Hvad taler vi egentlig om? Helle Dreier 2013

Transcription

Hvad taler vi egentlig om? Helle Dreier 2013
Hvad taler vi egentlig om?
Helle Dreier 2013



Eila Sterner – Karolinska Instituttet 2012
Pressure ulcers role of the nurse to improve
patient safety – prevalence, risk factors,
calssification and documentation in patients
undergoing hip surgery
Sygeplejerskens rolle i forhold til forbedring af
patientsikkerheden hvad angår tryksår –
forekomst, risikofaktorer, klassifikation og
dokumentation hos patienter i hoftekirurgi.


It is important to identify patients at risk and
implement effective preventive strategies, with
a goal of decreasing the incidence of PUs
Det er vigtigt at identificere risikopatienter og
at implementere effektive forebyggende
strategier med det mål at minimere
forekomsten af tryksår

Prevention:




Pressure relief….however a systematic review found insufficient evidence to support
specific repositioning regimes.
Trykaflastning….imidlertid har et systematisk
review fundet utilstrækkelig evidens for nytten af
repositionerings (vende) regimer.
Support surfaces….the technique used for repositioning of the patient can also influence
the development of pressure ulcers, since if the skin is macerated and the patient is drawn
incorrectly in the bed or chair both friction and shear forces….
Understøttende overflader… den teknik man
benytter til repositionering af patienten kan også
influere på udviklingen af tryksår, hvis huden er
macereret og patienten trækkes uhensigtsmæssigt i
seng eller stol med friktion og shear…

Economic impact
Prevention ….has been estimted to 2,5 times less
than cost for treatment. However the largest part of
the cost is for nursing time due to turning,
mobilization and wound care.
 Forebyggelse…er blevet beregnet til at koste 2,5 x så
lidt, som prisen på behandling. Alligevel er den
største del af omkostningerne for sygeplejetid
relateret til vending, mobilisering og sårpleje.


Risk assessment:




Perception of color….the human perception of colour is however subjective and based upon the
varying sensivity of the different cells in the retina to light of different wavelengths…..
Farveforståelse… den menneskelige farveforståelse er
imidlertid subjektiv og baseret på forskellige celler i
retina’s varierende sensitivitet i forhold til lys med
forskellige bølgelængder.
Finger press test….PUs can develop in a matter of hours. Though it can take from 3 – 5 days
before an incipient PU becomes visible…once the reactive hyperaemia has disappeared the
absence of redness does not necessarily indicate that serious damage to tissue no longer exists.
Fingertryk-test … tryksår kan udvikle sig i løbet af timer.
Selv om det kan tage dage før et begyndende tryksår
bliver synligt …når den reaktive hyperaemi er forsvundet
indikerer fraværet af rødme ikke nødvendigvis at den
alvorlige vævsskade ikke længere eksisterer.






The prevalence of PU’s in patients with hip fracture remains high. In southern Europe,the
prevalence of PU’s was almost half the prevlence reported by Northern Europe.
Forekomsten af tryksår hos patienter med hoftefrakturer er
fortsat høj. I det sydlige Europa var forekomsten næsten
kun det halve af den rapporterede forekomst i Nordeuropa.
Both visual assessment and the finger-press test were unreliable markers for the detection of
Category I PU’s
Både visuel vurdering og finger-tryk-test viste sig som
upålidelige markører til at finde tryksår i kategori I.
…it is important to pay attention to the risk factors for PU’s, to implement strategies to prevent
them and to introduce reliable methods for the early detection of Category I PU’s. In this
process, documentation plays a central role.
Det er vigtigt at være opmærksom på risikofaktorer for at
kunne implementere strategier til at forebygge dem og
introducere pålidelige metoder til en tidlig opsporing af
kategori I tryksår. I denne proces spiller dokumentation en
central rolle.


55% of the patients had pressure ulcers in the sacral
area at discharge from the orthopedic ward
55% af patienterne havde tryksår i det sacrale område i
forbindelse med udskrivning fra den ortopædiske
afdeling…


45 % had category I PU’s
13% had category II PU’s
Måske er det ikke så mærkeligt, at der bliver ved at være store
forekomster af tryksår???

Risikoscoring + div. Antagne risikofaktorer
som…(200 forskellige faktorer) - upræcis




Vurdering af farve/fingertryk-test – upålidelige
indikatorer
Trykaflastning – utilstrækkelig evidens
Madrasser (og måske også uhensigtsmæssige
forflytninger, der medfører shear og friktion)
Økonomi: forbrug af forbindsmidler,
plejefaglig tid til vending, mobilisering og sårpleje


At vi sætter
kikkerten for det
blinde øje og
At vi har et
meget begrænset
fundament at stå
på


Huden
Sår på huden

Tryk på huden





Madrassen

Vævet under huden
Vævsskader under
huden
Knoglenært +5x tryk
Forskydning =
Shear og friktion
Madras + seng muligheder og
anvendelse af begge
dele i hverdagen
1. Tryksårsrisikoen vurderes hos
alle nyindlagte patienter.
2. Patienter i risiko for tryksår
revurderes dagligt.
3. Patienter i risiko for tryksår
ernæringscreenes, og hvis de
findes i ernæringsmæssigrisiko
skal der udarbejdes en
ernæringsplan.
4. Patienter i risiko for tryksår
mobiliseres maximalt og trykaflastes ved repositionering og anvendelse af trykfordelende og tryk
aflastende underlag i seng og stol.



Ligge-relaterede
vævsskader
Stor understøttelsesflade
Primært tryk-problematik
Sidde-relaterede vævsskader


Lille understøttelsesflade
Både tryk- og forskydningsproblematik (shear og friktion)
Se ABSA på hjemmesiden
www.tryksaar.dk

89 individuals (+16)
1. with sitting problems &
2. suffering from 119 tissue damages:
1/27/2013
helle dreier www.hjaelpemidler.com www.tryksaar.dk
17
With cognitive
disability
complications
1/27/2013
helle dreier www.hjaelpemidler.com www.tryksaar.dk
18



69 tissue damages
were related to the
seated position in bed
/chair
58 of these were Tuber
Ischii related
11 of these were Os
Coxygis related
1/27/2013
helle dreier www.hjaelpemidler.com www.tryksaar.dk
19
1/27/2013
helle dreier www.hjaelpemidler.com www.tryksaar.dk
20


6 tissue damages were
related to the lying
position in bed and were
Os Sacrum related
1/27/2013
helle dreier www.hjaelpemidler.com www.tryksaar.dk
21




Video
Video
Video
Video




Identificér målgruppen præcist
Forhold dig først og fremmest til, hvad du
faktuelt kan bedømme med egne øjne og
hænder og koncentrér dig om:
Brugere med nedsat eller
manglende sensibilitet
Brugere med nedsat
evne til at sidde

Flyt fokus fra hud


Flyt fokus fra sår





Flyt fokus fra tryk
Flyt fokus fra at ligge
Flyt fokus fra madras
Flyt fokus fra
monofaglighed




Fokusér på vævet under
hud
Fokusér på vævet under
hud – palpér og
identificér knoglerelation
Fokusér på forskydning
og deformation af
knoglenært væv
Fokusér på at sidde
Fokusér på madras +
sengens funktioner og
anvendelse i dagligdag
Fokusér på tværfaglighed
og samarbejde




I forbindelse med den
siddende stilling i fx
seng og stol.
Identificér
risikofaktorer der
fører til shear og
friktion…
Hvordan skabes
stabilitet?
Hvordan skabes
trykfordeling?
A. Stabilitet – kontrol af forskydnings – faktor

(Shear og friktion)
B. Trykfordeling – kontrol af tryk – faktor

(NB! ikke det samme som trykaflastning)
C. Hverdagsaktiviteter – kontrol af shear og tryk
under udøvelse af aktivitet i hverdagslivet
Kontrol af shear/friktion
- udnyt det 3. støttepunkt -SIPS i stedet for os
coxygis
Spina Illiaca posterior superior
Kontrol af tryk – udnyt hele kroppens
kontaktflade med kørestol – altså sædeflade og
ryg/arme og fødder
Trykfordeling:
Op til 10 % på armlæn
Op til 10 % på fodstøtter
Op til 30 % på ryggen
Rest: ca. 50 % på sædet
Hvilke aktiviteter giver mening for den enkelte
borger i hverdagen i og omkring
hjemmet/sengen.
Er der fx aktiviteter, der kan være
risikobetonede, og kan vi finde
hensigtsmæssige alternativer i respekt for den
enkelte borger?
!


Er der risiko for
vævsskader her?
Hvorfor?
Hvilke aktiviteter foregår i hverdagen? Fx.
 At sætte sig/at køre i sin kørestol selv
 At sidde i bil i kørestol
 At lave mad/købe ind siddende i kørestol
 At sidde i sin hvilestol eller seng
 At se fjernsyn/arbejde ved computer
 At passe sit drivhus – siddende i kørestol
 At ændre stilling med kørestolens funktioner
 At elevere benstøtten på kørestolen
 At cykle og gøre gymnastik i kørestolen








Hvilke aktiviteter foregår i sengen?
Hvordan opnår patienten en siddestilling i seng?
Hvorledes foregår forflytninger til seng?
Sker der skrid nedad mod fodenden i sengen i løbet
af dagen?
Hvorfor?
Hvordan foregår stillingsskift i seng?
Udnyttes muligheden for at kontrollere shear og
friktion v.hj.a. sengen i forbindelse med
stillingsskift?
Hvordan?




Passiv
Minimal aktivitet
Små forventninger til
aktivitet
Ok at tænke
trykaflastning




Aktiv
At kunne udføre aktiviteter
Nødvendigt at tænke
trykfordeling
Forebyggende intervention
kompliceres ,fordi man både
skal indtænke
hverdagslivets aktiviteter og
samtidig søge at minimere
risikoen for vævsskade.
Det handler om at ”redesigne” hverdagslivets
aktiviteter for at minimimere risikoadfærd.
Hvem kunne I samarbejde med?








Tværfaglighed handler om et samarbejde mellem flere faggrupper:
Med en stærk monofaglig identitet
Der har relevante bidrag til den fælles opgave
Der anerkender og respekterer hinandens faglighed
Ved at opbygge et fælles sprog
og dele viden
Ved at identificere fagenes særlige kompetencer: hvem har
redskaber til bedst at varetage forebyggelse og hvem har de
bedste muligheder for behandling – og dernæst at indgå i et
samarbejde
Ved at aftale procedurer, der tværfagligt bibringer feltet
merværdi i stedet for konkurrence og magtkamp
Ved at se/føle-og tænke selv og sammen







”Det ser ud til, at såret begynder at lukke sig på højre
balle”
”Der er fibrin i såret”
”Såret er rødt og granulerende og vurderes til en gr. 3”
”Såret på venstre knæ er 3 x 1 cm, og det er sort og gult
nekrotisk”
”Der bruges aflastende puder, så der ikke er tryk på
såret”
Har du præcist lokaliseret en vævsskade og hvilke
knoglestrukturer, der indgår? – hvis ikke – så gør det
sammen – og reflektér over årsagen(erne)
Er der tale om en kavitet – palpér og reflektér sammen.
Siddepuder + tilpasning af stol ved
sidderelaterede problematikker
Madrasser til liggerelaterede
problematikker +
hensigtsmæssig brug af seng
og forflytning
Individuel
tilpasning til den
enkeltes krop og
ressourcer – et
kernepunkt






At behandle allerede opståede sår på rette vis og at
identificere involverede knoglestrukturer
At identificere mulige skjulte vævsskader og deres
relation til knoglestrukturer
At inddrage terapeuten og sammen identificere mulige
risikofaktorer i omgivelserne – fx seng/madras og
brugen af disse eller stol/pude, forflytninger,
aktiviteter mv.
At inddrage terapeuten mhp at finde frem til den mest
rationelle intervention mhp forebyggelse af yderligere
skader
At følges med terapeuten i interventionsprocessen for
at videregive relevante og professionelle informationer
hvad angår interventionens effekt
At implementere effektive forebyggende strategier
med det mål at minimere forekomsten af tryksår





Straks du møder en borger med nedsat
siddeevne/sensibilitet
Straks du erkender, at siddestilling – enten i stol eller
seng ikke er optimalt stabiliseret eller trykfordelt –
hvorved der er risiko for shear og friktion
Straks du erkender, at der kan være aktiviteter i
hverdagen, som udføres risikobetonet
Det er vigtigt at være opmærksom på risikofaktorer for
at kunne implementere strategier til at forebygge dem
og introducere pålidelige metoder til en tidlig
opsporing af kategori I tryksår. I denne proces spiller
dokumentation en central rolle.
Straks du erkender, at hjælpemidler ikke er eller
fungerer optimalt
(fx seng/madras/stol/pude)



En højt specialiseret og kompleks opgave for et fagligt
velkvalificeret, tværfagligt team med erfaring og evne til klinisk
refleksion i forhold til at forebygge – og ikke alene til at behandle
vævsskader.
Forebyggelse kræver personer med både sårkompetencer og
hjælpemiddelkompetencer
– indtænk terapeuten i et samarbejde – i stedet for en modsætning.
Derfor er der behov for viden, ambitioner og samarbejde omkring:
 sårpleje, sidde/liggestillinger, aktiviteter og produkter
 og overførsel af viden, der kan rykke:
 Fra at se – til at forudse

Rationel forebyggelse er ikke en opgave for:



depotmedarbejdere,
konsulenter med økonomisk part i løsningerne
borgeren selv eller dennes pårørende.
www.tryksaar.dk
www.hjaelpemidler.com