PALLEDISTRIBUTION I DK

Informationsguide
Sådan etablerer du
virksomhed i Grønland
5. udgave
Oktober 2011
Indhold
1. Generelle oplysninger
1.1 Indledning
1.2 Det politiske system
1.3 Lovgivning og retssystem
1.4 Infrastruktur
1.5 Klima
1.6 Skatte- og Velfærdskommissionen
2.Virksomhedstyper
2.1 Datterselskab
2.2 Registreret filial
2.3 Repræsentationskontor
2.4 Særlige krav gældende for virksomheder,
der har opnået licens efter råstoflo-ven og deres underleverandører
3. Forpligtelser og ansvarsområder for bestyrelse og direktion
3.1 Ledelse opdelt i bestyrelse og direktion
(i ApS kræves kun et ledelsesorgan)
3.2 Ledelsesorganernes forpligtelser
3.3 Ledelsesorganernes særlige forpligtelser
4. Regnskabs- og revisionsmæssige krav
4.1. Generelle krav
4.2. Bogføring
4.3 Revision
4.4 Kapitaltab
4.5 Lån til udenlandske moderselskaber o.l.
4.6 Ledelsesansvar
5. Oprettelse af et A/S eller ApS
5.1 Stiftelse af et selskab
5.2 Køb af aktier/anparter i et skuffeselskab
5.3 Stiftelsesomkostninger
6. Oprettelse af en registreret filial
6.1 Datterselskab eller registreret filial
6.2 Skattepligt for kortfristede aktiviteter – faste driftssteder
7.Selskabsbeskatning
7.1 Grundlæggende principper for selskabsbeskatning
7.2 Opgørelse af skattepligtig indkomst
7.3 Skattemæssige afskrivninger
7.4 Forholdet mellem selskabsskat og udbytteskat
7.5 Skattemæssige underskud
7.6 Koncerninterne transaktioner og royalty
7.7 Interne afregningspriser
7.8. Regler vedrørende tynd kapitalisering
8. Betaling af selskabsskat, moms og afgifter, AMA og personskat
8.1 Betaling af selskabsskat
8.2 Moms og afgifter
8.3 AMA-ordning og AEB
8.4 Personskat
8.5 Beskatning af medarbejdere
8.6 Dobbeltbeskatningsoverenskomster
Nyttige adresser
4
4
4
4
4
5
5
7
7
8
9
9
10
10
10
10
12
12
12
12
13
13
13
14
14
15
15
16
16
19
20
20
20
20
22
22
22
22
22
23
23
23
23
23
24
26
27
Sådan etablerer du virksomhed i Grønland
Nuuk, 1. oktober 2011
Denne vejledning indeholder grundlæggende oplysninger om, hvordan du opretter virksomhed i Grønland.
Formålet med vejledningen er at give især udenlandske investorer et samlet overblik over de særlige selskabs- og
skatteregler, der gælder for Grønland.
De grønlandske skatteregler er de seneste år ændret på en række områder, idet politikere og myndighederne især har
fokus på at tilpasse skattereglerne til de særlige forhold, der gør sig gældende på olie- og mineralområdet.
Inatsisartut nedsatte i 2009 en skatte- og velfærdskommission, som fik til opgave at komme med forslag til Grønlands
fremtidige skatte- og velfærdspolitik. Kommissionen afleverede sin rapport i foråret 2011, og vi forventer, at der i
efteråret 2011 og i 2012 vil være en grundig debat herom, hvorefter der vil blive truffet endelige politiske beslutninger, og lovgivningen tilpasses i forhold hertil.
Endvidere er der initiativer i gang for at ændre og tilpasse den Grønlandske næringslov.
Denne vejledning er ment som en generel vejledning, der tager udgangspunkt i den grønlandske lovgivning, som
gælder pr. 1. oktober 2011. Vi gør derfor opmærksom på, at dele af lovgiv-ningen/fortolkningen deraf kan være ændret, når du læser denne vejledning. Deloitte påtager sig intet ansvar for eventuelle tab, der måtte opstå som følge af
brug af de givne oplysninger. Vi anbefaler derfor at søge specifik, faglig rådgivning, inden der træffes beslutninger.
Deloitte rådgiver gerne om, hvordan man driver virksomhed i Grønland, og interesserede læsere kan med fordel kontakte vores kontor i Nuuk eller København.
Vi modtager gerne kommentarer til vejledningen, der vil blive inddraget, når den næste udgave udsendes.
Deloitte
Statsautoriseret Revisionsaktieselskab
Claus Bech
Statsautoriseret revisor
cbech@deloitte.dk
1.Generelle oplysninger
1.1 Indledning
Grønland er verdens største ø og dækker et areal på
2.166.086 km², hvoraf kun 410.449 km² er isfrit. Det
betyder, at cirka 81 % af øen er dækket af is. Geografisk
set hører Grønland til det nordamerikanske kontinent,
mens øen rent geopolitisk hører til Europa. Grønland har
et indbyggertal på 57.000, hvoraf ca. 15.000 bor i hovedstaden Nuuk.
Grønland, hvis officielle navn er Kalaallit Nunaat (grønlændernes land), er ligesom Færøerne en del af det danske rigsfællesskab.
Med indførelsen af det grønlandske hjemmestyre i 1979
overdrog den danske stat selvbestemmelsesretten og
dermed det politiske ansvar til de grønlandske myndigheder, der ved samme lejlighed overtog både det økonomiske og administrative ansvar for en række opgaver.
Fra den 21. juni 1979 har Grønland således haft både
den lovgivende og udøvende magt.
1.2 Det politiske system
1.2.1 Historie
Den 21. juni 2009 (Grønlands nationaldag) skiftede
Grønland status fra hjemmestyre til selvstyre under det
danske rigsfællesskab.
Det grønlandske folkestyre er baseret på et Landsting
med 31 medlemmer, der vælges for en periode på maksimalt fire år. Landstinget er den øverste, lovgivende
myndighed. Den administrative ledelse af landet (Landstyret) vælges af Landstinget og består typisk af 5-8
medlemmer. I øjeblikket er landet inddelt i fire kommuner, hvor folkevalgte kommunalpolitikere varetager den
lokale, politiske ledelse.
Gennem 1980’erne og i starten af 1990’erne fik hjemmestyret overdraget ansvaret for en række meget store
og komplekse områder:
Det grønlandske hjemmestyres økonomi skulle baseres
på egne indtægter i form af såvel skatter og afgifter som
bloktilskud fra den danske stat, der svarede til det beløb,
staten havde brugt på de pågældende områder i årene
forud for overdragelsen til hjemmestyret.
4
Den danske stat har dog stadig ansvaret for en række
områder. Det gælder udenrigspolitik, forsvar og sikkerhed, fængsling og prøveløsladelse, arbejdsmiljø og dele
af de veterinære tjenester samt en række danske institutioner, der udfører særlige opgaver i det grønlandske
samfund. Det gælder fx De Nationale Geologiske Undersøgelser for Danmark og Grønland (GEUS), Kommissionen for Videnskabelige Undersøgelser i Grønland
(KVUG), Den Civile Luftfartsmyndighed, Søfartsstyrelsen
og Dansk Meteorologisk Institut (DMI).
En af de store ændringer ved skiftet fra hjemmestyre til
selvstyre er, at administrationen af mineralressourcer nu
udelukkende er et grønlandsk anliggende.
Råstofdirektoratet i Nuuk har fra 1. juli 1998 varetaget
administrationen af mineralressourcer i Grønland.
1.2.2 Det Europæiske Fællesskab (EF)
Grønland blev som led i rigsfællesskabet med Danmark
indlemmet i Det Europæiske Fællesskab i 1973. I 1985
besluttede hjemmestyret dog at træde ud af EF igen.
1.3 Lovgivning og retssystem
Som det fremgår ovenfor, har Grønland stærke bånd til
Danmark, hvilket også gælder lovgivning og retssystem.
En række områder er en direkte indførelse af danske
regler, og lovgivningen på en lang række områder, hvor
Grønland har ret til at lovgive, er inspireret af tilsvarende
dansk lovgivning. Principperne bygger i overvejende
grad på fortolkningsbaseret ret.
Retssystemet er indrettet således, at der altid er mulighed for at få behandlet en sag ved to retlige instanser.
Danmark varetager indtil videre retssystemet. Højesteret
er beliggende i Danmark.
1.4 Infrastruktur
1.4.1 Telefoni
Tele Greenland A/S (100 % ejet af Grønlands Hjemmestyre) har monopol på telefoni i Grønland. Telefoni i
Grønland er baseret på kombinationen af en kystlang
radiokæde og satellitforbindelser, som transmitterer
både data og almindelig telefoni. Som alle andre steder
i verden er mobiltelefoni (GSM) meget udbredt, her­
under GPRS (dataoverførsel via mobiltelefon) og Iridum
(satellitbaseret telefoni, som kan anvendes på steder
uden mobildækning).
I marts 2009 tog Tele Greenland et nyudlagt søkabel i
brug, som forbinder Grønland med både Nordamerika
og Europa. Ud over at have en langt større kapacitet
forventes søkablet også at give højere hastighed og
hurtigere svartider på internettet.
1.4.2 Godstransport
Langt størstedelen af alt gods transporteres ad søvejen.
Royal Arctic Line A/S (100 % ejet af Grønlands Hjemmestyre) har koncession på søfragt til og fra alle grønlandske byer og bygder. Langt størstedelen af alt gods importeres og eksporteres via ruten til Ålborg, hvorfra der
er forbindelse til det øvrige udland. Royal Arctic Line A/S
har dog enkelte direkte forbindelser til Island og Canada. Specialtransport, herunder eksempelvis transport af
malm, ligger uden for koncessionen.
1.4.3 Fly
Internationale flyvninger til Grønland sker primært via
Kangerlussuaq, men det er også muligt at flyve til Grønland via Narsarsuaq i Sydgrønland og Kulusuk i Østgrønland. Al indenrigstrafik afvikles af Air Greenland A/S (ejet
i fællesskab af Grønlands Hjemmestyre, den danske stat
og SAS).
1.6 Skatte- og Velfærdskommissionen
Vi har i dette afsnit opridset grundtrækkene på skatteområdet i det forslag, som Skatte- og Velfærdskommis­
sionen har foreslået.
Det er væsentligt at understrege, at der på nuværende
tidspunkt ikke er konkrete forslag til lovgivning, og vi
forventer, at der vil være områder, der vil ende med et
væsentligt andet indhold end de forslag, som kommissionen foreslår, ligesom der vil være et tidsmæssigt element i hastigheden, hvormed forslag vil blive fremsat
og vedtaget i Inatsisartut.
Skatte- og Velfærdskommissionen foreslår en omlægning af skattesystemet ud fra følgende
principper:
•Enklere skatteregler – gør det lettere for borgere og
virksomheder og reducerer behovet for kontrol.
•En bred skattebase – sikrer ensartethed i beskatningen, styrker omfordelingen og mindsker skadevirkningerne ved beskatning.
•Begrænsede undtagelsesmuligheder gør skattesystemet mindre kompliceret og mindsker den administra­
tive byrde.
•Skattesystemet skal fremme beskæftigelse.
Internationale flyvninger går primært til København. I
sommerperioden afvikles en mindre del af trafikken via
Island.
1.5 Klima
Overordnet set er det grønlandske klima arktisk. Det betyder, at gennemsnitstemperaturen selv i årets varmeste
måned ikke kommer over +10 °C. I de dale, der ligger i
forlængelse af de dybeste fjorde, kan gennemsnitstemperaturen dog godt komme et par grader over +10° C.
På grund af landets enorme areal er der store klimaforskelle mellem Nord- og Sydgrønland. Men der er også
store temperaturforskelle mellem kystområderne, navnlig mellem områder med åbent hav året rundt og de
områder, der ligger længere inde i landet.
Informations guide Sådan etablerer du virksomhed i Grønland 5
Hovedpunkter i Skatte- og Velfærdskommissionens forslag på skatteområdet:
•Lønindkomst beskattes på simpel vis:
–Alle fradrag smeltes sammen i et samlet bundfradrag i indkomsten – 58.000 kr. årligt pr. person med
mulighed for overførsel mellem ægtefæller.
–Alle lavt beskattede og skattefrie indkomster gøres
skattepligtige – herunder skattefri feriefrirejser, personaleboliger, telefon, bil mv.
–Fradrag for indbetalinger til arbejdsmarkeds- og private pensioner fjernes – til gengæld gøres udbetalinger fra arbejdsmarkeds- og private pensionsordninger skattefrie.
–Lavere skat på arbejde – 37 %.
•Alle former for kapitalindkomst gøres skattepligtige og
beskattes alle med 27 %. Denne lavere procent tager
højde for inflation. Afkast af pensionsopsparing beskattes med 15 %.
•Erhvervsbeskatning:
–Loft over fradrag for renteudgifter. Kun renteudgifter svarende til en standardrente beregnet af virksomhedens ikke-afskrevne aktiver, varelagre mv. kan
trækkes fra. Dette modvirker bl.a. tynd kapitalisering.
–Afskrivningsreglerne normaliseres. Straksafskrivning,
overskudsafskrivning samt afskrivning af boligejendomme afskaffes.
–Skattesatsen for selskaber bliver ligesom for selvstændigt erhvervsdrivende og lønmodtagere 37 %.
Indkomst beskattes kun i ét led, og aktieudbyttet af
og aktiefortjenester på aktier i grønlandske selskaber
beskattes ikke hos aktionæren.
–Ressourceafgifter på levende ressourcer såsom rejer
og fisk forhøjes.
•Øget brug af miljøafgifter.
Kiffaq
Ifølge SkatteAccording
to the
og Velfærdskommissionen
Tax and Welfare Commission,
skaber the
det existing
nuværende
tax system
skattesystem
places tungt
a heavy
ogadministrative
besværligt admini­
burden
on citizens
strativt
arbejde
and for
enterprises
den enkelte
as well
borger,
as the
forpublic
virksomhederne
sector.
og for den offentlige sektor.
Kommissionens
The
Commissionforslag
proposes
er ata future-oriented,
anvende det fremtidssikrede,
IT-based system
it-baserede
referred ”Kiffaqsystem”.
to as the Kiffaq system.
Lønindkomst
Earned
ogincome
and transferfraincome
overførsler
det offentlige
from thesom
state
f.eks.
suchoffentlig
as benefits,
støtte,
pension
pension
andogrent
boligsikring
subsidiesgår
willind
be på
paid
borgerens
into the citizen’s
konto
iaccount
Kiffaqsystemet.
in Kiffaq.Fra
Tax,
denne
rent, konto
waste betales
collection
dercharges,
automatisk
pension
skat, contributions
husleje, renovationsudgifter,
etc. will be paidpensionsbidrag
from this accountogautomatically,
mv.,
borgeren harproviding
dermed umiddelbart
the citizen with
overblik
an overview
over, hvad
of der
the er
money
til rådighed
left in his
til andre
account
formål.
available for
other purposes.
Ifølge Skatte- og Velfærdskommissionen vil dette system være nemmere at anvende for både borgere og
The Tax and Welfare
virksomheder.
For borgerne
Commission
er alt samlet
believesétthat
sted,
this
hvilket
system
gørwill
detmake
nemtitat
easier
skabeforsigcitizens
et overblik.
and enterprises
to get an overview of their financial obligations as they are all gathered in one system.
Virksomhederne skal ifølge rapporten ikke længere beregne og indbetale skat for deres ansatte, idet de
According
blot
skal indbetale
to the report,
bruttoløn
enterprises
til Kiffaqsystemet,
are no longer
somobliged
herefter
tosikrer
calculate
fordeling
or paymellem
tax formedarbejder,
their employees
skatte­
as
enterprises only
myndigheder
osv.
have to pay gross salaries and wages into Kiffaq, which then allocates them among the
employees, the tax authorities etc.
6
2.Virksomhedstyper
Et udenlandsk selskab kan påbegynde erhvervsmæssig
aktivitet i Grønland enten via:
•et datterselskab
•en registreret filial
•et repræsentationskontor
•en skattepligtig enhed.
Begge selskabstyper skal registreres hos Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen og får tildelt et selskabs-nummer. Endvidere tildeles nye selskaber automatisk et GER-nummer.
De krav, der gælder for henholdsvis et A/S og et ApS,
er stort ens. Der er dog enkelte undtagelser.
De væsentligste forskelle vedrører:
De regler, der gælder for datterselskaber og registrerede
filialer, er fastlagt i selskabsloven.
Joint venture-systemet er også en velkendt forretningsstruktur, der benyttes til at skabe et tæt samarbejde mellem udenlandske og grønlandske virksomheder. Et joint
venture kan oprettes som et interessentskab. Et interessentskab er ikke defineret i loven og reguleres således
kun af den aftale, der er indgået mellem parterne. Et
joint venture kan også struktureres som fælles selskabsdeltagelse i et grønlandsk datterselskab.
Endelig gælder der helt særlige regler for virksomheder,
der i overensstemmelse med råstofloven har opnået en
efterforsknings- eller udnyttelseslicens.
For alle virksomhedstyper gælder det, at den grønlandske virksomhed skal registreres i Det Grønlandske
Erhvervsregister (GER) og efterfølgende tilmelde sig
arbejdsgiverregisteret, hvis virksomheden har eller vil
få ansatte.
2.1 Datterselskab
Juridisk set er et datterselskab en uafhængig virksomhed. Aktionærernes ansvar er begrænset til aktiekapitalen, dvs. den investerede kapital.
Ifølge selskabsloven er to selskabstyper tilladt, idet et
selskab enten kan oprettes som et aktieselskab (A/S) eller
et anpartsselskab (ApS).
2.1.1 Aktiekapital
Et A/S skal have en aktiekapital på mindst 500.000 kr.
Hele aktiekapitalen skal være indbetalt, før selskabet kan
blive registreret. Aktiekapitalen kan indbetales kontant
eller som apportindskud. Et A/S kan eje op til 10 % af
egne aktier.
Et ApS skal have en anpartskapital på mindst 125.000
kr. Hele anpartskapitalen skal være indbetalt, før anpartsselskabet kan blive registreret. Anpartskapitalen kan
indbetales kontant eller som apportindskud. Der udstedes ikke anpartsbeviser. Et ApS kan ikke eje nogen af
sine anparter.
2.1.2 Stiftere
Der kræves mindst én stifter for at oprette et A/S.
Mindst én af stifterne skal være bosiddende i Grønland.
Økonomi- og Erhvervsministeriet kan dog give dispensation fra dette krav. Stifterne skal være myndige og må
ikke være erklæret konkurs.
En stifter må gerne være en juridisk person med bopæl
i Grønland. Stifterne er ikke underlagt krav om tegning
af aktiekapital.
Der kræves mindst én stifter for at oprette et ApS.
En stifter skal være myndig og må ikke være erklæret
konkurs. En juridisk person må gerne være stifter. Stifterne er underlagt kravet om tegning af hele anpartskapitalen, om end det er tilstrækkeligt, at kun én af stifterne
tegner.
Informations guide Sådan etablerer du virksomhed i Grønland 7
2.2 Registreret filial
Normalt må et udenlandsk selskab under visse betingelser oprette en registreret filial i Grønland.
Det er en betingelse, at selskabet er lovligt registreret i
hjemlandet. Desuden gives der kun tilladelse til at oprette en filial, hvis moderselskabet er registreret i EU, Norden, USA eller Canada.
Endvidere skal den grønlandske aktivitet have en vis tidsmæssig udstrækning for at kunne blive registreret som
filial.
Juridisk set bliver en registreret filial ikke betragtet som
en uafhængig virksomhed, men som en afdeling af en
uafhængig virksomhed (hovedkontoret). Hovedkontoret
hæfter ubegrænset for hele filialens gæld.
8
Ifølge selskabsloven og næringsloven er registrerede filialer underlagt visse juridiske krav, herunder kravet om at
være registreret hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og
Det Grønlandske Erhvervsregister (GER).
Der gælder ingen regler for filialers kapital.
En registreret filial skal have en eller flere filialdirektører,
der udpeges af hovedkontoret. Filialdirektørerne skal
være bosiddende i Grønland. Ikke-grønlandske borgere
kan dog hos Grønlands Selvstyre søge om at blive udpeget som direktør.
En filial af et udenlandsk selskab er ikke underlagt krav
om at udarbejde og aflægge årsregnskab, hvorfor filialer
heller ikke har revisionspligt. Dog er filialer underlagt
bogføringsreglerne og skal skattemæssigt set overholde
de regler, der er fastsat i bogføringsloven.
Filialdirektøren skal indsende en certificeret kopi af det
udenlandske selskabs reviderede årsregnskab til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest fem måneder og tre
uger efter udgangen af regnskabsåret. Det udenlandske
årsregnskab vil være tilgængeligt for offentligheden.
Det er vigtigt at understrege, at manglende opfyldelse
af indsendelseskravet medfører, at filialen bliver tvangsopløst af myndighederne.
Endvidere er det væsentligt at understrege, at filialen
ikke må starte virksomhed i Grønland, før endelig registrering har fundet sted.
2.3 Repræsentationskontor
Når et udenlandsk selskab ønsker at etablere sig i Grønland, starter det ofte med at åbne et repræsentationskontor, da et sådant giver det udenlandske selskab en fysisk
tilstedeværelse på markedet uden at skulle overholde de
forpligtelser og administrative krav, der følger af at oprette et grønlandsk selskab eller en grønlandsk filial.
2.4 Særlige krav gældende for virksomheder,
der har opnået licens efter råstoflo-ven og deres
underleverandører
Udenlandske selskaber, der opnår en efterforskningslicens efter råstofloven, opnår generelt en vis lempelse
i forhold til filialbestemmelserne, der indebærer, at
”filialen” ikke behøver at blive registreret efter reglerne
i næringsloven eller selskabsloven. Tilsvarende gælder
der lempelser for sådanne licenshaveres underleveran­
dører. Begge typer virksomhed skal dog registreres i
GER-registeret.
I skattemæssig henseende betragtes en efterforsknings­
licens som en skattepligtig enhed på lige fod med et fast
driftssted i Grønland, hvilket bl.a. betyder, at der hvert år
skal indsendes selvangivelser.
Selskaber med en efterforsknings- eller udnyttelseslicens
kan i overensstemmelse med råstofloven fremføre skattemæssige underskud uden at være underlagt tidsmæssige begrænsninger.
Hovedformålet med et repræsentationskontor er at yde
markedsføringsmæssig bistand ifm. de produkter og/eller ydelser, som det udenlandske selskab sælger til sine
grønlandske kunder.
Det faste driftssted har ligeledes betydning for efterforskeres skattepligt over for Grønland, da de som udgangspunkt vil blive betragtet som ansatte i en grønlandsk virksomhed. Se også afsnit 8.5.
Juridisk set er et repræsentationskontor hverken defineret eller reguleret og er heller ikke underlagt nogen lovkrav. I skattemæssig henseende betragtes et repræsentationskontor ikke som det udenlandske selskabs faste
driftssted. For at opretholde denne skattemæssige stilling må repræsentationskontoret (eller repræsentanterne) dog hverken indgå salgsaftaler eller udføre nogen
form for eftersalgservice.
Udnyttelseslicenser gives som udgangspunkt kun til selskaber, der er registreret i Grønland (dvs. et A/S eller et
ApS).
Det er muligt at omdanne et fast driftssted til et selskab
efter en række særlige bestemmelser herfor – se afsnit
5.1. for yderligere oplysninger herom.
Informations guide Sådan etablerer du virksomhed i Grønland 9
3.Forpligtelser og ansvarsområder
for bestyrelse og direktion
3.1 Ledelse opdelt i bestyrelse og direktion
(i ApS kræves kun et ledelsesorgan)
Et A/S skal have en bestyrelse, og der skal være mindst
tre bestyrelsesmedlemmer. Der er ikke bopælskrav for
direktions- og bestyrelsesmedlemmer. Udenlandske virksomheder skal dog være særlig opmærksomme på deres
hjemlands regler, idet regler om ledelsens reelle sæde
kan betyde, at den grønlandske virksomhed har domicil
i to lande og dermed også er skattepligtig i det land,
hvor ledelsen har sæde, hvis dette ikke er reguleret af
en dobbeltbeskatningsoverenskomst.
Bestyrelsen skal udpege en direktion, der består af
mindst én direktør. Bestyrelsesmedlemmer er som nævnt
ikke længere underlagt krav om bopælspligt. Direktøren
kan blive valgt til bestyrelsen, men må ikke vælges til bestyrelsesformand. Hovedparten af bestyrelsen skal bestå
af personer, der ikke er direktører i selskabet. Det er et
krav, at bestyrelsesmedlemmer og direktører skal være
myndige. Bestyrelsesmedlemmer og selskabets direktører skal registreres hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
sammen med deres fuldmagtsforhold som foreskrevet i
selskabets vedtægter. Hvis der sker ændringer i bestyrelsens og/eller direktionens sammensætning, skal sådanne
ændringer oplyses til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
senest to uger, efter de har fundet sted.
Bestyrelsen og direktøren har fælles ansvar for selskabets ledelse.
Et ApS kan enten have en bestyrelse eller en direktion
eller begge dele. Har det begge dele, er det bestyrelsen,
der har det overordnede ansvar for selskabets ledelse.
Dog skal et ApS have en bestyrelse, hvis det har mere
end 35 ansatte i en sammenhængende periode på tre
år.
3.2 Ledelsesorganernes forpligtelser
I et A/S og et ApS med både bestyrelse og direktion er
bestyrelsen ansvarlig for at føre tilsyn med direktionen,
fastlægge virksomhedens overordnede politikker, sikre,
10
at bogføringen udføres i overensstemmelse med relevante lovkrav, sikre, at formueforvaltningen udføres på
passende vis, og træffe beslutninger om ekstraordinære
transaktioner.
Direktionen er ansvarlig for selskabets daglige ledelse.
I et ApS med kun ét ledelsesorgan er det selskabets
øverste ledelsesorgan, der skal udføre alle de ledelsesmæssige opgaver, en bestyrelse og direktion varetager.
Den bredde og fleksibilitet, der kendetegner de grønlandske regler vedrørende en bestyrelses og en direk­
tions forpligtelser og ansvarsområder, har til formål at
give det enkelte selskab rigeligt med råderum til selv at
bestemme, hvilke beføjelser de enkelte ledelsesorganer
hver især skal have.
3.3 Ledelsesorganernes særlige forpligtelser
3.3.1 Ejerfortegnelse
Umiddelbart efter at have stiftet et selskab skal bestyrelsen i et A/S og det øverste ledelsesorgan i et ApS udarbejde en fortegnelse over ejere med information om den
enkelte ejers navn og adresse samt det antal aktier/anparter, vedkommende ejer. Bestyrelsen/det øverste ledelsesorgan er forpligtet til at opdatere ejerfortegnelsen.
3.3.2 Forretningsorden
Bestyrelsen i et A/S skal udarbejde og vedtage en specifik forretningsorden, hvori de nærmere bestemmelser
om udførelsen af dens hverv fastsættes. En forretningsorden er ikke offentligt tilgængelig.
Der er ikke krav om, at en eventuel bestyrelse i et ApS
skal udarbejde og vedtage en forretningsorden. Det er
dog kutyme, at der vedtages en forretningsorden i
ApS’er med tostrenget ledelse.
3.3.3 Indkaldelse til generalforsamling
Bestyrelsen i et A/S og det øverste ledelsesorgan i et ApS
er forpligtet til at indkalde til ordinære generalforsamlinger og til en ekstraordinær generalforsamling, hvis
det viser sig nødvendigt at afholde en sådan. Generalforsamlinger kan også afholdes uden for Grønland. Ofte
afholdes generalforsamlingerne, uden aktionærerne/-
anpartshaverne er til stede, men hvor disse har givet en
fuldmagt, hvilket skal dokumenteres i mødereferatet.
Da bestyrelsen/det øverste ledelsesorgan også er forpligtet til at indsende en årsrapport til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest fem måneder og tre uger efter regnskabsårets udgang, skal generalforsamlingen afholdes
på et tidspunkt, der gør det muligt for bestyrelsen/det
øverste ledelsesorgan at indsende årsrapporten inden
for den angivne frist.
Ekstraordinære generalforsamlinger skal afholdes senest
14 dage, efter aktionærerne i et A/S, der ejer mindst 10
% af aktiekapitalen, har anmodet herom, og i et ApS når
det øverste ledelsesorgan, selskabets revisor eller en aktionær anmoder herom. Bestyrelsen/det øverste ledelsesorgan er forpligtet til at sikre, at disse krav overholdes.
Ved indkaldelse til ordinær generalforsamling skal der
gives mindst otte dages varsel (medmindre der er fastsat
et kortere varsel i selskabets vedtægter). En indkaldelse
til generalforsamling i et A/S kan ikke varsles tidligere
end fire uger, før generalforsamlingen afholdes.
3.3.4 Oplysning
Alle A/S’er og ApS’er er forpligtet til at indsende deres
stiftelsesoverenskomst, vedtægter og navnene på deres
bestyrelsesmedlemmer, direktører og revisorer til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, når de søger om at blive
registreret. Alle efterfølgende tilføjelser og ændringer
skal indsendes til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Disse
oplysninger gøres offentligt tilgængelige.
Bemærk, at alt materiale, der indsendes til styrelsen,
som hovedregel skal være på dansk.
Informations guide Sådan etablerer du virksomhed i Grønland 11
4.Regnskabs- og
revisionsmæssige krav
4.1. Generelle krav
Loven kræver, at en erhvervsdrivende virksomhed skal
registrere alle virksomhedens finansielle transaktioner i
overensstemmelse med god bogføringsskik. Mindstekravene til bogføring findes i bogføringsloven og i de forskellige bekendtgørelser og retningslinjer, som skattemyndighederne har udgivet.
Virksomheder, der er stiftet som et A/S eller ApS, skal
udarbejde en årsrapport, der indeholder en ledelsesberetning, en resultatopgørelse, en balance en pengestrømsopgørelse og relevante forklarende noter. Loven
foreskriver udarbejdelse af årsrapporter, ligesom den
også fastlægger layout, indhold og standardprincipper
for årsregnskabet. Den danske årsregnskabslovs bestemmelser er klassificeret efter virksomhedens størrelse. Som
udgangspunkt minder de danske regnskabsstandarder
meget om de internationale regnskabsstandarder (IFRS).
12
4.2. Bogføring
I 2008 kom den længe ventede opdatering af den grønlandske bogføringslov. Loven tillader nu, at bogføringsmateriale opbevares i en ubegrænset periode i de nordiske lande, og at det for indeværende og forrige måned
kan opbevares i andre lande på nærmere bestemte betingelser. Endvidere kan der søges om tilladelse til at opbevare regnskabsmateriale i en ubegrænset periode i andre lande. Generelt er der krav om, at bogføringspligtige
skal opbevare regnskabsmateriale for de foregående fem
regnskabsår.
4.3 Revision
Årsrapporten skal revideres af enten en statsautoriseret
eller en registreret revisor. De gældende grønlandske
revisionsstandarder tager udgangspunkt i de internationale revisionsstandarder (ISA).
Den reviderede årsrapport skal godkendes af ejerne
på generalforsamlingen og indsendes til Erhvervs- og
Selskabsstyrelsen. Derefter bliver årsrapporten gjort
tilgængelig for offentligheden.
4.4 Kapitaltab
4.4.1 Aktieselskab (A/S)
Hvis et aktieselskabs drift medfører, at der akkumuleret
set er et underskud svarende til mindst halvdelen af selskabet nominelle aktiekapital, skal bestyrelsen indkalde
til generalforsamling for at redegøre for selskabets økonomiske forhold. Om nødvendigt skal der træffes foranstaltninger for at retablere den mistede kapital, tilføre
selskabet ny kapital eller opløse det. Bemærk, at den
grønlandske selskabslov ikke kræver, at der træffes særlige foranstaltninger, og at Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
ikke kan opløse et A/S, hvis der ikke træffes foranstaltninger. Dog kan bestyrelsesmedlemmerne blive pålagt
erstatningsansvar, hvis en part lider tab på grund af de
økonomiske problemer.
4.4.2 Anpartsselskab (ApS)
Hvis et anpartsselskabs drift medfører, at der akkumu­
leret set er et underskud svarende til mindst halvdelen
af selskabets nominelle anpartskapital, skal det øverste
ledelsesorgan oplyse anpartshaverne om selskabets økonomiske forhold. Derudover skal det stille forslag til foranstaltninger, der skal træffes for at retablere den
mistede kapital eller tilføre selskabet ny kapital eller
fremsætte forslag om at opløse selskabet.
Hvis anpartskapitalen i et ApS er under 125.000 kr. efter
tabet, skal det øverste ledelsesorgan stille forslag om at
øge anpartskapitalen til minimum dette beløb eller at
opløse selskabet. Erhvervs- og Selskabsstyrelsen skal
modtage en udskrift af referatet senest syv dage, efter
anpartshaverne har behandlet det øverste ledelsesorgans forslag.
Hvis et ApS ikke er i stand til at retablere sin egenkapital,
efter det har mistet halvdelen af den, vil det blive opløst,
hvis Erhvervs- og Selskabsstyrelsen træffer beslutning
herom.
4.5 Lån til udenlandske moderselskaber o.l.
Det er ikke tilladt for et A/S eller ApS at yde lån til eller
stille sikkerhed for sine aktionæ-rer/anpartshavere,
bestyrelsesmedlemmer eller direktører. Disse restriktioner gælder ikke for lån, som et datterselskab yder til et
moderselskab i Grønland eller EU, eller kreditaftaler, der
følger af normale erhvervsmæssige transaktioner fore­
taget på sædvanlige betalingsvilkår.
4.6 Ledelsesansvar
Hvis et A/S eller ApS påføres et tab som følge af handlinger, som bestyrelsen og/eller direktionen har foretaget
eller undladt at foretage, kan de pågældende bestyrelsesmedlemmer eller direktører ifalde personlig hæftelse
over for selskabet eller tredjemand, i tilfælde af at skaden er påført selskabet som følge af forsætlig misligholdelse eller forsømmelse, jf. den grønlandske culpa-regel.
Efter grønlandsk lov benyttes culpa-reglen forskelligt, alt
efter i hvilken sammenhæng den finder anvendelse. I
forhold til bestyrelsesmedlemmers eller direktørers ansvar kræver culpa-reglen, at de pågældende bestyrelsesmedlemmer/direktører udfører deres opgaver omhyggeligt og korrekt. Forkerte beslutninger, der er truffet i god
tro og med rettidig omhu samt på grundlag af behørige
undersøgelser, kan ikke føre til erstatningsansvar (forretningssansreglen).
Hvis et bestyrelsesmedlem eller en direktør anses for
erstatningspligtig efter de grønlandske regler om ledelsesansvar, kan den skadeserstatning, bestyrelsesmedlemmet eller direktøren dømmes til at betale, reduceres, hvis
en sådan reduktion findes rimelig efter omstændighederne, navnlig med hensyn til skyldsspørgsmålet og
skadens omfang.
Hvis bestyrelsen eller direktionen derudover misligholder
sine forpligtelser, fx kravet om at udarbejde en ejerfortegnelse, kravet om, at et A/S skal udarbejde og vedtage
en forretningsorden, eller kravet vedrørende situationer,
hvor der tale om kapitaltab, kan de enkelte medlemmer
af bestyrelsen eller direktionen ifalde bødestraf.
Informations guide Sådan etablerer du virksomhed i Grønland 13
5.Oprettelse af et A/S eller ApS
En udenlandsk investor, der ønsker at oprette et datterselskab i Grønland, kan enten stifte et nyt selskab eller
købe aktierne/anparterne i et skuffeselskab.
selskabet overtage ansvaret og forpligtelserne vedrørende de aktiviteter, der udføres fra stiftelsesdatoen frem til
registreringsdatoen.
5.1 Stiftelse af et selskab
Stifterne skal udarbejde og underskrive en stiftelsesoverenskomst. Stiftelsesoverenskomsten skal også indeholde
et udkast til selskabets vedtægter.
Der kan nemt træffes aftale om at erhverve et driftsselskab fra den ene uge til den anden ved at benytte et
skuffeselskab. Dette forklares i det følgende.
Udkastet til selskabets vedtægter skal bl.a. indeholde
oplysninger om selskabets navn, hjemsted, formål,
aktie-/anpartskapital, bestyrelse, generalforsamling,
revisorer og regnskabsår.
Det er muligt at ændre vedtægterne efterfølgende, men
det er et krav, at aktionærerne/anpartshaverne skal vedtage ændringerne på en generalforsamling.
Derudover skal stiftelsesoverenskomsten indeholde oplysninger om stifternes navn og adresse, og for A/S’ers
vedkommende aktiernes tegningskurs og -frist samt fristen for indbetaling af indskudskapital.
Den formelle beslutning om at stifte selskabet træffes på
den første generalforsamling. Når stiftelsen er vedtaget,
skal aktionærerne/anpartshaverne godkende selskabets
vedtægter og vælge medlemmer til bestyrelsen samt
revisor.
Bestyrelsen er forpligtet til at registrere selskabet hos
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen inden for et halvt år (to
måneder hvis der er tale om et ApS) fra den dato, hvor
stiftelsesoverenskomsten blev underskrevet.
Et selskab, der er under stiftelse, dvs. et selskab, der
endnu ikke er registreret, betragtes ikke som en selvstændig virksomhed, hvorfor stifterne hæfter personligt
for selskabets aktiviteter. Selskabet bliver først en juridisk
enhed, når det er registreret. Når det er registreret, vil
14
5.1.1 Apportindskud af aktiver/en stifters/ejers salg
af aktiver
Det er muligt at oprette et nyt selskab ved at indskyde
aktiver, mod at der udstedes aktier/anparter i det nye
selskab. For at oprette et selskab gennem apportindskud
skal en række betingelser være opfyldt. Den vigtigste
betingelse er, at der skal udarbejdes en vurderingsberetning, der indeholder følgende dele:
1) En beskrivelse af det enkelte indskud
2) Oplysning om den metode, der er benyttet ved
vurderingen
3) En opgørelse over det vederlag, der er fastsat for
overtagelsen
4) En erklæring, hvori det angives, at den vurderede
værdi mindst svarer til det aftalte vederlag, herunder
den nominelle værdi af de aktier/anparter, der skal
udstedes med tillæg af eventuel overkurs.
Vurderingsberetningen skal udarbejdes af en uafhængig
part, hvilket normalt vil være en statsautoriseret revisor.
I visse tilfælde kan det dog være nødvendigt at inddrage
andre specialister for at få bekræftet vurderingen.
Vurderingen må tidligst foretages fire uger før den stiftende generalforsamling.
I de fleste tilfælde vil vurderingsberetningen være baseret på dokumenterede budgetter og en finansieringsplan.
Hvis der overføres større kapitalværdier fra en stifter eller
ejer inden for de første 24 måneder efter selskabets stiftelse, skal der også udarbejdes en vurderingsberetning
som nævnt ovenfor.
5.2 Køb af aktier/anparter i et skuffeselskab
Da det kan være temmelig tidskrævende at stifte et nyt
selskab, vælger mange i stedet at købe aktierne/anparterne i et skuffeselskab. Et skuffeselskab er et registreret
selskab, der ikke har foretaget nogen aktiviteter i sin
levetid.
Med købet af et skuffeselskab kan man oprette en virksomhed med det samme. Umiddelbart efter at købet er
gennemført, skal der afholdes en ekstraordinær generalforsamling med det formål at stemme for de ønskede
vedtægtsændringer og vælge nye bestyrelsesmedlemmer samt revisor.
Sådanne vedtægtsændringer vil normalt omfatte ændring af selskabets navn, formål og regnskabsår.
De ændringer, der vedtages på generalforsamlingen,
skal registreres hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen senest
fire uger (i visse tilfælde to uger) fra den dato, hvor ændringerne blev vedtaget.
5.3 Stiftelsesomkostninger
5.3.1 Stiftelse af et datterselskab
Den kapital, der mindst kræves for at stifte et nyt selskab, er 500.000 kr. for et A/S og 125.000 kr. for et
ApS.
Kapitalindskud beskattes ikke. Der kan forekomme
honorarer til rådgivere såsom advokater, revisorer o.l.
Stifterne kan i stiftelsesoverenskomsten bestemme, at
sådanne honorarer skal betales af selskabet.
Informations guide Sådan etablerer du virksomhed i Grønland 15
6.Oprettelse af en registreret filial
En registreret filial af et udenlandsk selskab har ret til
at udføre erhvervsmæssig aktivitet, der er omfattet af
hovedkontorets formål. Hovedkontoret skal registrere
filialen hos Erhvervs- og Selskabsstyrelsen og indsende
følgende dokumenter:
•Et eksemplar af hovedkontorets vedtægter
Efter nærmere angivne betingelser er det dog muligt
helt eller delvist at overføre efterforskningsomkostninger
fra ”filialen” til det selskab, der får tildelt udnyttelseslicensen, se også afsnit 5.1.1 om apportindskud.
Oprettelse af en filial
Der stilles ingen kapitalkrav til oprettelse af en registreret
filial.
•Hovedkontorets stiftelsesoverenskomst
•En certificeret fuldmagt til en filialdirektør sammen
med dokumentation for, at denne opfylder kravene
til bopæl og statsborgerskab.
Dokumenterne skal oversættes til dansk, hvis Erhvervsog Selskabsstyrelsen kræver det.
En registreret filial skal have et navn, der indeholder
ordet ”filial” sammen med navnet på den udenlandske
virksomhed og registreringslandet.
Derudover skal filialen være registreret i Det Grønlandske
Erhvervsregister.
Gælder navnlig for virksomheder, der har fået tildelt
efterforskningslicens efter råstofloven.
Hvis et udenlandsk selskab har fået tildelt en licens efter
råstofloven, behøver ”filialen” ikke at være registreret
efter næringslovens bestemmelser. Bemærk, at overgangen fra efterforskning til udnyttelse kun må iværksættes
efter tildeling af en udnyttelseslicens, og en sådan licens
kan kun gives til et selskab, der er registreret i Grønland.
16
Der skal hverken betales registreringsgebyr til Erhvervsog Selskabsstyrelsen eller Det Grønlandske Erhvervsregister.
Der kan blive opkrævet honorarer til rådgivere såsom
advokater, revisorer o.l.
6.1 Datterselskab eller registreret filial
Når et udenlandsk selskab har besluttet sig for at oprette
virksomhed i Grønland, skal det beslutte, hvorvidt virksomheden skal oprettes i form af et datterselskab eller
en registreret filial. Før den endelige beslutning træffes,
bør selskabet sætte sig ind i de væsentligste forskelle,
der er mellem at drive virksomhed gennem et datterselskab og en registreret filial.
De væsentligste forskelle er beskrevet nedenfor.
6.1.1 Hæftelse
Et udenlandsk selskab hæfter fuldt ud for de aktiviteter,
en registreret filial udfører, i modsætning til et datterselskab, hvor det udenlandske selskabs hæftelse er begrænset til datterselskabets aktiekapital.
6.1.2 Administrationsgebyr/-omkostninger
Et udenlandsk selskab må gerne opkræve administra­
tionsgebyr hos et grønlandsk datterselskab, herunder
med avance, forudsat at opkrævningen sker på markedsvilkår. Administrationsgebyrer, der opkræves hos
et grønlandsk datterselskab, er fuldt fradragsberettiget
for det grønlandske datterselskab.
Det er ikke tilladt for et udenlandsk selskab at opkræve
administrationsgebyrer hos en grønlandsk registreret filial, men det må gerne overføre den del af sine administrationsomkostninger, der svarer til den del af administrationsomkostningerne, der vedrører indtjening af
skattepligtig indkomst i den registrerede filial.
6.1.3 Betaling af renter af koncerngæld
De renter, som en registreret filial betaler af et lån, der
er ydet af det udenlandske hovedkontor, er generelt ikke
fradragsberettiget for den grønlandske filial i modsætning til de renter, et datterselskab betaler til et udenlandsk moderselskab. De renter, en registreret filial betaler af et lån, der er ydet af et andet koncernselskab end
det udenlandske hovedkontor, er normalt fradragsberettiget, hvis lånet er ydet på markedsvilkår.
6.1.4 Udlodning af overskud
Det overskud, som en registreret filial genererer, kan
overføres til det udenlandske hovedkontor, uden der skal
betales grønlandsk kildeskat.
Når et grønlandsk selskab udlodder udbytte, skal der indeholdes udbytteskat ved udlodningen. Udbytteskatten
svarer til personskatten i den kommune, hvor det selskab, der udlodder udbytte, har hjemsted.
Udbytteskatten skal betales til skattemyndighederne senest 30 dage, efter udlodningen af udbyttet er vedtaget
på generalforsamlingen.
De gældende udbytteskattesatser fremgår af oversigten
nedenfor:
37 %
42%
45%
Skattestyrelsen
Ivittuut
Paamiut
Nuuk
Tasiilaq
Ittoqqortoormiit
Sisimiut
Maniitsoq
Kangaatsiaq
Aasiaat
Qasigiannguit
Ilulissat
Qeqertarsuaq
Uummannaq
Upernarvik
Qaannaaq
Nanortalik
Qaqortoq
Narsaq
(Selskaber, der har
licens efter råstofloven og beskatning af offshore­
aktiviteter mv.,
samt visse per­
soner ansat ved
licenshavere.)
(Gældende for 2011)
Selskaber, der udøver udnyttelsesvirksomhed efter råstofloven, skal uanset deres fysiske beliggenhed benytte
skattedirektoratet som domicil i medfør af skatteloven.
Der skal således benyttes en sats på
37 % ved beregning af udbytteskat.
Udloddet udbytte er fradragsberettiget for det selskab,
der udlodder udbytte i udlodningsåret ved beregning af
den skattepligtige indkomst i det selskab, der udlodder
udbytte. Dog kan selskaber søge om tilladelse til at overføre fradragsretten til det år, udbyttet vedrører.
6.1.5 Skattemæssige underskud
I det udenlandske selskabs hjemland er det ofte tilladt
for selskabet at modregne et tab på en registreret filial
i Grønland i positiv skattepligtig indkomst.
Et udenlandsk selskab vil i sit hjemland normalt ikke
have ret til at modregne et tab på et grønlandsk datterselskab i positiv skattepligtig indkomst.
Informations guide Sådan etablerer du virksomhed i Grønland 17
Ifølge grønlandsk lov kan et skattemæssigt underskud
fremføres i en periode på fem år, hvilket gælder både
datterselskaber og registrerede filialer.
Selskaber, der efter råstofloven har tilladelse til at udøve
efterforsknings- eller udnyttelsesvirksomhed, kan fremføre skattemæssige underskud uden at være underlagt
tidsmæssige begrænsninger.
6.1.6 Indsendelseskrav
Datterselskaber skal indsende deres reviderede årsregnskab til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen, hvor det vil blive
gjort offentligt tilgængeligt.
18
Filialdirektøren i en registreret filial skal indsende et certificeret eksemplar af den udenlandske virksomheds reviderede årsrapport til Erhvervs- og Selskabsstyrelsen. Når
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen har modtaget materialet,
gøres det tilgængeligt for offentligheden.
Filialens årsrapport udarbejdes kun af skattemæssige
årsager. Den skal ikke revideres.
6.1.7 Markedsføringsmæssige forhold
Etablering af et datterselskab i Grønland vil af nogle
grønlandske kunder muligvis blive opfattet som det, at
den udenlandske modervirksomhed gør en større indsats
for at forblive på det grønlandske marked, end når der
oprettes en filial i landet.
6.2 Skattepligt for kortfristede aktiviteter
– faste driftssteder
Virksomheder er generelt skattepligtige i Grønland. Hvis
der er tale om særskilte aktiviteter af kort varighed og/
eller mindre aktivitet, anses virksomheden ikke for at
have fast driftssted i Grønland.
Der er med virkning fra 1. januar 2010 indført nye skatteregler i Grønland, som især har betydning for licens­
havere, der er underlagt råstofloven, og underleveran­
dører/virksomheder, som arbejder inden for dette om­råde, hvad enten det er på land, i territorialfarvan­det
eller på kontinentalsoklen.
Listen nedenfor indeholder de vigtigste tidsmæssige
begrænsninger for anden aktivitet:
Onshore
Consulting
Offshore
Danmark
Byggearbejde
m.m.: 6 på hinanden følgende
måneder
90 på hinanden
følgende dage
I visse tilfælde
undtages skibe/
fly, der anvendes
som hjælpe-/
transportfartøjer
ifm. efterforsknings-/udnyttelsesvirksomhed.
Norge
Byggearbejde
m.m.: 6 måneder
inden for en
toårig periode
Ikke fastsat
I visse tilfælde
undtages skibe/
fly, der anvendes
som hjælpe-/
transportfartøjer
ifm. efterforsknings-/udnyttelsesvirksomhed.
Island
Byggearbejde
m.m.: 6 på hinanden følgende
måneder
183 på hinanden
følgende dage
Færøerne
Byggearbejde
m.m.: 3 på hinanden følgende
måneder
183 på hinanden
følgende dage
Øvrige lande
Al anden aktivitet
på land, herunder
forundersøgelse
(selskaber uden
tilladelse): 3-12
på hinanden
følgende måneder
90 på hinanden
følgende dage
Generelt anses alle virksomheder med tilladelse til at
foretage forundersøgelser eller efterforskning for at
være skattepligtige i Grønland. (Udnyttelsesvirksomhed
skal altid foretages af et selskab, der er registreret i
Grønland, og der skal derfor altid betales skat heraf i
Grønland.)
Underleverandører/virksomheder, der udfører arbejde,
som er direkte forbundet med efterforskning eller udnyttelse på et licensområde, får fast driftssted i Grønland fra
første dag. Virksomheder, der udøver virksomhed i mindre end 30 dage i en 12 måneders periode, er dog undtaget herfra. For koncernforbundne virksomheder, der
leverer samme ydelser, opgøres antal dage under ét.
Underleverandører/virksomheder, der alene udfører forundersøgelser, og som ikke selv har en licens, er omfattet af de almindelige regler om fast driftssted.
Informations guide Sådan etablerer du virksomhed i Grønland 19
7. Selskabsbeskatning
7.1 Grundlæggende principper for selskabs­
beskatning
Der opkræves 31,8 % i proportional selskabsskat, og
denne sats gælder for selskaber, der er registreret i
Grønland, samt for udenlandske selskabers registrerede
filialer i Grønland. Hverken hjemmehørende selskaber
eller registrerede filialer af udenlandske firmaer i Grønland er underlagt formuebeskatning. Skattepligtige kapitalgevinster beskattes med samme sats som den, der
gælder for skattepligtige indtægter fra erhvervsmæssig
virksomhed.
Selskaber, der har opnået licens efter råstofloven,
beskattes med 30 %.
7.2 Opgørelse af skattepligtig indkomst
Den skattepligtige indkomst opgøres på grundlag af det
overskud, der er angivet i den officielle årsrapport, og
som er reguleret efter gældende skatteregler.
De nedenfor angivne skatteregler er de regler, der typisk
anvendes ved opgørelse af den skattepligtige indkomst
i selskaber eller udenlandske selskabers filialer.
7.3 Skattemæssige afskrivninger
Den afskrivningssats og -metode, et selskab har lov til
at anvende, afhænger af den gruppe af aktiver, der skal
afskrives.
7.3.1 Typer af afskrivning
Skattemæssig afskrivning kan inddeles i 4 typer:
•Bygninger og dermed forbundne installationer kan
højst afskrives med 5 % af anskaffelsesprisen om året.
•Fly og skibe kan højst afskrives med 10 % af anskaffelsesprisen om året.
20
•Alle øvrige poster såsom maskiner, udstyr, immaterielle
aktiver m.m. kan afskrives samlet efter saldometoden,
som var de sammensatte aktiver, med højst 30 % om
året. Der gælder særlige regler for leasede aktiver. Salg
af aktiver inden for denne gruppe gør, at restsaldoen
nedsættes med de solgte aktivers salgspris.
•Købte licensandele vedr. offshoreaktiviteter skal afskrives over 10 år, mens købte licensandele vedr. udvinding af mineraler skal afskrives over fire år.
Aktiver med en kostpris på under 100.000 kr. kan afskrives i anskaffelsesåret.
7.3.2 Afskrivning af gevinster
Hvis der ved salg af bygninger, skibe eller fly opnås en
skattepligtig gevinst, kan skattesubjektet foretage særlig
afskrivning svarende til den opgjorte gevinst. Afskrivningen kan frit fratrækkes saldoen i en af de førnævnte fire
grupper, hvis restsaldoen er positiv eller 0 kr.
7.3.3 Overskudsafskrivning
Hvis skattesubjektet har beregnet et skattemæssigt overskud, vil det være muligt at foretage yderligere skattemæssig afskrivning af 50 % af overskuddet. Afskrivningen kan frit fratrækkes saldoen i en af de førnævnte fire
grupper, hvis restsaldoen er positiv eller 0 kr.
Selskaber, der efter råstofloven har udvindingsmæssige
rettigheder, kan ved opgørelse af deres skattepligtige
indkomst fratrække eventuelle ændringer i foretagne
hensættelser for at sikre, at det er økonomisk muligt at
nedlægge virksomheden.
I modellen til højre ses opgørelsen af den skattepligtige
indkomst.
År 1
DKK
Resultat før skat jf. årsrapport
Bogførte af- og nedskrivninger jf. årsrapport
Øvrige reguleringer skat/bogføring
År 2
DKK
DKK
1,000,000
150,000
50,000
Skattepligtig indkomst før skattemæssige afskrivninger
DKK
1,000,000
150,000
200,000
50,000
1,200,000
200,000
1,200,000
Ordinære skattemæssige afskrivninger:
Bygninger
Skibe og fly
Driftsmidler under 100 t.kr.
Driftsmidler, 30% saldoafskrivning
-50,000
-50,000
-100,000
-100,000
-95,000
-95,000
-225,000
-470,000
-130,500
-375,500
Fortjeneste afskrivning:
Bygning
-50,000
0
Skibe og fly
0
0
Driftsmidler
0
-50,000
0
0
Skattepligtig indkomst før udbytte og underskud fra tidligere år
680,000
824,500
Betalt udbytte
-100,000
-100,000
Underskud fremført fra tidligere år
-100,000
0
Skattepligtig indkomst før overskudafskrivning
480,000
724,500
Overskudsafskrivning
-240,000
-304,500
Skattepligtig indkomst efter overskrudsafskrivning
240,000
420,000
500,000
285,000
Driftsmidler
Primo saldo
Tilgang i året, under 100 t.kr./enhed
Tilgang i året, over 100 t.kr./enhed
Afskrivning driftsmidler under 100 t.kr./enhed
30 % saldoafskrivning
Overskudsafskrivning (ultimo saldo kan ikke være negativ)
Ultimo saldo
95,000
125,000
250,000
150,000
845,000
560,000
-95,000
-125,000
750,000
435,000
-225,000
-130,500
525,000
304,500
-240,000
-304,500
285,000
0
Informations guide Sådan etablerer du virksomhed i Grønland 21
7.4 Forholdet mellem selskabsskat og udbytteskat
Som det fremgår af oplysningerne ovenfor, er det muligt
at sænke den skattepligtige indkomst til 0 kr. ved udlodning af udbytte, hvoraf der fx skal betales 42 % i udbytteskat (de gældende udbytteskattesatser er angivet i
afsnit 6.1.4).
Virksomhedens overskud i det relevante år skal således
beskattes med 42 % i alt.
Hvis virksomheden vælger ikke at udlodde udbytte, men
i stedet konsoliderer sig, skal der betales 31,8 % af det
overførte (skattepligtige) overskud i selskabsskat. Ved
senere udlodning af de resterende 68,2 % af det overførte overskud betales der 42 % i udbytteskat.
Grønlandske selskaber skal indeholde udbytteskat, der
svarer til den personskat, som betales til hjemstedskommunen. For selskaber, der efter råstofloven eller is- og
vandeksportloven har ret til at udøve udvindingsvirksomhed, anvendes der p.t. en udbytteskattesats på 37 %.
Hvis selskabet efterfølgende opløses, skal der ikke betales yderligere skat af det overførte resultat, forudsat at
aktiviteterne ikke føres videre i et andet regi under ledelse af den samme gruppe af personer.
Almindeligvis skal et overskud således beskattes med udbytteskattesatsen, men med mulighed for at anvende en
lavere sats, hvis overskuddet fremføres i selskabet frem
til selskabets opløsning.
I tilfælde af uheldig skattemæssig planlægning vil selskabet i værste fald komme til at betale både selskabsskat
og udbytteskat af samme indkomst.
Det er vigtigt at bemærke, at overskudsgivende virksomheder nøje bør overveje, hvordan de bedst sammensætter udbytte, afskrivninger m.m.
7.5 Skattemæssige underskud
Et skattemæssigt underskud kan fremføres i fem år og
modregnes i den skattepligtige indkomst. Tilbageførsel
er som udgangspunkt ikke tilladt. Der gælder dog sær­
lige regler, som kan sætte begrænsninger i forhold til
fremførsel af underskud.
Det bemærkes navnlig, at væsentlige ændringer i ejerforhold eller aktiviteter kan resultere i fortabelse af ret-
22
ten til at fremføre skattemæssige underskud, medmindre
virksomheden har opnået dispensation herfor.
Selskaber, der efter råstofloven har tilladelse til at udøve
efterforsknings- eller udnyttelsesvirksomhed, kan fremføre skattemæssige underskud uden at være underlagt
tidsmæssige begrænsninger.
7.6 Koncerninterne transaktioner og royalty
Betaling af fx renter, royaltyafgifter, ledelseshonorarer
m.m., der er foretaget fra Grønland til andre lande i
overensstemmelse med koncerninterne aftaler, er fradragsberettiget i Grønland, hvis sådan betaling er fore­
taget på markedsvilkår.
Dette gælder normalt også betalinger, der er foretaget mellem et fast driftssted og dets udenlandske hovedkontor.
Royaltybeløb, der betales fra Grønland, er skattepligtige
for modtageren, idet denne altid vil anses for at være
pligtig til at betale skat heraf i Grønland. Den royalty­
betalende part skal indeholde og betale royaltyafgift til
skattemyndighederne.
7.7 Interne afregningspriser
Den grønlandske skattelovgivning indeholder nu også
særlige bestemmelser vedrørende dokumentation af
transaktioner, der er foretaget mellem nærtstående parter. Aftaler, der er indgået mellem nærtstående parter,
skal dokumenteres. Desuden skal det skriftligt dokumenteres, hvordan priser og vilkår fastsættes for koncerninterne transaktioner. Den skriftlige dokumentation skal
være af en sådan karakter, at den kan anvendes til at
vurdere, hvorvidt de anvendte priser og vilkår er fastsat
på markedsvilkår.
Dokumentationen skal opbevares i fem år.
7.8. Regler vedrørende tynd kapitalisering
Skattelovgivningen indeholder nu også særlige regler
vedrørende tynd kapitalisering. Det er generelt vigtigt at
bemærke, at lån, der ydes mellem nærtstående parter,
skal ydes på markedsvilkår.
Reglerne om tynd kapitalisering vil få betydning for selskaber med en soliditetsgrad på 1:2. Disse regler gælder dog
ikke lån, der ydes mellem nærtstående parter, hvis parterne kan dokumentere, at lånet er ydet på markedsvilkår.
8.Betaling af selskabsskat, moms
og afgifter, AMA og personskat
8.1 Betaling af selskabsskat
De årlige selvangivelser skal indsendes senest fire måneder efter regnskabsårets udgang.
Normalt kan en virksomhed få tilladelse til at indsende
sin selvangivelse senere end dette, hvis den ansøger
skattemyndighederne herom.
Der skal betales skat senest 10 måneder og 20 dage
efter skatteårets udgang.
8.2 Moms og afgifter
Grønland har intet momssystem.
Visse produkter såsom motorkøretøjer, kødprodukter,
alkohol og cigaretter er pålagt en importafgift.
Endvidere er der fra 2011 indført en miljøafgift på produkter til energifremstilling. Afgiften er 0,10 DKK pr. liter
(15° C) benzin, diesel, jet A-1 mv. Andre energiprodukter
er pålagt en tilsvarende omtrentlig afgift.
8.3 AMA-ordning og AEB
Alle arbejdsgivere skal indbetale til en efteruddannelsesordning (AMA-ordningen). AMA udgør
0,9 % af lønnen, herunder enhver form for vederlag,
provisionsaflønning m.m.
Arbejdsgiveren skal månedsvis opgøre, indberette og
indbetale AMA-bidraget til skattemyndighederne.
Desuden skal arbejdsgiveren tegne en AEB-forsikring
(erhvervssygdomsforsikring). Den årlige omkostning pr.
ansat er 300-600 kr.
8.4 Personskat
Inden der sendes udenlandsk arbejdskraft til Grønland,
anbefaler vi på det kraftigste, at den pågældende virksomhed undersøger, hvorvidt der er behov for at indhente arbejds- og opholdstilladelse. Som udgangspunkt
har kun nordiske statsborgere ret til arbejds- og opholdstilladelse i Grønland og behøver ikke at ansøge
herom. Reglerne er ret komplekse, og vi anbefaler virksomheder at søge rådgivning herom.
Endvidere er arbejdsskadereglerne og reglerne om, hvilke sundhedsydelser udenlandsk arbejdskraft har ret til
i Grønland, komplekse, og vi anbefaler ligeledes, at der
søges rådgivning herom.
8.4.1 Forpligtelser ifm. ansættelse af medarbejdere
Enkeltpersoner skal beskattes i Grønland, hvis de
1. har bopæl (fast adresse) i Grønland.
2. opholder sig i Grønland (uden at have fast bopæl)
i en sammenhængende periode på seks måneder
eller mere. Det behøver ikke være inden for et kalenderår. Enhver periode på seks måneder medfører
skattepligt ifølge denne regel.
Enkeltpersoner, som ikke er underlagt ubegrænset
beskatning, kan være begrænset skattepligtige af midler
fra grønlandske kilder, fx indtægt fra arbejde, der er udført i Grønland, renteindtægter fra grønlandske kilder,
indtægt fra et fast driftssted i Grønland m.m.
Personer, der arbejder i Grønland, er begrænset skattepligtige. Normalt vil de være pligtige til at betale skat af
deres lønindtægt, fra det øjeblik de begynder at arbejde
i Grønland for et grønlandsk selskab eller en anden skattepligtig enhed med sæde i Grønland (se afsnit 6.2 om
fast driftssted vedrørende selskaber med fast driftssted
i Grønland).
En person er hverken fuldt eller begrænset skattepligtig
i Grønland, hvis vedkommende opfylder følgende tre
krav:
•Vedkommendes ophold i Grønland er på højst 14
sammenhængende dage*).
•Arbejdet er udført for og betalt af den oprindelige
arbejdsgiver.
*)183 dage inden for 12
måneder, hvis vedkommende
er fra Danmark, Norge,
Færøerne eller Island.
•Arbejdet vedrører ikke forundersøgelse, efterforsk­ning eller udnyttelse.
Informations guide Sådan etablerer du virksomhed i Grønland 23
Arbejdsgiveren skal månedsvis indberette udbetalt løn
og indeholdt skat pr. medarbejder samt indbetale den
indeholdte skat til skattemyndighederne.
Det beløb, den enkelte medarbejder skal betale, skal
angives i den årlige lønopgørelse, der indsendes til de
grønlandske skattemyndigheder. Arbejdsgiveren skal
indsende opgørelsen senest 30. januar året efter, at
beløbet er udbetalt til medarbejderen.
8.5 Beskatning af medarbejdere
8.5.1 Normal beskatning
Personer, der er ubegrænset skattepligtige, skal betale
skat af deres globale indkomst.
Grønland har et ”fladt” indkomstskattesystem, hvor der
betales samme skattesats, uanset indkomst. Indkomstskattesatserne omfatter lands- og kommuneskat.
Personskattesatserne er som følger:
Hvis en person uden tvivl er underlagt en grønlandsk
virksomheds (eller filials) instruktionsmæssige beføjelser
(ved at blive ”lejet ud” af den oprindelige arbejdsgiver),
vil vedkommende anses for at være skattepligtig i Grønland.
Disse regler kan være komplicerede, hvorfor det anbefales at søge specifik vejledning.
37 %
42%
45%
Skattestyrelsen
Ivittuut
Paamiut
Nuuk
Tasiilaq
Ittoqqortoormiit
Sisimiut
Maniitsoq
Kangaatsiaq
Aasiaat
Qasigiannguit
Ilulissat
Qeqertarsuaq
Uummannaq
Upernarvik
Qaannaaq
Nanortalik
Qaqortoq
Narsaq
(Nordøstgrønland
og offshoreakti­
viteter samt visse
personer ansat
af licenshavere)
Arbejdsgivere skal være registreret i arbejdsgiverregistret.
8.4.2. Konsulenter
Uafhængige konsulenter kan opholde sig i Grønland i op
til 90 dage, inden de anses for at have et fast driftssted.
Se også afsnit 6.2 vedrørende konsulenter fra et land,
der har indgået en dobbeltbeskatningsoverenskomst
med Grønland.
8.4.3 Kildeskat
Af følgende poster, som den grønlandske arbejdsgiver
betaler, skal der indeholdes kildeskat: diæter, skattepligtig værdi af fri telefon/firmabil/fritidshus/arbejdsgiverbetalt privat forsikring. Der skal i dag ikke indeholdes skat
af skattepligtige gevinster, der er opnået ved udnyttelse
af aktieoptioner.
24
(Gældende for 2011)
Hvis man betaler fuld skat, har man et bund- og personfradrag på 58.000 kr. Personer med begrænset skattepligt har et bund- og personfradrag på 49.000 kr.
I begge tilfælde afspejler fradraget forholdet mellem
opholdets længde og kalenderåret.
Medarbejderen skal give sin arbejdsgiver sit skattekort
ved ansættelse. Hvis arbejdsgiveren ikke modtager et
skattekort, skal denne indeholde 45 % i skat af med­
arbejderens løn.
Eksempel på skatteberegning:
År 1
År 2
DKK
DKK
Tax resident:
Som hovedregel skal der betales indkomstskat af enhver
form for løn/vederlag (uanset om der er tale om en kontant eller ikke-kontant ydelse). Dette omfatter eksempelvis:
•Løn under afspadsering optjent ifm. med arbejde
udført i Grønland
•Bonus
•Betalt ferie
•Arbejdsgiverbetalt bidrag til pensionsopsparing
•Fri kost og logi.
Listen er ikke udtømmende.
Monthly salary
40,000
Pension scheme, 4% (example)
-1,600
A-income
38,400
Personal allowance
-4,000
Standard allowance
-833
Tax base (rounded)
33,560
Tax, 42%
-14,095
Net salary
24,305
Other contributions:
Holiday allowance, 12% (minimum)
Ikke-kontante ydelser til en medarbejder kan fx være
fri logi, fri brug af telefon og firmabil til private formål,
gratis rejser til hjemlandet m.m.
4,800
AMA contribution
360
Non-tax resident, net salary:
I nogle tilfælde er den skattemæssige værdi af disse
goder baseret på en anslået værdi. Den skattemæssige
værdi af goderne svarer med andre ord ikke nødvendigvis til arbejdsgiverens udgifter.
Det er væsentligt at bemærke, at Grønland ikke anerkender internationale nettolønsordninger såsom Dansk
International Skibsregister (DIS) o.l., medmindre der er
tale om danske fartøjer i fast rutefart.
Agreed payment per day (20 x 1.200 DKK)
24,000
Income
24,000
Personal allowance (DKK 131,50/day)
-2,630
Standard allowance (DKK 2,74/day)
Free food and lodging (DKK 80,55/day)
-55
1,611
22,926
Converted to before tax and allowances
39,528
Tax, 42%
Hvis medarbejdere får udbetalt nettoløn, skal der ske
omregning til bruttoløn efter følgende formel:
Tax Allowances
Bruttoløn = (nettoløn – fradrag)/(1 skatteprocentpoint)
+ fradrag.
Other contributions:
16,602
1,074
Gross salary (for AMA calculation)
AMA contribution
40,600
365
Herefter beregnes skat efter de almindelige regler.
Der gives fradrag til skatteborgere i henholdsvis Grønland og Danmark for visse typer pensionsopsparinger
hos grønlandske og danske pensionskasser ved opgørelse af skattepligtig indkomst.
Informations guide Sådan etablerer du virksomhed i Grønland 25
8.5.2 Bruttoskatteordningen
Med virkning fra 2011 er der indført et nyt element i det
grønlandske skattesystem, hvorved visse medarbejdere
skal anvende en ny bruttoskatteordning.
Bruttoskatteordningen betyder, at de medarbejdere,
som falder ind under betingelserne, beskattes med en
endelig skattesats på 35 % af vedkommendes bruttoindkomst uden mulighed for fradrag ud over arbejdsgiveradministrerede indbetalinger til pensionsordninger i
grønlandske og danske pensionskasser.
Den ændrede beskatning af personer gælder kun for:
1.Storskala projekter uden for byområder: personer, der
som led i et ansættelsesforhold udfører arbejde i forbindelse med projekteringsopgaver, bygge- og anlægsopgaver samt installations- og monteringsopgaver uden for eksisterende byer og bygder, og som ikke
har været skattepligtige i Grønland i 6 måneder forud
for ansættelsen.
8.6 Dobbeltbeskatningsoverenskomster
Grønland har indgået dobbeltbeskatningsoverenskomster med følgende lande:
•Danmark
•Norge
•Færøerne
•Island.
Desuden omfatter Danmarks dobbeltbeskatningsoverenskomst med Canada en særlig ordning vedrørende
udlodning af udbytte fra et grønlandsk selskab til en
modtager i Canada.
Disse overenskomster er navnlig relevante for udbytte og
for fastsættelse af den dato, hvorfra både enkeltpersoner og virksomheder er skattepligtige.
2.Mineralske råstoffer: personer, der ikke har været skattepligtige i Grønland i 6 måneder forud for ansættelsen og i overvejende grad udfører konkrete arbejdsopgaver, der vedrører forundersøgelser, efterforskning
eller udnyttelse af mineralske råstoffer, som led i et
ansættelsesforhold.
Fælles regler – Bruttoskat
Udgangspunktet er således, at de omfattede personer beskattes med en bruttoskattesats på 35 %, som
er en endelig skattesats. Medarbejderen skal ikke ind­levere selvangivelse. Hvis medarbejderen har brug for
dokumentation for den betalte skat, kan Skatteforvaltningen udarbejde dokumentation herfor.
Bruttoskatten beregnes af al indkomst knyttet til projektet, herunder også frie
goder i form af kost, logi, telefon mv. Ved skattens beregning kan der kun fra­drages eventuelle pensions­
bidrag til godkendte grønlandske og danske pensionskasser. Eventuel anden indkomst beskattes efter de
almindelige regler, eksempelvis indkomst i det år, hvor et anlægsprojekt afsluttes, men hvor personen fort­sat er ansat.
Hvis en medarbejder samtidig modtager A-indkomst for andre arbejdsopgaver, som ikke falder ind under
bestemmelsen, kan medarbejderen ikke længere anvende bruttoskatteordningen og vil således være omfattet af de almindelige regler.
26
Nyttige adresser
Deloitte
Postboks 20
Imaneq 22
3900 Nuuk
Telefon +299 32 15 11
Telefax + 299 32 27 11
www.deloitte.dk
Skattestyrelsen/
Det Grønlandske Erhvervsregister (GER)
Postboks 1605
3900 Nuuk
Telefon +299 34 50 00
Telefax + 299 32 20 42
www.aka.gl
Råstofdirektoratet
Postboks 930
3900 Nuuk
Telefon +299 34 68 00
Telefax + 299 32 43 02
www.bmp.gl
Erhvervs- og Selskabsstyrelsen
Kampmannsgade 1
1780 København V
Telefon +45 33 30 77 00
Telefax +45 33 30 77 99
www.eogs.dk
Grønlands Turist- og Erhvervsråd
Postboks 1615
Telefon + 299 34 28 20
Telefax + 299 32 28 77
www.greenland.com
Informations guide Sådan etablerer du virksomhed i Grønland 27
Om Deloitte
Deloitte leverer ydelser inden for Revision, Skat, Consulting og Financial Advisory til både offentlige og private virksomheder i en lang række
brancher. Vores globale netværk med medlemsfirmaer i mere end 150 lande sikrer, at vi kan stille stærke kompetencer til rådighed og yde
service af højeste kvalitet, når vi skal hjælpe vores kunder med at løse deres mest komplekse forretningsmæssige udfordringer. Deloittes ca.
182.000 medarbejdere arbejder målrettet efter at sætte den højeste standard.
Deloitte Touche Tohmatsu Limited
Deloitte er en betegnelse for Deloitte Touche Tohmatsu Limited, der er et britisk selskab med begrænset ansvar, og dets netværk af medlemsfirmaer. Hvert medlemsfirma udgør en separat og uafhængig juridisk enhed. Vi henviser til www.deloitte.com/about for en udførlig beskrivelse
af den juridiske struktur i Deloitte Touche Tohmatsu Limited og dets medlemsfirmaer.
© 2012 Deloitte Statsautoriseret Revisionspartnerselskab. Medlem af Deloitte Touche Tohmatsu Limited