Kort0001 - VUC med it

ORIGINALARTIKEL
Klasse 1-11 kaviteter til amalgam
Johannessen~,
Asbj0rn Jokstad 1, Laila
Amalgamfyldningers funktionstid
er studeret i nere longitudinelle og
retrospektive unders0gelser. I disse
unders0gelser er der udregnet en
medianvrerdi for funktionstiden,
som angiver, hvornar halvdelen af
fyldningerne er lavet om. Disse medianvrerdier varierer som f0lge af
den anvendte metode, men ogsa i
relation til andre faktorer som dentition, patientalder, kavitetstype og
behandlingsteknik (Tabell), (1-10).
Andre unders0gelser viser, at
diagnostisk niveau (11, 12), patientvariation (13, 14) og forskelle melFro Odontologisk Institutt for Analomi,
Uniuersitetet i Oslo, Norge, Kobenhauns
Tandlregehojskoles og NJOM, Nordisk
Institutt for Materialprouning, Norge
Vibeke Qvist2 og Ivar A. Mjor
lem behandlende tandlreger (15, 16) arsag til omlavning af klasse I-II
ogsa kan have betydning for amal- amalgamfyldninger. Selv om der
gamfyldningers funktionstid. Pro- tages hensyn til, at denne undergnosen for en restaurering er altsa s0gelse omfatter fyldninger i savel
bestemt af en rrekke forhold og ik- primrere som permanente trender,
ke kun af det anvendte materiales er frekvensen noget st0rre end i de
teknologiske egenskaber.
0vrige nordiske unders0gelser (TaDa en vresentlig del af tandlre- bel 2).
gers arbejde bestar i revision af alDa der sandsynligvis ikke er de
lerede eksisterende fyldninger, er store forskelle mellem de amalgadet af stor betydning at klarlregge mer, der anvendes i Skandinavien,
arsagerne til disse revisioner. I en kan en mulig arsag til den st0rre
rrekke nordiske tvrersnitsunders0- frekvens af fyldningsfraktur i Dangelser er det vist, at sekundrer ca- mark vrere tandlregernes udformries udg0r den vigtigste grund til ning af klasse I-II kaviteter. Henrevision af amalgamfyldninger ef- sigten med denne unders0gelse er
terfulgt af fraktur af fyldninger og derfor at sammenligne klasse I-II
kanttilslutningsfejl (Tabel 2), (17- kaviteter fremstillet af danske
22). I en dansk unders0gelse af tandlreger med tilsvarende kaviteQuist et al. (22) er fyldningsfraktur ter fremstillet af tandlreger fra animidlertid angivet som hyppigste dre nordiske Iande.
Tabel 1. Funktionstid af amalgamfy ldninger registreret i kliniske longitudinelle eller i retrospekliue unders"gelser.
Forfattere
Land
% ikke omlagte fyldninger
Periode
Medianvrerdi
funktionstid
efter antal lir
Allan
A //an
Robinson
Lavelle
Walls eta/.
Hunter
Crabb
Elderton
Paterson
Bentley et al.
(lJ
<2J
(3)
(4)
(5)
(6)
(7)
(8)
(9)
(10)
UK
UK
UK
Canada
UK
UK
UK
UK
UK
USA
1954-69
1951-71
1948-71
1953-73
1971-83
1949-76
1969- 79
1978-83
1967-83
1970-85
3
5
10
15
20
75
93
95
55
73
83
80
57
68
65
46
67
88
20
36
55
50
36
50
44
12
22
37
15
23
71
82
78
69
82
92
34
72
Ar
5
8
10
36
Operator
27
11
1 tandl.
10
6
11
3 tandl.
Studenter
1 tandl.
9
5
8
15
0
55
16 tandl.
Studenter
Tabel 2. A rsager til revision af amalgamfy /dninger og funktionstid af de reuiderede fy ldninger i nordiske tvrersnitsundersogelser.
Land
Forfattcre
Dahl & Eriksen
Mjor
Mjor
Rytomaa & a/.
Mjor &
Asenden
Quist & a/.
Quist & al.
230
(17)
(18)
Ar
Sekundrer
caries
Marginal
adaptation
Fyldningsfraktur
Tand·
fraktur
Andet
19-
%
%
%
%
%
(20)
SF
78
78
79
84
(21 )
(22)
N
DK
86
86
(19)
N
s
s
.... . .. 33· ... .. ..
53
54
10
13
65
8
12
. . . ..... 23 ... .. ...
38
46
33
32
28
15
31
14
30
18
0
12
10
7
10
3
Klinik
Pati- Klasse Median
Antal
ent
funk·
fyldninger
tionsalder
tid
prim. perm.
Ar
Ar
14
Student
Gen.prak
Gen.prak
5
39 ····· ···Student
II
11
15
13
16
Off.prak
Gen.prak.
Off.prak.
20
6-18
> 16 Aile
6-16 Aile
8
8
7
4
7
4
. . .. 200 .. ..
.. .. 1443 .. . .
.... 1061 ....
0
73
0
0
0
TAN I)L....f.C£8LAIJ£T 1989
236
541
571
'J
nr. 7
Tabel 3. Lokalisation a{ undersogte kaviteter.
Overkrebe
Underkrebe
Molar
Prremolar
Mesial
Dan mark
Norden
Distal
3
3
6
Mesial
7
7
14
33
33
66
Prremolar
Distal
6
6
12
Mesial
Molar
Distal
6
6
12
Mesial
19
19
38
Distal
10
10
20
Total
84
84
168
Materiale og me tode
Det danske materiale bestod af84 gipsmodeller af klasse I·Il kaviteter i permanente
trender hos 6-16-a rige patienter. Kaviteterne var prrepareret af 49 danske tandlreger inden et efteruddannelseskursus i
kariologi. Hver tandlrege havde fremstillet mellem 1 og 5 kaviteter, og aile indgreb
skyldtes primrer caries. Aftrykkene blev
taget inden isolering og involverede ogsa
nabotrenderne. De danske kaviteter blev
sammenlignet med 84 kaviteter prrepareret af tandlreger fra andre nordiske Iande
pa 8 til 16-arige patienter udvalgt fra et
materiale bestaende af 610 epoksymodeller af klasse 1-11 prreparationer i permanente trender (23). Det drejede s ig om mellem 6 og 17 rutinemressigt prreparerede
kaviteter udfort af 7 tandlreger fra Fin·
land, Norge og Sverige. Det er tidligere
vist, at udformningen og kvaliteten af kaviteter varierer i de forskellige tandgrupper (24, 25). For at eliminere denne variation blev stikproven udtaget, saledes at
kaviteternes antal og loka lisation i mundhulen var identisk i de to grupper (Tabel
3).
A lie modeller blev undersogt i et stereomikroskop (Spencer American Optical)
ved 10 ganges forstorrelse. Kaviteterne
blev kategoriseret efter et klassificeringssystem, som kan anvendes pa modeller
(23). liver en kelt kavitet blev malt med en
standard periodontalsonde <CGB, Hilming), og transparent fleksibelt millimeterpapir.
Kaviteternes bucco-linguale bredde okklusalt blev beregnetsom en procentdel af
den interkuspidale bredde. Bredden blev
malt ved overgangen mellem den pulpa le
og aksiale vreg, ved det sma lleste og bredeste sted og ved svalehalen (Fig. 1). Den bucco-linguale kavitetsbredde approksimalt
blev beregnet som en procentdel af tan·
dens approksimale omkreds, dvs. lrengden
mellem de to nrermeste kuspers mest buk·
kale og linguale punkt. Bredden mAltes
svarende til randcrista og kavitetens gin·
givale begrrensning (Fig. 2). Den approksimale ekstension i gingival retning blev
mAlt som afstanden mellem den gingivale
kavitetsvreg og den formodede placering
af randcrista. Kavitetsdybden okklusalt
blev malt som afstanden mellem kavitetskanterne bucco-linKUalt og den pulpale
vreg, og approksimalt som bredden af den
Fig. 1. Mal pii prreparationemes bredde okklusalt. OC. a{stand me/lem cusperne. A, bredde over den aksia le vreg. G. bredde i gennemsnit. S, bredde ved svalehalen.
Fig. 2. Mdl p{i prwparotionerrr~ bredde approksimalt. AC. lrengden mel/em kuspemes
mcst bukkale og linguale punkt. I. bredde t>ed marginale randcrista, G. bredde lrengst
gingivalI.
231
ORIGINALARTIKEL
gingivale vreg mellem kavitetskanten og
den aksiale vreg.
Den statistiske signifikans af de observerede forskelle mellem kaviteterne fra
de to grupper blev vurderet med students
t-test og x2 test for kavitetsdetaljer, som
var direkte miUelige og x" test for kavitetsdetaljer, som blev evalueret efter skon.
Resultater
Kaviteternes dimensioner samt
forskellige morfologiske detaljer
fremgar af tabellerne 4-6. Gennemsnitskaviteten i de to grupper er illustreret pa Fig. 3-5.
Okklusalt var de danske prreparationer breddest bade i gennemsnit og ved overgangen mellem den
pulpale og aksiale vreg (Tabel 4),
(Fig. 3). Der var en st0rre variation
i udformningen af den okklusale
kavitet med hensyn til placeringen
af smalleste buccolinguale ekstension i relation til overgangen mellem den pulpale ogden aksiale vreg
(Tabel 5). Approksimalt var prreparationerne nogenlunde lige store
ide to grupper, men udformningen
var forskellig. De danske kaviteter
havde den st0rste udstrrekning i
det gingivale parti og de approksimale vregge konvergerede mere i
okklusal retning, saledes at der var
en st0rre frekvens af kaviteter med
smalleste bucco-linguale ekstension lokaliseret ved randcrista i
denne gruppe (Tabel 4, 5), (Fig. 4).
Prreparationsdybden okklusalt
og svarende til overgangen mellem
den pulpale ogden aksiale vreg var
st0rst ide danske kaviteter, der ogsa havde den dybeste approksimale
kasse, (Tabel 4), (Fig. 5).
I det danske materiale var kavitetskanterne mere distinkte og de
fulgte tydeligere fissurerne, desuden havde frerre kaviteter undermineret emalje end i materialet fra
de andre nordiske tandlreger. Endvidere var overgangen mellem den
pulpale og aksiale vreg oftere afrundet. Endelig konvergerede kavitetsvreggene oftere i okklusal retning bade i den okklusale og i den
approksimale del af kaviteterne.
Der var derimod ingen forskel pa
frekvensen af tilbagevrerende fissurer pa forekomsten af skarpe
overgange mellem de okklusale og
de pulpale vregge, eller pa frekvensen af lasning svarende til overgangene mellem de approksimale og de
gingivale eller aksiale vregge (Tabel 6).
232
Tabel 4. Prreparationernes bredde og dybde med statistisk sammenligning mellem to
tandlregegrupper udfort med student t-test. Gruppe 1: gennemsnit, danske tandlreger.
Gruppe 2: gennemsnit nordiske tandlCI!lJer. n = 84 i begge grupper, ttndtagen ved mdling
a( prreparationernes bredde approksimalt ved gingiva, hvor n = 23 i gruppe 1.
Gruppe
Prreparationernes bredde okklusalt, i gennemsnit (%)
Prreparationernes bredde okklusalt, over den aksiale
vreg(%)
Difference mellem prreparationernes bredde i
gennemsnit og ved den aksiale vreg
Prreparationernes bredde approksimalt, ved
randcrista (%)
Prreparationernes bredde approksimalt, ved
gingiva(%)
Difference mellem prreparationernes bredde i
gennemsnit og ved randcrista
Afstand mellem randcrista og den gingivale
prreparationsgrrense (mm)
Prreparationernes dybde okklusalt, i gennemsnit (mm)
Prreparationernes dybde okklusalt, over den aksiale
vreg (mm)
Difference mellem prreparationernes dybde i
gennemsnit og ved aksiale vreg
Prreparationernes dybde approksimalt, i gennemsnit
(mm)
1
2
51
41
48
39
•••
3
2
ns
32
37
43
36
-11
1
3.6
2.3
3.4
2.0
2.2
2.0
0.1
0
2.0
1.7
t-test
ns
ns
••
ns
Ingen signilikans: ns
p
p
p
< .05.
< .01 ••
<
.001 •••
Tabel 5. Variation. a( prreparationernes bredde og dybde med statistisk sammenligning
mellem to tandlregegrupper ttd{ort med x 2. Gruppe 1: gennemsnit, danske tandlreger.
Gruppe 2: gennemsnit nordiske tandlreger. n = 84 i begge grupper, undtagen ved maling
a( prreparationernes bredde approksimalt hvor n = 23 i gruppe 1.
Gruppe
Prreparationernes okklusale bredde i gennemsnit i
forhold til bredden ved aksiale vreg
Smallest ved den aksiale vreg
Ingen forskel
Bredest ved den aksiale vreg
Prreparationernes approksimale bredde ved gingiva i
forhold til bredden ved den marginate randcrista
Smallest ved randcrista
Ingen forskel
Bredest ved randcrista
Prreparationernes ok.ldusa.le dybde i gennemsnit i
forhold til dybden ved den aksiale vreg
Dybest ved den aksiale vreg
Ingen forskel
Tyndest over den aksiale vreg
Diskussion
De kaviteter, som var prrepareret
af de danske tandlreger havde gennemgaende frerre prreparationsfejl
end de 0vrige vurderet efter traditionelle kriterier (26), (Tabel 6).
Imidlertid kunne approksimalfladerne ikke studeres lige detaljeret i
de to grupper, fordi kun det danske
1
2
39
27
18
22
50
12
18
4
1
4
58
22
24
35
25
17
52
15
xz
•••
modelmateriale omfattede nabotrender. Deter derfor muligt, at approksimale prreparationsfejl lettere kunne observeres i det nordiske
materiale. Kaviteternes principielle udformning var imidlertid ogsa
forskellig. Saledes havde de danske
kaviteter prreg af et Bronner- (27)
eller Markley-design (28), mens de
TAN(JLA.C£8lAOET 198 9
91 · nr 7
Tabel 6. Vurdering a{ prceparationeme e{ter traditione/le kriterier med statU;tU;k sarnmenligning mellem to landlcegegrupper udfort med x 2• Gruppe 1: gennemsnit. danske
tandlceger. Gruppe 2: gennemsnit nordUike tandlceger. n = 84 i beggegrupper. Forenkelte
uariable er n < pga. {ej/ ued model/erne.
Gruppe
1
2
Definition
Nogle sma mangler
Sma/st0rre mangler
DArlig defineret
38
30
14
3
19
62
Placering okklusalt for % af cusperne
Cusp fjernet < '¥.!
Cusp fjernet > '¥.!
57
27
57
27
Tilbageucerende fr.ssurer
Aile fissurer fjernet
Bukkal fissur
Lingual fissur
Approksimal fissur
76
3
1
2
71
5
2
2
ns
32
16
43
4
37
..
Undermineret emalje
Ikke undermjneret
Okklusalt
Approksimalt
35
Approksimal retention
Konvergerende eller parallelle vregge
Divergerende vregge
79
3
68
Okklusal retention
Konvergerende eller parallelle vregge
Di vergerende vregge
81
1
53
31
64
49
28
Udformning af pulpa-aksiale ouergang
Afrundet
Skarp
Ldsning a{ okklusale indre uinkler
Aile vinkler afrundet
Skarp pulpo-buccal vinkel
Skarp pulpo-linguaJ vinkel
0vrige kaviteter mere lignede et
Gilmore-design (29), (Fig. 4), forskelle der formentlig afspejler en
divergerende opfattelse af, hvordan
den ideale kavitet b0r udformes.
De danske kaviteter var generelt
noget st0rre end de andre, hvilket
kan tyde pa et forskelligt cariesbillede hos patienterne eller et forskelligt skon hos tandlregerne i de
to grupper for, hvornar der operativt skal gribes ind i en cariesproces. Resultaterne indicerer, at danske tandlreger i hojere grad end andre nordiske tandlreger f0rst udnar
f0rer
fyldningsterapi
carieslresionen er markant, hvilket
er i overensstemmelse med nyere
undersogelser af det mest hensigtsmressige tidspunkt for operativ cariesterapi (30). At danske tandlreger er mere tilbageholdende med
operative indgreb st0ttes af, at de
ikke sa hyppigt reviderer amalgamfyldninger pa grund af mindre
defekter, som fx kantfrakturer,
1ANf)l.4G£8lAIXT 1'18')
9J
rw. 7
13
63
12
6
ns
15
70
6
8
...
ns
men f0rst niir det er absolut pakrrevet, som fx ved fyldningsfrakturer (22). Da amalgamfyldningers
funktionstid imidlertid ikke er
lrengere i Danmark end i andre
nordiske Iande (Tabel 2), er der
grund til at undersoge, om de forskelle, der kunne registreres i kaviteternes udformning og st0rrelse
kan f0re til en hyppigere forekomst
af fyldningsfraktur i Danmark.
Der er publiceret. to longitudinelle kliniske undersogeJser, som fokuserer pa relationen mellem kavitetsudformning og isthmusfraktur
(31, 32). I disse unders0gelser er der
ingen indikationer for, at gennemsnitskaviteten eller de hyppigst forekommende kavitetsudformninger i den danske gruppe skulle
fremkalde en storre frekvens af
isthmusfrakturer end den i den
nordiske gruppe.
Mekanismerne i forbindelse med
isthmusfrakturer er imidlertid ikke fuldt ud klarlagt. Deter ikke al-
tid muligt klinisk at fastsla, hvad
der er den egentlige ~rsag til isthmusfrakturer, og der har ikke vreret foretaget metallurgiske studier
af brudfladerne p~ amalgamfyldninger, som har fungeret i roundhulen. Teorier om isthmusfrakturer er udviklet p~ basis af laboratoriefors0g (33-35), modelstudier
(36-41) og epidemiologiske observationer (42, 43). Den enkleste mekanisme er traumatisk okklusion eller tygning pa en hard genstand.
Den vertikaJe belastning vii herved
kunne overstige amalgamens trykbrudsstyrke. Deter sandsynligt, at
denne frakturmekanisme er arsag
til isthmusfrakturer, som opstar efter kort tid (44). Det er ogsa blevet
foresHiet, at den dynamiske belastning pa fyldninger efterhanden forarsager en plastisk deformering af
disse og 0ger antallet af indre defekter, hvorved trykbrudsstyrken
reduceres (37). Denne frakturmekanisme kan muligvis forklare
isthmusfrakturer af reldre korroderede fyldninger (45). Amalgamens trykbrudsstyrke vii dog normalt vrere tilstrrekkelig til over en
lang ~rrrekke at modsta funktionelle pavirkninger.
I en klasse I-II fyldning vii der
imidlertid ogsa opst~ horisontale
trrekpavirkninger i isthmusregionen ved vertikal belastning pa
randcrista og medialt for den aksiale vreg samt ved skra belastning pa
den approksimale del af fyldningen
(37). Hvis de horisontale trrekpavirkninger, som varierer med kavitetens form og fyldningens okklusale relief (38), overstiger amalgamens relativt svage trrekbrudstyr~
ke, kan det resultere i isthmusfraktur (45). Mahler (36) hrevder pa
grundlag af fotoelastiske malinger,
at de horisontaJe trreksprendinger
under tygning er st0rst p~ okklusalfladen, 0,8 mm mediaJt for den
aksiale vreg. Forfatteren pointerer
derfor, at den mindste bucco-linguale ekstension i en amalgamkavitet b0r placeres over den aksiale
vreg snarere end medialt for denne,
som det var tiJfreldet i en del af de
danske kaviteter. Dette synspunkt
st0ttes af Hartsook (46) og af J0rgensen (47), som alternativt anbefaler, at den aksiale vreg kan konvergeres i okklusal retning. Derimod hrevder Granath (40) p~ basis
afsine unders0gelser, at trreksprendinger pa okklusalfladen af en
amalgamfyldning ved normal ok-
233
ORIGINALARTIKEL
klusion kun vii kunne overstige
amalgamens trrekstyrke ved vertikal belastning pa randcrista, og at
det er vigtigt at den approksimale
dybde er mindst mulig. Konklusionerne af de forskellige fotoelastiske
unders0gelser og styrkemalinger af
modeller er saledes til dels modstridende og deres kJiniske betydning
er ikke dokumenteret.
Flere forfattere har imidlertid
lagt vregt pa, at overgangen mellem den aksiale og pulpale vreg skal
vrere afrundet, samt at der skal vrere en passende prreparationsdybde
i dette omdlde. Disse kavitetsdetaljer var sredvanligvis korre kt udformet af de danske tandlreger. Under
forudsretning af, at kaviteterne i
modelmaterialet er reprresentative
for danske og andre nordiske tandlreger, rna der derfor vrere andre
faktorer end kavitetsudformningen, som forklarer den st0rre frekvens af frakturer i Dan mark. Faktorer, som man ved har betydning
for opstaen af fyldningsfraktur,
men som ikke er medinddraget i
denne unders0gelse, er forkert anvendelse af isolationsmateriale i fx
for tykke lag (48), eller udformningen af et dybt okklusalt relief i
a ma lgamen (41).
Resume
FormaJet med denne underS0gelse
var at sammenligne udformningen
af 2 X 84 klasse 1-Il kaviteter til
amalgam udf0rt af tandlreger fra
Danmark og andre nordiske Iande
og at sammenholde resultaterne
med de forskellige procentuelle fore komster af fyldningsfraktur i
Skandinavien. De danske kaviteter
var i forhold til de andre nordiske
kaviteter dybere okkJusalt og a pproksimalt, havde tydeligere konvergerende vregge approksimalt og
en breddere buccolingua l ekstension okklusalt. Det er ikke muligt
pa basis af litteraturen at vurdere
den kliniske betydning af disse forskelle, og de kan ikke umiddelbart
forklare, hvorfor fyldningsfrakturer hyppigere er arsag til omlavning af amalgamfyldninger i Danmark end i det 0vrige Skandinavien. Kun en longitudinel klinisk
unders0gelse af fyldningerne vii
kunne vise, om de observerede forskelle i kavitetsudformning vii f0re
til en 0get frekvens af isthmusfrak-·
tur og bar betydning for fyldningernes kliniske funktionstid.
234
Fig. 3. Ol1klusale bredde pii ldasse [.[/ lwviteter prrepareret som (fJige a( primrer cariei>.
Gennemsnit a( 2 X 84 lwviteter prrepareret a( hh v 49 darrske tandlreger og 7 nordiske
tandlreger. Lys skravering viser omruder, huor de danske tandlreger har fjernet mest
taruisubstans. Mork skrauering uiser omriider. lwor de nordiske tandlreger har fjernet
mei>f tandsubstans.
Fig. 4. Approksimale bredde pd. klasse J.[J kauiteter prrepareret som (0/ge a{ primrer caries. Gennemsnit a( 2 X 84 kauiteter prcepareret a( hh u 49 danske tandlreger og 7 nordiske tandlreger. Lys sllravering viser omrader. huor de darrske tandlreger har fjernet mest
tands ubstans. Mork skrauering viser omriider. hvor de nordiske tandlreger har fjernel
mest tandsubstans.
fANL>lAGlHLADll 1989
91
nr_ 7
10. Bentley C. Drake C W. Longevity of restorations in a dental school clinic. J
Dent Educ 1986; 50: 594--600.
11. Merrett MC: An investigation of treatment decisions concerning restored
teeth. Thesis, Dundee: University of
Dundee 1983.
12. Espelid 1: Radiographic diagnoses
and treatment decisions on approximal caries. Thesis, Bergen: University
of Bergen 1987.
13. Axelsson P, Lindhe J. Effect of controlled oral hygiene procedures on caries and periodonta l disease in adults.
J Clin Periodontal 1978; 5: 133-51.
14. Goldberg GJ, Tanzer J, Munster E,
Amara J. Thai F. Birhed D. Crosssectiona l clinical evaluation of recurrent caries. Restoration of marginal
integrity a nd oral hygiene status. J
Am Dent Assoc 1981; 102: 635-41.
15. Thornton P. Linden GJ. The assessment of restorations by dental students a nd their teachers. J Dent 1987;
15: 26-9.
16. Grembowski D, M ilgram P. Fiset L.
Fig. 5. Prrl!parationernes dybde pd klasse I-II kauiteter prC1!pareret som folge a( primCJ!r
Factors inOuencing dental decision
caries. Gennemsnit a( 2 X 84 ka uiteter prC1!pareret af hhu 49 danske tandiCJ!ger og 7 norma king. J Public Health Dent 1988;
diske tandiCJ!ger. Skrauering uiser omrr'ider, huor de dam;ke tandiCJ!ger har fjernet mest
48: 159-167.
tandsubstans.
17. Da hi J E. Eriksen H M. Reasons for replacement of a malgam dental restorations. Scand .I Dent R es 1978; 86:
404- 7.
Summary
Litteratur
18. Mjor /A. Orsaker til revisj on av fyllCavities for Class I-ll for amalgam
1. Allan DN. The durability of conservaningar. Tandliikartidningen 1979; 71:
tive restorations. Br Dent J 1969; 126:
552-6.
In a Danish cross-sectiona l survey
172- 7.
19. Mjor /A. Revisjon av fyllningar.
of replaceme nts of fillings it was re2 . Allan ON. A longitudinal study of
Tandliikartidningen 1980; 72: 375-80.
ported that a major reason for redental restorations. Br Dent J 1977; 20. R ytomaa I. Murtomaa H. Turtola L,
placement of Class II amalgam re143: 87-9.
Lind K. Clinica l assessment of amalstorations was bulk fractures (22).
3. R obinson AD. The life of a filling. Br
gam fillings. Community Dent Oral
This initiated an examination of a
Den t J 1971; 130: 206-8.
Epidemiol 1984; 12: 169-72.
sample af 168 Class II cavity pre4. Lavelle CL. A cross-sectional longitu- 21. Mjor /A , Asenden R . Arsaker til reviparations made by dentists from
dinal survey into the durability of
sjon av amalgamfyllinger i Oslo ofDe nmark and other Scandinavian
amalgam restorations. J Dent 1976; 4:
fentlige tan nhelsetjeneste. Nor Tanncount ries. The res ul ts showed that
lege(oren Tid 1986; 96: 109-12.
139-43.
5. Walls A W. Wallwork MA. Holland 22. Quist V. Thylstrup A, Mjor lA . Bet he Da nish cavities were deepest
FS, Murray JJ. The longevity of occluha ndlingsmonstre og funktionstid af
occlusally and buccally, had t he
sal amalgam restorations in first peramalga mfyldninger i Da nmark. TNT
most converging proximal wa lls,
manent molars of child patients. Br
1987; 2: 8-10.
and the broadest bucco-lingua l outDent J 1985: 158: 133-6.
23. Jokstad A , Mjor /A. Cavity designs for
line occlusally. On the basis of the
6. Hu nter B: An epidemiological study of
class II amalgam restorations. A liliterature, it is not possible to evacertain factors influencing the life of
terature review and a suggested syluate the clinical significance of
dental restora tions. Vol I & II, Thesis.
stem for evaluation. A cta Odontol
these differe nces and there is no
Scand 1987; 45: 257-73.
Edinburgh: University of Edinburgh.
distinct explanation why bulk frac1981.
24. Jokstad A. The dimensions of the evetures cause replacement of amal7. Crabb HS. The surviva l of dental reryday class II cavity preparations for
gam fillings more frequently in
storations in a teaching hospital. Br
amalgam. Acta Odontol Scand 1989;
Denma rk than in the res t of ScanDent J 1981; 150: 315-8.
47: in press.
dinavia. Only a longitudinal clini25. Joks tad A , Mjor lA . The quality of
8. Elderton RJ. Davies JA. Restorative
cal examina tion of the fillings may
dental treatment in the general denroutine class II cavities for a ma lgam .
s how whether the observed diffetal service in Scotla nd. Rr Dent J
Acta Odontol Scand 1989; 47: 53-64.
rences in the cavity preparations
1984; 157: 196-200.
26. Sturdevant CM. Barton RE. Sockwell
results in an increased frequency of 9. Pa terson N The regular attender C/J, Strickland WD: The art and scienis thmus fractures a nd a re of importhe longevity of restorations in a gece of operative dent istr:y. StLouis: The
tance for the longevity of the filnera l dental practice. Br Dent J 1984;
CV.V. Mosby Comp 1985.
lings.
157: 23-5.
27. Bronner FJ. Mecha nical physiological
TA.NI)l .f:C lBlAD£T tfJ89
~1 .
IV, ;
235
ORIGINALARTIKEL
and pathological aspects of operative
procedures. Dent Cosnws 1931; 7."I:
577-84.
28. Mar/dey MR. Restorat ions of s ih·er
amal~am. ,/Am Dent Assoe 1951: 43:
133-46.
29. Gilmore HW. Res torative materials
and cavity prepa ration desig-n. DC'nl
Clin North Am 1971; 15: 99-103.
30. Thylstmp A. Bille ,f. Qt•i.o;t V. Radio!{raphic and observed tissue changes
in approximal carious lesions at the time of operati\'e treatment. Caries Res
1986: 20: 75-84.
31. Thomas AE. Evalua tion of principles
of ca\'ity pre para tion desig-n. Ala .J
M C'd Sc 1970; 20: 379- 82.
32. Binon PP: The clinica l behm•iour of
the amalpam restoration us related to
certain mechanical properties. Tlwsis,
Bloomington: Unive rsity of India na
1972.
33. J.umpshire EL: The rela tion of cat•ity
form to failure of sih·er amalpam restc>rations in primary molar tC'eth.
Thesis, Lincoln: University of Nebraska 1950.
34. Amorim A. Ncn•ar·ro dC' Lima MF.
Mwulrlli .f. J.oprs ES. Influence of uxiopulpal line angle and proximal retention on fracture strength of anw l-
236
35.
36.
37.
:1R.
goa m restoration:-. .j Pmst h !'I !Jent
197H; 40: 169-7:3.
Ectllfr WS. Bmlv BV. Fraet ure resistance of hu ma n H•eth with MOD ca\'ities prepared with sharp and round
internal line forms. -/ Pm.<thet Dent
19tl5: .sa: 646-9.
!vluh lrr IJ/J. An analys is of stresses in
a de ntal amalgam restorotion .•/ !Jc•nt
Res IH58: :J 7: 516-26.
(;ranath LE: PhotoelasliC" model ex·
periments on l'lass II cal'itv restoration.~ ofdenial amalpam. Thesis. Malmii: U niversity of Malmo 1965.
Grwwth LE. Photoelastic ~tudie~< on
occlusal-proximal section!' of class ~
restorationK Odontnl Rcl'y 1964: 15:
169~5.
39. (;ranath LE. Thl' photoe lastic determination of intl'rnal stresses in class
II restorations. Odonlol Ret·y lfl64: IS:
:349-6!1.
40. (;ranath /,E. Erllund .f. The rolt• of the
pulpoaxiul line on~le in the o rig-in of
isthmus fraction. Oclonlol Rct~Y 1968:
19: :H7- 34.
41. Morin DL. Dclllj.ilas WH. Cmss M. DeLonJ: R . Biophysical stress a nalys is of
t·estorerl teet h : experimental strain
measurt-ments. Dent Matrr 198H: -1:
41 - H.
42. L!'mmens P. P!'t!'rs MC t'aTI 't Hof MA.
Letzel H. Jnnuences on the bulk fracture incidence of amalgam restoratiuns: a 7 year controlled clinical trial.
Drnt Maier 1987; 3: 90-3.
43. Klausner LH. Green TG. Charbf.'ncall
(;1: Placement and replacement of
amalgam t·cstomtions: A challenge
for t.he profession. Oper Dent1987; 12:
105-12.
44. Nadal R. Phillips R W. Su•urtz .HL.
Clinical inv!!stigation on thP relation
of mercury to the amalgom restoration. Part 2. ,f Am Den/ Asso<" 1961; 6."J:
4AA-96.
45. Phillips Rl·V· Skinners :~science ofclC'ntalmaterials 9th rd. Philadelphia: W.
B. Saunders 1982.
46. Hartsooll ./T. Acceptable procedures
for primary molars. Dent Clin Nrwth
Am 591- 601.
47. -ICll'#f'llsen KD: Den/ale amaiJJamer.
Kobenhavn: Odontologisk Bog-handel
1976: 2nd eel.
4H. Fccrah .JW. Hood-/A. Crail-! RG. Effects
of cement bases on the stresses in
a malgam restorations. .] Dent Res
1975: 54: I0- 5 .