60 Jahre Bonn-Kopenhagener Erklärungen

Transcription

Vis nyhedsbrev - News
Page 1 of 15
Nyhedsbrev for ansatte på Århus Sygehus
En surveyor giver de
hjemmeblinde synet tilbage
Frank Farsø Nielsen er ekstern surveyor, og han gør klar til
akkrediterings-besøgene.
Overlæge Frank Farsø Nielsen er en af de to personer på Århus
Sygehus, der arbejder som ekstern surveyor. Gennem foredrag
og fyraftensmøder ruster overlægen nu alle hospitalets ansatte
til akkrediterings-besøgene i uge 11.
Mandag 14. marts går det løs. Fra denne dag og ugen ud skal enhver
medarbejder på Århus Sygehus være klar til at se en surveyor i øjnene
og vise, at man kender og anvender retningslinjerne i Den Danske
Kvalitetsmodel.
En af dem, der er bedst forberedt på de syv eksterne surveyors besøg,
er overlæge Frank Farsø Nielsen, der selv har gennemgået en
uddannelse som ekstern surveyor og været på akkrediteringsbesøg på
flere danske hospitaler, både offentlige og private.
Overlægen kender alle de ømme punkter, og han ved, at
hjemmeblindhed er den største svaghed på ethvert sygehus.
- Som surveyor er man på et fremmed sygehus i fem hele dage. Efter
den uge kender man det sygehus bedre end sit eget, for man kommer
langt ud i krogene. Det har også givet mig en indsigt i, hvad der springer
i øjnene, når man kommer på et fremmed sygehus. Og det, der springer
i øjnene, er som regel det, man er blind for hos sig selv, fortæller Frank
Farsø Nielsen.
Samme dårlige vaner
Han vurderer, at noget af det, andre sygehuse har besvær med, højst
sandsynligt også vil volde problemer på Århus Sygehus.
- Et klassisk eksempel er hygiejnestandarden, som vi alle sammen, også
jeg selv, ind imellem har svært ved at leve op til. Vi ved, at vi skal have
korte ærmer, og at ure og ringe skal af. Vi ved, at man hver gang, man
har haft patientkontakt, skal spritte hænderne af. Dette er både
veldokumenteret og sund fornuft, men mange statistikker viser, at vi
alle – ikke mindst lægerne - har det svært med at huske det enkle,
http://as-intra/webtop/site.aspx?p=135&Action=previewNA&TypeID=4&Date=2011... 11-02-2011
Page 2 of 15
erkender Frank Farsø Nielsen.
Han kender også andre eksempler på gamle – dårlige - vaner, som er
blevet opbygget i en tid før Den Danske Kvalitetsmodel. De dårlige vaner
bliver synlige, når der kommer fremmede øjne på dem.
- Man bliver hjemmeblind, og det er en af de stærke sider ved hele idéen
om ekstern survey. Surveyorne lægger mærke til ting, man ikke selv
tænker over, siger Frank Farsø Nielsen uden at nævne konkrete
eksempler fra sine besøg. For ham som for alle andre surveyors gælder
ubetinget tavshedspligt.
På plads og i orden
Frank Farsø Nielsen har haft så mange møder med afdelingsledere og
ansatte på Århus Sygehus, at han ikke er i tvivl om, at de fire trin i Den
Danske Kvalitetsmodel er kendt stof.
- Det bør de i hvert fald være. Nej, det skal de være, slår overlægen
fast.
Overlægen vil dog gerne fortælle om dem igen. Han er en stor tilhænger
af indførelsen af den fælles kvalitetsmodel, der skal sikre, at
sundhedsvæsenet leverer kvalitet og sikrer sammenhængende
patientforløb og systematisk selvevaluering. Dette gøres gennem
formuleringen af en række nationale standarder for god kvalitet i
sygehusvæsenet.
- Standarderne berører væsentlige forhold omkring hospitalsdrift. De er
alle sammen relevante, siger Frank Farsø Nielsen.
Første trin i Den Danske Kvalitetsmodel er udarbejdelsen af
retningslinjer på baggrund af standarderne. Bortset fra nogle ganske få
hængepartier er retningslinjerne på plads, så de ansatte kan lære dem
at kende og at anvende dem.
- Hvis man følger retningslinjerne, så har man en chance for at komme i
mål, siger Frank Farsø Nielsen, der har anbefalet, at man i første
omgang ikke laver mere omfattende retningslinjer, end der kræves.
- Man bliver jo testet på det, man selv har skrevet og bør lade være med
at sætte overliggeren for højt, minder overlægen om.
Man skal kende og anvende
Når papirarbejdet er i orden, kommer man til det område, hvor hver
eneste medarbejder på Århus Sygehus har et ansvar.
- Trin 2 er på ingen måde en papiropgave. Det er her, hvor alle skal
kende og anvende retningslinjerne. Hvis man ikke gør det, hvad er der
så ved det hele? spørger Frank Farsø Nielsen, der gerne vil sende, hvad
han kalder, et glædeligt budskab til alle ansatte.
- Der er ikke nogen, der har nogen intentioner om at gå ud og knalde en
person, der ikke kender en standard eller en retningslinje, som ikke er
relevant for vedkommende.
Overlægens erfaring er, at surveyors er rimelige, spørger venligt og ikke
optræder som censorer ved en ubehagelig eksamen.
- Man kan ikke dumpe enkeltvis eller afdelingsvis. Og det er heller ikke
medarbejderne, der er til eksamen. Det er sygehusledelsens sygehus, og
det er deres ansvar, men det er klart, at det internt ikke vil se godt ud,
hvis der er en bestemt afdeling, der ikke har styr på kvaliteten, siger
Frank Farsø Nielsen.
Kvaliteten skal bevares
Trin 3 kræver blandt andet, at der løbende afholdes audit
(kvalitetsovervågning), hvor man i afdelingen undersøger, hvor godt
man nu lever op til trin 1 og 2. Ved nogle standarder sker dette ved, at
man vælger 20 patienter ud og ser journalerne igennem og tjekker, at
standarderne er overholdt. Nogle standarder måles på anden vis, for
eksempel gennem databaser og patienttilfredshedsmåling.
Trin 4 handler om, hvorvidt man er gået i gang med at forbedre
kvaliteten på de områder, hvor man på trin 3 ikke har levet op til
standarden.
- Her skal man sikre sig, at der er lavet handleplaner, og at man har
reageret på det, der ikke var godt nok, siger Frank Farsø Nielsen.
Page 3 of 15
Er alle klar?
Overlægen mener, at Århus Sygehus burde være godt forberedt på den
eksterne survey.
- Ude i afdelingerne burde man på nuværende tidspunkt have overblik:
Har vi alle trin 1 på plads? Man burde også have et billede af trin 2: Har
vi informeret alle vores medarbejdere om retningslinjerne, og har vi
indtryk af, at de kan dem? Man burde også i afdelingerne have et
overblik over, hvordan vores resultater ser ud og have en plan for, hvad
skal vi gøre ved det, der ikke er godt nok på trin 1,2 og 3, siger Frank
Farsø Nielsen.
Alligevel lurer usikkerheden:
- Jeg tror, at alle afdelinger, inklusive min egen afdeling, er meget i tvivl
om, hvordan det vil gå. Der er ikke noget, man frygter så meget som
det ukendte, siger overlægen, der dog beroliger sine kolleger.
-Det, man vil opleve, er syv flinke mennesker, som vil gå rundt og
observere med henblik på at lave en generel rapport. Den her øvelse går
ikke ud på at udstille nogle personer eller afdelinger, men er et forsøg på
at klarlægge, hvor der kan være problemer. Den Danske Kvalitetsmodel
bør derfor opfattes som en hjælp til sygehusene i deres arbejde på hele
tiden at bedre kvaliteten i patientbehandlingen. Det er da positivt,
forklarer Frank Farsø Nielsen.
10/02/11 Alice Krøger
Foto/grafik: Michael Harder
Aalborg Sygehus smiler stadig
Kvalitetskoordinator på Aalborg Sygehus, Louise Weikop.
Surveyorne efterlod Aalborg Sygehus med ros, anerkendelse – og
tomhed
Personalet kunne dårligt få armene ned, da den eksterne survey på
sygehuset var slut i den sidste uge af november. Ikke alene blev Aalborg
Sygehus indstillet til akkreditering med bemærkninger. Den ledende
surveyor brugte også ord som høj grad af faglig stolthed, ambitioner,
højt fagligt niveau, flotte behandlinger, kreativitet og nytænkning, efter
hun sammen med en flok surveyors havde besøgt Aalborg sygehus i uge
47.
Kvalitetskoordinator Louise Weikop var en af de mange, der havde
arbejdet i døgndrift for at nå frem til akkrediteringen.
- Det var en helt utrolig spændende uge, hvor der var fuld fokus på
sygehuset og på vores arbejde. Surveyorne mødte os med interesse og
nysgerrighed. De var meget kompetente og stillede relevante spørgsmål,
fortæller Louise Weikop.
Selv om surveyorne var ovenud tilfredse efter besøget, undgik Aalborg
Sygehus dog ikke en liste med punkter, hvor man skulle forbedre sig.
Page 4 of 15
Åbne døre, manglende dokumentation for samtykke, mangelfuld
datering af dokumenter, manglende dokumentation for
medicinafstemning, mange patienter, der ikke kendte navnet på deres
kontaktperson, ligesom surveyorne ikke var tilfredse med, at der ikke
skete systematisk læring af patientklager og patientforsikringssager.
- Nu har vi fået at vide, at der er noget, vi er for tynde på, så vi skal i
gang med handleplanerne. Vi har oplevet meget stort engagement og
interesse fra personalet. Men det er klart, at der opstår et vacuum
bagefter, fordi vi har haft rygende travlt med at blive færdig.
Energikurven er faldet lidt, fortæller Louise Weikop.
Aalborg Sygehus har 10 gode råd til sygehuse, der står over for ekstern
survey.
Få ledelsen med. Ledelsesforankring er essentiel – sørg for, at
ledelser på alle niveauer er klædt på til at prioritere opgaven
Giv tid i driften Skab rum for opgaven og sæt tid af i driften
Spred budskabet Introducer og skab viden ved at afvikle korte
temamøder for alle faggrupper i starten af forberedelserne
Gør det enkelt Udarbejd konkrete hjælpeværktøjer
Få mange med Involver så mange medarbejdere som muligt i
opgaven – eksempelvis ved journalaudit
Minimer skriveopgaven Udarbejd retningsgivende dokumenter
på højst mulige organisatoriske niveau
Afhold intern survey Det giver masser af erfaring og er godt til
at sætte energi i processen
Hug og stjæl Del gode idéer og værktøj på tværs af afdelinger
og på tværs af regionens sygehuse
Hold kadencen Planlæg så energien er størst ved surveyet –
pas på ikke at miste pusten forinden
Undervurder ikke den praktiske planlægning Sæt god tid af
til at planlægge det praktiske i forbindelse med ekstern survey
En ny model til de hvide kitler
Sygeplejestuderende Dora Lasthein er glad for den nye model, som er
indført i uddannelsen af sygeplejersker på Århus Sygehus.
Sundhedsfaglige personer skal lære, hvordan man bringer lethed,
omsorg og nøjagtighed ind i sit fag, og hvordan man tilpasser de
praktiske færdigheder til den enkelte patient.
Forestil dig, at du sidder i tandlægestolen. Instrumenterne klirrer, og
boret hviner. Klinikassistenten har glemt plastickrusene, og der er ingen
vand til at skylle. Pludselig mærker du et stik, og uden et ord går
tandlægen i gang med at trække en tand ud. Inden du har set dig om,
står du i venteværelset med regningen i hånden og en følelse af: Hvad
skete der lige her?
Page 5 of 15
Et skrækscenarium?
Det kunne også være det modsatte, at du mødte en tandlæge, der kan
sit håndværk, har orden i sagerne og tager sig tid til at forklare:
- Nu stikker jeg. Du føler, at du ikke kan få luft, men det kan du.
Når tandlægen lægger stolen ned, lægger han samtidig hånden
beroligende på din skulder. Du føler dig tryg og i gode hænder, for
denne tandlæge kan ud over sit fag omsorgsfuldt tilpasse handlingen til
patienten.
Sådan bør alle sundhedsfaglige personer på Århus Sygehus optræde. I
hvert fald hvis de er undervist i ”Model for praktisk færdighedsudøvelse”,
som uddannelsesansvarlig sygeplejerske på MEA, Karin Larsen, har
indført i uddannelsen af sygeplejersker på Århus Sygehus. Nu håber
hun, at modellens succes kan overføres til andre grupper af
sundhedsfagligt personale.
Lær at møde patienten
Mange gange hver dag skal ansatte på Århus Sygehus udføre
komplicerede praktiske færdigheder. Det kan være en sygeplejerske
eller SOSU-assistent, der skal hjælpe en patient med at spise, eller en
læge, der skal foretage en lumbalpunktur, eller en øjenlæge, der skal
operere en patient ambulant.
Her hjælper modellen, der sætter ord på de ting, der skal til, for at
patienten får den bedste behandling. Det gælder indhold og rækkefølge,
der tilpasses patienten og situationen. Det gælder nøjagtighed, lethed i
udførelsen, integration, såsom timing og koordinering af handlingens
elementer og omsorgsfuld væremåde, hvor der skabes en atmosfære, så
patientens værdighed og selvbestemmelse opretholdes.
- Modellen er udviklet til de praktiske færdigheder, der udover teknik
omfatter inddragelse af patienten og omsorgen for patienten. Og
tilpasning til den enkelte patient. Den patientoplevede kvalitet skal være
i fokus, forklarer Karin Larsen.
Hun mener, at det er afgørende, hvordan man bliver mødt som
patient. - Det er ikke nok at kvaliteten af behandlingen er helt i top. Hvis
det skal være god lægegerning, god sygeplejegerning eller godt
laborantarbejdet, så omfatter det mere end at kunne det tekniskinstrumentelle. Så omfatter det, at man også kan tage sig af patienten
samtidig, siger Karin Larsen.
Modellen er hentet i Norge
Modellen er oprindelig udviklet af en norsk sygeplejerske og
videreudviklet af forskningsgruppen Research in Nursing Skills med det
formål at støtte indlæring af praktiske færdigheder i sygepleje.
På Århus Sygehus er det foreløbig kun sygeplejestuderende, der får
glæde af modellen. Men Karin Larsen mener, at den kan bruges af alle
grupper på det sundhedsfaglige område.
- Vi sætter sprog på de tavse kundskaber. Modellen kan mindske gabet
mellem teori og praksis, mener Karin Larsen, der på en workshop på
ledelsesseminaret for afdelings-, center- og sygehusledelsen samt
uddannelsesansvarlige og lærestolsprofessorer oplevede stor interesse
for modellen.
Modellen giver god støtte
En af dem, der har haft stor glæde af modellen, er sygeplejestuderende
Dora Lasthein.
- Hvis man giver sig tid til at blive fortrolig med modellen, så er den et
fantastisk redskab, siger Dora Lasthein.
Modellen har fem temaer, der lægger sig som cirkler omkring den faglige
kerne: Indhold og rækkefølge, nøjagtighed, lethed, integration og
omsorgsfuld væremåde.
Page 6 of 15
- Vi har arbejdet med modellen dagligt. Hver morgen sætter vi os
sammen med vores kliniske vejleder og bestemmer, hvad vi vil sætte
personlig fokus på den dag, fortæller Dora Lasthein.
Hun giver begrebet lethed som eksempel på et fokusområde.
- Lethed, det er der, hvor man får et naturligt flow over det arbejde,
man udfører. At man har en naturlighed og med faglighed kan udføre en
sygeplejehandling. Det kan være at udføre mundhygiejne eller nedre
hygiejne på en patient, der er sengeliggende. Det er helt centralt, at det
ikke er krampagtigt, siger Dora Lasthein.
Elementerne fletter sig ind i hinanden
Temaerne går ind over hinanden, og det opfatter de
sygeplejestuderende som en fordel.
- Den giver mulighed for, at man kan tage et punkt ad gangen. Vi har
som studerende brug for noget håndgribeligt, for vi kan ikke koncentrere
os om alle aspekter hos en patient. Men hvis jeg koncentrerer mig om
indhold og rækkefølge, så glemmer jeg jo ikke nøjagtighed og
integration, så det fletter sig ind i hinanden, forklarer Dora Lasthein.
Hun mener, at det er positivt, at indlæringen af praktiske færdigheder er
sat i system, og at de sygeplejestuderende evaluerer hinanden for at
sikre, at fokus holdes dagen igennem.
- Hele formålet med sygeplejen og modellen er, at man til sidst kan
mestre den som en del af sit arbejde, mestre alle punkter på én gang,
siger Dora Lasthein.
Hun mener, at den uddannelsesansvarlige og vejlederen er helt centrale
for indlæringen. Modellen kan bruges uanset om det drejer sig om
spædbørn, brækket arm, skadestuen ben, døende. Elementerne er de
samme.
- Det er vigtigt, at arbejdet med modellen bliver tilrettelagt af en, der
kender modellen og ved, hvad den indeholder. Det skal være én, der kan
svare på, hvad der menes med lethed, nøjagtighed og integration. Det
nytter ikke noget, at man som studerende tror, man selv kan svare,
siger Dora Lasthein.
Lodtrækning og nye p-kort
HR afdelingen har nu sendt brev ud til de sidste, der stod på venteliste
til et personaleparkeringskort. Det betyder, at der ikke står flere på
venteliste - hverken på NBG eller THG.
Da alle personaleparkeringskort udløber den 28. februar 2011, og det,
som noget nyt, er blevet besluttet, at bilens registreringsnummer fra
den 1. marts 2011 skal være påtrykt parkeringskortet, så er der i dag
også sendt brev ud til alle, der allerede har et personaleparkeringskort. I
det brev står der, hvilke oplysninger vi skal bruge for, at I kan få et nyt
Page 7 of 15
parkeringskort.
OBS!!! Sidste svardato for nyt p-kort er den 21. februar 2010.
Gratis medarbejderkort skal I som noget nyt bestille direkte hos
Parkering Århus på deres hjemmeside: www.parkering-aarhus.dk.
Funktionen er tilgængelig fra mandag den 14. februar 2011.
Gældende for både personaleparkeringskort og medarbejderkort er, at
Parkering Århus sender det til privatadressen.
10/02/11 Linda Brøndberg Pharao
Ny telefonbog: Hvordan finder
man cheflægen?
Hvorfor kan vi ikke finde den nye cheflæge ved at søge på Claus
Thomsen i telefonbogen?
Fordi han hedder mere end det, nemlig Claus Heikki Paavo Thomsen.
Bruger du også et andet navn end dit fulde navn til daglig, skal du tilføje
et kaldenavn i telefonbogen.
Hvis ikke du gør det, kan andre ikke finde dig.
Den gode nyhed er, at så snart Claus Thomsen har tilføjet sit kaldenavn,
vil han kunne findes på dette navn. Og hvis alle gør som han, bliver
telefonbogen bedre og bedre.
Sådan opdaterer du dine data
10/02/11 Hanne Weibel
Foto/grafik: Ken Kragsfeldt
Rejser du? Så skal du have nyt
forsikringskort
Page 8 of 15
Du skal have et nyt rejseforsikringskort, hvis du rejser i forbindelse med
dit arbejde på Århus Sygehus.
Det nye kort kan du bestille hos Befordringskontoret. Du kan også ringe
på 89 49 15 60.
Som noget nyt behøver du ikke længere oplyse, hvor du rejser hen eller hvor længe, du er ude at rejse - til Befordringskontoret. Du skal
blot have et nyt rejseforsikringskort, inden du sætter kursen mod nye
horisonter.
10/02/11 Lotte Bilberg
Så er den nye hospitalsledelse
klar
På billedet ses fra venstre cheflæge Claus Thomsen, chefsygeplejerske
Vibeke Krøll og hospitalsdirektør Gert Sørensen.
Der er nu udpeget en ny hospitalsledelse for det nye universitetshospital
i Århus. Ledelsen kommer til at bestå af hospitalsdirektør Gert Sørensen,
cheflæge Claus Thomsen og chefsygeplejerske Vibeke Krøll. Ledelsen
tiltræder formelt den 1. april 2011 under forudsætning af, at
Regionsrådet den 23. februar vedtager budgetforliget for 2011 og 2012.
Fusionen af de to hospitaler betyder samtidig, at det fusionerede hospital
opdeles i fem centre, tidligere kaldet faglige fællesskaber.
Hospitalsledelsen har udpeget to sideordnede chefer for hvert af de
kommende centre.
Klik her for at læse mere
10/02/11 Lars Møller Andersen
Page 9 of 15
Sådan ser fremtidens akutpatienter ud
Hvem er de akutte patienter, når akutcenteret i Det Nye
Universitetshospital i Århus begynder at modtage patienter?
Forretningsudvalget for Det Nye Universitetshospital har præciseret
patientgrundlaget.
Det kan du læse her
Ny kortportal på AS-intra
En ny kortportal giver dig adgang til kort over alle matrikler på Århus
Sygehus.
De, der skal opdatere kortene, får ikke kendskab til alle ændringer
automatisk.
Derfor er der også på kortportalen en formular, hvor du kan indberette
rettelser til kortene.
Du finder kortportalen i venstre side af AS-intra.
Opdatering af brandinstrukser
Page 10 of 15
Alle brandinstrukser, der hænger ved brandmateriel, vil blive opdateret i
løbet af de næste 2 uger. Opdateringen startede onsdag den 9. februar.
Ændringerne på den nye brandinstruks betyder, at uanset hvilken
matrikel, du kommer på, er proceduren den samme.
- På Samsø er instruksen blevet forenklet
- På P.P. Ørumsgade og Nørrebrogade skal man ikke længere ringe
lokalt til omstillingen, men direkte på 0-112.
- På Tage Hansensgade ringer man fortsat 0-112. De fleste af de
lokaltelefoner, der ikke tidligere kunne ringe eksternt, vil blive åbnet
Se den nye brandinstruks
Med opdateringen vil vi sikre, at brandinstrukser er til stede ved alt
brandmateriel, og at de er versionsstyrede og ensartede på alle
matrikler.
Afdelingernes brandansvarlige bedes i slutningen af februar undersøge,
om alle brandinstrukser er udskiftet til version 1.0. Hvis der er mangler,
kan man på AS-intra bestille Teknisk Afdeling til at opdatere
brandinstruksen.
Hvis du har spørgsmål, kan du kontakte Bill Dyrborg Thomsen i Teknisk
Afdeling, tlf. 7366, billthom@rm.dk
10/02/11 Anne Henriksen
Kom og sig farvel til cheflægen
Cheflæge Anne Thomassen takker af efter 35 år i det danske
Page 11 of 15
sundhedsvæsen. Heraf de seneste 13 år som cheflæge på Aarhus
Universitetshospital, først på Aarhus Amtssygehus, senere på det
fusionerede Århus Sygehus.
Det skal selvfølgelig markeres, og derfor inviteres alle til
afskedsreception fredag den 25. februar 2011 kl. 14.00 – 16.00 i Gastro19 på Nørrebrogade.
Se invitationen her og læs mere om Anne Thomassens indsats her
Forud for afskedsreceptionen for cheflægen afholdes der et fagligt og
festligt symposium, hvor alle er velkomne.
Symposiet finder sted fredag d. 25. februar fra kl. 11:15 til 13:45 i Palle
Juul-Jensen Auditoriet i bygning 10 på NBG.
Tilmelding er nødvendig og kan ske til Hospitalsledelsens Sekretariat på
tlf. 8949 2329.
Invitation og program kan ses her
Hospitalsledelsens nyhedsbrev
I hospitalsledelsens nyhedsbrev fra 1. februar kan du blandt andet læse:
Hospitalsledelsen mener:
- Ud af uvisheden
Aktuelt fra hospitalsledelsen:
- Politisk forlig om besparelser
- Fra 100 til 110 mio. kr.
Læs nyhedsbrevet her
10/02/11 Anne Henriksen
Foto/grafik: Anne Birgitte Andersen
Nye kurser om sund kost og
vægttab
Page 12 of 15
Nu kan du tilmelde dig kurserne "Fra viden til handling – sund kost".
Kurserne giver praktiske eksempler på, hvad der fører til vægttab og
samler den sidste nye dokumenterede viden om, hvad der virkelig
rykker, når du vil tabe dig.
Det ene kursus henvender sig til dem, der har lyst til at dele deres
erfaringer med de andre kursister, og undervisningen vil være meget
samtalebaseret, og der vil blive lagt op til debat.
Sundhedsfremme - Fra viden til handling - Sund kost - 1 (dialogbaseret)
Det andet kursus lægger mere vægt på undervisning og formidling af
emnerne, og det forventes ikke af deltagerne, at de er meget
diskussionslystne.
Sundhedsfremme - Fra viden til handling - Sund Kost - 2
Begge kurser starter med en individuel samtale.
Ny webmaster til sygehusets
webmedier
Da webmaster Hanne Weibel går på barsel den 19. februar, sidder jeg
klar til at overtage ansvaret for AS-intra og www.aarhussygehus.dk.
Jeg glæder mig til at få en stor berøringsflade i samarbejdet med de
mange webansvarlige rundt om i de forskellige afdelinger, og jeg vil
naturligvis gøre mit bedste for at leve op til Hannes hidtidige arbejde på
sygehusets webmedier.
Mit navn er Lars Andersen, jeg er 32 år og uddannet henholdsvis
multimediedesigner fra Erhvervsakademi Sydvest og cand.ling.merc. i
virksomhedskommunikation fra Handelshøjskolen, Aarhus Universitet.
Jeg kan træffes på lokal 3777 eller laraners@rm.dk.
Page 13 of 15
Foto/grafik: Anita Kragsnæs
Sundhed på dagsordenen i
Driftsafdelingen
Støttet af en bevilling fra Forebyggelsesfonden, har Driftsafdelingen
gennemført et projekt med fokus på personalets sundhed.
Første skridt var at tilbyde et helbredstjek. Her blev de ansatte målt og
vejet i alle ender og kanter. Der blev rådgivet om rygestop og motion.
Et af de synlige resultater af projektet er en kogebog baseret på
personalets livretter, i en sundere version.
Du kan se bogen og læse mere om projektet her
10/02/11 Michael Harder
Stribe
Page 14 of 15
Lene følte sig helt klar til ekstern survey i uge 11 og var sikker på at
kunne svare på alle spørgsmål. Men da havde hun fuldstændig glemt,
hvad hendes arbejde egentlig gik ud på.
10/02/11 Ken Kragsfeldt
Nyt om navne
25 års-jubilarer
Serviceassistent Henrik Borring Ratjen, jubilæum den 1. februar 2011.
Neurokirurgisk Afd., Neurocentret.
Udd.ansvarlig sygeplejerske Anne Margrethe Brandborg, jubilæum den
15. februar 2011.
Onkologisk Afd. D, Kræftcentret.
Sygeplejerske Lene Gaunø Jensen, jubilæum den 1. februar 2011.
Dagkirurgisk, Kirurgisk Center.
Ledende lægesekretær Karin Fenger Beck, jubilæum den 1. februar
2011.
Onkologisk Afd. D, Kræftcentret.
Overlæge Viggo Yang Haraldsted, jubilæum den 1. januar 2011.
Anæstesiologisk Afd., Kirugisk Center.
Sygeplejerske Henrik Rovsing Thygesen, jubilæum den 18. januar 2011.
Anæstesiologisk Afd., Kirugisk Center.
Page 15 of 15
Aftensygeplejerske Gitte Lise Sørensen, jubilæum den 1. januar 2011.
MVA, Medicinsk Center.
Lægesekretær Inge Mielche Stuhr, jubilæum den 1. januar 2011.
Vikarbureau, Servicecentret.
Sygeplejerske Lene Riis Andersen, jubilæum den 1. september 2008.
Hæmatologisk Afd., Kræftcentret.
40 års-jubilarer
Sygeplejerske Marianne Christensen, jubilæum den 1. februar 2011.
Afd. P, Kirurgisk Center.
Husassistent Jytte Knudsen, jubilæum den 9. februar 2011.
Køkkenet THG, Servicecentret.
Sygeplejerske Birgitte Thorsager Eibye, jubilæum den 1. december
2010.
Afd. D, Kræftcentret.
Lægesekretær Ingrid Halkjær Rasmussen, jubilæum den 1. oktober
2009.
Afd. NK, Neurocentret.
Rettelse:
Summasummarum beklager, at der havde sneget sig lidt fejl i sidste
nummers "Nyt om navne".
De jubilæer, der var med i det sidste nummer, var således fra 2010. Og
altså ikke 2011, som det burde have været. Det beklager vi. De, der
ikke var med, er derfor med i dette nummer.
10/02/11 Anita Kragsnæs
Summasummarum udgives af Hospitalsledelsen på Århus
Universitetshospital, Århus Sygehus.
Ansvarsh. redaktør: Kommunikationschef Henrik Fink Isaksen.
Redaktionssekretær: Journalist Kasper Reggelsen. Idéer og
kommentarer til nyhedsbrevet sendes til kommunikationschef Henrik
Fink Isaksen, henrisak@rm.dk.
Hospitalsledelsen får artikler til gennemsyn, hvis den ansvarshavende
redaktør vurderer, det er nødvendigt i forhold til den redaktionelle
linje.
Siden er sidst opdateret 18. maj 2009
Sidens placering: http://as-intra/webtop/site.aspx?p=135&Action=previewNA&TypeID=4&Date=2011-02-11

60 Jahre Bonn-Kopenhagener Erklärungen

Transcription

Similar documents

Fact sheet Fakta om Kulstof-14 dateringerne fra Borgring

Så var det heller ikke værre

Sygeplejersker vendte hinanden i sengen

Hefte 16, side 511-548.pdf

Årsplan. Kristendom 2010 - 2011

Brev til Thomas Gyldal Petersen.

Til EJERLEJLIGHEDS sælgeren Vedr.: Nødvendige

Udvid din viden om Wizdom

Refertilisation- Amalieklinikken i København Forundersøgelse

Fremtidens Industrielle Forretningsmodeller

Danske Bank Case Study

Brev fra Strandby Borgerforening

Nr. 3 Juli - august - september 2012

images/Aldrig mere halm.pdf