25 opskrifter til snydedagen

Transcription

25 opskrifter til snydedagen
Lad os lige få overstået denne del…
Jeg er på ingen måde uddannet kok, diætist el. lign. Jeg
ved udelukkende noget om mad, der passer til ”Din
effektive kur”, fordi jeg selv har benyttet mig af kuren
og der igennem har fundet en masse gode opskrifter.
Har du nogen form for tvivl i forhold til at gå på
slankekur eller dit vægttab, bør du gå til egen læge.
…og lad os så komme i gang med de lækre opskrifter.
INDHOLD
Indledning .................................................................................................................................................................. 2
Macaroni & Ost .................................................................................................................................................... 3
Hjemmelavet Pizza ............................................................................................................................................ 4
Southern Fried Chicken .................................................................................................................................. 5
Pizzasnegle ............................................................................................................................................................ 6
Spaghetti og kødsauce ..................................................................................................................................... 7
Pasta Carbonara ................................................................................................................................................. 8
Tarteletter med Høns i asparges ................................................................................................................ 9
Risotto med kammuslinger ........................................................................................................................ 10
Chili con carne med ris ................................................................................................................................. 11
Kyllingegryde .................................................................................................................................................... 12
Boeuf Bourguignon ........................................................................................................................................ 13
Indbagt mørbrad ............................................................................................................................................. 14
Stegt flæsk med persillesauce ................................................................................................................... 15
Skipperlabskovs .............................................................................................................................................. 16
Hjemmelavede Burgere ............................................................................................................................... 17
Wienerschnitzel med det hele .................................................................................................................. 18
Svinemørbrad med kartoffelmos ............................................................................................................ 19
Klassisk farsbrød med brun sauce.......................................................................................................... 20
Pulled Pork......................................................................................................................................................... 21
Osso buco ............................................................................................................................................................ 22
Brownies med vanilleis ................................................................................................................................ 23
Chokolade cookies .......................................................................................................................................... 24
Pandekager med is ......................................................................................................................................... 25
Drømmekage ..................................................................................................................................................... 26
Hjemmelavet is ................................................................................................................................................ 27
INDLEDNING
Som opfølgning på ”25 sommeropskrifter” kommer her bogen du skal bruge til din
snydedag. Den er fuld af lækre opskrifter på en masse snydemad.
Jeg synes det bedste ved snydedagen er at lave noget hvor det ikke er helt vildt usundt,
men stadig lidt i den sunde ende, så jeg ikke føler mig kvalmende mæt efter sådan en
dag. Nogle af opskrifterne er dog meget usunde (fx chocolate chip cookies).
Der er lidt af hvert i opskrifterne. Nogle gryderetter, og nogle klassiske danske retter.
Der er naturligvis også nogle kager – det skal der bare være på snydedagen.
Har du spørgsmål eller bare nogle kommentarer til bogen eller til mig, så skriv endelig til
mig. Du kan maile mig på info@effektivkur.dk eller skriv til mig via www.effektivkur.dk.
Hilsen Sanne
MACARONI & OST
Macaroni og ost er en amerikansk klassiker. Det er en ret som kan bruges som tilbehøv (som fx
til farsbrødet, men den kan også spises som en hovedret.
Til 4 personer
Først koger du pastaen i rigeligt med vand til den er
færdig (må godt have lidt bid).
Samtidig smelter du smøret i en gryde, tilsætter melet
og pisker det sammen, så tilsætter du mælk lidt efter
lidt og pisker hele tiden, så du undgår klumper.
Ladsaucen koge i et par minutter og tilsæt så alt osten.
Du kan eksperimentere med mere eller mindre ost alt
efter hvor stærk du vil have din ostesauce.
Nu rører du pastaen i saucen og hælder det hele i et
smurt ovnfast fad og sætter det i ovnen ved 175 grader
i ca 20 minutter





225g pasta fx penne eller
supperør
2 spiseskefulde smør
2-3 spsk mel
Ca. 5 dl mælk
Ca 2,5 dl revet cheddar ost
HJEMMELAVET PIZZA
En god hjemmelavet pizza slår alt. Det kan godt betale sig at gøre lidt ekstra ud af det.
Den gyldne regel ved en pizza er at der endelig ikke må komme for meget fyld på. Her er
nogle af mine favoritter.
Til 4 personer
Først opvarmer man vandet og blander det med
kærnemælken. Det må ikke være for varmt – ca
omkring 30 grader (mærk med fingeren, samme
temperatur som dig selv). Opløs gæren i blandingen og
hæld salt og olie i også.
Tilsæt melet lidt ad gangen og rør det sammen, når du
ikke kan røre mere er det tid at hælde det ud på bordet
og bruge hænderne. Prøv at ælt det godt og stræk
dejen. Læg dejen tilbage i skålen og læg et viskestykke
e.l. over og stil dejen til hævning et lunt sted indtil den
har fået den dobbelte størrelse.
Tomatsaucen laves ved at koge det hele op i en gryde
jo længere tid det koger jo mere koger den ind og jo
mere smagfuld bliver den. Den skal ca. have 10
minutter.
Del dejen i 2-4 stykker, alt efter hvor store dine pizzaer
skal være. Rul dejen ud og kom først tomatsauce på
herefter ost og til sidst dit fyld.






Dejen
4 dl vand
2 dl kærnemælk
40 g gær
30 g salt
2 spsk olie
1 kg mel




Tomatsauce
1 dåse flåede tomater
Oregano
2 fed hvidløg
Salt og peber




Eksempler på fyld
Skinke, champignon og hvidløg
Oksefars, peperoni og chili
Kylling, ananas og karry
Peperoni og peberfrugt
SOUTHERN FRIED CHICKEN
Denne kyllingeret er nem at lave og super lækker. Det er en amerikansk klassiker og
man ser den også i den amerikanske kæde Kentucky Fried Chicken hvor man kan få den
i spandevis. Kyllingen bliver saftig og smagfuld. Man spiser den traditionelt med
coleslaw til. Bemærk at denne ret skal helst startes dagen før, man skal have den.
Til 4 personer
Hvis du bruger kyllingefilet skal du skære filetterne ud
i mindre stykker. Hvis du bruger kyllinge inderfilet kan
du bruge dem som de er.
Læg kyllingestykkerne, kærnemælken, lidt salt og
tabascoen i en skål og sæt dem i køleskabet natten
over (min. Et par timer).
Når kyllingestykkerne skal steges skal de først
paneres. Bland oreganoen eller timianen sammen med
mel og rasp og vend alt kyllingen i denne blanding
således de bliver helt dækket. Det nemmeste er at
putte det hele i en stor frysepose og ryste det. Hvis
man vil have lidt chili i kan man putte det i
melblandingen, det giver en god, stærk panering.
Kyllingen skal nu frituresteges, så hæld olien i en gryde
og varm den op. Den må ikke være på fuld blus, de må
ikke stege for hurtigt, så bliver de helt sorte og rå
indeni. Læg kyllingestykkerne ned i olien og vend dem
når de begynder at få farve, når de er mørkgyldne er
de færdige.
Coleslaw er det nemmeste at lave. Man river hvidkålen
og gulerødderne (det er nemmest på en
foodbrocessor) og blander citronsaft og Miracel whip i
indtil man synes om smagen. Der skal mindre i end
man tror.






Kylling
Ca. 750 g kyllinge inderfilet
(almindelig filet kan sagtens
bruges)
1 spsk Tabasco
1 l kærnemælk
2 dl mel
2 dl rasp
1 tsk Oregano eller timian
1 l rapsolie til friture




Coleslaw
½ hvidkålshoved
5 gulerødder
Miracel Whip
Citronsaft

PIZZASNEGLE
Pizzasnegle er det bedste fra to verdener. Pizza og kanelsneglen smelter sammen og
giver pizzasneglen. Den er god til madpakker, som snacks og som tilbehør. Jeg elsker
pizzasnegle og det er en prøvelse at skrive denne opskrift.
Til ca. 20 stk.
Varm vandet til det er lunkent og kom gæren i vandet
og rør til det er helt rørt ud. Tilsæt salt og olie. Rør
melet lidt efter lidt i dejen indtil dejen er fin. Ælt dejen
godt igennem. Rul den ud i en stor firkant.
Smør tomatpureen ud på dejen og drys salt og peber
på, eventuelt lidt oregano. Fordel nu resten af
ingredienserne i en fint lag med osten til sidst således
der kommer lidt af det hele overalt på dejen. Nu har du
en ganske almindelig pizza du bare kan putte i ovnen.
Tag fat i den ene side og rul det hele sammen til en
lang pølse og skær nu skiver af denne pølse på ca. 2-3
cm. tykkelse. Stil skiverne på højkant på en smurt
bageplade og giv dem et tryk så de bliver lidt flade. Lad
dem stå i ca 20 minutter så de lige kan hæve og blive
dejlig luftige. Bag dem herefter i ovnen ved 200 grader
indtil de har fået farve, det tager ca. 20 minutter.











Dej
50g gær (1 pakke)
3 dl lunkent vand
1 tsk salt
2 spsk olie
Ca. 500 g mel
Fyld
1 dåse koncentreret tomatpure
(ca. 70g)
Salt og peber
100g hakket skinke eller hakket
oksekød
2 peberfrugter skåret meget fint
i tern
1 løg skåret i meget små tern
Ca. 100g revet ost
SPAGHETTI OG KØDSAUCE
Pasta med kødsauce er noget at det man altid kan spise. Det er en af de ting jeg savner
allermest på slankekuren, når jeg spiser kødsauce. Jeg har set i fjernsynes at man bare
kan snitte fx kinaradiser og gulerødder helt fint, og så passer retten fint til en dag med
sund mad.
Til 4 personer
Hak løgene fint og svits dem i en gryde til de begynder
at tage farve. Læg kødet i gryden og del det med en
grydeske, så det ikke er store klumper og steg det i ca
5 minutter.
Hak gulerøderne fint og læg dem i gryden og lad det
stege videre indtil kødet er færdigt. Hæld pastasaucen i
gryden og lad det småkoge i ca. 10 minutter. Krydr det
med salt og peber.
Kog pastaen i rigeligt saltet vand og læg pastaen i
vandet, kog det og server det på en tallerken med
kødsaucen til







2 løg
400 g hakket oksekød
1-2 glas pastasauce, ca 3
dl(tomatsauce med kryderier,
kan købes i fx Aldi, Netto og
Fakta)
Salt og peber
500 g spaghetti
3 gulerøder
Olie eller lign. til at stege i
PASTA CARBONARA
Jeg elsker denne ret og den er super hurtig at lave. Jeg plejer at lave den når det skal gå
hurtigt og alle elsker denne ret. Den er også god at varme senere hvis man skulle blive
lidt lækkersulten. Nogle kan lide den med meget ostesmag og andre ikke så meget.
Til 4 personer
Steg bacontern og skinke på en pande indtil det er
brunt, det tager ca. 5 minutter.
Kog spaghettien indtil den er færdig, det tager ca. 15
minutter. Den må gerne have lidt bid.
Tøm gryden du har kogt spaghettien i for vand og kom
spaghettien derop i igen og tilsæt nu baconblandingen,
fløde og et par spiseskefulde revet parmesan. Det er
her du selv kan gøre det ”stærkere” (ostesmagen), du
kan smage det til med osten.
Hvis ikke du er til så meget ostesmag kan du erstatte
fløde og ost med Mornay sauce. Jeg plejer at bruge en
mornay sauce + lidt af én mere. Der er bare for lidt i
én og for meget i to. Det kunne man da godt lige have
tænkt lidt over.
Nu er maden klar, krydr det eventuelt med lidt
friskkværnet peber.





1 pakke bacontern
1-2 pakker skinketern
½ liter fløde
Revet parmesanost efter behov
(et brev er nok)
500 g spaghetti
TARTELETTER MED HØNS I ASPARGES
Tarteletter med høns i asparges er super lækre, og noget som får tænderne til at løbe i
vand. Det kan laves på en nem måde (den jeg viser her) eller på en svær måde, hvor man
selv koger sin suppe. I princippet er det ligesom at lave sauce, men det er med suppe i
stedet for mælk.
Til 4-6 personer
Start med at koge kyllingefiletterne i almindelig vand
og skær det derefter ud i tern. Stil dem til side, de skal
bruges senere.
Smelt smøret i en gryde og tilsæt melen, rør det nu
sammen, melet skal optage smøren. Tilsæt nu lidt efter
lidt suppen og pisk det sammen, tilsæt også noget af
vandet fra aspargesene. Når det har den rette
konsistens blandes der asparges og kyllingekød i og
det hele vendes forsigtigt (ellers kan kyllingekødet
trevle). Smag til med salt og peber.
Det hældes i tarteletter og severes.








Ca. 1 kg kyllingefiletter
2 spsk smør
2 spsk mel
1 dl mælk eller fløde
Ca. 1 l hønsekødssuppe (kan
købes færdiglavet eller man kan
selv lave den)
2 glas med aspargessnitter
Salt og peber
Tarteletter (købes)
RISOTTO MED KAMMUSLINGER
Risotto er en super nem ret at lave, den er dejlig ”fed” og smager helt fantastisk. Hvis
ikke du er til kammuslinger (bare rolig de er slet ikke som almindelige muslinger, de er
lækre og smager helt fantastisk) kan du bruge hvad som helst, også bare nogle lækre
grøntsager. Risotto er en ret hvor man hele tiden skal røre rundt i gryden.
Til 6 personer
Hak løgene, hvidløgene og blegsellerien helt fint og
steg dem i en gryde til de er bløde og næsten
gennemsigtige.
Tilsæt risene og steg dem med. Når risene er næsten
gennemsigtige tilsætter du hvidvinen og rører videre.
Det tager er par minutter inden risene er
gennemsigtige.
Når risene har optaget alt vinen tilsættes der ca. en dl
fond til gryden og der røres igen. Når dette er kogt ind
tilsættes der igen mere fond. Dette fortsættes indtil
risene er kogte. Der skal røres hele tiden mens den
tilsatte væske koges ind i risene. Det tager ca. 15
minutter med at tilsætte, røre, tilsætte røre.
Når risene er færdige tages de af varmen. Der er nu
ingen væske ved risene. Der tilsættes smør og ost til
risene og det blandes sammen. Det giver en dejlig
smagfuld risotto.
Kammuslingerne steges lynhurtigt på panden sammen
med evt. noget hvidløg. De skal ikke ret meget mere
end lige røre panden, måske 1 minut på hver side på
en varm pande.
Server risottoen og læg nogle kammuslinger ovenpå.
Det er meget mættende ret, så man skal nok ikke have
kæmpe portioner.










1 liter fond (fx. Kylling, køb
pulver el. og bland det op)
Olie til at stege i
2 løg
2 fed hvidløg
½ finthakket blegselleri (de
lange grønne, et halt er ca. 5-6
af dem)
400 g risottoris (de kan være
lidt svære at finde, prøv evt.
større supermarkeder)
2½ dl hvidvin
Salt og peber
70g smør
125 g revet parmesan
CHILI CON CARNE MED RIS
Chili con carne er en klassisk ret som man sagtens kan spise til hverdag på den effektive
slankekur. Retten er hurtig klargjort, men den skal simre i en times tid. Denne version
serveres med ris.
Til 4 personer
Start med at brune løget, de grønne pebere og kødet i
en gryde. Tilsæt tomater, chili, bønner og kryderier.
Lad det koge i ca. en time ved svag varme. Hæld
eventuelt lidt vand ved hvis det er ved at brænde på
eller blive tørt.
Server det med kogte ris eller brød med smør.









2 dåser røde kidney bønner
1 stort løg, finthakket
1 stor grøn peber, finthakket
500 g hakket oksekød
1 dåse flåede tomater
1 glas tomatsauce (fx
pastasauce)
1 glas syltede grønne chili,
finthakket
2 tsk finthakkede jalepeno chili
(kan undlades hvis ikke du kan
lide det stærkt)
1 knivspids cayenne peber
KYLLINGEGRYDE
Jeg elsker gryderetter. Mest fordi der er sauce og så med ris til er jeg totalt solgt. Jeg har
lavet mange variationer af denne ret, specielt på snydedagen, da der så let er til dagen
efter.
Steg kødet og baconet i en gryde, hak løg og hvidløg og
hæl dem ved, lad det brunes af så bacon og kylling lige
får farve. Tilsæt kryderierne.
Hæld vand ved og lad det småkoge i ca. 20 minutter.
Tilsæt ketchup og fløde og lad det småkoge i yderligere
20 minutter.
Nu skal det jævnes inden den er færdig. Den nemmeste
måde at gøre det på er at tage en frysepose, fyld lidt
vand i den (ca. 4 spsk) og så ca. 1-2 spsk mel. Pust lid
luft i pusen og snur den rundt så den er tæt og fyldt
med luft. Ryst posen godt så der ikke er klumper i det.
Klip det ene hjørne af posen i bunden og rør rundt
mens du hælder jævningen i.
Server med ris.












Ca. 500 g kylling skåret.
1 pakke bacon i tern.
3 tsk paprika
1 fed hvidløg
1 løg
½ liter fløde
Ca. 4 dl vand
2 dl ketchup
Salt og Peber
1 knivspids cayenne peber
Mel eller maizena
Ris til servering
BOEUF BOURGUIGNON
Boeuf Bourguignon er den ultimative gryderet, godt kød og gode grøntsager. Det er et
dumt navn for det afholder mange for at prøve den fordi man tror det er en svær fransk
ret. Det er det ikke – og grunden til det hedder ”Bourguignon” er at der skal rødvin i
maden.
Til 4 - 6 personer
Først skærer man alt baconet i tern og bruner det i en
gryde. Samtidig vendes kødet i melet og brunes i
gryden, krydres med salt og peber. Så tages oksekødet
også op og stilles til side.
Nu tages løg, hvidløg, gulerødder og porre og snittes og
lægges i gryden og får lige et par minuttet. Så tilsættes
bacon og kød (ikke de små løg). Nu tilsættes rødvinen
også, fyld på til kødet er dækket, hvis ikke der er nok
rødvin hældes der oksebuillon i til det dækker.Retten
simrer nu i 2½ time på lavt blus til kødet er mørt.
Når kødet er ved at være klart brunes champignons og
de små løg på en pande til de får farve. Champignons
og løg vendes i retten og den er klar til at spise.
Den skal bare serveres med et lunt flutes dertil.












1½ kg godt oksekød, gerne
okseinderlår
200 g godt bacon i tern
3 løg
2 fed hvidløg
1 glas perleløg
250 g champignons
2 gulerødder
1 porre
1 flaske bourgogne
Mel
Salt og peber
Evt. okseboullion
INDBAGT MØRBRAD
Svinemørbrad er et yderst lækkert stykke kød og samtidig er det forholdsvis nemt at
håndtere. Her har jeg valgt at lave det indbagt og det gør det bestemt ikke ringere.
Til 4 personer
Lav dejen ved at blande mel, salt og bagepulver.
Smulder smørret ned i melet. Saml det hele til en dej
ved at tilsætte mælk. Stil dejen i køleskabet i en time.
Puds mørbraden og brun den derefter på alle sider i
smør. Krydder den med salt og peber. Lad mørbraden
køle af efter, den er brunet.
Til farsen røres kød, mel, æg, fløde og krydderier sammen
i en skål. Pres hvidløg og riv skalotteløget ned i farsen og
rør rundt.
Rul dejen ud på bagepapir (ca. 30 x 40 cm). Læg
halvdelen af farsen på midten af dejen. Læg derefter
mørbraden ovenpå farsen. Pak det hele ind i dejen.
Pensel dejen med æg for at ”lime” den sammen. Læg
den indpakkede mørbrad med sammenføjningen opad
og løft den over på en bageplade. Pisk 1 æg sammen og
pensel dejen med ægget. Bag mørbraden i ovnen ca 5060 min ved 200˚C.
Mens mørbraden bager, skrælles kartoflerne og løget
pilles. Skær begge dele i grove tern og kog dem med
lidt salt i ca 30 min (det gør ikke noget, de koger godt
ud). Hæld derefter vandet fra kartoflerne.
Hæld kartofler og løg i en stor skål. Mos først kartofler
og løg groft med en gaffel. Hæld mælken og smøret i
mosen og rør det ud – smøren smelter ved varmen fra
kartoflerne. Mos det hele med en håndmixer indtil
mosen er uden klumper. Smag til med salt og peber.
Pisk til sidst æggeblommerne i mosen.
Når mørbraden er færdigbagt, skæres den ud i brede
skiver og serveres med kartoffelmosen. Pynt evt med
lidt brøndkarse. Retten smager også godt med f.eks
grønne bønner.







Dej
250 g hvedemel
½ tsk groft salt
1 tsk bagepulver
150 g smør
½ dl mælk
Smør
Salt og peber




Mørbrad
1 svinemørbrad (ca 400 g)
25 g smør
½ tsk groft salt
Peber









Fars
500 g hakket svinekød
2 spsk hvedemel
1 æg
1 tsk revet muskatnød
1½ groft salt
Peber
2 fed hvidløg
1 skalotteløg
1 dl fløde






Kartoffelmos
¾ kg store melede kartofler
1 stort løg
2 dl sødmælk
100 g smør
2 pasteuriserede æggeblommer
Salt og peber

Pensling
1 æg
STEGT FLÆSK MED PERSILLESAUCE
Jeg bliver simpelthen helt sulten af at skrive den her bog og den her ret hjælper bestemt
ikke på det. Dét er god dansk mad!
Til 4 personer
Skær flæsket i 1½-2 cm tykke skiver, bank det let og
læg det på en plade. Strø godt med salt på flæsket og
lad det stå i køleskabet 3-4 timer.


1 kg flæsk
1 kg kartofler
Forvarm ovnen til 200˚C og steg flæsket i 20-25 min
indtil det er gyldent og sprødt.






Persillesovs
40-50 g smør
1 dl mel
½ l sødmælk
1 dl piskefløde
1 stort bdt persille
Salt og peber
Skræl kartoflerne og læg dem i en gryde, dæk dem med
vand og kog dem med lidt salt i ca 20-25 min.
Hak persillen. Smelt dernæst smørret i en gryde, tilsæt
mel og pisk det hele sammen. Melet skal opsuge alt
fedtstoffet. Tilsæt derefter mælk lidt ad gangen, mens
du pisker. Tilsæt endeligt piskefløde og persille. Smag
til med salt og peber.
Server det stegte flæsk sammen med kartofler og
persillesovs.
SKIPPERLABSKOVS
Jeg må krybe til korset og sige, at jeg først for nylig er blevet introduceret til denne ret,
men det gør den selvfølgelig ikke mindre lækker.
Til 4 personer
Skær kødet i store tern. Pil derefter løgene og skær
også dem i tern.
Sæt kødet over i en gryde med koldt vand. Når vandet
koger, hældes det fra. Tilsæt derefter ½ l nyt, koldt
vand. Put løg og laurbærblade i gryden og lad det hele
koge 1-1½ time.
Skræl kartoflerne og skær dem i tern. Læg kartoflerne
oven i gryden med kødet. Tilpas det med at kødet kun
mangler at koge ca 20-25 min. Kog det hele til
kartoflerne er møre. Hvis det er nødvendigt, kan du
tilsætte mere vand til blandingen. Vend til sidst retten
sammen og smag til med salt og peber.
Server skipperlabskovsen med rugbrød, rødbeder og
purløg.








800 g oksebov
¾ kg kartofler
3 løg
4 stk laurbærblade
½ l vand
Rugbrød
Rødbeder
1 bdt purløg
HJEMMELAVEDE BURGERE
Selvom det her er opskrifter til din snydedag, så må jeg altså sige, at de her
hjemmelavede burgere smager bedst, hvis du bruger grove burgerboller. Burgerne
smager fantastisk serveret sammen med frisk frugt. Du kan vælge alle typer af frisk
frugt, men melon passer rigtig godt sammen med brieosten.
Til 4 personer









600 g hakket oksekød
1 peberfrugt
½ agurk
2 bøf tomater
¼ salathoved
200 g brieost
4 store burgerboller
Salt og peber
Smør til stegning
Når bøfferne er færdigstegte, bygges burgerne med det
samme. Læg 2-3 skiver brieost direkte ovenpå den
varme bøf, så osten smelter ned over bøffen. Hæld lidt
dressing over grøntsager og kød inden burgeren
”lukkes” med den øverste halvdel af bollen.







Dressing
3½ dl tykmælk
½ rød peberfrugt
1 rødløg
4 tsk ketchup
½ tsk paprika
½ tsk groft salt
Peber
Server burgeren sammen med udskåret frisk frugt.

Evt frisk frugt
Form 4 store bøffer af kødet og krydder dem med salt
og peber. Steg bøfferne i smør på en pande.
Skær peberfrugt, agurk, tomat i skiver. Skær ligeledes
brieosten ud i skiver. Riv salaten i store stykker.
Skær bollerne op og rist dem nogle minutter i en varm
ovn.
Hak den halve peberfrugt til dressingen fint. Hak også
lidt af rødløget fint. Rør dressingen sammen af
tykmælk, peberfrugt, rødløg, ketchup og paprika. Smag
dressingen til med salt og peber.
WIENERSCHNITZEL MED DET HELE
Tyskerne har fat i den lange ende, når det gælder wienerschnitzler og god
wienerschnitzel med klassisk tilbehør er ikke til at komme udenom, når du skal snyde.
Til 4 personer
Skræl kartoflerne og kog dem med lidt salt i ca 30 min.
Hæld derefter vandet fra kartoflerne og skærm dem i
skiver.
Bank bøfferne til de er flade og panér dem i mel,
sammenpisket æg og rasp.
Steg schnitzlerne i godt med smør til de er gyldne.
Krydder med salt og peber. Tag kødet af panden og
steg derefter kartoffelskiverne i smørret til de er
gyldne. Smag til med salt og peber.
Kog ærterne i en gryde med kogende vand i ca 1-2
minutter. Vær forsigtig med ikke at koge dem for
meget.
Server schnitzlerne med ærter og kartofler.
Retten kan evt serveres med lidt smørsovs til.
Kartoflerne kan med fordel tages op lidt før og skæres
i små stykker og steges på panden – altså brasede
kartofler.





Scnitzler
4 tynde skiver kalveinderlår (ca
200 g/stk)
2 dl hvedemel
2 æg
2 dl rasp
Salt og peber
Smør til stegning



Tilbehør
¾ kg kartofler
500 g ærter
Salt og peber

SVINEMØRBRAD MED KARTOFFELMOS
Til denne ret har jeg hentet inspiration fra ”Den skaldede kok”. Jeg har lavet retten
mange gange og den smager himmelsk.
Til 4 personer
Forvarm ovnen til 200˚C.
Skræl kartoflerne og pil løget. Skær begge dele i grove
tern og kog dem med lidt salt i ca 30 min (det gør ikke
noget, de koger godt ud). Hæld derefter vandet fra
kartoflerne.
Skær ale sener og fedt af mørbraden så den er ren og
”fin” og brun den i margarine på en pande.
Læg ligeledes spinaten i smør på en pande og steg det,
husk at vende det ofte. Tag den af varmen, når den har
skiftet farve fra lysegrøn til mørkegrøn.
Pres hvidløget i tomatpuréen og smør blandingen på
mørbraden. Læg derefter spinaten over og krydder
med salt og peber. Pak derefter mørbraden ind i ét
baconlag.
Sæt mørbraden med bacon i ovnen i ca. 30 minutter og
lad den derefter trække i ca 8-10 min.
Mens kødet steger, hældes kartofler og løg i en stor
skål. Mos først kartofler og løg groft med en gaffel.
Hæld mælken og smøret i mosen og rør det ud –
smøren smelter ved varmen fra kartoflerne. Mos det
hele med en håndmixer indtil mosen er uden klumper.
Smag til med salt og peber. Pisk til sidst
æggeblommerne i mosen.
Server kartoffelmosen til mørbraden.







Mørbrad
1-2 svinemørbrad
4 håndfulde babyspinat
4-5 spsk tomatpuré
1-2 fed hvidløg
10-15 skiver bacon
Smør
Salt og peber






Kartoffelmos
¾ kg store melede kartofler
1 stort løg
2 dl sødmælk
100 g smør
2 æggeblommer
Salt og peber
KLASSISK FARSBRØD MED BRUN SAUCE
Farsbrød er noget der er super nemt at lave, det passer sig selv i ovnen og når det
kommer ud er det tid til at spise. Der findes mange afskygninger, nogle med feta andre
med cocktailpølser. Her er den helt almindelig, med kartofler, gulerødder, løg og brun
sauce.
Til 4 personer
Forvarm ovnen til 175 grader.
Først tages farsen og røres sammen med det ene løg,
hvidløgene, ægget og buillonen. Krydr det med salt og
friskkværnet peber og bland melet i og ælt det, lidt
som en dej.
Form farsbrødet som et lille franskbrød og læg det i et
stort ovnfast fad og dæk det med bacon.
Skær kartofler og gulerøder i mindre stykker og
sammen med det sidste løg lægges de rundt om
farsbrødet og der tilsættes en deciliter vand til fadet.
Sæt fadet i ovnen og steg det i 1 time.
Den brune sauce er en ganske almindelig brun sauce.
Til sovsen smeltes smøret i en gryde og melet tilsættes
og der røres rundt til melet har optaget smøret, tilsæt
nu buillonen lidt efter lidt (brug gerne noget af det
væske der er i det ovnfaste fad i stedet for buillon – det
smager meget bedre). Når sovsen er som den skal
være, tilsættes der kulør til den ønskede farve og der
kan evt krydres med lidt salt og peber.












Farsbrød
700 g hakket kalv-flæsk
1 løg, finthakket
1 løg, skåret i 4-5 både
3 fed hvidløg
1 æg
1 dl buillon (grøntsag – eller
svinebouillon)
1 spsk hakket timian
Salt og peber
2 spsk mel
1 pakke bacon
4-5 bagekartofler
4-5 gulerøder
Sauce




1 tsk smør
1 tsk mel
4 dl buillon
Madkulør
PULLED PORK
Pulled pork er noget man er begyndt at se meget mere til. Det er en klassisk ret fra
specielt sydstaterne i USA og er egentligt ”bare” en langtidsstegt nakkefilet fra gris. Det
smager rigtig godt og er saftigt og mørt. Man spiser det traditionelt som en burger i en
bolle med coleslaw til. Bemærk at denne ret skal startes dagen før og den skal have 1012 timer i ovnen (eller på grillen)
Til 4-6 personer
Dagen før: Tag snoren af nakkestegen (hvis den er
snøret) og bland alle kryderierne sammen. Rul
nakkestegen i krydderierne så den er godt dækket
over det hele.
Sæt den i køleskabet natten over (pak den evt. i Vita
Wrap).
12 timer før den skal spises: Forvarm ovnen til 100
grader. Sæt nakkestegen ind i ovnen i en bradepande.
Steg den langsomt i ovnen i omkring 12 timer til den
har en kernetemperatur på 95 grader.
Nu tager man den ud af ovnen og flytter kødet over på
et stort skærebræt. Pas på fordi det er så mørt at det
falder fra hinanden. Brug to gafler og træk køder fra
hinanden til mindre stykker. Bland det hele sammen
med lidt barbecue sauce i en skål indtil du synes om
smagen af kødet med barbecue saucen på.
Coleslaw er det nemmeste at lave. Man river hvidkålen
og gulerødderne (det er nemmest på en
foodprocessor) og blander citronsaft og Miracel whip i
indtil man synes om smagen. Der skal mindre i end
man tror.
Varm burgerbollerne i ovnen og server det hele så folk
selv kan lave deres pulled pork burgere.






Pulled Pork
En nakkesteg
Paprika
Salt og peber
Cayenne peber
Barbecue sauce
Burgerboller




Coleslaw
½ hvidkålshoved
5 gulerødder
Miracel Whip
Citronsaft
OSSO BUCO
Der her er den nemmeste ret I verden, og den er ret billig af lave. Den laves nemmest i en
stegeso eller et af de billige ovnfaste fade med låg fra Bilka. Den kan naturligvis også
bare laves i en bradepande. Dette er forresten en fantastisk måde at lave mad på – i en
stegeso. Doseringen er ikke så vigtig, det er mere om hvad man kan lide og kan du lide
nogle andre grøntsager putter du bare dem i også. Laver du rigeligt så smager det faktisk
bedre dagen efter.
Til 4 personer
Forvarm ovnen til 180 grader.
Skræl evt. dine guldrødder og skær top og bund af
dem. Fyld bunden af fadet med gulerøderne, de kan
evt, skæres i mindre stykker for at få pladsen udnyttet
i bunden. Der bliver småt med plads i denne opskrift
så udnyt pladsen.
Læg køden oven på gulerøderne. Hæld de flåede
tomater ovenpå, hvis du er vild med tomater, giver du
den bare lige en dåse mere.
Hak hvidløg eller pres dem og fordel det ud over.
Hæld hvidvinen i så det dækker 2/3 af kødet og giv det
lidt olivenolie og et godt drys peber.
Bag det i ovnen i 2 timer (det skal hellere have for
meget end for lidt, 15 minutter ekstra betyder
intenting) og server det evt. sammen med groft brød.







4 stykker osso buco (ca. 400
gram hvert stykke) (find i
supermarkedet, det er kalve
skank eller lign) det er noget af
det billigste kød
½ - 1 kg gulerødder
1 dåse flåede tomater
½ - 1 flaske hvidvin
3 fed hvidløg
Olivenolie
Salt og peber
BROWNIES MED VANILLEIS
Brownies er en lækker desert og med lidt vanilleis til er det helt fantastisk. Det er
bestemt ikke en slankeret.
Til ca. 40 stykker
Start med at smelte smøren sammen med chokoladen i
en gryde, lad det køle lidt af.


Pisk æg og sukker til en helt blød ”æggesnaps”.






Bland mel, kakao og valnødder sammen og vend det
forsigtigt i æggemassen. Vend nu den afkølede
chokolademasse i dejen og hæld det hele i en smurt
form (ca. 30 x 30 cm) og bag den midt i ovnen i ca. 35
minutter ved 175 grader.
Den er færdig når du kan stikke en gaffel i den og der
ikke hænger kagedej fast i gaflen længere.
Skær den i små tern og server med en portion vanilleis.
250 g smør
150 g mørk chokolade (over
50% cacao)
4 æg
250 g sukker
150 g hvedemel
3 spsk kakao
200 g hakkede valnøddekerner
Vanilleis
CHOKOLADE COOKIES
Mange mener at dette er den eneste opskrift som amerikans kogekunst har bidraget
med. Jeg elsker cookies, men når jeg ser hvor meget fedt der kommer i kommer jeg altid
til at tænke på kuren, når jeg så smager kagerne så tænker jeg ikke længere på kuren.
Til ca. 10 stk
Start med at blødgøre smøret, det er hurtigst i en
mikroovn, ellers bare smelt det i en gryde.
Bland melet sammen med bagepulveret så det bliver
godt plandet sammen.
Bland det hele sammen i en skål (melet til sidst) og
form det til små runde kager på en bageplade (med
bagepapir). Husk der skal være plads til de flyder lidt
ud.
Bag dem i en forvarmet ovn i ca. 12 minutter.









100 g smør
100 g sukker
50 g brun farin
1 tsk vanillesukker
1 æg
150 g hvedemel
½ tsk bagepulver
Drys salt (knivspids)
100 g mørk chokolade
PANDEKAGER MED IS
Pandekager med is er en klassiker, det er en af den slags desserter jeg kan huske jeg er
vokset op med, når der var fest var det altid den dessert børnene fik.
Start med at smelte smøret.
Pisk alle ingredienserne sammen og slut med at piske
det smeltede smør ind i blandingen.
Bag dem tynde på en pande i smør eller margarine og
server dem med vanilleis indeni og rul dem sammen.






150 g hvedemel
4½ dl mælk
3 æg
½ tsk groft salt
50 g smør
Vanilleis
DRØMMEKAGE
Det her en absolut favorit. Jeg kunne spise en hel bradepande af den her kage det er
uden tvivl en af de bedste kager der findes.
Start med at forvarme ovnen til 200 grader.
Bland melet sammen med vanillesukkeret og
bagepulveret. Det skal blandes godt sammen.
Pisk æggene og sukkeret sammen og bland melet i
denne blanding.
Hæld smør og mælk sammen i en lille gryde og varm
det op og (ikke for varmt, ca 35 grader – det nemmeste
er at smelte smøret og hælde mælken i så det køler det
lidt ned og så har man ca. den rigtige temperatur)
bland det i dejen. Hæld det hele i en lille bradepande
(brug bagepapir) og bag det i ca. 20 minutter.
5 minutter inden den er færdigbagt skal toppen på
kagen. Til fyldet/toppen kommes det hele i en gryde og
det koges op.
Kagen tages ud af ovnen og fyldet fordeles hen over
toppen og kagen bages nu færdig i 5 minutter mere
(skru op til 220 grader de sidste 5 minutter)
Dej
 300 g sukker
 4 æg
 250 g hvedemel
 3 tsk bagepulver
 1 tsk vanillesukker
 2 dl mælk
 50 g smør
Toppen
 100 g smør
 150 g kokosmel
 225 g brun farin
 ½ dl mælk
HJEMMELAVET IS
Der er mange forskellige typer af is. Der er nogle svære og nogle nemme. Jeg viser
hvordan man kan lave en nem is, hvor du ikke behøver en ismaskine eller andet fancy.
Den skal i fryseren og du kan putte hvad du vil i den. Denne hedder en parfait (perfekt)
og er super nem at lave.
Til 4 personer
Bland det hele på nær flødes sammen og pisk det helt
glat (brug en håndmikser).
Pisk fløden til flødeskum og gerne så den får lidt mere
end normalt, den må godt være lidt fastere.
Vend flødeskummet sammen med æggene og tilsæt det
du vil have isen skal smage af.
Sæt det hele i fryseren i ca. 6 timer.





2 dl sukker
½ dl flormelis
7 pasteuriserede æggeblommer
3 tsk vanillesukker
½ liter piskefløde
Fyld
Chokolade, nødder, pistacienød
eller alt muligt andet. Toblerone er
suverænt.