kr. 18.450,- - Brenderup Højskole

Transcription

kr. 18.450,- - Brenderup Højskole
2014 NR. 3 • JUNI · 75. ÅRGANG • LØSSALG KR. 60,00
Side 12
Kø
df b e
f-n lle
G et r s
RA sa æ
TI lg. lg p
S! dk å
Letland
En kort historie
Danmarks største tidsskrift for frimærkesamlere
Udgivet af Danmarks Filatelist Forbund
www.danfil.dk
SALG PÅ AUKTION?
SÅ ER DET OS!
Vil du sælge dit materiale godt?
Vi har et godt salg hver gang og har derfor altid brug for nye
indleveringer. Vi søger frimærker, mønter, postkort og
pengesedler til vore 4, årlige storauktioner og vore daglige
internetauktioner.
Alt behandles af vore erfarne eksperter, der deler dit materiale
op i passende lots, målrettet vore mange købere.
w w w.skanfil.dk
Søparken 9, Nødebo, DK-3480 Fredensborg
Tlf. +45 46 56 38 57 - Fax. +45 46 56 39 80
en del af Skanfil Auksjoner as, Norge
KONTORER I DANMARK:
Anker Jensens Vej 4 – 8230 Åbyhøj
Tlf. 4199 0299 E-mail: arhus@skanfil.no
Søparken 9, Nødebo – 3480 Fredensborg
Tlf. 4656 3857 E-mail: danmark@skanfil.no
Frederiksborggade 41 - 1360 København K
Tlf. 2091 1037 E-mail: kobenhavn@skanfil.no
STØT RØDE KORS
Årets velgørenhedsfrimærke støtter Røde Kors, som nu i 150 år har hjulpet mennesker gennem ensomhed, krige og katastrofer.
Ved at købe en stribe med 10 velgørenhedsfrimærker støtter du Røde Kors med
10 kroner. Indtægterne går ubeskåret til organisationens hjælpearbejde for mennesker, der er ramt af krige og katastrofer i verden.
Pris: 100,00 kr.
Køb velgørenhedsfrimærket på
www.postdanmark.dk/netbutik fra 3. juni 2014.
INDHOLDSFORTEGNELSE NR. 3 - 2014
ARTIKLER
Auktioner
6British Guiana one cent
magenta 1856
Letland
12 En kort historie
6
Posthistorie
20 Returporto for pakker
Postkort
24Brøndstrædekvarteret
Spejderfilateli
34E. Th. Bjørn og verdensjamboreerne
Danske frimærker
44Udkast til danske frimærker
2007
24
Postkort
52Genforeningen 1920
– Pigen på den hvide hest
UDSTILLINGER
47Frimærkeudstillingen DJURS
2015
47 Silfi 2015
48Udstilling i Birkerød den 5. og
6. november 2016
48Støt TAK16 – køb jubilæumskuverten
50Sydfrimex 2014: Nyhedsbrev 7
Frankeringsmærker med
postbåde
44
4
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3 • 2014
FILATELISTISK BASISVIDEN
Efterlysning
28Gode råd til vask af
selvklæbende frimærker
Frimærkets historie, del 2
29 De første frimærker
Nødvendigt værktøj
32Lupper
34
DIVERSE
19Efterlysning
22Dansk filateli i syv nationers
konkurrence
49Trelleborgmedaljen til Lars
Liwendahl og Søren Chr. Jensen
62Frimærkesucces under
Dybbøl-markering
DFF netsalg
18Åbent brev til Forbundets
bestyrelse
60 Lille salgsmanual
FORBUNDET & KLUBBERNE
42 Bestyrelsesmøde 26. april 2014
43Indkaldelse til 22. repræsentantskabsmøde
20
FASTE RUBRIKKER
62 Ny litteratur
64Spørgekassen
68Rubrikannoncer
74Byttedage
77Kalender
52
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3 • 2014
5
AUKTIONER
British Guiana one cent magenta 1856
Af Ib Krarup Rasmussen
Et af verdens allersjældneste
frimærker bliver solgt 17. juni
2014 hos Sothebys i New York.
Det drejer sig om et frimærke fra
British Guiana, 1 cent 1856 på
magentafarvet papir. Det eneste
kendte af sin slags. Det har altid
kæmpet om titlen som verdens
sjældneste frimærke med f.eks. 3
skilling banco gul fra Sverige og
andre, men hvis mærket bliver
solgt nu til den pris, det er sat til,
vil det uden sammenligning være
verdens dyreste frimærke og vel
dermed det sjældneste. Vurderingsprisen er sat til mellem 10
og 20 mio. US dollars. Det vil så
være verdens allerdyreste objekt
målt på værdi pr. gram.
På en anden auktion senere på
måneden hos David Feldman i
Schweiz bliver resten af samlingen af klassisk British Guiana,
som har tilhørt storsamleren
John E. Du Pont, sat under hammeren. Hvis jeg skal være helt ærlig, synes jeg, at denne auktion er
betydeligt mere interessant end
det opreklamerede mediecirkus
omkring 1 cent mærket.
Cottonreels 1850-51
British Guiana begyndte at udgive frimærker i 1850. Det var
primitive, runde frimærker trykt
i sort i bogtryk med en værdiangivelsen i midten – 2, 4, 8 og 12
cents – og teksten: British Guiana langs kanten af cirklen. Papiret, frimærkerne er trykt på, er
forskelligt – 2 cents mærket, som
er langt det sjældneste, er trykt
på rosa papir, 4 cents på orange
og gult papir, 8 cents på grønt
papir og 12 cents på blåt papir.
Mærkerne er absolut ikke almindelige, hvilket også fremgår af
6
British Guiana one cent magenta 1856 magenta
auktionskataloget fra Feldman.
De har fået et øgenavn: Cottonreels eller bomuldsetiketter,
fordi mærkerne oftest er klippet
runde og derfor ligner de etiketter, som sidder på enderne af de
rundstokke, som bomuldsstoffer var viklet op omkring.
Fra 1. juli 1850 var de tre høje
værdier til salg og i brug. Den
mest almindelige portosats var
4 cents for almindelige breve
indenfor kolonien. I en kort periode var der en lokalporto eller
byporto på 2 cents. Derfor blev
der udgivet et 2 cents mærke i
1851, men portosatsen blev afskaffet samme år. Derfor er 2
cents mærket meget sjældent (6
kendte)
Fremstillingsmetoden på disse mærker var meget primitiv.
4 cent 1850 orange papir
8 cent 1850 grønt papir
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3• 2014
12 cent 1850 blåt papir
2 cent 1851 rosa papir
Selv dengang anså man risikoen
for forfalskninger stor, og derfor
skulle mærkerne valideres ved,
at postmesteren eller en af hans
medarbejdere skulle underskrive
hvert enkelt mærke med initialer.
Følgende initialer kendes:
E.T.E.D = E.T.E. Dalton, postmester; E.D.W.= E.D.Wright, postassistent på ”Colonial department”; J.B.S = J.B.Smith, postassistent på ”Imperial department”;
H.A.K = H.A.Killikelly, postassistent på Georgetown postkontor; W.H.L= W.H.Lortimer, sandsynligvis assistent på jernbanen.
Du Ponts samling indeholder
33 eksemplarer af disse mærker
– 6 st. 4 cents mærker på orange
eller gult papir, 5 stk. 8 cents
mærker på grønt papir. 21 stk.
12 cents mærker på blåt papir i
forskellige nuancer samt et eksemplar af 2 cents mærket.
Cottonreels var tidligt af stor
interesse for tidens store frimærkesamlere. Phillip La Renotiere
von Ferrary havde mange Cottonreels i sin samling. Han boede i Frankrig, men måtte flygte
til Schweiz da 1. verdenskrig
brød ud. Han døde i 1917 og
havde testamenteret sin samling
til Det tyske postmuseum. Den
franske stat beslaglagde imidlertid samlingerne og
solgte dem i perioden 1921 til 1925
på meget berømte
auktioner i Hotel
Drouot. Det indkomne beløb på
400.000 pund blev
brugt som afbetaling på Tysklands
krigsskadeerstatning til Frankrig. 1 og 4 cent 1852 udgaven på henholdsvis maDer er også cot- genta og mørkeblåt papir
tonreels i andre
Provisorisk udgave 1856
samlinger: den kongelige samI 1856 havde man bestilt en senling i England, Thomas Keay
ding nye oplag af de kurserende
Taplings samling, der blev dofrimærker fra Waterlow and
neret til British Museum og nu
Sons i London. Men enten havbefinder sig i British Library.
de man bestilt for sent, eller også
Storsamleren Burrus har også
var leveringen forsinket, så den
haft flere af disse mærker i sin
nye portion frimærker nåede iksamling.
ke frem i rette tid. Man var nødt
Udgave 1852
til at få fremstillet en provisorisk
I 1852 udgav man – igen trykt
udgave hos den lokale bogtryklokalt – hvad der kaldes ”Tall
ker, som iøvrigt også trykte den
Ship”-udgaven. 1 cent med sort
lokale avis: Official Gazette.
tryk på magentafarvet papir og 4
Postmesteren fastsatte, at decent med sort tryk på mørkeblåt
signet skulle ligne de kurserende
papir. Denne udgave blev norfrimærker mest muligt. Dvs. et
malt ikke forsynet med signatur
billede af et skib i midten med
fra en postembedsmand.
mottoet: Damus Petimusque
Vicissim, som er British GuiaUdgave 1853-1859
nas motto, som betyder ”We
En mere permanent udgave blev
give and take in return”. Skibet
udgivet i perioden 1853-1859.
stammer fra avisens sider om
Disse frimærker blev leveret fra
skibsnyheder og i kanten var
England og blev trykt af Watrykt British Guiana og værdibeterlow and Sons. 1 cent mærke
tegnelsen: four cents, henholdsi rød på hvidt papir – den røde
vis one cent.
farve i nuancer og i flere oplag og
Frimærkerne blev trykt med
4 cent blå ligeledes i flere oplag
almindeligt typografisk mateog stadig utakkede.
riale på en lille håndpresse med
1 cent rød 1853 og 4 cents blå 1853 - begge trykt i London hos
Waterlows and Sons. Udgaven kom i flere oplag og settings frem
til 1859. Der er to typer af 1 cents mærket, med og uden hvid streg
over værdibetegnelsen. Det var disse mærker, der var forsinkede fra
England og som nødvendiggjorde den provisoriske udgave i 1856
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3• 2014
7
1856 - 4 cents på magenta papir - mærket har tilhørt Ferrari
1856 - 4 cents på blåt papir
en trykflade på 18 x 12 tommer
– dvs. 45 x 30 cm. Man brugte
forskelligt farvet papir til de forskellige oplag. Første oplag var
på magentafarvet papir, følgende oplag på blåt papir.
Det normale frimærke var et
fire cents frimærke. Det var den
almindelige brevposttakst i kolonien. Der var godt nok en lokal tryksagstakst på 1 cent. Og
for de foregående udgaver, både
1852 og 1853 udgaven, var der
udgivet både 1 cent og 4 cents
mærker. Det har været et af de
hede debatemner blandt de store
filatelister om 1 cent mærket er
ægte eller et falsum, eller måske
et fejltryk. Vi ved ikke om postmesteren i British Guiana bestilte både 1 cent og 4 cents mærker,
eller om han kun bestilte 4 cents
mærker, og om bogtrykkerne
har lavet en fejl ved at trykke et
cent mærker. Det er besynderligt, at man har valgt at trykke
1 cent og 4 cents mærket på
samme magentafarvede papir.
Det stemmer ikke overens med
den praksis, man valgte ved de
tidlige ”Cottonreels mærker” fra
1850 og ”Tall ship”-udgaven fra
1852. Men man erstatter vel ikke
teksten Four cents med teksten
One cent bare ved en fejltagelse
eller en tilfældighed?
Ligesom ved Cottonreelsmærkerne var postmesteren
bange for, at de meget primitive
mærker var for lette at eftergøre,
så derfor skulle mærkerne ligesom Cottonreels også signeres
af postmesteren eller hans ansatte. De kendte signaturer på
disse mærker er: E.D.W(ight),
E.T.E.D(alton), C.A.W(atson) og
W.H.L(ortimer).
1 cent mærket blev opdaget af
en skoledreng, L. Vernon Vaughan i 1873. Han boede i British
Guyana og faldt over en større
mængde tidlige mærker fra landet. Deriblandt var også 1 cent
mærket, som var i dårlig stand,
klippet ottekantet og temmelig
beskidt. Han havde ikke mærket
i sin samling i forvejen, vaskede
det af brevet og puttede det i
samlingen. Det havde initialerne
E.D.W og var annulleret Demerara AP 4 1856.
Drengen modtog et udvalg
frimærker fra en engelsk handler og var meget ivrig for at købe
de farvestrålende frimærker,
men lommepengene slog ikke
til. Han opsøgte en lokal frimærkesamler N.R. McKinnon og udvalgte 1 cent mærket, fordi det
var i dårlig stand, og fordi han
regnede med senere at kunne
finde et bedre eksemplar. McKinnon syntes mærket var i for
dårlig stand, men da han hørte,
hvorfor drengen ville sælge mærket, overgav han sig og udbetalte
1½ dollars med ordene: ”Hør
4 cents 1856 på magenta papir - på brev fra Williams Town 20 juli 1856 til Demerara
8
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3• 2014
4 cents 1856 på blåt papir på brev sendt 30. oktober 1856 til Mahaicony
her min dreng, jeg tager en stor
chance ved at betale så meget for
dette frimærke, så jeg håber du
sætter pris på min generøsitet.”
Fem år senere, dvs. i 1878
solgte McKinnon sin samling til
Thomas Ridpath for 120 pund.
Denne videresolgte et cent mærket til Ferrari i Paris vist nok for
150 pund. Mærket var nu i dennes samling og blev der indtil det
kom på auktion i 1922.
På auktionen i Paris i 1922
kom to storsamlere til at kæmpe om mærket. På den ene side
Maurice Burrus og på den anden
side Hugo Griebert, en frimærkehandler fra London, som købte ind på vegne af Arthur Hind
fra USA. Historien går, at Burrus
egentlig betragtede mærket med
stor mistro, men havde overhørt
Hugo Griebert omtale hans instruktioner på køb fra Arthur
Hind på en restaurant, og derfor
havde besluttet sig til at udfordre Griebert og Hind. Mærket
blev solgt for 300.000 francs
plus gebyr, hvilket endte i 7.343
pund, som var det højeste beløb
betalt for et enkelt frimærke på
det tidspunkt.
Mens Arthur Hind ejede mærket blev det udstillet flere gange
på frimærkeudstillinger, og det
har krydset Atlanten flere gange
i blot et anbefalet brev.
Arthur Hind døde i marts
1933, og frimærket blev genstand for en intens arvestrid. Arthur Hind havde testamenteret
hele sin samling til sit bo, men
hans enke hævdede, at frimærket
var blevet givet til hende personligt og derfor skulle holdes ude
af boet. Problemet var dog, at
man ikke kunne finde det. Man
indledte en større eftersøgning
og involverede bl.a. nogle af de
mennesker, der havde lånt frimærket til udstilling. Endelig
fandt man det, i et uåbnet anbefalet brev, som blot var smidt
ned i en skrivebordsskuffe. Enken fik efter en lang retssag ret i
sin påstand.
Frimærket blev derefter udbudt til salg i foråret 1935, og
det blev undersøgt i London af
Ekspertkomiteen i the Royal
Philatelic Society, som udstedte
en attest på at mærket var ægte
og at der ikke var tegn på at f.eks.
”Four Cents” var blevet ændret
til ”One Cent”.
Samme ekspertkomite udersøgte mærket igen i 2014 med
brug af avanceret udstyr med
samme resultat. Dog havde trykket undergået forandringer og
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3• 2014
mærket var i dårligere stand nu
end i 1935.
På en auktion 30. oktober
1935 blev der budt 7.500 pund,
men mærket blev trukket tilbage, fordi mindsteprisen ikke
var opnået. Det blev senere solgt
privat i 1940 for vist nok 40.000
USD. Køberen var ukendt. Hans
identitet blev først almen kendt
i 1970, da mærket var til salg
igen.
Ejeren var Frederick Small, en
australier bosat i USA, som havde flere store frimærkesamlinger,
bl.a. British Guiana. Hovedsamlingen blev solgt af Robson Lowe
i London 26. marts 1970, mens
det berømte 1 cents mærke blev
solgt to dage tidligere hos Robert A. Siegel på Waldorf Astoria
Hotel i New York. Køberne var et
syndikat af 9 investorer, de fleste
ikke-filatelister og hammerslaget blev 280.000 USD.
I 1980 blev mærket igen udbudt på auktion – igen hos Robert A. Siegel. Hammerslaget
blev 850.000 USD og med salær
blev det 935.000 USD. Køberen
var en anonym samler. Vi ved nu,
at det var John E. Du Pont, for
frimærket blev udstillet af Du
Pont, bl.a på Ameripex86, hvor
samlingen vandt Grand Prix.
9
Er mærket ægte og er det et
unikum?
Mærkets ægthed har som nævnt
været omdiskuteret, men som
englænderne siger: ”The proof
of the pudding is in the eating!”
Altså når mærket gentagne gange og til stadig højere priser bliver omsat, må frimærkets status
være udiskuterbar.
Noget andet er, om det er et
unikum. Da frimærket igen var
på markedet efter Hinds død, og
derfor blev omtalt i den filatelistiske presse modtog redaktøren
af ”Stamp and Cover Collector’s
Review”, August Dietz i oktober
1938 et besynderlig brev sendt
anonymt. Han bragte det i sit
tidsskrift.
I brevet hævdede den anonyme
frimærkesamler, at han havde
haft et tilsvarende mærke i sin
besiddelse. Omkring århundredeskiftet var den anonyme på
besøg i British Guiana og fik et
bundt breve mm af en gammel
mand. Samleren var ikke speciel
klar over, hvilke mærker det var
og værdien af dem. Han satte
dem ind i sit album.
En dag læste han i Virginia
Philatelist, som dengang blev
udgivet af Hr. Dietz om Ferrari-
auktionen og specielt om dette
one cents mærke som Arthur
Hind købte. Han huskede sin
samling og mente da, at han
havde et tilsvarende.
På et tidspunkt i 1928 opsøgte
den anonyme samler Arthur
Hind med sit frimærke. Samleren fortæller, at hans eksemplar
havde en rift, som han selv havde
påført mærket på et tidspunkt,
så dette mærke var af lidt dårligere kvalitet end det offentligt
kendte.
Enden på historien blev, at
Arthur Hind købte mærket af
manden for en ukendt sum, men
i hvert fald for mere end det dobbelte af auktionsprisen i 1922.
Arthur Hind tog frimærket ud af
mandens album og tilbød ham
en cigar. Han tog selv en, tændte
den, og mens tændstikken stadig brændte, førte han det nyerhvervede frimærke hen over
flammen. Frimærket brændte
op på et øjeblik. Så sagde han:
”Der er kun en magenta one cent
Guiana!”
John E. du Pont
Som nævnt var John E. Du Pont –
en arving i den berømte Du Pont
kemikoncern – den anonyme
Restsalg fra butikken i
Fiolstræde
Over KATALOGER - HÅNDBØGER
m.m. SAMLINGER - LOT - PARTIER.
JULEARK FRA DANMARK - GRØNLAND
FÆRØERNE.
ÅRSMAPPER - MINIARK - HÆFTER FDC m.m.
Forlang gratis REST-SALGSLISTE
med masser af tilbud - BILLIGE PRISER
ILETA - Steen Rosling
Kontor: Lyngevej 125
3450 Allerød
Tlf. 33 12 91 23
Postordresalg - besøg efter aftale.
FRIMÆRKER - BREVE - SAMLINGER
10
køber af mærket på auktionen
i 1980. Han udstillede mange
forskellige frimærkesamlinger,
men hans vigtigste samling var
British Guiana, som fik 5 grand
prix på nationale og internationale udstillinger. Højdepunktet
i samlingens karriere var, da den
blev udstillet i 1986 i Chicago på
Ameripex og opnåede udstillingens Grand Prix.
Du Pont endte desværre sine
dage i fængsel. Han dræbte i
1996 David Schultz, en amerikansk sportsmand, som vandt
guld i OL i brydning i 1984. Du
Pont var sponsor for et hold af
brydere op til OL 1996. Der er
aldrig kommet en egentlig forklaring på mordet, men han blev
dømt til 30 års fængsel. Du Pont
døde 9. december 2010.
Det skal blive spændende at
overvære, om mærket nu bliver
solgt, til hvilken pris og til hvilken køber (hvis vi får det at vide).
Det skal også bliver interessant
at få at vide, om mærket kommer
til at indgå i en samling, eller om
det bliver købt af en eksentrisk
milliardær, som så forhåbentlig
er forsigtig med cigaren.
Se auktionerne på feldman.com
og sothebys.com
Den Tyske Bygningsudgave
1948
De Danske medlemmer af
ArGe BAUTEN 1948
inviterer alle, med interesse i denne udgave, til
møde
søndag den 28. september
kl. 11–14
i forbindelse med
TREKANTBYTTE,
Nørrebrogade 88, Fredericia.
Et af formålene med dette møde er at undersøge
mulighederne for fremtidige fælles danske
aktiviteter.
Program:
x Velkomst og præsentation.
x Hvad og hvordan samler vi bygningsværker?
x Fremtidigt samarbejde - udveksling af navne,
adresser, telefonnumre og e-mail.
x Hyggelig erfaringsudveksling og bytning.
I forbindelse med mødet vil der blive vist
nogle rammer med BYGNINGSSERIEN.
/DUV5XQHE¡OO
WOI
(PDLO/DUV#5XQHERHOOGN
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3• 2014
Klundbyvn. 103, N-2836 Biri, Norway. Tel.: 61 18 15 55. Telefax: 61 18 17 37. e-mail: post@engers-frimerker.no
DIN PARTNER VED KJØP OG SALG
Tilslag 7500
(utrop 4000)
Fra lot 2130
Tilslag 25000
(utrop 4000)
Tilslag 6500 (utrop 2000)
Fra lot 2227
Tilslag 54000
(utrop 40000)
Tilslag 10500 (utrop1000)
Tilslag 22000 (utrop 10000)
Vi søker material Ɵl auksjon nr. 110 i Oslo
Ovenfor vises noen eksempler på glimrende resultater ved auksjon nr. 109 i mars.
Innleveringen Ɵl høstauksjonen er allerede i full gang. Vi har moƩaƩ ere store og
interessante innleveringer, som peker mot en n høstauksjon.
Velkommen med Deres materiale også!
Tenker De på salg høsten 2014 ? Vi besøker Danmark med bil 11. - 13. juni for å ta imot
materiale. Passer ikke deƩe, ta gjerne kontakt med vår Danmarks-representant:
Leif Petersen, Vig Telefon: 2027-1442 eller 2619-0648. Salg i Norge er momsfriƩ.
Forskudd kan avtales for store og interessante innleveringer.
Siste frist for innlevering pr. post er 2. august 2014.
Be om graƟs katalog eller les den online på vår internetside
www.engers-frimerker.no
Der nner De detaljert informasjon Ɵl kjøpere og selgere, prislister, årsprogram, siste auksjonskatalog mm.
LETLAND
En kort historie
Af Allan Brink
En af de største styrker ved vor
elskede hobby er, at man kan
samle helt på egne vilkår. Således kan de fleste af os have lige
så stor glæde ved at finde almindeligt og billigt materiale som
ved at erhverve et dyrt, klassisk
frimærke.
Mit samleområde er, som
DFT’s læsere ved til bevidstløshed, den første frimærkeudgivelse fra alle lande, og her er
spændet over sjældehedsgraden
så stort, som det vel er ved noget
som helst samleområde. Mauritius’s førsteudgave mangler
stadigvæk i min samling, og det
bliver den jo nok ved med. Ærgerligt i øvrigt, da den fra 1847 er
en af de mest pionerende, og dermed nummer 4 (undskyld, Jan,
jeg udelukker igen de schweiziske kantonalmærker), udgivet
kun 2 ½ måned efter USAs første
frimærker.
Som nedenstående forhåbentligt vil vise, er Letlands første frimærkeudgivelse på mange måder aldeles ejendommelig og et
godt eksempel på, hvordan der
ikke altid er overensstemmelse
mellem sjældenhed og pris. Nogle af Letlands frimærker er særdeles svære at finde i den rigtige
kvalitet, men nogle gange kan
man blive positivt overrasket
over, at man alligevel opstøver
det næsten perfekte til en overkommelig pris. Sådan manifesterer samlerglæden sig sikkert
bedst for de fleste. De baltiske
lande er af AFA bundet tættere
op på Skandinavien, da de er inkluderet i netop dette katalog.
Letland
Letland har været et uafhængigt
land siden august 1991, da man
Illustration 1: Letlands første frimærke – de blev udgivet takket, indtil maskinen brød sammen under bestræbelserne – derefter utakket.
Illustration 1a: Bagsiden af frimærkerne – bemærk, at det utakkede
mærke er et af dem, som blev trykt helt ude på randen, og der er
derfor intet kort at se kun en randlinje.
i forbindelse med Sovjetunionens sammenbrud gik egne veje. Landet har en befolkning på
omkring 2 mio. og et areal på ca.
65.000 km². Man taler lettisk,
men der er et betydeligt russisk mindretal på omkring på
omkring 30% af befolkningen,
noget som har fået fornyet relevans efter udbruddet af krisen i
Ukraine.
Letlands historie er meget interessant, da landet har levet en
særdeles omtumlet tilværelse.
Før den lille baltiske stat opnåede sin endegyldige selvstændighed var man mange gange en
mindre brik i meget store spil. I
en lang periode i det 16-18. århundrede var landet underlagt
svenske, lituanske og polske interesser, men i 1710 blev Letland
en del af det russiske storrige. I
denne periode var der en positiv
økonomisk udvikling på grund
af hovedstaden, Rigas, gunstige
beliggenhed. Dette medførte, at
12
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3 • 2014
Riga var den vigtigste havn i hele
det storrussiske rige.
Dette økonomiske boom gav
ilt til en nationalistisk bevægelse, som kulminerede efter 1. verdenskrigs afslutning. I det tomrum, som var skabt af tyskernes
nederlag og den russiske revolution i 1917, deklarerede Letland
uafhængighed den 18. november
1918.
Det er nu historien om frimærkerne begynder, men for
den gode ordens skyld vil jeg lige
afslutte den historiske oversigt. I
forbindelse med aftalen mellem
Tysklands Ribbentrop og Sovjetunionens Molotov (ja, ham
som gav navn til cocktailen (på
foranledning af finske soldater))
blev det aftalt, at Letland skulle
tilfalde Sovjetunionen, og den
5. august 1940 blev Letland en
republik i USSR indtil den allerede nævnte nye uafhændighed
i 1991.
Vi skal have frimærker!
I forbindelse med den første uafhængighed i 1918 blev det na-
Illustration 2: 15 blok utakket – sådanne blokke er naturligvis ret
”filatelistiske” men det er lettere at tyde kortet
turligvis besluttet, at man skulle
udsende frimærker. Før uafhængigheden havde man brugt russiske frimærker, men under 1. verdenskrig og den tyske besættelse
brugte man tyske frimærker.
Letland havde lidt under den
tyske besættelse under 1. verdenskrig, men da tyskerne endeligt led nederlag på andre fronter trak de sig tilbage i forbindelse med freden med de allierede.
Under disse primitive og kaotiske forhold skulle man altså
Illustration 2a: 15 blok bagside – her kan man tydeligt se forskellige landsbyer (Kurtowiany og Podubis), således at man kan identificere landkortet
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3 • 2014
13
have fremstillet frimærker, og
de valgte materialer og fremgangsmåden gør, at Letlands
første frimærke er blandt de
mest sælsomme i hele verden.
Det er nemlig trykt på bagsiden af efterladte tyske generalstabskort!!!
1918 Udgivelsen
Den 18. december 1918 blev et 5
kapeikas (lettisk for kopek, da
møntfoden stadigvæk var russisk) frimærke udgivet. Mærket
blev udsendt med linjetakning
11 ½. Da mærket også findes
utakket skulle man normalt tro,
at man først havde udsendt det
utakkede frimærke, før man fik
takningsmaskinen op i omdrejninger. Men i Letlands tilfælde
er historien, at man faktisk begyndte med at udsende de takkede frimærker, men da papiret
(altså generalstabskortene) var
så tykt, brød takningsmaskinen
sammen og man fortsatte derfor
uden takker.
Frimærkemotivet er en opgående sol med tre kornakser i en
cirkel. Farven er rød, og fremstillingsmetoden var stentryk. Trykpladen, som altså er en tryksten,
har også en helt unik sammensætning.
Først udarbejdede man en
”modersten”, som består af 25
frimærker. Opbygningen er som
vist i illustration A.
Det skulle være klart, at man
valgte at trykke på generalstabskortene på grund af mangel på papir. Således var det
vigtigt at udnytte hele kortets
muligheder, og derfor er arkene på 228 mærker (12 x 19). Det
betyder, at man sammensatte
den færdige komplette tryksten
med så mange hele blokke af 25
A B C D E
F G H I
K
L M N O P
Q R S T U
V W X Y Z
Illustration A: Modersten.
som muligt (i alt 150 = 6 x 25).
Derefter ”fyldte man ud” med
yderligere klicheer, indtil man
havde det nødvendige antal på
228, som var det antal frimærker, som udfyldte hele kortets
areal. Skematisk kan det illustreres således (idet standardopsætningen er i blå, medens de ekstra
klicheer er i rød). Illustration B
viser plade I.
Den anden plade blev opbygget med andre supplementeringsklicheer, hvilket kan ses i
illustration C plade II oversigt.
Som det også kan ses af nedenstående gennemgang af det
postale brug, kom postvæsenet i
Letland så sent i gang, at de allerfleste af de første frimærker
ikke blev postalt brugt. Da filatelisterne derfor har haft helark
til deres rådighed under studierne er Letlands første udgave
ganske gennemgransket. Opbygningen af pladen har også gjort,
at man kan tage udgangspunkt
i 25-blokken, hvor 13 af frimærkerne relativt let kan identificeres. Det er lidt som et puslespil
– når man har lagt de første af
brikkerne bliver det lettere at
placere de sidste!
På plade I kan man derfor
identificere 34 yderligere varianter. På plade II er tallet 40 varianter. Pladenummeret er indikeret
i den nederste arkrandlinje med
romertal I eller II.
Ifølge mine kilder er opla-
A B C D
A B C D E
A B C D E
A B C D E
F G H I
F G H I
F G H I
F G H I
K
K
K
L M N O
L M N O P
L M N O P
L M N O P
Q R S T
Q R S T U
Q R S T U
Q R S T U
V W X Y
V W X Y Z
V W X Y Z
V W X Y Z
A B C D
A B C D E
A B C D E
A B C D E
F G H I
F G H I
F G H I
F G H I
K
K
K
L M N O
L M N O P
L M N O P
L M N O P
Q R S T
Q R S T U
Q R S T U
Q R S T U
V W X Y
V W X Y Z
V W X Y Z
V W X Y Z
A B C D
A B C D E
A B C D E
A B C D E
F G H I
F G H I
F G H I
F G H I
K
K
K
Illustration B: Plade I.
A B C D
A B C D E
A B C D E
A B C D E
F G H I
F G H I
F G H I
F G H I
L M N O
L M N O P
K
K
L M N O P
K
L M N O P
Q R S T
Q R S T U
Q R S T U
Q R S T U
V W X Y
V W X Y Z
V W X Y Z
V W X Y Z
A B C D
A B C D E
A B C D E
A B C D E
F G H I
F G H I
F G H I
F G H I
L M N O
L M N O P
K
K
L M N O P
K
L M N O P
Q R S T
Q R S T U
Q R S T U
Q R S T U
V W X Y
V W X Y Z
V W X Y Z
V W X Y Z
Q R S T
Q R S T U
Q R S T U
Q R S T U
V W X Y
V W X Y Z
V W X Y Z
V W X Y Z
Illustration C: Plade II.
14
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3 • 2014
Illustration 3: En ubrugt takket fireblok
get på 1.125.968 takkede og
1.600.000 utakkede frimærker.
Selv om disse tal kan ligne korrekte oplag, må der være tale
om anslåede tal, for ingen af de
to oplagstal kan deles med 228
(forfatteren har prøvet), og der
Illustration 3a: Bagsiden – man ser her, at landkortet er brunt
må nødvendigvis have været
trykket i hele ark.
Afstempling og postalt
brug
Som allerede nævnt ovenfor
kom postvæsenet ikke rigtigt i
Illustration 4: Ubrugt takket 6 blok med tom
randmargin
gang i 1918, da der stadigvæk
var efterdønninger af krigen i
Letland. Frimærkerne blev først
afstemplet med et provisorisk
linjestempel ”RIGA”. Senere
benyttedes også et stempel fra
Leepaja, den næststørste by. Der
Illustration 4a: Bagsiden – som randmargin er
der ikke noget kort på sidste frimærkekolonne –
her er kortet i øvrigt identificeret med et nummer
(O16 - Bausk).
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3 • 2014
15
Illustration 5: Lokalpostkort i Leepaja.
var kun decideret fungerende
postkontorer i disse to byer i begyndelsen, men der findes provisoriske linjestempler fra adskillige andre byer. Man kan også
finde mærker afstemplet med
”РИГА” dagstempel, altså RIGA
med kyrilliske bogstaver, selv
om lettisk skrives med latinske
bogstaver.
Faktisk betyder alle disse forhold, at der sandsynligvis ikke
findes nogle ikke-filatelistiske
forsendelser, hvilket er ganske
usædvanligt selv for en så moderne udgave. Der findes filatelistiske forsendelser, som er
afstemplet den 18.12.1918 (altså
førstedagen), men det er meget
sandsynligt, at disse forsendelser
er fabrikerede med tilbagedaterede stempler. Jeg har for ganske
nyligt erhvervet et kort, som man
med lidt god tro kunne anse som
ikke-filatelistisk, men ifølge en
ekspert (hr. Barefoot) findes der
ikke nogle sådanne forsendelser,
så mit brevkort, som er vist her,
er sandsynligvis en fabrikation.
Imidlertid er Leepaja linjestemplet normalt udtværet ifølge samme hr. Barfods katalog! Teksten
på kortet er på lettisk, men modtageren hedder Walter til efter-
Illustration 5a: Som en samlerhilsen til vore postkortvenner
vises kortsiden – det er et tysk
propagandakort.
navn, og postkortet er et tysk
propagandakort. Enhver læser
af DFT, som måtte have en mening, er yderst velkommen til at
skrive (allanbrink1960@gmail.
com). (det er for mig en stor glæde at modtage kommentarer til
mine artikler – min personlige
rekord har artiklen om den lettiske USSR byttekorrespondence).
I det hele taget er den største
ulempe ved Letlands førsteudgave, at den af de ovennævnte
grunde samt på grund af det
faktum, at en anden udgave
blev udsendt kort efter, er blevet
brugt hovedsageligt filatelistisk.
Hele situationen kompliceres så
yderligere af, at de midlertidige
stempler blot var simple linjestempler, som ikke havde nogen
dato.
Det bliver derfor ekstra interessant at søge efter materiale,
som ikke er brugt filatelistisk. I
en af illustrationerne kan man se
en trestribe, som er afstemplet i
Kuldīga i den vestlige del af landet. På denne trestribe er stemplerne påsat på en sådan måde, at
det sandsynligvis ikke er filatelistisk provokeret men hidrører
en ægte postal anvendelse.
16
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3 • 2014
Bagsiden:
Som allerede nævnt er Letlands
første frimærke så forunderlige,
fordi de er trykt på bagsiden af
tyske generalstabskort. Det er
klart, at dette forhold, hvis man
altså vælger at medtage det i
samlingen, komplicerer de yderligere studier til en vanskelighedsgrad, som man ikke finder
hos mange klassiske frimærker
fra filateliens første år.
Frimærkerne blev trykt på
bagsiden af kort i forholdet
1:100,000. Der er altså tale om
meget detaljerede kort (en centimeter på kortet tilsvarer en kilometer i virkeligheden), hvilket
gør studiet af bagsiden betydeligt vanskeligere, hvis man altså
ikke lige sidder med et helark eller større blokke. Man skal som
regel have mindst en fireblok,
for at man kan have en idé om,
hvilket kort der er tale om, men
vi er nu bestemt i ekspertterritorium.
En række af arkets frimærker
blev trykt helt ude på randen af
kortet, hvorfor disse er hvide på
bagsiden. Disse er dyrere end de
almindelige mærker, da de naturligvis er sjældnere.
Frimærkerne blev trykt på
bagsiden af kortserien ”Karte
des westlichen Russlands” (kort
over det vestlige Rusland). Denne kortserie, som stadigvæk kan
findes i forskellige museer rundt
om i verden består af 467 for-
skellige kort! Man regner med,
at der er trykt frimærker på i alt
79 forskellige kort.
Selv om nogle kataloger (heriblandt AFA) taler om to slags
kort, nemlig fine og grove, opdeles de af speciallitteraturen
normalt i 5 eller 6 hovedgrupper.
Priser:
Som nævnt ovenfor er der et
mærkeligt forhold mellem sjældenhedsgrad og katalogspriserne. Der er et ret begrænset
udbud af materiale fra Letlands
førsteudgave, men enkeltmærker kan normalt købes for under
10 kroner. Enheder er relativt dyrere, hvilket som nævnt ovenfor
skyldes, at man helst skal have
mindst en fireblok for at kunne
studere kortene på bagsiden.
For nyligt blev et helark solgt på
e-Bay for omkring USD 250. Det
glædede mig i øvrigt umådeligt,
da jeg den anden dag kom i budkrig med en anden filatelist, da
Valby Frimærke Center havde et
spændende lille lot, som de havde start prissat til kun 75 kroner.
Vi nåede op på næsten kr. 500,
før jeg gav mig, men hvis vedkommende læser med, så giver
jeg mig ikke så let næste gang.
Efterfølgende udgaver:
Allerede tidligt i 1919 blev en ny
udgave udsendt. Der er tale om
samme tegning med minimale
ændringer men i tre forskellige
værdier, men nu er frimærkerne
trykt på bagsiden af gamle lagre
af skrivepapir med blå linjer......
I 1919 kom også en udgave
på cigaretpapir, og man skulle
nærmest tro, at myndighederne
gjorde det med vilje for sikre sig
fremtidig filatelistisk opmærksomhed, for der blev også udsendt frimærker trykt på bagsiden af ugyldige pengesedler!
Kilder:
Illustration 6: Kyrillisk Riga
(РИГА) stempel på lille brevstykke
J. Barefoot fra Storbritannien
har skrevet et lille kompendium
”Latvia Map Stamps”, som kan
kan købe direkte hos ham (www.
jbarefoot.co.uk). I denne lille
skrivelse katalogiserer og prissætter han frimærkerne, men nu
til dags har han ikke noget som
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3 • 2014
Illustration 7: Trestribe med
Kuldīga linjestempel
helst på lager, og på e-Bay må
man mange gange betale ti gange de priser, der blev indikeret.
Harry von Hofmann har skrevet
en detaljeret bog over Letlands
frimærker, som også har masser
af information ”Handbuch Philatelie und Postgeschichte – die
Briefmarken Teil 1”.
17
DFF NETSALG
Åbent brev til Forbundets bestyrelse
Tillykke med det geniale træk
med Netsalget!
Lad os alle hjælpe med til at
gøre det til en uigenkaldelig succes.
I årevis har diverse filatelistiske foreninger og forbund kæmpet med medlemstilbagegang.
Det har været svært at knække
kurven. Bare for at holde status
quo bliver man nødt til at nå
ud til de mange nye samlere fra
”Ebay-generationen”, der slet
ikke kommer i en klub, men som
sidder hjemme foran computeren og køber ind til samlingen
via diverse netauktioner. Disse
samlere er der rigtigt mange af
(!), men de har været svære at få i
tale. Her er det nye GRATIS Netsalg, hvor kun MEDLEMMER af
forbundet kan sælge, men alle
kan købe, genialt. Jeg vil derfor
gerne benytte lejligheden til at
tage hatten af for de ansvarlige i
forbundet, der har været fremsynede nok til at havde det rigtige
tilbud parat og så chancen, da
QXL dummede sig ved indførslen af deres 5 kr lot-gebyr. Efter min mening er det GRATIS
Netsalg et genialt tilbud for alle
frimærke- og postkortsamlere.
Fordelene for købere, sælgere og
forbundet er mange. Her kommer nogle af de vigtigste, som
jeg ser dem:
1. Det har længe undret mig,
at de traditionelle auktionshuse
og adskillige nye netauktionshuse har haft held til at overføre
deres meget høje sælger- og købergebyrer fra deres traditionelle
auktioner til deres Netauktioner.
Omkostningerne ved at gennemføre en Netauktion er - når det
nødvendige program én gang er
skrevet - betydeligt mindre end
ved en traditionel auktion, hvor
der jo skal trykkes og distribueres et omkostningstungt papirkatalog. Alligevel tager flere
18
førende auktionshuse 20-25%
købersalær og 10-20% sælgersalær på netauktioner. Dermed går
ca. en tredjedel af pengene ved
hver handel med bedre filatelistisk materiale til auktionshuset. Det har derfor længe undret
mig, hvorfor så få har benyttet
sig af direkte privat handel, når
godt filatelistisk materiale skal
sælges. Man skal ramme meget skævt med prisen, før det
ikke kan betale sig som sælger at
sælge til en interesseret køber direkte. Argumentet jeg hører fra
mange samlere er, at ”jeg kender
ikke den rigtige køber”, eller ”jeg
ved ikke hvad den rigtige pris er,
og nogle gange opnås der meget
højere priser end forventet på
en auktion”. danfil.dk’s Netsalg
kan potentielt tilbyde det bedste
fra begge verdner: Muligheden
for selv at bestemme mindsteprisen, muligheden for opbud på
en auktion til højestbydene, og 0
kr. i omkostninger til en mellemmand. Hvis købere og sælgere ikke flokkes til danfil.dk, så fatter
jeg det ikke. Hvilket argument
skulle tale imod at sælge sit filatelistiske materiale her!? Hvorfor
betale auktionshusene en tredjedel af pengene hver gang filatelistiske objekter skifter hænder,
når den samme service (Netsalg)
nu tilbydes GRATIS? Hvis jeg
ejede et kommercielt Net-auktionshus, ville jeg være meget nervøs for de konsekvenser, forbundets nye Netsalg kunne have for
min forretning.
2. Forbundet har med sit nye
GRATIS Netsalg ramt en potentiel guldåre til at øge medlemstallet på både kort og lang
sigt. Et forbundsmedlemsskab
er MEGET billigt sluppet for at
kunne sælge filatelistisk materiale i ubegrænsede mængder helt
uden omkostninger! Hvis danfil.
dk’s Netsalg virkelig bliver etab-
leret som stedet, hvor filatelistiske objekter - i såvel den billige
som den dyre ende - sælges, så er
der rigtigt mange nye medlemmer i Netsalget. Prøv at se, hvor
mange forskellige sælgere, der
sælger dansk filatelistisk materiale på Ebay, QXL, VF, BruunRasmussen, Postiljonen etc.
3. Jeg ved personligt, at mange
indehavere af top-samlinger ikke
ønsker at sælge deres materiale i
øjeblikket, fordi de ikke er tilfredse med auktionshusenes
startpriser. På danfil.dk’s gratis
Netsalg, sætter køberen selv prisen. Det ville være interessant at
se, hvad der ville ske, hvis rigtigt
gode objekter blev lagt op til en
realistisk fair auktionspris. Jeg
ville i hvert tilfælde med glæde
købe sådanne objekter, hvis der
blev lagt noget op, jeg kunne
bruge til mine eksponater, og
alt andet lige ville sælgeren få en
større del af kagen end det var
tilfældet, før det GRATIS Netsalg på danfil.dk blev startet.
4. Hvis danfil.dk’s Netsalg
virkelig bliver etableret som stedet, hvor filatelistiske objekter
- i såvel den billige som den dyre
ende - sælges, så har forbundet
fået den manglende tilgang til
”Ebay”-generationen af frimærkesamlere serveret på et sølvfad.
Da siden ejes af forbundet, giver
det os en unik chance for at reklamere for vores aktiviteter såsom udstillinger, byttedage, opsætningskurser, højskoler m.v.
til en meget bred skare af samlere. Jeg er sikker på, at der vil være
en del samlere, vi ikke har fat på i
øjeblikket, der vil blive medlemmer af forbundet af den vej.
Læg mærke til, at der var adskillige ”hvis”er i afsnittene
ovenfor. Netsalget er nemlig
først og fremmest afhængigt af,
at der kontinuerligt kommer nyt
og godt materiale på siden til
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3• 2014
realistiske priser, hvis det skal
have langvarig succes. Hvis ikke
brugerne regelmæssigt finder
noget de kan bruge, og hvis ikke
sælgerne regelmæssigt sælger deres materiale, vil brugerne langsomt sive væk igen. Omvendt,
hvis der regelmæssigt bliver lagt
gode ting i fin kvalitet på salget
til realistiske priser (dumpingpriser er ikke nødvendige), så vil
brugerskaren øges, og danfil.dk
vil blive kendt som et af de bedste steder at købe og sælge dansk
filatelistisk materiale. Det sidste
må være i alles (sælgernes, kø-
bernes og forbundets) interesse.
Derfor følgende udfordring til
dig: Ethvert aktivt medlem af
forbundet bør føle sig forpligtet til at lægge mindst 20 lots på
Netsalget. Hvis bare alle bestyrelsesmedlemmerne i klubberne og
alle funktionærerne i forbundet
tager denne udfordring op, så
ligger der meget hurtigt 1000vis
af attraktive objekter på Netsalget. Efter et vist punkt vil succesen formentlig blive selvforstærkende, men her i starten har
vi brug for en aktiv indsats. Samtidig vil jeg opfordre alle, der ser
potentialet i Netsalget, til at kigge godt på objekterne og købe
nogle ting, så sælgerne kommer
tilbage med mere materiale. Jeg
støtter derfor kraftigt op om Leif
Ørndorf ’s opråb på filatelisten.
dk STØT NETSALGET på danfil.dk. Et succesfuldt Netsalg på
danfil.dk er en kæmpe fordel for
alle samlere og den mest geniale
nyskabelse fra forbundets side i
nyere tid!
Med venlig hilsen
Henrik Mouritsen, Oldenburg
Efterlysning
Hvor mange eksemplarer
findes der af 70 øre tykke tal
- AFA 108x?
I 70 øre 5. tryk fabrikation 173K(a) findes i pos. 98 den kendte
variant - „Tykke tal“.
Det er en sjælden variant, og
det er klart, at den absolut ikke
findes i hele oplaget af 5. tryk,
som er på hele 13.616 ark - langt
det største af alle 22 oplag af 70
øre tofarvet Chr. X.
Varianten er blevet opdaget
meget tidligt, og der er blevet taget postfriske mærker fra.
Men hvor mange findes der
idag?
Jeg vil gerne prøve at skabe et
overblik over, hvor mange der
faktisk er kendte af dette mærke.
Nr. 1: Post- og Tele Museum
har et næsten komplet helark,
hvor mærkerne dog alle er gennemhullede med nr. 98
Nr. 2: Der findes en postfrisk
marginal 15-blok, som vist nok
senest er blevet omsat i 1993 på
en Thomas Høiland auktion.
Den var også før det til salg på
en Skovgaard-auktion, hvor jeg
havde lejlighed til at undersøge
den.
Nr. 3: Dernæst findes der en
postfrisk 3-stribe, nr. 97-98-99.
Af stemplede mærker findes
der helt sikkert 3
stemplede eksemplarer.
Nr. 4: 1 afstemplet i Aarhus
13.2.1922 (på en
af de auktioner,
hvor mærket blev
omsat, er det fejlagtigt anført som
Randers). Det er
afbildet her til venstre. Dette mærke
har været omsat
flere gange, også
på Postiljonen.
Nr. 5: Der findes
også et mærke for-
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3• 2014
mentlig stemplet i København i
februar 1922 (stemplet er utydeligt) også omsat på en Høiland
auktion og endelig
Nr. 6: findes det nedenfor viste stemplede eksemplar, som
er afstemplet København B, 1/3
1922. Dette mærke er langt det
smukkeste af de kendte, både
mht. afstempling, takning og
centrering.
Hvis læserne har kendskab til
andre eksemplarer , vil jeg meget
gerne høre om det. Henvendelse
til Ib Krarup Rasmussen, DFTs
redaktion - adresse side 79. Der
respekteres naturligvis fuld diskretion.
19
POSTHISTORIE
Returporto for pakker
Af Ib Krarup Rasmussen
Jørgen Brandt, Hammel har
spurgt mig, om jeg kunne udrede følgende spørgsmål:
Hvornår indføres returporto
på 25 øre for pakker?
Jørgen har kendskab til danske adressekort, hvor pakken er
returneret til afsender fra henholdsvis 1924, 1926 og 1929,
hvor der er opkrævet 25 øre for
returneringen af pakken, iøvrigt
ligegyldigt hvilken vægt, pakken
havde. Returportoen er påsat
med portomærker på adressekortet.
På den anden side har Jørgen
Brandt adressebreve og adressekort fra f.eks. 1917 og 1919, hvor
pakken også er returneret, og
hvor der ikke er opkrævet returporto. Og spørgsmålet er altså,
hvor skæringsdatoen er.
Svaret findes i det uundværlige værk: Beretning om virksomheden 1917-1967, udgivet
i 3 bind af Post- og Telegrafvæsenet.
I bind 1 er der en udførlig gennemgang af postlove og portoændringer i perioden. I afsnittet
om indenlandske pakker står
side 193:
„Medens omekspedition eller
tilbagesendelse af pakker tidligere skete portofrit, skulle der
fra 1. marts 1921 opkræves ny
porto herfor efter taksten for
frankerede pakker.“
Et par linier længere nede på
samme side:
„For pakker, der tilbagesendes
blev fra 1. april 1922 fastsat en
returporto på 25 øre.“
På de følgende sider kan man
se ændringerne i gebyret i tid:
1. juli 1946 forhøjes til 30 øre
1. maj 1951: 35 øre
20
Adressebrev på pakke returneret 11.2.1917 fra Ellested til Ringe der opkræves ikke gebyr
To kuponer fra interimperioden 1. marts 1921 til 1. april 1922, hvor
der opkræves fuld vægtporto for returnering af indenlandske pakker - kuponen tv. er for en pakke 1-3 kg (75 øre), mens kuponen til
højre er for en pakke 0-1 kg (60 øre).
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3• 2014
1. maj 1955: 50 øre
15. marts 1962: 80 øre
15. april 1963: 100 øre
15. maj 1965: 150 øre.
De efterfølgende takstændringer har jeg ikke
umiddelbart haft mulighed for at opspore.
Så svaret er altså, at før
1. marts 1921 var omekspedition og returnering
af indenlandske pakker
gratis.
I en meget kort periode fra 1. marts 1921
til 1. april 1922 blev der
beregnet fuld vægtporto
for samme ydelse.
Fra 1. april 1922 blev
der påført et fast gebyr, Adressekort på pakke returneret 16. december 1926 fra Lemvig til Skive - geuanset vægt på først 25 byr for returnering: 25 øre - en takst der gjaldt fra 1. april 1922 - 1. juli 1946
øre. Et gebyr som var
koste at fremsende på returne- taksttabel på returneringstidsuforandret frem til 1. juli 1946.
ringstidspunktet plus evt. påpunktet. Det er iøvrigt kun vægtUdlandspakker
løbne omkostninger.
porto, der beregnes. Tillæg for
Der gjaldt andre regler for pakDenne lidt kryptiske formuværdi- eller postopkrævning tælker til udlandet, som blev returlering skyldes, at en pakke kan
les ikke med.
neret. Jeg har ikke undersøgt
være så længe undervejs, at der
Pakker fra udlandet der omsagen i detaljer, men alle de
er indtrådt en portoforhøjelse elekspederes
adressekort på returnerede udler i visse sjældne tilfælde endda
Hvis en pakke ankommer fra udlandspakker, jeg kender til, er
en portonedsættelse, når pakken
landet og ikke kan afleveres til
pålagt en returporto, som er lig
bliver returneret. Returportoen
sin modtager, kan den returneden vægtporto, som pakken vil
beregnes ud fra den aktuelle
res. Men afsenderen
har mulighed for at
angive, at den skal
omekspederes til en
anden modtager i
modtagelseslandet,
f.eks. en lokal agent.
Det er ikke noget, der er mange
eksempler på, men
her vises et adressekort på en pakke
afsendt 7. 11.1925 fra
Østrig på 8,3 kg. der
nægtes modtagelse i
Aalestrup. Afsenderen har på bagsiden
angivet, at pakken
så skal omadresseres
til en modtager i København.
Denne omadresseAdressekort på pakke 8,3 kg. sendt fra Østrig 7/11 1925 til Aalestrup. Her næg- ring kostede ikke 25
tes modtagelse af pakken - der er en lysegrøn „Refuse“ etiket på bagsiden. Afsen- øre, men der pålignes
deren har bedt om, at pakken i tilfælde af uanbringelighed skal omadresseres til fuld indenrigsk vægtet firma i København (Fallin og Fredholm). Omadresseringsporto er ikke 25 øre porto: 175 øre, så der
som for indenlandske pakker, men den gældende indenlandske vægtporto, 8-9 var andre regler for
kg. her 175 øre, som er påsat i portomærker
udlandspakker.
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3• 2014
21
Adressekort på pakke 0,5 kg med postopkrrævning sendt 2/8 1921 fra Aalborg til Gøteborg i Sverige.
Pakken returneres på anmodning fra afsenderen: „Retour sur la demande de l‘expediteur“ som er påført med lilla stempel foroven midt for. Fremsendelsesportoen var 90 øre for en pakke 0-1 kg til Sverige
og 45 øre for postopkrævning 5-50 kr. Returportoen er vægtportoen = 90 øre. Med blåkridt er påført
portodelingen mellem det svenske (66 øre) og det danske postvæsen (24 øre)
Dansk filateli i syv nationers konkurrence
Det danske landshold i filateli skal i konkurrence til august i Malmø. Det sker i forbindelse med den
nationale svenske udstilling Baltex 2014, hvor syv nationer er inviteret til landskamp.
Seneste syv nationers konkurrence var i Australien i 2012, hvor Sverige vandt. I år deltager landene
Sverige, Danmark, Australien, USA, Storbritannien, Tyskland og Belgien. Hvert hold stiller med fire
eksponater fra fire forskellige klasser efter eget valg. Det danske hold er udvalgt af Dommerstyrelsen, som har opfordret fire udstillere med de højeste bedømmelser fra fire klasser om at deltage
– og alle fire accepterede. Så det danske landshold i 2014 er følgende:
Traditionel: Peter Wittsten: Sweden 1855 - 72 the First Five Stamps Issues
Posthistorie: Jørgen Jørgensen: Danish Mail to Foreign Destinations 1854 - 1874
Helsager: Henrik Mouritsen: The Classic Danish Postal Stationery 1865 - 1905
Tema: Leif W Rasmussen: Animals subjected to Man
Alle 28 eksponater bliver bedømt af syv internationale dommere, og det land som i alt får flest
points for deres fire eksponater vinder titlen som årets vinder af syv nationers konkurrencen.
Udstillingen – både den nationale svenske og syv nationers udstillingen – er åben fra fredag den 29.
august til søndag den 31. august. Der vil være i alt 700 rammer og 20 handlere. Så vi opfordrer alle
til at tage til Malmø og støtte det danske landshold.
Læs mere om udstillingen på: www.baltex2014.se
22
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3• 2014
Norden ved havet III, Skibe
POST Greenland udgav den 17. marts 2014 tredje og
sidste del af den fælles nordiske serie „Norden ved
havet”, der begyndte i 2010. Frimærkerne fås i hel­
ark og miniark. Yderligere er udkommet samtlige
miniark fra de nordiske lande i en fælles
souvenirmappe.
www.facebook.com/stamps.gl
POST Greenland Filatelia
Postboks 121 · 3913 Tasiilaq · Grønland
Tlf. +45 7026 0550
Fax: +299 98 14 32
stamps@telepost.gl
www.stamps.gl
140308
POST Greenlands bidrag til dette års nordiske
fællesudgivelse består af to frimærker med
motiver af Miki Jacobsen. Han har ladet sig
inspirere af vores unikke, barske og vidtstrakte
land og fraværet af et vejsystem imellem vore
byer og bygder. Det betyder, at besøg af et fragtskib
fra Royal Arctic Line eller et passagerskib fra Arctic
Umiaq Line aldrig går ubemærket hen. Nordenfri­
mærkerne afspejler både glæden, men også
nysgerrig­heden ved et skibs ankomst i den kolde
arktiske vinter.
POSTKORT
Fig. 1. Tagpartier fra Brøndstrædekvarteret, set fra Gothersgade med Trinitatis Kirke og Rundetårn i
baggrunden. Postkort udgivet af Fritz Benzens Kunstforlag
Brøndstrædekvarteret
Af Lise Woller-Nielsen
Dansk Postkortsamler Klub
I denne artikel skriver jeg om et lille område i København liggende mellem Gothersgade, Landemærket, Vognmagergade og Møntergade. I 1800
og 1900 tallet var navnet Brøndstrædekvarteret. I
samtiden blev kvarteret også kaldt „Byens mest
degenererede kvarter.“ I dag ligger der nogle markante bygningsværker Gutenberghus, Københavns
Belysningsvæsen og Møntergården (fig. 2).
Gadenettet med Vognmagergade og Brøndstræderne opstod først i 1400-tallet og var en del af
middelalderbyens kvarter mod den gamle Østervold.
Katastrofen
Jeg vil dog starte noget senere, nemlig ved den første store Københavnske brand, der stod på i tidsrummet 20.-23. oktober 1728. Branden brød ud
i en beboelsesejendom nær Vesterport, omtrent
hvor Politikens Hus ligger i dag. Omkring en tredjedel af byen brændte i løbet af tre døgn og lagde
størstedelen af den middelalderlige indre by i aske.
Af ialt 4087 huse nedbrændte de 1670 tillige med
seks kirker, store dele af universitetet, bl.a. biblioteket, og en række andre offentlige bygninger.
Katastrofens omfang blev forøget af ugunstige
vindforhold, men i høj grad også af ineffektiv optræden fra de ansvarlige myndigheders side. Katastrofen er formentlig den største ikke planlagte
boligsanering i Københavns historie.
Genopbygningen
Branden hærgede også det såkaldte Brøndstrædekvarter, men gaderne genopstod og som et led
i genopbygningen efter branden blev der udfærdiget regler for, hvordan nye og bredere gader skulle
anlægges, og hvordan nye og mere brandsikre ejendomme skulle opføres.
I virkeligheden gik det anderledes. For borgerne
klagede, og så blev det alligevel besluttet, at byens
store gader blot skulle holde en bredde, så tre ka-
24
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3 • 2014
Fig 2. Kortudsnit. Bykort København år 1887.
reter kunne passere hinanden, uden at de gående
blev forulempet. Ved anlæggelsen af mindre gader
tog man ikke hensyn til hverken kørende eller gående. Det havde man aldrig gjort, og det var der
ingen grund til at lave om på (fig. 1).
For at brandsikre husene krævede myndighederne, at nye bygninger blev opført i grundmur. Også
det krav måtte man fravige. De fleste nye huse blev
bindingsværk, ligesom de gamle havde været. Men
en ny arkitektur satte i forbindelse med genopbygningen sit præg på København. Det var gavlkvisthusene, som overlandbygmester J. C. Krieger leverede tegninger til, og som efterhånden fik den populære betegnelse ildebrandshuse. De blev opført
overalt i den del af byen, der var gået op i flammer,
og i dag kan man se husene med deres karakteristiske trekantede gavle rundt om i de Københavnske
gader.
Brændevin bedre end vand
Fig. 3. Vognmagergade. Den Wilianske gård som
er et typisk ildebrandshus med den spidse gavl.
Postkortet er udgivet af Fritz Benzens Kunstforlag
Vognmagergade, som lå i kanten af Brøndstrædekvarteret, blev genopbygget efter bybranden i
1728. I 1700 og 1800-tallet husede hele kvarteret
mange fattige, tiggere og prostituerede, ligesom
der var et utalt af værtshuse. I Vognmagergade var
der en del brændevinsbrænderier. Det skal dog her
nævnes, at der i alt var 200 brændevinsbrænderier
i hele København i 1857. En af årsagerne var bl.a.,
at vandet var sundhedsfarligt, uanset om man tog
det fra brønd eller vandledninger. Det var ikke
uden grund, at man kaldte vandet for ålesuppe.
Brændevinen var billig dengang, pæne fruer
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3 • 2014
25
det fine palæ, men i baggårdsbebyggelsen bag ved
palæet. I baggården var der kostald på 1. sal. Brændevinsproduktionen krævede store mængder korn,
hvilket gav en del affaldsprodukter, som dyrene levede af (fig. 4).
Brændevinsbrænderiet forsynede bl.a. to af byens mest berygtede brændevinsværtshuse Nordpolen og Det lille Apotek, der var beliggende i de
nærliggende gader, Store -og Lille Brøndstræde.
Kvarteret
Store Brøndstræde gik fra Vognmagergade (fig.
5) og ud til Gothersgade på den grund hvor vi nu
finder Belysningsvæsenets administrationsbygning. Store Brøndstræde var hovedgaden. Midt i
Brøndstræde var der en sidegade, Lille Brøndstræde, som løb parallelt med Gothersgade ud til Landemærket. Lille Brøndstræde var om muligt mere
belastet end Store Brøndstræde og Politiet udøvede endnu i strædets sidste år omkring århundrede
skiftet (1900) daglig håndfast justits.
På hjørnet af Lille Brøndstræde og Landemærket
lå en af områdets utallige værtshuse „Landhotellet“, som havde ligget der siden Holbergs dage (opført 1730). Der var hotelværelser på 1. sal og kaffehus i stuen. I forretningen ved siden af „hotellet“
blev der solgt fuglebure (fig. 6).
Kvarteret var pittoresk med de homogene ildebrandshuse. Gik man ind i gårdene, kunne man
Fig. 4. Baggård fra Vognmagergade nr. 25. Nederst til venstre ses et brændevinskar.
pudsede vinduer i brændevin, og for byens fattigere arbejdere og arbejdsløse var den klare, men stærke væske en populær mulighed, når man skulle søge et par timers flugt fra fattigdom og håbløshed.
Masken, der kom ud af alt det brænderi, en alkoholiseret blanding af byg og kartofler, blev hældt i
de køer, der altid fulgte med som biproduktion ved
destillationen af brændevin. I alt var der opstaldet
3000 køer rundt om i byens brændevinsbrænderier. De stod i baggårdene, mange af dem på 1. sal.
I ejendommen Vognmagergade 25 lå det karakteristiske gavlkvisthus, som var ejet af Brændevinsbrænder Jean Willian (fig. 3).
Huset var betydeligt pænere end husene i de omkringliggende gader. Det var en større gul bygning
med en imponerende bred facade på hele 11 fag.
Bygningen blev derfor kaldt Det Gule Palæ. Igennem det meste af 1800-tallet husede bygningen
Jean Wilians Brændevinsbrænderi, hvilket også
gav bygningen tilnavnet Den Wilianske Gård.
Foran nr. 25 ses en hestevogn lastet med tønder,
formentlig fyldt med brændevin. Læg mærke til
den rørlignende konstruktion, der går ud fra bygningen over porten. Røret var lavet af poleret kobber. Her igennem kunne vognmændene få fyldt
brændevin direkte i deres tønder.
Selve brændevinsproduktionen foregik ikke i
Fig. 5. Gårdparti fra Vognmagergade. Postkort
udgivet af Fritz Benzens Kunstforlag.
26
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3 • 2014
opleve udvendige trapper og svalegange i fantasifulde konstruktioner. Husene lå tæt. Brandfaren
var stor på de tætbyggede grunde. Om sommeren
har luften stået stille i de snævre gader og meget
lys er der næppe kommet ind i lejlighederne. Afstanden mellem for og baghuse var nogle steder så
lille, at man kunne række hånden ud og sige goddag til naboen. Både Store og Lille Brøndstrædes
bygninger var ubeskriveligt dårligt holdt og var i
mange år saneringsmodne. I Københavns magistrat omtaltes beboerne alle som subsistensløse
individer, bøller, drukkenbolte, og det tilføjes, at
damerne i gaderne kun havde én beskæftigelse.
Mange af byens originaler boede i Brøndstræderne, men det er en helt anden historie (Fig. 7).
Saneringen
Kvarterets ry var dårligt, dødeligheden høj og lige
siden kolera epidemien i 1853, havde man talt om
sanering af kvarteret, men først i 1898 skete der
noget. Borgerrepræsentationen nedsatte et „Fællesudvalg angående ombygning af usunde og uheldigt
bebyggede kvarterer og om tilvejebringelse af forbedrede
færdselslinier i byen“.
I 1906 forelå udvalgets plan til etablering af en
færdselsåre fra Nørrevoldgade til Holmens kanal,
hvori Vognmagergade indgik. Det var dog først i
1908 at en lov om lån til ombygning af overbebyg-
Fig. 7. Gårdparti fra Store Brøndstræde hvor baghusene ligger tæt. Postkort udgivet af Fritz Benzens Kunstforlag.
gede og usunde bydele i København og Købstæderne blev vedtaget og dermed kom der fart i sagen.
Borgerrepræsentationen søgte om statsstøtte til
at erhverve samtlige ejendomme mellem Møntergade, Vognmagergade, Landemærket og Gothersgade, i alt 62 ejendomme. Dertil var kommet, at
saneringen kunne nedbringe arbejdsløsheden.
Kommunen opnåede et lån på 2 ½ million kr. og
eksproprierede karreerne. Det udlagte område blev
til tre karreer, men således at de alle gik fra Vognmagergade til Gothersgade adskilt af to Tværgader. Brøndstræderne forsvandt helt og dermed den
sidste rest af den middelalderlige Voldgade langs
Østervold. Saneringen var den første store sanering i København, men mange flere fulgte efter.
Fritz Benzen og hans postkort
Fig. 6. Landemærket. Landhotellet beliggende på
hjørnet af Landemærket og Lille Brøndstræde.
Postkort udgivet af Fritz Benzens Kunstforlag
Frits Benzen var billede- og postkortudgiver i København. I 1891 startede han en sortimentsboghandel, papir- og kunsthandel i Købmagergade 62.
1906 flyttede den til Frederiksberggade 21 og til
sidst til Sølvgade 103. Hans forretning blev overtaget af Herman Ring i 1935.
Frits Benzen handlede med billeder af forskellig
art, bl.a. mange topografiske fra København og
omegn ofte med hans navn i blindtryk i billedet
for neden. Derudover solgte han mange topogra-
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3 • 2014
27
fiske postkort fra København af egne fotografiske
optagelser af høj kvalitet, oftest af baggårde og
smågader. Frits Benzen fotograferede ligeledes en
del af de pompøse bygninger, der blev opført i København i 1900 tallet.
De typografiske kort er primært taget inden for
Københavns volde. En del af kortene blev solgt i
små mapper indeholdende 25 stk. med titlen: Det
maleriske gamle København. Gamle Huse og Gårde. Fritz Benzen var en blændende fotograf og ved
en gennemgang af hans postkort, som primært er
fotograferet omkring år 1900, kan man se, at han
har været yderst interesseret i at fotografere det
København, som senere blev bortsaneret (fig. 8).
Min samling af Frits Benzens postkort kan ses
på www.lisespostkort.dk.
Kilder:
Københavns Bymuseum, Københavns Stadsarkiv.
København Før og Nu – og aldrig.
Rigsarkivet.
Postkortene er fra egen samling
Rettelse:
Fig. 8. Postkortudgiver Fritz Benzen (original foto
fra egen samling).
I artiklen „De første frimærker“ i DFT nr.
2-2014 stod der, at oplaget på One Penny Black
var på omkring 69 millioner frimærker.
Allan Brink oplyser at det faktisk er udsendt
i omkring 124 millioner eksemplarer baseret
på nogle nyfundne kilder fra Perkins Bacon‘s
arkiver.
EFTERLYSNING:
Gode råd til vask af
selvklæbende frimærker
I næste nummer vil vi på siderne med Filatelistisk
Basisviden tage emnet „Vask af frimærker“ og her
også give gode råd videre om de selvklæbende
frimærker.
Selvklæbende frimærker er ikke ens fra land
til land hverden over. De danske frimærker blev
først sent selvklæbende og man brugte andre
landes erfaringer, før man valgte papir. Derfor
er de danske selvklæbende frimærker forholdsvis nemme at vaske af.
Men for at vi kan give de bedste råd videre er
vi meget interesserede i at modtage gode råd fra
læserne om hvordan man bedst vasker selvklæbende frimærker af, når det gælder udgivelser
verden over. Det kan også være at konklussionen
for nogle landes perioder er, at de er umulige at
vaske af, så hører vi også gerne herom.
Skal man bruge noget specielt for at vaske
frimærkerne af? Skal de behandles på en speciel
måde? Eller skal vandet være koldt eller varmt?
Skriv dine erfaringer til Torben Lethraborg på
mail: tl@danfil.dk med dine input. Man kan naturligvis også sende et brev, Torbens adresse står
bagerst i bladet.
Sidste frist er 1. juli, så samler vi sammen på
rådene og bringer dem videre i næste nummer.
Og tænk nu ikke, at „det ved de nok“, send dit
råd alligevel, for jo flere der skriver jo mere dækkende bliver oversigten.
TL
28
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3 • 2014
FRIMÆRKETS HISTORIE
DEL 2
De første frimærker
Fortsat fra DFT nr 2-2014.
Der skulle være to frimærker
klar på postkon­
torerne den 1.
april.
Det ene skulle have værdien
4 Rigs­
bank­
skilling (R.B.S.) og
bruges til den nye landsporto,
mens det andet skulle have værdien 2 R.B.S., som skulle bru­ges
inden for Køben­havns by­grænse.
At det virkelig kun­
ne lade sig
gøre kan vi takke en fremsynet
General­post­direktør Greve Danneskjold-Samsøe og hans embedsmænd for.
Allerede i november 1847
var man så småt begyndt på
forberedelserne til en frimær­
ke­
udgivelse. Den 7. november
1847 havde bestyreren af Kø­
benhavns Fodpostkontor M. Th.
Chr. Bartholdy sendt to udkast
til frimærker til greve Danneskjold-Samsøe. De var tegnet af
kongelig hofgravør Martinus
William Ferslew. Han arbejdede
Ferslevs blyantsskitser til de første danske frimærker, på mærket til
højre er det kongen, Frederik d. VII.s portræt, her gengivet på frimærker fra Hafnia 76-blok I.
som gravør for Nationalbanken,
hvor han havde graveret en hel
del pen­gesedler.
Man vil ikke svine kongen
til
De to skitser findes i dag på
Post & Tele Museum. Bag på
det ene findes en blyantskitse,
der viser en krans med en krone
i midten. Man ved ikke, hvem
der har tegnet denne skitse. Man
formoder, at det kan være greve
Danneskjold-Samsøe, men det
kan ikke bevises.
De to udkast forestil­
lede dels
rigsvåbnet og dels et bryst­billede
af kongen, Frede­rik VII. Især det
sidste forslag var man meget
betænkelig ved at benytte. Det
var jo planen, at når frimærkerne blev be­nyttet på breve, skulle
de stem­
ples, så de kun kunne
bruges Èn gang. I mange andre
lande ville man ikke bruge en
kon­
ges billede på frimærker,
fordi man mente at det var en
maje­stæts­for­nærmelse at tilsvine kon­gens portræt med stem­
pelsværten.
En anden indven­
ding var af
mere økonomisk art: Barthol­
dy forudså, at når den af­bildede
konge døde, ville man blive nødt
til af fremstille nye frimærker
med den nye kon­
ges portræt.
Samtidig måtte man så kassere
en mængde af de gamle mærker.
Hofgravør Martinus William
Ferslev tegnede, graverede og
fremstillede Danmarks første
frimærker.
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3 • 2014
29
Forsiden til Postloven af 1851,
som den blev gengivet på Hafnia 87 blok II.
F I L AT E L I S T I S K B A S I S V I D E N
Af Mogens Lethraborg
F I L AT E L I S T I S K B A S I S V I D E N
Denne skitse menes at være
Danneskjold-Samsøeís forslag
til det første frimærke, der må
ligge til grund for det endelige frimærke. Benyttet i første
dags-stemplet til Hafnia 76
blok I.
Hvornår denne skitse er teg­­
net, kan heller ikke be­stemmes.
Det er muligvis ikke sket på det
tidspunkt da de to førnævnte
skitser er blevet forelagt første
gang. På disse skitser findes ordene „franco stempel“, mens
blyantsskitsen har ordet „Frimærke“. Det fore­kommer først
officielt i lov­forslaget af 18. oktober 1850.
Ferslev går igang
Imidlertid må vi formode at
Ferslew har set den sidste skit­
se, for da han bliver bedt om at
lave en rentegning og en gravure
i kobber til det kom­mende frimærke, er det på­faldende, at resultatet kommer til at ligne denne skitse. Motivet med en krone
og de korslagte scepter og sværd
er inspireret af datidens 4 Rigs­
bank­skilling mønter.
I begyndelsen af 1851 frem­
stiller Ferslew en prøve af sin
gravure og han laver et par­
stykke, en trestribe og et en­kelt
tryk af den i rød farve. På disse
prøvetryk er værdien angivet
som „FIRE SKILL.“, men den må
ændres til „FIRE R.B.S.“, da det
kun er i daglig tale at møn­terne
kaldes Skilling, den rig­tige betegnelse er Rigs­bank­skilling.
Samtidig foreslår Ferslew at
man ændrer farven til brun, da
han mener, at den røde farve
vil skade kobberet under tryk­
Danmarks første frimærke: Fire Rigsbank­skilling brun. På dette eksemplar ses tydeligt bundtrykkets bølgelinier.
ningen. Ferslew går nu igang
med at fremstille de egentlige
trykplader i kobber.
Hvem skal trykke?
Postvæsenet var ikke selv i stand
til at trykke frimærkerne. Man
har derfor forespurgt hos det firma i London, som tryk­te de engelske frimærker. Men de kunne
ikke påtage sig op­gaven. Heller
ikke den danske Nationalbank
havde tid til det.
Bogtrykker Andreas Thiele som
stod for tryk­ningen af mo­tivet
på Danmarks første frimærker.
Så man beslutter at bede Fer­
slew om at klare det selv, even­
tuelt med hjælp fra anden side.
Ferslew henvender sig til Natidreas
onalbankens trykker An­
Thiele og Ferslews søn Jean Christian Ferslew. Begge blev antaget
til at hjælpe med at udføre trykningen.
De fik stillet to små kvistværelser øverst oppe på Post­gården
i Købmagergade til rådighed.
Hertil anskaffede postvæsenet
en kobbertrykpresse. Desuden
Sådan er vandmærkerne placeret i et helark af 4 R.B.S. Bemærk at der også er vandmærke
i arkkanten hele vejen rundt.
30
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3 • 2014
lånte man en bogtrykpresse af
Thiele.
For at sikre sig mod, at fri­
mærkerne skulle blive forfal­
skede, blev de trykt i to om­gange.
Først blev et gulligt bun­d­tryk bestående af skrå bølgelinier trykt
på Ferslews kobbertrykpresse.
Derefter blev selve mærkebilledet trykt i bog­
tryk på Thieles
presse.
Papiret som blev brugt til
fremstillingen af de første fri­
mærker blev ligeledes lavet til
dette formål. Det blev firmaet
Drewsen og Sønner, Strand­
møllen, der leverede papiret. Det
var af sikkerhedsgrunde forsynet med vandmærker. Det var
De fire frimærker, der udkom den 1. april 2001 og markerede det
danske frimærkes 150 års fødselsdag, gengiver de fire hovedpersoner bag det første danske frimærke.
igen Ferslew, som havde tegnet
vandmærket, en krone, som var
anbragt så der kom en krone
på hvert frimærke. I arkranden
stod der „KGL.POST.FRMK“.
Bliver de færdige til tiden?
2 R.B.S. udkom 1 måned forsinket, den 1. maj, og er derfor
Danmarks frimærke nr. 2. Her
er det gengivet på det ene af
Hafnia 76-blok II-mærkerne.
Drewsen leverede de første ark
papir den 8. marts, men de var
så friske, at man måtte vente
nogle dage med at tryk­
ke på
dem. Endelig kunne man trykke
bundtrykket, så skulle det tørre,
derefter kunne man trykke bogtrykket. Så skulle arkene skæres
ud – man trykte 2 ark med hver
100 mær­
ker af gangen. Og til
sidst skulle der påføres lim på
bag­siden af de færdige ark.
Den 31. marts havde man
trykt og udsendt 14.000 ark til
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3 • 2014
postkontorerne. De lå således til
salg fra den 1. april 1851.
Ferslew var i så megen tid­
nød, at han opgav at nå at have
det andet mærke, med vær­dien 2
R.B.S. færdig til den 1. april. Det
blev først udsendt til de Københavnske postkon­
torer den 28.
april. Den 1. maj kunne salget så
begynde for det blå mærke med
værdien 2 Rigsbank­skilling.
Hermed havde Danmark få­et
sine første frimærker.
Litteratur:
Chr. Dahlerup Koch: Kronerne
og korsene, 1986.
P&T‘s historie, bind 2 og 3, 1992.
Frimærker, folk og filateli, 1969.
Nogle af illustrationerne er lånt
fra disse bøger.
31
F I L AT E L I S T I S K B A S I S V I D E N
Fabrikant Christian Drewsen,
der leverede papiret med vandmærker fra sin papirfabrik på
Strandmøllen.
F I L AT E L I S T I S K B A S I S V I D E N
NØDVENDIGT VÆRKTØJ
Lupper
Af Torben Lethraborg
Redaktør
Luppen er et vigtigt hjælpemiddel for frimærkesamleren, når
man skal bestemme typer eller
finde varianter blandt sine frimærker.
Lupperne ovenfor er alle gode
typer, men hvilken, der er bedst,
er en smagssag. De kræver dog
alle, at der er godt med lys, når
man arbejder.
En anden type er lyslupperne.
Denne type har indbygget lys og
batterier, så man behøver ikke
så meget lys med denne lup. Se
eksempler på billedet herunder.
Alle lupper kan blive beskidte
på glasset, så man må rense dem
ligesom man renser briller, med
en brillepudseklud eller et stykke køkkenrulle med sprit.
Hvor køber jeg en god lup?
Du kan købe forskellige lupper
de samme steder som pincetter,
men prøv evt. forskellige typer
hos medlemmerne i frimærkeklubben først. Det kan også være
en god ide, at have flere der forstørrer i forskellige størrelser.
32
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3 • 2014
A-Z FRIMÆRKEAUKTIONER
Auktion 2 gange om måneden, med over 1500 lot per gang
Følg med på: www.az-stamps.dk
Gl. Kongevej 70 • 1850 Frederiksberg C
Telefon: 33 31 31 51 • e-mail: info@az-stamps.dk
SPEJDERFILATELI
E. Th. Bjørn og
verdensjamboreerne
England. I lejren oprettedes der
et postkontor med E. Th. Bjørn
som lejrpostmester. Der er ikke
noget i Bjørns personalemappe
i postvæsenet om Kalølejren, så
han var nok ikke været udkommanderet af postvæsenet til at
deltage i lejren.
En af de store spejderbegivenheder i Danmark er den anden
verdensjamboree, der fandt sted
i 1924. Baden-Powell fandt på at
bruge ordet jamboree om spejderstævner. Den første verdensjamboree afholdtes som en spejderudstilling og et spejdershow
i Olympia Hall i London i 1920.
I 1924 inviterede Det Danske
Spejderkorps til verdensjamboree på Ermelundssletten 10.-17.
august med efterfølende privat indkvartering i København
til den 23. august. Jamboreen
foregik som en spejderlejr med
aktiviteter, konkurrencer, udflugter og lejrbål. Torsdag den
21. august var der spejderfest i
Tivoli med optræden af spejdere
fra mange lande forskellige steder i haven, og aftenen afsluttedes med et stort festfyrværkeri.
4731 spejdere og førere fra 38
nationer deltog i verdensjamboreen. Der deltog 1725 danskere,
1212 fra Storbritannien, 178 fra
Sverige, Polen 119 og Norge 39.
Fra fjernere lande kan nævnes, at
der var 71 fra USA, 38 fra Chile,
29 fra Japan, 14 fra Kina, 190 fra
Australien og 10 fra New Zealand.
Med deltager fra så mange
lande var der et stort behov for
Postkort sendt fra Kalø 1913. Ved siden af frimærket ses et violet
stempel med teksten ”Postkontoret i Spejderlejren Kallø pr. Rønde”. Det vides ikke, om det er postvæsenet eller lejrstaben, der har
anskaffet stemplet. Det er mærkværdigt at Kalø er stavet KALLØ.
Hvis der er læsere, der ved noget om stemplet eller lignende stempler, vil jeg meget gerne have information.
Lejrstaben på Kalø 1913. Bjørn
er nævnt som divisionssekretær,
ikke som postelev. Bjørn redigerede i sin fritid et spejderblad.
Af Peter Michaelsen
Spejderfrimærkeklubben
E-mail: raap@adslhome.dk
Spejderkorpsets 1. Internationale Lejrsamling 1913
I 1912 afholdtes der olympiske
lege i Stockholm. I forbindelse
med OL havde de svenske spejdere oprettet en lejr med 1000
deltagere fra Sverige, 50 fra Danmark, 50 fra Norge og nogle få
spejdere fra Tyskland og England. Spejderførerne fra Sverige,
Norge og Danmark blev enige
om hvert år på skift at arrangere
en skandinavisk lejr. I 1913 inviterede Det Danske Spejderkorps
til international lejr på Kalø ved
Rønde 8.-17. juli. 636 spejdere og
førere deltog i lejren, der havde
deltagere fra Sverige, Norge og
Verdensjamboree i Danmark 1924
34
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3 • 2014
at kunne modtage post og sende
post fra lejren. Officielle Meddelelser fra Generaldirektoratet
for Postvæsenet har i nr. 35 fra
1924 under Særlige Bestemmelser: I Dagene 10.-17. August d. A.
afholdes paa Ermelundssletten
et internationalt Spejderstævne
(Jamboree). Stævnets Postadresse er Gentofte. (IV Sekr. 1763).
Der står ikke noget om at der
oprettes et midlertidigt posthus. Der oprettedes et posttelt,
hejstes et postflag og opsattes
en postkasse. Postassistent E.
Th. Bjørn fungerede som lejrpostmester. Efter jamboreen
skrev han i bladet Nordisk Spejdersport om posttjenesten:
Jamboreelejrens
Postkontor
Af Postassistent E. Th. Bjørn
Posthuset i Lejren etableredes Lørdag
d. 9. August og nedlagdes Søndag d.
17. august. Posthuset holdtes de to
Søndage aabent i to Timer og var de
øvrige Dage i Ugen aabent fra Kl. 102 og Kl. 3-6 og beskæftigede 3 Spejdere foruden undertegnede.
Det store Frimærkesalg (4294
kr.) og de mere end 32.000 Brevforsendelser krævede en Arbejdsdag fra
Postkort sendt fra jamboreen stemplet GJENTOFTE 13. 8. 24. 11-1
F. Post fra Ermelunden er stemplet i Gentofte. Der kendes dog også
breve og kort fra jamboreen, der er stemplet med maskinstempel
København Omk.
8 Fm. til 7 Em. med en halv Times
Spisetid. Tre Gange daglig sendtes
Posten til Gentofte, og i Tilslutning
hertil bragtes Post tilbage til Lejren og
fordeltes ved Hjælp af to Spejdere til
de respektive Landes ansvarshavende
førere, der atter besørgede den uddelt
i Spisetiderne el. lign. Kun fem – alle
danske – af de 14 000 ank. Forsendelser returneredes som ubekendte.
De mange vægtige Tryksager (Avi-
ser) og Breve, som især Spejdere fra
oversøiske Lande afsendte – op til 40
Tryksagsforsendelser fra en enkelt
Afsender – og ”Samlerekspeditionerne” – et eller flere Eksemplarer af
alle Frimærkeværdier, ”pæne Takker” og smukt Tryk sinkede hyppigt
Ekspeditionen af det som Regel taalmodigt ventende Spejderpublikum,
der ofte stod i lange Rækker udenfor
Teltet.
Postkortet er et fotokort med billede af dannebrog, der hejses på jamboreetorvet. Billedet er antageligt
fotograferet af en spejder.
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3 • 2014
35
Posttelt og postkasse på verdensjamboreen i 1924. Detalje af postkort, der viser lejrtorvet på Ermelundssletten.
Det mærkeligste kgl. danske posthus Jumbo nogen sinde havde set.
Tegning i lejravisen Jambo nr. 8, søndag 17. august 1924.
I ”Danmarksugen” indskrænkedes Postvæsenets Arbejde sig til at
være Jamboreekontoret behjælpelig
med posttekniske Spørgsmaal, især
de mange Omadresseringer. Baade
paa Turen til Haslev og til Helsingør
udleveredes Posten ved Ankomsten
til de to Byer, og efter Haslevturen
var praktisk talt al rigtig adresseret
Post udleveret.
Da Planen om at omadressere Posten efter Indkvarteringskartoteket
maatte opgives, blev der selvsagt en
Del uafhentet Post ved ”Danmarksugen”s Slutning. Den blev dels eftersendt til de opgivne Adresser eller til
de forskellige Landes Hovedkvarterer, for Englands Vedkommende blev
dog alle Breve, som ikke bar Afsende-
radresse og ikke havde Modtagerens
Trop anført, sendt til det engelske
Returpostkontor.
I alt er der i Lejrugen ankommet
90 NB.-Breve, 38 Postanvisninger,
44 Pakker, 6 Værdibreve og 14 060
Breve og afgaaet 22 NB.-Breve og 18
129 breve.
I ”Danmarksugen” er yderligere
ankommet 78 NB.-Breve og 7 212
almindelige Breve, således at der af
Postvæsenet under Jamboreen er
ekspederet i alt 39 401 almindelige
breve.
Vederlag 100 kr. én gang
for alle
Bjørn må have skrevet en lignende beretning til Generaldirek-
toratet for Postvæsenet. I hans
sagsmappe er der en genpart
af et internt brev med følgende
tekst:
Generald. f. Postv.
Under Henvisning til Overpostmesteremb. Skrivelse af 13. d. m. B
3800 angaaende en af Assistent E.
T. Bjørn afgiven Beretning om hans
Udførelse af Posttjenesten i Jamboreelejren, som fra 10. til 16. f. M. var
oprettet paa Ermelundssletten, meddeles det herved, at man har fundet
Anledning til for denne hans Virksomhed at yde Ass. Bjørn et Vederlag
én gang for alle af 100 Kr., der kan
udbetales ham og føres til Udgift i Banegaardspostkontorets Regnskab for
indeværende Maaned under Konto
B2 a4.
Mondrup
Jamboreen blev en stor succes ikke kun for de mange spejdere der
deltog, men også for danskernes
indstilling til spejderbevægelsen. Jamboreen var sommerens
store københavnerbegivenhed.
Man stod i kø for at komme
ind og se spejderlejren med de
mange udenlandske spejdere.
Omkring 100.000 københavnere
besøgte lejren.
For en halv snes år siden talte
jeg med en ældre dame om hendes barndom i Skovshoved. Hun
kunne tydeligt huske, at hun
som 6-årig med sine forældre
havde besøgt jamboreen i Ermelunden. De udenlandske spejdere syntes, at der til tider var for
overfyldt i lejren af besøgende
danskere! Men for os filatelister
er det ikke let at finde breve, der
er sendt fra Ermelundssletten i
1924. De besøgende var desværre
ikke flittige til at sende hilsner
fra spejderlejren.
Verdensjamboree i England
1929
Den tredje verdensjamboree
afholdtes 31. juli til 10. august
i Arrow Park ved Birkenhead.
Med deltagelse af omkring 50
000 spejdere og førere fra mere
end 50 nationer.
Allerede i marts 1929 anmodede det danske jamboreeudvalg
Generaldirektoratet for Postvæsenet om der måtte blive stillet
36
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3 • 2014
en postembedsmand til disposition for de 1500 danske deltager.
Afrejsen ville ske fra København
den 26. juli og hjemkomsten ville ske 17. august.
5. april sendes der brev fra generaldirektoratet:
Til
Det Danske Spejderkorps
I anledning af Spejderkorpsets
Skrivelse Af 21. f. Md. angaaende Afgivelse af en Tjenestemand i Post- og
Telegrafvæsenet til Disposition for et
dansk Spejderhold, som skal deltage i
det internationale Spejderstævne ved
Liverpool i den kommende Sommer,
skal man meddele, at Assistent E. Th.
Bjørn som af Spejderkorpset ønsket
kan stilles til Disposition i nævnte
anledning.
Der vil herefter blive meddelt As-
sistent Bjørn gratis Tjenestefrihed i
Tidsrummet 26. Juli - 17. August d.
A., hvorhos der af Post- Telegrafvæsenet vil blive ydet Assistenten Dagpenge under hans Ophold i England,
medens man med Hensyn til hans
Rejseudgifter gaar ud fra, at disse bæres af Spejderkorpsene.
EB
Det var ikke helt som forventet
af spejderne. Man havde regnet
med, at postvæsenet havde betalt Bjørns rejseudgifter. Spejderkorpsene tænker over situationen og sender et brev 17. maj
1929:
Til Generaldirektoratet for Postog Telegrafvæsenet
”Det Danske Spejderkorps” og
”K.F.U.M. Spejderne i Danmark”
har med Tak modtaget Generaldirektoratets imødekommende Tilbud
af 5. April som Svar paa Korpsenes
Andragende af 21. Marts om i Anledning af den internationale Jamboree
for det danske Hold at faa stillet en
Postembedsmand, Herr Assistent E.
Th. Bjørn, til Disposition.
Da man under Hensyn til de
foreliggende Forhold ikke finder det
absolut paakrævet af postale grunde
at faa stillet en Postembedsmand til
Disposition, og da man af principielle
Grunde ikke finder det korrekt overfor Turens Deltagere, at Rejseudgifterne i dette Tilfælde udredes af
turens Kasse, tillader man sig herved
at meddele, at Korpsene ikke ved denne Lejlighed anser det for nødvendigt
at gøre Brug af Generaldirektoratets
imødekommende Tilbud.
Korpsene beklager at have forvoldt Generaldirektoratet unødig
Ulejlighed i denne Sag.
Ærbødigst
Gunner Engberg, Formand for
K.F.U.M. Spejderne i Danmark
H.A. Svane, Formand for Det
Danske Spejderkorps
Spejderne fortrød, at de
havde takket nej
Den 13. juni 1929 sender spejderkorpsene to breve til generaldirektoratet.
Herr Fuldmægtig Søndergaard
Jensen
Generaldirektoratet for post- og
Telegrafvæsenet
Tietgensgade, København V.
I Overensstemmelse med vor Samtale den 12. ds. Anmoder jeg Dem
herved høfligst om at annullere den
af d. 15. Maj fremsendte skrivelse
fra ”Det danske Spejderkorps” og
K.F.U.M.-Spejderne i Danmark”.
I det jeg endnu en gang takker for
elskværdig Hjælp og Imødekommenhed i denne Sag, forbliver
Med højagtelse
Deres ærbødige
Gunnar Ipsen
Anmodning fra spejderkorpsene om at få stillet en postassistent til
rådighed for det danske jamboreekontingent 1929. Med blyant er
der skrevet: Hr Bjørn modtager med Glæde Tilbuddet paa de angivne Vilkaar, idet han gaar ud fra, at han ikke derved fortaber sin
ret til Ferie.
Med håndskrift er der på brevet
fra spejderne noteret:
Ved Henvendelse personligt her
har Sekretær Ipsen meddelt, at Jamboreens Skr. Af 17. Maj ikke gav udtryk for Jamboreens Ønske og derfor
ønskedes erstattet med den nu fremsendte. Paa Forespørgsel er oplyst, at
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3 • 2014
37
Postkort med billede af den
3. verdensjamborees åbningsceremoni på arenaen ved Arrow Park. Postkortet til Basel
i Schweiz er afstemplet i Liverpool. Desværre har et andet
postkort dækket datokransen.
Kun anbefalede breve blev afstemplet på afgangspostkontoret i lejren. Der kendes kun meget få anbefalede breve sendt
fra lejren.
Ass. Bjørn ikke har henvendt sig til
Jamboreen for at faa Afgørelsen ændret – tværtimod.
17/6 29 SJ
Det nye brev fra spejderkorpsene
lyder således.
Til Generaldirektoratet for Postog telegrafvæsenet
”Det Danske Spejderkorps” og
”K.F.U.M. Spejderne i Danmark”
har med Tak modtaget Generaldirektoratets imødekommende tilsagn
af 5. April som svar på Korpsenes
Andragende af 21. Marts om i Anledning af den internationale Jamboree
at faa stillet en Postembedsmand,
Herr Assistent E. Th. Bjørn, til Raadighed for der danske Hold til vare-
tagelse af det postale Arbejde Holdet
vedrørende.
Korpsene vil være glade for at gøre
brug af dette Tilsagn paa de af generaldirektoratet foreslaade Vilkaar.
Ærbødigst
H. A. Svane, Formand for Det
Danske Spejderkorps
Gunnar Engberg, Formand for
K.F.U.M.-Spejderne i Danmark
Det danske kontingent blev på
1328 deltager fra de to drengespejderkorps. Man chartrede
skibet Sommersetshire til at sejle
spejderne fra København til England og retur efter lejren. Ledere
af jamboreeholdet var Ove Holm
fra det Danske Spejderkorps og
Gunnar Ipsen fra K.F.U.M. Spejderne
Lejren blev en stor succes. For
nogle år siden talte jeg med en
pensioneret præst om hans spejdertid. Han nævnet straks verdensjamboreen i England, hvor
unge fra hele verden mødtes til
nogle skønne dage sammen. Det
havde været en fantastisk oplevelse.
Et dansk posthus i England
Hjemvendt fra England skriver
Bjørn en beretning til postvæsenet. Beretningen er håndskrevet,
som hans øvrige beretninger fra
lejrposthuse.
7. September 1929
38
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3 • 2014
De danske spejdere havde før afrejsen til England fordelt kuverter til familie og venner. Den helt røde
kuverter er fremstillet af Det Danske Spejderkorps og flagkuverten er fra KFUM-spejderne. Kopier fra
Bjørns sagsmappe i Rigsarkivet.
gelske Postvæsen, udførtes arbejdet
paa sorteringskontoret udelukkende
af Spejdere, og Arbejdet led meget
herunder. Dels var Systemet en Del
unødigt indviklet, og dels fejlsorteredes der i høj Grad, idet man trods
fuldgode Adresser sorterede efter
Frimærket paa Brevene; jeg modtog
saaledes al Post afsendt fra Danmark
uanset , om den var bestemt til andre
Landes deltagende Spejdere.
Posten udsorteredes i sække til
hver af de 8 Subcamps, hvori de
50.000 Spejdere var inddelt. Den
danske Post til de ca. 1400 Deltagere sorteredes saaledes sammen med
Post til 2500 andre deltagere fordelt
paa mindre Kontingenter. I Subcampens Hovedkvarter fordeltes Posten
derefter til de forskellige Lande og
engelske Counties og Byer indenfor
den paagældende Subcamp. Denne
sortering foretoges af ganske unge
Spejdere og foregik paa en Bordplads
af Størrelse som et almindeligt Spisebord.
Da jeg den først dag havde modtaget Posten med anbefalede Breve,
Portobreve og almindelige Breve
hældt sammen i én Sæk i syndig
Forvirring, anmodede jeg Sorteringskontoret om at udfærdige en særlig
Sæk til Danmark, at opføre anbefalede Breve paa en Fortegnelse med
Gennemskrift, saa der kunde afgives Kvittering for det modtagne paa
Sortskriften, medens Blaaskriften
skulle overgaa til mig som Følgepapir. Det voldte nogen Vanskelighed
at faa dette indført, men efter nogle
dages forløb var ikke mindst Sorteringskontoret glad for ordningen,
der herefter indførtes overfor andre
deltagende, store Kontingenter.
Da det ofte hændte, at Sorteringskontoret ikke kunde faa udsorteret
til Kl. 15, hvor Posten var lovet færdig til Afhentning, frasorterede jeg
paa Sorteringskontoret en stor del af
den danske Post, hvilket var let, idet
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3 • 2014
39
Til Generaldirektoratet for Postog Telegrafvæsenet
Om virksomheden af det for det
deltagende danske Spejderkontingent i Verdensjamboreen ved Birkenhead i England oprettede danske
Posthus skal jeg tillade mig at indberette:
Da jeg af tidliger Erfaring vidste,
at et meget stort Antal Forsendelser
ved en saadan Lejlighed foreligger
med utilstrækkelig Adresse, og da
Adressen paa Jamboreen var ret omfangsrig, udskrev jeg om Bord paa
Transportskibet inden Ankomsten
til Birkenhead et Kartotek over samtlige ca. 1400 Deltagere efter de forhaandenværende Indmeldelseslister.
Den 29. og 30. Juli modtog jeg Breve
og Brevkort til Afsendelse umiddelbart efter Ankomsten til Birkenhead
og kunde den 31. om Formiddagen
aflevere 1775 Brevforsendelser til
Frankostempling paa Liverpools Hovedpostkontor, desuden afsendtes ikke saa faa Luftpost- og Ekspresbreve
samt Telegrammer.
Posthuset oprettedes derefter i
Lejren d. 31. om Eftermiddagen og
modtog straks en ret stor ankommende Post.
Kontortiden blev ansat til 10-12
og 17-18; ankommen Post behandledes i tiden 14-17, og Post afsendtes
i Tilslutning til de fra Lejrens engelske Postkontor afgaaende Poster Kl.
12:15, Kl. 18:00 og Kl. 19:45.
Behandlingen af Jamboreens Post
foretoges dels i et Sorteringskontor
for ankommende Post og dels i et Indleveringskontor i en Træbarak. Medens dette sidste betjentes af det en-
Opgørelse over dagpenge mv.
til Bjørn. Han fik kr. 182,90
i dagpenge og betalt et pas til
kr. 3,00. Materiellet, der i transport kostede kr. 3,00, omfattede bl.a. en dansk postkasse og
et postflag. Hver spejder betalte
kr. 135,00 for jamboreen inklusivt rejsen til af fra England.
Spejderkorpsene takkede efter jamboreen generaldirektorater for
den assistance Bjørn havde ydet.
Korpsene havde udsende paatrykte
Kuverter (som Bilag 2) til de deltagende danske Spejderes Forældre.
Den dannebrogstrykte Kuvert, der
var udsendt til K. F. U. M. Spejderne,
havde desværre den Fejl, som jeg forinden Jamboreen Begyndelse gjorde
Korpset opmærksom paa, at Spejderens Underafdeling ikke var anført.
Følgen var, at ca. 80 % af Forsendelser til K. F. U. M. Spejderne maatte
slaas op i Kartoteket, medens kun
ca. 5% af forsendelser til Det danske Spejderkorps bar utilstrækkelig
Adresse.
I alt afsendtes fra Posthuset 9292
Brevforsendelser, der ankom 7901
alm. Brevforsendelser, 200 anbefalede og Værdibreve og solgtes for 1365
Kr. Frimærker.
Det virkelige Antal afsendte Forsendelser og salg af Frimærker for det
danske Kontingents vedkommende
maa sættes ikke så lidt højere, idet
der flere Steder paa det store Lejrom-
raade (2 km x 1,5 km) var indrettet
Skrivestue og Frimærkesalg. Derimod har det engelske Lejrpostkontor
næppe haft stort Salg til Danskerne,
idet dette Kontor laa ca. 1 km fra
den danske Lejr, og vejene dertil var
som regel ganske ufremkommelige
af Mudder. Det tog saaledes ca. 1½
Time at naa frem og tilbage fra den
danske Lejr og til det engelske Posthus, naar den afgaaende Post skulde
bringes derned.
De sidste tre dage, da det danske
Hold var paa Udflugter i Omegnen,
holdtes Kontoret aabent fra 6-8 og om
aftenen efter Holdets Hjemkomst.
Før Afrejse blev der afgivet Anmodning om at videresende den danske Post til Det kgl. danske Generalkonsulat, 7-8 Norfok Street, London.
Paa konsulatet afhentedes en sæk
Post, hvori fandtes flere fejlsorterede
breve, der ikke var bestemt til det
danske Hold, deriblandt 2 anbefalede Breve til en norsk og hollandsk
spejder. Denne fejlsorterede Post
afleveredes til Postkontoret i Judds
Street, London W.C.1 med fornøden
forklaring og mod kvitering for de
to anbefalede Breves vedkommende.
Om Bord paa skibet havde jeg mellem Liverpool og London atter modtaget Post til Afsendelse og afleverede
1458 Brevforsendelser paa General
Post Office i London.
Efter Afrejse fra London forefandtes der 18 ubesørgede Forsendelser.
Over disse udsendtes en Fortegnelse
(Bilag 3) med det Resultat at alle,
med undtagelse af 3 Forsendelser afsendt fra England, blev afleverede til
rette modtagere.
Den fjerde verdensjamboree, der afholdtes i 1933 i Gödöllö i Ungarn, deltog Bjørn ikke i, men han fik en hilsen fra jamboreen fra
GI = Gunnar Ipsen, KFUM-spejdernes sekretær, der sørgede for at
Bjørn kom med til Arrow Park tjenstligt.
40
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3 • 2014
Ved Ankomsten til København
forelaa der en eftersendt Post indeholdende 23 anbefalede og 156 almindelige Breve. Disse blev efter Aftale med Korpsene returnerede, saafremt Afsender fandtes anført, var
dette ikke Tilfældet blev de afleveret
til Korpsenes Kontorer til videresendelse til Adressaterne.
Baade det engelske Sorteringskontor og Lejrpostkontor har udtrykt
sin Glæde over den Hjælp, det betød
for dem, at Jamboreens næststørste, udenlandske Kontingent havde
faguddannet postal Arbejdskraft; et
udklip af Lejrens Avis ”The Daily
Arrow” omhandlende Jamboreens
Postvæsen vedlægges.
Endvidere medsendes en kvitteringsbog for de gennem det danske
Lejrposthus udleverede anbefalede og
Værdibreve.
E. TH. Bjørn
Det er utroligt så mange detaljer Bjørn medtager i sin beretning om arbejdet som dansk
postmand i forbindelse med
verdensjamboreen i 1929. Jeg
havde overvejet at udelade dele
af Bjørns beretning, men jeg synes, at det hele skulle med, for at
vise den nøjeregnen og omhyggelighed en dansk tjenestemand
udviste for 85 år siden. Den gang
stod der i tjenestemandsbrevet,
at tjenestemanden skulle passe
tjenesten med nidkærhed!
Året efter, altså i 1930, var
Bjørn atter tjenesteligt på spejderlejr. Det berettede jeg om i
DFT nr. 4 og 5 fra 2013.
EuroScout 2014
Hvis mine artikler om spejderfilateli har vakt interesse, vil jeg
anbefale, at man til august besøger udstillingen EuroScout
i Taastrup. Spejderfrimærkeklubben i Danmark har inviteret
de europæiske spejderfrimærkeklubber til udstilling, træf
og bytning 8.-10. august i Taastrup Kulturcenter. 90 året for
verdensjamboreen i Danmark
i 1924 vil blive markeret med
et særstempel og et PP-mærke,
der gengiver symboler fra lejren
i Ermelunden. Der udstilles
samlinger i forskellige klasser:
inviterede samlinger, 1-rammes
præsentationer fra de deltagende klubber, specialsamlinger
om verdensjamboreen i 1924,
spejderfrimærkesamlinger
af
alle slags, 1-rammes åbenklassesamlinger, der kæmper om
Walter Grob Award på CHF 500.
Eksponater i den sidste kategori må ikke tidligere have været
vist på udstillinger. Taastrup og
Omegns Frimærkeklub vil vise,
hvad man samler på i klubben.
Åbningstiderne er 8. august 1218, 9. august 10-18 og 10. august
10-14.
Tak for informationer
Overinspektør Erik Jensen ved
Post & Tele Museum har fremskaffet oplysninger og kopier
fra Rigsarkivet. Ib Sandahl, Leif
Nielsen og Jens Peter Skovsgaard
fra Spejderfrimærkeklubben har
lånt mig bøger og blade samt
forsendelser fra 1913, 1924 og
1933. Hvis der blandt læserne
er nogen, der har materiale med
tilknytning til E. Th Bjørn er jeg
meget interesseret i kopier.
www vf-auktion.dk
Online auktioner
Gratis auktionskatalog
Over 10.000 lots hver måned
Haydnsvej 2, 4. sal
2450 København SV
Tlf. (+45) 36 16 00 84
auktion@vf-auktion.dk
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3 • 2014
41
NYT FRA FORBUNDET
Bestyrelsesmøde 26. april 2014
Af Søren Chr. Jensen, DFFs
formand
Dette bestyrelsesmøde blev afholdt i forvisningen om, at vores
netsalg var på vej opad. Både med
hensyn til udbud, men også med
hensyn til salgs- og købelyst.
Det vil være et stabilt netsalg
for kunderne, for vi er ikke til
sinds at ændre på præmisserne.
Vi har primært vores netsalg
for at skaffe nye medlemmer og
for at servicere vores medlemmer.
Desuden er vi nu godt i gang
på Facebook, idet vi både har
”Danmarks Frimærkepiger” og
fra 1. april forbundets nye side
www.facebook.com/danfil.dk
Vil du som medlem modtage
”Formandens Nyhedsbrev”, skal
du bare tilmelde dig på hjemmesiden med e-mail adresse, hvorefter du får nyhedsbrevet, så lang
tid, du har lyst.
Salg af kilovare
Forbundet har lavet en aftale
med Post Danmark Frimærker
om at sælge afklip og lignende
som kilovare.
På forbundskontoret skal vi
sikre, at alle mærkerne bliver afstemplet før salget.
Indholdet er returnerede frimærker fra private og virksomheder, returmateriale fra salg og
lignende, så det er spændende og
meget varieret materiale.
Frimærkets Dag
Siden jeg kom i DFF’s bestyrelse, har jeg arbejdet på at få ”Frimærkets Dag” genindført, men
det har hidtil været umuligt.
Ib Krarup og undertegnede
deltog i et fællesmøde i Malmö,
hvor bl.a. den svenske model
42
”Frimärkets Dag” blev præsenteret, hvorefter Post Danmark
Frimærker på stedet besluttede,
at en sådan skulle vi også have.
Det er nu aftalt, at der fremover igen arrangeres ”Frimærkets Dag” i Danmark hvert år i
et samarbejde mellem Post Danmark Frimærker, forbundet og
medlemsklubberne. Det udføres efter ”den svenske model”,
der har været succesrig og indeholder en god og solid administration, vi kan bruge.
Frimærkets Dag afholdes hver
år på en fast dato, og hos os vil
hvervning af nye medlemmer
være en del af indholdet.
Der vil nu blive lavet et detaljeret projekt, så vi kan komme i
gang med arrangementet.
Udstilling i Silkeborg
Efter nogle datoproblemer skabt
af forbundet ligger det nu fast,
at Silkeborg Frimærkeklub afholder den nationale frimærkeudstilling Silfi 2015 den 26-27.
september 2015.
Økonomi
Begge års regnskaber, der skal
præsenteres på repræsentantskabsmødet, er nu afsluttet.
2013 var budgetteret til et
underskud på 180.000 kr., men
endte med et 0-resultat.
2014 var budgetteret til et underskud på 90.000 kr., men endte
med et underskud på 76.000 kr.
Rigtig flot, men det er også et
resultat af bestyrelsens vagtsomhed overfor regnskabet.
Det er så lille et regnskab, at
bare en enkelt post skal kikse,
for at det går galt.
til budget for de næste to år. Der
er en fin balance i budgettet, og
foreløbigt er resultatet fastsat til
et underskud på 50.000 kr. begge
år.
Når der står foreløbigt, skyldes det, at vi ikke havde afklaret
aftaler på mødetidspunktet om
”Frimærkets Dag” og ”Salg af
kilovare”.
I indkøringsperioden vil ”Frimærkets Dag” koste forbundet
lidt udgifter, medens ”Salg af kilovarer” vil give penge i kassen.
Repræsentantskabsmøde
den 6. September 2014
På bestyrelsesmødet blev der arbejdet med planlægningen omkring det kommende repræsentantskabsmøde i Middelfart.
Det blev fastslået, hvilke personer, der skal indbydes, herunder dirigenten.
Alle valg blev drøftet. Bestyrelsen har egne forslag til alle valg,
da vi mener, det er vigtigt, at bestyrelsen kan arbejde sammen i
et godt arbejdsklima.
Nelly Kristensen og Birger
Mortensen er villige til genvalg.
Peter Bech ønsker ikke genvalg,
og der indstiller bestyrelsen Jan
Læby til valg.
Budget 2015-16
Bestyrelsen har vedtaget forslag
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3• 2014
Indkaldelse til
22. repræsentantskabsmøde
i
Danmarks Filatelist Forbund
Lørdag d. 6. september 2014 kl. 10
Mødet afholdes på Severin Kursuscenter
Skovsvinget 25, 5500 Middelfart
Repræsentantskabsmødet begynder
lørdag d. 6. september 2014 kl. 10 præcis
med følgende dagsorden:
Mødet åbnes af Forbundets formand Søren Chr. Jensen
a)
Valg af dirigent og stemmetællere
b)
Registrering og godkendelse af de tilmeldte repræsentanter,
de respektive foreningers medlemstal og stemmetal
c)
Bestyrelsens beretning
d)
Regnskab for årene 2012 og 2013
e)
Indkomne forslag
f)
Kontingenter og budget
1.
Kontingenter for perioden 1/1 2016 – 31/12 2017
2.
Budgetter for årene 2015 og 2016 fremlægges til godkendelse
g)
Valg af formand, medlemmer og suppleanter til
bestyrelsen, revisorer og revisorsuppleanter
1.
Søren Chr. Jensen er villig til genvalg som DFFs formand
2.
Nelly Kristensen og Birger Mortensen er villig til genvalg til
bestyrelsen.
Jan Læby indstilles til nyvalg til bestyrelsen
3.
Charlotte Stryhn indstilles til valg som suppleant til bestyrelsen
- valg af yderligere en suppleant til bestyrelsen
4.
Valg af revisorer og revisorsuppleanter
h)
Optagelse af nye foreninger
i)
Eventuelt
Afslutning ved Forbundets formand
Der tages forbehold for ændringer i dagsordenen som følge af evt.
indkomne forslag
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3• 2014
43
DANSKE FRIMÆRKER
Udkast til danske frimærker
2007
Af Bruno Nørdam
Randers Filatelistklub
Spejderbevægelsen 100 år
I 1907 stiftede Lord Robert Baden-Powell spejderbevægelsen, da han afholdt en lejr med 21 drenge
på den engelske ø Brownsea Island. Ideen havde
han fået under den anden boerkrig 1899-1902 i
Sydafrika, hvor han var belejret af en større Boer
hær. Et kadetkorps, som bestod af unge mænd,
støttede og aflastede de belejrede soldater ved at
bringe beskeder.
Formålet med spejderbevægelsen er at opdrage
børn og unge til ansvarlige mennesker. Det opnås
gennem friluftsliv og patruljesystemet, hvor ”børn
leder børn”.
Allerede i 1910 fulgte Danmark efter med stiftelsen af KFUM-spejderne.
Figur 1.
I begyndelsen var spejderbevægelsen forbeholdt
drenge, men snart blev der også dannet specielle
spejderkorps for piger. I dag har flere af korpsene
både drenge- og pigespejdere.
I jubilæumsåret var der på verdensplan over 38
millioner drenge- og pigespejdere fordelt på 216
lande.
I Danmark er der fem anerkendte spejderkorps:
Det danske Spejderkorps (DDS), KFUM-spejderne, De grønne pigespejdere, Danske Baptisters
Spejderkorps (DBS) og Dansk Spejderkorps Sydslesvig (DSS). Desuden findes De gule Spejdere i
Danmark, som brød ud af DDS i 1984, da de mente at spejderarbejdet havde fjernet sig meget fra de
oprindelige ideer.
Årets tema for Europamærkerne var spejderbevægelsen. I Danmark fik tegneren og designeren
Torben Skov overdraget opgaven med at designe to
frimærker. Det blev til en del skitser. I starten lod
Torben Skov fantasien få frit løb (Figur 1).
Som det ses havde han en ide om at sætte et ettal foran to spejderhatte eller to hoveder og derved
danne tallet 100. I figur 2 har han arbejdet videre
Figur 2.
44
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3 • 2014
Figur 5.
Figur 3.
med denne ide ved at lade spejderhilsenen erstatte
ettallet.
Spejderhilsenen går igen på et af hans meget
morsomme forslag (Figur 3).
Efterhånden kom han frem til at motivet på det
ene frimærke skulle være spejdere på trek og det
andet med spejdere, der har slået lejr (Figur 4).
Figur 6.
Figur 7.
Figur 4.
Figur 8.
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3 • 2014
45
Figur 11.
I et enkelt og elegant formsprog (Figur 5 til 7)
kan man følge Torben Skovs arbejde hen mod det
endelige motiv med spejdere på trek.
Som det ses i figur 4 var det i begyndelsen Torben Skovs tanke kun at vise et spejdertelt. I figur 8
vises en videreførelse af ideen.
En del af spejderlivet er samlingen omkring bålet. Torben overvejede at bruge dette motiv til det
andet frimærke i stedet for teltet (Figur 9).
Han endte med at kombinere teltet og bålet (Figur 10).
I figur 11 har han forfinet tegningen af teltet og
bålet.
De to spejderfrimærker udkom den 6. juni 2007
(AFA 1510 og 1511).
Figur 9.
Kilde:
Torben Skovs egen samling
Tak til Torben Skov for lån af hans tegninger til
denne artikel.
Figur 10.
stampinvest.dk
Danmark, Norden, Europa
SAMLER UDSTYKKER
sine samlinger online
Enkeltmærker/sæt, breve, stempler,
pladede mærker og spændende lots
Alt med foto
Interessante priser
NYT hele tiden
GRATIS NYHEDSBREV
stampinvest.dk
Kig hellere forbi en gang for meget
end en gang for lidt
46
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3 • 2014
UDSTILLINGER
Frimærkeudstillingen DJURS 2015
Af Hans Urbak
Djurs 2015 er en klubudstilling
(regionaludstilling) der afholdes
i Rodskov pr. Hornslet, Danmark 28. og 29. marts 2015.
Arrangør er Djurslands Filatelistiske Bibliotek i samarbejde
med Djurslands Filatelistiske
Højskole, som begge er en underafdeling af Djurslands Filatelistiske Selskab.
Vi forsætter publikumssuccesen fra 2013, hvor det lykkedes
at tiltrække mange ikke i forve-
jen frimærkesamlere til DJURS
2013, ved hjælp af fremvisning af
lokale postkort og hjemstavnsfilateli (hembygdsfilateli).
Der vil blive lavet et udstillingskatalog til en pris á kr. 40,Da alle udstillere får et udstillingskatalog gratis har DJURS
2015 valgt at inkludere prisen i
den første ramme, så vi kan holde prisniveauet nede.
Første ramme kr. 100,Efterfølgende rammer kr. 60,Det skulle glæde os og se din
samling på DJURS 2015.
Der henvises til
http://djursfilateli.dk/2015.
html
http://djursfilateli.dk
Med venlig hilsen
På vegne af DJURS 2015
Hans Urbak, Nyvej 11
DK-8543 Hornslet
Danmark
Tlf.: +45 6066 5960
E-mail: info@djursfilateli.dk
http://djursfilateli.dk
TAK16 National Frimærke.
SILFI 2015
I 2012 kunne Silkeborg-klubben fejre sit 75 års jubilæum og
bliver derfor 80 år i 2017. Cirka
midt imellem de to jubilæumsår
har vi besluttet at afholde en
national udstilling, nemlig den
26. og 27. september 2015 under
navnet SILFI 2015 i Arena Midt i
Kjellerup, 16 kilometer nord for
Silkeborg.
Vi får usædvanlige gode forhold, og glæder os til at vise Hallen og udstillingen frem for udstillerne og publikum. Der bliver
rigtig god plads til at lave en virkelig flot og attraktiv udstilling.
Der er flere tilstødende lokaler,
hvor der vil blive rig mulighed
for specialklubber at kunne afholde møde. Allerede nu vil der
være mulighed for specialklubberne at reservere mødelokale
til et arrangement under selve
udstillingen.
Udstillingen afholdes i samarbejde med Danmarks Filatelist
Forbund.
Der vil blive god tid til opsætning af samlingerne, idet samlingerne allerede kan opsættes
fra fredag den 30. oktober over
middag.
Vi forventer deltagelse af flere
handlere og postvæsener, som
der er tradition for til en national udstilling.
Vi vil løbende sende bulletiner
ud, ligesom bulletinerne også
vil blive lagt på klubbens hjemmeside for udstillingen. Gå ind
på klubbens hjemmeside www.
SILFI.dk og bliv guidet derfra.
Udstillingens fakta
Udstillingen afholdes i Arena
Midt Kjellerup, Hasselvej 15,
8620 Kjellerup, tlf. 8686 9915,
www.arenamidt.dk.
Selvopsætterne kan komme til
fra fredag den 25. september kl.
13.00.
Udstillingen afholdes lørdag
den 26. september 2015 fra klok-
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3• 2014
ken 10.00 til 17.00 og søndag den
27. september 2015 fra klokken
10.00 til 15.00.
Lørdag aften den 26. september 2015 kl. 19.00 er der festmiddag, hvor der udleveres resultatliste og ærespræmier til de udstillere, der er til stede.
Søndag formiddag er der
mulighed for en samtale med
dommerne om bedømmelsen af
ens samling. Søndag kl. 13.00 er
der udlevering af bedømmelsesskemaer, diplomer og de ærespræmier, der ikke blev udleveret
lørdag aften.
Nedtagning af egne samlinger
påbegyndes søndag den 27. september 2015 kl. 15.15.
Silkeborg Frimærkeklub,
SILFI 2015
På udvalgets vegne
Jørn Walther Pedersen
47
Udstilling i Birkerød den 5. og 6. november 2016
Af Finn Parbst, Birkerød
Den 1. december 2016 fylder Birkerød Frimærkeklub 75 år. For
at markere de mange år, har vi
puslet med at lave en frimærkeudstilling.
I starten havde vi tænkt os en
klub- og propagandaudstilling,
men da Rudersdal Kommune
tilbød os at låne hele det nye Birkerød Idrætscenter på 1600 m2
inklusive omliggende lokaler, så
sagde vi straks ja tak til det.
Det betyder samtidig, at vi
har rigelig plads til en national
frimærkeudstilling, og da DFF
manglede en sådan i 2016, så har
vi aftalt, at den holdes i Birkerød. Da idrætscentret er booket
lang tid i forvejen, så var den
eneste mulighed 5. og 6. november 2016.
Birkerød Idrætscenter indeholder en helt ny og moderne
multihal på 1600 m2, så der er
god plads til en rigtig flot udstilling, og der er også er rigtig gode
lysforhold. De fysiske rammer er
således bestemt, men vi er stadig
i startfasen og skal finde ud af,
hvordan vi bedst kan udfylde
de fortræffelige fysiske rammer.
Vi har en ide om, at der udover
udstilling skal være foredrag og
møder i specialklubberne, stande for postvæsener, auktionshuse og frimærkehandlere samt
muligvis byttedag.
Det er en stor opgave at løfte
for vores klub, så vi håber at
mange fra naboklubberne vil
hjælpe med det praktiske, men
mere om det senere.
Der er også en økonomisk risiko ved en udstilling af denne
størrelse, men allerede her har vi
taget kreative midler i brug ved
at udgive en jubilæumskuvert
i anledning af, at jernbanen og
dermed også posten kom til Birkerød og Holte. Se mere andetsteds i bladet.
For jer, som vil udstille, regner
vi med, at der bliver alle de traditionelle udstillingsklasser, men
der bliver også en klubudstilling. Forudsætningen for at udstille på klubudstillingen er dog,
at man er medlem af Birkerød
Frimærkeklub.
Vi håber at se mange af jer
i Birkerød i dagene 5. og 6. november 2016.
Mange hilsener TAK16
Støt TAK16 – køb jubilæumskuverten
Posten i Birkerød og Holte
fylder 150 år den 9. juni
2014
Den 8. juni kørte et særtog med
kong Christian den IX fra Hellerup til Helsingør for at indvi den
nys anlagte Nordsjællandske
Jernbane.
Dagen efter indviede man 3
afgange dagligt i hver retning
samtidig med at toget blev
postførende. Samtidig blev en
række diligenceruter nedlagt og
dermed ændredes hele distributionsnettet for post i det Nordsjællandske.
Birkerød Frimærkeklub har
påtaget sig at stå for den nationale frimærkeudstilling TAK16
den 5. og 6. november 2016 i det
hypermoderne Birkerød Idrætscenter.
48
Til hjælp med finansieringen
er der lavet et samarbejde med
Postdanmark Frimærker om at
fejre, at den 9. juni 1864 kørte
det første postførende tog gennem Rudersdal kommune, hvor
toget stoppede i både Holte og
Birkerød.
Den 9. juni 2014 vil der derfor
blive anvendt 3 særstempler for
at fejre, at det er 150 år siden Den
Nordsjællandske Jernbane første
gang kørte med postførende tog
gennem Holte og Birkerød.
Stemplerne er moderniserede
kopier af de 2 stjernestempler,
der blev anvendt ved brevsamlingsstederne i Holte og Birkerød, og af det bureaustempel,
som al post tillige blev stemplet med i jernbanepostvognen i
jernbanens første tid.
Stemplerne vil kun blive brugt
den 9. juni 2014 på en illustreret
jubilæumskuvert (motiv: damplokomotivet YDUN og et moderne S-tog), som er frankeret
med frimærket udgivet i anledning af prinsesse Benediktes 70
års fødselsdag og med det tilhørende klistermærke med spejdersymbol, hvorved man støtter det
danske spejderarbejde med 1 kr.
Der vil være 2 forskellige kuverter: En kuvert med stjernestempel Birkerød og en kuvert
med stjernestempel Holte. Alle
jubilæumskuverter vil tillige være stemplet med bureaustemplet.
Jubilæumskuverterne koster
25,- kr. stykket + evt. forsendelse,
og overskuddet går til støtte for
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3• 2014
den nationale frimærkeudstilling TAK16 i Birkerød i 2016.
Da der er 5 forskellige spejdersymboler vil der i realiteten være
10 forskellige kuverter.
Jubilæumskuverterne kan købes gennem Danmarks Filatelist
Forbund på www.danfil.dk. Du
skal ind i netsalg og derefter
skrive TAK16 i søgefeltet. Derefter vil de forskellige bestillingsmuligheder komme frem. Hvis
du vil bestille mange kuverter,
så kan du kontakte Birkerød
frimærkeklub på mail-adressen
parbst@mail.dk. Husk at skrive
Jubilæumskuvert som emne.
Hvis du vælger at kuverterne
skal sendes i en konvolut og du
bestiller flere kuverter skal du
naturligvis kun betale en gang
for forsendelse.
Vi håber naturligvis at rigtig
mange af jer synes at jubilæumskuverterne er flotte og interessante, så vi får solgt rigtig
mange. Der er noget for stempelsamlere, tog entusiaster, spejderinteresserede, royalister osv. – og
så kan de jo også bruges som en
lille ekstragave til familie og venner.
Trelleborgmedaljen til Lars Liwendahl og Søren Chr. Jensen
Trelleborgs Filatelist Sällskap
har tildelt Lars Liwendahl Trelleborgmedaljen for 2014. Det
er niende gang denne medalje
uddeles. Medaljen er i sølv og
har til hensigt at opmuntre og
stimulere filatelistisk forskning
og forfatterskab i de nordiske
lande. Den uddeles hvert fjerde
år og følges af en pris på 5000
kroner.
Lars Liwendahl får årets udmærkelse for sit værk: „Dalarö
- En post- och kulturhistorisk
vandring under fem sekler“. Bogen som er resultatet af mange
års forskning og samlen indeholder et nyt interessant syn på
hjemstavnssamleri. Den handler
ikke bare om postens historie på
Dalarø, men viser også, hvordan
man kan beskrive sin hjemstavns
historie ved hjælp af bøger, tryksager, avisudklip, frimærker,
breve og postkort mm.
En særligt hædrende omtale
og en mindre medalje tildeles
Søren Chr. Jensen, Danmark
for bogen: „Posthuse og Plovmænd“, som beretter historien om H.H.Thieles Bogtrykkeri 1770-1936. Trykkeriet, som
fremstillede de første danske
frimærker.
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3• 2014
Trelleborgs Filatelist Sällskap
blev dannet i 1966. Blandt
grundlæggerne var et par allerede dengang internationalt
kendte filatelister, først og fremmest Sigge Ringström.
Idag består selskabet af 12
medlemmer, som mødes regelmæssigt for at lytte til interessante foredrag og udveksle erfaringer. Flere af medlemmer er
også flittige udstillere, nationalt
som internationalt.
49
SYDFRIMEX 2014
Nyhedsbrev 7
Frankeringsmærker med postbåde
Kære Læsere!
Når dette blad udkommer, er det
ved at være sidste udkald for at
få sin frimærkesamling med på
Sydfrimex 2014. Vi skal bede om
at få jeres tilmelding inden udgangen af denne måned. Derfor
send jeres tilmelding nu, så er I
sikker på, at få den med. Videre
skal I også huske, hvis I udstiller,
giver denne nationale udstilling
adgang til, at I kan udstille på
nordiske udstillinger.
På modsatte side i dette blad
er der en anmeldelsesblanket
som gerne må bruges, når der
skal tilmeldes.
Jeg skal også gøre opmærksom
på, at for udstillere op til 18 år,
skal der ikke betales rammeleje.
På udvalgets vegne vil jeg endnu en gang godt opfordre til, at
I kommer ud af busken og viser
det frem, I har opsat. Som sagt
skal I bare have opnået 60 point
på en klubudstilling for at deltage. Det giver altid en vis stolthed
at være med. Det er en hobby,
som der ikke er ret stor tilgang
til. Derfor gælder det også om at
komme og vise det, I har, således
at vi kan øge interessen for frimærker.
Jeg skal også på udvalgets vegne erindre om, at det kun koster
125,00 kr. pr. ramme incl. moms
at udstille. I skal ikke betale før
I får godkendt optagelse af jeres
eksponat. Regninger vil først
derefter blive udsendt.
Jeg skal opfordre til at læse
reglerne nøje igennem, inden I
tilmelder jeres eksponat. Det er
vigtigt, at jeres eksponat kommer i den rigtige gruppe af eksponater. Det letter os, der skal
opsætte udstillingen, men det vil
også lette dommerne med deres
bedømmelse.
Hvor langt er vi så nået?
Der er ved at være udsolgt af
handlerstande. Vi har kun et par
enkelte stadepladser tilbage.
Det udkommer 3 frankeringsmærker den 18. oktober, hvor
motivet vil være 2 postbåde og en
mindre færge. Allerede nu kan vi
oplyse, at frankeringsværdierne
bliver 6.50, 9.00 og 14.00 kr. Som
I kan se er de blvet rigtigt flotte.
Der vil også blive mulighed for
at få lavet førstedagsstempel.
Derudover vil der også være
mulighed for at købe Nordiablokken, som
i anledning af
udstillingen
Sydfrimix 2014
bliver perforeret.
Vi kan stadig bruge ærespræmier til udstillingen. Til dem,
der betænker udstillingen med
en ærespræmie, vil vi kvittere
med, at de bliver lagt ind på vor
hjemmeside og dermed får reklame.
Der vil også være udstilling af
gamle postkort fra de 6 klubbers
lokale områder. Ligeledes bliver
der afdeling for børn.
Katalog
Vi kan godt bruge flere artikler.
Endnu en gang efterlyser vi også
personer, som vil lave en artikel
om deres samlerområde. Det er
nu, I skal komme frem med dem.
I er meget velkomne til at kontakte undertegnede for evt. gengivelse i vort katalog, som påregnes at blive på ca. 100 sider.
Derfor håber vi, at vi i den
kommende månedstid vil modtage rigtig mange tilmeldinger,
annoncer, sponsoraftaler og artikler m.v., således, at vi kan få
lavet et godt og alsidigt udstillingskatalog og en god udstilling. Til slut vil jeg på udstillingsudvalgets vegne ønske jer
en rigtig god sommer.
Husk at gå ind på vor hjemmeside www.Sydfrimex2014.dk.
Venlig hilsen
Gunnar Vilh. Huge, Formand
for Sydfrimex 2014.
Mail: Kirsten.huge@get2net.dk
Sådan ser de tre frankeringsmærker der bliver udgivet i anledning af Sydfrimex2014 ud
50
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3• 2014
Danmarks Filatelist Forbund
National udstilling
Eskilstrup 18.-19. oktober 2014
www.sydfrimex2014.dk
Anmeldelsesskema
Der kan kun anmeldes ét eksponat pr. skema
Navn:
Adresse:
Postnr.
By
Telefon
DFF A-medlem i
Nr.
e-mail
Eksponatets titel:
Evt. eksponatets tidligere titel:
Antal rammesider:
Traditionel
rammer
Åben klasse
Posthistorie
rammer
Open Philately
rammer
Helsager
rammer
Postkort
rammer
Tema
rammer
Revenues
rammer
Luftpost
rammer
Eksponatet har tidligere været udstillet:
Udstillingens navn:
År:
Jeg opsætter selv eksponatet: Ja † Nej †
rammer
Bedømmelse:
Jeg nedtager selv eksponatet: Ja † Nej †
Jeg erklærer hermed, at eksponatet er min ejendom, og at jeg accepterer de for
udstillingen gældende reglementer.
Dato:
Underskrift:
Anmeldelsesskemaet sendes via e-mail til: kirsten.huge@get2net.dk
eller pr. post til: Gunnar Vilh. Huge, Egelev Gade 14, 4840 Nr. Alslev
Tilmeldingsfrist senest den 30. juni 2014
Eksponatets INDLEDNINGSPLANCHE skal vedlægges!
Forbeholdt udstillingskomitéen:
Modtaget d.
Antaget d.
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3• 2014
Besvaret d.
Bemærkninger:
51
POSTKORT
Genforeningen 1920
– Pigen på den hvide hest
Af Steffen Riis
Postkortsamlerklubben
Indledning
Da jeg første gang besøgte Genforeningsmuseet ved Frederikshøj, købte jeg et lille hæfte med
titlen ”Pigen på den hvide hest”.
Hæftet er udgivet af ”pigens”
datter Eli Fredskilde i 2006 med
støtte fra Grænseforeningen-Alvigfonden. Pigen på den hvide
hest var Johanne Martine Braren
født Klippert, som sammen med
sin adoptivmor Elisabeth Braren
(født 1863), var taget fra Aastrup
ved Haderslev til Christiansfeld
den 10. juli 1920, for at se kongen ride over den gamle grænse
ved Frederikshøj (Fig. 1).
Det lille hæfte indeholder en
dramatisk fortælling, skrevet
i 1938 af Elisabeth Braren, om
hendes liv i Ladelund Præstegård, om flugten fra preusserne
og retur til Ladelund, om barn-
dommen i Serritslev, om 13 søskende og om årene i Fuglse på
Lolland. Om slidet som husholderske og lærerinde, og om at
være døden nær på nerveklinik
og se paradiset. I 1907 tog hun
job som husbestyrerinde i Bylderup hos pastor Braren, og rejste med til Aastrup præstegård,
hvor hun blev gift med pastor
Jürgen Braren 1912 og oplevede
den skrækkelige krig 1914-18.
I november 1915 tog præsteparret Braren en lille pige i familiepleje. Pigens navn var Johanne
Martine Klippert, født 1.8.1911.
I 1915 havde hendes mor, tvunget af krigens nød og elendighed, måttet overlade Johanne
til børnehjemmet i Erlev, en lille
landsby sydvest for Haderslev,
og herfra kom Johanne samme
år til præstegården i Aastrup hos
familien Braren.
Elisabeth Braren skriver om
adoptionen:
En dag i august 1915 kom min
mand ind til pastor Prahl i Haderslev, han var formand for børnehjemmet der. Han fortalte, at børnehjemmet på grund af krigen var overfyldt
med børn. Han ytrede: ”Ville dog blot
mennesker, som ingen børn har, tage sig et barn derfra”. Da min mand
kom hjem og fortalte mig det, sagde
jeg straks: ”Ja, det kan vi da”. ”Ja”
sagde han, ”hvis du synes om det,
kan vi straks i morgen tage derud på
cykle”. Jeg ønskede, det skulle være
en pige, og den mindste vi kunne få.
Altsaa, vi tog derind. Jeg sagde hvad
jeg ønskede. ”Ja” svarede de, ”men
den yngste er lige fyldt 4 år”. ”Så
tager vi hende ubeset og uden at spørge videre”, sagde jeg. ”Lad hende så
komme ind til os”. Jeg tog hende på
skødet og kælede lidt for hende, talte
med hende, spurgte hvad hun hed, og
hun svarede ”Johanne”. ”Vil du være
min lille pige” spurgte jeg. ”Ja”, sagde hun. Hun kom et par dage efter.
Vi adopterede hende straks. I de svære
krigsår var hun vor lille glæde, altid
hjælpsom og kærlig, afholdt af alle i
sognet, fornøjelig og sød.
Genforeningen kort
Fig. 1. Postkort. Kongen er netop reddet over ”Kongeågrænsen” ved
Frederikshøj den 10. juli 1920. Der er tusindvis af sønderjyder på
vejen og inde på markerne, og politiet sørger for at skabe plads til
kongen, prinserne og landaueren med dronningen og prinsesserne.
Tre år senere i november 1918 var
den frygtelige krig slut. Manglen
på fødevarer havde været fortvivlende især under krigens sidste
år, hvor næsten hele befolkningen sultede. Den 2. januar 1918
arrangerede kvinderne i Haderslev en hungerdemonstration,
hvor de krævede at få mælk,
mel, byggryn og andre hjemlige fødevarer. Men manglen på
fødevarer blev endnu værre og
sommeren 1918 hærgede den
spanske syge, som var skyld i tusindvis af dødsfald. Men krigens
afslutning bragte også nyt håb
52
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3 • 2014
om Nordslesvigs genforening
med Danmark. Den 10. februar
1920 stemte de dansksindede
sønderjyder Nordslesvig hjem til
Danmark, og 5. maj 1920 rykkede danske soldater ind i byerne
Haderslev, Aabenraa, Sønderborg og Tønder. Den 9. juli 1920
underskrev kongen indlemmelsesloven på et statsrådsmøde på
Amalienborg, og dagen efter red
Christian 10. på den hvide hest
over Kongeågrænsen ved Frederikshøj.
Elisabeth Braren skriver om
den 10. juli 1920:
Ja, 4 trange år varede krigen. Jeg
har næsten glemt alt fra den tid; thi
jeg har ikke kunnet tåle at tænke
derpå. Da så freden kom, kom også
Sønderjylland tilbage til Danmark
igen. Der blev stor glæde i Aastrup
Sogn, der var næsten hele befolkningen dansk. Genforeningsfesten skulle
fejres med kongens modtagelse i det
genvundne land den 10. juli 1920.
Kongen ville ride ind over Kongeåen
på en hvid hest. Dagen før var der
gudstjeneste i alle kirker, og præster
kom nordfra for at prædike og tage
del i festlighederne. Alt var fest, kirken smykket. Den næste dag skulle
kongen altså ride over grænsen. Vi
besluttede at komme tidligt på benene næste morgen og tage toget til
Christiansfeld. Det var egentlig min
mand, der fik denne tanke, han sagde: ”I skulle tage toget til Christiansfeld og derfra gå ud ad vejen til grænsen, så kan I da ikke blive fri for at se
kongen”. Det var en lørdag, og min
mand ville gerne have ro i huset, fordi han skulle prædike næste dag. ”ja,
sagde jeg, men så skal Johanne med”.
Jeg skar en stor madpose, vi skulle
med toget kl. 7 og kom først hjem kl.
3. Søster Martha klædte lille Johanne på. Kjolen var lavet af et gammelt,
hvidt broderet skørt, strømperne var
strikket vrang og ret, dem vendte vi;
thi hun havde haft det hele på dagen
før (Fig. 2). Vi havde efter krigen
ingen udvalg i tøj, og der blev sagt:
”Der er jo ingen, der lægger mærke
til hende”.
Min søster Charlotte havde sendt
højrøde fløjlsbånd til ærmer, bælte
og hår. En lille kurv fyldte hun straks
med røde og hvide blomster, for at
kunne strø den for kongen, og et dannebrog fik hun i hånden, og så til stationen; derfra 2 mil til Christiansfeld.
Ankommen til Christiansfeld spadserede vi ud ad vejen mod nord, indtil
vi nåede bækken mellem det tyske og
danske toldsted.
Postkortene
I min samling har jeg flere postkort, med billeder fra kongens
ridt, efter den store æresport
på selve den gamle grænse (Fig.
Fig. 2. Johanne fotograferet i sin
fine hvide kjole, der nu findes på
Sønderborg Slot.
1) og frem til Christiansfeld. På
flere af postkortene ser man Johanne ride sammen med kongen
på den hvide hest, men der er
også flere postkort, hvor Johanne endnu ikke er kommet op på
hesten. Jeg må have luppen frem,
for at se, om jeg kan finde Johanne og hendes mor i folkemængden. Den bæk, mellem det tyske
og danske toldsted, som Johannes mor omtaler, kan kun være
bækken, der løber langs den
gamle grænse. Bækken passerer
landevejen præcist der, hvor æresporten (Fig. 1) står.
Men så langt frem har det
næppe været muligt at nå pga. de
mange mennesker. Jeg er sikker
på, at Elisabeth og Johanne Braren befinder sig, et par hundrede
meter syd for æresporten (Fig.
3), og et godt stykke nord for
Christiansfeld. Det drejer sig om
en del af strækningen på højst 50
meter. De var jo gået nordpå fra
Christiansfeld, helt op til bækken mellem det danske og tyske
toldsted, så måske har en af de
mange fotografer fået dem med
på et af deres billeder.
Jeg har to postkort, hvor kongen er kommet et par hundrede
meter forbi æresporten (Fig. 3 og
5), men Johanne er endnu ikke
kommet op på hesten. Jeg finder
luppen frem, men der er jo mange mennesker, og måske står
Johanne og moderen på vejens
Fig. 3. Postkort. Kongen på den hvide hest er redet ca. 200 meter,
efter at have passeret æresporten på den gamle grænse. Den pige,
jeg troede var Johanne, står i folkemængden nederst i billedet lodret
under konge og hest. Johanne (ikke synlig) og hendes mor befinder
sig til højre for den hvide damehat i nederste til højre.
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3 • 2014
53
Fig. 4. Udsnit af Fig. 3. Johannes mor (hatten) og flaget på den
lange gren er tegnet op med rød farve. Johanne står foran moderen
(ikke synlig).
Fig. 5. Postkort. Kongen modtager de to rosenknopper fra Johanne
Brarens hånd.
østre side, hvor det ikke er til at
skelne enkelt personer. Jeg giver
op, men prøver igen senere.
Og pludselig ser jeg Johanne
med hvid kjole og rødt bælte
(Fig. 3). Jeg er ikke i tvivl, eller
rettere sagt ”jeg var ikke i tvivl”.
Eli Fredskilde (Johannes datter)
har gjorde mig opmærksom på,
at pigen er for høj, at hun har
knold i nakken og ikke fletning
som Johanne havde. Så det er
altså ikke Johanne. Men jeg ved,
at Johanne og hendes mor befinder sig lidt til højre for den store
hvide damehat nederst til højre.
Det bekræftes af det næste billede (Fig. 5), som er taget et minut
senere end Fig. 3. I forstørrelse
(Fig. 4) kan man skimte moderens hat og den gren med flag,
som Johanne holdt i sin venstre
hånd.
På det næste billede (Fig. 5)
har kongen passeret den holdende bil, og er nået frem til det
sted, hvor Johanne Braren står
sammen med sin mor. Pigen
jeg forvekslede med Johanne
ses til venstre for officeren med
strudsefjerene. Johanne rækker
kongen to blomster fra den lille kurv, som hun holder på sin
venstre arm. Johannes mor er
damen med mørk hat og den grå
frakke. Hun står lige bag Johanne og dækker hende, så man kun
kan se Johannes højre arm og
grenen med dannebrogsflaget.
I næste øjeblik spørger kongen,
om han må få Johanne op på
hesten, og efter et øjebliks tøven
siger Johannes mor, ”Ja tak”.
Og her skulle vi så have haft
”billedet” hvor kongen løfter
Johanne op til sig på den hvide
hest, men det billede har jeg aldrig set. Den fotograf, der var på
pletten, da kongen mødte Johanne, ser ud til at have siddet oppe
i et af træerne langs vejen. Han
har nået af skifte en glasplade i
sit apparat, men ikke endnu en
inden kongen var redet forbi og
Fig. 6. Udsnit af Fig. 5. Johanne rækker kongen blomsterne.
Hendes hånd er dækket af det
flag, hun holder på en lang gren
i sin venstre hånd.
54
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3 • 2014
foran på sadelen, bøjede sig og kyssede hendes mund, hvorefter hun tog
ham om halsen og gav ham et kys på
kinden. ”Vil du med til København”
sagde kongen, men hun svarede,
”Nej, jeg vil blive hos min moder”.
Kongen bad mig følge med. Det kunne jeg ikke. Johanne holdt hele tiden
armen om kongens hals, og kongen
holdt hendes flag i den hånd, hvori
han havde tømmen.
Christian X
Fig. 7. Postkort. Kongen spørger Johanne om hun vil med til København.
havde ryggen til. Så i stedet for
kommer her Elisabeth Brarens
og kongens beskrivelse af begivenheden.
Elisabeth Braren:
I Christiansfeld havde vi købt 2 nåle
forestillende ”det danske våben” og
kongen og dronningen. Disse smykkede Johannes bryst. Flaget havde
jeg bundet på en grøn gren, som hun
bar. Jeg havde hendes store hvide hat
på min arm. Vejen skrånede lidt ned
mod os, og da kongen kom ridende,
så jeg at alle rakte ham hånden. Det
kan han da ikke blive ved med den
lange vej til byen, tænkte jeg.
Vi var kommet til at stå i den yderste række, da politiet banede vej. Jeg
ville ikke besvære kongen med at
række hånden, men gav Johanne en
hvid og en rød rosenknop, som hun
kunne give ham. Hun rakte dem
frimodigt op; men kongen tog hele
hånden og smilende under tårer,
sagde han: ”Må jeg få hende lidt op
på hesten, må jeg”? Jeg svarede først
ikke, troede jeg hørte forkert; men
så spurgte han igen. Jeg svarede ”Ja
tak”. Så løftede han hende op til sig
Så overvældende var modtagelsen, at
jeg følte mig dybt grebet, og da en lille
pige senere raktes op imod mig med
en buket blomster, så lagde jeg i det
kys, jeg trykkede på hendes pande,
al den glæde og taknemmelighed, jeg
selv følte, og da det lille væsen lagde
sin arm om min hals, havde jeg følelsen af, at jeg havde taget Sønderjylland i mine arme – nu, da den lille pige tillidsfuldt sad foran mig på hesten.
Johanne på den hvide hest
Men heldigvis var der også andre
fotografer tilstede. Det næste
billede (Fig. 7) tror jeg er taget
i det øjeblik, kongen spørger
Johanne, om hun vil med til København. Den lyse arm med hvid
manchet, der er rakt op mod
kongen, må være moderens.
Fig. 8. Postkort. Kongen har fået Johanne op på hesten og fortsætter ridtet mod Christiansfeld.
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3 • 2014
55
Fig. 9. Postkort. Johanne har slået armen om kongens hals og sammen fortsætter de ridtet.
Fig. 10. Foto (Det kongelige
Bibliotek). Johanne Martine
Braren sammen med kongen
på den hvide hest den 10. juli
1920. Johannes mor ses ikke
på billedet. Hun kæmper sig vej
gennem grøften og prøver at
komme foran hesten. Hun har
set, at hendes datter ikke var
tryg, og Johanne blev kort efter
løftet ned af hesten. Jeg kender
ikke billedet som postkort, og
hører gerne fra samlere, der ved
om det eksisterer.
Det næste billede (Fig. 8) må
være taget et øjeblik efter Fig. 7.
Kongen har fået gang i hesten
igen, og netop dette billede er
det bedste og tydeligste hvor Johanne og kongen er sammen på
hesten.
Men Johannes mor er ude af
syne. Hun kunne ikke i folke-
mængden følge med konge og
hest, og hun var stærkt bekymret
for sin datter. I hæftet ”Pigen på
den hvide hest” skriver hun:
Efter en tid så jeg, at Johanne blev
angst, hun kunne ikke se mig og var
lige ved at græde. Da måtte jeg bryde
gennem menneskemængden og komme ud i grøften, som jeg løb henad,
indtil jeg kom foran toget. Så brød
jeg igen igennem, men blev standset
af 3 politibetjente, som ville vide mit
navn. Det havde kongen også bedt
mig om; jeg ville ikke råbe mit navn,
og sagde derfor til ham: ”Det skal
jeg nok sende kongen”. Nu til politiet måtte jeg ud med mit navn. Da
jeg kom frem kaldte jeg Johanne ved
navn; men for lutter jubel og hurraråb var det næsten umuligt for hende
at høre mig. Straks da holdt hesten
stille, og jeg løftede hende ned. Idet
jeg tog hende ned, sagde kongen: ”Må
jeg beholde hende”. Han fik intet
svar, thi da jeg så op i hendes ansigt,
afmaledes der en skræk for hvad mit
svar ville bringe.
Men inden Johanne blev løftet
ned af hesten, nåede kgl. hoffotograf Lars Peter Elfelt at tage
dette billede (Fig. 10), som er
gengivet i mange historiske bøger om Genforeningen. Billedet
tilhører Det kgl. Bibliotek, og
da kongen i august 1920 sendte
Johanne en hilsen ”til erindring
om vort ridt”, valgte kongen
netop dette billede. Huset i baggrunden, der ligger på hjørnet
af Koldingvej og Vejstruprødvej,
er et af to tyske gendarmhuse.
Johannes ridt stoppede få meter
længere fremme.
På det næste billede (Fig. 11)
er Johannes mor nået frem til
kongens hest, og hun har rakt
armen op for at løfte Johanne
Fig. 11. Postkort. Johannes ridt sammen med kongen er slut. Hun
bliver løftet af hesten af sin mor og kongen i fællesskab. Datoen på
postkortet ”d. 9 Juli 1920” er forkert. Det skal være den 10. juli.
56
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3 • 2014
ned. Kongen har godt fat i Johanne og hjælper med, at hun
kommer i sikkerhed hos sin mor
igen. Huset til venstre er det tyske toldsted. I mange historiske
bøger er dette billede udlagt,
som det øjeblik hvor Johanne
blev løftet op på hesten, men det
dokumenterer, Elisabeth Brarens skriftlige beretning og billederne på postkortene er forkert.
Elisabeth Braren skriver:
Kongen bad om min adresse og mit
navn. Jeg svarede: ”Det skal kongen
nok få”. En herre løb til og sagde: ”Vi
skal have deres adresse straks”. Jeg
svarede ham: ”Fru Braren, f. Mynster, Aastrup”. Så hurtigt jeg kunne,
trak jeg Johanne med ned i grøften.
Der fik hun et lille nerveanfald, som
udtrykte sig i klagende toner. Jeg fik
hende bragt til ro; hun fik hatten på,
og stille gik vi bagefter hele sværmen.
Stående med mig i grøften udbrød
hun: ”Det havde jeg aldrig i mine
Fig. 12. Foto Det kongelige Bibliotek. Nærbillede af det øjeblik hvor
Johannes ridt med kongen sluttede. Her ser man tydeligt de fine
røde sløjfer, der blev lavet af søster Charlottes røde fløjlsbånd. Bemærk også Johannes kurv og grenen med Dannebrogsflaget. Huset
i baggrunden er det tyske toldsted. Det er moderens arm med den
lyse frakke og hvid manchet.
Fig. 14. Kongens skrivelse. Til
Hr. Pastor J. Braren, Aastrup.
6/8 1920. De bedes give Johanne dette billede til erindring om
”vort ridt” ind i Sønderjylland.
Ligesom jeg beder Dem holde
mig underrettet, om de særlige
begivenheder i hendes fremtidige liv f.eks. konfirmation og
bryllup. Christian R.
Fig. 13. Foto af det billede kongen sendte til Johanne den 6.
august 1920. På billedet har
kongen skrevet: Til Johanne,
den 10. Juli 1920, Christian.
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3 • 2014
57
levende dage troet”. Mærkeligt nok
havde hun om natten drømt, at hun
løb efter kongens hvide hest med
roser i hånden. Dronningen fik vi i
befippelse slet ikke at se. Fire gange
derefter besøgte kongen os i Aastrup,
også dronningen. Nøjagtig en måned
efter fik Johanne et dejligt billede af
kongen i sølvramme med rødt fløjl
bagpå og en skrivelse.
Kongens billede
Det billede (Fig. 13) af kongen
(og Johanne) i sølvramme, som
Johannes mor omtaler, er stadig i familiens eje. Det står nu
på Johannes gamle skrivebord i
Eli Fredskildes hjem i Skive. Billedet, der er med sølvramme og
facetslebet glas, vejer 1½ kg.
Nationalromantikken
Allerede i 1870’erne havde den
synske Jomfru Fanny forudsagt,
at kongen ville komme ridende
på en hvid hest, når Sønderjylland igen blev dansk. Den forudsigelse var den direkte årsag
Fig. 16. Kort over Koldingvej fra Frederikshøj til Vejstruprødvej. Pilene viser Frederikshøj Kro, Genforeningsmuseet, og æresporten på
grænsen. Desuden det sted hvor Johanne kom op på kongens hest,
og hvor hun blev sat af igen.
til, at man valgte en hvid hest til
kongens ridt den 10. juli 1920.
Spådommen var gået i opfyldelse! Da kongen så, efter at have
redet få hundrede meter, tog den
hvidklædte Johanne med røde
sløjfer, røde og hvide blomster
og dannebrog op på hesten, var
det selve Sønderjylland, der red
med på kongens hest. Digteren
Henrik Pontoppidan havde i
1918, inspireret af H.P. Hanssens
tale i den tyske rigsdag samme
år, skrevet et digt om forventningen om Sønderjyllands genforening med Danmark:
Det klinger som et eventyr, et
sagn fra gamle dage;
en røvet datter, dybt begrædt, er
kommet frelst tilbage!
Fig. 15. Postkort. Hans Nicolaj Hansens maleri ”Christian X rider
over grænsen”. I midten kongen med Johanne. Kurven og de røde
sløjfer er kommet med, men pigen ligner ikke Johanne. Kunstneren
har komponeret et billede med en række figurer og kendte personer, som dog ikke alle var til stede ved Frederikshøj den 10. juli
1920. Her er blomsterpiger i hvide kjoler, en spejder, en meget for
dominerende ringrider på vej op på sin hest, og flere portrætter. Til
venstre 3 portrætter af: P.J. Refshauge, H.D. Kloppenborg-Skrumsager og Nis Nissen og ved hestens side H.P. Hanssen. I højre side 6
portrætter som regnet fra venstre er: Sigurd Berg, Henrik Pontoppidan, Klaus Berntsen, Vilh. Andersen, statsminister Niels Neergaard
og kunstneren H.N. Hansen selv. I højre hjørne kronprins Frederik
til hest. Oldingen længst til venstre, tror jeg, symboliserer de mange
veteraner fra krigen i 1864, som kongen alle steder gav sig tid til at
hilse på.
Det sker, hvad som et drømmesyn har strålet for vor tanke!
Til sommer vajer Dannebrog
igen på Dybbøl Banke!
Johanne var takket være kongens intuition blevet ”den røvede datter”, der nu endeligt var
”kommet frelst tilbage”. Og der
blev selvfølgelig fremstillet postkort med Johanne på den hvide
hest sammen med først vers af
Pontoppidans digt (digtet er
på 7 vers). Desuden var tidens
fremmeste kunstmalere med i
kongens bilkortege, og ved Frederikshøj hilste konge på Hans
Nicolaj Hansen, N.V. Dorph,
Erik Hansen og Oscar Mathie-
58
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3 • 2014
sen, der sammen gjorde studier
til et genforeningsbillede. Den
historiske dag skulle foreviges
i store nationale kunstværker.
Bedst kendt er nok Hans Nicolaj
Hansens maleri af kongen og Johanne ved Frederikshøj (Fig. 15),
der er et af en trilogi af billeder
fra genforeningen.
Hvor red kongen?
Kongens ridt med Johanne på
sadlen var kortere end mange
tror, og strakte sig over knapt
200 meter, og varede kun nogle
få minutter. Alligevel er billederne med Johanne på kongens hest
en uadskillelig del af beretningen om genforeningen, og især
kongens ridt over den gamle
grænse den 10. juli 1920.
Jeg har forsøgt, at finde ud af,
hvor præcist kongens ridt med
Johanne fandt sted. Fig. 16 viser
Koldingvej fra Frederikshøj Kro,
forbi æresporten på den gamle
grænse, og videre hvor Johanne
blev løftet op på hesten, og hvor
hun blev sat af igen. Hun kom
op på hesten små 200 meter efter
æresporten på grænsen, og hun
blev sat af ved den første sidevej
(Vejstruprødvej), hvor der overfor ligger et karakteristisk hus
(det tyske toldsted), som kan
ses på det billede, hvor Johanne
bliver løftet ned af hesten af sin
mor (Fig. 11).
Johannes videre liv
Jeg starter med dette billede af
Johanne sammen med sin mor
og far (Fig. 17). Billedet er måske
fra Johannes konfirmation (april
Fig. 18
1926), som kongen kvitterede
for med et guldarmbånd med
rød safir.
I 1925 blev Højer Præstekald
ledigt, og Jürgen Braren blev
opfordret til at søge embedet.
Familien flyttede til Højer, hvor
pastor Braren prædikede skiftevis på dansk og tysk. Johanne
blev konfirmeret i Højer, og i
1935 gift i Højer kirke med Jørgen Pedersen. Sammen havde de
en bagerforretning i Vejle, men
flyttede efter nogle år til Aarhus
hvor Jørgen Pedersen arbejdede
ved toldvæsnet.
De fik to børn Ruth Elisabeth
i 1936 og Eli i 1939. Det er Eli
Fredskilde der har hjulpet med
billeder og oplysninger om Johannes videre liv. Johanne blev
skilt fra Jørgen Pedersen i 1945,
men gift igen i 1947 med Kristen
Kjær Herlak, som hun fik 6 lykkelige år sammen med frem til
1953 hvor hun blev enke kun 42
år gammel. Johanne blev ikke
gift igen, men levede med sine
to piger Ruth og Eli til de fløj
fra reden. Det var et slidsomt liv,
hvor Johanne arbejde med lidt af
hvert, men med pigernes hjælp
klarede de sig gennem tilværelsen. Johannes datter Eli fortæller: Min mor var fyldt med humor,
hun måtte slide hårdt, og når hun
kom træt hjem, sagde hun nogle gange: ”Jeg tror jeg skruer mine ben af ”,
eller da hun i sit livs efterår flyttede
i beskyttet bolig i det forhenværende Vor Frue Kloster i Aarhus sagde:
”Jeg gør ligesom fanden, han gik også
i kloster”. Eller hvis nogen spurgte
Johanne, om der var noget nyt: ”Ja,
datoen”. De sidste år af sit liv lå fru
Johanne Herlak til sengs, fordi hun
havde haft flere black outs og var faldet om. Johanne Herlak døde den 25.
januar 1999 i en alder af 87 år. Hun
boede de sidste 7 år af sit liv i ældrebolig i Vor Frue Kloster og ligger begravet på Vestre Kirkegård i Aarhus.
Slutning
Fig. 17
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3 • 2014
Jeg slutter historien om kongen
og Johanne med dette dejlige billede (Fig. 18) af hende selv med
sine to døtre Eli og Ruth Elisabeth.
Til slut en stor tak til Eli Fredskilde for billeder, oplysninger og korrekturlæsning og til
Annmarie Langballe for venlig
assistance med at få billederne
sendt til min computer.
Send gerne kommentarer til:
steffenriis@privat.dk.
59
DFF NETSALG
Lille salgsmanual
Af Ib Krarup Rasmussen
Allerførst vil jeg gerne takke for
de pæne ord, som Henrik Mouritsen har skrevet andetsted i
dette nummer af DFT.
Vi har dog været heldige, dels
at have salgssiden oversat og parat, og så især, at QXL har været
så venlige at indføre et købsgebyr på 5 kr. Sommetider har man
lov til at være heldig.
Salget på siden kom rigtigt
igang fra begyndelsen af april og
i den første hele måned - april
2014 - blev der omsat for ca.
20.000 kr. Mange lots var under
100 kr. så der har været livlig
handel.
I maj måned, som jo i skrivende stund ikke er forbi, har der
været dyrere lots, og omsætning
på de første 20 dage af maj har
passeret de 26.000 kr. Det er måske ikke astronomiske tal, men
absolut godkendt.
Siden har på nuværende tidspunkt 850 medlemmer og som
I ved, behøver man ikke være
medlem af DFF for at købe på siden. Men hvis der skal sælges, er
det en anden sag. Her kræver vi
medlemsskab. Det er så også den
eneste udgift, der er forbundet
med at deltage på DFFs netsalg.
Al køb og salg er gratis.
Der bliver derfor løbende
meldt nye medlemmer ind, fordi
man ønsker at sælge på netsalget.
bruge sit medlemsnummer, eller
man kan opfinde et brugernavn
efter eget ønske. Passwordet er
ligeledes efter eget valg.
Det er vigtigt at opgive sin
emailadresse. Der bliver nemlig sendt en lang talkode til ens
emailadresse, før man er endeligt oprettet.
Det er jo så vigtigt at man taster emailadressen korrekt ind,
ellers forsvinder talkoden jo
blot ud i det blå. Talkoden skal
bruges ved at trykke på „Bekræft
konto“.
Denne lille sløjfe er faktisk
sikkerheden i systemet. Ved at
sende en kode til din emailadresse ved vi, at du er den du giver
dig ud for at være. Så derfor er
denne rutine vigtig.
Hvis du ikke kan finde returmailen med talkoden så led f.eks
i „Slettet mail“ eller „Uønsket
mail“.
Sælger eller ej
Når du opretter dig som bruger har du mulighed for at tage
stilling til, om du ikke alene vil
købe på siden, men også sælge.
Som nævnt skal man være medlem af DFF for at sælge, så igen
er der en lille sløjfe, hvor du
skal godkendes som sælger. Det
foregår ved, at jeg får en mail og
manuelt godkender dig som sælger (hvis jeg altså kan finde dig i
DFFs kartotek).
Skanning
Registrering
Jeg har tidligere skrevet om,
hvordan man logger på netsalget. Hvis man skulle have glemt
det, er der en udmærket vejledning på siden - tryk på „Hjælp“i
den orange bjælke foroven.
Når man logger på kan man
60
At lægge et lot til salg har en ganske bestemt rutine. Men før du
starter på at lægge lottet på siden
er det mest praktisk, at du for
det første har fundet alle de lots
frem, du vil sælge, og som det allervigtigste har skannet dem.
Det er meget svært at lave en
fast manual for skanning til
salgsiden. Forskellige skannere
har forskellig indstillingsmuligheder. Der er dog en meget vigtig
hovedregel: hvert enkelt billede
må maksimalt fylde 600 kb eller
0,6 Mb.
En anbefalet indstilling på
scanningen er 300dpi. Det burde
være en indstilling, der er på alle
skannere. Men selv med 300 dpi
kan en skanning fylde forskelligt. Jeg har en professionel skanner og kan derfor lave næsten for
mange indstillinger.
Det eneste gode råd, der er at
give her, er: prøv dig frem og se
hvilket resultat, du når frem til.
Hvis skanningen bliver helt forkert, f.eks. for lille, er det værste
der kan ske, at du skal slette det
lot, du har oprettet. Men når det
ikke koster noget, er der netop
ingen skade sket.
Jeg vil ikke anbefale, at man i
stedet for at skanne tager digitalbilleder - her bliver billederne tit
meget utydelige, og hvis køberne
ikke tydeligt kan se, hvad de byder på, lader de være med at byde,
og så er det spildt ulejlighed.
Salget
Lad os gennemgå et konkret
salg. Jeg vælger at sælge det viste
mærke - Chr. X 60 øre brun/blå
med varianten: streg på kraven - i
AFA kaldet 107x.
Jeg klikker på „Sælg“ i den
orange bjælke og skal nu som
første trin vælge, hvilken kategori mærket tilhører. Det er en god
ide at sætte sig ind i opdelingen i
kategorier, så lottet bliver placeret det mest optimale sted.
Her vælger vi „Frimærker Norden“ - derefter „Danmark“ og
derefter „Bogtryk 1904-1933“ og
endelig „stemplet“.
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3• 2014
AFA 107x - streg på kraven
Når der ikke er flere valgmuligheder, kommer næste trin. Du
skal vælge, om lottet skal sælges
til fast pris eller om det skal sættes på auktion, evt. med en „køb
nu“ pris også. Vi vælger auktion
og sætter minimusprisen - i dette
tilfælde har jeg besluttet mig for,
at prisen skal være 1/3 AFA altså
200 kr. Det er et ganske pænt eksemplar, og varianten er meget
tydelig.
Det er et krav i dette system, at
man skal skrive, hvor lottet opholder sig fysisk. Jeg skriver: Birkerød, men du kan også skrive
f.eks. „På adressen“.
På trin 3 kommer så det mere
alvorlige og prisen skal sættes
ind. Der skal laves en overskrift.
Mit råd er: vær omhyggelig med overskriften og vær også
omhyggelig med den
detaljerede beskrivelse.
Det er denne
tekst, som køberne
søger i, og hvis ikke
du er præcis med din
beskrivelse, er chancerne minimale for
at de rigtige købere
finder dit lot.
I titlen skriver jeg:
Danmark AFA 107x
- 60 øre brun/blå - variant: Streg på kraven.
Det
allervigtigste
ord her er måske
„variant“. I beskrivelsen i bunden af
siden skriver jeg:
Danmark tofarvet
Chr. X 60 øre brun/blå
- variant: streg på kraven. 60 øre 1.
tryk position 75 - medaillonplade 1.
Nydeligt eksemplar, velcentreret og
med pæn takning. Stemplet 9.2.1920
- måske Rødby? Ingen hængsler på
bagsiden. Fejlfrit eksemplar.
Der er ikke noget mere dødssygt end at skrive: „Se scan“. Vær
omhyggelig med overskrift og
beskrivelse - det tror jeg på betaler sig i det lange løb. Vær også
omhyggelig med kvalitetsbeskrivelserne.
Ellers indeholder denne side
betalingsoplysninger og forsendelsesomkostninger. Jeg har
skrevet min paypal-adresse på og
mit kontonummer. På forsendelsesomkostningerne har jeg
skrevet den gængse A-porto 9 kr.
+ 1 kr. til konvolut, altså 10 kr.
På den sidste side - trin 4 - vælger du, hvornår lottet skal udbydes til salg. hvor lang tid det
skal ligge, og hvis det ikke bliver
solgt, hvor mange gange, det så
skal blive lagt på.
Du kan så vælge, hvordan lottet skal vises. Nogle er gratis det står på siden og nogle koster.
Den dyreste er at få lottet vist i
en billedserie på forsiden. Det
koster 5 kr.
Jeg vælger det, og det sidste jeg
skal foretage mig er at oploade
billedet af det frimærke, jeg har
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3• 2014
til salg. Det er faktisk muligt at
lægge en lang række billeder på.
Hvis man f.eks. sælger en samling, kan man skanne flere eller
alle sider i samlingen. Der er et
maksimum, vist nok på 50 billeder.
Når du er færdig med disse
oplysninger, får du så en samlet
oversigt over lottet. Du kigger
den igennem og godkender.
Rettelser
Jeg får en del spørgsmål fra brugerne, om man kan rette i oplysninger på et salgslot.
Det kan man.
Man går ind på „Min konto“
- klikker på „Aktiv“ under „Salgslot“ - finder det salgslot, der
drejer sig om, markerer salgslottet med et kryds i det tomme
felt og klikker på „rediger salgslot“. Man kan derefter foretage
sine ændringer og slutter med at
„Gemme ændringer“.
I denne proces kan man også
slette et lot. Her vælger man i
stedet for „Rediger lot“ i stedet
„Slut tidlig“.
Resultatet af vores anstrengelser ses nedenfor. Lottet er som
valgt kommet ud på forsiden.
Held og lykke med at bruge salgsiden. Og send en mail, hvis det
driller: danfil@danfil.dk.
61
DYBBØL 1864
Frimærkesucces under Dybbøl-markering
Af Torben Korgaard
Frimærkeudgivelsen i marts med
motiver fra de historiske begivenheder ved Dybbøl blev fredag
d. 18. april fulgt op, lige hvor det
foregik i 1864.
Post Danmark Frimærker var
nemlig til stede under fredagens
arrangement med assistance fra
Esbjerg Posthus og Odder Filatelistklub.
Ifølge politiet mødte ca.
15.000 mennesker op, og en del
af dem lagde vejen forbi frimærkeboden, hvor de kunne købe
Dybbøl-frimærker samt specialfremstillede postkort, ligesom
der var fuld gang i brevskrivningen på det historiske sted.
„Kundetilstrømningen var virkelig stor, og vores medarbejdere
ekspederede uafbrudt i åbningstiden
fra kl. 10 til kl. 15“, fortæller Bo
Høifeldt, salgs- og markedschef i
Post Danmark Frimærker.
Den foreløbige opgørelse viser
et salg på over 30.000 kr. midt
under markeringen af de historiske begivenheder.
Der var sort af mennesker på Dybbøl d. 18. april 2014
Ny litteratur
Europas Fugle på Europas
Frimærker, 7. udgave af
Steen Clausen, pris 490 kr. +
porto - sc@glostrupnet.dk
Steen Clausen er nu oppe på 7.
udgave af sit leksikon om europæiske fugle på frimærker fra
Europa.
Bogen er i stort format, på 328
sider og indbundet med wire-o,
hvilket er vældig praktisk, når
bogen skal slås op. Det er imponerende, at en privatmand kan
løfte denne opgave.
62
Bogen er færdigredigeret 24/2
2014 og indeholder oplysninger
indtil denne dato. Mange mærker er afbildet i farver.
Den landemæssige gennemgang fylder de første 238 sider.
Derefter er der en systematisk
oversigt efter fuglearter. Det er
de næste 72 sider.
Der er et latinsk register over
fuglenavne med oversættelse til
dansk, norsk, svensk og engelsk.
Og til slut et alfabetisk register,
så det er let at finde fuglene. En
meget gennemarbejdet bog og
absolut anbefalelsesværdig!
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3• 2014
PRINSGEMALEN 80 ÅR
11. juni 2014 fejrer Hans Kongelige Højhed Prinsgemalen sin 80-års fødselsdag.
Post Danmark ønsker til lykke ved at udgive et frimærke på dagen sammen med
POST Greenland og Posta Føroyar.
I den eksklusive specialmappe med fornemt sølvtryk på forsiden får du alle tre
landes frimærker. Det grønlandske frimærke er trykt på gummieret papir, mens
de to øvrige frimærker er selvklæbende. Forkæl dig selv med denne elegante
mappe, eller brug den som gave til en god ven eller forretningsforbindelse.
Pris: 60,00 kr.
Køb mappen på www.postdanmark.dk/netbutik
fra 11. juni 2014.
RTHDAY. ON
REENLAND
THE STAMP
QUIRREL)
WHISPERING
GIN, SEINE
BEN DIESEM
ZU EHREN VON
DES PRINZZEILEN DES
HVISKENDE
SGAB.
80 ÅR / 80 ÁR / 80 UKIUT
80 YEARS / 80 JAHRE
HEINDRIKUR PRINSU
LDT
DRONNINGITTA UIA
H.K.H. PRINSGEMALE
N 80 ÅR
JUNI 2014
UDGIVELSESDAG 11.
D
FOTO TORBEN ESKERO
MONEFELDT
RK FRIMÆRKER/ JAKOB
DESIGN POST DANMA
TRYKMETODE OFFSET
80-ILIIVOQ
EQARFIK 11. JUNI 2014
ULLOQ SAQQUMMIUNN
ESKEROD
ELDT
ASSILIISOQ TORBEN
RKER/JAKOB MONEF
A POST DANMARK FRIMÆ
ILUSILERSORNEQARFI
EQ: OFFSET
ERIAAS
NAQITS
R 80 ÁR
2014
ÚTGÁVUDAGUR 11. JUNI
D
MYND TORBEN ESKERO
MON
RK FRIMÆRKER/JAKOB
SNIÐGEVING POST DANMA
T
PRENTHÁTTUR OFFSET
DK
TAMPS.GL
80 ÁR
14.50
Torben Eskerod fot.
2014
UKIUT
80 ÅR
17.50
Torben Eskerod fot.
2014
80 ÅR
9.00
Torben Eskerod fot.
2014
PÅ
80-ÅRS FØDSELSDAG.
D PRINSGEMALEN SIN
GREELA ND
KONGELIGE HØJHE
POST DANMARK, POST
I 2014 FEJRER HANS
SDAG DEN 11. JUNI HAR
PORTRÆT
T ET FRIMÆRKE MED
PRINSGEMALENS FØDSEL
S I FÆLLESSKAB UDGIVE
FRA DIGTET
ISLAND
LINJER
FAROE
FIRE
MED
OG POSTA
RERET
ENDE BRISE”.
FRIMÆRKET ER ILLUST
AF PRINSGEMALEN.
DIGTSA MLING ”HVISK
I PRINSGEMALENS
”EGERNET”, DER INDGÅR
SAAQ.
TA UIA 2014-IMI 80-ILIIS
NARTOQ DRONNINNGIT
RKIP, POST
KUNNGIKKORMIU ATAQQI
SIORMAT POST DANMA
RKI
JUUNIP 11-ANI INUUIS
IMOORULLUGU FRIMÆ
DRONNINNGITTA UIA
POSTA FØROYARIP ATAATS
MIUPPA AT.
GREENLANDIP AAMMA
ASSILIARTALIK SAQQUM
ANIK
I
ASSING
ERSUM
UIATA
DRONNINNGITTA
TAALLA MI ”EGERNET”-IME
RTALIUNNEQARPUT
UIATA TAALLA NIK
FRIMÆRKIMUT ASSILIA
RTOQ DRONNINNGIP
Q.
T, TAALLARLU PINEQA
ILAAVO
SISAMA
MUT
ERIT
TITARN
”HVISKENDE BRISE”KATERSUGAATA ANUT
Á
IKUR PRINSUR 80 ÁR.
RA HÁTIGN HEINDR
Í 2014 FYLLIR HANSA
RK, POST GREENLAND
JUNI HAVA POST DANMA
IKI PRINSI. FRÍM
HANSARA TANN 11.
KI VIÐ MYND AV HEINDR
YR
GIVIÐ ÚT EITT FRÍMER
IN”, SUM STENDUR Í
ÚR YRKINGINI ”ÍKORN
IKI PRINSI.
VIÐ FÝRA REGLUM
HEINDR
HJÁ
”HVISKENDE BRISE”
SPØRGEKASSEN
En mystisk sag
Af Ib Krarup Rasmussen
Vi starter med en mystisk sag
indsendt af John Andersen, København S. Det drejer sig om to
eksemplarer af AFA 1383 - Børnehjælpsdagen. Jeg har vist de to
mærker med Johns kommentarer ved siden af, så det er lettere
at se, hvad det drejer sig om.
Det venstre mærke, som er det
atypiske, er 1mm større i mærkebilledet, hele mærket er 1mm
større og den lodrette takning er
forskellig. På det venstre mærke
er det takningen 12 3/4 vandret
* 12 1/4 lodret, mens det højre
mærke er takket 12 3/4 både
vandret og lodret, som det skulle
være ifølge kataloget.
Jeg har forelagt mærket for
Post Danmark Frimærker og en
forklaring kunne være, at der er
anvendt to forskellige papirtyper ved produktionen, og at de
to papirtyper opfører sig forskelligt mht. udvidelse og sammentrækning. Begge mærker er trykt
på flourescerende papir.
Jeg ledte lige alle mine dubletter igennem - jeg har ikke
mange, men de er alle af den lille
størrelse.
AFA 1383 - det venstre mærke er 1mm større end det højre
På mærket der stammer fra
ark - det til højre - har bygningen en meget varmere
farve - rødlig som en murstensbygning vel skal se ud,
mens mærket fra hæfter er
mere gråbrun. Jeg mindes at
have hørt, at man faktisk var
noget utilfreds med farveføringen på denne udgave. Så
svaret på spørgsmålet Erik
Tidemand stiller: Er farveforskellen kendt? er ja, og
det skyldes uhensigtsmæssigheder i produktionen.
AFA 1722
AFA 1713a
Niels Erik Pallisgaard, Aalborg,
har indsendt en fotokopi af
AFA 1713a - H.C.Andersen 8,00
- Hvad fatter gør...
Det er ikke godt at få fotokopier, og gengivelsen lader derfor
noget tilbage at ønske. Men det
er tydeligt, når man sammenligner med det almindelige mærke,
at der er der er noget ekstra lyserødt tryk, som ikke burde være
der.
Min umiddelbare forklaring
er, at der er tale om et ikke korrekt trykt frimærke, nærmeste
64
makulatur, som burde være taget fra i efterkontrollen. Mærket
med rødt tryk er fra et frimærkehæfte, mens det nederste mærke
er et ark-mærke.
AFA 1738 og 1738a
Erik Tidemand, Struer har indsendt et par stemplede eksemplarer af AFA 1738 - det ene et
hæftemærke og det andet et
arkmærke. Der er meget tydelig
farveforskel på især bygningen.
Erik Tidemand har også
indsendt et eksemplar af
AFA 1722 ustemplet men på
et afklip, så det er måske et
frimærke som er brugt, men
har undsluppet stemplingsmaskinen.
Mærket har en lodret streg
4,5mm fra venstre kant. Det er
desværre ikke muligt at vise stregen på en skanning, men når
man holder mærket mod lyset er
den tydelig.
Personligt tror jeg at det er noget der er påført ved at brevet har
været igennem en sorterermaskine, men det er kun en gisning.
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3• 2014
Farveforskel i Danske Herregårde 2013 - ses især i farven på bygningen
Benedikte 70 år
AFA 1722
Det nye frimærke udgivet i anledning af Prinsesse Benediktes
70 års fødselsdag udgives jo også
til fordel for spejderarbejdet.
Mærket sælges i små hæfter a 5
stk. med 5 mærkater med temaer
fra spejderarbejdet. I mine øjne
en meget vellykket frimærkeudgivelse.
De fem vignetter er forskellige
og en af dem viser et typisk spejdertelt.
I forbindelse med frankeringen af særkuverterne til Tak16 se omtalen på side 48 - opdagede
Niels Kristian Hansen, at der var
en ganske tydelig gul plet på teltet, som gik igen jævnligt.
Det er jo ikke en variant på
grundmærket, men måske alligevel interessant for samlerne.
Fejlen opstår ved et hul i offsetfilmen formentlig til den røde
farve i CMYK-paletten.
Margrethes hår og Danmark er
forskellig, selv indenfor samme
værdi. Der er altså ikke forskellige typer. Det er tryktilfældigheder.
Konklusionen er så, at 6,50 krs
mærket udgivet i 2014 ikke er et
nyt mærke, men en genudgivelse
af AFA 1607E. Det skal der altså
tages højde for i AFA-kataloget.
AFA 1597-1598
Typer i de nye dagligmærker?
Gul plet på teltet
I sidste nummer af DFT fremførte jeg en lidt provokerende
påstand, at der kunne være forskel på de to 6,50 blågrøn Dr.
Margrethemærker, som dels er
udgivet i år og dels i 2010. Det
var lidt drilleri fra min side, fordi jeg godt ved, at farverne godt
kan forskydes lige netop ved
denne udgave. Portrættet er jo
trykt i stålstik, mens den farvede
bjælke er trykt i offset.
Martin Dyhrberg har reageret
på artiklen og undersøgt sin beholdning af Margrethe-mærker
og fundet, at afstanden mellem
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3• 2014
Fra Erik Giørtz-Carlsen har jeg
modtaget nogle skanninger af to
marginalblokke fra Vinterudgaven 2009 - Leg i sneen.
Det er dels 8.00 krs mærket
- AFA 1597 og 9.00 krs mærket
AFA 1598.
Begge blokke har det samme
marginalnummer, selvom 9.00
kr.s mærket burde have haft
L343.
Hvad er forklaringen på dette?
Er det et gennemgående fænomen på hele oplaget eller er det
en fejl, der blev opdaget og så
rettet. Mærket er jo udsolgt, så
det er kun samlerne, der ved det.
65
Identiske marginalnumre på to forskellige udgaver - hvad er forklaringen?
AFA 1165
Jeg har desværre haft nogle interessante vaarianter liggende
et stykke tid. De var indsendt af
John Andersen, København S,
men brev og illustrationer var
blevet adskilt, så jeg kunne ikke
redegøre for, hvor illustrationerne kommer fra.
Den første er AFA 1165 med
stokastisk raster, som har en
meget tydelig hvid plet under D
i Danmark. John har fundet 10
eksemplarer. Placering ukendt.
AFA 1176
AFA 1165 - hvid plet i lilla felt
under D i Danmark
66
John Andersen har indsendt 5
eksemplarer af en variant i AFA
1176 - en stor grøn plet til højre
for værdiangivelsen 3.75. Placering er ukendt.
Som sædvanligt hører jeg
gerne fra samlere, som kan kommentere disse fund og evt. hjælpe til med placering i ark mm. På
forhånd tak.
AFA 1176 - grønt plet til højre
for 3.75 - min. 5 kendte
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3• 2014
Välkommen till Skåne och Malmö!
Dags att planera ditt besök på årets stora svenska filateliutställning.
BALTEX 2014 består av en nationell
utställning men även den internationella utställningen/tävlingen Seven
Nations Challenge samt inbjuden
klass: ”Postiljonen Cour d'Honneur”
Mer än 120 utställare med över
500 ramsidor, 20-talet handlare
och 9 postverk kommer att fylla
det anrika Slagthuset granne med
Malmö Centralstation.
Öppettider:
Fredagen den 29 augusti 11:00-18:00.
Lördagen den 30 augusti 10:00-17:00.
Söndagen den 31 augusti 10:00-15:00.
På www.baltex2014.se
finner ni mer information.
Adress:
Jörgen Kocksgatan 7A, 211 20 Malmö
Nationell Frimärks- och Vykortsutställning
& ”Seven Nations Challenge”
Slagthuset, Malmö 29 - 31 augusti 2014
www.baltex2014.se
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3 • 2014
11
RUBRIKANNONCER
Annoncer indsendes i brev til redaktionen - DFT, Henrik Thomsensvej 32, 3460 Birkerød - eller pr. email til:
danfil@danfil.dk. Medlemmer af Danmarks Filatelist Forbund (dette indbefatter også abonnenter) har ret til 5
gratis miniannoncer pr. år. Ikke-medlemmer kan tegne annoncer ved indsendelse af tekst til redaktionen samt
indbetaling af kr. 50 pr. annonce pr. indrykning pr. gang - annoncen må maksimalt fylde 10 linier ellers tæller
den som 2 eller flere. Husk at skriv hvor mange gange annoncen skal indrykkes ellers bliver det tre gange!
Betaling kan ske til giro 9 34 01 06 - korttype 01 eller ved bankoverførsel til reg.nr. 3001 kontonr. 9340106
OBS! Medlemmer af DFF har ret til fem gratis miniannoncer i DFT pr. år
Tegn abonnement - så har du gratis annoncering!!
KØB
Bygningsserie – den tyske bygningsserie 1948 søges til specialsamling.
Jeg søger bundter, partier, arkrester,
samlinger og andet med tilknytning til
denne serie. Lars Runebøll, tlf. 6261
1498 – email: lars@runeboell.dk
Bogtrykt bølgelinie - alt indenfor
bogtrykt bølgelinie søges - f.eks.
bedre varianter brugt på kuvert,
blanket eller andet usædvanligt eller
akkumulationer store eller små. Enten
køb eller bytte. Morten Sørensen mpsoerensen@skgroup.us
Færøerne - til min samling af Færøerne under anden verdenskrig mangler jeg bl.a. brev med provisorierne
sendt fra Færøerne til Danmark. Censurbreve til og fra Færøerne købes.
Dubletter af Færømateriale sælges
på www.faroestamps.dk. Kontakt på
e-mail: steen@faroestamps.dk eller
brev. S.J.Petersen, Karlstoftevænget
55, 4970 Rødby.
Se hjemmesiden:
www.jernbanemaerker.dk - jeg søger
artikler og meget gerne med tilhørende billeder af jernbanemærker mv.
til min hjemmeside. Kan du hjælpe
med en artikel?
Banemærker søges fra RyomgaardGjerrild-Grenaa Jernbane (RGB/
RGGJ), Ebeltoft-Trustrup Jernbane
(ETJ) og Thisted-Fjerritslev Jernbane
(TFJ), stemplede banemærker, helark,
fragtbreve, postkort, aktier, billetter,
originale fotografier, posthorn- og
bureaustempler søges. Selv enkelte
stemplede banemærker købes eller
byttes. Bent Johansen, Nellikevej 50,
8500 Grenaa, tlf. 8630 9387 eller
mail: de-nijs.johansen@stofanet.dk
Stempelmærker 1862-1874 skillingværdier - søges på dokumenter,
ubrugte, prøver, essays og blokke.
Alt usædvanligt. Mail til chris.king@
postalhistory.net med detaljer og pris.
Også forordninger, plakater osv.
68
Illustrerede russiske helsager 19531967 søges. Køb eller bytte. Helsagerne trykt i 40 kopek, 1 rubel eller 4
kopek el. 10 kopek med angivelse af
dato, år og kunstner. Henvendelse tlf.
3030 4524 eller mail: bluhans@gmail.
com. Bjarne Lund, 6200 Aabenraa
Danske varianter fra AFA 32. Stemplet og postfrisk AFA/SAVA/Qvist ønskes. Evt. bytte med andet. Denborg,
Box 31, 3520 Farum. Tlf. 4495 2420
email: johndenborg@mail.dk
Postfriske øvre stålstik marginalblokke trykt på maskine I, II og III i god
kvalitet søges incl. bag i bogen, porto
overtrykt ferie, Island og Færøerne.
Mankoliste haves. Ønsker ikke Lblokke. Klaus Møller. Tlf. 6128 5000.
Mail: klausmoeller@hotmail.com
Limløse ustemplede England, Sverige, Tyskland (euro), USA, Canada,
Australien, Schweiz, evt. andre Euro
lande købes kontant. Tlf. 6169 6972
- email: claus.n@dsr.kvl.dk
Limløse Norge købes til 25% af pålydende. Ligeledes Danmark limløse til
52%. Kun sorteret i værdier og afvasket. Thomas Mørkeberg 7572 3160
- moerkeberg@email.dk
Grenaa med underlagte posthuse
- forsendelser og andet posthistorisk
materiale fra Grenaa, Anholt og de
andre underlagte posthuse købes.
Ligeledes købes materiale fra Ryomgaard - Gjerrild - Grenaa, Randers Grenaa og Aarhus - Grenaa banerne.
Postkort fra de samme områder og
resten af Norddjurs kommune søges
også. Se mit samleområde på: www.
grenaaposthistorie.dk - Erik Sørensen
tlf. 8632 5256 - 2489 0252 eller
grenaaposthistorie@gmail.com
Jeg søger alt vedrørende Skibby i
Horns Herred, såsom posthistorie,
breve/kort, stempler, fotos mm. Send
mig en mail hvis du har noget eller
skriv et par ord. Email: thn-ipsn@
post.olivant.fo - postadresse: Ingolf
Nielsen, Reynstun 9, FO-160 Argir,
Færøerne.
Kværndrup søges - til samling søges
forsendelser, løse mærker med tydeligt stempel, posthistorisk materiale
etc. med tilknytning til Kværndrup
(herunder antikvastempel Qverndrup
og nummerstempel 207). Andet materiale vedr. Kværndrup kan også have
min interesse. Send tilbud til
henrymadsen@live.dk
Hadsten og Lerbjerg (hhv. Hadsteen
og Lerberg): postkort, breve, helsager
og jernbanepapirer. Desuden alt fra
Hadbjerg, Vissing, Vinterslev, Lyngaa, Galten v. Hadsten (Nr. Galten),
Ødum, Selling og Voldum-BramstrupRud købes til min lokalhistoriske samling. Julekort afstemplet i Hadsten,
Lerbjerg og Voldum samles også. Kurt
Svendsen, Bækvej 12, 7451 Sunds.
Tlf. 8698 2035 / 2024 2035 eller
email: kurtvilly@svendsen.mail.dk
AFA 55 med trissefejl søges. Striber,
firblokke og ark-stykker, hvor 55t indgår har interesse. Selv om det ikke er
til salg/bytte kotakt mig. Kim Sørensen, 3171 1414 - khs@life.ku.dk
Banemærker fra Horsens privatbaner
samt postkort, stempler osv. vedr.
disse baner. Banemærker fra landets
øvrige privatbaner (alle helst stemplede). Finn Christensen, Ewalds Alle
46C, 6700 Esbjerg. Tlf. 7513 0490
- email: fich@esenet.dk
Fra Dansk Vestindien søges julekort
1912, 1914, og 1916. Stempelmærker 50F, og 100F. Ligeledes søges
private skibspotmærker (La Guaira)
efter liste (FACIT). Aage Gubi, Buen
5, 6780 Skærbæk - tlf. 7475 1040 mail: aage@gubi.ne
Postkort og kuverter fra USSR,
Østeuropa og Kina 1920-1990 søges
- har du ovennævnte køber jeg dem
gerne. Det skal være fra de perioder,
hvor de respektive områder var kommunistiske. Har du frimærker fra den
periode med kommunistiske symboler, køber jeg også gerne dem. Steen
Flemming Jørgensen, 3393 9069,
København - steenfl@gmail.com
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3 • 2014
Schweiz - forsendelser til Schweiz sat
i efterporto med portomærker AFA 140 købes. Til trykopstilling søges ligeledes portomærker AFA 21-40 i antal.
Send venligst scan og prisforslag til
Arne Møhler - mohler@mail.dk
Udvalgshæfter søges til cirkulation i
efteråret 2014. Bedre materiale fra
det meste af Europa. 25 eller 50 stk..
Kan evt. afhentes og bringes. jensen48@stofanet.dk
Fly crashpost/havaripost købes eller
byttes. John Thiesen - tlf. 5695 3708
eller email: thiesen@post11.tele.dk
Frimærker til dubletcirkulation - hele
verden - helst ældre mærker, også
oversø søges. Østerbro Frimærkeklub,
Kirsten Bendixen, dubletleder, 39 63
66 00
Nordkorea 1946-57, frimærker,
breve, helsager købes. Evt. udvalg
modtages gerne. Send oplysninger,
tilbud mm. til Torben Pedersen,
Tjørnegade 5, 2.tv., 2200 København
N. Tlf. 3536 0554 - email: torbenp@
firkant.net
USA: har du evt. lidt ældre USA liggende, også nyere, som ikke er samleområde og gerne vil sælge eller bytte
med noget andet, er jeg interesseret.
Carl Chr. Schweder, Bakken 6, Guderup, 6430 Nordborg, tlf. 7445 8202
England one penny red - AFA 16 med
trykpladenummer 159 - nedenstående
bogstavkombinationer - nederste
bogstaver - søges: A-G, A-J, A-K, A-L,
B-E, B-J, C-A, C-F, D-C, D-G, L-E,
L-K, N-I, N-K, R-F, R-G, R-I, S-B, S-E,
S-H, S-J, T-H, T-J, T-L. Kun mærker
af god kvalitet med tydelige bogstaver og trykpladenr. 159. Hugo Bach
Nielsen, Bøsbrovej 37A, 1.th., 8940
Randers SV. Tlf. 8643 0733 - email:
hugobn@mail.dk
Jamboree. Breve og postkort sendt til
og fra spejdernes verdensjamboreeer
1920-1947 søges. Peter Michaelsen,
Lidsævej 5, 2730 Herlev. Mail: raap@
adslhome.dk
Til stempelsamling søges Danmark
AFA nr. 337 i bundter. Køb eller
bytte. Hans Aage Poulsen. tlf. 6595
1015 bedst ml. 12-18
Vejle Frimærkeklub søger indleverere
af udvalgshæfter med kvalitetsmærker
til velfungerende dubletcirkulation
med ca. 55 medlemmer. Henvendelse
for oplysning og tilsendelse af behovsanalyse til dubletleder Peter Skov
Nielsen på tlf. 7582 5721 eller email:
peter.skov@privat.dk
1955-56 provisorier - afa 361 marg.
nr. 947-1032-1058 - afa 362 marg.
nr. 436-465-503. postfriske øvre og
nedre marginalblokke, evt. helark.
Henning Poulsen, Lundumhedevej 91,
8700 Horsens. 7565 4622
capridanica@dlgmail.dk
KIWI (fuglen) mærker (med og uden
stempel), miniark og forsendelser
(også FDC). Kun pænt materiale
ønskes. Send gerne scan med prisforlangende eller ring mig op. Evt. bytte
(har masser af materiale). Gerne
kontant. Jens Peter Hansen. tlf. 4016
9176 - jesbo@hansen.mail.dk
Posthistorie - postkort og breve med
stjernestempler fra GUG, Vaarst,
Kongerslev og Gjerlev v/Randers købes. Karl Ove Kristensen, Hohøje 10,
9500 Hobro. 2085 4429 - karlove@
roed.dk
Større enheder Chr. X tofarvet DK
1918-1934 - gerne stemplet - søges.
Køb eller bytte. Henv. Ib Krarup
Rasmussen, Henrik Thomsensvej 32,
3460 Birkerød - tlf. 4581 3478. Mail:
ibkrarup@mail.dk
Danmark postfrisk købes til 60% af
pålydende. Nyere postfriske mærker
helst større partier og lots. Hængslede mærker samt mærker uden lim
har også interesse. Se numisphil.dk
- tlf. 2099 9520
PR-stemplet Fensmark pr. Holme
Olstrup samt Randers (Assentoft) søges på klip eller brev/kort. Køb/bytte.
Venligst send scan til carstenrathleff@
yahoo.dk
Danske julemærkeark før 1960
købes. Gerne større samlinger, høj
pris gives for helark i perfekt kvalitet.
Julemærker og helark fra Dansk Vestindien, Island, Norge mm. har også
interesse. Se mere på www.numisphil.
dk - tlf. 2099 9520
Forsendelser til England og Tyskland
før 1.9.1914 med Chr. X 20 øre (AFA
71). Kontakt: fredens@mail.dk eller
6612 1049
Større bedre frimærkesamlinger købes. Omfattende samlinger med klassisk materiale fra Skandinavien købes
kontant til toppriser. Bedre breve,
postkort, helark, partier og større
lots har også interesse. Se www.numisphil.dk - tlf. 2099 9520
Bornholm - forsendelser afstemplet
i RØ købes; også løse mærker med
tydelige stempler Kontakt til Erik
Hansen - ech@post.tele.dk
SALG
Frimærkemateriale/postkort mm. fra
hele verden til salg på www.cambofil.
dk - over 7.000 objekter.
Julemærker – Danmark, Færøerne og
Grønland sælges. Helark og enkelte.
Frits Rostrup, Elmegade 24, 7400
Herning. Tlf. 9712 6100 (4035 6774)
Fyns Frimærke Service
blev etableret i 1992 og er i dag blandt Danmarks førende handlere af posthistorisk materiale, breve og kvalitets postkort. Vores forretning sker via internettet,
gennem deltagelse på nationale og internationale udstillinger/messer, samt fra
vores adresse (efter forudgående aftale).
På hjemmesiden www.stamps.dk ses bl.a.:
• Over 10.000 objekter til faste priser - tilgang af nyt materiale hver uge
• Ugentlig 24-timers online auktion over Breve & Postkort
• Posthistorie og Postkort auktioner - med udsendelse af trykt auktionskatalog
Alle køb af fastpris varer og fra 24-timers online auktionsendes portofrit til hele verden.
Vi køber naturligvis også både danske og udenlandske breve/postkort. Alt fra familiens
gamle postkort-album til store specialsamlinger kan have interesse.
Ring 6263 2424 og aftal en uforpligtende vurdering.
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3• 2014
69
England og kolonier (1937-2005
postfrisk). Gratis prisliste med
mere end 19.000 tilbud tilsendes.
L.B.Pedersen, Kirkevænget 317, 8310
Tranbjerg
Julemærker - Danmark, Grønland,
Færøerne samt lokale julemærker sælges. Helark eller enkelte, miniark samt
hæfter også utakkede og skalatryk.
AFA minus 75%. Tlf. 4399 2665
WWW.safealbum.dk - Internet shop
også med frimærker eller bestil gratis
katalog fra SAFE Album, Bruksg. 30,
SE-25223 Helsingborg. Email:
mail@safealbum.dk
Landesamlinger udstykkes og sælges
billigt. 258 lande og ca. 38.000 forskellige udgaver. Kun 3 sek pr. Michel
euro. Fra Aden til Øvre Volta. Desuden 5-15% rabat ved større køb. Bed
om lister over de lande du vil supplere. K-E-Svensson, P.O.Hallmanns
Gata 17, S-11269 Stockholm. Email:
svenssonkarlerik44@gmail.com
In-po frimærker - nu også salg over
nettet: www.in-po.dk eller tlf. 8629
3675
www.frim-per.dk - I Berthings Frimærkeshop på internettet sælges frimærker til reducerede priser: danske,
udenlandske, stemplede, postfriske,
ustemplede, breve, FDC, hæfter og
mange andre spændende frimærkesager. Alle frimærker er angivet med
AFA nummer og mange med billede.
Email: frim-per@frim-per.dk
Odder Frimærkehandel - besøg vores
hjemmeside og se de gode tilbud fra
de skandinaviske lande. Mød os på
www.jjo.dk. Odder Frimærkehandel,
Jørn Jensen-Odder, 8300 Odder. Tlf.
8654 4908
Det Gamle Postkontor har salg af
postfriske frimærker, julemærker,
årsmapper m.m. fra Danmark, Færøerne og Grønland. Abonnement på
ovenstående samt FDC fra DK m/Det
gamle Postkontor kuvert og særstempel - bestilling kan man lave på hjemmesiden:
www.detgamlepostkontor.dk eller
ring 20 46 86 69 - Allan Christensen
Mine samlinger og dubletter sælges
nu til små priser. Ta’ et kig i min
shop. www.arne-christiansen.dk/shop
Kender du DELCAMPE? - Internationalt samlerforum for køb og salg.
Besøg min ”butik”: www.delcampe.
net/stores/hagagard
Modtag udvalgshæfter fra Frimærkeklubben Sydvest - til mindre klubber
og enkeltmedlemmer fremsendes
udvalgshæfter med garanteret returporto i absolut god kvalitet til priser
ofte til 20-40% af katalogværdi. Vi har
et stort udvalg i ældre og nyeste materiale både til lande- og motivsamler,
så der er noget for enhver smag.
Kontakt dubletcirkulationen v. Frank
Brodde, Gærdet 38, 6715 Esbjerg
N. Tlf. 2829 4781. Email: brodde@
esenet.dk og aftal nærmere - få noget
mere liv på klubmøderne - få hæfter
fra dubletcirkulationen i Sydvest
www.fb-net.dk - ny internet forretning med bredt udvalg fra hele verden
samt motiver
Jeg sælger mine dubletter fra Danmark, Norge, og Island til ca. 1/4
AFA-værdien. Mange bedre mærker
stemplet og altid pæn kvalitet bla.
DK SK, øre, overtryk og blokke. Altid
returret. Ring eller skriv og jeg sender
en liste. Henv. Steffen Madsen, Calvinsvej 62, 1.th., 7000 Fredericia. Tlf.
7591 5850. Email: steffen.hurtig@
hotmail.dk
Udvalgshæfter sendes til hele Norden
også til foreninger. Betalt returporto,
filatelistisk frankering. Ingen købetvang. Postgiro i alle nordiske lande.
Bed om gratis udvalgsfortegnelse.
Kai Wigh, Skeglinge 605, SE-241 93
Eslöv, Sverige
Landesamlinger. alle mine landesamlinger udstykkes og sælges. Der er
mærker fra start til ca. 1978. Enkelte
årgange er komplette. Priser fra 10%
af katalogværdien. Henvendelse:
Claus Skov Christensen, Blomstermarken 4, 3060 Espergærde. Email:
revclaus@privat.dk
Frimærker og postkort www.aalesundfilatelistklubb.no
Til anvisningssalget ”Den lille gule” er
der kommet gode indleveringer med
flotte stempler, gode varianter, en del
forsendelser, udslebne stjernestempler, også dem man ikke ser så tit og
meget andet. Så derfor rekvirer katalog mod frankeret svarkuvert C5 med
12.50 kr. til Bent Busch, Jyllingevej
121, 2720 Vanløse. Tlf. 3879 1306
eller gå ind på hjemmesiden: www.
anvisningssalg.dk
ww.netstamps.eu - internettets måske bedste udvalg af danske frimærker
m/områder til fast pris. Også store
afdelinger med øvrige Skandinavien
og Tyskland. Hele tiden nye objekter!
Tilmeld dig nye opdateringer. www.
netstamps.eu, Nylandsvej 9, 7480
Vildbjerg. 2073 2899
Svenske par, hæfter, blokke, miniark,
løse mærker stp. **. Årssæt Norden
også hæfter. blokke, Åland stp. **.
Skriv mankoliste til: Bertil Malm,
Skarke Rödjan, S-53273 Varnhem,
Sverige
Motiver: arkæologi, biler, blomster,
boksning, cykel, dyr, fartøj, fisk, sommerfugle, fly, folkedragter, fodbold,
atletik, fugle, hunde, jul, jernbaner,
kort, katte, kunst, læger, musik, mønter, nobel, olympiader, religion, slanger, ridesport, rummet, Røde kors,
spejder, sejlads, svømning, snegle,
sport, teater, uniformer, våbenskjold
m.fl. Nu også berømte personer, flag,
FN-UPU 39.500 forskellige udgaver,
98 motivområder. Bed om lister!
Billigt! Kun SEK 3 pr. Micheleuro.
Desuden 5-15% rabat ved større køb.
K-E Svensson, P O Hallmans Gata 17,
S-11269 Stockholm - email:
svenssonkarlerik44@gmail.com
Danmark: stemplet, ubrugt, postfrisk
sælges til 20% af katalogværdien.
Nyere postfrisk (efter 1970) sælges
til pålydende minus 20%. Kontakjt:
Albert Tuntelder, Gefionsvej 33, 9870
Sindal. tlf. 6076 2851 - email: tuntelder@stofanet.dk
Kære frimærkeven - se min hjemmeside www.othfrim.dk og find gode
tilbud. Ole Thomsen, tlf. 6221 9930
Rosk ilde Mønt- & Frimærkehandel ApS
Se vores webshop på:
www.roskildeonline.com
Algade 28 • 4000 Roskilde • Tlf. 4636 7419 • Fax 4636 7418
roskildefrimont@hotmail.com
70
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3 • 2014
Udvalg - mest Norden, Vesteuropa
og kolonier. Kan også tilbyde lots
landevis fra de fleste oversøområder
(+ breve) Oplys om interesse. Email:
cskau@tdcadsl.dk. Søger selv nyere
Afrika + bedre ældre samt Kina. Helge
Skau, Gl. Flensborgvej 18, 6200
Aabenraa
Ny kilovare: Sverige 400g 200 kr.
Nordenskilovare med mærker fra alle
nordiske lande 200g 175kr. Portofrit.
Dansk giro 2231298. Rolf Norling.
Garvereg. 3C, SE-96135 Boden, Sverige. Email: rolf.norling1@comhem.se
BA-netshop.com. En stor del af min
samling bliver nu sat til salg. Prøv min
hjemmeside og se om der er noget du
mangler, ellers ring. Hver måned nye
lot, så tilmeld dig nyhedsbrevet. 9831
4992 - Bruno Andresen
Irland posthistorie, prefilateli og perioden op til 1916. www.poststamp.dk
- Michael Roepstorff, tlf. 2639 1014
Grønland før 1998 - mangler du
specielt materiale til din samling? Kan
levere stemplet/postfrisk enkeltmærker/firblok/helark, M-blokke øvre og
nedre, poststempler, adressekort,
brugsbreve, og meget andet. Hjemmeside: www.groenphila.dk og mailadresse: mail@groenphila.dk
Skandinaviens samlinger udstykkes.
Komplette samlinger fra Grønland,
Island, Danmark, Norge, Sverige,
Finland, Åland, DVI og Slesvig.
Grønland postfrisk frem til 1982.
Derefter stemplet. Danmark posstfrisk/ustemplet/stemplet. Alle samlinger er til og med 2012. Alt sælges
til AFA minus 75%. Henvendelse med
mankoliste eller besøg. Aftale på tlf.
2028 2092
TMS stempler og andre sælges - se
www.fossilstempler.dk. Send mankoliste til vag@dlgmail.dk
En stor del studiemateriale Chr. X i
både bogtryk og stålstik - stort set alle udgaver og værdier, en del helark i
AFA 278 og 279 samt noget brevmateriale ønskes afhændet. Ib Pedersen.
Email: ib@artmodern.dk
Ophørsudsalg med 90% rabat på følgende motiver: dyr, rumfart, musik,
sport, biler, skibe, malerier, Disney.
Nyhedsabonnement 255 lande +
87 motiver. Follo Frimerkehandel,
Norge. post@follofrimerkehandel.
com - www.follefrimerkehandel.com
Motivliste gratis: Fugle, Europa Cept,
Røde Kors, Nobel, svampe, blomster,
orkideer, tog, OL, VM i fodbold,
musik og luftfart. Alle indtil 80% rabat. Nyhedsabonnement 255 lande
+ 87 motiver. Follo Frimerkehandel,
Norge. post@follofrimerkehandel.
com - www.follefrimerkehandel.com
www.miniauktioner.dk
Norge, Island og Danmark inkl.
Grønland og Dansk Vestindien tilbydes til fornuftige priser og altid i en
pæn og god kvalitet. Har mange klassiske og bedre stemplede frimærker i
overskud efter at have samlet i mange
år. Få en liste med priser tilsendt
gratis. Evt. byttehandel kan laves.
Kontakt Steffen Madsen, Calvinsvej
62, 1.th., 7000 Fredericia. Tlf. 2227
7850. Email: steffen.hurtig@hotmail.
dk
Besøg www.ohfrim.dk. Her finder du
alt fra Danmark postfrisk og stemplet. Især mange luksusstemplede
mærker. Der kan tegnes abonnement
på luksusstemplede danske nyheder.
OH-Frimærker, Østre Hovvej 58,
4520 Svinninge. Tlf. 5927 7477 email: ohfrim@ohfrim.dk
Tyske rige, tyske stater, tyske kolonier og Bundersrepublik. Dubletter
**/*/o sælges til 20% af AFA. Send
venligst mankoliste. Ib Gylling Møller,
Brobjerg Parkvej 1, 8250 Egå. Mail:
igmo@mail.dk - tlf. 8622 9705
Færøklip 100 stk. forskellige samt
1 miniark, mange højværdier, pænt
stemplet, pris kr. 105 - Grønland klip
100 forskellige, mange højværdier,
pris kr. 190. sendes portofrit mod
forudbetaling, check eller netbank
- reg. 4770 - 4772381697 - Henning
Nielsen, Søndermarksvej 18, 1, 14,
8800 Viborg
Danske brevssamlinger realiseres
- porto og gebyr - postfærge - frimærkeetiketter - sammentryk - adressekort. Ved køb af andre nyere dk.
breve opgiv AFA nr. - Per Fruensgård,
Bredgade 115, 9830 Taars - tlf. 9896
1473
DK-postfrisk - ca 45 parmærker med
marg.nr. (især 5- og 600 numre) ca.
275 fireblokke med amrg.nr. (især 4-,
5- og 600-numre) Oversigt med nr.
sendes gerne via mail. Kurserende /
brugbare mærker til pålydende øvrige
til AFA minus 75%. Villy Blom - villyblom@mail.dk - tlf. 5943 9050
Tyskland, DDR og Berlin sælges,
Kuverter, stemplet og postfrisk. Send
mankoliste og få et tilbud. Ca. 20%
AFA. Jensen48@stofanet.dk
Skandinaviske og baltiske frimærker
sælges. Pænt til lux stemplede mærker. Prøv at gå ind på min side for
at se om der er noget til samlingen
- www.lux-stamps.dk - alle mærker
står i AFA nr. så det skulle være nemt
at finde
Gode kvalitetsudvalg sendes til
interesserede klubber for intern cirkulation til fornuftige priser. Send gerne
email for nærmere information - janheick@gmail.com - Jan Hedegaard,
Helga Pedersensgade 29, 02 tv, 8000
Århus C
Danmark - julemærkehelark fra
1904, savtakket i perfekt stand. Dette
ark er et af de sjældneste af dem alle.
Det er unikum og afhændes kun nødigt på grund af personlige årsager.
Dette pragteksemplar søger nyt hjem
hos seriøs samler, der vil vide hvad
sådan en pragtkvalitet koster. Kun seriøse henvendelser. Aage Gubi, Buen
5, 6780 Skærbæk - tlf. 7475 1040
- mail: aage@gubi.net
Ca. 500 bundter sælges eller byttes - priser fra kr. 3 pr. bundt. Evt.
portofrit tilsendt efter aftale. Mail til
nimbus30@jubii.dk
Odder Frimærkehandel
Jørn Jensen
- Odder
KØB OG SALG AF FRIMÆRKER
Se vores nye webshop
CHRISTIANSLUND 49 - 8300 ODDER - TLF. 8654 4908 - MOBIL 2819 7987
EMAIL: mail@jjo.dk - www.jjo.dk
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3• 2014
71
BYTTE
Chr. X tofarvede. Jeg har et omfattende byttemateriale med hundredevis af
pladede og trykbestemte mærker og
ønsker at bytte med tilsvarende materiale. Thomas Hilkjær - thilkjaer@
privat.dk - tlf. 5837 5612
Jeg søger breve fra udlandet til
Danmark som er sat i strafporto i
perioden 1921-1962. Bl.a. mangler
jeg meget brev fra Island til min udstillingssamling. Meget godt byttemateriale haves fra Grønland samt P-P
- Island, Fæøerne og Danmark - DVI
mm. Svend-Ove Sørensen, Stavreby
Strandvej 8, 4874 Gedser.
Mail: sosmayday@os.dk
Søges: nyt stemplet og postfrisk DK,
Island, Norge, Åland, Grønland og
Færøerne. Haves: nyt stemplet Tyskland, Sverige og Østrig. Arne Nielsen,
Vongevej 31, 7160 Tørring
Dansk Vestindien tofarvede - vi har
et omfattende byttemateriale med
hundredevis af pladede og trykbestemte mærker. Vi har også en del
kvadrater, våbentype, konger, porto
og gebyrmærker fra Dansk Vestindien. I bytte ønsker vi stemplede tofarvede mærker fra Dansk Vestindien,
gerne mærker som ikke er tryk- og
positionsbestemt. Inga og Hans Mortensen - hans.mortensen@email.dk
- tlf. 5852 6710
Har du huller i skuffen? Perfins (firmaperforeringer) søges i alle slags
mærker fra hele verden. England dog
med forbehold. Byttes evt. med andet. Evt. køb. Jan Kristiansen, Brinken
109, Mogenstrup, 4700 Næstved. Tlf.
5627 5508. Email: hanna.jan@mail.
tele.dk
Jeg har mange dubletter fra Skandinavien og Vesttyskland, som jeg
gerne vil bytte med. Send mig 50-200
stk. fra Vesteuropa 2000 og frem, så
bytter jeg dem. Wilfred Gyldenskjold,
Bækvejen 5, 8940 Randers - wilfred@
fiberflex.dk
IT-Bytteringen er nu igang med bytteriet. Vi kan stadig bruge mange
flere medlemmer. Slip for at sende
udvalgshæfter videre og betal kun
porto for de mærker du udtager. Se
nærmere på www.bytteringen.dk. I
denne måned kan navnet guest og
koden guest give adgang til medlemssiderne.
Haves: klassisk DK i den ”tunge
ende” - AFA 1-21 stemplet og breve.
Ønskes: Slesvig tjenestemærker
CIS - ubrugt/postfrisk/stemplet og
breve. Grønland miniark stemplet
2009/2011. Tilbud udbedes venligst.
A. Damkær, Stormgårdsvej 4, 6091
Bjert. Email: arne44@yahoo.com
Jeg mangler pænt stemplet DK AFA
179, 186, 188, 264a, 244, 242, 1170
og pænt stemplede julemærker 1906,
1907, 1908 og 1910. I bytte gives nye
pænt stemplede DK billedmærker (5
x AFA retur) efter mit valg. Postfrisk
Færø efter mit valg (2 x AFA retur).
Leif Mortensen, Parkalle 55, Tarm.
leif.blegvad@mail.dk
Færøerne postfriske fra 1977-1998
byttes i sæt - også miniark og hæftes
haves/ønskes. Jeg efterlyser Danmark
og Grønland stemplet/postfriske
miniark, bytte efter AFA. Tlf. 8644
8627 og 2674 7474 - Skype: mogens.
reinert-stenfeldt
Frimærker stemplet: Det Tyske Rige
søges efter mankoliste som tilsendes.
Haves Danmark-Island-Grønland +
PP - Færøerne-DVI at bytte med. Flotte helstemplede mærker ønskes og
haves. Svend-Ove Sørensen, Stavreby
Strandvej 8, 4874 Gedser.
sosmayday@os.dk
Lige startet at samle Sverige og Finland. Vil gerne bytte eller købe. Jeg
har mange Norge, Island og Tyskland.
Kan sende mankoliste. Mail: svein.larsen@jubii.dk - SVein Larsen, Lillevang
15, 3520 Gilleleje
Svenske ustemplede frimærker søges
i bytte. Jeg giver pænt rundstemplede
frimærker fra Færøerne. Henning
Nielsen, Ribisvej 10, 8800 Viborg
Bytte: jeg søger England, Sverige,
Portugal og Finland. Har en del byttemateriale. Hvad søger du? Leo Steffensen, Ørstedsgade 80, 6400 Sønderborg. leosteffensen@hotmail.com
Haves: Frankrig stemplet 18491900. Ønskes: postfriske DK AFA nr.
202a-203-204-205-206-214-215203a-203b-204a-214a-215a-233235-235a-248-257a-264a-210-212213-277-319a-402F-648-896 og 909.
Mogens Rasmussen, mail@schnell.dk
- tlf. 61664836
LITTERATUR
Nyt 2012 perfinkatalog: Bladsæt
270 kr. inkl. ringbind 300 kr. Prisen er inkl. forsendelse i Danmark.
Banknr. 1551 gironr. 60014744. Kaj
Mathiesen, Lærkevangen 40, 5210
Odense NV
PT katalog Danmark nyheder og opdateringssider 2012 (kan ses på hjemmesiden www.bnordam.dk). Bruno
Nørdam og Anne Lise Chor
Europas Fugle på Europas frimærker, version 7, 328 sider i farver og
med spiralryg, 490 kr + porto. Steen
Clausen, Sportsvej 69, 2.tv., 2600
Glostrup. sc@glostrupnet.dk
POSTKORT
Norge - jeg køber alle typer gamle
norske postkort - har også mange
bedre danske byttekort - Kjell Aasum,
Fjellstien 7, N-2056 Algarheim, Norge
- kjaasum@online.no
Du er velkommen som medlem i
Dansk Postkortsamler Klub. Kig ind
på vor hjemmeside
www.postkortklubben.dk
Søger postkort fra Jelling, herunder
Fårugaard, Skovdallund, Rugballe,
Hørup, Hvejsel, Kollerup, Vindelev,
Skovbølling og Mølvang. Desuden
frankerede postkort fra DVI. Email:
erik.refsgaard@skolekom.dk
Pssst.....har du prøvet
www.egefrim.dk
Netbutikken med Nordeuropas største udvalg
Her finder du prislister fra ALLE lande i hele Europa m.fl.
kilovarer - kataloger - litteratur - juleark - førstedagskuverter album - indstiksbøger - klemlommer - tilbehør og gode tilbud.
En butik under konstant udvikling - tilmeld dig nyhedsbrevet.
AL
TID ET BESØG VÆRD
ALTID
72
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3 • 2014
H.Larsen kort købes - Gorm Christensen, tlf. 7588 3565 - email:
gormschristensen@bbsyd.dk
Sporvogne i Odense. Postkort søges
til samling. Særlig interesse har kort
med motiver fra Bülowsvej. Her lå
hovedliniens endestation før 1923
(ved Læssøegade). Henrik Tranberg,
Bülowsvej 4, DK-5230 Odense. M,
tlf. 6613 2541. Email: fugleroeveren@
sol.dk
Postkort fra Skanderborg og omegn
købes. Send gerne en mail med scan
og forslag til pris til jensen.schmidt@
gmail.com
Kort med motiver af banegårde:
ældre s/h postkort med motiver af
danske jernbanestationer og/eller tog
købes. Finn Christensen, Ewalds Alle
46C, 6700 Esbjerg, Tlf. 7513 0490.
Email: fich@esenet.dk
Danske Herregårde i farver. F&B
serien købers. Kurt Jensen, Drosselvej
4, 8660 Skanderborg. tlf. 42268660
- email: jensen.schmidt@gmail.com
Over 2000 forskellige postkort
til salg fra min hjemmeside www.
bjorneri.dk. Alle kort er med scan.
aarhuspostkort eller gamle kort fra
tyske byer 1900-1920 kan evt. indgå
i bytte. Bjørn Eriksen, bjorneri42@
gmail.com
Jeg køber gamle svenske postkort,
topografiske i god kvalitet. Ronald
Fasth, Törnskatevägen 65, S-331
41 Värnamo. Tlf. 37010907 eller
37016354. Mail: ronald.fast@bredband.net
Postkort købes. Motiver fra Odense,
Dalum, Hjallese, Sanderum, Dyrup,
Højme, Bellinge, Kratholm, Århus
(kyst og skov) samt motiver med øl
og bryggerier. Derudover kort fra
Stenders Turistbrevkort-serie fra hele
landet. Carsten Fladmose Madsen.
Tlf. 8621 3747 eller email: cfm@
dadlnet.dk
DIVERSE
Gør det sjovt at samle Island - bliv
medlem af Islandsklubben. For et
kontingent på kun 150 kr. får du
bl.a. bladet Islandskontakt, der indeholder mængder af artikler, der gør
det meget sjovere at samle Island.
Indmeldelse til Jakob Arrevad, Philip
Heymans Alle 12, Boks 91, 2900 Hellerup eller jsa@horten.dk
Søges til Kræftens Bekæmpelse
genbrugsbutik - AFA-kataloger,
Møntkataloger og alle slags mønter,
frimærker ALT kan bruges, postkort
og breve, receptkuverter, glansbilleder, album med/ og uden indhold,
julemærker og julekort o.m.a. Porto
refunders hvis ønskes? Send venligst
til Flemming Hansen, Blåbærvej 160,
5260 Odense S. frih@mail-online.dk
Tlf. 2936 6873
Børnefrimærkeklubben er flyttet til
Danmarks Filatelist Forbund, Løvstræde 1, 02, Postboks 1194, 1011
København K - att. Nelly Kristensen.
Donationer modtages gerne.
Hvis du har frimærker eller andet
filatelistisk materiale til overs kan vi
måske bruge dem i Sydsjællands Frimærkeklubs Ungdomsafdeling. Ring
og aftal nærmere. Ejnar Kulle, Pilevej
5, 4760 Vordingborg. Tlf. 2971 6405
DFFs ungdomsarbejde modtager
gerne materiale, bundter, afklip,
småsamlinger mm. For lidt bedre
materiale kan vi tilbyde at give skattefradrag, fordi DFFs er godkendt
som velgørende organisation efter
ligningslovens §8A. Kontakt venligst
Nelly Kristensen eller Ib Krarup Rasmussen - gerne mail: danfil@danfil.dk
eller tlf. 32 50 18 86.
BYTTE - UDLAND
I am looking for stamps from Denmark with round postmark only.
Mancolist based on Yvert. I have
many stamps from several european
countries to exchange. Please tell
me what you need. Jean Pierre Gilles, Hirschstrasse 1, F-67470 Seltz,
France
Husk at du gratis kan sætte 5 miniannoncer i DFT hvert kalenderår.
Det eneste du skal gøre er at indsende annonceteksten til:
DFT
c/o Ib Krarup Rasmussen
Henrik Thomsensvej 32
3460 Birkerød
Danmark
eller pr. mail til danfil@danfil.dk
Tilbuddet gælder også udenlandske medlemmer og abonnenter.
Selv momsregistrerede frimærkehandlere kan benytte denne mulighed, selv om
de gerne må forespørge på priser og rabatter ved indrykning af egentlige annoncer
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3• 2014
73
BYTTEDAGE
21/9 - Byttedag i Grenaa
Grenaa og Omegns Frimærkeklub og Djurslands Møntforening står igen i år for afholdelsen af sæsonens første byttedag
på Djursland. Det sker søndag
den 21. september kl. 10-15 i
Kulturhuset Pavillonen, Kærvej
11, Grenaa.
Der er gode P-forhold og gode
adgangsforhold for handicappede, lige som der er gode aflæsningsforhold for handlere og
kræmmere.
Der vil være både frimærke-og
mønthandlere til stede på byttedagen, alle med stort udvalg af
såvel frimærker, breve, postkort
og mønter.
Der vil være mulighed for at
købe mad og drikkevarer.
Bytteborde a 40 kr. kan bestilles hos Hanne Andersen på tlf.
4126 4724.
28/9 - Byttedag i Frederiksværk
Byttedag og ”Åbent Hus Auktion” i Frederiksværk, søndag.
28 september 2014 kl. 10.00 til
16.00
Frederiksværk-Hundested
Frimærkeklub indbyder til byttedag og auktion i Kantinen på
Magleblikskolen, Sportsvej, Frederiksværk.
Programmet er:
Kl. 10-11 Indlevering til auktion
Kl. 10-12.30 Bytteborde (gratis)
Kl. 10-13 Gratis ta´ selv bord
Kl. 11.30-12.30 Eftersyn
Kl. 13.00 Auktion
Håndmadder og drikkevarer
kan købes til rimelige priser.
Nærmere oplysninger fås hos
Jørgen Clemmensen tlf. 4777
7088. Alle er velkommen. Gratis
adgang.
5/10 - Byttedag i Hillerød
Hillerød Philatelistklub holder
byttedag på Byskolen, Carlsbergvej 13, 3400 Hillerød – 5. oktober
2014 kl. 9-16.
Program:
Kl. 9: Byttedagen åbner
Kl. 12.00-13.00: Eftersyn
Ca. kl. 13.00-15.00: Auktion
Kl. 16: Afslutning
Håndmadder og drikkevarer,
kaffe og te kan købes på stedet.
Fri entre. Tombola med masser
af præmier. Publikumspræmier:
kl. 10, 11, 12, 13, 14 og 15.
5/10 - Byttedag i Randers
Randers Filatelistklub afholder
byttedag den 5. oktober 2014 fra
klokken 10 til 16 i Fritidscentret,
Vestergade 15, Randers. Salgsborde bedes bestilt i god tid hos
formanden Erik Sørensen, Lathyrusvej 3, Stevnstrup, 8870 Langå,
telefon nr. 8646 7230. Der er rift
om salgsbordene, så vent ikke
for længe med at bestille.
Byttedagen er efterhånden
blevet en tradition med mange
gæster fra nær og fjern. Gør et
fund til samlingen, hvad enten
det drejer sig om frimærker, breve, julemærker og mærkater, hos
de ca. 20 handlere og krejlere.
Der er storauktion med materiale fra klubbens medlemmer.
Eftersyn af auktionsmaterialet
vil være muligt fra kl. 13.15 til
14.30. Selve auktionen starter
klokken 15. Auktionslisten kan
rekvireres på ovennævnte adresse ved fremsendelse af returkuvert, frankeret med 9 kroner. Listen vil blive lagt ud op klubbens
hjemmeside www.randersfilatelistklub.dk, så snart den er klar.
Der vil som sædvanlig kunne
købes diverse fortæring, øl, sodavand og kaffe til rimelige priser.
Støt klubben og vind flotte
præmier i klubbens amerikanske
lotterier.
Vel mødt i Randers på byttedagen.
12/10 - Byttedag i Holstebro
Holstebro Filatelistklub holder
igen Bytte- og Frimærkemarked
søndag den 12. oktober 2014 kl.
10 – 15.30 i Mejrup Hallen, Kultur- og Fritidscenter, Elkjærvej
26, Mejrup Kirkeby, 7500 Holstebro.
Det vil jo glæde os meget, hvis
rigtig mange vil besøge frimærkemarkedet denne dag. Ved de tidligere markeder har der været en
god stemning og hygge samt et
rigtigt godt humør hos de tilste-
Samleren
Specialbutik med Europas
største udvalg af samlertilbehør
Samleren
Rosenørns Allé 42
1970 Frederiksberg C
74
Tlf. 35 36 82 42
E-mail: samleren@album.dk
www.album.dk
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3 • 2014
deværende. Byttevenner mødes,
men også nye bytteforbindelser
opstår. At der tidligere er blevet
så god en succes skyldtes dels, at
alle handlerborde og kræmmerborde har været udsolgte, samt
at pladserne ved byttebordene
har været besat.
3 frimærkehandlere - Vestjysk
Frimærkehandel,
Holstebro,
Odder Frimærkehandel, Odder
og Christmas Seal Carrier ”Julemærkepostbudet”, Ålborg - vil
deltage med stande.
Auktionsfirmaet
”SKANFIL” vil også være til stede for
at vurdere frimærkesamlinger.
Tag derfor ”bedstefars” samling
med, ligesom den samling du
har arvet. Få den vurderet, så du
kan beslutte dig for, hvad du vil.
Det gamle Postkontor, Holstebro - Holstebro og Omegns
Møntklub - en god tombola vil
ligeledes være at finde på frimærkemarkedet.
Mange kræmmere fra et
stort område har allerede bestilt kræmmerborde (flere med
mønter og poletter). P.t. er alle
borde genbestilte eller bestilte.
Men forhør alligevel hos Sv. Erik
Søndberg Larsen tlf. 9742 2002
eller hos Egon Jepsen tlf. 9738
6132 om borde, der kan ske uforudsete ændringer.
Et kræmmerbord koster 75,kr. Bytteborde med plads til et
par indstiksbøger eller et par
møntmapper er gratis. Optages
mere end 1 siddeplads, betragtes
det som et kræmmerbord, og der
opkræves bordleje
Holstebro Møntklubben vil
lave en udstilling over et spændende samleområde. Mejrup
Hallens cafeteria vil være åben,
så der er mulighed for at købe
mad og drikkevarer.
Ved de tidligere frimærkemarkeder har mange frimærke- og
møntsamlere besøgt os og fundet gode ting hos byttevenner,
handlere og kræmmere, og det
er måske dagen, du gør et godt
frimærke- eller et godt møntkup
til samlingen
Vi håber, mange også denne
gang vil finde vej til et besøg på
frimærkemarkedet, aftal evt. et
møde med dine frimærkevenner
eller møntvenner ved byttedagen.
Der er fri éntre.
19/10 - Byttedag i Århus
De samarbejdende frimærke- og
møntklubber i Aarhus og omegn afholder byttedag søndag d.
19. oktober på Aarhus Tekniske
Skole, Halmstadsgade 6, og der
er åbent fra kl. 9 – 15.
Krejlerborde kan bestilles ved
Lars Peter Nellemann på tlf. 8611
5488 eller på mobil 2311 6488.
25/10 - Byttedag i Frederikshavn
Frederikshavn
Frimærkeklub
afholder sin 32. byttedag i den
kendte ”Maskinhallen” lørdag
25. oktober 2014. Vi holder åbent
fra kl. 10 – 15 med fri entre.
Der er traditionen tro mulighed for køb af kaffe og rundstykker samt lidt spiseligt ved middagstid. Vi har igen i år besøg af
nogle af Jyllands bedste ”kræmmere” der er kendte for at tilbyde
”egns-retter” inden for vor samleområde.
På gensyn i Maskinhallen i
Frederikshavn 25. oktober.
26/10 - Byttedag i Silkeborg
Silkeborg Frimærkeklub inviterer igen til byttedag, der afholdes
søndag den 26. oktober 2014 fra
klokken 09.00 til 15.00 i Lunden
på Vestergade 74 i Silkeborg.
Salgsborde kan bestilles hos
Jørn Walther Pedersen, Dalvangen 10, 8600 Silkeborg. Telefon
8682 2778, email: jwp@pedersen.
mail.dk, men vent ikke for længe
med at bestille. De, der havde
bord sidste år, vil senest i august
måned høre fra os, om de vil
være interesseret i at genbestille
bordet fra 2013.
Vores byttedag er blevet en
fast tradition for mange fra
nær og fjern, og vi glæder os til
igen at hilse på jer. Husk vores
køkken, der har kaffen klar fra
klokken 09.00 med rundstykker,
smørrebrød til frokost og ikke at
forglemme den efterspurgte lagkage til kaffen.
Som sædvanlig bliver der i løbet af dagen solgt amerikansk
Vejle Frimærker aps – Auktion
Nu som netauktion
www.vejlefrim.dk
Ønsker du at sælge dine frimærker/mønter på
AUKTION eller KONTANT
kontakt os på tlf. 75 82 47 38
Skriftlig auktion to gange årligt
Bjerrevænget 31, Box 43, Brejning, 7080 Børkop
Se også www.lenifrim.dk
Email: niels@lenifrim.dk
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3• 2014
75
lotteri, støt klubben og prøv at
vinde en af de udsatte præmier.
Som det sikkert er jer bekendt
afholder Silkeborg Frimærkeklub en national udstilling
den 26. og 27. september 2015 i
Arena Midt Kjellerup, Hasselvej
15, 8620 Kjellerup (16 km nord
for Silkeborg). På byttedagen vil
der være mulighed for at høre
om udstillingen ved klubbens
formand Henning Rasmussen,
ligesom anmeldelsesblanketterne kan udleveres. Det vil glæde
os, såfremt du vil deltage i udstillingen som udstiller, eller i
hvert fald aflægge udstillingen
et besøg. Vi forventer, der bliver
meget at se på.
Vel mødt i første omgang til
byttedagen 2014 i Silkeborg, vi
glæder os til at hilse på jer.
9/11 - Byttedag i Ry
Ry og Omegns Frimærkeklub
indbyder igen til byttedag. Det
er søndag den 9. november 2014,
kl. 9-15, men dørene åbnes allerede kl. 8.00. Dette er byttedag
nr. 55 i hele klubbens historie, så
mød endelig frem, så vi alle kan
få endnu en god oplevelse.
Arrangementet afholdes som
sædvanligt i Sognehuset, Kildebakken 1, 8680 Ry.
Entré er beskedne 5 kr., og de
går til at dække noget af vores
husleje. Desuden får du mulighed for at vinde en god flaske
rødvin på indgangsbilletten.
Køkkenet tilbyder dagen igennem lækker mad og drikkevarer
til populære priser.
For de morgenfriske er der
morgenkaffe kl. 8.00. Dette
kan forudbestilles på tlf. 8689
1900/2833 8854.
Vore 3 handlerborde er desværre allerede reserveret.
Der vil igen være mulighed for
at købe lodder til amerikansk
lotteri, og der er mange fine gevinster, doneret af byens handlende.
Vi glæder os til at se dig, så vi
alle kan få en hyggelig dag i frimærkernes tegn.
6/12 - Julebyttedag i Horsens
Horsens Filatelistklub afholder
Julebyttedag lørdag den 6. december 2014 fra kl. 10.00 – 15.00.
på Slotsskolen, Fussingsvej 6,
8700 Horsens. Bemærk venligst:
Gratis adgang.
Krejlerbord, kr. 50,- pr. modul
90 cm. x 140 cm eller bord kr.
60,-, 80 cm x 180 cm. Begrænset
antal. Handlerstand (momsregistreret) kr. 300,-, 5 borde á 80 cm
x 180 cm kan bestilles ved Frank
Miller, E-mail adresse: frankmiller@stofanet.dk eller tlf. nr. 3028
4894. Gratis bytteborde. Åben
for opstilling fra kl. 9.00.
Kaffe, håndmadder, sandwich
m.m. kan købes til rimelige pri-
ser. Receptkuvertforeningen vil
være til stede.
19/4 - Byttedag i Faaborg
Faaborg Frimærkeklub afholder byttedag søndag den 19.
april 2015 i Aulaen på Faaborg
Sundskole, der er beliggende ved
Faaborg Hallen, Sundvænget
9, 5600 Faaborg. Der er ca. 300
parkeringspladser ved Hallen.
Byttemødet er fra kl.10 til 15, der
er flere frimærkehandlere og en
mønthandler.
Kræmmerborde af 1 x 2 meter kan bestilles hos formanden
Arne Larsen på tlf. 6261 9834 og
koster 50,- kr. incl. en entrebillet. Hurtig bestilling tilrådes, da
mange af de 55 kræmmerborde
blev genbestilt ved byttemødet i
2013. På byttemødet vil der være
rig lejlighed til ud over frimærker at bytte postkort, receptkuverter, telekort, vognpoletter,
mønter, øloplukkere, ja stort set
alt, hvad der kan samles på.
I aulaen har Aktivgruppen på
Priceshave-Centret som sædvanligt opstillet en cafe, hvor man
kan købe smørrebrød, øl, vand,
kaffe og kage til meget rimelige
priser. Der er også et stort gratis
tagselv bord med mange tusinde
frimærker. Entre for voksne kr.
20 - børn gratis. Lodtrækning på
entrebilletten kl. 12, 13 og 14. På
gensyn i Faaborg den 19. april
2015.
Numisphil.dk
Større frimærkesamlinger fra Danmark, Skandinavien
og andre lande købes. Toppriser gives for omfattende
samlinger med ældre klassisk materiale.
Ligeledes har bedre postkort, breve samt ældre
julemærkehelark før 1960 interesse.
Se mere på www.numisphil.dk.
Ring gerne på tlf. 20 99 95 20, så vi kan aftale en
uforpligtende vurdering.
76
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3 • 2014
KALENDER
Byttedage - 2014
21/9:
27/9:
28/9:
5/10:
5/10:
12/10:
19/10:
25/10:
26/10:
9/11:
16/11:
23/11:
6/12:
Byttedag i Grenaa, Kulturhuset Pavillonen, Kærvej 11, Grenaa, 10-15
Byttedag i Hjørring, Grønnevold 2
Byttedag i Frederiksværk, Magleblikskolen, Sportsvej, 10-15
Byttedag i Hillerød, Byskolen, Carlsbergvej 13, 9-16
Byttedag i Randers, Fritidscentret, Vestergade 15, 10-16
Frimærkemarked i Holstebro, Mejrup Hallen, Elkjærvej 26, Mejrup Kirkeby, 10-16
Byttedag i Århus, Århus Tekniske Skole, Halmstadsgade 6, 9-15
Byttedag i Frederikshavn, Maskinhallen, 10-15
Byttedag i Silkeborg, Lunden, Vestergade 74, 9-15
Byttedag i Ry, Sognehuset, Kildebakken 1, 9-15
Byttedag i Tarm, Seniorgården, 10-16
Byttedag i Støvring, Stubhuset, Grangårdsvej 11, Støvring, 10-16
Julebyttedag i Horsens, Slotsskolen, Fussingsvej 6, Horsens, 10-15
Byttedage - 2015
8/2:
15/2:
28/3:
19/4:
11/10:
Byttedag i Hørve, Vallekilde-Hørve Skole, Skolegade 11, Hørve, 10-16
Frimærkemarked i Holstebro, Mejrup Hallen, Elkjærvej 26, Mejrup Kirkeby, 10-16
Byttedag i Viborg, Kasernehallen, Tingvej 17, 10-15
Byttedag i Faaborg, Aulaen, Faaborg Sundskole, Sundvænget 9, 10-15
Frimærkemarked i Holstebro, Mejrup Hallen, Elkjærvej 26, Mejrup Kirkeby, 10-16
Udstillinger og messer - 2014
2014:
2014:
2014:
2014:
2014:
2014:
2014:
2014:
2014:
Planete Timbre 2014, Paris i Parc Floral, 14.-22. juni, FEPA-udstilling - frist 15.11.2013
Philakorea, verdensudstilling, 7.-12. august 2014
Euro-Scout, international spejderfrimærkeudstilling, Tåstrup kulturcenter, 8.-10.8.2014
Baltex, svensk national udstilling i Malmø, Slagthuset, 29.-31. august 2014
Autumn Stampex, London, 17.-20. september 2014
National udstilling „Sydfrimex 2014“ i Eskilstrup-hallen 18.-19. oktober
KPK 127 - klubudstilling i Post Danmarks lokaler, Købmagergade 33, 15, 17.-19. november
Nordia 2014 i Lillestrøm, Norge, 21.-23. november (kommissær Lars Peter Svendsen)
Malaysia 2014, verdensudstilling i Kuala Lumpur, 1.-6. december 2014
Udstillinger og messer - 2015-16
2015:
2015:
2015:
2015:
2015:
2015:
2015:
2016:
2016:
2016:
2017:
2018:
Wernamo 2015 - national udstilling i Sverige, 13.-15. marts i Värnamo
Djurs 15 - klubudstilling i Hornslet, 28.-29. marts
London 2015 Europhilex - FEPA-udstilling, 13.-16. maj, Business Design Center
Singapore 2015, verdensudstilling, 14.-19. august 2015
Klubudstilling i Fredericia - tidspunkt ikke fastlagt
National udstilling i Silkeborg SILFI 2015, 26.-27. september, Kjellerup Hallen.
Nordia 2015 i Täby, Sverige, 30. oktober-1. november
Klubudstilling i Hornslet,
Verdensudstilling i USA, New York, 28. maj-4. juni, Jacob Javits Convention Center
National udstilling i Birkerød, 5.-6. november
Nordia i Vejle - 27.-29. oktober i DGI-Huset
Klubudstilling i Fredericia - tidspunkt ikke fastlagt
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3• 2014
77
kR. 60
ssaLg
,00
2013 NR
er
frimærk
dfald på
n
a
v
e
k
Side 8
Islands
ere
rkesaml
t for frimæ und
e tidsskrif
st Forb
ks størst
ks Filateli
ar
Danmar
nm
af Da
Udgivet
nfil.dk
www.da
• Lø
gaNg
· 74. åR
obeR
. 5 • okt
kR. 60
ssaLg
,00
.
2013 NR
yr
ingsgeb
IndleverSide 18
ere
rkesaml
t for frimæ und
e tidsskrif
st Forb
ks størst
ks Filateli
ar
Danmar
nm
af Da
Udgivet
nfil.dk
www.da
Danmarks største tidsskrift for
frimærkesamlere.
Bladet indeholder artikler fra det meste af filateliens
områder: Varianter, posthistorie, postkort, julemærker, motivfrimærker og kalender over byttedage, samt
ikke mindst Danmarks største rubrikannoncemarked.
· 74.
MBER
6 • DECE
• LØ
ÅRGANG
KR. 60
SSALG
,00
r
ke nisse
s politis
Røgind Side 22
Ma
ss
jul er af
em ar
jul ærk tikle
ep er r o
os og m
t
.
2013 NR
Ng • Lø
. åRga
st · 74
4 • augu
ere
rkesaml
t for frimæ und
e tidsskrif
elist Forb
ks størst
arks Filat
Danmar
af Danm
et
k
giv
il.d
Ud
nf
www.da
ve!
Gratis ga di
ær
Katalogv
250 kr
Som abonnent har du også adgang til den lukkede
del på www.danfil.dk med et væld af information,
samt mulighed for at låne bøger, kataloger og tidsskrifter fra Danmarks største filatelistiske bibliotek.
Abonnement for 6 numre koster kun 330 kr. om året,
inkl. 5 gratis rubrikannoncer om året, der læses af
6000 frimærkesamlere.
Bestil abonnement på 2014 NU
– og få 2013 gratis med!
q
q
Jeg vil gerne modtage information om den nærmeste DFF-klub.
Jeg vil gerne tegne abonnement på DFT for 2014 til 330 kr.
Navn: __________________________________________________
Adresse: ________________________________________________
Post nr.: _________ By: ___________________________________
Alder: __________
Tlf.: __________________________________
E-mail: _________________________________________________
Beløbet indbetales til
giro 9 34 01 06
Kuponen sendes til:
Danmarks Filatelist Forbund
Postboks 1194
1011 København K
Tlf.: 32 50 18 86
Mail: danfil@danfil.dk
DANMARKS FILATELIST FORBUND
Tilsluttet Fédération Internationale de Philatélie
KONTOR:
Løvstræde 1, 02.
Postbox 1194
1011 København K
Postadresse:
Postboks 1194
1011 København K
Tlf: 32 50 18 86
Email: danfil@danfil.dk
Web: www.danfil.dk
Giro nr. 934 0106 eller
Reg.nr. 3001 nr. 0009340106
Bank Norge: 7877.06.93011
PAKKER SKAL SENDES TIL
DFF c/o Ib K. Rasmussen
Henrik Thomsensvej 32
3460 Birkerød
Forretningsfører:
Ib Krarup Rasmussen
Email: danfil@danfil.dk
BESTYRELSEN:
Formand:
Søren Chr. Jensen
Ranksvej 2
9293 Kongerslev
T: 86 47 77 64
E: sorenchrjensen@
gmail.com
Bestyrelsesmedlemmer:
Thomas Hilkjær (næstformand)
Lyshøj 14
4220 Korsør C
T: 58 37 56 12
E: thilkjaer@privat.dk
Nelly Kristensen
Valborg Alle 3, 2.th.
2500 Valby
T: 36 30 62 10
E: nk@danfil.dk
Birger Mortensen
Dyresøvej 12
3000 Helsingør
T: 49 26 01 20
E:birger.mortensen@
post3.tele.dk
Peter Bech
Torvegade 23, 1.tv.
1400 København K
T: 32 57 18 74
E: pb@danfil.dk
Tom Lauridsen
Brinken 9
5270 Odense N
T: 29 67 76 56
E: tom51omvendt@live.dk
Benny Andresen
Hovedvejen 48
4733 Tappernøje
T: 55 96 59 35
E: andresen.jensen@ofir. dk
DANSK FILATELISTISK TIDSSKRIFT
Danmarks største tidsskrift for frimærkesamlere
Officielt organ for DANMARKS FILATELIST FORBUND
Ansvarshavende:
Søren Chr. Jensen
Redaktør – editor:
Ib Krarup Rasmussen
Henrik Thomsensvej 32
3460 Birkerød
Email: danfil@danfil.dk
eller ibkrarup@mail.dk
Redaktør – editor:
Torben Lethraborg
Ulfbuen 3
2620 Albertslund
Email: tl@danfil.dk
Annoncer:
Kontakt Ib Krarup Rasmussen
for oplysninger om priser, deadlines mv.
Fordelagtige rabatter ydes ved
fast annonceringsaftale.
Højtopløste PDF-filer modtages
på mail: danfil@danfil.dk.
Advertising:
Please contact Ib Krarup Rasmussen for further informations.
Reductions can be agreed upon.
– Please send Highres PDF-files to
danfil@danfil.dk
Abonnement 2014:
Indland: 330 kr. til giro 934 0106
el. reg.nr. 3001 kt. 0009340106
Udland: 330 kr.
SWIFT-BIC: DABADKKK
IBAN: DK33 3000 0009 3401 06
Copyright:
Artikler i DFT er forfatternes og
DFF‘s ejendom. Gengivelse af artikler fra Dansk Filatelistisk
Tidsskrift må kun ske med redaktionens skriftlige tilladelse.
Oplag: 5.500 stk.
Udgivelsesplan for 2014:
ISSN 0903-2444
Udgives 6 gange årligt
Nr.: Deadline:
Omdeles*) af Post Danmark:
1
1. januar
10. februar
2
1. marts
7. april
3
1. maj
2. juni
4
1. juli
25. august
5
1. september
13. oktober
6
1. november
15. december
*) omdelingstidspunktet kan desværre svinge op til en uge
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3 2014
Tryk: Knudtzon Graphic
www.knudtzon.dk
79
Net-auktioner hver anden søndag
Hver anden søndag afholdes der net-auktioner
fra kl. 18 på bruun-rasmussen.dk.
Her findes materiale i alle kategorier inden for
frimærker, postkort og posthistorie.
Traditionelle auktioner i København
Udover de mange net-auktioner afholdes to årlige
traditionelle frimærkeauktioner i København.
Besøg os på bruun-rasmussen.dk
Følg med i alle auktionerne på vores hjemmeside.
For yderligere information kontakt Lars G. Jørgensen i
frimærkeafdelingen via e-mail: lgj@bruun-rasmussen.dk
eller på telefon 8818 1211.
Vurderingsbesøg foretages i hele landet efter aftale.
Baltikavej 10
2150 Nordhavn
Tel 8818 1111
Søren Frichs Vej 34 D
8230 Åbyhøj
Tel 8818 1100
Kommende eftersyn
og auktioner:
80
bruun-rasmussen.dk
Postkortsamling. Hammerslag: DKK 175.000
Køb og sælg
frimærker
på auktion
Afsender: Danmarks Filatelist Forbund, Postboks 1194, 1011 København K. Tlf. 3250 1886 • E-mail: danfil@danfil.dk.
ID-nr. 42179