Jægerne, naturen og vildtet

Jægerne, naturen
og vildtet
2014
1
Jægerne, naturen og vildtet
Formandens forord:
2014
På vej mod et nyt Jægerforbund
INDHOLD
På forsiden af denne årsberetning ser du Danmarks
daglige arbejde – vi
Jægerforbunds fokusområder inden for vildtforvalt­
har klare mål og
Formandens forord: På vej mod et nyt Jægerforbund 3
ningen: hjortevildtet, markvildtet og trækvildtet. Vi
rammer for vores
Jagten: Passion og livsstil i fremgang 4
har etableret de tre søjler for at få det bedst mulige
indsats. Blandt meget
Jagten: Jægernes kompetencer og redskaber 6
grundlag for at realisere vores vision ”Mest mulig
andet skal vi realisere
jagt og natur”.
opgaven med at få
Naturen: Jagt gavner naturen 8
Naturen: Jægerne og markvildtet 10
Naturen: Jægerne og hjortevildtet 12
Naturen og trækvildtet 14
Udbyttet: Vild med vildt 16
Medlemmerne: Medlemmernes forbund 18
Medlemmerne: Vi varetager politiske interesser 20
Medlemmerne: Vi er et videns-, uddannelses- og aktivitetscenter 22
Kommunikation: Ny strategi på vej 24
Jagtens Hus: Et nyt udgangspunkt for Danmarks Jægerforbund 26
etableret Jagtens
I det sidste års tid har markvildtet været rigtig
Hus. I starten af
meget i fokus. Både fra den daværende miljømini­
2014 tog vi beslut­
ster Ida Auken (SF) og fra den senere miljøminister
ningen om at samle
Kirsten Brosbøl (S) har vi modtaget væsentlig økon­
vores aktiviteter på Kalø uden for Århus, og planen
omisk støtte. Også fra den private 15. Juni Fonden
er, at vi flytter ind i efteråret 2015.
har vi fået økonomisk rygstød til at fortsætte og
udbygge indsatsen, der blev påbegyndt i 2013.
Derfor er vi på vej med et nyt Jægerforbund, som
Arbejdet med at oprette og drive markvildtslav er
kommer til at rumme en del nye medarbej­dere i
kommet rigtig godt i gang takket være jægernes og
nye omgivelser. Et arbejde, der vil give et mindre
landmændenes kæmpestore frivillige indsats.
afbræk i det daglige arbejde, men på den lange
bane vil det give et styrket Jægerforbund, der er
Indsatsen for hjortevildtet har Danmarks Jægerfor­
rustet til en fremtid, hvor vi vil arbejde for mest
bund været i gang med siden 1990’erne. Vi skal
mulig jagt og natur til gavn og glæde for jægerne
ændre fokus fra egen vinding til fælles mål. Lige­
og naturen i Danmark.
som med markvildtet er budskabet, at hjortevildtet
Redaktion: Henrik Beck
Redaktionen afsluttet 2. maj 2014
Grafisk design: Michael Reinhardt
Repro og tryk: Handling og Co Aps
Foto:
Danmarks Jægerforbund: 1, 1, 4, 6
Steen Axel Hansen: 1, 3, 12, 13, 14, 22, 28
Niels Søndergaard: 6, 8, 10, 20
Henrik Beck: 15, 16, 27
Hovedbestyrelse:
Formand Claus Lind Christensen
Næstformand Henrik Frost Rasmussen
Leif Bach
Lars Jensen
Jens Bjørn Andersen
Jens Venø Kjellerup
Kaj Refslund
Stig Egede Hansen
Max Elbæk
Direktion:
Michael Stevns
forvaltes bedst i fællesskab.
Intet af alt dette er dog muligt uden medlem­
merne, der er og bliver Jægerforbundets rygrad.
Trækvildtet får nu ekstra opmærksomhed, både
Det er medlemmerne, der holder det hele oprejst.
i forhold til Natura 2000-områderne og mere
Vi er medlemmernes forbund, for det er medlem­
generelt. Vi vil iværksætte en indsats, der rækker
mernes jagtlige og politiske interesser, vi varetager.
ud over de enkelte Natura 2000-områder. I nogle
Og det er varetagelsen af disse interesser, vi nu vil
tilfælde endda uden for landets grænser
skabe de bedst mulige rammer for ved at etablere
– trækvildtet kender jo ikke til landegrænser.
Jagtens Hus.
I 2013 satte vi en klar kurs med en ny strategiplan,
Claus Lind Christensen
der rækker frem til 2017. Det præger nu vores
Formand for Danmarks Jægerforbund
www. jaegerforbundet.dk
www.facebook.com/jaegerforbundet
Telefon: 88 88 75 00
Arkitema Architects: 26
2
3
JA G TEN
En passion og livsstil i fremgang
Ved udgangen af jagtåret 2013 havde 176.637
ening­er og Danmarks Jægerforbund. Forplig­t­
mennesker i Danmark gyldigt jagttegn som bevis
er til at sørge for, at det stadigt stigende antal
på, at de må gå på jagt. Yderligere cirka 50.000
jægere i Danmark får mest mulig jagt og natur
danskere er berettigede til at indløse jagttegn
til rådig­hed – det er Jægerforbundets vision – og
uden at gå til ny jagtprøve.
til at sørge for, at de stadigt flere jægere kan
benytte den danske natur på en hensigtsmæs­
Det er næsten en kvart million mennesker, der
sig måde, der bygger på respekt og ansvarlighed
har valgt jagt som fritidsbeskæftigelse, passion
over for det omgivende samfund.
og/eller livsstil. Som tallene viser, er interesen for
at nyde naturen på den måde, som kun jægere
Skal man tro livsstilseksperterne, hænger den
gør det, steget støt siden 2004 - en stigning på
stigende interesse for jagt sammen med moder­
11 procent.
ne menneskers behov for at komme væk fra
den moderne verdens plastic og flimmer og ud i
Danmarks Jægerforbund er stolt over at organi­
naturen for at skaffe føde. Nogle har kaldt jagt
sere udøvere af en fritidsbeskæftigelse, passion
for en del af den moderne økobølge, som går ud
og/eller livsstil i markant fremgang. Vi er helt på
på at komme tæt på naturens kredsløb og finde
det rene med, at det forpligter. Forpligter til at
tilbage til rødderne. Er det korrekt, kan vi for­
sørge for, at det stadigt stigende antal nyuddan-
mentlig forvente, at stigningen i antallet af jagt­
nede jægere får en god oplevelse, når de kom­
tegnsløsere herhjemme kommer til at strække sig
mer i nærkontakt med praktisk jagt, jagtfor­­-
over mere end et enkelt årti.
176.637
174.627
172.989
169.393
168.434
166.350
164.700
162.966
161.533
159.200
159.330
160.544
162.987
167.567
170.454
170.211
170.767
171.991
171.507
168.093
173.500
174.357
173.116
JAGT T EGNSLØSERE
1991 ‘92 ‘93 ‘94 ‘95 ‘96 ‘97 ‘98 ‘99 ‘00 ‘01 ‘02 ‘03 ‘04 ‘05 ‘06 ‘07 ‘08 ‘09 ‘10 ‘11 ‘12 ‘13
Kilde: Naturstyrelsen
4
55
JA G TEN
Jægernes kompetencer og redskaber
Danmarks Jægerforbund har gennem den sene­
have færdigheder, der kan anvendes i praksis,
ste tid brugt meget tid og megen energi på at
og som ikke blot er udenadslære. Derfor vil
deltage i moderniseringen af jagtprøven. Det er
spørgsmålene og billederne til den skriftlige jagt­
grundlæggende vores overbevisning, at jægerne
prøve ikke længere blive offentliggjort.
og deres redskaber er grundlaget for en god
jagt­udøvelse i Danmark, og at det derfor er
En anden ændring er, at Naturstyrelsen ikke
vigtigt, at såvel jægerne som deres redskaber
læng­ere deltager i udgivelsen af en lærebog.
løbende udvikles.
Her kommer Danmarks Jægerforbund ind i bil­
ledet, da vi har udgivet bogen ”Jagttegn”, der er
Ønsket om at skærpe kravene til de nye jægeres
en uundværlig hjælp til alle dem, der gennemgår
kompetencer har sammenhæng med, at gen­
et jagttegnskursus og derefter går op til jagt­
nemsnitsalderen for dem, der går til jagttegns­
prøve.
undervisning, i dag er cirka 38 år. Det er ikke
mange årtier siden, at de fleste jagttegnselever
var ganske unge – og at de fleste af dem havde
mindst én jæger i familien. Jagttegnseleverne
havde så at sige fået jagten ind med ”moder­
mælken”.
Efter endt jagttegnsundervisning
skal jagttegnseleven blandt meget
andet:
- være bevidst om jagtetik og -etikette
Sådan er det ikke længere. Nu er jægerskaren
efter alt at dømme et mere repræsentativt udsnit
af samfundet end nogensinde før. Lysten til at gå
på jagt kan opstå hos alle – og det gør den. Der­
for er en styrkelse af de nye jægeres kompeten­
cer og redskabsmæssige færdigheder nødvendig.
Resultatet er blevet, at alle, der vil sikre sig
- have grundig forståelse for vildtets krav til levesteder og jagtens biologiske grundlag
- have kendskab til effektiv jagtteknik og
-ledelse i praksis
- have kendskab til forskellige jagthunderacers
anvendelsesområder
- have kendskab til relevante våben- og
ammunitionstyper
- have kendskab til vildthåndtering i praksis, retten til at gå på jagt fra april 2014, skal gen­
herunder opbrækning og kontrol af nedlagt
nem et nyt og større pensum og en anderledes
vildt med henblik på god fødevarehygiejne
jagtprøve. Desuden skal de bestå en skydeprøve
- have forståelse for betydningen af skud-
med haglgevær, før de må gå på jagt, og før de
afstande, kunne afstandsbedømme korrekt
kan gå til riffel- og bueprøve.
og udvise sikker våbenhåndtering i praksis
- have dokumenterede skydefærdigheder med Den røde tråd bag alle ændringerne er, at der
haglgevær.
nu skal lægges mere vægt på, at nye jægere skal
6
7
N ATU R EN
Jagt gavner naturen
Med over 176.637 jagttegnsløsere, der har jagt
For at sætte fokus på jægere, der bruger flest
som fritidsbeskæftigelse, passion og/eller livsstil,
ressourcer på naturforbedringer, uddeler Dan­
har vi mulighed for at gøre en forskel for den lille
marks Jægerforbund hvert år Jægerforbundets
natur.
naturpris.
Jægerne skaber og vedligeholder natur i et om­
I 2013 blev Jægerforbundets indsats for ager­
fang, som nok kommer bag på de fleste.
høns, harer og andet markvildt sat op i gear. Det
I forbindelse med diskussionerne om finansloven
er et arbejde, der nu foregår over hele Danmark i
for 2014 blev der sat spørgsmålstegn ved, om
tæt samarbejde med landbruget og andre na­
det var nok at afsætte 800 millioner kroner ek­
turinteressenter.
stra over fire år til grøn omstilling.
Derfor var det naturligt at gøre naturpleje for
800 millioner kroner over fire år svarer til, hvad
markvildtet til tema for Jægerforbundets natur­
jægerne bruger af egen lomme på naturbevarelse
pris 2014. Det sker for at hylde lodsejere, der gør
og udvikling af naturen. At jægerne bruger 200
det rigtig godt for markvildtet. Gode rollemodel­
millioner kroner om året af egen lomme på vildt-
ler, som andre naturelskere kan se op til, skal
og naturpleje er baseret på en undersøgelse fra
fremhæves.
2000. På det tidspunkt blev det dokumenteret,
at danske jægere i gennemsnit årligt brugte 945
kroner af egen lomme til formålet. En forsigtig
og konservativ fremskrivning af den 14 år gamle
undersøgelse synes at bekræfte, at jægerne i dag
Stort behov for forbedringer
i den lille natur
må antages at bruge omkring 200 millioner om
- som modstykke til de store dyrkede
året til mere og bedre natur.
landbrugsarealer har vildtet brug for flere og
bedre ”trædesten” i form af f.eks. læhegn,
Ud over de cirka 200 millioner kroner årligt, som
vildtstriber og søer
jægerne af egen lomme betaler til natur- og
- vildtet har også brug for flere sprednings-
vildtpleje, bidrager jægerne via jagttegnsafgiften
korridorer i nærområdet
årligt med 100 millioner kroner. Heraf bruges
- bliver der tilpas mange steder i det åbne land
mindst 17 millioner målrettet til naturforbedring.
gennemført initiativer, der kommer faunaen til
Altså i alt mindst 217 millioner gode jægerkro­n­er, der årligt resulterer i initiativer og tiltag, der
bygger på praktisk erfaring, og som resulterer i
bedre natur.
8
gode, kan den samlede effekt blive ganske stor
- derfor går jægerne meget op i at tage
initiativer og udføre tiltag i det, vi kalder den
lille natur.
9
N ATU R EN
Jægerne og markvildtet
Nu er der skabt et godt grundlag for arbejdet
sådan at især agerhøns og harer får bedre livs­
med at holde fast i – og forbedre – den natur,
betingelser.
der findes i det åbne land. Det drejer sig om at
få natur med mere plads til harer, agerhøns og
På længere sigt er det målet at få etableret
andet markvildt – og så er det samtidig målet,
et fintmasket og landsdækkende netværk af
at indsatsen skal give bedre vilkår for den del af
markvildtslav.
den øvrige natur, der har trange kår i landbrugs­
landet.
Professionel rådgivning af det stigende antal
markvildtslav over hele landet forudsætter flere
Desuden er der sat handling bag ordene om at
bevillinger fra offentlige og private donorer.
gøre en særlig indsats for agerlandets vildt.
Indsatsen for markvildtet er en af de tre nye
I 2013 fik Jægerforbundet de første 2,1 millioner
søjler i Jægerforbundets vildtforvaltning.
kroner fra daværende miljøminister Ida Auken
(SF) til den praktiske indsats med at etablere og
De to øvrige er hjortevildtet og trækvildtet.
drive markvildtslav i tæt samarbejde med land­
bruget.
Danmarks første 20 markvildtslav
Senere har miljøminister Kirsten Brosbøl (S) be­
vilget 4 millioner kroner til indsatsen i 2014 samt
givet forhåndstilsagn om, at der kan anven­des 5
millioner af jagttegnsmidlerne i 2015 og 2016.
Derudover har 15. Juni Fonden bevilget 3,5
millioner kroner til indsatsen, ligesom Danmarks
Jægerforbund afsætter i alt 2,25 millioner kroner
til arbejdet over de tre år.
Status pr. maj 2014 er, at der ud over hele landet
nu er 20 veletablerede markvildtslav. De er godt i
gang med vildttællinger, terrænanalyser og udar­
bejdelse af marknaturplaner, der beskriver den
praktiske indsats ude i terrænet. Og mange af de
involverede landmænd brugte tid i forårsmåned­
erne i 2014 til at iværksætte tiltag i landskabet,
10
11
N ATU R EN
Jægerne og hjortevildtet
Mennesker har forskellige holdninger til vildt.
Øget fokus på afskydning af kalve vil også be­
Nogle synes, at vildt undertiden kan være pro­
tyde mere jagt!
blematisk. Når det drejer sig om hjortevildt, er
det traditionelle konfliktområde relateret til jord­
Bestanden er ikke i balance, og afskydningen
bruget. Der eksisterer dog en anden potentielt
bør ændres. For at sikre en mere effektiv jagt til
alvorlig konflikt, nemlig mellem jægernes ønsker
glæde for alle er det vigtigt at sikre en sammen­
og samfundets interesser!
hængende forvaltning på tværs af ejendomsskel.
Det er alle jægeres opgave at sikre, at denne
Landmandens, skovejerens og jægerens inte­
konflikt forsvinder. Jagt på klovbærende vildt kan
resser er ikke gensidigt modstridende, men et
sagtens rummes inden for samfundets ønsker.
højt jagttryk på landmandens arealer gør, at
Nogle jægere skal blot blive bedre til at ændre
vildtet bliver tvunget til at opholde sig i skov­
deres fokus fra egen vinding til fælles mål, altså
ens tykninger med skrælning til følge. Når
at se tingene i et større perspektiv.
jagtsæsonen er ovre, trækker vildtet igen ud på
landmandens areal for at sikre sig den bedste
Udfordringen er, at jægerne mange steder
tilgæng­elige føde i vækstsæsonen.
forstyrrer for meget, men skyder for lidt – vel
at mærke af kalve og hundyr. Der skydes for
To nye vildtarter presser sig på. Den ene er ulv­
nuværende et passende antal hjorte, men jagt­
en, som vil være med til at afbalancere forhold­
trykket på unge hjorte er for højt, og dermed når
ene.
alt for få af disse hjorte deres fysiske kulmina­
tionsstadie.
Den anden er vildsvinet,
som med sit tilvækst­
En fælles målsætning om at skyde flere kalve
potentiale og fødesøg­
og forstyrre mindre vil på sigt medføre en mere
ningsmønster kan få
afbalanceret bestand med en mere naturlig
konflikterne til at bryde
adfærd. Denne mere naturlige adfærd vil give en
ud i lys lue.
større dagsaktivitet fra vildtets side, og derved
vil befolkningens muligheder for at opleve vores
Jægerforbundet går ind
største landlevende vildtarter øges.
for en naturligt ind­vandret vildsvinebe­
Den mere naturlige adfærd vil ligeledes betyde,
stand, som kontrolleres
at antallet af skader ikke blot på landmandens
gennem seriøs og mål­
marker, men også i skovens bevoksninger kan
rettet jagt.
reduceres betragteligt.
12
13
N ATU R EN
Jægerne og trækvildtet
Fugle respekterer ikke landegrænser. Trækvildt er
pr. definition grænseoverskridende, og en ratio­
nel og effektiv forvaltning af trækvildt er derfor
ikke alene et nationalt anliggende.
Hvert af de 246 udpegede Natura 2000-områder
fik i 2011 planer, der skal sikre eller genoprette
en række sjældne, truede eller karakteristiske
naturtyper og arter.
Nu skal Natura 2000-områderne have nye
planer, der skal dække perioden 2016-2021.
Som forberedelse til de Natura 2000-planer, der
skal træde i kraft i 2016, har Jægerforbundet i
første omgang skabt sig overblik over de basis­
analyser, der allerede er udarbejdet, og som skal
danne baggrund for det fremadrettede arbejde
solide lokale kendskab kan komme til at præge
med de enkelte områder.
jægernes engagement i og bidrag til arbejdet
med udviklingen af Natura 2000-områderne.
Det er planen, at Naturstyrelsen vil udarbejde
Natura 2000-planerne er bindende for myn­
naturplanerne, som forventes at blive sendt i
dighederne, og de giver ikke i sig selv nye be­
høring i efteråret 2014.
grænsninger eller forpligtelser for lodsejere eller
andre, der benytter naturarealerne.
Her vil Danmarks Jægerforbund også gøre sin
indflydelse gældende. Jægerforbundet vil be­
I dag er der ikke noget til hinder for, at der drives
nytte lejligheden til at styrke sit arbejde med
jagt i Natura 2000-områderne – heller ikke jagt
trækvildtet, der er et strategisk indsatsområde.
på udpegningsarterne, motorbådsjagt eller jagt
Målet er, at Jægerforbundets indsats i forhold til
på offentligt ejede Natura 2000-områder.
trækvildtet skal være lige så skarp og seriøs, som
det er tilfældet med markvildtet og hjortevildtet.
Netop fordi jagt gavner naturen, vil jagtinteresser
og de deraf følgende forbedringer af vildtets
På de indre linjer i Jægerforbundet er der i
levesteder medvirke til at opfylde hensigterne og
stort omfang fundet kontaktpersoner for de
målene med Natura 2000-områderne.
enkelte Natura 2000-områder, således at det
14
15
U D B Y T T ET
Vild med vildt
Oplevelsen og udnyttelsen af udbyttet er en
bel- og tekstilindustrien, til boligindretning eller
væsentlig del af jagten. Det er også et nyt stra­
til brug ved fremstilling af smykker. Men ligesom
tegisk område for Danmarks Jægerforbund at
der på kødsiden er en noget ineffektiv logistik­
arbejde for, at det nedlagte dyr bliver udnyttet i
kæde fra jagtreviret til forbrugerens spisebord, er
så stort omfang som muligt og til glæde for flest
det endnu mere udtalt på dette område.
muligt. Det er både sund fornuft og god etik.
Mange jægere har helt glemt håndværket at
Den største del af udbyttet handler for de fleste
strejfe en ræv, garve et hjorteskind eller indfatte
vildtarters vedkommende om kødet. Vildtkød
en grandel til en smuk ørering.
er en særdeles sund råvare, da det er ganske
magert og bidrager med en appetitlig smag til
Dette indsatsområde arbejder Danmarks Jæger­
såvel det traditionelle danske køkken som det
forbund for at synliggøre. En ting er nemlig at
moderne nordiske køkken.
genoplive de gamle håndværk – en helt anden
er at få tilstrækkelige mængder råvarer gjort
Hvis alt nedlagt spiseligt vildt i Danmark blev
tilgængelige for en industriel videreforarbejdning
ligeligt fordelt, ville der være to-tre måltider pr.
og distribution til forbrugerne.
dansker pr. år. Vildtkød er dog ikke lettilgæn­
geligt for alle, da det stadig kun er en lille del,
der bliver solgt i detailhandelen eller i specialfor­
Vildt som spise
retninger. Langt den største del bliver spist af
jægerne og deres familie og venner.
Maden er imidlertid en fantastisk genvej til at
gøre andre interesseret i jagtens glæder. Derfor
vil Danmarks Jægerforbund medvirke til, at alle
I de senere år har det årlige vildtudbytte ligget på
omkring 2,6 millioner stykker vildt.
En repræsentativ undersøgelse, som Epinion har
lavet for Madkulturen, viser, at 61 procent af
danskerne slet ikke spiser vildt.
jægere i 2015 har afsat/foræret mindst ét stykke
grydeklart vildt til en ikkejæger. Der vil også blive
arbejdet med udbredelse af opskrifter på lækre
vildtretter samt med støtte til det professionelle
segment via engagement i konkurrencen Ӂrets
vildtret”.
Den anden del af udbyttet er dyrets skind, pels,
gevir eller tænder mv. Her er der en kæmpestor
De 39 procent, der spiser vildt, gør det et par
gange om året.
Langt de fleste ønsker, at vildtkød bliver nem­
mere at få fat på.
En Megafon-undersøgelse fra 2013 viser, at 25
procent af danskerne hellere vil spise vildt end
kød fra dyr, der er opdrættet industrielt.
uudnyttet ressource til brug for eksempelvis mø­
16
17
MED LEMMER NE
8
98
876
Danmarks Jægerforbund er en landsdækkende
Den overordnede ledelse af Danmarks Jægerfor­
organisation for 876 jagtforeninger med sam­
bund ligger hos hovedbestyrelsen, som vælges
menlagt 93.861 medlemmer. Hertil kommer
på kredsmøderne i de otte kredse efter indstilling
1.695 personer, som er medlemmer af Danmarks
fra JKF’erne. Formanden for hovedbestyrelsen
Jægerforbund uden samtidigt at være medlem af
vælges på repræsentantskabsmødet, som består
en jagtforening.
af hovedbestyrelsen, kredsbestyrelserne, aktivi­
376
tetsudvalgsformændene og et antal delegerede
Repræsentantskab
9
Medlemmernes forbund
Hovedbestyrelse
Danmarks Jægerforbunds aktiviteter er baseret
fra de enkelte kredse baseret på det antal
på frivillig arbejdskraft – støttet af en mindre
medlemmer, de enkelte kredse har.
administrativ organisation på ca. 50 ansatte.
Jagtforeningerne er fordelt ud over hele landet,
og det er her, at langt hovedparten af de forskel­
lige medlemsaktiviteter i Jægerforbundet finder
Kredse
Jagtforeningernes
Kommunale Fællesråd
Jagtforeninger
sted.
I stort set hver kommune landet over er der
- Medlems- og rekrutteringsudvalget
etableret et Jagtforeningernes Kommunale
(tidl. Medlemsudvalget)
Fællesråd (JKF), der varetager de politiske in­
- Uddannelsesudvalget
teresser i området, og som er repræsenteret
- Vildt- og samfundsudvalget
i de grønne råd, brugerråd mv. i kommunen.
JKF’ernes formand vælges af medlemmerne på
et årligt møde (årsmødet), og de øvrige JKF-
95.
55
6
medlemmer udpeges af de enkelte jagtforeninger
i kommunen.
Medlemmer*
*Man kan også være direkte medlem,
dvs. uden om en lokal jagtforening.
Politiske og jagtfaglige udvalg
under hovedbestyrelsen:
(tidl. Vildtafsætningsudvalget)
- Nyjægerudvalget
- Vedtægts- og organisationsudvalget
- Strand- og havjagtudvalget
- Markvildtsudvalget
Derudover er Jægerforbundet inddelt i otte
- Trækvildtsudvalget
kred­se. Kredsene ledes af en bestyrelse, der be-
- Hjortevildtsudvalget
står af et medlem fra hver JKF i kredsen. Der er
- Riffeludvalget
dog særlige regler for håndtering af antallet af
- Flugtskydningsudvalget
medlemmer af kredsbestyrelsen, hvis der er flere
end 12 eller færre end 10 JKF’er i kredsen. Kreds­
bestyrelserne er bl.a. ansvarlige for de forskelli­
ge aktiviteter i kredsen, og derfor vælges på de
årlige kredsmøder også fagkoordinatorer til de
- Bueudvalget
- Jagthornudvalget
- Jagtstiudvalget
- Hundeudvalget
forskellige udvalg i Jægerforbunds­regi.
18
19
MED LEMMER NE
Vi varetager politiske interesser
Danmarks Jægerforbund varetager danske jæ­
I 2013 har Jægerforbundet haft særligt fokus på
geres interesser både nationalt og internationalt.
følgende sager i EU: invasive arter, store rovdyr,
På den nationale politiske scene foregår arbejdet
våbendirektivet, dyresundhedsloven og biodiver­
på mange niveauer. Der afgives hørings­svar,
sitet.
deltages i arbejdsgrupper, følgegrupper mv. og
afholdes møder med bl.a. ministre, departe­-
En anden samarbejdspartner er CIC. CIC er en
men­ter, udvalgsformænd, folketingspolitikere,
global organisation, der arbejder for bæredygtig
styrel­ser og embedsmænd. På den måde kan vi
jagt, og som nok mest er kendt for deres trofæ­
både påvirke i enkeltsager og bidrage med input
opmåling. Jægerforbundet er involveret ved at
til ministres og partiers politiske dagsorden.
varetage sekretariatet for den danske CIC-dele­
gation samt i arbejdet med trofæopmåling.
Jægerforbundet har sæde i Vildtforvaltningsrå­
det, der er miljøministerens rådgivende udvalg
Jægerforbundet indgår endvidere sammen
i spørgsmål om jagt og vildtforvaltning. Det er
med sine søsterorganisationer i Norge, Sve­
f.eks. her, at jagttiderne forhandles inden indstil­
rige, Finland og Island i Nordisk Jægersamvirke.
ling til miljøministeren, som tager den endelige
Samvirket mødes to gange om året, hvor de in­
beslutning.
volverede organisationer arbejder for at fremme
den nordiske jagttradition. I 2013 er der særligt
I det forgangne år har Jægerforbundet søgt
blevet arbejdet på at få en ny vision og mission
indflydelse på en række love og bekendtgørelser.
for samvirket samt en ny arbejdsgruppebaseret
Endelig er der såvel alene som sammen med
arbejdsform mellem parterne.
andre toneangivende organisationer arbejdet
intenst på at få gennemført en række af Naturog Landbrugskommissionens anbefalinger.
På den internationale politiske scene er en af
vores tætteste og mest indflydelsesrige interna­
tionale samarbejdspartnere FACE. FACE er den
Regler og lignende, der har været
i spil i 2013:
- Jagttidsbekendtgørelsen
- Vildtskadebekendtgørelsen
europæiske paraplyorganisation for jagt­orga­
- Bekendtgørelse om våben og ammunition, der nisationer i EU og har kontor i Bruxelles. FACE
må anvendes til jagt m.v.
arbejder primært med alle de EU-relaterede
- Mark- og vejfredsloven
sager, som har indflydelse på jægernes mulig-
- Hundeloven
heder i Europa. Det kan f.eks. være regler for
- Lov om forbud mod hold af ræve
våbenhåndtering, naturbeskyttelse eller dyre­
- Forvaltningsplan for ulv
velfærd.
Jægerforbundets formand, Claus Lind Christensen, og miljøminister Kirsten Brosbøl.
20
21
MED LEMMER NE
Vi er et videns-, uddannelsesog aktivitetscenter
Danmarks Jægerforbund er til for jægerne – og vi
Hundearbejdet i Danmarks Jægerforbund hen­
formidler viden og tilbyder medlemmerne efter­
vender sig i højere og højere grad til alle jagthun­
uddannelse inden for jagt og natur.
deracer og blandingsracer. Uddannelsen af jagt­
hundene tager sigte på at arbejde med hundens
I vores strategi frem til 2017 står der, at vi
naturlige instinkter.
løbende udvikler vores tilbud til forskellige
medlemssegmenter.
Indsatsen spænder fra uddannelse af instruk­
tører til hundetræning og hundetræning i lokale
Blandt de nye aktiviteter, der er kommet til på
jagtforeninger til landsdækkende jagtrelaterede
det seneste, er Jægerforbundets tilbud til bue­
prøver. Formålet er bl.a. at sikre, at danske
jægere. Jagt med bue er den jagtform, hvis
jægere har brugbare jagthunde uanset race og
popularitet stiger kraftigst i disse år, og derfor er
stambog iht. nutidens etiske og lovmæssige krav.
det naturligt, at der i regi af Danmarks Jægerfor­
bund fremover også holdes forbundsmesterskab
I Danmarks Jægerforbund er der et varieret ud­
i buejagtfeltskydning. Det sker første gang i
bud af skydemuligheder med både haglgevær og
august 2014.
jagtriffel. Formålet er at træne og dygtiggøre den
enkelte, således at man er bedre rustet, når man
Hermed er buejagten i Danmarks Jægerforbunds
står i en jagtlig situation.
aktivitetsprogram kommet på linje med jagthorn,
hunde, jagtsti, hagl- og riffelskydning, inden
for hvilke discipliner der hvert år afvikles kreds­
mesterskaber, hvorfra de bedste deltagere går
videre til forbundsmesterskaberne.
Jagtsti under Danmarks Jægerforbund er en
meget spændende aktivitet, som giver udøverne
Flest lokale kurser
- til instruktører inden for flugtskydning, hunde- og riffelområdet tilbyder vi grunduddannelse
og efteruddannelse
en uddannende oplevelse, og det er noget af det
nærmeste, man kommer på rigtig jagt.
- vi tilbyder organisationsuddannelser og kurser
inden for f.eks. praktisk jagt, jægerhåndværk,
Der er i Danmark en gammel tradition for brug
opdræt og udsætning samt meget andet
af jagthorn. Vi vedligeholder og udvikler denne
22
tradition, så jagthornsblæsning forbliver en
- 75 procent af de kurser, der udbydes af
naturlig del af jagtudøvelsen samt et underhold­
rådgivnings- og uddannelsesafdelingen,
ende indslag ved møder, udstillinger og lignende.
afholdes lokalt i jagtforeningerne.
23
K OMMU N IK AT IO N
Jæger
J A G T, V I L D T & N A T U R U D G I V E T A F D A N M A R K S J Æ G E R F O R B U N D
Jæger
5
2 3. Å R G A N G M A J 2 0 1 4
J
VÆLG DIN EGEN VE
STER
FOREALT
SUBATIRL U
AT KLARE
Premierepilen
BYGGET
Så går jagten på råbuk ind inden så længe.
Mange nedlægges med kugle, men der er
også jægere, der vælger andre metoder.
Kronisk blå skulder?
Mød en 80-årig dansk gentleman, der
har nedlagt over 100.000 stykker vildt.
Subaru Forester fra
Subaru Forester VAN fra
+ lev. omk. 3.680,-
+ lev. omk. 3.580,- + moms
375.900,-
219.900,-
Danmarksrekord og jubilæum
måde i Danmark, viser en undersøgelse udført af
juni 2013, står der, at to tredjedele af befolk­
nielsen i 2008, at 78 procent er ”enige i” hen­
ningen i 2017 skal have en positiv holdning til
holdsvis ”meget enige i”, at jagt er acceptabelt,
jagt. Det er et ambitiøst mål. Forudsætningen for
hvis jægerne følger jagtloven.
at nå det er en effektiv og vedkommende kom­
munikation, der understøttes gennem Jægerfor­
Grundlæggende bygger Jægerforbundets ek­
bundets egne medier samt eksterne medier.
sterne kommunikation til danskerne via pressen
på den antagelse, at med stigende kendskab til
36 procent af danskerne har ifølge en repræsen­
jagten følger også stigende accept og flere med
tativ måling, som blev gennemført af Megafon
positiv holdning til jagt og jægere. Det er bl.a.
for Jægerforbundet i juni 2013, enten en ”posi­
derfor, at der i Jægerforbundets presseindsats i
tiv” eller ”meget positiv” holdning til jagt. Lidt
kalenderåret 2013 er lagt særlig vægt på at drive
anderledes ser det ud i en spørgeskemaunder­
opsøgende pressearbejde i forhold til de lands­
søgelse fra Københavns Universitet gennemført
dækkende medier.
positiv” eller ”meget positiv” holdning til jagt.
Der vil i løbet af 2014 blive lagt sidste hånd på
I forhold til en undersøgelse gennemført i 2007
en ny kommunikationsstrategi, der skal styre den
er der tale om, at der nu er en lille smule flere
kommunikative indsats på såvel de indre som
positive og en lille smule færre negative. Det går
de ydre linjer. Hvad det får af konsekvenser for
fremad!
indsatsen i forhold til pressen og omverdenen og
i skikkelse af vores egne medier – f.eks. Jæger,
Bukketoptien har 40-års jubilæum og fejrer det med lutter
guldbukke på listen fra 2013 – samt en ny danmarksrekord!
5/2014
www.subaru.dk
I Jægerforbundets strategi, der blev vedtaget i
i 2012 og 2013, hvor 44,6 procent har en ”lidt
+ moms kr. 35.913
Hvilken vej du end vælger, så klarer du det bedst i Subaru Forester. Udført i typisk
og ærlig Subaru-konstuktion, med ægte Subaru symmetrisk 4-hjulstræk og 22 cm
frihøjde. Med Subarus unikke Boxermotor, som giver dig lavt tyngdepunkt og ekstrem
stabil vejbeliggenhed. Med et kraftfuldt drejningsmoment, og med en trækkapacitet
op til 2.000 kg. Vil du have mere? Prøv Forester XT med turbo og 240HK, klarer den
0-100km/t på bare 7,5 sek.
Ny strategi på vej
I andre nordiske lande opererer man med be­
hjemmeside, nyhedsbreve og facebook – kan
grebet ”accept”, og hvis vi spørger på samme
ikke siges på nuværende tidspunkt.
Brændstoff orbrug mellem 11,8-17,5 km/lv/blandet kørsel, CO2 150-197 g/km. Bilen på billedet indeholder ekstraudstyr.
PAGE001_116_MAJ.indd 1
03/04/14 14.54
Kommunikation i tal
Facebook (antal fans)
Pr. 31.12. 2012
7.303
4.317
316.023
264.566
3.082.872
3.223.476
155.000
143.000
TV2-regionerne (antal indslag)
31
35
P4-stationerne (antal indslag)
34
47
Landsdækkende radio og tv (antal indslag)
46
33
Landsdækkende aviser og blade (antal indlæg)
55
21
Hjemmeside (unikke besøgende)
Hjemmeside (antal sidehenvisninger)
Jæger (gennemsnitligt antal læsere)
24
Pr. 31.12. 2013
25
JA G TEN S H US
Et nyt udgangspunkt for Danmarks
Jægerforbund
”Senest i 2015 vil vi etablere Danmarks
kompetencecenter for jagt- og vildtforvaltning.”
være en lille butik, et udstillingslokale, et lokale
Sådan står der i den strategiplan for Danmarks
I dag ligger der en række gamle bygninger,
Jægerforbund, der blev godkendt i juni 2013.
der ikke længere er tidssvarende, hverken
Projektet kaldes ”Jagtens Hus”. Efter en heftig
hvad angår funktionalitet eller arbejdsmiljø.
og intensiv debat godkendte repræsentantskabet
Bygningerne viser kun lidt respekt for de smukke
i januar 2014, at Jagtens Hus placeres i de smuk­
omgivelser, de er placeret i.
til praktisk naturformidling (f.eks. dissekering af
en fasan) og offentlige toiletter.
ke omgivelser ved Kalø Vig i Nationalpark Mols
Bjerge – kun 30 minutter fra centrum i Århus.
Visionen for Jagtens Hus er:
Jagtens Hus er Danmarks Jægerforbunds nye
tilbud til alle jægere samt jagt- og naturinter­
esserede i Danmark. Der er tale om et videnscen­
ter, et uddannelsescenter, et forskningscenter
samt et udviklings- og demonstrationscenter.
Ja, kort sagt Danmarks nye midtpunkt for alt,
hvad der handler om jagt, vildt, våben, hunde,
Derfor vil vi starte på en frisk og etablere en
anvendelse af vildt mv. – herunder naturen i og
ny moderne bygningsmasse, der lever op til de
omkring alle disse emner. Det er et center, der
nyeste standarder for indretning, vedligeholdelse,
spænder fra undervisning og kultur til innovation
driftsomkostninger og funktionalitet. Og vi vil
og råvarer til mad og mode.
skabe et byggeri, der passer ind i og yder respekt
for den natur, vi kommer til at være i.
Det planlægges at erhverve de nuværende
bygninger og den grund, hvor en del af Dan­
Det vil blive et byggeri, som vi og vore efterkom­
marks Jægerforbund i dag har til huse. Her vil vi
mere kan være meget stolte af. Det vil blive et
opføre tre bygninger, hver med deres formål til
både smukt og meget funktionelt jagt- og natur­
at kunne realisere den vision, vi har for stedet.
center, hvor vidensudvikling og videns­deling
Der bliver tale om en administrationsbygning,
kommer i centrum til gavn og glæde for såvel
et møde- og uddannelseshus samt et lille for­
den enkelte jæger som det omgivende samfund.
midlingshus. Dette skal anvendes til formidling
26
af jagt og natur over for offentlighed, turister,
Indflytning er planlagt til at finde sted i andet
skoler og lignende. I formidlingshuset vil der
halvår 2015.
27
MISSION:
Danmarks Jægerforbund er til for jægerne.
Vi varetager interesser, formidler viden og yder service for at give
oplevelser, medvirke til bedre natur og bevare retten til jagt.
VISION:
Mest mulig jagt og natur.
28