16 - Danmarks Filatelist Forbund

Transcription

Nr. 2
2011
MARTS · 72. ÅRGANG
LØSSALG KR. 45,00
Tyske stater:
Bergedorf
Side 3
2 øre rød uden
hjerter
Side 12
Postpakketakster
til Sverige
og Norge
Side 34
Frimærkernes symbolske og politiske
formål og univers
Side 22
Danmarks største tidsskrift for frimærkesamlere
Udgivet af Danmarks Filatelist Forbund
www.danfil.dk
Nu er det lige så
nemt at handle i Norge
som i Danmark
Pr. 1.5.09 har vi overtaget Thomas Høiland Online Auktioner.
5 af hans medarbejdere fortsætter deres arbejde i Århus for SKANFIL AUKSJONER.
Som sælger kan du dermed enkelt indlevere i Danmark og sælge til vore 100.000
registrerede kunder.
Som køber kan du nemt købe fra Norge med ekstraordinært lave forsendelsesomkostninger (max NOK 100,- indtil 20 kg.) og til gunstige priser uden fortoldningsomkostninger/moms – altså kun med vanlig brugtmoms på 5%.
www.skanfil.no
Postboks 2030 - N-5504 HAUGESUND
Tlf. +47 52 70 39 40 - Fax +47 52 70 39 49
E-mail: skanfil@skanfil.no
KONTAKT I DANMARK:
Anker Jensens Vej 4 – 8230 Åbyhøj
Tlf. 4199 0299
E-mail: danmark@skanfil.no
eller
Søparken 9, Nødebo – 3480 Fredensborg
Tlf. 4656 3857
E-mail: niels@skanfil.no
DE TYSKE STATER
DEL 4
Bergedorf
Af Hans Rosenfelt
Bergedorf - Landområde med delvis
egen postøvrighed fra 1861 – 1868 1 Mark Hamburg Courant = 16
Schilling. 1 Schilling = ¾ Silbergroschen (= 7,5 Pfg)
Bergedorf – her skal begrebet
”De tyske stater” bøjes en hel
del. Der var nemlig ikke tale om
en stat, ja ikke engang et hertugdømme eller et selvstændigt len,
men blot om et ca. 200 km2 stort
landområde grænsende til det
sydøstlige Hamburg og beliggende mellem hertugdømmet
Lauenburg i nord og kongeriget
Hannover i syd.
Området, der frem til januar
1868 var ejet af de to frie hansestæder Hamburg og Lübeck i
fællesskab, og fra 1868 af Hamburg alene, omfattede en række
mindre landområder, herunder
den lille by Bergedorf. Når området optræder som delvis selvstændigt postområde, skal det
nok ses i lyset af, at både Hamburg og Lübeck allerede havde
selvstændige postvæsener, og at det
også dengang kunne
være svært at give afkald på kompetence
– Altså fik Bergedorf
eget postvæsen og
egne frimærker. Frimærkeperioden blev
dog kun kort, nemlig kun fra 1861 til
31. december 1867,
hvor både Hamburg,
Lübeck og Bergedorf
blev tilsluttet det
fælles ”Norddeutscher Postbezirk”.
Frimærkerne fra Bergedorf 1 Schilling
Bergedorf er, hvad
antal angår, hurtigt overset – det
med stigende pålydende værdi
blev kun til en enkelt udgave
bliver større. Det er på sin side
med i alt fem mærker med værdiganske logisk, at ophavsmanden
erne ½, 1, 1½, 3 og 4 Schillinge.
på denne måde har villet gøre
Der blev ikke udgivet tjeneste- eldet lettere at skelne de enkelte
ler portomærker.
værdier fra hinanden – også når
De fem mærker er kvadratiske;
belysningen ikke var den bedste,
de har samme motiv og naturlighvilket på den tid nok ofte har
vis forskellige farver, men de har været tilfældet.
også
forskellig
størrelse, idet de
Bergedorf ½ Schilling
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 2 • 2011
Bergedorf 1½ Schilling
3
Hvis man betragter selve motivet, ser man et våbenskjold, der
umiddelbart virker mærkværdigt. Det ser ud som om, at det er
sammensat af to helt forskellige
billeder, hvad det da også er. Det
er nemlig halvdelen af Hamburgs
og halvdelen af Lübecks byvåben
der er sat sammen – kønt er det
ikke, men så var sol og vind også
på dette område delt lige.
I hver af de fem mærkers hjørner er der anført et bogstav som
øverst fra højre er L og H, og nederst P og A og som betyder Lübeck-Hamburgisches Post-Amt.
Bergedorf som samleområde
Hvis man vil samle mærker fra
et begrænset område og fra et
begrænset tidsrum, så synes Bergedorf at være det ideelle. Der er
imidlertid den hage ved det, at
pæne eksemplarer af de enkelte
mærker – især brugte – er sjældne. Nu er en samling på fem frimærker sædvanligvis ikke noget
man kan bruge megen tid på, og
hvis man yderligere vil udbygge
sin samling med blokke, breve
osv., skal man være mere end almindelig velhavende. Breve fra
Bergedorf kan uden undtagelser
betegnes som rariteter, og det er
relativt sjældent at man overho-
vedet ser
sådanne
udbudt til
salg.
Hertil
kommer,
at der findes
vellignende
nytryk, der
med falske
stempler er
med til at
gøre Bergedorf til
et vanskeligt samleområde.
Når
stemplede
mærker og
forsendelser fra Bergedorf er så
sjældne som de er, skyldes det
først og fremmest, at hele postområdet kun havde ca. 12.000
indbyggere, og at frigørelse med
frimærker ikke var obligatorisk.
Portoen for en stor del af brevene blev fortsat betalt kontant
ved indleveringen på poststederne. Hertil kommer, at mærker
fra Schleswig-Holstein kunne
benyttes ved forsendelser hertil
– herunder i en periode frem til
1864 også danske 4-skillings-
Bergedorf 3 Schillinge
mærker fra udgaverne 1854, 57
og 63.
Bergedorf er absolut et område, der kræver, at man sætter
sig godt ind i detaljerne, og ikke
bilder sig selv ind, at man er klogere, end man rent faktisk er,
men netop vanskelighederne og
de mange fælder er jo heldigvis
det, der ansporer den ægte filatelist. Bergedorf er i udpræget
grad et område, som er med til at
gøre ”De tyske stater” til et udfordrende samleområde.
Frimærkerne
Bergedorf 4 Schillinge - afbildningerne af de seks enkeltmærker er lavet i samme forstørrelse - størrelsesforholdet kan
altså sammenlignes
4
Mærkerne fra Bergedorf blev
udført i stentryk på papir uden
vandmærke, og som med undtagelse af papiret til 1 Schilling var
gennemfarvet.
Ved de tidligere omtalte mærker fra Baden og Bayern, kunne
man tale om mærker med bredere eller smallere rande, fordi der
var større eller mindre afstand
mellem mærkerne i arket. Ved
mærkerne fra Bergedorf er der
i de fleste tilfælde slet ingen afstand mellem mærkernes randlinier.
Fig. på næste side viser arkopbygningen for ½ Schilling-arket,
og det fremgår umiddelbart, at
mærker med egentlige rande på
blot to sider hører til de sjældnere. Generelt kan man sige, at
et mærke eller en blok, som har
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 2• 2011
for pålydende fra Postkontoret i
Bergedorf. Frankeringsgyldigheden er usikker, men der eksisterer et enkelt stemplet eksemplar
af 1½ Schilling prøvetrykket.
Prøvetrykkene adskiller sig
fra den endelige udgave ved, at
papiret ved 1 og 1½ Schilling er
væsentlig tykkere, ligesom papirfarverne ved alle mærkerne med
undtagelse af 1 Schilling afviger
stærkt fra farverne i den endelige
udgave.
Stemplerne
Trykpladeopbygningen for ½ Schilling
Bergedorf ½ Schilling mørkeblå
uberørte randlinier på alle sider, er et luksuseksemplar, men
desværre på bekostning af nabomærkerne.
Trykpladen var opbygget med
2 ark, der hver bestod af 8 blokke
á 12 mærker, i alt 96 mærker. For
at nå op på 100 mærker i hvert
ark, blev der under de to midterste og nederste 12-blokke placeret yderligere to 4-striber. Opbygningen af trykpladerne var
forskellig for de enkelte værdier,
men i alle tilfælde kun med små
afstande mellem arkenes blokke
og ingen afstand mellem de enkelte mærker i blokkene.
Det skal nævnes, at der ved
trykpladen til 1 Schilling er blokke som er vendt på hovedet i forhold til de øvrige. Det er derfor
muligt at støde på såvel lodrette
som vandrette téte-béche-kombinationer med afstand mellem
mærkerne, men de er
selvsagt sjældne.
I
almindelighed
anses mærker der
er let berørte på 1-2
sider for pæne gennemsnitseksemplarer.
Fuldrandede
mærker betinger betydelige overpriser,
medens mærker der
er berørt på 3-4 sider
handles til noget under halv pris.
Det
sjældneste
mærke fra Bergedorf
– og stemplet måske
det sjældneste mærke fra hele området
”De tyske stater” - er det mørkeblå ½ Schilling (Michel nr. 1b.a).
Mærket fremkom i 1867, hvor
der blev der udgivet et nyt oplag
af ½ Schilling. Farven havde indtil da været lys blå, men i det nye
oplag var farven mørkeblå, og
mærkets format lidt mindre end
hidtil. Det anslås, at dette mærke
blev trykt i omkring 40.000 eksemplarer, hvoraf ca. 30.000 blev
solgt.
Stemplede eksemplarer er
som sagt meget sjældne, men et
brev med dette mærke hører til
de helt ekstreme sjældenheder.
Den almindeligste stempeltype
til annullering af mærkerne, var
et 5-stregstempel, som minder
meget om de samtidige stempler, der blev anvendt i Hamburg
og Lübeck. Stempeltypen er desværre så simpel, at den nærmest
inviterer til efterligninger. Mærkerne blev ofte annulleret med
to stempelslag, således at annulleringer kan fremtræde som et
net af parallelogrammer. Stregerne i stemplerne havde for det
meste en tykkelse på 0,3 mm og
en streglængde på ca. 18,5 mm.
Der forekommer endvidere
følgende stempler:
Dobbeltkredsstempel:
”Geesthacht”
Enkeltkredsstempel:
”Kirchenwerder”
Blåt kassestempel:
”Kw.L.P.” (Kirchenwerder LandPost)
Kassestempel:
”B.L.P.A.” (Bergedorfer LandPost-Amt)
Ovalstempel:
“BAP“ (Bergedorfer Amts-Post)
Ovalstempel:
“Aus Vierlanden”
Men disse er alle meget sjældne.
Prøvetryk
Normalt vil der ikke være grund
til at omtale prøvetryk, men i
dette tilfælde gør der sig det
særlige forhold gældende, at
prøvetryk af alle værdierne i en
periode rent faktisk var til salg
Fra tiden før frimærkernes
fremkomst eksisterede to langstempler og et (rødt) bueformet
stempel med indskriften ”BERGEDORFF” begge med datoangivelser. Disse blev i 1855 ændret
5
til ”BERGEDORF” og fremover
anvendt som indleverings- og
ankomststempler. Også disse
stempler er meget sjældne.
Nytryk
I sommeren 1868 købte en frimærkehandler fra Brussel såvel
restbeholdninger af frimærkerne
som de originale trykelementer.
I perioden fra 1869-70 lod han
fremstille sammentryk af 1½
Schillinge og 1½ Schilling (altså
”Schilling(e)” med og uden ”e”)
og i årene 1872, 1874, 1887 og
1888 lod han fremstille nytryk af
alle værdierne.
Nytrykkene fra 1872 er meget
vellignende, medens de øvrige
nytryk afviger både med hensyn
til motiv, papir og farver.
Ægte, nytryk eller falsk?
Faren for falske mærker er lille,
medens risikoen for forveksling
med nytryk samt falske stempler
på såvel originaler som nytryk er
meget stor. Det kræver stor specialviden og et godt sammenligningsgrundlag at afgøre, om et
stempel er ægte, og for de fleste
samlere vil prøvning være uomgængelig.
3 Schillinge. Bemærk at der ingen afstand er mellem mærkernes
rammelinier
Nu er det jo ikke gratis at sende mærker til prøvning, og det er
derfor en god idé at lære sig selv
nogle simple kendetegn som fin-
des på de originale mærker, således at man selv kan sortere det
værste skidt fra.
Da der kun eksisterer fem
Brev som den 17. marts, sandsynligvis 1865/66 er sendt fra Bergedorf til Lüneburg, frankeret med
1½ Schilling, som er portoen for almindelige breve med en vægt op til 1 Loth (ca. 16,7 g) til en række
postområder, herunder til destinationer i Hannover. Stempler på kuvertens bagside viser, at brevet via
Hamburg har været fremme i Lüneburg samme dag
6
mærker er det overkommeligt at
beskrive disse kendetegn som er:
del af ”M” i ”POSTMARKE” er
adskilt fra den øvrige del af ”M”
ved fine lodrette streger.
½ Schilling blå:
I midten af kæderingen under
det andet ”E” i ”BERGEDORF”,
og under ”A” i ”HALBER” findes
begge steder et lille punkt.
1 Schilling hvid:
I kæderingen er der under ”I” i
”EIN”, og under det andet ”E” i
”BERGEDORF”, samt over det
første ”L” i ”SCHILLING” en lille
streg parallelt med de respektive
bogstaver.
1½ Schilling gul:
I kæderingen er der et lille punkt
over det første ”L” i ”SCHILLING” og yderligere et lille
punkt under kuglen under det
sorte ”L”.
3 Schillinge blå/rosa:
Over det andet ”L” i ”SCHILLINGE” er der i kæderingen et
lille punkt og den højre lodrette
4 Schillinge brun:
I kæderingen under ”IE” i ”VIER”
er der et lille punkt, som rammer
den sorte ramme om ”VIER”.
Under ”P” i ”POSTMARKE” tæt
op under det sorte felt, er der et
lille punkt. Baggrundsskraveringen er uregelmæssig øverst til
højre for det højre tårn.
Hvis man kan finde disse kendetegn, er der stor sandsynlighed
for, at mærkerne er ægte.
Egentlig burde disse kendetegn også forekomme på nytrykkene, da disse jo er trykt med de
originale trykelementer, men
urent tryk har medført, at de
enten ikke kan ses, eller at de er
så kraftige, at de ikke svarer til
ovenstående beskrivelser.
Til slut en omtale af nogle særlig ondartede forfalskninger. Det
kan hænde, at man får forelagt
brevstykker, hvorpå der sidder
et pænt Bergedorf-mærke, annulleret med et 5-stregstempel.
På samme brevstykke forekommer et stedstempel/sidestempel,
evt. med dato. Det hele ser særdeles tilforladeligt ud, og der er
nok ingen grund til at betvivle
brevstykkets og sidestemplets
ægthed.
Helt anderledes kan det forholde sig med mærket og/eller
stemplet, som i mange tilfælde
efterfølgende er sat på brevstykket i det lønlige håb, at betragteren lader sig overvælde
af det smukke stedstempel og
helt glemmer at forholde sig til
selve mærket og annulleringsstemplet. Der er god grund til
at være særlig opmærksom og
forsigtig hvis man får forelagt
sådanne ”pragteksemplarer”.
Fortsættelse følger.
7
DANSKE SPECIMEN FRIMÆRKER
DEL 2
Specimen frimærker udført
af det danske postvæsens
samarbejdspartnere
Ib Krarup Rasmussen har i DfT
Nr. 3 2009 i sin artikel ”1933 M1
– den første trykmaskine” på forbilledlig vis beskrevet indførslen
af stålstukne frimærker i Danmark. Denne artikel forsøger at
kaste lys over stålstikmærkerne
med overtrykket ”MUSTER”
(prøve). Overtrykket er altid
foretaget med sort farve og trykt
diagonalt.
I første omgang ønskede postvæsenet at udskifte bogtryksudgaverne med bølgelinjetypen,
karaveltypen og Christian X
frimærketypen med tilsvarende
frimærker i stålstik. Gravøren
Johannes Britze modtog i juli
1932 tre små stålplader til ind-
gravering af de 3 typer i stålstik.
Han graverede bølgelinjemærket
med værdien 5 øre, karavelmærket i værdien 15 øre og Christian
X mærket i værdien 50 øre i samme størrelse og udformning som
bogtrykudgaverne.
Pladerne med bølgelinjemærket og karavelmærket blev den
13. august 1932 sendt til Goebel,
hvor man fremstillede trykcylindre med mærkerne. Den 1.
september 1932 sendte Goebel
et ark med karavelmærkerne til
det danske postvæsen. Arket er
sandsynligvis uden overtryk, da
det ville være sværere at bedømme trykningen, hvis frimærkerne var overtrykt. Efter at rotationsmaskinen var blevet leveret
til det danske postvæsen den 24.
oktober 1932, kunne man selv
foretage prøvetrykningerne, i
første omgang med de trykcylindre, som man havde modtaget
Figur 1: 15 øre rød karavel uden
skravering i storsejlet.
Figur 2: 15 øre violet karavel
uden skravering i storsejlet.
Af William R. Benfield
Seattle, U.S.A.
og Bruno Nørdam
Randers Filatelistklub
8
fra Goebel, da man endnu ikke
havde fået leveret prægemaskinen.
Første gang frimærkeverdenen hører om disse overtrykte
frimærker er i en artikel af A.
Tholl i ”Frimærkesamleren” nr.
3, dateret marts 1957. I sin artikel beskriver A. Tholl det røde 15
øres karavel prøvemærke (figur
1). Umiddelbart skulle man tro,
at det var Goebel i Darmstadt,
der havde trykt frimærkerne og
overtrykt dem. Imidlertid kunne
blanketforvalter E. Th. Bjørn oplyse, at graveringen og fremstillingen af prøvemærket blev foretaget af det danske postvæsen,
og at Goebel i foråret 1933 udbad sig tilsendt nogle ark af de
forskellige mærker for at kunne
orientere sig om fremgangen ved
prøvekørslerne og trykningen.
Tilladelsen blev givet på visse
betingelser og Goebel skrev tilbage, at han meget gerne ville
beholde de tilsendte ark imod at
ugyldiggøre dem med påtrykket
”MUSTER”. Goebel kunne altså
anvende de danske prøvemærker
som reklame for trykmaskinen,
som var den første, han havde
fremstillet.
Der findes prøvetryk af 15 øre
karavelprøvemærket i farverne
rød, violet (figur 2), brun og grå
med overtrykket ”MUSTER”.
Disse prøvemærker er kendetegnet ved, at der ikke er streger i
storsejlet.
Post & Tele Museet i København har fire hele prøveark af 15
Figur 3: 5 øre prøvemærke i rødbrun og violet med ”MUSTER”
overtryk.
øre rød karavel med overtrykket
”MUSTER”:
Ark nr. 4953
Ark nr. 4954 med påtegningen
”Prøvetryk 1/10 1932”
”9/11 32”
”9/11 32”
A. Tholl har i frimærketrykkeriet i København set en brugt
modermolette til prøvemærket
med 5 øre bølgelinje med kun
én ring om tallet og med 2 gange
ni hjerter. Den må være brugt til
prøvetrykningen af bølgelinjemærkerne. Post & Tele Musset i
København har et ark (nr. 0623)
med prøvemærket i værdien 5 øre
og farven grøn og uden overtryk.
Prøvemærket med ”MUSTER”
overtrykket kendes i farverne
rødbrun og violet (figur 3).
Man må formode, at det er
Johannes Britzes oprindelige
gravure, der er blevet brugt til
trykningen af Christian X typen.
At gravuren ikke blev sendt til
Goebel sammen med gravuren
til bølgelinjemærket og karavelmærket skyldes måske at gra-
Figur 4: Christian X 50 øre olivengrøn.
Figur 5: Porto med ”MUSTER”
overtryk.
vuren ikke var færdig på dette
tidspunkt. Christian X frimærket i værdien 50 øre i farven olivengrøn findes med overtrykket
”MUSTER” og en vandret grå
streg (figur 4).
Da frimærket ikke umiddelbart adskiller sig fra det udgivne
frimærker, er der her tale om et
farveprøvetryk. Vi mener, at det
er det danske postvæsen, der har
ugyldiggjort frimærket med den
vandrette streg.
Om årsagen til, at gravurerne
til bølgelinjefrimærket og karavelmærket ikke blev anvendt oplyste E. Bjørn, at de store hvide
felter på de stålstukne frimærker
ville vanskeliggøre afviskningen af overskydende farvestof
fra trykcylindernes overflade. Af
denne grund blev der foretaget
nogle ændringer af gravuren til
de endelige udgaver. Storsejlet
blev skraveret på karavelmærket
og en ekstra ring om tallet blev
tilføjet på bølgelinjemærket.
Hjerterne blev også fjernet på
bølgelinjemærket ved samme
lejlighed.
Der er ingen dokumentation
af, at Goebel foretog prøvetrykninger af bølgelinje- og Christian X frimærket.
Postvæsenet blev ved at sende prøvetryk til Goebel. Vi har
kendskab til følgende med overtrykket ”MUSTER”:
✦ Porto 1 øre i gråsort farve
(figur 5).
✦ Gebyr frimærke 10 øre orange (figur 6).
✦ 1 øre bølgelinje uden hjerter
orange (Figur 7).
Ib Krarup skriver, at mærket
er trykt i Tyskland. Dette er ikke
korrekt, da det er påvist af Steffen Hartby, at frimærket er trykt
i 1933 i Danmark i forbindelse
med afprøvningen af farverne
til stålstikmærkerne. Man måtte
makulere 10.000 ark af dette
Figur 6: Gebyr frimærke med
”MUSTER” overtryk.
Figur 7: Bølgelinje frimærke med
mærke, men mindst ét ark må
være sendt til Goebel i Tyskland.
✦ 5 øre bølgelinje grå og grøn
uden hjerter. Vi har ingen illustrationer af disse mærker, som
kendes fra auktionskataloger.
✦ 30 øre karavel (type 1) blå
med skravering i storsejlet. Frimærket er også forsynet med en
vandret grå streg (figur 8).
✦ Prøvemærke med H.C. Andersen (figur 9).
Det har ikke været nødvendigt
at overtrykke dette sortgrå prøvemærke, da der ikke er påtrykt
nogen værdi og det derfor ikke
kan forveksles med et rigtigt frimærke.
Prøvemærkerne af karaveltypen og bølgelinjetypen uden
overtryk må også stamme fra
Goebel. Det kan enten være de
mærker, som de selv trykte eller
de mærker, som man fik tilsendt
fra Danmark. Det danske postvæsens strenge kontrol gør det
usandsynligt, at prøvetrykkene
skulle stamme fra Danmark.
Figur 8: 30 øre karavel blå med
9
Figur 9: H. C. Andersen prøvemærke med ”MUSTER” overtryk.
Hvis man vil være meget spidsfindig, kan man godt opfatte frimærkerne med ”MUSTER” overtrykkene som tyske specimen
frimærker, men vi foretrækker at
rubricere dem som danske specimen frimærker, da de er graveret
og primært trykt i Danmark.
Der er dog stadig ubesvarede
spørgsmål vedrørende ”MUSTER” overtrykkene:
Foretog Goebel prøvetryk med
5 øre bølgelinje ud fra den plade,
som blev fremsendt til det danske postvæsen eller lavede man
kun trykcylinderen til den?
Hvorfor blev pladen med Christian X frimærket ikke sendt til
Tyskland?
Tak til Erik Jensen, Post & Tele
Museum, for oplysninger om de
ark, som museet ejer.
Nogle af illustrationer er taget
fra auktionskataloger og svarer
derfor ikke helt til beskrivelserne.
Kilder:
Nørdam: Handbook of Danish
Essays and Proofs, Volume 2
(under revision).
Steffen Hartby: Ved stålstikmærkernes start, DfT nr. 7, oktober
2000.
Flemming Hasle: 15 øre karavel
stålstik uskraveret storsejl, Nordisk Filatelistisk Tidsskrift, nr.
1, februar 1963.
Flemming Hasle: Vort første stålstukne mærke, Bechsgaard Nyt,
nr. 9 1. årgang, december 1968.
Ib Krarup Rasmussen: 1933 – den
første trykmaskine, DfT nr. 3
2009.
A. Tholl: Prøvetryk af stålstukket
karavel, Frimærkesamleren nr, 3,
11. årgang, arts 1957.
William R. Benfield and Bruno
Frimærkeudstilling på Naturama
Det naturhistoriske museum Naturama i Svendborg viser særudstillingen ”Med fjer og pensel” i
perioden 8. marts – 1. maj 2011 med værker af maler, forfatter og ornitolog Jens Overgaard Christensen. Han har naturen som motiv og emne i såvel
sine bøger som illustrationer og malerier.
I 2010 blev hans fine streger til motiver på fire
nye frimærker fra Post Danmark. De indgår i frimærkeserien Danmarks Natur, og temaet er flora
og fauna fra Fyns Hoved. På udstillingen vises
både de originale Fyns Hovedmotiver og de tilhørende raderinger fra Post Danmark. Desuden kommer Jens Overgaard Christensen med en række nye
fugle- og naturbilleder.
Dyr på mærkerne
I samme periode laver Naturama en frimærkeudstilling med titlen ”Dyr på mærkerne”. Det vil
være motiver af bl.a. svaner, danske ynglefugle og
pattedyr. Frimærkerne står side om side med dyr
til vands, til lands og i luften. Samlingerne bliver
venligst udlånt af:
Torben Rasmussen, Bolbro FK: Odense Fjord.
Ulla Carlsen, Faaborg FK: Næb og klør & Truede
dyr. Aksel Friis Kristensen, Faaborg FK: Danske
ynglefugle. Jan Iversen, Bogense FK: Svaner. Ole
Falk-Hansen; Kerteminde FK: Pattedyr. Nelly Kristensen, Valby: Egern.
Begge udstillinger er gratis, når entréen til Naturama er betalt.
Påskeaktiviteter
I påsken er der forskellige frimærkeaktiviteter
f.eks. tegnekonkurrence for børn, tag-selv-bord og
10
besøg af ungdomsklubben fra Faaborg Frimærkeklub. Alle aktiviteter kan ses på www.naturama.dk
fra uge 11.
Salg af frimærker
I hele udstillingsperioden sælges spændende, udvalgte frimærkepakker fra Nordfrim i Naturamas
butik.
Lisa Brønsro
Naturama
2.00 2.00
1861 - 2011
KALAALLIT NUNAAT GRØNLAND
Anne-Birthe Hove Pinx. 2011
Paartoq
Kajakpost
Kalaallit Nunaat Grønland
Atuagagdliutit ukiuni 150-ini
Grønlandsposten i 150 år
Immap naqqatigut kabeli
Søkabel
DKK: 56,00
Kommunikation i Grønland – på frimærker
Anne-Birthe Hove har smukt
fortolket temaet „Kommuni
kation i Grønland” på tre
frimærker, som POST Greenland udgav 17. januar 2011.
Kajakpost var den almindelige
måde at transportere posten
på i gamle dage. Som supple
ment til hundeslædetransport,
naturligvis.
Kajakpostbreve blev foldet på
en bestemt måde, så de passede
ned i en kamik, den traditionelle
grønlandske støvle.
I 1861 blev avisen Atuagagdliutit,
grundlagt. Under 2. verdenskrig
blev der også udgivet en dansk
sproget avis i Nuuk ved navn
Grønlandsposten. I 1952 blev
Atuagagdliutit og Grønlandspos
ten slået sammen til én to-spro
get avis. I daglig tale benævnes
avisen derfor „AG”.
POST Greenlands moderselskab,
TELE Greenland A/S, etablerede
2006 – 2009 søkablet Greenland
Connect, som blev taget i brug
23. marts 2009. Med søkablet fik
store dele af Grønland en langt
hurtigere IT- og telekommuni
kationsforbindelse ind og ud
af Grønland end den hidtidige
satellitforbindelse. Med søkab
lets etablering kom store dele af
Grønland populært sagt på bred
bånd.
For nærmere information, besøg
vores hjemmeside www.stamps.gl
POST Greenland · Filatelia · Postboks 121 · 3913 Tasiilaq · Grønland
Telefon +45 7026 0550 · Fax +299 981432 ·
Email: stamps@tele.gl · Website: www.stamps.gl
TMA110121
© John Rasmussen
KALAALLIT NUNAAT GRØNLAND
46.50
7.50
BOGTRYK
2 øre rød uden hjerter
Af Torben Norup Sørensen,
Hundested
Dette mærke, benævnt AFA 43 x
og y alt efter, om det er delvist eller helt uden hjerter, er en af de
varianter, som har været kendt
meget længe. Det er ikke en variant, man kan positionsbestemme; men en tidstypisk variant fra
slutningen af 1907 og selvfølgelige lidt frem, til mærkerne var
opbrugt.
Det er 2 øre rød med takning
12 ¾ og vandmærke krone, der
behandles i denne artikel.
Da jeg startede at samle på frimærker, var dette et helt uopnåeligt mærke for en dreng, alligevel
ville man jo gerne høre om det,
og det blev fortalt, at de manglende hjerter skyldes for meget
farve påført trykpladerne.
Efterhånden som N.F. Olsens bog: Danmarks Bogtrykte
Bølgeliniemærker fra 1965 blev
læst, blev det holdningen, at det
var trykpladernes nedslidning,
der forårsagede de manglende
hjerter.
I 2005 drager Lars Jørgensen i
en artikel i Vejle Frimærkeklubs
udstillingskatalog nedslidningsteorien i stærk tvivl. Jeg er helt
enig i Lars Jørgensens synspunkter om dette emne. Det er disse
synspunkter, som har ledt mig
til denne artikel.
7. tryk af 1. serie bliver afleveret fra tryk 16. september – 21.
oktober 1907. Af dette tryk bliver
der kun afleveret 9533 ark, det er
ca. det halve af, hvad der normalt bliver afleveret af gode ark.
Det er fra dette tidspunkt, man
begynder at finde mærker med
manglende hjerter. De 3 efterfølgende tryk er normale oplag og
hjerterne kommer igen.
N.F. Olsen siger om farverne i
12
Firblok 2 øre uden hjerter og delvist uden hjerter
1. og 2. serie: ”Serie 1 mærkerne
kan karakteriseres ved en noget
svag og sart farve, hvorimod serie 2 mærkerne ofte har en kraftig og stærk rød farve, der ofte
tenderer det brunrøde”. N.F.
Olsen siger generelt om de andre
værdier i 2. serie, at de er mørkere end 1. serie.
Lars Jørgensen siger om farven på mærkerne uden hjerter:
”Mærkerne uden hjerter har
desuden altid den samme varme,
dybe og fyldige røde farve”.
Farverne bliver mørkere i 2.
serie og også i mærkerne uden
hjerter.
Dette passer også godt med
mine egne observationer af farverne på disse mærker.
Post- og Telemuseum har ingen oplysninger om farver.
I 1. serie har der været problemer, i hvert fald 3 og 4 øre har
fået skiftet hele rækker ud på deres trykplader. De har sikkert ikke været bedste kvalitet. Thieles
Trykkeri får da nye trykplader
fremstillet først i 1908. De første
ark af 2 øre rød 2. serie bliver afleveret 4. maj 1908.
De andre værdier 1,3,4 og 15
øre følger med i løbet af 1908. 2.
series nye trykplader i alle værdierne har også mange varianter.
Man har ikke været særlig om-
Postkort fra 1908 med parstykke 2 øre -delvist uden hjerter
hyggelig med at undgå varianter.
Hvad kan det så skyldes, at
hjerterne først forsvinder for
igen at dukke op igen i 1. serie?
Min konklusion er denne:
Thieles Trykkeri er blevet tilbudt
en ny og sandsynligvis billigere
trykfarve. Der bliver gjort et forsøg med 2 øre 7. tryk. Dette faldt
ikke heldigt ud, farverne flød ud,
så hjerterne manglede. Da tryk-
pladerne ikke arbejdede med
den nye farve, og pladerne heller
ikke var i for god stand, kunne
det ikke gå stærkt nok med af få
udskiftet alle pladerne i 1. serie,
så man kunne få fordel af de nye
trykfarver.
Med denne nye teori er der noget rigtigt i begge de to ”gamle”
teorier. Denne nye teori mener
jeg kan holde vand. Alle 1. series
plader bliver udskiftet også i 15
øre, selvom der trykkes ganske
gode mærker med få varianter. I
2. serie bliver der flere varianter
i pladerne for alle mærkernes
vedkommende, så det kan ikke
være et forsøg på, at nedbringe
varianterne på pladerne. Det er i
hvert fald ikke lykkes. Om det er
til glæde eller irritation må den
enkelte afgøre. Der er i hvert fald
brugt mange timer på at lede efter varianter.
Vejle Frimærker aps – Auktion
Nu som netauktion
www.vejlefrim.dk
Ønsker du at sælge dine frimærker/mønter på
AUKTION eller KONTANT
kontakt os på tlf. 75 82 47 38
Skriftlig auktion to gange årligt
Bjerrevænget 31, Box 43, Brejning, 7080 Børkop
Se også www.lenifrim.dk
Email: niels@lenifrim.dk
13
POSTHISTORIE
Brev fra Kashmir
Af Søren Chr. Jensen
På de tidlige danske breve var
der ofte et højtideligt forhold
til adressaten, der både fik rang
og titel med før navn og adresse.
Dertil tilføjelsen R. af D. – Ridder af Dannebrog, hvis adressaten havde opnået denne hæder.
Salvo titulo betyder ”med forbehold for fejl i titlen”.
Eksotisk konvolut
Jeg samler Jammu og Kashmir,
en indisk dobbeltstat med egne
frimærker i perioden 1866-94.
De første trykt i vandfarve (vask
dem ikke af) og senere med arsenholdige grønne farvestoffer
(lick them only if you must).
Her er det helt anderledes
svulstige ”titler”, der sættes på
adressaten. Det kan selvfølgelig
være de officielle titler, men det
kan også være en påskrift, der
angiver, at adressaten har været
i Mekka som pilgrim.
Her skal gennemgås et brev,
med særlige svulstige beskrivelser. Det er et anbefalet brev, der
er afsendt af udenrigsministeren i Jammu and Kashmir fra
vinterhovedstaden Jammu (om
sommeren var der alt for varmt
i Jammu, så hovedstaden blev
flyttet op i den fantastiske Kashmirdal til sommerhovedstaden
Srinagar).
Brevet er sendt til herskeren i
en anden indisk stat Ajmer. Det
er frankeret med 4 stk. 1 anna
India Post Edward VII tjenestemærker.
Inden vi går i gang med at læse
teksten på konvolutten, skal man
huske på, at old-Persisk skal læses fra højre mod venstre!
Det fremgår af teksten midt
på ude til venstre i old-Persisk, at
brevet er sendt år 79 i Samvat ka-
lenderen. I vores kalender svarer
det til 1979-57 = 1915. Samvat er
en hindi kalender lavet af Vikrami Samvat år 57 f. Kr. Kashmir
har desuden en muslimsk kalender Hijra, hvor vores kalenderår
= Hijra år – Hijra år/33 + 622.
Konvolutten er med prægetryk KASHMIR STATE oppe i
venstre hjørne. Øverst i højre
hjørne står en mindre tekst på
old-Persisk. Den kan oversættes
som 1. ”Til Højlighed i Ajmer”.
Nederst til venstre står påtryk
afsenderen:
Udenrigsministerens kontor i Jammu og Kashmir State. Den old-Persiske tekst
ovenover er sandsynligvis navnet
på personen.
Midterteksten er i virkeligheden 2 tekster. Øverst står en kort
tekst på old-Persisk ”Til ledelsen
af ”.
Med mørkere tekst og en helt
anden type tegn står det samme
”S.T. (Salvo titulo) Til Hr. Professor Westergaard, Ridder af Dannebrog Sekretair for den Danske Historiske Forening”
14
som i ovennævnte og teksten
nedenunder i sproget Dogri,
der var et af de fire hovedsprog
i Kashmir.
Den lange tekst midt over
konvolutten oversættes nogenlunde således:
2. ”Til rådighed for”
3. ”kærlige person”
4. ”venner”
5. ”et par stykker … et stykke tid
… gennem lang tid”
6. ”chef eller leder”
7. ”fremsender”
8. ”Igmir … Izmir…Ajmer”
9. ”år”
10. ”79”
Skal dette skrives i en samlet sætning, må det blive noget
som:
”Til rådighed for den kærlige
person og ven gennem lang tid
fremsendes det brev til lederen
af Ajmer År 79”
Oversættelsen
Hvordan kan jeg som ærkedansk
fortælle så detaljeret om brevets
påskrift? Da jeg købte brevet, arbejdede jeg sammen med en ingeniør fra Iran i et firma i Randers.
Ham viste jeg brevet (og mange
andre breve), men han kunne ikke oversætte teksten, da det var
old-Persisk, som ganske vist lig-
ner det nuværende persisk, men
også har store forskelle.
Vi scannede derfor brevene og
sendte dem til ingeniørens far i
Iran, der havde været ansat i Shahens administration før revolutionen. Og han kunne oversætte
det meste af teksten.
Odder Frimærkehandel
Jørn Jensen
- Odder
KØB OG SALG AF FRIMÆRKER
FRIMÆRKER FRA DE SKANDINAVISKE LANDE
CHRISTIANSLUND 49 - 8300 ODDER - TLF. 8654 4908 - MOBIL 2819 7987
EMAIL: mail@jjo.dk - www.jjo.dk
15
STÅLSTIK
Et 50 år gammel dobbelt overtryk
er nu beskrevet
30 øres provisorium med dobbelt overtryk
At Toke Nørby
Den 19.10.2010 blev jeg af lederen af frimærke-auktionshuset
Thomas Høilands Aarhus-afdeling, Torben Ringtved, præsenteret for et mærke, som jeg hidtil
kun havde læst om, men dog også beskrevet i min bog: ”30-øres
Provisorierne fra 1955/1956”,
(tak, Torben!).
Det drejer sig om et 30/25 øre
rød, Fr. IX, type III med dobbelt
overtryk,
som
i
1958
blev fundet af en
københavnsk
samler:
”O Verner Hansen”, se
avisudklippet
fra Politikens
Frimærkenyt nr.
16
62/1958 af 7. september 2010
herunder. (Politikens ugentlige
frimærkespalte blev redigeret
af den navnkundige Chr. Dahlerup Koch - f. 10.10.1913 - †
31.12.1994):
Avisartiklens tekst:
”Nyt dobbelt-overtryk! For første
gang paa 30/25 øre. Saa er 30-øres
provisoriernes sjette dobbelte overtryk fundet.
Ligesom de to senest fundne,
”Aarhus” og ”Herning” (se FRIMÆRKENYT nr. 40 - 1958 - 18.
maj) drejer det sig om et overtryk 2,
men i modsætning til disse to dobbelttryk saavel som til de tre først’ fundne
dobbelttryk (”Skive”, ”København”
og ”Nyborg”), der jo alle var 30 paa
20, er dette 30 paa 25 øre.
Mærket er fundet af hr. O. Verner Hansen, København Ø, men da
det er stemplet i Roskilde (2. aug.
1956), vil det være naturligt at kalde
det Roskilde-dobbelttrykket.
Civilingeniør A. Tholl (f.
16.10.1889 - † 24.02.1976), Kalundborg, som har haft mærket til
undersøgelse, oplyser følgende om det
dobbelte overtryk:
Andet overtryk er
forskudt 0,15 millimeter praktisk talt lodret
nedefter. Bjælker og
mellemrum, som ellers
havde normal tykkelse
(henholdsvis 0,40 og
0,35 mm) har derved
faaet følgende maal:
Bjælker: 0,55 mm Mellemrum: 0,20 mm
Vi skal tilføje, at det
rent umiddelbart kan
være lidt svært at se, at det drejer sig
om et dobbelt overtryk (ikke sært, at
det er gaaet gennem kontrollen!);
men ved hjælp af hosstaaende gengivelse samt den skematiske tegning
plus oplysningen om, at mærket
altsaa er stemplet i Roskilde 2. aug.
1958, skulle det nok være muligt for
andre samlere at afgøre, om de eventuelt har mage til.”
Da jeg skrev min artikel om
30-øres provisoriernes dobbelte
overtryk i Dansk Filatelistisk
Tidsskrift (DFT) nr. 6/1975, s.
172-180, ville jeg meget gerne
undersøge mærket, og selv om
det da var 17 år siden, mærket
var beskrevet i Politikens Frimærkenyt, telefonerede jeg til
den eneste, jeg kunne finde i telefonbogen som hed ”O. Verner
Hansen”, nemlig sangeren og
skuespilleren Ove Verner Hansen. Han fik sig godt nok et billigt grin, da jeg forelagde mit
ærende, og jeg havde skudt helt
ved siden af. Jeg fandt dog aldrig
den ”O. Verner Hansen”, som
Tholl havde omtalt i sin avisartikel!
Mærket er nu undersøgt og
med den nomenklatur, jeg indførte for de dobbelte overtryk,
har mærket (der er afbildet i min
bog om 30-øres provisorierne, s.
153 øverst) betegnelsen:
T2B.25.5-IIa.1.57 - med følgende karakteristika: Papir: Dansk I
med gule taver i papirmassen.
Trykcylinder: IIa, cylinderhalvdel 1, position nr. 57 i arket. Perforator: 5A. Mærket er overtrykt
to gange med Trykform 2B. Andet overtryk er forskud 0,15 mm
ned i forhold til første overtryk.
I stor forstørrelse kan man tydeligt se farvebræmmen mellem de
to overtryk:
Mærket fik i 1969 et prøvningsbevis udfærdiget af S. Grønlund
- en af Grønlunds attester, hvor
underskriften er trykt samtidig
med bevisets normale tekst inden udfyldning!
Litteratur:
Politikens Frimærkenyt nr.
62/1958 af 7. september 2010.
Dansk Filatelistisk Tidsskrift
(DFT) nr. 6/1975, s. 172-180”:
Dobbelte overtryk i 30-øres provisorierne”.
”30-øres Provisorierne 19551956”, s. 153, Forlaget Nørbyhus.
ISBN 978-97-984623-3-0.
17
FRIMÆRKETS DAG
Se det er en rigtig frimærkehistorie !
Af Knud Nilsson Amager
Lidt baggrund
Mine forældre flyttede i 1936 til
Færøerne, hvor min far havde fået tilbudt en stilling som disponent i Balslev & Co. i Thorshavn.
Min far, Frank Nilsson, samlede
frimærker, og blev én af de første
medlemmer af den nylig stiftede
frimærkeklub, Føroya Filatelistfelag.
Foreningen holdt møder privat, hvor mine forældre ofte lagde hus til, har jeg fået fortalt.
Min fars frimærkeinteresse
udmøntede sig i en livlig korrespondance med frimærkesamlere rundt omkring i verden, idet
mange af disse samlere synes
det var spændende at bytte med
en samler på Færøerne. Han fik
således mange breve fra samlere rundt om fra, der gerne ville
bytte.
Krigen kom og Færøerne blev
som bekendt besat af Englæn-
18
derne få dage efter, at Danmark
var blevet besat af Tyskerne. Jeg
selv blev født under krigen i april
1943. Mine forældre flyttede tilbage til Danmark efter krigen i
1947.
Frimærkehistorien
Jeg har, siden jeg var 8 år, samlet
frimærker, og blev selvfølgelig
dybt påvirket af min far og hans
ordenssans og lærte en masse af
de basale ting omkring frimærker, lige fra vask af frimærkerne,
sortering, arkivering i pergamynkuverter, bundtning til opsætning i album.
Som så mange andre frimærkesamlere har min interesse gennem årene bølget op og ned påvirket af de store ting i tilværelsen, som uddannelse, ægteskab,
familie, travlhed med arbejde
etc.
De senere år har jeg ofte købt
på auktion, udover alt det jeg
har købt (og solgt) i min lokale
frimærkeklub.
Den teknologiske tidsalders
fremmarch har gjort det endnu
mere spændende at købe på auktion, hvor jeg bl.a. hos VF-Auktion.dk via computer har kunne
siddet og bladre i de mange lots,
der er anført med billeder.
Således sad jeg en dag i oktober 2006 og bladrede i VF´s
auktion under det gamle og nye
Færøerne, som jeg (selvfølgelig)
samler på. Jeg stoppede op ved
et lot med en afbildning af et
”Frimærkets dag”-kort (som dog
ikke specielt har min samlerinteresse). Kortet (se foto) var forsynet med en stor tegning med
Frimærkets dag 5.3.1939. Det var
sendt fra Thorshavn til Antwerpen i Belgien, og frankeret med 2
stk. 10 øres Bertel Thorvaldsen.
Frimærkerne var stemplet med 2
brotypestempler (u/bro) i Thorshavn d. 1.3.39.
Det var ”kun” forsiden, der var
afbilledet. Det var som sagt uinteressant for mig, men der var
noget, der fangede mig! Det var
håndskriften på forsiden
med modtageradressen.
Efter et øjeblik at have
sundet mig, blev jeg klar
over, hvorfor min opmærksomhed var blevet
fanget. Det var jo min
fars håndskrift! Jeg var
ikke et øjeblik i tvivl. Det
var hans håndskrift. Alle
kendetegnene var der.
Det kort måtte jeg have.
Men hvordan var sådan
et kort sendt til Belgien
i 1939, med 2. verdenskrig imellem, havnet her
i Danmark næsten 70 år
efter ? Det ville jeg aldrig
få at vide, men kortet,
det måtte jeg have.
Der var allerede en
samler, der havde budt
til opråbsprisen på kr. 50.-, så jeg
bød kr. 55.-, hvorefter han åbenbart mistede interessen. Så jeg
fik det for i alt kr. 66.- inkl. salær,
og glad var jeg.
Jeg var på arbejde, så min kone
tilbød at hente det, Da hun fik
kortet i hånden vendte hun det
om, og så underskriften bag på
kortet, og udbrød: ”Min mand
havde ret, det var hans far”. Den
historie syntes de tilstedeværende personer, var både helt speciel, mærkelig og sjov.
Kortets bagside (se foto) er
dateret d. 28. februar 1939, - på
min fars fødselsdag, og min far
skriver til en frimærkesamler i
Antwerpen, (der åbenbart har
skrevet til ham), at han bekræfter modtagelsen af hans brev
dateret 28. november, og at han
vil være i stand til at besvare ham
indenfor et par uger.
Danmarks
Filatelist-Union
tilsluttede sig ideen med Frimærkets dag i begyndelsen af
1939 og fastsatte dagen til den 5.
marts 1939. Der blev udarbejdet
kort og kuvert tegnet af vores
egen filatelist Karlo Lindskog.
Kort og kuvert blev tilbudt til en
pris af kr. 5.- per. 100 stk. Oplaget på kortet er på ”kun” 5000
stk., hvoraf nogle få åbenbart er
nået til Thorshavn, hvor jeg nu
sidder med et af dem, afsendt af
min far, før jeg blev født. På en
eller anden måde er dette kort i
dag blevet noget af det sjoveste i
min samling.
Hvordan kortet er havnet på
VF-auktion i Danmark efter så
mange år, finder jeg nok aldrig
ud af, - med mindre der sidder
en samler her i Danmark og kender mere til baggrundshistorien.
Kom frit frem i så fald. Send mig
en mail på bnkn@mail.dk.
PRØVNING AF FRIMÆRKER
fra områderne Danmark, Grønland, Færøerne,
Dansk Vestindien, Island og Schleswig-Holstein
Medlem af BPP (Bund Philatelistischer Prüfer e.V.) og
A.I.E.P. (Assosiation Internationale des Experts en Philatélie)
www.bpp.de · www.aiep-experts.net
CARL AAGE MØLLER
Bøgebjerg 13C · 8400 Ebeltoft · Tlf. 401 55 402 · e-mail: cam@moeller-filateli.dk
19
KATASTROFEFRIMÆRKER
Oversvømmelse Down Under
I januar så, hørte eller læste vi om
de to katastrofer der ramte specielt den australske stat Queensland. Først med store regnskyl
der gav enorme oversvømmelser
over store dele af staten. Derefter
kom så den voldsomme orkan
og gav store ødelæggelser.
Nu har det australske postvæsen udgivet fem frimærker til
fordel for ofrene. Frimærkerne
er selvklæbende og sælges i ark
med 10 stk. Arkene sælges for
8 AU$, hvoraf de 2 AU$ går til
20
den specielle fond: „Queensland
Premier‘s Flood Relief Appeal“.
De første 250.000 ark er udgivet,
men der kan trykkes flere ark,
hvis efterspørgslen er stor.
Australia Post har allerede givet en check på AU$ 100.000 til
katastrofefonden.
Postvæsenet blev også ramt
af oversvømmelse, således blev
hele 70 postkontorer lukket pga
skader fra oversvømmelserne og
mange af postvæsenets ansatte
er også personligt ramt.
Frimærkernes motiver gengiver nogle af de skader og tragiske scener fra redningsarbejdet
under oversvømmelserne. Som
det ses blev ikke kun huse og
mennesker berørt, men også de
mange dyr, bl.a. den ensomme
kænguru på en lille ø.
Det er en kæmpe indsats der
skal til, for at genopbygge huse,
ja enkelte steder hele byer, efter
de ødelæggende oversvømmelser.
TL
Samleren
Specialbutik med Europas
største udvalg af samlertilbehør
Samleren
Rosenørns Allé 42
1970 Frederiksberg C
Tlf. 35 36 82 42
E-mail: samleren@album.dk
www.album.dk
Tilbud
Ringbind med
kassette
Før kr. 440,-
kr. 3
50,-
Tillægsblade 2010
er udkommet – bestil nu!
NYHED: Nu også kassetter til Globe ringbind:
Normalpris kr. 140,- Særpris kr. 95,Med ringbind: norm. kr. 295,- Særpris kr. 195,-
FORSKNING
Frimærkernes symbolske og
politiske formål og univers
– en kort introduktion
Af Janus Clausen
Fløng-Hedehusene
Frimærkeklub
Man har bedt mig om introducerer mit studium udi frimærkernes verden. Ikke så meget min
samlermani eller min samling af
frimærker fra Peru, men snarer
mit studium i baggrunden for
udgivelsen af danske frimærker.
Eller det vil sige, at mit studium
indtil nu kun omhandler danske
frimærker fra perioden ca. 19401955, hvoraf besættelsesårene er
blevet beskrevet og udgivet på
dansk og engelsk.1 Mit ønske er
at skabe en bedre og bredere forståelse af frimærkets funktioner.
Funktionen som porto er rigt
beskrevet af frimærkesamlere og
posthistorikere, men frimærkets
funktion som bærer af forskellige budskaber er ikke nær så godt
beskrevet. Og da slet ikke hvad
angår danske frimærker.
Min teori er, at frimærker i
langt højere grad end vi forestiller os er bærere af politiske,
symbolske, nationale og kulturelle beskeder, som kommer til
1 Clausen (2010) og (2011).
Fig. 1: Brasiliansk frimærke,
1961, udgivet for at markere
minister Afonso Arinos besøg i
Senegal og 1-året for Senegals
uafhængighed. Frimærket repræsenterer både en historisk
og identitetsmæssig forbindelse
mellem Senegal og Brasilien,
men også Brasiliens afrikapolitik. Mange slaver blev udskibet
fra Kap Verde ud for Senegals
kyst med portugisiske skibe til
bl.a. Brasilien, hvilket ses i ankomsten af en del nordvestafrikanske slaver til Brasilien. Fra
1960 søgte Brasilien politisk
at imødekomme de mange nye
selvstændige afrikanske lande,
og i dette arbejde var Dakar et
geografisk knudepunkt i Brasiliens forhold til Portugals politik
i FN og NATO. Brasilien anerkendte Portugals status som kolonimagt i FN, mod at få støtte til sin øgede indsats i Afrika, hvor Dakar
var en geografisk forsvarspolitisk trædesten for Portugals NATO
deltagelse.
22
udtryk forskelligt, alt efter hvor
og hvordan de udgives og produceres. I mit arbejde med besættelsens danske frimærker har
jeg arbejdet ud fra en tese om,
at frimærkerne er et galleri for
nationen (og verden), om nationen, skabt af staten og med det
formål at binde befolkningen
sammen på tværs af landet.
Fig. 2: Frimærke fra DDR, 1966,
med teksten ”Uovervindelige
Vietnam”. Imperialisternes angreb på det kommunistiske
Vietnam blev set som en krænkelse af folkets suverænitet, og
i det kommunistiske DDR støttede man naturligvis kampen
imod imperialismen. Bemærk
hvordan den unge kvinde både
repræsenterer Vietnams folkelige forsvar via geværet, og
Vietnams fremtid ved at plante
en blomst. Hun repræsenterer
selvstændighed, offervilje og
fremtidens (folke-kommunistiske) Vietnam.
Fig. 3: Frimærke fra Norge, 1942, i anledning af Norges tiltræden
af den Europæiske Post- og Fjernmelderunion. Frimærket viser hhv.
Norges første frimærke fra 1855 og et frimærke i anledning af den
nazistiske Quislings regeringsovertagelse i 1942. Frimærket repræsenterer både Norges tilknytning til den tyske nyordning af Europa
som unionen var en del af, og postunionens kommunikationshistoriske kontekst. Unionen bragte bl.a. enhedsporto på telegrammer
imellem medlemslandene, sådan som frimærkets indførelse netop
var en konsekvens af enhedsportoens indførelse. Fortid, nutid og
fremtid bindes her sammen imellem Norge, Tyskland og Europa. I
Danmark blev unionsmedlemskabet ikke markeret, måske fordi det
netop støttede en tysk nyordning af Europa.
Teoretisk grundlag for tese:
Grundlaget for denne antagelse
stammer fra den engelske samfundsforsker Benedict Andersons tese om ”Forestillede Fællesskaber”, som kort sagt drejer
det sig om, at nationer er forestillede fordi alle i nationen føler sig
som en del af den uden, at alle
borgere tilnærmelsesvis kender
hinanden. Det er et (forestillet)
fællesskab på tværs samfundsgrupper som bl.a. opstod ved
hjælp af det, som Anderson kalder for ”trykkapitalismen”.
Bogtrykkerkunsten
gjorde
det muligt at sprede budskaber
til mange personer på én gang.
Samtidig med at bøger blev billigere, og dermed tilgængelige
for flere, så søgte bogtrykkerne
også at sælge flest mulige bøger
Fig. 4: Frimærke fra DDR, 1971,
der markerer 10-året for påbegyndelse af Berlin-murens opførelse. Muren blev under den
kolde krig i vesten et symbol på
kommunismens undertrykkelse
af Østeuropas indbyggere, men
fra statsmagten i DDR var ”die
Maur” et, succesfuldt, forsøg på
at standse de store flygtningestrømme til vesten. I 1971, året
for frimærkets udgivelse, blev
Berlins deling endeligt accepteret i både øst og vest. Frimærket
kan derfor ses som en repræsentant for DDR’s succesfulde, og egenrådige, fysiske deling af Berlin,
men også som et propagandaapparats hyldest til den kolde krigs
absolut største symbol. I dag står mærket som et eksempel på
DDR-styrets benhårde, kontrollerende og overvågende samfund:
To soldater markere en nations deling.
Fig. 5: Frimærke fra Brasilien,
1849, med værdiangivelse og
intet andet. Frimærket repræsenterer dets inderste funktion:
At fungere som porto og intet andet. Eftersom frimærket
i starten kun var til national
brug var angivelse af landenavn
unødvendig, hvilket også ses på
Danmarks første frimærke.
ved at trykke dem på færrest mulige sprog, der kunne læses af
flest mulige folk. Flere grupper
af folk læste de samme bøger og
aviser om de samme ting, og fik
på den måde den samme bevidsthed (forestilling) om sit nationale tilhørsforhold, især i tiden efter oplysningstidens opgør med
religionen, som den samlende
kraft i befolkningerne. Nationalismen bliver, ifølge Anderson,
herefter et middel til at aktivt at
binde nationerne sammen, fordi
det var ”nationalismens magi at forvandle tilfælde til skæbne.” Tilfældige hændelser skete som et led
i nationens udvikling fra fortid
til fremtid, en udvikling som før
var sikret af religionen, men som
nu udfyldtes af den aktive nationalisme.
Som en særlig nationalistisk
afart, skriver Anderson om ”officiel nationalisme”. Det er statens mulighed for, at benytte
nationalisme i sin udøvelse af
magt overfor befolkningen. Den
stammer fra, og arbejder til fordel for, staten med det formål
at “strække nationens korte, tætte
skind udover imperiets gigantiske
krop.” Det er en måde for staten
og dens magthavere, at knytte
nationen (befolkningen) tættere
til staten, og eftersom at ingen
har politisk patent på nationale
symboler og nationens fortid, så
er det muligt at trække på dette i
23
Fig. 6: Danmarks første frimærke, 1851, og dets re-design, 1854.
Frimærkerne repræsenterer på den ene side at Danmark er et monarki (via kongekronen), men ved ikke at afbillede monarkens portræt sættes der ikke helt lighedstegn imellem konge og stat som
under enevælden. Tekstens ændringer skal ses i lyset af protester fra
de tysktalende dele af helstaten som blev imødekommet med en ny
og ændret tekst. Samtidig understreges dets postale funktion med
posthorn i hjørnerne, og dets handelsmæssige sigte via Hermes caduceus omkring ordet post. For mere om 4RBS og staten se Adriansen
(2010) og Monrad-Møller (2001). For mere om Hermes symbolikken, se
Pedersen et al. (2010).
sit arbejde med den officielle nationalisme.2
Frimærket har de samme muligheder: Statsligt producerede
og kontrollerede, store oplag,
vedvarende, bærer af let aflæselige symboler og motiver, og rejsende i tid og rum er de oplagte
til, at bringe budskaber ud til
millioner af mennesker. I mange
år har de desuden været afgørende nødvendige for opretholdelsen af kommunikation imellem
mennesker. Som sådan er det
oplagt at analysere frimærkerne
som midler til skabelsen og opretholdelsen af det nationale
fællesskab. Eller i hvert fald til
forestillingen om denne.
mærkerne som officielle bærer
af de nationale symboler. Hvor
Adriansen primært har arbejdet
med det umiddelbare visuelle
udtryk på frimærkerne, så har jeg
selv valgt at lade skriftligt kildemateriale fra P&T’s egne arkiver
understøtte og hjælpe til med at
forme mine konklusioner. Det
giver nogle ekstra muligheder
for også at analysere ikke udgivne frimærker og diskursen
omkring udgivelserne, hvilket
har afsløret dybereliggende bevæggrunde for udgivelserne, end
frimærkerne ellers umiddelbart
afslører.
Adriansen åbner med et citat fra 1969, hvor daværende
Generaldirektør i P&T Gunnar
Pedersen udtalte, at: ”Et lands
frimærker er et billedgalleri af dets
stoltheder. De skildrer i miniaturer
dets berømte mænd, de store begivenheder i dets historie, dets erhverv og
dets seværdigheder.”3 Pedersen fortæller at frimærkerne afbilleder
det bedste en nation kan præsterer, men også de ting som binder
3 Adriansen (2003) s. 273.
Adriansen, Reid og konstruktionen:
I mit arbejde har jeg forsøgt at
vise, at frimærkerne i Danmark
er blevet aktivt brugt for at samle
befolkningen og undgå splittelse imellem befolkningsgrupper
og landsdele. Denne tese blev
første gang introduceret af kulturhistorikeren Inge Adriansen i
hendes afhandling fra 2003 om
nationale symboler i det danske
rige, og herunder altså også fri2 Clausen (2011) s. 2-3. Læs evt. selv Anderson
(1991). Alle oversættelser i artiklen her er
forfatterens egne.
24
Fig. 7: Frimærke fra Polen, 1970, i anledning af ”25-året for sejren over fascismen”. Den røde hærs ankomst til Berlin symboliseres med en rød stjerne på soldatens kasket og Brandenburger Tor
i baggrunden. Det er en manifestation af Sovjetunionens, og dermed kommunismens, deltagelse i at nedkæmpe Nazityskland, men
også et sært billede på Polens forhold til Sovjetunionen. Sammen
med Tyskland havde Sovjet besat Polen i efteråret 1939, og over ¼
million polakker blev sendt i sovjetiske arbejdslejre i Sibirien hvor
mange mistede livet, ligesom Stalin dikterede likvideringer af polske
intellektuelle. Efter krigen forblev Polen under stærk sovjetisk indflydelse, og det må nødvendigvis være i det lys at frimærket her skal
ses: Bekæmpelsen af fascismen havde kostet dyrt for Polen, men
været en afgørende sejr for Sovjet og kommunismen.
Fig. 8: To frimærker fra Sierra Leone, hhv. 1956 visende industrialiseret jernudvinding samt regenten
Dronning Elizabeth II af England, og 1961 visende manuel diamantudvinding samt en løve i anledning
af landets selvstændighed. Der er let genkendelig genbrug i 1961 frimærkets design, men udskiftningen
af regenten til fordel for det stærke pan-afrikanske symbol, løven, viser også en ny identitetsmæssig
bevidsthed. Den nye nation var i starten styret af en regering der lagde stor vægt på lovens ord og bred
politisk deltagelse hvilket frimærket understøtter: Diamanter var en økonomisk vigtig eksportvare som
gav staten stor indflydelse på verdensmarkedet, og teksten på frimærket viser vigtigheden af den statslige kontrol med produktionen: ”En licenseret diamantmine arbejder”.
nationen sammen. Han understreger at frimærkerne binder
fortid og nutid sammen, de skaber så at sige sammenhæng mellem nationens mange forskellige
borgere – tilsvarende Andersons
officielle nationalisme.
Men som Adriansen i 2003
konstaterede, så er det ikke ”her
[på frimærkerne], man skal søge efter en dækkende beskrivelse af dansk
kultur.”4 Som hun helt korrekt
anfører, så er danske frimærker i
høj grad et statsligt foretagende,
hvor alle udgivelser kontrolleres
og godkendes af den ansvarlige
minister. Vi har dog få eksempler
på, at politikere har blandet sig i
udgivelsen af danske frimærker.
Det gælder bl.a. mærkerne med
I.C. Jacobsen (1947), Dansk Mosaisk Trossamfund (1984) og
Ørstedsatellitten (1999).
Adriansen beskæftiger sig
med, hvad jeg tror, er helt rigtigt
når man studerer frimærker, det
vigtige i at forstå hvad frimærkerne skal opnå, hvad de repræsenterer og hvordan de viser
dette. For danske frimærkeudgivelser gælder det, at de overordnet altid har været påvirkede af
den ”politiske udvikling og den halvofficielle historiefortolkning og kulturopfattelse”.5 De repræsenterer i
høj grad deres samtid og dennes
særlige, kanoniske bevidsthed
4 Adriansen (2003) s. 285.
5 Adriansen (2003) s. 288.
om fortiden og dansk kultur
– måske mere end fortiden selv.
Og her rammer vi noget afgørende i forståelsen af hvad
frimærket er: Det er ikke blot et
billede af berømte mænd eller
reklame for turisme i en særlig region. Frimærkerne er en
yderst selektiv fremstilling af de
forestillinger som frimærkernes
producent har af motivet. Selvom
Adriansen konkluderer, at det
er ”en naturlig ting” at bruge frimærker som reklamesøjle for et
land og selvom hun konstaterer,
at de har et ”nationalt opbyggeligt
formål”,6 så er det også afgørende
at forstå hvem der definerer det
nationalt opbyggelige formål, og
ikke mindst hvorfor man ønsker
at definere det som man gør.
Om Adriansen er inspireret
af historikeren Donald M. Reid
er usagt, men i 1984 præsenterede han en kommunikationsteoretisk tilgang til frimærkerne
med spørgsmålet om ”hvem/siger
hvad/via hvilke kanaler/til hvem/
med hvilken effekt?”7 En tilgang,
ikke så langt fra Adriansens, som
også søger at forstå konstruktionen af frimærkets indhold.
Man kan sige, at Reid flyttede
frimærkerne fra blot at være levn
fra svunden tid,8 til nu også at
6 Adriansen (2003) s. 288.
7 Reid (1984) s. 224.
8 Sådan som historikeren Harry W. Hazard
(1959) havde gjort det.
være kilder til forståelsen af fortiden. Derfor søgte Reid også at
fremhæve frimærkerne som en
bedre kilde til moderne historie
end mønter, der traditionelt har
været genstand for megen analyse. I udgangspunktet er der en
række fællestræk imellem de to:
De er officielle statslige produkter, er motiv- og symbolbærende,
og har en bred gruppe af brugere. Men frimærkernes motiver og
symboler er mere forskelligartede, hvorfor de bedre repræsenterer deres tid. Og hvor mønter
kun er til indenrigs brug, er frimærker transnationale. Til gengæld er frimærket afhængigt af
et postvæsens eksistens og en befolkning der kan læse, hvorimod
mønternes monetære funktion
gør dem nødvendige for alle.
Reid ville altså ikke bare analyserer frimærkerne, men også legitimerer deres funktion som kilde,
og han peger bl.a. på deres værdi
som ”bærer af symboler, som en del
af et kommunikationssystem.”9
Semiotiske tilgange:
Og netop frimærket som bærer
af symboler er et genstandsfelt,
som har fået en større plads indenfor emnet. I 1995 introducerede kunsthistorikeren David
Scott en semiotisk tilgang til
det at designe budskaber, og i
2008 tog historikeren Jack Child
9 Reid (1984) s. 225-26. Citat s. 225.
25
semiotikken op efter Scott og
definerede den som ”Semiotik er
studiet af symboler og de beskeder de
indeholder.”10 Hvor Scott studerer
frimærkernes semiotiske status
og søger, at belyse rationalet bag
de forskellige design strategier, så
arbejder Child på at forstå den
politiske virkelighed i frimærkerne fra Latin Amerika.
Scott peger på tre funktioner
for frimærkets symbolik: 1. En
funktion som ”index”. Det betyder at frimærket skal identificerer sit oprindelsesland og dets
værdi. Det er de umiddelbare,
praktiske foranstaltninger et frimærke har. 2. En funktion som
”ikon”. Det betyder at frimærket skal repræsenterer sit udgiverland, og det sker som oftest
via let genkendelige symboler,
som f.eks. en regents portræt
eller et flag. 3. En funktion som
”symbol”. Det betyder, at alt efter formålet med frimærket, så
bærer det forskellige ikoniske
og indexikale motiver som skal
fortælle en særlig fortælling.
Det så at sige ophøjer de to andre funktioner og forener disse i
symbolet.11
10 Child (2008) s. 13.
11 Scott (1995) s. 7-9.
Når Child vælger at adopterer denne metode til sit arbejde,
så er det fordi, at semiotikken
trækker på de mange forskellige former for symboler som
vi bombarderes med hele tiden,
alle steder. Det er et komplekst
system, med mange facetter, og
som derfor har vundet indpas i
studier af bl.a. reklamer og populære medier som f.eks. tegneserier.12 Child viser i sin fremstilling at stort set hele Latin Amerikas moderne politiske historie
kan rulles ud via frimærkerne,
mens Scott via forskellige europæiske lande viser, forskellige
frimærkepolitiske strategier fra
land til land.
Scott og Child undersøger det
politiske i frimærkerne, mens
Adriansen undersøger det nationalt opbyggelige. Ifølge Anderson er det sidste også politisk.
Statistisk tilgang:
Fig. 9: Frimærke fra Iran, 2003, med temaet ”Fredelig Atomenergi”.
Her er der et tydeligt politisk budskab, eftersom Irans atomprogram
i de sidste mange år har vært under stærkt internationalt. Hvor
USA, EU og Israel frygter at landet ønsker at tilegne sig atomvåben
via atomprogrammet, så hævder Iran at programmet kun er til fredeligt energimæssigt brug. Fredsduen sammen med det iranske flag
i baggrundens budskab er let at afkode som fredelige, det samme
er brugen af Røde Kors/Røde Halvmånes logo. Atom symbolerne
fylder ikke helt så meget i billedet, hvilket understreger landets fredelige hensigter, frem for voldelige. Og det på trods af at frimærket
fra 2009 viser et brændende israelsk flag og teksten ”Gaza i blod og
brænd”. I baggrunden ses billedet af et lig.
26
En anden brugt fremgangsmåde til analyse af frimærkerne,
er kvantitative undersøgelser.
Her er der primært tre opgaver
for undersøgeren: At identificerer hvad frimærket forestiller
(ikon), at identificerer antallet af
udgivelser over tid, samt at sammenholde motiver og mængde
over tid. Formålet er at forstå,
hvordan et lands frimærker har
udviklet sig, samt at kortlægge
de forskellige strategier i forhold til frimærkernes budskaber
og design. Vi kan godt pege på,
at Adriansen har gjort brug af en
sådan tilgang, når hun opremser
hvornår der f.eks. udkom frimærker med motiver orienteret
mod nordisk samarbejde,13 men
ellers er det urørt dansk felt.
To gode eksempler på den
statistiske tilgang skal nævnes
kort. Svenske Gabriel Jonsson
har via en kvantitativ analyse
sammenstillet Nord- og Sydkoreas frimærker fra 1948-2002.
Her viser han, at begge lande hele tiden har politiske motiver på
frimærkerne, men at tiden efter
1960 betød at Nordkorea udgav
12 Child (2008) s. 13. Child (2005) behandler
grundigt hans arbejde med frimærker som en
del af populærkulturen.
13 Adriansen (2003) s. 281-82,
flest politiske frimærker, hvor
det tidligere havde været Sydkorea. Jonsson konstaterer, bl.a.,
at Nordkorea er et eksempel på,
at frimærker ikke bare kan være
en indtjeningskilde for postvæsnerne, men at de også i deres
produktion, motivvalg og distribution kan reflektere et lands
økonomiske tilstand. Således
har landets frimærkeproduktion været et resultat af mangel
på udenlandsk valuta, hvilket
afspejler sig i et stort antal udgivne frimærker, et bredt udvalg
i motiver, herunder mindefrimærker med Lady Diana, uden
tilknytning til Nordkorea, samt
at frimærkerne kun sjældent har
været til salg i landet.14
Et andet eksempel er statistikeren Richard Maisel der har vist
hvordan frimærkerne over tid afspejler de konflikter der fandtes
imellem det britiske imperiums
postale centrum i London, og
så de mindre postvæsener placeret i de Britisk Vestindiske
kronkolonier. Her ses det bl.a.
at mængden af frimærker der
afbilleder regenten falder i takt
med at imperiet kommer under
pres og forandringer finder sted
i kolonierne. Men det er også tydeligt at se når London generelt
griber ind overfor den praksis,
som kolonierne udfører. Det ses
bl.a. i at brugen af regentens portræt kvantitativt altid står i modsætning til brugen af koloniens
våbenskjold, altså en måde at
skille kolonien ud fra imperiet.15
Stærk central magt betød flere
regenter, svag centralmagt det
modsatte.
Eksempler på politisk brug af
frimærker:
Litteraturhistorikeren Cathrine
Golden har foreslået, at det
uændrede portræt af Dronning
Victoria i 1800-tallets engelske
frimærker, var en bevidst erkendelse af at frimærkets transnationale bevægelser, gav mulighed for overfor omverden at slå
fast, at Victoria var en magtfuld
autoritet og langtidsholdbar regent, på trods af at det engelske
14 Jonsson (2005) s. 90-91.
15 Maisel (2010).
Fig. 10: Frimærke fra Afghanistan, 2002: ”Historien græder over
ødelæggelsen af Bamayan Buddha statuen”. I løbet af foråret 2001
ødelagde Taliban styret de berømte Buddha-statuer, der var indhugget i en klippeside i Hazarajat regionen i det centrale Afghanistan, heriblandt verdens største statue af Buddha. Handlingen var
en konsekvens af, at et forbud imod alle ikoner, symboler, billeder
og lignende med tilknytning til andre religioner end Islam. Handlingen politisk-religiøs og blev fordømt i det meste af verden, inklusiv
i den arabiske del. Frimærket er udgivet i juli 2002, ca. 9 måneder
efter at USA har indledt krigen imod terror. I slutningen af 2001 var
Al-Qaeda og Taliban sat ud af spillet som centralmagt i Afghanistan, og en ny midlertidig samlingsregering blev etableret. Frimærket viser, at staten Afghanistan angrer sin fortids gerninger, og understreger at det ikke blot er et (kulturelt) tab for landet selv, men
for hele verden. Man undsiger Taliban internationalt, ligesom man
understøtter vestens ønske/drøm om indførelse af demokrati i landet, og dermed også religionsfrihed. Senere samme år markeredes
også 55-året for FN’s menneskerettighedserklæring.
imperium i hendes regeringstid
mødte enorme udfordringer
verden over.16 På samme måde
betød det, ifølge Golden heller ikke så meget, at Victoria
med enhedsportoens indførelse
i 1840 mistede sit privilegium
med gratis porto. Alternativet
blev nemlig, at hver gang nogen
skulle sende et brev, så skulle de
se på Victoria, og den markedsføringsværdi betød langt mere.
Mange så kun dronningen på
frimærker og det uændrede portræt hjalp til, at sikrer en forestilling som tilhørsforhold imellem
stat og borger.17
Frimærket var altså i 1800-tallets England et politisk middel
for regenten i sit arbejde med at
samle nationen. I Sovjet statuerede Stalin i 1930’erne sin egen
diktatoriske magt og sloganet
”Stalin er den nye Lenin” ved at
lade sig portrætterer på frimær16 Golden (2010) s. 11.
17 Golden (2010) s. 4-5.
ker til minde om Lenin.18 I Argentina ønskede Juan Domingo
Perón at sætte sig selv i scene
som bæreren af en ny social retfærdighed, via et frimærke med
den tidligere præsident i USA,
Franklin D. Roosevelt,19 ligesom flere sydamerikanske lande
har ført krig på frimærker for
at påberåbt sig rettighederne til
dele af Antarktis.20 Og i Kinas
administration af Taiwan, har
frimærkerne afspejlet et forsøg
på at legitimerer Kina som en
naturlig leder af Taiwan, uden
dog at have været direkte moraliserende eller politisk pædagogiske i deres motivvalg, bl.a. ved
at lade Kina og kinesiske steder
afbillede på frimærkerne.21
Afslutning:
Også i Danmark kan vi se eksempler på hvordan frimærkerne er
18 Kolchinsky (2010) s. 2.
19 Child (2004) s. 71.
20 Child (2010).
21 Deans (2005).
27
blevet brugt aktivt. I 1854 imødekom postvæsenet stor kritik
fra de tysktalende dele af helstaten ved at ændre teksten på
frimærkerne fra ”KONGELIGT
POST FRIMÆRKE FIRE R.B.S.”
til ”KGL POST FRM” som både
kunne være en forkortelse af den
danske tekst, men også repræsenterer det tyske ”Königlische
Post Freimarke”.22 Frimærket
skulle ikke kunne genere nogen
i helstaten, en tendens som også
har vist sig under den tyske besættelse. Her var der en tydelig
bevidsthed om ikke at lade nogle
landsdele fylde mere end andre
på frimærkerne, ligesom religiøse motiver kun lod sig portrættere som kulturelle, nationale
markører. Efter besættelsen var
P&T desuden med til at anerkendte frihedskæmpernes med
serien til fordel for frihedsfonden i 1947.23
Men der ligger stadigvæk
mange frimærker i samlingerne
som venter på at blive analyseret.
F.eks. vil jeg da gerne vide hvorfor man i 1992 markerede oprettelsen af EF’s indre marked,
selvom danskerne havde forkastet Maastricht-traktaten og det
indre marked ikke stod overfor
at blive gennemført i den udformning man havde ønsket ved
årsskiftet 1992-93? Eller hvorfor
det i 1962 var vigtigt at markerer 50-året for stabelafløbningen
af motorskibet ”Selandia”, der
måske nok i 1912 var et gennembrud for skibsfarten, men som i
1962 nok mest stod som en sejr
for B&W og ØK?
Selvom både Adriansen og
undertegnede, har forsøgt at
give indspark til forståelsen af
de danske frimærker, så er der
masser at tage fat på. Semiotiske
og kvantitative analyser mangler
endnu at blive foretaget, ligesom
det også ville være interessant at
sammenligne resultaterne med
det øvrige Skandinavien. Og mig
22 Adriansen (2003) s. 274-76.
23 Clausen (2010).
bekendt er intet foretaget i forhold til Færøerne og Grønland.
Litteratur:
ADRIANSEN, INGE (2003):
“Nationale Symboler i Det Danske
Rige, 1830-2000”. Museum Tusculanums Forlag, København.
2003.
ANDERSON,
BENEDICT
(1991): ”Forestillede Fællesskaber”,
Roskilde Universitetsforlag. Frederiksberg, 2001. Oversat efter
”Imagined Communities”, Verso.
London, 1991.
CHILD, JACK (2004): “The
Politics and Semiotics of Argentine
Postage Stamps” in “Latin American Essays”, MACLAS Vol. XVIII. 2004.
CHILD, JACK (2005): ”The
Politics and Semiotics of the Smallest Icons of Popular Culture - Latin
American Postage Stamps” in Latin
American Research Review, Vol.
40, No. 1 (2005), pp. 108-137.
CHILD, JACK (2008): “Miniature Messages: The Semiotics and
Politics of Latin American Postage
Stamps”. Duke University Press
Books. 2008
CLAUSEN, JANUS (2010):
“”Frimærket skal være et landsfrimærke…” – Danske frimærker
og national identitet”. I ”1066
– Tidsskrift for Historie”, 40. årgang nr. 2, juni 2010. Side 13-23.
CLAUSEN, JANUS (2011):
“”The Postage Stamp needs to be an
all-country stamps…” - Danish Postage Stamps and National Identity,
1940 – 1945”. Smithsonian National Postal Museum, Washington D.C. Online på http://npm.
si.edu/symposium2010/papers.
html.
DEANS, PHIL (2005): “Isolation, Identity and Taiwanese Stamps
as Vehicles for Regime Legitimation”
in “EAST ASIA”, Summer 2005,
Vol. 22, No. 2, pp. 8-30.
GOLDEN, CATHRINE J.
(2010): “You Need to Get Your Head
Examined: The Unchanging Portrait
of Queen Victoria on NineteenthCentury British Postage Stamps”.
Smithsonian National Postal
Museum, Washington D.C. Online at http://npm.si.edu/symposium2010/papers.html.
HAZARD, HARRY W. (1959):
“Islamic Philately as an Ancillary
Discipline” in Kritzeck, James and
Winder, R. Bayly: “The World of
Islam. Studies in honour of Philip K. Hitti”. MacMillan & Co
Ltd, London. 1959.
JONSSON, GABRIEL (2005):
“Two Koreas’ Societies Reflected in
Stamps” in “EAST ASIA”, Summer 2005, Vol. 22, No. 2, pp.
77–95.
KOLCHINSKY, ALEXANDER (2010): “Stalin on Stamps
- Design, Propaganda, Politics”.
MAISEL, RICHARD (2010):
“The Transformation of British
West Indian Postage Stamp Designs,
1860-1960.” Smithsonian National Postal Museum, Washington D.C. Online på http://npm.
si.edu/symposium2010/papers.
html.
MONRAD-MØLLER,
ANDERS (2001): “FIRE R.B.S. og derefter” i Pedersen, K.B., Wistofte,
Birgitte og Birkedal, Lis (red.): ”I
øverste højre hjørne – danske frimærker i 150 år”. Post Danmark,
København. 2001.
PEDERSEN, SUNE CHRISTIAN, DeBLOIS, DIANE &
DALTON, ROBERT (2010):
“Hermes: Message and Messenger”.
REID, D.M. (1984): “The symbolism of postage stamps: A source
of historians”, Journal of Contemporary History, 19: 223-249.
1984.
SCOTT, DAVID (1995):
“European Stamp Design: A Semiotic Approach to Designing Messages.” London: Academy Editions,
1995.
Køb litteratur på www.danfil.dk
28
DØDSFALD
Jesper Haff 1924 – 2011
Det var HAFNIA 76, at Danmarks første filatelistiske udstilling fandt sted og i forbindelse
med dette kæmpe arrangement
mødtes alle i et imponerende
samarbejde. Jesper var den tekniske chef for udstillingen og
han havde en kærne af praktiske medarbejdere, hvoraf mange
kom fra Hvidovre Frimærkeklub,
hvor Jesper var formand.
Udstillingen blev en succes for
dansk filateli og efterfølgende
opfordrede dansk filatelis Grand
Old Man, Tage Buntzen formændene for de 3 eksisterende
organisationer, DFU, SF og KPK
til at genoptage det forsøg, der
tidligere havde været prøvet, at
etablere et samlet forbund
Denne mission lykkedes og i
Maj 1978 blev Danmarks Filatelist Forbund stiftet med Jesper Haff, der var formand for
SF(Samarbejdende Frimærkeforeninger) som Forbundets første formand, et job Jesper Haff
varetog indtil 1983.
Perioden herefter var meget
positiv for frimærkesamlere i
Danmark, der blev godt ledet af
Jesper Haff, der udover sin stilling som formand for DFF og
Hvidovre også fandt tid til sammen med Jørgen Gotfredsen i
1979 at skrive ”Danske Breve
1851 – 1979” , et imponerende
værk i 2 bind, der har blivende
værdi for alle samlere.
Jesper Haff fik sit gennembrud
som international F.I.P.dommer
i Brasil ´93 ligesom han var
dommer i såvel Hafnia 94 som
Hafnia 01.
Jesper Haff var sit venlige, men
myndige indstilling til sin hobby
meget afholdt, hvorfor han også
blev valgt som formand for Filatelistisk Selskab, hvilket han var
til Jesper flyttede til Præstø.
Æret være hans minde.
Knud Mohr
Mindeord for Aksel Martinussen, Mørke
Aksel var en af de personer, som
har haft størst betydning for filatelien på hele Djursland.
Aksel var i 1958 med til at starte Grenaa og Omegns Frimærkeklub, og var liget til sin død medlem heraf, og i de sidste mange
år klubbens æresmedlem.
Aksel var også i årene 1984 - 85
klubbens formand, ligesom han
også var primusmotor og manden i centrum for samarbejdet
mellem klubberne på Djursland.
I mange år var han redaktør af
Djurslands Klubbernes fælles
klubblad.
Aksel var også i 1987 blandt
initiativtagerne til at starte
Djurslands Filatelistiske Højskole, hvor han var fast deltager,
indtil for få år siden da et svigtende syn og hørelse lagde begrænsninger på han aktivitet.
Aksel blev også Højskolens
første og hidtil eneste æresmedlem.
I mange år stod Aksel også for
DFF’s stempelservice.
Frimærkerne var den alt overskyggende hobby og en meget
stor del af Aksels liv. Vi der fik
lov til at komme tæt ind på Ak-
sel, og blev kaldt hans ”drenge”
kan takke ham for en stor del af
vores filatelistiske opdragelse.
Aksel var altid klar til, at dele
sin viden og oplevelser med dem
som besøgte ham.
Vi der i november 2010 var
med til hans 85 års fødselsdag,
fornemmede nok at tiden for Aksel var ved at løbe ud, og onsdag
den 9. februar 2011 døde Aksel.
Æret være Aksels minde.
På vegne af
Djurslands Filatelistiske Højskole
Erik Sørensen
SØGER DU NOGET
SÅ PRØV:
WWW.EGEFRIM.DK
29
ALMEN FILATELI
Et eventyr - eller
Af Mogens Bach Andersen,
Thisted
En dag for ca. 15 år siden sad
en frimærkesamler og ”legede”
med sine frimærker. Han havde
en særlig interesse for omvendte
vandmærker, og denne dag var
det de bogtrykte karavelmær-
30
ker, der var i fokus. Han havde
mange af disse mærker, men især
35 øren – den brunrøde – havde
hans særlige opmærksomhed.
Dels fordi det er det mindst almindelige af serien, og dels fordi
det har en særlig farve og glød.
Efter at have kontrolleret vandmærket i mange af disse mærker,
dukkede der pludselig et mærke op, hvor han ikke kunne se
vandmærket. Han fik dollartegn
i øjnene, og besluttede sig for at
lade en kyndig prøver se mærket.
Frimærket sendes til Carl Aage
Møller – en af vore anerkendte
prøvere, og han er enig i samlerens vurdering – frimærket er
uden vandmærke, så den 16. oktober 1997 laver han en attest på
frimærket.
Vores samler vil nu sælge frimærket, så han indleverer det
til Højland Frimærkeauktioner,
der på auktionen den 12. november 1997 solgte mærket som lot
1191. Opråbsprisen var sat til kr.
750,-, og lottet blev solgt for kr.
11oo,- + ”det løse”. Det brunrøde frimærke fik en ny ejer, og det
fik en central placering i en flot
samling. Da der var gået godt 10
år, skulle vores karavelmærke
finde en ny samling at gøre glæde
i, så det blev sat til salg hos et af
vore store auktionshuse, der på
auktionen i december 2009 satte
mærket op med en vurdering på
kr. 1000,-.
Pudsigt nok blev mærket igen
solgt for kr. 1100,- + ”det løse”.
Køberen denne gang var en meget omhyggelig samler i Thisted
Frimærkeklub, så da han får
mærket hjem, vil han lige kontrollere det med vandmærket, og
til hans store overraskelse kunne
han skimte et vandmærke, så lige
pludselig mistede frimærket sin
værdi. For en sikkerheds skyld
kontaktede han Lasse Nielsen
– anerkendt frimærkeprøver, der
lavede en udtalelse på frimærket. Nu var mærket ikke længere
uden vandmærke, men i stedet
med svagt vandmærke. Frimær-
ket var dog stadig ”ægte og uden
reparation”. Vores lokale frimærkesamler tog nu kontakt til
auktionshuset, der anerkendte
den nye udtalelse, og prompte
blev vores samlers omkostninger
tilbagebetalt.
Nu kunne man forvente, at
eventyret er slut, men desværre
er der endnu et kapitel. Når jeg
skriver desværre, er det fordi, der
i dag sidder en frimærkesamler,
der tror, han har et karavelmærke uden vandmærke. Historien
fortsætter nemlig, og auktionshuset sætter endnu en gang ”den
brunrøde” på auktion – denne
gang en netauktion, og endnu
en gang er der en frimærkesamler, der føler sig fristet til at få en
godbid i samlingen. Derfor byder han livligt på auktionen, og
endelig får han hammerslag ved
kr. 1850,- + ”det løse”. Auktionshuset har altså ignoreret den nye
udtalelse, og sat ussel mammon
højere end etik.
Moralen af dette eventyr er:
man kan ikke altid stole på auktionsfirmaerne, så når man har
købt noget, vil det være klogt
at kontrollere, om det man har
købt nu også er det, man regnede med.
Køb billigt i Sverige
Klemlommer fra 44.- DKK
A4 albumsystem med 35 forskellige blade
Frimærkebutik, Auktioner og Postordre
Bestil gratis katalog
48 sider med
SAFEs store udbud
www.safealbum.dk
Butik i Helsingborgs centrum 2 min fra Scandlines færger
Bruksgatan 30, SE-252 23 Helsingborg, 0046-42-144982
www.frimarksnetto.se
mail@safe-album.dk
31
NAVNE
Gert Guttenberg
ny „gulddreng“
Til Palmares under Vejlefrim
2011 fik Gert Guttenberg overrakt DFF’s guldnål for sin store
indsats for dansk filateli.
Han er en af de frimærkeledere, der altid har stukket frem
af mængden. Gert har gennem
en meget lang periode ydet en
enorm indsats for Vejle Frimærkeklub, og gør det stadig.
Det er en af Gerts store fortjenester, at Vejle Frimærkeklub er
blevet til den store klub, den er.
Det er hans personlige visioner
og arbejdsindsats, der har skabt
det fantastiske gode resultat, der
ses nu. Dertil kommer et flot arbejde for DFF.
Nu skal frimærkevarianterne
på nettet – bagmanden er Gert
- og vennerne. Gert er selv en variant i den store samling af filatelister. En af de store varianter,
som alle gerne vil have fat på.
Søren Chr. Jensen
Gert Guttenberg modtager guldnålen af Søren Chr. Jensen, DFF.
Postoraklet i
Købmagergade
fyldte 60 år
Hvis du vil vide noget om rudekonvolutter, postkasser, landpostens uniformering eller et hvilket som helst andet emne inden
for postens historie, kan du være
sikker på, at overinspektør ved
Post & Tele Museum, Erik A. Jensen, har svar på rede hånd.
Erik Jensen (født 24. februar
1951) har i mere end 30 år beskæftiget sig med posthistorie
og filateli, først i Dansk Post- og
Telegrafmuseum og siden 1998
på Post & Tele Museum. Det har
både museumsgæster og kolleger i ind- og udland haft rigtig
stor glæde af, og Erik Jensen er
32
flere gange blevet hædret for sin
indsats, især inden for filatelien.
Erik Jensen er ikke kommet
sovende til sin viden om postetaten. Han startede som elev
i P&T som 17-årig og har bl.a.
gjort tjeneste på Esbjerg postkontor og i Generaldirektoratet
for P&T i København, indtil han
i 1979 blev ansat som inspektør
for frimærkeafdelingen i Dansk
Post- og Telegrafmuseum.
Overinspektør Erik Jensen har
i en årrække været leder af Samlingerne ved Post & Tele Museum, men i forbindelse med 60års-fødselsdagen har han ønsket
at fratræde lederposten for igen
at give filatelien og posthistorien
sin fulde opmærksomhed. Museet er stolt over fortsat at huse
landets ”postorakel”, som Politiken har døbt fødselaren.
Liv Skovholm
Kommunikationschef
Post & Tele Museum
KONKURRENCEN
Hvilket frimærke?
Præ
til b mier
åd
og v e børn
oksn
e
Denne gang er konkurrencen
en „Hvilket frimærke“. Du skal
finde ud af hvilket frimærke det
viste udsnit stammer fra. Du
skal finde frimærkets katalog
nummer i AFA Danmark. Jeg
kan hjælpe med at fortælle, at
frimærket er udgivet det færøeske postvæsen.
Skriv svaret bag på en konvolut eller et postkort sammen
med dit navn, din adresse og dit
medlemsnr. (det står bagpå DFT
over din adresse og er på 6 eller
7 cifre), samt for børn din alder,
og det hele sendes til:
Torben Lethraborg
Ulfbuen 3
2620 Albertslund
Du kan også sende dit svar fra
DFFs hjemmeside: danfil.dk.
Sidste frist for at sende svar
er den 2. april 2011.
Præmier
Der er selvfølgelig også præmier
at vinde i konkurrencen. Denne
gang er der en årsmappe fra Færøerne 1997 og færøske frimærkehæfter 2001 samt div. FDC.
Der trækkes lod blandt de rigtige svar og der er et sæt til voksne og et sæt til børn.
Der er trukket lod blandt de
rigtige svar og følgende er heldige at vinde voksenpræmier:
1. præmie: Leif H. Rasmussen,
Sønderborg 2. præmie: Erik Kjær
Mortensen, Jyderup. Børnepræmier: 1. præmie: Sofie Hansen,
Vordingborg 2. præmie: Caroline og Frederik Juhl Andreasen,
Holstebro.
Til lykke til vinderne.
TL
Svar og vindere:
Sidste nummers svar på „Hvilket
frimærke“ havde flere svarmuligheder, da frimærket var fra en
fællesudgave der også blev udgivet i miniark: Danmark AFA
1347/1348 og/eller Grønland
AFA 401/403.
Læs om nye frimærker fra
Danmark, Grønland og Færøerne på
www.danfil.dk
33
PAKKEPOST TIL UDLANDET
DEL 8
Postpakketakster til Sverige og Norge
1879-1996
Af Ib Krarup Rasmussen
Foregående afsnit i denne artikelserie - del 7 - takster til Island
- blev bragt i DFT nr 2 - 2009 - og
materialet til denne artikel har
ligget klar et stykke tid.
Efterfølgeren har ladet vente
på sig, fordi jeg har været lidt tilbageholdende med at fylde side
op og side ned i DFTs spalter
med min øjeblikkelige kæphest:
pakkeposttakster til udlandet.
Imidlertid er jeg nu i den heldige situation at en del samlere
er begyndt at spørge til, hvornår
fortsættelsen kom, så derfor ka-
ster jeg mig nu ud i en større artikel om taksterne til Sverige og
Norge.
Allerede i 1989 i Posthistorisk
Tidsskrift nr. 2 - juni 1989 skrev
jeg en artikel om emnet, dækkende perioden 1852 til 1931. (s.
33-46). For perioden op til 1879
vil jeg henvise til denne artikel.
I perioden fra 1852 til 1873
var taksterne ret indviklede portoen fra de forskellige lande
skulle lægges sammen og delelementerne var grundtakst, vægttaksts, værditakst og måske endda søporto. Der er ingen grund
til at gentage den fremstilling.
Samtidigt er der ikke bevaret ret
mange forsendelser fra denne
periode.
I Postkonventionen af 19.
juli 1873 indførtes dog en enhedsporto for pakker op til 1
kg. på 50 øre (eller tilsvarende
skillingstakst) både til Norge og
Sverige. Men for pakker over 1
kg. gjaldt de gamle indviklede
regler stadig. Men som sagt interesserede kan finde taksterne i
den omtalte artikel i PHT.
Når nu alle de andre artikler kun har drejet sig om pakkepostforsendelser til et land,
hvorfor begynder jeg så nu at
Postpakketakster Danmark-Sverige 1879-1917 (fra 1.7.1892 også Norge via Sverige)
Takst i øre
1.4.1879
1.10.1881
1.5.1896
1.10.1896
0-½ kg
35
30
30
30
½-1 kg
70
60
60
60
1-1½ kg
105
90
90
90
1½-2 kg
140
120
120
120
2-2½ kg
175
2½-3 kg
210
3-3½ kg
245
150
3½-4 kg
280
180
4-4½ kg
315
210
4½-5 kg
350
240
5-5½ kg
385
270
270
165
35
30
30
15
pr. yderligere ½ kg
34
Postpakke på 850 g. eller 1 pund og 70 kvint sendt 10. maj 1902 fra København til Lund, Sverige. Taksten ½-1 kg var som det ses af taksttabellen på forrige side 60 øre i den lange periode fra 1. oktober
1881 til 1. september 1917
samle taksterne til to lande i en
artikel og endda de to lande der
nok har stået for den største andel i udvekslingen af pakkepostforsendelser?
Jo, det er sådan at der i perioden fra 1. juli 1892 til 1. juli
1969 - alt 75 år var fællestakster
for pakkeforsendelser sendt til
Sverige og Norge, vel at mærke
hvis sidstnævnte var dirigeret
via Sverige. Og det er faktisk ret
almindeligt at møde sådanne
forsendelser . Hvis pakkerne til
Norge blev dirigeret med direkte
skib, f.eks. fra København eller
Frederikshavn så var der andre
og billigere takster. Det er derfor
praktisk at samle taksterne til de
to lande i en samlet fremstilling.
I lange perioder er den maksimale vægt for pakker til de to
lande 20 kg. og jeg har ikke følt
det særligt vigtigt at redegøre for
tungere pakker. Dels er de meget sjældne og dels er takstudregningen rigtigt kompliceret.
Det er som i gamle dage: taksten for Danmark lagt sammen
med taksten for f.eks. Sverige og
taksterne kan så udover vægt også være afhængig af hvilken distance pakker skal gennemløbe.
Postpakketakster Danmark-Sverige (og Norge via Sverige) 1.9.1917-1.1.1926
Takst i øre
1.9.1917
1.1.1920
1.10.1920
1.8.1924
0-1 kg
60
60
90
100
1-3 kg
90
90
130
150
3-5 kg
120
120
170
200
5-6 kg
160
170
250
290
40
50
80
90
pr. yderligere kg
35
Takst i øre
1.1.1926
1.8.1927
0-1 kg
80
80
1-3 kg
120
3-5 kg
1.11.1931
1.1.1932
1.4.1933
15.9.1933
27.9.1933
90
100
100
110
110
110
130
150
150
170
170
160
150
180
190
200
220
220
5-10 kg
350
300
350
380
400
440
440
10-15 kg
700
600
700
760
800
880
770
15-20 kg
1000
900
1050
1140
1200
1320
1100
Takst i øre
1.1.1935
1.1.1940
1.11.1947
1.7.1952
15.5.1965
1.1.1966
1.1.1967
1.1.1968
0-1 kg
110
120
105
170
195
215
250
295
1-3 kg
165
180
150
250
285
315
360
420
3-5 kg
220
240
205
340
385
430
495
565
5-10 kg
440
480
400
660
745
970
970
1080
10-15 kg
660
720
600
1000
1125
1395
1465
1575
15-20 kg
880
960
795
1320
1485
1790
1935
2050
Postspakke på 2,1 kg. sendt 22.9.1920 fra København til Karlskrona, Sverige. Takst: 1-3 kg: 90 øre
(1.9.1917-1.10.1920)
36
Postpakke på 3,6 kg. sendt 15.1.1924 fra Humlum til Bolnæs i Sverige. Takst: 3-5 kg: 170 øre (1.10.19201.8.1924). I perioden 9. juni 1920 til 16. marts 1927 var det ikke opbligatorisk at udfylde og vedlægge
tolddeklarationer eller statistiske meddelelser til pakker til Sverige. Man kunne nøjes med at skrive pakkens indhold på adressekortet: her: „1 slagtet kalkun“. Pakken er toldpligtig i Sverige og told på 75 øre
opkræves. for toldbehandlingen opkræves 20 øre. I Sverige påsættes „Lösen 20 øre“ etiket.
Postpakke på 9,4 kg. sendt 9.3.1922 fra København K til Stavanger, Norge (via Sverige), Takst: 5-6 kg:
250 øre + 80 øre pr. yderligere kg. ialt 570 øre. Påskrevet: „Emb.Itu“. Under transporten har man konstateret at emballagen er beskadiget. 5 kr. kobbertryk er ekstrem sjælden på forsendelser!
37
Postpakketakster Danmark-Sverige 1.1.1969-1.7.1974 og nedenfor 1.7.1974-1.1.1982
Takst i øre
1.1.1969
1.7.1969
1.7.1970
1.7.1971
1.7.1972
1.1.1973
0-1 kg
315
395
430
580
650
650
1-3 kg
475
580
625
835
945
950
3-5 kg
630
750
810
1070
1215
1200
5-10 kg
1125
1360
1495
1985
2245
2200
10-15 kg
1690
2035
2230
2955
3335
3300
15-20 kg
2160
2600
2895
3825
4300
4300
Takst i kr
1.7.1974
1.7.1975
1.7.1976
1.7.1977
1.7.1978
1.7.1979
1.1.1980
1.7.81
0-1 kg
7
9
11
14
18
19
23
25
1-3 kg
10
12
16
19
23
24
29
30
3-5 kg
13
16
19
24
28
29
33
36
5-10 kg
24
26
30
34
37
39
41
44
10-15 kg
36
41
47
53
59
61
61
64
15-20 kg
46
54
60
68
75
78
78
78
Postpakke på 0,9 kg. sendt 18.12.1968 fra Bjerringbro til Malmø, Sverige. Takst 0-1 kg.: 295 øre
(1.1.1968-1.1.1969). Løsenetiket: 240 øre for toldbehandling.
38
Postpakketakster Danmark-Sverige 1.1.1982-12.8.1991
Takst i kr.
1.1.1982
1.1.1983
1.1.1984
1.1.1985
1.1.1986
12.1.1987
1.1.1988
1.1.1990
1.1.1991
0-1 kg
30
37
40
47
53
54
50
57
59
1-3 kg
36
43
46
54
59
61
58
67
69
3-5 kg
44
52
55
65
74
77
72
81
83
5-10 kg
54
63
66
78
94
97
91
104
106
10-15 kg
78
92
97
113
122
126
118
131
134
15-20 kg
94
109
114
133
145
149
139
156
159
Postpakketakster Danmark-Sverige 12.8.1991-31.12.1996 - BluePac og GreenPac
Takst i kr
Grundpris pr. pakke Tillæg pr. kg. Grundpris pr. pakke Tillæg pr. kg. Blue- GreenPac
GreenPac
- BluePac
Pac
12.8.1991
55
5
100
10
1.3.1993
60
6
110
10
1.7.1996
68
6
110
10
Postpakke på 1 kg. sendt 21.9.1977 fra København til Trollhättan, Sverige. Takst: 0-1 kg.: 14 kr.
(1.7.1977-1.7.1978). Adressaten er flyttet og pakken omdirigeres til Brålanda. Ny svensk indenrigsporto opkræves for eftersendelse: sv. kr. 760 som påsættes som Lösen-mærke samt i svenske frimærker på
adressekortet, som annulleres i Brålanda 30.9.1977
39
Postpakketakster Danmark-Norge (med direkte forbindelse) 1.4.1879-1.9.1917
Takst i øre
1.4.1879
1.10.1881
1.7.1892
1.10.1896
0-½ kg
40
30
30
30
½-1 kg
80
60
60
60
1-1½ kg
120
90
90
90
1½-2 kg
160
120
2-2½ kg
200
2½-3 kg
240
3-3½ kg
280
150
3½-4 kg
320
180
4-4½ kg
360
210
4½- 5 kg
400
240
5-5½ kg
440
270
270
165
pr. yderligere ½ kg
40
30
30
15
Adressebrev på postpakke på 2 pund og 10 kvint eller 1050 gram sendt 21.3.1892 fra Ringe til
Stavanger,Norge. Da taksten for en pakke på 1-1½ kg. på dette tidspunkt koster det samme nemlig
90 øre, for direkte forbindelse eller via Sverige kan forsendelsesvejen ikke afgøres. Der er heller ingen
påtegninger til at afgøre det med. Bemærk at indenlandske adressebreve kunne bruges i pakkeudvekslingen med Sverige og Norge. Takstperioden er 1.10.1881-1.9.1917. Overfrankeret med 2 øre.
40
Postpakketakster Danmark-Norge (med direkte forbindelse) 1.9.1917- 1.1.1926
Takst i øre
1.9.1917
1.1.1920
1.10.1920
0-1 kg
50
50
80
1-3 kg
70
80
120
3-5 kg
90
110
160
5-6 kg
130
160
240
pr. yderligere kg
40
50
80
Takst i øre
1.1.1926
1.8.1927
0-1 kg
70
60
1-3 kg
100
3-5 kg
1.11.1931
1.1.1932
1.4.1933
15.9.1933
27.9.1933
70
80
80
90
90
90
110
120
120
140
140
130
120
140
160
160
180
180
5-10 kg
350
300
350
380
400
440
440
10-15 kg
700
600
700
760
800
880
770
15-20 kg
1000
900
1050
1140
1200
1320
1100
Takst i øre
1.1.1935
1.1.1940
15.8.1948
1.7.1952
1.7.1962
15.5.1965
0-1 kg
90
100
120
200
220
250
1-3 kg
135
145
175
290
300
340
3-5 kg
180
195
235
390
440
495
5-10 kg
440
480
460
760
760
855
10-15 kg
660
720
690
1150
1150
1295
15-20 kg
880
960
915
1520
1520
1710
På de foregående sider har
jeg vist taksterne for pakker til
Sverige og til Norge i transit via
Sverige. Der var imidlertid også
direkte forbindelser mellem
Danmark og Norge, f.eks. København-Oslo og FrederikshavnKristianssand. I mange tilfælde
vil taksterne på den direkte
forbindelse være billigere, postvæsenet slipper jo for at betale
transitafgift til Sverige.
Med postpakketaksten pr. 1.
juli 1969 forsvinder dirigeringsvejen via Sverige i taksttabellen,
eller rettere der er nu ikke længere forskel på taksten direkte
eller via Sverige.
På foregående side og fremefter viser jeg de direkte takster til
Norge.
I en meget lang periode fra 1.
januar 1926 til 1. januar 1991 er
takststrukturen den samme. Der
opdeles i vægtklasserne: 0-1, 1-3,
3-5, 5-10, 10-15 og 15-20 kg.
I løbet af 1991 sker der en
markant ændring. Der indføres
begrebet GreenPac og BluePac.
GreenPac er overfladepakker,
som sendes med bil, tog og skib
og BluePac er hvad der tidligere
hed luftpostpakker. Disse takster slutter jeg af med. men jeg
viser ikke takster længerer end
til udgangen af 1996, fordi det
er det sidste år der træffes adressekort frankeret med frimærker
- et naturligt slutpunkt.
41
Pakke på 5 kg sendt 13.2.1919 fra København til Larvik, Norge (direkte). Takst 3-5 kg: 90 øre (1.9.19171.1.1920) - bemærk at 90 øres mærket ikke var udkommet på dette tidspunkt. Den medfølgende tolddeklaration er vist ovenfor.
42
Takst i øre
1.1.1968
1.7.1969
1.7.1970
1.7.1971
1.1.1973
0-1 kg
315
395
430
625
650
1-3 kg
430
530
580
870
850
3-5 kg
555
665
725
1155
1200
5-10 kg
1080
1315
1450
2270
2300
10-15 kg
1635
1975
2170
3300
3300
15-20 kg
2160
2600
2895
4340
4300
Postpakketakster Danmark-Norge (med direkte forbindelse) 1.1-1974-1.1.1982
Takst i kr
1.1.1974
1.7.1975
1.1.1976
1.7.1976
1.7.1977
1.7.1978
1.7.1979
1.1.1980
1.7.1981
0-1 kg
9
10
14
15
17
17
18
25
24
1-3 kg
12
13
17
19
20
21
22
30
30
3-5 kg
16
17
22
23
25
26
28
36
38
5-10 kg
27
28
33
33
35
37
38
46
48
10-15 kg
40
41
50
50
52
53
55
61
63
15-20 kg
52
53
61
61
62
64
67
77
76
Postpakketakster Danmark-Norge (med direkte forbindelse) 1.1.1982-20.4.1991?
Takst i kr
1.1.1982
1.1.1983
1.1.1984
1.1.1985
1.1.1986
12.1.1987
1.1.1988
1.1.1990
1.1.1991
0-1 kg
39
54
57
67
67
68
63
73
75
1-3 kg
48
65
68
79
79
82
75
86
88
3-5 kg
59
77
81
94
95
97
90
100
103
5-10 kg
72
91
94
110
111
114
106
127
132
10-15 kg
92
116
121
141
143
147
137
156
162
15-20 kg
113
138
143
167
170
174
160
186
195
Postpakketakster Danmark-Norge (med direkte forbindelse) 20.4.1991?-31.12.1996
Takst i kr
Grundpris pr. pakke Tillæg pr. kg. Grundpris pr. pakke Tillæg pr. kg. Blue- GreenPac
GreenPac
- BluePac
Pac
20.4.1991
68
7
110
10
1.3.1993
68
7
110
12
43
BluePac og GreenPac
Jeg har i tidligere artikler været
inde på, at det havde været sværest at finde noget om de nyeste
pakkeposttakster. Den sidste
pakkeposttaksttabel udgav postvæsenet 1. januar 1991 og nyere
materiale findes ikke f.eks. på
Post- og Telemuseum.
Jeg har korresponderet med
Post Danmark om dette og fået
følgende oplyst:
„„Pakkeposttakst“ blev udgivet
sidste gang 1. januar 1991. Til erstatning for den blev der til kunderne
ultimo 1991 udgivet „Postens Udlandsguide“ og til internt brug „Landebøgerne“.
(Den første har jeg selv abonneret på og den sidste er totalt
ukendt).
Landebestemte priser for pakker
til udlandet blev i sommeren 1991
- forentlig med virkning fra januar
1992 - ændret til zonepriser og priserne for pakker til udlandet fremgik
af prisliste A64, som blev lavet til
virksomheder og til ophængning på
posthusene.
Blå og grøn strøm blev indført i
forbindelse med et nyt udlandsadressekort i formularsæt med påtrykt
stregkode - formentlig januar 1995.
Adressekortene var påtrykt „Taxe
percué“. Fra dette tidspunkt måtte
adressekort til udlandet ikke længere
frankeres, da portoen blev afregnet
automatisk via stregkoden.
BluePac blev indført til Norden
sidst i 80‘erne og efterfølgende - ca.
1 år efter GreenPac. Til andre lande
havde vi luftpost og overfladepost.“
Kommentar
Desværre er der temmelig mange
unøjagtigheder i oplysningerne
ovenfor fra Post Danmark.
På basis af ret mange adressekort kan jeg fastslå at BluePac og
GreenPac til Norge, Sverige og
Finland blev indført i april 1991
og ikke som oplyst i brevet „sidst
i 80‘erne“.
Prisliste A64 er min eneste
kilde til pakkeposttakster efter
1. januar 1991
Her fremgår det også at BluePac og GreenPac eller blå og grøn
strøm, som det omtales i brevet
indførtes til øvrige lande i 1995,
men zonesystemet var allerede
gældende fra 15. juli 1992,
Derimod er det ikke rigtigt,
at indførelsen at det nye adressekort betød, at man opgav at
frankere adressekortene. Eller
rettere: man indførte et adressekortformularsæt - med grøn
ramme allerede i slutningen af
1992. Og disse adressekort kunne frankeres.
Jeg har eksempler på frankerede adressekort helt frem til
slutningen af 1996. Det seneste
er stadig fra 18. december 1996
- brugt i Birkerød.
Dette er et eksempel på, at selv
den nye posthistorie byder på
udfordringer, og at vi ikke altid
kan stole på, hvad selv postembedsmændene husker.
Pakke sendt 20.4.1991 fra Årup til Lyngdal, Norge. Vægt 2,4 kg. Hvornår indførtes GreenPac og BluePac og den takststruktur der fulgte denne ordning? Efter gammel takststruktur skulle denne pakke have
været frankeret med 88 kr. (1-3 kg) - efter den nye: grundtakst 68 kr. + 7 kr. pr. kg = 68 + 21 = 89 kr.
som adressekortet jo også er forsynet med. GreenPac mærkatet er det tidligst anvendte jeg har set.
44
Under 2. verdenskrig var der en livlig pakkeudveksling med Norge, men aldrig direkte, kun via Sverige.
Takst : 240 øre (1.1.1940-1.11.1947)
Rosinen i pølseenden: det senest kendte adressekort til udlandet med frimærkefrankering: sendt
18.12.1996 fra Birkerød. Takst: grundtakst: 68 kr. + 7 kr. pr. kg - her 0,742 kg = 75 kr.
45
BREVKORT
Fig. 1. Privat brevkort (tryksag) fra C. Ferslew & Co. - søn af M.W. Ferslew, der tegnede og graverede
Danmarks første frimærke – sendt fra København til Aalborg 6. januar 1874. På bagsiden en trykt meddelelse, der bekræfter at en fra Schultz modtagen ordre skal blive effektueret.
Nålen i høstakken
Steffen Riis
Postkortsamlerklubben
Tidlige private brevkort
Da jeg for år tilbage begyndte at
samle på postkort, startede det
med de tidlige privatfremstillede brevkort, og herunder især
firma-brevkort fra 1870’erne og
80’erne. Det blev selvsagt ikke til
nogen hurtigvoksende samling,
og jeg var sikkert faldet i staver,
hvis ikke samleområdet var blevet udvidet. Jeg havde det held,
at den flittige skribent Niels
Klottrup ønskede at skille sig af
med sin samling af tidlige private brevkort, og den købte jeg
til en yderst rimelig pris. Siden
blev samlingen langsomt udbygget og hele tiden med fokus på
at finde tilbage til de tidligste
private brevkort.
46
Postvæsenet indførte som bekend helsagsbrevkort 1. april
1871, så længere tilbage end den
dato vil det ikke være muligt at
finde private brevkort, selv om
det ikke var forbudt før den dato
at sende et adresseret stykke pap
med frimærke.
”Høstakken”
I lang tid var det tidligste private
brevkort jeg havde fra 1878, men
efterhånden bevægede samlingen sig tilbage til 1875, og for 6
år siden fik jeg hammerslag hos
Thomas Høiland på et brevkort
fra 5.JAN.74 (fig.1). Siden har
samlingen med få yngre undtagelser stået i stampe, og jeg regnede med, at jeg var nået tilbage
til de aller tidligste private brevkort. Det blev indirekte bekræftet af, at bogen ”Danske Breve
1851-1979” som det tidligste
kan vise et privat brevkort, der
måske er fra 1873, men det kan
også være senere.
I årevis har jeg siden gennemsøgt utallige auktionskataloger
for at finde tidlige private brevkort og helst brevkort frankeret
med 2 skilling (AFA 16). Det er
næsten umuligt, og min samling
kunne kun opvise 2 stk. private
brevkort med 2 skilling. Mange
gange beskriver auktionskatalogerne disse brevkort som ”Tryksag ca. 1875 med 2 skilling”, men
intet om det er på brev (kuvert)
eller på brevkort. Måske er der
et billede, der kan kaste lys over
spørgsmålet, men for det meste
må man gå til eftersyn eller rekvirere kopier. Ja, besværligt og
med ringe udbytte.
”Nålen”
Men så en dag finder man nålen
i høstakken. I H.J. Rasch katalog
fra sidste efterår læser jeg:
1873. Brevkort fra Viborg til
Nykøbing Falster med 2 skilling 5.
tryk. Meget smukt kort. Mærket
mangler hjørnetak.
Kan det passe? Det er nok en
fejl? Men der står jo ”brevkort”
og ”2 skilling”, men 1873 det er
nok forkert! Ja, jeg tror ikke meget på det, og bestiller en kopi
af for- og bagside. Den kommer
fluks fra Rasch, og den er go’
nok. Det er et brevkort (fig.2),
selv om ”Brevkort” ikke er trykt
på kortet, det brugte de private
firmaer yderst sjældent i 1870’erne. Kortet er fra 1873, og årstallet
er oven i købet trykt på bagsiden
– ”den 26de Mai 1873” – eller måske er det tilføjet med et stempel.
Man har vel ikke trykt et større
antal brevkort med enslydende
dato? Kortet måler 14,6x7,9 cm,
lidt større end Postvæsenets helsagsbrevkort.
Brevkortet fra Holst i Viborg er
således – indtil nu – det tidligste
danske private brevkort fremstillet jeg kender. Og hvorfor er det
så vigtigt, at det er privatfremstillet? Tjah – ved nærmere eftertanke er det måske uden særlig
betydning, men nu har det tema
altså fanget min interesse.
Hvis du har tidlige private
brevkort i din samling, må du
meget gerne sende en scanning
til steffenriis@privat.dk.
Fig. 2. Privat brevkort fra firmaet F. Holst i Viborg. Brevkortet er sendt som tryksag og frankeret med 2
skilling, der var taksten for tryksager landsporto i 1873. Det er sendt til P.D. Jørgensen i Nykøbing F.,
som på kortets bagside får oplyst, at priserne på Stålskovle er steget fra 13 til 14 Rd.
47
UDSTILLINGER
Flot udstilling i Vejle
Vejle Frimærkeklub havde arrangeret en flot klubudstilling i
DGI Huset i Vejle. For det første
er det et godt sted, hvor der er
nemt at komme til og fra, gode
parkeringsforhold og rimelige
priser.
Dernæst var en en dejlig udstilling at være til. Her kunne både de gamle traditionelle eksponater med klassiske mærker og
forsendelser beses, men der var
også megen nytænkning, hvor
den nyere filateli blev vist frem.
Meget af denne nytænkning er
Carl Jørgensens fortjeneste.
Udstillingen var da også speciel ved, at der var ekstraordinært mange ude mellem samlingerne. Ikke mindst børn, da
Vejles juniorklub deltog med en
del eksponater. Internt mellem
udstillerne var der helt klart gået
konkurrence i eksponater med
mere eller mindre lokalhistorisk
indhold. Vi vil komme til at følge den kamp mellem flere kendte
danske filatelister på fremtidens
udstillinger.
I alt besøgte godt 900 udstillingen over de to dage.
Vejle havde skaffet mange
ærespræmier og deltager præmi-
Dommerne voterer.
48
Trængsel mellem rammerne.
er, så der blev noget til de fleste
udstillere, men selvfølgelig mest
til de ”guldrandede”. Alle børnene fik flotte præmier for deres
eksponater. Vejle havde aftalt
bedømmelse med dommerne af
disse eksponater, samt af de mere eksperimenterende klasser.
Der blev uddelt seks guldmedaljer: Carsten Bjerg, Odense
for Odenses Posthistorie, Finn
Skriver Laursen, Horsens for
Horsens Posthistorie 1700-1924,
Hans Schønning, Århus for Kongelige Tjenestebreve til Ebeltoft
Toldsted anno 1754-1811, Henning Rasmussen for Norge 1855
til 1888, Torben Hilberg, Århus
med Landsudstillingen i Aarhus
1909 og Tom Lauridsen, Odense
med Danmark og DWI’s tofarvede frimærker ”51 omv. serien”.
Der var desuden en hel del
handlende, der medbragte et
godt udvalg, hvis man skal tage
efter kødranden af købere ved
skrankerne. Post Danmark, Norge, Island og Færøerne havde
også salgsstande i hallen.
Klubben selv havde gang i
mange ting på deres klubstand.
Der blev bl.a. solgt et nyt hæfte
om Christian X 80 øre, DVD
med Vejle Postkort og helsagskort om udstillingen fra Island.
På standen kørte fortløbende
en præsentation af postkort fra
Vejle.
Noget der altid karakteriserer
Vejle Frimærkeklub er de mange
positive hjælpere fra klubben.
Altid er de i gang med praktiske
ting, og om ikke andet kan man
få en hyggesnak om tingene.
Stor ros til Vejle for en inspirerende oplevelse en ellers iskold
dag i februar 2011.
Søren Chr. Jensen
Så fik jeg besøgt klubudstilling i
Vejle, det var en god lørdag, desværre måtte jeg undvære søndag,
da der var andre gøremål.
Det var rigtig rart at se 8 junioreksponater, nu venter jeg
spændt på dommernes bedømmelser, men de kommer.
Der var forskellige aktiviteter
for børn og barnlige sjæle, her
er det Peter der sætter frimærker op på en planche, Peter løste
også SUDOKU sammen med
andre børn, desuden var Peter i
”Ta’selv” badekarret.
Da Peter var færdig blev det
overtaget af Johannes, som her
er på vej til at søge efter Dronningemærker.
”Minieksponatdag” i Brovst
Efter en vellykket tur til Vejle vil
jeg se frem til vores næste juniorarrangement, som er ”minieksponatdag” i Brovst.
Til alle jer der er juniormedlemmer enten i en klub eller i
Børne Frimærke Klubben vil
jeg opfordre jer til at bede jeres
klubleder om en indbydelse og
dagsprogram mm. til denne dag.
Alle klubber hjemmehørende
nord for 56 grader Nord har fået
indbydelse til denne dag, det
foregår søndag 17. april 2011,
kl. 8.00 – 16.00, i ”Brovsthallen”,
Damengvej 2, 9460 Brovst.
Her glæder vi os til at møde
jer, tag Far og Mor med og også
gerne søskende, der er aktiviteter
til jer alle.
Med venlig hilsen
DFFs juniorudvalg
Nelly Kristensen
Nordia 2012 i Roskilde
åben klasse, luftpost, tema, helsager, postkort, traditionel, revenue, litteratur og ungdom.
Som altid vil der på Nordia
udstillingen deltage eksponater
fra Danmark, Sverige, Norge,
Island, Finland og USA (Scandinavia Collectors Club). Desuden
vil der blive etableret en handlermesse, og både udstilling og
handlermesse vil foregå i Roskilde Kongrescenter.
Nordia 2012 har lavet en ny
hjemmeside www.nordia2012.
dk, hvor reglementet kan hentes,
og snart vil der også være mulighed for at hente tilmeldingsblanketter her. Vi håber at se rigtig mange danske eksponater fra
alle klasser, og naturligvis håber
vi at se rigtig mange samlere og
udstillere på selve udstillingen.
Udstillingsudvalget
I anledning af Kjøbenhavns
Philatelist Klubs (KPKs) 125 års
fødselsdag afholdes Nordia 2012
i Danmark den 2.-4. november
2012. Udstillingen vil dække alle
udstillingsklasser: Posthistorie,
49
UDSTILLINGER
Støt fremad mod 25 års
jubilæumsudstilling i Ry
Ry og Omegns Frimærkeklubs
25 års jubilæumsudstilling finder sted i Ry Hallerne, Thorsvej
32, 8680 Ry, den 1. og 2. september 2012.
Ry og Omegns Frimærkeklub
har modtaget mange positive tilkendegivelser på bulletin nr. 1 op
mod vores jubilæumsudstilling.
Det er inspirerende for arbejdet
i jubilæumsudvalget. Vi har også
fået opbakning fra nabo-frimærkeklubberne – herunder tilsagn
om praktisk hjælp.
På udstillingen bliver der
plads til 5-6 handlerstande. Indtil videre er der accept fra 3 frimærkehandlere.
Vi har også fået de første aftaler i hus mht. at skrive artikler til
udstillingskataloget. Med denne
bulletin vil vi opfordre frimærkesamlere til at komme ud af
busken og melde sig med ideer
og forslag til artikler – allerhelst
artikler I skriver selv.
Verdens største samling
Himmelbjerg-postkort
Under klubudstillingen vil der
blive lejlighed til at se – eller
gense – verdens største samling
af Himmelbjerg-postkort. Da
den sidst bliver vist i forbindelse
med 125 året for åbningen af
Himmelbjergtårnet, opnår den
at komme i Guinness Book of
World Records i år 2000. Denne
gang vises samlingen med flere
forskellige postkort end nogensinde før, så det er en rigtig
ny rekord, der sættes. Også selv
om Guinness Book of World
Records ikke længere vil optage
den.
Bulletin nr. 2
I januar udkom bulletin nr. 2,
hvori man kan læse om en artikel
om Hjejlen samt udstillingens
specialreglement. Anmeldelsesskemaer er også klar.
Du kan på www.sfoj.dk se
mere om vores klubudstilling i
2012.
Arrangøradresse: Lilian BoyeHansen, Ilsøvej 10, 8680 Ry og
e-mail lb-h@live.dk
Med venlig hilsen
Vagn Madsen, Formand for
Ry og Omegns Frimærkeklub
Gasolin-frimærke blev
Årets Frimærke 2011
Nu er danskernes favoritfrimærke fundet.
Vinderen af ”Frimærkevalg 2010” blev med
hele 21,3 pct. af stemmerne frimærket med
pladecoveret Gasolin’3.
Selv samme pladecover
vandt også lytterafstemningen på DR P4 i anledning af kanalens 50 års
jubilæum, og blev derfor
udgivet på frimærke.
Andenpladsen, med
15,4 pct. af stemmerne, gik
til frimærket ”Spørge-Jørgen”
- det ene af årets EUROPAfrimærker med temaet ”børnebøger”. Frimærket viser et
af motiverne fra børnebogen
50
Spørge-Jørgen (1944) med tekst
af Kamma Laurents og tegninger
af Robert Storm Petersen.
Tredjepladsen gik til årets velgørenhedsfrimærke med overpris til fordel for Børnecancerfonden. Frimærket er tegnet af
multikunstneren Flemming Quist Møller efter
idé af Rune T. Kidde.
Det populære Børnecancerfrimærke fik 14,4 pct.
af stemmerne.
- Afstemningen giver
os et praj om, hvilke
motiver og hvilken stil
der er mest populær,
og på den måde får vi
inspiration til at gøre
frimærkerne bedre hvert
eneste år, fortæller Lene
Reipuert, frimærkechef i Post
Danmark.
Læs mere om resultatet af
afstemningen på frimaerkevalg.dk.
TL
Stadig plads til udstillere på HOFI 2011
Officielt udløb fristen for at tilmelde samlinger til årets store,
nationale udstilling HOFI 2011
i september i Horsens den 1.
marts.
Men fortvivl ikke, for Horsens
Filatelistklubs bestyrelse holder
stadig døren åben.
– Hvis vi får tilmeldingerne
meget hurtigt, er der stadig
plads, oplyser Niels Bundgaard,
som er primus motor i arbejdet
med den store udstilling.
Medio februar var 200 rammer tilmeldt.
– Vi skal gerne op på det dobbelte, siger Niels Bundgaard.
Han er fortrøstningsfuld. Han
ved, at flere medlemmer af Horsens Filatelistklub vil være med.
– Andre skulle have resultaterne fra Vejlefrim 11 i februar
på plads, inden de koblede sig
på HOFI 2011, lyder det fra Niels
Bundgaard.
Udstillingsreglementet og tilmeldingsskemaer kan findes på
udstillingens hjemmeside www.
hofi2011.dk.
Mange handlende
HOFI 2011 bliver årets store,
nationale udstilling. Horsens
Filatelistklub er vært, fordi klubben i år kan fejre sit 100 års jubilæum.
Udstillingen lørdag den 10. og
søndag den 11. september finder
sted i byens store sports– og kulturcenter Forum Horsens, hvor
der dels er en stor hal til selve
udstillingen, dels en hal, hvor
handlerstande mv. vil blive samlet.
Alle handlerstande er solgt.
Derfor ligger det fast, at alle de
nordiske postvæsener med undtagelse af Norge vil være repræsenteret.
De handlende kommer fra
Danmark, Norge, Sverige og Belgien.
Eget frankeringsmærke
I hus er også et tilsagn fra Post
Danmark om, at udstillingen får
sit eget frankeringsmærke.
Med mærket kan kunstneren Michael Kvium, som voksede op og startede sin karriere
i Horsens, for første gang bruges
som frankering. Motivet bliver
nemlig hans skulptur ”Double
Blind”, som er opstillet på Horsens’ gågade, Søndergade.
– Skulpturen er aflang og passer derfor perfekt med et frankeringsmærke, og heldigvis har
både Michael Kvium og Horsens
Folkeblad, som ejer skulpturen,
sagt ja til, at vi kan afbilde den,
oplyser Niels Bundgaard.
Han og den øvrige bestyrelse
for Horsens Filatelistklub knok-
På HOFI 2011’s hjemmeside
www.hofi2011.dk kan man løbende finde nyt om den store
udstilling i Horsens. Her er også
blevet plads til en række historier om byen på frimærker. Bl.a.
kan man læse nærmere om radio- og fjernsynsfabrikken Arena, som i 1960’erne leverede
fjernsyn til mange danske hjem
– en historie, der i øvrigt også
var med til at danne baggrund
for tv-serien ”Krøniken”.
ler i øjeblikket på fuld tryk med
at få alt det praktiske på plads.
– En national udstilling er en
stor opgave, konstaterer han og
tilføjer:
– Desuden vil vi gerne sikre,
at de mange, som tager turen
til Horsens i weekenden 10.-11.
september, får en rigtig god oplevelse.
Chr. Rimestad
Horsens Filatelistklub
ENGELSKE KOLONIER SÆLGES ELLER BYTTES
Kvalitetsmærker til rimelige priser.
Privat samler.
Salg: 20-30% af Stanley Gibbons katalogpriser,
alt efter kvalitet. men der sælges kun gode mærker.
Alle områder af BRITISH EMPIRE.
www.frydstamps.com
Jørn Frydensberg. Æbeløgade 27. 5400 Bogense.
Tlf.: 63 81 50 56 - 51 76 49 18. Mail: frydstamps@gmail.com
51
RUBRIKANNONCER
Annoncer indsendes i brev til redaktionen - DFT, Henrik Thomsensvej 32, 3460 Birkerød - eller pr. email til:
danfil@danfil.dk. Medlemmer af Danmarks Filatelist Forbund (dette indbefatter også abonnenter) har ret til 5
gratis miniannoncer pr. år. Ikke-medlemmer kan tegne annoncer ved indsendelse af tekst til redaktionen samt
indbetaling af kr. 50 pr. annonce pr. indrykning pr. gang - annoncen må maksimalt fylde 10 linier ellers tæller
den som 2 eller flere. Husk at skriv hvor mange gange annoncen skal indrykkes ellers bliver det tre gange!
Betaling kan ske til giro 9 34 01 06 - korttype 01 eller ved bankoverførsel til reg.nr. 3001 kontonr. 9340106
OBS! Medlemmer af DFF har ret til fem gratis miniannoncer i DFT pr. år
Tegn abonnement - så har du gratis annoncering!!
KØB
Bygningsserie – den tyske bygningsserie 1948 søges til specialsamling.
Jeg søger bundter, partier, arkrester,
samlinger og andet med tilknytning til
denne serie. Lars Runebøll, tlf. 6261
1498 – email: lars@runeboell.dk
Bogtrykt bølgelinie - alt indenfor
bogtrykt bølgelinie søges - f.eks.
bedre varianter brugt på kuvert,
blanket eller andet usædvanligt eller
akkumulationer store eller små. Enten
køb eller bytte. Morten Sørensen mpsoerensen@skgroup.us
Danske varianter fra AFA 32. Stemplet og postfrisk AFA/SAVA/Qvist ønskes. Evt. bytte med andet. Denborg,
Box 31, 3520 Farum. Tlf. 4495 2420
email: johndenborg@mail.dk
Færøerne - til min samling af Færøerne under anden verdenskrig mangler jeg bl.a. brev med provisorierne
sendt fra Færøerne til Danmark. Censurbreve til og fra Færøerne købes.
Dubletter af Færømateriale sælges
på www.faroestamps.dk. Kontakt på
e-mail: steen@faroestamps.dk eller
brev. S.J.Petersen, Karlstoftevænget
55, 4970 Rødby.
Danske tjenestebrevkort søges. Kun
brugte kort i flot kvalitet har interesse, gerne hele samlinger. Erik H. Hansen, Masten 50, 3070 Snekkersten.
Tlf. 4922 4320. Email: erikhvidberg@
gmail.com
Limløse ustemplede England, Sverige, Tyskland (euro), USA, Canada,
Australien, Schweiz, evt. andre Euro
lande købes kontant, eller byttes med
postfrisk Danmark, Grønland, Færøerne, kilovare mm. Tlf. 6169 6972
- email: claus.n@dsr.kvl.dk
Se hjemmesiden:
www.jernbanemaerker.dk - jeg søger
artikler og meget gerne med tilhørende billeder af jernbanemærker mv.
til min hjemmeside. Kan du hjælpe
med en artikel?
52
Samleområde Frederikshavn: Postkort, mærkater, litteratur mm. Mit
samleområde dækker ALT vedr.
Frederikshavn og jeg er interesseret i
Aalborg og Herning også. Jeg betaler
altid hurtigt og kontant via bankoverførsel, PAYPAL, SWIFT/IBAN eller anden aftale. Send mig et brev, en mail
eller ring. Kenneth Beirholm, Otto
Sverdrupsvej 29, 9900 Frederikshavn.
Mail: nordbo.kenneth.beirholm@
gmail.com
England - fuldrandede AFA nr. 3
stemplet med pæne og tydelige Malteserkors på enkeltmærker eller breve
søges! Send evt. scan og prisforslag
til email: kimseh@mail.tele.dk - Kim
Hansen, Nørregade 25, 8300 Odder.
Tlf. 8654 3130
Danske, norske og grønlandske samlinger købes samt kartoteker, bundter
og dødsboer. God pris betales. Petersen, Tlf. 3834 9345
Bordtennis (Pingpong, Tischtennis,
Table tennis, Tenis de mesa) - frimærker (helst pænt stemplede), stempler,
helsager og breve købes til motivsamling. F.eks. Kina miniark fra VM 1961
(Michel blok 7), men også billigere
objekter (f.eks. nyere frankostempler). Henrik Tranberg, Bülowsvej 4,
5230 Odense M. Tlf. 6613 2541. Email: fugleroeveren@sol.dk
Nordkorea 1946-1957 - frimærker,
breve, helsager købes. Evt. udvalg
modtages gerne. Send oplysninger
tilbud mm. til Torben Pedersen,
Tjørnegade 5, 2.tv., 2200 København
N. Tlf. 3536 0554 - mail: torbenp@
firkant.net
KGH-kort søges til nyt katalog - følgende KGH-kort købes: Nr. 82, 95,
164, 264, J5 og J11 (evt. flere J-kort
efter J11). Der søges flere kort efter
mankoliste, men disse er de vigtigste
- sort/hvide kort af ældre årgang i
udvalg. Alt sammen kun KGH-kort.
Send evt. scanning til leosteffensen@
yahoo.dk eller brev til Leo Faber Steffensen, Fejøvænget 34, 8381 Tilst.
Vesterby udslebet stjernestempel
på forsendelse søges. Det skal være
stemplet med tyk inderring anvendt
1929-1934 - Arne Fredens 6612
1049
Postkort, breve, helsager, bøger,
blade, aviser og jernbanepapirer fra
Hadsten og Lerbjerg (Lerberg). Desuden alt fra Hadbjerg, Vissing, Vinterslev, Lyngaa, Galten v. Hadsten (Nr.
Galten), Ødum, Selling og VoldumBramstrup-Rud købes til min lokalhistoriske samling. Julekort afstemplet i
Hadsten, Lerbjerg og Voldum samles
også. Kurt Svendsen, Holkjærvej 3,
8370 Hadsten. Tlf. 8698 2035 / 2024
2035 eller e-mail: kurtvilly@svendsen.
mail.dk
Søges: julemærker fra USA 19071919 (Røde Kors) ubrugte, single,
ark/arkrester og/eller på forsendelser.
Finn Malm, mail: malm@post10.tele.
dk - tlf. 2144 6481
Rumænien, klassiske udgaver, samt
bedre objekter op til 1960 købes.
Finn Degn, Lindbjerg 20, 6200
Aabenraa, 7462 8533. finn_degn@
privat.dk
Søges: Kreis Tondern/Tønder amt.
Posthistorisk materiale fra 1. verdenskrig. Breve - forsendelser - dokumentation. Zeppelinbasen - censur
- feltpost. Afstemningsperioden. Køb/
bytte. Erik Nicolaisen, Genforeningsvej 2, Visby, 6261 Bredebro. Tlf. 7478
3538, E-mail: erik.nicolaisen@mail.
tele.dk
Frimærkepenge - frimærkepenge
søges til min samling. Jeg synes det et
vigtigt levn fra krigens tid og ønsker at
købe ovennævnte for videre bevarelse.
Stor mængde dubletter haves for evt.
bytte. Pia Graversen. Tlf. 2213 0871
- graversen@jydepost.dk
Frankeringsetiketter stemplet købes.
Vandmøller med små værdital og andre efter mankoliste (sendes) 5-50 kr.
pr. stk. efter kvalitet og sjældenhed.
A. Quist Christensen. Email: aquist@
mail.dk eller tlf. 8622 1323
Panama Kanalzone søger flg. Michel
nr. stemplet: 8-36-37-44-70C-73C108-161D-161E evt. bytte med andre
mærker derfra. Carl Chr. Schweder,
Bakken 6, Guderup, 6430 Nordborg.
Tlf. 7445 8202
AFA 283 med bombe på forsendelser
købes. Et tilbud med scan til mail:
evald-anni@webspeed.dk - Evald Jensen - tlf. 2073 7315
Grønland købes - helark øvre marginal 1341 - firblok øvre marginal 655.
Poul-Anker Johansen, 2066 4009
DVI porto 1-4 søges. Alt fra enkeltmærker til arkdele og breve kan have
interesse. Køb, Bytte, lån/gode scan
til studiebrug og udveksling af viden.
Lars Dreyer, Nordfeldparken 34,
9400 Nørresundby. Tlf. 2386 9425.
Mail: larsdry@yahoo.com
Filsø i Vestjylland - posthistorisk
og andet materiale, der illustrerer
udviklingen fra natur til landbrug
tilbage til natur søges. Fx. vedr. maleren Johs. Larsens ophold på Henne
Kirkeby Kro, transport af varer til/fra
Filsø Avslgård eller tyskernes lejr på
Filsø Avlsgård under 2. verndenskrig.
Henrik Tranberg, Bülowsvej 4, 5230
Odense M. Tlf. 6613 2541. Email:
fugleroeveren@sol.dk
Bedre pr. stempler søges efter mankoliste køb eller bytte - hvis du skulle
være interesseret i bytte, mail evt. ønsker til: carstenrathleff@yahoo.dk
Hjemstavn Svebølle - jeg søger forsendelser til og fra Svebølle. Brevklip
fra Svebølle, frankostempler, mærkater mm. Jeg har kun interesse for god
kvalitet. Send gerne en email evt. med
et scan til avejbyjohansen@gmail.com
- Andreas Johansen, tlf. 6616 8806
Søger Danmark AFA 234 - 5 øre
grøn LUX stemplet. Ole Lund-Sørensen, Gøngesletten 28, 2950 Vedbæk.
Tlf. 4589 0919
Bro I stempler anvendt på stålstiksmærker (stemplet med lodrette
streger). Klaus Hansen. 56@hansen.
mail.dk
Kina, Michel nr. 885, 889, 906, 999,
1001, 1002, 1003, 1014, 1070,
1071, 1077 købes postfrisk uhængslet. Torben Pedersen, Tjørnegade 5,
02 tv, 2200 København N. Tlf. 3536
0554. Email: torbenp@firkant.net
Norsk postuniformlue fra begynndelsen av 1970årene (brungrå farge)
ønskes kjøpt. Emblem til samme
(metall) ønskes kjøpt. Bandolær til
samme, ønskes kjøpt. Kjell Staalberg.
Karl Johansgt. 2, N-1706 Sarpsborg,
Norge. Tlf. ++4769149275 mob.
41547736 - kjell-rs@hotmail.com
Købes: pæne forsendelser afstemplet:
København Str. Klaus Hansen. 56@
hansen.mail.dk
Købes: breve og forsendelser fra Grenaa og underlagte posthuse. Skal være fra før 1900. Send venligst en mail
med kopi eller ring mig op. mail@
eriksorensen.dk - tlf. 8632 5256. Se
mit samleområde på www.eriksorensen.dk - Erik Sørensen, Hasselbakken
63, 8500 Grenå
Til cirkussamling (De fleste er europamærker fra 2002) Albanien AFA
2915-17, 3105, Bulgarien 4439-40,
Estland 466, Hviderusland 42829, Kroatien 686-87, Letland 572,
Lituaen 789, Makedonien 258-59,
Moldavien 481, Polen 2865, Slovakiet
405, Tjekkiet 318, Tyrkiet 3129. M.
Meisner, 3860 1847
Søges: klassisk Mexico - Hidalgo
utakket 1856-1861 - Michel 1-13
- enkeltmærker eller breve. Kun med
distriktspåtryk. Ib Krarup Rasmussen,
Henrik Thomsensvej 32, 3460 Birkerød. Tlf. 40 789 003 mail: ibkrarup@mail.dk
Til cirkussamling (de fleste er europamærker fra 2002) Guernsey AFA 93544, Jersey 1009-10, Monaco 2331,
2399, 2434,2574, 2603-4, 2639,
2721, Portugal 2570, San Marino
1979-80, Schweiz 1776-77, Øen Man
992-96. M.Meisner, 3860 1847
Købes Danmark AFA 1221-53-60-82,
1344-45-1412-31-37-38-73-83-8687, 1506-11-14-15-47-58-59. Alle
mærker skal være rundstemplet eller
pænt hjørnestempel. Alt andet er
uønsket. Tlf. 3022 3830
Grønland AFA nr. 17x postfrisk med
attest uden anmærkninger søge. Aage
Gubi, Buen 5, 6780 Skærbæk
SALG
Frimærkemateriale/postkort mm. fra
hele verden til salg på www.cambofil.
dk - over 7.000 objekter.
England og kolonier (1937-2005
postfrisk). Gratis prisliste med
mere end 19.000 tilbud tilsendes.
L.B.Pedersen, Kirkevænget 317, 8310
Tranbjerg
Grønland før 1998 - mærker/brugsbreve/M-blokke/FDC/stempler - til
markedets billigste priser. Forlag prisliste. På www.groenphila.dk er nye
månedlige tilbud (også Danmark og
Færøerne). Grønphila, Nordmarken
21, 9310 Vodskov
Fyns Frimærke Service
blev etableret i 1992 og er i dag blandt Danmarks førende handlere af posthistorisk materiale, breve og kvalitets postkort. Vores forretning sker via internettet,
gennem deltagelse på nationale og internationale udstillinger/messer, samt fra
vores adresse (efter forudgående aftale).
På hjemmesiden www.stamps.dk ses bl.a.:
• Over 10.000 objekter til faste priser - tilgang af nyt materiale hver uge
• Ugentlig 24-timers online auktion over Breve & Postkort
• Posthistorie og Postkort auktioner - med udsendelse af trykt auktionskatalog
Alle køb af fastpris varer og fra 24-timers online auktionsendes portofrit til hele verden.
Vi køber naturligvis også både danske og udenlandske breve/postkort. Alt fra familiens
gamle postkort-album til store specialsamlinger kan have interesse.
Ring 6263 2424 og aftal en uforpligtende vurdering.
53
www.netstamps.eu - internettets måske bedste udvalg af danske frimærker
m/områder til fast pris. Også store
afdelinger med øvrige Skandinavien
og Tyskland. Hele tiden nye objekter!
Tilmeld dig nye opdateringer. www.
netstamps.eu, Nylandsvej 9, 7480
Vildbjerg. 2073 2899
WWW.safe-album.dk - Internet shop
også med frimærker eller bestil gratis
katalog fra SAFE Album, Bruksg. 30,
SE-25223 Helsingborg. Email:
mail@safealbum.se
Mine hollandske dubletter sælges:
stemplet: AFA -70%, ustemplet
m. hængsel før 1940: AFA - 65%,
ustemplet m. hængsel efter 1940
AFA - 80%. Send mancoliste til Erik
Vermeij, Adelgade 102A, 8660 Skanderborg. Tlf. 8652 3067. vermeij@
post8.tele.dk
Julemærker – Danmark, Færøerne og
Grønland sælges. Helark og enkelte.
Frits Rostrup, Elmegade 24, 7400
Herning. Tlf. 9720 957
Det gamle Postkontor,
Østergade 37, 7500 Holstebro. Salg
af postfriske frimærker, julemærker, årsmapper m.m. fra Danmark
– Færøerne og Grønland. Abonnement på ovenstående samt FDC fra
DK m/Det gamle Postkontors kuvert
og særstempel. Skriv eller ring til Finn
Hansen, tlf. 9741 2042
Sæt og enkeltmærker til fordelagtige
priser fra mange områder. Få en liste.
Skuvanes, Lærkevænget 16, 9430 Vadum. Email: skuvanes@mail.dk
Odder Frimærkehandel - besøg vores
hjemmeside og se de gode tilbud fra
de skandinaviske lande. Mød os på
www.jjo.dk. Odder Frimærkehandel,
Jørn Jensen-Odder, 8300 Odder. Tlf.
8654 4908
Landesamlinger udstykkes og sælges
billigt. Kun 3 sek pr. Michel euro. Fra
Aden til Øvre Volta. Bed om lister
over de lande du vil supplere. K-ESvensson, P.O.Hallmanns Gata 17,
S-11269 Stockholm. Email: karl-erik.
svensson2@comhem.se
Modtag udvalgshæfter fra Frimærkeklubben Sydvest - til mindre klubber
og enkeltmedlemmer fremsendes
udvalgshæfter med garanteret returporto i absolut god kvalitet til priser
ofte til 20-40% af katalogværdi. Vi har
et stort udvalg i ældre og nyeste materiale både til lande- og motivsamler,
så der er noget for enhver smag.
Kontakt dubletcirkulationen v. Frank
Brodde, Gærdet 38, 6715 Esbjerg
N. Tlf. 2829 4781. Email: brodde@
esenet.dk og aftal nærmere - få noget
mere liv på klubmøderne - få hæfter
fra dubletcirkulationen i Sydvest
Julemærker - Danmark, Grønland,
Færøerne samt lokale julemærker sælges. Helark eller enkelte, miniark samt
hæfter også utakkede og skalatryk.
AFA minus 75%. Tlf. 4399 2665
Motivliste gratis: Fugle, dyr, Europa
Cept, Nobel, Røde Kors, svampe,
blomster, orkideer, skibe, biler, tog,
OL, VM i fodbold, malerier, musik,
luftfart, rumfart. Nyhedsabonnement
255 lande + 87 motiver.
Follo Frimerkehandel, Tlf. +4795050044 post@follofrimerkehandel.com www.follefrimerkehandel.com
Kender du DELCAMPE? - Internationalt samlerforum for køb og salg.
Besøg min ”butik”: www.delcampe.
net/stores/hagagard
Ny kilovare: Sverige 400g dkr. 200,
Norden med mærker fra alle lande og
Grønland, Island, Færøerne og Åland
200g dkr. 150. Portofrit. Dansk giro
223 1298. Rolf Norling, Burvägen
5, SE-96139 Boden. Prisliste gratis.
Epost: r.norling@telia.com
In-po frimærker - nu også salg over
nettet: www.in-po.dk eller tlf. 8629
3675
Verdenssamling udstykkes og sælges
billigt. (kun 3 SEK pr Michel euro)
Bestil en liste over de lande, hvor
du mangler noget. K-E Svensson,
P.O.Hallmans Gata 17, S-112 69
Stockholm. Email:
karl-erik.svensson2@comhem.se
www.fb-net.dk - ny internet forretning med bredt udvalg fra hele verden
samt motiver
Engelske kolonier Alle områder. Priser, ca. 20-30% af Stanley Gibbons.
Hjemmeside: www.frydstamps.com
Jens Frydensberg, Æbeløgade 27,
5400 Bogense. Mail: frydstamps@
gmail.com - mobil 5176 4918.
80 Motiver/temaer: Arkæologi, biler,
blomster, dyr, idræt, skibe, fisk, fly,
fodbold, læger, musik, sommerfugle,
fugle, golf, mønter, hunde, tog,
insekter, katte, olympiade, rumfart,
spejderbevægelse, sejlskibe, sport,
svampe WWF, Xmas mm. Kun SEK
3 pr. michel euro. Bed om lister. K-E
Svensson, P.O.Hallmans Gata 17, S112 69 Stockholm. Email:
karl-erik.svensson2@comhem.se
Færøske årsmapper, årgang 19771998, komplet. Nogle af dem er goså
med julemærkehelark. Katalogværdi
5290 - til salg for 1400 kr. Tlf. 2674
7474 - email: tv-manden@besked.
com
Danske årsmapper 1969-1982.
Grønland: årsmapper 1977-1988.
Helark Chr. X u.nr - 655 Andre ark:
1653-1850-1925-2029-2045-20612063-2066-2067-2069-2070-L249.
G003-005-013-016-021-027-039
samt stor indstiksbog med masser af
stemplet højværdi. Tilbud ønskes. Ole
Lund. 4589 0919
Anvisningssalget ”Den lille gule” er
på banen igen. Der er kommet mange
luksuslots, frimærker, breve, postkort
og meget andet. Så derfor rekvirer
katalog mod frankeret svarkuvert
C5 med 12,50 kr. til Bent Busch, Jyllingevej 121, 2720 Vanløse. Tlf. 3879
1306 eller gå ind på hjemmesiden:
www.anvisningssalg.dk
Alle mine dubletter fra Hong Kong
sælges. Kig ind på min side og se om
der er noget du kan bruge! Ud over
Hong Kong vil der komme meget andet. www.arne-christiansen.dk/shop
Tlf. 2365 5218 eller 2730Herlev/
2730 Hrtb
Rosk ilde Mønt- & Frimærkehandel ApS
Se vores webshop på:
www.roskildeonline.com
Algade 28 • 4000 Roskilde • Tlf. 4636 7419 • Fax 4636 7418
roskildefrimont@hotmail.com
54
RA-Frimærker - se de mange gode
tilbud på vores hjemmeside
www.ra-frimaerker.dk eller kontakt os
på tlf. 6618 7100
www.frim-per.dk - I Berthings Frimærkeshop på internettet sælges frimærker til reducerede priser: danske,
udenlandske, stemplede, postfriske,
ustemplede, breve, FDC, hæfter og
mange andre spændende frimærkesager. Alle frimærker er angivet med
AFA nummer og mange med billede.
Email: frim-per@frim-per.dk
Mine dubletter - Ungarn og Tjekkoslovakiet stemplet - sælges 20-25%
af AFAværdi. Jørgen Pedersen, Plantagevej 21, Rønbjerg, 7800 Skive. Tlf.
9753 4003
Grønland før 1998 - mærker/miniark/hæfter/M-blokke/julemærker/
FDC/stempler/adressekort/brugsbreve hvor stempelønsker opfyldes
- til markedets billigste priser. Forlang
prisliste. På www.groenphila.dk er
hver anden måned i sæsonen nye
tilbud (også DK og FÆ). Grønphila,
Nordmarken 21, 9310 Vodskov
Frimærker fra Liechtenstein sælges
postfrisk - ustemplet eller stemplet,
- henvendelse jgakea@andersen.
mail.dk
Vatikanet postfrisk - 7 miniark og
727 frimærker alle i hele serier - AFA
5984 kr. sælges for 475 kr. Tlf 2365
5218
Landesamlinger udstykkes og sælges
billigt. 252 lande, ca. 35.000 forskellige udgaver (kun 3 sek pr. Micehleuro) Fra Aden til Øvre Volta. Be om
lister fra de lande du vil supplere. K-E
Svensson, P O Hallmans Gata 17, SE112 69 Stockholm. Email: karl-erik.
svensson2@comhem.se
Ny kilovare: Sverige 400g 200 dkr.
Nordenkilovare 200g 150 dkr. portofrit. Dansk giro 2231298. Rolf Norling, Garvereg 3C, SE-96135 Boden.
Email: rolf.norling1@comhem.se
Motiver: arkæologi, biler, blomster,
cykel, dyr, fartøj, fisk, sommerfugle,
fly, folkedragter, fodbold, atletik,
fugle, hunde, jul, jernbaner, kort,
katte, kunst, læger, musik, mønter,
nobel, olympiader, religion, slanger, ridesport, rummet, Røde kors,
spejder, sejlads, svømning, snegle,
sport, teater, uniformer, våbenskjold
m.fl. 32.000 forskellige udgaver, 92
motivområder. Be om lister billigt!
Kun SEK 3 pr. Micheleuro. K-E Svensson, P O Hallmans Gata 17, S-11269
Stockholm
Til anvisningssalget ”Den lille gule” er
der kommet gode indleveringer med
flotte stempler, gode varianter, en del
forsendelser, udslebne stjernestempler, også dem man ikke ser så tit og
meget andet. Så derfor rekvirer katalog mod frankeret svarkuvert C5 med
12.50 kr. til Bent Busch, Jyllignevej
121, 2720 Vanløse. Tlf. 3879 1306
eller gå ind på hjemmesiden: www.
anvisningssalg.dk
2 lindner album vatteret 1989-1995
og 1995-2000 m/klemlommer aftrykt
i farver (102b) u/mærker. Tyskland.
Albummene er nye - kr. 450. Birch
2241 2406
Rodekasser - stort parti frimærker
realiseres i spændende rodekasser til
bundpriser! Mini kr. 500 - Maxi kr.
1.495. Dugfriske kilovarer: Ny Færøerne 50g 245.- Schweiz tillægsmærker
100g 225,- Schweiz billedmærker
200g 325.- Liechtenstein 100g 395.Island 100g 265.- Weibel Frimærker,
Fredensgade 20, 8100 Århus C. Tlf.
8612 0755 - giro 654-1194
Stort frimærkeloppemarked. Kom
og byd på samlinger, plancher, breve,
postkort, rodekasser, mønter, og andre samlerting - på adressen - i uge 16
- F.Hansen, Blåbærvej 160, Hjallese,
5260 Odense S. (tæt ved motorvejen
- afkørsel 50). Desuden kan salgsliste
tilsendes gratis. Tlf. 6612 0266
Våbentype 1896-1905 opsat i 64siders indstiksbog afhændes samlet.
Mærkerne er opsat i AFA-nr. orden og
ikke-katalogiserede er markeret/beskrevet oppefra og ned over mærket.
Katalogværdi ca. 90.000 uden evt.
stempler. Pris kr. 9.000. Arne H.
Bjerg, Skanderupgade 8, 01, 8660
Skanderborg - tlf. 8652 3154 - enra@
post10.tele.dk
Hongkong samling postfriske i perioden 1997 til 2010 - 189 miniark 583
frimærker sælges for kr. 1900 - tlf.
2365 5218
Grønlandske årsmapper sælges til
frimærkernes pålydende minus 10%
Henv. Kurt E. Kristensen, Fjordglimt
5, 7100 Vejle. Tlf. 7582 9651
2 Lindner album Tyskland komplet
m/postfriske mærker i klemlommer i
farver 1980-1990 og 1991-2000 + 1
album Berlin 1980-1990. Al er i kassetter og nyt. Kr. 2.800. Birch 2241
2406
Breve anbef, pænt stf. nyere AFA
756 (5*160) 793 - 817 - 874 - 956
(8*375) 1002 - 1032 (3*500) - 1040
- 1073 - 1106 samt flere andre. Kaj
Jensen, Birmavej 18, 2300 - email:
kjli8@hotmail.com
Danske postfriske årsmapper,
særhæfter, marginalnumre, helark,
souvenirmapper mv. sælges til AFA
25% dog minimum pålydende. Preben
Jørgensen, Ålholmvej 40, 2500 Valby.
Tlf. 3879 1077. Email: scanshow@
email.dk
Internationales Jahr des Kinders.
Pestalozzi Kinder und Jugenddorf
Wahlwies offizielles Album des ersten
Deutschen Kinderdorfes Zum. Kr.
300. Birch - 2241 2406
Svenske par, hæfter, blokke, miniark,
løse mærker stp. **. Årssæt Norden
også hæfter. blokke, Åland stp. **.
Skriv mankoliste til: Bertil Malm,
Skarke Rödjan, S-53273 Varnhem,
Sverige
55
Frimærketilbud Danmark 2 Rbs,
Thiele, AFA 2b, stemplet kat.not.
10.000 kun 5.495,- inkl. attest. Grønland Amerikanerudgaven AFA 8-16
postfrisk kat.not. 2400 kun 995.Postfrisk Island AFA 125-140 kat.not.
6.000 kun 2.295.- Weibel Frimærker,
Fredensgade 20, 8100 Århus C. Tlf.
8612 0755. Giro 654-1194
Island - årsmappe 2008 kr. 270.
Portofrit ved forudbetaling. Tlf. 3022
3830
Motivmærker: fugle, sommerfugle,
blomster, fly, sportsmotiver, frimærker på frimærker, akvariefisk, hunde
og heste. Billigst mulig fremsendelsesomk. + 1 kr. pr. stk. Knud Vestergaard, Østre Alle 10, 8970 Havndal. Tlf.
8647 0384
Færø klip. 100 forskellige + 1 miniark
med nyheder og højværdier. Pris 148
kr. Sendes portofrit mod forudbetaling, check eller netbank. reg. 4770
nr. 4772 381697. Henning Nielsen,
Ribisvej 10, 8800 Viborg.
BYTTE
Bytte: parstykker (2 ens mærker)
samler Danmark og Spanien - har til
bytte: Sverige og Norge. Ebbe Nielsen, Langenæs Alle 22, 6.tv., 8000
Århus C.
Bytte: Bro og Pr.stempler på afklip
og lidt stjernestempler haves. Ønsker
pr. stempler på forsendelser. Olaf
Bach Pedersen, Jeppe Aakjærsvej 6,
8500 Grenå, tlf. 8632 3964
Søges: nyt stemplet og postfrisk
DK. Island, Norge, Åland, Grønland
og Færøerne. Haves: nyt stemplet
Tyskland, Sverige og Finland. Arne
Nielsen, Vongevej 31, 7160 Tørring
- tlf. 7580 1664
Har du huller i skuffen? Perfins (firmaperforeringer) søges i alle slags
mærker fra hele verden. England dog
med forbehold. Byttes evt. med andet. Evt. køb. Jan Kristiansen, Brinken
109, Mogenstrup, 4700 Næstved. Tlf.
5627 5508. Email: hanna.jan@mail.
tele.dk
Søger førsteudgaver fra hele verden
- har bombestærkt byttemateriale
(fra 2RBS Ferslew til meget andet).
Kun topkvalitet mod topkvalitet.
Venligst skriv først. Allan Brink, Paseo
del Hontanar, 1 - viv. 117. E-28223
Pozuelo, Spanien. Email: allanbrink@
telefonica.net
Jeg søger nogle at bytte lokale juleark
med. Juleark Danmark, Grønland,
Færøerne i ark, 4blokke, enkeltmærker, postfrisk/stemplet. Jørgen Rasmussen, Danevej 44, 9900 Skagen,
Tlf. 9844 5392
56
Australske stater og Australien
1850-1940. Stemplet materiale søges
og tilbydes. Forskellige farvenuancer,
taknings- og vandmærkevarianter
og pos. bestemte pladefejl. Desuden
SPECIMEN-overtryk, officielle perforeringer og - overtryk samt nummerstempler mv. Har en del dubletter
bl.a. i pos.-bestemte King George
V-varianter. Samler efter Stanley Gibbons og ACSC fra Brusden White.
Ring eller mail inden du sender noget.
5570 0548 jahm@mail.dk - Henning
Møller, Borupvej 7, 4700 Næstved.
Send op til 300 AFA kr. vesteuropæiske frimærker som max er 10 år gamle
(max 2 ens) Modtag samme katalogværdi svenske frimærker mit valg som
max er 7 år gamle. Leo Steffensen,
Ørstedsgade 80, 6400 Sønderborg.
Opfrankerede helsager - brevkort
fra før 1910 fra Vesteuropa, Afrika
og Asien søges. Haves: frimærker
(klassisk) DK, DDR, BDR oma. samt
breve fra mange lande. Ingolf Thorup,
Havnen 55c, 7620 Lemvig - mail: biscayen@hotmail.com.dk
Søges: postfrisk Danmark. Gives
postfrisk Grønland og Færøerne. Leif
B. Mortensen, Parkalle 55, Tarm.
Email: leif.blegvad@mail.dk
Gamle samlinger udstykkes: udvalg
eller efter mankoliste. Danmark,
Norge, Sverige, England, Tyskland,
Estland, Rumænien, mm. Byttes gerne
med ustemplede eller postfriske danske til frankeringsbrug, årsmapper,
blokke mm. eller bundter eller andet
overskudsmateriale. Tilbud til Erling
Nielsen, DK-4250 Fuglebjerg. Email:
erlingnielsen@stofanet.dk
Da jeg har samlet Danica (Danmarks
historie på udenlandsk filatelistisk
materiale) i snart 25 år vil jeg gennem
denne efterlysning komme i forbindelse med andre Danica-samlere for evt.
bytte og for at få nye ideer. Finn Nielsen, Närlundavägen 8H, SE-25275
Helsingborg. Tlf. 0046 4228 1442
-email: finn-nielsen@telia.com
Søger danske stp. julemærker, enkelte fra de sidste 5 år samt lokale julemærker, gamle såvel som nye 0/**
(ikke ark) - kan bytte med samme +
stp. friærker fra Norden. Lis Neilsen,
Bakketoppen 5, 4571 Grevinge.
Møbelhandler tilbyder møbler af høj
kvalitet, heruner otiummøbler mod
hel eller delvis betaling i frimærkesamling. Jeg samler bredt. Send dit
byttetilbud til: M. Høyer, Ulriksdalvej
25, 8800 Viborg.
Send fuglemærker og få dem byttet til
Danmark, England, Irland, fugle eller
evt. andet jeg kan klare. Kvalitet gengældes. Jørn Steen, Engesgaardsvej
114, 9490 Pandrup. 9824 6305
Parantesstempler på forsendelser haves, ønsker pr. stempler på forsendelser. Olaf Bech Pedersen, Jeppe Aakjærsvej 6, 8500 Grenå. Tlf. 8632 3964
Bytter disse firblokke alle med fint
stempel. Haves: AFA 283, 304, 332,
390, 419, 421F, 422F, 469, 472, 591,
613, 971. Værdi AFA 268. Kan bruge
flere enkelte fra Danmark. Rignog
sprøg. Thorfinn Aaes, Kirkevej 9,
Guderup, 6430 Nordborg. Tlf. 7445
8647
Søger stjernestempler og udslebne
nr.stempler. Kan give i bytte: Danmark, Grønland og Færøerne, Island
og Norge. Stpl. og ustplt. Skriv til mig
så bytter vi. Vagn Hegelund, Vestergade 10, 4640 Faxe. 5671 4023
IT-Bytteringen er nu igang med bytteriet. Vi kan stadig bruge mange
flere medlemmer. Slip for at sende
udvalgshæfter videre og betal kun
porto for de mærker du udtager. Se
nærmere på www.bytteringen.dk. I
denne måned kan navnet guest og
koden guest give adgang til medlemssiderne.
Byttekontakt søges: jeg søger Sverige,
Finland og Rusland. Har DDR og
Frankrig. Rene Sørensen, Smedegade
6, 2., 8700 Horsens.
3 stk ubrugte checks, 3 stk. præmiekvitteringer Baltica, 1 stk gammelt
erotisk spillekort ca. 1910/20 Berlin.
50 kr. evt. byttes med andet. Jørgen
Rasmussen, Danevej 44, 9990 Skagen. tlf. 9844 5392
LITTERATUR
Jeg søger Spejderkatalog udgivet
af forlaget Domfil. Gitte Thomsen,
Email: gitte.th@tdcadsl.dk
Vi har endnu få eksemplarer af Elsted-Lystrup Frimærkeklubs 25års
jubilæumskatalog. De kan købes hos
klubbens kasserer Henning Mikkelsen, Lille Elstedvej 28, 8520 Lystrup.
Email: henbmik@mail.dk. Pris inkl.
porto kr. 50
PT katalog Danmark nyheder og opdateringssider 2009 (kan ses på hjemmesiden www.bnordam.dk). Bruno
Nørdam og Anne Lise Chor
Kan du bruge Hobro Frimærkeklubs
udstillingskatalog FYRKAT 89, kan du
få det tilsendt ved at betale portoen
20 kr.. Der er rigtigt mange gode
artikler af bl.a. Anker Blåbjerg, Frode
Vesterby Knudsen og Curt Hosny mfl.
- hm@hansmadsen.dk
Europas Fugle på Europas Frimærker, 6. udgave udkommer i løbet
af foråret. Steen Clausen, Skolevej
11, 2600 Glostrup - steen-clausen@
teliamail.dk
Julemærkekatalog søges. Årgang
underordnet. Kan til gengæld give
frimærker fra Sverige, Norge, Irland.
Børge Jensen, Borødvej 20, 4180
Sorø - 5783 4512
Ny perfinsprisliste 6/3 2008. 30
kr. inkl. porto. Bank 0978 giro
60014744. Kaj Mathiesen, Lærkevangen 40, 5210 Odense NV.
POSTKORT
Købes: gamle s/h postkort med
motiver fra den gamle 7830 Vinderup
kommune omfattende: VinderupEjsing-Hanbjerg-Ryde-Herrup-Sevel.
Helst postsendte i god stand med
tydelig stempel. Sv.Aa. Faarkrog - tlf.
9744 2014 - email: s.faarkrog@pc.dk
Købes: postkort, billeder, litteratur,
effekter fra Frederikshavn og omegn.
F.eks. Hirtsholmene, Understed,
Gærum, Elling, Ravnshøj, Kvissel.
Email: nordbo.kenneth.beirholm@
gmail.com
Breve/postkort - jeg har sat ca. 300
op i den blå avis. kik under postkort.
Kontakt mig på 4073 9380 eller mail:
kjeld.olsen@mail.tele.dk
Søges: postkort med skibe: Argentinean Reefer - Ann Lise Tholstrup - Lily
Nielsen - Frida Dan - Laura Mærsk Lars Mærsk - Evelyn Mærsk - Janecke
Mærsk. John Jørgensen. Tlf. 2162
9808. Email: riksig@hotmail.com
Norge - jeg køber alle typer gamle
norske postkort - har også mange
bedre danske byttekort - Kjell Aasum,
Fjellstien 7, N-2056 Algarheim, Norge
- kjaasum@online.no
Postkort søges: fra Løgstør, Klim,
Fjerritslev, Svinkløv, Skovsgaard,
Tranum, Brovst, Halvrimmen, Arentsminde, Pandrup, Bulbjerg, Birkelse,
Vesløs, Slettestrand, Aabybro, Blokhus, Gjøl,. Bjørn Nørskou, Postboks
10, 9460 Brovst. Tlf. 9823 1775
Købes: ældre s/h postkort med
motiver af danske jernbanestationer
og/eller tog. I bytte kan evt. tilbydes
andre gamle postkort eller stemplede
frimærker fra DK, ISL og Berlin. Finn
Christensen, Ewalds Alle 46C, 6700
Esbjerg. Tlf. 7513 0490. Email: fich@
esenet.dk
Postkort Fuglebjerg og omegn. Vestsjælland samt motiver hele Danmark:
møller, fyrtårn, spejder, skibe, julekort. Kort fra Norge, Sverige, Finland
har også interesse. Køb eller bytte,
reelle priser. Enkelte kort eller små
eller større partier, hele samlinger.
Tilbud til Erling Nielsen, DK-4250
Fuglebjerg. Email: erlingnielsen@
stofanet.dk
Hadsten Postkontor - postkort fra
1908 med postbudene/assistenterne
stående foran postkontoret søges.
Kortet skulle være udgivet af ”Flensborger lager Hadsten”. toke.norby@
norbyhus.dk - 8618 8686
Postkort fra Svebølle (ved Kalundborg), Gl. Svebølle, Viskinge, Viskinde, Løjtved, Bregninge, Højbjerg,
Jordløse og naturligvis nærmeste opland søges. Send gerne en email med
et scan til avejbyjohansen@gmail.com
- Andreas Johansen, tlf. 6616 8806
Postkort fra Amager købes: Amagerbro-Sundby-Islands Brygge-KastrupTaarnby-Tømmerup-Ullerup-ViberupKongelunden-Store Magleby-Dragør.
Posthistorie fra Amager søges også.
Jørgen Aamund - aamund-amager@
mail.dk - tlf. 6126 5175
Postkort søges fra Vejle Nordbanegård, Haraldskjær Fabrik, Skibet,
Vingsted, Limskov, Bindeballe, Randbøl, Vandet, Løvlund, Grindsted.
Henrik Andersen, Toftumvej 11, 7080
Børkop. Mobil 6186 8857 - email:
oldestrand@gmail.com
Postkort fra Odense, Bellinge, Kratholm, Århus (kyst og skov). Postkort med øl og bryggerier. Carsten
Fladmose Madsen. Tlf. 8621 3747
- email: cfm@dadlnet.dk
Købes: Kerteminde og omegn inkl.
Odense-Kerteminde-Martofte jernbanen. Send gerne mail til khj@khj.
dk for nærmere aftale. Karsten Hom
Jensen
Bliv medlem af Dansk Postkortsamler
Klub - klik ind på www.postkortklubben.dk og se hvad foreningen foretager sig. Der er indmeldelsesblanket.
Klubben er medlem af DFF
Mystamps.dk
Danmark, Norden, Europa
SAMLER UDSTYKKER
sine samlinger online
Enkeltmærker/sæt, breve, stempler,
pladede mærker og spændende lots
Alt med foto
Interessante priser
NYT hele tiden
GRATIS NYHEDSBREV
Mystamps.dk
Kig hellere forbi en gang for meget
end en gang for lidt
57
BYTTEDAGE
19/3 - Byttedag for DPHS i
Odense
Så har vi fastsat datoen for generalforsamling 2011 og „Posthistorisk Dag“. Det bliver lørdag
den 19/3 2011 på Hotel Ansgar,
Østre Stationsvej 32, Odense (få
hundrede meter fra Odense Banegård).
Reserver allerede dagen i kalenderen nu, så du kan deltage
i årets hyggelige posthistoriske
arrangement. Dagens program
vil blive bragt i PHT og på hjemmesiden, men vil naturligvis
indeholde vores sædvanlige hyggelige byttedag, årets generalforsamling, et posthistorisk foredrag og den efterfølgende fælles
spisning.
20/3 - En af Danmarks største Frimærke og Mønt dage.
Odder Filatelistklub afholder
atter byttedag i Hou-Hallen,
Skolegade 65, Hou. Det foregår
søndag den 20. marts 2011, kl.
10 - 16.
Der vil være gratis ta´selv
bord, med flere tusinde frimærker.
Skanfil Danmark vil vurdere
frimærker, breve og postkort og
tager imod evt. indlevering til
kommende auktion.
Der er tilsagn fra følgende
7 mønt- og frimærkehandlere,
Fyns Frimærke Service, Gafrisca, Odder Frimærkehandel, RA
Frimærker, Leni Frimærker, INPO Frimærke- og Møntartikler,
Christmas Seal Carrier, samt ca.
58
40 kræmmere fra hele landet. Vi
har i år også fået tilsagn fra Julemærkemarchen, der deltager
med en informationsstand.
Evt. ledige kræmmerborde
kan bestilles på tlf. 8654 1694.
Der vil også være borde, hvor
der kan byttes frimærker. Alle
bytteborde er gratis.
I løbet af dagen vil der blive
solgt amerikansk lotteri, med
gode præmier fra byens handlende.
Desuden vil der være eftersyn
til Odder Filatelistklubs anvisningssalg den 22. marts 2011,
som det vil være mulig at afgive
skriftligt bud til.
Deltag også i årets konkurrence, hvor præmien er frimærketilbehør. Denne byttedags konkurrence er: Hvad vejer sækken ?
Hou-Hallens Cafeteria vil også i år kunne stille alles sult og
tørst til rimelige priser.
Der er gratis adgang.
26/3 - Byttedag i Viborg
Det er efterhånden blevet en god
tradition, at Viborg Filatelistklub holder byttedag den sidste
lørdag i marts måned. Traditionen tro sker det i de gode lyse lokaler i Kasernehallen, Tingvej 17
fra klokken 10 – 15.
Vi kan allerede nu melde om
næsten udsolgt af stande. Mange
krejlere og handlende genbestilte allerede ved byttedagen i år en
stand til den 26. marts 2011. Vores kasserer oplyser dog, at hvis
man er hurtig, så kan det endnu
lade sig gøre at få en stand. Ved
sidste byttedag var mange bytteborde optaget. Bestyrelsen har
derfor besluttet at udvide antallet af bytteborde til den kommende byttedag.
Som sædvanlig vil vores store
tombola være på plads, ligesom
det populære ”ta’ selv” bord med
mange mærker med mulighed
for gode fund vil være at finde i
lokalet.
Skulle sulten melde sig, er det
muligt at købe kaffe og brød m.v.
hele dagen i vores lille cafette.
Som sædvanligt er der gratis
adgang til vores byttedag.
Klubben gør meget ud af annonceringen omkring arrangementet. Det bliver nævnt i Radio
Viborg, Radio/Midtvest samt
annonceret i det lokale ugeblad.
Ligeledes bliver der sendt breve
rundt til vore naboforeninger
og ophængt opslag på strategisk
vigtige steder i byen.
Bestilling af borde kan ske til
klubbens kasserer Svend Aage
Jensen, tlf. 8662 5395.
27/3 - Bytte- og børsdag i
Nyborg
Søndag d. 27. marts afholder
Nyborg Filatelist Klub en ekstra
bytte- og børsdag i „Borgerforeningens Hus“ i Nørrevoldgade
i Nyborg.
Der er indkommet nye indleveringer med alskens forskelligheder og der bliver spændende
rodekasser.
2/4 2011 – Byttedag med
anvisningssalg i Esbjerg.
Frimærkeklubben Sydvest Esbjerg afholder byttedag med
anvisningssalg den 2/4 2011 i
mødestedet, Sædding centret,
Tarphagevej, 6710 Esbjerg V.
Lokalerne er åbne fra kl. 9.00
til 16.00. Anvisningssalg kl.
13.00 eftersyn 11.45 til 12.45.
Der er flere bytteborde i lokalet
og 4 kræmmere.
Der vil i løbet af marts måned
komme billeder af en del af materialet til anvisningssalget på
vores hjemmeside www.sydvestesbjerg.dk Anvisningslister kan
bestilles hos Allan Jacobsen tlf.
75 15 04 19 eller mail jagtfam@
anarki.dk. Kaffe, the, sodavand
og brød kan købes.
I Sædding Centrets cafeteria
kan man også købe en let anretning. Gratis entre.
3/4 2011 - Samlermesse i
Nykøbing Falster
Søndag d. 3. april afholder Nykøbing Falster Frimærkeklub
igen „Danmarks største samlermesse 2011“ i Nykøbing Falster
Hallerne fra kl. 10 til 16.
Gennem mange år har Nellemanns Frimærker, FB-NET.
DK v. Theis Jørgensen og Christmas Seal Carrier trofast mødt
op på dagen. Derudover har
mange private haft deres faste
stand i Hallerne, så gæsterne har
kunnet finde dem, til gensidig
glæde. Der vil ialt være 70 stande
og handlerborde, fordelt i begge
haller.
Skanfil Danmark AS vil være
repræsenteret med en stand,
hvor man kan få vurderet sine
frimærker, breve og postkort.
Indlevering af materiale til kommende auktioner modtages
gerne. Dette gælder også andre
samlerelaterede ting.
POSTCARDENMARK v. Palle
H. Petersen og Kirsten Andersen
udstiller deres seneste fund ag
gamle Nykøbing Falster kort,
samt pengekort, flyvemaskiner
og farverige kunstnerkort. Der
vil også være gamle receptkuverter fra omkring år 1900 samt
spændende CDV og kabinetfotos fra perioden 1850 til 1910.
Udover frimærker, breve og
postkort vil der være stande med
mønter, antikviteter, bøger og
tegneserier, militaria, legetøj etc.
Så der er mange muligheder!
Samlermessen trækker årligt
handlere, samlere og gæster fra
hele landet samt fra Tyskland og
Sverige. Så der er en livlig handel
ved bordene i begge haller.
Der vil også være bytteborde,
hvor man frit kan sætte sig og
bytte/handle inden for et begrænset område. Ønsker man et
handlerbord, så kontakt os.
Nykøbing Falster hallerne
ligger centralt placeret i byen,
Nørre Boulevard 4A, tæt på stationen og med særdeles gode
parkeringsforhold. Hallens restaurant og cafeteria vil være
åbent, så der er mulighed for
morgencomplet samt buffet til
middag, alt til rimelige priser.
Entre til „Samlermessen“ kun 20
kr. Vi ses 3. april. Nykøbing Falster Frimærkeklub.
www.nyk-frim.dk
10/4-2011 Byttedag i Faaborg
Faaborg Frimærkeklub afholder byttedag søndag den 10.
april 2011 i Aulaen på Faaborg
Sundskole, der er beliggende
ved Fåborg Hallen, Sundvænget
9, Faaborg. Der er ca. 300 parkeringspladser ved hallen. Byttemødet er fra kl. 10 til 15, der vil
være flere frimærkehandlere og 1
mønthandler.
Kræmmerborde af 1 x 2 meter
kan bestilles hos formanden Arne Larsen på telf. 6261 9834 og
koster kr. 50,- inkl. en entrebillet. Hurtig bestilling tilrådes, da
mange af de 50 kræmmerborde
blev genbestilt ved byttemødet i
2010. Ud over bytning af frimærker vil der være rig lejlighed til
bytte af postkort, receptkuverter, telekort, vognpoletter, mønter, øloplukkere —ja stort set alt,
hvad der kan samles på. I aulaen
har de grønne pigespejdere som
sædvanligt, opstillet en cafe,
hvor man kan købe smørrebrød,
øl, vand, kaffe og kage til meget
rimelige priser. Entre for voksne
kr. 20,- børn gratis.
På gensyn i Faaborg den 10.
april 2011.
17/4 2011 Samlermesse i
Brovst
Mønt og Frimærkeklubben Han
Herred arrangerer Samlermesse
i Brovst Sports- og Kulturcenter,
Damengvej 2, 9460 Brovst, søndag, den 17.04. 2011, kl. 10 - 15.
Vi får besøg af frimærke-,
mønt- og postkorthandlere. Der
vil være krejlerborde og bytteborde, hvor der vil være rig lejlighed for at komme med mange
forskellige samlerobjekter.
Krejlerborde kan bestilles hos
Bjørn Nørskou, tlf. 98 23 17 75
eller via mail k.mose@mail.tele.
dk til en pris af 65 kr. pr. bord.
Der er fri entre, og der vil være
gevinster på indgangsnummer,
som udleveres ved indgangen.
Gevinsterne udtrækkes ca. hver
time. Der sælges desuden amerikansk lotteri med gode gevinster. Foreningen udstiller egen
samling af frimærker med lokale
stempler. Juniorafdelingen har
en stand med udstilling af deres
samlerområder.
Ved Brovst Sports- og Kulturcenter er der gode parkeringsforhold i umiddelbar nærhed af
centret. Der er desuden mulighed for at købe både morgenkaffe og frokost i centret til rimelige
priser. Vi ses i Brovst.
21/4 - Byttedag i Hurup
Sydthy Frimærkeklub afholder byttedag, skærtorsdag d. 21
april, på Åbakken, Nørre Alle 21
Hurup.fra kl. 10-16. Anvisningssalg kl. 13, eftersyn fra kl. 12. Der
kommer flere handlere og der er
gratis bytteborde. Vores cafeteria
serverer håndmadder og drikkevarer til rimelige priser.
Der er gratis adgang til en hyggelig byttedag i Hurup.
Nærmere oplysninger ved
formanden Dan Poulsen 4649
2400.
30/4 - Byttedag i Hobro
Hobro Frimærkeklub afholder
sin 29. Bytte & Frimærkedag
lørdag den 30. april 2011 som
sædvanlig i Rosendalhallen, Døstrupvej 23 Hørby Skoleby 9500
Hobro.
Der er gratis adgang
Forårets sidste byttedag er
59
altid godt besøgt fra det meste
af landet og følgende frimærkehandlere er inviteret, ud over de
mange private handlere:
Frimærkebørsen, IN-PO Frimærker, Vestjysk Frimærkehandel, Christmas Seal Carrier, Odder Frimærkehandel /Jørn Jensen - Gafrisia Frimærker m.fl.
Hadsund – Hobro Møntklub
er som sædvanligt repræsenteret
med en stand.
Vi har igen i år valgt ikke at
holde auktion, men du kan sagtens gøre en god handel blandt
de mange handlende.
Nogle af Hobro Frimærkeklubs medlemmer viser en lille
udstilling. Klubben udstiller et
uddrag af sine Hobro postkort
og der vil ligeledes blive vist billeder på storskærm
Der er på nuværende tidspunkt kun enkelte borde ledige,
og de kan bestilles ved henvendelse til Finn Kristensen på tlf.:
9852 5116 eller mail finnhobro@
msn.com. 2,5 meter bord koster
100 kr. Der findes enkelte bytteborde.
Der er i hallen et godt cafeteria, hvor der hele dagen kan
købes forsyninger til rimelige
priser.
60
Byttedagen har åbent fra kl.
9.30 til kl. 15.30, men handlende
kan allerede komme til fra kl.
7.30.
Yderligere oplysninger kan fås
ved henvendelse til enten Finn
Kristensen, tlf.: 9852 5116 eller
mail: finnhobro@msn.com. eller
Hans Madsen på tlf.: 2486 0101
eller mail: hm@hansmadsen.dk.
Gør byttedagen til en familietur. For ikke frimærkeinteresserede er Hobro en god handelsby,
ikke at forglemme havne miljøet
og naturen rundt om Mariager
fjord
Velkommen til en god frimærkedag i Hobro.
x 90 cm. kan bestilles ved Frank
Miller, E-mail adresse:
frankmiller@stofanet.dk
eller
tlf. nr. 3028 4894
- Gratis bytteborde
- Åben for opstilling fra kl. 9.00.
- Medlemmerne udstiller.
Kaffe, pølser, sandwich m.m.
kan købes til rimelige priser.
Receptkuvertforeningen vil
være til stede
Venlig hilsen
Horsens Filatelistklub
3/12 2011 - Byttedag i Horsens
Horsens Filatelistklub afholder
igen i år Julebyttedag lørdag den
3. dec. 2011 fra kl. 10.00 – 15.00.
på Slotsskolen, Fussingsvej 6,
8700 Horsens.
Se kørselsvejledning på vores
hjemmeside under Danmarks
Filatelist Forbunds hjemmeside:
www.danfil.dk.
Bemærk venligst:
- Gratis adgang.
- Handlerborde, kr. 50 pr. 70 cm.
Byttedage og udstillinger
Byttedage - 2011
17/3:
19/3:
20/3:
26/3:
26/3:
27/3:
2/4:
3/4:
10/4:
17/4:
21/4:
30/4:
24/9:
9/10:
23/10:
3/12:
Anvisningssalg i Frederikshavn, Maskinhallen, kl. 19 - eftersyn fra kl. 18
Posthistorisk dag, Hotel Ansgar, Østre Stationsvej 32, Odense
Byttedag i Odder, Hou-Hallen, 10-16
Lørdagsbyt på Amager, Foreningscentret, Amager Landevej 71, Tårnby, 10-15
Byttedag i Viborg, Kasernehallen, Tingvej 17, 10-15
Bytteda- og Børsdag i Nyborg, Borgerforeningens Hus, Nørrevoldgade
Byttedag i Esbjerg, Sædding Centret, Tarphagevej 6, 9-16
Samlermesse i Nykøbing F., Nykøbing F-hallerne, Nørre Boulevard 4A, 10-16
Byttedag i Faaborg, Aulaen, Faaborg Sundskole ved Faaborg Hallen, Sundvænget 9, 10-15
Samlermesse i Brovst, Brovst Sports- og Kulturcenter, Damengvej 2, 10-15
Byttedag i Hurup, Åbakken, Nørre Alle 21, 10-16
Byttedag i Hobro, Rosendalhallen, Døstrupvvej 23, Hørby Skoleby, Hobro, 9.30-15.30
Byttedag i Hjørring, Bingohallen, Grønnevold 2
Frimærkemarked i Holstebro, TDC-hallerne, Mejrup-hallen, Elkjærvej 26, 10-16
Byttedag i Århus på Århus Tekniske Skole, Halmstadgade 6, 9-15
Byttedag i Horsens, Slotsskolen, Fussingsvej 6, 10-15
Udstillinger og messer - 2011-16
2011:
2011:
2011:
2011:
2011:
2011:
2011:
2011:
2012:
2012:
2012:
2012:
2012:
2012:
2013:
2013:
2016:
Nordia 2011 i Finland, Jyväskyla, 1-3/4 (kommissær: Søren Juhl Hansen)
FriMynt i Helsingborg, Idrottens Hus, 16/4, 11-18
Paraguay 2011, NSAF-udstilling, Asuncion, maj 2011
Udstilling i Torshavn, Nordens Hus, 27.-28. maj
Verdensudstilling i Tokyo, Japan - PhilaNippon 2011 - 28/7-2/8 (kommissær Lars Engelbrecht)
HOFI 2011 - National udstilling i Horsens 10.-11. september 2011
Jubilæums- og propagandaudstilling i Ølstykke - 17.-18. september 2011
China 2011, asiatisk udstilling
Klubudstilling i Hornslet, 24-25/3 2012
Americas 2012, NSAF-udstilling, Ottowa, Canada, maj 2012
Klub- og propagandaudstilling i Ry, 1.-2. september 2012
Nordisk udstilling i København (KPK) i 2012 (november 2012)
PhilaKorea 2012, Sydkorea (ikke fastlagt)
Doha2012. Qatar (ikke fastlagt)
Verdensudstilling Bangkok 2013 - august 2013
Australia 2012, verdensudstilling i Melbourne, Australien - 10-19. maj 2013
Verdensudstilling i USA?
61
DANMARKS FILATELIST FORBUND
Tilsluttet Fédération Internationale de Philatélie
REGIONALE
KONTAKTPERSONER:
Storkøbenhavn:
Rodian Sahlgren,
Vejlebrovej 99,
2635 Ishøj
E: rodian@ishoejby.dk
Leif Bendixen,
Bramsvej 8,
2920 Charlottenlund
T: 39 63 66 00.
E: klbendix@mail.dk
Kirsten Bendixen
Bramsvej 8,
2920 Charlottenlund
Nordsjælland:
Birger Mortensen,
Dyresøvej 12,
3000 Helsingør
T: 49 26 01 20
E: birger.mortensen@
post3.tele.dk
Syd/Vestsjælland:
Jørn Larsen,
Nordtoften 3,
4230 Skælskør
T: 75 13 93 08
E: joernl@post3.tele.dk
Erik Larsen
Græstedvejen 78,
3250 Gilleleje
T: 40 55 81 06
E: larsen.erik.k@gmail.com
Lolland, Falster og Møn:
Erik Øgaard, Nielsen
Fanøvej 11,
4800 Nykøbing F
T: 54 85 73 35
Børge Hansen,
Bannerupvej 12,
4853 Eskildstrup
T: 54 43 68 35
E: bhbanvej@dlgmail.dk
Syd- og Sønderjylland:
Gert Guttenberg,
Ømkulevej 32,
7100 Vejle
T: 75 83 77 38
E: gertgut@gmail.com
Ib Hansen,
Treldevej 7,2.tv.,
7000 Fredericia
T: 75 93 12 10
E: ib.hansen@gmail.com
Færøerne:
Suni Winter
Hvarvid 1,
FO-100 Tórshavn
Færøerne
62
DFF‘S FUNKTIONER:
Østjylland:
Jørn Walther Pedersen,
Dalvangen 10,
8600 Silkeborg
T: 86 82 27 78.
E: jwp@pedersen.mail.dk
Lilian Boye-Hansen
Ilsøvej 10
8680 Ry
T: 86 89 18 42
E: lb-h@live.dk
Hoveddubletcirkulationen:
Henning Frederiksen,
Ørnstrupvej 62,
Torsted,
8700 Horsens
T: 75 64 45 74
Bytteringen:
Kristian Nielsen,
Brorsonsvej 26,
9600 Års
T: 98 62 40 95
Vestjylland:
Ove J. Bjerrum.
Chr. Winthersvej 49,
7500 Holstebro
T: 97 41 47 12
E: ok.bjerrum@email.dk
Egon Jepsen,
Nedergårdvej 11,
6973 Ørnhøj
T: 97 38 61 32
E: i_ej@post.tele.dk
Juniorudvalget:
Nelly Kristensen (formand)
Benny Andresen
Helmer Buch
Charlotte Stryhn
Jørgen Jensen
Peter Neve Henriksen
Nordjylland:
Henning Christensen,
Skelagervej 103, 2, MF,
9000 Aalborg
T: 23 31 63 15
E: hc@stofanet.dk
Niels Erik Pallisgaard,
Tagensvej 16,
9000 Aalborg
E: vnepallisgaard@
stofanet.dk
DFFs Båndbibliotek:
Forbundskontoret
Fyn:
Finn Sørensen,
Rødkløvervej 4,
5700 Svendborg
T: 24 52 15 54
Knud Erik Madsen,
Hollændervej 46,
5500 Middelfart
T: 64 41 36 49
E: knud-erik@fam-madsen.
com
Webmaster for
hjemmesiden:
Søren Chr. Jensen
Ranksvej 2,
9293 Kongerslev
T: 86 47 77 64
E: sorenchrjensen@
gmail.com
Undervisningsmaterialet
”Verden på mærkerne”:
Forbundskontoret
DFFs Bibliotek:
Åbent efter aftale - adresse:
Forbundskontoret
Bibliotekarer: Erik Arvedsen,
Jørgen Kluge, Svend Åge
Larsen
Dommerstyrelsen
Dommerstyrelsen sikrer uddannelse af dommerne i dommerkollegiet samt udpeger
dommere til udstillinger. Al post
til sekretæren
Lars Engelbrecht, formand,
T: 45 82 26 22
E: lars.engelbrecht@
helsager.dk
Per Friis Mortensen, sekretær,
Toftegårdsvej 2,
7400 Herning
T: 97 11 67 18
E: perfriismortensen@
yahoo.com
Jørgen Jørgensen
T: 48 18 38 88
E: jrgen@jrgensen.dk
Christian Jantzen
T: 98 16 12 96
E: jantzen@hum.aau.dk
Dommerkollegiets hjemmeside: www.danfil.dk
Internationale kommissærer:
Jørgen Jørgensen, Frode
Vesterby Knudsen, Erik Hvidbjerg Hansen, Per Friis Mortensen, Lars Peter Svendsen
og Lars Engelbrecht
De internationale kommissærer
varetager kontakten mellem de
internationale udstillinger og de
danske udstillere. Henvendelse
vedrørende de internationale
udstillinger til kommissæren (se
udstillingskalenderen)
Danske repræsentanter i
FIPs kommissioner:
Posthistorie:
Per Friis Mortensen,
(medlem af bureauet)
Helsager:
Lars Engelbrecht,
(sekretær i bureauet)
Tema:
Jørgen Jørgensen,
Ungdom:
Søren Juhl Hansen
Litteratur:
Christian Jantzen
Traditionel Filateli
og Ekspert:
Lars Peter Svendsen
DFFs udstillingsudvalg:
Peter Bech (formand), Søren
Chr. Jensen, Christian Jantzen, Ib Krarup Rasmussen
(sekretær)
International kontakt:
Søren Chr. Jensen
Danmarks Filatelist
Forbunds Fond:
Flemming Skov Jensen (formand), Lars Engelbrecht,
Kaj Kvisgaard og Søren Chr.
Jensen.
Ansøgning om støtte fremsendes til Forbundskontoret.
Komiteen for
Danmark Medaillen:
Søren Chr. Jensen (formand)
Arne Fredens
Munkevænget 6B
5230 Odense M
T: 66 12 10 49
Ken S. Jørgensen
Ved Dæmningen 6
4700 Næstved
T: 55 72 04 72
DANMARKS FILATELIST FORBUND
Tilsluttet Fédération Internationale de Philatélie
KONTOR:
BESTYRELSEN:
Jagtvej 74, 1.
Postbox 589
2200 København N
Formand:
Søren Chr. Jensen
Ranksvej 2
9293 Kongerslev
T: 86 47 77 64
E: sorenchrjensen@
gmail.com
Tlf: 32 50 18 86
Fax: 32 50 18 87
Email: danfil@danfil.dk
Web: www.danfil.dk
Giro nr. 934 0106
Bank Norge: 7877.06.93011
Forretningsfører:
Ib Krarup Rasmussen
Bestyrelsesmedlemmer:
Steffen Madsen (næstformand)
Calvinsvej 62, 1. th.
7000 Fredericia C
T: 75 91 58 50
E: steffen.hurtig@hotmail.dk
Nelly Kristensen
Valborg Alle 3, 2.th.
2500 Valby
T: 36 30 62 10
E: nk@danfil.dk
Birger Mortensen
Dyresøvej 12
3000 Helsingør
T: 49 26 01 20
E:birger.mortensen@
post3.tele.dk
Peter Bech
Torvegade 23, 1.tv.
1400 København K
T: 32 57 18 74
E: pb@danfil.dk
Mogens Bach Andersen
Kastanievej 12
7700 Thisted
T: 97 92 54 48
E: mbathisted@mail.tele.dk
Benny Andresen
Hovedvejen 48
4733 Tappernøje
T: 55 96 59 35
E: andresen.jensen@ofir. dk
DANSK FILATELISTISK TIDSSKRIFT
Danmarks største tidsskrift for frimærkesamlere
Officielt organ for DANMARKS FILATELIST FORBUND
Ansvarshavende:
Søren Chr. Jensen
Redaktør – editor:
Ib Krarup Rasmussen
Henrik Thomsensvej 32
3460 Birkerød
eller ibkrarup@mail.dk
Annoncer:
Kontakt Ib Krarup Rasmussen
for oplysninger om priser, deadlines mv.
Fordelagtige rabatter ydes ved
fast annonceringsaftale.
Højtopløste PDF-filer modtages
på mail: danfil@danfil.dk.
Advertising:
Please contact Ib Krarup Rasmussen for further informations.
Reductions can be agreed upon.
– Please send Highres PDF-files to
danfil@danfil.dk
Redaktør – editor:
Torben Lethraborg
Ulfbuen 3
2620 Albertslund
Email: tl@danfil.dk
Abonnement 2011:
300 kr. til giro 934 0106
eller reg.nr. 3001 konto 9340106
Copyright:
Artikler i DFT er forfatternes og
DFF‘s ejendom. Gengivelse af artikler fra Dansk Filatelistisk
Tidsskrift må kun ske med redaktionens skriftlige tilladelse.
Oplag: 6.500 stk.
ISSN 0903-2444
Tryk: Knudtzon Graphic
www.knudtzon.dk
Udgivelsesplan for 2011:
Udgives 7 gange årligt: 7 ordinære numre á 64 sider
Nr.:
1
2
3
4
5
6
7
Deadline:
1. januar
15. februar
15. marts
1. juli
15. august
1. oktober
15. november
Omdeles af Post Danmark:
31. januar -1. februar
14.-15. marts
26.-28. april
15.-16. august
19.-20. september
31. oktober - 1. november
12.-13. december
Password til hjemmesiden:
For at komme til den lukkede
del af www.danfil.dk skal du
benytte følgende:
Brugernavn: dit medlemsnr
Kodeord:
christianX
Følg vejledningen eller se evt. på
side 3 i DFT nr. 1 og 2/2010
63
Køb og sælg
frimærker hos
Danmarks største
auktionshus...
Netop nu søges enkeltmærker, samlinger og andet
filatelistisk materiale til salg på vores auktioner.
Frimærkeauktioner
hver anden søndag på nettet
Søndag i de lige uger afholdes fra kl. 18
net-auktioner på bruun-rasmussen.dk
Her findes materiale i alle kategorier inden for
frimærker, postkort og posthistorie.
Traditionelle auktioner i Bredgade
Udover net-auktioner afholder Bruun Rasmussen
to årlige traditionelle frimærkeauktioner i Bredgade
– den første afholdes fra 31. marts - 2. april 2011.
For yderligere information,
besøg os på bruun-rasmussen.dk
Kontakt frimærkeafdelingen på e-mail:
frimaerker@bruun-rasmussen.dk eller på
telefon 8818 1210.
Vurderingsbesøg foretages i hele landet efter aftale.
Baltikavej 10
2100 København Ø
Tel +45 8818 1111
Søren Frichs Vej 34 D
64 8230 Åbyhøj
Tel +45 8818 1100
Afsender: Danmarks Filatelist Forbund, Jagtvej 74, 1., Postbox 589, 2200 København N . Tlf. 3250 1886 • E-mail: danfil@danfil.dk.
ID-nr. 42179

16 - Danmarks Filatelist Forbund

Transcription

Similar documents

REVY_2_2012 - Volvo Construction Equipment

kr. 18.450,- - Brenderup Højskole

Islandske vandfald på frimærker

46 - Danmarks Filatelist Forbund

9 - Danmarks Filatelist Forbund

34 - Danmarks Filatelist Forbund

41 - Danmarks Filatelist Forbund

FRIMÆRKER 2015

Nyt om frankeringsetiketter - Danmarks Filatelist Forbund

Endrupskolens skoleplan v 1

Julemærket - Danmarks Filatelist Forbund

Verden bløder – hjælp Røde Kors

Hotel Kongen af Danmark - Danmarks Filatelist Forbund

59 - Danmarks Filatelist Forbund

Se pdf om IDHA

Jeroen Scheerder

Classement Général - Trail Crêtes et Cimes

GREENLAND Collector

Portoguide - Swapamok.dk

Hent PDF

Katalog 4 • Stolper og dele, Kinnegrip, Adaico