docfulltext
download 
Report Transcription
fulltext
PROFESSIONALKNOWLEDGE Værd at vide om dentinhypersensitivitet www.colgateprofessional.dk Indhold FORFATTERE: Lone Lenes DDS Scientific Affairs Manager, Colgate-Palmolive Nordic Tanja Borch DDS, PhD Academic Affairs Advisor Colgate-Palmolive Nordic Katerina Solomou MSc, PhD Scientific Affairs Manager Colgate-Palmolive Greece Irina Laura Chivu-Garip DDS Scientific Affairs Manager Colgate-Palmolive Europe VIDENSKABELIGE KONSULENTER: Richard Chesters BSc Scientific Consultant Colgate-Palmolive Europe Diane Cummins BSc, PhD Worldwide Director Knowledge Management Oral Care, R&D Colgate-Palmolive USA Azam Bakhshandeh DDS, PhD, Post Doc Department of Odontology University of Copenhagen Denmark Birgitta Söder Prof. Em., PhD, DrMedSc, RDH Department of Dental Medicine Karolinska Institute Sweden Jónas Geirsson Ass. Prof., DDS, MS Faculty of Odontology University of Iceland Iceland FORORD Dentinhypersensitivitet er et almindeligt forekommende problem blandt voksne på globalt plan. I henhold til en befolkningsundersøgelse blandt danske voksne, lider 77% af isninger i tænderne fra tid til anden. På trods af dette, er det de færreste, der søger hjælp for dette hos deres tandlæge eller tandplejer (Zapera 2007). Blandt tandlæger og tandplejere er der en voksende erkendelse af, at dentinhypersensitivitet er et stort problem, der skal tages hånd om; både set fra et diagnostisk, forebyggende og behandlingsmæssigt synspunkt. Alligevel viste en undersøgelse blandt danske tandlæger fra 2009, at kun 23% screener deres patienter for dentinhypersensitivitet ved den regelmæssige kliniske undersøgelse (Zapera 2009). Dentinhypersensitivitet er ikke en sygdom, men et symptom på en underliggende tilstand. Derfor er det vigtigt, at vi som tandlæger og tandplejere regelmæssigt udspørger, undersøger, og behandler vores patienter for dentinhypersensitivitet og samtidig identificerer, forebygger og behandler alle relaterede prædisponerende og underliggende tilstande. .Forord................................................................................................................2 Om dentinhypersensitivitet.............................................................................4 Behandlingsprincipper og teknologier.......................................................... 9 Undersøgelse og registrering.......................................................................12 Håndtering af dentinhypersensitivitet og prædisponerende faktorer...... 15 Appendix........................................................................................................ 23 .Referencer.......................................................................................................26 Der findes idag en række teknologier, der kan lindre dentinhypersensitivitet. I materialet gennemgåes kort de mest anvendte teknolgier, deres virkningsmekanisme og dokumentation. Dette kompendium er tænkt som faglig information og inspiration til håndtering af patienter med dentinhypersensitivitet. Der lægges især vægt på vigtigheden af at forudse, vurdere og behandle prædisponerende faktorer og dermed opnå en vellykket behandling og tilfredse patienter. God læselyst! Vibeke Kjærheim Ass. Prof., DDS, Dr. Odont Faculty of Dentistry University of Oslo Norway Päivi Siukosaari DDS City of Helsinki University Dental Clinic Finland 2 3 PROFESSIONALKNOWLEDGE PROFESSIONALKNOWLEDGE Om dentinhypersensitivitet Dentinhypersensitivitet er en smertefuld tilstand, der kan være temmelig generende og medføre udvikling af uvaner, såsom at dække den følsomme tand med tungen, drikke/spise i den anden side af munden eller helt undgå kolde mad- og drikkevarer. Nogle mennesker er så generede, at tilstanden har negativ indflydelse på deres livskvalitet. Definition Dentinhypersensitivitet er karakteriseret ved en kort, skarp smerte fra eksponeret dentin som respons på et stimulus – typisk termalt, taktilt, osmotisk eller kemisk – der ikke kan henføres til anden defekt eller sygdom (Addy 2002). Epidemiologi Dentinhypersensitivitet er en udbredt tilstand. Prævalensen varierer fra 481 %, afhængig af population og diagnostiske kriterier (Zapera 2007, Cummins 2009). En undersøgelse blandt voksne i Norden viste, at 77 % danskere lider af dentinhypersensitivitet fra tid til anden. Hver fjerde dansker har problemet ugentligt og 8 % er dagligt generet af dentinhypersensitivitet (Cummins 2009, Zapera 2007). Forekomst af isninger i tænderne Incisiver 26% Hjørnetænder 25% Præmolarer 38% Molarer 12% Rapporteret dentinhypersensitivitet blandt voksne danskere Hver dag 22 % Sjældnere Aldrig 27 % 36,0 30 1 gang om måneden 1 gang hver anden måned 18 % 33,1 1 gang om ugen 1% 17 % 40 Ved ikke OHIP-G Indeks 8% Betydning for livskvalitet Et nyere tysk studie af livskvalitet viste, at hypersensitive tænder påvirker opfattelsen af livskvalitet, målt ved hjælp af indekset Oral Health Impact ProfileGermany (OHIP-G, Bekes et al. 2009). OHIP-G indekset er næsten 3 gange højere for individer, der lider af dentinhypersensitivitet i forhold til individer, der ikke lider af dentinhypersensitivitet. Ydermere er effekten af dentinhypersensitivitet på OHIP-G indekset sammenligneligt med effekten af andre orale tilstande og sygdomme, såsom kraniomandibulære dysfunktioner. 20 14,3 10 10,7 7% 0 Årsager til isninger i tænderne fordelt pr. aldersgruppe Hyppigst afficerede tænder er præmolarer (38 %), herefter incisiver (26 %) og hjørnetænder (25 %). De hyppigst afficerede flader er cervikale områder af buccale flader. I 90 % af tilfældene findes de hypersensitive områder cervikalt (Orchardsson & Collins 1987). Følsomme okklusal- og buccal tandflader forekommer i stigende grad hos yngre voksne, sandsynligvis grundet en kombination af erosiv og abrasiv livsstil (Jaeggi & Lussi 2006). Dentinhypersensitivitet kan opstå i alle aldersgrupper, men hovedparten af individer med problemet findes blandt 20 - 40-årige og mest prævalent blandt individer i slutningen af 30’erne (Graf & Galasse 1977). Yngre har kvinder hyppigere isninger end mænd (Flynn et al. 1985, Addy 2002). 40 år 40 år + Generel population 40 år 40 år + Patienter Forskel i OHIP-G (Oral Health Impact ProfileGermany) indeks hos individer, der lider af dentinhypersensitivitet i forhold til baggrundspopulationen (Bekes et al. 2009) Dentinhypersensitivitets betydning for tandlægebesøg Dentinhypersensitivitet provokeres af en række standardprocedurer på klinikken og kan derved gøre tandlægebesøget ubehageligt og smertefuldt for patienten. Dette ubehag medfører en stresset atmosfære for både patient og behandler. Omsorgsfulde behandlere vil have en tendens til at arbejde langsommere, hvilket forøger risikoen for ikke at blive færdig til tiden eller at udskyde dele af behandlingen til en senere lejlighed. Særligt hårdt ramte individer kan have brug for lokalanalgesi for at kunne gennemføre selv simple procedurer. I dag er der dog tilgængelige behandlingsmetoder, der kan hjælpe patient og behandler til en behagelig oplevelse ved at behandle dentinhypersenitivitet, før de øvrige behandlinger igangsættes. 4 5 PROFESSIONALKNOWLEDGE PROFESSIONALKNOWLEDGE OM DENTINHYPERSENSITIVITET Relevans Ætiologi Den korte, skarpe smerte relateret til dentinhypersensitivitet er en ubehagelig oplevelse, der er relateret til åbne dentintubuli. Den mest udbredte teori til forklaring af smertemekanismen bag dentinhypersensitivitet er Den Hydrodynamiske Teori (Gysi et al. 1900), der er bekræftet af Brannström (Brannström 1972). Eksponeret dentin med åbne dentintubuli Illustration af Den Hydrodynamiske Teori med påvirkning af nerveenderne på grund af væskebevægelse i de åbne dentintubuli. Billede venligst udlånt af Inside Dental Assisting. Scanning-elektronmikroskopiske fotos har vist, at dentinens struktur varierer mellem sensitive og ikke-sensitive tænder. Sensitiv dentin er karakteriseret ved at have 8 gange så mange åbne dentintubuli som ikke-sensitiv dentin. Ydermere er den gennemsnitlige diameter af disse tubuli næsten 2 gange større end tubuli på ikke-sensitive tænder (0.83 µm vs. 0.4 µm). De fleste smerteudløsende stimuli, især de problematiske kolde stimuli, forårsager et forøget flow i dentintubuli, der resulterer i en spændingsforandring over dentinen, som aktiverer intradentale nervefibre, via et mekanoreceptorrespons, der resulterer i smerte. Herudover kan væskebevægelserne i dentintubuli forårsage en elektrisk udledning, også kendt som “streaming potential”, som kan forårsage dentinhypersensitivitet ved at stimulere nerven elektrisk. Billeder: www.thejcdp.com, 2007 Ifølge Den Hydrodynamiske Teori, forekommer dentinhypersensitivitet kun, når dentin er eksponeret, og dentintubuli er åbne og i kontakt med pulpa. I modsætning hertil forårsager varme en relativt langsom tilbagestrømning af væsken i dentintubuli, og det resulterende spændingsfald aktiverer nervefibrene på mindre dramatisk vis, hvilket er i overensstemmelse med det faktum, at varme generelt er et mindre problem end kulde for patienter med følsomme tænder. Dentin fra ikke-sensitive tænder Dentin fra sensitive tænder Poiseuilles lov for væskemodstand forudsiger, at væskeflowet i tubuli i sensitiv dentin er 16 gange større end væskeflowet i ikke-sensitiv dentin (Absi et al. 1987). Når den forøgede diameter, i tubuli fra følsom dentin, kombineres med det forøgede antal åbne tubuli, kan det estimeres, at væskeflowet, i dentintubuli på følsomme tænder, er cirka 100 gange højere end for tilsvarende ikkefølsomme tænder (Canadian Advisory Board on Dentine Hypersensitive Teeth 2003). 6 7 PROFESSIONALKNOWLEDGE PROFESSIONALKNOWLEDGE I et studie blandt australske tandlæger blev specielt kulde fremhævet som værende værende den mest almindelige udløsende faktor for dentinhypersensitivitet (Amarasena et al. 2011). Behandlingsprincipper og teknologier Udløsende faktorer for dentinhypersensitivitet 80,1 % Luft 23,2 % 1. Desensibilisering af nervefibre Berøring 20,7 % Varme 13,0 % Syre % positiv 2. Okklusion af åbne dentintubuli 6,9 % Som for alle andre tilstande, der baserer diagnosen på patientens subjektive oplevelse af smerte, er der forskel i graden af rapporteret hypersensitivitet hos patienter, der ellers eksponeres ens. Ofte stilles spørgsmålet: ”Hvorfor lider nogle patienter med eksponerede rodoverflader af dentinhypersensitivitet, når andre, der også har eksponerede rodoverflader, ikke gør det?” De kliniske fund er ikke nødvendigvis korrelerede til graden af subjektiv følsomhed, som patienten rapporterer. I det følgende beskrives de to behandlingsprincipper; ligesom de mest anvendte produkter indefor hvert princip omtales. I appendixet på side 23 findes en oversigt over disse teknologier. Som eksempel, kan man opleve i klinikken, at patienter med tilsvarende klinisk udseende som patient A (se nedenstående foto) ikke har symptomer på dentinhypersensitivitet på trods af udtalte retraktioner, hvorimod en patient som patient B (se nedenstående foto), som kun har små gingivale retraktioner, kunne opleve store problemer med dentinhypersensitivitet. Desensibilisering af nervefibre Billede venligst udlånt af skolechef Bo Danielsen, SKT, Københavns Universitet Billede venligst udlånt af overtandlæge Ulla Pallesen, Københavns Universitet Patient A Patient B Det er vist, at dette fænomen ikke alene opstår på grund af forskelle i subjektiv smerteopfattelse, men også på grund af naturlige okklusion af dentintubuli, der opstår fordi calcium- og fosfationer fra saliva har evnen til at remineralisere tænder. Når de kombineres med glykoproteiner fra saliva, kan calcium- og fosfationer også medvirke til okklusion af dentintubuli (Cummins 2010). 2. Okklusion af åbne dentintubuli 1. Desensibilisering af nervefibre Kaliumsalte Princippet bag desensibilisering af nervefibre bygger grundlæggende på kaliumsalte, som har en velkendt evne til at depolarisere exciterede nervefibre og derved svække smerten ved dentinhypersensitivitet (Orchardson & Gillam 2000). Kaliumnitrat (5 %), kaliumklorid (3.75 %) og kaliumcitrat (5.5 %) benyttes i tandpastaer til lindring af dentinhypersensitivitet, hvor de, uanset type, afgiver 2 % kaliumioner som det aktive stof i behandlingen af dentinhypersensitivitet. Effektiviteten af disse 3 typer kaliumsalte er understøttet af flere kliniske studier som har vist, at kaliumioner er effektive til at reducere dentinhypersensitivitet i forhold til konventionel fluortandpasta. Imidlertid viser undersøgelser, at det er nødvendigt med mindst 2 ugers daglig brug for at opnå målbar lindring og endnu længere tid, generelt 4-8 uger, før der kan registreres signifikant smertelindring (Chesters et al. 1992, Ayad et al. 1994, Schiff et al. 1994, Hu et al. 2004, Wara-Aswapati et al. 2005). Selvom der synes at være betragtelig grundlag for at anbefale brug af en kaliumbaseret tandpasta mod dentinhypersensitivitet, findes der tillige studier, der ikke kan påvise entydig effekt af kaliumsalte (Manochehr-Pour et al. 1984, Gillam et al. 1996, West et al. 1997, Poulsen et al. 2006). 8 9 PROFESSIONALKNOWLEDGE PROFESSIONALKNOWLEDGE BEHANDLINGSPRINCIPPER Kulde Adskillige terapeutiske muligheder har været afprøvet for at behandle dentinhypersensitivitet. I dag benyttes to grundlæggende principper i behandlingen: Udløsende faktor Okklusion af åbne dentintubuli Strontiumsalte Strontiumklorid (10 %) var den første okkluderende ingrediens, der blev brugt i tandpasta. Strontium virker ved at udfælde uopløselige strontiumpartikler på de blotlagte dentinflader (Cummins 2010, Earl et al. 2010). Imidertid er strontiumklorid ikke kompatibel med fluor, og er derfor ikke umiddelbar ideel som daglig tandpasta. Den blev derfor også hurtigt “overhalet” af de kaliumbaserede fluortandpastavarianter. Senere er strontium dog blevet relanceret i form af det fluorkompatible strontiumacetat og anvendes i dag i visse tandpastaer mod dentinhypersensitivitet. I nyere studier er det undersøgt om strontiumacetat giver øjeblikkelig og varig lindring af dentinhypersensitivitet sammenlignet med fluortandpasta og tandpasta indeholdende arginin. Resultaterne af disse undersøgelser er tvetydige (Hughes et al. 2010, Mason et al. 2010, Cummins 2011, Li et al. 2011, Docimo et al. 2011, Schiff et al. 2011). Fluorider Høj-fluorprodukter, f.eks. fluorlak med 22.600 ppm F- og tandpasta og gel med 5000 ppm F - , hører med til de okkluderende produkter, idet de udfælder calciumfluorid på tandoverflader (Gaffar 1988, Clark & Papas 1992, Papas & Clark 1995). Disse produkter har været anvendt i flere år mod dentinhypersensitivitet. Imidertid viser kliniske undersøgelser, at for eksempel lakker med højt fluorindhold skal påføres 2-3 gange med 1 uges mellemrum, før der opnås effektiv smertelindring. Stannofluorid er også en okkluderende fluortype, som reducerer dentinhypersensitivitet efter 4-8 ugers brug to gange daglig (Thrash et al. 1994, Schiff et al. 2005, Walters 2005). Stannofluorid giver ikke øjeblikkelig lindring af dentinhypersensitivitet og produkterne anvendes i mindre udstrækning i dag, idet de ofte giver anledning til misfarvning af tænderne (Cummins 2010). Glutaraldehyd - HEMA Glutaraldehyd er et okkluderende stof, som danner en prop i de åbne dentinkanaler under udfældning med serumalbumin (Dijkman et al. 1994, Bergenholtz et al. 1993, Schüpbach et al. 1997, Qin et al. 2006). Glutaraldehyd anvendes sammen med hydroxyethyl methacrylate (HEMA) primært til fyldningsterapi, men bruges også mod dentinhypersensitivitet. Tilgængelige studier viser imidlertid divergerende effektivitet. (Felton et al. 1991, Dondi dall’Orologio & Malferrari 1993, Kakaboura et al. 2005, Ishihata et al. 2009, Ozen et al. 2010, Yu et al. 2010, Sobral et al. 2005, de Assis et al. 2006). Calcium-natrium-fosfosilikat Calcium-natrium-fosfosilikat, også kaldet bioglas og solgt under navnet NovaMin, er en okkluderende ingrediens, der findes i nogle tandpastatyper og produkter til klinikbrug. Calcium-natrium-fosfosilikat danner et calciumfosfat lag, der forsegler åbne dentinkanaler og som menes at blive krystalliseret til hydroxyapatit over tid. Der er til dato ingen data, der viser, at produkter med calcium-natrium-fosfosilikat giver en umiddelbar lindring, men studier viser, at de typisk giver lindring efter mindst to ugers brug (Litkowsky & Greenspan 2010, Sharma et al. 2010, Burwell et al. 2009, Du et al. 2008, Sharma et al. 2010, Salian et al. 2010, Pradeep & Sharma 2010, Gendreau et al. 2011). Arginin og uopløselig calciumcarbonat Senest er en teknologi introduceret under navnet Pro-ArginTM, som er baseret på 8 % arginin og uopløselige calciumforbindelser. Arginin er en aminosyre, der findes naturligt i saliva. Den nyeste forskning antyder, at arginin, der er positivt ladet ved fysiologisk pH, bindes til den negativt ladede dentinoverflade. Arginin tiltrækker calciumioner til dentinoverfladen, hvorved der dannes et calciumrigt minerallag, som forhindrer transmission af smertefremkaldende stimuli (Petrou et al. 2009). Okklusionen forbliver intakt, selv efter eksponering for syre. Før behandling med Pro-Argin™ Efter behandling med Pro-Argin™ Billeder: Colgate Dette princip er baseret på ingredienser, som blokerer og lukker eksponerede, åbne tubuli. Ingredienserne forebygger, at eksterne stimuli kan forårsage ændringer i væskeflowet og derved udløse smerte (Orchardson & Gillam 2006). Nedenfor gennemgås kort en række forskellige teknologier, der alle bygger på okklusionsprincippet og som findes i en række produkter til klinikbrug og hjemmebrug. SEM fotografi af ubehandlet dentin SEM fotografi af ubehandlet dentin overflade med eksponerede dentinkanaler. overflade med eksponerede dentinkanaler. SEM af dentinoverflade med SEMfotografi fotografi af dentinoverflade okkluderede dentinkanaler. med okkluderede dentinkanaler. Den kliniske effekt er dokumenteret i flere publicerede artikler, der rapporterer om øjeblikkelig og langvarig lindring af dentinhypersensitivitet (Schiff et al. 2009, Hamlin et al. 2009, Ayad et al. 2009, Docimo et al. 2009, Ayad et al. 2009, Nathoo et al. 2009). 10 11 PROFESSIONALKNOWLEDGE PROFESSIONALKNOWLEDGE Undersøgelse og registrering Anamnese Hvis undersøgelsen viser, at patienten har problemer med sensitive tænder, så er det meget vigtigt at lade patienterne beskrive symptomerne og identificere de udløsende faktorer. Herudover er det vigtigt at foretage og registrere en grundig oral, medicinsk og ernæringsmæssig anamnese. Vær opmærksom på syreholdig kost, som f.eks. sure drikkevarer, reflux og spiseforstyrrelser. Caries TE ER M Pulpitis Gingivitis Kort, skarp, isnende Infraktion Utæt eller defekt fyldning Traumatisk okklusion Bidfunktionelle problemer Øvrige smerter, såsom murrende og bankende smerter, persisterende smerter, smerter der holder patienten vågen om natten, smerter der kræver smertestillende medicin, smerter der stråler ud fra oprindelsesstedet, smerter der opstår ved tygning/afbidning bør give mistanke om, at der er tale om et helt andet problem end dentinhypersensitivitet og initiere yderligere undersøgelser. Efter udelukkelse af samtlige differentialdiagnoser, kan diagnosen: dentinhypersensitivitet stilles, og det er da en god idé at måle og journalisere graden af smerte for at have mulighed for at monitorere denne over tid. Billeder venligst udlånt af Prof. N. West Klinisk undersøgelse Den kliniske undersøgelse bør inkludere en objektiv vurdering af smerten. Reaktion som følge af mekaniske/ taktile stimuli fremkommer ved at føre en skarp sonde over området med eksponeret dentin. Tilsvarende kan termiske stimuli, som f.eks. et pust med trefunktionssprøjten udløse reaktion. Hvis nævnte stimuli provokerer en kort, skarp smerte, er der sandsynligvis tale om dentinhypersensitivitet, men man bør altid være opmærksom på alternative diagnoser. Differentialdiagnoser Kold luft fra trefunktionssprøjte Skarp sonde over eksponeret dentin 12 13 PROFESSIONALKNOWLEDGE PROFESSIONALKNOWLEDGE UNDERSØGELSE Screening Som det er blevet foreslået i anbefalingerne fra Canadian Advisory Board of Dentine Hypersensitivity (2003) bør alle patienter screenes for dentinhypersensitivitet ved hver rutineundersøgelse. Ved aktivt at spørge patienterne om de har, eller har haft, problemer med sensitive tænder, vil størstedelen af de, som har problemet, blive identificeret. Differentialdiagnoser Andre sygdomme og tilstande, såsom caries, pulpitis, gingivitis, infraktioner, defekte fyldninger, emaljefrakturer, traumatisk okklusion og bidfunktionelle problemer, kan alle give samme symptombillede. En grundig anamnese og klinisk undersøgelse er derfor vigtig for at udelukke disse sygdomme og tilstande. S Før man initierer behandling af dentinhypersensitivitet er det vigtigt at erkende, at der er mange orale tilstande, der minder om dentinhypersensitivitet. Dentinhypersensitivitet er en diagnose, som derfor skal stilles udfra en grundig oral, medicinsk og ernæringsmæssig anamnese samt vurdering af alle underliggende tilstande (Dowell & Addy 1983, West 2008, Olsson & Lindhe 1991, Hallmon & Harrel 2004). I det følgende gennmgåes kort de anbefalede trin, som også kan ses i et overordnet flowchart i appendixet side 25. Måling og registrering af dentinhypersensitivitet Dentinhypersensitivitet kan måles ved taktil stimulering, ved termisk stimulering eller ved påblæsning med luft. Påblæsning af luft er en meget enkel og ofte anvendt teknik til at måle dentinhypersensitivitet. Den følsomme tand isoleres fra nabotænderne og en kort kold luftstrøm fra trefunktionssprøjten rettes mod den eksponerede dentinoverflade. Patientens respons på luftpåblæsningen kan registreres ved hjælp af en analog skala fra 0-3 , som f.eks den ofte anvendte Schiff Cold Air Sensitivity Scale (Schiff skala). Jo lavere værdi, des lavere hypersensitivitet (Schiff et al. 1994). Schiff skala Værdi Patientens respons på luftpåblæsning 3 Responderer på stimulus, angiver at det er smertefuldt og beder om ophør 2 Responderer på stimulus og beder om ophør 1 Responderer på stimulus, men vil fortsætte 0 Responderer ikke på stimulus Håndtering af dentinhypersensitivitet og prædisponerende faktorer Eftersom dentinhypersensitivitet ikke er en sygdom i sig selv, men snarere et symptom på underliggende årsager, bør næste skridt være at identificere og vurdere alle mulige differentialdiagnoser og prædisponerende faktorer. Kun ved at modificere de prædisponerende faktorer, kan man hjælpe patienten med at forebygge og/eller behandle nye tilfælde af dentinhypersensitivitet. Selvom langt de hyppigst forekommende prædisponerende faktorer synes at være induceret af patienternes egne uhensigtmæssige mundhygiejevaner, bør man som tandlæge og tandplejer også være opmærksom på at flere typer af tandbehandling kan medføre dentinhypersensitivitet. I det følgende vil de hyppigst forekommende prædisponerende faktorer blive gennemgået og flowcharts er indsat som vejledning i, hvordan dentinhypersensitivitet for hver af de relaterede tilstande kan håndteres. Visuel analog skala (VAS) En anden metode, som kan anvendes til måling af smerte relateret til dentinhypersensitivitet, er en åben skala, som f.eks. en visuel analog skala (VAS). VAS er et praktisk hjælpemiddel til måling af udvikling i smerteniveau over tid, som følge af et bestemt stimulus. • Afstanden måles (i mm) fra ”ingen smerte” til patientens markering. Dette er patientens VAS-score. Gingivaretraktion Tandslid Parodontal sygdom + parodontalbehandling Tandblegning Tanddannelsesforstyrrelser (MIH) • Patientens VAS-score noteres i journalen. Restorativ behandling Tandfraktur VISUEL ANALOG SKALA VAS SKALA TIL MÅLING AF SMERTEINTENSITET Gingivarektration Værst tænkelig smerte Ingen smerte Eksempel på en visuel analog skala Gingivaretraktion er en multifaktoriel tilstand, der kompliceres af anatomiske faktorer, som bl.a. tandens stilling og prominens i tandbuen. Børstes der for ivrigt og med uhensigtsmæssig børsteteknik fører det let til retraktion over tid. Når gingiva har trukket sig tilbage, blotlægges rodoverfladen med den tynde rodcement, som let slides af. Herved eksponeres dentinen med øget risiko for dentinhypersensitivitet til følge. Se flowchart over hvordan man kan hjælpe patienter med dentinhypersensitivitet, som følge af gingivaretraktioner, på næste side. 14 15 PROFESSIONALKNOWLEDGE PROFESSIONALKNOWLEDGE HÅNDTERING AF DH Anvisning i brug af VAS • Patienten markerer sin oplevede smerte på en 100 mm lang linie. De hyppigste prædisponerende faktorer Parodontal sygdom Tandslid, tab af tandsubstans, inddeles i 4 typer: abrasion, attrition, erosion og abfraktion. Hver af disse 4 typer kan alene, eller i kombination, føre til eksponeret dentin og dermed til forøget risiko for isninger i tænderne. Parodontal sygdom medfører skader på de parodontale væv som følge af en biologisk nedbrydningsproces. Når gingivaretraktioner opstår, forsvinder rodcementen hurtigt og den underliggende dentin eksponeres med øget risiko for dentinhypersensitivitet. Tab af tandsubstans facialt på incisiver i overkæben som følge af en kombination af erosion og abrasion Erosionsskader palatinalt på incisiver i overkæben Eksponeret dentin som følge af parodontal sygdom Nyere forskning har vist, at kombination af forskellige typer tandslid, accellererer sliddet markant. Især erosion kombineret med for kraftig tandbørstning kan medføre signifikant tandslid og eksponering af dentin. Patienter med tandslid, bør derfor betragtes som prædisponerede for udvikling af dentinhypersensitivitet, med særligt behov for forebyggelse og behandling. DIAGNOSE SYMPTOMFRIHED Identificeret gingivaretraktioner eller tandslid som primære underliggende årsag Ingen yderligere behandling FOREBYGGELSE KONTROL • Vise patienten det aktuelle sted • Korrektion af børsteteknik • Information om vigtigheden i at reducere indtag af sure mad- og drikkevarer og undgå tandbørstning umiddelbart før og efter syreindtag • Obs. pro reflux • Anbefale velegnede tandplejeprodukter til hjemmebrug til patienter med dentinhypersensitivitet Follow-up på dentinhypersensitivitet, tandslid og spise-/drikkevaner HJEMME Patientens egen indsats Colgate® Sensitive Pro-Relief™ tandpasta og tandbørste x 2 dagligt KLINIKBEHANDLING Klinikbehandling til opnåelse af umiddelbar smertelindring f.eks ved applikation af Colgate® Sensitive Pro-Relief™ Desensitising Paste. Billeder: Colgate Billede venligst udlånt af overtandlæge Ulla Pallesen, Københavns Universitet Billede venligst udlånt af prof. Roger Elwood Tandslid Gingivaretraktioner og tandslid; håndtering af dentinhypersensitivitet (DH) Patienter, der lider af dentinhypersensitivitet som følge af parodontal sygdom bør undergå behandling med to formål. For det første skal der naturligvis forkuseres på hovedproblemet, den parodontale sygdom. Der bør initieres oral hygiejneinstruktion med relevante hjælpemidler, inklusiv en gennemgang af risikofaktorer (lokale, genetiske, rygevaner osv.), og igangsættes en relevant behandling af de parodontale problemer. Dernæst bør der igangsættes behandling af patientens dentinhypersensitivitet for at opnå umiddelbar lindring, så patientens muligheder for plakkontrol optimeres. Hjemmetandplejeprogrammet bør målrettes både mod de parodontale problemer såvel som problemerne med dentinhypersensitivitet. Hvis patienterne, ved kontrolbesøget, fortsat har problemer med dentinhypersensitivitet, bør man gå tilbage til forebyggelse. Det kan være forbundet med ubehag at børste sensitive tænder og plak er tilsyneladende en aggraverende faktor for dentinhypersensitivitet. Det er vigtigt samtidig at instruere patienterne i optimal mundhygejne, især bør det pointeres overfor patienterne, at også følsomme områder skal børstes skånsomt, men effektivt. Parodontalbehandling Hovedformålet, med enhver parodontalbehandling, er at hindre yderligere fæstetab. Ideelt set skal behandlingen eliminere inflammation, hindre videre progression, opretholde en rimelig æstestik, give patienten maksimal komfort, regenerere mistet parodontium og skabe et miljø, der hindrer recidiv. Både non-kirurgisk (depuration) og kirurgisk parodontalbehandling anvendes i behandlingen for at nå disse mål. Det er ikke ualmindeligt at begge disse behandlinger kan være forbundet med et vist ubehag for patienterne, såsom postoperativ dentinhypersensitivitet. En metaanalyse har vist, at parodontalbehandling er en signifikant årsag til dentinhypersensitivitet (von Troil et al. 2002). 16 17 PROFESSIONALKNOWLEDGE PROFESSIONALKNOWLEDGE Endvidere har to studier reporteret signifikante forandringer i forekomsten af dentinhypersensitivitet efter depuration, cirka 55 % af patienterne oplevede karakteristisk smerte 1 uge efter behandlingen (Fischer et al. 1991, Tammaro et al. 2000). Se skema nedenfor. Fischer et al. 1991 Tammaro et al. 2000 Patienter med dentinhypersensitivitet Patienter med dentinhypersensitivitet FØR parodontal behandling 9% 23 % EFTER parodontal behandling 55 % 54 % INGEN DENTINHYPERSENSITIVITET Identificeret parodontal sygdom som primære underliggende faktor for dentinhypersensitivitet De fleste tandlæger og tandplejere oplever et stadigt stigende ønske fra patienter om hvide tænder. Produkter, der bruges til at blege tænder, har vist sig at være associeret med dentinhypersensitivitet (Pohjola et al. 2002, Auschill et al. 2005). Dentinhypersensitivitet opstår sædvanligvis efter både klinik- og hjemmeblegning og er anset som den mest almindelige bivirkning til blegning. Sædvanligvis vil dentinhypersensitivitet relateret til tandblegning manifestere sig som generaliseret dentinhypersensitivitet, men kan også vise sig på blot én eller få tænder (Haywood et al.1994). Dette skyldes formodentlig, at der ved depuration ofte fjernes mellem 20 til 50 mikrometer cement, som resulterer i blottede rodoverflader. Det er derfor oplagt, at patienter i parodontalbehandling kan have gavn af en klinikbehandling mod dentinhypersensitivitet efterfulgt af vedligehold i form af passende hjemmebehandling. Dette vil ikke blot mindske patientens opfattelse af behandlingen, som værende forbundet med smerte, men også være med til at sikre fremtidig plakkontrol. Hos patienter der tidligere har oplevet ubehag i form af dentinhypersensitivitet under parodontalbehandling, kan det også være en god idé at igangsætte behandling af dentinhypersensitivitet før parodontalbehandlingen. DIAGNOSE Tandblegning Ingen yderligere behandling påkrævet af DH Den rapporterede incidens af dentinhypersensitivitet relateret til tandblegning er omkring 60 % og graden af sensitivitet i disse rapporter varierer fra meget milde til uudholdelige smerter, der ind i mellem tvinger patienterne til at stoppe blegebehandlingen (Haywood 2005, Sterrett et al.1995, Jorgensen & Corroll 2002). Årsagen til at de blegede tænder bliver følsomme, er multifaktoriel. Der er sandsynligvis tale om en kombination af lavt pH, øget væskeflow i dentinkanalerne som følge af osmose samt penetration af peroxider gennem emalje og dentin. Sidstnævnte kan medføre reversibel irritation af pulpa (Hewlett 2007). Selvom patienterne oplever varierende grader af følsomhed under og efter blegeprocessen, har studier vist at patienter i blegebehandling kan have gavn af klinikbehandling af dentinhypersensitivitet og råd om forebyggelse (Haywood 2002, Seow 2012). Et pilotstudie har vist, at ved at supplere blegebehandlingen med Pro-ArginTM teknologi, både klinikbehandling og opfølgning med tandpasta hjemme, opnår patienterne signifikant lindring af blegerelateret dentinhypersensitivitet. Dette gælder både umiddelbart efter blegning og på længere sigt (Data on file, Colgate-Palmolive Technology Centre, Piscataway, NJ, USA, 2011). TANDBLEGNING FOREBYGGELSE Beslutning om tandblegning Gennemfør tandblegning på den mest vævsskånsomme måde Rådgivning i at reducere indtaget af syreholdige mad- og drikkevarer samt rådgivning i brug af tandplejemidler til reduktion af DH KONTROL HJEMMEBRUG Opfølgning på DH symptomer og resultatet af tandblegningen Anbefaling af produkter til hjemmebehandling af DH: Colgate® Sensitive Pro-Relief™ tandpasta og tandbørste x 2 dagligt KLINIKBEHAN DLING AF DH BEHANDLINGS PLAN FOREBYGGELSE KONTROL • Instruktion i optimalt renhold Follow-up på parodontalstatus og DH • Information om risikofaktorer for parodontal sygdom (lokale faktorer, systemisk sygdom, rygning, genetik osv.) KLINIKBEHANDLING DH FORBEHANDLING HJEMMEBEHANDLING AF DH Applicér Colgate® Sensitive Pro-Relief™ Desensitising Paste for at reducere ubehaget for patienten under behandlingen Vedligehold med Colgate® Sensitive Pro-Relief™ tandpasta og tandbørste 2 x daglig PARODONTALBEHANDLING Udfør parodontalbehandling og applicér Colgate® Sensitive Pro-Relief™ Desensitising Paste efter parodontalbehandling. Applicer Colgate® Sensitive Pro-Relief™ Desensitising Paste på alle tandflader Parodontal sygdom; Professionel tandblegning; håndtering af dentinhypersensitivitet (DH) håndtering af dentinhypersensitivitet (DH) 18 19 PROFESSIONALKNOWLEDGE PROFESSIONALKNOWLEDGE Billedet venligst udlånt af Dr. J. Kühnisch, München Universitet, Tyskland Tanddannelsesforstyrrelser Restorative behandlinger Tanddannelsesforstyrrelser, som Molar Incisor Hypomineralisation (MIH), er en relativt prævalent tilstand (Willmott et al. 2008). Prævalensen varierer fra 6 % i Tyskland til næsten 40 % i Danmark (Wogelius et al. 2008). Ætiologien er ikke endelig bekræftet (Jälevik et al. 2001, Alalussua 1996). Krone- og brobehandling af vitale tænder kan resultere i eksponeret dentin og dermed forøget risiko for dentinhypersensitivitet. Vitale tænder, der er hypersensitive efter cementering af restaureringen kan lindres ved hjælp af klinikbehandling af dentinhypersensitivitet. Gennemgang af litteraturen viser, at tænder, der er involverede, indikerer en systemisk årsag omkring fødselstidspunktet. En række mulige forklaringer har været diskuteret, blandt andet pneumoni, infektioner i de øvre luftveje, otitis media, brug af antibiotika, dioxiner i modermælk, tonsillitis og tonsillectomi samt feber i den tidlige barndom (William et al. 2006). I et nyligt publiceret studie, blev det vist, at ernæringsmæsHypomineraliseret -6 sige forhold i løbet af de første 6 levemåneder har indflydelse på risikoen for at udvikle MIH (Fagrell et al. 2011). MIH kan have mange konsekvenser for de ramte børn. En af dem kan være dentinhypersensitivitet, som kan medføre, at barnet undgår at børste de afficerede tænder med forøget risiko for at udvikle caries. Det første trin i håndteringen af børn med MIH er derfor at minimere hypersensitivitet for at muliggøre tilstrækkelig plakkontrol. Det kan anbefales at forsøge med en klinikbehandling for at give øjeblikelig lindring og anbefale barnet at børste tænder med en effektiv sensitiv tandpasta 2 x daglig. DIAGNOSE PRÆVENTION Identificeret MIH som væsentligste underliggende faktor Instruktion i sufficient oral hygiejne KONTROL HJEMME Follow-up på DH, plakkontrol og caries Patienterne børster med Colgate® Sensitive Pro-Relief™ tandpasta og tandbørste 2 x daglig KLINIKBEHANDLING BEHANDLINGS PLAN PROTETISK BEHANDLING KLINIKBEHANDLING Planlagt protetisk behandling på vitale tænder Udfør præparation på den mest skånsomme måde Efter fyldning eller cementering appliceres Colgate® Sensitive Pro-Relief™ paste KONTROL HJEMMEBEHANDLING Restorative behandlinger; håndtering ef dentinhypersensitivitet (DH) Opfølgning Information om vigtigheden i god hjemmetandpleje og anbefaling af produkter til behandling af DH: Colgate® Sensitive Pro-Relief™ tandpasta og tandbørste x 2 dagligt Tandfraktur Emalje og dentinfrakturer, f.eks. frakturer af cuspides, eksponerer dentin og åbner dentinkanaler, hvilket fører til forøget risiko for dentinhypersensitivitet. Behandlingen er enkel og bør sigte mod at restaurere tanden med en fyldning eller en protetisk restaurering. 1. Applikation af Colgate® Sensitive Pro-Relief™ Desensitising Paste på afficerede tænder 2. Alternativt kan der suppleres med Duraphat Varnish™ for optimal cariesbeskyttelse Tanddannelsesforstyrrelser; håndtering af dentinhypersensitivitet (DH) 20 21 PROFESSIONALKNOWLEDGE PROFESSIONALKNOWLEDGE 23 PROFESSIONALKNOWLEDGE JA JA, men JA NA JA NEJ partikler metalioner JA JA JA NEJ og gel JA Sr-acetat: Ja Sr-klorid: Nej JA NEJ Tandpasta strontium- uopløselige Tandpasta af uopløselige Udfældning ning af Udfæld- JA JA JA NEJ tandpasta klinikbrug og Pasta til ciumfosfatlag Dannelse af cal- For referencer; se relevante tekstafsnit Syreresistens med fluorid Kompatibilitet lindring Langvarig divergerende data JA NEJ Øjeblikkelig APPENDIX 22 PROFESSIONALKNOWLEDGE lindring Lak calciumfluorid nervefibre Tandpasta Aflejring af Desensibilisering af Strontiumsalte NA JA JA JA brug JA JA JA JA tandpasta klinikbrug og Pasta til og arginin calciumfosfat lag rigt på Dannelse af (Pro-Argin™) bonat calciumcar- uopløselig Arginin og NA: data not available Produkt til klinik- polymerisation ning og HEMA proteinudfæld- Okklusion via - HEMA fluorid (NovaMin) natriumfluorid Glutaraldehyd um-fosfosilikat trationer af Stanno- Calcium-natri- Høje koncen- Okkludererende ingredienser Produkttype Virkningsmåde Teknolgi Kaliumsalte (K+) Desensibiliserende ingredienser Skema over forskellige teknologier til behandling af dentinhypersensitivitet Generel håndtering af dentinhypersensitivitet SCREENING Symptomer på dentinhypersensitivitet? INGEN BEHANDLING påkrævet NEJ JA ANAMNESE Patient beskriver smerte og udløsende faktorer KLINISK UNDERSØGELSE Udeluk differentialdiagnoser: • • • • Caries • Infraktioner Pulpitis • Defekt fyldning Gingivitis • Traumatisk okklusion Bidfunktionelle problemer DIAGNOSE: DENTINHYPERSENSITIVITET Mål og journaliser dentinhypersensitivitet REVURDER DH-DIAGNOSE Undersøg patienten for at udelukke: • Parodontal smerte • Reflekssmerte • Neuropati • Kronisk smertesyndrom IDENTIFICER OG MODIFICER UNDERLIGGENDE TILSTANDE • Gingivaretraktioner • Tandslid • Parodontal sygdom & behandling • Tanddannelsesforstyrrelser (MIH) • Restorativ behandling • Tandblegning KLINIKBEHANDLING For at opnå umiddelbar lindring HJEMMEBEHANDLING Daglig vedligehold udført af patienten KONTROL Revurder dentinhypersensitivitet og underliggende tilstand. Lider patienten stadig af dentinhypersensitivitet JA NEJ INGEN BEHANDLING påkrævet 24 25 PROFESSIONALKNOWLEDGE PROFESSIONALKNOWLEDGE Referencer i alfabetisk rækkefølge: Absi EG, Addy M, Adams D. Dentine hypersensitivity. A study of the patency of dentinal tubules in sensitive and non-sensitive cervical dentine. J Clin Periodontol. 1987;14(5):280-4. Addy M. Dentine hypersensitivity: new perspectives on an old problem. Int J Dent 2002;52:36775. Alaluusua S, Lukinmaa PL, Koskimies M, Pirinen S, Hölttä P, Kallio M, Holttinen T, Salmenperä L. Developmental dental defects associated with long breast feeding. Eur J Oral Sci 1996;104(56):493-7. Amarasena N, Spencer J, Ou Y, Brennan D. Dentine hypersensitivity in a private practice patient population in Australia. J Oral Rehabil 2011;38:52-60. Auschill TM, Hellwig E, Schmidale S, Sculean A, Arweiler NB. Efficacy, side effects, and patients’ acceptance of different bleaching techniques (OTC, in-office, at-home). Oper Dent 2005;30(2):156-63. Ayad F, Ayad N, Delgado E, Zhang YP, DeVizio W, Cummins D, Mateo LR. Comparing the efficacy in providing instant relief of dentin hypersensitivity of a new toothpaste containing 8.0% arginine, calcium carbonate, and 1450 ppm fluoride to a benchmark desensitizing toothpaste containing 2% potassium ion and 1450 ppm fluoride, and to a control toothpaste with 1450 ppm fluoride: A three-day clinical study in Mississauga, Canada. J Clin Dent 2009;20:115–22. Ayad F, Ayad N, Zhang YP, DeVizio W, Cummins D, Mateo LR. Comparing the efficacy in reducing dentin hypersensitivity of a new toothpaste containing 8.0% arginine, calcium carbonate, and 1450 ppm fluoride to a commercial sensitive toothpaste containing 2% potassium ion: An eightweek clinical study on Canadian adults. J Clin Dent 2009; 20(Spec Iss):10–16. Ayad F, Berta R, DeVizio W, McCool J, Petrone ME, Volpe AR. Comparative efficacy of two dentifrices containing 5%potassium nitrate on dentinal sensitivity: A twelve-week clinical study. J Clin Dent 1994;5(Spec Iss): 97–101. Bekes K, John MT, Schaller HG, Hirsch C. Oral health-related quality of life in patients seeking care for dentin hypersensitivity. J Oral Rehabil 2009;36(1):45-51. Bergenholtz G, Jontell M, Tuttle A, Knutsson G. Inhibition of serum albumin flux across exposed dentine following conditioning with GLUMA primer, glutaraldehyde or potassium oxalates. J Dent 1993;21(4):220-7. Brännström M, Astrom A, The hydrodynamics of the dentine; its possible relationship to dentinal pain. Int Dent J 1972;22:219-27. Burwell AK, Litkowski LJ, Greenspan DC. Calcium sodium phosphosilicate (NovaMin): remineralization potential. Adv Dent Res 2009;21(1):35-39. Canadian Advisory Board on Dentin Hypersensitivity. Consensus-based recommendations for the diagnosis and management of dentin hypersensitivity. J Can Dent Assoc 2003; 69:221-26. Chesters R, Kaufman HW, Wolff MS, Huntington E, Kleinberg I. Use of multiple sensitivity measurements and logit statistical analysis to assess the effectiveness of a potassium citrate-containing dentifrice in reducing dentinal hypersensitivity. J Clin Periodontol 1992;19:256–61. Clark RE, Papas AS. Duraphat versus Extra Strength Aim in treating dentinal hypersensitivity. J Dent Res 1992;71 (Spec Iss):734 (Abstr 628). Cummins D. Dentin hypersensitivity: From diagnosis to a breakthrough therapy for everyday sensitivity relief. J Clin Dent 2009;20 (Spec Iss):1–9. Cummins D. Recent advances in dentin hypersensitivity: clinically proven treatments for instant and lasting sensitivity relief. Am J Dent 2010;23 (Spec Iss A):3A-13A de Assis CA, Antoniazzi RP, Zanatta FB, Rösing CK. Efficacy og Gluma desensitizer on dentin hypersensitivity in periodontally treated patients. Braz Oral Res 2006;20(3):252-6. Dijkman GE, Jongebloed WL, de Vries J, Ogaard B, Arends J. Closing of dentinal tubules by glutardialdehyde treatment, a scanning electron microscopy study. Scand J Dent Res 1994;102(3):144-50. Docimo R, Montesani L, Maturo P, Costacurta M, Bartolino M, Zhang YP, DeVizio W, Delgado, E, Cummins D, Dibart S, Mateo LR. Comparing the efficacy in reducing dentin hypersensitivity of a new toothpaste containing 8.0% arginine, calcium carbonate, and 1450 ppm fluoride to a benchmark commercial desensitizing toothpaste containing 2% potassium ion: An eightweek clinical study in Rome, Italy. J Clin Dent 2009;20:137–43. Docimo R, Montesani L, Maturo P, Costacurta M, Bartolino M, DeVizio W, Zhang YP, Cummins D, Dibart S, Mateo LR. Comparing the efficacy in reducing dentin hypersensitivity of a new toothpaste containing 8.0% arginine, calcium carbonate, and 1450 ppm fluoride to a commercial sensitive toothpaste containing 2% potassium ion: An eight-week clinical study in Rome, Italy. J Clin Dent 2009;20(Spec Iss):17–22. Docimo R, Perugia C, Bartolino M, Maturo P, Montesani L, Zhang YP, DeVizio W, Mateo LR, Dibart S. Comparative evaluation of the efficacy of three commercially available toothpastes on dentin hypersensitivity reduction: An eight-week clinical study. J Clin Dent 2011;22 (Spec Iss):121-27. Dondi dall’Orologio G, Malferrari S. Desensitizing effects of Gluma and Gluma 2000 on hypersensitive dentin. Am J Dent 1993;6(6):283-6. Dowell P, Addy M. Dentine hypersensitivity - a review. Clinical and in vitro evaluation of treatment agents. J Clin Periodontol 1983;10(4):341-50. Du Min Q, Bian Z, Jiang H, Greenspan DC, Burwell AK, Zhong J, Tai BJ. Clinical evaluation of a dentifrice containing calcium sodium phosphosilicate (novamin) for the treatment of dentin hypersensitivity. Am J Dent 2008;21(4):210-4. Earl JS, Ward MB, Langford RM. Investigation of dentinal tubule occlusion using FIB-SEM milling and EDX. J Clin Dent 2010;21(2):37-41. Fagrell TG, Ludvigsson J, Ullbro C, Lundin SA, Koch G. Swed Dent J 2011; 35(2):57-67. Felton DA, Bergenholtz G, Kanoy BE. E Aetiology of severe demarcated enamel opacities - an evaluation based on prospective medical and social data from 17,000 children. Int J Prosthodont 1991;4(3):292-8. Fischer C, Wennberg A, Fischer RG, Attström R. Clinical evaluation of pulp and dentine sensitivity after supragingival and subgingival scaling. Endod Dent Traumatol 1991;7(6):259-65. Flynn J, Galloway R, Orchardson R. The incidence of ’hypersensitive’ teeth in the West of Scotland. J Dent. 1985;13(3):230-6. 26 27 PROFESSIONALKNOWLEDGE PROFESSIONALKNOWLEDGE REFERENCER Gaffar A. Treating hypersensitivity with fluoride varnishes. Compend Contin Educ Dent 1988;19:1088-97. Gendreau L, Barlow AP, Mason SC. Overview of the clinical evidence for the use of NovaMin in providing relief from the pain of dentin hypersensitivity. J Clin Dent 2011;22(3):90-5. Gillam DG, Bulman JS, Jackson RL, Newman HN. Comparison of 2 desensitizing dentifrices with a commercially available fluoride dentifrice in alleviating cervical dentine sensitivity. J Periodontol 1996;67:737–42. Graf H, Galasse R. Morbidity, prevalence and intra-oral distribution of hypersensitive teeth [abstract 479]. J Dent Res 1977. Gysi A. An attempt to explain the sensitiveness of dentine. Br J Dent Res 1900;43:865-8. Hallmon WW, Harrel SK. Occlusal analysis, diagnosis and management in the practice of periodontics, Periodontol 2000. 2004;34:151-64. Hamlin D, Williams KP, Delgado E, Zhang YP, DeVizio W, Mateo LR. Clinical evaluation of the efficacy of a desensitizing paste containing 8% arginine and calcium carbonate for the in-office relief of dentin hypersensitivity associated with dental prophylaxis. Am J Dent 2009;22 (Sp Is A):16A-20A. Haywood VB. Treating tooth sensitivity during whitening. Compend Contin Educ Dent 2005;26 (supp 3):11-20. Haywood VB. Dentine hypersensitivity: Bleaching and restorative considerations for successful management. Int Dent J 2002;52;376-84. Haywood VB, Leonard RH, Nelson CF, Brunson WD. Effectiveness, side effects,and long-term status of nightguard vital bleaching. J Am Dent Assoc 1994;125:1219-26. Hewlett ER. Etiology and management of whitening-induced tooth hypersensitivity. J Calif Dent Assoc 2007;35(7):499-506. Hu D, Zhang YP, Chaknis P, Petrone ME, Volpe AR, DeVizio W. Comparative investigation of the desensitizing efficacy of a new dentifrice containing 5.5% potassium-citrate: An eight-week clinical study. J Clin Dent 2004;15: 6–10. Hughes N, Mason S, Jeffery P, Welton H, Tobin M, O’Shea C, Browne M. Comparative clinical study investigating the efficacy of a test dentifrice containing 8% strontium acetate and 1040 ppm sodium fluoride versus a marketed control dentifrice containing 8% arginine, calcium carbonate, and 1450 ppm sodium monofluorophosphate in reducing dentinal hypersensitivity. J Clin Dent 2010;21(2):49-55. Ishihata H, Kanehira M, Nagai T, Finger WJ, Shimauchi H, Komatsu M. Effect of desensitizing agents on dentin permeability. Am J Dent 2009;22(3):143-6. Jaeggi T, Lussi A. Prevalence, incidence and distribution of erosion. Monogr Oral Sci 2006;20:4465. Jorgensen MG, Carroll WB. Incidence of tooth sensitivity after home whitening treatment. J Am Dent Assoc 2002; 133:1076-82. Jälevik B, Norén JG, Klingberg G, Barregård L. Etiologic factors influencing the prevalence of demarcated opacities in permanent first molars in a group of Swedish children. Eur J Oral Sci 2001; 109(4): 230-4. Kakaboura A, Rahiotis C, Thomaidis S, Doukoudakis S. Clinical effectiveness of two agents on the treatment of tooth cervical hypersensitivity. Am J Dent 2005;18(4):291-5. Li Y, Lee S, Zhang YP, Delgado E, DeVizio W, Mateo LR. Comparison of clinical efficacy of three toothpastes in reducing dentin hypersensitivity. J Clin Dent 2011;22 (Spec Iss):113-20. Litkowski L, Greenspan DC. A clinical study of the effect of calcium sodium phosphosilicate on dentin hypersensitivity - proof of principle. J Clin Dent 2010;21(3):77-81. Manochehr-Pour M, Bhat M, Bissada N. Clinical evaluation of two potassium nitrate toothpastes for the treatment of dentinal hypersensitivity. Periodontal Case Rep 1984;6:25–30. Mason S, Hughes N, Sufi F, Bannon L, Maggio B, North M, Holt J. A comparative clinical study investigating the efficacy of a dentifrice containing 8% strontium acetate and 1040 ppm fluoride in a silica base and a control dentifrice containing 1450 ppm fluoride in a silica base to provide immediate relief of dentin hypersensitivity. J Clin Dent 2010;21(2):42-8. Nathoo S, Delgado E, Zhang YP, DeVizio W, Cummins D, Mateo LR. Comparing the efficacy in providing instant relief of dentin hypersensitivity of a new toothpaste containing 8.0% arginine, calcium carbonate, and 1450 ppm fluoride relative to a benchmark desensitizing toothpaste containing 2% potassium ion and 1450 ppm fluoride, and a control toothpaste with 1450 ppm fluoride: A three-day clinical study in New Jersey, USA. J Clin Dent 2009;20:123–130. Olsson M, Lindhe J. Periodontal characteristics in individuals with varying form of the upper central incisors. J Clin Periodontol 1991;18(1):78-82. Orchardson R, Collins WJ. Clinical features of hypersensitive teeth. Br Dent J 1987;11;162(7):253-6. Orchardson R, Gillam DG. Managing dentin hypersensitivity. J Am Dent Assoc 2006;137:990–8. Orchardson R, Gillam DG. The efficacy of potassium salts as agents for treating dentin hypersensitivity. J Orofac Pain 2000;14:9–19. Ozen T, Orhan K, Avsever H, Tunca YM, Ulker AE, Akyol M. Dentin hypersensitivity: a randomized clinical comparison of three different agents in a short-term treatment period. Oper Dent 2009;34(4):392-8. Papas AS, Clark RE. Accrued desensitization with repeated Duraphat treatment of hypersensitivity. J Dent Res 1995;74:134. Petrou I, Heu R, Stranick M, Lavender S, Zaidel L, Cummins D, Sullivan RJ, Hsueh C, Gimzewski JK. A breakthrough therapy for dentin hypersensitivity: How dental products containing 8% arginine and calcium carbonate work to deliver effective relief of sensitive teeth. J Clin Dent 2009;20 (Spec Iss):23-31. Pohjola RM, Browning WD, Hackman ST, Myers ML, Downey MC. Sensitivity and tooth whitening agents. J Esthet Restor Dent 2002;14:85-91. Poulsen S, Errboe M, Lescay Mevil Y, Glenny AM. Potassium containing toothpastes for dentine hypersensitivity. Cochrane Database Syst Rev 3: CD001476, 2006. Pradeep AR, Sharma A. Comparison of clinical efficacy of a dentifrice containing calcium sodium phosphosilicate to a dentifrice containing potassium nitrate and to a placebo on dentinal hypersensitivity: a randomized clinical trial. J Periodontol 2010;81(8):1167-73. Qin C, Xu J, Zhang Y. Spectroscopic investigation of the function of aqueous 2- hydroxyethylmethacrylate/glutaraldehyde solution as a dentin desensitizer. Eur J Oral Sci 2006;114(4):354-9. Salian S, Thakur S, Kulkarni S, LaTorre G. A randomized controlled clinical study evaluating the efficacy of two desensitizing dentifrices. J Clin Dent 2010;21(3):82-7. Schiff T, Delgado E, Zhang YP, DeVizio W, Mateo LR. Clinical evaluation of the efficacy of a desensitizing paste containing 8% arginine and calcium carbonate in providing instant and lasting in-office relief of dentin hypersensitivity. Am J Dent 2009;22 (Spec Iss A):8A-15A. ride/sodium hexametaphosphate dentifrice. Compend Contin Educ Dent 2005;26(Suppl):35–40. Schiff T, Mateo LR, Delgado E, Cummins D, Zhang YP, DeVizio W. Clinical efficacy in reducing dentin hypersensitivity of a dentifrice containing 8.0% arginine, calcium carbonate, and 1450 ppm fluoride compared to a dentifrice containing 8% strontium acetate and 1040 ppm fluoride under consumer usage conditions before and after switch-over. J Clin Dent 2011;22 (Spec Iss):128-38. Schüpbach P, Lutz F, Finger WJ. Closing of dentinal tubules by Gluma desensitizer. Eur J Oral Sci 1997;105(5 Pt 1):414-21. Seow LL: Novel clinical applications of Colgate Sensitive Pro-Relief in the management of dentin hypersensitivity. J Clin Dent 2012;23:7-10. Sharma N, Roy S, Kakar A, Greenspan DC, Scott R. A clinical study comparing oral formulations containing 7.5% calcium sodium phosphosilicate (NovaMin), 5% potassium nitrate, and 0.4% stannous fluoride for the management of dentin hypersensitivity. J Clin Dent 2010;21(3):88-92. Snyder RA, Beck FM, Horton JE. The efficacy of a 0.4% stannous fluoride gel on root surface hypersensitivity. J Dent Res 1985;62:237. Sobral MA, Garone-Netto N, Luz MA, Santos AP. Prevention of postoperative tooth sensitivity: a preliminary clinical trial. J Oral Rehabil 2005;32(9):661-8. Sterrett J, Price RB, Bankey T. Effects of home bleaching on the tissues of the oral cavity. J Can Dent Assoc 1995;61:412-20. Tammaro S, Wennström JL, Bergenholtz G. Root-dentin sensitivity following non-surgical periodontal treatment. J Clin Periodontol 2000;27(9):690-7. Thrash WJ, Dodds MW, Jones DL. The effect of stannous fluoride on dentinal hypersensitivity. Int Dent J 1994;44 (Suppl):107–18. von Troil B, Needlemen I, Sanz M. A systematic review of the prevalence of root sensitivity following periodontal therapy. J Clin Periodontol 2002;29(suppl 3):173-7. Walters PA. Dentinal Hypersensitivity: A review. J Contemp Dent Pract 2005;6:107-17. Wara-Aswapati N, Kringnawakul D, Jiraviboon D, Adulyanon S, Karimbux N, Pitiphat W. The effect of a new toothpaste containing potassium nitrate and triclosan on gingival health, plaque formation and dentine hypersensitivity. J Clin Periodontol 2005;32:553–8. West NX, Addy M, Jackson RJ, Ridge DB. Dentine hypersensitivity and the placebo response. A comparison of the effect of strontium acetate, potassium nitrate and fluoride toothpastes. J Clin Periodontol 1997;24:209–15. West NX. Dentine hypersensitivity: preventive and therapeutic approaches to treatment. Periodontol 2000. 2008;48:31-41. William V, Messer LB, Burrow MF. Molar incisor hypomineralization: review and recommendations for clinical management. Pediatr Dent 2006;28(3):224-32. Willmott NS, Bryan RA, Duggal MS. Molar-incisor-hypomineralisation: a literature review. Eur Arch Paediatr Dent 2008 Dec;9(4):172-9. Wogelius P, Haubek D, Poulsen S. Prevalence and distribution of demarcated opacities in permanent 1st molars and incisors in 6 to 8-year old Danish children. Acta Odontol Scand 2008; 66:58-64. Yu X, Liang B, Jin X, Fu B, Hannig M. Comparative in vivo study on the desensitizing efficacy of dentin desensitizer and one-bottle self-etching adhesives. Oper Dent 2010;35(3):279-86. Zapera. Survey among dental professionals in Nordic about dentine hypersensitivity, YouGov Zapera 2009. Data on file. Zapera. Survey among the Nordic adult populations experience about dentine hypersensitivity. Zapera.com 2007. Data on file. Schiff T, Dotson M, Cohen S, DeVizio W, McCool J, Volpe A. Efficacy of a dentifrice containing potassium nitrate, soluble pyrophosphate, PVM/MA copolymer, and sodium fluoride on dentinal hypersensitivity: A twelve week clinical study. J Clin Dent 1994;5 (Spec Iss):87–92. Schiff T, Saletta L, Baker RA, Winston JL, He T. Desensitizing effect of a stabilized stannous fluo- 28 29 PROFESSIONALKNOWLEDGE PROFESSIONALKNOWLEDGE 1st edition, March 2012. CO 0254 www.colgateprofessional.dk
