Skal EU spare eller spendere sig ud af krisen?

14 EU-Valg
Lørdag den 10. maj 2014
Forventninger
til vækst i 2014
Under 0 pct.
Skal EU spare
eller spendere sig
ud af krisen?
0-1 pct.
1-3 pct.
Over 3 pct.
Kilde: EU-Kommissionen
Økonomi: Fem år med krise og barske nedskæringer har skabt voksende
ulighed, voksende mistillid til EU og voksende støtte til euroskeptiske partier.
Men kriseøkonomier er tilbage i vækst. Har medicinen virket?
heidi.plougsgaard@jp.dk
VALLADOLID
ngang var det konger,
der regerede i Valladolid. Det var her, Spanien blev forenet til en
nation og her, at dronning
Isabel gav penge til Christopher Columbus, så opdageren kunne krydse Atlanten
og sætte Amerika på kortet.
Men ikke længere. I dag er
det Renault, der dominerer i
den nordspanske by.
Skilte foran klynger af
store, industrielle bygninger
og flag med den franske bilproducents navn bader i den
behagelige, castilianske sol
omkring den firsporede indfaldsvej syd for byen mod
Madrid.
Når klokken slår 14, og det
første af to skiftehold på
fabrikkerne tager hjem, triller bil efter bil – alle Renaults,
som er købt med mindst 10
pct. medarbejderrabat – forbi
bommene ved sikkerhedsvagterne på vej hjem til den
altid sene, spanske frokost.
Blandt lokale hedder det
sig, at Valladolid lægger sig
med influenza, hver gang
Renault nyser. 5.000 arbejdspladser og omkring 15.000,
når underleverandører tælles
kan, kan mærkes i en by med
en halv million indbyggere.
Men krisen har vendt tingene på hovedet.
Selv om det europæiske
bilsalg er stagneret, udvider
Renault i Valladolid og eksporterer fra Spanien til andre
lande. Senest meddelte selskabet i april, at det opretter
600 nye stillinger i byen. Nu
E
er det i stedet fabrikkerne
tættere på hovedkontoret
nær Paris, der har fanget
bacillen. Renault vil over tre
år fjerne 7.500 stillinger i
Frankrig, og historien gentager sig i andre selskaber.
Størst efter Tyskland
Både Nissan, Ford, Seat og
Iveco har skåret, men øget
produktionen i Spanien.
Landet er nu Europas andenstørste bilproducent efter
Tyskland. Og selv om en svag
vækst ikke har gjort synligt
indhug på den katastrofalt
høje arbejdsløshed, viser det
ifølge den spanske næstformand for EU-Parlamentets
økonomiske udvalg, at de
benhårde reformer, som
regeringen i Madrid har
været tvunget til at gennemføre, har virket.
»Lad mig forklare dig
noget,« siger Pablo Bidegain
fra regeringspartiet Popular
og læner sig ind over skrivebordet på sit kontor i Strasbourg, som folk nogle gange
gør for at virke mere overbevisende; bevægelsen får en
tæmmet krølle til at indlede
et oprør og true med at falde
ned i panden.
»For to år siden var Spanien problemet. I dag er Spanien eksemplet. Og jeg håber,
at Frankrig og Italien snart
gør, hvad Spanien gjorde. Vi
har nu resultaterne. Over
halvdelen af de nye arbejdspladser i Europa bliver nu
skabt i Spanien. I Italien og
Frankrig nedlægges der stillinger. Spanien er beviset på,
at reformer er den eneste måde at skabe vækst. Medicinen
har virket.«
Udviklingen i eurozonens
andre kriseøkonomier synes
at bekræfte, hvad han siger.
Efter at have ramt bunden
er både Irland, Portugal og
Grækenland tilbage i vækst,
og opsvinget er ifølge EUKommissionen begyndt at
rodfæste sig. Den tyskudstukne spare- og reformkurs har trods voldsom kritik
vist sit værd. De lande, der
har trodset linjen – f.eks.
Frankrig og Italien – er i spotlyset af de forkerte grunde.
Man har
devalueret
mennesker,
fordi man ikke
kan devaluere
vores penge.
Javier Barreiro,
arbejder ved Renault
i Valladolid, Spanien
Sådan vil lederen af Renault-arbejderne i fagforening CCOO i Valladolid, Sergio Garzia del Gado, ikke udlægge det. Han har stadig sin
grå arbejdsjakke på med det
gule Renault-logo på brystet,
da han dukker op uden for
bilproducentens indhegnede område, hvor alt ser fredeligt ud. Men del Gado sammenligner situationen med
krig.
Selskabet har stillet hårde
krav, og siden 2010 har arbejderne af flere omgange gået
med til at gøre deres arbejdstidsregler mere fleksible.
Nyansatte begynder nu på en
løn på 124.000 kr. i stedet for
149.000 kr., og del Gado forventer, at lønpresset forsætter.
Det understreges af, at
nedskæringerne på de franske fabrikker også sker for at
effektivisere. I Italien nærstuderer man nu de kontroversielle
arbejdsmarkedsreformer, som den spanske
regering har gennemført for
at gøre det lettere for arbejdsgivere at hyre og fyre – og
som har fået æren for, at de
spanske kurver er vendt.
Tænker på sig selv
»Det første, der sker i krig, er,
at alle kæmper for sig selv, og
som andre fagforbund er
vores højeste prioritet at fastholde vores egne medlemmers job. Vi er bevidste om,
at vi har et ansvar for mange
familier. Men vi har en global
økonomi, og der er stor konkurrence; også på tværs af
landegrænser,« siger del Gado og henviser til, at der alene i Spanien er næsten seks
mio. mennesker uden job.
»Og så længe der ikke kommer gang i økonomien, lever
vi i lidt af et mareridt. Udviklingen betyder desværre, at
rige bliver rigere, og fattige
bliver fattigere, og jeg tror, at
der skal et politisk kursskifte
til, før det ændrer sig.«
Kritikken er måske ikke
overraskende, når den kommer fra en fagforeningsmand. Men det er den, når
den kommer fra Philippe Legrain, en britisk økonom,
som indtil for en måned siden var rådgiver for EU-Kommissionens formand, Jose
Manuel Barroso. Sidstnævnte har støttet sparekursen.
Legrain mener, at Europa
har fejldiagnosticeret krisen.
Der har været en opfattelse
af, at sydeuropæiske lande
ikke bare finansierede et uansvarligt overforbrug ved at
låne fra tyske og franske
banker. De tildelte også sig
selv ubæredygtige, store lønstigninger. Men kigger man
på statistikkerne fra før kriseårene, faldt lønnen som andel af den samlede økonomi i
Sydeuropa. Problemet var, at
den faldt mere i Tyskland,
hvor lønnen for en gennemsnitlig arbejder i dag er lidt
lavere end for 15 år siden.
Tysklands succes som eksportør er altså sket på arbejdernes bekostning, og modellen bliver nu kopieret andre steder, forklarer Legrain i
telefonen.
»Man presser lønnen ned,
så arbejdsgivere kan holde
omkostningerne nede. Men
når man gør det i lande, hvor
folk har megen gæld, bliver
det sværere for dem at betale
gælden tilbage. Det skubber
også forbruget ned, hvilket
påvirker hele den omkringliggende økonomi. Og interessant er det, at forbedringen
i produktiviteten er elendig
på tværs af Europa, selv om
det er den bedste måde at forbedre
konkurrenceevnen,
hvis vi vil bevare en høj levestandard.«
Han fortsætter:
»Der har været en antagelse af, at reformer automatisk
fører til produktivitetsforbedringer og investeringer.
Forventninger
til vækst i 2012
FRANKRIG
Jyllands-Postens korrespondent
Valladolid
PORTUGAL
HEIDI PLOUGSGAARD
Madrid
S PA N I E N
200 km