Brev til Thomas Gyldal Petersen.
Transcription
Brev til Thomas Gyldal Petersen.
Vis nyhedsbrev - News Side 1 af 18 Nyhedsbrev for ansatte på Århus Sygehus Århus Sygehus er og bliver et åbent hospital Ole Skov Carlsen arbejder som vægter på Århus Sygehus om natten hver tredje uge, hvor han passer på hospitalet på alle måder Der er fri adgang til mange af afdelingerne på Nørrebrogade, fordi dørene står åbne – også om natten Vinden bider, og det suser mellem de tunge, røde bygninger. Den eneste lyd er et par knasende trin i den frosne sne. Der er spejlglat og mørkt. Uhyggeligt vil mange mene, men ikke for vægter, Ole Skov Carlsen fra afløserkontoret. Han er vant til at vandre alene rundt i hospitalets tunneller. Ole Skov Carlsen bliver sjældent forskrækket, men én gang kom han til at nedlægge en læge, som han troede, var en tyv. Lægen stod på en mørk stue lige på den anden side af en dør, og stak hovedet frem, da Ole kom gående med sin lommelygte for at tjekke at rummet var tomt. Svært at fange tyvene - Min vigtigste opgave er at passe på vores patienter, personale og sygehusets inventar. Det laveste, man kan gøre, er at stjæle fra en syg person. I min optik er det værre end at røve en bank. Ole Skov Carlsen har arbejdet som portør og vægter på Nørrebrogade i 22 år. Han møder klokken 21.30 og får fri klokken syv om morgenen. I de mørke timer fungerer han både som vagt og pedel. Han låser døre, der burde være låst og tjekker alle rum for ”uønskede elementer”, som han udtrykker det. De hjemløse, han møder, finder han ofte i tunnellerne i lune hjørner, og de bliver smidt ud med det samme. Støder han på en indbrudstyv, tilbageholder han ham og tilkalder politiet. - Når vi fanger en tyv, er det en sand lykke, siger Ole Skov Carlsen. http://as-intra/webtop/site.aspx?p=135&Action=previewNA&TypeID=4&Date=2010... 10-12-2010 Vis nyhedsbrev - News Side 2 af 18 Det skyldes, at vægterne ikke har noget kameraovervågningssystem, og derfor ved de ikke nøjagtigt, hvor tyven er på hospitalet, når en afdeling kalder for at få hjælp. Mange åbne døre Ifølge vægternes statistikker er der omkring 80 sager om året, hvor en vægter er stødt på et ”uønsket element”. Løsningen på det problem kan være automatiske låsesystemer på alle døre. - De uvedkommende gæster ville have sværere ved at komme ind, hvis dørene blev låst automatisk, siger Ole Skov Carlsen. På Tage-Hansens Gade låses alle yderdørene automatisk klokken ni om aftenen, men det er ikke tilfældet på Nørrebrogade. Det skyldes både, at de ansatte glemmer at låse dørene, når de går, og der er mange døre, hvor det aldrig er blevet defineret, om de skal låses og i givet fald af hvem. Hospitalsledelsen har flere gange drøftet, om alle døre på Nørrebrogade også skal låses elektronisk. Den seneste beslutning er fra 2003 under tidligere sygehusdirektør Jørn Koch. Dengang skulle alle afdelinger stemme om, hvorvidt Nørrebrogade skulle låses om natten. Ti stemte for, og 18 stemte imod, og derfor forblev hospitalet åbent. Men siden da har afdelingernes holdning ændret sig. - Jeg får flere og flere henvendelser fra afdelinger på Nørrebrogade, som ønsker at få flere elektronisk låste døre. Fordi der ikke er en fælles beslutning fra Hospitalsledelsen, tager vi én afdeling ad gangen, siger Michael Baden Sørensen, der er sikringskoordinator i Teknisk Afdeling. Hver dør koster omkring 20.000 kroner, og de afdelinger, der ønsker automatisk låste døre, skal selv betale for dem. I dag har DNC-huset, PET-centret, Lungemedicinsk Afdeling, Radiologisk Afdeling, Teknisk Afdeling, hele bygning 3 og snart Onkologisk Afdeling valgt at have elektroniske låsesystemer. Ikke uden bagsider Hospitalsledelsen har ikke planer om at ændre holdning til de åbne døre. Selvom beslutningen fra 2003 har nogle år på bagen, står ledelsen ved sin politik om, at det skal være nemt for personale og patienter at komme rundt på hospitalet. - Vi har et åbent hospital – et åbent hospital for patienter og personale. Det skal være let at komme rundt. Det gælder for eksempel for vores hjertestopteam, vagthavende personale som læger, bioanalytikere og anæstesisygeplejersker, siger chefsygeplejerske Kirsten Bruun. Hun er dog klar over, at de åbne døre til tider kan give problemer. - Vi har forståelse for, at der kan være personale, som føler sig utrygge – derfor har vi også givet mulighed for, at de afdelinger, som ønsker det, kan sikre deres afdelinger med tyverialarmer og låse ved egen finansiering i et samarbejde med Teknisk Afdeling, siger hun. Mere sikring på DNU Søren Kvistborg, der er chef i Teknisk Afdeling og er med i arbejdet med sikringen på Det Nye Universitetshospital forventer, at låste døre bliver reglen på DNU. - Vi er ikke langt nok endnu til at vide præcist, hvordan det bliver, men http://as-intra/webtop/site.aspx?p=135&Action=previewNA&TypeID=4&Date=2010... 10-12-2010 Vis nyhedsbrev - News Side 3 af 18 jeg forventer, at sikringen bliver en helt anden. Vi får sandsynligvis videoovervågning og en slags vagter, der runderer døgnet rundt, siger Søren Kvistborg. 09/12/10 Lise Bank Hornung Foto/grafik: Lise Bank Hornung Glad mad og gode gæster i kantinen Maden hitter højt hos de fire gæster i den nye kantine på Nørrebrogade, GASTRO-19. Sprøde grøntsager og frihed til at mikse er nogle af de lækkerier, som gæsterne sætter pris på i den nye kantine på Nørrebrogade, GASTRO19. Summasummarum har spurgt fire sultne maver om, hvad de synes om maden og indretningen. Dorthe Leth, kvalitetskonsulent, Kvalitetsenheden (øverst til venstre) - Jeg synes det er rigtig, rigtig lækkert, og jeg får lyst til at gå herover og købe mad. Jeg har ellers i lang tid haft madpakke med hjemmefra, fordi jeg syntes, at maden ikke var særlig spændende. Det ser utrolig lækkert ud, og der er masser af grønt og stor valgfrihed. Man kan mikse sin tallerken, som man har lyst til, afhængig af hvor sulten man er. Den største forskel fra tidligere er, at den er meget mere grøn og lever bedre op til kostrådene. Der er også sket et betydeligt kvalitetsløft i indretningen i forhold til tidligere. Jeg synes buffeterne er pæne, møblerne er pæne, tingene passer sammen i farverne, og lamperne er flotte i 70’er stil i stedet for det der stramme, strømlinede sortt og hvidt. Sven Duun Sørensen, IT-afdelingens mobilteam (øverst til højre) - Jeg synes, det er rigtig lækkert på grund af alt det der grønne noget. Der er ikke alt det fede mad med sovs og kartofler, hvor man efter en middag var nødt til tage en lur. Det ser friskt ud. Der er ikke så meget tung mad, og derfor føler man sig ikke overmæt, når man går herfra. Før der stablede vi jo bare masser af kartofler og kød op, men her bliver man mæt på en behagelig måde. En gang i mellem må der gerne være rigtige frikadeller. Indretningen er ikke noget specielt, men her er rart at være. Der er lidt problemer med betalingen, fordi folk ved ikke, hvor de skal stå henne, når de står i kø. Der er én kasse og to køer. Hvem kom først? http://as-intra/webtop/site.aspx?p=135&Action=previewNA&TypeID=4&Date=2010... 10-12-2010 Vis nyhedsbrev - News Side 4 af 18 Niels Kirketerp, overassistent, Regnskabsenheden (nederst til venstre) - Maden ser fin og indbydende ud. Lokalerne er lyse og venlige, det giver god stemning, uanset om det er morgenmad, frokost eller noget andet, man spiser. Før bar det en lille smule præg af, at det havde nogle år på bagen, men jeg synes, det er vellykket. Jeg kan ikke klage over maden. Den indfriede mine forventninger – den både smagte godt, og så godt ud. Louise Hansen, fysioterapeut, NIA (nederst til højre) - Maden ser flot ud, og der er masser af forskelligt at vælge i mellem. Der er mere farve på maden og større variation. Pladsen er udnyttet så godt som muligt, med store borde og brede gange, så man kan gå rundt og kigge. Jeg kan godt blive lidt forvirret over, at man skal stå i kø på begge sider. Man ved ikke helt, hvor man skal stille sig. Jeg har tit været i kantinen i bygning 10, og den er jeg måske lidt gladere for - men det er nok en vanesag. I dag er jeg her, fordi jeg skulle hente en kørestol, og så lå det lige på vejen. 09/12/10 Lise Bank Hornung Foto/grafik: Michael Thiim Haarder Vi skal spare 500 millioner kroner Region Midtjylland skal spare i alt en halv milliard kroner i 2010-2013. Du kan læse mere om baggrunden for besparelserne i pressemeddelelsen fra Region Midtjylland. Sparekravene betyder blandt andet, at der er generelt ansættelsesstop for alle typer ledige stillinger, hvor en ansøger ikke har fået bindende tilsagn inden den 8. december. For administrative stillinger gælder stoppet for ansøgere, der ikke har fået bindende tilsagn inden 24. november. Det er dog muligt at få dispensation fra Hospitalsledelsen. Direktionen kan give dispensation for administrative stillinger og Hospitalsledelsen for andre stillinger. Alle ansøgninger om dispensation skal sendes til HR-afdelingen, Århus Sygehus, Esther Marie Warming, estwar@rm.dk, tlf. 2969 2137. Læs mere om det generelle ansættelsesstop ved at klikke her, eller gå http://as-intra/webtop/site.aspx?p=135&Action=previewNA&TypeID=4&Date=2010... 10-12-2010 Vis nyhedsbrev - News Side 5 af 18 ind på HR-portalen eller Regionens intranet. 09/12/10 Lise Bank Hornung Foto/grafik: Ken Kragsfeldt Nyt telefonsystem er udsat for hele Århus Sygehus Hospitalsledelsen har besluttet at udsætte overgangen til nyt telefonsystem for hele Århus Sygehus indtil sommeren 2011 efter samråd med Region Midtjylland. Sikkerhed for patienter har 1. prioritet - Regionshospitalet Viborg har flere gange oplevet, at telefonerne har været nede, siden de kom over på det nye telefonsystem 1. oktober i år. Derfor vælger vi at udsætte overgangen, indtil vi er sikre på, at problemerne er løst. - Vi prioriterer ganske enkelt sikkerheden for patienterne højest, siger funktionsleder Michael Jensen, Driftsafdelingen, der har ansvaret for indførelsen af telefonsystemet på Århus Sygehus. Du kan læse mere på AS-intra under "flere nyheder" eller ved at klikke her: Ustabil drift af telefoni er en uacceptabel situation for Århus Sygehus Samsø Sygehus får dog nye telefonnumre, fordi de har fået IP- og mobiltelefoner. Se hele nummerlisten ved at klikke her eller i nyheden "Samsø Sygehus får nye telefonnumre", som du finder under "flere nyheder" på AS-intra. 09/12/10 Lotte Bilberg Foto/grafik: Ken Kragsfeldt http://as-intra/webtop/site.aspx?p=135&Action=previewNA&TypeID=4&Date=2010... 10-12-2010 Vis nyhedsbrev - News Side 6 af 18 Århus Sygehus er bedst til det meste Århus Sygehus er bedst til det meste Uanset om det drejer sig om sjældne kræftformer, gigtlidelser eller apopleksi får patienterne landets bedste behandling på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus. Det er læserne af Dagens Medicin, der sammen med fagfolk har kåret de hospitaler, hvor patienterne inden for en række specialer modtager den bedste behandling. På 12 områder kåres Århus Sygehus til landets bedste, mens ni områder får en andenplads. Dermed er hospitalet det sted, hvor flest specialer ligger i top. Samlet er Århus Sygehus det næstbedste danske hospital efter Skejby. Radiologisk Afdeling på Århus sygehus kåres for første gang som Danmarks bedste. Afdelingen undersøger hvert år 130.000 patienter og spiller en central rolle inden for kræftbehandling. Ledende overlæge Thomas Christiansen og oversygeplejerske Nina Hjort, Radiologisk Afdeling mener, at kåringen er en kombination af dygtige medarbejdere, høj faglig standard og indførelse af de mest avancerede CT-scannere. - Personalet er i stand til at bevare et højt fagligt niveau, selv om aktivitetsniveauet er steget meget. De er også gode til at omstille sig til de mange nye behandlingsformer og den nyeste avancerede teknologi, siger Thomas Christiansen. Radiologisk Afdeling har egen forskningsenhed og har indført en struktur, hvor ledelsen er kommet tættere på personale og patienter. Ud over radiologi er Århus Sygehus bedst til lungekræft (sammen med Skejby), tarmkræft, kræft i centralnervesystemet, geriatri, reumatologi, dermatologi, akutmodtagelse, klinisk biokemi, patologi, neurologi og arbejdsskader (sammen med Odense og Bispebjerg) Cheflæge Anne Thomassen er ikke overrasket over hæderen. - Vi er stolte over at så mange af vores afdelinger er danmarksmestre. Vi har et fantastisk dygtigt, hårdtarbejdende og engageret personale, der hver dag gør en stor indsats for patienterne og for til stadighed at udvikle nye behandlinger. Det er fuldstændig velfortjent, at disse afdelinger fremhæves som Danmarks bedste. Men i virkeligheden har samtlige afdelinger på Århus Sygehus en væsentlig andel i denne hæder. Langt de fleste patientbehandlinger i dag går på tværs af mange afdelinger. Det forudsætter et rigtig godt og tæt samarbejde mellem personalet, siger Anne Thomassen. http://as-intra/webtop/site.aspx?p=135&Action=previewNA&TypeID=4&Date=2010... 10-12-2010 Vis nyhedsbrev - News Side 7 af 18 Bedst til kræftbehandling Århus Sygehus er sammen med Skejby landets suverænt bedste kræfthospital. Dagens Medicin kårede 19. november Århus Universitetshospital som danmarksmester i kræftbehandling. Cheflæge på Århus Sygehus, Anne Thomassen, glæder sig over hæderen. - Det skal tilskrives et helt enestående engagement hos vort personale med at levere den fagligt bedste behandling, med respekt og omsorg, i et veltilrettelagt forløb for den enkelte patient, siger Anne Thomassen. Læs mere ved at klikke her eller under "flere nyheder" på AS-intra, "Århus Universitetshopsital danmarksmester til kræftbehandling". 09/12/10 Alice Krøger Foto/grafik: Ken Kragsfeldt Klor har standset tarmbakterie på Århus Sygehus Syv patienter blev i sensommeren smittet med tarmbakterien Clostridium difficile CD027 under indlæggelse på forskellige afdelinger på Århus Universitetshospital. Derfor startede en intensiv kamp for at forhindre yderligere smittespredning. En del af inddæmningsstrategien var grundig rengøring med klor, hvilket nu har virket. I den seneste halvanden måned er der ikke dukket nye tilfælde op, og derfor ophæves inddæmningsstrategien nu. Læs mere om inddæmningen af tarmbakterien CD027 09/12/10 Lise Bank Hornung Foto/grafik: Ken Kragsfeldt P-plads foran bygning 2A, NBG, spærret i uge 50 http://as-intra/webtop/site.aspx?p=135&Action=previewNA&TypeID=4&Date=2010... 10-12-2010 Vis nyhedsbrev - News Side 8 af 18 Fra mandag den 13. til fredag den 17. december vil parkeringspladsen ved bygning 2A, NBG være spærret på grund af levering og montering af en ny pavillon - Pavillon 01Z. Årsagen er, at bygningen skal samles af store bygningsdele med loft, vægge og gulve. Hospitalsgaden ved og omkring bygning 2A vil kortvarigt være helt afspærret. 09/12/10 Lise Bank Hornung Foto/grafik: Michael Haarder Verdens største diabetesprojekt på Århus Sygehus Projektet skal sikre patienterne et liv med mindre medicin, færre komplikationer og større livskvalitet i flere år Hanne Mortensen fra Hadsten blev den første patient, der deltog i et diabetes-forskningsprojekt, som ventes at blive det største i verden. Det skete 10. november, og Hanne Mortensen blev dermed første brik i et spil, der skal ende med at sikre hver enkelt patient et liv med mindre medicin, færre komplikationer og større livskvalitet i flere år. Men der er også stort behov for forbedringer. - Diabetikere lever gennemsnitligt 12 år kortere end ikke-diabetikere, og sukkersyge koster hver dag samfundet cirka 86 millioner kroner, siger en af lederne af det nye center, professor Jens Sandahl Christiansen, Århus Sygehus. http://as-intra/webtop/site.aspx?p=135&Action=previewNA&TypeID=4&Date=2010... 10-12-2010 Vis nyhedsbrev - News Side 9 af 18 Det er lykkedes at rejse over 40 millioner til projektet, blandt andet fordi det skal kaste lys over den kombination af arv og miljø, som forårsager diabetes, fordi det skal skabe tættere kontakt mellem hospitalssystemet og de praktiserende læger, og fordi forskningsmulighederne er store. - Vi samler mange nationale kræfter med hver deres ekspertise for at optimere og individualisere behandlingen, siger Jens Sandahl Christiansen. Han er meget glad for, at det er lykkedes at rejse de mange penge og peger på, det også har haft betydning, at projektet på sigt giver mulighed for hurtig implementering af ny viden i behandlingen. - Diabetesforskning er i forvejen et af de områder, hvor danske forskere er med helt fremme internationalt, og med det nye center får Danmark muligheden for at udbygge denne styrkeposition, siger Jens Sandahl Christiansen. Projektet finansieres af bl.a. Det Strategiske Forskningsråd, universiteter og regioner. Hanne Mortensen opdagede sin diabetes tilfældigt Hanne Mortensen er 60 år og nu på efterløn efter et arbejdsliv i servicebranchen. Hun opdagede først for få måneder siden, hun havde diabetes, og prøvede i starten at klare sig med diæt og en medicin. Det var ikke nok, så hun blev indlagt et døgn til udredning, og nu er hendes situation, at hun må sprøjte sig med insulin to gange i døgnet. – Det har jeg det meget blandet med. Jeg synes, det er et overgreb på min krop, siger hun. Hanne Mortensen må i dag leve meget regelmæssigt med fem måltider dagligt. – Gør jeg ikke det, kommer jeg til at svede og ryste, som om jeg havde feber, siger hun. Fakta I 2007 var der 240.358 diagnosticerede diabetes-patienter i Danmark (Det nationale Diabetesregister). Hver dag rammes 65 voksne danskere af Type 2 Diabetes, og det skønnes, at knap en halv mio. danskere enten har forstadier til sygdommen eller allerede har udviklet sygdommen uden selv at vide det. En fremskrivning af en simpel model medfører 600.000 patienter i 2025 09/12/10 Lise Bank Hornung Foto/grafik: Michael Haarder TV-optagelser på Skadestuen Afdelingslæge Søren Deutch med TV holdet fra B-film under de indledende optagelser til "Alarm 112 - Skadestuen". Onsdag gik filmselskabet B-film i gang med de første optagelser på http://as-intra/webtop/site.aspx?p=135&Action=previewNA&TypeID=4&Date=2010... 10-12-2010 Vis nyhedsbrev - News Side 10 af 18 Skadestuen, til en ny omgang programmer i serien ”Alarm 112 Skadestuen”. Der vil i denne omgang blive produceret otte udsendelser, hvoraf den ene halvdel foregår på Odense Universitets Hospital, og den anden del på Århus Sygehus. På Århus Sygehus vil TV-holdet følge afdelingslæge Søren Deutch og reservelæge Allan Poulsen i deres arbejde. - Når vi deltager i dette projekt, er det primært for at vise lægernes arbejde. Både der, hvor det går godt, men også hvor det gør ondt, siger skadestuechef Bent Erling Lindblad forud for dagens optagelser. Udsendelserne produceres i samarbejde med TV2 og forventes klar i starten af det nye år. 09/12/10 Michael Thiim Harder Foto/grafik: Michael Thiim Haarder Skal Århus Sygehus staves med Aa? Skal Århus Sygehus skifte Å ud med Aa for at følge den nye stavemåde på byens navn? Og hvis hospitalet skal skifte navn, hvornår skal det så ske? De spørgsmål drøftede hospitalsledelsen på sit møde tirsdag den 23. november. Her blev det besluttet, at Århus Sygehus skal staves med Aa, hvis Århus Universitetshospital skal staves med Aa. Derfor venter Århus Sygehus nu på, at Kontaktudvalget for Århus Universitetshospital beslutter en stavemåde for hospitalet. Under alle omstændigheder skal alle adresser, hvor bynavnet indgår, skrives med Aa fra nytår. Det gælder for eksempel alle visitkort, kontaktkort og adresser på hjemmesiden. Læs mere om Hospitalsledelsens beslutning her eller i deres nyhedsbrev nummer 11 . 09/12/10 Lise Bank Hornung Foto/grafik: Ken Kragsfeldt 10.000 kroner til ekspertsygeplejerske på Afd. V http://as-intra/webtop/site.aspx?p=135&Action=previewNA&TypeID=4&Date=2010... 10-12-2010 Vis nyhedsbrev - News Side 11 af 18 Sygeplejerske Gunhild Brandt Andersen var tydeligt rørt og måtte tørre en tåre, da hun fik overrakt legatet af indstifteren tidl. overlæge Lone Astrup. Det kom helt sikkert som en overraskelse, da sygeplejerske Gunhild Brandt Andersen 17. november blev tildelt et forsknings- og rejselegat på kr. 10.000. Legatet blev indstiftet, da overlæge Lone Astrup efter mange års ansættelse på Medicinsk Hepato-Gastroenterologisk Afdeling V gik på pension. - Gunhild er afdelingens ”ekspert-sygeplejerske” i forhold til de patienter, der har neuroendokrine tumorer. Hun har været med til at opbygge vores ambulatorium og hendes indsats har været til stor glæde for både patienter og personale, siger afdelingssygeplejerske Runa Hentze i dagens anledning. 09/12/10 Michael Haarder Foto/grafik: Michael Haarder Slut med lønsedler på papir fra nytår Ansatte på Århus Sygehus vil fra 1. januar ikke længere få deres lønseddel i en kuvert og på papir. Efter nytår kommer lønsedlen digitalt - til den postkasse, du får, når du tilmelder dig nemID. Du kan læse mere om, hvordan du holder styr på dine elektroniske lønsedler på www.borger.dk, eller på AS-intra - flere nyheder - Lønsedler på papirform udgår ved årsskiftet. Læs mere: Din lønseddel bliver digital 09/12/10 Lise Gustavsen Hornung Foto/grafik: Lise Bank Hornung http://as-intra/webtop/site.aspx?p=135&Action=previewNA&TypeID=4&Date=2010... 10-12-2010 Vis nyhedsbrev - News Side 12 af 18 Har du noget på hjerte, så bidrag til revysucces Revygruppen søger kreative ildsjæle, der har lyst til at bidrage med tekster til den kommende revy 2011. Går du med en lille forfatter gemt i maven og har du noget på hjerte, så modtager revygruppen gerne forslag til sangtekster eller sketches. Forslagene skal sendes til helelase@rm.dk senest mandag 3. januar. Hvis teksten bliver udvalgt, modtager forfatteren to revybilletter (uden spisning) efter eget valg. 09/12/10 Lotte Bilberg Foto/grafik: Ken Kragsfeldt Claus Thomsen ny cheflæge på Århus Sygehus Claus Thomsen bliver ny cheflæge på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus. http://as-intra/webtop/site.aspx?p=135&Action=previewNA&TypeID=4&Date=2010... 10-12-2010 Vis nyhedsbrev - News Side 13 af 18 Det sker 1. marts 2011, hvor hospitalets nuværende cheflæge Anne Thomassen går på pension. - Vi har oplevet Claus Thomsen som en fantastisk kompetent centerchef og sparringspartner for Hospitalsledelsen. Han har et stort kendskab til Århus Sygehus og er tilmed godt inde i realiseringen af Det Nye Universitetshospital. Claus vinder fuldt fortjent stor respekt, hvor han befinder sig, og når vi skulle sige farvel til Anne Thomassen, er det en stor glæde at vide, at hun bliver afløst af en leder af samme format. Gert Sørensen og jeg glæder os meget til samarbejdet med Claus, siger chefsygeplejerske Kirsten Bruun. Læs hele nyheden på Regionens intranet 09/12/10 Lise Bank Hornung Foto/grafik: Pia Crone Madsen Millioner til forskning i sunde stoffer i rødvin Overlæge Steen Bønløkke Pedersen, MEA, THG er blevet tildelt 19 millioner kroner af Det Strategiske Forskningsråd til et 4-årigt forskningsprojekt i stoffet resveratrol. Stoffet, som blandt andet findes i rødvin og bær, virker beskyttende mod overvægt, hjerte- karsygdomme og åreforkalkning. Det er de positive virkninger af stoffet, som Steen Bønløkke Pedersen i samarbejde med forskere fra SDU, RUC og Aarhus Universitet skal undersøge nærmere over de næste fire år. 09/12/10 Lise Bank Hornung Foto/grafik: Pia Crone Madsen Thomas Pazyj bliver hospitalsdirektør i Randers http://as-intra/webtop/site.aspx?p=135&Action=previewNA&TypeID=4&Date=2010... 10-12-2010 Vis nyhedsbrev - News Side 14 af 18 Centerchef Thomas Pazyj, Servicecentret, er udnævnt til ny hospitalsdirektør for Regionshospitalet Randers og Grenaa. Thomas Pazyj har været leder af Servicecentret for Århus Universitetshospital, Århus Sygehus siden centret blev oprettet i 2006. Han medbringer desuden en solid ledelseserfaring fra blandt andet DSB, Godsterminalen i Århus, AMU Center Randers og Danske Fragtmænd Sjælland A/S. Thomas Pazyj tiltræder stillingen i Randers d. 1. januar 2011. - Regionshospitalet Randers og Grenaa får en meget innovativ leder, der altid tænker på brugeren og på helheden. Hans indstilling og samarbejde med klinikken er præget af holdningen: Hvad kan Servicecentret gøre for dig? Thomas forstår på en positiv måde at bruge hospitalets gode ressourcer bedst muligt. Det bliver et tab for Århus Sygehus at sige farvel til ham, men vi ønsker ham og Regionshospitalet et stort tillykke, siger cheflæge Anne Thomassen på hospitalsledelsens vegne. Læs mere på Regionens intranet 09/12/10 Henrik Fink Isaksen Foto/grafik: Pia Crone Madsen Spørgeskema om Magasin MIDT: vind et weekendophold http://as-intra/webtop/site.aspx?p=135&Action=previewNA&TypeID=4&Date=2010... 10-12-2010 Vis nyhedsbrev - News Side 15 af 18 Magasinet MIDT bringer denne gang historier om innovatører, der spænder ben for andre, flyvende læger og fordommene om offentligt ansatte. Og så kan du deltage i lodtrækningen om et weekendophold for to, hvis du tager dig tid til at besvare en læserundersøgelse. Du finder læserundersøgelsen på magasinets hjemmeside på www.magasinetmidt.rm.dk 09/12/10 Lise Bank Hornung Foto/grafik: Sine Claudell Tilbud til ansatte: Massage og motion Nu kan du tilmelde dig en række nye sundhedstilbud som for eksempel massage eller motion. Du kan læse mere om de nye tilbud på portalen Sundhed og trivsel. Du finder en genvej til portalen på forsiden af AS-intra. 09/12/10 Hanne Weibel Foto/grafik: Ken Kragsfeldt Hospitalsledelsens nyhedsbrev nummer 14 og 15 Hospitalsledelsens nyhedsbrev nr. 14 og 15 er udkommet. I nummer 14 kan du blandt andet læse om: Pris på e-mail konsultationer Kommunikation med patienterne via e-post Ombudsmanden: Journalføring er lægers ansvar Prioritering af ansøgninger til apparaturpuljer http://as-intra/webtop/site.aspx?p=135&Action=previewNA&TypeID=4&Date=2010... 10-12-2010 Vis nyhedsbrev - News Side 16 af 18 I nummer 15 kan du læse om: Ny sparerunde er en realitet Skal hospitalet følge byens stavemåde? 09/12/10 Lise Bank Hornung Foto/grafik: Ken Kragsfeldt Jørgen Schøler ny cheflæge på Horsens og Brædstrup Region Midtjylland har ansat Jørgen Schøler Kristensen, 55 år, som ny cheflæge på Regionshospitalet Horsens og Brædstrup. Jørgen Schøler Kristensen kommer fra en stilling som ledende overlæge for Hæmatologisk Afdeling, Århus Universitetshospital, Århus Sygehus, og har siden 1. august i år været konstitueret cheflæge i Horsens. Læs også Region Midtjyllands pressemeddelelse på regionens hjemmeside under nyheder. 09/12/10 Lise Bank Hornung Foto/grafik: Pia Crone Madsen Hospitalsapotekets nyhedsbrev I årets sidste nyhedsbrev kan du læse om ændringer i insulinsortiment og -rekommandationer. Se også, hvornår hospitalsapoteket har åbent, og prøv kræfter med en julequiz om synonymer for medicin. http://as-intra/webtop/site.aspx?p=135&Action=previewNA&TypeID=4&Date=2010... 10-12-2010 Vis nyhedsbrev - News Side 17 af 18 Nyhedsbrevet fra Hospitalsapoteket Århus kan du finde under "flere nyheder" og "Nyhedsbrev fra Hospitalsapoteket Århus". 09/12/10 Lise Bank Hornung Foto/grafik: Michael Thiim Harder Frank Farsø Nielsen stopper som ledende overlæge Frank Farsø Nielsen, ledende overlæge ved Ortopædkirurgisk Afdeling E har besluttet at forlade sin stilling per 1. januar 2011. - Håndteringen af de økonomiske vilkår har gennem årene fyldt stadig mere af min tid som ledende overlæge – efterhånden næsten al tid. Jeg har derfor valgt, at jeg fremover i højere grad vil anvende mine ressourcer på den lægefaglige opgave og faglig ledelse, forklarer Frank Farsø Nielsen. Hospitalsledelsen og ledelsen af Kirurgisk Center har besluttet at tage Frank Farsø Nielsens beslutning til efterretning, og har i betragtning af hans store faglige indsigt og ledelseseserfaring bedt ham varetage ledelsen af afdelingens sektor for traumatologi Læs hele pressemeddelelsen her, eller gå ind på AS-intra - flere nyheder - "Frank Farsø Nielsen stopper som ledende overlæge". 09/12/10 Alice Krøger Foto/grafik: Michael Thiim Haarder Stribe http://as-intra/webtop/site.aspx?p=135&Action=previewNA&TypeID=4&Date=2010... 10-12-2010 Vis nyhedsbrev - News Side 18 af 18 Efter at Steen fik 19 millioner til forskning i resveratrols gavnlige virkninger, blev han og de andre forskere mere og mere glade for, at det var netop i rødvin, at stoffet befandt sig. 09/12/10 Ken Kragsfeldt Foto/grafik: Ken Kragsfeldt Summasummarum udgives af Hospitalsledelsen på Århus Universitetshospital, Århus Sygehus. Ansvarsh. redaktør: Kommunikationschef Henrik Fink Isaksen. Redaktionssekretær: Journalist Alice Krøger. Idéer og kommentarer til nyhedsbrevet sendes til journalistpraktikant Lise Hornung på lisehorn@rm.dk. Hospitalsledelsen får artikler til gennemsyn, hvis den ansvarshavende redaktør vurderer, det er nødvendigt i forhold til den redaktionelle linje. Siden er sidst opdateret 18. maj 2009 Sidens placering: http://as-intra/webtop/site.aspx?p=135&Action=previewNA&TypeID=4&Date=2010-12-10 http://as-intra/webtop/site.aspx?p=135&Action=previewNA&TypeID=4&Date=2010... 10-12-2010