F O R FA TTER EN - Dansk Forfatterforening

Transcription

F O R FA TTER EN - Dansk Forfatterforening
FORFATTEREN
6·2012
Minitema: Læsning ud af huset!
En illustrator bliver selvudgiver
50 Shades – hvorfor fik den hug?
leder
indhold
Bibliotekerne og e-bøgerne
D
et sidste års tid har bibliotekerne som forsøg udlånt e-bøger via
eReolen.dk, og det har været en gedigen succes. I juli måned, hvor
der blev reklameret på togstationerne, nåede udlånet op på 88.000.
Der er en væsentlig forskel på p-bøger og e-bøger, nemlig at ebogen altid er ny. Den bliver ikke nusset, den kommer ikke i en særlig biblioteksindbinding, og den kan ikke slides op. Derfor er der ikke helt samme incitament til at købe en e-bog, når den kan lånes gratis. I hvert fald kan eReolens
succes mærkes på forlagenes salg. I juli måned blev der solgt 12.000 e-bøger,
dvs. under en syvendedel af, hvad der blev udlånt. Ingen kan sige, hvor mange
lånere der ville have købt e-bogen, hvis den ikke kunne lånes, og derfor kan
man ikke sætte lighedstegn mellem udlånstal og mistet salg. Men salget af
e-bøger er stagneret, og det har vakt bekymring hos både forlag, boghandlere
og forfattere. For selv om e-bøgerne stadig kun tegner sig for et par procent
af salget såvel som udlånet, er det uheldigt at vænne læserne til, at e-bøger er
gratis.
Gratis er det nu ikke for bibliotekerne. De betaler pr. udlån, og derfor har
de fleste kommuner lagt et loft over, hvor mange e-bøger en borger kan låne,
typisk tre eller fem pr. måned. Så alle er enige om, at udlånet skal begrænses,
der er bare ikke enighed om hvordan:
Bibliotekerne har ønsket at fortsætte med en justeret version af den nuværende model, hvor lånerne kan vælge frit, og hvor der ikke er nogen venteliste
på e-bøgerne. Forlagene har derimod ønsket en licensordning, så en e-bog kun
kan udlånes et begrænset antal gange. Det ville give ventelister på populære
bøger, men sikre mod, at udlånet udhuler salget.
Forfatterforeningen har bakket op om licensordning, fordi vi så ville kunne
overføre modellen for biblioteksafgift fra p-bøger til e-bøger. Der ville være en
bogbestand at tælle, mens man efter den nuværende model kun kan regne på
udlånet.
I skrivende stund er forhandlingerne ikke afsluttet. Under alle omstændigheder er Danskernes Digitale Bibliotek på vej som en central platform, som
også eReolen skal lægges ind under, og til da ventes eReolen at fortsætte som
forsøg i en eller anden form, med eller uden Gyldendal, L&R og andre store
forlag.
I mellemtiden har kulturministeren nedsat et udvalg, der skal se på, hvordan der kan indføres biblioteksafgift på e-bøger. Selv uden en ny aftale om
eReolen er der nok at diskutere, både hvad angår teknik og fordeling af afgiften. Det betyder også, at Forfatterforeningens interne biblioteksafgiftsudvalg
bliver vakt til live igen, med nye repræsentanter for grupperne.
Det bliver ikke let at finde en model for digital biblioteksafgift, som alle kan
blive enige om, men lad os nu tage diskussionen i fordragelighed. I øjeblikket er der nemlig ingen biblioteksafgift på e-bøger, og det er i hvert fald ikke
nogen holdbar løsning.
Foto: Thomas Thorendahl
Jo Hermann, formand
2 FORFATTEREN·6·2012
Kakkelbordsbogen
4
Når flere
læser sammen
6
5 skarpe
om ’50 Shades …’
9
Opdigtet onsdag
10
Penge til interaktive
lærebøger
12
Kæphesten:
En optimistisk
bogsælger
13
Et kanonår
for kurser
14
Kurser
15
Legater
16
Kalender
17
Kristiane Hauers
poesibog
20
Forsiden er skabt af
Bente Bech, som er
uddannet på Danmarks
Designskole på linjen
for tegning og grafik i
1982. Efter nogle år som
reklametegner, bl.a. for
Lego, kastede hun sig over
illustrationer til bøger,
magasiner og plakater.
Bente har også vundet flere
priser for sit arbejde. Pris til
Niels Brunse
“
Oversætter og forfatter Niels
Brunse får Modersmål-Prisen
2012. Brunses “indsats medvirker til stadighed til at gøre
den danske offentlighed
klogere – både på tanker
tænkt uden for Danmark og
på mulighederne i det danske sprogs udtryksformer.”
Sådan lød det i ModersmålSelskabets begrundelse
for at tildele oversætteren
Niels Brunse årets pris. Niels
Brunse er måske bedst
kendt som oversætter af
bl.a. Shakespeare og Thomas
Manns ’Buddenbrooks’, men
han har også skrevet tre
sange i højskolesangbogen
og en tekst til en kantate til
Dronning Margrethes regeringsjubilæum i januar 2012.
AB
Romaner
gør klogere
”… når fiktionen
potenteres til
litteratur, bliver den
alligevel det helt
nødvendige sted, den
helt uundværlige
institution i vores
verden, hvor
sandheder kan siges i
løgnens form. Tænk,
hvad vi ikke vidste om
hinanden, hvis ikke vi
havde romanerne.”
”Jeg vidste ikke, at jeg kunne
drømme sex. Er det mon noget,
jeg har spist?”
”Han viser mig listen. Mit underbevidste
løber hen og gemmer sig bag sofaen.”
”Min indre gudinde er gået i gulvet …
eller i det mindste er hun stille.”
”Han svirper med pisken, så den flettede
spids rammer mit søde punkt med et skarpt
smæld, og jeg skriger højt og forløsende og
vidunderligt, da jeg kommer.”
siden sidst
Til kamp
mod pirateri 1
”Kulturministeren tager i
hvert fald ingen initiativer
til at finde en model, der
understøtter den lovgivning,
som allerede findes. Uffe
Elbæk lancerede i juni en
såkaldt syvpunktsplan for
at bekæmpe illegal kopiering - en plan med stort set
samme visioner og effekt
som ... absolut ingenting.
I bedste fald. I værste fald
kommer den til at bekræfte
folk, som bryder loven, i, at
det et eller andet sted er i
orden.
Lars Boesgaard, administrerende direktør, Lindhardt og Ringhof, i kronik
i Berlingske Tidende, 31. august 2012
Citater fra ”50 Shades of Grey”, af E.L. James, foreløbig
trykt på dansk i mere end 100.000 eksemplarer, siden
den udkom 31. august 2012.
”Bibliofilin är diktens
och lärdomens ständige
följeslagare.”
Anita Anckarcrona, dr. fil., præsident for det svenske Bellmannselskab og debattør
Bjørn Bredals i sin anmeldelse af
Klaus Rifbjergs nye roman, ’Nøleren’,
i Politiken 3. september
Prisen for en e-bog
”Forholder det sig virkelig så enkelt, at hvis bare e-bøgerne bliver billigere, så kommer læserne strømmende til? Er der nogen, der for alvor
tror, at der vil indtræffe et helt afgørende større salg af e-bøger, hvis
bare de bliver billigere? Mig bekendt er der ingen praktiske erfaringer,
der tyder på, at prissætningen har afgørende betydning for læselysten, og jeg har min tvivl om, at det kun er lavere priser, der er vejen
frem for e-bøgerne. Og når den første benovelse over skærmens muligheder har lagt sig, mon det så ikke nok så meget bliver indholdets
kvalitet, der bliver afgørende for læselysten – akkurat ligesom det er
tilfældet med papirbøgerne?”
Johannes Riis, litterær direktør for Gyldendal, i sin tale ved forlagets efterårsreception 30. august 2012
Til kamp
mod pirateri 2
”Hvis det er derfra, at
bogforlagene ser verden,
så er det ikke underligt, at
de har problemer. Og lad os så lige tage
den en gang til: Selvfølgelig skal vi stå op for
kunstnernes intellektuelle
rettigheder. Det gør vi
allerede ved
at have en
meget præcis lovgivning
på området.
Så der er
ikke brug
Illus: Eva Wulff
for mere politi
på nettet. Hvad vi derimod
har brug for, er flere legale
tjenester, der udbyder musik, film, litteratur etc., der
er lette og billige at bruge.
Alle tal viser nemlig, at
når disse legale tjenester
kommer på markedet,
bevæger borgerne sig
væk fra ulovlig download
til legal download.”
Reaktion fra kulturminister Uffe
Elbæk på Facebook 31. august 2012
FORFATTEREN·6·2012 3
Kakkelbords-bog
fra en selvudgiver
artikel
Forlagene udgiver færre billedbøger end tidligere, der bliver færre opgaver til de klassiske illustratorer, og børnebøger læses som ebøger.
Men Helle Vibeke Jensen har udgivet sin egen trykt, illustreret bog,
som er skabt til at se godt ud på et sofabord. Af Anna Bridgwater
d
et er Helle Vibeke
Jensen, der selv
foreslår begrebet
”kakkelbordsbog”
til at beskrive de bøger, der på engelsk
kaldes ”coffee table
books”. Bøger, som
skal være en visuel
oplevelse, og hvis format ikke lige passer ind i en gennemsnitlig reol. Nu har
Helle Vibeke selv udgivet en af slagsen
på sit eget forlag Hebiinu, som betyder
slangehund på japansk.
Bogen hedder ’Bog nr. 1’. Eller ’Book
No. 1”, for den er på både engelsk og
dansk, og Helle Vibeke har tænkt
både traditionelt og innovativt i dens
tilblivelse: Traditionelt, fordi det er en
trykt bog, som bliver præsenteret på
BogForum. Innovativt, fordi hun gør det
selv og bruger moderne teknologi i sin
markedsføring.
Bogen er en billedbog, der samler en
række af de temaer, som Helle Vibeke
tidligere har arbejdet med som illustrator, fx skilte, alfabetet og illustrationer
fra billedbogen ’Slangehunden’. Bagerst
er der et register, der forklarer billederne, og hvert kapitel har en titel.
Bogen er trykt i 500 eksemplarer og
skal være den første bog i en planlagt
trilogi. Produktionsprisen for en enkelt
bog er 200 kr., og udsalgsprisen er 445
kr., inkl. moms.
”Jeg har allerede solgt 20 bøger i
forsalg,” forklarer Helle Vibeke. De kunder, der køber i forsalg, får muligheden
for at vælge nummeret på det eksem4 FORFATTEREN·6·2012
plar, de modtager. Hvis deres lykketal er
27, kan de vælge bog nr. 27.
Initiativet er helt Helle Vibekes eget:
”Jeg tror ikke, der er andre illustratorer, der er selvudgivere. Men jeg har
altid lavet nicheprægede ting, som den
ordløse billedbog ’Slangehunden’. Med
billedbøger er der formater og målgrupper, man skal forholde sig til. Jeg ville
gerne gøre det anderledes. Jeg vil gerne
bestemme det hele selv: Udgivelsesdato,
papirtype, trykkeri, det hele.”
Helle Vibeke har finansieret udgivelsen med penge fra Statens Kunstfonds treårige arbejdslegat samt sine
efterlønspenge, som hun hævede og har
brugt på grafikere, trykkeri og papir.
Eget forlag
Mens flere forfattere får deres e-bogsrettigheder tilbage fra forlagene og begynder at udgive deres egne værker digitalt,
så er digitale udgivelser stadig et mørkt
kontinent for de fleste illustratorer.
Men det er et kontinent, som skal
erobres af Helle Vibeke:
”Næste projekt er e-bogsudgivelser
af mine gamle værker. Jeg har fået en
praktikant, som kan hjælpe mig med
det tekniske, og jeg glæder mig til at
eksperimentere med at animere dele af
’Slangehunden’.”
I Helle Vibekes øjne udelukker hendes eget forlag hende ikke fra samarbejde med andre, traditionelle forlag:
”Jeg har et fantastisk forhold til mit
forlag (Høst & Søn). Men de sagde nej
til to’eren af ’Slangehunden’, da jeg ville
lave den. Min redaktør syntes ikke, at
det, jeg ville lave, egnede sig til de bøger,
som et forlag skal udgive. Mine projekter nærmede sig for meget kunstbøger,
og vi matchede bare ikke. Men det
møde, hvor hun fortalte mig det, er det
bedste møde, jeg nogensinde har haft,
fordi det gav mig startskuddet til at lave
det, jeg selv gerne ville lave.”
Nye veje
Fremtiden for illustratorer ser måske
lidt dunkel ud, og det erkender Helle
Vibeke Jensen:
”Der er ikke ret mange penge i
børne- og ungdomsbøger. Økonomien
hænger slet ikke sammen. Derfor er det
vigtigt selv at komme med ideer og opfinde noget. På den måde udvikler man
sig også fagligt.”
Og når forlagene spiller på de sikre
heste og ikke fornyer sig på børnebogsområdet, så man illustratorer tænke
bredt:
”Man skal satse på flere heste. Og så
skal man netværke, orientere sig, tænke
nyt og sørge for at komme ud med sine
ting.”
Helle Vibeke nævner iBook-udgivelsen ’The Magic of Reality’ som eksempel på en nytænkende bog til børn, som
illustratorer godt kan blive inspireret
af: Det er en fagbog for lidt ældre børn,
som kombinerer traditionelle tekster og
illustrationer med animation.
”Det nytter ikke at læne sig tilbage og
sige ”jeg kan ikke finde ud af det tekniske, så jeg melder mig ud.” Jeg kan ikke
selv finde ud af at programmere, hvis
jeg skal animere mine billedbøger, men
artikel
det er der andre, der kan. Og de tilfører
mit arbejde en anden dimension.”
For Helle Vibeke er det også vigtigt,
at der er sammenhæng mellem de ting,
hun arbejder med. På den måde kan de
forhåbentlig smitte af på hinanden. Hun
har for nylig udsmykket et mere end
30 meter langt hegn foran metrobyggeriet på Københavns Rådhusplads. På
udsmykningen er der QR-koder, og når
forbipasserende scanner QR-koden med
deres Smartphone, bliver de ført ind på
Helle Vibekes hjemmeside.
”Sådan noget er slet ikke indviklet.
Det er bare en app, man downloader.
Så får man mailet koden i en ret høj
opløsning.”
Som led i sin markedsføring har Helle Vibeke Jensen valgt at leje stand nr.
D40 på BogForum til november, for det
skal ikke være nogen begrænsning, at
ingen forlag tager hendes værk med på
deres stand på bogmessen. For selvom
Fakta
man omfavner den nye teknik, så er det
en fysisk bog, hun har udgivet, og hun
vil gerne møde sit publikum, også fysisk.
Eller IRL, som det hedder.
QR-koder er de sort / hvide koder, som
kan scannes med en Smartphone, og som
derefter fører læseren videre til en hjemmeside med ekstramateriale: En stump
video, fotos, uddybende oplysninger eller
andet.
·
Bog Nr. 1 udkom 4. oktober
Helle Vibeke Jensen (BU) er
født i 1960. Hun er uddannet
i beklædning fra Danmarks
Designskole, men har
arbejdet med illustrationer
siden 1995. Helle Vibeke
Jensen repræsenterer Dansk
Forfatterforenings i BogForum-udvalget. Se mere på
www.hebiinu.com
“
Man skal satse på
flere heste. Og så
skal man netværke,
orientere sig, tænke
nyt og sørge for at
komme ud med sine
ting.
Foto: Hanne Fuglbjerg
BOG NR.1 / BOOK NO.1 fra kapitlet ALFABET
FORFATTEREN·06·2012 5
artikel
Når læsning bliver
Læserne sidder i lænestole eller ligger i sofaer med bøger i
hænderne og læselamperne tændt. Med blikket rettet mod
siderne oplever de fjerne tider og steder. De underholdes,
forundres og erkender. For de fleste læsere ophører læseoplevelsen, når de med trætte øjne og tusindfold af nye tanker
lægger bogen fra sig. Men nogle læsere har en særlig appetit på mere. Af Marie Louise Christensen
R
igtige læsere har aldrig spillet
nogen stor rolle i litteraturteorien, selvom der er masse af
opdagelser at gøre om læsere og læsningens natur af at tale med virkelige læsere
af kød og blod. Litteraturteoretikere
har som regel opfattet læsning som et
gådefuldt fænomen, og selv i receptionsteorien ser man ikke skyggen af virkelige læsere. Læseren optræder i litteraturteorien som tekstens underforståede
publikum, en skare, et felt, en udtænkt
ideallæser eller en implicit læser – med
andre ord en teoretisk udtænkt læser,
der som fortolkende ”ånd” svæver over
tekstens vande. Resultatet har været,
at forfatteren og selve teksten historisk
set har haft forrang frem for læseren
som værkets meningsgivende udsigelsespunkter, og at læsere oftest bliver
betragtet som isolerede individer.
Men læsning er ikke kun en abstrakt
åndelig aktivitet. Det er også en fysisk
6 FORFATTEREN·06·2012
aktivitet eller et fysisk engagement i den
forstand, at man ikke – eller kun dårligt –
kan foretage sig andet, mens man læser.
Samtidig gør læsning ikke noget væsen
af sig for andre end læseren selv, der
gennem komplekse, kognitive processer
afkoder og opfatter indholdet af tegnene
på siderne. At læsning ikke er noget, der
foregår synligt eller i fællesskab, kan
derfor være en del af forklaringen på,
hvorfor læsere, læsning og læseoplevelser er et så uudforsket felt.
Man kan alligevel undre sig over,
hvorfor hverken receptionsteoretikere, litteratursociologer, boghistorikere eller for
den sags skyld forlag og boghandlere ikke
har gennemført større undersøgelser
af rigtige læseres vaner og præferencer.
Selvom forlag og boghandlere naturligvis
går mest op i salgstal og bestsellerlisterne, kunne det jo være, at markedsføringen kunne målrettes bedre, hvis de vidste
noget mere om læsernes praksis.
Når man taler med læsere, der deltager i læsekredse, opdager man hurtigt,
at de er alt andet end isolerede individer. Selve læsningen foregår naturligvis
stadigvæk hver for sig i læselampernes
skær, men læsekredsdiskussionerne og
læsernes oplevelsessøgende adfærd vidner om, at læsere ikke kun kan opfattes
som isolerede og verdensfjerne individer. Gennem empiriske undersøgelser
af læseres praksis kan man således
nærme sig et mere nuanceret læserbegreb, der tager højde for, at nogle læsere
ønsker flere oplevelser, end de kan få i
selve læsningen.
Udenoms-værkslige oplevelser
Læsere, der vil mere, begynder at
interessere sig for dét, man med en
samlet betegnelse kan kalde udenomsværkslige oplevelser. Nogle læser
anmeldelser for at kunne sammenligne
deres mening om de læste værker med
anmelderens, mens andre går til forfattermøder for at høre forfatteren læse op
og fortælle om værkets tilblivelse. Og
så er der de læsere, der systematisk begynder at diskutere deres læseoplevelse
med andre. Der er ikke tale om flygtige
meningsudvekslinger med kollegaerne
eller en veninde, der vist nok også læste
samme bog for et halvt år siden. Nej, i
læsekredsene stikker diskussionerne
artikel
fælles
dybere. Her føler man en særlig forpligtelse over for bøgerne og hinanden. Bøgerne bliver grundigt læst, så man kan
argumentere ordentligt for sin mening,
og mange læsere kæmper sig også igennem bøger, de ikke umiddelbart bryder
sig om, fordi de ikke vil svigte læsekredsen. Bevidstheden om, at romanen
skal diskuteres med andre, påvirker på
denne måde læserens adfærd allerede i
læsningen.
Læsning er mange ting
Men hvad sker der egentlig i læsningen?
Og hvorfor har vi lyst til at læse?
På baggrund af den eksisterende litteraturteori kan læsning defineres bredt
som en betydningsdannelsesproces, der
finder sted mellem tekst og læser. Betydningsdannelsen påvirkes af tekstens
bibliografiske og sproglige koder samt af
de fysiske, sociale og historiske omstændigheder, læseren befinder sig i. Denne
teoretiske definition er meget god at
have med sig, men problemet er, at den
jo ikke besvarer spørgsmålene. Det kan
kun læsere gøre.
Selvom læsere er forskellige individer og på trods af, at læseoplevelser altid
er selvoplevede, findes der en række fællestræk i deres forklaringer på, hvorfor
de læser skønlitteratur.
Motivationen til at læse skønlitte-
ratur kan ifølge læsernes forklaringer
findes i de oplevelsesorienterede og
umiddelbart mærkbare gevinster som
afslapning og underholdning. Men også
de mere erkendelses-relaterede idéer
om, at man kan få “udvidet sin horisont” og blive “klogere på verden” spiller
tilsyneladende en rolle for læselysten.
Der hersker blandt læsere en udbredt
(og sikkert ganske rigtig) forestilling
om, at man bliver klogere på livet og
mennesker eller klogere på sig selv af
at læse skønlitteratur. Denne forestilling har de seneste par år også været
fremherskende i flere af mediernes
litteraturprogrammer. Et godt eksempel
er Mads Brügger og Mikael Bertelsens
DR-program ’Læsegruppen Sundholm’,
hvor seeren følger fire hjemløses samtaler om bøger og livet og efterlades med
indtrykket af, at læsning har et livsforandrende potentiale og måske endog
har reddet de hjemløses liv.
Læsernes udbytte af læsningen
betinges naturligvis af, at læseren rent
faktisk har lyst til at læse, og her er
forestillingen om en opnåelse af større
eksistentiel erkendelse ikke nok; vi er
tilbage ved det oplevelsesorienterede
i læsningen. For at læseren bliver ved
med at læse, skal der nemlig være tale
om en god læseoplevelse, som ifølge
læserne kræver en ”god” historie, der
er skrevet ”godt” i et sprog, så teksten
”flyder ved gennemlæsning”. Historien
skal ikke kun være billedskabende og
underholdende, men også befolket med
”troværdige personer”. De fleste læsere
fremhæver troværdige romankarakterer som en væsentlig del af læseoplevelsen, og læsernes fokus på karaktererne
synes netop at pege på, man i læsningen
søger en form for social interaktion eller
oplevelse med karaktererne og derigennem erkender sig som menneske.
Læsningens sociale potentialer
Når læserne læser om troværdige
romankarakterer, føler de nemlig, at de
lærer karaktererne at kende. Der er tale
om en indlevelse i karakterernes liv og
verden, som varierer i styrke alt efter,
hvem der læser. På trods af, at graden af
indlevelse varierer, giver det mening at
tale om, at læserne får en pseudo-social
oplevelse i læsningen, fordi de følelser,
der fremkaldes hos læseren, er ægte,
selvom der er tale om fiktive karakterer.
Læsning har således i sig selv et socialt
potentiale, der dog kommer tydeligst
til udtryk i læsekredsene, som tilfører
læseoplevelsen en decideret social dimension. Her sætter den enkelte læser
sig selv og sine meninger på spil, og der
bliver tale om en konkret socialisering
med de andre læsere.
FORFATTEREN·06·2012 7

artikel
Scene fra en læsekredsdiskussion
på Harlev Bibliotek.

I læsekredsdiskussionen sker der
samtidig en udveksling af holdninger og
fortolkninger, der tales om symboler og
sprogbrug, og læserne giver udtryk for,
at de får “flere nuancer”, “mere dybde”
eller “flere perspektiver” på det læste
af at deltage i en læsekredsdiskussion.
“
Flere læsere
fortæller desuden,
at diskussionerne
om bøgerne ofte
leder dem ud i
eksistentielle og
meget personlige
samtaler, hvor de
føler sig trygge ved
at fortælle historier
fra deres eget liv.
Læsekredsdiskussionen kan derfor føre
til, at den enkelte læser genvurderer
sin læseoplevelse. På denne måde kan
læsekredsen påvirke læseoplevelsens
evaluerende niveau samtidig med, at
den tilfører læseoplevelsen en egentlig
social dimension. Flere læsere fortæller
desuden, at diskussionerne om bøgerne
ofte leder dem ud i eksistentielle og
8 FORFATTEREN·06·2012
meget personlige samtaler, hvor de føler
sig trygge ved at fortælle historier fra
deres eget liv, som de hidtil har hemmeligholdt. Læsekredsens diskussioner tilfører således ikke kun flere lag til selve
læseoplevelsen, der har potentiale til at
påvirke læsernes syn på både det læste
og sig selv, de giver også læseoplevelsen
en decideret social dimension.
Den udvidede læseoplevelse
I forhold til læsekredsdiskussioner og
læsning af anmeldelser, hvor læserne
på en meget direkte måde beskæftiger
sig med værket, betragtes fattermøder
mere som en slags bonusoplevelse, der
ikke i samme grad kan påvirke læseoplevelsen. Alligevel har læserne en
række specifikke ønsker til og forestillinger om, hvordan et forfattermøde
forløber. Forfatteren skal gerne læse op
og fortælle om værkets tilblivelse, og
samtidig skal han eller hun også kunne
svare på læsernes spørgsmål. Læserne
vil gerne blive klogere på værket og lidt
klogere på forfatteren, som dog også
gerne må være særlig interessant. De
vil netop gerne føle, at de har mødt en
rigtig forfatter.
Interessen for forfattere kan på den
ene side betragtes som et resultat af den
kendis-kultur, vi lever i. På den anden
side kan den også ses som et udtryk for,
at læserne føler et slægtskab med forfatterne. Med den amerikanske forfatter
Jonathan Franzens ord kan man sige,
at læsere og forfattere forenes i behovet
for ensomhed i en søgen efter substans i
det flygtige mediesamfund. I det lys kan
forfattermøder, læsekredse og andre
litterære aktiviteter ses som læseres og
forfatteres aktive forsøg på at forsikre
sig selv og hinanden om, at der findes
et fællesskab omkring det skrevne og
læste ord.
Desuden oplever både biblioteker og
litteraturfestivaler, at læsernes interesse
for at møde forfattere og deltage i litterære arrangementer er voksende.
Analysen af læseres deltagelse i
udenoms-værkslige aktiviteter – lige fra
læsning af anmeldelser over vellykkede
forfattermøder til læsekredsdiskussioner – viser, at aktiviteterne påvirker det
evaluerende niveau i læseoplevelsens
struktur og giver læserne en øget selvindsigt. Med baggrund i den empiriske
undersøgelse samt i teoretiske tilgange
til oplevelsers struktur er det derfor
muligt at tale om, at inklusionen af
udenoms-værkslige aktiviteter tilfører
flere lag til læsernes læseoplevelse. Der
bliver med andre ord tale om en udvidet
læseoplevelse.
·
Maria Louise Christensen er
cand.mag. i litteraturhistorie
og har skrevet specialet ’Den
udvidede læseoplevelse. En
undersøgelse af hvordan
paratekster, læsekredse og
forfattermøder påvirker
læseres læseoplevelser’. Specialet er baseret på en
empirisk undersøgelse, der består af 271 læserbesvarelser af et online-spørgeskema og tre interviews med to
forskellige læsekredse.
5
interview
skarpe til Anne Matthiesen
Hvordan reagerede du på de hårde
danske anmeldelser af bogen?
Vi har købt rettighederne til ’Fifty Shades’, fordi vi kunne se, at det er en
vanvittig god historie inden for romance-genren, endda med saftige sexscener fra en kvindes synsvinkel. Dermed også sagt, at vi ikke havde nogen
forventninger om at høste litterær anerkendelse. ’Fifty Shades’ er genrelitteratur og fungerer godt som sådan. Men ja, reaktionerne fra de litterære
anmeldere var nogenlunde, som vi kunne forudse.
Hvad synes du om den rolle, anmelderne
tager på sig i deres anmeldelser?
Stort set alle anmeldere har fokuseret næsten udelukkende på romanens
sprog, at der er for mange gentagelser, klicheer osv. Ingen har interesseret sig
for, hvad der rent faktisk virker i den her roman: Hvad er det, der har fået over
40 millioner kvinder til at elske den? Det kunne have været virkelig interessant
at høre nogle overvejelser om – de er så kommet efterfølgende i kommentarer
og kronikker, som har haft langt flere nuancer end anmeldelserne.
Er de danske anmeldere hårdere end de udenlandske?
De er nogenlunde enslydende. Måske med en lidt større tendens til sarkasme i de
danske.
Hvordan har de danske læsere taget imod bogen?
Helt anderledes favnende. På de første to uger købte over 70.000 bogen, og efterspørgslen fra boghandlerne fortsætter i hastig fart: Vi har lige sat gang i femte oplag, har dermed trykt 105.000, og vi sælger mellem 1000 og 2000 bøger om dagen.
Desuden er Facebook og diverse blogs spækket med lange, spændende diskussioner
mellem læsere – og der er altid nogen, der spørger: ”Hvornår kommer bind 2?” Så
læserne har modtaget bogen med en begejstring, der langt har overgået vores vildeste forventninger. I modsætning til de fleste af anmelderne har læserne taget kærligt
imod romanen som det fantasi-univers, den er.
Anne Matthiesen er 45 år og
forlagsredaktør på Pretty Ink/
Rosinante&Co, hvor hun er redaktør
på den danske udgave af E.L. James’
erotiske romanserie ”50 Shades …”
Er dagbladsanmeldere ved at have udspillet deres rolle,
når deres smag er så langt fra læsernes?
Måske er der snarere tale om, at for visse boggenrer befinder dagbladsanmelderne sig
et helt andet sted end læserne. Med bøger som ’Fifty Shades’, som har fået et så stærkt
greb om kvinder, er det langt stærkere kræfter, der får dem til at købe bogen, nemlig når
de ser, at andre læsere river bogen ned fra hylderne. Læseren kan selv mærke, at hun kan
få glæde af bogen, der hvor hun står. Og så har en negativ dom fra litterære anmeldere
ikke så stor betydning.
·
FORFATTEREN·06·2012 9
artikel
1
50
Da én litteraturklub
blev til
Litteraturklubben ’Opdigtet Onsdag’
har i mere end to år bragt god mad
og litterære oplæsninger til københavnske bogelskere. Men i dag foregår Opdigtet Onsdag også på
50 skoler over hele landet.
Af Kristian Engberg
O
April Lauring er født i
Farum i 1985 og sproglig student fra Allerød
Gymnasium. Hun har
15 års privatundervisning i opera og en
grunduddannelse som
skiltetekniker. I dag
har hun et kunstmalerfirma med veninde,
hvor de laver vægmalerier i restaurationer.
Leverer illustrationer
til magasiner og bøger
og har på Opdigtet
Onsdag illustreret
samtlige plakater, et
utal af portrætter og 11
bogomslag.
plæsning og god mad.
Sådan startede ’Opdigtet Onsdag’, som en
gang om måneden siden februar
2010 har haft besøg af både etablerede og nye danske forfattere.
Ib Michael, Benny Andersen, Pia
Tafdrup, Ursula Andkær Olsen
og Søren Ulrik Thomsen har læst
op sammen med nye talenter
som Julia Butschkow, Mathilde
Walter Clark, Harald Voetmann
og Josefine Klougart i en rar,
afslappet stemning. Digteren,
illustratoren og ildsjælen April
Lauring satte det hele i gang med
støtte fra Statens Kunstfond, og
klubben præsenterer stadig, med
April Laurings ord, det bedste
dansk litteratur har at byde på.
Men hun ville bringe litteratur
ud til nye læsere:
”Da jeg fik mailen fra Dansk
Ungdoms Fællesråd, som bekræftede, at de ville støtte Opdigtet
Onsdags skoleprojekt, blev en
sjov ide og et fedt drømmeprojekt
lige pludselig muligt. Så blev der
travlt.”
Nye læsere
Opdigtet Onsdags skoleprojekt
handler om at skabe litteraturcaféer på landets skoler, hvor elever
og lærer behandler en bog uden
for undervisningen på en eftermiddagscafé. At tage bøgerne ud
af danskundervisningsrammen
har været vigtigt for April:
”Oftest har skolens tovholder sørget for kage og kaffe, så
10 FORFATTEREN·06·2012
stemningen bliver så lidt skoleagtig som muligt. Så lærere og
elever mødes i øjenhøjde uden
analysemodeller, men kan snakke
ud fra, hvad de føler. Det virker
enormt stærkt, og på flere skoler
er debatten fortsat langt ud over
den oprindelige tidsplan. Unge vil
rigtigt gerne læse og involvere sig
i litteratur, så længe det sker på
deres egne præmisser,” fortæller
April Lauring.
Nogle uger før skolens Opdigtede Onsdag finder sted, får deltagerne udleveret en særudgave af
månedens bog. I læseperioden
op til dagen stiller eleverne
spørgsmål via internettet til
forfatteren. De spørgsmål stiller
April Lauring så forfatteren i et
video-interview, som vises i løbet
af skolens Opdigtet Onsdagsarrangement.
Den særlige Opdigtet Onsdags-udgave af månedens bog
producerer April Lauring selv fra
bunden på sit lille forlag. Alt fra
omslagsdesign over ombrydning
til det tegnede forfatterportræt
udfører April selv.
Populære læseklubber
Skolernes første Opdigtede
Onsdag åbnede i februar 2012
med ’Rygsvømmeren’ af Leonora
Christina Skov, der skabte debat
på skolerne. Dansklærer Katja
Holm fra Gladsaxe Gymnasium
svarer begejstret på spørgsmålet
om eleverne gad diskutere bøger:
”Virkelig! På den vis var ”Ryg-
svømmeren” velegnet som første
bog. Selvom nogle af eleverne var
generte og lige skulle lure, hvordan man deltager i sådan noget
som en bogcafe, endte det med, at
de alle havde noget på hjerte.”
Rygtet i skolekredse løb, og
i foråret 2012 nåede Opdigtet
Onsdag ud på mere end 50 gymnasier og efterskoler landet over.
Elever og lærere diskuterede
Lars Frosts ’Allermest undrer
det mig at vi kan glemme’, Pablo
Lambias’ ’Hun har en altan’ og
Helle Helles ’Rødby-Puttgarten’.
Jørgen Jørgensen fra Vesthimmerlands Gymnasium i Års
supplerer:
”Ja! Eleverne var meget
optagede og roste konceptet til
skyerne. Der er stor elevtilslutning. Og endelig kommer der en
aktivitet, som taler til alle dem,
der ikke drømmer om floorball
og bigband eller kor.”
Ros fra forfattere
I disse dage lige før skolestart
i august 2012 knokler April
Lauring for at få færdiggjort
bogkollektionen til skoleåret
2012-13. På plakaten er Asger
Schnack, Dy Plambeck, Josefine
Klougart, Ursula Andkær Olsen,
Harald Voetmann og d’herrer
Søren Fauli og Bo Hr. Hansen,
der lukker sæsonen af med ’De
Skrigende Halse’.
En af dansk litteraturs grand
old men Asger Schnack åbner
sæsonen, og trods en lang kar-
artikel
”Magien i Opdigtet Onsdags arrangementer ligger i
sammensætningen af forfattere den enkelte aften: De skal
supplere hinanden uden at blive for ens. Selv optrådte jeg med
så forskellige navne som Jonas T. Bengtson (’Et eventyr’) og
Peder Frederik Jensen (’Læretid’), og det var en stor oplevelse
pludselig at mærke, hvordan min egen tekst gik i samspil med
de to andres. Og så er der jo en særlig gevinst i at nå ud til
nogle af hinandens fans.”
Anna Grue er en af de forfattere, der har læst op på et af Opdigtet Onsdags arrangementer.
riere bag skrivemaskinen og i redaktørstolen har han ikke oplevet et koncept
som Opdigtet Onsdag før:
”Jeg betragter Opdigtet Onsdags
skoleprojekt som noget af det mest originale, jeg nogensinde har hørt om inden
for litteraturformidling,” siger Asger
Schnack og fortsætter.
”Vigtigt er det, at eleverne får en bog,
ikke til låns, men som de kan beholde.
Det kan blive starten på den enkelte
elevs eget bibliotek. Bøgerne er i en særlig udgave, udformet af April Lauring
selv, hvilket understreger projektets
karakter af lukket forum, af en direkte
kontakt med forfatteren uden om markedet. Det er ualmindelig godt tænkt.”
Asger Schnack retter særligt fokus
på forfatternes muligheder for at nå en
ny læserskare:.
”For eleverne er det en chance for at
stifte bekendtskab med tidens forfatterskaber, og for forfatterne er det en
mulighed for at få feedback fra helt
unge læsere: Fremtidens læsere. Det er
fremragende litteraturformidling, ja,
litteraturkommunikation, og i det nære
miljø giver det mulighed for socialt
samvær og diskussion. Det er mere end
almindeligt meningsfuldt.”
Asger Schnack ser frem til, at det bliver hans tur til at svare på de indsendte
spørgsmål og på den måde få lejlighed til
at kommunikere med læserne, og slutter
af med en besked til sine kolleger:
”Jeg vil absolut anbefale andre forfattere at deltage.”
Aprils knokleri
I Opdigtet Onsdags redaktionslokale i
en kælder på Islands Brygge har April
Lauring justeret de sidste småting og
er så småt ved at være parat til at sende
PDF-filerne til trykkeriet Scandinavian
Book i Århus, der fra første færd har
været usædvanligt hjælpsomme. Om en
lille uge sendes seks paperbacks ud til
omkring tusind forventningsfulde unge
litteraturelskere, og April Lauring er
træt ind til benet.
”Det er superhårdt arbejde, men det
er hele sliddet værd, når jeg modtager
mails fra teenagere, der takker mig for
at have introduceret dem til en forfatter,
som deres dansklærer aldrig selv ville
hive frem i undervisningen.”
”Vi har så meget god dansk litteratur
at byde på, både helt nye og de mere
klassiske værker. Massevis af unge
elsker det, de skal blot præsenteres for
det i de rigtige rammer, og de rammer
håber jeg, at Opdigtet Onsdag kan blive
ved med at sætte i mange år endnu,”
slutter April Lauring før hun lukker
computeren og låser redaktionslokalet
af. Om nogle få timer venter lønarbejdet i en vuggestue. Om 15 år, med lidt
held, får vuggestuens børn en Opdigtet
Onsdags-bog stukket i hånden og kan
kaste sig ind i endnu en hed debat til
skolens litteraturklub.
·
Kristian Engberg er født
i 1976. Har siden 1998
arbejdet som tekstforfatter,
rentegner, fotograf, grafiker, fidus- og konceptmager
samt produktionsansvarlig
for alverdens tryksager.
Antologi fejrer
Opdigtet Onsdag
Til Opdigtet Onsdags toårs fødselsdag
fik alle gæsterne deres egen fødselsdagsgave med hjem, nemlig antologien ’Det Bedste Af Det Bedste På En
Opdigtet Onsdag’.
Antologiens 284 sider er fyldt med
noveller, romanuddrag, digte, sonetter, skuespil, drømme, essays og alt
derimellem fra 36 danske forfattere,
der alle har optrådt på en Opdigtet
Onsdag. Teksterne er ledsaget af April
Laurings håndtegnede portrætter af
samtlige forfattere.
Nogle måneder efter udgivelsen
dumpede ned i postkassen en lektørudtalelse, der mere end blot skamroste udgivelsen – og så gik det stærkt.
Ordrerne begyndte at strømme ind til
det lille forlag, og bogen, der blot var
tænkt som en fejring af et jubilæum er
nu landet på biblioteker landet over.
Årets talent
Antologien er nu blevet trykt i andet
oplag og giver April Lauring mulighed
for at realisere endnu et drømmeprojekt: ’Årets Talent’, som skal findes
blandt forfatterspirerne på landets
gymnasieskoler og udvælges af April
Lauring sammen med skoleprojektets
tovholdere på skolerne.
”Ingen af antologiens 36 bidragsydere har ønsket at modtage deres
del af forfatterhonoraret, hvilket naturligvis gør det meget nemmere at rejse
pengene til udgivelsen,” fortæller April
Lauring, der allerede har spottet de
første skrivetalenter ude i landet.
’Det Bedste Af Det Bedste På En Opdigtet Onsdag’
koster 135,- plus forsendelse og kan bestilles på
www.opdigtetonsdag.dk.
FORFATTEREN·06·2012 11
artikel
Opsving
for digitale
læremidler
Forlagene søger med lys og lygte
efter forfattere, der vil og kan
lægge sig i den digitale sele.
O
veralt i Danmark indtager de
digitale læremidler grundskolens klasseværelser. Landets
grundskoler kan nemlig få tilskud
til indkøb af læremidler, så lærere og
elever kan få større glæde af de mange
nye, elektroniske muligheder. Derfor
har både forlag og forfattere travlt med
at producere tilskudsberettigede digitale
læremidler, og der er gode muligheder
for forfattere, som har mod på at producere digitale læremidler til en række
forskellige fag.
Tanken er, at grundskolen skal
bugne med digitale tilbud til elever og
lærere, og derfor har regeringen afsat
i alt 500 millioner kroner over tre år.
Skolernes efterspørgsel på materiale
er stor, og forlagene har vanskeligt ved
at følge med. Der mangler simpelthen
kvalificerede forfattere, der kan skrive
til de digitale medier.
En central pose penge
Fordelen for skolerne er indlysende:
Hvis en skole bruger statens centrale
pulje på 500 millioner kroner til indkøb
af digitale læremidler, belastes skolens
budget ikke af indkøbene, og til gengæld
opgraderes skolens undervisningsmateriale. I 2012 går tilskudskronerne til:
natur/teknik på 1.-6. klassetrin
biologi, geografi
og fysik/kemi på 7.-9. klasse
naturfag og fysik/kemi i 10. klasse
dansk
matematik
engelsk
Når året er omme, får skolen/kommunen refunderet halvdelen af beløbet
for de indkøbte læremidler, der alle skal
være online-baserede, produceret til at
anvende i undervisning og interaktive,
så eleverne selv kan gøre noget.
Det er endnu ikke afgjort, hvilke fag
og fagområder, der får glæde af puljen i
de kommende år. Men erfaringerne fra
dette første år skal bruges til at udstikke
rammerne for tilskudsberettigede læremidler i 2013 og 2014. Skolerne og kommunerne skal være med til at evaluere
de digitale læremidler.
·
·
·
·
·
·
Ikke alt er interaktivt
Det er op til forlagene at vælge hvilke titler, de umiddelbart mener, er berettiget
til tilskud, og derefter indstille titlerne til
Materialeplatformen. Derefter vurderes
Tilskudsberettigede læremidler
For at blive tilskudsberettiget skal det digitale læremiddel være målrettet fagene
dansk, matematik, naturfaglige fag eller engelsk (2012).
Læremidlet skal være registreret i UNI•C’s online-katalog over digitale læremidler.
Se listen over de mange læremidler, der allerede er godkendt som tilskudsberettigede på:
materialeplatformen.dk.
12 FORFATTEREN·6·2012
det enkelte læremiddel i forhold til an
række kriterier og bliver så enten godkendt eller afvist. Fx er en pdf-version
af en trykt bog, der lægges på nettet
ikke tilskudsberettiget, og den betragtes
ikke som et interaktivt læremiddel. Ved
interaktivitet forstås, at eleven skal have
mulighed for at give input til læremidlet
– og elevens input skal kunne påvirke
læremidlets udtryk og indhold. Den
interaktive dimension skal være med
til at støtte elevens aktive læreproces og
tilegnelse af faglig viden og færdigheder.
Forlagene har travlt med at forsyne
skolerne med de nye læremidler. Derfor
gøres der naturligvis også mange krumspring for at ophøje et eksisterende
læremiddel til at være interaktivt og
dermed tilskudsberettiget.
Men spændende bliver det først, når
vi som forfattere går i gang med at udarbejde titler direkte målrettet de digitale
medier og muligheder. Få inspiration
fra de læremidler, der allerede er godkendt som tilskudsberettigede. De kan
ses på materialeplatformen hos UNI•C,
Danmarks IT-center for uddannelse og
forskning. Så er det bare med at komme
i gang med at skrive og tænke digitalt.
·
Kaare Øster er forfatter til
en lang række traditionelle
bøger og webudgivelser med
fokus på udviklingslandene.
Se også i kalenderen, hvor
der indbydes til fyraftensmøde om digitale læremidler 30. oktober.
mening & debat
Kæphesten
En fremtid med brugte bøger
Selv i en digital tid tror Steffen Jensen tror, han kan leve af at sælge antikvariske bøger
til danskerne. Derfor åbnede han for et år siden et antikvariat i Næstved og kan i dag
glæde sig over en stødt stigende omsætning.
S
kunne bære udgifterne til et butikslokale. Jeg var i gang ca. et år fra
hjemmeadressen, inden jeg fandt det
rigtige lokale i hjertet af Næstved. På
det tidspunkt var der omkring 10.000
bøger stablet op hjemme i privaten, og
da bøgerne også begyndte at stå i kasser i vores køkken, syntes min kære
hustru efterhånden, jeg godt kunne
finde et lokale.
Der var nogle krav til lokalet.
Placeringen skulle placeringen være
den rigtige, altså central. Det er alfa og
omega som nystartet at der kommer
mange kunder forbi (og gerne ind i)
butikken, så man hurtigt kommer godt
“
Jeg tror bestemt, at det
fysiske antikvariat har en
fremtid ...
·
Steffen Jensen er uddannet boghandler og 43 år
gammel. Han har arbejdet i
bogbranchen siden 1990 og
været selvstændig antikvar
i 11 af de år.
FORFATTEREN·6·2012 13
BAGGRUNDSFOTO HELLE VIBEKE JENSEN
fra start og byen får kendskab til byens
antikvariat.
Antikvariaternes kunder er svære
at sætte i bås. Det er en skøn blanding
af den danske befolkning. Her finder
man en bedstemor der er på jagt efter
en børnebog til barnebarnet, den unge
studerende, der søger bøger til sit studium, eller familien, der efter at have
været en tur på kunstmuseum, vil
have en bog om en bestemt kunstner.
Handel med antikvariske bøger er
ingen eksakt videnskab. Pludselig er
en bog, der i årevis har været usælgelig, et hit. K. E. Løgstrup og James
Joyce har kunnet sælges i årevis,
men andre forfattere får en kortvarig
opblomstring og bliver glemt igen. En
serie i TV kan pludselig tømme lagrene af Solsjenitsyns ’Gulag Øhavet’
eller Achton Friis’ ’De danskes øer’. Så
kan vi som antikvarboghandlere ikke
bare bestille efterårskollektionen hos
leverandører af antikvariske bøger.
Det er desuden stort set meningsløst for os at have et udvalg af Ib
Michael, Klaus Rifbjerg og Johannes
Møllehave stående, når den lokale
Blå Kors har en meter af hver til 10
kr. stykket. Vi må koncentrere os om
Henrik Nordbrandt, Erwin NeutzskyWulff, Per Højholt, Dan Turell og
førnævnte Løgstrup, som kun meget,
meget sjældent kan findes i en genbrugsforretning. Desuden har flere
antikvarboghandlere også specialer:
Bøger om kunst, teologi, skibsfart, børnebøger, førsteudgaver eller andet.
E-bøger er en udfordring for en
antikvarboghandler. Jeg håber, at vi
i fremtiden får en både-og situation,
hvor e-bøger og trykte bøger eksisterer
side om side. I dag en stor del af mit
sortiment, som slet ikke findes som
e-bog, og det kan være, at fremtiden
ligger i de værker, som kun findes i
trykte udgaver.
Jeg tror bestemt, at det fysiske
antikvariat har en fremtid. Jeg tror på
ingen måde, at antikvariater helt vil
forsvinde fra gadebillede. Til gengæld
kommer der nok ikke ret mange flere,
end er i dag. Men det ville være træls,
hvis branchen i fremtiden kun er at
finde på nettet. Nettet er godt, når du
ved helt præcist, hvad du søger, men
hvis du, som jeg, elsker at blive inspireret til at købe, når du går og kigger på
antikvariatets bugnende hylder, så vil
du ikke kunne undvære det fysiske
antikvariat.
Foto: Anette Ernst-Karlsen
om Martin Luther King sagde
i sin berømte tale fra 1963: ”I
have a dream”. Min drøm var
at blive selvstændig antikvarboghandler. Da jeg første gang åbnede, var det
en meget ung udgave af undertegnede
der stod bag disken i Roskilde Antikvariat, og dåbsattesten viste ikke
mere end 24 år. I de første år var det
virkelig op af bakke, men jeg elskede
det. Da jeg efter godt og vel ni år solgte
butikken videre, var det med det i
baghovedet, at det ikke var sidste gang,
jeg havde været selvstændig antikvarboghandler.
Der gik ca. 10 år, før det igen blev
aktuelt. Det er absolut ikke hverdagskost at et nyt antikvariat eller boghandel for den sags skyld, ser dagens lys,
men troen på papirbogen samt min
lidenskab for den trykte bog fik mig
til (igen) at hoppe ud som selvstændig
antikvarboghandler. For ca. et år
siden åbnede jeg et antikvariat helt fra
scratch, Antikvariatet i Næstved.
Selvom man skulle tro, at antikvarboghandler branchen er en branche,
hvor tiden står stille, så har den digitale tidsalder på den gode måde gjort
det nemmere at finde sine kunder.
Jeg bruger jævnlige opdateringer på
Facebook til markedsføring, og det er
en helt klar gevinst, at vi i et trods alt
lille land som Danmark har to portaler, hvor antikvariater kan have deres
bøger liggende på nettet. Antikvariat.net er den store, og ”lillebror” er
bogtorvet.net, hvor Antikvariatet i
Næstved kan findes. Det gør det meget
nemmere at afsætte ”smalle” bøger,
når man har hele verdens befolkning
som potentielle kunder. En anden
god ting ved nettet er, at da jeg havde
taget beslutningen om at starte op som
antikvarboghandler igen, kunne jeg
starte op hjemmefra, indtil jeg havde
en omsætning, der var stor nok til at
2013
artikel
Et kanonår for kurser
Af Mai Misfeldt, kursussekretær i Dansk Forfatterforening
G
ode og gratis kurser er en af
de helt store gevinster ved
at være medlem i af Dansk
Forfatterforening. Og allerede, mens der stadig er en række
spændende kurser tilbage i 2012, har
kursusudvalget afsluttet arbejdet med
at planlægge kursusåret 2013. Man er
nødt til at arbejde med en lang tidshorisont, når der skal søges penge hos
Kulturstyrelsen. Men nu har kursussekretæren sendt den af sted i håb
om, at foreningen igen får midler til
kursusdrift. Og på næste møde går vi
rask videre mod 2014.
Nye tanker
Hvad er det så, der venter medlemmerne i 2013? Kursusudvalget har
arbejdet tæt sammen om at skabe en
række kurser, hvor faggrupperne kan
mødes. Det kunne være på workshoppen Book Art, hvor vi håber at få
grafisk designer Åse Eg Jørgensen
og billedkunstner Jesper Fabricius,
begge redaktører af kunsttidskriftet
Pist Protta, til at undervise os i andre
måder at tænke skrift og billede på.
I 2012 lagde vi meget vægt på performance, altså på hvordan man som
forfatter, oversætter, illustrator præsenterer sig selv og sine værker. I 2013
er der mere fokus på, hvordan man
konkret får værkerne ud i verden. Vi
har et kursus om bogagenter, et kursus om international formidling, samt
et kursus om fagforfatterens samarbejde med redaktøren. Litteraturteknisk byder vi på en hel dag om novellen, som forhåbentligt både BU- og
S-forfattere vil kunne nyde godt af. Vi
får en aften om at skrive seriebøger, et
14 FORFATTEREN·06·2012
dagskursus om at skrive til læsesvage
voksne, og endelig et dagskursus om
filmtekniske virkemidler omsat til
litterær praksis. Til illustratorerne
venter et kursus på højt niveau om
tryk og farver, og oversætterne skal i
år vide alt om våbenterminologi!
Mindre Hald
I 2013 planlægger vi kun to Haldkurser. Kurserne fylder meget i
budgettet, og det er stramt i 2013. Til
gengæld har vi forsøgt at nytænke
disse kurser, sådan at de henvender
sig til alle foreningens medlemmer.
På kurset Stedet handler det om
stedets betydning, konkret og i litteratur, tænkning og kunst. Kurset Den
digitale verden er tænkt som en aktiv
workshop, hvor vi skal have hands on
på det digitale.
Jeg glæder mig til kursusåret 2013.
Til at se det kursusprogram, som ud-
Støt tårnbiblioteket
valget har arbejdet helhjertet på, folde
sig ud sammen med medlemmerne.
Ovenstående er skrevet på et tidligt
tidspunkt. Det er først nu, arbejdet
med at planlægge tiden og finde
oplægsholdere går i gang. Så alt er naturligvis med forbehold for ændringer,
men det bliver en kanonår for kurser
alligevel.
·
Kursusudvalget består af 8 personer, en fra hver
faggruppe, samt udvalgsformand og kursussekretær.
Pt. udgøres udvalget af. Nana Torp fra Ill, Sanne
Bertram fra DOF, Nanna Gyldenkærne fra BU, Bo Lille
fra L, Cecilie Rosdahl fra S, Lise Bostrup fra F, samt
Flemming Madsen Poulsen og Mai Misfeldt.
Medlemmer, der har forslag til oplægsholdere eller
andre gode ideer, er velkomne til at kontakte kursussekretær Mai Misfeldt på mail:
kursus@danskforfatterforening.dk
En rigtig greve skal have sig et tårn. Derfor fik Frederik Schinkel opført et tårn, dengang
Hald Hovedgaard blev til i årene 1787-89. Frederik Schinkel gik under det meget lidt flatterende tilnavn ”Den gale grev Schinkel fra Hald”. Gennem tiden har værelserne i tårnet
været brugt til lidt af hvert: Bolig til tjenestefolk og opbevaring af syltetøj. Og i Forlaget
Arenas storhedstid har flere forfattere boet og skrevet i tårnet. Med tiden var forfaldet
imidlertid ikke til at overse: Har man set Lotte Svendsens film ’Max Pinlig på højskole’, vil
man i hvert fald ikke ønske en nat der!
Folkene på Hald har længe drømt om at forvandle det faldefærdige tårn til et ægte
tårnbibliotek. Tegningerne er færdige, men pengene fra fondene lader vente på sig. Derfor
har bestyrelsen besluttet, at man må starte arbejdet på anden vis. Således er der nu trykt
1000 folkeaktier á 100 kr., så alle kan være med til at støtte op om det litterære tårn. Aktierne er i sig selv et smukt stykke håndværk, trykt på Vingaards Officin på god gammeldags maner.
Mange i Forfatterforeningen sætter stor pris på Hald, både som kursussted og som
arbejdsrefugium, og hermed opfordres medlemmerne til at bakke op om sagen. Det gøres
let ved at sende en mail til: joan@haldhovedgaard.dk
MM
fra foreningen
KURSER
Dræb din indre kancellist
– det gode fagsprog
24. oktober 2012 fra 18-21 Godsbanen, Aarhus
Primært for F
Underviser: Peter Bejder
Kursus 101047
Enhver fagforfatters ømme punkt! Hvordan formidler man på en
læsevenlig måde, uden at give køb på fagligheden? Med andre
ord: Hvordan skrives det gode fagsprog?
På kurset vil Peter Bejder (se mere på www.bejder.org) introducere 13 råd til det gode og læsevenlige fagsprog, der blandt
andet har fokus på, hvordan man kommer fra videnssprog til talesprog, og hvordan man rammer plet, når man formidler. Kurset vil
være en blanding af oplæg, øvelser og drøftelse af øvelserne
Da bladet gik i trykken, var der endnu ledige pladser.
Skriv til kursus@danskforfatterforening.dk
Kursusgebyr medlemmer: 0 kr.
Kursusgebyr ikke-medlemmer: 300,-
Naturvidenskab
– hvad kommer det os forfattere ved?
22. november 2012 fra 18-21
Forfatterforeningen, Strandgade 6, stuen, 1401 Kbh. K.
Primært for F
Underviser: Annette K. Nielsen.
Kursus 101041
Naturvidenskab er blevet in. Efter i mange år at være ude af
forfatternes øjne og sind, er det naturvidenskabelige blevet så
synligt i de danske medier, at det er svært for selv en hardcore
haikunørd at overse dens eksistens. Men spiller neurovidenskaben
og astrofysikken nogen rolle for os forfattere – eller burde den
gøre det? Kan vi få vendt op og ned på vores forestillinger om
historiens gang og individets udvikling ved at lytte til evolutionspsykologerne – og ville det betyde noget for vores måde at
opbygge vores værker på? Kurset vil berøre, hvordan man skriver
engageret uden at kompromittere det faglige indhold. Hvor er de
gode kilder og baggrundsartikler? Og ikke mindst: hvordan kan
man formidle det vanskelige stof uden at kede læseren?
Annette K. Nielsen er videnskabsjournalist ved Weekendavisen,
men hun har en fortid som magister i litteraturvidenskab, og på
dette kursus vil hun prøve at åbne en lille dør til naturvidenskaben for alle os forfattere.
Skriftlig tilmelding senest 6. september til kursussekretæren:
kursus@danskforfatterforening.dk
Kursusgebyr medlemmer: 0 kr.
Kursusgebyr ikke-medlemmer: 300 kr.
Da bladet gik i trykken, var der endnu ledige pladser.
Skriv til kursus@danskforfatterforening.dk
Ved aflysning af kurset refunderes kursusgebyr.
Knaldgode historier
6. januar 2013 fra 9.30-16.00
Forfatterforeningen, Strandgade 6, stuen, 1401 Kbh. K.
Primært for S
Underviser: Lea Thau
Max deltagere: 10
Kursus 101048
Kursus i storytelling/personal narrative. Lea Thau var i 10 år leder
af den amerikanske storytelling organization The Moth (www.themoth.org ) i New York, hvor forfattere og andre fortæller historier
fra deres liv foran et publikum. I denne workshop gennemgår
de grundlæggende principper for god storytelling, som gør sig
gældende både i mundtlig fortælling og i alle former for ”personal narrative” Derefter bliver hver deltager bedt om at forberede
og fortælle en fem minutters historie fra sit eget liv. Der hersker
en stram økonomi i mundtlig storytelling, som hjælper fortælleren/forfatteren med at få styr på forløb og spændingsforhold. Du
skal ikke skrive en historie, men derimod fortælle den, hvilket vil
tvinge dig til for en kort stund at droppe overvejelser om sproglig
finesse og rette opmærksomheden på historien: Hvad er det for
en historie, der fortælles her, hvordan bør den forløbe, hvor er
spændingspunkterne, hvad kan udelades, hvordan gøres den
gribende? Workshoppen henvender sig især til folk, der arbejder autobiografisk, men alle er velkomne, såfremt de er med på
at fortælle en historie. De principper, der gennemgås, vil kunne
anvendes på de fleste former for prosa.
Skriftlig tilmelding senest 1. november 2012 til kursussekretæren:
kursus@danskforfatterforening.dk
Kursusgebyr medlemmer: 0 kr.
Kursusgebyr ikke-medlemmer: 500,Sidste betalingsfrist 1. november 2012. Ved afbud efter 1. november refunderes
kursusgebyr ikke. Ved aflysning af kurset refunderes kursusgebyr.
Frister for ansøgning
om manuskriptstøtte
Som medlem af Dansk Forfatterforening har du mulighed for at ansøge kursusudvalget om manuskriptstøtte. Dvs. hjælp til at komme
videre med et manuskript, som du har fået afslag på. Der bevilliges
mellem 4-8 timer à 400 kr. til en konsulent (forfatter eller kritiker),
som vil give dig mundtlig/skriftlig respons på dit manuskript.
For at tilgodese ansøgningerne, både først og sidst på året, arbejder kursusudvalget i 2012 med fire ansøgningsfrister:
22. februar, 1. maj, 1. august og 1. november 2012.
Din ansøgning skal indeholde en kortfattet beskrivelse af manus,
omfang af manus, kontakt med forlag, konsulentudtalelser og
afslag. Indkreds gerne, hvori problemerne består, og hvad du
ønsker, at en konsulent skal hjælpe dig på vej med.
Når vi har modtaget din ansøgning, får du svar på, at den er modtaget, og hvornår du kan forvente, at udvalget har behandlet den.
Ansøgning om manuskriptstøtte sendes til kursussekretæren:
kursus@danskforfatterforening.dk
Optagelse på DFF’s kurser:
Der er angivet en tilmeldingsfrist, for at det
ikke skal være først til mølle-princippet, der
afgør, hvem der optages. Kurserne besættes efter følgende prioriteringer: Medlemmer
af den pågældende gruppe, nye medlemmer, medlemmer, der ikke har brugt kursus så
meget. Især vil man forsøge at finde plads til
nyindmeldte på Hald-kurser, da det er en god
måde at komme ind i foreningen på. AB
FORFATTEREN·6·2012 15
fra foreningen
KALENDER
oktober
9. DOF stambordsmøde kl.20.
Café Diamanten,
Gammel Strand
12. Kulturnatten kl. 18-24.
Alle er velkomne.
13. Kvindegruppen kl. 14
24. KURSUS: ”Dræb din indre
kancellist – det gode fagsprog”. Kl.18-21. Godsbanen, Aarhus.
26. F-prisfest kl. 17
27. S- temadag ”Få dine bøger ud i
udlandet”. Kl. 10-17.
Alle er velkomne.
28. KURSUS: ”At være til stede i
teksten. Workshop for
oversættere”. Kl. 10-17.
OBS! Sekretariatet holder lukket i uge 42 (efterårsferien).
30. F- gå hjem møde kl. 15.30
31. Bestyrelsesmøde kl. 12
november
1. Rød sofa kl. 17.
Paludan bogcafe, København K
2. S arrangerer LæsBar for alle medlemmer kl. 17
4. Haiku arrangement kl. 13
6. F-arrangement kl. 19
12. Seniorgruppen kl. 15
13. DOF stambordsmøde kl. 20.
Café Diamanten, Gammel Strand
15. Rød sofa kl. 17.
Paludan bogcafe, København K.
20. BU- anmelderaften kl. 19
21. Bestyrelsesmøde kl. 15
andre arrangementer
Kulturnat-oplæsDen faglitterære
ninger i Aarhus
pris 2012
Fredag 12. oktober kl. 20-23
Godsbanen i Aarhus. Maratonoplæsning på Den åbne
Scene, hvor en bred vifte af
Aarhus-forfattere vil læse
op non-stop af deres egne
tekster, kun afbrudt af korte
præsentationer af dem og
deres forfatterskab.
Entré: Kulturpas, se mere på:
www.kulturnataarhus.dk
www.litteraturen.nu
Underskoven
lyrik- og kortprosa-sessions
Hver anden torsdag:
25. oktober, 8. november,
22. november, 6. december
og 20. december 2012,
kl. 17.00-20.30
HUSET, Rådhusstræde 13
(Underkanten), Kbh. K
Adgang gratis. Du er lige
velkommen, om du kommer
for at læse op eller lytte. Tag
gerne en litterært interesseret ven med. Køb af vand, øl,
te og kaffe i baren. Initiativtager: Bo Lille
www.under-skoven.dk,
www.bolille.dk,
bolille@hotmail.com
16 FORFATTEREN·6·2012
Fredag 26. oktober kl. 17
Strandgade 6
Den faglitterære gruppe
indbyder til Prisfest i Dansk
Forfatterforening i forbindelse med overrækkelsen af Den
faglitterære pris 2012.
Den faglitterære pris blev
oprindeligt kaldt Den populærvidenskabelige pris og uddeles en gang om året med
60.000 kr. Pengene kommer
fra Kulturstyrelsen, men det
er styrelsen i den faglitterære
gruppe, som uddeler prisen,
og som står for arrangementet omkring uddelingen.
I 2011 blev prisen tildelt
Lone Frank for hendes
lettilgængelige bøger om
genforskning og bioteknologi, og Nils Aage Jensen
for hans mange historiske
værker.
Arrangementet foregår i
Dansk Forfatterforenings
lokaler, og alle er velkomne.
Efter pristildelingen er
der en festmiddag, og alle
medlemmer af den faglitterære gruppe er velkomne
og kan tilmelde sig hos
Frank Egholm på egholm@
postmesteren.dk.
22. KURSUS: ”Naturvidenskab –
hvad kommer det forfatterne
ved?” Kl.18-21. Primært for F.
24. S-debutantarrangement kl. 16
december
4. F-arrangement kl. 19
5. Seniorgruppen kl. 15
7. S og BU holder fælles
julefrokost.
11. DOF stambordsmøde kl.20. Café Diamanten, Gammel Strand
Hvor intet andet er anført, er adressen Strandgade 6, 1401 København K.
Evt. aflysning af et arrangement vil blive offentliggjort på foreningens
hjemmeside.
S-temadag
Lørdag 27.oktober kl. 10-17.
”Få dine bøger ud i udlandet”. Forfattere, forlæggere og litterære agenter vil
fortælle og diskutere – og
der bliver rig mulighed for
at stille spørgsmål og få
svar. Skriv til styregruppen
bag arrangementet (Kristian
Himmelstrup, Cecilie Rosdahl og Jakob Vedelsby),
hvis du har erfaringer med
at udgive i udlandet og
gerne vil dele dem.
Alle er velkomne. Tilmelding:
mail@jakobvedelsby.dk.
Fyraftensmøde:
Bliv klogere
på digitale
læremidler
Tirsdag den 30. oktober kl.
15.30 – 17.00
Strandgade 6
Mød forlagsdirektør Ebbe
Dam Nielsen fra Alinea. Få
indsigt i, hvordan moderne
læremidler udvikles med
fokus på indhold og den
gode læring. De skal være
målrettede, enkle, fleksible
og teknisk velfungerende.
Ebbe Dam Nielsen er også
formand for Forlæggerforeningens Sektion for
Undervisningsforlag/SFU og
fortæller generelt om branchens strategi for at udnytte
og leve op til den digitale
virkelighed.
Gratis for medlemmer. Der
planlægges snarest et lignende møde i Århus.
Tilmelding på egholm@
postmesteren.dk inden den
20. oktober.
Den Røde Sofa
1. november: Niels Peter
Rygaard (F) interviewes af
Niels Holm-Svendsen
15. november: Annonceres
ved en senere lejlighed
Begge dage kl. 17-19
Paludans Bogcafé, Fiolstræde, København K i
tidsrummet 17-19.
Den Røde Sofa er en tilbagevendende begivenhed,
hvor forfattere, digtere, illustratorer og oversættere læser op og indvier publikum i
deres nyeste udgivelser.
Læs mere på www.facebook.dk/denroedesofa
Den Røde Sofa bliver venligst optaget af Den2Radio,
og du kan derfor (gen)opleve tidligere programmer
på deres hjemmeside:
www.den2radio.dk.
fra foreningen
Hvis du har en god ide til et
arrangement i ”Den Røde
Sofa”, så er du velkommen
til at kontakte koordinator Niels Holm-Svendsen:
holmsvendsen@gmail.com
DOF
Stambordsmøde
Hver anden tirsdag i
måneden: 13. november
og 11. december
Café Diamanten,
Gammel Strand.
Kom og mød kolleger
LæsBar
2. november kl. 17
Strandgade 6
Skrivende og oversættende medlemmer af Dansk
Forfatterforening læser op,
mens tilhørerne nyder lidt at
drikke og spise. Alle medlemmer og deres gæster er
velkomne. Har du lyst til at
læse op, så send en mail til:
Laesbar@hotmail.dk.
Tilmelding samme sted.
Entre på 70 kr. betales i
døren.
Haikugruppen
Søndag 4.november
kl.13 - 17 Strandgade 6
Træning af stemme og oplæsning.
Ann Mari Urwald giver os
en chance for at forbedre
vores fremførelser af vore
egne haiku. Tag din sidste
digtsamling med.
Tilmelding til Bjarne Kim
Pedersen e-mail post@
ravnerockforlaget.dk inden
28. oktober
Faglitterært
tirsdagsmøde
Tirsdag 6. november kl. 19
Strandgade 6
Må forfatteren tåle den kritik, der kommer?
Denne gang er temaet: ”Familiedannelsen og kønnet
- en kampplads?”
Forfatteren Jette Hansen
fortæller om sin nyeste bog,
journalisten og litteraturkritikeren Marie Louise Kjølbye
lægger op til drøftelse på
baggrund af deres erfaringer.
Jette Hansen har senest
udgivet: ’Patteprinsen og
de skinhellige drager’, Marie
Louise Kjølbye har blandt
andet skrevet kronikken
i Politiken ’Lad dog være
med at få børn’. De har begge stukket næsen frem, og
det har de fået at mærke!
Dagens debatemne er, om
der er grænser for den kritik
en forfatter/journalist med
rimelighed skal modtage,
og i den forbindelse om
Forfatterforeningen har en
rolle. Er der brug for etiske
spilleregler, eller er en del
af ”gamet”, at alt gælder,
og at kritikken siger mere
om afsenderen end om den
bog eller den forfatter, der
kritiseres?
Gratis adgang for alle.
UBVA’s
symposium:
De ophavsretlige
organisationer
8. november 2012
Københavns Universitets
festsal, Frue Plads, 1017
København K
De ophavsretlige organisationer har en enorm betydning i samfundet i dag.
- Hvor mange penge går der
egentlig gennem organisationerne?
- Hvor godt synes ophavsmændene, at organisationerne arbejder for dem?
- Hvordan skal organisationerne håndtere det, når de
kommer i EU’s søgelys?
- Og hvordan oplever
brugerne kontakten med
organisationerne? Er det
let nok at få en aftale med
dem? Eller kan noget gøres
bedre?
Få svar på det, og meget
mere, på
Det er gratis at deltage. Tilmeld dig på www.ubva.dk
BogForum
9., 10. og 11. november
Bella Center
Dansk Forfatterforening køber igen i år et antal billetter
til en dags entre til BogForum, som medlemmer, der
IKKE har fået billet andre
steder fra, kan rekvirere
gratis fra sekretariatet.
Send en e-mail til df@danskforfatterforening.dk senest
den 29. oktober 2012. I
tilfælde af stor efterspørgsel tildeles billetterne efter
først-til-mølle-princippet.
Seniorgruppen
Mandag 12. november kl. 15
Strandgade 6
”Om begrebet tid.”
Professor ved Niels Bohr
Instituttet, forfatter Benny
Lautrup, filosoferer over
begrebet tid på en måde, så
alle kan forstå det og selv
tænke videre.
S-gruppens
debutantarrangement 2012
Lørdag 24. november kl.
16-24
S-gruppen afholder sit
traditionsrige debutantarrangement for det forløbne års
prosa-debutanter – med festtale, oplæsning og middag.
Medlemmerne af S-gruppen
opfordres til at deltage, så vi
sammen kan hylde debutanterne. Tilmelding til
mail@jakobvedelsby.dk. Dansk oversætterforbunds
ærespris 2012
DOF og Kulturstyrelsen
beder hermed om forslag
til kandidater til Æresprisen.
Prisen, der overrækkes i
februar/marts 2013, er på
60.000 kr. og tildeles ”en
oversætter, som ved fremra-
gende gengivelse af et eller
flere betydende udenlandske værker har beriget
dansk litteratur”. Motiverede forslag (navn og cv)
skal være Kulturstyrelsen i
hænde senest 1. december
2012 og fremsendes til Kulturstyrelsens Litteraturteam,
att. Annette Bach, aba@
kulturstyrelsen.dk Prismodtager i 2011 (med
prisoverrækkelse marts
2012) var Jytte Lollesgaard,
der blev hædret for sine
fremragende oversættelser af italiensk litteratur,
herunder ikke mindst Elsa
Morantes værker.
Seniorgruppens
julemøde
Onsdag d. 5. december
Strandgade 6
Vi får besøg af en endnu
ikke inviteret gæst.
Fælles julefrokost for S og BU
Fredag 7. december
S og BU holder fælles julefrokost. Vi vakler p.t. mellem
stegt flæsk/øl og sushi/
vodka. Men sjovt skal det
under alle omstændigheder
nok blive. Sæt kryds i kalenderen eller
tilmeld dig gerne med det
samme. BU’ere til lisebidstrup@stofanet.dk og S’ere
til mail@jakobvedelsby.dk. Efterlysning
Babel Forlag i Bogota, Colombia, søger en oversætter
til oversættelse af H.C. Andersens ’Skyggen’ fra dansk
til latinamerikansk spansk.
Det forventes at oversætteren er professionel og
har erfaring med at oversætte fra det pågældende
sprog. Arbejdet er lønnet.
Interesserede kan kontakte
Inger-Lise Kristoffersen via
mail Ingerlise.krisoffersen@
gmail.com
FORFATTEREN·06·2012 17
fra foreningen
LEGATER
Legater fra Autorkontoen til forfattere, oversættere og illustratorer
Autorkontoen (pulje A og C) kan bevilge
støtte til forfattere, oversættere og illustratorer, hovedsageligt i form af arbejds- og
rejselegater. Der kan tillige gives støtte til
andre aktiviteter, der fremmer forfatternes,
oversætternes, illustratorernes og litteraturens samfundsmæssige betydning, fx oplæsningsarrangementer og konferencer. Der
gives ikke støtte til oversættelse af egne
værker, udgivelse af egne værker, forlagsvirksomhed eller til anskaffelse af edb- eller
andet udstyr.
Støtte fra Autorkontoens kollektive
båndmidler (pulje B) kan gives til forfattere
og oversættere, der opfylder et krav om
væsentlig og nyskabende indsats. Herunder
kan der gives støtte til andre projekter og
formål af almen kulturel karakter. Midlerne
kommer fra de Copydanforeninger, hvorfra
der ikke sker individuel fordeling.
Både for støtte fra Autorkontoen og
Autorkontoens kollektive båndmidler gælder det, at projektet ikke må være afsluttet
inden februar 2013.
Endvidere gøres opmærksom på, at
ansøgere, som har modtaget mere end
10.000 kr. ved sidste ansøgningsrunde, ikke
er berettiget til at modtage støtte igen.
Denne annonce kan ikke danne baggrund
for udfærdigelse af en ansøgning. Ansøgningen skal opfylde kravene, der er beskrevet i
legatopslaget, som kan ses på www.danskforfatterforening.dk (Legatmidler, Autorkontoen) eller www.danskforfatterforening.dk/
legatmidler/autorkontoen.aspx
Ansøgningsfristen er onsdag
den 14. november 2012 kl. 12.00.
Oplysning om tildeling kan tidligst forventes primo februar 2013.
Dansk Forfatterforenings
Understøttelsesfond
Understøttelsesfondsmidlerne uddeles
primært til efterladte enker og enkemænd
efter forfattere og sekundært til afdøde
forfatteres efterladte børn og/eller andre
efterladte.
Til uddeling: Der uddeles i flere mindre
portioner, men den samlede uddelingssum
er 20.000 kr.
Dette legat tildeles på baggrund af
økonomisk trang. Der skal derfor i ansøgningen redegøres for ansøgerens økonomiske
forhold, ligesom navn på afdøde ægtefælle
skal oplyses.
Ansøgningen skal være Dansk Forfatterforening i hænde senest den
12. november 2012 kl.12.00. Ansøgningerne skal være påført ansøgers cpr. num18 FORFATTEREN·6·2012
mer, navn, adresse, telefonnummer og evt.
e-mail samt kopi af seneste årsopgørelse.
Der sendes kun svar til de ansøgere, der
får tildelt legatmidler. Legatet forventes
uddelt inden udgangen af december.
Forfatteren Axel Thomsens
enkelegat
Legatets formål er at yde enker efter
egentlige skønlitterære forfattere herunder lyrikere økonomisk støtte. Legatet kan
altså ikke tildeles enker efter forfattere,
hvis hovedsagelige produktion har bestået
i underholdningsromaner/digtsamlinger
uden virkelig æstetisk værdi. Der skal ved
legatuddelingen lægges mere vægt på, om
vedkommende kæmpede for noget livsværdifuldt i sin produktion, end om han opnåede alm. anerkendelse. Ansøgerne skal ved
ansøgning dokumentere, at der er trang
tilstede. Enker, der skønnes at have haft
særlig betydning for deres afdøde mands
produktion, bør under i øvrigt lige forhold
foretrækkes. Legatet kan ikke tildeles enker
som senere har indgået nyt ægteskab.
Til uddeling: Der uddeles i flere mindre
portioner, men den samlede uddelingssum er 25.000 kr.
Dette legat tildeles på baggrund af økonomisk trang. Der skal derfor i ansøgningen redegøres for ansøgerens økonomiske forhold, ligesom navn på afdøde
ægtefælle skal oplyses.
Ansøgningen skal være Dansk
Forfatterforening i hænde
senest den 12. november 2012 kl.
12.00. Ansøgningerne skal være påført
ansøgers cpr. nummer, navn, adresse,
telefonnummer og evt. e-mail samt kopi
af seneste årsopgørelse.
Der sendes kun svar til de ansøgere, der
får tildelt legatmidler.
Legatet forventes uddelt inden udgangen
af december.
Rettelse: Julius Bomholts hus
I sidste nummer af Forfatteren havde en
forkert dato sneget sig ind i opslaget om
ophold i Julius Bomholts hus på Fanø.
Ansøgningsfristen er 11. marts 2013.
Huset er indrettet som fribolig for en nordisk forfatter. Boligen er ledig fra 24. juni
2013 og et år frem. Forfattere kan søge
om ophold, normalt for en tre måneders
periode med mulighed for forlængelse.
Eventuelle ansøgere kan kontakte Anni
Møbjerg på tlf. 76161910 eller via mail
amoe@esbjergkommune.dk for yderligere
oplysninger. Ansøgning stiles til Bestyrelsen for Julius Bomholts Hus og sendes til
Esbjerg Kommunes Biblioteker i Esbjerg,
Nørregade 19, 6700 Esbjerg.
Kulturkontakt Nord
Kulturkontakt Nord yder forskellige legater til kunst- og kulturprojekter samt til
residencies for udøvende kunstnere. Fælles for legaterne er, at de skal involvere
deltagelse fra flere nordiske eller baltiske
lande. Kulturkontakt Nord tager imod
ansøgninger i flere perioder i løbet af året.
Se mere på kulturkontaktnord.org
Ansøgningsfrister:
Udenlandsophold:
17. oktober 2012
Rejser: 31. oktober 2012
Legater fra Statens Kunstråd og Statens
Kunstfond. Se mere på www.kunst.dk
Følgende legat har ansøgningsfrist
15. oktober:
Residencyophold i udlandet
Støtte til danske kunstneres og kunstformidleres ophold på udenlandske residencies.
Følgende legater har ansøgningsfrist
1. november:
Dramatikpuljen
Støtte til styrkelse af dansk dramatik,
nationalt og internationalt.
Litteratur, Scenekunst, Internationalt
Forfattercentrum
Arrangører af oplæsningsarrangementer
kan søge om støtte til forfatterhonorar
ved enkeltstående oplæsningsarrangementer.
Rejselegater – Statens Kunstfonds Litteraturudvalg
Rejselegater for skabende kunstnere.
Følgende legat har ansøgningsfrist
1. december:
Den tværæstetiske pulje
For projekter, der involverer et møde
mellem to eller flere kunstarter (musik,
scenekunst, billedkunst og litteratur) og
skaber nyt, samlet udtryk.
Følgende legater har løbende
ansøgningsfrist:
Prøveoversættelser, mentorordningen for
oversættere til dansk, det internationale
researchprogram, litteratur- og personudvekslingspuljen
UNESCO-Aschberg Bursaries for
Artists Programme 2013
Camac, Frankrig:
15. oktober 2012 Sacatar Foundation,
Brasilien: 15. oktober 2012
Civitella Ranieri Center, Italien: 1
5. november 2012
Dar Al-Ma’Mûn, Marokko:
20. november 2012
‘The UNESCO-Aschberg Bursaries for
Artists Programme’ indbyder hermed
ansøgere til 2013. Programmets formål er
at støtte unge kunstneres bevægelighed
via udenlandsophold. Forfattere, musikere
og billedkunstnere mellem 25 og 35 år
kan søge. Se mere information om, hvilke
udenlandsophold, der støttes i 2013, på
www.unesco.org/culture/aschberg.
fra foreningen
NYE MEDLEMMER
Stine Askov S
e-mail: askov.rohde@gmail.com
Senest udgivne titel: ’Bid’,
Gyldendal 2012
Rikke Mai Pohl DOF
Skovkildeparken 51, Virring
8660 Skanderborg
Tlf.: 6160 1651
e-mail: rikke@maipohl.dk
Senest udgivne titel: ‘Krokodillens
gule øjne’, Bazar 2012
Sten Larsen F
Galgebakken Sønder 8-7
2620 Albertslund
Tlf.: 2250 4291
e-mail: stenlarsen@mail.dk
Senest udgivne titel: ’Historiepædagogik i mere end 100 år’,
KVaN 2012
Anne Hedeager Krag F
Herluf Trolles Vej 69
4700 Næstved
Tlf.: 2966 3114
e-mail: a.hedeager@gmail.com
web: www.annehedeagerkrag.dk
Senest udgivne titel: ‘Ørnetæppet
og andre silkefund fra Knud den
Helliges helgenskrin i Odense
Domkirke’, Poul Kristensens
Forlag 2011
Naja Schønemann Ill., BU
Skovvej 51
5700 Svendborg
Tlf.: 6221 2011
e-mail:
najaschoenemann@gmail.com
web: http://www.danerriget.dk/
slaegtensoffer/
Senest udgivne titel: ‘Trine Trold
og Lars Lave’, Høst og Søn 2012
Lizette Nielsen S
Akaciapark 57
3520 Farum
Tlf.: 2326 0578
e-mail: lizette1933@gmail.com
Senest udgivne titel: ’Magt og
vilje’, Arvids 2012
Jørgen Eivind Hansen Ill., BU
Magistervej 27, 4. th.
2400 København NV
Tlf.: 3028 9612
e-mail: jorgen.eivind@gmail.com
web: www.eivindh.dk
Senest udgivne titel: ’Sisses ABC
sange’, Dansk Sang 2012
Sara Helena Kangas BU, Ill.
Tlf.: 6061 1998
e-mail: sara@ellabellaseventyr.dk
web: www.ellabellaseventyr.dk
Senest udgivne titel: ’Ellabellas
eventyr – Berlin’, Bolden 2012
Ellen Wiborg
Ridebanevang 8
2820 Gentofte
e-mail: ewib_@hotmail.com
Erik Kjær Larsen S
Henrik Ibsens Vej 49, 4. th.
1813 Frederiksberg C
Tlf.: 5026 8190
e-mail:
erikkjaerlarsen@gmail.com
Senest udgivne titel: ‘To må man
være’, Lindhardt & Ringhof 1995
Morten Ranum L
Web: www.thewhiteafrican.
blogspot.com
Senest udgivne titel: ’Fortsættelse’, Det Poetiske Bureaus
Forlag 2011
FORFATTEREN
Forfatteren
ISSN 0105-0753
Nr. 6-2012, 71. årgang
Udgives af Dansk Forfatterforening
Ansvarshavende: Jo Hermann
Redaktør: Anna Bridgwater
tlf. 2143 0811
anna@bridgwater.dk
Redaktionsudvalg: Anna Bridgwater, Anna Grue (S), Morten
Visby (DOF), Susanne Bernstein (DOF-suppleant), IngeHelene Fly (S), Lykke Strunk (F), Kaare Øster (F-suppleant),
Erik Christiansen (BU), Niels Henningsen (BU), Lene Møller
Jørgensen (BU), Merlin P. Mann (BU), René Rasmussen (L),
Bo Lille (L-suppleant), Sara Strand (webredaktør).
Grafisk design: salomet grafik, Pernille Kleinert
Forsideillustration: Bente Bech
Tryk: PE-Offset
Indsendte bidrag dækker ikke nødvendigvis redaktionens
meninger. Eftertryk af artikler er tilladt med kildeangivelse. Eftertryk af illustrationer ikke tilladt.
Deadline til dette nummer var 19. september. Udgivelsesdato 12. oktober. Materiale til næste nummer, som
udkommer 16. november, skal være redaktionen i hænde
senest 24. oktober.
Forfatteren udkommer otte gange om året. Abonnement
tegnes gennem Dansk Forfatterforening, pris kr. 450.
Deadlines
Nr. 7 deadline 24. oktober udgivelse 16. november
Nr. 8 deadline 28. november udgivelse 21. december
Madeline Rundsten S, L
e-mail: m@rundsten.dk
web: http://rundsten.net
Senest udgivne titel: ‘Desirée og
Tårnmesterens triumf’, MillennivM
2012
Ulla Søgaard F
Tlf.: 2925 8751
e-mail: ups@mail.dk
web: www.ullasøgaard.dk
Senest udgivne titel: ’Mønsterbrud’, Billesø & Baltzer 2004
Torben Weirup F
T.W. Tekst, Skydebanegade 30
1709 Kbh. V
Tlf.: 2545 6416
e-mail:
torben.weirup@gmail.com
Senest udgivne titel: ’Forstadsland’, Møller Forlag 2012
Oliver Zahle BU
Reventlowsgade 20
1651 Kbh. V
Tlf.: 4045 1053
e-mail: oza@tiscali.dk
Senest udgivne titel: ’Den Store
Klogebog’, Forum 2004
Dansk Forfatterforening
Strandgade 6, stuen, 1401 København K
Telefon: 32955100
Fax: 32540115
Tlf.tid: Man-tors 10-12 og 13-15. Lukket fredag.
danskforfatterforening@danskforfatterforening.dk
www.danskforfatterforening.dk
Formand: Jo Hermann
formand@danskforfatterforening.dk
tlf. 28553893
Jurist: Anne Koldbæk
ak@danskforfatterforening.dk
Kontortid: Tirs-tors: 10-12 og 13-15
Juridisk assistent: Stud.jur. Jacob Lau Pedersen
jura@danskforfatterforening.dk
Bogholderi: Knud Finnerup
bogholderi@danskforfatterforening.dk
Medlemsadministration m.m.:
Nena Wiinstedt, Emilie Andersen, Maria Ranjani Hughes
Sekretariatsleder og webredaktør:
Sara Strand
ss@danskforfatterforening.dk
Kursussekretær: Mai Misfeldt
Tlf.tid: Tors 10-12 og 13-15
kursus@danskforfatterforening.dk
Bestyrelsen:
Jo Hermann (fmd.), Morten
Visby (næstform.), Lise Bidstrup
(kasserer), Frank Egholm
Andersen, Flemming Madsen
Poulsen, Sally Altschuler, Egon
Clausen, Lise Bostrup, Jakob
Vedelsby, Martine Noring og
Karsten Bjarnholt.
Gruppernes styrelser:
S-gruppen
Jakob Vedelsby (fmd.), mail@
jakobvedelsby.dk, Inge-Helene
Fly, Anne Hjælmsø, Cecilie
Rosdahl, Sanne Udsen, Kristian
Himmelstrup, Lotte Petri. Suppleanter: Ide Hejlskov og AnneSophie Lunding-Sørensen.
BU-gruppen (børne- og
ungdomslitteratur)
Lise Bidstrup (fmd.),
lisebidstrup@stofanet.dk,
Kåre Bluitgen, Annette Herzog,
Birde Poulsen, Henrik Nilaus,
Erik Christiansen, Nanna
Gyldenkærne, Bodil Molich.
Suppleanter: Merlin P. Mann og
Lene Møller Jørgensen.
L-gruppen (lyrik)
Karsten Bjarnholt (fmd.),
Cindy Lynn Brown (næstfmd.),
Birgit Keller, Bo Lillesøe, Knud
Steffen Nielsen, Ole Bundgaard,
Pia Valentin Sørensen, René
Rasmussen.
F-gruppen (faglitteratur)
www.faglitteratur.dk
Frank Egholm Andersen (fmd.),
egholm@postmesteren.dk.,
Birgit Knudsen (næstfmd. og
kasserer), tlf. 22485893. Pia
Deleuran og Kaare Øster (sekretærer). Lise Bostrup, Benedikte
Exner, Sigurd Kværndrup. Suppleanter: Lykke Strunk, Jørn
Martin Steenhold.
DOF (Dansk Oversætterforbund)
www.d-o-f.dk
Ellen Boen (fmd.), tlf. 33118781,
boen@webspeed.dk. Kim
Lembek (næstfmd.), Kirsten
Vesterager (kasserer). Morten
Visby, Louise Ardenfelt Ravnild,
Sanne Bertram, Ulla Lauridsen.
Suppleanter: Rasmus Hastrup
og Susanne Bernstein.
Illustratorgruppen (sektion i
BU-gruppen)
www.illustratorgruppen.dk
Kvindelige forfattere i DFF
Birte Kont, tlf. 35358611,
birtekont@mail.tele.dk
Seniorgruppen i DFF
Hanne Bistrup (fmd.), tlf.
29807711, hanne@bistrup.net,
Henning Kirk (næstfmd.), tlf.
44485380, kirk@dadlnet.dk
Haiku-gruppen
Hanne Hansen, tlf. 35389531,
h.hanne@webspeed.dk
FORFATTEREN·6·2012 19
Foto: Thomas A.
bog
poesibogen
Kristiane Hauer er født i 1975 og debuterede i 2002 med romanen ’går under går over
går’. Hendes nyeste roman, der udkom 7. september i år, hedder ’Ta’ selv – en dannelsesroman’. Sideløbende med at skrive egne bøger fungerer hun som skrivekonsulent, underviser
og tekstforfatter.
Hvilken bog har gjort
størst indtryk på dig?
Peer Hultbergs ’Requiem’,
som udspiller sig i ét øjeblik og består af 537 stemmer, der taler i munden
på hinanden. At kunne
skabe et værk, der på én
gang har et så rablende,
musikalsk, formalistisk
og eksistentielt udtryk,
holder aldrig op med både
at gribe og imponere mig.
Det siger sig selv, at også
læseoplevelsen er noget af
en kraftpræstation – men
jeg kan godt lide store
bøger, man skal kæmpe
med som læser.
Hvad er den vigtigste
beslutning i dit liv
som forfatter?
At indse at jeg ikke kan
have et fuldtidsjob og
skrive bøger på én gang.
Hvad er det afgørende
omdrejningspunkt i
din karriere?
At forsøge at blive klogere
på verden og udforske det
sprog, vi bruger til at tale
om den – både gennem
min egen og andres skrift.
Hvilken forfatter kunne
du godt tænke dig at
gå på bar med?
Der er nogle spørgsmål
omkring kvindeliv og
kunstnerisk ambition,
som jeg godt kunne tænke
mig at drøfte med Virginia Woolf over en kop
stærk, engelsk te eller et
glas portvin.
Hvad er dit forhold
til e-bøger?
Jeg glæder mig til en dag
at kunne rejse trygt ud
i verden med masser af
læsestof, uden en alt for
tung kuffert. Men der er
vist lidt tid til endnu.
Hvilken fiktiv person
minder du mest om?
Min nye roman er ren
fiktion, men som mange
skønlitterære forfattere
sikkert kan nikke genkendende til, så opfatter jeg
alligevel hovedpersonen
som en bestemt side af
mig selv. Hele bogen bygger på en undren over den
måde hun – og derved til
tider også jeg selv – takler
tilværelsen på.
Foto: Peer Elmelund-Præstekær
Den mest skattede
bog i din reol er …?
Det er en opløftende tanke, at der findes masser
af fantastiske bøger, jeg
stadig har til gode – men
blandt dem, jeg allerede
er så heldig at have stående på min bogreol, kan
f.eks. nævnes Flauberts
’Følelsernes opdragelse’,
Jon Fosses ’Melancholia’,
Georges Perecs ’Ting’,
Thomas Bernhards ’Gående’ og Virginia Woolfs
’Bølgerne’. Romaner, hvor
eksistentiel undersøgelse
og avanceret sprogligt
arbejde går op i en højere
enhed, er noget af det, der
inspirerer mig allermest.