Nøglekvittering

Transcription

Nøglekvittering

Dokumentation for ukrudtsprogrammet i Planteværn Online
8. oktober 2013
Dokumentation for ukrudtsmodulet
i Planteværn Online
Af Ole Qvist Bøjer og Per Rydahl
Aarhus Universitet
Science and Technology
Institut for Agroøkologi, Flakkebjerg
Hoved index
Indhold, kronologisk
1.
2.
3.
4.
5.
6.
7.
8.
9.
Indledning
Opdateringer
Indberet markoplysninger
Gem egne markoplysninger
Beregningsfunktioner
Beslutningsværktøjer
Resultater fra tests
Abonnement
Systemeksport









Opdateringer

Seneste ændringer
Værktøjer







’Ukrudtsnøgle’
’Strategi for en vækstsæson’
’Problemløsning’
’Brugers blanding’
’Effektprofil’
’Herbicider på Tværs’
’Sprøjteteknik’
Bekæmpelsesbehov
Dosis/respons-beregninger:
Herbicid
Ukrudtsart
Ukrudtets størrelse
Temperatur og relativ
luftfugtighed
Tørke
Optimerede blandinger
Additiver





Vårsæd
Vintersæd
Markært
Bederoer
Majs

Potentiale for at reducere
herbicidforbrug
Systemeksport


Baltikum og Polen 2000-2002
Norge 2003-
Side 1 af 97
8. oktober 2013
Indhold, kronologisk
1
Indledning
2
2.1
2.2
2.3
Opdateringer
Seneste ændringer
Kommende ændringer
Historisk udviklingsforløb
3
3.1
3.2
3.3
Tidspunkt
Udtagning af prøveflader
Skema til markregistreringer
4
5
5.1
5.2
5.2.1
5.2.2
5.2.3
5.2.4
5.2.5
5.2.6
5.2.7
5.2.8
5.3
5.4
5.5
5.6
5.7
Bekæmpelsesbehov
Enkeltmidler
Matematisk funktion
Herbicider
Ukrudtsarter
Variation i forsøgsdata
Ukrudtets udviklingstrin
Temperatur og relativ luftfugtighed
Tørke
Vekselvirkninger
Tank-blandinger med fast blandingsforhold
Optimerede tank-blandinger
Additiver
Afrunding af beregnede doser
Hvilke afgrøder kan der beregnes i?
6
6.1
6.2
6.3
6.4
6.5
6.6
6.7
6.8
6.8.1
Strategi for en vækstsæson
Ukrudtsnøgle
Problemløsning
Effektprofiler
Effekttabeller
Brugers blanding
Herbicider på Tværs
Sprøjteteknik
Brugerflade
Hoved index
Side 2 af 97
8. oktober 2013
6.8.2
6.8.3
6.8.4
6.9
Det faglige grundlag
Visning af smiley for risiko for afdrift og risiko for nedsat biologisk effekt
Planer for udbygning
Kemikalie bibliotek
7
7.1
7.2
7.3
7.4
7.5
7.6
7.7
7.8
Generelt
Vårbyg
Vinterhvede
Bederoer
Ært
Majs
Potentiale for at reducere forbruget af herbicider
Rangorden af faktorer efter potentiale for at reducere herbicidforbrug
8
Abonnement
9
9.1
9.2
Systemeksport
Baltikum og Polen 2000-2002
Norge 2003-
Side 3 af 97
8. oktober 2013
1
Indledning
Hoved index
Dette dokument indeholder en beskrivelse ukrudtsprogrammet i Planteværn Online (PVO).
Programmets funktioner forklares, og der vises et sammendrag af resultater fra afprøvning af
programmets anvisninger i landsforsøg.
På baggrund heraf vurderes programmets robusthed og potentiale.
Til sidst gives en oversigt over de ukrudtsfaglige ændringer, der er foretaget i forhold til PCudgaven af samme program, som kaldtes PC-Planteværn.
Målsætningen for PVO er:
2

at give konkrete råd om anvendelse af plantebeskyttelsesmidler (=pesticider) på
markniveau med henblik på at minimere forbruget af plantebeskyttelsesmidler

at give anvisninger, som i gennemsnit udløser et forbrug af plantebeskyttelsesmidler, der er
lavere en relevante alternativer, og som ikke tilsidesætter hensyn til sikkerhed i
produktionen
Opdatering
Hoved index
Forslag til forbedringer af det planteværnsfaglige indhold og til brugerfladen kan sendes løbende til
’web-master’ på følgende e-mail adresse: per.rydahl@agrsci.dk, som vil videresende opgaven til
den ansvarlige, faglige person.
Alle fejl og mangler rettes principielt så hurtigt som muligt. Dette betyder, at relativt simple
’datafejl’, f.eks. fejl vedrørende beregninger, rettes i løbet af få timer. Fejl og mangler, som kræver
strukturelle omlægninger af programmet, sættes på en intern ønskeliste, som prioriteres løbende.
Side 4 af 97
8. oktober 2013
2.1
Seneste ændringer
Dato
Emne
Beskrivelse af ændringer
8 okt 2013
Ny blanding
Blanding af Boxer, DFF og Othello er indlagt
Hoved index
Tak til Lars Skovbæk Jensen, Agrovi, for denne opfordring.
20 sep 2013
Nye mindre
anvendelser
Foxtrot i forskellige græsser
Inter-pendimetalin 330 i forskellige græsser
Kerb 400 SC
Effektprofiler er opdateret
Tak til Morten Nygaard fra Dow Agrosciences for levering af nye data
Plantedirektoratet
s instruks vedr.
bekæmpelse af
flyvehavre på
fremavlsarealer
Link rettet til nyt sidetal.
Priser
Nye priser på herbicider er indlagt (fra Middeldatabasen) efter ikrafttrædelse
af ny afgiftsmodel. Dette medfører bettydelig ændringer i økonomisk optimale
løsninger, som anvises af Problemløser
Nye produkter
- Ally SX genindlagt som originalt produkt
- Fluxur 200 EC indlagt. Lidt højere konc. af fluroxypyr ift. Starane 180 S
- Kontakt 320 SC indlagt. Dobbelt så høj konc. af PMP ift. Herbasan
- Sempra. Lidt højere max. dosis ift. DFF
- Stomp SC indlagt. Indeholder lidt mere pendimethalin end Stomp
Nye kopiprodukter
- Agros Fenoxaprop: alternativ til Foxtrot
- Agros Mesotrion: alternativ til Callisto
- Agros Tribenuron:alternativ til Express SX
- Atplus: Alternativ til Renol
- Barclay gallup Super 360: alternativ til Roundup Bio
- Finy: alternativ til Ally SX
- Floclopy: alternativ til Broadway
- Isomexx: alternativ til Ally SX
- IT-Diquat: alternativ til Reglone
- Meristo: alterntiv til Callisto
- Rocorso: alternativ til Ally SX
- Savvy: alternativ til Ally SX
- Skater: alternativ til Goliath
- Swedane Metafol: alternativ til Goliath
- Trimmer 50 SG: alternativ til Express SX
- U46 M: alterntiv til Metaxon
24 maj 2013
Blandinger med
Zoom
Blandinger af Zoom med produkter som indeholder udvalgte SU-midler er
slettet på grund af godkendelsesmæssige restriktioner
17 maj 13
Nye produkter
- Express SX er indlagt
- Starane 180 S er genindlagt som originalt produkt
26 jul 2013
Tak to Peter Kryger Jensen, AU-AGRO for indberetning af denne fejl
Side 5 af 97
8. oktober 2013
- Tomahawk ændrer status til alternativ til Starane 180 S
24 apr 13
Dosis-respons
- Mustang Forte: beregning er indlagt for Gul okseøje
Tankblandinger
- blanding af Atlantis + Broadway er slettet pga. usikkerhed om tålsomhed
- blanding af Hussar OD + Zoom er indlagt
Briotril 400 EC
Max. dosis er rettet til 0,6 l/ha om foråret og 0,5 l/ha om efteråret.
Tak til Ivan Kloster, Bayer og Poul Henning Pedersen , VfL, for indberetning
af fejl.
18 mar 13
Atlantis OD +
Broadway
Blandinger med
SU-midler
Ny blandingsmulighed
4 3-vejsblandinger slettet
Tak til Jens Erik Jensen, VfL, for indberetning af fejl
Primera Super
Dosis-respons beregninger rettet for fop/dim resistent Agerrævehale
Tak til Martin Clausen, Syngenta, for indberetning af fejl
7 feb 13
20 sep 12
Blandinger med
SU-midler
Manger blandinger er slettet på grund af regler om blandinger, som
indeholder SU-midler
Nye blandinger
indlagt
Mange nye blandinger indlagt for at kompenserer for udfald af blandinger
med SU-midler
Nicalor
Alternativ til Ally ST
Reactor 360 SC
Alternativ til Command SC
Pod-stik
Alternativ til olie-additiv
Blanding af visse
SU-herbicider
Ændringerne pr. 14/9-12 var desværre også gennemført for Lexus 50 WG.
Det er nu rettet.
Tak til Kenneth Svensson, Gefion, for indberetning af denne fejl.
14 sep 12
Blanding af visse
SU-herbicider
Nye regler for midler som indeholder iodosulfuron, metsulfuron-methyl,
thifensulfuron-methyl eller tribenuron-methyl betyder, at disse maksimalt kan
anvendes én gang årligt (1/9-1/9), og samtidig er blandinger, som indeholder
2 eller flere af disse midler ikke længere tilladt. Derfor er disse slettet, og alle
berørte midler er tilføjet bemærkning herom.
Denne ændring påvirker især bekæmpelsesmuligheder i majs, hvorfor der
samtidig er indlagt nye 3- og 4-vejs blandinger. Skriv til webmaster, hvis der
savnes specifikke blandinger.<
1 jun 12
Callisto
Effekter øget mod flere ukrudtsarter.
Tak til Lars Skovbæk Jensen, Syngenta, for fremsendelse af supplerende
effektdata.
22 maj 12
Matrigon 72 SG
Max. dosis rettet fra 110 kg til 0,11 kg
Tak til Claus Nørgaard, DLSyd for indberetning af denne fejl.
16 maj 12
Forslag til
Der er indlagt beskrivelse på engelsk af planer for udbygning af
Side 6 af 97
8. oktober 2013
udbygning af
’Problemløser’
’Problemløser’ med:
- forebyggelse af herbicidresistens
- mekanisk ukrudtsbekæmpelse
Kommentarer og forslag til forbedringer kan sendes til webmaster indtil Skt.
Hans 2012
8 maj 12
Oxitril CM
Bemærkninger til anvendelse i vårbyg med udlæg af kløver er ændret
Nye herbicider
Matrigon 72 SG er indlagt i raps og roer
Rogon (metsulfuron + thifensulfuron) er indlagt i korn
23 feb 12
Nye additiver
Spodnam og Aventrol (olier) er indlagt
Dosis-respons
Effektprofil for Foxtrot i vårsæd er rettet, sådan at flere græsarter er medtaget
Login funktion
Login funktion er genetableret
Nye afgrøder
Vinterspelt
Sukkermajs
Nye herbicider
Nuance WG (tribenuron-methyl) er indlagt i korn
Udgåede herbicider
Starane 180S er udgået og erstattet af Tomahawk 180 EC
Ændrede
anvendelser af
herbicider
Hussar OD indlagt i hundegræs
MCPA-midler: anvendelse i udlægsmarker, græsmarker og ærter er fjernet. I
korn er max. dosis reduceret til 1,0 l/ha, og anvendelsestid er udvidet til
afgrødens BBCH 20-39
Monitor er indlagt i alm. rajgræs
Bekæmpelsesmuligheder indlagt for storkenæb i sukkerroer
17 nov 11
Kerb C
Max. dosis øget til 1,25 l/ha efter fornyet dispensation.
Tak til Jens Erik Jensen, VfL, for indberetning af denne fejl.
Mustang Forte
Effekt mod SU-resistente biotyper af fuglegræs og lugtløs kamille er bragt på
samme niveau som ikke-resistente biotyper.
Nye blandinger
Muligheder for at blandet Catch og Hussar plus udvalgte 3.
blandingskomponenter er indlagt.
11 okt 11
Herbicider med
effekt mod
flyvehavre
Link er opdateret til ny version af Plantedirektoratets instruks.
Atlantis OD
Nye resultater fra test af resistens af Atlantis OD mod SU-resistente biotyper
af agerrævehale og italiensk rajgræs viser, at Atlantis fortsat er fuld effektiv
overfor disse biotyper.
Som følge heraf er dosis-responsfunktioner for Atlantis OD rettet, sådan at
Side 7 af 97
8. oktober 2013
effekten mod SU-resistente og normale biotyper er ens.
Tak til Niels Bjerre, Bayer CropScience for indberetning af denne fejl.
22 sep 11
Herbicidresistente Adskillige fejl i dosis responsberegninger for resistente biotyper af
ukrudtsarter er rettet
ukrudtsarter
Tak til Niels Andersen, NAPlant for indberetning af denne fejl.
12. sep 11
Herbicidresistente Indlæggelse af 9 herbicid-resistente biotyper af 5 ukrudtsarter:
ukrudtsarter
- fuglegræs SU-res
- kornvalmue SU-res
- lugtløs kamille SU-res
- agerrævehale fop/dim-res
- agerrævehale SU-res
- agerrævehale (fop/dim+SU)-res
- italiensk rajgræs fop/dim-res
- italiensk rajgræs SU-res
- italiensk rajgræs (fop/dim+SU)-res
Effektkrav mod disse arter er 95-97%.
Dosisrespons-funktioner for herbicider med samme virkemekanisme er langt
sådan at max. dosis giver ca. 5% effekt. Herved tvinges PVOs Problemløser
til at vælge andre midler/blandinger for at opfylde effektkrav.
Nye herbicider
Nye herbicider:
- Glyfonova 450 Plus
- Glyphogan
- Interpendimethalin 330
- Quarts
Udgåede
herbicider
Udgåede herbicider:
- Cliophar
- Glopyr
- Harmony
- Topik 100 EC
- Zoom
Nye anvendelser
Nye anvendelser af herbicider:
- Topik i vinterrug, triticale og vårbyg
- Lexus i Hundegræs
- Fox i vårraps
- Express ST i stivbladet svingel
- Reglone i rødsvingel
- Kerb 400 i vinterraps (genindlæggelse efter fornyet dispensation)
Nye blandinger
Nye blandingsmuligheder:
- Othello + Boxer + Oxitril
Tak til Birgit Vestergaard, Heden og Fjorden, Holstebro, for opfordring til
denne ændring
18. maj 11
PlanteInfo
Referencer til 'PlanteInfo' er fjernet, idet PlanteInfo blev taget ud af drift i juli
2011
Primera Super
Bekæmpelsesmulighed indlagt i vårbyg og –hvede mod
agerrævehale
Tak til Poul Henning Pedersen, VfL, for indberetning af denne fejl.
5. maj 11
Foxtrot
Anvendelsesmuligheder i vinterbyg, -rug og –triticale om foråret er
Side 8 af 97
8. oktober 2013
begrænset fra BBCH 39 til BBCH 30.
Tak til Leif Hagelskjær, Centrovice, for indberetning af denne fejl.
Oxitril CM
Bemærkning vedr. max. dosis på hhv. gamle og nye etiketter er
justeret.
2. maj 11
Accurate 20 WG
Nyt herbicid, alternativ til Finy, er indlagt
Duotril 400 EC
Nyt herbicid, alternativ til Briotril 400 EC, er indlagt
Diflufenican midler DFF, Diflanil og Legacy har fået begrænset anvendelsen indtil
afgrødens BBCH st. 26. Disse produkter er godkendte også i BBCH
st. 28, men dette stadie indgår af praktiske hensyn ikke i PVO, idet
det er sjældent, at der forekommer 8 sideskud, inden buskningen
begynder (st. 31).
14. apr 11
Catch
Indlagt i fodermajs
Menu
Nyt punkt indsat ’Indstilling af browser’.
Eksempelvis kan ’Herbicider på tværs’ ikke fungere i browseren
’Chrome’.
Tak til Anne Esther Fabricius, DLG for indberetning af denne fejl
25. feb 11
7. feb 11
Monitor
Off-label anvendelse indlagt i engrapgræs.
Mustang Forte
Nyt herbicid med nyt aktivstof indlagt i vintersæd.
Ny server
PVO hovedmenu, værktøjer til ukrudt og værktøjer som er fælles for
ukrudt, sygdomme og skadedyr, er flyttet til ny og hurtigere server,
hvilket giver følgende effekter hos brugere:




beregningstider reduceres med 30-40%
den gamle URL-adresse pvo.planteinfo.dk ændres til
ipmdss.dk. I hele 2011 vil links til pvo.planteinfo.dk
automatisk blive sendt videre til ipmdss.dk. I den periode
opfordres alle brugere til at opdatere deres links til PVO til
den nye adresse
fra 1. februar 2012 vil den gamle server blive taget ud af drift.
Dette medfører, at links til pvo.planteinfo.dk holder op med
at virke
PVO er optimeret til ’Internet Explorer’, version 5.0 - 7.0.
Brugere, som anvender Internet Explorer, version 8.0, skal
under ’Funktioner’ vælge ’Indstillinger for
kompatibilitetsvisning’, hvor PVOs URL-adresse skal være
tilføjet på listen. PVO kan desværre ikke vises optimalt i
andre browsere såsom ’Firefox’, ’Opera’ m.fl. Evt. ikkeoptimale indstillinger af browseren vil dog ikke påvirke
beregninger, men brugerfladen kan blive ændret
Brugere, som har gemt links til PVO opfordres dog til i løbet af 2011
Side 9 af 97
8. oktober 2013
at rette disse til den nye URL-adresse, idet den gamle server
(pvo.planteinfo.dk) bliver slukket i 2012. Dette medfører, at links til
pvo.planteinfo.dk ikke længere vil virke.
Brugerflade på
dansk
Brugerflader i alle værktøjer er revideret.
Brugerflade på
engelsk og tysk
PVOs værktøjer kan nu også anvendes på engelsk og tysk.
PVOs regneværktøjer til ukrudt kan desuden anvendes på engelsk,
hvor ukrudtsarters navne vises på latin.
For at undgå misforståelser ved besøg fra andre lande, er der i
toppen af værktøjer indlagt følgende tekst: ’Agro-verson: Danmark’
Activus 40 WG
Nyt herbicid, der ligesom Stomp indeholder 400 g/kg pendimethalin
er indlagt. Anvendelsesområdet er dog ikke helt det samme som for
Stomp.
Additiver
Sortimentet af additiver er opdateret.
Agil 100 EC
Off-label godkendelse ændret, så dosis kan øges op til 0,8 l/ha i
rødsvingel om efteråret efter høst af dæksæd.
Agros Meth
Nyt herbicid med samme virkstof som Ally ST. Effektmæssigt
sidestilles dette middel med samme mængde af virkstof som Ally ST.
Indlagt som alternativ til Finy.
Atlantis OD
Anvendelsestid i vinterhvede, -rug, og –triticale er udvidet om foråret
fra afgrøde stadie 30 til 32.
Broadway
Effektprofil opdateret.
Effekten er øget mod:
- burresnerre
- forglemmigej, mark
- hejre, gold
- hyrdetaske
- kamille, vellugtende
- rajgræs, alm.
- rajgræs, ital.
- rapgræs, enårig
- ærenpris, mark
- ærenpris, storkronet
- ærenpris, vedbend
Flere ukrudtsarter er indlagt i effektprofil:
- gåsefod, hvidmelet
- hanekro
- kvik, alm.
- mælde, svine
- padderokke, ager
Effekten er reduceret mod:
- stedmoder, ager
- tvetand
Side 10 af 97
8. oktober 2013
Tak til Dow AgroSciences A/S, for fremsendelse af nye data.
Catch
Indlagt i havre
Finy
Nyt herbicid med samme virkstof som Ally ST. Effektmæssigt
sidestilles disse ud fra mængde af virkstof.
Flurostar
Nyt herbicid, alternativ til Starane 180s
Glopyr 100 SL
Nyt herbicid, alternativ til Matrigon
Mustang Forte
Nyt herbicid til kornafgrøder
Reglone
Off-label anvendelse er indlagt i rødsvingel og hundegræs
Skytown
Nyt herbicid, alternativ til Starane 180s
Starane 180s
Genindlagt til vårsæd, vintersæd, græs og majs.
Stomp
Højst tilladte dosis i majs er nedsat til 1,2 l/ha
Swedane MCPA
Nyt herbicid, alternativ til Metaxon.
Tomahawk 180
Efter genindlæggelse af Starane 180s skifter dette produkt status til
at være alternativ til Starane 180s.
Vårhvede
Muligheder for ukrudtsbekæmpelse med udlæg af:
- kløvergræs
- hvidkløver
- hvidkløver med engrapgræs
er indlagt.
12. nov 10
Ny blanding
Mulighed for at blande DFF, Hussar OD og Tomahawk 180 EC er
indlagt.
Tak til Lene Jakobsen, Landbrugsrådgivning Syd, for indberetning af
denne fejl.
Kerb 400 SC
Genindlagt i vinterraps efter dispensation.
Tak til Jens Erik Jensen, Videncentret, for indberetning af denne fejl.
12. okt 10
31. aug 10
Rød- og
hvidkløver
Familienavn rettet til Ærteblomstfamilien
Activus 40 WG
Nyt herbicid, alternativ til Stomp. Efterårsanvendelser er indlagt.
Fidox EC
Nyt herbicid, alternativ til Boxer. Efterårsanvendelser er indlagt.
Atlantis OD
Effekt mod væselhale er øget.
Boxer
Anvendelser i frøgræs er revideret efter optagelse af tidligere off-label
Tak til Jesper Chr. Hansen, AgriCollege Aalborg for indberetning af
denne fejl.
Side 11 af 97
8. oktober 2013
godkendelser på etikette.
Væselhale er indlagt i effektprofil.
16. aug 10
Oxitril CM
Maxdosis er reduceret til 0,2 l/ha
Nye produkter
Nyt produkt:
- Flight Xtra er indlagt i vintersæd om efteråret
Udgåede
produkter
Udgåede produkter:
- Roundup 3000
- Touchdown Premium
Nye ’off-label’
anvendelser
Nye ’off-label’ anvendelser:
- Agil i græsser om efteråret
- Catch i græsser om foråret
- Command i vårraps og bederoer
- Diflanil i vårhvede
- Hussar OD i græsser om efteråret
- Kerb 400 SC i rød- og hvidkløver
- Legacy 500 SC i græsser
Broadway
Broadway er opdateret efter fremsendelse af nye effektdata data fra
Dow Agrosciences.
Diflufenicanmidler
Max-doseringen af diflufenican produkter er reduceret fra 0,15 til 0,10
l/ha i småfrøede græsser.
Foxtrot
Foxtrot er genindlagt i vintersæd efter fejlagtigt udfald.
Glyfosat-midler
Anvendelsesmuligheder for glyfosat produkter er udvidet og
harmoniseret.
Pendimethalinprodukter
Stomp har fået reduceret maxdosis i vintersæd om efteråret til 1,2
l/ha. Eventuel justeret af maxdoser i andre afgrøder afventer ny
godkendt etikette.
Stomp Pentagon har fået reduceret maxdosis i vintersæd om
efteråret til 1,45 l/ha.
27. maj 10
Strategi for en
vækstsæson
’Strategi for en vækstsæson’ i vårraps og bederoer er opdateret efter
indlæggelse af Command, som kan anvendes før fremspiring af
afgrøderne.
Ethofumesatprodukter
Højst tilladte dosis er ændret til 0,142 l/ha.
Tak til Jens Erik Jensen, Videncentret for Landbrug, for indberetning
af denne fejl.
25. maj 10
Programfejl
Programmet kunne ikke beregne ’Brugers blanding’ af Express +
Tomahawk i vinterrug.
Fejl i regnemodel er rettet.
Tak til Jens Erik Jensen, Videncentret for Landbrug, for indberetning
af denne fejl.
Side 12 af 97
8. oktober 2013
21. maj 10
Grasp 40 SC
Effekt mod Flyvehavre med indtil 4 blade er justeret en smule op,
sådan at 0,75 l/ha giver ca. 95% effekt.
Tak til Jens Erik Jensen, DL, for indberetning af denne fejl.
19. maj 10
Fenix
Højst tilladte dosis i ærter er ændret til 2,5 l/ha.
Tak til Kenneth Svensson, Gefion, for indberetning af denne fejl.
Callisto
På baggrund af supplerende data fra SLU i Sverige, er effektprofil
revideret.
Tak til Lars Skovbæk Jensen, Syngenta, for at gøre opmærksom på
disse data.
10. maj 10
Catch
Mulighed for at blande Catch med hhv. DFF og Starane XL er indlagt
Tak til Jens Erik Jensen, LR, for indberetning af denne fejl.
14. apr 10
Maister
Bekæmpelsesmuligheder er indlagt for yderligere 4 ukrudtsarter:
agersnerle, kortstråle ager-svinemælk og skærm-vortemælk.
13. apr 10
Aramo
Højst tilladte dosering i ærter er ændret fra 2,0 til 1,8 l/ha.
7. apr 10
Broadway og
Galera
Bemærkning om, at midlet må udbringes højst hvert 4. år, er fjernet
fra Broadway og tilføjet for Galera.
Tak til Hans Raun, Dow Agrosciences, for indberetning af denne fejl.
6. apr 10
Broadway
Nyt herbicid til vintersæd om foråret
Galera
Nyt herbicid til vinterraps om foråret og til vårraps
Effektprofil
Fejl vedr. udskrivning af visse effektprofiler er rettet.
Tak til Britt Fritz Thomsen, AGRI Nord, for indberetning af denne fejl.
9. feb 10
Herbicider med
effekt mod
flyvehavre
Specifikke bemærkninger vedr. muligheder for anvendelse på arealer
til fremavl er bragt i overensstemmelse med Plantedirektoratets
instruks på området.
Tak til Jens Erik Jensen, Landscentret, for indberetning af denne fejl.
25. jan 10
Express
Effekt mod sort natskygge er justeret ned.
Tak til Christian Iuel, Dansk Landbrug Sydhavsøerne, for
indberetning af denne fejl.
11. dec 09
Oxitril CM og
Briotril
Effektivitet mod kornblomst er øget.
Tak til Poul Henning Pedersen, Landscentret, for indberetning af
denne fejl.
9. dec 09
IT-bentazone DK
Dette produkt, som indeholder 480 g/l bentazon, er indlagt som muligt
alternative til ’Fighter 480’
Pendimethalin-
Effektdata af mod raps udviser betydelig variation, og derfor er
Side 13 af 97
8. oktober 2013
midler
effektiviteten reduceret.
denne fejl.
Bentazon-midler
Effektiviteten mod storkenæb er justeret, sådan at der er opnået
harmoni mellem afgrøder. Som følge heraf er effektiviteten i majs
blevet reduceret, og effektiviteten i andre afgrøder øget.
denne fejl.
30. okt 09
Links til
LandbrugsInfo
Efter omlægninger i LandbrugsInfo er loginfunktion for PVO også
blevet ændret.
En masse links i PVO til LandbrugsInfo, som har været ubrugelige i
ca. 3 uger, er nu genoprettet.
Lexus
Effekten af Lexus mod agerrævehale i vintersæd om efteråret er
justeret, således at effekten af den højst tilladte dosis øges fra ca.
84% til ca. 86%. Det er sket alene for at undgå ’uforståelige’
blandinger mod tætheder af agerrævehale, hvor der kræves 85%
effekt.
Tak til Rolf Thostrup Poulsen Landscentret, for indberetning af denne
fejl.
2. sep 09
Blanding til majs
Der er indlagt mulighed for at blande Fighter + Harmony/Harmony SX
+ Maister + MaisOil i majs.
Tak til Torben Spanggaard Frandsen, AGRI Nord, Aars for opfordring
til at indlægge denne blanding.
25. aug 09
Othello
Nyt herbicid, som indeholder mesosulfuron, DFF og iodosulfuron, og
som kan anvendes efterår og forår i vintersæd. Eksempelvis svarer
indholdet af 0,4 l/ha Othello til en blanding af: 0,3 l/ha Atlantis OD +
0,04 l/ha DFF og 0,004 l/ha Hussar OD.
17. aug 09
Effekttabeller
Værktøjet er udvidet med muligheder for at sortere
behandlingsmuligheder efter: pris, BI, gennemsnitlig effekt og effektsum for de ukrudt-sarter, der er oplysninger om effektivitet imod.
Hovedmenu
Menupunktet ’Dysevalg’ er slettet, idet den web-side, som linket
henviser til på LandbrugsInfo, er udgået.
Focus Ultra
Bekæmpelsesmulighed er indlagt mod Gold hejre.
Denne anvendelsesmulighed har været medtaget i en officiel
anerkendelse af ældre dato, hvilket desværre først er ’opdaget’ nu.
8. juli 09
Herbicider mod
flyvehavre
For herbicider, som kan anvendes mod flyvehavre, er der indlagt
bemærkning om, at fremavlsmarker iflg. Plantedirektoratets Instruks
ikke må behandles.
Tak til Andreas Østergaard, DLG for indberetning af denne fejl og til
Andreas Harpøth, Plantedirektoratet for hjælp til at afhjælpe fejlen.
Side 14 af 97
8. oktober 2013
29. juni 09
Artsbeskrivelser i
Nøglen
Beskrivelser er tilføjet for Eng-rapgræs, Eng-svingel, Hundegræs og
Timothe.
Agil
Doseringsberegninger er tilføjet for: enårig rapgræs, flyvehavre, blødog gold hejre, almindelig og italiensk rajgræs, ager rævehale og
vindaks.
Tak til Niels J Jacobsen fra Maktesim-Agan, for fremsendelse af
supplerende forsøgsresultater.
8. juni 09
Væselhale
Langstakket væselhale er erstattet med Stor væselhale. De to arter
kan let forveksles. Nærmere undersøgelser har vist, at det
foreliggende baggrundsmateriale i PVO vedrørende biologi og
bekæmpelse med stor sandsynlighed vedrører Stor væselhale.
Tak til Bo Stephensen bostephensen@stofanet.dk, for indberetning af
denne fejl.
16. maj 09
Agil
Anvendelsestidspunkt i vinterraps om efteråret er udvidet fra afgrøde
stadie 14 til 31.
Tak til Niels Jacobsen, Maktheshim-Agan for indberetning af denne
fejl.
20. maj 09
Ally
Effektiviteten er opjusteret mod gul okseøje under betingelse af, at
der specifik til denne sprøjteopgave tilsættes 0,1% nonionisk
spredemiddel til sprøjtevæsken.
I de seneste år, er der indrapporteret flere tilfælde af utilstrækkelig
effekt af Ally mod gul okseøje under tørt og blæsende vejr, hvor
vokslaget på ukrudtet generelt bliver tykkere.
Tak til Jørgen Ravn, Gefion og Poul Henning Pedersen, landscentret
for indberetning af denne fejl og for indsendelse af supplerende data.
’Effektprofil’
Fejl er rettet, sådan at grafiske udgaver af doseringskurver igen kan
vises.
Tak til Karen Henriksen, DJF, for indberetning af denne fejl.
18. maj 09
Blandinger i majs
Muligheder for følgende blandinger er indlagt:
- Fighter 480 og MaisTer
- Harmony, Maister og Calisto.
Tak til Poul Henning Pedersen, Landscentret og Mirella Helms,
Centrovice, for indberetning af disse fejl.
15. maj 09
Blandinger i roer
og korn
Yderligere 6 2-vejsblandinger er indlagt i roer og korn
Additiv
Tilsætning af additiv til blandinger af MaisTer, Harmony og
Tomahawk er ændret fra Agropol til MaisOil, idet MaisTer.
Tak til Rolf Poulsen, Landscentret, for indberetning af denne fejl.
13. maj 09
Fusilade Max
Anvendelsesmuligheder i raps, ærter og roer er fjernet, idet disse ikke
Side 15 af 97
8. oktober 2013
længere er tilladte.
Tak til Karen E Henriksen, DJF, for indberetning af denne fejl.
Majs
Fejl er rettet, sådan at også 2-komponent blandinger af
Harmony/Harmony SX kan anvises i ’Problemløsning’.
Effektiviteten af Stomp imod enårig rapgræs i majs er nedskrevet.
Tak til Jens Erik Jensen, Landscentret, for indberetning af disse fejl.
11. maj 09
Grasp 40 SC og
Primera Super
Doseringskurver er tilføjet viser, at disse to herbicider har helt
utilstrækkelig effekt mod gold- og blød hejre.
Tak til Robert Hove, LandboMidtØst for at rejse spørgsmål og Martin
Clausen, Syngenta, for opklarende svar.
7. maj 09
Harmony SX
Når dette produkt anvises i vårbyg med græsudlæg, er følgende
bemærkning tilføjet: ’Harmony kan være hård ved græsset’. Samme
bemærkning gives for samme anvendelse af ’Harmony’.
Tak til Poul Henning Pedersen og Martin Mikkelsen, Landscentret for
5. maj 09
Starane 180S
Midlet er udgået af salg og derfor fjernet i PVO også. Idet produktet i
PVO har haft status som ’originalprodukt’, hvor Tomahawk 180 EC og
Lodin har haft status som ’kopiprodukter’, har udfaldet påvirket alle 3
produkter, sådan at ingen af disse har kunnet anbefales siden 1. maj.
Denne fejl beklages.
Tak til Poul Henning Pedersen, Landscentret og til Niels Jacobsen,
Maktheshim-Agan, for indberetning af disse fejl.
29. apr 09
21. apr 09
Blanding af
Callisto, Fighter,
Harmony og
Starane +
spredemiddel
Denne blandingsmulighed samt ’tilsvarende’ blandinger med
Harmony SX, Lodin og Tomahawk er oprettet.
Betanal Power
Nyt middel, som er en ny blanding af phenmediham og desmedipham
med hver 160 g/l til bederoer.
Tak til Rolf T Poulsen, Landscentret, for opfordring til at indlægge
denne blandingsmulighed.
Data for effektivitet viser som udgangspunkt, at effekten af Betanal
Power svarer til effekten af 160g/l-produkter af phenmedipham i
doseringsforholdet 1:3. Dog er effektiviteten af Betanal Power relativt
lidt stærkere på nogle arter, f.eks. burre-snerre og hvidmelet gåsefod,
og lids svagere på ærenpris-arter.
Foxtrot
Nyt middel, der ligesom Primera Super, indeholder 69 g/l
fenonxaprop, men en anden ’safener’, som sikrer tålsomhed i
afgrøderne.
Midlet anvendes mod græsukrudt i kornafgrøder.
Harmony SX
Nyt middel, der ligesom Harmony indeholder aktivstoffet
thifensulfuron, men i lavere koncentration.
Side 16 af 97
8. oktober 2013
Midlet sælges i vandopløselige poser á 22,5 g, og effektiviteten
sidestilles med Harmony pr. enhed af aktivstof, sådan at effekten af
10 g/ha Harmony svarer til effekten af 15 g/ha Harmony SX.
Midlet anvendes mod 2-kimbladet ukrudt i kornafgrøder om foråret.
Topik
Nyt middel, som indeholder 100 g/l clodinafop-propargyl og dermed er
alternativ til ’Topik 100 EC’
Zoom
Indeholder 600 g/kg dicamba og 30 g/kg triasulfuron og svarer således til
’Synergy’, som udgik i år 2007.
Midlet anvendes i korn om foråret mod 2-kimbladet ukrudt.
Blanding af Ally,
Monitor og DFF
Denne blandingsmulighed er oprettet.
Tak til Felix Bentzen, Gefion, for opfordring til at indlægge denne
blandingsmulighed.
25. mar 09
Nye billeder i
Nøgle
Ukrudtsnøglen er opdateret med forbedrede billeder af blomstrende
græsser og grafiske illustrationer af butbladet skræppe.
Atlantis OD
Effektiviteten mod burresnerre i vintersæd, forår er rettet, sådan at
den er bragt på niveau med Atlantis WG.
Tak til Poul Henning Pedersen, Landscentret og Ditte Clausen,
Kolding Herreds Landbrugsforening for indberetning af denne fejl.
3. mar 09
Nyt værktøj:
’Effekttabeller’
For programmets kombinationer af afgrøde, udlæg og årstid vises
tabeller, hvor effekter af det samlede arsenal af herbicider kan
sammenlignes for forskellige ukrudtsarter, ukrudtsstørrelser,
klimaforhold og doseringsområde.
Idet programmet indeholder over 100 ukrudtsarter, bliver en tabel
som indeholder alle arter meget bred. Derfor kan brugeren vælge, om
visninger skal indeholde en eller flere af henholdsvis ’almindelige’ og
’sjældne’ 1- og 2-kimbladede arter.
Brugeren vælger også:
- størrelse og tæthed af ukrudt samt vejrforhold
- om sammenligning skal ske ved dobbelt, hel, halv eller kvart normaldosering
- om effekter skal angives i absolutte værdier eller relativt i forhold til
de krav, som er indbygget i programmets behovsmodel.
Når der vælges visning af effekt efter ’behovsmodel’, angives
effektiviteten i følgende 3 klasser:
- ’God’ (grøn farve) angiver, at effektkravet er opfyldt
- ’Lidt for lav’ (blå farve) angiver, at effekten ligger højst 20 effektpoint
under kravet
- ’Utilstrækkelig’ (rød farve) angiver, at effekten ligger mere end 10-20
effektpoint under kravet.
Løsninger, hvor angivelsen af effekt er ringere end ’God’, bør derfor
kun anvendes i situationer, hvor der ikke findes løsninger med ’God’
effekt.
Side 17 af 97
8. oktober 2013
Hvis effekten af enkeltprodukter ikke er for lav, kan blandinger af flere
midler ofte løse det problem, og målrettede blandinger vil måske
samtidig være billigere eller udløse lavere BI. Dette kan undersøges
med værktøjerne ’Problemløsning’ og ’Brugers blanding’.
Store billeder i
Ukrudtsnøglen
På siderne, som viser billeder og beskrivelser af de enkelte
ukrudtsarter, er der indlagt billeder i en bredde på 700 pixel og
variable i højden.
Hermed forbedres muligheder for at studere særlige botaniske
karakteristika, eksempelvis behåringer, bladtænder osv., som er
vigtigt ved bestemmelse af visse arter.
Billeder af flere
arter i
Ukrudtsnøglen
Biller er indlagt af: vand-pileurt, fløjlsgræs, lav ranunkel, butbladet
stræppe, alm. røllike og tagrør.
EPPO-koder i
ukrudtsnøglen
EPPO-koder (tidligere Bayer-koder) er indlagt i Ukrudtsnøglen. Disse
koder referer til latinske navne på ukrudts-arterne, og anvendes ofte i
tekniske rapporter om ukrudtsbekæmpelse.
Fløjlsgræs,
væselhale og
tagrør
Nye bekæmpelsesmuligheder er indlagt.
Fodermajs
Beregningsmodeller er udvidet med afgrødestadierne 16-18.
Calisto
Callisto, som indeholder mesotrion, som også indgår i Calaris, er
indlagt i fodermajs
DFF
Midlet er indlagt til brug i vårhvede
Eagle
Midlet er identisk med- og indlagt til erstatning for Gratil.
Express ST
Midlet er indlagt til brug i strandsvingel
Glyfosat-produkter En række generiske produkter, som indeholder 360 g/l glyfosat har
skiftet status til ’alternative produkter’.
Roundup Bio, Roundup Max, Roundup 3000 og Touchdown Premium
er bevaret som ‘hovedprodukter’
11. nov 08
Legacy 500 SC
Midlet er indlagt som alternativ til DFF i vårbyg, vårhvede og
vintersæd
Lodin
Midlet er indlagt som alternativ til Starane 180, dog med visse
ændringer i doseringer og afgrødestadier
Matrigon
Midlet er indlagt til brug i vårraps.
Safari
Midlet er blevet begrænset i brugen i bederoer til maksimalt 30 g/ha
pr. år.
Herbicider på
Tværs
Efter nogle dages ustabilitet, er programmet blevet rettet.
Tak til Peter Hartvig, DJF, ofr indberetning af denne fejl.
Side 18 af 97
8. oktober 2013
6. nov 08
Monitor
Mulighed for at optimere blanding af Monitor med Ally ST, Oxitril CM,
Briotril og Starane XL er indlagt.
Tak til Erling Falch Petersen, DuPont Danmark, for indberetning af
denne fejl.
8. okt 08
Absolute 5
Absolute 5 er genindlagt i Planteværn Online. Fjernelsen af Absolute
den 7. okt. 08 skyldes en fejl i data-procedurer.
Tak til Hanne Søndenbroe, Du Pont Danmark, for indberetning af
denne fejl.
7. okt 08
Hussar og
Absolute 5
Hussar (gl. formulering) og Absolute 5 er udgået af Middeldatabasen
og dermed også af Planteværn Online.
Herbicider på
Tværs
3 af oversigtsværktøjerne i ’Herbicider på Tværs’ er blevet
genetableret, efter at de i nogle dage har været ude af drift.
Tak til Peter Hartvig, DJF, ofr indberetning af denne fejl.
2. okt 08
Focus Ultra
Focus Ultra er indlagt i rødsvingel og stivbladet svingel til brug i
efteråret og i stivbladet svingel om foråret.
Tak til Jørgen Lundsgård, BASF, for indberetning af denne fejl.
26. sep 08
Agerstedmoder
Effektkrav i vintersæd om efteråret er for tæthedsklassen ’>150
planter pr. m2’ ændret fra 90% til 95%.
Ændringen begrundes i helt utilfredsstillende effekt på agerstedmoder
af en PVO-anvist behandling i et landsforsøg i Brønderslev, som blev
høstet i år 2008, hvor der var en meget stor ukrudtstæthed (>1300
ukrudtsplanter pr. m2), se mere her:
http://app4.landscentret.dk/DBMF/Forms/Dokumentation.aspx?ID=37
218
denne fejl.
24. sep 08
Ukrudtsnøgle
Beskrivelser af ukrudtsarter er korrekturlæst og rettet.
Tak til Kirsten Jensen, DJF, som har hjulpet.
Sprøjteteknik
modul
Brugerflade er korrekturlæst og rettet
Tak til Kirsten Jensen, DJF, som har hjulpet.
Firmaoplysninger rettet for TeeJet dyser.
Tak til Peter Vendelbo, TeeJet Technologies Denmark, for
17. sep 08
Kerb 500 SC
Adgang til dette middel er udvidet med BBCH st. 15 og 16 i
vinterraps.
Dosis-respons funktioner er justeret sådan at effektiviteten øges mod
Side 19 af 97
8. oktober 2013
ukrudt med 5-6 blade.
Tak til Hans Raun, Dow AgroSciences Danmark, for indberetning af
disse fejl.
Pico 750 WG
Dosis respons funktion er oprettet for markforglemmigej.
Tak til Stefan Ellinger, BASF for at gøre opmærksom på resultater fra
nye forsøg.
4. sep 08
Fox 480 SC
Dosis-respons funktioner er oprettet for flere ukrudtsarter, og
effektiviteten er øget mod ager-stedmoder.
Tak til Makhteshim-Agan for levering af supplerende dokumentation.
3. sep 08
DFF
Højst tilladte dosering i frøgræs om efteråret er øget fra 0,10 til 0,15
l/ha. Bemærkning er indlagt om, at der i nyudlæg om
sommeren/efteråret dog højst må anvendes 0,10 l/ha.
Tak til Steen Sørensen, DJF, for indberetning af denne fejl.
2. sep 08
Fox 480 SC
Fox 480 SC, som indeholder et nyt aktivstof: bifenox, er indlagt til
brug i vintersæd, vårbyg, vinterraps og frøgræs.
Dosis-responsberegninger i vårbyg, vintersæd og frøgræs er
harmoniseret, sådan at de samme oplysninger om ukrudt og
vejrforhold anvender samme dosis-respons beregninger.
I vinterraps anvendes særskilte dosis-respons beregninger, idet de
effektmålinger, der er opnået på flere ukrudtsarter i denne afgrøde er
konstateret forskellige fra målinger på samme ukrudtsarter i
kornafgrøder.
Der er kun sparsomme informationer om betydning af klimaforhold på
effekten af bifenox. Som følge heraf er der indlagt relativt
konservative korrektioner for særlige vejrforhold.
Atlantis OD
Dosis-respons beregninger er indlagt for italiensk rajgræs med
samme beregninger som for almindelig rajgræs.
27. aug 08
Atlantis OD
Dette produkt indeholder samme aktivstoffer som Atlantis WG og alle
dosis/respons beregninger er indrettet sådan at effekten af 100 g/ha
Atlantis WG er den samme som effekten af 0,3 l/ha Atlantis OD.
Til Atlantis OD tilsættes additiver kun under særligt tørre forhold.
Ny 4-komponent
blanding
Mulighed for at blande: Boxer, Briotril/Oxitril, DFF/Peican og Lexus er
indlagt til brug i vintersæd om efteråret.
Tak til Christian Iuel, Sydhavsøernes Landboforening, for opfordring
til denne udvidelse.
Off-label
Links til 'off-label' brugsanvisninger er indlagt i alle
brugsanvis-ninger beregningsværktøjer, sådan at specifikke brugsanvisninger vises, når
Side 20 af 97
8. oktober 2013
programmet foreslår behandlinger, der er baseret på ’off-label’
godkendelser.
22. maj 08
Grasp 40 SC
Dette nye herbicid er indlagt til bekæmpelse af Flyvehavre og andre
græsser i korn om foråret.
Indlæggelsen i PVO skete sent i forhold til vækstsæsonen, fordi det
tog tid, inden der kunne indlægges en pris i Middeldatabasen.
21. apr 08
Hussar og
additiver
Anvisninger vedr. anvendelse af additiver, når Hussar blandes med
andre herbicider, er ændret.
Tak til Ivan Koster, Bayer CropScience, og Jens Erik Jensen,
Landcentret, for indberetning af denne fejl.
15. apr 08
Sprøjteteknik
Nyt modul for sprøjteteknik er indlagt. Med udgangspunkt i
vindhastighed og sprøjteopgaven anvises dyse typer, dyse størrelser,
kørehastigheder og væskemængder som sikrer, at den biologiske
effekt er optimal, og at der ikke sker væsentlig afdrift.
Værktøjet kan anvendes alene eller integreret med
ukrudtsværktøjerne ’Problemløsning’, ’Effektprofil’ og ’Brugers
blanding’
2. apr 08
DFF
Visning af effektprofil i vinterhvede om foråret er rettet
29. jan 08
Frøafgrøder
Beregningsværktøjer i diverse frøafgrøder er genetableret efter nogle
dages udfald.
Nye herbicider
Følgende herbicider er indlagt:
Briotril 400 EC:
Dosis/respons beregninger er som for Oxitril CM, liter for liter, men
Briotril 400 EC har lidt senere anvendelsestidspunkter og andre
maksimaldoseringer til forskellig opgaver.
Catch:
Et nyt herbicid, som indeholder aktivstofferne 2,4-D og florasulam.
Sidstnævnte er også det aktive stof i handelsproduktet Primus.
Eagle:
Dosis/respons beregninger er som for Gratil 75 WG, idet begge
midler indeholder 750 g/kg amidosulfuron.
Goliath:
Dosis/respons beregninger er som for Goltix SC 700, idet begge
midler indeholder 700 g/l metamitron.
28. sep 07
Udgåede
herbicider
Gallant 125 EE og Inter-haloxyfop, som begge indeholdt aktivstoffet
haloxyfop er udgået, idet godkendelse er udløbet.
Nøgler til
artsbestemmelse
af ukrudt
2 nye nøgler til hjælp for at artsbestemme græsukrudt (1-kimbl.
ukrudt) er indlagt:
Side 21 af 97
8. oktober 2013
- én hvor arter er ordnet efter botaniske karakteristika i hierarkisk
struktur
- én hvor arter er sorteret efter dansk navn
2 nye nøgler til hjælp for at artsbestemme bredbladet (2-kimbl.)
ukrudt er indlagt:
- én hvor arter er ordnet efter kimbladenes form og størrelse
- én hvor arter er sorteret efter dansk navn
I forhold til den nøgle som har været anvendt hidindtil, er den nye
nøgle hurtigere til at loade, og der kan vises betydeligt flere arter
samtidig.
Der vil blive etableret ’redirigering’, sådan de mange links til den
gamle nøgle, som findes på eksterne hjemmesider, automatisk vil
blive videresendt til den nye nøgle. Indtil det konstateres, at dette
virker tilstrækkeligt smidigt og sikkert, vil både den gamle og den nye
nøgle kunne anvendes.
Ukrudtsbilleder
Billeder af særlige botaniske karaktertræk, som er vigtige ved
artsbestemmelse af græsarter er forstørret.
Kontrast, farvelægning mv. er forbedret på mange billeder af
græsarter i tidlige udviklingstrin.
31. aug 07
Effektkrav
På grund af stigende udbredelse i praksis, er behandlingstærskler
sænket og effektkrav øget imod storkenæb og 3 arter af ærenpris i
vintersæd om efteråret.
Visning af
På grund af datafejl i programmet blev visning af beregnede effekter i
beregnede effekter ’Problemløseren’ vist med fejl den 29. og 30. august.
29. aug 07
Stomp
Stomp er indlagt med off-label godkendelse til brug i vinterraps st. 3.
Absolute 5
Absolute 5, der indeholder samme aktivstoffer som ved blanding af
Lexus og DFF, er indlagt til brug i vintersæd om efteråret og i
vinterhvede om foråret
Pico 750 WG
Pico 750 WG, der indeholder det nye aktivstof picolinafen, er indlagt
til brug i vintersæd om efteråret og om foråret.
Lexus 50 WG
Lexus 50 WG er indlagt i vinterbyg om efteråret og fjernet fra
vinterrug og vintertriticale om foråret.
Additiver
Anvisninger vedr. tilsætning af additiver er udvidet til fuldt sortiment af
handelspræparater
Ukrudtsnøglen
Nøglen er udvidet med kurver som viser, hvornår 74 forskellige
ukrudtsarter spirer frem.
Nøglen er udvidet med frø-billeder af yderligere 22 arter.
Topik 100 EC
Bemærkning er indsat om, at Topik 100 EC ikke må anvendes i
vinterhvede til fremavl.
Side 22 af 97
8. oktober 2013
5. jul 07
Korn-valmue
Effektivitet af Boxer i vintersæd om efteråret mod kornvalmue er
reduceret, sådan at selv den højest tilladte dosis (4 l/ha) giver
utilstrækkelig effekt.
'Strategiplan' for vinterraps er justeret, sådan at der ved betydelig
forekomst af korn-valmue, anbefales forberedende indsats i
sædskiftet.
Tak til Jørgen Kiærskou, Skanderborg for indberetning af denne fejl.
25. jun 07
Fighter 480
Datafejl er rettet, sådan at midlet igen kan anvises i vårbyg med
udlæg af hvidkløver og engrapgræs.
7. jun 07
Actirob
Dette additiv er udgået og erstattet af Renol som foretrukket
alternativ.
30. maj 07
Basagran 480
Produktet markedsføres ikke længere og er derfor slettet i PVO.
Produktet erstattes af Fighter 480.
26. maj 07
MCPA
Højst tilladte dosis i diverse græsafgrøder er ændret fra 2,7 l/ha til
1,33 l/ha.
22. maj 07
Focus Ultra
Effekten mod alm. rajgræs er øget til samme niveau som mod ital.
rajgræs.
Tak til Jørgen Lundsgård, BASF, for indberetning af denne fejl.
15. maj 07
Fusilade X-tra
Midlet er slettet, fordi salg er ophørt.
Betasana 2000
Midlet er slettet, fordi salg er ophørt.
MCPA
Anvendelsesmulighed er indlagt for MCPA-produkter i
afgrødestadium 30-39 i vårbyg, vårhvede og havre med udlæg af
varig græs.
Fremover vil herbicider, der ligesom MCPA-produkter er godkendt i
diverse kornafgrøder, også kunne optages i PVO til anvendelse i
relevante udlæg i de samme afgrøder i det omfang, at der kan skaffes
dokumentation ud over brugsanvisningen for, at udlægget tåler
behandlingen.
Denne ordning administreres i PVO ad hoc, dvs. brugere må bede
PVOs webmaster om at åbne for specifikke kombinationer af afgrøde
og udlæg og anvise dokumentation for, at udlægget ikke skades.
7. maj 07
Fighter 480
Fighter 480, som indeholder 480 g/l bentazon, er indlagt.
Side 23 af 97
8. oktober 2013
Stomp
Stomp er indlagt som behandlingsmulighed i vårbyg med udlæg af
hvidkløver og engrapgræs.
Calaris
Doser af Calaris er øget mod store planter af storkenæb.
Mulighed for at optimere blandinger, som indeholder Calaris og
Basagran 480, er indlagt.
Basagran 480
Effekt mod små planter af storkenæb er øget.
3. maj 07
Laddok TE
Tilsætning af olie i sprøjteblandingen er tilføjet.
Når Laddok TE blandes med andre herbicider, som kræver tilsætning
af ’sprede-klæbemiddel’, erstattes dette af olietilsætnigen. Dette ud
fra en betragtning om blandingspartnernes relative, effektmæssige
betydning.
24. apr 07
Effektprfil for
MaisTer
Ukrudtsarterne: padderok, vand-pileurt og 4 arter af spildkorn er
tilføjet til ’Effektprofilen’ for MaisTer, som kan anvendes i fodermajs.
Angivelse af
udviklingstrin for
ukrudt
Det er præciseret i hjælpe-tekster til indberetningsbilleder, der med
’antal blade’ menes antal løvblade for 2-kimbladede ukrudtsarter.
Tak til Anne Eriksen, Grindsted Landbrugsskole, for indberetning af
denne fejl.
MCPA
Den højst tilladte dosering er reduceret fra 2,0 til 1,33 l/ha for
Metaxon, M-750 og NF-M 750 i kornafgrøder.
17. apr 07
Vinterraps
Mulighederne for at anvende Agil 100 EC, Cliophar, Focus Ultra og
Matrigon er udvidet til vinterrapsens stadie 61 om foråret.
10. apr 07
Fejl i visning af
’Effektprofil’
Fejl er rettet, sådan at resultater fra Effektprofil også kan vises i
browserne ’Microsoft Explorer 7’ og ’Mozilla Firefox’.
Atlantis WG
Dosis/respons beregninger er harmoniseret mellem alm. rajgræs og
ital. rajgræs.
Side 24 af 97
8. oktober 2013
Matrigon
Den højst tilladte dosering er ændret fra 1,0 til 0,8 l/ha.
Tak til Jesper Hildebrandt, Dow, for indberetning af denne fejl.
Skræpper
Dosis/responsberegninger er justeret, sådan at antallet af blade på
planter af butbladet- og kruset skræppe ikke længere påvirker
doseringen af Express.
Effektkravene mod butbladet- og kruset skræppe i vårsæd og i
vintersæd om foråret er øget med 5-10 procentpoint.
30. mar 07
Nye
grafikværktøjer
De doseringskurver, som ligger til grund for alle dosisresponsberegninger for enkeltherbicider, kan nu vises grafisk med
indgang fra det eksisterende beregningsværktøj: ’Effektprofil’.
Den beregnede effekt af en herbicidblanding, som brugeren har valgt
i ’Brugers blanding’ og af de heri indgående enkeltpræparater kan
vises i et søjlediagram.
Der er relativt mange muligheder for at indstille diagrammerne, sådan
at forskellige problemstillinger kan belyses.
Modernisering af
beregninger i
bederoer
En række ’kopi-produkter’ er indlagt.
Beregninger for tank-blandinger af produkter med fast
blandingsforhold mellem aktivstofferne ethofumesat og
phenmedipham er justeret, sådan at de højest mulige doser er
reduceret fra 0,4 + 3,0 l/ha til 0,2 + 1,5 l/ha.
Det ville være ideelt, hvis PVO kunne frigøre sig fra disse fastlåste
blandingsforhold af ethofumesat og phenmedipham, og i stedet lade
ADM-modellen beregne optimerede blandingsforhold, ligesom den
gør for de fleste andre tankblandinger af herbicider i PVO. Dette er
imidlertid ikke muligt, idet der ikke eksisterer effektdata for
anvendelse af ethofumesat alene.
26. mar 07
Dosis/respons
funktioner
Beregninger for henholdsvis Hussar og Topik er harmoniseret for alm.
rajgræs og ital. rajgræs.
Effekten af Hussar er nedjusteret imod alm. rapgræs
Doseringsberegning af Primera Super imod ital. rajgræs er slettet, og
effekten mod ager-rævehale er reduceret.
Effekten af Gratil imod Storkenæb er øget.
Ved anvisninger med Atlantis WG, er der tilføjet bemærkning om, at
additivet Biopower doseres i forhold til doseringen af Atlantis WG.
Ariane Super og Synergy er slettet, idet restlagre af disse 2 produkter
nu vurderes at være opbrugte.
Tak til Jens Erik Jensen, Landscentret, for indberetning af disse fejl
Side 25 af 97
8. oktober 2013
og fremsendelse af nye data.
Hussar
Mulighed for anvendelse af Hussar i vårbyg og vårhvede efter stadie
29 er fjernet.
Tak til Ivan Kloster, Bayer CropScience, for indberetning af denne
fejl.
Oxitril CM
Korrektionsfaktorer for betydning af størrelsen af burresnerre er øget,
sådan at Oxitril alene ikke kan bekæmpe selv små bestande af
burresnerre, som har udviklet 5-6 blade (rosetter) eller mere.
Tak til Ivan Kloster, Bayer CropScience, for indberetning af denne
fejl.
Blanding af
Atlantis med
Lexus
Der er indlagt mulighed for at Atlantis kan ADM-blandes med Lexus,
hvilket er nødvendigt for at opnå tilstrækkelig effekt på store bestande
af agerrævehale.
Tak til Ivan Kloster, Bayer Cropscience for bidrag.
Gratil
Gratil er indlagt som bekæmpelsesmulighed også i almindelig rajgræs
Tak til Michael Rose, DLF, for indberetning af denne fejl.
Tilsætning af sprede-klæbemiddel er udvidet, sådan at dette
anbefales mod alle ukrudtsarter i alle afgrøder.
1. mar 07
Vinterhvede
Effekten af Primera Super imod agerrævehale er nedjusteret på
baggrund af lavere effektivitet i landsforsøg fra 2004 og 2006 i forhold
til tidligere forsøg i DJF.
Kravet til effekt imod agerrævehale i vintersæd om efteråret i
tæthedsklassen ’>150 planter pr. m2’ er hævet fra 95% til 98%. Dette
begrundes i enkelte, nyere landsforsøg, hvor der er optalt over 1000
planter af agerrævehale pr. m2.
Tak til Leif Ejlebjerg, Sorø-Slagelse Landboforening og Jens Erik
Jensen, Landscentret, for indberetning af denne fejl.
28. feb 07
Vinterraps
Fejl er rettet, sådan at herbicider, der primært optages gennem
jorden, kan anvises i vinterraps i værktøjet ’Problemløsning’. Dette
har i en periode ikke været muligt, hvilket har påvirket herbiciderne
’Command CS’ og ’Kerb 500 SC’.
6. dec 06
Udskriftfunktion
Fejl er rettet, sådan at effektprofil for MaisTer også kan skrives ud.
1. dec 06
Ally ST
Effektberegning for Ally ST mod gul okseøje i vårbyg og vårhvede er
justeret ned, sådan at der opnås større harmoni med beregninger i
Side 26 af 97
8. oktober 2013
vintersæd om foråret.
Tak til Leif Ejlebjerg, Sorø-Slagelse Landboforening, for indberetning
af denne fejl.
2. nov 06
Firefox
Programmerne er nu revideret, sådan at de også kan anvendes fra
den gratis browser ’Mozilla Firefox’.
Som følge af omlægningerne, har visse dele af brugerfladerne i de
seneste par uger ikke fremstået helt som normalt, men alle
beregninger har fungeret normalt.
Demoversion
I den gratis Demoversion er følgende blevet tilføjet:
- ’Herbicider på Tværs’ med engelsk og tysk brugerflade.
- ’Ukrudtsnøgle’ på engelsk.
13. okt 06
Diflanil 500 SC
Diflanil 500 SC er indlagt som alternativ til DFF i vintersæd om
efteråret og i vårbyg.
Vejrprognoser
I Hovedmenu er indlagt links til PlanteInfos 2-døgns vejrprognoser på
lokalt plan. Disse er værdifulde med hensyn til at planlægge
sprøjtetidspunktet, hvor der ideelt set kræves lav vindhastighed
under- og tørvejr i en periode efter behandling.
Besøgsstatistik
I Hovedmenu er indlagt links grafik som viser antallet af daglige
besøg på Planteværn Onlines ukrudtsprogrammer.
Dosis/respons
funktioner
I vintersæd om efteråret er dosis/responsfunktioner for alm. rajgræs
kopieret til ital. rajgræs, sådan at disse to ukrudtsarter kan behandles
med de samme løsninger og med samme følsomhed.
Tak til Jens Erik Jensen, LC, for indberetning af denne fejl.
11. okt 06
Lexus 50 WG
Beregningsmuligheder er indlagt i vinterrug og vintertriticale, efter
udvidelse af godkendelse pr. 12. sept. 2006.
Tak til Hanne Søndenbroe, Du Pont Danmark, for indberetning af
denne fejl.
Dosis/responsfunktioner
Dosisresponsberegninger for hvidmelet gåsefod og pileurt arter er
indlagt for Gratil og produkter indeholdende hhv. diflufenican og
pendimethalin.
Tak til Jens Erik Ørum, Fødevareøkonomisk Institut, for indberetning
af disse fejl.
Dosis/respons
funktioner
På grund af datafejl kunne Hussar ikke anvises i Engrapgræs, og
Basagran M75 ikke i Ærter og Byg/ærter helsæd.
Fejl i udskrift
På grund af datafejl kunne ikke alle effektprofiler udskrives.
19. sep 06
Nye afgrøder
Forskellige græs- og kløverafgrøder, som hidindtil har været mulige af
Side 27 af 97
8. oktober 2013
vælge som udlæg i vårbyg er nu også oprettet som hovedafgrøder.
Følgende 17 afgrøder er tilføjet:
Græs med kløver
Græs, varig
Hundegræs
Kløver, hvid
Kløver, rød
Rajgræs, alm.
Rajgræs, hybrid
Rajgræs, ital.
Rajgræs, til slet
Rapgræs, alm.
Rapgræs, eng.
Svingel, eng
Svingel, rød
Svingel, stivbladet
Svingel, strand
Timothe
Kontakt gerne PVOs web-master, hvis der er ønsker om at optage
yderligere græs-afgrøder i PVO. Der er foreløbig ikke planer om at
optage andre afgrøder i PVO-ukrudt.
Ændring af
afgrødenavne
Som følge af det relativt store antal af nye afgrøder, bliver det særligt
iøjnefaldende i de alfabetisk sorterede lister over afgrødenavne, at
der anvendes forskellig systematik med hensyn til at navngive
afgrøderne. I den forrige udgave PVO 5 afgrøder, som havde et navn
begyndende med ’Vinter-’. Navngivningen er nu ændret, sådan at
afgrødens ’hovednavn’ nævnes først, herefter nævnes særlige typer,
særlige anvendelsesformål osv.
Eksempel:
Der er herefter følgende 2 typer af ’Hvede’, nemlig ’Hvede, vinter’ og
’Hvede, vår’ og 4 typer af Rajgræs, jf. listen ovenfor.
Nye kombinationer af afgrøder
og udlæg
Med hensyn til udlæg, indeholdt den tidligere udgave af PVO kun
anvisninger for de udlægsmuligheder, som kan foretages i vårbyg.
Der er nu indlagt de mest gængse udlægsmetoder for forskellige
græs- og kløverafgrøder, jf. Dyrkningsvejledninger fra Dansk
Landbrugsrådgivning.
En opdateret oversigt over afgrøder og mulige udlægsafgrøder i PVO
vises i tabel 5.5.
Kontakt gerne PVO-webmaster, hvis der praktiseres andre
udlægsmetoder.
Indlæggelse af 4vejs blandinger
Efter ønske fra flere konsulenter er der indlagt mulighed for, at PVO
også kan foretage beregninger på følgende 4-vejs blandinger til brug i
vintersæd om efteråret:
Atlantis + Boxer + DFF/Pelican + Oxitril
Atlantis + DFF/Pelican + Oxitril + Stomp/Stomp Pentagon
Side 28 af 97
8. oktober 2013
Boxer + DFF/Pelican + Oxitril + Stomp/Stomp Pentagon
Boxer + DFF/Pelican + Lexus + Stomp/Stomp Pentagon
Boxer + Lexus + Oxitril + Stomp/Stomp Pentagon
Tilsætning af additiver til hhv. Atlantis og Lexus i disse blandinger
administreres sådan, at additiv udelades, hvis der indgår >0,5 l/ha
Oxitril eller > 1,2 l/ha Boxer i blandingerne.
Det bemærkes, at der ikke er lavet specifikke undersøgelser af
synergistiske og antagonistiske effekter af 4-vejs blandinger. I
beregningerne med 4-vejs blandinger i PVO antages det, at der ikke
er nævneværdige antagonistiske effekter af de indlagte 4-vejs
blandinger.
Testkørsler viser, at værktøjet ’Problemløsning’ i langt de fleste
tilfælde vil vælge 1-, 2-, eller 3-vejs løsninger. Med en lidt
’konstrueret’ ukrudtsbestand kan man dog fremtvinge forskellige 4vejs løsninger, se her:
http://pvo.planteinfo.dk/cp/weeds/Parameters.asp?CropID=60&Under
SownID=60&CultivarID=0&YieldID=2&GrowthStageID=11&SoiltypeID
=5&TMinID=8&TMaxID=14&WaterStressID=1&SeasonID=2&Optimiz
e=1&RotationIDList=&SpecialProblemIDList=&WeedID=955&WeedG
SID=2&WeedCountID=5&WeedID=145&WeedGSID=2&WeedCountI
D=4&WeedID=149&WeedGSID=2&WeedCountID=4&WeedID=2410
&WeedGSID=2&WeedCountID=3&WeedID=956&WeedGSID=1&We
edCountID=3&WeedID=-1&WeedGSID=-1&WeedCountID=1&Language=da&ID=djf
I løbet af vinteren 2006/2007 vil behovet for at indlægge 4-vejs
blandinger til brug om foråret blive vurderet.
Evt. yderligere ønsker til specifikke 3- og 4-vejs løsninger i PVO, kan
fremsendes til PVOs web-master.
Indlæggelse af off- Mange af anvendelsesmulighederne for herbicider i de nye græs- og
label
kløverafgrøder og de nye udlægsmetoder for disse er betinget af, at
godkendelser
såkaldte ’off-label godkendelser’ udnyttes.
Off-label godkendelser og ansøges ofte af avlerorganisationer
og/eller Dansk Landbrugsrådgivning og tildeles af Miljøstyrelsen. Offlabel godkendelser betyder således at firmaet, som sælger
herbicidet, fralægger sig ansvar for de konkrete
anvendelsesmuligheder, som fremgår af off-label godkendelsen.
PVO er nu opdateret for alle både tidligere og nyere afgrøder
herunder nye udlægsmuligheder, sådan at alle off-label
godkendelser, som de fremgår af Dansk Landbrugsrådgivnings
’Middeldatabase’, er medtaget.
Krav til effekt på
ukrudtet i nye
græs- og kløver
afgrøder og nye
udlæg
I alle de 17 nye græs- og kløverafgrøder gælder, at der ligesom
vintersæd er mulighed for at foretage ukrudtsbekæmpelse både om
efteråret og om foråret. I visse tilfælde også i løbet af vinteren.
Der foreligger imidlertid ikke mange undersøgelser, som kan
understøtte fastlæggelse af effektkrav mod forskellige ukrudtsarter og
Side 29 af 97
8. oktober 2013
–tætheder i forskellige græs- og kløverafgrøder.
I PVO forudsættes det, at disse nye græs- og kløverafgrøder er
mindst lige så konkurrencestærke overfor ukrudt som vinterhvede.
Eksisterende effektkrav i vinterhvede, om efteråret og om foråret der
derfor anvendt som forlæg for at definere effektkrav også i de nye
græs- og kløverafgrøder.
For en række ukrudtsarter, som i vinterhvede betragtes som relativt
inferiøre, er der i de nye græs- og kløverafgrøder foretaget
justeringer, sådan at behandlingstærsklen for mange af
ukrudtsarterne er nedjusteret med én tæthedsklasse af ukrudtet i
forhold til vinterhvede. Samtidig er effektkravene, for de
tæthedsklasser, som overskrider behandlingstærsklerne, øget med 510 procentpoint i forhold til vinterhvede.
For en række ukrudtsarter, som ifølge Dyrkningsvejledningen
’Problemukrudt i græs- og kløverfrøavl’ fra Dansk
Landbrugsrådgivning er særligt tabsvoldende og/eller særligt
vanskelige at frarense i frøpartier, er effektkravene øget til relativt
høje værdier. Disse værdier er fastsat uden hensyntagen til opnåelige
effektniveauer ved brug af aktuelle middelsortimenter. Derved kan det
forekomme, at PVO stiller højere krav, end der aktuelt kan honoreres.
Dette princip praktiseres imidlertid allerede andre afgrøder i PVO.
I kraft af:





den noget stærkere konkurrenceevne fra de nye græs- og
kløverarter i sammenligning med vinterhvede
de markant forhøjede effektkrav mod særlige problemarter
den systematiske sænkning af skadetærskler
den systematiske øgning af effektkrav også imod relativt
inferiøre arter med 5-10 procentpoint
den systematiske og markante øgning af effektkrav imod
særlige problemarter
forventes det, at PVOs anvisninger mod ukrudt i den nye græs- og
kløverafgrøder, vil indfri alle væsentlige dyrkningsmæssige krav.
Det understreges imidlertid, at der forud for optagelsen af de nye
græs- og kløverafgrøder ikke er gennemført særlige undersøgelser til
brug for fastlæggelse af effektkrav og ej heller afprøvning af
prototyper.
Dosis/respons
beregninger i nye
græs- og
kløverafgrøder og
nye udlæg
For samtlige 17 nye græs- og kløverafgrøder og for nye
udlægsafgrøder gælder, at de herbicider, som kan anvendes i disse
afgrøder, allerede indgår i eksisterende afgrøder i PVO.
Hermed er det forsvarligt at kopiere en række estimater for
modelparametre, fra eksisterende afgrøder til de nye græs- og
kløverafgrøder.
Dette gælder modelværdier, som kvantificerer herbicidernes
Side 30 af 97
8. oktober 2013
effektivitet overfor forskellige kombinationer af ukrudtsart, størrelse af
ukrudt, temperaturklasser og tørkestress.
Eksempel:
Den største del af estimater for modelparametre i de nye
græsafgrøder og de nye græsudlæg er kopieret fra vårbyg og fra
vinterhvede.
Strategiplan for en ’Sæsonplan’ skifter navn til ’Strategiplan for en vækstsæson’
vækstsæson
’Strategiplan for en vækstsæson’ er også oprettet for de 17 nye græsog kløverafgrøder, samt i nye udlægsafgrøder for disse.
I disse afgrøder og udlægsafgrøder, er der imidlertid ofte nogle
problematiske ukrudtsarter, som ikke kan bekæmpes tilstrækkeligt
effektivt med de aktuelle sortimenter af herbicider. I ’Strategiplan for
en vækstsæson’ gives også anvisninger på mulige fremgangsmåder
også i sådanne tilfælde.
Udvidelser i
model-database
Som følge af tilføjelserne af de 17 nye afgrøder og de nye
udlægsmetoder, er PVOs samlede database over estimater for
modelparametre blevet øget ca. 3 gange.
Eksempler:
Antallet af ’basis-dosis/respons kurver’, som definerer relationen
mellem dosering og effekt for forskellige kombinationer af herbicid,
afgrøde, udlæg, ukrudtsart og evt. årstid er øget fra ca. 11.000 til ca.
33.000
Antallet af kombinationer af afgrøde, udlæg, årstid, ukrudtsart,
ukrudtstæthed og evt. udbytteniveau, som definerer effektkrav er
øget fra ca. 30.000 til ca. 185.000.
Der er i forbindelse med test af nye afgrøder og nye udlæg ikke
observeret nævneværdige ændringer i, hvor lang tid der går med at
udføre beregninger, opdatere skærmbilleder osv.
Nye værktøjer i
’Herbicider på
Tværs’
I juni 2006 blev første version af værktøjet ’Herbicider på Tværs’
frigivet. Dette værktøj kunne svare på følgende 2 typer af spørgsmål:
- I hvilke afgrøder må jeg bruge mit herbicid?
- Hvilke herbicider må jeg bruge i min afgrøde?
En ny udgave af dette værktøj kan nu svare på følgende 6 typer af
spørgsmål:
- Hvilke afgrøder kan jeg bekæmpe mine ukrudtsarter i?
- Hvilke herbicider kan bekæmpe mine ukrudtsarter?
- Hvilke ukrudtsarter kan jeg bekæmpe i mine afgrøder?
- Hvilke herbicider kan jeg bruge i mine afgrøder?
- Hvilke ukrudtsarter kan jeg bekæmpe med mine herbicider?
- Hvilke afgrøder kan jeg bruge mine herbicider i?
Side 31 af 97
8. oktober 2013
Værktøjer i ’Herbicider på Tværs’ drives at den samme
’beregningsmodel’, som også driver værktøjerne ’Problemløsning’,
’Effektprofil’ og ’Brugers blanding’. Hermed kan ’Herbicider på Tværs’
anvendes integreret med disse.
Indberetning af
ukrudtsarter til
Problemløsning
Tidligere krævede det et vidst forhåndskendskab til
bekæmpelsesmuligheder at anvende Problemløsning, sådan at
forskellige ukrudtsarter blev indberettet på de afgrøde-udviklingstrin,
hvor bekæmpelse er mulig.
Værktøjet ’Problemløsning’ er rettet, sådan at kun de ukrudtsarter,
hvor der reelt er oplysninger om bekæmpelsesmuligheder kan
vælges.
Eksempel:
I kornafgrødernes stadie 85-93, kan der kun vælges kvik og
agertidsel, idet kun disse 2 arter kan bekæmpes på dette tidspunkt.
Alm. dværgløvefod er indlagt
Almindelig dværg-løvefod er indlagt i Ukrudtsnøglen og i
beregningsmodeller.
Denne art yder relativt svag konkurrence overfor afgrøderne, og kan
let bekæmpes i flere afgrøder.
Nye billeder af
ukrudt
Billedmaterialet er udvidet og/eller opdateret for følgende
ukrudtsarter:
aften-pragtstjerne
ager-mynte
ager-snerle
fløjlsgræs
kartoffel
kær-galtetand
stor nælde
Dosis/respons
beregninger af
Hussar imod ital.
rajgræs
Beregningerne af Hussar-produkter er justeret sådan at
dosis/respons beregningern for ital. rajgræs matcher beregningerne
for alm. rajgræs.
Tak til Poul Henning Pedersen, LC, for fremsendelse af supplerende
effektdata af Hussar mod ital. rajgræs.
Kom godt i gang
Hovedmenuen er rettet, sådan at der opnås større fokusering på
værktøjet ’Problemløsning’.
Samtidig er der under overskriften ’Kom godt i gang’ indlagt en kort
introduktion til alle værktøjer.
Tak til Carl Åge Pedersen, LC, for inspiration til disse ændringer.
21. aug 06
Lexus 50 WG
Tekst vedr. begrænsninger i anvendelse rettet.
Tak til Peter Kryger Jensen, DJF, for indberetning af denne fejl.
2. aug 06
Effekt Boxer og
Stomp imod
På baggrund af resultater fra afprøvning i landsforsøg 2005 i
vinterhvede af såkaldt ’DLG-Mix’, som består af 0,8 l Boxer + 1,0 l
Side 32 af 97
8. oktober 2013
agerstedmoder
Stomp + 5 g Lexus, hvor den samlede effekt mod store bestande af
stedmoder blev lavere end forventet, er dosisresponsberegninger af
Boxer og pendimethalinprodukter justeret, sådan at doser er øget.
Effektdata af henholdsvis Boxer og Stomp enkeltvis støtter imidlertid
de tidligere dosis-respons niveauer. Sideløbende med justeringerne i
PVO, iværksættes derfor undersøgelser af, om der er specifikke
vekselvirkninger mht. til effekten på agerstedmoder, når disse 3
midler blandes.
Tak til Anders Green, DLG, for indberetning af denne fejl.
15. jun 06
Effekt af Harmony
Effekten af Harmony imod store planter af Snerle-pileurt er reduceret,
og det generelle effekt niveau imod denne art er justeret en smule
ned
Tak til Kirsten Søe Pedersen, LandboNord, for indberetning af denne
fejl.
9. jun 06
Diverse rettelser af Effekten af DFF/Pelican er reduceret.
dosisresponsfunktioner
Doseringskorrektion for ukrudts størrelse er justeret op for Oxitril CM.
Express ST er fjernet som anvendelsesmulighed i vårbyg med udlæg
af engsvingel.
29. maj 06
MCPA
Dosis/respons funktion er indlagt imod ager-snerle.
23. maj 06
Majs
Flere 3-vejs blandinger er oprettet.
Højst tilladte dosis for Stomp ændret fra 1,25 l/ha til 5,0 l/ha.
Harmony Plus
Flere blandingsmuligheder tilføjet.
Tak til Lars Jørgensen, Møn, for indberetning af denne fejl.
Herbicider på
Tværs
Cliophar er fjernet som anvendelsesmulighed i vinterraps om
efteråret, idet godkendelse er bortfaldet.
Højst tilladte doser af Harmony Plus er gradueret efter afgrødeudviklingstrin.
Bemærkning er indsat vedr. muligheder for skader af Harmony på
kløvergræsudlæg.
Anvendelsesmulighed er tilføjet for Kerb i vinterraps i perioden januar
– marts.
Højst tilladte dosis for Matrigon er ændret til 0,25 l/ha, og
bemærkning om båndsprøjtning er indsat.
Sæsonbetegnelsen ’Forår’ er ændret til ’Forår og sommer’.
Side 33 af 97
8. oktober 2013
Værktøjet er udbygget med relevante tilsætninger af additiver.
Nye ukrudtsarter i
Ukrudtsnøglen
Den 29/3 blev der optaget 18 ny arter. Derudover er der nu optaget
følgende 8 nye arter:
Kartoffel
Pileurt, vand
Rævehale, knæbøjet
Ranunkel, lav
Røllike, alm.
Skræppe, butbladet
Tagrør
Væselhale, langstakket
Herefter indeholder Ukrudtsnøglen i alt 107 ukrudtsarter. For de nye
arter gælder, at både tekster og billedmateriale ikke i alle tilfælde er
ligeså veludbygget, som for arter, der også er med i ’Ukrudtsbogen’
(2004). Udbygning vil ske i takt med at relevante tekster og billeder
kan fremskaffes.
Indlæggelse af
sjældent
forekommende
arter i beregningsmodeller
Følgende ukrudtsarter, som forekommer relativt sjældent, er indlagt i
beregningsmodellerne, som driver værktøjerne ’Problemløsning’,
’Effektprofil’ og ’Brugers blanding’.
Ukrudtsart:
Kan bekæmpes i:
Dueurt, glat
Hundegræs
Kartoffel
Kløver, hvid
Kærgaltetand
Mynte, ager
Pileurt, vand
Rajgræs, italiensk
Ranunkel
Røllike
Skræppe, butbladet
Skærmaks, grøn
Tagrør
Væselhale, langstakket
korn
vinterraps
korn og majs
korn
korn og majs
korn og majs
korn og majs
korn, ærter, raps, roer, majs
korn og majs
korn og majs
korn og majs
majs
ærter, raps og sukkerroer
vintersæd, efterår
For de fleste af de ovenstående kombinationer af ukrudtsart og
afgrøde, er data vedr. biologisk effekt og supplerende dokumentation
af samme, yderst begrænset.
Tilbagemeldinger om evt. utilfredsstillende effekter eller
erfaringer/data for yderligere kombinationsmuligheder af sjældent
forekommende ukrudtsarter og effektive bekæmpelsesmuligheder er
derfor velkomment. Skriv gerne herom til ’webmaster’.
Ukrudtsnøgle på
andre sprog
Sortering efter latinske artsnavne er indlagt.
Artsnavne er så vidt muligt oversat til følgende sprog: norsk, svensk,
Side 34 af 97
8. oktober 2013
tysk, engelsk og latin.
Billeder af
ukrudtsfrø
Billeder af ukrudtsfrø er tilføjet billedmaterialet for enkelt-arter.
Udlæg i vårbyg
Anvendelsesmulighederne er gjort komplette i forhold til godkendte
anvendelsesmuligheder af herbicider for udlæg i vårbyg. Tidligere var
en række mindre udbredte anvendelses-muligheder udeladt.
Endvidere var en række anvendelsesmuligheder udeladt, fordi
udlæggets udviklingstrin – som ikke indgår som input til beregninger
– er afgørende for anvendelsen. Som eksempel kan nævnes
anvendelse af Oxitril CM i vårbyg med udlæg af kløver, som skal ske i
god tid inden kløveren spirer frem, ellers kan kløveren skades
voldsomt af behandlingen.
11. maj 06
Hyppige
spørgsmål
En liste med hyppigt stillede spørgsmål er tilføjet.
Tak til Anne Eriksen, Grindsted, for inspiration til dette.
’Herbicider på
tværs’
En nyt værktøj, som drives af den samme ’regnemotor’ som
værktøjerne ’Problemløsning’, ’Effektprofil’ og ’Brugers blanding’ er
indlagt.
Det nye værktøj skal give bedre muligheder for at finde frem til
anvisninger, som kun er mulige for udvalgte afgrøder, udlæg og
anvendelsestidspunkter.
26. apr 06
MCPA
Højst tilladte dosis rettet fra 2,0 til 1,33 l/ha.
Tak til Christian Olsen, Slagelse, for indberetning af denne fejl.
25. apr 06
Manglende
udskrift
Programmet er rettet, sådan at der også kan vises udskrifter af
’Effektprofil’ med MaisTer.
Tak til Leif Hagelskjær, Odense, for indberetning af denne fejl.
Basagran i Majs
Anvendelse af olietilsætning til Basagran 480 er tilføjet.
Vækstskalaer
Vækstskalaer i er opdateret, sådan at de er komplette i forhold til
BBCH-skalaerne i korn (græsser), ærter, raps, bederoer og majs.
Samtidig er de dele af vækskalaerne, som anvendes ved
forudsætningsbillederne til beregningsværktøjer blevet revideret,
sådan at kun de udviklingstrin, som er relevante ifm.
ukrudtsbekæmpelse, vises.
Tak til Anne Eriksen, Grindsted, for opfordringen til disse ændringer.
20. apr 06
Korrektur
Tekster i ’Sæsonplan’, ’Nøglen’ og dette dokument, er revideret for
sproglige uhensigtsmæssigheder.
3. apr 06
MaisTer
Højst tilladte dosis pr. behandling er ændret fra 100 til 150 g/ha.
Tak til Oluf Juhl, Bayer CropScience, for indberetning af denne fejl.
Side 35 af 97
8. oktober 2013
29. mar 06
Ny server
Alle værktøjer i PVOs ukrudtsmodul samt PVOs ’Sæsonplan’ og
PVOs nøgler til hjælp for bestemmelse af skadevoldere, er flyttet til
en ny server, som fremover udelukkende skal drive disse værktøjer.
Dette medfører, at disse værktøjer samtidig tildeles ny ’URL-adresse’.
Tidligere var adressen: http://www.planteinfo.dk/....
Nu er adressen: http://pvo.planteinfo.dk/...
Der er etableret ’redirigering’ således, at eksisterende links på andre
web-sider og under brugernes’Fooretrukne’, automatisk vil blive
videresendt til den nye server.
Redirigering vil dog ikke virke i fuldt omfang, for links som er gemt før
ca. juni 2005.
NB: Brugere opfordres til at ændre links på hjemmesider og under
’Foretrukne’ til den nye adresse http://pvo.planteinfo.dk/….
Dette anbefales, fordi redirigering af eksisterende links kun vil ske i
en begrænset periode fremover.
Majs
Efter tilfredsstillende afprøvning i landsforsøg i år 2003-2005 er
prototypen med arbejdstitlen ’80%-effektversion’ blevet indlagt til brug
i majs til foderbrug med og uden græsudlæg samt i majs til konsum.
I forhold til den afprøvede prototype er effektkravene mod Snerlepileurt øget, med henblik på at undgå evt. 3. sprøjtning alene mod
denne art.
Tak til Poul Henning Petersen, LC, for test af prototype inden
frigivelse.
Overførsel af
løsningsforslag fra
’Problem-løseren’
til ’Brugers
blanding’
I løsningsbillede til værktøjet ’Problemløsning’ er der indsat et nyt
’dråbelignende’ ikon ud for hvert af de præsenterede løsningsforslag.
Ved klik på et af disse, overføres det aktuelle løsningsforslag til
forudsætningsbilledet i værktøjet ’Brugers blanding’.
Hermed kan brugeren få beregnet, om et løsningsforslag, som er
optimeret til en specifik ukrudtsbestand, også kan bekæmpe andre
ukrudtsarter. Dette er tænkt som en støtte i tilfælde, hvor brugeren
ikke er helt sikker på, hvilke ukrudtsarter, der forekommer, og derfor
ønsker en bredspektret behandling.
Konsultation af
Planteværn Online
via håndholdte
computere.
Tidligere kunne PVO-ukrudt ikke anvendes fra håndholdte
computere, de såkaldte PDA’er (Palm Digital Assistants). Dette
skyldtes, at en del af programmet ’kører’ på brugerens (’klientens’)
maskine, og browserne i PDA’erne endnu ikke er lige så avancerede
som på en almindelig PC med Windows og Internet Explorer.
Dette er nu ændret, sådan at det er muligt at anvende PVO-ukrudt fra
en PDA, med Microsoft Windows Mobile 2003 og den medfølgende
browser. NB: PVO-ukrudt understøtter kun denne ene browser.
Det har været nødvendigt at tilpasse funktionaliteten i
indberetningsbilledet til ’Problemløsning’ en smule, men det er stort
set de samme skærmbilleder, som er udviklet til PC, der vises på
PDA også. Tanken er, at brugere, som ønsker at bruge PVO fra en
Side 36 af 97
8. oktober 2013
PDA, allerede kender skærmbillederne fra brug på en PC, og derved
også relativt let kan orientere sig på den meget mindre skærm, som
er på en PDA.
Herefter kan alle værktøjer i PVO anvendes fra en PDA, som er
velegnet til at medbringe i marken, hvor input til PVO skal indsamles.
Særlige
restriktioner i
anvendelse af
visse herbicider
Visse herbicider har særlige restriktioner i anvendelsen, som ikke kan
styres af de hidtidige strukturer i programmet. Som eksempler kan
nævnes restriktioner vedrørende højst tilladte doseringer pr. sæson,
restriktioner som betinges af udviklings-trin af udlæg, og der kan
nævnes flere andre typer af restriktioner.
Der er nu indført et tekstfelt i beregningsværktøjernes
løsningsbilleder, hvor sådanne restriktioner vises.
Restriktionerne vises for specifikke kombinationer af følgende
kriterier: afgrøde, udlæg, herbicid, afgrødestadier og årstid.
Herved opnås, at restriktioner kun vises, når det specifikt er relevant i
forhold til disse kriterier.
Et eksempel på en specifik restriktion er, at Express ST i vintersæd
om efteråret ikke må anvendes senere end 30. september.
Endvidere er eksisterende kombinationer af disse kriterier revideret
med henblik på fremover kun at give anvisninger (kombinationer af
kriterierne), som er i fuld overensstemmelse med anvisninger på
etiketter. Følgende ændringer er foretaget i relation hertil:
Basagran 480, Basagran M75, Gratil 75 WG
Oxitril CM, Starane 180s, Starane XL:
Anvendelsesmulighed i vårbyg med udlæg af stivbladet svingel og
strandsvingel er fjernet.
Pelican
Anvendelsesmulighed i vintersæd om foråret er fjernet.
Harmony Plus
Anvendelsesmulighed i vårbyg med udlæg af italiensk rajgræs er
fjernet.
Matrigon
Anvendelsesmulighed i vårraps og vinterraps om efteråret er fjernet.
Cliophar
Anvendelsesmulighed i vinterraps om efteråret er fjernet.
Disse ændringer skal samtidigt sikre, at anvisninger fra PVO er i
overensstemmelse med krav i forbindelse med ’EUkrydsoverensstemmelse’.
Additiver
Programmet er revideret igennem, således at anbefalinger af
additiver er i overensstemmelse med det aktuelle udbud af additivprodukter.
Programmet er endvidere revideret, sådan at der nu også gives
specifikke anvisninger for herbicider, som skal skifte additiv-type, når
Side 37 af 97
8. oktober 2013
der samtidig blandes med visse andre herbicider. Eksempelvis
anvises tilsætning af ’olie’, når visse herbicider anvendes alene, men
’sprede-klæbemiddel’, hvis der samtidig blandes med visse andre
herbicider, som kræver tilsætning af sådanne.
Jordtype
Oplysning om jordtype blev tidligere anvendt til at frasortere
herbicider i løsningsforslag, som optages i planter primært gennem
jorden, når disse samtidig blev udbragt på sandede jordtyper på
meget tidlige afgrødeudviklingstrin. Målet var at begrænse risikoen for
udvaskning af herbicider.
Boksen til angivelse af jordtype er nu fjernet, idet det aktuelle udbud
af herbicider ikke kan udnytte oplysning om jordtype.
Basale funktioner vedr. jordtype er dog bibeholdt i
programstrukturen, sådan at anvendelse af oplysninger om jordtype
kan genoptages, hvis det på et senere tidspunkt bliver relevant,
eksempelvis ved godkendelse af nye midler eller i forbindelse med
udvikling af beregningsmodeller, som inddrager oplysning om
jordtype på nye måder, eksempelvis i relation til ’reduceret
jordbehandling’.
Afgrødenavne
Tidligere blev anvendt ’mundrette’ navne for afgrøder. For
’rajgræsser’ blev eksempelvis anvendt følgende navne: Alm.
rajgræs, Ital. rajgræs, Rajgræs til slet og Rajgræs, hybrid. Denne
navngivning bevirkede, at disse 4 udgaver af rajgræs ikke blev vist
sammen i de alfabetisk sorterede lister.
Navnene på rajgræsser er nu ændret til, Rajgræs, alm., Rajgræs, ital.
osv., og tilsvarende redigering er gennemført på den samlede liste
over afgrødenavne.
Nye ukrudtsarter i
Ukrudtsnøglen
Følgende 18 ukrudtsarter er tilføjet i Ukrudtsnøglen:
aften-pragtstjerne
mynte, ager
bakkestjerne, canadisk
bjørneklo
dueurt, glat
fløjlsgræs
hundegræs
kamille, vellugtende
kløver, hvid
kløver, rød
kærgaltetand
rajgræs, italiensk
rævehale, knæbøjet
snerle, ager
svingel, eng
svingel, stivbladet
svingel, strand
vejguldkarse
Herefter er der i alt 99 ukrudtsarter i Ukrudtsnøglen. For de nye arter
gælder, at både tekster og billedmateriale ikke i alle tilfælde ligeså
veludbygget som for de arter, der også forekommer i ’Ukrudtsbogen’,
Side 38 af 97
8. oktober 2013
som blev udgivet i år 2004.
Senere vil disse arter søgt indarbejdet også i modelbereg-ninger i det
omfang, hvor der kan fremskaffes data og anden dokumentation for
bekæmpelsesmuligheder.
Roundup Bio,
Glyfonova 360,
Touchdown
Premium,
Jablo Glyfosate
Doseringsberegning indlagt mod agertidsel i korn og ærter før høst.
Fusilade Max
Nyt produkt, som indeholder125 g/l fluazifop-P-butyl. Beregninger er
indrettet sådan, at de modsvarer Fusilade X-tra, som indeholder 250
g/l af samme virkstof.
Roundup Bio
Nyt produkt, som indeholder 360 g/l glyphosat. Beregninger er
indrettet sådan, at de svarer til eksisterende produkter med samme
indhold.
Roundup 3000
indrettet sådan, at de modsvarer doseringer i produkter, som
indeholder 360 g/l glyphosat.
Roundup Max
indrettet sådan, at de modsvarer doseringer i produkter, som
indeholder 360 g/l glyphosat.
Briotril,
Dan-Kvik 360,
Interpendimethalin
Midlerne er udgået.
Monitor
Anvendelsesmulighederne er udvidet, sådan at midlet også kan
anbefales i afgrødestadierne 25-29 med højst 9 g/ha.
Boxer og
pendimenthalinprodukter
Doseringsberegninger imod Agerstedmoder i vintersæd om efteråret
er ændret, sådan at doser af begge midler øges med ca. 20%.
Dette sker som følge af indberetning af utilfredsstillende effekter i
praksis af 3-komponent løsninger, som er beregnet med ’Brugers
blandinger’, hvor disse to midler samt DFF indgår.
Tak til Anders Green Hansen, DLG, for indberetning af denne fejl.
DFF mod
Agerstedmoder
Korrektionsfaktorer for betydningen af ukrudtets størrelse er justeret,
sådan at de nødvendige doser af DFF reduceres mod store planter af
agerstedmoder. Dette begrundes i landsforsøg med logaritmesprøjte i
2004.
Diverse
justeringer af
dosis/respons
Effekten af Primera Super imod enårig rapgræs er reduceret fra ca.
40% til ca. 20% effekt af fuld dosis. Hermed undgås
uhensigtsmæssige blandinger med Hussar i fuld dosis mod store
bestande af enårig rapgræs.
Side 39 af 97
8. oktober 2013
Effekten af Primus imod store planter af burre-snerre er nedjusteret
med ca. 20%.
Tak til Poul Henning Petersen, LC, for indberetning af disse fejl.
Sæsonplan
Sæsonplan er revideret som følge af udskiftninger i
middelsortimenter.
Sæsonplan er endvidere justeret, sådan at aktivering af alle links i
denne applikation åbnes i et nyt vindue. Tidligere blev der kun åbnet
nyt vindue, når der blev linket til eksterne web-sider.
8. feb 06
Atlantis WG
Højst tilladte dosis rettet til 150 g/ha i vinterrug.
ADM-blandingsmuligheder med Hussar og Hussar OD er tilføjet.
Tak til Niels Bjerre, Bayer, for indberetning af disse fejl.
3. feb 06
Atlantis WG
Atlantis WG er indlagt, til brug i vintersæd om efteråret og om foråret.
Hussar OD
Hussar OD er indlagt. Dosis/responsfunktioner er tilpasset sådan at
effekten pr. enhed af aktivstof er stort set den samme som for
Hussar.
Hussar
Doseringsberegninger ændret mod Enårig rapgræs, sådan at doser
skal øges.
Ændringen er foretaget efter ny tolkning af meget varierende data og
harmonibetragtninger i forhold til Atlantis WG.
16. jan 06
Starane XL
Starane XL er indlagt. Midlet indeholder 2 aktivstoffer, som også
findes i Starane 180S og Primus.
Primus
Doseringsberegninger er justeret på baggrund af nyere forsøg,
herunder harmonibetragtninger i forhold til Starane XL.
Ally ST
Ally ST er indlagt til erstatning for Ally 20 DF. Ally ST giver samme
effekt pr. gram aktivt stof som Ally 20 DF. Den højst tilladte dosis af
Ally ST er gradueret efter afgrødernes udviklingstrin.
På grund af udløbsdato for Ally 20 DF har der siden 31/12-05 ikke
været noget ’Ally-produkt’ i Planteværn Online.
Tak til Kirsten Søe Pedersen, Ålborg, for indberetning af denne fejl.
24. okt 05
Kerb
Effekt reduceret af Kerb imod Hyrdetaske. Årsag: for optimistisk
tolkning af sparsomt datagrundlag.
Tak til Morten Nygaard, Dow, og Kirsten Søe Pedersen, Ålborg, for
Additiv til
blandinger med
Primera Super
Blandingen af Primera Super + Inter-Pendimethalin er rettet sådan, at
tilsætning af Isoblette udelades for blandinger med >1,2 l/ha InterPendimethalin. Tidligere var grænsen 0,8 l/ha.
Herved opnås harmoni i forhold til blandinger af Primera Super med
Side 40 af 97
8. oktober 2013
Stomp Pentagon.
Tak til Henrik Skov, Nykøbing F, for indberetning af denne fejl.
10. okt 05
DFF/Oxitril
På grund af uoverensstemmelser i beregninger med den anerkendte
blanding af 0,75 l/ha Oxitril og 0,15 l/ha DFF i forhold til ADMblandinger med de samme to middeltyper, er DFF og Pelican blevet
opdateret med brugbare data fra den anerkendte blanding.
Herefter er den anerkendte blanding slettet, og programmet vil
fremover anvise blandinger af diflufenican + ioxynil/bromoxynil alene
ved brug af ADM-modellen.
Tak til Martin Clausen, Syngenta og Jens Erik Jensen, LC, for
synspunkter i denne sag.
6. okt 05
Skadetærskler og
effektkrav
I vintersæd, efterår, er skadestærskel sænket og effektkrav øget for
Agerstedmoder og Enårig rapgræs.
Dette begrundes i landsforsøg, som er høstet i 2005.
2. sep 05
Oxitril/Briotril
Effektivitet øget mod Kornblomst efter fremsendelse af supplerende
data fra Landsforsøg.
Tak til Jens Erik Jensen, LC.
Focus Ultra
Effektivitet øget mod spildkorn af byg efter fremsendelse af nye data
fra BASF.
Tak til Jørgen Lundsgaard, BASF.
Galant 125 EE
Midlet er slettet pga. anvendelsesforbud.
Tak til Jens Erik Jensen for indberetning af denne fejl.
24. aug 05
Focus Ultra
Effektivitet øget mod spildkorn af hvede efter fremsendelse af nye
data fra BASF.
Tak til Jørgen Lundsgaard, BASF.
7. jun 05
Primera Super
Det maksimale afgrødestadie, hvor midlet kan anvendes i andre
kornarter end vinterhvede er ændret fra st. 39 til st. 30.
6. jun 05
Hussar
Korrektionsfaktorer øget med 10-20% i køligt vejr.
23. maj 05
Primus
Dosisresponsfunktioner opdateret efter modtagelse af nye,
supplerende effektdata fra Dow AgroSciences.
13. maj 05
Oxitril CM
Mulighed for anvendelse i vårbyg med udlæg af kløver er midlertidigt
fjernet, idet programmet ikke på betryggende vis kan sikre, at
udlægget ikke er fremspiret, og dermed kan skades.
Side 41 af 97
8. oktober 2013
29. apr 05
Harmony
Effektprofiler er revideret på baggrund af nye data fra DuPont og fra
LC.
Basangran M75
Blandingsmulighed med Fenix fjernet.
Basagran 480
Midlet er genindlagt i ærter, og byg/ærter helsæd som rent produkt og
med blandingsmulighed med Stomp og Fenix.
28. apr 05
MCPA-midler
Antallet af ukrudtsarter i effektprofilen er øget med 14. Dette skyldes
en omlægning, hvorefter bruttolisten af ukrudtsarter, som nævnes i
brugsanvisningen, anvendes.
Ændringen slår igennem for alle anvendelser i st. 30-39 i vår- og
vintersæd.
27. apr 05
Maksimale doser
af Harmony
Maksimal dosis ændret fra 10 g/ha til
8 g/ha i st. 12-24
9 g/ha i st. 25-29
10 g/ha i st. 30-31
19. apr 05
Generiske
produkter er
indlagt
For aktivstofferne glyphosat, MCPA, phenmedipham og clopyralid er
der indlagt såkaldt ’generiske’ produkter – eller ’kopiprodukter’.
Disse er karakteriseret ved at have opnået godkendelse ved genbrug
af data – herunder data for afgrødetolerance og effekt mod
skadevoldere ved genbrug af data fra et original-produkt.
Hvis der forekommer relevante kopiprodukter til et vist originalprodukt, vil der blive vist et blåt i-ikon til højre for handelsnavnet på
originalproduktet. En lignende funktionalitet bruges allerede, når der
forekommer alternative additiver.
Ny struktur på
links
Som følge af en stigende mængde driftsværktøjer, protyper og
eksterne samarbejdspartnere, er der implementeret en omlægning af
de parametre, som kan gemmes i URL-adressen (links).
Ændringen er foretages sådan, at det fortsat også er muligt at
anvende tidligere links.
18. apr 05
Problemløsning
ustabil
På grund af datafejl var værktøjet ’Problemløsning’ ustabilt i
kornafgrøder.
Fejlen er rettet.
13. apr 05
Opdatering som
følge af ophør af
anerkendelsessystemet
Indtil dags dato har programmet om foråret kun medtaget de
herbicider, som var ’anerkendt’ af Danmarks JordbrugsForskning.
Anerkendelser var imidlertid ofte ’smallere’ end godkendelser mht.
afgrøder, udlæg og sprøjtetidspunkter. Efter ophør af
anerkendelsessystemet vil programmet fremover indeholde alle
Side 42 af 97
8. oktober 2013
godkendte anvendelsesmuligheder af markedsførte midler i de
afgrøder, som programmet foreløbig indeholder.
Nogle midler har fået udvidet anvendelsesområdet så markant, at nye
søgninger af effektdata og genberegning af modelparametre har
været påkrævet.
Udvidelserne omfatter:
- Command i ærter
- DFF i vinter- og vårsæd om foråret
- Gratil i vårsæd
- Harmony i korn
- Harmony Plus i vintersæd om foråret
- Primus i vårsæd
- Synergy i vintersæd, forår
Hertil kommer en række administrative tilføjelser af nye
kombinationer af middel, afgrøde, udlæg og sprøjtetidspunkt.
Disse omfatter:
- Agil i vinterraps, forår
- Basagran 480 i flere udlægsafgrøder
- Basagran M75 i flere udlægsafgrøder
- Briotril i flere udlægsafgrøder og i vintersæd, forår
- Oxitril CM i flere udlægsafgrøder
- Pelican i vinteræd, forår
- Stomp i flere udlægsafgrøder
- Starane 180 s i flere udlægsafgrøder
Der er som følge heraf også tilføjet ca. 3.700 nye doseringskurver
(nye kombinationer af middel, afgrøde, udlæg, sprøjtetidspunkt og
ukrudtsart).
Opdatering af
udlæg i vårbyg
Anvisninger i vårbyg med udlæg er gjort komplet i forhold til
herbicidernes brugsanvisninger. Som følge heraf er følgende nye
valgmuligheder for udlæg tilføjet:
- Stivbladet svingel
- Varig græs
- Timothe
- Alm. rapgræs
Nye herbicider
Følgende nye herbicider er indlagt:
- Focus i vår- og vinterraps, ærter og sukkerroer
- Select i vårraps, ærter og sukkerroer.
Doseringsfunktioner for enkeltmidler
Primus:
En række ukrudtsarter er tilføjet
Monitor:
Effekt mod Alm. rapgræs er øget.
Tak til Jens Erik Jensen, Landscentret, for indberetning af de
Side 43 af 97
8. oktober 2013
følgende 3 fejl:
Ally:
Effekt mod Hundepersille er øget i vintersæd, forår.
Primera Super:
Doseringskorrektioner ved lave temperaturer er øget.
Stomp Pentagon:
Er slettet som valgmulighed i vårsæd.
Nye blandingsmuligheder
Der er tilføjet i alt 81 nye 2- og 3-komponent blandingsmuligheder
under den Additive Doserings Model (ADM).
Blandinger, hvor der er konstateret blot antydninger af antagonistisk
effekt mellem blandingspartnere, optages forsat ikke. Der er dog
anlagt en mindre restriktiv linie mht. hvilke 3-komponent blandinger,
der kan anbefales. En følge heraf er, at antallet af
løsningsmuligheder stiger tilsvarende i værktøjet ’Problemløsning’.
Tak til Jens Erik Jensen, Landscentret, for korrekturlæsning.
Anvisning af
additiver
Efter bortfald af ’Lissapol Bio’ fra markedet er ’Agropol’ indsat som
erstatning herfor.
’Isoblette’ er fjernet som et alternativ til ’Agropol’.
Ændring af
afgrødenavn
Ærter er ændret til ’Ærter til modenhed’.
Tilføjelse af
vækststadier
I programmets BBCH-vækstskalaer i korn er vækststadierne 14, 15,
25 og 27 tilføjet.
Tilføjelserne er foretaget efter anmodning fra Jens Erik Jensen,
Landscentret.
10. mar 05
Primera Super i
vintersæd, forår
Effekt mod Alm. rapgræs justeret ned.
Tak til Peter Krüger Jensen, DJF, for indberetning af denne fejl.
2. mar 05
Boxer i vintersæd, Effektberegning mod Alm. rajgræs rettet sådan, at ca. 2,0 l/ha mod
efterår
tidligere 3,0 l/ha giver ca. 85% effekt mod rajgræs med 0-2 blade.
Dette begrundes i resultater i ’Oversigt over landsforsøgene 2004’.
Blanding af Topik
og Hussar i
vinterhvede, forår
Blandingsmulighed oprettet for Hussar + Topik i vinterhvede, forår.
En systematisk revision af blandingsmuligheder i vintersæd, forår vil
blive gennemført i løbet af marts 2005.
Topik i
vinterhvede forår
Effektberegning mod Enårig rapgræs rettet sådan, at fuld dosis giver
ca. 40% effekt ved 5-6 blade mod tidligere ca. 60%.
Side 44 af 97
8. oktober 2013
Blandingsmulighed i vintersæd,
efterår
Jens Erik Jensen, LC, har efterlyst mulighed for at blande Boxer,
Stomp og DFF i vintersæd, efterår.
Efter systematisk revision af blandingsmuligheder i vintersæd, efterår,
blev der tilføjet 32 nye 3-komponent blandingsmuligheder.
20. jan 05
Blandingsmulighed i vintersæd,
efterår
Blanding af Boxer, DFF og Oxitril CM er tilføjet som individuelle
blandingspartnere.
Tak til Jens Bligaard, LC, for indberetning af denne fejl.
2.2
Hoved index
Kommende ændringer
Dato
Emne
2011
Sædskifte-afhængige
effektkrav
De effektniveauer, som programmet anvender nu, er
baseret på, at opformering af ukrudtet undgås i alle
afgrøder. Hermed er der ukrudtsmæssigt gjort klar til
at efterfølgende afgrøder frit kan vælges.
Effektniveauerne og dermed herbicidforbruget kan
imidlertid sænkes, hvis efterfølgende afgrøder i
sædskiftet ikke stiller særlige krav.
Der gives mulighed for at vælge ukrudtsmæssigt
relevante ’typesædskifter’, med heraf følgende
særkrav til forberedende ukrudtsbekæmpelse.
Ufuldstændige
registreringer af ukrudt
Adskillige undersøgelser viser, at kravet i PVO om at
der skal foretages markinspektioner, hvor arter,
tætheder og størrelser af ukrudt skal bestemmes er
de vigtigste barriere for en større anvendelse af PVO.
Der udvikles muligheder for at konsultere programmet
på grundlag af forventede og mere eller minde
fuldstændige registreringer af ukrudt
Anvisning af behandlinger i
marker, hvor nogle
ukrudtsarter er blevet
resistente mod visse
herbicider
I marker, hvor der findes ukrudtsarter, som udviser
betydelig mindre følsomhed overfor visse herbicider,
skal der i mange år fremover vælges
herbicidbehandlinger med andre virkemekanismer for
at sikre tilfredsstillende kontrol.
Dette kan se ved at indbygge nye ukrudtsarter i PVO,
som navngives med de resistensegenskaber, som er
Side 45 af 97
8. oktober 2013
Dato
Emne
konstateret, f.eks.:
- Fuglegræs, SU-resistent
- Rævehale, ager, FOP-resistent
2012
Strategi til forebyggelse af
ukrudtsresistens mod
forskellige herbicidvirkemekanismer
Den sikreste strategi til at forebygge udvikling af
ukrudtsresistens er at skifte mellem forskellige
virkemekanismer blandt de herbicider, som anvendes
både i samme vækstsæson og i flere på hinanden
følgende vækstsæsoner.
Denne opgave kan i PVO løses på flere måder:
1) ved indlæsning af oplysninger fra tidligere år om
anvendte aktivstoffer
2) ved at bede brugeren svare på en serie spørgsmål,
som ’Problemløseren’ herefter kan anvende til at
frasortere problematiske behandlingsforslag.
2013
Integration af IPM
Ifølge Direktiv 2009/128/EU, skal al anvendelse af
plantebeskyttelsesmidler pr. 1. januar 2014 ske i
overensstemmelse med principperne for Integreret
Plantebeskyttelse (IPM).
PVO indeholder allerede flere centrale elementer fra
dette direktiv, f.eks. brug af skadetærskler, ’målrettet’
anvendelse af pesticider og i reduceret dosis hvis
muligt, osv.
Direktivet indeholder imidlertid også krav om at
forebyggende og ikke-kemiske metoder skal
integreres og foretrækkes, såfremt disse er
tilstrækkeligt effektive og ikke (urimeligt) økonomisk
belastende. Afgørende for hvilke specifikke krav der
stilles for at direktivet kan implementeres i praksis
bliver udformningen af de i direktivet omtalt
’guidelines’, der vil give afgrødespecifikke og
regionalt tilpassede anvisninger.
2014
Stedspecifik bekæmpelse
af rodukrudt
Ny funktionalitet skal udvikles.
Side 46 af 97
8. oktober 2013
2.3
Hoved index
Historisk udviklingsforløb
År
Ændring
1986
Udvikling af PC-Planteværn blev startet
1987
Første prototype blev afprøvet i vårbyg
1991
Programmet blev frigivet for første gang som en integreret del af Bedriftsløsningen med
beregningsfunktion i vårbyg og vintersæd.
I markært, vårraps og vinterraps blev vist løsningsforslag i fuld dosis.
1994
Beregningsfunktion blev indlagt i vårhvede og havre.
Effektkrav blev ændret i alle kornafgrøder fra ’90%-niveau’ til ’70%-niveau’.
1996
Løsningsmuligheder mod Kvik, spildkorn og Flyvehavre blev indlagt.
Der blev indlagt korrektion af dosis/respons beregninger for betydningen af temperatur,
relativ luftfugtighed og tørkestress på sprøjtedagen.
1999
Den Additive Doserings Model (ADM) blev indlagt. Denne model gør det muligt at
beregne tankblandinger af herbicider, som indfrier programmets krav til effekt, medens
middelvalg og doser kan varieres frit, således at der kan findes løsningsforslag, hvor
pris eller behandlingsindeks er minimeret.
Konceptet for behovsfastlæggelse blev ændret, sådan at stigende tætheder af ukrudt
udløste stigende effektkrav. Tidligere blev alt ukrudt indtil en vis tæthedsgrænse
ignoreret, hvorefter der blev udløst et fast effektkrav.
’Biologimodul’ med farvebilleder og beskrivelse af programmets ukrudtsarter blev
indlagt.
2000
Beregningsmodul i markært, vårraps og vinterraps indlagt
2002
Programmet blev frigivet på Internet under navnet: ’Planteværn Online’.
Programmet var gratis og krævede ikke login.
Prototyper af programmet blev afprøvet for første gang i Estland, Letland, Lithauen og
Polen
2003
Planteværn Online blev lagt bag login og abonnementsordning den 9. april.
Beregningsmodul i bederoer blev indlagt.
Værktøjerne ’Sæsonplan’, ’Effektprofil’ og ’Brugers blanding’ blev indlagt.
Prototyper i vårsæd blev afprøvet for første gang i Norge.
2005
På grund af ophør af ’Anerkendelsessystemet’ kræves ikke længere officiel
anerkendelse af midler og anvendelsesmuligheder, som indlægges i PVO. Som følge
Side 47 af 97
8. oktober 2013
År
Ændring
heraf blev en række nye midler indlagt.
2006
Værktøjet ’Herbicider på Tværs’ blev indlagt. Her kan man få overblik over
bekæmpelsesmuligheder med udgangspunkt i:
- afgrøde
- herbicid
- ukrudtsart
17 nye frø-afgrøder og udlægsmuligheder for disse blev indlagt. Herefter kan PVOukrudt give anvisninger i 30 afgrøder.
2008
Værktøjet ’Sprøjteteknik’ blev indlagt
20089
Værktøjet ’Effekttabeller’ blev indlagt
Side 48 af 97
8. oktober 2013
3
3.1
Tidspunkt
Hoved index
En grundlæggende idé i programmet er, at der foretages beregning af bekæmpelsesbehov og
behandlingsmuligheder, så snart ukrudtet kan artsbestemmes. Dette bør ske, når ukrudtet har ca.
1 og maksimalt 2 løvblade. Det er vigtigt at kunne bestemme arterne, fordi evnen til at forvolde tab
er meget forskellige, og fordi følsomheden overfor herbicider varierer stærkt. Det tidlige tidspunkt
for opgørelsen vælges, fordi de fleste ukrudtsarter er mest følsomme overfor herbicider på tidlige
udviklingstrin. Registreringer skal foretages så tæt på bekæmpelsestidspunktet som muligt.
I visse afgrøder kan det dog være nødvendigt at udbringe 'jordherbicider' allerede før fremspiring. I
sådanne tilfælde må valg af middel og dosering alene baseres på registreringer af
ukrudtsbestanden fra tidligere år, og ukrudtets størrelse må i sådanne tilfælde angives som '0-2
blade'. Værktøjet Sæsonplan indeholder anvisninger på, hvornår alle relevante
planteværnsopgaver i løbet af hele vækstsæsonen skal udføres. Heraf fremgår også, hvilke
afgrødeudviklingstrin jf. BBCH-skalaen, at forskellige ukrudtsproblemer forventes at forekomme.
For tiden findes der danske udgaver af BBCH-skalaen for:
- planter generelt
- bederoer
- majs
- markært
- korn
- korn, supplement til st. 30-32
Hvis der forventes fremspiring af ukrudt over en lang periode, kan det overvejes:


om små ukrudtsplanter skal bekæmpes i flere omgange eller
om behandling skal udsættes, indtil størstedelen af ukrudtet er fremspiret.
Programmets doseringskorrektioner fra småt til stort ukrudt bevirker imidlertid, at det vil være en
fordel i relation til at minimere herbicidforbruget, hvis småt ukrudt bekæmpes i evt. flere
behandlinger. En sådan strategi anvendes rutinemæssigt i afgrøder med svag konkurrenceevne,
hvor herbicider som oftest er relative dyre, f.eks. i bederoer og i forskellige havebrugskulturer.
Side 49 af 97
8. oktober 2013
3.2
Udtagning af prøveflader
Hoved index
Hvor udtages prøveflader og hvor mange?
Forskellige ukrudtsarter har ofte meget forskellig følsomhed overfor herbicider, se afsnit 5.2.3.
Derfor er det vigtigt, at ukrudtet artsbestemmes korrekt, inden der foretages indberetning til PVO.
Før marken gennemgås, bør der tegnes et ’ukrudtskort’ over markerne, hvor tidligere års
observationer af betydelige ukrudtsforekomster er markeret. Når markinspektionen er foretaget,
bør ukrudtskortet opdateres med de vigtigste arter til brug året efter. Prøveflader udvælges mindst
5 steder i hver mark (eller delmark), sådan at registreringerne bliver repræsentative for hele
marken. Som udgangspunkt anbefales det at indberette gennemsnittet af registreringerne til PVO.
Ukrudtet vil dog ofte forekomme pletvist, og hvis en mark er så stor, at sprøjtetanken alligevel skal
fyldes flere gange, kan det overvejes at underinddele marken, sådan at hver 'delmark' behandles
forskelligt. Det er imidlertid en kompliceret opgave at udvælge sådanne delmarker, hvilket
illustreres i Figur 3.1, hvor der er tegnet ukrudtskort for 6 arter i en mark, baseret på omhyggelige
registreringer i hele marken i 10 meter grid.Ved optællingen anvendes en tommestok eller en
’tællering’ med et kendt areal. En tælleflade på 1/4 m2 (f.eks. 50 x 50 cm) er passende, hvor
ukrudtsbestanden er lille (< 100 planter pr. m2). Hvis ukrudtsbestanden er stor (> 100 planter pr.
m2), kan man nøjes med en mindre tælleflade, f.eks. 1/10 m2 (32 x 32 cm).
Tæthed af ukrudt
Tællearbejdet i marken behøver ikke være særlig præcist. Hvis man kender ejendommens
ukrudtsarter og fokuserer på de 5 tæthedsklasser, som programmet benytter:
½ - 1 planter pr. m2
11 - 40 planter pr. m2
>150 planter pr. m2
bør markinspektionen kunne gennemføres på ca. 20 minutter pr. mark. Hvis man gennemfører
'prøveberegninger' i PVO, kan man få et indtryk af, hvilken betydning de enkelte ukrudtsarter og
ukrudtstætheder har i forskellige afgrøder, og herefter vil de mindste tæthedsklasser af visse arter
kunne ignoreres allerede ved markinspektionen.
Størrelsen af ukrudtet
Størrelsen af skal indberettes i én i de klasser, som vises i Tabel 3.1.
Kornafgrøder
0 - 2 løvblade
3 - 4 løvblade
5 - 6 løvblade
> 6 løvblade
Bederoer
0-1 løvblad
2-3 løvblade
3-4 løvblade
> 4 løvblade
Tabel 3.1
Der anvendes forskellige klasser for størrelse af ukrudt i hhv. korn og bederoer
Side 50 af 97
8. oktober 2013
CAPBP
STEME
VIOAR
MATC
HH
MONOC
MYOAR
Figur 3.1
Den stedlige fordeling af forskellige tætheder (antal planter pr. m2) af 6 ukrudtsarter i en mark
baseret på optælling i 10 meter grid. CAPBP = Hyrdetaske, VIOAR = Agerstedmoder, MONOC =
Græsser, STEME = Fuglegræs, MATC = Kamille-arter, MYOAR = Mark-forglemmigej. (efter M.
Walter/T. Heisel, DJF)
Ukrudt vil normalt spire frem over en længere periode. Derfor vil der i den samme mark ofte
forekomme ukrudtsplanter i forskellig størrelse af hver art. Idet ukrudtets følsomhed overfor
herbicider i de fleste tilfælde mindskes i takt med, at ukrudtet bliver større, vil det være sikrest at
indberette de største planter af hver art til programmet. Hvis der imidlertid kun forekommer relativt
få, store planter, bør det overvejes at ignorere sådanne planter, idet disse vil udløse en dosis, som
ud fra en dyrkningsmæssig betragtning for marken som helhed er urimelig høj. Sådanne
afvejninger foretages af brugeren.
Alle de oplysninger, som kræves i PVO's beregninger, kan indsamles i marken ved brug af
skemaet nedenfor.
Side 51 af 97
8. oktober 2013
3.3
Hoved index
Skema til markregistreringer
1. Oplysninger om afgrøde og vækstbetingelser
Oplysning om
Afgrøde
Skriv
Oplysning om
Udlæg
Skriv
Kun kornarter, vinterraps og roer
Kun i vårbyg
Afgrøde stadie
Forventet udbytte
BBCH-skala
+/- 2 hkg/ha
Jordtype
Temperaturer på
sprøjtedagen
JB-nummer
Min.:
Maks.:
Kun i kornafgrøder, +/2 gr. C
Tørkestress af ukrudt
Kun ved ukrudt med > 4 blivende
blade:
1. Ingen stresstegn
2. Begyndende stresstegn
3. Tydelige stresstegn
2. Oplysninger om ukrudt
Fremgangsmåde ved udtagning af prøveflader
Ukrudtsart
Vækststadie
Ca. 75 forskellige arter er med i programmet. (antal løvblade af de største
Brug evt. programmets ukrudtsnøgle som
planter)
hjælp til artsbestemmelse
Tæthedsklasser:
1. ½-1 planter/m2
2. 2-10 planter/m2
3. 11-40 planter/m2
4. 41-150 planter/m2
5. >150 planter/m2
Side 52 af 97
8. oktober 2013
4
Hoved index
En del felter skal udfyldes, når de forskellige beregningsværktøjer anvendes. Funktionen ’Gem
indstillinger for denne side’, som vises nederst til venstre i forudsætningsbillederne for værktøjerne
’Problemløsning’, ’Effektprofil’ og ’Brugers blanding’ gør det muligt at gemme de indtastede
oplysninger, f.eks. de fundne ukrudtsarter i en bestemt mark eller en særlig interessant ’brugers
blanding’. Dette kan gøres på 2 forskellige måder:
1. reducer størrelsen af PVO-vinduet, sådan at en del af Windows-skrivebordet bliver synligt.
Hold museknappen ned og træk et ikon fra linket ’Gem indstillinger for denne side’ ud på
skrivebordet. Omdøb dette link til et beskrivende navn, f.eks. ’Østermark - 2003’,
’Effektprofil for Boxer’, osv. eller
2. klik en gang på ’Gem indstillinger for denne side’. Hermed registreres alle de foretagne
indberetninger i URL-adressen. Gem herefter denne URL-adresse under ’Foretrukne’ websteder med et beskrivende navn, se Figur 4.1.
Ved klik på dette felt, gemmes alle
de indtastede oplysninger i URLadressen (=http://www.....).
Denne URL-adresse kan herefter
gemmes under ’Foretrukne’.
Figur 4.1
Indtastede oplysninger kan gemmes, således at indtastningsarbejdet reduceres
Disse gemte registreringer under ’Foretrukne’ er imidlertid kun brugbare, så længe der ikke
foretages strukturelle omlægninger af programmet for de parametre, som indgår. Det kan derfor
ikke anbefales, at disse links benyttes som en afløser for ’markstyring’, idet der er relativt ringe
sikkerhed for, at historiske data gemmes i mange år bagud.
Side 53 af 97
8. oktober 2013
5
Hoved index
Værktøjet ’Problemløsning’ finder løsninger mod en konkret ukrudtsbestand ved at beregne:
1. bekæmpelsesbehov
2. doser af enkeltmidler
3. optimerede blandinger
Hvis der indberettes problemer, som programmet ikke kan løse, henviser programmet til en
planteavlskonsulent. Såfremt anvisningerne i værktøjet ’Sæsonplan’ følges, vil der være
løsningsforslag i de fleste situationer.
De principielt samme regnefunktioner er indbygget også i andre værktøjer:

’Effektprofil’
der giver et overblik over, hvilke ukrudtsarter et bestemt herbicid kan anvendes til under
forskellige betingelser

’Brugers blanding’
der giver et overblik over, hvilke ukrudtsarter en 2- eller 3-komponent blanding, hvor
brugeren vælger både midler og aktuelle doser, kan anvendes til under forskellige
betingelser
og desuden ’Herbicider på tværs’ og ’Effekttabeller’. Idet de samme regnefunktioner anvendes i
disse forskellige værktøjer, opnås fuldstændig integritet i anvisningerne fra disse forskellige
værktøjer, hvilket betyder at enslydende kombinationer af de inputparametre, som værktøjerne
reagerer på, vil føre til enslydende output, dog med forbehold for de strukturer, som kendetegner
forskellige brugerflader i de forskellige værktøjer.
5.1
Bekæmpelsesbehov
Hoved index
Værktøjet ’Problemløsning’ fastlægger behovet for bekæmpelse for det ukrudt, som er registreret
ved et markbesøg.
Dette behov udtrykkes som en ønsket reduktion af ukrudtets biomasse (friskvægt) i procent i
forhold til biomassen på et ubehandlet referenceareal (parcel) 4-6 uger efter gennemført
herbicidbehandling. Dette behov betegnes i programmet som ’effektmål’ (=effektkrav).
Programmets effektmål refererer til parcelforsøg, hvor de herbicider, som programmet kan foreslå,
er afprøvet i varierende doser, og hvor effekten på de enkelte ukrudtsarters biomasse er målt 4-6
uger efter behandling.
Effektmålene afhænger af:
Side 54 af 97
8. oktober 2013

afgrøde
Forskellige afgrøder har forskellig konkurrenceevne overfor ukrudtet. Derfor varierer
behovet for supplerende effekt mod ukrudtet.

udlæg
Forskellige udlæg kan bevirke, at der stilles særlige krav til visse ukrudtsarter

forventet udbytte
Ved faldende, forventet udbytte stiger effektmålene, idet konkurrenceevnen er relativt
lavere

ukrudtsart
Forskellige ukrudtsarter har forskellige, tabsvoldende egenskaber. Derfor er der i
programmet fastsat forskellige effektmål på forskellige ukrudtsarter

ukrudtstæthed
Det potentielle tab stiger med stigende ukrudtstæthed. Derfor fastsætter programmet
stigende effektmål ved stigende ukrudtstæthed

årstid
Årstid anvendes kun vintersæd og kun til at sikre en entydig adskillelse mellem efterårs- og
forårssæson. Effektmålene ændres fra efterårssæsonen til forårssæsonen, fordi en række
ukrudtsarter normalt ikke vil overleve en dansk vinter.
Programmet indeholder effektmål for ca. 30.000 kombinationer af værdier for disse parametre.
Effektmålene er fastsat med henblik på at tilgodese følgende hensyn i produktionen:


et ønske om at undgå tab af udbytte i forhold til en relevant standardbekæmpelse (et
kortsigtet hensyn)
et ønske om at undgå tab i efterfølgende afgrøder som følge af opformering af ukrudt i
sædskiftet (et langsigtet hensyn)
Både de kort- og langsigtede hensyn er imidlertid relativt svagt belyste forskningsmæssigt. Der
findes en del undersøgelser af betydningen af 1-2 ukrudtsarter ad gangen, men når mange arter i
varierende tætheder forekommer sammen, hvilket ofte er tilfældet under markforhold, er
bekæmpelsesbehovet vanskeligt at fastlægge ud fra objektive kriterier.
Effektmålene i PVO er derfor i stedet baseret på ’ekspertviden’. På grund af doseringsfunktionens
karakteristiske S-form udløses relativt høje doseringsforøgelser, når effektniveauet nærmer sig
100%. De aktuelle effektmål i programmet er derfor fastlagt ved at afprøve flere effektniveauer,
hvor de første udgaver af programmet indeholdt relativt høje effektmål. Effektmålene er herefter
blevet nedjusteret i flere omgange, indtil der ved afprøvning i landsforsøg blev fundet en passende
balance mellem programmets robusthed og potentiale, se afsnit 7.
Side 55 af 97
8. oktober 2013
5.2
5.2.1
Enkeltmidler
Matematisk funktion
Hoved index
Ved brug af data fra effektforsøg med herbicider i forskellige doser i mark og semifield (=ofte
potter), er der etableret dosis/respons-funktioner for forskellige kombinationer af: afgrøder (evt.
med udlæg), evt. årstid, afgrødeudviklingstrin og ukrudtsart. Disse funktioner giver en kontinuert
sammenhæng mellem herbiciddosering og relativ effekt på ukrudtets biomasse 4-6 uger efter en
sprøjtning. Denne funktion vises i Formel 1. Funktionen er en såkaldt ’logistisk funktion’, fordi
funktionen udfalds rum er begrænset til intervallet 0-1, eller her, 0-100%.
Såfremt der kan skaffes estimater (=værdier) for funktionens parametre (=ubekendte), kan der
beregnes effekt af hvilken som helst dosis, og der kan beregnes en dosis, som giver en hvilken
som helst effekt.
Denne funktion anvendes også i andre biologiske sammenhænge, f.eks. til simulering af vækst
over tid. En grafisk afbildning af funktionen, giver et karakteristisk, S-formet forløb, se f.eks. Figur
5.1.
*Si
En  1exp( 2( an 100
bh *log( d /( rs *rt *rv )))
hvor
En
Si
an
bh
d
rs
rt
rv
er den relative effekt på ukrudtsart n (%)
er relative konkurrenceevne af sort i (benyttes ikke p.t., default = 1,0)
er den horisontale forskydning af doseringskurven for ukrudtsart n
er et udtryk for ’stejlheden’ af kurven ved 50% effekt for herbicid h
er den aktuelle dosering (enhed/ha)
er korrektionsfaktor (=doseringsfaktor) for ukrudtsstørrelse, klasse s
er korrektionsfaktor (=doseringsfaktor) for temperatur, klasse t
er korrektionsfaktor (=doseringsfaktor) for tørkestress, klasse v
Formel 5.1
Funktion til beregning af doser og effekter
Side 56 af 97
8. oktober 2013
5.2.2
Hoved index
Herbicider
En principiel, grafisk illustration af dosis/respons funktionen for forskellige herbicider mod én
ukrudtsart vises i Figur 5.1.
100,00
Eksempler:
’jordmidler’, ’kontaktmidler’
Herbicid A
Herbicid B
80,00
Effekt (%)
Herbicid C
60,00
Eksempler:
’hormonmidler’, fluroxypyr
40,00
20,00
Eksempler:
’minimidler’
0,0
0,1
1,0
10,0
Doseringer i potteforsøg
Figur 5.1
Doseringskurver, skematisk, for 3 forskellige herbicider (aktivstoffer).
Heraf ses, at herbicid A har en relativt ’flad’ doseringskurve. Dette betyder, at der er et relativt langt
interval doser, som giver effekter, der har interesse i praksis. Herbicid C har i sammenligning
hermed en relativ ’stejl’ doseringskurve. Dette betyder, at midlet skifter fra fuld effekt til ingen effekt
inden for et relativt smalt interval af doser. Herbiciderne A og C illustrerer de yderpunkter af
kurvestejlhed, som aktuelt anvendes i programmet.
Kurvestejlheden (parameteren bh i Formel 5.1 = ’b-værdien’), fastlægges ved forsøg i semifield,
hvor der normalt afprøves 5-8 doser, som vælges med henblik på at ramme hele doseringskurvens
forløb.
5.2.3
Ukrudtsarter
Hoved index
Ved brug af et estimat for bh fra semifieldforsøg, estimeres an (=’a-værdien) ved brug af data fra
effektafprøvning mod de enkelte ukrudtsarter i markforsøg.
En grafisk illustration af dosis/respons funktionen for ét herbicid imod 3 forskellige ukrudtsarter
vises i Figur 5.2. Heraf ses, at forskelle i følsomhed mellem arter overfor ét herbicid kan
kvantificeres med parallelforskydninger af doseringskurven, idet doseringskurvens form (=stejlhed)
bestemmes alene af aktivstoffet, se Figur 5.1.
Programmet kræver, at de indberettede arter fra en mark alle bekæmpes med mindst den effekt,
som er fastsat i programmet, se afsnit 5.1 (=programmets effektmål/bekæmpelsesbehov). Dette
Side 57 af 97
8. oktober 2013
princip indebærer, at det oftest er den mindst følsomme art, som bestemmer den aktuelle dosis.
De øvrige, og mere følsomme arter vil herved blive bekæmpet med en effekt, som er højere end
programmets krav, se Figur 5.2. Dette beregningsprincip bidrager til at sikre en vis robusthed
(=sikkerhed) i de løsningsforslag, som programmet beregner.
Effekt af aktuel dosis er
høj på mere følsomme
arter
100,00
Art A
80,00
Art B
Effekt (%)
Art C
Effekt krav
60,00
40,00
Aktuel dosis
20,00
0,01
0,10
1,00
10,00
Dosering
Figur 5.2
Grafisk illustration af dosis-respons funktion for 1 herbicid mod 3 ukrudtsarter.
Der er ofte store forskelle i et herbicids effekt på forskellige plantearter. For de selektive herbicider
gælder, at afgrøden stort set ikke påvirkes, medens en række af ukrudtsarter kan bekæmpes,
nogle ofte med kraftigt reducerede doser.
For ’minimidler’, som har meget flade kurver, gælder, at nogle arter vil kunne bekæmpes
tilfredsstillende med ned til 5-10% af den maksimale dosis.
5.2.4
Variation i forsøgsdata
Hoved index
I Figur 5.3 illustreres den variation, som findes i de forsøgsdata, som ligger til grund for
fastlæggelsen af dosis/responsfunktion for ét herbicid mod én ukrudtsart, parameteren an .
Datagrundlaget, som anvendes til dette formål, opnås primært fra forsøg, som udføres af DJF i
frivilligt samarbejde med producenter og importører af plantebeskyttelsesmidler og af fra
supplerende data som producenter frivilligt stiller til rådighed.
I Figur 5.3 vises billeder i marken fra behandlingstidspunktet og opgørelsestidspunktet.
Side 58 af 97
8. oktober 2013
a) Sprøjtning af parcelforsøg
b) afgrøde og ukrudt på
behandlingstidspunktet
c) tællering hvori ukrudtsplanter
tælles og vejes artsvis
d) måling af friskvægt 4-6 uger
efter afsluttet behandling
Figur 5.3
Billeder fra sprøjtning og måling af effekt på ukrudtets friskvægt 4-6 uger senere.
Med henblik på at sikre, at der opnås en tilfredsstillende sikkerhed i programmets anvisninger,
tolkes data fra disse forsøg konservativt (=til den sikre side). Dette illustreres i Figur 5.4, hvor
doseringskurvens placering tilpasses sådan, at den effekt, som programmet beregner (=forventer)
af en bestemt dosis, har været højere i måske 3 ud af 4 forsøg.
Side 59 af 97
8. oktober 2013
De røde linier illustrerer den spredning i
effekt, som er målt i forsøg. Spredningen
aftager med stigende effektniveau
Hvis programmet beregner dosis = ½ N,
har der i forsøgene, som ligger bag
været opnået bedre effekt i ca. 3 ud af 4
tilfælde
Alle effektkrav ligger i intervallet 50-97%,
idet usikkerheden for beregninger i
intervallet 0-49 er meget høj.
Figur 5.4
Illustration af variation i data som ligger til grund for fastlæggelse af dosis/responsfunktion for ét
herbicid imod én ukrudtsart og princip for programmets tolkning heraf.
Ved brug af et objektivt estimat for bh , som opnås i semifieldforsøg anvendes en subjektiv metode
til at beregne et estimat for parameteren an . Denne subjektive metode anvendes med henblik på
at tilgodese de relativt store forskelle, som findes mellem:


de enkelte arters tabsvoldende virkninger og
forsøgsgrundlagets omfang og kvalitet
For meget tabsvoldende arter, f.eks. Vindaks og Burresnerre, anvendes en relativt stor
sikkerhedsmargin, medens der for mindre tabsvoldende arter, f.eks. Rød arve og
Markforglemmigej, anvendes en mindre sikkerhedsmargin.
Denne fremgangsmåde anvendes med henblik på at nå længst muligt ned i herbicidforbrug uden
at tilsidesætte krav til sikkerhed i produktionen.
For mange herbicider gælder, at de mest følsomme arter kan bekæmpes tilfredsstillende med 1020% af den godkendte dosering medens mindre følsomme arter vil kræve den fulde, godkendte
dosering.
5.2.5
Ukrudtets udviklingstrin
Hoved index
Ukrudtets følsomhed over for herbicider afhænger også af ukrudtets udviklingstrin. Nogle
herbicider har således næsten samme effekt uanset ukrudtets udviklingstrin, medens andre
herbicider taber voldsomt i effekt, når ukrudtet bliver stort.
Forsøg har vist, at forskelle i følsomhed over for forskellige udviklingstrin kan kvantificeres ved
brug af parallelle doseringskurver - ligesom forskelle mellem arter. I Figur 5.5 vises billeder fra
forsøgsarbejdet i semifield anlæg, og i Figur 5.6 illustreres skematisk forskelle i følsomhed af 4
udviklingstrin af ukrudt over for 1 herbicid, hvor ukrudtets følsomhed aftager med stigende
udviklingstrin. Idet kurverne er parallelle, er den horisontale afstand mellem to kurver ens ved alle
Side 60 af 97
8. oktober 2013
effektniveauer. Idet doseringsaksen er logaritmisk, vil et givet ryk på x-aksen ændre dosis en vis
faktor. Med brug af sådanne korrektionsfaktorer kan der foretages beregninger for et andet
udviklingstrin (=en alternativ kurve), end det udgangsniveau (=referenceniveau), der er registreret i
markforsøgene, hvor effekten på forskellige arter er målt, jf. Figur 5.6.
Hvis ukrudtet i markafprøvningerne eksempelvis havde 3-4 blade på sprøjtetidspunktet, vil
programmet anvende faktorer, som er < 1,0 når der indberettes ukrudt, som har færre blade og
faktorer, som er > 1,0, når der indberettes ukrudt, som har flere blade.
a) Sprøjtekabine.
b) Ukrudtsplanterne er sået forskudt, sådan at 3
forskellige udviklinstrin kan sprøjtes samme dag.
c) Doserinsforsøg med burre-snerre. Her ved høsttidspunktet 4-6 uger efter behandling. Der
synes at være en smule højere effekt på den forreste række. En helt ubehandlet potte vises
længst til venstre.
Figur 5.5
Sprøjtekabine, hvor forsøgspotter kan behandles med sprøjteteknik, som svarer til landmandens
sprøjteudstyr samt ukrudtsplanter på sprøjtetidspunktet på opgørelsestidspunktet.
Betydningen af ukrudtets størrelse undersøges rutinemæssigt for nye midler i DJF. Dette sker i
semifield forsøg, hvor der for udvalgte type-ukrudtsarter afprøves 5-8 doser, se billeder Figur 5.5
og resultater i Figur 5.6. Ukrudtsplanterne høstes ca. 4-5 uger efter behandling, og effekten
beregnes ud fra friskvægten af planterne i behandlede og ubehandlede potter. På baggrund af
resultater fra disse forsøg, fastlægges ’forsigtige’ estimater for parameteren rs i Formel 5.1, som
anvendes for de p.t. 75 ukrudtsarter i programmet. For mange herbicider anvendes et sæt af
Side 61 af 97
8. oktober 2013
korrektionsfaktorer, som vises i Tabel 5.1. Heraf ses, at ændringen i dosering, når ukrudtet ændrer
størrelse fra ’0-2 blade’ til ’>6 blade’ er 1,7/0,7=2,4; hvilket svarer til en doseringsforøgelse på
140%.
100,00
0-2 blade
3-4 blade
Effekt (%)
80,00
5-6 blade
60,00
Forskellen mellem to
udviklingstrin kan
udtrykkes som en faktor
på dosis, idet
doseringsaksen er
logaritmisk.
>6 blade
40,00
20,00
0,01
0,10
1,00
10,00
Dosering
Figur 5.6
Grafisk
illustration af dosis-respons funktion for 1 herbicid mod 4 udviklingstrin af 1 ukrudtsarter.
For visse arter anvendes dog andre korrektioner. For fluroxypyr imod Burresnerre benyttes en
faktor på 1,0 (=ingen korrektion) uanset størrelsen af Burresnerre. For Kvik og andre
rodukrudtsarter benyttes ligeledes ingen korrektion. For visse midler imod visse rodukrudtsarter
beregnes stigende dosis med faldende antal blade, idet helt små skud af rodukrudt ikke giver en
god effekt på de underjordiske organer. Dette gælder f.eks. for tribenuron-methyl mod Agertidsel,
hvor der kan opnås en rimelig god effekt, men kun når Agertidsel har > 6 blade.
Ukrudtets
udviklingstrin
0-2 blade
3-4 blade
5-6 blade
>6 blade
Estimat for rs
(=’korrektionsfaktor)
0,7
1,0
1,3
1,7
Tabel 5.1
Typiske korrektionsfaktorer for betydningen af ukrudtets størrelse
Side 62 af 97
8. oktober 2013
5.2.6
Temperatur og relativ luftfugtighed
Hoved index
Vejrforholdene har også stor betydning for herbicidernes effekt. Forsøg i DJF viser, at de fleste
herbicider er mere effektive ved høje temperaturer, og nogle herbicider kræver en vis
minimumstemperatur for at kunne anvendes i praksis. Dette gælder f.eks. for ’hormonmidler’,
fluroxypyr, bentazon og andre. Der er også eksempler på, at herbicider bevarer effekten selv ved
meget lave temperaturer. Dette gælder f.eks. for de såkaldte ’minimidler’ og midler, som primært
optages gennem rødder (=’jordmidler’).
I Figur 5.7 vises forsøgspotter i klimasimulator i Figur 5.8 illustreres skematisk forskelle ved 9
forskellige temperatur-regimer.
Figur 5.7
Forsøgspotter kører kontinuerligt på transportbånd rundt i klimakammeret. Herved udjævnes de
mindre forskelle i vækstbetingelser, som findes forskellige steder i klimakammeret. Dermed kan
forskelle mellem forsøgsbehandlinger træde tydeligere frem.
Forsøg i DJF har endvidere vist, at forskelle i følsomhed under forskellige vejrforhold kan
kvantificeres ved brug af parallelle doseringskurver - ligesom forskelle mellem arter og forskelle
mellem størrelser. Vejrforholdene både før, under og efter behandling har betydning, men
undersøgelser viser, at vejrforholdene tæt på behandlingstidspunktet har relativt størst betydning.
DJF undersøger rutinemæssigt nye herbicider for betydningen af temperatur og relativ luftfugtighed
omkring sprøjtetidspunktet. I disse undersøgelser varieres temperatur, lys og Rh i naturlige
døgnrytmer, således at sprøjtedøgnets minimums- og gennemsnitstemperatur varieres.
Side 63 af 97
8. oktober 2013
Gruppe 1
Gruppe 2
Gruppe 3
Gruppe 4
Reference
Gruppe 6
Gruppe 7
Gruppe 8
Gruppe 9
100,0
Effekt (%)
80,0
Doseringskurve i
meget koldt vejr
60,0
Doseringskurve i
meget varmt vejr
40,0
20,0
0,01
0,10
1,00
10,00
Dosering
Figur 5.8
Grafisk illustration af dosis-respons funktion for 1 herbicid ved 9 forskellige temperatur-regimer.
Idet doseringskurverne under forskellige temperaturforhold er parallelle, som vist i Figur 5.6, kan
forskellene mellem 2 temperaturregimer udtrykkes ved hjælp af korrektionsfaktorer på dosis. I
Tabel 5.2 vises variationer i korrektionsfaktorer, hvor der benyttes forskellige sæt af
korrektionsfaktorer for forskellige midler.
Det fremgår af Tabel 5.2, at for nogle herbicider kan dosis sænkes med 50% ved særligt høje
temperaturer, og dosis skal øges med 40-50% ved særligt lave temperaturer. Sådanne ’ekstreme’
vejrforhold er dog relativt sjældne, og de typiske korrektioner for betydningen af vejrforhold vil
typisk være +/- 10-20% på dosis.
Minimum
temperatur
(gr. C)
<5
5 - 10
11 - 15
16 - 20
> 20
<5
1,0 - 1,4
1,0 - 1,3
1,0 - 1,2
Gennemsnits temperatur
(gr. C)
5 - 10
0,9 – 1,2
1,0 (reference)
0,7 – 1,4
> 10
0,8 - 1,0
0,7 - 1,0
0,5 - 1,1
Tabel 5.2
Korrektionsfaktorer ved forskellige temperatur regimer på sprøjtedagen
Der er også eksempler på, at effektiviteten falder ved stigende temperatur. Dette gælder f.eks.
glyphosat. Denne effekt optræder imidlertid som en følge af at glyphosats effekt er stærkt
afhængig af den relative luftfugtighed, der aftager med stigende temperatur.
Side 64 af 97
8. oktober 2013
5.2.7
Hoved index
Tørke
Ukrudtsplanternes vandforsyning har stor betydning for herbicidernes effekt. Under varmere
himmelstrøg er tørre forhold ofte et meget alvorligt problem i forbindelse med anvendelse af
herbicider, idet effekten kan svigte fuldstændigt, når det er meget tørt.
DJF undersøger rutinemæssigt betydningen af tørre forhold for nye herbicider. Disse
undersøgelser viser, at forskelle i følsomhed ved forskellige niveauer af tørkestress kan
kvantificeres med parallelle doseringskurver ligesom forskellene mellem arter, ukrudtets
udviklingstrin og temperatur. I Tabel 5.3 vises variationen i korrektionsfaktorer for forskellige
midler.
Doseringsforøgelserne, som er nødvendige for at kompensere for reel tørke, svinger mellem 30%
og 500% afhængig af aktivstof og stressniveau. Dette betyder, at den maksimale dosis ofte vil
skulle overskrides, hvis der skal kompenseres for tørre forhold.
Stresstegn på
ukrudtsplanter
’Ingen’
’Begyndende’
’Tydelige’
Korrektionsfaktor
1,0 (reference)
1,0 – 3,0
1,5 – 6,0
Tabel 5.3
Korrektionsfaktorer ved forskellige niveauer af vandstress
Forsøg i DJF viser imidlertid også, at blot 24 timer efter nedbør, vil tørkestresset ukrudt genvinde
normal følsomhed. Dette betyder, at det i Danmark normalt vil være hensigtsmæssigt at afvente
nedbør i stedet for at sprøjte ukrudt, som er stærkt tørkestresset. Hertil kommer, at jorden i
Danmark kun sjældent bliver så tør, at ukrudtet udviser reelle symptomer på tørkestress. Når det
ydermere tages i betragtning, at det meste ukrudt jf. Tabel 5.1 er mest følsomt, medens det er
småt, så vil ukrudt, som er reelt tørkestresset kun forekomme i sjældne tilfælde i Danmark.
Side 65 af 97
8. oktober 2013
5.2.8
Hoved index
Vekselvirkninger
De beregninger, som kan udføres med Formel 5.1, inddrager de vigtigste faktorer, som påvirker
herbicidernes effektivitet. Det samlede antal kombinationsmuligheder for værdier af disse faktorer
er relativt stort, se Tabel 5.2
Faktor
Virkning af 1 herbicid imod 1 ukrudtsart i 1 afgrøde
Virkning imod forskellige størrelser af ukrudt
Virkning under forskellige temperaturer
Virkning under forskellige niveauer af tørkestress
Antal
10.000 kombinationer
4 klasser
9 klasser
3 klasser
Antal kombinationer for enkeltherbicider
10.000 x 4 x 9 x 3 = ca. 1,0 mio.
Tabel 5.2
Kombinationsmuligheder i PVO mellem faktorer, som påvirker herbicidernes aktivitet.
Tabellen viser, at PVO kan beregne dosis og effekt for i alt ca. 1,0 mio. kombinationer af: herbicid,
afgrøde, ukrudtsart, ukrudtsstørrelse og klimaforhold. For ét bestemt herbicid kan disse mange
kombinationer illustreres grafisk som parallelforskydninger langs doseringsaksen, se Figur 5.9.
Disse mange kombinationer ville ikke kunne anvendes i praksis uden brug af informationsteknologi. De mange kombinationer af tal og beregninger er imidlertid en relativt simpel opgave
ved brug af informationsteknologi.
100,00
følsomme arter
små planter
varmt vejr
Effekt (%)
80,00
60,00
40,00
ufølsommer arter
store planter
koldt vejr
20,00
-
0,0
0,1
1,0
10,0
Doseringer
Figur 5.9
Forskydninger af doseringskurven for 1 herbicid, som justerer for forskelle i følsomhed mellem
ukrudtsarter, størrelse af ukrudtet og klimaforhold
En afgørende antagelse i Formel 5.1 er, at de mange faktorer ikke udviser markante indbyrdes
vekselvirkninger. Der tages dog et vist hensyn til eventuelle vekselvirkninger i kraft af den
konservative metode, som anvendes i omsætningen af eksperimentelle data til estimater for
beregningsfunktionens parametre, se f.eks. Figur 5.4.
Side 66 af 97
8. oktober 2013
5.3
Tankblandinger med fast blandingsforhold
Hoved index
For nogle herbicider findes slet ingen eller kun meget sparsomme resultater for effekt, hvor
midlerne er anvendt alene. I stedet findes ofte data, hvor sådanne midler er afprøvet i faste
blandingsforhold med andre midler.
Sådanne blandinger med fast blandingsforhold indlægges i PVO i de tilfælde, hvor der ikke findes
brugbare effektdata for herbiciderne anvendt alene.
Eksempel:
For blandingen af Stomp 1,5 l/ha + Basagran M75 1,0 l/ha, som kan anvendes i
byg/ærte helsæd, findes der kun sparsomme data, hvor midlerne er anvendt alene. I
stedet findes betydelige mængder af data, hvor midlerne er afprøvet i det viste
blandingsforhold.
I PVO foretages beregning af disse ’faste blandinger’ i princippet som for enkeltmidler. Dette sker
ved, at den maksimale dosis for en sådan blanding pr. definition sættes til 1,0. Eventuelt
reducerede doser beregnes herefter som andele heraf.
Eksempel:
Hvis der beregnes en andel på 0,66 af en blanding af Stomp + Basagran M75 i
eksemplet ovenfor, bliver den aktuelle dosis således:
0,66 * 1,50 l/ha Stomp
0,66 * 1,00 l/ha Basagran M75
= 1,00 l/ha Stomp +
= 0,66 l/ha Basagran M75
En generel ulempe ved ’faste blandinger’ er, at aktivstof spildes i de tilfælde, hvor kun den ene
blandingskomponent bidrager til den aktuelle effekt. Denne type af spild kan principielt også
forekomme i handelsprodukter, som indeholder flere aktivstoffer.
Side 67 af 97
8. oktober 2013
5.4
Optimerede tankblandinger
Hoved index
Forskellige herbicider (aktivstoffer) kan kontrollere forskellige ukrudtsarter, afhængig af de aktuelle
estimater for de faktorer, som indgår i Formel 1.
Ved brug af den såkaldte Additive Doserings Model (ADM), sammensætter programmet
automatisk ’tank-blandinger’ af forskellige handelsprodukter af herbicider, som er tilpasset
ukrudtsbestanden og virkningsbetingelserne i en givet mark. Brugeren vælger, om der skal
foretages minimering efter:


behandlingens udgift til herbicider eller
behandlingernes behandlingsindeks (BI)
Under ADM forudsættes, at der for en givet ukrudtsart og et givet effektniveau findes et fast
bytteforhold mellem doserne af to eller flere herbicider, sådan at herbiciderne kan substituere
(=erstatte) hinanden, helt eller delvist. Det grundlæggende beregningsprincip vises i Figur 5.10.
Her forudsættes det, at alle de 2-komponent blandinger, som defineres af den rette linie vil give en
bestemt effekt på en bestemt ukrudtsart.
Eksempel:
I Figur 5.10 antages, at hhv. 2 l/ha og 3 l/ha af 2 forskellige herbicider kan give en
fastlagt effekt mod en bestemt ukrudtsart. Disse doser forudsættes beregnet ved
brug af Formel 5.1.
I Figur 5.8 viser den grafiske illustration, at doser af Herbicid A og Herbicid B herefter
kan substitueres ved brug af følgende formel: Dosis Herbicid A = -3/2 * Dosis
Herbicid B + 3. Hvis der forlods vælges f.eks. 1 l/ha af Herbicid B, kræves iblanding
af 1,5 l/ha af Herbicid A.
Forsøg ved DJF har vist, at de fleste relevante herbicidblandinger følger ADM. Der er imidlertid
også fundet tilfælde, hvor ADM ikke gælder. I sådanne tilfælde kan der være tale om:

antagonisme
hvor midlernes effekt i blanding er lavere end forventet under ADM. Man kan forstå dette
sådan, at nogle af blandingspartnerne ’hæmmer’ effekten af andre blandingspartnere

synergi
hvor midlernes effekt i blanding er højere end forventet under ADM. Man kan forstå dette
sådan, at nogle af blandingspartnerne ’forstærker’ effekten af andre blandingspartnere.
Nye midler undersøges rutinemæssigt i DJF for synergistiske og antagonistiske virkninger i
relevante blandinger. I PVO optages ikke blandinger, hvor der er konstateret antagonisme. Evt.
synergistiske effekter ignoreres, idet sådanne effekter er meget vanskelige at kvantificere.
Antagonisme er fundet for blandinger af visse specialmidler imod græsukrudt med midler mod 2kimbladet ukrudt. Som eksempel kan nævnes Fusilade og Agil, som mister en del af effekten imod
græsukrudt, hvis der blandes med visse andre midler.
Side 68 af 97
8. oktober 2013
Dosis af
Herbicid A
2 l/ha
En mulig ADM-blanding:
Herbicid A 1,00 l/ha +
Herbicid B 1,50 l/ha
3 l/ha
Dosis af
Figur 5.10
Herbicid B
Illustration af ADM for 2 herbicider imod 1 ukrudtsart. Alle blandinger, som defineres af den grønne
linie, vil give samme effekt.
Forsøg ved DFJ har endvidere vist, at antagonistiske effekter kan undgås, hvis der holdes en
tidsmæssig afstand på mindst en uge mellem udbringning af de to midler, som virker antagonistisk
i blanding.
Dosis af
Herbicid A
Art 1
Alle blandinger langs den ’knækkede’
kurve ( =’grænse isobol’), vil iflg. ADM
give mindst den krævede effekt på alle 4
ukrudtsarter.
Art 2
Art 3
Løsningsforslag, som er optimale mht.
pris eller BI, kan findes i et af ’knækkene’
Art 4
Dosis af
Herbicid B
Figur 5.11
ADM-optimering efter pris eller behandlingsindeks for 4 ukrudtsarter
PVO vil automatisk finde en optimal herbicidblanding ved brug af en beregningsmetode, som
illustreres grafisk i Figur 5.11. Denne metode kaldes også ’lineær optimering’. Denne
beregningsmetode kan dog også finde enkeltmidler som værende optimale. I Figur 5.11 optræder
en sådan løsning i skæringen mellem isobolen for Art 1 med doseringsaksen for Herbicid A.
Herved sikres, at der kun blandes, når der er en reel fordel heri.
Side 69 af 97
8. oktober 2013
ADM optimering kan også udføres for 3 eller flere herbicider i blanding. Hvis der er 3 midler i
blanding, kan der i Figur 5.9 indsættes en 3. doseringsakse, sådan at figuren bliver rumlig.
Isobolerne, som i Figur 5.9 er ’linier’, erstattes herefter af ’flader’, hvor 3 flader vil have ét fælles
skæringspunkt, såfremt ingen af fladerne er parallelle. Et sådant skæringspunkt kan være en
optimal 3-komponent blanding.
Denne beregningsmetode medfører, at antallet af blandingskomponenter i en optimal blanding altid
vil være mindre end antallet af indberettede ukrudtsarter, med mindre en eller flere af
blandingskomponenterne indgår i fuld dosis.
PVO vil automatisk beregne 2- og 3-komponent blandinger, hvis dette er fordelagtigt i forhold til det
optimeringskriterium (pris eller BI), som brugeren har valgt. Beregningerne under ADM er meget
komplicerede og tidskrævende at gennemføre manuelt, men foregår hurtigt ved brug af
informationsteknologi.
I takt med at betingelserne for bekæmpelse bliver vanskelige, f.eks. ved mange ukrudtsarter, store
planter, tørkestress osv., vil behovet for at blande flere midler sammen stige. PVO kan blande 3
midler med indtil fuld dosis af hvert middel.
Det teoretisk antal mulige 2- og 3-komponent ADM-blandinger stiger voldsomt i takt med stigning i
antallet af herbicider, som kan blandes. Der er derfor indlagt begrænsninger, sådan at der kun
vises blandinger, som vurderes at have en faglig relevans.
5.5
Additiver
Hoved index
Beslutningsregler
Tilsætning af additiver vises automatisk som en del af løsningsforslagene, når dette er
relevant. Doseringen af nogle additiver angives traditionelt som en fast procentdel af
sprøjtevæsken. I PVO angives doser af additiver imidlertid som eksakte doser pr. hektar, hvor
doserne er baseret på faste og relativt høje volumener af sprøjtevæske.
Denne beregningsmetode kan imidlertid medføre, at der anvises unødigt høje koncentrationer af
additiv, hvis brugeren anvender lavere væskevolumener. Denne fremgangsmåde er alligevel valgt,
fordi:




at det ikke vil være rimeligt at bede brugeren oplyse planlagt sprøjteteknik, inden
programmet kan starte beregning af løsningsforslag
at additiver er relativt prisbillige (5-10 kr./ha)
at en let forhøjet koncentration af additiv ikke har kendte, negative effekter
at additiver ikke belaster beregning af behandlingsindeks (BI).
Ved beregning af ADM-blandinger kompliceres behovet for tilsætning af additiver, idet et herbicid,
som kræver tilsætning af et bestemt additiv, kan blive foreslået i tank-blanding med et andet
Side 70 af 97
8. oktober 2013
herbicid, som i sig selv indeholder store mængder additiv, hvorfor separat tilsætning af additiv kan
udelades.
Eksempel:
Ved blanding af Express + Oxitril CM, vil Oxitril CM i doser over ca. 0,4 l/ha
indeholde tilstrækkelig mængde af det additiv, som Express behøver, hvorfor
tilsætning af additiv særskilt kan udelades.
I PVO foreslås automatisk tilsætning af additiv, når doseringen af blandingspartnerne, som
indeholder additiv, kommer under en vis grænse, afhængig af den kemiske 'formulering' af de
enkelte produkter. For de fleste additivholdige midler ligger denne grænse i området: 20-70% af
maksimal dosis.
Alternative handelsprodukter
Ofte vil der være forskellige alternative handelsprodukter af additiver, som ud fra ukrudtsfaglige
betragtninger er lige anvendelige. Som udgangspunkt foreslår programmet det additiv, som er
angivet på herbicidernes etiketter. Når cursoren holdes passivt over et lille info-tegn efter navnet
på additivet, vises handelsnavne og doser af alternative additiver.
5.6
Afrunding af beregnede doser
Hoved index
Doseringer i løsningsforslag afrundes, sådan at der kun vises 2 betydende cifre, dog kun ét
betydende ciffer, hvis 2. ciffer er nul.
Disse afrundinger får imidlertid følgevirkninger på de beregnede effekter. Hvis der beregnes doser
med mange decimaler gælder, at mindst 1 ukrudtsart vil blive bekæmpet med netop den effekt,
som behovsfastlæggelsen i programmet har fastlagt, medens de øvrige ukrudtsarter vil blive
bekæmpet med en effekt, som er højere i forhold hertil, se afsnit 5.2. Som følge af afrundingerne
kan der observeres forskelle mellem krævede og beregnede effekter på op til 3 procent-point. Den
aktuelle afvigelse afhænger af den aktuelle kombination af effektmål og stejlhed i dosis/responskurven.
Side 71 af 97
8. oktober 2013
5.7
Hvilke afgrøder og udlæg
kan der foretages beregninger i?
Hoved index
De basale beregningsfunktioner blev oprindeligt udviklet til vårbyg og vårsæd. Senere blev
vintersæd afgrøder, vinter- og vårraps, foder- og konsumærter, sukkerroer, majs og forskellige
græs- og industri frø tilføjet i nævnte rækkefølge.
I tabel 5.4 vises en oversigt hvilke hovedafgrøder som PVO-ukrudt tilbyder modelberegning i.
PVO-ukrudt tilbyder beregningsmuligheder i følgende hovedafgrøder
Byg, vinter
Rapgræs, alm.
Byg, vår
Rapgræs, eng
Byg, vår + ærter, helsæd
Raps, vinter
Græs med kløver
Raps, vår
Græs, varig
Roer, sukker
Havre
Rug, vinter
Hundegræs
Svingel, eng
Hvede, vinter
Svingel, rød
Hvede, vår
Svingel, stivbladet
Kløver, hvid
Svingel, strand
Kløver, hvid + Rapgræs, eng
Timothe
Kløver, rød
Triticale, vinter
Majs til foder
Ærter til konsum
Rajgræs, alm.
Ærter til modenhed
Rajgræs, hybrid
Rajgræs, ital.
Rajgræs, til slet
Tabel 5.4
Oversigt over afgrøder som PVO tilbyder beregning i
PVO-ukrudt tilbyder også beregninger i forskellige udlægs-afgrøder. Først blev beregninger indlagt
for udlæg i vårbyg. Senere blev alle de vigtigste udlægsmuligheder i alle programmets
hovedafgrøder indlagt. I tabel 5.5 vises en oversigt over hovedafgrøder og relevante
udlægsafgrøder.
Side 72 af 97
8. oktober 2013
Svingel, strand
x
x
x
x
x
x
x
x
x
x
Timothe
Svingel, rød
Svingel,
stivbladet
x
x
Rapgræs, eng.
x
x
Rapgræs, alm
x
x
Rajgræs, ital.
Svingel, eng
Rajtræs, hybrid
Rajgræs, hybrid
x
x
Rajgræs, alm.
x
x
Rajgræs, alm
x
x
x
Rajgræs til slet
x
x
Kløver, rød
x
Kløver, hvid
Kløver, hvid +
rap. eng
Hundegræs
Vinterafgrøder
Byg, vinter
Hvede, vinter
Kløver, hvid
Raps, vinter
Rug, vinter
Triticale, vinter
Græs, varig
Afgrøder
Græs med kløver
Udlæg
Vårafgrøder
Byg, vår
x x x x X x x x
x x x x x x
x
x x
Byg, vår + ærter x x
Havre
x x
x x x
x x x
x x
Hvede, vår
x x
x x x
x x
x x
Majs, foder
x
x x x
Raps, vår
Ærter, konsum
Ærter, modne
x
x
x
x
x
Tabel 5.5
Kombinationer af afgrøde og udlæg, hvor PVOs beregningsfunktioner vedr. ukrudtsbekæmpelse er indlagt.
Side 73 af 97
8. oktober 2013
6
6.1
Strategi for en vækstsæson
Hoved index
Værktøjet ’Strategi for en vækstsæson’ giver et overblik over opgaver på mark- og afgrødeniveau
vedrørende plantebeskyttelse i løbet af en vækstsæson.
Sæsonplan indeholder også links til relevante scenarier, hvor flest mulige indberetningsfelter er
udfyldte på forhånd. Brugerfladen af ’Sæsonplan’ vises i Figur 6.1. Her forklares kort, hvad de
indberettede oplysninger anvendes til i programmet.
Oplysningerne anvendes til:
Afgrænsning til én eller alle afgrøder
Afgrænsning til én eller alle
skadevoldere
Afgrænsning til få eller mange
afgrødestadier
Figur 6.1
Brugerflade i indberetningsbilledet til værktøjet ’Strategiplan for en vækstsæson’. Her vises en
sæsonplan, som indeholder alle planteværnsopgaver igennem en hel vækstsæson i vårbyg.
Side 74 af 97
8. oktober 2013
6.2
’Ukrudtsnøglen’
Hoved index
Det er vigtigt at kunne artsbestemme ukrudt, fordi der er meget store forskelle i følsomheden af
forskellige ukrudtsarter overfor forskellige herbicider, se afsnit 5.2.3.
Håndbogen 'Ukrudtsbogen' (4. udgave 2004) kan anvendes til artsbestemmelse i marken. Denne
bog er anvendt som forlæg for Ukrudtsnøglen i PVO. Bogen indeholder 79 arter og kan købes hos
Danmarks JordbrugsForskning, tlf. 89 99 35 63, e-mail Charlotte.Nielsen@agrsci.dk. Der findes
dog langt flere arter, som lejlighedsvist kan optræde i dyrkede marker. Håndbogen 'Dansk Feltflora'
indeholder ca. 600 arter, se DSR Boghandel på KVL. I denne bog kræves dog en vis botanisk
indsigt for at anvende de botaniske nøgler.
Værktøjet ’Ukrudtsnøglen’ giver hjælp til at bestemme 103 ukrudtsarter. Idéen er, at der primært
benyttes grafik og billeder som hjælp for artsbestemmelsen. Arterne kan sorteres efter kimbladets
form, 1. løvblads form eller 1. løvblads længde, hvilket giver hjælp til at afgrænse
forvekslingsmulighederne.
For hver ukrudtsart i Ukrudtsnøglen er der link til en side, som viser botaniske beskrivelser og
større billeder i 4 udviklingstrin. Brugerfladen af ’Ukrudtsnøglen’ vises i Figur 6.2. Her forklares
kort, hvad de indberettede oplysninger anvendes til i programmet.
Artslisten kan sorters efter navn,
kimbladets form, 1. løvblads form
eller 1. løvblads længde.
Herved bliver det forholdsvist
enkelt at foretage artsbestemmelse.
Figur 6.2
Brugerflade af Ukrudtsnøglen. Her er artslisten sorteret efter dansk navn.
Side 75 af 97
8. oktober 2013
6.3
Problemløsning
Hoved index
Værktøjet ’Problemløsning’ kan finde optimale bekæmpelsesforslag mod ukrudtet i en aktuel mark.
Beregningerne i dette værktøj løber i 3 hovedtrin:
1. fastlægger bekæmpelsesbehov (effektkrav) for hver af de indberettede ukrudtsarter
2. udvælger herbicider og beregner doser, som kan indfri bekæmpelsesbehovet
3. beregner blandinger af 2-3 herbicider, hvor pris eller Behandlingsindex (BI) er minimeret
Beregningerne foregår ved brug af de beregningsfunktioner, som er beskrevet i afsnit 5.
Brugerfladen af ’Problemløsning’ vises i Figur 6.3. Her forklares kort, hvad de indberettede
oplysninger anvendes til i programmet.
Figur 6.3
Brugerflade i indberetningsbilledet til værktøjet ’Problemløsning’. Her er indberettet 2 ukrudtsarter i
vinterhvede, efterår.
Side 76 af 97
8. oktober 2013
6.4
Effektprofiler
Hoved index
Værktøjet ’Effektprofil’ giver et overblik over, hvilke ukrudtsarter et givet herbicid kan- og ikke kan
bekæmpe under forskellige betingelser.
Brugeren kan ændre programmets krav til effekt mod de enkelte ukrudtsarter, der ligger som
standard i programmet. Herved kan brugeren indsætte effektkrav, som er afpasset særlige hensyn
i dyrkningen eller sædskiftet.
Programmet beregner konsekvenser for dosis på effektkrav i intervallet 50-99% effekt. I takt med
at kravene til effekt nærmer sig 100%, øges den beregnede dosis dramatisk. Dette skyldes, at
doseringsfunktionen nærmer sig asymptotisk mod 100% effekt, når der anvendes (uendeligt) høje
doser.
Beregningerne foregår ved brug af de beregningsfunktioner, som er beskrevet i afsnit 5.
Brugerfladen af ’Effektprofil’ vises i Figur 6.4. Her forklares kort, hvad de indberettede oplysninger
anvendes til i programmet.
Figur 6.4
Brugerflade i indberetningsbilledet til værktøjet ’Effektprofil’. Her er valgt herbicidet Express ST i
vårbyg.
Side 77 af 97
8. oktober 2013
6.5
Effekttabeller
Hoved index
Værktøjet ’Effekttabeller’ kan sammenligne effektiviteten af alle herbicider som er godkendte og
markedsførte til en bestemt kombination af afgrøde, udlæg og årstid (efterår eller forår/sommer).
Brugerfladen af ’Effektprofil’ vises i Figur 6.5.1 og 6.5.2. Her forklares kort, hvad de indberettede
oplysninger anvendes til i programmet. Data kan overføres til Microsoft Excel, hvorved brugeren
kan bearbejde videre på egen hånd.
Figur 6.5.1
Brugerflade for ’Effekttabel, hvor effekter angives relativt i forhold til programmets behovsmodel
Figur 6.5.2
Brugerflade for ’Effekttabel’, hvor effekter angives som absolutte effekter
Side 78 af 97
8. oktober 2013
For programmets kombinationer af afgrøde, udlæg og årstid vises tabeller, kan det aktuelle udbud
af herbicider sammenlignes med hensyn til effekt på forskellige ukrudtsarter og under forskellige
betingelser i øvrigt.
Idet programmet indeholder over 100 ukrudtsarter, bliver en tabel, som indeholder alle arter meget
bred og derved uoverskuelig. Derfor kan brugeren vælge, om visninger skal indeholde en eller flere
af henholdsvis ’almindelige’ og ’sjældne’ 1- og 2-kimbladede arter.
Brugeren vælger også:



størrelse og tæthed af ukrudt samt vejrforhold
om sammenligning skal ske ved dobbelt, hel, halv eller kvart normal-dosering
om effekter skal angives i absolutte værdier eller relativt i forhold til de krav, som er
indbygget i programmets behovsmodel
Som inspiration til programmets indhold vises automatisk effekttabel for vårbyg uden udlæg, hvor
doseringen af herbicider er en halv normal dosering (½ N).
Betegnelsen ’Acceptabel effekt’ anvendes, når den beregnede effekt ligger højst 10-20
procentpoint under de niveauer, som kræves i programmets behovsmodel. Løsninger med
acceptabel effekt bør derfor kun vælges i situationer, hvor der ikke er løsninger, som har ’God
effekt’.
Alle visninger foregår ved brug af de beregningsfunktioner, som er beskrevet i afsnit 5. Herved
opnås fuldstændig integritet mellem anvisninger fra ’Effekttabeller’ og de andre regneværktøjer,
som programmet indeholder.
Side 79 af 97
8. oktober 2013
6.6
Brugers blanding
Hoved index
Værktøjet ’Brugers blanding’ kan vise den beregnede effekt på flest mulige ukrudtsarter af en
blanding af herbicider, som brugeren vælger.
Værktøjet er primært rettet mod konsulenter, som ved brug af dette kan få hjælp til at udarbejde
nyhedsbreve og lignende på regionalt plan.
Beregningerne forgår ved brug af de beregningsfunktioner, som er beskrevet i afsnit 5.
Brugerfladen af ’Brugers blanding’ Figur 6.7. Her forklares kort, hvad de indberettede oplysninger
anvendes til i programmet.
Figur 6.7
Brugerflade i indberetningsbilledet til værktøjet ’Brugers blanding’. Her er valgt en blanding af 1
tab/ha Express + 0,3 l/ha Oxitril CM i vårbyg.
Side 80 af 97
8. oktober 2013
6.7
Herbicider på tværs
Hoved index
Beregningsfunktionerne, som beskrives i afsnit 5, er fælles for værktøjerne ’Problemløsning’,
’Effektprofil’, ’Brugers blanding’ og ’Herbicider på Tværs’.
’Herbicider på tværs’ er tænkt som en hjælp til at opnå overblik, når man har forskellige ’indgange’
til ukrudtsbekæmpelsen. Indledningsvis skal bruger vælge en af de 6 ’indgange’, som vises i figur
6.8.
Figur 6.8
Brugerflade i indberetningsbilledet til værktøjet ’Herbicider på Tværs’.
Eksempel 1
I afgrøder, som kun dyrkes på mindre arealer, vil der ofte kun være begrænsede muligheder for at
bekæmpe selv almindeligt forekommende ukrudtsarter. Indgangene


Hvilke ukrudtsarter kan jeg bekæmpe i mine afgrøder?
Hvilke herbicider kan jeg bruge i mine afgrøder?
kan hjælpe med at give overblik over bekæmpelsesmulighederne i en bestemt afgrøde (med/uden
relevante udlægsmuligheder).
Eksempel 2
Når der forekommer relativt sjældne ukrudtsarter, som måske kun kan bekæmpes i få afgrøder og
på få tidspunkter, hvilke kan være vanskelige at finde ved brug af ’Problemløsning’, ’Effektprofil’ og
’Brugers blanding’. Indgangene


Hvilke afgrøder kan jeg bekæmpe mine ukrudtsarter i?
Hvilke herbicider kan bekæmpe mine ukrudtsarter?
kan hjælpe med at finde bekæmpelsesmuligheder for sådanne arter.
Side 81 af 97
8. oktober 2013
Eksempel 3
Nogle herbicider kan anvendes i mange afgrøder mod mange ukrudtsarter, medens andre
herbicider kun kan anvendes i få afgrøder mod få ukrudtsarter. Indgangene


Hvilke ukrudtsarter kan jeg bekæmpe med mine herbicider?
Hvilke afgrøder kan jeg bruge mine herbicider i?
kan hjælpe med at give overblik over anvendelsesmulighederne for et bestemt herbicid.
6.8
Sprøjteteknik
Hoved index
6.8.1
Brugerflade
Hoved index
Værktøjet ’Sprøjteteknik’ giver hjælp til at vælge dysertype, dysestørrelse, kørehastighed og
væskemængder, som er afstemt med sprøjteopgaven og vindforholdene, sådan at den biologiske
effekt er optimal og sådan, at der ikke sker væsentlig afdrift. Når brugeren vælger:




vindhastighed
sprøjteopgave (6 klasser)
afgrøde gruppe (4 klasser)
afgrødens udviklingstrin (3 klasser)
viser programmet:






bom typer og væskemængde områder
kombinationer af dyse type og dyse størrelse, som anbefales til den angivne vindhastighed
farvekode for dysestørrelsen
tryk område (el. flow område) for dysen
evt. anvisninger vedr. justering af tryk for assisterende luft
'Anbefaling ', som viser kombinationen af højst mulige kørehastighed og lavest mulige
væskemængde, hvor smileyer for både afdriftsrisiko og biologisk effekt er 'meget glade'
I figur 6.8.1 vises oversigt over anbefalinger for ’Fladsprede’ dyser til bekæmpelse af småt ukrudt.
Figur 6.8.1
Oversigt over anbefalinger for ’Fladsprede’ dyser ved bekæmpelse af småt ukrrudt
Side 82 af 97
8. oktober 2013
Når en dyse i figur 6.8.1 'åbnes', vises sammenhørende værdier af:




dyse ydelse (liter/minut)
vejledende dyse tryk (bar)
afdriftsrisiko (smiley)
forventet biologisk effekt i forhold til optimal sprøjteteknik (smiley)
Dette illustreres i figur 6.8.2.
Figur 6.8.2
Kombinationer af væskemængder og kørehastigheder som er mulige indenfor 2-4 bar med en
Fladsprede dyse i ISO-størrelse 03
Det første tal fra venstre i tabellen viser dyse ydelsen (liter pr. minut). Det næste tal viser dyse tryk
(bar) eller flowhastigheden i (l/min.). Den første smiley fra venstre viser afdriftsrisikoen. Når
cursoren holdes passivt over denne, vises uddybende forklaring og dråbestørrelsen i µm. Den
næste smiley viser den forventede biologiske effekt i forhold til optimal sprøjteteknik. Når cursoren
holdes passivt over denne, vises uddybende forklaring
De to skærm-klip i figur 6.8.1 og 6.8.2 viser, at der med en Fladsprede dyse i størrelse 03 kan
sprøjtes mod ukrudt i afgrødens stadie 10-29, når der er en vindhastighed på 0-3 m/s. Skal smiley
for afdriftsrisiko og smiley for biologisk effekt samtidig begge være 'meget glade', er den lavest
mulige mængde sprøjtevæske og den højest mulige kørehastighed: 150 l/ha ved 8 km/t.
Det bemærkes, at trykmålere (manometre) på sprøjten vil ofte vise højere tryk end de dyse tryk,
som angives i dette program. Det skyldes, at der altid vil være tryk-tab i slanger, som er monteret
mellem trykmåleren og dyserne.
Valg af dyser til triplet holder
Ved at åbne forskellige vindhastigheder, sprøjteopgaver, dyse typer og -størrelser, vil man opdage,
at nogle dyser kan bruges til flere sprøjteopgaver med godt resultat. Skal man f.eks. nedvisne
kartoffeltop, anbefales det at bruge mindst 200 l/ha væske, hvorfor det er nødvendigt at have en
relativt stor dyse med. Vil man kunne sprøjte, også når vinden er 4-5 m/s, kan injektions-dyser
måske være den bedste løsning. Prøv selv!
Side 83 af 97
8. oktober 2013
6.8.2
Det faglige grundlag
Hoved index
Værktøjet samler og integrerer anvisninger om sprøjteteknik fra forskellige kilder.
Værktøjet tilstræber at anbefale sprøjteteknikker, som kan arbejde sammen med Planteværn
Onlines ’Problemløser’-værktøjer, hvor også mængden af sprøjtemiddel er afstemt med de
biologiske betingelser på markniveau. Derfor bruges smiley til at vise selv relativt mindre risici for
nedsat biologisk effekt.
Der bruges også smiley til at indikere risiko for afdrift.
Der er anvendt følgende kildemateriale:



håndbogen 'Vejledning i Planteværn'
Vidensyntese om sprøjteknik, DJF, 2003
officielle publikationer om sprøjteteknik
Der anvendes følgende beregningsformler:

for ISO-dyser anvendes følgende formel for sammenhæng mellem dyse tryk (bar) og dyse
ydelse (l/min),
Dyse ydelse (l/min) = (a * Dyse tryk (bar) + b)-2,
hvor a og b estimeres fra sammenhørende værdier af dyse ydelse og dyse tryk jf.
dokumentation fra producenter af dyser. Denne formel er også indbygget i 'drejeskiven' for
ISO-dyser

for alle dyser anvendes følgende formel for sammenhæng mellem dyse ydelse (l/min), dyse
afstand (m) væskemængde (l/ha), og kørehastighed (km/t),
Dyse ydelse (l/min) = Væskemængde (l/ha) * Kørehastighed (km/t) * Dyseafstand
(m) / 600
Denne formel er også er indbygget i 'drejeskiven' for ISO-dyser
Der anvendes følgende afgrænsninger for dyse tryk / dyse ydelse, vindhastighed, væskemængde
og kørehastighed:

Dyse tryk:
 'Fladsprede dyser' og 'Lavdrif't dyser': dyse tryk = 2-4 bar
 'Luftinjektion dyser':
dyse tryk = 3-7 bar
 'Danfoil Airsprayer':
ydelse = 0,05-0,18 l/min

Vindhastigheder:

>5 m/s er ikke medtaget, idet det generelt frarådes at sprøjte, når det blæser så
kraftigt

Væske mængder:
Side 84 af 97
8. oktober 2013




6.8.3
'Alm. bomsprøjte', 'Hardi Twin' og
'Kyndestofte Airsprayer':
60-300 l/ha
'Danfoil Airsprayer':
30-100 l/ha
væskemængde vises i området 30-100 l/ha i faste spring á 10 l/ha, i området 100300 l/ha i faste spring á 20 eller 50 l/ha
Kørehastighed:
 vises i området 4-14 km/t i faste spring á 2 km/t
Visning af smiley for risiko for afdrift og risiko
for nedsat biologisk effekt
Hoved index
Til illustration af risiko for afdrift og risiko for nedsat biologisk effekt vises ’smiley’, som kan antage
5 værdier på en skala fra ’meget glad’ til meget sur plus en værdi for ’ukendt’:





’Meget glad’
’Halvglad’
’Ligeglad’
’Halvsur’
’Meget sur’
=
=
=
=
=

’Ukendt’
=
Der anvendes følgende beslutningsregler vedr. visning af smiley for risiko for afdrift:

som udgangspunkt (referencepunkt) vises ’meget glad’ smiley, når følgende betingelser er
opfyldte:
o
o
o
o

dråbestørrelse:
vindhastighed:
kørehastighed:
luftassistance:
>=162 µm (dråbestørrelsesklasse >= ’Medium’)
0-3 m/s
<= 8 km/t
’Ingen’
ud fra dette referencepunkt reguleres smiley i retning af mere sur eller mere glad efter
følgende regler:
o
o
o
dråbestørrelse:
 105 - 162 µm:
 <105 µm:
kørehastighed:
 9-12 km/t:
 13-14 km/t:
bom type:
 Hardi Twin:
 Kyndestofte Airsprayer
(ingen dokumentation)
3 trin i retning ’sur’
1 trin i retning ’glad’
’Ukendt’
Der anvendes følgende beslutningsregler vedr. visning af smiley for ’biologisk effekt’:
Side 85 af 97
8. oktober 2013

som udgangspunkt (referencepunkt) vises ’meget glad’ smiley, når følgende punkter er
opfyldte:
o Alle bomtyper:
 kørehastighed: <= 8 km/t
o Bom type og væskemængde:
 ’Eurofoil Airsprayer’: 40 – 100 l/ha
 øvrige bomtyper:
 nedvisning, >= 200 l/ha
 øvrige sprøjteopgaver, >= 150 l/ha

ud fra dette referencepunkt reguleres smiley i retning af mere sur eller mere glad efter
følgende regler:
o kørehastighed:
 9-11 km/t:
 12-15 km/t:
o væskemængde:
 ’Alm. bomsprøjte’:
 80-100 l/ha:
2 trin i retning mod ’sur’
 60-80 l/ha:
4 trin i retning mod ’sur’
o bom type:
 Kyndestofte:
’Ukendt’
(ingen dokumentation)
o kombinationer af sprøjteopgave, bom type, dyse type og væskemængde:
 ’Hardi Twin’:
 sygdomme, bladlus,
skimmel og nedvisning:
 skadedyr, sygdomme, skimmel,
afg. st. 30-84, 60-100 l/ha:
 ’Alm. bomsprøjte’:
 bladlus, ukrudt, sygdomme, skimmel,
afg. st. 30-84, 60-100 l/ha:
2 trin i retning ’sur’.
 bladlus, ukrudt, sygdomme, skimmel,
afg. st. 30-84, 100-150 l/ha:
1 trin i retning ’sur’.
 bladlus,
afg. st. 10-29, 60-100 l/ha:
 nedvisning, 60-150 l/ha:
 nedvisning, 150-200 l/ha:
 ’Eurofoil Airsprayer’:
 svampe, bladlus:
1 trin i retning ’glad’.
 kartoffelskimmel:
 nedvisning:
 <40 l/ha:
 ’Kompakt luftinjektion’ dyser:
 ukrudt, sygdomme,
afg. st. 10-29:
 ’Vinklede’ dyser:
 ukrudt. st. 10-29:
For alle reguleringer i retning af både mere sure og mere glade smiley gælder, at flere reguleringer
kan forekomme samtidig, hvorved effekten af én regel reduceres eller ophæves af andre regler.
Hvis en smiley allerede er ’meget glad’ fastholdes denne visning, selvom en regel kræver, at der
Side 86 af 97
8. oktober 2013
reguleres yderligere i retning ’glad’, og en tilsvarende regel gælder, når der reguleres i retning ’sur’.
6.8.4
Planer for udbygning
Hoved index
Følgende udbygninger af modulet for sprøjteteknik er under forberedelse:






6.9
anvisninger vedr. 'båndsprøjtning'
beregning af optimal bomhøjde i forhold til forskellige sprøjteopgaver
beregning af dyse tryk, dyse flow, smiley for forventet biologisk effekt og smiley for afdrift
for specifikke værdier af vandmængde og kørehastighed, som brugeren vælger
alternative rækkefølger af faktorer, som afgrænser brugbare sprøjteteknikker. Eksempelvis
bør der udvikles en version, hvor sprøjtebom type vælges først
anvisninger vedrørende kalibrering og udskiftning af dyser
anvisning vedrørende beregning af mængder af pesticid, evt. additiver, væskemængde pr.
sprøjtetank og væskemængde pr. mark
Kemikalie bibliotek
Hoved index
PVO er sammenkoblet med en Middeldatabase, som udvikles og vedligeholdes af Dansk
Landbrugsrådgivning, Landscentret. Her findes bl.a. de oplysninger, som også fremgår af
midlernes etiketter, men i en struktureret form, som er fælles for alle midler.
Side 87 af 97
8. oktober 2013
7
7.1
Generelt
Hoved index
Idégrundlag i PVOs ukrudtsmodul er, at det samlede forbrug af herbicider kan reduceres, hvis
anvendelsen afpasses efter behovene og de aktuelle virkningsbetingelser i den enkelte mark. De
aktuelle doser kan variere fra ca. 10% til over 300% af en 'normaldosering', hvor tal større end
100% indikerer, at der er brugt flere midler i blanding.
Anvisning af især meget lave doser kan imidlertid give anledning til skepsis hos mange brugere af
programmet. Det er derfor vigtigt, at brugere af programmet kan vurdere den dokumentation, som
ligger fra afprøvninger af programmets anvisninger.
Der er siden 1987 udført et stort antal landsforsøg i vårbyg, vinterhvede, ærter og bederoer, hvor
forskellige prototyper af programmet er afprøvet. Afprøvningerne er foretaget med henblik på:

at justere beregningsfunktionerne, indtil der er opnået en passende balance mellem
følgende hensyn:
o
o

muligheder for at anvise de lave doser af herbicider (programmets potentiale)
sikring af, at der ikke fås tab af udbytte af den dyrkede afgrøde og ikke efterlades
betydelige ukrudtsproblemer i efterfølgende afgrøder (programmets robusthed).
Normalt accepteres indtil 10-15% dækning af jordoverfladen med ukrudt ved høst.
at afprøve programmets robusthed under stærkt varierende, biologiske betingelser:
ukrudtsbestand, jordtyper, vejrforhold, udbytteniveauer, osv.
Programmets samlede potentiale for at reducere herbicidforbruget er beregnet i Afsnit 7.6
7.2
Vårbyg
Hoved index
Den første prototype af programmet blev udviklet til vårbyg, og afprøvninger heraf startede i 1987.
Et sammendrag af resultater fra afprøvning af den seneste prototype vises i Tabel 7.1.
Resultaterne i Tabel 7.1 viser, at PVO i marker med meget store forekomster af frøukrudt har
fastholdt udbytter og sikret en tilfredsstillende lav forekomst af ukrudt ved høst med et
gennemsnitligt BI = 0,35.
Side 88 af 97
8. oktober 2013
Behandling
Afprøvet i
periode
Antal
forsøg
Udbytte
(hkg/ha)
702
Ukrudt i
ubehandlet
(pl./m2)
-
PVO,
prototyper
Ref. 1)
PVO,
verserende
LSD.95
1987-98
1996-97
1996-97
BI
-
Dækning
af ukrudt
v/høst
-
12
12
263
263
55,8
55,5
5%
5%
0,43
0,35
-
n.s.
Tabel 7.1
Sammendrag af resultater fra afprøvning af den verserende udgave af PVO i vårbyg
1)
Reference behandlinger ved afprøvning af den verserende version af PVO blev anvist af
driftsversion 1996-97 af PC-Planteværn
7.3
Hoved index
Vinterhvede
Afprøvning af prototyper til brug i vintersæd startede i 1989. Et sammendrag af resultater fra
afprøvning af den seneste prototype vises i Tabel 7.2.
Behandling
Afprøvet i
periode
Antal
forsøg
Udbytte
(hkg/ha)
848
Ukrudt i
ubehandlet
(pl./m2)
-
PVO,
prototyper
Ref. 1)
PVO,
verserende
LSD.95
1889-99
1997-98
1997-98
BI
-
Dækning
af ukrudt
v/høst
-
16
16
205
205
69,4
69,4
10%
11%
0,62
0,44
-
n.s.
Tabel 7.2
Sammendrag af resultater fra afprøvning af den verserende udgave af PVO i vinterhvede, hvor alle
behandlinger er udført om efteråret
1)
Reference behandlinger ved afprøvning af den verserende version af PVO blev anvist af
driftsversion 1997-98 af PC-Planteværn.
Resultaterne i Tabel 7.2 viser, at PVO i marker med meget høje forekomster af frøukrudt har
fastholdt udbytter og sikret en tilfredsstillende lav forekomst af ukrudt ved høst med et
gennemsnitligt BI = 0,44.
Dækningen af ukrudt ved høst var lidt højere end i vårbyg. Dette skyldes sandsynligvis, at der i
nogle af forsøgene har været et reelt behov for en supplerende forårsbekæmpelse. Når udbytterne
Side 89 af 97
8. oktober 2013
har kunnet fastholdes i disse marker med højt ukrudtstryk, og når dækningen af ukrudt ved høst
trods alt ikke er højere, kan måske forklares med, at det reelle behov for at foretage supplerende
forårsbekæmpelse, når der er foretaget bekæmpelse efter PVOs anvisninger om efteråret, er
yderst begrænset.
PVO er også afprøvet i vinterhvede om foråret, hvor der ikke har været foretaget bekæmpelse om
efteråret. Resultater fra disse forsøg vises ikke her, men konklusionen fra disse forsøg er, at PVO’s
anvisninger gav en tilfredsstillende bekæmpelse af ukrudtet, men med meget høje
behandlingsindeks, ca. 1,3-1,5. Dette kan forklares med at ukrudt, som har overlevet vinteren er
stort, og derfor udløser høje doser. Disse forsøg blev afsluttet i 1994, idet det blev besluttet at
fokusere på programmets muligheder for at bekæmpe småt ukrudt. Særlige forhold kan dog
bevirke, at efterårsbekæmpelse ikke kan gennemføres, hvorfor bekæmpelse af stort ukrudt om
foråret kan være den eneste mulighed.
Til støtte for en strategi om at bekæmpe ukrudt om efteråret i vintersæd kan anføres, at der siden
midten af 1990erne er sket en voldsom udbredelse af nogle græsukrudtsarter, som opformeres
kraftigt i sædskifter med meget vintersæd, f.eks. Vindaks. Nyere landsforsøg viser, at der tabes
udbytte, hvis disse arter ikke bekæmpes effektivt allerede i efteråret.
7.4
Hoved index
Bederoer
Efter mange års udvikling af programmet i kornafgrøder påbegyndtes også udvikling og afprøvning
af PVO i bederoer i 1995.
Ukrudtsbekæmpelse i bederoer adskiller sig principielt fra ukrudtsbekæmpelse i korn, på følgende
måder:


kravene til effekt er meget høje, 90-95% på de fleste arter og tætheder
der kræves gentagne behandlinger af småt ukrudt med en stram timing, ellers mistes
kontrollen over ukrudtet, og herved tabes afgrøden fuldstændigt. Stort ukrudt kan kun
fjernes ved radrensning og håndlugning
Ukrudtsbestanden var betydeligt mindre end i afprøvningerne i korn, men dog betydeligt højere
end gennemsnittet for mange af de arealer, hvor der dyrkes sukkerroer. Der blev ikke målt udbytte
i disse forsøg. Idet roerne yder en meget svag konkurrence over for ukrudtet, vil en blot mindre
afvigelse i den opnåede effekt efter sprøjtningerne medføre, at der tabes meget udbytte, og at der
bliver en meget højt dækning af ukrudt ved høst.
Behandling
Afprøvet i
periode
Antal
forsøg
Udbytte
(hkg/ha)
42
Ukrudt i
ubehandlet
(pl./m2)
-
PVO,
prototyper
Ref. 1)
PVO,
1995-00
1999-00
1999-00
-
Dækning
af ukrudt
v/høst
13%
8
8
80
80
BI
1,3
-
11%
11%
1,5
1,2
Side 90 af 97
8. oktober 2013
verserende
LSD.95
-
Tabel 7.3
Sammendrag af resultater fra afprøvning af den verserende udgave af PVO i sukkerroer
(fabriksroer).
1)
Referencebehandlinger ved afprøvning af den verserende version af PVO blev anvist af
konsulenter fra Fondet for Forsøg med Sukkerroedyrkning, Alstedgaard.
Ukrudtsbekæmpelsen var i alle forsøg tilfredsstillende, og der blev udløst et lavere forbrug af
herbicider end i referencebehandlinger.
PVO er også afprøvet i fodersukkerroer, men resultaterne fra disse forsøg vises ikke her, idet
denne afgrøde ikke dyrkes meget for tiden. Konklusionen på forsøgene var imidlertid, at
programmet kunne styre ukrudtet på en tilfredsstillende måde med et herbicidforbrug på ca. 50%
af referencebehandlinger, hvori der var anvendt store mængder herbicid, ca. BI=2,2.
7.5
Hoved index
Ært
Mange års forsøg med ukrudtsbekæmpelse i markært viser, at der ofte er en svag udbyttemæssig
respons ved bekæmpelse af selv relativt store forekomster af ukrudt.
At der alligevel normalt foretages en rimelig effektiv ukrudtsbekæmpelse skyldes primært ønsket
om at begrænse opformeringen af ukrudtet. Et sammendrag af resultater fra afprøvning af den
seneste prototype vises i Tabel 7.4.
Resultaterne i Tabel 7.4 viser, at PVO har fasthold udbytter og holdt et rimeligt lavt niveau for
dækningen af ukrudt ved høst med et behandlingsindeks, som var lavere end referencen.
Behandling
Afprøvet i
periode
Antal
forsøg
Udbytte
(hkg/ha)
196
Ukrudt i
ubehandlet
(pl./m2)
-
PVO,
prototyper
Ref. 1)
PVO,
verserende
LSD.95
1990-93
1997-00
1997-00
BI
-
Dækning
af ukrudt
v/høst
-
13
13
181
181
41,6
41,4
17%
12%
2,6
2,2
-
n.s.
Tabel 7.4
Sammendrag af resultater fra afprøvning af den verserende udgave af PVO i markært
1)
Referencebehandling ved afprøvning af den verserende version af PVO var en standardbehandling, som blev valgt af
landskonsulenter.
Side 91 af 97
8. oktober 2013
7.6
Hoved index
Majs
Afprøvning af PVO ukrudtsmodeller i majs blev påbegyndt i år 2003.
Der blev udviklet og afprøvet 3 prototyper, som korrigerer dosis/responsberegninger for
ukrudtsarter, ukrudtets størrelse, klimaforhold og ADM. Prototyper adskilte sig indbyrdes i kraft af
det tilstræbte effektniveau, som lå på hhv. 90%, 85% og 80% i gennemsnit over ukrudtsarter og
tætheder.
Ukrudtsbestanden var betydeligt mindre end i afprøvningerne i korn, men dog betydeligt højere
end gennemsnittet for mange af de arealer, hvor der dyrkes sukkerroer. Der blev ikke målt udbytte
i disse forsøg. Idet roerne yder en meget svag konkurrence overfor ukrudtet, vil en blot mindre
afvigelse i den opnåede effekt efter sprøjtningerne medføre, at der tabes meget udbytte, og at der
blive en meget højt dækning af ukrudt ved høst.
Ukrudtsbekæmpelsen var i alle forsøg tilfredsstillende, og der blev udløst et lavere forbrug af
herbicider end i referencebehandlinger.
Behandling
PVO,
prototyper
Ref. 1)
PVO,
verserende
LSD.95
Afprøvet i
periode
Antal
forsøg
2003-05
13
Ukrudt i
ubehandlet
(pl./m2)
-
2003-05
2003-05
13
13
229
229
Udbytte
(hkg/ha)
BI
-
Dækning
af ukrudt
v/høst
-
59,6
58,2
2%
5%
1,13
1,01
3)
-
n.s.
Tabel 7.5
Sammendrag af resultater fra afprøvning af den verserende udgave af PVO i fodermajs
1)
2)
3)
st. 10-12:
0,75 l/ha Calaris
st. 12-15:
0,75 l/ha Calaris
Calaris indeholder: 70 g/l mesotrion og 330 g/l terbuthylazin.
Alle priser er listepriser fra det kalenderår, hvor forsøgene er udført. I år 2003 er pris og BIreferencedoser for Calaris dog kopieret fra år 2004
Høstudbytter er kun målt i år 2004, og disse er ikke signifikant forskellige mellem behandlinger
Side 92 af 97
8. oktober 2013
7.7
Hoved index
Potentiale
for at reducere forbruget af herbicider
Afprøvningerne af PVO i landsforsøg omfattede udelukkende bekæmpelse af frøukrudt, og
behandlingerne blev i vid udstrækning foretaget på småt ukrudt med henblik på at prøve
programmet under optimale forhold.
I Tabel 7.1 - 7.4 vises sammendrag af behandlingsindeks fra afprøvningerne i landsforsøg. Hertil
kan lægges bidrag til supplerende behandlinger imod andre ukrudtsproblemer i løbet af en
vækstsæson. Et sådant scenarium er opstillet i Tabel 7.6, hvor der er anvendt følgende
forudsætninger:




hele det dyrkede areal behandles mod frøukrudt
10% af kornarealet behandles mod rodukrudt med BI=0,80 i hver behandling. Samlet BIbidrag: 10% af BI på 0,80 = BI 0,08
20% af vintersæd arealet behandles supplerende om foråret mod frøukrudt med BI = 0,40
pr. behandling. Samlet BI-bidrag: 20% af BI 0,40 = 0,08
bekæmpelse af flyvehavre medregnes ikke. Det anslås, at ca. 5% af kornarealet behandles
i praksis.
Behandlingsindeks (BI)
PVO jvf. landsforsøg
PVO, supplerende
PVO-scenarium,
BI i alt
Vintersæd
Vårsæd
Bederoer
Mark ært
0,44
0,35
1,20
2,20
0,16
0,08
-
-
0,60
0,43
1,20
2,20
Tabel 7.6
Behandlingsindeks ved afprøvning af verserende udgave af PVO mod frøukrudt i landsforsøg. Der
tillægges anslåede BI-bidrag til supplerende bekæmpelse af rodukrudt i korn og til supplerende
forårsbekæmpelse af frøukrudt i vintersæd.
Forbruget af herbicider ved brug af PVO kan sammenlignes med BI opgjort ved:


salgsstatistik, som opgøres årligt af Miljøstyrelsen
’Handlingsplaner på bedriftsniveau’, som Dansk Landbrugsrådgivning og lokale
rådgivningscentre har udført på mere end 1000 bedrifter i år 2002 som en aktivitet under
’Pesticidhandlingsplan II”.
En oversigt vises i Tabel 7.6. Et simpelt gennemsnit af disse to meget forskellige opgørelser af BI
anvendes herefter som reference for en beregning af PVO’s potentiale for at bidrage til reduktion af
herbicidforbruget.
Tabel 7.7 viser, at PVO har et potentiale for at reducere det nuværende herbicidforbrug med ca.
35% i korn og med ca. 20% i bederoer og markært.
Side 93 af 97
8. oktober 2013
Reduktionerne i BI har også et økonomisk potentiale. Direkte omregninger fra BI til økonomi er
imidlertid kompliceret. Størrelsesordenen af det økonomiske potentiale kan dog skitseres ved at
vælge nogle relevante standardbehandlinger, som svarer til de BI-værdier, som hhv.
referenceopgørelserne og PVO-scenarierne har udløst.
En sådan opgørelse viser, at besparelserne på mængden af herbicider har følgende økonomiske
potentialer:



vintersæd, hvor der er anvendt en kombination af Boxer, Stomp, Ally og Starane 180:
potentialet udgør ca. 135 kr./ha
vårsæd, hvor der er anvendt en kombination af Express, Oxitril CM og Starane 180:
potentialet udgør ca. 45 kr. ha
bederoer, hvor der er anvendt en kombination af Goltix, Spar 2 og Safari: potentialet udgør
ca. 830 kr./ha.
Behandlingsindeks (BI)
Referencer
MST, salgstal, 2001
Handlingsplaner, 2002
Gennemsnit
PVO-scenarium,
BI i alt
PVO-scenarium i forhold
til gennemsnit af
referencer
Vintersæd
Vårsæd
Bederoer
Markært
0,96
0,95
0,62
0,77
2,65
2,43
4,28
-
0,95
0,70
2,54
4,28
0,60
0,43
1,20
2,20
0,63
0,62
0,47
0,51
Tabel 7.7
Forbruget af herbicider med PVO-scenarium i forhold til et gennemsnit af 2 referencer
Der er ikke gennemført en beregning for det økonomiske potentiale i markært. Dette skyldes, at
MST-opgørelsen af BI på 4,28 forekommer helt urealistisk, både ud fra en planteværnsfaglig og
økonomisk betragtning.
Diskussion af scenarium
De beregnede potentialer for at reducere både BI og udgift til herbicider i korn og bederoer
betragtes som værende relativt forsigtige fordi:

handlingsplanerne på bedriftsniveau ikke er repræsentative, fordi visse egne ikke er med,
og fordi de medvirkende landmænd ifølge Dansk Landbrugsrådgivning, Landscentret,
antages at være særligt interesserede og dygtige

at det afsatte bidrag i PVO-scenariet til supplerende forårsbekæmpelse af frøukrudt i
vintersæd jf. resultaterne fra afprøvningerne af PVO ikke afspejler et reelt behov
Side 94 af 97
8. oktober 2013

mængden af ukrudt i forsøgene til afprøvning af PVO var meget højere end normalt

at der sandsynligvis er tale om kunstigt lave BI i MST-opgørelsen for vårsæd pga.
lagerforskydninger.
Konklusioner vedrørende potentialer
Fra de mange afprøvninger af PVO i korn, bederoer og markært, og fra de opstillede scenarier i
Tabel 7.5 og referencerne i Tabel 7.6 drages følgende konklusioner:

der er i perioden 1987-2000 foretaget afprøvning af forskellige udgaver af PVO-ukrudt i
>1.800 landsforsøg, fordelt i vårsæd, vintersæd, bederoer og markært

der er ikke rapporteret tilfælde, hvor programmets anvisninger har medført tab af udbytte
eller ringere ukrudtsbekæmpelse i sammenligning med referencebehandlinger

programmet giver meget robuste anvisninger

forsigtige beregninger viser, at PVO kan reducere forbruget af herbicider pr. 2001/2002 i
korn og bederoer med 35-50% på BI svarende til 45-830 kr./ha
Det skønnes, de anførte skævheder i både PVO-scenariet og i referenceopgørelserne betyder, at
det reelle potentiale i korn for at reducere både BI og udgifter er omkring 50% i forhold til det
aktuelle forbrug. Dette svarer til 65 kr./ha i vårsæd og til 190 kr./ha i vintersæd. Potentialet i
markært må betragtes som ukendt, idet der ikke er troværdige referenceopgørelser.
7.8
Rangordning af faktorer efter potentiale
Hoved index
De mange års udviklings- og valideringsarbejde med programmet har givet et godt overblik over
faktorer, som påvirker herbicidernes effekt og de heri liggende potentialer for at reducere forbruget
af herbicider.
Et meget vigtigt aspekt ved udvikling og afprøvning af prototyper af programmet var at fastlægge et
hensigtsmæssigt effektniveau i hver afgrøde-type. I vårbyg har der været afprøvet følgende
versioner ’90%-effekt’, ’70-effekt’ og ’50%-effekt”. I bederoer har der været afprøvet disse
versioner: ’95%-effekt’, ’93%-effekt’ og 91%-effekt’. De afprøvede niveauer i bederoer ligger
således tæt i sammenligning med vårbyg. Dette skyldes egenskaber ved dosis/respons-funktionen
som anvendes, hvor der sker store doseringsforskydninger ved relativt små ændringer i
effektniveauet i området 90-100% effekt, se afsnit 5.
Resultaterne fra disse afprøvninger og effektafprøvninger af herbicider i mark- og semifield forsøg
giver anledning til følgende rangorden af faktorer, ud fra potentialet for at reducere udgift eller BI
for herbicider:
1.
2.
3.
4.
effektkrav
ukrudtsart
ukrudtets udviklingstrin
optimerede blandinger
Side 95 af 97
8. oktober 2013
5. temperatur og Rh
6. tørkestress
Denne rangorden betyder, at det i princippet giver tilfældig samlet virkning, hvis der foretages
justering af herbiciddoser for lavere rangerende faktorer og ikke samtidig foretages justering for
højere rangerende faktorer. Eksempelvis giver det ingen mening at reducere fuld dosis med 20%
med begrundelse i høje temperaturer, hvis man ikke kender den reference-dosis, som udløses på
grund af effektkrav, sammensætning af arter og ukrudtets størrelse osv. At tørkestress rangeres
som den mindst betydende parameter, skyldes, at tørkestress i Danmark er relativt sjældent
forekommende.
Perspektiver for udvikling af stedlig præcision i herbicidanvendelsen
Hvis programmet anvendes til at beregne løsningsforslag, som skal give en tilfredsstillende
virkning i alle marker med en bestemt afgrøde i Danmark, vil behandlingsindekset blive meget højt.
I takt med faldende størrelse af de arealenheder, som kan behandles forskelligt, vil potentialet for
at reducere det samlede forbrug stige. I rapport fra maj 2003 fra Ministeriet for Videnskab,
Teknologi og udvikling med titlen ’Grønt Teknologisk Fremsyn’ skitseres i afsnit 5.3 et potentiale på
op til 90-95% reduktion af pesticidforbruget ved yderligere udvikling af denne teknologi.
8
Abonnement
Hoved index
Programmet kunne i perioden fra 1. april 2002 til 31. marts 2003 benyttes gratis under PlanteInfo.
Programmet blev pr. 1. april 2003 lagt bag abonnement under PlanteInfo. Programmet koster for
tiden kr. 700 årligt. Se nærmere på LandbrugsInfo.
9
System eksport
Hoved index
Det planteværnsfaglige koncept i PVO, som er beskrevet i afsnit 5, har været genstand for mange
internationale kontakter siden begyndelsen af 1990erne. I mange andre lande er det imidlertid de
agrokemiske firmaer, som råder over størstedelen af dokumentation for midlernes effektivitet under
forskellige forhold, og af markedsføringsmæssige grunde er firmaerne oftest ikke nævneværdigt
interesserede i en mere differentieret anvendelse af deres produkter.
Det forventes dog, at der er en politisk interesse i at minimere pesticidforbruget i de fleste lande.
Side 96 af 97
8. oktober 2013
9.1
De baltiske lande og Polen 2000-2002
Hoved index
Efter opbruddet i Østeuropa har den Danske regering siden 1996 støttet en række
udviklingsprojekter i de baltiske lande og Polen. I 2000-2002 blev der gennemført en række større
projekter, hvori indgik systemeksport af PVO til disse 4 lande.
Efter grundige analyser i de 4 lande af de IT-mæssige og planteværnsfaglige koncepter bag PVO,
blev der udviklet en IT-platform (programkode og databasestruktur), som p.t. anvendes i både
Danmark, de Baltiske lande og Polen. Denne IT-platform kan opfattes som en ’skal’, hvori et
planteværnsfagligt indhold, som er tilpasset nationale: regler, afgrøder, ukrudtsarter, herbicider,
eksperimentelle data, sprog, osv. kan implementeres og distribueres via internet.
Ved brug af denne fælles platform, blev der etableret og afprøvet 2-3 prototyper i hvert land, 11
prototyper i alt. En stor aktivitet i disse projekter var lokale markafprøvninger af lokale herbicider
mod lokale ukrudtsspektre i reducerede doser. Betydningen af ukrudtets størrelse og mulighederne
for at beregne optimerede, lokale herbicidblandinger blev undersøgt i DJFs semifield anlæg ved
brug af udstationeret personale fra hvert land.
De udviklede prototyper omfattede 1-2 vårsædafgrøder i hvert land, og afprøvninger af
prototyperne viste, at konceptet virkede tilfredsstillende, men at der kræves meget yderligere
eksperimentelt arbejde for at opnå systemer, som indeholder de vigtigste afgrøder, ukrudtsarter og
herbicider i hvert land.
I evalueringer af projektet værdi for de 3 Baltiske lande og Polen anfører de lokale samarbejdende
forskningsinstitutioner, at det vigtigste resultater af projekterne er lokal viden opbygning, som gør
landene bedre rustet til at modstå et forventet, kommende markedsføringspres fra den
agrokemiske industri.
9.2
Norge 2003-
Hoved index
Efter anmodning fra BioForsk i Norge er der etableret et samarbejdsprojekt med DJF, som i
princippet følger samme fremgangsmåde, som i samarbejdsprojekterne med Baltikum og Polen i
2000-2003.
De første prototyper blev afprøvet i norsk vårbyg i 2003. Første driftsversion i Norge blev frigivet i
foråret 2005.
Side 97 af 97

Nøglekvittering

Transcription

Similar documents

referat-bestyrelsen-10-12-2014

Morten Pilegaard

Måling af antidepressiva og antipsykotika Læ s venligst ve jle

standard program - bestillingformular

Nyhedsbrev fra Weibulls Horto DK

Katalog & prisliste

Indretning af stalde til kvæg

FSN senior forårstilbud 99 kr

SweDane MCPA-750