• Ansvar • Hundrede år og stadig i fuld vigør • Friluftsdag

Oktober
2010
77. ÅRGANG
•Ansvar
•Hundrede år og
stadig i fuld vigør
•Friluftsdag
5
NUMMER
Sct. Georg
MEDLEMSBLAD
FOR
SCT. GEORGS
GILDERNE
I DANMARK
Landsgildeledelsen
Landsgildemester Lone Erkmann
Munkebanken 5, 4681 Herfølge
Tlf. 56 65 07 06
lgm@sct-georg.dk
Landsgildekansler Niels Rosenbom
Højskolebakken 2 G, 9760 Vrå
Tlf. 49 25 36 03
lgk@sct-georg.dk
Landsgildeskatmester Paula Mikkelsen
Fjordbjerg Ager 15, 7840 Højslev
Tlf. 97 54 51 50
lgs@sct-georg.dk
International sekretær Anne Haastrup-Nielsen
Esrumvej 261, 3000 Helsingør
Tlf. 49 29 91 10
lgis@sct-georg.dk
Uddannelsessekretær Sten Frost
Baldursgade 65, 6700 Esbjerg
Tlf. 75 12 66 77
lgus@sct-georg.dk
PR-sekretær Kjeld Krabsen
Nis Petersensvej 18, 8660 Skanderborg
Tlf. 86 53 81 88
lgpr@sct-georg.dk
Arrangementer på landsplan
24. november 2010
Fredslyset føres rundt i Danmark
22.-23. januar 2011
Distriktsforum 2011,
Kursuscenter Svenstrupgaard, Korsør
Uge 30, 2012
Spejdernes Lejr 2012, Holstebro
Internationale arrangementer
3.-7. november 2010
Europakonference, Cypern
27. juli-7. august 2011
Verdensjamboree, Skåne
25.9.-2.10.2011
Verdenskonference,
Cernobbio (Como), Italien
Hvis du vil vide mere om de forskellige
arrangementer - så kontakt
landsgildekontoret.
Øvrige landsgildeadresser side 22-23
Redaktør af Sct. Georg
Ingrid Danstrup
Rosenvænget 34, 6541 Bevtoft
Tlf. 40 11 92 49, fax 74 51 42 13
redaktionen@sct-georg.dk
Bladet udsendes 6 gange årligt:
10/2, 10/4, 10/6,
10/8, 10/10 og 10/12.
Deadline: Den 10. i måneden forud
SCT. GEORGS GILDERNES KONTOR:
Mikkel Bryggers Gade 1, 1460 København K
Telefon/fax 33 32 27 33, giro nr. 6 00 13 51
Internet www.sct-georg.dk
kontoret@sct-georg.dk
Kontortid tirsdag og torsdag 10-12
Telefonsvarer og mail tager imod i døgndrift
Kontorleder Kirsten Christensen
Landsgildekontoret holder lukket 14.-21.10.2010 begge dage inkl.
Læs om …
Nyt fra LGL ........................... 4
What’s on international .......... 4
Rodbjerggaard... .................... 6
Gilderne og de andre............... 8
Fra gildebror til gildebror ....... 12
Opslagstavlen......................... 20
Navnestof............................... 22
Forsiden:
En tilfreds Landsgildeledelse efter et vellykket
GM-stævne på Bygholm.
Foto: Ole Rafn
Oplag: 5.400 eksemplarer. Produktion: Jannerup Offset A/S, 4200 Slagelse. ISSN: 0900-9280
Redaktionen forbeholder sig ret til ændringer i indsendte manuskripter
2
Ansvarlighed
Af Paula Mikkelsen, Landsgildeskatmester
Mit første indlæg til Sct. Georg har jeg kaldt
ansvarlighed, men hvad er definitionen på
dette ord?
Man kan skelne mellem formel ansvarlighed
- i forhold til skrevne love/jura - og uformel
ansvarlighed - i forhold til uskrevne love/etik
og moral.
Formel ansvarlighed defineres i et demokrati
af politiske flertalsbeslutninger.
Uformel ansvarlighed defineres af forventninger baseret på sociale konventioner eller
anden form for uskreven forventning.
Da jeg for et års tid siden blev valgt ind i
Landsgildeledelsen som skatmester, sagde jeg
ja til at påtage mig ansvaret for Landsgildets
økonomi. Heri ligger ansvaret for mig, at jeg
lever op til det, som jeg har lovet, og at jeg har
beslutningsmyndighed til at løse opgaven.
Ansvarlighed er for mig ikke kun økonomi.
For mig betyder det også at tage et ansvar for
de udfordringer, jeg møder.
Her i år arbejder vi meget i Landsgildeledelsen
med Idegrundlag og Formål samt Arbejdsform.
Det betyder for mig, at jeg tager et medansvar
for de forslag, som LGL lægger frem på næste
Landsgildeting.
At være kreativ er udtryk for, at man har frihed til at skabe noget nyt; men der kræves
samtidig ansvarlighed i forhold til det skabte.
Således kan ansvarlighed forventes at give
livsglæde:
1. Ved at udvise ansvarlighed i forhold til
hinandens velbefindende i hverdagen.
2. Ved at have fælles arbejdsteknik.
3. Ved at tage ansvar for resultaterne af ens
kreativitet, og ved at opleve øget mening
i tilværelsen gennem det at føle sig
ansvarlig, og dermed betydningsfuld i en
større social sammenhæng.
Vi er nødt til at være kreative, så vi kan få
nye og gerne yngre gildebrødre ind i gilderne.
Husk, vi er en bevægelse, som fortsat skal
være i bevægelse. Vi skal hver især gøre en
indsats for, at den ikke går i stå.
Som gildebror er ansvarlighed en af de største
værdier for det, jeg foretager mig.
3
Nyt fra LGL
6. LGL møde 7.-8. august
- i Horsens
Af Niels Rosenbom, Landsgildekansler
Mødets mest omfangsrige punkt var gildemesterstævnet. Lokaliteterne blev besigtiget,
og programmet blev finpudset.
Situationen omkring ubesatte poster i distriktsledelser blev diskuteret, se indlæg fra
LGM side 12-13.
Arbejdet med et nyt elektronisk medlemskartotek er nu så langt fremme, at der iværksættes en første brugerafprøvning med kanslerne i LGL-medlemmernes gilder.
LGUS og LGPR påtog sig ansvaret for distriktsforum 2011.
Der blev ikke bevilget midler fra Hjælpefonden denne gang.
Den nye håndbog for gildeledelser er færdig
(på nær et afsnit) og lægges ud på hjemmesiden (er sket 14/8).
What’s on international …
Grossarl 19. - 26. juni 2010
Det internationale træf i Østrig var for første
gang i år henlagt til sommeren. Alle tidligere
år har træffet været holdt i uge 3.
Det betød traditionelt sne, kulde, udendørs
vinteraktiviteter og indendørs rigtig østrigsk
hygge og varme med masser af muligheder
for samvær på tværs af nationerne såvel som
med egne danske gildevenner.
I år havde man vendt helt op og ned på det
med et sommerarrangement, og det blev
meget vellykket, selv om vejret startede
med at drille. Den dag, vi mødtes, drog vi
om aftenen op til en alm, der ligger i 1400
meters højde. Her fandt den officielle åbning
af Forum sted. Da grossarlerne normalt fejrer
solhvervet med bål på alle alpetoppene denne
lørdag, så var det jo en fin lejlighed til at betragte dette skue, men det eneste bål, vi så,
var vort eget, vi stod nemlig midt i skyerne
og regnen.
4
Foto: Arne Gottlieb
Af Arne Gottlieb, Lemvig Gildet
Gildebrødre fra Norge, Danmark og Tyskland,
som har deltaget 25 gange i Forum Grossarl
Om søndagen fejrede hele byen og vi indvielsen af et nyt fritidscenter med sportsplads,
svømmebassin, tennisbaner, beachvolley, minigolf og et kæmpe legeområde, der fortrinsvis var bygget af lokale naturmaterialer.
Havde man lyst til de mere turistmæssige
oplevelser af Østrig, så var der mulighed for
at komme til Burg Hohenwerfen, det er den
borg, hvor filmen Ørneborgen er optaget. Her
kunne man se en opvisning med dresserede
jagtfugle. En planlagt tur til Grossglockner
måtte udgå, men den blev erstattet af en
sejltur på Wolfgangsee. Der var mulighed for
at komme med på en rundtur i Salzburg såvel
som en tur til et mægtigt center, som den
Østrigske Nationalparkstyrelse driver.
Således fik man dagene fuldt besat, og alligevel var der overskud til at deltage i de
arrangementer, der blev tilbudt om aftenen.
Nationalparken Hohe Tauerns direktør fortalte om parken, og en broget forsamling af
finske, svenske og norske gildebrødre underholdt. Der var en sangaften og endelig en
aften, hvor et fremragende østrigsk orkester
underholdt med stor musikalitet og humor.
En lokal bondekone fortæller folkeeventyr
ved Europabordet.
Foto: Arne Gottlieb
Mandag startede så en række vandreture
i bjergene. De var tilrettelagt, så der var
muligheder for både dem, der gerne ville
trave, og for dem, der ikke gik så godt. Der
var forskellige ture hver dag, men alle havde
de den pointe, at når man nåede op til almen, så var der servering af dejligt koldt
øl, og fantastiske kulinariske oplevelser - af
bøndernes egne produkter. Det gjaldt både
brød, smør, tørret kød, pølser og oste af såvel
ko- som gedemælk. For dem, der ville noget
andet, var der arrangeret temature, hvor
man kunne plukke vilde krydderurter, se på
nationalparken med guide eller gå en tur i
Liechtenstein-Klam, en fantastisk kløft med
vandfald, eller man kunne gå rundt og bese
de små kapeller, der er opstillet mange steder
i dalen.
buste af B.P. Trods regnen de første par dage
havde vi rigtig mange dejlige oplevelser.
Her ved Europabordet fortalte en lokal
dame en række folkeeventyr. Det var en fin
oplevelse der midt i skoven.
En herlig uge var slut, da vi mødtes om
aftenen på byens torv, og efter underholdning
af lokale folk og salut fra Bauernschützen
Verein (Borgervæbningen) var der tid til, at vi,
i sommeraftenen over en kop øl, tog afsked
med hinanden, og sagde på gensyn næste
år, hvor træffet afholdes den 18.-25. juni,
mens Trachten Musikkapelle (Hornorkestret)
spillede.
Foto: Ingrid Danstrup
Det var et mægtigt gilde med øl, pølser, grillkyllinger og hornmusik.
Om aftenen blev der vist fantastiske billeder fra alpelandet, optaget af en meget professionel fotograf, som selv fortalte om sine
oplevelser i naturen.
Et gildelogo i Milanos bybillede
Endelig sluttede en dejlig uge, da vi gik i
samlet flok op til Europabordet - et rigtigt
spejdermindesmærke, hvor der også står en
5
Rodbjerggaard
Rodbjerggaard, juni 2010
Af Jørgen Lauterbach, 2. Roskilde Gilde
Vi var 20 gildebrødre og fæller, der mødtes
på Rodbjerggaard fredag den 18. juni om
eftermiddagen. Efter 2 års gruppearbejde
syntes 5. gruppe i 2. Roskilde, at vi ville
markere afslutningen, inden vi kom ind i
en ny gruppedannelse, med en tur over et
par dage. Vi havde valgt Rodbjerggaard,
fordi en del af os ikke havde været der før, og
fordi der havde været en del tale om, at den
skulle sælges. Vi ville gerne stifte nærmere
bekendtskab med gården og dens omegn.
Til fredag aften havde vi hver især hjemmefra
lavet en ret, der indgik i en fælles buffet:
tunmousse, lakseruller, grøntsagstærte, frikadeller, ribbenssteg, brød, ost og kage. Der
blev ikke meget tilbage. Stemningen var festlig med forskellige slags underholdning og
optræden. I løbet af aftenen var vi også nede
at besøge det nærliggende dambrug.
Vi kunne næsten have fortsat på denne måde
de næste par dage, men næste morgen kl. 10
var der afgang. Vi havde i forvejen tilrettelagt
et større program med besøg på omegnens
seværdigheder. Første stop var Tørskind
Grusgrav med Robert Jacobsens skulpturer i
stål og beton. Vi var så heldige blandt os at
have et gildemedlem, der havde kendt Robert
Jacobsen, og som fortalte levende om ham. Vi
vandrede op og ned ad stier og skråninger, og
ud over kunstværkerne nød vi den pragtfulde
udsigt over landskabet mod Vejle Ådal.
6
Næste stop var Engelsholm Slot med den
nærliggende Nørup Kirke. Engelsholm er
nu højskole, og vi var rundt at se maleriudstillinger og glaspusteri. Det var også
muligt den dag at komme ind i selve
hovedbygningen, der normalt er lukket for
offentligheden. Det havde vi ikke regnet
med, og stor var vores glæde, da der kl. 13
var rundvisning og foredrag om slottets
historie ved selve forstanderen. En broder
til Tycho Brahe har været blandt de første
ejere, dengang da man forsøgte at fremstille
guld - alkymi. Forstanderen udpegede for os
døren ned til kælderen, hvor eksperimenterne
havde fundet sted. Interessante malerier og
smukke lofter ledte tankerne hen på svundne
århundreder.
I Nørup Kirke havde vi lavet en aftale med
præsten om en rundvisning. Den begyndte
på kirkegården med et rids af kirkens historie
og dens tilknytning til Engelsholm, hvortil
der var den smukkeste udsigt. Inde i kirken
fik vi en spændende fortælling om kirken, om
dens historie og om nogle af de mennesker,
der havde haft tilknytning til den.
Bindeballe Købmandsgård var næste punkt
på programmet – jo, vi havde gjort vores
hjemmearbejde. For os, der om ikke har oplevet
trediverne, så dog de nærmeste årtier derefter,
var det et nostalgisk gensyn med mange gamle
varemærker: Richs kaffetilsætning, Foska
havregryn, Oma og Alfa margarine, en masse
nipsting og et væld af gamle tobaksreklamer.
I gården et skilt: ”Kul. Kokes. Træ. Briketter.
Kun mod Kontant. Tlf. 3.” Vi sluttede med
en kop kaffe og et besøg på den nærliggende
Bindeballe Station - et minde om den for
længst nedlagte Troldhede jernbane.
Inden vi nåede tilbage, var vi et smut omkring Egtvedpigens grav. Et af gruppens
medlemmer havde sat sig ind i historien
omkring fundet, som vi fik fortalt, og i et
lille museum fik vi et levende indtryk af
arbejdet med udgravningen og transporten
til Nationalmuseet.
Straks efter hjemkomsten til Rodbjerggaard
var der bud til ørredbruget efter de bestilte
ørreder, og der kom gang i grillen. Vi fik
endnu en festlig aften med sange, små
konkurrencer og underholdning.
Søndag formiddag var vi nede at se
Ravningbroen, et militært bygningsværk
fra 900-tallet. Et af gruppens medlemmer
fortalte indgående om fundet og om broens
betydning. Den gjorde det muligt for tropperne hurtigt at komme fra kongesædet i
Jelling (Harald Blåtand) til det sønderjyske
område. Intet af den oprindelige bro
er synligt, men der er lavet en mindre
rekonstruktion. Rester af broen dukkede
op, da man i midten af 1900-tallet drænede
området, og jorden omkring broen sank.
Pludselig dukkede der rækker af egestolper
op fra dybet. Broen har formentlig kun været
i brug i få årtier.
Alt i alt fik vi et dejligt indtryk af Rodbjerggaard og dens omegn. Der hører et stort
område til gården, og der er mange muligheder
for teltslagning og andre aktiviteter. Vi fik et
levende indtryk af, at gården har dannet
ramme om mange traditioner, og der er
mange minder, der er værd at værne om. Det
vil være godt, hvis stedet kan bevares for Sct.
Georgsgilderne og andre under en eller anden
form.
Felowship Day
25. oktober 2010
Rigmor Lauridsen,
medlem af ISGFs verdenskommitte,
har givet tilsagn om
et spændende foredrag om
Spejder- og gildearbejdet
i Afrika og Asien
samt om sit internationale arbejde
i Næstvedgildernes hytte Farmen
Strandparken 82, 4763 Karrebæksminde
Tilmelding senest 20.10.2010 til
Liselotte Kannick-Marquardsen
tlf. 56 50 32 54
kannik@pc.dk
7
Gilderne og de andre
Hundrede år og stadig i fuld vigør
Af Generalsekretær Niels Johan Geil, KFUM-Spejderne
Den 28. september kunne KFUM-Spejderne
fejre de første 100 år af sin historie. En sådan
milepæl kan naturligt nok give anledning
til, at man stopper op og ser tilbage på de
mange spændende oplevelser og tiltag, der
har været med til at præge udviklingen, men
først og fremmest må vi have fokus på, hvad
det er, der giver spejderarbejdet værdi i dag,
og hvor meget af den historiske ballast, det
giver mening at bære med os i de kommende
100 år.
Spejderarbejdet bygger som bekendt på
nogle helt unikke tanker om eksempelvis
patruljesystemet, learning by doing og
det fremadskridende program. Det hører
til den del af arvesølvet, som vi værner
om til stadighed, mens andre af BadenPowells tanker virker mindre relevante for
børn og unge i vor tid. Hvis respekten for
traditionerne havde forhindret fornyelse,
kunne man have skrevet spejderbevægelsens
nekrolog for mange år siden, men heldigvis
har der altid været fremsynede spejderledere,
som har forstået at skelne mellem kerneværdier og tidstypiske tendenser.
Alene navnet SEE20:10 signalerede, at
plejer var død på KFUM-Spejdenes seneste
korpslejr. Hvis traditionen var blevet fulgt,
ville det naturlige have været at kalde den
for Skivelejren 2010, men gennem hele
planlægningsforløbet overvejede korpslejrudvalget nøje, hvad der ville give mening
i 2010 for de typiske teenagere Peter og
Cecilie.
Således var der for eksempel aktiviteter,
som ikke krævede tilmelding på forhånd,
for som korpslejrchefen Jørgen Paarup
spurgte retorisk: ”Kan man forestille sig en
13-årig pige beslutte sig allerede i februar
for en aktivitet torsdag eftermiddag på
korpslejren?”
En af de mange nytænkende oplevelser
på SEE20:10, der fik god presseomtale,
var SEE:City, hvor 70 patruljer hver dag
8
byggede sig en tømmerflåde, som blev staget
ud på Skive fjord og koblet sammen med en
kæmpeplatform til en by med både toiletter
og biograf og forsynet med gasgrill og bivuak
til overnatning.
Et andet af de nye tiltag var Spejder Lounge,
hvor man kunne spille beachvolley eller
hænge ud med nye venner - eller hvad
med Spejderkulturnatten, hvor lejren var
åben for alle, og tilbuddene var mange og
forskelligartede fra talentshow og rockkoncerter til grisehovedrugby og technogudstjeneste eller besøg i lejrens moské?
SEE20:10 blev en forrygende lejr, og med
en medlemskurve, som i år er knækket i
opadgående retning, er vi overbeviste om, at
KFUM-Spejderne også i de kommende 100
år har rigtig meget relevant at byde på.
Vores vision er at udvikle spejderne til
kompetente unge, der kan begå sig i et
samfund i konstant forandring, og den
opgave bliver der arbejdet med – ikke kun
på lejre som SEE20:10, men i det ugentlige
KFUM-Spejderarbejde, sådan som det leves i
vores mere end 500 lokale grupper.
Også for en organisation som KFUM-
Spejderne er det en præstation at blive 100 år,
men vi er bestemt ikke tynget af alderen, og vi
ser med ungdommelig optimisme frem mod
de næste mange runde fødselsdage.
Spejdernes Lejr 2012
Af Miriam Madsen, Lejrchef Spejdernes Lejr 2012
I uge 30 i sommeren 2012 vil spejdere fra de
fem danske spejderkorps drage til Holstebro
til danmarkshistoriens største spejderlejr.
35.000 spejdere i alle aldre kommer til
at fylde markerne ved Idrætscenter Vest.
Allerede nu er planlægningen i fuld gang.
Her kan du læse om de rammer for lejren,
som allerede ligger fast.
I kølvandet af den fælles danske fejring af
spejderbevægelsens 100 års jubilæum i 2007
opstod idéen om en fælles landslejr. Den er
nu ved at blive til virkelighed. Kommissoriet
blev vedtaget i efteråret 2008, og den 10.
januar 2010 mødtes lejrledelsen for Spejdernes Lejr 2012 for første gang. Der var
tidspres fra starten, men samtidig et stort engagement og vilje til en stor arbejdsindsats,
og det er nu blevet til et arbejdsgrundlag for
lejren med organisering, styringsmodeller, tema, koncept, værdigrundlag og meget mere.
Vi møder hinanden, vi forandrer verden,
jeg udvikler mig
Sådan lyder temaet for Spejdernes Lejr.
Med dette tema har lejrledelsen forsøgt at
ramme noget, som giver mening for alle
aldersgrupper, og samtidig både udtrykke
det særlige ved Spejdernes Lejr og det,
som er kernen i spejderarbejdet. Derfor skal
lejren bruges på at møde hinanden på tværs
af spejderkorps og baggrund, på at forandre
verden, hvad enten det er i lille eller stor skala,
og på at deltage i udfordrende aktiviteter,
som udvikler den enkelte. Udfordring og udvikling skal ses i et bredt perspektiv, hvor der
både er fokus på krop, hoved og hjerte, og
hvor den enkelte udfordres der, hvor det giver
mening i forhold til alder.
En åben lejr - med fleksibilitet, intensitet
og enkelhed som nøgleord
Med lejren vil vi forsøge at skabe nogle
rammer, der er tidssvarende. Derfor er fleksibilitet blevet et af nøgleordene for lejrens
koncept. Det betyder, at de deltagende grupper selv kan fastlægge deres dagsprogram og
ugeprogram ud fra aktivitetstilbud, og at
gruppen også selv har ansvar for at definere
De deltagende spejderkorps:
Det Danske Spejderkorps
KFUM-Spejderne i Danmark
De grønne pigespejdere
Danske Baptisters Spejderkorps
Dansk Spejderkorps Sydslesvig
sine leveregler.
Samtidig vil vi
gerne lade aktiviteterne emme
af intensitet og skabe enkelhed i lejrens
struktur som modvægt til størrelsen.
Og så bliver lejren en åben lejr - hvor FDFkredse, fritidshjem og fodboldklubber kan
deltage, hvor grupper af udsatte børn
og unge inviteres til at deltage i lejren i
forbindelse med, at vi forandrer verden,
hvor kammerater, kærester og fætre også kan
være rigtige deltagere i en del af lejren - og
hvor vi selvfølgelig også skal have en masse
internationale spejdere med.
12 hovedudvalg med beslutningskompetence
Lejren planlægges i 12 hovedudvalg med hver
sit ansvarsområde. I modsætning til tidligere
lejre fungerer hovedudvalgene selvstændigt og
har ansvar og beslutningskompetence inden
for sit eget område. Derfor har lejrledelsen
en anden opgave end andre gange, nemlig
at sætte retningen og følge op på retningen
undervejs - have det strategiske overblik og
undgå at løse konkrete opgaver. Til gengæld skal lejrledelsen ikke træffe mange
beslutninger. Alt dette kræver en høj grad
af koordinering imellem hovedudvalgene, så
planlægningen af detaljen samtidig tager højde for helheden.
Værdier og styringsmodeller
For at sikre en rød tråd i planlægningen
er der formuleret 4 værdier og en række
leveregler, som skal danne rammerne for
den samarbejdskultur, som skal præge hovedudvalg og arbejdsudvalg. Værdierne er
Dialog, Tillid, Anerkendelse og Helhed. I
sammenhæng med disse er der også udviklet
en række styringsmodeller, som handler om
milepæle, økonomi, beslutninger og målstyring.
Alle disse redskaber vil danne grundstammen
i den ledelse, som finder sted i lejren.
Følg med på nettet
Du kan følge med på lejrens blog:
http://spejderneslejr2012.wordpress.com
9
Til lykke Holstebro
Af Niels Jørgen Ebbensgaard, Arrenæs Gildet 2. Frederiksværk
10
hver vores måde og bidrage til en vellykket
lejr. Lad os samles for at drøfte de talrige
muligheder for at betale af på vor egen tid
som spejder ved Storåen og på vort areal ved
Tvis Kloster langs sydsiden af Vandkraftsøen.
Tuta Vallis hed stedet – men Spejdernes Lejr
2012 Holstebro skal ikke være en stilfærdig
begivenhed tværtimod fyldt med spænding
og gå på mod.
Foto: Jakob Vibe
Som gammel grøn KFUM-spejder i Prins
Buris Gruppe, Holstebro, var det en fornøjelse lørdag den 14. august i Dagbladet at læse
om den kommende historiske fælleslejr ved
Idrætscenter Vest i uge 30/2012. Min hjemby
vandt over 5 andre kommuner, hvor Haderslev
og Viborg var med i opløbet - sidstnævnte
endog med 10 millioner som lokkemad.
Borgmester og kommunaldirektør har tidligere kunnet samarbejde om store opgaver
for byens borgere med kunst og skoler. Et
enigt byråd bør i fællesskab udnytte denne
storslåede mulighed for, at det samlende ord
bliver Holstebro for generationer af spejdere
ikke blot i Danmark og Norden, men i hele
Europa og Verden. Med op mod 35.000
deltagere og gæster fra de over 100 lande
må man regne med 20 % altså 7.000 fra
udlandet. Verdens sprog vil lyde i Nørregade
og i skovene omkring byen. Tiden er inde til
at få fremmede sprog - og ikke blot engelsk
- lært. Skolekundskaberne må sættes i vejret
for at kunne skabe god kontakt mellem den
lokale befolkning og de udenlandske gæster.
De forskellige verdensreligioner - muslimer,
hinduer, buddister, shintuister og jøder - vil
blande sig med de mange kristne forhåbentlig
i gensidig respekt.
Borgmesteren bør have et kendt spejderråb
for sin indsats:
Tjikkerlikker Tjikkerlikker Tjav Tjav Tjav !
Bommelakker Bommelakker Bav Bav Bav !
Tjikkerlikker Bommerlikker Tjis Bom Bas
De Danske Spejdere - Ra - Ra - Ra
Det er første gang siden den II Verdens
Jamboree blev holdt i 1924 på Ermelundssletten, Klampenborg, med besøg af
såvel Kong Chr. X som verdensspejderchef
lord Robert Baden-Powell, at der har været
afholdt så stor en lejr i Danmark.
Hvad kan nu de gamle Holstebrospejdere gøre
i anledning af denne kæmpe lejr? Der bliver
brug for al den frivillige og ulønnede indsats,
som kan tilvejebringes såvel forud som i selv
lejrperioden. Det gælder idegrundlag, omtale,
opbygning og afvikling af de mangeartede
spejderaktiviteter. Vi kan være sponsorer på
Vil man kende spejderne nærmere, så er
spejdersangen et godt udtryk:
Ja, vi er danske spejdere,
og løftet, som blev givet
en vårdag brusende og fri,
står på vor pande skrevet:
For Gud , for Konge og Fædreland.
Hvor end dig livet stiller,
vær rede, når det gælder,
med hjerte, hu og hånd.
Vær rede! Hør den stormens ild,
som gennem verden skrider,
hold spændt din streng holdt blank din pil nu er det brydningstider.
Nu knytter vi vort broderbånd
i venskab og i gammen,
nu smeder vi det sammen
om hele Danmarks land.
12. gilde og Aalborg Søspejdere i samarbejde
Af Kirsten Kokholm, 12. Aalborg Gilde
I Sct. Georg, februar 2010, skrev vi under
overskriften Spejder i korte bukser og nylakeret spejderhat søges om vores ide om at
støtte et spejderkorps med økonomisk hjælp
til en sommerlejr i udlandet med det formål
at skabe kontakt mellem gildebevægelsen og
spejderbevægelsen.
Vi sendte tilbuddet til spejderne i Aalborgområdet og valgte Aalborg Søspejdere, som
skulle på sommertogt til Sverige, og som
kunne bruge en økonomisk håndsrækning.
Det gav anledning til et ivrigt og dejligt samarbejde hen over forår og sommer, hvor bl.a.
to gildebrødre besøgte søspejderne i deres
spejderhus ved Limfjorden, så deres både og
hilste på spejderne.
Spejderne skulle til gengæld for tilskuddet afvikle et offentligt fællesarrangement sammen
med gildet, og de gik rigtigt ind for sagen.
Arrangementet var Skovens Dag i Rold Skov
den 9. maj, hvor gildet sædvanligvis står for
catering til glæde for sultne og tørstige gæster.
Samtidig plejer gildet at holde gang i bål og
snobrødsbagning. Denne opgave blev i år
overladt til spejderne, og de sørgede samtidig
for at bage næsten 300 pandekager på 8
stegepander til rigtig mange gæster. Vejret var
dejligt og bålet varmt, så de svedte bravt.
Andre af spejderne passede aktiviteter, som
gæsterne kunne prøve kræfter med, bl.a.
fletning af armbånd, mastekamp og kastning
med redningsreb. Disse aktiviteter blev også
besøgt af mange.
Spejderne gjorde sig absolut fortjent til
pengene.
Den 10. august var søspejderne, lederne
og mange af spejdernes forældre på besøg
i Gildeborgen i Aalborg hos en række
gildebrødre fra 12. gilde. Spejderne aflagde
rapport om deres togt til Sverige, hvor 15
spejdere, 4 seniorer og 6 ledere havde en
dejlig oplevelse i 14 dage. Derefter modtog
de som aftalt tilskuddet til deres sommerlejr.
Vi benyttede chancen for at fortælle om Sct.
Georgs gilderne, og gæsterne så Gildeborgen,
som af mange opfattes som et mystisk og lidt
utilnærmeligt sted. Vi viste dem, at vi bare
er gamle spejdere, som har et dejligt hus at
mødes i.
Både børn og voksne viste stor interesse for
både os og huset, og vi håber nu, at vi kan
være heldige at få en ny gildebror eller to.
I hvert fald er der en fin kontakt mellem
Aalborg Søspejdere og os, og formålet med
hele arrangementet var jo netop at fremme
samarbejdet med spejderne.
Det var en dejlig aften for alle deltagere, og
det er helt sikkert ikke sidste gang, vi møder
søspejderne.
I løbet af efteråret sender vi igen vores tilbud
ud til spejderne i Aalborg-området, så andre
spejdere kan ansøge om at være med næste
år.
11
Fra gildebror til gildebror
Gildernes fremtid!
Af Lone Erkmann, Landsgildemester
I maj udsendte landsgildeledelsen et oplæg
til gildeledelser og distriktsgildeledelser,
hvor vi gerne ville have jer alle sammen til
at forestille jer, hvordan I ville organisere
Sct. Georgs Gilderne i Danmark, hvis I
stod i den samme situation, som de stod i,
i 1933. Vi ved selvfølgelig godt, at det kan
man ikke. Tiden er en anden, de tidligere
spejdere, vi gerne vil have ind i gilderne, har
haft en helt anden spejdertid end den, der
startede gildebevægelsen i 1933, og vi har en
mængde oplevelser fra et langt gildeliv, som
præger os.
Alligevel mener vi, det kan være en god øvelse
at prøve at abstrahere fra alt det vi plejer og
forsøge at tænke nye tanker. Overveje, hvad
det egentlig er vi går og gør! Sætte fokus på,
om vi gør det, vi siger vi gør!
Processen med at tænke nye tanker blev
indledt på distriktsforum i januar, hvor
vi fandt fem forskellige områder, vi
mente kunne danne grundlag for vores
diskussioner:
• skabe overensstemmelse mellem lov og
daglig praksis
• opnå større rummelighed med hensyn til
aktiviteter og arbejdsformer
• gøre ledelsesarbejdet lettere
• anerkende gildernes forskellighed
• justere i forhold til den sproglige
udvikling
Vi lærte at bruge et værktøj, Edward de
Bonos 6 tænkende hatte. Måske synes I, det
lyder lidt fjollet, men vi har alle forskellige
tilgange til problemløsning og anvendelse af
vores individuelle kreativitet. Noget af det
centrale i dette værktøj er at finde sig selv i
processen - alle vil kunne identificere sig med
én eller flere af hattene, hvorved en større
udnyttelse af de samlede ressourcer bliver
mulig.
12
Kort fortalt - den blå hat er beslutningshatten.
Her kommer man med sine vurderinger og
ræsonnementer og sammenfatter disse til forslag, konklusioner, beslutninger m.v. Det er
mødelederens hat.
Under den hvide hat er stikordene neutralitet,
computer, data, facts og objektivitet. Først i
slutningen under den hvide hat tages der
stilling til informationernes kvalitet. Derfor
er det heller ikke tilladt undervejs at kritisere
de informationer, der kommer frem.
Når vi ifører os den røde hat, tager vi vores
følelser med i tænkningen, de subjektive og
personlige værdier, holdninger, normer og
meninger.
Under den røde hat skal vi være opmærksomme på ikke at forfalde til ukonstruktive
personangreb,
retfærdiggørelse
og
overdrevent føleri.
Når vi tager den sorte hat på, er vi kritiske
og pessimistiske. Den er vi vældig gode til
at bære i den vestlige verden. Når vi har
den sorte hat på, peger vi på manglende
konsekvens, finder ulemper og risici.
Vurderer om der er sammenhæng mellem
årsag og virkning. Den sorte hat har til
opgave, at trække problemerne frem, ikke at
løse dem.
Somme tider er det en god ide at vente med
den sorte hat, til man har taget en tur under
den gule hat. Det gælder især i tilfælde, hvor
der er tale om at skulle finde på nye ting eller
idéer.
Den gule hat er den sorte hats tvilling, fordi
den som den sorte hat også har rod i rationel
refleksion. Den gule hat repræsenterer det
optimistiske og positive. Den gule hat er
optaget af at se de fordele og muligheder, der
beviseligt er til stede eller som synes at være
til stede.
Når vi har den gule hat på, ser vi på det, som
kan lade sig gøre.
Under den grønne hat vendes tingene på
hovedet, der findes alternativer, provokationer,
humor, skøre idéer, absurd logik. Den grønne
hat er i særlig grad forandringernes domæne.
Når vi er under den grønne hat, er vi optaget
af at skabe bevægelse fremad i tid.
Når vi har taget den grønne hat på er det
næsten en pligt at deltage i løjerne og give los
for de skøre indfald!
Vi kan slå fast, at alle hattene er lige vigtige. Forstået på den måde, at de hver især
repræsenterer vigtige sider af den menneskelige tænkning.
Hvis I er blevet nysgerrige, kan der læses
meget mere om Edvard de Bono og hans Six
Thinking Hats på nettet. Hvis du er mere til
en bog, så tag en tur på biblioteket.
Hvordan er det så gået med oplægget fra maj
måned? Ja, vi kan jo ikke helt vide det, men vi
har modtaget mange kommentarer fra gilder
og distrikter rundt i landet, der viser, at der er
blevet arbejdet med stoffet.
Mange gilder har diskuteret en ændret
formulering på vore loves § 5 Arbejdsform.
Der er mange, der har iført sig den gule hat
og prøvet at se de fordele og muligheder, der
kan ligge i at finde nye veje i gildeskoven, som
Sten Frost så poetisk har udtrykt det!
Der har selvfølgelig været brug for både den
røde og den sorte hat og sådan skal det jo
være. Blot mødelederen tager den blå hat på
og finder frem til hvilke konklusioner, der
kan drages.
Hvad ved vi, hvad kan vi, hvad ønsker vi
og hvad gør vi? Rundt om i landet er der
eksperimenteret med ændrede ritualer i
gildehallen, for at mærke, hvordan det
fungerer, når ordvalget gøres mere nutidigt.
De gilder føler, de har sat nogle tanker i gang
om, hvordan tingene også kan gøres.
Mange har arbejdet med at justere i forhold til
den sproglige udvikling. Der er fremkommet
mange forskellige formuleringer til Gildelov
og Løfte. Det må være muligt med den store
interesse at få formuleret Lov og Løfte, så det
passer til 2010.
Et distrikt har indbudt til distriktsrådsmøde,
som de har kaldt oplæg til Landsgildeting.
Her har de taget hele vores Lov for Sct.
Georgs Gilderne i Danmark og gennemgået
den paragraf for paragraf. Hvilke paragraffer
de synes skal ændres, og hvilke de gerne ser
bevaret.
De lægger op til, at vi kun har ét moderniseret - gildeløfte, der aflægges
ved optagelse i gildebevægelsen. Løftet vil
senere kunne bekræftes ved væbner- og
ridderoptagelse, hvis det ønskes.
De er enige om, at vores Idegrundlag
og formål - som beskrevet i § 2 er helt i
orden og giver den rummelighed, der er
nødvendig.
Nogle har arbejdet med mulighederne for at
slanke vores love og lægge nogle af paragrafferne over til Administrative bestemmelser.
Forskellen på lovene og de administrative
bestemmelser er, at ændringer i Lovene skal
opnå 2/3 flertal på Landsgildetinget, mens
ændringer i Administrative bestemmelser
kan ske med almindeligt flertal.
Der er da også nogle meget negative røster.
Kommer de fra gilder med medlemsfremgang
- gilder der til stadighed modtager yngre nye
medlemmer og beholder dem, kan det være
interessant at høre, hvordan de gør.
Men ellers kan vi citere en distriktsgildemester,
der siger, at vi skal være opmærksomme på,
at verden løber videre med 110 km i timen,
og at vi derfor ikke kan se os tilbage hele
tiden. Vi skal ikke sidde på bagsmækken og
dingle med benene.
Der er én, der ønsker, at der var en, med
ordet i sin magt, der ville forklare, hvordan
spejderbevægelsen har fundet ud af at modernisere arbejdet og sproget.
Det er dejligt at kunne fortælle om al den
aktivitet, der er rundt om i landet.
Hvis der skulle findes en enkelt GB, der ikke
har været en del af debatten, kan materialet
stadig hentes på www.sct-georg.dk brug - log
in
(har du problemer med at hente
materialet vil Kirsten på kontoret hjælpe).
Vi vil gerne have at alle er med i debatten
og ved, hvad det er, der optager så mange i
gilder og distrikter.
13
Klassisk julemarked i Aalborg kloster
Af Hanne Simonsen, 11. Gilde Aalborg
Markedet åbner klokken 10, formentlig af
vores stadsgildemester, og Mollys lampe
tændes, hvilket er starten på en dejlig dag.
Det er en tradition, at den 250 årige lampe
skal brænde ved festlige lejligheder i Aalborg
kloster. Der bliver uddelt donationer til gode
lokale formål, bla. til ungdomskorpsene i
området og til socialt arbejde, som overskuddet fra sidste års julemarked har givet
midler til.
11. Sct. Georgs Gilde
JULEMARKED
Lørdag den 20. november 2010
kl. 10.00 – 16.00
i Aalborg Kloster
C. W. Obels Plads
Salgsboder – Tombola – Café
Luciaoptog v/ Sct.Mariæ Skoles kor kl. 14.00
Rundvisning kl. 11.00 – 12.30 – 15.00
www.11gilde.sct-georg-aalborg.dk
Julemarked A3 2010.indd 1
26/08/10 11:24:48
Julen er traditionernes tid.
Lørdag den 20. november 2010 finder for 39.
gang en af Aalborgs flotteste juletraditioner
sted, når der er julemarked i klosteret på C.
W. Obels Plads i Aalborg med et rigt udvalg af
stande med gløgg, æbleskiver, tombolaer,
julepynt, dekorationer, mundgodt, nissebod,
rundvisning, fiskedam og andet julegodt. Alt
er hjemmelavet af flittige og kreative piger
fra 11. gilde, hvor mange har været i gang
gennem hele året.
Der vil 3 gange i løbet af dagen være
mulighed for at få en flot guidet rundvisning
i Aalborg Kloster. Her får man indblik i en
tid, hvor den katolske kristendom var den
fremherskende.
Vi har erfaret, at næste generation også
kommer, så vi ser tit bedsteforældre, mor og
far og børnebørnene komme ind for at købe
adventskransen, årets julepynt, hjemmelavede
honningkagehjerter, besøge tombolaen og så
slutte af i den hyggelige café og få et par
æbleskiver og lidt varmt gløgg.
Klokken 14 bliver der taget lidt forskud på
juletraditionerne med et luciaoptog bestående
af piger fra Sct. Mariæ Skoles kor.
Julemarkedet lukker kl. 16.00.
Næste år er det 40 år siden, julemarkedet
startede, og i den anledning har vi planer
om at lave det ekstra festligt for at markere
jubilæet.
Vi glæder os til at se så mange som muligt
lørdag den 20. november fra kl. 10 til kl. 16
og er allerede i fuld gang med forberedelserne
– så sæt et stort i kalenderen.
X
14
Friluftsdag og legedag i Korsør
Af Peder Harboe, 2. Gilde Korsør
Friluftsdagen - søndag den 5. september startede allerede om lørdagen, hvor FDFer
og spejdere lavede Store legedag på Torvet
i butikkernes åbningstid. Her fik en stribe
børn og deres forældre mulighed for at se
og prøve, hvad FDFer og spejdere laver.
Om eftermiddagen var der fælles optog til
DDS-spejderhytten Oasen på Halsskov, hvor
der var fælles lege, løb, madlavning, lejrbål
og natløb. Søndag var så Friluftsdag, hvor
gildet i Korsør stod for aktiviteterne. Der
var tømmerflådebygning af mælkekartoner,
GPS-orienteringsløb med Virtuel Spejd og
brandslukningsøvelse. Undervejs blev der
serveret minestrone og pandestegte brød, alt
lavet på bål.
Store legedag var et initiativ fra FDF, men
heldigvis er det lokale samarbejde så godt,
at det var muligt at kombinere det med
gildernes Friluftsdag. Der kom ikke så mange
ikke-spejdere, som vi havde håbet, men vi fik
til gengæld god omtale i det lokale dagblad.
Det blev en fælles weekend med hyggeligt
samvær mellem FDFer, spejdere og gildebrødre - uden at skulle konkurrere og tælle
point. Der blev leget og snakket på kryds og
tværs - alle havde tydeligvis en god weekend.
Et lille efterskrift fra 2. gilde i Korsør: Der
var lagt op til, at Friluftsdagen skulle være
landsdækkende med opbakning fra Landsgildets kursusudvalg. Her blev vi dog ganske skuffede, for PR kom der ikke noget af
og idékataloget kom så sent - 1. juli - at vi
for længst havde lagt vores planer. Det er
ikke muligt at lave et arrangement, der
involverer de forskellige lokale spejdere og
gildebrødre på 8-9 uger, der tilmed ligger i
sommerferieperioden! Vi har da heller ikke
hørt om andre gilder i vores distrikt, der har
gennemført friluftsdagen!
Åregatta/Friluftsdag
Af Jørn A. Nielsen, Grenaa Gildet
Lørdag den 11. september arrangerede gildet i Grenaa traditionen tro den årlige
åregatta for de uniformerede korps i Norddjurs Kommune, og denne gang var der
også dragebygning og bålaktiviteter på
programmet. Flåderne blev bygget ved Kulturhuset, som ligger i bymidten i Grenaa.
Fartøjerne, som var meget forskellige, skulle
sejles til andereservatet ved havnen - en
afstand på godt 3 km. Heldigvis kæntrede kun
et fartøj undervejs, og de gæve spejdere måtte
vandre i åen på en lang strækning. Der var i
alt 105 tilmeldte fordelt på 23 flåder. Kun de
fire var voksenflåder. Vi satte antalsrekord i år.
Der var ingen grænser for kreativiteten med
hensyn til udklædning og fartøjer. Der kom
også drager op, men regnen satte en stopper
for byggeriet, og vinden forsvandt. Et læsejl
gjorde dog stor nytte, da bålet skulle tændes
på havnen. Trods det drilske vejr er vi sikre
på, at alle havde en god dag, og adskillige gav
udtryk for, at vi ses igen til næste år, selvom
de tog hjem godt våde og trætte.
15
Eventyret om KFUM-spejderne gennem 100 år
Af Niels Jørgen Ebbensgaard, Arrenæs Gildet 2. Frederiksværk
Ved de grønne spejderes jubilæumslejr på
kasernearealet syd for Skive kunne man fejre
korpsets 100 års fødselsdag.
Lørdag den 31. juli blev præsenteret en flot
indbundet bog om det forløbne sekel siden
Jens Grane i 1910 tog initiativet til at danne
en spejdertrop i forbindelse med KFUM og
Indre Mission i København.
Det nye korps var i en periode fra 1912 en
division under Det Danske Spejderkorps,
men blev i 1916 selvstændigt. I 1913 deltog
divisionen i den første korpslejr i Danmark
afholdt af DDS ved Kalø.
Citat fra bogen: KFUM divisionen var ved
denne lejlighed på bare 20 drenge, som nok følte
sig lidt udenfor. De gjorde da også lidt oprør ved
at udvandre fra et lejrbål, da man syntes, at
underholdningen var for plat.
Senere fulgte en stribe af korpslejre for de
grønne spejdere, og man må sige, at de
grønne spejdere har været godt rundt i
alle dele af Danmark. Snart mangler kun
Færøerne og Grønland.
Bogen indeholder en omtale af alle afholdte
Jamborees siden London, Olympia Hall i
1920, herunder den 2. Verdensjamboree på
Ermelundsletten, Klampenborg i 1924. Den
kommende 22. Jamboree i Rinkaby, midt
mellem Kristiansstad og Åhus, Skåne, Sverige
kun knap 200 km fra Frederiksværk er allerede
2011. Her ventes 40.000 spejdere fra hele
verden. Siden NordJam blev afholdt 1975 i
Lillehammer, Norge, har denne verdenslejr
ikke været så tæt på Danmark. De enkelte
samlinger på verdensplan er omtalt i bogen
sammen med meget andet. Bogen kan på det
varmeste anbefales alle spejderinteresserede.
Bogens forfattere er Allan Bäck, Formand for
Korpshistorisk udvalg sammen med Robert
Madsen, medlem af Korpshistorisk Udvalg.
Robert Madsen var KFUM-spejderchef
i Danmark 1963-74 og formand for
Hovedbestyrelsen i 1968. Han er formand
for Den Grønne Gruppe af tidligere aktive
spejdere under KFUM-spejdernes korps.
Er der noget at flage for?
- ja, det er der i den grad!
Af Nils Liljeberg, Flaggruppen, Århus
Ved en - som sædvanlig - festlig og velbesøgt
højtidelighed i den store sal på Århus Rådhus
blev Valdemarsdag 2010 fejret af DanmarksSamfundet med både sang og taler.
Balkonerne var også i år kranset med byens
faner, og det var naturligvis også ved denne
lejlighed, at Sct. Georgs Gilderne i Århus
stod for motiveringen for og uddelingen af
Sct. Georgs Gildernes Flagpris 2010 på i alt
55.250 kr.
Det er jo efterhånden blevet en fast tradition
med denne uddeling i den smukke ramme
og med den store bevågenhed fra byens
borgere. Og der var da også stor glæde hos
de nominerede over den opmærksomhed,
der herved blev dem til del - udover pengene,
naturligvis!
16
Prismodtagerne var
Mandecentret
1. Tranbjerg Gruppe
Lavia Århus
Folkekirkesamvirket i Århus
Himmeriggården
Ramallah Spejderne i Gellerup
6.000 kr.
6.250 kr.
8.000 kr.
10.000 kr.
12.000 kr.
13.000 kr.
Forud for højtideligheden var et faneoptog til
Århus Domkirke, hvor der var en kort andagt
afvekslende med musikalske indslag i den
store domkirke fyldt med dannebrogsfaner.
Herefter igen faneoptog, denne gang til Århus
Rådhus, hvor Danmarks-Samfundet så stod
for afviklingen af fejringen af Dannebrogs
fødselsdag.
Bakker vi op om og tager ansvar
- for vores fælles beslutninger ?
Af landsgildets PR-sekretær Kjeld Krabsen og landsgildets kursussekretær Sten Frost
Vi tager mange beslutninger i fællesskab
- beslutninger, der skal udmønte sig i
aktiviteter i alle vores gilder. Vi planlægger
og tager beslutninger på gildemesterstævne,
distriktsforum og på landsgildeting. Vi sender vore delegerede af sted, og de kommer
oftest tilbage med beretninger om gode beslutninger.
Men bakker vi nok op om de aktiviteter?
Tager vi alle et ansvar for, at de bliver til
noget? Kigger vi tilbage, så er der i hvert fald
én beslutning, der fik rigtig stor opbakning.
Det var egentlig to beslutninger: Dels at vi
skulle holde vores 75 års jubilæum i 2008
med en reception på Københavns Rådhus.
Det var en fælles beslutning. Dels at markere
jubilæet med indsamling af en pengegave til
Julemærkehjemmene. En aktivitet som opstod spontant fra en gildebror i Varde.
Vi var 500, der deltog på Københavns
Rådhus, og mange stod på venteliste for
at deltage. Vi samlede 300.000 kr. ind til
Julemærkefonden.
Men herefter synes det at have gået ned ad
bakke med ansvaret for de fælles aktiviteter.
Til vores jubilæumsarrangement i juni 2008
var vi en stor flok på skovtur til Houens
Odde. Med mange gode aktiviteter og - på
et initiativ fra Vestjysk distrikt - en hyggelig
aften, men den planlagte jubilæumsmiddag
på Trinity ved Fredericia måtte vi opgive på
grund af for få deltagere.
Senest her i juni 2010, måtte vi aflyse
Sommerudflugt
Landsgildestævnet på grund af for få deltagere.
Vi kunne konstatere, at tilmeldingerne
ikke dækkede hele landet. Der var kun
tilmeldinger fra halvdelen af landets distrikter
og af disse var der flere med kun en enkelt
tilmeldt. Landsgildestævnet blev besluttet på
landsgildetinget i 2009.
I skrivende stund afvikler vi Friluftsdagen, en
del af handlingsplanen, der blev besluttet på
landsgildetinget i 2009. Vi har meldinger om
aktiviteter 12 steder i landet.
Er tiden løbet fra de fælles aktiviteter i gilderne - eller er det de forkerte aktiviteter, vi i
fællesskab beslutter?
Det er på tide, vi alle tager et ansvar for vores
fælles beslutninger og viser, at vi sammen kan
gennemføre aktiviteter, der dækker hele vores
bevægelse.
Fællesskab har udviklet sig til en underlig
størrelse. Det synes som om, fællesskab er
noget, der står på en hylde, og som man
kan trække på, når jeg har brug for det. Det
tomme sted på hylden skal nok blive fyldt op
af nogen.
De fleste af os skal i det næste halve års tid
dyrke gruppearbejdet i gildet. Vi skal kaste
os ind i de temaer og emner, vi i fællesskab
planlagde før sommerferien. Når vi gør det,
har vi også taget et ansvar på os. Ansvar for, at
fællesskabet bliver udviklet, passet, plejet og
udfordret.
Tænk på, at gildet, distriktet og landsgildet
er en samlet organisme. Ansvar får man ikke
- det tager man!
Af Birgitte Mouritsen, DGK Sønderjylland
Sønderjyllands Distrikt har været på sommerudflugt. Først et par dejlige timer i Frederikshåb Møllepark, hvor vi spiste frokost og
drak kaffe. Landmanden har bygget 7 møller
i ½ størrelse og lavet en fin park omkring.
Derefter kørte vi en skøn tur igennem Vejle
Ådal til Hornstrup Mølleby, hvor vi fik et
foredrag om Danmarks eneste Kinoorgel
med medspillende flygel og et originalt
Hammondorgel. Her fik vi en smagsprøve på
ledsagemusik til de gamle stumfilm. Vi så på
dampmaskiner, hjemmelavede huse, maskiner,
klokkespil og en særudstilling om maritime
instrumenter, morseapparater og telegrafer i
alle afskygninger. Og for pigerne en afdeling
med dukker og komfurer i miniformat. Vi
spiste til aften på Transportcentret mange
gode oplevelser rigere.
17
Så tænder vi atter Fredslyset i Roskilde
Af Jørgen Gybel Jensen, 2. Roskilde Gilde
Det er efterhånden blevet en fast og velbesøgt
tradition, at vi tirsdag før 1. søndag i advent
tænder Fredslyset i Roskilde, inden det bliver
sendt af sted rundt i landet om onsdagen.
Det hele starter i Sankt Laurentii katolske
kirke i Roskilde, hvor flammen, der har sin
oprindelse i fødselsgrotten i Betlehem, til
stadighed brænder. Ved en lille højtidelighed i
kirken tændes de første to fakler ved flammen
og føres ud, hvor en olielampe og faklerne
til det fakkeltog, som skal følge lampen til
Roskilde Domkirke, bliver tændt - Roskildegilderne stiller fakler til rådighed i et vist
omfang.
Ved ankomsten til Domkirken bliver lyset
båret frem til højalteret af to spejdere, og der
celebreres en særlig fredslysgudstjeneste af en
af domsognets præster - hvem det bliver, vides
i skrivende stund ikke.
Efter gudstjenesten fører spejderne atter lyset
ud, og i våbenhuset kan alle, der ønsker det,
få tændt deres egen lampe ved Fredslysets
flamme.
Efter arrangementet byder Gilderne i Roskilde på lidt varmt at drikke og lidt at spise
i Gildehuset Sankt Agnes, hvor gildernes
Spejderlaug står for traktementet. I de senere år har mange gildemedlemmer fra det
meste af Danmark - ja, sågar fra Sverige fået en hyggestund, hvor vi sammen ønsker
Fredslyset god tur ud i landet.
Onsdag sendes Fredslyset så af sted fra
Roskilde Station.
Vi glæder os til også at se dig i Roskilde - for
at få et indtryk af, hvor mange vi bliver, vil vi
gerne have tilmelding i forvejen, men selv om
du ikke er tilmeldt, så finder vi nok en plads
til dig alligevel.
Programmet er som følger:
kl. 18 lyset tændes i Sankt Laurentii
katolske kirke,
Frederiksborgvej 11, Roskilde
Fakkeltog går gennem byen til
Roskilde Domkirke
kl. 19 Lyset føres ind i Roskilde Domkirke
Fredslysgudstjeneste
Gildemedlemmer, spejderledere og andre
venner af huset er velkomne i Gildehuset
Sankt Agnes, Sankt Agnes 2B, Roskilde
Har du spørgsmål til denne del af arrangementet, er du velkommen til at kontakte
Jørgen Gybel Jensen, tlf. 46 35 86 84 eller
gybel.jensen@dlgmail.dk
Fredslys i Bjerringbro
Af Bent Pedersen, Bjerringbro Gildet
I 2009 modtog gildet i Bjerringbro fredslyset
for 10. gang. Som gildebror i Bjerringbro
deltager jeg i arrangementet, der består
af taler på torvet samt march med fakler
gennem byen med orkester og faner i spidsen.
Marchen slutter i Bjerringbro kirke, hvor
præsten holder gudstjeneste og korsang.
Fredslyset opbevares indtil jul på Bjerringbro
gamle mølle. Alle interesserede kan naturligvis
hente lyset der, ligesom gildebrødre bringer
fredslyset ud flere steder i omegnen.
Noget nyt sidste år var, at undertegnede, som er
menighedsrådsformand i Søndermarkskirken
i Viborg, i den medbragte flagermuslygte
bragte fredslyset med til Søndermarkskirken,
18
hvor sognepræst Birgitte Thun modtog den.
2. søndag i advent fortalte Birgitte Thun
menigheden om fredslyset, og at det hele
adventstiden ville stå på kirkens alter. Birgitte Thun tilbød, at alle interesserede ved
gudstjenesterne juleaftensdag kunne medbringe lygte, olielampe eller lanterne med
stearinlys for at tage fredslyset med hjem og
tænde lysene på deres eget juletræ.
Der var mange interesserede, der juleaften fik
fredslyset med hjem for at tænde juletræet.
Ideen med at bruge fredslyset til at tænde eget
juletræ med juleaften gives hermed videre.
Det kunne være en god tradition over hele
landet.
Gildeliv i Kolding gennem 75 år
Af Paul Nielsen, 1. Kolding Gilde
1. gilde i Kolding, der blev oprettet som landets tredje gilde, rundede i 2009 sine første
75 år - det blev samtidig Kolding gildernes
jubilæum.
Udstillingen var åben fra 7. – 25. september.
Første gæst var TV-Kolding, som i dagens
nyhedsudsendelser viste glimt fra udstillingen
og senere bragte et kvarters interview med
stadsgildemester Jørgen Pørksen.
Udstillingen var en illustreret fortælling
om gildebrødrenes arbejde og deres store
relationer til Kolding by, Koldinghus og
spejderbevægelsen samt de store økonomiske
hjælpearbejder gilderne hvert år yder i
lokalområdet.
I den anledning tog Kolding Stadsgilde imod
en indbydelse fra Kolding Bibliotek om i en
udstilling at fortælle om gildelivet i Kolding.
Good-Turn Mærket
Af Ingrid Danstrup, redaktør
Der er til deadline for dette nummer af Sct.
Georg desværre indkommet så mange indlæg,
at det har knebet med at finde plads til dem
alle. Et luksusproblem kan man vel sige,
men heldigvis har de venlige gildebrødre bag
Good-Turn Mærket indvilliget i, at regnskabet
for 2009/10 bliver lagt på hjemmesiden, hvor
det så kan læses i sin fulde udstrækning.
Tak for det.
Sådan ser det nye Good-Turn Mærke ud:
På en række store spanske vægge viste
en mængde billeder glimt fra gildelivet i
Kolding. Ikke mindst alle de begivenheder,
som Kolding Stadsgilde siden oprettelsen i
1948 og frem til i dag har haft ansvaret for.
Men også de enkelte gilders aktiviteter blev
rigt illustreret og beskrevet. Muligheden
for direkte kontakt til vore omgivelser blev
benyttet gennem vor informationsfolder
om Sct. Georgs Gilderne i Kolding og en
invitation til interesserede om at tilmelde sig
til et besøg i vort Gildehus.
Udsendt fra landsgildekontoret indtil
den 1.9.2010:
4.8.2010
Udsendt med mail og post til DGM og
GM
GM-Stævne invitation
Køb det og brug det på alle de breve, du
sender - også på julekortene.
Udsendt med mail til GM
Pressemeddelelser til landsgildets PRudvalg
19
Opslagstavlen
Fellowship Day
i
Østjysk Distrikt og Århus Stadsgilde
25. oktober 2010
på Hadsten Højskole
kl. 18.45 – ca. 22
- vi får et let måltid og senere kaffe
under foredraget
immigration/integration
v/Hüseyin Arac,
som bl.a. er tolk og leder af
Folkeinformation
Pris 120 kr. + drikkevarer til
højskolepriser
Bindende tilmelding senest 15. okt. til
Anne Marie Hansen, Østjysk
annemarie.hansen@gmail.com
tlf. 20 78 47 13
Elsebeth Rasmussen, Århus
er@keyaccount.dk
tlf. 86 15 77 12
70 års jubilæum
Faaborg Gildet
inviterer til jubilæumsfest
lørdag den 20. november 2010 på
restaurant Klinten i Faaborg.
kl. 16.00 Musik og fakler v. FDF
og Faaborgspejderne
kl. 16.30 Vandrehal
kl. 17.00 Åben gildehal
kl. 18.30 Festmiddag efterfulgt af dans
kl. 01.00 Natmad
Pris pr. kuvert 350 kr. for gildebrødre
samt for dennes ledsager
500 kr. for gæster
Drikkevarer er iberegnet
Påklædning festtøj
tilmelding til GK Sonja Jacobsen
Hempel Ploughsvej 18, 5600 Faaborg
tlf. 61 72 30 78
20
75 års jubilæum
1. Horsens Sct. Georgs Gilde blev stiftet
den 8. december 1935, hvorfor gildet
kan fejre 75 års jubilæum i 2010.
I den anledning inviteres nuværende og
tidligere gildebrødre, spejdere,
spejderledere, venner og bekendte af
gildet til en uformel reception
onsdag den 8. december, kl. 16 - 18
i gildelokalerne Frederik Bajers Gade 28,
8700 Horsens.
Tilmelding er ikke nødvendig.
Med gildehilsen
Hans Enemark - gildemester
Agertoften 9, 8700 Horsens
Tlf. 75 61 02 90
Sct. Georgs Gildet
1. Taastrup
fejrer 60 års jubilæum
lørdag den 27. november.
Vi indbyder til Jubilæumsgildehal
med ledsager
på restaurant STOPURET
Forhal fra kl. 13.00
Festgildehal kl. 13.30
Festmiddag kl. 14.30
samt musik og underholdning.
Påklædning: Mørkt tøj.
Kuvertpris : 400 kr.
Bindende tilmelding
til Birthe Dahlin
tlf: 43 99 89 60 eller
birthedahlin@gmail.com
Betaling senest den 23. oktober på
konto i Den Danske Bank
3129 6036406
Sct. Georgsfonden
POP
Årsmøde lørdag den 6. november
2010 kl. 10.30
Erik Pontoppidan
2. Gilde Nykøbing F.
Lynge Kro (v. Lynge, Sjælland)
Dagsorden iflg. vedtægterne
Tilmelding senest den 25. oktober til
M. Tangaa-Andersen
Svalebo 22, 2750 Ballerup
mogens.t-a@mail.dk
(adresseændring bedes meddelt)
Indbydelse sendes pr. post til
institutionerne
Se også vores hjemmeside:
www.sctgeorgsfonden.dk
Oplev julestemningen i
Berlin
- og besøg Frauenkirche i Dresden
29.11 til 2.12 2010
Jul i Berlin er noget ganske særligt med
flot udsmykning i gader og varehuse,
ligesom vi besøger den smukke barokby
Dresden
Prisen er 2.780 kr. og inkluderer
busrejse, ophold i delt dobbeltværelse
samt halvpension, alle udflugter og
entréer samt husets
specialarrangement en aften.
Tillæg enkeltværelse
200 kr.
Tilmelding og program:
Birthe Mikkelsen, Odder Gildet
tlf. 86 54 54 83 eller
birthe.riis@mikkelsen.mail.dk
har 65 års gildejubilæum
den 3. december 2010
Jubilæumsreception med gildehal
lørdag den 4. december 2010
kl. 13.00 Gildehal i Pigespejderhuset på
Poul Martin Møllers Vej 6A.
kl. 14.00 Reception med buffet i
KUDU-hytten på
Poul Martin Møllers Vej 6B.
Pris pr. kuvert til receptionen kr. 65,Tilmelding til GM Mona Jacobsen
mona.jacobsen.mail@gmail.com
eller telefon 43 45 85 28.
inden den 15. november 2010
Gildetelegram
Gildetelegram, A5, m. konvolut
Lille telegram, A6, m. konvolut
Visitkort, gavekort, u. konvolut
kr. 15,00
kr. 10,00
kr. 5,00
3. Sct. Georgs Gilde i Fredericia
Minna Sandahl Christensen
Ravnsgårdsvej 37, 7000 Fredericia
Tlf. 75 94 25 32
Prag
To lejligheder (2 – 5 personer) udlejes i
lille landsby lige nord for Prags
kommunegrænse.
Fra 1.600 kr. pr. uge alt inkl.
For nærmere information
tlf. 75 94 16 80.
21
Gildejubilæer
75 års gildejubilæum
1. Horsens
08-12-2010
60 års gildejubilæum
1. Taastrup
27-11-2010
Jubilæer
25 år
65 år
50 år
40 år
Internationalt udvalg (IU)
Formand Anne Haastrup-Nielsen (LGIS)
Kursusudvalget (KU)
Formand Sten Frost (LGUS)
Anne Marie Hansen
Vesselbjergvej 45 st. tv., 8370 Hadsten
Tlf. 35 10 05 30, annemarie.hansen@gmail.com
Jeanette Pilt Ulriksen
Birkevej 14, 8660 Skanderborg
Tlf. 62 62 58 62,
Jytte M. Vester
Nordhackstedter Str. 9, D-24980 Schafflund, Tyskland
Tlf. +49 46 39 10 53, jytte-v@arcor.de
Iben Sahl
Åvangen 80, 8444 Balle
Tlf. 86 36 41 36, iben-sahl@hotmail.com
PR-udvalget (PR)
Formand Kjeld Krabsen (LGPR)
Sct. Georgs Fonden
Sct. Georgs Fonden,
Sct. Georgsvej 17 A, 3060 Espergærde
www.sctgeorgsfonden.dk
Ole Rafn Petersen
Grønskiftet 31, 3400 Hillerød
Tlf. 48 26 72 11, olerafn@dk-online.dk
Svea Brüsshaver
Molsvej 61, 8410 Rønde
Tlf. 30 33 37 80, svea68@live.dk
Ingrid Danstrup (redaktør Sct. Georg)
Webmaster Kjeld Krabsen (LGPR)
Formand Johan Evensen
Neptunvej 8, 6800 Varde
Tlf. 29 63 57 93
johan.evensen@email.dk
Lone Erkmann (LGM)
Good-Turn Mærket
Formand Jørn Andersen
Sølystvej 81, 8600 Silkeborg
Tlf. 86 80 30 86
la.ja@mail.tele.dk
Kjeld Krabsen (LGPR)
22
Nye gildebrødre
Hærvejen
Kerteminde
1. Aabenraa
7. Aalborg
Bov-Grænsegildet
Frimærkebanken
Frimærkebanken
Skovgårdsvænget 8, 8310 Tranbjerg J.
Tlf. 86 72 00 40
info@frimaerkebanken.dk
Fredslyset
Koordinator Kiss Messmann, Græsvangen 20,
9800 Hjørring
Tlf. 88 19 50 30 / 22 41 18 40
messmann@stofanet.dk
’Bankdirektør’ Nils Liljeberg
Tlf. 86 17 58 20, liljeberg@privat.dk
Dansk Flygtningehjælp
Lone Erkmann (LGM)
Paula Mikkelsen (LGS)
Bloddonorerne
Jørgen Jakobsen, Hobro
Niels Rosenbom (LGK)
Gildecenter Rodbjerggaard
Gildecenter Rodbjerggaard
Vorkvej 73, 6040 Egtved
www.rodbjerggaard.dk
Kontaktperson Else Sudergaard
Elmegade 29, 5500 Middelfart
Tlf. 64 41 88 35
else-harry@sudergaard.dk
Paula Mikkelsen (LGS)
Friluftsrådet
Ingvar Frier, Hjortfølgegård,
Gødstrupvej 13, 4684 Holme-Olstrup
Tlf. 55 56 16 17
Lone Erkmann (LGM)
UNICEF Danmark
Anne Haastrup-Nielsen (LGIS)
Hartvig Møllers Efterskole
Holger Dahl, Hillerød
Niels Rosenbom (LGK)
SOS-Børnebyerne
Paula Mikkelsen (LGS)
Danmarks-Samfundet
Johan Evensen, Varde
Paula Mikkelsen (LGS)
Øvrige gildeadresser kan findes på hjemmesiden.
23
Har du været på hjemmesiden
- og læst ’ekstra artikler’?
Af Kjeld Krabsen, Landsgildets PR-sekretær
Her kan du finde artikler, der ikke var plads til i vores blad
Sct. Georg.
Du kan også finde artikler, der tidsmæssigt ikke passer til
udgivelsestidspunkterne eller artikler, der kommer i bladet
i forkortet form, samt uddybende artikler om emner, der er
med i bladet.
Lige nu er der tre artikler fra 2008, der handler om Sct.
Georgs Fonden, Gambia Projektet og Landsgildeledelsens
visionskatalog med en række ideer til drøftelse på Distriktsforum.
Fra 2009 er der to artikler, en om evalueringen af Fredslyset
2008 og en om landsgildetinget 2009.
Her i juni 2010 var der fire artikler, der ikke var plads til i
bladet. Det var:
- et åbent brev til Landsgildeledelsen fra Bjarne Mortensen
i Odense,
- en reaktion på Kjeld Krabsens leder i Sct. Georg nr.2
2010 fra Niels Oluf Andersen i Hirtshals,
- Ja, hvad er meningen? fra Helge Nedergaard i Taastrup,
- Nye tider, hvordan med dem! fra Margit Fohlmann i
Taastrup.
Her i efteråret er de nyeste artikler:
- et indspark om prisen på Gildemesterstævnet fra
Jan Michelsen i Hobro,
- et åbent brev til landsgildeledelsen fra Bent Andersen i
Kolding,
- regnskabet for Good turn mærket.
Læs de ekstra artikler på hjemmesiden (husk gildebror login)
og start gerne en debat om dem i vores eget debatforum på
hjemmesiden.
Efter gildebror login finder du ekstra artikler under
Gildeservice eller Landsgildet.
Et humoristisk indslag på GM-stævnet - mere i næste nummer (drivtømmer af John Engelbrecht)