Hornbæk Idrætsforening

Transcription

Annonce
Annonce
Denne temaavis er en annonce fra DI Transport
Pia Olsen Dyhr,
Danmarks nye
transportminister.
Fremtidens
Infrastruktur
– For bæredygtig transport og mobilitet
Hurtigere til og fra arbejde
Samspil mellem tog og bus
Kortere rejsetid og flere tog
Det skal være nemmere at komme på arbejde og
hjem igen. Det er den største opgave for fremtidens trafikpolitik i Danmark, mener vores nye transportminister Pia Olsen Dyhr. Opgaven skal løses ved at bygge
bro mellem de forskellige trafikformer.
//side 5
Både Kommunernes Landsforening og de Danske Regioner kræver, at det skal gøres nemmere
at færdes på tværs af de forskellige offentlige transportmidler, uanset om de drives af staten, regionerne eller
kommunerne.
//side 7
Fremtidens jernbaner skal være karakteriseret
ved kortere rejsetider og flere tog – og dermed
flere afgange. Sådan lyder de vigtigste jerbanepolitiske
visioner, som Banedanmark skal gøre til virkelighed i løbet af de næste syv år.
//side 12
>
Vejnet og intelligente trafiksystemer
>
Fremtidens varetransport
>
Transportkorridorer i Skandinavien
Danske Havne
Distribueres sammen med Berlingske 01.10.2013.
DYNAMISK OG FULD AF POWER,
MEN FREM FOR ALT EFFEKTIV
DEN NYE MAN TGX EURO 6.
KONSEKVENT EFFEKTIV
Effektivitet er en stærk drivkraft, både for os og vores kunder. Du, som driver virksomhed i transportbranchen,
ved, at effektivitet kommer før alt andet, hvis man skal opnå succes. Med den nye MAN TGX Euro 6 giver vi
vores effektive bidrag til, at du opnår succes.
Engineering the Future – since 1758.
MAN Truck & Bus
Fremtidens Infrastruktur
www.fremtidensinfrastruktur.dk
3
Oktober 2013
//Foto: Jens Hasse/Chilli foto
Ny infrastruktur betyder mere
tid, øget vækst og mindre CO2
eller i støbeskeen, vil også kunne skabe langsigtede
Man siger, at tid er penge.
arbejdspladser og vækst her i landet. Her vil ikke
Og hvis det holder stik, så har Danmark rigtig manmindst Togfonden, de store motorvejsprojekter og
ge midler at se frem til. For det ser ud til, at danskerne
Femernprojektet spille en vigtig rolle. Tænker man
og dansk erhvervsliv kommer til at spare rigtig meget
ud over de danske grænser, når man planlægger fremtid fremover i takt med, at de mange store planlagte
tidens infrastruktur, kan det tilmed give grobund for
infrastrukturprojekter bliver rullet ud.
endnu stærkere økonomisk og akademisk vækst.
Om få år vil vi for eksempel kunne køre med tog
fra København til Aarhus på under to timer og måske
Sidst men ikke mindst vil fremtidens danske inogså til Hamburg på mindre end tre timer. Den såfrastruktur også bidrage væsentligt til, at vi kan få
kaldte timemodel og det nye signalsystem vil betyde,
nedbragt CO2-udledningen. Det er blandt andet den
at togtiderne mellem de danske byer
kommende elektricificering af den danforkortes væsentligt.
Vi skal have fle- ske jernbane et godt eksempel på. Og
I København vil letbanen og mere til at lade bilen hvis mere gods fragtes med tog end med
trocityringen også kunne forkorte stå derhjemme og i ste- lastbil i fremtiden, end tilfældet er i dag,
den tid, vi bruger på at komme rundt det tage den kollektive vil miljøgevinsten blive endnu større.
i og ind og ud af byen. Og får man trafik til og fra job.
Men også muligheden for en fremsamtidig tænkt tilgængeligheden til
tid med stadig mere miljøvenlige fly vil
lufthavnene ind i billedet, er der også en masse tid at
kunne spille ind her. Og så skal vi have flere til at lade
spare, når vi skal videre ud til de fjernere destinatiobilen stå derhjemme og i stedet tage den kollektive
ner.
trafik til og fra job. Her vil den kommende letbane,
Trafikken på havet spiller en stor rolle for Danmetrocityring, miljøvenlige busser, fx hybridbusser
mark. Mange aktuelle infrastrukturprojekter vil besom der køres forsøg med netop nu og hurtigere tog
tyde, at vi kan komme hurtigere og nemmere ud til
fra oplandet, naturligvis alt sammen bidrage positivt
havnene. Det er Marselistunnelen i Aarhus og togi det store CO2-regnskab.
forbindelse og motorvej ned til havnen i Esbjerg gode
I denne udgave af Fremtidens infrastruktur sætter
eksempler på.
vi atter spot på planer for udviklingen af dansk infraMen tidsbesparelser er ikke de eneste gevinster,
struktur og på de fordele og problematikker, der følder følger med udvikling af infrastrukturen. De manger i kølvandet på de mange projekter.
ge store infrastrukturprojekter, der enten er i gang
God læselyst!
”
for bæredygtig transport og mobilitet
Fremtidens Infrastruktur –
for bæredygtig transport og mobilitet
er en temaavis fra DI Transport og
produceres af NextMedia
Skribenter Christian Barnholdt, Finn Bruun,
Eline Holm, Lene Rosenmeier, Jess Ulrik Verge
Fotograf Michael Altschul
Forsidefoto Peter Phillips / Swedavia, Movia,
Femern, Cerca media, Transportministeriet
Layout Stellan Stål
Annoncesalg NextMedia
Tryk Sydsvenskan Tryck AB
Distribueres sammen med Berlingske 01.10.2013.
Dette kan du læse i Fremtidens Infrastruktur

En velfungerende infrastruktur er vejen til vækst
Interview med Michael Svane, direktør i Dansk Industri
Transport.

Det skal være nemt at komme på job og hjem igen
Interview med transportminister Pia Olsen Dyhr.

Gevinster i at tune forretningen
Anne Trolle, branchedirektør i ATL.

G røn Varetransport

Fremtidens kollektive trafik
Interview med Carl Holst fra Danske Regioner og Martin
Damm fra Kommunernes Landsforening.

Infrastruktursatsninger
Oversigt over alle storprojekter med motorveje, jernbaner,
metro, broer, tunneller og havne.

Strategiske vejnet og intelligente trafiksystemer
Interview med Per Jacobsen, direktør Vejdirektoratet og
Harry Lahrmann, lektor på institut for planlægning på Aalborg
Universitet.
-
Fjern- og nærtrafikken styrkes
Højhastighedsbane, Ringsted-Femern, ny Storstrømsbro, Femern-forbindelsen og letbaner. Interview med projektlederne.

Investeringer i fremtidens jernbane
Interview med Jesper Hansen, adm. direktør i Banedanmark
og Jan Albrecht fra Trafikstyrelsen.

Mere konkurrence på det danske jernbanenet
Interview Thomas Øster, formand for Danske Tog.

Grøn bustrafik 
Dansk Byggeri
Interview med Niels Nielsen, direktør i Danske Anlægsentreprenører.

Luftfartens betydning for erhvervslivets transporter
Interview med bl.a. Lars Wigelstorp Andersen, formand for
brancheforeningen Dansk Luftfart.

Transportkorridorer i Skandinavien
Interview med STRING og Region Skåne.

Glem ikke de små investeringer
Interview med Tom Elmer, sekretariatschef Danske Havne.
Virksomhedspræsentationer







Region Sjælland
Cykelsuperstier
Region Hovedstaden
Stena Line Freight
Volvo Group Trucks Danmark
Aarhus Lufthavn
Kolding Havn
Spørgsmål om indholdet besvares af
Michael Svane, branchedirektør DI Transport:
Tlf: 33 77 46 52 E-mail: misv@di.dk
For mere information om tema- og kundeaviser
i dagspressen kontakt venligst:
Nextmedia
Tlf: 36 99 02 07
E-mail: info@nextmedia.se
g
n
ebat og
n.
i
n
en for d å dagsordene
e
m
r
r
o
f
o
t
f
p
la
r
p
e
r
n
e
em
om
– Din
rening s
aktuelle
ge i
ed man
m
r
e
jd
e
F, din fo
samarb
ur samt
g, som rfs Fond m.fl.
ing - TØ og infrastrukt
n
in
e
n
r
e
o
r
F
o
Hedo
misk
• Din f
sport
rtøkono
ik, tran
et, bl.a.
at af
erhverv
Transpo n omkring traf
mmens rafika
s
r
e
m
t
io
diskuss
relse, so
skellige
g
n besty de mange for den samlede
rafik- o
t
e
r
f
a
a
r
h
ø
F
r
TØ
arrang
den for
anter fo
ference
ræsent ganisationer in
ltage i
p
e
e
d
r
t
a
TØF er: ks førende kon
r
.
og or
ghed fo
ed
ar
tte
former ansportverden
• Danm rtkonferencer or du har muli lig kvalitet, m
r
til at sæ
t
d
v
g
e
e
o
g
a
k
h
f
p
s
,
in
m
j
s
n
g
k
ø
n
u
r
a
in
h
a
d
d
tr
ren
r af
etvæ
TØF er
orden.
dlemsfo
igtige n
emente
f vores
skab af å øverste dags
m
le
• En me edlemsarrang ksling og det v nlægningen a
d
e
p
m
t
Gennem politiske deba
gratis m erfaringsudve være med i pla
ik
f
g
n
a
o
a
r
t
k
n
den
vide
m har
hvor du menter
lede, so
rening,
den.
e
• Din fo ncer og arrang n møde ligestil økonomien i
g
konfere ing, hvor du ka transport - o
g
n
in
e
r
r
k
o
f
m
o
in
e
•D
interess
samme
TØF
kab,
edlems r
m
m
o
e
e
Se mer arrangement
s
e
r
alle vo encer på
er
og konf .dk
ef
o
www.t
4
Oktober 2013
DI: Velfungerende infrastruktur
er vejen til vækst
Bedre infrastruktur står øverst på danske virksomheders
ønskeseddel. Det viser DI’s nyligt offentliggjorte årlige
landsdækkende undersøgelse af det lokale erhvervsklima
i 96 kommuner – Lokalt Erhvervsklima 2013.
Tekst Lene Rosenmeier
Danmark ligger i den globale konkurrence. Og her er der også plads til forbedring.
Det årlige index fra World Economic Forum har netop vist, at Danmark på trods
af de historisk store investeringer i infrastruktur er sunket fra en 16. til 23. plads i
Der er rigtig god grund til, at virkdet internationale kapløb.
somhederne prioriterer infrastruktur så
”Det skyldes, at andre lande investerer
højt. For en forbedret infrastruktur er ifølmere, end vi gør. Men også fordi infrage direktør i DI Transport og medlem af
strukturen i Danmark opleves som rinTrængselskommissionen Michael Svane
gere. Store dele af Danmark har i praksis
den direkte vej til økonomisk udvikling,
oplevet forringelser i betjeningen i form
forbedret konkurrenceevne og vækst.
af fly og jernbaner. Og det er bekymrenOg virksomhederne kan heldigvis også
de,” fortæller Michael Svane.
se frem til en markant udbygget dansk inIfølge ham er det især de danske jernfrastruktur.
baner, der trækker ned – noget som det
”Der er netop nu historisk store invekommende nye signalprogram vil være
steringer undervejs, herunder city metromed til at rette op på, men langt fra tilringen, den faste forbindelse over Femern
Michael Svane, direktør i DI Transport og medlem af Trængselskommissionen.
strækkeligt. Vi har ganBælt, nyt signalsystem til
ske simpelt behov for en
rigtig meget tid på at sidde i kø i trafikken
jernbanen og en ny mostorer beslutter sig for at investere i DanDer er netop nu samlet plan for dansk tog- mark.
– og det er tid, som kan være en væsentlig
torvej mellem Herning
historisk store in- trafik En sådan plan skal
faktor for dansk konkurrenceevne.
og Holstebro samt en ny
Derfor bør en optimal planlægning af
omfatte elektrificering,
Storstrømsbro,” fortæller vesteringer undervejs.
infrastruktur ifølge Michael Svane have
”Beregningerne fra Trængselskommisnye el-tog, en mere effekMichael Svane.
en international dimension og omfatte
sionen vil vise, at vi risikerer fordobling af
tiv togdrift, hvor udbud af togdriften også
Ifølge ham er det dog ikke nok til at
både veje, jernbaner samt trafikknudespildtimer i vores infrastruktur, hvis vi ikke
bør være en del af opskriften.
opfylde behovene. Der er brug for endnu
punkter som havne og lufthavne.
gør noget ved det. Det er lig med tab af vel”Målet skal være en togdrift i europæflere midler, hvis erhvervslivets grundlag
”Vores veje og jernbaner skal binde os
færd. Her handler det i høj grad om at afisk topklasse. Men vi vil stadig halte bagfor at skabe optimal vækst skal lykkes.
sammen med andre lande. Derfor er det
vikle flaskehalse,” forklarer Michael Svane.
efter de andre lande, fordi de investerer
”Ønskesedlen er lang og omfatter
vigtigt, at vi hele tiden sikrer, at vores inUndersøgelser fra World Economic
Verdensomspændende
byggeboom kan
Verdensomspændende
endnu byggeboom
flere midler kan
i infrastruktur, end vi
navnlig en fast Kattegatforbindelse,
en
frastruktur understøtter de behov,gavne
der erdanske
Forum
har vist, at folk gerne ville bruge
virksomheder
gavne danske virksomheder
gør i Danmark. Derfor er det nødvendigt
jysk hærvejsmotorvej og en samlet plan
for at rejse til og fra landet. Her kommer
en del af den tid, de sidder i kø på at armed stigende fokus på infrastrukturen for togdriften i Danmark. Regeringens
Femernforbindelsen til at spille en stor
bejde. Her ligger altså en mulighed for at
Verdensomspændende
byggeboom
kan
det
gælder
både
jernbaner
og
veje,”
unplan om togfonden.dk bør
som
minirolle.
Det
samme
vil
kunne
gøre
sig
gæløge produktivitet i landet.
Eksport
Eksport
derstreger han.
mum føre til en elektrificering af jernbadende for en forbindelse mellem Helsin”Danmark halter bagefter i produktivinen i Danmark”.
gør og Helsingborg,” forklarer han.
tetsudviklingen i forhold til andre lande.
Derfor er investering i infrastruktur klogt
Den internationale dimension
Eksport
hvor vi opMindre spildtid højere produktivitet i de dele af infrastrukturen,
Afgørende for Danmarks
Danske virksomheder bliver mere og
”
”
Verdensomspændende
byggeboom
kan
lever spildtid. Det handler helt generelt
mere internationalt
orienterede, og samTrængselsproblemerne er et andet områkonkurrenceevne
om, at vi skal investere klogt, der hvor det
tidig er tilgængelighed og infrastruktur
de, hvor Michael Svane efterlyser endnu
Omfanget af investeringerne i infrastrukgiver størst effekt.”
helt afgørende for, om udenlandske invemere fokus. Hver dag spilder danskerne
turen har afgørende betydning for, hvor
Hvor bender Dansk transportVerdensomspændende byggeboom
kan
Hvor bender Dansk transport”
Eksport
infrastruktur sig internationalt?
DI Transport
” 10
re for dem at byde ind på internationale
projekter.
”Rådgivervirksomhederne er nødt til
at vokse for at kunne klare sig i den internationale konkurrence. Det gælder dels
prismæssigt, for en indisk rådgiver er væsentligt billigere end en dansk. Desuden
er der en sprogmæssig fordel i at have
lokale rådgivere til rådighed,” forklarer
Jens Peder Jensen.
Tekst Eline Holm
Tekst Eline Holm
Tekst Eline Holm
Overalt i verden har regeringerne
søsat vækstpakker
for at begrænse Danmarks
transportinfrastruktur
klarer sig godt set i et
Også Henrik Garver, som er direktør i
Et svimlende beløb på op mod  mia. dollar skal sætte gang i
Foreningen af Rådgivende Ingeniører
(FRI) er sikker på, at de danske virksombyggeriet af veje, broer og lufthavne verden over. Danske rådgiMinisterråd og eksportrådgiver Jens Peder Jensen,
heder har en god chance for at blive taget
Danmarks Eksportråd
vervirksomheder har en god chance for at få deres del af kagen.
med på råd i byggefesten. I de senere år er
vækst i eksporten
tilHolm
stigende omsætning
den danske rådgiverbranches internatioTekst Eline
i datterselskaberne er positiv for rådginale berøringsade vokset markant med
verbranchen.
en stigning i eksporten på 10-15 procent
”Når virksomheden får ere markeårligt. I 2009 forventes dog en mindre
Fremtidens
Infrastruktur
September
der at
arbejde på, kan
en dygtig 2009
speciastigning på seks procent, men det betyder
list, indenfor eksempelvis broer, bruge al
ikke, at virksomhederne er blevet minsin tid på præcis dette
dre internationale –
speciale, i stedet for
tværtimod.
Rådgivervirksomheder-Overalt
i verden har regeringerne
at dele tiden mellem
”En stor del af omne er nødt til at vokse
søsat vækstpakker for at begrænse sætningen er rykket for at kunne klare sig i den in- specialistopgaverne,
nanskrisens skadevirkning. Især infraog de opgaver hvor
over i de udenland- ternationale konkurrence
strukturprojekter inden for energi, vej og
kompetencerne ikke
ske datterselskaber,
anlæg bliver fremskyndet for at skaffe arudnyttes fuldt ud. Det betyder, at hans
simpelthen fordi kapaciteten er blevet
bejdspladser og sætte gang i økonomien.
kompetencer bliver brugt optimalt, og
større, og virksomhederne kan håndtere
Nogle estimater lyder på, at op mod 300
re
for
dem
at
byde
ind
på
internationale
det styrker virksomheden” mener FRIere opgaver lokalt,” forklarer Henrik
mia. dollar skydes efter infrastrukturproprojekter.
direktøren. 10
Garver,
som mener, at skiftet fra kraftig
jekter alene i 2009, og det giver de danske
Direktør Henrik Garver, Foreningen af
rådgivervirksomheder gode muligheder
at vokse for at kunne klare sig i den interRådgivende Ingeniører
for vækst, vurderer Jens Peder Jensen,
nationale konkurrence. Det gælder dels
ministerråd og eksportrådgiver i Dandygtige arkitekter, der gør sig gældende
prismæssigt, for en indisk rådgiver er væmarks Eksportråd.
internationalt, og det åbner op for rådgisentligt billigere end en dansk. Desuden
”Flere byer bygger metrosystemer,
verdelen,” siger han.
motorveje, lufthavne og andre infralokale rådgivere til rådighed,” forklarer
strukturprojekter. Det giver ere afsætVirksomheder bliver internationale
Jens Peder Jensen.
ningsmuligheder for de virksomheder,
Jens Peder Jensen peger på, at danske
der har de pågældende nicheområder.
rådgivervirksomheder som eksempelvis
Stor vækst i datterselskaber
Et
svimlende
beløb
på
op
mod
mia.ogdollar
skali desætte
De danske
virksomheder
har afgjort
godeCOWI
Rambøll
seneregang
år har ivæOgså Henrik Garver, som er direktør i
muligheder for
at komme
med
på
nogretverden
på indkøb
i udlandet
og erhvervet
byggeriet
af
veje,
broer
og
lufthavne
over.
Danske
rådgi- en
Foreningen
af
Rådgivende
Ingeniører
Quality of railroad infrastructure
Ranking
le af de store projekter, for vi har nogle
række datterselskaber. Det gør det lette(FRI)
er sikker på, at de danske virksomSwitzerland
1 vervirksomheder har en god chance for at få deres del af kagen.
Ministerråd
heder
har en god chance for at blive taget
France
4 og eksportrådgiver Jens Peder Jensen,
med
på råd i byggefesten. I de senere år er
Germany
5 Tekst Eline Holm
vækst i eksporten
til stigende omsætning
denFinland
danske rådgiverbranches internatio6
i datterselskaberne
er positiv for rådginale
berøringsade vokset markant med
Sweden
13
verbranchen.
en Denmark
stigning i eksporten på 10-15 procent
14
”Når21
virksomheden får ere markeårligt.
I 2009
forventes dog en mindre
United
Kingdom
der at arbejde
på, kan en dygtig speciastigning
på seks procent, men det betyder
Norway
36
ikke, at virksomhederne er blevet minsin tidi på
præcishar
dette
Overalt
verden
regeringerne
speciale, i stedet
tværtimod.
Rådgivervirksomhedersøsat vækstpakker
for at for
begrænse at dele
tiden mellemIsær infra”En
stor del
af om-infrastructure
Quality
of port
Ranking
ne er nødt til at
vokse
nanskrisens
skadevirkning.
Danmarks
transportinfrastruktur
klarer sig godt set i et
sætningen
Finland er rykket for at kunne klare sig i den
4 strukturprojekter
inden for energi, vej og
in- specialistopgaverne,
perspektiv.
Ifølge
og de
opgaver
hvor
over
i de udenland- ternationale konkurrence
Germany
5 internationalt
anlæg bliver
fremskyndet
for at skaff
e ar-Global Competitiveness
kompetencerne
ikke
skeDenmark
datterselskaber,
9 Report
bejdspladser
og sætte gang
i økonomien.
-
fra
World Economic Forum placerer
udnyttes
Det betyder,
at hans
simpelthen
France fordi kapaciteten er blevet
10fuldt
Nogleud.
estimater
lyder
på,
at op modnår
300det gælder infrastruktur
Danmark
sig
på
.
pladsen,
kompetencer
bliver
brugt
optimalt,
og
større,
og
virksomhederne
kan
håndtere
Sweden
11 mia. dollar skydes efter infrastrukturproøvrige skandinaviske lande,
det styrker
virksomheden”
FRIere
opgaver lokalt,” forklarer Henrik
Norway
12 generelt.
jekter
alene Danmark
i 2009,mener
og detslår
giverde
de danske
direktøren.
Garver,
som mener, at skiftet fra kraftig
Switzerland
26 men
rådgivervirksomheder
gode muligheder
ligger efter vigtige
europæiskeRådgivende
lande.
Ingeniører
United Kingdom
31 for vækst, vurderer Jens Peder Jensen,
Kilde:
Global Competitiveness
Report 2009-2010,
Economic
Forum der gør sig gældende
ministerråd
og eksportrådgiver
i Dan- World
dygtige
arkitekter,
marks Eksportråd.
internationalt, og det åbner op for rådgi”Flere byer bygger metrosystemer,
Quality of air transport infrastructure Ranking
motorveje, lufthavne og andre infraQuality of overall infrastructure
Ranking
Germany
4 strukturprojekter. Det giver ere afsætVirksomheder
bliver internationale
Switzerland
1
Switzerland
5 ningsmuligheder for de virksomheder,
France
5
Denmark
6 der har de pågældende nicheområder.
Germany
6
Finland
8 De danske virksomheder har afgjort gode
COWI og Rambøll i de senere år har væFinland
7
France
9 muligheder for at komme med på nogret på indkøb i udlandet og erhvervet en
Denmark
9
Norway
11 le af de store projekter, for vi har nogle
række datterselskaber. Det gør det letteSweden
10
Quality
Ranking
Sweden of railroad infrastructure
18
Norway
31
Switzerland
1
United Kingdom
35
United Kingdom
33
France
4
Germany
5
Finland
6
Sweden
13
Quality of roads
Ranking
Denmark
14
France
2
United Kingdom
21
Switzerland
4
Norway
36
Germany
5
Denmark
8
Finland
12
Danmarks
transportinfrastruktur klarer
sig godt set i et
Sweden
19
Quality of port infrastructure
Ranking
internationalt
Competitiveness
United Kingdom perspektiv. Ifølge Global 30
Finland
4
Norway
61
Germany
5 Report - fra World Economic Forum placerer
Denmark
9 Danmark sig på . pladsen, når det gælder infrastruktur
France
10
generelt. Danmark slår de øvrige skandinaviske lande,
Sweden
11
Norway
12 men ligger efter vigtige europæiske lande.
Switzerland
26
Kilde: Global Competitiveness Report 2009-2010, World Economic Forum
United Kingdom
31
Switzerland
Finland
France Germany
Denmark
Sweden
United Kingdom
Norway
Quality of roads
France
Switzerland
Finland
Germany
Sweden Denmark
United Kingdom
Norway
Hvor bender Dansk transport-
Eksport
Ranking ”
1
3
6
Hvor bender Dansk transport10
18
21
28
29
Quality of roads
Ranking
France
2
Switzerland
4
Germany
5
Denmark
8
Finland
12
Sweden
19
Danmarks
transportinfrastruktur klarer
United Kingdom
30 sig godt set i et
Norway
internationalt
perspektiv. Ifølge Global 61
Competitiveness
Report - fra World Economic Forum placerer
Danmark sig på . pladsen, når det gælder infrastruktur
men ligger efter vigtige europæiske lande.
Quality of overall infrastructure
Switzerland
France
Germany
Finland
Denmark
Sweden
Norway
United Kingdom
Quality of roads
France
Switzerland
Germany
Denmark
Finland
Sweden
United Kingdom
Norway
Ranking
1
5
6
7
9
10
31
33
Ranking
2
4
5
8
12
19
30
61
(FRI) er sikker på, at de danske virksomMinisterråd og eksportrådgiver Jens Peder Jensen,
vækst i eksporten til stigende omsætning
den danske rådgiverbranches internatioi datterselskaberne er positiv for rådginale berøringsade vokset markant med
verbranchen.
Fremtidens
Infrastruktur September 2009
der at arbejde på, kan en dygtig speciastigning på seks procent, men det betyder
tværtimod.
Rådgivervirksomheder- speciale, i stedet for
sætningen er rykket for at kunne klare sig i den in- specialistopgaverne,
og de opgaver hvor
kompetencerne ikke
udnyttes fuldt ud. Det betyder, at hans
projekter.
direktøren.
Garver, som mener, at skiftet fra kraftig
Jens Peder Jensen.
Ranking
infrastruktur
sig internationalt?
Quality
of railroad
infrastructure
Switzerland
France Finland
Germany
United Kingdom
Sweden
Hvor bender Dansk transportDenmark infrastruktur sig internationalt?
Norway
Germany
Switzerland
Denmark
Finland
France
Norway
Sweden
United Kingdom
”
Quality of air transport infrastructure
Germany
Switzerland
Denmark
Finland
France
Norway
Switzerland
Sweden
France
United Kingdom
Germany
Finland
Sweden
Denmark
United Kingdom
Norway
2
8
9
11
20
22
28
83
(FRI) er sikker på, at de danske virksomQuality of railroad infrastructure
Ranking
Ministerråd og eksportrådgiver Jens Peder Jensen,
Switzerland
1
France
4
den danske rådgiverbranches internatioGermany
5
i datterselskaberne er positiv for rådginale berøringsade vokset markant med
Finland
6
verbranchen.
Sweden
13
Denmark
14
United Kingdom
21
ikke, at virksomhederne er blevet minNorway
36
sin tid på præcis dette
tværtimod.
Ranking
og de opgaver hvor
Finland
4
kompetencerne ikke
Germany
5
Denmark
9
France
10
Sweden
11
direktøren.
Norway
12
Switzerland
26
United Kingdom
31
Ranking
Switzerland
Ranking
Finland
Germany
Sweden
Denmark
United Kingdom
Norway
France
Switzerland
4
5
6
8
9
11
18
35
France
Germany
Finland
Denmark
Sweden
Norway
United Kingdom
Quality of roads
France
Switzerland
Germany
Denmark
Finland
Sweden
United Kingdom
Norway
1
5
6
7
9
10
31
33
Ranking
2
4
5
8
12
19
30
61
Finland
Germany
Denmark
France
Sweden
Norway
Switzerland
United Kingdom
Germany
Switzerland
Denmark
Finland
France
Norway
Sweden
United Kingdom
Ranking
4
5
6
8
9
Ranking
11
1
18
4
35
5
6
13
14
21
36
Ranking
4
5
9
10
11
12
26
31
Ranking
4
5
6
8
9
11
18
35
Rådgivende Ingeniører
dygtige arkitekter, der gør sig gældende
internationalt, og det åbner op for rådgiverdelen,” siger han.
Virksomheder bliver internationale
COWI og Rambøll i de senere år har været på indkøb i udlandet og erhvervet en
række datterselskaber. Det gør det lette-
Danmarks transportinfrastruktur klarer sig godt set i et
internationalt
perspektiv. Ifølge Global Competitiveness
10
(FRI) er sikker på, at de danske virksomMinisterråd og eksportrådgiver Jens Peder Jensen,
den danske rådgiverbranches internatioi datterselskaberne er positiv for rådginale berøringsade vokset markant med
verbranchen.
tværtimod.
og de opgaver hvor
kompetencerne ikke
direktøren.
Switzerland
France
Germany
Finland
Sweden
Denmark
United Kingdom
Norway
Ranking
1
4
5
6
13
14
21
36
September 2009
Verdensomspændende byggeboom kan
Ranking
Foto: Dennis Rosenfeldt
internationalt perspektiv.
Ifølge Global Competitiveness
Kilde: Global Competitivneness Report
2013-2014,
World Economic Forum
nanskrisens skadevirkning. Især infrastrukturprojekter inden for energi, vej og
anlæg bliver fremskyndet for at skaffe arbejdspladser sig
og sætte
i økonomien.
Danmark
på .gang
pladsen,
når det gælder infrastruktur
generelt.
Danmark slår de øvrige skandinaviske lande,
mia. dollar skydes efter infrastrukturpromen
liggeri 2009,
efterogvigtige
lande.
jekter alene
det givereuropæiske
de danske
Kilde: Global Competitiveness Report 2009-2010, World
Economic
Forum
Rådgivende
Ingeniører
marks Eksportråd.
internationalt, og det åbner op for rådgi”Flere of
byer
bygger
metrosystemer,
verdelen,”
Quality
overall
infrastructure
Rankingsiger han.
motorveje,
Switzerlandlufthavne og andre infra1
strukturprojekter.
Det giver ere afsætVirksomheder
bliver internationale
France
5
ningsmuligheder
for de virksomheder,
Jens Peder
Jensen peger på, at danske
Germany
6
der
har de pågældende nicheområder.
som eksempelvis
Finland
7
De
danske virksomheder har afgjort gode
COWI9og Rambøll i de senere år har væDenmark
muligheder
for at komme med på nogret på10
indkøb i udlandet og erhvervet en
Sweden
leNorway
af de store projekter, for vi har nogle
række31datterselskaber. Det gør det letteUnited Kingdom
33
søsat vækstpakker for at begrænse nanskrisens skadevirkning. Især infrastrukturprojekter inden for energi, vej og
anlæg bliver fremskyndet for at skaffe arbejdspladser og sætte gang i økonomien.
mia. dollar skydes efter infrastrukturprojekter alene i 2009, og det giver de danske
ministerråd og eksportrådgiver i Danmarks Eksportråd.
motorveje, lufthavne og andre infrastrukturprojekter. Det giver ere afsætningsmuligheder for de virksomheder,
De danske virksomheder har afgjort gode
muligheder for at komme med på nogle af de store projekter, for vi har nogle
projekter.
Jens Peder Jensen.
byggeriet af veje, broer og lufthavne verden over. Danske rådgivervirksomheder har en god chance for at få deres del af kagen.
September 2009
projekter.
Jens Peder Jensen.
September 2009
søsat vækstpakker for at begrænse nanskrisens skadevirkning. Især infrastrukturprojekter inden for energi, vej og
anlæg bliver fremskyndet for at skaffe arbejdspladser og sætte gang i økonomien.
mia. dollar skydes efter infrastrukturprojekter alene i 2009, og det giver de danske
10
gode muligheder
marks Eksportråd.
internationalt, og det åbner op for rådgi”Flere byer bygger metrosystemer,
motorveje, lufthavne og andre infrastrukturprojekter. Det giver ere afsætVirksomheder bliver internationale
ningsmuligheder for de virksomheder,
COWI og Rambøll i de senere år har væmuligheder
for atbeløb
komme
nog-ret
på indkøb
og erhvervet
Et
svimlende
påmed
op på
mod
mia.
dollari udlandet
skal sætte
gang i en
le af de store projekter, for vi har nogle
10
September 2009
1
4
6
7
14
23
24
43
gavneof
danske
virksomheder
Quality
air transport
infrastructure Ranking
Quality
of overall
infrastructure
Ranking
Et
svimlende
beløb
på op mod  mia.
dollar skal sætte gang i
Switzerland
1
byggeriet
af veje, broer og lufthavne verden
over. Danske rådgiFrance
5
Germany
vervirksomheder
har en god chance for6 at få deres del af kagen.
Finland
Switzerland
Eksport
Germany
Norway
France
Sweden
Denmark
United Kingdom
Finland
Tekst
Eline Holm
Denmark
Sweden
Norway
United Kingdom
Quality
of roads
Overalt
i verden har regeringerne
France
søsat vækstpakker for at begrænse Switzerland
nanskrisens skadevirkning. Især infraGermany
strukturprojekter inden for energi, vej og
Denmark
anlæg bliver fremskyndet for at skaffe arFinland
bejdspladser og sætte gang i økonomien.
Sweden
United
Kingdom
mia. dollar
skydes efter infrastrukturproNorway
jekter alene i 2009, og det giver de danske
ministerråd og eksportrådgiver i Danmarks Eksportråd.
motorveje, lufthavne og andre infrastrukturprojekter. Det giver ere afsætningsmuligheder for de virksomheder,
muligheder for at komme med på nogle af de store projekter, for vi har nogle
Quality
ofbyde
portind
infrastructure
re for
dem at
på internationale
Finland
projekter.
Germany
”Rådgivervirksomhederne
er nødt til
Denmark
at vokse
for at kunne klare sig i den interFrance konkurrence. Det gælder dels
nationale
Sweden for en indisk rådgiver er væprismæssigt,
Norway
sentligt
billigere end en dansk. Desuden
er Switzerland
der en sprogmæssig fordel i at have
United
Kingdom
lokale
rådgivere
til rådighed,” forklarer
Jens Peder Jensen.
7
9
10
31
33
Quality
ofGarver,
air transport
Også
Henrik
som erinfrastructure
direktør i
Ranking
2
4
5
8
12
19
30
61
dygtige arkitekter, der gør sig gældende
internationalt, og det åbner op for rådgiverdelen,” siger han.
Virksomheder bliver internationale
COWI og Rambøll i de senere år har været på indkøb i udlandet og erhvervet en
10
Ranking
4
5
9
10
11
12
26
31
Ranking
Germany af Rådgivende Ingeniører
4
Foreningen
Switzerland
5
(FRI)
er sikker på, at de danske virksomMinisterråd
Denmark
6 og eksportrådgiver Jens Peder Jensen,
heder
har en god chance for at blive taget
Finland
8
med
på råd i byggefesten. I de senere år er
9
vækst i eksporten
til stigende omsætning
denFrance
danske rådgiverbranches internatioNorway
11
i datterselskaberne
er positiv for rådginale
berøringsade vokset markant med
18
verbranchen.
en Sweden
stigning i eksporten på 10-15 procent
United
Kingdom
”Når35
virksomheden får ere markeårligt.
I 2009
forventes dog en mindre
tværtimod.
og de opgaver hvor
kompetencerne ikke
direktøren.
”
6
7
8
9
10
24
26
28
Hvor bender Dansk transport-
Ranking
5
9
10
14
15
22
25
40
sig internationalt?
Theinfrastruktur
Global Competitiveness
Index
Danmarks transportinfrastruktur klarer sig godt set i et
internationalt perspektiv. Ifølge Global Competitiveness
Switzerland Finland Germany Sweden
United Kingdom
Norway
Denmark
France
Ranking
Switzerland
France
Germany
Finland
Sweden
Denmark
United Kingdom
Norway
1
4
5
6
13
14
21
36
Ranking
Ranking
Quality of roads
Ranking
Ranking
Switzerland
France
Germany
Finland
Denmark
Sweden
Norway
United Kingdom
France
Switzerland
Germany
Denmark
Finland
Sweden
United Kingdom
Norway
1
5
6
7
9
10
31
33
2
4
5
8
12
19
30
61
Finland
Germany
Denmark
France
Sweden
Norway
Switzerland
United Kingdom
Germany
Switzerland
Denmark
Finland
France
Norway
Sweden
United Kingdom
4
5
9
10
11
12
26
31
4
5
6
8
9
11
18
35
Ranking
1
3
4
6
10
11
15
23
5
Oktober 2013
Transportministeren:
Det skal være nemt at komme
på job og hjem igen
Med sin nye ministertitel ser Pia Olsen Dyhr det som
den største udfordring at forbedre danskernes muligheder for at komme hurtigt på arbejde, hjem igen og andre
steder hen uden at sidde fast. Det nye signalsystem og
TogfondenDK er første skridt på vejen.
Nordisk samarbejde
time og 55 minutter, forklarer Pia Olsen
Dyhr.
Og ifølge hende vil det ikke kun være
folk i de store byer, der kommer til at
nyde godt af timemodellen.
”Selvom der ikke kommer en timemodel til Thisted, vil folk her stadig mærke den tidsbesparelse, der sker på andre
strækninger. I dag tager turen fra Thisted til København 5 timer og 38 minutter. I fremtiden vil det tage 4 timer og 15
minutter. Så der kommer til at ske nogle
spring overalt.”
Regeringen
Hvordan er din rejse, fra du går ud
af din hoveddør, til du når frem til det
sted, du skal hen?
Det er det spørgsmål, der optager Danmarks nye transportminister Pia Olsen
Dyhr mest lige nu. Hun mener, at der
tidligere har været alt for meget kassetænkning, når infrastruktur og transportformer skulle udvikles i Danmark.
For hende er det centralt, at der fremover
Påvirker miljøet
bliver bygget bro mellem de forskellige
Udover fremkommelighed og mobilitransportformer for at skabe bedre fremtet fylder også klimadagsordenen en del
kommelighed.
på Pia Olsen Dyhrs nye
Derfor glæder hun
Togfonden lægger op skrivebord.
sig over de forbedrintil en elektricificering ”Vi må erkende, at
ger, der er på vej på af jernbanerne, og det vil
vores CO2-udslip fra
togområdet.
Ifølge betyde, at vi kan spare op
transport er stigende.
planerne står det nye til 220.000 tons CO .
Så det er en ekstrem ud2
signalsystem
færdigt
fordring, der især gæli 2021 og vil betyde flere tog til tiden.
der vores biler. Togfonden lægger op til
Samtidig vil den netop vedtagne Togfonen elektricificering af jernbanerne, og det
denDK realisere den såkaldte timemodel,
vil betyde, at vi kan spare op til 220.000
der forkorter togtiderne mellem de større
tons CO2.” Så det er en klimagevinst, der
danske byer væsentligt.
batter, fortæller hun og uddyber, at det
blandt andet vil ske ved at flytte nogle af
”Det vil bringe vores togsystem ind
de mange bilister fra Sydsjælland og Loli det her årtusinde og skabe et helt anland Falster, der hver dag hænger i kø på
det forhold mellem tog og bil og ændre
Køgebugtmotorvejen på vej ind mod Køden måde, vi transporterer os på melbenhavn.
lem landsdelene. Hvis du bor i Aarhus
”De vil kunne komme fra Nykøbing til
og skal til København, vil du ikke tage
København på under en time, og det vil
bilen, for den kan ikke klare turen på 1
” Pia Olsen Dyhr, Danmarks nye transportminister.
betyde, at mange pendlere vil stille bilen
og stige ind i et moderne tog – noget de
bestemt ikke har været vant til på de kanter.”
Hvis man bygger infrastruktur udfra et
helhedsperspektiv, så er det, ifølge svensk
infrastrukturminister Catharina ElmsäterSvärd vigtigt at samordne planerne med
nabolandene:
”Når Danmark nu er i gang med at planlægge Femern Bælt forbindelsen, så er det
vigtigt, at tunnelen konstrueres, så Sverige
og det øvrige Norden knyttes sammen med
kontinentet. Det handler blandt andet om, at
skabe en lastprofil så de svenske godstog kan
køre gennem tunnelen uden at være tvunget
til at laste om.”
Ifølge den danske transportminister Pia
Olsen Dyhr koordinerer Danmark da også ny
infrastruktur med blandt andet svenskerne.
”Ved de store infrastrukturprojekter, vi har i
Danmark – fx Femernbælt – diskuterer vi de
behov, der er hos de andre lande. Femernbælt er netop finansieret af EU-midler, fordi
man gerne vil skabe bedre sammenhænge,”
forklarer hun og fortsætter:
”Vi har desuden Øresundsforbindelsen til
Sverige, og må derfor forholde os til, hvordan
transport herfra kommer bedst igennem
Danmark. Vi har ikke selv særlig meget gods
på tog i Danmark. Men det vil være bedst,
hvis svenskerne kan køre på bane i stedet for
at laste over på biler. Så det tager diskuterer
vi naturligvis med svenskerne.”
Næste skridt – bedre
sammenhæng i København
Pia Olsen Dyhr venter i skrivende stund
spændt på Trængselskommissionens
rapport. Her vil hun blandt andet blive
præsenteret for bud på, hvordan der kan
skabes en bedre sammenhæng mellem
transportformerne i hovedstadsområdet.
”Nu kommer vi jo til at sikre bedre
sammenhæng med fjerntog. Der, hvor
vi mangler at skabe sammenhæng, er i
København og omegn. Vi har en metrocityring, der er ved at blive bygget, men
ellers har vi jo ikke udvidet her i mange
år. Derfor håber jeg, kommissionen kommer med nogle gode ideer til, hvad vi kan
gøre.”
Catharina Elmsäter-Svärd, svensk infrastrukturminister. //Foto: Kristian Pohl
Kommunernes
Netværksdage
2013
21. - 22. november 2013 Comwell Kolding
Fremtidens kommune i praksis
Vi arbejder med nye samarbejder og frivillighed
som veje til mere velfærd
Kommunernes
Carsten Hansen
NetværkMinister for by,
Holger Bisgaard
Kontorchef
Naturstyrelsen
på Teknik og Miljøområdet
bolig og landistrikter
Netværksmøder:
Kommunernes
Netværk
Smart Cities,
Fremtidens ressourceanvendelse,
Vandplanerne, Fremtidens landdistrikt
Tilmelding og stande www.kl.dk/netvaerk
Tor Nørretranders
Videnskabsjournalist
og forfatter
Line Groes
Direktør.
IS IT A BIRD
Kommunernes
Netværk
Kommunernes
Netværk
6
Oktober 2013
Store gevinster i at tune forretningen
Tænk smartere, er budskabet fra ATL. Både ved aftalerne med
de ansatte, og når der skal køres grønt.
ATL
Der er penge at hente ved at tænke aftalerne med de ansatte godt igen-
Anne Windfeldt Trolle, branchedirektør i ATL.
”Overenskomsten er fuld af muligheder, der ikke bliver udnyttet godt nok i
det daglige. Det viser de mange hundrede besøg, vi hvert år har hos medlemsvirksomhederne,” fortæller Anne
Windfeldt Trolle.
nem. I en jysk virksomhed med godt 60
medarbejdere gennemgik specialisterne fra ATL – Arbejdsgiverforeningen
Ny overenskomst på vej
for Transport og Logistik – chaufførerDet er ATL, der – i kraft af tilhørsforholnes løn- og arbejdstidsvilkår. Resultatet
det til DI – er de første til at forhandle
blev at lønandelen af vognmandsforretoverenskomst på vejtransportområdet.
ningens totale omkostDermed danner ATL’s
ninger pr. lastbil blev
resultat rammen for de
Overenskomsten
sænket fra ca. 41 pct. til
øvrige aftaler i branchen.
giver gode faste
ca. 39,5 pct. svarende
rammer og sørger for, at Og det forpligter, mener
til en reel besparelse på
der er fair konkurrence- Anne Windfeldt Trolle:
ca. 1,3 millioner kro”Overenskomsten giver
vilkår for alle vognmænd
ner om året.
gode faste rammer og sørger for, at der er fair kon”Vi kigger på vognkurrencevilkår for alle vognmænd. Men
mandens muligheder i forhold til de gælderfor behøver man jo ikke betale mere end
dende regler. Vi kender overenskomsten
højest nødvendigt for at få arbejdet udført.”
helt ned i detaljen, for det er jo os, der har
forhandlet den hjem,” siger Anne Windfeldt Trolle, branchedirektør i ATL- ArUdvider med grøn kørsel
bejdsgiverforeningen for Transport og
Inspiration fra de mange møder omkring
Logistik under DI.
OK Tuning fører nu til, at ATL udvider med
rådgivning i grøn kørsel. Her får deltagerne
undervisning i de besparelser, der ligger i at
Billige hestekræfter
have fokus på virksomhedens brændstofServicetjekket kalder ATL for ’OK Tuforbrug, og i IT-systemer, der gør det muligt
ning’, og det er blevet lidt af et hit blandt
at følge med i chaufførernes kørsel.
de mere end 900 medlemsvirksomheder
at få tunet de lokale aftaler og få gode råd
”Det er en stor gevinst for os, at have
til, hvordan de kan laves bedre, billigere
den tætte kontakt til medlemmerne. Så
og mere smidige. Eller som det hedder:
hører vi om andre udfordringer og kan
”OK Tuning henter flere hestekræfter ud
hurtigt komme med nye tilbud,” fortælaf din overenskomst”.
ler Anne Windfeldt Trolle, ATL.
OK
FLERE HESTEKRÆFTER
TIL DIN OVERENSKOMST!
”
Få besøg af vores EKSPERTER i OK-tuning
Se mere på oktuning.dk
OK Tuning har sin egen hjemmeside – oktuning.dk
– og man kan se mere på atl.di.dk.
To sider af samme sag:
Godstog og lastbiler i miljøbalance
Miljøspørgsmålet spiller en stigende rolle i varetransporten. Både
når det gælder om at udnytte – og udbygge – jernbanens fortrin
på de lange strækninger og sikre lastbilernes mest muligt gnidningsløse optræden i byerne og undervejs.
Tekst Finn Bruun
og morgen – udnyttes bedre uden at vække hele byen. I dag kræver reglerne ofte
ekstrakørsel, fordi man ikke har miljøtilladelse til at levere til alle supermarkeder
o.l. meget tidligt om morgenen.
Det kræver planlægning og støjsvage
For Gottfried Eymer, adm. direkleverancer. Det er bl.a. den store brødprotør i DB Schenker Rail Scandinavia handducent Lantmännen Unibake (Schulstad,
ler det om, at godstog i dag er så stærkt
Hatting m.m.) gået ind i, og
et miljøalternativ, at samspilogså Carlsberg satser på at få
let med transportformer som
lov til at levere varer med lastlastbilen bør tippes mere i retbil til de københavnske kunder
ning af toget. Derfor skal gods
mellem kl. 22 og 5.
på jernbane direkte ind i dansk
trafikplanlægning,
samtidig
Lantmännen
deltager
i
med at han mener, at vi bør satprojektet 24T Transport fra
se på fire konkurrencedygtige
Væksthus Syddanmark, mens
terminaler: Hirtshals, Esbjerg,
Carlberg er med i projekt DYT,
Taulov og Høje-Taastrup.
Distribution i Ydertimerne, hvor
Gottfried Eymer, adm.
direktør i DB Schenker Rail man ligeledes sænker støjen.
Scandinavia.
By-transport
Lantmännen er i samarbejde med Volvo langt fremme med støjsvaFor city-transporten handler miljøet også
ge lastbiler.
om at sikre de nødvendige vareleverancer ind i byerne uden at belaste trafik og
trængsel mere end højst nødvendigt med
Lige vilkår for banen
lastbilerne og uden at støje for meget:
Gottfried Eymer fastslår, at fordelingen
Derfor skal døgnets ydertimer – især nat
i Danmark mellem lastbil og godstog er
Grøn Transport
skæv – 13 pct. bane mod 87 procent lastbil.
”Men en beregning af de eksterne samfundsomkostninger – forurening, klimapåvirkning, slid, trængsel – viser, at banen
koster 0,01 øre/km pr. transporteret ton,
hvilket er over 10 gange mindre end med
lastbil,” siger han og afliver samtidig myten om, at godstog er langsom transport.
Uden en samlet masterplan for trafikken reduceres Danmark efter Femernforbindelsen til at være transitland.
7
Oktober 2013
KL og Danske Regioner:
Busser og tog skal spille
bedre sammen
Flintholm station. //Foto: René Strandbygaard / DSB
Det skal være nemmere at færdes på tværs af forskellige offentlige transportmidler, uanset om det er staten, kommunerne eller regionerne, der står bag. Det kræver ifølge Danske Regioner og KL, Kommunernes Landsforening, at der investeres
mere i busserne, og at der etableres et fælles køreplanshieraki.
”Frekvens, dvs. antal afgange pr. time,
og antallet af skift betyder også rigtig meget. Jo længere tid, der er imellem busserne, jo mere omhyggelig skal passagerne
være i deres planlægning. Hvis der er mange afgange og transportmidlerne passer
Bus, tog og så bus igen.
sammen, behøver man ikke planlægge
En tur på arbejde med kollektiv traså meget. Og det giver en stor
fik kan nemt indebære at rejse
fleksibilitet, som passagerermed flere forskellige former for
ne værdsætter,” forklarer Niels
transportmidler. Det er nok de
Buus Kristensen.
færreste passagerer, der tænker
over, at de undervejs skifter fra
Ifølge ham er det dog meet statsligt til et kommunalt elget stærke kræfter, man er oppe
ler regionalt finansieret transimod, når konkurrenten er bilen.
portmiddel. Til gengæld er de
”Bilen vil i langt de fleste
sikkert fuldt bevidste om, hvis
tilfælde stadig være overletogets og bussens afgangstider
Niels Buus Kristensen, gen i forhold til rejsehastighed
trafikforsker ved DTU og
ikke passer godt sammen.
på mange af de ture, folk har
medlem af TrængselskomFor passagerer foretrækker missionen.
i deres hverdag. Derfor er det
ifølge trafikforsker ved DTU
kun realistisk at få mange fleog medlem af Trængselskommissionen
re passagerer på de ture, hvor rejsetiden
Niels Buus Kristensen, at turen med flemed kollektive transportmidler er forre kollektive transportmidler foregår glinuftig sammenlignet med turen i bil,”
dende og uden unødige
fortæller han.
Hvis der er manophold.
Rejsehastigge afgange og trans- Behov for
hed, komfort og fleksibilitet er helt afgørende portmidlerne passer sam- sammenhæng
faktorer, når dansker- men, behøver man ikke
Frem mod 2020 ser det
ne vurderer, om de har planlægge så meget.
dog ud til, at turene med
lyst til at vælge den koltog godt kan gå hen og
lektive trafik, eller om de fortsat hellere
blive en stærk konkurrent til bilen på cenvil tage bilen. Det skal først og fremmest
trale strækninger. Der investeres lige nu
ikke kræve alt for meget planlægning
historisk store summer i kvalitetsforbedhjemmefra.
ringer i dansk togtrafik, og hvis den så-
Kollektiv Trafik
”
kaldte timemodel bliver realiseret, vil det
lægning af de forskellige former for ofbetyde væsentligt kortere rejsetider melfentlig transport.
lem de større danske byer. Det
”Når man nationalt vil prioglæder de sig over hos Danske
ritere en bestemt type kollektiv
Regioner. Men samtidig frygter
trafik, er det vigtigt at se samde, at der ikke vil komme nok
menhængen med de andre forud af investeringerne, hvis anmer for transportmidler. Man
dre former for kollektiv trafik
skal huske at sætte penge af til
ikke tænkes ind i planerne.
busserne, som skal køre folk til
stationerne eller til parkeringsIfølge Danske Regioners
anlæg, så folk kan sætte bilen
næstformand, Carl Holst, er
det derfor afgørende, at der
Carl Holst, Danske Re- ved stationerne,” forklarer formand for KLs Teknik- og Milsættes fokus på at skabe sam- gioners næstformand.
jøudvalg Martin Damm.
menhæng mellem statslige, kommunale
og regionale ruter.
Ifølge ham spiller også tilgængeligheden i rejseinformationen en afgørende
”Vi må ikke glemme, at hver tredje togrolle for, om folk vælger det offentlige
passager er kommet hen til toget med bus.
transportsystem. Køreplaner og trafikinMange danske byer har ikke en station, og
formation skal helst være let tilgængelige
det kræver altså andre muligheder, hvis folk
og koordineret med hinanden
herfra skal lokkes ud af bilerne og
på kryds og tværs af transportover i togene. Derfor er det vigmidler. Martin Damm undertigt, at vi sikrer, at busserne funstreger, at man her er på rette
gerer bedst muligt som fødelinje
vej, men at der er plads til endtil togene,” forklarer han og efternu mere forbedring.
lyser en diskussion om busserne.
”Det er nødvendigt, at vi får
”Hvis man kunne finde de
etableret et fælles køreplanshiemillioner, der skal til for at sikraki, hvor den overnationale kolre sammenhæng mellem buslektive trafik lægges fast først og så
ser og tog, ville vi samtidig få
Martin Damm, forikke ændres bagefter. Så kan den
meget mere ud af investerin- mand for KLs Teknik- og
Miljøudvalg. //Foto:
regionale trafik indrette sig derefgerne i togene.”
Kalundborg Kommune
ter og så den lokale til sidst. Det vil
kunne skabe den tilgængelighed, der er brug
Brug for køreplanshieraki
for, når folk skal planlægge deres rejse. ”
Også hos KL efterlyser de en samlet plan-
8
Oktober 2013
Gigantiske infrastrukturinvesteringer:
Nu ændres landkortet
Investeringerne i dansk infrastruktur i de kommende år er intet mindre
end gigantiske. Aldrig har så mange milliarder været i spil på én gang til
motorveje, broer, tunneller, jernbane, metro som nu. Mange mener, at vi
længe har haft et efterslæb i investeringerne. Men nu rykker politikerne.
Her er et hurtigt overblik over nogle af de vigtigste projekter.
- Bane/Letbane/Metro

Signalprogrammet S-banen og fjernbanen Totaludskiftning af S-banens signalsystemer baseret på
den nyeste generation af signalsystemer til bybaner;
CTBC - et system, der i stigende grad anvendes i flere
andre storbyer. Fjernbanen får udskiftet gamle signalsystemer med det moderne fælleseuropæiske system
ERTMS niveau . Åbner i  og (fjernbanen).
Pris , mia. kr.

Elektrificering af jernbanen Esbjerg-Lunderskov Banestrækningen mellem Esbjerg-Lunderskov
Tekst Finn Bruun

er første del af et større elektrificeringsprogram for
den danske jernbane. Med denne elektrificering bliver det ultimo  muligt at køre med el-tog på hele
strækningen mellem København-Esbjerg. Åbner .
Pris , mia. kr.


jernbane mellem København og Ringsted over Køge.
Den bygges til hastigheder på op til  km/t. for persontog og bliver Danmarks første bane, som kan betjene højhastighedstog. I alt  km dobbeltsporet bane. Åbner i . Pris , mia. kr.







 

 







 km lang og går fra Holstebro N (rute ) til Sinding nordvest for Herning og videre frem til Snejbjerg, hvor motorvejen kobles sammen med den eksisterende motortrafikvej (rute ). Desuden forbindelse til Gødstrup. Åbner helt i
. Pris , mia. kr.


Motorvej Riis-Vejle Nyåbnet motorvejsstrækning mellem
Riis og Vejle, der er en  km delstrækning af motorvejen
mellem Herning og Vejle blev åbnet i september  som
en del af Midtjyske Motorvej. Senere kommer omfartsvejen
ved Brande. Åbner helt i . Pris , mia. kr.


Helsingørmotorvejen For at lette den tætte trafik udbygges motorvejen fra  til  spor plus nødspor på strækningen
mellem Gl. Holte og Hørsholm S. Som led i arbejdet udskiftes fem broer. Åbner i . Pris , mia. kr.

Frederikssundmotorvejen I øjeblikket bygges . etape af
Frederikssundmotorvejen mellem Motorring  og Tværvej
ved Smørum. Frederikssundmotorvejen består af tre etaper
på i alt  km, der starter ved Motorring  i Rødovre vest for
København og slutter i Frederikssund. Åbner i . Pris for .
og . etape i alt , mia. kr.
Udbygning af Vestfynske motorvej Motorvejen mel-

Motorring  For tiden udbygges Motorring  (M) mellem
Taastrup og Frederikssundmotorvejen fra  til  kørespor i
hver retning. Vejarbejdet startede i . Ekstra vognbaner
på en  km lang strækning. Åbner i efteråret .
lem Nørre Aaby og Middelfart fra fire til seks spor. Det er en
strækning på  km, og arbejdet omfatter også tilslutningsanlæg øst for Middelfart. Åbner . Pris , mia. kr.

Aarhus havn Marselistunnelen , km lang tunnelforbindel-
se til Aarhus havn som led i Aarhus’ trafikplan på i alt  km med
forbindelse til motorvej. Finansiering ikke helt på plads, og opstarten bliver tidligst i -. Anlægsperioden vurderes til at
vare mellem  og  år. Åbner tidligst i . Pris: godt , mia. kr.
Øresundsmetro København-Malmø Projekt om en
ny forbindelse mellem Københavns centrum og Malmø
centrum fra Østerport i København til Centralstationen
i Malmø i en boret tunnel i lige linje under Saltholm til
aflastning af Øresundsbroen. Ca.  km lang. Projektrapportering på slutkonference i december . Åbner efter model i . Estimeret pris  mia. kr.
- Bro/Tunnel

Ny Storstrømsbro Brotype: Kombineret bil- og jernbane med gang- og cykelsti. Brolængde  km. Tidsplan:
VVM og høringer -, anlægslov , anlægsfase -. Åbner i . Pris , mia. kr.

Femern forbindelsen Femern-projektet mellem
Danmark og Tyskland omfatter både landanlæg, motorvej og bane. Den foretrukne løsning er i dag en sænketunnel på  km. Rejsetid  minutter i tog og  minutter i bil. Projektet er besluttet men ikke endeligt udformet. Åbner i . Pris: , mia. kr.
- Havne

Letbane ved København  km letbane fra Lund-
tofte til Ishøj Herlev og Glostrup. Togsæt:  stk. á
- passagerer. Forventet kapacitet:  mio. passagerer/år. Stoppesteder:  Drift: Afgang hvert . minut. VVM og høring - anlægsfase -.
Åbner i . Pris , milliarder kr.
Udbygning af Køge Bugtmotorvejen Køge Bugt Motor-
vejen udbygges fra seks til otte spor på strækningen Greve S - Køge. De ekstra spor forventes åbnet i  (Greve S
- Solrød S) og i  (Solrød S - Køge). Omfatter også ny bro
ved Lyngbyvej. Åbner helt i . Pris , mia. kr.
Motorvej Funder-Låsby Motorvej mellem Funder og Lås-
by. Strækningen mellem Hårup og Låsby åbner i  og
strækningen mellem Funder og Hårup i . Det er en  kilometer lang delstrækning af motorvejen mellem Aarhus og
Herning nær Silkeborg. Åbner  og . Pris . mia. kr.


Metro til Nordhavn Denne nye københavnske linje
bliver etableret som en forlængelse af Cityringen. Linjen går ud fra Cityringens Østerport Metrostation til
to nye stop: Nordhavn og Orientkaj. Københavns kommune har desuden vedtaget at gå ind for metro til Sydhavnen også. Åbner i . Pris , mia. kr.

Holstebromotorvejen Holstebromotorvejen er omkring
Københavns Cityring Hovedstadens nye metrolinje,
Cityringen, består af  stationer i det centrale København. Mulighed for skift på to af stationerne, Frederiksberg og Kongens Nytorv til de eksisterende metrolinjer. Længste strækning tager  minutter. Åbner i .
Pris , mia. kr.


Aarhus Letbane Etape  af Aarhus Letbane sammenbinder de eksisterende nærbaner Odderbanen og Grenaabanen med et  km letbanespor gennem Aarhus
fra Aarhus H til Lystrup. Åbner . Pris , mia. kr.

- Motorvej
Ny bane Ringsted-Femern Hovedopgaverne er
elektrificering, anlæg af ekstra spor og nye broer. Tidsplan: Igangværende tekniske undersøgelser, nedrivning af broer -, ny Masnedsundbro, nye spor og
baneteknik frem til . Projektleder Banedanmark.
Åbner -. Pris  mia. kr.


Ny bane København-Ringsted Ny, dobbeltsporet

Esbjerg havn godsbane Efter at E motorvejen nu går
helt til Esbjerg Havn er godsbanen kommet i spil og regeringen har afsat . mio. kr. til to godsspor som skal forbinde Esbjerg Station med den nye terminal på havnen. Terminalen
betales af havnen. Åbner . Pris  mio. kr. plus terminal.

Fast HH-forbindelse IBU-Øresund har foreslået en
todelt tunnelløsning med en sydlig linje på cirka  kilometer som omfatter motorvej og en bane for godstog samt en central linje på cirka  kilometer for persontogtrafik. I Sverige er man positiv, mens projektet i 
er skudt foreløbigt til hjørne af danske politikere.
9
Oktober 2013
Øget samarbejde skal skabe plads på vejene
Flere vognbaner og nye veje skyder op i  – men byggeri alene
er ikke nok til at løse fremtidens trængselsproblemer. En bedre
udnyttelse af den samlede infrastruktur er også nødvendig. Fornyet indsats skal få koordineringen mellem stat, kommuner, politi
og Vejdirektoratet på skinner.
Tekst Eline Holm
ligt,” siger vejdirektør Per Jacobsen, som
forklarer, at Vejdirektoratet står for udvikling og drift af overblikskortet, mens
kommunerne selv skal afsætte ressourcer
til at lægge oplysninger ind på kortet.
Vej
Når en kommune planlægger forbedringer på en landevej, skal
Faste omkørselsruter
myndigheden fremover kunne
Indsatsen er blot et af flere led
gå ind på et overblikskort over
i planen Det strategiske vejnet,
det samlede vejnet i Danmark
som har til mål at udnytte den
for at se, om indsatsen komeksisterende infrastruktur optimer i karambolage med andre
malt. På trods af at trafikanterne
planlagte projekter på statsi 2013 kan tage 63,5 kilometer
vejene. På den måde håber
ny motorvej og motortrafikvej
Vejdirektoratet, der står bag
i brug, øges trængslen på vejene
Per Jacobsen,
overblikskortet, at undgå, at
nemlig med en hast, der betyvejdirektør.
eksempelvis en hovedfærdselsder, at vi ikke længere kan bygåre og en parallelvej
ge os ud af kødannelse.
blokeres på samme
Målet er at give alle det Derfor bliver det til
tid.
stadighed vigtigere at
forkromede overblik,
se på, hvordan forhin”Målet er at give
som vi ikke har haft hidtil.
dringer i trafikken kan
alle det forkromede
skabe mindst mulig
overblik, som vi ikke
gene. Det gælder også uplanlagte hændelhar haft hidtil. Det vil give en bedre trafikser som trafikuheld. Her håber Vejdirektoafvikling, at vi får koordineret indsatserne
ratet at indgå en aftale med kommunerne
på statsvejene og de kommunale veje såom at lave faste omkørselsruter, som kan
ledes, at de generer trafikken mindst mu-
”
tages i brug hurtigt og effektivt, når der
snakkes meget om internationalt netop
sker uheld på vejene.
nu, forklarer Harry Lahrmann, lektor
på institut for planlægning på Aalborg
”I dag er det kun politiet, der kan vise
Universitet.
bilisterne ud på en alternativ rute, når
en vognbane eksempelvis bli”Der er ingen tvivl om, at
ver blokeret af et uheld. Men
øget samarbejde og koordinemed en permanent skiltning
ring er en god idé. I London
til alternative ruter, vil vi langt
sidder der én i trafikledelsen
hurtigere kunne få trafikafvikog overvåger indfaldsruterne
lingen på skinner igen,” siger
og justerer signaler på tværs af
Per Jacobsen og peger på, at
den kollektive og private trader er gode erfaringer fra Tyskfik. Det får trafikken til at glide
land, hvor denne model fungebedre. Også kompetenceafklarer på flere strækninger.
ring er vigtig. Når der sker et
Harry Lahrmann, lektor på institut for planuheld, er politiets mål jo at få
lægning på Aalborg Unistyr på, hvem der gjorde hvad
Internationale erfaringer
versitet.
– ikke at få trafikken tilbage på
Netop hensynet til trafikafsporet. Der ville en samlet plan for indviklingen ved uplanlagte hændelser
satshåndteringen være en fordel for traog behovet for øget samarbejde melfikafviklingen,” siger han.
lem myndighederne er noget af det, der
Træk på ATL og bliv
klogere på farten
Som medlem bliver du løbende opdateret om vigtig viden fra branchen:
Vi giver dig:
›
›
›
›
›
›
›
Her og nu rådgivning om personaleforhold
Inspiration til effektivisering og omlægning af arbejdstid
Netværk med ligesindede
Mulighed for at deltage i lærerige kurser
Klare svar på spørgsmål om køre- hviletidsregler
Gratis sikkerhedsrådgivning
Nyhedsbreve, der giver dig overblik over branchens udfordringer
Træk på os og få øjnene op for faldgruber i hverdagen.
ATL
Arbejdsgiverforeningen for Transport og Logistik
1787 København V
Tel: 3377 4727 • Fax: 3377 3300
E-mail: atl@di.dk • Web: atl.di.dk
10
Oktober 2013
Fjern- og nærtrafikken styrkes
Samfærdslen i Øresundsregionen skal frem mod åbningen af Femern-tunnelen forbedres med nye veje, skinner
og broer. Samtidig er der visioner for grænseoverskridende letbanetrafik i regionen.
Tekst Jess Ulrik Verge
Infrastrukturinvesteringer
til Tyskland via Femern-tunnelen ved at
løfte noget af godstrafikken væk fra vestkorridoren.
Desuden vil den aflaste passagertrafikken på den eksisterende strækning over
Roskilde, og ikke mindst vil den sammen
med Ringsted-Femern-banen bidrage til
den transeuropæiske passagertrafik mellem Skandinavien og
resten af Europa.
3,6 millioner mennesker i Øresundsregionen vil om otte år komme
tættere på det europæiske
kontinent. Det sker, når silkesnoren til Femern-tunnelen
klippes over.
Hamburg kommer tætteRingsted-Femern
re på regionen for alle parter.
opgraderes
Jernbanepassagerer vil kunSom forberedelse til Femernne komme fra København til
tunnelen skal Banedanmark
Hamburg på tre timer eller
øge kapaciteten og hastigheden
mindre. Godstogene kan skæpå strækningen fra Ringsted til
Projektdirektør i
re to timer af rejsetiden mel- Banedanmark Jan Femern-tunnelens begyndelse.
Schneider-Tilli.
lem Sverige og Hamburg, mens //Foto: Peter Elmholt
Med 200 km/t bliver den en
de vejfarende kan se frem til en
af Danmarks hurtigste baner
tidsbesparelse på ca. 35 minutter.
og et vigtigt element i det transeuropæiSamtidig vil en letbane tage form i
ske jernbanenetværk.
København, og måske vil den en dag
På den tyske side skal banen også opbringe danskere og svenskere endnu tætgraderes, men det er endnu uvist, om hatere sammen via et
stigheden bliver 160
cirkelslag rundt i reeller 200 km/t.
På cirka 80 procent af
gionen.
Projektet for land
strækningen vil vi kun- anlægget omfatter et
Men for at alt dette kan opfyldes, skal ne køre op til 250 km/t.
ekstra spor mellem
der bygges nye veje,
Vordingborg og Hoskinner, broer – og en enkelt tunnel.
leby samt en elektrificering af hele strækningen frem til tunnelens begyndelse.
Danmarks første højhastighedsbane
”Det betyder, at vi skal bygge nye og
højere broer, så der bliver plads til køNye skinner skal øge kapaciteten og harestrømmen. Og hvor der udvides til to
stigheden. Begge ting bliver der gjort
spor, skal der bygges bredere broer. Desnoget ved med anlægget af en ny bane
uden kommer der masser af
mellem København og Ringjordarbejde til anlæg af skinsted. Den er Banedanmark
ner,” forklarer Jens Ole Kasved at anlægge med midler fra
lund, der er projektdirektør i
Infrastrukturfonden frem til
Banedanmark.
2018.
Broarbejdet omfatter 18 unDen 60 km lange bane bliderkørsler, hvor der skal være
ver dobbeltsporet og elektrifem meter mellem skinnerne
ficeret. Den bliver Danmarks
og broloftet for at få plads til
første strækning, der kan bemasterne.
tjene højhastighedstog og skal
Projektdirektør i
samtidig udgøre første etape af Banedanmark Jens Ole
”Vi forventer at begynde nedtime-modellen, der skal sikre Kaslund.
rivningen af de første broer i maj
//Foto: Peter Elmholt
rejsetider på én time mellem
2014,” siger Jens Ole Kaslund.
de største danske byer.
Dette er samtidig det største af de pro”På cirka 80 procent af strækningen vil
jekter, som er blevet fremrykket i forbinvi kunne køre op til 250 km/t. Men kun
delse med regeringens vækstpakke. De
fremtiden vil vise, hvor stor udbredelse
øvrige fremrykkede projekter er støjisohøjhastighedsbaner får i Danmark. Som
lering af bygninger, nedrivning af eksprodet har været fremme
prierede ejendomme
i dagspressen, lægger
og etablering af en
Vi forventer at begynde ekstra perron på Vortransportministeren
nedrivningen af de før- dingborg Station.
med TogfondenDK
op til højhastighed på ste broer i maj 2014.
”Samtidig
skal
flere strækninger,” siopgraderingen
øge
ger projektdirektør Jan Schneider-Tilli og
godskapaciteten for at aflaste landsdelsfortsætter:
trafikken mellem Øst- og Vestdanmark.
”Udbredelsen vil også afhænge af marDet gør vi ved bl.a. at etablere overhakedets efterspørgsel. Måske vil der en
lingsspor ved Glumsø, Orehoved og Hogang i fremtiden blive efterspørgsel efter
leby. Vi håber at få tilladelse og midler til
sammenhængende, hurtige ruter til Pa1000 meter lange spor, da mange godsris, Berlin og München.”
tog har en længde på 500 meter. Dermed
Udover at sætte ekstra fart i togene
giver det god mening at kunne koble to
kommer København-Ringsted-banen til
godstog sammen i sporet,” siger Jens Ole
at spille en vigtig rolle i godskorridoren
Kaslund.
Den københavnske letbane får 27 stoppesteder på 27 km. //Modelillustration af Atkins
” ” Den ny Storstrømsbro får en længde på fire km.
Banedanmark skal også stå for bygninhoved og vertikalt af Farøbroerne, da den
gen af en ny, dobbeltsporet betonbro, der
ikke må blive lavere end sydbroen.
forbinder Vordingborg og Masnedø. Den
”Vi har endnu ikke besluttet, om det
eksisterende klapbro låses fast, og derskal være en betonbro, eller om det skal
med kan skibe over fem meter ikke komvære stål eller komposit med bærende
me gennem Masnedsund.
ståldragere og en vejbane i beton.”
”Derfor skal der etableres en
”Valget afhænger af hvad der
ny sejlrende i Masnedø Østflak
fremstillingsteknisk og monmellem Kalve- og Færgestrømtageteknisk vurderes at være
men. Men det er uden for vores
mest fordelagtigt,” siger prospecialeområde, og derfor får
jektchef Erik Stoklund fra Vejvi input fra Kystdirektoratet,”
direktoratet.
forklarer Jens Ole Kaslund.
Projektet er i sin forbeTrods de mange brikker der
redende fase med VVMskal falde på plads, forventer
undersøgelse, licitation på
han at slutte arbejdet senest i
hovedrådgivningen og udbud
Projektchef Erik
Stoklund, Vejdirektoratet.
2021.
på geotekniske undersøgelser.
”VVM-undersøgelsen er færdig inden
sommerferien næste år, hvorefter vi går
Ny bro over Storstrømmen
ind i høringsrunden. Anlægsloven ventes
Banedanmark har dog ikke hele ansvaret
vedtaget i første halvdel af 2015, hvoreffor Ringsted-Femern-strækningen. Vejter selve byggeriet vil begynde i 2016 eller
direktoratet skal stå for opførelsen af en
2017,” siger Erik Stoklund.
ny bro, der skal bære nye skinner og en
Han er optimistisk
ny vejbane over Stormed hensyn til at få
strømmen.
Vi har endnu ikke bebroen færdig til åbninDen gamle bro
sluttet, om det skal væ- gen af Femern-tunnemed kun ét spor
re en betonbro, eller om det len i 2021.
stammer fra 1937 og
”Vi har fundet vovil blive revet ned, skal være stål eller komposit.
res miljørådgiver, som
når den nye bro er
er Niras, men forventer ikke at finde milindviet.
jømæssige forhindringer. Naturligvis har
Ingen ved præcist, hvordan den nye
vi Natura 2000-området i fokus, og der
Storstrømsbro kommer til at se ud, men
skal tages hensyn til en flora af ålegræs og
geometrien ligger fast: Horisontalt er den
bestande af bl.a. marsvin og sæler. Derfor
bundet af jernbanen på Masnedø og Ore-
” Fremtidens Infrastruktur
11
Oktober 2013
Togene på den ny Storstrømsbro skal køre 200 km/t, mens bilerne må holde sig til 80 km/t.
”Byudviklingsperspektivet er centralt
har prækvalificeret ni konsortier til at affor letbanen. Der bliver 27 stoppestegive tilbud på tunneler, portaler, ramper,
der fra Lundtofte til Ishøj, og dermed vil
udgravninger og landopfyldninger.
grunde i nærheden af stationerne komProcessen afsluttes i 2015 under forudme i spil som nye arbejdspladser,” siger
sætning af, at anlægsloven er blevet vedBo Rasmussen.
taget, og at tilladelserne på den tyske side
I samme forbindelse nævner
er givet.
han S-togs linjerne i Fingerpla”Konsortierne viser stor
nen, hvor letbanen vil stoppe
interesse for projektet og vi
ved seks S-togs stationer og
forventer en god konkurdermed skabe nye, trafikale
rence om både metoder, inknudepunkter.
novation og pris. Vi er derfor
”Desuden tænker vi på de
overbevist om, at vi ender
pendlere, som for eksempel
med at kunne udpege de bedkører i bil fra byer uden for
ste konsortier, der er i stand
det københavnske område. De
til at løfte opgaven og leve op
Bo Rasmussen, forskal naturligvis have mulighed
til alle vores krav,” siger tek- mand for letbanens embedsmandsgruppe.
for at komme videre med letbanisk direktør i Femern A/S,
nen, hvis deres arbejdsplads ligger fordelSteen Lykke.
agtigt i forhold til en af stationerne.”
”Samtidig har vi også fået skrevet ind
Boost til nærtrafikken i regionen
i aftalen, at der skal sikres en bedre busMens der tegnes store linjer mellem Øreafvikling de steder, hvor letbanen ender.
sundsregionen og kontinentet, er der
Det gælder f.eks. busforbindelserne fra
også ganske store visioner for nærtrafikIshøj til Hvidovre og Avedøre,” siger Bo
ken i regionen.
Rasmussen.
Bag en politisk aftale om en letbane
Det cirka 4 milliarder kroner dyre
ved København ligger visioner, der rækprojekt kan blive begyndelsen på noget
ker ud over den danske hovedstad og ind
større. Hvis letbanen bliver en succes, vil
i Sverige.
Ringby-samarbejdet gøre klar til endnu
Finansiering og linjeføring til første
en etape, der forlænger letbanen fra Ishøj
etape er fastlagt. Det bliver en 27 kilotil Brøndby Strand og Avedøre Holme.
meter lang letbane langs Ring 3 ved København. Hvis anlægsloven vedtages og
Herfra er der ikke langt til at forestille
tidsplanen holder, er banen en realitet i
sig endnu en forlængelse ud til lufthavnen.
2020.
”Der kører en uafsluttet politisk diskusForberedelserne til
Byudviklingsperspektision om dette, men
projektet er organisevet er centralt for letba- Region Hovedstaden
ret af politikere og emnen. Der bliver 27 stoppeste- undersøger allerede
bedsmænd i ”Ringby/
der fra Lundtofte til Ishøj.
nu - med hjælp fra
Letbanesamarbejdet”,
Cowi - forskellige sceder er et samarbejde
narier,” siger Bo Rasmussen.
mellem Transportministeriet, NaturstyrelHvis letbanen fremdeles viser sig at
sen, Region Hovedstaden og de 11 berørte
være en god ide, vil det danske projekt
kommuner.
måske bryde landegrænsen til Sverige
”Vores forventninger er, at letbanen
om 30-50 år. Ifølge visionen ”Loop City”
med årene vil tiltrække mellem 20- og
tænkes letbanen at slå et cirkelslag rundt
30.000 arbejdspladser og skabe 30.000
i Øresundsregionen, hvor strækningen
nye boliger i det område, som berøres af
Malmø-Helsingborg slutter ringen.
banen.”
”Vi har ikke talt med svenskerne om
Det anslår Bo Rasmussen, der er fornoget sådant, men det er jo altid spænmand for letbanens embedsmandsdende at have perspektiver, der rækker
gruppe. Forventningerne bestyrkes af
ud over os selv og ind i noget større,” sierfaringer fra lignende projekter i Bergen
ger Bo Rasmussen.
og Stockholm.
” Banestrækningen Ringsted-Rødbyhavn skal udvides til to spor. Her model af linjen på Falster. //Illustration: Banedanmark
kan vi løbe ind i nogle restriktioner, men
ikke i et omfang, der vil forstyrre tidsplanen,” vurderer Erik Stoklund.
Broen skal også tage hensyn til havnene i kommunerne Vordingborg og Guldborgsund.
”Den må ikke forstyrre skibstrafikken, og
derfor skal vi dimensionere spændvidden
og placere bropillerne hensigtsmæssigt.”
Når broen er færdig, vil den med sine
to jernbanespor til 200 km/t være et
uundværligt led i korridoren til Tyskland.
Med vejbaner til 80 km/t vil broen
også få lokal betydning for vejtrafikken
mellem Falster og Sydsjælland, og med
en gang- og cykelsti vurderes den tillige at
få betydning for turismen i regionen.
Tilbudsproces i gang
Tilbudsprocessen til anlægget af Femernforbindelsen er nu i gang. Femern A/S
jernbane og
konkurrence
Der er mange myter om jernbane og konkurrence – myter,
der afholder politikere og myndigheder fra at sende flere
strækninger i udbud. Men myterne holder ikke vand, når
de bliver efterprøvet. Til gengæld koster de hvert år det
danske samfund mindst én milliard kroner.
Besøg os på www.dansktog.dk
12
Oktober 2013
Fremtidens jernbane med ny
kapacitet og uddannelse
Kortere rejsetider og flere tog er politiske visioner, som
skal realiseres med midler fra Togfonden. I banebranchen er der håb om at væksten i banesektoren følges op
med stærke uddannelsestilbud.
at skabe direkte forbindelser ud til de forskellige dele af landet, hvilket har været
argumentet for ikke at elektrificere så meget,” forklarer adm. direktør Jesper Hansen fra Banedanmark.
Han ser dog frem til elektrificeringen,
I løbet af de kommende syv år skal
også fordi det åbner op for et bredere
Banedanmark skabe fremtidens jernbamarked for togmateriel til den
ne, der gør det muligt at fordanske jernbane.
doble antallet af togpassagerer
og godstransporter.
”I Europa er serieproduktioSådan lyder visionen fra
nen af el-tog større end serieproBanedanmark, og den underduktionen af dieseltog. Derfor
støttes af politiske visioner og
er der flere udbydere af el-tog
midler fra Infrastrukturfonog dermed større konkurrence,
den.
hvilket gør el-tog billigere i anMidlerne skal elektrifiskaffelse og vedligeholdelse.”
cere tognettet og opgradere
”Med elektrificeringen vil vi
Adm. direktør Jesper
infrastrukturen til højere ha- Hansen, Banedanmark.
kunne få den fornødne kapastigheder. Dette forventes at //Foto: Jon Norddahl
citet til at fordoble passageranske nogenlunde sammenfaldende med
tallet, og rettidigheden får vi med det nye
den nationale udrulning af signalprosignalprogram.”
grammet ERTMS2.
Jesper Hansen ser også en fremtid, hvor
der er god plads til, at godstrafikken kan udvikle sig.
Nyt kapitel
Elektrificeringen åbner et ny
”Når Ringsted-Femern-bakapitel i dansk jernbanehistonen åbner, vil vi kunne øge karie.
paciteten med faktor 2 til 4.”
”Man kan sige, at vi er bag”Men også her skal vi huske
ud i forhold til udlandet, fordi
på, at Danmark er et mindre
kun en del af vores hovednet
land, og derfor har det været
er elektrificeret. Her skal man
hensigtsmæssigt at satse på
blot huske på, at Danmark er et
kombitrafikken. Alligevel vil
Kontorchef Jan Almindre land med en infrastrukvi få plads til at fordoble kabrecht, Trafikstyrelsen.
tur, der ikke er helt sammenligpaciteten frem mod 2020. Om
nelig med større landes. Vi har prioriteret
den bliver udnyttet, afhænger af marke-
Jernbane
Med elektrificeringen får jernbanen den fornødne kapacitet til at fordoble passagerantallet. . //Foto: Peter Thornvig
dets efterspørgsel og det politiske klima,” siger Jesper Hansen.
Behov for uddannelse
Den forventede vækst i branchen bliver
mødt med glæde og forventning i ”Banebranchen”, men foreningen peger på,
Realistiske forventninger
at der bliver behov for mere og bedre udMed den politiske aftale om 28,5 millidannelse. En sag som Banebranchen i øvarder kroner fra Togfonden er der skabt
rigt har arbejdet for i cirka fem
forventninger om, at Time-plaår.
nen vil kunne realiseres.
”Vi støtter en egentlig jernKontorchef Jan Albrecht fra
banelinie på Danmarks TekniTrafikstyrelsen har været med
ske Universitet, så væksten i
til at bidrage til politikernes bebanesektoren kan opsuge flest
slutningsgrundlag i form af en
mulige danske baneingeniøredegørelse over, hvilke kørerer,” påpeger Banebranchens
planer, der kan realiseres, og
formand Hanne Nybo Johanhvilke projekter, der skal udføsen.
res for at nå målet.
Formand for Bane”De politiske forhandlinger branchen Hanne Nybo
”Det vil også sikre, at vigtig
finder sted, mens vi taler, men Johansen.
viden forbliver i Danmark. Her
hvis der påbegyndes VVM-undersøgelser
tænker jeg ikke mindst på, at vi skal til at
i efteråret, og hvis anlægsloven vedtages
udføre verdens første nationale udrulning
i 2015 og alt i øvrigt går efter planen, er
af ERTMS2. I den forbindelse vil veluddet ikke urealistisk at forvente, at Timedannede, danske baneingeniører kunne
planen kan være en realitet om 7-12 år,”
opbygge kompetencer, som kan blive en
siger Jan Albrecht.
vigtig eksportvare i fremtiden.”
Konkurrence øger innovation og fremsynethed
Mere konkurrence på den danske jernbane vil give samfundet
produktivitetsgevinster på
mindst én milliard kroner. Det
vil også skabe nytænkning og
forbedret kundefokus, mener
brancheforeningen Dansk Tog.
og han vil gerne bidrage til at ændre situationen.
”Vi mener, at konkurrence er godt,
fordi det giver øget innovation og kundefokus. For når der er konkurrence om at
drive en jernbane, vil de konkurrerende
parter blive motiveret til at tænke i nye
baner for at øge produktiviteten og tiltrække flere kunder.”
Gavner begge parter
Dansk Tog
”Kun omkring 10 procent af persontrafikken på den danske jernbane er i
dag konkurrenceudsat. Det er langt mindre end i for eksempel England, Sverige,
Tyskland og Holland.”
Det siger Thomas Øster, der er formand for Brancheforeningen Dansk Tog,
anbefalinger og regeringens udmeldinger om, at der i samfundet skal
Han føjer til, at konkurrence er
hentes besparelser på 12 millitil gavn for både bestillerne og
arder kroner som følge af probrugerne.
duktivitetsforbedringer,” siger
”Det viser erfaringer fra både
Thomas Øster.
Danmark og udlandet. Fordelene gælder dog kun på jernbanedriften. Samme erfaringer viser
Stort potentiale
nemlig, at selve infrastrukturen
”Vi mener, at der er et potenligger bedst i statsligt regi.”
tiale på mindst én milliard
kroner i ren produktivitetsge”Men der er stadig meget at
Formand for branchevinst for den danske stat. Det
hente på driften, og vi synes, foreningen Dansk Tog
tal bygger på de to udbud i
at mere konkurrence er i god Thomas Øster.
Midt- og Vestjylland og på lignende potråd med Produktivitetskommissionens
sitive erfaringer fra Sverige, Tyskland og
Holland.”
Thomas Øster henviser bl.a. til Tyskland, hvor S-togene i Berlin og mange
regionale baner er i udbud, og til Sverige, hvor den statslige aktør SJ drives helt
uden statslige tilskud.
”Vi ønsker en pragmatisk dialog, hvor
negative erfaringer ikke får lov at skygge for
de positive. I stedet bør vi lade os inspirere
af alle de succesrige eksempler på konkurrenceudsættelse, som i øvrigt også omfatter
f.eks. den danske busdrift og den internationale luftfart,” lyder det fra Thomas Øster.
På sporet af pålidelig strøm?
Selvfølgelig.
ABB’s transformerstationer til jernbaneindustrien sikrer stabil spændingsforsyning
til infrastruktur og rullende materiel, og sørger for at metro, letbaner, regional- og
fjerntrafik kører på skinner.
Optimerede løsninger til jernbaneelektrificering sikrer pålidelig veksel- og jævnstrømsforsyning, samt høj ydeevne og effektivitet.
Med vores viden og globale erfaring indenfor feltet kan vi levere nøglefærdige løsninger,
og vores verdensomspændende organisation garanterer kundesupport og service
igennem hele anlæggets levetid. www.abb.com/substations
ABB A/S
Meterbuen 33, 2740 Skovlunde
Tlf.: 4450 4450
E-mail: contact.center@dk.abb.com
14
Oktober 2013
På jagt efter miljøvinderen:
Bustrafik med skærpet miljøambition
Busserne i den kollektive trafik skal hele tiden opgraderes miljømæssigt, men spørgsmålet er, om det ender med hybridløsninger,
el, gas eller hvad. Der arbejdes målbevidst på at finde et dansk
svar både i Trafikstyrelsen og hos transportleverandører som
Movia, der nu lægger op til at skærpe sine grønne ambitioner
Fra efteråret støtter vi desuden et
spændende forsøg med to rene el-busser,
som skal køre i Movia-området,” siger
Niels-Anders Nielsen.
skærpe målsætningerne til omkring
29 pct. mindre CO2 og 75 pct. mindre
NOX’er og partikler i 2020. Det kan vi se
ud fra meldingerne fra kommunerne og
regionerne om, hvilke miljø- og klimamål
de ønsker at fastsætte. På CO2 ønsker et
Movia klar til mere miljø
flertal af kommunerne og regionerne en
Trafikselskabet Movia, som leverer bus25 pct. besparelse, mens et mindretal af
transport til kommuner og regioner, er
Tekst Finn Bruun
kommunerne og regionerne ønsker en 35
så langt fremme i opfyldelsen af sine
pct. reduktion. Når vi regner det sammen
miljømål på udledning, at en yderligere
midler til forsøg med energieffektive
vil det betyde omkring 29 pct. mindre
skærpelse er inden for rækkevidde. Nye
transportløsninger, som vi har igangCO2 udledning,” fortæller hun. Samtidig
dieselafløsere afprøves,
sat omkring busser og
for ingen kan i dag uddrivmidler.”
arbejder parterme sammen om en plan
Mange taler i dag om pege en sikker miljø for støjreduktion af busserne.
”Vi er således langt
gasomstilling, og på vinder.
med afprøvning af fire
”Vi har lavet forsøg med hybridbusser,
Niels-Anders Nielsen, Chefkonsubussiden
har vi støttet to
Movia har i samarhybridbusser i Moviahvor vi tester forskellige typer trafikker
lent i Center for Biler og Grøn Transport
bejde med kommuner
området, hvor vi skal spændende projekter.
og forskellige typer hybridbusser. Vi har
i Trafikstyrelsen, giver her et overblik
og regionen lavet en nyt
se, om hybridisering
allerede set, hvordan det er at køre med
over de grønne løsninger, der aktuelt er
4-årig trafikplan, som nu er i høring.
gør dem mere energieffektive. Det er to
biodiesel, og vi skal snart have forsøg
på omstillingstavlen for busser:
”Vi kan se, at vi, uden at det sådan set
Volvo- og to MAN-busser med hver demed naturgasbusser. Desuden sætter vi
”I øjeblikket bruger man altovervekoster flere penge, godt kan
res system. Og umiddelbart ser
om kort tid gang i forsøg med
jende dieselbusser i den kolskærpe vores miljømål og nå i
det ud til, at det går rigtig godt
store batteridrevne elbusser.”
lektive bustrafik, og kravene
mål med den teknologiske udmed at spare op mod 30 pro”De forskellige forsøg laver
til dem bliver løbende skærvikling, vi forventer i de komcent energi. Forsøget er dog
vi, fordi vi ikke i dag kan se,
pet via EU-kravene. Fra jamende år, og det gælder både
ikke afrapporteret endnu,” sihvad den helt rigtige trend blinuar 2014 skal nye busser fra
CO2, NOX’er og partikler,”
ger Niels-Anders Nielsen.
ver. Der er ingen, der ved, hvorfabrikken opfylde Euro6 nor”Mange taler i dag om gadan vi helt præcist skal afløse
men: Altså med både NoX-sysiger adm. direktør Dorthe
somstilling, og på bussiden har
dieselbusserne. Derfor vil vi
Nøhr, Movia.
stem og partikelfilter. Hermed
vi støttet to spændende progerne være med til at skabe vi”Indtil nu har vi haft et mål
er man godt på vej til at helt at
jekter, ét med Arriva med fordensgrundlaget for at se, hvad
om at reducere CO2 udledfjerne det værste fra konventi Chefkonsulent Niels Dorthe Nøhr, adm. diAnders Nielsen, trafikstyventet tre busser, som kører
der giver de bedste miljøresulonelle busser”, siger han.
ningen med 20 procent i 2020 rektør i Movia.
relsen.
ud næste år fra en fyldestion i
tater. Det er bedre miljøpåvirkning, som
i forhold til 2008, og vores mål har hid”Men transportministeren
Gladsaxe. Og et andet i Fredericia med ni
interesserer os. Ikke så meget selve tektil været en 60 procents reduktion for
går med aftalen om Grøn Transportpogasbusser.
nikken,” siger Dorthe Nøhr.
NOX’er og partikler. Vi tror, at vi kan
litik videre i den grønne omstilling med
Grøn mobilitet
” De store infrastrukturprojekter:
Dansk Byggeri klar til at løfte det hele
De mange anlægsmilliarder i Togfonden og elektrificering af
jernbanen har tilpas lang tidshorisont til at Danske Anlægsentreprenører kan udvikle kompetencerne og tage investeringer. Ingen
frygt for overophedning trods sammenfald af gigantprojekter.
Tekst Finn Bruun
Anlægsentreprenører
”Det er vigtigt med en lang tidshorisont, hvor man kan se, at opgaverne er
der. Projekterne fordrer jo, at man fra
virksomhedernes side foretager ret store
investeringer både i materiel og i udvikling af kompetencer på medarbejdersiden.
Og skal man have en mulighed for både at
fastholde de kompetencer man
har og foretage investeringer i
yderligere udvikling og materiel, så kræver det også, at man
kan se, at der er et marked på
længere sigt. Derfor er en stabil
aktivitet vigtig for virksomhederne,” understreger han.
”Der ligger nogle gode beskæftigelsesopgaver i det, som betyder meget for
anlægsentreprenørerne. Det er
så vigtigt for danske virksomheder, at de får præcis den type
opgaver, fordi det er gælder
om at have de rette kompetencer, så virksomhederne bliver
i stand til at klare sig i konkurrencen, som i dag er global,” siger direktør i Danske
Anlægsentreprenører under
Kan øge beskæftigelsen
Niels Nielsen, direktør
Dansk Byggeri, Niels Nielsen. i Danske Anlægsentrepre- ”Man kan sige at stillingerne i
nører under Dansk Byggeri.
”Det handler om at klare sig
virksomhederne er faste i det
i konkurrencen om de opgaver, der er i
omfang medarbejderne har de nødvendige
Danmark. Men har man først de kompekompetencer, og virksomhederne har de
tencer, så har man også mulighed for at
opgaver, der skal til for at beskæftige dem.
deltage i konkurrencen om opgaver i udOg det er i denne type opgaver, at man har
landet. Derfor er det bestemt noget, der
mulighed for at øge beskæftigelsen og også
har den største betydning for os.”
fastholde den,” siger Niels Nielsen
Virksomhederne vil
” godt kunne finde den
nødvendige arbejdskraft.
Der satses stort på infrastrukturprojekter i disse år, men branchen er klar over hele linjen.
Ud over Togfonden og elektrificering af
jernbanen er der også fremrykket store motorvejsprojekter, og Femern projektet er tæt
på. Mange gigantiske opgaver samtidig.
”Man kan sige at det lyder voldsomt,
når man taler om projekter af denne størrelsesorden. Tager vi det største – Femern
– bliver det jo først færdigt i 2021, så det
er en lang tidshorisont,” påpeger han.
Lige vilkår
”Men overophedning er ikke den bekymring, vi ser lige i fremtiden. De opgaver,
der ligger på området – også fremadrettet – er opgaver, som branchen vil være i
stand til at løfte. Det er vi ikke i tvivl om.
Det vigtige er, at branchen får muligheden for at konkurrere på lige vilkår med
de virksomheder, som de måtte være
oppe imod,” siger Niels Nielsen.
”Flere af projekterne er af en størrelse og kompleksitet, så også udenlandske
virksomheder interesserer sig for dem,
og det viser jo bare, hvor vigtigt det er at
danske virksomheder får muligheden for
at konkurrere på lige vilkår, så de kan klare sig overfor udenlandske virksomheder.
Rammebetingelserne må være i orden,”
understreger han.
”Og jeg er tryg ved at danske virksomheder vil kunne finde den nødvendige arbejdskraft, både når det gælder
timelønnede og folk med ingeniørmæssig baggrund. Når jeg har den tillid til
det, skyldes det jo, at aktiviteterne er
fremadrettet. Vi kan se de kommer,
siger han og nævner, at anlægs- og infrastrukturområdet i årevis har været
mere stabilt end andre dele af branchen.”
15
Oktober 2013
Bedre luftfart kan skabe mere dynamik
Flyindustrien er stærkt optaget af miljøforbedringer, og luftfarten
kan som en del af den kollektive trafik medvirke til at skabe mere
vækst i flere egne af landet, lyder meldingerne fra branchen
Luftfart
farten betaler for sin udledning af CO2
gennem køb af kvoter, hvilket er en stærk
motivationsfaktor. Desuden er reduktion i
brændstofforbruget en betydende konkurrenceparameter, da brændstofomkostningerne udgør cirka 30 procent af de samlede
omkostninger ved flydrift.
Selv om dansk luftfart ikke modtager tilskud fra staten lige som tog og
busser, bør den ses som en del af den
kollektive trafik, der binder landet samBedre tilgængelighed
men. Den er et supplement til passagerHan ser en fremtid med stadig mere miltransporten på jernbanen og på vejene,
jøvenlige fly, og luftfarten bør derfor sikligesom den yder sit bidrag til godstransres gode vækstbetingelser – bl.a. ved at
porten.
forbedre tilgængeligheden til lufthavneDet anfører Lars Wigelstorp Anderne.
sen, der er formand for bran”Der er jo grænser for, hvor
cheforeningen Dansk Luftfart.
lang tid folk vil bruge på at
Han går imod holdninger
komme frem til lufthavnen.
om, at væksten i luftfarten skal
For eksempel kan det ikke bebegrænses, fordi flyene foruretale sig at flyve fra København
ner.
til Odense. Her er andre trans”Al transport forurener jo,
portformer hurtigere og mere
men det er da rigtigt, at fly forbrugervenlige,” siger Lars
urener mere end tog. SammenWigelstorp Andersen.
ligner vi derimod med bilen, så
I Århus kan lufthavnsdi Lars Wigelstorp Anderer flyet ofte en mere miljøven- sen, formand for branche- rektør Peter Høgsberg glæde
foreningen Dansk Luftfart.
lig transportform.”
sig over, at bedre veje har øget
tilgængeligheden til lufthavnen gennem
Lars Wigelstorp Andersen påpeger,
årene. Fra sit kontroltårn i Tirstrup ser
at såvel flyindustrien som branchen er
han luftfarten som en vækstdynamo, og
stærkt optaget af miljøforbedringer. Luft-
Med statstøtte ville luftfarten kunne drive små ruter, der forbinder de mindre og større lufthavne.
hvis der kom endnu flere ruter, ville det
sætte ekstra skub i tingene.
borg til København for cirka 300 kr. Det er
så billigt, at hvis luftfarten modtog tilskud,
ville passagererne kunne flyve gratis.”
Et tankeeksperiment
Lars Wigelstorp Andersen er enig i
priseksemplet og tilføjer, at
”Luftfarten modtager jo ikke
luftfarten er et af de bedste ekstatstilskud, så det følgende
sempler på, hvad konkurrence
er blot et tankeeksperiment.
kan gøre for priserne.
Med statstilskud ville luftfarten kunne drive en masse små
”Men som talsmand for branruter, der kunne forbinde de
chen må jeg nøjes med at konstørre lufthavne med de manstatere, at vi fortsat ønsker at
ge forskellige små lufthavne og
operere på egne præmisser til
landingsbaner rundt om i langavn for konkurrencen, og fakdet. Det ville skabe en stærk
Peter Høgsberg, direk- tisk ville det være dejligt, hvis
dynamik og generere økono- tør for Aarhus Lufthavn.
alle operatører inden for den
misk vækst i store dele af udkantsdankollektive transport gjorde det samme. Jeg
mark,” mener Peter Høgsberg og tilføjer:
vil dog ikke skyde bolden ned, for jeg synes,
at Peter Høgsbergs tankeeksperiment rum”Konkurrencen i luftfarten har skabt så
mer nogle interessante perspektiver.”
lave priser, at man i dag kan flyve fra Aal-
Transportnetværk på tværs af grænserne
Historisk set er infrastrukturløsninger oftest blevet betragtet som
en national opgave, men på et marked der bliver stadigt mere
konkurrencepræget, er det vigtigt at løfte blikket og se ud over
grænserne.
Tekst Sandra Ahlqvist
dringer. Han peger på, at det er vigtigt at
se investeringer i infrastruktur som en
central del af en vækststrategi – foruden
at være en vigtig miljøforanstaltning.
STRINGs hovedfokus er at virke for
at forene Øresundsregionen med Tysk”De nordiske lande er små, både
land. Vestergaard nævner, at hele 25 %
befolkningsmæssigt og økonomisk. Deraf det gods som transporteres ind og ud
for er det afgørende, at vi samarbejder
af Skandinavien går via Hamover grænserne og udnytter
burgs havn, og at det derfor er
hinandens styrker, så vi samvæsentligt med gode, miljømen kan skabe en stærkere
venlige transportveje til at føre
økonomi. Handel har altid vægodset videre.
ret baseret på nærhedsprincippet, og det gælder også i dag.
”Ved at koble de nordiske
Derfor er det af afgørende belande sammen med hinantydning, at vi har en god, hurtig
den og med Europa skaber vi
og pålidelig jernbanetransport
en stærk økonomisk og akaher i Norden,” konstaterer Midemisk vækst. Det fører til en
Mikael Stamming,
kael Stamming, der er udvik- udviklingsdirektør i effektivisering af både den prilingsdirektør i Region Skåne, Region Skåne.
vate og den offentlige sektor
//Foto: Region Skåne,
hvor man i mange år har ar- Christiaan Dirksen
både hvad angår mulighederne
bejdet for at øge integrationen
på arbejdsmarkedet og på boover Øresund.
ligområdet – og med kultur og uddannelse.”
Transportkorridorer
Forener Danmark og Hamburg
Jacob Vestergaard, administrerende direktør i STRING, er enig i, at det snævre
perspektiv er en af regionens store udfor-
Byen med 8 millioner
Forbindelsen mellem København og
Hamburg kommer til at spille en stor rol-
Jacob Vestergaard, administrerende direktør i STRING. //Foto: News Øresund – Johan Wessman
andre internationale projekter, så vil en
le også for Sverige og Norge. 8 millioner
sådan føre til at både gods- og persontraaf Skandinaviens 19,3 millioner indbygfikken tager nogle reelle skridt fremad.”
gere bor nemlig i korridoren mellem Oslo
og København, og Mikael Stamming er
Såvel regionale som kommunale mynoverbevist om, at den faste forbindelse
digheder i regionen har støttet EU’s plaunder Femern Bælt vil få stor betydning:
ner om at bygge Europa sammen til en
helhed, for at skabe en stærkere og mere
”Projekt 8-millionersbyen sigter på,
konkurrencekraftig økoat vi allerede i 2025 har
skabt en bedre og hurtiHandel har altid nomi. I forlængelse heraf
gere jernbaneforbindelse
været baseret på vil det betyde mindre tidsend i dag, som sammen- nærhedsprincippet, og forbrug og lavere udgifter
til transport, nye muligføjer Oslo og København det gælder også i dag.
heder for samarbejde i
via Skåne, og som i Danerhvervslivet og en mulighed for at stimumark kobler op til Femern Bælt tunnelen
lere det akademiske samarbejde mellem
mod Hamburg. På længere sigt er målet at
regionerne. Altsammen på en miljømæsbygge en højhastighedsjernbane på hele
sig holdbar måde.
denne strækning. Ligesom vi har set med
” 16
Oktober 2013
Danske Havne:
Fint med store investeringer
– men glem ikke de små
Nu har man først givet 22 mia. kr. til signaler til tog og bagefter
27,5 mia. til timedrift på jernbanen samt penge til store motorveje.
Men der er stadig meget at komme efter, når det gælder havnene, lyder det fra Danske Havne.
Tekst Finn Bruun
så mange penge i Infrastrukturfonden, så
er det mere de store promoveringsprojekter, der vinder frem, og det er lidt synd,
for der er rigtig meget at hente i effektivitet og udvikling i de mange små projekter
rundt om i landet,” fremhæver han.
Danske Havne
”Vi har rigtig mange infrastruktur
projekter med forbindelse til havnene
i gang. Også meget store projekter som
God gearing
Marselistunnelen i Aarhus og vej- og tog”Det kan være godt med bredere veje – vi
forbindelse til Esbjerg med motorvej helt
skal ikke tale nogen af projekterne ned,
ned til havnen,” siger Tom Elmer, sekrefor de er sikkert nødvendige – men vi må
tariatschef i Danske Havne, som ser havsige, at det er vigtigt, at man hurtigt kan
nene som garanter for,
komme til de byer ude
at der overhovedet er
hvor havnene er. Og vi
Det er lige det, der har jo 17 projekter i havarbejdspladser ude i en
skal til for at flytte nepakke 3, som der var
række havnebyer rundt
gods
fra
vej til sø.
om i landet.
sat penge af til, men som
”Det har man klart
først skulle fordeles, når
erkendt, men det betyder også, at det
man fra EU fik tilsagn om midler til Storer mange små projekter. Når det gælder
strømsbroen. Det drejer sig om 348 mio.
Thyborøn, Hanstholm, Grenaa så er det
kr., og hvis man finder dem, så gælder det
relativt små projekter. Og når der ikke er
jo for projekter med veje til havne, at så
” er det kommunale veje, så kommunerne
betaler 60 procent, altså god gearing for
staten. Det er der god mening i. Det giver
beskæftigelse, når de skal bygges, og det
gør det nemmere at beholde erhverv og
tiltrække nye erhverv til havnebyerne,”
siger Tom Elmer.
for byen, de største har national betydning. De er vigtige af hensyn til hele
Danmarks samhandel med omverden.
Selv mellemstore havne som Grenaa,
Kolding og Aabenraa har jo betydning
ud over det regionale. Derfor må der
trækkes lidt på samme hammel i infrastrukturen – også i betragtning
af målsætningen om at flytMere gods på søen
te gods fra vej til sø. Men der
”Det er lige det, der skal til for
mangler lidt. Togfonden må
at flytte gods fra vej til sø. Og
tage skridtet fuldt ud og åbne
det er først og fremmest her, at
også for gods på banen for at
staten virkelig kan gøre noget.
aflaste vejnettet. Den kobling
Vi gør jo selv en masse inde på
savner vi. Havnene må tænkes
havnene, og i disse år investerer
med, når det handler om milhavnene ti mia. kr. i havneinfra Tom Elmer, sekretarijø, så vi får mere gods ud at sejstruktur – det er at bygge havle. Det har staten redskaberne
nen ud i vandet, forstærke kajer, atschef Danske Havne.
til – og det er en rimelig god forretning,”
så de kan tage større kraner og nye kraner
siger Tom Elmer, som også ser Østerog bygninger og oplagspladser. Blot det at
søen som et miljøspørgsmål for staten.
få uddybet sejlrender er en kæmpe omNye, dyre svovlkrav til søs vil nemlig
kostning, som havnene selv klarer.”
flytte gods tilbage fra skib til lastbil, hvis
”Vi skal have en håndsrækning, også
intet gøres.
fordi havnene ikke kun har betydning
13-0107 Annons 1-2-sida-BT_Layout 1 2013-09-23 12:48 Sida 1
The central hub for Northern Europe
CMP is a full-service port that offers effective transport
and logistic services. Our harbours in Copenhagen and
Malmö occupy a strategic position in the Öresund, functioning as a logistics hub where customers collect, store
and process their products before distributing them to
end-users in the rest of Scandinavia as well as in the
Baltic States and Russia.
CMP is a front runner in terms of implementing modern logistics and
infrastructure solutions. At the same time, the company is in a phase
of large-scale investment, with around 300 million Euros being invested in Copenhagen and Malmö between 2010 and 2014. The
investments comprise new freight and passenger terminals, quay
installations and machinery, cranes and other technical infrastructure.
The investments are being made in the light of the increased freight
volumes that CMP is going to attract in coming years.
CMP’s facilities in Copenhagen and Malmö have been designated EU
Core Ports. This has taken place within the framework of the EU’s
Connecting Europe programme, which is investing 50 billion euros in
the most important infrastructure network. It is significant that CMP is
viewed as a part of this prioritised infrastructure for future development and investments.
Visit www.cmport.com or www.mnhbp.com for more information.
Containervej 9
P.O. Box 900
DK-2150 Nordhavn, Copenhagen
Denmark
Terminalgatan 18
P.O. Box 566
SE-201 25 Malmö
Sweden
Tel +45 35 46 11 11
Fax +45 35 46 11 64
Tel +46 (0) 40 680 41 00
Fax +46 (0) 40 18 05 01
E-mail: cmport@cmport.com
www.cmport.com
Erhvervspræsentation
© NextMedia
17
Unik enighed om tvær-motorvej
I Region Sjælland står kommuner og erhvervsliv samlet i en unik enighed om, at
der bør bygges en motorvejsforbindelse mellem Kalundborg og Rønnede.
I 2020 åbnes Femern-tunnelen, der som en
hane vil dreje op for trafikstrømmen mellem Region Sjælland og Nordtyskland.
Der er i øjeblikket to motorveje i Region Sjælland til at bære den øgede trafik:
Den øst/vest-gående E20 og den nord/sydgående E47 i øst mellem hovedstaden og
Rødbyhavn.
I vest vil den øgede trafik være henvist
til den i forvejen belastede hovedvej 22,
der forbinder Kalundborg med Slagelse og
Næstved.
Denne vej benyttes i dag af omkring
14.000 biler i døgnet. Mange af disse er
lastvogne og lastvognstog, og der er store
kødannelser i myldretiden.
Mellem Næstved og Sydmotorvejen ved
Rønnede er trafikken henvist til hovedvej
54, der benyttes af 17.000 biler i døgnet.
Når Femern-forbindelsen åbner, ventes
endnu mere trafik på disse veje, og udsigten til denne situation er så åbenlys uhold-
i
Fakta om Region Sjælland
Region Sjælland vil i kraft af sin særlige placering – og gennem dialog
og vidensdeling – skabe de bedste
rammer for bæredygtig vækst og for
borgernes livskvalitet.
En velfungerende infrastruktur og et
effektivt transportsystem er væsentlige
forudsætninger for at skabe vækst og
udvikling i Region Sjælland. Arbejdsstyrkens mobilitet er således knyttet
tæt til fremkommeligheden i regionens
infrastrukturer, og vi arbejder blandt
andet for at skabe sammenhæng
mellem Skåne, Region Sjælland og
Nordtyskland til glæde for borgere
og erhvervsliv.
Antal kommuner: 17.
Indbyggerantal: 816.670.
Areal: 7.273 km2.
Region Sjælland
Alléen 15
4180 Sorø
Tlf. 70 15 50 00
Fax 70 15 50 09
regionsjaelland@regionsjaelland.dk
www.regionsjaelland.dk
Regionsrådsformand:
Steen Bach Nielsen
E-mail: sbn@regionsjaelland.dk
Trafikkomiteen for Den
Sjællandske Tværforbindelse
Formand: Bernd Griese
Spegerborgvej 34
4230 Skælskør
Tlf.: 58 16 88 88
www.regionsjaelland.dk/
tvaerforbindelsen
bar, at der allerede for to år siden blev
dannet en komité, som skal arbejde for en
motorvej mellem Kalundborg og Rønnede.
Afgørende for udviklingen
”En ny og tværgående motorvej vil ikke
kun sikre en glidende og forsvarlig afvikling af trafikken i området. Den vil være
helt afgørende for udviklingen i Syd- og
Vestsjælland og virksomhederne her. Både
varer og ansatte skal hurtigt frem, og hvis
ikke der etableres en forbindelse tværs over
Sjælland, risikerer vi stagnation eller tilbagegang i vores region.”
Det siger komitéens formand Bernd Griese, der også repræsenterer en af regionens
store virksomheder og arbejdspladser:
Harboes Bryggeri A/S.
Region Sjælland rummer et større antal
virksomheder inden for fremstilling, distribution og transport. Disse virksomheder forventes at ville kunne omsætte en forbedret
infrastruktur til tidsgevinster i deres logistik.
”Desuden vil det øge arbejdsstyrkens
mobilitet og gøre det lettere for virksomhederne at fastholde og rekruttere gode
og velkvalificerede medarbejdere,” tilføjer
Bernd Griese.
Komitéens arbejde er blandt meget andet mundet ud i en hvidbog, hvori Bernd
Griese og otte andre toneangivende virksomheder i regionen begrunder deres ønsker om en ny motorvej. Alle virksomheder
er internationalt orienterede og vil kunne
drage stor nytte af forbedret tilgængelighed til kunder og leverandører i Danmark
og Nordeuropa.
Borgmestre er enige
Også regionsrådets formand Steen Bach
Nielsen (A) udtrykker sin opbakning til
komitéens arbejde.
”Alle 17 borgmestre og regionen står
sammen i enighed om tværforbindelsen.
Det er unikt, og det betyder, at vi kan tale
med stor vægt i forhold til for eksempel
Folketingets Trafikudvalg,” siger Steen
Bach Nielsen.
Han peger på, at en tværforbindelse vil
knytte tre overordnede korridorer sammen
i Region Sjælland: Kattegat-korridoren,
Storebæltskorridoren og Femernkorridoren.
”Og som det eneste sted i Danmark vil
forbindelsen sammenkoble tre hovedindfaldsveje til København,” siger han og tilføjer, at forbindelsen også vil få betydning
ud over Region Sjællands grænser.
Erhvervspolitisk vision
”Ser vi på den seneste økonomiske udvikling i Stockholm, Hamburg og Berlin, så er
der pæne vækstrater i disse byer på mellem
knap tre og fem procent.”
”I København er vækstraten betydeligt
mindre, og det bør vi reagere på.”
”København er dog for lille i denne sammenhæng. Men betragter man Øresundsregionen som et samlet vækstområde med
3,6 millioner mennesker, begynder det at
ligne noget. Ved at arbejde sammen på en
fælles erhvervspolitisk vision, kan vi måske komme til at matche vækstraterne i de
store, europæiske nabobyer, og derfor bør
der investeres benhårdt i infrastruktur,” siger Steen Bach Nielsen.
Bernd Griese supplerer: ”Vi skal eksportere
os ud af krisen, og logistik er en stærk konkurrenceparameter. Virksomheder i dag leverer efter just-in-time-princippet, og her er en
god og tidssvarende infrastruktur nødvendig
for, at de kan bevare deres konkurrencekraft.”
”Der er unik enighed
om en tværforbindelse,” siger formand for
Trafikkomiteen for Den
Sjællandske Tværforbindelse Bernd Griese (t.v.)
og formand for regionsrådet i Region Sjælland
Steen Bach Nielsen.
18
© NextMedia
”Hver gang, jeg skal
cykle på arbejde, glæder jeg mig til turen,”
forklarer Henrik Wulff.
Foto: Michael Altschul
Cykelsuperstier gør både
pendlere og samfund rigere
Mindre CO2-udslip, færre biler på vejene og flere penge i samfundets
pengekasse er blot nogle af fordelene ved det net af Cykelsuperstier, som er
ved at spire op i hovedstadsregionen. Målet er, at antallet af cykelpendlere
stiger med 30 procent, når samtlige 28 ruter står færdige.
Tre gange om ugen tager 51-årige Henrik
Wulff cyklen til arbejde – en tur på 17 kilometer hver vej fra hjemmet i Bagsværd til
kontoret i Valby. Tanken om at suse forbi
bilkøerne på jernhesten har han leget med
i årevis, men først i maj i år, da han blev
inviteret til at blive testpendler på den nyåbnede Cykelsupersti, Farumruten, gjorde
han alvor af snakken. Og nu er han bidt
af det.
”Hver gang, jeg skal cykle på arbejde,
glæder jeg mig til turen. Det er en god oplevelse at være ude i det fri og at få motion
i stedet for at sidde indelukket i en bil,”
forklarer Henrik Wulff.
cyklisterne er blevet prioriteret på en helt anden måde, glider det meget bedre,” forklarer
cykelentusiasten, som har opfordret sine kollegaer til at droppe bilkøerne ligesom ham.
Store besparelser
Forventningen til et samlet net af Cykelsuperstier er, at 30 procent flere pendlere ind
og ud af København i fremtiden vil vælge
cyklen frem for bilen. Udover fordelene for
den enkelte, som for eksempel øget sundhed og velvære, vil samfundet som helhed
nyde godt af, at det bliver attraktivt for regionens pendlere at lade bilen holde i garagen. Det gælder både klimamæssigt og
økonomisk. Beregninger viser,
at en daglig cykeltur på seks kiNemmere at vælge cyklen
lometer hver vej sparer samfunFor ti år siden havde han også en
det for 450 kilo CO2 om året
periode, hvor han cyklede på arbejde ad samme rute. Det holdt
sammenlignet med samme rute
ikke ved, men denne gang er
i bil. Og for hver kilometer, en
Henrik Wulff overbevist om, at
pendler vælger at tilbagelægge
han ikke vil falde tilbage i bilsæpå cykel i stedet for i bil, sparer
det igen. Blandt andet fordi det,
samfundet 5,5 kr., fordi øget
der før var en almindelig cykel- Ivan Christensen, vejcyklisme reducerer trængsel,
sti, er blevet opgraderet til en og parkchef i Gladsaxe tabt arbejdstid og sundhedsKommune.
Cykelsupersti. Det betyder, at inomkostninger. Alene på Fafrastrukturen nu er indrettet efter, at cyklirumruten vil det give en mærkbar effekt,
sterne på Farumruten skal have så få stop
fortæller Ivan Christensen, som er vej- og
som muligt undervejs. For eksempel er der
parkchef i Gladsaxe Kommune.
lavet hajtænder, så cyklister på tilstødende
”I dag er der cirka 2.000 cykelpendlere
stier tydeligt kan se, at de har vigepligten
på Farumruten og forventningen er, at der
for cyklisterne på Cykelsuperstien, og i det
vil komme 25 procent flere. Potentialet er,
meget befærdede kryds ved motorvejsramat 1,8 mio. bilkilometer årligt erstattes af
pen på Klausdalsbrovej er der nu et separat
cykelkilometer, hvilket svarer til en gevinst
signallys for cykler. Tiltagene har gjort det
på 9,9 mio. kr. om året,” forklarer Ivan
mere behageligt at være pendler på to hjul,
Christensen.
mener Henrik Wulff.
”Før i tiden, når jeg cyklede samme vej,
Indgår i en helhed
var det irriterende, at jeg skulle holde stille
Allerede nu står to Cykelsuperstier klar, og
på Klausdalsbrovej, indtil en bilist forbarme15 af de samarbejdende kommuner er pade sig og lod mig slippe igennem. Nu, hvor
rate til at starte arbejdet med at realisere de
næste ni Cykelsuperstier. Alle ni er medfinansierede af staten. Gladsaxe Kommune
er involveret i fire ruter og har realiseret to
af disse. Kommunen bruger anledningen til
at kombinere flere, store infrastrukturprojekter for at optimere effekterne. For eksempel bliver Cykelsuperstien langs Ring 3
bygget samtidig med den planlagte letbane.
”Ved at kombinere projekter med forskellige formål, får vi mest muligt for
pengene. Desuden opnår vi en helhed i infrastrukturen, så projekterne for eksempel
både kommer skoleelever og langdistancependlere til gavn,” siger Ivan Christensen.
Hurtigt og sikkert
Gladsaxe Kommune har oven i købet trafiksaneret 130 kilometer af kommunens i
alt 175 kilometer vej og dermed sænket hastighedsbegrænsningen på vejnettet til 30
eller 40 km/t. Det betyder, at cyklisterne
også kan cykle nemt og sikkert på de veje,
der leder fra hjemmet og hen til Cykelsuperstierne.
Som Henrik Wulff ser det, er der altså
ingen undskyldninger for at lade cyklen stå
og ruste i skuret.
”Jeg bruger stort set den samme tid
på transport på cykel og i bil. Men når
jeg cykler, får jeg samtidig motion, så på
den måde sparer jeg faktisk noget tid,
jeg ellers skulle have brugt på en løbetur
eller andet efter arbejde. Man skal lige
over en barriere, men når man kommer
i gang, er det det hele værd,” siger Henrik Wulff.
i
Cykelsuperstierne skal forbinde hovedstadsregionens kommuner i et
cykelrutenet af høj klasse, yde et højt
serviceniveau til cyklisterne, omfatte
nyskabende løsninger, som forbedrer
cyklisternes vilkår og øge antallet af
borgere, der cykler dagligt på strækninger mellem 5-20 kilometer. Der er
planlagt 28 ruter med samlet set 467
km. Cykelsupersti. Potentialet for det
samlede net er beregnet til:
34.000 færre sygedage
30 procent lavere dødelighed
500.000 færre bilture i myldretiden
1.4 mio. færre bilture generelt om
året
Reduktion i CO2-udslip på 856 tons
om året
Samfundsøkonomisk overskud på 7,3
mia. kr.
Sekretariatet for Cykelsuperstier
Københavns Kommune
Teknik- og Miljøforvaltningen
Islands Brygge 37, 2.sal
2300 København
Tlf: +45 30 60 36 74
Mail: cykelsuperstier@tmf.kk.dk
www.cykelsuperstier.dk
© NextMedia
19
Dansk infrastruktur skal
række ud mod verden
Foto: Arne V. Petersen, Københavns Lufthavne A/S
Hovedstadsregionen har et kæmpe potentiale som Nordeuropas helt store udviklingscentrum.
Men det kræver, ifølge Region Hovedstadens formand Vibeke Storm Rasmussen, en
infrastruktur, der når ud til hele Øresundsregionen, Europa og den store verden.
vores internationale tilgængelighed helt essenI de kommende år vil to af verdens størtiel for at kunne bevare et sundhedsniveau på
ste og mest avancerede forskningsfaciliteet højt internationalt plan,” forklarer hun.
ter, European Spallation Source – ESS – og
MAX IV, slå sig ned i Lund. Foreløbige
prognoser viser, at op imod 4.000 forskere
Europæisk gods på skinner
hvert år vil komme til Lund og København
Vibeke Storm Rasmussen mener, at der i dag
for at arbejde og forske ved ESS i kortere
fokuseres for ensidigt på at udvikle infrastrukeller længere perioder. Men hvis det skal
turen inden for landets grænser. Det risikerer
blive en realitet, kræver det dog, at hovedikke bare at få konsekvenser for Danmarks
stads- og øresundsområdets infrastruktur
tiltrækningskraft på udenlandske forskere og
fungerer på et højt internationalt niveau.
virksomheder. Det lever heller ikke op til de
behov, der er i forhold til europæisk transport
”Det er afgørende, at Danmark bevarer
af gods og personer.
de direkte forbindelser fra Københavns Lufthavn og ud til de
Europæisk mobilitet er alstore destinationer. Hvis vi bliver
lerede i fuld gang med at flytte
en mellemstation til Paris, vil det
sig fra luftfart til skinner. Dersvække vores mobilitet og tiltrækfor er det ifølge Vibeke Storm
ningskraft overfor store internatiRasmussen nødvendigt at satse
onale virksomheder og forskere
mere på jernbaneforbindelserne
fra udlandet,” forklarer formand
ud af landet.
for hovedstadsregionen Vibeke
”Man har beregnet, at når
Storm Rasmussen. Hun påpeger Vibeke Storm
Femern åbner, vil der ske en 40desuden, at det også er helt afgø- Rasmussen, Regions60 % stigning i varemængderne.
rende for sundhedsvæsenets frem- rådsformand, Region
Da hele CO2- og miljøproblemHovedstaden.
tid i Region Hovedstaden.
stilingen allerede er så markant
”Vi forsker for mere end 1,4 mia. kr. om
i Europa, bliver vi nødt til at favne det med
året, og en stor del af forskningen udføres i
nye højhastighedsforbindelser,” siger hun
samarbejde med anerkendte internationale
og peger på en hel række fordele, der vil
forskningsmiljøer og virksomheder. Derfor er
følge med en sådan løsning.
”Kortere rejsetider vil forbinde byerne
og regionerne på en måde, som skaber nyt
grundlag for vores erhvervsudvikling, arbejdskraftudvikling og pendling. Samtidig
kan en højhastighedsforbindelse til og fra
lufthavnen udvide lufthavnens opland og
nedbringe omfanget af gods, der fragtes
med dieselvogne.”
”Med åbningen af Femern-forbindelsen
i 2021 rykker Hovedstadsregionen nærmere det øvrige Europa. Det åbner mulighed for at skabe tætte samarbejder med
naboregionerne i blandt andet STRINGsamarbejdet og Den Skandinaviske Arena. Her arbejder vi for eksempel med at
skabe et sammenhængende net for højhastighedstog mellem Skandinavien og
Nordeuropa via Femern-forbindelsen.
Målet er at skabe en grøn korridor, der løber fra Øresundsregionen ned gennem Femern til Hamburg.”
Øresundsregionens fulde potentiale
Og netop Femernforbindelsen vil stille helt
nye krav til infrastrukturen i Øresunds- og
hovedstadsregionen, mener Vibeke Storm
Rasmussen. Det er de brede briller, man
skal have på, hvis området skal kunne indfri sit fulde potentiale.
”Nu er vi i gang med Femern. Men vi
skal også sikre, at vi får varetransporter fra
Sverige og Norge med tog. Det kan Øresundsbroen slet ikke bære. Derfor er det
næste på vores udviklingsplan en baneføring fra Taastrup over Helsingør-Helsingborg,” forklarer hun.
Vibeke Storm Rasmussen mener, at denne baneføring er helt afgørende for, om
Nordsjælland kan blive en del af det øresundstrafikale knudepunkt.
”Vi har nydt godt af fingerplansplanlægningen omkring København. Men nu
er håndfladen blevet betydeligt større og
fingrene længere. Der ligger internationale
virksomheder i hele Øresundsregionen og
på Sjælland. For dem betyder det alt, at de
hurtigt kan komme til og fra området. Derfor er vi også på vej med nye tanker for
infrastrukturen. Det er letbanen for eksempel et godt udtryk for,” forklarer Vibeke
Storm Rasmussen og peger på, at det også
vil bidrage til at nedbringe CO2-udslippet.
”Vi tvinger en masse mennesker ud i bil
i dag. Men vi skal fjerne al den trafik, der
ikke behøver at være på vejene og samtidig sørge for en sammenhængende kollektiv trafik. Der må ikke være nogen missing
links.”
i
Region Hovedstaden indgår i en
række samarbejder om udvikling af
infrastrukturen i og omkring regionen.
• STRING:
Et politisk samarbejde
på tværs af grænserne
mellem Hamborg, SlesvigHolsten, Region Sjælland,
Region Hovedstaden, og
Region Skåne. Se mere på
www.stringcorridor.org
• Den Skandinaviske Arena:
Et politisk samarbejde mellem Øresundsregionen, Gøteborg og Oslo-regionen.
Formålet er primært at synliggøre og
styrke udviklingen af det sydvestlige
Skandinavien indenfor blandt andet
infrastruktur og logistik. Se mere på
www.8millioncity.com
• Trængselskommissionen:
Kommissionen har bestået af 28
medlemmer, heriblandt forskere,
interesseorganisationer og repræsentanter fra kommuner og regioner i
hovedstadsområdet og det øvrige Sjælland. Kommissionens hjemmeside er
www.trængselskommissionen.dk
20
© NextMedia
Færdigtpakkede netværk
– fremtidens fragt
NORWAY
Oslo
Nynäsham
Nynäshamn
äshamn
am
SWEDEN
Ventspils
entsp
tsp
Göteborg
Gö orgg
Frederikshavn
Frederikshav
avn
av
Varberg
V
arberg
ergg
LAT VIA
Grenaa
naa
DENMARK
Esbjerg
Liepaja
epaja
Karlskrona
Karlskro
ona
a
Helsingborg
Helsingbo
org
Helsingør
Hels
elsinggør
g r
Trelleborg
Trelleb
b
borg
Cairnryan
Cairn
n
Belfast
Be
lfast
IRELAND
Dublin
Du
ub
ublin
Holyhead
TTravemünde
Tr
ravemünde
n
Killingholme
lme
Imm
Immingham
Liverpool
ol
NETHERLANDS
(Birkenhead)
Dun
Laoghaire
un Laog
oghaire
Rosslare
are
e
Fishguard
F
guard
Sassnitz
Kiel
Kiel
Heysham
eysham
Holland
Hoek van Holla
and
a
n
Rott dam
Rotterdam
Harwich
G REAT
BRITAIN
Gdynia
Rostock
POLAND
GERMANY
Poznan
Scandlines
Intermodal Connections
UKRAINE
Odessa
Ode
essa
essa
Ilyichevsk
Ilyic
cch
che
hevsk
k
RUSSIA
Melzo
Verona
Vladivostok
Zarubino
JAPAN
IIstanbul
Istanbu
Istanb
bul
Derince
D
erince
Haydarpasa
H
ayd
yda
ydar
d rpas
da
pasa Kocaeli
Sokcho
TURKEY
CHINA
SOUTH
KOREA
Med 38 skibe i trafik på 22 ruter er Stena Line i dag en af Europas største
aktører på fragtområdet. Nu bygges de europæiske netværk sammen med
Østeuropa og Sortehavet og med ’heldækkende logistikløsninger’.
”Vi har rigtig meget i gang, og vores rejse er kun begyndt. Men allerede nu kan vi
glæde os over, at markedet har modtaget
vores satsninger positivt, og at aktørerne
har belønnet os med den vækst, vi oplever
på fragtområdet i Stena Line,” siger Björn
Petrusson, som er Group Freight Director
på Stena Line.
Væksten overstiger fem procent i forhold til foregående år på de samme ruter,
fraregnet de nyindkøbte ruter. Stena Line
har Europas mest heldækkende rutenet,
men trods de to millioner lasteenheder, så
forventer man mere.
Højere udnyttelsesgrad
Under parolen ’Broadening Business’ har
Stena Line arbejdet stenhårdt på at nå nye
segmenter, først og fremmest indenfor industrien. Blandt andet har man skabt en
række skræddersyede søtransporttilbud til
specifikke industriprodukter inden for papir- skov- og byggeindustrien.
Ud af dette arbejde skabtes Stena Line
Shipping Logistics, hvor man breder sine
tilbud til markedet ud, blandt andet ved
at arbejde med at koble de eksisterende
vej- og jernbanenet sammen med havnene
rundt om i Europa.
”Hensigten er at øge udnyttelsesgraden
af vores skibe. Med en højere udnyttelsesgrad får vi et mere produktivt netværk,
som vi også kan dele med vores kunder.
Det bliver en mere effektiv logistikløsning, som er mere omkostnings- og miljøeffektiv.”
transport på Sortehavet. I marts måned
startede man også en rute mellem Sokcho i
Sydkorea og de to russiske havnebyer Vladivostok og Zarubino.
”Stena fokuserer mere på fragt og business-to-business, men samtidig udvikler vi
passagerkonceptet, som stadig er en meget
stor del af vores virksomhed. Vi forventer
en fortsat vækst på fragtområdet, takket
være globaliseringen og den stigende internationale handel, som betyder at hele
’transportapparatet’ vokser.”
Tanken er at øge udnyttelsesgraden på
skibene, samtidigt med at kunderne får
glæde af effektiviseringen.
”Kunden skal kunne genkende sig selv
overalt og føle sig tryg i Stena Line, men
samtidigt må vi konstant se på nye udviklingsmuligheder og løsninger, fordi vi
arbejder i en branche med hård konkurrence.”
Blikket vendt mod øst
Og Stena Line udvikles sandeligt. Forrige
års erhvervelse, da Stena Line købte fem
nye ruter fra Scandlines, har betydet, at
Rusland og de tidligere sovjetstater kobles sammen med de europæiske netværk
via et helt nyt kontor i Riga og de to havne i Ventspils og Liepaja. Desuden blev et
tredje fartøj sat ind mellem Karlskrona og
Gdynia denne sommer.
”Vi har nu udbredt vores netværk i centrale korridorer og etableret os i øst. Sammen med vores eksisterende rute til Polen
Björn Petrusson, Group Freight Director, Stena Line.
betyder det, at vi er meget aktive i et spændende vækstområde.”
I og med at den globale handel er konstant voksende, har også søsterselskabet
Stena International Freight startet en rute
mellem Ilychevsk i Ukraine og Istanbul i
Tyrkiet, og kan dermed tilbyde kunderne
i
Stena Line koncernen er en international transport- og rejseservicevirksomhed
med Europas mest heldækkende rutenet. Virksomheden har færgeruter i
Skandinavien og i Storbritannien og
forbindelser mellem ni lande. Stena Line
har betydelige markedsandele på alle
virksomhedens markedsområder. Denne
stærke position er resultatet af en innovativ virksomhedskultur, som stimulerer
service- og produktudvikling, i kombination med strategiske opkøb.
Den årlige omsætning er over 12.000
mio. svenske kroner.
www.stenalinefreight.com
Kunden er altid i fokus
Uanset hvor meget Stena Line ekspanderer,
glemmer den stabile familievirksomhed
ikke det centrale – kunderne.
”I stedet for at komme med et standardprodukt lytter vi til kunderne og tilpasser
vores løsninger i hele Stena Line koncernen. På den måde skaber vi sammen med
vores kunder fremtidens infrastruktur,” siger Björn Petrusson.
© NextMedia
21
Der skal være bedre
økonomi i at være grøn
Volvo Trucks arbejder målrettet med at hjælpe kunderne med at indfri
ambitionerne om en grøn profil. Men skal det virkelig rykke, bør man fra
politisk side sikre virksomhederne et økonomisk incitament til at vælge
bæredygtige transportløsninger, mener lastvognsproducenten.
Synet af en tung lastbil på landevejen leder
ikke umiddelbart tankerne hen på bæredygtighed. Men når der står Volvo på siden af køretøjet har netop hensynet til den
planet, vi efterlader til vores børn, været
tænkt ind lige fra den måde, lastbilen er
produceret på, til mængden af brændstof
den forbruger ude på vejene. Ambitionen
fra Volvo Trucks er nemlig klar: Virksomheden vil være verdensledende i forhold til
at levere bæredygtige transportløsninger.
Men i en tid, hvor verdensøkonomien er
påvirket af finanskrise, og virksomheder-
ne vender hver sten for at finde besparelser, efterspørger administrerende direktør i
Volvo Group Trucks Danmark, Søren Wettergreen, politisk opbakning til at skubbe
udviklingen et skridt videre.
”Vi vil meget gerne tage vores del af ansvaret i forhold til at bidrage til at gøre
transportsektoren mere bæredygtig. Men
det er et fælles ansvar, og vi kunne komme
så meget længere, hvis der udover ideologi
var et økonomisk incitament til at tænke
hensynet til miljøet ind i forretningen,” siger Søren Wettergreen, som peger på, at
det i sidste ende er kroner og ører, der driver virksomhederne.
Økonomi bremser grønne ambitioner
Det mærker Volvo Trucks, når virksomheden kommer ud til kunderne og præsenterer en ny lastbil med den nyeste teknologi
inden for eksempelvis alternativt brændstof. Oplevelsen er ofte, at kunden er
interesseret – men økonomien er der simpelthen ikke til at betale de ekstra omkostninger.
”Ambitionen om at have en grøn profil
er der for rigtig mange – hvis ikke alle –
virksomheder i dag, og vi kan hjælpe dem
med at realisere det mål ved at sikre bæredygtig transport af varerne. Men miljøhensyn har altid nogle omkostninger, og vores
kunder bliver i dag langt hen af vejen nødt
til at gøre det, der er økonomisk rigtigt for
dem,” siger han.
Hvem skal betale?
Søren Wettergreen fremhæver, at virksomhederne ikke uden videre kan sende regningen videre til slutbrugerne ved at hæve
priserne på varer, der er fragtet bæredygtigt ud i detailledet.
”Lad os sige, at en brødproducent først
har haft øgede omkostninger ved at bage
brødet med økologisk mel. Det vil slutkunden gerne betale en merpris for. Men
producenten kan ikke blive ved at hæve
prisen, for så vil kunden ikke købe brødet, og konsekvensen er, at fokus bliver på
at transportere varen billigst muligt fra a
til b. Det er ærgerligt,” siger han og efterspørger samtidig en langsigtet plan, som
uafhængigt af skiftende regeringer kunne
sætte nogle konkrete mål for, hvad man vil
gøre for at få virksomhederne til i højere
grad at vælge bæredygtig transport inden
for de næste eksempelvis ti år.
Arbejder for ansvarlighed
Søren Wettergreen, administrerende direktør i Volvo
Group Trucks Danmark.
Foto: Michael Altschul
I mellemtiden arbejder Volvo Trucks videre på at sikre og udbygge virksomhedens
profil som en af transportsektorens mest
ansvarlige spillere. For nylig rangerede
Global Engagement Service (GES) Volvo
Trucks som verdens fjerdebedste virksomhed i forhold til at vise, hvordan man arbejder med bæredygtighed og CSR – på en
liste over 1.600 virksomheder inden for
alle brancher. Af konkrete tiltag i transportvirksomheden nævner Søren Wettergreen, at Volvo Trucks var den første
virksomhed til at oprette en CO2 neutral
fabrik, at mere end 90 procent af en lastbil fra Volvo i dag kan genbruges, når den
ryger til skrot, og at brændstofforbruget
og CO2-emissionerne for Volvo-lastvogne
er blevet reduceret med 20 procent i løbet af de seneste 20 år, på trods af at miljøkravene er gået fra den første EURO 1
norm til dagens EURO 6 norm, hvor udledningen af partikler og NOX er nedbragt
med over 90 procent. Målet er at reducere brændstofforbruget med yderligere
ti procent over de næste ti år. Et andet
aspekt af det at være ansvarlig er ifølge
Volvo Trucks at forbedre sikkerheden på
vejene. Det gør virksomheden både ved
at højne teknologien i sine egne lastbiler,
men også gennem projektet ´Trafiksikkerhed i Øjenhøjde`, som i samarbejde med
blandt andre Børneulykkesfonden de sidste 10 år har inviteret 80.000 skoleelever
helt ind i førerhuset på lastbilerne, så de
selv kan se, hvordan udsynet fra en lastbilchaufførs plads i førerkabinen egentlig
er – for på den måde at forebygge højresvingsulykker.
”Vi tager ansvar på alle de områder, vi
kan. Men for at det virkelig skal give noget, bliver vi nødt til at have et setup, der
gør, at det også kan betale sig for vores
kunder at investere i det her område. Det
håber vi på politisk opbakning til,” slutter
Søren Wettergreen.
i
Volvo lastvogne sælges og serviceres
i mere end 130 lande verden over,
igennem flere end 650 forhandlere
og 1.450 værksteder. Over 90 % af
de lastvogne, som Volvo Trucks producerer, hører til i den tunge klasse,
over 16 tons, hvilket gør Volvo Truck
Corporation til verdens tredjestørste
producent af tunge lastvogne med
i alt ni samlefabrikker verden over
og otte fabrikker, der ejes af lokale
samarbejdspartnere. Volvo Trucks
kerneværdier er kvalitet, sikkerhed
og miljø.
Volvo Group Trucks Danmark A/S
Taastrupgårdsvej 32
2630 Taastrup
Tlf: +45 43 55 58 43
E-mail: soren.wettergreen@volvo.com
www.volvotrucks.dk
22
© NextMedia
”Vi skal vise luftfartsselskaberne, at vi er den lufthavn,
der ligger tættest på Aarhus
og opland, hvor de mest velstillede og rejselystne kunder
i Jylland bor,” siger lufthavnsdirektør Peter Høgsberg.
Ny start for Aarhus Lufthavn
Aarhus Lufthavn er i gang med en omfattende forandring med fokus på synlighed
og service. ”Vores vigtigste opgave er at pege på fordelene ved lufthavnen og
vise luftfartsselskaberne, at vi har Jyllands bedste passagerunderlag,” siger den nye
lufthavnsdirektør Peter Høgsberg.
Da den 41-årige Peter Høgsberg tiltrådte
som ny administrerende direktør for Aarhus Lufthavn havde han forinden lavet et
succesfuldt turn around som direktør for
Odense Lufthavn.
Nu har han efter få måneder i den nye
chefstol lagt kursen radikalt om for lufthavnen ved den jyske hovedstad.
”Vi er godt i gang med en omfattende
forandringsproces og relancering af virksomheden. Vores vigtigste opgave er at
pege på fordelene ved lufthavnen og vise
luftfartsselskaberne, at vi har Jyllands bedste passagerunderlag,” siger den nye direktør og uddyber:
”I Aarhus-Randers-området findes Jyllands højeste koncentration af internationalt orienterede virksomheder. Deres
tilstedeværelse er vores eksistensberetti-
gelse, og vi skal derfor tjene dem som en
erhvervsstøttende enhed i områdets infrastruktur.”
”Desuden skal vi vise luftfartsselskaberne, at vi er den lufthavn, der ligger tættest på Aarhus og opland, hvor de mest
velstillede og rejselystne kunder i Jylland
bor.”
Fokus på service
Transformationen af lufthavnen betyder, at
der skiftes fokus.
”Fra at have været en mere lukket og
driftsorienteret virksomhed rækker vi hånden ud til omgivelserne og har service som
vores nye kerne og identitet.”
”I fremtiden handler det ikke om blot
at være forvalter af nogle asfaltbaner,
men om hvordan vi som servicevirksom-
hed kan være et aktiv for lokalsamfundet og hjælpe andre virksomheder med
at gøre forretninger. Alt hvad der ikke
tidligere har kunnet lade sig gøre, er vi
nu parate til at se på,” siger Peter Høgsberg.
God tilgængelighed
Passagererne skal have høj service og
gode oplevelser, og det sikres bl.a. ved
god tilgængelighed og et minimum af
spildtid.
”Her skal man tænke på tilgængelighed
som den totale tid, folk bruger. De skal ud
til lufthavnen, finde en parkeringsplads,
komme ind i lufthavnsbygningen og hen til
security.”
”Her er vores fordel, at vi ligger inden
for 30-35 minutters kørsel fra Aarhus cen-
i
Fakta om Aarhus Lufthavn A/S
Ruteflyvninger: København, Stockholm,
Göteborg, Oslo (Gardermoen og Rygge),
Manchester, London-Stansted, Alicante, Malaga, Barcelona, Gran Canaria og Palma.
Charterdestinationer: Madeira, Tenerife,
Gran Canaria, Fuerteventura, Mallorca,
Kreta, Cypern, Lesbos, Tyrkiet.
Flyselskaber: SAS, British Airways, Primera
Air, Ryanair, Copenhagen Airtaxi, Jet Time,
Aarhus Air Taxi.
Aarhus Lufthavn A/S
Ny Lufthavnsvej 24
DK-8560 Kolind
Faciliteter: Restaurant, rejsebureauer, taxfree shop, konferencelokaler, catering,
biludlejning, autoservice m.m.
www.aar.dk
info@aar.dk
Tel.: +45 87 75 70 00
Adm. dir. Peter Høgsberg
Antal passagerer pr. år: 500.000.
trum, og så har vi parkering lige uden for
afgangshallen.”
Ingen spildtid
Inde i lufthavnen er det spildtiden, der skal
nedbringes.
”Hos os er taxitiden blot fem minutter, og
i alt tager det kun cirka ti minutter fra man er
kommet gennem security, til man er videre.”
”Samme fokus har vi på ankomsten,
hvor det kun tager cirka fem minutter at få
sin bagage,” siger Peter Høgsberg.
Med lufthavnens mange fordele og muligheder ser han frem til at løfte virksomheden ind i en ny epoke med fokus på bl.a.
Aarhus som vækstområde.
”Vi er ’open for business’ og glæder os
til en ny start for Aarhus Lufthavn,” slutter Peter Høgsberg.
© NextMedia
23
Kolding Havn i grøn vækst og udvikling
Med kombinationen af skib og
bane og en vifte af klimavenlige
produkter har Kolding Havn en
unik grøn profil og gode kort på
hånden i den fremtidige udvikling.
”Væksten ligger i den grønne sektor,
og vi vil hjælpe vores kunder med
at skabe merværdi og nå ud til
nye markeder,” siger direktør Claus
Christensen.
På Kolding Havn skærer jernbanen sig forbi havnekontoret og forgrener sig ud på
havnen, hvor klimavenlige produkter som
logs, flis og træpiller lastes og losses i stort
omfang.
Havnen har en unik kobling mellem
de to klimavenlige transportformer: skib
og bane. Ad søvejen er der forbindelse til
Østersøregionen, mens jernbanen har hurtige og direkte forbindelser til hovednettet
og kontinentet.
Bedre miljø skaber værdi
”Vi er en havn i udvikling, og der er vækst
i den grønne sektor,” siger Claus Christensen. Han tilføjer, at Kolding Havn er en af
de få havne i Danmark, der er miljøcertificeret, og at der til den grønne profil hører
et fokus på løbende miljøforbedringer for
at reducere støv og støj.
”Som en havn med et klimavenligt fokus vil vi hjælpe vore kunder med at skabe
værditilvækst inden for eksempelvis grøn
te forbindelser til både nord, syd, øst og
vest.”
Kapacitet til at udvide
”Vi har som mål at øge produktionen med 50
procent inden for de næste 6-8 år,” siger direktør
for Kolding Havn Claus Christensen.
energi og bidrage med at få flyttet noget
mere gods over på skib og tog,” siger den
50-årige direktør.
Dermed sigter han bl.a. til de virksomheder, der bidrager til klimavenligt energiforbrug og til de miljøfordele, der kan
høstes ved at aflaste vejtrafikken. Samtidig
understreger han, at Kolding Havn ligger
inden for fem minutters kørsel fra motorvejsnettet. Derfor er og bliver lastvognstrafikken vigtig for havnen.
”Men jeg tror, at det bliver lettere og
billigere at bruge banen i fremtiden, fordi
staten nu vil udvide kapaciteten på jernbanenettet. Det tror jeg, vi kan udnytte.
Allerede i dag har vi en stor del af vores
gods på banen, fordi vi er unikke ved at
ligge i et jernbaneknudepunkt med direk-
Med sin unikke beliggenhed er havnen
hjemsted for en række tunge virksomheder
inden for bl.a. korn- og foderstoffer, fragt
og logistik.
”Vi er både stolte og glade over at huse
store og trofaste virksomheder som DLG,
Danish Agro, H. Daugaard og Svane Shipping. Jeg er overbevist om, at når toneangivende virksomheder som disse driver en
god forretning i området, vil det tiltrække
andre virksomheder, og vi har både kapacitet og friarealer til at byde dem velkomne,”
siger Claus Christensen.
Havnens udvikling handler dog ikke
kun om størrelse, men også om at samarbejde med kunder, der ønsker at vokse og
nå endnu længere ud.
I de senere år har Kolding Havn udvidet
sit marked fra det lokale til det regionale,
men målet er at udvikle sig fra at være en
traditionel havn til at være et logistikcenter.
”Vi skal vise transportkunderne i Østersølandene, hvor vi ligger på landkortet, så
de ser, at vi er ideel som transithavn og som
en grøn transitkorridor til Tyskland – måske helt ned til f.eks. Ruhrdistriktet.”
”En sådan udvikling vil tiltrække nye
virksomheder og dermed skabe vækst.
Vores mål er at øge produktionen med
50 procent i de kommende 6-8 år,” siger
Claus Christensen.
i
Fakta om Kolding Havn:
Omsætning: Ca. 30 millioner kroner.
Gods: Styk- og massegods samt bulk.
Løftekapacitet: 7 kraner fra 4 til 100
tons.
Faciliteter: 46 ha erhvervsjord, 2,5
km kajarealer, 7 meters vanddybde
og 210 meters svejebassin.
Industri: Ca. 50 virksomheder inden
for bl.a. tømmer, biobrændsler, fragt,
logistik, lagerhotel, korn- og foderstoffer, emballage, vejbelægning og
genindvinding.
Godsmængder: 1,2 millioner tons.
Antal beskæftigede: Ca. 700 på havneområdet.
Miljø: Certificeret efter ISO 14001.
Kolding Havn
Jens Holms Vej 1
DK-6000 Kolding
Havnedirektør Claus Christensen
Tlf.: 0045 75 50 20 66 (24 timer)
E-mail: koldinghavn@kolding.dk
www.koldinghavn.dk
DI Transport
DI Transport er det erhvervspolitiske samlingspunkt
for foreninger og virksomheder med tilknytning til
transporterhvervene. DI Transport arbejder ud fra en vision
om, at Danmark skal være en førende nation for transport
og logistik i Europa.
De bedste rammevilkår for transport af personer, varer
og gods, et effektivt samspil mellem transportformerne,
effektive transportcentre som lufthavne, havne og
terminaler samt en tidssvarende og sammenhængende
infrastruktur skal sikre det samlede transporterhverv en
national og international konkurrencedygtighed.
Det samlede transporterhverv skal have en central rolle i
den udvikling og vækst, som den internationale udvikling
fører med sig.
Områder
DI Transport repræsenterer en bred vifte af foreninger og virksomheder inden for
transporterhvervene. Vi har fokus på hele transportkæden og bredden i hele medlemskredsen.
DI Transport’s fokusområder består derfor af:
Luftfart
Persontransport og kollektiv transport
Havne og havnerelaterede aktiviteter
Godstransport, logistik og distribution
Infrastruktur og trafikknudepunkter
Elmia
FUTURE
TRANSPORT

Hornbæk Idrætsforening

Transcription

Similar documents

doc:Layout 1 - Galopsport.dk

Datablad om nationale regler stempling af arbejder

RECEPTION - Olav Kristensen Rådgivende Ingeniørfirma ApS

FLYER

NFM Lista 2017-01-19.xlsx

En stolt Julius Willis Rasmussen, som vinder af U11D stævnet i

Hent La France nr. 5/2014

Hent La France nr. 1/2014

Hent La France nr. 3/2014

Mesterkokken vender tilbage

Uddannelseschef - Uddannelsesforbundet