Hjertet er med hele vejen

Transcription

Hjertet er med hele vejen
Hjertet er med hele vejen
bolig.Gitte Svarrer har i høj grad en finger med i spillet,
når der skal sendes boligvarer fra Vietnam hjem til det skandinaviske marked
Af Jan Sternkopf
jst@b-l.dk
bolig: Tillid er noget, som
man gør sig fortjent til i forretningsverdenen - og det kræver lang tids hårdt arbejde. Det
ved Gitte Svarrer, Kollund.
Hun taler af erfaring, for i
efterhånden mange år har hun
med sit firma Basixx Living
været agent paa det skandinaviske marked, når det gælder
varer til bolig-indretning.
Varerne produceres mestendels i Vietnam, hvor Gitte Svarrer har boet i mange
år.
»Jeg har efterhånden fået et
samarbejde med 30 virksomheder i Vietnam. Nogle af dem er
begyndt i små blikskure, men
har nu udviklet sig til mellemstore virksomheder«, fortæller
Gitte Svarrer, der som regel
har en afgørende finger med
i spillet - enten i selve produktionen eller i idé-fasen hvad
enten det er møbler til inde og
ude eller alskens boligtilbehør
såsom krukker, vaser, fade eller lysholdere m.m.
I hvert fald har hun hjertet
med hele vejen.
Og hér er det, at tilliden
kommer ind i billedet.
»Når man som jeg har arbejdet sammen med vietnamesere i mange år, så ved man, at
tingene er i orden. De ved, at
jeg brænder for det, jeg laver.
Og vigtigt for dem er at de føler sig trygge med mig og mine skandinaviske kunder, da
jeg taler deres sprog og forstår
deres kultur. Og de ved, hvad
jeg vil have - så de leverer oftest som aftalt og gør altid deres
bedste. Produkterne er udvalgt
og udviklet med omhu, og der
ligger en god historie bag. Varerne produceres i hånden og
af naturmaterialer, ligesom at
jeg under mine mange besøg i
Vietnam sikrer mig bedst muligt, at arbejdsmiljøet er godt –
det vil sige intet børnearbejde«,
lyder det fra Gitte Svarrer.
Frigård Lagersalg i Kollund
kan betragtes som et unikt og
anderledes udstillingsvindue,
som tilbyder produkter, der
ellers ikke sælges på det danske marked. Basixx Living er
som sådan et agentur, der har
hele Skandinavien som sit virkeområde.
Gitte Svarrer og hendes far Kai Hansen åbner Frigård Lagersalg Kollund bl. a. med varer,
som Gitte Svarrer selv importerer fra Vietnam gennem sit firma Basixx Living.
»Firmaet leverer til bl.a. importører, til blomsterhandel og
havecentre, indretningsvirksomheder eller til supermarkeder, når det gælder spotvarer«,
forklarer Gitte Svarrer.
Handelstalentet har hun ikke fra fremmede.
Faktisk havde hun sammen
med sine forældre import- og
agenturvirksomheden Dadema siden 1995. Men dele af
virksomheden blev afhændet
i 2008.
»Så blev Basixx Living etableret som led i et generationsskifte«.
Faderen Kai Hansen er dog
stadig med, idet han går datteren til hånde med gode råd
og praktisk hjælp - både i Basixx Living og i Frigård Lagersalg.
»Faktisk var lagersalget
min fars idé. Kai er desuden
min kontaktmand i Danmark,
når jeg er ude at rejse. Han ser
muligheder og udfordringer i
stedet for begrænsninger, så på
den måde supplerer vi hinanden fantastisk. Så efter 20 år i
udlandet kan man sige, at jeg
er kommet tilbage til mine rødder og i gang med at opbygge
en virksomhed med base i Danmark, hvilket for mig vil sige
Sønderjylland.«
Vietnameserne er fantastiske kreative mennesker at
arbejde sammen med, mener
hun, og ser mange nye muligheder både til hus og have, men
også på andre områder.
»Vi er vokset sammen. Jeg
er mellemmand på mange måder - kulturelt, socialt og kommercielt, og elsker mit job hvor
øst og vest danner basen for
godt teamwork.«