Årets hus på Mothsvej er en konge værdigt

Transcription

Årets hus på Mothsvej er en konge værdigt
4 2. sektion 15. juni 2010
BOLIG
det grønne område
Årets hus på Mothsvej er en konge værdigt
Måneders byggerod,hvor familien endte med at sove i køkkenet, er slut. Og præmieret med titlen
‘Årets hus 2010’
Af Pernille Borenhoff
SØLLERØD
I 10 måneder levede vi i byggerod, og til slut sovvi alle fi re i køkkenet. Ungerne syntes, det var herligt."
Ordene kommer fra RikkeSpangenberg, der sammen med den øvrige familie i fredags modtog det
kontante bevis på, at familiens hus påMothsvej i Søllerød er årets hus 2010.Det er Nordea i Holte, DanBolig i Holte, Virum og Kgs.Lyngby der i samarbejde med Det Grønne Område vælger årets hus. I år er
det sket på baggrund af 50 indstillinger.
Samlet i Lithauen
For Rikke Spangenberg var det en stor overraskelse, at deres hus var blandt de indstillede. "Min kusine,
der er arkitekt, havde indstillet både vores og et andet hus. Men vi vidste det ikke, og fik det først at vide,
da hun for et par dage siden ringede og fortalte os det," fortæller hun. For tre år siden ønskede parret at
udvide det sorte træhus, men det skulle vise sig, at det var lettere sagt end gjort. "Det var nemlig svært at
fi nde nogen i Danmark, der kunne og ville bygge på samme måde som det oprindelige hus .Og derfor
måtte vores entreprenør Hjalte Kjems og Østerbro Tømmerhandel helt til Lithauen for at fi nde
håndværkere.Her blev huset samlet, skilt ad igen og transporteret som puslespil til Søllerød. Faktisk
havde vi på et tidspunkt håndværkere fra otte forskellig lande gående," fortæller Rikke. Huset har i øvrigt
sin helt egen - og meget royale - historie. For Kong Christian den tiende kom her jævnligt, når han var på
ridetur fra Sorgenfri Slot, da de daværende ejere var kongens gode venner. Og komiteen var helt sikker.
"Huset er i dag fortsat en konge værdigt," siger Leif Sonne-Mortensen fra Nordea i Holte. Med titlen
følger en check på 10.000 kr., der skal deles ligeligt mellem husets ejere og indstilleren.