kapitel 1 - Forlaget Andersen

Transcription

kapitel 1 - Forlaget Andersen
Løn og Personalegoder
© Forlaget Andersen
1.1 Om denne håndbog
Af Executive Director Maria Jespersen, EY
maria.jespersen@dk.ey.com
Senior Manager Helle Munch, EY
helle.munch@dk.ey.com
Løn og personale
Administration af løn er et kompliceret område i Danmark. Der er
utroligt mange regler inden for dette område, som den lønansvarlige i
virksomheden skal være bekendt med og hele tiden holde sig ajour med.
Reglerne omfatter skatteregler, funktionærloven, ferieloven,
overenskomster, bogføringsloven, mindstekravsbekendtgørelsen, krav
fra SKAT om indberetning, krav til statistikindberetninger mv.
Samtidig skal man være en dygtig bruger i det lønsystem, som
virksomheden anvender, og en dygtig bruger i økonomisystemet. I
virksomheder med én til ca. 400 medarbejdere er det typisk den samme
person, der alene varetager lønadministrationen og typisk ved siden af
en række øvrige opgaver inden for HR og økonomi.
I denne håndbog i løn og personalegoder kombinerer vi de relevante
skatteretlige regler med viden om, hvordan disse regler håndteres i
praksis. Håndbogen samler en lang række regler, som forklares, og der
gives en anvisning af, hvordan disse anvendes konkret i lønsystemet. Vi
har således forsøgt at lave en rød tråd fra lovgivning til lønseddel og
videre til bogføring/afstemning i økonomisystemet.
Denne håndbog henvender sig til alle, der beskæftiger sig med
lønadministration og som ønsker et opslagsværk, der kombinerer
skattereglerne med den praktiske tilgang og håndtering. Derfor er
afsnittene i håndbogen også skrevet af hhv. eksperter inden for
personskat og af erfarne lønfolk, der til daglig har ansvar for outsourcing
af løn i EY.
Håndbogen er ikke tænkt som en udtømmende og detaljeret juridisk
gennemgang af alle emner inden for området og vil derfor ikke kunne
erstatte decideret rådgivning.
Løbende opdatering
Håndbogen opdateres fire gange årligt. Hvert kvartal får du tilsendt
opdateringerne til løsbladsamlingen, så du hele tiden er ajour.
Opdateringerne sker naturligvis også i den elektroniske udgave.
Kapitel 1.1. Side 1/4. September 2014
Om denne håndbog
Som forfatterteam er det vores fornemmeste opgave at sørge for, at du
som læser og abonnent er opdateret med senest relevant lovgivning, men
også at give gode ”tips og tricks” til den praktiske håndtering i løn- og
økonomisystem.
Spørg forfatteren
Ved hver artikel i håndbogen er der øverst i højre hjørne
kontaktoplysninger på den pågældende forfatter. Du er meget
velkommen til at kontakte den pågældende forfatter for yderligere
information, kommentarer eller sparring.
Årligt kursus
Som en ekstra service til dig som abonnement tilbyder vi årligt et
brushupkursus. Kurset vil omfatte en gennemgang af nyheder og
aktuelle emner, og du vil få mulighed for at møde forfatterne bag
håndbogen. Brushupkurset er inkluderet i abonnementet.
Hovedredaktører og
forfattere
Bag håndbogen står et team af kompetente eksperter inden for
personskat: Partner Ursula Riis og Senior Manager Helle Munch fra EY’s
skatteafdeling (”Human Capital”) samt et team af løn- og
regnskabspersoner med stor praktisk erfaring: Executive Director Maria
Jespersen, Senior Manager/Payroll Rya Nyqvist Sørensen, Senior
Manager/Payroll Karina Plambæk og Manager/Payroll Annie Kristensen
– alle fra EY Net Source A/S (herefter EY Net Source).
EY og EY Net Source
EY er et globalt integreret revisions- og rådgivningsfirma og blandt de tre
største, både i Danmark og på verdensplan.
Vi ønsker at skabe a better working world gennem vores egne handlinger
og ved at samarbejde med ligesindede virksomheder og enkeltpersoner.
Det er vores formål — og grunden til, at vi eksisterer som virksomhed.
Alle vores medarbejdere føler en særlig forpligtelse til at give vores
mange forskellige interessenter den høje kvalitet, som disse forventer af
os i alt, hvad vi gør.
Vi ønsker at bruge vores globale rækkevidde til at italesætte de
udfordringer, som verdens økonomier og kapitalmarkeder står overfor.
Når erhvervslivet fungerer bedre, fungerer verden bedre.
EY har på verdensplan 190.000 medarbejdere og i Danmark ca. 1.700
medarbejdere, hvoraf ca. 200 er beskæftiget med skat og 80 er
konsulenter i datterselskabet EY Net Source.
Kapitel 1.1. Side 2/4. September 2014
Om denne håndbog
Helle Munch
Hovedredaktør på den skattemæssige del er Helle Munch, der er Senior
Manager i EY’s skatteafdeling, Human Capital.
Helle er udlært som skatterevisor i den kommunale skatteverden og har
arbejdet med arbejdsgiverkontrol og gennemgang af regnskaber for
selvstændigt erhvervsdrivende.
Helle har siden 2002 været ansat i EY (tidligere KPMG) og arbejder med
personskat for selvstændigt erhvervsdrivende, herunder også
lønudbetaling, personalegoder mv. for samme målgruppe.
Helle har omfattende praktisk erfaring på dette område og kender derfor
de spørgsmål/udfordringer, som virksomheder og medarbejdere møder i
deres hverdag og kan bidrage med kompetent og relevant assistance og
løsningsforslag.
Ursula Riis
Medredaktør på den skattemæssige del er Ursula Riis, der er Partner i EY
med speciale i personbeskatning.
Ursula er uddannet i regnskab og har efterfølgende taget uddannelsen
som skatterevisor og har en master i SKAT.
Til daglig er Ursula leder af Human Capital i Danmark.
Maria Jespersen
Maria er oprindelig uddannet inden for revision med HD i Regnskab og
cand.merc.aud. fra Copenhagen Business School. Dette kombineret med
praktisk erfaring fra jobs som økonomichef i mellemstore danske
virksomheder har givet en god faglig og praktisk tilgang til bl.a.
lønområdet.
Maria har siden 2001 arbejdet i EY Net Source (tidligere KPMG Net
Source) og har til daglig det overordnede ansvar for den afdeling, der
varetager outsourcing af løn. Dernæst er Maria selv udførende konsulent
og har således ”fingeren på pulsen” i forhold til udfordringerne inden for
dette område.
Rya Nyqvist Sørensen
Rya Nyqvist Sørensen er Senior Manager og daglig leder af afdelingen
for outsourcing af løn i EY Net Source.
Rya er kontoruddannet og har arbejdet i kommunalt regi med løn og
personale i 15 år og har herudover erfaring som HR og lønansvarlig fra
en kommunal institution. Rya har siden 2001 været ansat i EY Net Source
(tidligere KPMG Net Source) og kombinerer sin viden om løn og
personaleområdet i rollen som leder, men også som udførende
konsulent.
Rya afholder årligt kurser i EY-regi inden for lønadministration.
Kapitel 1.1. Side 3/4. September 2014
Om denne håndbog
Karina Plambæk
Karina Plambæk er Senior Manager i EY Net Source og arbejder i
afdelingen for outsourcing af løn.
Karina er kontoruddannet inden for kommunerne (løn, økonomi og
regnskab) og har herudover taget en uddannelse som kommunom.
Karina rådgiver og varetager lønadministrationen for en række små og
mellemstore virksomheder. Hun har stor praktisk viden og er dygtig til
at håndtere regler såvel som lønsystemer og opsætning heraf.
Karina afholder årligt kurser i EY-regi inden for lønadministration.
Annie Kristensen
Annie Kristensen er Manager i EY Net Source og arbejder i afdelingen for
outsourcing af løn.
Annie er uddannet merkonom i regnskab og edb.
Annie rådgiver og varetager lønadministrationen for en række små og én
større dansk virksomhed. Hun har stor praktisk viden og er dygtig til at
håndtere regler såvel som lønsystemer og opsætning heraf.
Forlaget Andersen:
Har du spørgsmål eller bemærkninger eller ønske om et ekstra
abonnement, er du velkommen til at rette henvendelse til:
Forlaget Andersen
Vimmelskaftet 41 A
1161 København K
Telefon: 35 11 35 12
E-mail: mail@forlagetandersen.dk
Website: www.forlagetandersen.dk
Forlaget Andersen samt redaktører og forfattere påtager sig intet ansvar
for tab som følge af anvendelse af forlagets håndbøger, internetversioner,
spørgsmål/svar service eller kurser. Det gælder både direkte og indirekte
skader, forretningsmæssigt og økonomisk tab med videre, som kunden
eller nogen andre påføres i forbindelse med brug af forlagets produkter,
services eller ydelser. Det er således brugerens eget ansvar, hvis han eller
hun anvender den information, der stilles til rådighed i forlagets
håndbøger, internetversioner af disse, spørgsmål/svar service eller
kurser.
Kapitel 1.1. Side 4/4. September 2014