På vej fra projekt til praksis

Transcription

På vej fra projekt til praksis
Sct. Georg
MEDLEMSBLAD
FOR
SCT. GEORGS
GILDERNE
I DANMARK
•Behov
•Bennetgaard - årets ærespris
•Frimærkebankens top 102
80. ÅRGANG
6
NUMMER
December
2013
Landsgildeledelsen
Arrangementer på landsplan
Landsgildemester Helmut Werth
Spejdergården Tydal, D-24852 Eggebek,
Sydslesvig
Tlf. 0049 460 991 03 16
lgm@sct-georg.dk
18.-19. januar 2014
Distriktsforum for DGM og LGL
Bygholm, Horsens
Landsgildekansler Johan Evensen
Neptunvej 8, 6800 Varde
Tlf. 75 26 99 90
lgk@sct-georg.dk
27.-28. september 2014
Gildemesterstævne
Sted og program meddeles senere
Landsgildeskatmester Paula Mikkelsen
Fjordbjerg Ager 15, 7840 Højslev
Tlf. 97 54 51 50
lgs@sct-georg.dk
18.-20. september 2015
Landsgildeting, Køge
International sekretær Anne Haastrup-Nielsen
Esrumvej 261, 3000 Helsingør
Tlf. 49 29 91 10
lgis@sct-georg.dk
Uddannelsessekretær Peter Skræ
Frederiksberg 46, 5474 Veflinge
Tlf. 40 81 11 57
lgus@sct-georg.dk
PR-sekretær Ole Rafn Petersen
Grønskiftet 31, 3400 Hillerød
Tlf. 48 26 72 11
lgpr@sct-georg.dk
Internationale arrangementer
10.-16. oktober 2014
Verdenskonference, Sydney, Australien
26.-30. juni 2015
Nordisk Træf
Hvis du vil vide mere om de forskellige arrangementer - så kontakt landsgildekontoret.
Password til www.sct-georg.dk er
Mafeking
Øvrige landsgildeadresser side 22-23
Redaktør af Sct. Georg
Ingrid Danstrup
Rosenvænget 34, 6541 Bevtoft
Tlf. 40 11 92 49
redaktionen@sct-georg.dk
Bladet udsendes 6 gange årligt:
omkring den 10/2, 10/4, 10/6,
10/8, 10/10 og 10/12.
Deadline: Den 10. i måneden forud
SCT. GEORGS GILDERNES KONTOR:
Mikkel Bryggers Gade 1, 1460 København K
Telefon/fax 33 32 27 33, giro nr. 6 00 13 51
Internet www.sct-georg.dk
kontoret@sct-georg.dk
Kontortid tirsdag og torsdag 10-12
Mail modtages døgnet rundt
Kontorleder Kirsten Christensen
Læs om …
What’s on international.......... 4
Landsgildeting ........................ 8
Fra gildebror til gildebror........ 14
Opslagstavlen......................... 21
Navnestof.............................. 21
Forsiden: Dannebrog faldt ned fra
himlen den 15. juni 1219 i Estland - og igen den 21. september
2013 i Slesvig i forbindelse med
åbning af LGT. Læs mere side 8.
Foto: Ingrid Danstrup
Oplag: 4.700 eksemplarer. Produktion: Jannerup Offset A/S, 4200 Slagelse. ISSN: 0900-9280
Redaktionen forbeholder sig ret til ændringer i indsendte manuskripter
2
Behov
For tre år siden nedbrændte hovedbygningen
på SpejdergårdenTydal, og det var en næsten
traumatisk oplevelse for mig og min familie.
Udover, at det var et stort materielt tab for
Dansk Spejderkorps Sydslesvig, betød det
for os som familie, at vi mistede alle vores
personlige ejendele, alt det, vi havde samlet
igennem et efterhånden langt liv. Mine kære
fotografier fra barndommen, ungdommen,
voksenlivet, spejderminder, ja endda også alle
mine omhyggeligt samlede kontoudskrifter,
som jeg havde opbevaret gennem hele mit
voksenliv. Malerier, tegninger, totems fra
spejderlivet. Alt var væk.
Det var ikke så meget materialerne, sorgen
rettede sig mod, det var tabet af de ideelle
værdier. De materielle ting som huset, møbler
osv kunne genskabes.
Branden var et afgørende skæbneslag for mig
og min familie, der virkelig fik mig til at spekulere på de basale behov, mennesket har.
I 2011 lancerede DSS korpsets Tydal-jamborette med mottoet Slip din spejder løs! med
selvforsyning på lejrprogrammet. Her blev
DSS og Tydal sat på en stor opgave, idet der
skulle både en langtidsplanlægning og personligt knofedt til. Igen en begivenhed, der
fik mig til at spekulere på de behov, vi har.
Fornyligt, mens jeg kørte bil, hørte jeg en del
af morgenandagten i Danmarks Radio. Igen
strejfede tanken om vores egentlige behov
mig. Hvad stod der ret beset i Fadervor? Tja,
vel at vi anerkender, at der er noget, der står
over os, at vi beder om de basale behov, at vi
beder om tilgivelse for vores ufuldkommenhed, at vi vil tilgive andre deres ufuldkommenhed, at vi ikke skal fristes til at begå uret.
Vel egentlig de idealer gildebevægelsen bygger
på, tænkte jeg. Egentlig fylder disse basale
behov, vi beder om, jo kun lidt på papiret,
men hvor fylder de meget i vores liv! De
fylder alt, og de kræver hele tiden noget af os.
At være en del af gildebevægelsen betyder også, at man er
delagtiggjort i en
ganske speciel livsstil. Det er stort set
den livsstil, vi kender
fra spejderbevægelsen. Learning by
doing, kammeratskab - venskab, det enkle liv. Det er altsammen principper, vi kender fra vores gildeliv,
der nu har mottoet spejderideen for voksne.
Også vi prøver på at leve efter en af BPs
berømte sætninger, der siger, at en spejder er
hele verdens ven og alle spejderes bror.
Lad os da bruge disse tanker, der ret beset
bygger på Fadervor, i vores virke, og lad os
målrettet arbejde på at tilgodese de basale
behov, både vi og de andre, i ordets videste
betydning, har, og der tænker jeg ikke kun
på mennesket og de menneskelige relationer.
Det er også den natur, vi lever i. Også naturen
har sine basale behov for at kunne leve, og
også den har vi som gildebrødre en forpligtigelse for.
Vores liv er så absolut en gave, og vi bør naturligvis tage vores eget liv som en udfordring,
hvor vi vil kunne få mest muligt ud af det ved
at udvikle os til højeste potentiale - dog altid
med de basale behov in mente.
Lad os gå i gang med alle vores mange bedrifter til gavn både for os selv og for de andre.
Der er brug for dig alle vegne, om du nu er
ung eller gammel.
Der er brug for en gildebror i hjemmet. Der
er brug for en gildebror i samfundet. Der er
brug for en gildebror i Verden. Der er især
behov for en gildebror i spejderbevægelsen.
Det er dine holdninger og dine gerninger
som gildebror, der gør både den store og
fortsætttes side 18 ...
3
Foto: Gunvald Mouritsen
Af Helmut Werth, Landsgildemester
What’s on international …
 















































4

 


























Dalartur efter Europakonferencen
Af Helen & Søren Højgaard, Roskilde Gilderne
Efter Europakonferencen deltog vi som de
eneste danskere i den svenske Efter-Tur til
Dalarne med 27 deltagere fra 11 nationer.
Den 8. september kørte vi fra Stockholm i
bus de 400 km til Tällberggården i Leksand,
hvor vi blev indlogeret i dejlige værelser med
en fantastisk udsigt mod Siljansøen.
Den 9. september besøgte vi den berømte
maler Carl Larssons hjem i Sundborn, og
senere på dagen var vi på en guidet tur til
Falun Kobbermine.
Den 10. september gik turen til Nusnäs, hvor
vi så, hvordan de berømte dalarheste fremstilles. Denne dag var frokosten lavet og serveret
af lokale svenske gildebrødre.
Den 11. september gik turen med bus tilbage
til Stockholm. Alle dagene havde vi fint vejr,
så vi rigtigt kunne nyde den storslåede natur,
og vi måtte sande påstanden om, at har man
ikke været i Dalarne, ja så har man ikke været
rigtigt i Sverige.

Vi siger Märta og hendes hjælpere rigtig
mange tak for den fantastiske tur.
Udsigt fra Hotel Tällbergsgården i Leksand
5
ISGF
AISG
International Scout and Guide Fellowship
(An organization for adults)
Amitié Internationale Scoute et Guide
(Une organisation pour adultes)

















 








Avenue de la Porte de Hal 38 • B-1060 Bruxelles • Belgique
Tel/Fax +32 2 511 4695 • E-mail worldbureau@isgf.org • http://www.isgf.org
6
ISGF’s Legetøjsindsamling
Af Anne Haastrup-Nielsen, Landsgildets Internationale sekretær
Siden sidste indlæg i Sct. Georg 5, 2013 er
vi i IU blevet en hel del klogere på projektet.
Formålet er stadig at indsamle legetøj og at
sende det til de syriske flygtningebørn.
Det er tanken at starte et projekt op over
hele Danmark med henblik på indsamling og
forsendelse af legetøjet til opsamlingssteder i
enten Tyskland eller Holland. Vi samarbejder
med ASF- Aviation sans Frontiers - (Flyvning
uden grænser). Denne organisation har kun
kontorer i nogle europæiske lande, og det er
her, vi har vore udfordringer.
Mens IU arbejder på at løse disse problemer,
kan I ude i gilderne begynde at sætte jeres
fantasi i sving for at bidrage med indsamling
eller evt. egenproduktion af f.eks. bamser
eller malebøger eller andre ideer, som I får.
Det er noget, som vil kunne samle et gilde
Jeg glæder mig
og hermed give sammenhold og synliggørelse, når I får taget billeder af, hvad I laver.
På den måde kan I samtidig bidrage til PR
om gilderne - skriv om jeres ideer til de lokale
medier.
Husk:
• Legetøj må ikke være
elektronisk eller med
batterier
• Bøger skal være uden
bogstaver
• Repareret legetøj skal
være slutafprøvet og
rent
De gilder eller gildemedlemmer, som allerede
har forespurgt IU, vil blive kontaktet direkte.
Ydermere vil der blive givet informationer,
ligeså snart vi har dem, til jer på SGG’s hjemmeside.
Erik S. Messmann, Fredslyskoordinator
En gildebror har sendt mig tanker, som jeg godt vil dele med jer:
”I skrivende stund er jeg i gang med at tilrettelægge modtagelsen af Fredslyset og aftale,
hvor det skal bringes ud.
Det glæder mig meget, at et stigende antal
kirker modtager lyset, ligesom mødet med
præster, der får stadig mere ud af det budskab, vi bringer med lyset i den mørke tid.
Det giver et kick hver gang, der bliver sagt
eller gjort lidt ekstra, og lysten til at bringe
videre vokser.
Optakten i Roskilde er blevet en dejlig oplevelse takket være de lokale gilder - og med
sammenkomst bagefter. Et stigende antal
gil-der søger denne aften Roskilde, og flere
er rigtig langt hjemmefra - nordmænd, svenskere og slesvigere, der bringer lyset hjem
over sund og bælt og syd for grænsen.
Jeg glæder mig meget til gensynet med gildebrødre, som vi ikke har set i et helt år. Navne
på byer og sogne, hvor lyset når ud, kunne
Keld Heick få en helt ny remse ud af, og
mange af os ville ikke ane, hvor på landkortet
navnene hører til uden brug af GPS.
Her i udkants-Vestsjælland har vi i mange år
kunnet tromme spejdere og borgere sammen
til fakkelmarch med mange deltagere. Først i
Korsør og senere i Skælskør, hvor vi lyser op
foran Marinegarden og modtager Julemanden, der ankommer med turistbåden Skælskør 5.
Det er mit håb, at alle fredslysmodtagere får
lige så stor glæde af at deltage som jeg, at I er
flere i gildet om det arbejde, der nu engang
skal lægges i projektet.
Til alle, der læser, ønskes en glædelig jul.
Egon Bruun, 2. Sct. Georgs Gilde Skælskør”
7
Landsgildeting 2013
Stemningsbillede fra et Landsgildeting
Af Karen Marie Pedersen, 2. Holstebro Gilde
Foto: Ingrid Danstrup
Hotellet var meget beskedent, men værelserne
rene og pæne. De øvrige værelser var også
beboet af gildebrødre, som kom fra Sjælland.
Vi havde fravalgt Venskabsaftenen fredag,
men havde en rigtig hyggelig aften på restaurant Asgaard, et tidligere bryggeri, som lå i
nærheden af vores hotel. Her fik vi et dejligt
måltid mad.
Lørdag morgen kørte vi så ud til A. P. Møller
Skolen, hvor landsgildetinget skulle afholdes.
Det er en fantastisk flot skole, som blev taget i
brug i 2008. Skolen blev bygget til det danske
mindretal i Slesvig af midler fra A. P. Møllers fond. Når man træder ind gennem de
store glasdøre til den rummelige lyse aula,
som er central placeret, mærker man en særlig
stemning. I loftet hænger solsystemet, som
kunstneren Olafur Eliasson har fortolket det.
Det er lyst og venligt. Akustikken gør, at der
aldrig er larm - lyset gør, at man ikke bliver
deprimeret - pladsen gør, at det er til at færdes
og til at være sig selv, der kan arbejdes i store
eller små rum. Skolen er så unik, at der årligt
kommer omkring 80-85.000 for at se skolen.
8
Kl. 9.45 kom der et lille fly ind over området, og tre faldskærmsudspringere sprang ud
- først med gildeflaget og bagefter med Dannebrog. Det var meget flot og også symbolsk
med Dannebrog, der faldt ned fra himlen.
En flok vikinger gik ud for at modtage flaget,
hvorefter det blev hejst! En fin start på Landsgildeting 2013.
Landsgildetinget blev åbnet af hans højhed
grev Ingolf, som var ledsaget af grevinde Sussi.
Herefter bød landsgildemester Lone Erkmann velkommen, hvorefter skolens rektor
Jørgen KühI bl.a. fortalte om skolens tilblivelse og dens store betydning for det danske
mindretal i Sydslesvig. Vi havde også en tydelig fornemmelse af, at det har betydet meget
for danskerne syd for grænsen, at landsgildetinget blev afholdt her. Ved flere lejligheder
skinnede det igennem, at man her er stolt af
at være dansker, og at det betyder meget med
tilknytningen til Danmark.
Foto: Gunvald Mouritsen
Gerda, Kim og jeg deltog i Landsgildeting
2013 i Slesvig. Med Peter som chauffør kørte
vi fra Holstebro kl. ca. 14.15 fredag med kurs
mod Slesvig. Med en hyggelig kaffepause
mellem Vejle og Kolding gik turen videre, og
vi landede ved vores hotel kl. ca. 18.
I anledning af jubilæumsåret er der doneret
130.000 kr. til Familier med Kræftramte
børn og til TUBA (børn af alkoholiserede
forældre) - 75.000 fra hovedkontoret resten
doneret fra gilderne.
Der var også en donation til Bennetgaard i
Kongeådalen, et hvilehjem for dansksindede i
Sydslesvig, hvor 180 ældre hvert år kan få et
ophold på 14 dage.
Herefter kunne landsgildetinget begynde - det
hele forløb i en sober tone.
Lørdag aften var der festaften. Bortset fra at vi
var 15-20 gildebrødre, der stod og ventede på
en bus, der aldrig kom, forløb transporten til
festsalen udmærket. Vi blev efter ca. 50 min.
afhentet i mindre biler.
Festen foregik i en tidligere Officersmesse. Her
blev festtalen holdt af en ung dynamisk veltalende mand, som jeg desværre ikke kan huske
navnet på, jeg tror, han var politiker. Han lod
også vigtigheden af det danske mindretals tilknytning til Danmark skinne igennem. Det
var en rigtig god tale med humoristiske undertoner. Som underholdning var Tre i Takt - 3
unge mennesker, hvor én spillede violin, én
spillede panfløjte og en pige spillede guitar og
sang med en pragtfuld stemme.
Der var også nogle sjove numre fra Als
revyen. Alt i alt var det god underholdning
til en hyggelig aften.
Søndag morgen begyndte vi med en andagt
i Slesvig Domkirke fra ca. 1030, en gammel
flot kirke. Her fortalte præsten en historie:
En flok mennesker sad omkring en gryde
med mad, de var blege og afmagrede, i
hånden havde hver enkelt en ske med langt
skaft, men de fik næsten ingen mad, da
de havde vanskeligt ved at få deres ske op
til munden (egoister). Ved siden af sad en
flok velnærede og glade mennesker ligeledes
omkring en stor gryde med mad og ligeledes
med store skeer, men de madede hinanden,
så alle fik noget at spise (folk der tænker på
hinandens ve og vel).
Herefter fortsatte gildetinget ude på A. P.
Møller Skolen, hvor vi sluttede kl. 14.
Begge dage var Peter med på ledsagerture veltilrettelagte ture med god guiding.
Tak - og til lykke
Af Hanne Borgstrøm, Stadsgildemester Københavns Stadsgilde
Det er på sin plads her i Sct. Georg at sige tak
til Sten, Gerda, Kjeld og Lone for den store
indsats, I har lagt i landsgildeledelsen i henholdsvis to, to, seks og seks år.
Tak til Sten for at holde liv i udviklingstanken
og især for at holde Gildehøjskolens fane højt
sammen med Margrethe Gybel. Tak til Gerda
for at fortsætte og videreudvikle PR-indsatsen
og for at lykkes med bl.a. at markedsføre et
gildetørklæde, som vi gildebrødre gerne vil
købe og bruge - og tak til Kjeld for at påtage
dig tørnen på kanslerposten de seneste to år.
Sidst men ikke mindst tak til Lone for at
påtage dig landsgildemesterposten og på
trods af dalende medlemstal holde fokus på at
udvikle gildebevægelsen. Uanset hvad nogle
måtte mene, ligger det ikke i landsgildemesterens lod at øge medlemstallet - hvis det
var tilfældet, ville de seneste mange landsgildemestre jo have gjort det! Tilgang sker
i gilderne, når de lokale gildebrødre formår
at have det sjovt og godt sammen, støtte op
om de lokale spejdergrupper og yde en samfundsindsats, som ses, og især når de samtidig formår at formidle dette til omverdenen.
Til lykke til den nyvalgte landsgildeledelse.
Jeg ved, der ligger et stort arbejde og venter
på jer de næste to år. Desværre kan I forvente,
at det undervejs i arbejdet også vil blive op ad
bakke, men jeg ønsker for jer, at I vil møde
flest positivt indstillede samarbejdspartnere i
gilderne, og at I vil møde glade og interesserede gildebrødre ved de arrangementer, hvor
I får jeres virke.
Hvis I selv vil, kan jeg love jer, at der er flest
af de glade timer. Held og lykke med arbejdet.
9
Bennetgaard
Af Lola Lecius Larsen, daglig leder af Bennetgaard
I år valgte Sct. Georgs Gilderne at give deres
hæderspris til Hvilehjemmet Bennetgaard i Københoved. Et skulderklap som vakte stor glæde
og økonomisk hjælp til stedet.
Men hvad nøjagtig er Bennetgaard? Hvilket
formål opfylder det? Og hvorfor netop dette
formål?
Jørgen Skrumsager var en af de danskere,
der ikke stiltiende fandt sig i dette. Han byggede en af sine store kampestenslader om til
en mødesal, og undlod at isætte vinduer ud
mod gaden, så bygningen stadig lignede en
lade, hvor ingen forbipasserende kunne kigge
ind. De prøjsiske grænsegendarmer patruljerede nemlig regelmæssigt forbi for netop at
forhindre møder og lign. uden, at der var en
af dem til stede til at holde censur.
I denne sal blev der nu i alle årene holdt forbudte danske møder, dansk kirke, sangaftner,
og indimellem også dansk skole samt udlån af
danske bøger.
Hovedhuset på Bennetgård
Det er nu snart 150 år siden, at Danmark
tabte slaget ved Dybbøl og dermed mistede
Sønderjylland til Prøjsen. Netop dette slag i
1864 er grunden til Bennetgaards virke i dag.
Vi skal altså næsten 150 år tilbage i tiden for
at finde årsagen til, at Bennetgaard modtager
rekreationsgæster fra det danske mindretal i
Sydslesvig.
I 1864 var Bennetgaard et landbrug, der netop
var blevet købt af den unge Jørgen Skrumsager, som var født og opvokset på en gård i
Ringkøbing. Kort efter blev grænsen flyttet
op til kongeåen, og Bennetgaard kom dermed
til at ligge på den side af grænsen, der kom
under det prøjsiske herredømme.
I løbet af de næste par år nedlagde prøjserne det såkaldte taleforbud. Der måtte ikke
holdes møder på dansk, og der skulle altid
være en tysk gendarm til stede ved alle former
for møder. Alle danske præster blev udskiftet
med tyske, og i skolerne blev der ligeledes kun
undervist på tysk.
10
Jørgen Skrumsager gjorde også på andre måder
meget for at bevare dansk sprog og kultur. Han
var med til at grundlægge sprogforeningen,
Frimenigheden i Rødding, vælgerforeningen
og den sønderjyske almanak. Han blev kaldt
en af de store sønderjyske førere. Han levede lige
længe nok til at få genforeningen med i 1920
og døde året efter. Han nåede altså at blive
dansk statsborger igen.
Datteren Jutta Skrumsager gjorde et stort
arbejde for at få hele Slesvig stemt hjem til
Danmark. Hun ledede bl.a. de to afstemningsskibe Dronning Maud og Dannebrog,
der skibede de stemmeberettigede til urnerne.
Desværre lykkedes det hende ikke at få stemmer nok til at få grænsen rykket længere
sydpå, end den ligger i dag. I stedet fik hun
samlet penge ind i Danmark til køb af en stor
bygning i byen Slesvig. Her indrettede hun
det første og i mange år det eneste mødested
for det danske mindretal i Tyskland, hvor de
kunne samles om det danske. Her var både
mødesal, bibliotek, skole osv.
Da Moderen døde i 1933, arvede Jutta
Skrumsager barndomshjemmet Bennetgaard.
Hun solgte jorden fra og skaffede også på
andre måder midler og stiftede et hvilehjem
for danske og dansksindede i udlandet i sit
fødehjem. Hun sammensatte en bestyrelse og
nedskrev vedtægter, hvor der bla. a. står: ”Her
skal de kunne få den kærlige røgt og pleje, i
kortere eller længere tid, som de måtte have
brug for”.
Den historiske sal
En bestyrer blev ansat til husets daglige drift,
og i 1936 åbnede hjemmet som hvilehjem for
det danske mindretal. Dengang var det alle
aldersgrupper, der kunne få et ophold på Bennetgaard. Opholdet var ikke tidsbegrænset,
man kunne blive et par måneder af gangen,
hvis behovet var der. Der herskede stor social
nød og arbejdsløshed i Tyskland, som i højere
grad kom til at berøre det danske mindretal.
De var en ugleset gruppe, der ikke fik del i de
få sociale goder, der var, og stod sidst i køen
til arbejde. Hitler var begyndt at rasle med
sablerne, og hvis danske forældre ikke meldte
deres børn i Hitlerjugend, blev de voldsomt
chikaneret. Her kom så den danske spejderbevægelse og reddede de danske børn, idet
de så kunne blive spejdere, og dermed ikke
behøvede at tiltræde Hitlerjugend.
Visiteringen til Bennetgaard har nu i mange år
ligget i Den Danske Sundhedstjenestes hænder.
Det er udelukkende ældre medlemmer af
mindretallet, som bliver visiteret, og opholdet
varer altid 14 dage. Visiteringen er begrundet
i bl.a fysisk/psykisk sygdom, ensomhed og
dårlige sociale kår. Tyskland har ikke en folkepension, som vi har i Danmark. Hvis ikke
man har været på arbejdsmarkedet hele livet,
får man kun en sum, der ikke engang svarer
til det, vi kalder overlevelsespenge i Danmark,
hvorfor alle hjemmegående husmødre, tidlige
enker, handicappede osv. kun har en meget
beskeden sum at leve for. Så utroligt det end
lyder, så har jeg gæster, der er over firs, som
stadig skurer trapper og går med aviser for at
tjene en lille skilling mere.
Hjemmet modtager ikke nogen form for
offentlig støtte i Danmark, men får et fast tilskud af Den Danske Sundhedstjeneste og den
danske menighedspleje i Sydslesvig, som ca.
udgør en fjerdedel af hjemmets udgifter. De
sidste tre fjerdedele søger Bennetgaards bestyrelse og leder utrætteligt hos fonde, menigheder, foreninger og privatpersoner - både nord
og syd for grænsen. Med utrolig stor sparsommelighed og meget små personaleudgifter, er
det lykkedes hjemmet at eksistere i 77 år.
Dog har det her under finanskrisen vist sig
særdeles vanskeligt at samle penge nok ind til
driften, så Bennetgaard tærer i øjeblikket på
de få og små reserver, der er, men vi prøver at
holde hovedet oven vande, og håber og tror
på bedre tider igen. Til alt held har Bennetgaard gennem årene haft A. P. Møller fondens
bevågenhed. Denne fond har løbende givet
flere millioner til renovering, så Hjemmet
fremstår smukt og velholdt i den gamle stil og
de oprindelige farver.
Opholdene på Bennetgaard er dels refugieagtige dels foregår de i højskoleånden. Højskolesangbogen bliver flittigt brugt til morgen- og
aftensang. Der er små musik- og foredragsarrangementer og udflugter i omegnen med
private biler kørt af frivillige. Kirkegangen
er obligatorisk. Ligeledes modtager Bennetgaard en hel del foreninger/grupper i den
smukke historiske sal til kaffebord og foredrag ved lederen. Foredraget er et spændende
eventyr om husets historie i krig og kærlighed
og indeholder både brudebort-førelse, døtre
tabt i kortspil, spøgelser, og sidst, men ikke
mindst, en vigtig del af den sønderjyske historie.
Her fra Bennetgaard skal endnu engang lyde
en dybfølt tak til Sct. Georgs Gilderne.
Æresprisen overrækkes ved LGT 2013 i Slesvig
11
Mod nye horisonter
LGT 2013
Start øverst tv og gå i urets retning.
• Venskabsaften på Hotel Hohenzollern
• De veloplagte saksere indtager scenen
• En fryd for øjet - på dametoilettet
• Aulaen på A. P. Møller Skolen
• De gæve vikinger bringer såvel Gildeflaget
som Dannebrog ind
• Æresgæsterne grev Ingolf og grevinde
Sussi af Rosenborg
• Spejdere fra Dansk Spejderkorps Sydsles vig klar til indmarch
•Mødeaktivitet
• Æresprisen til Bennetgaard
• Donationer til Familier med kræftramte
børn og TUBA
• Frimærkebanken samlede årets høst
sammen
• Indsættelse af den nye landsgildeledelse
Fotos:
Gunvald Mouritsen, Ole Rafn Petersen,
Gjermund Austvik, Ingrid Danstrup
12
Ny landsgildeledelse
På landsgildetinget fik vi valgt ny landsgildeledelse, idet
LGM Lone Erkmann,
LGK Kjeld Krabsen,
LGUSSten Frost og
LGPRGerda Abildgaard
trådte fra.
Den nye landsgildeledelse består herefter af
LGM Helmut Werth, Flensborg
LGK Johan Evensen, Varde
LGS Paula Mikkelsen, Skive
LGIS Anne Haastrup-Nielsen, Helsingør
LGUSPeter Skræ, Bogense
LGPROle Rafn Petersen, Hillerød
Protokol for LGT 2013 og de
reviderede love er nu lagt ind på
hjemmesiden www.sct-georg.dk
13
Dragsholm Distrikts Højskole
Af Jette Rasmussen, DUS, og Margrethe Gybel DGM, Dragsholm Distrikt
Dragsholm Distrikt gentager i dette gildeår
Distriktets Højskole, som vi for to år siden
besluttede at lave i de år, hvor der ikke er
Gildernes Højskole. Højskolen varetages af
distriktets DUS-gruppe, hvilket vil sige 5 gilders GU’er sammen med DUS.
til andre mennesker - Forbrydelse og straf
(hvorfor og hvordan straffer vi?) Arv og miljø.
Mønsterbrydere. Disse oplæg skal nu give
stof til en hel sæsons gruppearbejde, og der
er ingen af disse grupper, som holder møder
uden at have noget på tapetet.
Årets tema er Det danske demokrati/samfund på godt og ondt. Ca. 80 gildebrødre
fordelt på 12 grupper fra hele distriktet deltager.
Når sæsonen er slut, mødes alle igen for at
lave en fælleskonklusion på temaet. Igen vil
vi få en kendt og aktuel person til at komme
på besøg.
Der er forberedt oplæg til tre gruppeaftener i
vinterens løb, og grupperne modtager oplæggene med ca. to måneders mellemrum. Efter
hvert oplæg udarbejder grupperne nogle
enkle svar på spørgsmålene, som sendes til
den lokale GU til senere brug.
Det er med stor glæde, vi har oplevet, at det
giver et dejligt sammenhold i hele distriktet
at lave Distriktets Højskole. Bl.a. har vi erfaret, at der kommer flere og flere til distriktets
andre arrangementer som f.eks. Naturlaugets
ture rundt omkring i distriktet.
Sæsonen indledtes i august måned med et
stort fællesmøde. Region Sjællands næstformand, Jens Stenbæk, havde sagt ja til at
komme og holde et oplæg om det danske
demokrati set fra hans stol. Derefter var der
debat om oplægget, og til sidst uddeltes de
første oplæg, så grupperne kunne komme i
gang med arbejdet.
Vi vil kraftigt opfordre andre til at tage ideen
med et aktivt gruppearbejde op. Den arrangerende DUS-gruppe har et vigtigt formål med
sit arbejde, og gruppearbejdet bliver et værdifuldt aktiv i gildearbejdet.
Overskrifterne til de tre oplæg er: Demokrati
og medier - Solidaritet og ansvar, forholdet
Kan vi hjælpe andre, som kunne have lyst til
at prøve en form for højskolearbejde, må I
endelig sige det, så vil vi være klar.
Grundtvigsk Forum
Af Jette Rasmussen, DUS, og Margrethe Gybel, DGM, Dragsholm Distrikt
Under arbejdet med Distriktets Højskole opdagede distriktsledelsen i Dragsholm Di-strikt,
at der var en forening, der hed Grundt-vigsk
Forum. Vi fandt foreningens hjem-meside, og
det viste sig, at det i høj grad var en kontakt,
vi kunne bruge (www.grundtvigskforum.dk).
Grundtvigsk Forum laver bl.a. hvert efterår
en samtaledag, hvortil der udgives 30 kort
med forskellige spørgsmål, som omhandler aktuelle emner. Sidste år hed det: Etiske
dilemmaer. I dette år var overskriften: Lige
– gyldigt?
14
Sammen med Distriktets Højskole passede
dette som fod i hose. Vi dannede gruppen
Dragsholm Distrikts Højskole, Sct. Georgs
Gilderne i Danmark og blev optaget i foreningen Grundtvigsk Forum. Ledelsen får
deres blad, og vi inviteres til deres foredrag
og debatdage i Vartov sammen med alle de
mange forskellige medlemsgrupper, der har et
formål, der ligner vores.
En gildeklan blev vejen frem i Brønderslev
Af Jane Larsen, Gildemester i Brønderslev Gildet
I Sct. Georg nr. 4 skrev Preben Kristensen fra
1. Kolding Gilde indlægget Hvorfor mon?
Her fortalte han om det at være gildebror
under 50 år i et gilde, hvor sådan plejer vi at
gøre måske er med til at bremse udviklingen
i gildet. Jeg må sige, at jeg læste indlægget
med interesse, og at problematikken blev ved
med at ligge i mit baghoved. I hvert fald var
indlægget med til at skubbe mig op på talerstolen (under Eventuelt) på Landsgildetinget,
som jo havde mottoet Mod nye horisonter,
for at fortælle, hvordan vi har gjort det i vores
gilde. Jeg har efterfølgende fået mange positive tilbagemeldinger på Facebook angående
mit indlæg og flere har spurgt, om jeg kunne
genfortælle, hvad jeg sagde. Så det vil jeg da
gøre, så godt det nu kan lade sig gøre:
For 11 -12 år siden starter 2 ungdommelige gildebrødre i Brønderslev Gildet en såkaldt gildeklan op med nye, yngre gildebrødre under
40. Vi er nu seks gildebrødre (under 50), og
vi kører denne gildeklan alene. Vi har i de
forgangne år været fredet til at være sammen
i klanen. På denne måde er vi blevet rigtig
godt forankret i gildet og i gildebevægelsen.
Det har også ført til, at der nu er to af os,
der sidder i gildeledelsen - som henholdsvis
gildemester og gildeskatmester. Vi har fungeret som enhver anden gruppe i gildet, hvor
vi også har vores opgaver med gildehaller. Vi
har blandt andet også afholdt et aftenløb og
nogle temadage for spejderledere og gruppebestyrelsesmedlemmer. Jeg vil også godt indrømme overfor jer, at var jeg blevet tvunget
ud i en af de andre grupper med gildebrødre
gamle nok til at være mine forældre, så var jeg
ikke sikker på, at jeg var blevet. Men nu er jeg
her og bliver her!
Vores opgave i gildeklanen nu er selvfølgelig
ikke at komme til at hvile på laurbærrene, så
vi også får os lullet ind i denne tilstand af,
at har vi det ikke godt, så vi igen kommer til
at sidde med et alt for stort aldersspring ned
til nye gildebrødre. Opgaven er svær. Tilbuddene er mange i dagens Danmark. Og så kan
det jo ikke nytte noget, at vi ikke kan komme
ud over, sådan plejer vi at gøre!!
Mon ikke vi også er nødt til at erkende, at
gildebrødre på 70 ikke har de samme interesser indenfor gildet som os under 50, men at
det er lige meget - vi kan sagtens være her alle
sammen. Hvis vi ser på det i et stort perspektiv, så har I, der er ca. 70 år, knoklet et helt
arbejdsliv med arbejder, som var mere fysisk
krævende, end arbejder er i dag. I har nu lyst
til den del, der hedder personlig udvikling.
Og det forstår jeg udmærket, for det er virkelig spændende. For mit eget vedkommende
kan jeg kun sige, at jeg er blevet bedt om
siden min uddannelse til sygeplejerske at tage
stilling til min personlige udvikling såvel som
min faglige. Vi er til MUS (MedarbejderUdviklingsSamtaler) og på diverse kurser, hvor
vi bliver fordret en udvikling. Så for at være
helt ærlig, så savner jeg bare så meget at lave
noget spejderarbejde! Jeg gider ikke snakke
mere personlig udvikling. Jeg vil meget hellere lave spejderløb for kommunens spejdere
eller arrangere en temaaften for spejderledere.
Eller lave en Spejderløbs-bank sammen med
andre gildebrødre til hjælp for gildebrødre
over hele landet, hvor man kan hæve et spejderløb til brug derhjemme i eget gilde, så den
dybe tallerken ikke behøver at blive opfundet
hvert år, eller hvis ressourcerne er små men
lysten stor.
Under Landsgildetinget kom jeg i snak med
Lars Solgaard, gildebror i Frederikssund og
også under 50. Ikke for at fornærme nogen
men det var som det der med, at børn altid
finder børn at lege med. I hvert fald fik vi
udvekslet rigtig mange gode idéer til nye tiltag
i Sct. Georgs Gildet, og det var en fornøjelse
at sparre med en jævnaldrende. Lars kaldte os
for GUF - altså Gildebrødre Under Femti.
Jeg håber, at mit indlæg kan være med til at
tilføre en masse GUF til Sct. Georgs Gildet i
Danmark!
15
Midtvejstræf 2014
Fra 28. juni til 5. juli, ved Amagerhuset i Sørup på Falster
Det er 17. gang, der afholdes midtvejstræf ved Amagerhuset, Sørupvej 24, 4863
Eskilstrup. Det ligger lige op til statsskoven i et fredeligt område, 4 km fra
motorvejsafkørsel 44.
Midtvejstræf blev, fra tidernes morgen, afholdt i de år hvor der ikke var træf
på Rodbjerggård, altså i lige årstal. Det er nu Sct. Georgs Træf-Venner der
afholder det ordinære træf i uge 27 i 2014. Midtvejstræffet er et uformelt
sammenrend af gildefamilier og gildebrødre fra hele landet – der kommer med
eget telt eller campingvogn, (der er ikke strøm på pladsen, køleelementer kan
fryses).
Sir Georgs Inn er lejrens restaurant, hvor der bl.a. tilbydes fælles vel tilberedt
varm aftensmad, ved tilmelding dagen før (lørdagene er eneste dage, hvor der
ikke laves mad i Sir Georgs Inn) – det er også her, der er mulighed for hyggelige
stunder ud på aftenen.
Der er mulighed for et alsidigt program, hvor afslappet samvær veksler med
ture på Sydhavsøerne i egne biler. Nogle aftener foregår en fælles aktivitet,
lejrbål, friluftsgildehal, og den afsluttende grill bøf spisning med indlagt spontan
underholdning i haven.
Der er mulighed for at deltage fra et døgn til hele træffets varighed.
Pris: Voksne 40 kr. pr. døgn – børn 20 kr. pr. døgn.
Tilmelding er ikke nødvendig, men det vil være rart med et ring eller en mail,
til ”Midtvejslauget” Anja, Espen, Dorte og Ole m.fl., som også besvarer evt.
spørgsmål og er modtagelige for gode idéer og ønsker.
Vi ses på Midtvejstræf 2014,
på laugets vegne Ole Simonsen, tlf. 23 30 93 43, osscout@gmail.com
Efterlysning.
Fra Peer Szöcs, Sct. Georgs Træfvenner, tlf. 23 36 11 32
Denne meget flotte fanetop sidder på en fane
som Træfvennerne har fået overdraget i forbindelse med Rodbjerggårds salg.
Af historik kan siges følgende:
• Ældste sølvplade er indgraveret :
1946 9/5 1986 Provincialet
• Næste sølvplade er indgraveret:
Frederiksberg Gildet optaget 5-1-95
i 1. Sct. Georgs Gilde København.
• Sidste sølvplade er indgraveret:
Skænket Rodbjerggaard Træf 2003
1. Sct. Georgs Gilde København.
• Fanetoppen vejer 1248 gram og viser
Sct. Georgs kamp mod dragen.
Der er godt skjult indgraveret tallet 15.
16
Da det er en utrolig flot fanetop og et meget
fint stykke håndværkerarbejde, kunne det
være sjovt, om der er nogen, der kan fortælle
om dens oprindelse, og om der eventuelt
skulle være flere rundt om i landet?
Gildeekspedition til Krakow
Af Per Nielsen og Gerda Abildgaard, Ikast Gildet
I slutningen af oktober var 39 gildebrødre på
tur til Krakow med Sønderjyllands Distrikt.
Jeg havde i min egenskab af PR-sekretær i
foråret læst om turen, der lød meget spændende. Stor var derfor glæden, da min mand
og jeg fik lov til at deltage. I de meget tidlige
morgentimer mødtes vi i Billund Lufthavn.
Vi var lette at spotte, idet en gildebror havde
fået den lyse ide, at vi skulle have vore gildetørklæder på. De fulgte os troligt under hele
turen - næsten - for Ami har åbenbart god
forbindelse til de højere magter. I hvert fald
havde vi op til 25 grader og høj sol, og så er
det varmt at gå med tørklæde. Da en af vore
guider er gammel spejder, fik hun stor lyst
til et tørklæde, og min mand var ikke sen til
at give hende sit tørklæde, så slap han for at
svede mere end højst nødvendigt.
Første dag gik med rundvisning i Krakow,
der er en utrolig smuk tidligere kongeby. Vi
var bl.a. omkring markedspladsen, universitetet og Mariekirken, hvor der netop begyndte
en koncert, da vi kom ind. Det gav en ekstra
smuk stemning i den gamle domkirke. Eftermiddagen blev for de flestes vedkommende
brugt til en lille lur, inden vi kørte til Morskie
Oko, en spændende restaurant. Her spiste vi i
en af de højloftede kældre, som er så karakteristisk for den gamle bydel i Krakow.
Om fredagen var formiddagen sat af til
rundvisning i den gamle jødiske bydel med
museer og en jødisk kirkegård. Før 2. Verdenskrig var der i hele Polen cirka 3,2 mill.
jøder og i Krakow 70.000. I dag er tallet for
hele Polen cirka 4.000 registrerede jøder og
for Krakow cirka 90. Der var utrolig mange
turister i Krakow - man kan vist roligt sige, at
turismen er byens største industri. Byen besøges årligt af mere end 2 mill. turister - især var
der mange asiater samtidig med os.
Eftermiddagen blev brugt i saltminerne i
Wieliczka. Utroligt betagende både at se,
hvordan man tidligere brød salt, men også
spændende at se, hvilke flotte kunstværker,
der er fremstillet af saltet. Hvis ikke man
vidste bedre, ville man tro, det var marmor.
Det blev alt i alt til mere end 800 trappetrin
ned i de lange minegange – heldigvis skulle vi
med elevator op igen. Den tur havde vi glæde
af i mange dage.
Ami (Anne-Margrete Jessen) var nok helt på
det rene med, at vores kondi ikke var helt i
top - i hvert fald skulle vi først påbegynde lørdagens tur til Auswitz kl. 11.
Auswitz består egentlig af tre lejre for mænd,
medens Birkenau, der ligger lidt derfra, var
for kvinder. Rudolf Hess var den første kommandant i Auswitz. Josef Mengele var den
ansvarlige læge i Birkenau. Der blev dræbt 1,3
mill. mennesker i lejrene, og heraf var cirka
90% jøder og knap 250.000 var børn mellem
1 og 16 år. Selv om vi alle sikkert har besøgt
andre kz-lejre og ved, hvad de stod for, så var
det alligevel en tankevækkende oplevelse, som
vi har godt af en gang i mellem at få genopfrisket. Der var også her utrolig mange turister –
især unge mennesker. Kendetegnende for alle
var, at man gik rundt i respektfuld stilhed. I
Birkenau er der en mindelund, hvor de forskellige lande mindes deres ofre. Der opholdt
sig ingen danskere i lejrene. Derfor lagde vi
vores medbragte blomsterhilsen med gildeemblem på stenen over de 690 nordmænd,
som omkom i lejrene. Peter Buhl, ditriktsgildemester i Sønderjylland, lagde blomsterne,
hvorefter vi alle sang Altid frejdig. En meget
smuk afslutning på en oplevelse, som nok vil
sætte sine spor hos de fleste af os.
Den sidste aften spiste vi på den jødiske
restaurant Klezmer - Hois, hvor vi udover
dejlig mad og samvær blev trakteret med
smuk, klassisk musik.
Næste dag vendte vi næsen hjemad. En forlænget weekend med mange spændende indtryk var slut. Vi var utroligt glade for at være
med. Blandt gildebrødre finder man hurtigt
melodien, og i tilgift får vi indblik i, hvordan
gildelivet leves i andre dele af Danmark.
Tak for en herlig tur
17
... fortsat fra side 3
den lille forskel. Der er brug for dig på alle
plan, sådan rent uegennyttigt, i bedste Ridder
Georg-ånd.
Hvad skal gildet så lave, hvad er så gildets
program? har jeg hørt mange spørge. Ja, det
er op til dig selv, kære gildebroder. Det er
dine egne holdninger og din egen virkelyst,
der tæller. Gildet kan give dig en ramme at
gå ud fra. Det kan give dig tilbud om erhvervelse af de nødvendige kompetencer, der skal
til for at kunne virke. Disse kompetencer er
især af holdningsmæssig karakter, men de
er også rent kontante: Mediekompetencer,
sprogkompetencer, håndværksmæssige kompetencer, sociale kompetencer. Der er opgaver overalt. Saml dem op og gå i gang! Det
hjælper at hjælpe på alle plan. Gør en forskel!
Vi kan, vi vil, vi tør og vi gør!
Mod nye horisonter! I fællesskab og med
respekt for hinanden!
Sct. Georgs Gilderne i Danmark ønsker
venner, samarbejdspartnere og især vore
gildebrødre nationalt og internationalt
en fredfyldt jul, et godt nytår samt et
lykkebringende og aktivt 2014.
Tak for samarbejdet i år, for kritiske og
velmente røster samt en stor tak til alle
dem, der i vor fælles sags tjeneste var
med til at trække læsset.
En stor tak skal sendes til Sønderjyllands Distrikt, som med kompetence
har stået for vores Landsgildeting 2013
i Sydslesvig. Jeg glæder mig til, at vi ses
til vores LGT2015.
En speciel tak vil jeg sende til de landsgildeledelsesmedlemmer som ikke kandiderede til landsgildeledelsen, eller
som ikke blev genvalgt. Tak for jeres
mangeårige indsats til fordel for Sct.
Georgs Gilderne i Danmark.
Helmut Werth, Landsgildemester
Nyt fra frimærkebanken!
Af Nils Liljeberg, bankdirektør
Tak til mange gildebrødre for det flotte resultat!
Som I vil kunne se på resultatlisten, dækker
denne udtalelse over, at landets gilder i den
seneste indsamlingsperiodeperiode har fundet
næsten 700 kilo brugte frimærker. Utroligt
flot! Især i betragtning af, at vi nok havde
frygtet, at slutresultatet ville blive lidt mindre.
Men jeg tror, det fine resultat skyldes,
at gildebrødrene rundt i landet er blevet
dygtigere til at finde de brugte frimærker både de brugte fra firmaer og institutioner i
bredeste forstand - og samlinger fra tidligere
frimærkesamlere m.fl. Når det så er sagt, og
de pågældende gildebrødre er blevet takket
behørigt for det, kunne vi da godt tænke os,
at flere gilder - og dermed flere gildebrødre,
deltog i indsamlingen til gavn for Landsgildets
nationale og internationale hjælpefonde.
18
Vi erkender, at der er lidt
arbejde forbundet med
dette, man når vi så ser,
at det samlede resultat
kaster så mange penge
af sig - nemlig mere end
30.000 kroner pr. år - er
det måske lettere at acceptere, at noget sådant
følger med!
Vi opfordrer stadigvæk til lidt omhu med
sorteringen af de indsamlede frimærker, idet
vi lettere kan sælge dem videre - og til højere
priser - hvis de danske frimærker er for sig
og de udenlandske for sig. Mere beder vi
såmænd ikke om!
Endnu en gang tak for hjælpen til de
deltagende gildebrødre fra Frimærkebanken
og hjælpefondene. Vi ser frem til fortsat gang
i samleriet i fremtiden.
1
2
3
4
5
6
7
8
9
10
11
12
13
14
15
16
17
18
19
20
21
22
23
24
25
26
27
28
29
30
31
32
33
34
35
36
37
38
39
40
41
42
43
44
45
46
47
48
49
50
51
Hirtshals Gildet
Fortunen Gildet
Nykøbing F 2. Gilde
Ølstykke Gildet
Fakse Gildet
København 4. Gilde
Åbenrå 1. Gilde
Holstebro 4. Gilde
Aarhus 1. - 7. Gilde
Næstved 2. Gilde
Ålborg Stadsgilde
Odense 4. Gilde
Odense 3. Gilde
Slagelse 4. Gilde
Vejle 2.Gilde
Kastrup-Tårnby Gildet
Nykøbing S Gildet
Vordingborg 3. Gilde
Rungsted Gildet
Præstø Gildet
Frederiksværk 1. Gilde
Aarhus 9. Gilde
Bagsværd Gildet
Fredericia 2. Gilde
Grenå Gildet
Aarhus 6. Gilde
Bramming Gildet
Kolding 5. Gilde
Viborg 2. Gilde
Hobro Stad Gildet
Silkeborg 1. Gilde
Greve - Solrød Gildet
Ledøje-Smørum Gildet
Bov-Grænsegildet
Vejle 1. Gilde
Maribo Gildet
Aarhus 8. Gilde
Slagelse 3. Gilde
Lemvig Gildet
Kerteminde Gildet
Hammel Gildet
Haslev Gildet
Kalundborg Gildet
Herning 1. Gilde
Ringsted Gildet
Åbenrå 2. Gilde
Ravnsholt Gildet
Helsingør 3. Gilde
Vestvold Gildet
Svendborg 1. Gilde
Hadsten Gildet
94,920 kg
85,050 kg
38,700 kg
34,700 kg
26,850 kg
25,950 kg
22,715 kg
19,700 kg
18,505 kg
16,100 kg
14,000 kg
13,500 kg
12,060 kg
12,000 kg
11,100 kg
9,500 kg
8,800 kg
8,350 kg
8,235 kg
8,200 kg
7,200 kg
7,000 kg
6,800 kg
6,800 kg
6,790 kg
6,755 kg
6,600 kg
6,300 kg
6,200 kg
6,200 kg
5,850 kg
5,700 kg
5,600 kg
5,500 kg
5,200 kg
5,000 kg
4,870 kg
4,500 kg
4,400 kg
4,400 kg
4,200 kg
4,000 kg
3,900 kg
3,700 kg
3,665 kg
3,580 kg
3,500 kg
3,310 kg
3,250 kg
3,220 kg
3,000 kg
52
53
54
55
56
57
58
59
60
61
62
63
64
65
66
67
68
69
70
71
72
73
74
75
76
77
78
79
80
81
82
83
84
85
86
87
88
89
90
91
92
93
94
95
96
97
98
99
100
101
Odense 1. Gilde
2,835 kg
Holbæk 1. Gilde
2,820 kg
Rødby Gildet
2,800 kg
Aarhus 4. Gilde
2,610 kg
Aarhus 5. Gilde
2,160 kg
Porskjær Gildet, Galten
2,150 kg
Odense 9. Gilde
2,000 kg
Aarhus 10. Gilde
1,915 kg
Sorø 1. Gilde
1,900 kg
Korsør Gilderne
1,860 kg
Vojens Gildet
1,850 kg
Ikast Gildet
1,750 kg
Odder Gildet
1,720 kg
Aarhus 2. Gilde
1,625 kg
Randers 2. Gilde
1,500 kg
Varde 1. Gilde
1,375 kg
Skælskør 2. Gilde
1,300 kg
Køge 1. Gilde
1,060 kg
Haderslev 4. Gilde
1,010 kg
Odense 8. Gilde
1,000 kg
Tåstrup 1. Gilde
0,930 kg
Faaborg Gildet
0,800 kg
Holstebro 2. Gilde
0,800 kg
Landsgildekontoret
0,800 kg
Birkerød Gildet
0,750 kg
Skanderborg 1. Gilde
0,715 kg
Stege Gildet
0,700 kg
Frederikshavn 1. Gilde
0,700 kg
Ebeltoft Gildet
0,650 kg
Kjellerup Gildet
0,600 kg
København 15. Gilde
0,600 kg
Allerød Gildet
0,500 kg
Herlev Gilde
0,500 kg
Svinninge Gildet
0,425 kg
Suså Gildet
0,380 kg
Skive Gildet
0,350 kg
Ringkøbing Gildet
0,300 kg
Hærvejen Gildet
0,300 kg
Karup Gildet
0,300 kg
Glostrup 1. Gilde
0,290 kg
Brønderslev Gildet
0,270 kg
Skagen Gildet
0,240 kg
Flensborg Gildet
0,210 kg
Helsingør 2. Gilde
0,200 kg
Frederikssund 3. Gilde
0,135 kg
Nordborg Gildet
0,100 kg
Vordingborg 2. Gilde
0,060 kg
Toftlund Gildet
0,060 kg
Rungsted Kyst Gildet
0,060 kg
Thisted Gildet
0,045 kg
Totalt indsamlet 695,935 kg
19
Fjordens dag - i Kerteminde
Af Tove Sørensen, Kerteminde Gildet
Kommunerne langs Odense Fjord og Kerteminde Nor afholder hvert år Fjordens Dag
den 2. søndag i september med mange forskellige aktiviteter fjorden rundt.
Ved Munkebo Havn står Sct. Georgs Gildet
i Kerteminde for, at alt forløber, som det skal
- vi laver aftaler med udstillere og foreninger,
bestiller telte, borde og stole og dirigerer trafikken.
Børn, der kom forbi standen, fik en ballon,
der var pustet op og sat på en rød ballonpind.
Den idé havde været god nok, hvis ikke det
havde stormet så meget, at balloner og holdere blæste af pindene.
Alt efter vejret kommer der mange mennesker forbi, så vi i gildet har god mulighed for
at gøre os synlige og få en god snak med interesserede.
I år havde vi gjort lidt mere ud af vores egen
stand for at markere gildernes 80 års jubilæum. Ud over, at vi havde vores tombola
med, lavede vi en udstilling med plakater om
gildebevægelsen og nogen af vores egne fotografier, uddelte tiloversblevne jubilæumsskrifter, vores egen PR-brochure og bogmærker til
interesserede.
Vestvold Gildet 1963 - 2013
Sct. Georgs Gildet i Brøndby og Rødovre
Af Arne Strøm Madsen, Vestvold Gildet
50 års jubilæet blev fejret med en fest på Rødovregaard lørdag den 7. september.
et barn, som savner en voksen fortrolig og
mangler en voksen identifikationsmodel.
Gildet donerer hvert år i alt 100.000 kr. til
humanitære organisationer og lokale spejdergrupper, herunder en fødselsdagspris på
et større beløb til udvalgte organisationer.
Dette har gildet været i stand til ved at forestå
Kæmpe-Loppemarkeder i Rødovre Centrum.
Den store donation på 100.000 kr. blev overrakt til Landsformand Karsten Matzen og
kasserer Poul V. Jensen, Børns Voksenvenner.
I år, i jubilæumsåret, blev fødseldagsprisen sat
op til kr. 100.000.
Modtageren blev den landsdækkende frivillige sociale forening Børns Voksenvenner. I
mere end 20 år har børns Voksenvenner formidlet venskaber mellem socialt udsatte og
ensomme børn og frivillige, ulønnede resourcerige voksne, voksne der har lyst og overskud
til at danne en stærk og oprigtig relation til
20
GM Helge Andersen overrækker den store check
til Børns Voksenvenner
Gildejubilæer
Opslagstavlen
Gildetelegram
Gildetelegram, A5 m. konvolut, 5 stk.
Lille telegram, A6 m. konvolut, 5 stk.
Visitkort, gavekort u. konvolut, 5 stk.
80,00 kr.
70,00 kr.
30,00 kr.
3. Sct. Georgs Gilde i Fredericia
Minna Sandahl Christensen
Ravnsgårdsvej 37, 7000 Fredericia
50 års Gildejubilæum
2. Roskilde
9. Aalborg
11-02-2014
05-03-2014
75 års Gildejubilæum
1.Roskilde
20-01-2014
Jubilæer
75 94 25 32 - minna.sandahl@mail.dk
Se papirudgaven af Sct. Georg
Fødselsdag hos
Sct. Georgs Gilderne i Roskilde
1. Gilde fylder 75 år den 20. januar 2014 og
2. Gilde fylder 50 år den 11. februar 2014
Det fejrer vi med en reception i
Den Gamle Byrådssal
på Stændertorvet i Roskilde
torsdag den 23. januar 2014
mellem kl. 15.00 og 17.00
hvor der vil blive serveret lidt lækkert til ganen.
Det vil glæde os meget, hvis du/I har mulighed for at
deltage i receptionen.
På gensyn
på gildernes vegne
GM Kirsten Lindskov
1. Gilde
GM Else Thiesen
2. Gilde
ISGFs
60 års jubilæum
Landsgildekontoret har
et begrænset antal af disse
fine, emaljerede nåle til salg
for kun 30 kr. stykket.
Skynd dig, mens der endnu er flere på lager.
PRAG
Lejlighed udlejes ved henvendelse til
75 94 16 80
21
Nye gildebrødre
Se papirudgaven af Sct. Georg
Internationalt udvalg (IU)
Formand Anne Haastrup-Nielsen (LGIS)
Anne-Margrete Jessen (Ami)
Haferstieg 20, D-24941 Flensborg
Sydslesvig
Tlf. 0049-461-8400724
amjess@aol.com
Inger Pfingsten
Weizensteig 2, D-24941 Flensborg
Sydslesvig
Tlf. 00490461-4307516
Inger_Pfingsten@skoleforeningen.de
Kursusudvalget (KU)
Formand Peter Skræ (LGUS)
Preben Kristensen
Jomfruled 1, 6070 Christiansfeld
Tlf. 26 24 97 42
pkr@bbsyd.dk
PR-udvalget (PR)
Formand Ole Rafn Petersen (LGPR)
Benny Aros
Vestervang 8, 3., 8000 Århus C
Tlf. 86 27 35 48 / 28 70 40 48
bennyaros@gmail.com
Ingrid Danstrup (redaktør Sct. Georg)
22
Webmaster
Frida Eyjolfs
webmaster@sct-georg.dk
Sct. Georgs Fonden
Sct. Georgsvej 17 A, 3060 Espergærde
www.sctgeorgsfonden.dk
Formand Johan Evensen
Neptunvej 8, 6800 Varde
Tlf. 29 63 57 93
johan.evensen@email.dk
Helmut Werth (LGM)
Gildernes Højskole
Sten Frost
Baldursgade 65, 6700 Esbjerg
Tlf. 75 12 66 77 / 26 97 99 33
sten@stenfrost.dk
Margrethe Gybel
Stenhusvej 43a, 4300 Holbæk
Tlf. 21 60 06 34
mfgybel@vip.vestnet.dk
Paula Mikkelsen (LGS)
Se papirudgaven af Sct. Georg
Fredslyset
Koordinator Erik Messmann,
Græsvangen 20, 9800 Hjørring
Tlf. 88 19 50 30 / 22 41 18 40
messmann@stofanet.dk
Good-Turn Mærket
Formand Jørn Andersen
Sølystvej 81, 8600 Silkeborg
Tlf. 86 80 30 86
la.ja@mail.tele.dk
Paula Mikkelsen (LGS)
Frimærkebanken
Skovgårdsvænget 8, 8310 Tranbjerg J.
Tlf. 86 72 00 40
info@frimaerkebanken.dk
www.frimaerkebanken.dk
’Bankdirektør’ Nils Liljeberg
Tlf. 86 17 58 20, liljeberg@frimaerkebanken.dk
Paula Mikkelsen (LGS)
Dansk Flygtningehjælp
Gerda Abildgaard, Ikast
Helmut Werth (LGM)
Bloddonorerne
Jørgen Jakobsen, Hobro
Anne Haastrup-Nielsen (LGIS)
UNICEF Danmark
Anne Haastrup-Nielsen (LGIS)
Hartvig Møllers Efterskole
Holger Dahl, Hillerød
Ole Rafn Petersen (LGPR)
SOS-Børnebyerne
Paula Mikkelsen (LGS)
Danmarks-Samfundet
Johan Evensen (LGK)
Øvrige gildeadresser kan findes på hjemmesiden.
Friluftsrådet
Ingvar Frier, Værløse
Helmut Werth (LGM)
23
Per Stig Møller fortalte om
Digterpræsten Kaj Munk
Af Ingrid Danstrup, redaktør
Århus gilderne vovede pelsen og økonomien og inviterede
den 5. november til et spændende foredrag om digterpræsten Kaj Munk.
Formålet med arrangementet var at give gildebrødrene en
kulturel oplevelse samt foretage en investering i synliggørelse
af Sct. Georgs Gilderne i Aarhus.
Godt 150 deltog i arrangementet, hvoraf kun omkring halvdelen var gildebrødre, hvilket kunne ses af de mange gildetørklæder, mens 70 deltagere var ikke-gildebrødre, som
deltog af interesse for emnet. At interessen var stor kunne
også ses af, at 10 gildebrødre kom fra andre distrikter (bl.a.
Vojens, Christiansfeld, Vedersø).
Foredragsholderen var fhv.
udenrigsminister, dr. phil.
Per Stig Møller, som har
skrevet flere bøger om
Kaj Munk, og som via
sin forskning har været
den drivende kraft til en
revidering af opfattelsen
af Kaj Munks holdninger
og virke.
Som supplement til det spændende foredrag havde man
entreret med en vokalgruppe - sammensat til netop denne
aften. Seks unge mennesker - fra forskellige kirkekor - sang
på smukkeste vis Kaj Munk sange for os, blandt andet Den
blå anemone. Netop denne sang fik foredragsholderen til at
kommentere,
at han havde
hørt den utallige gange før,
men aldrig så
smukt fremført som ved
denne lejlighed.