13 - Hjerneskadeforeningen

Transcription

13 - Hjerneskadeforeningen
Hovedcirklen
Hjerneskadeforeningen
årgang 2 2 · num m er 1 · m arts 2 0 1 1
Hjerneskadeforeningens lokale afdelinger
REGION HOVEDSTADEN
EGEDAL
Formand: Sanny Freund
✆ 4818 4031 – Mobil: 4029 2731
e-mail: ksfreund@privat.dk
FREDERIKSSUND
Formand: Terkel Maack,
✆ 6081 7768
e-mail: t.maack@mail.dk
FURESØ
Formand: Helle Bomgaard,
✆ 2177 5755
e-mail: helle@bomgaard.com
SKIVE
Formand: Tracy Fleur Pedersen,
✆ 2158 0659
e-mail: hjsf.viborg@fibermail.dk
VIBORG
Niels Jacob Vestergaard,
✆ 8660 3135
e-mail: njv@vestergaard.mail.dk
ÅRHUS/ØSTJYLLAND
Formand: Jette Sloth,
✆ 8949 1717
e-mail: js@hjerneskadeforeningen.dk
REGION SYDDANMARK
HALSNÆS
Formand: John Mortensen,
✆ 4774 5157
e-mail: vito.obo@mail.dk
FYN
Formand: Lise Christiansen
✆ 4022 1241
e-mail: lise.christiansen@pc.dk
HELSINGØR
Formand: Marie Klintorp,
✆ 4970 3130
e-mail: Marie@klintorp.dk
SYDFYN
Formand: Lonnie Malmberg,
✆ 2020 4080
e-mail: lonniemalmberg@hobby-art.dk
NORDSJÆLLAND
Formand: Lisbeth Holmgaard,
✆ 2044 6578 efter kl. 19.00
e-mail: sydkajen@mail.dk
HADERSLEV
Formand: Alite Karoline Petersen,
✆ 7453 3743
e-mail: alite@webspeed.dk
STORKØBENHAVN
Formand: Lene Juul,
✆ 7755 4573 – Mobil 2229 2201
e-mail lenejuul@gmail.com
SYDVESTJYLLAND
Formand: Alex Jensen
✆ 40 11 30 77
e-mail: alex@youseepost.dk
REGION NORDJYLLAND
NORDJYLLAND
Formand: John Andersen
✆ 2121 3818
e-mail: john@cityhouse.dk
THISTED-MORS
Formand: Anne Marie Lodahl ,
✆ 9792 6013 – Mobil: 2814 7641
e-mail: frede-lodahl@mail.dk
REGION MIDTJYLLAND
HEDENSTED-HORSENS
Formand: Berit Nybroe,
✆ 7567 3646 - Mobil: 4056 9319
e-mail: bnybroe@mail.dk
MIDT/VESTJYLLAND
Formand: Elmer S. Gade,
✆ 9712 5461
e-mail: elmer@gade.mail.dk
SØNDERBORG
Formand: Pia J. Ketelsen
✆ 2047 4349
e-mail: f29560@danfoss.com
VEJLE, FREDERICIA
OG KOLDING
Formand: Niels Henry Andersen,
✆ 7556 4474
e-mail: nha@post12.tele.dk
AABENRAA / TØNDER
Formand: Erling Kaspersen,
✆ 7468 7334
e-mail: eogkkaspersen@mail.dk
REGION SJÆLLAND
KØGE BUGT
Formand: Willy Andersen,
✆ 5614 0744
e-mail: kiwiand@get2net.dk
RANDERS
Formand: Ole Støvring
✆ 2117 7330
e-mail: olestoevring@live.dk
SYDSJÆLLAND, MØN OG
LOLLAND-FALSTER
Formand Arne Høegh,
✆ 5486 4300
e-mail: agh@dlgpost.dk
SILKEBORG
Formand: Anne Grethe Nyborg,
✆ 2984 6114
e-mail: agpedersen@privat.dk
VESTSJÆLLAND
Formand: Lise Kiving,
✆ 5783 3120
e-mail: alise@info.dk
Protektor for
Hjerneskadeforeningen
Hendes Kongelige Højhed
Kronprinsesse Mary
Hjerneskadeforeningens hovedkontor:
Brøndby Møllevej 8
2605 Brøndby
Tlf. 4343 2433
Fax 4342 2430
Marianne
Schirrmacher
Kirsten
Arnetoft
Girobank reg.nr. 3348 kontonr. 195-0096
info@hjerneskadeforeningen.dk
www.hjerneskadeforeningen.dk
RÅDGIVNING:
Socialrådgiver Helen Maria Lustrup
Tlf.: 6038 4119
helen@hjerneskadeforeningen.dk
Tirsdag – (telefonrådgivning) kl. 17-19
Fredag – (telefonrådgivning) kl. 10-13
RÅDGIVNING:
Socialrådgiver Eva Hollænder
Tlf.: 6038 4119
eva@hjerneskadeforeningen.dk
Tirsdag – (telefonrådgivning) kl. 17-19
Fredag – (telefonrådgivning) kl. 10-13
RÅDGIVNING:
Neuropsykolog Henning Olsen
Tlf.: 6038 4119
info@hjerneskadeforeningen.dk
Tirsdag – (telefonrådgivning) kl. 17-19
Fredag – (telefonrådgivning) kl. 10-13
HJERNESKADEFORENINGENS:
TELEFONRÅDGIVNING:
Når der rettes henvendelse til rådgivningen vil vi
registrere henvendelsesårsager, samt hvilken lokalitet i landet man ringer fra. Registreringen skal
tjene til at pege på generelle behov og mangler
for skadede og pårørende. Al brug af registreringen vil naturligvis ske i anonymiseret form.
De hyppigste årsager til hjerneskader er:
Kranietraume (slag mod hovedet som følge af ulykker
eller vold). Trafikulykkerne står for 75% af tilfældene.
Apopleksi (slagtilfælde som følge af blodprop eller
blødning i hjernen).
Andre udløsende årsager kan være infektionssygdomme som hjernebetændelse, tumorer, iltmangel ved
hjertestop, samt organiske opløsningsmidler.
Hovedcirklen
Hjerneskadeforeningen
Fornemmelser for forår.
Hvem længes ikke efter lunt
vejr, solskin og spirende
blomster og træer?
Herhjemme er dagene
blevet længere – og ikke
langt fra Danmark (nogle
få timers flyvning) er det
sprunget ud – FORÅRET!
årg an g 22 · numme r 1 · marts 2011
indhold
DIREKTØR:
Svend-Erik Andreasen
Tlf: 2232 1644
sea@hjerneskadeforeningen.dk
HOVEDBESTYRELSEN:
Formand: Niels-Anton Svendsen
Tlf: 2637 3777
Niels-anton@niels-anton.dk
Leder
5
Handicap og beskæftigelse
6
MTV
7
BPA
8
Tilbage til arbejdsmarkedet
9
”Jeg føler ikke længere...”
10
Guide og handicap og job
13
Guide om kognitive vanskeligheder
16
Lions humanitære jazzcruise
15
Når jeg vågner om morgenen...
16
Startskud for 5 nye HovedHuse
i Danmark
18
Lisbeth Holmgaard
Tlf: 2044 6578
sydkajen@mail.dk
Brainstorm 2011
21
Lene Juul
Tlf: 2229 2201
lenejuulj@gmail.com
Mindeord
23
Sanne Salomonsen
24
Brev
27
Lokalafdelinger
31
NÆSTFORMAND:
Elmer S. Gade
Tlf: 9712 5461
elmer@gade.mail.dk
Mogens Bomgaard
Tlf: 4448 4065
mogens@bomgaard.com
Alite Karoline Petersen
Tlf. 7453 3743
alite@webspeed.dk
Ole Støvring
Tlf: 2117 7330
olestoevring@live.dk
ANNONCETEGNING:
Dansk Blad Service ApS
Vestergade 11 A
Postboks 16
5540 Ullerslev
Tlf. 7070 1225
info@danskbladservice.dk
Alle spørgsmål vedrørende
annoncer bedes rettet hertil.
18
21
Hovedcirklen ansvarshavende: Bestyrelsens forretningsudvalg - ISSN 1396-7924 | Redaktion:
Marianne Schirrmacher · Svend-Erik Andreasen | Deadline 2011: Nr. 2: 4. maj 2011 ·
Redaktion af dette blad sluttede den 09.03.2010 · Næste nummer udkommer juni 2011
Abonnement: Abonnement og medlemskab koster kr. 250,- og tegnes ved henvendelse til Hjerneskadeforeningens kontor. Redaktionen modtager gerne artikler til bladet. Helst på CD eller e-mail. Send
gerne billeder med. Artikler i bladet dækker ikke nødvendigvis Hjerneskadeforeningens synspunkt med
undtagelse af lederen. Gengivelse af artikler fra bladet er tilladt med kildeangivelse. Hjerneskadeforeningen er en uafhængig brugerstyret interesseorganisation, der arbejder for hjerneskaderamte familier.
HOVEDCIRKLEN | MARTS 2011
3
2011 – et skæbneår for hjerneskaderamtes mulighed for rehabilitering?
Af Niels-Anton
Svendsen,
landsformand
Foto: Henning Kaag
Vi er i øjeblikket vidne til mange modsat
rettede tendenser i dansk neurorehabilitering. Den 6. januar 2011 offentliggjorde Sundhedsstyrelsen en såkaldt MTV
(Medicinsk Teknologi Vurdering) om
hjerneskaderehabilitering.
MTV’en er resultatet af gennemlæsning af
en lang række rapporter m.v. om forskellige rehabiliteringsprogrammer og deres
effekt.
Rapporten indeholder både meget positive konklusioner, men også enkelte, som
Hjerneskadeforeningen mener er direkte
misvisende.
Positivt er det, at man finder, at en intensiv, tværfaglig og koordineret indsats har
god effekt og på trods af, at det er uhyre
vanskeligt at lave konkrete økonomiske
beregninger, fremgår det af MTV’en, at
der er grund til at antage, at det også i
et samfundsøkonomisk perspektiv er hensigtsmæssigt at sikre en kvalificeret rehabilitering.
Interessant og tankevækkende er det, at
MTV’en konkluderer det, som Hjerneskadeforeningen har sagt og skrevet om
siden strukturreformen lå på tegnebrættet. Det, at de nye kommuner generelt
ikke ville råde over de fornødne faglige
kompetencer til at sikre et kvalificeret
rehabiliteringsforløb i disse ofte meget
komplekse sager. At kommunerne der har
myndighedsansvaret i de fleste tilfælde
ikke har noget fagligt grundlag for at løfte
dette ansvar, må siges at være et kæmpe
problem!
Negativt er det, at MTV’en viser, at der
på nuværende tidspunkt ikke er fundet
undersøgelser, der viser, at fysisk genoptræning af mennesker ramt af apopleksi
senere end 1 år efter personen blev ramt
af en apopleksi ikke har nogen effekt. At
rehabilitering baseret på holistisk neuropsykologiske teorier kun har svag eller ingen effekt. Hjerneskadeforeningen
har naturligvis gjort opmærksom på, at
disse 2 konklusioner er vi meget uenige i.
Faktisk har vi allerede hørt om det første
eksempel på, at en kommune har givet
afslag på fysisk genoptræning med henvisning til MTV’en konklusion om, at et
år efter har det ingen effekt!
Samlet set er MTV’en dog et godt redskab
for vores videre arbejde, men samtidig ser
vi, at flere og flere af de specialiserede
tilbud må lukke eller er lukningstruede,
fordi kommunerne selv vil løse opgaven.
Så på den ene side har vi nu dokumentation for, at en kvalificeret indsats hjælper
samtidig med at flere og flere hjerneskaderamte henvises til kommunale tilbud,
der ikke lever op til forudsætningen om
”en kvalificeret indsats”.
Ved en større præsentation af MTV’en
den 13. januar 2011, blev Hjerneskadeforeningens centrale budskab derfor, at
2011 bliver et skæbneår. Hvis ikke der
snart sker noget, vil vi se at de sidste 25
års arbejde på at forbedre rehabiliteringsmulighederne for mennesker ramt af en
hjerneskade vil ligge i grus. En udvikling,
der både menneskeligt og samfundsøkonomisk er uacceptabel!
Hjerneskadeforeningen har derfor udarbejdet et forslag til løsning af denne problemstilling. Et forslag om etablering af
tværkommunale hjerneskadecentre. Du
kan læse hele vores forslag på side 27,
samt på foreningens hjemmeside: www.
hjerneskadeforeningen.dk. Vi er nu i gang
med at drøfte forslaget med relevante politikere i Folketinget, KL samt andre interessenter.
Alle medlemmer, der oplever, at de rehabiliteringstilbud, deres kommune vil yde
ikke har den fornødne kvalitet, opfordres
til at give landskontoret besked.
Hjerneskadeforeningen vil kæmpe for at
2011 ikke bliver det skæbneår, meget tyder på lige nu. Vi vil kæmpe for at ekspertisen ikke forsvinder, og 25 års udvikling
tabes på gulvet.
Vi vil gøre alle de ansvarlige – Regeringen, Danske Regioner og Kommunernes
Landsforening - opmærksomme på situationens alvor. Det er i deres hænder at
undgå katastrofen!
Når det så er sagt, lad os så ikke glemme at
glæde os over, at der nu bliver åbnet 5 nye
”HovedHuse” i Danmark (læs mere om de
nye HovedHuse inde i bladet), og ikke mindst
det spirende forår!
HOVEDCIRKLEN | MARTS 2011
5
Det sociale hjørne
Vidensnetværket
Handicap og Beskæftigelse
Af Eva Hollænder
Vidensnetværket – Handicap og Beskæftigelse er et projekt under Danske Handicaporganisationer, der har været i gang
siden 2007 og nu afslutter sin 4-årige
projektperiode. I forbindelse med afslutning af projektperioden er der udgivet en
række rapporter og brochurer. I dette og
næste nummer af Hovedcirklen vil vi klippe i flere af disse rapporter.
Om Vidensnetværket
Vidensnetværkets formål har været at
etablere en vidensplatform, hvor landets
jobcentre nemt kan indhente viden om
forskellige handicap og om, hvad dette
betyder i forhold til at bestride et arbejde.
Vidensnetværkets opgave har været at
indhente viden om handicap samt viden
om et handicaps betydning i forhold til
arbejde, at bearbejde og strukturere denne viden, og at formidle den indhentede
viden i en form, som både er anvendelig
for jobcentermedarbejderne i deres daglige arbejde og let tilgængelig.
Forankringen i Danske Handicaporganisationer har skabt grundlag for at trække på den viden, der ligger i den enkelte
brugerorganisation, herunder også Hjerneskadeforeningen. Endvidere har Vidensnetværket indsamlet viden på tværs
af brugerorganisationer og hos eksterne
videnshavere om specifikke problemstillinger som f.eks. kognitive vanskeligheder.
Jobcentrene har været den primære målgruppe for Vidensnetværket, som f.eks.
har afholdt kurser om handicap og job
6
HOVEDCIRKLEN | MARTS 2011
for sagsbehandlere, jobkonsulenter, sygedagpengemedarbejdere m.fl. i jobcentrene. Kurserne har haft fokus på de særlige
behov ift. job og beskæftigelse, som kan
opstå som følge af et handicap. Rigtigt
mange jobcentermedarbejdere har deltaget i kurserne.
Kurserne har været tilpasset ønsker og
behov i de enkelte jobcentre. Jobcentrene
har bl.a. efterspurgt viden om det enkelte
handicap, hvordan livet er med et bestemt handicap/en bestemt diagnose, og
hvordan kan jobcentermedarbejdere kan
øge opmærksomhed på ’usynlige’ handicap. Undervisere på kurserne har været
fagpersoner, forskellige handicaporganisationer, eksperter, konsulenter, læger og
terapeuter m.fl. I undervisningen har været lagt vægt på borgernes muligheder og
begrænsninger i forhold til beskæftigelse,
fx hvilke tiltag og redskaber, der skal til
for at få mennesker med handicap i job.
Vidensnetværket har også udarbejdet en
række tematiserede guides til jobcentrene, som løbende er tilsendt jobcentrene
og desuden ligger på Vidensnetværkets
hjemmeside. Udarbejdelse af guides er
sket i samarbejde med brugerorganisationer, eksperter på de forskellige specialområder og på baggrund af jobcentrenes
efterspørgsel.
Endeligt har hjemmesiden bidraget med
at gøre den indsamlede viden overskuelig,
let tilgængelig og anvendelsesorienteret.
Hjemmesiden indeholder viden om bl.a.
kompensationsordninger, projekter og
viden om forskellige typer af handicap
ift. beskæftigelse. Siden er blevet brugt
flittigt af landets jobcentermedarbejdere
og vil også fortsætte noget tid fremover.
Hjemmesidens adresse er http://vidensnetvaerket.dk/
Projektet er evalueret af ekstern evaluator
Oxford Research. Oxford Research har
på baggrund af spørgeskemaundersøgelser, fokusgruppeinterviews og opfølgende
interviews i jobcentre og brugerorganisationer konkluderet, at Vidensnetværket
har dækket et hul på området handicap
og beskæftigelse, hvor det kan være vanskeligt at finde andre aktører til vedligeholdelse og videreudvikling af især viden i
form af handicapforståelse og handicapviden.
Danske Handicaporganisationer peger i
sit nyhedsbrev BeskæftigelsesNYT fra december 2010 på, at
• Vidensnetværkets kurser fremover kan
købes på
• COK - Center for offentlig kompetenceudvikling
• Seminarer.dk
• Fagkurser
Idet Vidensnetværket har viderebragt kursuserfaringerne til en række kursusudbydere, som har planlagt i 2011 at udbyde
nogle af de mest populære kurser.
- Vidensnetværkets hjemmeside vil fortsætte noget tid fremover. Hjemmesidens adresse er http://vidensnetvaerket.dk/
MTV
Af Eva Hollænder
Sundhedsstyrelsen har for nyligt offentliggjort
sin MTV (Medicinsk Teknologi Vurdering)
om hjerneskaderehabilitering.
Selv om MTV’en dokumenterer mange
væsentlige forhold, står der også ting, vi i
Hjerneskadeforeningen protesterer imod:
1. Der er sjældent effekt af fysisk intervention ud over det første år efter
skaden, heller ikke for de sværest skadede.
2. Der er svag til moderat evidens for
effekt af kognitivt, følelses- og adfærdsmæssigt orienterede multidisciplinære rehabiliteringsprogrammer i
form af holistiske programmer i den
subakutte/kroniske fase.
I værste fald kan disse budskaber føre
til, at kommunerne under henvisning til
MTV’en vil
1. give afslag på alt andet end vedligeholdende fysisk træning, når der er
gået et år efter skaden
2. give afslag på rehabilitering på hjerneskadecentrene
begge dele med henvisning til, at der ingen virkning er af indsatsen.
Vi vil derfor bede jer følge udviklingen
og maile til eva@hjerneskadeforeningen.
dk, hvis I hører om medlemmer, der får
afslag under henvisning til MTV’en eller
under henvisning til, at der er gået et år
efter skade.
Hjerneskadeforeningen følger op i forhold til at påvise forskning, der dokumenterer, at ovenstående ikke er korrekt.
Samtidigt er det en kendsgerning, at de
– tidligere amtslige – specialtilbud er pressede, fyrer medarbejdere og lukker afdelinger.
Bare inden for det sidste halve år er Fjordbo 1 og Fjordbo 2, Fogedvængets dag- og
døgnrehabiliteringspladser og Høskovens
træningsafdeling lukkede eller på vej til
lukning. Flere af hjerneskadecentrene har
måttet opsige medarbejdere pga dalende
henvisningstal.
Også dette bør vi som forening være opmærksomme på, så også her må I gerne
melde ind ved kendskab til lokale afslag.
For supplerende information:
Kapitel 1. Sammenfatning: side 13;
Kapitel 3. Effektvurdering – fysiske
interventioner: side 88; kapitelsammenfatning: side 105
Kapitel 3. Effektvurdering: Kapitelsammenfatning: side 105.
HOVEDCIRKLEN | MARTS 2011
7
Det sociale hjørne
BPA
DH opfordrer borgere med BPA,
der fra 1. januar 2011 har fået
deres oprindelige kommune som
handlekommune, til at klage over
afgørelsen.
Af Eva Hollænder
Borgere med BPA:
Klag over kommuneskift
Begrund klagen med, at den oprindelige
kommune ikke har medvirket til flytning
til den nuværende bolig, hvorfor borgeren
ikke er omfattet af den nye lovgivning om
handle- og betalingskommune.
Send klagen til det sociale nævn i den region, borgeren bor i nu. Såfremt det sociale nævn ikke vil behandle sagen, sendes
klagen til Tilsynet med den begrundelse,
at handlingen er ulovlig, fordi der ikke har
været medvirken til flytning.
I de tilfælde, hvor der skønnes at have været medvirken til flytning til egen bolig fra
den oprindelige opholdskommune, har
den oprindelige opholdskommune ikke
automatisk grundlag for at ”hjemtage”
borgeren. En BPA ordning kan nemlig
ikke automatisk sidestilles med en boform, der betyder, at borgeren er omfattet af loven. Det afhænger af en konkret
og individuel vurdering. Hvor grænsen
går, vides ikke. Det skal derfor prøves af.
Husk, at eventuelle tvister to kommuner
imellem ikke må få konsekvenser for borgeren, mens tvisten kører. Den nuværende opholdskommune har pligt til fortsat
at behandle sagen, indtil sagen er afgjort.
8
HOVEDCIRKLEN | MARTS 2011
Borgere med BPA i
klemme med ny lovgivning
Borgere med BPA, der for mange år siden
er blevet flyttet til en anden kommune
med betalingstilsagn fra den oprindelige kommune, har pludselig fået deres
”gamle” kommune tilbage som handlekommune. Også selvom der er gået mere
end 30 år, og også selvom kommunen er
beliggende i den anden ende af landet.
Konsekvensen er stor usikkerhed om beregning af løn, udbetaling af løn, pension
m.v. samt usikkerhed om, hvordan man
løser vikarproblemer, hvordan man skal
forholde sig i forhold til fx forsikringer,
reparation af kørestol m.v.
Kort om lovgivningen
Den nye lovgivning om handle- og betalingskommune træder i kraft, når den oprindelige opholdskommune har medvirket til, at en person har fået ophold i en
anden kommune i boformer efter serviceloven eller boliger, der træder i stedet for
og kan sidestilles med boformer. Herefter er den oprindelige opholdskommune
både handle- og betalingskommune for
borgeren.
Langt de fleste borgere med BPA er imidlertid flyttet videre på eget initiativ og har
selv skaffet sig en bolig uden en tidligere
opholdskommunes medvirken. Mange er
flyttet flere gange både inden for kommunen og uden for kommunens grænser.
Det er derfor grotesk, at den oprindelige
kommune fortsat optræder som part i
sagen og igen skal være borgerens handlekommune.
Fortolkningsspørgsmål:
1) Hvornår har en kommune medvirket
til en borgeres flytning?
2) Hvornår kan en BPA ordning efter
servicelovens § 96 sidestilles med en
boform?
Det fremgik tidligere af retssikkerhedsloven, at hjælpeordninger efter servicelovens § 77 (Nu BPA) var at sidestille med
boformer, omfattet af denne bestemmelse i retssikkerhedsloven. Da hensigten
ikke har været at ændre i retstilstanden,
gælder dette princip fortsat. BPA ordninger er derfor i udgangspunktet fortsat
omfattet af lovens anvendelsesområde,
idet omfang der har været kommunal
medvirken til flytning til en anden kommune, og i det omfang en BPA ordning
efter en konkret vurdering kan sidestilles
med en boform e.l.
Opsamling
DH opfordrer med andre ord til at protestere over ”hjemtagelserne”, fordi det i
langt de fleste tilfælde ikke er korrekt, at
den oprindelige opholdskommune har
medvirket til flytning. I de tilfælde, hvor
der har været medvirken, skal omdrejningspunktet i en klagesag være, hvorfor
den konkrete BPA ordning ikke kan sidestilles med en boform.
I forbindelse med klager over
”hjemtagelser” kontakt venligst
Hjerneskadeforeningens socialrådgiverfunktion.
Tilbage til arbejdsmarkedet
Forskellige tilbud for at sikre fastholdelse og
tilbagevenden til arbejdsmarkedet samt de ændrede
refusionsregler på beskæftigelsesområdet
Af Helen Lustrup
Ifølge lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 22 kan jobcentret give følgende tilbudsmuligheder for at sikre fastholdelse
og tilbagevenden til arbejdsmarkedet:
1) Vejledning og opkvalificering
2) Virksomhedspraktik
3) Ansættelse med løntilskud
Der er trådt en ny lovpakke i kraft pr.01.
januar 2011 på beskæftigelsesområdet:
Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik og lov om kommunal udligning og
generelle tilskud til kommuner.
Jeg har valgt at fremhæve de ændringer
i beskæftigelseslovgivningen, som har
størst betydning og interesse for vores
medlemmer. Ændringerne vedrører virksomhedsrettet aktivering og ændring af
refusionssystemet.
Der er med denne nye lovpakke på beskæftigelsesområdet lagt op til mere virksomhedsrettet aktivering. Lovgiver har med de
seneste ændringer i f.t. den virksomhedsrettede aktiveringsindsats ønsket en øget
brug af virksomhedspraktik og ansættelse
med løntilskud. Dette understøttes i ændring af finansieringsreglerne.
I den nye beskæftigelseslovgivning ændres reglerne om refusion fra staten til
kommunerne. Det er især væsentlig at
bemærke, at den virksomhedsrettede aktiveringsindsats som virksomhedspraktik
og løntilskudsjob belønnes med større
refusionssatser end andre tilbud som
vejledning- og afklaringsforløb. Det vil
sige, at statens refusion til kommunerne
er 50 pct. af udgifterne i perioder, hvor
den ledige eller sygemeldte deltager i tilbud som virksomhedsrettet aktiveringsindsatser som virksomhedspraktik eller
løntilskudsjob, eller ordinær uddannelse
og er 30 pct. i de perioder, hvor der ikke
deltages i disse aktive tilbud, men i stedet
for i eksempelvis vejlednings- og afklaringsforløb.
Der har været kritik af de mange aktiveringstilbud, som ikke har haft noget indhold med mening i. Formålet fra lovgivers
side har derfor også været med den nye
lovgivning at komme disse aktiveringstilbud til livs.
Der vil dog fortsat være gode aktiveringstilbud, både hos kommunerne og hos private aktører, som ikke alene er virksomhedsrettede og som vil være målrettet til
vores medlemmer.
Bekymringen fra mange organisationer
er, at der vil være en voldsom stigning i
brugen af den virksomhedsrettede aktivering. Det kan være relevant for mange
grupper af ledige/sygemeldte, som er
parate og klar til umiddelbart at gå i arbejde. For en del af vores medlemmer vil
det ikke umiddelbart være en løsning, da
det vil være den helhedsorienterede hjælp
med mange indsatsområder over en
længere periode, der er brug for. Der vil
være behov for at sætte ind med mange
forskellige tilbud, før målet for den enkelte kan være at genindtræde og få en
tilknytning til arbejdsmarkedet i form af
en virksomhedsrettet aktiveringsindsats.
Det er meget langvarige forløb, som vores
medlemmer har brug for. Der vil her f.eks.
både være behov for et vejlednings- og
afklaringsforløb, og en trænings–behandlingsindsats, før der kan blive tale om det
virksomhedsrettede tilbud.
På grund af de ændrede refusionsregler
kan vi blive bekymret for, at Hjerneskadecentrene og de frivillige foreninger,
som bl.a. tilbyder disse tilbud og aktiveringsprojekter, ikke vil blive benyttet eller
støttet i samme omfang fremover af kommunerne. Det økonomiske incitament for
kommunerne til at vælge de tilbud, der
har vejlednings-, afklarings- og optræningsforløb før en virksomhedsrettet indsats eller ordinær uddannelse som mål vil
sandsynligvis ikke være det mest oplagte
at prioritere, når de får 30 procent i refusion af udgifter for disse tilbud.
HOVEDCIRKLEN | MARTS 2011
9
Kursusforløb for børn og unge af forældre
med erhvervet hjerneskade i Thisted og Morsø
kommuner
”Jeg føler ikke længere, det er min skyld når far bliver
vred. Nu tænker jeg, det er fordi, han er træt”
Af Anne Marie Lodahl,
Hjerneskadeforeningen
Gry Jungberg Møller Madsen og Anette Krusborg,
Taleinstituttet Region Nordjylland
I et samarbejde mellem Hjerneskadeforeningens Thisted-Mors kreds, Thisted
og Morsø kommuner blev der i starten
af 2010 etableret et gruppeterapeutisk
forløb målrettet børn og unge af forældre med erhvervet hjerneskade. Hjerneskadeforeningens lokalformand, Anne
Marie Lodahl, har været initiativtager til
projektet, og har med stor succes samarbejdet med kommunerne, der har ydet
10
HOVEDCIRKLEN | MARTS 2011
stor opbakning, herunder tilvejebragt det
økonomiske grundlag. Lokaler har været
stillet gratis til rådighed på Kommunikationscentret i Thisted.
Hjerneskadeforeningens
lokalafdeling
har søgt fondsmidler til finansiering af en
taxaordning der har hentet og bragt børnene. Tilbagemeldingerne fra forældrene
lyder, at dette har været en nødvendig
forudsætning for at børnene overhovedet har kunnet deltage. Ud over at koordinere transporten, har lokalafdelingen
sørget for en række praktiske opgaver i
forbindelse med kursusforløbet: koordination af information mellem de involverede parter, modtagelse og aflevering af
børnene, servering i pauserne, aflåsning
af lokaler mv.
Psykologer fra Taleinstituttet Region
Nordjylland blev bedt om at varetage forløbet.
Deltagere
Invitationen til at deltage i forløbet blev
tilsendt udvalgte familier. I alt 19 børn i
alderen 9-17 år deltog. Børnene blev inddelt i to grupper efter alder, i den yngste
gruppe deltog ud over psykologen også
en pædagog. Grupperne mødtes i alt 10
gange á to timer. De ældste børn fik mulighed for yderligere at mødes fire gange
hen over efteråret.
Ligeledes blev der i efteråret tilbudt et
kortere forløb til de ikke-ramte forældre,
hvilket syv ægtefæller valgte at tage imod.
Form og indhold
Indholdsmæssigt har der i grupperne
været tale om en vekslen mellem psykoedukation, praktiske øvelser, erfaringsudvekslinger i plenum og i mindre grupper,
to-vejs kommunikation mellem det enkelte barn og et andet barn eller terapeuten.
Der har fra terapeuternes side været fo-
Hvert år pådrager ca. 15.000 personer sig en erhvervet hjerneskade
- mange af dem er forældre.
Børn af forældre med erhvervet
hjerneskade betegnes ofte som
“de glemte børn” eller “de usynlige
børn”, fordi de vanskeligheder de
oplever sjældent er synlige og ofte
bliver børnene ikke hjulpet (Andersen, T. 2006: Børn og unge i hjerneskaderamte familier).
Børn med en forælder med erhvervet hjerneskade vil ofte opleve at
have det svært. Barnet kan reagere
med fysiske symptomer eksempelvis
få ondt i maven eller få svært ved
at sove. Barnet kan også få svært
ved at leve op til krav udenfor familien eksempelvis i skolen. Videre
holdes barnet i flere tilfælde uden
for de samtaler som de voksne har
om problemerne. Det kan betyde at
barnet isoleres og overlades til sine
egne forestillinger om, hvad der
egentlig sker med mor eller far. Selv
om problemerne er kendte oplever
mange børn at ingen voksne griber
ind.
Nogle af børnene kan senere få problemer i deres voksne liv - eksempelvis i form af vanskeligheder med at
stå ved og mærke egne behov. De
kan få svært ved at sætte grænser
for sig selv og ved at få en positiv og
opbyggelig egoisme.
kus på at bibringe børnene viden og forståelse, samt skabe trygge rammer for
at identificere og udtrykke følelser, dele
følelser og oplevelser med andre samt at
modtage og give feedback til andre med
henblik på at øge evnen til at integrere og
regulere følelser samt styrke selvværdet.
Temaer
De temaer der blev berørt undervejs var
som følger:
1. Oplæg om hvordan det kan være at
være barn i en familie med en forælder med erhvervet hjerneskade.
Dette oplæg blev holdt for børnene,
og efterfølgende for deres forældre.
Imens lavede børnene mad til fælles
spisning, og arbejdede sammen med
deres søskende med opgaver om søskenderelationer.
2. Hjælp og støtte i omgivelserne. Her
blev børnene præsenteret for forskellige citater fra andre børn, ligesom terapeuten havde konstrueret en case. På
baggrund af dette materiale drøftede
børnene i mindre grupper og i plenum
hvilke støttepersoner de selv havde og
hvem de kunne gå til hvis noget var
svært. Der var også fokus på nogle af
de svære følelser som vrede, angst og
skyld, ligesom flere børn fik sat ord på
deres bekymringer for såvel den ramte
som den ikke-ramte forælder.
3. Roller og rolleændringer i familien. På
baggrund af oplæg om familien som
system og om hvordan kriser påvirker
familien drøftede børnene i mindre
grupper hvordan rollerne i deres familier havde ændret sig som følge af skaden. Mange havde eksempelvis fået
flere opgaver og følte et større ansvar
for at tingene fungerede både praktisk
og relationelt i familien.
4. Oplæg om hjernens funktion samt
følger efter hjerneskader. Børnene fik
mulighed for at stille spørgsmål og
drøfte efterfølgende i mindre grupper hvilke følger de oplevede hos deres forældre og hvordan de oplevede
disse. Metoderne hos de yngre børn
bestod i praktiske øvelser og rollespil.
5. Håb, drømme og ønsker for fremtiden. Fokus på egne ressourcer.
Evaluering
Temaerne strakte sig over flere gange. Efterhånden som forløbet skred frem, blev
der mindre behov for voksenstyring, samt
for oplæg og emner man skulle tale ud
fra. Erfaringerne fra den ældste gruppe
viser at børnene har profiteret af en mere
langvarig indsats. Det kræver tid at skabe
tryghed så man får mod til at dele sårbare
erfaringer med hinanden. De sidste gange
i forløbet var meget indholdsrige og følelsesintensive.
Børnene blev rigtig gode til at give feedback på hvad de kunne lide og ikke lide,
hvad de havde brug for og hvad de gerne
ville have mere af. Der blev gennem forløbet skabt en god dynamik og dialog
børnene indbyrdes og mellem terapeut
og børn.
Ved forløbets afslutning gav flere af børnene udtryk for at det der havde størst
betydning var at de ikke længere havde
skyldfølelse ifht. den ramte forælder. Tidligere kunne de godt føle at det var deres
skyld hvis den ramte eksempelvis var vred
og tænke at det var fordi der var noget
de ikke havde gjort ordentligt. Nu tænkte
de snarere at det skyldtes skaden. Andre
børn har været glade for at møde andre i
samme situation, i et forum hvor de har
kunnet fortælle frit om deres oplevelser.
Som det fremgår kan det at deltage i en
gruppe med ligestillede være af stor betydning – centralt er følelsen af ikke at
være alene i verden. Det er dog vigtigt at
understrege at en sådan indsats bør ses
som et supplement til en individualiseret indsats tilpasset den enkelte families
behov – det være sig ifht. udredning af
hjerneskadens helt specifikke følger og
vejledning herom til hele familien, behov
for praktisk hjælp og støtte i hverdagen,
øvrige rehabilteringstiltag etc.
Ligeledes kan man ikke ændre familiedynamikker ved kun at arbejde med børnene – det kræver rammer hvor hele familien
kan inddrages.
HOVEDCIRKLEN | MARTS 2011
11
Vidensnetværket
Handicap og Beskæftigelse:
Guide om handicap og job
Af Eva Hollænder
Vidensnetværket har sammenfattet en del
af den mest efterspurgte viden om handicap og job fra hjemmesiden i en ny guide.
Guiden er en håndbog, som indeholder
viden om en lang række handicap og sygdomme og deres betydning ift. beskæftigelse. Der er tale om korte og generelle beskrivelser, som skitserer nogle typiske træk
ved forskellige handicap og sygdomme.
Endvidere beskrives generelle hensyn, som
den enkelte funktionsnedsættelse fordrer i
forhold til beskæftigelse.
Guiden er tænkt som et redskab for jobcentermedarbejdere, som de kan have stående
Se mere på www.vidensnetvaerket.dk
på hylden og slå op i ved behov. Guiden er
derfor udsendt til alle jobcentre i landet,
hvor den er stilet til nøglepersonerne.
Guiden kan bruges som et hurtigt opslagsværk, der kan danne grundlag for den videre udredning af et givent handicap og
betydningen heraf i forhold til beskæftigelse. Målet er, at jobcentermedarbejderen kan spore sig ind på en borgers særlige vanskeligheder inden eller undervejs
i samtaler med borgeren om arbejde og
begrænsninger i forhold til arbejde.
Guiden indeholder flere kapitler, som kan
have relevans for Hjerneskadeforeningens
medlemmer, nemlig om hjerneskade, afasi
og bevægelseshandicap. Der er endvidere
et afsnit om whiplash.
Guiden kan gøre det nemmere for vores
medlemmer at formidle egne konkrete
vanskeligheder. Den er udarbejdet på baggrund af et samspil mellem Vidensnetværket, jobcentre og fagpersoner på de
forskellige handicapområder, så den dækker fagligt både en handicapforståelse og
viden om jobcentrenes arbejdsopgaver og
arbejdsform. Guiden kan naturligvis ikke
stå alene, men kan være en hjælp til dialogen mellem sagsbehandler og borger.
Vidensnetværket
Guide om kognitive vanskeligheder
Af Eva Hollænder
Vidensnetværket har udgivet en guide om
kognitive vanskeligheder.
Det kan være svært at forstå omfanget
af kognitive vanskeligheder. De er oftest
usynlige for andre mennesker. Og kognitive
vanskeligheder kan komme til udtryk på
mange forskellige møder.
Derfor har Vidensnetværket i samarbejde
med brugerorganisationer og eksperter på
området udarbejdet en guide om kognitive
vanskeligheder.
Guiden er et hurtigt opslagsværk, der kan
danne grundlag for den videre udredning
af kognitive vanskeligheder og betydningen heraf i forhold til beskæftigelse. Guiden er tænkt som et redskab for jobcen-
Se mere på www.vidensnetvaerket.dk
termedarbejdere, som de kan have stående
på hylden og slå op i ved behov.
Guiden indeholder
- korte beskrivelser af specifikke kognitive
vanskeligheder
- vejledninger til jobcentermedarbejderes
sagsbehandling
- forskellige tegn på kognitive vanskeligheder
- redskaber til afklaring af kognitive vanskeligheder
- eksempler på relevante jobcenterspørgsmål til f.eks. neuropsykolog
- beskrivelser af skånehensyn, arbejdsredskaber og ordninger
Guiden kan gøre det nemmere for vores
medlemmer at formidle egne konkrete
vanskeligheder. Den er udarbejdet på baggrund af et samspil mellem Vidensnetværket, jobcentre og fagpersoner på de
forskellige handicapområder, så den dækker fagligt både specialviden om kognitive
vanskeligheder og viden om jobcentrenes
arbejdsopgaver og arbejdsform.
Guiden kan naturligvis ikke stå alene, men
kan være en hjælp til dialogen mellem sagsbehandler og borger. Hjerneskadeforeningens medlemmer kan således bruge guide
om kognitive vanskeligheder til at forberede sig til møder med jobcentrene – og kan
henvise jobcentermedarbejdere til guiden.
HOVEDCIRKLEN | MARTS 2011
13
Få teksten læst op
– adgangforalle.dk læser din tekst højt.
Man kan få teksten på Hjerneskadeforeningens hjemmeside læst højt, ved at hente et lille gratis program
på www.adgangforalle.dk
Link til dette program ligger på forsiden af foreningens hjemmeside www.hjerneskadeforeningen.dk
HOVEDCIRKLEN | MARTS 2011
15
Når jeg vågner om
morgenen, er jeg helt blank
For seks et halvt år siden var Steen Fodstad Nilsson en travl journaliststuderende
i praktik på TVLorry. Der var tryk på med
uddannelse, to tvillingedrenge på 3 år og
en ligeså travl hustru. På overlæben havde
han et irriterende forkølelsessår, der bare
ikke ville hele. Infektionen fra såret gav
Steen hjernehindebetændelse, som udviklede sig til en massiv hjerneskade.
til Nescafe. Det er allerede ved at blive
tusmørke udenfor. Klokken er kun 16.30
denne tidlige efterårsaften.
Vi står i Steens lille køkken, og han fortæller, at han var blevet lidt usikker på
interviewtidspunktet, så han var pisket
hjem på sin moutainbike og har været
klar den sidste time.
”Min skade betyder, at jeg ikke kan genkende ting og mennesker, og så glemmer
jeg meget hurtigt. Jeg er dårlig til at huske
aftaler og finde vej. Jeg farer stadig vild på
Frederiksberg, og jeg har boet her i 6 år.
Jeg skal tænke mig om, når jeg skal ned i
vaskekælderen.”
Steen er høj og ranglet, og hans ansigt er
markeret. Skægstubbe og hår har fået et
umiskendeligt gråt skær. Ansigtet er alvorligt og mærket af de hårde år, men af
og til kommer der varme i øjnene, og et
smil bløder ansigtets furer op.
”Jeg er lykkelig sammen med mine børn.
Det er børnene, der har holdt mig oppe.
De stillede krav til mig om at blive rask, så
jeg kunne passe på dem.”
Børnene har holdt mig oppe
Steen tager imod i sin lille lejlighed ved
Flintholm Station og sætter vand over
Udfordrer sig selv
Vandet koger i elkedlen og bliver hurtigt
hældt op i høje glas med metalhank. Her
Steen blev kort efter
hjerneskaden skilt fra
sin kone, men de har
stadig et godt og nært
forhold.
”Jeg vågner hver morgen, som
om det er den første dag i mit liv.
Jeg er nødt til at stå helt op og se,
hvilken dag det er i kalenderen.”
Af: Tina Frederiksen
16
HOVEDCIRKLEN | MARTS 2011
dufter dejligt af kaffe. Lyset i køkkenet er
skarpt og koldt. På vej ind i stuen passerer vi Steens ro-maskine.
”Hver aften inden jeg går i seng, laver
jeg suduko for at udfordre hjernen. Det
er også godt at få pulsen op, og det får
jeg på ro-maskinen, og så tager jeg Valby
Bakke for fuldt tryk hver dag.”
Spisebordet domineres af en stor bærbar
computer. Den bliver aldrig slukket. Steen
har netop lavet sin egen blog, som han
kalder Dunkelsyn.
”Jeg synes ting fremstår klarere ved solnedgang og solopgang. Der ser man tingene i et andet perspektiv,” forklarer han
titlen på bloggen. ”Jeg har netop meldt
mig ind i et politisk parti og vil blogge om
politiske emner. Jeg interesserer mig meget for politik.”
Prioriterer knivskarpt
Steens hjerneskade har haft store omkostninger for ham socialt.
”Jeg ved at mine venner og min bror savner mig, som jeg var, og det kan godt gøre
ondt. Jeg har glemt, hvad vi havde.”
Det er ikke usædvanligt, at Steen sover
13-14 timer om natten, så der er ikke meget tid tilbage, når han kommer hjem fra
sit fleksjob på Ugebrevet A4. Her arbejder
Steen 18 timer om ugen med research, arkivering og korrekturlæsning.
”Jeg er blevet meget mere fokuseret på
det, jeg vil her i livet. Fordi jeg har så få
kræfter, så gælder det for mig om at sætte
dem ind de rigtige steder, og det gør jeg
så med børnene.”
Fast struktur i hverdagen
”I flere år har jeg fulgt børnene i skole
om morgenen, og så får jeg talt med min
ekskone om, hvad der skal ske i løbet af
dagen. Men så bliver fodbolden flyttet,
for så skal de spille kamp om onsdagen i
stedet for om tirsdagen. Og så er der for
meget regnvejr, og så skal de på kunststofbanerne i stedet for,” trækker Steen
selvironisk på skuldrene.
To gange om ugen følger Steen drengene
til fodbold, og netop fodbold er alle tre
vilde med. Steen kan lide at nørde med
computeren og har installeret overvågning af Milans og Manchester Uniteds
hjemmesider, så mål og resultater løbende tikker ind på sønnernes computere.
Drengene overnatter hos Steen en gang
om ugen, og i weekenden besøger de ofte
Steens forældre.
”Børnene skaber struktur i min hverdag.
Når de er her, laver jeg mad til dem og
får gjort hovedrent, vasket tøj og handlet
ind. Jeg har gerne forberedt maden inden
de kommer, for ellers kan jeg godt blive
hylet ud af den midt i en gang boller i
karry.”
Man skal bruge sine evner
Steen er belæst. Har været omkring statkundskab, formidling på RUC og har næsten en fuld journalistuddannelse. For år
tilbage blev han stormester i Jeopardy.
”Jeg var sådan en irriterende type, der
kunne huske alt. Der er lidt nemesis over
det, der ramte mig. Det ramte mig der,
hvor det gør mest ondt. Jeg har sløset
med mine talenter, og det kan jeg godt
ærgre mig over.” Igen og igen vender vi
tilbage til emnet at bruge sit talent, og
Steen forsøger, at animere sine børn til at
bruge deres evner.
”Den ene vil gerne spille for Manchester,
og den anden vil gerne være statsminister,
og det siger jeg til dem, godt kan lade sig
gøre. Jeg holder live i deres drømme. Deres mor er klog, og jeg er klog, eller genetisk er jeg i hvert fald klog, så der er ingen
grund til, at de ikke også skulle blive det,”
trækker Steen selvironisk på smilebåndet.
”Børnene er meget stolte af, at jeg har
været BZ’er med hanekam. Jeg havde den
ikke særligt længe, det var jeg ikke sej nok
til, men jeg kunne mærke, at det var vildt
sejt, så der var ingen grund til at tale det
ned. Jeg kan godt mærke, at de har behov
for en far, der kan noget andet end at fare
vild foran deres klassekammerater.”
Fremtiden
Steens store drøm er at kunne kvitte fleksjobbet og finde et deltidsjob som rigtig
journalist.
”Jeg følger meget med i politik og kan
godt se, at fleksjob-ordningen hænger i
en meget tynd tråd. Det var den, der fik
mig ind på arbejdsmarkedet. Og jeg synes, at man skal lave det store regnskab
og kikke overordnet på menneskeskæbnerne. Hvis jeg ikke havde fået et arbejde,
var jeg måske endt på en bænk med en
bajer i hånden. Børn fortjener både en
mor og far, og i det store regnskab er
penge til genoptræning og fleksjob godt
givet ud.”
Det er blevet helt mørkt udenfor. Stuen er
kun lyst op af en svag lampe og skæret fra
computerskærmen.
HOVEDCIRKLEN | MARTS 2011
17
Startskud for 5 nye
HovedHuse i Danmark
Af Eva Hollænder
Så er spændingen udløst, og det er offentliggjort, hvor i Danmark, der skal etableres nye
HovedHuse. Socialminister Benedikte Kjær har
den 31. januar 2011 udsendt følgende pressemeddelelse:
”Socialminister Benedikte Kiær
giver 47 mio. kr. til at oprette
klubhuse, som skal hjælpe voksne
med hjerneskade til et aktivt liv
med en plads på arbejdsmarkedet og en bedre hverdag.
Fem kommuner har samlet fået 47 mio.
kroner til at oprette klubhuse for voksne
med hjerneskade. Her skal medlemmerne gennem et arbejdsfællesskab lære at
håndtere følgerne af deres hjerneskade.
Målet er at hjælpe medlemmerne til et
mere aktivt liv med arbejde og et socialt
netværk.
De fem kommuner er Hjørring, Aalborg,
Odense, Slagelse og Lolland.
Socialminister Benedikte Kiær siger:
”De klubber, som vi nu giver tilskud til,
18
HOVEDCIRKLEN | MARTS 2011
kan være med til at forhindre, at hjerneskadede bliver isolerede og mister kontakten til arbejdsmarkedet. Klubberne er
en ny måde at sikre disse mennesker den
særlige støtte, som de har brug for, for at
kunne vende tilbage til en aktiv hverdag.”
Klubhusmodellen er fra USA og Canada,
og den er i flere år blevet benyttet til mennesker med sindslidelser; i de senere år
har forskere fundet ud af, at metoden
også giver gode resultater hos mennesker
med sværere hjerneskader. I Danmark
er modellen afprøvet af Hjerneskadeforeningens projekt HovedHuset på Frederiksberg, som skal videregive sine erfaringer til de fem kommuner, der nu har fået
bevilget støtte til klubhuse.
I Danmark rammes 15.000 hvert år af en
hjerneskade efter f.eks. en trafikulykke eller en blodprop. Mange får skader, som
giver dem problemer i hverdagen. Både
på deres arbejdsplads, i familielivet og i
almindelige sociale relationer. Satspuljepartierne har i satspuljeaftalen for 2010
afsat penge til, at en række kommuner kan
udvikle og udbrede metoden i Danmark.”
Konceptet er udviklet af
HovedHuset på Frederiksberg
HovedHuset er en del af Hjerneskadeforeningen, som fik midler fra Den Europæiske Socialfonds Equal-program til at
etablere HovedHuset i 2006.
På baggrund af disse midler åbnede HovedHuset i februar 2006. Stedet er et
specialiseret tilbud til mennesker med erhvervet hjerneskade i den erhvervsaktive
alder. HovedHuset henvender sig både
til nyskadede, som netop har afsluttet
genoptræningen, og til mennesker, som
har levet med en erhvervet hjerneskade i
mange år.
HovedHuset fungerer som et ligeværdigt
arbejdsfællesskab, hvor husets medlemmer sammen med de ansatte varetager de
opgaver, der er forbundet med den daglige drift. Aktiviteterne er koncentreret om
arbejdsopgaver og har et fremadrettet
beskæftigelsesmæssigt perspektiv.
HovedHuset arbejder efter clubhousemodellen, der bygger på ligeværd, medindflydelse, frivillighed og har fokus på styrker
og ressourcer. Disse værdier såvel som
HovedHusets individuelle tilgang og fokus på det hele menneske har vist sig som
en succesfuld metode til rehabilitering af
mennesker med erhvervet hjerneskade.
HovedHuset blev i februar 2008 evalueret af Muusman Research & Consulting
Af en evalueringen fremgår det blandt andet at:
• ca. 90% har fået et mere aktivt liv, efter at de er startet i HovedHuset
• ca. 90% har fået øget selvværd gennem opholdet i HovedHuset
• ca. 80% af de personer, der har afsluttet et forløb i HovedHuset, er kommet
i meningsfuld beskæftigelse
•
ca. 85% af de personer, der er kommet i meningsfuld beskæftigelse, mener, at HovedHuset har haft afgørende betydning for dette
• ca. 60% er blevet mere sociale og har
fx fået flere venner og folk, de kan
støtte sig til.
• Arbejdsgiverne oplever, at HovedHuset er med til at få den senhjerneskadede til at erkende sit handicap, og at
vedkommende herefter får det nemmere i arbejdssituationen.
• Arbejdsgiverne giver også udtryk for,
at medlemmerne ikke var kommet i
arbejde eller blevet heri uden HovedHuset.
• De kommunale medarbejdere fremhæver, at HovedHuset tilbyder et differentieret forløb. Styrken er, at hvert
medlem får sit individuelle forløb,
hvor der sættes fokus på medlemmets
sociale og personlige kompetencer.
Hjerneskadeforeningen ser frem til at følge
udviklingen og opfordrer både lokalforeninger og medlemmer til at samarbejde
med og gøre brug af de nye muligheder.
Læs mere om HovedHuset på: www.hovedhuset.dk
HOVEDCIRKLEN | MARTS 2011
19
Brainstorm 2011
– oplevelser på vandet!
Af Jette Sloth
Igen i 2011 tager Brainstorm på togt i 3
både.
Togtet går fra søndag den 21. august i
uge 33 til fredag den 26. august i uge 34.
Udgangshavn og hjemkomsthavn bliver
Marselisborg Havn, Århus.
Ankomst søndag d. 21.8.2011 mellem kl.
9–11 med afsejling fra Marselisborg Havn
kl. ca. 12-12.30.
Forventet hjemkomst til Marselisborg
Havn fredag d. 26.8.2011 kl. 14.00.
I år vil vi lægge til kaj i: Hov, Strib, Vejle,
Juelsminde og Tunø inden vi vender stævnen tilbage til Århus. Skipperne har ret til
ændringer, da de skal tage hensyn til vind
og vejr.
På Hjerneskadeforeningens sejlture bliver
du inddraget i det praktiske liv ombord
på en moderne sejlbåd. Du skal hjælpe
med madlavning, indkøb, praktisk sømandskab m.m., i det omfang du har
mulighed for det. Vi er fælles om at få tingene til at fungere og ser det alle som en
fornøjelse at hjælpe og ikke som en sur
pligt!
Du behøver ikke at kunne sejle, men du
skal være åben for at møde andre mennesker og indgå i et fællesskab ombord med
dine medgaster. At sejle kræver samarbejde, og gensidig tillid. Båden kan kun
sejle, hvis alle bidrager til den fælles udfordring. At leve en uge på en moderne
sejlbåd, betyder også at man lever tæt
sammen med andre mennesker, da vi vil
være ca. 8-10 ombord på hver båd. Vi
opfordrer både mænd og kvinder til at
deltage.
Sikkerheden skal være i top. Derfor er der
en ansvarlig skipper og en sejlkyndig gast
på hver båd, som sørger for, at der ikke
bliver gået på kompromis med sikkerheden. Skipper har altid det sidste ord på
en sejlbåd!
Har du lyst til at prøve kræfter med det
maritime liv, så ring til Hjerneskadeforeningens kontor på tlf. 4343 2433. Her
får du tilsendt en tilmeldingsblanket, som
du udfylder og sender tilbage til kontoret –
deadline for tilmelding er senest den 1. maj.
Herefter vil du få svar med yderligere oplysninger om turen, praktiske forhold etc.
Prisen inkl. kost bliver 3.200 kr. Prisen
er eksklusiv rejseudgifter til og fra ud- og
hjemkomsthavn samt drikkevarer og lommepenge. Visse kommuner yder tilskud så
henvend dig eventuelt til din egen kommune for at høre om eventuel økonomisk
hjælp.
VIGTIGT: Har du en hjælper til daglig eller bor på institution hvor der er hjælpere
som støtter dig skal du også have en hjælper med på sejlturen. Vi kan ikke tilbyde
personlig hjælp.
Vil du gerne vide mere om Brainstorm kan
du ringe til nedenstående skipper, som
har sejlet de sidste mange år. Kenneth kan
måske hjælpe dig såfremt du er i tvivl om
det er noget for dig.
Kenneth Sloth Mikkelsen, tlf. 4126 6477.
Hjerneskadeforeningens motto ”Liv der
reddes, skal også leves” passer fint med et
maritimt ordsprog der siger – ”At sejle er
at leve”. Så kom og vær med til at skabe
endnu en god sejleroplevelse – mød andre
mennesker og få noget frisk havluft.
Vel mødt på Brainstorm 2011!
HOVEDCIRKLEN | MARTS 2011
21
Her finder du Hovedtropperne
HOVEDTROPPERNES
LANDSBESTYRELSE
UNGDOMSAFDELINGER:
Landsformand Nena Hejlskov
Tlf. 4115 1910
nena@hovedtropperne.dk
FYN:
Camilla Krag Larsen . Tlf. 2588 8154
camillakraglarsen@hotmail.com
Næstformand Camilla Krag Larsen
Tlf. 2588 8154
camilla.krag.larsen@hovedtropperne.dk
STORKØBENHAVN
Michael Skjørbæk Larsen . Tlf. 2621 6776
michael@hovedtropperne.dk
BESTYRELSESMEDLEMMER:
Jennifer Nielsen
Bjarne Frederiksen
Michael Skjørbæk Larsen
NORDJYLLAND:
Mette Thomsen . Tlf. 3171 0868
hovedtropperne-aalborg@hotmail.com
Hovedtropperne er en forening under
Hjerneskadeforeningen.
www.hovedtropperne.dk
Mindeord
Af Svend-Erik Andreasen
Kristian Siversleth afgik ved døden
den 18. februar 2011 efter kort tids
sygdom - få dage inden sin 66 års fødselsdag.
Kristian har haft stor betydning for
udviklingen af den lokale indsats
for hjerneskaderamte i det storkøbenhavnske område, hvor han som
formand i perioden 2000–2007 for
Hjerneskadeforeningens daværende
København’s Amts Kreds var en meget vedholdende initiativtager og
inspirator for den lokale bestyrelse,
samt i det hele taget en stor arbejdskraft. Dette til trods for at han havde
et både krævende arbejdsliv som professionel revisor og et hjemmeliv med
en hjerneskadet søn i familien.
Fra 2009 påtog Kristian sig funktionen som intern revisor for Landskontoret og har også i den forbindelse
været til stor gavn for foreningen med
forslag til udbygninger og forbedringer af kontorets regnskabsprocedurer m.m. Derudover brændte Kristian’s varmt bankende hjerte også
for andre organisationer indenfor
handicapområdet, hvor han bidrog
med humanitært arbejde.
For kort tid siden indtrådte Kristian
i folkepensionisternes række og så
rigtig meget frem til nu at nyde den
3’de alder. Sådan kom det desværre
ikke til at gå, idet Kristian’s liv blev
ændret brat for ganske få måneder
siden, hvor han blev ramt af alvorlig
sygdom.
Selvom intet i vor tilværelse er givet
på forhånd - hverken om et godt helbred og et langt, lykkeligt liv, så forekommer det dog næsten alligevel helt
ufatteligt, at sygdom kunne tage Kristian fra os så hurtigt og at skæbnen
kan være så brutal og grusom.
Vore tanker og dybeste medfølelse
går i denne svære stund til Kristian’s
hustru Dorte og alle Kristian’s kære.
Hjerneskadeforeningen har rigtig meget at takke Kristian for.
Æret være Kristian Siversleth’s minde.
HOVEDCIRKLEN | MARTS 2011
23
Sanne Salomonsen
kæmper for de hjerneskadede
Desværre er situationen lige nu, at mange kommuner er så hårdt pressede økonomisk, at de blokerer for, at
personer med erhvervet hjerneskade kan få den rigtige behandling. Det medfører, at mange genoptræningscentre – herunder Center for Hjerneskade og Vejlefjord Rehabiliteringscenter – tvinges til at skære ned eller
lukke. Derfor er Hjerneskadeforeningen meget glad for, at Sanne Salomonsen hjælper med at skabe opmærksomhed om denne uhensigtsmæssige og ulykkelige udvikling for vore hjerneskaderamte medborgere.
Af Svend-Erik Andreasen
”Hvis man ikke får kvalificeret genoptræning efter en blodprop i hjernen eller
tilsvarende sygdom, er man på herrens
mark. Derfor er det en katastrofe, at
kommunerne skærer så hårdt ned på genoptræningen, at mange centre må skære
ned eller lukke”.
Så markant lød Sanne Salomonsen’s udmeldinger til pressen, da hun den 4. og
6. januar sammen med Hjerneskadeforeningens direktør besøgte hhv. Vejlefjord
Rehabiliteringscenter og Center for Hjerneskade.
Sanne Salomonsen har som bekendt
valgt at støtte Hjerneskadeforeningens
kamp for, at der gennemføres nødvendige forbedringer af forholdene for personer med erhvervet hjerneskade - både
hvad angår forholdene på det specialiserede genoptræningsområde og på selve
rehabiliteringsområdet. I den forbindelse
var besøgene arrangeret, for at Sanne
Salomonsen bla. kunne blive orienteret
om de genoptræningsprogrammer , der
anvendes dér og for at Sanne Salomonsen selv kunne fortælle om sine egne erfaringer med den blodprop i hjernen, der
ramte hende i 2006.
Siden blodproppen har Sanne Salomonsen kæmpet en hård kamp for at genvinde førligheden. En kamp, som hun til
stor inspiration for andre i tilsvarende situationer har vundet. Samtidig er Sanne
Salomonsen trådt i karakter som en af
landets fremmeste forkæmpere for en effektiv genoptrænings- og rehabiliteringsindsats over for personer med erhvervet
hjerneskade.
I forbindelse med besøgene fik Sanne
Salomonsen grundig information om de
typiske følger efter en pludselig opstået
hjerneskade, samt om hvilke patienter,
der tilbydes rehabilitering. Sanne Salomonsen mødte en del af centrenes elever
og ansatte og blev sat grundigt ind i de
2 centres genoptræningstilbud. Herunder
demonstration af ”Funktionel Elektrisk
Stimulering” (FES) i kombination med
intensiv fysisk træning, samt af intensiv
træning af personer med nedsat gangfunktion, som bla. omfatter vægtaflastet
løbebåndstræning. Endvidere blev ”Walk
& Talk” demonstreret – et træningsprogram, som øger afasi ramte personers
evne til at udføre 2 opgaver samtidig –
nemlig gang og tale. Derudover talte Sanne Salomonsen med elever, der deltog i
sprogtræningsprogrammer.
Sanne Salomonsen udviste under besøgene et engagement for hjerneskade-området, som er meget beundringsværdigt og
hendes interesse for eleverne på centrene,
samt hendes indlevelse i deres situation
berørte os dybt.
Derfor stor tak til Sanne Salomonsen fra
elever og personale på de 2 centre, samt
fra Hjerneskadeforeningen, som ser meget frem til fortsættelsen af det gode samarbejde i 2011.
HOVEDCIRKLEN | MARTS 2011
25
Brev fra
Hjerneskadeforeningen
Til følgende udvalg:
Sundhedsudvalget
Socialudvalget
Arbejdsmarkedsudvalget
Uddannelsesudvalget
Brøndby den 9. februar 2011
Hjerneskadeforeningen foreslår:
Tværkommunale hjerneskadecentre!
Baggrund
Med strukturreformen blev myndighedsansvaret for hjerneskaderamtes genoptræning og rehabilitering udlagt til
kommunerne. Det sikrede, at myndighedsansvaret var samlet ét sted
med mulighed for en bedre koordinering
af den samlede rehabiliteringsindsats.
Men desværre er denne målsætning her
4 år efter strukturreformen ikke opnået
i langt hovedparten af landets 98 kommuner til stor skade for mange nye hjerneskaderamte.
En væsentlig årsag skal efter Hjerneskadeforeningens opfattelse findes i, at en
kommune med ca. 50.000 borgere lykkeligvis ikke møder så mange hjerneskaderamte med komplekse behov, at det
danner grundlag for udvikling af den fornødne ekspertise til at løse disse meget
komplekse sager.
Nogle kommuner har taget udfordringen
op og gør en stor indsats, men det er desværre fortsat de færreste.
MTV om hjerneskaderehabilitering udgivet af Sundhedsstyrelsen den 6. januar
2011 peger således bl.a. på at
”kommunerne har utilstrækkelig neurofaglig viden, herunder viden om personer
med erhvervet hjernskades rehabilite-
ringsbehov og om eksisterede relevante
rehabiliteringstilbud (s. 17)” – et udsagn
Hjerneskadeforeningen godt vil modificere til at ”Hovedparten af kommunerne
har utilstrækkelig……..”.
”der er behov for at videreudvikle genoptræningsplanen, således at alle relevante
aspekter af det neurofaglige rehabiliteringsbehov (fysiske, emotionelle, kognitive, kommunikative og sociale) beskrives
(s. 17)”.
Her 4 år efter strukturreformen er vi altså
vidner til, at der i de fleste kommuner
endnu ikke er etableret et system og stillet de fornødne kompetencer til rådighed, således at kommunerne generelt er
i stand til på kvalificeret vis at løfte deres
myndighedsansvar og sikre en relevant
indsats i forhold til de hjerneskaderamtes
komplekse behov.
De særlige tilbud, der blev etableret før
strukturreformen, og som for hovedpartens vedkommende blev overtaget af de
kommuner, hvori de var beliggende, er
enten lukkede eller lukningstruede, da det
nødvendige befolkningsgrundlag i de enkelte kommuner er for lille, samtidig med
at færre og færre kommuner køber disse
ydelser i anden kommune.
Den udvikling er ikke blot skadelig for
hjerneskaderamte personer men også
skadelig
for
samfundsøkonomien.
MTV’en dokumenterer, at der med stor
sandsynlighed vil være en samfundsmæssig gevinst ved en relevant multidisciplinær neurofaglig indsats i den kommunale
opgavevaretagelse.
Desværre er vi i øjeblikket vidner til den
stik modsatte udvikling: en afspecialisering af dimensioner!
I reglen henvises hjerneskaderamte i dag
ofte til den almene kommunale genop-
træning, der generelt ikke er tilpasset den
hjerneskadedes behov.
Samtidig er det Hjerneskadeforeningens
indtryk, at hospitalerne generelt ikke råder over de fornødne ressourcer og kvalifikationer til at foretage den specialiserede
udredning og udarbejdelse af dækkende
genoptræningsplaner / rehabiliteringsplaner.
Løsningsforslag
Hjerneskadeforeningen skal derfor foreslå, at der for hjerneskaderamte med et
rehabiliteringsbehov af en vis kompleksitet etableres ”en mellemstation” mellem
hospitalsindlæggelse og kommunens almene genoptræning/rehabilitering.
Genoptræning og rehabilitering af mennesker ramt af en hjerneskade er en meget kompleks udfordring, som stiller krav
om neurofaglig viden, og som derfor i
mange tilfælde vanskeligt kan modsvares
af begrebet ”almen genoptræning”. De
hjerneskadede har ofte brug for en multidisciplinær genoptræning baseret på
neuropsykologisk, ergoterapeutisk, fysioterapeutisk og specialpædagogisk specialviden.
Dette understøttes af MTV’ens beskrivelse
af behovet for en multidisciplinær intervention. Da de mest invaliderende følger
efter en hjerneskade – i hvert fald for de
traumatisk skadede – oftest er de mentale
snarere end de fysiske, er der i højere grad
behov for en neurospecialiseret genop-
HOVEDCIRKLEN | MARTS 2011
27
➬
træning/rehabilitering med neuropsykologisk bistand.
Denne 3. form for speciel avanceret genoptræning mangler i lovgivningen.
For at sikre et kvalificeret tilbud med
udredning og neurospecialiseret genoptræning foreslår Hjerneskadeforeningen
derfor, at der i hver region etableres min.
1 hjerneskadecenter, hvor der primært
ambulant, foretages udredning, udarbejdes rehabiliteringsplaner – og i særlige tilfælde ydes specialiseret neuropsykologisk
baseret genoptræning/rehabilitering.
Hjerneskadecentret skal råde over de
nødvendige kompetencer til en multidisciplinær intervention.
Organisering
Myndighedsansvaret i forhold til alle relevante lovgivninger, der kan komme i spil i
forbindelse med en rehabiliteringsplan, er
placeret i kommunerne.
Hjerneskadeforeningen finder det derfor
mest hensigtsmæssigt, at kommunerne
via lovgivning forpligtes til i et kommunalt fællesskab at stå for driften af et
passende antal hjerneskadecentre i hver
region.
Lovgivning, fordi behovet er etablering af
et forpligtende fællesskab til at løfte denne opgave. Subsidiært ønsker vi opgaven
placeres i regionalt regi.
Økonomi
Da der ikke er tale om løsning af en ny
opgave/forpligtelse, men alene en mere
hensigtsmæssig organisering, er det Hjerneskadeforeningens opfattelse, at forslaget som udgangspunkt er udgiftsneutralt,
måske endog udgiftsreducerende, da en
hurtig afklaring uden for meget bureaukrati og en hurtig kvalificeret indsats givet
vil medføre besparelser på de kommunale
budgetter på sigt!
Det er helt afgørende for fastholdelse og
videreudvikling af et fagligt miljø, at centrene sikres et stabilt økonomisk grundlag for deres virke. Centrene bør således
finansieres ud fra objektive kriterier – en
slags forsikringsordning.
En faglig og økonomisk hensigtsmæssig
løsning vil være, at placere opgaven i en
række af de centre, der eksisterer i dag og
som allerede i væsentligt omfang råder
over de nødvendige faglige kompetencer
til at løfte de beskrevne funktioner.
Det er altså Hjerneskadeforeningens klare
opfattelse – og heri finder vi også støtte
i MTV’en – at en kvalificeret rehabiliteringsindsats, er en god samfundsøkonomisk investering.
Fordele
Forslaget baseres på 3 grundlæggende
forhold:
- Enkelhed og ensartethed
- Kvalitet og udvikling
- Optimal ressourceudnyttelse
Forslaget vil sikre enkelhed, idet myndighedsopgaven alene varetages af den kommunale hjerneskadekoordinator og det
tværkommunale hjerneskadecenter. Via
lovgivning sikres ensartede forhold over
hele landet.
MTV’ens anbefalinger af hvad den enkelte
kommune bør råde over af specialiserede
faglige kompetencer bliver mindre afgørende, og fokus kan i højere grad lægges
på den koordinerende funktion.
Forslaget vil dels sikre hjerneskaderamte
en kvalificeret udredning og udvidet rehabiliteringsplan – dels at hjerneskaderamtes behov for neurospecialiseret genoptræning/rehabilitering sikres.
Hjerneskadecentret vil også være hjerneskadekoordinatorens faglige sparringspartner.
Hjerneskadecentret vil være et neurofagligt kraftcenter, som sammen med de
kommunale hjerneskadekoordinatorer,
de højt specialiserede hospitalsafsnit og
brugerorganisationerne vil kunne være en
betydelig generator for den videre udvikling af dansk hjerneskaderehabilitering.
Hjerneskadecentret vil med sin placering
mellem hospital og kommune være den
bro, der vil være ansvarlig for en sammenhængende indsats. Det betyder også, at
hospitalet i højere grad kan fokusere på
sygehusbehandlingen, men kontakten
med kommunen vil ligge i Hjerneskadecentret.
Indsatsen foreslås monitoreret gennem
en fælles landsdækkende database, som
tilfældet allerede er for den subakutte rehabilitering efter apopleksi og svære kranietraumer:
Afsluttende bemærkninger
Forslaget vil indebære lovændringer:
Vi er bekendt med henvendelsen fra
Netværket af Særlige Hjerneskadetilbud
(NHS) som dokumenterer den katastrofale udvikling. Hjerneskadeforeningen ser
gode muligheder for at koble netværkets
forslag med vores – at bruge de afsatte
midler på finansloven til at vende udviklingen i en positiv regning baseret på MTV’en
og de kommende forløbsprogrammer og
med tværkommunale hjerneskadecentre
som krumtap.
Hjerneskadeforeningens forslag indbefatter også udredning og specialiseret rådgivning og vejledning. Det vil derfor være
nødvendigt nærmere at analysere og udrede berøringsfladen til VISO’s opgavevaretagelse.
Hjerneskadeforeningen kommer gerne til
et møde, hvor vi kan få en nærmere drøftelse af vores forslag.
Henvendelse kan rettes til:
Landsformand Niels-Anton Svendsen på
2637 3777 eller niels-anton@niels-anton.dk
eller
Direktør Svend-Erik Andreasen på 4343
2433 eller sea@hjerneskadeforeningen.dk
Med venlig hilsen
Niels-Anton Svendsen
Kopi er sendt til:
Sundhedsstyrelsen
KL
Danske Regioner
HOVEDCIRKLEN | MARTS 2011
29
Hjerneskadeforeningen:
Læs mere om lokalafdelingernes aktiviteter på hjemmesiden www.hjerneskadeforeningen.dk
under lokalafdelinger, hvor du også finder de lokale nyhedsbreve - HUSK DEADLINE ONSDAG DEN 4. MAJ
REGION HOVEDSTADEN
EGEDAL
V/ SANNY FREUND
Vi er kommet godt i gang med 2011. Bl.a. på besøg hos Oticon med 2 spændende foredragsholder, og en oplevelsesrig tur
igennem virksomheden. Virkelig imponerende, en rigtig god
dag.
Generalforsamlingen den 18. januar forløb under rolige og
hyggelige former. På valg var formanden, Sanny Freund som
enstemmig blev genvalgt, kassereren Lissa Larsen og bestyrelsesmedlem Anita El Kheloufi som er vores repræsentant i DH
blev ligeledes enstemmig genvalgt, som ny bestyrelsesmedlem
blev Karl Freund enstemmig valgt ind som sekretær for en toårig periode. Som suppleanter blev Bodil Tillebæk og Djarmal
El Kheloufi enstemmig genvalgt.
Planlagte aktiviteter for 2011 er vores medlemsmøder på Græstedgård–Udlejrevej 13 B i lokale 3, hver 1. torsdag i måneden
fra kl. 10–12.30. Her mødes skadede og pårørende til hygge
over kaffen og en bid brød, god snak og planlægning over eventuelle aktiviteter. Der er nem adgang for kørestolsbrugere.
Vi genopstarter petanque hver 3. torsdag i måneden fra kl. 10–
12.30, på banerne ved Græstedgård i Ølstykke, og som altid
slutter vi af med kaffe, sandwich og en hyggelig snak, men 1.
gang den 14. april på grund af skærtorsdag.
Den 19. juni kl. 15.00 er der grilldag for skadede og pårørende
på Toftehøjgård. Nærmere information og invitation vil blive
sendt til medlemmerne.
FURESØ
Kommende arrangementer:
11.05.11. Louisiana
15.06.11. Cirkusrevy
16.06.11. Jorden rundt i 80 dage. Glostrup Amatør Scene.
03.09.11. Grillfest Græsted
Indbydelser til arrangementerne sendes direkte til medlemmerne pr. post eller e-mail.
Kontakt Helle på tlf. 2177 5755 eller Annelise på tlf. 2572
1443.
HALSNÆS
V/ JOHN MORTENSEN
Nyhedsbrev og kvartals-kalender udsendes til vores medlemmer, men har du/I mulighed – så klik ind på www.hjerneskadeforeningen.dk – læs om de forskellige tilbud både lokalt, regionalt og på landsplan
Region Hovedstadens lokalforeninger har besluttet, at lokalmedlemmerne frit kan tilmelde sig de forskellige arrangementer
uanset hvilken lokalforening, der arrangerer. Der kan dog være
nogle arrangementer, der kun er for den enkelte lokalforenings
medlemmer, men så vil det være oplyst på opslaget. Der kan
være forskel på deltagerpris, ”lokal-pris” eller ”regional-pris”,
da man søger tilskud lokalt/kommunalt.
Gå ind på lokalforeningernes hjemmesideadresser via www.
hjerneskadeforeningen.dk
HELSINGØR
V/ KIRSTEN FAZIO
V/ HELLE BOMGAARD
Solhuset, et samlingssted for skadede
Langkærgård, Højeloft Vænge 2, Værløse, hver fredag fra kl. 10
til 13.
Solhuset er stedet, hvor du kan være dig selv samtidig med, at
du er sammen med andre ligestillede i et uforpligtende samvær.
Stedet har nogle gode rammer for hyggeligt samvær og udveksling af erfaringer samt mulighed for forskellige aktiviteter.
Efter et godt efterår og vinter med flere vellykkede arrangementer, nærmer foråret sig og vi tager fat med fornyet kraft og styrke. Generalforsamlingen er vel overstået med en del efterfølgende ændringer. Bl.a. har Kirsten Fazio takket af som formand
og jeg (Marie Klintorp) har taget over. Den øvrige bestyrelse
og jeg er i gang med planlægning af flere gode småture som vi
kommer tilbage til i næste nyhedsbrev. I mellemtiden minder vi
om vores faste arrangementer:
HOVEDCIRKLEN | MARTS 2011
31
➬
Hjerneskadeforeningen:
Læs mere om lokalafdelingernes aktiviteter på hjemmesiden www.hjerneskadeforeningen.dk
under lokalafdelinger, hvor du også finder de lokale nyhedsbreve - HUSK DEADLINE ONSDAG DEN 4. MAJ
HUSK vores faste ugentlige arrangementer:
”Gymnastik” (mandag).
HUSK vores faste møder i Lokalforeningen er:
1.ste tirsdag i måneden ”TIRSDAGSCAFÉEN” kl. 10.00-12.00.
3.die onsdag i måneden ”MØDESTEDET” kl. 14.00-16.30.
Begge dage foregår i ”Fællessalen”, Fiolgade 17A, Helsingør,
hvor der serveres kaffe/te og vi får en hyggelig snak og planlægger kommende arrangementer i foreningen.
Region Hovedstadens lokalforeninger har besluttet, at lokalmedlemmerne frit kan tilmelde sig de forskellige arrangementer
uanset hvilken lokalforening, der arrangerer. Der kan dog være
nogle arrangementer, der kun er for den enkelte lokalforeningsmedlemmer, men så vil det være oplyst på opslaget. Der kan
være forskel på deltagerpris, lokalpris eller regionalpris da man
søger tilskud lokalt/kommunalt.
NORDSJÆLLAND
V/ LISBETH HOLMGAARD
Onsdagscafé for hjerneskaderamte
i lokalafdeling Nordsjælland
Lokalafdeling Nordsjælland vil indtil videre prioritere arbejdet i
Onsdagscaféen hvor der er mulighed for at være sammen med
andre hjerneskaderamte eller deres familier hver den 1. onsdag
i måneden fra kl. 15.00-17.00, hvor der bl.a. vil blive arrangeret udflugter m.m. - der vil f.eks. den 11. eller 12. maj 2011
blive arrangeret en tur til kunstmuseet Louisiana – læs mere om
dette i Nyhedsbrevet ”Knoppen”.
Onsdagscaféen mødes i Frivilligcenter Græsted som er beliggende i den gamle stationsbygning på ”Græsted Syd”, Holtvej
8, 3230 Græsted.
Vil du høre mere om onsdagscaféen – så kontakt René eller
Inger Lise Bøgeskov på telefon 4871 7984 eller under lokalafdeling Nordsjælland www.hjerneskadeforeningen.dk
”Lyspunktet”
Lyspunktet i Hillerød er ligeledes at tilbud som kan anbefales.
Her er mulighed for at deltage i bowling, EDB-undervisning eller blot sociale samvær.
Vil du vide mere om Lyspunktet så kontakt Lars Larsen på tlf.
2145 9405.
Arrangementer for Hjerneskadeforeningens
medlemmer i Region Hovedstaden
Lokalafdelingerne i Region Hovedstaden vil også her i 2011 arrangere en del fællesaktiviteter som du også vil blive orienteret
nærmere om i næste Nyhedsbrev.
Husk hvis du har lyst til at deltage i aktiviteter som foregår i
andre lokalafdelinger, vil dette oftest kunne lade sig gøre.
STORKØBENHAVN
V/ LENE JUUL
Der var på generalforsamlingen d. 8.1. stor tilslutning til en opdeling af Sønderjylland, idet 50 af 51 fremmødte stemte for opdelingen, mens 1 undlod at stemme. Resultatet blev 3 selvstændige foreninger: Haderslev, Sønderborg og Aabenraa/Tønder.
Sønderborg og Aabenraa/Tønder stiftede nye foreninger, mens
Haderslev fortsatte den bestående og ændrede navn.
Herefter har de nye foreninger flg. antal medlemskaber:
Haderslev 46, Sønderborg 46 og Aabenraa/Tønder 53.
Vi startede samlet med 39 medlemskaber i 2007, så vi har været
i en rivende udvikling/fremgang.
Lokalklubben ”Slapperasen”
Aktivitetscentret, Glentevej 39, 6500 Vojens.
Vi mødes 1ste og 3die tirsdag hver måned kl. 14.00–18.00 til
stolegymnastik, spil, socialt samvær m.m.
12.3. kl. 14.30: Medlemsmøde på Aktivitetscentret.
Den nye bestyrelse præsenterer sig og lytter til Jeres ønsker for
fremtiden. Foreningen er vært ved kaffebordet.
April Hanne Jahns Trio musik og sang – nærmere udsendes.
Maj
Rundvisning på VejleFjord – nærmere udsendes.
18.6.-25.6. Ophold i Hou Søsportcenter.
REGION NORDJYLLAND
NORDJYLLAND
ANNEMARIE H. LODAHL
I januar måned blev der valgt en ny bestyrelse på ikke mindre
end 9 medlemmer. Vi er ved at planlægge årets arrangementer i
HOVEDCIRKLEN | MARTS 2011
33
➬
Hjerneskadeforeningen:
Læs mere om lokalafdelingernes aktiviteter på hjemmesiden www.hjerneskadeforeningen.dk
under lokalafdelinger, hvor du også finder de lokale nyhedsbreve - HUSK DEADLINE ONSDAG DEN 4. MAJ
den kommende tid, men har allerede nu fastlagt tidspunkterne
for de kommende bestyrelsesmøder i 2011:
18. maj - 29. juni - 10. august - 5. oktober - 7. december. Møderne afholdes i City House, Jyllandsgade 20, 9000 Aalborg.
Alle de nævnte datoer afholdes bestyrelsesmøderne fra kl. 1719 og umiddelbart herefter er der fra kl. 19-20 Åbent Hus for
alle nordjyske medlemmer, pårørende og medarbejdere indenfor sektoren. Dette er tænkt som en måde at etablere en dialog/
direkte bindeled imellem de enkelte medlemmer og bestyrelsen.
I dette forum er det muligt at fremkomme med forventninger,
ønsker om aktiviteter, samt erfaringsudveksling. Vi byder velkommen på de nævnte dage fra kl. 19-20 for alle der har lyst.
Ideer modtages også gerne på fx e-mail.
Bestyrelsen vil arbejde hen imod at alle medlemmer kan modtage nyheder pr. e-mail for at holde omkostningerne til porto
på et minimum, fordi vi gerne vil bruge pengene til fx afvikling af kommende lokale aktiviteter, som i øjeblikket er under
planlægning. Der vil senere blive udarbejdet nyhedsbreve om
lokalforeningens aktiviteter og omkring nye andre lokale tiltag
i det nordjyske.
P-pladsen i Stenbjerg, og bussen samler os op der. Kørestolsbrugere kan sagtens være med. Eneste betingelse er at der ved
tilmelding oplyses, at man er kørestolsbruger. Vi spiser vores
medbragte med i cafeteriaet i Vestervighallen. Foreningerne
er værter for en kop kaffe efterfølgende. Vi slutter igen ved Ppladsen i Stenbjerg kl. 15.00 Der vil være naturvejleder med i
bussen/busserne. Tilmelding senest den 18. maj til Anne Marie
H. Lodahl på tlf. 2814 7641.
Onsdag den 8. juni kl. 14.00 tager vi til Tødsø Flyveplads, Mejerivej 13. Der vil blive mulighed for en flyvetur. Dette skal meddeles ved tilmelding. Flyveturen varer 20-25 min og koster 300
kr. Der afsluttes med kaffe og kage. Tilmelding til Berit Jensen
på tlf nr. 2332 8662 senest 1. juni.
REGION MIDTJYLLAND
HEDENSTED/HORSENS
V/ BERIT NYBROE
THISTED - MORS
V/ ANNE MARIE H. LODAHL
Pilates på onsdage fra kl. 12.00 til 13.15.
Tirsdag den 26. april afholder vi fernisering sammen med
Kommunikationscentret. ”Elever” fra kommunikationscentret
udstiller sine værker, og der vil i den forbindelse være åben for
alle. Der serveres lidt godt til ganen.
Fredag den 29. april fejrer vi Johan Skjoldborgs 150 års dag.
Vi kører til Kirsten Kjærs Museum, Langvadvej 64, og ser teaterforestillingen ”al min sorg og al min glæde”. Der kan købes
kaffe på stedet. Vi prøver, så vidt det kan lade sig gøre, at lave
samkørsel. Tilmelding til Ane Marie Holmehave på tlf. 4221
5617.
Fredag den 29. og lørdag den 30. april afholdes der kursus i De
frivilliges Hus. Indholdet er ”Kunsten at passe på sig selv.” Hvis
du er frivillig, kan du tilmelde dig i De frivilliges Hus på tlf. 9791
1877 senest den 1. april. Underviserne kommer fra Center for
frivilligt socialt arbejde.
Lørdag den 28. maj tager vi sammen med medlemmer af
PTU på bustur ud i Nationalpark Thy. Vi mødes kl. 10.00 på
Til generalforsamlingen lørdag d. 15. januar 2011 havde vi
foredrag med talepædagog Helle-Vibe Hellesland, der til daglig
arbejder på ASV i Horsens.
Hun fortalte bl.a. om ”Hvad er afasi”, ”Global afasi”, ”Broca
afasi”, ”Wernicke afasi”, ”Anomisk afasi”, ”Dysartri” og ”Taleapraksi”, som omhandler mange af de talevanskeligheder, der
kan opstå i forbindelse med en hjerneskade.
Helle-Vibe havde taget en ”hjerne” af plastik med, for at illustrerer hvad der sker i hjernen under samtale eller bevægelse.
Det var meget interessant at høre noget baggrundsviden, der
var mange, der kunne nikke genkendende til de ting, hun fortalte om. Efter ca. 1½ time fik vi smørrebrød, øl og vand samt
kaffe, og derpå startede generalforsamlingen.
Der blev valgt ny bestyrelse, hvor Ulrik Nielsen blev valgt ind for
1 år i stedet for Leif Elstrøm, der på grund af sygdom valgte at
trække sig. Max Ørnskov Hansen indtrådte i bestyrelsen og Ulla
Lund blev valgt som suppleant.
Under ”Eventuelt” var der en livlig snak om ”Fogedvænget” og
dets fremtid.
Vi fik smørrebrød, øl og vand samt kaffe på dagen, og snakken
gik lystigt.
Der var mødt ca. 20 mennesker op.
HOVEDCIRKLEN | MARTS 2011
35
Hjerneskadeforeningen:
Læs mere om lokalafdelingernes aktiviteter på hjemmesiden www.hjerneskadeforeningen.dk
under lokalafdelinger, hvor du også finder de lokale nyhedsbreve - HUSK DEADLINE ONSDAG DEN 4. MAJ
MIDT-/VESTJYLLAND
V/ ELMER S. GADE
Når dette læses vil vort geografiske arbejdsområde være blevet noget mindre, idet en selvstændig afdeling er blevet oprettet under navnet HJERNESKADEFORENINGEN SYDVESTJYLLAND. Dette vil komme til at betyde en væsentlig forbedring af
betjeningen af vore medlemmer i den del af landet. Et program
for aktiviteterne i dette område vil blive udsendt til medlemmerne så hurtigt som muligt.
Som sædvanligt vil årets program for den tilbageværende del
af Hjerneskadeforeningen Midt-/Vestjylland kunne findes på
Hjerneskadeforeningens hjemmeside. Endvidere vil der forud
for de enkelte arrangementer blive sendt brev direkte til medlemmerne med angivelse af program, sted, tidspunkt og eventuel pris.
RANDERS
V/ OLE STØVRING
Kære medlemmer
Ved generalforsamlingen d. 25. januar, blev bestyrelsen genvalgt. Vi takker.
Et nyt år er begyndt og vi ser frem til mange gode timer sammen. Det er meget forskelligt hvad vi hver især interesserer sig
for.
Det er din forening og dine penge, vi arrangerer ture og aktiviteter for.
Derfor vil vi gerne, høre fra dig, hvad du godt kunne tænke dig
vi skulle lave i det nye år.
Det kunne være en tur, et kursus eller noget helt tredje.
Til generalforsamlingen blev følgende tre forslag til aktiviteter i
det nye år drøftet:
1. Tur til Højer Sluser.
2. Stifte en filmklub.
3. Tur til det kommende ”Elvis-museum”.
Pkt. 2 og 3 arbejder vi videre med.
Send dit forslag eller sig det til en i af os i bestyrelsen eller til undertegnede. Husk vi starter Banko op igen tirsdag d. 8. marts.
Det kunne også være, at du føler dig behandlet forkert i forbindelse med din hjerneskade, så kontakt mig på min tlf. 2117
7330.
En stor tak til Åge og Johanne Louis-Hansen fonden, som vi
har modtaget 20.000 kr. fra, til køb af talehjælpemidlet, Micro
Rolltalk, som vi vil udlåne til et afasiramt medlem af hjerneskadeforeningen i en aftalt periode. Læs nærmere om Micro
Rolltalk i dette nyhedsbrev og lad os høre fra dig, hvis du gerne
vil låne apparatet.
SILKEBORG
V/ ANNE GRETHE NYBORG
Vel overstået generalforsamling, hvor vi fik valgt en bestyrelse,
desværre kun på 4 personer.
I løbet af foråret, har vi arrangementer den 1. mandag i måneden kl. 19.00 til 21.00 på medborgerhuset Bindslevs Plads 5,
Silkeborg.
Samværskaffe er flyttet til Medborgerhuset og afholdes onsdag
i lige uger, klokken 10.00 til 12.00.
Samværskaffen er for de sen-hjerneskade og de planlægger selv,
hvis der skal foregå nogle aktiviteter.
Der er mulighed for at købe kaffe og brød i Medborgerhusets
café.
Der er opstartet pårørendegruppe og vi mødes 1. gang om måneden, der kan sagtens være flere med og vi kan også danne nye
grupper. Vil du gerne være med eller høre nærmere om gruppen, kan du henvende dig til: Mette Løvstad tlf. 8680 5878 eller
Anne Grethe Nyborg 8685 1217.
SKIVE
V/ TRACY FLEUR PEDERSEN
Hjerneskadeforeningen har, som en del af deres strategi, et mål
om at have en lokaleforening i hver kommune over hele landet.
På den måde kan vi hver især på bedst mulig måde støtte vores
medlemmer og følge kommunernes arbejde på hjerneskadeområdet på tæt hold. Fordele ved en lokalforening, som dækker
HOVEDCIRKLEN | MARTS 2011
37
➬
Hjerneskadeforeningen:
Læs mere om lokalafdelingernes aktiviteter på hjemmesiden www.hjerneskadeforeningen.dk
under lokalafdelinger, hvor du også finder de lokale nyhedsbreve - HUSK DEADLINE ONSDAG DEN 4. MAJ
Skive kommune, er at udnytte lokalkendskab, styrke foreningens ånd ved at forbedre sammenhold blandt medlemmerne
og frivillige. Samtidigt mindskes omkostningerne til transport.
Alt sammen til gavn for lokalforeningernes medlemmer.
Hjerneskadeforening Skive blev stiftet ved generalforsamlingen
19. januar i år efter at nogle fremsynede medlemmer havde
forslået, at Skive Kommune burde have deres egen selvstændige forening. Efter 2 år som formand for Viborg og Skive, blev
Tracy Fleur Pedersen valgt ind som formand for den lokale forening for Skive Kommune, sammen med 4 bestyrelsesmedlemmer og 2 suppleanter. Hjerneskadeforeningen Viborg-Skive tog
navneskift den 27. januar og besluttede, at de derefter vil kalde
sig Hjerneskadeforeningen Viborg. De to ny foreningsformænd
skal nu arbejde sammen om fordeling af foreningens aktiver
efter en fordelingsnøgle som tager udgangspunkt i antallet af
medlemmer i hver kommune.
Lokalforeningerne arrangerer tilbud til medlemmerne og varetager det lokalpolitiske interessearbejde. Jeres lokalforening vil
i 2011 arbejde med følgende aktiviteter:
· Udflugter for medlemmerne
· Etablering af pårørendegrupper evt. i samarbejde med hjerneskadekoordinator Hanne Sandgård og CKU
· Invitere oplægsholdere der kan fortælle om forløb og de
gode historier om liv der leves.
· Gøre os mere synlige i lokalområdet både på behandlingsog genoptræningsområdet.
Vi glæder os til at høre fra dig, hvis du er interesseret i vores
arbejde, aktiviteter, pårørende- eller selvhjælpsgrupper, enten
som frivillig eller bruger. Du er også velkommen til et uforpligtende samvær i Café Lydhør, der har åbent hver onsdag fra 1012.
Kontakt: Tracy Fleur Pedersen, mobil 2158 0659 efter kl. 14
eller på mail HJSF.Skive@mail.dk
VIBORG
V/ NIELS JACOB VESTERGAARD
Så er et år i Hjerneskadeforeningen Viborg-Skive sluttet, det
sluttede ved generalforsamlingen, som det normalt gør, denne
gang sluttede det dog på en anden måde. !4 dage før generalforsamlingen fik vi en meddelelse om, at Skive ville danne sin
egen afdeling, og i den forbindelse også, at samtlige medlemmer af bestyrelsen ville gå af. Det medførte mange blandede
følelser og stor usikkerhed omkring fremtiden for vores afdeling
i Viborg.
Vi havde kun kort tid til at søge en løsning, der kunne sikre vore
medlemmer en fortsat stemme i den verden, der skal varetage
deres behov i kommunen, og andre steder hvor en sådan stemme kan være afgørende for de forhold, som disse bydes. Der er
lige nu ved at blive etableret et rehabiliteringstilbud i Møldrup,
lige som der også på andre områder er bevægelse i de forhold,
der tilbydes mennesker med handicap. Endelig har Hjerneskadeforeningen jo i lang tid været garant for, at der afholdes café,
et sted man mødes med andre i samme situation som sig selv,
har det rart og hygger sig med en kop kaffe og en god snak.
Hjernelapperne så det som deres opgave at sørge for en videreføring af foreningen, i det mindste til en ny og arbejdsdygtig
bestyrelse har etableret sig. Om Hjernelapperne også i fremtiden vil være at finde i bestyrelsen, er måske usikkert, men indtil
næste generalforsamling er de der og prøver på bedste måde
at løfte arven. Bestyrelsen er ud over Hjernelapperne kommet
til at bestå af fire ikke-skadede medlemmer, som allerede nu
har vist stort engagement, et engagement som giver god tro på
fremtiden, og som forhåbentlig på længere sigt skal være de,
der bærer foreningen i vores kommune videre.
Vi har ikke haft tid til at fremlægge de store visioner, der har været nok at se til med blot at komme i gang, mærke luften i den
virkelighed, som er nu, og skabe et fundament, som visionerne
kan tage udgangspunkt fra.
Når næste nyhedsbrev kommer, vil vi sikkert vide mere om,
hvad vi i den nære fremtid kan tilbyde medlemmerne, ligesom
der sikkert også vil være flere og mere velfunderede holdninger
til, hvad vi på lidt længere sigt gerne vil bruge det talerør til,
som vores forening jo også er.
Bestyrelsens medlemmer vil, om forhåbentlig ikke for lang tid,
være at finde på foreningens hjemmeside, der har man mulighed for, hvis man ikke var til generalforsamlingen, at se både
navne og ansigter på disse.
Foreningens navn er nu Hjerneskadeforeningen Viborg.
Med de bedste forhåbninger om fremtiden og ønsket om, at
vi alle på den ene eller anden måde ses i en foreningsrelateret
sammenhæng i løbet af det kommende år.
HOVEDCIRKLEN | MARTS 2011
39
Hjerneskadeforeningen:
Læs mere om lokalafdelingernes aktiviteter på hjemmesiden www.hjerneskadeforeningen.dk
under lokalafdelinger, hvor du også finder de lokale nyhedsbreve - HUSK DEADLINE ONSDAG DEN 4. MAJ
ÅRHUS - ØSTJYLLAND
V/ JETTE SLOTH
MarselisborgCentret byg. 11, parterre
P.P. Ørumsgade 11, 8000 Århus C
Tlf. 8949 1717
Flytning
Vi er nu flyttet til dejlige nyrenoverede og lyse lokaler. Det har
været en stor omgang, men besværet værd, når jeg skal sige det.
Tlf. tider:
Mandag–torsdag kl. 9.00–12.30.
Træffetider:
Formand Jette Sloth mandag kl. 9–16, onsdag kl. 9–12, torsdag kl. 7.30–9.15.
Socialrådgiver Ellen Matthiesen onsdag og torsdag 9–13.30.
Rådgiver, lektor, emer.cand.cient.pol. Viggo Jonassen, mandag
kl. 10–12.
Socialpædagoger Lenette G. Andresen & Nanna Jeppesen,
mandag kl. 12–16, tirsdag-torsdag kl. 9–13.
Faste aktiviteter:
Åbent kontor: mandag kl. 9–12, Samværdsgruppe for skadede: mandag kl. 13.30–16.00, Kreative aktiviteter: torsdag kl.
10.00–13.00, Pårørende Café: første tirsdag i hver måned fra
kl. 18.00–20.30, Hovedtropper: 3. onsdag i hver måned fra kl.
18.00–21.00, undervisning/kurser: alle ugens dage.
REGION SYDDANMARK
FYN
V/ LISE CHRISTIANSEN
Lokalafdeling Fyn afholdt den 20. januar sin generalforsamling
med pænt fremmøde. Efter at denne var overstået i en god stemning gik vi over til at drøfte aftenens tema, som var ”Gode ideer
til hvad Fællesklubben på Lindøs donation i 2012 kan bruges til”.
Her kom rigtig mange gode og konstruktive forslag på bordet.
Ideer som nu vil indgå i bestyrelsens fortsatte arbejde. Bestyrelsen
blev opfordret til at arbejde videre med disse ideer:
• Akutrådgivning på sygehuse i form af en vagtordning, hvor pårørende kan møde en neuropsykolog i den helt akutte fase.
• Akutrådgivning eller ”en varme linje” om hjælpemuligheder af
mere general karakter.
• Udarbejdelse af pjecemateriale på områder, hvor der i dag ikke
findes relevant materiale.
• Udarbejdelse af et temahæfte om støtte- og rådgivningstilbud,
som findes på Fyn.
• Udarbejdelse af et temahæfte over den vigtigste lovgivning på
hjerneskadeområdet.
• Brug af Nettet som videns og socialt ”mødested for medlemmerne på Fyn.
• Ferietilbud til de skaderamte familier.
• Støtte til udvikling af teknologi og igangsætning af ekstrem
sport for handicappede. Dette i samarbejde med andre relevante patientgrupper og aktører.
Bestyrelsen ser generalforsamlingen som 1. trin i den proces, som
her i foråret bliver sat i værk i et tæt samarbejde med Lokalforeningen Sydfyn med hovedbestyrelsen på sidelinjen som konsulent.
HADERSLEV
V/ ALITE KAROLINE PETERSEN
Der var på generalforsamlingen d. 8.1. stor tilslutning til en opdeling af Sønderjylland, idet 50 af 51 fremmødte stemte for opdelingen, mens 1 undlod at stemme. Resultatet blev 3 selvstændige foreninger: Haderslev, Sønderborg og Aabenraa/Tønder.
Sønderborg og Aabenraa/Tønder stiftede nye foreninger, mens
Haderslev fortsatte den bestående og ændrede navn.
Herefter har de nye foreninger flg. antal medlemskaber:
Haderslev 46, Sønderborg 46 og Aabenraa/Tønder 53.
Vi startede samlet med 39 medlemskaber i 2007, så vi har været
i en rivende udvikling/fremgang.
Lokalklubben ”Slapperasen”
Aktivitetscentret, Glentevej 39, 6500 Vojens.
Vi mødes 1ste og 3die tirsdag hver måned kl. 14.00–18.00 til
stolegymnastik, spil, socialt samvær m.m.
12.3. kl. 14.30: Medlemsmøde på Aktivitetscentret
HOVEDCIRKLEN | MARTS 2011
41
➬
Hjerneskadeforeningen:
Læs mere om lokalafdelingernes aktiviteter på hjemmesiden www.hjerneskadeforeningen.dk
under lokalafdelinger, hvor du også finder de lokale nyhedsbreve - HUSK DEADLINE ONSDAG DEN 4. MAJ
Den nye bestyrelse præsenterer sig og lytter til Jeres ønsker for
fremtiden. Foreningen er vært ved kaffebordet.
April Hanne Jahns Trio, musik og sang – nærmere udsendes.
Maj Rundvisning på VejleFjord – nærmere udsendes.
18.6. - 25.6. Ophold i Hou Søsportcenter.
møde d. 13. april og d. 28. maj, som vores medlemmer vil høre
nærmere om når vi har detaljerne på plads.
REGION SJÆLLAND
KØGE BUGT
SYDFYN
V/ WILLY ANDERSEN
V/ LONNIE MALMBERG
Årets generalforsamling er vel overstået og bestyrelsen består af:
Lonnie Malmberg, formand
Heine Hansen, næstformand
Pia Jacobi, kasserer
Lone H. Hansen, sekretær
Bjarne Frederiksen og Mette Hansen bestyrelsesmedlemmer og
Jörn Jacobi suppleant.
Der kom mange spændende forslag frem til indeværende års aktiviteter og der bliver en del at arbejde med for bestyrelsen - dejligt.
Et væsentligt punkt som vi blev opfordret til at gøre noget ved,
er dialog med kommunerne. Mange hører om svigt ifm. genoptræning, eller mangel på samme, manglende forståelse for den
ramtes situation og hvad fremtiden vil bringe. Jeg som formand
får flere opringninger vedr. samme problemstilling. Bestyrelsen vil
tage kontakt til kommunerne og få en dialog i gang.
Nyhedsbrev er udsendt med årets aktiviteter og kan ligeledes læses på foreningens hjemmeside, men de nært forestående arrangementer er følgende:
• Biograftur i Svendborg tirsdag den 29/3. Vi mødes kl. 18.30
udenfor biografen.
• Café besøg i Ringe mandag den 2/5 fra kl. 14-16. Vi mødes ved
Kirkepladsen.
• Brunch og bowling i Svendborg søndag den 22/5. Vi mødes kl.
10 i forhallen.
Mød op og få en hyggelig dag sammen med os andre.
SØNDERBORG
V/ PIA J. KETELSEN
Som ny oprettet lokalforening er vi kommet rigtig godt igang,
og er på nuværende tidspunkt ved at planlægge et medlems-
Vores månelige café-møder kører fortsat, nemlig den første
onsdag i hver måned kl. 15.45 til 17.45, hvor vi byder på kaffe
med brød og mulighed for hyggelig snak med ligesindede og
nogle fra bestyrelsen.
Vi mødes i et meget velegnet og let tilgængeligt mødelokale,
Lyngbo, i Ølby Center, lige over for Netto, med både bus, S-tog
og regionaltog ”lige til døren”. Tilmelding ikke nødvendig, bare
mød op!!
SYDSJÆLLAND, MØN
OG LOLLAND-FALSTER
V/ ARNE HØEGH
Lokalforeningen for Sydsjælland, Møn og Lolland-Falster indledte årets generalforsamling med besøg af Sonja Jakobsen fra
Saxenhøj, der gav en fin orientering om de nye muligheder, der
er for Labyrintens brugere efter den er flyttet til Saxenhøj.
Labyrinten hører nu under den Sociale Virksomhed Guldborgsund, og er et aktivitets- og samværstilbud, for borgere med
erhvervet hjerneskade. Ved flytningen til Saxenhøj får brugerne
flere muligheder for aktiviteter. Blandt andet er et nyt værksted
under opbygning, hvor der bliver mulighed for at arbejde med
træ og keramik, ligesom der for eksempel kan arbejdes med
pileflet, og der er mulighed for deltagelse på smedeværkstedet
og smykkeværkstedet. Ønsker borgeren at lære mere om IT, kan
der tilrettelægges individuelle tilbud
Der bliver taget udgangspunkt i den enkelte borgers interesser,
og har man i begyndelsen blot lyst til at være social eller gå- eller køreture, er der også mulighed for det.
Tilbuddet gælder for borgere over 18 år, der har erhvervet en
hjerneskade. Man skal være selvhjulpen for at deltage i aktivite-
HOVEDCIRKLEN | MARTS 2011
43
➬
Hjerneskadeforeningen:
Læs mere om lokalafdelingernes aktiviteter på hjemmesiden www.hjerneskadeforeningen.dk
under lokalafdelinger, hvor du også finder de lokale nyhedsbreve - HUSK DEADLINE ONSDAG DEN 4. MAJ
terne, men til gengæld er der mulighed for at blive afhentet på
bopælen, hvis man ikke selv har mulighed for transporten. Labyrinten er dermed en god mulighed for at være sammen med
ligesindede, der kan støtte hinanden i den nye situation.
Sonja Jakobsen kom med et par gode eksempler på, at brugere af Labyrinten ved at afprøve forskellige aktiviteter, har fået
mulighed for at komme i arbejdsprøvning med henblik på en
beskyttet stilling.
På Saxenhøj er der også mulighed for at hjælpe i gartneriet eller
på gården, der hører til.
Man skal visiteres til ophold på Labyrinten, der i øjeblikket er
normeret til 12 personer. Selv om det er Guldborgsund Kommune, der har Labyrinten, er der også mulighed for deltagere
fra andre kommuner, man skal blot visiteres til det.
Generalforsamlingen
I beretningen gav formanden, Arne Høegh, udtryk for, at nedlæggelsen af amtet og oprettelsen af storkommunerne ikke har
været til gavn for hjerneskadeområdet. I amterne havde man
personer, der havde erhvervet viden om hjerneskadeområdet,
men de fik andre opgaver i kommunerne. I Guldborgsund
Kommune fik man ansat en socialrådgiver, men der gik nogle
år, før hun vidste, hvilke muligheder der er. Arne Høegh mente
man var startet igen ved år 0 - og ikke var kommet længere end
man var i 1993, da han kom med i Hjerneskadeforeningen.
Arne Høegh gav også udtryk for, at de kommunale Handicapråd opleves ikke at få reel indflydelse. Rådene bliver blot
orienteret om, at der er nedskæringer på de kommunale budgetter, og så sker der ikke mere. I Guldborg Kommune var der
ikke nok personer, da der skulle vælges nyt handicapråd. Derfor
efterlyste formanden idéer til, hvordan man får sat de handicappede og deres problemer på dagordenen.
Til slut lød der en opfordring til medlemmerne om at sende deres mail-adresser til else@turbopost.dk - så fremtidige indkaldelser til arrangementer kan ske elektronisk - når Post Danmark
senere på året hæver portoen.
VESTSJÆLLAND
V/ LISE NIELSEN
April:
Torsdag den 7. april kl. 17.00 i Slagelse: Spisning og social
hygge.
Mandag den 18. april på tur med DFDS: Læs mere om turen på
www.hjerneskaden.dk
Maj:
Torsdag den 5. maj kl. 17.00 i Slagelse: Spisning og social hygge.
Mandag den 30. maj kl. 18.00 i Sorø: Spisning og social hygge.
Juni:
Torsdag den 2. juni kl. 17.00 i Slagelse: Spisning og social hygge.
Mandag den 27. juni kl. 18.00 i Sorø: Spisning og social hygge.
I kan læse mere om kommende arrangementer på vores hjemmeside www.hjerneskaden.dk
Husk tilmelding EN UGE før til bestyrelsen - er der ingen tilmeldinger bliver arrangementet aflyst.
Sæt X i kalenderen i uge 27, hvor der arrangeres en mini ferie
med 2 overnatninger.
Forbehold for ændringer.
Sorø:
Slagelse:
Sorø kultur og fritidscenter
CSU-Slagelse
Frederiksvej 27
Sverigesvej 15
4180 Sorø
4200 Slagelse
Tilmelding til bestyrelsen:
Lise Kiving Tlf. 5783 3120 / 2299 3972 mail: alise@info.dk
Dan Kiving Tlf. 5357 8100 mail: dan.kiving@live.dk
AABENRAA/TØNDER
V/ ERLING KASPERSEN
Den 8. januar 2011 blev den nye forening for Aabenraa og Tønder stiftet, og der blev oprettet en bestyrelse på 5 personer. Vi
har afholdt vores første bestyrelsesmøde og ligeledes indkaldt
til det første medlemsmøde.
Lørdag d. 9.4. Medlemsmøde på Møllemærsk Cafeteria,
Aabenraa. Foreningen er vært ved kaffen.
TIL ALLE LOKALAFDELINGER:
HUSK jeres deadlines i 2011:
Blad nr. 2: 4. maj
Blad nr. 3: 9. august
Blad nr. 4: 3. november
HOVEDCIRKLEN | MARTS 2011
45
Afs.:
Hovedcirklen
Brøndby Møllevej 8
2605 Brøndby
(A)
Magasinpost
ID 11733
B
Hjerneskadeforeningen
modtager med glæde alle gaver - store som små
Gaver er afgiftsfri for foreningen og kan således ubeskåret anvendes i foreningens arbejde.
Almindeligt fradrag 2011
De første 500 kr., du giver til en humanitær forening, kan ikke trækkes fra. Men overstiger den samlede pengegave til
foreningen 500 kr., kan du i 2011 fratrække op til 14.500 kr.
Eksempel 1: Betaler du i 2010 15.000 kr. til en forening, vil du kunne trække 14.500 kr. fra. Beløbet behøver dog ikke blive
indbetalt på én gang. Eksempel 2: Indbetaler du f.eks. 4 x 200 kr. i løbet af et år, vil du kunne fratrække 300 kr.
Gavegivere skal oplyse CPR-nummer hvis man ønsker fradrag i skatten for de beløb man har indbetalt.
Hjerneskadeforeningens girokonto er: 1950096 · Mærk venligst med ”gave”
Legater
Takket være bevilling fra Zangger Fonden har Hjerneskadeforeningen mulighed for at uddele
legater til vore medlemmer.
Der kan fortrinsvis søges om støtte til sygdomsbehandling ,der er omkostningskrævende enten som følge af selve behandlingen eller som følge af de til behandlingen nødvendige hjælpemidler.
Vejledende retningslinier for ansøgninger:
• Der kan tidligst søges tilskud/økonomisk støtte efter 1 års medlemskab af Hjerneskadeforeningen.
• Da det er vigtigt, at midlerne kommer så mange af foreningens medlemmer til gode som
overhovedet muligt, vil der normalt ikke kunne ydes støtte mere end to gange fra fonden.
• Der kan ikke ydes tilskud/økonomisk støtte til aktiviteter, der er omfattet af offentlig forpligtelse. (Først søges kommunen – hvis afslag, vedlægges dette ansøgningen).
• Der skal foreligge en udførlig begrundelse for ansøgningen. (Dvs., det er utilstrækkeligt at
begrunde med f.eks. ”dårlig økonomi”).
• Der kan kun søges til reélle merudgifter. (Dvs., der kan ikke søges til kost, lommepenge og
lignende).
• Tilskudsmodtageren har pligt til at oplyse, hvis der ydes tilskud/økonomisk støtte fra anden side, idet der fra Zangger Fonden ikke kan ydes et større beløb, end de faktiske merudgifter.
Ansøgninger indsendes til lokalformanden i den lokale afdeling man tilhører.
Zangger Fonden er godkendt af Socialministeriet. Det betyder, at der ikke skal betales skat af
et tildelt legat.