BEHANDLING AF STRESSRAMTE

Medlemsblad for Sct. Georgs Gilderne i Danmark
Juni 2014
81. årgang
Jeg ser de bøgelyse øer
ud over havet spredt
Historien om den proaktive profet - der former nutiden i fremtidens billede
Gildernes Højskole - Truslen mod åndsfriheden
Jeg ser de bøgelyse øer - en af dem hedder Romsø
1
Kolofon:
Indhold:
27.-28. september 2014
Gildemesterstævne
Sted og program meddeles senere
Sct. Georg
er Sct. Georgs Gildernes
medlemsblad.
Bladet udsendes 6 gange årligt omkring den 10/2, 10/4, 10/6, 10/8, 10/10
og 10/12.
Deadline: Den 10. i måneden før
3
5
8
10
17
18
Forsidefoto:
En dejlig forårsdag på Romsø i
Storebælt - en idé til vinterens gruppearbejde?
Læs mere side 12-13
Foto: Jesper Matthiessen
Password til www.sct-georg.dk er
Sct. Georgs Gilderne
Mikkel Bryggers Gade 1
1460 København K
Kontorleder: Kirsten Christensen
Telefon/fax: 33 32 27 33
kontoret@sct-georg.dk
www.sct-georg.dk
Bankkonto: reg.nr. 4180
kontonr. 4180213791
Landsgildeledelsen:
Kontortid: Tirsdag og torsdag 10-12
Redaktør: Ingrid Danstrup
Rosenvænget 34, 6541 Bevtoft
Tlf.: 40 11 92 49
redaktionen@sct-georg.dk
Oplag: 4.200 eksemplarer
Tryk: Jannerup Offset A/S
ISSN: 0900-9280
Bemærk: Redaktionen
forbeholder sig ret til
ændringer i indsendte
manuskripter.
2
Den proaktive profet
Whats on International
Gilderne og de andre
Fra gildebror til gildebror
Opslagstavlen
Navnestof
Arrangementer på landsplan
19.-21. juni 2015
Gildernes Højskole
18.-20. september 2015
Landsgildeting, Køge
Internationale arrangementer
21.-28. juni 2014
Freundschaftstreffen, Großarl
10.-16. oktober 2014
Verdenskonference, Sydney, Australien
Vil du vide mere om de forskellige
arrangementer – så kontakt
landsgildekontoret.
26.-30. juni 2015
Nordisk Træf
Landsgildemester
Helmut Werth
Spejdergården Tydal, Tüdal 1
D-24852 Eggebek
Sydslesvig
Tlf.: 0049 (0)460 991 03 16
lgm@sct-georg.dk
International sekretær
Anne Haastrup-Nielsen
Esrumvej 261 , 3000 Helsingør
Telefon: 49 29 91 10
lgis@sct-georg.dk
Landsgildeskatmester
Paula Mikkelsen
Fjordbjerg Ager 15, 7840 Højslev
Tlf.: 97 54 51 50
lgs@sct-georg.dk
Uddannelsessekretær
Peter Skræ
Frederiksberg 46, 5474 Veflinge
Tlf.: 40 81 11 57
lgus@sct-georg.dk
Landsgildekansler
Johan Evensen
Neptunvej 8, 6800 Varde
Tlf.: 29 63 57 93
lgk@sct-georg.dk
PR sekretær
Vakant
lgpr@sct-georg.dk
Historien om den
proaktive profet
Peter Skræ
Landsgildets uddannelsessekretær
Peter Skræ
Landsgildets uddannelsessekretær
Indenfor den sidste måned har jeg besøgt fem distrikter og debatteret Spejderidéen for voksne og synlighed.
Det har været en fornøjelse og peger på
en virkelig interesse for at sikre og udvikle Sct. Georgs Gildernes fremtid.
Derfor denne lille historie om, hvordan
man kan planlægge fremtiden.
Historien om den proaktive profet
Der var engang en konge, der havde en
forkærlighed for sandsigere, astrologer og profeter. Hver gang en kyndig
ud i stjernetydning kom til kongens by,
ville han med stor sikkerhed blive kaldt
til hoffet, hvor kongen stillede ham
spørgsmål om fremtidens forhold.
Der var særligt et spørgsmål, der interesserede kongen, nemlig at kende året
og dagen for sin død. Når astrologen
blev stillet spørgsmålet, bad han om at
få året og dagen for kongens fødsel, og
så ville han ved hjælp af stjernetabeller
og regneformler komme frem til et svar.
Imidlertid var kongen aldrig tilfreds
med svaret - udødelighed var måske en
usagt forhåbning hos kongen - og da
han var enevældig tøvede han ikke med
at halshugge den uheldige profet.
efter kongens ønske. Den proaktive
profet var derfor ikke voldsomt begejstret, da han som andre blev inviteret til
hoffet. Da han blev stillet det ventede
spørgsmål om tidspunktet for kongens
død, bad han om at måtte trække sig tilbage med sine tabeller og beregninger,
for det var netop i kongens tilfælde et
vanskeligt spørgsmål.
Efter nogle timer bad den proaktive profet om atter at få foretræde for kongen
for at meddele ham sit svar. Tidspunktet for kongens død var, af årsager der
havde med særlige planetstillinger lige
i denne tid at gøre, meget vanskelig at
forudsige, sagde den proaktive profet,
men i sit arbejde med at finde svaret
på spørgsmålet havde han opdaget et
ganske pudsigt forhold, nemlig at rent
astrologisk var kongens og hans egen
skæbne knyttet tæt sammen. Så det
eneste han kunne sige med sikkerhed
var, at tidspunktet for kongens død
måtte ligge mellem én og to dage efter
tidspunktet for den proaktive profets
egen død.
“Den proaktive former
nutiden i fremtidens
billede.”
Den proaktive profet levede lykkeligt til
sine dages ende - under kongens velvillige beskyttelse.
SLUT
En dag skete det, at en proaktiv profet kom til kongestaden. Han havde
hørt rygtet om kongens lidenskab for
fremtiden og også om hans kedelige
tendens til at eliminere budbringere
af nyt om fremtiden, der ikke lige var
Den proaktive former nutiden i fremtidens billede.
Kilde: bogen Som sol gennem tåge
3
På de bonede gulve
- til reception på Amalienborg
Fotos: Helmut Werth
Johan Evensen
Landsgildekansler
Fredag den 2. maj 2014 kl. 16:30 stod
flotte mandfolk - LGM og LGK - i pænt
tøj på Amalienborg og ventede på at
komme ind til receptionen i anledning
af Hendes Kongelige Højhed Prinsesse
Benediktes 70 års fødselsdag. Forventningerne var store, og de blev bestemt
indfriet, idet vi i døren til lokalerne blev
budt velkommen af Prinsesse Benedikte og Eksdronning Anne Marie. Vi
fremførte vore lykønskninger på vegne
af Sct. Georgs Gilderne og takkede for
prinsessens aldrig svigtende interesse
for vort arbejde.
Der var dækket op med fine pindemadder med tilhørende drikkevarer. Der
kom ca. 150 deltagere fra alle de foreninger m.v., som har relation til prinsessen.
Mens LGM og jeg stod lidt alene, kom
prinsessen hen med et fad, og vi fik
en lille snak. LGM hilste fra en fælles
bekendt, og jeg mindedes vores sidste
4
møde ved 1. spadestik til den nye terminal i Billund Lufthavn, ligesom vi hurtigt
blev enige om, at årgang 44 nu var noget helt specielt!
Efter små to timer forlød LGM og LGK
den velbesøgte reception - en stor
oplevelse rigere.
Lidt senere kom Dronningen og Prins
Henrik, så vi følte os i rigtigt godt selskab.
Kl. 17 blev den fælles gave - blandt andet fra Sct. Georgs Gilderne - overrakt
prinsessen. Det var et maleri Spejder
ud i naturen, malet af Maja Lisa Engelhardt. Et maleri som prinsessen givet vil
kunne bruge mange timer på at studere
og finde nye motiver i.
Der var også penge til en flot rygsæk
med indhold - rygsækken blev straks
taget i brug.
Prinsessen blev meget glad for gaverne
og takken viderebringes hermed til alle
gildebrødre.
Fællesgaven til prinsesse Benedikte
i anledning af 70-års dagen
den 29. april 2014
Malet af Maja Lisa Engelhardt
Titel: Spejder ud i naturen
DIS-mødet
- i Fredericia den 5.-6. april 2014
Ami Jessen
Medlem af Internationalt Udvalg
Findes der mon noget mere inspirerende end at deltage i et DIS-møde,
og det endda på et så absolut hyggeligt
sted som Postgården i Fredericia? Jeg
tror det næsten ikke, for det, der løb af
stabelen i weekenden den 5.-6. april,
havde et absolut godt forløb.
DIS’erne havde sat hinanden stævne,
og i løbet af stævnet vi kom hele vejen
rundt - lige fra hjemmesiden til fælles
internationalt projekt for Sct. Georgs
Gilderne i Danmark.
Rigtig mange havde taget sække med,
fyldt med legetøj - brugt og nyt, men
alt i tip-top stand. Det vil blive sendt til
rumænske børnehjem i oktober i år, og
børnene dér har noget at glæde sig til.
Det besluttedes at fortsætte med projektet også i 2014.
Der blev talt om ISGF’s organisation og
opbygning, om distrikternes internationale arbejde og om IU’s Fellowshipbudskab i 2013. Hvordan kan dette
budskab effektueres i hverdagen? Diskussionen omkring Fellowshipbudskabet mundede ud i en række forslag om,
hvordan gilderne kan knytte kontakt til
nydanskere. Her kan nævnes følgende:
• Invitér en indvandrerforening til at
deltage i en gildehal og bed dem
efterfølgende om at fortælle
om deres forening.
• Invitér nydanskere til fellowshipday.
Stor opmærksomhed og begejstring
skabte Lissi Houmanns (3. Haderslev)
beretning om arbejdet med indvandrerbørn. Den gule klub i Haderslev
gør et kæmpemæssigt arbejde for de
utilpassede indvandrerbørn. Det foredrag kan godt anbefales. Det var en
kæmpeople-velse at høre om dette
vigtige arbejde.
Der sker faktisk rigtig meget rundt omkring i distrikterne. Det var bare så interessant at høre om alle de mange tiltag lige fra indsamling af dåseringe til
grænseoverskridende samarbejde.
Vi glæder os allerede nu til næste DIS-
En gang spejder - altid spejder
Klavs Klercke
2. Aarhus Gilde
Ved nytårsgildehallen i 2. Aarhus Gilde
fik vores gildeledelse slået disse vise
ord fast endnu en gang og bevist, at det
også var gældende for dem.
Hele gildet var mødt frem i vished om,
at en god og spændende aften var
forestående. Det blev den også, men
noget anderledes end forventet. Det
var en kold aften i januar og det viste
sig, at låsen til den gamle præstebolig,
hvor vi har et skab med vore regalier og
andet udstyr til gildehal og højbord var
frosset. Alle gode forsøg på at komme
ind var nyttesløse.
Så beviste gildeledelsen, at de ikke
havde glemt, at spejdere kan løse enhver opgave med de forhåndenværende
materialer, hvis de rette er glemt, eller
ikke kan findes.
Engang spejder altid spejder stod lysende klart, da vi trådte ind i gildehallen.
Det syn, som mødte gildebrødrene,
var et stort dannebrog som dug, en
træbøjle som hammer, et butiksflag
på fod, som fane, og vores dørherold
med en gulv-skrubbe som heroldstav.
Gildeloven blev oplæst fra Google på en
IPad.
Sådan klarer man det hele i en håndevending
- for man er vel spejder.
Heldigvis havde jeg mit kamera med, så
vi aldrig glemmer denne gildehal.
5
Foto: Jens Peder Meyer
Som tiden gik, gjorde krigen et indhug
i vores rækker. De ældste blev indkaldt,
og der var kun de yngste tilbage.
Da Oskar Nielsen måtte forlade Sydslesvig, overtog redaktør Walter Lange dirigenthvervet. Da Walter Lange blev indkaldt, blev lærer Hans Futtrup dirigent,
så Hejmdal Orkestret eksisterede under
hele krigen. Hejmdal troppen var delt i
to patruljer, og vi havde et helt normalt
spejderliv med møder, ture, øvelser og
lejrophold. Spejderkorpset i Sydslesvig
havde kontakt med de gule spejdere
(DDS) i Danmark, og vi var med dem på
lejre i Sandbjerg og ved Roskilde Fjord.
Samværet med de danske spejdere gav
os et indtryk af forholdene i Danmark
under den tyske besættelse.
Pligten overfor
egen samvittighed
- Sct. Georgs Budskabet 2014
Karl Otto Meyer
Skovlund / Sydslesvig
Spejderbevægelsen har betydet meget
for mig og mit liv, og den har derfor en
stor plads i mit hjerte. Min bror Henry
var spejder og spillede basun i Spejderorkesteret Hejmdal i Flensborg. Jeg blev
også spejder og kom med i orkestret,
hvor jeg spillede kornet. Lærer Oskar
6
Nielsen var dirigent for Hejmdal, hvor
jeg var med indtil 1944, og det var en
herlig tid. Vi spillede til årsmøderne
i Sydslesvig, til julefester og andre
festlige lejligheder. Vi blev godt modtaget overalt, hvor vi spillede, og vi fik
meget bifald for vores musikalske ydelser.
Den 19. maj 1943 blev skibsværftet i
Flensborg angrebet af engelske flyvere.
En bombe ramte det offentlige beskyttelsesrum, hvor børnene og personalet
fra den danske børnehave i Batterigade
havde søgt tilflugt. 15 børn og to voksne
mistede livet. Det var så meningsløst.
Der opstod problemer omkring bisættelsen af de omkomne børn. Hvem
skulle bære de små børn til graven?
Børnenes fædre og ældre brødre var
indkaldt. Skulle de officielle ligbærere
bære kisterne, ville de efter nazistisk
skik ”heile” ved graven.
Det kunne vi ikke gå med til, så det blev
aftalt, at vi spejderdrenge skulle bære
de små børn til graven. Der skulle 6 spejdere til at bære en kiste, og der var 15
kister. Så mange spejdere var vi ikke, så
vi måtte bære flere gange. Da vi skulle
gå fjerde gang, kom vor tropsfører Hans
Futtrup hen til os og spurgte: ”Kan I
klare det drenge?” Vi svarede: ”Ja, vi
kan!”
Vi klarede det, men det var svært. Ingen
af os, som var med til at bære, har glemt
denne dag. Når vi påtog os opgaven,
var det ikke kun for at hjælpe de ramte
familier og for at vise respekt overfor de
små døde børn, men også, fordi vi ikke
ville, at der skulle ”heiles” over deres
grave. Her mødte vi vort evige problem:
Var det rigtigt at være loyal over for det
nazistiske Tyskland og acceptere kravet
om pligtens bud for at bevare retten til
hjemstavnen?
”Nach Frankreich zogen zwei Grenadiere”, de var fanget i Tyskland under
krigen. Lektor Otterstrøm var vores
sanglærer. Han lærte os sangen. Vi
kendte den fra krigens tid, da sandheden var kendt. Sangen var fra digteren Heinrich Heine. De to søskendes
skæbne, der omtales i sangen, var
kendt i vor familie, der så absolut så en
fare i nazismen. Jeg husker denne sang,
fordi den optog os meget. Vi sang sangen, fordi den sagde os noget. Det var
ikke kun en sang om to soldater, men
det var en sang, som sagde os noget:
om kampen for frihed og ret.
Det var alt dette, der førte til, at jeg
besluttede mig for at flygte. To personer fra spejderbevægelsen ville hjælpe
mig over grænsen. Jeg gjorde nu alt klar
til flugten. Der var forskelligt at ordne.
Blandt andet skulle spejderkorpset
have min spejderuniform tilbage, for
uniformer var en mangelvare, og en
anden kunne få glæde af den. Den 16.
januar 1945 var alt klart, og takket være
de to: Hans Futtrup og Aage Frøslev
Christenen lykkedes det at komme over
grænsen. Jeg skylder dem en stor tak,
for de løb en stor risiko. Tænk, hvis de
var blevet taget under flugten?
Det ville have ført til en dødsdom for
mig, men sikkert også for de to personer, som havde hjulpet mig. Man
kan selvfølgelig spørge, hvorfor vi løb
denne risiko? Dertil er at sige: Ӄn gang
spejder, altid spejder!” Det er faktisk
det eneste svar, jeg kan give. Så er der
jo også alt det, jeg har nævnt før. Min
opdragelse hjemmefra. Vor antinazistiske holdning, alt det jeg måtte opleve,
da jeg var i Polen og så, hvordan polakkerne blev behandlet. De blev slået med
en pisk, hvis de ikke tog hatten af for en
tysk officer. Alt dette førte til, at man
simpelthen ikke orkede mere. Derfor
flugten til Danmark og medlemskabet
af den danske modstandsbevægelse.
Karl Otto Meyer blev født i 1928 i Adelbylund ved Flensborg som del af det danske mindretal i Sydslesvig. Han gik i den danske skole i Tarup ved Flensborg i
tiden fra 1934–1938. Derefter var han elev på Duborg-Skolen i Flensborg, som
han forlod med præliminæreksamen i 1944. Umiddelbart derefter fortsatte han
på Sønderborg Statsskole med henblik på at tage en studentereksamen, men
kort tid derefter blev han indkaldt til det tyske militær. I januar 1945 flygtede han
dog til Danmark og tilsluttede sig den danske modstandsbevægelse.
KOM tog i 1949 lærereksamen fra Skårup Seminarium på Fyn. Derefter ansattes
han som lærer på den danske skole i Husum, Sydslesvig. I 1950 blev han skoleleder på den danske skole i Skovlund, Sydslesvig), hvor han virkede indtil 1963. Han
blev dog suspenderet af tyskerne i perioden fra 1952-1954, fordi han havde udtalt sig kritisk med hensyn til Tysklands genoprustning (Berufsverbot). Han førte
retssag, som han vandt, og blev genansat i 1954.
Karl Otto Meyer skiftede virke, idet han blev chefredaktør for Flensborg avis i
tiden fra 1963-1984.
KOM var og er stadig meget politisk aktiv. Han var formand for Sydslesvigsk
Forening og for Sydslesvigsk Vælgerforening i tidsrummet fra 1952-1963. Han
var landsformand for Sydslesvigsk Vælgerforening i tiden fra 1960-1975. I tiden
fra 1971-1996 var han en højt anset medlem af den slesvig-holstenske landdag
som repræsentant for det danske parti i Sydslesvig, SSW.
KOM fik tildelt Kaj Munks hæderspris i 1985 og i 1988 fik han Kennedy Society of
Denmarks ”Profiles in Courage”-pris fordi han blandt andet som repræsentant
for det danske mindretal fremførte og fastholdt fundamentale menneskerettigheder.
Karl Otto var gift med Marie (født Hoop, 17. december 1926-21. maj 2011), og de
har 5 børn, 12 børnebørn og indtil videre 19 oldebørn. Sønnen, Flemming Meyer
(f. 1951) er trådt i faderens fodspor som prominent SSW-politiker. Marie udgav
sine erindringer i 1999.
Kilde: Wikipedia
Man kunne simpelthen ikke mere, fordi
ens samvittighed sagde et afgjort: ”Nej,
nu er det nok!”
Der skal lyde en stor og hjertelig spejderhilsen fra en gammel spejder i
Sydslesvig til alle Sct. Georgs Gilderne i
Skandinavien.
“Måtte vi alle bestræbe
os på at handle efter
vores egen samvittighed også i kommende tider.”
Og så kommer det egentlige Sct.
Georgs Budskab i denne lille beretning:
Måtte vi alle bestræbe os på at handle
efter vores egen samvittighed - også i
kommende tider.
Der er stærkt brug for spejder- og gildeidealer i vores tid.
Vær beredt!
23. april 2014
7
Børne-Rock-Koncert
- Flygtninge Center Avnstrup
Bitte Overgaard-Larsen
2. Roskilde Gilde
Vi dannede i Sct. Georgs Gilderne i
Roskilde i 2009 et nyt laug, der skulle
efterfølge Schleroselauget, der var blevet nedlagt året før. Vi kaldte det Goodturnlauget, og vores formål er at gøre
noget for andre - især for børn.
havde efter aftale lavet kaffe og te, og
de bryggede mere i løbet af dagen.
I et par år lavede vi fastelavnsfester for
børn på Kvindekrisecenteret i Roskilde,
men der var heldigvis så få, at vi udvidede med at invitere børn fra Flygtninge Center Avnstrup i Hvalsø. Der kom
heller ikke så mange, men vi fandt efterhånden ud af, at de i Børnehaven og
SFO’en derude selv laver fastelavnsfest.
Kl. 12.30 blev børnene inviteret indenfor, og de fik sodavand og kage – og et
kryds på hånden, så vi kunne holde styr
på, hvor mange stykker kage, de havde
fået. Vi havde fået hjælp af Inge Birthe
og Hanne Chri til at bage lækre kager,
ligesom fire Goodturnpiger havde bagt.
Stor tak til alle bagerne.
Da så gilderne i år har 75-års henholdsvis 50-års jubilæum, fandt vi på at fejre
det ved at arrangere en Børne-RockKoncert ude på Centeret. Vores Hjælpefond donerede penge til formålet, og
vi samarbejdede med Centerets SFO
pædagoger.
Kl. 13 startede bandet med at spille og
synge om dyr - og snakke med børnene
om dyrene. Musikerne havde hatte på,
så de - når de eksempelvis synger om
elefanter - prøver at ligne en elefant,
svinger armene som en snabel og opfordrer børnene til at gøre det samme
samtidig med, at man kunne se dyrene
på et lærred i baggrunden via en projektor. Børnene var meget begejstrede og
helt opslugte, de dansede med og nød
musikken. Selv de normalt lidt urolige
børn var helt opslugt og blev stående
gennem hele koncerten.
Vi er ni i lauget, og vi mødtes på parkeringspladsen ved Centeret kl. 11.30, og
SFO-pædagogerne lukkede koncertlokalet (gymnastiksalen) op. Vi flyttede
foldboldmål og net, satte borde og stole
frem, vaskede borde af, skar kage ud
og stillede sodavand op. Pædagogerne
8
Bandet Dyr i Drift kom kl. 12 og stillede
op på gulvet i stedet for på scenen - for
at være tættere på børnene.
Pædagogerne i SFO’en var – ligesom vi
gildebrødre - meget begejstrede.
Det var en meget dejlig oplevelse, også
at de unge voksne og forældre, som
kom, hørte på og fik kaffe eller te og
kage. Det voksne publikum kom og gik,
men børnene blev.
Bandet sluttede med sangen: ”Vi er
Dyr-i-Drift” kl. 13.50.
Bandet har efterfølgende sagt, at det
også var en stor oplevelse for dem at
spille på Centeret. De har spillet flere
gange i Roskilde, sidste år i Folkeparken
til sommerunderholdning.
Vi ryddede op, satte fodboldmål og net
op og forlod stedet omkring kl. 14.45.
SFO-pædagogerne skriver:
“Hej alle, der var med til arrangementet.
Tusind tak for et rigtig fint arrangement, der var fin stemning, og hvor var
bandet gode til at nå børnene.
Mange hilsner
M og B.”
Julemærkehjemmene
Per Thorsted Jensen
Gråsten Gildet
Hvad kan vi gøre for børnene på julemærkehjemmet i Kollund?
Vi - i Gråsten Gildet - har inviteret børnene til Gråsten, hvor vi går på Gråstenstien, som er 9 km lang.
Vi mødes ved havnen og går til
Sydstjernen, hvor vi mødes med spejderne, som har tændt bål, og der spiser
vi vores medbragte mad. Samtidig underholder spejderne med forskellige
opgaver og lege.
Vi fortsætter til Agernhuset, hvor der
bliver serveret frugt og vand. Samtidig
kommer en ældre amatørskuespiller alias H.C. Andersen - og fortæller Den
lille pige med svovlstikkerne.
Vi går videre til Gråsten Slot, hvor Julemærkehjemmet får overrakt 1.500 kr.,
og udflugten slutter ved havnen inden
turen går hjem igen.
Det er femte gang, vi arrangerer turen, og børnene - som vi - nyder den.
Børnene, der er 10 uger på hjemmet,
har udviklet sig så meget, og har fået
selvværd og gåpåmod, at det er en
nydelse at se og opleve dem.
Dette er blot en opfordring til andre
gilder det kan gøre det samme - der er
fire Julemærkehjem fordelt i landet.
NB: Vor lokale Brugsforening giver pengene fra pantflasker til Hjemmet i Kollund.
Århusiansk Fond hjælper
- hjerneskadede børn får ferietur
Benny Aros
4. Århus Gilde
Stensagergården i Viby ved Aarhus har
fået årets pris på 15.000 kr. fra Århus
Gildernes Fond. Pengene er en hjælp
til, at et hold børn kan komme på ferie
på Børnelejren på Langeland til sommer. Stensagergården fungerer som
et aflastningssted for udviklingshæmmede børn og unge, der også har en
hjerneskade.
Omkring 150 familier, og dermed lige
så mange børn, er tilknyttet institutionen, der drives af Aarhus kommune.
Børnene, der er op til 18 år, kan overnatte på skift til glæde for dem selv - og
ikke mindst til aflastning for forældrene.
Fondsgaver udefra er en nødvendighed
for f.eks. ferieaktiviteter.
Prisen blev overrakt på Sct. Georgs dag
til socialpædagog Connie Dreier af fondens formand Jonna Lyhne.
Flere medlemmer af Fonden deltog i prisoverrækkelsen.
Fra venstre Uffe Jørgensen, fondens formand
Jonna Lyhne, Hans Fink og Inger Rossen.
Prisen blev modtaget af socialpædagog Connie Dreier fra Stensagergården i Viby.
Foto: Benny Aros
9
Truslen mod åndsfriheden
Gildernes Højskole 2014 - 2015
Grundtvig skuer ud over
Rødding Højskoles
aktiviteter.
Malet på væggen af
Mads Nielsen
Margrethe Gybel og Jørgen Gybel
Højskoleudvalget
Den ottende sæson i Gildernes Højskole
står for døren.
•
•
•
•
•
10
Er vort land i gang med en kulturel
forandring? Mod hvad?
Skal vi være en nation af ensrettede
individer, som bliver frataget evnen
og muligheden for selv at tænke, tro
og mene?
Dannelses- og uddannelsesbegrebet - er de to ting på vej til at blive
det samme?
Besidder vi viden lagret i hukommelsen, eller har de elektroniske
massemedier gjort vores hoveder
overflødige?
Hvad skal vi stille op, hvis vi ikke vil
finde os i at blive standardiseret?
Sådanne spørgsmål - og mange andre vil årets tema tage udgangspunkt i.
I løbet af alle årene har vi med Gildernes
Højskole forsøgt at få temaerne til at
gribe ind i hinanden.
Dette også denne gang
Fra forrige gangs tema Du og Jeg til sidste gangs Er det personlige ansvar personligt eller fælles? retter vi nu fokus
mod de mange udfordringer, vi dagligt
udsættes for, når aviserne, uddannelsesinstitutionerne og kulturens verden
fortæller os, hvad vi skal.
Vi giver højskolen overskriften, Truslen
mod åndsfriheden, idet vi mener, at
det er et spørgsmål, som vi i disse år må
stille os.
Til at besvare spørgsmålet har vi fået tre
vidende og kompetente mennesker på
banen. Alle tre virker til daglig indenfor
områder, som gør dem i stand til at tage
stilling til vores tema, og vi beder dem
om at udfordre gildehøjskolens deltagere, så vi kan blive tvunget til at debattere nogle af de samfundsspørgsmål,
som ligger os alle på sinde.
Søren Fauth,
42 år, er professor i tysk på Aarhus
Universitet, oversætter, digter og foredragsholder. Vi har opfordret Søren
Fauth til at være med os, fordi vi i de sidste par år har læst flere af de ting, han
har skrevet i aviserne, der bl.a. drejer
sig om uddannelse og menneskeværd.
Blandt andet er han optaget af den forbindelse, man i dag hævder findes mellem uddannelse og dannelse.
Deltagerprisen i gildernes fineste højskole på verdens første højskole er
1.950 kr. pr. person, hvor vi indkvarteres
i dobbeltværelser.
Thorstein Balle
er uddannet lærer og cand. pæd. i pædagogik. Han har i mange år arbejdet
med Grundtvigs virkningshistorie inden for skolen og har især - både i teori
og praksis - været optaget af den frihedslinje i forhold til tro, tænkning og
handling, som Grundtvig definerede og
kæmpede for gennem sin opfindelse af
åndsfrihed. Princippet om åndsfrihed
har været et afgørende grundlag for udviklingen af det moderne Danmark.
For deltagere, der kommer med tog, er
der inkluderet transport fra og til Vejen
Station.
Troels Mylenberg,
44 år, kender højskoledeltagere fra sæson 2004-05, hvor han sammen med
Johan de Mylius og Niels Henrik Arendt
talte om Dannelse. Dengang var Troels
forstander for Vallekilde højskole. I dag
er han ledende chefredaktør for Fyens
Amts Avis og en ofte anvendt debattør
i fjernsynet. Troels Mylenberg har virkelig fingeren på pulsen hvad angår tidens
diskussioner om åndsfrihed, og han vil
komme med et væsentligt indlæg i vores debat.
Gildernes Højskole er et debatforum,
der bygger på tre debatoplæg, som udsendes i oktober, januar og april måned.
Oplæggene drøftes i grupper og partner grupper.
Forløbet kulminerer i weekenden den
19. – 21. juni 2015 på Rødding Højskole,
hvor oplægsholderne deltager. Weekenden er mættet med debat, foredrag
og festligt samvær. Vi mødes fredag eftermiddag og tager afsked søndag efter
frokost.
Beløbet betales med 450 kr. ved tilmelding samt 500 kr. ved modtagelse af
hvert oplag. Tilmelding vil være bindende. Deltagerprisen omfatter skriftlige
oplæg og deltagelse i weekenden 19. –
til 21. juni 2015 på Rødding.
”Vi giver højskolen overskriften, Truslen mod
åndsfriheden, idet
vi mener, at det er et
spørgsmål, som vi i disse
år må stille os.”
Der modtages ikke tilmelding nu. I
augustudgaven af Sct. Georg vil der
være tilmeldingskupon. Der er tale om
Først til mølle princippet.
Tilmeldinger modtages i august måned
efter bladets udgivelse.
Den 16. maj i år døde Sten Frost efter
lang tids sygdom. Det bliver et meget
stort savn at måtte undvære ham. Hans
arbejde med Gildehøjskolen har været
formidabelt. Heldigvis nåede vi sammen at forberede temaet og foredragsholderne til den kommende sæson, og
vi var enige om, hvordan den skal forløbe. Gildernes Højskole er Sten stor tak
skyldig.
Inspirerende kunst omkring bygningerne.
Fotos: Ingrid Danstrup
Som erstatning for Sten har jeg bedt
min bror, Jørgen Gybel fra 2. Roskilde,
om at overtage Stens plads. Jørgen har
deltaget i samtlige højskoler, og han og
jeg har som gildebrødre ofte været hinandens sparringspartnere.
Som sædvanlig vil vi hævde, at Gildernes Højskole indeholder lige præcis det,
du ønsker dig med hensyn til
Personlig udvikling - Diskussioner - Stillingtagen og Socialt samvær i såvel arbejde som fest.
På gensyn.
Tilmeldingsblanket og detaljerede oplysninger i Sct. Georg, augustudgaven.
11
Jeg ser de bøgelyser øer
- en ide til vinterens gruppearbejde?
De karakteristiske timeglastjørn,
hvidtjørn hvor dådyrene har
nippet de blade, de kunne nå fra
jorden.
Fotos:
Jesper Matthiessen
billedtekst
Ingrid Danstrup
Redaktør
Nogle grupper er dannet med virkning fra Sct. Georgs dag, andre grupper
fun-gerer sammen år efter år. Medmindre en gruppe er sammensat omkring
en fælles interesse for et emne eller
en opgave, skal der med mellemrum
tages stilling til, hvad vi kan finde på at
beskæftige os med i gruppen det næste
år eller måske to.
Det første valg faldt på Romsø, en lille ø
i Storebælt, hvor der to gange om ugen
går en såkaldt postrute.
I vores gilde sker disse overvejelser
netop på denne årstid, hvor vi i de nye
grupper skal arbejde sammen de næste
to år.
Naturen
Da øen ikke må blive et traditionelt turistudflugtsmål har man pålagt sig en
begrænsning i antal besøgende udover
den begrænsning der ligger i fuglenes
yngleperiode. Der sejles kun fast 2
gange om ugen i sommerhalvåret og
derudover kan båden i begrænset omfang chartres til besøg, men bådføreren sikrer, at øen besøges af maksi-
Mit forslag blev så, at vi kunne prøve
at studere bare nogle af de danske øer.
Der er så mange, vi aldrig har været på,
og vi kan jo faktisk vrage og vælge imellem dem.
12
Romsø
Øen Romsø er ca. 1 km² stor, en ubeboet ø med dyrehave, søer, fyrtårn, jagthytte, brombærkrat, et rigt dyreliv og
frem for alt - ingen biler.
malt 3000 besøgende, og at disse besøg
fordeles med et tilstrækkeligt hensyn til
øen.
På grund af skovens centrale placering omgivet af de græssede overdrev
opleves øen meget fint fra havet, og
det anbefales lystsejlere, at man kun
går i land på øen med det formål at
opleve den enestående og internationalt beskyttede natur. Øen er meget afhængig af de besøgendes hensynsfulde
opførsel og forståelse for den følsomme
natur.
Romsø ligger i et Natura 2000 område,
der er omfattet et af Danmarks 254
habitatområder og 113 fuglebeskyttelsesområder - et netværk af områder
i EU med særlig værdifuld natur. Områderne er udpeget i forbindelse med
Danmarks implementering af EU’s
fuglebeskyttelses- og habitatdirektiver for at beskytte levesteder og rasteområder for fugle og beskytte truede
naturtyper og plante- og dyrearter.
mester på øen, at han fik bragt post ud
(han var jo en meget vigtig mand), hvorfor der etableredes en postrute fra Kerteminde Havn til Romsø to gange om
ugen - onsdag og lørdag.
Øen er et dejligt fristed uden badestrand, offentlige toiletter, salgssteder
for kaffe, is og pølser eller flisebelægninger eller service - og heller ingen garanti for godt vejr - ej heller garanti for
rettidig ankomst, hvis vejret ikke spiller
med.
Var der 7 børn på øen, skulle opretholdes
undervisning af disse, mens forældrene
ved færre selv skulle varetage undervisningen. I mellemkrigstiden boede der
51 mennesker, heraf 14 skolebørn, på
øen, hvorfor øen i 1920 fik egen skole,
som står endnu.
Dyreliv
På øen græsser omkring 200 dådyr,
som oprindeligt stammer tilbage fra
1200-tallet, idet afgræsningen skaber
den lysåbne natur, som er så sjælden
andre steder. Dådyrene har ingen
naturlige fjender på øen, hvorfor jagt
er en del af naturplejen med henblik
på at sikre balancen i denne naturtype.
Bestanden er under løbende opsyn
og hvert år bortskydes 70-90 dyr efter
nøje vurdering af såvel øens natur som
dyrenes vilkår. Om nødvendigt fodres
dyrene supplerende om vinteren.
Beboerne har været så godt som selvforsynende med landbrug, fiskeri og
husdyrhold, og man ser stadig rester af
gamle landbrugsredskaber og stendiger, som dannede markskel, samt den
eneste bil, der nogensinde har været
på øen - en Ford A - eller rettere sagt
resterne af den. Bilen tilhørte Kong Ras
alias Rasmus Nielsen, som boede i skovfogedhuset lige ved Romsø-bådens anløbsbro på øens sydside.
Udover fuglene i det sydvestlige reservat ses også ynglende stor hornugle
og på engene i nordøstlige med karakteristiske tuer af gul engmyre.
Lidt historie
Romsø er en del af godset Hverringe - i
dag ejet af familien Juel Reventlow, som
i 1604 købte øen og den østlige kyststrækning på den anden side af Romsø
Sund af Kronen, som indtil da havde
brugt øen til forsyning af kød og grøntsager på en af datidens vigtigste motorveje - Storebælt.
Det enestående marine miljø omkring
Romsø Sund, der nu udgør Natura 2000
området, har således været en helhed i
mange hundrede år.
I 1869 forlangte den daværende fyr-
I 1956 fik øen strøm, bestående af 120
batterier, som opladedes af dieselgeneratorer. Landstrøm blev ikke etableret
før år 2004, efter at de sidste faste beboere forlængst havde forladt øen.
Siden 1975 har øen ikke været beboet,
idet husene i dag anvendes som ferieboliger for efterkommere de familier,
Romsøbåden er en åben hurtiggående passagerbåd, som har tilladelse til sejlads med 17 passagerer
- båden afgår fra Kerteminde Havn Fyns største fiskerihavn.
Der sejles faste ture onsdag og lørdag fra 1. april til 31. august (uden
guide), ligesom der kan chartres til
gruppeture.
Der arrangeres guidede ture med Johannes Larsen Museet, Fjord og Bælt
eller med Romsø bådens skipper.
Pladsbestilling til alle ture er nødvendig - www.romso.dk
13
En spejderdreng er altid
glad og altid vel tilfreds!
Jørn Herkild
1. Skælskør Gilde
Tågen smyger sig tæt om kroppen. Min
gode ven Victor - en sort labrador på
1½ år - og jeg sniger os ud ad vejen på
den lille ø i Storebælt, hvor jeg har valgt
at gemme mig - nu, hvor jeg er kommet op i årene. Tæt på ligger Stigsnæs,
hvorfra overlevende nøglepersoner fra
mordbranden i Roskilde for mange år
tilbage bragte sig i sikkerhed i Slesvig
for at starte på ny med at skabe orden i
landet. Grathe Hede og Svend Grathe er
fremdeles et minde herom.
Det hænder, at en strofe finder vej gennem de små grå og i dag faldt de på den
gamle spejdersang med titlen En spejderdreng er altid glad.
Der er nu gået lang tid fra Landsgildetinget i Slesvig sidste år, og - pø om pø
- dukker nu tiltag op, der følger klart
og tæt i sporene fra og af Landsgildetinget. En tak skal i den sammenhæng
lyde til Helmut for en god snak før du
ved den lejlighed blev nyvalgt til posten
som Landsgildemester og håb om lejlighed til at følge op på samme senere.
I en tid, hvor bekymringer udtrykkes om
mangt og meget, herunder antallet af
gildebrødre, er det, for mig at se, værd
at huske på, at gildebevægelsen rummer en særlig styrke, der bør vises passende opmærksomhed!
Med stor succes er det gennem årene
lykkedes, at holde tæt ved 999 gamle
spejdere ud af hver 1000 sådanne ude af
gildebevægelsen - hvis man tænkte sig
den tanke, at hel almindelig udvisning af
rummelighed blev forsøgt, kunne dette
meget vel føre til en udvikling, hvis omfang næppe kan fattes fuldt ud! Bare et
14
kort bette nøk eller måske to i den retning.
For mig har gildebevægelsen i hele min
erindringstid haft en særlig plads. Min
far var med til at oprette Sct. Georgs
Gildet i Sorø i starten af 40’erne og
som godt 3½-årig fandt jeg i min fars
skrivebordsskab til venstre den glaspistol med pebermynteperler (forskellige glasurfarver) i, som min mor og far
havde vundet ved gildets karnevalsfest.
Jeg har derfor gode og søde minder om
Gildebevægelsen langt tilbage i tiden!
Selv blev jeg optaget i Sct. Georgs Gildet i Sorø Sct. Georgs dag i 1965, men
var ude fra januar 1984 til sensommeren 1994. Det hele af praktiske grunde.
Jobskifte, flytning etc., hvorfor jeg med
min baggrund i riddertrinnet red for mig
selv ad selvvalgte veje og på egen hest
med egen lanse og skjold.
Under en NATO-øvelse, hvor jeg passede min post på KSN som signalbefalingsmand, blev jeg nedslidt og derfor i
en svag stund overtalt til at blive gildeaktiv igen, hvilket jeg har været siden.
Det står mig i dag tindrende klart, at
mit samtidige møde med spejder- og
gildebevægelsen har været livsbestemmende for mig og min tilværelse. Dette
tillige helt og klart i overensstemmelse
med dette indlægs overskrift! Derfor
tak til begge bevægelser!
Efter en god tid som ulveunge blev jeg
spejder og patruljeassistent i Egernpatruljen, hvor min patruljefører, Holger
Just var kommet til troppen fra Dansk
Spejderkorps Sydslesvig for at være elev
på Sorø Akademi. Næsten samtidigt var
Ole Steenvinkel, der havde været Holgers tropsfører, flyttet til Sorø-egnen.
Efter en årrække som spejder og spejderleder blev jeg gildebror. Jeg var i en
årrække medlem af KFUM-Spejdernes
Programkomité og lærte den senere
landsgildemester og daværende spejderchef, Robert Madsen, at kende,
ligesom jeg, som medlem af Spejderkorpsenes Fællesudvalg mødtes med
spejderledere, der alle var gildebrødre.
Det er faldet i Roberts og mit lod at
støde på hinanden i forskellige gildeog spejdersammenhænge. Senest ved
Landsgildetinget i Slesvig.
Opgaver, ansvar, pligter og visioner er
derved blevet et vedvarende element i
min tilværelse, hvor jeg også blev givet
muligheder for at deltage i internationalt orienterede projekter - herunder
deltagelse i uddannelsesreform bl.a.
i Tjekkiet forud for og i tilknytning til
Tjekkiets indtræden i EU. Alt båret af
de principper, værdier og metoder,
der kendetegner gilde- og spejderbevægelse!
Der er i vore dage stedse tydeligere
tegn på, at grundvilkår for menneskehedens tilværelse er under ændring, der
på ny vil sætte fokus på gamle spejderdyder og gildedyder.
Sammenfattende kan jeg udtrykke, at
jeg nødigt ville have undværet såvel min
spejder- som gildetid og alt, hvad heraf
er fulgt! Måtte enhver anden opleve
ligeså værdifulde oplevelser, som de har
givet mig!
Gildetjeneste
på kong
Christians
‘sommerhus’
Svend-væbner-ridder
- en
spejderopfindelse
Benny Aros
Medlem af PR-udvalget
Benny Aros
Medlem af PR-Udvalget
I debatten på udviklingsweekenden i
Horsens om, hvad der skaber begejstring blandt gildebrødre, blev nævnt
flere konkrete aktiviteter. Som eksempel kunne Karsten Barfoed fortælle om,
hvordan han sammen med 30 gildebrødre og en snes andre statister hvert
år i uge 42 er med i et historisk spil på
Koldinghus.
Hvor kommer brugen af begreberne
svend, væbner og ridder fra?
Christian den 4. brugte i sin tid slottet
som en slags sommerhus og besøgte
det årligt med hele hoffet. Nu fejrer man
så, at kongen vender tilbage, og gildebrødrene er med til at spille rollerne
som tjenestepiger, arbejdere, soldater
og hoffolk. Karsten Barfoed har prøvet
at sidde til bords med kongen, der også
har en mundskænk, som selvfølgelig
besvimer et par gange om dagen. Den
gildeaktivitet giver en indtægt på ca.
20.000 kr.
På udviklingsweekenden for DUS’er i
Horsens kunne Peter Skræ fortælle, at
der ikke er tale om et middelalderritual,
og at det heller ikke er hentet i legenden
om ridderne om det runde bord. Det er
i stedet en gradsdeling, der blev indført
for medlemmer af Det danske Spejderkorps omkring 1917.
Kolding-gilderne tjener andre ca. 70.000
kr. ved en søndag i august at give en
række praktiske hænder med, når der
er ca. 8.000 gæster ved Det kongelige
Teaters operadag på Skamlingsbanken.
Her involveres omkring 100 gildebrødre.
Alt i alt betyder det et væsentligt tilskud
til de midler til humanitært arbejde, der
optjenes i Kolding.
Den daværende spejderledelse stillede
sig til rådighed for kommunerne med
redningstjeneste m.m. Det var tiden før
både civilforsvaret og de private redningskorps, og en god snes kommuner
sagde ja tak.
For at blive væbner skulle man tage 6
bestemte duelighedstegn og fik så en
grøn/gul væbnersnor, riddere skulle tage yderligere 6 duelighedstegn for at få
den rød/hvide snor. På den måde kunne
man synliggøre sin erfaringsmæssige
baggrund.
I følge Peter Skræ ophørte ordningen
op mod 2. Verdenskrig, men benævnelserne har overlevet i Sct. Georgs Gilderne.
Foto: Lisbeth Wilger
15
Så nemt kan
det gøres
- birkesnaps
Gerda Abildgaard
Steen Blicher Distrikt
For et par år siden lod Naturlaug Steen
Blicher sin jubilæumstur gå til Skarrildhus. Her stod rododendronerne i fuldt
flor, så det var en smuk oplevelse.
Til frokosten kunne man købe de forskellige kryddersnapse, som stedet
efterhånden er berømt for. Især var der
en, der fangede min interesse, nemlig
Sct. Georgs
Gildernes
Hjælpefond
Johan Evensen
Sct. Georgs Gildernes hjælpefond
Den nye bestyrelse i Sct. Georgs Gildernes Hjælpefond har netop afholdt
sit første møde den 7. maj 2014 og uddelt nogle penge. Bestyrelsen, som er
udpeget af den til enhver tid siddende
landsgildeledelse, består af Eva Lykke
Madsen, DGM, Aase Kanding, DGM,
Nils Liljeberg, Frimærkebanken, Paula
Mikkelsen, LGS, og Johan Evensen, LGK.
16
birkesnapsen hældt på en smuk gammel flaske og selvfølgelig med et par
birkegrene i.
Fra de ti år vi boede i Skarrild, kendte
jeg køkkenchefen, så med lidt held fik
jeg tiltusket mig opskriften:
Nogle tommelfingertykke birkegrene
skæres i passende længder og skrælles
fri for bark. Derefter sættes de på en
flaske Brøndum eller smagsløs vodka.
Står mørkt i 2-3 måneder – filtreres –
og skal igen stå nogle måneder for at
få den bedste smag frem. Efterhånden
som snapsen har trukket i flere måneder, bliver den flot gyldenbrun. Grenene
bør blive i snapsen, da de er meget dekorative.
Grenene skal helst plukkes i første
halvdel af året, da de her er mest saftige. Er man meget tidligt ude – februar/
marts - så kan man også tappe birkesaft.
Saften skal indkoges til højst en tredje-
På mødet behandlede bestyrelsen en
del ansøgninger, og der blev uddelt et
passende beløb til
1. LMS Landsforeningen mod spiseforstyrrelse og selvskade.
Her havde man ønsket midler til frivilligt arbejde med rådgivning og info- og
støttemateriale.
2. Bo- og Rehabiliseringstilbud, Selma
Marie,
som ønskede tilskud til arbejdet med
hjerneskadede unge mennesker fra 1835 år.
Bestyrelsen bestemte endvidere, at
man kan ansøge hjælpefonden om
midler to gange om året henholdsvis senest den 1. marts og den 1. september.
Det er tanken, at forårets midler skal
uddeles den 23. april , Sct. Georgs Dag.
Ansøgninger sendes til landsgildekontoret.
del, og så har man en flot og smagfuld
saft til salatmarinade. Hvordan man
tapper birkesnaps, kan findes på nettet.
Her er mange gode ideer til, hvordan
det gøres.
Fonden får p.t. kun penge fra Frimærkebanken og Sct. Georgs Gilderne i Danmark, så der er ikke så meget at gøre
godt med. På mødet blev der drøftet
andre indtægtskilder, og der blev bl.a.
peget på, at gildebrødre kunne testamentere penge til fonden, hvor de i
hvert fald vil blive brugt fornuftigt!
Opslagstavlen
Sct. Georgs F0nden
Fondens vedtægter muliggør, at
der kan ydes økonomisk støtte til
sociale- og humanistiske arbejder
indenfor
Sct. Georgs Gildernes rammer.
Begrundet ansøgning for tildeling i
2014 kan inden 15. oktober sendes til
Fondens sekretær
Mogens Tangaa-Andersen
Svalebo 22- 2750 Ballerup
mogens.t-a@mail.dk
PRAG
Lejlighed udlejes, henvendelse til
20 31 20 54
Midtvejstræf 2014
Fra 28. juni til 5. juli, ved Amagerhuset i Sørup på Falster.
Det er 17. gang der afholdes midtvejstræf ved Amagerhuset, Sørupvej 24, 4863
Eskilstrup. Det ligger lige op til statsskoven i et fredeligt område, 4 km fra motorvejsafkørsel 44.
Midtvejstræf blev, fra tidernes morgen, afholdt i de år hvor der ikke var træf på
Rodbjerggård, altså i lige årstal. Det er nu Sct. Georgs Træf-Venner der afholder
det ordinære træf i uge 27 i 2015.
Midtvejstræffet er et uformeldt sammenrend af gildefamilier og gildebrødre fra
hele landet – der kommer med eget telt eller campingvogn, (der er ikke strøm på
pladsen, køleelementer kan fryses).
Sir Georgs Inn er lejrens restaurant, hvor der bl.a. tilbydes fælles vel tilberedt
varm aftensmad, ved tilmelding dagen før (lørdagene er eneste dage, hvor der
ikke laves mad i Sir Georges Inn) - det er også her, der er mulighed for hyggelige
stunder ud på aftenen.
Der er mulighed for et alsidigt program, hvor afslappet samvær veksler med ture
på Sydhavsøerne i egne biler. Nogle aftener foregår en fælles aktivitet, lejrbål,
friluftsgildehal, og den afsluttende grillbøf spisning med indlagt spontan underholdning i haven.
Der er mulighed for at deltage fra et døgn til hele træffets varighed.
Pris: Voksne 40 kr. pr. døgn - børn (6-15) 20 kr. pr. døgn.
Tilmelding er ikke nødvendig, men det vil være rart med et ring eller en mail,
til ”Midtvejslauget” Anja, Espen, Dorte og Ole m.fl., som også besvarer evt.
spørgsmål og er modtagelige for gode idéer og ønsker.
Vi ses på Midtvejstræf 2014
på laugets vegne Ole Simonsen, tlf. 23 30 93 43, E-mail: osscout@gmail.com
2. halvår 2014
30. august
Tur til Christinero og Christiansfeld
21. september Vandring ad Gendarmstien
25. oktober
Vandring rundt om Hellevad
22. november 5-10-15 ved Søgård Sø og i Søgård Skov
10. december Juletur ved Vojens
24. januar 2015 Årsmøde på Hærvejsskolen Skovbrynet i Rødekro
Udenrigsredaktionen
- fagre nye verden
Hvordan i alverden skulle et nummer af
Sct. Georg (3.2014) kunne komme i vejen
for en interessant tur i camper fra Chicago til Seattle, USA?
En labtop, en 30$ hp-printer, en pakke
bestemt-ikke-A4-papir, wifi på diverse
campingpladser - og så lige hynden i alkoven (se billedet), der kunne gøre det ud
for opslagstavlen med det store, forkromede overblik - og korrekturen naturligvis som sædvanlig læst i Rødovre.
Du sidder med resultatet i hånden.
Kontakt Troels Olesen, 74 68 53 43, kirstenogtroels@gmail.com
Vort nyerhvervede sommerhus i
Lynæs ved Hundested
vil vi dele med
gildebrødre og jeres familier.
Huset lejes ud på ugebasis.
4 sovepladser, stor stue m udsigt
over Isefjorden;
tæt ved børnevenlig strand.
astridwiig@gmail.com
41 57 79 59
Gildebluser
Marineblå sweatshirt med eller uden krave
Se Gildernes marked på
www.sct-georg.dk
Spejderkassen - 2. Gilde, Aabenraa
Kirsten Olesen, Felsted Nygade 11,
6200 Aabenraa
74 68 53 43 - kirstenogtroels@gmail.com
17
Nye
gildebrødre:
Se den trykte udgave af Sct. Georg
Se den trykte udgave af Sct. Georg
Mærkedage:
Se den trykte udgave af Sct. Georg
Siden sidst:
Udsendt fra landsgildekontoret
inden 6.5.2014:
18.2.2014
Udsendt på mail til GM og DGM
ISGF´s Legetøjsprojekt ændrer kurs
13.3.2014
Udsendt på mail til GK
Skift i gildeledelserne
24.3.2014
Udsendt på mail til GM og DGM
Sct. Georgs Budskabet 2014
24.3.2014
Udsendt på mail til DGM og GM
Ændringer i landsgildeledelsen
28.4.2014
Udsendt på mail til DGM og DGK
Distriktsgildeledelseserklæringen
2014
18
Praktisk:
Internationalt udvalg (IU)
Formand Anne Haastrup-Nielsen (LGIS)
Anne-Margrete Jessen (Ami)
Haferstieg 20, D-24941 Flensborg
Sydslesvig
Tlf. 0049-461-8400724
amjess@aol.com
Inger Pfingsten
Weizensteig 2, D-24941 Flensborg
Sydslesvig
Tlf. 00490461-4307516
Inger_Pfingsten@skoleforeningen.de
Kursusudvalget (KU)
Formand Peter Skræ (LGUS)
Fredslyset
Koordinator Erik Messmann,
Græsvangen 20, 9800 Hjørring
Tlf. 88 19 50 30 / 22 41 18 40
messmann@stofanet.dk
Gildernes Højskole
Margrethe Gybel
Stenhusvej 43a, 4300 Holbæk
Tlf. 21 69 06 34
mfgybel@vip.vestnet.dk
PR-udvalget (PR)
Formand (LGPR)
Benny Aros
Vestervang 8, 3., 8000 Århus C
Tlf. 86 27 35 48 / 28 70 40 48
bennyaros@gmail.com
Ingrid Danstrup (redaktør Sct. Georg)
Webmaster
Frida Eyjolfs
webmaster@sct-georg.dk
Sct. Georgs Fonden
Sct. Georgsvej 17 A, 3060 Espergærde
www.sctgeorgsfonden.dk
Formand Johan Evensen
Neptunvej 8, 6800 Varde
Tlf. 29 63 57 93
johan.evensen@email.dk
Helmut Werth (LGM)
Anne Haastrup-Nielsen (LGIS)
UNICEF Danmark
Anne Haastrup-Nielsen (LGIS)
Hartvig Møllers Efterskole
Holger Dahl, Hillerød
Vakant
Jørgen Gybel Jensen
Sejerøvej 6, Vor Frue, 4000 Roskilde
Tlf. 46 35 86 84
gybel.jensen@dlgmail.dk
Paula Mikkelsen (LGS)
Preben Kristensen, Jomfruled 1,
6070 Christiansfeld, tlf. 26 24 97 42
pkr@bbsyd.dk
Bloddonorerne
Jørgen Jakobsen, Hobro
Good-Turn Mærket
Formand Jørn Andersen
Sølystvej 81, 8600 Silkeborg
Tlf. 86 80 30 86
la.ja@mail.tele.dk
SOS-Børnebyerne
Paula Mikkelsen (LGS)
Danmarks-Samfundet
Johan Evensen (LGK)
Øvrige gildeadresser kan findes på
hjemmesiden.
Paula Mikkelsen (LGS)
Frimærkebanken
Skovgårdsvænget 8, 8310 Tranbjerg J.
Tlf. 86 72 00 40
info@frimaerkebanken.dk
www.frimaerkebanken.dk
’Bankdirektør’ Nils Liljeberg
Tlf. 86 17 58 20
liljeberg@frimaerkebanken.dk
Paula Mikkelsen (LGS)
Friluftsrådet
Ingvar Frier, Værløse
Helmut Werth (LGM)
Dansk Flygtningehjælp
Gerda Abildgaard, Ikast
Helmut Werth (LGM)
19
DANMARK
Nyt
fra
Frimærkebanken
46613
Nils Liljeberg
Bankdirektør Frimærkebanken
Som det er set før, går indsamlingen af brugte
frimærker lidt stille her, hvor vi nærmer os
midten af vores indsamlingsperiode mellem
to Landsgildeting, men vi tror fortsat på et
fornuftigt resultat, når indsamlingsperioden
slutter, når vi mødes til Landsgildeting i Køge
næste år.
Frimærkebanken satser også på at være til
stede for at modtage jeres indtil nu indsamlede og sorterede frimærker ved gildemesterstævnet sidst i september i år, så I kan få gjort
plads til endnu flere brugte frimærker - og
vi kan få noget at sælge til det gode formål,
som jo udelukkende er støtte til Sct. Georgs
Gildernes nationale og internationale hjælpefonde. Vi er nemlig i øjeblikket (stadig!) i den
situation, at vi kan sælge flere frimærker, end
vi modtager fra Jer! Så hermed opfordringen
om at prøve at finde nogle brugte frimærker,
som vi kan få sat ind på Jeres konto i banken
Som det nok var de fleste bekendt, er vi begyndt at indsamle frankostempler som dette
samt elektroniske frimærker og mobilporto
som dette
20
Prøv dog gerne at holde disse to typer adskilt
fra de gammeldags frimærker, hvis det er
muligt! Husk venligst også at sortere frimærkerne så godt som muligt i danske frimærker
for sig og udenlandske for sig.
Top-ti-listen ser lige nu således ud:
Aarhus 1.-7. Gilde
Gråsten Gildet
Glostrup 2. Gilde
Fortunen Gildet
Aarhus 8. Gilde
Hobro Stad Gildet
Sønderborg 1. Gilde
Kerteminde Gildet
Thisted Gildet
Thyholm-Sydthy Gildet
22,190 kg
15,300 kg
11,200 kg
10,900 kg
3,085 kg
1,850 kg
1,670 kg
1,500 kg
1,335 kg
1,300 kg
- men følg gerne listen på
www.frimaerkebanken.dk