Sårpleje

Birgit Bertram
Sosu-assistent i 10 år med forkærlighed for
sår.
Sår ressource person i Odder ældreservice
Medlem af ” Dansk selskab for sårheling”
Medlem ”Jysk Sårforum ” ( sår nørder)
Aftenens emne
Venøse bensår
Arterielle bensår
Blandingsår
Diabetiske bensår.
Tryksår
”Prednisonhud”
Hudpleje omkring topkath
Symtomer på venøs insufficiens
Ødemer / ” tykke ben ”
Tyngdefornemmelse
Uro i benene
Åreknuder
Smerter
Eksem/ pigmentering af huden
Sår
Ca 70 % af alle bensår er venøse bensår
Hvem er i risikogruppen?
Personer , som har haft en blodprop i de dybe vener
(DVT) Blodproppen ødelægger klapperne.
Personer med stående og siddende arbejde, som
gennem længere tid ikke får venepumpen aktiveret.
Blodet ophobes i venerne,
Personer , der er meget inaktive . F.eks ældre
borgere .
Personer med overvægt.
Behandlingen for venøs insufficiens
Består primært i kompressionsbehandling./
Kompressionstrømper.
Venepumpeøvelser/ motion
Hæve fodenden i sengen
Sørge for at sidde med fødder oppe når man
hviler.
Obs overvægt
Stop rygning!!
Årsager til venøst bensår
1. Klapinsufficiens – destruktion af
veneklappermuskelarbejde
2. Forhøjet tryk i venerne som nedsætter
mikrocirkulationen i huden
3. Nedsat diffusion af ilt og næringsstoffer
4. Udsivning af røde blodlegemer
5. Udsivning af fibrin og andre komponenter fra
blodbanen som bl.a. giver fibrosering af huden
6. Udsivning af hvide blodlegemer som bevirker
inflammation med eksem og evt. ulcus
Venøse bensår
Skal holdes rene - infektionsfrie
Have bandage som kan absorbere væske
Evt bandage med ibumetin
Kompression
Eksem
Rosen /
Erysipelas.
Ses ofte i
forbindelse med
venøs insufficiens.
EKSEM / ROSEN
Behandlingsprincip:
Behandle eksem og stilne kløe
Behandlingsmulighed:
”Røde bade”
Steroidcreme/salve ud fra lægeordination
Forslag
til fodøvelser 1
Spænd ballerne og slap af ca 10 gange
Stræk dine knæ og bøj fodleddene opefter, så hælene
løftes en anelse fra madrassen. Hold dem oppe til du
føler en behagelig træthed på lårets forside. Gentag.
Drej rundt i fodleddene, så du tegner cirkler i luften
med storetæerne - begge veje rundt. Denne øvelse
styrker kredsløbet og hjælper på hævede ankler,
lægkramper og kolde fødder. Gentag.
Vip op og ned i fodleddene til du mærker en
behagelig muskeltræthed i underbenet – hvil. Gentag.
Forslag til fodøvelser 2
Træk tæerne op mod knæene i et langt sejt træk – så det
mærkes i lægmusklen – slap af. Gentag flere gange.
Stræk vristen godt ud – som en balletfod – slap af . Gentag
flere gang.
Lav cirkelbevægelser med foden i ankelleddet. Først udad,
derefter indad med langsomme bevægelser og en fod ad
gangen. Gentag flere gange.
Krum tæerne – og slap af . Gentag
Spred tæerne – og slap af. Gentag.
Små gåture i løbet af dagen er også godt.
Arterielle sår
Symptomer på aterielle sår
Svag eller manglende fodpuls
Blegt , køligt , slankt underben uden hår
Skarp afgrænset sårkanter
Begrænset sekretion / væske fra sår
Lokaliseret ofte f.eks på fodryg og tæer
Smerter ved gang og elevation af benet
Moderate til svære sårsmerter
Hvem er i risikogruppen ?
Rygere !!!!
Diabetikere
Overvægtige
Personer med dårligt blodomløb / åreforkalkning
Personer der er immobile
Hvorfor opstår der sår
” tilstoppede ” arterier giver ikke nok ilt til vævet.
Cellerne dør af iltmangel Derved opstår der
nekroser og dermed dybe sår.
Kroniske veneproblemer
Derfor er det let at få sår selv ved små slag/ stød.
Hvad kan man gøre ?
Helst have benene nedad. F.eks sidde op om
natten.
Brug for smertestillende for at kunne træne med
ben og før skiftning af sår bandage,
Løse strømper
Ofte er operation nødvendig ( karkirurgi)
Amputation
Blandingssår
De er rigtige ” trælse”
Blandingsår
Starter som regel som venøst bensår.
Patient kan med tiden udvikle ” tilstoppede ” årer
Megen ringe sårheling.
Sårpleje en ” balancegang”
Det der hjælper for venøse sår , virker ikke på
arterielle sår og omvendt.
Mange Sårsmerter
Tilstande der øger risikoen
Immobilitet
Overvægt
Ødemer i ben
Rygning
Diabetes
Forhøjet blodtryk
Åreforkalkning
Diabetiske fodsår
Ca 15 % af alle voksne diabetikkere udvikler fodsår i
en eller anden udstrækning.
Fodsår er forstadier til amputationer i næsten 85 % af
tilfældene.
80 – 90 % af sårene udløses af fordtraumer , dvs
sædvanligvis upassende eller dårligt tilpassede sko.
Tallene er dog for nedadgående.
Fødder og diabetes
Foden er en af de mest negligerede dele af kroppen !
Udsættes dagligt for en stor vægtoverførsel !
Fodens opbygning - komplex
26 knogler
Længde- og tværbuer Fedt væv i fodsålen
vægttransmission
Foden trykker med
K= mg
m = 80 kg
g = 10m/s2 + ??
Man har beregnet at en ballet danser udøver en kraft
på op til 800 kg/cm2
Så fødder skal behandles pænt !!!
Problem
For de fleste betyder det ikke noget, men har man:
Neuropati / nedsat følsomhed
Iskæmi / nedsat blodgennemstrømning
Arteriosclerose/ fortykkelse af blodårer
Knogleforandringer i foden.
Så er der et problem, der ofte bliver underkendt.
Neuropati
Medfører manglende tagl/ svedafsondring, som kan
resultere i tør hud og revner i huden
Tab af følesansen , så der f.eks ikke bemærkes om
sko klemmer eller om der er fremmedlegemer i
skoen.
Fodknoglerne kan ændre position , derved opnås en
ændret gang., som igen kan føre til sår.
Hvordan opstår sår ???
Tryksår, ” gnavsår” og tilfældige skrammer opdages
ikke.
Reducering af sved = tør hud , hvor der kan opstå
revner
Dårlig blodforsyning
Ca 70 % af alle diabetessår skyldes kombination af af
alle tre neuropati former samt iskæmi.
En hel dag med denne sko !!
FODTØJ
Mange diabetikere skal
have specialsyet sko !!!
Sårbehandling
Fugtig sårheling
Fjernelse af nekroser ( dødt væv)
Fjernelse af hård hud.
Holde såret infektionsfrit med egnet bandage.
Kompressionsbehandling ved ødem.
Tålmodighed,
Charcot-foden
Behandling
Immobilisering i aflastningsstøvle indtil symptomer
aftager. Kan tage et halvt år . Selv få skridt uden
støvle kan forårsage fodsår.!
Tilpasning af fodtøj .
Evt specialfremstillet fodtøj.
Opfølgning hos specialist.
Krav til diabetikeren:
Observer foden
Sørg for at fodtøjet passer
Kig sko efter HVER DAG for fremmedlegemer.
Brug fodterapeuten såvel som din læge
Reager ved ” varme, rødme, hævelse og smerte”
også kaldet ”fodinfluenza”
Plej dine fødder hver dag med en god creme
INGEN VARME FODBADE
Hvad er tryksår og hvorfor opstår
de?
Tryksår opstår pga. tryk, når muskel, hud og andre bløde vævsstrukturer
presses mellem knogle og et hårdt underlag. Derved klemmes blodkarrene
sammen, iltforsyningen standses, cellerne dør.
Tryksår er resultatet af en oftest langvarig trykbelastning i kombination med
nedsat mobilitet.
Vævsområder som kommer i klemme mod gips, klips, drænrør og andre hårt
materiale kan også lave tryksår.
Længerevarende fugtighed skabt af eksempelvis plastovertræk eller
inkotinens opløser huden og gør hudskader og sår opstår lettere.
Personer med nedsat bevidsthedsniveau og eller følesans er specielt
udsatte for at udvikle tryk-og fiktionssår.
Forstyrrelser af mikrocirkulationen i huden er en stærkt bidragende årsag til
opståelse af sår hos ældre personer.
Tryksår
Tilstande der øger risikoen
Fedme
Afmagring
Diabetes mellitus / sukkersyge
Dissemineret sklerose
Prednisonbehandling
Høj alder
Immobilitet
Nedsat sensibilitet / følesans
Lammede legemsdele
Særligt udsatte områser
Kanten ørerne
Skulderbladets knoglefremspring
Albuespids
Hofter
Haleben/ Os sacrum
hæle
Hvordan forbygges tryksår
Aflastning af de berørte områder
Eftersyn og evt udskiftning af siddepuder og madrasser
Specialmadrasser ved sengeliggende
God hudpleje
Skifte sidde/ liggestilling ofte
Obs om der er folder i lagner/ tøj osv.
Fugt !!
God væskebalance og ernæring
Behandling
Altid sørge for at fjerne årsag til tryksår ofte i
kontakt med terapeut
Bruge en egnet bandage
Smertedækning
God kost og rigelig væske
Skifte sidde/ ligge stilling
” Prednisonhud”
Tynd pergamentagtig hud
Går let i stykker
Bløder voldsomt
Brug aldrig stærkt klæbende materiale
Hud omkring topkath.
Må gerne ” komme med i bad”
Rense omkring indstikssted
Obs om der kommer ” forhøjninger”
Hudpleje
” Hel” hud mindsker risikoen for sår
Huden er legemets største muskel
Beskadiget hud kan være indgang for infektioner
Vær på vagt over for rødme , smerter, ødem og
lugt fra hud/ sår.
Spørgsmål ??
Tak for i aften
Kom godt hjem