Sælg BørnS VilkårS SkraBelodder 2015

Transcription

Daginstitution i Tasiilaq
Særlige arbejdsbeskrivelse (SA)
SA
14.02.2014
SÆRLIG ARBEJDSBESKRIVELSE
For udførelse af samtlige entrepriser vedrørende
tnt nuuk a/s
INUPLAN A/S
postbox 189, 3900 Nuuk
postbox 1024 3900 Nuuk
Særlig arbejdsbeskrivelse
Indholdsfortegnelse
INDHOLDSFORTEGNELSE
I
Indledning ……………………………………………………………….
I/ 1 - 1
II
Tegningsfortegnelse……………………………………………………
II/1 - 1
III
Forundersøgelser……………………………………………………….
III/1 - 1
1.
Almindelige betingelser for alle fag……………………………………
1/1 - 8
3.
Udgravning, udsprængning og jordarbejde………………………….
3/1 - 8
4.
Terrænbefæstelsesarbejde…………………………………………….
4/1 - 4
5.
Kloakarbejde…………………………………………………………… .
5/1 - 4
6.
Vandledningsarbejde ………………………………………………….
6/1 - 5
7.
Beton- og jernbetonarbejde…………………………………………….
7/1 - 8
8.
Murerarbejde…………………………………………………………….
8/1 - 5
9.
Tømrerarbejde…………………………………………………………..
9/1 - 13
10.
Tagdækningsarbejde……………………………………………………
10/1 - 4
11.
Snedkerarbejde………………………………………………………….
11/1 - 13
13.
Blikkenslagerarbejde…………………………………………………….
13/1 - 2
14.
Smedearbejde……………………………………………………………
14/1 - 6
15.
Gulvbelægningsarbejde…………………………………………………
15/1 - 4
16.
Malerarbejde……………………………………………………………..
16/1 - 10
18.
Indvendige spildevandsledninger………………………………………
18/1 - 5
19.
Koldt- og varmtvandsinstallationer og sanitet………………………..
19/1 - 10
20.
Varmeinstallationer………………………………………………………
20/1 - 11
21.
Ventilationsanlæg……………………………………………………….
21/1 - 12
23.
Isolering af tekniske installationer……………………………………..
23/1 - 5
26.
El-installationer…………………………………………………………..
26/1 - 21
side 1 af 1
Kap I, Indledning
I
INDLEDNING
OPGAVEN
Nærværende projekt omfatter nybygning af en daginstitution i Tasiilaq
Daginstitution
Daginstitutionen består af fem huse, bygget sammen af fire mellembygninger, således
at bygningen funktionelt fungerer som et sammenhængende hele.
Bygning 1-5, indeholder daginstitutionens hovedfunktioner.
Bygning 1 og 2 er vuggestueafsnit, med grupperum, soverum, puslerum og
fællesarealer.
bygning 3 er personaleafsnit, med personalerum, personalegarderobe og –toiletter,
lederkontor og vaskeri og depot, med nedgang til kælderdepot.
Bygning 4 er fællesbygningen, med køkken og stort fællesrum.
Bygning 5 er børnehaveafsnit, med grupperum, legerum, toiletter og fællesarealer.
Under bygning 3, 4 & 5 er der kælderdepot, med nedgang fra bygning 3, og indgang
direkte fra arealet foran bygningerne.
Kort om bygning 1-5:
•
Fundamenter udføres som pladsstøbt jernbeton med krybekælder til
installationer under bygning 1-2 og fuld kælder under bygning 3-5.
•
Stabiliserende stålskelet i vægge og tag.
•
Varmt tag af højstålprofilplader med trykfast tagisolering samt tagpap.
•
Facader er isolerede bindingsværkkonstruktioner med en-på-to
træbeklædning som udvendig beklædning.
Mellembygninger, danner overgang mellem de fem bygninger.
Mellembygningen mellem bygning 2-3 indeholder bygningens hovedindgang med
niveaufri adgang.
Mellembygningen mellem bygning 1-2 og bygning 4-5 indeholder børnegarderober,
med garderobeskabe og varmeskabe til tørring af vådt overtøj.
Mellembygningen mellem bygning 3-4 fungerer udelukkende som mellemgang.
Kort om denne:
•
Fundamenter udføres som pladsstøbt jernbeton med krybekælder til
installationer i mellembygningerne mellem bygning 1-2 og 2-3 og fuld kælder
i mellembygningerne mellem bygning 3-4 og 4-5.
•
Tag udføres med højstålprofilplader der spænder mellem remme i facadenm
med trykfast tagisolering og tagpap.
•
Facader er glas/aluminiums facadepartier.
Arealmæssigt omfatter den samlede byggeopgave 1.074 m² nybygning i stueetagen,
heraf 8 m² hems, samt 265 m² i kælderdepoter.
GU Aasiaat
II
side 1 af 1
Kap II, Tegningsfortegnelse
TEGNINGSFORTEGNELSE
Tegninger der supplerer denne arbejdsbeskrivelse fremgår af tegningslister for de
enkelte fag.
Arkitekttegninger
tnt nuuk a/s
Ingeniørtegninger, alle fag
INUPLAN A/S
GU i Aasiaat
III
FORUNDERSØGELSER
III.1
TIDLIGERE FORUNDERSØGELSER
1.1.1.
side 1 af 1
Kap III, Forundersøgelser
Orienterende forundersøgelse
Der er ikke foretages detaljeret anlægsbestemte forundersøgelser i området hvor den
nye institution er placeret.
1.1.2.
Generelt forundersøgelse
Området er i 2013 blevet gennemfotograferet og ud fra billederne i 2013 samt
Ortobillede af området for Tasiilaq by ses det, at området hvor byggefeltet er består af
massivt fjeld i dagen med markant fjeldknold mod øst. Herefter et mellemparti mod vest
med fjeld i dagen samt vækstlag/løsjord vurderet med moderat lagtykkelse. Længere
mod vest består området af græstørv på løsjord.
Mellem byggefelt samt fodboldbane består området af et vandlidende areal der
gennemskæres af mindre elv/rende.
Afvandingsmæssigt foregår dette mod nord mod fodboldbanen til elv/renden. Fra
området med liften og ned til fodboldbanen løber en elv/rende. Ved B-1389 er vejen
gennemskåret af et mindre gennemløb.
Observation af sneforhold fra fotos må det påregnes at området snelægges med større
ophobning af sne i vinterperioden.
Området er indtegnet på Asiaq´s grundkort over Tasiilaq by.
Koordinatsystem er UTM24.
1.1.3.
Detailforundersøgelse
Der i forbindelse med etablering af fodboldbanen foretaget nogle få bundundersøgelser
i 1963. Disse bundundersøgelser ligger tilstrækkelig langt væk fra byggefeltet til at de
kan tillægges nogen værdi.
1.1.4.
Funderingsforhold
Byggeriet kan funderes på fjeld. Dog vides det ikke om byggefeltet for bygning 4 og 5
hvor langt nede fjeldet ligger. Resten af byggefeltet for bygning 1, 2 og 3 kan funderes
på fjeld da dette ligger i dagen.
Fjeldets beskaffenhed/hårdhed kendes ikke men for bygning 21 og 2 anslås det at
fjeldet er massivt.
1.1.5.
Entreprenørmæssige forhold
Tilkørselsforholdene fra offentlige veje er gode. Helårsvand forefindes ca. 100 m vest
for byggefeltet ved Suulup Aqqulaa. El forefindes i området. Byggeplads kan etableres
nord og syd samt øst for byggefeltet.
side 1 af 8
Kap 1, Almindelige betingelser
1.
ALMINDELIGE BESTEMMELSER FOR ALLE FAG
1.1.
ARBEJDETS OMFANG
1.1.1.
Byggeopgaven
Arbejdet omfatter de på tilhørende tegninger viste og i denne beskrivelse beskrevne
arbejder.
1.1.2.
Projektet
Består af nærværende SA med tilhørende tegninger i henhold til tegningsfortegnelsen.
SA er fagvis opdelt, og i hver beskrivelse er angivet hvilke arbejder, der normalt
henregnes under det pågældende fag.
Tegninger og beskrivelse supplerer hinanden, således at en anvisning har gyldighed,
selv om den kun er angivet ét sted.
1.2.
1.2.1.
ARBEJDSGRUNDLAG
Gældende bestemmelser
Gældende forud for nævnte tegninger og beskrivelser er nedenstående, hvoraf en
førnævnt har gyldighed frem for en efterfølgende:
1.
De i Grønland gældende love og offentlige forskrifter.
2.
Byggeledelsens ordrer.
3.
Eventuelle godkendte arbejds- og materialeprøver.
4.
Betingelser gældende i henhold til særlig aftale.
Senere daterede tillæg til et dokument har gyldighed foran dette.
1.2.2.
1.2.2.1.
Forskrifter
•
Grønlands Bygningsreglement af 2006.
•
Forskrifter for Betonkonstruktioner, Grønlands Hjemmestyre - Bygge- og
anlægsstyrelsen, 1. udgave, september 2996.
•
Arbejdstilsynets tekniske forskrifter, anvisninger og meddelelser.
•
Nuna Tek´s Anvisning i indregulering af varme og ventilationsanlæg, + 1. udg.
1988.
•
Bygge- og Anlægsstyrelsens Forskrifter for termisk isolering af tekniske
installationer, 2. udgave 1995.
•
GTO´s anvisning i udførelse af kloakanlæg i Grønland, september 1983.
•
Vejledning i projektering af sprængningsarbejder udgivet af GTO, maj 1983.
•
Anvisning i projektering af helårsvandledninger i Grønland, 3. udgave,
december 2002.
Dansk Ingeniørforenings normer:
•
DIF’s norm for fundering, DS 415, 3. udgave 1984.
side 2 af 8
1.2.2.2.
•
Dansk Ingeniørforenings norm for sikkerhedsbestemmelser på konstruktioner,
DS 409, 1. udgave juni 1982.
•
Dansk Ingeniørforenings norm for last på konstruktioner, DS 410, 3. udgave
juni 1982.
•
Dansk Ingeniørforenings norm for betonkonstruktioner, DS 411, 3. udgave
marts 1984.
•
DIF´s norm for portlandcement og portlandflyveaskecement, DS 427, 2.
udgave 1983.
•
DIF´s retningslinier for fremstilling af vibreret beton.
•
Dansk Ingeniørforenings norm for stålkonstruktioner, DS 412, 2. udgave
april 1983.
•
Dansk Ingeniørforenings norm for trækonstruktioner, DS 413, 4. udgave
november 1982.
•
Dansk Ingeniørforenings norm for afløbsinstallationer af PEL, PEH og stift
PVC i jord, DS 430, 1. udgave august 1974.
•
DIF’s norm for afløbsinstallationer, DS 432, 2. udgave, 1994.
•
DIF’s norm for vandinstallationer, DS 439, 2. udgave, maj 1989.
•
DIF`s norm for varmeinstallationer DS 469, udgave, 1991.
•
DIF’s norm for Udførelse af ventilationsanlæg, DS 447, 1. udgave 1981.
•
DIF’s norm for Brandtekniske foranstaltninger ved ventilationsanlæg, DS 428,
2. udgave 1986.
•
DIF’s norm for termisk isolering af tekniske installationer, DS 452, 1.udg. maj
1984.
•
DIF's "Almindelige betingelser for udførelse af varmeanlæg", 2. udgave, marts
1976.
•
DIF`s norm NP-153-N, ventilation.
•
Dansk Ingeniørforenings normtillæg af seneste udgave.
SBI-anvisninger:
•
SBI-anvisning 33 "Luftiblandet beton".
•
SBI-anvisning 125 "Vinterstøbning af beton".
•
SBI-anvisning 185, Afløbsinstallationer, 2. udgave 1997.
•
SBI-anvisning 165, Vandinstallationer, 1990.
•
SBI-anvisning 171 ”Nedrivning af bygninger og anlægskonstruktioner”. 1.
udgave, 1991.
•
SBI-anvisning 228 ”Asbest i bygninger”. 1. udgave, 2010
•
SBI-anvisning 205 ”Renovering af bygninger med skimmelsvampevækst”. 1.
udgave 2003
side 3 af 8
1.2.2.3.
SBI-rapport:
•
SBI rapport nr. 63, indregulering af ventilationsanlæg.
Nærværende beskrivelse er at betragte som et supplement til ovenstående forskrifter.
Vejledende tekster er at betragte som krav, og kan kun fraviges efter aftale med
tilsynet.
1.2.3.
Mål og vægt
Alle betegnelser i henseende til mål og vægt er danske, når intet andet er bestemt eller
fremgår af selve betegnelsen.
1.3.
1.3.1.
MATERIALER
Kvalitet
Materialer, der ikke i arbejdsgrundlaget er specificerede på anden måde, skal være af
kvalitet svarende til gode handelsvarer.
Materialer, der behæftet med skader eller fejl, må ikke anvendes i byggeriet.
1.3.2.
Navngivne materialer
eller fabrikater, angivet som bestemte firmaprodukter eller katalognumre, skal betragtes
som ufravigelige, med mindre materialerne er angivet ved "som fabrikat..." eller ved
"som katalog nr. .."
For angivelser "som", ”eller dermed ligestillet” gælder i alle tilfælde, at anvendelse af
andet materiale kun kan ske
1.3.3.
•
hvis materialet som minimum opfylder de kvalitetskrav der kan opfyldes af det
beskrevne og
•
bygherrens tilsyn godkendelse opnås.
Standardiserede materialer
Materialer, for hvilke standardisering er gennemført, skal tilfredsstille Dansk Standards
forskrifter med hensyn til kvalitet, mål og vægt m.m., såfremt dette ikke strider mod de i
arbejdsgrundlaget givne specifikationer.
1.4.
1.4.1.
ARBEJDETS UDFØRELSE
Særlige forhold for tilpasning til eksisterende forhold
Bemærk at de i projektet benyttede koter er relative koter. Kote 0 i niveau 1
(stueetagen) sættes til 39.50.
1.4.2.
Kvalitet
Arbejdet udføres efter arbejdsgrundlaget. Bortset fra særlige krav, der måtte fremgå af
dette, skal alle arbejder udføres smukt, solidt og i enhver henseende som førsteklasses
håndværksarbejde.
Arbejdet skal udføres i overensstemmelse med de i DIF's normer, forskrifter og
betingelser samt givne arbejdsanvisninger i henhold til fabrikanternes forskrifter, når
sådanne foreligger for bestemte materialers vedkommende.
Nødvendige forskrifter og betingelser skal rekvireres og overholdes.
side 4 af 8
Hvor det er foreskrevet, samt i øvrigt hvor det må forudsættes nødvendigt, at
leverandørens anvisninger for anvendelse af et materiale skal følges, må arbejdet ikke
iværksættes før anvisningerne foreligger på byggepladsen og er læst og forstået af de,
som er implicerede i udførelsen af arbejdet.
Hvor tegninger, beskrivelse m.m. ikke kan yde tilstrækkelig vejledning til de enkelte
arbejders udførelse, eller hvis noget i det foreliggende projektmateriale måtte stå
entreprenøren uklart, skal entreprenøren i tide hente nærmere instruks herom hos
tilsynet.
Det bemærkes specielt, at beklædninger, papbelægninger, vinduer og døre m.v. skal
kunne modstå de DS 410 anførte vindpåvirkninger, såvel hvad angår materialestyrke
som fastgørelse til underlaget.
2
For Aasiaat skal anvendes karakteristisk vindhastighedstryk Q = 1,2 kN/m .
1.4.3.
Beskyttelsesforanstaltninger
Inden for alle fag skal arbejdets gode udførelse sikres mod skadelig indvirkning af
naturforholdene ved iagttagelse af de fornødne forholdsregler.
F.eks. tørholdelse af gruber, beskyttelse mod regn og sne, respektive mod udtørring,
varme og kulde.
De udførte konstruktioner skal sikres tilsvarende, så længe skader kan indtræffe.
For arbejde ved lave temperaturer skal de nødvendige foranstaltninger træffes i
henhold til "Vinterforholdsregler ved Anlægs- og Byggearbejder" af juli 1973.
Sikringsforanstaltninger henregnes under det fag, hvis arbejde skal sikres.
Der skal ligeledes træffes foranstaltninger for, at allerede udførte konstruktioner ikke
beskadiges under udførelse af efterfølgende arbejder.
Disse foranstaltninger henhører under de arbejder, hvis udførelse kan forvolde
skaderne.
Foranstaltningerne skal opretholdes så længe, der er behov herfor, også for andre fag.
1.4.4.
Huller
Hvor intet andet er angivet i projektmaterialet skal etablering og efterfølgende lukning af
huller for installationsfremføring i allerede opførte konstruktioner udføres af den
entreprenør som skal anvende dem. Lukning af huller skal ske håndværksmæssigt
korrekt samt under hensyntagen til eventuelle brandkrav for konstruktionen.
1.4.5.
Efterreparationer
Henhører under det fag, hvis arbejder afføder efterreparationer.
1.4.6.
Service i afhjælpningsperioden
For alle installationsfag skal fagentreprenøren indregne 1 års service bestående af
nødvendige justeringer og service i samme intervaller og omfang som anført i
vedligeholdelsesvejledninger.
Hvis der i samme periode er behov for justering eller udskiftning af defekte
komponenter skal dette ydes, inkl. evt. udgifter til andre entreprenører, uden udgift for
bygherren.
1.4.7.
Renholdelse
Det indskærpes entreprenørerne til stadighed at holde alt i god og ryddelig stand.
Emballagematerialer og andet affald skal holdes ude af bygningerne.
1.4.8.
side 5 af 8
Afdækning og afskærmning
Det påhviler entreprenørerne at sørge for nødvendige afdækninger og afskærmninger
til beskyttelse af såvel udstyr, materialer, mennesker og omgivelser.
1.4.9.
Rengøring og oprydning
Hver enkelt entreprenør skal til stadighed holde henholdsvis byggeplads og bygninger i
ryddelig og overskuelig orden.
Overskudsmaterialer og emballage bortkøres og øvrige materialer stables.
Der må ikke foretages nogen form for afbrænding.
1.4.10.
Stillads
Alle entreprenører skal selv sørge for stillads i nødvendigt omfang for udførelse af egne
arbejder.
1.4.11.
Brugerinddragelse
Arbejderne skal gennemføres i godt samarbejde med skolens brugere. Herunder skal
der udvises særlig omhu med arbejdets udførelse i undervisningstiden, og der skal
være et højt informationsniveau ang. arbejdets planlagte udførsel fra entreprenør til
byggeledelse.
Repræsentant fra brugernes sikkerhedsgruppe skal indkaldes til sikkerhedsmøder.
1.5.
SÆRLIGT OM KVALITETSSIKRING
Udføres i henhold til krav i særlige betingelser og udbudskontrolplaner.
Intet arbejde er afsluttet før kvalitetssikringsdokumenterne og evt. afvigerrapporter er
forelagt og godkendt hos tilsynet.
1.5.1.
Modtagekontrol
Ved levering på byggepladsen vurderes materialerne visuelt for synlige tegn på vand
og fugt. Ved tegn på kondens fjernes emballagen for nærmere kontrol af materialerne.
Stikprøvevise fugtmålinger i henhold til kontrolplaner. Resultater sammenholdes med
krav.
1.5.2.
Under lagring
Der foretages løbende målinger af oplagret materiale, jf. udbudskontrolplanen.
Målinger føres til journal, som placeres i byggepladskontoret.
1.5.3.
Før indbygning
Resultater af målinger skal foretages og vurderes, før materialer indbygges. Typisk vil
måling af træfugt med indstiksmåler være relevant, og det kan i forbindelse med
målingen vurderes, om fugtniveauet overholder kravet til maksimalt fugtindhold.
Målinger føres til journal, som placeres i byggepladskontoret.
1.5.4.
Før lukning
Resultater af målinger skal foreligge, før konstruktioner lukkes. Målinger føres til
journal, som stilles i byggepladskontoret.
1.5.5.
Samlet fugtforløb
Som dokumentation for fugtforholdene i byggeriets udførelsesfase samles
fugtmålingerne, f.eks. i form af fugtkontrolskemaer. I en samlet vurdering af
side 6 af 8
fugtforholdene anføres, hvis der har været fugtrelaterede afvigelser eller problemer
under udførelsen, om opretning er færdigmeldt og om der er eventuelle
nødvendige/aftalte kontrolmålinger efter aflevering.
Den udførende skal være speciel opmærksom på følgende fugtforhold:
•
Ved opstart fremlægges entreprenørens plan for fugthåndtering. Denne tager
udgangspunkt i projektmaterialets fugtstrategiplan, som også omfatter
byggepladsforhold.
•
Beredskab, hvis uheldet er ude, og der sker fugtskade, aftales ved opstart.
•
Kontrol og dokumentation af fugtindhold i materialer under hele byggeprocessen,
dvs fra fabrik, under transport, ved modtagelse, under oplagring, ved indbygning
og ved lukning af konstruktionen. Måleresultater noteres og arkiveres tilgængeligt
på pladsen.
•
Løbende vurdering af fugtforhold og udførelse af korrigerende handling ved
overtrædelse af krav.
•
Eventuel udførelse af udtørring.
1.5.6.
Dokumentation ved afslutning af byggeriet
1.5.7.
Tidspunkt
Fugtmålinger tages løbende i byggeriet, så der hverken indbygges våde materialer,
eller at disse under byggeriet har været opfugtet til et niveau, der har betydet, at der er
sket skimmelsvampevækst. Foretages der kun målinger inden konstruktionerne lukkes,
er der ingen sikkerhed for, at der ikke gemmer sig større mængder døde
skimmelsvampe i konstruktionerne, hvilket kan betyde begrænsninger i byggeriets
anvendelse.
1.5.8.
Måling
Af dokumentationen skal det tydeligt fremgå hvor, ved hvilken temperatur og hvornår
samt af hvem, med hvilken type instrument og med hvilket resultat, der er foretaget
fugtmålinger.
Det kan være hensigtsmæssigt i forbindelse med målingerne også at notere vejrforhold,
især hvis det drejer sig om nedbørsperioder i forhold til interimsafdækninger.
Dårligt vejr er ingen undskyldning for en dårlig overdækning. Oplysningerne kan
derimod være med til at lette tolkningen af resultaterne og dermed en eventuel
årsagsafklaring.
1.5.9.
1.5.10.
Dokumentation
•
Ved aflevering skal det kontrolleres at:
•
Det almindelige KS-materiale afleveres herunder dokumentation af fugtforhold
•
At fugtforholdene ikke overstiger kravene, hvis det er tilfældet, skal det betragtes
som en mangel og fremgå af mangellisten
”Som udført” tegninger
Hvor der efter aftale med byggeledelsen aftales ændring af projektet har entreprenøren
pligt til at rette tegninger og SA således, at disse svarer til det udførte arbejde (”som
side 7 af 8
udført”). Anlægget betragtes ikke som afleveret før rettede tegninger er fremsendt til
byggeledelsen.
Rettelserne påføres projekttegninger med håndtegning således, at det klart og entydigt
fremgår hvori ændringen består.
1.6.
SÆRLIGT OM ARBEJDSMILJØ
Entreprenøren er forpligtiget til at gøre sig bekendt med og efterleve indholdet i Plan for
sikkerhed og sundhed som er vedlagt udbudsmaterialet.
1.6.1.
Indretning af byggepladsen
Byggepladsen skal være ordentligt planlagt og indrettet, så arbejdet kan foregå
sikkerheds- og sundhedsmæssigt forsvarligt. Det indebærer bl.a., at der skal være god
plads, gode adgangsforhold samt orden og ryddelighed på pladsen.
1.6.2.
Plan for indretning og adgangsveje
Der skal være sikre adgangsveje og flugtveje, og der skal være orden og ryddelighed
på pladsen.
Materialer skal være oplagret på en god og forsvarlig måde, og affald skal fjernes med
det samme.
1.6.3.
Vinterforanstaltninger
I vinterhalvåret - fra 1. oktober til 31. marts - er der særlige krav til byggepladsens
indretning.
Der skal være snerydningsmateriel på pladsen, og de ansatte skal beskyttes mod
dårligt vejr, fx med inddækninger eller læskærme på råhuse og stilladser. Længere tids
arbejde ved fx bukkebord eller gevindskæremaskine bør foregå i et skur eller i et telt.
1.6.4.
Arbejde på tage
Ved arbejde på flade tage med en hældning på under 15 grader, og hvor tagkanten er
mere end 3,5 meter over terræn, skal der normalt opsættes rækværker langs
tagkanten. Ved arbejde på skrå tage skal der være en afskærmning, som med
sikkerhed kan standse en person, som skrider ned ad taget. Der skal endvidere være
sikring mod indvendig nedstyrtning, hvis der er mere end to meters fald.
1.6.5.
Rækværker og afdækning
Hvis arbejdsdæk, stilladsgulve, gangbroer og lignende er mere end 2 meter over
terræn, skal der opsættes et rækværk eller anden afspærring.
Hvis underlaget er farligt, skal der opsættes rækværk – også ved højder under 2 meter.
Åbne facader og huller i dæk skal altid afdækkes.
1.6.6.
Krybekældre, loftsrum og brønde
Arbejde i krybekældre, loftsrum, skunkrum og lignende sker ofte i dårlige
arbejdsstillinger, ligesom man kan blive udsat for støv, dårlig luft og risiko for
klaustrofobi. Derfor må man ikke arbejde for længe ad gangen i disse områder, og der
side 8 af 8
skal være adgang til ventilation eller åndedrætsværn. Ved arbejde i brønde skal der
altid være vagtmand, og man skal bruge hjelm og livline. Kun personer med en særlig
instruktion må arbejde i kloakrør.
1.6.7.
Ild ved el og svejsning
’Varmt arbejde’ som svejsning, lodning, tørring og lignende giver risiko for brand, hvis
man bruger værktøjet forkert, eller hvis man ikke afskærmer brandbart materiale.
1.6.8.
Svejsning og skæring
Svejse-, lodde- og skærerøg indeholder skadelige gasser og tung metaller, som skal
fjernes med udsugningsanlæg. Brug altid svejsehjelm, håndskærm eller svejsebriller
med det rigtige filterglas. Beskyt ilt- og gasflasker mod stød, slag og varme.
1.6.9.
El og belysning
El-installationen på byggepladsen skal opfylde alle krav i Stærkstrømsbekendtgørelsen.
Kabler og forlængerledninger skal beskyttes mod skader. Belysningen på
byggepladsen skal være så god, at arbejdet kan foregå sikkert. Ved gravearbejde skal
man sikre sig mod at beskadige nedgravede kabler. Ved arbejde i nærheden af
luftledninger skal sikkerhedsafstanden overholdes.
1.6.10.
Gravearbejde
Gravearbejde bør altid ledes og overvåges af en erfaren person.
Arbejdet bør planlægges grundigt, så man på forhånd ved om der fx er ledninger og rør
under overfladen, om der skal bruges afstivning eller gravekasse, og hvordan
adgangsvejene skal udformes.
1.6.11.
1.6.12.
Særligt farligt arbejde
•
Arbejde, der indebærer særlig alvorlig risiko for at blive begravet, at synke ned
eller at styrte ned på grund af aktiviteternes eller de anvendte arbejdsprocessers
art eller på grund af arbejdspladsens eller bygværkers omgivelser.
•
Arbejde, som udsætter arbejdstagerne for kemiske eller biologiske stoffer og
materialer, som enten udgør en særlig fare for arbejdstagernes sikkerhed og
sundhed eller indebærer lovkrav om sundhedskontrol.
•
Arbejde i nærheden af højspændingsledninger.
•
Arbejde i brønde og tunneler samt underjordisk arbejde.
•
Arbejde, som indebærer anvendelse af sprængstoffer.
•
Montering og demontering af tunge præfabrikerede elementer.
APV
Entreprenøren skal lave en arbejdspladsvurdering (APV) for arbejdsopgaverne, hvor
der bl.a. skal beskrives hvorledes, at man vil tilrettelægge arbejdet således, at
ovennævnte arbejdsmiljøpåvirkninger reduceres mest muligt.
Bygherrens sikkerhedskoordinator skal have en kopi af APV’erne senest 3 uger før
opgaven skal opstartes.
side 1 af 8
Kap 3, Udgravnings-, udsprængnings- og jordarbejde
3.
UDGRAVNINGS-, UDSPRÆNGNINGS- OG JORDARBEJDE
3.1.
ARBEJDETS OMFANG
3.1.1.
Arbejdet omfatter
al udgravning, udsprængning og jordarbejde for samtlige i nærværende beskrivelse og
på tilhørende tegninger viste arbejder, herunder:

Afrømning, udgravning og udsprængning for veje, parkeringsanlæg, forplads,
legepladsområde, afvandingsgrøfter, ledningsanlæg (vand-, kloak-, dræn-, elog teleledninger) samt fundamenter.

Tilfyldning i ledningsgrave og påfyldning for vejanlæg, parkeringsareal, forplads, terrænregulering, samt under terrændæk.

Tilfyldning omkring betonfundamenter i terræn.

Etablering af gennemløb.

Retablering af terræn inklusiv reetablering af ledningsgrave, hvor der pågår arbejder i nærheden og over disse.

Betonbrønd i pkt. G

Forankring af olietank
Under dette fagafsnit ansøges der ligeledes om de nødvendige opgravningstilladelser
ved Kommuneqarfik Sermersooq.
3.2.
3.2.1.
MATERIALER
Materiale til tilfyldning
Skal være grove ikke frostfarlige materialer uden indhold af organiske dele. Stenmaterialer skal være stærke uforvitrede vejrfaste, frostbestandige samt slidstærke bjergarter.
Materialet skal altid være filterstabilt over for det omgivende materiale. Om nødvendigt
må tilfyldningen udføres i lag af materialer med forskellig kornkurve. Alternativt kan der
benyttes en fiberdug.
Kriteriet for opfyldelse af kravet til filterstabilitet mod en finkornet underbund anses for
overholdt, såfremt df,15 : db,85  5. df,15 angiver kornstørrelsen (mm) i opfyldningsmaterialet, under hvilken 15% af materialet ligger. db,85 angiver kornstørrelsen (mm) i underbundsmaterialet under hvilken 85% af materialet ligger. I ledningsgrave skal der benyttes fiberdug.
Største tilladelige stenstørrelse er 125 mm i ledningsgrave. Øvrige steder er den største
tilladelige stenstørrelse 400 mm, hvor andet ikke er krævet.
Stenstørrelse er middeltallet af stenenes tre dimensioner. Disse findes som største
længde og største bredde vinkelret herpå og endelig tykkelsen vinkelret på begge.
Ved lagvis opfyldning må stenenes største længde dog højst være 75% af lagtykkelsen
i det aktuelle lag af fyld.
Det skal understreges at komprimeringsmateriel, lagtykkelse og max. stenstørrelse skal
afpasses efter hinanden jvf. senere punkter i nærværende afsnit.
side 2 af 8
Til tætning af det øverste sprængstens bærelag for stier og rabatter benyttes der mindre sprængsten.
3.2.2.
Beskyttelses- og udjævningslag
Grusmateriale til beskyttelse af vand og kloakledninger skal have en sortering som angivet på firgur 4.12.1 og 4.12.2 ”Sigtekurve for udjævnings- og beskyttelseslag” i ”Anvisning i projektering af helårsvandledninger i Grønland”.
På strækninger hvor der er risiko for materialevandring langs ledningsgraven, dvs. på
stræk hvor hældningen er på 100‰ eller derover, udføres udjævnings- og beskyttelseslaget af skærver i fraktionen 8-32 mm.
Sandmaterialet til beskyttelse af elog telekabler skal have en max. Kornstørrelse på 3
mm.
3.2.3.
Skærver
Til opfyld under terrændæk skal være i fraktion 8/32 mm.
3.2.4.
Filterdug
Skal være som fibertex type F25 eller tilsvarende.
3.2.5.
Grøftebundselementer
Skal være type ”Store Nanortalik” NAN 0,5 x 0,5 x 0,08 m.
3.2.6.
Knuseros
Består af velgraduerede materialer 0-110 mm.
3.2.7.
Sand/grus
Skal hvor intet er nævnt skal være komprimerbart sand/grus i fraktion 0,1-16 mm.
For beskyttelseslag omkring vand- og fjernvarmeledninger skal sand være med kornkurve som angivet i Nukissiorfiit´s "Anvisning i projektering af helårsvandledninger i
Grønland", 4. udg. 2005.
3.2.8.
Gennemløb
Som vejunderløb benyttes fabr. GG Construction type HelCor eller tilsvarende cirkulær
ø600 mm og ø800 mm og længde iht. tegningsmaterialet. Underløb smigskæres og
galvaniseres.
3.2.9.
Nedgangsbrønd i beton (punkt G)
Der skal benyttes Ø 1250 mm systembrønde som ”ig-brøndsystemet” eller Euro-røret.
Systembrøndene skal omfatte fabriksfremstillede brøndbunde. Alternativt kan der vælges standard brøndbund, hvor overskydende indløb afproppes.
Bemærk: Brøndbundene udføres færdige fra fabrik med indog udløb for tilslutninger
med PE-rør samt færdigstøbte banketter. Endvidere skal systembrønden omfatte
brøndringe, brøndkegle og topringe. Brøndbund, -ringe og –kegle udføres med muffeender og spidsender og samles ved benyttelse af tilhørende glidepakninger, der sikrer
tætte brønde i samlingsklasse A.
Højde og antal af de enkelte elementer (brøndbund, -ringe og kegle samt topring og
dæksel) skal nøje afpasses forholdet mellem brøndens bundkote og kote til færdig terræn samt plads til isoleringsdæksel og –karm under brøndkarmen.
3.2.10.
Isoleringsmåtter
Omkring brønde skal være 3x30 + 1x10 mm ethafoam vintermåtter.
3.2.11.
side 3 af 8
Brøndkarme og dæksler
Brønddæksel skal være kørebanedæksel for 40 tons belastning som fjernvarmedæksel
med pålimet isolering og med tilhørende karme. Der benyttes flydende karm uanset om
de er placeret i terrænbefæstelser eller uden for vejanlæg. Dæksler skal leveres med
blyanslag eller med gummipakning, der sikrer mod ”klapren” og risiko for brud. Dæksler
skal være sikret med lås, således at de ikke kan åbnes uden brug af værktøj.
3.2.12.
Fjeldankre
For forankring af olietank anvendes der M20 gevindstang boret min. 700 mm i sundt
fjeld, som skal fastgøres med Sikadur-12 mørtel.
3.2.13.
Modtagekontrol
Alle materialer til permanent indbygning, kontrolleres. Det kontrolleres, at materialerne
er leveret i rette omfang og kvalitet iht. projektets forskrifter og at materialerne ikke er
beskadigede eller på anden måde fejlbehæftede.
3.3.
3.3.1.
Afsætning og opmåling
Afsætning sker i henhold til afsætningensplan.
Al afsætning og opklaring af eventuelle tvivlsspørgsmål skal være tilendebragt før arbejdets påbegyndelse, ligesom afsætningen skal sikres solidt og varigt for at undgå fejl
i udførelsen.
Entreprenøren skal forud for arbejdets påbegyndelse aflevere en opmålingstegning
med et nivellement til byggeledelsens godkendelse. Opmålingstegningen skal danne
grundlag for evt. mængdeafregnede ydelser og derfor angive koter til eksisterende terræn, og når der under udgravning træffes fjeld skal opmålingstegningen suppleres med
fjeldspejlskoter.
3.3.2.
Afsætning af arbejdsarealer
Arbejdsarealer herunder arealer for depoter afsættes og afmærkes, således at grænse
mellem arbejdsarealer og arealer, der ikke må beskadiges er klar og tydelig. Disse afmærkninger skal vedligeholdes i hele arbejdsperioden.
3.3.3.
Arbejdets tilrettelæggelse
påhviler entreprenøren, ligesom denne alene har ansvaret for arbejdets rigtige udførelse i henhold til arbejdsgrundlaget.
3.3.4.
Afrømning af muld og vegetationslag
foretages inden afgravning, udsprængning eller påfyldning. Vegetationsjorden oplægges i depot.
Inden jord- sprængnings- og støbearbejder påbegyndes ryddes grunden for store sten,
vandreblokke, køkken- og skarnmøddinger m.v.
3.3.5.
Afsætning af brønd
Brønden afsættes i plan og med bundkote, som angivet på tegninger. Angivne koter til
brønddæksler er vejledende og skal af entreprenøren bestemmes endeligt på stedet,
som grundlag for bestilling af systembrøndene
Dæksler skal placeres i niveau med færdigt terræn på arealer med terrænbefæstelser
(kørebane, rabatter og reguleret terræn mv.) og 10 cm over terræn på øvrige arealer.
side 4 af 8
KS-dokumentation: Det kontrolleres, at dækselkote er i henhold til projektet. Tolerance i fremtidigt befæstede arealer: +0/-10 mm
Tolerance udenfor befæstede arealer: ±50 mm
3.3.6.
Sætning af nedgangsbrønd
De præfabrikerede brøndbunde placeres på et afrettet og fast underlag svarende til udjævningslaget under de tilstødende ledninger.
Brøndelementerne monteres og samles i nøje overensstemmelse med leverandørens
anvisninger, herunder ved anvendelse af de til brøndelementerne hørende pakninger.
Ved eventuelle brønde med flere tilslutninger end de på tegninger viste, skal eventuelle
ikke benyttede tilslutninger til brøndbunde afproppes vandtæt iht. leverandørens anvisninger og overskydende bundløb skal tilmures.
Brøndkeglerne isoleres udvendigt ved opskæring af polystyrolplader i segmenter af
passende bredde. Isoleringspladerne sættes i koldtflydende asfalt, som er smurt på udvendig side af brøndkeglen.
På overside af brøndkeglen anbringes en glasfiberring til bæring af isoleringsdækslet.
Hvor dette ikke kan lade sige gøre på grund af flydekarm, udelades dette.
Brøndkarme omstøbes som vist i tegningsmaterialet.
KS-dokumentation: Efter sætning af brøndbunden foretages kontrol af kote til midte af
bundløb. Tolerance ±10 mm.
Såfremt tolerancen overskrides, fjernes brøndbunden og foretages opretning af underlag, og brønden sættes på ny, indtil koten er indenfor tolerancen.
Resultatet af kontrollen dokumenteres.
3.3.7.
Forankring af olietank med fjeldankre
Der anvendes Sikadur-12 mørtel til forankring af gevindstang M20 i fjeld. Fjeldankre
forankres min. 700 mm i sundt fjeld og min. 500 mm i overfladen mod olietank.
Borehullets diameter skal mørtlernes vedkommende normalt være 6-12 mm større end
boltens, del af placeringsmæssige og dels af udhærdningsmæssige hensyn. Hullerne
renses for borestøv.
Anker tilspidses i nederste ende. Anker pladeres i dybe huller ved hjælp af maskindrevet værktøj, der samtidig med vibrationerne befugter (primer) bolten borehullets vægge.
Der henvises i øvrigt til leverandørens datablad for Sikadur-12 mørtel for yderligere oplysninger vedrørende mørtelproduktet.
VVS-entreprisen står for samling mellem gevindstang og forankringsbånd omkring olietank. Og fastgørelsen af rører til facade med rørbære.
3.3.8.
Ledninger, kabler m.v.
Der træffes uopfordret sådanne foranstaltninger, at kabler, ledninger, udgravninger,
fundamenter og bygværker, som er direkte synlige, vist på tegninger eller kendt på anden måde, ikke beskadiges under arbejdets udførelse.
Før arbejdets påbegyndelse i nærheden af elektriske ledninger, skal Nukissiorfiits godkendelse af de trufne forholdsregler indhentes i hvert enkelt tilfælde.
Før arbejdet påbegyndes i nærheden af telekabler, skal Tele Greenlands godkendelse
af de trufne foranstaltninger indhentes i hvert enkelt tilfælde.
side 5 af 8
Såfremt der herudover under arbejdets udførelse uventet mødes ledninger, gamle fundamenter m.v., skal dette meddeles tilsynet, som træffer bestemmelse om dispositioner
i denne anledning.
I øvrigt gøres opmærksom på, at placering af alle på planerne viste ledninger og kabler
kun er omtrentlige, og at entreprenøren bærer det fulde ansvar for evt. beskadigelser af
eksisterende anlæg.
3.3.9.
Udgravning
Der udgraves for fundamenter, krybekælder, skure, pladser, samt for grøfter, vej- og
terrænanlæg og terrænbelægninger alt iht. tegningsmaterialet og i øvrigt i den udstrækning, det er nødvendigt for arbejdets gennemførelse.
For fundamenter udgraves til der mødes fjeld.
3.3.10.
Udsprængning
Der udsprænges i nødvendigt omfang for vejanlæg, grøfter samt for fundamenter iht.
tegninger. Ved sprængning tæt på eksisterende bebyggelse, skal arbejdet tilrettelægges således, at der bliver mindst mulig gene for beboere og mindst mulig risiko for beskadigelse af bygningerne.
Udsprængningen tilrettelægges ligeledes, så det udsprængte materiale i videst omfang
kan indbygges i de øvrige terrænanlæg.
Bygningen funderes på fast fjeld. Er fjeldoverfladen ikke fast bortsprænges først dårlige
partier ligesom løstsiddende og løst liggende dele fjernes.
I samråd med tilsynet skal fundamenternes stabilitet sikres, hvilket kan ske ved af
sprængning af skrånende fjeld under fundamenter, således at hældningen ikke er større end 1:3. Hvor disse af sprængninger udføres skal der af hensyn til betonarbejdet tilstræbes tilnærmelsesvis vand overflade evt. ved udsprængning i terrasser.
Det kontrolleres, at der ikke findes vandsamlende lunker. Hvis disse forefindes, udsprænges der for etablering af dræn eller lunker opfyldes med lunkebeton.
3.3.11.
Generelt vedr. sprængningsarbejdet
Forud for arbejdets påbegyndelse skal der udarbejdes bore-, lade- og tændplaner. Disse skal forelægges tilsynet forinden borearbejdets påbegyndelse. En påtegning af tilsynet, fratager ikke entreprenøren nogen del af ansvaret for arbejdets udførelse.
Sprængningsarbejdet skal tilrettelægges og udføres så de indvundne sprængsten kan
indgå som tilfyldningsmateriale.
Forskrifter for indførsel, udførsel, transport, opbevaring, salg, overdragelse og anvendelse af eksplosive stoffer, af Hjemmestyrets Bekendtgørelse 16 af 16. juli 2007.
Sprængningsarbejdet skal udføres efter anvisninger udgivet af Dansk Spræng-teknisk
Forening
I udsprængte områder skal alt tilbagestående fjelds afrensede overflader ligge med tolerancer + 5/-30 cm i forhold til de i tegningsmaterialet angivne koter.
Sprængningsarbejdet planlægges og udføres i øvrigt således, at der opnås en jævn
slutkontur i udsprængningernes sider.
Al udsprængningen skal udføres med tilstrækkelig afdækning, således at stenslag og
”flyers” undgås.
Ved udsprængningsarbejder i nærheden af eksisterende bygninger udføres der forsigtig sprængning.
3.3.12.
side 6 af 8
Oplagring og fjernelse af fyld
Midlertidig oplagring af genanvendeligt fyld fra udgravningerne og ved udsprængningerne, der ikke direkte indbygges i påfyldningerne, sker i depot efter byggeledelsens
anvisninger.
Overskydende fyld fjernes til plads anvist af byggeledelsen.
Det skal gøres opmærksom på at færdselsloven samt ”Bekendtgørelse nr. 140 af 27.
marts 1979 om køretøjers dimensioner, akseltryk og totalvægt i Grønland” skal overholdes.
3.3.13.
Vandlænsning
Under arbejdet skal arbejdspladsen tørholdes, for at undgå opblødning af jordlag i funderingsniveau.
3.3.14.
Afstivning
af udgravninger udføres i et sådant omfang, at arbejdets rette udførelse sikres, ligesom
arbejdernes sikkerhed skal tilgodeses i henhold til arbejdsministeriets bekendtgørelse
nr. 589 af juni 2001, samt nr. 395 af 24. juni 1986, for Grønland om arbejdets udførelse.
3.3.15.
Afslutning af udgravning og udsprængning
Når udgravning og udsprængning er afsluttet, skal dette meddeles tilsynet for at besigtigelse kan finde sted, før arbejdet fortsættes.
3.3.16.
Tilfyldning for bygninger og fundamenter
Der tilfyldes langs fundamenter med sprængsten iht. tegningsmaterialet. Alternativt kan
der benyttes bæredygtigt veldrænende ikke-frostfarlige, ikke-muldholdige og ikkefrosne materialer, jvf. pkt. 3.2.
Tilfyldningen må først ske, når konstruktionerne har opnået den nødvendige styrke.
Tilfyldningen udføres med lagtykkelser i løst mål på højst 30 cm og max. Stenstørrelse
på 20 cm, og hvert lag komprimeres omhyggeligt, før næste lag påføres.
I krybekælderen tilfyldes der i nødvendigt omfang med henblik på tørholdelse af krybekældrene. Der etableres fald mod dybdepunkt i henhold til tegningsmaterialet.
Herudover tilfyldes forsænkninger og huller i krybekælderbund i den udstrækning, det
er nødvendigt for at undgå vandsamlinger.
3.3.17.
Tilfyldning for terrændæk
Tilfyldning under terrændæk i skurerne afsluttes med 200 mm skærver.
3.3.18.
Påfyldning
Der påfyldes for veje, terrænregulering, forplads ogparkeringspladser. Det aktuelle niveau for påfyldning afpasses efter befæstelsens samlede tykkelse.
Påfyldning under befæstede arealer skal udføres med sprængsten. Påfyldning til planum (underside sprængstensbærelag) kan alternativt udføres med vejlgraduerede grove materialer fra udgravninger i fraktionerne sten, grus og sand, såfremt disse ikke er
siltholdige.
Al påfyldning udføres ved udlægning af fyldmaterialer i lag, hvis tykkelse afpasses efter
det valgte komprimeringsmateriel. Vedr. stenstørrelse, lagtykkelse og komprimering, se
nedenfor.
Øverst afsluttes påfyldningen med et sprængstenslag, afsluttet med topfyldning med
skærver.
Over sprængstensbærelagets overflade udlægges der et lag knuseros, som reguleres
og komprimeres.
side 7 af 8
Opfyldte skråninger udføres med hældning 1:1,5, hvor intet andet er angivet. Overfladen udføres ved udlægning af sprængsten, så der opnåes en jævn og ensartet overflade. Udlægning og afretning forudsættes udført med maskine.
Sprængstensopfyldning: Krav til jævnhed kontrolleres med 6 meter retskede, tolerance
+0/-50 mm.
Knuseros: Krav til jævnhed kontrolleres med 6 meter retskede – tolerance +10/-30 mm
Skråninger: Kontrolleres med skråningsmåler eller vaterpas og kontrolleres for jævnhed.
3.3.19.
Tilfyldning, ledningsgrave
Ledningsgravens bund afrettes med et min. 15 cm tykt lag afretningssand. Før udlægning af sandlaget lægges en bane filterdug i ledningsgravens fulde bredde. Afretningslaget komprimeres med pladevibrator.
Udjævnings- og beskyttelseslaget udføres af sand/grusmaterialer der har en sigtekurve
som er beliggende indenfor det område der angives iht. gældende ”Anvisning i projektering af helårsvandledninger i Grønland” 4. udgave januar 2005 udarbejdet af Nukissiorfiit.
Ledningerne skal, hvor intet andet er angivet, omgives af beskyttelseslag mindst iht.
tegninger. Inden komprimering af beskyttelseslag, skal det sikres, at der opnås friktion
mellem fiberdug og rørgravens sider.
Filterdugen udlægges rundt om udjævnings- og beskyttelseslaget med mindst 300 mm
overlæg i såvel længde som tværsamlinger. Hvor der jvf. ovenstående sker ændringer i
udjævnings- og beskyttelseslagets kornkurve adskilles materialerne ligeledes af filterdug.
Der tilfyldes omkring brønd med samme slags materialer som i beskyttelseslaget.
Ved udskiftning af blød bund anvendes skærver. Omkring og indtil 20 cm over top af
ledning tilfyldes med groft sand eller grus, der håndstampes (min. 15 kg) 3 gange.
Den resterende tilfyldning sker med egnede materialer af sand, grus og/eller stenfraktioner. Lagtykkelsen må højst være 30 cm og der udføres omhyggelig komprimering efter hvert lag. Stenstørrelsen for evt. sprængsten max. 2/3 af lagtykkelsen, dog maks.
125 mm. Påfyldningen skal ske i lag, der følger terrænets fremtidige overflade.
3.3.20.
Tilfyldning og komprimering, generelt
Tilfyldning udføres i lag, hvor tykkelse afhænger af det benyttede komprimeringsmateriel.
Det er entreprenørens ansvar at udføre komprimering af alle indbyggede materialer, således at skadelige sætninger ikke opstår.
Lagtykkelse for de enkelte lag bestemmes ud fra det af entreprenørens valgte komprimeringsmateriel, påfyldningshøjde og de aktuelle stenstørrelser.
Nedenstående tabel angiver kombinationer, som erfaringsmæssigt giver gode resultater.
Vibrationsplade min.
egenvægt
Lagtykkelse max.
Stenstørrelser
Antal overkørsler
kg
cm
cm
Stk.
400
30
20
4
600
60
40
4
side 8 af 8
Envalset Vibrationstromle min. statisk
linielast
Lagtykkelse
Stenstørrelser
Antal overkørsler
t/m
cm
cm
Stk.
2,5
60
40
6
Hvis der benyttes andre kombinationer, skal der i god tid forinden arbejdets påbegyndelse indhentes godkendelse herfor.
Overdreven komprimering medfører knusning af overfladen og dermed indbygning af
frostfarligt materiale. Overdreven komprimering ved udlægning af sprængsten på finkornet underbund kan forårsage en opblødning/oppumpning af fintkornet materiale i
bundsikringslaget.
3.3.21.
Gennemløb
Underløb samles og lægges i overensstemmelse med leverandørens lægningsanvisninger og det til projektet hørende tegningsmateriale. Rørender skæres skrå så de flugter med de projekterede skråningssider. Smigskæring skal være foretaget inden levering/galvanisering.
3.3.22.
Grøfter
Som underlag for grøftebundselementer udlægges og komprimeres et 100 mm lag af
8/32 mm grus. Underlaget afrettes, så der opnås lige flugt, når grøftebundselementerne
lægges herpå. Efter lægning af grøftebundselementerne tilfyldes der med 8/32 mm
skærver bag grøftebundselementernes vinger.
3.3.23.
El-ledninger i terræn
Det henhører under dette arbejde at udføre al nødvendig opgravning og tilfyldning for
eksisterende og alle nye el-ledninger i terræn. Omfang fremgår af terræntegninger samt
el beskrivelse og el tegninger.
3.3.24.
Retablering
Alt terræn berørt ved opgavens udførelse skal retableres efter arbejdets færdiggørelse.
Retableringen skal foretages svarende til terrænets oprindelige beskaffenhed.
Opgaven omfatter endvidere retablering af bærelag på veje samt grusbelægninger /
grøfter / skråningssikringer hvor eksisterende anlæg berøres af arbejder udført under
nærværende opgave.
3.3.25.
Oprydning
Efter anlæggenes afslutning foretages en grundig oprydning i hele arbejdsområdet, og
eventuel bortkørsel af overskydende materialer.
side 1 af 4
Kap 4, Terrænbefæstelsesarbejde
4.
TERRÆNBEFÆSTELSESARBEJDE
4.1.
ARBEJDETS OMFANG
4.1.1.
Arbejdet omfatter
Alle befæstelsesarbejder, i omfang, som vist på tegningerne og nedenfor beskrevet,
herunder i det væsentlige:
4.2.
4.2.1.

Befæstelse af ny vej og parkeringsplads.

Befæstelse af terrænregulering for snerydning.

Befæstelse af forplads med betonfliser.

Påfyldning med knuseros på topfyldt sprængstensbærelag.

Skråningssikring af grøftesider, påfyldnings- og afgravningsskråninger.

Muld og græssåning, nyanlæg og retablering.

Afvandingsgrøfter.

Terræntrapper af beton.

Betonplader i terræn.

Glacis ved indløb/udløb gennemløbene.
MATERIALER
Alle stenmaterialer
Skal være stærke, uforvitrede, vejrfaste og frostbestandige samt slidstærke bjergarter.
4.2.2.
Grusbefæstede arealer
Udføres ved udlægning og komprimering af mekanisk stabilt grus 0/32 mm. Lagtykkelse 80 mm.
4.2.3.
Mekanisk stabilt grus
Til grusbefæstede arealer og underlag for befæstede arealer, udføres af knuste velgraduerede materialer 0 - 32 mm med et uensformighedstal større end 7.
4.2.4.
Knuseros
Som underlag for befæstede arealer og stabilt grus, udføres af knuste velgraduerede
materialer 0 - 110 mm.
4.2.5.
Skråningssikring
Skråningssikring af afgravede skråninger uden vandpåvirkninger udføres med udvalgte
sprængsten i dimension 40 cm ± 10 cm.
Skråningssikring af skråninger omkring gennemløb udføres generelt med udvalgte
sprængsten i dimension 40 cm ± 10 cm. Se dog SA pkt. vedr. ”Sikring omkring gennemløb” under ”Arbejdets udførelse”.
Skråningssikring af skråninger delvist i havstokken udføres generelt med udvalgte
sprængsten i dimension ca. 90 cm ± 30 cm.
4.2.6.
side 2 af 4
Muld
Skal være bedst egnet forhåndenværende muld eller muldholdigt fyld.
4.2.7.
Græsfrø og gødning
Græsfrø skal være som Dæhnfeldt Rødsvingel type Svalbard.
Gødning skal være NPK.
4.2.8.
Betonfliser
Skal væres som IBF Modul 50 i 25x50x8 cm i farven lys grå. Betonfliser skal opfylde
kravene i DS400-4-2 idet frostbestandigheden skal svare til mindst klasse 2.
4.2.9.
Kantsten
Skal væres som IBF Fortovskantsten, type Lige kantsten i format 7x30x100 cm.
4.2.10.
Fugesand
Sand til nedfejning mellem betonfliser skal være fugesand som Stedalsø fugesand.
4.2.11.
Betontrin
Skal være iht. tegninger. Betonens karakteristiske trykstyrke skal være min. 15 MPa.
Kanter udføres med 20x20 mm affasninger og dæklaget skal være min. 30 mm.
4.2.12.
Betonplade
Skal være iht. tegninger. Betonens karakteristiske trykstyrke skal være min. 15 MPa.
4.2.13.
Hegn
Skal være ISHØJ Profiljernshegn type 102, hegnshøjde på 150 cm. Fletværket leveres i
plastbelagt i sort farve. Stolperne monteres pr. 2,0 m.
4.2.14.
Port og låge
Portene skal være ISHØJ Gitterport type 651 med åbningsbredde på 5,0 m og højde på
1,60 m.
Låge skal være ISHØJ Gitterlåge type 650 med åbningsbredde på 1,0 m og højde på
1,63 m.
Porte og låger skal være plastbelast i sort farve.
4.3.
4.3.1.
Afsætning
Arbejdet omfatter afsætning ud fra tegninger. Sikring af denne afsætning påhviler entreprenøren.
4.3.2.
Udlægning af stabilt grus
Stabilt grus udlægges i en tykkelse, så det i færdigkomprimeret stand bliver af den forskrevne tykkelse.
Afvigelse fra en 6 m retskede må ikke overstige ± 2 cm på det færdige gruslag.
Komprimeringen foretages ved minimum 4 passager med en envalset vibrationstromle
med statisk linielast på 2,5 tons pr. m eller alternativt 4 overkørsler med en pladevibrator på 350 kg (statisk vægt).
side 3 af 4
Komprimering af stabilt grus på arealer tættere end 1 meter fra fundamenter, må kun
ske med mindre pladevibrator.
4.3.3.
Skråningssikring
Afgravede, såvel som påfyldte skråninger sikres ved, at den færdigt regulerede skråning beklædes med muld og græssås og gødes. På sprængstensskråninger fejes muld
ind imellem stenene i overfladen, og der pålægges ca. 10 cm muld iht. tegninger.
4.3.4.
Skråningssikring med vandpåvirkning
Omkring gennemløb og naturlig afvanding udføres der skråningssikring med sten iht.
tegning og SA punktet om skråningssikring. Skråningssikring udføres med sprængsten.
4.3.5.
Skråningssikring omkring gennemløb
Sprængsten udlægges således at der opnås en jævn og ensartet overflade og mellemrummene udfyldes helt med cementmørtel, således at der opnås en glacisoverflade.
4.3.6.
Græssåning og gødskning
Der sås græs på alle arealer, hvorpå der er udlagt muld, ca. 3 kg. pr. 100 m2. Jordoverfladen bearbejdes let med en korttandet rive, således at frøet dækkes af jord. Der gødes med ca. 6 kg pr. 100 m2. Gødning udstrøs når græsset er kommet frem.
4.3.7.
Grøftebundselementer
Grøftebundselementer udlægges på et velkomprimeret og afrettet skærveunderlag.
4.3.8.
Udlægning af betonfliser
Udlægning af betonbelægningssten skal udføres iht. forskrift for brolægning (AAB –
Almindelig arbejdsbeskrivelse), udgivet af vejregelrådet under Vejdirektoratet. Disse er
retningsgivende for udførelsen.
1. Generelt
Arbejdet udføres på færdigt godkendt underlag. Der må ikke foretages brolægningsarbejder på frossent underlag og med frosne lægge- hhv. sættematerialer.
Det færdige resultat skal fremstå som en æstetisk helhed med jævne flader, oprundinger og fald samt lige flugter og højder, og derved give et behageligt synsindtryk og den
ønskede funktion.
Belægningen skal have en overhøjde på ca. 5 mm mod dæksler og andre faste genstande i belægningsoverfladens niveau.
Vedrørende det synsmæssige helhedsindtryk vil det, for at undgå at et befæstet areal
synes hult, være nødvendigt at udføre arealet med en passende oprunding.
2. Lægge- og sættemateriale
Ved udlægning af sætte-/afretningslag bør lagtykkelsen tilstræbes ensartet og tættest
muligt den nedre tolerance for lagtykkelsen. For betonbelægningssten og fliser skal afretningslaget komprimeres inden afretning.
3. Betonbelægningssten
Betonbelægningssten lægges på 20-30 mm komprimeret og afrettet læggemateriale
med en overhøjde på 5-15 mm og komprimeres til færdighøjde med pladevibrator.
side 4 af 4
Ved udlægning af belægningsstenene skal der tilsikres et ensartet og æstetisk udseende, ved benyttelse af sten fra flere paller samtidig.
Der fejes sand ind i mellemrum mellem stenene.
Arealet skal fremstå som en jævn flade uden lunker og med alle fuger tætte og fyldte.
Med mindre andet er angivet på tegninger og planer udføres belægningen med:

mindstefald 20‰

jævnhed: 0-10 mm målt ved nedstik fra 3 m retholt

fugebredde 2-5 mm.
Mod dæksler og kantbegrænsning anvendes tilslutningssten. Hvor dette ikke er muligt,
tilpasses stenene. Tilpassede sten mod faste begrænsninger skal være større end 30%
af en hel sten. Tilpassede sten mod jord skal min. være 50% af en hel sten.
4.3.9.
Betontrin i terræn
Støbes på stedet eller på værksted iht. terræntegningerne samt iht. beskrivelsen for betonarbejder. Betontrin sættes på opfyld iht. terræntegningerne.
4.3.10.
Betonplade
Støbes på stedet eller på værksted iht. terræntegningerne samt iht. beskrivelsen for betonarbejder. Beton sættes på opfyld iht. terræntegningerne.
4.3.11.
Reetablering af terrænbefæstelser
Eksisterende terrænbefæstelser som berøres af arbejderne reetableres.
side 1 af 4
Kap 5, Kloakarbejder
5.
KLOAKARBEJDER
5.1.
ARBEJDETS OMFANG
5.1.1.
Arbejdet omfatter
Udførelse af den på tegningerne viste kloakstikledning i terræn fra tilslutning til eksisterende brønd (udføres sommeren 2014 under anden opgave) til indvendige afløbsledninger under bygning 2 og 3.
Ledningsanlægget omfatter i hovedtræk følgende:

Udhugning og tilstøbning i eksisterende kloakbrønd, herunder banket.

Ledningsstrækning mellem pkt. C og G – ca. 65 meter ledning.

Inspektionsbrønde
Hvor andet ikke er nævnt følges "Anvisning i udførelse af kloakanlæg i Grønland" udarbejdet af GTO af september 1983.
5.2.
MATERIALER
Alle materialer til permanent indbygning, kontrolleres. Det kontrolleres at materialerne
er leveret i rette omfang og kvalitet iht. projektets forskrifter og at materialerne ikke er
beskadigede eller på anden måde fejlbehæftede.
KS-dokumentation: Resultatet af ovennævnte kontrol dokumenteres.
5.2.1.
VA-godkendelse
Alle materialer og komponenter skal være VA-godkendte med mindre det pågældende
produkt er undtaget godkendelsesordningen ifølge de til enhver tid gældende bestemmelser herom.
Hvor intet andet er anført følges DIF norm DS 430 "Norm for fleksible ledninger af plast
i jord " og DS 455 "Norm for tæthed af afløbssystemer i jord".
5.2.2.
Kloakledninger
Kloakledningsanlægget opbygges af præisolerede rørlængder.
Medierør skal være hhv. PE-rør ø110 og ø160 med påsvejste samlemuffer i tryktrin 4
som fabrikat ISO PLUS eller LR industri (Løgstørrør), alternativt tilsvarende rør beregnet for samling med el-svejsemuffer.
Præisolerede PE-rør opskummes fra fabrik i et hhv. ø200 og ø250 mm kapperør PE efter DS 2129 PN 2,5. Polyurethanskummet skal have en rumvægt på minimum 60 kg/m³
og trykstyrke 1-2 kg/cm².
Der tilsluttes til eksisterende nedgangsbrønd i beton ved påboring i niveau med bundløbet.
5.2.3.
Samling af medierør
Samlinger af lige rør og formstykker udføres med elektrosvejsemuffer som fabr. Glynwed type Frialen.
5.2.4.
Isoleringsskåle, samlinger
Ved samlinger af præisolerede rør benyttes der polystyrenrørskåle af vandskyende
kvalitet, min. 30 kg/m3, i 2 lag.
side 2 af 4
Rørskåle leveres i overlængde og tilskæres på stedet, så de passer til samlingerne.
5.2.5.
Samling af PE-kappe
Ved samling af PE kapper på præisolerede rør benyttes der krympe-/skydemuffe af PE
som fabrikat Løgstor Industri.
Hvor det ikke er muligt at anvende krympemuffe over polystyrolrørskåle, kan der efter
aftale med tilsynet, anvendes Bituthene.
Krympemuffer påkrympes med jævn varme, indtil der er opnået en jævn tæt kontakt
uden luftlommer.
Påkrympningen må ikke afbrydes før hele arbejdsprocessen er afsluttet.
5.2.6.
Endekapper
Overalt hvor præisolerede rør afsluttes ved tilslutning til brønde påsvejses der, til beskyttelse af PUR isoleringen, endekapper på kapperør og medierør som fabr. Reychem
”Endcaps”.
5.2.7.
Rørkoblinger
Ved alle tilslutninger af kloakledninger til betonbrønde benyttes der rørkoblinger som
fabr. Forsheda type F910 hhv. type F911.
Type F910 benyttes op til en afvinkling på maks. 8°, hvilket f.eks. svarer til overgang fra
brønd til kloakrør med op til 140 ‰ ledningsfald.
Ved større afvinkling benyttes der type F911.
5.2.8.
Kloakinspektionsbrønde af plast
Der skal benyttes plastbrønde i form af færdig bund af PE, med korrugeret opføringsrør
af PE, i dimension som angivet på tegningsmaterialet. Opføringsrøret leveres i overlængde, for tilskæring efter terrænregulering. Der afsluttes med flydende karm og tæt
kørebanedæksel med fjederlås. Der udføres tætning mellem opføringsrør og karm, alt
som fabrikat Wavin og støbejernsgods som ULEFOS.
5.2.9.
Isoleringsdæksel
Udføres af 50 mm polytyrol med glasfiberbelægning på alle sider og håndtag.
5.2.10.
Isoleringsmåtter
Omkring brønde skal være 3x30 + 1x10 mm ethafoam vintermåtter.
5.2.11.
Betonomstøbning
Omkring brøndkarme og topringe på brønde i og ved befæstede arealer udstøbes der
armeret betonplade (type 1:2:3) i dimensionen 1200x1200x150 mm.
5.2.12.
Drænledninger
Skal være Wavin uPVC ø80/92 drænrør med kokosfilter.
5.2.13.
Drænbrønde
Skal være Wavin drænbrønd ø315 mm med sandfang og 2 indløb ø80 mm.
5.2.14.
Rørsamling af drænledning
Drænledninger samles med uPVC samlemuffer fra WAvin.
5.3.
5.3.1.
side 3 af 4
Transport, håndtering og oplagring af rør
Rørene skal transporteres, håndteres og oplagres efter fabrikantens anvisning. Rørene
skal afskærmes således, at de ikke udsættes for direkte sollys. Rør der er skadet eller
deformeret (f.eks. bananformet) kasseres.
5.3.2.
Afsætning af drænledning
Drænledning og udløb afsættes i plan og med bundkoter, som angivet på tegninger.
5.3.3.
Samling af PE-rør
Rørene skal lægges og samles efter fabrikantens anvisninger. Endvidere skal følgende
krav overholdes, ved samling af mufferør:

Rørene må ikke samles ved temperaturer over 10° C. Rørene skal ligge så
lang tid i graven, at de ved udførelse af samlinger har samme temperatur som
luften.

Samlingerne skal udføres således, at der i muffesamlingerne kan optages
længdebevægelser på + 25 mm. Dvs. spidsenderne skal slutte 30 mm fra muffebund ved udførelse af samlinger. Forinden samlingen foretages, må det påses, at rørenderne er rene og frie for sand og andre urenheder. Samlingen foretages på følgende måde efter fabrikantens anvisning:

1.
Ekspansionsring monteres på spidsenden.
2.
Gummiringe og gummiringskammer rengøres og tørres
omhyggeligt.
3.
Gummiringe anbringes i gummiringskammeret.
4.
Spidsenden påføres et jævnt, tyndt lag glidemiddel.
5.
Spidsenden stikkes ind i muffen til den låser og til kappeenderne
støder op mod ekspansionspakningen.
6.
Emballeringen fra krympemanchetten fjernes udvendig og
indvendig, hvorefter manchetten krympes centreret med over
samlingen.
Straks efter udførelse af strækningen og godkendelse af tilsynet tildækkes ledningsstrækningen med grus således, at ledningen ikke udsættes for unødvendig længdeudvidelser.
Ved samling af PE-rør med elektrosvejsemuffer – henvises til SA afsnit 6 3.3.
5.3.4.
Rørafslutninger
Hvor præisolerede rør tilsluttes brønd påsvejses der til beskyttelse af PUR isoleringen,
endekappe. Kappen skal anbringes således at der netop er plads til medierørets korrekte tilslutning til brøndbunde ved anvendelse af Forsheda F910 påboringstætning.
Kloakstikledningen føres ind i krybekælderen til den angivne kote, og afsluttes med
præisoleret 90 graders bøjning samt påsvejst endcap. Røret forsynes med gummilabyrint ved gennemføring i udsparing i fundament, som tilstøbes.
5.3.5.
Tilslutning til brønde
Hvor rør tilsluttes eksisterende brøndbund sker dette ved boring med diamantbor i den
korrekte dimension svarende til Forsheda. Der må forinden foretages fornøden bort-
side 4 af 4
hugning af tørbeton der omslutter brøndstenene i bunden af brønden, for at få korret
lodret flade forinden montage af Forsheda-pakningen.
5.3.6.
Tæthedsprøvning
Ledning og brønd skal tæthedsprøves iht. DS 455.
Prøvninger af ledninger skal foregå efter udførelsen af rørsamlinger og før isolering af
samlinger over præisolerede rør. Prøvninger af brøndene skal udføres efter samling af
alle brøndenes enkelte delelementer til og med brøndkegle og efter tilslutning af kloakledningen til brøndene.
Samlingen mellem brøndbund og ledninger skal tæthedsprøves i forbindelse med tæthedsprøvning af brønde.
Al tæthedsprøvning skal være afsluttet og evt. udbedringer af utætheder skal være tilendebragt før tilfyldning påbegyndes.
5.3.7.
Rensning
Før kloakstikledningen afleveres, skal den være renset for urenheder af enhver art ved
gennemspuling og oprensning af tilslutnings- og spulebrøndene.
5.3.8.
Dokumentation
KS-dokumentation: På grundlag af den udførte opmåling fra jordentreprenør dokumenteres det, at anlæggene opfylder projektets krav til placering i plan og niveau. Resultatet af opmålingerne skal være i samme koordinat- og kotesystem som gældende
for projektet.
Opmålingen dokumenteres i målerapport, som indeholder følgende data:
1. Længde af kloakledning mellem midte af bundløb
2. Fald mellem brønde
3. Ledningsdiameter
4. Antal af tilslutninger for stikledninger i brønde
6.
VANDLEDNINGSARBEJDER
6.1.
ARBEJDETS OMFANG
6.1.1.
side 1 af 5
Kap 6, Vandledningsarbejder
Arbejdet omfatter
Udførelse af den på tegningerne viste vandstikledning i terræn fra hovedvandledning
ved Suulup Aqqulaa til overgang til indvendige brugsvandsledninger i kælder i bygning
5 – i alt ca. 95 meter ledning.
Hvor andet ikke er anført følges Grønlands Energiforsynings "Anvisning i projektering af
helårsvandledninger i Grønland, 4. udgave januar 2005.”
6.2.
MATERIALER
6.2.1.
Præisolerede rør
Ledningsanlægget opbygges af præisolerede elfrostsikrede rørlængder og præisolerede fittingsstykker.
Medierør:
Medierør skal være PE-rør, ø 63 mm, i tryktrin PN10 i henhold til DS 2119 SBC 218
kvalitet PE 80. Alle rør samles med PE elektrosvejsefittings.
Tracerrør:
Rør for elfrostsikring er 4 stk. tracerrør med hhv. 2 stk. 18x1,0 mm Cu-rør til varmekabler og 2 stk. 20x2 mm PE-rør til koldkabler med indlagte trækketråde fastgjort til medierør ab fabrik med varmefordelende system kl. 11 og kl. 1 og PE-rør placeres kl. 6. Tracerrør med trækketråde er monteret på såvel lige rør som på præisolerede fittings.
Varmefordelingssystem mellem tracerør og medierør er alutape ringtape type RPPI 903
eller lign.
Fittings:
Ved alle retningsændringer og afgreninger mv. anvendes præisolerede fittings med
samme specifikationer som lige rør.
Kapperør:
Kapperør skal være PE-rør, ø200 mm, med godstykkelse svarende til SDR 41.
Isolering udført på fabrik:
Skal være polyuretanskum, der opfylder kravene i DS/EN 253.
6.2.2.
Fittingsstykker
De præfabrikerede og præisolerede fittingstykker leveres med specifikationer som lige
rør. Fittingsstykkernes medierør skal være min. tryktrin PN10.
6.2.3.
Samlinger
Mellem PE-rør: Udføres med elektrosvejsemuffer af svejser med plastsvejsepas efter
DS 2383 USME 10. Fittings og svejseapparat skal være af samme fabrikat.
6.2.4.
Isoleringsrørskåle, samlinger
Skal være af polyuretanskum med samme specifikationer som isolering anvendt i præisolerede rør.
6.2.5.
side 2 af 5
Samling af PE-kappe
Udføres med krympemuffe i henhold til tegningsmaterialet.
6.2.6.
Tape
Skal være trækfast tape, bredde min. 50 mm, type LASSOTAPE.
6.2.7.
Bithutene
skal være som type Bitu 1000.
6.2.8.
Endekappe
På rørender som angivet i tegningsmaterialet skal være fabrikat Logstor Industri eller
KWH-Pipe.
6.2.9.
Afgrening fra hovedvandledning
Skal være Combi T DN100/DN50 som HAWLE med teleskopisk stikledningsgarniture.
Spindel og spindelforlænger beskyttes af spindelbeskytter i stål. Overgang fra afspærringsventil til PE ledning udføres med flanger i rustfri stål og flangekrave i PE.
6.2.10.
Aftapningsventil
Udføres ved anboring på stikledningenledningen med Frialen ø50 anboringsbøjle med
ø32 mm spidsende, samt nedadvendt Hawle ventil DN 1” 2681 og Hawle håndhjul.
Rundt om aftapningsventil udføres der en isoleret kasse af 1,5 mm galvaniseret plade
som dækker kappen.
6.2.11.
Brønd til aftapningsventil
Der skal benyttes ø600 mm plastbrønd i form af korrugeret opføringsrør af PE og fast
bund. Opføringsrøret leveres i overlængde, for tilskæring efter terrænregulering. Der
afsluttes med flydende karm og tæt kørebanedæksel med fjederlås. Der udføres tætning mellem opføringsrør og karm, alt som fabrikat Wavin og støbejernsgods som
ULEFOS.
Udføres desuden efter samme principper som angivet i tegningsmaterialet og SA afsnit
5.2.8 – 5.2.11.
6.2.12.
Samling ved tilslutning til hovedvandledning
Udføres som med polystyrenblokke der tilpasses iht. tegningsmaterialet og hulrum omkring ventilen fyldes op med polystyrenkugler, så vidt muligt pakket i poser eller lignende.
Polystyrenplader klæbes sammen med tape, og der påklæbes et lag Bituthene over hele samlingen.
Isoleringsplader skal have samme specifikationer som isolering anvendt i præisolerede
rør.
6.2.13.
Flanger
Svejseflanger til afgreninger skal være fabrikat Frialen type EFL.
Bolte og møtrikker der anvendes til flanger skal være i rustfrit stål.
6.2.14.
Flangepakringe
skal være af EPDM-plade med stålindlæg type G-ST, VVS nr. 00 0664.
6.2.15.
side 3 af 5
Gennemføringer
Ved gennemføringer i fundament monteres gummilabyrint og ved rørender i øvrigt på
præisolerede rør monteres endekappe som angivet i tegningsmaterialet. Alt som fabrikat LR Industri.
Rør tilstøbes og der afsluttes med en elastisk fuge på 1x2 cm.
6.3.
6.3.1.
Rørplacering
Af tegningsmaterialet fremgår ledningssystemets geometri.
Stikledningen føres ind i krybekælderen ved teknikrum, og afsluttes med lodret præisoleret opføring til den på tegningerne angivne kote. Der afsluttes med fri længde af medierørsende der tillader samling med svejsemuffe til vandledninger af PE.
6.3.2.
Ledningsarbejde, generelt
Afsætning af ny ledning sker i overensstemmelse med tegn I 105 hvoraf ledningssystemets geometri og tracé fremgår. Knækpunkterne i anlægget er markeret på længdeprofilet. Mellem de angivne knækpunkter skal ledningerne fremføres i lige stræk. De på
tegninger viste knæk er vejledende, hvorfor der skal påregnes tilpasning, så den nye
PE-ledning kan lægges i det nye tracé.
Mindre korrektioner kan komme på tale for at opnå en optimal ledningsføring.
Det skal sikres, at rørene ikke beskadiges ved transport og håndtering.
Defekter kan medføre senere utætheder. Dette gælder i særdeleshed kapperørsenderne, hvor samlingen skal hæfte vandtæt.
Aflæsning og nedlægning.
Aflæsning og nedlægning af komponenter skal ske med 150 mm brede nylonstropper,
aldrig med wire eller kæde.
Stropper placeres symmetrisk omkring rørets midte med en indbyrdes afstand på maksimum 4 m.
Komponenterne må aldrig tippes eller kastes fra transportvogne eller lignende.
Aflægning skal ske på jævnt underlæg, så røret har størst mulig understøtningsflade.
Underlaget må ikke indeholde sten, der skal beskadige kappen.
Hvis komponenterne skal ligge i længere tid, skal de opbevares beskyttet mod direkte
sollys og vejrlig og afproppes.
Rør, der er skadet eller deformeret (bananform), og det kan godtgøres, at anvisninger
ikke er fulgt, kan blive kasseret.
Rørene må ikke stables højere end 2 m.
Det skal sikres, at der i forvejen er forberedt en jævn liggeplads på et tørt sted med de
nødvendige planker m.v. for understøtning og afstivning af rørstabel.
Krympemuffer skal opbevares køligt for at undgå at materialet krymper i utide.
Mufferne skal opbevares lodret, så de hviler på den ene ende.
side 4 af 5
Den bedste oplagringsmåde for lige rørlængder er at udlægge dem på et plant og fast
underlag af stenfrit sand. For at hindre tilsmudsning af rørenderne ved regnskyl understøttes rørende ikke på den yderste meter i begge ender. Nederste kapperør skal være
hævet mindst 0,2 m over jorden.
Ved oplagring på strøer skal de anbringes, så rørene er understøttede på ca. 10 % af
længden. Ved højere stabel anbringes strøerne tættere, eller der anvendes bredere
strøer. Gummibelægning kan være nødvendig for større rørdimensioner.
Det skal sikres at kapperørenderne ikke lider overlast under arbejdet.
6.3.3.
Samling af PE-rør
udføres efter fabrikantens anvisninger med elektrosvejsemuffer af mandskab der har
praktisk erfaring i udførelse heraf.
Specielt skal nedenstående instruktioner for udførelse af en elektrosvejsesamling nøje
følges.
Overfladerne skal være helt tørre og rene ved samlingen. Svejsning må ikke foretages i
tilfælde, hvor samlingen vil komme i kontakt med vand under svejseprocessen, eller
hvor der kan opstå tryk i røret under svejseprocessen.
Samlemuffer og T-stykker:
1) Skær røret vinkelret af og fjern alle grater.
2) Anbring formstykket - uden at fjerne beskyttelsesemballagen - langs med rørene og
således, at formstykkets midte er placeret ud for rørendernes sammenstødningspunkt.
3) Brug en speedmarker eller lignende til afmærkning på rørene af formstykkets
længde + 20 mm i hver ende.
4) Afskrab hele røroverfladen fra det mærkede punkt til rørenden. Gentag samme
procedure for den anden rørende.
5) Hvor det er muligt, er det lettest at foretage afskrabningen ved at dreje røret og
skrabe ovenfra. Såfremt dette ikke er muligt, bør afskrabningen begynde fra rørets
underside.
6) Når begge rør er afskrabet, bør man undgå tilsmudsning af overfladerne f.eks. ved
at trække en ren plastpose over hver rørende.
7) Fjern formstykkets emballage og skub formstykkets ene muffepart ind over en af
rørenderne til der opnås kontakt med centerstoppet. Afmærk indstikningsdybden på
røret. Indsæt på samme vis det andet rør og afmærk ligeledes indstikningsdybden.
8) Enhver bevægelse af samlingen under svejseprocessen skal undgås. Der skal altid
anvendes fikseringsklemmer i tilfælde af anvendelse af rør, der leveres i spoler. Det
tilrådes - men er ikke altid nødvendigt - at anvende fikseringsklemmer ved samlinger på rør leveret i lige længder.
9) Fjern de røde beskyttelseshætter over formstykkets elektriske tilslutningsstik og tilslut svejsekablerne fra kontrolenheden.
10) Kontroller opvarmnings- og køletiden, som angivet på formstykket.
11) Tænd for kontrolenheden ved at dreje den røde knap mod uret. Indtast det antal
sekunder, der er angivet som svejsetiden. Kontrollér på digitaldisplayet at den korrekte tid er indtastet. Tryk derefter på startknappen. Digitaldisplayets indtastede
værdi reduceres efterhånden som svejsetiden forløber.
side 5 af 5
12) Når svejsetiden er udløbet på displayet, vil der være trængt smeltet materiale ud i
indikeringshullerne, der befinder sig på formstykket umiddelbart ved siden af hvert
tilslutningsstik.
13) Fjern svejsekablerne. Lad samlingen i ro under den afkølingstid, som er angivet på
formstykket. Såvel opvarmnings- som afkølingstiderne skal følge anvisningerne.
BEMÆRK: Tidskompensationen for variable omgivelsestemperaturer er ikke påkrævet
inden for temperaturområdet -20 ºC til + 40 ºC.
6.3.4.
Trykprøvning
Inden samling af kapperør foretages trykprøvning.
Sektionsvis trykprøvning tillades, og kan i øvrigt blive nødvendig, afhængig af lokale
forhold.
Afspærring af ledningsstrækninger, der skal trykprøves, skal ske med blindflanger eller
propper, der afstives forsvarligt.
Efter vandpåfyldning skal ledningen udluftes omhyggeligt, og vandet skal henstå i så
lang tid, at vandtemperaturen under prøvningen kan regnes konstant.
Prøvetryk skal være 13 bar.
Efter vandpåfyldning skal ledningen udluftes så godt som muligt, og vandet skal henstå
i så lang tid, at vandtemperaturen under prøvningen kan regnes konstant, og minimum i
et døgn. Trykket øges til prøvningstryk og vedligeholdes ved efterfyldning af vand. Inspektion kan påbegyndes 15 minutter efter nået trykniveau. Trykprøven skal have en
varighed af minimum 2 timer, og er alle samlinger ikke inspiceret indenfor denne periode, skal prøvetiden forlænges. Hvis der konstateres utætheder, skal de utætte samlinger repareres, og trykprøven gennemføres på ny som ovenfor beskrevet.
6.3.5.
Samling af kapperør
Efter samling og trykprøvning isoleres samlingerne med rørskåle.
Samling af ledningens kappe udføres ved at krympemuffen anbringes og påkrympes
med jævn varme, indtil der er opnået en jævn tæt kontakt uden luftlommer.
Påkrympningen må ikke afbrydes før hele arbejdsprocessen er afsluttet.
6.3.6.
Isolering af stikledningsventil
Udføres med tilpassede polystyren plader, der tapes sammen og påkrympes Bituthene
type BITU 1000. Påkrympningen skal ske med jævn varme indtil der er opnået en jævn
tæt kontakt uden luftlommer og blåfarvning. Alle dele af ventiler og blindflanger skal
være dækket af minimum 50 mm isolering.
6.3.7.
Indkøring
Der foretages indkøring af anlægget i samarbejde med el-entreprenøren og tilsynet.
6.3.8.
Gennemskylning og renholdelse
Da ledningerne skal anvendes til forsyning med rent drikkevand, er det vigtigt, at alt arbejde med åbne ledningsstrækninger udføres således, at forurening af ledningerne
undgås.
Ledningerne skal derfor være omhyggeligt afproppede, således at opstuvet vand hindres i at trænge ind i ledningerne.
Specielt skal det fremhæves, at omgangen med brændstof i nærheden af åbne ledninger skal ske med yderste agtpågivenhed.
Forinden ledningen tilkobles det eksisterende ledningssystem og afleveres, skal der
ske en effektiv gennemskylning.
Side 1 af 8
Kap 7, Beton- og jernbetonarbejde
7.
BETON- OG JERNEBETONARBEJDER
7.1.
ARBEJDETS OMFANG
Almindelige bestemmelser fremgår af afsnit 1.
7.1.1.
Arbejdet omfatter
Udførelse af de i nærværende afsnit anførte og på tilhørende tegninger viste ydelser til
opnåelse af det foreskrevne endelige resultat, samt alt hvad der normalt henhører
under beton- og jernbetonarbejdet for arbejdernes fuldstændige færdiggørelse.
7.1.2.
Arbejdet i hovedpunkter:
alle i nærværende beskrivelse anførte og på tegningerne viste arbejder, hvoraf særlig
kan nævnes:
a) Fundamenter for skurbygningen.
b) Fundament for bygning 1, 2, 3, 4 og 5.
c) Fundament for mellembygninger.
d) Dæk i kælder og stueplan.
e) Indstøbning af fjeldanker.
f)
Indstøbning af beslag til stålkonstruktion.
g) Understøbning af stålkonstruktion.
7.2.
NORMER OG SPECIFIKATIONER
7.2.1.
Normer og anvisninger
Betonkonstruktionerne skal udføres i overensstemmelse med krav angivet i
a) DS 409: Sikkerhedsbestemmelser for konstruktioner, 1. udgave 1982.
b) DS 410: Last på konstruktioner, 3. udgave 1982.
c) DS 411: Betonkonstruktioner, 3. udgave marts 1984.
d) Forskrifter for betonkonstruktioner 1. udgave 1996
e) BIPS A24 ”Betonoverflader - Specifikation, krav og kontrol”.
7.2.2.
Specifikationer
Betonkonstruktionerne for nærværende projekt skal leveres og udføres i
Materialekontrolklasse:
Normal
Miljøklasse:
Moderat
Sikkerhedsklasse:
Normal
7.3.
MATERIALER
7.3.1.
Betonens delmaterialer
Side 2 af 8
Kravene i "Forskrifter for betonkonstruktioner" 1. udgave 1996, til betonens
delmaterialer: Cement, vand, tilslagsmaterialer, plastificerende og luftindblandende
tilsætningsstoffer, skal overholdes.
7.3.2.
Armeringsjern
Armeringen skal leveres mærket således, at armeringens oprindelse og kvalitet
fremgår.
Der anvendes følgende armeringstype:
-
Varmvalsede ribbestål med en karakteristisk øvre flydegrænse på minimum 550
MN/m2.
Armering som føres gennem fuger skal være rustfri stål.
7.3.3.
Bindetråd og afstandsholdere
må ikke være udført af materialer, som kan skade armeringen eller beton.
Afstandsholdere skal have tilstrækkelig styrke og stivhed og udformes således, at krav
til dæklag overholdes, og en effektiv omstøbning sikres. Afstandsholdere må endvidere
ikke forringe dæklagets kvalitet.
Al bindetråd skal være min. 1,5 mm udglødet.
7.3.4.
Isolering under dæk.
som trykfast mineraluld (isoleringstykkelse = 200 mm).
7.3.5.
Isolering på inderside af fundamentsvæg.
som trykfast mineraluld (isoleringstykkelse = 100 mm).
7.3.6.
Isolering mellem fundamentsvægge.
som ”Sundoliit” (isoleringstykkelse = 25, 75 og 125 mm).
7.3.7.
Fjeldankre og bolte.
For fundamentsvægge anvendes der Y16 fjeldanker og for søjlerne Y20. Disse
fastgøres med Sikadur-12 mørtel.
7.3.8.
Vandtætning.
Ydre fundamentvægge behandles med FOSROC MULSEAL DP til overside terræn.
7.3.9.
Side 3 af 8
Understøbning af stålkonstruktion
Stålkonstruktion skal understøbes med SikaGrout-210. Understøbning skal foretages
som det første efter rejsning af stålkonstruktioner, og minimum 2 dage inden montering
af ydrevægge eller tag.
7.3.10.
Friskluftsventiler/udluftningsrør
Friksluftventiler:
For i boring i ydervægge kælderrum skal være som Exhausto ULA2 med net samt ridt
udvendig.
Udluftningsrør:
For enten istøbning eller iboring i betonydervægge skal være min. ø63 (svarer til DN50)
stålrør, længde ca. 400 mm.
7.4.
7.4.1.
Generelt
Betonarbejdet udføres og kontrolleres efter kontrolklassen: Normal kontrol, i DS 411, 3.
udgave marts 1984, samt "Forskrift for betonkonstruktioner" udarbejdet af Bygge- og
Anlægsstyrelsen, Grønlands Hjemmestyre, 1. udgave, september 1996, med de
tilføjelser og ændringer, der fremgår af nærværende SA.
Fundamentsarbejdet henregnes til moderat miljøklasse, normal kontrolklasse og normal
sikkerhedsklasse.
7.4.2.
Blandingsforhold til jernbeton
Beton type 1:2:3 anvendes såfremt andet ikke er specielt anført.
Prøveblanding kræves udført, såfremt betonen blandes på byggepladsen.
7.4.3.
Blandingsforhold til klaplag og rensebeton
Beton type 1:4:6 anvendes til f.eks. klaplag og rensebeton.
7.4.4.
Betonkontrol
Såfremt betonen blandes på fabrik, deles betonarbejdet i mindst følgende kontrolafsnit:
a) Fundamenter.
b) Dæk
Såfremt betonen blandes på byggepladsen forøges kontrolafsnittene, til det dobbelte
antal, idet hver af ovenfor anførte kontrolafsnit skal betragtes som 2 kontrolafsnit.
Prøveudtagning skal foretages i henhold til ”Forskrift for betonkonstruktioner, 1.
udgave, september 1996”.
7.4.5.
Fundering
Der funderes overalt på fjeldoverflade. De udsprængninger, der er forudsat i projektet,
fremgår af udsprængningsplanen.
Side 4 af 8
Under udsprængningsarbejdet er dårlige fjeldpartier foreskrevet bortsprængt, ligesom
løstsiddende og løstliggende dele fjernes.
Hvor hældningen af fjeldet under fundamenter er større end 1:3, er desuden forlangt
den nødvendige stabilitet tilvejebragt, f.eks. ved afsprængning til vandret overflade.
Hvor fjeldet hælder mellem 1:3 og 1:10 under fundamenter, nedbores evt. ekstra
fjeldbolte udover de på tegningerne angivne, efter tilsynets skøn og anvisninger.
Således kan der f.eks. i forbindelse med et ensidigt fald 1:3 under en større del af et
fundament, efter tilsynets skøn, være behov for ekstra fjeldbolte.
Revner og lunker i fjeldbunden under fundamenter udstøbes med beton 1:4:6, så
vandansamlinger undgås.
Der udføres drænhuller 100 x 100 mm i randfundamenter placeret umiddelbart over
fjeldspejl i dettes dybdepunkter, for at hindre indespærring af evt. vand. Disse huller
skal overalt være placeret under overfladen af reguleret. Drænhullerne må først
tildækkes efter de er blevet efterset og godkendt af tilsynet. Dette skal koordineres i
samarbejde med terræn entreprenør.
7.4.6.
Støbning
Støbning mod frossent underlag må ikke forekomme. Støbeskel skal være rene og
vandmættede, men overfladetørre inden støbning af ny beton.
Armering, foringsrør, forankringselementer og indstøbningsdele må ikke forskubbes
eller lide overlast under vibreringen.
7.4.7.
Betonens beskyttelse i hærdeperioden
Frie overflader skal beskyttes mod kritisk udtørring og konstruktionen som helhed mod
skadelige temperaturpåvirkninger.
7.4.8.
Støbeforskalling
Materialer der anvendes til forme, må ikke kunne skade betonen.
Behandling af forme må ikke bevirke misfarvning af synlige betonoverflader eller på
anden måde have skadelig virkning.
Entreprenøren kan vælge at anvende systemforskaling eller forskallingsbrædder. Der
må ikke være synlige forskel på fundamentet. Hvis der anvendes foskallingsbrædder,
så skal disse placeres lodret, og der skal anvendes sammen type tømmer som
beklædningen.
7.4.9.
Placering i form
Armeringen skal fastholdes på en sådan måde, at dens placering i den endelige
konstruktion er i overensstemmelse med de angivne krav. Foranstaltninger til
fastholdelse af armeringen må ikke forhindre god omstøbning af armeringen.
Armeringen skal før støbning, være uden løs rust, olie, jord, snavs, mørtel mv.
Armeringen må ikke placeres eller nedstikkes i beton, der er udtømt i form, medmindre
forsvarligheden heraf kan dokumenteres. Det skal sikres, at armeringsstængerne er
tilstrækkeligt fastholdt mod bevægelse under støbningen
7.4.10.
Side 5 af 8
Afformning
Afforskallingen skal foretages på en sådan måde og på sådant et tidspunkt, at
konstruktionen ikke beskadiges eller får større deformationer end forudsat.
Formhuller skal udstøbes straks efter afformningen.
7.4.11.
Reparation og finish
Ved valg af materialer og udførelsesmetoder for reparation og finish skal det
dokumenteres, at krav til konstruktionens holdbarhed og funktion opretholdes.
7.4.12.
Overfladebehandling af dæk
Når betonen er udstøbt og vibreret, skal betonen beskyttes mod skadelige påvirkninger
i hærdeperioden. Der etableres udtørringsbeskyttelse af alle frie overflader så tidligt
som muligt, f.eks. ved tildækning med plast/presenning. Der må ikke anvendes en
curingmembran.
Når betonen er pudseklar, fjernes udtørringsbeskyttelse og betonen pudses. Betonen
er pudseklar, når en velvoksen mand med "betonsko" afsætter fodaftryk i betonen på
ca. 1-2 millimeters dybde.
Pudsning af betonen skal følge et mønster, hvor der i fase 1 køres parallelt med
støbefronten, så langt betonen kan bære. Herefter køres der i fase 2 vinkelret på
støbefronten og i fase 3 diagonalt i forhold til støbefronten. Pudsemaskinen skal have
vinkel med støbefronten på 20-30 grader, således af pudsemaskinens to plader delvis
overlapper hinanden i fremkørselsretningen. Lunker må ikke lukkes ved at slæbe
mørtel sammen fra tilstødende områder.
Glitning udføres med glittemaskine påmonteret vinger. Vingerne må ikke været indstillet
for stejlt. Overfladen skal minimum glittes 2 gang, for at den kan overholde
overfladekravet. Fra pudsning er afsluttet, og til glitning kan påbegyndes, går der
normalt 3-5 timer ved normale temperaturforhold. Overfladen skal være plan, inden
glitningen påbegyndes, og lunker skal være rette op.
Efter pudsning og glitning etableres der straks udtørringsbeskyttelse igen.
7.4.13.
Vandtætning.
Vandtætning af fundamentet skal udføres i henhold til leverandørensanvisninger.
7.4.14.
Transport og opbevaring
Transport og opbevaring af armeringsstål på arbejdsplads skal ske således, at
mærkning er tydelig og sammenblanding af dimensioner og ståltyper undgås.
Armeringen må ikke beskadiges, og den skal holdes fri for stoffer, som kan ødelægge
denne eller betonen, samt forringe vedhæftningen mellem armering og beton.
7.4.15.
Indstøbninger
a) Fjeldanker.
b) Fundamentselektrode.
c) Ankerbolte til stålkonstruktion.
Side 6 af 8
Indstøbningsdele samt beslag skal være fikserede, så deres placering fastholdes efter
anbringelse og ved udstøbning af betonen sådan, at den tilsigtede placering i
konstruktionen opnås.
Støbning af beton omkring ankerbolte til stålkonstruktion, må ikke udføres før
entreprenøren kontrolleret placering af bolte via opmåling. Efter støbningen skal
placering af boltene opmåles igen. Opmålingen skal indgå som en del af kvalitet
sikringen.
7.4.16.
Huller for gennemføring af installationer
Der udspares de på tegningerne viste huller og udføres den viste ekstraarmering om
store huller.
Huller i fundament der er foreskreven udstøbt efter endt rørmontage foretages af
betonentreprenøren.
Hvor armeringen klippes, og ekstraarmering ikke er angivet på tegningerne, indlægges
en ekstra armering omkring hul eller udsparing, svarende til den overklippede. Denne
armering forsynes med de nødvendige stødlængder
(armeringslængde = hulside + 2 x stødlængde).
Udsparinger i fundamenter for vand- og kloakstik tilstøbes ikke, hvor dette på
tegningerne ikke er udtrykkeligt anført.
7.4.17.
Potentialudligning af konstruktionen.
Potentialudligning er beskrevet i SA afsnit 26.
Betonentreprenør skal sikre at potentialudligningen af armeringen er blevet udført inden
betonen støbes.
7.4.18.
Isolering
Der udlægges et lag isolering under betondæk som 200 mm trykfast mineraluld. Der
isoleres på indvendige vægge med 100 mm trykfast mineraluld.
7.4.19.
Y16 armering i fjeld
Der anvendes Sikadur-12 mørtel til forankring af kamstål i fjeld. Fjeldanker forankres
750 mm i sundt fjeld og 500 mm i fundament.
Borehullets diameter skal for mørtlernes vedkommende normalt være 6-12 mm større
end boltens, dels af placeringsmæssige og dels af udhærdningsmæssige hensyn.
Hullerne renses for borestøv.
Anker tilspidses i nederste ende.
Anker placeres i dybe huller ved hjælp af maskindrevet værktøj, der samtidig med
vibrationerne befugter (primer) bolten og borehullets vægge.
Der henvises i øvrigt til leverandørens datablad for Sikadur-12 mørtel for yderligere
oplysninger vedrørende mørtelproduktet.
7.4.20.
Side 7 af 8
Understøbning af stålkonstruktion
Entreprenøren skal følge producentens anvisninger, og være specielt opmærksom på
at der ikke opstår luftlommer mellem betonen og stålkonstruktionen.
7.4.21.
Efterbehandling
Efter afformningen skal alle betonoverflader gås efter, idet alle grater afhugges, og alle
støbesår og stenreder repareres omgående.
Støbegrater afmejles omhyggeligt.
Kegleformede propper anbragt for enden af afstandsholdere fjernes og hullerne
udbedres/lukkes omhyggeligt med en passende tør cementmørtel 1:3. Udbedringerne
udføres med overflade svarende til den omkringliggende. Eventuelle mindre stenreder
ophugges med mejsel eller trykluftbor, således at armeringen ikke beskadiges. De
færdige udluftninger skal inden reparation godkendes af byggeledelsen. Udbedringerne
skal ske ved påsprøjtning eller påstøbning af beton efter byggeledelsens anvisninger.
Ved eventuelle større stenreder, som efter byggeledelsens skøn vil medføre en
uacceptabel svækkelse af konstruktionens styrke eller tæthed, kan byggeleldelsen
forlange den pågældende konstruktionsdel fjernet og ny støbning foretaget.
7.4.22.
Friskluftsventiler
Friskluftsventiler type Exhausto ULA2 monteres som angivet i leverandørens
anvisninger. Huller (ø150mm ) bores af betonentreprenøren. Placering af
friskluftsventiler fremgår af tegningerne.
Montering af udluftningsrør foretages med svag fald ud af væggen (ca. 5 promille) Hvis
der vægles iboring skal betonentreprenøren udføre dette. Efterfølgende skal rørene
tætnes mod beton/fastgøres med fugemasse. Placering af udluftningsrørene fremgår af
tegningerne.
I udluftningsrør indlægges trådnet for at mus/rotter/katte ikke skal kunne komme ind i
krybekælderne.
7.5.
KVALITETSKONTROL
7.5.1.
Tolerancer
a) Fundamenters placering må højst afvige 10 mm fra det teoretisk rigtige,
bestemt udfra væggenes placering i forhold til modullinier.
b) Ingen vægdels placering må afvige mere end ± 10 mm fra den på tegningerne
viste teoretiske placering.
c) Bygningens bredde og totallængde ± 1 o/oo.
d) Koter ± 10 mm.
e) Dæktykkelser: - 0 mm / + 10 mm
f)
Tolerance for indstøbning af stålkonstruktion er beskrevet i SA14
7.5.2.
Side 8 af 8
Overfladekrav
Krav til betonoverflader er defineret efter BIPS A24 ”Betonoverflader - Specifikation,
krav og kontrol”. Overflade for fundermenter skal overholde BO31 S-N, og dæk skal
overholde BO13 S-N.
side 1 af 5
Kap 8, Murerarbejde
8.
MURERARBEJDE
8.1.
ARBEJDETS OMFANG
8.1.1.
Arbejdet omfatter
under murerarbejdet for arbejdernes fuldstændige færdiggørelse.
8.1.2.
8.2.
•
Isolerede pudslag i toiletrum
•
Vådrumsmembraner
•
Klinkegulve i toiletrum og køkken
•
Vægfliser i køkken og personalebad
•
Måtteramme i vindfangsgulv
•
Tilmuring af udsparinger i betonvægge og dæk
MATERIALER
GENERELT
8.2.1.
Vand
Skal være rent ferskvand, fri for bestanddele, der under nogen form kan reducere
styrke og beskaffenhed eller forårsage saltudslag.
8.2.2.
Cement til beton
Al beton skal fremstilles af rapidcement. Cementen skal opbevares tørt, beskyttet mod
regn og jordfugtighed. Knoldet eller stenløben cement må ikke anvendes.
8.2.3.
Grus til beton
Grus består af sand og sten. Ved sand forstås korn mindre end 4 mm. Stenenes
maksimale kornstørrelse må ikke overstige 32 mm til jernbeton og uarmerede, pudsfrie
vægge. Ved specielle tynde konstruktionsdele skal stenene være mindre. Til grovbeton
må stenenes maksimale størrelse ikke overstige 64 mm.
Grusmaterialerne skal normalt adskilles ved sigtning i en bunke sand og en bunke sten.
Bunkerne skal lagres hver for sig. Der kræves til gengæld ikke udført
kornkurveundersøgelse. Indtogtede materialer må uden sigtning anvendes som sand
henholdsvis sten, når sandet indeholder maksimalt 15% sten, og stenene indeholder
maksimalt 10% sand efter rumfang. Dette skal kontrolleres ved sigteprøve.
Sand og sten skal bestå af stærke, uforvitrede, uporøse bjergarter. Sand og sten skal
være fri for urenheder som fx. tang og humus, ler m.m.
Skærver må indeholde op til 4% stenmel.
8.2.4.
Armeringsstål
Glat armering, st. 37-2, type a i henhold til DS 411.
side 2 af 5
Kap 8, Murerarbejde
Karakteristisk flydespænding ≥ 235 MN/m2 for d < 16 mm.
Forankringsfaktor:
ca. 0,3
Bukkediameter:
2d for d < 12 mm
3d for d > 12 mm
Bemærk, at glat armering med d > 10 mm skal forsynes med kroge jf. DS411. I
tegningsmaterialet er anvendt betegnelsen R for denne kvalitet.
Dansk kamstål, type b3 i henhold til DS 411.
Karakteristisk flydespænding ≥ 550 MN/m2.
Forankringsfaktor:
0,8
Bukkediameter:
3d for d < 12 mm
6d for d > 12 mm
I tegningsmaterialet er anvendt betegnelsen Y for denne kvalitet.
8.2.5.
Bindetråd
Bindetråd skal være 1,5 mm udglødet jerntråd.
8.2.6.
Tilsætningsmidler
Fabrikatet af luftindblandingsmidlet skal godkendes af tilsynet. Der må ikke bruges
andre tilsætningsstoffer uden særlig tilladelse af tilsynet.
8.2.7.
Sand og grus
skal være rent, fri for muld, organiske bestanddele, salt, ler og lignende, samt være
med varierende kornstørrelser. Til afretningslag anvendes max. kornstørrelse 2 mm.
8.2.8.
Cement
Cement skal være Rapid-cement fra Aalborg Portland.
Knoldet eller stenløben cement må ikke anvendes.
8.2.9.
Saltsyre
Til afsyring skal anvendes syntetisk ren saltsyre.
8.2.10.
Fugtstandsende afdækning
Som støbeunderlag og murpap skal være Phønix tjærepap.
8.2.11.
Isoleringsmaterialer
Trykfast isoleringsmateriale som Rockwool terrænbatts i tykkelser som vist på A090
8.2.12.
Gulvklinker
Gulvklinker, farver og typer:
Klinker på gulve i Køkken, personaletoiletter og personalebade.
Fabrikat som EVERS, Eversign Arkitekt147 x 147 x 6,6 mm, skridsikkerhedsklasse A.
Sokkelklinke: Tilskæres af gulvklinker, 70 mm høj, undtaget i køkken, grovkøkken og
køkkendepot hvor sokkelklinker er 100mm.
Farver:
Farve 1: Køkken, køkkendepot: RAL 7047 lysgrå
side 3 af 5
Kap 8, Murerarbejde
Grovkøkken: RAL 230 70 15 søblå
Bad, Personaletoiletter og Handicaptoilet: RAL 1018 gul
8.2.13.
Vægfliser
Opsættes på vægge i køkken, grovkøkken, køkkendepot og personalebad.
I køkken, grovkøkken og køkkendepot opsættes fliser på alle 4 vægsider til 210cm over
gulv, se tegn. A07 køkken.
I bad opsættes fliser på alle 4 vægsider til 202cm over gulv, se tegn. A073
personaletoiletter.
Fabrikat som EVERS, Everssign Arkitekt, 147 x 147 x 6,6 mm.
Farver:
Køkken, køkkendepot: RAL 7047 lysgrå
Grovkøkken: RAL 230 70 15 søblå
Bad: RAL 1018 gul
8.2.14.
Klinkeklæber og -fugematerialer
Skal være foreneligt med klinketype og underlag.
Fugefarve er lys grå.
8.2.15.
Stålrammer for gulvmåtte
Vinkelskinner 5x30x30 mm varmforsinket stål med skruehuller i vandret flange for
undersænket skruemontage i underliggende armeret pudslag. Rammen har fladstål
5x50 fladstål monteret vandret pr. 200 vinkelret på facaden. Disse er understøttet pr.
200 af varmforsinkede metalafstandsklodser på afretningslag der hælder mod
gulvafløb, således at måtterammen er plan.
8.3.
8.3.1.
Generelt
Arbejdet udføres i henhold til tegninger, og i nøje overensstemmelse med fabrikantens
anvisninger.
8.3.2.
Isolerede afretningslag
I alle rum, hvori der udlægges isolerede afretningslag, udføres disse således af
overside af færdige gulvbelægninger her svarer til overside af færdige gulvbelægninger
i tilstødende rum.
I alle isolerede afretningslag etableres der gulvvarme.
Murer udlægger trykfast isolering på betondæk.
Afretningslag svindarmeres med Rio-net eller tilsvarende som udligningsforbindes af
elektriker.
Afretningslaget udlægges i blanding 1:3 og overfladen afrettes med retholt.
Efter afretning komprimeres ved håndkraft ved hjælp af en planke, der bruges som
stamper og trækkes på lederne.
Overfladen kontrolleres med retholt, eventuelle lunker fyldes, og der komprimeres igen,
indtil hele overfladen er plan og fri for lunker og så fast, at man kan træde på den uden
at sætte mærker.
Efter afretningen lades overfladen i ro 15-30 min, hvorefter den øverste våde slamhinde
i et millimeter-tyndt lag trækkes af overfladen med en gummiskraber.
side 4 af 5
Kap 8, Murerarbejde
Overfladen afrives herefter med f.eks. et murerpudsebrædt, hvorefter den lades i ro en
kort tid inden glitningen, der kan udføres med stålglittebrædt eller glittemaskine.
Så snart overfladen kan tåle det og senest efter et døgns forløb, skal slidlaget vandes,
og i mindst en uge skal overfladen til stadighed holdes våd, hvorefter denne afdækkes
med plastfolie i min. 2 uger for at undgå for hurtig udtørring.
Tolerancer:
Tolerance for planhed: Se under klinker.
Afretningslag udføres iht. tegn. A040 Gulvplaner nybygning, tegn. 090
Normalkonstruktioner, detaljer, og i øvrigt som beskrevet generelt under SA 8.2
Materialer og SA 8.3.
Afretningslagenes tykkelser er angivet på tegn. A090 Normalkonstruktioner.
8.3.3.
Klinker på gulve
Ved alle tilslutninger mellem klinke på gulv og sokkelklinker udføres fleksibel
fugetætning. Fugen udføres som vist i By og Byg anvisning 200 figur 28 eksempel B.
Bemærk: Der skal anvendes sliptape bag fuge således denne alene klæber til
klinkernes kanter.
Tolerancer for færdige plane klinkegulve +/- 2mm på en 2 meter retskede. Tolerancer
for spring mellem 2 klinker er maksimum 1 mm målt lodret fra kant til kant.
Klinkegulve skal afdækkes med gulvpap og hårde træfiberplader umiddelbart efter
afsluttet udlægning.
Afdækningen udføres af gulvlægger iht. afs. 15.
8.3.4.
Udstøbninger af udsparringer
Murer udfører tilstøbning af alle huller og udsparinger i støbte konstruktioner efter
øvrige arbejder.
Omfang af udsparinger i betonkonstruktioner fremgår af betonkonstruktionstegninger
og tilstøbes af murer efter endt montage og/eller installationsføring.
Alle udsparinger for rørgennemføringer tilstøbes efter rørmontage, hvis andet ikke er
anført. Tilstøbninger skal, med mindre andet er angivet, udføres som den bygningsdel
udsparringen er udført i. Er udsparringen der tilstøbes, udført i en brandklassificeret
bygningsdel, påhviler det murer at udføre tilstøbningen med den pågældende
klassifikation.
Synlige udstøbninger pudses til overflade som tilstødende overflade.
8.3.5.
Vådrumsmembraner
Vådrumssystem skal være MK-godkendt som smøremembransystem LIP VS 30.
Vådrumssystem udføres på alle gulve og vægge hvor der monteres klinke- og
flisebeklædning.
8.3.6.
side 5 af 5
Kap 8, Murerarbejde
Gulvklinker
Gulvklinker udføres iht. tegn. A040 Gulvplaner, rumtegninger, normalkonstruktioner,
detaljer, og i øvrigt som beskrevet generelt under SA 8.2 Materialer og SA 8.3.
Omfang iht. tegn. A040 Gulvplaner.
8.3.7.
Vægfliser
Der opsættes vægfliser køkken, iht. tegn. A070 Rumtegning køkken.
Der opsættes vægfliser i personalebad iht. tegn. A083 Rumtegning personaletoiletter.
Skårne fliser mindre end en ½ skal om muligt undgås. Fugebredden er 3 mm.
Fliselim, der påføres med tandspartel, skal opbevares frostfrit. Limen skal være frisk fra
fabrik (max. 1 år gammel). Der fuges ved rørgennemføringer og væg/gulv samt
væg/væg i hjørnesamlinger i farve som fugeprodukter.
Opsætning af vægfliser skal iøvrigt udføres i overensstemmelse med anmodninger i
SBI-anvisninger 180, Badeværelser, tungt badeværelse i ny bolig.
8.3.8.
Slibning og støvbinding af betongulve
Slibning og støvbinding udføres i depotrum og teknikrum (rum 01, 02, 03 & 04) i niveau
0 (kælder).
Underlaget slibes til en planhed +/- 3mm på en 2 meter retskede.
Efterfølgende påføres vandglas som arbejdes grundigt ned i overfladen med kost.
Overskydende vandglas som ikke opsuges skal aftørres omgående.
I øvrigt som beskrevet generelt under SA 8.2 Materialer.
8.3.9.
Måtteramme i vindfang
Udføres hvor der forekommer gulvmåtter i vindfang som vist på tegn. nr. A040 gulvplan,
samt detaljer A092-20 & A092-26.
8.3.10.
Udstøbninger af udsparringer
Udføres som beskrevet generelt under SA 8.2 Materialer, hvor udsparinger til
installationer, mv. udstøbes.
side 1 af 13
Kap 9, Tømrerarbejde
9.
TØMRERARBEJDE
9.1.
ARBEJDETS OMFANG
9.1.1.
Arbejdet omfatter
under tømrerarbejdet for arbejdernes fuldstændige færdiggørelse.
9.1.2.
Nybygning
Udvendige arbejder
•
Bindingsværk på facader
•
Bindingsværk på gavle
•
Vindspærre, isolering og dampspærre på facader
•
En-på-to beklædning på facader
•
Fibercementplader på mellembygninger
•
Udvendige skure
•
Udvendig gangbro
Indvendige arbejder
9.2.
•
Indvendige isolerede forsatsvægge på facader
•
Skillevægge
•
Installationsvægge
•
Nedhængte træbetonlofter
•
Nedhængte akustiklofter
•
Undergulve med gulvvarme, isolering og gulvplader
•
Undergulve med opklodsede strøer, isolering og gulvplader
•
Tømmertrappe til kælder
•
Trappetrin i fællesrum
•
Hems i legehus
MATERIALER
GENERELT
9.2.1.
Materialer til bærende konstruktioner
Alle materialer skal opfylde kravene i Dansk Ingeniørforenings norm for
trækonstruktioner DS 413, 4. udgave, november 1982 og Dansk Ingeniørforenings
side 2 af 13
norm for stålkonstruktioner, DS 412, 2. udgave april 1983, samt alle heri angivne
rekommandationer, standarder, m.v. med de ændringer, der fremgår af nærværende
arbejdsbeskrivelse.
9.2.2.
Tømmer, planker, brædder og lægter
Træ til konstruktioner skal opfylde kravene til uklassificeret konstruktionstræ i henhold
til DS 413.
Besavning skal endvidere være sådan, at der fås tilstrækkeligt brede flader til
forbindelser og beklædninger. Tømmeret skal have plane og på hinanden vinkelrette
sider uden vindskævhed samt være berørt af saven i hele sin længde og i mindst 2/3 af
sidens bredde. Tømmer skal leveres med mål svarende til Dansk Standard DS 146 og
må ikke være behæftet med bomkant i større omfang end at samlinger, beslag m.v. kan
monteres i henhold til projektet. Det skal være "ret", hvilket vil sige, at krumningen ikke
må overstige 1:400. Dog må indtil 5% af stykkerne i én leverance have en mindre, jævn
krumning i et plan på maksimalt 1:200.
Fugtighedsindholdet må ikke overstige 18% ved træets levering fra forhandler eller ved
indbygningen.
Før træ overdrages til malerbehandling, skal overfladen være fast, ren (slamfri) og tør.
9.2.3.
Høvlet træ og savskåret underlag for udv. inddækninger m.v
Profiler fremgår af detaljetegninger.
Ubenævnt træ til synlig udvendig anvendelse skal være af en kvalitet svarende til
usorteret (u/s), dvs. sorteringsklasse 1-4.
9.2.4.
Limtræ
Limtræ skal være af kvalitet L40 og leveret af virksomhed godkendt af Dansk
Ingeniørforenings Lamineringsudvalg (L-mærket).
Limtræet skal ved indbygning have et fugtindhold på 12% + 3% af tørvægten.
9.2.5.
Kerto træ
Skal være iht. Moelvens standarder, type S iht. tegningerne.
9.2.6.
Krydsfiner
Til bærende konstruktioner anvendes konstruktionskrydsfiner i henhold til DS 413,
pkt. 3.4 og tilhørende vejledning.
Krydsfiner skal være vandfast i kvaliteter som COFI-mærket Douglas Fir Plywood.
Plader i indv. vægge (v. ydervæg):
12 mm DFP; kvalitet BCC, exterior
Plader som kantforstærkninger ved tagkanter:
21 mm DFP; kvalitet BCC, exterior
De angivne kvaliteter er ved anvendelse af krydsfinér produceret i Canada. Ved
anvendelse af krydsfinér med anden oprindelse skal leverandør kunne dokumentere
som minimum tilsvarende kvalitet.
9.2.7.
Søm og skruer i konstruktioner
Skal være varmforzinkede til udvendigt brug. Der må ikke anvendes dykkere i
krydsfinér.
Hvor der ikke er foreskrevet andet, anvendes firkantede søm med karreret hoved og
længde = 2 x emnetykkelse + 25 mm.
side 3 af 13
Kamsøm skal være fa. BMF i dimension som angivet i projekt.
9.2.8.
Bolte
Bolte skal være varmforzinkede og mindst kvalitet 4.6 efter DS/ISO 990.1.
Med bolte leveres tilhørende møtrikker, underlagsplader- og spændskiver.
9.2.9.
Gennemstiksankre
Skal være elog eller varmforzinkede.
Montage, herunder kantafstande, indboring, tilspændingsmoment osv. foretages i nøje
overensstemmelse med forskrifter.
9.2.10.
Mellemlæg
Indpressede mellemlæg ved boltesamlinger skal være varmforzinkede stjernejern eller
bulldogmellemlæg med dimensioner som angivet i projektet.
9.2.11.
Beslag
Beslag er fortrinsvis de på ingeniørtegninger viste BMF sømbeslag i de angivne typer
og dimensioner.
Andre beslag skal være varmforzinkede. Stålkvalitet 37B efter DS/ISO 630.
9.2.12.
Taggennemføringer og taghætter
overdrages til tømrers opsætning fra VVS-udførende. Tømrer skal ved overdragelsen
sikre sig at alle nødvendige montageforskrifter er indeholdt i leverancen.
9.2.13.
Lim
Til indlimede bolte anvendes en 2 komponent polyurethan eller epoxylim som en af
følgende:
Sadofoss, Foss-than 2k 959 med hærder 956
Casco, Cascobond 1852 med hærder 1853
Ciba-Geigy, Araldit AW139 med hærder HV998
9.2.14.
Træimprægnering
Til imprægnering af tømmer direkte eller opklodset på/ved beton anvendes grøn
Cuprinol eller tilsvarende.
9.2.15.
Opklodsninger til konstruktioner
Brikker til opklodsning af konstruktioner kan udføres i konstruktions-krydsfinér. Alle
brikker som er i kontakt med beton skal være dyppet i træbeskyttelsesolie med
fungicider.
9.2.16.
Murpap
Til mellemlæg mellem remme og beton anvendes murpap, kvalitet mindst som PF2000.
9.2.17.
Dampmembran
Alle dampmembraner skal være som DAFA AirStop system, eller en tilsvarende
produktserie hvor der gives 25 års garanti.
side 4 af 13
Dampspærrefolie AluFoil skal kombineres med andre AirStop produkter, således at alle
gennemføringer omkring vinduer, døre og andre gennemføringer i facaden udføres
med et egnet produkt fra sortimentet.
9.2.18.
Varmeisoleringsmaterialer i facader, vægge og loft
Hvor intet andet er angivet anvendes glasuld eller stenuld, isoleringsklasse λ37 eller
bedre, i rulleform som Rockwool A rullebatts eller Isover 37. Dimensioner er anvist på
tegninger.
Hvor der i indvendige vægge er foreskrevet "mineraluld" kan der frit vælges mellem
ovenstående produkter.
Varmeisoleringsmaterialer på fundamenter, dækundersider og i varmt tag
Er beskrevet, leveret og opsat under andre fag.
9.2.19.
Varmeisoleringsmateriale ved brandskel
Til varmeisolering udfor brandskel anvendes temperaturstabil ubrændbar formstabil
isoleringsplade som Rockwool BD-60 Flexi Batts.
9.2.20.
Tråd til fastholdelse af isolering
Skal være 2 mm galvaniseret jerntråd.
9.2.21.
Stopningsmaterialer
Til stopning om karme og trækonstruktioner anvendes fugefilt af uorganisk, ubrændbart
uld.
9.2.22.
Fugeunderlag
Skal være som Sika Bagstop.
9.2.23.
Fugemateriale
Skal være som Sikaflex 15 LM med tilhørende primer.
9.2.24.
Vindspærre
Er overalt som Cembrit 9 mm Windstopper Extreme.
Samleprofiler DE-Flex 12 og 13
Skruer er DE-Flex til opsætning på træunderlag.
9.2.25.
Facadeplader, 8 mm fibercementplader
Facadeplader skal være 8 mm gennemfarvede og naturligt hærdede (ikke
damphærdede) fibercementplader, med plan, glat overflade med silkemat glans, af type
og farve som fabrikat Ivarsson
Type og kulør: Ivarsson Equitone [natura], gennemfarvede, n073 sort.
Overfladen skal være imprægneret mod saltudslag og skårne kanter skal imprægneres
fra fabrik.
Tilbehør:
side 5 af 13
•
LUKO-kantforsegler til imprægnering af pladsskårne pladekanter, iht.
leverandørens anvisninger.
•
Indfarvet 4,8 x 40 mm i-fix facadeskrue. Regningsmæssig udtræksstyrke for
skrue i træ = 390 N hvor skruer er synlige (primært plader på nybygning,
mellembygning og tilbygning), ellers SQD skrue med undersænket
torxhoved (brædder på klink på bygning 1-3)
•
EPDM-bånd på underlag af træ.
Pladeleverandør udarbejder, i samarbejde med byggeldelsen, projekt for
fabriksopskæring og forboring af plader. Til dette brug leverer arkitekt nødvendige
digitale filer og entreprenør bistår med nødvendige opmålinger på pladsen.
NB! Pladsskårne plader vil naturligt forekomme særlige steder. Her fortager entreprenør
den fornødne kantimprægnering og hulboring, iht. leverandørens anvisninger.
9.2.26.
Udvendige beklædningsbrædder
E-på-to bræddebeklædning udføres med hhv. 125x25 og 75x25 høvlede brædder.
Vandret befæstning er 100x38 savede brædder.
9.2.27.
Stålskelet til indvendige pladevægge
Alle skinner mod omgivende bygningsdele skal være i dimension som angivet på
tegninger og med præmonteret 4 mm polyethen som Gyproc type SKP, samt
forstærkningslægter hvor dette er angivet. Alternativt benyttes tilsvarende
skeletkonstruktionssystem, der opfylder de i projektet stillede krav til vægbredder, samt
brandmæssige og akustiske krav.
Rigler/stolper, hjørnestolper, forstærkningsstolper og øvrige dele til skelet skal være fra
samme sortiment som de valgte skinner.
Det indbyggede system skal opfylde de stillede brandmæssige og akustiske krav.
9.2.28.
Gipskarton på vægge
Til indvendige vægge og indvendig beklædning af facadevægge anvendes 13 mm
gipskarton med forsænket kant til spartling, som hhv. almindelig gipslade Gyproc GN
13 Normal Ergo, robust gipsplade Gyproc GRE 13 Robust Ergo eller dermed ligestillet.
Til vægflader der vender mod toiletrum, baderum, samt teknikrum anvendes
vådrumsplade som Gyproc Robust Vådrumsplade GRIE 13 eller dermed ligestillet.
9.2.29.
Afslutningsprofiler
Ved alle udadgående hjørner udføres galvaniseret hjørnebeskyttelsesprofil til spartling
som Gyproc HS 29 eller dermed ligestillet.
Ved alle pladekanter som vil fremstå synlige med fugesamling til anden bygningsdel
udføres galvaniseret kantskinne til spartling som Gyproc eller dermed ligestillet.
9.2.30.
Lofter generelt
Typer, forekomster samt opsætningsprincipper fremgår af loftplaner tegn. nr. A041.
9.2.31.
25 mm Troldtekt på fast underlag
45 mm mineraluld, hvide indfarvede skruer i Troldtekt system.
Type: 600 x 2400 plader, fin struktur, hvid.
side 6 af 13
Opsættes på underside hems i ”legehus” på 45 x 95 forskalling, iht. tegning. A074
legehus med hems.
Plader tilpasses, som vist på loftsplan, ved at kanter tilskæres med en skarp kniv.
9.2.32.
25 mm Troldtekt ophængt
45 mm mineraluld, hvide indfarvede skruer i Troldtekt system.
Type: 600 x 2400 plader, fin struktur, hvid.
Troldtekt ophængningsskinnesystem C-60 bestående C-60 skinner, samlestykker,
stropholder, øjestrop, mv., ophængt i øskner (ikke en del af Troldtekt system) skruet op
i højstålprofiltagplader. Troldtektplader skruet i C60 profiler med selvskærende
indfarvede Troldtekt skruer iht. leverandørens anvisninger.
Ophængning, bæringers max. afstand fra vægge, mv., iht. C-60 systemets
ophængningsvejledning.
I øvrigt iht. leverandørens anvisninger.
Plader tilpasses som vist på loftsplaner, ved at kanter tilskæres.
Der leveres og monteres Troldtekt inspektionslem leveres i mål: 600 x 600 til montering
i C60-skinnesystem, omfang og placering vist på tegning A041 loftsplan.
9.2.33.
Akustisk systemloft
Mineraluldsbaseret akustik systemloft, Ecophon 20 mm Ecophon Focus, type Ds, skjult
skinnesystem, let demonterbart
Type:600 x 600 plader, farve Ecophon standard hvid (white frost.)
Udføres med ophæng og kantløsning M206, T1-D17
Bemærk at der i rum toiletrum 35b og 35c benyttes 600 x 1200 plader, i øvrigt som
resten af leverancen.
9.2.34.
Akustisk gipsloft
Fastmonteret loft med gipsplader Gyptone Rigitone Big 8-15-20 med pålimet akustikfilt
på bagsiden. + 45mm mineraluldisolering.
Loftet monteres nedhængt med Gyproc GK loftophængningssystem i to niveauer.
Der koordineres med el-entreprisen ang. arbejdsgange for ophæng af lamper og spot.
9.2.35.
Vandnæser og inddækninger omkring vinduer, mv.
Leveres af blikkenslager til tømrers montage
9.2.36.
Fugtspærre
Fugtspærre til udlægning på pladsstøbte betondæk over terræn/krybekælder, i 0,2mm
PE-dug.
9.2.37.
Gulvstrøer til lette gulve
Er finérlaminerede styrkeklasse L40 som Kerto Gulvstrø 63x40 mm. Der skal regnes
strøafstand max. 400 mm samt ekstra strø langs alle rums vægge.
Leverandør: Moelven Danmark A/S, www.moelven.dk
9.2.38.
side 7 af 13
Opklodsninger til lette gulve (med og uden gulvvarme)
Brikker til opklodsning af gulvstrøer skal udføres som 12 mm blød træfiberplade (min.
2
100 cm ), samt 12 mm konstruktions krydsfinér, begge dele dyppet i
træbeskyttelsesolie med fungicider. Hårde kiler, samt kilesystem, til højdejustering
sømmes sammen med krydsfinér. Krydsfinér ligger løst oven på træfiberplader, af
akustiske hensyn.
Der skal regnes opklodsningsafstand på max. 600 mm.
9.2.39.
Gulvspånplader
Gulvplader til linoleumsbelægninger: omfang iht. gulvplaner A 040.
Gulvplader er 22 mm gulvspånplade til udlægning som bærende undergulv med fast fér
og not på alle 4 sider til sammenlimning ved lægning, som Spaandex Gulv V20.
Leverandør: Novopan træindustri A-S.
9.2.40.
Materialer i øvrigt
Som ikke er beskrevet i ovenstående, men er nævnt i forbindelse med arbejdets
udførelse, på tegninger eller forekommer nødvendige for opnåelse af det foreskrevne
endelige resultat, leveres også i tømrerentreprisen og skal svare til gode handelsvarer
fra anerkendte fabrikker.
9.3.
9.3.1.
Generelt
Arbejdet udføres håndværksmæssigt korrekt og i henhold til tegninger, beskrivelse og
DS 413.
Det skal påses, at de bestræbelser, der ved planlægningen er udvist for at få bygningen
tæt, bliver efterkommet ved overlæg af membraner, stopning og fugning m.m. Hvor
gennembrydning af membran er nødvendig, tætnes der omhyggeligt med tape.
9.3.2.
Afsætning og opmærkning
af koter og systemlinier udføres af hovedentreprenøren til brug for samtlige fagarbejder.
Opmærkningen udføres ved tydelig påmaling af undergulve, søjler og vægge.
Under tømrerarbejderne sørges for alle nødvendige afmærkninger og hulafsætninger i
beton for eget arbejde. Indstøbninger er beskrevet under betonarbejdet og udføres
under betonarbejderne
Vedr. intentioner om tilbygningens tilpasning til eksisterende bygning, se afsnit 1.4.1.
9.3.3.
Generelle krav til facader
Luftskiftet gennem utætheder i klimaskærmen må ikke overstige 1,5 l/s pr. m² opvarmet
etageareal ved trykprøvning med 50 Pa. Resultatet af trykprøvningen udtrykkes ved
gennemsnittet af måling ved over- og undertryk. Prøvning af luftskifte sker på grundlag
af DS/EN 13829 Bygningers termiske ydeevne - Bestemmelse af
luftgennemtrængelighed i bygninger - Prøvningsmetode med overtryk skabt af
ventilator.
9.3.4.
Trækonstruktioner
Skal udføres i henhold til Dansk Ingeniørforenings norm for trækonstruktioner, DS 413.
side 8 af 13
Tømreren er ansvarlig for konstruktionens forsvarlige afstivning/afsværtning under
arbejdets udførelse.
9.3.5.
Træsamlinger
Samlinger skal udføres således, at forbindelserne bliver tætte og effektive.
Alle beslag, der hindrer en plan beklædning, nedstemmes i konstruktionen.
Ved samlinger skal berøringsflader være plane. Stød udføres således, at
konstruktionsdele ikke svækkes. Boltesamlinger skal overalt passe stramt om boltene.
9.3.6.
Afretning af tømmer
Alt tømmer afrettes på sider, der skal beklædes eller forskalles.
9.3.7.
Bindingsværk
Stolpeplaceringerne på tegningerne er retningsgivende for udførelsen af de viste indog udvendige overfladers afslutninger mod sokkel, tagudhæng, gulv og loft samt indog
udadgående hjørneløsninger.
Tømmeret skal være i så hele stykker som muligt, og alle stykker skal have mindst 2
fastgørelser.
9.3.8.
Tyndplader
Tyndplader, løskanter og indskud monteres under tømrerarbejderne , iht.
detaljetegninger A091, A092.
9.3.9.
Sømforbindelser
Udføres som angivet i DS 413.
Sømplaceringen skal være omhyggelig og i nøje overensstemmelse med tegningerne
for at undgå revnedannelser i træet.
Hvor intet andet er angivet, skal sømbeslag udsømmes fuldt ud med ks 40/40.
9.3.10.
Bolteforbindelser
Alle boltesamlinger udføres med stram tilpasning, og der efterspændes, når udtørring
har fundet sted.
Ved indpressede mellemlæg skal sammenpresningen foretages med specialværktøj til
tæt sammenpresning af træet og må ikke foretages med den for boltesamlingen
nødvendige bolt.
9.3.11.
Franske skruer
Der skal forbores for skruen i hele dens længde.
For skaftet forbores med bordiameter lig skaftets diameter. For gevindlængden forbores
med bordiameter lig 0,7 gange skaftets diameter.
Skruen skal skrues i det for gevindlængden borede hul med nøgle, ikke ved inddrivning
med hammer.
Sæbe eller andet ikke-oliebaseret smøremiddel, der ikke skader træet, kan anvendes
på skruen eller i hullet for at lette montagen.
9.3.12.
side 9 af 13
Indlimede bolte
Udføres i henhold til pjecen Indlimede Bolte fra Træbranchens Oplysningsråd, 1.
udgave, 1987. Alle limede samlinger udføres på fabrik af leverandøren inden levering.
Til indlimede gevindstænger benyttes epoxy eller polyurethan lim med
indlimningslængder som anført på ingeniørtegninger.
9.3.13.
Stålbeslag
Stålbeslag skal svejses på fabrik af svejsere med certifikat til svejsning i det
pågældende materiale og de pågældende dimensioner. Samtlige svejsesømme skal
lukkes.
9.3.14.
Isolering med mineraluld
Isoleringen tilpasses overalt omhyggeligt, således at samlinger og tilslutninger mod
andre materialer bliver tætte.
Tildannelsen af isoleringsmaterialet skal ske med et skærende værktøj. Materialet skal
have 1-2% større bredde/længde end det mellemrum, hvori det skal indsættes.
Hvor isoleringen ligger i flere lag, skal samlingerne forskydes for hinanden.
Fastholdelse af mineraluld udføres med jerntråd pr. 300 mm.
9.3.15.
Vindskærm
Cembrit Windstopper Extreme opsættes med skrueafstand i henhold til leverandørens
anvisninger. Plader som beskadiges under eller efter opsætning må ikke søges
repareret men skal udskiftes med nye plader.
Alle pladekanter ved stød som ved huller og afslutninger skal beskyttes med de
foreskrevne profiler. Alle steder hvor en samling mellem profil og plade vender en
åbning opad skal der limfuges mellem plade og profil.
Profiler skrues til plader og underlag efter leverandørens anvisninger.
9.3.16.
Stopning
Overalt mellem trækonstruktioner stoppes tæt og fast fra begge sider med fugefilt.
9.3.17.
Fugning
Udføres overalt, hvor det er vist i projektet samt, hvor man normalt foretager fugning for
at forhindre vandindtrængning og luftgennemgang.
Før fugning foretages, primes underlaget, og der monteres fugeunderlag i passende
dimension. Den indvendige fuge skal slutte tæt til membran og konstruktioner.
9.3.18.
Dampmembran
Ved opsætning af dampmembran skal det påses, at der udføres tapede og klemte
samlinger overalt i henhold til og benyttende produkter fra DAFA’s AitStop system. Ved
vindues- og døråbninger føres dampmembran ud i lysninger, så den danner underlag
for senere fugning. Det samme gælder ved øvrige tilstødninger.
9.3.19.
Facadebeklædning
Bygning 1-5 og skurene beklædes med en-på-to beklædning.
side 10 af 13
Vandrette brædder skrues fast på lodret bindingsværk igennem vindspærren med 2 stk.
Ø6/L75 skruer. Der monteres et vandret bræt pr. 600.
De inderste 70x22 brædder sømmes fast til det vandrette bræt med kamsøm 40/60 pr.
600 lodret.
De yderste 120x22 brædder lægges over de inderste brædder med overlæg på 25mm
og sømmes fast med kamsøm 28/60 pr. 600 lodret.
Se skitse af opbygning på tegn. A090 normalkonstruktioner.
9.3.20.
Facadeplader på mellembygninger
Underlaget skal danne en plan anlægsflade for facadeplader og det skal kontrolleres at
alle søm- eller skruehoveder er undersænkede.
Der monteres EPDM-fugebånd på alt underlag af træ. Fastgørelse af fugebånd tjener
kun som en midlertidig fiksering indtil facadeplader er monteret og kan udføres med
galvaniserede eller rustfri hæfteklammer eller søm, i bunden af fugebåndet (ikke over
vulster). Det skal sikres at fugebåndet ligger tæt og plant til træunderlaget.
Der anvendes 100 mm bredt EPDM-fugebånd til underlag for pladestød og 60 mm
bredt EPDM-fugebånd til mellemunderstøtninger.
Til indvendige og udvendige hjørner anvendes EPDM-fugebånd, samt alu
hjørneprofiler.
Indbygning af fugebånd skal ske i henhold til leverandørens anvisninger
Forarbejdning af facadeplader
Plader skal i videst muligt omfang leveres skåret på fixmål og med borede huller til
fæstemidler fra fabrik, således at forarbejdning på byggeplads minimeres. Pladekanter
skåret på byggeplads skal imprægneres iht. leverandørens anvisninger.
Huller til skruer i facadeplader skal forbores med en diameter på 7 mm. Det anbefales
at bruge det af leverandøren anbefalede bor.
Forarbejdning af facadeplader på byggeplads skal ske i henhold til leverandørens
anvisninger. Alt skære- og borestøv skal fjernes fra plader umiddelbart efter
forarbejdning med en blød børste eller klud. Fugtigt støv på pladerne skal undgås og
må under ingen omstændigheder tørre ind på pladen, da det kan føre til misfarvning og
ødelæggelse af overfladen.
Montering af facadeplader
For at minimere variationer i den færdige overflade skal der så vidt det er muligt
anvendes plader fra samme leverance på det enkelte facadefelt.
Facadeplader monteres med den af leverandøren foreskrevne skrue (i-fix), med
kantafstande, skrueafstande og placering af skruer i henhold til leverandørens
anvisninger.
Fugebredder mellem plader
Lodrette og vandrette fuger mellem plader skal være 10 mm brede.
Indbygning af vandafvisningsprofil
Vandret alu fugeprofil indbygges i alle vandrette pladestød efter leverandørens
anvisninger.
Profilerne fastklemmes mellem facadeplade og EPDM bånd og må ikke fastgøres
yderligere. Profilet klippes 2 mm kortere end pladelængde så det ikke bliver synligt i
lodrette pladestød.
side 11 af 13
Evt. samling af profiler skal ske over underlag og enderne skal stødes stumpt (ikke
overlap).
Rengøring af facade
Det indskærpes at pladeleverandørens forskrifter for håndtering af skære- og borestøv
følges nøje.
Plader skal rengøres samme dag de er monteret, og der skal udføres en slutrengøring
af hele pladearealet inden aflevering.
Plader med støv eller kalkslør på overfladen vil ikke blive accepteret, og vil blive
forlangt rengjort eller udskiftet.
9.3.21.
Indvendige gipspladevægge
Top- og bundskinner fastgøres til dæk med sømpløkke 6x35mm pr 200mm, iht. det
valgte gipssystem og leverandørens anvisninger.
Opsætning af gipskarton udføres i henhold til tegningsmaterialet og leverandørens
anvisninger. Synligt paplag skal være glat, helt og uden oprivninger og skader af nogen
art.
Rækkefølge for pladernes opsætning skal ske efter samråd med installationsudførende.
På alle synlige kanter og hjørner udføres de beskrevne beskyttelsesprofiler.
Tolerance for den færdige vægflades planhed er +/- 3 mm på en 2 meter retholt.
Tolerance for synlige kantafslutningers rethed er +/- 3 mm på en 2 meter retholt.
Samlet tolerance for afvigelser fra lodret er 5 mm udmålt lodret fra væggens bund til
top.
Alle vægflader afleveres til maler for ilægning af strimler, spartling og maling.
Efter malers grundbehandlinger udfører snedker synlige fuger i henhold til
tegningsmaterialet. Hovedreglen er, at hvor en gipspladevæg støder til en anden
gipspladevæg, betonvæg eller betonsøjle udfører maler acrylfuge max. 4 mm, og hvor
en gipspladevæg støder et snedkerparti udfører snedker synlig fuge.
Grænsedragning mellem tømrers og malers arbejde vedr. de færdige overflader
fastlægges til at følge retningslinierne i publikationen "Hvor går grænsen" 2. udgave
2003, Dansk Byggeri, Malerfagets Oplysningsråd, Gyproc og Danogips.
De i ovenstående publikation viste retningslinier for affasning af kortkanter mm. skal
følges.
9.3.22.
Underlag for installationer m.v.
Tømrer udfører diverse løsholter, underlag og pladeforstærkninger i vægge for
fastgørelse af døre, vinduer, sanitet, installationer m.v. Arbejdet skal tilrettelægges i
samarbejde med de relevante fagentreprenører.
Tømrer udfører underlag for lysarmaturer i loftsplader.
9.3.23.
Træbetonlofter
Udføres iht. loftplan samt leverandørens montagevejledning (lægteunderlag, C-60
ophængningssystem (for ophængningsystemer specielt hvad nedstropningers antal og
fordeling af disse).
Ilægning af mineraluld udføres successivt med montage af plader.
Pladerne opsættes med gennemgående skruemontage i underlaget.
side 12 af 13
Ved stød mod bygningsdele skæres kanter med rene og rette snitflader og kantprofil
skal monteres tæt til tilstødende bygningsdel.
Det skal påses, at leverandørens anvisninger vedr. håndtering, opbevaring og
montering nøje følges, idet forkert behandling kan medføre senere drys fra loftpladerne.
Tømrer skal udføre hultagning for installationer der ikke er forberedt fra leverandør.
Hultagningen skal ske i samråd med installationsudførende. Ved huller hvori monteres
materiel med dækkapper må hullets kant ikke være synlig efter montage af materiellet.
Ved hultagning til materiel uden dækkapper skal kanter fremstå med rene snit og med
ens afstand på max 5 mm til materiellet.
9.3.24.
Ecphon akustiklofter
Udføres iht. loftplan samt leverandørens montagevejledning for det nedhængte
systemloft, plademontage, kantløsninger, mv.
9.3.25.
Huller, udskæringer mm. i lette konstruktioner.
Udføres af den entreprenør for hvis arbejde, der skal udføres huller eller udskæringer.
NB! Tømrer udfører huller for elog vvs-armaturer i loftplader.
9.3.26.
Efterreparationer
Alle efterreparationer i tømrerarbejdet udføres af tømrer, også efter andre
håndværkere. Bolteforbindelser m.v. skal i bygge- og garantiperioden med mellemrum
efterses og efterspændes efterhånden som træet tørrer ud.
9.3.27.
Træundergulve for linoleumsbelægning
Før gulvarbejder indledes skal enterprenøren af egen drift sikre sig at de nødvendige
forudsætninger er til stede - herunder at bygningen er tør og varm. Opvarmning til over
30°C må ikke finde sted.
Der udlægges PE-dug på betondæk.
Strøer udlægges med maks. afstand på 400mm og med understøtning pr. maks. 600
mm.
Langs vægge til 600mm fra væg udføres supplerende strøer til max. afstand af 220mm.
Afstand mellem væg og første strø må ikke overstige 80mm.
Strøers understøtninger er med blød brik nederst og der må ikke sømmes i den bløde
del af brikkerne. Under brikker udlægges asfaltpap til aflastning af dampmembran. Ved
strøsamlinger skal der udføres ekstra understøtning.
Ved dørsteder skal strøer føres ubrudt igennem. Hvis strøernes placering ikke tillader,
at de kan føres ubrudt igennem døråbninger, skal der her udlægges 1 m lange ekstra
strøer gående ca. 400 mm ind i hvert rum, således at der i hver døråbning er mindst 3
understøtninger for gulvplade.
Der udlægges 50 mm mineraluldsisolering mellem strøer på hele gulvets areal.
Hvor der skal udføres gulvvarme, monteres forskallingsbrædder i tæt samarbejde med
VVS-entreprenøren, således at varmeplader og varmeslanger kan udlægges iht. VVSprojektet.
Gulvplader udlægges i henhold til leverandørens anvisninger. Alle samlinger skal være
med fer og not og alle samlinger skal limes. Pladerne udlægges i forbandt på tværs af
strøer eller bjælker og skrues til disse med undersænkede skruer. Forsænkning for
skruer er minimum ½mm og max 1½mm.
Fugtindholdet i strøer og plader må højst være 12-14% ved udlægningen
side 13 af 13
Efter limsamlingernes afhærdning skal tømrer slibe alle samlinger for splint og
overskydende lim.
Tolerancer for gulvpladernes planhed efter lægning er +/- 2 mm på en 2 meter retholt.
Tolerancer for gulvpladernes afvigelse fra vandret er 4 mm målt på en vilkårligt udlagt 2
meter retholt. Forud for lægningen skal tømrer opmåle det betondæk som overtages.
Hvis der konstateres afvigelser fra vandret som gør det uhensigtsmæssigt at opretholde
bestemmelse om tolerance til vandret skal tømrer uopholdeligt kontakte bygherrens
tilsyn for aftale om eventuelle ændringer.
9.3.28.
Udvendig gangbro
Udføres af trykimprægnerede lægter, stolper og brædder, iht. tegning A060 udvendig
gangbro.
Konstruktion samles med BMF bjælkesko 64x98 og BMF vinkelbeslag 105 med ribbe.
Beslag fuldsømmes med kamsøm 40/60.
9.3.29.
Udvendige skure
Udføres iht. tegning A061 udvendige skure. Bindingsværk opsættes efter
ingeniørtegning I226.
Der monteres udvendig en-på-to beklædning efter samme forskrifter som bygning 1-5.
Der monteres vindspærre efter samme forskrifter som bygning 1-5.
Indersiden af skurene beklædes med 16mm vandfast krydsfinér.
For fastgørelse se ingeniørtegning I226.
9.3.30.
Trappe i fællesrum
Udføres som tømmeropbygning med stød i 15mm MDF og trin 2i 22mm gulvspånplade
iht. tegning A062 trappe fællesrum.
9.3.31.
Trappe til kælder
Udføres som tømmeropbygning med stød i 15mm MDF og trin 2i 22mm gulvspånplade
iht. tegning A063 trappe til kælder.
9.3.32.
Indvendige ”legehuse”
I projektet er et antal såkaldte ”legehuse”. Væggene mod fællesrum og fællesarel i de
to soverum i hhv. bygning 1 og 2, vaskeriet i bygning 3, køkkenudleveringen i bygning 4
og de to legerum i bygning 5 kaldes ”legehuse”. Med undtagelse af de to i bygning 5 er
der ikke tale om egentlige indvendige legehuse, men om vægge der ud mod fællesrum
og fællesarealet fremstår som et hus med saddeltag.
”Legehus” i bygning 5 ved modul B/5 er ”legehus” med hems og udføres iht. tegning
A064 legehus med hems.
De øvrige ”legehuse” udføres som legehus med hems, dog uden hems, og med
vandret træbetonloft fastmonteret på nedhængt system med 45mm lydisolering.
Tilskåret som nødvendigt.
”Legehusene” males udvendigt mod fællesrum og fællesareal.
side 1 af 4
Kap 10, Tagarbejde
10.
TAGARBEJDE
10.1.
ARBEJDETS OMFANG
Almindelige bestemmelser fremgår af afsnit 1. (brødtekst arial 10 alm)
10.1.1.
Arbejdet omfatter
under tagarbejdet for arbejdernes fuldstændige færdiggørelse.
10.1.2.
10.2.
•
Ståltrapeztagplader
•
Tagisolering på ståltrapezplader
•
2 lag tagpap monteret på tagisolering
•
2 lag tagpap monteret på tagkrydsfinér
•
Montering af kantinddækninger taggennemføringer, indskud og løskanter
MATERIALER
GENERELT
10.2.1.
Forskrifter
Dansk Ingeniørforenings Norm for Tyndpladekonstruktioner DS446, 2. udgave sept.
1984 inkl. seneste normtillæg og DS 1063.1 Tagdækningsmaterialer
Gældende forskrifter og vejledninger fra leverandører vedrørende transport, lagring,
beskyttelse, forarbejdning, montering, anvendelse mv. skal overholdes.
A/S Phønix anvisninger og forskrifter for papdækning i Grønland skal følges.
10.2.2.
Højprofilstålplader
Korrugerede højprofilstålplader som Muncholm type EM-128R/930 i pladetykkelser 1,00
mm.
Leverandørerne foretager alle endelige beregninger af fastgørelsesbeslag, deres
placeringer, afstande, samt anvise lægningsmetode for trapezplader,
kantforstærkninger mv. for kontrol samt godkendelse af rådgiver inden levering af
stålpladerne, se ingeniørtegning I 252 for en minimumsfastgørelse.
For fastgørelse af stålpladerne til stålprofiler kan anvendes/foretages med skudsøm
som HILTI skudsøm type X-ENP-19L15 eller tilsvarende.
Ved beregningen anvendes et karakteristisk vindhastighedstryk på 2,40 kN/m².
10.2.3.
Dampspærre
Mellem isolerings underlag og toplag som: Rockwool Rocktæt dampspærre.
10.2.4.
side 2 af 4
Kap 10, Tagarbejde
Tagisoleringsmateriale
På tagflade over bygning 1-5 og mellembygningerne:
• 180 mm Hardrock Energy
• 70 mm Hardrock Stålunderlag Energy underlag
10.2.5.
Fasthold af tagisolering
Til fasthold af såvel Hardrock Energy samt Hardrock Stålunderlag Energy underlag
anvendes som eksempelvis ISO-TAK PS 4.8 skruer med ISO-TAK Plus 48-3N med tre
tænder.
10.2.6.
Tagpap
Underpap som Phønix PF 3500 SBS, sort, banebredde 600 mm.
Overpap som Phønix PF 5000 SBS, sort, banebredde 600 mm.
10.2.7.
Tyndplader
Tyndplader leveres af blikkenslager til tagdækker.
10.2.8.
Kanter og inddækninger
Tagkanter og inddækninger leveres af blikkenslager til tagdækker.
10.2.9.
Forstærkningspap
Skal være Phønix PF 2500
10.2.10.
Klæber
Skal være Phønix varmeklæber.
10.2.11.
Opbevaring af tagpap
Skal ske på overdækket lagerplads, så det sikres, at pappen holdes tør.
Rullerne skal stå på et plant underlag med max. 2 ruller over hinanden med x-finer eller
lignende som trykfordeling.
Et døgn inden pappen skal bruges, skal den opbevares i et varmt rum.
10.2.12.
Fugematerialer
Phønix tagfugemasse.
10.2.13.
Garanti
Entreprenøren skal yde minimum 10 års garanti for papdækningens tæthed og
holdbarhed.
10.3.
10.3.1.
Generelt
anvisninger.
10.3.2.
side 3 af 4
Kap 10, Tagarbejde
Varmttagskonstruktioner generelt
Leverandørerne af den samlede tagopbygning skal foretage alle beregninger af
dimensioner på fastgørelsesbeslag i underlaget, placering og afstande, samt anvise
lægningsmetode for trapez-tagplader, kantforstærkninger, tagisolering og tagpap.
Leverandørerne skal levere og anvise inddækninger og tætninger således at
tagkonstruktionen efter udførelse er tæt for indtrængning af enhver form for vand, vind
og sne.
10.3.3.
Højprofilstålplade
Korrugerede højprofilstålplader oplægges på taget over bygning 1-5 og
mellembygningerne, iht. tegninger og detaljer.
10.3.4.
Tyndplader
Tyndplader der har kontakt til tagplader monteres under tagarbejderne, iht.
detaljetegninger A091, A092
10.3.5.
Dampspærre
Udlægges mellem det nederste og øverste lag tagisolering, med min 100 mm overlæg
der tapes. Dampspærren overside er mærket med Klasse 1 dampspærre. Den
mærkede overside skal ved udlægningen vende opad.
Samlingerne mellem dampspærrens baner skal udføres lufttætte og i øvrigt iht. TOR’s
anvisninger samt leverandørens forskrifter.
10.3.6.
Tagisolering
Isoleringspladerne udlægges helt tæt sammen og forskydes i forhold til hinanden.
Forskydningen skal foretages på pladernes korte led.
På stålunderlag udlægges langsiden på pladerne vinkelret på stålpladernes profilering.
Ved tag med stålunderlag, udfyldes bølgebunde og bølgetoppe over ydervægge med
mineraluldsisolering i en bredde på 100 cm målt fra yderside af ydervæg.
10.3.7.
Fastgørelse af tagisolering
Tagisoleringen fastgøres mekanisk ned i underlaget sammen med tagdækningen.
Til fasthold anvendes eksempelvis ISO-TAK selvskærende skruer.
De benyttede befæstigelsessystemer, skal være godkendt til formålet og forelagt
rådgiver inden udførelse.
Skiverne, som anvendes, skal være min 40mm i diameter og der skal være
teleskopskiver med en frigang på min 30mm, -dog max 50 % af isoleringens tykkelse.
Leverandøren af fastgørelser skal levere beregninger af antal og placering af
fastgørelser iht. DS 409/410. Fastgørelser skal udføres i henhold til anvisninger fra
leverandøren og Rockwool samt iht. DS409/410 og TOR.
10.3.8.
Hultagning og inddækninger omkring taggennemføringer
Tagdækker udskærer huller i ståltrapeztagplader og tagisolering, og opbygger det
fornødne underlag for korrekt fastgørelse af taggennemføringer.
VVS-udførende opsætter taghætter og tagdækker udfører inddækninger, modfaldskiler
mv.
10.3.9.
side 4 af 4
Kap 10, Tagarbejde
Tagpap på trykast isolering
Underpappen fastgøres mekanisk og med overlæg iht. Phønix’ forskrifter og
arbejdsanvisninger i Grønland.
Der udføres inddækninger ved taghætter, tagfod/stern og øvrige taggennemføringer.
Overpappen udlægges med min 80 mm overlæg, vinkelret på tagfod og fuldsvejses til
underpappen.
Der må ikke forekomme samlinger i de enkelte tagbaner.
Der må ikke dannes sorte spor af tjære på tagfladen ved arbejdets udførelse.
Hele tagpapdækningen udføres nøje i overensstemmelse med Phønix’ forskrifter og
arbejdsanvisninger i Grønland, ”Polartag 2012 – Tagdækning i Grønland”.
10.3.10.
Tagpap på tagkrydsfinér
Underpappen svejses på tagkrydsfinérplader på skure.
Overpappen udlægges med min 80 mm overlæg, vinkelret på tagfod og fuldsvejses til
underpappen.
Der må ikke forekomme samlinger i de enkelte tagbaner.
Der må ikke dannes sorte spor af tjære på tagfladen ved arbejdets udførelse.
Hele tagpapdækningen udføres nøje i overensstemmelse med Phønix’ forskrifter og
arbejdsanvisninger i Grønland, ”Polartag 2012 – Tagdækning i Grønland”.
10.3.11.
Vandleder over døre
Over udvendige døre til mellembygninger (GP 12, GP13, GP14) etableres vandledere
over døre.
Vandlederne udføres med trapezliste påsvejst overpap, som vist i Phønix’ forskrifter og
arbejdsanvisninger i Grønland, ”Polartag 2012 – Tagdækning i Grønland”, pp. 11.
Vandlederens bredde er dørbredden + 30cm til hver side.
10.3.12.
Strimling
Skal svejses på underpappen på alle tagflader.
10.3.13.
Forstærkningspap
Udføres ved inddækninger af afkasthætter og ved spring i tagflader.
10.3.14.
Kanter og inddækninger
Inden overpap pålægges udføres alle tagprofiler og inddækninger. Profiler skal stødes
over samlestykker.
10.3.15.
Fugning
Ved samlingsdetaljer udføres tætning med fugemasse.
10.3.16.
Asfaltspild
På synlige forkanter af tagfod skal afrenses.
Side 1 af 13
Kap 11, Snedkerarbejde
11.
SNEDKERARBEJDE
11.1.
ARBEJDETS OMFANG
11.1.1.
Arbejdet omfatter
under tømrerarbejdet for arbejdernes fuldstændige færdiggørelse.
11.1.2.
Bygning 1-5
11.2.
•
Vinduer
•
Glas/alufacader med dørpartier
•
Yderdøre
•
Indvendige massive trædøre
•
Glaspartier
•
Dørlukningsanlæg med dørpumper og ABDL
•
Brandfaldlem til køkken
•
Håndlister på indvendige trapper
•
Fast inventar i grupperum, vaskeri, personalerum, puslerum
•
Fast inventar i køkken
•
Fast inventar i garderober
•
Andet fast inventar
•
Tilsætninger, inddækninger, indfatninger og fodlister.
MATERIALER
GENERELT
11.2.1.
Materialer til snedkerarbejdet
Til alt snedkerarbejde skal for fyrretræs vedkommende anvendes træ efter DS/R 1030,
standardklasse II. Træet skal være ovntørret.
Al træ skal være CE-mærket, FSC- og PEFC-mærket.
Fyrretræ anvendes, hvor intet andet er nævnt.
Træet skal være nøjagtigt høvlet og kehlet fuldstændig plant og alle profilerede karme,
rammer og lignende kontrakehles i samlinger.
Der anvendes træ i så store længder, at unødvendige og skadelige samlinger undgås.
Træets fugtindhold ved indbygning må ikke overstige en fugtprocent på 9 +/÷ 3.
Side 2 af 13
Meget store og/eller løstsiddende knaster, harpikslommer, synlige revner, oprifter og
kutterslag må ikke forekomme.
11.2.2.
Transport og opbevaring
Snedkermaterialer skal snarest efter losning bringes under tag eller presenning,
omhyggeligt stablet og opklodset.
Materialer til snedkerarbejde, der skal stå blankt, skal særligt beskyttes mod
beskadigelse af enhver art.
11.2.3.
MDF-plader
Til tilsætninger, vinduesplader og inddækninger mv. skal være MDF (medium Density
Fiberboard) kvalitet Sylvapan K-plade, anvendelsesklasse 2, kvalitetsklasse EN 622-5.
HLS i de angivne tykkelser.
Fabrikat: Junkers industrier A/S.
11.2.4.
Spånplader
Spånplader skal være Spåndex med glat overflade, i de angivne typer og tykkelser. Alle
synlige kanter udføres med kantlister. Spånplader må ikke indeholde formaldehyd.
Fabrikat: NOVOPAN Træindustri A/S.
11.2.5.
Stopningsmaterialer
Til stopning om karme og trækonstruktioner anvendes fugefilt af uorganisk, ubrændbart
uld.
11.2.6.
Fugeunderlag
Skal være som Sika Bagstop.
11.2.7.
Fugemateriale
Til udvendige dør- og vinduespartier skal være som Sika Hyflex 250 med tilhørende
primer.
Farve: mørkegrå
Til indvendige dør- og glaspartier, samt snedkerfuger, skal være som Sika Hyflex 220
med tilhørende primer.
Farve: hvid (ved ikke-hvid karm og inddækning, males fugen i karmen farve)
11.2.8.
Beslag
Alt snedkerarbejde forsynes med beslag af god kvalitet i gangbare typer og i forsvarlig
styrke.
Alle udvendige beslag skal være varmtforzinkede eller parkeriserede. Småbeslag af
jern skal være blødstøbte.
Alt forniklet eller forkromet beslag skal være af metal. Beslag fremstillet af legeringer af
hvidbronze må ikke kunne oxydere.
Fabriksfremstillede snedkerelementer skal, hvor intet andet er nævnt, være forsynet
med fabrikkens standardbeslag, idet entreprenøren bærer det fulde ansvar for, at de
anvendte beslag er egnede til det pågældende formål.
11.2.9.
Side 3 af 13
Søm
Hvor intet andet er nævnt, anvendes firkantede stifter eller søm med forsænket,
karreret hoved og tilsvarende dykker i en til den pågældende anvendelse forsvarlige
dimension. Stifter i udvendigt snedkerarbejde skal være varmtforzinkede.
11.2.10.
Skruer
Skruer til samlinger og til fastgørelse af beslag skal være i dertil afpassede
dimensioner. Skruer i samlinger i udvendigt snedkerarbejde skal være varmtforzinkede.
Ved fastgørelse af beslag skal der overalt anvendes skruer af tilsvarende materialer og
behandlet ligesom det pågældende beslag.
11.2.11.
Lim
Til alt "blankt" arbejde, der skal behandles eller lakeres, anvendes ren snedkerlim, der
ikke må indeholde fedt eller syre.
Til alt udvendigt arbejde anvendes CASCOFEN 1701.
Til øvrigt arbejde anvendes kunstharpikslim.
11.2.12.
Generelle krav til vinduer og facaderpartier
Vinduesfacader, vinduer og udvendige døre skal som udgangspunkt nærværende krav:
For lufttæthed klassificeres vinduesfacader i henhold til EN 12007 og testes i henhold til
EN 1026, min. +900 Pa / ÷ 600 Pa.
For vandtæthed klassificeres vinduesfacaderne i henhold til EN12208 og testes i
henhold til EN 1027, min. 1.500Pa
For vindbelastning klassificeres vinduesfacader i henhold til EN 12210 og testes i
henhold til EN 12211, min. ± 1.200 Pa statisk, ± Pa stød, max. udbøjning < 1/300H.
11.2.13.
Udvendige vinduer i træ / alu
Som VELFAC type 200i
Vinduespartier med faste og gående rammer med 115 mm karm.
Leverandøren skal dimensionere de samlede vinduespartier samt partiernes
befæstigelse til underlaget og samling af partier som skal samles på byggeplads.
Vinduer skal være trykprøvede og godkendte til anvendelse ved det karakteristisk
vindtryk som angivet i kapitel 1.
Vinduer type V1 og V6 leveres med dyb post.
Alle vinduer leveres med et ekstra tætningsbånd.
Vinduer leveres med aluminiumsoverflade ”granite”.
Farve, aluminium: Granite 60 (mørkegrå)
Farve trækarme: som vindueslysninger og indvendige indfatninger
Side 4 af 13
Bygning1-2:
NCS S1030-G30Y lysegrøn
Bygning 3:
NCS S1050-Y gul
Bygning 4-5: NCS S3020-B50G blågrå
Huller efter montage proppes med lysegrå plasticprop
Kælder:
Velfac standard hvid
Skure:
Velfac standard hvid
Huller efter montage proppes med hvid plasticprop
11.2.14.
Beslåning, vinduer
Skal være dimensioneret til svær belastning - institutionsbrug.
Eventuelt synlige beslagdele skal overfladebehandles som omgivende ramme.
Greb skal udføres som termisk greb af kompositmateriale, fabriksstandard, med
børnesikring.
Alle gående vinduer udføres tophængte med udskyder og 2 stk hvide PNsikringsbeslag, undtagen V1, V5 og V6 der udføres sidehængte med PN-beslag.
11.2.15.
Glas
Ruder skal være 2-lags termoruder med argonfyldning og en blød
lavemissionsbelægning eller tilsvarende til opfyldelse af minimum varmeisolerende
2
egenskab: U værdi = 1,0 W/m K. Afstandsprofil/spacer mellem glas skal være med lav
kuldebro som "warmedge".
Det yderste lag glas i termoruden skal være hærdet/ lamineret.
Udover de i partierne isatte glas skal der til driftsherre afleveres en ekstra rude pr.
rudeformat/type.
Glas i ruder skal udover dette leve op til de på vinduesoversigterne angivne specielle
krav for personsikkerhed. De på vinduesoversigten markerede partier forsynes med
sikkerhedsglas som hærdet/lamineret. I udvendige vinduer skal det inderste lag være
hærdet/lamineret når det er markeret som sikkerhedsglas. Der kan ikke anvendes glas
med synlige tråde.
Der henvises til vinduesoversigt tegning A050 og dør oversigt A051 for øvrige
specifikationer.
11.2.16.
Montagevejledninger, -materialer og beregninger
Med vinduer leveres montagevejledninger, nødvendige beslag og skruer for vinduernes
fastgørelse samt dokumentation for beregninger og afprøvninger.
11.2.17.
Glasisætningsmateriale
Skal udføres med EPDM tætninger som i deres beskaffenhed, mål og udformning skal
modsvare anvendelsesformålet. De skal kunne bibeholde deres elasticitet, specielt
hvad angår trækpåvirkninger, ved alle forekommende temperaturer.
Falsgrund mellem termoruderne tætnes med selvklæbende butylfolie betrukket med
aluminium.
11.2.18.
Inddækninger mod tilstødende bygningsdele
Leveres af blikkenslager, monteres af snedker, se detaljetegning A091-90 og A092-90.
11.2.19.
Side 5 af 13
Facadepartier med døre
Leverandør som SCHÜCO system FW50+HI iht. tegning A050. Kuldebroisolerede
aluminiumprofiler og tilhørende komponenter. Indvendig profildybde 125mm. Evt.
forstærkning udføres skjult i profilhulkammer, iht. systemleverandørens anvisninger.
Gående døre udføres med specialkarm for indbygning i facadesystemet, Schüco
ADS65HD
Leverandøren skal dimensionere de samlede vinduespartier samt partiernes
befæstigelse til underlaget og samling af partier som skal samles på byggeplads.
Vinduer skal være trykprøvede og godkendte til anvendelse ved det karakteristisk
vindtryk som angivet i kapitel 1.
Til vinduesleverancen hører alle montagebeslag mv. samt skinner til fastgørelse af
tilsætninger mv.
Overfladebehandling: Pulverlakering min. 80 my med forudgående kromatering.
Facadepartier, inkl. døre, farve: RAL 7024 graphite grey
11.2.20.
Udvendig dør YD1, YD2
Glat yderdør YD1, YD2 udføres som Swedoor Function Classic 2090 iht. tegning A050
Karm: Advance-Line 105mm til udadgående dør.
Bundløsning: Advance-Line 105mm til udagående dør, specialbundstykke til Grønland.
Farve, karme, dørblad: RAL 7024 graphite grey
11.2.21.
Indvendige døre og glaspartier
Leverandør som Swedoor/ Jeld-Wen
Skal være i formater, fabrikater og typer som angivet på døroversigter
Karme udføres i træ i dybde svarende til tilstødende vægge (teoretisk mål + 5 mm).
Dørplader er massive/glatte trædøre.
Dørplader, karme og glaslister leveres færdigmalede fra fabrik i farver i henhold til
denne beskrivelse.
Glas, dørplader og rammer udføres så de som samlet parti lever op til de på
tegningerne angivne krav vedr. lyd, personsikkerhed og brand.
Alle dørplader udføres med limet og skruet sparkeplade på begge dørbladsider i rustfrit
stål, 200mm højt, i bredde som dør.
Døre leveres med bundskinne 5mm x 50 mm rustfrit stål som afleveres til montage af
udførende for gulvbelægninger. Omfang: alle døre uden –m på brandplan, samt døre
mellem to typer gulvbelægninger.
Døre til soverum leveres med bundløsning: gummibund med jernskinne og slæbeliste.
Alle klassificerede døre skal være brand- og/eller lydmærket.
Farve for karm, blad & indfatning:
Bygning 1, 2: RAL 6025 fern green
Bygning 3:
RAL 1007 daffodil yellow
Bygning 4, 5: RAL 5021 water blue
11.2.22.
Side 6 af 13
Brandfaldlem
BD-30 faldlem til kiosk er Doorflex BD30 brandfaldlem.
Faldlem er tilsluttet ABDL der udføres og tilsluttes under el-entreprisen.
Farve: RAL 5021 water blue
11.2.23.
Dørpumper og ABDL
Som system Dorma TS93 i aluminiumsfinish.
Til alle udvendige døre benyttes Dorma TS9356PT.
Til enkeltfløjede døre benyttes Dorma TS93 N.
Omfang af dørpumper: Alle indv. døre med undtagelse af døre til toiletrum, samt døre
mærket ”M” på brandplaner A015.
Til dobbeltfløjede døre med ABDL (type D10) Dorma TS93 GSR-EMF.
Dørpumper leveres iht. leverandørens anvisninger.
Dørpumper monteres iht. leverandørens anvisninger. Under el-entreprisen leveres,
monteres og tilsluttes lukketryk, inkl. føring og kabling til ABDL-døre.
11.2.24.
Dørstop
Alle døre skal leveres med en dørstopper.
Gulvmonterede dørstoppere: Ø80 rustfri stålboble, 155 høj, med gummianslag,
monteres i gulvet med rustfri stål skruer (maks. 20mm lange pga. gulvvarme), som Carl
F nr. 09375202155.
Den endelige placering aftales med tilsynet.
11.2.25.
Montagevejledninger, -materialer og beregninger
Med dørpartierne leveres montagevejledninger, nødvendige beslag og skruer for
fastgørelse samt dokumentation for beregninger og afprøvninger.
11.2.26.
Reparationsmaling
I alle dør- og vinduesleverancer skal der medsendes et sæt reparationsmaling i kulør
som det pågældende dør- eller vindueselement.
11.2.27.
Beslag og befæstigelser mod tilstødende bygningsdele
Rustfrit stål iht. DS 412. Aluminium iht. DS 419. Varmforzinket stål efter DS/ISO 1459,
1460 og 1461
Rustfrie stålskruer A4.
11.2.28.
Nøglesystem, låsekasser og besætning
Der etableres et Ruko låsesystem Merkur 401.
Der isættes Ruko RM1660 cylindre med cylinderring, der monteres med maks. 2mm
cylinderfremspring iht. Skafors regler.
Låseplan udarbejdes i samarbejde med bygherre og brugere.
Der monteres låsekasser og besætning på alle døre efter følgende hovedregler:

Udvendige vindfangsdøre
Låsekasse: Ruko 565 med tilhørende slutblik
Side 7 af 13
Besætning: ingen
Greb: Hank i rustfrit stål som D-line, Ø19mm, højde 650 mm forkrøbbet

Indvendige vindfangsdøre
Låsekasse: ingen
Besætning: ingen
Greb: Hank i rustfrit stål som D-line, Ø19mm, højde 650 mm forkrøbbet

Udvendige døre YD1, YD2
Greb: Carl F 2000, Reykjavik, 19mm i rustfrit stål, med blændrosetter i
rustfrit stål

Indvendige aflåselige døre
rustfrit stål

Toiletdøre
Besætninger: toiletbesætning
rustfrit stål.

Indvendige uaflåselige døre
rustfrit stål
Indtil bygningens aflevering monteres midlertidige cylindere i yderdøre.
Snedkeren er ansvarlig for nøgler til dørene.
Nøgler skal opbevares under arbejdets gang, og må ikke udleveres til anden person
uden tilladelse fra byggeledelsen.
Der leveres 100 systemnøgler,typer efter aftale, til bygherren.
Øvrige skilte i rustfrit stål.
Udvendig greb og besætning skal udføres af børstet syrefast rustfrit stål AISI 316L.
11.2.29.
Inspektionslemme
Hvid uklassificeret 600 x 600 inspektionslem som Carl F nr. 08801030604 til montage i
gipsvæg ved varmefordelerboks.
Side 8 af 13
Hvid uklassificeret 300 x 300 inspektionslem som Carl F nr. nr. 08801030301 til
montage i gipsvæg i nicher i børnegarderober for tranformer til spots.
11.2.30.
Fodlister
Fodlister er 9 x 55 fyrretræsprofil til maling.
11.2.31.
Indfatninger ved døre
Ved alle nye døre er 15 x 40 mm, fyrretræsprofil til maling.
11.2.32.
Indfatninger ved vinduer
er 15 x 40 mm, fyrretræsprofil til maling.
11.2.33.
Tilsætninger
Indvendige om vinduer og yderdøre er 12 mm Sylvapan MDF.
Lysningsplade ved vinduestype V1, V5 & V6 er 20 mm Sylvapan MDF og udføres som
på detalje A091-31.
Pladen spartles, slibes og lakeres på værksted, i samme farve som øvrige
lysningsplader i bygningen.
Vinkelprofil 150 x200, min. vægt. 100 kg., leveres færdiglakeret.
Farve: RAL 9010
11.2.34.
Håndlister på indvendige værn
Ved indvendig trappe udføres i MDF plade.
Udføres iht. detaljetegning på tegning A063 trappe til kælder.
Farve:
11.2.35.
NCS S1050-Y gul
Fast inventar, skabsinventar som HTH
Der leveres og monteres fast inventar i omfang og udførelse som vist på tegn. A071
vaskeri & grupperum, A072 puslerum & børnehavetoiletter, A074 Personalerum.
Bordplade til personalerum leveres med vask isat. Alle armaturer for brugsvand leveres
og monteres under andre entrepriser.
Fabrikat skal være som HTH type:
NOVA /XA hvid: Grupperum, puslerum, børnehavetoilet, vaskeri og køkken
FOCUS gul: Personalerum
Følgende kravspecifikationer skal være opfyldt:
Korpus:
Hvid korpus opbygget i 19 mm melaminplade.
Alle kantlister PP med enkelt vulstbånd.
Bagbeklædning i 8mm MDF-plade, som indnotes i skabssiden, og fæstnes med
klammer til sider, dæk og bund.
Korpusside med skuffeskinner i kraftigt stål.
Ventilation i korpusbund ved skabe med vaske.
Laminat på skabsfronter udført med højtrykslaminat.
Side 9 af 13
Hængsler, greb m.m.
Skinner samt hængsler monteret med euro-skrue.
Rullebeslag til skuffer i stål og med fuldt udtræk.
Hyldebærere i stål.
Hængsler leveres med åbningsvinkel på 270 grader samt stilleskruer.
Låge og skuffe-bøjlegreb bredde 12,8cm HTH hvid nude.
Skuffer:
Er HTH LUX-metalskuffer. Alle skuffer leveres med softluk.
Se typenumre på rumtegninger.
Bordplader:
Bordplader leveres som laminerede bordplader, HTH typer som nævnt.
Farve, bordplade vaskeri: Beton 558
Farve, bordplade personalerum: Hvid 558
Vandarmaturer:
Blandingsbatterierne leveres og monteres af VVS-entreprisen.
Hylder i vaskeri:
Hylder i vaskeri som AWESO, se tegn. A171.
11.2.36.
Fast inventar som fabrikat Bent Brandt
Nyt køkken i bygning 4, udføres som fa. Bent Brandt, med undtagelse af underskabe
ved madudelveringen (linie 4) der leveres under skabsinventar (se pkt. 11.2.34).
Omfang og typer fremgår af tegning A070.
11.2.37.
Fast inventar til garderober
Personalegarderobe
Opbevaringsskabe i personalegarderobe er type Sonneson H403.
4 moduler á 6 skabe, model nr. fxh4055P2x3ad1
Mål: plant tag 1750 mm, bredde 400 mm, dybde 550 mm.
Understel: ben 200mm
Døre: Original type 1
Lås: Skolebeslag til hængelås
Farve, korpus & ben: Black 18 (RAL 7021)
Farve, låger: lågerne har følgende farver:
1: Yellow 69 (RAL SONO)
2: Orange 49 (RAL 2000)
3: Clementine 39 (RAL 2009)
4: Purpur Red 37 (RAL 3004)
Se antal og placering af lågefarver på tegn. A073 personaletoiletter.
Hattehylde med garderobestang og skohylde som Søborg Møbler, type og placering
som angivet på tegn. A073 personaletoiletter.
Børnegarderober
Side 10 af 13
Garderobehylder til børnegarderoberne er Uniqa A/S:
Kids garderobe model Luxo, væghængt klar lak med bænk, indvendige rummål 25cm,
model nr. 10977. med 3, 4 & 5 moduler, se tegn. A011 plan.
11.2.38.
Andet fast inventar
Kasser til ”legehus” i bygning 5 er mobile opbevaringskasser i olieret birke krydsfinér fra
Leika, b:45 d:36 h: 33, inkl. 4 møbelhjul pr. kasse, vare nr. 1951720.
Kasse til indbygning i ”legehus” er bogkasse fra at-bo reoler, b: 700 h: 700 d: 345, med
fire rum, i olieret birkekrydsfinér.
Leveres og placeres iht. tegn. A064 legehus med hems.
Spejle leves og monteres iht. tegninger A072, A073 med Damixa Trend spejlholder,
vvs. 77 1806 400.
Væghængte reoler i puslerum og børnehavetoiletter som som Total Inventar, type og
placering som angivet på tegn. A072 puslerum og børnehavetoiletter.
Tandkrus i puslerum og børnehavetoiletter som som Nomess, type og placering som
angivet på tegn. A072 puslerum og børnehavetoiletter.
Skærmvægge på toiletter som "Eltete skærmvæg" fra Falkesen Aps.
Farve laminat, puslerum:
RAL 6019 pastel green
Farve laminat, børnehavetoiletter:
11.3.
11.3.1.
Generelt
RAL 6027 light green.
anvisninger.
11.3.2.
Tegninger og mål
Arbejdet udføres efter detailtegninger. Dimensioner gælder det færdigt bearbejdede
træ.
11.3.3.
Samlinger og gehringer
Alle samlinger udføres omhyggeligt på fagmæssig måde. Således skal modsvarende
flader ved stød, fugninger, pløjninger, tapninger, sinkninger og andre samlinger ligge
tæt mod hinanden.
Ved alle gehringer skal de sammenløbende profiler passes nøje mod hinanden.
11.3.4.
Snedkertræ
Ved arbejdets aflevering skal alle synlige flader og kehlinger være glatte, uden
ujævnheder, oprifter eller andre beskadigelser. Snedkertræet skal overalt være pudset
glat med sandpapir - kanter skal være brækket, og fladerne skal fremstå uden
kutterslag.
11.3.5.
Spånplade, Krydsfinér og MDF
Efter tildannelse og montage skal pladens synlige overflade være glat. Tydelige porer,
oprivninger, slagmærker og lign. må ikke forekomme. Søm fra montage skal være
Side 11 af 13
dykket og skruer være undersænket. Pladerne skal være uden skader i hjørner og
kanter, og uden oprivninger af kanter efter tilskæring.
11.3.6.
Maskinarbejde
Der skal tages hensyn til det større svind end normalt forårsaget af tørt klima i
Grønland.
11.3.7.
Beslåning
Beslåning udføres omhyggeligt og på fagmæssig måde.
Nedladning af beslag skal være nøjagtig i plan med træet.
Montering af beslag i bygningen, såsom påsætning af greb, knager, skilte m.v. skal ske
efter malerarbejdets udførelse.
11.3.8.
Facadepartier
Monteres iht leverandørens anvisning og tegningsmaterialet.
Der opsættes inddækninger udvendig som angivet på tegninger.
Leverandøren skal foretage alle beregninger og anvisninger af fastgørelser, samt
levere og anvise inddækninger og tætninger således at vinduerne efter indbygning er
tætte for indtrængning af enhver form for vand, vind og sne.
Leverandøren skal udarbejde monteringsdetaljer til brug for entreprenørens montage.
Disse detaljer samt produktionstegninger skal fremsendes til de projekterendes
gennemsyn inden produktionen igangsættes.
Karakteristisk vindtryk til beregninger fremgår af SA afsnit 1
11.3.9.
Udvendige vinduer og døre
Monteres iht. leverandørens anvisning og tegningsmaterialet.
Der opsættes tilsætninger og inddækninger udvendigt og indvendigt som angivet på
tegninger.
Karme fastgøres med skruer gennem forborede, undersænkede huller. Karmhuller
lukkes med træpropper i malet MDF-plade i karmens farve.
Der etableres en diffusionsåben fuge
Leverandøren skal foretage alle beregninger og anvisninger af fastgørelser for vinduer
og døre.
Karakteristisk vindtryk til beregninger fremgår af SA afsnit 1.
11.3.10.
Stopning og fugning
Omkring alle udvendige døre og vinduer stoppes fast og tæt fra begge sider. Stopning
afsluttes med fugeunderlag i passende dimension. Forud for fugning primes underlaget
i fornødent omfang. Der fuges indvendigt og udvendigt omkring udvendige døre og
vinduer. Fugen skal slutte helt tæt til membran og karme. Forskrifter fra leverandør skal
nøje følges, således at fugen bliver glat, regelmæssig og i rette dimension.
11.3.11.
Indvendige døre og glaspartier
Monteres i henhold til leverandørens anvisninger og tegningsmaterialet.
Karmhuller lukkes med træpropper i malet MDF-plade i karmens farve.
Side 12 af 13
Bemærk at der stoppes om alle partier og udføres synlige fuger i henhold til
detaljetegninger. Ved brandklassificerede døre skal stopning udføres til opfyldelse af
brandkrav.
11.3.12.
Brandfaldlem
Monteres som på detalje A091-50 og A092-50; 51.
Tilslutning til ABDL foretages af el-entreprenør.
11.3.13.
Inspektionslemme
Der monteres 600 x 600 inspektionslemme til fordelerboks til gulvvarme i lodrette
installationsskakter i rum 14, 17, 24, 27, 43, 54, 57.
Der monteres 300 x 300 inspektionslemme til af transformer til lysloft i børnegarderober
i bagvæg i nicher ved børnegarderober over garderobeskabe.
11.3.14.
Indfatninger, tilsætninger og fodlister
Fodlister, indfatninger og tilsætninger afleveres til maler for grundbehandling.
Fodlister opsættes i alle rum med linoleumsgulve. Monteres med forsænkede skruer til
spartling.
Bemærk at fodlister i gangarealer i nybygning udføres med umalede fodlister af egetræ.
Monteres med synlige planforsænkede rustfri stål skruer.
11.3.15.
Fast inventar
Alt vist og beskrevet inventar opsættes iht. tegninger, hvor elementerne er beskrevet
samt i henhold til fabrikantens anvisninger.
Skabene samles efter fabrikantens anvisninger.
Skabe og bordplader er færdigbehandlede fra fabrik, hvorfor der skal tages særligt
hensyn hertil. Dele med beskadigede overflader skal udskiftes.
Skurelister monteres i siliconefuge mod væg og bordplade.
Ved skabe udføres tilsætninger. Tilsætningerne lægges i fugemasse.
Vaske i bordplader leveres og monteres under snedkerentreprisen. Armaturer for
brugsvand leveres og monteres af andre fag.
11.3.16.
Indvendige synlige fuger
Efter malers grundbehandlinger udfører snedker synlige fuger i henhold til
tegningsmaterialet. Hovedreglen er, at hvor en gipspladevæg støder til en anden
gipspladevæg eller et gipspladeloft udfører maler acrylfuge max. 4mm, og hvor et
snedkerparti støder til en omgivende bygningsdel og hvor væg støder til synlige dele af
limtræskonstruktioner udfører snedker synlig fuge.
Alle indvendige fuger er hvide.
11.3.17.
Efterreparationer
Der udføres efterreparationer på snedkerarbejdet efter såvel egne som øvrige
entreprenørers arbejde i nødvendigt omfang, og om fornødent i flere omgange.
Reparationer skal udføres, så de ikke ses, men heller ikke savnes.
11.3.18.
Side 13 af 13
Efterpasning
Efterpasninger ved garantiårets udløb skal foretages i mindst følgende udstrækning:
Svind, der ved dørkarmfalse giver større åbning end 3 mm, skal afhjælpes ved
efterkiling af karmen.
Rammestykker med gennemgående sprækker skal udskiftes.
Ved svind i gulv/vægkonstruktion, der giver luft under fodlister større end 3 mm,
opsættes fejelister.
Alt snedkerarbejde og beslag, der sidder løst, skal fastgøres.
side 1 af 2
Kap 13, Blikkenslagerarbejde
13.
BLIKKENSLAGERARBEJDE
13.1.
ARBEJDETS OMFANG
13.1.1.
Arbejdet omfatter
under blikkenslagerarbejdet for arbejdernes fuldstændige færdiggørelse.
13.1.2.
13.2.
•
Løskanter, indskud og vinkler, tyndpladestål
•
Vandnæser og sålbænke Alu
MATERIALER
GENERELT
13.2.1.
Søm og skruer
Skal være rustfrit stål.
13.2.2.
Tyndplader
Galvaniseret 1mm stålplade, stålkvalitet S355, med mindst 275g zink pr m2
dobbeltside.
Der leveres og monteres bukkede vinkler ved vederlag, grater, kantafslutninger og
vægtilslutninger, iht. detaljetegninger A091, A092
13.2.3.
Aluminium
Udføres i 2 mm aluminium i de på profiloversiger viste størrelser og udformninger på
detaljer A091-90 og A092-90. Profiler pulverlakeres på alle sider i kulør, farver er
angivet på detaljetegning.
Profiler leveres af blikkenslager og monteres af tømrer/ snedker.
13.3.
13.3.1.
Generelt
anvisninger.
13.3.2.
side 2 af 2
Kap 13, Blikkenslagerarbejde
Profiler i aluminium
Profiler afleveres til tømrer og tagdækkers montage. Leverance omfatter primære
profiler samt samlemuffer, mv.
13.3.3.
Tyndplader
Tyndplader afleveres til tømrer og tagdækkers montage.
14.
SMEDEARBEJDER
14.1.
ARBEJDETS OMFANG
Side 1 af 6
Kap 14, Smedearbejder
14.1.1.
Arbejdet omfatter
alle i nærværende SA anførte og på tegningerne viste arbejder omfattende samtlige
leverancer og ydelser for smedearbejder i forbindelse med opførelse af bygningen.
14.1.2.
Arbejdet i hovedpunkter
1. Søjler, bjælker og afstivninger for bygning 1, 2, 3, 4 og 5.
2. Smedebeslag.
De i projektet beskrevne materialer skal leveres af stålleverandøren, med undtagelse af
understøbningsmaterialer og indborede betonbolte.
14.2.
NORMER OG SPECIFIKATIONER
14.2.1.
Normer
Stålkonstruktionerne skal udføres i overensstemmelse med krav angivet i
DS 409: Sikkerhedsbestemmelser for konstruktioner, 1. udgave 1982.
DS 410: Last på konstruktioner, 3. udgave 1982.
DS 412: Stålkonstruktioner, 2. udgave 1983.
14.2.2.
Specifikationer
Stålkonstruktionerne for nærværende projekt skal leveres og udføres i
Materialekontrolklasse:
Normal
Sikkerhedsklasse:
Normal
14.4.
MATERIALER
14.4.1.
Stålkvalitet
Side 2 af 6
Som konstruktionsmateriale skal anvendes stål i henhold til DS 412, materialegruppe I,
der opfylder kravene i DS/EN 10025.
Plader, valsede profiler og runde rør (generelt)
t ≤ 40 mm
S235 JR G2
40 < t ≤ 140 mm
S235 J0
Plader, valsede profiler og runde rør (hvor specificeret S355)
t ≤ 15 mm
S235 J0
15 < t ≤ 45 mm
S235 J2 G3
45 < t ≤ 90 mm
S235 K2 G3
Stål skal være fri for overfladefejl. Tæringer som følge af rustangreb må max. udvise
rustgrad B efter ISO 8503-1. Slaggeindeslutninger, revner, lagdeling, buler mm, der er
skadelig for konstruktionens fremstilling, anvendelse og styrke må ikke forefindes.
Stål, der under og efter forarbejdningen viser sig, at være af utilfredsstillende
beskaffenhed til givne formål, må ikke anvendes.
Der henvises til DS/EN 10163-1 og DS/EN 10163-2 vedrørende overfladekvalitet,
fjernelse af eventuelle fejl.
Stålet skal være svejselig med hensyn til den anvendte svejsemetode.
14.4.2.
Bolte
Boltetyper og boltekvaliteter skal ved konstruktionsamlinger være som følger, hvor intet
andet er nævnt.
Slipbolte
Friktionsbolte
Ankerbolte
Klasse (DS/EN 20898)
8.8
10.9
8.8
Sekskantskruer
ISO 7412 – 8.8
ISO 6914 – 10.9
-
Sekskantmøtrikker
ISO 4775 – 8
ISO 6915 – 10
ISO 4775 – 8
Skiver
ISO 7415
ISO 6916
ISO 7415
Side 3 af 6
14.6.
AREJDETS UDFØRELSE
14.6.1.
Generelt
Leverandøren har ansvaret for, at de leverede materialer er i overensstemmelse med
de specificerede krav. Endvidere, at svejse- og montagearbejdet udføres i henhold til
de foreliggende planer gældende for arbejdet.
Ved udsendelse af materialer til montagepladsen i Grønland skal der tages de
nødvendige forholdsregler for at sikre, at materialerne ikke beskadiges.
14.6.2.
Boltesamlinger
Boltesamlinger udføres i overensstemmelse med DS 412.
Medmindre andet er angivet på tegningerne er samlinger udført med slipbolte og
ankerbolte..
Alle boltesamlinger udføres med skive under såvel hoved som møtrik.
Huldiameter skal være 1,0 mm større end bolten for bolte under 18 mm, og 1,5 mm
større for bolte på 18 mm og større.
Gevindlængde i hulrandsarealet på en plade med tykkelse t, må ikke overskride t/2,5
for 2-snitsforbindelser og t/5 for 1-snitsforbindelser.
Bolte skal minimum være så lange at de stikker t/2 udover møtrikken.
Medmindre andet er angivet på tegningerne skal bolte forspændtes til følgende
aksialkraft/(moment):
Slipbolte
Friktionsbolte
Ankerbolte
M12
35 kN / (80 Nm)
-
-
M16
70 kN / (210 Nm)
110 kN / (275 Nm)
-
M20
100 kN / /380 Nm)
170 kN / (475 Nm)
20 kN / (75 Nm)
M24
150 kN / (680 Nm)
245 kN / (890 Nm)
20 kN / (75 Nm)
M30
250 kN / (1430 Nm)
310 kN / (1300 Nm)
30 kN / (140 Nm)
M36
-
-
40 kN / (220 Nm)
M48
-
-
70 kN / (530 Nm)
De angivne momenter er kun vejledende og angivet svarende til let olierede bolte.
Entreprenøren må selv verificere at den specificerede forspændingskraft opnås.
Den angivne forspændingskraft må ikke overskrides, og ved aflevering må
forspændingskraften ikke være mindre end 30% af den angivne forspændingskraft.
Fritktionssamlinger
Kontaktflader i friktionssamlinger, såvel flader mellem plader indbyrdes, som mellem
plader og underlagsskiver må ikke males og skal rense int. DS 412, afsnit 7.4.6 – 7.4.9
umiddelbart før tilspænding.
Side 4 af 6
Ankerbolte
Gevindende af ankerbolte og møtrikker inkl. kontaktfladen mellem skiver og møtrikker
skal smøres med et smøremiddel, der indeholder MoS2.
Ankerbolte må ikke tilspændes ved temperaturer under -5 °C.
Endelig tilspænding af ankerbolte må tidligst udføres 8 dage efter af fodpladen er
understøbt.
Ankerbolte skal forsynes med kontramøtrik.
14.6.3.
Svejsesamlinger
Alle svejsesømme skal udføres og kontrolleres i overensstemmelse med kravene i
henhold til sømklasse B, efter DS 412.
Al svejsning udføres ved elektrisk lysbuesvejsning.
Kantsømme udføres flade eller konkave med korrekt a-mål.
Samtlige svejsesømme skal lukkes.
Hvor dimension på udkap/aflastningshuller, der er angivet, ikke er målsat på
tegningerne, fastlægges denne som følger:
t < 10 mm
R = 25 mm
10 ≤ t < 15 mm
R = 30 mm
15 ≤ t < 20 mm
R = 35 mm
20 ≤ t
R = 40 mm
Maksimal tilladt luft ved svejsning af plader vinkelret på plader er 1/5 x a-mål lokalt.
Svejsefuger tildannes i øvrigt med rigtigt gab og hældninger svarende til den anvendte
nedsmeltningsmetode.
Fugerne skal være fri for rustdannelser, maling m.m.
Reparationer af svejsefejl skal udføres ved opmejsling eller -fugning af de defekte dele
efterfulgt af eftersvejsning.
Uregelmæssigheder i og på pladeoverfladerne hidrørende fra svejsning (svejsestænk,
slaggerester mv.) skal fjernes.
Svejsearbejdet skal udføres af folk, som har certifikat i henhold til gældende dansk
standard.
14.6.4.
Overfladebehandling
Stålkonstruktioner korrosionsbeskyttes i overensstemmelse med DS/EN ISO 12944 til
korrosionsklasse C3 ved maling.
Farve:
Konstruktionsstål:
RAL 7015 Schiefergrau
Arbejdet skal udføres efter leverandørens anvisninger.
14.6.5.
Side 5 af 6
Montageforhold
Stålkonstruktioner skal monteres således, at de på tegningerne angivne hovedmål på
stålkonstruktionerne overholdes i henhold til tolerancekravene.
Det må påses, samlingernes anlægsflader er nøjagtig plane, passer nøje sammen og
er uden urenheder såsom snavs, olie, fedt, mv. Enhver skade, som eventuelt er opstået
i anlægsfladerne skal omhyggeligt udbedres.
Bolte, møtrikker og underlagsskiver skal være let olierede samt helt fri for rust og andre
urenheder. Der anvendes underlagsskiver under møtrik og boltehoved. Bolte skal
monteres fra samme side i alle samlinger.
Rumlig stabilitet af bygningskonstruktionerne er først etableret efter montage af
samtlige elementer, herunder afstivningsgitre, understøtning og indstøbning af
søjlefodpunkter.
Svejsning udover det på tegningerne anviste, må under montagen kun foretages med
byggeledelsens godkendelse.
Der må ikke foretages ændringer i materialekvaliteter, materialedimensioner, mål eller
udformning i øvrigt uden byggeledelsens skriftlige godkendelse.
14.6.6.
Beskyttelse af stålkonstruktioner
Entreprenøren skal indtil arbejdet afleveres, beskytte stålkonstruktioner mod
deformationer og beskadigelse af overfladebehandlingen.
Udbedring af skader må kun ske efter aftale med byggeledelsen og de beskadiget dele
kan forlanges kasseret.
Aftalte udbedringer af skader på konstruktioner, der er korrosionsbeskyttet ved
varmforzinkning, foretages, iht DS/EN ISO 12944.
14.8.
KVALITETSKONTROL
14.8.1.
Tolerancer
Side 6 af 6
Såvel valsetolerancer, fabrikationstolerancer og montagetolerancer skal overholdes.
Hvis nødvendigt kan tolerancer for fabrikation være mere restriktive, for at opnå den
krævede tolerance efter montagen. Hvor der er specificeret mellemlæg, må
mellemlægget højst bestå af to plader.
Stangelementer med tværpladesamlinger i begge ender udføres med 10 mm
underlængde svarende til ±5 mm mellemlæg i hver ende.
a) Stanglængder: ±1,5 x 10-4 x stanglængden dog max.
±3 mm
b) Afstand mellem nabosøjler:
±3 mm
c) Kote til underkant søjlefod:
±3 mm
d) Lokalt gab mellem tværplader i sammenspændt tilstand, max.:
1 mm
-3
e) Initialudbøjning af stænger i hovedakseretningerne: ±1,0 x 10 x stanglængden
dog max.15 mm
f)
Tykkelse af påforingsplader i tværpladestød:
max. 5 mm totalt.
g) Placering af ankerboltegruppe i planen:
h) Hældning af ankerbolte i forhold til teoretisk linie:
±3 mm
0,5 mm/m
i)
Placering af søjler i planen:
±3 mm
j)
Kote til overside af bjælker:
±2 mm
k) Absolut tolerance et vilkårligt sted i konstruktionen:
14.8.2.
±10 mm
Ultralydskontrol
Ultralydskontrol af plader og profiler med laminering udføres som angivet på de
respektive tegninger.
Svejsekontrol udføres af et anerkendt prøvningsinstitut i et omfang minimum svarende
til sømklasse B, DS 412 med mindre andet er angivet på tegningerne.
14.8.3.
Arbejdstegninger
Leverandør skal fremsende arbejdstegninger af stålprofiler til bygherres tilsyn, min. 10
arbejdsdage før produktion start.
side 1 af 4
Kap 15, Gulvarbejde
15.
GULVARBEJDE
15.1.
ARBEJDETS OMFANG
15.1.1.
Arbejdet omfatter
under gulvarbejdet for arbejdernes fuldstændige færdiggørelse.
15.1.2.
15.2.
15.2.1.
•
Linoleumsbelægninger
•
Linoleum på trappetrin
•
Gulvafdækninger på alle færdiglagte gulve, inkl. nye klinkegulve
•
Gulvmåtte
MATERIALER
Linoleum til linoleumsbelagte gulve
Linoleum iht. tegn. A040 Gulvplaner.
Fabrikat som FORBO type Marmoleum fresco – 2,5 mm
Farver:
Gulvtype 1
Farve 1: Barbados 3858
Farve 2: Eternity 3866
Gulvtype 3
Farve: Barbados 3858
15.2.2.
Lim til belægninger
skal leveres af GSO-leverandør medlem og være foreneligt med såvel underlag som
belægning.
15.2.3.
Svejsetråd
er som DLW smeltetråd i farve som belægningen.
15.2.4.
Spartelmaterialer
Spartelmasse skal være stærkt bindende til underlaget og brudfast mod almindelig
færdsel.
Entreprenøren har det fulde ansvar for, at den anvendte spartelmasse er den til det
pågældende arbejde bedst egnede.
Gulvbelægningsfabrikantens anvisninger skal nøje følges.
15.2.5.
side 2 af 4
Kap 15, Gulvarbejde
Gulvskinner
Til udførelse under brandklassificerede døre (samt andre døre nævnt under
snedkerarbejder) er 5 mm x 50 mm, poleret rustfrit stål til montage med undersænkede
rustfri skruer. Skinnerne leveres af snedker.
15.2.6.
Trappe- og vinkelskinner
Til siddetrin og trappetrin i øvrigt, samt ved tilslutning til omgivende bygningsdele,
leveres og monteres de på tegningerne viste skinner og profiler
15.2.7.
Måtte i vindfang.
KÅBE KOMBI TEKSTIL. Udlægges i måtteramme. Tykkelse = 22 mm
15.2.8.
Gulvafdækningsmaterialer
Gulvafdækningsmaterialer skal være 3,2 mm hård oliehærdet træfiberplade udlagt på
gulvpap.
15.3.
15.3.1.
Generelt
anvisninger.
15.3.2.
Generelt
Gulventreprenøren skal godkende gulvunderlagets tilstand, før arbejdets
påbegyndelse, og skal i den forbindelse foretage nødvendige fugtmålinger i gulvet,
således at han på grundlag af disse kan påtage sig det fulde ansvar for sin egen
entreprises konditionsmæssige udførelse.
Enhver belægning skal efter klæbning nedtromles med en gummibelagt tromle med
vægt min. 70 kg.
Gulvbelægningerne skal lægges, før fodlisterne opsættes af snedkeren.
I øvrigt gælder, at fabrikantens lægningsanvisninger nøje skal følges for de enkelte
produkter.
15.3.3.
Spartling af gulve
Gulvene spartles i fornødent omfang for opnåelse udfaldskrav for belægningen. Inden
spartling påbegyndes, skal underlaget forstryges med egnet primer, støvbinder eller
lign.
Spartling udføres med spartelbrædt således, at den danner en absolut plan flade uden
ujævnheder.
Efter udtørring slibes overfladen, så den er fri for grater, overgange o.s.v.
Såfremt den færdige spartling maskinslibes, skal der primes før klæbning af belægning.
Øvrige gulve må kun spartles efter aftale med bygherrens tilsyn. Skruehuller må aldrig
spartles.
Denne fremgangsmetode er gældende for både gulve og trappetrin på indvendige
trapper
15.3.4.
side 3 af 4
Kap 15, Gulvarbejde
Lægning af gulvbelægninger
Forud for lægning kontrolleres underlagets evne for opnåelse af de stillede udfaldskrav.
Alle belægninger skal lægges iht. leverandørens lægningsvejledninger. Læggeretninger
skal aftales med bygherrens tilsyn.
0
Belægningerne skal opbevares i opvarmet rum (min. +18 ) og skal udrulles i tilpas god
tid forinden klæbning, så en tilstrækkelig akklimatisering er opnået.
Samlinger og hængefolder belastes i fornødent omfang til klæbemidlet er fuldstændig
afbundet, og spor af klæbemiddel i samlinger o.s.v. fjernes straks efter klæbningen på
en sådan måde, at den anvendte rensevæske ikke trænger ned og ødelægger
klæbestoffets bindeevne.
Inden aflevering af arbejdet renses belægningen for eventuelle pletter på en sådan
måde, at der ikke efterlades skjolder.
Udfaldskrav:
Belægningen skal fremtræde som glat, plan, jævn og sammenhængende overflade
uden skyggedannende forskydninger. Svejsninger skal ligge fuldstændigt bindig med
belægningen.
Tolerance for planhed skal overholde følgende krav:
+/- 1 mm på en 2 meter retholdt
+/- 0,3 mm på en 25 cm retholdt
Denne fremgangsmetode er gældende for både gulve og trappetrin på indv. trapper.
15.3.5.
Stålskinner
Monteres under døre uden dørtrin iht. døroversigt.
Skinnerne skæres ned i gulvbelægningerne og fastgøres med undersænkede rustfri
stålskruer. Gulvbelægning fritskæres til ca. 4 mm fuge hvori der udføres svejsning med
smeltetråd.
Trappeskinner og -profiler på trappetrin monteres så planforsænkninger m.v udføres
som vist. Prøve på dette arbejde udføres for fagtilsynets godkendelse.
15.3.6.
Rengøring
Belægninger renses for pletter, limrester, støv og lign. straks efter udlægning på en
sådan måde, at der ikke efterlades skjolder.
Affald og overskudsmaterialer fra egne arbejder bortkøres.
15.3.7.
Afsluttende arbejder
Linoleumbelægningen eftergås med følgende behandling:
Afvaskning med vaskeplejemiddel.
Overfladebehandling med voks (polish).
Evt. kanter og flader, der har sluppet underlaget, limes.
15.3.8.
Afdækninger
Alle gulve afdækkes umiddelbart efter lægning og afhærdning af klæbemassen med
kraftigt gulvpap, der tapes fast til underlaget. På gulvpap udlægges 3,2 mm
masonitplader. Alle samlinger tapes.
side 4 af 4
Kap 15, Gulvarbejde
Afdækning af klinkegulve og trægulve skal koordineres med øvrige arbejder
(murer/tømrer) således at gulve kan afdækkes umiddelbart efter færdiggørelse.
Afdækning skal løbende vedligeholdes frem til slutrengøringen igangsættes af maler
iht. afs. 16.
15.3.9.
Vedligeholdelse
Gulventreprenøren skal ved arbejdets aflevering sørge for, at der i alle rengøringsrum
opsættes rengørings- og vedligeholdelsesvejledning for gulvbelægningerne.
Vejledningen skal være på grønlandsk og dansk.
15.3.10.
Overskudsrester
Rester i formater større end 500 mm på mindste led afleveres til driftsherren til brug for
kommende småreparationer.
side 1 af 10
Kap 16, Malerarbejde
16.
MALERARBEJDE
16.1.
ARBEJDETS OMFANG
16.1.1.
Arbejdet omfatter
under malerarbejdet for arbejdernes fuldstændige færdiggørelse.
16.1.2.
16.2.
•
Udvendig maling af træværk
•
Betongulv i kælder
•
Gipspladebeklædte skillevægge og påforingsvægge
•
Indvendigt træværk, tilsætninger, indfatninger og fodlister
•
Udlægning af acrylfuger, væg/væg, væg/loft, væg/fodlister
•
Reparation af bygningsdele der leveres færdigbehandlede
•
Slutrengøring
MATERIALER
GENERELT
16.2.1.
Materialer, generelt
Materialerne skal være lys-, vand-, kalk- og olieægte og svarende til normer for
malervarer, udarbejdet af De Danske Maleres Forsøgsstation og Brancheforeningen for
Lak- og Farveindustrien.
Entreprisen skal udføres med fabriksfremstillede materialer og i nøje
overensstemmelse med leverandørens angivelser. De i beskrivelsen anførte materialer
af bestemt fabrikat angiver type og kvalitetsniveau.
Vandbaserede materialer skal under transport og ophold på byggepladsen sikres
effektivt mod frost. Frostskadede materialer skal straks fjernes fra byggepladsen.
16.2.2.
Kvalitetsprøver
Forud for hver behandlingstype kan bygherrens tilsyn forlange en prøve afsat. Prøvens
omfang og placering aftales med tilsynet. Når prøven er gennemtør udfører maleren
tapeprøve og afsmitningskontrol under tilsynets overværelse. Når prøven er godkendt
daner den norm for behandlingstypens udførelse.
16.2.3.
Farveprøver
Farver der ikke er beskrevet i nærværende, vil blive oplyst senere i et særligt
farveskema.
side 2 af 10
I tilbuddet skal være indeholdt anvendelse af
- 5 forskellige farver til indvendige vægge,
- 5 forskellige farver til indvendigt træværk
I tilbuddet skal være indeholdt afsætning af farveprøve for hver farve i omfang ca. 1 m²
pr. farve samt korrektion af halvdelen af de angivne farver efter udførelse af prøve.
Bemærk at farveprøver ikke er normgivende for behandlingernes kvalitet.
16.2.4.
Stillads
Nødvendige stilladser for entreprisens udførelse skal være indeholdt i tilbuddet.
16.2.5.
Arbejdslys
Nødvendigt arbejdslys for entreprisens udførelse skal være indeholdt i tilbuddet.
16.3.
16.3.1.
Generelt
anvisninger.
16.3.2.
Almene anvisninger og krav
Forlangte prøveudførelser og afsætning af passende kulørprøver foretages og indstilles
til godkendelse.
De foreskrevne materialer, behandling, udfalds- og godkendte prøveudførelser
beskriver tilsammen det ønskede resultat.
Malerentreprenøren skal forebygge stænkpletter af maling m.v. på facader,
belægninger, elementer og udstyr med færdigbehandlet overflade etc. ved fornøden
tildækning, således at forurening og beskadigelse under malerentreprisens
gennemførelse undgås.
Malerentreprenøren skal etablere den for arbejdets upåklagelige udførelse fornødne
kunstige belysning på hvert arbejdssted.
16.3.3.
Behandling, generelt
Før nogen grunding eller anden påstrygning påbegyndes, skal pågældende overflade
være ren og tør. Efter hver behandling skal der gives tilstrækkelig tid til tørring.
Den færdige behandling skal være fast, fri for fede kanter og ensartet uden knopper og
ujævnheder. Træværk må ikke uden forbehold grundes, hvis fugtighedsindholdet
overstiger 15%.
Alt tømrer- og snedkerarbejde, der skal malerbehandles, skal grundes inden
opsætning. Grundingen skal foretages indendørs i opvarmet rum
0
Malerarbejde må ikke udføres ved temperaturer lavere end +10 C.
16.3.4.
Tildækninger
Malerentreprenøren er pligtig til udover, hvad der er fastsat i "Almindelige
bestemmelser for alle fag", at udføre reparationer efter andre håndværkere samt
almindeligt forekommende malerreparationer. Reparationer efter kontrol af
side 3 af 10
udfaldskravenes overholdelse skal udføres for malers egen regning. Reparationer skal
udføres, så de ikke ses, men heller ikke savnes.
16.3.5.
Materialeoplag, affald
Det påhviler malerentreprenøren selv at sørge for passende materialeoplag på
byggepladsen. Malevarerester og lign. må ikke tømmes i bygningens afløb, men skal
samles i beholdere og fjernes fra byggepladsen, ligesom malerentreprenøren er
ansvarlig for skader som følge af spild af malervarer og lign.
Materialer som spildes på terræn skal ufortrødent fjernes og bortskaffes.
16.3.6.
Slutrengøring
Malerpletter og stænk fjernes overalt. Maling fjernes fra faller, rigler og lignende
bevægelige beslagdele.
Alle plakater og mærkater fjernes undtaget de mærkater på døre og vinduer som
angiver en sikkerhedsklassifikation eller er en fastmonteret vejledning i anvendelse og
vedligeholdelse.
Rengøring foretages umiddelbart inden byggeriets aflevering, og omfatter rengøring af
alle overflader, herunder rengøring af malede flader, sanitetsudstyr, gulve, skabe,
bordplader, inventar m.v. samt polering af alle glasflader.
Der må ikke anvendes ætsende rengøringsmidler eller redskaber, der kan beskadige
de pågældende bygningsdele eller udstyr.
16.3.7.
Udlægning af acrylfuger
Alle steder hvor to malerbehandlede bygningsoverflader mødes, og hvor snedker ikke
udlægger synlig fuge, skal maler udføre acrylfuge op til 4mm bred.
Fuge udlægges om nødvendigt ad 2 eller flere omgange for opnåelse af fuldstændig
tæthed i samlingen og nøjagtigt, skarpt stød.
Derudover skal lægges en fuge langs sokkel til underskabe og maskiner i køkken og
vaskeri.
16.3.8.
Reparationer på bygningsdele som leveres færdigmalede til byggeriet
Maler udfører reparationer hvor det er påkrævet efter transport og montage.
I tilbuddet skal være indeholdt et samlet omfang svarende til en mindre pletreparation
på hver bygningsdel, hvor fx. et dørsæt incl. karm og dørplade regnes som een
bygningsdel.
Maling til reparationer af døre og vinduer leveres af snedkerentreprisen, se SA kapitel
11 pkt. 11.2.26.
16.3.9.
Efterreparationer
Udføres såvel efter egne som øvrige entreprenørers arbejde i nødvendigt omfang og
eventuelt i flere omgange.
Reparationer skal udføres, så de ikke kan ses, men heller ikke savnes.
16.3.10.
side 4 af 10
FARVER
En-på-to facadebeklædning på bygning 1-5 og udvendige skure malerbehandles iht.
MBK blad V 5332
Bygning1:
NCS S4040-G30Y mørkegrøn
Bygning 2:
Bygning 3:
NCS S1050-Y gul
Bygning 4:
NCS S3020-B50G blågrå
Bygning 5:
NCS S5030-B30G petroleumsblå
Udvendige skure, udvendigt: NCS S7000-n mørkegrå
Udvendige skure indvendigt: NCS S0502-Y hvid
Træværk på gangbro langs linie A ved bygning 5 malerbehandles iht. MBK blad V 5342
Farve:
16.3.11.
NCS S7000-n mørkegrå
Betongulve
Betongulve i kælderrum males iht. MBK V 6222.
Farve NCS S2020-G30Y grøn
16.3.12.
Gipspladevægge
Lette indervægge og gipspartier i bygninger og mellembygninger , mv., malerbehandles
iht. MBK V 2878.
Farve: NCS S0502-Y hvid
Farve på ”legehuse” alle sider, samt ”tag”:
16.3.13.
Bygning1/modul 5; bygning 2/modul 6:
NCS S3030-G30Y grøn
Bygning 3/modul 3:
NCS S0530-Y lysegul
Bygning 4/modul 4:
NCS S1010-B50G lyseblå
Fodlister, indfatninger, lysninger og andet snedkertræ
Fodlister, indfatninger og tilsætninger, samt alt øvrigt nyt snedkertræ malerbehandles
iht. MBK V 4178.
Farve, fodlister:
Farve: Hvid RAL 9010
Bortset fra fodlister ved ”legehuse”, der har samme farve som ”legehuset”, se SA pkt.
16.3.12.
Farve, indfatninger af døre, vinduesrammer på indvendige glaspartier:
side 5 af 10
Bygning1-2:
RAL6025 fern green
Bygning 3:
RAL1007 daffodil yellow
Bygning 4-5: RAL5021 water blue
Udvendige skure: Hvid RAL 9010
Farve, lysninger og vinduesinddækninger:
Bygning1-2:
Bygning 3:
NCS S1050-Y gul
Bygning 4-5: NCS S3020-B50G blågrå
Udvendige skure: NCS S0502-Y hvid
16.3.14.
Udlægning af acrylfuger
Acrylfuger udføres som beskrevet generelt under SA 9.2 Materialer og SA 9.3
Udførelse.
Acrylfuger overmales i samme farve som den flade de sidder ved.
16.3.15.
Reparationer på bygningsdele som leveres færdigmalede til byggeriet
Reparationer på færdigmalede bygningsdele udføres efter endt montage, under
malerarbejderne. Tilsynet skal godkende at ridsen kan malerrepareres, og ikke
udskiftes.
16.3.16.
Slutrengøring
Slutrengøringen af alle arealer.
Til arbejdet hører samtlige ydelser i forbindelse med udførelse af afsluttende rengøring
inkl. alle nødvendige biydelser mv. som det fremgår af nærværende beskrivelse og
tegningsmateriale. Omfanget omfatter alle lokaler, gangarealer, toiletter og depoter.
Rengøringsartikler skal være absolut 1. klasses uden skadelige stoffer, der kan
misfarve eller skade overflader. Alle nye overflader skal rengøres med de af
producenten anviste rengørings- eller plejemidler.
Gulvafdækning fjernes overalt, inkl. tilstødende gangarealer, toiletter og depoter.
Maler rengør efter eget arbejde.
Malerpletter og stænk fjernes overalt.
Endvidere hører afsluttende rengøring i byggeriet under denne entreprise, inkl.
rengøring af berørte områder i eksisterende bygninger.
Arbejdet omfatter bl.a. vask af gulve, aftørring af alle potentielle støvdepoter, inkl.
lamper, lofter på ”legehuse”, samt indvendig vask af alle vinduer, skabe (inkl. invendigt i
skabene), bordplader, spejle, døre, fodlister, indfatninger, lysninger, glaslister,
rengøring af toiletter herunder rengøringssanitetsudstyr, fliser m.v., samt polering af
samtlige indvendige glasflader på begge sider.
Slutrengøring indeholder vinduespudsning inde og ude.
Der må ikke anvendes vand i så stor udstrækning, at der kan opstå skader, eller
anvendes ætsende rengøringsmidler eller redskaber, der kan beskadige de
pågældende bygningsdele eller udstyr.
16.4.
16.4.1.
side 6 af 10
MBK BEHANDLINGSFORESKRIFTER
Nybehandling
April 2004
MBK
Byggemateriale
Funktionsklasse
Forventet udfald
Slutbehandling
Kodenummer
III
Træværk, udvendig
Blad nr. V 5332
Træ, fyr, massiv, høvlet, udvendig
Æstetiske og høje funktionelle krav
Dækket, lukket og glat flade
Acrylplastfacademaling
00-1
Forudsætninger
Flader skal være rene og glatte (uden skader fra overfladeopfugtning og uden skader
fra maskinbearbejdning). Svagt synlige kutterslag er tilladt. Revner max. bredde 1,0 mm
og længde 30 % af emnet. Udvendige kanter skal være blødt afrundede. Samlinger skal
være tætte. Propning er tilladt.
Fugtighed i fritstående og ventileret udvendig beklædning max. 18 vægt%.
Vejl. prøvemetoder: Klima·Træfugtighed
Behandlingsanvisning
- grunding med vandig grundingsolie mod blåsplint og skimmel
- kitning/fugning med acrylplast-/termokit
- 3 gange acrylplastfacademaling, glans: _______
Shellakering, mellemslibning og afstøvning er indeholdt.
NB: Grunding på alle flader og kanter inden opsætning skal beskrives særskilt:_____
Der kan foreskrives system med dokumenterede egenskaber iflg. EN 927.
Tør lagtykkelse: Min. 60 µm
Vedhæftning: Tapeprøve, kl. 0-1
Afsmitning: Afsmitning, kl. 8-10
Egenskaber
Behandling til høj påvirkning, fx syd- og vestvendte bygningsdele.
Gennemslag fra knaster kan forekomme.
Acrylplastfacademaling er pigmenteret acryldispersion med indhold af fungicid. Findes i
glanstrin fra mat til halvblank. Særdeles tilfredsstillende vejrbestandighed.
16.4.2.
side 7 af 10
Udvendig maling af træværk på gangbro
Nybehandling
April 2004
MBK
Byggemateriale
Funktionsklasse
Forventet udfald
Slutbehandling
Kodenummer
III
Træværk, udvendig
Blad nr. V 5342
Træ, fyr, massiv, høvlet,
trykimprægneret
Dækket, lukket og glat flade
Acrylplastfacademaling
00-1
Forudsætninger
Flader skal være rene (uden imprægneringsslam) og glatte (uden ujævnhed fra
overfladeopfugtning og uden skader fra maskinbearbejdning). Svagt synlige kutterslag
er tilladt. Revner max. bredde 1,0 mm og 30 % af emnet. Udvendige kanter skal være
blødt afrundede. Samlinger skal være tætte. Propning er tilladt.
Fugtighed i fritstående og ventileret udvendig beklædning max. 18 vægt%.
Vejl. prøvemetoder: Klima·Fugtindhold
- grunding med vandig grundingsolie mod blåsplint og skimmel
- kitning/fugning med acrylplast-/termokit
- 3 gange acrylplastfacademaling, glans:_______
Shellakering, mellemslibning og afstøvning er indeholdt.
NB: Grunding på alle flader og kanter inden opsætning skal beskrives særskilt:_____
Der kan foreskrives system med dokumenterede egenskaber iflg. EN 927.
Tør lagtykkelse: Min. 60 µm
Egenskaber
Behandling til høj påvirkning, fx syd- og vestvendte bygningsdele.
Gennemslag fra knaster og harpikslommer kan forekomme.
Acrylplastfacademaling er pigmenteret acryldispersion med indhold af fungicid. Findes i
glanstrin fra mat til halvblank. Særdeles tilfredsstillende vejrbestandighed.
16.4.3.
side 8 af 10
Betongulve
Nybehandling
April 2000
MBK
Byggemateriale
Funktionsklasse
Forventet udfald
Slutbehandling
Kodenummer
II
Gulve
Blad nr. V 6222
Betongulv, glittet (ru)
Æstetiske og middel funktionelle krav
Dækket flade
Plastgulvmaling
00-1
Forudsætninger
Overfladen skal være ru som ensartet glittet flade uden påfaldende glittespor.
Planhedsafvigelse max ±3 mm på 1 m. Porer op til 5 mm i diameter, max 20 stk. pr. 10
m². Porer over 5 mm i diameter skal være udfyldt med cementbundne materialer.
Toppe og grater skal være fjernet. Ingen væsentlig afsmitning. Sammenhængsstyrke
min. 1,5 MPa. Det relative fugtindhold skal være under 90% (RF).
Vejl. prøvemetoder: Klima·Afsmitning·Trækprøve·Fugtindhold
- let slibning
- grunding med plastgrunder, mikrodispers
- 2 gange plastgulvmaling, glans: 60
Tør Lagtykkelse: Min. 60µm
Vedhæftning: Trækprøve
Egenskaber
Behandling til betongulve i tørre rum med gangtrafik, fx kælderrum, trapperum og
haller.
Plastgulvmaling er diffusionsåben og derfor velegnet ved risiko for let fugtgennemgang
nedefra. Tåler ikke konstant vandpåvirkning og ikke til gulve med kørende trafik.
Plastgulvmaling er alkalifast, let at rengøre og let at genbehandle. Halvmat til halvblank
glans og stort kulørvalg.
Ved særligt kulørvalg, kan ekstra behandling være nødvendig.
16.4.4.
side 9 af 10
Gipspladevægge
MBK-EDB
Nybehandling
April 2003
Vægge
Blad nr. V 2878
Byggemateriale
Funktionsklasse
Forventet udfald
Slutbehandling
Kodenummer
Gipsplade, forsænket kant til spartling
III Æstetiske og høje funktionelle krav
Dækket, lukket, glat og jævn flade
Acrylplastvægmaling på filt/væv
00-1
Forudsætninger
Plader har forsænket langkant. Åbning i samlinger max. 4 mm. Kortkant og evt. skåret
kant er affaset og åbning i samling er mellem 1,5 - 4 mm. Montageskruer er forsænket,
men kartonen er intakt. Plader er uden skader i hjørner og kanter. Overfladen skal være
glat, hel, uden oprivning og lignende. Udsatte kanter skal være forsynet med
beskyttelsesprofiler.
Vejl. prøvemetoder: Afsmitning
- spartling af samlinger og ilægning af strimmel samt spartling af profiler og skruehuller,
udføres efter den pågældende gipspladeleverandørs anvisning
- slibning af spartlede flader
- grunding med plastgrunder/alkydgrunder, vandig
- opsætning af armeringsfilt/-væv i vævklæber, (fiberfilt/glasfilt/glasvæv):som mikrolit
- 1 gang plastvævfylder
- 3 gange acrylplastvægmaling, glans:10
Behandling af pladevægge i toiletter, rengøringsrum og ved køkkener udføres som for
øvrige pladevægge, men med afsluttende acrylplastmaling i glans 40.
Vedhæftning: Krydssnit og Tapeprøve, kl. 0-1
Egenskaber
Behandling til vægge i tørre rum, fx institution, kontor, korridor, opholdsrum, køkken og
trapperum, med høje æstetiske og høje funktionelle krav. Planhed bestemmes af
specifikationer til underlaget.
Acrylplastvægmaling er diffusionsåben og let at genbehandle. Egenskaber som
afsmitning, smudsmodtagelighed, rengørlighed og fugtbestandighed afhænger af
kvalitet, kulør og glans. Stort kulørvalg og flere glanstrin.
Ved valg af effektvirkning, kan ekstra behandling være nødvendig.
16.4.5.
side 10 af 10
Snedkertræ
MBK-EDB
Byggemateriale
Funktionsklasse
Forventet udfald
Slutbehandling
Kodenummer
Nybehandling
April 2004
III
Træværk, indvendig
Blad nr. V 4178
Træ, fyr, massiv, høvlet, kl. J2
Dækket, lukket, glat og jævn flade
Plastemalje
00-1
Forudsætninger
Trækvalitet: Klasse J2, DS/EN 942
Flader skal være rene, uden ujævnhed fra overfladeopfugtning og uden misfarvning fra
biologisk angreb, samt glatte (uden skader fra maskinbearbejdning og skæmmende
kutterslag). Samlinger og stød skal være tætte og i plan uden skæmmende slibespor.
Knaster over 2 mm, knasthuller og harpikslommer må ikke forekomme. Propning er
tilladt. Revner må ikke forekomme.
Skærpet krav: Fugtighed 6-10 vægt%.
Vejl. prøvemetode: Træfugtighed
- grunding med plastalkydgrundmaling
- 1 gang pletspartling med acrylplastspartelmasse
- 2 gange fuldspartling med acrylplastspartelmasse
- 1 gang plastmellemmaling
- 3 gange plastemalje, glans:40
Isolering/shellakering, kitning, mellemslibning og afstøvning er indeholdt.
NB: Grunding på alle flader og kanter inden opsætning skal beskrives særskilt:
- Fodlister Grundes på alle flader og kanter inden opsætning
Afsmitning: Afsmitning, kl. 10
Egenskaber
Behandling til tørre rum med æstetiske og høje funktionelle krav.
Plastemalje med sammenflydning og tørretid afhængig af temperatur og luftfugtighed.
Ikke gulnende. Har ringe tilbøjelighed til sammenklæbning ved fx døre. Har ringe
smudsmodtagelighed og tilfredsstillende rengørlighed, dog med undtagelse af
vandopløste farvestoffer fra fx te, kaffe og ketchup. Er slidstærk
side 1 af 5
Kap 18, Indvendige spildevandsledninger
18.
INDVENDIGE SPILDEVANDSLEDNINGER
18.1.
ARBEJDETS OMFANG
18.1.1.
Arbejdet omfatter
leverancer og ydelser for indvendig spildevandsinstallationer i forbindelse med
nybygning af integreret daginstitution i Tasiilaq.
Arbejdet omfatter samtlige leverancer og ydelser, der er nødvendige for opnåelse af det
fuldt driftsklare og afprøvede anlæg inkl. alle efterreparationer efter egne arbejder.
18.1.2.
Arbejdsgrundlag
Næstefter gældende forskrifter, love, regler og Dansk standard DS gælder:
18.1.3.

Nærværende SA med til tilhørende tegninger.

DIF's "Norm for afløbsinstallationer" DS 432, 2.udgave 1994 med tilhørende
kommentarer.

DIF's "Norm for afløbsledninger af stift PVC i bygninger", 1.udgave 1969.

SBI-anvisning 185, 2. udgave, afløbsinstallationer.
Hafsætninger
Det henhører under et andet fagområde at afsætte og udføre de på betontegningerne
vist huller og udsparinger samt tilstøbning efter endt rørmontage.
Ved rørgennemføringer i betonkonstruktioner, for hvilke der ikke er afsat huller og
udsparinger henhører det under nærværende fagområde at bore huller for
gennemføringer af rør.
Det henhører ligeledes under nærværende fagafsnit at bore i betonkonstruktioner for
fastgørelse af ekspansionsbolte m.v. til ophængning af rør og øvrige VVSkomponenter.
Rørlæggeren må selv bore huller for rør i lette vægge, samt sørge for efterreparationer
ved disse rørgennemføringer.
18.2.
18.2.1.
MATERIALER
Følgende forkortelser er anvendt
VVS = Rørforeningens kataloger.
18.2.2.
Afløbsrør og faconstykker af MA til indvendige spildevandsinstallationer
Frit ophængt i kælder skal være MA-rør som VVS nr. 15 0632 – 150853, samlet med
Jet koblinger VVS nr. 15 0685.
18.2.3.
Afløbsrør og faconstykker af PE til indvendig spildevandsledninger
Skal være som fabrikat Geberit VVS nr. 184011 -1841, samlet med El-muffe svejsning.
18.2.4.
18.2.5.
side 2 af 5
Overgang mellem PE-rør og MA-rør
Skal være kromstålskobling
VVS nr. 15 0698
Med kromstål støttering
VVS nr. 18 422
Kondensafløb fra ventilationsanlæg
Udføres som angivet i tegningsmaterialet med PE Ø32 plastrør, der tilsluttes lugtlås.
18.2.6.
Rensestykker
Skal være som
18.2.7.
VVS nr. 15 0747
Bæringer
Afløbsledninger i krybekælder ophænges under dæk, med rør ophængningssystem
som fabrikat Flamco type BSA VVS nr. 01 8542.xxx med m 8 mm gevindstænge.
Maksimal bæringsafstand er 10 x diameter på afløbsledningen.
18.2.8.
Afløb fra vaskemaskine
Skal være sammensat af
Roset i hvid
VVS nr. 18 8998.140
Slangeforskruning i hvid
VVS nr. 18 8963.030
Mellemstykke i hvid
VVS nr. 18 8961.000
Øverste ø40–ende afproppes
18.2.9.
Gulvafløb
I køkken og bad skal være fabrikat BLÜCHER med lodret afgang (70 mm) og
sideindløb til gulve med smøremembran
VVS nr. 15 3585.313
I køkkendepot og grovkøkken skal være fabrikat BLÜCHER med lodret afgang (70 mm)
til gulve med smøremembran
VVS nr. 15 3584.113
Gulvafløb i vindfang og kælder skal være BLÜCHER med lodret afgang (70mm) til
betongulve
VVS nr. 15 3333.313
Gulvafløb I vaskeri, pusle- og toiletrum skal være BLÜCHER med lodret afgang
(70mm) og sideindløb til gulve med vinylbelægning
VVS nr. 15 3612.213
Med indbygningsvandlås.
Til gulvafløb med sideindløb
VVS nr. 15 3415.526
Til gulvafløb uden sideindløb skal være type multi
VVS nr. 15 3415.566
18.2.10.
side 3 af 5
Afløb fra køkkenvaske
Skal være vandlås i PP som
Der medleveres nødvendig overgang til afløbsledning
18.2.11.
Afløb fra rengøringsvask
Skal være vandlås i PP som
18.2.12.
VVS nr. 18 8805.050
VVS nr. 18 8801.000
Afløb fra Hæve/sænke pusleborde
Skal være kompakt vandlås i PP som
VVS nr. 87 8860.000
Sammen med borde følger fleksibelt afløbsrør
18.2.13.
Lugtlås
Ved kondensafløb fra ventilationsanlæg med fabrikat Wavin type Hepvo VVS nr.
186650.032
med lige overgang
VVS nr. 18 6652.032
18.2.14.
Kondensaføb fra ventilationsanlæg
Udføres som angivet i tegningsmaterialet med flexrør der tilsluttes lugtlås.
18.2.15.
Taghætte for faldstammeudluftning over tag
udføres af zinkplade, der foroven føres 50 mm ned i faldstammen og forneden forsynes
med krave til inddækning i tagniveau og med den aktuelle taghældning. Inddækningen
skal være lakeres sort.
18.2.16.
Rørkrave
Ved passager af lofter, damspærre m.m. anvendes rørkrave som Dafa Universal
rørkrave type 260 og 345 samt 520 for alle rør.
18.2.17.
Fedtudskiller
Skal være fabrikat PURUS type Odin Invug 3 for indvendig placering under gulv
VVS nr. 186652.032
Fedtudskiller skal leveres med sæt for ekstern tømning og spuling
Lugttætte dæksler samt Lufttæt S-lag til indstøbning i betondæk
18.3.
Alarmenhed
VVS nr. 22 3347.850
Ultralydsføler til overvågning af fedtlag
VVS nr. 22 3347.8xx
Kapacitiv føler til overvågning af overløb
VVS nr. 22 3347.862
Vægboks
VVS nr. 22 3347.872
18.3.1.
side 4 af 5
Ledningsarbejde generelt
Defekter kan medføre senere utætheder.
Underlaget må ikke indeholde sten, der skal beskadige rør.
18.3.2.
Liggende dele
af afløbsledningerne placeres som angivet på tegningerne og med det forlangte fald.
Hvor der ikke er angivet noget fald påses det, at faldet er min. 20 ‰.
Afløbsledninger indstøbt i afretningslag og lagt under trægulve skal, hvor intet andet er
nævnt lægges med min. 15 ‰ fald.
18.3.3.
Placering
Ledningsføringer til sanitetsgenstande m.v. placeres som angivet på tegningerne og
med vandrette muffer og skåle.
Ledningsføringer til sanitetsgenstande, gulvafløb m.v. placeres som angivet på
tegningerne og med vandrette muffer og skåle.
Højder på gulvafløb må afsættes i h.t. arkitekt- og ingeniørtegninger, således at det
foreskrevne fald mod gulvafløb opnås.
18.3.4.
Afkortning og samling af afløbsrør
skal udføres i nøje overensstemmelse med fabrikantens anvisning og de tilhørende VAgodkendelser. Det skal bemærkes, at formstykker ikke må afkortes.
18.3.5.
Installationsfremføring
Rensestykker placeres, hvor det under arbejdets udførelse skulle vise sig
hensigtsmæssigt for let og effektiv rensning af afløbsledningerne.
18.3.6.
Bæringer
Hovedafløbsledning og sidegrene ophænges med max. 1,5 m mellem bæringerne. I
øvrigt i henhold til rørfabrikantens anvisninger.
Der skal ved alle retningsændringer anbringes bæring, dette gælder ved både
vandrette og lodrette retningsændringer.
18.3.7.
Udluftning af afløbssystem
Udluftning af afløbssystemet udføres med åben udluftning over tag som vist på
tegningerne.
Overtræksrør for faldrør over tag udføres af zink- eller aluplade, der foroven fores 50
mm ned i røret og forneden forsynes med krave til inddækning samt påbrænding af
overpap. Kraven skal have samme hældning som taget for påbrænding af overpap.
18.3.8.
Gulvafløb m.m.
Gulvafløb og vandlås på afløb fra vaskemaskinerne afsættes i samarbejde med
tømreren og mureren, således at højden svarer til overkant færdigt gulv, når der er
taget højde for fald m.v.
18.3.9.
side 5 af 5
Overgang til andre rør
Overgang til andre rør udføres omhyggeligt og med reduktioner og overgangs-stykker
specielt beregnet for den enkelte tilslutningsgenstand. Ved overgang/tilslutning til
installationsgenstande må der om nødvendigt fremstilles specielle overgangsstykker.
18.3.10.
Montering af rørkrave
Foretages for alle rørgennemføringer i dæk. Lofter/tag samt ydervægge for tæthed af
dampspærre i øvrigt. Hvis der ikke opnås tæthed som krævet med 1,5 l/s pr. m² skal
entreprenøren ved utæthed selv foretage de nødvendige tiltag for at dette kan opnås.
18.3.11.
Tæthedsprøve
Byggeledelsen/tilsynet kan forlange materialer og ledninger prøvet for ydre og indre
tryk, samt for vandtæthed som foreskrevet i normerne.
Når en ledningsstrækning er færdigmonteret, fyldes rørene op med vand til overkant af
dæk, idet samleledningen afproppes.
Eventuelle utætheder udbedres, og der foretages fornyet tæthedsprøve. Nævnte cyklus
fortsættes, til der er opnået fuldstændig tæthed. Det er en forudsætning for prøvens
godkendelse, at afløbssystemet er fuldt færdigmonteret med alle opstropninger.
Tæthedsprøvninger skal overværes af tilsynet.
18.3.12.
Renholdelse
Åbne ender af systemet skal holdes midlertidigt lukket under arbejdets gang, og ved
arbejdets aflevering skal hele systemet udskylles og renses for fremmedlegemer af
enhver art.
Under arbejdets gang fjernes alle riste fra gulvafløb, og disse holdes midlertidigt
lukkede. Ristene skal ved afleveringen være fuldstændig rene.
Til afpropning skal anvendes plastpropper eller lignende. Isoleringsmateriale må under
ingen omstændigheder anvendes.
18.3.13.
Kontrol af fedtudskiller
Efter afløbssystemet er færdig monteret og umiddelbart før aflevering skal
fedtudskillerens alarmfunktion afprøves i henhold til fabrikantens anvisninger.
Der ud over foretages funktionstest af niveaukontrolindstillinger for alarm..
18.3.14.
Aflevering
Der skal til afleveringen af anlægget leveres revideret tegninger ”som udført”
De fuldt færdig og idriftsværende anlæg skal demonstreres for bygherren eller dennes
repræsentant.
Der ud over skal der levers 3 sæt drift- og vedligeholdelse manualer..
side 1 af 10
Kap 19, Koldt- og varmtvandsinstallationer samt sanitet
19.
KOLDT- OG VARMTVANDSINSTALLATION SAMT SANITET
19.1.
ARBEJDETS OMFANG
19.1.1.
Arbejdet omfatter
alle i nærværende SA anførte og på tegningerne viste arbejder, omfattende samtlige
leverancer og ydelser for sanitetsgenstande med tilhørende brugsvands installationer i
forbindelse nybygning af i integreret daginstitution i Tasiilaq.
19.1.2.
Arbejdsgrundlag
19.1.3.

Nærværende SA med til tilhørende tegninger.

Dansk Ingeniørforenings "Norm for vandinstallationer". DS 439 2. udgave
1989.

SBI-anvisning 165, vandinstallationer.
Hulafsætninger
vist huller og udsparinger samt tilstøbning efter endt rørmontage.
gennemføringer af rør.
Det henhører ligeledes under nærværende fagafsnit at bore i betonkonstruktioner for
Rørlæggeren må endvidere selv bore huller for rør i lette vægge, samt sørge for
efterreparationer ved disse rørgennemføringer.
19.2.
MATERIALER
19.2.1.
VVS = Rørforeningens kataloger.
19.2.2.
Kobberrør
Anvendes til hovedrør, fordelerrør, stigstrenge og afgreninger til fordelerarrangementer.
Skal være hårde sømløse kobberrør
VVS nr. 04 0102.
Kobberrør kan samles ved lodning eller med pres fittings i kobber.
19.2.3.
side 2 af 10
Loddefittings
Skal være trukne fittings som fabrikat Bänninger.
19.2.4.
19.2.5.
Loddemetal
skal være sølvholdigt
VVS nr. 04 3212.000
med tilhørende flusmiddel
VVS nr. 04 3219.000
Pex rør i rør system
Rør i vægge og gulve udføres med fabrikat Wavin (rør i rør) Tomrør, Pex-medierør og
vinkelkoblinger. Til koblingsdåser skal anvendes pladevægstilbehør
PEX-rør 15 mm indlagt i tomrør skal være som
VVS nr. 08 7367.715
Til forbruser i køkken anvendes PEX-rør 18 mm indlagt i tomrør
VVS nr. 08 7367.718
19.2.6.
Dobbelt koblingsdåse skal være som
VVS nr. 08 7281.785
Enkelt koblingsdåse skal være som
VVS nr. 08 7281.77x
Der skal anvendes tætningsmembran
VVS nr. 08 7289.790
I gulve anvendes bukkefix for tomrør
VVS nr. 08 7251.520
Fordelerarrangement
Se SA-afsnit 20.
19.2.7.
Pakgarn
for gevindsamlinger skal være prima heglet hør.
19.2.8.
Paksalve
for gevindsamlinger skal være fabr. UNIPAK.
19.2.9.
Særlige fittings
af rødgods eller messing, der anvendes ved overgang fra kobberrør til ventiler m.v.,
skal være som fabrikat Bänninger.
19.2.10.
Bøsninger og rosetter
Ved etageadskillelse anvendes præisolerede bøsningssæt som Karfa PAK-bøsning
med dækskål for betongulv og i længde tilpasset etageadskillelsens samlede tykkelse.
19.2.11.
Rørbærere
Der anvendes fællesbæring med øvrige installationer fabrikat FLAMCO
rørophængningssystem type BSA til ophængning i hovedføringsveje under dæk i
krybekælder samt for fastgørelse af forbruser i køkken.
Montage skinnerne til fastgørelses af rørbærerne fastgøres under betondæk med
gevindstænger gennem dækket op i betonen.
I skabe anvendes rørbærere af rødgods
VVS nr. 04 2835.
side 3 af 10
For isolerede rør ophængt under loft samt på vægge anvendes
rørbærere
VVS nr. 01 6534
med forlængerstykker
VVS nr. 01 6535
og plastindlæg af PE
VVS nr. 01 6578.
Mellem bæringer og rør indlægges der overalt 2 lag tape ”Slip-Knot”.
19.2.12.
Ventiler og haner m.m.
Der anvendes overalt ventiler for tryktrin 10.
Hvor intet andet er opgivet er armaturet i dimension som ledningen.
19.2.13.
Ballofix kuglehaner.
Som overgang til alle blandingsbatterier ved vaske benyttes der PIPEFIX omløbere
samt Ballofix kuglehaner med håndtag.
For tilslutning til kloset, vaske, håndvaske, vaske for hæve/sænke borde og
køkkenblandingsbatterier skal være
VVS nr.
743825.304
For centralt placeret køkkenvask skal være forsynet med tilslutning for ovn på
brugsvand koldt.
VVS nr.
743840.004
og for varmt brugsvand skal være
VVS nr.
743572.004
For kaffe-, vaske- og opvaskemaskiner skal være med indbygget kontraventil VVS nr.
74 3832.004
Afgange til ovn, vaske og opvaskemaskiner forsynes med vandsikring fabrikat
waterblock
VVS nr. 73 9111.004
Mellem koblingsdåser i væg og bagplade i køkkenskabe monteres mel-lemlægsplade
der sikre at kuglehaner med roset har et fast underlag at blive spændt op mod.
For montering af kuglehaner med roset på koblingsdåser i toiletrum, skal der udføres
en prøveopsætning i et toiletrum. Udførelsen skal godkendes af tilsynet inden
opsætning kan foretages i bygningens øvrige rum.
19.2.14.
Kontraventiler
Skal være
i dimension svarende til rør ventilen indbygges i.
19.2.15.
Afspærringsventiler
Skal være
i dimension svarende til rør ventilen indbygges i.
19.2.16.
VVS nr. 43 0331
VVS nr. 418012
Sikkerhedsventil
Skal være fjederbelastet og afblæsning ved 6 bar
VVS nr. 432219.8 10
19.2.17.
side 4 af 10
Vandmåler
Hovedvandmåler er fabrikat Kamstrup med mulighed for fjernaflæsning. Målerne har en
byggelængde på 190 mm og rekvireres hos Nukissiorfiit, display for målerne placeres
efter tilsynets anvisning.
19.2.18.
Varmtvandsbeholder
udføres som fabrikat ACV Scanboiler Varmeteknik, type SL320.
19.2.19.
Cirkulationspumpe
Skal være fabrikat Grundfos, type Alpha 25-40 N 180.
19.2.20.
Brandskab
skal være fabrikat NOHA type 3A (790 x 790 x 135 mm indbygningsskab) med 30 m ¾”
slange og automatventil
VVS nr. 39 9246.336
Der skal medleveres ”Krave” til skabet.
Brandskabe leveres færdigmalet i følgende farver:
Brandskabe i stueetage i bygning 1, 3 og 5 skal være magen til bygningens farve, se
SA afsnit 16. 3.10.
Øvrige skabe leveres i hvide.
19.2.21.
Termostatisk cirkulationsventil
Skal være fabrikat TA, type TA-THERM
VVS nr. 406881.004
Indstilles til 50º C
19.2.22.
Armaturer
Blandingsbatterier, aftapningshaner og lignende skal være i forkromet udførelse og
have forkromningen i et tæt og ensartet lag uden blærer og afskalninger.
19.2.23.
Sanitet
Håndvaske, blandingsbatterier etc. er angivet i sanitetsfortegnelsen. Alle
sanitetsgenstande skal være uden ridser, revner og blærer eller misfarvninger, og de
skal ved afleveringen være rensede for både snavs og påklistret papir.
Fortegnelse over sanitet
Bygning 1og 2, Puslerum (4 stk.):
Børneklosetter Ifö Sign 3220, lav model til børn incl. sæde, 2. stk. VVS nr.60 6406.200
Klosettilslutning
2. stk.
VVS nr. 61 7858.200
Tilslutningsslange
2. stk.
VVS nr. 74 4772.030
Toiletpapirholder, Alterna
2. stk.
VVS nr. 79 6000.109
Reservepapirholder, fabrikat Damixa
2. stk.
VVS nr. 77 6551.100
side 5 af 10
Børnehåndvask med 2 hanehuller, fabrikat Ifö
Håndvaskebatteri, Oras etgrebsbatteri
VVS nr. 78 0083.280
2 stk.
VVS nr. 70 1566.004
Ligeløbende forkromet afløbsrør
VVS nr. 75 0131.010
Vinkelløbende afløbskobling, fabrikat Karfa
VVS nr. 75 0352.932
Tilslutningsslange
4 stk.
VVS nr. 74 4772.030
Krog
2 stk.
VVS nr. 79 6000.111
Sæbeholder med magnet, hvid
2 stk.
VVS nr.
774660.010
Der skal leveres nødvendig bundventil
Hæve/sænke pusleborde leveres og opsættes af elektriker.
Håndvaskebatteri og fleksibel afløbsslange følger med til puslebordet og opsættes iht.
fabrikantens anvisninger.
Krog
2 stk.
VVS nr. 79 6000.111
2 stk.
VVS nr. 77 4660.010
Affaldsholder, Alterna
VVS nr. 79 6020.102
2 stk.
VVS nr. 75 0356.040
Tilslutningsslanger
4 stk.
VVS nr. 74 4772.050
2 stk.
VVS nr. 60 6406.200
Der skal leveres nødvendige bundventiler
Spejle leveres og opsættes af snedkeren
Bygning 5, Toiletter (2 stk.):
Gulvmonteret vandkloset, Ifö Sign 6862
Børneklosetter Ifö Sign 3220, lav model til børn incl. sæde
VVS nr. 60 6406.200
Toiletsæde fabrikat Ifö Sign toiletsæde med soft close 2 stk.
VVS nr. 61 4543.200
Klosettilslutning
3 stk.
VVS nr. 61 7858.200
Tilslutningsslange
3 stk.
VVS nr. 74 4772.030
3.stk.
VVS nr. 79 6000.109
3. stk.
VVS nr. 77 6551.100
Børnehåndvask med 2 hanehuller, fabrikant Ifö
VVS nr. 78 0083.280
2 stk.
VVS nr. 70 1566.004
Ligeløbende forkromet afløbsrør
VVS nr. 75 0131.010
VVS nr. 75 0352.932
Tilslutningsslange
4 stk.
VVS nr. 74 4772.030
Krog
2 stk.
VVS nr. 79 6000.111
2 stk.
VVS nr.
Der skal leveres nødvendig bundventil
774660.010
Der skal leveres nødvendig bundventil.
Hæve/sænke puslebord leveres og opsættes af elektriker.
Håndvaskebatteri og fleksibel afløbsslange følger med til puslebordet og opsættes iht.
fabrikantens anvisninger.
Krog
2 stk.
VVS nr. 79 6000.111
VVS nr. 77 4660.010
side 6 af 10
VVS nr. 79 6020.102
VVS nr. 75 0356.040
Tilslutningsslanger
2 stk.
VVS nr. 74 4772.050
Spejle leveres og opsættes af snedkeren.
Bygning 3, Toiletter (2 stk.):
Gulvmonteret vandkloset, IFØ Sign 6862
VVS nr. 60 6406.200
Toiletsæde fabrikat Ifö Sign toiletsæde med soft close
VVS nr. 61 4543.200
Klosettilslutning
VVS nr. 61 7858.200
Tilslutningsslange
VVS nr. 74 4772.030
VVS nr. 79 6000.109
VVS nr. 77 6551.100
Madame stativ, alu
VVS nr. 77 7709.035
Håndvask KERAMAG 4U
VVS nr. 62 3041.000
Bæring, Defa bæringer passende
for 240 og 260 mm
VVS nr. 70 1566.004
Forkromet pungvandlås
VVS nr. 75 0001.010
Forkromet 32 mm ligeløbende afløbsrør
VVS nr. 75 0115.010
Aløbsledninger fra håndvaske i begge rum samles med vinkelløbende dobbelt
afløbskobling, fabrikat Karfa til hulrum på 95 mm
VVS nr. 75 0353.932
Sæbedispenser, Alterna
VVS nr. 79 6020.100
Papirdispenser, Alterna
VVS nr. 79 6020 101
VVS nr. 79 6020.102
Krog
VVS nr. 79 6000.111
Spejl med polerede kanter, 500 x 900 mm
Spejlholdere
VVS nr. 77 1806.400
Der skal leveres nødvendig bundventil til håndvask.
Bygning 3, Bad (1 stk.):
Børma Handi bruser batterikrop
med 80 mm køllegreb
VVS nr. 72 5808.114
Bruserslange, hvid, længde 1500 mm
VVS nr. 73 8082.220
Perlespray håndbruser, hvid
VVS nr. 73 8472.004
Damixa forkromet glidestang, 900 mm
1 stk.
VVS nr. 73 7642.000
Tilgangsstykker
2 stk.
VVS nr. 72 8431.004
Bruseforhængsstang U-form i 900x900x900 mm
VVS nr. 77 7373.102
Kroge til forhæng
VVS nr. 77 7379.130
Badeforhæng i hvid plast
Loftroset
1 stk.
Der medleveres endvidere til eventuel senere opsætning:
VVS nr. 77 4660.010
side 7 af 10
Støttegreb, Pressalit, hvidt i længden 600 mm
VVS nr. 77 7565.300
Bygning 3, Handicaptoilet (1 stk.):
Vandskloset, høj model, fabrikat Ifö,
VVS nr. 60 5013.200
Klosetsæde, Pressalitt Dania forhøjet toiletsæde
Klosettilslutning
VVS nr. 61 7858.200
Toiletstøtte til fast montering, opklappelig, fabrikat Pressalit
VVS nr. 61 5722.410
Papirholder til toiletstøtte, Pressalit
VVS nr. 61 5722.951
VVS nr. 77 6551.100
Håndvask Gustavsberg NORDIC
VVS nr. 62 6167.000
Håndvaskebatteri, Børma Handi med 80 mm køllegreb og inkl. bundventil
VVS nr. 70 1728.114
VVS nr. 75 0001.010
VVS nr. 75 0115.010
Aløbskobling, fabrikat Karfa
VVS nr. 75 0356.032
VVS nr. 77 4660.010
Krog
2 stk.
VVS nr. 79 6000.111
Spejl leveres og opsættes af snedkeren.
Personale rum
Køkkenvask leveres og opsættes af snedkeren.
Etgrebsbatteri, fabrikat BØRMA
VVS nr. 70 5721.104
Bundventil med prop 11/4”
VVS nr. 74 7001.010
Vaskeri:
Udslagsvask
VVS nr. 69 2864.800
Bl. batteri ved rengøringsvask fabr. Damixa Venus
VVS nr. 72 5766.604
med svingtud 200 mm
VVS nr. 72 8004.620
Der leveres koblinger samt fleksible slanger samt slangeforskuninger til kobling på
vaskemaskiner.
Køkken:
Køkkenvask leveres og opsættes af snedkeren.
Storkøkkenarmatur tohjuls bordbatteri med bruser
og svingtud
VVS nr. 71 6177.704
Etgrebsbatteri, fabrikat BØRMA
3 stk.
VVS nr. 70 5721.104
Bundventil med prop 11/4”
4 stk.
VVS nr. 74 7001.010
Håndvask i køkken skal være
Håndvask KERAMAG 4U
VVS nr. 62 3041.000
Med bæring, Defa bæringer passende
for 240 og 260 mm
VVS nr. 70 1566.004
side 8 af 10
VVS nr. 75 0001.010
VVS nr. 75 0115.010
Aløbskobling, fabrikat Karfa
VVS nr. 75 0356.032
Sæbedispensor ALTERNA ved håndvask
VVS nr. 79 6020.100
Håndklædekroge ALTERNA
VVS nr. 79 6000.211
Spuleslange består af
Aftapningsventil
VVS nr. 74 2464.204
m. armeret spuleslange og koblingsnippel til slangespids.
Slangesaddel
VVS nr. 27 3080.270
Strålerør
VVS nr. 74 4751.000
VVS-installatøren skal sikre sig at bundventiler og lign passer til
installationsgenstanden.
VVS-installatøren skal tilkoble opvaskemaskine og ovn med vandslanger for koldt vand.
19.3.
19.3.1.
Ledningsarbejde generelt
Defekter kan medføre senere utætheder.
Underlaget må ikke indeholde sten, der skal beskadige rør.
19.3.2.
Arbejdets kvalitet
Alt rør- og sanitetsmontage skal udføres smukt og håndværksmæssigt korrekt.
Rørplacering:
Hvor flere rør følger hinanden, skal de lægges parallelt og i nøje overensstemmelse
med tegningerne.
Før trækning af rør påbegyndes, kræves at entreprenøren gennem skitser (evt.
optegning på de relevante vægge/lofter) redegør for, hvorledes han havde tænkt sig at
føre rørene, og at byggeledelsens accept herfor indhentes.
Der skal herved tages hensyn til placering af øvrige rør og installationsgenstande.
Der skal desuden tages hensyn til, at rør sikres mulighed for ekspansion ved
længdeudvidelse der sker ved opvarmning.
19.3.3.
Rosetter
Rosetflangerne fastklæbes på de pågældende anlægsflader.
19.3.4.
Bæringer
Alle kobberrør ophænges med max. afstand 1,5 m.
19.3.5.
side 9 af 10
Samling af kobberrør med loddefittings
Afskæring af rør skal foretages fuldstændig vinkelret på rørets længderetning.
Efter afskæring skal alle grater såvel udv. som indv. fjernes.
For at opnå den bedst mulige kvalitet af lodningen, skal der foretages kalibrering. Den
nødv. tolerance er 0,1 - 0,2 mm mellem rørende og fittingsmuffe.
Der benyttes kalibreringsværktøj VVS nr. 043110. Ligeledes skal rørenden være
absolut cirkulær. Forinden lodning skal rørende og muffe rengøres med ståluld.
Der må ikke anvendes smergellærred.
Alle retningsændringer på synlige rør udføres med loddefittings/bøjninger og vinkler.
19.3.6.
Særlige fittings
Ved overgang fra rør til ventiler anvendes overgangsnipler fabrikat BÄNNINGER.
19.3.7.
Rør i vægge
For at undgå at rørene slår mod indvendige side af væggene når der tappes, omvikles
rørene med rockwoolmåtte i ca. 20cm længde pr. 100 cm.
Den udvendige diameter efter omviklingen med måtten skal være så stor, at rør med
måtten fastklemmes imellem gipspladerne. Måtten fastgøres til rørene ved omvikling
med ståltråd.
I gipsvægge må kun udføres samlinger mellem rør og armatur, dvs. der må ikke
udføres længdesamlinger, afgreninger m.v.
19.3.8.
Alle ventiler, aftapningshaner m.v.
Skal anbringes og vendes for en forsvarlig og bekvem brug heraf og med plads for fuld
betjeningsmanøvre.
19.3.9.
Gennemskyldning
Rørsystemet udskylles for rust, snavs og andre fremmedlegemer med min. 60°C varmt
vand.
19.3.10.
Underlag
For vægmontering af sanitetsgenstande m.v. leveres og montres af anden entreprenør.
19.3.11.
Sanitetsvarer, generelt
Sanitetsvarerne skal opsættes på forsvarlig og håndværksmæssig korrekt måde, idet
der drages omsorg for, at disse overalt sikres solid ophængning og understøtning.
19.3.12.
Placering og opsætning
Klosetter, vaske og toiletpapirholdere m.v. monteres i h.t. arkitekttegninger og tilsynets
anvisninger.
19.3.13.
Armaturer
Må ikke bære mærker af det anvendte værktøj.
19.3.14.
side 10 af 10
Foretages for alle rørgennemføringer i Lofter/tag for tæthed af dampspærre i øvrigt.
Hvis der ikke opnås tæthed som krævet med 1,5 l/s pr. m² skal entreprenøren ved
utæthed selv foretage de nødvendige tiltag for at dette kan opnås.
19.3.15.
Prøvning
Før isolering af rør og samling af kappen på præisolerede rør skal der foretages
trykprøvning. Når installationen er færdigmonteret og vandpåfyldning skal ledningen
udluftes omhyggeligt, og vandet skal henstå i så lang tid, at vandtemperaturen under
prøvningen kan regnes konstant.
Prøvetryk skal være 10 bar.
Trykket skal uden pumpning forblive konstant i 15 min., men under alle
omstændigheder i så lang tid, at alle samlinger kan inspiceres. Hvis trykket ikke holder,
eller der på anden måde konstateres utætheder, skal de utætte samlinger repareres, og
trykprøven gentages.
Trykprøvningen må om fornødent foretages etapevis.
19.3.16.
Indregulering
Det færdigisolerede varmtvandsanlæg indreguleres som angivet i tegningsmaterialet
således, at temperaturen ved det yderste tapsted ikke er mere end 5o C under
temperaturen i varmtvandsbeholderen, når der ikke tappes på anlægget.
Inden afleveringen kontrollerer entreprenøren, at denne temperatur er til stede ved
yderste tappested.
19.3.17.
Aflevering
Der skal til afleveringen af anlægget leveres revideret tegninger ”som udført”
De fuldt færdig og idriftsværende anlæg skal demonstreres for bygherren eller dennes
repræsentant.
Der ud over skal der levers 3 sæt drift- og vedligeholdelse manualer.
side 1 af 11
Kap 20, Varmeinstallationer
20.
VARMEINSTALLATIONER
20.1.
ARBEJDETS OMFANG
20.1.01
Arbejdet omfatter
alle i nærværende SA anførte og på tegningerne viste arbejder, for udførelse af
varmeanlæg i forbindelse nybygning af i integreret daginstitution i Tasiilaq.
20.1.02

Levering og montering af oliefyr placeret i teknikrum 02.

Etablering af radiatoranlæg

Etablering af varmeforsyning til ventilationsanlæg og varmtvandsbeholder i
teknikrum 02.

Etablering af gulvvarme.

Indregulering
20.1.03
Arbejdsgrundlag
20.1.04

Nærværende SA med tilhørende tegninger.

DIF's "Almindelige betingelser for udførelse af varmeanlæg", 2. udgave,
marts 1986.

DS 469 ”Varmeanlæg med vand som varmebærende medium” af 1991 med
tilhørende tillæg 1 af 2002 og tillæg 2 af 2007.

Dansk Ingeniørforenings ”Almindelige betingelser for udførelse af
varmeanlæg”, 2. udgave, marts 1976 med undtagelse af afsnit 1, ”Generelle
bestemmelser”.

Grønlands Arbejdstilsyns forskrifter ”ufyrede varmtvandsanlæg”, forskrift nr.
58, 2. udgave 1975.

Dansk Ingeniørforenings norm for ”Norm for trykbærende anlæg”, DS 458,
NP-184.

Nuna-Tek´s anvisning i indregulering af varmeanlæg 1988.
Huller
viste huller og udsparinger samt tilstøbninger efter endt rørmontage.
udsparinger henhører det under nærværende fagområde at opmærke og bore huller for
gennemføring af rør.
I udsparinger i betonkonstruktioner skal der påregnes overklipning og bøjning af
gennemgående jern i det omfang, de gennemgående rør m.v. nødvendiggør dette. Af
side 2 af 11
hensyn til den senere udstøbning klippes jern således, at de kun giver den absolut
nødvendige plads for anbringelse af de nævnte rør m.v.
Det påhviler VVS-entreprenøren selv at hugge og bore i betonkonstruktioner for
Entreprenøren må ligeledes selv bore og skære huller for rør i lette vægge.
Efterreparationer ved disse rørgennemføringer udføres under andet fagafsnit.
20.1.05
Varmeanlæggets opbygning
Bygningerne opvarmes med varme fra en oliefyret kedel.
Varmeanlæg er dimensioneret for tf 70 ºC - tr 40 ºC.
Varmeforsyningen fordeles ud til varmtvandsbeholder, radiatorer og
ventilationsvarmeflade i kælder samt fordelingsarrangementerne for radiatorer og
gulvvarme på stueetage, via rør ophængt under dæk i krybekælderen.
Gulvvarme styres via shuntarrangementer i de enkelte fordelerskabe.
Varmen fordeles ud fra fordelerarrangementerne til radiatorer og gulvvarme via PEX-rør
i rør i gulv.
Stueetagen opvarmes primært via gulvvarmeanlægget, men er forsynet med radiatorer
for at forhindre kuldenedfald. Soverum opvarmes med radiatorer.
Gulvvarmeanlægget reguleres efter rumtemperaturen via fortrådet rumtermostat i de
enkelte rum
Radiatoranlægget reguleres efter rumtemperaturen via termostatiske radiatorventiler
med forindstillinger på de enkelte radiatorer.
Varmeanlægget forsynes med vejrkompensering.
Fremløbstemperatur 50 ºC ved 20 ºC ude
Fremløbstemperatur 70 ºC ved -20 ºC ude
Beregningsforudsætning af varmeforbruget er baseret på følgende temperaturer:
Udetemperatur
- 20 °C (dimensionerende udetemperatur)
Opholdsrum
+20 °C
Kælder
+15 °C
Vindfang
+15 °C
Shuntkreds ved oliefyret skal have en tf/tr = 85/60 oC
Beregnet varmebehov for bygningerne:
Gulvvarmeanlæg
Ventilationsanlæg
Radiatoranlæg
Brugsvand
41 kW
41 kW
15 kW
70 kW
Varmebehov i alt
167 KW
20.2
MATERIALER
20.2.01
VVS nr. = Rørforeningens kataloger.
20.2.02
side 3 af 11
Rør
Hovedforsynings-, stigrør og koblingsledninger frem til fordelerarrangement skal være
middelsvære, sømløse sorte gevindrør som VVS nr. 02 1001. Rør mindre en DN 50
samles med gevindsamlinger. Stålrør større end eller lig DN 50 samles med
svejsninger.
20.2.03
Pex rør i rør system
Som koblingsledninger mellem fordelingsrør og radiatorer skal være som fabrikat
Wavin (rør i rør) Tomrør, Pex-medierør
VVS nr. 08 7367.715
Ved retningsændringer på 90o anvendes bukkefix for tomrør
VVS nr. 08 7251.520
Pex rør til gulvvarme i lette gulvopbygninger
Skal være som fabrikat Wavin GV rør PE-RT 20 mm rør
VVS nr. 08 7401.720
Med varmefordelingsplader af aluminium
VVS nr. 33 9210.020
Placeret på strøer/forskallingsbrædder iht. arkitekttegningerne.
Pex rør indstøbt til gulvvarme
20.2.04
Skal være som fabrikat Wavin GV rør PE-RT 20 mm rør
VVS nr. 08 7401.720
Med ø20 mm plastkramper
VVS nr. 33 9239.320
Fordelerarrangement for varme og brugsvand
Skal være fabrikat Wavin
Fordelerarrangement skal indeholde nødvendige antal fordelerrør med
ophængningssæt, ventiler og overgange til forsyning af de på plantegninger viste
tapsteder tilgange for koldt- og varmt brugsvand samt for varme til radiatorer.
Tilslutning til fordelerarrangementerne fremgår af plan- og diagramtegningerne.
Fordelerskabe til skal være bestykket med gulvvarmeshunt, fordeler for
radiator/konvektor samt fordeler for varmt og koldt Brugsvand + fortrådet styreboks for
temperaturstyring af forskellige rum, kuglehaner for både vand og varme, og aftap og
påfyldning.
Skabe i bygning 1,2,4,5 har målene BxLxH = 575x575x2000 mm.
Skabe E i bygning 3 har målene 600x750x900 og skab E1 har målene 200x700x900
mm.
Del-Komponenter som indgår til gulvvarmestyring:
-
Gulvvarmestyring: Wavin AHC 9000 Styreenhed,VVS nr. 466330.216
-
Rum og Telestat fortrådet, VVS nr. 466331.334
-
Ekstern Antenne
20.2.05
side 4 af 11
-
Shunt: Speciel model tilpasset projektet
-
Med Alfa2 15-60 pumpe som , VVS nr. 466221.164
-
Manifol med automatisk luftudlader.
-
Afspærringsventiler og termometer på til- og afgang til unit.
Opføring med PEX-rør til radiatorer og konvektorer
Ved opføring til radiatorer/konvektorer anvendes dobbelt radiatortilslutning, fabrikat Wavin
VVS nr. 40 5138.215
Hvor opføringsrør passerer gulvoverside monteres roset
20.2.06
Fittings
Til gevindrør anvendes blødstøbte sorte +GF+ eller +SA+ randfittings med strøm. På
radiatorstik dog uden strøm.
På kobberrør skal være trukne fittings som Bänninger.
20.2.07
Svejsetilsatsmaterialet
skal afpasses efter grundmaterialet og opfylde kravene i DS 317 og 318.
20.2.08
Loddemetal.
skal være sølvholdigt
med tilhørende flusmiddel
20.2.09
VVS nr. 04 3212.000
VVS nr. 04 3219.000
Pakgarn
Skal være prima heglet hør.
20.2.10
Paksalve
Til varmeanlæg skal være UNIPAK
20.2.11
Bøsninger og rosetter
Hvor rør passerer betondæk anvendes
PAK rosetbøsningssæt som VVS nr. 01 5486.
20.2.12
Rørbærere
Der anvendes fællesbæring i hovedføringsveje i krybekælder som fabrikat FLAMCO
rørophængningssystem type BSA. Montageskinnerne ophænges under isoleringen og
fastgjort i betondækket med M10 gevindstænger.
For isolerede rør ophængt under loft samt på vægge anvendes
rørbærere
med forlængerstykker
og plastindlæg af PE
VVS nr. 01 6534
VVS nr. 01 6535
side 5 af 11
Mellem bæringer og rør indlægges der overalt 2 lag tape ”Slip-Knot”.
20.2.13
Ventiler og haner m.m.
Hvor intet andet er anført, skal disse være i dimension som de tilstødende ledninger.
20.2.14
Afspærringsventiler
Monteret i fast rørsystem i sorte rør skal være som
VVS nr. 41 8012
I dimension som den pågældende ledning.
20.2.15
Radiatorer og konvektorer
Skal være fabrikat Rio. Færdigmalet fra fabrik i farven hvid ral 9010 og med ½”
anboringer; luftskrue og anboring for aftap.
Radiatorer/konvektorer i stueetage skal være med ETS indbygningsventil type RA-U
fabrikat Danfoss og luftskruer
Radiatorer i kælder skal være uden indbygningsventil.
Radiatorerne leveres med click bæring på 47 mm. Beslaget skal sikre at radiatoren ikke
kan bevæges fra side til side. Leveres med passende afstandsholdere, justerbare i ABS
plast. (RIO Tegn.nr.051-532-001)
Konvektorer leveres med gulvben, 2 stk. pr. konvektor. Der medleveres rossetter til
afdækning af gulvbenenes flange.
Konvektorer skal være type RIOpanel LK 2-20
Radiatorer skal være type RIOpanel Plan 2PK.
Forindstilling på radiatorventiler fremgår af plantegninger.
Anboringer fremgår på diagramtegninger.
20.2.16
Radiatorventil
Skal være Danfoss type RA-U
20.2.17
Følerelement til radiatorventiler
Skal være Danfoss type 2990-92 med snapkobling
20.2.23
VVS nr. 40 5623.304.
Automatisk luftudlader
Skal være som
20.2.18
VVS nr. 40 3222.100.
Radiatoraftapnings ventil
Aftapningsventil på radiator som
20.2.24
VVS nr. 40 3192.004.
VVS nr. 44 7023.003.
Luftskruer
Skal være som
VVS nr. 40 5501
20.2.19
side 6 af 11
Strengreguleringsventil
Skal være fabrikat TA, type STAD
VVS nr. 40 6965
Dimensionsstørrelsen skal være en mindre end røret ventilen er monteret i.
20.2.20
20.2.21
Bundhane
Skal være
VVS nr. 40 7101
med slutmuffe
VVS nr. 40 7139
Snavssamler
Skal være som
20.2.22
Kontraventil
Skal være som
20.2.23
VVS nr. 44 9110
VVS nr. 43 0357
Vejrkompenseringsanlæg
Skal være som fabrikat Danfoss type ECL 110
VVS nr. 46 0944.xxx
dykføler til rør samt udeføler
Der skal leveres programpakke 130
20.2.24
Brandslukker
I teknikrum:
leveres og opsættes 1. stk. 5 kg CO2 slukker med vægbeslag samt et Falck
brandtæppe i rør 1800x1200 mm med beslag og ophængt på væg.
I køkken:
leveres og opsættes 2 stk. 6 kg pulver-slukkere med vægbeslag samt et Falck
brandtæppe i rør 1800x1200 mm med beslag og ophængt på væg.
20.2.25
Cirkulationspumper
Udover pumperne til shunte for gulvvarme skal varmeanlægget forsynes med følgende:
P1 skal være fabrikat Grundfos type Magma 50-60 F
P2 skal være fabrikat Grundfos type Magma 50-100 F
P3 skal være fabrikat Grundfos type Alpha 32-60
20.2.26
Motorventil
Motorventil til ventilationsaggregat skal have en Kv-værdi=6,3. Motorventilen leveres
sammen med aggregatet.
2-vejs motorventil skal være, fabrikat Danfoss
VVS nr. 46 1003.106
side 7 af 11
Med motor AME 435, fabrikat Danfoss
20.2.27
VVS nr. 46 0947.470
Termostatventil
Skal være type AVTB, fabrikat Danfoss
VVS nr. 45 1010.328
Skal leveres med med komplet regulator inkl. kappilarrørsdåse samt dykrør og tilbehør
20.2.28
Termometer
Skal være som
20.2.29
VVS nr. 48 0470.004
Ekspansionsbeholder
Ekspansionsbeholder på varmeanlægget skal være membrantrykekspansionstank som
fabrikat Pneumatex PND 050 med 0,5 bar fortryk og vægbeslag VVS nr. 37 1012.350.
20.2.30
Samlesæt for ekspansionsbeholder
Skal være som fabrikat Pneumatex 2,5 bar sikkerhedsventil
VVS nr. 37 1103.330
Der leveres en 3 l plast opsamlingsdunk til overløb fra sikkerhedsventilen.
20.2.31
Frostsikringsvæske
Efter gennemskyldning af de færdige anlæg, fyldes varmekredsene med en blanding af
vand/glykol opblandet til frostsikring til - 25 ºC.
20.2.32
Oliefyr
Skal være 250 kW type GN4 N 08, fabrikat Ferroli
Oliefyret skal leveres med:
Modflanger
Tryksvigtssikring
Brænder fabrikat Rielle, type RG5D
20.2.33
VVS nr. 36 3611.255
Olieinstallationer
Olietank til nedgravning skal være 4000 l som, fabrikat Kingspan VVS nr. 36 7220.240
Olietanken skal sikres mod opdrift ved hjælp af forankring til fjeld. Fastgørelse med
forankringsbånd skal udføres med forankringsbånd fra CGH Nordic. Forankringsbånd
fastgøres til gevindstænger. Jordentreprenør borer huller og faststøber gevindstænger
til underlaget.
Til tank skal leveres kombineret tankalarm/niveaumåler fabrikat Roug type Ocio
Niveaumåler. Enheden skal have overgang til kobberrør som føres ned i olietanken.
side 8 af 11
Som ekstraudstyr leveres leveres påfyldningsstuds 2”
og tankgennemføring til 10 mm kobberrør.
Derudover skal tanken forsynes med følgende udstyr iht. tegningerne
Kontraventil
Smelteventil
Oliefilter
Armerede olieslanger
Olieaflufter/flowkontrol
20.2.34
VVS nr. 36 8781.100
Skorsten
Til oliefyr levers skorsten som multi 50,fabrikat Metalbestos
Skorstenen placeres som vist på plantegning, fra teknikrum til skakt og op gennem tag.
Rørføring mellem skorsten og fyr udføres i sorte røgrør 7”
VVS nr. 31 84 xx xxx
Mellem sort røgrør og T-stykke skal være kobling
VVS nr. 31 7494 xxx
Skorstenen udføres i størrelse 7” 180/280 mm VVS nr. 31 74 xx xxx
Gulvbæring skal være teleskopisk, lav med opføringsrør som T-stykke 45o.
Rør ved gulvbæring udstyres med kondensafløbssæt.
I skakt og under loft anvendes vægforankring pr. 1,5 m.
Taggennemføringen udføres med tag-styr, taginddækning og skorstenshætte.
Skorstenen udføres med 0,8 m over tagryg. Skorsten fastgøres til tag med bardun-sæt.
Alle udvendige dele leveres sortlakeret fra fabrik.
20.3
20.3.01
Rør
Alt rørarbejde skal udføres smukt og håndværksmæssigt korrekt. Rørene skal være
lige, og alle gevind skæres lige op i såvel retning som længde og dybde.
Alle rørender skal ved overskæring rives op til fuld dimension, og alle grater og løse
spåner skal fjernes
20.3.02
Oplægning af rør
Rørene oplægges i lige flugter, idet der tages hensyn til udluftning og aftapning. Rørene
lægges sædvanligvis parallelt med vægge, og hvor flere rør ligger ved siden af
hinanden ved loft, skal disse være parallelle og med centerlinje i samme plan. Der skal
ved rørenes indbyrdes afstand tages hensyn til fornøden arbejdsplads for isolering.
Alle rør skal sikres fri ekspansionsmulighed.
Ingen rørledning må isoleres, før den er trykprøvet og godkendt af byggeledelsen.
20.3.03
side 9 af 11
Bæringer
Alle rør ophænges med max. afstand 1,5 m + 20xDN målt i m, f.eks. DN 25 afstand 2
m.
20.3.04
Gevindsamlinger
skal anvendes til samling af alle gevindrør. Alle gevind skæres lige op i såvel retning
som længde og dybde.
Alle rørender skal ved overskæring rives op til fuld dimension, og alle grater og løse
spåner skal fjernes.
Gevind pakkes omhyggeligt med pakgarn og paksalve og skrues helt sammen.
Overflødigt pakgarn og grater fra brugen af værktøj fjernes overalt, hvor ledninger ikke
isoleres eller er synlige.
20.3.05
Radiatorer og konvekorer
Ophænges i standardbæringer fastholdes til væg.
Ovnene forbindes med metalforskruninger til ledningerne, og de skal hænges vandret
og med fuld betjeningsfrihed for ovnventiler, luftskruer m.m.
Radiatorerne og konvektorerne skal forsynes med låse der sikre at radiatorerne ikke
kan bevæge sig vandret på bæringerne.
20.3.06
Svejsere
Skal være certificerede i henhold til DS 322.
20.3.07
Krav til svejsninger
Rør skal være fuldt gennemsvejste. Karakter min. 3 skal ved røntgenkontrol kunne
opnås for svejsninger på alle rør, som angivet i DS/R 325. Gennemløb må dog ikke
overskride 1 mm i højden.
Når elsvejsninger vælges, skal disse udføres med bundstreng, der slibes op med
roterende slibeskive til fuldstændig, metallisk renhed. Herefter fyldes der op.
20.3.08
Kontrol med de udførte svejse arbejder
Det påhviler entreprenøren til stadighed at føre en sådan kontrol med svejsearbejdet, at
han kan stå inde for dets konditionsmæssige udførelse.
20.3.09
Ventilers placering
Alle ventiler, aftapninger m.m. skal anbringes og vendes for en forsvarlig og bekvem
brug heraf og med plads for fuld betjeningsmanøvre.
Radiatorventiler monteres i henhold til fabrikantens forskrifter.
Rør og armaturer fastgøres forsvarligt med rørbærere.
20.3.10
side 10 af 11
Bøsninger
Hvor rørledninger passerer etageadskillelser, vægge m.m., anbringes bøsninger, som
beskrevet. Rosetter og dækskåle limes til overflade.
20.3.11
Unioner
Der monteres unioner ved afspærringsventiler for eventuelt senere udskiftning.
20.3.12
Trykprøvning af centralvarmeinstallation
Når installationerne er færdigmonteret, og der har været varme på, skal der trykprøves
med 6 bar, og evt. utætheder skal pakkes om. Kedel undtages for trykprøve.
Efter prøvningen skal rørsystemet udskylles grundigt for rust, snavs og andre
fremmedlegemer og atter fyldes til brug.
Udskylningen skal udføres systematisk på en sådan måde, at hver enkelt radiator
gennemskylles for sig.
I frostvejr tæthedsprøves med 1 atm luft, herunder skal alle samlinger afsæbes til
konstatering af utætheder.
Tæthedsprøven skal senere efterfølges af en trykprøve med vand ved det foreskrevne
tryk.
20.3.13
Forindstilling
Entreprenøren foretager de på diagrammet foreskrevne forindstillinger af
radiatortermostatventilerne og strengreguleringsventiler.
20.3.14
Indregulering
Udover ovennævnte forindstillinger skal entreprenøren, når anlægget er færdigt og i
normal drift, foretage finjustering af termostatventilerne og strengreguleringsventiler.
Indregulering af anlægget må ikke udføres, førend samtlige arbejder i bygningen er helt
afsluttet, og håndværkerne har forladt denne.
Med kontakttermometer aflæses frem- og returtemperatur på samtlige radiatorer.
Tallene noteres i skema. Efter sammenligning af differenstemperaturerne foretages
finjustering, idet det anbefales ikke at justere med mere end højst en delstreng ad
gangen.
Efter justeringen ventes et døgn, hvorefter differenstemperaturen atter aflæses og
yderligere justering foretages. Som endeligt resultat vil kunne godkendes afvigelser på
ca. +/- 20 % af gennemsnittet.
Vejrkompensatoren indstilles som angivet under afsnit 20.1.05.
For ovennævnte indreguleringer udfærdiges der målerapport som afleveres til tilsynet.
20.3.15
Tilslutning og varmepåsætning
Ved varmepåsætning skal dette udføres således, at temperaturstigningen ikke sker
hurtigere end 30 °C pr. time.
20.3.16
side 11 af 11
Frostvæske på varmeflade kredse
Anlæggene tilsættes anti-frostvæske således, at anlægget er sikret ned til
- 25 ºC.
20.3.17
Rengøring til maling
Ved uisolerede rør skal fjernes alt overflødigt pakgarn samt alle grater m.m. fra brugen
af rørtænger og andet værktøj.
20.3.18
Aflevering
Rapport over de udførte målinger på varmeanlægget skal afleveres til byggeledelsen.
Målerapporten skal indeholde:
Endelig frem- og returtemperatur på alle varmeovne og gulvvarmekredse.
Endelige forindstillinger af radiatorventiler.
Endelige forindstillinger af strengreguleringsventiler.
Endelige indstillinger af fremløbstemperatur i afhængighed af ude temperaturen.
Endelig indstillinger af alle pumper.
Endelig skal der leveres ”as built” tegninger, udført med håndtegning
på projekttegningerne.
De fuldt færdig og idriftsatte anlæg skal demonstreres for bygherren eller dennes
repræsentant.
Der ud over skal der leveres 5 sæt drift- og vedligeholdelse manualer.
Integreret daginstitution i Tasiilaq
Kap 21 side 1 af 12
Ventilationsanlæg
21.
VENTILATIONSANLÆG
21.1.
ARBEJDETS OMFANG
21.1.1.
Arbejdet omfatter
leverancer og ydelser for ventilationsanlæg i forbindelse med den nye integreret
daginstitution med bygning 1, 2, 3, 4 og 5 samt mellembygninger og kælderrum.
21.1.2.
Nybygning

Komfortventilation dækkende bygning 1, 2, 3, 4 og 5 samt mellembygninger.

Levering og opsætning af emhætte med kanaler, gennemføringer samt
taghætter over komfur/ovn.

Levering og opsætning af kanal, gennemføringer samt taghætter over
opvaskemaskine.
21.1.3.
Huller til kanalgennemføringer.
viste huller og udsparinger samt tilstøbninger efter endt kanalmontage.
Ved gennemføringer i betonkonstruktioner, for hvilke der ikke er afsat huller og
gennemføring af kanalerne. Dette er gældende for huller mindre end ø125 mm.
I udsparinger i betonkonstruktioner skal der påregnes overklipning og bøjning af
gennemgående jern i det omfang, de gennemgående kanal m.v. nødvendiggør dette.
Af hensyn til den senere udstøbning klippes jern således, at de kun giver den absolut
nødvendige plads for anbringelse af de nævnte rør m.v.
Det påhviler ventilationsentreprenøren selv at hugge og bore i betonkonstruktioner for
fastgørelse af ekspansionsbolte m.v. til ophængning af kanaler og øvrige komponenter.
Ventilationsentreprenøren må ligeledes selv bore og skære huller for rør i lette vægge,
samt sørge for efterreparationer ved disse rørgennemføringer.
21.1.4.
Indregulering, igangsætning og instruktion
Der skal foretages indregulering og igangsætning af anlæg 1 med demonstration for
bygherren eller dennes repræsentant i betjening af anlægget.
Endvidere skal der udarbejdes afleveringsrapport samt drifts- og vedligeholdelsesinstruktion for anlægget.
21.1.5.
Arbejdsgrundlag
Næstefter nærværende SA gælder Dansk Ingeniørforenings "Norm for
ventilationsanlæg" DS 447, 2. udg. og "Almindelige betingelser for udførelse af
automatiske reguleringssystemer" DS 430, 1. udg. samt "Brandtekniske
foranstaltninger ved ventilationsanlæg" DS 428, udg.2.
Kap 21 side 2 af 12
Ventilationsanlæg
Tæthedskrav.
Anlægget skal opfylde normens krav om tæthed efter tæthedsklasse B.
Krav til maks. lydtrykniveau.
Anlægget skal opfylde normens krav til maksimale lydtrykniveauer, tabel V2.3.
Se pkt. SA 21.3.1.
Tolerancer for volumenstrømme
skal være i overensstemmelse med normens vejledning, tabel V2.5.
21.1.6.
Anlægsbeskrivelse
Komfortventilation:
Anlægget består af et centralt ventilationsaggregat med varmegenvinding der forsyner ,
bygning 1, 2, 3, 4 og 5 samt mellembygninger.
Anlægget er behovsstyret, således at ventilationen hele tiden tilpasses det aktuelle
behov i fællesrummene.
Aggregatet er forsynet med lukkespjæld, filtre, krydspladeveksler, varmeflade,
ventilatorer og lyddæmpere.
Ventilationsanlæggets automatik er indbygget i aggregatet.
Anlægget opbygges efter Exhausto’s skoleventilationssystem ESV 22 eks.3 for
”Belastningsregulerede spjæld”.
Indblæsningstemperaturen styres efter en temperatur på 21 oC i udsugningskanalen.
Indblæsningstemperatur begrænses dog til min. 15 oC.
Indblæsningsventilatoren styres efter et konstant tryk i indblæsningskanalen og
udsugningsventilatoren styres som slave af indblæsningsventilatoren.
Zonespjældene i hvert fællesrum styres via en CO2/temperaturføler i hvert lokale.
Indregulering af fællesrummenes luftmængder udføres ved at indregulere
zonespjældenes åbningsgrad til den indregulerede luftmængde.
Luftmængder angivet på ventilationsdiagram svare til 100 %.
Alle temperatursætpunkter og reguleringer er trinløse.
Anlægget startes og stoppes af et ugeur, men kan også betjenes manuelt fra TOUCHpaneler der placeres på niveau 1, og 2 således at anlægget kan startes og stoppes
udenfor normal arbejdstid.
Ventilationsaggregatet er placeret i kælderrum under bygning 3 med indtag via
snefangsrum (indsugningsboks) i fundament i mellembygning mellem bygning 2 og 3
og afkast ført over tag.
Ud over ovenstående automatik der leveres sammen med ventilationsaggregatet er
anlægget forsynet med et bypass spjæld mellem indtag og afkast der skal sikre, at
krydspladeveksleren ikke iser til. Bypass-spjældet skal modulerende regulere
mængden af afkastluft over i indtags luften i afhængighed af afkastluftens temperatur.
Styringen af afkastluftens temperaturen skal være indstillelig i et temperaturområde fra
+5 til -5 oC.
Ved udetemperaturer varmere end -15 oC forventes recirkulationen at være 0 %
svarende til en retur temperatur på ca. 0 oC i afkastluften.
Ved udetemperaturer på -30 oC forventes recirkulationen at være 35-55 % svarende til
en temperatur på ca. -4 oC i afkastluften.
Kap 21 side 3 af 12
Ventilationsanlæg
Som udgangspunkt skal det modulerende bypass spjæld styre efter en temperatur i
afkastluften på 0 oC således, at der med stor sikkerhed ikke forekommer is i
krydspladeveksleren og samtidig sikre, at der ved udetemperatur på -30 oC maksimal
bypasses 50 % af afkastluften til indtagsluften. Der kan efterfølgende når der opnås
erfaring med anlæggets drift i en vinterperiode eksperimenters med at sænke
sætpunktet på afkastluftens temperatur. Teoretisk er det mulig, at temperaturen i
afkastluften sættes til -5 oC, uden at få isopbygning i krydspladeveksleren med det
afhænger af fugtigheden i udsugningsluften.
Emhætte over komfur/ovn (bygning 4)
Er et punktudsugningsanlæg for emhætte. Anlægget kan startes og stoppes manuelt.
Aftræk fra opvasker (bygning 4)
Består af kanal, tilslutning til opvasker samt gennemføring og taghætte.
21.2.
21.2.1.
MATERIALER
Ventilationsaggregater
Komfortanlæg (3.117-5.830 m3/h)
skal være som fabrikat Exhausto type VEX 170- FC
Studse placeres som angivet på diagramtegning.
Aggregatet leveres med:
Kassettefiltre indblæsning F5
Kassettefiltre udsugning F5
HCW vandvarmeflade
MVM modulerende motorventil M1 (KVs=2,5)
Brandtermostat BT 40
Brandtermostat BT 70
Lukkespjæld med springretur på indtag LSR500x60024 (M1)
Lukkespjæld med springretur på afkast LSR500x60024 (M2)
Lukkespjæld med springretur på bypass LSR500x24 (M3) med modulerende motor (010V styresignal)
Montagesokkel for VEX 170
Der medleveres ekstra 2 sæt kassettefiltre for henholdsvis indblæsning og udsugning.
Automatik VEX 100 serie med følgende tilbehør:
Display-panel EON-DISPLAY-8
TOUCH-panel EON-TOUCH-6
Trykføler til konstantrykregulering type PRESSURE
Tilisningsdetektering via måling af tryktab over krydspladeveksleren.
Aggregatet leveres med standard temperaturføler i indblæsnings- og
udsugningsstudse.
Emhætte over komfur/ovn (0-250 m³/h)
Udsugningsanlæg med kanalventilator som fabrikat Thermex type TD800/200,
trinløsreguleret over thermex trinløse regulering med tr15 og afkast over tag.
Kap 21 side 4 af 12
Ventilationsanlæg
Automatik med trinløs spændingsregulator samt tænd og sluk.
Emhætte som Kompovent 4 sidet storkøkkenemhætte type SX.
Aftræk fra opvask
Ingen aggregat eller styring.
21.2.2.
Styring for sikring mod is i krydspladeveksler
Der skal leveres en styring til komfortventilationen der kan regulere motorspjæld M1
modulerende 0-10 V signal efter en konstanttemperatur i afkastkanalen. Den konstante
temperatur skal være indstillelig i styring via drejeknap eller lignende til en temperatur
mellem +2 oC og - 5 oC.
Styringen skal leveres med egnet temperaturføler der kan monteres og måle i
afkastluften.
I styringen skal det være muligt at justere anlægget hysterese, idet det må forventes at
regulering skal være rimelig træg, da der ikke kan forekomme stor og pludselige
ændringer i temperaturen.
Styringen stopper og startes via signal fra Aggregatets automatik.
21.2.3.
Fleksible forbindelse
Ventilationsaggregat forsynes med fleksibel forbindelse på til- og afgang, der er som
fabrikat Lindab type FLEX50M eller Exhausto FLF Box-ventilatorer.
21.2.4.
CO2/Temperaturføler til styring af zonespjæld for hvert fælleslokale.
Skal være som fabrikat Honeywell AQS61. Placering og sammenkobling fremgår af
tegningsmaterialet.
Montering og etablering af 24 V forsyningsspænding samt trækning of 0-10V
styrekabler mellem termostat og zonespjæld under el-arbejder.
21.2.5.
Zonespjæld på indblæsning og udsugning
Skal være fabrikat Lindab type DCT-3-SU med motor BELIMO LF24-SR med spring
retur. Indstilling af maks. åbning bruges som indregulering. Springretur funktionen sikrer
mod røgspredning.
21.2.6.
Indreguleringsiris
skal være af fabrikat Lindab irisblænde, type DIRU i dimension som tilstødende kanal,
og forindstilling som angivet på tegning. Der er i projekt ikke indtegning
indreguleringsspjæld idet zonespjældene brug til indregulering af luftmængderne på
komfortanlæggene.
21.2.7.
Ventilator til Emhætte over komfur/ovn
Skal være som Exhausto type BESF 146 med skovlhjul i plast. Anlægget skal være
konstant kørende. (Tvangsstyret) Der medlevers hastighedsregulator type EFC for
indregulering af luftmængde, med hastighedsregulator EFC1P.
21.2.8.
Indblæsningsarmaturer
Komfortanlæg:
For indblæsning som følger (komponenter som Lindab):
Bygning 1:
Rum nr.
Trykudligningsbox
Armatur
Antal
Kap 21 side 5 af 12
Ventilationsanlæg
12
MBA 2-125-125
LCA-125
3
11
MBA 2-125-125
LCA-125
2
13
MBA 2-100-125
LCA-125
1
16
MBA 2-100-125
LCA-125
1
15
MBA 2-125-125
LCA-125
3
Rum nr.
Trykudligningsbox
Armatur
Antal
12
MBA 2-125-125
LCA-125
3
11
MBA 2-125-125
LCA-125
2
13
MBA 2-100-125
LCA-125
1
16
MBA 2-100-125
LCA-125
1
15
MBA 2-125-125
LCA-125
3
Rum nr.
Trykudligningsbox
Armatur
Antal
31
MBA 2-125-125
LCA-125
2
32
MBA 2-125-125
LCA-125
2
33
MBA 2-125-125
LCA-125
2
34
MBA 2-125-125
LCA-125
3
Rum nr.
Trykudligningsbox
Armatur
Antal
41
MBA 2-125-125
LCA-125
7
42
MBA 2-125-125
LCA-125
2
33
MBA 2-125-125
LCA-125
2
34
MBA 2-125-125
LCA-125
2
Rum nr.
Trykudligningsbox
Armatur
Antal
52
MBA 2-125-125
LCA-125
3
51
MBA 2-100-125
LCA-125
1
51
MBA 2-125-125
LCA-125
2
Bygning 2:
Bygning 3:
Bygning 4:
Bygning 5:
Kap 21 side 6 af 12
Ventilationsanlæg
21.2.9.
54
MBA 2-125-125
LCA-125
1
57
MBA 2-125-125
LCA-125
1
53
MBA 2-100-125
LCA-125
1
56
MBA 2-100-125
LCA-125
1
55
MBA 2-125-125
LCA-125
3
Udsugningsarmaturer
Komfortanlæg:
For udsugning som følger (komponenter som Lindab):
Bygning 1:
Rum nr.
Trykudligningsbox
Armatur
Antal
22
MBA 2-125-125
LCA-125
3
21
MBA 2-100-125
LCA-125
1
21
MBA 2-125-125
LCA-125
2
24
MBA 2-125-125
LCA-125
1
27
MBA 2-125-125
LCA-125
1
23
MBA 2-100-125
LCA-125
1
26
MBA 2-100-125
LCA-125
1
25
MBA 2-125-125
LCA-125
3
Rum nr.
Trykudligningsbox
Armatur
Antal
22
MBA 2-125-125
LCA-125
3
21
MBA 2-100-125
LCA-125
1
21
MBA 2-125-125
LCA-125
2
24
MBA 2-125-125
LCA-125
1
27
MBA 2-125-125
LCA-125
1
23
MBA 2-100-125
LCA-125
1
26
MBA 2-100-125
LCA-125
1
25
MBA 2-125-125
LCA-125
3
Bygning 2:
Bygning 3:
Kap 21 side 7 af 12
Ventilationsanlæg
Rum nr.
Trykudligningsbox
Armatur
Antal
31
MBA 2-125-125
LCA-125
2
32
MBA 2-125-125
LCA-125
2
33
MBA 2-125-125
LCA-125
2
34
MBA 2-125-125
LCA-125
3
Øvrige lokaler (toiletter rum 35a-d samt garderom rum 35) som Lindab UHR i størrelse
til tilstødende kanaler. Skal leveres med standard bajonetfatning som type Lindab type
VG.
Bygning 4:
Rum nr.
Trykudligningsbox
Armatur
Antal
41
MBA 2-125-125
LCA-125
7
42
MBA 2-125-125
LCA-125
2
43
MBA 2-125-125
LCA-125
2
44
MBA 2-125-125
LCA-125
2
Rum nr.
Trykudligningsbox
Armatur
Antal
52
MBA 2-125-125
LCA-125
3
51
MBA 2-100-125
LCA-125
1
51
MBA 2-125-125
LCA-125
2
54
MBA 2-125-125
LCA-125
1
57
MBA 2-125-125
LCA-125
1
53
MBA 2-100-125
LCA-125
1
56
MBA 2-100-125
LCA-125
1
55
MBA 2-125-125
LCA-125
3
Bygning 5:
21.2.10.
Ventilationskanaler
skal være som fabrikat Lindab.
Cirkulære uisolerede kanaler type SR, med dimensioner som angivet på tegninger.
Rektangulære kanaler type LKR, med dimension som angivet på tegninger.
Cirkulære præisolerede kanaler som Lindab ISOL, type SRI, med dimensioner som
angivet på tegninger
21.2.11.
Fittings til rektangulære kanaler
S-slag skal være som Linbad LBSR.
Kap 21 side 8 af 12
Ventilationsanlæg
Bøjninger skal være som Linbad LBXR.
Spidsstykker skal være som Lindab LSR.
Overgangstykker rektangulær til cirkulær kanal skal være som Lindab LORU.
T-stykker skal være som Lindab LTR.
21.2.12.
Samlinger
Samlinger af cirkulære kanaler skal foretages med nipler af fabrikat Lindabsafe, type
NPU, og samlinger af formstykker foretages med muffer af fabrikat Lindabsafe, type
MF.
På præisolerede kanaler anvendes tilsvarende type NPUI og MFI.
Rektangulære kanaler samles med samleskinner fabrikat Lindab, type LS.
21.2.13.
Montagebøjler og bånd
skal være som fabrikat Lindab type UV 40 og type FB 40 for cirkulære kanaler.
For rektangulære kanaler Lindab ophængningssystem Type OS/SJ.
Alle kanaler monteres på undersiden af trapez-pladerne for så vidt kanaler over
nedhængte lofter.
21.2.14.
Lyddæmpere
Cirkulære lyddæmpere:
skal være som fabrikat Lindab type SLU.
Rektangulære lyddæmpere:
skal være som fabrikat Lindab type LNT
dimensionering af lyddæmper ved aggregater og lyddæmper ved zonespjæld udføres
af Lindab således, at de anførte lydkrav som minimum kan overholdes.
Længder af lyddæmper skal fastlægges ved en beregning. Længder tegnet på
plantegninger er kun vejledende.
21.2.15.
Endebund
skal være af fabrikat Lindab, type EPFH, med dimension som angivet på
ventilationsdiagrammerne.
21.2.16.
Kondensafløb
Fra ventilationsaggregatet tilsluttes lugtlås på afløbsledning som angivet i
tegningsmaterialet.
21.2.17.
Bøsninger
Hvor kanaler passerer vægge, indlægges bøsninger af en dimension sværere plade
end kanalerne. Bøsningerne fastholdes med pånittede ankre.
Mellem kanal og bøsning tætnes med Rockwool fugebånd.
Ved samtlige synlige væggennemføringer fuges med elastisk fugemasse mellem kanal
og væg.
21.2.18.
Afkast/taggennemføring
Komfortanlæg
Taghætte:
Som Lindab type LHR-S-600-500-1-LS
Taggennemføring
Kap 21 side 9 af 12
Ventilationsanlæg
Som Lindab type TGFR 700-600-29°/4,1°. Hætten skal være isoleret med 50 mm
isolering, tilslutning LS samt i farven sort.
Emhætte over komfur/ovn
Taghætte:
Som Lindab type VHL 200-315-S (monteringsforslag 2)
Taggennemføring
Som Lindab type GISOL 200-315-29°/4,1°.
Aftræk fra opvask
Taghætte:
Som Lindab type VHL 125-200-S (monteringsforslag 2)
Taggennemføring
Som Lindab type GISOL 125-200-29°/4,1°.
Komfortanlæg:
Luftindtag foregår via snefangskasse.
Udføres som vist på tegningerne.
21.2.19.
Termometre
Monteres på alle til- og afgange på ventilationsaggregatet og skal være VVS nr.
480663.074.
21.2.20.
Emhætte
Emhætte over komfur og ovn skal være som Kompovent Storkøkkens emhætte type SX
i mål som angivet på tegningerne som en 4-sidig hætte med mantel (MH) på 200 mm
samt med 4 stk. lysarmatur type EP 240F (2x40W/P) samt 1 stk. fedtfiltrehus type SX.
Entreprenøren skal have ophængningsbeslag samt fastgørelsesjern med til leverancen
for ophæng i trapez-pladerne over det nedhængte loft i køkkenet.
21.2.21.
Mærkning
Aggregaterne skal mærkes tydeligt med skilte som i klar tekst oplyser om
komponentnavn, luftmængder m.v. og hvilke lokaler aggregatet betjener.
Mærkningen skal være af et sådant omfang, at en udenforstående let skal kunne
orienteres om anlæggets funktion.
21.2.22.
Rørkrave
Ved passager af etagedæk og lofter, damspærre m.m. anvendes rørkrave som Dafa
Universal rørkrave type 260, 345 samt 540 for alle rør.
21.3.
21.3.1.
Arbejdet skal udføres
således, at anlægget med sikkerhed kan præstere de angivne luftmængder m.v. samt
overholde det i pkt. 21.1.4 anførte lydkriterie. Ventilatorer og kanaler skal forsynes med
svingningsdæmpere i fornødent omfang.
Der er følgende krav til de maksimale lydtryksniveauer fra ventilationsanlæg i:

Opholdsrum/soverum m.m.
30 dB LpA

Øvrige rum
35 dB LpA
Kap 21 side 10 af 12
Ventilationsanlæg
21.3.2.
Samling af kanaler
udføres som nævnt under materialer med nippel- eller muffesamling med pålidelige
dobbelte gummitætninger for cirkulære kanaler samt med samleskinner for
rektangulære kanaler. Hvor der forekommer samlinger uden gummitætninger, skal der
tætnes med klæbende elastisk fugemasse og dækkes med selvklæbende, lufttæt tape.
21.3.3.
Lyddæmpende foranstaltninger
På diagrammet er angivet placering af lyddæmpere. Der må for overholdelse af de
stillede lydkrav om nødvendigt suppleres med lydsluser ved ventilator, spjæld etc. samt
lyddæmpning i kanaler.
21.3.4.
Kanaler m.v.
Dimensioner skal være som angivet på tegningerne. Der kan anvendes andre
dimensioner, når tværsnitsarealet bibeholdes, såfremt det ikke er til hindring for andre
installationer.
21.3.5.
Ophængning af kanaler
Kanalerne ophænges pr. max. 2 meter. Der skal ved ophængningen tages fornødent
hensyn til øvrige installationer og lette konstruktioner, herunder bæringer m.v. for
nedhængte lofter. Kanalerne skal ophænges i lige vandrette flugter.
Taggennemføringer skal fastgøres til profiltagplader med galv-stålbeslag.
21.3.6.
Indreguleringsspjæld
Skal placeres således, at en korrekt indregulering kan foretages svarende til de
krævede luftmængder.
21.3.7.
Ophængning af emhætter
Foretages efter leverandørens anvisninger samt forskrifter. Tilslutning samt
ophængning af armaturerne i emhætte foretages af elentreprenøren.
21.3.8.
Tæthedsprøve
skal udføres så tidligt, at det er muligt at udbedre konstaterede mangler uden at
demontere bygningsdele.
Der tæthedsprøves en delstrækning ad gangen; fra luftafkast til anemostat.
Tæthedsprøve skal finde sted i overværelse af tilsynet, der tilkaldes i god tid forinden.
Tilsynet skal udpege den strækning, som skal tæthedsprøves.
Alt prøvemateriale skal stilles til rådighed og betjenes af nærværende entreprenør.
Vedrørende bedømmelse af målinger henvises til Nuna-Tek's anvisning nr. 4 af 1988.
21.3.9.
Foretages for alle rørgennemføringer i dæk. Lofter/tag samt ydervægge for tæthed af
dampspærre i øvrigt. Hvis der ikke opnås tæthed som krævet med 1,5 l/s pr. m² skal
entreprenøren ved utæthed selv foretage de nødvendige tiltag for at dette kan opnås.
21.3.10.
Aflevering af ventilationsanlæg
Anlæggene skal afprøves og indreguleres efter færdiggørelsen, så de forlangte
luftmængder og lydniveauer ved de betjente rum svarer til de projekterede.
a)
Luftmængder
Indregulering af luftmængder skal foretages efter "proportionalmetoden",
således som denne er beskrevet i Nuna-Tek's anvisning nr. 4 af 1988.
Ventilationsanlæg
Til brug for ovennævnte indregulering er anlægget forsynet med spjæld
med trykudtag for henholdsvis relative og absolutte målinger.
Disse målepunkter udføres og placeres efter retningslinier anført i nævnte
publikation.
b)
Lydmålinger
Entreprenøren skal dokumentere krævede lydniveauer overholdt ved
måling udført efter stikprøvevis udvælgelse. Samtlige målinger skal om
fornødent foretages om natten for minimering af evt. baggrundsstøj.
Der forbeholdes ret til at kræve ændringer i anlægget på
entreprenørens regning, såfremt ovennævnte stikprøvemålinger udviser
uacceptable måleværdier.
c)
Automatik
Indregulering og afprøvning af automatik udføres i henhold til
leverandørernes beskrivelser.
d)
Afleveringsrapport og målerapport
skal have følgende indhold:
1. Et sæt komplette, rettede detailtegninger af anlæggene.
Fast indstillede reguleringsspjæld skal være angivet.
2. Et sæt projekttegninger med målte luftmængder, anlæggets kapacitet og
lydforhold.
3. Oversigt over indstillingsværdier på termostater, brandtermostater o.s.v.
Der udføres kontrol af målerapporten, som angivet i SBI-rapport 63
"Klargøring af ventilationsanlæg".
e)
Drifts- og vedligeholdelsesinstruktion
med følgende indhold for ventilationsanlæg inkl. automatik:
1. Beskrivelse af anlæg med angivelse af placering og udformning.
2. Beskrivelse af styring med angivelse af indstillingsparametre.
3. Beskrivelse af typiske fejlmuligheder og deres afhjælpning.
Checklister for systematisk gennemgang af anlæggene med angivelse af
indgreb i anlæg og komponenter ved:
a.
dagligt eftersyn.
b.
ugentligt eftersyn.
c.
månedligt eftersyn.
d.
årligt eftersyn.
5. Komponentfortegnelse med brochurer, reservedelslister og angivelse af
forhandler.
Ventilationsanlæg
6. Relevante tegningsbilag.
Drift og vedligeholdelses instruks - på dansk - skal udleveres i 4 eksemplarer ved aflevering af anlæggene.
Indreguleringsrapporter leveres i 2 eksemplarer.
KS-dokumentation leveres i 1 eksemplar.
side 1 af 5
Kap 23, Isolering af tekniske installationer
23.
ISOLERING AF TEKNISKE INSTALLATIONER
23.1.
ARBEJDETS OMFANG
23.1.1.
Arbejdet omfatter
Isolering af:
23.1.2.

Alle afløbsledninger ophængt i krybekælder.

Alle koldt- og varmtvandsledninger ophængt i kælder, krybekælder samt i
teknikrum.

Alle varmerør ophængt i kælder, krybekælder samt i teknikrum.

Alle ikke præisolerede ventilationskanaler i kælderrum samt
krybekælderrum.

Fedtudskiller i krybekælder
Isoleringskrav
Arbejdet skal udføres i nøje overensstemmelse med: "Termisk isolering af tekniske
installationer, 2 udgave april 1995", udgivet af Grønlands Hjemmestyre.
23.2.
23.2.1.
MATERIALER
Mineraluldsmåtte type 2
anvendes til isolering af koldtvands- samt afløbsledninger.
23.2.2.
Lamelmåtte
Anvendes til isolering af varmeledninger.
23.2.3.
Industribatts
Anvendes til isolering af fedtudskiller i krybekælder VVS nr. 494143.110
23.2.4.
Dampspærre
Uden på isolerede koldtvandsledninger skal være Alu-Iso kraftpapir VVS nr. 491214.
23.2.5.
Fleksible rørskåle
Skal være som 24 mm rørskåle VVS. Nr. 49 8260.
23.2.6.
Lim
til fleksible rørskåle skal være som VVS nr. 498268
23.2.7.
Pap
uden på isolerede rør skal være brunt vægpap ca. 350 g/m2.
23.2.8.
Lærred
skal være prima jutefri kløtzellærred af ren hør.
23.2.9.
side 2 af 5
Klisterpulver
Isoleringsklæber til fastgørelse af isolering til fedtudskiller
er tørklister i pakker af fabrikat "Blanose" VVS nr. 490855.
23.2.10.
Bindetråd
skal være galvaniseret eller fortinnet, udglødet jerntråd.
23.2.11.
Asfaltpap
skal have en vægt på ca. 600 gram pr. m2.
23.2.12.
Kobbertråd
skal være blød tråd nr. 25.
23.2.13.
Isoleringskapper
Anvendes på ventiler med indstillinger som strengreguleringsventiler skal være som
VVS nr. 406969.
23.2.14.
Alu-Brandmåtte ventilation
Anvendes isæt for rektangulære ventilationskanaler.
Rockwool Conlit Alu-Brandmåtte, min. 50 mm eller tilsvarende.
Ved pladestød anvendes klæber som Rockwool Conlit klæber eller tilsvarende.
Ved bredde kanaler anvendes der svejsstrittere/pins for fastholdelse af isoleringen.
23.2.15.
Rørmærkningstape
skal som Flowcodes af vinyl selvklæbende farvede efter DS 134/735 som VVS nr.
492238 til 492249.
23.3.
23.3.1.
23.3.2.
Isoleringstykkelse
a)
Afløbsledninger isoleres med 2x25 mm.
b)
Koldtvandsledning isoleres med 2x25 mm.
c)
Varmtbrugsvand- og brugsvandcirkulationsledninger isoleres med 2x25 mm
d)
Varmerør isoleres med 2x25 mm
e)
Fedtudskiller isoleres med 50 mm
Isoleringens opbygning
Afløbsledninger i krybekælder
1.
Mineraluldsmåtte.
2.
Jerntråd i spiral.
3.
Asfaltpap
4.
Kobbertråd i ringe
Koldtvandsledninger i krybekælder
side 3 af 5
1.
Mineraluldsmåtte.
2.
Jerntråd i spiral.
3.
Dampspærre.
4.
Asfaltpap.
5.
Kobbertråd i ringe.
Koldtvandsledninger i kælder
1.
Mineraluldsmåtte.
2.
Jerntråd i spiral.
3.
Dampspærre.
4.
Pap.
5.
Lærred.
Varmeledninger i krybekælder
1.
lamelmåtte.
2.
Galvaniseret jerntråd i spiral.
3.
Asfaltpap.
4.
Kobbertråd i ringe.
Varmeledninger i kælder
1.
Lamelmåtte.
2.
Jerntråd i spiral.
3.
Pap.
4.
Lærred
Samisolering af brugsvands- samt varmeledninger i krybekælder
1.
Mineraluldsmåtte.
2.
Jerntråd i spiral.
3.
asfaltpap.
4.
kobbertråd i ringe
Isolering af brugsvands- samt varmeledninger installationsskakt
1.
Universalrørskåle med aluarmering
2.
Alutapede samlinger
Ventilationskanaler i skakte, krybekældre og tagrum:
1.
Rockwool Conlit Alu Brandmåtte.
side 4 af 5
Isolering af fedtudskiller
1.
23.3.3.
Industribatts
Arbejdets påbegyndelse
Isolering af ledninger må ikke foretages, før de pågældende ledninger er tætheds- eller
trykprøvet.
23.3.4.
Rørledningers overflade
renses, inden isoleringen pålægges. Måtterne tilskæres, så de støder stump mod
hinanden på langs og på tværs.
Længdesamlinger lægges på oversiden af røret og parallelt med rørets midterlinie.
23.3.5.
Måtterne pålægges
i den foreskrevne tykkelse og fastsnøres med bindetråde, hvor der maximum er en
afstand på 8-10 cm mellem omgangene.
Hvis der anvendes måtter i 2 lag, må der ikke forekomme gennemgående fuger.
23.3.6.
Vægpap pålægges
Med rigeligt overlæg i både længde- og tværretning. Pappet skal danne en fast og
cirkulær overflade.
23.3.7.
Lærredsbevikling
Isoleringen afsluttes med lærredsbevikling pålagt spiralformet med minimum 1,5 cm
overlæg. Lærredet skal ligge glat, fast og tæt til underlaget. Efter pålægningen
overstryges lærredet med klister, til det er helt gennemtrukket.
23.3.8.
Asfaltpap pålægges
med rigeligt overlæg både i længde- og tværretning og skal danne en fast og cirkulær
overflade.
Pappet besnøres særligt omhyggeligt med tråd lagt i ringe med en indbyrdes afstand af
max. 20 cm. Der må ikke anvendes spiralsnøring.
23.3.9.
Isoleringens afslutning
Hvor rørisoleringen afbrydes ved væggennemføringer m.m. afbrydes denne ca. 10 mm
herfra. Isoleringen afsluttes her med fastsnøret aluminium manchet.
Ved bøjninger, afgreninger, studse m.m. udføres isolationen som for lige
rørstrækninger. Ved rørbærere, termometre, skalaer på ventiler m.m. må der foretages
særlig tilpasning.
Det må påses, at pap eller lærred ikke kommer direkte i berøring med varme metaldele.
Isoleringen opsættes på tre sider af de lodrette kanaler og på firesider hvor kanalerne
ligger vandret.
23.3.10.
Ventiler, målere m.v.
Isoleres som rør, idet det påses, at isoleringen overlapper rørisoleringen med min. 50
mm på begge sider. Dog isoleres ventiler med indstillingsskalaer med isoleringskapper,
således at alle installationsgenstande bevarer deres fulde funktion.
23.3.11.
side 5 af 5
Alu-Brandmåtte på ventilation
Leverandørens/fabrikantens anvisninger om montering skal følges. Alle stød sys led
vindselstråd, sniftes eller tilsvarende.
23.3.12.
Efterreparationer
også efter andre håndværkere, skal foretages i det omfang, det måtte være nødvendigt.
23.3.13.
Rørmærkning
Der foretages rørmærkning pr. 10 m i teknikrum samt ved alle afgreninger og ventiler.
Ved væg-/ loftgennemføringer monteres mærkning på begge sider. Pile skal overalt
vende i strømretningen.
Rørmærkningen udføres, efter ledningerne er færdig isolerede og evt. malet.
Side 1 af 21
Kap 26, Elinstallationer
26.
ELINSTALLATIONER
26.1.
ARBEJDETS OMFANG
Alle i nærværende SA afsnit anførte og på tilhørende tegninger viste arbejder. Endvidere
afprøvning, udførelse af kontrolmålinger, dokumentation samt demonstrationer af
anlæggets virkemåde for bygherrens repræsentanter.
Der udeladeles kun arbejder, der udtrykkeligt er beskrevet udført eller leveret under andet
SA afsnit.
Arbejdet omfatter i hovedtræk levering, installation og eventuel programmering af
a. Jordingsanlæg med udligningsforbindelser
b. Føringsveje
c.
Stikledning
d. Hoved og fordelingstavle
e. Lysinstallation
f.
Kraftinstallation
g. Belysningsanlæg
h. Svagstrømsinstallationer
i.
DECT telefon central og acces points
j.
Brandmelder på netværk samt ABDL døre
k.
Sikringsanlæg
l.
Varelift
m. Køle og fryserum
n. Elektriske installationer for ventilation og VVS installationer
o. Maskinelt udstyr
p. El-frostsikringsanlæg
26.1.1.
Almindelige bestemmelser
Fremgår af afsnit 1.
26.1.2.
Autorisation
El-installatøren skal være autoriseret af Grønlands El-myndighed, til arbejder i Grønland.
26.1.3.
Anmeldelser
Alle anmeldelser til elforsyningsselskabet, Tele samt brandvæsenet foretages under dette
SA afsnit i det omfang, og efter de procedurer, som kræves af de respektive
myndigheder. Afgifter i forbindelse med tilmeldinger afholdes af bygherren
26.1.4.
Tegningsmateriale
De på tegningerne anvendte symboler og betegnelser er anvendt efter gældende
standard DS/EN 60 617. Symboler specielt oprettet for denne opgave er angivet i
signaturforklaringen på de enkelte tegninger.
Side 2 af 21
Udført arbejde ud over det beskrevne, eller ændringer i installationer i forhold til det
beskrevne, dokumenteres med As-build dokumentation, der accepteres håndtegnede
skitser.
26.2.
MATERIALER
Tegningsmaterialet viser komponenter og type. Hvor fabrikant og type ikke fremgår af
symbol liste eller dette SA afsnit benyttes materiel af god handelskvalitet.
26.2.1.
Kabel og føring
Ledningsmateriel og kabler skal være som fabrikat NKT halogenfri.
Dampspærre krave som DAFA universal kabelkrave.
26.2.2.
Afslutningsmateriel
Hvor andet ikke er nævnt i tegningsmaterialet anvendes planforsinket afslutningsmateriel
i hvid som LK FUGA med tilhørende rammer i softline 63mm.
Der benyttes panelunderlag Softline.
Alt fasttilsluttet materiel med stikprop skal tilsluttes i LK opus66 stikkontakt enkelt schuko
hvid.
Schuco, som:
EAN: 5703302150743
Enkelt data, som:
EAN: 5703302149914
Panelunderlag enkelt, som:
EAN: 5703302116114
Dobbelt data, som:
EAN: 5703302147798
Data og TV / R, som:
Fuga TD352 hvid
EAN: 5703302131179
Dobbelt stikkontakt 2 Modul 2-pol, som:
EAN: 5703302116343
Panelunderlag, som:
EAN: 5703302116176
Dobbelt stikkontakt IP44, som:
EAN: 5703302075534
Svagstrømstryk 4 slutte, som
EAN: 5703302097871
Sikkerhedsafbryder, som:
ABB
Stænktæt materiel, som:
Opus 66
Installationskanaler, som Thealit 70-130.
Arbejdsstationer og afslutningsmateriel i installationskanaler udføres som ClicLine
26.2.3.
Mærkning
Alt afslutningsmateriel indgraveres med gruppe tilhørsforhold.
Tangenter til: ”Svagstrømstryk 4 slutte” skal markeres med symboler for tænd, sluk,
Reguler ned, Reguler op ((I,0,«,»)de to sidste symboler roteret hhv. -90 og 90 grader)
Se desuden mærkningskrav for tavle i tavletegningens BPS skema.
26.2.4.
Levering, installation og udførelse af føringsveje
Elinstallationskanal som Thealit FB perlehvid minimum 70-130 med adskilt svag og
stærkstrøm
26.2.5.
Side 3 af 21
Levering og installation af stikledning
EL Stikledning skal være minimum 95mm² AL
26.2.6.
Levering og montering af fordelingstavle
Hoved- og fordelingstavle T1.1 leveres som: plade kapslet.
Køle/frys tavle: T2.1 leveres som: FWB IP44.
Tegninger med BPS skema beskriver yderligere krav og materialer. Der skal inkluderes
alle materialer til den fuldstændige installation (sikringer, skuffer, klemmer, bolte, beslag,
resopalskilte, kabelsko etc.).
26.2.7.
Levering og installation af lysinstallation
Numre på sensorer, luxstat og tavlekomponenter, indsat på tegningsmaterialet referer til
Servodan numre, og materiale valg skal betragtes som: som.
Hætte som:
EAN:5703102203458
Armatur type L1 skal der i tilbuddet inkluderes nødvendige transformere. Antal der gives
tilbud ud fra er:
26.2.8.
Armatur L1 i Rum 49:
75 Stk.
Armatur L1 i Rum 19:
92 Stk.
Levering og installation af kraftinstallation
Kabelaflastning, som: SP1
EAN:5711958000015
Størrelse på Aflastning tilpasses kablet
26.2.9.
Levering og opsætning af belysningsanlæg
Belysningsarmaturer ses af tegningsmaterialet hvor nummer refererer til armaturlisten.
Alle soverum etableres med switch dim belysning.
Der skal inkluderes alle tilhørende materialer og handling for den fulde installation.
26.2.10.
Levering og installation af svagstrømsinstallation
Al PDS installation udføres som minimum Cat 6 FTP
Arbejdsstation 1 skal have indhold som:
1 stk
Dobbelt PDS kat 6
3 stk.
Trippel 230V stikkontakt
EAN:5703302086226
Gulvrack som: LEXCOM 19'' Rack Office LINE gulv Med glasdør, BDH: 600x600x2000
42HE, lysegrå
EAN:3606480287459
I rack installeres power panel som:
LEXCOM 19'' Rack powerpanel 9 stik 2 pol m.j 1HE, koksgrå
EAN:3606485135939
Side 4 af 21
26.2.10.1. Antenneanlæg
Komponenter og dokumentation til Antenneanlægget kan bestilles hos:
Telecenteret, Ellegårdsvej 36, 6400 Sønderborg, Tlf.: +45 7312 4121.
Der leveres og opsættes FM antenne, UHF antenne, Parabol og LNB.
Forstærker skal være som Agil J.
Modulator som Dim-20 A/V til DVB-T digital.
26.2.11.
Levering og installation af DECT telefon central og acces points
Komponenter for DECT central kan bestilles hos TeleSupply tlf. +45 45 76 90 18, ATT:
Mikael Storgaard.
Følgende udstyr leveres, som:
26.2.12.
1 stk.
Telefoniserver med snom ONE konfiguration
1 stk.
N720 DM PRO manager
3 stk.
N720 IP PRO basestation
15 stk.
R410H PRO håndsæt
15 stk.
licenser
1 stk.
snom IPtelefon 720
1 stk.
PoE Cisco switch 48 port.
1 stk.
Mediant 800 ISDN/IP Gateway
Levering og installation af Brandmelder på netværk samt ABDL døre
Røgalarm 230V, som: Siemens DELTA reflex SD230N, titanhvid EAN: 4001869330303
Alle røgalarmer leveres med 9V backupbatteri som jævnfør produkt anvisningen skal
være: 9 V alkaline batterier af typen Eveready 522, 1222, 216; Duracell MN1604; Gold
Peak 1604P, 1604S; Energizer 522; Ultralife U9VL-J eller samme type.
Brandsikkert kabel, som:
Firesafe ufrh-j 5G1,5 S TR
EAN: 4023146023364
ABDL central, som:
ABDL 4000
EAN: 570336001010 +
TR 4000
EAN: 570336003220
ABDL central 2, som:
ABDL 4000
EAN: 570336001010
RØGDETEKTOR ABDL
Røgdetektor optisk orbis
EAN: 5703360046507+
Sokkel orbis
EAN: 5703360056452
Holdmagneter, som er indbygget i dørlukker, leveres under andet SA afsnit.
26.2.13.
Side 5 af 21
Levering og installation af sikringsanlæg
Materialer og eventuel teknisk assistance kan rekvireres ved henvendelse til:
SuperVision Alarmteknik
ATT:
Per Lorentzen
Tlf.:
+45 7023 9310
Email.:
per@supervision-alarm.dk
26.2.13.1. AIA anlæg
Systemet skal være som AlphaVison ML, og alle komponenter skal være kompatible med
det system.
Central, som
AlphaVision ML
Vare nr.: 4156DK
Betjeningspanel, som
LCD med proxlæser
Vare nr.: 4124
Dør/vindues magnet
Magnetkontakt for indbygning,
EAN: 57.05150.807404
Lydgiver, som
EAN: 57.05150.273865
AIA Detektor, som:
EAN: 57.05150.361081
Nøgle brik som:
Prox, 125KHz, Berøringsfri RFID
EAN: 57.05150.534355
I/O modul,
8 zoner og 8 udgange
EAN: 57.05150.568435
Aptine CMOS 1,3Megapixel
Varenr.: 300002
26.2.13.2. ITV
Ip Kamera, som:
Network video recorder, som: 4 TB Core i3 server
26.2.14.
Varenr.: 300110
Levering og installation af varelift
Varelift skal være som:
fabrikat Stepless LP 16 lavhastigheds elevator (ral farve 9003 og platforms størrelse 900
x 1480 mm )
Lavhastigheds elevator skal opfylde krav om offentlig adgang jf. DS 3028:2001 afsnit
6.4.8 eller 6.4.9 - Liften skal være CE mærket og typegodkendt ISO 9386-1 godkendt.
Drivsystem:
Spindel med bæremøtrik
Hastighed skal være minimum 0,15 m/s
Løftekapacitet skal være minimum 500 kg. og softstart
Skakt:
Hvide skakt vægge i 25mm isolerede stålpaneler
Betjeningspaneler:
nøglebetjent
Løftehøjde:
3300mm
Stop:
2 med adgang på langside og automatiske døråbnere
Døre: Glasdøre
Loft:
Med lys
Håndtag:
Alu
Eltilslutning:
400v - 16A og batteribackup til elektrisk nødfir
26.2.15.
Side 6 af 21
Levering og installation af køle og fryserum
Komponenter kan bestilles hos Coldor Danmark A/S. ATT Ole Skousbøll. Tlf: +45 98 15
44 75.
Kølerum som:
Kølerum – F30 100mm 16,0m3; 3675x2300x2300(H)mm;
Med standard Hexa plywood gulv; med standard hængslet dør 800x2000(H)mm.
Kølemaskine som:
Kølemaskine igennem vægmonteret, model VN/TTN 100.
Fryserum som:
Frostrum – F30 80mm 16,5m3; 3675x2260x2300(H)mm;
Med standard Hexa plywood gulv; med standard hængslet dør med varme
800x2000(H)mm.
Frostmaskine som:
Frostmaskine igennem vægmonteret model VK/TTB 203.
Alu rampe som:
1000X1200X144mm med hængsel som kan vippe rampe op foran dør.
Reoler som:
Reoler med fiber indlæg, og 500mm i dybden samt 4 lag i højden.
26.2.16.
Side 7 af 21
Levering og installation af maskinelt udstyr
Vaskeri:
2 stk.
10 kg Electrolux husholdningsvaskemaskine
EWF1408WDL
1 stk.
9 kg Electrolux tørretumbler
EDH3498RDL
Elektrolux
700XP 371021
E7INEH4000+
371113
E7BANH00O0
Køkken:
1 stk.
Understel
1 stk
Industri ovn Electrolux 10 GN 1/1, venstrehængt
Understel
FCE101 260706 +
922102
1 stk.
røremaskine som Kenwood
KMM02
1 stk.
Industri opvaskemaskine som Jeros 8100AC
81160110
1 stk.
mikrobølgeovn indbygget som Electrolux
EMS26204OX
3 stk.
termokande for TH 1,9L m/glas
vare nr.:
60030119
3 stk.
pumpekande for TH med r/s ind.
varenr.:
60030124
2 stk.
Elkedel 1,5L sort
vare nr.:
60900904
2 stk.
kaffemaskine THA u/kande 2010
vare nr.:
60030135
2 stk.
Køleskabe Electrolux 400 Lt Line
R04PVFW
730191
2 stk.
Fryseskab
2 stk.
ladvogn 30SRS r/s 80x50
Varenr.:
85011402
1 stk.
Afrydningsvogn 175-50 r/s
Varenr.:
85012616
6 stk.
Rullebord 158-1 PZ alu/grå FT
Varenr.:
85014004
5 stk.
Kørestativ 61x41cm blå plast
Varenr.:
58910695
1 stk.
Mikrobølgeovn personalerum, Electrolux
EUF2903AOW
EMS30400OX
Puslerum og garderobe:
10 stk.
Lina Lux Puslebord med vask i side1 Best. Nr.: 093312.
6 stk.(1 pr. stue)
26.2.17.
Tørreskabe Electrolux
EDD 2400H
Levering og installation af El-frostsikringsanlæg
Alle materialer betragtes som
Selvregulerende varmekabel: DPH10 (DEVI) 10w/m
EAN: 5703466193334
Tilslutningssæt koldkabel
EAN: 5703466003886
Føler
NI 1000
EAN: 5709728089711
Kabelrør
EAN: 8595057606340
Alu-tape
EAN: 5709728089742
Styring, M 80, (1x230V f. 2 varmekabler)
Termostat:
Danfoss type RT 14.
EAN: 5702428004206
Drejeafbryder med lampe:
Afbryder IP44-55
EAN: 5703302082136
Lampe for montering i drejeafbryder
1
EAN: 5703302006583
Det fremgår af plantegning med puslebord hvor der er vask i hhv. højre og venstre side
26.3.
26.3.1.
Side 8 af 21
ARBEJDES UDFØRELSE
Mærkning
Tilgangskabler markeres i tavle og ved første tilslutningspunkt med nummer og
tilhørsforhold.
26.3.2.
Huller og gennemføringer
Installatøren afsætter og udfører selv alle huller og gennemføringer. Gennemføringer for
lodrette hovedføringsveje fremgår af tegningsmaterialet. Huller for hovedføringsvej
udføres som Ø100mm.
Ved arbejdets afslutning skal alle berørte gennemføringer være tætnet så
bygningsdelens klassifikation imod brand, lyd og vandgennemtrængning ikke er forringet.
Se SBG6 § 527.2 og 527.3 for supplerende krav.
Hvor kabelbakker føres igennem huller i en væg, som ikke er en brandsektioneringsvæg,
skal entreprenøren lukke kabelbakken med et låg, der føres 200 mm til hver side af
hullet, samt stoppe hulrummet i kabelbakken med mineraluld. Hullet i væggen skal
derefter lukkes af el-entreprenøren.
Hvor kabelbakke føres igennem lyddæmpende bygningsdel, skal entreprenøren udføre
lydtætning af gennemføringerne svarende til bygningsdelens lyddæmpning.
Kabelbakker føres ikke igennem brandsektionering eller etageadskillelse men stoppes 50
mm fra hver vægside. Der udføres brandtætning af kabelgennemføringen svarende til
mindst bygningsdelens brandklassifikation.
26.3.3.
Kabel og ledningsføring
Installation udføres som synlig installation over nedhængt lofter og som skjult installation
øvrige steder, undtagen hvor der på tegninger eller i dette SA afsnit er angivet andet.
Alle kabler og til-ledninger skal være aflastet mod træk med egnet og godkendt
aflastning.
Alle føringer i gulv opbygning og beton konstruktion skal ske i rør. Rør føres så det er
muligt at trække nye kabler eller ledninger i efterfølgende.
I lette skillevægge bruges kabel. Ved gennemføringer i stål rækler beskyttes kablet
mekanisk.
I kælder føres kabler så videt muligt i etableret kable bakker. Ud fra kablebakke på loft,
må kabler fremføres synligt i rør fastgjort direkte på beton, eller indstøbt. Lodret ned langs
vægge føres kabler i rør direkte på eller indstøbt i beton. Vandrette føringer i væg skal
være indstøbt.
De indtegnede rør på tegningen følges så vidt muligt. Finder installatøren alternativ
rørføring mere optimal underrettes byggeledelsen inden udførelse. Øvrige føringer
beslutter installatøren selv, og indtegner som asbuild dokumentation. Alle installationer
skal udføres så skjult for bruger som muligt.
Side 9 af 21
Der må kun benyttes 3G1,5mm² til EDB, alle andre gruppekabler skal minimum være
5G1,5mm². Se tavletegning for øvrige krav.
Samlinger på nye kabler, som alene har til formål at forlænge disse, accepteres ikke.
Der må ikke være beskadigelser på kabelkapperne.
Bøjningsradius skal være overholdt, oplægning og fastgørelse skal være i h.t. SA og
producentens anvisninger.
Dampspærre må kun gennembrydes hvor alternativ føringsvej ikke er mulig.
Gennembrydes dampspærre benyttes dampspærre krave
26.3.4.
Levering, og udførelse af jordingsanlæg med udligningsforbindelser
Der udføres fundaments elektrode jævnfør SBG6. Sløjfe for tilslutnings og åbning i ring,
ses af tegningsmaterialet. Fra sløjfe til hovedjordskinne i tavle trækkes 16mm².
I alle puslerum, WC´er, bad, vaskerum og køkken med tilhørende lokaler udføres
udligningsforbindelse fra net i gulv til stikkontakt eller hovedudligningsplint.
Alle til bygningen indkomne metal rør udlignes tættest muligt på indføring, jævnfør SBG6.
Der udføres potentialeudligning jævnfør SBG6 §413.1.2. Det er et krav at alle metalliske
rørledninger og skårsten, stålkonstruktion, ventilationssystemer, metalliske føringsveje og
hovedarmering i betonkonstruktion udlignes.
Se tegningsmaterialet for supplerende krav til udligning
26.3.5.
Levering, installation og udførelse af føringsveje
Der udføres føringsveje efter tegningsmaterialet. Hovedføringsveje er i kælder med
lodrette føringer i skabe på stuerne og i 70-130 kanal direkte på væg jævnfør
tegningsmaterialet.
Lodrette føringsveje på bagvæg i skabe inddækkes under andet SA afsnit.
Kabelbakke opsættes på kabelbakkebæringer/-knægte tilpasset bygningsdelen hvorpå
kabelbakke ophænges. Der etableres bæringer minimum pr. 2 meter, hvis fabrikantens
anvisninger skærper dette krav skal fabrikantens anvisninger følges.
Kabelbakkebæringer, der spærrer for oplægning af kabler, må ikke anvendes.
Kabelbakker opdeles med 2 spor, hvor 70% går til stærkstrøm, 30% til svagstrøm.
Dåser på bakker monteres på laskeplader.
Kabelbakke skal give plads til VVS og ventilation. Kote på kabelbakke skal derfor nøje
koordineres med øvrige SA afsnit. Særlig opmærksomhed henledes på modullinje F-5/6,
hvor der ikke er plads til 400mm el føringsvej
Alle overskæringer og huller i kabelbakker, kabelstige mv. efterbehandles med anerkendt
fabrikat, fx Galvafroid. Huller beskyttes ved montering af plastafdækninger.
Kabelstiger anvendes fortrinsvis ved lodrette føringsveje men oplægges efter samme
retningslinjer som kabelbakker.
26.3.5.1.
Side 10 af 21
Indstøbninger, Riller og afsætninger
Installatøren skal nøje gennemgå projektmaterialet, således at omfanget af
installationsmateriel, der skal indstøbes, er kendt.
Særlig opmærksomhed skal henledes på indstøbninger hvor inventar placeres i
umiddelbar nærhed.
El-installatøren placerer i samarbejde med beton-installatøren nødvendige komponenter
eller udstøbningsklodser og tilhørende rørforbindelser, og sikrer at disse ikke beskadiges
under udførsel af støbearbejdet. Dåsen skal sidde i lod, og forkanten af dåsen skal flugte
med betonvæggen.
El-installatøren alene er ansvarlig for komponenternes korrekte placering.
Det skal indskærpes, at efterfølgende arbejder i beton på grund af manglende eller
forkert placerede komponenter, kun må udføres efter samråd med byggeledelsen, for
herigennem at fastslå placering af armering, udfaldskrav til overflade samt at andre krav,
som byggeledelsen måtte kræve til arbejder i færdige betonflader, opfyldes.
Riller og afsætninger i vægge og gulve, hvor installationen føres skjult, udføres af elinstallatøren. El-installatøren sørger for, at rør og dåser er forsvarligt fastgjort inden
pudsningen.
26.3.6.
Levering og installation af stikledning
Kabler i terræn skal føres i rør, som overholder relevante DS/EN standarder, og
kabeltrace udføres med markeringsplade uanset nedgravningsdybde. Hvor
nedgravningsdybden er under 0,35m beskyttes med T179 rør jævnfør SBG6.
Dette SA afsnit leverer og etablerer kabling, rør og eventuelle svejsninger, mens andet
SA afsnit udfører udgravning, og påfyldning.
Stikledning skal oplægges med minimum 2 kable diameters afstand til sideløbende kabler
i kælder.
Kabel skal rundpresses og kabelsko eller muffer skal benyttes inden montering i tavle og
kabelskab.
26.3.7.
Levering og montering af hoved og fordelingstavle
Fordelingstavle opsættes jævnfør fabrikantens anvisninger.
I god tid før tavlerne sættes i produktion skal der fremsendes dokumentation iht.
tavlespecifikationsskemaer for kommentering, til bygherrens tilsyn. Tegninger skal
indeholde alle viste komponenter inkl. mærkning. Tavle udføres med separat PE skinne.
Ydelsen for tavler skal omfatte tavler leveret, opsat, testet og monteret fuldt færdig til brug
inkl. alle til opgaven hørende til – og afgående ledningstilslutninger. Ved aflevering skal
opdaterede tavletegninger være placeret i lomme/holder på væg, og elektronisk udgave
sendt til byggeledelsen.
26.3.8.
Side 11 af 21
Levering og installation af lysinstallation
Se krav for kableføring 26.3.3, der skal følges.
I kælder skal Lysinstallation udenfor kabelbakke indstøbes. Undtaget herfra er
installationer i teknikrum, og krybekælder.
Afbrydere placeres genereelt horisontalt 15mm fra dør hul og vertikalt 1100mm o.f.g.
Dette gælder hvor andet ikke er nævnt på tegninger og i dette SA afsnit, eller hvor
inventar kommer i konflikt med afbryder placering. Ved tvivl indhentes oplysninger hos
byggeledelsen.
Forsyning til lys kan ses af tavletegning.
Afbryder i teknikrum 02, krybekælder, køkken og skur udføres som stænktæt.
Over alle nedhængte armaturer etableres PL dåse i loft
Over alle indvendige loftmonterede sensorer skal der være PL dåse
Alle detektorer skal gangtest for at sikre de er indstillet korrekt, og der skal ske
finjustering.
26.3.8.1.
Toiletter, puslerum, bad, køkken 43,44 og rum 35
ON/Off sensor styring med mulighed for overstyring via tryk.
Lyset skal tænde når der registreres bevægelse. Lyset slukkes via tryk eller efter 3 min.
26.3.8.2.
Køkken rum 42
ON/Off sensor styring med mulighed for overstyring via tryk. Bemærk at der er lys i
emfang som leveres af anden entreprise men tilsluttes elektrisk under dette SA afsnit.
Lys i emfang slukker sammen med sensor når bevægelse ikke registreres. Derudover
placeres 1 pol afbryder på væg hvor emfang lys kan slukkes.
26.3.8.3.
Legerum 56
Stand-alone sensor med svagstrømstryk til at regulerer alt lys i legerummet. Lyset tænder
kun ved aktivering af tryk. Tryk ved nødudgang monteres i 1100mm o.f.g. Øvrige tryk
under overdækning og på overetage monteres i børnehøjde overkant 800mm o.f.g.
Sensor slukker lyset efter 5 min uden bevægelse.
26.3.8.4.
Vaskeri 33
Stand-alone sensor med tryk for sluk af alt lys. Loft lys og lys under overskab/hylde styres
af sensor.
Sensor slukker lyset efter 5 min uden bevægelse.
26.3.8.5.
Personalerum 34
Stand-alone sensor med svagstrømstryk til at regulerer loftlys. Relæ styrer lys under
overskabe/hylder, der også skal kunne slukkes via afbryder.
26.3.8.6.
Side 12 af 21
Skur
Sensor aktiverer belysningsarmaturer ved bevægelse. Der monteres afbryder og
stikkontakt ved begge indgangsdøre hvor lys kan slukkes og tændes. Sensor slukker
lyset efter 3 min uden bevægelse.
Alt materiel skal udføres stænktæt, og kabler indføres nedefra. Der trækkes 5 leder
forsyning fra tavle til hvert skur.
26.3.8.7.
Kontor
Stand-alone sensor med svagstrømstryk til at regulerer loftlys. Der opsættes tryk i
installationskanal jævnfør tegningsmaterialet så det er muligt at regulerer lyset både fra
arbejdspladsen og ved indgangsdør.
26.3.8.8.
Fælles adgangsveje
Alle gangarealer udføres med fuld dagslysregulering og iht. regler om fælles
adgangsveje.
Forsyning deles op i zone vest og zone øst. Vest dækker bygning 5,4+3. Øst dækker
bygning 1,2+vindfang 29
Styring udføres som Servodan DALI Luxstat Control med Power Pack og ur. Ved tvivls
spørgsmål vedrørende styring og komponenter henvises til Servodan teknisk support att.
Jakob M. Knudsen.
Styring fra kl. 6-17:
Ved første registrering af bevægelse i en zone tændes og reguleres alt lys i pågældende
zone til 50Lux. Efter 5 min uden bevægelse dæmpes lyset til 30% niveau. Slukker efter
20min uden bevægelse.
Styring fra 17-6:
Ved bevægelse i en zone tændes og reguleres alt lys i pågældende zone til 50Lux. Efter
3 min uden bevægelse slukkes lyset igen.
Udvendige Sensorer ved indgangsdøre, vindfang 48, 29, 18, aktivere lys på niveau med
øvrige sensorer i det pågældende lokale. Der skal trækkes separat forsyning til de
nævnte sensorer. Sensor forsynes med hætte, der sikre IP54. Udvendige Sensor skal
positioneres så bevægelse først registreres når en person er henne og tage i døren.
De viste: ”svagstrømstryk 4 slutte” på tegningsmaterialet i gangarealer, skal monteres
med overkant 1700 o.f.g.
Side 13 af 21
26.3.8.8.1.
Rum 49+48 og 19+18
Grundbelysningen i garderobe, rum 49 og 19, skal kunne reguleres individuelt, så bruger
kan få opfattelse af planetlandskabet, hvilket loftet sammen med grundbelysning og
stjernehimmelspots, armatur type L1, symboliserer. Regulering af grundbelysning skal
ske fra ”svagstrømstryk 4 slutte” tegnet i garderoberne.
Dagslysstyring udføres 2 zonet, og stjernehimmelspots tænder for fuld styrke over Chanel
3 på power pack.
L1 er placeret tilfældigt, men tegningsmaterialet skal så vidt muligt følges. Transformere
placeres i væg over garderobeskabe hvor der under andet SA afsnit etableres
demonterbar plade. I hver garderobe etableres op til 4 demonterbare plader. Placering og
antal aftales med byggeledelsen.
26.3.8.8.2.
Rum 51+41+39+31
Bilag til tavletegning E-550 viser sensor styring og vejledende komponenter. Tavle
tegning er gældende for komponenter hvor wattage af lysdæmper er mindre, og der er
tilføjet en dæmper i forhold til bilag, som dæmper armatur C1.
Yderste stribe af armatur J1 og J2 i fællesrum 41 hører til ganglyset og tænder samt
styres derfor med øvrigt ganglys i den zone. J1 og J2 i fællesrum 41 tændes af hvert sit
tryk og kan reguleres individuelt samt dagslysreguleret. J1 og J2 forsynes fra hver deres
gruppe og fællesrum opdeles på den måde efter fælles adgangsveje.
Armatur C1 forsynes via DALI dæmper i tavle og indstilles som zone 3 så pendel altid
lyser kraftigere end armaturer.
26.3.8.8.1.
Rum 29, 21, 11
Reguleres af tryk i respektive rum jævnfør tegningsmaterialet.
26.3.8.9.
Grupperum
Grupperum opbygges med DALI sensorer styring som stand-alone enheder. De viste
komponenter bliver først langeret sommer 2014, og der henvises til leverandør for
yderligere produkt info. Linsen til sensor skal vælges efter lofthøjden, så sensorlinsen
passer til monteringshøjden.
Et ”test” grupperum programmeres til dagslysregulering, og styring demonstreres for
personalegruppen. Bruger ønsker bestemmer om systemet skal sættes op til
dagslysregulerer, eller blot med on/Off og dæmp.
Side 14 af 21
26.3.8.10. Udvendig belysning
Alt Udvendigt lys overstyrres af skumringsrelæ, der placeres diskret på nordsiden men
ellers mest hensigtsmæssigt efter aftale med byggeledelsen.
Alt udvendig lys aktivers via kontaktorer placeret i tavlen.
Alt Facade lys tænder på en tænding og alle projektører tænder på en anden tænding.
Facadebelysning:
I tavle placeres ur og omskifter for facadebelysning, der markeres med ON – UR – Auto.
ON: lyset er kun styret af skumringsrelæ
UR: Uret indstilles til at tænde lyset på hverdage fra kl. 05-18.
Auto: Facadebelysning styres af bevægelsesmeldere der er opsat jævnfør
tegningsmaterialet.
Der trækkes 4 stk. 5 leder kabler til forsyning af facadebelysning. Facadelys deles med 2
kabler til nord og 2 kabler til syd. De to kabler forsyner hvert andet belysningsarmatur.
Armaturer er med 1-10V dim som skal udnyttes optimalt ved at fordele armaturerne på 2
zoner. Det skal kun være den ene zone som er tændt ved skumring, og lux niveauet / dim
skal ivrigt indstilles til belysningsbehovet.
Projektøre:
I tavle placeres ur og omskifter for projektører, der markeres med Tryk– UR – Auto.
Tryk: lyset tændes og slukkes af trykkontakter som ses på tegningsmaterialet. Tryk
indgraveres med teksten: ”projektører”, og montage højde fremgår af note på tegning. Ur
skal tvangs slukke lyset hvis lyset ikke er slukket kl. 2300. Derefter vil nyt tryk aktivere
lyset på ny og brænde til nyt tryk slukker lyset.
UR: Som facadebelysningen, Uret indstilles til at tænde lyset hverdage fra kl. 05-18.
Auto: Som facadebelysningen, Projektører styres af bevægelsesmeldere.
26.3.9.
Levering og installation af kraftinstallation
Se krav for kableføring 26.3.3, der skal følges.
Tavle bestykningsliste viser hvilke grupper der forsyner de respektive rum.
Forsyningstanken er, at der til hver af de 5 bygninger er 2 kraft grupper. Midteraksen af
gangen deler grupper i nord og syd. Stik i gangen forsynes altså fra den respektive
gruppe afhængig af, om stik er placeret på nord eller syd væggen.
Panelstik ved tørreskabe forsynes fra tørreskabsgruppen.
Hvor panelstik, både kraft og svagstrøm, er vist i umiddelbar nærhed af hinanden,
sammenbygges disse.
Panelstik ved hjørner, kant, inventar og lignende placeres 400mm fra objekt.
Alt materiel i køkken skal være stænktæt.
Placering af stik og afbrydere over bordplader og under overskabe/hylder skal nøje
koordineres med arkitektens opstalter.
26.3.10.
Side 15 af 21
Levering og opsætning af belysningsanlæg
Belysningsarmaturer monteres i henhold til fabrikantens anvisninger.
Samtlige dæmp-bare belysningsarmaturer med fluorescerende lyskilder skal der ved
første tænding ske indbrænding af rør ved fuld lysstyrke i 100 timer uden de må slukkes.
Indbrænding skal ske inden justering og indregulering af lyset, og det er derfor et krav, at
indbrænding foretages i god tid inden aflevering.
Armaturer monteres iht. Armaturliste hvis andet ikke er specificeret.
Nedhængte armaturer skal hænge lige, og til ledning må ikke stripses til vire så armatur
hænger skævt, men skal aflastes i loft og i armatur. Alle armaturer rengøres under dette
SA afsnit inden aflevering.
Armatur J1 hænges 2100mm o.f.g.
Armatur J2 hænges 2300mm o.f.g.
Armatur N1 der er placeret i umiddelbar nærhed af hinanden forsynes via
sammenbygningskabel
26.3.11.
Levering og installation af svagstrømsinstallationer
Gulvrack opsættes i teknikrum jævnfør tegningsmaterialet.
Teles NTP skal placeres ved Rack. Fra Teles NTP kasse med LSP plint etableres 10 par
kabel til Rack som afsluttes i telepanel.
26.3.11.1. Antenneanlæg
Anlægget skal kunne modtage hele FM og UHF båndet samt samtlige digitale TVkanaler inklusiv GTV.
Anlægges dæmpning må ikke være større, end frekvensområdet til og med 2150
MHz problemfrit kan sendes igennem systemet.
Antennefordelingsanlæg med modulator placeres i teknikrum 02.
Antenner placeres i skur, under tagkonstruktionen.
Antenneledninger føres under terræn til skur, og kabler skal føres i rør, hele vejen, som
gør det muligt at trække ekstra kabler og udskifte kabler. Der føres minimum 2 ekstra
disponible kabler ud til skur med antenner. Der skal mindst være 1m mellem antenner.
LNB, antenne forstærkning og placering af antenner skal tilpasses så bedst mulig signal
støjforhold, og et minimum af refleksioner opnås,. Dette skal undersøges inden endelig
montering.
Der trækkes og monteres antennekabel fra Modulator i teknikrum til installationskanal i
lederkontor. Kablet i installationskanal skal være med 10m ekstra kabel gemt i kanal.
Kabler trækkes og Modulator programmeres så der kan vises film fra DVD afspiller
placeret i lederkontor, som sendes ud til samtlige antenneudtag i institution.
Gældende krav til maksimal og minimal signalstyrke skal overholdes og dokumenteres
ved signalmåling.
Side 16 af 21
Der levers AutoCAD diagram med dokumentation for signal forhold. Dokumentation skal
som minimum indeholde komponenter, kabler, tab i komponenter og kabler, samt
signalværdier ved samlepunkter, målepunkter og slutdåser.
26.3.12.
Levering og installation af DECT telefon central og acces points
Arbejdet skal omfatte et komplet IP tele anlæg som snom IP-teleanlæg. Komponenter,
som ses under 26.2.11. Der leveres system for 4 samtidige eksterne samtaler, samt al
programmering og test af hele telesystemet.
Telefoncentral/server monteres i rackskab i teknikrum 02.
Der etableres LAN stjerne forbindelse til alle komponenter via PDS kat6 installation.
Energi forsyning til nødvendige komponenter skal foregå via PoE.
Telefoniserveren, computer konfigureret med Windows 7/8 styresystem og snom One
telefonsoftware. Telefoniserveren skal sættes op med remote adgang for online support.
Grundkonfigurationen af snom One skal i hovedtræk bestå af:

IP/ISDN bylinje med hovednummer og evt. nummerserie.

Dagfunktion med menu styret indvalg og natfunktion med lukket besked.

Oprettelse af ringegrupper og/eller call center

Mailfunktion så telefonbeskeder og fax sendes pr. email.

Grundopsætning af snom telefoner via autokonfiguration
Telefoni foregår via bredbåndsforbindelsen, som skal konfigureres med prioritering af tale
for at opnå bedste kvalitet. Telefonnumre og by linjer skal oprettes/konfigureres hos
Internet-teleudbyder.
Der konfigureres velkomstbesked med tilhørende menuvalg til de enkelte stuer,
ventebeskeder og natbesked. Natbesked skal automatisk slå til ved lukke tid, og skal
kunne aktiveres og de-aktiveres via tastetryk. Den enkelte telefon skal valgfrit kunne
sættes til at ringe når der kommer kald til hovednummeret.
Præcis hilsen og konfiguration indhentes hos byggeledelsen under udførelsen.
26.3.13.
Levering og installation af Brandmelder på netværk samt ABDL døre
Der føres 5 leder brandsikkert kabel til og imellem alle røgalarmer. Hvor kabler ikke føres
i kabelbakke skal kabler føres i rør, så det er muligt efterfølgende at udskifte ledninger.
Ved brandgennemføringer føres kun kabel igennem. Over røgalarm monteres PL-dåse
hvori rør og kabler indføres.
Detektorer i kip monters på hvidmalet træ underlag så detektor monteres vandret.
Installatør udarbejder selv underlag.
De på tegningsmaterialet viste rør skal følges.
Detektorer skal placeres iht. DBI retningslinjer 232 kapitel 5. Særlig opmærksomhed
henledes på ventilations ind/udblæsning hvor detektorer skal være mindst 1 meter fra.
Det er krævet at installatør skal gøre opmærksom på eventuelle konflikter og meddele
dette til byggeledelsen.
Detektorer som sidder i loftlemme skal installeres med kabel ovenover der sikre, at kablet
er langt nok for at lemmen kan åbne.
Side 17 af 21
Installationen deles op på 2 grupper som det ses af tegningsmaterialet. Forsyning skal
ske fra 2 selvstændige kombi relæ 10A.
ABDL døre skal installeres iht. DBI retningslinie 231. ABDL central styrer alle 3 døre,
jævnfør tegningsmateriel. Ved siden af central opsættes ekstra strømforsyning til
dørpumperne. Alarm på en detektor eller fejl medfører luk af alle 3 døre.
ABDL Central 2 styrer brandfaldlem ved køkken.
Der etableres individuel dørluk tryk for hver dør/lem i henhold til tegningsmaterialet. Tryk
opsættes i højde 185cm o.f.g.
Tangent for Dørluk skal indgraveres med: ”DØRLUK”.
26.3.14.
Levering og installation af sikringsanlæg
26.3.14.1. AIA anlæg
Der installeres AIA anlæg med skalovervågning af alle indgangsdøre.
Bevægelsesmeldere skal dække: gangarealer, køkken og kælder depot..
Central opsættes i teknikrum vedsiden af Rack.
I/O modul opsættes ved central med strømforsyning.
Al ledningsføringer skal foregå skjult. Undtaget herfra er installation i teknikrum og
kabelbakker.
Anlægget skal sættes op til privat rapportering i form af SMS og talebesked til leder.
Desuden skal efter aftale opsættes til vagtcentral.
Installationen opdeles på 6 zoner
1. Bygning 1 og 2 rum overvågning
2. Bygning 1 og 2 skal overvågning
3. Bygning 3,4 og 5 rum overvågning
4. Bygning 3,4 og 5 skal overvågning
5. Kælder rum overvågning
6. Kælder skal overvågning
Der skal afsættes tid til demonstration af anlæg, og udfærdiges nemt læse forståelige
manualer til bruger. Instruktion for tilkobling skal ophænges ved hvert betjeningspanel.
26.3.14.2. ITV
Adgangsveje til maddepot skal overvåges med kamera der sikrer identifikation af
indbrudspersoner, eller tyveri fra personalet.
Installation og materialevalg skal være iht. ITV-specifikation teknisk standard.
Videosystemet skal være et digitalt PC baseret system med Network video recorder
(NVR) og mulighed for at tilgå systemet via internettet. NVR leveres med software uden
licens begrænsninger.
Systemet skal være med Motion-detection så lagring først påbegyndes ved bevægelse
Ved hvert kamera placeres PDS tilslutning som afsluttes i krydsfelt.
Alt aktivt udstyr monteres i x-felt og LCD skærm for overvågning placeres på hylde i rack.
System, router og Switch programmeres, og systemet skal sættes op så det er muligt at
tilgå systemet og foretage ændringer via internet baseret fjernsupport.
Side 18 af 21
I lederkontor leveres og opsættes ekstra fladskærm med tynd klient monteret bag på
skærm. Klient skal kun kunne trække overvågnings applikation, både skærm og klient
skal være energirigtige,
Der skal ske demonstration af anlægget til personalegruppe. Leder og souschef skal
oplæres til at tilgå billeder, og let forståelig manual for dette skal være til stede.
26.3.15.
Levering og installation af varelift
Lift skal kun benyttes til vare transport.
Forsyning til lift sker fra hoved og fordelingstavle jævnfør tavle tegning.
Det påhviler dette SA afsnit at kontrollere alle mål, huller og udsparinger for lift før opstart
og umiddelbart efter udførelsen. Leverandørens montageanvisninger skal nøje følges.
Opmærksomhed henledes især til hulmåls tolerancer og plads til nødvendige beslag.
26.3.16.
Levering og installation af køle og fryserum
Paneler installeres og der tætnes grundigt iht. Fabrikantens anvisninger. Dette gælder
også i samlinger og gennemføringer.
Tavle og køle+ frys maskiner installeres jævnfør tegningsmaterialet. Hul for køle + frys
maskiner skal være udført fra fabrikkens side.
Foran hver dør skal der være alu rampe.
Tilslutning af maskiner sker med aflåselig lastadskiller/sikkerhedsafbryder.
Fordelingstavle monteres direkte på paneler.
Føringsvej etableres fra tavle til over loft samt oven på paneler. Føringsvej skal være som
kabelbakke monteret direkte på paneler. Lodrette og vandrette føringer for enkelt kabel
skal ske i stålrør.
Der leveres og opsættes reoler i begge rum i henhold til tegningsmaterialet.
Lovpligtig Indespærringsalarm system med batteribackup skal installeres i begge rum.
Alarmen skal fremgå med lyd og visuelt, både i kælder ved rum og i køkken. Det skal
sikres at personale bliver varslet selvom der ikke er personale i kælder.
Alle elektriske komponenter på og i køle og fryserum, skal være minimum IP44.
Ud for hver dør placeres afbryder med glimlampe, og stikkontakt i udvendigt underlag.
Tilslutning af komponenter skal ske nedefra, undtaget herfra er armaturer der tilsluttes i
enden, med vandtud på kablet inden armaturet.
26.3.17.
Elektriske installationer for ventilation og VVS installationer
For elektriske komponenter udføres styring- og kraftinstallationer for samtlige VVS- og
ventilationsinstallationer. Alle komponenter, udover sikringer/maksimal – og
sikkerhedsafbrydere, stikkontakter, forsyningskabler, ledninger og føringsrør, leveres af
VVS-entreprenør, men det påhviler denne entreprise at udføre alle elektriske tilslutninger.
Der skal under dette SA afsnit afsættes og kapitaliseres tid til i samarbejde med VVS - og
ventilations installatøren, at afprøve og indkører de af entreprisen berørte anlæg.
El-installatøren skal nøje gennemgå VVS-projektet for indhentelse af samtlige detaljer for
udførelsen, og komponentplacering således at alle ydelser er indregnet i tilbuddet.
Side 19 af 21
Følgende oplistning af komponenter/omfang er vejleden uden ansvar:
Brugsvand
1. Vandmåler
2. pumper Alpha 2
Varme
3. Shunt pumper i fordeler skabe
8 stk.
4. Styreboks gulvvarme
AHC 9000
5. Telestater
6. Oliefyr med brænder
7. Vejrkompenseringsanlæg
8. Pumper
4 stk.
9. Styreboks til vejrkompenseringsanlæg
10. Motorventil styring af vejrkompenseringsanlæg
11. Motorventiler til varmestyring Ventilations anlæg
Olieinstallationer
12. Niveaumåler/alarm i tank
Afløb
13. Fedtudskiller alarm med føler
Ventilation
14. Vex170
15. Co² målere
16. Zone spjæld
17. styring emfang
18. Lys i emfang
Lys i emfang over ovn/kogezone samt ventilator for opvaskemaskine afbrydes af
bevægelsesmelder. Emfang over ovn slukkes ikke over bevægelsesmelder.
Alle stærkstrøms til ledninger aflastes med: ”Kabelaflastning”. Særlig opmærksomhed
henledes på svagstrømskabler der ligeledes skal trækaflastes med egnet aflastning.
26.3.18.
Levering og installation af maskinelt udstyr
Alt maskinelt udstyr leves, handles, tilsluttes og finjusteres under denne entreprise.
Alle komponenter skal være justeret i lod og fastgjort hvor det er nødvendigt.
Placering af forsyning til maskinelt udstyr skal nøje undersøges ved leverandør
installationstegninger, og på arkitektens opstalter. Det skal sikres at placering af
forsyningspunkt ikke konflikter med installation af det maskinelle udstyr, og i øvrigt er
fornuftigt placeret for service og tilslutning.
Alle til ledninger skal være tilstrækkeligt aflastet for træk.
Til ledning til induktionskogeplader fra afbryder på væg skal føres i fastgjort stålrør på
indersiden af bordben. Stålrør føres fra bord til væg med en 90˚bøjning, og rør fastgøres
til konstruktion.
Tørretumbler og vaskemaskine skal sammenbygges med tilkøbt sammenbygningsbeslag.
26.3.19.
Side 20 af 21
Levering og installation af El-frostsikringsanlæg
Alle arbejder på el frostsikringsanlæg skal udføres ekstraordinært grundigt, og ligeledes
dokumenteres grundigt.
Der skal udføres fotodokumentation af alle samlinger, og føler placering. Der registreres
GPS koordinat for føler placering i dokumentation. Arbejdet skal tilses af byggeledelsen
før samlinger og ventiler isoleres.
Det skal sikres, at ventil og vandledninger er frostsikret hvor de kan udsættes for frost
plus en meter ind på den varme side.
De enkelte varmkabeltræk skal være uden samlinger.
Arbejdet skal udføres og spændingssættes inden der kommer frost.
26.3.19.1. Hovedvandstikledning
Der udføres el-frostsikring af vandstikledning med 2 stk. selvregulerende varmekabler.
Selvregulerende varmekabler monteres i tresserrør indstøbt i isoleringen i den
præisolerede vandledning på ca. 100 meter. Det ene kabel til drift, og det andet som
reserve.
Driften af varmekablerne styres via en M80 automatik, der indbygges i hovedtavle.
Følerne trækkes i indstøbte tresserrør og placeres på koldeste sted.
Varmekablerne skal omvikles stikledningsventilen på hovedvandledningen så ventilen
ligeledes er el-frostsikret.
Pålægning af varmekabel med alu-tape og isolering af ledning skal udføres i henhold til
Nukissiorfiit’s anvisninger i udførelse af el-frostsikring af helårsvandledninger.
26.3.19.2. Vandledning fedt udskiller
Der udføres el-frostsikring af vandledning til fedtudskiller under dæk. Der pålægges
selvregulerende varmekabel under isoleringen på vandledningen ca. 1,5 meter som
omvikles med alu-tape. Varmekablet tilsluttes 230V via drejeafbryder med
indikeringslampe og termostat.
Føler placeres på rørets koldeste sted. Placering af komponenterne aftales under
26.3.19.3. Afgrening for brandskabe
Der udføres el-frostsikring af vandledning til brandskab hvor denne føres alene modul
6/5-N/O. Der pålægges selvregulerende varmekabel under isoleringen på vandledningen
ca. 2 meter som omvikles med alu-tape. Varmekablet tilsluttes 230V via drejeafbryder
med indikeringslampe og termostat.
Føler placeres på rørets koldeste sted. Placering af komponenterne aftales under
26.4.
Side 21 af 21
AFSLUTTENDE ARBEJDER.
Generelt skal det afsluttende arbejde, herunder eftersyn og afprøvning, efterleve
anvisningerne i SBG6 kap. 61.
26.4.1.
Kabler.
Der skal udføres målerapport over isolationsmålinger for alle isolerede kabler, idet der
anvendes egnet og godkendt spændingsprøveapparat.
26.4.2.
PDS
Der udføres målerapport på alle installationer som dokumenteres i KS mappe.
26.4.3.
Elektriske installationer og anlæg.
Installation og anlæg kontrolleres.
Der udføres installations og idriftsætningsrapport over alle installationer og anlæg, hvor
funktioner og specifikationer afprøves og verificeres i testrapport med resultat.
26.4.4.
Jordingsanlæg.
Jordingsanlæg gennemgås og der udføres målerapport. Der udføres funktionskontrol og
test af HPFI relæer.
26.4.5.
Dokumentation
Alt dokumentation skal være byggeledelsen i hænde inden aflevering.
As built dokumentation accepteres som rødrettede tegninger, der tydeligt viser ændringer
og kabelføring.
Alt Dokumentation inkl. Kvalitetssikringsmappe, tavle tegninger, as buildt tegninger mv.,
skal afleveres både i tryk og sendes elektronisk til byggeledelsen.
INUPLAN A/S, Postboks 1024, 3900 Nuuk
Tlf./fax (+299) 343700/324192 E‐mail: inuplan@inuplan.gl
Integreret daginstition Tasiilaq
feb. 2014
Tegning E500-0
El-frostsikringsanlæg M93, Fællesledning
Minimums Krav
605 W
5,50 W/m
Varmekabelefekt
705 W
6,4 W/m
110,0 m
=>
36,3 ohm pr. kabel
Vandledningen + 10%
Varmekabel type
Deviflex DMIH
Messing/20º
Varmekabelkobling
5
0,330 ohm pr. m
Primær spænding
230 V
Transformertype
Noratel
T240-27677
Transformerkobling
160 V
230 V
Primær strøm
3,07 A
Sekundær strøm
4,41 A
3,07 A
Målt modstanden kabel 1
ohm
Målt modstanden kabel 2
ohm
Skal
Målt sekundærstrøm kabel 1+2
A
udfyldes
Målt sekundærstrøm kabel 1
A
af
Målt sekundærstrøm kabel 2
A
installatør
Sted
Dato
Stempel og underskrift
Kopi skal afleveres til byggeledelsen før afleveringen.

Sælg BørnS VilkårS SkraBelodder 2015

Transcription

Similar documents

DGI Byen ved Ingerslevgade/Tietgensgade.

Vurderingsrapport og elsynsrapport

Rønne Havn A/S

uanili

Hent Brand Book her

Anmeldelse af Primadonnaledelse i Jyllandsposten

Nina Rung-Hoch, global director

Hvad skal man med en MBA?

A4 Materialevalg Alle en 82 2014