Fodterapeuten nr. 3 - Marts 2011

Medlemsblad for statsautoriserede Fodterapeuter
marts 2011 · 03
Kan fisketerapi
supplere
fodterapi?
Hvor gør du af dine brugte skalpeller?
Meningerne om overenskomstudspillet er mange
New York har alt, men ingen fodterapeuter
WWW.LASF.DK
leder
Af Tina Christensen, Formand
Fodterapeuten
Medlemsblad for statsaut. fodterapeuter.
Udkommer 10 gange årligt plus et
særnummer.
Oplag: 2.000 stk.
Udgiver
Landsforeningen af statsaut. Fodterapeuter,
Holsbjergvej 29, 2620 Albertslund,
tlf. 4320 5120
Redaktion
Afsluttet: 22. februar 2011.
Ansvarshavende redaktør: Tina Christensen:
Redaktør: Tina Rønhøj • tr@lasf.dk • Tlf. 4320 5123
Redaktion:
Mikael Horup • mh@lasf.dk • Tlf. 4320 5128
Pia Bondorph • pibn@lasf.dk • Tlf. 4320 5125
Mogens Andersen • maa@lasf.dk • Tlf. 4320 5121
Forside
Foto: Tina Rønhøj
Tekstsideannoncer
Rosendahls Mediaservice
Anne-Marie Christensen
amc@rosendahls.dk • Tlf. 7610 1136
Rubrikannoncer:
Kontakt Landsforeningen af statsaut. Fodterapeuter på
telefon 4320 5120 eller email: annonce@lasf.dk
Redaktionen forbeholder sig retten til at afvise annoncer,
der strider mod foreningens vedtægter eller fagbladets
profil.
Landsforeningen af statsaut. Fodterapeuter påtager sig ikke
ansvar for annoncerede produkter.
Artikler må kun gengives efter aftale med redaktionen.
Grafisk produktion og layout
Mikael Horup
Tryk
Rosendahls
Deadline for indhold og annoncer til nr. 4 • 2011:
Indhold og rubrikannoncer: 12. marts 2011
Tekstsideannoncer: 21. marts 2011
Bladet udkommer omkring 1. april 2011.
54
57
1T
RY K S A G 4
Rosendahls
ligning med
flere ubekendte
Urafstemningen om overenskomsten er for mig at se
et af livets svære valg. Det kan godt være, at du ikke er
fuldstændig tilfreds med resultatet, men igen, det var det bedst
opnåelige Forhandlingsudvalget kunne forhandle hjem.
Når du sidder med stemmesedlen i hånden og skal sætte kryds ved enten ja
eller nej, vil jeg opfordre dig til at tænke det godt igennem, inden du bruger
pennen.
Stemmer du ja og ønsker du at beholde dit ydernummer eller søge et, bliver
dit fremtidige arbejde på de vilkår, der står i overenskomsten.
Ved at stemme ja sikrer du:
• At vi som faggruppe bliver en del af det danske sundhedsvæsen.
• At det er dig, der skal risikovurdere patienten ud fra vores fodstatusskema,
som godkendes af sundhedsstyrelsen.
• At vi i fremtiden får indflydelse på antallet af ydernumre og honorarstørrelsen og ikke skal arbejde under en bekendtgørelse.
• At vi får statistik på vores behandlingsmønster, såsom behandlinger pr.
patient og antal patienter. Det styrker vores udgangspunkt, når vi skal forhandle igen om to år.
Stemmer du derimod nej, sender du et kraftigt signal til Danske Regioner
om, at deres tilbud bare ikke er godt nok. Du er samtidig med til at sende
faget ind i en uvis fremtid, hvor vores tilhørsforhold til sundhedssektoren
langsomt kan blive udvisket. Vores anseelse som faggruppe vil risikere at
blive svækket.
Jeg og bestyrelsen ved reelt set ikke, hvilke andre konsekvenser et nej kan
have. Men en ny bekendtgørelse kunne blive trukket ned over hovedet på
os, og den har vi ingen indflydelse på. Patienterne kan imidlertid ikke undvære behandlingen, så vi kan godt frygte, at faget bliver vidne til en brancheskridning, hvor andre faggrupper får overdraget vores kerneydelser.
Så kære medlem, læs forslaget grundigt igennem og regn på det, inden du
træffer din beslutning. Husk at regne alle de ubekendte med; de er en vigtig
del af ligningen.
Kontrolleret oplag: 1.626 eksemplarer i
perioden 1. juli 2009-30. juni 2010.
2
i dette nummer:
Nyheder
4
De skarpeste knive i bakken
6
Den videnskabelige akse
8
side 6
Skån skraldespanden
Skalpeller er klinisk risikoaffald
og derfor gælder der nogle helt
særlige regler. Det er dog ikke
alle kommuner, der håndhæver
reglerne over for fodterapeuter.
Det' til debat
10
Få svar i Tinas hjørne
12
Fra glatis til skridsikker grund
14
Hvaffor en fisk?
16
Sponsorering på godt og ondt 20
Bid af 'The Big Apple'
22
Hetz kontra ophavsret
25
Kalenderen
26
Kursuskalender
27
BogPlus
28
Kollegamøder
29
Kontaktpersoner
31
side 10
Hvad mener kollegerne?
I Forum på lasf.dk kan du følge
med i dine kolleger bekymringer,
glæder og håb i forbindelse
med overenskomstudspillet.
side 16
Fisk i fodterapien
Lone Christensen prøver kræfter
med fisketerapi i sin klinik i
København. Hun prøver sig lidt
frem i øjeblikket og er meget
begejstret for det hun ser.
side 22
Landet uden fodterapeuter
Dorthe Gransøe og Anne Wessel
har været på studietur i New York,
hvor de ikke har kunnet få øje på
noget behandlingstilbud mellem
pedicure og podiatrister. Hvor er
fodterapeuterne, spørger de?
3
www.lasf.dk
Nyheder
nyheder
Frem mod færre
fodsår
Den medicinske teknologivurdering
(MTV) om diabetiske fodsår udkommer
den 3. marts 2011. MTV'en vil komme
med gode råd om, hvordan behandlingen og diagnosticering af fodsår kan
tilrettelægges, så det bliver mere sammenhængende og vidensbaseret. Hele
rapporten er et diger værk på mere end
300 sider med bilag, og den kan hentes
på sst.dk/mtv.
Har du lyst til at høre en præsentation
af MTV´ en kan du melde dig til et
seminar om rapporten den 10. marts kl.
14-17, hvor resultaterne vil blive præsenteret. Det er Sundhedsstyrelsen, der
inviterer og alle er velkommen. Flere
af deltagerne fra MTV-rapportens projektgruppe vil præsentere arbejdet. Pia
Bondorph, statsaut. fodterapeut, som
er fodterapeuternes repræsentant i projektgruppen, vil også være til stede.
Efter præsentationen vil kommunerne,
regionerne, Dansk Selskab for Almen
Medicin, Sundhedsstyrelsen og Diabetesforeningen diskutere, hvordan
rapporten kan anvendes og hvordan
fremtiden skal organiseres.
Seminaret finder sted på Panum Instituttet i København og koster 100 kr.
Du kan læse hele programmet og tilmelde dig via www.sst.dk/mtvarrangementer eller hos Dorte Berger Olsen via
dbo@sst.dk eller på telefon 72 22 77
12. Sidste frist for tilmelding er den 7.
marts 2011.
Se hele programmet under kalenderen
på lasf.dk.
nyheder
Mere åbne om fejl
Ny opgørelse viser, at mange flere
sundhedspersoner fortæller Sundhedsstyrelsen, hvis de kommer ud for en
utilsigtet hændelse. Faktisk er antallet
af indrapporteringer steget med hele
36 procent i forhold til 2009. Det får
Sundhedsstyrelsen til at konkludere, at
der er sket en kulturændring, fordi det
er blevet mere legalt at tale åbent om
de uheldige situationer. Undersøgelsen
viser også, at det giver de personer, der
rapporterer, en følelse af at være med
til at forbedre sikkerheden for patienterne.
nyheder
Ydernummerstop i
Midtjylland
Region Midtjylland uddeler ikke ydernumre i øjeblikket. Det skriver de i et
brev til LasF, hvor der også står, at de
forventer at foretage en nærmere vurdering af den fodterapeutiske kapacitet
den 1. juni, hvis en ny overenskomst
træder i kraft.
Afstemningen om en ny overenskomst
bliver afgjort den 23. marts, hvor alle
stemmerne tælles op.
Fod på gigten
Heldigvis er antallet af sager, der bliver
vurderet som meget alvorlige, ikke steget proportionalt med antallet af indrapporteringer. I 2010 var det kun 1,4
procent af rapporterne; et tal som ikke
er steget i løbet af årene.
Gigtforeningen har netop lanceret en
særlig hjemmeside til ømme og smertefulde fødder, hvor man kan læse om
de hyppigste gigtsygdomme i fødderne,
om forskellige former for behandling,
om sko, fodpleje og øvelser. Man kan
også læse om smerter, diagnoser og
medicin og få gode råd om behandlere, tilskudsregler og meget mere.
Når sundhedspersoner rapporterer om
utilsigtede hændelser handler det i 30
procent af tilfældene om medicinering,
15 procent om forveksling eller fejlkommunikation og 17 procent om brud
på kontinuitet i et behandlingsforløb.
Statsautoriserede fodterapeuter i praksissektoren har skullet rapportere om
utilsigtede hændelser siden 1. september 2010.
4
Bag hjemmesiden står fysioterapeut
i Gigtforeningen, Maria Jacobsen, i
samarbejde med nogle af landets fø-
nyheder
nyheder
rende eksperter på områder: Ortopædkirurg Peter Basse, bandagist Henrik
Godskesen, ortopædskomager Hans
Henrik Rasmussen og fodterapeut Pia
Bondorph, skriver Gigtforeningen.
Maria Jacobsen kalder hjemmesiden
”unik på grund af sin tværfaglighed”
og forklarer:
”Rigtig mange mennesker – bl.a.
patienter med slidgigt, leddegigt, achillesseneproblemer og platfod – kan
have voldsomme smerter i fødderne
på grund af deres gigtsygdom. Og
fodsmerter forplanter sig ofte til resten
af kroppen. Som regel må man søge
hjælp mange forskellige steder, men nu
har vi gjort det let for den enkelte og
samlet al tilgængelig viden.”
Besøg hjemmesiden på www.gigtforeningen.dk/foedder
nyheder
nedsætter nemlig dit immunforsvar og
gør dig til et nemt offer for vira.
Bobby Zachariae fra Århus Universitetshospital og en forsker fra University of Pittsburgh er kommet frem til
konklusionen ved kritisk at gennemgå
en lang række videnskabelige undersøgelser om sammenhængen.
nyheder
Arbejdsskader
forældes senere
Justitsministeren har fremsat et lovforslag, som skal sikre, at krav fra
skadelidte ikke forældes, allerede inden
sygdommen kan konstateres, det skriver FTF.
’danmark’ skriver om
indberetning
Sygeforsikringen 'danmark' sætter
fokus på elektronisk indberetning af
regninger for fodterapi i det seneste
nummer af deres medlemsblad. Du kan
læse det på sygeforsikring.dk
1. januar 2011 blev der indført en
30-årig absolut forældelsesfrist, som
også omfattede krav efter lov om
arbejdsskadesikring. Det betød i en
række tilfælde, at skadelidte eksempelvis med langsomt udviklede kræftsygdomme blev udelukket for adgang
til erstatning gennem arbejdsskadesystemet. Disse sygdomme kan ofte først
konstateres over 30 år efter, man har
været udsat for noget skadeligt.
Stress avler snot
Hører du til en af dem, der konstant
har løbende næse og røde øjne, så kan
det muligvis skyldes stress. Ny videnskabelig undersøgelse viser, at du har
Siden 1. januar 2011 har det været et
krav, at regninger for fodbehandling
skal indberettes elektronisk af fodterapeuten til 'danmark', ellers opnår
patienten ikke sit tilskud. Derfor opfordrer 'danmark' patienterne til at sikre
sig, at fodterapeuten kan og vil indberette elektronisk.
dobbelt så stor risiko for at blive forkølet, hvis du jonglerer med for mange
bolde på en gang og får stress. Det
5
Hvis lovforslaget bliver vedtaget, vil
den 5-årige forældelsesfrist kun gælde
for erhvervssygdomme, som løber fra
sygdomme konstateres.
klinisk risikoaffald
De skarpeste knive i bakken
Skalpeller er klinisk risikoaffald og skal derfor opbevares og smides forsvarligt ud
Af Tina Rønhøj
I
mere end et årti været skalpeller og andre skarpe genstande fra
sundhedssektoren været anset som
klinisk risikoaffald og må ikke smides i skraldespanden. Men det er ikke
alle kommuner, der har håndhævet
reglerne over for fodterapeuter. Derfor
er det ikke sikkert, at du er bevidst
om det. I Vejle Kommune er man for
eksempel nu ved at indføre en ordning, der inddrager fodterapeuter og
andre lidt mindre faggruppe.
- I øjeblikket er der nogle fodterapeuter, der afleverer deres skarpe
genstande på apoteket, men det er
en service til borgerne og ikke til
virksomheder, der skal benytte en
brugerfinansieret ordning. Det er en
af årsagerne til, at vi indfører en ny
ordning fra 1. marts, der blandt andre
fokuserer på fodterapeuter, fortæller
Jan Thorup fra AffaldGenbrug i Vejle
Kommune.
vævsprøver og amputerede legemsdele. Skulle du fx komme ud for at
behandle en smitsom patient, der bløder eller producerer så meget pus, at
du kan vride forbindingen, er det en
god idé at tænke på, hvordan du forsvarligt skaffer dig af med affaldet.
Er du i tvivl, kan du stille dig selv
spørgsmålet om det er noget, du selv
ville smide skraldeposen derhjemme?
Er det det, må du også smide det i
skraldespanden på klinikken. Brug
din sunde fornuft. I Miljøstyrelsens
vejledning står der desuden, at du
både må smide vorter og resektionsrester fra sår og lignende i skraldespanden.
Forskellige ordninger
Det er kommunen, der bestemmer,
hvordan de vil håndtere reglerne
om klinisk risikoaffald, og derfor er
det forskelligt, hvordan det foregår i
praksis i landets kommuner.
Sund fornuft
Når du læser reglerne om klinisk risikoaffald, står der også en masse om
vævsaffald og smitteførende affald,
men det vil være ekstrem sjældent,
at privatpraktiserende fodterapeuter
producerer affald af denne type, da
det primært er sygehusene, der gør
det. I gamle dage blev klinisk affald
kaldt for sygehusaffald, fordi det
primært er her det produceres. Det
er blandt andet moderkager, aborter,
I Københavns Kommune er det Center for Trafik, der indsamler klinisk
risikoaffald hos virksomhederne. Kurt
Christiansen fra Center for trafik
fortæller: - Vi har en specialbil til
farlig godstransport, som man kan
ringe efter, når man har behov for
det, eller indgå fast aftale om afhentningen. Du må ikke selv aflevere det.
I København koster det lidt under
200 kr. at være tilmeldt ordningen
6
og omkring 170 kr. pr. afhentning.
Alt affald vejes i bilen, og det betaler
man yderligere 2,5 kr. pr. kilo for.
I Vejle Kommune må man som fodterapeut derimod selv vælge, om man
vil aflevere det kliniske risikoaffald
eller få det afhentet. Blot det bliver
opbevaret og afleveret i den korrekte
emballage. Her koster det 120 kr.
for en kanyleboks på op til fem liter
inklusiv afhentning.
I København og Vejle kan du købe
sikker emballage såsom kanylebokse
hos dem, der indsamler affaldet. På
den måde er du sikker på affaldet ikke
kan skade på vej til forbrændingen.
Du kan også købe emballagen andre
steder, bare du sikrer dig, at det lever
op til kravene.
Lovkrav om håndteringen
• Affaldet skal sorteres og lægges i
emballage, der hvor det produceres
• Så få mennesker som muligt, skal
have så lidt direkte kontakt med
affaldet som muligt.
• Affaldet skal ompakkes mindst
muligt.
• Opbevaring af affaldet skal være
så hygiejnisk og forsvarligt som
muligt
• Transporten skal ske i godkendt
emballage
Hvad er klinisk risikoaffald
Miljøstyrelsen definerer klinisk risikoaffald som skærende og stikkende genstande, der har været
brugt i patientpleje eller behandling. Det kan også være smitteførende affald i øvrigt, som indeholder eller kan indeholde mikroorganismer fra diagnostik og behandling af patienter, som ved
direkte kontakt kan indebære en særlig risiko ved håndtering.
Du kan læse Miljøstyrelsens vejledning i håndtering af klinisk risikoaffald på mst.dk
Bekymringer bag
I reglerne skriver Miljøstyrelsen også,
at kemikalier, der fx er ætsende, giftige eller brandfarlige, skal håndteres
som andet farligt affald. Men hvis
du kun producerer en lille mængde,
som svarer til det fra en almindelig
husholdning, så kan du ifølge Søren
Petersen fra Københavns Kommune,
aflevere det på genbrugspladsen. Det er kun virksomheder, som har
brug for at smide større mængder
kemikalier ud, som skal sørge for at få
det afhentet, siger han.
Det er frygten for blodbårne mikroorganismer som fx fra HIV og Hepatitis
B virus i sundhedssektoren, der har
medført de skrappe lovkrav. Ifølge
Miljøstyrelsen sker overførsel af virus
til personale, der håndterer affald,
primært gennem huden og da oftest
i forbindelse med blodforurenede
skarpe genstande. Den største risiko
opstår, når affaldet dannes.
illustration: solveig mønsted
Kemikalier
7
foto: Kenneth Garrett, Getty images
den videnskabelige akse
Denne tå lavet af træ er fundet i Theban graven i Meri. Mumiet, som tåen var fastgjort til, var
en kvinde med navnet Tabaketenmut. Tåprotesen er fra omkring 950 f.Kr.
De første proteser
En britisk egyptolog Jacky Finch har
kopieret og testet to tåproteser fra
mumier på nulevende mennesker, der
mangler en tå. Det viser sig, at proteserne fungerer overraskende godt,
og at proteser derfor ser ud til at være
blevet opfundet langt tidligere, end
man hidtil har troet.
Den ene tå, kaldet Greville Chestertåen, er på fundet på en mumie fra
600 år f.Kr. i nærheden af Luxor i
Egypten. Den er lavet af pap – en
slags papmache lavet af lærred og
animalsk lim, der er overtrukket med
farvet gips. Det ser ud til, at der også
har siddet en pyntenegl på denne tå.
Den anden tå sad på en præstedatter,
der hed Tabaketenmut og levede mellem 950 og 700 år f.Kr. Tåprotesen er
lavet af tre træstykker og sandsynligvis af læder; med huller så det kunne
sættes fast til foden. Tabaketenmut
havde diabetes og derfor mener nogle
8
forskere, at hun mistede sin tå på
grund af iskæmisk gangræn.
Ifølge testpersonerne kunne man sagtens gå med begge tåproteser, dog var
træprotesen den mest behagelig at gå
med, mens den af pap var mest fleksibel. Jacky Finch anser opdagelsen
som et slags bryllup mellem biomekanikken og arkæologien.
Kilde: The Lancet
Stræk
plantar
fasciitis
væk
Strækøvelser mod akut plantar fasciitis virker bedre end chokbølgeterapi. Det viser en ny undersøgelse, hvor 54 af patienterne foretog
strækøvelser i otte uger, mens 48 patienter fik chokbølgeterapi tre
gange om ugen. Ingen af grupper måtte modtage andre former for
fysisk terapi i perioden.
De patienter, der skulle lave strækøvelser, blev bedt om at gøre det tre
gange om dagen i otte uger. Undervejs fulgte forskerne op på om de
rent faktisk også fik lavet dem. Efter fire uger blev patienterne bedt
om at starte med at dyrke deres sædvanlige sportsgren igen og genoptage deres daglige aktiviteter.
Da der var gået henholdsvis to og fire måneder efter terapi og
strækøvelser, blev deltagerne kontaktet igen for at høre, hvordan de
oplevede effekten af behandlingen. 65 procent af dem, der havde
lavet strækøvelser, var tilfredse med resultatet, mens det kun var tilfældet for 29 procent af dem, der havde fået chokbølgeterapi.
Det får John Furia, der er ortopædkirurg i Pennsylvania, til at anbefale dem, der får smerter i plantar fasica til at starte med at lave de
simple plantar-strækøvelser med det samme. Han siger dog også,
at chokbølgeterapi har vist sig at være meget effektivt mod kronisk
plantar fasciitis.
På internettet kan du nemt finde strækøvelser mod plantar facitiis
ved at fx at søge på ’plantar fascitiis stretching therapy’. Blandt andet
finder du nogle på physicaltheray.about.com under ’stretching exercises’.
Kilde: The Journal of Bone and Joint Surgery
9
overenskomst for private
Det’ til debat
Debatten om overenskomstforslaget er
allerede i fuld gang på lasf.dk
Afstemningen
Stemmesedlerne tælles op den 23. marts
af Stemmetællerudvalget, og resultatet
offentliggøres umiddelbart efter på lasf.
dk.
Af Tina Rønhøj
Stemmeseddel, overenskomstforslag
og hovedpunkter nåede kun lige at
lande i medlemmernes postkasser før
debatten sydede i forum på lasf.dk.
Ja´er og nej´er bliver strøet ud over
spalterne og argumenterne fortsætter
i lange, lige baner. En del har skrevet
deres mening og endnu flere har læst
med på sidelinjen. Her kan du læse et
lille udpluk af, hvad der bliver skrevet
om overenskomstforslaget. Nogle af
indlæggene er forkortet af redaktionen.
heder. Ved at stemme ja, er I jo stadigvæk på ingen måde tvunget til at
søge ydernummer, og I må også meget
gerne aflevere jeres ydernummer. Der
er nogle valgmuligheder ved et ja.
Hvis man ved 100 %, at man ikke kan
leve med forhåbentlig kommende ok,
så fuld respekt fra min side og fuld
anerkendelse. Ved et ja, er der jo stadigvæk ingen, der ved om der bliver
søgt 1000 ydernumre eller det kun er
100.
HB
Statsaut. fodterapeut
’En stor bøn til jer’
- Jeg er af den meget klare overbevisning, at det er en STOR, STOR anerkendelse af os fodterapeuter, at vi nu
fagligt får opgaven/ansvaret for, at
diagnosticere patienter til grupperne
ABC i stedet for lægerne. Det næste
bliver forhåbentlig bøjlebehandling.
Og indlæg. Vi holder jo "øje" med
mange ting allerede såsom gener,
synlige forandringer osv. Vi vurderer
jo også, hvornår sårambulatoriet skal
indover, osv…()
En STOR bøn til jer, der ikke kan se
en fremtid i overenskomstforslaget.
Vil I overveje endnu engang ikke at
spænde ben for os, der kan se mulig-
’ Slaget er ikke tabt’
- Vi må samtidig ikke glemme al den
ros, vi har fået som faggruppe, fordi
vi har sparet samfundet for millioner
af kroner efter amputationsgrænserne
er faldet markant på diabetespatienter. De vil blive ved med at indskrænke vores honorarer så lang tid, vi ikke
bider igen. Slaget er ikke tabt. Vi kan
stadig sige nej tak til overenskomsten
og opsige ydernumrene. Mit nej er
sendt uden den mindste tøven. Jeg
har været på banen i 15 år, og i den
tid er der ikke rykket synderligt ved
vores honorarer. Til gengæld er vores
daglige omkostninger steget markant samtidig med kravene til vores
10
Afstemningen afgøres ved antallet af jaog nej-stemmer. Er der flest ja-stemmer,
bliver overenskomsten vedtaget. Er det
flest nej-stemmer bliver den nedstemt.
Blanke stemmer tælles op separat.
Vedtages overenskomsten, træder den i
kraft den 1. juni 2011. Nedstemmes den,
gælder den nuværende bekendtgørelse,
indtil Indenrigs- og sundhedsministeriet
udsteder en ny.
arbejdes indhold. Den eneste der er
til at betale er patienterne - men det
må specialepatienterne ikke!!!!! Så er
der kun de "almindelige patienter" til
at betale gildet eller en enorm lønnedgang til dig selv. Vi sidder med
50-70% specialepatienter, uf ja det
gør ondt. De forlanger IT, de forlanger
biothesiometer, de forlanger en masse
andre ting i den nye overenskomst men vi er altså ikke offentligt ansat.
Vi får ikke feriepenge eller pension,
løn under børns sygdom – ja, jeg kan
blive ved. Alligevel regner DR bare
med, at vi sluger det hele råt, for de
har jo altid fået det, som de ville i
sidste ende. Jeg ser dette som absolut
sidste chance for at holde hårdt mod
hårdt. De skal bare ikke vinde igen.
TK
Statsaut. fodterapeut
illustration: colourbox
Mulighed for at sætte
overliggeren højt’
- Vores fodterapeutiske stemme bliver
nu uundgåeligt hørt i resten af sundhedssystemet. Vi får lov til at “diagnosticere” patienterne og fastsætte
deres behandlingsbehov (i hvert fald i
forhold til tilskud). Vores medindflydelse er blevet synliggjort. Vi bliver
tvunget ud i en verden der hedder IT
med elektroniske henvisninger/ indberetninger, afregninger osv. Og det
har åbenbart været nødvendigt, siden
så mange af os i år 2011 stadig står
og fedter med håndskrevne regninger
og årsstatusskemaer m.v. Vi bliver,
fra den side set, SÅ professionelle.
Der bliver heller ikke meget plads til
de fodterapeuter, der behandler under
deres Y.-nr., hjemme i køkkenet eller
bruger patientens behandlingstid på
alt mulige andet pjat. DEJLIGT!
Men, men, men, der er bare også en
bagside af medaljen (..):
- Vilkårene for udekørende fodterapeuter bliver forringet i forhold til
kørselstakster og geografi.
- Priserne på speciale 55 er fuldstændig uforandret (..).
- Den økonomiske ramme er fastsat
over de 2 år OK skal løbe. Og bliver
beløbet overskredet kan taksterne
nedsættes.
- De “kasser” vi skal sætte DM
patienterne i er meget firkantede og
usmidige i forhold til fx årsstatus
på demente og mentalt handicappet
mennesker.
Jeg kan desværre remse endnu flere
op (..) Men, har vi reelt noget valg.
Ja, man har jo altid et valg. Men jeg
tvivler på om valget NEJ nogensinde
kan blive i vores favør, da vores
stærkeste pressionsmiddel – at opsige
ydernummeret kollektivt – allerede er
brugt(..).
Et dommedagsprofeti kunne være,
at der ville blive oprettet små “DMambulatorier” rundt omkring på
sygehusene bestående at sygeplejersker, fysioterapeuter, ergoterapeuter,
bandagister/ håndskomagere og
læger. Og ingen fodterapeuter, fordi
vi har kørt os selv ud på et sidespor
ved at stemme nej og ikke vil samar-
11
bejde med DR. Det handler bare om,
at DR tænker kreativt. For det er fx
en løsning, der sagtens kunne lykkes.
For SÅ uundværlige er vi altså heller
ikke(..).
Et ja vil give os muligheden for at
manifestere os i det danske sundhedsvæsen og efter de 2 år kunne vende
tilbage til DR og vise, at vi kunne
“løse opgaven”. Og så adskiller vi os
pludselig fra de andre fag/ behandler
grupper. Det er os, der har styr på alt
IT omkring behandling/ afregning
mv. af OK patienter, det er os der har
styr på årsstatus, det er os der kan
klassificere patienterne, osv... Vi har i
alt for lang tid sat målet efter laveste
fællesnævner. Her er der måske en
mulighed for at satte overliggeren
højt. Og forhåbentligt på længere sigt
tillade os at kræve et højere honorar.
Min stemme bliver baseret på om det
er fagligheden jeg vægter eller økonomien. For det er vist ingen hemmelighed, at vi ikke bliver tykke og fede
af det nye OK udspil.
KM
Statsaut. fodterapeut
Få svar i Tinas hjørne
Formandens hjørne på lasf.dk skifter
ofte ordene ud i disse tider på grund
af overenskomstforslaget. Vil du være
velorienteret, er det et godt sted at få
svar på dine spørgsmål. Her kan du
læse et uddrag af de emner Tina Christensen har haft oppe at vende efter
forslaget er sendt til afstemning.
Ydernummertildeling
De ledige ydernumre vil blive frigivet ud fra en praksisplan, som hver
region skal lave. Denne praksisplan
kan evt. vise, at der skal frigives
yderligere ydernumre, når det viser
sig, at der er flere diabetespatienter,
end regionen forventer. Praksisplanen
skal sikre, at der er fodterapeuter nok
i hver kommune til at behandle alle
tilskudspatienterne.
Stemmer vi ja til overenskomsten, vil
landsforeningen få indflydelse på tildeling og fordeling at ydernumre via
de lokale samarbejdsudvalg. Hvordan
praksis bliver, vil være forskelligt i de
enkelte regioner.
Hjemmebehandling
Hvad angår afstandstillæggene for
hjemmebehandling, er reglerne i
overenskomstforslaget de samme, som
gælder for fysioterapeuterne. Deres
holdning er, at det er lægens pligt, at
gøre patienten opmærksom på reglerne, da det er lægen, der udsteder
henvisningen til hjemmebehandling.
Har lægen vejledt patienten i ovenstående, og ønsker patienten alligevel
at benytte en fodterapeut, hvortil
afstanden er større end 4 km, f.eks.
7 km - så må fodterapeuten kun tage
afstandstillæg for de 4 km. Du har
dog stadigvæk mulighed for at benytte kørselsgodtgørelsen.
Vi skal huske på, at hvis patienten vil
have flere behandlinger, end risikostratificeringen giver mulighed for,
så betaler patienten din almindelige
udebehandlingspris.
Speciallæger
Det er flere gange nævnt, at speciallægerne ikke har en overenskomst.
Det har de. Den blev senest fornyet i
2008 og er ved at blive genforhandlet.
10.000 kr. til IT
Tilskuddet til IT gives til alle første
gang der overføres (afregnes) til regionen efter 1. juni.
SKO FOR LIVET
Vi passer ekstra godt på
dine patienters fødder
Dr. Comforts skokoncept er udviklet til
mennesker med fodlidelser især som følge
af diabetes, gigt og kredsløbssygdomme
Sko fra Dr. Comfort er opbygget efter samme principper som håndfremstillede sko og er uden generende indvendige syninger. Der er lagt vægt
på bio-funktionelle kombinationer af åndbare, temperaturregulerende, fugttransporterende
og allergi-neutrale kvalitetsmaterialer. Dr. Comforts sko fås i halve skonumre fra 34-52 og
i op til 4 læstebredder. Ekstra dybde i hele skoen giver samtidig unik mulighed for individuel
tilpasning og perfekt modtagelse af specialindlæg.
Dr. Comforts sko forhandles kun gennem autoriserede behandlere og medicare centre.
Mere information: www.drcomfortsko.dk eller på tlf. 56 66 0012
12
Samarbejdsaftale om indlæg
Det bliver sådan, at du på ansøgningsblanketten om ydernummer
skal tilkendegive, om du selv har
værksted eller om du har lavet en
samarbejdsaftale med en kollega.
Der skal selvfølgelig foreligge en
skriftlig samarbejdsaftale. Desuden
skal der udarbejdes en form for kontrol af ovenstående, så vi sikrer, at
aftalerne overholdes.
7. marts
Sidste chance for at tale direkte med Tina på telefon 4364 5115.
Den er åben mellem 9 og 12 på denne dag.
6.-16. marts
Kollegamøder om overenskomsten.
Se møderne bagerst i dette blad eller på lasf.dk.
19. marts
Sidste frist for at stemme.
29. marts til 14. april
LasF´s regionsmøder. Tilmeld dig på lasf.dk.
26. april til 13. maj
Obligatoriske kurser om overenskomsten, hvor du vil få en introduktion til det nye
fodstatusskema, henvisningshotellet, sundhed.dk og digital signatur/NemID.
1. juni
En eventuel ny overenskomst træder i kraft.
13
sæt kryds i kalenderen
6. marts
Stormøde i Nyborg - Tilmeld dig på lasf.dk senest 2. marts.
foto: colourbox
IT på klinikken
Fra glatis til
skridsikker grund
Tiden er kommet til at se på it-udstyr og klinikprogram, hvis du
ikke allerede har gjort det
Af Tina Rønhøj
F
øler du dig ganske enkelt som
fodterapeut på glatis, når du sidder om tamper på en computer med to
fingre, der er lige så stive som Bambis
ben. Så kan det sikkert godt virke
som et uoverskueligt krav at skulle
installere og bruge it på klinikken
hver dag fra den 1. juni 2011. Heldigvis har du et par måneder til at vælge
både computer og klinikprogram, hvis
du går i gang kort tid efter den 23.
marts, når du ved om overenskomsten
er blevet vedtaget.
Se dine behov
Inden du vælger system og computer,
kan du starte med at overveje, hvad
dit behov er. På den måde kan du
mere bevidst søge efter computer og
program. De fleste firmaer, der udbyder klinikprogrammer til fodterapeuter, tilbyder samtidig en pakkeløsning
med computer, skærm og mus. Det er
den nemmeste løsning for dig, fordi
du så er sikker på, at udstyret kan
arbejde sammen med klinikprogrammet.
Vælger du at købe din egen computer, skal du blandt andet overveje om
computeren skal være bærbar eller
stationær, om det skal være en Mac
eller en PC, hvor stor skærmen og
harddisken skal være, hvor meget
ekstraudstyr den skal indeholde. Det
kan være en hjælp for dig, hvis du
har sat dig ind i nogle af de grundlæggende udtryk, inden købet. På
komputer.dk kan du slå udtryk såsom
Gigabyte (GB), RAM og LAN op i en
ordbog. På den måde kan du bedre
gennemskue, hvad de forskellige tilbud indeholder. På medcom.dk kan du
hente en brochure kaldet ’Kom godt i
gang med EDB og EDI i fysioterapeutpraksis’. Her kan du finde en række
nyttige råd, men vær opmærksom på
at brochuren er fra 2000 og derfor
ikke er up-to-date med alt. MedCom
producerer en brochure speciel målrettet mod fodterapeuter. Brochuren
vil formentlig være parat til introdutionskurserne.
Bærbar eller stationær?
Der er fordele og ulemper ved at
vælge enten en bærbar eller en stationær, skriver bladet PC FOR ALLE.
Derfor skal du gøre op med dig selv,
hvilket behov der er størst. Skal du
kunne tage den med dig overalt, så
du kan tage den med til udebehandlinger og måske kan nøjes med én
pc på klinikken og derhjemme. Du
skal dog tænke på, at du får mindre
for pengene i en bærbar, da både
skærm, tastatur, antal funktioner og
hurtighed er reduceret i forhold til
en stationær, skriver de. Desuden har
den stationære den fordel, at du kan
skrifte både skærm og tastatur, hvis
du finder noget bedre. Den er også
14
om MedCom
MedCom er et samarbejde mellem
myndigheder, organisationer og
private firmaer med tilknytning
til den danske sundhedssektor.
"MedCom skal bidrage til udvikling, afprøvning, udbredelse og
kvalitetssikring af elektronisk
kommunikation og information
i sundhedssektoren med henblik på at understøtte det gode
patientforløb".
It-programmer kan lette din hverdag, men det kræver
en indsats at sætte sig ind i det hele først.
mere egnet til en udvidelse end en
bærbar, og så er det lettere at indstille skærmen i højden. Du har også
mulighed for at kombinere en bærbar
med et eksternt tastatur og skærm, så
du kan få den samme komfort, som
en stationær giver dig og stadig have
muligheden for at trække stikket ud
og tage den med dig.
Netprogram eller installation
Små firmaer kan spare helt op til 90
procent af strømmen ved at vælge
computerprogrammer over nettet i
stedet for at installere dem. Det viser
en ny undersøgelse, der er foretaget
af Accenture for Microsoft.
Programmer på nettet sænker energiforbruget og CO2-udledningen, fordi
det er lettere at tilpasse serverkapaciteten til det faktiske behov, når
mange arbejder sammen. Desuden er
det lettere at sikre afkøling og styre
strømforbruget, når det sker centralt i
stedet for på de forskellige små computere.
MedCom-godkendelse
På nuværende tidspunkt findes
der fem klinikprogrammer til fodterapeuter. Og i følge Ib Johansen
fra MedCom, skal du ikke købe et
program, før det er fuldstændigt
godkendt af dem. Netop nu er de
fleste it-leverandørerne i fuld gang
med at klargøre deres programmer
til kravene i den ny overenskomst,
siger han. Complimenta, fodFORM og
Win PLC (A-Data) er de eneste, der er
fuldstændig godkendt til fodterapi,
mens MyClinic mangler afregning, og
Novalog mangler afregning og henvisning.
- Samtlige klinikprogrammer skal
dog godkendes på ny til henvisning,
afregning og fodstatus, så de lever op
til kravene i den nye overenskomst,
hvis den bliver vedtaget, siger Ib
Johansen. Så hold øje med medcom.
dk/wm111425 og lasf.dk for at læse
nyt om klinikprogrammerne.
15
Ret til logo og klinik for fodterapi
Hvis du ønsker at benytte et program,
der har ret til at benytte logoet ´Statsautoriseret fodterapeut’ og ’klinik for
fodterapi’, er der indtil videre blot
tre firmaer, der har ønsket at indgå
en aftale med LasF; Complimenta,
ClinicCare (Novolog) og Win PLC
(A-Data). I skrivende stund ser det
dog ud til at fodFORM også er interesseret i at indgå en aftale.
Inden du vælger program er det dog
ikke kun brugervenlighed, der bør
være dit fokus. Du kan også gøre dig
nogle overvejelser om, hvor længe
firmaet har eksisteret, hvor mange
fodterapeuter de har som kunder,
hvor stabil og hurtig er supporten,
hvor tit og hvordan opdateres programmet, hvad koster opdateringer
(abonnement), hvor sikre er dine fortrolige oplysninger i journalerne, kan
programmet køre på en Mac, hvis du
har sådan en og meget mere. Du kan
læse andre fodterapeuters erfaringer
på lasf.dk i Forum.
Over 60 år?
Du kan søge om dispensation for kravet om elektronisk kommunikation,
hvis du er fyldt 60 år eller på grund
af sygdom. Dispensationen kan dog
maksimalt gælde indtil år 2014. Du
søger om dispensation gennem LasF´s
sekretariat.
Mere information
Fra 26. april til 13. maj holder LasF
en række obligatoriske kurser om den
nye overenskomst, hvis den bliver
vedtaget. Du vil først kunne tiltræde
overenskomsten, hvis du har deltaget i dette kursus. Her vil du blandt
andet få information om, hvordan
du benytter det nye fodstatusskema,
sundhed.dk, henvisningshotellet
Refhost og anskaffer en LRA Digital
signatur eller måske NemID, hvis den
når at blive klar til sundhedsfaglige.
Prisen vil ligge i omegnen af 750 kr. i
oprettelse og 110 kr. om året.
Garra rufa fisken fjerner både psoriasis og eksem.
fisketerapi
Hvaffor en fisk?
Klinik i København tilbyder behandlinger med Garra rufa fisk
F
orestil dig at sænke fødder ned
i et bassin fyldt med 200 små,
sprællevende fisk, der flokkes om
dine fødder for at sutte på dem. Det
kan være en grænseoverskridende
affære for mange. Ikke desto mindre
er det en behandling, der vinder frem
i Danmark, fordi det blandt andet lindrer eller fjerner psoriasis og eksem.
Behandlingen er dog ikke ny, den har
længe været brugt i udlandet. Især i
Østen.
Klinikken
Lone P. Christensen har klinik på Nørre
Voldgade 16, stuen, i centrum af København. Hun har i mange år haft klinik i
Nørregade og er for nylig flyttet til nye
lokaler for få plads til andre aktiviteter.
I separate lokaler kan man blandt andet
gå til yoga, få massage, manicure og
paraffin-behandling.
Prisen for en fiskebehandling er 400 kr.
pr. time og 600 kr. pr. for hele kroppen.
Åd sig til succes
Fiskene hedder Garra rufa og kaldes også for doktorfisk på grund af
deres helbredende effekt. De er en
art sugemalle og har ingen tænder.
Fiskene stammer fra Kangal, der er
en lille by i Tyrkiet, der ligger 450
km. fra hovedstaden Ankara, hvor de
lever i nogle varmekilder i nærheden
af byen. Deres specielle evner blev
opdaget, fordi de begyndte at spise
skællende hud fra mennesker, der
badede i disse kilder. En Garra rufa
fisk lever i ca. seks år og kan blive op
til 14 cm lang.
- Garra rufa fisk er aldrig i ro og kan
ikke være sammen med andre fisk,
fordi de stresser dem, fortæller Lone
Christensen, der netop har fået installeret to akvarier og et badekar i sin
klinik for fodterapi i København.
Dermed har hun fået en drøm opfyldt
om at kunne tilbyde patienter med
eksem, psoriasis og tør hud en ekstra behandling, der kan supplere
den almindelige fodterapi. Drømmen
opstod under en rejse til Bali. Hun
16
kom forbi et vindue, hvor der sad en
mand med fødderne i et fiskebassin, og det vækkede hendes nysgerrighed. Efter selv at have fået en
kærlig behandling af de mærkelige
fisk, besluttede hun sig for at starte
behandlingerne hjemme i Danmark.
Kilder som bare fanden
- En af de patienter, som jeg er
begyndt at behandle med fiskene, er
Roy Nielsen. Han har eksem over hele
kroppen og er særligt plaget under
fødderne, hvor huden er hård, glasagtig, grålig og sprukken på grund af
eksemen. Efter fiskebehandlingerne
ser hans fødder pænere ud, end jeg
har set dem i de to-tre år, jeg har
behandlet ham. Han har fået behandlinger to gange om ugen i en måned
nu, fortæller hun.
Roy Nielsen, der netop er i gang med
en behandling, sidder med fødderne
i fiskebadet. Han er fuldstændig enig
med hende. – Huden under mine fødder er meget blødere end den plejer
at være, og jeg har ikke brugt creme,
foto: tina rønhøj
Af Tina Rønhøj
Hvad siger videnskaben?
siden jeg er startet på behandlingerne, fortæller han.
Lone har ikke lagt en behandlingsplan for Roy, da de prøver sig lidt
frem i øjeblikket for at se, hvad der
virker bedst. Ingen behandlinger har
tidligere kunnet få bugt med hans
eksem, og der er heller ingen læger,
der har kunnet finde ud af, hvorfor
Roy Nielsen har lidt af eksem siden
han var barn.
Første gang Roy Nielsen skulle stikke
fødderne ned til fiskene var han ikke
bekymret.
- Det er jo altid interessant, hvordan
det føles. Det kilder som bare fanden,
andet er det ikke. Og efterfølgende
sitrer det let i huden, siger han.
Også vorter
Lone har også afprøvet fiskenes
virkning på fodvorter hos en enkelt
patient. Og det har ifølge Lone haft en
fantastisk virkning.
– Min patient har haft fodvorter i
mere end fire år, som hun ikke har
kunnet slippe af med. Hun har både
været til hudlæge og alt muligt andet,
uden at det har hjulpet. Efter fiskebehandlingerne er vorterne blevet
betydeligt mindre. Og nu prøver vi
med en kombinationsbehandling med
fisk, beskæring af vorten og Lapis/
Verrucid, siger hun.
Dyre fisk
Efter hver behandling hælder Lone
cirka halvdelen af vandet ud af bassinet og erstatter det med rent postevand.
- Man ikke må hælde alt vandet ud,
fordi det indeholder enzymer fra
fiskene, som har en gunstig virkning
på huden, siger hun.
17
En videnskabelig undersøgelse fra 2006 viser, at
behandlingen med Garra rufa fisk virker mod psoriasis i kombinationen med kortvarig ultraviolet A
stråling. 67 personer deltog i undersøgelsen, hvor
de blev evalueret efter tre ugers behandling (kaldet
ichthyotherapy på engelsk). Omkring 9 ud af 10 havde
glæde af behandlingen.
Læs hele undersøgelsen ’Ichthyotherapy as alternative
treatment for patients with psoriasis a pilot study’ på
www.pubmed.gov
At have fiskene koster ikke andet
end lidt fiskefoder hver aften, og så
skal man sætte tid af til at rengøre
rensningsanlægget hver anden dag.
Til gengæld er det en ret dyr affære
at købe fiskene hjem. - Fra små af
koster de 25-50 kr. stykket, og man
skal gerne have omkring 200 fisk
til en fodbehandling. Og 500 fisk
til et badekar. Derudover skal man
Roy Nielsen er en af Lone Christensens første
patienter, der får glæde af fiskene på klinikken.
foto: tina rønhøj
Bassin
investere i akvarier og badekar, regningsanlæg, iltudstyr, varmelegemer
og cirkulationspumper. Så det er altså
en udskrivning på omkring 10.000 –
50.000 kr. alt afhængig af, hvad man
vil satse på. Samtidig skal man være
klar over, at det er små levende dyr,
og de kan være lidt sarte, så der kan
være lidt tab af fisk, fortæller hun.
Minus sår og kortison
- Det er kun patienter med åbne sår,
som jeg ikke anbefaler behandlingen.
Desuden skal mennesker, der bliver
behandlet med kortisoncremer og
lignede, stoppe med at smøre sig ind
mindst en uge før behandlingen.
Inden patienterne stikker fødderne
ned til fiskene, vasker jeg deres fødder grundigt og sørger for at fjerne
alle sæberester. Herefter sidder de
med fødderne i bassinet i en time,
hvorefter fødderne lufttørrer og smøres ind i olie. Det giver det bedste
resultat, siger hun.
En satsning
Lone har kunnet mærke en stor efterspørgsel efter fiskebehandlinger, især
fordi hun har haft et tilbud på www.
downtown.dk for at gøre opmærksom
på sit nye behandlingstilbud. I løbet
af de 24 timer tilbuddet gjaldt, solgte
hun mere end 500 gavekort.
- Det har taget meget tid at tage imod
de nye bestillinger og servicere de
mennesker, der kommer for få en
behandling. Så
man er nødt til at
have hjælp på klinikken, hvis man
skal have et fiskebassin, mener hun.
- Jeg synes, at
fiskene er et fantastisk behandlingstilbud, som
jeg ikke kan forstå, at der ikke er
andre, der tilbyder.
Kaster man sig ud
i det, skal man dog
være parat til at
satse. Og vide, at
det tager tid at få
erfaring. Så der er
en del lærepenge i
det, siger hun.
18
Lones fiskebassin er 1 meter
langt, 45 cm dybt og 55 cm bredt
og indeholder derfor omkring
250 liter vand. Det er helt almindeligt postevand, der er hældt i
bassinet.
Derudover har bassinet et iltapparat, et rensningsanlæg og et
varmelegeme.
Temperaturen på vandet skal
ligge mellem 32 og 34 grader,
så det svarer til den temperatur,
der er i de kilder i Tyrkiet, som
fiskene stammer fra.
19
Sportsarrangementer er et godt sted at gøre sig synlig. På billedet ses en del af en
stor gruppe fodterapeuter fra Aarhus, der deltog ved ALT for damernes løb i 2006.
markedsføring
Sponsorering på godt
og ondt
Hvad koster et sponsorat?
At sponsorere er ikke kun et spørgsmål om at tage penge
op af lommen.
Af Mikael Horup
’Dav, det er Ole nede fra fodboldklubben. Kunne du ikke tænke dig
at støtte vores tur til Nøvling Cup
til sommer’. Den type af telefonopkald kender de fleste selvstændige
erhvervsdrivende, og ofte er det svært
at sige nej til at støtte det lokale drengehold, da der som regel er personlige
relationer involveret. Der er måske
børn i samme skole, arbejdskolleger
eller måske var det dig, der sidste år
ringede og ”tiggede” penge til din
datters håndboldtur til et stævne.
Mange tror fejlagtigt, at det kun forekommer i små eller mindre samfund,
men selv i storbyer som Aarhus og
København er der altid nogen, der
kender én, der kender dig, og som ….
Så udfordringen med de små sponsorater er derfor kendt af de fleste.
investerede mange gange igen, i form
af goodwill og flere patienter.
Effekten af at sponsorere et sæt spilletrøjer til det lokale drengehold eller
ligefrem sponsorere en hel begivenhed, som et f.eks. et løb, er ikke særlig stor. Du vil givetvis blive populær
i fodboldklubben og i lokalsamfundet,
men du får blot dit navn og et logo på
et sæt trøjer eller dit navn i forbindelse med begivenheden. Desværre
læner parterne sig i denne form for
sponsorering sig ofte tilbage og venter på, at sponsorsuccesen indfinder
sig. Et sponsorat, som skal udnytte
sit fulde potentiale, er nemlig meget
mere end retten til at få sit logo og
navn vist frem forskellige steder. Et
sponsorat skal aktiveres.
Ny strategi giver pengene igen
Prøv forlystelserne når du går i
tivoli
Hvis du gerne vil overveje en anden
strategi end blot at blive ”fanget” i
telefonen gang på gang og på den
måde blive tvunget til enten at finde
en undskyldning eller finde et par
hundred kroner frem fra gemmerne,
kan du overveje løsninger der ikke
kun koster dig hårdt indtjente kroner,
men hvor et par timers arbejde og lidt
godt humør oven i, kan give dig det
Aktivering af et sponsorat er betegnelsen for alle de tiltag, der iværksættes for at fortælle omverdenen at
din klinik er blevet sponsor for den
pågældende begivenhed eller klub.
At købe et sponsorat uden at aktivere
det, er som at betale entre til et tivoli
uden at prøve nogle af forlystelserne.
Selv dyre sponsorater mister effekten,
når de ikke aktiveres effektivt. Hvem
20
Et sponsorat koster det, du vil betale for
det. Langt de fleste typer af sponsorater
kan forhandles. Selvfølgelig giver det
ikke mening at begynde en længere
forhandling med den lokale svømmeklub, når du sponsorerer en svømmer i
et nytårsstævne, hvor det gælder om at
svømme flest mulige bassinlængder. Det
er et sponsorat af typen "godgørenhed",
hvor pengene går til et godt formål - på
linje med at du køber et lod til spejdernes
lotteri.
Prisen på et sponsorat ligger typisk
fra 1.000,- kr og opefter. Oven på det
danske herrelandshold i håndbolds store
succes ved WM, er der ekstra meget
fokus på håndbold, hvilket afspejler sig
i sponsoraternes størrelse. Den nye klub
AG København, med flere store profiler
på holdet, har netop indgået en aftale
med fagforeningerne og a-kasserne
Det Faglige Hus og Krifa. De skal være
hovedsponsor for AG København, hvilket
indbringer håndboldklubben mindst 10
millioner kroner årligt samt bonusser for
resultater i diverse turneringer.
forbinder f.eks. DHL-stafetten med
virksomheden DHL, og selv om SAS
i gennem flere år har været sponsor
for Superligaen, er der næppe mange
der forbinder fodbold og flyrejser med
hinanden.
Modkrav skæpper i kassen
Hvordan kan man så aktivere et mindre sponsorat i sit lokalområde? Først
og fremmest er det en rigtig god idé,
at stille nogle modkrav til de
finansielle ydelser, som du stiller
med. ’Ja, jeg vil gerne sponsorere
jeres fodboldhold, men til gengæld vil jeg have lov til at stille
en lille stand op, når der spilles
hjemmekampe’. Det kunne være
et eksempel på en modydelse,
hvor du også får noget ud af
sponsoratet. På den måde kan du
nå ud til et meget større klientel
og få dit navn og logo placeret i
forbindelse med det det hele drejer sig om - nemlig fodterapi. Du
kunne også betinge dig, at du må
komme og fortælle om fodterapi
og sport ved næste klubaften
eller ved næste større klubarrangement. Der er rigtig mange
muligheder, som du sikkert kender til i netop dit lokalområde.
soratet ikke fungerer optimalt, er
det bedre at tage initiativ til at
diskutere, hvordan det kan justeres, i stedet for at lade det løbe
ud og stå tilbage med en dårlig
oplevelse og mulig ængstelse for
at kaste sig ud på sponsormarkedet på ny.
Få det på skrift
For at undgå misforståelser om
hvad et sponsorat indebærer, er
det altid en god idé at få det på
skrift. På Dansk Idræts Forbund,
DIF’s hjemmeside kan du hente en
standardkontrakt til indgåelse af
sponsoraftaler.
Hent standardkontrakten på:
www.dif.dk
Skriv ’Sponsoraftale’ i søgefeltet
Som sponsor skal du huske, at i
tilfælde af at du oplever at spon-
21
Studietur til New york
Bid af ‘The Big Apple’
Vejen gik både forbi New Yorks fodterapeutuddannelse og kongres om fodterapi
Af Dorthe Gransøe og Anne Wessel
Dorthe (t.v.) og Anne nyder pedicuren i en fancy NYC pedicureklinik.
spændende at se, hvad
uddannelsen som fodterapeut i USA indebærer.
Denne mail gav pote.
De ville da fantastisk
gerne møde to danske
fodterapeuter og høre
om vores virke og
uddannelse.
Hård hud med høvl
Før vores besøg på
skolen, fik vi behandlet vores fødder…af en
H
vad sker der når to statsaut.
fodterapeuter fra hver sin del af
sjælland finder på at tage på studietur
til New York City? Og hvordan og
hvorfor får sådan to halvgamle rotter
i faget ideen og lysten til at rive en
uge ud af den ellers travle hverdag?
Vi har kendt hinanden i nogle år,
fysisk har vi ikke mødt hinanden
så meget. Vi er begge stolte af vores
fag, er nysgerrige og søger konstant
mod udvikling. Vores holdninger,
tanker og indfaldsvinkler er dog også
meget ens. Takket være god kontakt i
forskellige fora på internettet og gennem mailkorrespondance, følte vi at
vi kendte hinanden godt nok til, at vi
turde binde an med at skulle bo sammen en hel uge. Ja, det viste sig oveni
købet, at vi også skulle dele dyne!!
Vi kontaktede skolen i New York,
da vi syntes, det kunne være meget
fodplejer.
Vi var nødt til at studere, hvordan de
arbejdede. Der var ufattelig mange
salons/klinikker. Vi ledte længe efter
en ” pæn” klinik, da vi ville være
sikre på, at hygiejnen var i orden.
Vi forestillede os også at kvalitet,
pris og standard hang sammen, så vi
valgte ikke det billigste sted. Med
lidt bæven i de iskolde lemmer, blev
vi plantet i behagelige massagestole
i lækkert fodbad. Vores negle blev
klippet meget korte med en tre-i-ener.
Vi fik lak på og den hårde hud blev
beskåret af en høvl. Dorthe fik en
læsion i hælen. Ja, så kan man lære
at gå til en autoriseret behandler.
Problemet var jo bare, der ikke findes
sådan nogle som os, i USA!
Dissekerer fødder
Vi ankom til New York College of
Podiatric Medicine i snestorm og
isnende kulde. Roger Greene, marketingschef, tog pænt imod os, og det
22
var tydeligt, at han havde set frem til
besøget.
Roger Greene viste os rundt i det
enorme hus, som er under renovering.
Hans lille kontor med stakkevis af
Fakta om skolen
Der er 9 skoler i USA, hvor den ene er
placeret i Harlemdistriktet i New York. Der
er 238 ansatte, nogle er der kun enkelte
dage. Der er 350 elever og der er 22 000
årlige besøg af patienter med individuelle
behov.
Eleverne optages efter college, hvor de
skal have studeret biologi og fysik. De
går på skolen i 4 år, dernæst 2 år ude i
erhvervslivet og sluttelig 3 år efteruddannelse. Søgningen er lige stor blandt
kvinder og mænd. Der er ikke den store
arbejdsløshed indenfor faget.
Skolen samarbejder med bl.a. Spanien og
Irland, som efter deres udsagn er meget
fremme i skoene. I Spanien bruger de
neglebøjler – det gør de ikke i USA. De
udveksler studenter fra Spanien, Canada,
Polen og Israel.
Vi synes, det ville være ideelt, hvis Danmark kunne deltage i sådan en udveksling, hvilket de var meget åbne overfor,
da udveksling kan fremme udviklingen
globalt inden for kultur og ikke mindst
fagligt.
Læs mere om skolen på www.nycpm.edu
Ledelsen på skolen, som er åbne for samarbejde med andre lande.
papirer virkede kaotisk og gammeldags, det var som at blive sat 50 år
tilbage tidsmæssigt. Administrationsetagen indeholdt mange bittesmå
kontorer med venlige mennesker.
Rundvisningen førte os rundt i huset
i mange niveauer. Vi fik lov til at tage
billeder, hvor der ikke var patienter.
Af frygt for at patienterne ville sagsøge skolen, måtte vi ikke fotografere
dem. Jamen, vi var jo i Amerika, og
det måtte respekteres. Vores rundtur
førte os til et lille operationsklasseværelse, hvor eleverne dissekerede
enkle små ting – en fod for eksempel.
Der var også et stort lokale, hvor
de fik hele døde kroppe ind, som de
brugte i undervisningen. Fodterapeuterne i USA er nærmest ortopædkirurger, de må operere i foden, men
selve operationerne foregår nu på
hospitalerne på grund af faciliteterne.
Der er 40 ikke særlig moderne
behandlerrum, med computer i alle
rum og meget gammelt inventar. Der
var et røntgenrum og et super moderne Biomekanikrum med kamera så
gangafviklingen kunne filmes; både
den øvre og den nedre del af kroppen,
samtidig og hver for sig. Rummet var
i en vinkel med en kæmpe skærm så
behandleren kunne følge med fra alle
vinkler. Naturligvis var der
også et løbebånd. Der kom en
behandler udefra og fremstillede traditionelle indlæg, det
var vi ikke synderligt imponeret af.
Bange for søgsmål
Alle kunne blive behandlet
på klinikken, og tilskuddet
kom som regel fra forsikringer. Vi blev også holdt lidt
væk fra eleverne, som myldrede omkring os.
Der bor mange diabetikere i Harlemdistriktet, især afroamerikanere og
kinesere, og derfor har skolen specielt
mange diabetikerbehandlinger.
Skolen har deres eget bibliotek og
klasseværelserne er auditorier, der
kan rumme ca. 50 personer. Der er
storskærme, så alle tydeligt kunne se,
hvad der foregik foran tavlen.
Økonomisk giver skolens klinikker
underskud, men undervisningen tjener det hjem. Eleverne betaler selv
for undervisningen, og der er ingen
hjælp fra det offentlige. Eleverne
optager lån eller arbejder ved siden af
studiet.
Udstilling af miniaturesko. De fleste indleveret af tilfredse patienter.
USA mangler os
Efter rundvisningen blev der budt på
kaffe og en debat om fodterapi globalt. Skolens ledelse, der var venlige,
noble ældre herrer, deltog i kaffedrikningen, som fandt sted i det gamle
konferencerum, hvor der hang store
malerier af tidligere ledere på væggene. Her blev vi også ført tilbage i
tiden inventarmæssigt.
Vi synes jo klart, at der mangler
sådan nogle som os i USA. Der findes
fodplejerne i salonerne, og så er der
ufatteligt langt op til ”fodterapeuterne”. Vi fornemmede, at der er bedre
økonomi i operation frem for forebyggelse. Vi forklarede, hvor fantastisk en neglebøjle kunne rette op på
unguis incarnatus, men de foretrak
negleresektion med det samme. De
har desuden kendskab til bøjlen via
Spanien og Irland. Vejledning, aflastning og profylaktiske behandlinger
eksisterer tilsyneladende ikke helt i
deres univers.
Vi forlod skolen taknemlige over
den positive og åbne modtagelse, vi
blev mødt med og med ny viden om
fodterapi i USA. Vi var tilmed pokkers stolte over de” småting”, vi kan
i udføre i Danmark med god effekt,
som de ikke kan mange andre steder.
Vi blev inviteret til at besøge messen
" The 2011 New York, Podiatric clinical conference and exhibition”, på
5th Avenue den følgende fredag, hvil-
23
Værkstedet på skolen, som vi ikke var imponeret af.
af materialer, vi
ikke havde set
før.
Vi blev fodret
med input og
fik nye ideer
til og tanker
om, hvor vores
næste studietur
skal gå til.
ket vi naturligvis takkede ja til. Vi
var naturligvis lidt kede af at måtte
“nøjes” med udstillingen, men på den
anden side, følte vi måske, at vi havde
en smule mangler i fagligheden og
sproget for at få hele udbyttet ud af
konferencen. Der var udstillet scannere, større udvalg af sko, kompressionsstrømper, implantater til fødder
og tæer, biomekaniksåler og indlæg
Det var ikke
det hele, vi var imponeret over. F.eks.
var deres scannere ikke bedre, end
de der findes her, og undersøgelse af
fødderne blev normalt kun foretaget
i ubelastet tilstand, hvilket vi stillede
spørgsmålstegn ved.
Overalt blev vi mødt med venlighed
og interesse for vores virke. At vi var
komme til et land uden Jantelov og
fordomme stod os klart. Alle var interesserede i at høre om vores indgang
til fodterapien og var imponeret over,
at vi var kommet helt til NYC blot i
fodterapiens tjeneste.
Turen er egenfinansieret og behøver
ikke koste meget, hvis man rejser
udenfor sæson. Til eksempel har vi
betalt 6000 kr. for fly og hotel.
Anne Wessel: Strøby Egede Center 19,
Køge, arbejder i et sundhedshus med
flere faggrupper, har været statsaut.
fodterapeut i 20 år.
Dorthe Gransøe: Vestre havneplads.
10 st, Kalundborg. Arbejder i et sundhedscenter med mange faggrupper
samlet. Har været statsaut. fodterapeut i 25 år.
175x111 mm annonce Camette_Strømper / udsalgspris 09/02/11 13.56 Side 1
Gå som på en sky!!
80% Cotton
18% Nylon
2% Lycra
Specialudviklede strømper velegnet til diabetikere,
sportsfolk og alle andre, der ønsker afslapning og
velvære til strabadserede fødder.
Trykker og strammer
ingen steder...
Specialsyet med blød ketsøm i spidsen under foden.
Elastisk strømpeskaft med behagelig søm i overkanten.
Frottéstrik på inderfodsålen
masserer fødderne
behageligt og understøtter
blodcirkulationen.
Leveres i farverne hvid, sort,
marine, beige og grå.
V e j le d e n d
e u d s a lg s
p r is
58 00
:
For yderligere informationer kontakt:
Camette A/ S, Lillebæltsvej 47, 6715 Esbjerg N. Tlf. 75 47 05 55. E-mail: camette@camette.dk
24
debat
Hetz kontra ophavsret!
I januarnumret af Fodterapeuten havde Lene Vestergaard et kritisk indlæg om bestyrelsens beslutning om, at IT-leverandører
skulle acceptere en samarbejdsaftale med LasF for at kunne levere kliniksystemer til statsautoriserede fodterapeuter. Nedenstående indlæg fra Jann Pristed er et respons på Lene Vestergaards tidligere indlæg.
Til Lene Vestergaard
Jeg blev rigtig glad da jeg læste din
artikel i februarnummeret af fodterapeuten. For da jeg læste artiklen med
dit navn i januarnummeret var min
umiddelbare tanke: ”Hold da op, det
har Lene ikke skrevet selv. Med hendes – efter eget udsagn – begrænsede
viden om IT kan hun ikke lave så flot
og let læselig en beskrivelse af sit ITsystems fortræffeligheder, og det er
heller ikke Lenes eget sprog! Det må
være skrevet af en med tæt kontakt til
IT-leverandøren – ja, måske endda af
ham selv! Og sikke et PR stunt, masser
af gratis spalteplads og direkte ind i
klinikken til alle LasF’s medlemmer”.
Så du kan nok forstå jeg blev glad, da
jeg læste din artikel i februarnummeret, for da kunne jeg genkende
dig igen…smil. Men jeg må så stille
mig undrende over for dine tilkendegivelser. LasF har kun ganske få
rettigheder, hvoraf de mest synlige i
det daglige er vort logo og vor klinikbetegnelse. Det er to elementer, som
vi medlemmer har ophavsretten til,
og jeg ville da tage det ilde op med
bestyrelsen, hvis ikke de varetog vore
interesser og herunder beskyttede vor
ophavsret.
Da du sad som formand for LasF’s etiske råd kom du ind med et frisk pust
og havde den befriende indfaldsvin-
kel til etik og moral i konflikter, at
de stort set aldrig var til diskussion.
Ganske enkelt fordi der var en lovgivning, der dækkede de fleste områder. Det samme gør sig naturligvis
gældende her. LasF har ophavsretten
til vort logo og vor klinikbetegnelse,
og så er den faktisk ikke meget længere. Hvis din IT-leverandør ønsker at
indarbejde disse ting i sit IT-system,
så skal han naturligvis være velkommen, blot skal han indgå en aftale
med LasF om brugen af dem. Du er
åbenbart blevet fejlinformeret, idet
LasF allerede har indgået aftale med
tre leverandører, og det vil da være
en skam, hvis din leverandør ikke
også indgår en aftale med LasF, da
det vil give et endnu større udbud
for medlemmerne at vælge mellem.
Og forhåbentlig betragter du det ikke
som en hetz mod din leverandør, at
tre leverandører allerede har indgået
en aftale med LasF!
Der er ikke tale om, at LasF vil gennemtvinge en aftale med din leverandør, da han frit kan vælge, om han vil
indgå en sådan aftale. Og jeg skulle
tage meget fejl, om ikke han kan
opnå godkendelse som leverandør af
en IT-løsning af Danske Regioner, så
længe systemet opfylder de nødvendige systemkrav og sikkerhedskrav.
Han skal blot fjerne vort logo og klinikbetegnelse fra sit program – både
de udgaver han fremover sælger og
25
dem han allerede har solgt. De fleste
fodterapeuter, der allerede har købt
systemet, har formentlig også indgået
en abonnementsaftale om opdatering,
så det vil være nemt for ham at fjerne
disse elementer ved næste opdatering.
Og da du er af den holdning, at de
ikke har nogen værdi som kvalitetsstempel, og kun har begrænset værdi
som markedsføringsværktøj, så bør
det ikke være noget tab for dig og de
kolleger, der abonnerer på systemet.
Som medlem, og derved medrettighedshaver, værdsætter jeg, at
LasF sikrer den korrekte brug af vor
ophavsret, og at de tager skridt til
at hindre misbrug. Og som tidligere
skrevet, så er du jo enig i, at her ikke
er en konflikt. Der er en lovgivning,
der dækker situationen, og jeg forventer da, at LasF til enhver tid foretager det fornødne, såfremt de bliver
bekendt med at vor ophavsret bliver
misbrugt – nøjagtig som din leverandør vil tage retslige skridt for at
beskytte sine varemærker.
Med den objektivitet, som jeg ellers
kender dig for at have, forbavser det
mig, at du optræder som discipel for
din IT-leverandør. Der må være noget
du ikke har fortalt os?
Venlig hilsen
Jann Pristed
Odense
Kære Tina
Har du selv skrevet dit svar i februarbladet?
fodterapi. Kun Fodform og Complimenta er fuldt godkendte.
Du leverer misinformation i en form,
som er en højere embedsmand værdig. Du skriver sandheder således at
mange medlemmer læser en løgn.
Men det medlem der læser dit svar vil
naturligvis tro at Novolog og A-Data
er fuldt godkendte på fodterapisystemer. Du lokker dine medlemmer til at
investere i uanvendelige systemer. Og
det er jo ikke småpenge vi taler om.
Novolog og A-Data opfylder Medcomstandarderne skriver du. Måske på
programmer for læger eller andre
behandlere, jeg har ikke checket det.
Men i dag den 18. februar er de ikke
medkom-godkendt til at afregne til
regionerne for fodterapeuter. Og ClinicCare (Novolog) er ikke en gang
godkendt til at håndtere henvisninger. Gå ind på www.Medcom.dk, vælg
Medcom godkendte systemer, vælg
Naturligvis bør varemærkeregistreringen håndhæves. Men I bruger en
masse penge og energi på at håndhæve den der, hvor det betyder mindst.
På breve og fakturaer der henvender
sig til kunder vi allerede har. Og til
andre behandlere - som vælger efter
lister udsendt af regionerne.
Der hvor Logo'et måske betyder noget,
er på klinik-facader, og i reklamer.
Det er der vi skal tiltrække nye
kunder. Og der er beskyttelsen den
samme, som den altid har været.
Nemlig at fodterapeuter indberetter
misbrug til sekretariatet.
Du skriver at Klinik for fodterapi
ifølge en analyse er et indarbejdet
logo. Den analyse vil jeg gerne se:
Hvordan var spørgsmålene formulerede? Hvem og hvor mange stillede man
dem til? Og hvordan blev svarene
efterfølgende behandlet?
Venligst
Lene Vestergaard
fodterapeut@mail.tele.dk
Kære Lene
kalenderen
Afregning, henvisning og fodstatus er først et officielt krav til itprogrammerne, hvis overenskomsten
vedtages. Det er de eneste funktioner
samtlige klinikprogrammer til fodterapi ikke har været MedCom godkendte til. En nuance jeg anser som
irrelevant, når vi alle går og venter
på om overenskomsten vedtages og
de helt præcise skabeloner til disse
MTV-seminar om diabetiske fodsår
10. marts 2011 kl. 14-17, Panum Instituttet
Den 3. marts udkommer mtv´en om diabetiske fodsår og i den anledning afholdes et
seminar om rapporten. Det koster 100 kr.
at deltage i seminaret, og du kan tilmelde
dig via www.sst.dk/mtvarrangementer eller
hos Dorte Berger Olsen via dbo@sst.dk eller
telefon 72 22 77 12.
6. internationale symposium om
diabetes og graviditet
24.-26. marts 2011 i Salzburg, Østrig
Det koster 480 Euro, hvis du tilmelder dig
inden 17. januar 2011.
Læs mere på www.kenes.com/dip
funktioner falder på plads. It-leverandørerne kunne da godt have lavet
nogle midlertidige løsninger, men
da ingen vidste, hvordan det ville
komme til at blive udformet, er det
ikke alle der har udarbejdet dem. Hvis
overenskomsten vedtages, kan jeg
kun anbefale medlemmerne at holde
øje med medcom.dk
Analysen om ’klinik for fodterapi’ er
blevet udarbejdet efter forespørgsel
fra Patent- og Varemærkestyrelsen,
og de har anerkendt grundlaget i den
som tilstrækkeligt validt til at navnet
kunne blive varemærkeregistreret.
Melbourne Australasian Podiatry
Conference 2011 (apodc2011)
26.-29. april 2011, Melbourne Conference
& Exhibition Centre
Temaet for konferencen er ‘at bestemme
hastigheden’. Konferencen afholdes hvert
andet år. Du kan læse mere om konferencen
på www.iceaustralia.com/apodc2011
Noordwijkerhout i Holland.
Læs mere på www.diabeticfoot.nl
Fodens Dag 2011
Næste år afholdes Fodens Dag torsdag den
22. september. Det er gratis at deltage for
medlemmer.
Diabetic Foot Symposium
11.-14. maj 2011 afholdes den 6. internationale symposium om den diabetiske fod i
26
Venlig hilsen
Tina Christensen
International diabeteskongres
4.-8. december 2011, Dubai
The international diabetes federation
afholder international kongres om diabetes
i fire dage. Du kan læse mere om kongressen på www.worlddiabetescongress.org,
hvor programmet vil blive offentliggjort,
når abstracts er blevet vurderet efter april
måned. Du kan tilmelde dig fra juni måned.
Diabetic Foot Study Group
September 2012 i Potsdam, Tyskland
www.dfsg.org
efteruddannelse
Landsforeningens kursuskalender
Dato
(Kursus) nr.
Sted
Plads
Omtalt i nr.
8. april 2011
176
Viborg
NEJ
10/2010
17. marts 2011
177
Albertslund
JA
10/2010
Kom godt igang med indlæg
5. og 19. marts 2011
178
Vejle
AFLYST
01/2011
Kom godt igang med indlæg
8. og 29. maj 2011
179
Lyngby
JA
01/2011
Intro til New Feets indlægssystemer
4. april 2011
180
Albertslund
JA
02/2011
Intro til New Feets indlægssystemer
4. april 2011
181
Randers
JA
02/2011
Løbestilsanalyse for fodterapeuter
IT for fodterapeuter (workshop) trin 2
forår på vej
”Stæren fryser på bladløs gren han putter bag vingen sit nøgne ben, isen blinker på vågen. Stakkels stær kom for tidligt
i år , han fløjter ej om den grønne vår i skoven.” Sange må være med til at fremme vort forårshumør midt i denne beslutningernes og overvejelsernes tid.
Vi har fået mange henvendelser om at oprette et løbestilsanalysekursus på Sjælland, men har måttet sande, at vi ikke har
kunnet opnå de samme faciliteter, som vi har kunnet tilbyde i Jylland. Hvis I er interesserede i et kursus uden kameraer
samt på et andet niveau er vi meget interesserede i at høre fra jer, så vi kan etablere et kursus for jer.
I håbet om stæren snart kan finde en lun gren med blade sender vi mange kursus hilsener.
Kursusafdelingen
TILMELDINGSBLANKET
Jeg tilmelder mig:
Kursus nr: _______________________ Kursusnavn: ��������������������������������������������������������
Navn: �����������������������������������������������������������������������������������������������
Adresse: ���������������������������������������������������������������������������������������������
Postnr. og by: ����������������������������������������������������������������������������������������
Uddannelsesår: ___________________ E-mail: �������������������������������������������������������������
Arb. tlf: _________________________ Privat tlf: _____________________________ Mobil: �����������������������
LasF medl.nr.: ����������������������������������������������������������������������������������������
Dato: _ __________________________ Underskrift: ��������������������������������������������������������
HUSK: Tilmeldingen er bindende.
Blanketten sendes til LasF, Holsbjergvej 29, 2620 Albertslund.
Fremsend venligst ikke check eller anden afregning, før du har modtaget indbetalingskortet for det kursus du har tilmeldt dig.
27
Ret til ændringer forbeholdes!
Emne
marts 2011
bog PLUS
– rabatter d
er batter
bogplus
bog PLUS
Månedens bog i marts
– 20% billig
ere bøger
Grundbog om
hjælpemidler
Du finder linket til
BogPlus på vores
hjemmeside www.
lasf.dk
Red.: Åse Brandt og Lilly Jensen
Grundbog om hjælpemidler er den
første danske bog om hjælpemidler,
der kan støtte personer med funktionsnedsættelse til selvstændigt at
udføre hverdagens aktiviteter.
Bogen præsenterer centrale definitioner og referencerammer inden for
hjælpemiddelområdet. Den omtaler
de hyppigst brugte hjælpemidler samt
deres egenskaber set i relation til forskellige brugergrupper.
Grundbogen er rigt illustreret. Dens
målgruppe er ergoterapeut- og fysioterapeutstuderende samt fagprofessionelle inden for social- og sundhedssektoren.
Normalpris: 398,00 kr.
BogPlus-pris: 320,00 kr.
28
bog PLUS
– mere end
1000 bøger
bog PLU
– din vej til
vide
bog PLU
– altid gode
tilbud
bog PLUS
– kun et kli
k væk
internt
Kollegamøder
Region Hovedstaden, Nord
Kontaktpersonerne planlægger og koordinerer kollegamøderne, som alle medlemmer af
foreningen kan deltage i. Du finder din kontaktperson på den sidste side i Fodterapeuten.
:
Overenskomsten
Har du besluttet dig eller ej, så lad os
samles for at blive klogere på, hvad vi
skal stemme.
Dato: Tirsdag 15. marts 2011
Tid: kl. 19.00 - 21.00
Sted: Slotsbyens Helsecenter,
Sdr.Jernbanevej 23, 3400 Hillerød
Tilmelding: Til Susanne Brønnum klinik
4541 4498/ privat mob. 2946 6086
eller mail: sb@tdcadsl.dk
Pris: Deltagelse er gratis.
HEWA og plastbøjler
Birgitte Stampe fra HEWA kommer og
viser nyheder.
Der vil også være demonstration af plastbøjler og HEWA lægger materialet til, så
vi alle får en mulighed for at prøve at
arbejde med plastbøjler.
Dato: Onsdag 30. marts 2011
Tid: kl. 19.00 - 21.00
Sted: Slotsbyens Helsecenter,
Sdr. Jernbanevej 23, 3400 Hillerød
Tilmelding: Til Susanne Brønnum klinik
4541 4498/ privat mob. 2946 6086
eller mail: sb@tdcadsl.dk
Pris: 50 kr.
FODENS DAG
Så er det tid til at planlægge den årlige
Fodens Dag.
Dato: Onsdag 25. maj 2011
Tid: kl. 19.00 - 21.00
Sted: Slotsbyens Helsecenter,
Sdr. Jernbanevej 23, 3400 Hillerød
Tilmelding: Til Susanne Brønnum klinik
4541 4498/ privat mob. 2946 6086
eller mail: sb@tdcadsl.dk
Pris: 50 kr.
Region Hovedstaden, SYD
Overenskomsten
Pga.den snarlige afstemning om
overenskomsten, afholdes dette
kollegamøde,mhp. en dialog vedr. for
eller imod.
(VIGTIGT AT DU KOMMER)
Sted: Amagerlandevej 71, 2770 Kastrup
1. sal, lokale 8
Dato: Mandag den 14. marts 2011
Tid: kl. 18.30- 20.30
Pris: 20 kr.
Tilmelding: Gitte Bo eller Anita Søe på
tlf. 3259 9835
Omnicot elektrisk skalpel
Heidi Gabrielsen kommer og viser den,
og fortæller om sine erfaringer med den,
og så skal vi tale planlægning af Fodens
Dag.
Sted: Amagerlandevej 71, 2770 kastrup,
1. sal, lokale 6
Dato: Onsdag 6. april 2011
Tid: kl. 19.00-21.00
Pris: 20 kr.
Tilmelding: på tlf. 3259 9835 til Anita
eller Gitte Bo
Region sjælland, nord
Overenskomst
Dato: Onsdag den 9. marts 2011
Tid: kl. 19.00
Sted: Klinik for Fodterapi v/
Heidi Donnerborg, Klosterengen 137 A,
4000 Roskilde.
(Ps: husk en stol samt 10 kr. til kaffe).
Tilmelding: Til Tine på mobil 2813 5173
eller mail: kornerup16@mail.dk
29
eller til Malene Bossen på mail: malenebossen@gmail.com eller sms til: 4068
5767.
Region sjælland, Syd
En snak om overenskomsten samt
kollegialt samvær
Dato: Onsdag den 16. marts 2011
Tid: Kl. 19.00
Sted: Sundhedscentret, Havestuen,
Sankelmarksvej 10, 4760 Vordingborg.
Tilmelding: Senest torsdag den 10.
marts 2011 til Yvonne på telefon
5573 3130 / aften 4046 2052 eller til
Risse på telefon 5581 1310
Tilmelding nødvendig, da vi kun kan
være 30 personer.
Region Syddanmark, Syd
Overenskomsten
vil blive debatteret den 11. marts på
busturen rundt i Sdr. Jylland. Der er
stormøde den 6. marts, og vi har kollegamøde den 22. marts i Sønderborg,
og kan derfor ikke presse endnu et møde
ind. Kan du ikke komme til mødet den
6. eller på tur den 11, og har spørgsmål
til overenskomsten, vil Anne Mathiesen,
Sønderborg eller undertegnede være
til rådighed (efter den 6. marts) i det
omfang, vi er blevet informeret fra foreningen.
Dato: Den 11. marts 2011
Tid: Oplyses ved tilmelding
Pris: 350 kr. inkl. museumsentre, frokost
og 2 retters middag. Excl. drikkevarer.
Tilmelding: Senest d. 25. februar til Pia
Larsen på mail: pogagram@mail.dk eller
tlf. 7482 3126.
internt
Kommende kollegamøde:
22. marts 2011 i Sønderborg
Fodens Dag
Vi vil bruge aftenen til at tale om arrangementer i forbindelse med Fodens Dag.
Dato: Mandag den 2. maj 2011
Tid: kl. 18:00
Sted: Mødet afholdes på Øster Højst Kro.
Region Syddanmark, nord
Overenskomsten
Da flere af kollegaerne gerne vil mødes før
stormødet, for at snakke overenskomst,
foreslår jeg, at de som har lyst kan komme
til møde på min klinik.
Dato: Onsdag d. 23. februar 2011
Tid: kl. 19.00
Sted: Kirsten Obeling, Skansen 8,
6800 Varde, tlf.: 7522 0809 eller
mail: blaabjerg100@hotmail.com
man opkrævet turens beløb, lige meget om
man deltager eller ej.
Pris: Det kommer an på, hvor mange der
tilmelder sig. Sidst vi var af sted var det ca.
550 kr.
Overenskomsten
Håber der kommer rigtig mange så vi kan
diskutere overenskomsten inden vi stemmer.
Overenskomsten
Dato: Torsdag den 10. Marts 2011.
Tid: kl. 19.00.
Sted: Vejgård Bibliotek.
Tilmelding: Senest den 9. marts til Pia Kristensen på tlf. 2530 0889
Dato: Tirsdag den 8. Marts 2011
Tid: kl. 19.00
Sted: Lokalcenter Rosengård,
Ørbækvej 150, 5220 Odense SØ
Tilmelding: Senest mandag den 7. marts
Der bliver serveret kaffe/the/kage.
Pris: 20 kr.
Dato: Mandag den. 14. Marts 2011 afgang fra Odense kl. 6.15
Tilmelding: Sidste frist for tilmelding er
Fredag den 18. Februar 2011 på mail,
madsen.charlotte0@gmail.com eller sms
2425 7076. Efter tilmeldingsfristen, bliver
PS: HUSK Regionsmøde Tirsdag den 29.
marts 2011
Fodens Dag
Planlægning af Fodens Dag 2011
Dato: Onsdag den 4. Maj 2011
Tid: kl. 19.00
Sted: Lokalcenter Rosengård,
Ørbækvej 150, 5220 Odense SØ
Tilmelding: Sidste frist for tilmelding er
Tirsdag d. 26 april 2011
Pris: 50 kr. + lidt til drikkelse.
Dato: Onsdag den 27. april 2011.
Tid: kl.19.00
Sted: Vejgård Bibliotek.
Region midtdjylland, nord
Overenskomsten
Region Syddanmark, fyn
"Så kører bussen"
Vi gentager vores fantastiske bustur igen i
år. Denne gang går den til sjælland, hvor vi
skal besøge Novo Nordisk, som vil fortælle
om det nye indenfor deres område og
HEWA, som vil gøre lidt reklame for deres
produkter og kliniktøj. Det var SUPER Hyggeligt sidst, vi var afsted. Novo Nordisk vil
sørge for kaffe/the og kage ved ankomsten,
samt lidt frokost. Hewa vil sørge for at der
er lidt "snack" inden vi drager tilbage til
Fyn igen.
Region nordjylland, nord
Førstehjælpskursus
Der undervises i følgende: Forhold på
ulykkesstedet, hjertemassage/kunstigt
åndedræt, standsning af store blødninger,
lejringer, fremmedlegemer i luftvejene,
alarmering, psykisk førstehjælp og situationsøvelser.
Max. plads til 15 deltagere på holdet - så
først til mølle princippet.
Dato: Onsdag den 15. juni 2011
Tid: kl. 8.00 - 15.00
Sted: Odense Brandvæsen
Adressen oplyses ved tilmelding
Tilmelding: Hurtigst muligt, men ellers 1.
maj 2011 - Tilmeldingen er bindende.
Pris: Ved fuldt hold, koster det 500 kr.
inkl. forplejning
Tilmelding skal foregå på enten
mail: madsen.charlotte0@gmail.com
eller sms: 2425 7076
30
Dato: Torsdag den 10. marts 2011
Tid: kl. 18.00
Sted: Fodterapeutskolen
Vester Alle 26, 8900 Randers C
Tilmelding: Ikke nødvendig, bare mød op!
Førstehjælp
Vi vil genopfriske vores kendskab til førstehjælp 8meget populært sidste gang), så
først til mølle princippet gælder (begrænset
antal pladser).
Dato: Torsdag den 24. marts 2011
Tid: kl. 18.00
Sted: Fodterapeutskolen
Vester Alle 26, 8900 Randers C
Pris: 50 kr.
Tilmelding: Til Sissa Einers på tlf. 8641
4499 eller opese1961@yahoo.dk
info
Dermatologi
To sygeplejersker fra dermatologisk afdeling
kommer - nogle af spørgsmålene til dem
har vi sendt efter mødet i januar.
Dato: Mandag den 28. marts 2011
Tid: kl. 19.00 - 22.00
Sted: Regionshospitalet i Viborg
lokale 23 - 24
Pris: 50 kr. incl. forplejning
Tilmelding: Bindende og senest den
14. marts 2011 til
hannebak@webspeed.dk
eller fodterapi-brande@mail.dk
Møde om Fodens Dag
Dato: Torsdag den 28. april 2011
Tid: kl. 18.00
Sted: Fodterapeutskolen, Vester Alle 26,
8900 Randers C
Kontaktpersonernes adresser
Region Nordjylland
Connie Hansen, Slotsgade 62, 9330 Dronninglund, 9884 2480,
Mobil: 2042 9865, blis@mail.dk
Region Midtjylland, vest
Hanne M. Bak, Brandlundparken 1, 7330 Brande
9718 3760 / 2125 3760, hannebak@webspeed.dk
Region Midtjylland, syd
Kate Nielsen, Hejnskildevej 18, Skjød, 8450 Hammel,
2270 0560, onkn1310@webspeed.dk
Region Midtjylland, nord
Sigridur Einarsdóttir, Trangstræde 9, 8900 Randers C,
8641 4499, opese@vip.cybercity.dk
Region Syddanmark, nord
Kirsten Obeling, Skansen 8, 6800 Varde
7522 0809, blaabjerg100@hotmail.com
Region Syddanmark, syd
Anne Matthiesen, Rylen 2, 6400 Sønderborg,
7443 0929
Region Syddanmark, Fyn
Charlotte Virkelyst Madsen, Sødingevej 18, Sødinge, 5750 Ringe,
2425 7076, madsen.charlotte0@gmail.dk
Region Sjælland, nord
Tine Poulsen, Hovedgaden 30, 4330 Hvalsø
4640 7874, kornerup16@mail.dk
Region Sjælland, Syd
Yvonne Rasmussen, Parkvej 46 B, 4700 Næstved,
5573 3130, kyr@mail.dk
Region Hovedstaden, syd
Gitte Bo Møller Eilenberger, Italiensvej 14, 2770 Kastrup,
3259 9835
Region Hovedstaden, nord
Susanne Brønnum, Holte Midtpunkt 20, 2, 2840 Holte,
4541 4498 / 2946 6086, sb@tdcadsl.dk
Region Hovedstaden, Bornholm
Lykke J. Jensen, Smallegade 8, 3730 Nexø,
5649 1304, lykke@fodterapeuten.dk
Køb og salg
annoncer
og ledige
stillinger
kan du se på
www.lasf.dk
Landsforeningen af
statsaut. Fodterapeuter
Etisk råd
Formand:
Heidi Gabrielsen, Alkmaar Allé 19 , 2791 Dragør.
Tlf. 5219 1502, godfod@me.com
Rådsmedlemmer:
Linda Køhlskov Banke, Bratenvej 25, 5700 Svendborg.
Telefon 2068 5536, mrsbanke@yahoo.co.uk
Lene Munkholm, Lyngvej 5, 8850 Bjerringbro.
Telefon 4015 4990, lmunkholm@hotmail.com
Jeanet Maud Jensen, Engbækvej 22, 4000 Roskilde
Telefon 4673 3610, juniorblomst@mail.dk
Annie Madsen, Moltrupvej 77, 6100 Haderslev.
Tlf. 7453 4852, fod77@mail.dk
31
Foreningens kontor
Holsbjergvej 29, 2620 Albertslund. Tlf. 4320 5120.
Telefontid: Mandag-torsdag: 9.30-15.00, fredag: 9.30-14.00.
E-mail: lasf@lasf.dk. Fax 4363 2440. www.lasf.dk
Medarbejdere
Mogens Andersen, sekretariatschef
Tlf. 4320 5121 maa@lasf.dk
Lene Rathsach, bogholder (fredag)
Tlf. 4320 5132 lr@lasf.dk
Heidi Sønnesen, kursussekretær
Tlf. 4320 5124 hs@lasf.dk
Pia Bondorph, kursusansvarlig (mandag og fredag)
Tlf. 4320 5125 pibn@lasf.dk
Karin Birk, kontorassistent
Tlf. 4320 5122 kb@lasf.dk
Henriette Riis Johansen, kontorassistent
Tlf. 4320 5127 hj@lasf.dk
Tina Rønhøj, kommunikationsmedarbejder
Tlf. 4320 5123 tr@lasf.dk
Mikael Horup, kommunikationsmedarbejder
Tlf. 4320 5128 mh@lasf.dk
Henrik Louring-Andersen, cand. jur.
Tlf. 4320 5126 hla@lasf.dk
Foreningens bestyrelse
Tina Christensen, formand
Vest: Øst:
Ulla Dennild
Berith John, næstformand
Gyrit Madsen Mona Mikkelsen
Vibeke Skjødt NielsenAnn-Britt Grønne Abildgaard
1. suppleant: Ann Charlotte Holm
2. suppleant: Susanne Rise
Arbejdsløshedskasser
FTF-A, Hovedkontor, postboks 220,
0900 København C, tlf. 7013 1312, www.ftf-a.dk
ASE, La Coursvej 7, 2000 Frederiksberg, tlf. 7013 7013,
www.ase.dk
DANA, Vibevej 11, 2400 København NV,
tlf. 7021 7575, www.dana-akasse.dk
Medlemsforsikringer
Kontakt RTM på telefon 4353 1444 eller
www.rtm.dk/lasf
Greve Centervej 90, 2670 Greve
Fodterapeutskolen København
Titangade 13 A. 4. sal, 2200 København N.
Skoleleder Lykke Rønholt.
Tlf. 3535 6622. Fax 3536 5727.
E-mail: fodterapeutskolen@fodterapeutskolen.dk
www.fodterapeutskolen.dk
TRADIUM, Fodterapeutskolen
Vester Allé 26, 8900 Randers C.
(postadresse: Minervavej 63, 8960 Randers SØ)
Inspektør Lone Egstrup.
Tlf. 8710 0400. Fax 8710 0433.
E-mail: fodterapeutskolen@tradium.dk
www.tradium.dk
Magasinpost UMM
ID-Nr: 42767
Afsender:
LasF, Holsbjergvej 29, 2620 Albertslund