Forberedelse ca. 20-25 min.

Transcription

Forberedelse ca. 20-25 min.
Region Hovedstaden
KVALITETSPRIS 2014
KVALITETSPRIS 2014
Kvalitetspris 2014
Kvalitetsprisen er indstiftet af Regionsrådet for at fejre alle de
mange gode lokale kvalitetsinitiativer på hospitalerne. Den
uddeles i år for 6. gang.
Der er kommet 30 ansøgninger. De repræsenterer spændende projekter inden for en bred vifte af områder. Det er et
klart bevis på det engagement og den energi, der udfoldes
alle steder i vores sundhedsvæsen for at sikre den bedste
kvalitet for patienterne.
Blandt årets nominerede er der projekter, der er indsendt af
flere afdelinger sammen. Det er projekter, hvor fokus er på
at skabe sammenhængende forløb til fordel for patienterne.
Men også projekter, hvor samarbejdet fører til videndeling og
kompetenceløft.
De nominerede ansøgere beviser, at det kan lade sig gøre at
skabe forandring og resultater gennem en fokuseret tværfaglig indsats. Det handler om reorganisering af arbejdsgange mere end om at indføre nye behandlingsregimer. Det handler
om at gøre tingene smartere - til gavn for patienterne.
Projekterne viser, at der allerede nu arbejdes fokuseret med
regionens nye politiske målsætninger:
• Høj faglig kvalitet
• Patientens situation styrer forløbet på vores hospitaler.
Succesfulde indsatser kan give inspiration og motivation.
Derfor fortjener de gode ideer og projekter, som ansøgningerne repræsenterer, at blive delt med andre. I lighed med de
tidligere år udgiver vi således dette idekatalog. Ambitionen
er at fremme videndeling på tværs i vores organisation, så
ikke kun de nominerede - men alle de gode projekter - kan
inspirere andre.
God læselyst!
Hjalte Aaberg
Ud over prisvinderne er de øvrige projekter i konkurrencen
eksempler på gode projekter, der er implementeret lokalt. De
er med til at skabe forbedringer af den daglige drift og medvirker til at overskride kløften mellem dét, vi ved, og det vi gør.
Inddragelse og empowerment af patienterne er desuden et
fælles omdrejningspunkt for mange af projekterne.
3
KVALITETSPRIS 2014
KVALITETSPRIS 2014
NOMINEREDE
Indhold
Bispebjerg Hospital og Region Hovedstadens Psykiatri Klinisk Farmakologisk Dialog
Glostrup Hospital og Bornholms Hospital Etablering af AMD-behandling på Bornholms Hospital.....................30
Glostrup og Bornholms Hospital Etablering af AMD-behandling for patienter på Bornholms Hospital
Herlev Hospital Hurtigere afvikling af akut sectio grad 2............................................................................................................32
Herlev Hospital Speciallæger i front i – bedre supervision – øget kvalitet
Herlev Hospital Patienten i centrum.....................................................................................................................................................34
Nordsjællands Hospital Sikkerhed og kvalitet til tiden – hver gang!
Herlev Hospital Patientsikkerhed – oplæring – lige adgang til læring og udvikling........................................................36
Gentofte Hospital Patienttavler på stuerne, patient empowerment i det individuelle indlæggelsesforløb
Herlev Hospital ”POA-fri forløb” – et udviklingsprojekt, hvor brystkirurgiske patienter kører
Psykiatrisk Center Ballerup Bedre opfølgning efter udskrivelse
direkte tilbage i sengeafsnittet fra operationsstuen......................................................................................................................38
Herlev Hospital Reducere besøg i afdelingen og få tilfredse patienter...............................................................................40
Herlev Hospital Speciallæger i front – bedre supervision – øget kvalitet..........................................................................42
Region Hovedstadens Apotek Robotteknologi til fremstilling af kemoterapi......................................................................6
Herlev Hospital Telefonkonsultation i stedet for fremmøde....................................................................................................44
Bispebjerg Hospital Bedre effekt af akut apopleksibehandling................................................................................................8
Hvidovre Hospital Amputationspatienter..........................................................................................................................................46
Bispebjerg Hospital og Region Hovedstadens Psykiatri Klinisk farmakologisk Dialog.............................................10
Hvidovre Hospital Digital forløbsorienteret patientvejledning – patienten i centrum..................................................48
Bornholms Hospital Nyt it-program giver større patientsikkerhed samt et bedre overblik for
Hvidovre Hospital - højere kvalitet og kortere behandlingstid.................................................................................................50
plejepersonalet til smartere opgaveløsning på et sengeafsnit.................................................................................................12
Nordsjællands Hospital Feed-back fra og til patienter...............................................................................................................52
Bornholms Hospital Fra kaos til arbejdsro og patientvenlige rammer.................................................................................14
Nordsjællands Hospital Sikkerhed og kvalitet til tiden – hver gang!.....................................................................................54
Center for Sundhed Fokus på gode epikriser fra fysioterapeut til praktiserende læge...............................................16
Psykiatrisk Center Ballerup Bedre opfølgning efter udskrivelse...........................................................................................56
B/F Hospital Øge viden og handlemuligheder hos patienter med cancer prostata og
Rigshospitalet Bedre Patientflow..........................................................................................................................................................58
med nyopdaget cancer prostata............................................................................................................................................................18
Rigshospitalet Åbenhed om kerneydelsen.......................................................................................................................................60
Gentofte Hospital og HR og Kvalitet Tjekliste til knæskopipatienter..................................................................................20
Rigshospitalet Hurtig hoved-halskræftudredning..........................................................................................................................62
Gentofte Hospital Patienttavler på stuerne, patient empowement i det individuelle indlæggelsesforløb.......22
Rigshospitalet Ny analysemetode – bedre diagnostik og behandling...............................................................................64
Gentofte Hospital Selvstændig ambulant sygeplejekonsultation efter apopleksi........................................................24
Rigshospitalet Optimering af smertebehandling...........................................................................................................................66
Glostrup Hospital At flere forskellige undersøgelser udføres samtidigt på ét fremmøde.........................................26
Glostrup Hospital Ny blandingsmetode for biologiske lægemidler der sikrer et godt arbejdsmiljø,
besparelser og mere tid til patienterne................................................................................................................................................28
4
5
KVALITETSPRIS 2014
KVALITETSPRIS 2014
Region Hovedstadens Apotek
Robotteknologi til fremstilling af kemoterapi
Robotteknologi til fremstilling af kemoterapi
FORMÅL
I Region Hovedstaden var der i 2013 et behov for 100.000
kemoterapi blandinger til behandling af kræftpatienter på
Herlev, Rigshospitalet og Hillerød Hospitaler. Disse blandinger fremstilles ind til i dag udelukkende ved manuelle
processer. Årligt ses en vækst på ca. 5 % i efterspørgsel
på kemoblandinger, hvilket betyder øget pres på de tilhørende patientforløb. Med introduktion af robotteknologi er
målet at bidrage til en fremtidssikring af produktionen samt
at forbedre patientsikkerheden via brug af teknologi. Samtidigt med dette reduceres antallet af manuelle processer
i produktionen og herigennem kan der opnås et forbedret
arbejdsmiljø.
fra Sundhedsstyrelsen. Robotten var klar til at præparere den
første blanding til en patient i september 2013. I dag anvendes robotten dagligt og leverer blandinger til brug for både
Rigshospitalet og Herlev Hospital.
Projektet har under hele forløbet overholdt alle deadlines og
budgetter.
PERSPEKTIV
I fremtiden at få mulighed for at indkøbe endnu en robot til
præparation af kemoterapi til installation på Herlev Hospital. Det er erfaringen at ved anvendelse af robotteknologi
forbedres både patientsikkerhed og arbejdsmiljø samtidigt
med, at der sker en øget effektivisering af processerne.
RESULTAT
• Robotten er indkøbt, installeret, valideret og taget i brug
• De stillede krav til effektiviseringer er under indfasning fra
2014
• Der findes endnu ikke data fra reduktion i EGA-belastningen, men den opleves af medarbejderne.
• Alle blandinger præpareret på robotten har fuldsporbarhed på alle processer under præparation via blandt andet
vision system.
• Alle kemoposer fra robotten leveres med en patientspecifikstregkode, der kan anvendes som dokumentation i
EPM.
Yderligere info
Helle McNulty og Camille Øby
helle.mcnulty@regionh.dk
camille.øby@regionh.dk
6
PROCES
Der er udarbejdet og godkendt en business case på indkøb
og drift af robotten. Dette arbejde dannede baggrund for Regionsrådet bevilliger af midler til projektet. I forbindelse med
EU-udbud er der udarbejdet en kravsspecifikation med 234
krav til robotten. Resultatet af EU-udbuddet gjorde det muligt
at underskrive kontrakt med leverandøren i november 2012.
Robotten ankom og blev installeret på apotekets enhed på
Juliane Maries Vej i april 2013. Siden har udstyret gennemgået en omfattende afprøvning og test herunder en inspektion
7
KVALITETSPRIS 2014
KVALITETSPRIS 2014
Neurologisk & Radiologisk afdeling,
Bispebjerg Hospital
Bedre effekt af akut apopleksibehandling
20 minutters trombolyse-projektet:
Kortere tid fra indlæggelse til behandling redder
hjerneceller
FORMÅL
Hvert minut en blodprop stopper blodtilførslen i et af hjernens store kar, dør 1,9 mio. hjerneceller. Dette er baggrunden
for, at hurtig behandling ved apopleksi også er mere effektiv
behandling. Formålet med dette projekt var at reducere tidsforbruget fra ankomst på Bispebjerg Hospital til iværksættelse af akut behandling til 20 minutter i snit fra tidligere 48
minutter uden at give køb på omhyggelighed i udredningen,
patientsikkerhed eller oplevelse.
RESULTAT
Vi har i projektperioden opnået en median tid fra ankomst
til behandling på 18:58 minutter med samme gennemførte
udredningsprogram og uden øget komplikationsrate. Patienterne oplever sig professionelt taget imod. De føler sig adspurgt og inddraget i beslutningsprocessen. De oplever tryghed igennem modtagelsen og er klar over, hvorvidt der gives
behandling eller ej og hvorfor.
LEAN-analysen resulterede i større forståelse og viden om
hinandens opgaver og problematikker i forbindelse med
trombolyse-modtagelsen. Dermed har vi fået redskaber og
lyst til at løfte i flok til gavn for patienten. Yderligere info
Overlæge Hanne Christensen, dr. med.
hanne.krarup.christensen@regionh.dk
8
struktureret interviewguide med åbne spørgsmål dagen efter
indlæggelsen med fokus på modtagelsen, kommunikation og
brugerforslag. Interviewene blev delt i sygeplejegruppen med
henblik på vidensdeling og refleksion over egen praksis. En
LEAN-analyse, hvor vi gennem interview med de involverede
personalegrupper, fik synliggjort hinandens arbejdsgange,
hvilke små tiltag der kunne hjælpe os i vores samarbejde
samt modtagelsesrummets indretning.
Tiltaget er udgiftsneutralt i fremtiden, men det forudsatte
flytning af nogle skabe i modtagerummet samt mindre anskaffelser.
PERSPEKTIV
Efter afslutning at projektperioden opnås fortsat tider på 20
minutter i snit og der benyttes ikke flere ressourcer og modtagelsen opleves tryg og professionel af brugerne; derimod
kan der mangle information senere i forløbet, hvilket vil blive
afklaret yderligere. Vi deler vores erfaringer og resultater med
andre, i februar 2014 blev de fremlagt som foredrag i San
Diego, USA ved den internationale apopleksi konference arrangeret af American Heart Association.
PROCES
En tværfaglig og tværspecialitær arbejdsgruppe omfattende
læger, sygeplejersker, radiografer og portører fra Neurologisk
og Radiologisk afdeling udarbejdede baseret på egen praktisk erfaring og konsensusbeslutninger en ny arbejdsgang.
Dette er baseret på en ny teamstruktur med definerede
parallelle funktioner og opblødning af faggrænser. Samtidig
flyttede vi modtagelsen ind i Radiologisk afdeling og fik etableret adgang til at forberede oprettelse af patient og bestilling
af undersøgelser før patientens ankomst. Efter implementering og en run-in periode gennemførte vi 3 måneders konsekvent tidsmåling ved ekstern person og radiostyret stopur.
Patientoplevelsen blev undersøgt kvalitativt via en semi9
KVALITETSPRIS 2014
KVALITETSPRIS 2014
NOMINERET
Klinisk Farmakologisk Afdeling , Bispebjerg Hospital
og Region Hovedstadens Psykiatri
Klinisk farmakologisk Dialog
Kvalificering af kompleks farmakologisk behandling
gennem case baseret dialog på tværs af to lægefaglige
specialer
FORMÅL
Projektets formål har været at afprøve en ny form for samarbejde mellem psykiatere og kliniske farmakologer, hvor
kvalificering af den farmakologiske behandling sker gennem
ligeværdig dialog. Hypotesen har været, at det er i samspillet
og i dialogen mellem de to lægefaglige specialer, at brugbare
løsninger på komplicerede farmakologiske problemstillinger
opstår.
Målsætningerne for Klinisk farmakologisk Dialog:
• kvalificering af medicineringen i konkrete patient cases
• generelt løft af det farmakologiske vidensniveau til bred
anvendelse i klinikken
• øget viden om psykiatriens kliniske dilemmaer, som de kliniske farmakologer kan anvende i andre sammenhænge
RESULTAT
Projektet Klinisk farmakologisk Dialog har vist tydelige gevinster ved mødet mellem klinikeren og den farmakologiske
specialist.
Yderligere info
Hanne Rolighed Christensen
hanne.rolighed.christensen@regionh.dk
Gesche Jürgens
gesche.jurgens@regionh.dk
Dorte Münter
dorte.munter@regionh.dk
Katrine Overballe
katrine.overballe@regionh.dk
10
Der har i projektperioden været afholdt 10 farmakologiske
dialogmøder hvor ca. 20 patient cases er blevet drøftet, og
de involverede læger har evalueret konceptet som yderst
nyttigt og relevant. I de gennemgåede patient cases gav dialogen anledning til en række konkrete anbefalinger i form af
fx dosisændring, seponering eller præparatskifte. Ligeledes
har dialogerne illustreret områder, hvor den enkelte kliniker
mangler specifik farmakologiske viden, fx fortolkning af koncentrationsmålinger til vurdering af terapeutisk niveau samt
interaktioner mellem lægemidler. Både de patientrelaterede
og de generelle farmakologiske drøftelser har givet en vigtig
og efterspurgt ”hands on” tilgang til komplicerede emner. I
forhold til de kliniske farmakologer har dialogmøderne bidraget til viden om psykiatriens kliniske dilemmaer, som kan anvendes i andre faglige sammenhænge, herunder rådgivning i
MedicinInfo.
PROCES
Konceptet, Klinisk farmakologisk Dialog, blev iværksat som
et tværfagligt samarbejdsprojekt mellem Klinisk Farmakologisk Afdeling og Region Hovedstadens Psykiatris psykiatriske
centre. Den klinisk farmakologiske dialog blev afholdt på de
psykiatriske centre, hvor den kliniske farmakolog sammen
med de enkelte centers læger gennemgik udvalgte patient
cases med henblik på at kvalificere den konkrete farmakologiske behandling. Målet med den tværfaglige dialog var at
skabe et forum, hvor både den psykiatriske og farmakologiske ekspertviden kommer i spil, så forslag til ændringer i
behandlingen både var klinisk håndterbare og farmakologisk
meningsfuldt.
De enkelte patient cases var på forhånd udvalgt af centrets
læger med udgangspunkt i aktuel behandling af patienter
med komplicerede psykofamakologiske problemstillinger.
Der blev forberedt to patient cases til hvert møde, som blev
skrevet ind i en prædefineret skabelon og sendt til den kliniske farmakolog en uge inden det pågældende møde. Skabelonen indeholdt udover en beskrivelse af den kliniske problemstilling også spørgsmål til en efterfølgende struktureret
evaluering af dialogens relevans og udbytte, herunder om
møderne resulterede i konkrete, anvendelige farmakologiske
anbefalinger.
Mødeplanlægning og koordinering mellem den kliniske farmakolog og de psykiatriske centre blev varetaget af Kvalitets- og
Udviklingsafdelingen i Region Hovedstadens Psykiatri.
PERSPEKTIV
Klinisk farmakologisk Dialog bidrager til en øget farmakologisk
viden i den psykiatriske behandling, som både på konkret og
på overordnet niveau medfører en mere kvalificeret tilgang
til medicineringen. På baggrund af de positive resultater er
det besluttet at videreføre dialogmøderne efter projektperiodens ophør.
11
KVALITETSPRIS 2014
KVALITETSPRIS 2014
Bornholms Hospital
Nyt it-program giver større patientsikkerhed samt et
bedre overblik for plejepersonalet til smartere opgaveløsning på et sengeafsnit
Et innovationsprojekt på det neurologiske sengeafsnit F1
FORMÅL
Formålet med projektet var at udvikle et simpelt og let anvendeligt it-program, der giver et opdateret overblik over opgaver omkring patienterne på sengeafsnittet. Resultatet er
blevet et it-system, CareTime, der viser de informationer om
opgaver personalet har brug for. Personalet har udvalgt hvad
der indgår i systemet, og kan løbende tilpasse dette.
Whiteboardoversigter, udprintede programmer og håndskrevne notater, er blevet erstattet at ét samlet overbliksbillede, som opdateres hvert sekund og som kan tilgås på alle
computerne på afdelingen.
RESULTAT
• Fælles overblik over opgaver der skal løses
• Udførsel og dokumentation af EWS, fald-, ernæring, tryk­
sårsscreening er alle forbedret.
• Personalet kan nemmere hjælpe og aflaste hinanden på
tværs af det der tidligere var skarpe gruppeinddelinger
• Vi har fået et system i drift, der aflaster og husker deadlines og dermed en større patientsikkerhed.
• Vi har fået et værktøj til at understøtte den daglige driftsledelse
• Flytning af patienter klares ved få klik.
• Opgaver kan formidles løbende.
PROCES
Med finansiering fra regionens OPI-pulje er programmet CareTime blevet designet, udviklet og testet i et samarbejde mellem personalet på afdelingen og Pallas Informatik.
Yderligere info
Filip Lind
Kvalitetskonsulent på medicinsk afdeling
filip.lind@regionh.dk
12
13
KVALITETSPRIS 2014
KVALITETSPRIS 2014
Bornholms Hospital
Fra kaos til arbejdsro og patientvenlige rammer
FORMÅL
En kaotisk hverdag krævede handling. Arbejdslokaler med
mange forskellige funktioner, mange forstyrrende elementer
og støj forhindrede en aktiv patientinvolvering.
Brugerdrevet workspace-design på et blandet
medicinsk sengeafsnit
Projektet blev etableret for at få klarlagt og udbedret forhindringerne for en god og rolig stuegang uden afbrydelser.
En stuegang hvor arbejdsmiljø og samarbejde mellem læge,
syge­plejerske og patient er i højsædet.
Efter den fælles løsning blev udarbejdet, blev håndværkerne
indkaldt og personalet på F1 fik nye rammer for deres arbejdsgange.
Personalet på afsnittet blev grebet af processen og gik aktivt
ind i oprydningen og placeringen af alt fra skemaer og journaler til telefoner og skriveborde.
RESULTAT
• Der er skabt ro og plads til samarbejdet mellem lægen,
sygeplejersken og patienten til stuegangen
• Der er markant færre forstyrrelser og afbrydelser af stuegangen, da det øvrige plejepersonale nu har fået deres
eget kontor og mødelokale
• Der er skabt plads til, at patienterne nu kan blive undersøgt på et aflukket kontor og ikke på en åben sengestue
• Samtlige arbejdspapirer og mapper er blevet systematiserede, så der ikke længere skal bruges tid på at lede forskellige steder i afdelingen
’Før’ stuegangskontoret i gruppe 1
PROCES
Et personaledrevet projekt, faciliteret af kvalitetskonsulenten.
Efter et feltstudie og interviews med patienter og personale
udført af kvalitetskonsulenten, blev der nedsat en arbejdsgruppe bestående af en sygeplejerske, en afdelingssygeplejerske, en overlæge, en oversygeplejerske
’Efter’ stuegangskontoret i gruppe 1
Yderligere info
Filip Lind
Kvalitetskonsulent på medicinsk afdeling
filip.lind@regionh.dk
14
Arbejdsgruppens workshops og møder afklarede hvilke af de
identificerede problemområder der skulle løses, og der blev
udarbejdet løsninger i fællesskab.
Drøftelserne på tværs af faggrupper gav mulighed for at
drøfte hinandens behov og få en forståelse for de forskellige
udfordringer de hver især stod med i det daglige arbejde.
15
KVALITETSPRIS 2014
KVALITETSPRIS 2014
Center for Sundhed
Fokus på gode epikriser fra fysioterapeut
til praktiserende læge
FORMÅL
Overordnet set har dette pilotprojekt haft til formål at udvikle
redskaber til god elektronisk kommunikation mellem den
praktiserende fysioterapeut og den praktiserende læge. God
elektronisk kommunikation mellem behandlere er et fundament for det sammenhængende patientforløb og øger den
patientoplevede kvalitet. Konkret har projektet sigtet mod to
mål:
• At antallet af epikriser som svar på en henvisning fra den
praktiserende læge stiger
• At kvaliteten af indholdet i fysioterapeuternes epikriser
forbedres
Pilotprojekt:
Epikriseskrivning i fysioterapeutisk praksis
- Øge antallet og kvaliteten af epikriser fra
praktiserende fysioterapeut til praktiserende
læge
RESULTAT
Projektet havde to konkrete målsætninger:
• Kvantitet: Målet for hvor mange epikriser, der skal skrives,
aftales med den enkelte klinik. Minimum skal hver klinik
dog lave en forbedring svarende til 30 % flere epkriser.
• Kvalitet: Kvaliteten af epikriserne evalueres af en praktiserende læge vha. et evalueringsark. Målsætningen for kvalitetsforbedringen er, at minimum 75 % af alle epikriser er
udfyldt ’tilfredsstillende’ eller ’meget tilfredsstillende.
Projektet har levet op til begge sine målsætninger. Kvaliteten
af epikriserne var generelt høj før projektstart, så den tydeligste ændring har været i antallet af epikriser, se graf.
Selve projektperioden var fra april 2013 til oktober 2013
(markeret med en grøn startpil til en rød slutpil). I denne periode kan man tydeligt se, hvordan de 9 projektklinikker har
hævet antallet af epikriser med over 100 % fra et konstant
niveau på i alt ca. 200 epikriser i måneden samlet for de 9 klinikker til over 400 epikriser i måneden ved projektafslutning i
oktober 2013.
Antal epikriser afsendt fra projektklinikker
600
500
400
300
200
100
16
jan-14
jan-13
jan-12
0
PROCES
Projektet har anvendt Gennembrudsmetoden. Et mindre antal praksis deltog i pilotprojektet (9 klinikker ud af regionens
110 klinikker.) Gennembrudsmetoden sigter mod at involvere
og forpligtende den enkelte praktiserende fysioterapeut i arbejdet med at kvalitetssikre egne epikriser. Hver praksis undervises og lærer redskaber til at denne kvalitetssikring kan
finde sted i den enkelte klinik.
Projektet har uddannet én epikriseambassadør i hver klinik.
Epikriseambassadøren har to opgaver:

sørge for fastholdelse og videreudvikling af gode epikrisevaner i den enkelte praksis

Vidensdele med de øvrige epikriseambassadører med
henblik på udarbejdelse af brugervenligt materiale til de
øvrige 100 praksis i regionen, så erfaringerne fra pilotprojektet spredes.
PERSPEKTIV
Antallet af epikriser efter projektafslutning holder niveauet
på godt 100 % forbedring i løbet af perioden nov. - jan. 14.
Projektet har således skabt en succesfuld implementering af
god epikrisepraksis, da projektklinikkerne holder fast i de nye
gode vaner vedr. epikriseskrivning.
Yderligere info
Louise Sauer
louise.sauer@regionh.dk
17
KVALITETSPRIS 2014
Urologisk afdeling B/F Hospital
Øge viden og handlemuligheder hos patienter med
cancer prostata og med nyopdaget cancer prostata
Prostata skole
Hvad du ikke kan nå at få viden om på
15 minutters konsultation
KVALITETSPRIS 2014
FORMÅL
• Sikre at patienter med ny diagnosticeret prostatakræft
opnår et videns grundlag om sygdom og behandling, således at deres handlekompetence øges.
• Patienterne får et øget kendskab til de behandlings tilbud
som urologisk afdeling på Frederiksberg Hospital kan tilbyde.
• At patienterne kan medvirke til udbytterige og gode konsultationer, når deres videns grundlag om prostatacancer
og behandling er øget.
RESULTAT
Hver undervisning á 2 timer varighed evalueres af patienter
og pårørende. Undervisningen vurderes til at være meget
tilfredsstillende og udbytterigt. Afdelingen skal fremadrettet
arbejde videre med at tydeliggøre betydningen af KRAM faktorerne.
Personalet, der har forestået undervisningen har givet udtryk
for, at opgaven har været med til at skabe en varieret og tilfredsstillende arbejdsdag, idet de kan se, det gør en positiv
forskel for patienterne og deres pårørende. Samtidigt styrkes
det tværfaglige samarbejde, og læger og sygeplejersker får
indblik i gensidige faglige kompetencer, som ellers ville være
mindre synlige.
Effektiviteten er blevet øget på flere bløde parametre, hvor
det er af stor betydning, at samarbejde med en velorienteret
patient og dennes pårørende, idet de føler sig bedre rustet
og mere kompetente til at indgå i og deltage aktivt i deres
fremtidige sygdoms- og behandlings tilbud. Hermed er målsætningen for undervisningen indfriet.
PROCES
Der afholdes patientskole 1 gang månedligt for alle patienter
med ny diagnosticeret cancer prostata.
18
Undervisningen baseres på en Medicocentrisk tilgang, der
defineres som: ”en retning, som tilstræber bedre compliance,
hvilket vil sige, at patienten følger den anbefalede medicinske
behandling samt råd og vejledning fra sundhedsprofessionelle. Formidling af viden om sygdom og behandling, konkret
problemløsning, samt opøvelse af teoretiske og praktiske
færdigheder udgør den væsentligste del af undervisningen”.
Helt konkret er undervisningen opbygget som en vekselvirkning mellem oplæg om sygdommens fysiologiske og
behandlingsmæssige muligheder og dialog mellem deltagere og oplægsholdere. Det fremtidige samarbejde mellem
patient og behandler i forbindelse med ambulante kontrol
drøftes (hvordan skabes der en god konsultation, hvad kan
man selv bidrage med?). Ligesom der er et oplæg om livsstilens betydning for sygdomsudvikling og indlæg om, hvad
patienterne selv kan gøre for at fremme sundhed og undgå
bivirkninger af behandlingen, samt hvilke sygdoms tegn der
kan tyde på alvorlige komplikationer til sygdommen, hvor det
er meget vigtigt, at de straks kontakter afdelingen.
PERSPEKTIV
Fremtidigt vil tilbuddet fortsætte til sidste FASE 7 af implementeringen til august 2014, hvor tilbuddet om undervisning
i cancer prostata vil blive endeligt evalueret og etableret som
et fast undervisningstilbud til patienter med ny opdaget cancer prostata og deres pårørende i Urologisk afdeling.
Yderligere info
Pia Berg og Inger-Marie Thiele
pia.berg@regionh.dk
inger-marie.thiele@regionh.dk
19
KVALITETSPRIS 2014
KVALITETSPRIS 2014
Ortopædkirurgisk afdeling og HR og Kvalitet,
Gentofte Hospital
Tjekliste til knæskopipatienter
- kan en informations-tjekliste til patienter
øge deres oplevelse af at få tilstrækkelig
kommunikation i behandlingsforløbet?
FORMÅL
Formålet med tjeklisteprojektet var at undersøge om en
tjekliste kan øge patientens overblik og tryghed om, hvad de
skal vide i forløbet, og klæde patienten på til at være en aktiv
medspiller (patientempowerment) i kommunikationen igennem forløbet.
RESULTAT
I effektundersøgelsen af projektet er der målt på patientens
oplevelse i relation til sin behandling på hospitalet. Der er
gennemført 78 knæskopioperationer og heraf har 47 af patienterne deltaget i telefoninterviews 14 dage til 1½ måned
efter deres operation. 25 af patienterne havde modtaget en
tjekliste og 22 patienter havde modtaget behandling som
vanligt – altså uden en tjekliste (kontrolgruppe).
Af resultaterne ses, at gruppen af patienter, der har modtaget tjeklister er signifikant mere tilfredse med den mundtlige
information i behandlingsforløbet, hvor 92% i høj grad er tilfredse sammenlignet med 82% i kontrolgruppen (p<.05).
Én fortolkning kan være, at tjeklisten giver større anledning
til en dialog mellem patienten og personalet undervejs, som
forbedrer oplevelsen af den mundtlige information i behandlingsforløbet. En anden mulighed er, at patienterne i højere
grad er bevidste om, hvad der er relevant at vide og derfor
får mere ud af kommunikationen med personalet undervejs.
Checklisten er udleveret og introduceret af kirurgen, når knæskopipatienter har mødt i ambulatoriet på operationsdagen
og den har fuldt dem igennem behandlingsforløbets forskellige overgange.
Processen er sluttet af med en effektundersøgelse, hvor de
pågældende patienter er interviewet over telefonen efter
operationen om udbyttet af tjeklisten. Herefter følger evt. implementering, videndeling og kommunikation.
PERSPEKTIV
Kan et simpelt og relativt omkostningsfrit tiltag, som udlevering af en tjekliste med relevant information øge den patientoplevede kvalitet af kommunikationen og tryghed i behandlingsforløbet vil det være et oplagt forbedringsområde
i mange forløb. Særligt forløb, hvor overgange og tværfagligt
samarbejde kan udfordre koordineringen af kommunikation
med patienten, kan tjeklisten tænkes at være et redskab til
at skabe sammenhæng.
Flere patienter uddybede ydermere, at de brugte tjeklisten aktivt, som en kontrol af vigtige informa­tioner og at den skabte
en ro og en tryghed og en fornemmelse af at være forberedt.
Yderligere info
Irene Woetmann Hvidsted
irene.woetmann.hvidtsted@regionh.dk
Sidsel Rasborg Wied
sidsel.rasborg.wied@regionh.dk
20
PROCES
En tværfaglig arbejdsgruppe har samproduceret ’tjeklisten’
med punkter, der beskriver hvad patienten skal modtage/
indhente viden om i forskellige led i behandlingsforløbet –
henholdsvis i ambulatoriet, i operationsmodtagelsen og på
opvågningen.
21
KVALITETSPRIS 2014
KVALITETSPRIS 2014
NOMINERET
Ortopædkirurgisk sengeafsnit 2001
Gentofte Hospital
Patienttavler på stuerne, patient empowement
i det individuelle indlæggelsesforløb
Patient medinddragelse i eget forløb og planer,
oplevelsen af tilfredshed, struktur, målopfyldelse
og godt behandlet
Yderligere info
Afdelingssygeplejerske
Annette Krøner Hansen
annette.kroener.hansen@regionh.dk
22
FORMÅL
Formålet med projektet var at arbejde med begrebet patientempowerment, hvor inddragelse af patienter, i deres pleje
og behandlingsplaner kunne bidrage til en større forståelse
for fast track konceptet for den enkelte patient. Herudover
var der et ønske om, at sikre patienternes kendskab til deres
kontaktansvarlige sundhedsfaglige pleje- og behandlingspersonale, således at de under indlæggelsen drager bedst mulig
nytte af denne viden, og dermed sikrer, at de føler sig veloplyste og medinddraget fra indlæggelse til udskrivelse. Ligeledes var ønsket, at sikre et fokus på at patienten oplevede
en stringens i de tværfaglige pleje og behandlingsplaner, og
samtidig et mål om at efterleve de regionale retningslinjer i
forhold til kontaktpersonordningen.
RESULTAT
Mest markant var oplevelsen af, at patienttavler i høj grad
bidrog til at skabe overblik for den enkelte patient, således
at de allerede fra første indlæggelsesdøgn kunne navngive
deres kontaktansvarlige pleje- og behandlings kontaktpersoner. Herudover at overblikket over dagens planer, undersøgelser og trænings- eller plejeaftaler fastholdt patienten i
at holde fokus på egen bidragelse til at nå målet – nemlig
udskrivelsen, herunder oplevelsen af at være velbehandlet,
og at der blev taget hånd om patientens individuelle behov.
Patienterne følte sig velinformerede - de kunne referere til aftaler med navngivne personaler, de kunne holde sig selv fast
i aftaler, træningsplaner og behandlinger, samt have en faglig
individuel dialog med plejepersonalet omkring deres behov.
Ligeledes var oplevelsen af tryghed for den enkelte stor, og at
pårørende kunne holdes sig ajour og at patienterne kendte til
deres forløb og planer i langt højere grad.
På tavlen blev den kontaktansvarlige sygeplejerske, læge og
terapeut skrevet på, ligesom navnet på dagens plejepersonale blev påført. Herudover blev der dagligt skrevet planer og
aftaler med patienten.
I en periode på 3 måneder blev der løbende indsamlet data
i form at enkle spørgsmål til patienter med og uden tavler i
forhold til deres informationsniveau.
PERSPEKTIV
Størst værdi i forhold til projektet har været patienternes tilkendegivelse af, at de følte sig medinddraget og veloplyste,
men i lige så stor grad, oplevelsen af at inddragelse af patientressourcer var tilgængelig i forhold til tiltaget. Dialogen
med patienten og muligheden for input fra patienten, samt
det ansvar patienten følte for sin egen plan, og den opfølgning, der var behov for var særdeles positivt. Muligheden for
at inddrage patienten i faglige aspekter omkring deres forløb
blev synliggjort både for patienten og pleje / behandlingspersonalet.
PROCES
Projektet gennemførtes på ti patientstuer, hvor der overfor
hver seng blev opsat en patienttavle.
23
KVALITETSPRIS 2014
KVALITETSPRIS 2014
Klinik for apopleksi, Medicinsk afdeling C,
Gentofte Hospital
Selvstændig ambulant sygeplejekonsultation
efter apopleksi
FORMÅL
Formålet med etableringen af ”selvstændig ambulant sygeplejekonsultation efter apopleksi” var, at alle patienter med
apopleksi, som udgangspunkt skulle tilbydes målrettet, effektiv og kvalificeret opfølgning på:
• sekundær forebyggelse af apopleksi
• fysiske, psykiske og/eller kognitive følger opstået efter
apopleksi.
RESULTAT
Majoriteten af de patienter med apopleksi, der udskrives fra
”Sengeafsnit for ældresygdomme og apopleksi” tilbydes ambulant opfølgende sygeplejekonsultation. Måling har vist, at
patienterne ses omkring 6-7 uger efter udskrivelsen.
”Klinik for apopleksi” har ved de ambulante konsultationer
målt og registreret risikofaktorer for at udvikle gentagne apopleksi. En retrospektiv undersøgelse af data herfra viser, at
alle patienter, både yngre, ældre, let til svær apopleksi, efter
udskrivelsen fortsat har risikofaktorer såsom højt blodtryk,
højt kolesteroltal, rygning, uhensigtsmæssig livsstil m.m., der
ikke er tilstrækkeligt modificeret eller behandlet.
PROCES
Indledningsvist blev der i samarbejde mellem sygeplejerske
og læge udarbejdet en instruks, der beskrev rammer, formål
og indhold i de ambulante sygeplejekonsultationer i ”Klinik
for apopleksi”. Ambulatoriet ”Klinik for apopleksi” blev fysisk
placeret lokalt i sengeafsnittet.
Yderligere info
Rikke Terp, Klinisk sygeplejespecialist
rikke.terp.soerensen@regionh.dk
Kim Otto Jacobsen, Overlæge
kim.otto.jacobsen@regionh.dk
24
byggelse efter apopleksi, og som oftest haft kontakt til patienten under indlæggelsen.
I de tilfælde, hvor patienten ikke magter at komme til hospitalet, og hvor det bliver vurderet fagligt relevant, kan patienten
tilbydes opfølgende hjemmebesøg fra ambulatoriesygeplejersken.
Der har vist sig, at være et stort behov for og efterspørgsel
på opfølgning efter udskrivelse af patienter i denne patientgruppe. Ambulatoriet er derfor i dag udvidet fra at have åbent
2-3 dage til 4 dage ugentligt.
PERSPEKTIV
Etableringen af ”selvstændig ambulant sygeplejekonsultation efter apopleksi” har tydeliggjort, at der er et stort behov
for opfølgning til patienter efter apopleksi, uanset alder og
grad af funktionsnedsættelse.
”Klinik for apopleksi” har ønsket, at målgruppen også skulle
omfatte de særligt svækkede og skrøbelige patienter med
apopleksi, og har derfor været nødt til at lave et tilbud, der
er fleksibelt i forhold til den enkelte patient. Det har også tydeliggjort både nødvendigheden og værdien i et tæt samarbejde på tværs af sektorer og ikke mindst med de pårørende.
De ambulante konsultationer gennemføres selvstændigt
af en erfaren sygeplejerske med mulighed for læge-backup
ved lægefaglige problemstillinger. For at sikre effektivitet og
kvalitet i forløbene udføres læge-backup af en speciallæge
fra sengeafsnittet, der har særlig kendskab til sekundær fore-
25
KVALITETSPRIS 2014
KVALITETSPRIS 2014
Glostrup Hospital, Diagnostisk afdeling
- at flere forskellige undersøgelser udføres
samtidigt på ét fremmøde
FORMÅL
Hornbæk skal flyttes til Glostrup. Dette sker i tempi. Nu iværksættes ambulatoriefunktion for de 1000 patienter i Østdanmark. Udover selve rygmarvsskaden som kontrolleres med
MR, samt knoglestatus med bl.a. DXA, så har denne patientgruppe et særligt problem med nyrerne. De får ad åre svækkelse eller reelt bortfald af nyrefunktionen, og nogen gange
relativt hurtigt og uvarslet. De går derfor til faste kliniske kontroller som omfatter diverse parakliniske nyreundersøgelser
hvert andet år.
Kontrol af rygmarvsskadedes nyrefunktion
Koordineret udførelse af blodprøver, renografi
og CT-scanning i ét besøg i ét rum
PROCES
Ledelsesinitiativ. Ambition. Meningsfuldhed. Møderække: Intern koordinering mellem de forskellige specialer og faggrupper i vores afdeling.
PERSPEKTIV
Organisationsændringer til nye typer enheder med flere specialer reducerer mentale barrierer og fremmer koordineringen
af patientforløb.
Der foretages normalt 4 undersøgelser:
• Rutineblodprøver/status (klinisk biokemi),
• Clearance – et beregnet tal for nyrefunktion, og Renografi
– en isotopundersøgelse til funktions-bestemmelse af
hver nyres andel (klinisk fysiologi/nuklearmedicin)
• CT-scanning af urinvejene mhp stendannelse i afløbssystemet, samt kalkaflejringer i nyrevævet (diagnostisk radiologi)
Målet er ”one stop – one shop”:
• Der skal kun ét patient besøg til med gennemførelse af
alle 4 undersøgelser/procedurer i ét afsnit – i ét rum – på
ét apparatur.
• Det skulle være på plads til første patient.
• Samtidig skal der afgives ét samlet digitalt svar til ambulatoriet.
RESULTAT
De 2 første punkter var på plads til første patient ankom ­­5.
februar 2014.
Yderligere info
Niels Skovgaard
niels.skovgaard@regionh.dk
26
Sidste punkt er klar før påske i en midlertidig løsning, og en
endelig forventes ifm opgradering af bestående RIS-system
inden sommeren.
27
KVALITETSPRIS 2014
KVALITETSPRIS 2014
Videncenter for Reumatologi og Rygsygdomme,
Glostrup Hospital
Ny blandingsmetode for biologiske lægemidler
der sikrer et godt arbejdsmiljø, besparelser og
mere tid til patienterne
FORMÅL
Formålet med projektet var at blande Rituximab, biologisk
antireumatikum, på en enklere, mere sikker, tids og økonomisk besparende måde, da den oprindelige måde var meget
tidskrævende og krævede mange utensil skift så en del tid
gik fra patienterne.
RESULTAT
I alt er der udført 98 blandinger med FloPro over­førings­
kanyle (FloPro) siden marts 2010 - september 2011. FloPro har medført en besparelse på kr. 2,17 pr.infusion pr.
27.9.2013.
Sikkerhed: Ved kun at bruge 1 FloPro til at Rituximab koncentratet blandes i 500ml 9mg/ml NACL infusionspose mindskes risikoen for stik uheld.
Arbejdsmiljø: Ved at bruge FloPro i blandingsprocessen undgår man først at trække medicinen op af glasset for derefter
at presse det ned i posen via sprøjter.
Hygiejne: Jo færre skift mellem kanyler/ sprøjter og kanyler
/ membraner, jo mindre er risikoen for forurening. Sprøjt med
medicinen i forbindelse med skift af kanyler undgås.
Blandingsmetoden har lettet arbejdet i blandingsprocessen
og medført økonomisk besparelse.
Efter at metoden er blevet godkendt som en måde at blande
Rituximab på, er den skrevet som instruks, godkendt af afdelingens kvalitetsudvalg, og instruksen er lagt på VIP som
en del af afdelingens sygeplejeinstrukser og det er måden
Rituximab er blandet på lige siden.
Yderligere info
Sygeplejerske Marianne Stripp Andersen
marianne.stripp.andersen.01@regionh.dk
28
måtte kunne gøre blandingsprocessen af Rituximab lettere.
Alle blandingsprocesserne er forløbet planmæssigt og uden
problemer.
FloPro blev bestilt hjem og en produktspecialist fra Rituximab producenten observerede første gang, Rituximab skulle
blandes med FloPro.
De sygeplejersker, som blander biologisk medicin, er først i
samlet forum og derefter enkeltvis, side by side, blevet undervist i måden at udføre blanding med FloPro.
Sygeplejerskerne har besvaret et spørgeskema mhp. deres
vurdering af at blande med FloPro.
PERSPEKTIV
Blandingstiden er halveret, dvs. der går mindre tid fra patienterne.
Da Rituximab skal behandles meget skånsomt i blandingsprocessen er det en fordel at stoffet via FloProkanylen selv
løber ned i posen.
Økonomisk sparer man kr. 2,17 pr. infusions blanding og med
ca. 25 Rituximab blandinger pr. måned giver det en besparelse på kr. 54,25. Alt med fokus på at højne kvaliteten i arbejdet.
Brug af FloPro til andre biologiske lægemidler, er erfaringen
at glassene ikke kan indeholde mindre end 20 ml da de er
for små med for lidt vakuum til at kunne trække væsken ned.
PROCES
I 2010 så jeg FloPro i kataloget over Region H.’s tilgængelige
materialer til bl.a. blanding af medicin og fik en idé om, at den
29
KVALITETSPRIS 2014
KVALITETSPRIS 2014
NOMINERET
Øjenafdelingen, Glostrup Hospital og
Medicinsk afdeling, Bornholms Hospital
Bedre forløb for Bornholmske patienter
Etablering af AMD-behandling på Bornholms Hospital
FORMÅL
Pr 1. september 2013 etableredes et samarbejde mellem
Medicinsk afdeling, Bornholms Hospital og Øjenafdelingen,
Glostrup Hospital. Med det formål at Medicinsk afdeling
modtager AMD-patienter med bopæl på Bornholm til kontrol og injektion i samarbejde med øjenafdelingen. Det giver
bedre forløb for bornholmske patienter.
Behandlingen bremser udviklingen af øjensygdommen AMD,
der indtil behandlingen blev indført i 2007 var den hyppigste
årsag til blindhed i Danmark. Behandlingen består i injektioner i øjet med stoffet Lucentis. Behandlingen skal gentages
hver 4. uge, så længe behandlingen har effekt. Det kan være
forløb, der strækker sig over flere år. Hver injektion efterfølges
derfor af en kontrol og eventuelt en ny injektion.
Etablering af lucentisbehandling på Bornholm er et stort kvalitetsløft for de bornholmske patienter. Ved at flytte lucentisbehandlingen, sikres bedre og mere hensynsfulde patientforløb for bornholmerne.
PROCES
Projektet er beskrevet i Planlægning og økonomi og er tilsluttet/signeret af vicedirektørerne på hhv Glostrup og Bornholms Hospital den 18/4 2013. Projektet er implementeret
1/9 2013 som planlagt, og første injektioner er givet 16/9
2013.
Projektet har fordret at der blev indrettet en undersøgelsesstue til øjenpatienter med det relevante foto- og scanningsapparatur, samt udstyr til injektionsstuer. Det har fordret en
it-løsning, da patienterne er registreret som afd Ø patienter
og vi skal kunne dele oplysninger, patientnotater og scanninger. Det har fordret efteruddannelse af såvel sygeplejersker
og sekretærer, så medicinsk afdeling kunne modtage øjenpatienter.
PERSPEKTIV
Projektet er lykkedes, ordningen er velfungerende og er
overgået fra projekt til drift. Resultaterne er fastholdt, og vi
forventer at kunne måle en bedre ”fastholdelse” af sårbare
patienter i behandling, samt tilfredshed hos patientgruppen.
Dertil kommer, at en stor gruppe ældre bornholmere overvejede/ opgav lucentis-behandlingen, fordi rejsen til Glostrup
Hospital en gang om måneden var for anstrengende. Patienterne (og deres pårørende) skulle afsætte hele dage for et
relativt kort besøg til kontrol eller behandling på Glostrup Hospital.
Yderligere info
Henrik Lund-Andersen,
ledn. overlæge, professor
henrik.lund-andersen@regionh.dk
Peter Juul Jensen,
Oversygeplejerske
peter.juul.jensen@regionh.dk
30
RESULTAT
Før 1/9 2013 skulle ca. 70 bornholmere en gang om måneden til Glostrup med fly eller Falck. Ved etablering af ordningen på Bornholms Hospital skal en læge 2-3 gange om
måneden med fly til Bornholm. Ved at flytte lucentisbehandlingen, sikres nogle bedre og mere hensynsfulde patientforløb for bornholmerne.
31
KVALITETSPRIS 2014
KVALITETSPRIS 2014
Afd I og G, Herlev Hospital
Hurtigere afvikling af akut sectio grad 2
FORMÅL
Formålet med projektet var at forbedre afviklingen af akut
sectio grad 2 ift. den rekommanderede tidsramme ved en
tværfaglig indsats med fokus på faglighed og teamsamarbejde. Dels ved innovativ brugerinvolvering i afdækning af
barrierer og problemløsning, dels ved udvikling og gennemførelse af en intervention baseret på simulationsbaseret undervisning.
Tværfaglig Obstetrisk Team Træning (TOTT)
- effekten af simulationsbaseret uddannelse
RESULTAT
I Dansk Kvalitetsdatabase for Fødsler ses efter projektstart
en markant forbedring i indikator 4B der omhandler afvikling
af akut grad 2 sectio indenfor 30 min. Her er hospitalet gået
fra en målopfyldelse på 47,1% i 2012 til 74,6 % i 2013. Efter
interventionen ses der videre en signifikant kortere afviklingstid. En interviewundersøgelse rapporterer et forbedret samarbejde i teamet med klare roller og opgaver, gensidig respekt
og klar kommunikation.
PROCES
Interventionsprojektet ”Tværfaglig Obstetrisk Team Træning
(TOTT)” blev initieret af anæstesiologisk afdeling og gynækologisk afdeling med hjælp fra Dansk Institut for Medicinsk
Simulation.
Der blev nedsat en styregruppe bestående af afdelingsledelser og funktionsansvarlige fra begge afdelinger hvor rammer
for projektet blev aftalt. Styregruppen udpegede en projektleder (funktionsansvarlig/simulationsekspert fra anæstesiafdelingen) der i samarbejde med funktionsansvarlig obstetriker varetog udviklingen af uddannelsesindsatsen.
Yderligere info
Lone Fuhrmann, Anders Atke
Helle Ejdrup, Lulu Wilenius
32
og en ”akut sectiotavle” til brug på operationsstuen. I alt blev
afviklet 20 simulationsbaserede kurser over 2 måneder. Derved blev der uddannet 238 personaler hvilket er ca. 95% af
personalet der kan kaldes til akut sectio.
PERSPEKTIV
Brugerinvolvering i den innovative udviklings-proces har sikret lokal forankring og relevans i den simulations baserede
intervention. Den korte og intense træningsperiode kombineret med samtidig udgivelse af ny vejledning, ny alarmeringsprocedure, etablering af teamleder, actioncards og en ”sectiotavle” på væggen på operationsstuen, har sikret en stærk
implementering.
For at fastholde forandringen er der planlagt 4 kurser i forår
og efterår 2014. Et interaktivt E-læringsprogram baseret på
filmklip og billeder fra simulationerne er under udvikling og
forventes færdigt ultimo 2014. E-lærings-programmet skal
danne baggrund for en årlig re-certificering af personale der
kaldes til akut sectio.
Projektet har udviklet et effektivt uddannelses-program og
der er etableret mulighed for tværfaglig obstetrisk team træning som en obligatorisk uddannelse for nyt personale fremadrettet.
Projektet har dannet en generisk model for en fokuseret uddannelse/træning af større personalegrupper og kan anvendes i forbindelse andre akutte obstetriske problemstillinger.
Der blev i fællesskab og med brugerinvolvering udviklet et
simulationsbaseret kursus med fokus på faglighed og teamsamarbejde i afviklingen af akut grad 2 sectio. Der blev også
udviklet en forbedret struktur for alarmerings-proceduren, en
ny vejledning for forløb, actioncards for alle teammedlemmer
33
KVALITETSPRIS 2014
KVALITETSPRIS 2014
Herlev Hospital, Medicinsk afd. O
Patienten i centrum
FORMÅL
Formålet med projektet var at undersøge, hvad medinddragelse betyder for patienter, pårørende og hospitalsansatte –
og at få udarbejdet et redskab, der i hverdagen kunne belyse
patientens ønske om medinddragelse.
Når patientens stemme bliver brugt
RESULTAT
Projektet indikerede, at patienter og pårørende ønsker at
være medinddraget i pleje og behandling, og at medinddragelse er afgørende for et tilfredsstillende patientforløb.
Projektet indikerede også at det sundhedsfaglige personale
ønsker at medinddrage patienter og pårørende. Desuden viste projektet, at der var sammenhæng mellem at deltage i
et projekt, og dermed opnå ny læring, som medførte til en
ændret patientcentreret praksis. Afsnittet havde en stigning
på 21 % på spørgsmål 8 i LUP: I hvilket omfang blev dine pårørende inddraget i de beslutninger, der skulle træffes om din
behandling og pleje, og en stigning på 16 % på spørgsmål 7: I
hvilket omfang blev du inddraget i de beslutninger, der skulle
træffes om din behandling og pleje. Afsnittet havde mere end
5 % fremgang på 26 ud af 36 spørgsmål i LUP2012 i forhold
til LUP2011, og havde ingen tilbagegang på nogle af spørgsmålene.
terviewet pårørende (3), patienter (7), personale (4), og lavet
to feltobservationer. Pilotafsnittet gennemførte alle faser af
aktionsforskningsprocessen – fra dataindsamling til implementering af aktioner.
PERSPEKTIV
Afsnittet har sammen med patienter og pårørende udarbejdet fire spørgsmål, som stilles til alle patienter ved ankomst
til afdelingen. Svarende på spørgsmålene dokumenteres
i KISO, og angiver patientens præferencer til nuværende
indlæggelse. Afsnittet testede i småskala, og sidenhen er
spørgsmålene implementeret i hele medicinsk afdeling O –
og indgår nu som en del af modtagelsen af patienten.
Som led i at pilotprojektet er afsluttet, og havde en positiv
effekt på patienttilfredsheden er der i 2013 opstartet et aktionsforskningsprojekt i medicinsk afdeling O’s 5 sengeafsnit.
Projektet har ført til udarbejdelse af et redskab, som bruges
ved modtagelse af alle nye patienter i medicinsk afdeling O
– redskabet bruges til at forventningsafstemme patientens
præferencer til nuværende indlæggelse, dokumentere disse
og bruge dette i patientforløbet.
Yderligere info
Louise Lund Møller
louise.lund.moeller@regionh.dk
34
PROCES
Projektet har været organiseret som et pilotaktionsforskningsprojekt. I pilotprojektet deltog en læge, en sygeplejesekretær, fire basissygeplejersker, to ledende sygeplejersker,
en seniorforsker og i perioder deltog desuden to kandidatstuderende fra DTU, to bachelorsygeplejestuderende og to
konsulenter fra Center for Sundhedsinnovation. Der blev in35
KVALITETSPRIS 2014
KVALITETSPRIS 2014
Neurologisk Afdeling, Herlev Hospital
Patientsikkerhed – oplæring – lige adgang
til læring og udvikling
Yderligere info
Merethe Ørtoft,
Ledende oversygeplejerske
merethe.oertoft@regionh.dk
Lene Koldborg,
Klinisk sygeplejespecialist
lene.koldborg@regionh.dk
36
FORMÅL
Formålet med projektet er at skabe patientsikkerhed og kvalitetssikring i en oplæringsperiode for nye medarbejdere. Herunder sikre at kompetencer der ikke har været anvendt over
tid ”hurtigt” kan generhverves uden den direkte patientkontakt i optræningsperioden. Projektet er også en anden indgangsport til at få implementeret vejledninger i rette kontekst
til praktisk træning, således at læringen foregår i afdelingens
miljø og rammer, hvor den enkelte kan træne færdigheder.
Det skal være nemt tilgængeligt og ikke nødvendigvis vagtplanlagt. Derved kom tanken inspireret fra Dansk institut for
medicinsk simulation, hvor der over en årrække fra afdelingen har været kursusaktivitet i den kritisk syge patient. Der
var behov for et ”simulationsrum”, hos os kaldet learning lab,
hvor der ikke skal være transferproblemer i forhold til læring.
Læring fra kollega til kollega skaber kompetence hos begge
kolleger der videndeler i en læringssituation, men i et rum der
er patientsikkert.
RESULTAT
Der foreligger ikke målbare parametre endnu. Ved observation ser vi, at i de emner der har været undervist i inde i learning
lab ser vi større anvendelse af plejeplaner ved patienterne.
Evalueringer fra personalet der har været i learning lab viser
en stor oplevelse af tilfredsstillelse i at være i rette kontekst
i afdelingen, men i et læringsrum, hvor man kan træne ikke
afprøvede vejledninger på en simulationsdukke, som kan facilitere til de procedurer afdelingen har. Dette har medført at
sygeplejersker ved nye procedurer formår at koncentrere sig
om patienten, idet proceduren er tilegnet i learning lab. Ved
ændringer i procedurer i forhold til sygeplejen har learning
lab også været en effektiv måde at få hele personalegruppen igennem et område som f.eks. pleje af centralt venekateter. Et andet resultat er, at vores studerende og elever
også benytter simulationsdukken til at træne fagspecifikke
sygepleje­handlinger, som f.eks. personlig hygiejne til en patient med hemiparese. Rummet har medført rekruttering af
sygeplejersker, da der er skabt rum til læring i afdelingen. PROCES
Et rum på afdelingen blev oprettet til learning lab, og via Laerdal blev der hentet viden om, hvilken dukke der passede til
Neurologisk Afdeling. Rummet blev etableret til en patientstue således at rummet i sig selv faciliterer til praksistræning,
der kan anvendes direkte på de andre patientstuer i afdelingen. Viden om simulationstræning blev anvendt og teori i forhold til læring i praksis. Nyansatte sygeplejersker inviteres ind
i rummet til ”træning” og erfarne sygeplejersker inviteres til
træning af andre færdigheder. Det kan være et område, som
den enkelte selv ønsker at øve sig i, eller det kan være et område, som vi som afdeling samlet set har behov for at træne
for at forebygge kvalitetsbrist.
PERSPEKTIV
Gennem hele projektets opbygning var ledestjernen patientsikkerhed og frihed til læring i et hospitals-afsnit med stort
patientflow og mange kritisk syge patienter. Læringsprocessen var tidligere først teori, så ses proceduren udført og derefter udføres den selv af aktøren. Nu er læringsprocessen
vendt til først teori, proceduren ses udført og drøftes under
udførelse, og derefter udfører aktøren proceduren på dukken
før den til sidst udføres i praksis hos patienten. Learning lab
vil på længere sigt også være et ”rum” hvor tankerne om praksis afprøves ved afprøvning af arbejdsgange/processer, hvor
innovative læringsmetoder afprøves og hvor også større simulationer af patientrelaterede forløb kan finde sted.
37
KVALITETSPRIS 2014
KVALITETSPRIS 2014
Brystkirurgisk afdeling F 118, Herlev Hospital
”POA-fri forløb” – et udviklingsprojekt, hvor
brystkirurgiske patienter kører direkte tilbage
i sengeafsnittet fra operationsstuen
FORMÅL
På Brystkirurgisk afdeling etablerede man i foråret 2012 et
udviklingsprojekt, for at undersøge, om patienterne, kunne
undgå ophold på det Perioperative Observations Afsnit, POA
efter operation.
indførelse af den nye praksis viste, at de patienter som kom
direkte tilbage til sengeafsnittet oplevede en større kontinuitet i personalekontakt (tabel), en positiv oplevelse af at have
deres pårørende hos sig umiddelbart efter de var vågnet op,
samt en større oplevelse af ro.
Formålet var at undersøge betydningen af en ny praksis, hvor
patienter køres direkte fra operationsstuen til sengeafdelingen, både ud fra et drifts perspektiv, samt et ønske om øget
patientoplevet kvalitet.
Før-måling (p 30) og efter-måling (p 21).
Målet var
at reducere / forebygge kapacitets problemer på POA
at øge patienternes oplevelse af kvalitet
at opnå større patientsikkerhed
at opnå mere effektive arbejdsgange
Sygeplejerskerne oplevede et styrket samarbejde med anæstesisygeplejerskerne, samt en større patientsikkerhed omkring videregivelse af data.
PROCES
En arbejdsgruppe undersøgte og planlagde i samarbejde
med anæstesi afdelingen kriterier for, brystkirurgiske patienter, der kunne undgå ophold på POA.
Den nye praksis betød, at patienterne blev scoret af anæstesisygeplejersken ved opvågning samt efter 10 min, ud fra
fastlagte udskrivningskriterier.
Før-måling (p 30) og efter-måling (p 21)
80 %
POA
Afdeling
60 %
40 %
20 %
0%
Ja
Nej
Ved ikke
”Oplevede du, at det var den samme person, der
tog sig af dig før og efter operationen?”
38
Yderligere info
Overlæge Charlotte Lanng
charlotte.lanng@regionh.dk
Sygeplejerske Kvalitets- og
udviklingskoordinator Lotte Johnsen
lotte.johnsen@regionh.dk
”Oplevede du, at det var den samme person, der tog sig af
dig før og efter operationen?”
Der blev ved den nye praksis opnået en aflastning af POA, fra
25-30 brystkirurgiske patienter ugentlig til 5-8 patienter.
Effektiviseringen af portørernes arbejdsgange sparede ca.
2½-3 timer/uge.
PERSPEKTIV
Projektet kan inspirere andre kirurgiske specialer til, at udvælge egnede patientgrupper, der med fordel kan undgå ophold
på POA. Man kan derved bidrage til en optimering af patientforløbet, og samtidig øge den patientoplevede kvalitet, gennem øget kontinuitet i personalekontakten.
Scoringsresultatet var bestemmende for, om patienterne
kørte på POA eller til sengeafdelingen. Patienter der kørte til
sengeafdelingen blev fulgt af en anæstesisygeplejerske, som
gav rapport og målte vitale parametre sammen med den
brystkirurgiske sygeplejerske.
Portøren der kørte patienten til sengeafsnittet, tog den næste patient med til operationsafsnittet.
RESULTAT
En patientspørgeskemaundersøgelse foretaget før og efter
39
KVALITETSPRIS 2014
KVALITETSPRIS 2014
Urologisk afdeling, Herlev Hospital
Reducere besøg i afdelingen og få tilfredse patienter
FORMÅL
Formålet med omorganisering af patientforløbet for udredning af patienter med hæmaturi, var et ønske om at sætte
patienten i centrum, samt at forenkle forløbet for patienterne.
Patienten i centrum for et godt forløb
RESULTAT
Målet om at få tilrettelagt en effektiv arbejdsgang for hele udredningsforløbet for patienten med makroskopisk hæmaturi
er opfyldt:
• Patienten bliver udredt ved første møde i ambulatoriet
For piccolinerne blev der aftalt, at der ved telefonisk opkald
fra Urologisk afd. skulle hentes ”haste” prøver til patologerne.
Visitationsafdelingen fik omformuleret deres indkaldelsesbrev til patienten.
PERSPEKTIV
Projektet er nu fuldt udviklet og implementeret i afdelingen.
Dette forløb har givet os stof til eftertanke om, at der var flere
forløb der kunne optimeres til gavn for patienterne - og som
sidegevinst til gavn for samfundsøkonomien.
• Patienten møder den samme læge og sygeplejerske fra
start til slut
• De bookede tider fik højeste udnyttelses grad
• Dagens CT-scanning blev beskrevet og konfereret i et
tværfagligt regi samme dag
• Urincytologi blev analyseret samme dag
• At patienten får svar på alle undersøgelser samme dag
PROCES
I forbindelse med ændringerne af patientforløbet blev de parakliniske afdelinger inddraget i tilrettelæggelsen af arbejdsgangene for udredningsundersøgelserne.
Yderligere info
Afdelingssygeplejerske
Helle Køppen-Lots
helle.koeppen-lotz@regionh.dk
40
For røntgen afdelingen blev det aftalt, at Urologisk afdeling
havde deres egen tid i CT- scanneren. Det aftales at radiolog
og urologiske læge løbende kan kontaktes.
For patologisk afdeling blev der aftalt, at urincytologierne
skulle analyseres på 2 timer.
41
KVALITETSPRIS 2014
KVALITETSPRIS 2014
NOMINERET
Medicinsk Afdeling O – Akutmodtagelsen
Herlev Hospital
Speciallæger i front – bedre supervision – øget kvalitet
Superviserede gennemgange og indførsel af
flowmasterfunktion
En metode, der kombinerer muligheden for optimering
af patientforløb gennem hurtig diagnostik og behandling
med samtidig supervision og øget læring blandt yngre
læger
Yderligere info
Finn Rønholt
finn.roenholt@regionh.dk
og Lisbet Isenberg Ravn
lisbet.isenberg.ravn@regionh.dk
42
FORMÅL
Formålet med projektet har været at sikre tidlig og kompetent
vurdering af patienter, der henvises til Akutmodtagelsens
medicinske team. Midlet har primært været superviserede
gennemgange, hvor patienter ses og vurderes af senior læge
sammen med den modtagende yngre læge. På baggrund af
anamnese, objektiv undersøgelse og relevant paraklinik lægges en tidlig og kompetent plan for det videre behandlingsforløb.
Sideløbende er der indført en medicinsk flowmasterfunktion,
hvor en læge på speciallæge niveau fra Medicinsk Afdeling
O sammen med koordinerende sygeplejerske fra akutmodtagelsen løbende har overblik over patientflow, belægning og
behov for udvisitering.
RESULTAT
I takt med indførelsen af de superviserede gennemgange, er
den gennemsnitlige liggetid i medicinsk team reduceret med
ca. 1½ time, og belægningsprocenten med godt 5%. Trods
stigende patientindtag, har der efter ordningens indførelse
ikke været overbelægning i betydeligt omfang.
Den tættere supervision har yderligere givet et kvalitetsløft
i uddannelsen af yngre læger. Overordnet rates afdelingens
uddannelsesmæssige indsats yderligere højt.
Endelig har den medicinske flowmasterfunktion skabt et
langt bedre overblik og ro i forhold til patientbehandling og
planlægning af det lægelige arbejde i akutmodtagelsens medicinske team.
PROCES
Projektet er etableret i et samarbejde mellem Medicinsk Afdeling O og Akutmodtagelsens medicinske team. Basis for
projektet har været klassisk procesevaluering med forudgående indsamling og analyse af data, analyse og forenkling af
arbejdsgange samt udfærdigelse af relevante arbejdsdokumenter.
Der har som optakt til projektet været afsat tid til organisering med daglig allokering af ekstra medicinsk speciallæge og
yngre medicinsk læge. Herunder blev der yderligere identificeret problemområder i forhold til at få skabt de rette rammer for supervision og hurtigere flow.
Det gjaldt eksempelvis behovet for fremrykket blodprøvetagning og billeddiagnostik.
Til løbende status for modtagelse af patienter og behov for
superviserede gennemgange, afholdes der fire gange dagligt
tavlemøder med deltagelse af flowmaster og Akutmodtagelsens koordinerende sygeplejerske. Hermed skabes fælles
overblik over samtlige patientforløb, og hvor der evt. er behov
for tidlig eller supplerende involvering af speciallæger.
Endelig er der udarbejdet praksis for løbende registrering af
flow og belægningsstatus.
PERSPEKTIV
Projektet har vist, at det med en ændret organisering af den
lægelige indsats i Akutmodtagelsen har været muligt at øge
kvaliteten i form af tidligere og mere kompetent plan for udredning og behandling. Sideløbende har det vist sig, at superviserede gennemgange, ud over at øge patientflowet, også
giver gode muligheder for øget fokus på yngre lægers læring
og uddannelse
Løbende tilstedeværelse i dag- og aftentid af medicinske
speciallæger i Akutmodtagelsen til klinisk beslutningstagning
og supervision, har sammen med et tæt samarbejde med
akutmodtagelsens plejepersonale, været et centralt omdrejningspunkt i denne indsats.
Fremadrettet vil det være væsentligt at få identificeret, hvilke
patientgrupper der primært nyder godt af de superviserede
gennemgange, ligesom ordningen kan foreslås udrullet til
Akutmodtagelsens øvrige teams.
43
KVALITETSPRIS 2014
KVALITETSPRIS 2014
Onkologisk Ambulatorium Team UG, Herlev Hospital
Telefonkonsultation i stedet for fremmøde
FORMÅL
Specialiseret behandling af kræftpatienter er i dag centraliseret. Patienterne har i mange tilfælde fået længere til behandlingsstedet og skal dermed bruge længere tid på transport.
Telefonkonsultation til patienter med dissemineret
cancer prostatae i kemoterapi
Formålet med denne undersøgelse var at afprøve sygeplejeinterveneret telefonkonsultation i stedet for fremmøde i ambulatoriet - til patienter med dissemineret cancer i prostata
forud for palliativ kemoterapi. Vi ville undersøge om metoden
var brugbar og sikker, herunder metodens betydning for patienten med fokus på tidsforbrug og oplevelse af tilfredshed.
Yderligere info
Sygeplejerske Susanne Møiniche
susanne.moeiniche@regionh.dk
Sygeplejerske Inge Holm Jensen
inge.holm.jensen@regionh.dk
44
RESULTAT
• Undersøgelsen viste, at telefonkonsultation er en sikker
metode. Patienterne blev vurderet ens, hvad enten de
blev telefonkonsulteret eller fik foretaget vurdering ved
fremmøde.
• Der var ingen logistiske eller tekniske problemer i forhold
til at kontakte patienten telefonisk.
• Der blev ikke kasseret medicin på grund af ukorrekt toxicitetsvurdering i telefonen.
• Der var stor tilfredshed med telefonkonsultation som
metode. Patienterne udtrykte stor lettelse over at undgå
transport og ventetid i ambulatoriet.
21 patienter af 23 var meget tilfredse
og 2 af 23 var tilfredse
• Ressourcemæssigt har telefonkonsultationsmetoden
været udgiftsneutral, og metoden er blevet implementeret sideløbende med den daglige drift.
PROCES
Projektet blev ledet og gennemført af 2 specialist-sygeplejersker fra Onkologisk Ambulatorium, Team UG, Herlev Hospital
i samarbejde med det øvrige personale fra teamet. Dataindsamlingen bestod af:
Logbog til at registrere uforudsete hændelser,
Udvidet tocixitetsregistreringsskema (CTC) til vurdering af
patientens tilstand under telefonkonsultationen og som kontrol før indgift af kemoterapi.
Tidsregistreringsskema til beskrivelse af samlet tidsforbrug
fra patienten tog hjemmefra til patienten var hjemme igen.
Semistrukturerede interviews med patienterne under 5. behandling med kemoterapi.
Som redskab til at standardisere telefonsamtalerne blev der
udviklet en telefonguide.
Formidlingen af projektet foregik både mundtligt og skriftligt
og omfattede en tværfaglig indsats med undervisning af de
involverede læger, sygeplejersker og sekretærer.
PERSPEKTIV
Telefonkonsultationer til patienter med dissemineret prostata cancer før kemoterapi med Docetaxel er implementeret i
Ambulatoriet Team UG, Onkologisk Afdeling R. Telefonkonsultationer kan med fordel overføres til andre behandlingsregimer. Telefonkonsultationer vil kunne give færre fremmøder,
mindre transport og mindre ventetid til gavn for patienter og
pårørende.
45
KVALITETSPRIS 2014
KVALITETSPRIS 2014
Hvidovre Hospital, ortopædkirurgisk afd.
Amputationspatienter
FORMÅL
At nedsætte dødeligheden af patienter, der gennemgår underekstremitetsamputation ved tværfaglig behandling.
RESULTAT
Dødeligheden efter amputation faldt fra 54% til 37% inden
for et år. Inden for 30 dage faldt dødeligheden fra 30% til
15%. Dog er der ved sammenligning med historisk materiale
altid fare for at grupperne ikke er helt sammenlignelige. Men
tendensen til lavere dødelighed mener vi er sikker.
Forbedre behandling af patienter, der
gennemgår amputation
endvidere forsøg med at optimere behandlingen for akutte
medicinske patienter. Principperne om fast track eller optimeret patientforløb kan således bruges til alle patienttyper.
Det vigtige er dog at fremhæve, at kun ved tværfagligt samarbejde kan det lykkes. Ved kun at satse på enkelte elementer i
patientforløb opnår man aldrig de optimale resultater.
Antallet af patienter, der fik målt smerter var 75%. Antal
patienter med væskeskema var 100% og antal patienter,
der blev mobiliseret de 5 første dage var 85% i november
2013. PROCES
Data fra 2009 viste at ca. 50% af patienter, der gennemgik
amputation var døde efter et år. 30% døde indenfor en måned. Der blev nedsat en arbejdsgruppe, som var sammensat
af ortopædkirurger, fysioterapeuter, ergoterapeuter, anæstesilæger og sygeplejersker med henblik på udarbejdelse af
retningslinjer for optimal behandling af denne alvorligt syge
patientgruppe.
Erfaringerne fra behandling af patienter med hoftefraktur blev
udnyttet i arbejdet.
Amputationsenheden blev etableret på særskilt sengeafsnit
og personalet blev uddannet i de nye retningslinjer. I dag er
projektet i drift.
Yderligere info
Ledende oversygeplejerske
Helle Tvedeskov Nielsen
helle.tvedeskov.nielsen@regionh.dk
46
PERSPEKTIV
Den tværfaglige indsats med optimering af alle elementer i
patientforløb har atter vist sig at kunne optimere behandlingen med bedre resultater til følge. Vi har prøvet med planlagt
kirurgi, akut kirurgi og nu amputationspatienter. Der foregår
47
KVALITETSPRIS 2014
KVALITETSPRIS 2014
Hvidovre Hospital, Fysio og Ergoterapiafdelingen
Digital forløbsorienteret patientvejledning
– patienten i centrum
Pilotprojektet Den Digitale Patientpjece
www.patientpjecen.dk – Udvikling og implementering af
digital, patientrette og forløbsorienteret patientvejledning
FORMÅL
Den digitale Patientpjece (DDP) er en patientrettet webportal, som indeholder forløbsbeskrivelser og genoptræningsøvelser i videoform. Portalen har til formål at sætte patienten
i centrum og skabe en tryg, tilfreds og aktiv patient i kontakten med Fysio- og Ergoterapien. Formålet er søgt opfyldt
gennem inddragelse af patienterne i udviklingen af vejledningsmaterialet, samt ved at facilitere tværfagligt samarbejde mellem afdelinger og derigennem skabe bedre sammenhæng og kvalitet i behandlingsforløbet.
RESULTAT
I evalueringen med inkluderede patienter blev tre overordnede temaer synliggjort;
• “Det er ligesom at have sin fysioterapeut i nærheden”
• “Sammenhæng mellem dagligdag og træning”
• ”Der er plads til forbedring….”
Temaet “Det er ligesom at have sin fysioterapeut i nærheden”
afspejler deltagernes oplevelse af, at de med DDP føler sig i
stand til at videreføre behandlingen hjemme. De beskrev bl.a.
hvordan de, ved hjælp af DDP, i fred og ro derhjemme kunne
gennemgå øvelser og repetere den information, de havde
modtaget af fysioterapeuten på hospitalet.
Til udvikling af vejledningmateriale blev der nedsat en projektgruppe bestående af læge, fysioterapeut og en DDP
projektansvarlig. Gruppen ensrettede behandlingstiltaget på
tværs af afdelinger, samt dannede hovedtrækkene i vejledningerne. Der blev foretaget interview med patienter for at
inddrage svar på generelle spørgsmål i vejlederningerne. Med
denne viden som grundlag udarbejdede DDP projektansvarlig i samarbejde med læge/fysioterapeut vejledningsmaterialet til portalen.
PERSPEKTIV
Processerne omkring DDP og produktet har dannet grundlag
for samarbejde på tvær af hospitaler i RegionH resulterende
i deling og udvikling af generisk digital vejledningsmateriale.
Dette kan på sigt danne grundlag for tættere samarbejde og
mere enslydende information til patienterne, hvis denne tendens udvikles.
Pilotprojektet DDP er et praksiseksempel på en ny informationsform, som kan passes ind i regionens nye digitale sundhedsplatform. Processerne omkring udvikling af vejledningerne kan fremstå som eksempel på, hvordan det er muligt at
understøtte tværfagligt samarbejde og patientens stemme i
udviklingen af fremtidsorienteret patientinformation.
I perioden 1/3 - 1/12 2013 har portalen haft 4403 besøgende hvilket svarer til et gennemsnit på 16 besøg per dag.
I samme periode er der gennemført 7706 video afspilninger
hvilket estimeres til 78 timers formidlet patientundervisning. Yderligere info
Søren Tang Lauridsen
soeren.tang.lauridsen@regionh.dk
48
PROCES
Idéen og konceptet til DDP blev udviklet i en synergi af arbejdsgruppens forskellige kompetencer og afdelingsledelsens fokus på patientrettet vejledning. Portalen www.
Patientpjecen.dk blev udvalgt som base og præsentationsplatform for vejledningsmaterialet.
49
KVALITETSPRIS 2014
KVALITETSPRIS 2014
Fødemodtagelsen, Hvidovre Hospital
- højere kvalitet og kortere behandlingstid
The Productive Operating Theatre
- kan strukturerede arbejdsgange og styrket kommunikation
give større patienttilfredshed og medarbejdertrivsel?
FORMÅL
Formålet med projektet var at øge patienttilfredsheden,
forbedre fødselsforløb og faglig kvalitet. Vi ville strukturere
arbejdsgangene på fødemodtagelsen, forbedre kommunikationen og have bedre overblik over ansvars- og arbejdsfordeling. Dette for at frigive tid, og øge værdi og effektivitet.
RESULTAT
Arbejdsgangene på fødemodtagelsen er markant forbedrede, efter vi har fået et fast team af jordemødre, som varetager vurdering af og telefonkontakt med de gravide. Dette
team er blevet undervist i team ledelse og Sikker Mundtlig
Kommunikation og holder også faste tværfaglige medarbejderbriefings hver dag. Denne omstrukturering har resulteret
i kortere behandlingsforløb, hurtigere udredning og målbar
større medarbejdertrivsel. Behandlingstiden er faldet fra 98
minutter til 59 minutter. Ydermere er antallet af patienter som
møder op i fødemodtagelsen faldet, som direkte resultat af
jordemødrenes vejledning af patienterne i den akutte telefonkonsultation.
PERSPEKTIV
Vi har haft stor værdi af indsamling af data og målinger, som
kontinuerligt har vist effekten af vores arbejde. Derfor vil vi
blive ved med at måle og etablere baselines. Udviklingen på
fødemodtagelsen vil blive kommunikeret ud på ugentlige tavlemøder til gavn for alle medarbejdere, arbejdsmiljøet og ikke
mindst patienterne. Derudover er The Productive Operating
Theatre nu også startet op på fødegangen, hvor vi forventer
at udbygge vores resultater og mindske flaskehalse mellem
afsnittene.
Vi har fået ryddet op. Alle undersøgelsesstuer er nu ens, hvilket giver bedre overblik og mindre risiko for fejl.
Vi har fået en arbejdsplads med større fokus på kvalitet og
udvikling til gavn for kommende familier.
Yderligere info
Jordemoder Trine Lind
Trine.lind@regionh.dk
50
PROCES
The Productive Operating Theatre er et projekt, der har haft
et stort fokus på teamsamarbejde og tværfaglig kommunikation. Effekten af disse parametre er løbende blevet målt på
medarbejder tilfredshed og på patienttilfredshed. Projektet
har fokuseret meget på dataindsamling og måling af fremdriften, således at vi kan dokumentere at vores arbejde har
skabt forbedringer og ikke blot forandringer. Vi har benyttet
klassiske LEAN værktøjer til dataindsamling og også LEAN
konceptet 5S til effektivisering og forenkling af arbejdsgange.
51
KVALITETSPRIS 2014
KVALITETSPRIS 2014
Gynækologisk-Obstetrisk Afdeling, Nordsjællands Hospital
Feed-back fra og til patienter
Tidstro patientfeed-back
FORMÅL
LUP 2009 viste at 15,5 % af de indlagte gynækologiske
­patienter på Nordsjællands Hospital oplevede fejl. Det gjorde
os nysgerrige på:
• Hvilke fejl oplever patienterne?
• Hvad kan vi lære af det?
• Hvordan kan vi forhindre lignende fejl?
Vi oplever, at tiden fra data indhentes i LUP til resultaterne når
ud til personalet, er meget lang. Vi ønskede at arbejde med
patientoplevelser på en mere nærværende og mere tidstro
måde.
Formålet med initiativet er:
• at identificere patientoplevede fejl mhp at mindske andelen af fejl
• at handle tidstro på patienternes oplevelser
RESULTAT
• Andelen af patientoplevede fejl i LUP er faldet fra 15,5 % i
2009 til 1,1 % i 2012
• Patienternes oplevelser tages alvorligt, og de får mulighed
for at bearbejde uafsluttede oplevelser
• Personalet og de studerende anvender patienternes oplevelser til at skabe nye veje, og giver ny indsigt og udsyn
ved at påpege vores blinde punkter
• Data er beslutningsstøtte til ledelsen, og danner grundlag for fagligt og organisatorisk udviklende diskussioner i
hverdagen.
Andel patientoplevede fejl
20 %
15 %
15,5 %
10 %
13,2 %
9,3 %
5%
1,1 %
0%
2009
52
2010
2011
2012
Yderligere info
Birgitte Ljunggreen Rasmussen
birgitte.ljunggreen.rasmussen@regionh.dk
I dag opgøres spørgeskemaerne ugentligt. De patienter der
har oplevet fejl, har kritiske kommentarer, eller andre kommentarer der giver anledning til læring kontaktes telefonisk
- oftest af afdelingssygeplejersken. Tilbagemelding til personalet sker i afdelingens ugentlige nyhedsbrev, på morgenmøder m.m.
PERSPEKTIV
Vi har fingeren på pulsen med hvilke fejl patienterne oplever,
så vi kan gøre noget ved det.
Patienterne får mulighed for at bearbejde og afslutte oplevelser, som måske ellers havde fyldt.
Vi har fået skabt en læringskultur, hvor der i dag er stor interesse for tilbagemeldingerne fra patienterne, og hvor en
patients kommentar ofte er udgangspunkt for en faglig diskussion. En kultur der er præget af et ønske om at ville lære
af patienternes oplevelser, hvilket afspejler sig i den måde
vi kommunikerer med patienterne om deres oplevelser på.
Som en patient, der havde oplevet en fejl, udtrykte det for
nylig: ”Fejlen blev modtaget positivt, med oplysning om, at vi
kun kan lære af fejlen”
Initiativet er i dag bredt ud til andre afsnit og afdelinger, også
uden for Nordsjællands Hospital.
PROCES
Initiativet startede i 2009 med et kvalitetsprojekt af en sygeplejestuderende, der ønskede at identificere patientoplevede fejl i forbindelse med udskrivelsessamtalen. Dette
koncept besluttede vi os for at udvikle. Efter afprøvning af
flere forskellige metoder, valgte vi at anvende spørgeskemaer, med plads til kommentarer, til alle udskrevne patienter.
53
KVALITETSPRIS 2014
KVALITETSPRIS 2014
NOMINERET
Nordsjællands Hospital
Sikkerhed og kvalitet til tiden – hver gang!
Resultater og erfaringer efter tre år som
Patientsikkert Sygehus
HSMR Hillerød
115
105
85
85
75
65
2011-1 2011-3
2012-1
2012-3
2013-1 2013-3
Skadede patienter per 1000 udskrivelser GTT
2,5
2,0
1,5
1,0
0,5
0
aug-11 dec-11 apr-12 aug-12 dec-12 apr-13 aug-13
54
FORMÅL
Reducere skader med 30 og dødelighed med 15% ved at implementere en række kliniske pakker, der reducerer risiko for
skader og dødsfald ved eks. at forebygge kateterrelaterede
infektioner, tryksår, og hjertestop.
Fremme en proaktiv sikkerheds- og forbedringskultur.
RESULTATER
HSMR: fald fra 93,9 til den hidtil laveste værdi 79,8
Skadede patienter målt med GTT: faldet med 20%
Kateter i central vene, CVK: længste periode 5 måneder
uden en infektion på hospitalet, flere afsnit over et år
Blærekateter, KAD: 15 afsnit > 100 dage, nogle > et år uden
infektion
Respirator relateret lungebetændelse, VAP: i 2010: syv infektioner, i 2011: fire, i 2012 to, i 2013 tre
Hjertestopkald: reduceret med 30%
Scoring af vitale værdier og opfølgning derpå (EWS): > 80%
sammenlagt for hele hospitalet.
Medicinafstemning ved udskrivelse: fra 40 til > 80% for hele
hospitalet, enkelte afsnit 100%
Tryksår: ingen grad tre eller fire i den regionale prævalensundersøgelse oktober 2013, hovedparten af de rapporterede
tryksår er grad 1
PROCES
2010: Ved projektets start kendte vi ikke omfanget af vores
sikkerhedsproblemer, fx tryksår. Ved at indsamle data fik vi
blik for, at vi havde udfordringer og det blev en driver for ledere og personale. Det gav god faglig mening at arbejde med
indsatserne i projektet. Vi etablererede en projektorganisation på tværs af kendte strukturer og hierarkier og gik i gang
med at lære og anvende en ny terminologi og nye metoder.
2011: Tværgående teams afprøvede ændringer og udviklede ”prototyper” for kliniske arbejdsgange, fx forebyggelse af
tryksår. Det viste sig sværere end antaget, da det medførte
ændringer i basale kliniske processer og det var ikke var let
at bruge forbedringsmodel og seriediagrammer, selv om det
så enkelt ud.
2012: De første resultater viste sig på enkelte afsnit og vi
spredte pakkerne til flere afsnit. Processerne var dog ikke
tilstrækkeligt robuste til at kunne overføres. Vi fulgte tæt proces- og resultatmål og støtten til teams og afsnit blev intensiveret. Vi indførte løbende audit af alle dødsfald og hjertestopkald for at finde nye muligheder for forebyggelse.
2013: Vi kom tæt på 80 % pålidelighed på mange processer, men det var svært at nå 95 %. Det kræver en kultur, hvor
medarbejderne vedvarende agerer på sikkerhedsrisici , fx
ved de daglige tavlemøder. Vi begyndte at uddanne ledere,
klinikere og kvalitetsfolk i forbedrings-metode. Direktionen
opstillede klare mål og fulgte op to gange om måneden på
proces- og resultatmål for alle afsnit. Alle 24 sengeafsnit i Hillerød deltog nu i projektet, typiske med 5 ud af 12 kliniske
”pakker”. Resultater begyndte for alvor at vise sig.
PERSPEKTIV
Det er muligt, ved en bred og vedholdende indsats som i
Patientsikkert Sygehus at reducere dødelighed og reducere
skader. Patientsikkerhed har en central plads i hospitalets
strategi og vision. Resultaterne skabes ved at alle påtager sig
to jobs: at udføre sit arbejde og at forbedre sit arbejde.
Yderligere info
Christian von Plessen
christian.von.plessen@regionh.dk
Inge Ulriksen
inge.ulriksen@regionh.dk
55
KVALITETSPRIS 2014
KVALITETSPRIS 2014
NOMINERET
Psykiatrisk Center Ballerup
Bedre opfølgning efter udskrivelse
Akut og intensiv opfølgning efter indlæggelse for
patienter med depression og stresslidelser
- Hvordan sikres patienter i den mest sårbare
periode lige efter indlæggelse?
FORMÅL
Formålet var at udvikle et psykoterapeutisk behandlingstilbud, der var struktureret så der ikke var ventetid, og hvor patient og pårørende kunne være trygge ved at blive udskrevet
og fortsat være sikret intensiv psykiatrisk tilknytning fra dag
ét efter hjemkomsten.
RESULTAT
Patienterne opnåede gode behandlingsresultater af det nyudviklede ambulante tilbud. En undersøgelse efter det første
år viste at 132 patienter med depression, stress og andre
ikke-psykotiske lidelser havde deltaget i forløbet. Mange (45
pct.) gik fra svær depression til moderat/minimal depression
i løbet af forløbets syv uger. Færre blev genindlagt (43 procent færre) kortere (4,4 dage mod 11,1) sammenlignet med
en lignende gruppe af patienter, der tidligere fik tilbudt mindre intensiv opfølgning.
PERSPEKTIV
Det mest nytænkende i projektet har været tre ting:
Sekretær funktionen omkring at sikre patienten en tid dagen efter udskrivelse.
Den tydelige formulering af behandlingsmål sammen
med patient og pårørende, som tager højde for risikofaktorer (f.eks. selvmordstanker og tilbøjelighed til at ikke
komme hen til samtalerne).
Udviklingen af et kognitivt gruppekoncept, hvor gruppen
er åben for nye deltagere undervejs og vi derved undgår
venteliste dannelse.
Alle tre erfaringer kan appliceres i andre sammenhænge i de
psykiatriske ambulatorier.
Patienterne var også tilfredse med tilbuddet: 78 % af ovenstående patienter, synes at tilbuddet fungerede godt for
dem.
PROCES
En arbejdsgruppe med repræsentanter fra akut modtagelsen og fra det psykoterapeutiske ambulatorium gennemgik
evidensen på området, herunder Sundhedsstyrelsens retningslinjer og NICE guidelines. På den baggrund blev tilbuddet udformet med to ugentlige samtaler og med samtaler og
med mulighed for daglig telefon kontakt og stærk opmærksomhed på pårørende inddragelse. For at sikre at fokus var
det rette, blev der udarbejdet en skriftlig målsætningsaftale
sammen med patienten den første dag.
Yderligere info
Forskningsoverlæge Sidse Arnfred
sidse.arnfred@regionh.dk
56
Pga. den højt-strukturerede arbejdsform er det blevet et godt
team at være i som introduktion til at arbejde med psykiatrisk psykoterapi, og det er meget søgt som arbejdssted.
57
KVALITETSPRIS 2014
KVALITETSPRIS 2014
Gynækologisk modtagelse 5032AMA, Rigshospitalet
Bedre Patientflow
LEAN projekt
Flow i patientbehandlingen på 5032AMA
Afd. 5032/AMA modtager patienter med graviditetsproblemer før uge 20, samt ikke gravide gynækologiske patienter.
FORMÅL
• At nedsætte ventetiden til max en halv time.
• At optimere yngre lægers uddannelse.
• At fastlægge visitationsretningslinier, således at patienten
ses det rette sted første gang.
• At skabe en team-spirit hvor sygeplejerske og læge varetager patienten på samme tid.
RESULTAT
Det mest bemærkelsesværdige resultat er, at ventetiden for
de akutte patienter er reduceret til et gennemsnit på 36 min.
Ved 1. opgørelse i uge 43/ 2013, ser det grafisk således ud:
Se figur til venstre.
Der venter nu sjældent mere end en patient i vagtoverleveringstidsrum, mod tidligere 5-7 patienter. En bekymring for at
bagvagterne skulle bruge flere ressourcer på at imødekomme de ændrede visitationsregler og samtidig uddanne de
yngre læger viste sig ubegrundet
Ventetid
%
PROCES
Projektet har været et lean-projekt med inddragelse af en
række interessenter, herunder læger fra almen- og speciallægepraksis.
30
20
Der blev lavet værdistrømsanalyse og blitz, det besluttedes
at indføre Team-modtagelse (læge + sygeplejerske). Der ud­
arbejdedes triagerings/visitations-retningslinier på baggrund
af en opgørelse af en måneds (ca 400) AMA-patienters diagnoser.
10
0
5
<1
n
n
er
er
er
er
er
er
er
mi
mi
tim 5 tim 5 tim 5 tim 5 tim 5 tim 4 tim
5
4
5
>
30 1-1,1 0-1,4 2-2,1 0-2,4 3-3,1 0-3,4
1,3
2,3
3,3
Fig 1: Ventetiden i 5032 AMA, grønne søjler før, orange efter
Lean projektet
58
Yderligere info
Hanne Baden Nielsen ; Ole Sandström
hanne.baden.nielsen@regionh.dk
Grøn konsultation: patientens tilstand og diagnosens kan
varetages af lægen med mindst gynækologisk erfaring.
Gul konsultation: ”mellemvagtskompetence”,
Rød konsultation: hvor diagnose kræver bagvagts-kompetence.
Visitation varetages af sekretær/ sygeplejerske/ansvarshavende bagvagt.
Eksempler på visitation efter de udarbejdede visitationsretningslinier ses i fig 2, (blå: skal ikke skal visiteres til AMA.)
Fig 2:
Bartholinitis
Blødning efter abort
Cystitis
Ekstrauterin graviditet, tubar
DN758A
DO081G
DN309
DO001
Der er udarbejdet en standard for konsultation, som beskriver samarbejdet omkring patienten, der bla sikre hurtig tilkald
af bagvagt.(eks ultralyd>10 min).
Ikke akutte diagnoser (blødningsforstyrrelser, endometriose)
henvises til gyn. amb. Onkologiske patienter henvises fra
start til pakkeforløb.
PERSPEKTIV
En effektiv modtagelse af akutte patienter i AMA5032 med
minimal spildtid/ventetid for patienten og et godt teamwork
øger arbejdsglæden i afsnittet og danne inspiration for andre
afsnit, samt styrker samarbejdet afdelingerne imellem, til patientens gavn og god udnyttelse af ressourcer.
Visitation fastlagdes ud fra patientens tilstand og lægens
kompetence.
59
KVALITETSPRIS 2014
KVALITETSPRIS 2014
Rigshospitalet
Åbenhed om kerneydelsen
Deklaration af data for klinisk kvalitet
- Et kvalitets- og kommunikationsprojekt på
Rigshospitalet
FORMÅL
Projektets formål er at offentliggøre nøgletal og behandlingsresultater på Rigshospitalets hjemmeside så patienter,
pårørende og andre interesserede kan følge med i kvaliteten
af hospitalets kerneydelser. Baggrunden er et ønske om at
skabe åbenhed og transparens om hospitalets resultater
– både de gode og dem, der skal være bedre. Den interne
dimension af at offentliggøre måltal er at skabe motivation
og glæde over de gode resultater og incitament til forbedring
hvor det er påkrævet. Fra tilsvarende projekter i udlandet er
den klare erfaring, at deklaration fører til øget fokus på kvaliteten af kerneydelsen i de interne processer.
RESULTAT
Fyrre kvalitetsindikatorer fra 16 højt specialiserede kliniske
områder blev ultimo 2013 gjort tilgængelige på Rigshospitalets hjemmeside. Hver indikator bliver præsenteret som graf
og som et tal, typisk en procent, som viser hvor høj opfyldelsen af indikatoren er. De offentliggjorte behandlingsresultater
omfatter overlevelse og dødelighed målt efter én måned, efter ét år og efter fem år. Nøgletallene omfatter også komplikationer, liggetid og andre tal, der kan belyse kvaliteten.
blev samlet og bearbejdet af projektets datakoordinator og
returneret til klinikken til godkendelse. Samme fremgangsmåde blev anvendt for tekster. Data og tekster blev layoutet
til web og gennemgået af arbejds- og styregruppe før lancering. Materialet blev supplerende oversat til en engelsk version, der ligeledes blev godkendt i den enkelte klinik. Lancering
fandt sted 22. december 2013.
PERSPEKTIV
Der har i offentligheden været meget positive reaktioner fra
øvrige universitetssygehuse i Danmark og fra patientforeninger. Internt på Rigshospitalet er der stor interesse for at deltage i det samlede initiativ og for at få præsenteret yderligere
data.
Projektet videreføres i en fase 2, hvor den aktuelle deklaration dels udbygges med yderligere behandlingsområder, dels
etableres der en driftsorganisation, der bl.a. skal stå for løbende opdatering af data, sparring med klinikkerne om data
og kommentarer og beslutningsstøtte til ledelserne i det
videre arbejde med data og kvalitet af kerneydelsen. Antal
besøg på hjemmesiderne monitoreres løbende og vil indgå i
en samlet evaluering.
Til sammenligning angives en referenceværdi, som kan være
en standard, der er fagligt bestemt eller et gennemsnit fra andre sammenlignelige hospitaler.
Hver indikator er grundigt beskrevet i et enkelt sprog, som
henvender sig til ikke-fagfolk.
HOSPITAL
Yderligere info
Kommunikationschef Marianne Uldall
Kommunikationsafdelingen, Rigshospitalet
marianne.uldall@regionh.dk
60
PROCES
I foråret 2013 blev initiativet drøftet og besluttet på ledelsesseminar. Over sommeren blev projektet konkretiseret og
sat i gang i september. Styre- og arbejdsgruppe blev nedsat.
Via centerledelserne blev Rigshospitalets klinikker bedt om
at melde de mulige datakilder ind, som klinikken havde rådighed over såvel nationalt som internationalt. Indmeldingerne
61
KVALITETSPRIS 2014
KVALITETSPRIS 2014
ØNH-kirurgisk & Aud. Klinik, Rigshospitalet
Hurtig hoved-halskræftudredning
Rationalisering og forenkling af hoved-halskræftpakkeudredning
- Lille investering med stort rationaliseringsudbytte og
øget patienttilfredshed
Yderligere info
Mads Klokker & Birgitte Charabi
klokker@rh.dk
birgitte.charabi@regionh.dk
62
FORMÅL
Inspireret af dels myndigheders krav til hurtigere kræftpakkeudredning indenfor hoved- og halskræftområdet og dels
de bedre kræftpakke målepunkter i enkelte andre regioner,
har formålet med dette projekt været at opnå en fuldstændig
overholdelse af udredningsgarantien med den mest optimale kræftudredning fokuserende på patientens forventninger
uden faglig kvalitetsforringelse.
RESULTAT
Ved tværfagligt samarbejde indenfor klinikken og med andre
klinikker på hospitalet har vi opnået følgende resultater:
• mere effektiv henvisning til klinikken fra praktiserende
ØNH-speciallæger
• væsentlig hurtigere udredningstid med samtlige under­
søgelser foretaget på kun en enkelt dag:
• ØNH-undersøgelse
• fiberskopi
• ultralydsundersøgelse
• sygeplejerskesamtale + blodprøve
• finnålsbiopsi (FNA) + biopsi (frys) med svar indenfor 1 time
• evt. gentagelse af FNA + svar
• drop-in røntgen af thorax
• drop-in ortopan
• bestilling af diverse scanningsundersøgelser
• operabilitetsvurdering
• booking til operation
• anæstesitilsyn
• klargøring
• hurtigere tandsanering
• hurtigere MDT-konference
• udvidet MDT-konference
• hurtigere stråleterapi/kirurgi
PROCES
I projektet er anvendt tid til indhentning af inspiration og ideer, indsamling og analyse af eksisterende data, strategiplanlægning og udarbejdelse af ressourceforbrug, ”salg” af ideen
til beslutningstagere, foldere med patientinformation til udlevering hos den praktiserende speciallæge, planlægning af
overgangsperiode og endelig implementering (start d. 1/11
2013), samarbejdsaftaler på tværs af Rigshospitalets klinikker, information til og involvering af medarbejdere på tværs af
ØNH-klinikkens matrikelafsnit (dvs. medinddragelse af ØNH
på Gentofte Hospital mhp. overordnet omorganisering af andre patientforløb i klinikken), evalueringsmøder, finjustering af
setup, fortsat monitorering af data. Sideløbende har patienttilfredshedsundersøgelse været foretaget.
PERSPEKTIV
For succesfuld gennemførsel har stram overordnet styring
med medarbejderinddragelse været betydningsfuldt, herunder uddelegering af opgaver. Vigtigst har været en fælles
tro på det mulige i at opnå målet med patienten i centrum
indenfor tidsplanen. Her har ikke mindst vores samarbejdspartnere båret væsentlige byrder og uden dem ville projektet
ikke kunne lade sig gøre. En kontinuerlig daglig overvågning af
antallet af henviste kræftpakkepatienter foretages, idet der
hver måned henvises omkring 200 patienter i kræftpakkeforløb med daglig stor variation i antal af henviste patienter. Efterfølgende er yderligere indført en ugentlig ”oprydningsdag”
for sikring af muligheden for hurtige henvisninger.
Omkostningerne har været en ret minimal ressourcetilførsel
(to stillinger) foruden den større omorganisering.
Klinikken har fremadrettet vision om tilsvarende projekt indenfor den kirurgiske behandlingsdel, hvor væsentlige udfordringer imødeses.
Forløbet er samlet effektiviseret med 6-8 dage. Yderligere er
opnået 2-4 dage i sparet ventetid på udredningen.
63
KVALITETSPRIS 2014
KVALITETSPRIS 2014
Klinik for Vækst og Reproduktion,
Rigshospitalet
Ny analysemetode – bedre diagnostik
og behandling
Måling af kønshormoner hos børn med ny
ultrasensitiv analysemetode
- Ny analysemetode til sikring af højeste kvalitet
i diagnostik og behandling af børn med vækstog pubertetsforstyrrelser
Yderligere info
Tue Søeborg og Trine Holm Johannsen
tue.soeeborg@regionh.dk og
trine.holm.johannsen@regionh.dk
64
FORMÅL
Formålet med indeværende projekt har været at udvikle en
LC-MS/MS-baseret analyse-metode til måling af udvalgte
kønshormoner til sikring af højeste kvalitet i udredning og behandling af børn med vækst- og pubertets-forstyrrelser.
RESULTAT
Der er opstillet seks målsætninger – én for hver projektfase:
Udvikling, validering, implementering og publikation af
specifik og ultrasensitiv metode til samtidig analyse af
fem udvalgte kønshormoner.
Øget sikkerhed for korrekt koncentrations-bestemmelse
efter sammenligning af mere end 750 serumprøver med
ny og hidtidig immunbaseret metode.
Etablering af normalområde for analysen baseret på
mere end 1000 raske børn og unge. Normalområdet,
som er inddelt efter køn, alder og pubertetsudvikling, er
beskrevet og indsendt til publikation.
Øget klinisk kvalitet på baggrund af mere præcis måling af
kønshormoner i blodbanen hos børn i en yngre alder end
sammenlignet med hidtidige metoder, hvilket muliggør
hurtigere iværksat behandling. Dette resultat er accepteret til publikation.
Analysemetoden kan indstilles til akkreditering af den
Danske Akkrediterings- og Metrologifond (DANAK), når
databehandling fra igangværende stabilitetsforsøg er afsluttet i løbet af foråret 2014.
Krav fra internationale tidsskrifter om brug af massespektrometri-baserede metoder til analyse af kønshormoner
er imødekommet, idet foreløbigt fire videnskabelige artikler er accepteret til publikation.
PROCES
Projektforløbet var som følger:
Fra 2000 – 2009: Indsamling af blodprøver og klinisk undersøgelse af raske børn og unge fra afdelingens eksisterende
kohorter, hvoraf mere end 1000 prøver blev udvalgt til etablering af normalområde.
Forår 2011 – sommer 2012: Udvikling og validering af analysemetode.
Efterår 2012 – forår 2013: Analyse af prøver til etablering af
normalområde.
Februar 2013: Publikation af analysemetode.
November 2013: Implementering af analyse-metode som
rutineanalyse.
Januar 2014: Indsendelse af normalområde til publikation.
Februar 2014: Indsendelse til DANAK mhp. akkreditering af
analysemetoden.
PERSPEKTIV
Den nye LC-MS/MS-metode har medført en mere præcis måling af kønshormoner hos børn i en yngre alder sammenlignet
med hidtidige metoder. Som noget nyt afgives alle målinger
endvidere i forhold til en vel-karakteriseret børnepopulation.
Anvendelsen af den nye metode muliggør en sikker og effektiv diagnostik og behandling, idet antallet af blodprøvekontroller hos det enkelte barn kan reduceres og medicin-doseringen optimeres.
65
KVALITETSPRIS 2014
KVALITETSPRIS 2014
Rigshospitalet
Optimering af smertebehandling
FORMÅL
Formålet med projektet var at indføre en smerteprotokol,
der sikrer en døgndækkende smertebehandling til alle ØreNæse-Hals (ØNH)-kirurgiske patienter gennem hele det perioperative forløb.
Indførelse af en smerteprotokol til alle
Øre-Næse-Hals kirurgiske patienter
RESULTAT
En indledende dataindsamling på 46 ØNH-kirurgiske patientforløb viste, at en stor del af patienterne ikke modtog
en døgndækkende smertestillende behandling. Der manglede struktur og konsensus i smertebehandlingen, som var
afhængig af personalets holdninger og erfaringer. Der var en
meget skarp opdeling mellem anæstesiens ansvar for smertebehandlingen og kirurgernes, hvilket fx. gav et ”hul” i smertebehandlingen fra patienten blev udskrevet fra opvågningen
til morgenen efter operationen, hvor der blevet gået stuegang ved ØNH-kirurg. Medicin til smertegennembrud blev
ordineret telefonisk.
Yderligere info
Birgitte Kitter
birgitte.kitter@regionh.dk
Pernille Lykke Petersen
pernille.lykke.petersen@regionh.dk
66
PERSPEKTIV
Implementering af smerteprotokollen har medført et kvalitetsforbedring af patientbehandlingen, øget patientsikkerheden og har i klinikken givet øget fokus på klargøring af operationspatienterne på sengeafsnittet inklusiv smertevurdering
og behandling.
EAS har fået en vigtig erfaring med udarbejdelse og implementering af en smerteprotokol til en stor heterogen gruppe
af kirurgiske patienter.
En tværfaglig smerteprotokol blev implementeret og en måned efter opstart af smerteprotokollen viste en audit at 70 %
af alle ØNH-kirurgiske patienter fulgte smerteprotokollen gennem hele indlæggelsen.
PROCES
Enhed for Akut Smertebehandling (EAS) var ansvarlig for den
overordnede processtyring. EAS faciliterede tværfagligt samarbejde og sikrede dialog, derved blev myter om de ”andre”
faggrupper nedbrudt. EAS var vedholdende også i den mere
kaotiske fase i implementeringen og sikrede en løbende dialog, hvor alle medarbejdere havde mulighed for at gøre opmærksom på forbedringspotentiale og løsninger. EAS underviste involveret personale i akut smertebehandling og i den
nye smerteprotokol. Der blev udarbejdet en døgn til døgn
oversigt med et overskueligt layout.
67
Region Hovedstaden
Kongens Vænge 2
3400 Hillerød
Telefon: 3866 5000
www.region.dk
Layout:
RegionH Design · 17784