9 - Danmarks Filatelist Forbund

Transcription

2015 NR. 1 • FEBRUAR · 76. ÅRGANG • LØSSALG KR. 60,00
Fr
im
14 ærk
. m et
ar s D
ts ag
Halfdans ABC gør
Frimærkets Dag festlig
Danmarks største tidsskrift for frimærkesamlere
Udgivet af Danmarks Filatelist Forbund
www.danfil.dk
SALG PÅ AUKTION?
SÅ ER DET OS!
Vil du sælge dit materiale godt?
Vi har et godt salg hver gang og har derfor altid brug for nye
indleveringer. Vi søger frimærker, mønter, postkort og
pengesedler til vore 4, årlige storauktioner og vore daglige
internetauktioner.
Alt behandles af vore erfarne eksperter, der deler dit materiale
op i passende lots, målrettet vore mange købere.
w w w.skanfil.dk
Søparken 9, Nødebo, DK-3480 Fredensborg
Tlf. +45 46 56 38 57 - Fax. +45 46 56 39 80
en del af Skanfil
Auksjoner as, Norge
KONTORER I DANMARK:
Anker Jensens Vej 4 – 8230 Åbyhøj
Tlf. 4199 0299 E-mail: arhus@skanfil.no
Søparken 9, Nødebo – 3480 Fredensborg
Tlf. 4656 3857 E-mail: danmark@skanfil.no
Frederiksborggade 41 - 1360 København K
Tlf. 2091 1037 E-mail: kobenhavn@skanfil.no
KOM MED TIL
FRIMÆRKETS DAG
Sæt kryds i kalenderen 14. marts 2015, hvor Frimærkets Dag afholdes
over hele landet. Frimærkets Dag er tilrettelagt af Post Danmark
Frimærker og Danmarks Filatelist Forbund i samarbejde med en lang
række frimærkeklubber.
Børn er temaet for Frimærkets Dag, så du kan roligt tage dine børn eller
børnebørn med. Der vil være mange aktiviteter for børn, men dagen
byder også på salg af nyere frimærker og produkter foruden samlemapper, postkort, konvolutter og meget andet.
Se det opdaterede program for Frimærkets Dag på:
www.danfil.dk
INDHOLDSFORTEGNELSE NR. 1 - 2015
ARTIKLER
Danmark
6 To Nerd or not to nerd
Moderne posthistorie
14 Rømø-Sild færgen
6
Dansk Vestindien
18Purserstempler anvendt ombord på tyske HAPAG dampskibe samt tyske stempler på
post fra Vestindien
Tjekkoslovakiet
24Frimærkesamler og hvad så?
1. del
Postkort
32Genforeningen 1920 – Sønderjysk Kommando, 3. del
14
Internetfilateli
54Udvalgte spørgsmål og svar fra
Facebook
Tyskland
57Den tyske hyperinflation 192223
18
Tyske stater – supplement
58Tillæg til artiklen om SchleswigHolstein i DFT nr. 6/2014
UDSTILLINGER
32
61Bulletin nr 2 fra TAK16
– National Frimærkeudsstilling
i Birkerød
61 Djurs 2015
4
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 1 • 2015
FILATELISTISK BASISVIDEN
Grundlæggende frimærkeviden
48Kvalitet af frimærkerne i din
samling
49Stempelkvaliteter
53Postfriske/ustemplede frimærker
DIVERSE
48
Læserbrev
46 Om udstillingsresultater
Debat
47 Frimærkets 175 års jubilæum
FORBUNDET & KLUBBERNE
Fra klubberne
44 Torsdagsklubben i Nr. Alslev
45 Tofarvet seminar 2015
60Dødsfald
54
Fra forbundet
62Donation 2014 – tak for bidraget!
63 Frimærkets Dag
63 Nye stempler
FASTE RUBRIKKER
57
64Rubrikannoncer
70Byttedage
76Kalender
14.3. 2015
63
5
DANMARK
To Nerd or not to nerd!
Af Allan Brink
I Store Ordbog over Det Danske
Sprog kan man under ”tofarvet”
læse følgende:
”Tofarvet: 1. en ting, som består
af to farver 2. en samler af en dansk
frimærkeudgave, populært kaldet
”tofarvede”. Disse samlere kan opdeles i to kategorier: a) normale og b)
nørder”.
Det er kun, fordi de selv kalder sig ”nørder” (se annonce i
DFT nummer 7, 2012, side 34),
at jeg vover at lave en så pjattet
indledning til denne artikel.
Det er imidlertid ikke pjat,
men et uomtvisteligt faktum, at
de tofarvede danske frimærker
(AFA nummer 16-31) udgør en
af de mest spændende frimærkeudgivelser i hele verden, og det
er derfor ganske forståeligt, at
nogle normale samlere er blevet
nørder i deres bestræbelser på at
forstå så meget som muligt om
denne udgivelse. Hvorom det er
en subjektiv vurdering, om de
tofarvede er verdens allermest
spændende udgivelse, må det
dog stå fast, at der mig bekendt
ikke er nogen anden enkelt frimærkeudgivelse, som har et referenceværk på seks bind og ca.
2.000 sider. Denne ultimative
tsunami af information er skrevet af den fremtrædende ekspert
Lasse Nielsen.
Formålet med denne artikel
er kun at lave en kort introduktion til de tofarvede frimærker.
Jeg har ingen særlig specialviden
om udgivelsen, men synes den
er umåde interessant. Måske
kan artiklen vække interesse hos
nogle ”normale”, og forhåbentlig vil ”nørderne” læse med og
komme med kommentarer og
rettelser.
Fireblok af 48 sk. mærket - position 69-70, 79-80. Position 80 er en
af to omvendte rammer for 48 sk. mærket (den anden er position
45)
BAGGRUND
I 1865 var det blevet påbudt at
frankere pakker med frimærker.
Det betød stadigt højere frankeringer, hvilket var upraktisk, da
den højeste værdi var 16 skilling
(som tilsvarede fire gange landsporto af 1. sats). Samtidigt var
scepter typen (AFA 11-15 - 18641870) ikke nogen særlig populær
udgivelse, hvorfor beslutningen
blev taget om at introducere en
højere værdi og samtidigt lave en
ny frimærkeudgivelse.
Efter en konkurrence blev
en tegning af designeren Philip
Christian Batz valgt, og man
begyndte arbejdet med at forberede den nye frimærkeudgivelse.
Frimærkerne består af to dele –
selve tegningen er et ovalformet
design i hvilket talværdien står,
medens rammetegningen består af ornamenter, som til en
vis grad står for en del af udgivelsens kompleksitet. Desuden
står der nu også for første gang
”Danmark”, da frankering med
6
frimærker til udlandet var blevet
pligtig, og forneden står ”Postfrim.”. Vi kan undre os over,
hvorfor der var brug for at skrive ”postfrimærke”, men vi skal
huske på, at frimærkerne stadigvæk var relativt nye, og desuden
fandtes der tjenestefrimærker til
frankering af den officielle post.
De tofarvede frimærker blev
fremstillet i bogtryk i enkelt eller
dobbeltark med 2 x 100 mærker.
SKILLINGSUDGAVEN
Det første frimærke var det nye
48sk mærke, som kom i juni
1870. Frimærket blev udsendt
med linietakning 12½ og kronevandmærke II. 48sk mærket
blev kun udsendt med såkaldt
tyk ramme. Det kan være svært
for det utrænede øje at skelne
mellem almindelige og tykke
rammer, hvorfor 48sk mærket
er en god vejledning. Den nye
og spændende topværdi blev
trykt i 265.300 eksemplarer. Interessant nok er det et mindre
oplag end 2RBS Thiele, men
det til trods står 48sk frimærket
(AFA 21) kun til omkring 25% af
2RBS. Et 48sk frimærke er ikke
overvældende kostbart, men
da mærket har en tendens til at
falme, og da der er langt mellem
gode takninger, er perfekte mærker svære at finde. For at forstå
hvor høj den nominelle værdi
var, tilsvarede 48sk 12 gange den
almindelige landsporto.
Kort tid efter blev yderligere
to frimærker udsendt med samme takning og vandmærke. Det
er faktisk således, at Danmarks
sjældneste hovednummer er 2sk
frimærket i blå farve (AFA 16A),
som udkom i januar 1871. Det
blev kun trykt i 30.000 eksemplarer, som hovedsageligt blev
brugt på lokalbreve. Endelig
udkom landsportosatsen på 4sk
via et rødt frimærke (AFA 18A)
udsendt i oktober 1870. Dette
mærke blev trykt i et noget mere
samlervenligt oplag på 1,25 millioner eksemplarer.
Tilbage til rammerne: Frimærkerne blev fremstillet med
to klicheer. En kliché for selve
mærkebilledet og en anden for
rammerne. Det er naturligvis
Det var frankeringer som denne, der, omend interessante for filatelister i dag, ikke var særlig praktiske og førte til den nye frimærkeudgave - adressebrev for 3 pakker med 26 stk. 16 sk.
dette forhold, som har medført
fænomenet ”omvendt ramme”.
Den nemmeste måde at se,
hvorvidt en ramme er ret eller
omvendt er ved at se på øverste
venstre hjørneornament. Hvis
ornamentsbilledet nærmest ser
ud som et ”5” tal, er rammen retvendt. Hvis rammen mest af alt
ligner et kursivt ”f ” er rammen
omvendt. Der var indikationer
på rammeklicheerne, for at typograferne kunne placere dem korrekt, men alligevel finder man
ark, hvor alle rammer er omvendte, hvor nogle få er omvendte, hvor en enkelt er omvendt,
eller hvor der sågar ikke er nogle
omvendte rammer overhovedet.
Efter nogle få stunder med tofarvede kan man sortere de rette og
omvendte rammer uden at skulle bruge lup (hvis man altså har
gode øjne).
Som allerede nævnt blev 48sk
kun trykt med tyk ramme. Af en
eller anden grund (nørder: sig
endelig til, hvis I ved, hvorfor!)
blev de tykke rammer ikke brugt
til de andre skillingsmærker,
hvorefter de blev fundet frem
igen til nogle af trykningerne af
øre værdier med pålydende 3, 4,
8, 12, 16, 20, 50 og 100 øre.
En af årsagerne til, at man kan
samle tofarvede (og andre danske frimærker) i så overvældende detaljer er en kombination
af den meget omfattende forskning (der er meget lidt tilbage at
forske i endnu i klassisk dansk
filateli) sammenholdt med de
pertentligt detaljerede optegninger og den minutiøse regnskabsføring hos H.H. Thiele, som
trykte de danske frimærker frem
til 1933.
I perioden 1871-1874 blev der
udgivet frimærker med pålydende 2sk, 3sk, 4sk, 8sk og 16sk.
(AFA 16-20). Disse blev udsendt
med kamtakning på 14 x 13 ½ og
vandmærke II. Disse frimærker
er meget mere almindelige med
oplag på 20 mio. for 2sk, 4 mio.
for 3sk, 48 mio. for landsportosatsen på 4sk, 3,5 mio. for 8sk
og endelig ca. 1,4 mio. for 16sk
værdien. Men når man begynder
at samle og studere videre, løber
man ind i nogle usædvanligt
sjældne frimærker. Omvendte
rammer på de tofarvede skillingsmærker er meget sjældne,
7
De seks tofarvede skillingsmærker
Forretningsbrev fra København til Nykøbing Falster frankeret med 4
skilling - afsenderen Jakob Holm & Sønner lever stadigvæk i bedste
velgående
da der oftest kun er tale om en
eller to omvendte rammer pr ark.
Alle værdier findes med omvendte vandmærker. Disse opstod,
når et ark (som allerede havde
vandmærker) blev fejlplaceret
ved trykningen. Derfor var alle
frimærker i et sådant ark med
omvendte vandmærker. Omvendte vandmærker er sjældne,
men omvendt ramme er betydeligt sjældnere for skillingsudgaven. Det er klart, at en omvendt
ramme med omvendt vandmærke vil være en topraritet.
den i euroen. Generelt set blev
”vekselskursen”, at een skilling
var lig med 2 øre, men i postale
forhold blev posttaksterne dog
konverteret ved, at 24 skilling
blev til 50 øre medens 48 skilling
blev til en krone eller 100 øre.
Postvæsenet udsendte nye frimærker i forbindelse med reformen. Selve formatet forblev det
samme, men den ovale værditeg-
ning blev naturligvis nygraveret
med de ændrede værdier.
Den 1. januar 1875 blev det
nye og mere komplette sæt tofarvede frimærker sat til salg (AFA
22-31). De nye frimærker havde
også kamtakning 14 x 13 ½ og
var forsynet med vandmærke
nummer II. De først udgivne
frimærker var i værdierne 3, 4,
8, 12, 16, 25 og 50 øre (AFA 22,
23, 25, 26, 27, 29 og 30). De to
vigtigste værdier var 4 og 8 øre
mærkerne, som udgjorde henholdsvis lokal- og landsporto af
første vægtsats.
Det var ganske interessant at
se, at topværdien nu igen blev
reduceret, idet 50 øre mærket jo
var lig med 24 skilling eller halvdelen af skillingstopværdien på
48sk, som startede den tofarvede
fest tilbage i 1870. Men der kom
relativt hurtigt nye suppleringsværdier med 5 øre i marts 1879,
20 øre i august 1875 og højværdien 100 øre i oktober 1877.
5 og 20 øre frimærkerne er de
smukkeste, da de er de virkeligt
tofarvede, da rammerne for disse
to værdier er trykt i rød i modsætning til den mere diskrete grå
ØREUDGAVERNE
I 1875 var der i Danmark
mønt-reform. Indtil 1875 havde
møntfoden været rigsdaleren,
som var opdelt i 96 skilling eller
rigsbankskilling (RBS). I forbindelse med den internationale
meter-konvention (hvor Danmark var en pionér-deltager)
overgik man til et system, hvor
en krone var lig med 100 øre – et
system, som har overlevet lige til
i dag, og som kun kan trues ved
Danmarks eventuelle indtræ-
Ret ramme (t.v.) og omvendt ramme (t.h.). Den omvendte ramme
er mere som er kursivt „f“
8
De ti tofarvede ørefrimærker
De to våbentype mærker, som
udsendtes for at opfylde UPUs
krav og som betød førtidspensionering af de flotte 5 og 20 øre
tofarvede
eller gråblå farve, som var den
normale (50 øre har dog brune
ornamentsrammer).
Disse frimærker tjente nationen trofast i langt over 30 år. Det
er naturligvis også årsagen til, at
der er tale om meget store oplag og en lang række forskellige
trykninger. 4 øre mærket (1875
udgaven) blev trykt i ikke mindre end 400 millioner eksemplarer, medens 8 øre mærket (1875
udgaven) blev produceret i 446
millioner styk. For at fremstille
denne store mængde frimærker
måtte man trykke henholdsvis
75 og 78 gange, hvilket naturligvis gør, at man sagtens kan
lave en specialsamling baseret
på bare eet af disse frimærker. 5
og 20 øre frimærkerne blev tilbagetrukket i januar 1891, fordi de
blev erstattet af nye værdier fra
den næste udgave, Våbentypen
(AFA 32-33), som blev introduceret i 1882 for at være i overensstemmelse med UPU’s reglerne
i værdierne 3, 4, 8, 25, 50 og 100
om, at første sats udlandstrykøre (AFA 22C, 23C, 25C, 29C,
sag skulle være grøn og første
30C, 31C). Vandmærke III er lidt
sats udlandsporto blå.
Selv om der var kommet en ny større end II, og man kan også
sige, at det kan kendes på at være
frimærkeserie kom der alligevel
nye tofarvede frimærker i 1895. mere uregelmæssigt. Det er ligesom, at den venstre del af kronen
Der var i første omgang tale om
er lidt større end den højre (set
3, 4, 8 og 100 øre (AFA 22B, 23B,
25B og 31B) værdierne. Disse fri- fra mærkets bagside). Den højre
mærker er anderledes ved, at de er til gengæld lidt deformeret.
Man kan tage to billige frimærhar kamtakning 12 ¾ (det blev
den danske standard for en lang ker og tegne vandmærkerne op
årrække fra 1933 indtil for ganske nyligt).
Frimærkerne var forsynet med vandmærke II. I løbet af en kort
periode på omkring
tre år blev der trykt
en halv milliard frimærker. De to almindelige mærker blev til
ved hjælp af 49 tryk
for 4 øre frimærket,
medens der blev produceret 8 øre mærker
42 gange. Senere blev
også 12, 16, 25 og 50
øre frimærkerne udgivet med 12 ¾ takning (AFA 26B, 27B,
29B og 30B).
I perioden 19021905 kom der igen
nye tofarvede frimærker. De var stadigvæk kamtakkede 12 Andreas Thiele fra H.H.Thieles Trykkeri, hvis
¾, men nu havde de detaljerede optegnelser har muliggjort mivandmærke III. Der nutiøs forskning i danske frimærker - Thiele
udsendtes frimærker trykte alle danske frimærker frem til 1933
9
De fire provisoriske frimærker trykt på tilbagetrukne beholdninger af tofarvede frimærker
Vandmærke II (tv.) og vandmærke III (th.) - det sjældnere (på tofarvede) vandmærke III er mindre symmetrisk og en smule større end
vandmærke III
med blyant eller kuglepen og
bruge dem som reference, indtil
man mestrer det med det blotte
øje (men som kan ses nedenstående skal man passe på ikke at
tegne et vandmærke III bag på et
8 øre frimærke!).
I hele perioden 1870-1902 var
landsportoen af 1. sats 8 øre (det
var den jo naturligvis også før de
tofarvede lige fra 1851, da 4RBS
= 8 øre). Den var nu endelig (efter 51 år uden stigning!) steget
til 10 øre, hvorfor 8 øre mærket
ikke længere var ”vigtigt”. Dette
er sandsynligvis årsagen til, at
det kun blev trykt i et lille oplag
på omkring 3,3 mio., således at
det normalt ganske almindelige
8 øre frimærke er det klart sjældneste mellem de seks udgivne
værdier. 12 og 16 øre frimærkerne var ikke længere relevante, og
de blev hjemtrukket sammen
med 8 øre frimærket i april 1907.
Trykkeriarbejderne var ganske
omhyggelige med rammerne i 8
øre frimærket, således at dette
ikke er fundet med omvendt
ramme i det ene tryk, som fandt
sted. I det hele taget er 8 øre frimærket (AFA 25C) et særdeles
attraktivt og sjældent mærke.
Hvis man kan finde et sådant
mærke ved at bruge de mørke
vinteraftener på at hælde rensebenzin på store mængder røde
tofarvede 8 øre mærker har man
gjort et superfund! Det er altid
en stor tilfredsstillelse, men jeg
tror, man skal bevæbne sig med
tålmodighed i lange baner.
PROVISORISKE UDGAVER
Men 1905 betød ikke, at de tofarvede frimærker nu kunne stedes
til hvile. De forblev gyldige til
1927 bortset fra de allerede tilbagetrukne 5, 8, 12, 16 og 20 øre
værdier. Herudover blev restoplagene benyttet til tre provisoriske udgaver.
Den første af disse provisoriske udgaver forklarer sjældenheden bag 8 øre frimærket
med vandmærke III. I 1904 blev
frimærket overtrykt til et 4 øre
mærke (AFA 40 på AFA 25C tryksagsporto), da landsportoen
som nævnt var steget til 10 øre i
oktober 1902. Oprindeligt blev
der trykt 3,4 mio. 8 øre mærker,
men hele 3,3 mio. af det oplag
blev overtrykt, således at det
sjældne ikke overtrykte frimærke kun eksisterer i et oplag på ca.
100.000.
I 1912 blev et tilsvarende overtryk foretaget, men denne gang
var det på overskudslager af 1895
udgaven (AFA 40B på AFA 25B).
Det er her således, at overtrykket
på det sjældne 8 øremærke er det
billigste, medens overtrykket på
det billigere 8 øre mærke er mere
sjældent.
I 1912 var der igen bud efter
de tofarvede, da man havde brug
for et 35 øre frimærke (anbefalet
brevporto til udlandet). Disse
blev overtrykt på de tilbagetrukne mængder af 16 og 20 øre frimærker (AFA 60 på 27B og AFA
61 på AFA 28), da en nødsituation opstod, da en brand hos H.H.
Thiele havde forsinket produktionen af det regulære 35 øre frimærke (AFA 63).
I 1915 var der en stor stigning
i antallet af pakker til Rusland
og Finland, og da taksten var
180 øre var der brug for en 80
øre suppleringsværdi, således at
portoen kunne fabrikeres med
et 100 øre og et 80 øre frimærke.
I denne omgang overtrykte man
et restoplag af 12 øre frimærker
(AFA 82 på 26B).
For den 2. og den 3. provisoriske udgave kom de regulære frimærker ud ganske kort efter de
provisoriske, hvilket betyder, at
man skal være på vagt overfor efterstemplinger, da frimærkerne
(AFA 60-62 og 82-83) er mindre
værd ustemplet end stemplet,
og de var gyldige helt frem til
1.1.1927, men der har klart fundet filatelistisk ordreafstempling sted af især AFA 82-83 langt
efter denne gyldighedsperiode.
10
* datoen for første tryk
OPSUMMERING
kan kalde ”ikke nørd”-niveau.
Hvis man studerer tabellen og
tænker logisk, så skal tofarvede
frimærker sorteres i overensstemmelse med følgende ”mo-
del”: (se næste side). Når man
har sorteret efter nedenstående
model kan man så videresortere
for rette og omvendte rammer,
omvendte vandmærker og vari-
11
I virkeligheden er det hele ikke
så uoverskueligt. Ovenstående
tabel opsummerer de tofarvede
danske frimærker på, hvad man
anter. Den mest karakteristiske
variant er den såkaldte ”perlefejl”. Omvendte vandmærker
er ikke overordentligt sjældne,
hvorfor man relativt let kan have
et ”fund” med den der tilknyttede tilfredsstillelse.
I AFA Specialkatalog 2008 er
siderne 56-109 dedikeret til de
tofarvede frimærker. Her kan
man tage de første skridt mod
”nørd-status”. Nørderne tager
udgangspunkt i fem forskellige
rammehovedgrupper og de såkaldte ”settings”.
Til sidst skal det bemærkes, at
Dansk Vestindien også udsendte tofarvede frimærker – ikke
mindre end 16 hovednumre,
hvoraf et par stykker er større
sjældenheder. Men det er, som
H.C. Andersen nok ville have
sagt ”en ganske anden historie”
– eventyrforfatteren har i øvrigt
frankeret korrespondancen med
tofarvede skillingsmærker i sine
sidste leveår.
Hovedkonklusionen er, at de
tofarvede frimærker er en usædvanlig interessant frimærkeudgave, hvad enten man er stødt
ind i de tofarvede som en del af
Danmarkssamlingen, er begyndt
at interessere sig for udgaven
på et højere niveau eller man er
blevet, well, i mangel af et bedre
ord, nørd.
Som altid vil jeg meget gerne høre fra læserne på allanbrink1960@gmail.com
eller
eventuelt på min nye e-mail
adresse:
begyndernørd@tofarvede.dk.
Adressebrev for en forsendelse af kontanter fra en bank til en anden
- korrekt frankering på kr. 15,68 - 100 øre frimærkerne er alle med
omvendte rammer, hvilket hjælper med at trykbestemme, da vissse
tryk hovedsageligt havde omvendte rammer
12
Klundbyvn. 103, N-2836 Biri, Norway. Tel.: (+47) 61181555. Telefax: (+47) 61181737. e-mail: post@engers-frimerker.no
DIN PARTNER VED KJØP OG SALG
Invitasjon Ɵl auksjon 111 i Oslo 13. og 14. mars
Forårsauksjonen byr denne gang bl.a. på – utenom de sedvanlige store avdelinger Norge,
også en god avd. Danmark, omfaƩende Grønland inkl. posthistorie, en meget stor avd.
zeppelinpost, meget stor saml. Sveits, stor avd. Australia m/bl.a. intakt utsƟllingssaml.,
fantasƟsk avd. franske kol. og for øvrig et rikt utbud Norden og “hele verden”.
Tenker De på salg høsten 2015 ? Vi Besøker Danmark med bil 10. – 13. juni for å
ta imot materiale. Passer ikke deƩe, kontakt vår Danmarks-representant:
Leif Petersen, Vig. Telefon: 2027-1442 eller 2619-0648.
Forskudd kan avtales for store og interessante innleveringer. Salg i Norge er fritaƩ for
merverdiavgiŌ. Siste frist for innlevering pr. post er 1. august 2015.
Be om graƟs katalog eller les den online på vår internetside
www.engers-frimerker.no
Der nner De detaljert informasjon Ɵl kjøpere og selgere, prislister, årsprogram, siste auksjonskatalog mm.
MODERNE POSTHISTORIE
Rømø-Sild færgen
Af Oskar Sørensen
Aabenraa Frimærkeklub
Søndag den 28.4.2013 fejrede
Rømø-Sylt linjen 50 års jubilæum med Open Ship dvs. gratis
sejlture, musik, specielle lækkerier til alle og specielt til fastboende på Sylt og Rømø. Rederiet
oplyste samtidig, at den 7.7.1963
sejlede den første færge mellem
de to øer. Hvad der naturligvis
ikke blev nævnt var, at der i forløbet havde været svære vanskeligheder og mindre heldige begivenheder, der naturligvis satte
sindene i kog på Rømø.
Schiffs-rederei, der i juli reklamerer for M/S Uthlande, der kan
tage 650 passagerer.
I længden viste det sig dog, at
der kun var plads til et rederi på
ruten, nemlig Lindinger (MF Asger Lindinger). I 1971 blev M/F
Westerland bygget og sejlede
mellem de to øer til 1974, hvor
et lidt større søsterskib M/F Vikingland kom til. Ja, det var jo i
de glade dage med spritruter og
skattebegunstigede skibsanparter mm.
Ny ejer
I 1978 kom Lindinger-selskabet i betalingsvanskeligheder
og der skulle findes en køber til
efterfølgende konkursbo. Den
21.3.1979 meddeler Jydske Tidende, at det vesttyske selskab
Förde-Reederei, Flensborg, har
købt Rømø-Sylt Færgeri A/S
for 33 mio kr. af kuratorerne i
skibsreder og Asger Lindingers
konkursbo. Flensborgrederiet
var kendt for spritbådssejladsen
mellem Kollund og Flensborg.
Passagerfærger
Dagbladet Jydske Tidende oplyser 5.7.1963, at der nu er indsat
tre både fra Havneby på RømøSild ruten. Sidst ankomne rederi er Lindinger Holding, der
har købt en båd i Hamborg.
Den første, der blev indsat, var
”Duborg” af rederiet Flensburg
Personenschifffart og den anden
”Frederik den 7.” erhvervet til
ruten af direktør Claus Sørensen m.fl., Esbjerg. Dagen efter
fortælles, at det nye skib, M/S
Rømø, er det største skib på ruten og kan tage 200 passagerer
på tre dæk. Der er salg af toldfrie varer, øl, vin, spiritus, tobak,
chokolade mm. Rederiet hedder
Rømø-Sild færgen A/S.
Bilfærger
Den nye statsfiskerihavn, der
næsten var færdig i juni 1964,
blev rammen om en omfattende
turistsejlads. Sidst i maj måned
er Lindinger klar med den første
bilfærge, Anø, der kan tage 32
biler og ca. 175 passagerer. Færgelejerne på List og Rømø skal
dog først være færdige. Af andre
både skal nævnes Wyker Dampf
De to typer Westerlandstempler 2002 og 2005. Det dansk frankerede brev er også stemplet på Sydjyllands Postcenter, medens det
tyske også er stemplet i Briefzentrum Elmshorn. Se pkt. 5.
14
Da der (selvfølgelig) ikke kunne opnås enighed om overenskomsten mellem den nye vesttyske ejer/rederiet og personalet
(Sømandsforbundet), var der
lagt op til en senere uhyre dramatisk og flere måneder lang arbejdskonflikt, med blokader osv.
Konflikten berørte også Store
Bæltsoverfarten.
Den 7.7.1979 blev kaptajnen
og styrmanden, af medlemmer
af Sømandsforbundet, tvunget
til at gå planken ud fra færgen
”Vikingland”. Der blev bl.a. taget billeder af en våd kaptajn på
vej i land, som blev vist dagen
efter i avisen. Seks aktivister blev
anholdt af politiet.
Formanden for Sømændenes
Forbund, også kaldet sømandsbossen, navnkundige Preben
Møller Hansen (MF) fastslog, at
handlingen var uheldig selv om
der ingen mulighed var for, at
søfolkene kunne komme til skade. Begge havde fået redningsvest på, der var liner og redningsbælter i vandet o.s.v. Senere under blokaden blev der brugt et
skydevåben og delt voldsomme
øretæver ud.
Et nyt selskab af gamle Lindinger-folk forsøgte sig uden held
med en ny linje. Der var forhandlinger mellem det vesttyske LO i
Flensborg og LO i Danmark, og
til sidst endte konflikten med, at
Förde-Reederei overtog sejladsen mellem de to vadehavsøer.
Mange rejsende brugte i årene
efter færgen og andre sønderjyske færger (spritbåde) til grænsehandel.
Under overskriften ”Westerland vender tilbage” oplyser JydskeVestkysten 15.1.1991, at efter
at Förde Reederei i 1979 overtog
ruten, har der været uafbrudt
fremgang. Bilfærgen Westerland
vender nu tilbage og er købt af
rederiet E.H.Rasmussen, Sønderborg. Vikingland ligger p.t.
stille, fordi den gennemgår det
årlige eftersyn. Så nu holdes der
ikke mere vinterpause. Westerland blev oprindelig bygget i Husum til trafikken mellem Rømø
og Sild og sejlede i flere år på ruten mellem Havneby og List. Så
blev den solgt til E.H.Rasmus-
Vikingland-stemplet 2002.
sen, der anvendte den på Flensborg fjord.
En del år senere var der i færgeadministrationen på Rømø en
større svindelaffære, der endte
hos domstolene. Den danske
overfartsleder m.fl. blev udskiftet med tysk personale. Et kommunalbestyrelsesmedlem måtte
i hast udtræde af Skærbæk kommunalbestyrelse. Kantinepersonalet på færgen fortalte, at det
gik så godt, at der under overfarterne ikke var plads til pengene i
kassen, så de blev puttet i mælkejunger! Ja, retfærdigvis, så må
det da også have været svært at
afstemme kassen.
ikke lige står foran en sejltur til
Sild. Stemplet hører jo rent faktisk med til vadehavspostsamlingen. Ja, man fabrikerer nogle
breve, der ikke skal stilles for en
udstillingsdommer og håber på,
at de efterfølgende kan afstemples på skibene. Det lykkedes
som det fremgår af illustrationerne. Begge skibe, Westerland
og Vikingland, havde mindst to
stempler, hvor hvert af skibene
sejler mod vest eller øst. Teksten
er henholdsvis List/Sylt - Havneby/Rømø og Havneby/Rømø
- List/Sylt.
Færge med poststempel
I en periode var der igen én færge, men under overskriften ”To
færger sejler til Sild” skriver JydskeVestkysten ganske kort den
28.6.2002: ”Rømø. Fra i dag sejler der to færger mellem Rømø
og den tyske ferieø Sild. M/F Westerland er sat ind som forstærkning på ruten mellem Havneby
og List, og det vil sige, at der er
afgang i begge retninger hver
time. Som noget nyt har skibene fået et officielt poststempel
hvilket betyder, at begge skibe
kan stemple og afsende dansk
og tysk post med et skibspoststempel”.
Hvad gør man så, når man
Allerede i sejlplanen 2003/04
opereres der kun med én færge
og zusatsfähren 6 specielle dage.
Den 12.7.2005 oplyser Tønder
Ugeavis, at en ny færge starter
samme dag. Færgen, der er indregistreret på øen Sild, bliver
større og kan medtage både flere
køretøjer og passagerer. De to
gamle færger er sat til salg. Begge
færgeanlæg er forbedrede. Færgen kan tage 600 passagerer og
75 personbiler. Manglende indtægter, skatten og personalelønninger har plaget, for lige nu er
skibets hjemstedshavn Limassol,
flag Cypern.
I Bordmagazin 2010 og senere 2010/11 er der viste omtale af
15
Ny bilfærge med skibsstempler
to nye stempler, der blev brugt
ombord. Så, the same procedure
as last year Miss Sophie, ja altså
kun med hensyn til fabrikation
af nogle breve. Da jeg så i 2012
skulle sejle med færgen medtog
jeg nogle breve/kort til familien
til afstempling/forsendelse, men
fik en lang næse, idet postkassen
var fjernet! Det dårligt tysk-talende østeuropæiske personale
kunne ikke rigtig forklare hvorfor, men færgen var under ombygning. Den 5.6.2012 sendte jeg
rederiet en mail vedrørende den
manglende postkasse.
Jeg fik følgende svar fra IHR
Reederei Service Team: ”Hej her
Sørensen, mange tak for mailen.
Desværre har vi ingen postkasse mere om bord”. Og dermed var den
del af søfartshistorien ude.
Deutsche Schiffspost
I modsætning til os, har tyskerne
et langt mere sundt og afslappet
forhold til særstempler, som der
fremstilles mange af i det store
land. Også her er der mere end
hårdt brug for alle type samlere
og frimærkekøbere. I de store
tyske frimærketidsskrifter vises
mange nye stempler herunder
skibsstempler. Endvidere er der
anvisninger på, hvordan man får
brevene afstemplede med de ønskede stempler.
Men nogle samlere har det
jo med økonomisk at misbruge diverse ordninger og bliver
utilfredse, når deres ønsker ikke imødekommes. Det må være
det, der ligger bag, når frimærkebladet Briefmarken Spiegel i
nr. 8, august 2012, igen redegør
for de vigtigste skibspost-regler,
der groft og i forkortet form kan
oversættes til nedenstående 8
regler.
1. Skibspoststempler er ikke filatelistiske stempler, og disse
stempler bliver derfor ikke
offentliggjort. Skibsposten
tjener udelukkende det postale behov for besætninger og
passagerer.
2. Ordningen er kun beregnet til
ægte forsendelser fra skibene.
Lejlighedsafstemplinger for
samlere er ikke tilladt. Det
Provokerede afstemplinger 2010, dansk og tysk frankering. Endvidere stregkoder.
udelukker, at der er en efterfrist for afstempling med særlige skibsstempler.
3. Brevene afstemples med datoen for indleveringen. Det er
ikke tilladt at stille datoerne
frem eller tilbage.
4. Ved skriftlige indleveringer af
breve består der intet krav på
at få brevene afstemplede med
skibspoststemplet. Dog vil de
fleste skibe, ved indlevering af
max 2 breve, stemple brevene.
5. Da det ikke drejer sig om filatelistiske stempler, består der
intet krav om erstatning ved
dårlig eller dobbelt afstempling f.eks. af Briefzentrum. (Se
mine illustrationer).
6. Almindelige breve og postkort kan stemples. Stor- eller
maxibreve kun til modtagere
i Tyskland. R-breve er ikke
tilladt.
7. Der gælder samme betaling
som for indlevering af breve
til postkontorer i Tyskland.
8. Frigørelsen for breve gælder
kun breve med gyldige tyske frimærker. Undtagelsen
herfra er breve befordret af
skibe mellem Tyskland og
Danmark eller Tyskland og
Sverige. Sådanne forsendelser
kan – alt efter rute – frigøres
med tyske, danske eller svenske mærker. Blandet frankering, f.eks. dansk/tysk er ikke
tilladt.
Det er mit indtryk, som anført ved pkt. 4, at de tyske skibe
behandler fremsendt post som
ønsket, men det kan jo tage overhånd. Jeg har aldrig set et ægte
afstemplet kort/brev postet af
passager på Rømø-Sild-færgerne
og finder man et, er det virkelig
sjældent, men nok uden større
værdi!
Rejseforhold
Fra Tyskland kan man kun komme kørende til Sylt med biltog
16
via
Hindenburg-dæmningen
indviet i 1927. Dæmningen blev
bygget, fordi Højer blev dansk i
1920. Herfra var der skibsforbindelse til Sild og dampskibsruten havde poststemplet HoyerSchleuse-Munkmarsch, Seepost.
Hindenburgdæmningen har vist
sig at være en god og uhyre indbringende forretning i modsætning til Rømø-dæmningen, der
er gratis at køre over, men dyr at
vedligeholde for stat og kommune. Og orkanerne, bl.a. Allan og
Bodil i 2013, har ikke gjort vedligeholdelsen billigere. Den billigste måde for tyskerne at komme
til Sild på er rent faktisk at køre
til Danmark og tage færgen fra
Rømø.
Færgeriet er ikke mere nogen
guldgrube, så mælkejungerne er
droppet, og der arbejdes på at få
flere passager og biler. Turen til
Sild er da også at anbefale, men
husk at tage euro med, bananrepublik-penge kan ikke bruges på
øen. Dankort selvfølgelig. Det er
mit indtryk, at færgerne syd for
Sild, med afgang fra Dagebüll
(Dagebøl) fortsat har postkasser
ombord. Så går sejlturen fra Dagebüll til Föhr eller Amrum, og
man samler på skibsstempler, så
tag et par tysk frankerede kort/
breve med. Om sommeren er
der flere afgangstider dagligt og
en virkelig fin måde at opleve de
specielle vadehavsøer på.
Kilder
Egen samling, rejseplaner og
brochurer, Jydske Tidende senere Jydske/Vestkysten.
En side fra Bordmagazin 2010.
Odder Frimærkehandel
Jørn Jensen
- Odder
KØB OG SALG AF FRIMÆRKER
Se vores nye webshop
CHRISTIANSLUND 49 - 8300 ODDER - TLF. 8654 4908 - MOBIL 2819 7987
EMAIL: mail@jjo.dk - www.jjo.dk
17
DANSK VESTINDIEN
Purserstempler anvendt ombord på tyske HAPAG dampskibe
samt tyske stempler på post fra Vestindien
Af Tony Gade
Til min samling af halverede 4
cents frimærker fra Dansk Vestindien har jeg igennem flere år
søgt efter et postkort med purserstempel anvendt ombord på
tyske skibe fra Hapag.(Hamburg
American Line)
I maj i år lykkes det mig at
bytte mig til et postkort fra en
amerikansk samler. Dette postkort kendte jeg godt, idet det på
et tidligere tidspunkt var blevet
handlet på en auktion hos Thomas Højland.
Jeg har nu fundet ud af, at
der indtil nu er registeret fem
postkort, hvor purserstempel er
anvendt i forbindelse med det
halverede 4 cents frimærker.
Ud over disse fem postkort
findes der også enkelte brevklip
- men mest almindelig er det
selvfølgelig, at man ser en lille
del af disse purserstempler på et
frimærke.
I forbindelse med mit bytte
med den amerikanske samler
fik jeg også en del andre breve,
hvor man havde anvendt tyske
purserstempler samt andre tyske
stempler fra breve fra Vestindien.
"Purserstempler"
En meget lille del af posten fra
Dansk Vestindien blev sendt direkte fra Hapag skibe og passerede således ikke postkontoret i
Dansk Vestindien.
Disse breve/postkort blev postet direkte på skibene, når de lå
i havn i Dansk Vestindien eller
via purseren ombord på skibene.
Disse postkort/breve er kendetegnet ved at have navnet på
skibet afstemplet med et violet
stempel samt en dato - enten på
Fig. A - postkort - annulleret med - „kryds“ - purserstempel „Canadia“ - dato 23/3 1903 til Tyskland
Fig. B - brevklip annulleret
med „kryds“ purserstempel
„Polaria“ - dato 23/5 1903
postkortet/brevet eller direkte på frimærket.
Selve frimærket kan også være annulleret med et
“kryds”, det tyske "Aus
Westindien”, et lokalt dansk
Vestindisk poststempel samt
enkelte gange med en
håndskrevet
påtegning
fx. dato.
Disse
postforsendelser blev
altid annulleret
ombord på Hapag skibene,
også selvom
det ikke var
et krav efter Postkort annulleret med lilla kryds - purserstempel
UPU
reg- „Assyria“- dato 16.3.1908 til Tyskland. Purserstemlerne efter pel „Assyria“ er et meget usædvanligt og sjældent HA1894.
Ved PAG stempel
18
Fig. D - helsag - annulleret med „kryds“ purserstempel „Bolivia“ dato: 10.7.1901
UPU aftalen i 1894 var det blevet
aftalt, at purser ikke skulle annullere frimærkerne.
I 1897 blev det aftalt, at iflg
UPU regler skulle post annulleres af de lokale postmyndigheder - dette gælder dog ikke post
fra Dansk Vestinden, da man
havde en speciel aftale med postmyndighederne i Frankrig og
Belgien.
Hapag skibene fortsatte dog
med at annullere deres postforsendelser. I perioden 1870 til
1914 sejlede Hapag med mange
skibe rundt i verden og omkring
40 skibe har haft en forbindelse
med St.Thomas i Dansk Vestindien.
“Aus Westindien"
Fig. E - postkort - annulleret med „kryds“ purserstempel „Hercynia“
- dato: 6.5.899 til Tyskland
Fig. F - brev sendt til Danmark - annulleret med „kryds“ purserstempel „Constantia“ - ankomststempel København 27.10.1904
Ud over det specielle purserstempel er breve fra Vestindien
også annulleret med det tyske
“Aus Westindien - P. Hamburg
Dampfer über Cöln”.
Mest almindeligt er det dog,
at dette stempel ikke er anvendt
sammen med purserstemplet.
Dette skyldes, at næsten alt post
fra Dansk Vestindien blev i UPUperioden sendt med lukkede
postsække eller samlet i bundter af det lokale postkontor i
St.Thomas og afleveret direkte
ombord på de tyske Hapag skibe.
Disse postforsendelser blev så
transporteret over Atlanterhavet
af Hapag skibene og blev så afleveret i Le Havre eller Cherbourg.
Her blev brevene placeret
ombord på et posttog for transit igennem Paris, Erguelines
,Namur, Verviers til Cologne.
Når man anvendte denne rute
sparede man mindst to dages
transport eller 565 miles via skib
direkte til Hamburg.
På disse postforsendelser findes der ingen franske eller belgiske poststempler, idet disse
breve blev først åbnet af de tyske postmyndigheder ombord
på posttoget Verviers-Cologne.
Her har man afstemplet enkelte
af disse postforsendelser med et
posttogsstempel - der også indeholdt et nr. på posttoget.
Når forsendelsen ankom til
Cologne Post Kontor afstemp19
lede man “Aus Westindein P.Hamburg Dampfer über Cöln“
- enten på forsiden eller bagsiden. Indtil da var frimærkerne i
de fleste tilfælde ikke blevet annulleret.
Der findes seks forskellige udgaver af stemplet “Aus Westindien” - nogle uden årstal/uden
dato samt varianter med omvendt dato stempel og fejlagtig
månedstempel.
Stemplet “Aus Westindien”
blev også anvendt på forsendelser fra andre lande i Caribien
fx. Columbia, Mexico, Venezuela m.fl. Ud over nævnte findes
stemplet også anvendt på tyske
helsager eller frimærker.
Af en eller anden årsag blev
ikke alle breve fra Vestindien annulleret med disse stempler. Måske var det kun det øverste brev i
bundtet, der blev annulleret.
Til sidst skal nævnes, at ikke al
post blev afleveret i Le Havre eller Cherbourg - noget blev sendt
direkte til Hamburg og herfra
sendt til videre til modtager.
Fig. G - helsag 3 cents stemplet St. Thomas 20-1.1891 til Tyskland
- „Cöln-Verviers“ ankomststemplet Hamburg
Referencer:
The Hamburg American Line in the
West Indies - af Robert G Stone
Supplement to The Posthorn af Roger G Schnell
Henning Mathiesen og Gunnar
Loshamm
Min hjemmeside: www.bisected-dwi.dk
Fig. H - postkort 22. november 1901 - purserstempel „Australia“
sendt til Tyskland - også annulleret med „Aus Westindien“
Fig. I og J - purserstempel „Rhenania“ - brevet er stemplet med Hapag „cachet“ og annulleret med
„kryds“. Sendt til Berlin. Meget usædvanligt med et Hapag „cachet“ stempel. Til højre bagsiden af
samme brev
20
Fig. K - Et brev „Aus Westindien purserstempel „Cheruska“ - dato 9.9.1896. Frankeret med 2 x 5 pfennig. Brevet er skrevet efter at skibet er afrejst fra St. Thomas og er på vej mod Cherbourg
Fig. L - eksempel på bagsiden af en helsag med et andet af de seks forskellige typer af stemplet „Aus
Westindien“ - her med dato og uden årstal
21
Fig. M - Dette brev er det tidligst kendte brev med stemplet “Aus Westindien“.
Brevet er dateret Caracas 21. maj 1875 og er overgivet til postvæsenet i Caracas (ovalstempel øverst
til højre), der mod forudbetaling har sørget for viderebefordring til St. Thomas via Hapag skibet “Lotharingia”, der sejlede internt i Vestindien. Dette skib ankom ankom fra Caracas havneby La Guaira til
St.Thomas den 1 juni 1875.
Brevet er stemplet i St.Thomas 2. juni - denne dato var der afgang for post med Hapag til Europa. I
St.Thomas Tidende fremgår det, at det er HAPAG skibet “Saxonia”, der sejlede til Europa.
Ved ankomsten til Frankrig (Cherbourg eller Le Havre) 18. juni er brevet i lukket postsæk blevet afleveret i postvognen i toget til Köln. Ankomst stempel den 20 juni 1875.
Portoen er lidt tricky. Det lille blå ”2”-tal øverst til venstre på kuverten angiver, at brevet er 2. vægtklasse (mellem 10 og 20 g.). Postkontoret i togvognen Paris-Bordeaux har ved en rutinemæssig fejl
påstemplet brevet ”10 (decimes)” (= porto for et ufrankeret dobbeltbrev fra Vestindien via Storbritannien), men da breve befordret med tysk skib var dyrere, er denne sats efterfølgende er blevet streget
og erstattet med ”16 (decimes)” i porto fra St. Thomas til Bordeaux; de 16 decimes sammensætter sig
formentlig af en fransk porto på 11 decimes og en tysk på 5 decimes. Den skrå, blå streg nederst til
venstre på brevets forside angiver alene, at vægten er kontrolleret.
22
VÆLG ÅRETS GRØNLANDSKE FRIMÆRKE 2014
Vi trækker lod om hovedpræmie på 10.000 kroner kontant.
I løbet af 2014 har POST Greenland udgivet i alt 24 meget smukke frimærker, som viser mangfoldigheden inden for grønlandsk
kultur, natur, historie og samfund. Nu kan du vælge din favorit
- deltag i valget af årets grønlandske frimærke! Blandt alle
deltagere trækker vi lod om hovedpræmien på 10.000 kroner
kontant.
Bemærk: Kun én stemme per person. Resultatet af afstemningen og vinderen offentliggøres i Greenland Collector nr. 2, 2015
og på vores hjemmeside www.stamps.gl.
Herunder ses en oversigt over de 24 frimærker med tilhørende
G-numre.
Du kan stemme online på www.stamps.gl. Din stemme skal
være modtaget senest 2. marts 2015.
G526
G527
G531
G532
G536
G537
G542
G528
G533
G538
G543
G529
G530
G534
G535
G539
G540
G544
G545
G541
stamps.gl
G547
G548
G549
POST Greenland Filatelia,
Postboks 121, 3913 Tasiilaq, Grønland.
Tlf: +45 70 26 05 50, e-mail: stamps@telepost.gl
150109_FMS
G546
TJEKKOSLOVAKIET
Frimærkesamler og hvad så?
1.del
Af Jørn Larsen
Engang hørte jeg også til blandt
de mange, som syntes, at frimærkesamlerne var da et underligt
folkefærd.
En af årsagerne for mig var
nok det - at en kollega altid berettede om, at nu havde han igen
købt en stak helark, som børnene en gang skulle arve. Der var
ingen af dem, der havde interesse for frimærker. En anden årsag
var så det, at de kunne sidde i
timevis for se efter vandmærker,
takker og lede efter fejl og totalt
glemme alt omkring sig.
Jeg er dog kommet på andre
tanker nu, hvor jeg selv er blevet
frimærkesamler. Dog ikke en af
dem, som bare køber det ene helark efter det andet.
Jeg begyndte som så mange
andre at samle som barn. Min
onkel var ivrig samler, og han
gav mig et ”Globealbum” og
sendte mig mange frimærker i
årenes løb. Men som 12-13 årig
fik jeg andre interesser. Sporten
var meget mere interessant, så
det hele blev lagt væk, pakket
sammen.
Omkring 1980 var jeg i gang
med at rydde op i skab med gamle bøger. Her fandt jeg en pakke
med et gammelt verdensalbum
fyldt med frimærker, specielt fra
”Det tyske rige”. Hvad gør man?
Smider det hele ud, eller skulle
man se det igennem. Jeg valgte
det sidste og blev så enig med
mig selv om, at det måske var en
god ide at begynde på den hobby. Så var grundstenen jo lagt til
en beskæftigelse, når pensionisttilværelsen kaldte.
Jeg gik derefter på jagt hos frimærkehandlere i nærheden for
at finde kilovarer etc. til det område, jeg havde mest af – nemlig
Tyskland. En af dem havde også
en mængde rodekasser. I en af
rodekasserne - som var en stor
flyttekasse - var der en masse fra
Tyskland, men næsten ligeså meget fra Tjekkoslovakiet. Så det
blev begyndelsen til min interesse for netop disse 2 lande.
I den første rodekasse fandt
jeg mange spændende ting. Der
var bl.a. en del mærker, som jeg
ikke rigtig kunne stedfæste –
altså måtte jeg til at finde mere
viden.
Frimærkerne var fra Ungarn
og Østrig med nogle mærkelige
overstemplinger. Der var også
nogle, der lignede mærkater.
En tur på biblioteket efter frimærkekatalog ”AFA-kataloget”
hjalp ikke meget. Der var også
et ”Michel-katalog”. Her gik
det lidt bedre. Det viste sig, at
frimærkerne var fra Tjekkoslovakiet.
Med tiden blev der samlet
mange frimærker fra mit nye
område. I forbindelse med en
udstilling i min daværende klub
i 1982, fik jeg lavet en udstillingssamling ” Tjekkoslovakiet 19181975”. Den var på 15 rammer.
Den fik ikke nogen stor bedømmelse, men jeg fik det gode råd:
”tag og begræns din samling”, så
kan den kun blive bedre.
Jeg tog de gode råd til efterretning. Begyndte at finde lidt mere om landet og dets frimærker,
søgte og ledte efter samlere med
interesse for netop mit område
og herigennem få mere viden.
Jeg fik også den ide, at frimærkerne jo måtte kunne fortælle
en historie. Det er så grundlaget
for opbygningen af min samling,
samt ideen til udgivelse af artikler om mit samleområde: „Tchechoslowakiet 1918-1921“.
1. Tschechoslowakiets
historie
Årene 1918-1920 betød lidt af
en omvæltning for det meste af
Europa. Ententemagterne (allierede) fortsatte i 1918 diskussionen omkring fredsbetingelserne. Centralmagterne sluttede i
marts 1919 fred med bolsjevikkerne. Den tyske regering vedtog
efter de store tab og nederlag på
Vestfronten at forhandle fred. I
september måned 1918 krævede
general Ludendorff fred.
Prins Max af Baden, som var
blevet ny forbundskansler, ønskede våbenstilstand. Efter kejser Wilhelm d. 2´s abdicering,
indledtes forhandlingerne og betingelserne for en våbenstilstand
underskrives i Compiegneskoven den 9. november 1918.
Kejser Karl gjorde et sidste
desperat forsøg på at få hele det
Østrig-Ungarske rige omdannet
til en forbundsstat, hvilket dog
mislykkedes totalt, og i oktober
1918 opløstes kejserriget i sine
nationale bestanddele.
Efter dette var den 1. verdenskrig indstillet, og der kunne indledes fredskonferencer og drøftelser om fredsbetingelser.
Tjekkoslovakiet blev oprettet
lige efter den første verdenskrig,
som et resultat af opløsningen af
det Østrig-Ungarske kejserrige.
Det er Versailles-traktaten
af 1919 (§ 27 og §§81-86), Saint-Germaine-Laye - traktaten
(§ 27 og §§ 53-58) samt Trianon-traktaten (§ 27 og §§4852), der ligger til grund for den
24
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 1• 2015
territoriale opdeling og den juridiske anerkendelse.
Allerede den 28. oktober 1918
tog ”Den tjekkoslovakiske nationale Komité” imidlertid magten
i Prag og udråbte republikken
ved den såkaldte uafhængighedserklæring.
Den 9. november samme år
var denne komité omdannet til
en ”Nationalforsamling” der
proklamerede Habsburg familiens detronisering.
Den tjekkoslovakiske republik blev oprettet indenfor de
historiske grænser af det gamle
Böhmen, som havde udgjort
en nationalitet siden det 12. århundrede og som omfattede:
- selve kongeriget Böhmen
(med hovedstaden Prag)
- markgrevskabet Mähren
(med hovedstaden Brno)
- fyrstedømmet Schlesien
(med hovedstaden Opava)
Til denne historiske enhed føjede man:
- Slovakiet (med hovedstaden
Bratislava)
- Subkarpathisk Rusland
(med hovedstaden Ujhorod) –
der kom fra det tidligere ungarske kejserrige og var befolket
med tjekker, ungarer og ukrainere. Denne del blev dog først
tilknyttet Tjekkoslovakiet efter
folkeafstemningen i 1920.
Til disse forskellige østrigske
territorier føjede man i 1923 den
lille tyske kanton ”Hultschin” på
318 km² og med en befolkning
på ca. 49.000 indbyggere. Den
kom fra prøjsisk Schlesien (Ratibor distriktet).
Denne mangfoldighed af racer og forskellige sprog bevirkede, at man i begyndelsen ved oprettelsen af den tjekkoslovakiske
republik ikke nøjagtigt vidste,
hvad den nye stat skulle hedde.
Man kan konstatere dette, ved
at se på de første prøveudkast
til frimærker fra 1918, hvor gravørerne meget ofte, medens de
ventede på at få besked om deres
lands fremtidige navn, lod en
ramme stå tom til landenavnet.
Efter nogle ugers forløb, blev
man så enige om navnet Tjekkoslovakiet, dog med en bindestreg mellem Tjekko og Slovakiet: Cesko-Slovenska.
Denne bindestreg forsvandt
fra frimærkerne i slutningen af
1919.
Men en mindelse om denne bindestreg - finder man dog
langt senere, på et frimærke fra
1939 med et billede af præsident
Mazaryk - fra tiden for de første
slovakiske krav.
Den endelige fred med Østrig
bliver afsluttet i Saint-Germain
i 1919. For Ungarns vedkommende skete det først i 1920 i
Trianon.
Selvom landet udgjorde en
økonomisk enhed, svækkedes
dette alligevel af flertallet i de
strategiske østrigske grænseområder. Grænsen ind til Ungarn
blev ikke trukket efter etniske
hensyn, men mere efter strategiske og trafikale hensyn.
Det var ikke alene i forholdet
til tyskerne og østrigerne, der
var problemer, også i forholdet
til slovakkerne var der store problemer.
Alle disse større eller mindre
problemer af etnisk karakter
holdt sig helt frem til 2. verdenskrig, ja man kan faktisk sige, at
de har bestået helt op til vor tid,
hvilket kan ses af problemerne
med opdelingen af landet efter
dets frigørelse fra det kommunistiske styre.
Umiddelbart efter underskrivelsen af uafhængighedserklæringen, dannedes der et revolutionsråd, som en forløber for
en egentlig nationalforsamling.
Dette råd udpegede, som landets
første præsident Thomas G. Mazaryk.
Revolutionsrådet gik en hård
tid i møde. Der var virkelig mange ting, som der skulle tages vare på. En af rådets første store
opgaver blev at sikre en stabil
besørgelse af posten mellem de
forskellige organer i og udenfor
regeringsbygningerne. Herudover skulle der etableres et selvstændigt postvæsen. Med disse
to opgaver begynder den egentlig postale historie om landet
Tjekkoslovakiet.
2. Overgangsperioden
For mange havde det i en længere periode været klart, at der
skulle dannes en selvstændig
stat i netop dette område.
Men hvordan og hvorledes, en
25
etablering skulle finde sted var
ingen rigtig klar over. Hvorfor
der reelt blev startet på bar bund
med mange opgaver.
Blandt nogle ad de uløste opgaver var postbesørgelsen samt
fremstillingen af landets egne
frimærker.
Som en forløber for landets
egne frimærker, besluttedes det
derfor, at anvende de eksisterende frimærker i området (landet)
– det vil sige de østrigske og ungarske.
Det blev endvidere tilladt at
anvende samtlige udgivne frimærker, også hvor gyldigheden
var udløbet i oprindelseslandet.
Tilladelsen til at anvende disse frimærker støttede sig på fortolkningen af loven om oprettelsen af den selvstændige stat
Tjekkoslovakiet.
Landets befolkning blev ved
en forordning udstedt af det
nye Post og Telegrafministeriet
”1966 – VI – 18” af 18.12.1918
gjort bekendt med anvendelsen
af disse frimærker, samt at disse
havde en gyldighed indtil den
28. februar 1919.
Ved en senere forordning
”3426 – VI -18” af 8.2.1919, blev
det bekendtgjort, at gyldighedsperioden forlænges til den 15.
marts 1919.
Udover anvendelsen af frimærkerne gjaldt gyldighedsperioden også de respektive områders (lande) helsager – dvs. postkort med påtrykt værdi.
I en kortere periode blev
der anvendt Express-mærker
til tryksager, især var 5-Heller
Express-mærket meget anvendt
– 3 Heller for tryksagsportoen
og 2 Heller for hurtig udbringelse - men der er også set anvendt
2 Heller Express-mærker, som
almindelig porto på postkort
eller i forbindelse med Avisporto. I perioder med mangel
på frimærker - leveringen heraf
til postkontorerne kunne være
særdeles langsom – kunne der
også forekomme anvendelse af
portomærker som almindelige
frimærker.
I overgangsperioden ser man
tillige også anvendt halverede
frimærker. Det er især det østrigske 20 heller med kejser Karl,
som er blevet benyttet.
For frimærkesamlerne har datoen den 28. oktober 1918 deres
store opmærksomhed. Datoen,
hvor det hele begyndte – her tager specialsamlingerne deres begyndelse.
Efter
gyldighedsperiodens
udløb blev samtlige østrigske
og ungarske frimærker indsamlet fra landets postkontorer af
Centralpostforvaltningen for sidenhed at blive tilintetgjort. Det
var dog ikke alle, der blev tilintetgjort med det samme, hvilket
der kan læses om senere i en artikel med emnet ”Overtryk 1919”.
3. SKAUTE
Enhver revolution, som griber
dybt ind i en stats politiske og
økonomiske forhold, afspejler
sig også i posthistorien.
De omstændigheder, som følger med en statsrevolution, gør
mange planer umulige f.eks. at
opfylde betingelserne for frembringelse af nye frimærker m.m.,
idet der forlanges en frimærkeudgivelse, som er regulær.
De første frimærker med udbringelse med frivillig posttjeneste af unge mennesker fandt sted
i år 1900 ved byen MAFEKING
”am der guten Hoffnung” (syd
Afrika). Byen, der blev forsvaret
af englænderne, var belejret af
Boerne i mere end 200 dage. Den
stedlige kommandant general
Sir Baden Powell organiserede
en gruppe unge drenge til at udbringe vigtige efterretninger etc.
Breve/kort var frankeret med 1p
– cyklist (Major Goodyear) og 3p
(Sir Baden Powell).
En tilsvarende historie gentog sig ved den revolutionære
opstående selvstændige stat
”Tjekkoslovakiske Republik” i
året 1918. Dengang befordrede
de tjekkiske spejdere vigtige efterretninger, breve og telegrammer mellem det nye statsorgan
og vigtige personligheder i det
politiske liv. Som udleveringsmærke til denne befordring, var
der blevet fremstillet et særligt
mærke, det første egentlige spejderfrimærke.
Begyndelsen til det tjekkiske
spejderkorps startede allerede i
1911, hvor professor A.B. Svojsik
dannede den første spejdertrop,
og dermed lagde grundstenen til
den videre udvikling af det tjekkiske spejderkorps.
Antallet af spejdere samt
grupper/troppe steg støt i de følgende år, og den 15. Januar 1914
blev det egentlige „Junak - Cesky
Skaut“.
Det syd-slaviske ord „Junak“,
som forfatteren Jirasek havde
navngivet de tjekkiske spejdere,“
udtrykker høje moralske og fysiske værdier”. Som i andre lande
valgte de tjekkiske spejder også
liljen som symbol, som blev afsluttet i midten med tegningen
af hundens hoved fra banner
Pschlavci, som et tegn på loyalitet og årvågenhed (Pschlavci =
„hundehovedet“ var den sydligste grænsevagt i det Böhmiske
Kongerige.
Professor Svojsik gav spejderbevægelsen national karakter, og
forberedte de unge mennesker
på den kommende kamp for en
national selvstændighed.
Derfor var de tjekkiske spejdere beredte og offervillige medarbejdere i de første overgangsdage i oktober/november 1918.
Allerede i begyndelsen af sep-
26
tember 1918 var spejderne begyndt at forberede sig på tjenesten for nationalforsamlingen
eller rettere revolutionsrådet,
det højeste organ i den nye republik.
Det, at spejderne allerede var
begyndt en forberedelse på dette tidspunkt, skyldtes, at NA allerede havde truffet beslutning
om spejdernes indsats i såvel
sikkerheds- og vagttjeneste samt
posttjeneste, samt at denne beslutning var mere eller mindre
kendt.
Under forberedelserne opstod
ideen til at få fremstillet et eget
frimærke. Bogtrykker Knap fra
Karlin anbefalede bogtrykker
Kolman fra Prag-Weinberge
til opgaven med fremstilling/
trykning af et sådan frimærke.
Sammen med J. Rössler-Orovsky
overdrog de opgaven til bogtrykkeriet.
Firmaet Kolman i Prag-Weinberger (kgl. Weinberge) realiserede herefter ideen og lod fremstille 2 frimærker.
Allerede om eftermiddagen d.
28. oktober 1918 tiltrådte spejderne som medarbejdere i sikkerheds-/vagttjenesten og sammen med Sokol-medarbejdere
og studenter skulle de beskytte
truede objekter, personer samt
andre offentlige besiddelser.
Spejdernes kommandantur
(hovedkvarter) var centralt placeret, og blev dannet af følgende
personer:
Kommandant: Professor A. b.
Svojsik. Stedfortrædende Kommandant: Roudal og Præsident
for spejderkorpset: J. Rössler-Orovsky.
Da det nye revolutionsråd havde brug for
pålidelige
medarbejdere til at befordre efterretninger, depecher
m.m. mellem medarbejderne i Nationalrådet – NA - politi og øvrige statslige kontorer/
institutioner, overdrog
NA sin modtager-/
udleveringstjeneste til
spejderne om aftenen
d. 28. okt. 1918.
Spejdertjenesten var
i begyndelsen halvofficiel, idet den alene arbejdede på en mundtlig
aftale mellem spejderkommandanturet og
NA.
Den 2. november
sendte J. Rössler-Orovsky til NA i ”Harrach-Palais” aftryk af de forberedte stempler, samt
frimærker og bekendtgjorde samtidig deres
anvendelse.
(Samme
Rössler-Orovsky høres
der mere til ved senere
lejlighed, men da som
medarbejder i HA).
Officielt blev spejdertjenesten bekræftet
d. 7.november 1918 ved
udgivelsen af en tjenesteforskrift [324 R] for
befordring af post og akter med
de tjekkiske spejder.
Forskriften er underskrevet
af repræsentanter for NA – Dr.
Pavlaska, R. Orovsky og V. Jelen
– og spejderkommandanturet
bekræfter
tjenesteforskriften.
Dokumentet indeholder tillige
de af spejdertjenesten benyttede
stempler og frimærker, ligesom
det indeholder stempler for NA
og spejderkorpset.
Ifølge forskriften skulle følgende forhold overholdes i forbindelse med befordringen af
breve m.v.:
1. Tjekkiske spejdere – i tjeneste under revolutionsrådet – skal
udstyres med et legimationskort
fra deres central, er ansvarlig
for de breve og akter m.m. som
modtages og skal samvittigheds27
fuld overgive disse til den angivne adresse.
2. Brevene overgives spejderne
til udlevering fra tjenestelokalet
– stueetagen Harrach-Palais – eller NA’s sæde i Jindriscka gade.
Ved udleveringen skal modtageren kvittere på brevomslaget eller i modtagerbogen. Brevomslaget /kuverten bringes af spejderen tilbage til udleveringsstedet.
3. Alle breve, som spejderen
modtager til udlevering, skal
forsynes med et frimærke, som
påklæbes af spejderens embedskontor.
4. Er det ikke muligt at aflevere det modtagne brev etc., skal
det straks tilbageleveres til den
embedsperson, som har udleveret forsendelsen.
5. Til modtagerbekræftelse af
et brev etc., skal et særligt stempel anvendes, i hvilke datoen og
spejderens navn indskrives.
Spejderne befordrede posten i
Prag og nærmeste omegn, på cykel, til fods eller med sporvogn.
Uniformen samt legimationskort muliggjorde spejdernes
adgang til regeringskontorerne
og embedspersoner m.v. døgnet
rundt, idet spejdertjenesten for
NA fra starten af skete i holddrift - 6 timers vagter -.
Der blev i perioden oprettet
flere spejderpostkontorer bl.a.
i indenrigsministeriet – som
holdt til i det gamle statholderpalæ på Prager Burg – men også
på andre strategiske steder f. eks.
”Wilson” banegården, ”Telegrafstationen” på Letna og i Jindriska gade.
Tjenesteforskift 324R af 7. november 1918
Frimærket er i relieftryk og randen er udstanset – svarende til
takningen 12½ .
Der blev til hver værdi lavet en
såkaldt trykstok, således at der
ikke skulle findes afvigende typer af den enkelte værdi.
Trykstokken trykte og udstansede samtidig på en gummieret
papirstrimmel, et enkelt mærke
ad gangen.
Trykstokkene eller prægestokkene, som benyttedes, blev
sammen med stempler og andet
materiale fra den periode afleveret til opbevaring i NA’s arkiv.
Det er senere - sandsynligvis
under besættelsen eller i forbin-
Spejder – frimærket
Det frimærke, som skulle anvendes, blev oprindelig bestilt med
20.000 stk. af værdien 10H (blå
farve) og et tilsvarende antal af
værdien 20H (rød farve).
Værdierne var valgt således,
at de svarede til den almindelige
porto som krævedes af denstatslige post – brevkort/tryksager
10H og breve/telegrammer 20H
Der skulle ikke være et tillæg for
udbringelse, da spejderne var aflønnet fra et af NA´s partifonde.
Tegningen til prægetrykket
blev udfærdiget af J. Panenka.
28
delse med branden i ”Allstädter
Rathaus” i maj 1945 – ødelagt
eller tilintetgjort.
Mærkerne blev fremstillet i 2
oplag.
Det første oplag blev trykt på
tykt papir og med en gullig –
som oftest uregelmæssig – gummering.
Det andet oplag er trykt på
tyndt papir og med hvid gummiering.
Frimærkerne fra 1. oplag ses
meget sjældent i ubrugt stand,
idet de ved gyldighedens udløb
efter sigende skulle være opbrugte.
For begge udgaver samt oplag er der uregelmæssigheder i
farverne. For så vidt angår 10H
er farveskalaen spændende fra
lyseblå til mørkeblå og for 20H
spænder skalaen fra rosa til karminrød.
Trykkeriet leverede mærkerne
i bundter, i størrelsen 600 eller
1000 stk. På grund af det store
arbejdspres på kontoret blev de
leverede mængder ikke kontrolleret. Derfor kendes den samlede
mængde ikke nøjagtigt, men det
anses dog for sandsynligt, at der
er leveret 30.000 stk. af 10H og
ca. 50.000 stk. af 20H.
Der findes prøvetryk af begge
udgaver. Disse er trykt i forskellige farver/nuancer og fremstillet på hvidt papir med enten
hvid eller gullig gummiering.
For 10H‘s vedkommende skal
farverne på prøvetrykkene enten
være brun, rødbrun, purpurrød,
grå eller sort. Sjældent forekommer farverne rød eller turkisgrøn.
For 20H‘s vedkommende er
det farverne rødbrun, brun, violet, purpurrød, grå, orange og
i sjældne tilfælde lyseblå eller
blågrøn.
For begge udgavers vedkommende forekommer markulaturtryk yderst sjældent. Måske
fordi, der er tale om trykning fra
et privat firma, er der fremstillet
et mindre oplag - ca. 1.000 stk. –
med relieftryk 10H i blå farve.
Helsagskortene er fremstillet
på hvidt papir, med frimærket i
øverste højre hjørne. Disse kort
er anvendt som intern post i
spejderkontorerne – meddelelser
til ledende funktionærer. Desværre er det sjældent man finder
disse brugte kort.
Som kendetegn for den befordrende post anvendtes der 3 typer af stempler:
1. Et rundt metalstempel– 24
mm i diameter – med bogstaverne ”NV”. Anvendtes af spejderkontoret i NA.
2. Et rundt gummistempel – 30
mm i diameter – med indskriften ”POSTA SKAUTA – PRAG
1918” samt en linie til datoen for
indregistreringen. Anvendtes af
samtlige spejderposttjenestesteder.
3. Et 2-linieret gummistempel –
rektangulært – med teksten:
Dopisod skaute …………..
Prevsal …………………….
I 1. linie underskrev spejderen
for brevets udlevering og i 2. linie bekræftede modtageren for
brevets modtagelse. Stemplet er
typisk sort eller violet. Det er dog
lejlighedsvis set i rødt og i enkelt
tilfælde i grønt.
Alle befordrede forsendelser,
fra spejderposten er med såvel
stempler som frimærker.
Forskriften gjaldt også forsendelserne som leveres fra statsposten til NA og videre til befordring af spejderne til personer
etc.
Breve med misfrankatur hører
til de sjældne og søgte sager fra
den historiske tid omkring revo-
lutionen. Det var dog ikke altid
forskriften overholdtes for så
vidt angår frankeringen – hvilket
skyldtes mangel på frimærker på
tjenestestedet.
Derfor ses der breve, hvor alene stemplerne er anvendt. Der er
tillige forekommet anvendelse af
det 3. stempel i modtagerbogen.
Der er set enkelte forsendelser, hvor spejderstemplet er anvendt, men det må anses for en
form for erindringsstempel.
NA´s stempel var ikke tiltænkt anvendt på forsendelser
til befordring, men er undtagel- sesvis anvendt på kuverter/
brevomslag, som bekræftelse på
amtsakten.
At disse 2 stempler er blevet
anvendt, beror sandsynligvis
på en fejltagelse. Da samtlige
stempler var opbevaret på embedskontoret, kunne anvendelsen være sket i skyndingen.
Efter ophøret af spejderposttjenesten blev samtlige stempler
hos en ansat i NA. Denne har
efterfølgende udfærdiget et mindre antal forsendelser med disse
stempler.
I de fleste tilfælde er der benyttet kuverter med NA´s hoved,
som så efterfølgende er påført
frimærker og herefter anvendt et
eller to af de officielle stempler.
Hvis ikke han/hun havde anvendte falske datoer – den 26/11
1918 eller senere – eller påførten
ikke eksisterende adresse, havde
disse ikke været til at kende fra
de ægte forsendelser.
29
Stempler til Spejderposten
Ophøret
Den officielle spejderposttjeneste blev efter anordning fra spejderpræsidenten J. Rössler-Orovsky indstillet til ophør den 25.
november 1918.
Efter ophøret kom mærkerne i
hænderne på samlerne med overtryk – det såkaldte Prager-Revolutions-overtryk, Forslaget om
at anvende dette i denne forbindelse var fremsat af et medlem
af NA allerede på revolutionens
første dag.
Med overtryk af Skaute-mærkerne forsvinder den oprindelige tanke, men tilsyneladende
drejer det sig her om enten prøvetrykninger eller en ren privat
trykning.
Spejderposttjenesten
kom
dog til at virke endnu engang,
nemlig den dag – den 21. december 1918 – hvor landets første
præsident – Thomas G. Mazaryk
– ankom til Prag.
Præsidentens hjemkomst var,
dengang, en betydningsfuld
statspolisk begivenhed.
Spejderne fik den dag betroet,
at sørge for befordringen af al
post m.m. på strækningen mellem ”Der Burg”, Parlamentet,
Rådhuset og ”Wilson” – banegården – altså ruten for præsidentens færden denne dag.
Mazaryk Overtrykket
Til denne lejlighed blev et mindre antal af skaute-mærkerne
overtrykt med i 3-linier på tværs
af mærket. Fremstillingen er
bestilt hos Knapp i Karlin. Der
blev lavet 600 stk. af 10H med
overtryk i rødt og 1.000 stk.af
20H med overtryk i sort. Der
forekommer dog afarter i påtrykkene, idet den sorte farve er
anvendt på 10H ligesom vinklen
afviger fra de oprindelige 45grader. Mærkerne, samt et til anledningen udfærdiget stempel,
blev påført alle forsendelser påden angivne strækning den dag.
Hvor officiel disse har været,
kan i dag ikke klart fastslås, da
det underliggende skriftlige
grundlag/materiale ikke er i behold mere.
Men på udsagn fra direkte
medvirkende, er det dog bekendt, at ideen blev taget af ledelsen af spejderbevægelsen, at
enkelte medarbejdere i NA var
informeret om aktionen og at
disse havde givet deres tilsagn
hertil.
Efterskrift
politiske årsager er deres navne
blevet hemmeligholdt.
I 1948, kort før spejderbevægelsen blev forbudt i Czekoslovakiet, opnåede 2 medlemmer af
”The Scouts on Stamps Society
International” (Les Behnke og
Dr. George Holland) sammen
med den sidste præsident for
spejderbevægelsen – Dr. Velca
Fanerlim - at finde frem til 39
af disse spejderbude, heraf er de
mest kendte Bauer(Baura/Bauera), Kalibera(Kalibary).
Kildeangivelse:
- „Forschunungs-Berichte aus der Tschechoslowakei Philatelie“ udgivet
af Bundesarbeitgemeinschaft
Tschechoslowakei
-„The Czechoslovak Specialist“ udgivet af The Society for Czechoslovak Philately.
- „Donau Post“ Zeitschrift für
Briefmarkenkunde“ udgivet af
Dr.Viktor Weinert, Bratislava.
I spejderposttjenesten skulle
der – efter oplysninger – havde
deltaget ca. 96 spejdere, men af
www.safealbum.dk
Tørrepresse
Perfotronic 2
Takkemåler
Philalux 3
Prøveapparat
Signoscope T2
Vandmærkesøgere
Signoscope T1
Vandmærkesøgere
Portofrit ved bestillinger over 1000.- DKK
Vi har også butik
SAFE Album AB
Bruksg. 30, SE-252 23 Helsingborg
mail@safealbum.dk tlf +46 42216660
Generalagent i Danmark – Sverige
Møntkapsler - Møntramer - Møntbakker
Allt for møntsamlere
30
VIL DU MED til KINA?
Post Danmark og Sinex Rejser åbner nu dørene til China Post for dig.
Tag med på en unik 22-dages rejse til Kina, hvor du bl.a. kan deltage
i en frimærkemesse i Beijing, få VIP-oplevelser hos China Post og bagefter komme med på den helt store rundrejse fra Beijing over Xian
til Shanghai.
Rejsen finder sted i perioden 23. september til 14. oktober 2015.
Se det fulde program for rejsen, og læs mere om tilmelding på:
www.postdanmark.dk/FILATELI
Foto: Scanpix/Timothy Allen
POSTKORT
DEL 3
Genforeningen 1920
Sønderjysk Kommando
Af Steffen Riis
Postkortsamlerklubben
Indledning - Resume
Da tyskland omsider ratificerede Versailles-traktaten i januar
1920, håbede sønderjyderne, at
den lange ventetid, der havde
varet siden våbenhvilen i november 1918, omsider ville få en lykkelig afslutning. Man ventede på
den folkeafstemning, der skulle
bringe Slesvig tilbage til Danmark. Den folkeafstemning som
H.P. Hanssen allerede i november 1918 havde stillet de dansksindede slesvigere i udsigt. Men
nu var der gået langt over et år,
og man ventede stadig.
Tyskerne havde trukket fredsforhandlingerne i langdrag, men
den 10. januar 1920 ratificerede
Tyskland endelig fredstraktaten,
og 4 dage senere rykkede Den
Internationale
Kommissions
fortrop ind i Flensborg. Og nu
kom der skred i tingene. Tyske
tropper forlod afstemningsområderne sidst i januar, og franske og engelske tropper besatte
zone 1 og 2. Afstemningsdagen
i 1. zone blev fastsat til den 10.
februar 1920. Resultatet blev at
75 % stemte dansk. Nordslesvig
skulle forenes med Danmark, og
gradvist skiftede Sønderjylland
karakter fra tysk til dansk administration og kultur. Embedsmændene blev udskiftet, det officielle sprog blev dansk, skoler,
præster, politi, domstole, penge-, skatte- og toldvæsen kom
på danske hænder, og sidst men
ikke mindst rykkede danske
”jenser” ind i Sønderjylland. Det
Fig.1. Sønderjysk Kommando marcherer med spejderne og byens
musikkorps i spidsen ind i Aabenraa.
er den begivenhed, denne artikel
handler om. Artiklens første og
anden del handlede om optakten til Nordslesvigs indlemmelse
i Danmark og herunder om Sønderjysk Kommandos indrykning
i Sønderborg og Haderslev. I
denne, artiklens 3. del, kommer
historien om kommandoets indrykning i byerne Aabenraa (fig.1)
og Tønder.
Aabenraa
Den 5. maj 1920, ved 3 tiden
om eftermiddagen, begyndte en
folkevandring ned til havnen
Fig.2. Postkort. Færgen Marie få vej ind i Aabenraa havn ledsaget af
to undervandsbåde.
32
i Aabenraa, hvor den officielle
modtagelse af de danske tropper
skulle finde sted. I store skarer
strømmede både børn og voksne ned til havnen, og næsten alle
medbragte bøgegrene, blomster
eller flag. Efter programmet
skulle soldaterne ankomme med
færgen Marie klokken halvfire,
men tiden gik. Klokken blev fire,
den blev halv fem, og der kom
stadig intet skib ude på fjorden.
Der blev spejdet og spurgt, og
folk begyndte at blive utålmodige. Kajpladsen foran ”Foderstofkompagniet Ceres” store lagerkompleks, hvor skibene skulle
lægge til, blev afspærret af det
internationale politi. Her samledes medlemmer af byrådet og
flere gamle veteraner, alle med
erindringsmedaljen på brystet.
Veteranerne benyttede ventetiden til at få sig en passiar om
de gode gamle dage, og byrådet
underholdt sig med veteranerne. Byens musikorkester, der ligeledes stod på den afspærrede
plads, spillede nu og da en rask
melodi, og byens unge fordrev
ventetiden med dans i et af Ceres
pakhuse.
Nu kommer de! Lød det ved
halvsekstiden gennem de forsamlede tusinder. Solen brød
frem gennem skydækket, og
ude på fjorden dukkede en bred
dampfærge med to skorstene
frem. Da den kom nærmere
(fig.2) viste det sig, at den var
eskorteret af to undervandsbåde
(fig.3).
Fig.4. Postkort. Færgen Marie med 3. kompagni lægger til kaj i
Gammelhavn, Aabenraa.
Fig.3. Foto. Undervandsbåden ”Ægir” (nr.8) på vej ind i Aabenraa
havn. Foran Ægir sejlede undervandsbåden ”Neptun”.
ser”, som glade og overraskede
satte blomsterne i uniformernes
lommer.
Da byens orkester havde spillet ”Kong Kristian”, holdt konstitueret landråd Kr. Refslund
Thomsen velkomsttalen til soldaterne (fig.5): Han mindede
om, at der var forløbet over et
halvt århundrede, siden man
sidst havde set danske soldater i
Aabenraa, og fortsatte: Dannevirke blev rømmet i 1864. Dybbøl faldt,
Als blev taget og Danmark måtte
underskrive den ydmygende fred i
Wien. Sønderjylland blev skilt fra
moderlandet og udleveret til hensynsløs undertrykkelse. Men nu er friheden kommet! Hvad sønderjyderne
har kæmpet for og længtes imod, går
nu skridt for skridt i opfyldelse på en
så vidunderlig måde, som næppe nogen har vovet at håbe. Danske soldater! Det blev ikke jeres lod at hævne
uretten fra 1864. I kommer ikke som
erobrere, ikke med erobrerens ret,
men med en ret der er langt større.
I er hidkaldt af landets egen befolkning, og udsendt af vort gamle moderland, som bekræftelse af den pagt,
vi af egen fri vilje gav vore stemmer
den 10. februar. Derfor har land og
by i dag klædt sig i festdragt, derfor
byder vi jer hjerteligt velkommen, og
derfor vil vi give vor glæde, vor jubel
og begejstring udtryk i et rungende
hurra for de danske soldater.
Kompagniets chef kaptajn
S.K. Larsen tog derpå fra færgen
ordet og holdt en smuk takketale. Han takkede for den festlige
33
Færgens dæk var fuldt af feltgrå soldater (fig.4), hvis våben
blinkede i solen. Nu var de her
endelig! Soldaterne stirrede forventningsfulde ind mod land,
og samtidig begyndte de mange
fremmødte at synge ”Jeg elsker
de grønne lunde”. Færgen var nu
så tæt på, at man tydeligt kunne
se, at soldaterne så glade og fornøjede ud, sunde og solbrændte.
Og nu brød jublen løs. Fra alle
havnekajerne rungede hurraerne de danske soldater i møde, og
medens færgen langsomt gled
ind langs bolværket, svarede soldaterne igen med flere hurraer,
og militærorkestret spillede nationalsangen ”Der er et yndigt
land”. Det talstærke publikum
kastede blomster og bøgegrene
over rælingen til de danske ”Jen-
Fig.5. Postkort. Landråd Kr. Refslund Thomsen holder velkomsttalen for soldaterne.
Fig.6. Postkort. Soldaterne går i land fra færgen Marie.
modtagelse, og for at alle var
mødt frem i festdragt. Denne dag
vil mindes af slægt efter slægt, som
en glædens dag for os danske soldater, der fik den ære at være de første,
der satte foden på Slesvigs jord efter
så mange års forløb. Kaptajnen
afsluttede talen med at udtale
ønsket om, at befolkningen i
Aabenraa by og land måtte gå
lyse dage i møde.
Kajerne var nu et bølgende
menneskehav, og stadig flere
strømmede til. Der har sikkert
aldrig ved nogen tidligere lejlighed været så mange mennesker
samlet på havnen i Aabenraa. Så
langt øjet kunne nå, var der fyldt
med mennesker, og over alt bølgede det rød-hvide flag, og over
det hele skinnede majsolen klart
og festligt.
Næste taler var fhv. kaptajn Fr.
Fischer, veteran fra 1864. Han
hilste soldaterne som fredelige
befriere, og sagde: Deres nærværelse er et tegn på, at dagen er nær,
da vi skal genforenes med vort gamle
fædreland. En hjertelig tak til Dan-
mark, der sender sine sønner for at
hjælpe os. Hjertelig velkommen!
Landgangsbroen blev sat til
færgen, og et par minutter over
6 gik kaptajn S.K. Larsen, som
den første soldat fra kommandoet siden 1864, i land i Aabenraa. Kaptajnen hilste på landråd
Refslund Thomsen, Fr. Fischer,
veteranerne og 3 unge damer,
der bød kaptajnen velkommen
med blomster. Militærorkesteret
gik fra borde efter S.K. Larsen og
derefter fulgte befalingsmænd
og menige (fig.6). Kompagniet
trådte an på to geledder, og der
blev kommanderet ”Præsenter
Gevær”, hvorefter S.K. Larsen
overleverede 3. kompagni til landråd Refslund Thomsen, for således at markere at kommandoet
officielt tilhørte byen Aabenraa.
Men inden jeg tager hul på
soldaternes march gennem
Aabenraa, kommer her en interessant beskrivelse af soldaternes ankomst til Aabenraa. Den
er skrevet af H.P. Hanssens1 datter Ingeborg Refslund Thomsen
i bogen ”Hjemme i Nordslesvig”.
Først den 5. maj blev vi besat, rigtig besat, da de danske tropper kom.
De kom med skib fra Haderslev, og
under stor jubel marcherede de sydfra ind i byen. Det bekræftede vor
kære spådom. Jomfru Fanny2 havde
1) H.P. Hanssen, Aabenraa var som
dansksindet valgt til Rigsdagen i Berlin.
Han blev udpeget til Genforeningsminister i regeringen Zahle i juni 1920.
2) Jomfru Fanny, Aabenraa havde i
1860’erne forudsagt at Sønderjylland
ville komme tilbage til Danmark og at
danske soldater ville komme sydfra.
Fig.7. Postkort. Soldaterne marcherer fra havnen i Aabenraa.
34
Fig.10. Postkort. Byens spidser ved modtagelsen af Sønderjysk
Kommando den 5. maj 1920. Forrest landråd Kr. Refslund Thomsen næst bagerst H.P. Hanssen. Desuden ses købmændene H. Callesen og H. Fink, og boghandler J. Frost m.fl. Billedet kan være fra
dagen efter ved modtagelsen af gardehusarerne.
Fig.8. Postkort. Soldaterne forlader havnen med de 4 CIS-betjente i spidsen. I baggrunden
ses færgen Marie og til venstre
de to undervandsbåde Neptun
og Ægir.
Fig.9. Foto. Veteranerne blev
kørt i hestevogne fra havnen i
Aabenraa.
jo selv sagt, at de danske tropper ville
komme sydfra. Først år og dag senere fortalte min far hjemme, at han
allerede i sin ministertid havde fået
det ordnet sådan. Han kunne ikke
nænne at rokke ved Fannys spådom.
H.P. Hanssen havde altså fået
det arrangeret sådan, at færgen
Marie skulle lægge til i Aabenraa
havns sydligste del, så soldaterne kunne marchere fra syd og
ind i byen. Og sådan blev det.
Avisen Hejmdal beskrev indtoget således: Et kvarter over 6 svingede kompagniet ud i marchkolonne
(fig.7), militærmusikken begyndte
at spille, og med spejderne og Aabenraas musikkorps i spidsen satte toget
sig i bevægelse langs havnen og om ad
Nyvej.
Soldaterne marcherede fra
havnen med 4 CIS-politibetjente og spejderne i spidsen (fig.8),
derefter byens festkomité, musikkorpset og til sidst veteranerne i hestevogne (fig.9). Det blev
et sandt triumftog op gennem
byen og afsluttedes i Borgerskolens gård i Rådhusgang. Her
skulle soldaterne indkvarteres,
idet der ikke i Aabenraa fandtes
nogen militær kaserne. I avisen
Hejmdal beskrives toget gennem
byen således: Langs havnen om ad
Nyvej, Søndergade, Slotsgade, Nybro, Vestergade, Sdr. Torv, Storega-
Fig.11. Postkort. Processionen er nået til Storegade. Forrest byrådet, derefter veteranerne, musikkorpset og soldaterne med opplantede bajonetter.
35
de, Barkmøllegade, Klinkbjerg, Nygade og endte i Borgerskolens gård
hvor soldaterne skulle indkvarteres.
Der var flere pressefotografer til stede på havnen, som tog
masser af billeder ved selve modtagelsen, men fotograferne dækkede næsten ikke processionen
op gennem byen. Jeg kender kun
to billeder (fig.10 og 11) derfra,
den 5. maj, og det ene kan være
fra dagen efter.
Det blev en travl aften for soldaterne, der brugte resten af aftenen til at få styr på indkvarteringen på Borgerskolen. Dagen
efter gav kaptajn S.K. Larsen et
interview til avisen Hejmdal.
Han udtalte sin uforbeholdne
glæde over den hjertelige modtagelse, og fortsatte:
Der har været fuldt op for os at gøre, siden vi kom, vi skal jo have det
hele bragt i orden, men jeg antager, at
det skal blive rigtig godt, når vi bliver
færdige. Jeg har været en tur rundt og
se på kvartererne, og de er meget tiltalende, virkelig godt indrettet.
Fig.12. Postkort. Gardehusarerne rider ad Nørreport den 6. maj
1920.
Gardehusarerne ankommer
6. maj
Næste dag, den 6. maj, spredtes,
med løbesedler over hele byen,
nyheden om, at husarerne ville
ankomme med tog til banegården ca. ved middagstid. Og selv
om det regnede vedholdende,
samledes der en stor menneskemængde ved banegården allerede inden klokken halvtolv. Lidt
senere kom infanterikompagniet marcherende med sit fortræffelige orkester i spidsen, og tog
opstilling foran banegården. På
perronen samledes modtagelseskomitéen med repræsentanter
for byrådet, pressen og 3. kompagnis kaptajn S.K. Larsen. Et
par minutter i tolv gled toget ind
på stationen, og de blå husarer
blev hilst velkommen med det
første hurraråb. Og medens militærorkestret spillede, myldrede
husarerne ud på perronen, hvor
de blev modtaget af unge piger,
der uddelte små blomsterbuketter. Kommandoet bestod af 25
gadehusarer alt i alt.
Husarerne trådte an på geled, og henvendt til kommandoet chef løjtnant Hald holdt
Fig.13. Postkort. Husarerne med kaptajn Larsen og premiereløjtnant Hald i spidsen er nået til Storegade.
Fig.14. Postkort. Militærorkesteret og infanterikompagniet fulgtes
med husarerne ned til Borgerskolen.
36
kb.dk flere billeder af en barakog teltlejr på ”Maden” i Aabenraa (fig.18). ”Maden” er området
øst for Madevej.
Et andet problem jeg har arbejdet med, er soldaternes rute
gennem byen. Havnen i Aabenraa ser i dag meget anderledes ud
end i 1920, og ruten som beskrevet i avisen Hejmdal den 6. maj
1920 passer ikke med nutidens
kort over Aabenraa. Derfor har
jeg søgt efter et kort over Aabenraa anno 1920 (fig.17), og det får
Hejmdals beskrivelse af ruten til
at falde på plads.
Fig.15. Postkort. Gardehusarerne i galla i Nygadeskolens gård den
6. maj 1920. Det er løjtnant Jørgensen der hejser flaget.
landråd Refslund Thomsen en
lille velkomsttale, som han sluttede med: Danske soldater! De
uniformer, vi så sidst hernede, var
dragonernes, som i 1864 afsluttede
tilbagetoget nordpå. Vi glæder os
derfor i dag over at se dansk kavaleri
hernede.
Premiereløjtnant Hald takkede for den festlige modtagelse,
hvorefter købmand Callesen
talte om det gode forhold mellem borger og soldat, og takkede fordi soldaterne var kommet.
Den næste halve time gik med
at få hestene ud af vognene og
klargjort til ridtet gennem byen.
Det øsregnede stadig, men publikum holdt ud, man ville se det
stolte optog drage gennem byen
(fig.12-14).
Iflg. avisen Hejmdal (6. maj
1920) skulle husarerne indkvarteres på Borgerskolen, men
derfra kendes ingen billeder.
Derimod er der flere billeder af
gardehusarerne i Nygadeskolens gård, bl.a. dette (fig.15) som
kb.dk daterer 20. maj 1920, hvilket jeg tror er forkert. Læg mærke til, at husarerne er i galla med
kasket (kepi) med hvide hestehår
(svejf). Den samme gallauniform
ses på et postkort (fig.16), som
kb.dk fejlagtig daterer til 5. maj
1920 (de ankom først dagen efter). Gardehusarerne har aflagt
besøg på Aabenraa kirkegård, og
er på vej tilbage til deres kvarter.
De er nået til Forstallé og føres
an af selveste redaktør og forhenværende minister for sønder-
jyske anliggender, H.P. Hanssen.
Det er herren i forgrunden med
mørk hat og frakke. Jeg tror, at
billedet fra Nygadeskolens gård
er fra den 6. maj, samme dag
som husarerne ankom i øsende
regnvejr. Se alle paraplyerne i
billedets højre side.
Det har været noget vanskeligt
at finde ud af hvor soldaterne
blev indkvarteret i Aabenraa.
Der var ikke nogen militær kaserne i Aabenraa, den var blevet
lukket af tyskerne i 1888. Avisen
Hejmdal omtaler Borgerskolen
som stedet hvor 3. infanterikompagni blev indkvarteret den 5.
maj, og ligeledes gardehusarerne
den 6. maj. Billeder findes ikke.
Derimod ses billeder både af gardehusarer og infanterister i Nygadeskolens gård (fig.15). Og for
at gøre forvirringen komplet har
Festerne
Om aftenen den 6. maj afholdtes
modtagelsesfester for soldaterne
på Folkehjem, Hotel Danmark
og Hotel Royal. Alle var velkomne og tilstrømningen var stor.
På Folkehjem samledes byråd
og byens spidser med officererne, medens befalingsmænd og
menige fordeltes på de øvrige
steder. Der blev serveret kaffe og
et kæmpe udvalg af kager – det
berømte sønderjyske kaffebord.
Alle 3 steder blev der holdt en endeløs række af taler, og officererne takkede igen for den overvældende modtagelse, soldaterne
have fået. Da punscheglassene
var tømte, blev salen ryddet og
orkesteret spillede op til dans.
Mange af soldaterne holdt ud til
de små timer, og fik sig en svingom med de sønderjyske piger.
Men lidt før kl. 2 måtte soldaterne bryde op, da nattegnet udløb.
Fig.16. Postkort. Gardehusarerne i Forstallé med H.P. Hanssen i
spidsen.
37
Tønder
Fig.17. Kort over Aabenraa 1921. På kortet er indtegnet soldaternes rute gennem byen, samt hvor færgen og ubådene gik til kaj, de
3 steder hvor soldaterne blev indkvarteret og banegården hvortil
gardehusarerne ankom den 6. maj.
Fig.18. Postkort. Barak- og teltlejren ”Maden” i Aabenraa. Lejren
blev opført på sportspladsen på Maden i begyndelsen af august
1920. Der blev rejst 35 telte til soldaterne fra 3. kompagni.
Som tidligere nævnt afrejste II
bataljons 1. og 4. kompagni med
tog fra Odense den 4. maj 1920.
Rejsen gik over Fredericia, hvor
garnisonens musikkorps steg
ombord i toget, for at give indtoget i Tønder et festligt islæt. Men
allerede ved grænseovergangen
syd for Ribe løb man ind i problemer. Den tyske lokomotivfører gik i gang med at spænde trainvognene fra lokomotivet, og
han kom først på bedre tanker,
da han blev truet med en pistol.
Da toget passerede den første
sønderjyske station, stod mange
danskere og vinkede med Dannebrogsflag.
Toget nåede frem til Vestbanegården i Tønder, hvor en stor
menneskemængde fra land og by
ventede på de danske soldater.
Men de tyske jernbanefolk forsøgte, at lukke den perron hvor
soldaterne skulle stå af toget,
og rangere dem over til kreaturstaldene. Det fik den kommende
danske stationsforstander Ulrich til at tage sagen i egen hånd,
idet han sørgede for at lukke leddet til perronen op igen. I Tønder havde 67 % stemt tysk den
10. februar, og det mærkedes til
det sidste.
Anført af kommandoets chef,
oberstløjtnant Hans Elmer
trådte soldaterne an foran stationen (fig.19). Oberstløjtnanten kommanderede: Fanen frem
til midten, og militærorkesteret
fra Fredericia spillede fanemarchen, medens fanebæreren med
taktfaste skridt førte fanen frem
(fig.20). Al tale forstummede,
og publikum var dybt berørt
af begivenheden. De engelske
soldater havde taget opstilling
udenfor banegården, og efter
fanemarchen hilste de danske og
engelske officerer på hinanden.
Militærorkesteret spillede ”Dengang jeg drog af sted” efterfulgt
at ”Der er et yndigt land”, som
forsamlingen sang med på. Den
engelske major Mathies hilste de
danske soldater velkommen, og
overgav kommandoen til oberstløjtnant H. Elmer, der takkede
og udbragte et 3-foldigt leve for
de engelske soldater og orkeste-
38
Fig.19. Postkort. Sønderjysk Kommando, 1. og 4. kompagni, II
bataljon opmarcheret uden for Tønder Vestbanegård den 5. maj
1920. Bemærk de engelske soldater nederst th.
Fig.20. Foto Tønder lokalarkiv. Sønderjysk Kommando ved Vestbanegården – fanen føres frem til midten.
ret afsluttede med ”Rule Britannia”.
Amtmand Otto D. Schack og
borgmester Johannes Paulsen
bød velkommen på amtets og
byen vegne, og oberstløjtnant
Elmer takkede for modtagelsen:
Det er for os en stor dag, at vi som de
første danske soldater efter 1864, atter kan betræde Sønderjylland jord.
Vi er dybt rørt over, at se de gamle
veteraner og soldaterne fra den britiske nation, det folk vi har så meget at
takke for. Nu er vi her, og vi vil gøre
alt for den slesvigske befolkning. Og
oberstløjtnant Elmer havde ret!
De to kompagnier var de første
soldater fra Sønderjysk Kommando, der betrådte Sønderjyllands jord efter 1864. Toget
var kørt ind på Tønder station
tidligt om morgenen, den 5. maj
1920, endnu før færgen ”Marie”
og panserkrydseren ”Olfert Fis-
cher” var nået frem til henholdsvis Haderslev og Sønderborg.
Med 3 af de gamle 1864-veteraner i spidsen marcherede
militærorkesteret og de danske
og engelske soldater, fulgt af
en større menneskemængde,
gennem den flagsmykkede by
(fig.21). På en transparent blev
de danske soldater budt velkommen med ordene: ”Goddav igen
Jens!”
Efter turen gennem byen marcherede soldaterne ud til luftskibsbasen, der lå ca. 2 km. nord
for Tønder by. Her blev soldaterne indkvarteret i basens barakker (fig.22), der var alt andet end
velegnede til formålet. Barakkerne var i en sørgelig forfatning,
der manglede både lys og vand,
vinduer og døre var utætte, og
barakkerne var iskolde om vinteren og alt for varme om sommeren. Men i løbet af efteråret 1920
blev barakkerne flyttet til en ny
grund nærmere byen.
Om aftenen deltog soldaterne
i en modtagelsesfest på Tonhalle
med specielt inviterede gæster.
Tonhalle var et forlystelsessted
midt i Tønder by på hjørnet af
Storegade og Vestergade. Den
næste dag rejste de engelske
soldater efter veludført tjeneste
med tog fra Tønder. Desværre
var fotograferne i Tønder ikke
videre aktive den 5. maj, og jeg
kender kun de to postkort (fig.
19 og 21) fra ankomstdagen.
Manglen på postkort fra Tønder skyldes sikkert, at billeder
med danske soldaters indtog i
byen, ikke havde befolkningens
interesse i en by hvor 67 % havde stemt for Tyskland. Men da-
Fig.21. Postkort. Sønderjysk Kommando marcherer gennem Tønder den 5. maj 1920. Soldaterne er nået til hjørnet af Vestergade og
Jernbanegade, Bygningen til venstre er Hagges Hotel.
39
Fig.22. Foto kb.dk. Danske soldater i baraklejren på luftskibsbasen
ved Tønder.
Fig.23. Postkort. Dragonerne opmarcheret ved Østbanegården i
Tønder 7. maj 1920.
gen efter, da dragonerne ankom
fra Ribe, må fotograferne være
kommet på bedre tanker. Der er
masser af billede af dragonernes
indtog i Tønder.
hvortil de ankom ved ellevetiden, og opmarcherede til parade
på marken ved stationen. Ritmesteren holdt en kort tale, og musikken spillede ”Kong Kristian”.
Til tonerne af ”Kongernes Konge” red eskadronen over grænsen, hvor den blev modtaget af
sønderjyske piger og en regn
af blomster. Rytterne fortsatte
straks sydpå, og alle steder hvor
de kom frem, blev de modtaget
af sang, blomster og hurraråb. I
Brøns blev soldaterne beværtet
med cigarer og i Skærbæk med
kaffe og kager. Sent på eftermiddagen nåede dragonerne, noget
forkomne af den vedvarende
regn og blæst, frem til Bredebro,
hvor de blev indkvarteret for
natten.
Næste morgen den 7. maj fortsatte dragonerne de sidste 14
km. til Tønder, hvor eskadronen
opstillede ved Østbanegården
(fig.23), og igen bød amtmand
Otto D. Schack og borgmester
Johannes Paulsen velkommen.
Derefter fortsatte rytterne til
Statsseminariet i Østergade,
hvor dragonerne skulle indkvarteres (fig.24), samme sted som de
engelske besættelsestropper havde haft kaserne siden indrykningen i februar 1920. Eskadronens
heste blev opstaldet på byens
gæstgivergårde, idet værtsbyen
iflg. dansk lov var forpligtet til
at skaffe plads til rytteriets heste.
Men inden dragonerne nåede
så lang, red de en tur rundt i byen med deres eget musikkorps i
spidsen (fig.25 og 26). Byen var
pyntet med flag, guirlander og
Dragonerne
Tønder havde fået tildelt en rytterstyrke dragoner fra 3. og 5.
dragonregiment
henholdsvis
fra Aarhus og Randers. Styrkens
nøjagtige antal har jeg ikke kunnet finde, men efter billederne
at dømme må der være tale om
80-100 mand svarende til en
eskadron. Styrken var blevet
samlet i Ribe, og om morgenen
den 6. maj red dragonerne med
ritmester la Cour i spidsen fra
Ribe mod Tønder. Rytterne skulle ride over grænsen ved Vedsted,
Fig.24. Danske dragoner i galla med ritmester la Cour i spidsen
udenfor Statsseminariet i maj 1920.
40
Festerne
En stor velkomstfest for soldater og dragoner blev arrangeret
den 27. juni på luftskibsbasen
nord for Tønder. Der mødte op
mod 5000 gæster og soldaterne
underholdt på eksercerpladsen
med militærmusik, rideopvisning, folkedans og fodboldkamp. I flyvehangaren var der
dækket et storslået sønderjysk
kaffebord, og hangaren var pyntet med flag og grønt (fig.28)
Afslutning
Fig.25. Postkort. Dragonerne i Richtsensgade med musikkorpset i
spidsen.
en enkelt æresport (fig.27), men
ikke i et omfang der kunne måle sig med de andre byer. Igen et
udslag af, at Tønder var en tysk
by med kun 23 % danske stemmer.
Rytterstyrkens primære opgave var at bistå grænsegendarmerne med bevogtningen af den
nye grænse. Eskadronen blev
placeret i Tønder på grund af
egnens stærkt hesteinteresserede befolkning, og dragonerne
gjorde sig store anstrengelser
for, efter indbydelser, at besøge
egnens landsbyer, så man også
her kunne glæde sig over at se
dragonerne og høre deres festlige musikkorps.
De danske soldaters indtog i
Sønderjylland 5. til 7. maj 1920
blev for mange sønderjyder, en
begivenhed de aldrig glemte, og
for mange den største oplevelse
i genforeningsåret 1920. Heldig-
Fig.27. Postkort. Dragonerne har passeret byens æresport.
Fig.26. Foto kb.dk. Dragonerne
under indtoget den 7. maj 1920
i Vestergade.
Fig.28. Foto kb.dk. Flyhangaren på luftskibsbasen pyntet til festen
27. juni 1920
41
vis har oberst Carl Moltke og
Kai E. Larsen m.fl. nedskrevet
deres erindringer om Sønderjysk Kommando, og uden deres
erindringer var denne artikel
næppe blevet til noget. Billederne til artiklen er kommet fra
postkortsamlere, Museum Sønderjylland og Det Kgl. Biblioteks
billedbase. Prøv selv at gå på opdagelse i museets og bibliotekets
enorme mængder af billeder, det
er utroligt, hvad der findes og så
tilmed tilgængeligt for enhver.
Men store som små historiske
begivenheder bliver glemt, eller
næsten glemt. Sidste år købte jeg
det store nye 2-binds værk om
Sønderjyllands Historie udgivet
af Historisk Samfund for Sønderjylland i 2011. Det er et fremragende værk, som jeg har haft
megen glæde af. Men Sønderjysk
Kommando blev der så godt som
ikke plads til: ”i begyndelsen af maj
1920 kom danske soldater til landsdelen” - det er alt. Derfor håber
jeg, at denne artikel kan hjælpe
med til, at vække en lille del af
Danmarks historie til live igen.
Sønderjysk Kommando blev
nedlagt den 1. november 1923,
hvor styrken blev underlagt 7.
regiment i Fredericia.
Jeg har valgt at slutte historien
med dette dejlige postkort, med
et billede af en dansk soldat fra
Sønderjysk Kommando på vagt
ved kasernen i Haderslev (fig.29).
En stor tak for hjælpen med
postkort fra Aabenraa til Kim
Furdal, Museum Sønderjylland, med litteratur til Betty
Dall, Aabenraa Bibliotek og for
billeder fra Tønder til Birgitte
Thomsen, Lokalhistorisk Arkiv
Fig.29. Postkort. ”Den første danske Vagtpost i Sønderjylland. Maj
1920”.
Tønder. I øvrigt henvises til ”tak
for hjælpen” og litteraturlisten i
artiklens 1. del.
Send gerne kommentarer eller
scanninger af relevante postkort
til steffenriis@privat.dk.
Køb og sælg
uden gebyr eller salær på
dff-netsalg.dk
42
A-Z FRIMÆRKEAUKTIONER
Auktion 2 gange om måneden, med over 1500 lot per gang
Følg med på: www.az-stamps.dk
Gl. Kongevej 70 • 1850 Frederiksberg C
Telefon: 33 31 31 51 • e-mail: info@az-stamps.dk
FRA KLUBBERNE
Torsdagsklubben i Nr. Alslev
Af Erik Dalsby
Sydsjællands Frimærkeklub
I foråret 2014 drøftede vi på
Nordfalster et nyt initiativ -begrundet i den omstændighed,
at mange filatelister føler sig
fremmed i de etablerede frimærkeklubber, hvor den faste
mødeaktivitet for medlemmerne ofte er for uinspirerende og
funderet på al for megen snak
om frimærker i stedet for bytteaktiviteter og formidling af
konkrete materialer.
Vi startede derfor i september
2014 en formiddagsklub i Nr.
Alslev, hvor vi nu har gennemført 16 sammenkomster i løbet
af efteråret. Klubben holder til
i et hyggeligt, kommunalt aktivitetshus, hvor der ikke skal
betales husleje - kun for kaffe
og te - samme sted, som Nordfalsters Frimærkeklub afholder
sine møder.
Det økonomiske grundlag
skaber vi ved at opkøbe rodekasser, som bliver opdelt i lot,
som sælges på auktion på selve
torsdagsmøderne - en auktion,
som vel at mærke er sådan indrettet, at alt bliver solgt over
eller under et fastsat udgangspunkt. Nordfalsters Frimærkeklub har været så venlig at stille
500 kr. til rådighed som startkapital, og siden september har vi
formidlet 1 0-25 auktionslot pr.
møde til gennemsnitlig samlet
pris af 500, kr. Mange lot bliver
solgt til mellem 2 og 20 kr. stk.
Vi fører en mødeprotokol og
en regnskabsbog, som begge
foreligger ved hvert møde, således at enhver, der er mødt frem,
har mulighed for at orientere
sig i arrangementets økonomi.
Hovedparten af det indkom-
ne anvendes til nye indkøb af
rodekasser - en mindre del til
sporadiske fælles spisninger
på selve møderne for alle fremmødte. Da vi hverken arbejder
med medlemskab, bestyrelse og
lignende faste foreningsrammer, anser vi det nødvendigt at
arbejde så åbent, som det overhovedet er muligt. Dette kræver
naturligvis fuld tillid til de, der
forestår aktiviteterne - et emne,
som løbende har været taget op
på møderne.
Denne formiddagsklub skal
ikke opfattes som en konkurrent til de etablerede DFF-klubber, men et supplement. De
fleste af os, der kommer til møderne, er da også regulære med-
lemmer i DFF-aftenklubberne
på Lolland-Falster og Sydsjælland, hvorfor deltagerne
ofte kommer fra 20-30 km‘s
omkreds for at deltage i de helt
uformelle og hyggelige rammer
i formiddagstimerne.
Vi har hidtil været 8-12 personer til vores sammenkomster,
og skulle du, som læser dette,
være interesseret i at deltage
torsdag formiddag kl. 10-12, så
er de bare at møde op i „Huset“
i Nr. Alslev (Langgade 57, 4840
Nr. Alslev).
Eventuelt nærmere oplysninger hos Kenneth Nielsen, tlf. 50
40 43 98 eller Erik Dalsby, tlf.
55 37 33 52.
44
FRA KLUBBERNE
Tofarvet seminar 2015
”Kender du typen” var et foredrag af Michael Lerche Nielsen
om pladningsarbejdet i 31. omvendt serien. Det blev fulgt op
af Ole Løfgren, som fortalte om
den måde, som han arbejdede
med ”106 serien” på.
Inga og Hans Mortensen arbejder intenst med DVI-mærkerne. De sidste nye opdagelser
blev præsenteret i ”Opdatering
på DVI 10c tryk 6B”. Dette blev
fulgt op af samarbejdspartneren
Bernd Stein, der kunne berette
om ”Lidt nyt om 5 øre”.
Et spændende foredrag blev
præsenteret af Niels Hjersing,
der fortalte om ”4 øre tryk 38
utakket”. Ligeså spændende var
foredraget ”Fra 1878 til PerleFejl
26”, hvor Claus Hedegaard berettede om vandreklicheer, uregelmæssige vandmærker, rammematrice kendetegn, som ikke
er der, ovalfejl mv. fra 1878 serien til perlefejlseriens sidste afdeling. Bo Sørensen lukkede og
slukkede med alle mulighederne
i ”Skatte i de tofarvede helark”.
Der var også alternative ting
på programmet. Henrik Stilling
fortalte om ”Annulleringer på
tofarvede øremærker”. Foredra-
get gav svar på hvorfor, af hvem
og med hvad, der annulleres.
Desuden er der indlagt workshops i programmet, hvor deltagerne kan melde sig til et af
de 6-7 emner, der har deres interesse. Her kommer frimærkerne og forsendelserne på bordet.
Jeg selv havde en gruppe, hvor
der blev fortalt om den nye bog
om de tofarvede, der skal erstatte den berømte ”Om at samle
tofarvede”.
Når foredrag og workshops
var forbi, kom dejlig mad på
bordet, men det der virkeligt
trak i seminardeltagerne, var at
komme hen i bytteafdelingen
og komme til at se på tofarvede
frimærker. Tusmørket sænkede
sig langsomt ned over panoramavinduerne, men ude i horisonten gled en stor rød sol langsomt ned i Kattegat i et dejligt
rødt skær.
Et fantastik godt og hyggeligt
seminar med masser af nørdet
snak og endda nye opdagelser.
Se nærmere på www.tofarvede.
dk. Det eneste, der er virkeligt
kedeligt er, at der nu er et helt år
til næste seminar.
45
Af Søren Chr. Jensen
Traditionen tro har den tofarvede gruppe holdt sit årlige seminar. Denne gang med 41 deltagere fra Sjælland, Fyn, Jylland
og Tyskland. Seminaret blev
afholdt på marinestationen på
Sjællands Odde. Den bruges nu
som kursuscenter, og der er meget fine forhold.
Medens man sidder og arbejder med Danmarks flotteste frimærker gennem tiden, ser man
gennem store panoramavinduer
ud over Kattegat. De store bølger efter nytårsstormen slår mod
fundamentet lige under vinduerne. Indendørs er der varmt
og dejligt, og man orker næsten
ikke rejse sig for at gå hen til
de veldækkede og velforsynede
madborde. En enkelt kold øl kan
der dog blive plads til.
I løbet af dagene er der flere
foredrag. Her skal nævnes et par
stykker:
Henrik Mouritsen holdt et
godt foredrag om ”Essays og
Prøvetryk til den tofarvede udgave”. Foredraget var krydret med
mange illustrationer med Henriks egne essays og prøvetryk.
LÆSERBREV
Om udstillingsresultater
Hej Søren,
Jeg modtog DFT i dag med referat fra et bestyrelsesmøde, og jeg
ser, at du har holdt dit løfte til
mig om at tage emnet om omtale
af udstillingsresultater op.
Jeg ser også, at bestyrelsen ikke agter at gøre sådan.
Gennem mange artikler har
du slået til lyd for, at medlemmerne udstiller, men bestyrelsen
er tilsyneladende ligeglade med,
om det sker. I hvert fald må det
ikke omtales i DFT.
Derimod skal jeg som medlem
af en FILATELISTISK organisation i blad efter blad læse side op
og side ned om POSTKORT.
Danmarks Filatelist Forbund
er et forbund, som skal varetage
filatelisters interesser.
Jeg vil derfor gerne komme
med definitionen på FILATELI:
“Filateli er betegnelsen for
studiet af og interessen for at
samle på frimærker og andre postrelaterede objekter som kuverter, breve, frankeringsmærker,
førstedagskuverter, poststempler samt andre posthistoriske
objekter. En filatelist er således
en person, som både samler på
filatelistiske objekter samt på
kundskab og viden om dem”
Hvor er postkort omtalt?
Når mit forbund er mere interesseret i at omtale postkort
end i at omtale resultater fra de
udstillingsaktiviteter, man som
medlem bliver opfordret til at
deltage i, kan jeg ikke se, at forbundet varetager mine interesser
som aktivt udstillingsmedlem.
Paradoksalt nok er jeg tvunget
til at være medlem, hvis jeg vil
udstille!!!
Jeg har derfor besluttet at an-
nullere min planlagte Donation
til forbundet, da jeg ikke ønsker
at give støtte til postkortsamleri.
Med al respekt for området –
og med respekt for, at forbundet
har taget det op – men med mangel på respekt for, at det set fra
bestyrelsens side er vigtigere end
FILATELI.
Med venlig hilsen - og Glædelig Jul og Godt Nytår
Leif W. Rasmussen
PS: Hvis du finder det egnet, må
du gerne bringe min mail i DFT,
hvis der er plads mellem postkortartiklerne.
Svar til Leif W. Rasmussen
Forbundet er, som du nævner
en filatelistisk organisation for
medlemmer, der samler på frimærker. Fra starten i 1800-tallet
kaldtes det ”Timbromani”, men
efterhånden overtog ordet ”Filateli” – interessen for at samle på
frimærker. Der har så efterfølgende været mange kloge personer, som har lavet deres egen definition på filateli afpasset egne
interesseområder.
At samle på posthistorie mv. er
noget, der kom til efterhånden,
og det er blevet videreudviklet
til stempler, helsager, aero, julemærker, FDC, godsbanemærker,
ølkapsler med frimærker i, perfins og postkort. Sidstnævnte er
en naturlig del af konceptet i den
udvikling.
Forbundet skal dække aktiviteterne i forbundets medlemsklubber. Hovedaktiviteten er at
samle på frimærker og at samle
på postkort med og uden frimærker, samt i mindre omfang
at arbejde med posthistorie og
udstille.
Dansk Filatelistisk Tidsskrift
skal afspejle disse aktiviteter, og
det synes jeg, redaktøren gør på
fremragende vis, hvis vi ser balancen hen over en sæson.
Der findes andre tidsskrifter,
der dækker posthistorie suverænt. Man kan abonnere på både
Nordisk Filatelistisk Tidsskrift
og Posthistorisk Tidsskrift, der
er særdeles specielle og glimrende tidsskrifter.
Men tilbage til det, der er
skjult bag en masse ord: Manglende lister med resultater fra alverdens udstillinger i DFT.
For det første er det noget af
det mest kedelige stof, der kun
retter sig mod ganske få, hvis vi
taler om udenlandske udstillinger. Vi lavede en undersøgelse i
forbundet, hvor langt de fleste
medlemmer udtalte, at det kunne de godt undvære.
Ganske vist er det forbundets
bestyrelse, der laver rammen for
DFT, men det er redaktøren, der
har fået til pålæg at lave et spændende blad, hvor indholdet rammer så mange af medlemmernes
interesser som muligt. Af ovennævnte grunde er listerne med
udstillingsresultater valgt fra –
og samtykket af bestyrelsen.
Redaktøren sørger for, at alle
større og usædvanlige danske
resultater på udstillinger bliver
omtalt i DFT, og fremhævet via
artikler ol.
Vi kan bringe listerne på forbundets hjemmeside, hvis nogen
vil have ulejlighed med at sende
dem til kontoret.
Søren Chr. Jensen
DFF Formand
46
DEBAT
Frimærkets 175 års jubilæum
Af Søren Chr. Jensen
DFF formand
som vi kender nu, til et forbund
baseret på nettet.
Overskriften er lidt søgt, men i
år 2015 er det 175 år siden ”One
Penny Black” udkom. Når der er
store jubilæer, er det tid at kigge
bagud og se, hvad historien har
bragt.
Det vil jeg imidlertid ikke i
denne nytårsartikel efter årsskiftet. Som formand for DFF er det
en gylden pligt at se fremad.
Dog alligevel. Først et lille surt
bagudvendt opstød. Mine unge
bestyrelsesmedlemmer kan ikke
forstå, at lige meget hvor hårdt
og godt de arbejder med spændende tiltag for medlemmerne,
får de kun negativ kritik. Skriver de om projekter med succes
på hjemmesiden, kommer der
en e-mail om, ”at et ord i begejstringen er stavet forkert”. Et
anerkendende ord høres næsten
aldrig.
Frimærkesamlere – filatelister
Over tid vil samlerne blive delt
op i to adskilte kategorier:
1. Frimærkesamlere, der koncentrerer sig om at samle på frimærker nye, gamle og klassiske.
Både som katalogsamlinger,
men også for eksempel ud fra
motiverne.
2. En stor gruppe af filatelister, der har råd til at købe de
sjældne fortrinsvis posthistoriske ting.
Mange af disse vil stadig have lysten til at vise deres ting og
forskning på frimærkeudstillinger.
Forbundets fremtid
Det er lidt svært at se fremad
som et samlet hele, for organiseringen i og udenfor vores
forbund omkring vores kære
hobby er præget af små og store
konflikter. Det gælder ikke blot
i Danmark, men overalt i verden
undtagen måske landene i Asien
med Kina i front.
Hvis vi stod sammen, ville vores hobby stå langt stærkere.
Man skal ikke spå om fremtiden, sagde Storm P, men jeg
vover forsøget alligevel. Det lyder måske negativt, men det er
tænkt realistisk.
Filatelien vil blive opdelt i to
grupperinger 1) Frimærkesamlere 2) Filatelister.
Frimærkeklubberne vil forsvinde – man vil samle hjemmefra. Filatelien foregår over nettet.
DFF vil ændre sig fra forbund
Frimærkeklubberne
Når vi har stillet træskoene,
er det slut med frimærkeklubberne: De yngre ønsker ikke at
deltage i frimærkeklubber med
”mødepligt” og begrænset aktivitet. Det er nemmere og hurtigere at mødes på nettet. Her kan
de deltage i et fællesskab, når de
har tid, eller når de har lyst.
Specialister vil samles i interesseklubber. Frimærkeudstillingerne vil komme til at stå
stærkere.
Filateli på nettet
Det hele vil hænge sammen via
aktiviteter og oplysninger på
nettet. Her kan bytteri, salg og
køb foregå stort set, som det sker
i dag.
Vidensudveksling vil ske via
nettet, og der vil ikke mere være
bruge for tidskrifter og bøger.
Eventuel organisering vil også
ske via nettet. For de yngre vil
kræve, at alt skal være gratis.
Dog kan der leveres udvalgte aktiviteter som betalte ydelser. Og
så vil prisen ikke være afgørende.
Forbundet
Set ud fra dette er der ikke mere
brug for et forbund og et forbundskontor. Der er selvfølgelig
stadig fælles aktiviteter, der skal
koordineres, men det kan ske på
langt simplere måde i fremtiden.
Det er klart, at DFT på papirbasis og kontor fader ud ganske
langsomt. Når det meste skal
være gratis, er der ikke plads til
sådanne ydelser. Men det vil tage
et godt stykke tid.
Jeg har ikke skrevet dette for
at være negativ, men for at forholde mig realistisk til udviklingen. Klubberne kan modvirke disse tendenser mest muligt,
ved at være meget aktive. Noget,
der påvirker på ukendt vis, er
det sociale sammenhold. Fremtidens samlere vil have samme
behov som nuværende, men det
er usikkert, hvorledes det vil udmønte sig.
Forbundet vil være meget aktivt og satse på flere heste, for at
gøre det bedst muligt: Servicere
frimærke- og postkortsamlere,
servicere udstillere og samlere af
posthistorie, modernisering af
udstillinger mv.
Desuden er vi meget målrettet
mod kombination med andre
hobbies (som postkortene).
Alle ønskes et Godt nytår!
47
F I L AT E L I S T I S K B A S I S V I D E N
GRUNDLÆGGENDE FRIMÆRKEVIDEN
Kvalitet af frimærkerne
i din samling!
Af Nelly Kristensen
og Torben Lethraborg
Når du samler frimærker og breve er det meget vigtigt, at du fra
starten samler en god kvalitet ud
fra flere forskellige betragtninger, og her skal blot nævnes:
1. Der er altid størst glæde ved
at se på pæne frimærker og
breve.
2. Frimærker og breve i god kvalitet holder sin værdi.
I det følgende ser vi på frimærker med god og dårlig kvalitet.
De første frimærker var frimærkerne uden takker, de blev
klippet fra hinanden i arket.
Det blev ikke altid gjort lige omhyggeligt. Her er et mærke i god
kvalitet et med ensartede brede
rande på alle sider.
I 1871 begyndte man at takke mere regelmæssig, men der
benyttedes forskellige former
for takningsmetoder. De forskellige metoder betyder også at
der er variationer i kvaliteten af
takningen. Specielt linjetakning
kan have dårlige eller manglen-
de hjørnetakker, men de har måske aldrig været der!
Senere er anvendt arktakning,
Skævt centreret motiv på frimærket, ses ofte på ældre udgaver, men er ikke kønne.
4 skilling utakket, klippet tæt
i top og bund, samt skævt i siderne.
4 skilling med gennemstukket
perforering, hvor top og bund
ikke pæne.
Øverste frimærke har manglende hjørnetakker, nederste
mangler et par takker til højre.
Frimærke med en kedelig fold,
og derfor defekt og bør ikke sidde i samlingen.
48
hvor takningen er ensartet på
hele frimærket. Da vi så fik selvklæbende frimærker ændredes
takningen igen.
Uanset hvilken takning der
bruges, er det vigtigt, at alle takker er intakte på frimærket, både
på sider og især hjørner.
Af andet som har betydning
for frimærkets kvalitet skal nævnes;
– At mærkebilledet skal være
pænt centreret på mærket
– frimærket er uden folder og
knæk
– frimærket ikke er falmet
f.eks. af sol eller kemikalier
– frimærket ikke er snavset eller har farveafsmitning fra andre
mærker eller papir.
Stempelkvaliteter
Af Nelly Kristensen
og Torben Lethraborg
Ligeså vigtigt det er at frimærket
er i en god kvalitet, ligeså vigtigt
er det, at stemplet også er pænt.
Her er der et modsætningsforhold mellem samler og postvæsen, idet samleren helst vil have
et pænt frimærke med et pænt
stempel, mens postvæsnet mere
ser på, at frimærkerne bliver an-
Til højre bagsiden af et frimærke der er blevet rødt ved afsmitning fra en rød konvolut, hvilket
ikke er pænt i samlingen.
nulleret således, at de ikke kan
genbruges.
Som frimærkesamler er det
vigtigt at kunne se forskel på
godt og dårligt stemplede frimærker – især hvis man vil bytte
med andre samlere.
Når man kigger i en pose eller
indstiksbog med frimærker, og
man ser en hel masse forskellige
mærker, som man mangler i sin
samling, er det vigtigt, at man ikke bare tager det første man ser.
Et eksempel på
grundig annulering fra en postembedsmand:
Fire
frimærker
skal da have fire
stempler, selv om
et stempel kunne
have klaret alle
fire på en gang.
Men det er også
fra før man skulle
effektivisere arbejdsgangene...
49
Her ses to eksempler på frimærker der har fået bleget trykket. 30 øre Frederik IX er normalt rød. Det
tofarvede frimærke til venstre er normalt med violet 12 øre oval i midten, men det er her stort set forsvundet.
Er er vist en række frimærker med pæne samleværdige afstemplinger.
Det vil være godt at lægge nogle
stykker af samme mærke op ved
siden af hinanden og overveje,
om de er pæne eller ej.
Hvis frimærket har et rundt
stempel og ingen striber eller
bølgede linier, er det som hovedregel godt. Man kan så beslutte
med sig selv, om man vil kunne
se hele stemplet og læse dato,
by mm, eller om man er tilfreds
med et stempel i det ene hjørne.
Når man lige er begyndt at
samle frimærker, kan man godt
sige til sig selv: ”Jeg vil gerne have så mange frimærker som mulig fra det land, (motiv) jeg samler på, så kan jeg senere prøve at
få dem så pæne som mulig!” det
er også i orden, men hvis man
f.eks. skal udstille sin samling, er
det temmelig vigtig, at man har
pænt stemplede frimærker.
Ved et pænt stempel frimærke
Hjørnestemplet frimærke hvor
man er heldig at dato med årstal er synlig.
Hjørnestemplet frimærke som
de fleste, men hvor årstallet er
skåret af.
forstås et rent, retvendt stempel
centreret midt på frimærket.
Husk! Det er meget få frimærker, der er så sjældne, at de ikke
findes pænt stemplet. Så giv dig
tid, det mærke du mangler, skal
du nok finde i en god kvalitet.
Desværre er postvæsenet nødt
Mærket her er kun ramt af et
rullestempel med bølgede linier,
og er derfor faktisk ikke noget
værd.
50
til at sørge for, at alle frimærker
på forsendelserne bliver stemplet, og derfor er der ofte bølgede linier ved siden af det runde
stempel.
Der kan også forekomme udtværede stempler på frimærker.
De er ikke pæne at have i sin
samling.
Hvis man kun har et eksemplar af mærket, kan man gemme
det, til man får et pænere, men
har man mange af samme mærke, bør man nok smide dem væk.
Det er en dårlig ide, at sætte dem
i sin byttebog, da de er svære at
komme af med.
Nogle gange bliver frimærket
ikke stemplet, og hvis postbuddet ser det, bliver der lavet et
kryds over, ofte med kuglepen,
som på dette mærke, et sådant er
ikke samleværdigt.
I nogle stempelmaskiner er
der en reklamekliché (et stempel
ved siden af selve datostemplet)
det er ofte et motiv, disse er også
De store malerifrimærker bliver er ikke kønne med et maskinstempel, da det altid er for stort, så stemplets kliche med bøljelinier
kommer med ind ppå frimærket.
Flotte centerstempler, der her viser at samme stempeltype på to
forskellige frimærkeformater på det ene er godt, mens det andet er
knap så godt, da stemplet bliver skåret af i begge sider.
samlerværdige, især i motiv- og
hjemstavnssamlinger.
Man kan også være heldig, at
finde nogle specielle stempler.
De kaldes særstempler, fordi de
bruges ved særlige begivenheder
Tre eksempler på stempler der ikke er pæne i frimærkesamlingen og som bør udskiftes.
51
Her ses et pænt stemplet frimærke, men det afsløres også,
at frimærket er udgivet i 1964,
men først stemplet i 2014, altså
50 år efter! Her skal man alvorligt overveje at få anskaffet sig
et nyt frimærke med et stempel
fra 1964-ca.1969.
og mange gange kun en enkelt
eller nogle få dage. Her er et sådant stempel.
En særlig type særstempler
kaldes Første Dags Stempler og
de bruges på Første Dags Kuverter, som der ses et eksempel på
her. Disse kuverter er flotte, dem
bør man ikke klippe frimærkerne af.
Man skal heller ikke klippe
frimærkerne af f.eks. rekommanderede breve og gamle forsendelser f.eks. postkort, men
bevare dem i hel stand.
Her er to forsendelser som man
ikke skal klippe frimærkerne af
og sætte i sin samling.
Forsendelserne her er meget
mere interessante i samlingen i
sin helhed, fordi de fortæller en
historie om frimærkernes rejse.
Begge er sendt rekommanderet (eller anbefalet), mens det
øverste og ældste tilmed også
er sendt pr. luftpost fra København til Stettin i Tyskland.
Her er et eksempel på, hvordan jeg fandt et pænt frimærke til mit eksponat:
Det første jeg fandt, manglede en tak, som du kan se, og havde et grimt stempel.
Det næste havde et grimt stempel, men var da hel med alle takker i behold.
Efter en tid kom der en foræring i form af et så flot frimærke, at det nu sidder i mit eksponat til udstilling. Hvis jeg nu skal forbedre mit mærke må det være et ikke stemplet frimærke jeg skal finde, evt. et
postfrisk.
Jeg har brugt denne fremgangsmåde, for også at kunne fremvise, hvilket frimærke jeg søgte, overfor
handlere og byttekontakter, ellers skulle jeg finde katalognummer.
52
Førstedags kuvert med flotte motivstempler. I nogle samliger pynter
en sådan kuvert.
Postfriske/ustemplede frimærker
Umiddelbart synes der ikke, at
være forskel på postfriske og
ustemplede frimærker, men ved
nærmere betragtning, er der flere
forskelle;
Limen er nok det første tegn
der fortæller om forskellen, derfor ser mange frimærkesamlere
straks på bagsiden af et frimærke, når de enten vil købe eller
bytte.
Er limen intakt er der stor
sandsynlighed for at frimærket
er postfrisk, et ustemplet har
derimod sjældent lim på bagsiden, da det ofte er vasket, desuden kan der være andre spor
f.eks. hængselmærker især på
ældre frimærker fra før klemlommens tid.
Et postfrisk frimærke er normal også pæn i det hele taget;
original farve, takkerne er fine
og hele, ukrøllet papir og limen
er original, frimærket er lige
kommet fra trykmaskinen.
Ustemplet frimærke kan ses,
som værende brugt; måske lidt
krøllet og med folder, måske
plettet (fedtede fingre) takkerne
kan have været bøjet og limen
kan være delvis eller helt væk.
Ikke at forglemme kan frimærket have siddet på en forsendelse
og undgået stempelmaskinen og
været lang tid under vejs, måske
i dårligt vejr.
Ser man i sit AFA-katalog er
der indtil 1945 en kolonne med
priser for postfriske frimærker
og en kolonne med priser med
ustemplede frimærker. Efter
1945 er der en kolonne med
priser for postfriske frimærker,
kolonnen for de ustemplede frimærker er sløjfet, men generelt
prissættes disse så til 40-50% af
prisen på postfrisk kvalitet.
Postfrisk kvalitet med intakt
lim.
Postfrisk med lim, men med
hængselrest.
Ustemplet med manglende lim.
53
Af Nelly Kristensen
Eksempel på et særstempel som
man heller ikke skal klippe af
konvolutten.
INTERNETFILATELI
Udvalgte spørgsmål og
svar fra Facebook
Af Charlotte Stryhn
Vi har tidligere i DFT fortalt om
Facebook-gruppen med navnet
”Samler du på frimærker? Så er
dette stedet for dig!”. Der er fuld
fart på gruppen i øjeblikket, som
netop har rundet de 700 medlemmer.
Kort fortalt så er gruppen et
forum for alle, der måtte have
spørgsmål om hele vores hobby.
Der bliver også delt mange filatelistiske historier og masser af
viden. Gruppen har nogle meget
engagerede medlemmer, som
gerne svarer på alt – både stort
og småt. Ingen spørgsmål er for
banale, og gruppens administratorer holder nøje øje med, at der
holdes en god tone.
Her følger et par eksempler på
forskellige indlæg i gruppen. Vi
har udeladt navne på spørger og
svargivere:
Er der nogen som kan fortælle
mig noget om dette mærke fra
Kanarieøerne, som jeg stort set
altid har haft men aldrig kunne
finde i et katalog?
 Luftpost imellem de Kanariske øer, mit bud 
 I Danmark havde vi DSB
stempelmærker, jeg tror det er
noget lignende det her.
 Luftpost mærke fra de Kanariske Øer, nr. 53 a/b i Michel
og fra 1936.
 Hvilket Michel katalog finder du det i?
 I Sydvest Europa under
Spanien (bagi).
 Tusind tak 
q
 Jeg har købt denne Afa 10 der
er et meget lille stempel på bagsi-
den der står C.W. Nogen der ved
hvad det betyder eller er det bare
navnet på den tidligere ejer?
 Tror at det er et ejermærke..
 Rimelig godt mærke, og ja
det er et ejermærke som nogle
samlere brugte i fordums tid for
at registrere deres mærker 
q
 Nogen der kan fortælle mig
hvad dette er for et mærke?
 Jeg så at der engang havde
været en artikel der omtalte bagside-reklamer, men kunne ikke
finde mere.
 Ok, men kalder man så ba-
54
re mærket for et frimærke med
bagside reklame?
 Der er i hvert fald ikke tale om noget postalt og officielt.
Det er en privat reklame.
 Det er meget interessant,
for du har der et ægte eksemplar
af bagsidetryk, udført af privatperson, men alligevel bagsidetryk. Det i modsætning til mange
andre påståede bagsidetryk, som
i virkeligheden er afsmitning fra
trykmaskinens dækkel. Har i et
bud på hvorfor bagermesteren
har gjort det, reklame? En slags
kontrol ligesom perfin? Hvis det
er reklame, er det så en foræring
af mærkerne til kunderne? Eller
er det overfor samlerne der vasker frimærker af? Hvad siger I
derude? Jeg tror mest på en kontrol ligesom perfin. Godt nytår.
 Tak for de gode bud der er
kommet indtil nu, men er der
ikke flere der kan komme med
nogle informationer om mit frimærke?
 Mærket er godt nok, de er
katalogiseret i ”Katalog over
danske jernbanefrimærker”.
 Tak. Så langt så godt. Hvordan mon BALLUM stemplet er
havnet på et mærke fra Lollandsbanen. Ballum ligger ved Tønder. Eller findes der flere byer ved
det navn?
 Tror ikke det er ballum
stempel, bogstav tre ligner ikke
et L.
 BANHOLM?
 Ja, lapidar type VI med årstal.
 Kontakt www.museumsbanen.dk, der kører Maribo-Bandholm, jeg ved de har et medlem,
der samler jernbanemærker.
Bandholmbanen var Danmarks
første privatbane (1869).
 Det er et ”privat overtryk”,
derfor ikke i nogen kataloger.
Måske i fortegnelse over udstillingssouvenirs?
 i 30-erne fik flere klubber
fremstillet overtryk til brug ifm
klubbens udstilling/jubilæum
mm (NEPA, HFK) mm. Overtrykkene var uofficielle og frimærkerne var egentlig ikke gyldige til frankering. Postvæsnet
(dengang) lod dem dog slippe
igennem. Da det tog overhånd,
nedlagdes forbud mod at overtrykke frimærker.
 Jeg mener, der er et afsnit
herom i ”Frimærker, folk og filateli”.
 Overtrykket er foretaget
af Villabyernes Filatelistklub
til den udstilling 23.-25. april
1938. Følg min serie om frimærkeklubbernes udstillinger i Frimærkesamleren, hvor overtrykket er beskrevet.
q
 Kan ikke finde dette i afa
kataloget. Er der nogle der kan
hjælpe?
 Det overtryk fra 1938 har jeg
ikke set før. Det er ikke med i
AFA som KPK og DFU.
 Der findes et katalog med
perforeringsfrimærker. Hvad det
hedder kan jeg ikke huske.
 Faktisk er meget fedt mærke at kigge på… med det hele… 
 Har fundet er Bayern Perfin
katalog, koster den nette sum af
55
q
q
Jeg har ikke set dette jernbanemærke fra Lolland før. Det ser ud
som om det er annulleret med et
poststempel. Er det fup og fidus
eller blev disse mærker anvendt i
1877 på Lollandsbanen?
 Hvad er det og hvad menes
der? – på et stykke pap.
 Stemplet betyder at brevet
er indgået uden frimærke, men
at det har været der. Så brevet
ikke bliver sat i efterporto. Det
viste brev sendt fra Jægerspris
til Grenaa, viser tydeligt at det
har været frankeret, da det afgik
med Jægerpris. Men at frimærket manglede ved ankomsten til
Grenaa. På Grenaa postkontor
har man stemplet ”Indgaaet med
Mangel af Frimærke”, for derved
at gøre opmærksom på, at brevet
ikke skal sættes i efterporto, som
ufrankeret.
98 € - åbenbart et kæmpe stort
og anerkendt samleområde – kataloget er på over 500 sider, med
over 1000 illustrationer
 Prøv at gå på denne side
philadeiten.de, det koster ikke noget at være medlem og så
kan du scanne dit mærke ind og
spørge der, der er med garanti
nogen som ved noget om mærket. Et forslag kan også være hvis
du kan komme i nærheden af et
gammel fortryksalbum, der er
perfins ofte med.
 Takker for god hjælp.
q
Se seneste nyt fra
filateliens verden på
danfil.dk
56
TYSKLAND
Den tyske hyperinflation 1922-23
Af Ib Krarup Rasmussen
Kontorchef Sørensen hos Sabroe
A/S i Århus modtog med morgenposten d. 6. oktober 1923 et
besynderligt brev fra firmaets
bankforbindelse: Aarhus Privatbank.
Banken meddelte lakonisk,
at man hermed indfriede firmaets valutakonto i Tyskland med
1 øre - vedlagt ikke i frimærker
indpakket i pergamyn.
Oprindeligt var kontoen på
6.500 Mark, hvilket lige efter
krigens slutning havde været et
anseeligt beløb.
Men som man
lige så lakonisk
meddeler,
så
honorerer Aarhus Privatbanks
bankforbindelser i Tyskland
nu ikke længere
checks eller foretager bank-overførsler under 50
millioner Mark.
Kontorchefen
hos Sabroe har
syntes dette var
en gevaldig spøg. Brevet fra banken og det modtagne 1 øres frimærker blev ihvertfald sat i glas
og ramme og har sikkert givet
anledning til mange spøgefulde
bemærkninger på kontoret hos
firmaet.
Grafen til venstre viser hyper-inflationens udvikling til
1924.
57
TYSKE STATER - SUPPLEMENT
Tillæg til artiklen om Schleswig-Holstein
i DFT nr.6/2014
Af Jørgen Kluge
Den 1.8.1865 træder en ny overenskomst mellem Danmark
og Preussen, herunder også
Schleswig-Holstein, i kraft med
takster for forsendelser til det
danske postområde.
Taksten for frankeret brev blev
sat til 2 Schilling Schleswig-Holstensk Courant eller 6 skilling
dansk rigsmønt.
For ufrankerede breve var
taksten 3 Schilling Schl.-Holst.
Courant eller 10 skilling dansk
rigsmønt. Se fig. 1.
Samtidig indføres der en takst
i grænseområdet, der var gældende for enkelte byer på hver
side af den nye grænse ved Kongeåen. Det var muligt at sende
breve fra og til følgende tyske
byer: Christiansfeld, Hadersleben, Lügumkloster og Tondern
og følgende på dansk side: Kolding, Ribe og Skodborghus.
Indtil 31.12.1867 blev ordningen
udvidet så den omfattede 9 tyske
byer, medens der ikke kom flere
byer med på dansk side.
Taksten for breve, sendt mellem byerne der var omfattet af
grænseordningen, var den samme som for breve sendt indenfor
det Schleswig-Holstenske område: 1¼ Schilling Schl.-Holst.
Courant eller 4 skilling dansk
Rigsmønt for frankerede breve.
2 Schilling Schl.-Holst. Courant
eller 6 skilling dansk Rigsmønt
for ufrankerede breve.
For breve, der var utilstrækkeligt frankerede blev den manglende porto udregnet således:
Fig.1. Brev fra Kiel til Horsens, sendt den 28.9.1865. Porto 2 Schilling. Brevet er sendt i tidsrummet hvor mærkerne var gyldige i både
Schleswig og Holstein, fra 18.1865 til 31.12.1865. Frimærket har
derfor indskriften: ”Schleswig-Holstein”
Fig.2. Brev sendt fra Christiansfeld til Kolding den 4.7.1866. Porto
1¼ Schilling. Brevet er sendt mellem to byer der begge var omfattet
af grænseaftalen fra 1.8.1865. Frimærket var, på forsendelsestidspunktet, kun gyldigt i Schleswig. Fra 6.11.1866 var mærket også
gyldigt i Holstein.
Brevet blev betragtet som et
ufrankeret brev, her var portoen
3 Schilling, værdien af det påsatte frimærke blev fratrukket
de 3 Schilling. Den manglende
porto blev derefter omregnet til
danske Skilling og opkrævet hos
modtageren.
www.danfil.dk - klik på klubber i kolonnen til venstre - her finder du aktuelle klubprogrammer samt klubbernes egne hjemmesider og kontaktoplysninger til klubberne
58
Fig.3. Brev fra Keitum til København, sendt den 12.9.1865. Påsat porto 1¼ Schilling. Brevet er kun
frankeret med 1¼ Schilling, det skulle være frankeret med 2 Schilling, der manglede 1¾ Schilling. Brevet
blev derfor stemplet med rammestempel: Unzureichend frankirt (Utilstrækkeligt frankeret).
Udregning: 3 Schilling minus 1¼ Schilling = 1¾ Schilling der blev omregnet efter kurs 1¼ Schilling =
4 Skilling dansk. (¼ Schilling = 4/5 Skilling, 1¾ = 7/4). Det bliver 7 X 4/5 = 5 6/10, der forhøjes til 6
Skilling dansk, påskrevet med rødt og opkrævet hos modtager
Har du husket at købe de flotte jubilæumskuverter til fejring af den
Nordsjællandske Jernbanes 150 års jubilæum i juni 2014.
Kuverterne viser Ydun, som var et af de første lokomotiver på strækningen og
et moderne S-tog, som betjener strækningen i dag.
Kuverterne er frankeret med frimærkerne i anledning af Benediktes 70 års
fødselsdag og appellerer således både til det royale og de spejderinteresserede.
Der findes 5 forskellige med Birkerød stjerne stempel og 5 forskellige med Holte
stjerne stempel.
De koster 25,- pr. stk. og bestilles nemmest ved at gå ind på
DFF-NETSALG.DK og skrive TAK16 i søgefeltet.
Og husk! Overskuddet går ubeskåret til hjælp for afholdelse af den
Nationale Frimærkeudstilling TAK16 i Birkerød den 5. og 6. november 2016.
59
DØDSFALD
Erik Hvidberg Hansen er død
Det er med stor sorg, jeg må
meddele, at vi har mistet en af
vores store og meget aktive danske samlere - Erik Hvidberg Hansen.
Erik havde en meget bred interesse indenfor filatelien, og
han delte med rund hånd ud af
sin viden bl.a. gennem et meget
stort antal artikler. Et af de tidlige interesseområder for Erik
var Dansk Vestindiens filateli,
hvor han skrev en række artikler og et stadig aktuelt hæfte om
Dansk Vestindiens Kongemærker 1907-1917. Første Verdenskrigs posthistorie var også et af
Eriks samlerområder, og igen
skrev han indtil flere spændende
artikler om dette. Eriks arbejde
førte ham i en periode til Færøerne, og så blev også Færøerne
til et filatelistisk samlerområde,
ligesom lokalområdets postkort
blev samlet flittigt af Erik.
Men mest husket er Erik sikkert for sin passion for helsagerne, hvor både Polen, Bulgarien
og Danmark var i Eriks samlinger, og alle tre områder blev
udstillet flittigt af Erik. Eriks
flotte eksponat med danske helsager blev helt fortjent belønnet
med flere guldmedaljer på internationale udstillinger.
Det var også i forbindelse med
helsagerne, at jeg kom i kontakt
med Erik. Han opfordrede mig
til at udstille og senere til at blive
dommer, og vi arbejdede meget
tæt sammen i perioden 2001 til
2005 om at skrive artikelserien
på 28 artikler om helsager til
DFT.
Erik var også meget aktiv i
foreningslivet. Han blev i 1968
medlem af KPK og var sekretær i
KPKs bestyrelse fra 1988 til 1989
og igen fra 2000 til 2010. Erik
blev desuden medlem af Filate-
listisk Selskab i 1986. Men også
internationalt arbejdede Erik aktivt. Han var Danmarks repræsentant i FIPs helsagskommission indtil 2008 og var sekretær i
helsagskommissionen fra 1992
til 2008, hvor han i tæt samarbejde med Alan Huggins fra
England var med til at udvikle
helsager som udstillingsområde.
Tillige var Erik en afholdt og respekteret dommer på de mange
danske, nordiske og internationale udstillinger, hvor han hjalp
mange udstillere med råd og vejledning.
Erik modtog helt fortjent
Danmarksmedaljen i 2012.
Jeg kommer til at savne Erik.
Æret være hans minde.
Lars Engelbrecht
Bent West-Hansen, Holbæk - er død
Det er sørgeligt at måtte meddele, at vort mangeårige medlem
Bent Westh-Hansen er afgået
ved døden den 27. oktober 2014.
Bent var aktiv til det sidste – han
blev 94 år. Bent kom næsten til
alle møder i klubben, hvor han
var formand i perioden 1966
– 1973. Bent blev udnævnt til
æresmedlem i 1998 og som begrundelse herfor fremhævede
daværende formand Ib Larsen
blandt andet Bents store viden
inden for filatelien, som han
meget beredvilligt delte ud af.
Særligt interesserede Bent sig
for kvadraterne. De måtte gerne
sidde på et brev og stor var for-
nøjelsen, hvis der var et indhold
med gotisk skrift. Jeg fik selv stor
hjælp af Bent, da jeg stavede mig
igennem et brev med de krøllede
bogstaver fra en pige, der skrev
til sin far, pastor Bang.
Æret være Bent Westh-Hansens minde. Niels de Bang, Holbæk
og Omegns Frimærkeklub
Søren Kjærgaard er død
Det er i dyb sorg, at jeg har modtaget meddelsen om at Søren Kjærgaard døde i sidste uge.
Søren var en passioneret samler, som med ildhu fordybede sig i frimærkernes historie, deres anvendelse og brevenes rejse ud i verden gennem de postale systemer. Resultatet blev flot præmierede
samlinger af Dansk Vestindien, danske skillingsforsendelser og senest en imponerende samling af
ufrankerede udlandsforsendelser. Mine tanker og min dybeste medfølelse går til Søren’s familie
og pårørende.
Frank Banke
60
Bulletin nr. 2 fra TAK16 – National Frimærkeudstilling i Birkerød
Der er nu knap 2 år til, at den
Nationale Frimærkeudstilling
TAK16 løber af stablen i Birkerød den 5. og 6. november 2016.
Vores udstillingsudvalg er flittigt i gang med planlægningen,
der allerede har stået på et år,
siden vi besluttede at afholde en
jubilæumsudstilling.
Vi har fået fastlagt priser for
handlerstande, og der er sendt
tilmeldingsblanketter ud til
handlere og postvæsner. De første tilmeldinger er allerede kommet, så alt tegner til, at det også
på den front skal blive en stor
succes.
Vi håber, der kommer mange
besøgende til vores udstilling –
ikke bare fra nærområdet og fra
vores venskabsklubber i Nordsjælland og Skåne. Vi glæder os
meget til også at hilse på alle
vores venner - nye som gamle fra
alle danske frimærkeklubber, og
endelig håber vi at få besøg fra
vore venskabsklubber i de øvrige
nordiske lande. Husk derfor at
sætte kryds ved datoerne 5. og 6.
november 2016.
Vi glæder os til at se jer alle
sammen, så vi kan sende det fælles signal til omverden om, at vi
har verdens mest spændende og
livskraftige hobby.
En af de aktiviteter vi planlægger at lægge store ressourcer i, er
at få lavet et godt og læseværdigt
katalog, der er værd at gemme
i mange år fremover. Hvis du
sidder med en artikel om et filatelistisk emne eller bare er på
idé-stadiet, så kontakt den katalogansvarlige Niels Kristian
Hansen på nhansen6@gmail.
com
Vi regner med at have udstillingsklasserne parat i anden
halvdel af 2015, hvor der bliver
åbent for tilmelding; men du er
selvfølgelig allerede nu velkommen til at tilkendegive din interesse. Husk, at TAK16 er en god
forberedelse til den Nordiske udstilling i Vejle i 2017. Husk også,
at man skal have opnået mindst
60 point på en klubudstilling og
være medlem af Danmarks Filatelist Forbund for at få bedømt
sin samling ved TAK16.
Et vigtigt mål for vores udstilling er, at den skal appellere
bredt til alle aldre. Derfor planlægger vi en række aktiviteter,
der favner bredt; men mere om
det i den næste bulletin. Helt
sikkert er det, at der vil være noget for alle – også hvis man ikke
allerede er inden for frimærkesamlernes vidunderlige univers.
Vi kan dog allerede nu røbe, at
der vil være flere aktiviteter for
børn og unge herunder diverse
konkurrencer o. lign.
Der er nu gået 10 måneder,
siden vi udsendte Bulletin nr. 1
til alle landets frimærkeklubber
og -handlere. I den bulletin meddelte vi, at i dagene 5. og 6. nov.
2016 ville vi afholde jubilæums-
udstilling i Birkerød Idrætscenters fortræffelige lokaler, som
Rudersdal Kommune har kunnet stille til rådighed for os den
week-end.
Desværre har Frimærkemessen på Frederiksberg v. FFF/Frimærkesamleren valgt at afholde
frimærkemesse i 2016 på samme
datoer som TAK16. Det fik vi
kendskab til medio november
2014, da en frimærkehandler
trak sin tilmelding til TAK16,
fordi han allerede havde tegnet
kontrakt om en stand ved Frimærkemessen på Frederiksberg!
Vi har været i positiv dialog
med frimærkehandlerforeningen om muligheden for at Frimærkemessen på Frederiksberg
kunne flyttes. Desværre har vi
fået den tilbagemelding, at en
flytning ikke er mulig, fordi lokalerne på Hotel Radisson Blu
Falconer er reserveret til anden
side i resten af november 2016.
Trods denne udfordring arbejder vi ufortrødent videre på
at skabe et seværdigt og levende
jubilæumsarrangement. Samtidig opfordrer vi alle klubber og
frimærkehandlere til at støtte
TAK16 ved at deltage som udstillere og besøgende samt ved at
indgå aftaler om handlerstande.
VI SES PÅ TAK16! – Udstillingen for frimærkesjov og glæde!
Med venlig hilsen
Udstillingsudvalget
DJURS 2015
I 2013 afholdt Djurslands Filatelistiske Bibliotek DFB i samarbejde med Djurslands Filatelistiske
Højskole DFH en klubudstilling DJURS 2013 i Rodskov Forsamlingshus. Det var heldigvis en succes,
hvorfor man enedes om at gentage hvert andet år. Vi er nu nået derhen, hvor det snart er en realitet.
I den mellemliggende periode er DFB ophørt og alt materialet overgået til Forbundet. Derfor er det
nu DFH alene, der står for udstillingen. Det er lykkedes at stable en udstilling på benene med næsten
alle klasser repræsenteret. Vi kan bryste os af at kunne mønstre næsten 150 rammesider, altså en pæn
stor klubudstilling og så endda uden for egentligt klubregi.
Udstillingen afholdes d. 28. – 29. marts i Rodskov Forsamlingshus, Hovgårdsvej 3, Rodskov, 8543
Hornslet, lørdag kl. 10 – 17 og søndag 10 – 16 med gratis adgang. Højskolen motto er jo ”Kom til
Mørke og se lyset”, idet højskole dagene afholdes på Mørke skole, men disse to dage håber vi også, at
alle vil kunne se lyset i Rodskov. Vi håber at se filatelister såvel som frimærkesamlere fra hele landet,
og I skal være meget velkomne alle sammen.
61
Donation 2014 - tak for bidraget!
På Danmarks Filatelist Forbunds vegne vil jeg gerne takke
de mange bidragsydere som ydede et bidrag til DFF i forbindelse
med kampagnen i december.
Slutresultatet blev kr. 33.400
i kontante indbetalinger samt
forskellige donationer af især
bøger og tidsskrifter.
På forhånd var det jo ikke
sikkert, om dette projekt kunne
lykkes, men vi må konstatere, at
vi har medlemmers opbakning
til fulde.
Alle beløb er blevet indberettet til Skat, hvis man har opgivet
sit personnummer.
Som det sig hør og bør i sådanne tilfælde vil gerne takke
bidragyderne med omtale i DFT.
Bidragyderne er:
Stig Jacobsen, Eskilstrup, Jørgen
Jørgensen, Ganløse, Thomas
Elmbæk Knudsen, København
S, Kristian Holm Klitgaard,
København S, Jan Kristiansen,
Næstved, Willy Lauth, Lemvig,
Orla Nielsen, Solrød Strand,
Jørgen Reinhardt, Esbjerg, Bent
Rasmussen, Bagsværd, Preben
Spangsberg Sørensen, Esbjerg,
Erik Vermeij, Skanderborg,
Karsten Jensen, Ålborg, Niels
Jørgen Andkær, Virum, Mogens
Bach Andersen, Thisted, Herman Bartholdi, Nordborg, Dan
Blandford, København S, Herluf
C. Jensen, Sønderborg, Paul B.
Jepsen, Sønderborg, Filip Lykke, Mørke, Torben Mogensen,
Ry, Ebbe Rask, Vordingborg,
Ry og Omegns Frimærkeklub,
Thisted Frimærkeklub, Thisted
Frimærkeungdom, Sønderborg
Frimærkeklub, Struer og Omegns Frimærkeklub, Vesthim-
merlands Frimærkeklub, Johnny
P. Hansen, Varde, Kim Jacobsen,
Allerød, Per Møller Jensen, Hjørring, Ib Axel Andersson, Søborg,
Knud Kristensen Kragh, Vesløs,
Egon Jepsen, Ørnhøj, Bo Hammer Jensen, København Ø, Børge
Madsen, Dragør, Kurt Sørensen,
Nørre Aaby, Jan Tøpholm, Holte,
Ole Vangshardt, Brøndby, Poul
Jørgen Jørgensen, Odense, Henry Munk Nielsen, København
V, Poul Andersen, Vejle, Birkerød Frimærkeklub, Henning
Christensen, Nørresundby, Brian Christensen, Odense, Rene
Dybkær, Klampenborg, Anders
Quist Christensen, Lystrup, Jan
L. Drejer, Fredericia, Karen Sachse, Hjørring, Birgitte Lissau,
Herlev, Peter Bech, København
K, Birger Mortensen, Helsingør,
Benny Andresen, Tappernøje,
Søren Chr. Jensen, Kongerslev,
Thomas Hilkjær, Korsør, Ib Krarup Rasmussen, Birkerød, Niels
Kristian Hansen, Birkerød, Nelly Kristensen, Valby, John Buur
Christiansen, Valby, Bjørn Klint
Eriksen, Mårslet, Lars Enemark,
Fanø, Gert Guttenberg, Vejle,
Morten Lintrup, Frederikssund,
Erik Sørensen, Grenaa, Suzan
Christensen, Hans Peter Lassen,
Vejen, Irene og Erik Henriksen,
Outrup, Bo Andersson, Odense,
Toke Nørby, Aarhus, Ib Pedersen, Odense, Uno Grossmeyer,
Roskilde, Henning Poulsen,
Horsens, Lars Peter Svendsen,
Virum, Jens Erik Christensen,
Tåstrup, Bende og Jan Busch,
Ishøj, Mogens Børresen, Ølstykke, Torben Lethraborg, Albertslund, Preben Hansen, Vejle,
Svend Åge Jensen, Viborg, Ove J.
Bjerrum, Holstebro, Peter Hørlyck, Holbæk, Helge Grøn, Randers, Søren Henckel, Vanløse,
Søren Kavin, Grindsted, Jørgen
N. Møller, Hjortshøj, Steen Jack
Petersen, Rødby, Bjørn Klint
Christensen, Roskilde, Poul
Dahl, Odense, Leif Hasle, Faxe,
Poul Erik Kristiansen, Hammel,
Mogens Dohlberg, Brønderslev,
Aske Ehmsen, Børkop, Henrik
Højmark, Randers, Børge F.
Hansen, Holte, Bendt G. Gudmander, Humlebæk, Knud Henriksen, Fredericia, Finn Jürgens,
Dragør, Svend Aage Jensen,
Køge, Ivan Refsgaard Jensen,
Horsens, Ole Erik Juul Jensen,
Mariager, Kim Jensen, Odense,
Hanne Kristensen, Vejle, Peter
Michaelsen, Herlev, Peter Ludvigsen, Helsingør, Søren Munck
Kjær Mortensen, Kolind, Mogens Münter, Haslev, Jan Læby,
Korsør, Erik Lund Møller, Holstebro, Hans Münter, Birkerød,
Knud Mohr, Hellerup, Willy
Bach Nielsen, Strandby, Alex
Ditlev Skou Nielsen, Skjern,
Steen Olsen, Helsinge, Jørn
Walther Pedersen, Silkeborg,
Jørgen Stephansen, Esbjerg, Peter Salbo, Birkerød, Flemming
Krone Torp, Viborg, Peer Boisen
Strøm, Kvistgård, Robert Schou,
Fredericia, Ib Jensen Skytte, Ry,
Claus Stjernholm, Gadbjerg,
Carl Aage Sørensen, Holstebro,
Gøsta Tæstensen, Anholt, Poul
Erik Werge, Birkerød, Per Møller
Teglborg, Hovedgaard, Jørgen
Kluge, Hedehusene.
Opsummering
Til overmål nåede vi det, vi håbede på, nemlig mindst 100
personer, som donerede mindst
200 kr. pr. person. Som nævnt
blev resultatet kr. 33.400 ydet af
127 forskellige personer og foreninger.
Tak!
Følg arrangementerne på Frimærkets Dag
14. marts 2015 på hjemmesiden - www.danfil.dk
62
Frimærkets Dag 14. marts 2015 - sidste nyt
Forberedelserne til Frimærkets
Dag 2015 er i fuld gang. I øjeblikket er klubberne ved at bestille de frimærker, der vil være
til salg de 21 forskellige steder
rundt omkring i landet. (Se listen i forrige nummer af DFT).
Alle nyudgivelser fra både januar og marts vil være til rådighed:
- Halfdan Rasmussen 100 år
- Lego (legetøj)
- Nationalpark Vadehavet
- Røde Kors 10+1
- Danske opfindelser
- Danske ordner
- Herlufsholm
Man kan købe enkeltmærker,
striber, miniark og souvenirmapper. Derimod vil førstedagskuverter ikke være til salg, og
man skal heller ikke regne med,
at prestigehæftet vil være til rådighed. Disse kan derimod købes på Post Danmarks Netbutik.
Bemærk at det vil være muligt at købe enkeltmærker af de
særlige rullefrimærker - Stor
Kobbersnebbe 10 kr. og Danske
ordner - fortjenstmedaljen 7 kr.,
som ellers kan være svære.
Miniark
De nye miniark fra 2015 vil være
til salg. Men Post Danmark har
været i gemmerne og fundet et
restoplag af et antal miniark,
som ellers er udsolgte. Det er
sidste chance for at erhverve disse.
På klubbernes stand vil der
være et nyrenoveret lokalt dagstempel til rådighed. De fleste
steder er det byens filatelistempel, men nogle steder findes et
sådant ikke, og der er i stedet
stillet et andet stempel til rådighed.
Frimærkets Dag er en unik
chance for at få afstemplet de
nye mærker og miniark med et
attraktivt bystempel.
14.3. 2015
Det nye logo for Frimærkets
Dag med stærke symboler
Hjemmesiden
Der er i skrivende stund stadig
1½ måned til arrangementet
løber af stablen. På DFFs hjemmeside - www.danfil.dk - vil der
være et særligt område, hvor nyheder om Frimærkets Dag - også
de lokale vil være tilgængelige jeg opfordrer til at besøge hjemmesiden for at blive opdateret.
Nye stempler
Post Danmark Frimærker har fået en lang række klager over kvaliteten af den lokale afstempling
med de såkaldte filatelistempler. Man har derfor besluttet at indkalde samtlige stempler fra de lokale posthuse og postbutikker, fordi klagebehandlingen tager uforholdsmæssig meget tid, og fordi
man ikke kan garantere, at alle lokale postbutikker med det personale, de råder over, kan sikre en
tilstrækkelig kvalitet i fremtiden. Filatelistempling med disse ca. 50-60 forskellige filatelistempler
vil for fremtiden udelukkende ske centralt på Hovedpostbygningen i Tietgensgade i København.
Der vil ikke længere være filatelistempling på lokale posthuse og postbutikker. Man kan stadig få
afstemplet med disse 50-60 forskellige stempler, men det kan for fremtiden kun ske ved at sende
det materiale der skal afstemples til København.
Tilbagekaldelse sker på dette tidspunkt fordi alle stemplerne skal efterses før en del af dem skal udsendes til brug for de lokale klubber i
forbindelse med Frimærkets Dag 14. marts 2015. Efter brugen på denne dag skal disse stempler returneres til København og de vil ikke blive
udsendt igen til brug lokalt.
En række af vore frimærkeklubber har protesteret over dette og DFF er
derfor gået i dialog med Post Danmark Frimærker om at finde en anden
løsning på dette. Post Danmark Frimærker har derfor meget generøst
tilbudt os følgende:
Frimærkeklubber og frimærkehandlere vil for fremtiden have mulighed
for på egen adresse at kunne disponere over et særligt lokalt dagstempel af Trodat-typen med et lokalt bynavn og postnummer. De præcise betingelser er ikke lagt helt
fast endnu – dog ligger det fast at klubben skal betale omkostningen til fremstillingen af det nye
stempel – ca. 2500 kr. hvis det er et stempel der eksisterer i forvejen. Hvis det er nyt ”postnummer”
– altså hvis stempel ikke findes i forvejen skal der betales 2 stempler – et til klubben og et som
bruges i Tietgensgade. Nærmere oplysninger kan fås ved henvendelse til DFFs kontor.
63
RUBRIKANNONCER
Annoncer indsendes i brev til redaktionen - DFT, Henrik Thomsensvej 32, 3460 Birkerød - eller pr. email til:
danfil@danfil.dk. Medlemmer af Danmarks Filatelist Forbund (dette indbefatter også abonnenter) har ret til 5
gratis miniannoncer pr. år. Ikke-medlemmer kan tegne annoncer ved indsendelse af tekst til redaktionen samt
indbetaling af kr. 50 pr. annonce pr. indrykning pr. gang - annoncen må maksimalt fylde 10 linier ellers tæller
den som 2 eller flere. Husk at skriv hvor mange gange annoncen skal indrykkes ellers bliver det tre gange!
Betaling kan ske til giro 9 34 01 06 - korttype 01 eller ved bankoverførsel til reg.nr. 3001 kontonr. 9340106
OBS! Medlemmer af DFF har ret til fem gratis miniannoncer i DFT pr. år
Tegn abonnement - så har du gratis annoncering!!
KØB
Bygningsserie – den tyske bygningsserie 1948 søges til specialsamling.
Jeg søger bundter, partier, arkrester,
samlinger og andet med tilknytning til
denne serie. Lars Runebøll, tlf. 6261
1498 – email: lars@runeboell.dk
Bogtrykt bølgelinie - alt indenfor
bogtrykt bølgelinie søges - f.eks. bedre varianter brugt på kuvert, blanket
eller andet usædvanligt eller akkumulationer store eller små. Enten køb
eller bytte. Morten Sørensen - mpsoerensen@skgroup.us
Færøerne - til min samling af Færøerne under anden verdenskrig mangler
jeg bl.a. brev med provisorierne sendt
fra Færøerne til Danmark. Censurbreve til og fra Færøerne købes. Dubletter af Færømateriale sælges på www.
faroestamps.dk. Kontakt på e-mail:
steen@faroestamps.dk eller brev.
S.J.Petersen, Karlstoftevænget 55,
4970 Rødby.
Se hjemmesiden:
www.jernbanemaerker.dk - jeg søger
artikler og meget gerne med tilhørende billeder af jernbanemærker mv. til
min hjemmeside. Kan du hjælpe med
en artikel?
Banemærker søges fra Ryomgaard-Gjerrild-Grenaa Jernbane
(RGB/RGGJ), Ebeltoft-Trustrup Jernbane (ETJ) og Thisted-Fjerritslev Jernbane (TFJ), stemplede banemærker,
helark, fragtbreve, postkort, aktier,
billetter, originale fotografier, posthorn- og bureaustempler søges. Selv
enkelte stemplede banemærker købes
eller byttes. Bent Johansen, Nellikevej
50, 8500 Grenaa, tlf. 8630 9387 eller
mail: de-nijs.johansen@stofanet.dk
Stempelmærker 1862-1874 skillingværdier - søges på dokumenter,
ubrugte, prøver, essays og blokke.
Alt usædvanligt. Mail til chris.king@
postalhistory.net med detaljer og pris.
Også forordninger, plakater osv.
Danske varianter fra AFA 32. Stemplet og postfrisk AFA/SAVA/Qvist ønskes. Evt. bytte med andet. Denborg,
Box 31, 3520 Farum. Tlf. 4495 2420
email: johndenborg@mail.dk
Postfriske øvre stålstik marginalblokke trykt på maskine I, II og III i god
kvalitet søges incl. bag i bogen, porto
overtrykt ferie, Island og Færøerne.
Mankoliste haves. Søger L-numre
efter L1376. Klaus Møller. Tlf. 6128
5000. Mail: klausmoeller@hotmail.
com
Dansk nominel pålydende købes
- Betaler op til 73%, hvor det er sorteret i værdier. Ligeledes købes Danmark limløse til 52%. Kun sorteret i
værdier og afvasket. Thomas Mørkeberg 7572 3160 - moerkeberg@
email.dk
Vejle Frimærkeklub søger indleverere
af udvalgshæfter med kvalitetsmærker
til velfungerende dubletcirkulation
med ca. 55 medlemmer. Henvendelse
for oplysning og tilsendelse af behovsanalyse til dubletleder Peter Skov
Nielsen på tlf. 7582 5721 eller email:
peter.skov@privat.dk
Antiqua IIb halvandenringstempler på
brev før 1.4.1851 søges. Tilbud eller
scans modtages gerne. Faaborg, Ebeltoft, Frederiksborg, Frederiksværk,
Grenaae, Hirschholm, Hjöring, Hobroe, Holbek, Holstebroe, Kallundborg, Kjerteminde, Kolding, Korsöer,
Lemvig, Lyngbye, Lögstör, Middelfart,
Nestved, Nykjøbing i Jylland, Nykjøbing i Sjelland, Præstöe, Ringsted,
Rudkjöbing, Rödbye, Rönne, Rönnede, Saxkjöbing, Slagelse, Stege, Storehedinge, Vordingborg. Kontakt Frank
Banke, Mezenlaan 3, 3080 Tervuren,
Belgien. fbanke@pandora.be
Større enheder Chr. X tofarvet DK
1918-1934 (10-blokke, kvartark osv.)
- helst stemplet - søges. Køb eller
bytte. Henv. Ib Krarup Rasmussen,
Henrik Thomsensvej 32, 3460 Birkerød - tlf. 4581 3478. Mail: ibkrarup@
mail.dk
Øvre højre marginalblokke søges af
Fr. IX og Fr. IX provisorie, AFA 307 til
321 samt 363 til 364 incl. a numre.
Gerne flere af samme oplag. Klaus
Møller - klausmoeller@hotmail.com
Europamærker - Cept fra 2008,
2009, 2010 og 2011. Købes eller byttes med mærker fra 2004-2007. Tlf.
9834 3399 eller mail: karenogerik@
nordfiber.dk
Til opbygning af stempelregistratur
søges skanninger (eller originaler) af
militære tjenestestempler / feltpoststempler fra danske frivillige i tyske
SS, 1940-45. frants.langhoff@gmail.
com - 2477 3810
TMS samlere søges. Jeg vil gerne have
opdateret kataloget 1924-97 så langt
som muligt, som kopier. Jeg vil også
gerne bytte eller købe TMSer som jeg
mangler. Henrik Munk Hansen, Fårupparken 85, 7900 Nykøbing M.
Jeg søger afstemplinger breve/kort/
dokumenter/mærker med: Vindblæs
- Lundby - Vilsted - Gatten - Kølby/
pr. Løgstør samt parantes stempler
fra samme. Vilsted og Gatten stjernestempler. frants.langhoff@gmail..
com, Varde Landevej 77, 6800 Varde,
24773810
Langeland - jeg søger mærker i god
kvalitet stemplet med nummerstempel 59 (Rudkøbing), 170 (Tranekjær)
og 275 (Humble). Samt ældre mærker ligeledes i god kvalitet stemplet
på Langeland i blandt andet byerne
Bagenkop, Søndenbro, Nordenbro,
Tryggelev, Humble, Kædeby, Lindelse,
Skrøbelev, Rudkøbing m.fl. Send gerne scan med prisforlangende. Tonni
Elnegaard - t.elnegaard@mail.dk
Posthistorie - postkort, breve og
frimærker med smukke stempler og
andet posthistorie til og fra Hårby/
haarby v/Skanderborg, Venge og Slaten købes eller byttes. Jeg har meget
byttemateriiale fra andre byer. Kai
B. Andersen, Grønnegade 9A, 8600
Silkeborg - 2072 2911 kagu@webspeed.dk
64
Julemærker med porto - julekort og
julekuverter med både porto og julemærke pænt stemplede søges fra årene 1904-1912 og 1940-2000. Pænt
stemplede afklip har også interesse.
Email: bent.ligaard@webspeed.dk
eller tlf. 4019 7898
Danske nyere kilovarer, massevarer
købes. Evt. bytte. Gerne store partier.
Steen Larsen, Mjangvej 11, 6470 Sydals, 6024 6665
Odense stempler retvendt og tydelige
søges efter mankoliste fra AFA 22 til
1006. Finn Nielsen, Hebsackersgatan
8C, SE 25437 Helsingborg. mail:
finn-nielsen@telia.com
Dansk Vestindien - jeg søger breve
fra overdragelsesperioden 1.4.30.9.1917 samt tryksager med Kong
Christian IX lokalt brev, Chr. X udlandsbrev, våbentypen lokalt brev,
brevkort med reklamer, breve med
”Business papers”. Derudover også
tyske purserstempler fra DWI. Send
scan og prisforslag til: tonygade@hotmail.com - Tony Gade, Storegade 28,
3700 Rønne. Tlf. 4638 4830
Karavel bogtryk på forsendelser søges til specialsamling. Palle Offersen,
Odense. Tlf. 4022 1985. Mail:
palle.offersen@hotmail.com
Forsendelser med videre fra Bolbro
eller Odense V købes. Postkort fra
samme sted samt Odense søges også.
Kontakt: Torben Gregers på tlf. 4016
7809 eller send en mail til email:
torbengregers@hotmail.com
Udstillingsmedaljer - udstillingsplaquetter fra danske frimærkeudstillinger. Alt kan have interesse. Toke
Nørby. Tlf. 6172 4035. Email: toke@
norby.dk
Grækenland massevarer stemplet
AFA nr. 1-510 for stempeljagt - også
gerne på klip og forsendelser incl. alle
områderne vedr. græske område og
Kreta samt Ægæiske Øer under Italien
(se gerne i Michel). Karsten Nielsen,
Kløvervej 15, 5750 Ringe - 6262 2749
- 2279 3652 - kun@dlgpost.dk
Udstillingsmedaljer - udstillingsplaquetter fra DAFILU 65 (Ringsted
23.-24.10.1965), DAFILU 60 (Odense 15.-16.10.1960) samt fra Slagelseudstillingen i 1938 (2.-6.08.1938)
købes. Det er alle firkantede plaquetter med teksten: ”Danmarks FilatelistUnion” over en kuglepostvogn. Toke
Nørby. Tlf. 6172 4035. Email: toke@
norby.dk
Danske frankeringsetiketter søges.
Et virkeligt smukt stemplet sæt broer
- AFA nr. 1-8 søges. Ligeledes pænt
stemplede eksemplarer af anledningsmærker, dog kun et af hver. Køb eller
bytte. Aage Gubi, Buen 5, 6780 Skærbæk - 7475 1040 - aage@gubi.net
Chr.X-firblokke med marginalnummer søges til nystartet Chr. X samling.
Send tilbud til Finn Malm, 2144 6481
- malm@post10.tele.dk
Kender du DELCAMPE? - Internationalt samlerforum for køb og salg.
Besøg min ”butik”: www.delcampe.
net/stores/hagagard
England og kolonier (1937-2005
postfrisk). Gratis prisliste med mere
end 19.000 tilbud tilsendes. L.B.Pedersen, Kirkevænget 317, 8310
Tranbjerg
Julemærker - Danmark, Grønland,
Færøerne samt lokale julemærker sælges. Helark eller enkelte, miniark samt
hæfter også utakkede og skalatryk.
AFA minus 75%. Tlf. 4399 2665
WWW.safealbum.dk - Internet shop
også med frimærker eller bestil gratis
katalog fra SAFE Album, Bruksg. 30,
SE-25223 Helsingborg. Email:
mail@safealbum.dk
Landesamlinger udstykkes og sælges
billigt. 258 lande og ca. 38.000 forskellige udgaver. Kun 3 sek pr. Michel
euro. Fra Aden til Øvre Volta. Desuden 5-15% rabat ved større køb. Bed
om lister over de lande du vil supplere. K-E-Svensson, P.O.Hallmanns
Gata 17, S-11269 Stockholm. Email:
svenssonkarlerik44@gmail.com
Frimærkemateriale/postkort mm. fra
hele verden til salg på www.cambofil.
dk - over 7.000 objekter.
Mine samlinger og dubletter sælges
nu til små priser. Ta’ et kig i min
shop. www.arne-christiansen.dk/shop
Motivliste gratis: Fugle, Europa Cept,
Røde Kors, Nobel, svampe, blomster,
orkideer, tog, OL, VM i fodbold,
musik og luftfart. Alle indtil 80% rabat. Nyhedsabonnement 255 lande
+ 87 motiver. Follo Frimerkehandel,
Norge. post@follofrimerkehandel.
com - www.follefrimerkehandel.com
www.frim-per.dk - I Berthings Frimærkeshop på internettet sælges frimærker til reducerede priser: danske,
udenlandske, stemplede, postfriske,
ustemplede, breve, FDC, hæfter og
mange andre spændende frimærkesager. Alle frimærker er angivet med
AFA nummer og mange med billede.
Email: frim-per@frim-per.dk
www.miniauktioner.dk
Julemærker – Danmark, Færøerne og
Grønland sælges. Helark og enkelte.
Frits Rostrup, Elmegade 24, 7400
Herning. Tlf. 9712 6100 (4035 6774)
In-po frimærker - nu også salg over
nettet: www.in-po.dk eller tlf. 8629
3675
Odder Frimærkehandel - besøg vores
hjemmeside og se de gode tilbud fra
de skandinaviske lande. Mød os på
www.jjo.dk. Odder Frimærkehandel,
Jørn Jensen-Odder, 8300 Odder. Tlf.
8654 4908
www.fb-net.dk - ny internet forretning med bredt udvalg fra hele verden
samt motiver
Det Gamle Postkontor har salg af
postfriske frimærker, julemærker,
årsmapper m.m. fra Danmark, Færøerne og Grønland. Abonnement på
ovenstående samt FDC fra DK m/
Det gamle Postkontor kuvert og særstempel - bestilling kan man lave på
hjemmesiden:
www.detgamlepostkontor.dk eller
ring 20 46 86 69 - Allan Christensen
Modtag udvalgshæfter fra Frimærkeklubben Sydvest - til mindre klubber
og enkeltmedlemmer fremsendes udvalgshæfter med garanteret returporto i absolut god kvalitet til priser ofte
til 20-40% af katalogværdi. Vi har et
stort udvalg i ældre og nyeste materiale både til lande- og motivsamler, så
der er noget for enhver smag. Kontakt
dubletcirkulationen v. Frank Brodde,
Gærdet 38, 6715 Esbjerg N. Tlf. 2829
4781. Email: brodde@esenet.dk og
aftal nærmere - få noget mere liv på
klubmøderne - få hæfter fra dubletcirkulationen i Sydvest
Kære frimærkeven - se min hjemmeside www.othfrim.dk og find gode
tilbud. Ole Thomsen, tlf. 6221 9930
Ophørsudsalg med 90% rabat på følgende motiver: dyr, rumfart, musik,
sport, biler, skibe, malerier, Disney.
Nyhedsabonnement 255 lande +
87 motiver. Follo Frimerkehandel,
Norge. post@follofrimerkehandel.
com - www.follefrimerkehandel.com
Udvalgshæfter sendes til hele Norden
også til foreninger. Betalt returporto,
filatelistisk frankering. Ingen købetvang. Postgiro i alle nordiske lande.
Bed om gratis udvalgsfortegnelse.
Kai Wigh, Skeglinge 605, SE-241 93
Eslöv, Sverige
Landesamlinger. alle mine landesamlinger udstykkes og sælges. Der er
mærker fra start til ca. 1978. Enkelte
årgange er komplette. Priser fra 10%
af katalogværdien. Henvendelse:
Claus Skov Christensen, Blomstermarken 4, 3060 Espergærde. Email:
revclaus@privat.dk
Frimærker og postkort www.aalesundfilatelistklubb.no
Svenske par, hæfter, blokke, miniark,
løse mærker stp. **. Årssæt Norden
også hæfter. blokke, Åland stp. **.
Skriv mankoliste til: Bertil Malm,
Skarke Rödjan, S-53273 Varnhem,
Sverige
65
SALG
Til anvisningssalget ”Den lille gule”
er der kommet gode indleveringer
med mange varianter både som enkeltmærker og på forsendelser, megen
god posthistorie, postkort og litteratur. Så derfor rekvirer katalog mod
frankeret svarkuvert C5 med 14 kr.
til Bent Busch, Jyllingevej 121, 2720
Vanløse. Tlf. 3879 1306 eller gå ind
på hjemmesiden:
www.anvisningssalg.dk
ww.netstamps.eu - internettets måske bedste udvalg af danske frimærker
m/områder til fast pris. Også store
afdelinger med øvrige Skandinavien
og Tyskland. Hele tiden nye objekter!
Tilmeld dig nye opdateringer. www.
netstamps.eu, Nylandsvej 9, 7480
Vildbjerg. 2073 2899
Udvalg - mest Norden, Vesteuropa
og kolonier. Kan også tilbyde lots
landevis fra de fleste oversøområder
(+ breve) Oplys om interesse. Email:
cskau@tdcadsl.dk. Søger selv nyere
Afrika + bedre ældre samt Kina. Helge Skau, Gl. Flensborgvej 18, 6200
Aabenraa
Motiver: arkæologi, biler, blomster,
boksning, cykel, dyr, fartøj, fisk, sommerfugle, fly, folkedragter, fodbold,
atletik, fugle, hunde, jul, jernbaner,
kort, katte, kunst, læger, musik, mønter, nobel, olympiader, religion, slanger, ridesport, rummet, Røde kors,
spejder, sejlads, svømning, snegle,
sport, teater, uniformer, våbenskjold
m.fl. Nu også arkitektur, berømte
personer, flag, FN-UPU 41.500 forskellige udgaver, 100 motivområder.
Bed om lister! Billigt! Kun SEK 3 pr.
Micheleuro. Desuden 5-15% rabat
ved større køb.K-E Svensson, P O
Hallmans Gata 17, S-11269 Stockholm - email:
svenssonkarlerik44@gmail.com
BA-netshop.com. En stor del af min
samling bliver nu sat til salg. Prøv min
hjemmeside og se om der er noget du
mangler, ellers ring. Hver måned nye
lot, så tilmeld dig nyhedsbrevet. 9831
4992 - Bruno Andresen
Grønland før 1998 - mangler du
specielt materiale til din samling? Kan
levere stemplet/postfrisk enkeltmærker/firblok/helark, M-blokke øvre og
nedre, poststempler, adressekort,
brugsbreve, og meget andet. Hjemmeside: www.groenphila.dk og mailadresse: mail@groenphila.dk
Pose/plukudvalg fra Skandinavien,
Tyskland og Schweiz. Mærker ældre
og nyere til enhedspris af 1 kr. (100
stk. 75 kr.). Gratis prøveudvalg med
returporto. Frimmogens, Nørrebro
168, Boks 41, 5900 Rudkøbing, tlf.
6257 1712 - mail: frimmogens@
yahoo.dk
Færøklip 100 stk. forskellige samt
1 miniark, mange højværdier, pænt
stemplet, pris kr. 105 - Grønland klip
100 forskellige, mange højværdier,
pris kr. 190. sendes portofrit mod
forudbetaling, check eller netbank reg. 4770 - 4772381697 - Henning
Nielsen, Søndermarksvej 18, 1, 14,
8800 Viborg
Skandinaviske og baltiske frimærker
sælges. Pænt til luxstemplede mærker.
Prøv at gå ind på min side for at se
om der er noget til samlingen - www.
lux-stamps.dk - alle mærker står i AFA
nr. så det skulle være nemt at finde.
Rodekasse - indeholder mange områder, dog mest Europa. Løse mærker,
restudvalg, indstiksbøger og kuverter.
Varieret indhold med mange mellemgode. Både stemplet og postfrisk.
Kan sendes som pakke med god frankering.Pris 350 kr. - evt. betaling med
frimærker. Erik Vangsted, 21 26 55
06, erik.vangsted@skolekom.dk
Norge, Island og Danmark inkl.
Grønland og Dansk Vestindien tilbydes til fornuftige priser og altid i en
pæn og god kvalitet. Har mange klassiske og bedre stemplede frimærker i
overskud efter at have samlet i mange
år. Få en liste med priser tilsendt
gratis. Evt. byttehandel kan laves.
Kontakt Steffen Madsen, Calvinsvej
62, 1.th., 7000 Fredericia. Tlf. 2227
7850. Email: steffen.hurtig@hotmail.
dk
Godt tilbud: abonnement på nyudgivelser af danske frimærker incl.
miniark, rund ellet hjørnestemplet.
Tilsendes portofrit til DK og NO.
Uforpligtende oplysninger ved henvendelse til emailadresse: jaks38@
stofanet.dk
Jeg sælger mine dubletter fra Danmark, Norge, og Island til ca. 1/4
AFA-værdien. Mange bedre mærker
stemplet og altid pæn kvalitet bla.
DK SK, øre, overtryk og blokke. Altid
returret. Ring eller skriv og jeg sender en liste. Henv. Steffen Madsen,
Calvinsvej 62, 1.th., 7000 Fredericia.
Tlf. 2227 7850. Email: steffen.hurtig@hotmail.dk
Posthistorie - DK breve fra perioden
1950 og frem med div. pæne stempler
til ½ AFA. Start en samling med 20
forskellige til 100 kr. med returret.
Send mankoliste v. bestilling nr. efter
AFA. Per Fruensgaard, Bredgade 115,
9830 Taars, tlf. 9896 1473
Ny kilovare: Sverige 400g 200 kr.
Nordenskilovare med mærker fra alle
nordiske lande 200g 175kr. Portofrit.
Dansk giro 2231298. Rolf Norling.
Garvereg. 3C, SE-96135 Boden, Sverige. Email: rolf.norling1@comhem.se
Digitalt mikroskop - (fabriksnyt)
til f.eks. udlån i din frimærkeklub sælges! Via mikroskopet ses tydeligt
f.eks. varianter, skader på mærket,
tydeliggørelse af svage stempler (bynavn + dato). forskel på store/små
hjørnetal m.v. Alt hvad undersøges ()
forstørrer op til 500 gange) kan tages
billede af til dokumentation. Pris kr.
350 + forsendelse. Yderligere info,
bestilling: leifm469@gmail.com - tlf.
2119 4189
Irland posthistorie, prefilateli og perioden op til 1916. www.poststamp.dk
- Michael Roepstorff, tlf. 2639 1014
Gode kvalitetsudvalg sendes til
interesserede klubber for intern cirkulation til fornuftige priser. Send gerne
email for nærmere information janheick@gmail.com - Jan Hedegaard,
Helga Pedersensgade 29, 02 tv, 8000
Århus Ø
Rosk ilde Mønt- & Frimærkehandel ApS
Se vores webshop på:
www.roskildeonline.com
Algade 28 • 4000 Roskilde • Tlf. 4636 7419 • Fax 4636 7418
roskildefrimont@hotmail.com
66
BYTTE

Svenske ustemplede frimærker søges
i bytte. Jeg giver pænt rundstemplede
frimærker fra Færøerne. Henning
Nielsen,Søndermarksvej 18, 01 0014,
8800 Viborg
Har du huller i skuffen? Perfins (firmaperforeringer) søges i alle slags
mærker fra hele verden. England dog
med forbehold. Byttes evt. med andet. Evt. køb. Jan Kristiansen, Brinken
109, Mogenstrup, 4700 Næstved. Tlf.
5627 5508. Email: hanna.jan@mail.
tele.dk
SICC er en frimærke/kuvert klub med
medlemmer fra hele verden. Klubben
har nu uden stop kørt siden 11. marts
1981 og har ca. 400 medlemmer.
Oplysninger/indmeldelseskema fremsendes mod kr. 12 i postfriske DK
frimærker.
Valdemar Leegaard, Postboks 26,
9681 Ranum
Chr. X tofarvede. Jeg har et omfattende byttemateriale med hundredevis af
pladede og trykbestemte mærker og
ønsker at bytte med tilsvarende materiale. Thomas Hilkjær - thilkjaer@
privat.dk - tlf. 5837 5612
Byttes - Tyskland, Berlin, DDR, Holland, USSR og Ungarn efter 1990
- indtil 500 stk. pr. gang. Flemming
Stemann, Søparken 37, Sørbymagle,
4200 Slagelse. Email: stemann@
mail.dk
Bytte: jeg søger mærker fra alle lande
i Europa-USSR-USA, gerne efter mankoliste. Har en del byttemateriale. Alf
Lambertsen, 5 rue Arago, F-66480
Maureillas, Frankrig mail: bente_floriane@yahoo.dk
Søges: FØ, IS og SF stemplet fra
2001. Haves: frankeringsetiketter fra
DK, FØ og GR. mange højværdier. Du
får AFA + 50%. Niels Møller Andersen, Mariendalsvej 63B, 3. mf., 2000
Frederiksberg
Haves brugsbreve fra mange lande,
byttes mod tilsvarende, vil om muligt
sende fra de lande eller områder du
samler på. Valdemar Leegaard, Postboks 26, 9681 Ranum
Søges N og S fra 2006. Haves: frankeringsetiketter fra DK, FØ og GR.
mange højværdier. Du får AFA + 50%.
Niels Møller Andersen, Mariendalsvej
63B, 3. mf., 2000 Frederiksberg
Bytte: søger Finland, Grækenland,
Portugal, Italien, Malta og Jugoslavien. Tilbyder: DDR, Vesttyskland,
Berlin (postfrisk), Danmark, Grønland og Færøerne (postfrisk). Leo
Steffensen, Ørstedsgade 80, 6400
Sønderborg. Mail: leosteffensen@
hotmail.com
Søger postalt brugt Afrika uden
Sydafrika, Golfstater, Iraq, Syrien,
Kolonier - herunder bedre australske
stater. Latinamerika primært nyere især Peru, Bolivia og Chile efter 1990,
diverse Asien inkl. Hong Kong, Macau
og Thailand samt posthistorie Ethiopien. Modtager gerne tilbud. Tilbyder
alsidigt efter ønske. Helge Skau, Gl.
Flensborgvej 18, 6200 Aabenraa.
c.skau@tdcadsl.dk
Gamle og nyere album med og
uden frimærker, diverse brugte indstiksbøger mm. Byttes gerne med
ustemplede eller postfriske danske
til frankeringsbrug, årsmapper,
blokke m.m. eller bundter og andet
overskudsmateriale. Tilbud til: Erling
Nielsen, DK-4250 Fuglebjerg. Email:
erlingnielsen@stofanet.dk
Søges: nyt stemplet og postfrisk DK,
Island, Norge, Åland, Grønland og
Færøerne. Haves: nyt stemplet Tyskland, Sverige og Østrig. Arne Nielsen,
Vongevej 31, 7160 Tørring
Findes der nogle som samler Danica?
(Filatelistisk materiale med tilknytning
til Danmark) Så vil jeg gerne bytte sysnpunkter og have kontakt. Finn Nielsen, Hebsackersgatan 8C, SE-25437
Helsingborg - mail: finn-nielsen@
telia.com
Gamle samlinger udstykkes: udvalg
eller efter mankoliste. Danmark,
Norge, Sverige, England, Tyskland,
Estland, Rumænien m.m. Byttes
gerne med ustemplede eller postfriske danske til frankeringsbrug,
årsmapper, blokke m.m. og andet
overskudsmateriale. Tilbud til: Erling
Nielsen, DK-4250 Fuglebjerg. Email:
erlingnielsen@stofanet.dk
IT-Bytteringen er nu igang med
bytteriet. Vi kan stadig bruge mange
flere medlemmer. Slip for at sende
udvalgshæfter videre og betal kun
porto for de mærker du udtager. Se
nærmere på www.bytteringen.dk. I
denne måned kan navnet guest og
koden guest give adgang til medlemssiderne.
4-blokke danske pænt stemplede
søges, evt. byttes med lign. eller pf.
automathæfter 2 og 10 kr og ældre
stemplet/ustemplet Frankrig,Schweiz,
Luxembourg, nyere FDC Grønland,
Færøerne (evt. til afvask) - eller andet.
Tlf. 6617 2655 - 3070 2955 eller arnepnielsen@dsa-net.dk
LITTERATUR
Nyt 2012 perfinkatalog: Bladsæt
270 kr. inkl. ringbind 300 kr. Prisen er inkl. forsendelse i Danmark.
Banknr. 5384 kontonr. 0242802. Kaj
Mathiesen, Lærkevangen 40, 5210
Odense NV
Udstillingskataloget Hornslet 20-14
kan købes for 15 kr. plus porto ved
henvendelse til Jørgen N. Møller på
mqm@mail.tele.dk
PT katalog Danmark nyheder og opdateringssider 2012 (kan ses på hjemmesiden www.bnordam.dk). Bruno
Nørdam og Anne Lise Chor
Europas Fugle på Europas frimærker, version 7, 328 sider i farver og
med spiralryg, 490 kr + porto. Steen
Clausen, Sportsvej 69, 2.tv., 2600
Glostrup. sc@glostrupnet.dk
www.egefrim.dk
Pssst.....har du prøvet
Netbutikken med Nordeuropas største udvalg
Her finder du prislister fra ALLE lande i hele Europa m.fl.
kilovarer - kataloger - litteratur - juleark - førstedagskuverter album - indstiksbøger - klemlommer - tilbehør og gode tilbud.
En butik under konstant udvikling - tilmeld dig nyhedsbrevet.
AL
TID ET BESØG VÆRD
ALTID
67
Frankrig frem til 1960. Litteratur,
specialkataloger, hæfter, artikler m.v.
som indeholder beskrivels af de franske frimærker, tryk, typer, varianter,
forsendelser, præfilateli, takstfortegnelser, stempler og andet filatelistisk
frem til 1960 har interesse. Sprog:
fransk, tysk, engelsk og dansk.
SAmlre til udveksling af information,
erfaring og gode tips og bytning søges ligeledes. Henvendelse: Torben
Niese-Pedersen, tnp@nsh.dk - mobil:
2511 8878
Forskellige kataloger og årgange sælges. Byttes gerne med postfriske eller
ustemplede danske frimærker til frankeringsbrug, også årsmapper, hæfter
mm. Bundter og massevarer hele
verden har også interesse. Tilbud til
Erling Nielsen, DK-4250 Fuglebjerg.
Email: erlingnielsen@stofanet.dk
POSTKORT
Postkort og breve fra Hallund (9700
Brønderslev) ønskes. Tlf. 4498 0817.
Mail: splat@webspeed.dk
Over 2000 forskellige postkort
til salg fra min hjemmeside www.
bjorneri.dk. Alle kort er med scan.
aarhuspostkort eller gamle kort fra
tyske byer 1900-1920 kan evt. indgå
i bytte. Bjørn Eriksen, bjorneri42@
gmail.com
Du er velkommen som medlem i
Dansk Postkortsamler Klub. Kig ind
på vor hjemmeside
www.postkortklubben.dk
Postkort Fuglebjerg kommune og
omegn, Vestsjælland samt motiver fra
hele Danmark: Møller, fyrtårn, spejder, skibe, julekort. Kort fra Norge,
Sverige, Finland har også interesse.
Køb eller bytte, reelle priser. Enkelte
kort eller små og større partier, hele
samlinger. Tilbud til Erling Nielsen,
DK-4250 Fuglebjerg.
E-mail: erlingnielsen@stofanet.dk
Sporvogne i Odense. Postkort søges
til samling. Særlig interesse har kort
med motiver fra Bülowsvej. Her lå
hovedliniens endestation før 1923
(ved Læssøegade). Henrik Tranberg,
Bülowsvej 4, DK-5230 Odense. M,
tlf. 6613 2541. Email: fugleroeveren@
sol.dk
Søger postkort fra Skanderborg og
omegn. F&B herregårde i farver fra
hele landet samt Fritz Benzen postkort fra København. Købes eller byttes. Har mange kort fra hele landet.
Kurt Jensen, Tlf. 4226 8660 - email:
jensen.schmidt@gmail.com
Københavns gadeliv og dansk industri - alle kort fra disse 2 serier fra København og omegn søges. Både S/H
og koloreret kort har interesse. Jeg
søger ligeledes butiks facader fra hele
landet. Jeg køber gerne men har også
mange kort at bytte med. Niels Vad,
4774 5736 eller nvad@webspeed.dk
Jeg køber gamle svenske postkort,
topografiske i god kvalitet. Ronald
Fasth, Törnskatevägen 65, S-331
41 Värnamo. Tlf. 37010907 eller
37016354. Mail: ronald.fast@bredband.net
Norge - jeg køber alle typer gamle
norske postkort - har også mange
bedre danske byttekort - Kjell Aasum,
Fjellstien 7, N-2056 Algarheim, Norge
- kjaasum@online.no
Jeg søger postkort fra Gesten (6621).
Det kan være postkort med motiver
fra Gesten, afsendt og afstemplet i
Gesten eler postkort der på anden
vis vedrører Gesten By. Henrik Sommerlund, Gråbrødregade 17, 2.tv.,
6000 Kolding - sommerlundhenrik@
gmail.com
Stjernestempel på postkort søges fra følgende byer: Gammelstrup, Halkjær, Hanbjerg, Henne,
Hundstrup, Hyllerslev, Oxbøl, Skovsted, Vaarst, Vadum, Vrøgum og
Vust. God pris gives.
knud@ansholm.dk
DIVERSE
På vegne af Ældresagen i Egedal kommune bytter og rådgiver vi om frimærker hveranden fredag i lige uger kl.
10-12 i HEP-huset på Carlsbergvej 4 i
Stenløse. Ib Petersson, 4717 2689
Hvis du har frimærker eller andet
filatelistisk materiale til overs kan vi
måske bruge dem i Sydsjællands Frimærkeklubs Ungdomsafdeling. Ring
og aftal nærmere. Ejnar Kulle, Pilevej
5, 4760 Vordingborg. Tlf. 2971 6405
Søges til Kræftens Bekæmpelse genbrugsbutik - Nyere danske, svenske
og norske frimærkeafklip, postkort
fra DK, recepkuverter, glansbilleder,
julekort, mønter og pegnesedler og
frimærkesamlinger. Porto refunderes
hvis ønskes? Send venligst til IGEN,
Bogensevej 2-4, 5270 Odense S.
frih003@gmail.com Tlf. 2936 6873
DFFs ungdomsarbejde modtager
gerne materiale, bundter, afklip,
småsamlinger mm. For lidt bedre
materiale kan vi tilbyde at give skattefradrag, fordi DFFs er godkendt
som velgørende organisation efter
ligningslovens §8A. Kontakt venligst
Nelly Kristensen eller Ib Krarup Rasmussen - gerne mail: danfil@danfil.dk
eller tlf. 32 50 18 86.
POSTKORT SÆLGES!
NU OVER 10.000 POSTKORT PÅ NETTET.
NYE KORT PÅ HVER DAG.
KILOVARER – SAMLINGER – JULEARK
WWW.SAMLERHUSET.DK
POSTBOKS 14 - 3250 GILLELEJE
samlerhuset@mail.dk - 4826 8540
68
Samleren
Specialbutik med Europas
største udvalg af samlertilbehør
Samleren
Rosenørns Allé 42
1970 Frederiksberg C
Tlf. 35 36 82 42
E-mail: samleren@album.dk
www.album.dk
Mystamps.dk
Danmark, Norden, Europa
SAMLER UDSTYKKER
sine samlinger online
Enkeltmærker/sæt, breve, stempler,
pladede mærker og spændende lots
Alt med foto
Interessante priser
NYT hele tiden
GRATIS NYHEDSBREV
Mystamps.dk
Kig hellere forbi en gang for meget
end en gang for lidt
Fyns Frimærke Service
blev etableret i 1992 og er i dag blandt Danmarks førende handlere af posthistorisk materiale, breve og kvalitets postkort. Vores forretning sker via internettet,
gennem deltagelse på nationale og internationale udstillinger/messer, samt fra
vores adresse (efter forudgående aftale).
På hjemmesiden www.stamps.dk ses bl.a.:
• Over 10.000 objekter til faste priser - tilgang af nyt materiale hver uge
• Ugentlig 24-timers online auktion over Breve & Postkort
• Posthistorie og Postkort auktioner - med udsendelse af trykt auktionskatalog
Alle køb af fastpris varer og fra 24-timers online auktionsendes portofrit til hele verden.
Vi køber naturligvis også både danske og udenlandske breve/postkort. Alt fra familiens
gamle postkort-album til store specialsamlinger kan have interesse.
Ring 6263 2424 og aftal en uforpligtende vurdering.
69
BYTTEDAGE
15/2 - Byttedag i Holstebro
Holstebro Filatelistklub holder
igen Bytte- og Frimærkemarked
søndag den 15. februar 2015 kl.
9.30 – 15.00 i Mejrup Hallen,
Kultur- og Fritidscenter, Elkjærvej 26, Mejrup Kirkeby, 7500
Holstebro.
Det vil jo glæde os meget, hvis
rigtig mange vil besøge frimærkemarkedet denne dag. Ved de
tidligere markeder har der været en god stemning og hygge
samt et rigtigt godt humør hos
de tilstedeværende. Byttevenner
mødes, men også nye bytteforbindelser opstår. At der tidligere er blevet så god en succes
skyldtes dels, at alle handleborde og kræmmerborde har været
udsolgte, samt at pladserne ved
byttebordene har været godt besat.
3 frimærkehandlere - Vestjysk
Frimærkehandel,
Holstebro,
Odder Frimærkehandel, Odder
og Christmas Seal Carrier ”Julemærkepostbudet”, Ålborg - vil
deltage med stande. Auktionsfir-
maet ”SKANFIL” vil også være
til stede for at vurdere frimærkesamlinger. Tag derfor ”bedstefars” samling med, ligesom den
samling du har arvet. Få den vurderet, så du kan beslutte dig for,
hvad du vil.
Det gamle Postkontor, Holstebro - Holstebro og Omegns
Møntklub - en god tombola vil
ligeledes være at finde på frimærkemarkedet.
Mange kræmmere fra et
stort område har allerede bestilt kræmmerborde (flere med
mønter og poletter). P.t. er alle
borde genbestilte eller bestilte.
Men forhør alligevel hos Sv. Erik
Søndberg Larsen tlf. 97 42 20
02 eller hos Egon Jepsen tlf. 97
38 61 32 om borde, der kan ske
uforudsete ændringer.
Et kræmmerbord koster 75,kr. Bytteborde med plads til et
par indstiksbøger eller et par
møntmapper er gratis. Optages
mere end 1 siddeplads, betragtes
det som et kræmmerbord, og der
opkræves bordleje
Holstebro Møntklubben vil
lave en udstilling over et spændende samleområde.
Mejrup Hallens cafeteria vil
være åben, så der er mulighed
for at købe mad og drikkevarer.
Ved de tidligere frimærkemarkeder har mange frimærke- og
møntsamlere besøgt os og fundet gode ting hos byttevenner,
handlere og kræmmere, og det
er måske dagen, du gør et godt
frimærke- eller et godt møntkup
til samlingen
Vi håber, mange også denne
gang vil finde vej til et besøg på
frimærkemarkedet, aftal evt. et
møde med dine frimærkevenner
eller møntvenner ved byttedagen.
Der er fri éntre.
22/2 - Byttedag i Skive
Skive Frimærkekub afholder
byttedag søndag den 22. februar
2015. Byttedagen afholdes i Kulturcenger Limfjords flotte lyse
lokaler på Skyttevej i Skive fra
kl. 10 til 16.
216 sider med 550 postkort
249,95
lennart.weber@outlook.com
www.webersforlag.dk
70
Byttedagen arrangeres i samarbejde med Skive Møntklub,
som vil være til stede på byttedagen med udstilling og med
mulighed for at få vurderet alt
inden for mønter og sedler.
Her vil være mange handlerborde og kræmmerborde med et
stort udbud af frimærker. Det er
muligt at reservere handlerborde ved henvendelse til Børge Sunesen på tlf.nr. 9754 1012 - 4048
5410.
Som sædvanligt er der også
gratis bytteborde, som kan benyttes til at bytte ved samt stort
gratis „Ta‘ selv“ rodebord.
Alle fremmødte kan gratis få
et lod og dermed deltage i lodtræknigen om et skillingsbrev,
og til alle fremmødte børn vil
der være en gratis pose med frimærker.
Dagen igennem vil der være
chance for at vinde i klubbens
tombola med 100 flotte frimærkegevinster.
Der afholdes formidlingsauktion som afvikles fra kl. 14, med
gennemsyn fra kl. 12, og der plejer at være mange fine auktionslot.
Der er gratis adgang hele dagen for alle, og Kulturcenter
Limfjords cafetaria er åben hele
dagen, så sæt kryds i kalenderen
med det samme.
22/2 - Byttedag i Vejen
Vejen og Omegns Frimærkeklub
afholder byttedag i ”Pavillonen”
v/VUC, Baungårdsvej 2, Vejen,
søndag den 22. februar 2015 kl.
10-16. Der er gratis adgang. Vi
får besøg af en frimærkehandler.
Der forefindes stort byttelokale,
og der vil være anvisningssalg
med mange gode lots. Håndmadder, pølser og drikkevarer
kan købes til rimelige priser.
Reserver dagen og velkommen
til Vejen.
22/2 Den Københavnske Filatelistdag i Herlev
Filatelistdagen 2015 afholdes af
Herlev Frimærkeklub og foregår
i Herlev Medborgerhus, Herlevgårdsvej 18, søndag den 22.
februar kl. 10-16. Der er gode
parkeringsforhold, og fra Herlev
Station kører buslinjerne 165 og
168, der har stoppeste ved Medborgerhuset.
Tre frimærkehandlere, Christies Stamps, De Blå Antikvariater og Kim Taylor Frimærker,
har meldt deres deltagelse. Vi vil
meget gerne have specialklubber
og -grupper til at komme og vise, hvad man også kan samle på.
Hvis I er en klub eller gruppe,
der har lyst til at vise jeres samleområde, så kontakt Herlev Frimærkeklub (tlf 44 94 69 53 eller
mail raap@adslhome.dk) inden
20. januar for nærmere aftale.
Kl. 13 er der auktion. Indlevering kan ske kl. 10-12. Ved indlevering på dagen modtages der
højst 5 lots pr. person, og limit
skal være mindst kr. 25. Sælger
betaler 10% i salær af solgte lots.
Købere betaler ikke salær.
Cafeen i Medborger huset er
åben på dagen. Vi regner med at
se mange fra København, Sjælland og Skåne til en hyggeligt
dag blandt samlere.
22/2 - Byttedag i Nørre Alslev
Nordfalsters Frimærkeklub afholder byttedag på biblioteket i
Nørre Alslev, Helene Strangesvej
1 søndag d.22.febuar 2015 fra kl.
10-16.
Byttedagen er sædvanligvis
velbesøgt, også af lokale samlere, som kigger ind. Der vil være
handler stand og en god tombola. Vort cafeteria serverer håndmadder og sædvanelige drikkevarer til rimelige priser. Byttedagens auktion starter kl.14.00, og
der er eftersyn fra k.12.00. Der er
gratis adgang for alle hele dagen,
så vi siger velkommen til en hyggelig byttedag i Nørre Alslev d.
22 feburar.
1/3 - Byttedag på Amager
Frimærkeøen Amagers store
årlige byttedag afholdes i 2015
søndag den 1. marts på Skottegårdsskolen, Saltværksvej 65,
Kastrup fra kl. 10 til 16 med gratis adgang og plads til 200 – 300
frimærkesamlere.
Buslinjerne 5A og 36 kører lige til døren Linie 36 kommer fra
Vejle Frimærker aps – Auktion
Nu som netauktion
www.vejlefrim.dk
Ønsker du at sælge dine frimærker/mønter på
AUKTION eller KONTANT
kontakt os på tlf. 75 82 47 38
Skriftlig auktion to gange årligt
Bjerrevænget 31, Box 43, Brejning, 7080 Børkop
Se også www.lenifrim.dk
Email: niels@lenifrim.dk
71
Tårnby Torv og Station. Bus 2A
kører til hjørnet af Saltværksvej,
Kastrupvej, har forbindelse med
Lufthavnsmetroen på Kastrup
Station. Kørende bilister kan
parkere i skolegården og udenfor. Vær opmærksom på eventuelle parkeringsregler udenfor.
Derfor gør søndag den 1. marts
til en rigtig hyggelig og god frimærkedag. Tag familien og gode venner med, samt andre frimærkesamlere til Frimærkeøen
Amagers årlige byttedag. Det er
måske den dag, hvor du gør et
godt frimærkekup, eller finder
et længe savnet frimærke. Måske
er det dagen, hvor du får skabt
nye spændende og interessante
frimærkeforbindelser. På dagen
afholder vi også en stor auktion
med op til 200 numre. Der er gode muligheder for, at købe mad
og drikke til meget rimelige priser i cafeteriaet, Der bliver også
påtænkt afholdelse af et lotteri.
Der bliver også lodtrækning
om pæne mødepræmier i løbet
af dagen på entrebilletterne,
Disse er skænket af Frimærkehandler Erik Schrøder og andre
handlere som vil være til stede
med deres store alsidige udvalg.
Byttedagens arrangører er de 4
Klubber/foreninger på Amager.
Amagerland Frimærkeforening.
Sundby frimærkeklub, Amager
Frimærkeklub og SAS filatelistklub
7/3 - Byttedag i Esbjerg
Esbjerg Filatelistklub afholder
lørdag den 7. marts 2015 stor
byttedag med anvisningssalg i
Aktivitetshuset, Kirkegade 51,
6700 Esbjerg fra klokken 10-16.
Der kan bestilles borde a kr.
50. Anvisningssalget med ca. 300
lots starter kl. 13.15 med eftersyn fra kl. 12.45.
Bytteborde og anvisningslister
kan bestilles og rekvireres hos:
Knud Erik Pedersen tlf. 7515
6137 eller Benny Christensen tlf.
2331 2245.
Kaffe, øl og vand og diverse
madvarer kan købes til rimelige
priser. Der er gratis entre.
officielt klokken 14.00 samtidig
med at formidlingssalget starter.
Eftersyn fra klokken 12.00 .
Der er besøg af frimærkehandlere med et alsidigt udvalg.
Gratis ADGANG - Gratis bytteborde. Der tilbydes fortæring til
rimelige priser.
Info om dagen fås hos Jørgen Andersen tlf: 9884 3397 Mail: jhk77@andersen.mail.dk
Vel Mødt
7/3 Byttedag i Hedehusene
Fløng – Hedehusene Frimærkeklub afholder byttedag lørdag
den 7. marts 2015 i Hedehusets
store sal, Hovedgaden 371, 2640
Hedehusene kl. 10 – 15.
Der afholdes byttedag med
Damsø og fælles venner fra
Tyskland, der besøger os. Kom
og få en hyggelig dag, Besøg
handlerstanden fra Amager, og
prøv vores tombola.
Der er gratis adgang.
Denne dag er der ingen forplejning, ud over kaffe vand og
øl, men bymidten er lige rundt
om hjørnet hvis der er ønsker
om at proviantere. Det er ikke
muligt til denne dag at reservere
borde. Klubbens hjemmeside er
www.hedefrim.dk
Vel mødt !
8/3 - Byttedag i Køge
Køge Frimærkeklub afholder
den årlige byttedag søndag den
8. marts 2015 i Rishøj Idrætscenter kl. 10,00-16,00.
Klubben har igen i år lejet den
store hal, så der er rigelig plads.
Bytteborde kan lejes til 100 kr.
for et bord 1 x 2 meter. Bordene
kan reserveres på tlf. 5665 0688
eller 5665 8450.
De reserverede borde skal være taget i brug senest kl. 9,30 ellers bortfalder reservationen.
Klubben håber at se mange
frimærke-, postkort og møntsamlere fra nær og fjern.
Østsjællands Møntklub deltager med en propagandastand.
Der vil være en frimærkehandler
med stand. Klubbens kvartslampe vil være til dispotion.
I hallens cafeteria kan der købes mad og drikkevarer.
Der kører bus fra Køge og
Roskilde. Kommer man fra nord
ad motorvejen, køres der af ved
Solrød syd og køres til venstre ad
vej 6, derefter til højre ad 151 til
3. lyskryds og drejes til højre ad
Ølsemaglevej og følg skiltene til
Rishøj Idrætscenter.
Kommer man fra syd ad mo-
7/3 - Bytte- og samlermesse i
Hjallerup
Østvendsyssel Frimærke- &
Møntklub 1999 holder Bytte- og
Samlermesse lørdag den 7. marts
2015. Sted: Hjallerup Skole,
Idrætsvej 6,Hjallerup.
Der er rimelige parkeringsforhold i nærheden. Arrangementet
starter klokken 10.00 og slutter
72
22/3 - Byttedag i Nyborg
Nyborg Filatelist-Klub afholder
byttedag søndag den 22. marts
2015 i Borger- og Håndværkerforeningens Hus, Nørrevoldgade 63, 5800 Nyborg fra kl. 10-16.
Der vil være flere handlere til stede, og det vil også være muligt at
gøre en god handel på vort anvisningssalg.
28/3 - Byttedag i Viborg
Byttedag i Viborg afholdes som
sædvanlig sidste lørdag i marts
måned dvs. næste byttedag er
lørdg den 28. marts 2015.
Byttedagen afholdes i de gode
lyse lokaler i Kasernehallen (hal
4), Tingvej 17, Viborg, hvor der
er gode parkeringsforhold tæt
ved indgangen.
Da næsten alle handlere og
krejlere traditionelt genbestiller
standen til næste år, er der kun
ganske enkelte ledige pladser, da
vi har sat en begrænsning på salg
af borde til 80 stk.
Pris for køb af borde er kr. 75
og bestilling skal ske hos klubbens kasserer Svend Åge Jensen
på e-mail: saajensen2@gmail.
com eller tlf. 2013 4495. Der er
opstillet nogle bytteborde, der
kan benyttes gratis til bytning
af frimærker, mender må ikke
handles ved byttebordene.
Vores tombola er spækket
med mange gode gevinster, der
sponsoreres af byens og omegnens handlende, hvilket vi er
meget taknemmelige for.
Cafetten er leveringsdygtig
med drikkevarer og lidt spiseligt
til rimelige priser.
Ungdommens Filateli vil være
på plads med materiale og gode
råd til børn om frimærkesamleri.
Der er gratis adgang i åbningstiden, der er kl. 10-15.
73
torvejen skal man køre fra ved
Køge nord og dreje til højre ad
Lyngvej og derefter til venstre ad
151 og ved 2. lyskryds til venstre
ad Ølsemaglevej og følg skiltene
til Rishøj Idrætscenter.
Der vil blive trukket mødepræmier kl. 14,00, entreen er
igen 10 kr.
9/3 - Byttedag i Struer
Struer og omegns frimærkeklub
har byttedag den 8. Marts fra kl.
10.00- 16.00.
Der er stor tombola. Der
kan købes mad og drikkevarer.
Kræmmerboder kan bestilles på
tlf. 9785 3218 eller 2175 6239.
Det er gratis.
Det foregår i vore sædvanlige
lokaler Drøwten 1 7600. Struer.
14/3 - Posthistorisk Dag i
Odense
Dansk Posthistorisk Selskab afholder - traditionen tro - ”Posthistorisk dag” d. 14.3. 2015 kl.
13-18 på Hotel Ansgar, Østre
Stationsvej 32, 5000 Odense. Der
er byttedag for alle interesserede
fra kl. 13 -16. Her vil der være
samlere og handlere tilstede med
kassevis af forsendelser
Fra kl. 16-17 afholdes ordinær
generalforsamling. Kl. 17- ca.18
afsluttes selve byttedage med et
posthisorisk foredrag.
Kl. 18 til ca. 21 er der spisning
for de medlemmer, som har til-
meldt sig - og betalt til kassereren.
Mød op til en hyggelig dag og få nyt materiale med hjem til
samlingerne. Hotel Ansgar ligger nogle få hundrede meter fra
Odens Station.
Som ”bilende” gæst skal man i
god til forud orientere om vejene
ind til Ansgar, da der i øjeblikket foregår omlægninger af visse
færdselsårer.
15/3 - Byttedag i Nakskov
Vestlollands Frimærkeklub holder byttedag søndag den 15.
marts i Nakskov på Marienlystvej 21 fra kl. 10-16, OG IKKE 23.
MARTS SOM DER STÅR I DFT.
Der vil være auktion kl. 13.30
med Jørn Nybo fra Ringsted med
200 numre. Der er tombola og
ta‘ selv bord. Der kan købes mad
og drikke til rimelige priser.
Så kom og gør nogle gode
handler eller bytninger, så hullerne i samlingerne bliver fyldt
ud.
12/4 - Samlermessen 2015 i Nykøbing F
Søndag d. 12. april afholder Nykøbing F. Frimærkeklub sin årlige „Danmarks Største Samlermesse“ i Nykøbing F. Hallerne
Nørre Boulevard 4A fra kl. 10.00
til 16.00.
Der er særdeles gode parkeringsforhold, og hallerne ligger
i gå afstand fra stationen, ca.
800m. Hallens restaurant og cafeteria vil være åben, med mulighed for at købe mad og drikkevarer til rimelige priser. En lille
bøn ! De af jer som har meget
materiale med, bestil et handlerbord i Hal 1 til kun 175 kr. og
150 kr. i Hal 2. Det gør det meget
lettere for jer, os, og de gæster
som blot kommer for at bytte.
På forhånd tak. Spørgsmål og
bestilling af handlerborde kan
ske på tlf. 54 43 61 64 eller mail:
linevej1@hotmail.com
Vi ses den 12 april.
Nykøbing F. Frimærkeklub
19/4 - Byttedag i Faaborg
Faaborg Frimærkeklub afholder byttedag søndag den 19.
april 2015 i Aulaen på Faaborg
Sundskole, der er beliggende ved
Faaborg Hallen, Sundvænget
9, 5600 Faaborg. Der er ca. 300
parkeringspladser ved Hallen.
Byttemødet er fra kl.10 til 15, der
er flere frimærkehandlere og en
mønthandler.
Kræmmerborde af 1 x 2 meter kan bestilles hos formanden
Arne Larsen på tlf. 6261 9834 og
koster 50,- kr. incl. en entrebillet. Hurtig bestilling tilrådes, da
mange af de 55 kræmmerborde
blev genbestilt ved byttemødet i
2013. På byttemødet vil der være
rig lejlighed til ud over frimærker at bytte postkort, receptkuverter, telekort, vognpoletter,
mønter, øloplukkere, ja stort set
alt, hvad der kan samles på.
I aulaen har Aktivgruppen på
Priceshave-Centret som sædvanligt opstillet en cafe, hvor man
kan købe smørrebrød, øl, vand,
kaffe og kage til meget rimelige
priser. Der er også et stort gratis
tagselv bord med mange tusinde
frimærker. Entre for voksne kr.
20 - børn gratis. Lodtrækning på
entrebilletten kl. 12, 13 og 14. På
gensyn i Faaborg den 19. april
2015.
26/4 - Samlermesse i Brovst
Samlermesse 2015 søndag d 26
April kl 10 til 15 i Brovst Sportsog Kulturcenter.
Mønt- og frimærkeklubben
Han Herred arrangerer samlemesse i Brovst Sports- og kulturcenter, Damengvej 2, 9460 Brovst.
Vi får besøg af frimærke- og
postkorthandlere.
Der vil være krejler- og bytteborde, hvor der er rig lejlighed
for handel og bytteri. Krejlerborde kan bestilles hos Bjørn
Nørskou tlf. 9823 1775 eller
via mail Kmose@mail.tele.dk,
til en pris af kr. 65 pr. bord.
Der er fri entre, og der vil være
gevinster på indgangsnummeret.
Foreningen udstiller egen
samling af af frimærker med lokale stempler.
Der er gode parkeringsforhold. Mulighed for at købe morgenmad og frokost i centret.
Vi ses i Brovst.
www vf-auktion.dk
Online auktioner
Gratis auktionskatalog
Over 10.000 lots hver måned
Haydnsvej 2, 4. sal
2450 København SV
Tlf. (+45) 36 16 00 84
auktion@vf-auktion.dk
74
,00
2014 NR
ha’s
da Cun
Tristan istorie
Posth 26
Side
ere
rkesaml
t for frimæ und
e tidsskrif
elist Forb
ks størst
arks Filat
Danmar
af Danm
k
il.d
Udgivet
nf
www.da
· 75.
OBER
. 5 • OKT
• LØ
ÅRGANG
KR. 60
SSALG
,00
.6 •
2014 NR
1920
ningen
Genfore k Kommando
rjys
– Sønde
20
Side
SY
D
18 FR
.-1 IM
Es 9. o EX
kil kt 20
str o b 1 4
up er
KR. 60
SSALG
Kø
b
df elle
f-n r
GR etsa sælg
AT lg. på
IS! dk
2014 NR
• LØ
GANG
75. ÅR
GUST ·
. 4 • AU
ere
rkesaml
t for frimæ und
e tidsskrif
elist Forb
ks størst
arks Filat
Danmar
af Danm
k
il.d
Udgivet
nf
www.da
Danmarks største tidsskrift for
frimærkesamlere.
Bladet indeholder artikler fra det meste af filateliens
områder: Varianter, posthistorie, postkort, julemærker, motivfrimærker og kalender over byttedage, samt
ikke mindst Danmarks største rubrikannoncemarked.
.
BER · 75
DECEM
• LØ
ÅRGANG
KR. 60
SSALG
,00
imærke
første fr t mærke!
s
k
r
a
m
a
Dan .B.S.“ – et rab
„FIRE R
Side 6
ere
rkesaml
t for frimæ und
e tidsskrif
st Forb
ks størst
ks Filateli
Danmar
Danmar
af
et
k
Udgiv
nfil.d
www.da
ve!
Gratis ga di
ær
Katalogv
250 kr
Som abonnent har du også adgang til den lukkede
del på www.danfil.dk med et væld af information,
samt mulighed for at låne bøger, kataloger og tidsskrifter fra Danmarks største filatelistiske bibliotek.
Abonnement for 6 numre koster kun 350 kr. om året,
inkl. 5 gratis rubrikannoncer om året, der læses af
6000 frimærkesamlere.
Bestil abonnement på 2015 NU
– og få tre numre af 2014 gratis med!
q
q
Jeg vil gerne modtage information om den nærmeste DFF-klub.
Jeg vil gerne tegne abonnement på DFT for 2015 til 350 kr.
Navn: __________________________________________________
Adresse: ________________________________________________
Post nr.: _________ By: ___________________________________
Alder: __________
Tlf.: __________________________________
E-mail: _________________________________________________
Beløbet indbetales til
giro 9 34 01 06
Kuponen sendes til:
Danmarks Filatelist Forbund
Priorparken 860
DK-2605 Brøndby
Tlf.: 32 50 18 86
Mail: danfil@danfil.dk
KALENDER
Byttedage - 2015
15/2:
22/2:
22/2:
22/2:
22/2:
1/3:
7/3:
7/3:
7/3:
8/3:
8/3:
14/3:
14/3:
15/3:
15/3:
22/3:
22/3:
28/3:
2/4:
12/4:
19/4:
23/4:
26/4:
2/5:
3/10:
11/10:
Frimærkemarked i Holstebro, Mejrup Hallen, Elkjærvej 26, Mejrup Kirkeby, 9.30-15
Byttedag i Skive, Kulturcenter Limfjord, Skyttevej, 10-16
Byttedag i Nørre Alslev, Biblioteket, Helene Strangesvej 1, 10-16
Byttedag i Vejen, Pavillonen v/VUC, Baungårdsvej 2, 10-16
Den københavnske Filatelistdag, Herlev Medborgerhus, Herlevgårdsvej 18, 10-16
Byttedag på Amager, Skottegårdsskolen, Saltværksvej 65, Kastrup, 10-16
Byttedag i Hjallerup, Hjallerup Skole, Idrætsvej 6, 10-14
Byttedag og anvisningssalg i Esbjerg, Kirkegade 51, 10-16
Byttedag i Hedehusene, Hedehusets Store Sal, Hovedgaden 371, 10-15
Byttedag i Køge, Rishøj Idrætscenter, 10-16
Byttedag i Struer, Gimsing Sognegård, Drøwten 1, 10-16
Posthistorisk Dag i Odense, Hotel Ansgar, Østre Stationsvej 32, 13-18
Frimærkets Dag 22 forskellige steder i landet
Byttedag i Odder, Houhallen, 10-16
Byttedag i Nakskov, Marienlystvej 21, 10-16
Byttedag i Nybirg, Borger- og Håndværkerforeningens Hus, Nørrevoldgade 63, 10-16
Byttedag i Ringsted, Anlægspavilonen, Tværalle 5, 10-16
Byttedag i Viborg, Kasernehallen, Tingvej 17, 10-15
Byttedag i Hurup (Sydthy), Åbakken
Samlermesse i Nykøbing F, Nykøbing F. Hallerne, Nørre Boulevard 4A, 10-16
Byttedag i Faaborg, Aulaen, Faaborg Sundskole, Sundvænget 9, 10-15
Aftenformidlingssalg i Esbjerg, Kirkegade 51, 19.30 - eftersyn fra kl. 19
Samlermesse i Brovst, Brovst Sport- og Kulturcenter, Damengvej 2, 10-15
Byttedag i Hobro, Rosendal Hallen
Byttedag i Hjørring (bemærk flyttet pga. Silfi 2015)
Frimærkemarked i Holstebro, Mejrup Hallen, Elkjærvej 26, Mejrup Kirkeby, 9.30-15
Webbutik www.fbanke.com
ca. 25 nye objekter månedligt
Nyhedsmail hver måned
Posthistorie & Frimærker
Danmark · Dansk Vestindien
Slesvig · Island · Grønland · Færøerne
Du kan altid se den opdaterede liste
over byttedage, udstillinger og arrangementer på www.danfil.dk
76
KALENDER
Udstillinger og messer - 2015
2015:
2015:
2015:
2015:
2015:
2015:
2015:
2015:
Wernamo 2015 - national udstilling i Sverige, 13.-15. marts i Värnamo
Djurs 15 - klubudstilling i Rodskov, Hovgårdvej 3, 28.-29. marts (arr. Djursl. Fil. Højskole)
London 2015 Europhilex - FEPA-udstilling, 13.-16. maj, Business Design Center
Singapore 2015, verdensudstilling, 14.-19. august 2015
National udstilling i Silkeborg SILFI 2015, 26.-27. september, Kjellerup Hallen.
Øpost 2015 - klubudstilling i Ringe, Midtfyns Fritidscenter, Søvej 34, 10.-11. oktober,
Nordia 2015 i Täby, Sverige, 30. oktober-1. november
KPK 127 - klubudstilling i København, Vartov, 21.-22. november
Udstillinger og messer - 2016
2016:
2016: 2016:
2016:
Klubudstilling i Fredericia, 12.-13. marts 2016, Elbohallen, Hal 2, Tingvejen 24, Taulov
Klubudstilling i Hornslet 20-16, 2.-3. april, Oasen (arr. Hornslet Frimærkeklub)
Verdensudstilling i USA, New York, 28. maj-4. juni, Jacob Javits Convention Center
National udstilling i Birkerød, 5.-6. november
Udstillinger og messer - 2017-18
2017:
2017:
2017:
2018:
Finlandia 2017, FEPA-udstilling, 24.-28. maj
Nordia 2017 i Vejle - 27.-29. oktober i DGI-Huset
Klubudstilling i Randers, 11.-12. november
Klubudstilling i Fredericia - tidspunkt ikke fastlagt
Årets største udstilling i Sverige
- tre timer med tog fra København
Velkommen til Värnamo til den nationale
og regionale udstilling WERNAMO2015
13.-15. marts
15 handlere hvoraf to danske samt 15 andre stande indenfor filateli, mad, mønter med mere. Flere foredrag, to auktioner.
Billig indkvartering. 100 meter fra jernbanestationen.
Læs mere på http://värnamo.nu/wernamo2015/
Med støtte fra PostNord, Facit og Postiljonen
77
DFF’s medlemssalg
Køb og sælg uden gebyr eller salær
Gratis at oprette dig som bruger*
Gratis at oprette salg
Sælg på auktion eller fast salg
Intet succesgebyr uanset pris
Køb uden gebyrer
* Man skal være medlem af DFF for at sælge.
Opret dig gratis som bruger
Tast danfil.dk – klik på Netsalg
– eller tast direkte dff-netsalg.dk
78
DANMARKS FILATELIST FORBUND
Tilsluttet Fédération Internationale de Philatélie
KONTOR:
Kontoret er flyttet
BESTYRELSEN:
Ny postadresse:
Priorparken 860
2605 Brøndby
Tlf: 32 50 18 86
Email: danfil@danfil.dk
Web: www.danfil.dk
Giro nr. 934 0106 eller
Reg.nr. 3001 nr. 0009340106
Bank Norge: 7877.06.93011
Forretningsfører:
Ib Krarup Rasmussen
Formand:
Søren Chr. Jensen
Ranksvej 2
9293 Kongerslev
T: 86 47 77 64
E: sorenchrjensen@
gmail.com
Bestyrelsesmedlemmer:
Thomas Hilkjær (næstformand)
Lyshøj 14
4220 Korsør C
T: 58 37 56 12
E: thilkjaer@privat.dk
Nelly Kristensen
Valborg Alle 3, 2.th.
2500 Valby
T: 36 30 62 10
E: nk@danfil.dk
Charlotte Stryhn
Nr. Alslev Syrenvej 19
4840 Nørre Alslev
T: 22 90 15 43
E:cstryhn@gmail.com
Jan Læby
Skrænten 8B
4220 Korsør
T: 58 37 14 29
E: janlaeby@live.dk
Tom Lauridsen
Brinken 9
5270 Odense N
T: 29 67 76 56
E: tom51omvendt@live.dk
Irene Henriksen
Gartnervænget 36
6855 Outrup
T: 75 25 87 68/40 11 87 68
E: ihen54@gmail.com
DANSK FILATELISTISK TIDSSKRIFT
Danmarks største tidsskrift for frimærkesamlere
Officielt organ for DANMARKS FILATELIST FORBUND
Ansvarshavende:
Søren Chr. Jensen
Redaktør – editor:
Ib Krarup Rasmussen
Henrik Thomsensvej 32
3460 Birkerød
eller ibkrarup@mail.dk
Redaktør – editor:
Torben Lethraborg
Ulfbuen 3
2620 Albertslund
Email: tl@danfil.dk
Annoncer:
Kontakt Ib Krarup Rasmussen
for oplysninger om priser, dead
lines mv.
Fordelagtige rabatter ydes ved
fast annonceringsaftale.
Højtopløste PDF-filer modtages
på mail: danfil@danfil.dk.
Advertising:
Please contact Ib Krarup Rasmussen for further information.
Reductions can be agreed upon. –
Please send Highres PDF-files to
danfil@danfil.dk
Abonnement 2015:
Indland: 350 kr. til giro 934 0106
el. reg.nr. 3001 kt. 0009340106
SWIFT-BIC: DABADKKK
IBAN: DK33 3000 0009 3401 06
Copyright:
Artikler i DFT er forfatternes og
DFF‘s ejendom. Gengivelse af artikler fra Dansk Filatelistisk
Tidsskrift må kun ske med redaktionens skriftlige tilladelse.
Oplag: 5.500 stk.
Udgivelsesplan for 2015:
ISSN 0903-2444
Udgives 6 gange årligt
Nr.: Deadline:
Omdeles*) af Post Danmark:
1
1. januar
9. februar
2
1. marts
6. april
3
1. maj
1. juni
4
1. juli
24. august
1. september
12. oktober
5
6
1. november
14. december
*) omdelingstidspunktet kan desværre svinge op til en uge
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 1 2015
Tryk: Knudtzon Graphic
www.knudtzon.dk
79
Sælg frimærker
Net-auktioner hver anden søndag
Hver anden søndag afholdes der net-auktioner fra kl. 18 på
bruun-rasmussen.dk. Her findes materiale i alle kategorier inden
for frimærker, postkort og posthistorie.
Traditionelle auktioner i København
Udover de mange net-auktioner afholdes to årlige traditionelle
frimærkeauktioner i København.
Besøg os på bruun-rasmussen.dk
For yderligere information kontakt venligst:
· I København, Lars G. Jørgensen på lgj@bruun-rasmussen.dk
eller 8818 1211.
· I Aarhus, Torben Ringtved på tr@bruun-rasmussens.dk
eller 8818 1225.
Baltikavej 10
2150 Nordhavn
Tel 8818 1111
Søren Frichs Vej 34 D
8230 Åbyhøj
Tel 8818 1100
Kommende eftersyn
og auktioner:
80
bruun-rasmussen.dk
Afsender: Danmarks Filatelist Forbund, Priorparken 860, DK-2605 Brøndby. Tlf. 3250 1886 • E-mail: danfil@danfil.dk.
ID-nr. 42179