Den Spanske Borgerkrig

Stig Pedersen
Den Spanske
Borgerkrig
Mellem stormagtspolitik
og idealisme
Frydenlund
I serien er tidligere udkommet:
Mette Holm: KINA – fra kejserdømme til kapitalisme
Kai Rasmussen: IRLAND – fra påskeoprør til påskeaftale
Peter Kyhn: DE BALTISKE LANDE
Annette Marcher & Peter Frederiksen: DE RØDE KHMERER – folkemord og forsoning i Cambodia
Ole Lindboe: NYNAZISMEN – magt eller afmagt?
Suzette Frovin & Laura Fugmann: THAILAND – mellem templer og skyskrabere
Jens-Peter Fage Madsen: FORÅR I PRAG
Benjamin Holst: STORBRITANNIEN – mellem imperialisme og multikultur
Michael Klos: DDR 1949-1989 – den virkeliggjorte socialisme?
Michael Boas Pedersen: DANMARK UNDER DEN KOLDE KRIG – småstat mellem supermagter
Brian Rasmussen: CUBA – en ø i Caribien
Birthe Hansen: TERRORISME PÅ TVÆRS, 2. udg.
Svend Lindhardt: KRISTEN ZIONIZME – mellem religion og politik
Jeppe Villadsen: RET OG VRANG – om menneskerettighederne
Jakob Buhl Jensen: DET BROGEDE SPANIEN
Svend Lindhardt: HELLIG KRIG I MELLEMØSTEN
Anders Bjørn: JUGOSLAVIENS SAMMENBRUD – Balkan-krigene 1991-2001
Flemming Larsen: FASCISMENS ITALIEN
Kai Rasmussen: CHILE – kampen for demokrati
Jacob Halvas Bjerre: HOLOCAUST
STIG PEDERSEN
Den spanske
borgerkrig
MELLEM STORMAGTSPOLITIK OG IDEALISME
his2rie
FRYDENLUND
DEN SPANSKE BORGERKRIG
Mellem stormagtspolitik og idealisme
© Frydenlund og forfatteren, 2005
1. udgave, 2. oplag, 2010
ISBN 978-87-1778-224-8
Forlagsredaktion: Flemming B. Olsen
Grafisk tilrettelæggelse: Marianne Burkhardt og Claus Nielsen
Grafisk produktion: Pozkal, Polen
Kopiering fra denne bog eller dele deraf er kun tilladt
i overensstemmelse med overenskomst mellem
Undervisningsministeriet og Copy-Dan.
Enhver anden form for kopiering er uden forlagets skriftlige samtykke forbudt
ifølge gældende dansk lov om ophavsret.
Undtaget herfra er korte uddrag i anmeldelser.
Frydenlund
Alhambrevej 6
DK-1826 Frederiksberg C
Tlf. 3393 2212 ·
post@frydenlund.dk
www.frydenlund.dk
Indhold
Forord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 7
Kap. 1 Den historiske baggrund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 11
Spanien samles . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .11
Spanien i 1800-tallet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .13
Restaurationen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .15
Spanien 1900-1923 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .16
Diktatur og monarkiets opløsning (1923-1931) . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .17
Kilder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .21
Kap. 2 Et delt samfund . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 22
Forholdene på landet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .22
Hæren og kirken . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .26
Regionalisme . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .27
Industri og arbejderbevægelse . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .29
Anarkismen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .31
Socialismen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .33
Kilder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .35
Kap. 3 Den 2. republik 1931-1936 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 38
Den nye regering . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .38
Forfatningen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .41
Valget 19. november 1933 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .44
Oktoberrevolutionen og den asturiske opstand 1934 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .47
Valg i februar 1936 og Folkefronten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .49
Valget – en sejr for Folkefronten . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .50
Kilder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .54
Kap. 4 Borgerkrigen bryder ud i juli 1936 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 58
Hvem skulle stoppe oprøret? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .59
Hvem ledede oprøret . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .62
Kilder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .64
Plakater . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 65-80
Kap. 5 Internationale reaktioner . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 81
Folkeforbundet . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .81
Ikke-interventionsaftalen . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .88
USA og Sovjetunionens rolle . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .90
De Internationale Brigader . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .94
Kilder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .100
INDHOLD
5
Kap. 6 Borgerkrigens forløb . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 104
Slaget om Madrid – NO PASSARÁN . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .107
Slaget ved Jarama og Guadalajara . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .109
Krigen i Nord . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .111
De republikanske angreb ved Brunete og den aragonske front . . . . . . . . . . . . . . . . .113
Slaget om Teruel . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .114
Kilder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .118
Kap. 7 Den nationalistiske side . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 121
Kirkens støtte til Francos krig . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .124
Francos regering og lovgivning – en balancegang . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .128
Ideologien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .129
Kilder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .131
Kap. 8 Republikken 1936-1939 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 135
De første krigsmåneder: revolution og terror . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .135
Anakisterne: Revolution og kollektivisering i Catalonien og Aragonien . . . . . . . . . .139
Den kommunistiske kontrol . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .147
Kommunistisk terror. Maj 1937 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .150
Negrin-regeringen til 1938 . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .152
Kilder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .154
Kap. 9 Borgerkrigens sidste år . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 159
München-forliget . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .161
Sammenbrud og kup i republikken . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .163
Borgerkrigens konsekvenser: Det ny Spanien . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .164
Kilder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . .168
Årstal
. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 169
Hvem er hvem? . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 173
Partier/bevægelser/institutioner mv. . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 179
Litteratur . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 182
Oversigt over kilder . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . . 184
6
DEN SPANSKE BORGERKRIG
Forord
Den Spanske Borgerkrig var en skelsættende begivenhed i 30’erne, og “Den spanske sag”
blev et omtalt emne i den vestlige verden med
en stærk appel til såvel socialister og borgerlige demokrater som konservative kredse.
Et særkende ved tiden og særligt i Spanien var de skarpe politiske modsætninger. Intet
andet sted i Europa var afstanden mellem venstre og højre så markant og med idealisme og
opofrelse på begge sider.
Mest kendt er de mange “anti-fascister”,
som sluttede sig til De Internationale Brigader.
De danske frivillige står den dag i dag omgærdet af ærbødighed og beundring. Netop her
er måske kernen til en forståelse af det historiske eftermæle, hvormed borgerkrigen skiller
sig ud fra de andre voldsomme begivenheder,
som 30’erne er så rig på. Borgerkrigen blev for
mange et symbol på modstand mod fascismen
og kampen for et bedre og mere retfærdigt
samfund. For nationalt sindede var det først og
fremmest en kamp mod kommunismens farer.
Det er ofte blevet sagt, at den spanske borgerkrig var en generalprøve på 2. verdenskrig.
Borgerkrigen synes på den måde blot at være
et vedhæng til stormagtspolitikken.
Men Spaniens historie i 30’erne er særegen og på en måde udenfor den stormagtspolitiske situation i Europa. Før borgerkrigen var resten af Europa ikke synderligt interesseret i spanske forhold.
Hver krig har sine billeder som eftertiden husker. Fra den spanske borgerkrig huskes
især Robert Capas billede af den faldende soldat fra 1936 (se omslagets forside). I dag ved
vi at billedet sandsynligvis er et falsum. Meget tyder nemlig på at Capa har taget en hel serie af den samme soldat, hvor denne gentagne
gange lader sig falde. Men alligevel står billedet stadig som et monument over krigens idealisme og huskes på linie med Picassos billede
“Guernica”. Tilsvarende huskes Ernest Hemmingways “Hvem ringer Klokkerne for?” og
George Orwells “Hyldest til Catalonien” for
deres beskrivelser af borgerkrigen.
Der har i de senere år været diskussioner
om, hvorvidt de vestlige stormagter militært
skal gribe ind i andre landes interne forhold
for at afsætte et undertrykkende og udemokratisk system. Det gælder i Afghanistan og
Irak, og før da i det tidligere Jugoslavien. Motiverne til indgriben kan være mange og det
er svært at trække en direkte linie til 1930’ernes stormagtspolitik. Men faktum er, at i Spanien valgte de vestlige demokratiske lande
bevidst og aftalt ikke at blande sig. Det gav
de to fascistiske lande Italien og Tyskland frie
hænder til at involvere sig, og bruge borgerkrigen som krigslegeplads. Elementer til den
tyske Blitzkrieg blev sammensat og afprøvet
i Spanien.
Også Sovjetunionen blev involveret i den
spanske borgerkrig. Anderledes tænkende
på den politiske venstrefløj blev i Spanien
hensynsløst forfulgt og myrdet af udsendinge fra Stalins hemmelige politi. Samtidig var
våbenleverancer fra Sovjetunionen af afgørende betydning for republikkens kamp mod
oprørerne.
I samtiden blev borgerkrigen som regel
fremstillet som en kamp mellem to parter,
som enten støttede Franco og fascismen eller republikken og dermed var ‘anti-fascister’.
Men som denne bog forsøger at vise er det
langtfra så simpelt. Den Spanske Borgerkrig
er en kompliceret sag og den kan ikke forenkles uden at forståelsen går tabt. En amerikansk historiker (Antony Beevor) skriver i
forordet til sin bog om borgerkrigen, at denne krig har medført flere bøger på flere sprog
end nogen anden krig og at det måske er det
bedste eksempel på et historisk emne, som
FORORD
7
blot bliver mere forvirrende, hvis sammenhængen forenkles.
Denne problematik må enhver der beskæftiger sig med den spanske borgerkrig sande. Også undertegnede: det har ikke været let at få de
mange af borgerkrigens aspekter kogt ned til
en bog af denne størrelse. Der er mange aktører i form af personer og organisationer i Spanien, som må belyses. Det samme gælder de
europæiske landes involvering i borgerkrigen.
Men der er på den anden side ingen vej
udenom, hvis man vil beskæftige sig med
Den Spanske Borgerkrig.
De tre første kapitler gennemgår kronologisk Spaniens historie frem til borgerkrigens
udbrud i juli 1936. Der fokuseres her på de træk
og sider ved det spanske samfund, som bliver
så markante under borgerkrigen. De efterfølgende kapitler belyser tematisk selve borgerkrigens forløb fra 1936 til afslutningen i 1939.
Undervejs er der indsat bokse, som giver uddybende forklaringer og oplysninger til den generelle tekst. Tilsvarende kan mange oplysninger også hentes bagerst i bogen under “Hvem
er Hvem” og “Årstal”.
Efter hvert kapitel præsenteres en række kildetekster, hvoraf en del er trykt i selve bogen,
mens andre uddybende kilder kan findes på en
hjemmeside tilknyttet bogen: www.his2rie.dk.
På hjemmesiden vil der desuden til hvert kapitel være ordlister, som især er en hjælp til svagere læsere. På hjemmesiden vil der også kunne findes arbejdsspørgsmål, opklarende skemaer mv. Generelt kan man sige at materialet
på hjemmesiden giver mulighed for at arbejde
videre med bogens forskellige dele, samtidig
med at der vil blive mulighed for at hente faglig og pædagogisk støtte til de studerende, som
kan have problemer med de mange svære begreber mv.
www.his2rie.dk
Denne bog indgår i serien his2rie, der er en serie af netbaseret undervisningsmateriale
specielt tilrettelagt for historieundervisningen i ungdomsuddannelserne.
Serien indeholder en række temabøger om centrale emner i det 20. og 21. århundredes historie. Hver bog har sin egen del af seriens websted www.his2rie.dk, hvor du finder opgaver, perspektiverende kilder, supplerende tekster og billeder samt Internetlinks.
Det er hensigten at webstedet skal bruges sammen med læsningen af bogen, således at sidens kilder kan printes ud enten af elever eller lærer til brug i undervisningen. I bogen
henvises der direkte til kildesektionen på webstedet.
Derudover er der på webstedet en række hjælpeværktøjer, der kan bruges når der arbejdes
med fx historiske kilder og billeder i historieundervisningen.
Bøgerne i serien er bygget op således, at de indledes med et kapitel, der skal sætte eleverne på sporet af bogens centrale problemstillinger. Dette kapitel har ofte en nutidig tilgang, hvorefter bogen efterfølgende ”ruller” historien ud. Til hvert kapitel er der udvalgt perspektiverende kilder, der enten kan bruges i almindelig klasseundervisning
eller som en del af et gruppe- eller projektarbejde. Kilderne finder du på webstedet
www.his2rie.dk.
8
DEN SPANSKE BORGERKRIG
Den Spanske Borgerkrig er efter min mening godt undervisningsstof på gymnasiet og
hf. Men jeg har altid syntes, at der manglede
en ordentlig grundbog. Det er mange år siden,
der sidst er kommet en samlet beskrivelse på
dansk.
Det er derfor mit håb, at denne bog vil kunne råde bod på dette. Dens sigte er i første omgang gymnasiet og hf, men også andre uddannelsesinstitutioner vil forhåbentligt kunne
drage nytte af bogen.
Jeg takker en række historiehold på Københavns VUC for at have afprøvet forstadier til
det færdige manuskript.
Derudover er jeg Allan Krøier taknemmelig for mange sproglige og indholdsmæssige
kommentarer. Inge Margrethe Clausen og
Anders Hedegaard har været en uundværlig
hjælp med spanske oversættelser og korrekturlæsning. Endelig også en stor tak til Flemming B. Olsen for god sparring.
Stig Pedersen
9
Bilbao
Coruña
Oviedo
FRANKRIG
Santander
ASTURIEN BASKERLANDET
Guernica
Santiago de
Compostela
LÉON
GALICIEN
Pamplona
Burgos
NAVARRA
Léon
Vigo
R.
Valladolid
Eb
Huesca
ARAGONIEN
ro Zaragossa
Barcelona
ue
ro
CATALONIEN
R
.D
CASTILLIEN
Salamanca
Teruel
Guadalajara
MADRID
Cuenca
R. Tag us
PORTUGAL
Toledo
Cáceres
ADUR
ESTREM
VALENCIA
A
R.
Gu
Badajoz
ad
ian
Albacete
Ciudad Real
Huelva
R. G
Sevilla
uad
alqu
ivir
Murcia
Granada
Alneria
Ronda
Malaga
Cadiz
SPANIEN
Gibraltar (GB)
0
Ceuta
MAROKKO
10
Alicante
Cartagena
ANDALUSIEN
Jerez
Ibiza
a
MURCIA
Cordoba
Palma
Valencia
DEN SPANSKE BORGERKRIG
Melilla
100
200 km
1
Den historiske baggrund
Det militære oprør i juli 1936 var langtfra det første i Spaniens historie. Faktisk havde hæren iværksat militærkup over 40 gange siden 1814.
Landet havde siden samlingen i 1479 været et monarki; kun afbrudt af en kortvarig
republik i 1873-74. I 1931 blev Spanien igen republik.
Spansk historie er derfor tæt knyttet til magten omkring kongen og dennes allierede:
godsejerne og kirken.
For at få en forståelse af borgerkrigens parter er det nødvendigt at søge et godt stykke
tilbage i tiden. Situationen i Spanien 1936 er så uløseligt knyttet til den særegne spanske
historie.
Spanien samles
De to kristne kongedømmer Castilien og
Aragonien blev i 1479 gennem et praktisk
ægteskab mellem Fernando 5. af Castilien og
Isabel 1. af Aragonien forenet til ét spansk
kongerige.
Denne forening betød først og fremmest
en styrkelse af kampen mod maurerne1, som
gennem århundreder havde behersket størstedelen af den iberiske halvø. Fra 1200-tallet
var maurerne dog trængt tilbage til Granada, og i 1492 faldt også deres sidste bastioner
i dette område2.
Samme år opdagede Columbus søvejen
til Amerika. Han var udsendt af det spanske kongepar og muliggjorde dermed, at det
spanske rige i løbet af få år kunne underlægge sig enorme områder. Moderlandet Spanien havde geografisk set en størrelse som i
dag, mens koloniområderne voksede fra begyndelsen af 1500-tallet3. Det spanske rige
fik i løbet af 1500-tallet udstrakt kontrol over
Mexico, Mellem- og Sydamerika samt Filip-
pinerne. Ligeledes erobreres det første område på Nordafrikas kyst, nemlig Melilla i 1497.
Spanien oplevede herefter en politisk og økonomisk storhedstid. Politisk gennem giftermål
med den habsburgske slægt, som var den dominerende magt i Europa. Økonomisk betød
kolonierne i Latinamerika, at store mængder
guld og sølv strømmede til Spanien. Fra midten af 1500-tallet svarede den indførte mængde af sølv og guld fra den nye verden til
mindst 50 % (og ofte langt mere) af den samlede guld- og sølvproduktion i den gamle
verden.
Men de spanske magthavere forstod ikke
at fastholde deres enestående position i Europa. Først og fremmest forstod de ikke at anvende de tilstrømmende rigdomme til udbygning af produktive erhverv. I stedet skabte
dette “skatkammer” fra den nye verden en
prisrevolution, som pga. pengerigelighed betød enorme prisstigninger på spanske produkter4. Disse prisstigninger og den manglende produktive udvikling betød at spanske erhverv ikke kunne klare sig i konkurren-
Fodnoter se side 12
11
Spanien til 1492
NAVARRA
ARAGONIEN
Santiago
NAVARRA
BARCELONA
LEÓN og
CASTILIEN
ARAGONIEN
PORTUGAL
KALIFATET
I CORDOBA
LEÓN og
CASTILIEN
KALIFATET I CORDOBA
Cordoba
Cordoba
År 1037
År 1150
NAVARRA
NAVARRA
ARAGONIEN
ARAGONIEN
PORTUGAL
Lisboa
CASTILIEN
Sa
g
La res
go
s
PORTUGAL
GRANADA
Omkring 1300
cen med Nederlandene og England. Pengene
blev brugt til pomp og pragt især ved hoffet
– og i øvrigt var det som i resten af Europa
under adelens værdighed at gå ind i handel
og købmandsskab. Tendensen forstærkedes
ved maurernes og jødernes fordrivelse5 fra
Spanien. Herved forsvandt de befolkningsgrupper, som bedst forstod at omsætte disse
rigdomme til konkurrencedygtige handelsvarer6. Selvom emiratet i Granada havde betalt en årlig afgift til kongerne i Spanien, var
den religiøse kamp i slutningen af 1400-tal1
2
3
4
5
6
7
Cadiz
CASTILIEN
Palos
GRANADA
1492
Vigtig
søfartsby
År 1492
let vigtigere. Denne uddrivelse og Spaniens
endelige samling blev foretaget med fuld opbakning fra den spanske højadel. Også paven
var begejstret.
Fra slutningen af 1500-tallet var Spaniens
tid som stormagt slut – måske bedst symboliseret ved den uovervindelige spanske Armadas endeligt i mødet med den engelske
flåde i 1588.
Selvom den økonomiske nedtur fortsatte gennem 1600- og 1700-tallet, prægede stormagtstiden fortsat Spanien. Mentalt ved at
Maurerne var et berbisk-arabisk folk, som i 600-tallet erobrede de nordvestafrikanske lande. I 711 trængte de op
igennem Spanien. Maurerne havde i midten af 600-tallet taget Islam som religion.
De kristne fyrsters generobring af spansk territorium benævnes ofte“La Reconquista”(Generobringen).
Med Pavens mellemkomst i form af en pavebulle blev det præciseret i 1494, hvilke områder hhv. Spanien og Portugal kunne “råde” over.
Priserne steg i første halvdel af århundredet med ca. 100 % for derefter i sidste halvdel at stige med 300-400 %.
I 1492 blev der udstedt et dekret, som kundgjorde, at alle jøder skulle forlade Spanien inden for de næste 3 måneder.
Maurernes indflydelse i Spanien var både i samtiden og senere betydelig. Nye dyrkningsformer og kulturplanter
fulgte med maurerne (fx dadelpalmer, sukkerrør, ferskner og risplanter). Derudover var maurerne kendt for smukke
heste (den andalusiske hest), fint forarbejdede våben, silke, sølvtøj og for deres arkitektur.
Inkvisitionen kom først til Spanien omkring 1480, hvor Isabels skriftefader, dominikanermunken Thomas de
Torquemada, blev storinkvisitor i både Castilien og Aragonien. Inkvisitionen blev bl.a. vendt mod jøderne.
12
DEN SPANSKE BORGERKRIG
mange spaniere – specielt blandt adelen og
kirken – fortsat betragtede den spanske kultur som et forbillede for andre lande. I denne forbindelse kan den katolske kirkes betydning næppe overvurderes. Dens betydning
både under Inkvisitionen7 og i kampe mellem katolicisme og protestantisme gjorde på
sigt, at kirken opfattedes som bolværket mod
angreb på den spanske enhed. Udbredelsen
af det spanske sprog var et andet element
som fastholdt spanierne i en selvforståelse
som stormagt. Men stormagt var Spanien ikke mere – kun andenrangs. Fra 1650 var der
ud over den økonomiske nedgang også et betydeligt fald i Spaniens folketal; delvis pga.
udvandring og delvis pga. pestepidemier.
Samtidig oplevede Europas andre stormagter, især Frankrig og England, økonomisk opgang og en stigende befolkningstilvækst.
Stagnationen i det spanske samfund beskrives fortrinligt i Fernando Savaters ‘Tvivlens Have’ (Kilde 1).
Spanien i 1800-tallet
Ved 1700-tallets afslutning truedes den spanske enevælde af trusler fra flere sider. Først
og fremmest stod frihedsbevægelser og
menneskerettighedserklæringerne i Nordamerika i 1776 og senere i Frankrig i 1789 i
skarp modsætning til den herskende klasses
interesser.
Desuden blev Spanien inddraget i Napoléonskrigene. Fra 1808 til 1814 var den spanske kongefamilie sat i husarrest og Napoleons bror Josef indsat på den spanske trone
i stedet.
Samtidig med at liberale og konservative grupper i Spanien førte en fælles guerillakrig, arbejdede liberale på at få skrevet en ny
forfatning. Det lykkedes at få sammensat en
valgt forsamling, som i 1812 kunne proklamere en forfatning med konstitutionelt monarki. Kongens enevældige magt var herefter formelt afskaffet.
Efter fransk nederlag i Spanien kunne Ferdinand 7. i 1814 genindtræde som konge.
1812-forfatningen nægtede han dog at anerkende. Den gamle samfundsorden blev bragt
Verdenskort med spanske kolonier
+!0s$%.()34/2)3+%"!''25.$
13
TILLIVEIGENOGIMODSTNINGTIL6ESTEUROPA
vedblev den spanske overklasse bestående af
godsejerne, kirken og militæret at fastholde deres privilegier i en sådan grad, at landet sakKEDEMEREOGMEREBAGUDIFORHOLDTILRESTENAF
%UROPA3PANIENSAVNEDEETBORGERSKABSOM
KUNNEUDFORDREDENGAMLEMAGTELITE
3AMTIDIGVARDETSPANSKEKOLONIHERRED’MMEIHASTIGOPL’SNINGSÌLEDESATDERVED&ERDI
NANDSD’DIKUNVAR#UBA&ILIPPINERNEOG0UERTO2ICOTILBAGE$ERTILKOMNOGLEMINDREOMRÌDERI.ORDAFRIKA2ESTENAFDET
STOREIMPERIUMHAVDEL’SREVETSIGIÌRENE
til 1830.
Ferdinand havde de sidste år af sin regeringstid været syg, hvilket gav plads til en
RKKESTRIDIGHEDEROMHVEMDERSKULLEEFTER
F’LGEHAM(ANSFJERDEOGSIDSTEHUSTRUHAVde overtalt ham til at afskaffe den gældende
TRONF’LGELOVSOMKUNGAVMANDLIGEMEDLEM
MERAFDETBOURBONSKEHUSSElGURNEDENfor) arveret til tronen. Ferdinand havde nemLIGINGENS’NNER$ERVEDBLEVVEJENBANETFOR
datteren Isabel. Ferdinands yngre bror Don
#ARLOSUDELUKKEDESHERMEDFRADENSPANske trone, og en borgerkrig tog sin begyndelse – kaldet den 1. carlistkrig opkaldt efter
#ARLOS#ARLISTERNE’NSKEDEETKONGED’MME
AFh'UDSNÌDEvHVORKIRKENSKULLEHAVEUDstrakt kontrol over staten. I 1840 indgik de
to parter en fred, hvorefter Isabel blev indsat
PÌTRONEN!FTALENGAVDECARLISTISKEOFlCERER
ret til optagelse i den sejrende hær, hvorefTERDENSPANSKEHRDEF’LGENDEÌRFREMSTOD
delt imellem liberale og carlistiske elemenTER#ARLISTERNESTODSTRKESTIDETNORD’STLIGE
3PANIENMEDCENTRUMI.AVARRA$EIALTTRE
CARLISTKRIGEUDSPILLEDESIGDERFORVSENTLIGST
i dette område.
(RENSDELINGMELLEMLIBERALEOGCARLISTISKEGRUPPERAFSTEDKOMENRKKEMILITRKUP8 –
MEDREGERINGSSKIFTTILF’LGE-ANGEKUPGENERAler var netop kommet tilbage fra de tabte kolonier og havde ofte et ligeledes hjemvendt troppekorps til at hjælpe sig.
h2EGLENvnOGSÌFOREFTERTIDENnBLEVATPOLITI
SKEPROBLEMERBLEVL’STVEDMILITRINDGRIBEN
)SABELFORS’GTEGENNEMHELESINREGERINGSTID
ATMAN’VREREMELLEMMILITRETCARLISTERNE
KIRKENOGLIBERALE(UNVARSOMSINEFORGNgere på tronen ikke indstillet på demokratiske
TILTAGOGKUNUNDERPRESKUNNEHUNIPERIODER
acceptere forfatningen af 1812 eller som i 1854
en ny demokratisk forfatning. Isabels to nærMESTERÌDGIVEREVARI’VRIGTHENDESELSKEROG
hendes skriftefader, og da deres indsigt og inte-
Regenter i 1800-tallet
Karl d. 4 (1788-1808)
Ferdinand
1808 + 1814-33
Isabella
(1833-68)
Alfonso d. 12
(1874-85)
Don Carlos
Carlistkrigerne
s!MADEOD
s2EPUBLIK
Alfonso d. 13
(1885-1931)
8
På spansk pronunciamientos.
14
DEN SPANSKE BORGERKRIG
1. carlistkrig: 1833-40
2. carlistkrig: 1847-49 var en reaktion på Isabellas reelle
overtagelse af magten i
1847.
3. carlistkrig: 1870-76