedstad Wien: Drømmeby eller undergangsstad? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63
Hold 5165
Berlin: En kulturhistorisk rejse gennem byens omskiftelige historie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 63
Hold 5022
The Plant Hunters: Explorers, Botanists & Forgotten Heroes . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 18
Hold 4048
Hold 4049
Hold 4050
Hold 5071
Hold 5072
Hold 5073
Hold 5074
Hold 5075
Hold 5076
Hold 5077
Hold 5078
Hold 5079
Hold 5080
Hold 5081
Hold 5082
Hold 5083
Hold 5084
Hold 5166
Hold 5167
Hold 5168
Hold 5169
Hold 5170
Hold 5171
Hold 5172
8
Litteratur, sprog, retorik og kommunikation
Litteraturvidenskab
Litterær analyse: Novellen (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65
Litterær periode 2 (1835-1870): Fra H.C. Andersen til Georg Brandes (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . 66
Litterær periode 4 (1900-1940): Fra Johs. V. Jensen til Martin A. Hansen (grundmodul) . . . . . . . . . . . . 66
Moderne udenlandsk novellekunst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66
Renselse? Sondringer i den post-sovjetiske litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 66
Dansk novellekunst 2000-2010 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67
Pagter i Karen Blixens liv og forfatterskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67
Den nye og den allernyeste litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67
Jens Smærup Sørensens forfatterskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 67
Johannes V. Jensens tidlige myter . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68
Det erotiske blik: Erotiske tekster fra Oehlenschäger til Brøgger og videre . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68
Kafka i Japan: Om Haruki Murakamis forfatterskab . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68
William Heinesens mytiske Atlanterhavsøer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 68
Ny norsk litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69
Undtagelsesmennesker i Dostojevskijs Forbrydelse og straf og Onde ånder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69
Den moderne kriminallitteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69
Upstairs downstairs: Et elsket tema i engelsk litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69
Thomas Manns tidlige fortællinger . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 69
Herman Bang: Kunstneren, outsideren og det selvbiografiske . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70
Den fantastiske litteraturs historie i Danmark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70
Fransk tekstlæsning: Un portrait d’André Gide: Lauréat du prix Nobel en 1947 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70
Engelsk tekstlæsning: Three Novels by Siri Hustvedt . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 70
Italiensk tekstlæsning: Il privilegiato doppio sguardo dell’immigrante sull’Italia contemporanea . . 71
Tysk Tekstlæsning: Goethes Faust I . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71
INDHOLDSFORTEGNELSE
Sprogvidenskab
Hold 4007
Sproget i brug (Grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71
Hold 5023
Sproglige humørpiller: Humorens sproglige kneb og virkemidler . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 71
Hold 5024
Sprogets frække fætter: Slang, når det er værst . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72
Hold 4062
Hold 4063
Hold 5117
Hold 5118
Hold 4004
Hold 4068
Hold 4005
Hold 5010
Hold 5011
Hold 5012
Hold 5013
Hold 5014
Hold 5015
Retorik og kommunikation
Mundtlig retorik (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72
Skriftlig retorik (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72
Retorisk argumentationslære . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 72
Retorisk skrivning i teori og praksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73
Arkitektur og design
Europæisk arkitekturhistorie: 1400-1900 (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73
Arkitekturen omkring årtusindskiftet (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73
Design: Grundbegreber, materialer og former (grundmodul) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73
Danske kunstnerhjem . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 73
Roms bebyggelseshistorie: Fra Romulus til Konstantin den Store . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 74
Venedig i fokus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 74
Barcelona i fokus . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 74
Store bygmestre og arkitekter i Danmark fra renæssance til historicisme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75
Streamlining: Det 20. århundredes dynamiske form . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 75
F o r e l æ s n i n gs r æ k k e r
Hold 1072
Hold 1073
Hold 1074
Hold 1079
Hold 1080
Hold 1075
Hold 1076
Hold 1082
Hold 1077
Hold 1007
Hold 1008
Teologi
Bibelen og sex . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 76
Den tidlige kristne verden . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 76
Zionisme: Religiøs længsel og politisk mål . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 76
Kierkegaard og angsten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 77
At læse Kierkegaard – igen! . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 77
Søren Kierkegaards forfatterskab, del 2 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 78
Sundhedsvidenskab
Når tarmen bliver en zoologisk have . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 79
Naturvidenskab
Mød naturvidenskaben på Skærum Mølle . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 17
Astronomi
Vinger i kredsløb . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 79
Nobelprismodtagerne 2012 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 79
Universets bestanddele . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 80
Biologi
Hold 1010
Bitter, giftig eller sund? Planternes forunderlige biokemiske kommunikation . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 80
Fysik
Atomenergi i det 21. århundrede . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 80
Niels Bohr: Ved hundredeåret for hans videnskabelige gennembrud . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 81
En rejse med H.C. Ørsted . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 81
Hold 1014
Hold 1015
Teknologi
Nanoteknologi i hverdagen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 81
Bæredygtig energi og fremtidens klima . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 82
Samfundsvidenskab
Jura
Hold 1016
Retsfilosofi: En indføring . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .82
Psykologi
Hold 1017
Kommunikation og bevidsthed . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 82
Hold 1018
Sociologi
Globaliseringens tidsalder? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 83
9
INDHOLDSFORTEGNELSE
Hold 1011
Hold 1012
Hold 1013
Økonomi
Hold 1019
Globaliseringens konsekvenser: Kan Danmark overleve? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 83
Hold 1020
Bag om kriserne i samfundet: Økonomiske og andre kriser i fortid, nutid og fremtid . . . . . . . . . . . . . . 83
Idéhistorie og filosofi
Idéhistorie
Hold 1021
Opdragelse og menneskesyn: Pædagogikkens idéhistorie fra Platon til Luther og Comenius . . . . . . 84
Hold 1022
Opdragelse og menneskesyn: Pædagogikkens idéhistorie fra Rousseau til Durkheim og Dewey . . . 84
Hold 1023
Machiavellis Fyrsten 500 år . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 84
Hold 1024
Nietzsche og arven fra oplysningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85
Hold 1025
Kerstin Ekmans Grand Final i gøglerbranchen og Mordets praksis . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85
Filosofi
Hold 1026
Det moderne samfund: Fremskridt og tragedie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 85
Hold 1027
Nedtur! Finanskrisen forstået filosofisk . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86
Hold 1028
Hold 1029, 1078
Hold 1030
Hold 1031
Hold 1032
Kunsthistorie
Carl-Henning Pedersen 100 år . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86
Kunstvandring i Københavns Universitets bygninger på Nørre Fælled . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86
Kvindelige fotografer i det 20. århundrede . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 86
Kroppens forvandlinger i maleri og skulptur i det 19. århundrede . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 87
Spejle i kunsten fra antikken til i dag . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 87
Historie
Antikken
Hold 1034
Ostia: Roms havneby . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88
Hold 1036
Platons Samlede Værker, bind IV: Staten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88
10
INDHOLDSFORTEGNELSE
Historie
Hold 1037, 1038
Rundvisninger på Københavns Universitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88
Hold 1039
Hitler. En introduktion . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 88
Hold 1040
Wienerbørn og tyske flygtningebørn i Danmark . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 89
Hold 1041
I flugtens fodspor . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 89
Hold 1042
Krims historie fra antikken til det moderne . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 89
Hold 1043
København under stadig belejring: Hovedstaden som fæstning og garnisonsby 1660-1849 . . . . . . . 90
Hold 1044
Matroser, konger og admiraler: Københavns historie som flådeby . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 90
Hold 1045
Rusland og Danmark: Forbindelser i mere end 500 år . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 90
Hold 1046
Danmark, Færøerne og Island . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 91
Hold 1047
2. verdenskrig: Fra magtovertagelsen til Berlins fald . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 91
Hold 1049
Kongehuset og Sønderjylland . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 91
Hold 1081
Symposium til fejring af Islands Nationalmuseums 150-års jubilæum . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 93
Hold 1013
Hold 1050
Christian II (1513-1523) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 96
Hold 1051
Hold 1052
Hold 1053
Hold 1054
Hold 1055
Hold 1056, 1057, 1058
Hold 1059, 1060
Hold 1061
Hold 1062
Hold 1063
Hold 1064, 1065, 1066
Hold 1013
Hold 1067
Hold 1068
Hold 1069
Hold 1070
Hold 1071
Kulturhistorie
Sicilien: Historie, kunst og kultur fra antik til nutid . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 94
Brødremenigheden i Grønland 1733 til 1900: Kulturmøder, historie og arkæologi . . . . . . . . . . . . . . . . . . 94
Richard Wagner i tysk åndsliv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 94
Bhutan: Det sidste kongerige i Himalaya . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 94
Østens svundne civilisationer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 95
Gader og mennesker i København: Historiske byvandringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 95
København: Folk, forlystelser og erhverv . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 95
Guld, guder og indianere i Andesområdet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 97
Regional heraldik . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 97
Maurere og kristne i Spanien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 97
Fra middelalderen over Nyhavn til Istedgade: Historiske byvandringer . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 97
Litteraturvidenskab
Fiktionens ukuelige kraft: Om Karen Blixens kunstsyn . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Mere end et nationalt symbol: Nye vinkler på Grundtvig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
Kunsten at glemme: Vitalismen i dansk litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
En bog er ikke bare en bog: Tekstkritik og boghistorie . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .
98
98
98
99
Fire vægge og et tag: Dansk boligarkitektur i det 20. og 21. århundrede . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 99
S o m m e r ku r s e r . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 100
på fr e m m e ds pro g . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 101
F o l k eu n i v e r sit e ts ko m it é e r
på sj æ l l a n d
Folkeuniversitetet i Egedal . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 102
Folkeuniversitetet i Frederikssund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 102
Folkeuniversitetet i Hillerød . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 102
Folkeuniversitetet i Sorø . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 102
Vestegnens Folkeuniversitet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 102
11
INDHOLDSFORTEGNELSE
Ku r s e r
Stjernestunder
Stjernestunderne er en række specialarrangementer, som er blevet til i et samarbejde mellem Det
Kongelige Bibliotek, Københavns Universitet og Folkeuniversitetet i København. Anerkendte forskere og
foredragsholdere holder en forelæsning, hvor de deler ud af deres unikke viden. Stjernestunderne er for
alle, og tilmelding kan foretages fra d. 17/12-2012 på www.fukbh.dk
STJERNESTUNDER
– Et nyfund, en spekulation og en
udveksling: Tre store nyerhvervelser til
Det Kongelige Bibliotek
Hold 1002: 1 onsdag 18.15-20
(20/2)
Hold 1003: 1 torsdag 18.15-20
(21/2)
Ved direktør, adjungeret professor
Erland Kolding Nielsen, Det Kongelige
Bibliotek
Det Kongelige Bibliotek har som en
af sine opgaver at indsamle kilder af
betydning for dansk historie. Det kan være alt fra manuskripter fra
middelalderen til fotografier og kort. 2011 var et særligt år.
Det Kongelige Bibliotek erhvervede sig et engelsk håndskrift
med en hovedkilde til vikingetidens dansk-engelske historie, det
sidste større H.C. Andersen-manuskript samt det håndskrift, der
indeholder den ældste nedskrift af, hvad der indtil de seneste år
har været opfattet som Jyske Lov af 10. marts 1241.
Forelæsningen vil behandle disse tre erhvervelser. Hvilken betyd
ning har kilderne, hvor kom de fra, og hvordan erhvervede Biblio
teket dem?
Efter forelæsningen byder biblioteket på et glas vin.
Det Kongelige Bibliotek,
Kulturarvssalen
100 kr.
STJERNESTUNDER
– Historien om den tabte krig:
Danske sejre og afghanske nederlag i
krigen i Afghanistan
Hold 1004: 1 mandag 17.15-19
(18/3)
Ved professor, MSO Mikkel Vedby
Rasmussen, Københavns Universitet
De danske soldater er på vej hjem fra Af
ghanistan. Fra 2006 har deres kamp dér
været en central del af den aktivistiske
danske udenrigspolitik. Men hvad var egentligt målet med krigen,
og blev målet nået? Hvad er fremtiden for Afghanistan, efter at de
udenlandske soldater er blevet trukket hjem, og hvad er fremtiden
for det danske forsvar?
Det Samfundsvidenskabelige
Fakultetsbibliotek, Gothersgade 140
100 kr.
STJERNESTUNDER
– Sund aldring – for lidt eller for meget af det gode?
Hold 1005: 1 torsdag 17.15-19
(4/4)
Ved lektor Rikke Lund, Københavns Universitet; postdoc
Bjarke Oxlund, Københavns Universitet; lektor Jørn Wulff
Helge, Københavns Universitet; professor Poul Jennum,
Københavns Universitet og Dansk Center for Søvnmedicin,
Glostrup Hospital
En alderdom uden store sociale og fysiske begrænsninger
er ønskværdig for alle. Hvordan kan vi øge chancerne for
en sund og aktiv tilværelse som ældre med respekt for den
enkelte?
Forskere fra Center for Sund Aldring fortæller om nogle
af de seneste forskningsresultater på området.
1. K
an sociale relationer skabe en sundere alderdom? (RL)
2. (Hyper)aktiv aldring: Hvordan nye teknologier og tiltag
ændrer seniortilværelsen (BO)
3. Fysisk aktivitet – sundt og aldrig for sent! (JWH)
4. Søvnens betydning for den sunde aldring (PJ)
Det naturog Sundhedsvidenskabelige Fakultetsbibliotek
Nørre Allé 49
100 kr.
STJERNESTUNDER
– Den kulturradikale
Georg Brandes
Hold 1006: 1 torsdag 16.15-19
(16/5)
Ved professor, mag.art. Olav
Harsløf, Roskilde Universitet og
rundvisning ved mag.art. Ejvind
Slottved
Bag de kendte slogans ’at sæt
te problemer under debat’ og
’kvindernes emancipation’ lå
et stort oplysningsprojekt, som i Georg Brandes’ lange skri
bent- og debattørliv fra begyndelsen af 1870’erne til slutnin
gen af 1920’erne aldrig lå stille. Hvad enten det drejede sig
om Sædelighedsfejde eller Verdenskrig, blev hans kritik dre
vet af rationalitet og oplysning.
Olav Harsløf vil fremdrage dette oplysningsprojekt af
Georg Brandes’ bøger om Holberg og Voltaire og trække den
kulturradikale linje over Poul Henningsen og frem til vore
dages brandesianske aktører.
Rundvisning fra kl. 16.15-17 i Hovedbygningen og biblioteket.
Forelæsningen foregår i Brandesauditoriet 17.15-19.
Mødested: Hovedindgangen på Frue Plads
100 kr.
LINJESTUDIER
GRUNDMODULER OG EMNEKURSER
Linjestudier er åbne for alle og kræver ingen særlige for
kundskaber. De består af grundmoduler og emnekurser, der
tilsammen giver en systematisk præsentation af videnska
belige fag eller fagområder. Grundmoduler indfører bl.a. i
videnskabelige metoder, hoveddisciplinerne og bibliografien
inden for de enkelte fag. Emnekurser indfører i enkeltdisci
pliner eller præsenterer særlige studieområder. Emnekurser
omfatter også de hidtidige specialkurser.
Kurserne kan følges som selvstændige kurser uafhængigt
af hinanden eller som led i et flerårigt studieforløb, evt. med
sigte på erhvervelse af et linjebevis. Deltagerne må være ind
stillet på at deltage aktivt i undervisningen og på et begræn
set omfang forberedelse fra gang til gang. Grundmoduler og
emnekurser strækker sig over 5, 7 eller 10 dobbelttimer.
Teologi
Studieleder: Lektor, lic.theol. Joakim
Garff, Københavns Universitet
14
TEOLOGI – Kirkehistorie og
systematisk teologi (grundmodul)
Hold 4064: 10 mandage 17.15-19
(4/2-22/4)
Linjestudier
Ved ekstern lektor, ph.d. Britt Istoft
og ekstern lektor, ph.d. Lars Kristian
Vangslev
Kursets første del gennemgår centrale
problemstillinger i kirkehistorien. Vi
starter med oldkirken, hvor kristen
dommen udvikler sig fra små religiøse
foreninger til en organisation med
faste institutioner og fast lære. Her
spiller tilblivelsen af Bibelen en cen
tral rolle. Efter en oversigt over mid
delalderens kristendom, vil vi gå over
til reformationen og den lutheranske
protestantisme. Herefter vil fokus være
på dansk kirkehistorie: 1600-tallets
ortodoksi, 1700-tallets pietisme og op
lysningstid samt 1900-tallets vækkel
ser, især grundtvigianismen og Indre
Mission.
Den systematiske teologi beskæfti
ger sig med kristendommen som en
fortolkningsramme for de store, ek
KURSUSBEVIS
Deltagere, som ønsker at modtage kursusbevis, skal give un
derviseren besked herom ved kursusstart.
LINJEBEVIS
Efter gennemførelse af mindst 6 kurser på linjestudiet in
den for samme eller beslægtede fag og et samlet timetal på
mindst 60 dobbelttimer kan du afprøve det, du har lært ved
at udarbejde en linjeopgave under vejledning af en af linje
studiets lærere. Efter udarbejdelse af opgaven udstedes et
linjebevis. Tilmelding til linjeopgave sker på et særligt skema
– kontakt sekretariatet.
sistentielle spørgsmål, idet den sam
mentænker fagene bibelsk eksegese
og kirkehistorie i en stadig dialog med
især filosofien og litteraturen. I sidste
del af kurset vil vi gennem læsning
og gennemgang af en række klassi
ske tekster stifte bekendtskab med det
eventyrligt fascinerende ved den syste
matiske teologi som en farverig vifte
af elementært spændende svar på det
moderne menneskes spørgsmål om
Guds eksistens, lidelsens problematik,
Jesu person og betydning, religion og
samfund samt kristendommen som
etisk norm.
City Campus
880 kr. (rabatpris: 780 kr.)
TEOLOGI – K.E. Løgstrups
religionsfilosofi
Hold 5184: 5 mandage 17.15-19
(8/4-6/5)
Ved cand.mag., ph.d.-stip. Bjørn
Rabjerg, Aarhus Universitet
Den danske teolog og filosof K.E. Løg
strup ses af mange som én af de mest
originale og betydningsfulde dan
ske tænkere siden Søren Kierkegaard,
mens andre er stærkt kritiske. Søren
Krarup har fx udtalt, at Løgstrup bærer
en stor del af skylden for den forvansk
ning af kristendommen, som han me
ner finder sted i Danmark.
Løgstrup beskæftigede sig imidler
tid langt fra kun med kristendommen.
Som filosof tilhørte han den fænome
nologiske tradition, som tager sit ud
gangspunkt i de erfaringer, som vi alle
gør os. Løgstrups tænkning er således
let at gå til (men svær at blive færdig
med), idet han beskæftiger sig med
menneskers egen, levede tilværelse
og giver sig i kast med forsøget på at
forstå og tyde denne. Det er det fælles
menneskelige, som optager Løgstrup,
og derfor konfronteres man med sit
eget liv, når man læser ham.
I kurset vil vi belyse og diskutere
Løgstrups tænkning inden for alle de
Søndre Campus
440 kr.
Religionshistorie
Studieleder: Ekstern lektor, ph.d.
Søren Christian Lassen, Københavns
Universitet
RELIGIONSHISTORIE – Asiens
religioner (grundmodul)
Hold 4061: 10 mandage 14.15-16
(4/2-22/4)
Ved ekstern lektor, ph.d. Søren Christian
Lassen, Københavns Universitet,
lektor, mag.art. Erik Reenberg Sand,
Københavns Universitet og lektor,
ph.d. Morten Warmind, Københavns
Universitet
Asien har to store gamle kulturelle
centre: Indien og Kina. Indiens reli
giøse tradition går tilbage til ca. 1500
f.v.t. med den vediske religion, der især
bestod af ildofferritualer til guderne.
I de senere Upanishadetekster duk
kede læren om karma og genfødsel
op, som har præget indiske religio
ner indtil i dag. I dette miljø fremkom
Buddha, som prædikede en ny lære
om at vende sig fra det materielle og
i stedet søge efter frelse gennem at
undgå genfødsel. I den berømte tekst
Bhagavadgita blev idealet en forening
af forsagelsestanken med en lære om
aktiv handlen i verden. Dette blev ud
gangspunkt for hinduismen, der i dag
er flertalsreligion i Indien.
I Kina går konfucianismen og dao
ismen 2.500 år tilbage og har begge
et ideal om balance i tilværelsen. Kon
fucianismen indeholder en veludvik
let statstænkning, og daoismen søger
efter dao, vejen til enhed i tilværelsen.
Kurset vil med brug af udvalgte tekster
give en indføring i Asiens religionshi
storie fra de ældste tider til i dag. En
tekstsamling sælges på holdet.
Det Informationsvidenskabelige Akademi
RELIGIONSHISTORIE – Jødedom,
kristendom, islam: Overgangsritualer
og livscyklus
Hold 5114: 10 onsdage 14.15-16
(6/2-24/4, ikke 17/4)
Hold 5115: 10 onsdage 17.15-19
(6/2-24/4, ikke 17/4)
Ved cand.theol. Karin Weinholt og
ekstern lektor, ph.d. Søren Christian
Lassen, Københavns Universitet
Er omskærelse af drenge et religiøst
identitetstegn og kulturtræk, eller er
det barbari og børnemishandling? I
løbet af 2012 er diskussionen igen og
igen dukket op i medierne. Den danske
overrabbiner og muslimske talsmænd
står sammen om at anse omskærelses
tegnet for en ældgammel og umistelig
del af den religiøse arv. Modstander
nes indlæg har været en blanding af
lægelige argumenter, xenofobi og ikke
mindst af nutidens individualisme,
som hæger om den enkeltes ret til at
træffe valg for sit liv.
Omskærelse er et af de overgangs
ritualer, som alle religioner markerer
livets cyklus med. På kurset vil de tre
religioners overgangsritualer fra fødsel
over kønsmodning og ægteskabsind
gåelse til begravelse være i centrum,
idet også andre ritualer og ceremonier
som fx påskefejring i jødedom og kri
stendom og valfart i islam kan inddra
ges. Formuleringer og forestillinger fra
Torah, Bibel og Koran og senere tekster
fremlægges og sammenholdes med
den moderne verdens tolkninger og
synspunkter. En tekstsamling sælges
på holdet.
City Campus
RELIGIONSHISTORIE – Sanser og
følelser i kristendommen
Hold 5116: 10 torsdage 14.15-16
(7/2-18/4)
Ved cand.mag., M.A. Christina
Brøndsholm Andersen
Mange opfatter kristendommen som
usanselig, intellektuel og at den ikke
taler så meget til sanser og følelser,
men det er ikke helt korrekt. Dette syn
på kristendommen er måske forårsa
get af den kristendomsopfattelse, der
er fremherskende i Danmark, nemlig
den folkekirkelige lutherdom. Her lig
ger hovedvægten på Skriften, altså ord.
Gennem ord skal vi opnå en forståelse
af hvad kristendommen er.
På dette kursus skal vi se på forskel
lige former for kristendom, hvor san
ser og følelser står helt i centrum. For
brugen af følelser og sanser står ikke i
modsætning til troen, nærmest tværti
mod. For mange former for kristendom
er det fysiske erfaringer som fx afhol
denhed og afsondring, følelsesmæssig
inderlighed, billeder, musik, teater og
dans, der giver en forståelse af, hvem
den kristne Gud er, og hvad han vil
sige os. Vi vil se på forskellige udtryk
for sanser og følelser i kristendommen
fra urkristendommen, asket- og mun
kebevægelsen over Indre Mission og
Grundtvig til Pinsekirken.
City Campus
RELIGIONSHISTORIE – Muslimer i
hverdagens virkelighed: Mellem kultur,
tradition og religion
Hold 5174: 10 mandage 10.15-12
(4/2-22/4)
Ved cand.mag. Sherin Khankan
Kurset bidrager til viden om kulturelle
fænomeners sammenhæng og den be
15
Linjestudier
traditionelle filosofiske hovedområder:
etik, politik, æstetik, metafysik og er
kendelse. I forbindelse med kurset vil
bogen Menneskets ondskab og livets
godhed, Aarhus Universitet, 2011, blive
uddelt gratis.
tydning disse har for hverdagens situa
tioner og kulturmøder generelt. Der
gives en antropologisk gennemgang af
kulturbegrebets kulturhistorie samt en
introduktion til kulturmødeteorier og
disses betydning for kulturmøder. Kur
set gennemgår ligheder og forskelle
mellem kristendommen og islam i teo
logi og praksis, og der gives en intro
duktion til Mellemøsten og islam som
kultur, tradition og religion.
Endeligt fokuserer kurset på mu
slimer i Europa: kulturmuslimer såvel
som aktive troende muslimer, og der
gives redskaber til bedre kommunika
tion i arbejdet med andre kulturer og
religioner. Kurset lægger op til en ny
tænkning af integrationsbegrebet og
til vores samarbejde med andre kultu
rer og religioner både i Europa og i det
nye Mellemøsten.
Naturvidenskab
ASTRONOMI
Studieleder: Lektor, ph.d. Anja C.
Andersen, Københavns Universitet
ASTRONOMI – Astronomi fra A til Å
(grundmodul)
Hold 4006: 10 torsdage 17.15-19
(21/2-2/5)
Nørre Campus
Ved BA.scient. Arne Damm
Astronomi indbefatter alt fra fjerne
sorte huller og Big Bang til nære plane
ter og solens dannelse – og en hel mas
se ind imellem som fx stjerner, mørk
stof, Universets udvidelse og Mælkeve
jens arme.
I dette kursus gennemgår vi grund
begreber indenfor astronomien, såle
des at man efter kurset har lært om
mange fænomener og har et overblik
over forskellige begreber indenfor
astronomi. Undervisningen vil inddra
ge mange billeder fra rummet, således
at fænomener kædes sammen med
observationer.
Nørre Campus
16
derpå Mælkevejen med andre galakser.
Vi ser også på stjerners udvikling og
sammenholder dette med udviklingen
i en galakse. Dynamikken både i galak
ser og samlinger af galakser (galakse
hobe) studeres. Endelig kan vores viden
anvendes til at få et overblik over hele
Universets storskala og dynamik.
Linjestudier
ASTRONOMI – Mælkevejen og andre
galakser
Hold 5017: 10 tirsdage 17.15-19
(19/2-30/4)
Når man ser på himlen en stjerneklar
nat, kan man se et diset bånd, som
strækker sig hele vejen hen over him
len og som bl.a. går gennem stjernebil
lederne Cassiopeia og Svanen. Dette
bånd kaldes Mælkevejen.
Båndet er egentligt en samling af
mange stjerner, der indgår i en skive
formet struktur. Både Solen, og alle de
stjerner, vi ellers ser på himlen, er også
med i hele denne struktur, som vi sam
let kalder Mælkevejsystemet eller ga
laksen Mælkevejen.
Vi skal se på, hvordan vi med forskel
lige målemetoder og opdagelser har
kortlagt Mælkevejen. Vi sammenligner
ASTRONOMI – Universets tidligste
udvikling
Hold 5018: 10 mandage 17.15-19
(18/2-6/5)
De seneste års forbedrede observati
onsmuligheder har givet en række må
linger af universet, da det var ganske
ungt. Målingerne er (som vi skal se) i
overensstemmelse med et Univers, der
udvider sig løbende; den såkaldte Big
Bang-model.
I kurset ser vi på de nyeste observa
tioner, og hvad de direkte kan fortælle
os om det tidlige Univers. Vi vil både
beskrive dannelsen af de første grund
stoffer og de første store strukturer.
Samtidig beskrives hvordan observa
tioner løbende har betydet store æn
dringer af Big Bang-modellen. Det vi
ser sig, at vi er nødt til at indføre både
såkaldt mørkt stof og mørk energi i
modellen, for at den skal passe med
målingerne.
Nørre Campus
ASTRONOMI – Kulturastronomi
Hold 5019: 5 onsdage 17.15-19
(20/3-24/4)
Ved astronom Bjørn Franck Jørgensen
Kurset sætter det astronomiske ver
densbillede i perspektiv i tid og rum.
N aturvidenskab
NATURVIDENSKAB – Mød naturvidenskaben på Skærum Mølle
Hold 1082: man-fredag kl. 10.15-14.45
(15/4-19/4)
Ved astronom Bjørn Franck Jørgensen; lektor, dr.phil. Michael F. Wagner,
Aalborg Universitet; cand.scient. Klaus Fynbo Hansen
Kom tæt på naturen og naturvidenskaben på det smukke Skærum
Mølle, hvor en række forskere fortæller om emner inden for astronomi,
teknologihistorie og geologi.
Astronomi: Tidligt i forhistorien har menneskets søgt efter troværdige
signaler på stjernehimlen for at gøre sig fortrolige med tid og rum – fordi
jagt, indsamling af forråd og planlægning måtte tilpasses årets og na
turens rytme. De mest troværdige signaler kunne i den sammenhæng
hentes fra stjernehimlen.
Teknologihistorie: Fra vugge til grav er det moderne menneske omgivet
af teknologi i form af artefakter, redskaber, instrumenter, maskiner, syste
mer og infrastrukturer, men hvor kommer teknologien fra? Gennem en
række historiske eksempler på kulturel tilegnelse af teknologi fra den an
tikke vandmølle til det moderne automobil, og fra håndværkets teknik til
videnskabelig teknologi gives et overblik over den teknologiske udvikling
i historien.
Geologi: Området i Jylland bærer tydelige mærker efter istidens dannelse
af det landskab, vi ser i dag. Ved at undersøge jordbundslagene kan man
danne sig et billede af, hvordan store landområder er blevet skabt og
forandret gennem tusindvis af år.
På Skærum Mølle skal vi også se det smukke stenhus, designet og bygget
af Per Kirkeby, som indeholder en fantastisk geologisk samling.
Overnatning i enkeltværelser og fuld fortæring er inkluderet i prisen.
Skærum Mølle, Skærum Møllevej 2, 7570 Vemb
3.700 kr. (rabatpris: 3.600 kr.)
Astronomi har gennem de sidste
8.000 år skabt grundlag for geografisk
orientering og udvikling af kalendere.
Måske forsøgte Cro-Magnon men
nesket allerede for 15.000 år siden at
få styr på den rytme, fuldmånen som
nattens lampe gav. Nye fund i Sahara
viser, at vi for 6.000 år siden brugte
astronomi til kontrol af årets rytme.
Når vi som passagerer på en roteren
de klode i kredsløb om Solen forsøger
at få en forestilling om Solsystemets
indretning, udfordres vores intellekt.
Tidlige kulturer har på forskellig måde
søgt at løse mysteriet. Gennem de
sidste 2.000 år har videnskaben givet
os en idé om, hvorledes det nære rum
er indrettet, dets opståen og udvik
ling – og ikke mindst en forståelse af,
hvilke mekanismer, der i for- og nutid
har gjort det muligt at udvikle relativt
komplicerede kalendersystemer.
Nørre Campus
440 kr.
Kalenderens udgangspunkt er de to
gange om året, hvor solen og fuldmå
nens opgangspunkter krydser hinan
den i horisonten, kaldet et cross over.
På grund af den særlige måde som
”kalenderen” er defineret på, kan den
også forudsige måneformørkelser.
Kurset er historien om, hvordan det
lykkedes at løse gåden om, hvorfor
danske storstensgrave er orienteret
som de er. Det er også beretningen om
noget af den tidligste adfærd omkring
observerende astronomi, som vi ken
der til næsten 6.000 år tilbage.
Nørre Campus
440 kr.
Ved ph.d. Toby Musgrave
Botanik
BOTANIK – Vinterbotanik
Hold 5021: 4 torsdage 17.15-20
(28/2-21/3) + 3 søndage 10.15-12
(3/3, 10/3, 17/3)
Ved cand.scient. Signe Frederiksen
18
Linjestudier
ASTRONOMI – Dysser og jættestuer
som astronomiske kalendere
Hold 5020: 5 mandage 17.15-19
(4/2-11/3, ikke 18/2)
Ved cand.scient. Claus Clausen
Gennem otte års intensivt arbejde er
det lykkedes at knække koden for ori
enteringen af de danske dysser og jæt
testuer.
Først så det ud, som om det drejede
sig om en slags kalender og senere, at
det var måneformørkelser, det hand
lede om. Alle undersøgelser pegede
nemlig på bestemte fuldmåner. Det vi
ser sig nu, at det drejer sig om en slags
månekalender, en ”sæson pointer”, der
fortæller, hvilken tid på året det er.
Kursets giver en introduktion til be
stemmelse af træer og buske i vin
tertilstand. Øvelsesgangene starter
med en kort gennemgang af udvalgte
emner, men hovedvægten ligger på
bestemmelse af afskårne grene fra
forskellige træer og buske, hvilket gør
deltagerne fortrolige med de mindre
iøjnefaldende karakterer, der anvendes,
når traditionelle blomsterkarakterer
ikke er tilgængelige. Kurset giver for
udsætninger for selv at kunne bestem
me planter i vintertilstand.
I kurset indgår tre ekskursioner til lo
kaliteter i Københavns omegn. På eks
kursionerne bestemmes almindelige
træer og buske, og der demonstreres
træk, som ikke kan iagttages på afskå
ret materiale. Transportudgifter afhol
des af deltagerne. Til kurset anvendes:
Frederiksen og Johansen: Vinterbotanik, Forlaget Epsilon 2012, der kan kø
bes i forbindelse med kurset (pris: 150
kr.).
Frederiksberg Campus
BOTANIK – The Plant Hunters:
Explorers, Botanists & Forgotten
Heroes
(14/2-14/3)
880 kr.
Our familiar garden plants come from
the planteskole, right? Wrong! The vast
majority are originally from China and
Japan, India and the Himalaya, Austra
lia and New Zealand, and the Ameri
cas. This course will explain how, over
the past 500 years these exotic and
expensive novelties travelled to Euro
pean gardens. We will meet the plant
hunters, a group of brave adventurebotanists who endured hardships and
suffered ill-health as they explored the
remotest parts of the world (oftenti
mes the first Westerners to do so) for
the sole purpose of discovering new
plants for our gardens. We will tell the
stories of their adventures and disco
veries and investigate the impact of
‘their’ plants upon the gardens of
Europe.
1. In the Beginning. From Ancient
Egypt to the New World.
2. Sir Joseph Banks. Circumnavigation
& the Royal Botanic Garden, Kew.
3. Sir Joseph Hooker. Sikkim, Charles
Darwin & Rhododendromania.
4. The Veitch Nursery. Giant trees and
exotic Orchids.
5. Robert Fortune, Ernest Wilson & Ge
orge Forrest: The Mystic Orient
Nørre Campus
440 kr.
FYSIK – Fysikkens store teorier fra
Newton til nu (grundmodul)
Hold 4013: 10 torsdage 17.15-19
(7/2-18/4)
Ved professor, dr.scient. Tomas Bohr,
Danmarks Tekniske Universitet;
emeritus docent, lic.techn. Jesper
Mygind, Danmarks Tekniske
Universitet; lektor, ph.d. Anders
Andersen, Danmarks Tekniske
Universitet. Tilrettelægger: Anders
Andersen
I kurset præsenteres ved forelæsninger
og demonstrationseksperimenter ud
valgte emner fra de fysiske discipliner:
Mekanik: I 1687 formulerede Newton
den berømte tyngdelov og de bevægel
sesligninger, der nu danner grundlaget
for den mekaniske forståelse af vores
omverden fra planetbevægelse til bøl
ger på havet.
Elektromagnetisme og relativitets
teori: Som vist af Ørsted i 1820 er elek
tricitet og magnetisme to sider af sam
me sag. I 1865 formulerede Maxwell
teorien for elektricitet og magnetisme
i fire berømte matematiske ligninger.
Forståelsen af Maxwells ligninger førte
i 1905 Einstein videre til relativitetsteo
rien, hvor rum og tid blev forbundet på
en ny og overraskende måde, der radi
kalt ændrede verdensbilledet.
Kvantemekanik: En anden funda
mental ændring i tilgangen til erken
delse af vores omverden er knyttet
til beskrivelsen af lys og atomer. Med
udgangspunkt i pionerarbejder af
Planck, Bohr og Heisenberg udvikledes
i det 20. århundrede kvantemekanik
ken, hvori der formuleres en dualisme
mellem bølgefelter og partikelformer.
Kvantemekanikken har fuldstændig re
volutioneret forståelsen af verden om
kring os og specielt givet forklaringer
på stoffernes forskellige tilstande og
egenskaber. Men de filosofiske proble
mer som fulgte med kan stadig bringe
sindene i kog.
Danmarks Tekniske Universitet,
2800 Lyngby
FYSIK – Introduktion til
relativitetsteorien
Hold 5047: 10 tirsdage 19.15-21
(12/2-23/4)
Ved cand.scient. Joakim Sandroos
Vi siger i daglig tale, at alt er relativt,
men hvad dækker udsagnet egentligt
over i denne sammenhæng? Relativi
tetsteorien beskriver hvorledes forskel
lige observatører opfatter den samme
begivenhed forskelligt, og giver der
med anledning til en del koncepter, der
mange gange fremstår som værende
i direkte modstrid med vores daglige
intuition.
Vi gennemgår centrale elementer
med fokus på den konceptuelle for
ståelse således at alle vil kunne få en
vis udbytte af indholdet, selv uden en
matematisk baggrund. De mange pa
radokser og tankeeksperimenter vil få
særlig opmærksomhed, og vi kommer
også omkring forkortelse af målestok
ke samt tidsrejser. Ydermere giver rela
tivitetsteorien, via den famøse formel:
E=m*c^2, sammenhængen mellem
stof og energi, og vi skal se, hvordan
det bl.a. har ledt til A-kraftværker og
atomvåben. Til slut berører vi interes
sante elementer i kosmologien som
universets krumning og sorte huller.
Nørre Campus
Geologi
GEOLOGI – Processer og materialer
(grundmodul)
Hold 4014: 10 tirsdage 17.15-19
(5/2-16/4)
Ved lektor, cand.scient. Jan Thygesen
Kurset henvender sig til enhver med
interesse for de geologiske processer
med bjergartsdannende mineraler og
bjergarter. Der vil blive lagt vægt på at
bestemme de almindelige mineraler
og bjergarter ud fra håndstykker.
De tre hovedtyper: sedimentære,
magmatiske og metamorfe vil blive
gennemgået med udgangspunkt i
deres oprindelse og dannelsespro
ces i relation til den pladetektoniske
model. De sedimentære bjergarter vil
blive brugt som indikator for jordens
skiftende klima gennem de geologi
ske tider. Ledeblokke i forbindelse med
isens bevægelse i Danmark vil blive
gennemgået. Der vil blive rig mulighed
for at diskutere de geologiske proces
ser tilbage i tiden og de aktuelle begi
venheder, vi observerer i vores nutid.
Der vil blive mulighed for at afholde en
ekskursion til en dansk strand de sid
ste to undervisningsgange.
Nørre Campus
GEOLOGI – Palæocænet: Danmarks
ældste tertiær
Hold 5048: 6 onsdage 17.15-19
(13/2-20/3), 2 lørdage 8.30-17.30
(13/4 + 27/4)
Ved museumsinspektør, seniorforsker
Palle Gravesen
Perioden fra 65 til 55 millioner år f.v.t.
benævnes palæocæn og udgør i tid
de første 10 millioner år af Danmarks
ældste tertiær. Det er en af de mest
dramatiske perioder i Danmarks geo
logiske historie. Perioden indledes med
den såkaldte K/T-grænse, der markerer
en af de mest omfattende biologiske
kriser i Jordens historie, bl.a. kendeteg
net ved en omfattende uddøen af vel
kendte dyregrupper som ammmoni
ter, belemniter, rudister og dinosaurer.
Grænsen er velkendt fra fx Stevns Klint
og en række nordjyske lokaliteter.
Efter grænsen følger de såkaldte lag
af danskekalk, der på nogle lokaliteter
kan være særdeles artsrige. Således
rummer de forskellige kalktyper i Fakse
Kalkbrud tilsammen en fauna på må
ske 2.000 arter.
Danskekalken efterfølges af mere
lerede og sandede lag som Lellinge
grønsandet og Kerteminde merglen,
der via Æbelø-leret glider over i lag af
typisk ”plastisk ler” (Holmehus-leret),
hvis hovedkomponent er omdannet
vulkansk aske fra gigantiske vulkan
udbrud i Nordatlanten. Disse udbrud
fortsatte i lang tid herefter og klinge
de første ud i den efterfølgende perio
de, eocæn.
I kurset indgår to heldagsekskursio
ner til hhv. Fakse Kalkbrud (med besøg
19
Linjestudier
Fysik
på Fakse Geologiske Museum, ”Kan
ten”, lørdag den 13/4 og til Stevns Klint
(med besøg på Østsjællands Museum i
Højerup lørdag den 27/4). Transport- og
entré-udgifter betales separat af delta
gerne.
Nørre Campus
880 kr.
GEOLOGI – Fra Big Bang til Kambrium
i Grønland og Skandinavien: En
introduktion
Hold 5049: 10 mandage 17.15-19
(4/2-22/4)
Ved cand.scient. Klaus Fynbo Hansen
20
Linjestudier
Kurset gennemgår den geologiske
udvikling i det prækambriske grund
fjeldsskjold i Grønland og Skandina
vien, der blev dannet ved flere bjerg
kædefoldninger og nu udgør store dele
af de blottede bjergarter i Grønland,
Norge, Sverige og Finland. Følgende ho
veddicipliner indgår i kurset: Regional
geologi, tektonik og dannelse af grund
fjeld, herunder dannelse af granitter
og gnejser og strukturel geologi.
Der indledes med en kort gennem
gang af geologiske grunddiscipliner
indenfor grundfjeldsgeologi. Herefter
arbejdes der med identifikation og be
skrivelse af geologiske materialer samt
afslutningsvist et samlet overblik over
det skandinaviske grundfjeldsskjold.
Undervisningen kan ledsages af en
ekskursion til sydsvenske lokaliteter ef
ter nærmere aftale med holdet. Trans
port i private biler. Udgifterne afholdes
af deltagerne.
Nørre Campus
Sommerkurser
GEOLOGI – Danskekalken omkring
Limfjorden
Hold 5050: man-fredag 10.15-14.45
(17/6-22/6)
Ved seniorforsker, museumsinspektør
Palle Gravesen
Ekskursionens hovedmål er besøg på
et udvalg af klassiske danskekalk-loka
liteter i Nordjylland, specielt omkring
Limfjorden. Første stop er den fossil
rige lokalitet Dalbyover syd for Mari
ager Fjord. Siden besøges Skillingbro i
Rold Skov, Vokslev Kalkværk og Lendrup
Strand, alle i Himmerland. Derefter
følger Klim Bjerg ved Fjerritslev og Bul
bjerg og Hanstholm-knuden i Thy. På
hjemturen lægges vejen om ad Daug
bjerg og Mønsted Kalkgruber, måske
også de gamle kalkminer ved Hjerm.
Da turen passerer mange af de
smukkeste landskaber omkring Lim
fjorden, er det naturligt at inddrage
historien omkring Limfjordens omskif
telige skæbne fra istiden og frem til
nu. Derfor lægges turen også omkring
Limfjordsmuseet i Løgstør.
Transport og overnatning på van
drerhjem betales separat af deltager
ne. Endeligt program udleveres på et
introduktionsmøde på Geologisk Insti
tut onsdag den 10/4.
Ekskursion
1.056 kr.
Matematik
MATEMATIK – Filosofi, information
og koder: Emner fra en matematikers
værksted
Hold 5120: 10 torsdage 17.15-19
(21/2-2/5)
Ved lektor emeritus, dr.phil. Flemming
Topsøe, Københavns Universitet; ph.d.
Peter Harremoës
Er matematik overhovedet en natur
videnskab? Kurset forsøger at give et
indblik i matematikkens opbygning
gennem tre elementer: Dels et sæt
objekter, ”mængder”, som matemati
kerne kan lege med, dels et regelsæt,
matematisk logik, for denne leg. Det
tredje aspekt vedrører vores hensigt og
det æstetiske element. En rettesnor for
opbygningen af matematikkens ob
jekter er tesen ”det kan tænkes - derfor
findes det”. Vi skal se, hvilke vanskelig
heder en sådan tese kan føre til (Rus
sells paradoks).
Dernæst skal vi se på de ”nøgne”
mængder, hvor uendelighedsbegrebet
er centralt. Så forlader vi det meget
abstrakte og ser på elementer af en
ung videnskab, informationsteorien.
Udgangspunktet vil stadig være filoso
fisk og indeholde elementer af erken
delsesteori såsom ”sandhed”, ”tro” og
”viden”. En rettesnor vil være tesen ”tro
er en tendens til handling”.
Vi ser også specielt på entropibegre
bet i en klassisk sandsynlighedsteo
retisk ramme. I denne ramme findes
mere specielle fortolkninger byggende
på ”koder”, en form for beskrivelse ved
hjælp af ”bitstrenge”, der er sekvenser
af nuller og ettaller.
Kurset afrundes med en oversigt om
nyere forskning inden for informati
onsteori. Litteratur: Informationsteori
af Flemming Topsøe, Gyldendal 1973,
som deltagerne får udleveret.
MATEMATIK – Matematikkens historie
Hold 5121: 10 mandage 17.15-19
(11/2-29/4)
Ved professor, dr.scient. Jesper Lützen,
Københavns Universitet og lektor,
ph.d. Tinne Hoff Kjeldsen, Roskilde
Universitet
Matematik, som det læres i skolen,
virker som en samling af eviggyldige
sandheder. Men ret beset er det en vi
denskab, som er skabt af mennesker i
løbet af mange tusind år.
I kurset skal vi følge matematikkens
udvikling fra de første tegn på menne
skelig tællevirksomhed for ca. 30.000
år siden til de store landvindinger un
der og efter 2. verdenskrig. Vi skal se på
udviklingen af de matematiske idéer
og deres indlejring i samtidens kultur
og videnskab. Vi beskæftiger os med:
1. Forhistorien, Egyptisk matematik
2. Babylonsk matematik
City Campus
ANTROPOLOGI OG
ETNOGRAFI
Studieleder: Mag.scient. Ulla EbbePedersen, Nationalmuseet
ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI
– Nyere antropologisk teori
(grundmodul)
Hold 4003: 10 onsdage 17.15-19
(6/2-17/4)
Ved cand.scient.anth. Alexandra
Brandt Ryborg
Grundkurset tager udgangspunkt i
klassisk antropologisk litteratur, idet vi
på kursusgangene tager fat på, hvor
dan antropologisk metode og teori
har udviklet sig fra de klassiske teorier
til den nyere antropologiske teori, der
diskuteres i disse år. Hver kursusgang
tager fat på et emne; magi, risiko, tid,
materialitet og slægtskab, hvor vi ved
hjælp af tekster og eksempler ser på,
hvordan disse temaer anvendes i ny
antropologisk forskning såvel som an
vendt i konkrete projekter i Danmark.
Der lægges op til metodiske diskussio
ner og deltagerne opfordres til at tæn
ke ‘ud af boksen’.
Søndre Campus
ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI –
Egyptiske kvinder i bevægelse
Hold 5006: 10 tirsdage 17.15-19
(12/2-23/4)
ANTROPOLOGI OG ETNOGRAFI
– De præcolumbianske mayaer
Hold 5007: 10 tirsdage 18.15-20
(12/2-23/4)
Ved ph.d. Lene Kofoed
Ved cand.mag. Mads Skytte Jørgensen
I mere end et århundrede har kvindens
stilling været til forhandling i Egypten.
Som det første arabiske land fik Egyp
ten i 1920’erne en feministisk organi
sation, og grunden blev tidligt lagt for,
at kvinder kan bidrage til den offent
lige debat som både intellektuelle og
aktivister.
I 2011 blev styret væltet efter en fol
kelig opstand og forventningerne til
bedre udfoldelsesmuligheder for kvin
der efter revolutionen er store. På kur
set vil den aktuelle situation blive be
rørt – bliver kvinder repræsenteret, der
hvor beslutningerne træffes, og har re
volutionen rykket afgørende ved køns
rollerne? Kurset vil også trække tråde
tilbage gennem det seneste århundre
de, hvor Egypten har oplevet kolonise
ring, selvstændighed og opbygningen
af en stat med masseuddannelse og
middelklasse.
Kvindesagen er del af en værdikamp,
som har præget Egyptens moderne hi
storie og kurset giver på den måde en
indføring i en dimension af moderne
udvikling i et muslimsk land.
Mayaerne er specielt i 2012 blevet al
ment kendte for at have forudsagt jor
dens undergang, men få kender næv
neværdigt til folkene eller kulturen bag
denne fejlfortolkede ”profeti”.
Den præcolumbianske mayakultur
eksisterede i det sydlige Mexico, Gua
temala, Belize, samt dele af Honduras
og El Salvador fra cirka 2000 f.v.t. op til
spaniernes ankomst til den nye ver
den.
Kulturen er bl.a. kendetegnet ved
en visuelt imponerende naturalistisk
ornamentik, et avanceret glyfisk kalen
der- og skriftsystem, samt imponeren
de byer ledet af guddommelige konger.
Kurset vil være en introduktion til
den præcolumbianske mayakultur, og
dennes udvikling over cirka 3.500 år.
Temaer som eksempelvis landbrug,
bykultur, skrift, politisk kompleksitet,
religion, og krig vil blive diskuteret ud
fra arkæologiske fund, glyfiske tekster,
koloniale dokumenter samt nutidig
antropologisk litteratur.
Søndre Campus
Søndre Campus
Kina: Et ustabilt samfund
Hold 5008: 5 fredage 14.15-16
(15/3-19/4)
Ved sinolog Charlotte Kehlet
21
Kina har eksisteret længere, end Euro
pa kan huske og fremstår, set fra vore
længdegrader, som et stabilt element
i verden. Men i Kina er perspektivet
et andet. Her opleves tilværelsen ikke
som ubetinget stabil.
Deng Xiaopings reformpolitik frem
bragte ikke kun en hastigt forbedret
økonomi; i slipstrømmen kom også
store sociale forandringer og et deraf
følgende behov for nye ideologier og
forklaringsmodeller. En tendens, der
yderligere forstærkes af kommunis
mens legitimitetstab efter fejlslagne
politikker og unødig voldsudøvelse.
Linjestudier
3. Græsk matematik indtil Euklid
4. Hellenistisk matematik
5. Middelalderen, kinesisk, indisk, ara
bisk og europæisk
6. Renæssancen og 1600-tallet
7. Differential- og integralregningens
start
8. Matematik under oplysningstiden
og den franske revolution
9. Ikke-euklidisk geometri og den
strukturelle matematikopfattelse
10. Matematik under den 2. verdens
krig
Kommunistpartiet forsøger i disse
år at samle befolkningen om kongfuzi
anisme, men mange vender sig i stedet
mod bl.a. falungong, buddhisme, kri
stendom, menneskerettigheder, ma
terialisme, førstepræmier med andre
bud på objekter og tankestrømninger,
der kan forklare eller give mening i
tilværelsen. På kurset diskuteres, hvad
kineserne sætter i stedet for den offi
cielle ideologi og hvorfor.
440 kr.
tidernes skiftende politiske klima har
haft indflydelse på en gradvist mere
nuanceret portrættering af indianer
ne. Kurset omfatter en rundvisning i
indianerudstillingen på Nationalmu
seet.
Nationalmuseet, Ny Vestergade 10
JURA
Studieleder: Lektor, cand.jur., ph.d.
Annette Kronborg, Københavns
Universitet
JURA – Introduktion til jura
(grundmodul)
Hold 4034: 10 mandage 17.15-19
(4/2-22/4)
Ved ekstern lektor, cand.jur. Niels
Mikkelsen, Københavns Universitet
22
Indianerne på filmlærredet
Hold 5009: 1 lør-søndag 10.15-16
(2/3-3/3)
Linjestudier
Ved cand.mag. Jan Mouritzen;
mag.scient. Ulla Ebbe-Pedersen,
Nationalmuseet
Kursets antropologiske del tager afsæt
i Nationalmuseets udstilling ”Powwow
– indianske dansefester” og de debat
punkter, udstillingen præsenterer:
kulturtab overfor kulturel overlevelse,
autenticitet og identitet, og afbalan
cering af tradition overfor modernitet.
Også den komplekse virkelighed, de
nordamerikanske indianere lever med
i dag præsenteres.
I tilknytning til den antropologiske
vinkel præsenteres på kurset en film
historisk indføring i og diskussion af
Hollywoods fiktive og ganske ofte no
get stereotype fremstilling af indianer
kulturen. Gennem filmeksempler fra
Diligencen (1939), Kavaleriets gule bånd
(1949), Indianerne (1964), En god dag
at dø (1970), Øje for øje (1976) og Danser med ulve (1990) belyses, hvorledes
Kurset er en første indføring i juraen
som videnskab og i dagligt brug. Hvor
dan hænger retssystemet sammen?
Hvad er rettens kilder?
Vi ser først på, hvor retten kommer
fra (forfatningsret, aftaleret). Vi dæk
ker også noget af dens indhold (fami
lie- og arveret, aftaler mellem borgerne
og ejendomsretten). Det får normalt
følger, hvis retten overtrædes (straf og
erstatning), og disse retsfølger fastlæg
ges i processer ved forvaltningen og af
domstolene (forvaltningsret og pro
ces).
Vi kommer ind på rettens historie og
andre landes retssystemer, EU-retten
og den internationale ret (mellem sta
terne). Juristerne skal bevæge sig mel
lem de forskellige retssystemer og skal
kunne vælge de rigtige regler. Dom
merne skal især gribe ind, når der er
tvivl om rettens indhold.
Alle skal respektere menneskeret
tighederne og grundloven. Så hvad må
regering, folketing, kommuner og bor
gere?
City Campus
JURA – EU-ret i grundtræk
Hold 5186: 10 tirsdage 17.15-19
(5/2-16/4)
Ved ekstern lektor, cand.jur. Niels
Mikkelsen, Københavns Universitet
EU-retten er en del af dansk ret og be
rører i dag de fleste samfundsområder.
Kurset omhandler de grundlæggende
traktater, institutionerne i EU og sam
spillet mellem dansk ret og EU-retten.
Hvordan arbejder EU-institutioner
ne sammen? Hvordan kan EU-kommis
sionen både stille lovforslag og være
traktatens vogter og administrere EU’s
budget?
Vores Grundlov er hjemmel for Dan
marks deltagelse i det europæiske
samarbejde, men hvor langt kan rege
ringen gå, før danskerne (igen) skal til
folkeafstemning?
Vi ser på arbejdskraft, tjenesteydel
ser, varer og kapital og retten for alle
Unionsborgere til at opholde sig i Dan
mark. Hvad går de fire danske forbe
hold ud på, og hvordan håndhæver
dansk politi og domstole EU’s regler?
Deltagerne bedes købe eller låne:
EU-ret i grundtræk, Hjalte Ramus
sen (Samfundslitteratur, 2008), som
vil blive suppleret med andre tekster,
herunder de nyeste regler i Lissabontraktaten og de seneste domme fra EUdomstolen.
City Campus
JURA – Retssikkerhed og offentlig
sagsbehandling
(7/2-7/3)
Ved rektor, cand.jur. Bente Hagelund
Danmark er et retssamfund, og vi er stolte
af, at retssikkerhed præger sagsbehand
Søndre Campus
440 kr.
JURA – Forhandling og
konflikthåndtering
Hold 5070: 5 onsdage 10.15-12
(6/2-6/3)
Ved cand.merc.jur. Mie Marcussen
”De største problemer i verden kunne
være løst, mens de endnu var små.”
Verdenssamfundet kan sende flere
tusinder soldater i krig i morgen, men
ikke én mægler. I mange sammenhæn
ge er vi endnu ikke gearet til at hånd
tere konflikter fredeligt, hvilket kalder
på nye veje at gå. Ikke kun, når vi skal
håndtere verdenskonflikter på globalt
plan, men også, når vi har med konflik
ter på gadeplan at gøre. Forhandlinger
og konflikter kan skabe udvikling, men
de kan også skabe træghed eller øde
læggelse.
Vores viden og tilgang til både for
handlinger og konflikter er afgørende
for, om det bliver det ene eller andet.
Vi kan med andre ord lære at bevæge
os en konstruktiv retning ud af konflik
terne eller svære forhandlinger.
På kurset kommer vi ind i både kon
fliktteorien, og teorier om konflikt
håndtering, konfliktmægling, kommu
nikation og forhandling.
Underviseren er konfliktmægler og
mægler i alle typer af sager fra drabsog voldssager for politiet, til nabostri
digheder for boligselskaber og videre
over i både personalesager og er
hvervssager.
440 kr.
PSYKOLOGI
Studieleder: Cand.psych. Neel Gjørtler
PSYKOLOGI – Kognitionspsykologi
(grundmodul)
Hold 4058: 10 torsdage 19.15-21
(14/2-25/4)
Hold 4067: 10 onsdage 10.15-12
(6/2-17/4)
Ved cand.psych. Peter Kristian Jacobsen
(4058); cand.psych. Gry Zornhagen
(4067)
Psykologi er en videnskab med mange
forskellige specialer og indfaldsvinkler.
Den kan opdeles i tre hovedområder
med hver deres emner, teorier og me
toder, men også med fælles temaer
som fx udvikling, motivation, følelser,
oplevelser og læreprocesser. Kogniti
onspsykologien omfatter viden om de
basale psykiske processer, der ligger til
grund for vor omverdenserkendelse.
Området betegner ofte menneskelig
informationsbehandling og er cen
treret om sansning, perception, tænk
ning, problemløsning, hukommelse,
sprog og indlæring. Hertil kan lægges
emotioner, idet de har stor indflydelse
på de nævnte processer. Disse basale
psykiske processer er nært knyttet til
hjernens funktion og aktivitet. I kurset
behandles derfor også neuropsykologi
ske problemstillinger.
Anders Gade: Hjerneprocesser, Fryden
lund, 1997. Hvis man påtænker at følge
flere psykologikurser, kan man også
anskaffe sig Thomas Koester og Kim
Frandsen, Introduktion til Psykologi,
Frydenlund, 2005, da en del kapitler
herfra anvendes.
(4058) Søndre Campus
(4067) Nørre Campus
PSYKOLOGI – Personlighedspsykologi
(grundmodul)
Hold 4059: 10 mandage 17.15-19
(4/2-22/4)
Hold 4060: 10 tirsdage 17.15-19
(5/2-16/4)
Ved cand.psych. Neel Gjørtler (4060);
cand.psych., ph.d.-stud. Lasse Meinert
Jensen (4059)
Personlighedspsykologien fokuserer
på individet, der både over for omver
denen og for sig selv udgør en stabil,
sammenhængende og unik enhed.
Kurset belyser personlighedens udvik
ling i de tidlige år, men også den voks
nes udviklingskriser (livskriser), den en
keltes oplevelse af individualitet og af
væren som individ i verden.
Personlighedspsykologi har især
betydning inden for det klinisk psyko
logiske område, hvor teorierne danner
grundlag for rådgivning og terapi. Per
sonlighedsfaktorer kan også have be
tydning ved personudvælgelse og for
et individs valg af arbejde og livsstil. In
den for personlighedspsykologien fin
der vi de store og meget kendte teorier
såsom Freuds psykoanalyse, Allports
trækteori og Erikssons teori om livets
udviklingsstadier.
City Campus
23
Linjestudier
lingen ved domstolene og i den offentlige
forvaltning. Men retssikkerheden er un
der pres i disse år. Frygt for terror og krav
om effektivisering af den offentlige sektor
er to faktorer, som kan medvirke til ned
prioritering af borgernes retssikkerhed til
fordel for andre hensyn.
På dette kursus ser vi på, hvad be
grebet retssikkerhed egentlig går ud
på, og hvordan det udmønter sig i
Forvaltningsloven, Offentlighedsloven
og Persondataloven. Ved hjælp af kon
krete og aktuelle eksempler fra pres
sen og fra Ombudsmandens praksis
ser vi på, hvordan reglerne virker i
praksis.
Kurset omhandler følgende dele: 1.
Retssikkerhed og de forvaltningsret
lige grundbegreber 2. Forvaltningslo
ven 3. Offentlighedsloven 4. Personda
taloven 5. God forvaltningsskik. Deltagerne bedes købe eller låne:
Sagsbehandling i øjenhøjde – Håndbog i offentlig ret af Bente Hagelund
(Akademisk Forlag 2010).
PSYKOLOGI – Fra hjernemodeller til
behandlingsteknikker: Hvordan bliver
vi bedre til at behandle overspisning?
(13/4-14/4)
Ved ph.d. Jakob Linnet
Overvægt er et stigende problem i
Danmark, hvor næsten halvdelen af
voksenbefolkningen er overvægtige,
og antallet af svært overvægtige er
tredoblet indenfor de seneste 25 år. Vi
mangler i dag tilstrækkelig viden om
overspisning og overvægt til at kunne
tilbyde effektiv behandling af over
spisning og tvangsoverspisning (binge
eating).
Kurset tager udgangspunkt i erfa
ringer med samspillet mellem forsk
ning og behandling indenfor afhæn
gighed med relevans for overspisning
og overvægt, og introducerer behand
lingskoncepter såsom motivations
bearbejdning, automathandlinger og
automattanker, fejltanker og tilbage
faldsforebyggelse. Disse behandlings
teknikker perspektiveres i forhold til
viden om interaktionen mellem hjer
neprocesser og psykologiske mekanis
mer indenfor afhængighed, herunder
overspisning og overvægt.
24
Søndre Campus
PSYKOLOGI – Positiv psykologi
(27/4-28/4)
Ved cand.psych. Jens Boris Larsen
Positiv psykologi kan kort beskrives
som det videnskabelige studium af
det, der skal til, for at skabe trivsel og
blomstring i menneskers liv. Med an
dre ord kan man sige, at fokus er på
muligheder for at skabe situationer,
hvor mennesker har det bedst og an
vender deres ressourcer mest kon
struktivt og optimalt.
Retningen har sit udspring i en er
kendelse af, at psykologien i mange år
har fokuseret på de tilfælde, hvor tin
gene går galt (bl.a. udviklingsforstyrrel
ser, personlige problemer og psykiske
sygdomme), og underprioriteret posi
tive fænomener. Sigtet er ikke, at er
statte psykologiens fokus på det nega
tive med et fokus på det positive, men
at supplere det traditionelle perspektiv
med et fokus på positive fænomener,
således at et mere helhedsorienteret
billede af mennesket kan opnås. Kurset
berører emner som styrker, positive fø
lelser, positive relationer, positive præ
stationer og mening.
Søndre Campus
Linjestudier
PSYKOLOGI – Oplevelse og psykologi
(20/4-21/4)
Ved cand.psych. Neel Gjørtler
Forskellige psykologiske vinkler anlæg
ges på oplevelse, og vi berører dikoto
mier som subjekt/objekt, indre/ydre og
krop/psyke og deres rolle i forskellige
opfattelser af oplevelse.
Vi inddrager psykologiske kategorier
såsom følelse, tanke, intentionalitet,
bevidsthed, krop og psyke og disku
tere skismaer i kroppens, tankens og
følelsens rolle i vores oplevelser. Viden
skabsteoretiske positioner og idéhisto
riske strømninger inddrages.
Søndre Campus
PSYKOLOGI – Mindfulness
Hold 5111: 1 lørdag 10.15-16
(20/4)
Ved cand.psych.aut. Line Neustrup
Mindfulness er på kort tid blevet et
meget populært begreb og synes at
fremstå som svaret på mange af de
udfordringer og problemer moderne
mennesker oplever.
Men hvad er mindfulness egentlig?
På kurset går vi bag om det populære
begreb ved at undersøge og disku
tere dets teori og praksis. Mindfulness
placeres i en psykologisk kontekst, og
der redegøres for forskellige anvendel
sesmuligheder, herunder mindfulness
som en metode til stressreduktion
samt som behandlingstilbud ved for
skellige psykiske og fysiske problem
stillinger. Der tages udgangspunkt i
teori, forskningsresultater samt case
eksempler.
Søndre Campus
308 kr.
PSYKOLOGI – Neuropsykologi
Hold 5112: 10 torsdage 10.15-12
(7/2-18/4)
Ved cand.psych. Gry Zornhagen
Neuropsykologi er læren om forholdet
mellem hjerne og adfærd, og på dette
kursus vil vi tale om adfærd, følelser
og kognition, altså hvordan vi opfat
ter verden i en ramme, hvor hjernens
funktioner er i centrum.
På kurset vil vi komme ind på et
bredt spektrum af emner, såsom hjer
nens anatomi og kemi, neuropsyko
logiske undersøgelsesmetoder, moti
vation og målrettet adfærd, sprog og
Nørre Campus
PSYKOLOGI – Følelsen af at være:
Studiet af den menneskelige
bevidsthed
Hold 5159: 10 tirsdage 10.15-12
(5/2-16/4)
Ved ph.d.-stud. Claudia Carrara
Augustenborg, Københavns Universitet
Trods årtiers videnskabelige undersø
gelser og århundreder af filosofiske
analyser står bevidsthed stadig som en
af de største videnskabelige udfordrin
ger i vor tid.
Hvad er bevidsthed, og hvilke me
kanismer i hjernen skaber den unikke
fornemmelse af selvet i alle vores tan
ker og opfattelser? Videnskaben kan
redegøre for, hvilke processer der til
lader os at genkende smag og lugte,
men hvilke mekanismer tilvejebringer
den følelse, vi oplever, når vi nyder vo
res yndlingsret? Selvom vi kan spore
det neurale fundament for følelser, er
vi ikke i stand til at forklare hvordan,
hvornår og hvorfor oplevelsens følelse
- som et hjernens fingeraftryk - er unik
for hver enkelt af os.
Dette kursus introducerer de gæng
se teoretiske modeller og de empiriske
metoder, der er blevet anvendt til at
forklare og måle bevidsthed.
Kurset skitserer bevidsthedens
mangeartede natur i diskussioner
omhandlende forskellige aspekter af
fænomenet i normale såvel som i ab
norme situationer.
SOCIOLOGI
Studieleder: Lektor, mag.art. Allan
Madsen, Københavns Universitet
SOCIOLOGI – Bourdieu: Mennesket og
gode relationer
Hold 5119: 5 onsdage 17.15-19
(6/2-6/3)
Ved cand.pæd. Tine Frøslev Pedersen
Pierre Bourdieus teori- og begrebsap
parat anvendes til at forstå, hvorfor do
minansforhold består, og at utålelige
vilkår accepteres af dem, der udsættes
for dem. Kernen i Bourdieus viden
skabsfilosofi er relationerne. Denne
filosofi om menneskelig handlen, der
også bliver betegnet som dispositionel.
Den lægger følgende til grund for sin
analyse: De potentielle muligheder der
er indskrevet dels i agenternes kroppe,
og dels i strukturen i de situationer,
de handler inden for, eller rettere sagt:
de potentielle muligheder, der er ind
skrevet i relationen mellem disse to
ting. Denne refleksive sociologi, giver
os værktøjet til at lære os som men
nesker, at det er os selv, der giver en
bestemt situation en del af den magt,
den har over os (miskendelsen). Og på
den baggrund giver det os som men
nesker en mulighed for at ændre vores
opfattelse af bestemte situationer og
dermed handle på en anden måde. På
kurset anvendes teorien og begreber
ne på situationer fra arbejds-, dagligog familielivet.
City Campus
440 kr.
STATSKUNDSKAB
STATSKUNDSKAB – Det videnskabelige
studium af politik (grundmodul)
Hold 4056: 10 torsdage 17.15-19
(7/2-18/4)
Ved cand.scient.pol., ph.d., ekstern
lektor Anders P. Hansen, Københavns
Universitet
Politik og videnskab kunne lyde som
modsætninger, men også politik kan
gøres til genstand for videnskabelige
studier. I kurset gennemgås både for
skellige måder at studerer og forstå
politik på, samt de idéer, opfattelser og
teorier, der ligger til grund herfor.
Det drejer sig om forskellige politik
begreber, forskellige forståelser af, hvil
ken form for aktivitet politik er, hvad
politikkens omfang er eller bør være,
hvilken karakter og funktion politiske
aktører og institutioner har, forholdet
mellem national og international poli
tik mv. Der gives endvidere en oversigt
over politologiens historie, herunder
disciplinens rodfæste og udvikling i
dansk sammenhæng.
Kurset vil understrege den uenig
hed, som ikke bare politikkens indhold
har, men også selve afgrænsningen af
politik er kendetegnet af. En tekstsam
ling sælges på holdet.
City Campus
STATSKUNDSKAB – Moderne
magtforståelser (grundmodul)
Hold 4057: 10 tirsdage 17.15-19
(5/2-16/4)
Ved cand.scient.pol., ph.d., ekstern
lektor Anders P. Hansen, Københavns
Universitet
Når vi almindeligvis taler om magt i
Danmark, opfatter vi typisk dette som
noget negativt, vi tager afstand fra;
magt bliver opfattet som noget, der
benyttes af de magtfulde til at tage
fusen på de mindre magtfulde. Selv
om dette givetvis er et af ”de mørke”
aspekter ved magtens ansigter, så
rummer magt meget andet og mere
end det. Magt er eksempelvis også ev
nen til at udgøre en produktiv forskel i
sit eget liv. Magt rummer muligheden
for forandring, denne kan både være
god eller dårlig, rigtig eller forkert, og
magten kan både være udøvet på basis
af enighed, accept eller manipulation.
Kurset vil beskæftige sig med en
række forskellige teoretiske og histo
riske tilgangsvinkler til magtbegrebet
for derigennem at komme tættere på,
hvad der egentligt forstås med begre
bet.
Litteratur: Frølund Thomsen, Jens
Peter, Magt og Indflydelse (Magtudred
25
Linjestudier
sygdomstilstande såsom demens og
depression.
Det er et mål med kurset, at alle em
ner vil blive behandlet med konkrete
eksempler fra hverdagen eller fra for
skellige symptomer eller sygdomme.
Litteratur: Hjerneprocesser af Gade,
A., Frydenlund, 1997.
ningen i Danmark, 2000). Derudover
læser vi Michel Foucault samt Statskundskabens klassikere af Henrik Bang
og Torben Bech Dyrberg.
City Campus
STATSKUNDSKAB – Lobbyister:
Mørkets fyrster eller demokratiets
fodsoldater?
(21/2-21/3)
Ved cand.scient.pol. Asger Hagelund
26
Linjestudier
Mange virksomheder og organisa
tioner har ambitioner om at påvirke
politiske diskussioner og beslutninger.
Lobbyisme har udviklet sig voldsomt
i de seneste år, og under betegnelsen
Public Affairs udbydes politisk indfly
delse som en vare af flere konsulent
bureauer. Skal vi som borgere være
bekymret over den stigende private
interesse for politisk indflydelse, el
ler kan Public Affairs-bølgen opfattes
som en forbedring af beslutning
sprocessen til gavn for hele samfun
det? Det spørgsmål vil vi diskutere, og
vi vil kigge på kampen om indflydelse,
identitet og ressourcer blandt det sti
gende antal Public Affairs-rådgivere og
virksomhederne, de repræsenterer.
Kurset behandler beslutningspro
cesser i det politiske system og demo
kratiteori, der er centrale dele af polito
logien, det videnskabelige studium af
politik. Til hver undervisningsgang dis
kuterer vi konkrete cases. Vi skal bl.a. se
eksempler på succesfulde lobbyindsat
ser, lobbyisters uheldige dobbeltroller
og virksomheders samfundsansvarlige
lobbyisme.
City Campus
440 kr.
STATSKUNDSKAB – Hvor er
Mellemøsten på vej hen?
Hold 5104: 10 mandage 19.15-21
(4/2-22/4)
Ved cand.scient.pol. Tore Rørbæk
Kurset er centreret omkring spørgsmå
let: Hvordan skal vi forstå international
politik i Mellemøsten, herunder også
de specifikke karakteristika, der knyt
ter sig til regionen? Her menes både
konventionelle krige og magtbalancer,
såvel som religiøst funderede fæno
mener som Muhammed-krisen og de
sociale elementer, der forårsagede Det
Arabiske Forår.
Til at forstå, forklare og analysere
disse fænomener, samt at forstå regio
nens specifikke dynamikker, vil kurset
gennemgå både ældre og nyere teorier
indenfor international politik. Tekster
fra de dominerende teoretiske para
digmer som realisme, liberalisme og
konstruktivisme vil blive diskuteret og
kritisk behandlet med udgangspunkt
i cases fra regionen. Det Arabiske Forår
og de sociale aspekter, der knytter sig
hertil, vil i denne sammenhæng fylde
meget. Da flere af de dominerende
teoretiske tilgange har problemer med
at forklare de fænomener der er karak
teristiske for Mellemøsten, vil der blive
lagt vægt på nyere og mere marginale
teorier såsom poststrukturalisme, kri
tisk teori og sikkerhed.
Sønder Campus
ORGANISATION OG
LEDELSE
ORGANISATION OG LEDELSE –
Understanding human behaviour in
organizations
Hold 5105: 5 lørdage 10.15-14
(2/3, 9/3, 16/3, 6/4, 13/4)
Ved ekstern lektor, ph.d. Syed Salman
Ahmad, Copenhagen Business School
Since organizations consist essentially
of people brought together by a com
mon goal, it follows naturally that
human behaviour would affect func
tioning of the organization. This course
aims to deepen participants’ under
standing of human behaviour at the
individual, group and system level in
the organization and how it impacts
and is impacted by organizational pro
cesses.
Using an interactive teaching met
hodology, the course will cover the fol
lowing topics:
1. Values and Ethics
2. Job Satisfaction and Organizatio
nal Commitment
3. Learning and Behaviour Modifi
cation
4. Personality at Work
5. Perception and Decision Making
6. Motivation and Performance
7. Emotions and Stress
8. Group Dynamics
9. Team Effectiveness
10. Conflict, Power and Politics
Søndre Campus
ORGANISASION OG LEDELSE –
Leadership across cultures
(20/4-21/4)
Interacting with people from diverse
cultural backgrounds can often be a
challenge due to differing mind-sets
and behaviours. And in order to make
sense of the cross-cultural realities
around us, we may resort to stereoty
ping as an effort to reduce complexity.
But in a globalizing world where cultu
Søndre Campus
ØKONOMI
Studieleder: Lektor, cand.polit. Lise Lyck,
Copenhagen Business School
ØKONOMI – Introduktion til
samfundsøkonomi (grundmodul)
Hold 4065: 10 mandage 17.15-19
(4/2-22/4)
Ved lektor, cand.polit. Lise Lyck,
Copenhagen Business School og
cand.polit. Jesper Larsen
Lær om indholdet og betydningen af
de samfundsøkonomiske begreber,
som er en betydningsfuld ramme for
dagligdagen. Det drejer sig om brut
tonationalprodukt, nationalregnskab,
indkomstdannelsen i samfundet og
om varemarked, pengemarked og ar
bejdsmarked. Hvad er de grundliggen
de teorier for det økonomiske kredsløb,
og hvordan kan det påvirkes ved an
Nørre Campus
ØKONOMI – Aktuel økonomi
Hold 5202: 10 tirsdage 17.15-19
(5/2-16/4)
Copenhagen Business School;
cand.polit. Jesper Larsen; cand.polit.
Frank Dahlgaard
På kurset følges og diskuteres den
aktuelle økonomiske udvikling i Dan
mark og i omverdenen både inden
for EU og mere globalt. Fokus er på
gældskrisens konsekvenser og på ind
komstdannelsen, dvs. på bruttonatio
nalproduktet og beskæftigelsen. I den
forbindelse ses også på udviklingen
på varemarkedet, pengemarkedet og
arbejdsmarkedet. Specielt følges op på
produktivitetsudviklingen og på, hvor
dan den økonomiske og finansielle kri
se stadig afspejler sig i dansk økonomi,
i de øvrige EU-lande, i USA og i Asien.
Målet er, at deltagerne skal været
opdaterede og kunne forstå og analy
sere udviklingen ud fra tidligere er
hvervet teoretisk viden. Denne viden
kan endvidere suppleres med inddra
gelse af teoretiske dele af Makroøkonomi, Elsebeth Rygner og Henrik Grell.
Desuden anvendes hand-outs og Statistisk 10-årsoversigt 2012.
Nørre Campus
ØKONOMI – Den finansielle sektor i
EU-landene og statens rolle
Hold 5122: 10 torsdage 17.15-19
(7/2-18/4)
Copenhagen Business School;
cand.polit. Jesper Larsen; cand.polit.
Frank Dahlgaard
Lær om den finansielle sektor og dens
funktionsmåde. Hvorfor er der bankkri
ser? Der tages udgangspunkt i de dan
ske forhold samt i starten af den finan
sielle krise. Hvordan opstår bankkriser,
og kan de forhindres? Hvad indeholder
bankpakkerne i Danmark? Og hvilke
konsekvenser har bankkriser og bank
pakker på samfundsøkonomien? Der
ses på danske forhold, men også EU
inddrages i forbindelse med forklaring
af forløbet i den finansielle sektor og
også i relation til den nationale regu
lering af den finansielle sektor. Spørgs
målet om ECB’s rolle behandles samt
spørgsmålet om Bankunion. Hvordan
håndterer staterne den finansielle
krise og gældskrisen?
Teori og empiri inddrages, og der dis
kuteres bl.a. på grundlag af hand-outs.
Litteratur: Peter Wendt: Den finansielle
sektor. 14. udgave, 2011. Statistisk 10-årsoversigt, seneste udgave, dvs. 2012 samt
Nationalbankens årsberetning (down
loades gratis).
Nørre Campus
27
Linjestudier
res are interacting, shaping and being
shaped by each other, a more complex
understanding of cultural differences
becomes increasingly important to en
hance one’s leadership, both in formal
work roles or informal social roles.
The course will cover the following
topics:
1. Culture and Identity
2. Culture and Sense-Making
3. National and Regional Cultures
4. Organizational and Occupational
Cultures
5. Cultures and Subcultures
6. Models of understanding Cultural
Differences
7. Individuality and Culture
8. Cultural Intelligence
vendelse af økonomiske politikker som
finans- og pengepolitik? Der ses både
på teori og praksis, så deltagerne får
en indføring i samfundsøkonomien,
så det bliver muligt at tage del i de
batten og at forholde sig til de mange
budskaber fra medier og politikere ud
fra en fundamental forståelse af de
samfundsøkonomiske hovedspørgs
mål. Kurset er også en god basis for
deltagelse i de emnekurser, der tilby
des inden for det økonomiske område.
Til kurset anvendes seneste udgave af
Statistisk 10-årsoversigt fra Danmarks
Statistik 2012 og Jesper Jespersens: Introduktion til makroøkonomi.
Idéhistorie
og filosofi
IDÉHISTORIE
Studieleder: Undervisningsadjunkt,
mag.art., cand.mag. Peter BuschLarsen, Københavns Universitet
Grundkurset omfatter syv moduler, der
så vidt muligt bør følges i kronologisk
orden.
fundsdebat. En tekstsamling sælges på
holdet.
(4019) Det Informationsvidenskabelige
Akademi
IDÉHISTORIE – Fra Homer til
Aristoteles: Antikkens idéhistorie
(grundmodul 1)
Hold 4018: 10 mandage 12.15-14
(4/2-22/4)
Hold 4019: 10 tirsdage 14.15-16
(5/2-16/4)
Hold 4020: 10 torsdage 17.15-19
(7/2-18/4)
Ved cand.mag. Ulrik Crone (4018) og
BA Claus Christoffersen (4019, 4020)
28
Linjestudier
Det klassiske Grækenland er den euro
pæiske kulturs vugge, og arven fra
denne periode er levende til stede i nu
tiden, hvilket græske ord som politik,
filosofi og demokrati vidner om. Antik
kens idéhistorie er derfor et møde med
vor kulturs dybeste rødder og samtidig
et spejl for vor egen nutid. Beskæfti
gelsen med antikken er uomgængelig
for forståelsen af nutidens europæiske
kultur. Gennem mødet med antikken
bliver vi klogere på os selv.
På kurset følger vi den kulturelle, re
ligiøse, filosofiske og politiske udvikling
fra Homer til blomstringstiden i det 5.
og 4. århundredes Athen. Vi vil under
søge, hvad udviklingen af bystaten (po
lis), teknikken, den rationelle tænkning
og videnskaben betyder for menneskeog samfundssynet. Derefter vil vi med
tragediedigterne, sofisterne og de sto
re filosoffer Platon og Aristoteles som
udgangspunkt gå nærmere ind på den
debat om politik, etik og forståelsen
af menneske og samfund, der udspil
lede sig i det 5. århundredes Athen. En
debat, som med stor fordel kan belyse
og kvalificere nutidens kultur- og sam
undersøger, hvordan Romerriget for
valter arven fra Athen, og følger den
græsk-romerske kulturs sammenstød
– og sammensmeltning – med den
frembrydende kristendom, der bl.a.
i kraft af rødderne i jødedommen re
præsenterer idéer, der umiddelbart er
fremmede for den græske tanke. Dette
sammenstød fører bl.a. til den kristne
teologi, der finder sit foreløbige højde
punkt hos kirkefaderen Augustin.
Kristendommen sejrede. Men kri
stendommens sejr betyder ikke den
antikke kulturs undergang. Og mødet
mellem Athen og Jerusalem er ikke så
meget en overstået begivenhed som
en stadig dynamik og fortsat uafslut
tet dialog i den europæiske kultur
frem til i dag. En tekstsamling sælges
på holdet.
Akademi
( 4023) Søndre Campus
IDÉHISTORIE – Mellem Athen og
Jerusalem: Europæisk idéhistorie fra
Aristoteles til Augustin
(grundmodul 2)
Hold 4021: 10 mandage 12.15-14
(4/2-22/4)
Hold 4022: 10 tirsdage 10.15-12
(5/2-16/4)
Hold 4023: 10 onsdage 17.15-19
(6/2-17/4)
Ved cand.mag. Ulrik Crone (4022, 4023)
og BA Claus Christoffersen (4021)
Den europæiske kultur hviler dels på
kristendommen, dels på arven fra det
klassiske Grækenland. Mødet mellem
disse to hovedspor i vor kulturhistorie
finder sted i Romerriget i de første år
hundreder efter Kristi fødsel og er må
ske den mest afgørende begivenhed i
den europæiske idéhistorie.
Kurset følger udviklingen, fra Ale
xander den Store erobrer det meste
af den da kendte verden og dermed
udbreder den græske kultur til hele
middelhavsområdet, bl.a. Romerriget,
der bliver det nye kraftcentrum. Vi
IDÉHISTORIE – Fra Augustin til Luther
og Machiavelli: Middelalderens,
renæssancens og reformationens
idéhistorie (grundmodul 3)
Hold 4024: 10 mandage 10.15-12
(4/2-22/4)
Hold 4025: 10 tirsdage 17.15-19
(5/2-16/4)
Hold 4026: 10 torsdage 12.15-14
(7/2-18/4)
BA Claus Christoffersen (4024, 4025)
I 410 erobrede goterne Rom. Mange
romere anså de kristne for at være
skyld i denne katastrofe, og som forsvar
mod denne anklage skrev kirkefaderen
Augustin storværket Om Guds stad.
Her fortolker han historien som Guds
førelse, og dermed bliver værket sym
bol på den middelalder, der følger på
Romerrigets fald: kristendommen og
kirken bliver det centrale omdrejnings
punkt i menneskets virkelighed.
Betegnelsen middelalder er skabt
af renæssancen og udtrykker dennes
opfattelse af perioden som en mørk
og stillestående tid. Den opfattelse må
vi gøre op med, for middelalderen er
Akademi
lige revolution undsiger autoriteter
ne for at gå til erfaring og fornuft og
kulminerer med Newtons fysik. Store
samfundsmæssige omvæltninger, ikke
mindst den franske revolution, ryster
det middelalderlige Europa og den
katolske kirkes dominans. Filosofisk
bevæger perioden sig mellem giganter
som Descartes og Kant. Rationalitet og
videnskab fremstår som det centrale i
europæisk kultur og ledsages af opti
mistisk fremskridtstro.
Naturvidenskaberne tager udgangs
punkt i erfaring og rationelle viden
skabelige metoder, samfundstænknin
gen opfatter fra nu af samfundet som
en social kontrakt mellem frie og lige
individer (Hobbes, Locke, Rousseau).
Fundamentet for det hele er Descartes’
påberåbelse af det enkelte menneskes
selvbevidsthed (”jeg tænker, altså er
jeg”), og denne tiltro til brugen af ens
egen fornuft, som nøgle til viden og
erkendelse kulminerer i Kants filosofi
ske system. Selv om oplysningstidens
fornuftstro er blevet anfægtet i vor tid,
præger den stadig det centrale euro
pæiske værdisæt. En tekstsamling sæl
ges på holdet.
Akademi
IDÉHISTORIE – Fra Descartes til
Kant: Europæisk idéhistorie fra
reformationen til oplysningstiden
(grundmodul 4)
Hold 4027: 10 tirsdage 10.15-12
(5/2-16/4)
Hold 4028: 10 onsdage 12.15-14
(6/2-17/4)
BA Claus Christoffersen (4027)
Den europæiske idéhistorie fra 1600
til 1800 er fornuftens, oplysningens
og individualismens tidsalder, og den
er blevet skelsættende for europæisk
selvforståelse. Den naturvidenskabe
IDÉHISTORIE – Fornuftstroen til debat:
Europæisk idéhistorie fra romantikken
til Nietzsche (grundmodul 5)
Hold 4029: 10 mandage 17.15-19
(4/2-22/4)
Hold 4030: 10 tirsdage 14.15-16
(5/2-16/4)
Ved cand.mag. Mads Vestergaard
Omkring 1800 blev Kants filosofiske
system det fundament, der kunne be
grunde den moderne naturvidenskab.
Men samtidig så romantikerne i Kants
system en mulighed for at sikre, at re
ligionens område ikke kunne anfægtes
af den videnskabelige erkendelse. Kun
sten, den religiøse intuition og poesi
ens mytiske univers lukker netop ifølge
romantikerne op for de sider af virke
ligheden, videnskaben ikke kan nå. He
gel afviste en sådan opdeling af virke
ligheden i en teoretisk-videnskabelig
og en praktisk-religiøs. Han insisterede
på en helhedsforståelse og så historien
som åndens dialektiske udvikling hen
imod en forening af fornuft og virkelig
hed. Også Marx betonede afhængighe
den af historien, men han så primært
historien som klassekampens historie
og tænkningen som en funktion af
samfundsmæssige forhold.
Mens Marx formulerede kommunis
mens grundlag, kritiserede Kierkega
ard Hegels systemtænkning for at sav
ne blik for det enkelte menneske, det
subjektive. Nietzsche kritiserede hele
den europæiske kultur og tænkning
som nihilistisk. Troen på fornuften, på
oplysning og fremskridt i historien var
for alvor draget i tvivl, og det resultere
de ved grænsen til det 20. århundrede
i en egentlig værdikrise. En tekstsam
ling sælges på holdet.
(4029) City Campus
Akademi
IDÉHISTORIE – Fra Nietzsche og
Freud til Wittgenstein og Heidegger.
Europæisk idéhistorie 1900-1945
(grundmodul 6)
Hold 4031: 10 mandage 12.15-14
(4/2-22/4)
Hold 4032: 10 torsdage 17.15-19
(7/2-18/4)
Ved mag.art. Casper Løwenstein
Indgangen til det 20. årh. præges af en
generel opbruds- og krisetilstand, der
medfører en stemning af nihilisme og
værdiforfald, men også et håb om en
ny gylden fremtid. Menneskets frem
medgørelse i en moderne, videnska
belig og rationaliseret verden bliver
et tema i både Nietzsches og Freuds
kulturkritik og for sociologiens grund
lægger Max Weber. Samtidig kritiserer
den berømte franske filosof Bergson
den herskende naturalisme og positi
visme. En kritik der også ses i litteratu
rens tematisering af splittelse, frem
medgørelse og det absurde (Broch,
Kafka, Joyce, Beckett). Mens den gene
relle undergangsstemning i det ydre
kulminerer i skyttegravenes rædsler i
29
Linjestudier
i virkeligheden en dynamisk periode,
der afgørende præger den europæiske
kultur. Herefter følger vi skiftet fra mid
delalder til renæssance og ser nær
mere på store tænkere som Machiave
lli, Erasmus og Thomas More. Men vi
konfronterer også renæssancen med
Luther og den reformation, der fandt
sted samtidig med renæssancen, men
som giver et helt andet menneskeog
verdenssyn. Hvor renæssancen hyldede
menneskets storhed og værdighed, un
derstregede Luther nødvendigheden
af, at mennesket indser sin intethed.
Den modsætning har den europæiske
kultur levet med lige siden. En tekst
samling sælges på holdet.
1. verdenskrig, søges der samtidig en
ny begrundelse af filosofien som en
ten fænomenologi (Husserl), viden
skabsteori (Wienerkredsen), sprogfilo
sofi (Wittgenstein), eksistensfilosofi
(Heidegger) eller kulturfilosofi (Cas
sirer). Men til trods for interessen for
det enkelte menneskes eksistens og en
fornyet filosofisk dybde fører mellem
krigstiden ikke desto mindre til popu
lærfilosofiske dogmer om racerenhed
og kulturel overlegenhed i nazismens
og fascismens populisme og ender i
den totale krig.
Akademi
(4032) City Campus
IDÉHISTORIE – Fra Sartre og Adorno
til Foucault og Habermas: Europæisk
idéhistorie fra 1945 til i dag
(grundmodul 7)
Hold 4033: 10 torsdage 10.15-12
(7/2-18/4)
Ved mag.art. Martin PasgaardWesterman, Technische Universität
Berlin
30
Linjestudier
Efter 2. verdenskrig og det institutio
naliserede massemord på jøderne
søgtes der efter forklaringer på totali
tarismens oprindelse, og en gennem
gribende (selv)kritik af den vestlige
civilisations grundideer blev det nye
udgangspunkt for filosofien. Sartre
betoner i sin eksistentialisme den en
keltes frihed og ansvar, mens Hannah
Arendt analyserer totalitarismens og
ondskabens væsen. Adorno og Frank
furterskolen peger på en indre mod
sigelse i selve oplysningens projekt,
mens Heidegger kritiserer den alle
stedsnærværende tekniske rationali
tet. Forsøget på en gennemgribende
kritisk analyse af modernitetens fun
dament ses både hos Derrida, hos
Foucault og i hermeneutikken (Gada
mer). Som fælles grundpræmis ligger
en vending mod sproget som det sted,
hvor kritikken må tage sit afsæt. Hos
Wittgenstein og i den engelske dag
ligsprogsfilosofi (Ryle, Austin, Straw
son) rettes opmærksomheden specielt
mod sprogets væsen som grundlag
for menneskets erkendelse og bevidst
hed. Og endelig danner sprogfilosofien
grundlaget for Habermas’ diskursetik
og kritiske analyser af det senmoderne
samfund. En tekstsamling sælges på
holdet.
IDÉHISTORIE – Hvad er erfaring?
Erfaringens idéhistorie fra Aristoteles
til Agamben
Hold 5064: 10 tirsdage 12.15-14
(5/2-16/4)
Erfaringsbegrebet hører til blandt de
vanskeligste. Det er almindeligt at op
fatte erfaring som noget, man indsam
ler, enten som nogle egenskaber, der
giver livsduelighed, eller, i videnska
berne, som nogle ting, der skal bruges
til at underbygge en teori eller danne
en ny (‘empiri’). For at komme ud over
disse opfattelser af erfaring som no
get, man har eller ikke har, må vi spør
ge, hvad erfaringen er, når den foregår.
Hvad vil det sige at erfare? Hvilket for
hold er der mellem sansning og erfa
ring, og mellem erfaring og tænkning?
Hvordan hører erfaring og erindring
sammen?
Disse spørgsmål vil gå igen i kursets
præsentation og undersøgelse af for
skellige erfaringsbegreber gennem
historien: fra den klassiske metafysik
(Aristoteles) over den såkaldte empiris
me (Hume), fænomenologien (Husserl)
og frem til Batailles ‘indre erfaring’,
Heideggers ‘erfaringer med sproget’
og Agambens tale om dyret og barnet
som de grænsefænomener, hvormed
erfaringen kommer til syne. En tekst
samling sælges på holdet.
City Campus
IDÉHISTORIE – Hvad er videnskab?
Videnskabsteoriens idéhistorie i det
20. århundrede
Hold 5065: 10 onsdage 14.15-16
(6/2-17/4)
Ved cand.mag. Lars Theil Münster
Videnskaben gennemsyrer vores sam
fund på utallige måder. Vi forstår vores
omverden og os selv i lyset af viden
skabelige teorier. Men hvad er viden
skab i grunden? Hvilke kriterier kan
der opstilles, for at et udsagn kan gøre
krav på at blive kaldt videnskabeligt?
Hvilke genstandsområder bør viden
skaben beskæftige sig med, og hvilke
bør den ikke? Og hvilken funktion skal
videnskaben overhovedet have i vores
samfund?
Sådanne spørgsmål har videnskabs
teoretisk karakter. Videnskabsteorien
er en disciplin, der undersøger viden
skaben selv – herunder dens sam
fundsbetingede forudsætninger og
interesser.
På kurset vil vi gennemgå de vig
tigste videnskabsteoretiske skoler og
sætte dem ind i en historisk sammen
hæng: Fra positivisme og kritisk ratio
nalisme over hermeneutik, fænomeno
logi og kritisk teori til strukturalisme,
poststrukturalisme og socialkonstruk
tivisme. Fokus rettes først og fremmest
på de videnskabsteoretiske diskussio
ner inden for samfundsvidenskab og
humaniora. Der vil blive foreslået en
grundbog, som deltagerne bedes an
skaffe.
Nørre Campus
Religion spiller en voksende rolle i det
offentlige rum, og flere og flere ori
enterer sig – såvel etisk som eksisten
tielt – ud fra en religiøs overbevisning.
Kurset behandler forholdet mellem
religion, etik og værdier. Vi vil under
søge, hvorvidt værdier som demokrati,
ytringsfrihed, lighed m.fl. har deres
oprindelse i den kristne kulturarv – el
ler stammer fra oplysningstidens seku
lære tanker og idealer. Kurset vil for
søge at besvare en række spørgsmål:
Er etik afhængig af religion? Hvad er
sammenhængen mellem vores mo
ralske normer og værdier og kristen
dommen? Hvad betyder det for vores
værdier og opfattelse af moral, at an
dre religioner end kristendommen –
såsom islam og buddhisme – vinder
indpas i Danmark?
Vi læser dagsaktuelle tekster fra
verserende debatter, tekster af filosof
fer og teologer (bl.a. Luther, Kant, Kier
kegaard, Weber og Løgstrup) og rele
vante uddrag af religiøse tekster som
fx Bibelen og Koranen. En tekstsamling
sælges på holdet.
Søndre Campus
IDÉHISTORIE – Det tragiske menneske:
Om de græske tragedier
Hold 5067: 10 torsdage 14.15-16
(7/2-18/4)
Ved BA Claus Christoffersen
I Platons dialog Lovene diskuterer tre
ældre mænd, hvilken plads digterne
skal have i den stat, de er ved at anlæg
ge, og kommer frem til, at der slet ikke
er behov for tragediedigtere, da men
neskets tilværelse er den største trage
die. Platon rammer her noget centralt,
for tragedierne handler grundlæggen
de om mennesket og menneskelivet
– og ikke bare om udvalgte mennesker
som Ødipus og Antigone.
På kurset vil vi læse udvalgte tekster
af Aischylos, Sofokles og Euripides og
undersøge, hvordan de har forstået det
tragiske. Vi vil tage udgangspunkt i det
centrale begreb hybris og dets mod
sætning mådehold (sofrosyne) og se,
hvordan dette begreb opfattes forskel
ligt hos de tre digtere, hvilket også er
udtryk for en forskellig forståelse af
mennesket. I centrum for det tragiske
menneskesyn står menneskets forhold
til det guddommelige, det dyriske og
det samfundsmæssige. En læsning af
de græske tragedier er således en rele
vant kommentar til den aktuelle de
bat om mennesket: er det kultur eller
natur, hvad er dets forhold til det gud
dommelige, og hvad betyder det, at det
er et samfundsvæsen? En tekstsamling
sælges på holdet.
IDÉHISTORIE – Augustins Bekendelser
Hold 5068: 10 torsdage 14.15-16
(7/2-18/4)
Ved ekstern lektor, ph.d. Birgitte
Eskildsen, Københavns Universitet
Filosoffen og kirkefaderen Augustin
(354-430) skabte en syntese af klas
sisk filosofi og kristen tænkning, der
fik epokegørende betydning. Hans
værker afspejler på én gang den an
tikke tankeverdens undergang og
grundlæggelsen af en ny menneskelig
selvforståelse. Baggrunden for denne
selvforståelse udfolder Augustin i de
selvbiografiske Bekendelser. Med dette
værk som omdrejningspunkt vil kurset
skildre Augustins udviklingsvej: den
personlige, den religiøse og den filoso
fiske vej.
Som ung var Augustin tiltrukket af
den manikæiske religion og levede,
efter eget udsagn, et udsvævende liv.
Mødet med kristendommen blev afgø
rende. I modsætning til den klassiske
filosofi, hvori han var dannet, fordrede
troens vej en kompromisløs omvendel
se til den personlige Gud, som Augu
stin tiltaler direkte fra første til sidste
side af Bekendelser.
Den nye sandhed om mennesket,
han fandt på denne vej, ledte ham
videre til nye filosofiske indsigter. Her
næres de i eftertiden berømmede
refleksioner over erindring og tid. I
Bekendelser findes nøglen både til
Augustins person og til hans religiøse
udvikling og filosofiske position.
Augustins Bekendelser. Oversat af T.
Damsholt (Sankt Ansgars Forlag).
Nørre Campus
IDÉHISTORIE – Descartes’ filosofi
Hold 5177: 10 tirsdage 12.15-14
(5/2-16/4)
Ved cand.phil. Lise Oxenbøll Huggler
René Descartes (1596-1650) regnes for
grundlæggeren af den moderne filoso
fi. I sine bestræbelser på at finde et helt
sikkert fundament for al erkendelse fø
res Descartes til at overveje, på hvilken
måde vor erkendelse kan give os sand,
ubetvivlelig viden. Efter at have fun
det et sådant grundlag, nemlig i selv
bevidstheden (cogito ergo sum – ”jeg
tænker, altså er jeg”), søger han så at
vise, hvordan al vor erkendelse i sidste
ende kan bringes til at hvile på dette.
Filosofien er afgørende, og det at
”leve uden filosofi egentlig som at
have øjnene lukket uden nogensinde
at forsøge at åbne dem”, skriver han.
Hans liv med filosofien fremgår af den
selvbiografiske Om metoden, og af Me
ditationerne, hvor han i løbet af seks
dage trin for trin fører læseren fra den
metodiske tvivl, over det berømte cogi
to, til principperne for en sikker erken
delse af verden.
Descartes’ refleksioner over erken
delsens natur og over det metafysiske
grundlag for vor viden om verden har
haft umådelig betydning for filoso
fien og videnskaberne helt op til i dag.
I kurset vil egenarten af Descartes’
tænkning blive belyst: På hvilken måde
bryder han med den middelalderlige
opfattelse? Hvad er det, han vil sætte i
stedet? En tekstsamling sælges på hol
det.
Nørre Campus
31
Linjestudier
IDÉHISTORIE – Religion, værdier
og etik
Hold 5066: 10 torsdage 17.15-19
(7/2-18/4)
IDÉHISTORIE – ”Himlen alene
for sorgen er kvit”: Barokkens
modsætningsfulde tidsalder
Hold 5176: 10 mandage 17.15-19
(4/2-22/4)
32
Linjestudier
Barokken er en af de mest fascinerende
perioder i den europæiske idehistorie,
fordi den er så fuld af modsætninger:
Barokken er ”stram”, men samtidig
”svulstig”, og perioden er på én gang
kendetegnet ved en enorm disciplin
og en enorm lidenskabelighed, men
også en lidenskabelig bekæmpelse af
lidenskaberne. Menneske og samfund
spændes op mellem dynamik og bevæ
gelighed på den ene side og et stærkt
fokus på orden på den anden.
Barokkens tidsalder er enevældens
periode, og enevælden er den store
motor i moderniseringen, idet den
skaber nogle helt afgørende forudsæt
ninger for det moderne samfund: en
stærk stat og en rationel forvaltning.
Samtidig eksploderer udviklingen af
videnskaberne – og af religionen! Det
17. og 18. århundrede er den naturvi
denskabelige revolutions periode, men
også en periode med stor kreativitet
og intensitet i de religiøse bevægelser
og retninger.
Vi vil på kurset dykke ned i denne
modsætningsfulde verden inden for
filosofi, religion, politisk tænkning, vi
denskab, økonomisk teori og den kon
krete historie. En tekstsamling sælges
på holdet.
dom ses i en dobbelt splid og strid: dels
mellem en gammel europæisk kultur i
forfald og et omsiggribende moderne
amerikansk teknokrati, dels i Hallers
egen sanselige-åndelige dobbeltnatur:
det ulveagtige og det menneskelige,
det atavistisk-animalske og det huma
nistisk-åndelige.
Trods Hesses fastholden ved de bor
gerlige værdiforestillinger er Steppeulven et af hans mest tidskritiske værker:
mod systemet og dets undertrykkel
sessystemer – skolen, kernefamilien,
præstationsræset, kapitalismen, natio
nalismen, volden og krigen. På kurset
vil vi undersøge den kun for forrykte
bestemte roman i sammenhæng med
Hesses øvrige forfatterskab og dets
gennemgående temaer. kulturpessi
misme, irrationalisme, depersonalise
ring, Weltschmerz, fjernøstlig filosofi
osv. Deltagerne bedes købe eller låne:
Hermann Hesse: Steppeulven
(Gyldendal).
Ved mag.art. Per Clausen
Hermann Hesses (1877-1962) roman
Steppeulven (1926/27) er et af de bety
deligste tidsdokumenter om 20’ernes
kulturpessimisme og præeksistentia
lisme. Hovedpersonen Harry Hallers
sjælesygdom siges at være selve tidens
sygdom, neurosen i Hallers genera
tion. Årsagen til denne frygtelige syg
Sønder Campus
308 kr.
Sommerkurser
IDÉHISTORIE – Hvad er fornuft?
Fornuftens idéhistorie
Hold 5197: man-fredag 10.15-14.45
(15/7-19/7)
Søndre Campus
IDÉHISTORIE – Hermann Hesses
Steppeulven
Hold 5178: 10 onsdage 10.15-12
(6/2-17/4)
Arendt går på tværs af sædvanlige
højre-venstre-skel inden for politik.
Hun hævder, at den marxistiske tænk
ning og den økonomiske liberalisme er
fælles om at sætte arbejde og forbrug i
centrum, hvilket er fatalt.
På den ene side truer forbruger- og
arbejdssamfundet eksistensen af en
stabil verden, hvilket er forudsætnin
gen for, at mennesket kan udfolde sig
som selvstændigt individ. På den an
den side forsvinder det politiske fæl
lesskab, når økonomien – arbejde og
forbrug – bliver omdrejningspunkt for
menneske og samfund. Men det poli
tiske samfund er forudsætningen for
pluralismen, og det er pluralismen, der
muliggør, at mennesket kan eksistere
som særegent individ og ikke som
flokdyr eller massemenneske. Arendts
politiske tænkning er derfor først og
fremmest en udfoldelse af, hvorfor plu
ralismen er menneskets altafgørende
forudsætning, og det er også i den
sammenhæng, hendes tale om ”ond
skabens banalitet” skal forstås.
IDÉHISTORIE – Arbejde, forbrug og
pluralisme: Hannah Arendts politiske
tænkning
Hold 5185: 1 lørdag 10.15-16
(16/3)
Filosoffen Hannah Arendt (1906-1975)
repræsenterer et af de stærkeste bud
på en politisk tænkning, der kan svare
på udfordringen efter murens fald.
‘Fornuft’ er et ord, man almindeligvis
gerne vil have på sin side, ligesom fx
‘anstændighed’ eller ‘ansvarlighed’.
Hvorfor siger man ofte ‘fornuft’ frem
for ‘tænkning’? Hvilken slags tænk
ning skulle ‘fornuft’ betegne? Hvordan
kan fornuft siges at være ‘ren’ (Kant),
hvordan ‘instrumentel’ (Horkheimer),
hvordan ‘kynisk’ (Sloterdijk)? Hvad er
‘praktisk fornuft’, og hvad er ‘historisk
fornuft’?
Fornuften har en historie så lang
som filosofien selv. Vi skal se på nogle
af de vigtigste forvandlinger og skik
kelser: fra Platon over oplysningstæn
kerne Descartes og Kant og frem til i
dag, hvor fornuften tilsyneladende er
Søndre Campus
1.056 kr. (rabatpris: 956 kr.)
IDÉHISTORIE – Platons Staten: Alvor
eller politisk satire?
Hold 5198: man-fredag 10.15-14.45
(8/7-12/7)
Platons dialog Staten er det første stør
re værk inden for den politiske filosofi
og har haft betydning for den politiske
tænkning lige siden nedskrivningen
for 2.400 år siden. Staten indeholder
nogle af de vigtigste fremstillinger af
Platons filosofi, fx den berømte hule
lignelse, der skildrer forholdet mellem
den såkaldte fænomenverden og idé
verdenen. Men Staten giver også en
beskrivelse af idealstaten, der for de
fleste i dag vil synes oprørende: staten
skal styres enevældigt af filosofferne,
børnene må ikke vide, hvem deres for
ældre er, der skal praktiseres racehygi
ejne osv.
Staten er derfor i moderne tid blevet
beskyldt for at være det åndelige op
hav til totalitære regimer, bl.a. af filo
soffen Karl Popper. Men spørgsmålet
er, om Platon skal tages helt så bogsta
veligt, som hans kritikere har gjort. På
kurset vil vi undersøge, om Staten ikke
snarere skal forstås som et stykke po
litisk satire, der udstiller, hvor galt det
kan gå, hvis man ikke tænker sig godt
om inden for det politiske felt. Delta
gerne bedes købe eller låne: Platons
Staten ved Otto Foss (Museum Tuscu
lanum).
Søndre Campus
IDÉHISTORIE – Thomas Manns Døden
i Venedig
Hold 5199: man-fredag 10.15-14.45
(1/7-5/7)
I Thomas Manns mesterligt fortalte
noveller og fortællinger tematiseres
i fortættet form den samme ånd-livkunstner-problematik, som udfoldes i
forfatterskabets store romaner.
I Døden i Venedig (1912) flygter den
berømte forfatter Gustav von Aschen
bach, hvis liv er i sjælelig opløsning, til
Venedig. Under rejsen ind i lagunens
labyrint krakelerer Aschenbachs bor
gerligheds maske, samtidig med at et
stivnet og under masken godt skjult
forarmet indre frigør sig ved Aschen
bachs betagelse af eros i skikkelse af
drengen Tadzio. Aschenbachs selvned
værdigelse (sublimerede selvmords
ønske) symboliseres af den reale død,
pesten, som kryber op af Venedigs ka
naler.
På kurset vil vi undersøge og forfølge
fortællingens kultur- og idehistoriske,
symbolske og mytiske temaer. Delta
gerne bedes købe eller låne: Thomas
Mann: Døden i Venedig (Gyldendal).
Søndre Campus
IDÉHISTORIE – Eksistentialismen:
Frihed og autenticitet
Hold 5200: man-fredag 10.15-14.45
(17/6-21/6)
Eksistensfilosofien reflekterer over den
menneskelige tilværelses grundvil
kår. Hvad vil det sige at leve som men
neske i en moderne verden, hvor Gud
er erklæret død, og vi derfor selv står
med både friheden til og ansvaret for
at finde et formål i tilværelsen og en
mening med vores liv? Eksistentialis
men har i dag gennemsyret hele vores
kultur. Eksistentialistiske slagord, be
greber og tanker er blevet integreret i
alt fra Hollywood-film og reklamer til
ordsprog og selvudviklings- kurser. Selv
et dagligdags råd som ”vær dig selv”
har rødder i eksistensfilosofien.
På kurset undersøger vi den filo
sofiske baggrund for nutidens ”hver
dagseksistentialisme”, og vi vil bl.a. be
handle temaer som menneskets frihed
og ansvar, autenticitet, det absurde,
nihilisme og det berygtede spørgsmål
om ”meningen med livet”. I samspil
med populærkulturelle eksempler vil
der blive læst uddrag af filosoffer som
bl.a. Kierkegaard, Nietzsche, Heidegger,
Sartre og Camus samt skønlitterære
forfattere som Dostojevskij og Kafka.
En tekstsamling sælges på holdet.
Søndre Campus
IDÉHISTORIE – Fra disciplin til ledelse:
Foucault om moderne hyrdemagt
Hold 5201: man-fredag 10.15-14.45
(22/7-26/7)
Man kan naturligvis ikke gøre menne
skene frie uden først at afrette dem”,
hævder den franske filosof Michel Fou
cault. Og når mennesket først er frit,
skal det med det samme under ledelse
– og selvledelse. For det skal lære at
styre sig – og styre sig på en bestemt
måde.
Vi skal på kurset følge den discipli
nering af mennesket, der finder sted
i nyere tid, og som er forudsætnin
gen for den moderne frihed. Men vi
skal samtidig følge, hvordan det frie
menneske kommer under en ledelses
form, som henter sin inspiration fra
den ældgamle hyrdemagt, der via den
kristne kirke kommer ind i den euro
pæiske civilisation. Denne hyrdeledelse
skal i moderne tid ikke føre til frelsen i
det evige liv, men derimod sikre men
nesket den verdslige frelse: sikkerhed,
velstand og sundhed. Endelig skal vi
se, hvordan denne hyrdeledelse støder
sammen med forestillingen om den
autonome borger, der – kun begrænset
af loven – skaber sin egen tilværelse:
hvordan kan vi på én gang være frie og
under ledelse? Deltagerne bedes købe
eller låne: Michel Foucault: Sikkerhed,
territorium, befolkning (H. Reitzels For
lag, 2008).
Søndre Campus
33
Linjestudier
blevet mere teknisk. En tekstsamling
sælges på holdet.
FILOSOFI
Studieleder: Lektor, mag.art. Poul
Lübcke, Københavns Universitet
FILOSOFI – Etik og politisk filosofi
(grundmodul)
Hold 4011: 10 torsdage 17.15-19
(7/2-18/4)
Ved lektor, mag.art. Poul Lübcke,
Københavns Universitet
34
Linjestudier
Etik og politisk filosofi er begge dele
af den praktiske filosofi, hvor filoso
fien søger at svare på grundlæggende
spørgsmål som ”hvad er det gode?”,
”hvad er retfærdighed?”, ”hvorledes
bør jeg leve og handle?” og ”hvordan
bør staten indrettes?”. Hos de antikke
filosoffer og i perioden frem til midten
af 1700-tallet var svarene knyttet sam
men med en dydsetik, der fokuserede
på spørgsmålet om, hvilket slags men
neske, man burde være.
Fra midten af 1700-tallet og til i dag
har diskussionen derimod drejet sig
om, hvilke handlinger, man bør udføre.
Og svarene er meget forskellige alt ef
ter, om man er konsekvens- eller plig
tetiker. Kurset vil gennemgå disse for
skellige problemer og svar og illustrere
med eksempler fra dagliglivet og den
politiske virkelighed. Deltagerne be
des anskaffe sig: Jørgen Husted og Poul
Lübcke, Politikens filosofihåndbog, 2012.
I renæssancen introduceredes indi
videt som filosofisk udgangspunkt, og
videnskab og rationalitet brød igen
nem som forståelsesramme.
Den moderne filosofi er karakterise
ret af to hovedstrømninger: rationa
lisme/empirisme. Vi beskæftiger os her
med Descartes og Spinoza og Hume. Vi
ser også på, hvordan både Kant og He
gel forsøgte at løse de problemer, som
uforeneligheden i disse to strømninger
beredte.
Vi gennemgår også de politiske
grundtanker hos Hobbes, Mill, Locke
og Burke, hvorefter Kierkegaard og
Nietzsche afslutter forløbet. Der læg
ges vægt på at introducere de enkelte
tænkere gennem korte uddrag af deres
egne tekster.
Søndre Campus
Ved ekstern lektor, mag.art. Peter
Lauers Sørensen
Den nyere europæiske filosofihistorie
bevæger sig gennem forskellige pro
blemformuleringer, og undertiden
konkurrerer filosofierne om at løse de
samme udfordringer. Og undertiden
forsøger de at byde ind med nye pro
blemer, der i en hvis udstrækning er
mere styrede af traditionen, end det
umiddelbart kan ses.
Søndre Campus
FILOSOFI – Fænomenologisk etik:
Løgstrup og Lévinas
Hold 5038: 10 onsdage 12.15-14
(6/2-17/4)
Ved cand.phil. Casper Löwenstein
Etikken er den del af filosofien, der be
skæftiger sig med det gode, den gode
handling og den gode vilje. Alminde
ligvis ved at udforme regler herfor.
En anden tendens finder man i den
fænomenologiske etik. Her drejer det
sig snarere om at beskrive etiske si
tuationer og etiske erfaringer. Kurset
vil præsentere to klassikere inden for
denne tradition, Løgstrups Den etiske
fordring og Lévinas’ Totalitet og uende
lighed, og derigennem undersøge bl.a.
samvittigheden, tilliden og ansvaret.
Sønder Campus
FILOSOFI – Fra Descartes til Nietzsche
(grundmodul)
Hold 4012: 10 torsdage 17.15-19
(7/2-18/4)
vrede, sorg o s v. Men følelser kan også
opfattes i en udvidet forstand som
sansninger helt generelt.
Ved tanker forstår vi normalt sådan
noget som argumenter og slutninger.
Og ved forestillinger noget i retning
af meninger og holdninger. Men tan
ker og forestillinger kan også opfattes
mere generelt som regelmæssighed
og billedlige udtryk. Således kommer
sjælen ikke kun til at betyde en bevidst
personlighed, men kommer tillige til
udtryk som et livsprincip, der både
findes i den levende natur og i men
nesket.
Vi vil på kurset endvidere under
søge sjælens rolle indenfor religion og
kunst. For til sidst at se på sjælens for
styrrelser.
FILOSOFI – Rundt om sjælen
Hold 5037: 10 torsdage 19.15-21
(7/2-18/4)
Ved mag.art. Hans Beyer Petersen
Hvad er en sjæl egentlig for noget?
Hvor kommer den fra, og hvor går den
hen? Findes den overhovedet?
Almindeligvis opfattes sjælen som det
sted, hvor tanker, forestillinger og følel
ser mødes. Ved følelser forstår vi i før
ste omgang sådan noget som glæde,
FILOSOFI – Argumentationsteori
Hold 5039: 10 tirsdage 17.15-19
(5/2-16/4)
Ved ekstern lektor, mag.art. Finn
Guldmann, Københavns Universitet
Kurset er en introduktion til at ana
lysere og vurdere argumenter. Vi skal
lære at identificere et argument og
undersøge, hvorvidt argumentets kon
klusion følger af dets præmisser; det
Søndre Campus
FILOSOFI – Jacques Lacan: En
introduktion
(16/2-17/2)
Ved cand.phil. Tine Byrckel
Det kan være vanskeligt at sætte sig
ind i den franske psykoanalytiker
Jaques Lacans tænkning, fordi hans
tekster og seminarer i første omgang
henvendte sig til læger, psykiatere og
andre psykoanalytikere. Det gør dem
meget indforståede i referencerne til
og videreførelsen af Freuds tankegang.
Lacan (1901-1981) fører den psyko
analytiske tænkning ind i det 20. år
hundredes sprogfilosofiske, matema
tiske og topologiske overvejelser. Ud
fra Freuds indsigt i, at mennesket eller
jeg’et ikke er ”herre i eget hus”, udvikler
Lacan ikke alene teorier for, hvorledes
det psykisk syge menneske er struktu
reret, men også for de grundtræk, som
vi alle er struktureret ud fra.
Alt sammen ud fra den erfaring, psy
koanalysen henter fra praksis; hvad der
siges på analytikerens divan.
Kurset vil være en introduktion til
Lacans grundbegreber: ”det reelle”, ”det
imaginære”, ”det symbolske”, ”objekt
lille a” og ”Fadernavnet”.
Søndre Campus
FILOSOFI – Hvad er tid?
(9/3-10/3)
Ved lektor, mag.art. Poul Lübcke,
Alt, hvad vi kender til, er underlagt
tiden: Planter og dyr fødes og dør, ar
ter opstår og forsvinder, kontingenter
udvikler sig, og selv universet er i sta
dig udvikling. Fra dagligdagen og den
store historie ser vi, hvorledes menne
sker ældes, og den ene historiske pe
riode afløser den anden. Alt det foregår
”i tiden”, men hvad er tiden selv? Den
er ikke noget, man kan tage og føle på,
ligeså lidt som man på anden måde
kan sanse den. Ikke desto mindre er
tiden et afgørende træk ved alt, hvad vi
kender til. Men hvad er tiden så? Hvad
menes med fortid, nutid og fremtid?
Er det kun nuet, der eksisterer, og hvad
betyder det i givet fald? Eller eksisterer
fortid, nutid og fremtid som ligeberet
tigede størrelser? Er det den samme
tid, vi taler om i dagligdagen, fysikken
og historievidenskaben? Og hvis ikke,
hvad er da den fundamentale tid?
Sådanne spørgsmål hører til nogle
af filosofiens mest dybtgående spørgs
mål, og på kurset vil en række af de vig
tigste svar bliver gennemgået. Tekst
materiale vil kunne købes på holdet.
Søndre Campus
FILOSOFI – Alternative tanker: Om
Martinus
(23/3-24/3)
Ved ekstern lektor, mag.art. Peter Laurs
Sørensen
Den danske mystiker Martinus (18901981) udviklede et omfattende tanke
system, baseret på en personlig vision,
som han kaldte ”kosmisk videnskab”.
Martinus er også et eksempel på de
alternative tankeformer, som befinder
sig i den vestlige kultur og som udfor
drer den universitære tænkning. Pla
ton lod Sokrates henvise til mystikere,
der påstod, at de kendte sandheden
om mennesket. Senere kristne tænkere
henviste ikke til digtere og mystikere,
og de var mindre beskedne end filosof
fen. Blandt andre begrundede Augu
stin filosofien i troen, som en højere
form for erkendelse.
Ved den moderne videnskabs gen
nembrud, bliver den religiøse begrun
delse overflødig for videnskaben. Vi
diskuterer denne udvikling, hvor man
ge søgte både politiske og filosofisk
alternative veje. Det er på denne tid (år
1921), at Martinus får sin vision.
Kurset introducerer til de centrale
begreber og symboler (tegninger), som
Martinus brugte til at skildre sin vi
sion. Undervejs belyser vi emner som
”reinkarnation”, ”åndelig kærlighed”
og ikke mindst idéen om den ”kosmi
ske videnskab” som Martinus mente
kunne begrunde videnskaben og lære
os at leve med dens teknologiske kon
sekvenser.
Søndre Campus
35
Linjestudier
vil sige om argumentet er gyldigt. Der
udover skal vi lære at vurdere om ar
gumentet er godt i den forstand, at det
er holdbart; om argumentet ud over at
være gyldigt også har sande eller ac
ceptable præmisser. Vi vil her arbejde
med argumenter fundet i læserbreve
og pjecer samt se på argumenter hen
tet fra videnskabelige artikler og klassi
ske filosofiske tekster. Derudover skal vi
lære lidt om logik, som jo strengt taget
er rygraden i enhver sund argumen
tation. Og endelig skal vi se på noget
sprogfilosofi og navnlig på de dele af
sprogfilosofien, der omhandler det, vi
gør ved hjælp af sproget, når vi kom
munikerer. Dette indbefatter emner
som ironi og anden form for at ”tale
mellem linjerne”. Deltagerne bedes
købe eller låne: Niels Møller Nielsens
Argumenter i kontekst – introduktioner
til pragmatisk argumentationsanalyse,
Forlaget Samfundslitteratur, 2010.
Kunsthistorie
Studieleder: Mag.art. Mette Wivel
KUNSTHISTORIE – Fra antikken
til renæssancen (600 f.v.t.-1400)
(grundmodul 1)
Hold 4035: 10 tirsdage 14.15-16
(5/2-16/4)
Hold 4036: 10 mandage 12.15-14
(4/2-22/4)
Hold 4037: 10 mandage 10.15-12
(4/2-22/4)
Ved mag.art. Kirsten Nørregaard Peder
sen (4035); mag.art. Lisbeth Agnete Lund
(4036); mag.art., ph.d. Niels Marup (4037)
36
Linjestudier
Oldtidens store civilisationer udgør et
væsentligt grundlag for den europæiske
kunsthistorie, og kurset indledes med
en gennemgang af antikken, det vil sige
græsk og romersk kunst, hvis skulptur
med mennesket og menneskefiguren i
fokus, blev til stor inspiration for senere
perioder. Med indførelsen af kristen
dommen begynder en ny kulturepoke,
der kommer til at vare over 1.000 år. Den
vil blive belyst med eksempler på oldkri
sten kunst, byzantinsk kunst, herunder
mosaikkerne i Ravenna og illuminerede
manuskripter fra blandt andet kejser
Karl den Stores tid.
I det 11. årh. begynder monumen
talskulpturen at optræde i forbindelse
med klosterkirker og katedraler i Frank
rig og Tyskland fra romansk og gotisk
tid. Fra 1300-tallet gennemgås italiensk
malerkunst med blandt andre Duccio
og Giotto, som foruden at være fresko
malere også spillede en vigtig rolle i
udviklingen af tavlemaleriet i form af
andagtsbilleder og altertavler. Sidste del
af kurset fokuserer på det helt anderle
des univers, som den sengotiske neder
landske malerkunst skaber med navne
som Jan van Eyck, Hugo van der Goes og
Hieronimus Bosch. Litteratur: E.H. Gom
brich, Kunstens Historie (2007) og Hugh
Honour & John Flemming, Kunstens verdenshistorie (2004).
(4035, 4036) Det Informationsviden
skabelige Akademi
(4037) Øregaard Museum, Ørehøj Allé 2,
2900 Hellerup
KUNSTHISTORIE – Fra den italienske
renæssance til nyklassicismen (14001800) (grundmodul 2)
Hold 4038: 10 onsdage 17.15-19
(6/2-17/4)
Hold 4039: 10 tirsdage 12.15-14
(5/2-16/4)
Hold 4040: 10 tirsdage 12.15-14
(12/2-23/4)
Ved mag.art. Anne-Sophie FischerHansen (4038); mag.art., ph.d. Erik
Brodersen (4039); mag.art. Mette Wivel
I 1400-tallet opstår med Firenze som
centrum et nyt tankesæt og dermed
et helt nyt verdensbillede, som får stor
betydning for malerkunst og arkitek
tur. Med opfindelsen af centralper
spektivet, genopdagelsen af antikkens
kunst og filosofi og udviklingen in
denfor naturforskningen i 1400-tallet
kommer den europæiske skulptur og
malerkunst til at ændre sig grund
læggende. Florentinsk, venetiansk og
romersk ung- og højrenæssance gen
nemgås med navne som Donatello,
Masaccio, Piero della Francesca, Botti
celli og Giovanni Bellini samt Leonardo
da Vinci, Michelangelo, Rafael og Ti
zian. I den sammenhæng vil tysk kunst
omkring reformationen, hvor maleren
og grafikeren Albrecht Dürer bringer
linearperspektivet og renæssancen til
Nordeuropa, også blive inddraget. Ef
ter renæssancen følger den urolige og
komplicerede manierisme, der slutter
med El Greco.
Nogenlunde samtidig med den sene
El Greco indledes barokken af bla. Ca
ravaggio med udgangspunkt i modre
formationen. Gennem hele 1600-tallet
afspejler de nye genrer, landskabsma
leri, gruppeportræt, stilleben og fol
kelivsskildringer de store brydninger
mellem religion og den voksende se
kularisering. Dette ses hos kunstnere
som Rubens og Rembrandt, Velazquez
og Poussin.
1700-tallets kunst indledes med den
forfinede rokoko, men omkring 1750
opstår nyklassicismen med baggrund
i udgravningerne af Pompeji. Nyklas
sicismen kommer til at vare århun
dredet ud og afspejler blandt andet
de ændringer i tidsånden der fører til
den franske revolution. Litteratur: E.H.
Gombrich, Kunstens Historie (2007) og
Hugh Honour & John Flemming, Kunstens verdenshistorie (2004).
(4039, 4040) Det Informationsvidenskabelige Akademi
KUNSTHISTORIE – Fra romantik
til modernisme (1800-1920)
(grundmodul 3)
Hold 4041: 10 mandage 12.15-14
(4/2-22/4)
Hold 4042: 10 torsdage 10.15-12
(7/2-18/4)
Hold 4043: 10 tirsdage 17.15-19
(5/2-16/4)
Ved mag.art., ph.d. Erik Brodersen
(4041); cand.mag. Merete Mørup og
cand.phil. Pia Høy (4042); mag.art.
Birgitte Zacho (4043)
Det tidlige 1800-tal domineres af ro
mantikken med dens fokus på men
neskets følelser og indre verden. Blandt
de store romantiske malere kan næv
nes Goya, Friedrich og Turner, og begre
bet orientalisme vil i den forbindelse
ligeledes blive omtalt. Henover midten
af århundredet afløses romantikken
af den franske realisme, hvis væsent
ligste skikkelser er Courbet og Manet.
Realisterne vender sig væk fra roman
tikkens subjektive virkelighedsfor
tolkninger og stiller i stedet krav om
sandfærdighed og objektivitet. I den
forbindelse opstår friluftsmaleriet,
som kommer til at danne grundlag
for impressionismen, hvis væsentlige
fortolkere er Monet, Renoir og Degas.
Kravet om objektivitet i kunsten skal
blandt andet ses på baggrund af den
omsiggribende industrialisering, op
findelsen af fotografiet og Darwins
evolutionslære.
Men tiderne ændrer sig, og i
1880’erne vender Cézanne, van Gogh
og Gauguin sig væk fra impressionis
mens krav om naturefterligning og
indleder i stedet en frigørelse af far
vens og formens egenværdi. Dermed
baner de vej for gennembruddet af
den moderne malerkunst i begyndel
sen af det 20. århundrede. Kurset af
sluttes med en gennemgang af det
(4041, 4042) Det Informationsvidenskabelige Akademi
KUNSTHISTORIE – Fra modernismen
til samtidskunsten (1920-2012)
(grundmodul 4)
Hold 4044: 10 mandage 14.15-16
(4/2-22/4)
Hold 4045: 10 tirsdage 12.15-14
(5/2-16/4)
Hold 4046: 10 tirsdage 10.15-12
(5/2-30/4, ikke 5/3, 16/4)
frembyder en mangfoldighed af ud
tryksformer og praksisser så som de
konstruktivisme og nykonceptualisme.
Litteratur: E.H. Gombrich, Kunstens
Historie, 2007, og Hugh Honour & John
Flemming, Kunstens verdenshistorie,
2004.
Akademi
(4045) Museet for Samtidskunst,
4000 Roskilde
(4046) Skovhuset ved Søndersø,
Ballerupvej 60, 3500 Værløse
(4045) 920 kr. (rabatpris: 820 kr.)
KUNSTHISTORIE – Billedet som tekst,
teksten som billede
Hold 5134: 5 tirsdage 17.15-19
(2/4-30/4)
Ved dr.phil. Lotte Thrane
Ved cand.phil. Pia Høy (4044, 4045);
mag.art., ph.d. Niels Marup (4046)
Efter 1. verdenskrig afløser dadaismen
og surrealismen de tidlige modernisti
ske stilretninger. Med sine ”ready-ma
des” udfordrer Marcel Duchamp græn
sen mellem kunst og virkelighed, mens
surrealisterne, med udgangspunkt i
Freuds psykoanalyse, skaber en helt
ny måde at bruge billedsproget på. En
fremherskende retning i mellemkrigs
årene er desuden konstruktivismen og
den rene abstraktion.
Efter 2. verdenskrig undergår kun
sten store forandringer. 1950’erne og
60’erne præges henholdsvis af den
abstrakte ekspressionisme med ma
lere så forskellige som Jackson Pollock
og Asger Jorn og af den amerikanske
pop-kunst, hvis væsentligste skikkel
ser er Robert Rauschenberg og Andy
Warhol. Parallelt med dette opstår
en række nye kunstneriske retninger,
hvoraf de mest markante er mini
malisme, landart og konceptkunst. I
denne periode bliver det traditionelle
maleri delvist fortrængt, men det gen
opstår i 1980’erne med det nyekspres
sionistiske eller såkaldt ”vilde” maleri.
Fra 90’erne er det dog installations
kunsten der dominerer den moderne
kunstscene. Kurset afsluttes med et
blik på den aktuelle samtidskunst, der
bindelse vil der blive søgt redegjort for,
hvordan kunsthistorien er et produkt
af den tid, den virker i. Fx har vigtige
kunsthistoriske epoker, som klassicisme
og romantik samt i vore dage moder
nismens udvidede kunstbegreb, påvir
ket fagets udvikling. Desuden omfatter
kurset stilanalyse, ikonografi, psykolo
gisk og historisk-sociologisk metode.
KUNSTHISTORIE – Hvad er
kunsthistorie? (grundmodul 5)
Hold 4047: 10 torsdage 12.15-14
(7/2-18/4)
Ved mag.art. Erik Mortensen og
mag.art. Majken Meinhardt
Hvordan skaber man lys og rum i et
kunstværk? Med hvilke teknikker ska
bes et billede eller en skulptur? Hvilke
metoder har man før anvendt, og hvil
ke anvender man i dag for at aflæse og
analysere et billede? Er kunsthistorien
et gammelt eller et nyt fag, og er æste
tik, kunstkritik og kunstteori en del af
faget? Hvad ved vi helt præcist om fx
Tizian og Van Gogh, hvilke kilder kom
mer vor viden fra, og hvad bygger på
kvalificerede skøn (fx tilskrivninger) og
tolkninger?
I kurset vil vi forsøge at besvare oven
nævnte spørgsmål gennem en rede
gørelse for fagets elementer og dets
historie. Vi vil gennem udvalgte billed
eksempler fra kunstens lange historie
belyse vigtige æstetiske og metodiske
standpunkter og diskussioner. I den for
”Intermedialitet” kalder man et af de
nye, store forskningsområder, hvor
man både arbejder på tværs af de
traditionelle grænser for, hvad der er
billede og hvad der er tekst og under
søger, hvad der sker med betragteren
og læseren, når hun ser eller læser.
Intermedialitet er med andre ord en
slags kunstarternes og æstetikteori
ernes sammenkomst. På kurset skal
vi arbejde intermedialt med en lang
række kunstneriske udtryk, og der vil
hver gang være både billede og tekst at
forholde sig til.
Hvad er periferi og hvad er centrum i
en illumineret bogside og i en Herman
Bang-novelle?
Kan man drømme sig til et billede?
Vi forsøger med Schack Staffeldts Duggen og Vanddraaben og et par styk
ker mere fra samme digtsamling (fra
1804).
Hvad sker der, når man forsøger at
gøre den stumme billedkunst levende
og talende?
Hvad har myterne om Pygmalion og
Medusa at gøre med nogle eventyr af
H.C. Andersen og med Henrik Ibsens
sidste drama?
Hvordan skildres fravær i et stykke
billedkunst og i et stykke litteratur?
Billedeksempler kunne være af Lo
renzo Lotto, Cornelis Gijsbrecht, Hans
Holbein, Wilhelm Bendz og Vilhelm
Hammerhøi; litterære eksempler kun
ne komme fra Plotin, Schack Staffeldt,
Lewis Carroll, Karen Blixen, Rainer Ma
ria Rilke og Henrik Nordbrandt. Del
37
Linjestudier
moderne maleris første ismer: Matisse
og fauvismen, Picasso og kubismen,
den tyske ekspressionisme samt de ita
lienske futurister. Litteratur: E.H. Gom
brich, Kunstens Historie (2007) og Hugh
Honour & John Flemming, Kunstens
verdenshistorie (2004).
tagerne bedes købe eller låne: Henrik
Ibsen: Naar vi døde Vaagner (1899).
City Campus
440 kr.
KUNSTHISTORIE – Fra Den jyske
fårehyrde til Industriens mænd: Dansk
malerkunst 1850-1900
Hold 5135: 10 fredage 12.15-14
(8/2-19/4)
Ved mag.art. Kirsten Nørregaard
Petersen
38
Linjestudier
Guldalderens æra randt ud omkring
1850 og erstattedes af en ny genera
tion af kunstnere som F. Vermehren, C.
Dalsgaard og J. Exner, der skabte idyl
liske genremalerier af almuebefolk
ningens liv i hverdag og fest. Med den
fremvoksende industrialisering kom
også naturalistiske malere som L.A.
Ring, H.A. Brendekilde og H. Smidth,
der registrerede livets stille gang, mens
verden forandrede sig.
De yngre malere som brødrene F. og
E. Henningsen, O. Haslund og P. Fischer
fokuserede på storbyens hektiske ud
vikling og de sociale kontraster. Tiden
efter 1864 affødte også voksende patri
otisme, der befordredes af nationalhi
storiske malerier udført til det genop
byggede Frederiksborg Slot af malere
som O. Bache, C. Bloch og A. Jerndorff.
Fra 1880’erne skabte Skagensmalerne
A. og M. Ancher, P.S. Krøyer og L. Tuxen
væsentlige opbrud fra traditionerne i
dansk kunst.
KUNSTHISTORIE – Amerikansk
popkunst i 1960’erne
Hold 5136: 10 torsdage 12.15-14
(7/2-18/4)
Petersen
1960’erne blev en stor gennembruds
tid for amerikansk kultur, musik og
film. Navnlig billedkunst og billedhug
gerkunst repræsenterede nytænkning,
eksperimenter og engagement i sam
tidens problematikker. Gennembrud
det begyndte i den eksperimenterende
kunstskole Black Mountain College i
Ashville, North Carolina. Skolens kunst
syn hentede inspiration i den heden
gangne Bauhaus-skole i Tyskland. Her
udviklede kunstnere som Robert Rau
schenberg og Jasper Johns tidligt nye
maleriske genrer som fx combine pain
ting, der integrerede elementer fra den
trivielle hverdag.
Omkring 1961 ændredes New Yorks
kunstscene drastisk, da popkunsten
trådte frem med tegneserieinspire
rede værker af Andy Warhol og Roy
Lichtenstein. Også Robert Indiana og
James Rosenqvist, der malede skiltein
spirerede billeder samt billedhugger
ne Claes Oldenburg, George Segal og
Edward Kienholz blev banebrydende
popkunstnere med nye aktuelle moti
ver og nye materialer. 1960’ernes kunst
afviste 1950’ernes koldkrigsangst og
eksistentielle skepsis for i stedet at
hylde forbrugersamfundets overflod,
mobiliteten og friheden, Kennedy-ti
dens optimisme og ungdomskulturens
rock’n’roll musik samt Hollywoodstjer
nernes glamour.
N. Eigtveds senere bypalæer samt Ama
lienborg i den nye Frederiksstad.
Med de franske kunstnere J.F.J. Saly
og N. Jardin introduceredes samtidigt
nyklassicismen i projekter for Frede
rikskirken og Frederik V’s rytterstatue.
Det nyetablerede Kunstakademi tiltrak
udenlandske kunstnere, som kom til at
udforme enevældens repræsentations
kunst efter franske forbilleder. I bryd
ningstiden mellem den sene enevælde
og det gryende demokrati markerede
også danskfødte kunstnere som Vigi
lius Eriksen, Jens Juel og C.A. Lorentzen,
Peder Als, Nicolai Abildgaard og J.L.
Lund overgangen fra rokoko til en an
tikinspireret nyklassicisme. Også inden
for arkitekturen blomstrede den revo
lutionære klassicisme i C.F. Harscorffs
og C.F. Hansens skarpskårne bygnings
former og i Bertel Thorvaldsens ædle
skulptur.
KUNSTHISTORIE – Billedanalyse
Hold 5131: 10 tirsdage 14.15-16
(5/2-16/4)
Hold 5132: 10 tirsdage 17.15-19
(5/2-16/4)
Ved mag.art. Majken Meinhardt
KUNSTHISTORIE – Kongelig og adelig
kunst og arkitektur i barok og rokoko
Hold 5137: 10 torsdage 14.15-16
(7/2-18/4)
Petersen
Kurset gennemgår hovedlinjerne i
dansk kunst- og arkitekturhistorie fra
Frederik IV’s til Frederik VI’s tid. Ud
gangspunktet er enevældens barok,
der præger fx Eremitagen, Vor Frelsers
Kirke, hoffets malerkunst og slotsbyg
geri som bl.a. Frederiksberg Slot. Senba
rokkens Christiansborg Slot undergik
undervejs en stilændring fra pompøs
barok til yndefuld rokoko. Rokokoens
lethed kom også til at præge arkitekten
At opleve et kunstværk handler om at
kunne bruge sine øjne. De fleste af de
kunstværker vi ser på museer og gal
lerier repræsenterer et subtilt samspil
mellem form og farve, lys og mørke,
rumvirkning, motiviske elementer og
ikke mindst materialer. Men oplevel
sen af dem vil som regel være ganske
overfladisk, hvis man ikke ved noget
om billedanalyse eller har en smule
fortrolighed med kunstoplevelsens
psykologi. Kender man derimod de
grundlæggende elementer i alt visuelt
formsprog, bliver resultatet en langt
mere udbytterig oplevelse.
På kurset gennemgås billedets form
sprog systematisk, og undervejs ind
går abstrakt og figurativ kunst samt
malerier og skulpturer fra mange for
skellige epoker. Hensigten er at træne
den enkelte deltager i at analysere
kunstværkernes form samt i at bruge
sin iagttagelsesevne og sine anlæg for
kunstoplevelse. Et museumsbesøg ind
Akademi
880 kr.
KUNSTHISTORIE – Billedkunsten som
symbolsk sprog
Hold 5133: 10 onsdage 14.15-16
(6/2-17/4)
Ved mag.art. Majken Meinhardt
Den bildende kunst vrimler med sym
bolske udtryk som allegorier, perso
nificeringer og andre former for bil
ledsproglige omskrivninger, som
mennesket til alle tider har brugt til
at udtrykke sine tanker og forestillin
ger med. Ved at udtrykke sig i symbolsk
form kan man billedliggøre det, som
vanskeligt lader sig udtrykke på an
dre måder, og det er menneskets evne
til at bruge symboler, der sætter det i
stand til at fortælle om tilværelsen på
et dybere plan. En forudsætning for at
opleve bildende kunst er derfor, at man
kender dens mange symbolske udtryk
og forstår at opleve dem rigtigt.
Formålet med kurset er at sætte
fokus på billedkunsten som symbolsk
sprog. Vi skal se på forskellige former
for symboler og symbolske billedkon
struktioner, og vi skal lære at skelne
dem fra de mere fortællende og be
skrivende. Kurset afsluttes med et
besøg på Statens Museum for Kunst.
Entréudgifter afholdes af kursisterne.
880 kr.
KUNSTHISTORIE – Klædedragtens
historie fra Rubens til
impressionisterne
Hold 5138: 10 mandage 17.15-19
(11/2-29/4)
Ved mag.art. Anne-Sophie FischerHansen
Med fokus på klædedragten vil vi stu
dere et udvalg af barokkens, rokokoens
og empiretidens malerier. Hvad fortæl
ler klædedragten os om perioden eller
den enkelte person? Hvordan spredes
modebegrebet? Og hvorfra kommer
tekstilerne? Rubens præsenterer os for
robuste og livskraftige herrer og damer
iklædt vidunderlige kostumer af velour
og silketaft. Rubens elev Van Dyck viser
os de lapsede Stuart-prinser ved det
engelske hof. I 1600-tallets Holland er
det borgerskabet, der viser tøjet frem,
skildret af Jan Six, Vermeer og Pieter de
Hoch.
I kontrast til barokken står 1700-tal
lets rokoko som den sarte og forfinede
epoke. I Watteaus galante fester ser vi et
aristokrati, der søger bort fra Versailles
og sværmerisk drages mod naturen,
dog stadig iklædt de fineste silkekjoler.
Ved århundredeskiftet viser David os,
hvordan revolutionstankerne påvirker
moden i retning af en antikinspireret
dragt ”empirestilen”.
Ind i 1800-tallet bliver mandsdrag
ten mere praktisk, medens kvinderne
pakkes ind i krinoliner. Mod slutningen
af 1800-tallet genopstår interessen for
rokokoen, også i klædedragten som skil
dres af Monet og Renoir.
Søndre Campus
KUNSTHISTORIE – Bag om
udstillingerne: Museologi i praksis
Hold 5139: 10 torsdage 12.15-14
(7/2-18/4)
Ved mag.art. Mette Vesterbæk
Mortensen
Hvilke tanker gør museerne og udstil
lingsstederne sig egentlig, når de ar
bejder med udstillinger? Vi går bag om
udstillingen og taler om de rammer, der
er skabt for den enkelte udstilling? Kur
set kombinerer teori og praksis, da vi ud
fra en teoretisk baggrund vil diskutere,
hvilke tanker, der ligger til grund for
værkudvalg, udstillingsopbygning og
formidling. Hvilken historie ønsker in
stitutionen at fortælle, og hvordan isce
nesættes denne fortælling? Handler det
om at skabe en kollektiv erindring el
ler at være meningsdannende? Enhver
fortælling er farvet af den, der fortæller,
og den besøgende må være bevidst om
institutionens tekniske og teoretiske
greb. Museernes rolle afspejler tidens
kunstsyn og blik på udstillingsgenstan
den, hvilket også gør sig gældende i ud
stillingsopbygningen. Vi besøger per
manente og særudstillinger inden for
både kunst og kulturhistorie. Overga
den, Statens Museum for Kunst, Arbej
dermuseet og Ordrupgaard. Deltagerne
betaler selv entré.
880 kr.
KUNSTHISTORIE – Paris, Louvre,
Versailles: Omkring de franske konger
og kejsere 1500-1870
Hold 5140: 10 torsdage 12.15-14
(7/2-18/4)
Kurset handler om kunsten og arkitek
turen omkring Frankrigs konger og kej
sere og deres gemalinder og elskerin
der som dronning Marie Antoinette og
Madame de Pompadour. Hvad ville de
egentlig med deres bygninger, haver og
kunst? I tidlig barok omkring Henrik IV
og Ludvig XIII møder vi malere som Ru
bens, Vouet, de Champaigne og Pous
sin og arkitekterne Lescot, Le Mercier
og du Cerceau. Hos Solkongen og hans
slægt på Versailles lever højbarokken,
rokokoen og klassicismen med arki
tekter som Le Vau, Mansart, Le Notre,
Gabriel, Soufflot og Rousseau og med
kunstnerne Le Brun, Boucher, Girardon
og Vien.
Napoleon lader David, Percier-Fontai
ne o.a. skabe empiren på Tuillerie- og
Louvreslotttene, Triumfbuen og Mal
maison, og op til 1870 udformer Hauss
mann pragtmiljøet omkring Napoleon
III og kejserinde Eugenie. Vi sammenlig
ner med ældre kongelige kunstmiljøer
som kroningskirken i Reims, Saint De
nis-kirken, Sainte-Chapelle og med re
næssancemennesket Frans I’s Fontaine
bleau-slot, Chambord, Chenonceau og
de skønne enhjørningetapisserier.
39
Linjestudier
går i kurset. Eventuelle entréudgifter
afholdes af deltagerne.
KUNSTHISTORIE – Den europæiske
symbolisme og jugendkunst omkring
wienermalerne Klimt, Kokoschka og
Schiele
Hold 5141: 10 onsdage 12.15-14
(6/2-17/4)
40
Linjestudier
Med maleren Gustav Klimt (1862-1918)
i centrum handler kurset om hele den
europæiske symbolisme. Vi fokuserer
på Klimts værker og hans relationer til
Wiener Sezessionen, til malerne Schie
le og Kokoschka, til wienerarkitekturen
og ikke mindst til det fremragende
design i jugendstil af Josef Hoffmann,
Dagobert Pesche og Koloman Moser
ved Wiener Werkstätte.
Da kredsen var international, kom
mer vi også ind på vigtige inspiratio
ner, berøringsflader, livsholdninger
og billedlige muligheder i den øvrige
europæiske symbolisme. Foruden
Nietzsches overmennesketeori, Bau
delaires sensualisme og Wagners ope
radramatik, græsk antik, det japanske
træsnit og ægyptiske strømninger,
impressionismen og James McNeill
Whistlers dandyisme berører vi også
franske, engelske, tyske, hollandske,
schweiziske, belgiske og nordiske sym
bolister som Rodin, Moreau, van Gogh,
Gauguin, Khnopf, Klinger, Böchlin,
von Stuck, Hodler, Morris, Mackintosh,
Dante Gabriel Rosetti, Burne-Jones og
Munch.
ofte går forbi. Den hvide klassicisme
ser vi live på Thorvaldsens Museum
med de fineste relieffer og mest vel
drejede skulpturer. De kan fortælle om
frihedsidealer og -kampe, kamufleret
med det mest fantastiske håndværk.
Tilbage til Glyptoteket for at se på
skulpturer af Degas og Rodin og deres
fortolkninger af det moderne liv i Paris
og de klassiske temaer. Vi slutter med
samtidskunstens skulpturer på Sta
tens Museum for Kunst, de mest mo
derne, vi kan finde.
Mødested første gang: I underetagen
på Glyptoteket. Kursisterne må regne
med entré på Thorvaldsens Museum.
440 kr.
KUNSTHISTORIE – Fjerne horisonter:
Kulturmøder/Cross Cultural Reading.
En historisk gennemgang
Hold 5144: 10 tirsdage 10.15-12
(12/2-23/4)
Ved mag.art. Mette Wivel
KUNSTHISTORIE – Skulpturen i fem
perioder på fem museumsbesøg
Hold 5142: 5 fredage 14.15-16
(8/2-8/3)
Ved cand.mag. Merete Mørup
Skulpturen fortæller kunsthistorie
som europæisk historie gennem tider
ne. Undervisningen foregår lige foran
værkerne på museer i København. Vi
starter i antikken på Glyptoteket med
de arkaiske, de klassiske og de helleni
stiske. Anden gang går vi til romerne
på Glyptoteket. De romerske skulp
turer beretter om selviscenesættelse,
kejserfamilier og portrætter; dem, vi
tyske avantgarde. De engagerede sig i
samfundet, og det var usædvanligt for
tyske kunstnere i begyndelsen af det
20. århundrede.
I forbindelse med 1. verdenskrigs in
ferno blev grupperne opløst. Alligevel
fik mange af de ekspressionistiske ma
lere et godt tag i kunstlivet. Et tag og
en succes, der varede, indtil det natio
nalsocialistiske styre brutalt stoppede
det moderne maleri i Tyskland. Emil
Nolde og Käthe Kollwitz fik som flere
andre fjernet deres værker fra muse
erne som entartete Kunst, andre gik i
mere eller mindre frivillig eksil. Vi skal
se på de tyske ekspressionisters værker,
på deres inspirationskilder og deres
udvikling. Der indgår et museumsbe
søg på kurset.
KUNSTHISTORIE – Tysk
ekspressionisme
Hold 5143: 10 tirsdage 14.15-16
(12/2-23/4)
Ved cand.mag. Merete Mørup
De ekspressionistiske malere i Die
Brücke med bl.a. Ernst Ludwig Kirchner
ville male i en fri tysk stil som mod
vægt til den franske. Gruppen Der
Blauer Reiter med Franz Marc og
Kandinsky ville det internationale.
Fælles for dem var, at de hørte til den
Verden er blevet mindre, og i dag er der
mange måder at lære de ikke-vestlige
kulturer at kende. Vi bliver til stadig
hed konfronteret med dem, såvel via
tv, glittede magasiner og film, som via
litteratur, musik og billedkunst, men
også på det mere konkrete plan via
charterrejser og besøg hos den lokale
grønthandler. Beskrivelser af sådanne
konfrontationer kender vi helt tilbage
fra det klassiske Grækenland. Men
hvordan er disse kulturmøder blevet
fortolket i den vesterlandske billed
kunst og arkitektur? Har man fabule
ret over det fremmede, eller har man
forsøgt at forholde sig konkret?
Tanken med kurset er at belyse,
hvordan Europa har oplevet, indopta
get og gengivet mødet med de frem
medartede og mere eksotiske kulturer
op gennem tiden. Og hvordan skildrin
gen af disse kulturmøder udvikler og
ændre sig. Der vil især blive fokuseret
på de motiver, som er affødt af Silke
vejen, pilgrimsrejserne, korstogene,
slavehandel, Napoleons ekspedition til
KUNSTHISTORIE – Den store stil, de
store fortællinger: Dansk kunst i det
20. og 21. århundrede
Hold 5145: 2 lørdage 10.15-15
(16/2-23/2)
Ved mag.art. Mette Wivel
Hensigten med kurset er at redegøre
for den stærke tradition i europæisk
kunst, som manifesterede sig i figur
maleriet i den italienske renæssance
og byggede på de store fortællinger fra
antikken og kristendommen. Udgangs
punktet vil være kunsten fra antikken
i Grækenland og Rom, men hovedvæg
ten vil blive lagt på det italienske fre
skomaleri fra 1300-, 1400-, 1500-tallet,
og her især mestrene Giotto, Masaccio
og Michelangelo.
Kurset vil munde ud i en under
søgelse af, hvordan denne tradition
blev fortolket i dansk malerkunst i
det 20. og 21. århundrede både i form
af offentlige udsmykninger og selv
stændige billeder. En stor del af disse
udsmykninger findes i danske kirker
rundt om i landet, men også i andre
offentlige bygninger. Der vil blive fo
kuseret på malere som Niels Larsen
Stevns, Edvard Weie, Jens Adolf Jeri
chau, Vilhelm Lundstrøm, Svend Wiig
Hansen, Palle Nielsen, Per Kirkeby og
Peter Brandes.
Der vil blive arrangeret en studietur
i maj måned med bus til Vestjylland
med to overnatninger.
Søndre Campus
528 kr.
KUNSTHISTORIE – Dansk kunst 19502010
Hold 5146: 10 mandage 10.15-12
(4/2-22/4)
Ved cand.phil. Pia Høy
Dansk kunst i sidste halvdel af det 20.
århundrede er vort eget lands og vor
egen tids kunst. Det burde måske gøre
den lettere at forstå, men det er ikke al
tid tilfældet. I 1950’erne videreudvikler
kunstnere som Gunnar Aagaard Ander
sen, Preben Hornung og Ole Schwalbe
det abstrakte formsprog. Maleriet ud
fordres fra 1960’erne af minimalisme,
konceptkunst og Fluxus, hvor kunst
nere som Sven Dalsgaard, Poul Gernes,
Hein Heinsen og Bjørn Nørgård kom
mer på banen.
I 1980’erne er maleriet vendt tilbage,
og nye kunstnere debuterer, fx Claus
Carstensen, Michael Kvium og Nina
Sten-Knudsen. Tiden forbindes også
med begrebet postmodernisme, der
lanceres i samme årti. Næsten samti
dig udvider billedhuggere som Hen
rik B. Andersen, Elisabeth Toubro og
Willy Ørskov det traditionelle skulp
turbegreb. I 1990’erne er maleriet at
ter trængt, mens installationskunsten
regnes for kunstens tilstand. Kurset
afsluttes med et blik på aktuelle dan
ske samtidskunstnere. Flere filmklip
indgår.
Nivaagaards Malerisamling
Gammel Strandvej 2, 2990 Nivå
KUNSTHISTORIE – International
modernisme: Fra postimpressionisme
til konstruktivisme
Hold 5147: 10 onsdage 10.15-12
(6/2-17/4)
Modernismen i billedkunsten tager
for alvor sin begyndelse i postimpres
sionismen med malere som Cezanne,
Gauguin og Van Gogh. Disse tre pione
rer øver afgørende indflydelse på de ef
terfølgende stilretninger – bl.a. ekspres
sionismen og kubismen. Kunstnerne
vender sig på forskellig vis væk fra na
turalismen, men fælles for flere af dem
er, at indholdet nu primært nedlægges
i arbejdet med formen.
På kurset vil vi indledningsvist be
skæftige os med Cezanne, Van Gogh
og Gauguin. Derfra bevæger vi os hur
tigt videre til den franske fauvisme og
den tyske ekspressionisme. Dernæst
videre til kubismen, der blev opfundet
af Picasso og Braque og herfra videre
til den ideologisk betændte italienske
futurisme.
Efterfølgende vil vi i kronologisk ræk
kefølge se på suprematismen, dada
ismen, surrealismen og konstruktivis
men. De to sidstnævnte stilretninger
dominerer i perioden mellem de to
verdenskrige. Filmklip indgår.
KUNSTHISTORIE – Fra maleri til
installation og land art
Hold 5148: 10 tirsdage 14.15-16
(5/2- 16/4)
På kurset vil vi til en start se på male
riet i renæssancen. Dernæst vil vi stu
dere udviklingen i begyndelsen af det
20. århundrede, hvor ekspressionisme,
kubisme og futurisme dukker op. I
Rusland maler Malevich omkring 1913
sit berømte sort kvadrat på hvid bund,
og snart tager Marcel Duchamp det
næste skridt med Flasketørrestativ, en
brugsgenstand eller ”readymade”, kun
påmalet kunstnerens signatur. Der
med baner han vejen for den senere
installationskunst.
Efter at vi har beskæftiget os med
maleriets historie og med Duchamps
readymades, vil vi se på en række
kunstnere, der primært har gjort sig
bemærket som installationskunstnere:
Marcel Broodhaers, Sophie Calle, Ilya
Kabakov, Ed Kienholz m.fl. Til slut vil vi
se på en række land art-værker, hvoraf
nogle kan opfattes som installationer i
udendørs rum. Filmklip indgår.
Museet for Samtidskunst, Stænder
torvet 3D, 4000 Roskilde
41
Linjestudier
Ægypten samt den koloniale- og post
koloniale æra. Tidsrammen ligger fra
ca. 400 fvt. og op til nu.
KUNSTHISTORIE – Mod statsbankerot
på 1. klasse: Frankrig under barok,
rokoko og empire
(2/3-3/3)
Ved cand.mag. René Juul
Barokken i Frankrig bød på centrali
sering på flere plan. Merkantilismen
var i sin natur skeptisk overfor alt
hvad der var udenlandsk produceret,
og også på kunstens område var der
klare nationalistiske strømninger, der
hyldede kongen og alt hvad der var
fransk i sin oprindelse. Kongen levede
i Paris og Versailles et liv med et luk
susforbrug, der måske ikke er set siden
visse af Ægyptens faraoner, men både
inden for økonomi og kunst ændre
des situationen alvorligt i årene efter
Solkongens død, da et Frankrig på fal
littens rand oplevede verdens første
aktieboble, samtidigt med at en helt
ny stilretning gjorde op med fortidens
selvfede værdier - rokokoen. Kurset ser
på fransk kunsts vekselvirkning med
landets økonomiske situation fra den
tidlige barok til empirestilen.
Søndre Campus
42
Linjestudier
KUNSTHISTORIE – Fem besøg i
Nationalmuseets renæssancesamling
(7/2-7/3)
Ved mag.art. Lisbeth Agnete Lund
Kurset bliver afholdt i Nationalmuse
ets permanente renæssanceudstilling.
Her er det muligt, at få et godt indtryk
af livet i Danmark i denne spændende
periode, hvor verdslige videnskaber
vandt fremgang. Vi får et fint indblik
i hverdag og fest, især hos kongelige
og adelige, men også hos jævne men
nesker, gennem studier af de mange
genstande i samlingen. Her findes en
mængde kostbare luksusvarer, men
også praktiske brugsgenstande.
Blandt pragtværkerne, som skal
studeres nærmere, er bl.a. Frederik II’s
Kronborgtapeter med danske konge
portrætter og flere genstande fra Det
Kongelige Kunstkammer samt en del
kostbart kirkeinventar. Undervejs vil vi
diskutere grænserne mellem kunst og
kunsthåndværk og betydningen af in
spiration fra udenlandske kunstnere.
Der kan lånes små transportable
stole på museet.
Nationalmuseet, Prinsens Palæ.
Indgang: Ny Vestergade.
Mødested: Forhallen
440 kr.
KUNSTHISTORIE – Keramik fra
oldtiden til ca. 1700
Hold 5152: 5 onsdage 14.15-16
(3/4-1/5)
Ved cand.phil. Jette Aarsø
Mange kender majolika, Italiens farve
glade fajance. Teknikken stammer fra
maurerne, som i 711 erobrede Spanien.
Via Mallorca nåede kendskabet til tek
nikken Italien, hvorfra den i 1500-tal
let kom til Frankrig og i 1600-tallet til
Nederlandene med Delft som keramisk
centrum for en blå-dekoreret hvid fa
jance. Samtidig var Iznik centrum for
udvikling af en islamisk keramik, som
var højt værdsat i Europa.
Betegnelsen keramik dækker over
materialerne ler, stentøj, fajance og
porcelæn. Fremstilling af keramik har
været kendt over hele verden i flere tu
sind år. For ca. 5.000 år siden fremstil
lede ægypterne og babylonierne gla
seret keramik. I Danmark fremstilledes
samtidig smukt ornamenterede lerkar.
Kurset giver en introduktion til kera
mikkens historie og teknikker med ho
vedvægt på perioden ca. 1000 til 1700.
På det tidspunkt lykkedes det i Europa
at fremstille det attraktive porcelæn,
hvis hemmelighed kun kineserne hav
de kendt. Udgifter i forbindelse med
museumsbesøg afholdes af deltagerne.
440 kr.
KUNSTHISTORIE – Rum- og
facadeudsmykninger i København fra
ca. 1840 til vor tid
Hold 5153: 10 torsdage 14.15-16
(14/2-25/4)
Ved cand.phil. Jette Aarsø
Mange bygninger indeholder en rig
dom af udsmykning, som kan pirre
nysgerrigheden. I Thorvaldsens Mu
seums indre har arkitekten Gottlieb
Bindesbøll været ophavsmand til en
mangfoldighed af loftsdekorationerne
og gulvmønstre. I Ny Carlsberg Glyp
totekets indre har tre forskellige arki
tekter: Vilhelm Dahlerup, Hack Kamp
mann og Henning Larsen, bidraget
med hver sit markante særpræg. Og i
vandrehallen på H.C. Ørstedsinstituttet
findes Carl-Henning Pedersens store
mosaikudsmykning Kosmisk Hav. Disse
og andre udsmykninger – også på byg
ningernes ydre – vil blive gennemgået
i løbet af kurset. Der vil blive givet en
introduktion til kunstnere og arkitek
ter og en gennemgang af stil, teknikker
(fresco, stuk, mosaik, keramik o.lign.),
eventuelle forlæg med mere.
I kurset indgår besøg på blandt an
det Thorvaldsens Museum, Ny Carls
berg Glyptoteket og H.C. Ørstedsin
stituttet. Entréudgifter afholdes af
deltagerne.
880 kr.
KUNSTHISTORIE – Kirkeudsmykninger
i Danmark i nyere tid
(5/2-9/4), 19/2 er museumsbesøg
Ved mag.art. Kirsten Dannesboe
Traditionen i dansk kirkekunst har de
sidste årtier været under en sådan for
vandling, at den fra tid til anden har
skabt offentlig debat. Menighedsråd
har truffet dristige og utraditionelle
beslutninger ved at pege på kunstnere
med et anderledes syn på kirkekun
stens kristne motiver. Diskussionen har
især været skarp når talen gik på mo
derne kunst i de gamle kirker. Gamle
altertavler har fået nye billeder. Vin
duer forsynet med glasmalerier. Farve
sætning i kirkerum er blevet ændret.
Nye tekstiler designet etc. Spændende
dialog mellem gammelt og nyt er ble
vet etableret. Men hvem bestemmer
hvilken kunst der skal være i vore kir
ker?
Så vidt muligt skal vi følge processen
gennem de forskellige organer fra idé
til indvielse. Aktuelle kunstnere vil bl.a.
880 kr.
KUNSTHISTORIE – Dansk guldalder:
En fejlfri verden?
Hold 5155: 10 torsdage 14.15-16
(7/2-18/4)
Ved cand.mag. Mathilde Teglgaard
Nielsen
Med udgangspunkt i Glyptotekets
samling af dansk guldalderkunst går
vi i dybden med en af dansk kunsts
absolutte højdepunkter. Dansk guldal
derkunst opstod som et resultat af et
Europa i forandring. Tyske, franske og
italienske inspirationskilder dannede
udgangspunkt for opkomsten af en
særegen stil, som vi endnu i dag frem
hæver og er stolte af. Idylliske hver
dagsskildringer, smægtende portræt
ter og truende skovscenarier afslører
en epoke i dansk kunsthistorie, hvor
maleriet tager mange originale udtryk.
På kurset hører vi om tidens længsel
mod det varme syden og drømme om
antikken, om dannelsesrejser til Italien
og om de nationalromantiske idéer,
der spirede herhjemme.
Vi diskuterer endvidere perspektiv
lære, professor Eckersbergs indførelse
af friluftsmaleriet og tidens idé om
kunstneren som ‘geni’, når vi afdækker,
hvilke elementer dansk guldalderkunst
består af. Kurset perspektiverer dansk
guldaldermaleri til dansk skulptur fra
det 19. århundrede samt til de antikke
forbilleder, som kan opleves på Glyp
toteket. Kurset runder af med et kig til
datidens nyeste trend; den spirende
impressionisme i Paris.
Ny Carlsberg Glyptotek.
Mødested: Infolounge ved billetsalget
KUNSTHISTORIE – Om indflydelsen
af Goethes farvelære på malerkunst,
filosofi og æstetik
Hold 5156: 10 onsdage 14.15-16
(6/2-17/4)
Ved civilingeniør Jørn Ankjær Pedersen
Blandt de mange farveteorier, der re
fereres til i kunsthistorisk sammen
hæng, indtager Goethes farvelære en
prominent plads.
Goethes grundsyn udspringer i en
polaritetstanke: At farver opstår af en
vekselvirkning mellem modsat rettede
kræfter i lys og mørke, og at subjektive
farveoplevelser indgår ligeværdigt i
oplevelsen. Endvidere, at farverne i sig
selv bærer en til enhver tid specifik, ka
rakteristisk betydning. Goethes tilgang
kan kort karakteriseres med ordet holi
stisk.
I kurset redegøres for, hvilke spor far
velæren, der udkom i 1810, har sat sig
dels i filosofi og æstetik, dels hos kunst
nere, og hvilke dele af Goethes teorier,
der er blevet lagt vægt på, eventuelt
forkastet.
Indledning: elementer i Goethes
farvelære sat i relation til samtidige og
historiske farveteorier samt vor egen
tids forståelse af farvefænomener. Der
næst: Runges og Goethes brevveksling,
Turners læsning af Goethes farvelære,
symbolisme, theosofi, Rudolf Steiner,
Itten, Albers, Klee, Kandinsky og Mon
drian.
fornuft og følelser, oplysning og irratio
nalitet, væver sig sammen i nye for
mationer. Billedkunsten bliver et sted,
hvor erfaringer kan efterprøves og
perspektiveres i forhold til samfundets
nye udfordringer, og filosofien indlem
mer dette under navnet æstetik. Det
nye publikums reaktionsmønstre kræ
ver begrebsliggørelse som Kants defi
nitioner på det skønne og det sublime.
Borgeren længtes efter det primitive
og skrækoplevelsen.
I undersøgelsen af det romanti
ske maleri inddrages malerne Goya,
Delacroix, Turner, Constable, Friedrich,
Ingres, Runge og Füssli. Demokrati og
individualitet skaber en ny kunst og et
nyt publikum, og netop de visuelle læ
ringsprocesser bliver de centrale om
drejningspunkter.
(5123) Øregaard Museum, Ørehøj Allé 2,
2900 Hellerup
(5124) Skovhuset ved Søndersø,
KUNSTHISTORIE – Det efterstræbte
kollaps
Hold 5123: 10 mandage 12.30-14.15
(4/2-22/4)
Hold 5124: 10 tirsdage 12.30-14.15
(5/2-30/4, ikke 5/3, 16/4)
KUNSTHISTORIE – Det 20. århundrede:
Danmarksbilleder 1900-1950
Hold 5125: 10 onsdage 10.15-12
(6/2-17/4)
Hold 5126: 10 fredage 10.15-12
(8/2-19/4)
Ved mag.art., ph.d. Niels Marup
I perioden omkring den franske revo
lution sker der en fundamental foran
dring i Europa. Enevælde og monarki
opløses, og der skabes et nyt rum for
eksperimenter i det sociale og politi
ske. Demokratiet finder sine potentia
ler i en reaktualisering af det antikke
Grækenland. Modsætninger mellem
Danmark havde haft demokrati i 50 år,
men først i det 20. århundredes be
gyndelse opnår kvinderne valgret og
revselsesretten ophæves. Med indu
strialisering og Københavns ekspan
sion får Danmark en metropol. Det
begyndende sociale skred er synligt i
Fynbomalernes billeder. I billedkun
43
Linjestudier
være Sven Havsteen-Mikkelsen, Svend
Wiig Hansen, Erik Heide, Hein Hein
sen, Mogens Jørgensen, Bodil Kaalund,
Bjørn Nørgaard, Peter Brandes, Maja
Lisa Engelhardt, Arne Haugen Søren
sen, John Kørner.
Besøg på udstillingen Giv os i dag...
Når kunsten går i kirke, på KØS, 19/22013. Transport- og entréudgifter afhol
des af deltagerne.
sten fletter det sociale og det moderne
formsprog sig ind i hinanden. På den
ene side en vittig og besk Storm P., på
den anden side Lundstrøm og Franciska
Clausen, der åbner for den europæiske
kunsts eksperimenter. Engagement i
både kunst og politik findes hos mar
kante unge kunstnere som Asger Jorn
og Vilhelm Freddie, der udfordrer sma
gens grænser. Spændingen mellem
kongemagt og demokrati står sin prøve
med Påskekrisen. Det er en markant vi
suel begivenhed, at kongen overskrider
grænsen til Sønderjylland på den hvide
hest. Rytterkongen, som Helen Schou
fremstiller en statue af. Hensigten er at
se på en periode i danmarkshistorien
gennem analyse af visuelle fænomener.
En billedfortælling om kunst og kultur.
afspejlede kundernes sociale status.
Barokkens paradeportrætter var også
en opvisning i at fremvise magt og sta
tus, men med borgerskabets ændrede
rolle fra begyndelsen af 1800-tallet
skete der noget med portrætmaleriet.
Det medførte nye kundegrupper til
malerne og nye måder at fremstille de
portrætterede personer på. Nye fami
lieidealer skinnede igennem i portræt
bestillingerne.
Opfindelsen af fotografiet fik også
stor betydning for portrætmaleriet.
Til at begynde med var det fotografiet,
som lånte maleriets formsprog, senere
blev det omvendt. Endelig vil jeg un
dersøge, hvordan det står til med det
malede portræt i dagens Danmark.
440 kr.
KUNSTHISTORIE – Historicisme i kunst
og arkitektur
Hold 5157: 5 mandage 17.15-19
(18/3-29/4)
Ved cand.mag. Tina Høegh Nielsen
44
Linjestudier
Man kan foretage flere koblinger mel
lem arkitekturen og maleriet i det
sene 1800-tal. Agnes Slott-Møllers
historiemalerier får genklang i Rosen
borgstilens fejring af Chr. IV’s bygnin
ger. Historicisme-arkitekturen kommer
ofte til udtryk i de mange offentlige
byggerier, fx i skoler, asyler, hospitaler,
parker osv.
Fokus på folkeliv og sociale proble
mer har malere som fx Henningsenbrødrene også. De mange nye kirkebyg
ninger skal indrettes og udsmykkes.
Det giver vind i sejlene til det religiøse
maleri.
Søndre Campus
440 kr.
KUNSTHISTORIE – Portrætmaleri i
Danmark fra renæssance til nutid
(2/4-30/4)
Konge og adel var fra renæssancepe
rioden portrætmalernes eneste ind
tægtskilder. Renæssanceportrætterne
skere, der kaster sig ud i den nye, tvær
faglige disciplin neuroæstetik. For at
undersøge de mekanismer i hjernen,
der ligger til grund for kunstnerisk ud
foldelse og æstetisk erfaring benyttes
forskellige neurovidenskabelige meto
der som fx hjerneskanningsforsøg.
Neuroæstetik undersøger således
hvordan æstetiske og kunstneriske
stimuli behandles i hjernen samt hvad
der i den sammenhæng karakteriserer
æstetiske stimuli.
Et tredje spørgsmål er hvorfor. Hvor
for opleves nogle genstande som
æstetiske og andre ikke? Og hvorfor er
mennesket på et tidspunkt i vores for
historie begyndt at manipulere med
sine omgivelser i æstetisk og symbolsk
retning og således påvirke hinanden
gennem kunstnerisk udfoldelse? Er
menneskets evne til at fremstille og
opleve æstetiske og kunstneriske gen
stande opstået som evolutionære til
pasninger med overlevelsesmæssige
fordele?
KUNSTHISTORIE – L’art au féminin
(2/4-30/4)
Ved ph.d.-stud. Caroline Levisse,
Université de Paris VIII
KUNSTHISTORIE – Kunstens
biologi: Introduktion til neuro- og
evolutionæræstetik
Hold 5188: 10 torsdage 14.15-16
(14/2-25/4)
Ved cand.mag. Jon O. Lauring
Hvad sker der i hjernen, når man be
tragter et kunstværk? Kan skønhed
i kunsten måles i hjernen? Reagerer
hjernen forskelligt på skulpturer, hvor
det gyldne snit indgår, end hvor det
ikke gør? Hænder det, at kunstnere, der
rammes af hjerneskader (fx efter en
blodprop), efterfølgende skifter kunst
nerisk stil?
Udfordringerne er mange for for
L’art a-t-il un genre? Y a-t-il un art fémi
nin et un art masculin? Ces questions
ont-elles lieu d’être? … Voici quelquesunes des interrogations qui nous oc
cuperons. En écho à quelques expositi
ons récentes qui ont mis en avant des
femmes artistes, ce cours propose une
introduction aux rapports entre l’art et
le domaine féminin. Nous procèderons
en croisant trois points de vue complé
mentaires: le milieu artistique actuel,
le contexte et la perspective histo
rique. À partir de nombreux exemples,
l’objectif sera de mieux comprendre
la place de la femme dans la création
artistique occidentale. Femme artiste,
dilettante ou artiste professionnelle,
modèle ou idéal, épouse d’artiste, ar
tiste féministe, stéréotype, etc.: en art,
les femmes sont à la fois objets et su
jets, à la fois créatrices et représentées.
Cette tension marque profondément
440 kr.
KUNSTHISTORIE – Transgressions et
scandales dans l’art des 19e et 20e
siècles
Hold 5190: 10 tirsdage 19.15-21
(5/2-23/4, ikke 26/2)
La transgression des valeurs arti
stiques et sociales est généralement
considérée comme une caractéristique
essentielle de l’avant-garde et de l’art
contemporain. Depuis Manet jusqu’à
Damien Hirst en passant par Duchamp
et Picasso, de nombreux artistes ont
en effet été perçus comme des provo
cateurs car leurs œuvres impliquaient
une remise en cause des normes de
l’art et/ou de la société: ils ont franchi
une ligne et sont allés au-delà de ce
qui était permis. Ce cours propose un
point de vue thématique sur l’art oc
cidental des 19e et 20e siècles, à travers
une réflexion sur les mécanismes de
la transgression et du scandale. Qui
réagit à quelles œuvres et dans quel
contexte? L’artiste a-t-il eu l’intention
de provoquer son audience? La provo
cation a-t-elle une utilité, une fonction?
Enfin, si, comme l’affirme le critique
d’art Pierre Cabanne, “toute création
implique un scandale”, y a-t-il une par
ticularité de l’art moderne et de l’art
contemporain dans ce domaine?
Søndre Campus
KUNSTHISTORIE – Den gotiske
katedral: Før og nu
Hold 5191: 10 fredage 12.15-14
(8/2-19/4)
Ved mag.art. Birgitte Zacho
Den gotiske katedral er omdrejnings
punktet for dette kursus. Fra katedra
lerne begynder at rejse sig over mid
delalderbyerne i 1100-tallet til i dag,
følger vi opfattelsen af den gotiske
katedral, som til alle tider har været
svær at ignorere. Forskellige tider har
forholdt sig forskelligt til disse arkitek
toniske kraftpræstationer – ikke altid
lige positivt. I 1700- og 1800-tallet var
der en stor fascination af gotikken og
middelalderen i det hele taget.
Med udgangspunkt i 1800-tallets
opfattelse og fortolkning vil vi tale
om gotikkens egen selvopfattelse og
spændet mellem 1800-tallets forestil
linger og gotikkens, ligesom vi også vil
se på eksempler på, hvordan glasmo
saikker og det gotiske udtryk er blevet
nyfortolket i moderne kunst og pop
kultur i vor egen tid. Kurset giver et
indblik i den kristne symbolik, der lig
ger til grund for katedralerne, ligesom
det giver forståelse for, hvad der har
draget senere tider.
taget forholde sig til den som et rum,
der kan bidrage til menneskets velbe
findende. Naturen danner grobund for
den enkeltes dannelse, et frirum man
kan trække sig tilbage til, for at genfin
de sig selv som menneske.
I denne naturrevolution spiller den
schweizisk-franske filosof Jean-Jacques
Rousseau en afgørende rolle, da han
italesætter disse tendenser i sine både
populære og kontroversielle værker.
Kurset vil undersøge hvorledes na
turopfattelsen ændrer sig op gennem
1700-tallet, og hvorledes dette manife
sterer sig i billed- og havekunsten både
i Europa og herhjemme. Vi vil tage
rundt på museer, i parker og komme
ind og se udsmykninger, der ellers ikke
er tilgængelige for offentligheden. Der
vil indgå museumsbesøg i kurset, evt.
entréudgifter afholdes af kursisterne.
KUNSTHISTORIE – Anna Ancher og
Vilhelm Hammershøi: Maleriets stille
nærvær
Hold 5193: 10 onsdage 14.15-16
(6/2-17/4)
Ved mag.art. Tea Baark Mairey
KUNSTHISTORIE – Kunsten i naturen –
naturen i kunsten
Hold 5192: 10 mandage 14.15-16
(4/2-22/4)
Det sene 1700-tal er kendetegnet
ved en enorm interesse for naturen.
Mange elementer af vores nutidige
naturopfattelse grundlægges i denne
periode. Det bliver populært at nyde
naturen, spadsere i den og i det hele
Det intime og nære optager mange
kunstnere i slutningen af 1800-tallet.
Anna Ancher og Vilhelm Hammershøi
er nogle af de kunstnere, der bevæ
ger sig væk fra historiske og litterære
emner, for i stedet at koncentrere sig
om skildringer af hverdagslivet. I deres
malerier viger det fortællende indhold
pladsen for det nære og udramatiske,
der hos dem ikke findes i en iscenesæt
telse af hjemmet og familielivet, men i
stedet er at finde i de tætte relationer
mellem møbler, genstande, rummet,
lyset eller mellem de skildrede perso
ner.
Maleriets stemning, atmosfære og
selve malearbejdet, penselstrøgene
og farverne synes at gestalte et nær
vær, der ikke udelukkende er knyttet til
motiverne, men også hænger sammen
med selve maleriets struktur og kom
position. Billederne kan næsten virke
som indgående undersøgelser af det
intense nærvær, der har at gøre med
en sanset og kropslig erfaring af ver
45
Linjestudier
les rapports entre art et féminité et
elle est au cœur d’une lutte de pouvoir
dont l’enjeu n’est autre que l’écriture
de l’histoire de l’art.
den. Museumsbesøg indgår. Entréud
gifter betales af kursisterne.
KUNSTHISTORIE – Fra van Eyck til
Brueghel: Flamsk malerkunst 14001550
(20/4-21/4)
KUNSTHISTORIE – Eget ateliet:
Kvindelige kunstnere fra renæssancen
til det 20. århundrede
Hold 5194: 10 tirsdage 14.15-16
(5/2-16/4)
Hold 5175:10 tirsdage 17.15-19
(5/2-16/4)
Ved museumsdirektør, mag.art. Nils
Orth, Kunstmuseet i Tórshavn
Ved mag.art. Annette Stabell
46
Linjestudier
Selv om kvinder var forment adgang
til akademierne indtil slutningen af
1800-tallet, lykkedes det for et fåtal at
realisere et liv som udøvende kunstner
og at opnå anerkendelse.
En af de tidligst kendte er den itali
enske senrenæssance-portrætmaler So
fonisba Anguissola, der understøttet af
faren fik privatundervisning af tidens
kunstnere. Portrætgenren befordrede
ligeledes den venetianske Rosalba Car
rieras succes som rokokoens foretrukne
portrætmaler såvel som Vigée-Lebrun,
Marie-Antoinettes hofmaler, der henrev
med sine forførende kvindeportrætter.
Berthe Morisot nød almindelig respekt
i gruppen af impressionister og gjorde
lige som Anna Ancher det nære til sit
maleriske domæne. Social nød blev
temaet i grafikeren Käthe Kollwitz eks
pressive skildringer, mens finnen He
lene Schjerfbeck viste sin styrke i psyko
logiske portrætter. Kurset præsenterer
desuden mindre kendte kunstnere og
slutter med malere som Frida Kahlo og
Giorgia O’Keeffe.
Akademi
At se verden på ny. Det er den ople
velse, man får, når man møder de ud
søgte værker af de flamske mestre fra
1400- og 1500-tallet, hvad enten det
drejer sig om Jan van Eycks magiske
detaljerealisme eller Hieronimus Bo
schs omvendte verden. Tidens flamske
kunst har også andet at byde på, som
den dramatiske intensitet hos Rogier
van der Weyden og Hugo van der Goes,
for ikke at tale om humoren og kraften
i Pieter Bruegel d. Ældres fortælling om
bonden og hans natur.
Solid borgerlighed, høvisk forfinelse,
gotisk fantasi og renæssancens orden
løber sammen i et af kunsthistoriens
store nybrud. Ars nova, den nye kunst,
var samtidens betegnelse, og det er
den, vi skal lære at kende i dette week
endkursus med en gennemgang af
dens hovedværker - fra van Eycks Ar
nolfinis bryllup til Bruegels Jægerne i
sneen.
Søndre Campus
KUNSTHISTORIE – Louisiana og
popkunsten
Hold 5196: 8 mandage 10.15-12
(25/2-29/4) + 1 fredag 14.15-18
(5/4)
Ved cand.mag. Trine Holm
I 1958 bliver popkunst for første gang
brugt som betegnelse – samme år
grundlægges kunstmuseet Louisiana.
Kurset følger de to spor: Museet som
sted og popkunst som fænomen. Beg
ge fortæller noget om den samtid, de
er en del af, benytter sig af, udvikler sig
i kraft af. Louisianas oprindelige ønske
om at være et demokratisk mødested
for alle, og popkunst, der søger at oplø
se skellet mellem low art og high art.
Vi skal se nærmere på Louisianas
samling, udstillingspraksis og arki
tektur, med fokus på de amerikanske
popkunstnere som Andy Warhol, Roy
Lichtenstein, Claes Oldenburg, Ro
bert Rauchenberg og Jim Dine, samt
de kunstretninger, popkunsten influ
erer i 60’erne eksempelvis de franske
’nouveaux réalistes’ og Per Kirkebys
masonitter. Helt frem til i dag har pop
kulturen sat sit aftryk, fra 80’ernes
ironidyrkelse til samtidens neo-pop og
politisk pop. Den 5/4 foregår på Louisia
na for at se udstillingen om popkunst.
Kursisten afholder selv entréudgift.
KUNSTHISTORIE – Dansk
samtidskunst
Hold 5180: 10 torsdage 16.15-18
(7/2-18/4)
Den danske kunstscene er i dag præ
get af stor mangfoldighed. Der er
kunstnere der beskæftiger sig med
maleri som Lise Blomberg Andersen
og John Kørner, andre der relateres til
installationskunst som Olafur Eliasson
og Frans Jacobi, og nogle der arbejder
med video som Peter Land og Gitte Vil
lesen. Mange kunstnere arbejder også
med andre medier end deres foretruk
ne, hvis det passer dem, for det er ofte
det tematiske, der binder den enkelte
kunstners værker sammen.
På kurset vil vi beskæftige os med en
lang række kunstnere, der repræsente
rer traditionelle og nyere medier – fra
maleri og skulptur til konceptkunst og
massemedieret kunst. Kurset inklude
rer desuden besøg hos en spændende
dansk kunstner: Elisabeth Toubro, som
har skabt Byfraktal ved den Sorte Dia
mant i København. Filmklip indgår.
Sorø Kunstmuseum
1.118 kr. (rabatpris: 1.018 kr.)
KUNSTHISTORIE – Rodin og fransk
skulptur i slutningen af 1800-tallet
Hold 5160: 5 fredage 14.15-16
(15/2-15/3)
Rodin er som billedhugger i slutningen
af det 19. århundrede ikke til at komme
440 kr.
Sommerkurser
KUNSTHISTORIE – Mesterværker på
Københavns museer
Hold 5179: man-fredag 11-12.30
(3/6-7/6)
Københavns og Nordsjællands mu
seer og slotte har en overflod af kunst
værker. Vi markerer forskellen mellem
dem, hvor nogle oprindelig er kon
gelige slotte, andre opført af privat
mæcener og atter andre offentligt
tænkt fra begyndelsen. Vi betragter
samlingernes dermed sammenhæn
gende divergens, idet de tegner bil
ledkunstens udvikling fra renæssance
til moderne tid. Vi besøger følgende
museer: 1. Frederiksborg Slot (kgl. slot
og senere nationalhistorisk museum).
2. Rosenborg Slot (oprindelig Christian
IV’s villa, nu kgl. kronologisk samling).
3. Ældre dansk og udenlandsk kunst på
Statens Museum for Kunst (bl.a. inspi
reret af Napoleon III’s Louvre). 4. Fransk
salonskulptur, impressionisme og
symbolisme på Ny Carlsberg Glyptotek
(brygger Jacobsens gave til København,
tegnet af Wilhelm Dahlerup og senere
viderebygget). 5. Statens Museum for
Kunst. Dansk impressionisme, kubisme
og surrealisme, fransk fauvisme om
kring Matisse. Mødested første gang
ved billetsalget på Frederiksborg Slot.
Da vi ofte kommer gratis ind, venligst
undlad at købe billet til Erik Brodersen
kommer.
Museumsbesøg
440 kr.
KUNSTHISTORIE – En Cobra i
Hareskoven: Det vitale menneske og
det ekspressive maleri
Hold 5128: man-fredag 10.15-14.45
(3/6-7/6)
I omkring 100 år er det ekspressive ma
leri blevet en tilbagevendende udtryks
måde, der forener kritiske og positive
visioner om verden. Det ekspressive,
der eksperimenterer med udtryksfor
men, inddrager altid et opgør med
traditionens dogmer og er banebry
dende nyskabende. Det gælder male
riet i begyndelsen af det 20. århund
rede, og ikke mindst gælder det for
Cobra bevægelsens vitale sprudlende
udfoldelse i perioden lige efter 2. ver
denskrig. Den amerikanske abstrakte
ekspressionisme og Cobra genskabte
kunsten med inspiration i alt det, der
havde været fortrængt i totalitaris
mens Tyskland.
Kurset, der undersøger det ekspres
sive maleri, foregår i Skovhuset mens
den islandske Cobra-kunstner, Svavar
Gudnason, udstiller. Han blev uddan
net ved Kunstakademiet i København,
og ligesom Asger Jorn studerede han
hos Fernand Leger i Paris og blev en del
af dette livsbekræftende maleri. Med
fokus på Cobra er det hensigten at
analysere de erkendelsesmuligheder
ekspressionismen har for publikum.
Skovhuset ved Søndersø,
KUNSTHISTORIE – Se på guldalderen i
København
Hold 5129: man-fredag 10.15-14.45
(10/6-14/6)
Guldalder er en kvalitetsbetegnelse for
et kulturelt højdepunkt, og det er ble
vet navnet på dansk billedkunst i første
halvdel af 1800-tallet, hvor borgerska
bets smag udvikler sig og bliver den
mest betydningsfulde. Kongehuset er
ikke længere den dominerende aftager
af kunst, og der er en række nye bestil
lere samtidig med, at uddannelsesni
veauet for de danske billedkunstnere
forbedres.
Kurset undersøger, hvad der karakte
riserer danske billeder og skulpturer i
denne periode og hvordan den sociale
betydning kan forstås. Det betragtes
som en glansperiode indenfor dansk
billedkunst, men hvad er det, bille
derne fortæller? Billedernes temaer er
primært portrættet, familien og det
danske landskab, men der er også gen
rebilleder og rejseskildringer fra det
fremmede.
Der skiftes mellem kunsthistoriske
udredninger samt billedanalytiske
undersøgelser og museumsbesøg på
Statens Museum for Kunst, Glyptote
ket, Hirschsprungs Samling og Thor
valdsens museum. Transport- og entré
udgifterne afholdes af deltagerne.
Søndre Campus
47
Linjestudier
udenom. Han er både forankret i skulp
turtraditionen og en forrygende forny
er af samme. Med den menneskelige
krop som sit evige omdrejningspunkt
kredser han, i et ekspressiv og sanseligt
sprog, om eksistentielle temaer som
livet, døden og erotikken. Han synes at
undersøge og udforske selve skulptu
rens egenart og potentiale såvel som
bevægelsen, formen, materialet og den
kunstneriske skabelse.
I hans skulpturer strækkes, sammen
trykkes og fragmenteres kroppene,
således at det figurative og abstrakte
former smelter sammen, hvilket har
til formål at nå den stærkeste udtryks
kraft. Rodin var langtfra den eneste i
perioden, der var optaget af eksisten
tielle emner. Hans begavede muse, mo
del og elev, Camille Claudel, kredsede
om kroppen i et intenst og ofte melan
kolsk sprog, men også de akademiske
billedhuggere dyrkede kroppen og det
sensuelle og udtryksfulde. Besøg på
Glyptoteket indgår.
KUNSTHISTORIE – Fra Giacometti til
Elmgreen & Dragset
(1/6-2/6)
Skulpturer skal opleves live. For mødet
med skulpturen er en kropslig erfaring
i en gensidig ”dialog” beskuer og værk
i mellem. På kunstmuseet Louisiana er
hver skulptur placeret under nøje hen
syntagen til ”genius loci” – stedets ånd,
så natur/arkitektur/kunstværk bliver
hinandens medspillere og forstærker
oplevelsen for beskueren.
Vi skal se på nogle af de vigtigste ud
viklinger i skulpturen i det 20. og 21. år
hundrede som Giacomettis surrealisti
ske og siden ekspressive bronzer efter
2. verdenskrig, Henry Moores organiske
kvindelandskaber, Henry Heerups even
tyrverden, Alexander Calders mobiler/
stabiler og ikke mindst stedsspecifikke
værker i samtidskunsten som Richard
Serra, George Trakas og Elmgreen &
Dragset. Til perspektivering og sam
menligning bliver der inddraget ek
sempler fra andre skulpturscener i
Europa samt fra Louisianas permanen
te malerisamling. Mødested 1. gang:
Inden for Louisianas hovedindgang. 2.
juni: Per Kirkebys skulptur ved Humle
bæk Station. Husk fornuftigt (fod)tøj da
vi skal være både inde og ude. Kurset
egner sig ikke til gangbesværede. Kursi
sten afholder selv udgifter til entré.
Louisiana Kunstmuseum
48
KUNSTHISTORIE – Før guldalderen
Hold 5182: man-fredag 10.15-14.45
(10/6-14/6)
Linjestudier
C.W. Eckersberg er næsten lige siden
sin død blevet kaldt dansk malerkunsts
fader, men også han havde et ophav.
Dette kursus beskæftiger sig med den
periode, der gik forud for guldalderen.
Perioden blev tegnet af kunstnere som
N.A. Abildgaard, der gennem sine hi
storiemalerier illustrerede kongernes
historie, men samtidig havde et kritisk
blik på monarkiets berettigelse, Jens
Juel, der med sine talrige portrætter
satte ansigter på tiden og Johannes
Wiedewelt, der med sine skulpturer
hylder patriotismen.
Alle kunstnere, der fortolkede deres
samtid i en periode, hvor en blom
strende handel sørgede for gode øko
nomiske kår, og hvor de reformatori
ske og revolutionære strømninger fra
Europa også prægede den hjemlige
scene, ikke mindst i de år hvor Struen
see regerede i den sindssyge konge,
Christian IIV’s sted. Der vil indgå muse
umsbesøg, evt. entréudgifter afholdes
af kursisterne.
Søndre Campus
Musikvidenskab
Studieleder: Organist, cand.mag., ph.d.
Eva Maria Jensen
MUSIKVIDENSKAB – Musikhistorie:
Musikinstrumenternes historie
(grundmodul)
Hold 4051: 10 onsdage 17.15-19
(6/2-17/4)
Ved cand.mag. Agneta Mei Hytten
Kurset henvender sig til alle med inte
resse for musikinstrumenternes hi
storie, rigt illustreret med billeder og
lydeksempler. Vi hører desuden om
instrumentgruppernes forskellige no
tationsformer og ser på opbygningen
af orkestertyper gennem tiderne. En
weekend i kursusperioden arrangeres
en ekskursion til Nationalmuseets sam
linger af tidlig brug af instrumenter i
menneskets udviklingshistorie.
Vi skal også høre om det spændende
byggeprojekt, der foregår i samarbejde
mellem Nationalmuseet og Det kgl.
Danske Musikkonservatorium, her åb
ner det nye Musikmuseum i Danmark
ultimo 2013. Litteratur: Musikinstrumenternes historie af Mogens Ander
sen, MA-musik, 1999.
Musica Art, Strandvejen 163, 3. th.
2900 Hellerup
880 kr.
MUSIKVIDENSKAB – Musikkens former
(grundmodul)
Hold 4052: 10 onsdage 17.15-19
(13/2-24/4)
Ved cand.mus. Kasper Rofelt
Formlære er en af de vigtigste discipli
ner indenfor klassisk musikteori. Kur
set er en introduktion til de mest ele
mentære og mest brugte former i den
klassiske musik. Vi vil beskæftige os
med musik fra mange forskellige epo
ker i musikhistorien for at belyse, hvad
begrebet ”form” egentlig dækker over,
og hvordan forskellige komponister
har forholdt sig til dette absolut basale
fænomen.
Kurset vil indeholde eksempler på
former i fx helt enkle sange, kortere
klaverstykker, men også større vær
ker. Vi vil desuden forsøge at besvare
spørgsmål som: Hvad betyder form for
vores oplevelse af musikken? Hvordan
opstår form? Findes der formløs mu
sik? Er form nødvendig?
Søndre Campus
MUSIKVIDENSKAB – Musikteori
(grundmodul)
Hold 4053: 10 mandage 17.15-19
(18/2-6/5)
Ved cand.mag. Lone Bang Hemmeth
Musiklytning og praktisk musikud
øvelse bliver sjovere jo mere man ved
om den bagvedliggende teori. På dette
kursus vil vi arbejde indgående med
dur/mol-systemet, kvintcirklen, akkor
der og rytmik. Vi arbejder både teore
tisk og praktisk med musikken: vi ana
lyserer sange fra vores store sangskat
og lytter til og analyserer de kendte
klassikere.
Musikkens parametre: melodi, ryt
me og harmonik (både akkorder og
becifring) vil blive gennemgået nøje
og det interessante samspil mellem
disse tre parametre vil herefter både
berige musikoplevelsen og musikud
øvelsen.
Det er en fordel at man kender den
allermest basale musikteori, og som
grundbog kan det anbefales at låne
eller købe Johannes Grønager: Nøgle
Søndre Campus
MUSIKVIDENSKAB – Fyraftensopera
(14/2-14/3)
Ved cand.mag. Susanne Keiding;
organist, cand.mag., ph.d. Eva Marie
Jensen; cand.mag. Christian Andersen
Brendholdt
Fyraftensopera introducerer operafore
stillinger på Operaen/Det Kgl. Teater. Vi
sætter fokus på operaernes handling,
komponisterne, iscenesættelsen, san
gere og instruktører. Det er operain
troduktion i den korte form, der giver
en kvalificeret baggrund for at opleve
forårets operaforestillinger: Pendereck
is Djævlene fra Loudun; Puccinis Il Trittico; Kappen, Søster Angelica og Gianni
Schicchi; Wagners Tannhäuser og Puc
cinis Tosca.
Søndre Campus
440 kr.
MUSIKVIDENSKAB –
Torsdagskoncerterne i DR Byens
koncertsal
Hold 5088: 10 tirsdage 14.15-16
(5/2-16/4)
Ved cand.mag. Susanne Keiding og
musikhistoriker Preben Albrechtsen
Torsdagskoncerterne i Koncertsalen i
DR Byen er fyldt med prægtig musik.
Der kommer berømte dirigenter og
solister for, sammen med DR Symfoni
orkestret, at opføre musik af et bredt
udsnit af musikhistoriens komponi
ster, kendte og mere ukendte, ældre og
nyere.
På dette kursus vil vi gennemgå ud
valgte værker fra hver uges torsdags
koncert om tirsdagen i samme uge,
så man er godt rustet til et besøg i
Koncertsalen eller en koncert hjem
me i stuen ved radioen. Vi vil fortælle
om komponisterne og deres place
ring i musikhistorien, men værkerne,
selve musikken, vil naturligvis være i
fokus.
MUSIKVIDENSKAB – Concerto
Copenhagen
Hold 5089: 5 lørdage 12.15-16
(9/2, 2/3, 23/3, 13/4, 27/4)
Ved cand.mag. Knud Ketting
Kan man høre, hvor en barokkompo
nist er født? Hvorfor genbrugte mange
af tidens komponister deres musik
og måske endda i radikalt forskellige
sammenhænge? Er der fordele ved at
spille datidens musik på tidstro instru
menter, eller er det ligegyldigt? Det er
blot nogle af de spørgsmål, vi sammen
skal finde svarene på, når vi prøver at
trænge ind bag den ofte blændende
facade i barokkens og den tidlige klas
siks musik.
Kurset tjener som forberedelse til og
efterbehandling af orkestret Concerto
Copenhagens optræden i Garnisons
Kirke og andetsteds. Mange af musik
eksemplerne vil derfor være hentede
fra orkestrets aktuelle repertoire. Men
undervisningen er bevidst tilrettelagt
således, at også deltagere, der ikke
overværer disse koncerter eller kun en
kelte af dem, vil kunne have udbytte af
at deltage.
Søndre Campus
MUSIKVIDENSKAB – Musik i
hagekorsets skygge
Hold 5183: 10 onsdage 12.15-14
(6/2-17/4)
Ved cand.mag. Knud Ketting
Med nazisternes magtovertagelse
opstod der pludselig nogle lakuner i
det tyske musikliv. En komponist som
Mendelssohn havde været elsket gen
nem generationer. Men pludselig var
hans musik blevet tabu, ikke fordi den
var dårlig, men fordi den var skrevet af
en jøde, og dermed var den per defini
tion uspillelig.
Hvad gjorde nazismens kulturideo
loger for at fylde musik i lakunerne?
Og hvilke muligheder gav de jødiske
komponister, der ikke nåede væk fra
Tyskland i tide?
Nutidens tyske musikforskere har
efterhånden selvransaget perioden
så grundigt, at der findes masser af
spændende dokumentation tilgæn
gelig, så vi i lyd og billeder kan komme
ind på livet af denne kontroversielle
periode i tysk musikhistorie.
Med til billedet hører også, at ikketyske komponister som franske Olivier
Messiaen skrev nogle af deres bedste
værker i tysk krigsfangenskab. Så der er
spændende stof at tage fat på.
MUSIKVIDENSKAB – Ti nye klassikere
du bør kende
(16/2-17/2)
Dette kursus indeholder 10 klassikere,
som er mesterværker inden for musik
litteraturen og som har vist sig sær
deles slidstærke og populære blandt
publikum.
Vi koncentrerer os om disse værker
for at finde ud af deres placering i for
hold til samtiden og blandt de genrer,
de repræsenterer, deres betydning for
musikhistorien og ikke mindst årsagen
til deres popularitet.
Biografisk materiale om komponi
ster bliver inddraget i relevant omfang.
Forslag til videre lytning hører des
uden med, så egne studier er mulige
efter studiets afslutning.
– Mozart: Serenade nr. 10 i B-dur, KV
361 Gran Partita
– Beethoven: Klaversonate nr. 32 i cmol, opus 111
– Vivaldi: Violinkoncerter op. 8, nr. 1 -4,
De fire årstider
– Paul Dukas: Troldmandens Lærling,
symfonisk digt
– Mahler: Symfoni nr. 9 i D-dur
49
Linjestudier
til musikken fra forlaget Systime. Tekst
materiale udleveres.
– Bartok: Musik for strengeinstrumen
ter, slagtøj og celeste
– Schostakovich: Symfoni nr. 10 i e-mol,
opus 93
– J.S. Bach: Cembalokoncert i d-mol,
BWV 1052
– R. Strauss: Don Juan, symfonisk digt
– Brahms: Klaverstykker opus 117, 118
og 119
Søndre Campus
MUSIKVIDENSKAB – De symfoniske
genrer
(23/3-24/3)
50
Linjestudier
Symfonier, solokoncerter, symfoniske
variationer og ouverturer. Dette er blot
få eksempler på genrer, der involverer
symfoniorkesteret. Vi beskæftiger os
med musik fra mange forskellige peri
oder i musikhistorien for at finde ud af,
hvordan disse genrer har udviklet sig
til i dag, og hvordan de hver især har
spejlet sig i deres samtid.
Det bliver en omfangsrig og afveks
lende rejse, som inkluderer betydelige
værker af fx J.S. Bach, Mozart, Brahms
og Mahler.
Studiet er velegnet for både de helt
nye, samt de mere rutinerede lyttere af
klassisk musik.
Søndre Campus
MUSIKVIDENSKAB – Udviklingen i
Mozarts operatyper
(2/3-3/3)
Ved cand.mag. Bjørn Steding-Jessen
Næsten guddommelig i sit talent
kunne Mozart det hele, men satsede
primært på en karriere som opera
komponist. Hans i alt 20 operaer (inkl.
to fragmenter) er lavet nogenlunde
ligeligt indenfor tre typer, som er me
get forskellige mht. stil, traditioner,
konventioner, muligheder og begræns
ninger. Der er fx stor forskel på, hvor
hurtigt handlingerne udspiller sig og
dermed forståelsen og oplevelsen af
dramaet og Mozarts musikalske dis
positioner, som bliver illustreret med
relevante musikeksempler.
Det er bl.a. kursets formål at katego
risere hans operaer indenfor disse tre
typer og at se på de forskellige ambi
tioner, han havde mht. den klassiske
italiensksprogede alvorsfulde opera,
den dengang moderne komiske opera
og det tysksprogede syngespil. Det gi
ver et klart billede af, hvad det var, han
overordnet set ville med operagen
ren; hans operafilosofi, og vi skal ikke
mindst se på, hvordan han udviklede
de tre typer, så de hver især kom til at
udgøre et klimaks i operahistorien.
Søndre Campus
MUSIKVIDENSKAB – Britten: 100 år
Hold 5094: 10 onsdage 14.15-16
(6/2-17/4)
Ved musikhistoriker Preben Albrechtsen
og cand.mag. Michael Garnæs
I 2013 er det 100 år siden, den store
engelske komponist Benjamin Britten
blev født. Det fejrer vi med et kursus,
hvor han kommer i centrum med de
mange skelsættende værker, der har
gjort ham berømt. Både som stor na
tional komponist og som den, der om
nogen fik placeret den engelske musik
på verdenskortet.
Undervejs vil der blive givet talrige
eksempler på spændvidden i hans pro
duktion – lige fra sange og kammer
musik til de store vokalværker (War
Requiem etc.) og de mange operaer
(Peter Grimes, Billy Budd, Døden i Venedig etc.). Også hans betydning som
udøvende kunstner, dirigent og pianist
vil blive belyst, ligeledes med hans mu
sikpædagogiske engagement og hans
indflydelse på udviklingen af det en
gelske tonesprog.
Sommerkurser
MUSIKVIDENSKAB – Musikhistorie på
en uge
Hold 5096: man-fredag 10.15-14.45
(10/6-14/6)
Kurset er for alle, der ønsker at få et
overblik over den europæiske musikhi
storie via komponisterne og deres ho
vedværker, og vi lytter til musik fra den
tidlige middelalder til vore dages jazz og
ny musik. Vi gennemgår træk af de vest
lige klassiske musikalske genrer: middel
alder, renæssance, barok, wienerklassik,
romantik, impressionisme, ekspressio
nisme, tolvtonemusik og avantgardestil
arter i det 20. og 21. århundrede.
I perioden 1700-1900 holdes fokus på
musikdramatik og symfoni med navne
som bl.a. Haydn, Mozart, Beethoven,
Schumann, Puccini, Wagner, Mahler,
Debussy, Berg og for perioden efter 1945
på dansk musik med enkelte eksempler
på internationale påvirkninger heraf. For
jazzens vedkommende gennemgår vi
jazzharmonikken og lytter til den tidlige
blues, New Orleans, Bebop, kendte soli
ster og Big Bands. Som appetitvækker og
inspiration til at høre mere af den nyere
nordiske musik, får vi mulighed for at
møde en kendt dansk komponist en af
kursusdagene.
Musica Art, Strandvejen 163, 3. th.
2900 Hellerup
1.056 kr.
MUSIKVIDENSKAB – Strauss og Puccini:
Forskelle og ligheder
Hold 5097: man-fredag 10.15-14.45
(5/8-9/8)
Stiller man Verdi overfor Wagner er der
tale om en ret klar italiensk hhv. tysk
operakultur. I tilfældet med deres to væ
sentligste arvtagere Puccini (1858-1924)
og Strauss (1864-1949) tegner der sig et
på samme tid mere nuanceret og bre
dere stilistisk billede. En sammenstilling
og sammenligning af de to komponister
er derfor ikke kun historisk og stilistisk
meget interessant, men også musikdra
matisk relevant: Af de to samtidige kom
MUSIKVIDENSKAB
– 7 steps to Jazz
Hold 5095: 1 lørdag 12.15-18 (23/3)
Ved cand.mag. Kjeld Højlund Roesgård
Jazz er både en revolutionerende, livsbekræftende og
uforudseelig kunstart. The Sound Of Surprise er under
stadig udvikling, og på kurset fordyber vi os i jazzens
elementer med improvisation som den samlende fæl
lesnævner. Fra Louis Armstrong til Miles Davis og til den
nyeste jazzmusik har improvisation en helt central place
ring. Hvorfor har den det, og hvad betyder det for musik
kens æstetik?
Med afsæt i en grundig analyse af syv eksemplariske
indspilninger fra perioden 1928-1985, der dækker bredt i
forhold til jazzhistorie, stilarter og repertoire, får deltager
ne et godt overblik over jazzens udvikling og stilarter.
Supplerende lydmateriale samt biografiske og sam
fundsmæssige forhold, som perspektiverer og belyser de
enkelte musikværkers betydning, vil blive inddraget.
Som illustration af, hvordan jazztraditionen fortsat
inspirerer og påvirker nutidige jazzmusikere, spiller Jes
per Løvdals Kvartet nyfortolkninger af de syv behandlede
numre samme aften i Copenhagen Jazzhouse, hvor del
tagerne har gratis adgang ved forevisning af tilmeldings
bevis.
Copenhagen Jazzhouse,
Niels Hemmingsens Gade 10, 1153 København K
552 kr.
ponister står Strauss som den mest
alsidige, produktive og orkestervirtuose
overfor den langt hyppigere opførte
Puccini med hans operaers mange in
trikate balancepunkter.
På kurset bliver der lejlighed til at
høre om Puccinis og Strauss’ individu
elle udvikling og deres usædvanlige
personligheder, helt unikke karrierer
og deres placeringer i deres egen store
komponistgeneration. Gennem en om
tale af deres operaer bliver der fokus
på forskelle og ligheder i deres stil, op
bygning, emnevalg og virkemidler bl.a.
de forskellige syngemåder og brugen
af operaorkestret.
Søndre Campus
MUSIKVIDENSKAB – Berømte
operakomponister og deres samtid
Hold 5098: man-fredag 10.15-14.45
(22/7-26/7)
52
Linjestudier
Meget specielle blandinger af arv og
miljø har skabt disse usædvanligt store
og kreative talenter. For at forstå, hvor
dan de har kunnet skabe de væsent
ligste bidrag til den over 400 år gamle
operagenre, er det nødvendigt at se
ikke bare på deres personligheder, mu
sikalske forudsætninger og karrierer,
men også på samtiden. De har været
centralt placeret i kulturlivet dels i
kraft af persondyrkelsen og dels i kraft
af den store prestige, der har været
forbundet med opera, og derfor har de
ikke blot stået med kunstneriske, men
også etiske dilemmaer. Hvad har de vil
let hhv. kunnet sige med deres værker,
i hvilke retninger udviklede de sig og
hvad siger de os i dag?
Monteverdi (1567-1643): kunsten
at holde sig på toppen i 400 år; Lully
(1632-1687): Solkongens stjernekompo
nist; Rameau (1683-1764): Royal avant
gardist i tonesprog og teori; Händel
(1685-1759): ‘primus inter pares’ på
tysk, italiensk og engelsk; Gluck (17141787): Operareformator og hofkompo
nist i Wien; Rossini (1792-1868): Euro
pas trøst efter Napoleon; Donizetti
(1797-1848): Fra kejserlig hofkapelme
ster og operaernes tinder.
Søndre Campus
Filmvidenskab
Studieleder: Cand.mag. Susanne
Fabricius
FILMVIDENSKAB – Filmhistorie
(grundmodul)
Hold 4008: 10 onsdage 17.15-19
(6/2-17/4)
Ved cand.mag. Jan Mouritzen og
cand.phil. Annette Wernblad
Til trods for filmkunstens kompleksitet
udviklede den sig ganske hurtigt. Den
har haft stor indflydelse på de tradi
tionelle kunstarter og alle former for
kommunikation, som er opstået siden.
Kurset giver et fyldigt indblik i filmens
historie fra dens gennembrud i 1895
til nutidens computergenerede film
visioner. De vigtigste perioder i filmhi
storien, tysk ekspressionisme, russisk
formalisme, fransk poetisk realisme,
italiensk neorealisme, Hollywoods
stjerne- og studiesystem, fransk nybøl
ge, den moderne art film, vil blive gen
nemgået med et blik på udviklingen
i samfundet og i de andre kunstarter.
Europæisk og amerikansk film vil være
i centrum, men også film fra andre
dele af verden vil blive inddraget. Der
vil blive vist klip af centrale værker af
instruktører som Griffith, Eisenstein,
Bunuel, Truffaut, Polanski, Kurosawa,
Cassavetes, Tarantino, Coen-brødrene.
Deltagerne bedes købe eller låne Mark
Cousins: Filmens historie, 2005.
Søndre Campus
FILMVIDENSKAB – Filmens æstetik og
virkemidler (grundmodul)
Hold 4009: 10 torsdage 14.15-16
(7/2-18/4)
Ved cand.mag. Susanne Fabricius
Filmen og dens afledninger er den
nyeste kunstart og den, som er mest
afhængig af teknik. Den er baseret på
et kollektivt arbejde af mange forskel
lige fagfolk og et væld af detaljer, som
gerne skal smelte sammen til en gnid
ningsfri helhed eller bevidst bryde med
den dominerende æstetik og bringe
den videre. På kurset vil vi se på de
filmiske udtryksmidler i deres krono
logiske udvikling, men også på tværs
af filmhistorien. Væsentlige elementer
som kameraets position og bevægel
ser, kontinuitetssystemet og monta
gen, dybdefokus og belysning, locati
ons, dekorationer og farver, tale, lyd,
musik, dramaturgi, genre og skuespil
vil blive gennemgået ud fra en ræk
ke eksempler fra film af instruktører
som Griffith, Eisenstein, Ford, Welles,
Cocteau, Kurosawa, Kubrick, Scorsese,
Coppola, Fassbinder, Terrence Malick,
Ridley Scott, Greenaway, Jarmusch, Al
modóvar og Zhang Yimou. Deltagerne
vil blive udrustet med en værktøjs
kasse og et ordforråd til at beskrive de
oplevelser, de har i mørket.
FILMVIDENSKAB – Filmteori og
-analyse (grundmodul)
Hold 4010: 10 mandage 17.15-19
(4/2-22/4)
Ved cand.mag. Jørgen Blom og
cand.mag. Jan Mouritzen
Filmen sammensmelter en række
kunstarter, billedkunst, fotografi, mu
sik, teater, litteratur, samtidig med at
den er en helt original kunstnerisk
udtryksform med mange forgreninger.
De tidlige filmteoretikere, som havde
yderst forskellige baggrunde, tumlede
med modsætninger i selve filmens væ
sen, forholdet mellem tid og rum, mel
lem fantasi og realisme, temaer, som
også giver genlyd i senere filmteori.
Mange aktive filmfolk som Eisenstein,
Godard, Truffaut og Tarkovskij har selv
Søndre Campus
FILMVIDENSKAB – Filmen som en
oplevelse i ”den virkelige verden”: Den
kognitive filmteori
Hold 5025: 10 onsdage 17.15-19
(13/2-24/4)
Ved cand.mag. Mark Mansfeld
Hvorfor forstår du ikke, at Bruce Willis
er død? Hvorfor kan du godt lide Don
Draper? Hvorfor er Nikolaj Arcels film
kedelige?
I kursusforløbet skal vi gennemgå
de mest centrale skikkelser indenfor
den nyere kognitive filmteori, og be
svare ovenstående spørgsmål. Fæl
les for teorierne er, at de forsøger at
beskrive filmoplevelsen vha. teorier
om, hvordan vi oplever ”den virkelige
verden”. Vi skal gennem klip fra nyere
amerikanske og nordiske film disku
tere teorierne og vurdere deres evner
som forklaringsmodeller på filmople
velsen, samt diskutere om denne vi
den kan bidrage med noget til fremti
dige filmskabere.
Emner der vil blive gennemgået
er: Hvordan forstår vi film? Hvordan
spiller film på vores forventninger og
hypoteser? Hvordan identificerer vi os
med karaktererne? Hvordan oplever vi
film følelsesmæssigt? Hvordan påvir
ker stilen i film os? Hvilke elementer
af filmen er vi opmærksomme og ikke
opmærksomme på? Kom og få svare
ne.
Søndre Campus
FILMVIDENSKAB – Carl Th. Dreyer
(2/3-3/3)
Ved cand.mag. Peter Skovfoged Laursen
Filmmagasinet Sight & Sound spurgte
i det forgangne år 846 af verdens fø
rende filmkritikere om deres bud på
verdens bedste film. Tre af de film, som
endte på den samlede top 50, var lavet
af danske Carl Theodor Dreyer. Dreyer
var ligesom vor tids Lars von Trier en
ener, som skabte filmkunst, der lignede
intet andet, der kom fra den danske
filmindustri.
Få instruktører i filmhistorien har
skabt film af så stor renhed, åndelig
dybde og følelsesmæssig intensitet.
Fra stumfilmsmesterværket Jeanne
d’Arcs lidelse og død, hvor det menne
skelige ansigt er et landskab af følelser,
til de sene værkers fortættede skyg
gespil i Vredens dag, Ordet og Gertrud.
Dreyer kredsede gennem hele sin kar
riere om tro og skyld – temaer som han
iscenesatte gennem en billedmæssig
skønhed som hentet ud af Vilhelm
Hammershøis malerier. Vi vil i kurset
analysere Dreyers filmiske hovedvær
ker og diskutere, hvordan han udvik
lede sin helt personlige filmstil.
Søndre Campus
FILMVIDENSKAB – Jean Pierre Melville
Hold 5027: 10 tirsdage 17.15-19
(5/2-23/4, ikke 5/3)
Ved cand.mag. Jan Mouritzen
Med sine stilfulde og minutiøst ud
formede ”policiers” - Døden giver ikke
kredit (1962), Ekspert i drab (1967) og
Den røde cirkel (1970) udødeliggjorde
Melville (1917-73) sig selv i filmhisto
rien. Han producerede selv sine værker
uden om den etablerede franske film
branche og indrettede sit eget studie i
gaden, hvor han boede. Melvilles stil er
let genkendelig; en meditativ, langsom
rytme, elegante billedudsnit, en per
fektionistisk mise-en-scène.
Filmene udspiller sig i det mudrede
grænseland mellem politi- og gang
sterverdenen og handler om loyalitet,
ære mellem tyve, om svig og ensom
hed. Med sin stadige udforskning af
filmsprogets muligheder blev Melville
en forløber og inspirator for den ny
franske bølge.
Melvilles fatalistiske mesterværker
tæller også Storgangsterens sidste kup,
Telefon til chefen (1972) og modstands
dramaet En hær af skygger.
På kurset skal vi analysere et udvalg
af Melvilles film i dybden og diskutere
hans betydning for yngre filmskabere.
Søndre Campus
FILMVIDENSKAB – Luftkasteller og
eksisterende bygninger: Arkitektur på
film
Hold 5028: 10 tirsdage 17.15-19
(5/2-16/4)
Ved cand.mag. Susanne Fabricius
Hvad enten omgivelserne er fundne
steder, locations, eller opdigtede, sce
nografi, om de er fantastiske eller rea
listiske, har de stor betydning for mil
jøskildring og atmosfære på film. Ofte
er de direkte meddigtende. Bygninger
er en vigtig del af de verdner, filmene
fremstiller.
Megen eksisterende arkitektur er
blevet benyttet, fx skyskrabere som
Empire State Building (1931, William
F. Lamb) i Cooper og Schoedsack: King
Kong (1933) og Leo McCarey: An Affair
to Remember (1957). Også de rene illu
soriske højhuse i Fritz Lang: Metropolis (1926) og Ridley Scott: Blade Runner
(1982) har haft afgørende indflydelse.
Store arkitekter har været trendsæt
tende i og uden for film, som Cedric
Gibbons, MGMs chefdesigner 1924-54,
og Ken Adam, som var production de
signer på de tidlige James Bond-film
og har præget look’et i mange af de
senere.
Arkitektur har også en stor andel i
Jacques Tatis og Alfred Hitchcocks film,
og så kommer vi ikke uden om Arkitektens mave (1987) af Peter Greenaway.
Søndre Campus
53
Linjestudier
bidraget til filmteorierne. Kurset giver
teoretisk og praktisk basisviden om de
væsentligste faglige tilgange til film
studiet: auteurteori, filmatiserings
teori, filmsociologi og -semiotik, femi
nistisk og psykoanalytisk filmteori. En
bred vifte af analysemodeller gennem
gås, således at deltagerne selv bliver i
stand til at arbejde med filmanalyse i
praksis. Vi vil dybdeanalysere en eller
flere film i fællesskab. En tekstsamling
sælges på holdet.
FILMVIDENSKAB – Besættelsesfilm: Fra
De røde Enge til Hvidstengruppen
Hold 5029: 10 onsdage 17.15-19
(13/2-24/4)
Ved mag.art. Ulla Hjorth Nielsen
54
Den tyske besættelse af Danmark
1940-45 er en af de mest omdiskute
rede perioder i danmarkshistorien.
En epoke, der har inspireret til mange
store filmfortællinger og massive til
skuerantal i biografen.
Besættelsesfilmene er skabt i en
tid, hvor ordet igen var frit, og kurset
vil først og fremmest koncentrere sig
om efterkrigstidens politiske retsop
gør over spillefilmenes mytologiske
frihedskæmper- og stikkerportrætter
og frem til nutidens mere nuancerede
analyse af helte og skurke, flammer og
citroner. Romanfilmatiseringer som
Forræderne (1983) af Ole Roos, baseret
på Erik Aalbæk-Jensens Kridtstregen el
ler Tage Skou-Hansens De nøgne Træer
instrueret af Morten Henriksen i 1991,
analyseres med afsæt i de litterære for
læg.
Til sidst vil vi vurdere om danskernes
fornyede interesse for perioden, inden
for de sidste ti år, mon har en sam
menhæng med Danmark som krigs
førende nation? Masser af filmklip vil
krydre diskussionen undervejs.
Linjestudier
Søndre Campus
FILMVIDENSKAB – Storbyen i Woody
Allens film
Hold 5030: 10 torsdage 14.15-16
(14/2-25/4)
Hold 5031: 10 torsdage 17.15-19
(14/2-25/4)
Ved cand.phil. Annette Wernblad
Woody Allen er blevet kaldt den bed
ste turistguide i verden. Han har altid
været kendt som storby-instruktør, og
fra og med Manhattan (1979), har byen
antaget en metaforisk, næsten fabel
agtigt romantisk karakter i hans film.
Han har mytologiseret såvel New York
som diverse europæiske storbyer: Lon
don, Venedig, Barcelona, Paris og Rom.
På kurset vil vi gennemgå en række
film, hvori vi ser hans idiosynkratiske
billede af byen. Vi vil diskutere hans
persongalleri af neurotiske storbymen
nesker, den jødiske tradition, som hans
humor og filosofi udspringer af, hans
fortolkning af byerne samt hans sær
lige filmsprog. Blandt meget andet vil
vi analysere hans brug af arkitektur og
vartegn i de forskellige byer samt den
særprægede måde, hvorpå han bruger
musik til at akkompagnere sin vision.
Blandt de film, vi vil se på kan næv
nes Annie Hall, Manhattan, Hannah
and her Sisters, Manhattan Murder
Mystery, Match Point, Scoop, Vicky Christina Barcelona, Midnight in Paris og To
Rome with Love.
Akademi
FILMVIDENSKAB – Italienske
filmperler
Hold 5032: 10 torsdage 17.15-19
(7/2-25/4, ikke 7/3)
Kurset vil forme sig som en rejse i ef
terkrigstidens italienske filmkunst,
dens æstetik og mentalitet. Vi vil ana
lysere sekvenser fra udvalgte filmvær
ker af Vittorio De Sica, neorealismens
store humanist, som i Cykeltyven
(1948), Miraklet i Milano og Umberto
D gav den sociale indignation et al
menmenneskeligt ansigt; Roberto
Rossellini, den katolske maestro, hvis
Rom, åben by (1945) indvarslede epo
kens manifest sandhedssøgende film
og som siden iscenesatte sin hustru,
Ingrid Bergman, i Stromboli; Pier Paolo
Pasolini, den kætterske provokatør,
som blotlage den evige stads snuskede
prostitutionsunderverden i Mamma
Roma (1962); og Luchino Visconti, den
marxistiske aristokrat, som i et mæg
tigt, melodramatisk epos, Rocco og
hans brødre (1960) skildrer en fami
lieemigration fra Sicilien til Milano og
æstetisk raffineret illuminerer familie
medlemmernes pervertering og de
struktion i mødet med storbyen.
Søndre Campus
FILMVIDENSKAB – Dette er ikke porno
(16/3-17/3)
Ved cand.mag. Jørgen Blom
Lars von Triers nyeste værk Nymphomania udsendes i både en hardcore
og softcore version. Førstnævnte med
eksplicitte seksuelle scener. Det har
skabt medieopmærksomhed. Men det
gør ikke værket til en pornofilm. Og
Triers projekt står ikke alene; det er en
del af en bredere filmisk afsøgning, der
i mere end et årti har præget filmkun
sten fra flere kontinenter. Når men
neskets seksualitet portrætteres som
en del af et bredere billede mister det
pornografiske sin position både som
entydig seksuel stimulans og som pro
vokation og chokeffekt. Noget andet
sætter i stedet ind.
Præcis hvad det er, der træder i ste
det for det pornografiske, vil kurset
gøre til udgangspunkt for diskussion.
Filmhistorien drages ind via bl.a. Ber
toluccis Sidste Tango i Paris (1972) og
Bergmans Persona (1966), men kur
set har især fokus på samtidsværker
som John Cameron Mitchells Shortbus
(2006), Catherine Breillats Romance
(1999) og Carlos Reygadas Battle in Heaven (2005).
Søndre Campus
FILMVIDENSKAB – Gene Hackman
(6/4-7/4)
Med et bemærkelsesværdigt gennem
brud i Bonnie og Clyde (1967) etab
lerede Gene Hackman sig som en af
forskellige kunstsyn og forskelligt tæn
kende instruktører efterlader skuespil
leren med. På kursets sjette gang gæ
ster skuespiller Jens Jørn Spottag og
beretter om den radikalt anderledes
opgave det var, da han i Woyzeck blev
instrueret af mesterinstruktøren Ro
bert Wilson. Litteratur: Skuespilleren på
arbejde af Lene Kobbernagel.
Historie
ANTIKKEN
Studieleder: Ekstern lektor, cand.mag.
Henrik Fich, Københavns Universitet
Søndre Campus
ANTIKKEN – Det antikke Grækenland
(grundmodul)
Hold 4001: 10 tirsdage 12.15-14
(12/2-23/4)
Teatervidenskab
Studieleder: Dramaturg, cand.phil.
Birgitte Hesselaa
TEATERVIDENSKAB – Skuespilleren på
arbejde
Hold 5085: 10 fredage 10.15-12
(8/2-19/4)
Ved mag.art. Elizabeth Frey Harne.
Gæst: skuespiller Jens Jørgen Spottag
Hvad laver skuespillere egentlig, når de
går på arbejde i prøvesalen? Hvordan
er det anderledes at gå til prøve på en
ordfyldt dagligstueforestilling og en
udendørs performance i et reelt by
rum? På hvilken måde udfordres den
klassisk trænede karakterskuespiller,
når instruktøren beder ham om at give
slip på rollebegrebet og i stedet be
tragte sig selv som en levende skulptur
i et rum?
Skuespillerens arbejdsopgaver æn
drer sig i takt med, at teaterkunsten
udvikler sig. Kurset her tager på en
rejse gennem de største perioder i det
moderne teaters udvikling og stiller
skarpt på, hvilke type arbejdsopgaver
hensyn til dramaturgi, scene og spil.
Ligesom vi trækker perspektiver til
nyere teaterhistorie og andre medier.
Forestillingerne, som deltagerne selv
ser, er:
1. Odysseen. Bådteatret
2. Det virkelige liv. Aveny-T
3. Processen. Republique
4. Skakten. Café Teatret
En materialesamling kan købes på hol
det. Se også Birgitte Dam: TEATER live,
nye tendenser 1990-2011, Drama 2012.
Ved ekstern lektor, cand.mag. Henrik
Fich, Københavns Universitet og
mag.art. Ulla Rald
TEATERVIDENSKAB
– Moderne teater live
Hold 5086: 10 tirsdage 14.15-16
(5/2-16/4)
Ved cand.mag. Birgitte Dam
Tag en tur med ud på store som små
scener og oplev det moderne teater.
Som tilskuer er udfordringen måske
først og fremmest at turde slippe og
åbne for sanserne. Men udbyttet sti
ger ikke desto mindre med fortrolighe
den med det moderne teaters form og
virkemidler. Første gang giver en intro
duktion, og herefter er kurset bygget
op omkring fire konkrete forestillinger,
som hver især er tema for to undervis
ningsgange.
Vi vil fokusere på analysen af typi
ske tendenser i samtidens teater med
Formålet med kurset er at give delta
gerne indsigt i nogle af de grundlæg
gende metoder og synsvinkler, man
anvender, når man beskæftiger sig
med den antikke græske kultur, fra
Kreta og Mykene i forhistorisk tid over
arkaisk tid og klassisk tid til Alexander
den Store og hellenismen. Vi har arvet
meget fra det klassiske Grækenland, og
meget forekommer os bekendt og lige
til, men samtidig er kulturen på flere
områder fremmedartet for os.
Kurset er lagt bredt an og omfatter
emner inden for såvel historie, littera
tur, sprog, religion, filosofi som kunst,
arkitektur og håndværk. Deltagerne har
således mulighed for at få et overblik
over fagets mange skriftlige og arkæo
logiske kilder og for at stifte bekendt
skab med nogle af de vigtigste mo
numenter samt de centrale litterære
genrer. Museumsbesøg indgår i kurset.
Entréudgifterne afholdes af deltagerne.
55
Linjestudier
moderne amerikansk films mest al
sidige og arbejdsomme skuespillere.
Hans speciale er at fremstille udadtil
ordinære amerikanere med store indre
spændinger, som i French Connection
(1971) og Mississippi Burning (1988) eller
renlivet psykopati som i De nådesløse
(1992).
Med samme troværdighed har han
lagt krop til komiske roller, som forbry
dergeniet i Superman-filmene og den
fremmedgjorde pater familias i The
Royal Tenenbaums (2001). Han gjorde
også indtryk som det almindelige hver
dagsmenneske i skilsmissehistorien
Alle gode gange to (1985). Gene Hack
man har i sin karriere medvirket i 80
film af alle typer og genrer og har vun
det to Oscars. Hackman er i dag pen
sioneret fra filmen og nyder sit otium
med at skrive historiske westernroma
ner.
En tekstsamling, Det antikke Grækenland, sælges på holdet (70 kr.).
ANTIKKEN – Det antikke Rom
(grundmodul)
Hold 4002: 10 onsdage 10.15-12
(13/2-24/4)
Fich, Københavns Universitet;
mag.art. Ulla Rald; cand.mag. Hanni
Hartmann Hansen og BA Bettina
Amden
56
Linjestudier
Byen Rom, det naturlige midtpunkt i
det vidtstrakte romerske imperium,
var oprindelig blot en samling hytter
på en høj ved Tiberen. Roms udvikling
fra landsby til stormagt er i sig selv en
fængslende fortælling, som også ro
merne selv holdt af.
Kurset vil ud over Roms historie fo
kusere på romersk kunst, arkitektur og
teknik samt på den litterære, filoso
fiske og politiske indsats. Deltagerne
vil således få et overblik over fagets
skriftlige og arkæologiske kilder og de
metoder, der er nyttige at kende til, når
man beskæftiger sig med de vigtigste
perioder i Roms historie: kongetiden,
republikken og kejsertiden. Romerne
lader sig i vidt omfang inspirere af
græsk kultur, navnlig efter erobrin
gen af Grækenland i det 2. årh. f.Kr.,
og Roms rolle i Europas historie, som
formidler af den samlede antikke kul
tur vil blive inddraget. Museumsbesøg
indgår i kurset. Entréudgifterne afhol
des af deltagerne. En tekstsamling, Det
antikke Rom, sælges på holdet (70 kr.).
ANTIKKEN – Arven fra antikken
(grundmodul)
Hold 4069: 10 torsdage 10.15-12
(14/2-25/4)
Fich, Københavns Universitet;
mag.art. Ulla Rald og ekstern lektor,
mag.art. Thyge C. Bro
Udtrykket ”arven fra antikken” henviser
til, at den græsk-romerske kultur fra ca.
700 f.Kr. til ca. 500 e.Kr. danner grund
laget for kulturudviklingen i den vest
lige verden. Mange af vores kulturelle
kendetegn opstod i antikken, og de
mange brydninger i europæisk kultur
fra renæssancen og frem er forbundet
med skiftende holdninger til antikken.
Også i dag er vi omgivet af ord, begre
ber, holdninger i moralske og politiske
spørgsmål samt kunstneriske udtryk,
der stammer fra antikken.
Kurset gennemgår nogle af hove
delementerne i antik kultur og belyser
deres indflydelse på europæisk kultur
fra renæssancen til i dag: fx forhol
det mellem græsk/latin og moderne
sprog, forholdet mellem antikken og
den kristne kirke, antik filosofi og mo
derne tankebaner, litterære udtryksfor
mer og kunst gennem 2.500 år, antik
arkitektur og nyklassicisme samt arkæ
ologiens udvikling. Man får således et
godt indblik i antikkens betydning for
os i dag.
I kurset indgår en byvandring i Kø
benhavn.
ANTIKKEN – Dyder og laster – græsk
og romersk biografi
(12/2-12/3)
Fich, Københavns Universitet og ekstern
lektor, mag.art. Thyge C. Bro
Biografien er sammen med romanen
en af de nye antikke genrer, der opstår
i forbindelse med, at menneskesynet
bliver mere individualistisk i 300-tallet
f.Kr. Den nye genre forlanger, at forfat
teren belyser den person, han skildrer,
realistisk, og det vil sige både gen
nem hans gode og mindre gode sider, i
modsætning til tidligere tiders glorifi
ceringer af helte.
På kurset vil vi inddrage grækeren
Plutark, der sammenstiller biografier i
par, fx en græsk politiker som Demost
henes sammen med romeren Cicero,
og vurderer dem over for hinanden,
en form Holberg senere benytter. Des
uden vil vi inddrage nogle af Suetons
kejserbiografier, der ikke som Plutarks
biografier er beregnet på at inspi
rere til et moralsk bedre liv, men i høj
grad på, at man skal tage afstand fra
et umoralsk og grænseoverskridende
liv. I hellenistisk og romersk skulptur
er tendensen den samme. Det enkelte
menneske skildres med en større grad
af realisme end tidligere.
City Campus
440 kr.
ANTIKKEN – Romerriget fra Septimius
Severus til Konstantin den Store
Hold 5002: 5 onsdage 14.15-16
(13/2-13/3)
Ved ekstern lektor, mag.art. Thyge C.
Bro; mag.art. Ulla Rald og cand.mag.
Christina Videbech
Romerriget faldt ikke efter kejser Mar
cus Aurelius. I begyndelsen af det 3.
århundrede gav Septimus Severus og
hans sønner både ro og uro, men de
hurtigt skiftende soldaterkejsere gav
anledning til megen tumult, og rigets
grænser var truet. I vest dannedes et
gallisk særrige, og i øst gør Palmyra op
rør. Aurelian får bragt samling på riget
igen. Først med Diokletian og Tetrakiet,
de fire kejsere, blev der bragt orden
og ro i Romerriget. Administrationen
blev effektiviseret, og økonomien med
galopperende inflation blev tøjlet.
Romerriget holdt sammen, fordi det
var solidt forankret i en effektiv stats
styring.
Kejserne byggede stort og flot i deres
hjembyer fx Leptis Magna, Athen, Split
og Trier. De store omvæltninger kom da
Konstantin den Store tilkæmpede sig
magten som enekejser og senere flyt
tede hovedstaden fra Rom til Byzans,
det nuværende Istanbul. Dermed var
Romerriget delt i to dele.
Først på det tidspunkt efter 330 e.Kr.
440 kr.
ANTIKKEN – Det romerske Britannien
Hold 5003: 10 mandage 14.15-16
(4/2-22/4)
Ved mag.art. Ulla Rald og
cand.mag. Jan Carlsen
England var en romersk provins i ca.
400 år, og romernes besættelse med
førte mange ændringer i den keltiske
befolknings liv. Men hvorfor ville ro
merne overhovedet til England? Lan
det var hverken let at erobre eller holde
i ro.
Det mislykkedes for Cæsar, men kej
ser Claudius foretog en egentlig invasi
on og etablerede provinsen. De antikke
forfattere giver os levende skildringer.
Den nordlige del, Skotland, var så
uregerlig, at Hadrian byggede en kæm
pemæssig mur for at holde de vilde
horder ude. Fra forterne får vi indblik i
dagligdagen for den romerske soldat.
Nye stærkt befæstede byer voksede
frem. London er faktisk en gammel
romersk by med mange ruiner fra ro
mertiden. Handel og håndværk blom
strede. I York, St. Albans m.fl. ser vi i dag
mange levn fra romertiden. Fine villaer
blev bygget, samt et helt palads med
flotte mosaikgulve til statholderen i
Fishbourne.
Teatre og badeanlæg kunne romer
ne heller ikke undvære. Vi ser tillige de
nye religioner dukke frem, mysteriekul
ter og kristendommen.
ANTIKKEN – Lær af historien – græske
og romerske historikere
(19/3-23/4)
Ved ekstern lektor, cand.mag. Bent
Christensen og ekstern lektor,
cand.mag. Henrik Fich, Københavns
Universitet
Den glorværdige fortid blev i antikken
først formidlet af de græske episke dig
te. Herodot, historiens fader, udvider og
skærper kravet til fastholdelse af for
tidens og samtidens begivenheder og
introducerer begrebet selvsyn (autop
si) samt en kritisk og skeptisk holdning
til kilderne, uden at give køb på fortæl
leglæden fra de episke digte. Desuden
har Herodot et klart tema: Den foran
derlige menneskelige lykke.
Hermed er grundlaget for en ny
prosagenre skabt, som tiltrækker for
fattere af forskellig slags. Thukydid
følger efter Herodot og formidler sit
tema i en tør og objektiv stil: Magtbe
gær som historiens vigtigste drivkraft.
Fælles for dem begge er en forvisning
om, at man kan og skal lære af histo
rien. Disse første historikere indleder
kurset, hvor vi desuden vil behandle de
moraliserende romerske historikere,
Sallust og Livius samt Tacitus, og disku
tere Cæsars Gallerkrig som et historisk
værk.
City Campus
440 kr.
FORHISTORISK
ARKÆOLOGI
FORHISTORISK ARKÆOLOGI – Danskvendiske forbindelser: Venner og
fjender
Hold 5044: 9 mandage 16.15-18
(11/2-22/4)
Ved museumsinspektør, mag.art. Lars
Ewald Jensen, Museum Lolland Falster;
museumsinspektør, mag.art. Stine
Jæger Hoff, Museum Lolland Falster;
tidl. museumsinspektør,
mag.art. Ole Grøn, Langelandsmuseum; tidl. museumsinspektør
Jørgen Skaarup, Langelandsmuseum;
seniorforsker, dr.phil Lutz Klassen,
Moesgård Museum; museumsinspektør, mag.art. Dorthe WilleJørgensen, Danmarks Borgcenter; ph.d.
Thomas Bertelsen, Nationalmuseet;
museumsinspektør, mag.art. Poul
Grinder-Hansen, Nationalmuseet;
museumsinspektør, mag.art. AnnaElisabeth Jensen, Museum LollandFalster. Tilrettelægger: cand.polit. Hans
Kristian Nielsen
I kurset vil væsentlige dele af arkæo
logien på Lolland-Falster og ved det
sydfynske øhav blive gennemgået.
Stenalder, bronzealderen med de man
ge gravhøje og sporene af romerske
forbindelser, samt de nyeste udgrav
ningsresultater, som indledning til
gennemgangen af de mange forbin
delser med slaverne henover Østersø
en i vikingetiden og den tidlige mid
delalder.
Vi ser nærmere på borge og voldste
der på de sydfynske øer, Vordingborg,
skibsværftet ved Fribrødre Å på Nord
falster med tydelige vendiske spor,
ligesom bygningsarkitektoniske spor
i kirkerne på begge sider af Østersøen
og vendiske stednavne, der peger på
fredelige forbindelser, gennemgås.
De skriftlige kilder og de arkæologiske
levn sammenholdes.
Tilrettelægges i samarbejde med
Vestegnens amatørarkæologiske for
ening ”Tværpilen”. En tur til Rûgen ar
rangeres ifm kurset. For nærmere info,
se ”Tværpilens” hjemmeside.
Taastrup Medborgerhus, Taastrup
Hovedgade 71, 2630 Taastrup
57
FORHISTORISK ARKÆOLOGI – 200 års
arkæologi i Danmark
Hold 5045: 5 mandage 17.15-19
(11/2-11/3)
Linjestudier
kom begyndelsen på enden for det
vestlige Romerrige.
Ved arkæolog, mag.art.
Andreas Bonde Hansen
Alle dage har mennesket været fasci
neret af deres forfædres materielle
levn. Men hvordan blev denne fasci
nation systematiseret i perioder og
velundersøgte kulturer, og hvilke fund
har været de udslagsgivende i vores
moderne syn på fortiden? Moderne
arkæologi er i høj grad en dansk opfin
delse – og dermed en uhyre vigtig del
af dansk forskningshistorie.
Vi kigger nærmere på Danmarks ar
kæologiske pionerer og ikke mindst de
udgravninger, som vakte deres tanker.
Kurset vil have særlig fokus på danske
arkæologiske milepæle som udgravnin
gerne i Jelling, de ekseptionelle fund fra
den sene jægerstenalder og fra bronze
alder, ligesom den nyere forskning ved
de forhistoriske magtcentre i Tissø og
Lejre også vil blive berørt.
Nørre Campus
440 kr.
om Gundestrupkarret som symbol på
et multietnisk Europa.
Nørre Campus
440 kr.
HISTORIE
Studieleder: Lektor, ph.d. Peter Fibiger
Bang, Københavns Universitet
HISTORIE – Fagets metode, teori og
kildekritik (grundmodul)
Hold 4015: 10 fredage 12.15-14
(8/2-3/5, ikke 12/4)
Ved lektor, cand.mag. Karsten Fledelius,
Københavns Universitet og BA Ingela
Kyrre.
58
Linjestudier
FORHISTORISK ARKÆOLOGI – Vognen
og kedlen: Oldtidens prægtige
ekvipager
Hold 5046: 5 onsdage 17.15-19
(13/2-13/3)
Ved arkæolog, mag.art.
Andreas Bonde Hansen
Allerede fra oldtiden var en flot vogn
og en ‘lille én’ noget man værdsatte.
Den ‘lille éns’ beholdere – kedler – og
vogne er blandt dansk oldtids mest
spektakulære fund. Oldtidens vogne og
kedler besidder visse fællestræk i deres
udsmykning og som hovedgenstande
for religiøse praksis. De afspejler derfor
også de mest farverige sider af old
tidsmennesket og dets tanker. Vi ser
nærmere – med udgangspunkt i det
danske arkæologiske materiale – på
brugen af og ånden omkring disse to
helt særlige grupper genstande.
Det drejer sig mere bestemt om bron
zealderens mytiske fascination af hju
let, stridsvognen, kelternes mægtige
paradevogne, ‘ånden og kedlen’ – den
særlige omgang med vin-service, og
Kurset giver en forståelse af, hvordan
historisk bevidsthed dannes og formid
les, hvordan den farver vor nutidsfor
ståelse, og hvordan historien i praksis
benyttes som led i politisk og kulturel
argumentation. Fagets hjælpemidler
vil blive præsenteret.
Mens forskningen tidligere ofte
fokuserede på den politiske historie
forstået som institutionernes forhold,
har den almindelige samfundsudvik
ling medført, at historikere nu stiller
andre og mere vidtrækkende spørgs
mål til kilderne. Fx er begrebet kultur
blevet et centralt begreb i en stor del
af forskningen.
Kursets første del behandler histo
rieforskningens udvikling fra slutnin
gen af 1800-tallet, da den klassiske
kildekritik blev introduceret. Vi gen
nemgår eksempler på anvendelse af
kildekritikken og dens samspil med hi
storieopfattelsen, og hvordan man ud
fra kilderne drager slutninger til virke
lighedens historiske problemstillinger.
Kursets anden del ser på udnyttelsen
af nye medier og behandler spørgsmå
let om, hvilken indflydelse moderne
massekommunikation har på nuti
dens opfattelse af fortiden samt hvilke
bidrag, de yder til den historiske forsk
ning. Deltagerne bedes købe eller låne:
Sebastian Olden-Jørgensen: Introduk
tion til historisk kildekritik, Gad, 2001.
City Campus
HISTORIE – Enevældens Danmark
1660-1848 (grundmodul)
Hold 4016: 10 mandage 12.15-14
(4/2-22/4)
Ved ekstern lektor, ph.d. Michael A.
Langkjær, Københavns Universitet
I 1660 faldt det gamle rigsrådsstyre, og
enevælden indførtes. Kongeloven blev
givet i 1665, og den var frem til 1848 det
statsretlige grundlag for styreformen.
Kongen havde nu al magt og var kun
ansvarlig over for Kongeloven.
Hvordan udviklede enevælden
sig fra begyndelsen og op gennem
1700-tallet, hvor ”den oplyste ene
vælde” fejrede sine triumfer med re
formerne sidst i 1700-tallet? Hvem
var det, der styrede i den enevældige
konges navn, og hvordan styrede de?
Hvordan havde kirken, hæren, skolerne,
handlen og kongernes undersåtter,
specielt bønderne det? Hvilke tanker
gjorde man om samfundet og dets
indretning?
Kurset følger udviklingen af stat
og samfund i Danmark, centralt og
lokalt, frem til forandringerne med
landboreformerne, stænderforsamlin
gerne i 1831 og kritikken af enevælden
i 1840’erne. Til slut ses der på enevæl
dens fald i 1848 og dens arv i efterti
den.
Vi indleder med Påskekrisen 1920, hvor
landet var tæt på at blive republik. I
jazztiden ser vi på arbejderkultur og
på de kulturradikale anført af Poul
Henningsen og på 1930’ernes kriseår i
Hitlertysklands skygge. Hvad skete der
den 9. april? Hvorfor gik nogle til mod
stand, mens andre hjalp Nazityskland?
Hvad kendetegnede retsopgøret efter
befrielsen? Hvilken betydning fik Mars
hallhjælpen, og hvad gik der forud for
Danmarks optagelse i NATO og Fælles
markedet? Hvad ved vi om atomvåb
nene på Grønland? 68-oprøret, kvinde
sagen og ”Gør gode tider bedre” glider
over i 1970’ernes skatteoprør, højredrej
ning og arbejdsløshed.
Efter et kig i 1980’ernes og 90’ernes
indvandring og flygtningedebat, EF/
EU og fodnoter, tegner kurset omridset
af dagens Danmark præget af spin
doktorer og en ny international rolle i
Baltikum, Balkan, Irak og Afghanistan.
Deltagerne bedes købe/låne: Benito
Scocozza og Grethe Jensen: Politikens
etbinds Danmarkshistorie. Suppleren
de tekstmateriale udleveres på holdet.
HISTORIE – En nation finder sig selv:
USA’s historie 1800-1900
Hold 5051: 10 tirsdage 14.15-16
(5/2-16/4)
I 1800-tallet formgiver USA sig selv
som nation. Thomas Jeffersons admi
nistration, Lewis og Clark-ekspeditio
nen, krigen i 1812, det folkelige demo
krati under Andrew Jackson, slaget ved
Alamo og krigen mod Mexico tegner
første halvdel af 1800-tallet.
Antebellum-tidens ”Cotton-King
dom”, gryende industrialisering, slave
riet i syd og slavemodstanden i nord
danner optakt til borgerkrigen 1861-65.
Abraham Lincoln myrdes, og rekon
struktionen, indianerkrige med Cu
stor’s Last Stand og Buffalo Bill glider
over i en ”forgyldt tidsalder”, hvor Van
derbilt og Rockefeller opbygger deres
kæmpeformuer, mens Jacob Riis forevi
ger immigranternes kummerlige leve
forhold. Efter krigen 1898 mod Spanien
er USA blevet en ny verdensmagt.
HISTORIE – En nation som
verdensmagt: USA’s historie fra 1945
til i dag
Hold 5052: 10 tirsdage 12.15-14
(5/2-16/4)
Med afslutningen af 2. verdenskrig er
USA politisk, økonomisk og kulturelt
verdens ubetinget stærkeste nation.
Trumans præsidentperiode indvarsler
den kolde krig med bl.a. Koreakrigen
og McCarthyismen. Under Eisenhower
er der tilsyneladende stilstand, men
1950’ernes forstæder, borgerrettig
hedskamp og nye strømninger inden
for kulturlivet, herunder beatkulturen
og rock’n’roll, tyder på noget andet.
”New Frontier”, Cuba-krisen, Camelot,
rumkapløbet og ”Green Berets” præger
Kennedy-tiden, mens Johnsons ”Great
Society” afsporedes af Vietnamkrigen.
Oven i kommer Watergate og Irangidslerne. Genopbyggelse af ameri
kansk selvtillid sker under Reagan og
fuldbyrdes under Golfkrigen. Under
Clinton er USA verdens eneste super
magt; ”9/11”, efterfulgt af krigene i Irak
og Afghanistan samt finanskrise og
senest ‘den arabiske forår’ stiller USA
overfor nye udfordringer.
HISTORIE – Den romerske revolution
og opfindelsen af Italien: Republikken i
Ciceros spejl
Hold 5053: 10 fredage 14.15-16
(15/2-3/5, ikke 26/4)
Ved cand.mag. Jesper Johansen
Meisner
I år 100 f.v.t. havde Rom etableret sig
som Middelhavets nye store imperie
magt, men på hjemmefronten voksede
problemerne. En voldsom borgerkrig
førte til politisk og økonomisk ruin for
store dele af halvøen, som blev efter
ladt stort set uden politiske rettighe
der. 60 år og flere borgerkrige senere
påstod den senere kejser Augustus at
lede et forenet Italien i kampen imod
Antonius og hans egyptiske dronning.
Republikkens sidste tid er derfor også
historien om hvordan Italien i flere
omgange opfindes og omdefineres
som kulturel og politisk enhed. Kurset
vil belyse denne proces igennem ud
drag af Ciceros mange værker, skrevet i
perioden imellem de to krige. I usikker
heden omkring Ciceros egen position,
som på den ene side senator og konsul
i Rom og på den anden side indvandrer
fra den latinske by Arpinum, afspejles
mange af de store politiske konflikter
imellem romere og italikere – aristo
krater og nye mænd – som gjorde pe
rioden til den mest betydningsfulde og
spændende i Roms historie.
City Campus
HISTORIE – Treårs-krigen 1848-50:
Danmarks glemte borgerkrig?
(27/4-28/4)
Ved cand.scient.soc. Allan S. Nielsen
Treårs-krigen er på nær historien
om ”Den Tapre Landsoldat” næsten
ukendt. Dette skyldes sandsynligvis de
samtidige store omvæltninger under
demokratiprocessen i Danmark, og det
europæiske revolutionsår 1848. Krigen
står samtidigt i skyggen for det trau
matiske nederlag, Danmark led i 1864,
selvom de to konkliter er direkte for
bundet.
”Borgerkrigen” 1848-50 var et velor
59
Linjestudier
HISTORIE – Danmark fra 1920 til i dag
(grundmodul)
Hold 4017: 10 mandage 14.15-16
(4/2-22/4)
ganiseret oprør af ”tysksindede” i Sles
vig-Holsten, hvilket førte til en blodig
overlevelseskrig for den nye danske
demokratiske stat og dets konge. Kam
pene foregik i Koldings gader, på Fre
dericias vold, og ved Isted Hede, Nor
dens største slag. Krigen er dermed en
dramatisk beretning om en ny dansk
folkehær, som ikke bare skulle kæmpe
mod tidligere soldaterkammerater,
men også elitetropper fra Preussen
og Det Tyske Forbund. Konflikten står
dermed som en del af kampen mellem
tysk og dansk, men indeholdte også
mange andre aspekter, der splittede
hæren og helstaten og mange familier,
herunder kongefamilien.
Søndre Campus
HISTORIE – 1864: Det traumatiske
nederlag
(4/5-5/5)
Ved cand.scient.soc. Allan S. Nielsen
60
Linjestudier
Danmarks nederlag ved Dybbøl er nok
Danmarks mest kendte og traumatiske
nederlag, som fik langtrækkende kon
sekvenser for Danmark, dets selvopfat
telse, og ikke mindst de dansksindede
i Sønderjylland, der frem til 1920 kom
til at hører under Preussen, og senere
Tyskland.
Krigen var samtidigt den anden på
bare 14 år om ”Det Slesvigske Spørgs
mål”, og motiverne for konflikten i den
første slesvigske krig 1848-50 bliver i høj
grad gentaget, idet de grundlæggende
problemer ikke blev løst. Men hvor
dan gik det til, at Danmark igen mødte
overmagten, nu i form af både Preus
sen og Østrig? Hvorfor havde man ikke
lært lektien, og hvorfor var man ikke
militært forberedt? En række nøgleper
soner var ellers rutinerede, fx var både
general de Meza, og kong Christian
IX med i begge krige, ligesom general
Wrangel var det på tysk side. Danmarks
nederlag og tabet af Slesvig satte også
for alvor gang i Bismarck samt Tysk
lands samling, hvorfor konflikten i høj
grad også skal ses i dette lys.
Søndre Campus
HISTORIE – Samuraiens kulturhistorie
ca. 900-1900
Hold 5056: 10 fredage 10.15-12
(8/2-19/4)
Ved cand.mag., ph.d. Morten Oxenbøll
I den hjemlige debat støder man til
tider på begreber som ‘voldskultur’ og
‘krigerkultur’, men der har næppe væ
ret et større ikon for en krigerkultur
end den japanske samurai.
Samuraierne var som klasse politisk
og militært dominerende uafbrudt i
mere end syv århundreder fra midten
af det 12. og indtil slutningen af det
19. århundrede, og de har følgelig haft
enorm indflydelse på japansk kultur.
Det er således ofte blevet hævdet, at
man i det japanske samfund den dag i
dag kan finde en særlig form for skam
og æresfølelse, og at dette kan føres
helt tilbage til samuraiens særlige poli
tiske og kulturelle rolle i historien.
Vi gennemgår de generelle hovedlin
jer i periodens kunst, religion, litteratur
og filosofi, men hovedfokus vil ligge på
samuraiens rolle i udviklingen af kultu
relle institutioner samt på sidstnævn
tes betydning for samuraiens identitet
og selviscenesættelse som kriger. Vi dis
kuterer centrale emner som ære, loya
litet og vold, og hvordan disse begreber
optrådte i samuraiens kulturelle uni
vers. I diskussionen vil indgå læsning af
centrale tekster forfattet af samuraier i
forskellige epoker (fortrinsvis i engelsk
oversættelse). Endelig vil vi gennemgå
nogle af de markante politiske og so
ciale ændringer, der skete for samuraiklassen i overgangene mellem før-mo
derne, tidlig-moderne og moderne tid,
og hvordan de influerede samuraiens
kulturelle identitet.
City Campus
HISTORIE – Romerriget og dets
modstandere. Antikkens historie set
med ”tabernes” briller.
(9/2-10/2)
Ved mag.art. Wolfgang Johann Karl
Romerriget voksede langsomt i løbet af
cirka 300 år, men det etablerede impe
rium gav den antikke verden stabilitet
i næsten et halvt årtusinde. Vi belyser
denne altid fascinerende historie på
et usædvanligt sæt: med modstan
dernes øjne. Ikke kontrafaktisk, men
næsten – historien om romerriget og
dem, der ville noget helt andet. Vi for
tæller dramatiske episoder som ligner
Shakespeares kongedramaer (om kong
Pyrrhos af Epiros eller den geniale kart
hager Hannibal); om modstandsfolk,
som vækker vor sympati (ørkensønnen
Jugurtha, gladiatoren Spartacus, jø
dernes leder Bar Kokhba); ind i mellem
ligner historien en Verdi-opera, når far
verige damer optræder, som Kleopatra
eller Zenobia af Palmyra.
Det afsluttende kapitel kunne være
skrevet af Tolkien: Rigets mere og mere
desperate kamp mod barbarerne (Ala
rik og goterne eller Attila og hunner
ne), med en paradoksal og tragisk epi
log om Roms virkelige undergang: Når
østgoterne forsvarer Rom mod østro
merne, en kamp over hundrede år, som
afslutter den antikke kulturs historie.
Søndre Campus
HISTORIE – Den moderne tids historie
1500-2000 e.Kr.
Hold 5058: 10 onsdage 17.15-19
(13/2-24/4)
Ved mag.art. Wolfgang Johann Karl
Kurset er en slags eksperiment: Vi
beskriver den vestlige civilisations
forvandling fra senmiddelalderen til
renæssancen og bruger det som ud
gangspunkt for et overblik over den
rivende udvikling, som førte til den
verden, vi oplever i dag. Den moderne
civilisation har holdt pauser, men der
har ingen stilstand været i udviklin
gen. Der er kriser, reformationer, revo
lutioner, opdagelser og store konflik
ter, som alle har deres udgangspunkt
i Europas fælles historie. Vi ser på de
kulturelle forandringer (Luthers refor
mation, renæssancens projekt, reli
gionens tilbagetog), medierevolutio
ner (bogtrykkeri, afskaffelse af censur,
tænkefrihed), videnskabsrevolutioner
(Kopernikus, Galilei, Newton), politi
ske forandringer i teori og praksis (fx
Rousseau og den franske revolution).
Søndre Campus
HISTORIE – Pest over Europa, Hartvig
Frisch’ berømte bog fra 1933
Hold 5173: 10 torsdage 17.15-19
(14/2-25/4)
Ved cand.mag. Kristian Bruhn
Pest over Europa var titlen på Hartvig
Frisch’ berømte bog fra 1933, som sta
dig er værd at læse. Frisch var professor
på Københavns Universitet og undervi
ste i græsk og latin, var medlem af Fol
ketinget og fungerede fra 1933-50 som
Socialdemokratiets ledende teoretiker.
Bogen er intet mindre end en frem
stilling af kommunismens, fascismens
og nazismens samlede historie i Euro
pa. Ved udgivelsen skrev Hans Hedtoft,
at bogen ”vil give Genlyd overalt i
Skandinavien, hvor Viljen til at bevare
Friheden og Demokratiet er til Stede”.
Ifølge Bo Lidegaard blev analysen i Pest
over Europa ”rygraden i regeringens
politik” i de efterfølgende ti år.
Undervisningen vil redegøre for
bogens indhold, hvorfor den skilte sig
ud og vakte så stor opsigt samt ikke
mindst for bogens virkningshistorie
som rygrad i Stauning-Munch-rege
ringens førte politik. På holdet sælges
et kompendium med uddrag af og
om bogen. Afslutningsvis præsenteres
holdet for nyere forskningsresultater
og en diskussion af, hvad man vidste i
samtiden, og hvad vi ved i dag.
City Campus
HISTORIE – Israel og omverdenen
Hold 5059: 10 onsdage 17.15-19
(6/2-17/4)
Ved cand.mag. David Jano
Israel er et land der altid har søgt ef
ter allierede. Landet blev skabt i FN, så
forholdet til omverdenen har altid haft
enorm betydning for ledende israelske
politikere. I dette kursus fokuseres der
på Israels udenrigspolitiske historie,
hvor forholdet mellem Israel og både
dets allierede og mange fjender bliver
præsenteret. I første halvdel af kurset
vil der blive lagt vægt på forholdet til
Israels tætte allierede, USA, som altid
har haft en særlig plads i israelsk poli
tik. Senere vil også forholdet til Europa
blive beskrevet, hvorefter der afslut
tes med Israels geografiske placering i
Mellemøsten, hvor man både har fjen
der og allierede i den arabiske verden.
Emner som den israelske lobby i USA,
atompolitik og Iran samt Israels sti
gende dårlige ry i Europa vil blive sær
lig diskuteret.
Søndre Campus
der endte med en erobring og blod
badet i Stockholm. I Danmark søgte
kongen at modernisere det danske
rige, hvilket betød et opgør med kirke
og adel om deres rettigheder. Kongen
søgte i stedet at støtte borgerskabet,
ikke mindst i København og Malmø.
Forandringerne blev bl.a. udmøntet i to
store love: byloven og landloven.
Kongens regeringstid er også præ
get af kærlighedshistorien med Dyveke
og hendes død, og af kongens forhold
til Dyvekes mor, Sigbrit, der blev den le
dende skikkelse i kongens administra
tion, sammen med borgmester Hans
Mikkelsen fra Malmø. Undervisningen
er baseret på kildestudier.
HISTORIE – Landbrug, by og handel i
det romerske rige
Hold 5061: 10 torsdage 10.15-12
(7/2-18/4)
Ved historiker, ph.d. Torben Svendrup
HISTORIE – Christian II: Borgerven eller
tyran
Hold 5060: 10 tirsdage 10.15-12
(5/2-16/4)
2013 er 500-året for Christian II’s tron
bestigelse. I februar 1513 døde kong
Hans i Ålborg, og processen gik i gang
for at få valgt den nye konge. Christian
II blev tvunget til at indgå en stram
håndfæstning, hvor der var indsat en
oprørsparagraf. Holdt kongen ikke
sin håndfæstning, havde man ret til
at opsige ham huldskab og troskab.
Dette sket 10 år efter, og i januar mod
tog kongen derfor opsigelsesbrevet, og
april 1523 forlod han Danmark.
De 10 år, hvor Christian II styrede
Danmark er måske den mest begiven
hedsrige dekade i dansk historie. Årene
var præget af et opgør med Sverige,
Vi undersøger de økonomiske forhold
i Romerriget, og målet er at studere
forholdet mellem by og land, og forhol
det mellem landbrug og handel. Med
udgangspunkt i de arkæologiske ud
gravninger i Ostia og Pompeji og Cam
panien undersøger vi det romerske
landbrug og dets betydning for hand
len i det lokale område. I denne under
søgelse er et vigtigt element landbru
gets behov for de serviceydelser som
de omliggende byer kunne yde. Dette
sammenholdes med den store import
til Rom fra provinserne.
Vi ser med andre ord på landbru
get og handlen ud fra et makro- og et
mikroperspektiv. Gennem en under
søgelse af handlen får vi et indtryk af
ridderstandens politiske og økonomi
ske betydning i Rom, samtidig med at
vi undersøger vilkårene for en familie i
en romersk by.
Vi forsøger også at afdække hand
lens omfang, type og betydning for
den politiske historie, for der igennem
at få et indblik i handel og handelsve
jes betydning for den enkelte mand og
kvinde i Romerriget. Dette vil give en
viden om pengeøkonomiens udbre
delse, en fornemmelse af, hvilke varer
61
Linjestudier
Vi fortæller om skabelsen af den mo
derne økonomi, om imperialisme og
verdenskrigene, og til sidst skitserer vi
den europæiske selvrefleksion med fi
losoffer som Giambattista Vico, Hegel,
Toynbee, Spengler. Er den moderne tid
afsluttet – og hvor er vi nu?
der kunne købes i en mellemstor by i
Italien, og dermed en brik til viden om
levevilkår i Romerriget. Undervisnin
gen handler derfor både om social-,
religions-, økonomisk, politisk og nu
mismatisk historie.
HISTORIE – De fattige, de syge, de
gamle på by og land
Hold 5062: 5 lørdage 10.15-14
(9/2,23/2,9/3,23/3,6/4)
62
Linjestudier
Kurset kaster lys over de forhold som
samfundets laveste grupper levede
under i senmiddelalderen og omhand
ler således Danmarks historie i årene
1350-1536. I Christoffer II’s håndfæst
ning fra 1320 ser vi en opremsning af
de fire stænder i det danske samfund,
hvor den politiske kamp drejede sig
om at skaffe de bedste mulige privile
gier til sin stand. Men dem, kurset vil
se nærmere på, var mennesker uden
privilegier. Dem, som befandt sig på
bunden af samfundet.
Et meget vigtigt element i den mid
delalderlige sociale forsorg var kirke
og klostre. Her ser vi både på den teo
logiske holdning til de fattige og på
de rent praktiske tiltag, man tog for
hjælpe folk. Vi vil se på de store land
klostre og deres socialarrangementer
og i byerne på en orden som Hellig
åndsordnens hospitals arbejde. Et sær
ligt kapitel i denne del af den danske
socialhistorie er historien om enker,
mødre og fattige, arbejdende kvinder.
Senmiddelalderen var en periode,
hvor det danske samfund var inde i en
rivende udvikling, og det gjaldt ikke
mindst byerne, der blev stadig større.
Det gav nye sociale udfordringer, som
man prøvede at løse på forskellig vis.
Her vil Helligåndshusene blive ind
draget. I byerne blev man i de sidste år
af middelalderen opmærksom på de
sociale forhold, og flere tiltag blev sat i
gang. Undervisningen hviler på kilde
studier.
Søndre Campus
HISTORIE – Vikingernes viden om
planter
(13/4-14/4)
Ved ekstern lektor, dr.rer.nat., mag.art.
Sabine Karg, Københavns Universitet
Vikingerne levede i landskaber præget
af kystområder, mørke skove og åbne
marker. Hvad blev der dyrket på mar
kerne, og hvilke haveplanter kendte
vikingerne? Hvor græssede deres dyr,
hvilke husdyr var typiske for vikinge
tiden, og hvilke madvarer kom der på
bordet?
Kurset vil belyse de moderne viden
skabelige metoder, der benyttes i dag
til at undersøge disse emner, og de
nyeste resultater fra arkæologisk og
naturvidenskabelig forskning i Nord
europa vil blive præsenteret.
På grundlag af forskningsresultater
ne blev der i 2012 udgivet en populær
kogebog En kulinarisk rejse gennem tiderne med madopskrifter fra stenalde
ren til middelalderen. I bogen fortælles
blandt andet om, hvilke fødevarer, der
var til rådighed i de enkelte tidsperio
der, og hvordan de blev tilberedt. Bo
gen bygger på solid arkæologisk, histo
risk og gastronomisk viden. Desuden
indeholder bogen opskrifter fra vikin
getiden, som vi også skal se nærmere
på.
Søndre Campus
Sommerkurser
HISTORIE – Reformationen i Danmark:
Hans Tausen, Danmarks Luther
Hold 5063: man-fredag 10.15-14.45
(3/6-7/6)
Med reformationen i første halvdel af
1500-tallet ændrede Europa sig for al
tid. Reformationen skabte en forskel i
nordeuropæisk og sydeuropæisk tan
kegang, der har betydning den dag i
dag.
Kurset præsenterer kirken i år 1500,
hvorefter vi introducerer til Witten
berg-teologernes tanker. Vi følger re
formationen i Tyskland, hvorefter vi ser
på de danske forhold. Reformationen
Søndre Campus
KULTURHISTORIE
KULTURHISTORIE – Afrika, formoder jeg
(28/2-4/4)
Ved cand.scient. Anders Bastholm,
Københavns Universitet og professor
emeritus Holger Bernt Hansen,
Afrika har en tendens til at klumpe
sig sammen i den vestlige bevidsthed.
Kontinentet Afrika bliver fx til ”landet”
Afrika. Hvorfor? Det hænger nøje sam
men med den måde, Afrika er blevet
formidlet på i den vestlige verden
gennem tiden. Fortællingen om Afrika
bygger ofte på en række forventelige
elementer – fra opdagelsesrejsernes
mytologi om det mørke kontinent til
samtidens fokus på konflikt, fattigdom,
sygdom, svage stater og ikke mindst
spørgsmålet om udvikling i et uafhæn
gigt Afrika.
Kurset ser nærmere på fortællin
gerne og stiller samtidig skarpt på det
uafhængige Afrika, på præmisserne
herfor, og på de politiske idealer, der
knytter sig til idéen herom. Fra afri
kansk nationalisme til drømmen om
pan-afrikansk samarbejde. Uganda og
Rwanda tjener som konkrete lande
eksempler, når der gives indblik i høj
de- og vendepunkterne i de to landes
nyere – og til tider blodige – politiske
historie.
Kurset følges op med en rejse til
Uganda og Rwanda i juli 2013. Nærme
re info hos Horisont Rejser.
Søndre Campus
440 kr.
KULTURHISTORIE – Kulturhovedstad
Wien: Drømmeby eller
undergangsstad?
(16/3-17/3)
Ved cand.mag. René Juul
Wien er en by, der ikke altid har svin
get i takt med sine omgivelser. Engang
hovedstad i det habsburgske rige og
i dag en uforholdsmæssig stor rege
ringsby i et af Europas mindste lande.
Wien er også mere end nogen anden
gået over i historien, hvor de helt store
komponister har haft deres virke. Tænk
bare på navne som Mozart, Beethoven
og Schubert og på den senere tolvto
nemusik, der igen vendte op og ned på
kunstens udtryk.
På kurset følger vi byen gennem opog nedgangsperioder i det østrigske
imperium, og vi skal se på den politi
ske kurs, der af personligheder som
Maria Theresia og Josef II var med til
at gøre Wien til et af Europas kultu
relle kraftcentre. Ovenpå 1800-tal
lets verdensfjerne dekadence følger vi
kejserrigets sidste krampetrækninger,
hvor pomp og pragt omkring år 1900
fremstår mere og mere farceagtigt, og
hvor fokus flyttes mod byens mange
intellektuelle, der sætter nye standar
der indenfor kunst, litteratur og filo
sofi.
Søndre Campus
KULTURHISTORIE – Berlin: En
kulturhistorisk rejse gennem byens
omskiftelige historie
(2/3-3/3)
Ved cand.mag. Åse Lerche
Siden genforeningen har udbygnin
gen til hovedstad og regeringssæde
raset gennem Berlin, og den hektiske
proces har været præget af en vældig
kreativitet og vitalitet. På kurset ser vi,
hvorledes de sidste to årtiers spæn
dingsladede udvikling har sat sit præg
på byens kunst og kultur, arkitektur og
gadebillede. Den aktuelle forandrings
proces sættes ind i en større historisk
sammenhæng, idet vi inddrager Ber
lins kulturhistoriske udvikling i tiden
op til 1918, i mellemkrigstiden og i
efterkrigstidens delte by. Vi vil dermed
se, hvordan Berlins ekstremt omskif
telige historie gang på gang har virket
som adrenalin på kreativiteten i byen.
På den baggrund kunne Berlin allerede
i begyndelsen af det 20. århundrede
udvikle sig til en af Europas vigtigste
63
Linjestudier
var den begivenhed, der skabte det
Danmark, vi kender i dag. Begivenhe
den afsluttede den danske middelalder
og indledte den danske renæssance.
Ved herredagen i august 1536 ind
førte kong Christian III reformationen.
Dette var afslutningen på en lang pro
ces, der var indledt i begyndelsen af
1520’erne. En af de væsentlige drivkræf
ter i reformationen var Hans Tausen,
som man på sin vis kan kalde Dan
marks Luther.
Hvordan tænkte man før og efter
reformationen? Hvad fik rækken af
reformatorer til at sætte livet på spil
for denne religiøse sag? Spørgsmålet
om mand/kvinde i forbindelse med
mentalitetskiftet med reformationen
vil forsøges belyst. Vi bliver præsente
ret for både samfundets elite; kongen,
adel og kirke, og for borgere og bønder.
Undervisningen bygger dels på un
derviserens afhandling om Christian
II’s kirkepolitik, og hans bøger: Hans
Tausen – den danske Luther (1994) og
Reformationen – en værdikamp (2009),
og vil være funderet på kildestudier.
kunst- og kulturmetropoler. En rolle,
Berlin i dag er ved at aktualisere igen.
Søndre Campus
NÆRORIENTEN – Ægypten i Nubien
Hold 5099: 10 tirsdage 17.15-19
(5/2-16/4)
Ved ph.d., mag.art. Lise Manniche;
cand.phil., ph.d. Tine Bagh og cand.phil.
Mette Gregersen
NÆRORIENTEN
Studieleder: Lektor, mag.art. Jørgen
Podemann Sørensen, Københavns
Universitet.
NÆRORIENTEN – Ægypten i oldtiden
(grundmodul)
Hold 4054: 10 onsdage 17.15-19
(6/2-17/4)
Ved ph.d., mag.art. Lise Manniche;
cand.phil. Mette Gregersen og mag.art.
Torben Holm Rasmussen
64
Linjestudier
Det gamle Ægypten er kendt for sine
mange velbevarede grave og templer,
hvor monumental arkitektur, relieffer
og malerier giver et levende indtryk af
en kultur, der fra ca. 3000 f.v.t. til 30 f.v.t.
i høj grad fik lov at leve sit eget liv i den
trygge Nildal.
Kurset giver deltagerne et overblik
over det gamle Ægyptens historie og
præsenterer vigtige dele af det kæm
pemæssige materiale, som arkæolo
giske fund og udgravninger har bragt
for dagen: pyramiderne, gravene i Kon
gernes Dal, de store templer og meget
mere.
Samtidig udgør det en introduktion
til ægyptologien, der også giver en ori
entering i hieroglyfskriften, i ægyptisk
mytologi, religion, litteratur og kunst
og i det ægyptiske samfunds opbyg
ning omkring et kongedømme, der til
tider omgav sig med næsten ufattelig
pragt.
Særlig velbelyste eller interessante
historiske perioder, fx Amarnatiden
med kong Akhnatons religiøse refor
mer, gennemgås mere indgående.
Tekstmateriale udleveres på holdet.
City Campus
NÆRORIENTEN – Kileskriftkulturerne
(grundmodul)
Hold 4055: 10 tirsdage 17.15-19
(5/2-16/4)
Ved cand.mag. Bjarne Lodahl
Kileskrift blev opfundet af sumererne i
landet Sumer, som man senere kaldte
Babylonien. Det lå i sydenden af nuti
dens Irak, og herfra blev kileskrift ud
bredt ikke blot til Babylon, som blev
områdets mægtigste by, men også til
Assyrien længere nordpå og videre til
Anatolien i det nuværende Tyrkiet og
til Perserriget længere østpå.
Gennem kileskriften, hvis tydning først
tog fart midt i 1800-tallet, kender vi
verdens ældste skriftkulturer, og talrige
kileskriftdokumenter sætter os i stand
til at følge den historiske udvikling fra
de sumeriske bystater over den første
storby Babylon og historiens første im
perier til Alexander den Stores erobrin
ger. I denne udvikling ligger også man
ge af den europæiske kulturs rødder,
og i kileskrifttekster kan vi finde kimen
til mange bibelske motiver: Syndfloden
og Noahs ark, Jobs lidelser, salmer om
synd og tilgivelse.
Søndre Campus
Ægypternes naboland mod syd var Nu
bien. Der var der guld, der var handels
veje til Afrika, og det var derfra, Nilens
livsvigtige vand kom. I det meste af
den ægyptiske historie havde de ægyp
tiske herskere ved hjælp af vicekonger
kontrol med større eller mindre dele af
dette vældige område.
De markerede sig med fæstninger
og templer og promoverede deres egen
kultur over for en befolkning, der skif
tevis blev behandlet som fjender og
allierede. Vi vil i kurset både se på de
tidligste, indfødte nubiere (A-gruppe
og C-gruppe) og ægypternes aktiviteter
i regionen. Det gælder de interessante
tempelbyggerier fra det 18. dynasti i
det nuværende Sudan og de storslåede
monumenter – bl.a. templerne i Abu
Simbel – anlagt af Ramses II langs det,
der nu er Nassersøen. Endelig vil vi gå i
detaljer med det 25. dynasti, hvor nubi
ske herskere indtog Ægypten og satte
deres præg på Theben.
City Campus
NÆRORIENTEN – Arabiske og persiske
eventyr og historier
(9/3-10/3)
Ved ekstern lektor, ph.d. Søren Christian
Lassen, Københavns Universitet
Den arabiske eventyrsamling Tusind
og én nat er kendt af mange. Gennem
den berømte rammehistorie om den
kloge pige, Sheherazade, der må for
tælle kongen et eventyr hver nat for
at redde livet, bliver læseren ført igen
nem en imponerende række af fanta
sifulde og ofte frivole historier. Tusind
og én nat samler sagn og historier fra
flere kulturer og en lang tidsperiode,
og den er det kendteste eksempel på
den rige eventyrtradition, der findes
i den arabiske og persiske islamiske
kultur.
Søndre Campus
NÆRORIENTEN – Middelægyptisk
Hold 5102: 10 mandage 17.15-19
(4/2-22/4)
Ved ekstern lektor, cand.mag. Maria
Sass, Københavns Universitet
At kunne læse hieroglyffer giver en
indsigt i det oldægyptiske samfund,
man ikke kan opnå på anden vis, og
sammen med de arkæologiske levn
danner de et tydeligt billede af det
gamle Ægypten
Indenfor det oldægyptiske tekstkor
pus findes mange forskellige genrer, og
har man først tilegnet sig det ægypti
ske sprog, vil man kunne læse tekster,
der omhandler alt fra religiøse overbe
visninger til medicinske råd og familie
fejder.
Kurset giver en introduktion til det
grammatiske system, primært verbal
systemet, i det oldægyptiske sprog, der
gør det muligt at læse og forstå sam
menhængende sætninger skrevet med
hieroglyffer.
Kurset kræver forberedelse til hver
gang i form af oversættelser fra ægyp
tisk til dansk, samt læsning.
Søndre Campus
880 kr. (rabatpris: 780
NÆRORIENTEN – Ægyptiske oaser:
Dakhla, Kharga og Fayum
(2/3-3/3)
Ved ph.d., mag.art. Lise Manniche og
cand.phil., ph.d. Tine Bagh
Oaserne i ørkenen vest for Nildalen har
deres helt egen historie og identitet. De
to sydligste oaser, Dakhla og Kharga,
rummer velbevarede templer, der vid
ner om både persernes, grækernes og
romernes interesser i de frugtbare og
mineralrige områder.
Deres faraoniske historie går tilbage
til Gamle Rige. I Nye Rige var oaserne
især berømte for deres vin, og i Senti
den, især det 26. dynasti, markerer oa
seguvernørerne sig med tempelbygge
ri og egne gravanlæg. Alene i Dakhla er
der registreret over 100 gravpladser, og
i Kharga blev der i 1989 fundet en kruk
ke med tre kg. guldsmykker. Tekster på
demotisk og græsk fortæller ikke blot
om dagligdagens pligter, men røber
også, at oaserne har været hjemsted
for folk, der af religiøse grunde var uøn
skede i Nildalen.
Det tætbefolkede landbrugsområde
Fayum med den store sø vest for Ni
len er også en slags oase. Her byggede
kongerne i det Mellemste Rige pyra
mider i Lahun og Hawara og hele byer
og templer nord for søen og i Medi
net Madi mod syd. I Ny Rige lå her et
haremspalads i Gurob, og flere senere
byer vidner om ptolemæer- og romer
tid.
Søndre Campus
Litteratur,
sprog, retorik
og kommunikation
LITTERATURVIDENSKAB
Studieleder: Dramaturg, cand.phil.
Birgitte Hesselaa
LITTERATURVIDENSKAB – Litterær
analyse: Novellen (grundmodul)
Hold 4048: 10 mandage 12.15-14
(4/2-29/4, ikke 18/3)
Ved dramaturg, cand.phil. Birgitte
Hesselaa.
Målet med dette kursus er at give del
tagerne mulighed for at fordybe sig i
”kunsten at læse” og give redskaber til
en øget forståelse af litterære teksters
form og indhold. Ved at koncentrere os
om én genre, novellen, kan vi få et ind
tryk af genrens historiske spændvidde
og spørge til, hvorfor og hvordan den
har forandret sig. Gennem nærlæs
ning undersøger vi, hvordan form og
indhold spiller sammen, og hvordan
analysen af fortælleteknik kan åbne
for en dybere forståelse af tekstens
udsagn.
Vi skal bl.a. beskæftige os med plot,
stilistiske og sproglige karakteristika,
synsvinkelbrug, fortællertyper, moti
ver og tematik, ligesom der gives en
introduktion til novelleteori.
I Danmark har vi haft en enestå
ende række af store novelleforfattere
fra St. St. Blicher over Herman Bang,
Henrik Pontoppidan, H.C. Branner og
Martin A. Hansen frem til Helle Helle
og Naja Marie Aidt. Hovedvægten lig
ger på den danske novelle, men store
udenlandske novelleforfattere er
også repræsenteret. En tekstsamling
kan købes på holdet.
City Campus
65
Linjestudier
Gennem middelalderen blomstre
de fortællekunsten i Nærorienten,
og mange af historierne er indgået
i europæisk litteratur, såsom Alad
din, der fik nyt liv hos Adam Oehlen
schläger. Den persiske litteratur har
især bestået af poesi, men også her
gemmer sig en rig skat af fortællin
ger, ikke mindst i sufi-litteraturen, fx
hos Rumi (d. 1273), der videregiver en
mængde fortællinger med en religiøs
morale. Kurset vil give en indføring i
denne spændende litteratur gennem
en række nedslag i danske oversæt
telser.
66
periode 2 (1835-1870): Fra H.C.
Andersen til Georg Brandes
(grundmodul)
Hold 4049: 10 torsdage 12.15-14
(7/2-25/4, ikke 14/3)
periode 4 (1900-1940): Fra Johs.
V. Jensen til Martin A. Hansen
(grundmodul)
Hold 4050: 10 onsdage 12.15-14
(6/2-17/4)
Ved ekstern lektor, mag.art. Kim Byvald,
Ved cand.mag. Rikke Dahl
Linjestudier
Den romantiske skole, som i dansk lit
teratur fik sit gennembrud i 1803, ud
vikler sig i perioden fra 1835-1870, da
modsætningsforholdet mellem de ide
alistiske og materialistiske strømninger
i bevægelsen bliver skærpet. Således
bliver forholdet mellem idé og virkelig
hed hyppigt tematiseret i forbindelse
med en stigende interesse for dan
nelsen af det enkelte individ. Tilspids
ningen foregår dels på baggrund af
nye litterære eksperimenter, som især
bliver udfoldet i prosaen, hvor en helt
ny romanform ser dages lys, og dels på
baggrund af en frembrydende politisk
offentlighed, der formelt institutionali
seres med junigrundloven i 1849.
Vi skal i dette kursus forfølge udvik
lingen fra H.C. Andersens debut som
eventyrdigter i 1835 til det moderne
gennembrud i 1870. I kurset skal vi bl.a.
se nærmere på dannelsesromanen,
som den bliver præsenteret af Thoma
sine Gyllembourg, Goldschmidt og H.
E. Schack. Vi skal også læse tekster af
Grundtvig, Kierkegaard, Aarestrup og
Mathilde Fibiger.
Perioden fra århundredeskiftet til ud
bruddet af 2. verdenskrig er præget af
kampen mellem store politiske ideolo
gier (nazisme, kommunisme), en kamp
som også er mærkbar i den danske lit
teratur, ikke mindst i 30’erne, hvor bl.a.
Kjeld Abell og Poul Henningsen kæm
per for nye demokratiske tiltag, mens
Kaj Munk har et mere ambivalent for
hold til demokratiet.
Kunstneriske retninger som vitalisme, futurisme og ekspressionisme for
søger ad helt forskellige veje at bringe
ny kraft ind i kunsten. Johs. V. Jensen hylder fremskridtet, mens andre, som fx
Jacob Paludan, er mere påpasselige.
Samtidig bliver psykoanalysen og eksi
stentialismen en væsentlig inspiration,
ikke mindst for H.C. Branner og Martin
A. Hansen.
Vi vil gennemgå tekster af bl.a. Johs. V.
Jensen, Tom Kristensen, Jacob Paludan,
Aksel Sandemose, Thit Jensen og H.C.
Branner, og se på de tidligste værker af
Karen Blixen og Martin A. Hansen. Der
vil blive perspektiveret til kunst og poli
tik fra den omkringliggende verden.
Nørre Campus
LITTERATURVIDENSKAB – Moderne
udenlandsk novellekunst
Hold 5071: 10 tirsdage 12.15-14
(5/2-23/4, ikke 19/3)
Hesselaa
Kurset fokuserer på ni af de mest be
tydelige moderne novelleforfattere
fra England, Tyskland, Frankrig, USA og
Canada: fra England Antonia Byatt, fra
Tyskland Daniel Kehlmann og Judith
Hermann, fra Frankrig Annie Saumont,
fra Canada Margaret Atwood og Alice
Munro og fra USA Joyce Carol Oates,
Don DeLillo og Raymond Carver.
Hovedvægten vil ligge på analyse og
nærlæsning af den enkelte tekst, men
kurset vil også give en præsentation af
de enkelte forfatterskaber og en indfø
ring i basal novelleteori, herunder de to
traditioner, som løber sammen i mo
derne europæisk og amerikansk novel
lekunst: Den amerikanske short story
kendt ikke mindst fra Hemingways
knappe gengivelse af en enkelt situa
tion ladet med uudtalt betydning. Og
den europæiske novelle med vægt på
det pludselige nedslag af en begiven
hed som udfordrer den kendte orden.
City Campus
LITTERATURVIDENSKAB – Renselse?
Sondringer i den post-sovjetiske
litteratur
Hold 5072: 10 fredage 10.15-12
(8/2-19/4)
Hesselaa
Nye og ældre forfattere er i fuld gang
med at beskrive tilværelsen i det postsovjetiske Østeuropa. Finsk-estiske
Sofi Oksanens Renselse fører læseren
fra en barsk estisk nutid dybt ind i
en hel nations traumatiske historie.
Andrej Kurkovs Døden og en pingvin
benytter en naiv hovedperson – og en
pingvin – i sin både morsomme og
gruopvækkende skildring af det mod
erne Ukraine, mens Aleksej Slapovskij
i De er overalt tegner et bredt, kafkask
billede af det moderne Rusland med
centrum i Moskva.
Ljudmila Ulitskaja, russisk littera
turs grand old lady, giver i novellerne
Kvinders løgne underfundige og pers
pektivrige billeder af moderne kvinde
liv før og nu. Vi slutter af med Eugen
Ruges prisbelønnede roman I tider
med aftagende lys om en russisk-tysk
familie i flere generationer, betegnet
som den nye DDR-litteraturs fremra
gende modstykke til Thomas Mann
Buddenbrooks. Deltagerne bedes
låne eller købe de nævnte værker af
Oksanen, Kurkov, Slapvskij og Ruge.
Kurkovs Døden og en pingvin bedes
læst til første gang. En tekstsamling
sælges på holdet.
Nørre Campus
Hesselaa
På kurset nærlæser vi tekster af en
række forfattere, som alle har udgivet
novellesamlinger i perioden 20002010. Det gælder skribenter, der alle
rede ved årtiets begyndelse var brudt
igennem, fx Jan Sonnergaard, Helle
Helle, Pia Juul og Naja Marie Aidt, men
også 00’ernes nye forfattere fx Adda
Djørup og Dorthe Nors. Ældre forfat
tere, som udkom i perioden, fx Sven
Holm og Hanne Marie Svendsen, ind
drages også. Udover nærlæsningen
gives der præsentationer af de enkelte
forfatterskaber og indføring i basal
novelleteori.
Idéen er at undersøge, hvad der ka
rakteriserer periodens novellekunst,
dens stofvalg, dens karakterer, dens
konflikter, dens skildring af orden og
kaos og dens livstolkning. Fx vil vi spør
ge til novellens karakteristiske ”be
givenhed”. Er det sandt, at ”begiven
hedsmodellen” smuldrer, eller møder vi
tværtimod voldsomme begivenheder
– død, tab, skilsmisse, brud – som ikke
forandrer det store? Kan novellegenren
benyttes som en genvej til en tidsdiag
nostik? En tekstsamling kan købes på
holdet.
City Campus
LITTERATURVIDENSKAB – Pagter i
Karen Blixens liv og forfatterskab
Hold 5074: 10 mandage 19.15-21
(11/2-6/5, ikke 11/3)
Ved cand.mag. Jørgen Salling
Stormgaard
Karen Blixens forfatterskab byder på
en række venskaber/pagter, der har et
større formål for øje, men som oftest
udvikler sig katastrofalt. Det gælder
fx Digteren og Den udødelige Historie.
Også i hendes eget liv var der en pagt,
der byggede på ønsket om fælles
skab og gensidig inspiration, men som
endte på et sidespor med skuffelse,
fortvivlelse og beskyldninger om mani
pulation til følge.
Pagten med den meget yngre digter
Thorkild Bjørnvig er blevet udødelig
gjort i hans bog Pagten (1974) og i de
fire fortællinger, Karen Blixen skrev på
baggrund af deres venskab. Senest er
historien blevet behandlet i teaterstyk
kerne Om Baronessen og Pagten.
På kurset skal vi se på baggrunden
for og resultatet af pagtindgåelserne,
dels ved at nærlæse de to digteres
tekster om deres venskab, dels ved at
perspektivere til andre pagter i Ka
ren Blixens liv og forfatterskab. Litte
ratur: Blixen og Bjørnvig – Pagten der
blev brudt, Jørgen Salling Stormgaard
(2005).
Søndre Campus
LITTERATURVIDENSKAB – Den nye og
den allernyeste litteratur
Hold 5075: 10 tirsdage 14.15-16
(19/2-30/4)
Ved lektor, cand.mag. Johan Rosdahl
Minimalisme, erindringsromaner og
genrehybrider. Vi gennemgår typiske
tekster af nyere danske forfattere og
supplerer med tekster, der udkommer
i løbet af kurset. Deltagerne er med
i jagten på den nyeste litteratur, og
sammen prøver vi at skabe et overblik
over, hvor litteraturen er på vej hen. Vi
inddrager den aktuelle litterære debat,
og undervejs vil vi perspektivere til ud
landet, især til Norden, for at se hvad
der foregår dér.
Er dansk litteratur speciel, eller er
den en del af en mere omfattende
tendens? Vi vil læse tekster af forfat
tere som Helle Helle, Katrine Marie
Guldager, Kirsten Hamann, Pia Juul og
Christina Hesselholdt. Men også Claus
Beck-Nielsen, Hans Otto Jørgensen og
Morten Søndergaard har spændende
ting at byde på. Og blandt de allernye
ste forfattere vil vi læse tekster af Lone
Aburas, Harald Voetmann og Gerd Lau
gesen.
Skrivemåder som minimalisme, gen
rer som erindringsroman, de sidste års
interesse for ”virkeligheden” vil være
nogle af perspektiverne i arbejdet med
teksterne. Men også de allernyeste for
søg med litteratur i de nye medier vil
blive belyst: Hvad er fx en sms-roman?
City Campus
LITTERATURVIDENSKAB – Jens
Smærup Sørensens forfatterskab
Hold 5076: 10 tirsdage 12.15-14
(19/2-30/4)
Ved lektor, cand.mag. Johan Rosdahl
Jens Smærup Sørensen store forfat
terskab er på én gang legende og gedi
gent. Han er vores store prosaist, som
viderefører den realistiske tradition fra
fx Pontoppidan, men forfatterskabet
indeholder også elementer af eksperi
menterende modernisme, og bestræ
belsen har overalt været at finde den
udtryksform, der bedst opfylder tema
ets krav.
I romanen Katastrofe fra 1989 be
skrives vendepunktet (katastrofe be
tyder vendepunkt) ud fra personernes
individuelle historie. Vi følger dem alle
på én bestemt dag, og deres måde at
forholde sig til nutid, fortid og fremtid
på, giver et bredt billede af Danmark i
1980’erne. For bogen modtog Smærup
Sørensen Akademiets store pris.
På kurset vil vi se nøjere på et par
kapitler fra Katastrofe. Smærup Søren
sen er en fremtrædende samtidsfortol
ker og -kritiker, og tre udgivelser viser
spændvidden i forfatterskabet: slægtsog hjemstavnsromanen Mærkedage,
den kulturkritiske Phase og essayet om
Grundtvigs salme De levendes land.
Vi vil bruge Mærkedage som en slags
grundbog, og så i kursets løb belyse
temaer, skrivemåder og udvikling i
forfatterskabet. Vi runder af med læs
ninger i hans seneste, anmelderroste
roman fra 2012 Hjertet slår og slår.
City Campus
67
Linjestudier
LITTERATURVIDENSKAB – Dansk
novellekunst 2000-2010
Hold 5073: 10 torsdage 17.15-19
(7/2-25/4, ikke 21/3)
LITTERATURVIDENSKAB – Johannes V.
Jensens tidlige myter
Hold 5077: 10 tirsdage 12.15-14
(12/2-23/4)
Ved mag.art. Kim Byvald
68
Johannes V. Jensen indledte sit forfat
terskab med de to symbolistisk inspire
rede romaner Danskere 1896 og Ejnar
Elkær 1898. Disse romaner afskrev han
senere, idet han med en række Himmerlandshistorier knyttede an til det
folkelige gennembrud. Hertil kommer
romanen Kongens fald 1901 samt en
anden række tekster, der var hans helt
egen opfindelse. I mangel af en bedre
genrebetegnelse valgte Jensen at kalde
disse tekster for myter. I Aarbog 1916
reflekterer Johannes V. Jensen selv over
myten som kunstform, og han skriver
blandt andet, at myten er ”et spring
ind i et billede”.
Vi skal i dette kursus læse udvalgte
tekster fra Myter og Jagter, 1907 og Nye
Myter, 1908. Hensigten hermed er at
undersøge, hvad det særegne er ved
teksttypen, som ud fra en umiddelbar
betragtning ligner en slags essay. Så
ledes forsøger Jensen netop at forene
det konkrete og det abstrakte ved brug
af tankeprocesser og billeder i sproget.
Til første gang bedes deltagerne læse
Knokkelmanden fra 1907.
gelse bestemmes den enkelte teksts
tilbud om genkendelse.
Hvordan vi som bærere af et køn
sætter det modsatte køn og dets køns
karakterer i ord, er naturligvis grund
læggende: Hvorfor metaforiseres kvin
den næsten altid som et landskab af
mandlige forfattere og digtere? Den
kognitive semantiks metaforbegreb
kan måske ikke svare på ”Hvorfor”, men
den kan vise ”Hvordan”. Men udover
den hårde teori skal man naturligvis
lystfyldt lade sig underholde af den
herlige opfindsomhed, fantasifuldhed
og forestillingsevne, der er kendeteg
net ved den erotiske litteratur.
Søndre Campus
Linjestudier
Ved ekstern lektor, cand.phil. Jan Aage
Rasmussen, Københavns Universitet
Når vi læser skønlitteratur, reagerer
vi ikke blot psykisk, men i allerhøjeste
grad fysisk. Dette er måske allermest
åbenbart ved læsningen af erotisk og
pornografisk litteratur.
Ved inddragelse af strukturel psy
koanalyse og nyere kognitionsteori og
-forskning blotlægges og beskrives,
hvad der er på færde, når kroppen altid
allerede er med i læsningen. Med ud
sigelsesanalyse og synsvinkelfastlæg
Nørre Campus
LITTERATURVIDENSKAB – William
Heinesens mytiske Atlanterhavsøer
(9/3-10/3)
Ved cand.mag. Rasmus Wiin Larsen
LITTERATURVIDENSKAB – Det
erotiske blik: Erotiske tekster fra
Oehlenschäger til Brøgger og videre
Hold 5078: 10 mandage 17.15-19
(4/2-22/4)
lag af fortvivlelse, undren og uforud
sigeligt overskud. Vigtige vestlige for
tællinger fletter sig ind og ud af hans
fiktion: Ødipus-myten skifter geografi
og havner i Tokyo. Klassisk græsk drama
blander sig med mobiltelefoni og mo
derne skærmvirkelighed. En kafkask
fortvivlelse findes side om side med
hårdkogt thrillerdialog og åbenhjertig
samtale.
Murakamis enkle sprogtone fører
ind i en flerdimensionel virkelighed.
Ud over Kafka på stranden, vil vi også
læse Efter midnat; Efter skælvet; Norwegian Wood og 1Q84 (i uddrag). Kafka
på stranden bedes læst til første gang.
Paul Austers roman Tilfældets musik
inddrages som perspektiv.
LITTERATURVIDENSKAB – Kafka
i Japan: Om Haruki Murakamis
forfatterskab
Hold 5079: 10 onsdage 12.15-14
(6/2-17/4)
Ved cand.mag. Connie Bork
Siden 1996 har den japanske forfatter
Murakami udsendt en støt strøm af
bøger på dansk, bl.a. Kafka på stranden
(2007). Murakamis dragende historier
blander det virkelige med det uvirke
lige, det gådefulde med det hverdags
agtige. Det globale med det japanske.
Murakamis hovedtemaer om kærlig
hed, længsel og venskab fører til andre
Gennem det meste af det 20. århund
rede skrev William Heinesen (19001991) om sit hjemland, Færøerne, og
særligt livet i Tórshavn. Her levede han
sit liv, og her samlede han de indtryk
og livserfaringer, som han i sine bøger
stykkede sammen til livfulde, livskloge
og humoristiske fortællinger og roma
ner om bohemerne, fundamentalister
ne og de bedrevidende rationalister på
Færøerne. Et Færøerne som rigtig nok
havde mange ligheder med den ram
saltede og modsætningsfyldte virkelig
hed, men som samtidig blev forlenet
med et mytisk skær, der gjorde det til
et evigtgyldigt billede på livet.
På den ene side udfordrede Heine
sen med sin satire den livsknægtende
kristendom, som spillede en vigtig rolle
i det lille samfund. På den anden side
skrev han poetisk og med en særegen
kosmisk følelse om fødsler og alder
dom, havsnød og drikkelag.
Heinesens prosa er ofte blevet be
tegnet mytisk realisme, og det er netop
denne tilsyneladende selvmodsigelse,
vi skal beskæftige os med. Hvordan
ophøjer Heinesen livets trivialiteter til
myter, og hvilket livssyn gives derved
Søndre Campus
LITTERATURVIDENSKAB – Ny norsk
litteratur
Hold 5081: 10 tirsdage 19.15-21
(5/2-16/4)
Ved cand.mag. Rikke Dahl Jensen og
cand.mag. Maj Brit Lillelund Have
I det seneste årti har den norske lit
teratur fået stor plads hos de danske
læsere. Navne som Erlend Loe, Karl Ove
Knausgård, Jan Kjærstad og Anne B.
Ragde læses med voksende interesse
og fylder mere og mere i debatten her
hjemme. For sikkert er det, at de norske
forfattere tager fat i emner som opta
ger mange. Ofte belyses den enkelte
persons udvikling og relation til fortid
og familie gennem både dramatiske
og hverdagslignende fortællinger. Nog
le af de mest kendte er Saabye Chri
stensen og Knausgård, som på hver
deres måde gransker kernefamiliens
grænser og opløsning, mens den lidt
yngre Pedro Carmona-Alvarez i sin ro
man Rust placerer samme temaer i en
større verdenspolitisk sammenhæng.
På dette kursus skal vi se nærmere
på en række forfattere som fx Hanne
Ørstavik, Per Petterson, Trude Marstein
o.m.f. Formålet er at give kursisterne
et indblik i den nyere norske litteratur,
samtidig med at vi løbende vil disku
tere bl.a. hvori den ligner eller adskiller
sig fra den danske.
Søndre Campus
LITTERATURVIDENSKAB –
Undtagelsesmennesker i Dostojevskijs
Forbrydelse og straf og Onde ånder
Hold 5082: 10 onsdage 14.15-16
(13/2-1/5, ikke 6/3)
Ved cand.mag. Andreas Graae
Fjodor Dostojevskijs forfatterskab
vrimler med undtagelsesmennesker,
der falder uden for det almindelige
samfunds orden. Disse socialt iso
lerede kældermennesker – med de
res magtfantasier og foragt for det
omgivne samfund – befolker ikke
blot Dostojevskijs forfatterskab, men
trækker på en lang tradition i russisk
litteratur for at skildre ‘det overflødi
ge menneske’.
Som litterær skikkelse rummer disse
mennesker et stort potentiale, men fø
ler sig ubrugelige i samfundet. De luk
ker sig inde med deres dystre tanker
og uhyggelige planer om at tage hævn
over verden – og kan på den måde
minde om nutidens selvtægtsmænd
som eksempelvis Anders Breivik.
Dostojevskijs blændende talent for
at fremstille ondskaben, overflødighe
den og foragten i sin samtid får i disse
år fornyet opmærksomhed, hvor hans
romaner bliver genoversat og opført
ved teatrene som aldrig før. Vi skal på
kurset læse Forbrydelse og straf og
Onde ånder samt et udvalg af undta
gelsesmennesker fra den russiske lit
teratur.
Nørre Campus
LITTERATURVIDENSKAB – Den
moderne kriminallitteratur
Hold 5083: 10 onsdage 12.15-14
(13/2-24/4)
Ved cand.mag., mag.art. Bo Tao
Michaelis, Københavns Universitet
Krimi noir, femikrimi, politikrimi,
whodunit og thrillers – den moderne
krimi, den som begyndte her i Nor
den med Sjöwall Wahlöö, har mange
navne og dækker over mange genrer.
Men typisk for den moderne krimi i
verden i almindelighed, og i Norden i
særdeleshed, er, at den er blevet vort
tids foretrukne underholdningsgenre,
der samtidig giver et sensationelt og
spændende signalement af vor samtid
og dens problemer.
Nogle siger, at tidens krimi er vor
tids realistiske debatlitteratur, andre
kalder den for moderne eventyr for
voksne. Alt dette skal vi beskæftige os
med i både små og store tekster. Vi skal
læse og diskutere så forskellige krimi
forfattere som James Ellroy, Stieg Lars
son, Fred Vargas, Karin Fossum, Jussi
Adler Olsen og mange flere. Anbefalet
litteratur: Verdens bedste krimier (2012),
Bo Tao Michaelis.
LITTERATURVIDENSKAB – Upstairs
downstairs: Et elsket tema i engelsk
litteratur
Hold 5084: 10 onsdage 14.15-16
(13/2-24/4)
Ved cand.mag. Lise Lotte Frederiksen
Herskab og tjenestefolk i litteraturen
og på film. Sammen vil vi studere ro
maner, noveller, film og tv-serier, der
tematiserer herskab og tjenestefolk.
Værker af Herman Bang vil indgå
samt Blichers En Landsbydegns Dagbog. Vi ser også på guvernanteroma
nen Jane Eyre, den moderne roman The
Remains of the Day (og filmatiseringen
af den), den gamle og nye Upstairs and
Downstairs-serie og sidst, men ikke
mindst serien Downton Abbey fra 2010
og frem til i dag. Vi vil studere emnet
litterært, historisk og undersøge bag
grunden for emnets store popularitet
i dag. Fokus vil være den litterære og
filmiske behandling af emnet og sam
menhængene mellem de personlige
fortællinger og de store historiske. Et
kompendium udleveres til deltagerne
Nørre Campus
LITTERATURVIDENSKAB – Thomas
Manns tidlige fortællinger
Hold 5166: 10 fredage 12.15-14
(8/2-3/5, ikke 19/4)
Ved ekstern lektor, cand.mag. Morten
Dyssel Mortensen, Københavns
Universitet og cand.mag. Niels Bille
Hansen
Det er rigtignok som ophavsmand til
monumentale moderne romaner, at
den tyske forfatter Thomas Mann er
gået over som et af de største navne i
det tyvende århundredes europæiske
litteraturhistorie, men ser man bort fra
slægtsromanen Buddenbrooks, består
hans tidlige forfatterskab hovedsagelig
af en længere række fortællinger, hvor
af flere er fremragende og for længst
har opnået klassikerstatus. I dette kur
69
Linjestudier
mæle? Deltagerne bedes have læst
De fortabte spillemænd og Tårnet ved
verdens ende samt novellesamlingen
Laterna magica.
sus vil vi fokusere på centrale temaer,
motiver og stilistiske særtræk i novel
listiske perler som Tonio Kröger, Tristan
og Døden i Venedig, idet der tillige per
spektiveres til både den tyske og euro
pæiske (herunder skandinaviske) litte
ratur- og kulturhistoriske kontekst, som
værkerne hører hjemme i. Til den første
undervisningsgang bedes deltagerne
have læst Den lille hr. Friedemann.
Litteratur: Thomas Mann: Tidlige fortællinger 1893-1912, Gyldendal 2012.
LITTERATURVIDENSKAB – Herman
Bang: Kunstneren, outsideren og det
selvbiografiske
Hold 5167: 5 onsdage 17.15-19
(3/4-1/5)
Tolkien. Imidlertid har den fantasti
ske litteratur også en lang tradition i
Danmark, som rækker tilbage helt til
romantikken, fra B.S. Ingemann og H.C.
Andersen til forfattere som Charlotte
Weitze, Jens Blendstrup og Jan Sonner
gaard den dag i dag. Via den teoribyg
ning, som den fransk-bulgarske littera
turteoretiker Tvetan Todorov opstiller
i sin bog Den fantastiske litteratur,
giver kurset en pejling og fortolkning
af denne tradition. Litteratur: Tvetan
Todotov: Den fantastiske litteratur. Vi
læser også værker af bl.a. J.P. Jacobsen,
Johannes V. Jensen og Naja Marie Aidt.
Et kompendium sælges på holdet.
Søndre Campus
440 kr.
70
Linjestudier
City Campus
440 kr.
LITTERATURVIDENSKAB – Den
fantastiske litteraturs historie i
Danmark
Hold 5168: 5 onsdage 19.15-21
(3/4-1/5)
Ved cand.mag. Peter Raagaard
Fantastisk litteratur plejer normalt at
blive forbundet med enten den syd
amerikanske magiske realisme eller
fantasy, som den fremkommer hos fx
City Campus
LITTERATURVIDENSKAB – Engelsk
tekstlæsning: Three Novels by Siri
Hustvedt
Hold 5170: 10 onsdage 17.15-19
(13/2-24/4)
Ved lektor, mag.art. Dorrit Einersen
Ved dr.phil. Lotte Thrane
På kurset vil nogle af Herman Bangs
mindre kendte værker blive gennem
gået – og nogle af de kendte vil blive
inddraget og set på med nye øjne. Vi
skal bl.a. beskæftige os med den sene
kunstnerroman Mikaël (1904) og se
Carl Th. Dreyers filmatisering fra 1924,
høre om Bangs nyfundne skuespil med
samme titel samt læse nogle af hans
Excentriske Noveller (1885).
Vi vil derefter koncentrere os om
romanen De uden Fædreland (1906)
og se den i lyset af samtidens diskus
sion om det danske forsvar. Vi slutter
med erindringsværkerne Det hvide Hus
(1898) og Det graa Hus(1901), som læ
ses i lyset af nyere teori om det selvbio
grafiske.
élevée par un pasteur et sa famille. Le
fils du pasteur tombe amoureux de la
jeune fille - son père aussi.
Le cours est en français. Les étudi
ants participent dans le dialogue se
lon leur désir et capacité. Les étudiants
doivent acheter ‘Si le grain ne meurt’
(folio) et ‘la Symphonie pastorale’ (fo
lio). Un recueil sera vendu la première
fois.
LITTERATURVIDENSKAB – Fransk
tekstlæsning: Un portrait d’André
Gide: Lauréat du prix Nobel en 1947
Hold 5169: 10 onsdage 17.15-19
(13/2-1/5, ikke 17/4)
Ved ekstern lektor, cand.mag. Jeannet
Ulrikkeholm, Københavns Universitet
Si le grain ne meurt, 1924 (autobiogra
phie) et la Symphonie pastorale, 1919
(roman).
Lauréat du prix Nobel en 1947, André
Gide est considéré comme un écrivain
majeur du XXe siècle.
Dans son autobiographie, l’écrivain
décrit son enfance, sa famille, ses amis,
ses premières tentatives d’écriture, la
découverte du désir et son penchant
homosexuel. L’enfant paralysé par
son éducation puritaine et sévère de
sa mère se transforme et devient un
jeune homme épanoui, créatif et libre
d’esprit.
Dans La Symphonie pastorale, Gide
fait le portrait d’une jeune fille qui est
Readings and discussions of Siri Hust
vedt’s two novels What I Loved (2001)
and The Sorrows of an American (2008)
both with a male narrator and cove
ring about 30 years with a number of
flashbacks.
The two novels show Hustvedt’s re
markable ability to create complex and
vivid characters whose lives involve the
reader and stay with him/her.
Her main themes are existential;
love, loss, grief, illness, death, and her
psychological insight and empathy
are exceptional. Her style of writing is
nuanced and lucid and her use of sym
bols challenging.
The third novel we are going to di
scuss is The Summer Without Men
(2011), which is a new departure in
Hustvedt’s writings, balancing tragedy
and comedy. Here we find a female
narrator who finds ways of coping
with her husband leaving her for a
younger woman. There is a lightness of
tone as well as humor and self-irony in
this text.
All three texts are open to different
readings and may form the basis of
fruitful discussions.
City Campus
Ved lektor, cand.mag. Anette Holm
In questo corso leggiamo il bel roman
zo Scontro di civiltà per un ascensore
a piazza Vittorio dell’autore algerinoitaliano Amara Lakhous.
Apparentemente un romanzo giallo
tradizionale di omicidi e misteri. Pre
sto, però, i delitti passano in secondo
piano e vengono svelati i veri temi del
romanzo: La questione dell`identità
nella società multiculturale, pregiudizi
razziali, l’importanza della lingua e la
relatività della verità.
A partire dall’omicidio di un losco
personaggio soprannominato Il Gladiatore, si snoda un’indagine che ci
consente di penetrare nell’universo del
più multietnico dei quartieri di Roma:
piazza Vittorio.
Il romanzo è stato tradotto in ing
lese, francese, olandese e tedesco. Nel
2006 Amara Lakhous ha vinto il presti
gioso premio Flaiano ed è considerato
uno degli autori più innovativi della
scena letteraria italiana. Del romanzo è
stato tratto un film nel 2010.
Amara Lakhous: Scontro di civiltà per
un ascensore a piazza Vittorio, Edizioni
e/o, 2006.
Søndre Campus
440 kr.
LITTERATURVIDENSKAB – Tysk
Tekstlæsning: Goethes Faust I
Hold 5172: 10 tirsdage 17.15-19
(5/2-23/4, ikke 16/4)
Universitet
Im Mittelpunkt dieses deutschspra
chigen Lektüreseminars steht die tex
tnahe Auseinandersetzung mit einem
Hauptwerk der (nicht nur) deutschen
Literatur, nämlich Goethes Faust I
(1808). Ausgangspunkt der dramati
schen Handlung dieser klassischen
Tragödie ist die schwere Existenzkrise
des lebensmüden Gelehrten. Der am
Rande der Verzweiflung stehende
Faust versucht vergeblich zu erfahren,
was die Welt im Innersten zusammen
hält. Letztendlich schließt er einen Pakt
(in Form einer Wette) mit dem teufli
schen Mephistopheles, der seinerseits
sich verpflichtet, Faust zu dienen und
ihm alle Wünsche zu erfüllen. Falls
aber Faust auch nur für einen Augen
blick mit der Welt versöhnt ist, fällt
seine Seele im Gegenzug Mephisto
zu. Im Seminar wollen wir die metap
hysischen, anthropologischen und
ethischen Perspektiven der Tragödie
näher untersuchen. Dabei werden wir
aber auch die stilistischen Merkmale
berücksichtigen und die Forschungsli
teratur in die Diskussion einbeziehen.
Die Teilnehmer/Innen werden gebeten,
die folgende Ausgabe anzuschaffen:
Goethe: Faust. Der Tragödie Erster Teil,
SuhrkampBasisbibliothek (107), 2009.
City Campus
Sprogvidenskab
Studieleder: Seniorredaktør, ph.d. Sanni
Nimb
SPROGVIDENSKAB – Sproget i brug
(Grundmodul)
Hold 4007: 10 mandage 17.15-19
(4/2-29/4, ikke 11/2)
Ved cand.mag. Aase Malver
Hvis man bliver spurgt, om man ved,
hvad klokken er, er det ikke tilstrække
ligt at svare: ”Ja, da!” Men hvordan kan
det være, at man umiddelbart er klar
over, at der forventes et mere fyldest
gørende svar? Det er blandt andet den
slags spørgsmål, vi vil arbejde med på
kurset, der fokuserer på sproget som
en social faktor: Hvordan afkoder vi
egentlig hensigten bag andres med
delelser? Hvad er det derudover, der
– uden at vi nødvendigvis tænker over
det – styrer vores eget valg af udtryks
måde? Og hvordan kan vi både mundt
ligt og skriftligt lære at formulere os
mere hensigtsmæssigt for at få bud
skabet frem?
På kurset vil vi beskæftige os med
mange former for tale- og skriftsprog,
fra hverdagslivets mere uhøjtidelige
smalltalk til den formfuldendte fest
tale og fra det helt ureglementerede
chatsprog til de juridiske teksters klas
siske udtryksformer. Vi skal se på, hvilke
stiltræk der karakteriserer de forskel
lige genrer, og vil desuden komme ind
på udviklinger i ordforrådets betyd
ning.
Tekstmateriale udleveres på holdet.
Søndre Campus
SPROGVIDENSKAB – Sproglige
humørpiller: Humorens sproglige kneb
og virkemidler
(7/2-7/3)
Ved cand.mag. Tine B. Jensen
Mange piller er svære at sluge. Men
ikke sproglige humørpiller, sådan som
vi møder dem i vittigheder, gåder og
humoristisk litteratur. De glider ube
71
Linjestudier
LITTERATURVIDENSKAB – Italiensk
tekstlæsning: Il privilegiato doppio
sguardo dell’immigrante sull’Italia
contemporanea
(7/2-14/3, ikke 14/2)
sværet ned – og får os oven i købet til
at trække på smilebåndet, bryde ud i et
højt vrinsk eller ligefrem overanstren
ge lattermusklerne. Det skyldes ganske
enkelt, at humørpiller er overtrukket
med humorens sproglige kneb og vir
kemidler – og at humorister er eksper
ter i velplacerede punktummer, sære
sammenligninger og andre sproglige
finurligheder, der får hverdagens hæn
delser til at fremstå på en ny og under
holdende måde.
På kurset skal vi synke en række
humørpiller og se på, hvilke sproglige
kneb og virkemidler udvalgte humo
rister benytter sig af. Kurset kræver
ingen særlige forkundskaber – kun
humoristisk sans og interesse for det
danske sprog. Et kompendium sælges
på holdet.
Nørre Campus
440 kr.
resserer os for, og hvad vores hverdage
er fyldt med. Hvilke hverdagsfæno
mener gemmer der sig fx bag slang
udtrykkene spagatvejr, karruselolie og
ynglebær?
På kurset skal vi bl.a. se på: Hvad er
slang? Hvorfor bruger vi slang? Hvad
laver der slang om og af? Hvordan
laves der slang? Hvilke holdninger
findes der i og til slang? Og hvad kan
slang fortælle om forskellige årtier i
Danmark? Undervejs vil deltagerne på
ublufærdig vis få testet deres kend
skab til gamle og nye slangudtryk. Et
kompendium sælges på holdet.
Nørre Campus
440 kr.
RETORIK OG
KOMMUNIKATION
Studieleder: Ph.d.-stipendiat Mette
Bengtsson, Københavns Universitet
RETORIK OG KOMMUNIKATION –
Mundtlig retorik (grundmodul)
Hold 4062: 10 tirsdage 17.15-19
(12/2-23/4)
Ved cand.mag. Kenneth Stormoen
72
Linjestudier
SPROGVIDENSKAB – Sprogets frække
fætter: Slang, når det er værst
(21/3-25/4)
Ved cand.mag. Tine B. Jensen
Det er plat. Det er forargeligt, fordoms
fuldt og fækalt. Men det er også befri
ende, bomsjovt og meget opfindsomt.
Og så er det heldigvis ikke til at komme
udenom, hvis man er interesseret i det
danske sprog. Slang er sprogets frække
fætter, der kan alle de uartige ord, men
det er også kulturhistorie, der på sin
egen bramfri måde fortæller, hvordan
Danmark har set ud gennem tiderne.
Slang afslører nemlig meget om dan
skerne som folkefærd, fx hvad vi inte
Mundtlig retorik handler om mere end
bare at holde et godt foredrag. Mundt
lig retorik er en overbevisningslære,
der tager udgangspunkt i troværdig
situationstilpasset argumentation.
På kurset kommer vi til at arbejde
med den retoriske teori bag at vinde
tilhørernes tillid og den hensigtsmæs
sige formidling, der indarbejder godt
greb om de mundtlige virkemidler.
Kurset er funderet i den retoriske teori
og argumentationslære, som formidles
på en moderne måde med eksempler
fra politik, medierne og kulturlivet. Vi
kommer til at studere nogle af vores
tids fremmeste talere og indøve øre
for, hvad der virker i talersituationen
og hvorfor. Tekster udleveres på holdet.
Søndre Campus
Skriftlig retorik (grundmodul)
Hold 4063: 10 torsdage 17.15-19
(7/2-18/4)
Ved BA Marianne Eilenberger
Hvad er en god tekst og hvordan ska
ber man den? Hvilke kvaliteter skal den
have? Og hvorfor? Retorikken betragter
skrivning som et håndværk med me
toder og redskaber, alle kan lære. Vi vil
bruge retoriske begreber til at skabe
den bedst mulige tekst.
Vi vil se på, hvordan afsender, modta
ger, budskab og genre påvirker teksten,
og hvordan vi bedst får vores budskab
ud til vores modtagere. Vi vil beskæf
tige os med argumentation, tekstens
mundtlighed og sproglige og stilistiske
virkemidler. Hvordan producerer man
en overbevisende tekst med et levende
sprog? Vi undersøger også, hvordan
man kan forbedre en tekst ved hjælp af
den respons, man får, og hvordan man
overvinder skriveblokeringer.
Søndre Campus
Retorisk argumentationslære
(13/4-14/4)
Ved cand.mag. Kenneth Stormoen
Hvad er god retorisk argumentation,
og hvordan vinder man en debat? De
spørgsmål vil vi arbejde med på kurset,
der henvender sig til alle, der vil have
bedre styr på sine argumenter i kom
munikationen fx i politiske sammen
hænge, et debatforum på nettet eller
på arbejdspladsen. Forløbet er også til
dem, der savner redskaber til systema
tisk at vurdere, om en argumentation
eller debat fungerer i praksis.
Følelser og troværdighed spiller en
stor rolle i retorisk argumentation, og
derfor vil vi have særligt fokus på ap
pelformerne ethos og pathos og disku
tere manipulation. Vi vil arbejde ud fra
den retoriske overbevisningslære og
anvende moderne argumentationste
ori på kurset. Der kan forventes hjem
mearbejde mellem lørdag og søndag.
Søndre Campus
Ved BA Marianne Eilenberger
Kurset gennemgår retorisk skrivning i
teori og praksis og giver et kendskab til
de retoriske værktøjer og tankegange,
der kan gøre én til en bedre skribent.
En retorisk tekst er altid målrettet, det
vil sige den har et bestemt formål, et
budskab og er rettet til en defineret
målgruppe. Ud fra den forudsætning
arbejder vi på kurset med skrivning
som en proces med blik for hele kom
munikationssituationen: relationen
mellem afsender, modtager, budskab
og genre. Vi arbejder med tekstens
argumentation, stilistik, det levende
sprog og feedback.
rioden kulminerede med palladio, hvor
det var inspirationen fra den antikke
arkitektur, der var det centrale, hvilket
blev til palladianismen i England.
Nyklassicismen forstærkede yderligere
interessen for antikken, hvor danske
arkitekter som C.F. Hansen med dom
kirken i København leverede centrale
bidrag. 1800-tallet blev desuden præ
get af nye byggematerialer og histori
cismen med de nye industrielle storby
ers banegårde og boulevarder.
Søndre Campus
ARKITEKTUR OG DESIGN – Design:
Grundbegreber, materialer og former
(grundmodul)
Hold 4005: 10 onsdage 17.15-19
(6/2-17/4)
Søndre Campus
Ved arkitekt/industriel designer MAA
Henrik Lund-Larsen og cand.mag. Tina
Bech Nørregaard
Arkitektur og
design
Studieleder: Lektor, mag.art., ph.d. Nan
Dahlkild
ARKITEKTUR OG DESIGN – Europæisk
arkitekturhistorie: 1400-1900
(grundmodul)
Hold 4004: 10 torsdage 15.15-17
(14/2-25/4)
Bro og cand.mag. Christina Videbech
Udviklingen i arkitekturen fra renæs
sancen til Art Nouveau begynder med
den italienske renæssance, der også
markerer begyndelsen på det mo
derne Europa. Brunelleschis kuppel på
domkirken i Firenze, loggiaen og det
”moderne” palazzo fra begyndelsen af
1400-tallet blev bestemmende for den
florentinske arkitektur; senere kom
den moderne byplanlægning.
Rom blev rammen om barokken
med Bernini og Borromini som de
førende arkitekter, hvor europæiske
arkitekter i stor stil hentede deres in
spiration, der også gav sig udtryk i ba
rokhaver med aksefaste systemer. Pe
tur (1987-2012) stadig bero på en række
grundlæggende elementer, som sikrer
det realiserede byggeri relevans i en
samfundsmæssig optik.
Blandt de delemner kurset behand
ler vil være spørgsmålet om ressource
bevidsthed, materialer og holdbarhed,
brugsværdi og økonomi, rumoplevelse
og skønhed, dagslys og farvesætning,
regionalisme og kontekst, soloriente
ring og vindoptimering, den renderede
virkelighed kontra den analoge fysiske
realitet (‘hands on’), minimalisme og
konceptarkitektur og endelig pragma
tisme versus originalitet.
ARKITEKTUR OG DESIGN –
Arkitekturen omkring årtusindskiftet
(grundmodul)
Hold 4068: 10 tirsdage 17.15-19
(5/2-16/4)
Ved MAA Flemming Skude
I kølvandet på den såkaldte postmo
dernisme i midten af 1980’erne opstod
en ny mangfoldighed i arkitektoniske
udtryksformer og idealer.
Kurset vil belyse den omsiggribende
fragmentation i forskellige formverde
ner og ideologier som små sandheder,
der peger i mange forskellige retninger.
Trods denne komplekse virkelighed
vil en forståelse af den nyeste arkitek
Kurset omhandler design og dets be
greber og om, hvorledes design ska
bes ikke kun af designere, men af os
alle sammen. En rundtur i metoder og
aflæsninger af design i 2D (grafik) 3 D
(produkter) og 4 D (rumforløb). Det er
en gennemgang af markedsmekanis
merne og innovationsmetoderne i de
sign, hvorledes man kommer fra idé til
faktura og gerne videre til succes. Det
er ligeledes en beskrivelse af de mate
rialer, der har gjort design til en speci
fik disciplin.
Søndre Campus
ARKITEKTUR OG DESIGN – Danske
kunstnerhjem
Hold 5010: 5 onsdage 14.15-16
(3/4-1/5)
Ved cand.mag. Tina Bech Nørregaard
Kurset sætter fokus på kunstnerhjem,
som et væsentligt element i steds
forskningen. Stedsforskning handler
om stemning, smag, poesi og filosofi,
og kurset kobler teori fra arkitektur,
interiørhistorie, fotografiteori, litte
73
Linjestudier
Retorisk skrivning i teori og praksis
(6/4-7/4)
raturanalyse mv. i en kulturhistorisk
analyse af forskellige kunstnerhjem og
hjemlighed.
Vi besøger en række eksisterende
hjem, men gør også brug af kilder som
fotografier og litterære erindringer.
1. Introduktion til begreberne hjem og
hjemlighed. Grundplaner, fotografi
og litterære erindringer.
2. Kunstnerkvarteret, Rosenvænget i
København. Introduktion til histo
rien og arkitekturen. Om malerfami
lien Skovgaards hjem.
3. Byvandring i Rosenvænget – en ar
kitekturhistorisk vandring. Vi ser på
de mange berømte villaer bygget af
1860’ernes kendte arkitekter.
4. De museale kunstnerhjem og ku
rators iscenesættelse af hjemmet.
Hvad fortæller interiøret om kunst
neren? Teoretisk fokus på karaktero
logi og myter i forhold til hjemmet.
5. Besøg på Karen Blixens Rungsted
lund – den museale opbygning af
en karakter og myter.
Et kompendium sælges på holdet.
Entréudgifter til Rungstedlund be
tales af deltagerne.
440 kr.
74
Linjestudier
ARKITEKTUR OG DESIGN – Roms
bebyggelseshistorie: Fra Romulus til
Konstantin den Store
Hold 5011: 10 mandage 17.15-19
(11/2-29/4)
Bro og cand.mag. Christina Videbech
Rom blev grundlagt i 753 f.Kr. som en
landsby på syv høje, og den kulminere
de som hovedstad i et verdensrige med
Konstantin den Store i 306-337 e.Kr.
Hovedlinjerne i såvel bebyggelses
historien som den generelle arkitektur
i Rom kan aflæses ud fra de bevarede
bygninger og ruiner. Og det var andet
og mere end brød og cirkus.
Der findes en lang række forskellige
bygninger, både templer, offentlige og
private bygninger fra alle perioder. De
typisk forekommende kategorier har
alle deres specielle brug og udvikling.
Tilsvarende har forskellige byggeme
toder haft en betydning for udviklin
gen af byen fra strå og ler til beton og
mursten; men beklædt med marmor.
Pantheon og Colosseum står kun i dag
på grund af kvaliteten i byggeriet. Me
get af det, vi ser i dag, er ofte den se
nest byggede version af en ofte meget
gammel bygning.
Roms arkitektur med de bevarede
bygninger har haft en meget stor be
tydning for senere tiders arkitekter,
herunder udviklingen i europæisk arki
tektur til i dag.
Søndre Campus
ARKITEKTUR OG DESIGN – Venedig i
fokus
Hold 5012: 10 onsdage 12.15-14
(6/2-17/4)
Venedig, der opstår ved romerrigets
undergang, bliver i mere end tusind
år en succesrig republik, ledet af en
valgt doge. Op gennem middelalderen
udvikler byen sig til en dominerende
magtfaktor i Middelhavet og de umå
delige rigdomme, som krigsmagten
ophober i byen, er baseret på handel
og søfart. Placeret i lagunen er byen
godt beskyttet mod fjender, og priva
te palæer bliver allerede i 1200-tallet
faste trygge boliger. Der udvikler sig
en unik kultur blandt aristokratiet, og
byen fremstiller luksusvarer som glas,
spejle og møbler. I 1500-tallet udvikler
Venedig en original kunst. Bellini og
Tizian maler en serie billeder baseret
på antikke kærlighedsfortællinger til
Alfonso d’Estes herreværelse, og san
selighed bliver et centralt tema i den
venetianske kunst.
I 1700-tallet er Venedig blandt de
førende indenfor mode, indtil Napo
leon gør en ende på republikken. Det
er hensigten at skabe et overblik over
Venedigs indflydelse på udviklingen i
Europa i forhold til arkitektur, design
og kunst.
ARKITEKTUR OG DESIGN – Barcelona
i fokus
Hold 5013: 10 fredage 12.15-14
(8/2-19/4)
Barcelona bliver fra slutningen af det
19. til begyndelsen af det 20. århund
rede centrum for Cataloniens indu
strialisering og et dynamisk center for
fantasifuld moderne kunst og arkitek
tur. Den art nouveau-inspirerede ar
kitekt Antonio Gaudi skabte en række
fantastiske værker: La Sagrada Familia,
flere beboelsesejendomme og den vi
sionære Park Güel. Til disse bygninger
udformede han originale møbler og
indretninger.
Også modernismen kom, med Mies
van der Rohes banebrydende Barce
lona-pavillon og -stol, tegnet til Ver
densudstillingen i 1929, til at markere
byens moderne puls. De tre originale
billedkunstnere Picasso, Miró og Dali
er knyttet til byen. Picassos blå periode
med symbolistiske motiver og hans
mesterværk Guernica er skabt i tilknyt
ning til Spanien. Dali og Miró er begge
forbundet med surrealismen, og deres
billeder giver nye fortolkninger på det
moderne menneskes liv. Deres fanta
sifulde kunst er forbundet med den
catalonske tradition.
Kurset giver et blik på nogle af de
kunstnere, som satte sig aftryk i det
danske arkitekturlandskab. Fra Christi
an IV’s bygmester Steenwinckel til hi
storicismens travle arkitekter. Det bli
ver samtidig en vandring i den danske
arkitekturhistorie gennem 400 år og
en vandring gennem de arkitektoniske
stilarter, som de fremstår i Danmark.
En del af arkitekterne var slet ikke
danske, de kom fra andre europæiske
lande som Holland og Frankrig, men
fik alligevel stor indflydelse her. Det
gælder fx Lambert van Haven. Og nog
le danske arkitekter, som Nicolai Eigt
ved, tog til udlandet for at uddanne sig
og kom hjem med nye impulser, som
de omsatte i toneangivende bygnin
ger. I historicismen opstår der ligefrem
to konkurrerende grupper blandt arki
tekterne. De såkaldte ‘europæere’ med
Ferdinand Meldahl som frontfigur, og
de ‘nationale’ med J.D. Herholdt som
bannerfører.
Søndre Campus
440 kr.
ARKITEKTUR OG DESIGN –
Streamlining: Det 20. århundredes
dynamiske form
(14/2-14/3)
Ved arkitekt/industriel designer MAA
Henrik Lund-Larsen
Det tyvende århundrede er den or
ganiske forms århundrede. Groet og
vindblæst. Spirende som en naiv arki
tekturstil i starten af århundredet med
art noveau, for lynhurtigt at ændre
mening med maskinens overtagelse i
den visuelle front.
Og denne retning med den tekniske
betegnelse streamlining har hersket
århundredet ud. Ikke kun for biler, fly,
skibe og tog, men også for måden at
bygge byer og bygninger på. Anvendt
litteratur: Designsproget – ide og udtryk, Henrik Lund-Larsen, Leksis, 2011.
Søndre Campus
440 kr.
75
Linjestudier
ARKITEKTUR OG DESIGN – Store
bygmestre og arkitekter i Danmark fra
renæssance til historicisme
(4/4-2/5)
FOREL ÆSNINGSR ÆKKER
Forelæsningsrækker giver en alment tilgængelig, afrundet fremstilling af et vi
denskabeligt emne. Der kræves ingen særlige forkundskaber. Forelæsningsrækker
omfatter normalt fem dobbelttimer. Deltagerne får lejlighed til at stille spørgs
mål, og der henvises til egnet litteratur for videre orientering i emnet. Der udste
des ikke kursusbevis for deltagelse i forelæsningsrækker.
Teologi og religion
TEOLOGI – Bibelen og sex
Hold 1072: 5 onsdage 17.15-19
(3/4-1/5)
Ved adjunkt, ph.d. Anne Katrine
de Hemmer Gudme, Københavns
Universitet; mag.art. Christian Bak
Halvgaard; cand.theol. ph.d. Tilde Bak
Halvgaard, Københavns Universitet;
cand.theol. Kristian Mejrup,
Københavns Universitet; lektor Geert
Hallbäck, Københavns Universitet.
Tilrettelægger: Anne Katrine de
Hemmer Gudme
76
forelæsningsrækker
Sex og religion går hånd i hånd. Den
første tanke, der melder sig, er formo
dentlig religionens restriktive holdning
til seksuel adfærd, men sex spiller også
en vigtig rolle i religiøse fortællinger
og myter, i religiøse ritualer og i beskri
velser af gudsforholdet. Seksuel for
ening kan være et billede på forholdet
mellem gud og menneske – det ser vi
eksempler på i Det Gamle Testamente,
hvor forholdet mellem Gud og Israel
er som et parforhold, der martres af
utroskab og jalousi – men sex kan også
være et middel til at opnå det gud
dommelige.
Denne forelæsningsrække, der er
inspireret af Tidsskriftet Bibliana 2013:1,
”Bibel og sex”, undersøger køn og sek
sualitet i Bibelen og i religion i det hele
taget. Hvorfor er der eksempelvis så
godt som ingen sex i Det Nye Testa
mente? Hvilket køn har engle? Var sex
en integreret del af det rituelle system
i Nærorienten i oldtiden? Og hvorfor er
der så mange historier om voldtægt i
Det Gamle Testamente?
1. Med vold skal land bygges: Sex, vold
og statsdannelse i Det Gamle Testa
mente (AKG)
2. Sex med en gud: Rituel sex i oldti
dens Sumer (CBH)
3. Sex i Det Nye Testamente – helst
ikke! (GH)
4. Farlig sex med engle: Engles køn og
seksualitet i bibelsk litteratur (KM)
5. Gnostiske myter om sex og voldtægt
(TBH)
Søndre Campus
TEOLOGI – Den tidlige kristne verden
(12/2-12/3)
Ved cand.theol. Henning Nørhøj
Den tidlige kristendoms udvikling er
bestemt af både et forsøg på at til
passe sig den græsk-romerske verden
og af stadige opgør med Romerrigets
statsreligion og tidens frelsessystemer.
I de første par århundreder praktisere
de de kristne deres gudstjenester uden
kultsteder. Kirken som system og insti
tution voksede langsomt frem. At sam
le de kristne under en central ledelse
og med en autoritativ lære blev først
muligt, da den romerske kejsermagt så
fordelen i at gøre kristendommen til
imperiets religion.
Forelæsningerne vil omfatte en
gennemgang af kristendommens
udvikling i den før- og den efterkon
stantinske periode. Fra de to første
århundreders kristendom vil vi især
koncentrere os om den tidligste kristne
liturgi, kunst, teologi og livsstil, de krist
nes sociale baggrund og udbredelse,
konfrontationer med den romerske
statsmagt, udfordringer fra græsk filo
sofi og gnosis. Hertil kommer profiler
af en række af kristendommens tidlige
tænkere. Den imperiale kirke efter kej
ser Konstantin: den teologiske debat
om Kristi naturer, den imperiale kirkes
arkitektur, kunst og struktur. Kristen
dommen og det vestlige Roms under
gang.
1. Kristendommens første hundrede
år, organisation og gudstjenesteliv.
Justin Martyr
2. Kristendommen og gnosis. Mar
kions gnosticisme. Spændinger i
menigheden
3. Profiler af den tidlige kristendoms
tænkere. Græsk og latinsk kristen
dom
4. Den tidlige kristne kunst. Kristen
livsstil og forfølgelserne
5. Kristendommen som imperiets re
ligion. Pavemagt og den senantikke
kirke
City Campus
TEOLOGI – Zionisme: Religiøs længsel
og politisk mål
Hold 1074: 5 mandage 17.15-19
(11/2-11/3)
Ved cand.theol. et exam.art.
Karin Weinholt
Zionisme er den politiske bevægelse,
hvis mål er jødernes tilbagevenden til
landet Israel. Da zionismen tog form
City Campus
TEOLOGI – Kierkegaard og angsten
(12/2-19/3)
Ved lektor, dr.phil. Judy Gammelgaard,
Københavns Universitet; professor,
dr.theol. Arne Grøn, Københavns
Universitet; lektor, overlæge Ida
Hageman, Københavns Universitet;
lic.med., overlæge Peter W. Jepsen,
Københavns Universitet; lektor,
lic.theol. Joakim Garff, Københavns
Universitet. Tilrettelægger: Joakim
Garff
Endnu inden den moderne psykologi
var kommet i puberteten, udfoldede
Kierkegaard en avanceret psykologi og
tænkte på flere måder freudiansk, læn
ge før Freud for alvor blev opfundet.
”Psychologie er det vi behøve og frem
for Alt dygtigt Kjendskab til Menneske
livet og Sympathie for dets Interesser”,
noterede han da også i 1844. Samme år
han udgav sit skelsættende, psykologi
ske hovedværk Begrebet Angest, hvori
han analyserer angstens forhold til fæ
nomener som frihed, seksualitet og hi
storie, men også forbinder angsten til
et begreb om ånd med dybe, teologiske
forudsætninger. Angsten er ikke blot et
negativt fænomen, men en afgørende
faktor i den enkelte menneskes mulig
hed for at blive og være sig selv. I seks
forelæsninger belyses angsten psyko
logisk, filosofisk, teologisk, psykiatrisk,
medicinsk og biografisk med visse udog sideblik til Kierkegaard, som under
tiden får lov til at føre ordet, men ikke
nødvendigvis får det sidste.
1. Psykoanalytiske teorier om angst
med et sideblik til Kierkegaard (JG)
2. Frihedens angst - angstens frihed?
(AG)
3. At lære at ængstes eller angstens
dannelse (JG)
4. Når angst bliver til sygdom (IH)
5. Angst i psykiatrien (PWJ)
6. Angsten i Kierkegaard og angsten i
hans værk (JG)
City Campus
TEOLOGI – At læse Kierkegaard – igen!
Hold 1080: 5 onsdage 17.15-19
(3/4-1/5)
Ved cand.scient. Karsten Kynde,
Københavns Universitet;
forskningsassistent, ph.d. Tonny
Aagaard Olesen, Københavns
Universitet; ph.d., forskningslektor Iben
Damgaard, Københavns Universitet;
ph.d.-stud. Christian Hjortkjær,
Københavns Universitet; lektor, lic.theol.
Joakim Garff, Københavns Universitet.
Tilrettelægger: Joakim Garff
Kierkegaards produktion er med rette
blevet kaldt en ’litteratur i litteratu
ren’ og har alle dage holdt forskere
ivrigt beskæftiget med at finde den
røde tråd i labyrinten. Det kategoriske
enten-eller, Kierkegaard blev verdens
berømt for, burde måske snarere have
været et dialektisk både-og, der kunne
omslutte de ekstremer, han rummede
ved at være både tungsindets teolog
og ironiens magister, både opbyggelig
forfatter og skånselsløs profet, både
retorisk artist og kritiker af det æste
tiske, både paradoksets tænker og det
enfoldiges fortaler, både københavnsk
dandymillionær og modernitetsmar
tyr, både angerfuldt selvudslettende
og monumentalt selvbevidst, både
forfinet aristokrat og rundhåndet ga
depræst, både pietistisk klosterbroder
og fandenivoldsk livsnyder. I seks fore
læsninger præsenteres seks indbyrdes
meget forskellige tilgange til Kierkega
ards vidtstrakte værk, som det derved
bliver lidt lettere at komme ind i – og
ud af igen med sig selv i behold.
1. Digitale smuler. At læse Kierkegaard
elektronisk. En indføring i sks.dk (KK)
2. Samtidighedens Situation. At læse
Kierkegaard hermeneutisk (TAO)
3. Kierkegaard og de bibelske figurer
og fortællinger. At læse Kierkegaard
narrativt (ID)
4. At gå glip af sig selv. At læse Kierke
gaard mellem teologi og socialpsy
kologi (CH)
5. Forfatterskabet er min egen Udvikling. At læse Kierkegaard biografisk
(JG)
City Campus
77
fra slutningen af 1800-tallet, var den
noget nyt. Men den kan ikke tænkes
uden de religiøse forestillinger, som er
forankret i Torah: At landet og Zion for
stået som Jerusalem med tempelhøjen
er lovet det jødiske folk.
Zion-forestillingens rolle hænger
sammen med den jødiske eksilskæbne.
Eksilet tolkedes teologisk, tilbageven
den til Zion blev ét med guddommelig
forløsning og messianske tider og skul
le derfor ikke fremprovokeres. Messian
ske skikkelser og menigheder forsøgte
dog at virkeliggøre drømmen, ofte med
katastrofale følger.
Med oplysning og emancipation
blev landet Israel et politisk mål. Først
med Theodor Herzl og zionistkon
gresserne fra 1897 fik zionismen gen
nemslagskraft. Efter staten Israels
oprettelse udfordres zionismen af be
sættelserne siden 1967, ligesom kritik
ken af staten udfolder sig som en anti
zionisme, som det kan være vanskeligt
at skelne fra antisemitisme. En tekst
samling sælges på holdet
1. Forankring i bibel, bønnebog og ri
tualer
2. Længslen efter Zion og messianis
me. Den lurianske kabbalah og Sab
batai Zvi
3. Bosættelse i landet: De fire hellige
byer. Jødiske rigmænds filantropi.
Socialisme og kolonisation
4. Theodor Herzl og zionismens ideo
logi
5. Postzionisme og revideret historie
skrivning
TEOLOGI
Søren Kierkegaards
forfatterskab, del 2
(7/3-18/4)
Ved lektor, lic.theol. Joakim Garff, Københavns Universitet; ph.d.-stip.
Trine Amalie Fog Christiansen, Københavns Universitet; forskningsassistent, ph.d. Tonny Aagaard Olesen, Københavns Universitet; ph.d.stip. Stine Zink Kaasgaard, Københavns Universitet; ph.d.-stip. Christian Hjortkjær, Københavns Universitet. Tilrettelægger: Joakim Garff
Interessen for Søren Kierkegaard og hans værker har været i voldsom
vækst de seneste årtier - også uden for landets grænser. Forklaringen
skal bl.a. søges i hans dybtgående eksistensanalyser og
profetiske fornemmelse for menneskets situation i en moderne,
foranderlig verden, der stiller nye krav til såvel det enkelte
individ som til fællesskabet.
Kierkegaards tekster spænder
fra det muntert løsslupne over
dæmonisk patos til inderlighedens
tyste tale og åbner med største
selvfølgelighed faggrænserne mellem
teologi, filosofi, æstetik og psykologi.
Den 5. maj 2013 er det 200 år siden Kierkegaard
kom til verden. Og det skal naturligvis fejres.
Over tre semestre vil forelæsere fra forskellige
fagområder gennemgå Kierkegaards værker fra
det allerførste til det allersidste og give deres
bud på, hvordan man kan komme ind i
forfatterskabet og beriget ud igen. Lige let er
han ikke altid, denne magiske magister, men han
er umagen værd, aktuel som han er – og det mere
end nogensinde.
1. Philosophiske Smuler (TAO)
2. Begrebet Angest (JG)
3. Opbyggelige Taler (TAFC)
4. Stadier paa Livets Vei (TAO)
5. Afsluttende uvidenskabelig Efterskrift (SZK)
6. En literair Anmeldelse (CH)
City Campus
600 kr. (rabatpris: 550 kr.) Sundhedsvidenskab
2. Rejsediarré. Årsager til diarré ved
udlandsrejser (ST)
3. Levnedsmiddelbårne bakterielle in
fektioner (JE)
4. Når tarmen bliver en zoologisk have
og hvad deraf følger; om parasitære
tarminfektioner (JK)
5. Roskildesyge og anden virusbetin
get diarré (KTF)
Nørre Campus
Naturvidenskab
ASTRONOMI
Ved overlæge, ph.d. Bente Olesen,
Herlev Hospital; overlæge Søren
Thorsen, Hillerød Hospital; overlæge,
ph.d. Jørgen Kurtzhals, Rigshospitalet;
overlæge, dr.med. Jørgen Engberg,
Slagelse Sygehus; ph.d.-stud.
Kristina Træholt Franck, Syddansk
Universitet. Tilrettelægger: Bente
Olesen
Denne forelæsningsrække omhandler
infektion med bakterier, virus og pa
rasitter i mavetarmkanalen. Infektion
kan vise sig ved bl.a. mavesmerter, fe
ber, diarré og opkastninger. De allerfle
ste mennesker har ubehagelige erfa
ringer med maveinfektioner hjemme,
på udlandsrejser, i børneinstitutioner,
på arbejdspladsen, eller måske i forbin
delse med et hospitalsophold. Forelæs
ningsrækken afholdes af læger med
særlig viden på området. De forskellige
mikroorganismer, symptomer, smit
tekilder og smitteveje vil blive gen
nemgået. Hvad kan man gøre for selv
at undgå at blive smittet, og hvordan
undgår man at smitte andre? Derud
over vil forelæsningerne åbne op for
en forståelse af, hvordan mikroorganis
mer fremkalder sygdom.
1. Clostridium difficile, den mest al
mindelige årsag til hospitalserhver
vet diarré. Diarréfremkaldende coli
bakterier (BO)
ASTRONOMI – Vinger i kredsløb
(31/1-14/2)
Ved emeritus NASA Mariann Albjerg
Rumfærgen – Space Shuttle America –
var en fundamental udfordring, langt
forud for sin tid, der krævede nytænk
ning og udvikling inden for mange
teknologier. Den blev sendt i kredsløb
om Jorden som en raket, for så at lande
på en landingsbane som et fly. I mere
end 30 år har NASA’s Space Shuttle væ
ret centrum for Amerikas bemandede
rumprogram. Den gav mulighed for
rumforskning uden for Jordens atmo
sfære og tyngdekraft. Herfra kunne der
foretages observationer af universet,
vores solsystem, planeterne og ikke
mindst jorden, til gavn for menneske
heden. Det var muligt at udføre ekspe
rimenter i ”micro gravity” samt studere
effekten på mennesker, der er udsat for
disse omgivelser.
Space Shuttle-programmet var es
sentiel for konstruktionen af Inter
national Space Station (ISS), hvor den
bragte modulerne fra jorden op til
sammenkobling i lavt kredsløb om
kring jorden.
Nørre Campus
300 kr.
ASTRONOMI – Nobelprismodtagerne
2012
(14/3-18/4)
Ved lektor Morten Petersen,
Københavns Universitet; professor
Morten Meldal, Københavns
Universitet; professor Per Hedegaard,
Jens Leth Hougaard, Københavns
Universitet; journalist Mette Holm.
Tilrettelægger: Lektor, ph.d. Anja C.
Andersen, Københavns Universitet
Nobelprisen er en hæderspris, der ud
deles årligt på Alfred Nobels dødsdag,
den 10. december, og i henhold til den
nes testamentariske bestemmelse.
Prisen blev indstiftet i 1895 og uddelt
første gang i 1901. Nobelprismodtager
ne bliver udvalgt af Kungliga Vetens
kapsakademiens nobelkommitté inden
for disciplinerne: fysik, kemi, økonomi,
fysiologi og medicin, og litteratur.
I denne forelæsningsrække vil bag
grunden og begrundelsen for årets
nobelpriser blive forelagt.
1. Årets Nobelpris i fysiologi og
medicin (MP)
2. Årets Nobelpris i kemi (MM)
3. Årets Nobelpris i fysik (PH)
4. Årets Nobelpris i økonomi (JLH)
5. Årets Nobelpris i litteratur (MH)
Nørre Campus
79
SUNDHEDSVIDENSKAB – Når tarmen
bliver en zoologisk have
(4/4-2/5)
ASTRONOMI – Universets bestanddele
Hold 1008: 5 mandage 19.15-21
(28/1, 25/2, 18/3, 15/4, 6/5)
Ved lektor Martin Snoager Sloth,
Syddansk Universitet; lektor Jes Kristian
Jørgensen, Københavns Universitet;
ph.d. Hans Otto Uldall Fynbo, Aarhus
Universitet; lektor Stefania Xella,
Ole Eggers Bjælde, Aarhus Universitet.
Tilrettelægger: Michael Quaade,
Astronomisk Selskab
80
Hvad består Universet af? Det er et
af de mest fundamentale spørgsmål,
man kan stille om Universet – samti
dig har det dog også vist sig at være et
af de sværeste at svare fyldestgørende
på.
I denne forelæsningsrække sætter
vi fokus på de forskellige bestanddele,
som findes i Universet. Nogle af be
standdelene kan observeres direkte,
hvorimod andre bestanddele kun kan
ses indirekte. Fælles for dem alle er, at
de er afgørende for Universets udseen
de og udvikling i fortiden, nutiden og
fremtiden.
1. Begyndelsen (MS)
2. Molekyler i Rummet (JKJ)
3. Stjerner, kerner og hjerner (HOUF)
4. Elementarpartiklernes verden (SX)
5. Mørkt stof og mørk energi (OEB)
Nørre Campus
BIOLOGI
BIOLOGI – Bitter, giftig eller sund?
Planternes forunderlige biokemiske
kommunikation
(12/2-12/3)
Ved professor, dr.scient. Barbara Ann
Halkier, Københavns Universitet; lektor,
Dr.rer.nat. Meike Burow, Københavns
Universitet; lektor, ph.d. Hussam
Hassan Nour-Eldin, Københavns
Universitet; postdoc, ph.d. Morten Emil
Møldrup, Københavns Universitet;
postdoc, ph.d. Tonni Grube Andersen,
Københavns Universitet. Tilrettelægger:
cand.mag. Bente Faurby, Københavns
Universitet
Planter er fantastiske kemikere. Ikke
nok med at de producerer organisk
materiale af luft og sollys, de produ
cerer også en lang række avancerede
bioaktive stoffer, hvoraf der nu kendes
over 200.000.
Stofferne giver planter duft, smag
og farver, beskytter mod skadedyr og
gør dem i stand til at tilpasse sig for
andringer. Viden om planters bioaktive
stoffer er stadig begrænset. Man ved
kun ganske lidt om, hvordan planter
laver stofferne, og om hvordan stoffer
ne transporteres derhen, hvor de skal
bruges, netop når de skal bruges.
I disse år sker der en rivende udvik
ling inden for forskningsfeltet. Man er
begyndt at se på samspillet mellem
cellernes dele i stedet for at undersøge
dem hver for sig, og der er udviklet en
række nye teknologier, ikke mindst in
den for avanceret bioimaging.
I forelæsningsrækken vil forskere fra
det nye grundforskningscenter Dyna
Mo fortælle om den seneste forskning
inden for plantebiologi og give kon
krete eksempler på, hvordan viden om
planters bioaktive stoffer kan udnyttes
til gavn for miljø, samfund og menne
skers sundhed.
1. Planter som biokemiske fabrikker og
mikroalger som biobrændsel (HHN)
2. Genteknologi og planteavl uden
sprøjtemidler (MEM)
3. Bioaktive stoffer og kræftforebyggel
se: Eksemplet broccoli (BAH)
4. Nye teknologier: På opdagelse inde
i levende planteceller og hvordan
man snart kan fjerne giftstofferne i
rapsfrø (TGA)
5. Orkestrering af biokemisk kommu
nikation (MB)
Nørre Campus
FYSIK
FYSIK – Atomenergi i det 21.
århundrede
Hold 1011: 4 onsdage 19.15-21
(27/2-20/3)
Ved lektor emeritus, lic.scient. Bertel
Lohmann Andersen; professor Jens
Juul Rasmussen, Danmarks Tekniske
Universitet
En række opdagelser omkring år 1900
medførte et gennembrud i fysikken,
som er uden sidestykke. Naturviden
skaben fik et helt nyt verdensbillede,
som har udviklet sig siden. Samfundet
fik talrige tekniske anvendelser, som
kom til at præge udviklingen i det 20.
århundrede over en bred front. I år
hundredets første halvdel var atom- og
kernefysik i centrum, hvorefter frug
terne af faststoffysikken tog føringen i
form af elektronikkens udvikling. Hvor
der i midten af århundredet var store
forventninger til atomenergien, så var
billedet ved århundredets slutning
noget uklart. Vi ser på atomenergiens
fysik og teknik, på den historiske udvik
ling af teknologien og på mulige frem
tidige teknologier.
1. Atomkernens opdagelse 1911. Kerne
fysikkens fødsel 1932. Kerners stabili
tet. Kerners henfald. Kernespaltning.
Den første reaktor (BLA)
2. De første kernereaktorer. Letvands
reaktoren, tungtvandsreaktoren,
gaskølede reaktorer. Hurtige reakto
rer (BLA)
Nørre Campus
400 kr.
FYSIK – Niels Bohr: Ved hundredeåret
for hans videnskabelige gennembrud
(2/4-30/4)
Ved professor, dr.scient. Tomas
Bohr, Københavns Universitet;
lektor emeritus Jakob Peter Bondorf,
Københavns Universitet; ph.d. Finn
Aaserud, Københavns Universitet;
lektor Jan Faye, Københavns
Universitet. Tilrettelæggelse: Tomas
Bohr
Niels Bohr spillede en stor rolle for den
revolutionære udvikling af naturviden
skaben i den første halvdel af det 20.
århundrede. Dels igennem sine egne
bidrag, dels som mentor for en hel ge
neration af fysikere kom han i usæd
vanlig grad til at præge udviklingen. I
forelæsningerne vil Niels Bohrs liv og
virke i forskellige perioder og på for
skellige områder blive belyst. Dette in
kluderer hans arbejde inden for atom
fysik, atomkernefysik og fortolkning
af kvantemekanikken, hans politiske
arbejde for at sikre, at atomvåbnene
ikke ville føre til Ragnarok, og hans filo
sofiske arbejde, bl.a. i forbindelse med
begrebet komplementaritet.
1. Ungdomsår, rejsen til England og
gennembruddet i 1913 (TB)
2. Niels Bohr i 1920’erne: Det periodi
ske system, Nobelprisen, kvanteme
kanikken og diskussioner med Ein
stein (TB)
3. Niels Bohr i 1930’erne: Atomkernen
i fokus. Opdagelsen af fission og ve
jen til atombomben (JPB)
4. Niels Bohr i 1940’erne: Verdenskrig
og politik (FA)
5. Niels Bohr som filosof. Komplemen
taritet og livssyn (JF)
Nørre Campus
FYSIK – En rejse med H.C. Ørsted
(4/4-2/5)
Ved ph.d. Karen Jelved og professor
Andrew D. Jackson, Københavns
Universitet
H.C. Ørsted foretog otte udenlandsrej
ser i løbet af sit liv. Disse rejser spillede
en vigtig rolle i hans udvikling som
videnskabsmand, samfundsborger og
menneske. Vi vil bruge disse rejser som
udgangspunkt for forelæsningerne om
H.C. Ørsteds liv og virke.
H.C. Ørsteds rejsebreve, udgivet af
Karen Jelved og Andrew D. Jackson,
Scientia Danica, Series H, Humanistica
(2011) 8 vol. 2, Det Kongelige Danske Vi
denskaberne Selskab.
1. Uddannelse og forberedelser
(ADJ, KJ)
2. Dannelsesrejse til Tyskland og
Frankrig (1801-04) (ADJ, KJ)
3. Videnskabens år (1804-22) (ADJ, KJ)
4. Triumftoget (1822-23) (ADJ, KJ)
5. Ørsted som samfundsborger
(1824-46) (ADJ, KJ)
Søndre Campus
TEKNOLOGI
om nanovidenskab. Det store gennem
brud skete i slutningen af sidste år
hundrede, da man for alvor udviklede
mikroskoper, der gjorde det muligt at
tage billeder af enkelte molekyler og
atomer, og dette har gjort en kæmpe
forskel – nu kan forskerne pludselig se,
hvad de foretager sig.
Det er dog ikke så mærkeligt, hvis
man som borger bliver forvirret over
de modstridende signaler: Nanotekno
logi er det ene øjeblik en trussel mod
sundheden, og det næste øjeblik skal
den forbedre vores livskvalitet. Et lidt
dybere kik på nanopartikler – både af
den farlige og den helbredende slags –
kan give et mere nuanceret billede.
1. ”Nanoscience show”: Hands-on
oplevelse af nanoteknologi og fæno
mener (KM)
2. Nanosensorer til bakterier og
bomber (AB)
3. Elektroniske plastre har styr på
pulsen (EVT)
4. Nano/biosensorer: Et laboratorium
på en mikrochip (WS)
5. Fantastiske overflader: I naturen og i
laboratoriet (PB)
6. Nanopartikler i kroppen – på godt
og ondt (TA, UV)
Danmark Tekniske Universitet,
2800 Lyngby
TEKNOLOGI – Nanoteknologi i
hverdagen
Hold 1014: 6 torsdage 19-20.45
(7/3-18/4)
Ved lektor Kristian Mølhave, DTU;
professor Anja Boisen, DTU; professor
Erik Vilain Thomsen, DTU; lektor
Winnie Svendsen, DTU; lektor Peter
Bøggild, DTU; lektor Thomas Andresen,
DTU; professor Ulla Birgitte Vogel, DTU.
Tilrettelægger: Peter Bøggild
I medierne kan nanoteknologi nemt
fremstå som noget futuristisk, fjernt
og fantastisk. Der er ganske rigtigt
mange spændende ideer, men tekno
logien er meget tættere på hverda
gen, end de fleste tror. Historisk set har
vore forfædre farvet keramik og glas
med nanopartikler og udnyttet gra
fits superglatte nanoegenskab til at
lave smøremidler uden at ane noget
81
3. Fremtidens reaktorer. Brugt brænd
sel: affald eller ressource. Thorium
kredsløbet (BLA)
4. Fusionsenergi – fremtidens uud
tømmelige energiressource. Princip
pet bag fusionsenergi og perspekti
verne for udnyttelsen (JJR)
TEKNOLOGI – Bæredygtig energi og
fremtidens klima
Hold 1015: 10 tirsdage 19-20.45
(5/2-16/4)
Ved cand.scient. Leif Sønderberg
Petersen, DTU; vicedekan, ph.d. Hans
Larsen, DTU; lektor Peter Arendt
Jensen, DTU; chefkonsulent Jørgen
Lemming, DTU; programleder Peter
Sommer-Larsen, DTU; seniorforsker
Henrik Hauggaard-Nielsen, DTU;
professor Jens Juul Rasmussen, DTU;
programleder Bent Lauritzen, DTU;
institutdirektør, professor Søren
Linderoth, DTU; lektor Jan Rossmeisl,
DTU; lektor Jesper Schramm, DTU;
programleder Anders Troi, DTU.
Tilrettelægger: Leif Sønderberg Petersen
82
En bæredygtig udvikling på energiom
rådet betyder, at vi skal opfylde vores
nuværende behov for energi uden at
forstærke klimaændringerne og uden
at bringe fremtidige generationers
muligheder for at opfylde deres behov
for energi i fare. Fossile brændsler spil
ler en afgørende rolle for klimaændrin
gerne. Hvordan kan vi bedst planlæg
ge fremtidens energiforsyning med
mindst mulig skadevirkning på klima
et og overgang til et samfund baseret
på bæredygtig energi? Hvilke energi
teknologier råder vi over nu, og hvad
vil der dukke op i fremtiden? Langt de
fleste af vores transportmidler drives
af fossile brændsler, som udleder CO2
til atmosfæren. Hvad kan der gøres
ved det? Fremtidens intelligente ener
gisystem skal være opbygget radikalt
anderledes for at kunne rumme store
mængder vedvarende energi. For ener
gisystemet skal også virke, når solen
ikke skinner, og vinden har lagt sig.
1. Energiforbrug og klimaændringer:
Energibesparelser og omstilling af
verdens energisystemer (HL)
2. Vindenergiens rolle i fremtidens
bæredygtige energisystem (JL)
3. Anvendelse af biomasse til produk
tion af el, varme og transportbrænd
sler (PAJ)
4. Solenergi kan levere både strøm og
varme til energisystemet (PSL)
5. Produktion af bioenergi og fødeva
rer kan blive hinandens forudsæt
ninger (HH-N)
6. Hvilken rolle vil kernekraft og fusi
onsenergi få i fremtidens energisy
stem? (JJR, BL)
7. Brændselsceller: Fremtidens effekti
ve og klimavenlige kraftværker (SL)
8. Et bæredygtigt energisystem kræ
ver, at vi kan lagre energien (JR)
9. Transport med mindre CO2 (JS)
10. Bæredygtige energisystemer skal
være intelligente (AT)
Danmark Tekniske Universitet,
2800 Lyngby
JURA
JURA – Retsfilosofi: En indføring
(16/4-14/5)
Ved adjunkt, ph.d. Amnon Lev,
Retten har en særlig betydning for det
moderne samfund. Siden det 17. år
hundrede er det med udgangspunkt
i retten, at vi har fastlagt betingelserne
for, hvordan vi skal leve sammen. Dette
har haft vidtrækkende konsekvenser
for, hvordan vi forstår det moderne
demokrati og samspillet mellem mo
ral og politik, hvilket er retsfilosofiens
grundlæggende spørgsmål.
Kurset giver en oversigt over retsfi
losofien i en gennemgang af dens fem
mest prominente forfatterskaber.
1. Thomas Hobbes: Grundlæggelsen af
samfundet på retten
2. Immanuel Kant: Moral som det
universelle i retten
3. G.F.W. Hegel: Ret, historie og nation
4. Hans Kelsen: Ret uden historie,
retsfilosofiens krise
5. Carl Schmitt: Retten og fascinatio
nen af magten
City Campus
PSYKOLOGI
PSYKOLOGI – Kommunikation og
bevidsthed
(14/2-14/3)
Ved mag.art. Lisa von Schmalensee
Magnússon
At kommunikere drejer sig ikke blot
om at overbringe informationer; det
drejer sig også om at overbringe vær
dier. Selve den tanke, at de værdier,
man har, skulle kunne afhænge af ens
bevidsthed, og at nogle bevidsthedsni
veauer er ønskeligere at fremme end
andre, er i vort samfunds offentlige
debat tilsyneladende blevet noget nær
tabu.
Tager man den nyeste forskning
indenfor kognitionsneurologien al
vorligt, kommer det imidlertid til at
stå påtrængende klart, at måden, vi
bruger hjernen på, kan medvirke til at
skabe både sundheds- og sygdomstil
stande. Hvilke, der afstedkommer hvad,
kigger vi nøje på indenfor forskellige
livsområder.
1. Menneskets to meget forskellige
stresshormonsystemer og deres
sammenhæng med vor bevidsthed
2. Hvad er egentlig ikke-voldelig kom
munikation? Et spørgsmål om me
tode eller bevidsthed?
3. Kan man tale om særtræk ved mus
limsk, kristen og jødisk kommuni
kation?
4. Hvor finder vi henholdsvis voldelige
og ikke-voldelige kommunikations
former i vore medier?
5. Kan etik formuleres som udtryk for
noget absolut eller alene som ud
tryk for en given bevidsthedsform?
City Campus
ØKONOMI
SOCIOLOGI – Globaliseringens
tidsalder?
(5/2-19/3, ikke 19/3)
ØKONOMI – Globaliseringens
konsekvenser: Kan Danmark overleve?
(19/2-19/3)
Ved professor Lars Bo Kaspersen,
Ved professor Søren Kjeldsen-Kragh,
OBS: Denne forelæsningsrække bliver
optaget og efterfølgende vist på DK4.
Hvad ligger der i det, man kalder glo
balisering, og hvilke konsekvenser har
den nye udvikling for det danske sam
fund? Ændrede verdensforhold kræver
tilpasning, magtstrukturer ændres, og
det har indflydelse på de internatio
nale økonomiske og politiske forhold,
som det danske samfund er stærkt
afhængig af.
Danmark er både økonomisk og po
litisk særlig afhængig af det, der fore
går i Europa (EU). Hvordan udvikler EU
sig? Er EU på rette vej, og vil Danmark
kunne overleve som samfund? Siden
2008 har Danmark og resten af den
vestlige verden været ramt af forskel
lige kriser. Hvad er årsagerne hertil, og
hvilken rolle spiller globaliseringen?
Hvilke løsningsmuligheder findes der?
I samfundsvidenskaberne kan man
ikke afgøre, hvilke tiltag der er for
nuftige, før man har lagt sig fast på,
hvordan man ønsker sig, at samfun
det udvikler sig. Derfor er det naturligt
at se på, hvad de fleste af os vil kalde
’det gode samfund’. Alle går mere eller
mindre ind for velfærdsstaten. Den er
dog under pres også som følge af glo
baliseringen. Reformer er nødvendige,
men hvilke reformer drejer det sig om?
Hvad er globalisering og hvilken betyd
ning har den?
1. Hvad er EU i dag, og hvor bevæger
EU sig hen?
2. Hvad er årsagerne til de nuværende
kriser?
3. Hvad er det gode samfund?
4. Kan velfærdsstaten overleve i dens
nuværende form?
Forelæsningerne præsenterer globali
seringsfænomenet historisk og aktu
elt og i forhold til politik, økonomi og
kultur. Vi forsøger at fremstille et sam
menhængende billede af globalise
ringsproblemet og sigter på at give en
større forståelse for fænomenet globa
lisering. Afslutningsvis vil vi diskutere
globaliseringens fremtid.
1. Introduktion til globaliseringsteori
– Fra de klassiske græske tænkere til
vor tids globaliseringsteori
2. Globalisering i historisk perspektiv.
– I dag er mennesker den eneste
art, der eksisterer overalt, og relatio
nerne mellem mennesker får global
karakter.
3. Politisk globalisering
– Hvad er politisk globalisering?
– Mister staten magt?
4. Økonomisk globalisering
– Hvad er økonomisk globalisering?
– Bidrager den ny teknologi til frem
væksten af den såkaldte ‘ny øko
nomi’?
– De multinationale virksomheders
vækst
5. Kulturel globalisering
– Hvad er kulturel globalisering?
Afgrænsning, teorier og metode
overvejelser.
– Kulturspredning: bliver verden
mere ensliggjort? Eller opretholdes/
forstærkes forskelligheden?
6. Globalisering og fremtidsperspek
tiverne
– Er globaliseringen en proces der
aldrig stopper?
– Er kriser som finanskrisen blot
mindre forstyrrelser af en udvikling
mod mere globalisering?
City Campus
City Campus
ØKONOMI – Bag om kriserne i
samfundet: Økonomiske og andre
kriser i fortid, nutid og fremtid
(12/3-30/4)
Ved professor, dr.phil. Anker Brink
Lund, CBS; professor, dr.scient.
adm. Jesper Jespersen, Roskilde
Universitet; professor, dr.polit. Niels
Kærgård, Københavns Universitet;
cand.polit. Jesper Berg; cand.scient.,
mpp Lars Josephsen; professor Tim
Knudsen, Københavns Universitet.
Tilrettelæggere: Jesper Jespersen og
Lars Josephsen
Kriser skaber rådvildhed, håbløshed,
forringelse af levevilkår og nedbrud
af den kendte samfundsorden. Men
kriser kan også betyde nytænkning
og uventet udvikling. I syv forelæsnin
ger ønsker vi at afdække begge sider
af krisens natur og at skabe et bedre
grundlag for at se fremtidens mulig
heder. Vi tilstræber at komme bag om
bl.a. mediers, økonomers og politikeres
’krise-overskrifter’ og illustrere dette
ved nogle væsentlige kriseforløb.
Først ser vi på, hvordan kriser præ
senteres i medier og i den offentlige
debat. Dernæst følger nogle af det 20.
århundredes økonomiske krisers histo
rie med nedslag i 1930’erne, 1970’erne
og 1980’erne. De næste temaer er det
skrøbelige finansielle system, ØMU’ens
krise med stor arbejdsløshed og vok
83
SOCIOLOGI
sende statsgæld, og endelig den tru
ende globale økologiske krise. Afslut
ningsvis rejses spørgsmålet, om kriser
truer demokratiet, og hvordan de even
tuelt gør det.
1. Kriser i medierne - offentligheden i
krise (ABL)
2. Krise i 1930’erne (JJ)
3. Krise i 1970’erne og 1980’erne (NK)
4. Finansielle kriser i fortid og nutid
(JB)
5. EU og ØMU i krise (JJ)
6. Global økologisk krise (LJ)
7. Demokratier i krise (TK)
over for værdien af den menneskelige
viden. Hos Luther blev dette udtrykt i
en radikal problematisering af en fast
menneskeopfattelse. I bestræbelsen på
at fastholde et religiøst verdensbillede
midt i trediveårskrigens død og øde
læggelse fremkom hos Comenius den
første didaktiske tænkning, centreret
om – livet igennem – ”at lære alt til alle
på en alsidig måde”.
1. Platon (TW-J)
2. Aristoteles (LOH)
3. Augustin (NG)
4. Luther (AV)
5. Comenius (TW-J)
City Campus
IDÉHISTORIE
IDÉHISTORIE – Opdragelse og
menneskesyn: Pædagogikkens
idéhistorie fra Platon til Luther og
Comenius
Hold 1021: 5 mandage 17.15-19
(18/2-18/3).
84
Ved professor, dr.philos. Thyge
Winther-Jensen, ekstern lektor,
cand.phil. Lise Oxenbøll Huggler,
valgmenighedspræst, dr.theol. Niels
Grønkjær og lektor, ph.d. Anna Vind.
Tilrettelægger: lektor, dr.phil. Jørgen
Huggler
Denne forelæsningsrække handler
om den pædagogiske tænkning fra
antikkens Grækenland frem til tredi
veårskrigens ødelæggelse af Central
europa. Disse to tusind års tænkning,
med markante skift i menneskeop
fattelse og levevilkår, bevæger sig fra
sofisternes tematisering af samfund
og opdragelse – og Platons svar herpå
– via Aristoteles’ etablering af en karak
teropdragelse og af et vidensorienteret
verdensbillede, hvor alt stræber mod
et mål, til kristendommens tanker om
mennesket som skabt i Guds billede.
Kristendommen bragte nye tilgange
til menneskelivet, hvor fokus, som det
bemærkedes af Augustin, rettedes
mod de små, de nedbøjede og de fat
tige i ånden – en værdiskala ukendt for
antikken. Men tanken om menneskets
syndighed indebar også en skepsis
risiko for misdannelse i det moderne
samfund, via Pestalozzis forsøg på at
forene fattigdomsbekæmpelse med
et menneskekærligt liv, til Kants og
Humboldts forsøg på at finde en mo
del, hvor gradvise samfundsændringer
og en eksperimenterende videnska
beliggørelse af pædagogikken kunne
føre til mere oplyste og frie tilstande.
Rousseaus konflikt mellem opdragel
sen til undersåt og opdragelsen til
menneske afgøres her til fordel for
mennesket: Det handler ikke om, hvil
ken dannelse staten har brug for, men
om, hvilken stat dannelsen behøver.
Samtidig fortolkede Hegel det moder
ne liv og menneskets fremmedgørelse
i det – ikke mere som uacceptabelt,
men som et fascinerende, paradoksalt
vilkår. Herbart fastholder karakterop
dragelse, men ikke ud fra en forudsat
model: Udviklingen af den mangesi
dige interesse og af selvstændig døm
mekraft bliver opdragelsens mål. Hos
Dewey kommer den moderne prag
matisme og reformpædagogik til ud
tryk: Righoldig interaktion udvikler den
menneskelige verden, der ikke kender
absolutte standarder, og som bedst
fremmes i en demokratisk livsform.
1. Rousseau (TW-J)
2. Kant, Humboldt, Hegel (JH)
3. Pestalozzi, Fröbel, Montessori (JH)
4. Herbart og Schleiermacher (AvO)
5. Dewey (TW-J)
City Campus
IDÉHISTORIE – Opdragelse og
menneskesyn: Pædagogikkens
idéhistorie fra Rousseau til Durkheim
og Dewey
Hold 1022: 5 mandage 17.15-19
(8/4-6/5).
Ved professor, dr.philos. Thyge
Winther-Jensen, lektor, dr.phil. Jørgen
Huggler og dr.pæd. Alexander von
Oettingen. Tilrettelægger: Jørgen
Huggler
Forelæsningsrækken handler om den
moderne pædagogiks fødsel – be
lyst gennem markante tænkere. Fra
Rousseaus opdagelse af den indivi
duelle, åbne dannelsesnatur og dens
IDÉHISTORIE – Machiavellis Fyrsten
500 år
(2/4-30/4).
Ved cand.mag. Ulrik Crone
Niccolò Machiavellis Fyrsten (nedskre
vet 1513) er den politiske tænknings
mest berygtede værk: en håndbog i
amoralsk realpolitik og politisk spin
– siges det ofte. Men under denne
overflade gemmer sig dybere politiskfilosofiske betragtninger om menne
sket, det politiske samfund, moral og
religion. Machiavellis eget spin angår
frembringelsen af det moderne sam
fund, og Fyrsten fremstår mere aktuel
end nogensinde. I dag, hvor politiske
City Campus
dig rummer den kimen til alle de cen
trale temaer, der blev fuldt udfoldet i
hans senere værker.
1. Introduktion: Hvad er oplysningspro
jektet?
2. Nietzsches kritik af metafysik og
moral
3. Religion og kunst i en affortryllet
verden
4. Voltaire eller Rousseau? Oplysnin
gens to linjer
5. Nietzsche og oplysningens dialektik
Nørre Campus
IDÉHISTORIE – Nietzsche og arven fra
oplysningen
Hold 1024: 5 onsdage 12.15-14
(20/2-20/3)
Ved cand.mag. Lars Christiansen,
Aarhus Universitet
Den tyske tænker Friedrich Nietzsche
(1844-1900) afprøvede mange positio
ner: Da han som ung filologiprofes
sor beundrede den oldgræske kultur,
var han en svoren fjende af oplysning,
videnskab og fornuftstro. I de sene vær
ker handler det om fremtiden: omvur
deringen af alle værdier og nihilismens
overvindelse.
Men der er også en mere ukendt
Nietzsche, som ville føre ”oplysningens
fane” videre og tilegnede ’Menneske
ligt, alt for menneskeligt’ (1878) den
franske oplysningsfilosof Voltaire. Som
oplysningstænker ville Nietzsche bru
ge videnskaben til at udrydde enhver
rest af religion og metafysik, så men
nesket frit kan forme sit liv ud fra ra
tionelle principper; hans ambition var
at skabe en livsbekræftende filosofi for
”frie ånder”. Men sammen med det op
timistiske budskab om befrielse fra alt
det gamle løber ’Menneskeligt, alt for
menneskeligt’ over med tragiske, pessi
mistiske vurderinger, der hele tiden sy
nes at undergrave oplysningsprojektet
og så tvivl om det velsignede i at være
en ”fri ånd”.
’Menneskeligt, alt for menneskeligt’
er fascinerende derved, at den viser en
stor tænker i splid med sig selv. Samti
har en stockholmsk læge udført det
perfekte mord og er overbevist om, at
forfatteren Hjalmar Söderberg har pla
gieret hans handling i sin fortælling
Doktor Glas.
Begge romaner tematiserer det for
hold, at det moderne menneske lever
i en udpræget snylterkultur, hvor indi
videt suger næring af omgivelserne og
på deres bekostning realiserer sig selv
som noget enestående.
Forelæsningsrækken vil undersøge
dette identiteternes magtspil, hvor
menneskets frihed tilsyneladende
næres ved at begrænse andres frihed.
Findes der entydigt vindere og tabere?
Og hvordan bliver vi autentiske men
nesker i disse indbyrdes afhængige
relationer?
1. Forfatteren som snylter på virkelig
heden – den dobbelte forfatteriden
titet (Grand final)
2. Plagiat eller nyskabelse – et forsvar
for snylteren (Grand final)
3. Frihed og autenticitet – moderne
begreber reformuleret (Grand final)
4. Det nødvendige offer – patienten,
læseren og sandheden (Mordets
praksis)
5. Fortællingen som snylter – i kritisk
dialog med det bestående (Mordets
praksis)
Nørre Campus
IDÉHISTORIE – Kerstin Ekmans Grand
Final i gøglerbranchen og Mordets
praksis’
Hold 1025: 5 onsdage 14.15-16
(20/2-20/3)
Ved cand.mag. Birgitte Nygaard
I Kerstin Ekmans roman Grand final i
gøglerbranchen (2012) udvælger den
grimme og klodsede Barbro Anders
son et andet menneske til at virkelig
gøre sin drøm om at blive forfatter.
Som en snylter infiltrerer hun Lillemor
Trojs person og liv. Lillemor, en smuk
og veltalende litteraturstuderende,
bliver Barbros ansigt udadtil og træk
kes langsomt ind i et risikabelt spil om
dobbelte identiteter.
I romanen Mordets praksis (2009)
Filosofi
85
FILOSOFI – Det moderne samfund:
Fremskridt og tragedie
Hold 1026: 5 mandage 19.15-21
(11/2-11/3)
Ved cand.scient.soc. Morten Ditlevsen,
Det 20. århundrede var nok det mest
turbulente, transformerende og tra
giske århundrede i menneskehedens
historie, aldrig før har samfund for
andret sig så hurtigt som den vestlige
verden i det 20. århundrede. Det 18. år
hundredes optimistiske tro på, at men
neskeheden var i færd med at skabe en
bedre verden, hvor mennesker kunne
spinanalyser er blevet hvermandseje,
og den politiske substans fortaber sig i
magtpolitisk realisme, er det nok værd
at kigge på mesteren selv. Hvad hand
ler Fyrsten egentlig om, hvad ville Ma
chiavelli i grunden, og hvordan er hans
tanker blevet forvaltet af eftertiden?
1. Den historiske baggrund og Fyrsten
som genre
2. Fyrsten som realpolitisk håndbog
3. Fyrsten og den politiske filosofi
4. Machiavelli om politik, religion og
moral
5. Machiavellis fyrste: fra dengang til
i dag
blive frie og lykkelige, blev i det 20. år
hundrede afløst af først fascismens og
verdenskrigenes tragedie og dernæst
af forbrugssamfundets tomhed og
meningsløshed.
Forelæsningerne tager udgangs
punkt i Adorno, Elias, Foucault, Haber
mas og Zizek, som er nogle af de vigtig
ste filosoffer, der har forsøgt at forstå
den moderne verdens tragedie.
Nørre Campus
FILOSOFI – Nedtur! Finanskrisen
forstået filosofisk
Hold 1027: 5 mandage 17.15-19
(25/2-8/4)
Ved professor, dr.phil., ph.d. Vincent
F. Hendricks, Københavns Universitet
og cand.polit., cand.mag. Jan Lundorff
Rasmussen
86
Finanskrisen lagde Danmark ned. Vi
troede på evig optur, men fik en lang
varig nedtur. Vi blev vildledt af vejled
ning; friværdier, boligbobler og luftige
lån blev til konkurser og krak. Hvordan
kunne det gå så galt?
Grådige finansfolk satte småsparer
nes penge over styr. Det samme gjorde
naivitet og dumdristighed. Men nedtu
ren skyldes også den måde, vi overve
jer og handler på, både hver for sig og i
flok. Det er ikke kun politikerne og pen
gemarkeder, der skabte krisen. Vi har
som mennesker et fælles ansvar. Og
derfor må vi forstå os selv for at forstå
nedturen – ikke mindst for at undgå, at
den gentager sig.
Nedtur! er historien om, hvordan
finanserne faldt, mens vi faldt for ma
nipulation og vores egen psykologi,
og idéen om det fornuftige menneske
blev sat på prøve.
1. Hvordan kunne det gå så galt? Fi
nanskrisens entré
2. Kollektiv katastrofe med usikker in
formation
3. Så kører ejendoms- og pantebrevskarrusellerne
4. Overaggressive aktier og ofrene
5. Er lektien lært? Råd mod finanskri
ser og andre kriser
Søndre Campus
Kunsthistorie
KUNSTHISTORIE – Carl-Henning
Pedersen 100 år
Hold 1028: 4 onsdage 16.15-18
(6/2-27/2)
Ved museumsinspektør, mag.art.
Andrea Rygg Karberg, ARKEN; dr.phil.
Mikael Wivel; ph.d.-stip. Jens Tang
Kristensen, Københavns Universitet;
mag.art. Lotte Nishanthi Winther.
Tilrettelægger: Lotte Nishanthi Winther
I 2013 ville den danske maler Carl-Hen
ning Pedersen være fyldt 100 år. Kunst
neren har efterladt en omfattende
produktion, der udover de velkendte
farverige, spontane malerier med fan
tasifugle og solmotiver tæller kera
mik og digte foruden store offentlige
udsmykningsopgaver. Som kunstner
lod han sig inspirere frit af børneteg
ninger og kulturgenstande fra både
den nordiske og asiatiske kulturarv. I et
fabulerende billedsprog, og ofte med
farven som ledsager, sammenflyder
vidt forskellige billedudtryk på tværs af
tid og sted. Carl-Henning Pedersen til
hørte den kortvarige men betydnings
fulde og internationale sammenslut
ning CoBrA i 1948-51. Ifølge ham selv
fandt han sit eget udtryk i tiåret optil,
og han fandt udfordringer i materialet
indtil de sidste akvareller han skabte i
en alder af 93 år.
Forelæsningerne belyser Carl-Hen
ning Pedersens billedkunst og inspi
rationskilder fra både velkendte og
overraskende vinkler. Den sidste un
dervisningsgang afholdes på ARKEN,
hvor der også er adgang til jubilæums
udstillingen.
1. Carl-Henning Pedersen og Primitivis
men (MW)
2. Carl-Henning Pedersen og udsmyk
ningen som utopi (JTK)
3. Carl-Henning Pedersens fotografi og
maleri (LNW)
4. Carl-Henning Pedersen på ARKEN
(ARK)
Søndre Campus
KUNSTHISTORIE – Kunstvandring i
Københavns Universitets bygninger på
Nørre Fælled
Hold 1029: 3 onsdage 17-18.30
(6/3-20/3)
Hold 1078: 3 onsdage 17-18.30
(3/4-17/4)
Ved mag.art. Jan Friis
Da Københavns Universitet ad flere
omgange fik vokseværk, flyttede det
blandt andet en række medicinske og
naturvidenskabelige aktiviteter uden
for voldene til Nørre Fælled. Bygnin
gerne og den kunst, de indeholder, står
i dag som monumenter for den tid, de
blev anlagt i.
Blandt de mest interessante byg
gerier stod Det Natur- og Sundhedsvi
denskabelige Fakultetsbibliotek fær
dig i 1938, Panumbygningen i 1986 og
senest det bæredygtige byggeri Green
Lighthouse i 2008. På de tre kunstvan
dringer præsenteres både kunst og
arkitektur i området, herunder gen
nemgås universitetets nyere viden
skabs- og udviklingshistorie.
1. Kunstvandring i Det Natur- og Sund
hedsvidenskabelige Fakultetsbib
liotek
2. kunstvandring i Panumbygningen
3. kunstvandring i Green Lighthouse
Mødested 1. gang: Aulaen i Det Naturog Sundhedsvidenskabelige Fakultetsbibliotek, Nørre Allé 49, 2200 Kbh. N
300 kr.
Ved mag.art. Kristine Kern, Fotografisk
Center
Fotografiets historie præsenteres ofte
som en fortælling om store mænds
bedrifter. Men faktisk er også mange
banebrydende kvindelige fotografer en
del af fortællingen om fotografiet. Og
har været det lige siden begyndelsen
i slutningen af 1800-tallet. Nogle af
dem har arbejdet med reportage eller
fotojournalistik på samme vilkår som
mændene, mens andre er eller har væ
ret en del af kunstverdenen. Fælles for
en stor del af dem er dog, at deres værk
er gledet lidt i baggrunden i forhold til
deres mandlige kolleger.
Forelæsningerne fortæller historien
om fotografiet fra et kvindeligt per
spektiv. Vi begynder med et blik bagud
på fotografiet i slutningen af 1800-tal
let og fortsætter helt frem til det di
gitale fotografi i det 21. århundrede.
Der bliver dog ikke tale om en egentlig
’kvindernes fotohistorie’. Fokus vil være
på centrale fotografers værk og deres
bidrag til fotografiet.
1. De første fotografer: Fotografiet i
slutningen af 1800-tallet og de før
ste, kvindelige fotografer og foto
journalister
2. Kvindelige fotografer i første halvdel
af det 20. århundrede: Lee Miller og
Dorothea Lange
3. Konceptuelt fotografi i billedkun
sten: Mary Kelly, Martha Rosler m.fl.
4. 1980’erne og 90’erne: Cindy Sher
mann, Sally Mann og Nan Goldin
5. Den unge generation: Samtidsfoto
grafi og digitale manipulationer i
det 21. årh.
KVINFO, Christians Brygge 3, 1219 Kbh. K
KUNSTHISTORIE – Kroppens
forvandlinger i maleri og skulptur i det
19. århundrede
(14/2-14/3)
Det menneskelige legeme har siden ti
dernes morgen været et populært mo
tiv i kunsten. I maleri og skulptur har
kroppen været udformet på utallige
måder, og forskellige idealer har her
sket, alt efter tidens normer og værdier,
mens kroppens fascinationskraft har
været lige uændret. Vi koncentrerer
os her om kroppens forvandling i ma
leri og skulptur i det 19. århundrede,
hvor kroppen var genstand for de store
ændringer, der fandt sted i den tidlige
modernisme.
I begyndelsen af 1800-tallet blev den
ideale krop skildret i kunsten med an
tikkens kunst som forbillede. Dette æn
dredes fra midten af århundredet, hvor
det idealiserede mere og mere afløstes
af realismen. Vi vil se på, hvordan skil
dringerne af kroppen i det 19. århund
rede gennemgik store forandringer
både i maleriet og i skulpturen. Fore
læsningerne vil især omhandle fransk
og dansk kunst og således værker af
bl.a. Ingres, Eckersberg, Degas, Manet,
Thorvaldsen og Rodin.
Søndre Campus
KUNSTHISTORIE – Spejle i kunsten fra
antikken til i dag
Hold 1032: 5 mandage 17.15-19
(4/2-4/3)
Ved mag.art. Anne-Sophie Rasmussen
Spejlet har til alle tider fascineret
kunstnere, både som symbolladet mo
tiv og som effektivt optisk virkemiddel.
Med sine mange facetter, fra kvinde
lig forfængelighed og tabt uskyld til
psykoanalyse og elegant, illusionistisk
kunstgreb, er spejlet blevet et gennem
gående motiv i kunsthistorien, som
fortsat tryllebinder os.
Tilstedeværelsen af et spejl kan ud
fordre dybdevirkningen i et kunstværk
ved at projicere et rum uden for ram
men ind på billedfladen, det kan tilføje
et ekstra betydningslag, og muligvis
kan det endda fortælle os noget om
kunstens væsen, på grænsen mellem
virkelighed og fiktion. Måske derfor
rummer nogle af verdens kendteste
og oftest diskuterede kunstværker, af
blandt andre Jan van Eyck, Diego Vel
azquez og Edouard Manet, spejle.
Hver undervisningsgang tager ud
gangspunkt i en forskellig tematik
relateret til spejlet i kunsten, og på
denne baggrund diskuteres værker, der
reflekterer disse tematikker, fra antik
ken til i dag.
1. Gådefulde spejle
2. Narcissisme og selvrefleksion
3. Impressionismen og hverdagslivets
spejling
4. Spejlingen af det underbevidste
5. Kunsten som spejl
Søndre Campus
87
KUNSTHISTORIE – Kvindelige
fotografer i det 20. århundrede
Hold 1030: 5 fredage 13.15-15
(5/4-10/5, ikke 26/4)
Historie
ANTIKKEN
ANTIKKEN – Ostia: Roms havneby
(2/4-7/5, ikke 16/4)
Ved ekstern lektor, mag.art. Thyge C
Bro og mag.art. Ulla Rald
88
Ostia var Roms havneby og livline ud
i Romerriget. Oprindelig et befæstet
castrum. Alt, uanset om det var mad,
byggematerialer, levende dyr, slaver,
vin mv., skulle forbi Ostia, kejsertids
havnen Portus. Samtidig er Ostia den
bedste kilde til at forstå alt det, der ikke
er umiddelbart synligt i dag i Rom.
Det var en logistisk opgave af di
mensioner, når vilde dyr til Colosseum,
kæmpeblokke af marmor, tusindvis af
tons korn, litervis af vin og olivenolie
plus meget mere skulle omlades fra de
store handelsskibe fra Middelhavet til
de mindre flodbåde og sejles på Tibe
ren op til Rom. Handelspladsen midt i
byen viser os i mosaikker de byer, der
havde kontorer i byen.
I Ostia kan vi komme tæt på såvel
den almindelige borgers som rigman
dens villa. Vi får et godt indblik i ro
mersk byggeteknik og ingeniørkunst,
hvor selv de mindste detaljer kan stu
deres. Som i enhver havneby var livet
broget med forskellige kulturer og re
ligioner, der tilsyneladende levede i en
fredelig dagligdag.
1. Grundlæggelse, tidlig historie og ud
gravningen
2. Havn, fyrtårn, handelshuse og reli
gion
3. Byplanen med forums bygninger
4. Privatboliger og dagligliv
5. Havnen og forsyningen af Rom
ANTIKKEN – Platons Samlede Værker,
bind IV: Staten
(12/2-12/3)
Ved cand.mag. Christian Gorm Tortzen,
Københavns Universitet;
cand.mag. Rasmus Sevelsted;
cand.mag. Steffen Lund Jørgensen,
I november 2009 udkom første bind af
Platons Samlede Værker i ny oversæt
telse. Som opfølgning på de tre sidste
års introduktion til den nye oversæt
telse er dette års forelæsningsrække
koncentreret om hovedværket i det nye
bind IV, som udkom i december 2012:
Staten, hvori Sokrates udvikler sin vi
sion om et nyt og retfærdigt samfund,
hvor det er muligt for de tre samfunds
klasser at leve et retfærdigt og lykke
ligt liv.
Forelæserne har sammen oversat
Platons tekst og forsynet den med ind
ledninger og noter.
1. Et middagsselskab i Piræus (CGT)
2. Et tankeeksperiment: Kan man op
bygge en retfærdig by? (RS)
3. Filosofferne og byen (SLJ)
4. Den retfærdige og den uretfærdige
by (CGT)
5. Sokrates og digterne (RS)
Nørre Campus
HISTORIE
HISTORIE – Rundvisninger på
Hold 1037: 1 torsdag 17.15-19
(28/2)
Hold 1038: 1 tirsdag 17.15-19
(5/3)
Ved universitetshistoriker, mag.art.
Ejvind Slottved
I hjertet af København ligger Latiner
kvarteret, der i mere end 800 år har
været centrum for højere lærdom i
Danmark.
Her ligger Universitetsfirkanten, der
rummer en række af byens mest inte
ressante bygninger, heriblandt Køben
havns ældste hus. På rundvisningen
ser vi blandt andet universitetets ho
vedbygning fra 1836, Konsistoriebyg
ningen fra ca. 1420 med den historiske
fangekælder, Munkekælderen og Uni
versitetsbiblioteket fra 1861 m.v.
Mødested: Hovedtrappen ved Københavns Universitet, Frue Plads
100 kr.
HISTORIE – Hitler. En introduktion
Hold 1039: 5 onsdage 17.15-19
(13/2-13/3)
Ved lektor, dr.phil.habil. Søren Gosvig
Olesen, Københavns Universitet
Hvordan kunne nazismen slå an? Det
er spørgsmålet, der søges besvaret
gennem disse forelæsninger. Hvad var
nazismens overtalelseskraft? For den
kom til magten ved at overtale mas
serne indenfor et demokrati og ikke
ved et kup som fascismen i Italien el
ler bolsjevismen i Rusland. Nazismens
overtalelseskraft bliver sat i perspek
tiv med udgangspunkt i Hitlers egen
fremstilling af ”bevægelsen” og dens
gennembrud, sådan som man kan
læse om det i Hitlers værk Mein Kampf:
Rummer bogen en ideologi, et politisk
program eller er den måske nærmere
en manual i overtalelse? Kan den af
sløre, hvorfor nazismen kunne slå an?
Hovedstationer i forelæsningsrækken
vil være følgende: Først gennemgås
den almindelige viden om nazismen
og dens historie med henblik på sam
menligning med politiske ideologier.
City Campus
omkostninger ved at bringe børn 1000
km. væk fra deres familie og vante om
givelser til et land, hvor de ikke forstod
sproget, blev man først opmærksom
på langt senere. Men de østrigske børn
var velkomne.
Helt anderledes var det med de ty
ske børn, der som flygtninge efter en
streng flugt kom til Danmark i de sid
ste måneder af 2. verdenskrig. De var
ikke velkomne. 100.000 børn under
18 år endte i Danmark, heraf var ca.
10.000 uledsagede. Det blev betrag
tet som unationalt og tyskvenligt (et
skældsord på det tidspunkt) at hjælpe
såvel voksne som børn. I 1945 døde i
Danmark 7.000 tyske flygtningebørn
under 5 år, 1/3 af alle børn i denne al
dersgruppe.
I denne forelæsningsrække sam
menlignes forholdene for to grup
per uledsagede børn, der nogenlunde
samtidig endte i Danmark.
1. De tyske flygtningebørn i Danmark
1945-1949. Børnenes traumatiske
forhistorie med flugt og ankomst til
Danmark (KL)
2. De store børnelejre på Kastrupfor
tet, Berritsgaard og Hohenwarte (KL)
3. Berlinerbørnene. De berlinske skole
børn som kom fra Kinderlandsver
schickungslejre i Tyskland til flygt
ningelejre i Danmark (KL)
4. Børn som klarede sig alene i almin
delige flygtningelejre og børn som
blev ”gemt” af danske familier (KL).
5. Wienerbørn – Barndom i krigens
skygge (SHK)
City Campus
HISTORIE – Wienerbørn og tyske
flygtningebørn i Danmark
(4/4-2/5)
HISTORIE – I flugtens fodspor
Hold 1041: 1 mandag 8.45-17
(27/5)
Ved overlæge, ph.d. Kirsten Lylloff og
cand.mag. Susanne H. Knudsen
Ved museumsinspektør, cand.mag.
Bjarke Følner, Dansk Jødisk Museum
og ph.d. Sofie Lene Bak, Københavns
Universitet
Efter 1. og 2. verdenskrig inviterede
danske hjælpeorganisationer østrig
ske børn, helt ned til 6-års alderen, på
månedlange ophold i Danmark, for
at de kunne komme væk fra nød og
elendighed i Østrig. De menneskelige
I oktober 1943 måtte tusindvis af men
nesker flygte, fordi de var jøder. Øre
sund og dens kyster blev i de følgende
uger skueplads for både heltemod og
tragedier, da de jødiske familier søgte
mod sikkerheden i Sverige. Tag med på
en heldagsudflugt til de steder, hvor
flygtningene skjulte sig, inden de blev
sejlet til Sverige, og hør historierne om
redningsmænd og tyskernes danske
håndlangere. Turen går bl.a. også til
Horserødlejren, hvor de ulykkelige, som
blev arresteret af Gestapo, blev inter
neret, inden de blev deporteret til en
koncentrationslejr.
Turen slutter i Gilleleje og besøger
loftet på Gilleleje kirke, hvor en stor
gruppe jøder blev arresteret, da Gesta
po omringede kirken. Turen giver ene
stående adgang til en række seværdig
heder og indblik i den nyeste forskning
i den største flugt i nyere danmarkshi
storie.
Program:
Kl. 8.45: Mødetid ved Dansk Jødisk
Museum, København
Kl. 9: Afgang fra Dansk Jødisk Muse
um (Galejhuset)
Kl. 9-10: Kørsel langs kysten til Nivå
Kl. 10-11: Ringovnen i Nivå
Kl. 11.20-11.45: Snekkersten
Kl. 11.45-13: Frokost på Skotterup Spi
seri og Enotek v. Snekkersten
Kl. 13.30-14.30: Besøg på Horserødlej
rens Museum
Kl. 15-15.30: Gilleleje kirke og kirkeloft
Kl. 15.30-16: Gilleleje Havn
Kl. 17: Hjemkomst
Prisen inkluderer frokost og drikke
varer.
Dansk Jødisk Museum
800 kr.
HISTORIE – Krims historie fra antikken
til det moderne
Hold 1042: 5 onsdage 17.15-19
(3/4-1/5)
Ved cand.scient.pol. Thomas Køllner
og generalmajor Karsten Jakob Møller,
DIIS
Forelæsningerne afspejler Krims ene
stående og spændende historie. Om
rådet har gennem tiderne været en del
af verdenshistoriens største riger (Det
græske rige, Det romerske rige, Det
byzantinske rige, Det mongolske rige,
Det imperiale Rusland, og Sovjetunio
nen) og er nu en del af det uafhængige
Ukraine.
Krim har strategisk altid været efter
tragtet af skiftende regimer og magt
89
Dernæst, og som det centrale, forsøges
en beskrivelse af Hitler som fænomen
med hans særlige evne til at mani
pulere og mobilisere store menne
skemængder. Endelig ses der på vores
forhold til nazismen og dens tid i dag
med udgangspunkt i den erindrings
kultur, man møder i Tyskland. Til grund
for forelæsningsrækken ligger Søren
Gosvig Olesens udgivelse Hitler. En introduktion, Gyldendal, 2010.
1. Hvad vi ved om nazismen
2. Ideologi? Program? Verdensansku
else?
3. Talens betydning
4. Skyldspørgsmålet
5. Mindet om Hitler
havere. Krim blev en del af Ukraine
efter uafhængigheden i 1991, men
befolkningen er knyttet til Rusland.
Det skyldes sortehavsflådens historiske
tilstedeværelse på Krim, og at zar-fami
lien, det russiske aristokrati og den ef
terfølgende sovjetelite opfattede Krim
som deres sommerparadis.
Ukraine kæmper i disse år med at
udvikle sin egen nationale identitet,
men det er vanskeliggjort af store in
terne politiske, sociale og økonomiske
konflikter. Krim er på mange måder et
symbol på denne kamp og en vigtig
lakmusprøve for, om denne udvikling
vil lykkes.
1. Krim i den klassiske periode og frem
til den mongolske erobring (422 f.kr.1240) (TK)
2. Mongolernes erobring og etablering
af Krim Khanatet (1240-1783) (TK)
3. Det russiske imperiums vækst,
Krim-krigen og den russiske revolu
tion (TK)
4. Ukraine og Krim i Sovjet: Tvang
skollektivisering og deportationer
i 30’erne, 2. verdenskrig og kampen
om Krim (1921-1989) (TK)
5. Det nye ”uafhængige” Ukraine, og
hvad med Krim? (KJM)
City Campus
90
HISTORIE – København under stadig
belejring: Hovedstaden som fæstning
og garnisonsby 1660-1849
(9/4-14/5, ikke 23/4)
Ved museumsinspektør, seniorforsker,
ph.d., cand.mag. Karsten Skjold
Petersen, Statens Forsvarshistoriske
Museum
Med indførelsen af en stående hær i
1660 forandredes livet i København.
Svenskekrigene havde indesluttet byen
bag høje volde og dybe grave, og i til
læg fik man nu en stor, fast garnison.
Hæren bestod af hvervede soldater,
hvoraf størstedelen kom fra Tyskland.
Det var først i løbet af Englandskri
gene, at de blev erstattet af unge, ud
skrevne bønderkarle. Militæret var et
meget dominerende element i byen,
og man kan stadig se mange spor efter
det.
Forelæsningerne beretter om et helt
anderledes København, som gjaldede
af piber, trommer og kommandoråb.
De tre sidste mødegange vil foregå
som byvandringer.
City Campus
500 kr.
HISTORIE – Matroser, konger og
admiraler: Københavns historie som
flådeby
Hold 1044: 5 mandage 17.15-19
(8/4-6/5)
Ved museumsinspektør, ph.d. Jakob
Seerup, Orlogsmuseet
København er en havneby med stærke
bånd til flåden. Selvom Søværnets ho
vedbaser i dag ligger i Frederikshavn
og Korsør, bærer hovedstaden stadig
stærkt præg af at have været flådeby
gennem århundreder. Søheltekongen
Christian IV lod opføre Holmens Kirke,
Tøjhuset med tilhørende havn og Ny
boder, som den dag i dag er bolig for
en del af Søværnets personel.
På Holmen er mange af de gamle
værksteder i dag solgt og omdannet
til andre formål, men bygningerne
ligger der endnu som imponerende
vidnesbyrd om dengang, flåden var
hovedstadens og kongerigets største
arbejdsplads. Marinehistorikeren Ja
kob Seerup viser rundt i København og
beretter om Slaget på Reden, fulde ma
troser i slåskamp, byggeriet af de store
orlogsskibe, pompøse begravelser af
søhelte og admiraler og meget mere.
1. Introduktion til flåden og Køben
havn på Orlogsmuseet. Mødested:
Orlogsmuseet
2. Christian d. 4.s flådekirke. Ekskur
sion til Holmens Kirke. Mødested:
Holmens Kirke
3. Den hemmelige havn og Tøjhu
set. Ekskursion til Tøjhusmuseet og
Bibliotekshaven. Mødested: Tøjhus
museet
4. Konger og matroser. Ekskursion fra
Amalienborg til Nyboder. Mødested:
Amalienborg, v. rytterstatuen
5. Holmen. Ekskursion til Nyholm med
batteriet Sixtus og opstigning i Ma
stekranen. Mødested: Nyholm, ved
batteriet Sixtus
500 kr.
HISTORIE – Rusland og Danmark:
Forbindelser i mere end 500 år
Hold 1045: 1 mandag 19.15-21
(28/1) + 4 tirsdage 19.15-21
(5/2-26/2)
Ved cand.mag. Martin Cleemann
Rasmussen og kommandør Poul
Grooss, Center for Militærhistorie
Danmark og Rusland har en både kom
pliceret og dramatisk fælles historie. I
1493 oprettedes diplomatiske forbin
delser, men inden da havde både vikin
ger og valdemarer været aktive ”i Øst”.
Handel, fyrsteslægter og ikke mindst
en fælles frygt overfor arvefjenden
Sverige prægede det dansk-russiske
forhold. Igennem de følgende århund
reder udvikledes disse forbindelser
yderligere, hvor danske opdagelsesrej
sende, handelsfolk og diplomater drog
mod Øst.
En særlig del af de dansk-russiske
forbindelser fandt sted i løbet af det
20. århundrede. Danmarks Kommuni
stiske Parti havde tætte forbindelser til
Sovjetunionen, men det forhindrede
ikke, at danske kommunister myrdedes
eller forsvandt i Stalins udrensninger
i 30’rne. Et nyt kapitel føjedes til ved
spillet omkring Bornholms befrielse
i slutningen af 2. verdenskrig og ikke
mindst under Den Kolde Krig, hvor
Danmarks strategiske placering helt
1800-tallet samme stilling i det danske
rige, men Island fik gradvist flere be
føjelser, og valgte i 1944 fuld selvstæn
dighed. Den islandske statskonstruk
tion og selvstændighedsbevægelse har
i mange tilfælde dannet inspiration
for de færøske politikere. Litteratur:
Danmark og Færøerne, Tina Adele Hoff,
Museum Tusculanum 2012
Søndre Campus
Søndre Campus
Søndre Campus
HISTORIE – Danmark, Færøerne og
Island
Hold 1046: 5 onsdage 17.15-19
(3/4-1/5)
Ved cand.mag. Tina Adele Hoff og
ekstern lektor, ph.d. Christina Folke Ax,
Med udgangspunkt i bogen Danmark
og Færøerne vil kurset præsentere den
historiske udvikling i Færøernes til
hørsforhold til Danmark. Gennem tre
nedslag i de seneste 150 år vil det vise
sig, at relationen mellem de to lande
er blevet løsere, men at den fælles
historie stadig har stor betydning på
politisk niveau. Det er dog ikke muligt
at spore samme interesse for den fæl
les historie og de kulturelle bånd i et
udsnit af den danske befolkning. Bo
gens undersøgelse viser derimod en
markant mangel på viden om færøske
forhold blandt den yngre generation
i Danmark. Det viser sig også, at den
færøske befolkning fortsat er splittet i
spørgsmålet om selvstændighed el
ler ej.
Der vil samtidig blive draget paral
leller til udviklingen i relationen mel
lem Danmark og Island. Færøerne og
Island havde indtil begyndelsen af
Vi ser nærmere på dilemmaerne for
de tyskbesatte lande. Skulle man gøre
modstand? Skulle man samarbejde? Til
sidst behandler vi krigens sidste tid fra
1944, over de blodige kampe ved Arn
hem og i Ardennerne frem til Berlins
fald, samt det politiske spil ved Euro
pas opdeling i Øst og Vest, spillet om
Polens skæbne, folkeforflytningerne og
årsagerne til vores opfattelse af 2. ver
denskrig i dag.
For nærmere info om studierejse
henvises til Cultours, tel.: 86108605.
1. Det Tredje Rige (TG)
2. Østfronten: Den totale krig (MCR)
3. Krigen i Stillehavet (PG)
4. Samarbejde og modstand i det be
satte Europa (MCR)
5. Fra D-Dag til Berlin (MCR)
HISTORIE – 2. verdenskrig: Fra
magtovertagelsen til Berlins fald
(24/1-21/2)
Ved cand.mag. Martin Cleemann
Rasmussen; cand.mag. Torsten Granov;
kommandør Poul Grooss, Center for
Militærhistorie. Tilrettelægger: Martin
Cleemann Rasmussen
Forelæsningerne sætter fokus på 2.
verdenskrigs politiske og militære hi
storie. Hvad er baggrunden for Hitlers
magtovertagelse, og hvad er det for et
Tyskland, som kaster sig ud i krigen?
Hvad er det for et Europa, der med
baggrund i 1. verdenskrig desperat for
søger at undgå krigen?
Herefter ser vi på den mest brutale
krigsskueplads: Østfronten. Vi hører
om de store skæbnesvangre slag, om
forbrydelserne imod civilbefolkningen
og om krigsfangernes skæbne.
Vi ser også på baggrunden for Ja
pans engagement i krigen samt USA´s,
Storbritanniens og Hollands situation
omkring krigsudbruddet. Der rede
gøres for baggrunden for japanernes
voldsomme modstand på Guadalca
nal, Tarawa, Iwo Jima og Okinawa og
for den amerikanske beslutning om at
anvende atomvåben.
HISTORIE – Kongehuset og
Sønderjylland
Hold 1049: 3 onsdage 16.15-18
(6/3-20/3)
Ved museumsinspektør, ph.d. Inge
Adriansen; kgl. ordenshistoriograf,
professor, dr.phil. Knud J.V. Jespersen;
lektor, dr.phil. Carsten Porskrog
Rasmussen. Tilrettelæggelse:
Håndbibliotekar, dr.theol. Christian
Gottlieb og museumsinspektør, mag.
art. Birgit Jenvold, Amalienborgmuseet
Historien om Kongehuset og Sønder
jylland er både fængende og kompli
ceret. Sønderjyllands historie er noget
helt andet end resten af Danmarks.
Det skyldes, at Sønderjylland gennem
800 år var udskilt fra Kongeriget som
et særskilt territorium, hvor de danske
konger kun regerede som hertuger og
en del af tiden sammen med andre
hertuger. De danske konger ønskede at
genvinde magten over hele Sønderjyl
land, og derfor er dette område kom
met til at spille en stor rolle – ikke blot i
Danmarkshistorien, men også i Konge
husets historie. Arrangerede ægteska
ber indgik også i denne kamp.
Forelæsningsrækken giver et histo
risk overblik fra den første oldenborger
bestiger tronen i 1448 og frem til i dag.
Dertil dykkes ned i relationerne mellem
udvalgte konger og hertuger. Et sær
91
naturligt bragte landet i centrum i sov
jetisk politisk og militær optik.
Efter Sovjetunionens opløsning har
forholdet taget endnu en drejning.
Fra Sakajev-krise og Dagmar-genbe
gravelse til lukrative handelsaftaler og
gensidig turisme. For nærmere info
om studierejse henvises Cultours, tel.:
86108605.
1. Dansk russiske forbindelser igen
nem tiderne (PG)
2. Vitus Bering: En verdensberømt
dansker (PG)
3. Enkekejserinde Mariya Feodorovna/
Dagmar (PG)
4. Danmark og Sovjetunionen: DKP,
Bornholms befrielse og linedans
på tværs af Østersøen i koldkrigens
skær (MCR)
5. Danmark og Rusland – fra Sovjet
unionens sammenbrud til Putins
Rusland (MCR)
ligt emne relateret til Genforeningen
i 1920, hvor den nordlige del af Søn
derjylland blev indlemmet i Danmark,
handler om de mænd, der i den forbin
delse blev dekoreret af Christian X.
1. Konge af Danmark – Hertug af Sles
vig. Danske konger og dronningers
forhold til Sønderjylland fra Christi
an I til Frederik VI, 1460-1814 (CPR)
2. Fra helstatsmonark til dansk for
post. Danske konger og dronningers
forhold til Sønderjylland Fra Frederik
VI til Margrethe II, 1815-2013 (IA)
3. Dannebrogsmænd ved Genforenin
gen (KJVJ)
Deltagerbevis medbringes til hver
forelæsning.
Amalienborgmuseet
Sommeruniversitet i Vestjylland
Herregården Nørre Vosborg i tid og rum – Mandag, 17. - torsdag, 20. juni 2013
med afholdelse på Folkeuniversitetscenteret Skærum Mølle
92
Nørre Vosborg i Vestjylland er en herregård, indspundet i myter og historie. Et tværfagligt for
skerteam har i et næsten detektivisk arbejde gennemanalyseret borgen og myterne om dens
tilblivelse og flytning samt den nyere historiske udvikling.
Ud over beretninger om de spændende forskningsresultater og –metoder bliver der lej
lighed til såvel besøg på herregården som ekskursion i det vestjyske landskab med bl.a. dets
mange storslåede granitkirker.
Sommeruniversitet starter kl. 13 den 17/6 og slutter kl. 13 den 20/6.
Overnatning og forplejning pris: 2.300 kr.
Tillæg for eneværelse: 200 kr.
Bindende tilmelding senest den 1/5 2013
på telefon: 97 48 13 22 eller på mail:
kontor@folkeuniversitetscenteret.dk
Skærum Møllevej 4, 7570 Vemb
www.skaerum.dk
HISTORIE
Symposium til fejring af Islands
Nationalmuseums 150-års jubilæum
Hold 1081: 1 fredag kl. 12.30-16, 1 lørdag kl. 10.15-16.50 og 1 søndag kl. 10.15-16
(1/3-3/3)
Velkomst ved Per Kristian Madsen,
museumsdirektør. Hilsen ved Vigdís
Finnbogadóttir, tidligere præsident.
Fra Islands Nationalmuseum:
Margét Hallgrímsdóttir, Lilja Árnadóttir,
Bryndís Sverrisdóttir og Thór Magnússon.
Fra Uppsala Universitet: Lise Gjedssø Bertelsen.
Ved Danmarks Nationalmuseum: Bente
Gundestrup, Anne Pedersen, Sissel F. Plathe,
Poul Grinder-Hansen, Vivian Etting, Jens
Christian Moesgaard og Michael Märcher.
Frank Skaarup-Hansen, falkoner. Tilrettelægger:
Lise Gjedssø Bertelsen, gæsteforsker Uppsala
Universitet og Bryndís Sverrisdóttir, chef for
formidlingsafdelingen Islands Nationalmuseum
Islands Nationalmuseum blev stiftet 24. februar 1863 i en
tid, hvor Island stadig hørte til Danmark, men hvor islæn
dingene ønskede at manifestere deres kulturelle arv og
målrettet arbejdede frem imod at blive en selvstændig
nation. Initiativtager til oprettelsen var kunstmaleren Si
gurdur Gudmundsson.
Nationalmuseet
93
Museet rummer store kulturhistoriske samlinger, der
giver indsigt i landets historie fra de tidligste bosættelser
i vikingetiden og frem til i dag. Samlingerne fik hen ad ve
jen til huse forskellige steder i Reykjavik, men da republi
kken Island blev udråbt 17. juni 1944, besluttede Altinget,
at der skulle opføres en permanent museumsbygning.
Denne stod færdig i 1950 og er med nogle ændringer
den, vi kender i dag. I 2004 genåbnede museet efter
nogle års lukning med en moderne nyopsætning.
Før 1863 var islandske oldsager blevet sendt til Dan
mark, hvor de indgik i Det Kongelige Kunstkammer,
og i 1807 var Oldsagskommissionen blevet oprettet i
København. 1930 var 1000-års jubilæet for Altingets
oprettelse, og i den anledning sendte Danmarks
Nationalmuseum mange af de islandske genstan
de, som var indgået før 1863, tilbage til Island.
Blandt de genstande, som ikke blev sendt tilba
ge, er mange fine eksemplarer stadigvæk i udstil
lingen i København. Vi skal på symposiet høre om
Islands Nationalmuseums historie og islandske
genstande dér og i Nationalmuseet i København.
KULTURHISTORIE
KULTURHISTORIE – Sicilien: Historie,
kunst og kultur fra antik til nutid
(28/2-4/4, ikke 21/3)
Ved ekstern lektor, mag.art. Thyge
C. Bro; cand.scient. Carsten Cramon;
lektor, mag.art. Hans Jørgen
Frederiksen, Aarhus Universitet;
cand.mag. Thomas Harder.
Tilrettelægger: Carsten Cramon
Få steder i verden kan se tilbage på en
så spændende og omtumlet historie
som Italiens sydligste region, Sicilien.
Gennem de sidste ca. 2.700 år har øen
stort set uden afbrydelse været under
fremmed herredømme, hvilket ofte har
givet anledning til rigdom og kulturel
vækst, men til andre tider forårsaget
udbytning og fattigdom.
Forelæsningerne omhandler den
græsk/romerske oldtid, den normanni
ske middelalder og der sluttes af med
et kik på nutidens Sicilien, bl.a. de nuti
dige mafiosiske tyranner.
Der følges op med en studierejse til
Sicilien. Udførlig rejsebeskrivelse kan
ses på www.cc5.dk
Søndre Campus
94
satte sig synlige spor, inden den forlod
landet i 1900.
1. Den vanskelige begyndelse: Håbets
Koloni 1721-28 og Neu Herrnhut 1733
(HCG)
2. Til Kap Farvel og mødet med øst
grønlænderne: Friedrichsthal 1824
(ELJ)
3. Annex missionerne og de glemte
folk: Uummannaq 1861 (PAT)
4. Kultur og levevis på vestkysten og
østkysten (HCG)
5. Hvad blev der af dem? Kap Farvel ef
ter 1900 (ELJ)
Søndre Campus
KULTURHISTORIE – Bhutan: Det sidste
kongerige i Himalaya
(12/2-12/3)
Ved cand.mag. Anne Burchardi
400 kr.
KULTURHISTORIE – Brødremenigheden
i Grønland 1733 til 1900: Kulturmøder,
historie og arkæologi
Hold 1052: 5 mandage 17.15-19
(18/2-18/3)
Ved seniorforsker, museumsinspektør,
dr.phil. Hans Christian Gulløv,
Nationalmuseet; cand.mag. Einar
Lund Jensen, Nationalmuseet; ph.d.
Peter Andreas Toft, Nationalmuseet.
Tilrettelægger: Hans Christian Gulløv
Forelæsningsrækken sætter fokus på
historien, de arkæologiske vidnesbyrd,
den grønlandske befolkning på landets
vest- og østkyst, på missionsstationer
ne og på eftertiden.
Året 1733 blev de første brødremis
sionærer udsendt til Grønland med
støtte fra den pietistisk påvirkede Chri
stian VI. Opgaven var at støtte Hans
Egedes dansk-norske mission, som var
etableret i 1721. Brødremenigheden
gennem mere end hundrede år. Fore
læsningernes fokus er først som sidst
Richard Wagner forstået som tysk myte
og omskifteligt omdrejningspunkt for
den nationale identitetsdannelse fra
slutningen af det 19. til slutningen af
det 20. århundrede. I den forbindelse
skal vi stille skarpt på bl.a. Friedrich Ni
etzsches, Thomas Manns, Adolf Hitlers
og Theodor W. Adornos forhold til den
kontroversielle kunstner og ideolog Ri
chard Wagner.
1. Fra pro- til anti-wagnerianer: Frie
drich Nietzsche
2. Gralens vogtere: Cosima Wagner og
Bayreuth-kredsen
3. En forbeholden fan: Thomas Mann i
Richard Wagners fodspor og skygge
4. Ideologisk instrumentalisering:
Richard Wagner-kulten i Det Tredje
Rige
5. En tung arv: Richard Wagner-recep
tionen i Tyskland efter 1945
KULTURHISTORIE – Richard Wagner i
tysk åndsliv
(7/2-7/3)
Universitet
I anledning af 200-året for den tyske
komponist, dirigent og skribent Ri
chard Wagners fødsel vil denne fore
læsningsrække i form af fem eksem
plariske punktnedslag kaste lys over
nogle centrale aspekter af den overor
dentlig omfattende og indflydelsesrige
Wagner-reception i tysk åndshistorie
Er Bhutan det lykkeligste land i verden?
Det er under alle omstændigheder det
sidste af de gamle buddhistiske konge
riger tilbage i Himalaya. Selvom landet
er på vej ind i den moderne tidsalder
med stormskridt, har det fødderne so
lidt plantet i sin ærværdige fortid og
udviser dyb respekt for de traditionelle
værdier. Det er disse værdier, vi skal
se nærmere på i denne forelæsnings
række.
Vi betragter landets forhold til na
bolandene gennem tiderne: Tibet på
den ene side og Indien på den anden
side. Det danske bidrag til bevarelsen
af Bhutans litterære kulturarv vil blive
præsenteret. Problematikken omkring
de ”glemte” bhutanesere vil blive dis
kuteret og livet på et nonnekloster i
det moderne Bhutan vil blive skildret.
Forelæsningsrækken søger at give en
afrundet kulturhistorisk præsentation
af landet, ledsaget af omfattende bil
ledmateriale.
City Campus
grunden til det moderne Sydøstasien,
som vi kender det i dag.
Forelæsningerne følges op af rejse til
Cambodja. Nærmere info hos Horisont
Rejser.
1. Sydøstasien: Historien om afkoloni
seringen.
2. Burma: Kongedømmer, imperier og
buddhisme
3. Burma: Etnisk kludetæppe mellem
diktatur og demokrati
4. Cambodja: Angkor-imperiet
5. Cambodja: Offer for stormagterne i
det 20. århundredes magtspil
City Campus
KULTURHISTORIE – Østens svundne
civilisationer
Hold 1055: 5 onsdage 17.15-19
(3/4-1/5)
Ved journalist Flemming Ytzen
For mere end tusind år siden udvikle
des der i Sydøstasien to civilisationer,
der på alle måder overtrumfede det, vi
var i stand til i det nordlige Europa.
Khmerfolkets imperium fik center i
det, der i dag er Cambodja, og erobrede
store områder i det, der siden blev til
Thailand, Vietnam, Laos og Burma. Hin
duisme og buddhisme var imperiets
religioner og satte deres præg på hele
verdensdelen. På kort tid faldt khme
renes rige sammen, og i dag står ver
dens største tempelkompleks, Angkor
Wat, tilbage som et monument over
en svunden storhedstid. Hvad er forkla
ringerne på, at dette imperium gik fra
storhed til fald?
I samme periode udviklede der sig
et rivaliserende rige med center i byen
Bagan i det, der i dag er Myanmar/
Burma. Kongerne i Bagan blev i en pe
riode den største og vigtigste rival for
khmer-imperiet. Begge rigers storheds
tid varede nogle få hundreder år, indtil
de blev fortrængt af især vietnamesere
og thaier. Denne nye rivalisering lagde
KULTURHISTORIE – Gader og
mennesker i København: Historiske
byvandringer
(12/3-16/4)
Hold 1057: 5 onsdage 17.15-19
(13/3-17/4)
(14/3-18/4)
Ved cand.phil. Hanne Fabricius
To gange i 1700-tallet brændte Køben
havn. Ved genopbygningen efter den
første brand i 1728 regulerede man
det middelalderlige gadenet, hvorved
mange gyder og stræder forsvandt,
mens nye og større gader kom til. Men
kombinerer man de skriftlige og arkæ
ologiske kilder, er det muligt at kon
struere et billede af det københavnske
gadenet i middelalderen og frem til
renæssancens slutning. Forelæsnings
rækken afvikles som fem byvandringer.
Vi starter i middelalderbyen og hører
om havnen, befæstningen, Kong Hans’
Vingård, kirkerne, skibsværftet på Bre
merholm, kronens tjenesteboliger og
det muntre liv. Hvem boede i disse
gader? Og hvordan så her ud? Herefter
vandrer vi ud af middelalderbyen til
Vesterbro og til Christian IVs nye bydel
Christianshavn. Allerede i middelalde
ren opstod en spredt bebyggelse uden
for voldene, for her lå borgernes kålha
ver, og herud flyttede mange af møl
lerne, rebslagerne, slagterne og værts
husholderne. Bilag kan downloades på
www.tyra.dk
1. Søfolk, handel og byens havn. Møde
sted: Kongens Nytorv foran Maga
sins hovedindgang.
2. Orlogsværftet på Bremerholm. Mø
dested: Nikolaj Plads ved tårnet.
3. Fra Skipperboderne til middelalde
rens Østervold. Mødested: Nikolaj
Plads ved tårnet.
4. Fra Børsen til Christianshavns kanal.
Mødested: Børsens indgang.
5. Vesterbro: Fra Halmtorv til Halmtor
vet. Mødested: Rådhuspladsen foran
Rådhuset.
Mødested første gang: Kgs. Nytorv
foran Magasins hovedindgang
500 kr.
KULTURHISTORIE – København: Folk,
forlystelser og erhverv
(12/2-12/3)
Hold 1060: 5 onsdage 10.15-12
(13/2-13/3)
Glimt af dagliglivet i København fra
middelalderen til 1900-tallet belyst ud
fra historiske, arkæologiske og ”leven
de kilder”. Vi hører om klosteret, der
endte som kanonstøberi og Mønt og
dermed gav navn til Gammelmønt og
Møntergade. Vi møder ”de fremmede”,
som medbragte birkesfranskbrødet og
jødekagen og gav navn til Tyskeman
negade. Vi hører om de skumle gyder
som Didrik Badskjærs Gang, Holmens
gade, Mayonaisekvarteret og Brønd
strædekvarteret, hvor de lette damer,
alfonserne og værtshuse florerede til
helt op i nyere tid. Vi følger i de ”døde
dyrs” fodspor gennem middelalder
gaderne Skoboderne, Skindergade,
Læderstræde, Købmagergade og ud
på Vesterbro, hvor vi hører om forly
stelseslivet og værtshusholderne, som
altid følger i kølvandet på slagterne.
Vi slutter i Istedgade med historier fra
Hanne Fabricius´ bog om Istedgade,
der snart udkommer. Bilag kan down
loades på www.tyra.dk
1. Byvandring: Liv, handel og håndværk
omkring Tyskemannegade. Møde
sted: Højbro Plads ved Absalon-sta
tuen
95
Forelæsningerne følges op med en
rejse til Bhutan i efteråret 2013. Nær
mere info hos Horisont Rejser.
1. Den litterære kulturarv og forholdet
til Tibet
2. Bhutan og forholdet til det britiske
kolonistyre i Indien
3. Fra teokrati og monarki til demo
krati
4. De ”glemte” bhutanesere
5. Buddhisme i det moderne Bhutan
HISTORIE
Christian II (1513-1523)
Hold 1050: 1 lørdag 11.15-15.00
(23/2)
Ved historiker, ph.d. Torben Svendrup; dr.phil. Mikael
Venge; professor emeritus Martin Schwarz Lausten
96
I anledning af 500-året for Christian II’s tronbes
tigelse afholdes et seminar om den omstridte dan
ske konge. Den 20/2 1513 døde kong Hans, og efter
lange forhandlinger blev hans søn, Christian II, kro
net til dansk konge.
Christian II kaldes ’borgerkongen’ og opfattes
som en fremsynet konge, men han kaldes også for
Christian ’tyran’, ikke mindst pga. ’Det Stockholmske
Blodbad’ i 1520.
De 10 år, hvor Christian II styrede Danmark, er
måske det mest begivenhedsrige tiår i dansk his
torie; præget af opgør med Sverige, der endte med
en erobring og blodbadet i Stockholm. I Danmark
søgte kongen at modernisere det danske rige, det
betød opgør med kirke og adel om deres rettigheder.
Kongen søgte i stedet at støtte borgerskabet, ikke
mindst i København og Malmø. Forandringerne blev
bl.a. udmøntet i to store love – Byloven og Land
loven.
Seminaret tegner et billede af denne fascinerende
konge. En vigtig del af Christian II’s politik var kirke
politikken. Et af de vigtigste forskningsspørgsmål
her er Christian II’s forhold til Luther og de nye tank
er fra Wittenberg Universitet. I første indlæg gives
en kort introduktion om Christian II og perioden
samt en oversigt over kongens kirkepolitik.
I andet oplæg tegnes et billede af oprøret mod
Christian II. Hvad var det der førte til oprøret, og
hvem deltog?
Tredje oplæg omhandler tiden i landflygtighed.
I denne periode boede Christian II et stykke tid hos
Luther i Wittenberg. Hvordan var forholdet mellem
disse to personligheder?
Program:
Kl. 11.15 Velkomst
Kl. 11.25: Christian II’s kirkepolitik (TS)
Kl. 12.30: Frokost
Kl. 13.15: Oprøret mod Christian II (MV)
Kl. 14.15: Christian II og Luther i landflygtighed
(MSL)
Søndre Campus
150 kr.
Nørre Campus
500 kr.
KULTURHISTORIE – Guld, guder og
indianere i Andesområdet
(14/2-14/3)
Ved dr.phil. Inge Schjellerup,
Nationalmuseet
Arkæologiske udgravninger inden for
de sidste år har givet ny viden om de
forhistoriske indianske kulturer, der
gik forud for inkaerne. Rige fyrstegrave
med menneskeofringer fra Mochekul
turen ved Stillehavets kyst vidner om
et højt udviklet samfund med gru
somme ritualer. Klimatiske forhold og
ændringer bidrog til forskellige kultu
rers fald.
Eksempler fra Caral-, Sechin-,
Chavin-, Moche-, Chimu-, Chachapo
yas- og Inkakulturerne. Til sidst uddy
bes den spanske kolonitid, der med en
anden kulturopfattelse og verdensor
den ændrede Andesområdet for altid.
Forelæsningerne bliver fulgt op med
en rejse til Peru i oktober 2013. Nærme
re info hos Horisont Rejser.
1. Indvandringen til Sydamerika og de
første kulturer
2. Højkulturerne langs kysten
3. Chachapoyaskulturen i junglens
øjenbryn
4. Inkariget
5. Den spanske kolonitid
Søndre Campus
KULTURHISTORIE – Regional heraldik
(12/3-23/4, ikke 3/4)
Ved statsheraldiker, fil.dr.
Henrik Klackenberg, Riksarkivet;
prokurist, ph.d. Niels Arne Dam;
kgl. våbenmaler, cand.mag. Ronny
Andersen; seniorforsker, cand.phil.
Nils G. Bartholdy, Rigsarkivet;
hovrättsassessor, jur.lic. Martin
Sunnqvist, Lunds Universitet; professor
Peter Kurrild-Klitgaard, Københavns
Universitet. Tilrettelæggere: Niels Arne
Dam og Ronny Andersen
Denne forelæsningsrække sætter fo
kus på den regionale heraldik og den
måde, hvorpå man fra middelalderen
på heraldisk vis dels har givet udtryk
for en regional identitet, dels for fyr
stens mange landområder. De svenske
landskabsvåbener opstår i 1500-tallet
og lever stadig på bedste vis. På to glas
pokaler fra midten af 1700-tallet ses
våbener for den danske konges lande,
heriblandt flere, der ikke kendes an
dre steder fra. Felter fra det kongelige
våben blev i lang tid fejlagtigt opfattet
som våbener for Nørrejylland, Fyn og
Sjælland, og Skåne, Halland og Blekin
ges heraldiske skæbne efter 1660 gen
nemgås ligeledes. Endelig gives der et
bud på den gamle kongetitel 'de Ven
ders' med tilhørende våben.
1. De svenske landskabsvåbener (HK)
2. Danske provinsvåbener på to glas
pokaler fra Frederik V’s og Christian
VI’s tid (RA+NAD)
3. Våbener for Sjælland, Fyn og Nørre
jylland (NGB)
4. Skåne, Halland og Blekinge efter
1658 (MS)
5. Den vendiske lindorm (PKK)
Øster Voldgade 4B – over gården. Indgang via porten Øster Voldgade 4B
Præcis fremmøde, porten låses kl. 19:20
KULTURHISTORIE – Maurere og kristne
i Spanien
(2/4-30/4)
Ved lektor, cand.mag. Mogens Fenger
Maurernes tid i Spanien ses ofte i et
gyldent lys med kulturel blomstring,
religiøs tolerance og harmonisk sam
eksistens mellem muslimer, jøder og
kristne, frugtbart klima for avanceret
videnskabelig og filosofiske tænkning.
Cordoba-kalifatets sammenbrud
efter år 1000 og de kristnes efterføl
gende erobring af Den Iberiske Halvø
ses derimod i mere dystre farver med
kulturel forsnævring, kirkelig under
trykkelse, tvangsomvendelser og etnisk
udrensning. Forelæsningerne sætter
fokus på forskellene mellem maurer
nes og de kristne kongers herredømme
og diskuterer dem i lyset af opfattelser
fra nyere kulturvidenskab.
1. Muslimerne erobring af Spanien og
kalifatet i Cordoba
2. al-Andalus og religionernes sam
eksistens
3. Kalifatets opløsning og den kristne
”reconquista”
4. De spanske kongeriger i senmiddel
alderen indtil Granadas fald 1492
5. Politik, religion og kultur i senmid
delalderens Spanien
Søndre Campus
Sommerkurser
KULTURHISTORIE – Fra middelalderen
over Nyhavn til Istedgade: Historiske
byvandringer
Hold 1064: man-fredag 10.15-12
(3/6-7/6)
(10/6-14/6)
(17/6-21/6)
Op til cirka 1600 lå den senmiddelal
derlige kystlinje langs med Snaregade
og Magstræde og henover Vandkun
sten. Den sydlige side af Magstræde,
der blev opkaldt efter byens vestligste
97
2. Forelæsning: Erhverv og integration
i middelalderens og renæssancens
København
3. Forelæsning: Kanoner, værtshuse og
barske damer i København.
4. Forelæsning: Slagtere, gøglere og
værtshuse på Vesterbro
5. Forelæsning: Livet i Istedgade i
18-1900-tallet
500 kr.
Litteratur
LITTERATURVIDENSKAB
LITTERATURVIDENSKAB – Fiktionens
ukuelige kraft: Om Karen Blixens
kunstsyn
Hold 1067: 5 mandage 14.15-16
(8/4-6/5)
Ved mag.art. Frantz Leander Hansen
Hos Karen Blixen var der aldrig tvivl
om kunstens fundamentale betydning
for det enkelte individ og for samfun
det. Hun anså et stort digterværk for
så magtfuldt, at det kunne ”føles langt
dybere ned i Samfundet end til dem,
der læser det”, som hun siger i et brev.
Blixen var tilbøjelig til at anse fik
tionen for at være mere virkelig end
virkeligheden. Hun mente ligefrem,
at virkeligheden først bliver til, idet
kunstneren fortolker den, og kunsten
forandrer virkeligheden, idet den æn
drer menneskets begreber om den.
Dog mente Blixen ikke, at al kunst
havde denne kraft, tværtimod opstiller
hun strenge krav til den sande kunst.
Blixens historier er ofte fortællinger
om at fortælle og om det stof, den
store kunst gøres af. De handler sam
tidig om kampen for at blive kunstner
og om de forskellige betingelser, hvor
under kunstnere skaber.
Undervejs kommer vi ind på, hvad
forfatterrollen betød for Blixen selv, og
der fortælles om malerkunstens betyd
ning for hendes forfatterskab.
1. ”Dykkeren” (Skæbne-Anekdoter)
2. Sandhedens Hævn (selvstændig bog)
3. ”Den udødelige Historie” (SkæbneAnekdoter)
4. Spøgelseshestene (selvstændig bog
eller i Karneval - og andre fortællinger)
5. ”Det ubeskrevne Blad” og ”Kardina
lens første Historie” (Sidste Fortælinger)
LITTERATURVIDENSKAB – Mere end
et nationalt symbol: Nye vinkler på
Grundtvig
(4/4-2/5)
Ved dr.phil. Sune Auken, Københavns
Universitet; cand.mag. Christel
Sunesen; cand.mag., ph.d.-stud. Lea
Maria Wierød, Københavns Universitet;
cand.mag. Johan Damsgaard,
Københavns Universitet; mag.art.,
ph.d.-stud. Susanne Kemp, Københavns
Universitet. Tilrettelægger: Sune Auken
Fordi Grundtvig er blevet et nationalt
ikon, glemmer man ofte at se, hvor
mangfoldigt og overraskende hans for
fatterskab egentlig er. Grundtvig skrev
i næsten alle sin samtids genrer – samt
nogle stykker han selv opfandt - og han
behandlede altid de forskellige teks
typer helt efter sit eget hoved. Fore
læsningsrækken tilbyder en række nye
vinkler på forfatterskabet - både ved at
fortælle om tekster og genrer, mange
ikke ved er i forfatterskabet, og ved at
give nye vinkler, hvorfra de kendte gen
rer i forfatterskabet kan betragtes. Til
sammen tegner de fem forelæsninger
skitsen af et forfatterskab, der er fuld
af overraskelser og hemmeligheder,
hvis blot man tager de vante briller af
og kigger rigtig efter.
1. Introduktion (SA)
2. Grundtvigs rimbreve (CS)
3. Grundtvigs salmer i kirkerummet.
(LMW)
4. Grundtvig og fædrelandssangen
(JD)
5. Grundtvigs poetik (SK)
Søndre Campus
LITTERATURVIDENSKAB – Kunsten at
glemme: Vitalismen i dansk litteratur
Hold 1069: 5 onsdage 17.15-19
(3/4-1/5)
Ved ph.d. Anders Ehlers Dam,
Med den livsberusede, vitalistiske
strømning i litteraturen omkring år
1900 skete der et brud med 1890’ernes
pessimistiske og drømmende digtning.
En central problemstilling i denne ud
98
mag (lokum) i 1500-årene, blev først
bebygget herefter. Forelæsningsræk
ken, der afvikles som fem byvandringer,
starter ved Magstræde, hvor man sta
dig kan finde enkelte 1600-tals huse,
der undgik de store bybrande i 1728
og 1795. Vi bevæger os ned gennem i
de bugtede gader, omkring Nyhavn og
ud i Sankt Annæ By, som Christian 4.
kaldte sine nye bydel, der senere blev
til Ny-København. På turene skal vi
blandt andet se og høre om en række
gamle, men også nyere bygninger, og
besøge nogle baggårde som en fin
1600-tals gård med et trappetårn af
bindingsværk. Fra voldenes København
går turen til Vesterbro, hvor vi følger et
stykke af den gamle Roskilde landevej
og markvejene fra Bakkehuset til Ki
neserbyen bag Enghavevej. Den sidste
byvandring går gennem Istedgade og
frem til de kongelige skydebrødres go
tiske kulisse af en borgmur fra 1887. På
turen fortæller Hanne Fabricius histo
rier om Istedgade fra sin nye bog. Bilag
kan downloades på www.tyra.dk
1. Fra byens mag til Teglgården. Møde
sted: Vandkunsten ved springvandet.
2. Omkring Nyhavn. Mødested: Minde
ankeret foran Nyhavn
3. Nyboder og Christian 4s Ny-Køben
havn. Mødested: Sankt Pauls Kirke i
Nyboder
4. Fra Bakkehuset til Kineserbyen (Ve
sterbro). Mødested: Rahbeks Allé 22
ved Bakkehuset
5. Istedgade overgi'r sig aldrig (Vester
bro). Mødested: Reventlowsgade
foran Istedgade
vikling fra dekadencens og symbolis
mens litteratur til vitalismen var for
holdet mellem erindring og glemsel.
Hvor man tidligere havde dyrket erin
dringen, blev det nu under indflydelse
af den tyske filosof Friedrich Nietzsche
udbredt at hylde glemsel. Dét at glem
me sås nu som en forudsætning for
at kunne leve og handle, både for den
enkelte og for hele kulturen.
I forelæsningsrækken introduceres
der gennem spørgsmålet om erin
dring og glemsel til periodens litterære
strømninger, idet der også inddrages
eksempler fra andre kunstarter. Anbe
falet litteratur: Anders Ehlers Dam, Den
vitalistiske strømning i dansk litteratur
omkring år 1900 (Aarhus Universitets
forlag, 2010).
1. Nietzsche, Johannes Jørgensen, So
phus Claussen
2. Harald Kidde: Aage og Else
3. Johannes V. Jensen: Kongens Fald
4. Johannes V. Jensen: Den gotiske
Renaissance og Martin Andersen
Nexø: Soldage
5. Thøger Larsens digte
City Campus
Alle kender bøger, og alle har et forhold
til dem. Vi interesserer os normalt for
bøger på grund af deres indhold, men
i boghistorien og tekstkritikken (også
kaldet editionsfilologien) studeres
bogen og dens tekst som genstande i
sig selv. Bogen kan nemlig indeholde
fejlbehæftede tekster eller tekster, der
varierer, selv om de bærer den samme
titel. Hvordan rettes fejlene, hvordan
præsenteres varianterne, og hvad bety
der de for forståelsen af indholdet?
I de 500 år, den trykte bog har eksi
steret, er der blevet dannet forskellige
kulturer omkring den, samtidig med at
den har måttet konkurrere med andre,
skiftende medier: håndskrift, tidsskrift,
avis, radio, tv, internet. I vore dages så
kaldt ’tredje medietekniske revolution’
kan tekster også løsrives fra den fysiske
bog og antage digital skikkelse. Er ebøger bøger?
Denne forelæsningsrække præsen
terer fem forskeres bud på, hvorfor en
bog ikke bare er en bog – og en tekst
ikke bare en tekst.
1. Grundteksten og dens fejl (JK)
2. Tekstens varianter og deres betyd
ning (KN)
3. Bogkulturer før 1800 (JBH)
4. Bogen i en moderne mediekultur
(TJ)
5. Trykte og digitale tekster (KSGR)
den vi bruger vores boliger på har gen
nem historien ændret sig. Vores drøm
me, krav og forventninger til boligen er
i konstant udvikling i takt med, at det
omgivende samfund ændrer sig.
For de fleste mennesker har det stor
betydning, hvor og hvordan de bor, for
di boligen er med til at skabe de nød
vendige og grundlæggende bygnings
mæssige rammer for vores liv. Men de
færreste af os ved, hvorfor vores boliger
ser ud som de gør, hvilke intentioner
arkitekten havde med udformningen
og indretningen af boligen samt hvilke
(arkitektur)historiske og samfunds
mæssige betingelser arkitekten har
arbejdet under.
Set i et internationalt lys har vi i
Danmark en usædvanlig høj arkitekto
nisk kvalitet i boligbyggeriet og bebyg
gelserne og er samtidig en central del
af vores kulturarv.
Søndre Campus
Arkitektur
og design
LITTERATURVIDENSKAB – En bog
er ikke bare en bog: Tekstkritik og
boghistorie
Hold 1070: 5 onsdage 19.15-21
(3/4-1/5)
Ved professor, dr.phil. Johnny Kondrup,
Københavns Universitet; ekstern
lektor, ph.d. Klaus Nielsen, Københavns
Universitet; postdoc, ph.d. Jens
Bjerring-Hansen, DDSL; adjunkt, ph.d.
Torben Jelsbak, Roskilde Universitet;
cand.mag., ph.d.-stip. Krista Stinne
Greve Rasmussen, Københavns
Universitet. Tilrettelægger: Johnny
Kondrup
ARKITEKTUR OG DESIGN – Fire vægge
og et tag: Dansk boligarkitektur i det
20. og 21. århundrede
(2/4-30/4)
Ved ph.d., cand.mag. Jannie Rosenberg
Bendsen, Dansk Arkitektur Center
Boligbyggeri er en væsentlig del af
dansk arkitektur- og kulturhistorie.
Vores boliger afspejler tidsperioden, de
blev bygget i, og de fortæller om sam
tidens værdier og forestillinger om det
gode liv. Vores måder at bo på, og må
99
Søndre Campus
Sommerkurser
GEOLOGI – Danskekalken omkring
Limfjorden
Hold 5050: man-fredag 10.15-14.45
(17/6-22/6)
Ved seniorforsker, museumsinspektør
Palle Gravesen
Læs mere på side 20
IDÉHISTORIE – Hvad er fornuft?
Fornuftens idéhistorie
Hold 5197: man-fredag 10.15-14.45
(15/7-19/7)
IDÉHISTORIE – Platons Staten: Alvor
eller politisk satire?
Hold 5198: man-fredag 10.15-14.45
(8/7-12/7)
100
Sommerkurser
IDÉHISTORIE – Thomas Manns Døden
i Venedig
Hold 5199: man-fredag 10.15-14.45
(1/7-5/7)
KUNSTHISTORIE – Mesterværker på
Københavns museer
Hold 5179: man-fredag 11-12.30
(3/6-7/6)
MUSIKVIDENSKAB – Strauss og
Puccini: Forskelle og ligheder
Hold 5097: man-fredag 10.15-14.45
(5/8-9/8)
KUNSTHISTORIE – En Cobra i
Hareskoven: Det vitale menneske og
det ekspressive maleri
Hold 5128: man-fredag 10.15-14.45
(3/6-7/6)
MUSIKVIDENSKAB – Berømte
operakomponister og deres samtid
Hold 5098: man-fredag 10.15-14.45
(22/7-26/7)
KUNSTHISTORIE – Se på guldalderen i
København
Hold 5129: man-fredag 10.15-14.45
(10/6-14/6)
KUNSTHISTORIE – Fra Giacometti til
Elmgreen & Dragset
(1/6-2/6)
IDÉHISTORIE – Eksistentialismen:
Frihed og autenticitet
Hold 5200: man-fredag 10.15-14.45
(17/6-21/6)
KUNSTHISTORIE – Før guldalderen
Hold 5182: man-fredag 10.15-14.45
(10/6-14/6)
IDÉHISTORIE – Fra disciplin til ledelse:
Foucault om moderne hyrdemagt
Hold 5201: man-fredag 10.15-14.45
(22/7-26/7)
MUSIKVIDENSKAB – Musikhistorie på
en uge
Hold 5096: man-fredag 10.15-14.45
(10/6-14/6)
HISTORIE – Reformationen i Danmark:
Hans Tausen, Danmarks Luther
Hold 5063: man-fredag 10.15-14.45
(3/6-7/6)
KULTURHISTORIE – Fra middelalderen
over Nyhavn til Istedgade: Historiske
byvandringer
(3/6-7/6)
(10/6-14/6)
(17/6-21/6)
Kurser på fremmedsprog
ORGANISATION OG LEDELSE –
Understanding human behaviour in
organizations
Hold 5105: 5 lørdage 10.15-14
(2/3, 9/3, 16/3, 6/4, 13/4)
Læs mere på side xx
ORGANISASION OG LEDELSE –
Leadership across cultures
(20/4-21/4)
KUNSTHISTORIE – L’art au féminin
(2/4-30/4)
KUNSTHISTORIE – Transgressions et
scandales dans l’art des 19e et 20e
siècles
Hold 5190: 10 tirsdage 19.15-21
(5/2-23/4, ikke 26/2)
LITTERATURVIDENSKAB – Fransk
tekstlæsning: Un portrait d’André
Gide: Lauréat du prix Nobel en 1947
Hold 5169: 10 onsdage 17.15-19
(13/2-1/5, ikke 17/4)
Ved ekstern lektor, cand.mag. Jeannet
Ulrikkeholm, Københavns Universitet
LITTERATURVIDENSKAB – Italiensk
tekstlæsning: Il privilegiato doppio
sguardo dell’immigrante sull’Italia
contemporanea
(7/2-14/3, ikke 14/2)
Ved lektor, cand.mag. Anette Holm
LITTERATURVIDENSKAB – Engelsk
tekstlæsning: Three Novels by Siri
Hustvedt
Hold 5170: 10 onsdage 17.15-19
(13/2-24/4)
Ved lektor, mag.art. Dorrit Einersen
LITTERATURVIDENSKAB – Tysk
Tekstlæsning: Goethes Faust I
Hold 5172: 10 tirsdage 17.15-19
(5/2-23/4, ikke 16/4)
Universitet
101
Kurser på fremmedsprog
BOTANIK – The Plant Hunters:
Explorers, Botanists & Forgotten
Heroes Hold 5022: 5 torsdage 17.15-19
(14/2-14/3)
Ved ph.d. Toby Musgrave
FOLKEUNIVERSITETSKOMITÉER PÅ SJÆLL AND
Folkeuniversitetet i Egedal
Undervisningen foregår i Stenløse og
Ølstykke.
Formand: Elsa Wandahl
Skovkrogen 12
3660 Stenløse
Tlf.: 47 17 05 17
Mail: perelsa@mail.tele.dk
Folkeuniversitetet i Hillerød
Undervisningen foregår i
Hillerød og Allerød.
Formand: Ulla Rald,
Nellikevej 12, 3450 Allerød
Tlf.: 48 14 10 60
E-mail: ulla.rald@fuhill.dk
www.fuhill.dk
Folkeuniversitetet i Frederikssund
Formand: Knud Andersen,
Kongensgade 21 A
3550 Slangerup
Tlf.: 47 31 04 33 / 29 87 04 33
Mail: fufsund@gmail.com
www.fufsund.dk
Folkeuniversitetet i Sorø
Undervisningen foregår i Sorø og Liselund
Formand: Helge Torm
Munkevænget 2, 2. th.
4180 Sorø
Tlf.: 29 93 18 91
Mail: helge.torm@mail.tele.dk
9/1
Hold 8801
450 kr.
102
FOLKEUNIVERSITETSKOMITEER PÅ SJÆLLAND
Hold 8802
10/1
65 kr.
Spændende objekter på forårets
stjernehimmel
Ved cand. scient. Michael Quaade
5 onsdage 9/1; 13/2; 13/3; 10/4 og 8/5 kl.
19.30-21.15
Tisvilde Skole, Tisvilde Bygade 37,
Tisvildeleje og Wieth-Knudsen
Observatoriet
Den fiffige lille Ræv
Ved cand.phil. Lise Warburg
1 torsdag kl. 19.30
Egedal Gymnasium & HF,
Gymnasievej 1, 3660 Stenløse
Hold 8803 Journalisten og forfatteren Herman
Bang
160 kr.
Ved lektor, cand.mag. Sten Rasmussen
2 torsdage 10/1 og 17/1 kl. 19.30
Kulturhuset Elværket, Ved Kirken 6,
3600 Frederikssund
10/1 Hold 8805 Hvaler og hvalforskning med
omvisning i Hvalkælderen
210 kr.
Ved cand.scient., ph.d.
Peter Gravlund Nielsen
1 tirsdag kl. 19.30
3600 Frederikssund.
1 lørdag 26/1 kl. 10.00-11.00
Statens Naturhistoriske Museum,
Universitetsparken 15, 2100 Kbh. Ø
22/1 Vestegnens Folkeuniversitetet
Undervisningen foregår I Vestegnens
kommuner.
Formand: Lone Albrechtsen
Egegårdsstien 8, 2.
2610 Rødovre
Tlf.: 30 32 54 00
Mail: lone.albrechtsen@gmail.com
Hold 8804 Franske filosoffer i 1900-tallet, især
Ricoeur
80 kr.
Ved professor emeritus, dr. theol. og
dr.phil. Peter Kemp
1 mandag kl. 19.30
3600 Frederikssund
28/1 29/1
Hold 8831
65 kr. Indiansk spiritualitet
Ved cand.mag. Lone Albrechtsen
1 tirsdag kl. 19.30
Egedal Gymnasium og HF,
3/2 Hold 8806
80 kr.
Himmelske kager
Ved cand.theol. Lise Lotz
1 søndag kl. 14.00-16.00
Esrum Kloster & Møllegård, Esrum,
3230 Græsted
Hold 8807 Kunstneren Wagner og hans operaer:
En proces i foreløbig 200 år
400 kr.
5 mandage 4/2; 18/2; 4/3; 18/3 og 8/4
kl. 12.30-14.30
Café Slotsbio, Frederiksværksgade 11,
3400 Hillerød
4/2 Hold 8809 Puccinis operaer: Stor, eller bare
populær, kunst?
90 kr.
1 tirsdag kl. 19.00
Frederiksborg Gymnasium,
Carlsbergvej 15, 3400 Hillerød
19/2 19/2 Hold 8810
80 kr.
22/2 Hold 8811
270 kr.
24/2 Hold 8812
80 kr.
Skagensmalerne
Ved museumsdirektør, cand.phil.
Annette Johansen
1 tirsdag kl. 19.30
3600 Frederikssund
Berømte operakomponister og deres
samtid: Rossini, Donizetti og Puccini
3 fredage, 22/2, 1/3 og 8/3 kl. 13.00
Rødovre Hovedbibliotek, Rødovre
Parkvej 140, 2610 Rødovre
Et kig ind i Paradisets Have
Ved mag.art. Iben Skibsted Klæsøe
1 søndag kl. 14.00-16.00
3230 Græsted
25/2 Hold 8813
80 kr.
Fynbomalerne
Ved museumsdirektør, mag.art.
Susanne Thestrup Truelsen
1 mandag kl. 19.30
3600 Frederikssund
26/2
Hold 8830
65 kr. Det politiske liv og medierne
Ved journalist og forfatter
Kaare R. Skou
1 tirsdag kl. 19.30
Egedal Gymnasium og HF,
3/3 Hold 8814
80 kr.
Fantasy og Religion
Ved cand.mag. Laura Feldt
1 søndag kl. 14.00-16.00
3230 Græsted
Hold 8815
5/3 80 kr.
Bornholmermalerne
Ved museumsdirektør, mag.art.
Lars Kærulf Møller
1 tirsdag kl. 19.30
3600 Frederikssund
Hold 8816
12/3
Odsherredsmalerne
Ved museumsleder, mag.art.
Jesper Sejdner Knudsen
1 tirsdag kl. 19.30
3600 Frederikssund
12/3 Hold 8817
90 kr.
Hold 8818
17/3 80 kr.
19/3 Hold 8819
80 kr.
Richard Strauss' dramatiske musik og
samtid (1864-1949)
1 tirsdag kl. 19.00
De hvide munkes klostre
Ved cand.mag. Niels Sterum
1 søndag kl. 14.00-16.00
3230 Græsted
Vikingeudstillingen 2013: Det store
skib – vikingeskibet, transportmiddel,
symbol og grav
Ved museumsinspektør,
fil.dr. Peter Pentz
1 tirsdag kl. 19.30
Frederikssund Gymnasium, Odinsvej 6,
3600 Frederikssund
103
Hold 8808 Ikonet Verdi 200 år: Er hans operaer
tidsbundne eller universelle?
90 kr.
1 tirsdag kl. 19.00
5/2 Hold 8825 Vikingeudstillingen 2013: Ny viden og
nye indfaldsvinkler
80 kr.
Ved museumsinspektør/seniorforsker,
ph.d. Anne Pedersen
1 tirsdag kl. 19.30
Frederikssund Gymnasium,
Odinsvej 6, 3600 Frederikssund
6/4 4/4 Hold 8820
80 kr.
Hold 8821
8/4 80 kr.
Big bang set med danske øjne
Ved astrofysiker, ph.d.
Michael Linden-Vørnle
1 torsdag kl. 19.30
3600 Frederikssund
Christian IV’s Ny-København
Ved arkæolog, cand.phil.
Hanne Fabricius
1 mandag kl. 19.30
3600 Frederikssund
Hold 8822 Chr. IV-pakken: Forelæsning og
byvandring
190 kr.
Ved arkæolog,
cand.phil. Hanne Fabricius
1 mandag 8/4 kl. 19.30-21.15
3600 Frederikssund.
1 lørdag 13/4 kl. 11.00-12.30
Byvandring fra Nyboder til Nyhavn,
med mødested Sankt Pauls Plads ved
Sankt Pauls Kirke, København K
8/4 104
Hold 8823 Søren Kierkegaard og hans samtidige i
København
65 kr.
Ved centerleder, antropolog
Gitte Lunding
1 torsdag kl. 19.30
11/4 Hold 8824
13/4 65 kr.
Kierkegaard og kirkegården
Ved centerleder, antropolog
Gitte Lunding
1 lørdag kl. 15.00
Assistens Kirkegård, 2200 København N
22/4 Hold 8826
65 kr.
Tag 3 – betal for 1: Puccinis Il Trittico
Ved cand.phil. Lise Warburg
1 mandag kl. 19.30
22/4 Hold 8827
Om komponisten Richard Wagner og
hans opera Tannhäuser
Ved cand.pæd., forfatter
Mogens Wenzel Andreasen
1 mandag kl. 19.30
3600 Frederikssund
80 kr.
Hold 8828 Tannhäuser-pakken (forelæsning plus
operabillet)
735 kr.
Ved cand.pæd., forfatter
Mogens Wenzel Andreasen
1 mandag 22/4 kl. 19.30
3600 Frederikssund.
1 tirsdag 14/5 kl. 18.30
OPERAEN, Holmen
22/4 Hold 8829 Malmø-pakken: Foredrag om og
ekskursion til Malmø; søsterby til
750 kr.
København
Ved kulturhistoriker Flemming Jerk
1 mandag 29/4 kl. 19.30 og 1 søndag 5/5
kl. 8.00-19.00
Frederikssund Gymnasium, Odinsvej
6, 3600 Frederikssund og bustur 5/5
29/4 TILMELDING TIL FOREL ÆSNINGER OG KURSER
Du kan tilmelde dig på flere forskellige måder. Uanset frem
gangsmåde er din tilmelding på plads, når kursusafgiften er
trukket på din konto. Der kan ikke betales på holdene ved kur
susstart:
Alle holdoplysninger bliver løbende opdateret på vores
hjemmeside. Tjek derfor altid dit hold på hjemmesiden, in
den du melder dig til. Ændringer i forhold til det trykte kata
log kan forekomme.
1. Via hjemmesiden www.fukbh.dk, hvor du kan betale med
Dankort eller Forbrugsforeningens betalingskort. Indtast
holdnummer i søgefeltet og tilmeld dig på holdsiden. Du
modtager en betalingskvittering via e-mail kort tid efter,
at du har gennemført tilmeldingen.
2. Via vores servicecenter på telefon 33 98 60 60 (fra 17. december 2012 til 31. januar 2013, hverdage fra kl. 8-17). Oplys
holdnummer, betalingskortnummer, udløbsdato og kon
trolcifre, så tilmelder de dig via hjemmesiden.
3. Personlig henvendelse på Sekretariatet, der har åbent
mandag-fredag kl. 10-16. Her kan du betale kontant , med
Dankort eller Forbrugsforeningens betalingskort.
4. Indsend check med tydelig angivelse af holdnummer og
oplysninger om den eller de personer, der skal tilmeldes det
eller de pågældende hold.
Priser
Prisen på de enkelte kurser og forelæsningsrækker tager ud
gangspunkt i en enhedspris per kursusdobbelttime på 88 kr.
og per forelæsningsdobbelttime på 100 kr. Enhedspriserne er
beregnet ud fra de centralt fastsatte lærerlønninger, statstil
skuddet og et gennemsnitligt deltagerantal.
Nogle kurser er dyrere, fordi der udover lærerlønningerne
også skal betales for eksempelvis vagter, når kurserne afhol
des på museer.
Fortrydelse af tilmelding
1.Ifølge Forbrugeraftaleloven er der fortrydelsesret, og du
kan derfor afmelde dig og få din betaling refunderet in
denfor en frist på 14 dage efter tilmeldingen.
2.Afmelding eller overflytning til et andet hold kan ske helt
frem til 14 dage før kursusstart. Når der er kortere tid end
14 dage til kursusstart, kan holdflytning eller afmelding
ikke ske uanset årsag (det gælder også ved sygdom).
3.Tilmelding til studieture og ekskursioner er altid bindende
og kan ikke afmeldes.
4.Efter kursusstart tilbagebetales kursusgebyret ikke.
Forbehold for ændringer
Vi forbeholder os retten til ændringer af underviser, under
visningssted samt lokale. Eventuelle ændringer udløser der
for ikke refundering af betaling. Hvis en lærer aflyser, forsøger
vi at finde en vikar eller giver en erstatningstime i forlængel
se af forløbet. Vi refunderer ikke betalingen, hverken helt el
ler delvist. Er det ikke muligt at tilbyde erstatningsundervis
ning for udgåede lektioner, kan lektioner helt bortfalde. I så
fald vil deltagerne modtage godtgørelse for bortfaldne lek
tioner ud over én dobbelttime.
Program for efteråret 2013
Vi starter tilmeldingen mandag d. 24. juni 2013 kl. 10. Pro
grammet offentliggøres på hjemmesiden www.fukbh.dk et
par dage før.
I december, januar udsendes det trykte katalog til alle, der
har deltaget i undervisning inden for de seneste seks seme
stre. Det trykte katalog kan også hentes på alle biblioteker på
Sjælland, Lolland og Falster. Kataloget kan også bestilles på
fukbh@hum.ku.dk.
105
TILMELDING TIL FORELÆSNINGER OG KURSER
Vi sender et tilmeldingsbevis, så snart vi har modtaget din
betaling.
Bonus og rabat
Folkeuniversitetet samarbejder med Forbrugsforeningen,
hvis medlemmer får 7 % i bonus, hvis de betaler med For
brugsforeningens betalingskort. Medlemmerne betaler fuld
pris for kurserne, og bonus udbetales efterfølgende af For
brugsforeningen efter foreningens almindelige regler her
om. Alle kurser er omfattet af denne ordning.
På visse kurser giver vi aldersrabat i forbindelse med til
meldingen. Rabatten gives til deltagere, der er født i 1943 eller
tidligere. Hvis der er mulighed for rabat, står det anført i pa
rentes efter den ordinære pris. Hvis der ikke står et beløb i pa
rentes efter kursusprisen, kan der ikke opnås rabat på kurset.
Aldersrabatten skal anføres ved tilmelding og kan ikke op
nås efterfølgende. Første gang du deltager, skal du dokumen
tere din alder ved tilmeldingen, f.eks. ved kopi af dit sygesik
ringsbevis. Ved elektronisk tilmelding eller telefontilmelding
skal dokumentationen indsendes særskilt og være os i hæn
de senest to hverdage efter betalingen har fundet sted.
Har du været tilmeldt Folkeuniversitetet tidligere og mod
taget rabat, er du allerede registreret i systemet.
Deltagere, der betaler med Forbrugsforeningskort, kan ikke
samtidig opnå aldersrabat.
KONTAKTOPLYSNINGER
106
kontaktoplysninger
Folkeuniversitetets adresse:
Njalsgade 136, bygning 27, 3. sal
DK-2300 København S
Åbningstider
Kontoret har åbent mandag-fredag kl. 10-16.
Telefon 3532 8710
Telefax 3532 8709
E-mail: fukbh@hum.ku.dk
Hjemmeside: www.fukbh.dk
Kort over Campus-placeringer
City Campus
Det Juridiske Fakultet
Det Samfundsvidenskabelige Fakultet
Det Teologiske Fakultet
Nørre Campus
Det Farmaceutiske Fakultet
Det Natur- og Biovidenskabelige Fakultet
Det Sundhedsvidenskabelige Fakultet
Søndre Campus
Det Humanistiske Fakultet
Det Informationsvidernskabelige Akademi
kort over campus
107
DET informationsvidenskabeligE akademi
108
DET informationsvidenskabeligE akademi
Kantinen på IVA er åbent for morgenkaffe fra 8-10
og for frokost fra 11.30-13.
Det Informationsvidenskabelige Akademi (IVA)
Birketinget 6
2300 København S
© Folkeuniversitetet i København 2013
Omslag: Synergi
DTP: Pamperin & Bech, Ryesgade 1, 2200 København N
Trykt hos C.S. Grafisk A/S, Ovre Hadstenvej 84-86, 8370 Hadsten
Fotos til omslag:
Alle fotos fra www.canstockphoto.com bortset fra:
Sherin Khankan, fotograf Peter Petersen
Fotos i kataloget:
Alle fotos fra www.canstockphoto.com bortset fra:
Arken Museum for Moderne Kunst
Side 86 – Carl-Henning Pedersen, Smilende menneske og rødt skib
1950. Foto: Knud Sejersen
Nationalmuseet
Side 58 – Gundestrupkedlen
Side 96 – Christian II
Nørre Vosborg
Side 92 – Nørre Vosborg
Petersen, Peter
Side 1 – Bente Hagelund
Peuckert, Claus
Side 109 – Forskningens Døgn på Bispebjerg Hospital
Cultours.dk
Side 90 – Dagmar
Side 91 – Krigskirkegård i Normandiet
Foleuniversitetets billedarkiv
Side 39 – A. Graudpierre-Deverzy, Pujoes Atelier, ca. 1822
Side 40 – Thorvaldsen, Ida Brun, 1810
Side 43 – Kandinsky, Malerens vindue, 1925
Side 44 – Jens Juel, Gertrud Hage portræt, ca. 1800
Side 46 – Jan van Eyck, Gudfader, Maria, Johannes Døberen, 1425
Side 101 – Anna Ancher, En ung pige, 1880
Gads Forlag
Side 89 – Forside fra Wienerbørn – Barndom i krigens skygge, ved
Susanne H. Knudsen, 2012
Hagelund, Bente
Side 18 – Blomster
Side 80, 92 – Anemoner
Side 98 – Tietgen og KUA 1
Hoopen, Pieter ten
Side 85 – Kerstin Ekman, 2010
Horisont Rejser
Side 96 – Maya, Mexico
Islands Nationalmuseum
Side 93 – Motiv: Islands Nationalmuseum
Kabré, Lizelotte
Side 109 – Forskningens Døgn på Solbjerg Plads
Kristensen, Martin Dam
Side 108 – Citroner på Aarhus Universitet ’08
109
Bestil en forsker 2013
Få besøg af en forsker under Forskningens Døgn
den 2., 3. og 4. maj 2013
D. 2., 3. og 4. maj 2013 er der
Forskningens Døgn i hele Danmark.
Bestil en Forsker giver alle mulighed
for at få besøg af en forsker i løbet af
de tre dage, Forskningens Døgn varer,
og dermed få et indblik i forskningen
og dens betydning for vores hverdag.
Foredragene er gratis. Det eneste, du
skal gøre, er at samle et publikum på
mindst 15 personer samt dække for
skerens transportomkostninger.
bestil en forsker 2013
Lige meget om du kommer fra Nord
jylland eller Storkøbenhavn, om du in
110 teresserer dig for kunst eller teknologi,
så er der helt sikkert et foredrag, der
passer til dig og dit publikum.
Bestil en Forsker er et initiativ under Forskningens Døgn, som
Folkeuniversitetet i København tidligere har været med til. I år
har vi fået æren af at administrere Bestil en Forsker. På www.
forsk.dk kan du fra den 18. februar se, hvilke foredrag forskerne
udbyder. Har du spørgsmål, er du meget velkommen til at kon
takte os på:
bestilenforsker@bestilenforsker.dk eller
tlf.: 61 33 36 03.
De seneste år er antallet af foredrag steget – og vi regner med,
at 2013 slår alle rekorder.
Gå på opdagelse i de mange foredrag på
www.forsk.dk i slutningen af februar.
Bestilling af foredrag starter
den 22. februar 2013
111
Folkeuniversitetets styrelse
Lektor, ph.d. Gerd Christensen
Chefkonsulent, dr.med. Jørgen Hedemark Poulsen
Professor, dr.polit. Chr. Hjorth-Andersen, formand
Lektor, cand.theol. Geert Hallbäck
Prodekan, ph.d. Henrik Busch
Professor, dr.jur. Henning Koch, næstformand
Docent, ph.d. Jørn Bindslev Hansen
Danmarks Tekniske Universitet
Professor, dr.phil. Per Øhrgaard
Copenhagen Business School, formand for programrådet
Lektor, ph.d. Benedikte Brincker
Direktør, dr.phil. Morten Meldgaard
Statens Naturhistoriske Museum
Folkeuniversitetets programråd
Professor, dr.phil. Per Øhrgaard, formand
International Center for Business and Politics
Antikken
Ekstern lektor, cand.mag. Christian Gorm Tort
zen
Saxo-instituttet
Arkitekt MAA Flemming Skude
Astronomi
Civilastronom, lektor, ph.d. Anja C. Andersen
Niels Bohr Instituttet
Filosofi
mag.art. Jan Riis Flor
Fysik
Professor Poul Henrik Damgaard
Niels Bohr Instituttet
Geologi
Professor, dr.scient. Henrik Breuning-Madsen
Institut for Geografi og Geologi
Idéhistorie
Undervisningsadjunkt, mag.art. & cand.mag.
Peter Busch-Larsen
Afdeling for Systematisk Teologi
Jura
Professor, dr.phil. Henrik Stevnsborg
Center for Retskulturelle Studier
Kunsthistorie
Lektor, mag.art. Søren Kaspersen
Institut for Kunst og Kulturvidenskab
Litteraturvidenskab
Professor, mag.art. Martin Zerlang
Musikvidenskab
Lektor, ph.d. Søren Møller Sørensen
Historie, forhistorisk arkæologi
Lektor, cand.mag. Carsten Due-Nielsen
Saxo-instituttet
Psykologi
Professor, dr.phil. Mariane Hedegaard
Institut for Psykologi
Retorik og kommunikation
Professor, mag.art. Christian Kock
Institut for Medier, Erkendelse og Formidling
Afdeling for Retorik
Historie, Fjernøsten
Professor, ph.d. Jørgen Delman
Institut for Tværkulturelle og Regionale Studier
Sociologi
Professor Lars Bo Kaspersen
Institut for Statskundskab
Sprog; dansk / nordisk
Professor, dr.phil. Jan Rosiek
Institut for Nordiske Studier og Sprogvidenskab
Sprog; engelsk, germansk og romansk
Lektor, ph.d. Lene Østermark-Johansen
Institut for Engelsk, Germansk og Romansk
Lektor, ph.d. Lisbeth Verstraete Hansen
Institut for Internationale Kultur- og Kommuni
kationsstudier
Sundhedsvidenskab
Chefkonsulent, dr.med. Jørgen Hedemark Poulsen
Teatervidenskab
Lektor, dr.phil. Bent Holm
Teknologi
Docent, ph.d. Jørn Bindslev Hansen
Danmarks Tekniske Universitet
Institut for Fysik
Teologi og religion
Lektor, lic.theol. Joakim Garff
Søren Kierkegaard Forskningscentret
Økonomi
Professor, dr.polit. Niels Kærgård
Fødevareøkonomisk Institut

her. - Corner

Transcription

Similar documents

som PDF - Folkeuniversitetet i København

7. oktober - Børnehusene Fredensborg

Efterår 2013 - Folkeuniversitetet i København

Program Forår 2014 - Folkeuniversitetet i København

10%

HP Deskjet 3510 e-All-in

Rus-håndbogen - Studiestart på SUND

EduAdm - Ditmer

PROGRAM EFTERåR 2011 - Folkeuniversitetet i København

PROGRAM FORåR 2012 - Folkeuniversitetet i København