Fjelsted Harndrup skole kostpolitik

Transcription

Fjelsted Harndrup skole kostpolitik
PRESSEMEDDELELSE
En statsinstitution
under Kulturministeriet
31. juli 2012
Randersvej 4 · 8963 Auning
T +45 86 48 34 44
F +45 86 48 41 82
Ny satsning på
Madens- og Måltidets Kulturhistorie
CVR nr. 82 26 91 18
EAN nr. 5798000795082
Dansk Bank Reg.: 4069
Kontonr.: 4069071678
dlm@gl-estrup.dk
www.gl-estrup.dk
Dansk Landbrugsmuseum tilbyder nu Historisk Madskole, hvor gæsterne selv kan
prøve at tilberede mad efter gamle opskrifter fra historiske kogebøger.
I den forbindelse har museet ansat Ursula Maria Meander Bjerggaard, som er
Professions Bachelor i Ernæring og Sundhed – med speciale i Human Ernæring.
Historisk Madskole – interessen er allerede stor
Den Historiske Madskole på Dansk Landbrugsmuseum har allerede nu vist sig at
være en stor succes. Familier, skoler, virksomheder og medarbejdere fra
fødevareindustrien, herunder Hotel- og Restaurantskoler, har deltaget i Den
Historiske Madskole.
Det overordnede formål er at formidle madens og måltidets kulturhistorie. Der
lægges vægt på den praktiske tilgang, som krydres med spændende fortællinger såvel af museumsfolkene selv - som af besøg i de mange nye madhistoriske
udstillinger.
Undervisningen bliver tilrettelagt således, at der tilberedes mad efter en
”Madhistorisk tidslinje”, der giver smagen af det danske måltid fra oldtid til i dag.
Eller man fokuserer på et særligt emne, og her er allerede udviklet temapakker,
med følgende titler: ”Middelalderen – fest og fasten”, ”Kogebogsarkæologi –
tilberedning af mad efter de første danske kogebøger”, Maden i krigens skygge –
tilberedning af mad efter kogebøger fra 1. og 2.verdenskrig” og ”På med
skåneærmet - Kirsten Hüttemeiers kogebøger”. Yderligere arbejdes der lige nu på
et madlavningsforløb, som tager udgangspunkt i de første madreklamer bl.a. Gris
på Gaflen. Tilberedningen af maden foregår i historiske omgivelser. Deltagerne
skal bl.a. høste nogle af ingredienserne i Den historiske have, hvor de gamle
danske sorter af krydderurter, frugt og grønsager dyrkes.
Mere indsigt i ernæring og tilberedningsprocesser
Ved ansættelsen af Ursula Maria Meander Bjerggaard, arbejder Dansk
Landbrugsmuseum målrettet på at udnytte potentialet for en større satsning på
måltidsområdet. Arbejdet med forskning og formidlingen af måltidets
kulturhistorie bliver nu mere tværfagligt, idet der både skal samarbejdets med
museets skoletjeneste, Karen Schacht, museets fotograf Torbjørn Eriksen,
ansvarlig for museets kogebogssamling Eva Thomsen og museets madhistoriker
Bettina Buhl bl.a. i udviklingen af nye opskrifter, koncepter og formidlingsformer.
Ursula Maria Meander Bjerggaard udtaler: ”Jeg brænder for mad, mennesker og
historier. Professionelt og erfaringsmæssigt har jeg en bred vifte af kompetencer,
der netop relaterer sig til måltidet, projektstyring og formidlingsopgaver. Jeg har
gennem adskillige år opbygget en solid erfaring indenfor madlavningens kunst, og
kender til mange af de arbejdsgange der kan ske at forekomme i køkkenet.
Bag gryderne, i restauranten og på lagret har jeg haft mit virke. Både som
madmor, tjener, fødevarekontrollør, køkkenchef og gæst. Jeg nyder alle aspekter,
da alle indgange rummer nye optikker på dét at arbejde i et køkken”.
Historisk demonstrationskøkken og Hurlumhej
Ursula Maria Meander Bjerggaard skal yderligere bistå museumsinspektør Bettina
Buhl i arbejdet med Det Historiske køkken, som består af en stor gruppe frivillige,
som har til formål at afprøve såvel de gamle sorter af frugt og grøntsager som
udvalgte opskrifter fra gamle danske kogebøger. Planlægningen og
koordineringen af museets store børnedag i november – den såkaldte
Hurlumhejdag er ligeledes en arbejdsopgave som tilfalder Ursula Maria Meander
Bjerggaard. ”Som formidler og projektkoordinator indenfor måltidets kulturhistorie
drømmer jeg om at kunne give min begejstring og forundring over mad og
historier videre – bl.a. at give danskerne muligheden for at se deres egen
madhistorie i et større perspektiv. Et gammelt håndværk, der stadig kan samle
familien og bringer glæde”, udtaler Ursula Maria Meander Bjerggaard.
For yderligere information: Kontakt venligst Bettina Buhl.
Foto: 1. Ursula Maria Meander Bjerggaard. 2 og 3. Stemning – madens historie i Danmark.
Med venlig hilsen
Bettina Buhl
Museumsinspektør/curator
Souschef
En statsinstitution
under Kulturministeriet
Randersvej 4
DK - 8963 Auning
T +45 86 48 34 44
M +45 20 80 31 27
bb@gl-estrup.dk
www.gl-estrup.dk
FAKTA om Måltidets Kulturhistorie på Dansk Landbrugsmuseum
DLM arbejder landsdækkende musealt med dansk mad og måltidshistorie.
DLM har ansat et årsværk til forskning og formidling af dansk madhistorie.
DLM arbejder på stor udstillingsvirksomhed med fokus på dansk madkultur og
historie.
DLM har udstillingshave, ”Den Landbrugsbotianske Have” med gamle kultur- og
nytteplanter.
DLM beskæftiger sig med de gamle danske husdyrracer og fungerer som
”udstillingsvindue”.
DLM bidrager med viden til mange samarbejdspartnere, hvor storytelling er et
populært element i den gastronomiske branche og blandt fødevareproducenter.
DLM er forfattere/medforfattere til omfattende artikler og bøger om
mangfoldige fødevareemner.
DLM har et historisk demonstrationskøkken, hvor de gamle sorter og opskrifter
fra gamle danske kogebøger afprøves og perspektiveres til nutidens smag og
tilberedningsformer.
DLM tilbyder virksomheder teamsdage, hvor viden og udnyttelse af de gamle
fødevareplanter er i fokus.
Om Dansk Landbrugsmuseum
-
Et landsdækkende, statsligt specialmuseum under Kulturministeriet
Grundlagt 1889, statsmuseum siden 1906.
2
Bygningsmasse på ca. 26.000 m .
Jordtilliggende på ca. 100 hektar.
Verdens største landbrugsmuseum hvad angår samlingen af redskaber og
maskiner.
Gennemsnitlig årligt besøgstal ca. 100.000.
2-3 særudstillinger om året.
8-10 specialarrangementer og aktivitetsdage med levendegørelse og
demonstrationer.
12-1400 frivillige tilknyttet Museet gennem forskellige foreninger og
interesselaug.
Adresse: Randersvej 4, Gl. Estrup 8963 Auning
Hjemmeside: gl-estrup.dk