Nyhedsbrev Ørestad City April 2013

Transcription

Nyhedsbrev Ørestad City April 2013
NYHEDSBREV – APRIL 2013
Stor street art-udstilling på Ørestad Bibliotek
I maj måned skal Danmarks længste gadekunstværk opføres i
Ørestad. Kunstværket bliver 271 meter langt og opføres på hegnet langs Bella
Center på Ørestads Boulevard af den spansk-argentinske kunstner Hyuro.
Hyuros vinder-skitse forestiller en hjort, som bevæger sig ind og ud af en skov i sorte, hvide og grå
nuancer. Hver ramme repræsenterer en sektion på hegnet langs Bella Center.
Oplev de øvrige deltageres forslag
Værket, som har titlen ”In/Between”, blev udvalgt ved en verdensomspændende
konkurrence faciliteret af ArtRebels, og nu bliver der mulighed for at se flere af de
deltagende kunstneres forslag. Det sker ved en udstilling på Ørestad Bibliotek fra
den 6.-31. maj. Her udstilles 12 deltagende kunstneres skitser og visioner til
udsmykning af væggen.
Projektet er støttet af grundejerforeningen Ørestad City, som også har været en
del af juryen. Kultur- og Fritidsborgmester Pia Allerslev vil åbne ferniseringen,
som foregår:
den 6. maj kl. 14:30-17:30, Ørestad Bibliotek, Arne Jacobsens Allé 19
- Ideen er ikke at sætte gadekunst i ramme, men at give københavnere et indblik i
de mangfoldige bud, der har været i konkurrencen og præsentere 12 forskellige
kunstnere og deres idéer og tanker bag deres vision, skriver ArtRebels, som har
kurateret udstillingen, i en pressemeddelelse.
Du kan læse mere om baggrunden for konkurrencen, udtalelser fra
samarbejdspartnere og juryens valg af vinder på Orestad.net under
”Grundejerforeningen Ørestad City”. Her kan du også se øvrige eksempler på
Hyuros gadekunst samt en video-fremstilling af hendes vision for Ørestad-værket
1
Grundejerforeningssekretariatet Ørestad, Ørestads Boulevard 55 E, 5.sal, 2300 Kbh. S,
Tlf. 29 84 00 71 - mail: gfsekretariatet@orestad.net - web: www.orestad.net
NYHEDSBREV – APRIL 2013
”In/Between”.
Oplev Ørestad fra gadekunstnerens perspektiv
I forbindelse med fokus på gadekunst i bydelen vil det nye initiativ Experience
Ørestad udbyde street-art-ture som en del af deres guidede byvandringer. Street
art-turene sætter fokus på, hvordan gadekunst kan være en katalysator for
byudviklingen i Ørestad og stiller spørgsmålet: ”Kan street art og kunst i Ørestad
hjælpe byplanlæggere og arkitekter til at markere Ørestads iboende kvaliteter og
atmosfære?”.
Turene finder sted den 11., 18. og 21. maj og vil bl.a. tage turen forbi hegnet
langs Bella Center for at opleve Hyuro, mens hun udfører sit værk, og høre
børnekunsthuset Bibiana udfolde forslaget Metro Til Metro. Se mere på
www.experienceorestad.dk.
Tag del i udviklingen af parker i Ørestad City
Grundejerforeningen Ørestad City har løbende fokus på udvikling af bydelens
grønne områder. Derfor afholdes der nu to workshops for alle beboere, brugere
og andre interesserede med det formål, at samle inputs, forslag og idéer til det
videre arbejde med at gøre parkområderne endnu bedre. Alle er velkomne!
De to workshops vil have fokus på henholdsvis Byparken og parken mellem Wing
House og Porthuset på Ørestads Boulevard. Begge workshops faciliteres af
Grundejerforeningssekretariatet, og der vil derudover være spændende
inspirationsoplæg:
2
Grundejerforeningssekretariatet Ørestad, Ørestads Boulevard 55 E, 5.sal, 2300 Kbh. S,
Tlf. 29 84 00 71 - mail: gfsekretariatet@orestad.net - web: www.orestad.net
NYHEDSBREV – APRIL 2013
Byparken:
den 28 maj kl. 19-21
Parken ved Wing House:
den 10 juni kl. 19-21
Begge workshops finder sted i Sejlhuset, Edvard Thomsens Vej 41 i fælleslokalet
i stueetagen, som vender ud mod Byparken. Fuldt program for de to workshops
følger i separat invitation og på Orestad.net inden for de næste par uger.
Op af sofaen til Ørestad Idrætsfestival
Den sidst weekend i maj er der dømt gang i gaden, benene, armene, lungerne og
stemmebånd når Ørestad Idrætsfestival indtager bydelen.
Her kan du dyste i Ørestad Cykelløb, som foregår på en aflukket Ørestads-ring,
løbe Ørestads-stafetten på rulleskøjter eller være med i den højdramatiske
Ørestad Cup for 5-mands fodboldhold på kunstgræsbanen i Byparken den 25.
maj. Det hele afsluttes med en stor sommerfest i Byparken søndag den 26. maj.
Ørestad Idrætsfestival er støttet af Ørestad IF, Field’s, By & Havn og Amager
Vest Lokaludvalg
Program, information og tilmelding på www.oerestadidraetsfestival.dk
mail: gfsekretariatet@orestad.net
web: www.orestad.net
Ørestads Boulevard 55 E, 5.sal, 2300 Kbh. S, Tlf. 2984 0071
3
Grundejerforeningssekretariatet Ørestad, Ørestads Boulevard 55 E, 5.sal, 2300 Kbh. S,
Tlf. 29 84 00 71 - mail: gfsekretariatet@orestad.net - web: www.orestad.net