Jeroen Scheerder

Nr. 2
2009
MARTS · 70. ÅRGANG
LØSSALG KR. 45,00
Grundkursus om
Tête-Bêche
Side 31
Sporvogne på
postkort 2. del
Side 22
Tram-filateli
– Postbefordring med sporvogn
Side 4
Danske Frimærkehæfter i bogtryksperioden, 3. del
Side 44
Danmarks største tidsskrift for frimærkesamlere
Udgivet af Danmarks Filatelist Forbund
www.danfil.dk
Indleveringer søges til den
internationale forårsauktion
Kom og få en uforpligtende vurdering af frimærker, posthistorie og
postkort. Bruun Rasmussen afholder løbende net-auktioner med
hammerslag den anden søndag i hver måned.
Se udvalget på www.bruun-rasmussen.dk
For information, kontakt venligst frimærkeafdelingen på tlf. 8818 1210
Tysk Rige. 1930.
IPOSTA-blok.
Brugt på bagsiden af postkort,
annulleret
BERLIN 14.9.30.
Baltikavej 10
2100 København Ø
Tel +45 8818 1111
www.bruun-rasmussen.dk
2
Computerforskrækkelse?
Arbejdet som forretningsfører
for DFF fører mig naturligt i
kontakt med rigtigt mange organiserede frimærkesamlere. Klubformænd, bestyrelsesrepræsentanter og menige medlemmer.
Indimellem møder jeg også
mennesker, som slår syv kors for
sig, når talen falder på PC‘en og
internettet – de udtaler meget
bombastisk, at sådant et djævelsk apparat vil de aldrig have
indenfor deres 4 vægge.
På den ene side har de jo ret i,
at vi samler på frimærker, og at vi
som følge deraf burde sende kuverter til hinanden med frimærker på. Derimod er jeg overbevist
om, at de ikke har ret i påstande,
som at „computeren bliver frimærkehobbyens død“ – absolut
ikke – faktisk tværtimod. Min
påstand er, at den er en af de allervigtigste hjælpemidler til at
fremme vores hobby, ja faktisk
til at den kan overleve.
Computerforskrækkelsen,
som jeg har kaldt det ovenfor,
får mig til at tænke på TV-serien: „Krøniken“, som glider over
TV-skærmene i disse uger. Direktøren „Kaj Holger“ kæmper
som en anden Don Quixote mod
fjernsynet. Vi kan alle se, at hans
kamp er forgæves, ja nærmest
lidt latterlig, men vi gør det jo
også i bagklogskabens klare lys.
Vi ved, at fjernsynet vil blive en
af de største tidsrøvere i fremtiden. I parentes bemærket er
fjernsynet måske i virkeligheden
den største trussel mod fornuftige fritidsaktiviteter – tænk på
hvor meget tid vi spilder foran,
hvad der så betegnende kaldes
„tossekassen“!
Men med den personlige computer – PC‘en – vil jeg vove at påstå, at det forholder sig ganske
anderledes.
I spørgeskemaundersøgelsen
sidste år spurgte vi bl.a. om medlemmernes kendskab og adgang
til internettet. 81% svarede, at
de havde adgang til internettet.
Det er lidt mindre end landsgennemsnittet, men ikke ret meget.
74% fortalte, at de er fortrolige
med brugen af internettet. Vores medlemmer er altså „med på
vognen“.
Hvad er det så, der er så fantastisk ved computeren, når det nu
er frimærker vi samler på?
– du har mulighed for at sælge og
købe materiale fra samlere over
hele verden. Ligesom i alle andre
forhold i livet skal man se sig for,
men med sikre betalingssystemer
og en god portion sund fornuft
er man ikke dårligere stillet på
nettet end på byttedagen.
Kommunikation
Frimærkehandlerne
Det er velkendt, at der i dag er
færre frimærkehandlere med
strøgbutik end før. Det er dyrt
at have en butik, f.eks. i Københavns centrum, huslejen er høj,
det er tidskrævende at holde en
butik åben og evt. personaleudgifter kan kvæle selv det største
gåpåmod. Kundegrundlaget er
begrænset til dem, der har tid og
lyst til at droppe forbi.
En internethandel kan passes
på alle tider af døgnet og ligge på
enhver lokalitet. Kundegrundlaget er alle, der kender ens internetadresse – ja potentielt set
hele verden. Hvis ellers frimærkehandleren har et godt lager til
de rigtige priser, så har vedkommende alle muligheder for at
drive en fornuftig forretning.
Frimærkeauktioner
I dag er det meget almindeligt, at
auktionsfirmaer ved siden af evt.
trykte auktionskataloger også
har en oversigt over auktionen
på nettet. Det er tit sådan, at muligheden for at se de enkelte lot
er meget større på en hjemmeside, hvor selv mindre dyre lot
er afbildet, hvor det dyre trykte
auktionskatalog sætter store begrænsninger for, hvor mange og
især hvor gode afbildninger, der
er plads til. For den almindelige
samler giver internetauktioner
en langt større mulighed for at
se på mere ydmyge objekter. Kasser og samlinger skal selvfølgelig
stadig ses in natura.
Der er også mulighed for køb
og salg over nettet mellem privatpersoner – QXL og Ebay f.eks.
3
Internettet indeholder muligheder for at søge information om
alt mellem himmel og jord. Mailsystemet gør, at du kan komme i
kontakt med samlervenner over
hele jorden, hurtigt og effektivt.
Du kan spørge, få svar, spørge
igen, vedlægge dokumentation
osv. dvs. få afklaret en problemstilling med en person på den anden side kloden eller i en anden
ende af landet på en dag. Pr. brev
vil det måske tage måneder!
Jeg er klar over, at vi her har at
gøre med et generationsproblem,
men alle, der i dag er i arbejde, er
nødt til at bruge computeren og
det betyder, at alle yngre samlere
(dvs. under 60), som kommer til
hobbyen i dag, er fortrolig med
computeren. Jeg vil stramme det
så meget som at sige – de kræver
at få viden ad den vej – de klubber man ikke kan finde informationer om på nettet, mister
de totalt interesse for. De ældre
samlere vil vel også gerne have
nye samlere at sælge deres materiale til?
Det er derfor for frimærkehobbyens overlevelse vigtigt, at
vi også i Danmark arbejder hårdt
og koncentreret på at formidle
frimærkestof via nettet og ikke
hele tiden skal kigge os tilbage.
På danfil.dk bringer vi vores bidrag – der sker noget hele
tiden – der bliver i øjeblikket
dagligt lagt nye sider på. Der er i
øvrigt hele tiden nye samlere, der
melder sig ind i klubberne via
f.eks. de regionale hjemmesider.
Men arbejdet kræver knofedt og
opbakning!
Krarup
Tram-filateli
– Postbefordring med sporvogn
Af Peter Michaelsen
Herlev Frimærkeklub
raap@adslhome.dk
Aero-philateli er en disciplin, der
handler om at samle frimærker,
stempler, breve og helsager med
tilknytning til luftfart. Jeg dyrker tram-filateli, altså frimærkesamleri, der har med sporvogne
at gøre. Tram er nemlig det internationale ord for sporvogn.
Specielt interesserer jeg mig for
filatelistisk materiale, som er
relateret til postbefordring med
sporvogne.
Verdens første sporvogne
begyndte at rulle i New York i
1832. (Ill. 1.) Heste kunne lettere trække vogne, der kørte på
skinner i gaderne, end vogne
der kørte på brosten eller grus
og jord. Ideen med at anlægge
sporveje i byernes gader spredte
sig fra New York til andre byer i
USA og til andre lande. (Ill. 2). I
København begyndte den første
hestesporvognslinie at køre den
22. oktober 1863.
Ill. 2. Argentinsk korrespondancekort sendt til Sverige i 1897.
Kortets illustration viser Sydbanegården i Buenos Aires med
hestesporvogne på gaden. Buenos Aires fik sine første sporvogne i 1863.
Hestesporvogne, dampsporvogne og kabelsporvogne
Ill. 1. USA 1983. Første frimærke viser verdens første sporvogn,
som kørte i New York i 1832. Det fjerde mærke viser sporvogn på
St. Charles Avenue i New Orleans. Verdens ældste eksisterende
sporvejslinie. Kørslen indledtes i 1835. Vognene, som nu kører på
linien, er fra 1923.
4
I tusinder af byer spredt over alle
verdensdele anlagdes der hestesporveje. Sporvognslinier dannede et netværk mellem jernbanestationen, havne, torve, teatre
og forlystelsessteder. Hestesporvognene bidrog til urbaniseringen. Man forsøgte sig dog mange
steder med andre driftsformer
end heste. Omkring 1870 var ud-
Ill. 3. Bypostfrimærke fra PrivatBeförderung Hamburg 1888.
Frimærkets motiv er et sporvejslokomotiv, som trækker en
toetages vogn. I 1883 begyndte
der at køre dampsporvogne i
Hamburg.
viklingen af damplokomotiver
nået til, at det var muligt at bygge små driftsikre lokomotiver,
der kunne bruges i byernes sporvognstrafik og erstatte hestene,
der var dyre i drift. Sporvejslokomotiverne blev modtaget med
blandet begejstring i storbyerne.
Det positive var at lokomotiverne kunne trække flere og
større vogne, så det blev billigere
at køre med sporvogn. Det negative var at lokomotiverne skræmte heste og udsendte sort røg.
(Ill. 3). I København kørte der
dampsporvogne på Strandvejen
fra Trianglen til Klampenborg i
årene 1884-1892.
San Francisco’s cable cars (kabelsporvogne) er verdensberømte, og de tre tilbageværende linier er fredet som historisk minde.
Den første linie åbnede for drift i
1873. Det var for tungt for heste
at trække vogne op ad de stejle
gader i San Francisco. Man løste
problemet med trækkraft ved at
have en stationær dampmaskine
til at trække et kabel, som lagdes
i en rille mellem sporvognsskinnerne. Sporvognene blev udstyret med en griber, der kan tage
fat om kablet, når vognen skal
køre. Når en vogn skal holde
slipper griberen og kablet bevæger sig uden at vognen kører.
Flere byer i USA, Australien
og Europa anlagde sporvognslinier hvor vognene blev trukket
af kabler. I Lissabon kører der
sporvogne, der trækkes af kabler, men der er vognene fæstnet
i hver sin ende af kablet. Når
liniens ene vogn er nede, er den
anden vogn oppe på toppen af
bakken. (Ill. 4.)
Ill. 5. Berlin 1952. Berømte berlinere. Elektroingeniøren Werner von Siemens (1816-1892)
stiftede i 1847 firmaet Siemens
AG.
Elektriske sporvogne
Italieneren Alessandro Volta
(1745-1828) opfandt det elektriske batteri i 1800. Danskeren
H. C. Ørsted (1777-1851) påviste
i 1820 sammenhæng mellem
elektricitet og magnetisme. Tyskeren Werner Siemens (Ill. 5)
konstruerede i 1866 en brugbar
dynamo, og præsenterede på industriudstillingen i Berlin i 1879
køretøjet, der blev stamfaderen
til elektriske sporvogne og elektriske lokomotiver. (Ill. 6.)
I løbet af få år begyndte der at
køre elektriske sporvogne i mange storbyer. Et af problemerne
var hvorledes vognene skulle
forsynes med elektricitet. (Ill. 7.)
Systemet med strøm via en luftledning sejrede.
Fra slutningen af 1880’erne
og ind i 1900-tallet åbnedes der
elektriske sporveje over alt i verden. København fik elektriske
sporvogne i 1897 (Ill. 8), Århus i
1909 og Odense i 1911 (Ill. 9).
Ill. 6. BRD 1979 Trafikudstilling
i Hamburg. På frimærket ses
Siemens præsentationsbane fra
1879.
Vognene var oftest 2-akslede
og trak en bivogn, men især i
Amerika benyttedes der lange 4akslede bogievogne. For at spare
personale introducerede man
efter anden verdenskrig leddelte
sporvogne. Den stigende privatbilisme og udvikling af andre
kollektive trafikmidler bevirkede
at mange byer afskaffede sporvejssystemer. I Odense kørte den
sidste sporvogn i 1952, i Århus i
1971 og i København i 1972.
I nogle lande satsede man dog
fortsat på sporvogne i storbyer-
Ill. 4. USA har i 1971 og 1985 udsendt frimærker med San Francisco cable cars. På 20 cents frimærket
ses en af de små tidlige vogne. På 8 cents frimærket ses en af vognene fra 1888, som i dag køre på byens
stejle gader. I Lissabon kører der kabeltrukne sporvogne af funicula-typen.
5
Ill. 7. Helsag, postkort, fra Ungarn 1896. Strømforsyningen skete i Budapest på nogle strækninger fra
en underjordisk strømskinne via en slids ved den ene skinne.
ne. Det var især i Østeuropa, men
også i byer i Tyskland, Schweiz
og Østrig. Stigende oliepriser og
trængsel på vejene har bevirket
at der atter anlægges nye sporveje. Det sker navnlig i Frankrig og
USA. De moderne sporvogne er
lange, leddelte og betjenes af én
person. Sporet placeres i vid udstrækning uden for det egentlige
gadeareal, så sporvogne og biler
ikke skal deles om kørebanerne.
(Ill. 10).
Postvæsener verden over har al-
tid udnyttet nyeste teknologi for
at ekspedere forsendelserne hurtigst muligt. Da der begyndte at
køre sporvogne i byerne, fandt
posten mange steder ud af at benytte sporvognene. Allerede hestesporvognene befordrede post.
I København blev der indgået en
aftale mellem den private bypost
og nogle af sporvejsselskaberne
om befordring af posttasker
mellem bypostens stationer.
Postvæsenet indgik aftaler
med De kjøbenhavnske Sporveie, Frederiksberg Sporvejsselskab og Aarhus Sporveje om
fribefordring af postbude i uni-
Ill. 8. Danmark 1994. Sporvogn
bygget af Scandia i Randers til
De kjøbenhavnske Sporveje i
1911. Vognen er tegnet af arkitekt Knud V. Engelhardt. Engelhardt-vognene havde numrene
605-614. Det ændredes senere
til 305-314.
Ill. 9. Danmark 1994. Vogn nr.
17 fra Odense Sporvej bygget
af Scandia i 1924. Vognene fra
Scandia ligner vognene leveret
af ASEA i 1911.
Postbefordring med
almindelige sporvogne
6
form, blot postbudene opholdt
sig på forperron, bagperron eller på øverste etage på 2-etages
sporvogne. (Ill. 11.)
De elektriske sporvogne transporterede uledsaget post mellem
Vesterbro og Valby (Ill. 12) og
mellem Lygtevejskvarteret og
Brønshøj til 1917. Det blev mange gange i begyndelsen af 1900tallet foreslået, at der skulle placeres postkasser på sporvognene
i København.
Postkasser på sporvogne
Der kom ikke postkasser på danske sporvogne. Der var dog postkasser på sporvogne i mange byer i udlandet. I Sverige begyndte
det i 1906 med røde postkasser
på Stockholms blå sporvogne.
Ill. 10. Frankrig 2003. Moderne
leddelt sporvogn i Nantes.
Ill. 11. Paul Fischer tegning af postbude øverst på
toetagers sporvogn fra Frederiksberg Sporvejs- og
Elektricitets Aktieselskab på Københavns Rådhusplads omkring 1901. Tegningen er gengivet på et
P&T gratulationskort fra omkring 1993.
(Ill. 13.) Senere blev kasserne
gule, som andre postkasser i landet. Kassetømningen skete forskellige steder i Stockholm, dog
primært på Vasagatan ud for hovedpostkontoret.
Brugen af postkasser på sporvognene i Stockholm ophørte i
1951, men kan stadig opleves på
museumssporvognene på linje 7
Ill. 12. Københavns overpostmester skriver 5.
1. 1910 til Generaldirektoratet, at der pr. sporvogn udveksles post mellem Vesterbro og Valby
samt at postbude benytter sporvogne for at
komme til deres distrikter.
fra Norrmalmstorg til Djurgården. Göteborg fik sporvognspostkasser i 1911, og de var i
brug til 1962. Nu kan de ses på
Ringliniens museumsvogne i byen. (Ill. 14.) Sporvognspostkasser fandtes ved 8 sporvejssystemer i Sverige. På sporvejsmuseet
i Malmköping er der postkasser
på flere af de gamle sporvogne.
I Tyskland kom der postkasser på sporvogne i en del byer. Et
specielt system fik man i Hamburg. I 1920 kom der postkasser
bag på sporvognene. Postkasserne var primært for ekspresbreve
(Eilbrife). Andre breve og kort
kunne også lægges i sporvognspostkasserne, men så var der et
tillægsgebyr, som i begyndelsen
Ill. 13. Sverige, aerogram fra 1976 med billede af en rød postkasse,
som benyttedes på sporvognene i Stockholm fra 1906.
Ill. 14. Göteborg 17. 2. 1990.
Spårvägspost = sporvejspost i
forbindelse med frimærkeudstillingen Gothung-90. Vognen,
som hver sommer kører på
Ringlinien, har nr. 129. Den er
bygget af ASEA i 1920.
7
Ill. 15. HAMBURG 1 Straßenbahn. Seksblok afstemplet 31.
3. 37. 2100.
Ill.17. Ekspresbrev fra Hamburg til Bad Nenndorf vest for Hannover. Frankering på 52 Pf. er sammensat således: brevporto 12 Pf.
og eksprestillæg 40 Pf. Der var ikke sporvejstillæg for ekspresbreve.
Brevet er stemplet med håndstemplet HAMBURG 1 STRASSENBAHN 06.-7.-42.-20. På bagsiden er brevet stemplet HAMBURG 1
EILBRIEFSTELLE 6. 7. 42. – 2140.
udgjorde 75 Pf. Under inflationen i 1923 voksede gebyret til
5 milliarder Mark. Efter inflationen fastsattes tillægsgebyret
til 5 Pf. Hvis almindelige breve
manglede sporvejsgebyret, skulle der opkræves dobbelt gebyr
hos modtageren.
Man var nødt til at markere på
brevene, at de var sendt via sporvognspostkasse. I de første 10
år benyttedes liniestempler. Af
rationaliseringsgrunde tog man
i 1931 et rullestempel i brug.
Det har teksten HAMBURG 1
Straßenbahn (Ill. 15). I 1934 tog
man yderligere et rullestempel i
brug. Det er med teksten HAMBURG 1 Straßenbahn Fb. (Ill.
16.) Det menes at Fb står for
Fernbrief = Fjernbrev, altså breve
til udlandet. De to rullestempler
afløstes i 1939 af et håndstempel. (Ill. 17.) Det var i brug til juli
1943, da Hamburg blev bombet.
I 1949 kom der atter postkasser bag på sporvognene i Hamburg. Det særlige gebyr bortfaldt
og dermed også brugen af stempler med tekst om sporvogn. 31.
3. 1959 var det slut med at lægge
breve i postkasser bag på sporvogne i Hamburg.
Man kunne ikke have at de
skrivende skulle genere biltrafikken for at lægge et brev i en postkasse bag på en sporvogn.
En by i Europa har dog stadig
sporvognspostkasser. Det er Sofia i Bulgarien. Kasserne er der
indbygget i siden af vognene.
Postkasserne tømmes flere gange dagligt af postpersonale på
centrale pladser i byen.
Sporvejspersonalet
tømmer postkasser
Ill. 16. HAMBURG 1 Straßenbahn Fb. Brev på 7½ g fra Hamburg
til Rio de Janeiro. Portoen er sammensat således: brevporto 25 Pf.,
luftpost 250 Pf. og sporvejstillæg 5 Pf. Brevet er afstemplet 21. 9.
38. 1410 og ankomststemplet Correio Aereo Districto Federal 24
SET 1938.
8
I nogle byer var det konduktørernes opgave at tømme postkasserne på sporvognene og levere
brevene til stationære postkasser
eller til postkontorer. På Isle of
Man havde konduktørerne på
linien Douglas – Ramsey i årene
1904-1972 til opgave at tømme
postkasser ved stoppestederne
på den 30 km lange linie. (Ill. 19a
og 19b.)
Ill. 19a. Indmuret postkasse ved
stoppestedet Baldrine.
Ill. 18. Bulgarien 1989. Helsagskuvert udgivet i anledning af frimærkeudstillingen Bulgaria’89, som markerede 110 året for Bulgariens
første frimærker. På sidebilledet ses tømning af postkasse indbygget i sporvogn nr. 855 på linie 2 i Sofia.
Godssporvogne og
postsporvogne
I Danmark har vi ikke haft specielle godssporvogne, men det
har man haft ved mange sporveje. Nogle steder var det specielle bivogne, som fragtede
gods. Godsbivognen på linien
Douglas-Laxey-Ramsey på Isle of
Man transporterede blandt andet postsække fra 1894 til 1972.
(Ill. 20.)
I mange byer var det specielt
indrettede motorvogne som kørte med gods og post. I Norge og
Sverige har man benyttet private
godsfrimærker ved betaling af
pakketransport med sporvogne.
(Ill. 21.)
Til åbningen af sporvejen gennem Val-de-Ruz i Schweiz anskaffedes i 1903 fem elektriske
sporvogne. Året efter anskaffedes en godssporvogn. (Ill. 22
og 22a.) De seks vogne klarede
personbefordring og postbefordring til liniens nedlæggelse
i 1948. Trolleybusser overtog
transportopgaverne.
I nogle storbyer havde man
specielle postsporvogne. I Ottawa i Canada ombyggede man
i 1894 en af byens første elektriske sporvogne fra 1891 til postsporvogn. (Ill. 23.) Den fragtede
post mellem banegårde og postkontorer. I 1906 anskaffede man
to sporvogne bygget specielt til
posttransport med skydedøre i
siderne. (Ill. 24.) Vognene kørte
med post til 1912, hvor de så
ombyggedes til arbejdsvogne og
var i brug til sporvejene i Ottawa
nedlagdes i 1959.
Rullende postkontorer
i byens gader
Ved mange jernbaner var der i
slutningen af 1800-tallet rullende postkontorer, hvor post
stempledes og sorteredes under
kørslen og udveksledes ved stationer på linien.
Det system kunne
Ill. 19b. Postkasse ved stoppestedet Laxey. Det er en såkaldt
”Pillar box” fra Edvard den VII
regeringsperiode (1901-1910).
På de britiske øer ændrer man
ikke på postkasserne ved regentskifte.
også udnyttes ved sporveje. I
1862 blev det foreslået at hestesporvognene i New York skulle
transportere post, men det blev
ikke til noget.
Postmester John B. Harlowe
i Saint Louis var en varm fortaler for at benytte sporvogne til
posttransport. I 1891 begyndte
Ill. 21. Norge. 20 øres pakkefrimærke udgivet af
Trondheim Sporvei omkring 1931. På siden af
sporvognen står der Trondhjem Sporvej. Mærket findes i en tidligere udgave med indskriften
Trondhjem Sporvei og Pakkefrimærke.
Ill. 20. Åben motorvogn med åben bivogn og lukket godsvogn på linien Douglas-Laxey-Ramsey.
9
Ill. 22a. Nærbillede af sporvognen på helsagen. Godssporvognen fragtede post på linien gennem Val de Ruz til postkontor
og banegård i Les Haute-Geneveys.
Ill. 22. Schweiz 1914, privatfrimstillet postkort med påtrykt værditegn. Avis de passage. Meddelelse fra firmaet Jules Perrenoud & Co
om at firmaets repræsentant kommer på besøg. Midt i billedet ses
en godssporvogn foran fabrikken i Cernier.
Ill.23. Canada 1976. 8 cent helsagspostkort med billede af Ottawas
første postsporvogn. Værditegnet har samme motiv som postkortets billedside.
Saint Louis sporvogne at transportere postsække mellem banegårde og postkontorer. Et par år
senere blev der indrettet et rullende postkontor i en sporvogn.
Post blev stemplet, sorteret og leveret til og fra postkontorer ved
brug af sporvogne.
Det blev en succes, så i 15 byer
i USA kom der til at køre rullende postkontorer på sporvognsskinnerne. Det skete i Baltimore
(1897-1927), Boston (18951915), Brooklyn (1896-1914),
Chattanooga (1903), Chicago
(1895-1915), Cincinnati (18971915), Cleveland (1908-1919),
New York (1895-1900), Phila-
delphia (1895-1915), Pittsburgh
(1898-1916), Rochester (18961908), Saint Louis (1893-1915),
San Francisco (1896-1905), Seattle (1903-1914) og Washington
DC (1896-1913).
Sporvognspoststempler
fra USA
I Cleveland og Seattle klarede
man sig med én hhv. to postsporvogne. Fra Cleveland kendes
6 forskellige stempler (Ill. 25a, b,
c og d) og fra Seattle to stempler.
I Chicago kørte der 18 postsporvogne (Ill. 26) på 6 linier, som
ændredes nogle gange i løbet
af årene. Der kendes omkring
50 forskellige sporvognsstempler fra Chicago. (Ill. 27 og 28.) I
Saint Louis blev der også benyttet omkring 50 forskellige poststempler i sporvognene under
kørslen.
Postkontorerne i sporvogne
var organisatorisk underlagt de
samme myndigheder som jernbanepostkontorerne på de store
jernbaner. Der er måske årsag
til at det kan være vanskeligt at
Ill. 24. Canada 1988, helsag, konvolut med tegning af postsporvogn. Brevet er opfrankeret med label med frankostempel og sendt
som ekspresbrev.
10
Ill.25a. Maskinstempel benyttet i postsporvognen i Cleveland 1908-1911. Flag-stempel fra en
stemplingsmaskine af fabrikatet American Machine Cancel.
Ill. 27. Brev til Schweiz stemplet i postsporvognen på North Clark Street-linien på tur nr. 2 den
5. november 1902. Det var den første dag, det
stempel var i brug. På bagsiden er brevet transitstemplet i New York 6. nov. 1902 og ankomststemplet Zürich 16. XI. ’02.
Ill. 25b. I 1911 fik sporvognen en stemplingsmaskine af typen Universal Machine.
skelne afstemplinger fra jernbaner med stemplinger i sporvogne. Mange af stemplerne indeholder
bogstaverne RPO eller RMS som betyder Railway
Post Office (jernbanepostkontor) og Railway Mail
Service (jernbaneposttjeneste). Nogle af stemplerne har forkortelser som ST for Street (gade) og
AV eller AVE for Avenue. Nogle af stemplerne har
ordet CIRCUIT (kredsløb). Heldigvis er der også
stempler, som er nemme at tyde. De har tekster som
Street RPO og Street Car (sporvogn). (Ill. 29 og 30.)
I nogle af byerne benyttedes der maskinstempler i
sporvognene.
Ill. 25c. Både stemplets datokrans og kliché blev
udskiftet i 1914. OHIO er i mindre skrift og der er
ikke punktum efter R, P og O.
Afsluttende bemærkninger
Der har været benyttet stempler, som bekræfter befordring med sporvogn i flere lande og byer, end
dem jeg har nævnt i denne artikel. Jeg har valgt at
fortælle lidt om, og vise noget af det, jeg har i min
samling.
Ill. 25d. Ud over maskinstemplerne benyttedes
der i Cleveland i hele perioden ét håndstempel.
Her er det benyttet på et postkort, som er omadresseret til The Inn (Kroen) Greenspring.
Ill. 28. Danske emigranter i USA sendte også post
med sporvognene en del af vejen til Turesensgade i
København. Kortet er stemplet med håndstempel
på Chicagos Mil(waukee) Ave(nue) 3. juli 1906
på 6. tur og ankomststemplet med maskinstempel ved København K. 1. ombæring 15. 7. 1906.
Ill. 26. Postsporvogn nr. 6 fra Chicago er restaureret og kører nu på sporvejsmuseet i South Elgin. Postsporvognene i USA var hvide med gylden
skrift.
11
Det er en spændende udfordring at finde breve og postkort,
som er stemplet i sporvogne, og
det er ikke let at vide, om man
har gjort et fund. Der er megen
hjælp at hente i bogen ”Post
und Tram” af Günter H. Köhler.
Bogen er en samling af artikler,
som har været bragt i ”Archiv für
deutsche Postgeschichte”.
Ill. 29. Brev med tydeligt stempl
fra en af Pittsburgs to postsporvogne på trip (tur) 8 den 10.
april 1910.
Ill. 30. Det er ikke kun i Danmark at byer ændrer stavemåde. Den 1.
januar 1912 ændredes navnet Pittsburg til Pittsburgh. Postkortet er
stemplet i sporvognen på tur 1 den 16. november 1913.
Mobil Post Office Society i
USA har udgivet bøger om de
15 byer med sporvognspostkon-
torer. I bøgerne er hvert enkelt
postsporvejssystem beskrevet og
alle stempler er katalogiseret. I
foreningens tidsskrift ”Transit
Postmark Colector” er der løbende opdateringer og nye informationer om postbefordring
med sporvogn, tog, bus og fly i
USA.
Til slut en tak alle, der gennem årene har fundet materiale
til min samling og til Hans Engberg og Ole Iskov, som har ventet på denne artikel mange år.
KRETA – KALIVES BEACH
Kalives er en idyllisk græsk landsby beliggende på Vestkreta. Det er en fredelig og
stemningsfuld landsby, hvor livet går i et behageligt tempo.
Twins Hotel er et dejligt hotel beliggende
kun 60 meter fra børnevenlig sandstrand i
centrum af Kalives. Hotellet har 10 lejligheder med køkkenniche, badeværelse og TV.
Pris for 2 personer i lejlighed i 1 uge:
1/4-30/6 og 1/9-31/10: KUN KR. 1850,1/7-31/8: KUN KR. 2900,Book på booking@twins-hotel.com / tlf. 2219 4060.
Book billige fly med transavia.dk og cimber.dk.
WWW.TWINS-HOTEL.COM
12
5JMCVEQ¼
-*/%/&35#MBOLP
JG8IÜ
…Ê
7FEIWFSCFTUJMMJOHBGEJTTFUJMCVENFEGÏMHFS(3"5*467
MBNQFNFEC¼EF67MZTPHBMNJOEFMJHMZT
Nr. 802
800
Made in
Germa
ny
Nr. 802
K@C9L;JGI@J
Nr. 802
301
Made in
Germa
ny
501
5#MBOLPQBLLFSNFEFOTTJEFSJIWFSQBLLF
JBMUTJEFS-*/%/&3SJOHCJOE
Made in
Germa
ny
G¼TJGBSWFSOFMZTCSVOTPSUCM¼WJOSÏEPHHSÏO
#FTU/S5#
cj܂€…–¥±
Nr. 802
413
Made in
Germa
ny
/03."-QSJT
cj܄‚~–¥ÜÜÜ
Nr. 802
400
Made in
Germa
ny
67MBNQFOMFWFSFT
6%&/CBUUFSJFS
4¼M½OHFMBHFSFUS½LLFS
JG8IÜ
…Ê
>I 8K@JÜLMÜ dYeh]Ü
e]\ÜZ!\]ÜLMÜ dqkÜ
g_ÜYdeaf\]da_Ü dqk
5JMCVEQ¼
-*/%/&3PNOJBTJEFS
7FEIWFSCFTUJMMJOHBGEJTTFUJMCVENFEGÏMHFS(3"5*467MBNQFNFE
C¼EF67MZTPHBMNJOEFMJHMZT
K@C9L;JGI@J
QBLLFSPNOJBTJEFSNFEFOTTJEFSJIWFS
QBLLFJBMUTJEFS-*/%/&3SJOHCJOE
G¼TJGBSWFSOFMZTCSVOTPSUCM¼WJOSÏEPHHSÏO
#FTU/S0NOJB
cj܂……–¥±
/03."-QSJT
cj܅~†–¥ÜÜÜ
#FPNWPSTUPSFQSJTMJTUFNFEVEGÏSMJHCFTLSJWFMTFSBGEFUJMCVEUFWBSFS
5JMCVEEFUFSUJETCFHS½OTFUUJM"QSJM
4BNMFSGPSVN-*/%/&3
1PTUCPLTÚ,BSVQÚ5FMFGPO Ú'BY 13
&.BJMNBJM!TBNMFSGPSVNELÚ*OUFSOFUXXXTBNMFSGPSVNEL
XXXMJOEOFSGBM[MPTEF
PAKKEPOST TIL UDLANDET
DEL 7
Postpakketakster
til Island 1870-1996
Af Ib Krarup Rasmussen
Denne artikel er oprindeligt
publiceret i udstillingskataloget til Nordia 98-udstillingen i
Odense. Derfor vil en stor del af
teksten være den samme.
Enkelte steder er der lavet ændringer i taksttabellerne. Datoer
er ændret, og især omkring 1930
har jeg opdaget nogle ekstra og
i øvrigt meget korte takstperioder, som jeg ikke havde opdaget
i 1998.
Derudover er taksttabellerne
ført op til 1996, hvor frankering
af adressekort til udlandet ophører.
Det er i øvrigt kendetegnende,
at bevarede adressekort fra perioden 1920-1935 kan findes, mens
de er mere sjældne før denne pe-
riode, og efter 1945 er de faktisk
ret sjældne.
Island 1870-1919
I 1870 oprettedes den direkte
postdampskibsforbindelse mellem Danmark, Færøerne og
Island under det danske postvæsens regi. Før dette var forbindelsen i perioden 1857-1869
blevet udført af Det forenede
Pakkeposttakster Island-Danmark og Danmark-Island direkte 1870-1919
Dato
0-1 pund
1-2 pund
2-5 pund
1. marts 1870
16 skilling
32 skilling
48 skilling
Grundtakst
pr.
pakke
Tillæg
pr. ½ kg
Vægtgrænse
Med islands landpost
Sommer
Vinter *)
pr. ½ kg
pr. ½ kg
1/4 1871
12 sk.
4 sk.
2½ kg.
-
-
1/1 1873
12 sk.
4 sk.
2½ kg.
16 sk.
16 sk.
1/1 1875
25 øre
8 øre
2½ kg.
33 øre
33 øre
1/8 1876
25 øre
10 øre
2½ kg.
30 øre
30 ore
1/1 1887
25 øre
10 øre
5 kg.
30 øre
30 øre
23/6 1891
25 øre
10 øre
5 kg.
30 øre
25 øre **)
1/7 1902
25 øre
10 øre
5 kg.
30 øre
25 øre ***)
1/1 1908 ****)
20 øre
5 øre
5 kg.
30 øre
25 øre ***)
Noter: *) Sommerperioden er ca. 15/4-14/10 og vinterperioden er tilsvarende ca. 15/10-14/4, **) Fra 23/6 1891 er
taksten pr. 125 g., ***) Fra denne dato tilfalder tillægstaksten for viderebefordring med den islandske landpost udelukkende det islandske postvæsen, ****) EAG Carøe (1947) mener, at takstændringen finder sted 1/7 1908, Eldrup/Jensen (1984) mener 1/1 1908.
14
Adressebrev på pakke vægt 9 pund sendt 14. januar 1909 fra København 8 (Frihavnen) til Reykjavik.
Pakken har ligget over indtil 27. januar for at afvente skibslejlighed. Pakken er med postopkrævning 26
kr. 46 øre. I Reykjavik er modtagelse nægtet og pakken er sendt retur - påstemplet „Rebuts“. Returportoen er påskrevet i blåkridt: 65 øre. Portoen for fremsendelse af pakken er: 20 øre i grundporto + 9 x
5 øre i tillæg (= 65 øre) + gebyr for postopkrævning: 30 øre for 25-100 kr. ialt 95 øre. Pakken er altså
overfrankeret med 5 øre.
Adressekort på pakke 1,5 kg. sendt 10/9 1919 fra København til Reykjavik. Takst: grundporto: 20 øre
plus 5 øre pr. ½ kg = 15 øre, ialt 35 øre. Oprindeligt er adressekortet stemplet „Ufrankeret“. Det var
muligt at sende pakker ufrankeret eller delvis frankeret. Mærkerne er blækannullerede.
15
Pakkeposttakster via Norge (Frederikshavn (Hirtshals)-Kristianssand) 1913-1940
1913
54 øre i tillæg pr pakke *)
0-1 kg
1-3 kg
3-5 kg
5-10 kg
10-15 kg
15-20 kg
30/8 1922
270
310
-
-
-
1/8 1926
170
270
485
-
-
1/1 1927
160
255
455
-
-
1/7 1930
160
255
465
-
-
1/11 1931
190
305
550
-
-
1/1 1932
215
345
630
-
-
1/4 1933
220
350
645
-
-
15/9 1933
245
385
710
-
-
1/1 1935
150
220
305
605
910
1210
1/1 1940 **)
165
240
330
660
990
1320
Pakkepostttakster via Norge (København-Kristiania (Oslo)-Bergen) 1913-1940
Dato
0-1 kg
1-3 kg
3-5 kg
5-10 kg
10-15 kg
15-20 kg
30/8 1922
205
310
-
-
-
13/12 1922
205
300
-
-
-
1/8 1926
165
300
465
-
-
1/1 1927
155
245
440
-
-
1/7 1930
155
245
450
-
-
1/11 1931
185
290
530
-
-
1/1 1932
205
325
590
-
-
1/4 1932
215
340
625
-
-
15/9 1933
240
375
690
-
-
1/1 1935
150
220
305
605
910
1210
1/1 1940 **)
165
240
330
660
990
1320
*) I perioden 1913 og til begyndelsen af 1916 er tillægstaksten pr. pakke for dirigering via Sverige og
Norge (Bergen) 72 øre. Taksten er forsvundet i Post- og Rejsehåndbogen fra 24/5 1916,
**) Pakkeposttaksten via Norge optræder ikke fra og med taksttabellen 1/4 1940
16
Dampskibsselskab. Pakkepostforsendelser var i perioden før
1870 gratis. Fra 1870 blev der
opkrævet porto for almindelige
breve, aviser og andre tryksager,
værdibreve og pakker under 2½
kg. Taksterne gjaldt kun til postdampskibets anløbssteder, dvs.
i 1870: Reykjavik, i 1871: Reykjavik og Berufjord og i 1872:
Reykjavik og Seydisfjord. I 1871
udkom en ny taksttabel.
Jeg har ikke kendskab til bevarede pakkepostforsendelser i
skillingsperioden mellem Danmark og Island.
1. januar 1873 blev det islandske postvæsen oprettet, selvom
det rent praktisk først kunne
træde i kraft i slutningen af
marts 1873. Taksten for pakker
til Island blev nu delt op i en
takst til postdampskibets anløbssteder samt en tillægs-takst,
hvis pakken skulle viderebefordres med islandsk landpost.
Antallet af anløbssteder steg
kraftigt i løbet af 1870erne, hvor
dampskibet begyndte at sejle
rundt om Island flere gange i
sommermånederne.
Dette har jeg tidligere redegjort for meget detaljeret i en
længere artikelserie i NFT i slutningen af 1980erne.
Taksterne ændredes til kronemønt 1. januar 1875, og nye takster trådte i kraft 1. august 1876.
1. januar 1887 ændredes maksimumvægten for pakker til 5 kg.
I 1891 indførtes en særlig og
højere takst for viderebefordring
af pakker med islandsk landpost
i vinterhalvåret, som defineredes
til ca. 15.10 - 14.4. Denne vintertakst havde man allerede i 1890
indført for indenlandske islandske pakkeforsendelser i vinterhalvåret. Bemærk tillægstaksten
er pr. 125 g. og ikke som sommertaksten pr. 250 g.
Foreløbig er denne særlige
takst af teoretisk interesse. Jeg
har ikke set adressebreve fra
Danmark til Island med frankering til viderebefordring med
landposten. Disse takstbestemmelser blev ophævet 31.12.1919.
I forbindelse med den nye
postaftale mellem det islandske og det danske postvæsen
16.11.1907 ændredes taksterne
også for pakker 1. januar 1908.
Disse takster var gældende indtil
1.1.1920.
Takster via Norge fra 1913
I perioden 1879-1913 var det næsten udelukkende DFDS, som
forestod postforbindelsen mellem Danmark og Island. Det bergenske dampskibsselskab havde
påbegyndt sejlads mellem Bergen og Reykjavik i 1908-9 (skibene Uranus, Flora og Pollux).
I 1913 underskrev det danske
postvæsen en kontrakt med Det
bergenske
dampskibsselskab
om postudveksling med Island.
Tilsvarende blev kontrakt underskrevet med dampskibsselskabet Thore, samtidigt med at
man stadig havde kontrakt med
DFDS.
Som det kan ses af taksttabellerne, var der fra 1913 en særlig
tillægstakst for pakkepostfor-
Pakke med postopkrævning på 13,95 kr. sendt 25/3 1926 fra København til Olafsvik. Takst: 3-5 kg:
180 øre + postopkrævning 0-15 kr.: 15 øre, ialt 195 øre
17
Postpakketakster til Island - direkte 1920-1940
Dato
0-1 kg
1-3 kg
3-5 kg
5-10 kg
10-15 kg
15-20 kg
1/1 1920
100
150
180
-
-
-
1/4 1926
100
150
180
360
-
-
1/1 1927
110
170
190
340
-
-
1/11 1931
120
185
210
370
-
-
1/1 1932
130
200
225
395
-
-
1/1 1933
140
210
260
495
-
-
1/4 1933
140
215
240
425
-
-
15/9 1933
150
225
250
445
-
-
1/1 1935
140
210
260
495
740
995
1/1 1940
155
235
290
555
830
1115
1/4 1940
185
295
450
935
1450
1955
sendelser til Island via Norge.
Denne særlige takst er også foreløbig af teoretisk interesse. Jeg
har endnu ikke set pakkepostforsendelser med påtegning via
Bergen og med frankering efter
denne særlige taksttabel.
1. verdenskrig
I “Beretning om virksomheden
1917-1967” udgivet af Det danske Post & Telegrafvæsen kan
man finde en lang række guldkorn, hvad angår posthistoriske
forhold fra 1. verdenskrig, mellemkrigstiden, fra 2. verdenskrig
og selvfølgelig også fra efterkrigstiden. Også postforholdet
til Island nævnes:
“I forbindelse med Færøerne
og Island befordredes posten under krigen (1. verdenskrig) af Det
forenede Dampskibsselskabs rutebåde, marinens, det islandske
dampskibsselskab og det bergenske dampskibsselskabs skibe
samt af islandske trawlere. Fra
1916 blev såvel brev- som pakkeposten i begge retninger i et vist
omfang taget i land i England,
hvilket medførte forsinkelser
ikke alene for posten, men også
for skibene, der ofte kom så forsinkede fra England, at de ikke
Adressekort på pakke på 10 kg sendt 21/6 1933 fra København til
Stokkeseyri i Island. Takst: 425 øre (1/4 1933-15/9 1933). Med
rødt påskrevet: „Bilgj od“ hvilket betyder „Bilafgift ubetalt“. Fra
Reykjavik er pakken nemlig videresendt med rutebil til Eyrarbakki
6-7 km fra Stokkeseyri og under 100 km fra Reykjavik. Rutebiltakst
5 øre pr. kg. pr. 50 km = 100 aur.
På bagsiden er afregnet denne bilafgift for ialt 8 pakker, 7 pakker a 10 kg. og 1 pakke a 7 kg. (Jeg har set alle adressekortene!).
Dette er den eneste af de 8 adressekort, hvor der er påsat islandske
frimærker på bagsiden. Bilafgiften er 770 aur, varetold: 13,86 kr.
og værditold er 89,25 kr, ialt 110,81 kr. Bemærk at alle de islandske frimærker er annulleret med „Tollur“-stempel undtaget 1 stk.
5 kr. som er annulleret med dagstempel, som en del af bilportoen.
Adressekortets forside er afbildet nedenfor, mens adressekortets
bagside kan ses på næste side.
18
Postpakketakster til Island - direkte 1945-1974
Takst i øre
0-1 kg
1-3 kg
3-5 kg
5-10 kg
10-15 kg
15-20 kg
1/12 1945
400
595
660
1240
1830
2520
1/7 1946
300
450
505
945
1395
1905
1/7 1950
285
380
475
895
1320
1815
1/7 1952
470
630
790
1490
2200
3020
1/7 1954
250
350
460
880
1320
1770
1/7 1959
270
360
560
980
1520
1970
15/5 1965
305
405
630
1105
1710
2220
1/7 1969
380
505
750
1340
2060
2660
1/7 1970
420
555
810
1470
2255
2955
1/7 1971
430
650
1020
1840
2855
3790
1/1 1973
450
650
1000
1800
2900
3800
1/7 1974
550
800
1300
2300
3800
4900
kunne nå at udføre den næste
planmæssige opgående rejse. Efter blokadens begyndelse (“Den
totale ubådsblokade” udført af
tyskerne) indstilledes den ordinære rutefart, og forbindelsen
måtte herefter opretholdes ved
tilfældig skibslejlighed. Den direkte postudveksling med Island
genoptoges den 12. juli 1919.”
(Bind 1, s. 307)
Andetsteds står, at udvekslingen af værdibreve med Færø-
erne og Island blev standset i
november 1917 og udvekslingen
af pakker i juni 1917. Den blev
som sagt genoptaget i juli 1919.
(s. 259-60).
På grund af udførselsforbud
fra Danmark og en række landes krav om, at indholdet af en
pakke skulle være af neutral oprindelse, blev det krævet, at pakker til udlandet skulle ledsages
af et oprindelsescertifikat. Dette
19
gjaldt også for pakker til Island
og Færøerne fra januar 1916.
1919-1945
I artiklen fra 1998 skrev jeg, at
jeg, så godt det har været mig
muligt, havde forsøgt at redegøre for takstforholdene i perioden
efter 1. verdenskrig.
Min kilde var først og fremmest de taksthæfter, som Postvæsenet
udgav
vedrørende
postpakker, sekundært Post- og
Rejsehåndbogens takstoversigter. Det kunne være svært ud fra
Post- og Rejsehåndbogen præcist
at fastlægge nøjagtige skæringsdatoer for takstændringer.
De mest præcise oplysninger
fås af Officielle Meddelelser og
vel at mærke i en udgave med
bilag. Den eneste tilgængelige
udgave findes i P&Ts bibliotek,
som ikke var offentlig tilgængeligt på det tidspunkt.
Enkelte datoer kunne derfor
være fejlbehæftet. Dette var de
så også. Men det viste sig at ikke
engang Postmuseets samling
af Officielle Meddelelser fra tilstrækkeligt. Det var først da arkivkasserne på Rigsarkivet blev
Postpakketakster til Island - direkte 1975-1991
Takst i kr.
0-1 kg
1-3 kg
3-5 kg
5-10 kg
10-15 kg
15-20 kg
1/7 1975
6
9
14
24
38
50
1/1 1976
9
14
19
29
45
62
1/7 1976
11
16
21
29
45
62
1/7 1977
12
17
23
31
46
63
1/7 1978
15
21
26
35
53
67
1/7 1979
16
21
28
37
55
70
1/7 1981
17
24
37
55
77
92
1/1 1982
21
30
46
67
93
111
1/1 1983
27
37
53
77
108
127
1/1 1984
42
52
66
85
115
136
1/1 1985
49
61
77
100
134
159
12/1 1987
55
69
86
112
149
175
1/1 1988
52
64
80
104
138
162
1/1 1990
60
76
92
119
155
182
1/1 1991
62
78
95
123
159
187
støvet frem, at alle takstændringer kunne verificeres.
Som det kan ses af takstoversigten, blev udvekslingen
af postpakker direkte mellem
Danmark og Island suspenderet
9. april 1940, og den blev først
genoptaget efter krigen 3. september 1945.
Efter 1945
Takstoversigterne fra efterkrigstiden følger for så vidt mønstret
fra de foregående artikler i DFT.
Først redegøres for taksterne for
almindelige pakker – såkaldte
overfladepakker – sendt med
land- eller søtransport – og for
Islands vedkommende altså søtransport. Dernæst følger en forenkelt redegørelse for taksterne
for luftpostpakker.
I august 1991 skifter postpakketaksterne karakter. De bliver
nu udregnet som en grundpris
pr. pakke samt et tillæg for vher
Postpakketakst til Island direkte fra 1991
Takst i kr.
Grundpris pr. pakke
12/8 1991
54
9
17/7 1995
grøn strøm
54
9
1/7 1996
64
9
påbegyndt kg. Denne takststruktur gælder for så vidt stadig, men
med udgangen af 1996 ophører
- så vidt jeg ved - frankeringen af
adressekort med frimærker.
Luftpostpakker
Som jeg tidligere har gjort rede
for bliver der indtil 1/1 1957
opgivet en særlig tillægstakst
pr ½ kg. for luftpostpakker. Fra
1/1 1957 udregnes tariffen for
luftpostpakker med interval på
½ kg. Tillægstaksten kan dog
20
tillæg pr. kg.
udregnes. Fra 1/1 1973 opgives
pakkeposttaksterne ikke længere i øre, men oprundes til hele
kroner. Fra den dato kan der ikke
redegøres præcist for luftposttaksterne uden at det sprænger
artiklens rammer.
I modsætning til artiklen fra
1998 vil jeg ikke her redegøre for
værdigebyrer, opkrævningsgebyrer osv.
Dette tager jeg samlet op for
alle destinationer i en særskilt
artikel senere.
Adressekort på postpakke på 1,7 kg. sendt 5/12 1960 fra Bogense til Siglufjordur. Takst: 3-5
kg: 360 øre (1/7 1959-15/5 1965). Adressekort til Island fra perioden efter 1945 er faktisk
sjældnere end adressekort fra mellemkrigsperioden
Dato
Luftposttillæg pr. ½ kg
Dato
Luftposttillæg pr. ½ kg
Dato
Luftposttillæg pr. ½ kg
1/6 1946
1015 øre
1/3 1948
340 øre
1/8 1951
345 øre
1/2 1947
510 øre
1/10 1948
335 øre
1/1 1957
330 øre
1/8 1947
380 øre
1/5 1949
310 øre
1/4 1959
250 øre
1/11 1947
330 øre
1/1 1950
390 øre
1/1 1968
270 øre
Vejle Frimærker aps – Auktion
Nu som netauktion
www.vejlefrim.dk
Ønsker du at sælge dine frimærker/mønter på
AUKTION eller KONTANT
kontakt os på tlf. 75 82 47 38
Skriftlig auktion to gange årligt
Bjerrevænget 31, Box 43, Brejning, 7080 Børkop
Se også www.lenifrim.dk
Email: niels@lenifrim.dk
21
SPORVOGNE PÅ POSTKORT
2. DEL
Fra hestesporvogn til elsporvogn
og benzindreven bus
Træk af udviklingen i København og Omegn
2. Fra Ø-linie til linie 1
Af Torben Hilberg hilberg@stribnet.dk
I 1. DEL af SPORVOGNE PÅ
POSTKORT redegjorde jeg for
nogle generelle træk i udviklingen. Nu skal vi så følge nogle
udvalgte linier og begynder med,
hvad der i 1902 blev benævnt linie 1. Linien fulgte samme rute
som de allerførste - toetages - hestesporvogne, der kørte fra 1863.
I øvrigt brugtes på ruten i hele hestesporvognsperioden toetages
vogne i den daglige drift. Efter et
par turbulente år fra starten blev
linien overtaget af Kjøbenhavns
Sporvei-Selskab i begyndelsen
af 1866. I 1898 indgik dette selskab i det store fælles selskab De
kjøbenhavnske Sporveje. Dette
selskab blev så i 1911 overtaget
af kommunen under navnet Københavns Sporveje. Fra omkring
1890 forsynedes sporvognene
med et stort Ø på overetagen for
Østerbro, og betegnelsen Ø-linien fulgte herefter linien i resten
af hestesporvognsperioden, som
sluttede med elektrificeringen i
1902.
Af forskellige grunde, først og
fremmest fordi den var den første, blev linien opfattet som lidt
finere end de øvrige linier. En anden grund var, at den indtil 1919
passerede en række centrale steder i København: Hovedbanegården - både den tidligere og siden
den vi kender i dag - endvidere
Fig. 1 - Kongens Nytorv. 2 hestesporvogne - den ene næsten skjult
bag træerne - ud for Charlottenborg. Billedet er ud af en lille serie
små københavnske fotografier taget af fotograf E. V. Harboe, enten
i 1866 eller 1872
Tivoli, Rådhuspladsen, Slotsholmen, Kongens Nytorv, Østerport
Station og trafikknudepunktet
Trianglen for til sidst at slutte i
Hellerup. Endelig skal det også
med, at man ved linienummereringen besluttede, at højere linienumre i trafikken skulle vige
for lavere, således at linie 1 derved havde forkørselsret i forhold
til alle de øvrige linier.
Liniens rute lå nogenlunde
fast i hele perioden til 1919 i en
hovedstrækning fra Frederiksberg Runddel til Hellerup, dog
afbrudt mellem 1884 og 1892,
hvor der på strækningen fra Trianglen og nordpå kørte dampsporvogn. Men for postkortsam22
lere kan det ofte være vanskeligt
i hestesporvognsperioden at afgøre, om det er en Ø-linie vogn,
man ser, hvis man ikke ligefrem
kan se Ø’et. Sporvejsselskabet
etablerede nemlig en række linier, som på delstrækninger
fulgte Ø-liniens rute. Yderligere
benyttedes enetages vogne uden
et Ø som ekstravogne på en del
af ruten.
Da privatfremstillede postkort
med tegnede topografiske billeder først dukker op i 1884, kan
den tidligste udvikling fra 1863
og frem ikke dokumenteres med
postkort. Hvis man alligevel for
helhedens skyld vil vise billeder
fra de tidlige år, kan man gå på
Fig. 2 - Enkeltbrevkort fra 1884, her stemplet 31/8 1886, påtrykt en reklamevignet med Hotel Kongen
af Danmark, som lå, hvor nu Nationalbanken ligger, på hjørnet af Holmens Kanal og Niels Juels Gade.
Forrest i billedet ses Ø-liniens skinner. Det var egentlig først lovligt med reklamepåtryk på adressedelen
fra 1902, men det blev tolereret af postvæsenet. Påtrykket findes i flere typer
jagt efter gamle fotografier. På figur 1 er vist et sådant, hvor to he-
stesporvogne holder på Kongens
Nytorv. Det indtil nu tidligst
kendte eksempel på benyttelse af
et sporvognsrelateret billede fra
Fig. 3 - ”Gruss aus”-kort med billeder fra Kongens Nytorv. Hestesporvognen på det store billede er ikke
korrekt placeret, mens vognen midt på det runde billede står nogenlunde som på figur 1. Kortet bærer
det danske forlag Budtz Müller & Co’s signatur, men den gode kvalitet af kortet minder om et tyskfremstillet kort. Kortet er stemplet i 1898
23
Fig. 4 - Frederiksberg Allé ud for Sans Souci ved Madvigs Allé. Der kørtes her normalt med toetages
sporvogne, dog suppleret i perioder - jf. billedet - med enetages vogne på strækningen Tivoli - Frederiksberg Runddel
liniens hovedstrækning er et 10
Øre enkeltbrevkort af 1884-udgaven med et litografisk billede
af sporvognsskinner og poststemplet i august 1886 (figur 2).
Fra midt i 1890’erne dukker kort
op af typen ”Gruss aus” (Hilsen
fra) med tegnede hestesporvogne (figur 3), ligesom de første
postkort med fotografiske billeder ses. Et lidt specielt eksempel
er et postkort fra omkring 1898,
hvor der er benyttet et hestesporvognsfotografi fra allersenest
1890. Det er vist som figur 3 i
den første artikel.
Men lad os tage en tur med Øliniens hestesporvogn fra Frederiksberg Runddel til Trianglen
med et lille udvalg af postkort.
Og jeg må straks indrømme, at
jeg ikke ejer et Ø-liniepostkort
fra Runddelen. Jeg har ellers været ret aktiv på byttedage og kigget meget på internetauktioner.
Måske findes det ikke, men her
adskiller postkort sig fra frimærker. Der fandtes store postkortforlag med kort i store oplag
(over 500), samt lokale boghandlere med mindre kortoplag. Men
Fig. 5 - Rådhuspladsen. Rådhuset er på billedet ikke færdigbygget,
hvilket ses af, at Rådhusuret endnu ikke er sat i. Forrest en Ø-vogn
og bagest en Valbyvogn med tospand. Valbylinien gik fra Valby
Langgade via Pile Allé og Vesterbrogade til Rådhuspladsen
udover disse kunne privatpersoner, der havde taget et billede, få
det fremkaldt på et stift stykke
fotopapir, der på bagsiden var
streget op som en normal adressedel, så det straks kunne sendes
til familie og venner. Disse private postkorts oplag har måske været på 5-10 stk. og dukker pludseligt op, når f.eks. et gammelt
24
familiealbum kasseres. Jeg har
selv et par sådanne postkort fra
en begivenhed på Søndergade i
Århus og med min farfar et sted
på billedet. – Så en dag finder jeg
nok et postkort fra Frederiksberg Runddel med en smilende
familie, samt en Ø-liniesporvogn
i baggrunden!
Ø-linien gik fra Runddelen
Fig. 6 - Kongens Nytorv under elektrificering i forsommeren 1902. Der er lagt nye skinner, og master
er under opstilling. Til højre ved telefonkiosken står en tårnvogn til ledningsophængning. Hestene til
venstre for hestesporvognen i midten er bortretoucheret
ad Frederiksberg Allé, og på figur 4 ses en hestesporvogn på
ruten. Vognen er en ekstravogn,
der navnlig om søndagen blev
indsat på strækningen mellem
Tivoli og Runddelen. Fra Frederiksberg Allé gik turen ad Vesterbrogade til Rådhuspladsen, hvor
figur 5 viser en Ø-vogn efterfulgt
af en vogn fra en af de mindre
linier, som fulgte ruten på nogle
delstrækninger. Selv om man
ikke kan læse skiltet på vognen,
må det være en Valbyvogn, da
den er forspændt to heste. Dette
var nødvendigt, når den skulle
forcere Valby Bakke.
Ruten fortsatte ad Vester Voldgade, Stormgade, over Slotsholmen til Kongens Nytorv, hvor
figur 6 viser et ret besynderligt
kort. Kortproducenten Römmler & Jonas i Dresden, som fremstillede kort med motiver fra
mange lande, havde en fotograf i
København i forsommeren 1902
for at tage billeder til en lille serie postkort (jeg har selv fire af
deres kort). Et af disse er vist på
figuren. Der er lagt nye skinner
og ved at være opsat elmaster
til de elektriske sporvogne, men
der kører stadig hestesporvogne,
som det fremgår af billedet. Men
fra den 22. juli samme år kørte
der elsporvogne på skinnerne.
Postkortet ville derfor være forældet fra starten. Så hvad gjorde
Römmler & Jonas? De bortretoucherede hestene! Med en lup
ses tydeligt de (næsten) fjernede
heste. På et kort fra Slotsholmen
havde de samme problem, så
hestene måtte også her ”lade li-
vet”. Ruten fortsatte videre mod
Østerport Station og Østerbrogade til Trianglen, hvor figur 7
viser endestationen for Ø-linien.
I slutningen af hestesporvognsperioden blev Ø-linien afkortet
hertil, og der oprettedes en særlig linie til Hellerup.
Linie 1, som kørte på det
elektrificerede net fra slutningen af 1902, fik endestation ved
Sundborghus i Hellerup indtil
Fig. 7 - Trianglen, hvor Ø-linien i nogle perioder havde endestation.
Østerbrogade fortsætter videre ud på billedet. Til højre udmunder
Nordre Frihavnsgade og Odensegade
25
Fig. 8 - Frederiksberg Runddel
med indgangen til Frederiksberg Have ude til venstre. Der
var ikke vendesløjfe for linie 1.
Frederiksbergsporvognen i baggrunden kørte på en linie, der
førte ad Allégade til højre bag
om linie 1-sporvognen og endte
nordpå på Nørrebros Runddel
begyndelsen af 1919. Så lad os
som afslutning tage en hurtig
tur fra Frederiksberg Runddel
og nu til Sundborghus. Figur 8
viser Runddelen i sommerdress
(hvide sporvognskasketter) med
en Frederiksbergsporvogn i baggrunden. Kortet er todelt på
adressedelen, hvilket indførtes
i juni 1905, og Frederiksbergvognen er med åben overetage,
som ændredes til lukket i løbet
af 1906. Så kortet er derfor fra
1905-06.
Ruten til Trianglen var den
samme, som den Ø-linien fulgte,
og jeg har valgt at vise på figur 9
et kort fra Vesterbrogade. Kortet
er et eksempel på, hvad jeg ovenfor kaldte et privat postkort, og
derfor næppe trykt i ret mange
eksemplarer. Motivet er ikke
sindsoprivende og kendes fra
flere andre kort - og dog! - Jeg
henviser til billedteksten. Det
næste billede, figur 10, er et re-
Fig. 9 - Vesterbrogade. Billedet er tilsyneladende taget fra en altan.
Bagest i billedet mangler Frihedsstøtten! Den blev nedtaget i 1909
i forbindelse med udgravningen til Boulevardbanen og opførelsen
af den nuværende banegård. Udgravningen kan også anes på billedet. Et eksempel på, hvad granskning med lup kan afsløre
26
Fig. 10 - Stormbroen med Thorvaldsens Museum midt i billedet. Såfremt man vil interesse sig for vognparkens historie, så er vognkassen bygget hos SCANDIA i Randers. Undervognen er fra den tyske fabrik
UNION. Vognen blev leveret i 1902-03
Fig. 11 - Krydset Østerbrogade/Strandvejen med Jagtvej/Strandboulevarden nord for Trianglen. Den
store ejendom er Lille Vibenshus. Linie 1-sporvognen kommer fra Hellerup. Til højre står en linie 9 ved
endestationen på Strandboulevarden
lativt almindeligt kort, som ikke
bør mangle i en postkortsamling
om sporvogne. Det illustrerer et
problem, som jeg gjorde rede for
i den første artikel, nemlig at
man mente at skulle køre med to
kørestænger inden for Voldene,
ligesom man kender det fra trolleybusser. Lidt længere fremme
på ruten skal vognstyreren ud og
tilkoble den anden kørestang.
På figur 11 er vi nået forbi
27
Trianglen og til enden af Østerbrogade, hvor gaden indtil 1943
herfra blev benævnt Strandvejen.
Siden og frem til i dag sker navneskiftet først ved Svanemøllen.
Linie 1 fortsatte ad Strandvejen
Fig. 12 - Strandvejen i Hellerup ved udmundingen af Onsgårdsvej. Sporvognene står ved endestationen,
der gik i en sløjfe bag om ejendommen til højre, Sundborghus
og endte i Hellerup i en sløjfe
bag om Sundborghus og med
stop i Onsgårdsvej (figur 12).
Herfra kunne man i årene 1904-
08 skifte til linie 4, hvis man
f.eks. skulle på søndagsudflugt
til Charlottenlund eller Klampenborg. Men det er en anden
28
historie, som jeg kommer tilbage
til i næste artikel.
Samleren
Specialbutik med Europas
største udvalg af samlertilbehør
Nyhed til frimæ
rk
esamlerne:
Digitalt
Mikroskop
Forstørrer fra 2
6x til 130x
(på 14” skærm
)
Nem tilslutnin
g med USB til
Windows eller
Mac
Samleren
Rosenørns Allé 42
1970 Frederiksberg C
Tlf. 35 36 82 42
E-mail: samleren@album.dk
www.album.dk
Ny p
ris
Kun kr.
950,-
Kartotekskasser
Kartotekskasse til
pergamynkuverter Kr. 150,-
Kartotekskasse til postkort Kr. 170,Kartotekskasse til breve
Kr. 190,-
Indstikslommer til postkort 95x145 mm Kr. 105,- pr. 100 stk.
Indstikslommer til breve 130x170 mm Kr. 135,- pr. 100 stk.
KONKURRENCEN
Præ
til b mier
åd
og v e børn
oksn
e
Tip 10 rigtige
Konkurrencen er for ALLE bladets læsere. Her kan altså både
børn som voksne svare på opgaven.
Denne gang er konkurrencen
en „Tip 10 rigtige“. Herunder er
vist en tipskupon med 10 spørgsmål. Du svarer ved at skrive de
10 tipstegn, du tror er de rigtige,
bag på en konvolut eller et postkort sammen med dit navn, din
adresse og dit medlemsnr. (det
står bagpå DFT over din adresse
og er på 6 eller 7 cifre), samt for
børn din alder, og sende dit svar
til:
Torben Lethraborg
Ulfbuen 3
2620 Albertslund
Du kan også sende dit svar fra
DFFs hjemmeside: danfil.dk,
hvor du skal bruge det login der
Nr
står nederst på side 63 i
bladet her.
Sidste frist for at sende
svar er den 1. april 2009.
Præmier
Der er selvfølgelig også
præmier at vinde i konkurrencen. Denne gang er der to
årsmapper 2003 fra Grønland
og to souvenirmapper med
Det Internationale Havundersøgelsesråd 100 år fra 2002.
Der trækkes lod blandt de rigtige svar og der er et sæt til voksne og et sæt til børn.
Svar og vindere:
Sidste nummers svar på Tip 10
rigtige var: X-X-1-1-2-X-2-2-X-1.
Der er trukket lod blandt
de rigtige svar og følgende er
Spørgsmål
heldige at vinde:
Børnepræmie: Miriam Svingel, Thisted, førstepræmie og
Emil Holm Søndergaard, Vejle,
andenpræmie. Blandt voksenbesvarelserne er udtrukket: Jørgen
Laursen, Valby, førstepræmie og
Vrank Vraa, Hadsund, andenpræmie.
Til lykke til vinderne.
TL
1
X
2
1
Det første grønlandske velgørenhedsfrimærke
udkom i 1958, det var et provisorium, det blev
udgivet til fordel for hvilken forening?
Røde Kors
Tuberkulose
Fonden
Børnesagen
i Grønland
2
I 1952 udkom et frimærke i anledning af Det
danske Redningsvæsens 100 års jubilæum, hvad
var motivet?
En redningsbåd
Et redningsbælte
En mand
der redder
en nødstedt
3
Kræftmærkerne fra 1929 blev udgivet i 3 farver.
De to er rød og blå, hvad er den sidste farve?
Grøn
Brun
Gul
4
I 1972 udkom der en serie med „Dansk Bygningskunst“, hvor mange frimærker udkom?
3
4
6
5
I 1977 udkom to danske frimærker i anledning
af Nordisk Råd 25. session, hvor blev de trykt?
Holland
Danmark
Finland
6
Hvornår udgav Island sit første frimærke?
1861
1873
1879
7
Hvilken dansk frimærketype er det der forekommer både omvendt og ret ramme?
Krone-scepter-sværd
Tofarvet
Christian X
8
Europamærkerne 1980: Hvad var fællestemaet?
Kendte
bygninger
Berømte
personer
Historiske
begivenheder
9
Hvem har tegnet den danske „bølgelinie-type“?
M. W.
Ferslew
Phillip C.
Batz
J.
Therkildsen
10
Hvilket år tegnede Jens Rosing sit første frimærke for Grønlands Postvæsen?
1957
1967
1977
30
G ru n d k ur sus
f o r fri mær k esamle r e
Del 7
3. Samleobjekter
c. Tête-Bêche
Et af de mere underfundige samleobjekter er „Tête-Bêche“, der
er et fransk udtryk der betyder
„omvendt stilling“ eller „på hovedet“. I frimærkesammenhæng
er der ved forskellige udgaver lavet Tête-Bêche-mærker.
I Danmark er fænomenet opstået i forbindelse med trykningen af de særlige ark til fremstilling af frimærkehæfter.
Man begyndte med disse hæfteark i bogtryktiden, hvor man
lavede de særlige frimærkehæfter med reklamemærker. Se eksempler på ark og læs mere i artikelserien „Danske frimærkehæfter i bogtryksperioden“ af Frits
Jørgensen i DFT 2008 nr. 2.
Grunden til at man placerede
nogle af rækkerne på hovedet, er
at man skar arkene ud midt i de
hvide felter og så lavede man fireblokke med et halvt hvidt felt i
toppen. Det hvide felt blev brugt
til at hæfte fireblokkene sammen i omslaget og med mellemlægsblade med en hæfteklamme.
Samlermæssigt er det
jo sjovt at samle på noget der er anderledes.
Da postvæsenet selv
stod for trykningen
af de stålstukne
frimærker i begyndelsen af
1930‘erne,
blev et antal helark
solgt til
samlerne
Stribe fra
5-øres hæfteark, som
viser hvor de
hvide mellemfelter sidder placeret i arket.
Fireblok med TêteBêche fra H.C.
Andersen udgaven 1935.
Tête-Bêche med
hvidt mellemfelt
også fra fra H.C.
Andersen udgaven 1935.
31
GRUNDKURSUS
gennem „Postvæsenets salgskontor for Frimærkesamlere“. Disse
hæfteark kom ellers ikke til salg.
Desværre ødelagde frimærkesamlerne det for sig selv, da flere
forskellige klubber og samlere
fik lavet private tiltryk på de hvide felter, uden tilladelse, så stoppede postvæsenet salget af de
efterfølgende hæfteark.
Overretssagfører snyder P&T
Alligevel fremkom der i 1971 en
hel del Tête-Bêche-ark i handelen. Hvordan kunne det nu ske?
Forklaringen er ret så delikat.
P&T havde udliciteret hæfteproduktionen til en Overretssagfører Folmer Svendsen, og han
havde haft held til at snyde post-
DEL 7
væsenet, hvor utroligt det end
lyder. P&T havde ellers en meget
omhyggelig kontrol med, hvor
mange ark, der blev oversendt
til Hr. Svendsen, og hvor mange
hæfter der blev tilbageleveret.
Men her er historien, som den
stod i DFT, november 1971:
„Der er stadig røre om de nyopdukkede Tête-Bêche-mærker, og under overskriften „Kostbart frimærkefund fra dødsbo“ bragte Berlingske
Tidende torsdag den 16. september
følgende oplysning om disse mærkers
fremkomst:
Generaldirektoratet har anmodet
sin juridiske afdeling om at undersøge sagen nærmere, og det kan allerede fastslås, at mærkerne ikke er fremkommet gennem en lækage hverken
i frimærketrykkeriet, blanketdepotet
eller andre af postvæsenets afdelinger. Derimod er der foretaget manipulationer med ark, som postvæsenet
havde en mand uden for etaten til at
indhæfte i de kartonomslag, der i sin
tid blev benyttet til 2 kr. frimærkehæfter. Den pågældende, en overretssagfører, som er død for år tilbage,
havde en ekstra fortjeneste ved dette
arbejde, og antallet af benyttede ark
blev afstemt med antallet af leverede
hæfter.
Imidlertid fandt overretssagføreren ud af, at han kunne skubbe
hele ark til side ved at købe færdige
frimærkehæfter på posthuset og lade
disse indgå i den efterfølgende leverance af færdige hæfter til postvæsenets blanketdepot. Antallet af købte
Forsendelser med Tête-Bêche-mærker er sjældne og da mærkerne blev solgt til frimærkesamlere, er
mange af dem „fremstillet“ af frimærkesamlere. Her er et rekommanderet brev sendt fra Svebølle
12.10.36 til Tyskland.
32
GRUNDKURSUS
DEL 7
Kreative frimærkesamlere stopper salget af hæfteark
Frimærkesamlerne var kreative og et eksempel herpå er, da
Horsens frimærkeklub i september 1936 afholdte frimærkeudstillingen „NEPA“, så udgav man to udstillingsmærker.
Disse mærker blev trykt på de hvide mellemfelter i H.C. Andersen hæftearkene.
Poul Søndergaards Trykkeri i Odense stod for trykningen
(de havde tidligere lavet tilsvarende tryk) og trykkeriets tegner
Christian Blæsbjerg tegnede motivet, der er Horsens byvåben
„Hesten under lindetræet. Der blev benyttet ca. 200 ark af hver
af værdierne 5 og 10 øre og farven på tiltrykket var forskellig
på de to værdier.
Mærkerne blev solgt sammen med indgangsbilletten, i det
man fik 10 øren sammen med en voksenbillet, mens 5 øren
fulgte med en barnebillet, ét sæt kostede med entré 1,50 kr.
Horsens Filatelistklub havde ikke spurgt postvæsenet om
tilladelse til at tiltrykke på hæftearkene, på den baggrund stoppede postvæsenet salget af hæfteark til frimærkesamlerne.
Hæfte-helark af Dr. Alexandrine 5-3 øre. Af et sådant ark kunne der blive 10 hæfteblokke. Dette er
af de ark som ikke har været til salg fra postvæsenet, men er kommet på markedet fordi overretssagføreren der fremstillede hæfterne lykkedes med at snyde postvæsenet.
33
GRUNDKURSUS
mærker svarede til antallet af mærker i de ark, han herefter lagde til side
til sig selv.
Disse hæfteark lå efter overretssagførens død i han bo i adskillige år,
indtil en frimærkesamler i Nordvestsjælland for nogen tid siden kom på
sporet af dem. Et konsortium købte
mærkerne med henblik på salg til
samlere og dem katalogiseret. Efter
katalogets priser på ubrugte mærker
kommer en komplet Tête-Bêche-samling nu på 3.045 kroner + moms eller
godt 3.500 kroner. Havde samlerne
haft lejlighed til at købe disse mærker hos postvæsenet, ville udgiften
(=pålydende) have været under 8
kroner.“
Der blev fundet 17 forskellige
hæfteark, som er blevet solgt hele eller opsplittede.
Moderne Tête-Bêche
I 1996 og 1998 udgave Post Danmark to frimærkehæfter med
frimærker i sammentryk som
Tête-Bêche. Det er de eneste
Tête-Bêche-frimærker der har
været til almindeligt salg hos
postvæsenet.
DEL 7
Mystiske franske
Tête-Bêche
Tête-Bêche også findes i de
første udgaver af de franske
frimærker fra 1849-50, 10,
15, 20 og 25 centimer og 1 fr.,
men ikke i 40 centimer.
Man kender ikke forklaringen på, at i en lille del af
oplaget er der et eller flere
mærker i arket som er vendt
om. Det findes ikke i de allerførste oplag, men i nogle af
de senere oplag.
De første franske frimærker blev fremstillet af en hr. Anatole A. Hulot, som var meget hemmelighedsfuld omkring hvordan han fremstillede frimærkerne.
Man mener at de enkelte Tête-Bêche mærker enten kan have været
en måde at mystificere fremstillingsprocessen eller måske en måde
at lokalisere udskiftede enkeltklicheer.
Ud over den første serie findes Tête-Bêche variationen i yderligere otte udgaver i perioden 1853-1873.
I 1998 udgav Post
Danmark et frimærkehæfte,
med fire forskellige frimærker i, fra tre forskellige udgivelser: Roskilde 1000 år, Post & Tele Museum
og Arbejdsmarkedets organisering. Ud over at frimærkerne var
sammentrykt i hæftet så var den ene værdi placeret „Tête-Bêche“
i forhold til de øvrige mærker.
Det var anden gang at Postvæsenet i Danmark har udgivet forskellige frimærker sammentrykt som Tête-Bêche. Første gang var
i 1996, hvor der ligeledes blev udgivet et hæfte, med to værdier fra
serien med Fyrtårne.
34
Kilde til dette afsnit:
Danske Røde Kors frimærker
og deres varianter, af Mogens
Lethraborg, Frimærkesamleren
1986 nr. 9.
Danmarks Frimærke- og Automathæfter, af Poul Ekelund,
Skilling 1983.
AKTUELT
ABPS Autumn Stampex 2009 National Exhibition
Det er med stor glæde, at jeg kan
viderebringe den invitation Danmark og Dansk Filateli har fået
fra England til, at danske udstillere kan deltage i den nationale
engelske udstilling ”Autumn
Stampex 2009”.
Udstillingen finder sted i dagene 16. til 19. september 2009 i
Islington Design Centre.
Udstillingen er samme sted og
samtidig med Autumn Stampex
der byder på rigtig mange gode
og ’ukendte’ handlere.
At danske udstillere bliver inviteret til at udstille, er en gave
specielt til de, der tænker på at
udstille på den internationale
udstilling i London i 2010. At
udstille på Autumn Stampex vil
være en fremragende mulighed
for at vise sit eksponat for et
engelsk publikum, for engelske
dommere og i de samme omgivelser som i 2010.
Der kan udstilles i alle klasser.
Rammelejen er GBP 20, da
antallet af rammer der er stillet
til rådighed for udlændinge er
begrænset er hurtig tilmelding
tilrådelig. Tilmelding senest 15.
maj 2009
Hvis du er interesseret i at udstille på Autumn Stampex 2009
kan du få tilsendt tilmeldingsskeme m.m. ved henvendelse til
undertegnede der er dansk kommissær.
Per Friis Mortensen
email: perfriismortensen@yahoo.com
Nyt Posthistorisk reglement.
Et nyt Posthistorisk Reglement
med tilhørende Retningslinjer
er trådt i kraft 1. januar 2009 og
vil således være gældende for alle
kommende udstillinger internationalt såvel som nationalt.
I det nye reglement er der to
markante ændringer:
1. Tilføjelse af Social Class
2. Opdeling i tidsperioder
Fredericia Frimærkeklubs kasserer, Johannes Pedersen havde
torsdag den 29. januar, 25 års jubilæum som kasserer i klubben.
I den anledning blev Johannes hædret med forbundets sølvnål.
Forbundets formand Jan Liengård Drejer var ”inviteret” til klubaftenen for at holde et indlæg om forbundets arbejde og fik i
sin tale drejet emnet over på det store stykke frivilligt arbejde,
der bliver udført i klubberne landet over, ikke mindst i Fredericia Frimærkeklub, hvor der i dag er en 25 års kassererjubilar.
Forbundsformanden overrakte Johannes nålen. Det var en overrasket, men glad Johannes, der modtog nålen samt klapsalver fra
de mange medlemmer, der var mødt op i klubben. Der var også
gaver og blomster til Johannes, der samtidig blev udnævnt som
æresmedlem af klubben
Social Class der dækker eksponater indenfor historiske, sociale
og specielle studier giver nu udstilleren mulighed for at udstille
ikke filatelistisk materiale, såfremt det er med til understøtte
den historie, som udstilleren vil
fortælle. Et godt eksempel er de
mange hjemstavnssamlinger der
nu kan bruge f.eks. fotos, billedsiden af postkort, indholdet af
breve, men det bærende element
er stadig det filatelistiske materiale. Det bliver spændende fremover se udstillerne bruger de nye
muligheder.
Opdeling i tidsperioder er
sket ud fra den betragtning at
bedømmelser af posthistoriske
eksponater vil blive mere retfær35
dig, idet mange forsendelser, der
er under hundrede år gamle kan
være betydeligt vanskeligere at
finde end materiale fra 1800-tallet. Det vil ofte være nemmere at
finde et brev med 4 RBS single
stemplet i Slagelse end det vil
være at finde 90 øre Chr.X single
på forsendelse.
De tre tidsperioder er:
1. Op til 1875 (før GPU)
2. Fra 1875 til 1945
3. Efter 1945
Det nye reglement kan ses og
downloades fra Dommerkollegiets hjemmeside:
http://www.helsager.dk/
DFFdommerkollegiet/
Per Friis Mortensen
Dommerkollegiet
POSTKORT
DEL 6
Konseilspræsident Jens
Christian Christensen
Af Steffen Riis
Fortsat fra DFT nr. 1-2009.
Resumé
Efter kongerejsens afslutning
i sommeren 1908 var J.C. Christensen på højden af sin politiske karriere. Han var uhyre populær i kongehuset, regeringen
var fornyet efter finansminister
Vilhelm Lassens død og justitsminister Peter Albertis afgang
sidst i juli 1908. Samarbejdet
med De Moderate var forstærket,
og et samlet Venstre var inden
for rækkevidde. J.C. Christensen
havde langt om længe skilt sig af
med ministeriets store problem
– Peter Adler Alberti – og De Moderates leder Niels Neergaard var
udnævnt til finansminister. Der
var intet der tydede på, at J.C.
Christensen ikke kunne sidde på
den politiske magt i endnu man-
Postkort 1908 der viser en karikaturtegning af den slagne regering.
Det er Alberti i midten med den knækkede planke over ryggen. Fra
venstre øverst: Sigurd Berg, Enevold Sørensen, J.C. Christensen, og
nederst, Frederik Raben-Levetzau, Svend Høgsbro og måske Jens
Jensen-Sønderup.
ge år. Men angrebene på Alberti
fortsatte med fornyet styrke, selv
efter hans afgang som minister.
Postkort 1908. Det var her på Toldboden at J.C. Christensen fik den
skæbnesvangre nyhed om Albertis falsk og bedrageri. Billedet viser
en modtagelse på Toldboden af den franske præsident Clément A.
Fallièrs den 21.7.1908.
36
Alberti-katastrofen
Aviserne bragte belastende oplysninger om Alberti og hans
sparekasse, der førte til at sparekasseinspektøren skulle iværksæte en undersøgelse af Bondestandens Sparekasse, og da første afdrag på sparekassens lån
hos Finansministeriet ikke blev
betalt til tiden, forlangte Niels
Neergaard, at sagen blev drøftet
på et ministermøde.
Alberti indså at slaget var tabt,
da han ikke kunne betale det lovede afdrag. Han gav op, og gik
den tunge gang til Domhuset på
Nytorv. Den 8.9.1908, kl. 11.45,
gik han ind i Domhuset og henvendte sig på Politikammerets
kontor, hvor han afgav følgende
erklæring:
”Dette er en anmeldelse. Jeg har
gjort mig skyldig i falsk og bedrageri
for meget betydelige beløb. Vil de væ-
svære tid efter Albertiskandalen uden den massive opbakning fra sin valgkreds.
Tillidsadressen
Tegning af Alfred Schmidt i Blæksprutten 1908. Tegningen er måske den
tegning der oftest er gengivet i bøger og tidsskrifter om J.C. Christensen.
re så venlig at tage rapport over mig”.
Fire timer senere blev Alberti arresteret og ført til Københavns
Politifængsel.
Samtidig med at Alberti meldte sig selv, holdt J.C. Christensen
ministermøde, hvor det blev aftalt at finansministeren skulle
minde Alberti om det manglende afdrag. Fra ministermødet var
J.C. Christensen taget til toldboden for at modtage kongens
to døtre Dagmar og Alexandra.
Han fik den chokerende nyhed
om Albertis selvanmeldelse af
justitsminister Svend Høgsbro
under modtagelsen på Toldboden. ”Det var et tordenslag”, skrev
J.C. Christensen i sin dagbog.
Det sortnede for hans øjne. Hvad
han end ikke havde turde tænke,
var nu blevet til virkelighed.
Ministermødet blev genoptaget, og J.C. Christensen var mest
stemt for, at regeringen burde
træde tilbage, men flere ministre
mente, at det kunne tolkes, som
om regeringen vedkendte sig et
medansvar for Albertis forbrydelser. J.C. Christensen følte at
situationen var håbløs. Han var
syg og sov dårligt om natten.
Formuleringen ”milde blikke”
var typisk for J.C. Christensen,
men den satiriske presse faldt
straks over, den noget godtroende og lidt naive tankegang.
Tegneren Alfred Schmidt lavede
en tegning til Blæksprutten 1908
med teksten ”Milde Blikke – Motivet fra Hee”, der utvetydigt
gjorde nar af J.C. Christensens
godtroenhed.
Næsten samtidig udgav Otto
Jensens Forlag et postkort, der
hentydede til samme situation.
Her ses J.C. Christensen som
rytterstatue til ”hest”, men
hesten er udskiftet med et får.
Den jublende menneskemasse
skal utvivlsomt forstås som
Heeboere hjemme fra Ringkøbingkredsen. Der er næppe
tvivl om, at J.C. Christensen
ikke havde klaret den yderst
Hen mod slutningen af september var J.C. Christensen igen
hjemme i Hee for at gå på jagt og
slappe af fra tumulten i Hovedstaden, hvor han blev forfulgt og
tilsvinet af den Københavnske
presse med De Radikales, eller
Rebellernes som J.C. kaldte dem,
avis Politiken i spidsen. I løbet
af 3 dage havde en gruppe af
fremtrædende vælgere indsamlet mere end 2400 underskrifter
i Ringkøbingkredsen på en tillidsadresse (åben erklæring), der
udtrykte fortsat støtte til J.C.
Christensens politiske arbejde.
Valgkredsen havde godt 3000
vælgere, og blandt underskriverne var foruden mange Venstremænd også vælgere fra Højre og
Socialister.
Også denne begivenhed tegnede Alfred Schmidt i Blæksprutten. Deputationen, der afleverede tillidserklæringen til J.C.
Christensen, udskiftede Alfred
Schmidt med en flok husdyr. J.C.
står velfornøjet på trappestenen
foran huset i Hee og glæder sig
over den tillid, der bliver vist
ham.
Selv om J.C. havde været minister i over 8 år, var det ikke glemt,
at han ”kun” var uddannet skolelærer og søn af en hedebonde.
Det enorme arbejde, han havde
lagt i at reformere og demokra-
Ringkøbingkredsen
Nogle få dage efter ”tordenslaget” sendte J.C. Christensen en
redegørelse om Albertisagen til
sin valgkreds i Ringkøbing. Han
takkede sine vælgere, for den
støtte han havde fået, og for ”alle
de milde blikke og trofaste håndslag”
han havde mødt i valgkredsen.
Postkort 1908 med teksten ”Helten fra Hee”.
37
peges. Den 2. oktober 1908 var
J.C. Christensen tilbage i Rigsdagen, hvor han holdt en lang
og følelsesladet tale, inden han
skulle forlade regeringsbænken,
og gå over i den anden side af salen til Ringkøbingbænken.
Postkort udgivet af Foreningen J.C. Christensens Hus i Hee. Billedet
viser en tegning af Alfred Schmidt i Blæksprutten 1909.
tisere det danske samfund, var
glemt.
Alt i medens dette foregik,
var det blevet besluttet, at J.C.
Christensen skulle indgive sin
dimission til kongen, og at
Niels Neergaard skulle være
ny regeringsleder. Dermed var
regeringen ”kastet på møddingen”, hvilket fik Otto Jensens
Forlag til at udgive et postkort, hvor regeringens medlemmer ligger som rådne æg
på møddingen. Men tegneren
(ukendt) har ”pyntet” noget
på historien ved at medtage Alberti og Ole Hansen, der begge var udtrådt af regeringen
nogle måneder før. Ja, selv forhenværende landstingsmand
Kolding-Hansen, som aldrig
havde været minister, er mellem de ministre, der er kastet
på møddingen.
Med J.C. Christensens godkendelse blev det De Moderates leder Niels Neergaard, der
skulle sætte en ny regering.
J.C. Christensen tog igen hjem
på ferie i Hee, hvor han gik på
jagt. Den 11.10.1908 fik han
et telegram fra Niels Neergaard, der meddelte, at han var
klar med en ny regering. J.C.
rejste til København, og den
12.10.1908, godt 2 måneder efter Alberti-katastrofen, trådte
han tilbage som konseilspræsident.
Niels Neergaard blev ny
konseilspræsident og forsvarsminister, men det blev snart
tydeligt, at Neergaard kun var
skyggeminister for J.C. Chri-
Regeringens dimission og
den nye regering
Den 12.9.1908 meddelte udenrigsminister Raben-Levetzau, at
han havde besluttet at udtræde
af regeringen. J.C. Christensen
mødtes med kongen, der krævede, at hele regeringen gik af. J.C.
Christensen indgav sin afskedsbegæring, men han fungerede,
indtil en ny regering kunne ud-
Postkort 1908 med billede af ”Et uheldigt kuld” (regeringen J.C.
Christensen), der er kastet på møddingen. Fra venstre: Sigurd Berg,
Anders Nielsen, J.C. Christensen, Peter A. Alberti, Enevold Sørensen, sagfører Jens Laurits Hansen, Raben Levetzau og Ole Hansen.
38
Postkort 1908 med billede af
den nye regering Neergaard.
Der var flere gamle kendinge i
regeringen. Som justitsminister
Svend Høgsbro, Landbrugsminister Anders Nielsen og kultusminister Enevold Sørensen.
Postkort 1915 med billede af Folketingssalen i Fredericiagade. Det
var i denne sal at J.C. Christensen den 2.10.1908 hold den berømte
tale, der afsluttede hans tid som regeringsleder. J.C. Christensen ses
ikke på billedet, men på talerstolen ses Klaus Berntsen og yderst til
højre Th. Stauning og Frederik Borgbjerg.
stensen, der fortsat var den
stærke mand i dansk politik.
Regeringens eneste opgave var,
at få lovene om forsvarets nyordning vedtaget .
J.C. Christensen krævede efter regeringens dimission, sine
gamle poster i partiet og i Rigsdagen tilbage. Han blev igen
valgt til Venstrereformpartiets
formand, til formand for Finansudvalget og til Folketingets næstformand. Han var tilbage, hvor han havde sluppet i
1901, og han havde fortsat den
afgørende indflydelse på den
politiske situation.
Mikkel ræv
I april 1909 var tegneren Alfred
Schmidt som sædvanlig i gang
med at lave nogle tegninger til
det stærk satiriske blad Klods
Hans. Alfred Schmidt havde i
årevis tegnet karikaturer af J.C.
Christensen og talrige andre politikere, men netop i april 1909
havde han bemærket, hvordan
de seneste voldsomme begivenheder havde sat sine spor på J.C.
Christensens ansigt. Det blide
engleagtige ydre og den lyse
hårtop havde forandret sig. J.C.
Christensen virkede klogere og
endnu mere snu end tidligere,
Postkort ca. 1908. J.C. Christensen besøger Alberti i Københavns
Politifængsel ved Domhuset på Nytorv ved juletid. Han har en pose
penge med og er ledsaget af ræven.
39
hvilket Alfred Schmidt tydeliggjorde ved at tegne en lille ræv
i lommen på J.C. Christensen.
Den lille ræv blev uhyre populær, og J.C. Christensens lille følgesvend blev en sand landplage.
Folk købte Klods Hans alene for
at se, hvor Alfred Schmidt nu
havde anbragt ræven.
Den første ræv blev tegnet
den 11.4.1909 og den 24.6.1910
afsluttede Alfred Schmidt historien med, at ræven udtalte: Farvel
Jens Christian, nu lusker jeg af, men
du ved, hvor jeg bor, og kender begge
mine Udgange – baade den til Venstre og den til Højre. En slet skjult
hentydning til at J.C. Christensen regerede hen over midten
i dansk politik, hvor også dengang magten befandt sig. Ræven
fandt også vej til postkort, ligesom flere andre tegnere brugte
Alfred Schmidts ræv i deres karikaturer (se DFT nr.6, side 16).
Regeringen Niels Neergaard
Tiden efter Alberti-katastrofen
blev særdeles hård og nærmest
umenneskelig for J.C. Christensen. Han blev hånet og nedgjort
og beskyldt for at have deltaget
i Albertis forbrydelser. Han var
syg og depressiv og isolerede sig
fra omverdenen. I avisen Politiken blev det kraftigt insinueret,
at J.C. var delagtig eller havde
haft kendskab til Albertis forbrydelser.
Om efteråret 1908 arbejdede
J.C. på at få finansloven gjort færdig, så han kunne komme hjem
til Hee. ”Kunne jeg forlade hele stillingen og slå mig til ro i Vestjylland
uden, at jeg derved fik skinnet imod
mig, ja så gjorde jeg det straks.” Således skrev J.C. i sin dagbog, men
han vidste, at en sådan handling
ville blive udlagt som en indrømmelse af hans medskyldighed.
I oktober 1908 sørgede J.C.
for, at Niels Neergaard blev
mundtligt orienteret om de
hemmelige samtaler, Kaptajn
L. Lütken havde ført med den
tyske generalstab, men Niels
Neergaard forstod ikke betydningen heraf, og fremlagde i
februar 1909 regeringens forsvarsplan, der omfattede de
omstridte fremskudte forter
Tegning i bladet Klods-Hans den 28.02.1909. ”Paa Forsvarsarenaen. Efter J.C. Christensens tale trykkede Neergaard og J.C. varmt
hinandens hænder.” J.C. Christensens manglende støtte til regeringens forsvarsplan blev af mange opfattet som ”en kniv i ryggen” på
Niels Neergaard.
ved København. Den 17.2.1909
meddelte J.C. under en forhandlingen i Folketinget, at
Venstrereformpartiet
ikke
kunne støtte de fremskudte
forter, fordi de var vendt mod
Tyskland. Niels Neergaards
forsvarsplan blev nedstemt, og
dermed var splittelsen mellem
de to regeringspartier (Ven-
strereformpartiet og Det Moderate Venstre) åbenlys.
I april forelå militærudvalgets betænkning, der gik imod
regeringens forslag om fremskudte forter. Ved valget den
25.5.1909 led Venstrereformpartiet et svidende nederlag.
De mistede 20 mandater, men
Neergaard ville trods alt blive
siddende. J.C. Christensen tog
hjem til Hee, da han var stærkt
plaget af sygdom og depressioner. Han havde lidt den store
sorg at miste et barnebarn, og
hans datter Karen var blevet
indlagt med difteritis.
Den manglende enighed
mellem Neergaard og J.C.
Christensen blev også udtrykt
på postkort. Her udtrykt i et
dobbeltmotiv hvor de to holder hinandens hænder, men
samtidig danner rammen om
et dødningehoved.
ard som et mistillidsvotum, og
den 31.7.1909 indgav han sin
afskedsbegæring.
Venstrereformpartiet
blev
sprængt, og kongen bragte på
bane om J.C. skulle forlade Rigsdagen, hvilket J.C. ville acceptere,
såfremt kongen offentligt ville
meddele, at han havde tvunget
en folkevalgt ud af Folketinget.
Men kongen faldt til ro og arbejdede videre med andre løsninger
på krisen.
Under de mange og lange
forhandlinger var der, som ny
regeringsleder, blevet peget på
den aldrende lensgreve Ludvig
Holstein-Ledreborg, som J.C.
havde vraget ved systemskiftet i
1901. Holstein-Ledreborg skulle
gøre det muligt at sætte en regering med deltagelse af både J.C.
Christensen og Niels Neergaard.
J.C. skulle have den afgørende
post som forsvarsminister i den
Forsvarslovene og regeringen
Holstein-Ledreborg
Postkort 1909 med J.C. Christensen og Niels Neergaard omkring et ”dødningehoved”.
Tilbage på Rigsdagen tilbød J.C.
Christensen Niels Neergaard, at
landbefæstningerne kunne opretholdes til 1922, men forterne
skulle opgives. Ved en ny afstemning i Folketinget den 21.7.1909
blev regeringens forslag igen
nedstemt, og J.C. meddelte Neergaard, at Venstrereformpartiet
ikke ville stille flere mæglingsforslag. Det opfattede Neerga40
Postkort udgivet af Foreningen
J.C. Christensens Hus i Hee. Billedet viser en tegning af Alfred
Schmidt i Klods-Hans den 1.
august 1909 og med teksten
”Det 4de og sidste udvalgsmøde”. Det er Forsvarsudvalget
der hentydes til. Alfred Schmidt
har tegnet J.C. Christensen med
et landligt og troskyldigt ydre,
men med et snedigt indre.
Postkort 1909 med billede af
regeringen Holstein-Ledreborg.
Det vakte stor opstandelse, at
J.C. Christensen kun et år efter
Alberti-katastrofen igen sad i
landets regering.
nye regering, hvis eneste opgave
skulle være at få forsvarets nyordning gennemført.
Regeringen Holstein-Ledreborg blev udnævnt den 18.9.1909,
og kun 4 dage senere fremlagde
J.C. Christensen et revideret lovforslag, der som et kompromis
bevarede to af de fremskudte
forter. Alle i Rigsdagen vidste,
at det var sidste chance for at få
forsvarslovene igennem, og den
25.9.1909 – efter 10 års stridigheder – blev lovene vedtaget i
Folketinget.
Da Rigsdagen igen var samlet
den 18.10.1909, tog J.C. Christensen sin afsked som forsvarsminister, da han havde udført
den opgave, han var blevet tildelt
i regeringen Holstein-Ledreborg.
Nogle få dage senere, udnyttede
De Radikale en ubetydelig stridighed mellem konseilspræsi-
denten og Højre, til at fremsætte
et mistillidsvotum til regeringen. Holstein-Ledreborg indgav
sin afskedsbegæring, og den
28.10.1909 tiltrådte ministeriet
Zahle (Det Radikale Venstre),
som mindretalsregering med
kun 20 mandater i ryggen, men
støttet af socialdemokraternes
24. Regeringen Zahle sad kun i 9
måneder, og det eneste den udrettede var at få J.C. Christensen
og Sigurd Berg slæbt for rigsretten.
Afslutning.
Dette er muligvis den næstsidste
artikel om J.C. Christensen. Jeg
ved ikke om der er nogen der læser artiklerne eller om de falder i
læsernes smag. Måske er det for
langt fra filatelien? Kommentarer og supplerende oplysninger
modtages gerne, så hold dig ikke
tilbage hverken med ris eller ros.
Steffen Riis e-mail:
steffenriis@privat.dk.
MIT FRIMÆRKE
Montgomery
Hermed et forslag til en række
små-indslag i bladet – med titlen
„Mit frimærke“.
For at give et eksempel, har jeg
her skrevet om det, som virkelig
er MIT frimærke:
Da Montgomery den 12. maj
1945 kom til København, blev
han modtaget af enorme menneskemængder. Som 12-årig knægt
tog jeg ind til Københavns rådhusplads halvanden time før,
han skulle komme. Og det var
heldigt, for jeg kom til at stå meget heldigt med udsigt over mod
rådhustårnet.
Så kom han endelig ovre fra
lurblæserne og i første omgang
kunne jeg næsten ikke se andet
end vinkende arme. Men da han
passere, hvor jeg stod, kunne jeg
i 5 til 10 sekunder se ham, og
da med rådhustårnet som baggrund.
En mand ved
siden af mig tog
da et fotografi,
og jeg nåede at
tænke, at det
ville jeg også
gerne
have
kunnet, men
det var jo næsten umuligt
at få film under krigen, så
den mulighed havde jeg ikke.
Det viste sig, at manden ved
siden af mig var pressefotograf,
og hans foto kom i avisen. Og
50 år efter udsendte postvæsenet
netop dette fotografi som frimærke. Jeg kom derfor, som kun
dem lige omkring os, til at opleve Montgomery netop, som på
frimærket – med hånden hævet
til hilsen og med rådhustårnet i
baggrunden.
41
Derfor har
dette
mærke
altid været MIT
frimærke.
Steffen Hartby
Langelands
Frimærkeklub
Opfordring!
På redaktionen
syntes vi Steffen Hartbys ide
er rigtig god og vi vil derfor
gerne opfordre dig til at fortælle om et frimærke du har
et særligt forhold til. Vi skal
også låne frimærket, hvis du
ikke selv skanner det. Send
din historie til Torben Lethraborg, pr. post eller på
mail: tl@danfil.dk.
MIT FRIMÆRKE
S.S. Raceland
Ø-staten eller „frimærkestaten“
St. Vincent & The Grenadines
udsendte i 1996 to mini-blokke
med dampskibe som motiv. Et af
mærkerne var med S.S. Howich
Hall – der efter en omskiftelig
tilværelse blev navngivet S.S.
Raceland for sluttelig, under sejlads med Konvoj PQ13 fra Island
mod Murmansk i det daværende
Sovjetunionen, at blive sænket
af et tysk bombefly den 28. marts
1942 omkring kl. 12 på positionen 72 40N 20 20E.
Der var en besætning på i alt
45. 13 af dem overlevede og af
disse 13 fik 5 amputeret deres
ben på grund af forfrysninger
under deres ophold i redningsbåde. 8 havnede i tyske krigsfangelejre for civile. Af disse 8 blev
6 løsladt efter nogen tids ophold
der, og de to sidste, amerikanske
statsborgere, først efter krigens
afslutning.
En af mine onkler, Eskild Ditlev Lauth, født den 20. oktober
1918, mistede livet ved forliset.
Ditlev, som vi kaldte ham, var
chefkok på skibet. Ud over ham
var der 5 danske statsborgere i
besætningen: Matros Georg Godfredsen, født i 1920, fra Svendborg. Overlevede. Maskinmester
Anders Peter Iversen, født 16.
april 1904, fra Århus. Letmatros
Paul Steen Jensen, født 1. juli
1922, København. Tidl. skoleskibet „Danmark“. Maskinmester
Rasmus Mortensen, født 6. juli
1892 og 2. maskinmester Svend
Aage Svenningsen, født 10. december 1901.
S.S. Howick Hall blev søsat
den 1. oktober 1910 i Glasgow.
Skibet blev benyttet til fragtsejlads mellem Nordamerikas østog vest-kyst, og indtil Panamakanalens åbning i 1914 sejlede
det syd om Cap Horn. I 1917-19
var skibet udlejet til den ameri-
kanske stat. I 1929 solgte rederiet skibet og det blev lagt op i
en havn ved New York. I januar
1935 blev skibet solgt til et italiensk rederi og fik nu navnet S.S.
Ircania. Skibet blev nu blandt
andet brugt til transport af
krigsmateriel fra Italien til havnen Massowah i det daværende
Abbesinien.
Den 6. juni 1940 anløb skibet
havnen Jacksonville i USA for at
laste skrot, men da Mussolini den
10. juni 1940 erklærede Frankrig
og England krig, fik kaptajnen
besked om at forblive i havnen.
På grund af de politiske spændinger mellem USA og Italien,
fik kaptajnen ordre hjemmefra
til, på et givet signal, at forberede sabotage på skibet. Den 28.
februar 1941 kom ordren til, at
besætningen nu skulle ødelægge
skibet, men dagen efter, den 1.
marts 1941, blev skibet bordet
af FBI, der anholdt hele besætningen. Den amerikanske stat
overtog skibet og begyndte at
udbedre skaderne.
Skibet blev nu navngivet S.S.
Raceland og udlejet til rederiet
„South Atlantic Line“. Først i januar 1942 sejlede skibet til Norfolk, hvor det kom i tørdok, og
efter dette sejlede skibet nordpå
med Halifax i Canada som endemål, idet det i forskellige havne
blev lastet, så lasten til slut bestod af 36 kampvogne, der stod
i kasser på dækket, og i øvrigt
flyvemaskiner, lastbiler, malmknusere, våben, fødevarer, læder,
sprængstof, kemikalier – blandt
andet karbid – og nitroglycerin,
der var i tønder og surret fast til
rælingen.
S.S. Raceland sejlede i konvoj
SC69 til Glasgow og derfra til
opsamlingshavnen Lock Ewe.
Som del af konvoj PQ13 sejlede
det den 11. marts til Hvalfjord
42
i Island og derfra den 20. marts
1942 sammen med 16 andre skibet mod Murmansk i det daværende Sovjetunionen.
En storm den 25. marts 1942
splittede konvojen, og da S.S.
Raceland samtidig fik motorproblemer, kunne det ikke følge med
konvojen. Den 28. marts 1942
klarede vejret op og omkring kl.
12 blev S.S. Raceland observeret
og angrebet af tyske bombefly. Et
par bomber traf 15-20 meter fra
skibet og detonationen trykkede
skibssiden ind, så vandet fossede
ind i motorrummet. Der blev
straks sendt SOS-signal.
Kaptajnen, den norskfødte
Sverre Brekke (dansk gift og bosat i Hellerup) beordrede mandskabet i bådene. Der var to store
redningsbåde, en med plads til
15 (nr. 1) og en med plads til 18
(nr. 2) samt to aluminiumsjoller
med plads til 6 i hver. Kaptajnen
tog selv plads i en af jollerne.
Mellem de 12 i jollerne var min
onkel, Ditlev, letmatros Paul
Steen Jensen samt messemanden
Nicolaj Odijk, hvis lig drev i land
på en lille ø nordvest for Cap
North den 17. maj 1942.
Redningsbåd nr. 1 drev i land
i Sørsandefjord på den norske ø
Sørøya den 1. april 1942. Af de
15 var 7 døde af kulde og udmattelse undervejs. De 8 blev i første
omgang plejet hos de norske beboere og siden overtaget af tyske
myndigheder, der transporterede dem til Tromsø, hvor de blev
indlagt på et militær hospital
og en af dem fik amputeret bege
ben, idet han i søvne var kommet til at stikke sine følelsesløse
ben i et bål, de havde haft tændt
på stranden, hvor de drev ind.
Han havnede senere i en tysk
fangelejr. 2 af de overlevende, 2
nordmænd, blev løsladt i juni
1942. 2 danskere – Mogensen
og Godfredsen – blev
efter hospitalsophold sendt til
en fangelejr for civile i nærheden
af Hamborg og i oktober 1942
sendt hjem til Danmark. 2 amerikanere kom i samme krigsfangelejr og blev først løsladt efter
krigen.
Redningsbåd nr. 2 med de 18
ombord drev først i land den 6.
april 1942. Under turen – hvor
der var storme med vindstyrker
på 30 m/s og kuldegrader af
samme størrelse – var 15 døde
og 11 af dem havde fået en ”sømandsgrav”. Blandt de døde var
danskerne maskinmester Anders
Peter Iversen og maskinassistent
Svend Aage Svenningsen.
Redningsbåden drev i land på
en lille klippeø i øgruppen Auvær
og blev – ved et mirakel – reddet
af nogle norske fiskere og bragt
til Tromsø, hvor 3 af dem fik amputeret benene på grund af forfrysninger. En englænder kom i
tysk krigsfangelejr, hvor han fik
amputeret begge ben og hjemsendt med Røde Kors den 16. ok-
tober 1943. En svensker, der
også fik begge ben amputeret,
var i tysk fangelejr til april 1943,
da han blev sendt hjem til Sverige. En norsk matros endte på et
tysk militærhospital, hvorfra det
lykkedes hans familie at få ham
overført til et norsk hospital og
siden løsladt. En polsk-amerikaner blev hjemsendt under krigen
som invalid. En norsk hovmester
havnede i en tysk fangelejr, hvor
han blev holdt i 21 måneder.
Jeg har arbejdet på denne sag
side 2000, hvor mine venner
skaffede mig en del materiale,
nogle bøger om 2. verdenskrig og
dette kombineret med Internet
skaffede mig mange oplysninger, men det store gennembrud
for mig kom, da jeg i efteråret
2004 via Siri Laxsons internetsider (www.warsailors.com) kom
i forbindelse med hollænderen
Jos Odijk, der ligesom jeg havde
mistet en onkel ved forliset.
Siden er vi – igen via Internet
– kommet i forbindelse med 2
nordmænd og 2 svenskere, der
ligesom os havde mistet slægt-
ninge. Udover disse forbindelser
har jeg været i forbindelse med
personer, myndigheder og organisationer i USA, Canada, Island, Norge, Polen og Tyskland
og har mødt meget forståelse
og fået meget hjælp. Nogle af
mine slægtninge, Torben Lauth
på Mors, Ib Vartoft i Aalborg og
specielt den i frimærkekredse
kendte Willy Lauth fra Lemvig og
min kones fætter Steffen Hartby
på Langeland har været utrættelige i deres søgen for mig.
I efteråret 2005 fandt Jos
Odijk ud af, at der var udgivet
et frimærke med S.S. Howick
Hall – det senere S.S. Raceland.
Frimærket var på en mini-blok
fra ø-staten St. Vincent & The
Grenadines og var udsendt i
1996, nævnt i frimærkekataloget ”Watercraft Philately”, juliaugust 1997. Vi søgte bege efter
selve frimærket uden held og
min fætter Willy Lauth i Lemvig,
der har mange internationale frimærkeforbindelser, søgte også
forgæves, mens det i december
2008 lykkedes Steffen Hartby via
Internet at finde en frimærkehandler Mark O‘Neil (www.philatelicsupplies.co/shps.rtf) der
havde blokkene – 2 stk., med i
alt 12 forskellige dampskibe – til
salg. Jeg bestilte 2 sæt og fik det
første hjem lige inden julen 2008
og det andet sæt kom i midten af
januar 2009. Det tog os altså næsten 4 år at finde mærket.
Det siger sig selv, at dette frimærke har en helt speciel betydning for mig. En forstørrelse af
frimærket hænger i dag på min
væg. Det er virkelig blevet ”mit
frimærke”.
Leif Myrhøj, Fejø
TYSKLAND på min hjemmeside
www.ohfrim.dk
sælges med 50% rabat på de nuværende priser.
Gælder alt Tyskland med områder, herunder Berlin og Vesttyskland.
Meget luksus Danmark på hjemmesiden.
OH Frimærker, Østre Hovvej 58, 4520 Svinninge
Tlf. 5927 7477. Mail ohfrim@ohfrim.dk
43
DANSKE BOGTRYKSHÆFTER
3. DEL
Danske frimærkehæfter
i bogtryksperioden - III
Af Frits Jørgensen
Århus
Fortsat fra DFT 5/2008 side 44
Varianter
Varianter er et stort problem.
Hvad er forskellen på en variant
og en fluelort. Der er desværre ingen fast grænse, men en fluelort
har trods alt også en vis berettigelse. Når man går over i pladning af mærkerne, kan de vise
sig at være til stor støtte, men det
er ikke det samme som at de har
samlerværdi. Jeg vil ikke her gøre det store ud af varianter, men
dog omtale nogle få og også vise
gengangere. Jeg har omtalt nogle
varianter ved de første mærker,
nu vil jeg så gå alle igennem med
undtagelse af KKKK mærkerne.
Jeg vil senere gennemgå disse, da
jeg har pladet de fleste af dem
Som omtalt under Hafnia/
Fig. 41 - „Streg på K i Danmark“
Fig. 42 - „Streg på 2. hjerte til venstre“
Fig. 40 - udfyldt halerod på løve
til venstre
Danske Phønix findes: ”Udfyldt
halerod på løve til venstre” (se
fig. 40). Denne fejl går igen i de
fleste 5 øres reklamemærker. Jeg
har fundet den i Mohawk, Berlingske Tidende, Galle & Jessen
og Alfred Benzon Sodapastiller.
På 5 øre findes også varianten
”Streg på K i Danmark” (se fig.
44
41). Denne har jeg fundet på
Galle & Jessen og A B Sæber.
På 10 øre findes en variant
”Streg på 2. hjerte til venstre”
(fig. 42). Denne variant findes
også i de fleste 10 øre fra frimærkehæfter. Jeg har fundet den i
Chevrolet emblem, Galle & Jessen, Rundskuedag 1930 som
sammenhængende i Illustreret”
(fig. 44).
I Galle & Jessen mærkerne
findes bl.a. ”G&J i skorstenen afskåret nedad til venstre” (fig. 45)
og ”streg ind i G, så det ligner et
6-tal” (fig. 46). Disse findes i alle
G&J arkene.
I 10 øres Chr. X G&J findes
10 øren med ”spidst øjenbryn”
(ikke afbildet).
Fig. 43 - punkt mellem I og København
Fig. 44 - „st sammenhængende i Illustreret“
Fig. 47 - „streg mellem na i journalist“
I Rundskuedagen 1931 findes
i såvel 5 øre som 10 øre ”Streg
mellem na i Journalist” i nr. 21
i arket (fig. 47) og ”Klumpfod
på R i Rundskue” i nr. 58 i arket
(fig. 48).
Fig. 45 - „G&J i skorstenen afskåret nedad til venstre“
Fig. 46 - „streg ind i G i G&J så det ligner et 6-tal“
Fig. 48 - „Klumpfod på R i
Rundskuedagen“
nr. 42 i arket. I Rundskuedagen
1931 som nr. 49 i arket, hvilket
viser en anden placering af søjlerne med frimærker. I 1930 som
første søjle, i 1931 som tredje
søjle.
I Danske Phønix med ”punkt
Dette var lige en hurtig gennemgang af varianter. Der findes
mange flere, men støt jer evt. til
N. F. Olsens bog om ”Danmarks
bogtrykte
bølgeliniemærker”.
Der kan være enkelte fejlplaceringer, men den er en god støtte.
God jagt, det er arbejdet værd!
mellem I og København” (fig.
43).
I Berlingske Tidende findes en
”hvid streg i det første d i Tidende” (ikke afbildet).
I Illustreret Familie Journal
findes alle 4 værdier med ”st
45
Der findes nogle tête-bêche reklamemærker og også nogle marginalnumre. De stammer fra 4 ark 5
øres og 4 ark 10 øres, som Folmer
Svendsen fik udleveret 20/11 1935
efter ansøgning. Det drejer sig om
fabrikation 454 Galle & Jessen med
og uden Børnenes Kontor.
Pladning af K.K.K.K.
Med hensyn til pladning kan jeg
sige, at jeg selv har arbejdet med
en sådan med hensyn til mærkerne
fra K.K.K.K. hæftet. Derfor vil jeg
komme med nogle bemærkninger
om trykningen af reklamemærkerne
til disse, som kan være til nytte, hvis
man forsøger at plade andre reklamemærker. Da jeg har fået en del
kritik med hensyn til, at jeg har anvendt benævnelserne A, B, C, D og så
videre for de forskellige 6 blokke, vil
jeg her give en bedre redegørelse:
A: 1-2-3 og 11-12-13
B: 16-15-14 og 6-5-4
C: 8-9-10 og 18-19-20
Og så videre
Årsagen til at jeg bruger bogstaver
er de omvendte blokke i midten af
arkene, da dette ikke ser godt ud, at
mærkerne sidder på hovedet i samlingen. Ydermere når man studerer
den enkelte blok vil man altid vende
den retvendt. Da man ikke ved, at
den har siddet omvendt i arket.
Ved fremstillingen af arkene med
7 og 1 øres mærkerne er anvendt 2
trykplader med henholdvis 30 galvanoer med 7 øres og 30 galvanoer
med 1 øre, i alt 60 af hver.
Filatelister, som N.F. Olsen og
andre, som har studeret bogtrykte
bølgeliniemærker i tidens løb har
undret sig over de mange varianter,
som kunne findes i 1 øre orange fra
disse hæfter. Forklaringen på, at
der er så mange varianter er, at der
netop er brugt 60 galvanoer i stedet
for de tidligere antagne 30, fordi der
som nævnt er 2 plader.
Da jeg undersøgte de 4 ark med
KKKK reklamer, som Postmuseet
har, fandt jeg ud af, at de 3 er fra
plade I og den ene fra plade II.
Reklamemærkerne med billedet
af en kulminearbejder er fremstillet ud fra matricer med 10 mærker
i en lodret række, hvoraf der i alt er
46
fremstillet 8 lodrette rækker til trykning af den gulbrune farve og 8 lodrette rækker til trykning af den sorte
farve. Dette ses tydeligt af, at mærkerne med arkplaceringerne som
nr. 1, 8 og 96 alle har matricefejlen
”knop på hagen”.
Ved trykningen blev kun anvendt
6 af hver (dvs. 2+2 i reserve). Disse
6 blev anbragt i 2 forme med hver 3
lodrette rækker til trykning af den
gulbrune farve og 2 forme med hver
3 lodrette rækker til trykning af den
sorte farve. Således leverer fremstillingsmåden af trykpladerne til fremstilling af mærkerne endnu et bevis
for, at der har været anvendt 2 trykplader til produktionen.
Da jeg så skulle til at undersøge
de tre andre værdier, fandt jeg hurtigt ud af, at reklamemærkerne på
alle 4 værdier er trykt med de samme plader, således at jeg ved at finde
de samme fejl på reklamemærkerne
kunne placere blokkene på de andre.
Endnu et hjælpemiddel er hvid eller
farvet rand, og endnu et godt hjælpemiddel er omvendt kamtakning,
dvs. stor tak øverst på mærket, da
disse altid er fra midterste række.
På siderne her viser jeg så en skematisk opstilling af resultatet.
Til slut viser jeg så et par sider fra
min samling. Som I ser, har jeg i så
vid udstrækning som muligt indsat
en ubrugt og en stemplet 6-blok
af hver. Bemærk varianten M og A
sammenhængende i 1 øre orange,
som er 1 gang i plade I som nr. 60 i
arket og 2 gange i plade II som nr. 40
og nr. 84. På de viste sider kan man
se plade II nr. 40.
Reklamehæfter i andre lande
Nu lige et par ord om andre landes reklamehæfter, f.eks. Frankrig,
hvor der er 2 tiblokke med reklamer
over øverste række og under nederste række. Som noget helt specielt
udkom i 1929 et hæfte med Jeanne
d’Arc og reklame for osten ”La Vache qui rit” (koen der ler), men da
Vache også kan betyde tøjte, vakte
det stor forargelse, at man kaldte
Jeanne d’Arc en tøjte og produktionen blev indstillet.
Sydafrika lavede 6-blokke med reklamer som Frankrig. England lavede hæfter med 6-blokke såvel med,
som uden reklamer selv i samme
hæfte.
47
Italien udgav i 1924 mærker med
reklamevedhæng, som var utakkede
mellem mærke og reklamevedhæng,
men på grund af indsigelse fra UPU
måtte de forsøgsvist indførte mærker med reklamevedhæng allerede
fra den 27/8 1925 erklæres for ugyldige til frankering.
Sammenlign dette med sidste udgave af General Motors hæfterne,
hvorefter danske hæfter på forsiden
blev påført ”Reklamemærker må ikke anbringes på adressesiden af forsendelser til udlandet.” Dette førte
til, at der var nogle, der, når de skrev
til udlandet, kamuflerede reklamemærkerne ved at sætte frimærker
over disse.
Belgien har udgivet mange forskellige mærker med reklamemærker med mange forskellige reklamevedhæng fra 1927 frem til anden
verdenskrig. De har også solgt helark, der var fremstillet til hæftefabrikation
Afslutning
Dette var en gennemgang af danske bogtrykte frimærkehæfter samt
et eksempel på pladning af KKKKmærkerne. Dette er kun en lille begyndelse. Der er meget at undersøge
endnu. Der findes f.eks. mange varianter, således at man for adskillige
mærkers vedkommende også vil være i stand til at lave arkrekonstruktioner. Ja, alt i alt et område, hvor der
er mange studiemuligheder, der kan
give megen glæde gennem nyopdagelser. Men prøv selv at gå i gang
med et sådant arbejde, thi hvert lille
skridt er fremgang for vor viden.
Hæfterne er også interessante for
motiv- og temasamlerne med såvel
reklamemærkerne som mellemsiderne i frimærkehæfterne. Det har
også resulteret i at Frode Vesterby
Knudsen har udgivet ”De danske
frimærkehæfter” med alle mellemsider. Bemærk også, hvordan reklamerne ved frankostempler er ved at
komme på mode i tema og motivfilatelien. Det er en gentagelse af reklamehæfterne: man begynder først,
når en stor del af materialet er væk.
Til slut vil jeg rette en tak til de
mange såvel samlere som handlere,
som har vist velvilje med hensyn til
råd, oplysninger og gennemsyn af
materiale. En særlig tak til Post- og
Telegrafvæsenet ved blanketforval48
ter A. E .Rasmussen og Erik Jensen,
Post- og Telemuseet, som med stor
velvilje har bidraget til at samle
ovenstående oplysninger
Illustrationerne side 6-9 i rammer på
de grå sider viser pladefejl på de to forskellige plader. Først vises blok A, som er
pos. 1-2-3 samt 11-12-13 i arket i plade 1
(for reklamegalvanoerne), dernæst vises
blok A for plade 2. Dernæst følger Blok
B, som er pos. 16-15-14 og 6-5-4, fordi
blokken er vedt på hovedet, igen både for
plade 1 og 2‘s vedkommende. Dernæst
følger blok C (pos. 8-9-10 og 18-19-20)
- 7. lodrette række er jo blanke.
Rækkefølgen er så blok D-E-F i næste
vandrette 20-blok, G-H-I, J-K-L samt til
sidst M-N-O.
Se eventuelt figur 9 på side 12 i DFT
2/2008, hvor et helark er afbildet.
Artikelserien er hermed afsluttet -1.
del blev bragt i nr. 2/2008, s. 8-14, 2.del i
nr. 5/2008, s. 34-44.
2 plancher fra samlingen - til venstre blok F i plade 1 for reklamegalvanoerne - til højre blok F plade 2
49
SPØRGEKASSEN
Masser af prikker og 50 kr der blev væk
Af Ib Krarup Rasmussen
Først vil jeg bringe de reaktioner,
der har været fra lsæerne på bidrag i sidste nummer.
Bruno Nørdam oplyser om
1-øres mærket, der er overtrykt
med „1. juli 1926 - 100 øre“, at
det stammer fra Odense Filatelistklub. Til en sammenkomst i
klubben 1. juli 1926 solgtes det
overtrykte mærke som adgangsbillet. Han henviser til sin artikel
i Frimærkesamleren nr. 2 marts
2005.
Mærket med Egon og Karla
(AFA 1551) har bevirket en del
henvendelser. John Andersen,
Amager, har fundet 4 stk. og han
kender to i klubben, der har 3
hver. CFG Hansen på Frederiksberg har også fundet en.
Indlevereren Asbjørn Drejer
fra Stubbekøbing har fået en
officiel forklaring fra frimærketrykkeriet:
„Efter din forklaring på, hvordan frimærkerne i de hæfter, du
har købt, ser ud, må jeg konkludere følgende: Der er tale om
en fejlplacering af den grønne
skabelon, som overfører farven
til cylinderen. Den er ikke kommet højt nok op i forhold til
gravuren på cylinderen. Derfor
mangler både Karlas permanent
og Egons bowlerhat. Hvis du
bruger en tilstrækkelig stærk lup
og under kraftig belysning, må
det være muligt at skelne den
grønne farve i de sorte værdital.
Jeg beklager, at disse mærker er
sluppet igennem vores kvalitetskontrol. De burde være lagt ud
til makulatur“.
I sidste nummer nævnte jeg,
at der var fundet et hæfte „Vinterbær“ hvor miniarket med 4
stk. 5,50 kr. manglede, men hvor
der til gengæld var to miniark
med de fire værdier sammentrykte. Nu har Svend Kristensen,
Silkeborg, til gengæld fundet et
hæfte, som indeholder to ens miniark kun med 5,50 krs mærket.
Er der flere tilsvarende.
Bjarne Wiklund, Struer, har
indsendt en farvekopi af AFA
1258. Men selv om jeg ikke har
50
haft originalmærket til rådighed
men kun en farvekopi, er det
meget tydeligt at mærket totalt
mangler den røde farve. Han
skriver, at han købte mærket på
posthuset i Struer, klæbede det
på en konvolut, men syntes, at
det så så underligt ud, at han
gemte det i stedet.
I England gør man meget ud
af manglende farver i billedmærker. Har andre i Danmark set
dette eller andre mærker med
manglende farver. Jeg hører gerne fra jer.
Aksel Bundgaard, Roslev, har
også fundet et mærke, der mangler noget. Men det er Norge,
AFA nr. 1098 - 50 kr. - som helt
mangler værdiangivelsen. Dette
mærke er faktisk optaget i Norgeskataloget, hvor 2008-udgaven anfører, at der er kendt 71
eksemplarer - nu kan vi så skrive
72. Værdien er den nette sum
af 4000 norske kr. Umiddelbart
kender jeg ikke oprindelsen af
mærket, men hvis læserne ligger inde med oplysninger om ,
hvordan det kan lade sig gøre at
udsende moderne mærker uden
værdiangivelse hører jeg gerne.
England har iøvrigt et tilsvarende eksempel. 2 punds mærket
fra 2003 - AFA nr. 2329a findes
uden £ -tegnet. Dette er opført
i AFA og mærket findes i hvert
andet ark, som nr. 1 i 18. række.
Da mærket er trykt i ark a 200
mærker - først vises AFA nr. 59
- Fr. VIII 100 øre. I 6 blokken har
mærke nr. 4: „Plet i M“, som vises nedenfor.
uden portoovertryk. I højre værdicirkel er egebladets kvist forlænget ind i værdicirklen Arne
har ialt 4 eksemplarer af denne.
Hvad er placeringen?
stk. er det så 1 ud af 400 mærker,
som har omtalte mangel. Hvis en
af læserne ligger inde med et eksemplar, vil jeg gerne låne det til
fremvisning i disse spalter.
Fra Arne Henrik Bjerg, Skanderborg, har jeg fået en række interessante ældre varianter. Den
første er på Chr.X 7 øre orange,
som er et yderst interessant mærke i almindelighed. På grundlag
af en trykplade til 5 øre grøn har
man kopieret en ny trykplade. 7
øres værditallene er stemplet ned
i hver enkelt mærke. De er derfor
placeret forskelligt fra mærke til
mærke. En række grundpladefejl
fra 5 øre går igen, og en række
nye er kommet til. Jeg har ikke
checket litteraturen, men Arne
viser her en tydelig pladefejl i
det midterste mærke: hvid plet
under højre X foroven. Bemærk
overtrykket har matricefejl „afskåret P foroven“ som er placeret som nr. 19, 23, 30, 80 og 96.
(Henvisning: se min artikel i
DFT nr. 2/2001, side 63). Da det
ikke kan være nr. 30 eller nr. 80
(og faktisk heller ikke nr. 96) er
der kun 2 placeringsmuligheder
tilbage - nr. 19 eller nr. 23. God
jagt!
Fra samme indleverer har jeg
fået et eksemplar af AFA 140
med variant: „Stor knop på R i
Danmark“. Der er 5 eksemplarer
ialt. Denne udgave er mig bekendt aldrig beskrevet nærmere.
Der er noget at tage fat på. Kender læserne varianten.
Arne har også sendt eksempler på varianter i kobbertrykte
Arne Henrik Bjerg har også
indsendt et andet eksemplar
af AFA 98, denne gang mærket
51
Andre eksempler er AFA 58
med følgende varianter: „Plet i
højre 5-tal“, „Venstre 5-tal afskåret“ og „Brud under Fr. VIIIs monogram“. Er der specialister i Fr.
VIII, som har kommentarer?
RUBRIKANNONCER
Annoncer indsendes i brev til redaktionen - DFT, Henrik Thomsensvej 32, 3460 Birkerød - eller pr. email til:
danfil@danfil.dk. Medlemmer af Danmarks Filatelist Forbund (dette indbefatter også abonnenter) har ret til 5
gratis miniannoncer pr. år. Ikke-medlemmer kan tegne annoncer ved indsendelse til redaktionen af tekst samt
indbetaling af kr. 50 pr. annonce pr. indrykning pr. gang - annoncen må maksimalt fylde 10 linier ellers tæller
den som 2 eller flere. Husk at skriv hvor mange gange annoncen skal indrykkes ellers bliver det tre gange!
Betaling kan ske til giro 9 34 01 06 - korttype 01 eller ved bankoverførsel til reg.nr. 3001 kontonr. 9340106
OBS! Medlemmer af DFF har ret til fem gratis miniannoncer i DFT pr. år
Tegn abonnement - så har du gratis annoncering!!
KØB
Bygningsserie – den tyske bygningsserie 1948 søges til specialsamling.
Jeg søger bundter, partier, arkrester,
samlinger og andet med tilknytning til
denne serie. Lars Runebøll, tlf. 6261
1498 – email: lars@runeboell.dk
Posthistorie Falster - alle former for
forsendelser med nummerstempel
128, anvendt i perioden 1872-1875
Nykøbing F indleveringskontor købes.
Send kopi samt pris til Stig Jakobsen,
Lindevej 1, 4863 Eskilstrup eller mail:
linevej1@hotmail.com
Færøerne postfrisk købes til 25% af
pålydende. Ligeledes købes samlinger/partier af stempelmærker og jernbanemærker. Thomas Mørkeberg, tlf.
7572 3160 - moerkeberg@email.dk
Limløse ustemplede England, Sverige,
Tyskland (euro), Færøerne købes kontant, evt. i bytte med postfrisk Færøerne, Grønland, Danmark. Tlf. 4029
9550 - email: claus.n@dsr.kvl.dk
Frimærker stemplet med tydelige
stempler fra: Frøstrup, Vesløs, Vust,
Klim, Bonderup, Fjerritslev, Hjortdal, Tranum, Skovsgaard, Øland,
Brovst, Halvrimmen, Arentsminde,
Ø.Svenstrup. God pris. Bjørn Nørskou, Postboks 10, 9460 Brovst. Tlf.
9823 1775
Britisk Indien & Hong Kong: stemplede frimærker, breve, helsager, postkort med Victoria, Edward og George
med helt eller delvis læsbare stempler
søges til stempelsamling. Køb eller bytte. Også større partier/lots
har interesse. Thomas Ringtved, tlf.
3190 0834. Mail: thomasringtved@
hotmail.com
Søges: ædre forsendelse adresseret til
Lipkesgade, København. Ib Pedersen.
E-mail: ib.pedersen@mail.tele.dk
Danske varianter fra AFA 32. Stemplet og postfrisk AFA/SAVA/Qvist ønskes. Evt. bytte med andet. Denborg,
Box 31, 3520 Farum. Tlf. 4495 2420
Danmark - frimærker med retvendte
stempler købes - tlf. 3582 9117
Danske tjenestehelsager søges.
Gerne hele samlinger. Johnny Barth,
Nivåvænge 25, 2990 Nivå. E-mail:
barth@post3.tele.dk
Færøerne - til min samling af Færøerne under anden verdenskrig mangler jeg bl.a. brev med provisorierne
sendt fra Færøerne til Danmark. Censurbreve til og fra Færøerne købes.
Dubletter af Færømateriale sælges
på www.faroestamps.dk. Kontakt på
e-mail: steen@faroestamps.dk eller
brev. S.J.Petersen, Karlstoftevænget
55, 4970 Rødby.
Rumænien fra før 1945 søges - klassiske udgaver, breve og andet materiale
i rimelig kvalitet søges. Også gerne
sjældne og dyre objekter. Finn Degn,
Lindbjerg 20, 6200 Aabenraa. Tlf.
7462 8533
Garantfondsmærker vedr. Land og
Folk og Arbejderbladet søges. Ligeledes oplysninger om fonden og mærkerne. Preben Balleby, tlf. 7592 2449.
eogpballeby@mail.tele.dk
Jeg søger breve/kort fra Borup
(1870-1916), Gadstrup (1908 til
dato), Havdrup (1870-1916), Hvalsø
(1936 til dato), Kirke Såby (1928 til
dato), Lejre (1916 til dato), Skibby
(1928 til 1936) samt Viby Sj. (1870
til dato) Henning Jensen, tlf. 4638
3862 eller mail: sussehen@gmail.com
Nyere Danmark stemplet søges
- til udenlandsk forbindelse søges
stemplet AFA 1011- efter mankoliste.
Peter Andersen, Mågebakken 200,
5250 Odense SV. peter.andersen@
mail.com
Litteratur sælges - mange forskellige titler, især nye danske, bl.a.
4 sk. 1864, DKs posthuse, Kbhs
poststempler, AFA special, Dansk
Luftpost, Bogen om ..., Censuren i
DK, Skibspost i DK for blot at nævne
nogle. Ring eller skriv: tlf. 4353 1043
eller 2162 7153. Email: finn.elholm@
get2net.dk
52
Buddy Holly - materiale søges til
motivsamling om den amerikanske
musiklegende, der omkom ved et
flystyrt i 1959. Herunder USAs hæfter
fra 1993. Henrik Tranberg, Bulowsvej
4, 5230 Odense M. Tlf. 6613 2541.
E-mail: fugleroeveren@sol.dk
Toldbehandlingsgebyr - dokumenter
og formularer med postalt toldbehandlingsgebyr (frimærker, portomærker eller gebyrmærker) søges til
opbygning af samling. De postale
formularer kan have numre som D27,
D33, D127 og L12.
Alt som kan formodes at være toldbehandlingsgebyr kan have interesse,
også adressekort eller del af AK til
Danmark, hvor der er påsat portomærker eller lignende. Kim Widen,
Forchhammersvej 31, 1.th., 1920
Frederiksberg.
E-mail: kimwiden@sol.dk
AFA nr. 246 5 øre vinrød søges til
studiebrug til specialsamling. Kun
mærker, der ikke tidligere er gennemset har interesse. Er der samlere af 5
øre vinrød vil jeg gerne høre fra jer for
udveksling af erfaringer og bytte? Specialkatalog over Danmarks stålstukne
frimærker, bind II, Bølgelinieudgaver
1933-65 er mit grundlag for samlingerne. Jan Busch, Vejlebrovej 79, 1225, 2635 Ishøj. Tlf. 4354 7848
Canal Zone - søger stemplede Michel
nr. 8 - 25 type 1 - 36 - 37 - 44 - 61
- 108 - endvidere 2 og 3 sidet takning: 70C - 73C - 96B - 122C - 122G
- 122Gy - 123C - 161D+E - 169D+E
- 170A+E - 171D. Carl Chr. Schweder, Bakken 6, 6430 Nordborg, tlf.
7445 8202
Til vikingesamling: Litauen AFA
793-96, Monaco: 1567-68, Ukraine:
328-29, 389, 791-94, Ungarn 3205.
Øvrige: Antiqua Barbuda (1991),
Canada (2000), Cuba (1986), Gren.
St.Vincent (1994), Guinea-Bissau
(1994), Libya (1983), New Caledonia (1992), Paraguay (1980), USA
(1925). M. Meisner, tlf. 3860 1847
Bogtrykt bølgelinie - alt indenfor
bogtrykt bølgelinie søges - f.eks.
bedre varianter brugt på kuvert,
blanket eller andet usædvanligt eller
akkumulationer store eller små. Enten
køb eller bytte. Morten Sørensen mpsoerensen@skgroup.us
Søger vikingemateriale fra Arab Emirates, Cambodia, Central Afriucan
Republic, Comoro Islands, Fujeira,
Lesotho, Montserrat, St Kilda, Suriname, Tristan da Cunha, Umm Al
Qiwan, Vietnam, Somalia, Summer
Islands i Scotland, St. Tome & Principe. M. Meisner, 3860 1847
Thisted-postkort - jeg er interesseret
i at købe postkort med motiver fra
Thisted by. Send gerne en mail med
motiv og prisforslag til hpe@thymors.
dk så hører du nærmere fra mig - ring
også gerne på tlf. 5154 6503. Jeg
køber også gerne postfrisk Grønland.
Alt har interesse - også helark. Postfrisk Danmark til frankeringsbrug købes også. Henrik Petersen, Thisted
Købes: Aarhus, Hellerup, Gentofte og
Vangede Rec-breve - hele perioden Niels Peter Overgaard, tlf. 4019 2343
Købes: sene anvendelser af Bro I
stempler, brugt i stålstikperioden.
Henvendelse på 56@hansen.mail.dk
Samleområde Frederikshavn: Postkort, mærkater, litteratur mm. Mit
samleområde dækker ALT vedr.
Frederikshavn og jeg er interesseret i
Aalborg og Herning også. Jeg betaler
altid hurtigt og kontant via bankoverførsel, PAYPAL, SWIFT/IBAN eller anden aftale. Send mig et brev, en mail
eller ring. Kenneth Beirholm, Otto
Sverdrupsvej 29, 9900 Frederikshavn.
Mail: nordbo.kenneth.beirholm@
gmail.com
Frimærker stemplet med tydelige
stempler fra: Frøstrup, Vesløs, Vust,
Klim, Bonderup, Fjerritslev, Hjortdal, Tranum, Skovsgaard, Øland,
Brovst, Halvrimmen, Arentsminde,
Ø.Svenstrup. God pris. Bjørn Nørskou, Postboks 10, 9460 Brovst. Tlf.
9823 1775
Danske reklamemærker i god kvalitet
søges, gerne hele samlinger. Breve,
hæfter, blokke mv. Tlf. 3879 1077 eller scanshow@email.dk
SALG
www.fb-net.dk - ny internet forretning med bredt udvalg fra hele verden
samt motiver.
Grønland før 1998 - mærker/brugsbreve/M-blokke/FDC/stempler - til
markedets billigste priser. Forlag prisliste. På www.groenphila.dk er nye
månedlige tilbud (også Danmark og
Færøerne). Grønphila, Nordmarken
21, 9310 Vodskov
Mine hollandske dubletter sælges:
stemplet: AFA -70%, ustemplet
m. hængsel før 1940: AFA - 65%,
ustemplet m. hængsel efter 1940
AFA - 80%. Send mancoliste til Erik
Vermeij, Adelgade 102A, 8660 Skanderborg. Tlf. 8652 3067. vermeij@
post8.tele.dk
Rodekasser - stort parti frimærker
realiseres i rodekasser til bundpriser:
”A” kr. 500 - ”B” kr. 1000 - ”C” kr.
1500. Weibel, Fredensgade 20, 8100
Århus. Tlf. 8612 0755. Giro: 654
1194. www.weibel.nu
Julemærker – Danmark, Færøerne og
Grønland sælges. Helark og enkelte.
Frits Rostrup, Elmegade 24, 7400
Herning. Tlf. 9720 9575
Det gamle Postkontor,
Østergade 37, 7500 Holstebro. Salg
af postfriske frimærker, julemærker, årsmapper m.m. fra Danmark
– Færøerne og Grønland. Abonnement på ovenstående samt FDC fra
DK m/Det gamle Postkontors kuvert
og særstempel. Skriv eller ring til Finn
Hansen, tlf. 9741 2042
Spændende kilovarer. Ny Færøerne
50g. 245,- Schweiz tillægsmærker 100
g. 225,- Liechtenstein 100 g. 395.Island, 100 g. 265,- Weibel, Fredensgade 20, 8100 Århus. Tlf. 8612 0755.
www.weibel.nu - giro 654 1194
Frankrig stor samling udstykkes til
AFA minus 70% stp/*/**. Nyere
postfriske dog pålydende 1 fr = kr.
1,50 og 1 euro = kr. 9. Send mankoliste og jeg sender dig et udvalg med
fuld returret. A. Abitz, Birkemosevej
4, 2750 Ballerup.
Email: andreasabitz@mail.dk
England og kolonier (1937-2005
postfrisk). Gratis prisliste med
mere end 19.000 tilbud tilsendes.
L.B.Pedersen, Kirkevænget 317, 8310
Tranbjerg
Odder Frimærkehandel - besøg vores
hjemmeside og se de gode tilbud fra
de skandinaviske lande. Mød os på
www.jjo.dk. Odder Frimærkehandel,
Jørn Jensen-Odder, 8300 Odder. Tlf.
8654 4908
Motiver: biler, blomster, skibe, fisk,
sommerfugle, fodbold, fugle, golf,
hunde, insekter, jernbane, katte,
olympiade, Spejder, slanger, sport,
svampe, WWF mm. Bed om lister.
K-E Svensson, P.O.Hallmans Gata 17,
S-112 69 Stockholm. Email:
karl-erik.svensson2@comhem.se
Frimærkemateriale/postkort mm. fra
hele verden til salg på www.cambofil.
dk - over 7.000 objekter.
DVD med fotos af samtlige danske
souvenirmapper i jpg-fil format til
salg for kun 40 kr. + porto - tlf. 2674
7474 - mail: 2407@mail.tele.dk
Motivliste gratis: Fugle, dyr, WWF,
Europa Cept, Nobel, Røde Kors,
svampe, blomster, orkideer, skibe,
biler, tog, OL, VM i fodbold, Malerier,
musik, luftfart, rumfart. Nyhedsabonnement 255 lande + 87 motiver.
Follo Frimerkehandel, Tlf. +4795050044 - post@follofrimerkehandel.com - www.follefrimerkehandel.
com
Svenske par, hæfter, blokke, miniark,
løse mærker stp. og postfrisk. Også
årssæt Sverige og øvrige Norden samt
mange hæfter og blokke fra samme
lande. Gutterpar fra Åland. Skirv
mankoliste til Bertil Malm, Skarke
Rödjan, S-532 73 Varnhem, Sverige.
Fyns Frimærke Service
ny Internet butik på:
www.stamps.dk
Se et bredt udvalg af breve fra hele verden, specielt Skandinavien. Der er også et mindre udvalg af postkort.
Opret din egen profil og lav en søgning med det samlerområde og få en e-mail hver gang der kommer nyt fra dit
område.
Bemærk, alle køb bliver tilsendt gratis!
“Butikken uden gebyrer”
53
Grønlandske og færøske postfriske
mærker sælges til pålydende værdi +
porto. Leif B. Mortensen, Park Alle
55, 6880 Tarm. Email: leif.blegvad@
mail.dk
Danmark 16 skilling fra 1854 stemplet. Farvefrisk og med pæn rand rundt
om mærket AFA nr. 6 sælges for 450
kr. Henv. Steffen Madsen, Calvinsvej
62, 1.th., 7000 Fredericia. Tlf. 7591
5850.
Email: steffen.hurtig@get2net.dk
Ny kilovare: Sverige 400g dkr. 200,
Norden med mærker fra alle lande og
Grønland, Island, Færøerne og Åland
200g dkr. 150. Portofrit. Dansk giro
223 1298. Rolf Norling, Burvägen
5, SE-96139 Boden. Prisliste gratis.
Epost: r.norling@telia.com
Anvisningssalget ”Den lille gule” er
på banen igen. Der er kommet mange
luksuslots, frimærker, breve, postkort
og meget andet. Så derfor rekvirer
katalog mod frankeret svarkuvert C5
med 10 kr. til Bent Busch, Postboks
1621, 2720 Vanløse. Tlf. 3879 1306
eller gå ind på hjemmesiden:
www.anvisningssalg.dk
Danmark Posthus fra 1915 stemplet.
Farvefrisk og pænt centreret. AFA nr.
81 sælges for 350 kr. Henv. Steffen
Madsen, Calvinsvej 62, 1.th., 7000
Fredericia. Tlf. 7591 5850.
Email: steffen.hurtig@get2net.dk
Frimærker i 40 år - jubi-tilbud: Danamrk 2 RBS, Thiele AFA 2b, stemplet,
kat.not. 10.000,- kun 4.995 inkl. attest. Grønland: amerikanerudgaven
AFA 17-25, postfrisk, kat.not. 9.000 kun 4.195,- Weibel, Fredensgade 20,
8100 Århus C. Tlf. 8612 0755 www.
weibel.nu Giro 654 1194
Udvalgshæfter sendes til hele Norden, også foreninger. Betalt returporto, filatelistisk frankering. Ingen købetvang. Postgiro i alle nordiske lande.
Bed om gratis udvalgsfortegnelse.
Kai Wigh, Skeglinge 605, SE-241 93
Eslöv, Sverige
Grønland før 1998 - mærker/brugsbreve/M-blokke/FDC/stempler - til
markedets billigste priser. Forlang
prisliste. På www.groenphila.dk er
nye månedlige tilbud (også Danmark
og Færøerne). Grønphila, Nordmarken 21, 9310 Vodskov
WWW.safe-album.dk - Internet shop
også med frimærker eller bestil gratis
katalog fra SAFE Album, Bruksg. 30,
SE-25223 Helsingborg. Mail@safealbum.se
Julemærker, Færø, Grønland og
Danmark helark også løse pf. brugte
lokaljulemærker. Bundter DK, lidt
Finland og Norge. Kamma Brylle.
Herslevvej 12, 5900 Rudkøbing. Tlf.
mobil 2730 4071 evt. sms
Jeg må desværre trappe ned med
de “små lapper” og derfor sælges
en mængde gode frimærker fra
bl.a. Danmark, Reich og Tyskland
m/områder. Flot kvalitet, men alt
sendes til gennemsyn. Send komplette
mankolister eller rekvirer salgslister.
J. Iversen, poste restante, Vojens
Postkontor, 6500 Vojens. Mail: nesrevij@gmail.com
Tyske kolonier, Schweiz, England,
Frankrig, Rumænien, Skandinavien,
Australien samt meget mere haves.
Send mankoliste til scanshow@emial.
dk eller 3879 1077
200 svenske billedmærker, også med
de nyeste, pris 25 kr. Betaling gerne i
frimærker. Børge Jensen, Borødvej 20,
4180 Sorø
Tyskland på min hjemmeside www.
ohfrim.dk sælges med 50% rabat
på de nuværende priser. Gælder alt
Tyskland med områder, herunder
Berlin og Vesttyskland. Meget luksus
Danmark på hjemmesiden. OH Frimærker, Østre Hovvej 58, 4520 Svinninge. Tlf. 5927 7477. Mail: ohfrim@
ohfrim.dk
WWW.musketeren.dk - dansk webside (på engelsk) med bedre klassiske
frimærker, breve, stempler, varianter,
helsager, postkort og litteratur fra
hele verden - Gratis fragt. Velkommen
på www.musketeren.dk
Italien med områder sælges. Stemplet
33%, ustemplet med hængsel 20%.
Send mankoliste til Finn WaageJensen, Agervænget 120, 4420 Regstrup. Tlf. 5947 1573. Email: waage@
dlgpost.dk
Gode frimærker fra Europa sælges til
meget rimelige priser. Både stemplet
(pæne/lux) postfrisk og ubrugt. Alt
sendes til gennemsyn med fuld returret. Sender også til klubber! Send
komplette mankolister eller rekvirer
salgslister. J. Iversen, poste retante,
Vojens Postkontor, 6500 Vojens.
Mail: nesrevij@gmail.com
Efter over 50 års “samleri” må jeg
desværre afvikle store dele af mine
“frimærkeaktiviteter”. Derfor sælges
frimærker fra Europa i flot kvalitet.
Send komplette mankolister eller
rekvirer salgslister. Fuld returret.
J. Iversen, poste restante, Vojens
Postkontor, 6500 Vojens.
Mail: nesrevij@gmail.com
FN-samling bestående af New York,
Geneve, Wien, 1951 til og med 1993
- alle postfriske udstykkes til AFA minus 70%. Tlf. 3022 3830
Engelske FDC sælges - ca. 60 stk. kr.
150 evt. bytte med andet. FDC Danmark, Færøerne og Grønalnd fra 3 kr.
stk. evt. bytte med andet. Jørgen Rasmussen, Danevej 44, 9990 Skagen
54
Grønland klip - 100 forskellige med
mange nyheder og højværdier, pris kr.
238 - Færø klip 100 forskellige også
med et stort antal nyheder og højværdier samt 1 stk. miniark, pris kr. 198
- sendes portofrit mod forudbetaling.
Check eller giro 509 4844. Henning
Nielsen, Ribisvej 10, 8800 Viborg
Udvalg: frimærker fra Europa sendes
til gennemsyn. Inkl. mange bedre/
sjældnere. God kvalitet til meget rimelige priser. For yderligere information
og betingelser kontakt J.Iversen pr.
mail: nesrevij@gmail.com
DK ringbind m/ 65 div. breve og kort
med PP-porto betalt div. nr. samt
postsag mm. ældre og nyere sælges
for 200 kr. franko og med returret.
Per Fruensgaard, Bredgade 115, 9830
Tårs. Tlf. 9896 1473
Rodekassetilbud - restudvalgshæfter, poser med frimærker fra hele
verden og Danmark, særstemplede
breve, postkort, julekort, varianter,
årsmappe, julemærker, plancher mm.
Ialt kun 200 kr. Begrænset antal! Portofrit. Check. Giro 6839541. Kontant.
Tlf. 6612 0266 . F.Hansen, Blåbærvej
160, 5260 Odense S
Dk brotypestempler - ca. 200 div.
perioden 1950-90 fra små og større
psoteks. i hele landet. Pæne og tydelige aftryk på små breve og kort. Et
godt lot til 400 kr. franko Returret.
Per Fruensgaard, Bredagde 115, 9830
Tårs - tlf. 9896 1473
Sorttryk af store dansker kunstnere
2007 og 2008 samt 2009 sælges for
højeste bud. Tlf. 4484 1817
AFA nr. 54 og 55 - enten 196 eller
52 - send 50er eller postfriske til Fru
Somme, Tøndervej 44, 6500 Vojens
Chr. X helark: unr. 655-788 - indstiksbog fyldt med stemplede mærker
masser af højværdier. Også alle de
gode FDC både enkelt og fireblok.
Ring venligst med tilbud. Ole Lund,
4589 0919
Danske souvenirmapper til rimelige
priser - mange gode samlinger på
www.hansmadsen.dk. Skriv til hm@
hansmadsen.dk. Samlingerne kommer til eftersyn på Byttedagen i Hobro den 2. maj men kan allerede ses
nu - tlf. 2486 0101
Pakke med breve, kort, afklip, frimærker, stempler, perf., værdiindlæg.
DK, verden, øst, vest, motiv, nyt og
gammlet, ca. 200 g. Kun 100 kr. frit
tilsendt. J. Laursen, Toftegårds Alle
42, 1, 2500 Valby
DK ringbind m/85 div. breve og kort
m/kontor og hjemmefranko samt div.
postformularer, ældre og nyere sælges
for 350 kr franko og med returret. Per
Fruensgaard, Bredgade 115, 9830
Tårs. Tlf. 9896 1473
Udvalg og lots tilbydes fra Norden,
V.Europa, Kolonier, oversø inkl.
sjældnere områder. Har også mange
breve. Spørg - evt. send mankoliste:
c.skau@tdcadsl.dk - Tlf. 7466 6161
- Helge Skau, Gl. Flensborgvej 18,
6200 Aabenraa
Sæt og enkeltmærker til fordelagtige
priser fra mange områder. Få en liste.
Skuvanes, Lærkevænget 16, 9430 Vadum. Email: skuvanes@mail.dk
Landesamlinger udstykkes og sælges
billigt. Kun 3 sek pr. Michel euro. Fra
Aden til Øvre Volta. Bed om lister
over de lande du vil supplere. K-ESvensson, P.O.Hallmanns Gata 17,
S-11269 Stockholm. Email: karl-erik.
svensson2@comhem.se
BYTTE
WWW.fb-net.dk - ny internet forretning med bredt udvalg i danske og
tema-postkort
Rodekasseombytning: så langt så
godt. Men vi må holde lukket fra
januar til medio april 2009 pga.
rejseaktivitet. Regler kan dog fortsat
rekvireres på jansel@webspeed.dk
eller send frankeret svarkuvert til Jan
Selsmark, Kajerød Have 43, 3460
Birkerød
Frimærkebytte - søger især kolonier,
Oversø (herunder Hong Kong, Macau, Thailand, Ethiopien inkl. breve)
Grønland, nyere Færø. Bedre for bedre. Kan også tilbyde salg fra mange
områder. Spørg! c.skau@tdcadsl.dk
- H. Skau, Gl. Flensborgvej 18, DK6200 Aabenraa - tlf. 7466 6161
Stemplet Danmark, Færøerne og
Grønland søges ifølge mankoliste.
Stemplet sportsmotiver udgivet før
april 1996 søges ifølge mankolister.
AFA, Gibbons, Michel, Yvert. Har du
adgang til internetet - brug venligst
søgestrengen - a03311996 i google.
dk eller google.com. Leif Pedersen,
Rønnehaven 6, 8520 Lystrup - tlf.
8622 3395
Canada precancels søges, især dem
med bynavn i stemplet. Send også
gerne hvis du kun har et par stykker.
I bytte gives DK, Norge, Canada og
evt. andet efter ønske. Peter Molberg,
Fyrparken 224, 6710 Esbjeg V. Email:
peter@molep.dk
Har meget Kina, ønsker mærker fra
1850 til 1900 eller nyere Europa. Axel
Dam, tlf. 2844 9081
Samler stemplede mærker fra de
fleste lande. Kun i perfekt stand og
efter mankoliste. Tilbyder mange
lande i Europa, men særligt Tyskland
og Schweiz. K. Viskum, Tesdorpfsvej
28, 2000 Frederiksberg.
Svenske ustemplede limløse frimærker søges i bytte med pænt rundstemplede frimærker fra Færøerne.
Henning Nielsen, Ribisvej 10, 8800
Viborg.
Bytte: Bro og Pr.stempler på afklip
og lidt stjernestempler haves. Ønsker
pr. stempler på forsendelser. Olaf
Bach Pedersen, Jeppe Aakjærsvej 6,
8500 Grenå, tlf. 8632 3964
England - engelske Victoriamærker
med hjørnebogstaver søges. I bytte
gives tilsvarende eller eventuelt andre
ønsker. Jack Bostrøm, Lundebjerggårdsvej 124, 2740 Skjovlunde
Søges - nyt stemplet og postfrisk fra
DK, Island, Norge, Åland, Grønland
og Færøerne. Haves: nyt stemplet
Tyskland, Sverige og Finland. Arne
Nielsen, Vongevej 31, 7160 Tørring.
Tlf. 7580 1664
Har du huller i skuffen? Perfins (firmaperforeringer) søges i alle slags
mærker fra hele verden. England dog
med forbehold. Byttes evt. med andet. Evt. køb. Jan Kristiansen, Brinken
109, Mogenstrup, 4700 Næstved. Tlf.
5627 5508. Email: hanna.jan@mail.
tele.dk
Søges Hongkong pænt stemplet
1862-1997. Singapore pænt stemplet
1955-2005. Haves: samme eller DK
- GR - Fær- Is eller andet. Thorvald
Hesselberg, Hallandsparken 90, 2630
Taastrup. Tlf. 5176 6862 mail: gehrke7@get2net.dk
USAsamler ønsker kontakt med
dansk samler. Dansker bosat i USA
- skriver på dansk - ønsker hjørnestemplede danske frimærker. Henrik
Rossell, 17405 Collier Way, Pooleville, MD 20837-2126, USA
Tyskland og kolonier, Kroatien, USA,
Italien, Portugal, Skandinavien, Ungarn samt meget mere haves. Byttes
til postfrisk Danmark til frankering.
Giver 2½ x pålydende i bytteværdi.
Send mancoliste til scanshow@email.
dk eller 3879 1077
Fuglemotiver fra oversøiske lande
søges. Send 50-200 (ikke massevare)
og modtag tilsvarende antal og kvalitet alle lande og motiver. Sender du
bedre, får du bedre. Mærker til min
samling honoreres med 2:1. Kjeld
Nørgaard, Skolevej 7, Breum, 7870
Roslev.
Bytte - har møntsæt fra Norge. Ønsker Norge: FDC før 1960, postkort
af byer og julenisser, postale helsager
og bedre breve. Henning Røtter, Kjellstadvn. 41, NO-3400 Lier, Norge
Danmark postfrisk ønskes evt. køb
- Danmark gammlet og nyt gives - evt.
andre lande. Niels Madsen, Langesvej
11C st., 3400 Hillerød. Tlf. 4824
3688 - email: vind-madsen@it.dk
55
Købes: banemærker fra Horsens
privatbaner samt postkort, stempler
osv. vedr. disse baner. Banemærker
fra landets øvrige privatbaner (alle
helst stemplede). Tilbydes: banemærker, stemplede frimærker fra
DK, IS og Berlin; evt. kontanter. Finn
Christensen, Ewalds Alle 46A, 6700
Esbjerg. Tlf. 7513 0490. Email: fich@
esenet.dk
Jeg søger julemærkeark fra Færøerne
fra årene 1995 til 2007 i perfekt
stand. Jeg mangler også mini-juleark
fra Grønland år 2003. I bytte gives
julemærkeark fra Grønland fra årene
1975 til 1996 + miniark fra 1993. Alt
i fin stand. Lis Nielsen, Bakketoppen
5, 4571 Grevinge
IT-Bytteringen - spar pengene til videresending af uinteressante udvalgshæfter. Se hæfterne på skærmen og
betal kun for at få de udtagne mærker
tilsendt. IT-Bytteringen er ved at være
kalr, men vi mangler stadig gode udvalgshæfter. Se www.bytteringen.dk
for nærmere oplysninger
Søger FDC Danmark 299, 300, 301,
311, 312, 358-59, 456-571F, 876
og frem. Grønland 41, 58-61, 98-99,
174 og frem. Færøerne 42-46, 49-52,
59-63, 69-72, 76-77, 166 og frem.
Byttes med andre. Jørgen Rasmussen,
Danevej 44, 9990 Skagen. Tlf. 9844
5392
Parantesstempler på forsendelser haves, ønsker pr. stempler på forsendelser. Olaf Bech Pedersen, Jeppe Aakjærsvej 6, 8500 Grenå. Tlf. 8632 3964
Australske stater - bytning af stemplede mærker samt mærker med nummerstempler, officielle perfins og
overtryk. Tydelige pladefejl har også
interesse. Har samlet de 6 områder i
13-14 år. Henning Møller, Borupvej
7, 4700 Næstved. Tlf. 5570 0548
Haves: Island 2000-2008 alt flot
stemplet eller postfriske. Byttes med
tyske rige /** efter mankoliste, eller sælges til lidt under ½ AFA. Send
din mankoliste, har alt også ældre
samt Færøerne, Grønland, Danmark,
Dansk Vestindien. Svend-Ove Sørensen, Stavreby Strandvej 8, 4874
Gedser.
Jeg har perfin, etiketter (rekommanderede) og porto, mærker fra rigtigt
mange lande, ældre. Jeg samler DK,
Grønland, Færø og Island (efter liste).
Postkort Danmark. Kamma Brylle,
Herslevvej 12, 5900 Rudkøbing, 6257
1742, mobil 2730 4071 evt. SMS
Danmark: frimærker med retvendte
stempler ønskes byttet med andre
retvendte, ring på 3582 9117 for
nærmere
LITTERATUR
Europas Fugle på Europas Frimærker, 5. udgave. Pris 246,- + porto.
steen-clausen@stofanet.dk, Skolevej,
2600 Glostrup
Litteratur sælges - mange forskellige titler, især nye danske, bl.a.
4 sk. 1864, DKs posthuse, Kbhs
poststempler, AFA special, Dansk
Luftpost, Bogen om ..., Censueren i
DK, Skibspost i DK for blot at nævne
nogle. Ring eller skriv: tlf. 4353 1043
eller 2162 7153. Email: finn.elholm@
get2net.dk
Vi har endnu få eksemplarer af Elsted-Lystrup Frimærkeklubs 25års
jubilæumskatalog. De kan købes hos
klubbens kasserer Henning Mikkelsen, Lille Elstedvej 28, 8520 Lystrup.
Email: henbmik@mail.dk. Pris inkl.
porto kr. 50
Kataloget fra Frimærkets Dag, Esbjerg 2008, kan anskaffes til den billige pris af 30 kr. inkl. moms og porto
mod indsendelse af frankeringsgyldige
frimærker til klubbens kasserer: Iver
Jørgensen, Ulvevej 19, 6715 Esbjerg
N.
Ny perfinsprisliste 6/3 2008. 30
kr. inkl. porto. Bank 0978 giro
60014744. Kaj Mathiesen, Lærkevangen 40, 5210 Odense NV.
Bogen ”Frimærker, folk og filateli”
80 kr. plus evt. porto. Tlf. 4495 9864
(Farum)
Fristaden Christianias lokalportomærker/bypost 2008 (1981-2008).
Pris 100 kr. inkl. forsendelse. Tlf.
5943 4251 og cs@allerupnet.dk
POSTKORT
Postkort med Prinsesse Diana af
Wales, alt har interesse. Også telekort, fotos og frimærker, kort sagt alt,
der kan sættes i bøger/ringbind. Køb
eller bytte. Har meget byttemateriale,
især frimærker fra Grønland, Island
og Færøerne. Postkort fra Danmark
og udland, P&T kort fra Norden og
meget andet. Rosa Svendsen, Kirkevænget 6, 4684 Holmegaard. Tlf.
2247 1899 eller rosa57@mail.dk
Postkort, breve, helsager og alt andet
postalt eller banemæssigt fra: Hadsten, Hadbjerg, Hallendrup, Hvalløs,
Vissing, Lyngaa, Galten v. Hadsten,
Lerbjerg (Lerberg, Ødum, Selling og
Volden-Bramstrup-Rud. Endvidere julekort afstemplet i Hadsten, Lerbjerg
og Voldum. Desuden søges stemplet
HADSTEEN. Kurt Svendsen, Kirkevej
6, 8370 Hadsten. Tlf. 8698 2035 eller
email: kurtvilly@svendsen.mail.dk
Købes: ældre s/h postkort med
motiver af danske jernbanestationer
og/eller tog. I bytte kan evt. tilbydes
andre gamle postkort eller stemplede
frimærker fra DK, ISL og Berlin. Finn
Christensen, Ewalds Alle 46A, 6700
Esbjerg. Tlf. 7513 0490. Email: fich@
esenet.dk
Postkort - send mig nogle postkort
fra Norge ældre end 1955. Jeg sender
dig dobbelt så mange fra Danmark
(udgivet 1900-1920). Henning Røtter, Kjellstadvn. 41, NO-3400 Lier,
Norge
Kolding postkort: jeg er interesseret
i at købe postkort med motiver fra
Kolding ny kommune, herunder den
gamle grænse fra Lillebælt til Vamdrup. Send en mail med motiv og
prisforslag til je-ha@stofanet.dk eller
ring på tlf.: 5154 6503 eller skriv til
Jens Hansen, Grøndalsvej 56, 6000
Kolding
Postkort med motiver fra Ølgod
købes. Leif. B. Mortensen, Parkalle
55, 6880 Tarm. Email: leif.blegvad@
mail.dk
DFFS AKTIVITETER
Miniannoncer i DFT. Er du klar over,
at du har ret til 5 gratis miniannoncer
pr. år i DFT? Prøv en annonce, og du
bliver overrasket over udbyttet. Kontakt redaktionen.
Hoveddubletcirkulationen modtager
hefter til brug ved cirkulation. Oplysning om regler tilsendes gerne.
Henning Frederiksen, Ørnstrupvej 62,
8700 Horsens, tlf. 7564 4574 – email: hdublet@danfil.dk
Oprydning - skulle du efter oprydning have filatelistiske ting til overs
- ting, som børnene i Sydsjællands
Frimærkeklubs ungdomsafdeling kan
bruge, så send venligst tingene til Erik
Dalsby, Bakkedraget 19, Nyråd, 4760
Vordingborg. Ring evt. forud på 5537
3352 for at aftale nærmere.
DFFs bytteringen optager igen nye
medlemmer. Få vedtægter, regelsæt
for opsætning og liste over samleområder tilsendt. Bytteringen, Brorsonsvej 26, 9600 Aars
Børnefrimærkeklubben modtager
med glæde materiale som afklip, afvaskede frimærker, miniark, julemærker
mm. Ring og aftal med Helmer Buch
om evt. afhentning af materialet.
Børnefrimærkeklubben, Helmer Buch,
Kalvehavevej 13, 4735 Mern. tlf. 5599
7820, bfklub@danfil.dk
Udland
Søger frimærkeven i Danmark - søger
Danmark efter Michel giver DDR
**/o, Bund ** indtil 2000, stemplet
indtil 2008. Vestberlin **/o, ATM
**/o. Helmut Fiedler, K.-Marx-Allee
14, D-07548 Gera, Tyskland - kleinerfiedler@aol.com
I need a pen friend to exchange
stamps. I need used stamps from
Denmark issued in 2007 and 2008.
I am from Malta. Carmel Tonna ctonne@maltanet.net
Søger bytteforbindelse i Danmark
- bytter stemplede franske frimærker
mod danske - skriv på engelsk, tysk
eller fransk - Gaston Ravot, 90, rue
Jean Jaures, F-76770 Malaunay,
Frankrig
Ældre numre af DFT kan rekvireres ved
skriftlig henvendelse til DFFs kontor,
Jagtvej 74, Postboks 589,
2200 København
Vi har årgangene 2001 - 2008 på lager,
enkelte numre er dog udsolgte.
Pris: kun pakkeporto
(90 eller 140 kr. afhængig af mængden)
56
UDSTILLINGER OG BYTTEDAGE
7/3 - Byttedag i Hedehusene
15/3 Byttedag i Nakskov
Velkommen til Hedebytte i Hedehusets store sal, Hovedgaden
371.
Det er til byttedag lørdag den
7. marts kl. 10:00 til 16:00.
Der afholdes byttedag med
Damsø og fælles venner fra Tyskland, der besøger os. Kom og se
hvordan dagen forløber, og besøg handlerstanden fra Amager
med vores velkendte venner Per
Klintholt og Carsten Nielsen.
Denne dag ingen forplejning
ud over kaffe øl og vand
Af erfaring fra tidligere besøg
ved vi, at de tyske samlere har
meget afvekslende materiale
med og gerne søger mærker fra
Færøerne og Grønland i bytte.
Ligeledes er FHFs som Damsøs
samlere leveringsdygtige i de
fleste interessante områder, da
vi har flere samlere af f. eks. Sydamerika og øvrige Europa.
Vi ses hvor frimærkerne er!
Vestlollands Frimærkeklub holder byttedag på Restaurant Lido
i Nakskov søndag den 15. marts
2009 kl. 10-16. Gratis adgang. Kl.
13.00 er der ”Lynauktion”.
15/3 En af Danmarks største
Frimærke- og Møntdage.
Odder Filatelistklub afholder
byttedag, søndag den 15. marts
2009, kl. 10 - 16. Det foregår i
Hou-Hallen, Skolegade 65, Hou.
Ved byttedagen i 2008 var der ca.
600 besøgende, hvilket vi forventer at fastholde igen i år.
Der vil være gratis ta´selv
bord, med flere tusinde frimærker.
V-F Auktion vil vurdere frimærker, breve og postkort og
tager imod evt. indlevering til
kommende auktion.
Der er tilsagn fra følgende
7 mønt- og frimærkehandlere,
RA Frimærker, I K Mønter, INPO Frimærke- og Møntartikler,
Gafrisca, Fyns Frimærke Service,
Odder Frimærkehandel, Christmas Seal Carrier, samt ca. 40
kræmmere fra hele landet.
Evt. ledige kræmmerborde
kan bestilles på tlf. 86 54 16 94
Der vil også være borde, hvor
der kan byttes frimærker. Alle
bytteborde er gratis.
I løbet af dagen vil der blive
solgt amerikansk lotteri, med
gode præmier fra byens handlende.
Desuden vil der være eftersyn
til Odder Filatelistklubs anvisningssalg den 24. marts 2009,
som det vil være mulig at afgive
skriftligt bud til.
Deltag også i årets konkurrence, hvor præmien er frimærketilbehør. Denne byttedags
konkurrence er: Hvor mange m2
er gulvarealet i Hou-hallen ?
Hou-Hallens Cafeteria vil og-
Frimærkets Dag, Esbjerg 2009 - 4. april 2009 i Sæddingcentret
I forbindelse med klubbens 45. års fødselsdag afsluttede vi i 2008 de 3 år med eksperimentet om et
lokalt FRIMÆRKETS DAG. Udstillingen med de forskellige aktiviteter blev flyttet tilbage til Sæddingscentrets torv, ligesom byttedagen blev henlagt til de kommunale lokaler i forbindelse med
centret.
Der var tale om et en-dages arrangement, og de ca. 20 forretninger og restaurationen påstår, at det
for dem klart var en lørdag ud over det almindelige.
Vinderne af udstillingens ærespræmier blev: Betina Fals, Varde, Tom Lauridsen, Holstebro, Frands
Jensen Langhoff, Esbjerg, Arne Astrup, Videbæk og Esther Nielsen, Esbjerg. Præmierne blev fordelt
af Otto Kjærgård, Grindsted, Carl E. Jørgensen, Fredericia og Jan Drejer, Vejle.
Såvel de handlende som kræmmerne var tilfredse, og besøgstallet var tilfredsstillende, og derfor har
klubbens bestyrelse nu besluttet, at fremtidige FRIMÆRKETS DAG-arrangementer hvert år skal
ligge fast i nævnte center, lørdag før palmesøndag. I 2009 bliver det således lørdag d. 4. april. Til
2009 efterlyser vi 4 frimærkehandlere, 5-6 kræmmere og et auktionsfirma til eftersyn eller eftersalg.
Interesserede kan reserve plads og klubben ser gerne at man selv henvender sig. (tlf. 7511 5707 Leon
Larsen).
Vinderne på klubbens efterhånden traditionelle kæmpelodseddel (A3 format) og mødekuponerne
viser da også, at der har været besøg fra store dele af Jylland, ligeosm byttelokalet var benyttet af gæster fra øerne samt Hamburg og Arnhem. I 2009 vil vi i højere grad „dyrke“ de nordtyske klubber.
57
så i år kunne stille alles sult og
tørst til rimelige priser.
DER ER GRATIS ADGANG.
28/3 Byttedag i Viborg.
Lørdag den 28. marts fra klokken
10 – 15 inviterer Viborg Filatelistklub til endnu en succesfuld
byttedag i Viborg Kasernehal.
Kasernehallen er beliggende lige
efter Tinghallen og Biografen
Allerede nu er næsten alle
handlerborde udsolgt, så vil man
være med, så er hurtig henvendelse nødvendigt. Henvendelse
om køb af handlerborde rettes
til klubbens kasserer Svend Åge
Jensen, tlf. 86 62 53 95 eller klubbens formand Svend Aage Pedersen, tlf. 86 65 86 81.
Klubben kan tilbyde gode,
rummelige og lyse forhold til
såvel handlende som gæster. Ved
kasernehallen er der gode parkeringsforhold til gæster og udstillere. Udstillerne kan transportere deres varer direkte fra parkeringspladsen og ind i hallen.
Der er gratis adgang til byttedag samt gratis bytteborde. Som
sædvanlig er der på byttedage en
tombola med mange fine gevin-
ster. Sidste år blev tombolaen ret
hurtigt udsolgt, så det kan betale
sig at komme i god tid.
I cafetten er der dagen igennem mulighed for køb af diverse
drikkevarer, kaffe og franskbrødsmadder med pålæg. Om
eftermiddagen er der også mulighed for køb af et stykke kage
til kaffen.
29/3 Byttedag i Hornslet
Hornslet frimærkeklub afholder
byttedag i selskabslokalet Oasen,
Præstemarken 6 i Hornslet søndag den 29. Marts 2009 kl.10-16.
Bytteborde a´50 kr. kan reserveres på telefon 8699 9489 eller
8699 6157. Der vil være et stort
ta`selv bord med masser af frimærker.
Smørrebrød, pølser, øl, vand,
kaffe og te kan købes til rimelige
priser.
5/4 Bustur til samlermesse
Struer og Holstebro frimærkeklubber arrangerer bustur til
samlermessen i Nyk. F. 5/4, hvor
også samlere fra andre klubber
er velkomne. Bussen starter fra
58
Struer station, derefter Holstebro station og så fremdeles. Prisen er 300 kr. pr. person. Messen
er også interessant for mønt- og
andre samlere.
Starttidspunktet er tidlig søndag morgen. Nærmere herom
siden med hjemkomst Struer ca.
kl. 22.
Se billedserie på www.nykfrim.dk. Tilmelding og oplysninger til Fini Kirk, Hurup Thy
9795 9597.
Samlermesse i Nykøbing
Falster.
Søndag den 5. april kl. 10.00
slår Nykøbing Falster Frimærkeklub atter dørene op i Nykøbing
Falster Hallerne, for afholdelse
af ”Danmarks Største Samlermesse”. Uden overdrivelse vil det
være et sandt overflødighedshorn for samlere indenfor hver
sit område. Dog er hovedvægten
stadig lagt på det filatelistiske
område. Frimærker, julemærker,
breve, postkort, banemærker etc.
I skrivende stund kan jeg allerede love, at udover gamle kendinge, som sædvanlig med masser
af nyt materiale, vil der være nye
ansigter blandt handlerne.
”POSTCARDENMARK” ved
Kirsten & Palle, vil udstille 8
rammer med sjældne postkort
i kategorierne, Politiske & Pikante.
Hallens restaurant vil være
åben, så der vil være mulighed
for både kaffe og morgenbrød,
samt buffet til frokost. Alt til rimelige priser.
Der er yderst gode parkerings
forhold tæt ved Hallerne, kommer du/i med tog, er der kun få
minutters gang fra stationen.
Entreen er 20 kr. for voksne,
børn gratis adgang.
Vi ses den 5. april. Nykøbing
Falster Frimærkeklub. www.nykfrim.dk
19/4 Byttedag i Faaborg
Faaborg Frimærkeklub afholder
byttedag søndag d. 19. april 2009
i aulaen på Faaborg Sundskole,
der er beliggende ved Faaborg
Hallen, Sundvænget 9, Faaborg.
Byttemødet er fra kl. 10 til
15, og der vil være flere frimærkehandlere og en mønthandler.
Krømmerborde af 1 x 2 meter
kan bestilles hos formanden
Arne Larsen på tlf. 6261 9834
og koster kr. 50 inkl. 1 entrebillet. Hurtig bestilling tilrådes, da
mange af de 50 kræmmerborde
blev genbestilt ved byttemødet i
2008. Ud over bytning af frimærker vil der være rig lejlighed til
bytnig af postkort, receptkuver-
ter, telekort, vognpoletter, mønter, øloplukkere - ja stort set alt,
hvad der kan samles på. Entre
for voksne kr. 20. Børn gratis.
I aulaen er der cafe opstillet af
De Grønne Spejdere, hvor man
kan købe øl, vand, smørrebrød,
kaffe og kage til meget rimelige
priser.
19/4 Bytte – og samlermesse
i Brovst.
Mønt og Frimærkeklubben Han
Herred arrangerer samlermesse
i Brovst Hallen Damengvej 2,
9460 Brovst, søndag d. 19. april
2009, kl. 10 – 15.
Vi får besøg af frimærkehandlere, mønthandlere og postkorthandlere. Der vil være krejlerborde og bytteborde, hvor der vil
være rig lejlighed for at komme
med mange forskellige samlerobjekter.
Krejlerborde kan bestilles på
tlf. 98231775 eller 98232399 eller
via mail. K.mose@mail.tele.dk
Der er fri entre, og der vil være
gevinster på indgangsnummer,
som udleveres ved indgangen og
som bliver trukket ca. hver time.
Endvidere vil der blive solgt amerikansk lotteri med mange fine
gevinster. Der vil være en udstilling med foreningens samling af
frimærker med lokale stempler,
samt nogle af medlemmernes
samlinger.
Ved Brovst Hallen er der gode
parkeringsforhold med rigelig
plads. Brovst Hallen byder på
59
både morgenkaffe og frokost til
yderst rimelige priser. Vi ses i
Brovst.
26/4 Byttedag i Silkeborg
Søndag den 26. april 2009 afholder Silkeborg Frimærkeklub
byttedag fra kl. 09.00 til 15.00
på Medborgerhuset, Søvej, 8600
Silkeborg. Borde kan, så længe
der er ledige borde, bestilles hos
formanden Jørn Walther Pedersen, Dalvangen 10, 8600 Silkeborg. Tlf. 8682 2778. Email:
jwp@pedersen.mail.dk.
20/9 Byttedag i Grenaa
Grenaa og Omegns Frimærkeklub og Djurslands Møntforening står igen i år for afholdelse
af sæsonens første byttedag på
Djursland.
Det sker søndag den 20. september kl. 10-15 i festsalen på
Sdr. Skole, Åboulevarden 64,
Grenaa. Der er gode P-forhold
og gode adgangsforhold for
handicappede, ligesom der også
er gode aflæsningsforhold for
handlere og kræmmere.
Der vil være både frimærke- og
mønthandlere til stede på byttedagen, alle med stort udvalg af
såvel frimærker, breve, postkort
og mønter.
Der vil også være mulighed for
at købe mad og drikkevarer til rimelige priser. Bytteborde a 40 kr.
kan bestilles hos Hanne Andersen på tlf. 8630 0365. Se også på
www.grenaafrim.dk.
KALENDER BYTTEDAGE/UDSTILLINGER
Byttedage
Hver søndag i sæsonen afholder Østerbro Frimærkeklub byttedag i Østerbrohuset, Århusgade
103, kl. 10-12
Hver 3. mandag hver måned i sæsonen holder FFF bytteaften for alle på Lygten 37, København
NV, 18.30-22.30
2009
12/3:
15/3:
15/3:
22/3:
22/3:
28/3:
28/3:
29/3:
29/3:
4/4:
5/4:
9/4:
19/4:
19/4:
26/4:
20/9:
26/9:
27/9:
11/10:
18/10:
29-11:
29/11:
Frederikshavn Frimærkeklub afholder stort anvisningssalg i Maskinhallen, Skolegade kl. 19
- eftersyn fra kl. 17
Byttedag i Nakskov, Restaurant Lido, 10-16
Byttedag i Odder, Hou-Hallen, Skolegade 65, 10-16
Byttedag i Frederiksberg Frimærkeklub, Lygten 37, NV
Byttedag og generalforsamling i Posthistorisk Selskab, Hotel Ansgar, Odense
Byttedag på Amager, Amagerlandevej 71, 10-15
Byttedag i Viborg, Kasernehallen, Tingvej 10-15
Byttedag i Aalborg, Vejgård Bibliotek, Hadsundvej 35, 10-17
Byttedag i Hornslet, Oasen, Præstemarken 6, 10-16
FRIMÆRKETS DAG i Sæddingcentret, Esbjerg, arr. Frimærkeklubben Sydvest
Samlermesse i Nykøbing F. hallerne
Byttedag i Sydthy, Åbakken, Nørre Alle 21, Hurup Thy
Byttedag i Faaborg, aulaen på Fåborg Sundskole, Sundvænget 9, 10-15
Bytte- og samlermesse i Brovst, Brovst Hallen, Dameng 2, Brovst, 10-15
Byttedag i Silkeborg, Medborgerhuset, Søvej, 9-15
Byttedag i Grenå, Festsalen på Sdr. Skole, Åboulevarden 64, 10-15
Byttedag i Hjørring, Bingohallen, Grønnevold 2
Trekantbytte på Fredericia Gymnasium, Nørrebrogade 88, 9-16
Frimærkemarked i Holstebro, Mejrup-Hallen, Elkjærvej 26, Mejrup Kirkeby, 10-16
Byttedag - De Samarbejdende Frimærke- og Møntklubber i Århus og Omegn Århus Tekniske Skole, Halmstadgade 6, 9-15
Byttedag i Lillebæltshallen, Færøvej 74, Middelfart, 10-15
Byttedag i Vojens, Haderslev Frimærkekub og Vojens Møntklub
2010
21/2:
10/10:
Frimærkemarked i Holstebro, TDC-hallerne, Mejrup-hallen, Elkjærvej 26, 10-16
Frimærkemarked i Holstebro, TDC-hallerne, Mejrup-hallen, Elkjærvej 26, 10-16
Rosk ilde Mønt- & Frimærkehandel ApS
Se vores webshop på:
www.roskildeonline.com
Algade 28 • 4000 Roskilde • Tlf. 3646 7419 • Fax 3646 7818
roskildefrimont@hotmail.com
60
Udstillinger og messer - 2009-16
2009:
2009:
2009:
2009:
2009:
2009:
2009:
2009:
2009:
2010:
2010:
2010:
2010:
2010:
2010:
2010:
2011:
2011:
2011:
2011:
2012:
2013:
2016:
Verdensudstilling i Luoyang, Henan povinsen - CHINA 2009 - 10-16/4 (kommissær Jørgen
Jørgensen)
FEPA-udstilling i Essen - IBRA 2009 - 6-10/5 (kommissær Frode Vesterby Knudsen)
FEPA-udstilling i Sofia, Bulgarien - Bulgaria 2009 - 27-31/5 (kommissær Lars Engelbrecht)
Nordia 09 i Hafnarfjördur, Island - 28-31/5 (kommissær Svend Seitzberg)
Philakorea 2009 i Seoul, FIAP-udstilling, 30/7-4/8
Italia 2009: FEPA-udstilling i Rom, 21-25/10 (kommissær Per Friis Mortensen)
National udstilling i Odder - 24-25/10
Frimærkeforum i Roskildehallerne, 6.-8. november - www.frimforum.dk
Klubudstilling i Faaborg, 21-22/11, Aulaen, Faaborg Sundskole, Sundvænget 9
ANTVERPIA 2010 - FEPAudstilling i Belgien 9.-12. april med BIRDPEX (kommissær Per Friis
Mortensen)
National udstilling i Hillerød, 1.-2. maj, Hillerødsholmskolens Multihal
Verdensudstilling i London - London 2010, 8.-15. maj i Business Design Centre, Islington
(kommissær Lars Peter Svendsen)
Verdensudstilling i Indien - INDIA 2010 - september
Verdensudstilling i Portugal - 1.-10. oktober i Lissabon (kommissær Frode Vesterby Knudsen)
Skåneland 2010 - national udstilling i Sverige, Kristianstad
JOBURG 2010 - FIAP-udstilling i Johannesburg - 27-31/10
INDIA 2011 - verdensudstilling i New Delhi, Indien - 18.-28. februar 2011
Verdensudstilling i Tokyo, Japan - PhilaNippon 2011 - august
HOFI 2011 - National udstilling i Horsens 10.-11. september 2011
Jubilæums- og propagandaudstilling i Ølstykke - 17.-18. september 2011
Nordisk udstilling i København (KPK) i 2012
FIP Verdensudstilling i Melbourne, Australien - Australia 2013 - april
FIP Verdensudstilling i New York, USA
.
'3*.Ž3,&'036
*304,*-%&
7FMLPNNFOUJM
'SJNžSLFGPSVN
ˆ1˜HLERHPIVISKTSWXZ—WIRIVQIHIXWXSVX
YHZEPKMJVMQ—VOIV
ˆ7YTTPqVHMRWEQPMRKQIHR]IJVMQ—VOIV
TSWXOSVXSKFVIZI
ˆ*MRHR]´PEXIPMWXMWOPMXXIVEXYVSKERHIXXMPFIL˜V
ˆ7IµSXXIWEQPMRKIVToYHWXMPPMRKIR
¨)YVSXLIQE©HIVEVVERKIVIWEJ
(ERQEVOW1SXMZWEQPIVJSVIRMRK
2SVHIYVSTEWWX˜VWXI
JVMQ—VOIQIWWI
XMPRSZIQFIV
6SWOMPHI,EPPIVRI
1˜PPILYWZIN
6SWOMPHI
%VVERK˜VIV4SWX+VIIRPERH4SWXZIVO*˜VS]E
SK4SWX(ERQEVO*VMQ—VOIV
'3*.Ž3,&'036.
777&2)-&/25-$+
61
DANMARKS FILATELIST FORBUND
Tilsluttet Fédération Internationale de Philatélie
REGIONALE
KONTAKTPERSONER:
Storkøbenhavn:
Rodian Sahlgren,
Vejlebrovej 99,
2635 Ishøj
E: rodian@ishoejby.dk
Per Klintholt,
Keplersgade 26 1.th.
2300 København S
T: 26 15 55 89
E: permikal@forum.dk
Steen Hansen
Limgården 2, 3.th.,
2300 København S
T: 41 61 56 80
Leif Bendixen,
Bramsvej 8,
2920 Charlottenlund
T: 39 63 66 00.
E: klbendix@mail.dk
Kirsten Bendixen
Bramsvej 8,
2920 Charlottenlund
Nordsjælland:
Birger Mortensen,
Dyresøvej 12,
3000 Helsingør
T: 49 26 01 20
E: birger.mortensen@
post3.tele.dk
Syd/Vestsjælland:
Jørn Larsen,
Nordtoften 3,
4230 Skælskør
T: 75 13 93 08
E: joernl@post3.tele.dk
Erik Larsen
Græstedvejen 78,
3250 Gilleleje
T: 40 55 81 06
Lolland, Falster og Møn:
Erik Øgaard, Nielsen
Fanøvej 11,
4800 Nykøbing F
T: 54 85 73 35
Jan von Deyen,
Engvej 25,
4800 Nykøbing F
T: 54 82 20 30
Østjylland:
Jørn Walther Pedersen,
Dalvangen 10,
8600 Silkeborg
T: 86 82 27 78.
E: jwp@pedersen.mail.dk
Lilian Boye-Hansen
Ilsøvej 10
8680 Ry
T: 86 89 18 42
E: lilianboye@
hansen.mail.dk
Vestjylland:
Ove J. Bjerrum.
Chr. Winthersvej 49,
7500 Holstebro
T: 97 41 47 12
Egon Jepsen,
Nedergårdvej 11,
6973 Ørnhøj
T: 97 38 61 32
E: i_ej@post.tele.dk
Nordjylland:
Jørgen Jensen,
Vangen 97 1.tv.,
9400 Nørresundby.
T: 98 17 49 85
E: sfin@sfin.dk
Henning Christensen,
Skelagervej 103, 2, MF,
9000 Aalborg
T: 23 31 63 15
E: hc@stofanet.dk
Kjeld Pedersen,
Ingridsvej 8,
9320 Hjallerup
Fyn:
Finn Sørensen,
Rødkløvervej 4,
5700 Svendborg
T: 62 26 15 54
Knud Erik Madsen,
Hollændervej 46,
5500 Middelfart
T: 64 41 36 49
E: k-e.madsen@stofanet.dk
Færøerne:
Suni Winter
Hvarvid 1,
FO-100 Tórshavn
Færøerne
Syd- og Sønderjylland:
Gert Guttenberg,
Ømkulevej 32,
7100 Vejle
T: 75 83 77 38
E: gertgut@gmail.com
Ib Hansen,
Treldevej 7,2.tv.,
7000 Fredericia
T: 75 93 12 10
Webmaster for
hjemmesiden:
Søren Chr. Jensen
Ranksvej 2,
9293 Kongerslev
T: 86 47 77 64
E: s.c.jensen@mail.dk
DFF‘S FUNKTIONER:
Hoveddubletcirkulationen:
Henning Frederiksen,
Ørnstrupvej 62,
Torsted,
8700 Horsens
T: 75 64 45 74
Bytteringen:
Kristian Nielsen,
Brorsonsvej 26,
9600 Års
T: 98 62 40 95
Juniorudvalget:
Internationale kommissærer:
Jørgen Jørgensen, Frode
Vesterby Knudsen, Erik
Hvidbjerg Hansen, Per Friis
Mortensen, Lars Peter Svendsen og Lars Engelbrecht - de
internationale kommissærer
varetager kontakten mellem de
internationale udstillinger og de
danske udstillere. Henvendelse
vedrørende de internationale
udstillinger til kommissæren (se
udstillingskalenderen)
Danske repræsentanter i
FIPs kommissioner:
Posthistorie:
Nelly Kristensen (fornand)
Benny Andresen
Helmer Buch
Charlotte Stryhn
Helsager:
Undervisningsmaterialet
”Verden på mærkerne”:
Tema:
Forbundskontoret
DFFs Båndbibliotek:
Forbundskontoret
Per Friis Mortensen,
(medlem af bureauet)
Lars Engelbrecht,
(sekretær i bureauet)
Jørgen Jørgensen,
Ungdom:
Søren Juhl Hansen
DFFs Bibliotek:
Litteratur:
Åbent torsdag 10-14.
Bibliotekarer: Erik Arvedsen,
Jørgen Kluge, Svend Åge
Larsen
Traditionel Filateli
og Ekspert:
Christian Jantzen
Lars Peter Svendsen
Dommerstyrelsen
Dommerstyrelsen sikrer uddannelse af dommerne i dommerkollegiet samt udpeger dommere til
udstillinger. Al post til sekretæren
Lars Engelbrecht, formand,
T: 45 82 26 22
E: lars.engelbrecht@
helsager.dk
Per Friis Mortensen, sekretær,
Toftegårdsvej 2,
7400 Herning
T: 97 11 67 18
E: perfriismortensen@
yahoo.com
Jørgen Jørgensen
T: 48 18 38 88
E: jrgen@jrgensen.dk
Erik Hvidberg Hansen
T: 49 22 43 20
E: erikhvidberg@gmail.
com
Peter Bech (DFFs bestyrelsesrepræsentant)
Dommerkollegiets hjemmeside: www.helsager.dk/DFFdommerkollegiet
62
International kontakt:
Jan Liengaard Drejer
Danmarks Filatelist
Forbunds Fond:
Flemming Skov Jensen (formand), Lars Engelbrecht,
Kaj Kvisgaard og Ken S.
Jørgensen.
Ansøgning om støtte
fremsendes til Forbundskontoret.
Komiteen for
Danmark Medaillen:
Søren Chr. Jensen (formand)
Arne Fredens
Munkevænget 6B
5230 Odense M
T: 66 12 10 49
Ken S. Jørgensen
Ved Dæmningen 6
4700 Næstved
T: 55 72 04 72
DANMARKS FILATELIST FORBUND
Tilsluttet Fédération Internationale de Philatélie
KONTOR:
BESTYRELSEN:
Jagtvej 74, 1.
Postbox 589
2200 København N
Formand:
Jan Liengård Drejer
Gammelby Møllevej 30
7000 Fredericia
Tlf: 75 86 57 70
Email: jld@danfil.dk
Tlf: 32 50 18 86
Fax: 32 50 18 87
Telefontid:
Tirsdag-torsdag kl. 9.00-13.00
Email: danfil@danfil.dk
Web: www.danfil.dk
Giro nr. 934 0106
Bank Norge: 7877.06.93011
Forretningsfører:
Ib Krarup Rasmussen
Email: danfil@danfil.dk
Bestyrelsesmedlemmer:
Søren Chr. Jensen (næstformand)
Ranksvej 2,
9293 Kongerslev
Tlf: 86 47 77 64
Email: s.c.jensen@mail.dk
Nelly Kristensen
Valborg Alle 3, 2.th.
2500 Valby
Tlf: 36 30 62 10
Email: nk@danfil.dk
Kaj Kvisgaard
Hvidovre Alle 13 A
2650 Hvidovre
Tlf: 36 75 41 97
Email: kk@danfil.dk
Peter Bech
Torvegade 23, 1.tv.
1400 København K
Tlf: 32 57 18 74
Email: pb@danfil.dk
Mogens Bach Andersen
Kastanievej 12
7700 Thisted
Tlf: 97 92 54 48
E: mbathisted@mail.tele.dk
Steffen Madsen
Calvinsvej 62, 1. th.
7000 Fredericia C
Tlf: 75 91 58 50
E: steffen.hurtig@get2net.dk
DANSK FILATELISTISK TIDSSKRIFT
Danmarks største tidsskrift for frimærkesamlere
Officielt organ for DANMARKS FILATELIST FORBUND
Ansvarshavende:
Jan Liengård Drejer
Redaktør – editor:
Ib Krarup Rasmussen
Henrik Thomsensvej 32
3460 Birkerød
Email: danfil@danfil.dk
eller ibkrarup@mail.dk
Annoncer:
Kontakt Ib Krarup Rasmussen
for oplysninger om priser, deadlines mv.
Fordelagtige rabatter ydes ved
fast annonceringsaftale.
Højtopløste PDF-filer modtages
på mail: danfil@danfil.dk.
Advertising:
Please contact Ib Krarup Rasmussen for further informations.
Reductions can be agreed upon.
– Please send Highres PDF-files to
danfil@danfil.dk
Redaktør – editor:
Torben Lethraborg
Ulfbuen 3
2620 Albertslund
Email: tl@danfil.dk
Abonnement 2009:
300 kr. til giro 934 0106
eller reg.nr. 3001 konto 9340106
Copyright:
Gengivelse af artikler fra Dansk
Filatelistisk Tidsskrift må kun ske
med forfatternes og redaktionens
skriftlige tilladelse.
Oplag:
6.500 stk.
ISSN 0903-2444
Tryk:
Knudtzon Graphic
www.knudtzon.dk
Udgivelsesplan for 2009:
Udgives 7 gange årligt: 7 ordinære numre á 64 sider
Nr.:
1
2
3
4
5
6
7
Deadline:
1. januar
1. februar
15. marts
1. juli
15. august
1. oktober
1. november
Omdeles af Post Danmark:
2.-4. februar
9.-11. marts
27.-29. april
17.-19. august
21.-23. september
26.-28. oktober
14.-16. december
63
Password til hjemmesiden:
For at komme til den lukkede
del af www.danfil.dk skal du
benytte følgende:
Brugernavn: dff
Kodeord:
christianX
Dette er gældende indtil næste
DFT udgives.
AUKTIONER
Klassiske auktioner og daglige onlineauktioner.
Næste frimærkeauktion
3.-6. juni 2009 i København
THOMAS HØILAND
AUKTIONER A/S
Frimærker • Mønter
www.tha.dk
København
Lygten 37
2400 København NV
Tlf 3386 2424
Århus
Muslingevej 40
64
8250 Egå
Tlf 3386 2424
Afsender: Danmarks Filatelist Forbund, Jagtvej 74, 1., Postbox 589, 2200 København N . Tlf. 3250 1886 • E-mail: danfil@danfil.dk.
k
d
.
a
h
t
.
w
ww
ID-nr. 42179