13 - Hjerneskadeforeningen
Transcription
13 - Hjerneskadeforeningen
Hovedcirklen Hjerneskadeforeningen årgang 2 2 · num m er 1 · m arts 2 0 1 1 Hjerneskadeforeningens lokale afdelinger REGION HOVEDSTADEN EGEDAL Formand: Sanny Freund ✆ 4818 4031 – Mobil: 4029 2731 e-mail: ksfreund@privat.dk FREDERIKSSUND Formand: Terkel Maack, ✆ 6081 7768 e-mail: t.maack@mail.dk FURESØ Formand: Helle Bomgaard, ✆ 2177 5755 e-mail: helle@bomgaard.com SKIVE Formand: Tracy Fleur Pedersen, ✆ 2158 0659 e-mail: hjsf.viborg@fibermail.dk VIBORG Niels Jacob Vestergaard, ✆ 8660 3135 e-mail: njv@vestergaard.mail.dk ÅRHUS/ØSTJYLLAND Formand: Jette Sloth, ✆ 8949 1717 e-mail: js@hjerneskadeforeningen.dk REGION SYDDANMARK HALSNÆS Formand: John Mortensen, ✆ 4774 5157 e-mail: vito.obo@mail.dk FYN Formand: Lise Christiansen ✆ 4022 1241 e-mail: lise.christiansen@pc.dk HELSINGØR Formand: Marie Klintorp, ✆ 4970 3130 e-mail: Marie@klintorp.dk SYDFYN Formand: Lonnie Malmberg, ✆ 2020 4080 e-mail: lonniemalmberg@hobby-art.dk NORDSJÆLLAND Formand: Lisbeth Holmgaard, ✆ 2044 6578 efter kl. 19.00 e-mail: sydkajen@mail.dk HADERSLEV Formand: Alite Karoline Petersen, ✆ 7453 3743 e-mail: alite@webspeed.dk STORKØBENHAVN Formand: Lene Juul, ✆ 7755 4573 – Mobil 2229 2201 e-mail lenejuul@gmail.com SYDVESTJYLLAND Formand: Alex Jensen ✆ 40 11 30 77 e-mail: alex@youseepost.dk REGION NORDJYLLAND NORDJYLLAND Formand: John Andersen ✆ 2121 3818 e-mail: john@cityhouse.dk THISTED-MORS Formand: Anne Marie Lodahl , ✆ 9792 6013 – Mobil: 2814 7641 e-mail: frede-lodahl@mail.dk REGION MIDTJYLLAND HEDENSTED-HORSENS Formand: Berit Nybroe, ✆ 7567 3646 - Mobil: 4056 9319 e-mail: bnybroe@mail.dk MIDT/VESTJYLLAND Formand: Elmer S. Gade, ✆ 9712 5461 e-mail: elmer@gade.mail.dk SØNDERBORG Formand: Pia J. Ketelsen ✆ 2047 4349 e-mail: f29560@danfoss.com VEJLE, FREDERICIA OG KOLDING Formand: Niels Henry Andersen, ✆ 7556 4474 e-mail: nha@post12.tele.dk AABENRAA / TØNDER Formand: Erling Kaspersen, ✆ 7468 7334 e-mail: eogkkaspersen@mail.dk REGION SJÆLLAND KØGE BUGT Formand: Willy Andersen, ✆ 5614 0744 e-mail: kiwiand@get2net.dk RANDERS Formand: Ole Støvring ✆ 2117 7330 e-mail: olestoevring@live.dk SYDSJÆLLAND, MØN OG LOLLAND-FALSTER Formand Arne Høegh, ✆ 5486 4300 e-mail: agh@dlgpost.dk SILKEBORG Formand: Anne Grethe Nyborg, ✆ 2984 6114 e-mail: agpedersen@privat.dk VESTSJÆLLAND Formand: Lise Kiving, ✆ 5783 3120 e-mail: alise@info.dk Protektor for Hjerneskadeforeningen Hendes Kongelige Højhed Kronprinsesse Mary Hjerneskadeforeningens hovedkontor: Brøndby Møllevej 8 2605 Brøndby Tlf. 4343 2433 Fax 4342 2430 Marianne Schirrmacher Kirsten Arnetoft Girobank reg.nr. 3348 kontonr. 195-0096 info@hjerneskadeforeningen.dk www.hjerneskadeforeningen.dk RÅDGIVNING: Socialrådgiver Helen Maria Lustrup Tlf.: 6038 4119 helen@hjerneskadeforeningen.dk Tirsdag – (telefonrådgivning) kl. 17-19 Fredag – (telefonrådgivning) kl. 10-13 RÅDGIVNING: Socialrådgiver Eva Hollænder Tlf.: 6038 4119 eva@hjerneskadeforeningen.dk Tirsdag – (telefonrådgivning) kl. 17-19 Fredag – (telefonrådgivning) kl. 10-13 RÅDGIVNING: Neuropsykolog Henning Olsen Tlf.: 6038 4119 info@hjerneskadeforeningen.dk Tirsdag – (telefonrådgivning) kl. 17-19 Fredag – (telefonrådgivning) kl. 10-13 HJERNESKADEFORENINGENS: TELEFONRÅDGIVNING: Når der rettes henvendelse til rådgivningen vil vi registrere henvendelsesårsager, samt hvilken lokalitet i landet man ringer fra. Registreringen skal tjene til at pege på generelle behov og mangler for skadede og pårørende. Al brug af registreringen vil naturligvis ske i anonymiseret form. De hyppigste årsager til hjerneskader er: Kranietraume (slag mod hovedet som følge af ulykker eller vold). Trafikulykkerne står for 75% af tilfældene. Apopleksi (slagtilfælde som følge af blodprop eller blødning i hjernen). Andre udløsende årsager kan være infektionssygdomme som hjernebetændelse, tumorer, iltmangel ved hjertestop, samt organiske opløsningsmidler. Hovedcirklen Hjerneskadeforeningen Fornemmelser for forår. Hvem længes ikke efter lunt vejr, solskin og spirende blomster og træer? Herhjemme er dagene blevet længere – og ikke langt fra Danmark (nogle få timers flyvning) er det sprunget ud – FORÅRET! årg an g 22 · numme r 1 · marts 2011 indhold DIREKTØR: Svend-Erik Andreasen Tlf: 2232 1644 sea@hjerneskadeforeningen.dk HOVEDBESTYRELSEN: Formand: Niels-Anton Svendsen Tlf: 2637 3777 Niels-anton@niels-anton.dk Leder 5 Handicap og beskæftigelse 6 MTV 7 BPA 8 Tilbage til arbejdsmarkedet 9 ”Jeg føler ikke længere...” 10 Guide og handicap og job 13 Guide om kognitive vanskeligheder 16 Lions humanitære jazzcruise 15 Når jeg vågner om morgenen... 16 Startskud for 5 nye HovedHuse i Danmark 18 Lisbeth Holmgaard Tlf: 2044 6578 sydkajen@mail.dk Brainstorm 2011 21 Lene Juul Tlf: 2229 2201 lenejuulj@gmail.com Mindeord 23 Sanne Salomonsen 24 Brev 27 Lokalafdelinger 31 NÆSTFORMAND: Elmer S. Gade Tlf: 9712 5461 elmer@gade.mail.dk Mogens Bomgaard Tlf: 4448 4065 mogens@bomgaard.com Alite Karoline Petersen Tlf. 7453 3743 alite@webspeed.dk Ole Støvring Tlf: 2117 7330 olestoevring@live.dk ANNONCETEGNING: Dansk Blad Service ApS Vestergade 11 A Postboks 16 5540 Ullerslev Tlf. 7070 1225 info@danskbladservice.dk Alle spørgsmål vedrørende annoncer bedes rettet hertil. 18 21 Hovedcirklen ansvarshavende: Bestyrelsens forretningsudvalg - ISSN 1396-7924 | Redaktion: Marianne Schirrmacher · Svend-Erik Andreasen | Deadline 2011: Nr. 2: 4. maj 2011 · Redaktion af dette blad sluttede den 09.03.2010 · Næste nummer udkommer juni 2011 Abonnement: Abonnement og medlemskab koster kr. 250,- og tegnes ved henvendelse til Hjerneskadeforeningens kontor. Redaktionen modtager gerne artikler til bladet. Helst på CD eller e-mail. Send gerne billeder med. Artikler i bladet dækker ikke nødvendigvis Hjerneskadeforeningens synspunkt med undtagelse af lederen. Gengivelse af artikler fra bladet er tilladt med kildeangivelse. Hjerneskadeforeningen er en uafhængig brugerstyret interesseorganisation, der arbejder for hjerneskaderamte familier. HOVEDCIRKLEN | MARTS 2011 3 2011 – et skæbneår for hjerneskaderamtes mulighed for rehabilitering? Af Niels-Anton Svendsen, landsformand Foto: Henning Kaag Vi er i øjeblikket vidne til mange modsat rettede tendenser i dansk neurorehabilitering. Den 6. januar 2011 offentliggjorde Sundhedsstyrelsen en såkaldt MTV (Medicinsk Teknologi Vurdering) om hjerneskaderehabilitering. MTV’en er resultatet af gennemlæsning af en lang række rapporter m.v. om forskellige rehabiliteringsprogrammer og deres effekt. Rapporten indeholder både meget positive konklusioner, men også enkelte, som Hjerneskadeforeningen mener er direkte misvisende. Positivt er det, at man finder, at en intensiv, tværfaglig og koordineret indsats har god effekt og på trods af, at det er uhyre vanskeligt at lave konkrete økonomiske beregninger, fremgår det af MTV’en, at der er grund til at antage, at det også i et samfundsøkonomisk perspektiv er hensigtsmæssigt at sikre en kvalificeret rehabilitering. Interessant og tankevækkende er det, at MTV’en konkluderer det, som Hjerneskadeforeningen har sagt og skrevet om siden strukturreformen lå på tegnebrættet. Det, at de nye kommuner generelt ikke ville råde over de fornødne faglige kompetencer til at sikre et kvalificeret rehabiliteringsforløb i disse ofte meget komplekse sager. At kommunerne der har myndighedsansvaret i de fleste tilfælde ikke har noget fagligt grundlag for at løfte dette ansvar, må siges at være et kæmpe problem! Negativt er det, at MTV’en viser, at der på nuværende tidspunkt ikke er fundet undersøgelser, der viser, at fysisk genoptræning af mennesker ramt af apopleksi senere end 1 år efter personen blev ramt af en apopleksi ikke har nogen effekt. At rehabilitering baseret på holistisk neuropsykologiske teorier kun har svag eller ingen effekt. Hjerneskadeforeningen har naturligvis gjort opmærksom på, at disse 2 konklusioner er vi meget uenige i. Faktisk har vi allerede hørt om det første eksempel på, at en kommune har givet afslag på fysisk genoptræning med henvisning til MTV’en konklusion om, at et år efter har det ingen effekt! Samlet set er MTV’en dog et godt redskab for vores videre arbejde, men samtidig ser vi, at flere og flere af de specialiserede tilbud må lukke eller er lukningstruede, fordi kommunerne selv vil løse opgaven. Så på den ene side har vi nu dokumentation for, at en kvalificeret indsats hjælper samtidig med at flere og flere hjerneskaderamte henvises til kommunale tilbud, der ikke lever op til forudsætningen om ”en kvalificeret indsats”. Ved en større præsentation af MTV’en den 13. januar 2011, blev Hjerneskadeforeningens centrale budskab derfor, at 2011 bliver et skæbneår. Hvis ikke der snart sker noget, vil vi se at de sidste 25 års arbejde på at forbedre rehabiliteringsmulighederne for mennesker ramt af en hjerneskade vil ligge i grus. En udvikling, der både menneskeligt og samfundsøkonomisk er uacceptabel! Hjerneskadeforeningen har derfor udarbejdet et forslag til løsning af denne problemstilling. Et forslag om etablering af tværkommunale hjerneskadecentre. Du kan læse hele vores forslag på side 27, samt på foreningens hjemmeside: www. hjerneskadeforeningen.dk. Vi er nu i gang med at drøfte forslaget med relevante politikere i Folketinget, KL samt andre interessenter. Alle medlemmer, der oplever, at de rehabiliteringstilbud, deres kommune vil yde ikke har den fornødne kvalitet, opfordres til at give landskontoret besked. Hjerneskadeforeningen vil kæmpe for at 2011 ikke bliver det skæbneår, meget tyder på lige nu. Vi vil kæmpe for at ekspertisen ikke forsvinder, og 25 års udvikling tabes på gulvet. Vi vil gøre alle de ansvarlige – Regeringen, Danske Regioner og Kommunernes Landsforening - opmærksomme på situationens alvor. Det er i deres hænder at undgå katastrofen! Når det så er sagt, lad os så ikke glemme at glæde os over, at der nu bliver åbnet 5 nye ”HovedHuse” i Danmark (læs mere om de nye HovedHuse inde i bladet), og ikke mindst det spirende forår! HOVEDCIRKLEN | MARTS 2011 5 Det sociale hjørne Vidensnetværket Handicap og Beskæftigelse Af Eva Hollænder Vidensnetværket – Handicap og Beskæftigelse er et projekt under Danske Handicaporganisationer, der har været i gang siden 2007 og nu afslutter sin 4-årige projektperiode. I forbindelse med afslutning af projektperioden er der udgivet en række rapporter og brochurer. I dette og næste nummer af Hovedcirklen vil vi klippe i flere af disse rapporter. Om Vidensnetværket Vidensnetværkets formål har været at etablere en vidensplatform, hvor landets jobcentre nemt kan indhente viden om forskellige handicap og om, hvad dette betyder i forhold til at bestride et arbejde. Vidensnetværkets opgave har været at indhente viden om handicap samt viden om et handicaps betydning i forhold til arbejde, at bearbejde og strukturere denne viden, og at formidle den indhentede viden i en form, som både er anvendelig for jobcentermedarbejderne i deres daglige arbejde og let tilgængelig. Forankringen i Danske Handicaporganisationer har skabt grundlag for at trække på den viden, der ligger i den enkelte brugerorganisation, herunder også Hjerneskadeforeningen. Endvidere har Vidensnetværket indsamlet viden på tværs af brugerorganisationer og hos eksterne videnshavere om specifikke problemstillinger som f.eks. kognitive vanskeligheder. Jobcentrene har været den primære målgruppe for Vidensnetværket, som f.eks. har afholdt kurser om handicap og job 6 HOVEDCIRKLEN | MARTS 2011 for sagsbehandlere, jobkonsulenter, sygedagpengemedarbejdere m.fl. i jobcentrene. Kurserne har haft fokus på de særlige behov ift. job og beskæftigelse, som kan opstå som følge af et handicap. Rigtigt mange jobcentermedarbejdere har deltaget i kurserne. Kurserne har været tilpasset ønsker og behov i de enkelte jobcentre. Jobcentrene har bl.a. efterspurgt viden om det enkelte handicap, hvordan livet er med et bestemt handicap/en bestemt diagnose, og hvordan kan jobcentermedarbejdere kan øge opmærksomhed på ’usynlige’ handicap. Undervisere på kurserne har været fagpersoner, forskellige handicaporganisationer, eksperter, konsulenter, læger og terapeuter m.fl. I undervisningen har været lagt vægt på borgernes muligheder og begrænsninger i forhold til beskæftigelse, fx hvilke tiltag og redskaber, der skal til for at få mennesker med handicap i job. Vidensnetværket har også udarbejdet en række tematiserede guides til jobcentrene, som løbende er tilsendt jobcentrene og desuden ligger på Vidensnetværkets hjemmeside. Udarbejdelse af guides er sket i samarbejde med brugerorganisationer, eksperter på de forskellige specialområder og på baggrund af jobcentrenes efterspørgsel. Endeligt har hjemmesiden bidraget med at gøre den indsamlede viden overskuelig, let tilgængelig og anvendelsesorienteret. Hjemmesiden indeholder viden om bl.a. kompensationsordninger, projekter og viden om forskellige typer af handicap ift. beskæftigelse. Siden er blevet brugt flittigt af landets jobcentermedarbejdere og vil også fortsætte noget tid fremover. Hjemmesidens adresse er http://vidensnetvaerket.dk/ Projektet er evalueret af ekstern evaluator Oxford Research. Oxford Research har på baggrund af spørgeskemaundersøgelser, fokusgruppeinterviews og opfølgende interviews i jobcentre og brugerorganisationer konkluderet, at Vidensnetværket har dækket et hul på området handicap og beskæftigelse, hvor det kan være vanskeligt at finde andre aktører til vedligeholdelse og videreudvikling af især viden i form af handicapforståelse og handicapviden. Danske Handicaporganisationer peger i sit nyhedsbrev BeskæftigelsesNYT fra december 2010 på, at • Vidensnetværkets kurser fremover kan købes på • COK - Center for offentlig kompetenceudvikling • Seminarer.dk • Fagkurser Idet Vidensnetværket har viderebragt kursuserfaringerne til en række kursusudbydere, som har planlagt i 2011 at udbyde nogle af de mest populære kurser. - Vidensnetværkets hjemmeside vil fortsætte noget tid fremover. Hjemmesidens adresse er http://vidensnetvaerket.dk/ MTV Af Eva Hollænder Sundhedsstyrelsen har for nyligt offentliggjort sin MTV (Medicinsk Teknologi Vurdering) om hjerneskaderehabilitering. Selv om MTV’en dokumenterer mange væsentlige forhold, står der også ting, vi i Hjerneskadeforeningen protesterer imod: 1. Der er sjældent effekt af fysisk intervention ud over det første år efter skaden, heller ikke for de sværest skadede. 2. Der er svag til moderat evidens for effekt af kognitivt, følelses- og adfærdsmæssigt orienterede multidisciplinære rehabiliteringsprogrammer i form af holistiske programmer i den subakutte/kroniske fase. I værste fald kan disse budskaber føre til, at kommunerne under henvisning til MTV’en vil 1. give afslag på alt andet end vedligeholdende fysisk træning, når der er gået et år efter skaden 2. give afslag på rehabilitering på hjerneskadecentrene begge dele med henvisning til, at der ingen virkning er af indsatsen. Vi vil derfor bede jer følge udviklingen og maile til eva@hjerneskadeforeningen. dk, hvis I hører om medlemmer, der får afslag under henvisning til MTV’en eller under henvisning til, at der er gået et år efter skade. Hjerneskadeforeningen følger op i forhold til at påvise forskning, der dokumenterer, at ovenstående ikke er korrekt. Samtidigt er det en kendsgerning, at de – tidligere amtslige – specialtilbud er pressede, fyrer medarbejdere og lukker afdelinger. Bare inden for det sidste halve år er Fjordbo 1 og Fjordbo 2, Fogedvængets dag- og døgnrehabiliteringspladser og Høskovens træningsafdeling lukkede eller på vej til lukning. Flere af hjerneskadecentrene har måttet opsige medarbejdere pga dalende henvisningstal. Også dette bør vi som forening være opmærksomme på, så også her må I gerne melde ind ved kendskab til lokale afslag. For supplerende information: Kapitel 1. Sammenfatning: side 13; Kapitel 3. Effektvurdering – fysiske interventioner: side 88; kapitelsammenfatning: side 105 Kapitel 3. Effektvurdering: Kapitelsammenfatning: side 105. HOVEDCIRKLEN | MARTS 2011 7 Det sociale hjørne BPA DH opfordrer borgere med BPA, der fra 1. januar 2011 har fået deres oprindelige kommune som handlekommune, til at klage over afgørelsen. Af Eva Hollænder Borgere med BPA: Klag over kommuneskift Begrund klagen med, at den oprindelige kommune ikke har medvirket til flytning til den nuværende bolig, hvorfor borgeren ikke er omfattet af den nye lovgivning om handle- og betalingskommune. Send klagen til det sociale nævn i den region, borgeren bor i nu. Såfremt det sociale nævn ikke vil behandle sagen, sendes klagen til Tilsynet med den begrundelse, at handlingen er ulovlig, fordi der ikke har været medvirken til flytning. I de tilfælde, hvor der skønnes at have været medvirken til flytning til egen bolig fra den oprindelige opholdskommune, har den oprindelige opholdskommune ikke automatisk grundlag for at ”hjemtage” borgeren. En BPA ordning kan nemlig ikke automatisk sidestilles med en boform, der betyder, at borgeren er omfattet af loven. Det afhænger af en konkret og individuel vurdering. Hvor grænsen går, vides ikke. Det skal derfor prøves af. Husk, at eventuelle tvister to kommuner imellem ikke må få konsekvenser for borgeren, mens tvisten kører. Den nuværende opholdskommune har pligt til fortsat at behandle sagen, indtil sagen er afgjort. 8 HOVEDCIRKLEN | MARTS 2011 Borgere med BPA i klemme med ny lovgivning Borgere med BPA, der for mange år siden er blevet flyttet til en anden kommune med betalingstilsagn fra den oprindelige kommune, har pludselig fået deres ”gamle” kommune tilbage som handlekommune. Også selvom der er gået mere end 30 år, og også selvom kommunen er beliggende i den anden ende af landet. Konsekvensen er stor usikkerhed om beregning af løn, udbetaling af løn, pension m.v. samt usikkerhed om, hvordan man løser vikarproblemer, hvordan man skal forholde sig i forhold til fx forsikringer, reparation af kørestol m.v. Kort om lovgivningen Den nye lovgivning om handle- og betalingskommune træder i kraft, når den oprindelige opholdskommune har medvirket til, at en person har fået ophold i en anden kommune i boformer efter serviceloven eller boliger, der træder i stedet for og kan sidestilles med boformer. Herefter er den oprindelige opholdskommune både handle- og betalingskommune for borgeren. Langt de fleste borgere med BPA er imidlertid flyttet videre på eget initiativ og har selv skaffet sig en bolig uden en tidligere opholdskommunes medvirken. Mange er flyttet flere gange både inden for kommunen og uden for kommunens grænser. Det er derfor grotesk, at den oprindelige kommune fortsat optræder som part i sagen og igen skal være borgerens handlekommune. Fortolkningsspørgsmål: 1) Hvornår har en kommune medvirket til en borgeres flytning? 2) Hvornår kan en BPA ordning efter servicelovens § 96 sidestilles med en boform? Det fremgik tidligere af retssikkerhedsloven, at hjælpeordninger efter servicelovens § 77 (Nu BPA) var at sidestille med boformer, omfattet af denne bestemmelse i retssikkerhedsloven. Da hensigten ikke har været at ændre i retstilstanden, gælder dette princip fortsat. BPA ordninger er derfor i udgangspunktet fortsat omfattet af lovens anvendelsesområde, idet omfang der har været kommunal medvirken til flytning til en anden kommune, og i det omfang en BPA ordning efter en konkret vurdering kan sidestilles med en boform e.l. Opsamling DH opfordrer med andre ord til at protestere over ”hjemtagelserne”, fordi det i langt de fleste tilfælde ikke er korrekt, at den oprindelige opholdskommune har medvirket til flytning. I de tilfælde, hvor der har været medvirken, skal omdrejningspunktet i en klagesag være, hvorfor den konkrete BPA ordning ikke kan sidestilles med en boform. I forbindelse med klager over ”hjemtagelser” kontakt venligst Hjerneskadeforeningens socialrådgiverfunktion. Tilbage til arbejdsmarkedet Forskellige tilbud for at sikre fastholdelse og tilbagevenden til arbejdsmarkedet samt de ændrede refusionsregler på beskæftigelsesområdet Af Helen Lustrup Ifølge lov om en aktiv beskæftigelsesindsats § 22 kan jobcentret give følgende tilbudsmuligheder for at sikre fastholdelse og tilbagevenden til arbejdsmarkedet: 1) Vejledning og opkvalificering 2) Virksomhedspraktik 3) Ansættelse med løntilskud Der er trådt en ny lovpakke i kraft pr.01. januar 2011 på beskæftigelsesområdet: Lov om ændring af lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, lov om arbejdsløshedsforsikring m.v., lov om aktiv socialpolitik og lov om kommunal udligning og generelle tilskud til kommuner. Jeg har valgt at fremhæve de ændringer i beskæftigelseslovgivningen, som har størst betydning og interesse for vores medlemmer. Ændringerne vedrører virksomhedsrettet aktivering og ændring af refusionssystemet. Der er med denne nye lovpakke på beskæftigelsesområdet lagt op til mere virksomhedsrettet aktivering. Lovgiver har med de seneste ændringer i f.t. den virksomhedsrettede aktiveringsindsats ønsket en øget brug af virksomhedspraktik og ansættelse med løntilskud. Dette understøttes i ændring af finansieringsreglerne. I den nye beskæftigelseslovgivning ændres reglerne om refusion fra staten til kommunerne. Det er især væsentlig at bemærke, at den virksomhedsrettede aktiveringsindsats som virksomhedspraktik og løntilskudsjob belønnes med større refusionssatser end andre tilbud som vejledning- og afklaringsforløb. Det vil sige, at statens refusion til kommunerne er 50 pct. af udgifterne i perioder, hvor den ledige eller sygemeldte deltager i tilbud som virksomhedsrettet aktiveringsindsatser som virksomhedspraktik eller løntilskudsjob, eller ordinær uddannelse og er 30 pct. i de perioder, hvor der ikke deltages i disse aktive tilbud, men i stedet for i eksempelvis vejlednings- og afklaringsforløb. Der har været kritik af de mange aktiveringstilbud, som ikke har haft noget indhold med mening i. Formålet fra lovgivers side har derfor også været med den nye lovgivning at komme disse aktiveringstilbud til livs. Der vil dog fortsat være gode aktiveringstilbud, både hos kommunerne og hos private aktører, som ikke alene er virksomhedsrettede og som vil være målrettet til vores medlemmer. Bekymringen fra mange organisationer er, at der vil være en voldsom stigning i brugen af den virksomhedsrettede aktivering. Det kan være relevant for mange grupper af ledige/sygemeldte, som er parate og klar til umiddelbart at gå i arbejde. For en del af vores medlemmer vil det ikke umiddelbart være en løsning, da det vil være den helhedsorienterede hjælp med mange indsatsområder over en længere periode, der er brug for. Der vil være behov for at sætte ind med mange forskellige tilbud, før målet for den enkelte kan være at genindtræde og få en tilknytning til arbejdsmarkedet i form af en virksomhedsrettet aktiveringsindsats. Det er meget langvarige forløb, som vores medlemmer har brug for. Der vil her f.eks. både være behov for et vejlednings- og afklaringsforløb, og en trænings–behandlingsindsats, før der kan blive tale om det virksomhedsrettede tilbud. På grund af de ændrede refusionsregler kan vi blive bekymret for, at Hjerneskadecentrene og de frivillige foreninger, som bl.a. tilbyder disse tilbud og aktiveringsprojekter, ikke vil blive benyttet eller støttet i samme omfang fremover af kommunerne. Det økonomiske incitament for kommunerne til at vælge de tilbud, der har vejlednings-, afklarings- og optræningsforløb før en virksomhedsrettet indsats eller ordinær uddannelse som mål vil sandsynligvis ikke være det mest oplagte at prioritere, når de får 30 procent i refusion af udgifter for disse tilbud. HOVEDCIRKLEN | MARTS 2011 9 Kursusforløb for børn og unge af forældre med erhvervet hjerneskade i Thisted og Morsø kommuner ”Jeg føler ikke længere, det er min skyld når far bliver vred. Nu tænker jeg, det er fordi, han er træt” Af Anne Marie Lodahl, Hjerneskadeforeningen Gry Jungberg Møller Madsen og Anette Krusborg, Taleinstituttet Region Nordjylland I et samarbejde mellem Hjerneskadeforeningens Thisted-Mors kreds, Thisted og Morsø kommuner blev der i starten af 2010 etableret et gruppeterapeutisk forløb målrettet børn og unge af forældre med erhvervet hjerneskade. Hjerneskadeforeningens lokalformand, Anne Marie Lodahl, har været initiativtager til projektet, og har med stor succes samarbejdet med kommunerne, der har ydet 10 HOVEDCIRKLEN | MARTS 2011 stor opbakning, herunder tilvejebragt det økonomiske grundlag. Lokaler har været stillet gratis til rådighed på Kommunikationscentret i Thisted. Hjerneskadeforeningens lokalafdeling har søgt fondsmidler til finansiering af en taxaordning der har hentet og bragt børnene. Tilbagemeldingerne fra forældrene lyder, at dette har været en nødvendig forudsætning for at børnene overhovedet har kunnet deltage. Ud over at koordinere transporten, har lokalafdelingen sørget for en række praktiske opgaver i forbindelse med kursusforløbet: koordination af information mellem de involverede parter, modtagelse og aflevering af børnene, servering i pauserne, aflåsning af lokaler mv. Psykologer fra Taleinstituttet Region Nordjylland blev bedt om at varetage forløbet. Deltagere Invitationen til at deltage i forløbet blev tilsendt udvalgte familier. I alt 19 børn i alderen 9-17 år deltog. Børnene blev inddelt i to grupper efter alder, i den yngste gruppe deltog ud over psykologen også en pædagog. Grupperne mødtes i alt 10 gange á to timer. De ældste børn fik mulighed for yderligere at mødes fire gange hen over efteråret. Ligeledes blev der i efteråret tilbudt et kortere forløb til de ikke-ramte forældre, hvilket syv ægtefæller valgte at tage imod. Form og indhold Indholdsmæssigt har der i grupperne været tale om en vekslen mellem psykoedukation, praktiske øvelser, erfaringsudvekslinger i plenum og i mindre grupper, to-vejs kommunikation mellem det enkelte barn og et andet barn eller terapeuten. Der har fra terapeuternes side været fo- Hvert år pådrager ca. 15.000 personer sig en erhvervet hjerneskade - mange af dem er forældre. Børn af forældre med erhvervet hjerneskade betegnes ofte som “de glemte børn” eller “de usynlige børn”, fordi de vanskeligheder de oplever sjældent er synlige og ofte bliver børnene ikke hjulpet (Andersen, T. 2006: Børn og unge i hjerneskaderamte familier). Børn med en forælder med erhvervet hjerneskade vil ofte opleve at have det svært. Barnet kan reagere med fysiske symptomer eksempelvis få ondt i maven eller få svært ved at sove. Barnet kan også få svært ved at leve op til krav udenfor familien eksempelvis i skolen. Videre holdes barnet i flere tilfælde uden for de samtaler som de voksne har om problemerne. Det kan betyde at barnet isoleres og overlades til sine egne forestillinger om, hvad der egentlig sker med mor eller far. Selv om problemerne er kendte oplever mange børn at ingen voksne griber ind. Nogle af børnene kan senere få problemer i deres voksne liv - eksempelvis i form af vanskeligheder med at stå ved og mærke egne behov. De kan få svært ved at sætte grænser for sig selv og ved at få en positiv og opbyggelig egoisme. kus på at bibringe børnene viden og forståelse, samt skabe trygge rammer for at identificere og udtrykke følelser, dele følelser og oplevelser med andre samt at modtage og give feedback til andre med henblik på at øge evnen til at integrere og regulere følelser samt styrke selvværdet. Temaer De temaer der blev berørt undervejs var som følger: 1. Oplæg om hvordan det kan være at være barn i en familie med en forælder med erhvervet hjerneskade. Dette oplæg blev holdt for børnene, og efterfølgende for deres forældre. Imens lavede børnene mad til fælles spisning, og arbejdede sammen med deres søskende med opgaver om søskenderelationer. 2. Hjælp og støtte i omgivelserne. Her blev børnene præsenteret for forskellige citater fra andre børn, ligesom terapeuten havde konstrueret en case. På baggrund af dette materiale drøftede børnene i mindre grupper og i plenum hvilke støttepersoner de selv havde og hvem de kunne gå til hvis noget var svært. Der var også fokus på nogle af de svære følelser som vrede, angst og skyld, ligesom flere børn fik sat ord på deres bekymringer for såvel den ramte som den ikke-ramte forælder. 3. Roller og rolleændringer i familien. På baggrund af oplæg om familien som system og om hvordan kriser påvirker familien drøftede børnene i mindre grupper hvordan rollerne i deres familier havde ændret sig som følge af skaden. Mange havde eksempelvis fået flere opgaver og følte et større ansvar for at tingene fungerede både praktisk og relationelt i familien. 4. Oplæg om hjernens funktion samt følger efter hjerneskader. Børnene fik mulighed for at stille spørgsmål og drøfte efterfølgende i mindre grupper hvilke følger de oplevede hos deres forældre og hvordan de oplevede disse. Metoderne hos de yngre børn bestod i praktiske øvelser og rollespil. 5. Håb, drømme og ønsker for fremtiden. Fokus på egne ressourcer. Evaluering Temaerne strakte sig over flere gange. Efterhånden som forløbet skred frem, blev der mindre behov for voksenstyring, samt for oplæg og emner man skulle tale ud fra. Erfaringerne fra den ældste gruppe viser at børnene har profiteret af en mere langvarig indsats. Det kræver tid at skabe tryghed så man får mod til at dele sårbare erfaringer med hinanden. De sidste gange i forløbet var meget indholdsrige og følelsesintensive. Børnene blev rigtig gode til at give feedback på hvad de kunne lide og ikke lide, hvad de havde brug for og hvad de gerne ville have mere af. Der blev gennem forløbet skabt en god dynamik og dialog børnene indbyrdes og mellem terapeut og børn. Ved forløbets afslutning gav flere af børnene udtryk for at det der havde størst betydning var at de ikke længere havde skyldfølelse ifht. den ramte forælder. Tidligere kunne de godt føle at det var deres skyld hvis den ramte eksempelvis var vred og tænke at det var fordi der var noget de ikke havde gjort ordentligt. Nu tænkte de snarere at det skyldtes skaden. Andre børn har været glade for at møde andre i samme situation, i et forum hvor de har kunnet fortælle frit om deres oplevelser. Som det fremgår kan det at deltage i en gruppe med ligestillede være af stor betydning – centralt er følelsen af ikke at være alene i verden. Det er dog vigtigt at understrege at en sådan indsats bør ses som et supplement til en individualiseret indsats tilpasset den enkelte families behov – det være sig ifht. udredning af hjerneskadens helt specifikke følger og vejledning herom til hele familien, behov for praktisk hjælp og støtte i hverdagen, øvrige rehabilteringstiltag etc. Ligeledes kan man ikke ændre familiedynamikker ved kun at arbejde med børnene – det kræver rammer hvor hele familien kan inddrages. HOVEDCIRKLEN | MARTS 2011 11 Vidensnetværket Handicap og Beskæftigelse: Guide om handicap og job Af Eva Hollænder Vidensnetværket har sammenfattet en del af den mest efterspurgte viden om handicap og job fra hjemmesiden i en ny guide. Guiden er en håndbog, som indeholder viden om en lang række handicap og sygdomme og deres betydning ift. beskæftigelse. Der er tale om korte og generelle beskrivelser, som skitserer nogle typiske træk ved forskellige handicap og sygdomme. Endvidere beskrives generelle hensyn, som den enkelte funktionsnedsættelse fordrer i forhold til beskæftigelse. Guiden er tænkt som et redskab for jobcentermedarbejdere, som de kan have stående Se mere på www.vidensnetvaerket.dk på hylden og slå op i ved behov. Guiden er derfor udsendt til alle jobcentre i landet, hvor den er stilet til nøglepersonerne. Guiden kan bruges som et hurtigt opslagsværk, der kan danne grundlag for den videre udredning af et givent handicap og betydningen heraf i forhold til beskæftigelse. Målet er, at jobcentermedarbejderen kan spore sig ind på en borgers særlige vanskeligheder inden eller undervejs i samtaler med borgeren om arbejde og begrænsninger i forhold til arbejde. Guiden indeholder flere kapitler, som kan have relevans for Hjerneskadeforeningens medlemmer, nemlig om hjerneskade, afasi og bevægelseshandicap. Der er endvidere et afsnit om whiplash. Guiden kan gøre det nemmere for vores medlemmer at formidle egne konkrete vanskeligheder. Den er udarbejdet på baggrund af et samspil mellem Vidensnetværket, jobcentre og fagpersoner på de forskellige handicapområder, så den dækker fagligt både en handicapforståelse og viden om jobcentrenes arbejdsopgaver og arbejdsform. Guiden kan naturligvis ikke stå alene, men kan være en hjælp til dialogen mellem sagsbehandler og borger. Vidensnetværket Guide om kognitive vanskeligheder Af Eva Hollænder Vidensnetværket har udgivet en guide om kognitive vanskeligheder. Det kan være svært at forstå omfanget af kognitive vanskeligheder. De er oftest usynlige for andre mennesker. Og kognitive vanskeligheder kan komme til udtryk på mange forskellige møder. Derfor har Vidensnetværket i samarbejde med brugerorganisationer og eksperter på området udarbejdet en guide om kognitive vanskeligheder. Guiden er et hurtigt opslagsværk, der kan danne grundlag for den videre udredning af kognitive vanskeligheder og betydningen heraf i forhold til beskæftigelse. Guiden er tænkt som et redskab for jobcen- Se mere på www.vidensnetvaerket.dk termedarbejdere, som de kan have stående på hylden og slå op i ved behov. Guiden indeholder - korte beskrivelser af specifikke kognitive vanskeligheder - vejledninger til jobcentermedarbejderes sagsbehandling - forskellige tegn på kognitive vanskeligheder - redskaber til afklaring af kognitive vanskeligheder - eksempler på relevante jobcenterspørgsmål til f.eks. neuropsykolog - beskrivelser af skånehensyn, arbejdsredskaber og ordninger Guiden kan gøre det nemmere for vores medlemmer at formidle egne konkrete vanskeligheder. Den er udarbejdet på baggrund af et samspil mellem Vidensnetværket, jobcentre og fagpersoner på de forskellige handicapområder, så den dækker fagligt både specialviden om kognitive vanskeligheder og viden om jobcentrenes arbejdsopgaver og arbejdsform. Guiden kan naturligvis ikke stå alene, men kan være en hjælp til dialogen mellem sagsbehandler og borger. Hjerneskadeforeningens medlemmer kan således bruge guide om kognitive vanskeligheder til at forberede sig til møder med jobcentrene – og kan henvise jobcentermedarbejdere til guiden. HOVEDCIRKLEN | MARTS 2011 13 Få teksten læst op – adgangforalle.dk læser din tekst højt. Man kan få teksten på Hjerneskadeforeningens hjemmeside læst højt, ved at hente et lille gratis program på www.adgangforalle.dk Link til dette program ligger på forsiden af foreningens hjemmeside www.hjerneskadeforeningen.dk HOVEDCIRKLEN | MARTS 2011 15 Når jeg vågner om morgenen, er jeg helt blank For seks et halvt år siden var Steen Fodstad Nilsson en travl journaliststuderende i praktik på TVLorry. Der var tryk på med uddannelse, to tvillingedrenge på 3 år og en ligeså travl hustru. På overlæben havde han et irriterende forkølelsessår, der bare ikke ville hele. Infektionen fra såret gav Steen hjernehindebetændelse, som udviklede sig til en massiv hjerneskade. til Nescafe. Det er allerede ved at blive tusmørke udenfor. Klokken er kun 16.30 denne tidlige efterårsaften. Vi står i Steens lille køkken, og han fortæller, at han var blevet lidt usikker på interviewtidspunktet, så han var pisket hjem på sin moutainbike og har været klar den sidste time. ”Min skade betyder, at jeg ikke kan genkende ting og mennesker, og så glemmer jeg meget hurtigt. Jeg er dårlig til at huske aftaler og finde vej. Jeg farer stadig vild på Frederiksberg, og jeg har boet her i 6 år. Jeg skal tænke mig om, når jeg skal ned i vaskekælderen.” Steen er høj og ranglet, og hans ansigt er markeret. Skægstubbe og hår har fået et umiskendeligt gråt skær. Ansigtet er alvorligt og mærket af de hårde år, men af og til kommer der varme i øjnene, og et smil bløder ansigtets furer op. ”Jeg er lykkelig sammen med mine børn. Det er børnene, der har holdt mig oppe. De stillede krav til mig om at blive rask, så jeg kunne passe på dem.” Børnene har holdt mig oppe Steen tager imod i sin lille lejlighed ved Flintholm Station og sætter vand over Udfordrer sig selv Vandet koger i elkedlen og bliver hurtigt hældt op i høje glas med metalhank. Her Steen blev kort efter hjerneskaden skilt fra sin kone, men de har stadig et godt og nært forhold. ”Jeg vågner hver morgen, som om det er den første dag i mit liv. Jeg er nødt til at stå helt op og se, hvilken dag det er i kalenderen.” Af: Tina Frederiksen 16 HOVEDCIRKLEN | MARTS 2011 dufter dejligt af kaffe. Lyset i køkkenet er skarpt og koldt. På vej ind i stuen passerer vi Steens ro-maskine. ”Hver aften inden jeg går i seng, laver jeg suduko for at udfordre hjernen. Det er også godt at få pulsen op, og det får jeg på ro-maskinen, og så tager jeg Valby Bakke for fuldt tryk hver dag.” Spisebordet domineres af en stor bærbar computer. Den bliver aldrig slukket. Steen har netop lavet sin egen blog, som han kalder Dunkelsyn. ”Jeg synes ting fremstår klarere ved solnedgang og solopgang. Der ser man tingene i et andet perspektiv,” forklarer han titlen på bloggen. ”Jeg har netop meldt mig ind i et politisk parti og vil blogge om politiske emner. Jeg interesserer mig meget for politik.” Prioriterer knivskarpt Steens hjerneskade har haft store omkostninger for ham socialt. ”Jeg ved at mine venner og min bror savner mig, som jeg var, og det kan godt gøre ondt. Jeg har glemt, hvad vi havde.” Det er ikke usædvanligt, at Steen sover 13-14 timer om natten, så der er ikke meget tid tilbage, når han kommer hjem fra sit fleksjob på Ugebrevet A4. Her arbejder Steen 18 timer om ugen med research, arkivering og korrekturlæsning. ”Jeg er blevet meget mere fokuseret på det, jeg vil her i livet. Fordi jeg har så få kræfter, så gælder det for mig om at sætte dem ind de rigtige steder, og det gør jeg så med børnene.” Fast struktur i hverdagen ”I flere år har jeg fulgt børnene i skole om morgenen, og så får jeg talt med min ekskone om, hvad der skal ske i løbet af dagen. Men så bliver fodbolden flyttet, for så skal de spille kamp om onsdagen i stedet for om tirsdagen. Og så er der for meget regnvejr, og så skal de på kunststofbanerne i stedet for,” trækker Steen selvironisk på skuldrene. To gange om ugen følger Steen drengene til fodbold, og netop fodbold er alle tre vilde med. Steen kan lide at nørde med computeren og har installeret overvågning af Milans og Manchester Uniteds hjemmesider, så mål og resultater løbende tikker ind på sønnernes computere. Drengene overnatter hos Steen en gang om ugen, og i weekenden besøger de ofte Steens forældre. ”Børnene skaber struktur i min hverdag. Når de er her, laver jeg mad til dem og får gjort hovedrent, vasket tøj og handlet ind. Jeg har gerne forberedt maden inden de kommer, for ellers kan jeg godt blive hylet ud af den midt i en gang boller i karry.” Man skal bruge sine evner Steen er belæst. Har været omkring statkundskab, formidling på RUC og har næsten en fuld journalistuddannelse. For år tilbage blev han stormester i Jeopardy. ”Jeg var sådan en irriterende type, der kunne huske alt. Der er lidt nemesis over det, der ramte mig. Det ramte mig der, hvor det gør mest ondt. Jeg har sløset med mine talenter, og det kan jeg godt ærgre mig over.” Igen og igen vender vi tilbage til emnet at bruge sit talent, og Steen forsøger, at animere sine børn til at bruge deres evner. ”Den ene vil gerne spille for Manchester, og den anden vil gerne være statsminister, og det siger jeg til dem, godt kan lade sig gøre. Jeg holder live i deres drømme. Deres mor er klog, og jeg er klog, eller genetisk er jeg i hvert fald klog, så der er ingen grund til, at de ikke også skulle blive det,” trækker Steen selvironisk på smilebåndet. ”Børnene er meget stolte af, at jeg har været BZ’er med hanekam. Jeg havde den ikke særligt længe, det var jeg ikke sej nok til, men jeg kunne mærke, at det var vildt sejt, så der var ingen grund til at tale det ned. Jeg kan godt mærke, at de har behov for en far, der kan noget andet end at fare vild foran deres klassekammerater.” Fremtiden Steens store drøm er at kunne kvitte fleksjobbet og finde et deltidsjob som rigtig journalist. ”Jeg følger meget med i politik og kan godt se, at fleksjob-ordningen hænger i en meget tynd tråd. Det var den, der fik mig ind på arbejdsmarkedet. Og jeg synes, at man skal lave det store regnskab og kikke overordnet på menneskeskæbnerne. Hvis jeg ikke havde fået et arbejde, var jeg måske endt på en bænk med en bajer i hånden. Børn fortjener både en mor og far, og i det store regnskab er penge til genoptræning og fleksjob godt givet ud.” Det er blevet helt mørkt udenfor. Stuen er kun lyst op af en svag lampe og skæret fra computerskærmen. HOVEDCIRKLEN | MARTS 2011 17 Startskud for 5 nye HovedHuse i Danmark Af Eva Hollænder Så er spændingen udløst, og det er offentliggjort, hvor i Danmark, der skal etableres nye HovedHuse. Socialminister Benedikte Kjær har den 31. januar 2011 udsendt følgende pressemeddelelse: ”Socialminister Benedikte Kiær giver 47 mio. kr. til at oprette klubhuse, som skal hjælpe voksne med hjerneskade til et aktivt liv med en plads på arbejdsmarkedet og en bedre hverdag. Fem kommuner har samlet fået 47 mio. kroner til at oprette klubhuse for voksne med hjerneskade. Her skal medlemmerne gennem et arbejdsfællesskab lære at håndtere følgerne af deres hjerneskade. Målet er at hjælpe medlemmerne til et mere aktivt liv med arbejde og et socialt netværk. De fem kommuner er Hjørring, Aalborg, Odense, Slagelse og Lolland. Socialminister Benedikte Kiær siger: ”De klubber, som vi nu giver tilskud til, 18 HOVEDCIRKLEN | MARTS 2011 kan være med til at forhindre, at hjerneskadede bliver isolerede og mister kontakten til arbejdsmarkedet. Klubberne er en ny måde at sikre disse mennesker den særlige støtte, som de har brug for, for at kunne vende tilbage til en aktiv hverdag.” Klubhusmodellen er fra USA og Canada, og den er i flere år blevet benyttet til mennesker med sindslidelser; i de senere år har forskere fundet ud af, at metoden også giver gode resultater hos mennesker med sværere hjerneskader. I Danmark er modellen afprøvet af Hjerneskadeforeningens projekt HovedHuset på Frederiksberg, som skal videregive sine erfaringer til de fem kommuner, der nu har fået bevilget støtte til klubhuse. I Danmark rammes 15.000 hvert år af en hjerneskade efter f.eks. en trafikulykke eller en blodprop. Mange får skader, som giver dem problemer i hverdagen. Både på deres arbejdsplads, i familielivet og i almindelige sociale relationer. Satspuljepartierne har i satspuljeaftalen for 2010 afsat penge til, at en række kommuner kan udvikle og udbrede metoden i Danmark.” Konceptet er udviklet af HovedHuset på Frederiksberg HovedHuset er en del af Hjerneskadeforeningen, som fik midler fra Den Europæiske Socialfonds Equal-program til at etablere HovedHuset i 2006. På baggrund af disse midler åbnede HovedHuset i februar 2006. Stedet er et specialiseret tilbud til mennesker med erhvervet hjerneskade i den erhvervsaktive alder. HovedHuset henvender sig både til nyskadede, som netop har afsluttet genoptræningen, og til mennesker, som har levet med en erhvervet hjerneskade i mange år. HovedHuset fungerer som et ligeværdigt arbejdsfællesskab, hvor husets medlemmer sammen med de ansatte varetager de opgaver, der er forbundet med den daglige drift. Aktiviteterne er koncentreret om arbejdsopgaver og har et fremadrettet beskæftigelsesmæssigt perspektiv. HovedHuset arbejder efter clubhousemodellen, der bygger på ligeværd, medindflydelse, frivillighed og har fokus på styrker og ressourcer. Disse værdier såvel som HovedHusets individuelle tilgang og fokus på det hele menneske har vist sig som en succesfuld metode til rehabilitering af mennesker med erhvervet hjerneskade. HovedHuset blev i februar 2008 evalueret af Muusman Research & Consulting Af en evalueringen fremgår det blandt andet at: • ca. 90% har fået et mere aktivt liv, efter at de er startet i HovedHuset • ca. 90% har fået øget selvværd gennem opholdet i HovedHuset • ca. 80% af de personer, der har afsluttet et forløb i HovedHuset, er kommet i meningsfuld beskæftigelse • ca. 85% af de personer, der er kommet i meningsfuld beskæftigelse, mener, at HovedHuset har haft afgørende betydning for dette • ca. 60% er blevet mere sociale og har fx fået flere venner og folk, de kan støtte sig til. • Arbejdsgiverne oplever, at HovedHuset er med til at få den senhjerneskadede til at erkende sit handicap, og at vedkommende herefter får det nemmere i arbejdssituationen. • Arbejdsgiverne giver også udtryk for, at medlemmerne ikke var kommet i arbejde eller blevet heri uden HovedHuset. • De kommunale medarbejdere fremhæver, at HovedHuset tilbyder et differentieret forløb. Styrken er, at hvert medlem får sit individuelle forløb, hvor der sættes fokus på medlemmets sociale og personlige kompetencer. Hjerneskadeforeningen ser frem til at følge udviklingen og opfordrer både lokalforeninger og medlemmer til at samarbejde med og gøre brug af de nye muligheder. Læs mere om HovedHuset på: www.hovedhuset.dk HOVEDCIRKLEN | MARTS 2011 19 Brainstorm 2011 – oplevelser på vandet! Af Jette Sloth Igen i 2011 tager Brainstorm på togt i 3 både. Togtet går fra søndag den 21. august i uge 33 til fredag den 26. august i uge 34. Udgangshavn og hjemkomsthavn bliver Marselisborg Havn, Århus. Ankomst søndag d. 21.8.2011 mellem kl. 9–11 med afsejling fra Marselisborg Havn kl. ca. 12-12.30. Forventet hjemkomst til Marselisborg Havn fredag d. 26.8.2011 kl. 14.00. I år vil vi lægge til kaj i: Hov, Strib, Vejle, Juelsminde og Tunø inden vi vender stævnen tilbage til Århus. Skipperne har ret til ændringer, da de skal tage hensyn til vind og vejr. På Hjerneskadeforeningens sejlture bliver du inddraget i det praktiske liv ombord på en moderne sejlbåd. Du skal hjælpe med madlavning, indkøb, praktisk sømandskab m.m., i det omfang du har mulighed for det. Vi er fælles om at få tingene til at fungere og ser det alle som en fornøjelse at hjælpe og ikke som en sur pligt! Du behøver ikke at kunne sejle, men du skal være åben for at møde andre mennesker og indgå i et fællesskab ombord med dine medgaster. At sejle kræver samarbejde, og gensidig tillid. Båden kan kun sejle, hvis alle bidrager til den fælles udfordring. At leve en uge på en moderne sejlbåd, betyder også at man lever tæt sammen med andre mennesker, da vi vil være ca. 8-10 ombord på hver båd. Vi opfordrer både mænd og kvinder til at deltage. Sikkerheden skal være i top. Derfor er der en ansvarlig skipper og en sejlkyndig gast på hver båd, som sørger for, at der ikke bliver gået på kompromis med sikkerheden. Skipper har altid det sidste ord på en sejlbåd! Har du lyst til at prøve kræfter med det maritime liv, så ring til Hjerneskadeforeningens kontor på tlf. 4343 2433. Her får du tilsendt en tilmeldingsblanket, som du udfylder og sender tilbage til kontoret – deadline for tilmelding er senest den 1. maj. Herefter vil du få svar med yderligere oplysninger om turen, praktiske forhold etc. Prisen inkl. kost bliver 3.200 kr. Prisen er eksklusiv rejseudgifter til og fra ud- og hjemkomsthavn samt drikkevarer og lommepenge. Visse kommuner yder tilskud så henvend dig eventuelt til din egen kommune for at høre om eventuel økonomisk hjælp. VIGTIGT: Har du en hjælper til daglig eller bor på institution hvor der er hjælpere som støtter dig skal du også have en hjælper med på sejlturen. Vi kan ikke tilbyde personlig hjælp. Vil du gerne vide mere om Brainstorm kan du ringe til nedenstående skipper, som har sejlet de sidste mange år. Kenneth kan måske hjælpe dig såfremt du er i tvivl om det er noget for dig. Kenneth Sloth Mikkelsen, tlf. 4126 6477. Hjerneskadeforeningens motto ”Liv der reddes, skal også leves” passer fint med et maritimt ordsprog der siger – ”At sejle er at leve”. Så kom og vær med til at skabe endnu en god sejleroplevelse – mød andre mennesker og få noget frisk havluft. Vel mødt på Brainstorm 2011! HOVEDCIRKLEN | MARTS 2011 21 Her finder du Hovedtropperne HOVEDTROPPERNES LANDSBESTYRELSE UNGDOMSAFDELINGER: Landsformand Nena Hejlskov Tlf. 4115 1910 nena@hovedtropperne.dk FYN: Camilla Krag Larsen . Tlf. 2588 8154 camillakraglarsen@hotmail.com Næstformand Camilla Krag Larsen Tlf. 2588 8154 camilla.krag.larsen@hovedtropperne.dk STORKØBENHAVN Michael Skjørbæk Larsen . Tlf. 2621 6776 michael@hovedtropperne.dk BESTYRELSESMEDLEMMER: Jennifer Nielsen Bjarne Frederiksen Michael Skjørbæk Larsen NORDJYLLAND: Mette Thomsen . Tlf. 3171 0868 hovedtropperne-aalborg@hotmail.com Hovedtropperne er en forening under Hjerneskadeforeningen. www.hovedtropperne.dk Mindeord Af Svend-Erik Andreasen Kristian Siversleth afgik ved døden den 18. februar 2011 efter kort tids sygdom - få dage inden sin 66 års fødselsdag. Kristian har haft stor betydning for udviklingen af den lokale indsats for hjerneskaderamte i det storkøbenhavnske område, hvor han som formand i perioden 2000–2007 for Hjerneskadeforeningens daværende København’s Amts Kreds var en meget vedholdende initiativtager og inspirator for den lokale bestyrelse, samt i det hele taget en stor arbejdskraft. Dette til trods for at han havde et både krævende arbejdsliv som professionel revisor og et hjemmeliv med en hjerneskadet søn i familien. Fra 2009 påtog Kristian sig funktionen som intern revisor for Landskontoret og har også i den forbindelse været til stor gavn for foreningen med forslag til udbygninger og forbedringer af kontorets regnskabsprocedurer m.m. Derudover brændte Kristian’s varmt bankende hjerte også for andre organisationer indenfor handicapområdet, hvor han bidrog med humanitært arbejde. For kort tid siden indtrådte Kristian i folkepensionisternes række og så rigtig meget frem til nu at nyde den 3’de alder. Sådan kom det desværre ikke til at gå, idet Kristian’s liv blev ændret brat for ganske få måneder siden, hvor han blev ramt af alvorlig sygdom. Selvom intet i vor tilværelse er givet på forhånd - hverken om et godt helbred og et langt, lykkeligt liv, så forekommer det dog næsten alligevel helt ufatteligt, at sygdom kunne tage Kristian fra os så hurtigt og at skæbnen kan være så brutal og grusom. Vore tanker og dybeste medfølelse går i denne svære stund til Kristian’s hustru Dorte og alle Kristian’s kære. Hjerneskadeforeningen har rigtig meget at takke Kristian for. Æret være Kristian Siversleth’s minde. HOVEDCIRKLEN | MARTS 2011 23 Sanne Salomonsen kæmper for de hjerneskadede Desværre er situationen lige nu, at mange kommuner er så hårdt pressede økonomisk, at de blokerer for, at personer med erhvervet hjerneskade kan få den rigtige behandling. Det medfører, at mange genoptræningscentre – herunder Center for Hjerneskade og Vejlefjord Rehabiliteringscenter – tvinges til at skære ned eller lukke. Derfor er Hjerneskadeforeningen meget glad for, at Sanne Salomonsen hjælper med at skabe opmærksomhed om denne uhensigtsmæssige og ulykkelige udvikling for vore hjerneskaderamte medborgere. Af Svend-Erik Andreasen ”Hvis man ikke får kvalificeret genoptræning efter en blodprop i hjernen eller tilsvarende sygdom, er man på herrens mark. Derfor er det en katastrofe, at kommunerne skærer så hårdt ned på genoptræningen, at mange centre må skære ned eller lukke”. Så markant lød Sanne Salomonsen’s udmeldinger til pressen, da hun den 4. og 6. januar sammen med Hjerneskadeforeningens direktør besøgte hhv. Vejlefjord Rehabiliteringscenter og Center for Hjerneskade. Sanne Salomonsen har som bekendt valgt at støtte Hjerneskadeforeningens kamp for, at der gennemføres nødvendige forbedringer af forholdene for personer med erhvervet hjerneskade - både hvad angår forholdene på det specialiserede genoptræningsområde og på selve rehabiliteringsområdet. I den forbindelse var besøgene arrangeret, for at Sanne Salomonsen bla. kunne blive orienteret om de genoptræningsprogrammer , der anvendes dér og for at Sanne Salomonsen selv kunne fortælle om sine egne erfaringer med den blodprop i hjernen, der ramte hende i 2006. Siden blodproppen har Sanne Salomonsen kæmpet en hård kamp for at genvinde førligheden. En kamp, som hun til stor inspiration for andre i tilsvarende situationer har vundet. Samtidig er Sanne Salomonsen trådt i karakter som en af landets fremmeste forkæmpere for en effektiv genoptrænings- og rehabiliteringsindsats over for personer med erhvervet hjerneskade. I forbindelse med besøgene fik Sanne Salomonsen grundig information om de typiske følger efter en pludselig opstået hjerneskade, samt om hvilke patienter, der tilbydes rehabilitering. Sanne Salomonsen mødte en del af centrenes elever og ansatte og blev sat grundigt ind i de 2 centres genoptræningstilbud. Herunder demonstration af ”Funktionel Elektrisk Stimulering” (FES) i kombination med intensiv fysisk træning, samt af intensiv træning af personer med nedsat gangfunktion, som bla. omfatter vægtaflastet løbebåndstræning. Endvidere blev ”Walk & Talk” demonstreret – et træningsprogram, som øger afasi ramte personers evne til at udføre 2 opgaver samtidig – nemlig gang og tale. Derudover talte Sanne Salomonsen med elever, der deltog i sprogtræningsprogrammer. Sanne Salomonsen udviste under besøgene et engagement for hjerneskade-området, som er meget beundringsværdigt og hendes interesse for eleverne på centrene, samt hendes indlevelse i deres situation berørte os dybt. Derfor stor tak til Sanne Salomonsen fra elever og personale på de 2 centre, samt fra Hjerneskadeforeningen, som ser meget frem til fortsættelsen af det gode samarbejde i 2011. HOVEDCIRKLEN | MARTS 2011 25 Brev fra Hjerneskadeforeningen Til følgende udvalg: Sundhedsudvalget Socialudvalget Arbejdsmarkedsudvalget Uddannelsesudvalget Brøndby den 9. februar 2011 Hjerneskadeforeningen foreslår: Tværkommunale hjerneskadecentre! Baggrund Med strukturreformen blev myndighedsansvaret for hjerneskaderamtes genoptræning og rehabilitering udlagt til kommunerne. Det sikrede, at myndighedsansvaret var samlet ét sted med mulighed for en bedre koordinering af den samlede rehabiliteringsindsats. Men desværre er denne målsætning her 4 år efter strukturreformen ikke opnået i langt hovedparten af landets 98 kommuner til stor skade for mange nye hjerneskaderamte. En væsentlig årsag skal efter Hjerneskadeforeningens opfattelse findes i, at en kommune med ca. 50.000 borgere lykkeligvis ikke møder så mange hjerneskaderamte med komplekse behov, at det danner grundlag for udvikling af den fornødne ekspertise til at løse disse meget komplekse sager. Nogle kommuner har taget udfordringen op og gør en stor indsats, men det er desværre fortsat de færreste. MTV om hjerneskaderehabilitering udgivet af Sundhedsstyrelsen den 6. januar 2011 peger således bl.a. på at ”kommunerne har utilstrækkelig neurofaglig viden, herunder viden om personer med erhvervet hjernskades rehabilite- ringsbehov og om eksisterede relevante rehabiliteringstilbud (s. 17)” – et udsagn Hjerneskadeforeningen godt vil modificere til at ”Hovedparten af kommunerne har utilstrækkelig……..”. ”der er behov for at videreudvikle genoptræningsplanen, således at alle relevante aspekter af det neurofaglige rehabiliteringsbehov (fysiske, emotionelle, kognitive, kommunikative og sociale) beskrives (s. 17)”. Her 4 år efter strukturreformen er vi altså vidner til, at der i de fleste kommuner endnu ikke er etableret et system og stillet de fornødne kompetencer til rådighed, således at kommunerne generelt er i stand til på kvalificeret vis at løfte deres myndighedsansvar og sikre en relevant indsats i forhold til de hjerneskaderamtes komplekse behov. De særlige tilbud, der blev etableret før strukturreformen, og som for hovedpartens vedkommende blev overtaget af de kommuner, hvori de var beliggende, er enten lukkede eller lukningstruede, da det nødvendige befolkningsgrundlag i de enkelte kommuner er for lille, samtidig med at færre og færre kommuner køber disse ydelser i anden kommune. Den udvikling er ikke blot skadelig for hjerneskaderamte personer men også skadelig for samfundsøkonomien. MTV’en dokumenterer, at der med stor sandsynlighed vil være en samfundsmæssig gevinst ved en relevant multidisciplinær neurofaglig indsats i den kommunale opgavevaretagelse. Desværre er vi i øjeblikket vidner til den stik modsatte udvikling: en afspecialisering af dimensioner! I reglen henvises hjerneskaderamte i dag ofte til den almene kommunale genop- træning, der generelt ikke er tilpasset den hjerneskadedes behov. Samtidig er det Hjerneskadeforeningens indtryk, at hospitalerne generelt ikke råder over de fornødne ressourcer og kvalifikationer til at foretage den specialiserede udredning og udarbejdelse af dækkende genoptræningsplaner / rehabiliteringsplaner. Løsningsforslag Hjerneskadeforeningen skal derfor foreslå, at der for hjerneskaderamte med et rehabiliteringsbehov af en vis kompleksitet etableres ”en mellemstation” mellem hospitalsindlæggelse og kommunens almene genoptræning/rehabilitering. Genoptræning og rehabilitering af mennesker ramt af en hjerneskade er en meget kompleks udfordring, som stiller krav om neurofaglig viden, og som derfor i mange tilfælde vanskeligt kan modsvares af begrebet ”almen genoptræning”. De hjerneskadede har ofte brug for en multidisciplinær genoptræning baseret på neuropsykologisk, ergoterapeutisk, fysioterapeutisk og specialpædagogisk specialviden. Dette understøttes af MTV’ens beskrivelse af behovet for en multidisciplinær intervention. Da de mest invaliderende følger efter en hjerneskade – i hvert fald for de traumatisk skadede – oftest er de mentale snarere end de fysiske, er der i højere grad behov for en neurospecialiseret genop- HOVEDCIRKLEN | MARTS 2011 27 ➬ træning/rehabilitering med neuropsykologisk bistand. Denne 3. form for speciel avanceret genoptræning mangler i lovgivningen. For at sikre et kvalificeret tilbud med udredning og neurospecialiseret genoptræning foreslår Hjerneskadeforeningen derfor, at der i hver region etableres min. 1 hjerneskadecenter, hvor der primært ambulant, foretages udredning, udarbejdes rehabiliteringsplaner – og i særlige tilfælde ydes specialiseret neuropsykologisk baseret genoptræning/rehabilitering. Hjerneskadecentret skal råde over de nødvendige kompetencer til en multidisciplinær intervention. Organisering Myndighedsansvaret i forhold til alle relevante lovgivninger, der kan komme i spil i forbindelse med en rehabiliteringsplan, er placeret i kommunerne. Hjerneskadeforeningen finder det derfor mest hensigtsmæssigt, at kommunerne via lovgivning forpligtes til i et kommunalt fællesskab at stå for driften af et passende antal hjerneskadecentre i hver region. Lovgivning, fordi behovet er etablering af et forpligtende fællesskab til at løfte denne opgave. Subsidiært ønsker vi opgaven placeres i regionalt regi. Økonomi Da der ikke er tale om løsning af en ny opgave/forpligtelse, men alene en mere hensigtsmæssig organisering, er det Hjerneskadeforeningens opfattelse, at forslaget som udgangspunkt er udgiftsneutralt, måske endog udgiftsreducerende, da en hurtig afklaring uden for meget bureaukrati og en hurtig kvalificeret indsats givet vil medføre besparelser på de kommunale budgetter på sigt! Det er helt afgørende for fastholdelse og videreudvikling af et fagligt miljø, at centrene sikres et stabilt økonomisk grundlag for deres virke. Centrene bør således finansieres ud fra objektive kriterier – en slags forsikringsordning. En faglig og økonomisk hensigtsmæssig løsning vil være, at placere opgaven i en række af de centre, der eksisterer i dag og som allerede i væsentligt omfang råder over de nødvendige faglige kompetencer til at løfte de beskrevne funktioner. Det er altså Hjerneskadeforeningens klare opfattelse – og heri finder vi også støtte i MTV’en – at en kvalificeret rehabiliteringsindsats, er en god samfundsøkonomisk investering. Fordele Forslaget baseres på 3 grundlæggende forhold: - Enkelhed og ensartethed - Kvalitet og udvikling - Optimal ressourceudnyttelse Forslaget vil sikre enkelhed, idet myndighedsopgaven alene varetages af den kommunale hjerneskadekoordinator og det tværkommunale hjerneskadecenter. Via lovgivning sikres ensartede forhold over hele landet. MTV’ens anbefalinger af hvad den enkelte kommune bør råde over af specialiserede faglige kompetencer bliver mindre afgørende, og fokus kan i højere grad lægges på den koordinerende funktion. Forslaget vil dels sikre hjerneskaderamte en kvalificeret udredning og udvidet rehabiliteringsplan – dels at hjerneskaderamtes behov for neurospecialiseret genoptræning/rehabilitering sikres. Hjerneskadecentret vil også være hjerneskadekoordinatorens faglige sparringspartner. Hjerneskadecentret vil være et neurofagligt kraftcenter, som sammen med de kommunale hjerneskadekoordinatorer, de højt specialiserede hospitalsafsnit og brugerorganisationerne vil kunne være en betydelig generator for den videre udvikling af dansk hjerneskaderehabilitering. Hjerneskadecentret vil med sin placering mellem hospital og kommune være den bro, der vil være ansvarlig for en sammenhængende indsats. Det betyder også, at hospitalet i højere grad kan fokusere på sygehusbehandlingen, men kontakten med kommunen vil ligge i Hjerneskadecentret. Indsatsen foreslås monitoreret gennem en fælles landsdækkende database, som tilfældet allerede er for den subakutte rehabilitering efter apopleksi og svære kranietraumer: Afsluttende bemærkninger Forslaget vil indebære lovændringer: Vi er bekendt med henvendelsen fra Netværket af Særlige Hjerneskadetilbud (NHS) som dokumenterer den katastrofale udvikling. Hjerneskadeforeningen ser gode muligheder for at koble netværkets forslag med vores – at bruge de afsatte midler på finansloven til at vende udviklingen i en positiv regning baseret på MTV’en og de kommende forløbsprogrammer og med tværkommunale hjerneskadecentre som krumtap. Hjerneskadeforeningens forslag indbefatter også udredning og specialiseret rådgivning og vejledning. Det vil derfor være nødvendigt nærmere at analysere og udrede berøringsfladen til VISO’s opgavevaretagelse. Hjerneskadeforeningen kommer gerne til et møde, hvor vi kan få en nærmere drøftelse af vores forslag. Henvendelse kan rettes til: Landsformand Niels-Anton Svendsen på 2637 3777 eller niels-anton@niels-anton.dk eller Direktør Svend-Erik Andreasen på 4343 2433 eller sea@hjerneskadeforeningen.dk Med venlig hilsen Niels-Anton Svendsen Kopi er sendt til: Sundhedsstyrelsen KL Danske Regioner HOVEDCIRKLEN | MARTS 2011 29 Hjerneskadeforeningen: Læs mere om lokalafdelingernes aktiviteter på hjemmesiden www.hjerneskadeforeningen.dk under lokalafdelinger, hvor du også finder de lokale nyhedsbreve - HUSK DEADLINE ONSDAG DEN 4. MAJ REGION HOVEDSTADEN EGEDAL V/ SANNY FREUND Vi er kommet godt i gang med 2011. Bl.a. på besøg hos Oticon med 2 spændende foredragsholder, og en oplevelsesrig tur igennem virksomheden. Virkelig imponerende, en rigtig god dag. Generalforsamlingen den 18. januar forløb under rolige og hyggelige former. På valg var formanden, Sanny Freund som enstemmig blev genvalgt, kassereren Lissa Larsen og bestyrelsesmedlem Anita El Kheloufi som er vores repræsentant i DH blev ligeledes enstemmig genvalgt, som ny bestyrelsesmedlem blev Karl Freund enstemmig valgt ind som sekretær for en toårig periode. Som suppleanter blev Bodil Tillebæk og Djarmal El Kheloufi enstemmig genvalgt. Planlagte aktiviteter for 2011 er vores medlemsmøder på Græstedgård–Udlejrevej 13 B i lokale 3, hver 1. torsdag i måneden fra kl. 10–12.30. Her mødes skadede og pårørende til hygge over kaffen og en bid brød, god snak og planlægning over eventuelle aktiviteter. Der er nem adgang for kørestolsbrugere. Vi genopstarter petanque hver 3. torsdag i måneden fra kl. 10– 12.30, på banerne ved Græstedgård i Ølstykke, og som altid slutter vi af med kaffe, sandwich og en hyggelig snak, men 1. gang den 14. april på grund af skærtorsdag. Den 19. juni kl. 15.00 er der grilldag for skadede og pårørende på Toftehøjgård. Nærmere information og invitation vil blive sendt til medlemmerne. FURESØ Kommende arrangementer: 11.05.11. Louisiana 15.06.11. Cirkusrevy 16.06.11. Jorden rundt i 80 dage. Glostrup Amatør Scene. 03.09.11. Grillfest Græsted Indbydelser til arrangementerne sendes direkte til medlemmerne pr. post eller e-mail. Kontakt Helle på tlf. 2177 5755 eller Annelise på tlf. 2572 1443. HALSNÆS V/ JOHN MORTENSEN Nyhedsbrev og kvartals-kalender udsendes til vores medlemmer, men har du/I mulighed – så klik ind på www.hjerneskadeforeningen.dk – læs om de forskellige tilbud både lokalt, regionalt og på landsplan Region Hovedstadens lokalforeninger har besluttet, at lokalmedlemmerne frit kan tilmelde sig de forskellige arrangementer uanset hvilken lokalforening, der arrangerer. Der kan dog være nogle arrangementer, der kun er for den enkelte lokalforenings medlemmer, men så vil det være oplyst på opslaget. Der kan være forskel på deltagerpris, ”lokal-pris” eller ”regional-pris”, da man søger tilskud lokalt/kommunalt. Gå ind på lokalforeningernes hjemmesideadresser via www. hjerneskadeforeningen.dk HELSINGØR V/ KIRSTEN FAZIO V/ HELLE BOMGAARD Solhuset, et samlingssted for skadede Langkærgård, Højeloft Vænge 2, Værløse, hver fredag fra kl. 10 til 13. Solhuset er stedet, hvor du kan være dig selv samtidig med, at du er sammen med andre ligestillede i et uforpligtende samvær. Stedet har nogle gode rammer for hyggeligt samvær og udveksling af erfaringer samt mulighed for forskellige aktiviteter. Efter et godt efterår og vinter med flere vellykkede arrangementer, nærmer foråret sig og vi tager fat med fornyet kraft og styrke. Generalforsamlingen er vel overstået med en del efterfølgende ændringer. Bl.a. har Kirsten Fazio takket af som formand og jeg (Marie Klintorp) har taget over. Den øvrige bestyrelse og jeg er i gang med planlægning af flere gode småture som vi kommer tilbage til i næste nyhedsbrev. I mellemtiden minder vi om vores faste arrangementer: HOVEDCIRKLEN | MARTS 2011 31 ➬ Hjerneskadeforeningen: Læs mere om lokalafdelingernes aktiviteter på hjemmesiden www.hjerneskadeforeningen.dk under lokalafdelinger, hvor du også finder de lokale nyhedsbreve - HUSK DEADLINE ONSDAG DEN 4. MAJ HUSK vores faste ugentlige arrangementer: ”Gymnastik” (mandag). HUSK vores faste møder i Lokalforeningen er: 1.ste tirsdag i måneden ”TIRSDAGSCAFÉEN” kl. 10.00-12.00. 3.die onsdag i måneden ”MØDESTEDET” kl. 14.00-16.30. Begge dage foregår i ”Fællessalen”, Fiolgade 17A, Helsingør, hvor der serveres kaffe/te og vi får en hyggelig snak og planlægger kommende arrangementer i foreningen. Region Hovedstadens lokalforeninger har besluttet, at lokalmedlemmerne frit kan tilmelde sig de forskellige arrangementer uanset hvilken lokalforening, der arrangerer. Der kan dog være nogle arrangementer, der kun er for den enkelte lokalforeningsmedlemmer, men så vil det være oplyst på opslaget. Der kan være forskel på deltagerpris, lokalpris eller regionalpris da man søger tilskud lokalt/kommunalt. NORDSJÆLLAND V/ LISBETH HOLMGAARD Onsdagscafé for hjerneskaderamte i lokalafdeling Nordsjælland Lokalafdeling Nordsjælland vil indtil videre prioritere arbejdet i Onsdagscaféen hvor der er mulighed for at være sammen med andre hjerneskaderamte eller deres familier hver den 1. onsdag i måneden fra kl. 15.00-17.00, hvor der bl.a. vil blive arrangeret udflugter m.m. - der vil f.eks. den 11. eller 12. maj 2011 blive arrangeret en tur til kunstmuseet Louisiana – læs mere om dette i Nyhedsbrevet ”Knoppen”. Onsdagscaféen mødes i Frivilligcenter Græsted som er beliggende i den gamle stationsbygning på ”Græsted Syd”, Holtvej 8, 3230 Græsted. Vil du høre mere om onsdagscaféen – så kontakt René eller Inger Lise Bøgeskov på telefon 4871 7984 eller under lokalafdeling Nordsjælland www.hjerneskadeforeningen.dk ”Lyspunktet” Lyspunktet i Hillerød er ligeledes at tilbud som kan anbefales. Her er mulighed for at deltage i bowling, EDB-undervisning eller blot sociale samvær. Vil du vide mere om Lyspunktet så kontakt Lars Larsen på tlf. 2145 9405. Arrangementer for Hjerneskadeforeningens medlemmer i Region Hovedstaden Lokalafdelingerne i Region Hovedstaden vil også her i 2011 arrangere en del fællesaktiviteter som du også vil blive orienteret nærmere om i næste Nyhedsbrev. Husk hvis du har lyst til at deltage i aktiviteter som foregår i andre lokalafdelinger, vil dette oftest kunne lade sig gøre. STORKØBENHAVN V/ LENE JUUL Der var på generalforsamlingen d. 8.1. stor tilslutning til en opdeling af Sønderjylland, idet 50 af 51 fremmødte stemte for opdelingen, mens 1 undlod at stemme. Resultatet blev 3 selvstændige foreninger: Haderslev, Sønderborg og Aabenraa/Tønder. Sønderborg og Aabenraa/Tønder stiftede nye foreninger, mens Haderslev fortsatte den bestående og ændrede navn. Herefter har de nye foreninger flg. antal medlemskaber: Haderslev 46, Sønderborg 46 og Aabenraa/Tønder 53. Vi startede samlet med 39 medlemskaber i 2007, så vi har været i en rivende udvikling/fremgang. Lokalklubben ”Slapperasen” Aktivitetscentret, Glentevej 39, 6500 Vojens. Vi mødes 1ste og 3die tirsdag hver måned kl. 14.00–18.00 til stolegymnastik, spil, socialt samvær m.m. 12.3. kl. 14.30: Medlemsmøde på Aktivitetscentret. Den nye bestyrelse præsenterer sig og lytter til Jeres ønsker for fremtiden. Foreningen er vært ved kaffebordet. April Hanne Jahns Trio musik og sang – nærmere udsendes. Maj Rundvisning på VejleFjord – nærmere udsendes. 18.6.-25.6. Ophold i Hou Søsportcenter. REGION NORDJYLLAND NORDJYLLAND ANNEMARIE H. LODAHL I januar måned blev der valgt en ny bestyrelse på ikke mindre end 9 medlemmer. Vi er ved at planlægge årets arrangementer i HOVEDCIRKLEN | MARTS 2011 33 ➬ Hjerneskadeforeningen: Læs mere om lokalafdelingernes aktiviteter på hjemmesiden www.hjerneskadeforeningen.dk under lokalafdelinger, hvor du også finder de lokale nyhedsbreve - HUSK DEADLINE ONSDAG DEN 4. MAJ den kommende tid, men har allerede nu fastlagt tidspunkterne for de kommende bestyrelsesmøder i 2011: 18. maj - 29. juni - 10. august - 5. oktober - 7. december. Møderne afholdes i City House, Jyllandsgade 20, 9000 Aalborg. Alle de nævnte datoer afholdes bestyrelsesmøderne fra kl. 1719 og umiddelbart herefter er der fra kl. 19-20 Åbent Hus for alle nordjyske medlemmer, pårørende og medarbejdere indenfor sektoren. Dette er tænkt som en måde at etablere en dialog/ direkte bindeled imellem de enkelte medlemmer og bestyrelsen. I dette forum er det muligt at fremkomme med forventninger, ønsker om aktiviteter, samt erfaringsudveksling. Vi byder velkommen på de nævnte dage fra kl. 19-20 for alle der har lyst. Ideer modtages også gerne på fx e-mail. Bestyrelsen vil arbejde hen imod at alle medlemmer kan modtage nyheder pr. e-mail for at holde omkostningerne til porto på et minimum, fordi vi gerne vil bruge pengene til fx afvikling af kommende lokale aktiviteter, som i øjeblikket er under planlægning. Der vil senere blive udarbejdet nyhedsbreve om lokalforeningens aktiviteter og omkring nye andre lokale tiltag i det nordjyske. P-pladsen i Stenbjerg, og bussen samler os op der. Kørestolsbrugere kan sagtens være med. Eneste betingelse er at der ved tilmelding oplyses, at man er kørestolsbruger. Vi spiser vores medbragte med i cafeteriaet i Vestervighallen. Foreningerne er værter for en kop kaffe efterfølgende. Vi slutter igen ved Ppladsen i Stenbjerg kl. 15.00 Der vil være naturvejleder med i bussen/busserne. Tilmelding senest den 18. maj til Anne Marie H. Lodahl på tlf. 2814 7641. Onsdag den 8. juni kl. 14.00 tager vi til Tødsø Flyveplads, Mejerivej 13. Der vil blive mulighed for en flyvetur. Dette skal meddeles ved tilmelding. Flyveturen varer 20-25 min og koster 300 kr. Der afsluttes med kaffe og kage. Tilmelding til Berit Jensen på tlf nr. 2332 8662 senest 1. juni. REGION MIDTJYLLAND HEDENSTED/HORSENS V/ BERIT NYBROE THISTED - MORS V/ ANNE MARIE H. LODAHL Pilates på onsdage fra kl. 12.00 til 13.15. Tirsdag den 26. april afholder vi fernisering sammen med Kommunikationscentret. ”Elever” fra kommunikationscentret udstiller sine værker, og der vil i den forbindelse være åben for alle. Der serveres lidt godt til ganen. Fredag den 29. april fejrer vi Johan Skjoldborgs 150 års dag. Vi kører til Kirsten Kjærs Museum, Langvadvej 64, og ser teaterforestillingen ”al min sorg og al min glæde”. Der kan købes kaffe på stedet. Vi prøver, så vidt det kan lade sig gøre, at lave samkørsel. Tilmelding til Ane Marie Holmehave på tlf. 4221 5617. Fredag den 29. og lørdag den 30. april afholdes der kursus i De frivilliges Hus. Indholdet er ”Kunsten at passe på sig selv.” Hvis du er frivillig, kan du tilmelde dig i De frivilliges Hus på tlf. 9791 1877 senest den 1. april. Underviserne kommer fra Center for frivilligt socialt arbejde. Lørdag den 28. maj tager vi sammen med medlemmer af PTU på bustur ud i Nationalpark Thy. Vi mødes kl. 10.00 på Til generalforsamlingen lørdag d. 15. januar 2011 havde vi foredrag med talepædagog Helle-Vibe Hellesland, der til daglig arbejder på ASV i Horsens. Hun fortalte bl.a. om ”Hvad er afasi”, ”Global afasi”, ”Broca afasi”, ”Wernicke afasi”, ”Anomisk afasi”, ”Dysartri” og ”Taleapraksi”, som omhandler mange af de talevanskeligheder, der kan opstå i forbindelse med en hjerneskade. Helle-Vibe havde taget en ”hjerne” af plastik med, for at illustrerer hvad der sker i hjernen under samtale eller bevægelse. Det var meget interessant at høre noget baggrundsviden, der var mange, der kunne nikke genkendende til de ting, hun fortalte om. Efter ca. 1½ time fik vi smørrebrød, øl og vand samt kaffe, og derpå startede generalforsamlingen. Der blev valgt ny bestyrelse, hvor Ulrik Nielsen blev valgt ind for 1 år i stedet for Leif Elstrøm, der på grund af sygdom valgte at trække sig. Max Ørnskov Hansen indtrådte i bestyrelsen og Ulla Lund blev valgt som suppleant. Under ”Eventuelt” var der en livlig snak om ”Fogedvænget” og dets fremtid. Vi fik smørrebrød, øl og vand samt kaffe på dagen, og snakken gik lystigt. Der var mødt ca. 20 mennesker op. HOVEDCIRKLEN | MARTS 2011 35 Hjerneskadeforeningen: Læs mere om lokalafdelingernes aktiviteter på hjemmesiden www.hjerneskadeforeningen.dk under lokalafdelinger, hvor du også finder de lokale nyhedsbreve - HUSK DEADLINE ONSDAG DEN 4. MAJ MIDT-/VESTJYLLAND V/ ELMER S. GADE Når dette læses vil vort geografiske arbejdsområde være blevet noget mindre, idet en selvstændig afdeling er blevet oprettet under navnet HJERNESKADEFORENINGEN SYDVESTJYLLAND. Dette vil komme til at betyde en væsentlig forbedring af betjeningen af vore medlemmer i den del af landet. Et program for aktiviteterne i dette område vil blive udsendt til medlemmerne så hurtigt som muligt. Som sædvanligt vil årets program for den tilbageværende del af Hjerneskadeforeningen Midt-/Vestjylland kunne findes på Hjerneskadeforeningens hjemmeside. Endvidere vil der forud for de enkelte arrangementer blive sendt brev direkte til medlemmerne med angivelse af program, sted, tidspunkt og eventuel pris. RANDERS V/ OLE STØVRING Kære medlemmer Ved generalforsamlingen d. 25. januar, blev bestyrelsen genvalgt. Vi takker. Et nyt år er begyndt og vi ser frem til mange gode timer sammen. Det er meget forskelligt hvad vi hver især interesserer sig for. Det er din forening og dine penge, vi arrangerer ture og aktiviteter for. Derfor vil vi gerne, høre fra dig, hvad du godt kunne tænke dig vi skulle lave i det nye år. Det kunne være en tur, et kursus eller noget helt tredje. Til generalforsamlingen blev følgende tre forslag til aktiviteter i det nye år drøftet: 1. Tur til Højer Sluser. 2. Stifte en filmklub. 3. Tur til det kommende ”Elvis-museum”. Pkt. 2 og 3 arbejder vi videre med. Send dit forslag eller sig det til en i af os i bestyrelsen eller til undertegnede. Husk vi starter Banko op igen tirsdag d. 8. marts. Det kunne også være, at du føler dig behandlet forkert i forbindelse med din hjerneskade, så kontakt mig på min tlf. 2117 7330. En stor tak til Åge og Johanne Louis-Hansen fonden, som vi har modtaget 20.000 kr. fra, til køb af talehjælpemidlet, Micro Rolltalk, som vi vil udlåne til et afasiramt medlem af hjerneskadeforeningen i en aftalt periode. Læs nærmere om Micro Rolltalk i dette nyhedsbrev og lad os høre fra dig, hvis du gerne vil låne apparatet. SILKEBORG V/ ANNE GRETHE NYBORG Vel overstået generalforsamling, hvor vi fik valgt en bestyrelse, desværre kun på 4 personer. I løbet af foråret, har vi arrangementer den 1. mandag i måneden kl. 19.00 til 21.00 på medborgerhuset Bindslevs Plads 5, Silkeborg. Samværskaffe er flyttet til Medborgerhuset og afholdes onsdag i lige uger, klokken 10.00 til 12.00. Samværskaffen er for de sen-hjerneskade og de planlægger selv, hvis der skal foregå nogle aktiviteter. Der er mulighed for at købe kaffe og brød i Medborgerhusets café. Der er opstartet pårørendegruppe og vi mødes 1. gang om måneden, der kan sagtens være flere med og vi kan også danne nye grupper. Vil du gerne være med eller høre nærmere om gruppen, kan du henvende dig til: Mette Løvstad tlf. 8680 5878 eller Anne Grethe Nyborg 8685 1217. SKIVE V/ TRACY FLEUR PEDERSEN Hjerneskadeforeningen har, som en del af deres strategi, et mål om at have en lokaleforening i hver kommune over hele landet. På den måde kan vi hver især på bedst mulig måde støtte vores medlemmer og følge kommunernes arbejde på hjerneskadeområdet på tæt hold. Fordele ved en lokalforening, som dækker HOVEDCIRKLEN | MARTS 2011 37 ➬ Hjerneskadeforeningen: Læs mere om lokalafdelingernes aktiviteter på hjemmesiden www.hjerneskadeforeningen.dk under lokalafdelinger, hvor du også finder de lokale nyhedsbreve - HUSK DEADLINE ONSDAG DEN 4. MAJ Skive kommune, er at udnytte lokalkendskab, styrke foreningens ånd ved at forbedre sammenhold blandt medlemmerne og frivillige. Samtidigt mindskes omkostningerne til transport. Alt sammen til gavn for lokalforeningernes medlemmer. Hjerneskadeforening Skive blev stiftet ved generalforsamlingen 19. januar i år efter at nogle fremsynede medlemmer havde forslået, at Skive Kommune burde have deres egen selvstændige forening. Efter 2 år som formand for Viborg og Skive, blev Tracy Fleur Pedersen valgt ind som formand for den lokale forening for Skive Kommune, sammen med 4 bestyrelsesmedlemmer og 2 suppleanter. Hjerneskadeforeningen Viborg-Skive tog navneskift den 27. januar og besluttede, at de derefter vil kalde sig Hjerneskadeforeningen Viborg. De to ny foreningsformænd skal nu arbejde sammen om fordeling af foreningens aktiver efter en fordelingsnøgle som tager udgangspunkt i antallet af medlemmer i hver kommune. Lokalforeningerne arrangerer tilbud til medlemmerne og varetager det lokalpolitiske interessearbejde. Jeres lokalforening vil i 2011 arbejde med følgende aktiviteter: · Udflugter for medlemmerne · Etablering af pårørendegrupper evt. i samarbejde med hjerneskadekoordinator Hanne Sandgård og CKU · Invitere oplægsholdere der kan fortælle om forløb og de gode historier om liv der leves. · Gøre os mere synlige i lokalområdet både på behandlingsog genoptræningsområdet. Vi glæder os til at høre fra dig, hvis du er interesseret i vores arbejde, aktiviteter, pårørende- eller selvhjælpsgrupper, enten som frivillig eller bruger. Du er også velkommen til et uforpligtende samvær i Café Lydhør, der har åbent hver onsdag fra 1012. Kontakt: Tracy Fleur Pedersen, mobil 2158 0659 efter kl. 14 eller på mail HJSF.Skive@mail.dk VIBORG V/ NIELS JACOB VESTERGAARD Så er et år i Hjerneskadeforeningen Viborg-Skive sluttet, det sluttede ved generalforsamlingen, som det normalt gør, denne gang sluttede det dog på en anden måde. !4 dage før generalforsamlingen fik vi en meddelelse om, at Skive ville danne sin egen afdeling, og i den forbindelse også, at samtlige medlemmer af bestyrelsen ville gå af. Det medførte mange blandede følelser og stor usikkerhed omkring fremtiden for vores afdeling i Viborg. Vi havde kun kort tid til at søge en løsning, der kunne sikre vore medlemmer en fortsat stemme i den verden, der skal varetage deres behov i kommunen, og andre steder hvor en sådan stemme kan være afgørende for de forhold, som disse bydes. Der er lige nu ved at blive etableret et rehabiliteringstilbud i Møldrup, lige som der også på andre områder er bevægelse i de forhold, der tilbydes mennesker med handicap. Endelig har Hjerneskadeforeningen jo i lang tid været garant for, at der afholdes café, et sted man mødes med andre i samme situation som sig selv, har det rart og hygger sig med en kop kaffe og en god snak. Hjernelapperne så det som deres opgave at sørge for en videreføring af foreningen, i det mindste til en ny og arbejdsdygtig bestyrelse har etableret sig. Om Hjernelapperne også i fremtiden vil være at finde i bestyrelsen, er måske usikkert, men indtil næste generalforsamling er de der og prøver på bedste måde at løfte arven. Bestyrelsen er ud over Hjernelapperne kommet til at bestå af fire ikke-skadede medlemmer, som allerede nu har vist stort engagement, et engagement som giver god tro på fremtiden, og som forhåbentlig på længere sigt skal være de, der bærer foreningen i vores kommune videre. Vi har ikke haft tid til at fremlægge de store visioner, der har været nok at se til med blot at komme i gang, mærke luften i den virkelighed, som er nu, og skabe et fundament, som visionerne kan tage udgangspunkt fra. Når næste nyhedsbrev kommer, vil vi sikkert vide mere om, hvad vi i den nære fremtid kan tilbyde medlemmerne, ligesom der sikkert også vil være flere og mere velfunderede holdninger til, hvad vi på lidt længere sigt gerne vil bruge det talerør til, som vores forening jo også er. Bestyrelsens medlemmer vil, om forhåbentlig ikke for lang tid, være at finde på foreningens hjemmeside, der har man mulighed for, hvis man ikke var til generalforsamlingen, at se både navne og ansigter på disse. Foreningens navn er nu Hjerneskadeforeningen Viborg. Med de bedste forhåbninger om fremtiden og ønsket om, at vi alle på den ene eller anden måde ses i en foreningsrelateret sammenhæng i løbet af det kommende år. HOVEDCIRKLEN | MARTS 2011 39 Hjerneskadeforeningen: Læs mere om lokalafdelingernes aktiviteter på hjemmesiden www.hjerneskadeforeningen.dk under lokalafdelinger, hvor du også finder de lokale nyhedsbreve - HUSK DEADLINE ONSDAG DEN 4. MAJ ÅRHUS - ØSTJYLLAND V/ JETTE SLOTH MarselisborgCentret byg. 11, parterre P.P. Ørumsgade 11, 8000 Århus C Tlf. 8949 1717 Flytning Vi er nu flyttet til dejlige nyrenoverede og lyse lokaler. Det har været en stor omgang, men besværet værd, når jeg skal sige det. Tlf. tider: Mandag–torsdag kl. 9.00–12.30. Træffetider: Formand Jette Sloth mandag kl. 9–16, onsdag kl. 9–12, torsdag kl. 7.30–9.15. Socialrådgiver Ellen Matthiesen onsdag og torsdag 9–13.30. Rådgiver, lektor, emer.cand.cient.pol. Viggo Jonassen, mandag kl. 10–12. Socialpædagoger Lenette G. Andresen & Nanna Jeppesen, mandag kl. 12–16, tirsdag-torsdag kl. 9–13. Faste aktiviteter: Åbent kontor: mandag kl. 9–12, Samværdsgruppe for skadede: mandag kl. 13.30–16.00, Kreative aktiviteter: torsdag kl. 10.00–13.00, Pårørende Café: første tirsdag i hver måned fra kl. 18.00–20.30, Hovedtropper: 3. onsdag i hver måned fra kl. 18.00–21.00, undervisning/kurser: alle ugens dage. REGION SYDDANMARK FYN V/ LISE CHRISTIANSEN Lokalafdeling Fyn afholdt den 20. januar sin generalforsamling med pænt fremmøde. Efter at denne var overstået i en god stemning gik vi over til at drøfte aftenens tema, som var ”Gode ideer til hvad Fællesklubben på Lindøs donation i 2012 kan bruges til”. Her kom rigtig mange gode og konstruktive forslag på bordet. Ideer som nu vil indgå i bestyrelsens fortsatte arbejde. Bestyrelsen blev opfordret til at arbejde videre med disse ideer: • Akutrådgivning på sygehuse i form af en vagtordning, hvor pårørende kan møde en neuropsykolog i den helt akutte fase. • Akutrådgivning eller ”en varme linje” om hjælpemuligheder af mere general karakter. • Udarbejdelse af pjecemateriale på områder, hvor der i dag ikke findes relevant materiale. • Udarbejdelse af et temahæfte om støtte- og rådgivningstilbud, som findes på Fyn. • Udarbejdelse af et temahæfte over den vigtigste lovgivning på hjerneskadeområdet. • Brug af Nettet som videns og socialt ”mødested for medlemmerne på Fyn. • Ferietilbud til de skaderamte familier. • Støtte til udvikling af teknologi og igangsætning af ekstrem sport for handicappede. Dette i samarbejde med andre relevante patientgrupper og aktører. Bestyrelsen ser generalforsamlingen som 1. trin i den proces, som her i foråret bliver sat i værk i et tæt samarbejde med Lokalforeningen Sydfyn med hovedbestyrelsen på sidelinjen som konsulent. HADERSLEV V/ ALITE KAROLINE PETERSEN Der var på generalforsamlingen d. 8.1. stor tilslutning til en opdeling af Sønderjylland, idet 50 af 51 fremmødte stemte for opdelingen, mens 1 undlod at stemme. Resultatet blev 3 selvstændige foreninger: Haderslev, Sønderborg og Aabenraa/Tønder. Sønderborg og Aabenraa/Tønder stiftede nye foreninger, mens Haderslev fortsatte den bestående og ændrede navn. Herefter har de nye foreninger flg. antal medlemskaber: Haderslev 46, Sønderborg 46 og Aabenraa/Tønder 53. Vi startede samlet med 39 medlemskaber i 2007, så vi har været i en rivende udvikling/fremgang. Lokalklubben ”Slapperasen” Aktivitetscentret, Glentevej 39, 6500 Vojens. Vi mødes 1ste og 3die tirsdag hver måned kl. 14.00–18.00 til stolegymnastik, spil, socialt samvær m.m. 12.3. kl. 14.30: Medlemsmøde på Aktivitetscentret HOVEDCIRKLEN | MARTS 2011 41 ➬ Hjerneskadeforeningen: Læs mere om lokalafdelingernes aktiviteter på hjemmesiden www.hjerneskadeforeningen.dk under lokalafdelinger, hvor du også finder de lokale nyhedsbreve - HUSK DEADLINE ONSDAG DEN 4. MAJ Den nye bestyrelse præsenterer sig og lytter til Jeres ønsker for fremtiden. Foreningen er vært ved kaffebordet. April Hanne Jahns Trio, musik og sang – nærmere udsendes. Maj Rundvisning på VejleFjord – nærmere udsendes. 18.6. - 25.6. Ophold i Hou Søsportcenter. møde d. 13. april og d. 28. maj, som vores medlemmer vil høre nærmere om når vi har detaljerne på plads. REGION SJÆLLAND KØGE BUGT SYDFYN V/ WILLY ANDERSEN V/ LONNIE MALMBERG Årets generalforsamling er vel overstået og bestyrelsen består af: Lonnie Malmberg, formand Heine Hansen, næstformand Pia Jacobi, kasserer Lone H. Hansen, sekretær Bjarne Frederiksen og Mette Hansen bestyrelsesmedlemmer og Jörn Jacobi suppleant. Der kom mange spændende forslag frem til indeværende års aktiviteter og der bliver en del at arbejde med for bestyrelsen - dejligt. Et væsentligt punkt som vi blev opfordret til at gøre noget ved, er dialog med kommunerne. Mange hører om svigt ifm. genoptræning, eller mangel på samme, manglende forståelse for den ramtes situation og hvad fremtiden vil bringe. Jeg som formand får flere opringninger vedr. samme problemstilling. Bestyrelsen vil tage kontakt til kommunerne og få en dialog i gang. Nyhedsbrev er udsendt med årets aktiviteter og kan ligeledes læses på foreningens hjemmeside, men de nært forestående arrangementer er følgende: • Biograftur i Svendborg tirsdag den 29/3. Vi mødes kl. 18.30 udenfor biografen. • Café besøg i Ringe mandag den 2/5 fra kl. 14-16. Vi mødes ved Kirkepladsen. • Brunch og bowling i Svendborg søndag den 22/5. Vi mødes kl. 10 i forhallen. Mød op og få en hyggelig dag sammen med os andre. SØNDERBORG V/ PIA J. KETELSEN Som ny oprettet lokalforening er vi kommet rigtig godt igang, og er på nuværende tidspunkt ved at planlægge et medlems- Vores månelige café-møder kører fortsat, nemlig den første onsdag i hver måned kl. 15.45 til 17.45, hvor vi byder på kaffe med brød og mulighed for hyggelig snak med ligesindede og nogle fra bestyrelsen. Vi mødes i et meget velegnet og let tilgængeligt mødelokale, Lyngbo, i Ølby Center, lige over for Netto, med både bus, S-tog og regionaltog ”lige til døren”. Tilmelding ikke nødvendig, bare mød op!! SYDSJÆLLAND, MØN OG LOLLAND-FALSTER V/ ARNE HØEGH Lokalforeningen for Sydsjælland, Møn og Lolland-Falster indledte årets generalforsamling med besøg af Sonja Jakobsen fra Saxenhøj, der gav en fin orientering om de nye muligheder, der er for Labyrintens brugere efter den er flyttet til Saxenhøj. Labyrinten hører nu under den Sociale Virksomhed Guldborgsund, og er et aktivitets- og samværstilbud, for borgere med erhvervet hjerneskade. Ved flytningen til Saxenhøj får brugerne flere muligheder for aktiviteter. Blandt andet er et nyt værksted under opbygning, hvor der bliver mulighed for at arbejde med træ og keramik, ligesom der for eksempel kan arbejdes med pileflet, og der er mulighed for deltagelse på smedeværkstedet og smykkeværkstedet. Ønsker borgeren at lære mere om IT, kan der tilrettelægges individuelle tilbud Der bliver taget udgangspunkt i den enkelte borgers interesser, og har man i begyndelsen blot lyst til at være social eller gå- eller køreture, er der også mulighed for det. Tilbuddet gælder for borgere over 18 år, der har erhvervet en hjerneskade. Man skal være selvhjulpen for at deltage i aktivite- HOVEDCIRKLEN | MARTS 2011 43 ➬ Hjerneskadeforeningen: Læs mere om lokalafdelingernes aktiviteter på hjemmesiden www.hjerneskadeforeningen.dk under lokalafdelinger, hvor du også finder de lokale nyhedsbreve - HUSK DEADLINE ONSDAG DEN 4. MAJ terne, men til gengæld er der mulighed for at blive afhentet på bopælen, hvis man ikke selv har mulighed for transporten. Labyrinten er dermed en god mulighed for at være sammen med ligesindede, der kan støtte hinanden i den nye situation. Sonja Jakobsen kom med et par gode eksempler på, at brugere af Labyrinten ved at afprøve forskellige aktiviteter, har fået mulighed for at komme i arbejdsprøvning med henblik på en beskyttet stilling. På Saxenhøj er der også mulighed for at hjælpe i gartneriet eller på gården, der hører til. Man skal visiteres til ophold på Labyrinten, der i øjeblikket er normeret til 12 personer. Selv om det er Guldborgsund Kommune, der har Labyrinten, er der også mulighed for deltagere fra andre kommuner, man skal blot visiteres til det. Generalforsamlingen I beretningen gav formanden, Arne Høegh, udtryk for, at nedlæggelsen af amtet og oprettelsen af storkommunerne ikke har været til gavn for hjerneskadeområdet. I amterne havde man personer, der havde erhvervet viden om hjerneskadeområdet, men de fik andre opgaver i kommunerne. I Guldborgsund Kommune fik man ansat en socialrådgiver, men der gik nogle år, før hun vidste, hvilke muligheder der er. Arne Høegh mente man var startet igen ved år 0 - og ikke var kommet længere end man var i 1993, da han kom med i Hjerneskadeforeningen. Arne Høegh gav også udtryk for, at de kommunale Handicapråd opleves ikke at få reel indflydelse. Rådene bliver blot orienteret om, at der er nedskæringer på de kommunale budgetter, og så sker der ikke mere. I Guldborg Kommune var der ikke nok personer, da der skulle vælges nyt handicapråd. Derfor efterlyste formanden idéer til, hvordan man får sat de handicappede og deres problemer på dagordenen. Til slut lød der en opfordring til medlemmerne om at sende deres mail-adresser til else@turbopost.dk - så fremtidige indkaldelser til arrangementer kan ske elektronisk - når Post Danmark senere på året hæver portoen. VESTSJÆLLAND V/ LISE NIELSEN April: Torsdag den 7. april kl. 17.00 i Slagelse: Spisning og social hygge. Mandag den 18. april på tur med DFDS: Læs mere om turen på www.hjerneskaden.dk Maj: Torsdag den 5. maj kl. 17.00 i Slagelse: Spisning og social hygge. Mandag den 30. maj kl. 18.00 i Sorø: Spisning og social hygge. Juni: Torsdag den 2. juni kl. 17.00 i Slagelse: Spisning og social hygge. Mandag den 27. juni kl. 18.00 i Sorø: Spisning og social hygge. I kan læse mere om kommende arrangementer på vores hjemmeside www.hjerneskaden.dk Husk tilmelding EN UGE før til bestyrelsen - er der ingen tilmeldinger bliver arrangementet aflyst. Sæt X i kalenderen i uge 27, hvor der arrangeres en mini ferie med 2 overnatninger. Forbehold for ændringer. Sorø: Slagelse: Sorø kultur og fritidscenter CSU-Slagelse Frederiksvej 27 Sverigesvej 15 4180 Sorø 4200 Slagelse Tilmelding til bestyrelsen: Lise Kiving Tlf. 5783 3120 / 2299 3972 mail: alise@info.dk Dan Kiving Tlf. 5357 8100 mail: dan.kiving@live.dk AABENRAA/TØNDER V/ ERLING KASPERSEN Den 8. januar 2011 blev den nye forening for Aabenraa og Tønder stiftet, og der blev oprettet en bestyrelse på 5 personer. Vi har afholdt vores første bestyrelsesmøde og ligeledes indkaldt til det første medlemsmøde. Lørdag d. 9.4. Medlemsmøde på Møllemærsk Cafeteria, Aabenraa. Foreningen er vært ved kaffen. TIL ALLE LOKALAFDELINGER: HUSK jeres deadlines i 2011: Blad nr. 2: 4. maj Blad nr. 3: 9. august Blad nr. 4: 3. november HOVEDCIRKLEN | MARTS 2011 45 Afs.: Hovedcirklen Brøndby Møllevej 8 2605 Brøndby (A) Magasinpost ID 11733 B Hjerneskadeforeningen modtager med glæde alle gaver - store som små Gaver er afgiftsfri for foreningen og kan således ubeskåret anvendes i foreningens arbejde. Almindeligt fradrag 2011 De første 500 kr., du giver til en humanitær forening, kan ikke trækkes fra. Men overstiger den samlede pengegave til foreningen 500 kr., kan du i 2011 fratrække op til 14.500 kr. Eksempel 1: Betaler du i 2010 15.000 kr. til en forening, vil du kunne trække 14.500 kr. fra. Beløbet behøver dog ikke blive indbetalt på én gang. Eksempel 2: Indbetaler du f.eks. 4 x 200 kr. i løbet af et år, vil du kunne fratrække 300 kr. Gavegivere skal oplyse CPR-nummer hvis man ønsker fradrag i skatten for de beløb man har indbetalt. Hjerneskadeforeningens girokonto er: 1950096 · Mærk venligst med ”gave” Legater Takket være bevilling fra Zangger Fonden har Hjerneskadeforeningen mulighed for at uddele legater til vore medlemmer. Der kan fortrinsvis søges om støtte til sygdomsbehandling ,der er omkostningskrævende enten som følge af selve behandlingen eller som følge af de til behandlingen nødvendige hjælpemidler. Vejledende retningslinier for ansøgninger: • Der kan tidligst søges tilskud/økonomisk støtte efter 1 års medlemskab af Hjerneskadeforeningen. • Da det er vigtigt, at midlerne kommer så mange af foreningens medlemmer til gode som overhovedet muligt, vil der normalt ikke kunne ydes støtte mere end to gange fra fonden. • Der kan ikke ydes tilskud/økonomisk støtte til aktiviteter, der er omfattet af offentlig forpligtelse. (Først søges kommunen – hvis afslag, vedlægges dette ansøgningen). • Der skal foreligge en udførlig begrundelse for ansøgningen. (Dvs., det er utilstrækkeligt at begrunde med f.eks. ”dårlig økonomi”). • Der kan kun søges til reélle merudgifter. (Dvs., der kan ikke søges til kost, lommepenge og lignende). • Tilskudsmodtageren har pligt til at oplyse, hvis der ydes tilskud/økonomisk støtte fra anden side, idet der fra Zangger Fonden ikke kan ydes et større beløb, end de faktiske merudgifter. Ansøgninger indsendes til lokalformanden i den lokale afdeling man tilhører. Zangger Fonden er godkendt af Socialministeriet. Det betyder, at der ikke skal betales skat af et tildelt legat.