Afrapportering af konferencen af Tariq Osman Andersen
Transcription
Afrapportering af konferencen af Tariq Osman Andersen
Resumé af FMK konference 2014 - af Tariq Andersen d. 12. juni 2014 Status i 2014 Helle Balle, projektleder i NSI, indledte konferencen med at genopfriske at FMK er en central database hvor lægen kan skrive hvad han/hun finder relevant: Lægemiddelordination (oplysninger om lægemiddelnavn, styrke, dosering, indikation etc.) Recept (svarer til udstedelse af bestilling) Effektuering (udlevering fra sygehus, vagtlæge og lign. eller fra apotek) I dag er FMK udrullet til 85% af almen praksisser og 65% af speciallæger på landsplan og regionerne er i gang med piloter og re-implementeringer og patienter kan se med hjemmefra med NemID. I økonomiaftalen mellem KL og Regeringen skal den tekniske implementering slutte inden ultimo 2014 og den organisatoriske implementering skal være færdig inden 2015. KL er overordnet projektleder og Medcom er projektleder på implementeringsdelen. Nuværende barrierer Udfordring er nu, at få folk til at bruge det som tilsigtet så det bliver et værktøj, der kan forbedre samarbejde på konstruktiv vis. Helle Balle brugte delebil-metaforen til at forklare om udfordringen i at samkøre forventninger til hvem skal gøre hvad, hvornår og hvorfor og at FMK ikke løser alle ting – men løser mange ting bl.a. ved at gøre ting synlige og skabe transparens i medicinering. Annemarie Hvidberg Hellebek, enhedschef og overlæge i Region H’s Enhed for Patientsikkerhed beskrev erfaringer med patientsikkerhed. Hun lagde vægt på at de fordele som følger standardisering, bedre beslutningsstøtte og det at kunne få patienten med i dialogen. Ulemperne er, at fejl påvirker mange og at det går stærkt samt at ændringer er svære at kommunikere fx mg-tabletter versus stk. Karina Reimer Hansen, projektleder for FMK i Region Sjælland, beskrev deres proaktive tilgang til at få praktiserende læger med og at de havde gode erfaringer med at lave workshops hvor læger kan arbejde med eget system og FMK. Hun lagde vægt på at det svære var de nye arbejdsgange og nye begreber, som man siden 2011 har skulle lære og aflære. At sikre ”korrekt anvendelse” resonerer med Alice Kristensens oplæg, konsulent i MedCom, som lagde vægt på at kurser og undervisning er en nøgle til at sikre god implementering. Hun forklarede at problemerne bliver tydeligere specielt nu hvor kommunerne kommer med da FMK så bliver nærmere sin færdige implementering. Faren er at gøre som ”vi plejer” og at fortsætte med at gøre som det gøres i dag. Medicinafstemining Et af hovedbegreberne, som blev diskuteret på konferencen var ”medicinafstemning”. Det er selve opgaven om at gå ind og godkende at medicinlisten er ajour ofte i forbindelse med indlæggelse eller Resumé af FMK konference 2014 - af Tariq Andersen d. 12. juni 2014 konsultation. Det har skabt usikkerhed blandt både praktiserende læger og på hospitalet om hvornår man gør det og hvad det betyder. Lars Kristian Munck, overlæge på Køge Sygehus, forklarede at manglende viden og kompetence skabte en form for angst for, om man nu kan finde ud af at bruge det rigtigt. Han mente også, at uddannelse er vejen frem, da det er det svageste led, der definerer kvaliteten. Konflikten mellem organisationsstruktur, kultur og rutiner er ikke så stort et problem, som man kunne tro. Hvilke udfordringer udestår i forhold til at sikre, at patienternes medicinafstemning er aktuel? Det er specielt udfordringerne om at få afstemt medicinkortet, der ligger uafklarede. Hvem skal gøre det, hvornår, hvor ofte og hvem betaler. Janni Bøgsted Kjærgaard, IT-konsulent Aalborg Kommune, forklarede, at det er vigtigt at vælge, om det skal eller ikke skal være afstemt. Det skal være klart, også teknisk, hvornår vi f.eks. skal bruge datostemplet til noget, og hvornår vi skal forholde os til det. Der mangler regler på området, som tager tid at lave, og derfor afventes udspil fra Sundhedsstyrelsen. FMK’s fremtidige anvendelsesmuligheder – nye funktionaliteter Til sidst diskuterede oplægsholdere og et panel, hvordan fremtidige anvendelsesmuligheder ser ud. Jens Andersen fra National Sundheds-IT viste, hvordan en udvidelse med et beslutningsstøtte modul kunne spare 315 mio. kr. over 8 år. Helle Balle beskrev et påtænkt Dosisdispensering system på tværs af sektorer og overlæge Klaus Roelsgaard forklarede om, hvordan et nyt modul til antikoagulationsbehandling vil fjerne op til 33% utilsigtede hændelser på en sådan højrisiko medicinering. Helle Balle gjorde det klart, at det ikke var nu, at FMK skulle udvides til f.eks. at lade patienter gøre noget aktivt, men at projektgruppen tænker netop i, hvordan man i fremtiden kan inddrage borgere til at øge troværdighed. Hun sagde, at man skal passe på ikke at mikse formål. Folk har svært ved at forstå, hvad det handler om. Det handler om modenhed til at flytte sig og tage mere ind. Vi skal overveje konsekvenserne. Fordi det er dem, der ved, hvad det er de tager og hvad de gør – men vi har også nogle klinikere, der skal kunne forstå og bruge FMK. Lars Kristian Munck var enig i at udvide aktørgruppen og forklarede, at patienten skal være aktiv, og at det ville være rart hvis patienten kunne skrive simple ting som ”jeg har ikke taget dette præparat i en uge”. Det er en væsentlige oplysning, som gør, at læger er bedre forberedt. For ham var det åbenlyst, at der skal åbnes for flere aktører.