Tilsynsrapport januar 2015 Stransboulevarden

Transcription

Tilsynsrapport januar 2015 Stransboulevarden
Tilsynsrapport over anmeldt undervisningstilsyn på Basens
Uddannelsescenter på Strandboulevarden d.16.1.2015
Lovgrundlag for tilsyn
Tilsynet er foretaget i overensstemmelse med Undervisningsoverenskomst og Bekendtgørelse nr.
693 af 20.6.2014: ”Bekendtgørelse om folkeskolens specialundervisning og anden
specialpædagogisk bistand”, § 20 stk. 2: Den (…) nævnte tilsynsfunktion skal blandt andet sikre, at
undervisningen i dagbehandlingstilbuddet eller anbringelsesstedet står mål med, hvad der
almindeligvis kræves i folkeskolen, jf. folkeskolelovens § 40, stk. 1.
Navn og øvrige oplysninger, tilsynsførende
Søren Berg, tilsynsførende
Fagligt Center
Børne- og Ungdomsforvaltningen
Gyldenløvesgade 15, 2.
1502 København V
23 26 38 20
soeber@buf.kk.dk
Fakta om undervisningsstedet
Basen Strandboulevarden er placeret på tredje sal i en kontorbygning på Strandboulevarden.
Undervisningslokalerne er store og lyse og helt nyindrettede, og de tilgængelige fællesarealer er
hyggelige og giver en god stemning. Det vurderes, at der er en god blanding af små og større lokaler
på tilbuddet, og at det for eleverne derfor er muligt både at blive skærmet ved behov herfor, samt
have tilgang til det større ungdomsmiljø.
Målgruppen for Basen Strandboulevarden, er unge med angst, OCD, depression og lign. psykiske
vanskeligheder. De unge er ligeledes kendetegnet ved at have en eller flere at følgende
diagnoser/problematikker:





Social fobi og skolevægring
Angst
OCD
Autismespektrums forstyrrelser
Spiseforstyrrelser eller anden for selvskadende adfærd
Der er d.d. indskrevet 14 unge på Basens uddannelsescenter, heraf ni 10.klasses elever, fem
9.klasses elever
Institutionsnummer: 101 592
Undervisningspersonalet på Strandboulevarden
Navn
Christine Pehrson
Uddannelse
Pædagog/ Afd. leder
Linjefag
Rasmus Remvig
Anne Lise Christiansen
Lærer/ souschef
Lærer
Bettina Scheller
Lærer
Susanne Steen
Suzan Nielsen
Lærer
Lærer
Dansk, samfundsfag, historie
Dansk, samfundsfag, religion
og idræt
Dansk, Dansk som andet sprog,
Billedkunst, Håndarbejde
Billedkunst, Idræt
Matematik, Fysik/Kemi,
Biologi, Geografi
Lars Peter Roust
Pædagog
Maria Down
Pædagog
Lalao Morille
Ekstern lærer
Kristine Hanskov
Ekstern lærer
Undervisningsoverenskomst
Er indgået med BUF vinteren 2014
Konklusion på tilsynsbesøg
(eventuelle forudsætninger denne konklusion hviler på, er nævnt nederst i rapporten)
Jeg finder, at undervisningen på dagbehandlingstilbuddet Basen Strandboulevarden står mål med,
hvad der almindeligvis kræves i folkeskolen, jf. folkeskolelovens § 40, stk. 1.
Bilag udleveret i forbindelse med tilsynet
Oversigt over undervisningspersonalet og dets kvalifikationer
Elevoversigt
2 eksempler på årsplaner
2 eksempler på elevplaner
Eksempelvis på en undervisningsplan
Skemaer for alle klasser
Oversigt over digitale læringsmidler
FSA resultater maj/juni 2014
Beskrivelse af elevernes adgang til IT
Beskrivelse af tilgangen til faglokaler
Oversigt over tilmeldte prøver
Fritagelser for FP maj /juni 2015
Skema for fravær
Timetalsberegning og fagrække
Basen Strandboulevarden lever ved gennemgang af klassernes skemaer op til timekravene i
styrelsesvedtægten for folkeskolen i Københavns Kommune, og leverer undervisning i den fulde
fagrække.
Beskrivelse af tilsynsbesøg
08:00- 08:15
Morgenmøde med skolens personale. Der er 9 personaler til stede, inklusiv en udviklingskonsulent
der ikke fast er på afdelingen. Dagens program gennemgås, og der tales om den generelle
planlægning, elevers aktuelle sygdom, hvilke samtaler der er i huset på dagen, og i hvilke lokaler
disse skal foregå i.
08:15-09:00
Læsebånd/ Dansk
Basens 9 og 10. klasses elever læser i individuelle materialer på deres arbejdsstation. Det ses at der
kl. 08:44 er fremmødt 6 elever, der sidder spredt ud på afdelingen
09:00-09:15
Fælles morgenmøde med alle afdelingens elever i spiserummet. Fem af de tilstedeværende elever er
mødt frem til aktiviteten. Skolens souschef gennemgår dagens program på en Whiteboard tavle, og
det formidles til eleverne, hvilke folk der er i huset på dagen, herunder tilsynet, og jeg introducerer
kort mig selv, og fortæller hvad min rolle er på dagen. Efterfølgende er der for elevernes
vedkommende mulighed for at spise lidt let morgenmad.
09:15-10:00
Samfundsfag med 10. klasse.
Der er fremmødt 6 elever og fire personaler til undervisningen. En lærer introducerer
indledningsvist planen for lektionen, der i forvejen er opskrevet på en tavle. Temaet for
undervisningen er danskhed, og eleverne starter med et ”hurtigskriv” (en associationsøvelse på et
minut) over ordet ”Danmark”. Det diskuteres herefter i plenum, hvad eleverne har nedskrevet. Kl.
09:26 møder en syvende elev frem. Eleverne byder åbent ind i diskussionerne. Herefter vises et
youtube klip, hvor Anders Mathiesen taler om danskhed. Hans pointer ekstraheres i plenum, og
bagefter arbejder eleverne fælles med begrebskort. De sidste ti minutter går med individuelt arbejde
i materialer relateret til forskellige Samfundsfagsportaler. I denne aktivitet er 9 og 10 klasses
eleverne differentieret i forhold til materialet, men har samme reflektionsspørgsmål. Kl.10.00
møder endnu en elev frem og introduceres kort til det udleverede materiale.
10:00-10:15
Understøttende undervisning/” brainbreak”. Elever spiller bordtennis, Uno eller andre spil. Enkelte
elever holder almindelig pause.
10:15-11:00
Historie med 10 klasse.
Undervisningen tager udgangspunkt i foregående lektions materiale, men med et historiefagligt
sigte. Der tales i plenum om konkret kultur, abstrakt kultur og kultur over for natur i Danmark ud
fra en lærerstyret dialog. Der tales om nye kulturer som fx Mangakulturen, den danske model,
fagforeninger og a-kasser mm.
Undervejs ses et par korte klip fra Youtube omhandlende danskhed, og disse diskuteres løbende.
11:00-11:45
Bevægelse. Eleverne får besked på at klæde om, og kan herefter deltage i tre forskellige aktiviter.
Styrketræning (cirkeltræning), løb eller yoga. Det ses, at to elever dyrker yoga med en lærer mens
en elev dyrker cirkeltræning med en lærer. For de resterende fire elevers vedkommende lykkes det
ikke at komme i gang med de forskellige aktiviteter.
11:45-13:00 Tilsynsmøde
Efter tilsynet holder jeg møde med Basens overordnede ledelse samt afdelingslederen fra Basen
Strandboulevarden. Vi drøfter her mine observationer fra tilsynet samt de til tilsynet fremsendte
bilag.
Generelt vurderes det, at skolekulturen på Strandboulevarden er blevet tydeligere siden forrige
tilsyn. Skoledagens struktur fremstår klar og præcis, og hver lektion introduceres detaljeret.
Det bemærkes, at lektionerne starter og slutter som planlagt, hvilket eleverne virker vante til. Det
bemærkes også, at eleverne virker tilfredse med deres skoletilbud samt, at undervisningen i høj grad
er fællesundervisning – hvilket positivt fremhæves.
Den observerede undervisning på dagen er desuden af god kvalitet, og fremstår velforberedt.
Basens fremsendte elevplaner er dog generelt præget af mange beskrivelser, og det vurderes ikke, at
de i tilstrækkelig grad opsætter læringsmål for eleverne. Jeg anbefaler derfor Basen at have et
skærpet fokus på dette.
Ligeledes anbefaler jeg Basen at have et stort fokus på fravær, idet få elever møder rettidigt, men
møder frem i løbet af den tidlige formiddag, hvilket også er observeret på tidligere tilsyn. Basen
redegør for hvordan de arbejder med elevernes fravær, og vi drøfter bl.a. et internt skema, som
Basen bruger i de sager, hvor der er tale om et alvorligt elevfravær.
Da Basen pt. har elever fra både 9 og 10.klasse, anbefaler jeg desuden, at der er stor fokus på, at
10.klasse ikke er omfattet af folkeskolereformen, og at undervisningstilbuddet klart differentieres
mellem 9 og 10.klasse.
Eventuelle bemærkninger der knytter sig til konklusionen
Ingen
Søren Berg
Tilsynsførende
_________________________________________________________
Skolelederunderskrift
(tilsynsrapporten bedes underskrevet og returneret senest 2 uger efter modtagelsen)
Det er muligt at vedlægge kommentarer til rapporten. Disse evt. kommentarer indarbejdes ikke i
rapporten, men vil fremgå som bilag.
Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab.
Fejl! Ukendt betegnelse for dokumentegenskab.