Nyt om frankeringsetiketter - Danmarks Filatelist Forbund

Transcription

2013 NR. 3 • juni · 74. årgang • Løssalg kr. 60,00
Nyt om frankeringsetiketter
Side 16
Danmarks største tidsskrift for frimærkesamlere
Udgivet af Danmarks Filatelist Forbund
www.danfil.dk
SALG PÅ AUKTION?
SÅ ER DET OS!
nyt!
skanfil
HAR åbnet i
københavn
Vil du sælge dit materiale godt?
Vi har et godt salg hver gang og har derfor altid brug for nye indleveringer.
Vi søger frimærker, mønter, postkort og pengesedler til vore 4, årlige
storauktioner og vore daglige internetauktioner.
Alt behandles af vore erfarne eksperter, der deler dit materiale op i passende lots,
målrettet vore mange købere.
www.skanfil.dk
Søparken 9, Nødebo, DK-3480 Fredensborg
Tlf. +45 46 56 38 57 - Fax. +45 46 56 39 80
en del af Skanfil Auksjoner as, Norge
KONTORER I DANMARK:
Anker Jensens Vej 4 – 8230 Åbyhøj
Tlf. 4199 0299 E-mail: arhus@skanfil.no
Søparken 9, Nødebo – 3480 Fredensborg
Tlf. 4656 3857 E-mail: danmark@skanfil.no
Frederiksborggade 41 - 1360 København K
Tlf. 2091 1037 E-mail: kobenhavn@skanfil.no
STØT RED BARNET
Post Danmarks nye velgørenhedsfrimærke støtter Red Barnet, som kæmper for børns ret til omsorg,
tryghed og beskyttelse. Frimærkemotivet viser en pige i silhuet og er dannet af mange ord på kryds
og tværs i forskellige farver. Se motivet under en lup, og du vil kunne læse et barns historie.
For hvert frimærke, du køber, støtter du Red Barnet med en krone.
Køb frimærket og førstedagskonvolutten på
www.postdanmark.dk/netbutik
Førstedagskonvolutten med de to små barnefødder koster 12,25 kr.
8.00
+1.00
RED BARNET
DANMARK
RB_FDC_FRM.indd 1
2013
08/02/13 10.22
Indholdsfortegnelse nr. 3 - 2013
Artikler
Almen filateli
6 10 øre stålstik blå (grøn)
6
32
Stempler
10Annulleringsstempler på
Roskilde Postkontor og underlagte posthuse i perioden 1845
til ca. 2000, del 2
Moderne filateli
16Nyt om frankeringsetiketter
10
Postkort
20De sønderjyske krigsfanger
1914-19, del 1
Europa
30Ny opdagelse i Ungarns
inflation 1945-46
Danmark
32 5 øre Bølgelinie i lange baner
20
Start en ny samling
44Ny Pave og Peterskirken
Postkort
48 Manipulation med postkort
Posthistorie
56Tysk Valutareform (Währungsreform) juni 1948
30
4
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3 • 2013
Nyheder
61Nye nordiske frimærker
Udstillinger
44
65Klubudstilling i Vordingborg
65Nyhedsbrev 2 Sydfrimex 2014
76Propagandaudstilling og
byttedag i Holstebro
Forbundet & klubberne
48
52Gør det lidt bedre
– end medlemmerne forventer
54Randers Filatelistklub udstiller
på FDF Museet i Randers
64Diverse
66Stilhed efter stormen
56
Faste rubrikker
75
års
Jubilæum
Marienberg 13
AND
65
UB
EKL
LL
2013
RK
SYDS
INGBO
RD27. oktober
RG
78Kalender
JÆ
74Byttedage
VO
68Rubrikannoncer
S F RI M
Æ
5
ALMEN FILATELI
10 øre stålstik blå (grøn)
Af Toke Nørby
Denne artikel beskriver kemisk
fremstillede farvevariationer i
nogle af vores danske frimærker, og samlerne advares hermed
mod at erhverve danske frimærker, der har en anden farve end
normalt - med mindre det er dokumenteret fra sælgers side, at
det vitterligt er en farvevariation,
der er fremstillet på vores danske
frimærketrykkeri af den ene eller
den anden legale grund.
Når jeg bruger betegnelsen
”dokumenteret”, kan en sådan
bestå af henvisning til officielle
kilder i postvæsenet evt. suppleret en attest fra en anerkendt
prøver.
Der er selvfølgelig en klar
grund til, at man bør tage sådanne forholdsregler.
Kemisk påvirkede Dansk
Vestindiske frimærker
Som det vil være ældre filatelister bekendt (bl.a. dem på alder
med undertegnede!), blev nogle
Dansk Vestindiske mærkers
ukendte farveændringer beskrevet i Nordisk Filatelistisk Tidsskrift nr. 4/1972, s. 74-77, af
Torben Geill og Henning Kaaber
samt i Ib Eichner-Larsens Frimærke-årbog 1972-73, s. 70-75.
Det drejede sig om et fund af
flere mærker, hvor farverne var
ændret radikalt, og hvor nogle i
første omgang troede, at der var
tale om en speciel og unik produktion af en lille del af disse
frimærker. Mærkerne blev i begyndelsen af 1970’erne solgt til
ret så høje priser.
Imidlertid foretog afdøde
Torben Geill nogle arkivundersøgelser, der intet bragte for dagen om en speciel produktion.
Afdøde Henning Kaaber foretog
sideløbende nogle kemiske eksperimenter og fandt, at man ved
påvirkning af mærkerne med
svovlbrinte (H2S) meget let kunne fremstille de nys fremkomne
farvevariationer, idet nogle af
farverne ændrede sig ved kontakt med denne giftige luftart.
Det medførte selvfølgelig, at alle
handler herefter med de misfarvede dansk vestindiske mærker
blev annulleret.
I nyere tid er der også fremkommet en række farvevariationer, der ikke er fremstillet på det
danske frimærketrykkeri, bl.a.
80 øre Martin Andersen Nexø,
der udkom 1969 i grøn farve,
men hvor en kemisk påvirkning
har ændret farven, så den fremstår som en blå farve. Desuden
er der en række eksempler på,
at 10 øre bølgelinie stålstik, som
oprindeligt er trykt i grøn farve,
har skiftet farve til blå pga. en
kemisk påvirkning.
I sidste tilfælde er der bl.a. set
en række løse stemplede mærker,
men også et frimærkehæfte, der i
AFA har nummer H82, og hvori
fireblokken af 10 øre stålstik er
lyseblå. Disse blå 10-øres mærker
har fået flere til at reagere, idet
sådanne mærker ikke er fremstillet på vores frimærketrykkeri
– der kan, i hvert fald i de optegnelser mm., som jeg har/har haft
adgang til, ikke findes bevis for,
at der er trykt 10-øres stålstukne
frimærker i blå farve.
Hvordan blev frimærkehæfter til?
De såkaldte hæfteark, der bruges til fabrikation af frimærkehæfter, udmærker sig ved at have
hvide utrykte rækker, så man
kan udskære/udrive blokke til
indsætning i hæfterne. Typisk
Brevklip solgt i 2013
6
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3• 2013
er der 80 mærker i stedet for 100
mærker pr. ark i hæfteark. Hæftearkene får i produktionen et
anderledes
marginalnummer
end normale ark med et H foran
nummeret.
Inden produktionen af hæfteark leveredes prøver af arkene
til godkendelse i 3. ekspeditionskontor i Generaldirektoratet og
tidligere kontorchef i 1960’erne,
Jørgen Fuglsang (senere overpostinspektør i postregion 1,
se evt. DDPE – Den Danske
Postetat), som ofte godkendte
frimærkeark før produktionen,
oplyste i en samtale 30.04.2013,
at man kun lavede farveprøver
af fx Fr. IX-mærker, der, alt efter
pålydende værdi, skulle trykkes i
flere UPU farver - her var farveprøver relevante. Af 10 øres stålstik grønne, der oprindeligt var
beregnet til tryksager jf. UPUs
regler og senere til suppleringsværdier, blev der ikke lavet farveprøver i afvigende farver – det
var der simpelthen ikke grund
til. (Af J. E. Tanggaards ”Informationsmappe vedr. frimærkehæfter” – uden år – ses, at Jørgen
Fuglsang godkendte adskillige
hæfteark i 1960erne).
Efter trykning og kontrol blev
arkene adskilt af kvindeligt personale, der sad i nogle specielle
indrettede bure i en afdeling af
frimærketrykkeriet og fabrikerede hæfterne. Dette personale
skulle endvidere foretage den
sidste kvalitetskontrol af arkene
og skulle frasortere, hvad de
måtte finde af defekte ark.
Det er meget svært at forestille sig, at et eller flere ark i afvigende farve kunne gå igennem
denne sidste kontrol, specielt
når blokkene skulle udrives og
indsættes i hæfter manuelt.
2 kr. frimærkehæfte ”H82”
Vi skruer tiden frem til 2007,
hvor der blev solgt et dansk 2
kr. frimærkehæfte ”H82” på en
dansk frimærkeauktion:
”Komplet postfrisk hæfte med
ganske interessant fænomen: 4-blokken af 10 øre Bølgelinie er i BLÅ
FARVE”.
Teksten og opråbsprisen på
1800 kr. indikerede, at der var
tale om ægte mærker, og efterfølgende var hammerslagsprisen
hele 5250 kr.! Det fremgik ikke
af auktionen, at hæftet havde
været forelagt en af vores prøvere
til udtalelse/attest.
Vi skruer tiden en smule fremad igen, hvor der, som nævnt
i DFT nr. 2/2013, side 59, blev
solgt et brevklip:
Beskrivelsen af klippet var:
”1952. Bølgelinie. 10 øre. Brugsklip med et stk. af den sjældne 10 øre
BLÅ (udkom kun i hæfter, og er ikke
registreret i AFA!), på brugsklip med
2 stk. normale 10 øre grøn samt et
stk. 5 øre vinrød. Sjælden”. (Opråb
500 kr. Hammerslag 1000 kr.)
Som det kan ses, antydede teksten, at der var tale om et mærke,
der stammer fra en ordinær produktion på frimærketrykkeriet,
og med reference til det i 2007
beskrevne hæfte H82. Men, som
det er beskrevet tidligere i denne
artikel, kan dette ikke være rigtigt.
Cz. Slanias gravure af Ricardo
Sundgaard i anledning af dennes 50 års fødselsdag
Ricardo Sundgaard
Jeg har i mange år beskæftiget
mig med de stålstukne frimærker og har i 1970erne tilbragt
adskillige dage i det danske frimærketrykkeri hos den daværende leder Ricardo Sundgaard,
hvor jeg studerede og kopierede
frimærketrykkeriets
maskinjournaler (et resultat af nogle af
disse studier kan ses i min bog
„30-øres provisorierne fra 19551956”). Jeg erindrer intet, der
omtalte 10 øre blå stålstik.
Jeg har også - sammen med
Ricardo Sundgaard – i 1972
overværet Sundgaards forsøg på
at fjerne fluorescensen af flere
af vores frimærker – med varierende held, og med varierende
ødelæggelse af farven på frimærkerne. Nogle af de frimærker,
som Sundgaard eksperimenterede med, eksisterer i dag, bl.a.
har Hilmar Lang, Hammel, et
blåt 10-øres bølgelinie med en
lille historie vedhæftet:
Den 22. juli 1972 udførte
Sundgaard nogle forsøg med
kemisk påvirkning af et 10 øres
flourescerende frimærke for at
undersøge om flourescensen
kunne udvaskes, altså hvor flygtig denne var.
Sundgaards egne ord:
”Grønt, flourescerende frimærke
med gummi arabicum. Gummien afvasket forneden. Mærket behandlet
med toluol og derefter med acetone.
Fluorescensvirkningerne kun delvis
neutraliseret, hvor der findes gummi,
idet dette skærmer mod udvaskning.
22.7.1972 Rd”
Det er ganske normal praksis,
at man i en produktionsproces
prøver at udsætte produkter og
råvarer for forskellige påvirkninger, hvor at se, hvor holdbare
produkterne er, eller hvad de
kan tåle eller ikke tåle. Ib Krarup oplyser, at han i sin tid som
produktionschef på en plastikfabrik, ofte foranstalte forskellige
småforsøg: Rive- og strækprøver
eller virkninger ved stærk lyspåvirkning. Det er derfor overhovedet ikke odiøst på nogen måde,
at Ricardo Sundgaard foretog
disse kemiske forsøg. Det var
vigtigt, at de danske frimærker
var fluorescerende af hensyn til
sorterings- og stemplingsautomater, så selvfølgelig undersøgte
man, hvor holdbar fluorescensen
var overfor ydre påvirkninger.
En bivirkning ved forsøget
med den grønne 10-øre stålstik
var en farveændring af den grønne farve til blå! Dette farveskift
skete på hele mærket – både den
del, der havde originalgummi, og
den del, hvor originalgummien
var vasket væk. Det er tydeligt, at
en af de væsker, Sundgaard anvendte, ikke opløste gummi ara7
Forside og bagside af det grønne 10 øres frimærke som Ricardo
Sundgaard udsatte for kemisk påvirkning i 1972
Ric. Sundgaards notat vedr. det viste 10 øres frimærke
bicum. Med andre ord er det, at
der er fuld gummiering bag på et
blåt 10 øres grønt stålstiksmærke, ikke et bevis for, at det ikke
kemisk påvirket.
Andre kildeundersøgelser
I sin tid havde jeg haft et forbilledligt samarbejde med vores
største danske stålstiksekspert
Tom Plovst. I hans optegnelser,
som beror hos sønnen Henrik
Plovst, er der heller intet, der
viser, at der er fremstillet blå
10-øres stålstukne frimærker. Ej
heller i hans publicerede oversigt fra 1972 over de stålstukne
frimærkers marginalnumre.
Jeg har spurgt Erik Jensen,
Post og Tele Museum, om der i
museets arkiver forefindes oplysninger og/eller mærker af 10
øre stålstik blå, men det har Erik
Jensen afvist. Mine kopier af fri8
mærkekontroljournaler og kopier af optegnelser vedrørende
frimærketrykmaskinens tællervisning (der ligger til grund for
al kontrol af frimærkeproduktionen), viser heller ingen produktion af 10 øre BLÅ i stålstik.
Desuden har jeg ikke fundet dokumentation for, at der midt i en
produktion af de mange oplag af
10 øre bølgelinie grøn er foretaget trykning med blå farve med
10-øres trykcylinderne.
Jeg har desuden forespurgt
Arne Gregers, som har udgivet ”Danmark. Special katalog
over danske 2 kr. hæfter. Arne
Gregers/Boom” om han kender
noget til hæfter med blå 10-øre
stålstik, men han har kun set det
hæfte, der blev solgt på frimærkeauktionen i 2007, men mente
(fejlagtigt), at vores frimærkeprøver Lasse Nielsen havde givet
attest på, at hæftet/mærkerne
var ægte. Jeg har derfor fået tilladelse af Lasse Nielsen at citere
et privat svar til mig angående
”de blå 10-øres grønne stålstikmærker”.
”Det er ret nemt kemisk at ændre farver, især ser man jævnligt
grønne mærker, som er ændret til
blå. Kaaber skrev noget i NFT derom
engang i tidernes morgen. Det lyder
usandsynligt, at jeg skulle have skrevet attest på et sådant mærke”.
Der er således ikke tale om
en ”officiel udtalelse”, men om
almindelige betragtninger, og
den omtalte artikel af Kaaber er
nævnt i indledningen. En anden
kendt dansk prøver, Carl Aage
Møller, har også en kommentar
til dette:
”En aldrig udgiven 10 øre bølgelinietype i blå farve er i min terminologi så utænkelig, at jeg i realiteten
ikke engang behøver at have mærket
i hånden til nærmere undersøgelse
for at kunne affærdige den som forfalsket. - Skulle jeg blive kontaktet
angående et sådant mærke, ville jeg
også med det samme meddele, at det
ville jeg ikke tro på. - Det ville være
spild af tid og porto at fremsende det
til prøvning”.
Jeg indledte en lille diskussion
om det ovenfor viste klip med
det blå 10-øre i newsgruppen
dk.fritid.filateli (subject ”Blå frimærker”), og det viste sig, at køberen af striben havde fulgt med
i diskussionen og henvendte sig
til Erik Jensen på Post og Tele
Museum, som afviste, at den
blå 10-øre i klippet kunne være
ægte.
Jeg fik derefter kontakt med
køberen af klippet, og han fortalte, at han havde foretaget en
nærmere undersøgelse af den
blå 10 øre, og var kommet til det
resultat, at det var en farve fremkommet ad kemisk vej, bl.a. viste
forstørrede udsnit af den blå
10-øre, at farven nærmest papiret stadigvæk var grøn, som om
kemikalierne ikke havde været
i kontakt med mærket i så lang
tid, at al grøn farve var blevet ændret til blå.
Dette fænomen blev allerede
omtalt i Kaabers 1972-artikel i
NFT, og selv om vi endnu ikke
Close up forstørrelse af den blå
10 øre på klippet vist i begyndelsen af artiklen
ved, hvad der har fået den grønne farve på 10-øres mærket til at
blive blå, er det på sin plads at
citere Kaaber:
„Kemiske forsøg viser, at selv en
ganske svag indvirkning af svovlbrinte farver medaillonen rødbrun
på den røde 10 bit og sort på 5 og 25
bit - ganske som på de nyopdukkede
farveprøvetryk.
Det kan hævdes, at dette ikke er
noget bevis for, at de 14 farveprøvetryk er opstået ved misfarvning af
de almindelige værdier, idet trykkeriet ved et tilfælde kunne have valgt
netop de nuancer i brun og sort til
farveprøvetrykkene, som man opnår
ved en kemisk behandling, men det er
næppe tænkeligt.
For imidlertid at imødegå en sådan påstand, vil jeg gøre opmærksom på endnu et forhold, som kan
iagttages - både på de nyopdukkede
mærker og på de laboratoriefremstillede mærker - ved mikroskopisk
undersøgelse. I begge tilfælde og på
alle tre bit-værdier ser man ved stærk
forstørrelse, at portrætmedaillonens
tryksværte ikke er rent sort, men at
de svageste farvestreger endnu har
et tydeligt præg af originalfarverne
grøn, rød og blå.
Hvordan dette skulle opstå trykteknisk, er det meget vanskeligt at
forklare, og effekten optræder da
heller ikke ved de øvrige mærker i
serien, der er trykt tofarvede. På den
anden side kan det udmærket forstås,
hvis man antager, at mærkerne har
været udsat for kemisk påvirkning,
hvor mængden af kunstigt dannet
sort farvestof vil være proportional
med mængden af det oprindelige
farvestof, og dækkeevnen af det sorte
farvestof derfor vil være ringe ved de
svageste streger.
Den tænksomme læser vil have
bemærket, at der i det ovenfor beskrevne ikke er anvendt ordet forfalskning. Det er der god grund til,
idet undersøgelsen kun godtgør, at
det er overvejende sandsynligt, at de
nyopdukkede mærker er opstået som
resultat af en kemisk misfarvning.
Hvorfor og hvordan misfarvningen er sket, siger den selvsagt intet
om“.
Som det fremgår af viste forstørrelse af det ”10 øre blå”
mærke, kan forekomsten af de
to farver umuligt forklares ved
trykning med to farver, men
kan kun fremkomme ved uens
kemisk påvirkning af originalmærket.
Køberen af klippet med den
blå 10-øre bad derfor auktionsfirmaet om at fremskaffe en ægthedsattest på mærket. Det kunne
han dog ikke få, og efterfølgende
har han oplyst, at han har overdraget klippet til en samler, der
samler på falske mærker.
mig: ”Svovlbrinte er yderst giftigt og har terrorpotentiale!”, så
jeg afstod fra at lave forsøg med
den luftart.
Et medlem af omtalte newsgruppe (Gert Nielsen) foreslog
imidlertid, at jeg skulle prøve
at lægge nogle grønne mærker
i alm. ”Biotex” i et lille stykke
tid. Så jeg lagde fem forskellige
grønne danske frimærker i Biotex. Det kom der denne smukke
lyseblå variation ud af.
Som man kan se, havde jeg ikke opdaget, at mit prøvemærke
var varianten ”spaltet C”, men
nu findes ”Spaltet C” (indtil videre!) i en lyseblå udgave. Biotex
bed dog ikke på 10 øre stålstik
grøn.
Jeg kunne, med god grund, ud
fra det, jeg allerede havde fundet
ved mine undersøgelser, med
rimelighed anføre, at jeg ikke
behøvede at udføre eksperimentet med svovlbrinte, men kunne
drage de konklusioner, der er
nævnt herunder.
Konklusion
De forkert farvede 10-øres stålstukne frimærker, der har været
til salg, er almindelige frimærker,
der har ændret farve pga. kemisk
påvirkning. 10-ørene i hæftet fra
2007 og det klip, som er vist herover, er ikke undtagelser.
Et forsøg
Jeg besluttede at lave et forsøg
med svovlbrinte a la det forsøg,
Kaaber lavede i 1972. Kaaber var
kemiker af uddannelse, men det
er jeg ikke, og jeg erfarede, at det
ikke kunne lade sig gøre at udføre lignende forsøg i dag uden
ekstremt stort besvær med bl.a.
diverse tilladelser - naturligvis
fordi luftarten er stærkt giftig.
Som en sikkerhedschef sagde til
Chr. X 5 øre grøn udsat for biotex - resultat blåt mærke
Dokumentation!
Henning Kaaber afsluttede sin
artikel i 1972 således:
„Det er derfor på sin plads at advare mod ethvert frimærke af afvigende
farve, når det i øvrigt med hensyn til
tryk, takning, papir og vandmærke
svarer til den almindelige udgave.
Ved disse undersøgelser har jeg nemlig konstateret, hvor nemt det er at
ændre de klassiske mærkers farver
- ikke bare til sort - men også grønt
til gult, grønt til blåt, blåt til gult og
så fremdeles.“
- og, som det har vist sig, gælder det også mere moderne frimærker.
Tak for hjælp til Jørgen Fuglsang,
Carl Aage Møller, Lasse Nielsen,
Arne Gregers, Flemming Svane-Petersen, Gert Nielsen, Ib Krarup, Hilmer Lang, Thorvald Halkjær og Erik
Jensen.
9
Roskilde StemplerDel 2
Annulleringsstempler på
Roskilde Postkontor og underlagte
posthuse i perioden 1845 til ca. 2000
Af Henning Jensen
Svogerslev Frimærkeklub
Jernbanepostekspeditionen.
(JRB.PST.EXP.)
På jernbanepostekspeditionen har man i starten
anvendt STU I og NUM 58-2 til annullering. Der
kendes følgende yderdatoer:
STU I
NUM 58-2
28.04.1851 - 06.08.1853
27.02.1854 - xx.12.1869
peditionen helt frem til xx.12.1869. Jeg har dog aldrig set forsendelser efter 1856.
Derimod har jeg et brev, som er annulleret
med to NUM 58 stemper og et pølsestempel fra
15.8.1856. Nummerstemplerne er lidt utydelige,
men jeg mener, de begge er NUM 58-1. Dette kunne tyde på, at de to NUM 58 stempler iblandt har
skiftet ”opholdssted”. Hvis nogle af læserne kan
bekræfte dette, vil det være interessant.
Det såkaldte pølsestempel har følgende yderdatoer:
ANT III
Anvendelsen af disse to stempler på jernbanepostkontoret kan kun afgøres, hvis det fremgår af
forsendelsen, at den er ekspederet fra jernbanepostekspeditionen, f.eks. ved, at der også er et ANT
III (pølsestempel) på forsendelsen. Vagn Jensen
oplyser kun en meget kort anvendelsesperiode for
NUM 58-2, men i en artikel om nummerstempler
i NORDFRIMEX 85 udstil-lingskataloget nævnes,
at NUM 58-2 kendes anvendt på jernbaneposteks-
30.05.1848 - 10.11.1857
Pølsestemplet er iflg. Vagn Jensen kendt med såvel sort som blå stempelfarve. Jeg kender det kun
med sort. Dette stempel har kun været anvendt på
jernbanepostekspeditionen.
Det ovale DSB-jernbanestempel (OVA) har også været i anvendelse på jernbaneekspeditionen
i Roskilde. I Vagn Jensens nyeste elektroniske
stempeloversigt er der ingen omtale af stemplet. I
Figur 11: Brev med STU I og ANT III. Bemærk at datoen er rettet med håndskrift.
10
Figur 12: LAP VIa-2 fra 11.6.1888 (udsnit af en
fragtgodsoversigt).
en tidligere udgaves blev datoen 26.8.1934 anført
med en bemærkning om, at stemplet ”kendes kun
anvendt med violet stempelsværte på et i forvejen
annulleret frimærke”. Jeg kender et enkelt aftryk af
stemplet med rød stempelfarve, hvor årstallet 1910
kan ses.
Vagn Jensen har også tidligere nævnt, at Roskilde har haft stemplerne LAP VIa-1 og LAP VIa-2
på jernbanepostkontoret. De ”kendes ikke postalt
anvendt, kendes anvendt med violet stempelfarve”.
(Citat fra Vagn Jensen). Der nævnes følgende datoer:
LAP VIa-1
LAP VIa-2
09.06.1872 - 14.04.1885
11.06.1888 - 18.07.1893
Disse oplysninger er heller ikke medtaget i det
elektroniske katalog.
I Jan Bendix’s bog om lapidarstempler nævnes,
at de to stempler ”ikke er set anvendt på frimærker
eller breve”. Jeg kender kun ovennævnte LAP VIa2 på en fragtgodsoversigt med violet stempelfarve
dateret 11.6.1888, dvs. den først kendte anvendelse.
Svend Arnholtz omtaler under ”ikke-cirkulære
stempler” et ikke kombineret stempel med teksten
ROESKILDE JRB.PST.EXP. Jeg kender ikke til anvendelsen af dette stempel.
På godsekspeditionskontoret blev der i en periode også anvendt et brotypestempel med ordet
GODSEKSP. i nederste halvbue. Dette stempel
har formentlig kun været anvendt til stempling
af fragtbreve. Jeg har oplysninger om kendte afstemplinger i perioden 1943 til 1945 på DSB fragtbreve, men har aldrig set reelle eksempler.
Linjestempler
Med postloven og postanordning fra 1919, der var
gældende fra 1.7.1919, bestemtes, at samtlige gebyrer omkring postekspedition og postbesørgelse
skulle tilfalde postvæsenet. En del af disse gebyrer
skulle frigøres ved frimærke på formularen eller
forsendelsen. Andre skulle fortsat frigøres ved
kontant betaling. I 1923 blev der indført gebyrmærker til dette brug.
Til annullering af disse mærker blev der ofte anvendt et såkaldt linjestempel, der kan anses som en
forløber for de senere kontorstempler. Jeg kender
linjestempler fra Roskilde, Gadstrup, Hedehusene,
Figur 13: Togpostbrev fra Roskilde til Viborg stemplet med Roskilde BRO IId-1 den 4.12.1933.
11
Jyllinge, Sankt Jørgensbjerg og Viby. Der er i sagens
natur ingen datoangivelse i et linjestempel, derfor
har jeg undladt at undersøge yderdatoer.
Linjestemplerne er også set anvendt på portomærker.
Togpost
Inden for Roskildeområdet kendes stemplet ”Togpost” anvendt på breve stemplet i Roskilde, Lejre,
Skibby og Viby S. I 1933 indgik postvæsenet og
DSB en aftale om, at landsportobreve kunne afleveres til togpersonalet, som lagde brevene i gule
samlebrevkasser på stationerne. På modtagelsesposthuset skulle brevene så forsynes med stemplet ”Togpost”. Dette betyder, at ovennævnte fire
posthuse har haft stemplet. Jeg kender kun enkelte
anvendelser.
Rutebilbreve
Jeg har et brev fra Roskilde med stemplet ”Rutebilbrev”. Brevet er sendt fra Postekspeditionen i Kirke
Hyllinge via Roskilde til en rutebilchauffør i Aalborg den 2.10.1936. Jeg ved ikke, om stemplet blot
er ”til ære” for modtageren. Men det eneste sted,
hvor stemplet har en relevans må være på transporten fra Kirke Hyllinge til Roskilde, hvor der kørte
en rutebil.
Bureaustempel
Der kendes et bureaustempel, brotype med KØBENHAVN i øverste halvbue og ROSKILDE i
nederste. Jeg har set enkelte klip samt et brev i
Figur 15: Bureaustemplet København – Roskilde.
auktionskataloger. Yderdatoerne er 12.8.1936 og
13.10.1947.
Pakkepostcentret
Som service for virksomheder, der sendte mange
postpakker, blev der i 1988 åbnet et pakkepostcenter på Industrivej i Roskilde. Her blev der anvendt et brotypestempel med PPC i nederste ring
(BRO IIk). På pakkepostcentret kunne kunderne
også indlevere andre former for post end pakker,
men tilsyneladende blev stemplet anvendt meget
Figur 14: Brev fra Kirke Hyllinge til Aalborg via Roskilde stemplet med BRO IId 2.10.1936 med Rutebilbrev stempel.
12
sjældent. Jeg kender kun provokerede forsendelser
med dette stempel. Pakkepostcentret blev nedlagt
5.5.1997.
leveringssteder fik tildelt brotype-stempler med tal
i nederste halvbue.
Håndrullestempler
Den 29.10.1964 blev der oprettet postindleveringssted på Køgevej nr.108C under benævnelsen Roskilde 1. Der tildeltes to BRO Vd stempler til Roskilde 1 med henholdsvis stempelnummer 1 og 2.
Stemplerne kendes med følgende yderdatoer:
Posthusene i Roskilde samt i Ågerup har fået tildelt de såkaldte håndrullestempler, som bl.a.
er beregnet til bløde forsendelser samt til store,
uhåndterlige forsendelser. Ifølge udsagn fra en
postmedarbejder i Ågerup, blev deres rullestempel
dog aldrig taget i brug.
I Roskilde kendes fem typer:
RUL (1 til højre for de 3 stjerner)
20.04.1966 - 16.11.1974
RUL 1 (små stjerner)
19.02.1975 - 15.10.1990
RUL 2 (store stjerner)
04.05.1981 - 22.08.1994
RUL 3 (mellemstore stjerner/lavere bro)
30.06.1986 - 04.01.1995
RUL 4 (4000 i nederste halvbue)
?
?
Lokale postindleveringssteder
Fra midten af 1960`erne blev der etableret en
række lokale postindleveringssteder, dels i selve
Roskilde og dels i et par nærliggende bydele (Himmelev og Svogerslev), som efterhånden var ”vokset
sammen” med selve byen. Syv af disse otte postind-
Roskilde 1 (Køgevej) 29.10.1964 - 1.12.2002
01.12.1964 - 26.01.1978
BRO Vd
(1 i nederste halvbue)
BRO Vd
04.01.1965 - 12.10.1995
(2 i nederste halvbue)
Postindleveringsstedet blev lukket 1.12.2002,
samtidig med at postindleveringsstedet på Fælledvej blev flyttet til Hyrdehøj.
Roskilde 2 (Helligkorsvej) 1.2 1958 1.1.1965
Den 1.2.1958 blev der på Helligkorsvej nr. 12 oprettet et postindleveringssted med benævnelsen
Helligkorskilde. Dette navn blev den 1.1.1960 ændret til Roskilde 2. Fra 1.1.1965 blev navnet ændret
til Roskilde 12. Der blev aldrig graveret et stempel
med Roskilde 2.
Roskilde 11 (Knud den Stores Vej) 1.1.1965
- 30.4.1992
Den 1.1.1965 blev der oprettet postindleverings-
Figur 16: Brotypestemplerne til de lokale postindleveringssteder.
13
Figur 17: Roskilde 11 på værdibrev.
sted på Knud den Stores Vej nr. 35 med benævnelsen Roskilde 11. Fra november 1970 flyttede man
til Knud den Stores Vej nr. 33. Der blev anvendt et
stempel med Roskilde 11 i nederste halvbue. Yderdatoerne er følgende:
BRO Vd Roskilde 12 er som ovenfor nævnt et nyt navn for
Roskilde 2. Roskilde 12 stemplet kendes med nedenstående yderdatoer:
20.03.1980 - 06.03.2000
Indleveringsstedet blev flyttet til Hyrdehøj den
1.12.2002, først som et separat indleveringssted i
eget lokale, senere i Kvickly. Stemplet med Roskilde 12 blev inddraget omkring 2005.
Roskilde 13 (Sankt Jørgensbjerg/Rørmosen) 1.7.1972 - 30.4.1992
Som nævnt senere i artiklen under Sankt Jørgensbjerg blev navnet på denne postekspedition ændret
til Roskilde 13 den 1.7.1972. BRO Vd kendes med
nedenstående yderdatoer:
BRO Vd
Den 17.2 1972 oprettedes et postindleveringssted i
Dommervænget 27. Dette fik betegnelsen Roskilde
14. Der blev tildelt et BRO Vd stempel med teksten
Roskilde 14. Det kendes med følgende yderdatoer:
18.10.1978 - 18.04.1988
Roskilde 12 (Fælledvej/Hyrdehøj) 1.1.1965
til dato
BRO Vd
Roskilde 14 (Dommervænget) 17.2.1972 5.5.1997
BRO Vd
30.10.1979 - 15.05.1996
Vagn Jensen viser to stempler med 14 i bunden.
Jeg kender ikke forskellen på disse 2 stempler.
Roskilde 14 blev lukket samtidig med, at pakkepostcentret på Navervej blev nedlagt. Dette
skete, da Roskilde Øst (Industrivej 28) blev åbnet
5.5.1997.
Roskilde 15 (Svogerslev) 1.08.1965 til dato
I Svogerslev vest for Roskilde blev der oprettet et
brevsamlingssted den 1.8.1965. Den 1.3.1972 blev
status ændret til postindleveringssted. Det fik
samtidig benævnelsen Roskilde 15. Postindleveringsstedet fik lokaler i Svogerslev Centret. Der har
været anvendt såvel et PR-stempel som et BRO Vd
stempel med nedenstående yderdatoer:
BRO IId SVOGERSLEV PR. ROSKILDE
03.05.1966 - 28.10.1971
BRO Vd 21.05.1979 - 10.03.1989
22.05.1980 - 19.9.1988
14
Postekspeditionen på Sankt Jørgensbjerg, senere Roskilde 13, lå i værelset med åbne øverste vinduer i
stueetagen i huset til højre på billedet. Der var indgang via en kiosk i en tilbygning, som desværre ikke
er med på billedet.
Også ved Roskilde 15 viser Vagn Jensen to
stempler, som jeg ikke kan se forskel på.
I 2013 er der en postbutik i Eurospar i Svogerslev Centret.
Roskilde 16 (Himmelev) 15.11.1972 23.3.2007
Den 15.11.1972 blev der på Sognevejen 95 i Himmelev nord for Roskilde oprettet et postindleveringssted med betegnelsen Roskilde 16. Man anvender BRO Vd, som kendes med følgende yderdatoer:
BRO Vd
29.02.1980 - 31.01.1989
Himmelev fik senere tildelt et BRO VIII (Roskilde 4000) med 4016 under ROSKILDE i øverste
halvbue. Jeg kender kun provokerede anvendelser
af dette stempel.
I de seneste år lå postindleveringsstedet på Sognevej 105. Det blev lukket 23. marts 2007.
Kilder:
KPK/Vagn Jensen, Henning Kaaber, Hans Ehlern
Jessen: Danmarks Posthuse 1624-1989, 1990
Svend Arnholtz: Danske Poststempler, fotografisk
genoptryk 1980
Vagn Jensen: Danmarks Poststempler (+ personlig
kontakt)
KPK: Vagn Jensens elektroniske katalog Danmarks
Poststempler
Forlaget Skilling: Brotypestemplerne, 1989
Forlaget Skilling/DAKA: Lapidarstemplerne, 2006
Forlaget Skilling/DAKA: Stjernestempler, 2006
Forlaget Skilling/DAKA: Brotypestemplerne, 2007
E. Menne Larsen: Katalog over dagstempler i PR,
Ulsted- og parentes-typen, 1981
Bruno Ahlquist, Herslev
Kurt Back, Roskilde
Erik Hansen, Hedehusene
Erik Jensen, Post- og Tele Museum
Leif Jensen, Jyllinge Postkontor
Jørgen Pedersen, Vester Åby, Fyn
Henning Sørensen, Postcenter Øst
NORDFRIMEX 85, udstillingskatalog
ROFRIM 87, udstillingskatalog
Forfatternes egen samling
Brevveksling med Roskilde Postkontor og underlagte posthuse
Auktionskataloger og frimærkeauktioner på nettet
Forfatter:
Henning Jensen
Søkrogen 12
4000 Roskilde
sussehen@gmail.com
15
FRANKERINGSETIKETTER
Nyt om frankeringsetiketter
Af A. Quist Christensen
På udstillingen Nordia 2012
holdt jeg foredrag om de danske
frankeringsetiketter. De to vigtigste punkter var spørgsmålet:
hvor kommer taltype 4 fra? og
så fremlagde jeg et lille problem
at gå hjem på, som jeg siden har
fået løst.
Disse to punkter vil jeg hermed uddybe nedenfor.
Hvor kommer type 4 fra?
Fabrikanten (aCon A/S i Sønderborg) af PostSelv automaterne
iværksatte med PostDanmark’s
godkendelse i 2008 et pilotforsøg.
Man havde fremstillet en lille
håndbåren automat, man kaldte
”Frankie”.
Den blev opsat og testet 10
forskellige steder udenfor fabrikken (5 virksomheder, 4 forhandlere samt PostDanmark) og
fabrikken selv.
Hvor mange enheder, det
enkelte sted testede, er ukendt
(endnu), men det totale antal er
nok på mindst 40 stk.
Testautomaterne har begyndelseskoden 000 eller 001. Alle
mærker med disse koder er fra
pilotforsøget, som kørte til medio 2009.
PostDanmark har i hvert fald
haft 3 testautomater, 2 stk. brugt
til Landsoldaten (2008) og 1 stk
Landsoldaten var et led i pilotforsøget med „Frankie“, som
Post Danmark havde ihvertfald
2 af med koderne BoH og CN3
16
Taltype 4 er kun anvendt til pilotforsøget og findes foruden „Landsoldaten“ kun på ovenfor viste mærker, Broer I og II
brugt til Roskilde og Hillerød
(2009 og 2010).
Alle automaterne var fra starten kodet med taltype 4 (som
Landsoldaten, Fredericia).
Først i 2009 blev de igangværende automater kodet om til
taltype 3.
Derfor findes Broer II med
begge taltyper, medens Vandmøllerne kun kendes med taltype 3 og kun fra en enkelt automat. Skrifttype 4 er kun brugt til
Landsoldaten samt Broer I og II.
Mærker med koden 000 kan
stedfæstes til en bestemt ”Frankie”, idet de 3 første karakterer
efter 000 angiver automatens
kendetegn, (ligesom de 3 første
karakterer hos PostSelv automaten (Storebroderen) angiver dens
kendetegn).
F.eks. 000CeG, som kendetegner automaten, der stod i Danevirkekiosken i Haderslev, medens 000JOP nok kendetegner
en automat hos fabrikken selv.
Det samme er endnu ikke
fundet vedr. mærker med koden
001.
Mærker fra samme testautomat (DWH) med både taltype 3
(th.) og 4 (tv.)
”Frankie” blev fra jan.2011
solgt til private, men nu med
helt andre koder.
En moderne sjældenhed?
Mærke trukket ca. ½ år før
opsætning af automat
Nedenfor viste fandt jeg i en
bunke klip erhvervet på en
byttedag. Ved
grovsorteringen blev det
lagt fra grundet
mærket med de
”fede” tal.
Men inden
grovsorteringen var færdig,
vendte jeg tilbage til klippet,
der var vist noget ukendt ved
det. Koden på
mærket med
træet var 0RY?
Den havde jeg tidligere fundet
ud af var ikke eksisterende. Den
var heller ikke på min oversigt
over de aflange automatmærker.
Og værdien 4.75?
I følge DFT nr.6 i 2009 blev
PostSelv automaten opsat i Valby d 31. marts 2008. Hvorfor så
trække 4.75, når portoen var steget d. 1.jan. 2008 til 5.50?
Var DFT’s oplysning om opsætningsdatoen forkert? Næppe!
Var løsningen, at PostDanmark havde prøvetrukket efter
modtagelsen af automaten og
inden opsætningen, hvilket ville
være naturligt?
Men suppleringsmærket (0.75)
og stemplet SYDJYLLAND ændrede min opfattelse. Jeg fik en
mistanke.
Fabrikken, der fremstiller
automaterne, ligger i Sønderborg, og suppleringsmærket
med koden 000JOP er fra pilotforsøget i 2008 - 2009.
Fabrikken har en eller flere af
disse små automater, der indgår
i det kørende pilotforsøg.
Er mærket 4.75 fra en prøvetrækning inden automaten bliver afleveret til PostDanmark
En mail med en scanning af
klippet sendes til fabrikken i
Sønderborg.
Svaret kom d.17.sept. i år og
lødsåledes:
Mærket med 0RY er købt, betalt
og printet den 1/8-2007 som en del af
en serie på 50 mærker, mens den pågældende Post Selv Automat stod her
hos aCon i Sønderborg. Mærkerne
har vi efterfølgende måttet supplere
op med et 0,75 kr mærke fra en Frankie, da portoen, som du selv skriver,
var steget i mellemtiden.
Havde jeg vasket mærkerne
af, ville jeg stadig have dem.
Jeg ville bare ikke vide, hvor de
kom fra, men jeg ville heller ikke
vide, at jeg ikke vidste det.
17
Opdateret skema over danske frankeringsetiketter udarbejdet af A. Quist Christensen
18
A-Z FRIMÆRKEAUKTIONER
Auktion 2 gange om måneden, med over 1500 lot per gang
Følg med på: www.az-stamps.dk
Gl. Kongevej 70 • 1850 Frederiksberg C
Telefon: 33 31 31 51 • e-mail: info@az-stamps.dk
Postkort
Del 1
De sønderjyske
krigsfanger 1914-19
Af Steffen Riis
Postkortsamlerklubben
Indledning
I 1864 mistede Danmark hertugdømmerne Slesvig-Holsten til
Tyskland, som indlemmede hele
området i den tyske stat Prøjsen.
Det betød at hen ved 100.000
danskere, eller dansksindede
Nordslesvigere, kom til at bo i
Tyskland.
Da „Den store Krig“ brød ud i
1914 havde Tyskland ca. 3,5 mio.
soldater, men i løbet af krigen
indkaldtes yderligere ca. 10,0
mio. Af det samlede antal var
ca. 35.000 fra Nordslesvig, eller
fra Sønderjylland som vi kalder
området, og man regner med at
ca. 26.000 var dansksindede. De
fleste kæmpede på vestfronten
(fig. 1), men også i Rusland, på
Balkan og i Mellemøsten, gjorde
mange sønderjyder tjeneste.
Denne artikel skal handle om
de sønderjyske krigsfanger, og
ikke om 1. verdenskrigs forløb,
men for en ordens skyld kommer her et lille resumé af krigens
start og afslutning.
Den store krig
Efter mordet i Sarajevo på arvingen til Østrig-Ungarns trone, Frantz Ferdinand, erklærede
Østrig-Ungarn krig mod Serbien den 28. juli 1914. Den 3.
august 1914 erklærede Tyskland
Frankrig krig, og samme dag
erklærede England og Belgien
Tyskland krig. Tyskland, der var
Østrig-Ungarns allierede, angreb det neutrale Belgien den 4.
august 1914 (fig. 2). Tyskernes
plan var at gå gennem Belgien,
angribe Frankrig fra nord og
omringe Frankrigs hovedstad
Fig. 1. Tysk postkort fra 1914. Tyske soldater angriber 21. 08. 1914 højdedraget (1008 m) Donon i
Elsas, der forsvares af franske infanterister. Templet på toppen er opført under Napoleon III, der var
Frankrigs kejser 1852-70.
20
Fig. 2. Fransk postkort fra 1914. En belgisk soldat med opplantet bajonet standser den tyske kejser
Wilhelm II ved grænsen til Belgien. ”Stop her..! Du kommer ikke forbi! I Paris er middagen ikke parat
endnu! Du må starte med en forret i Belgien.” I baggrunden venter en fransk soldat og bag ham ses
Paris med Eifiltårnet.
Fig. 3. Postkort 1914. Belgiske tropper gør udfald ved Antwerpen
og nedkæmper en tysk skyttegrav. Det var sådan krigen forløb i de
næste 4 år på Vestfronten i Frankrig.
manderet op af skyttegravene,
og løbende over et landskab af
granathuller, blev tusindvis af
soldater på begge sider dræbt
(fig. 3) af fjendens maskingeværild og granater.
Skyttegravskrigen
favoriserede den forsvarende part, der
med maskingeværer og artilleri
kunne nedkæmpe de angribende soldater i tusindvis. I 1916
iværksatte englænderne en offensiv ved floden Somme med
120.000 mand. Da den første
dag var til ende var 20.000 engelske soldater døde og 40.000
sårede. Men krigens største slag
fandt sted over 10 måneder ved
byen Verdun (fig. 4). Tyskernes
angreb med 140.000 mand og
1.400 kanoner. Og da den tyske
offensiv ebbede ud i begyndelsen af juli 1916 havde tyskerne
mistet 434.000 mand og franskmændene 542.000 mand, hvoraf
halvdelen var blevet dræbt. Den
tyske offensiv flyttede fronten
ca. 8 km.
Det var i denne vanvittige krig,
at 26.000 dansksindede sønderjyder gjorde tjeneste, og ca. 4.000
21
Paris, og derefter nedkæmpe
den franske hær. Men den tyske
hær mødte hård modstand først
i Belgien og senere i Frankrig,
hvor en engelsk ekspeditionsstyrke på 100.000 mand var blevet sat ind.
I slutningen af august gik det
tyske angreb i stå kun 40 km
nord for Paris. Træthed, manglende forsyninger og svigtende
kommunikation, stoppede den
tyske offensiv, og i begyndelsen
af september standsede franske
og engelske styrker tyskernes
fremrykning ved floden Marne.
Tyskerne var udmattede og måtte trække sig tilbage til floden
Aisne, og her gravede hærene sig
ned i skyttegrave. De følgende 4
år afløste den ene offensiv den
anden. Soldaterne blev kom-
Fig. 4. Postkort 1916. Slaget ved Verdun 1916. Fransk sergent, på
toppen af skyttegraven, dræber 60 tyske soldater. Hans kammerater forsyner ham med ladte geværer.
Fig. 5. Postkort 1914. Den franske befolkning har klynget den
tyske kejser Wilhelm II op på
skampælen og naglet den tyske
ørn til postkortet. Kortets tekst
lyder i oversættelse: ”SKAMPÆLEN. Krigssouvenir 1914. Guillaume banditten. Leve Frankrig
og dets allierede. For retten. For
friheden. Død over den tyske
imperialisme.” Guillaume er det
franske navn for Wilhelm.
blev dræbt og ca. 4.500 taget til
fange. Tyskerne førte krigen
med stor grusomhed også mod
civilbefolkningen i Belgien og
Frankrig. Hadet til tyskerne var
voldsomt, og især den tyske kejser Wilhelm II blev et yndet symbol på den franske befolknings
had og foragt (fig. 5 og 6).
Tyskland indgik våbenhvile
med Rusland i december 1917
og tyskerne overførte derefter
store troppestyrker til den stivnede front i Nordfrankrig. I
marts 1918 indledte Tyskland
krigens største offensiv på vestfronten og trængte med store
tab på begge sider de allierede ca.
60 km mod syd. Men offensiven
løb ud af kraft i juli 1918. Den tyske militærmaskine var nedslidt
og demoraliseret, og Tyskland
var ikke i stand til at erstatte de
voldsomme tab af mandskab og
materiel. Den 18. juli indledte
franske tropper med hjælp fra
fem amerikanske divisioner og
225 nye Renault kampvogne, et
modangreb ved floden Marne.
Tre uger senere angreb den fjerde britiske armé med 456 kampvogne ved byen Amiens. På blot
én dag blev den tyske front revet
op, og 6 tyske divisioner blev
nedkæmpet og ødelagt. Briterne
tog 13.000 fanger og erobrede
400 kanoner. Det tyske sammenbrud var så voldsomt af Ludendorff betegnede slaget som „Den
tyske hærs sorteste dag“. I sep-
tember mistede tyskerne 230.000
mand og den tyske hær var tæt
på et sammenbrud.
Den 11. november sluttede
krigen, da tyskerne underskrev
våbenstilstanden i en jernbanevogn i Compiégne-skoven i det
nordlige Frankrig. De vilkår, tyskerne havde skrevet under på,
var et diktat fra de allieredes side, og lignede mest af alt et totalt
tysk nederlag. Et af vilkårene var,
at alle allierede krigsfanger i tysk
varetægt straks skulle frigives og
hjemsendes, men der stod intet
om de allieredes tyske krigsfanger.
Aurillac
Ved krigens slutning havde
Frankrig 350.000 og England
328.000 tyske krigsfanger. Heraf
var ca. 4.500 dansksindede fanger fra Nordslesvig. Fangerne
var spredt over mange forskellige fangelejre, men allerede i 1915
blev der i Frankrig og i 1916 i
England etableret særlige lejre
for de dansksindede sønderjyder.
I Frankrig blev lejren indret-
Fig. 6. Postkort 1914. Kejser
Wilhelm med den tyske ørn på
hjelmen og indsmurt i blod.
22
Fig. 8.
Fig. 7.
tet i en katolsk kostskole, „Ecole Albert“ (fig. 7) i byen Aurillac
ca. 450 km stik syd for Paris i
regionen Cantal. Skolen var ved
krigens udbrud blevet taget i
brug som kaserne for franske
soldater, men var blevet rømmet
for at give plads til sønderjyske
krigsfanger.
Initiativet til lejrens oprettelse
blev taget af den franske professor Paul Verrier (fig. 8), der via
sine studier af nordiske sprog
nærede en brændende interesse
for det sønderjyske spørgsmål.
Paul Verrier var allerede i august
1914 gået i gang med, at overtale de franske myndigheder til at
oprette en særlig lejr for danske
sønderjyder. Han havde via fangelister undersøgt i hvilke lejre,
der var sønderjyske krigsfanger,
og han havde besøgt adskillige
af lejrene. Ligeledes havde han
arbejdet på, at fangerne kunne
modtage breve og aviser fra Danmark. Midt i maj 1915 ankom
den første sønderjyder til lejren
i Aurillac, hvortil Verrier havde
medbragt 95 kg danske bøger og
aviser.
Fig. 9. Postkort fra Cantal (udgivet i Aurillac) med billede af landarbejdere der høster græs. I 1915
besøgte Verrier en række af de steder fangerne arbejdede: ”Jeg traf krigsfangerne på herregården Marmanihac. De slog græs ”September-efterslet”, iklædt brede stråhatte og lange hvide bluser og hvide
benklæder”. Flere af fangerne sammenfattede opholdet i Aurillac således: ”Vi lærte at slå hø, køre med
stude og drikke vin”.
23
Fig. 10. Krigsfange-brevkort fra Peter Petersen i lejren i Aurillac den
17. 11. 1918. Kortet er sendt til Peter Petersens Enke, Damkobbel
Kirkenes, pr. Schamby Alsen, Kr. Sonderburg, Nord Schlesvig. Peter
Petersen skriver: ”I denne Uge har jeg ikke modtaget noget hjemme
fra. Jeg har ogsaa modtaget din Pakke med Strømperne og hvorfor jeg siger min bedste Tak. Ellers har jeg det godt og det samme
haaber jeg også om Eder derhjemme. Ja nu kommer vi jo vist snart
hjem. Med kærlig Hilsen fra Din Søn Peter”.
Både indkvarteringen og forplejningen var betydelig bedre i
Aurillac end i de normale fangelejre. Inden fangerne blev lukket
ind i lejren, blev de afhørt for at
fastslå, om de var dansk- eller
tysksindede. Sprog, fødested,
hjemegn og familie var afgørende for, om man blev lukket ind i
lejren. Mange blev afvist, og det
var også ligeved at ske for Niels
Peder Dixen fra Fole, fordi han
hele tiden kom til at svare „jawohl“ i stedet for „javel“. Fangerne
opholdt sig ikke meget i lejren,
men blev sendt på landarbejde i
Aurillac (fig. 9) og omegn i hold
på 5-10 fanger plus en fangevogter. Arbejdet var hårdt ofte 1516 timer daglig, men bønderne
i Cantal behandlede fangerne
godt. Tiden i fangenskab gik
hurtigere, når der var arbejde på
gårdene. Faktisk var fangelejren
blevet placeret i Aurillac, fordi
de franske bønder manglede arbejdskraft. Deres egne sønner og
hjælpere var blevet sendt i krig.
Mange af sønderjyderne arbejdede i lange perioder, nogle
gange mere end et helt år, hos
den samme bonde. Mange år
senere arrangerede den danske
„Aurillac-Forening“ rejser for
sønderjyske krigsfanger tilbage
til Aurillac. Fangerne opsøgte
deres „værter“, og de blev som
regel modtaget og beværtet helt
overvældende.
Fig. 11. Krigsfange-brevkort
med billede af Peter Petersen.
Afs. Prisonniere Peter Petersen
GG 3/10, Depot Special des
Prisonniers de Guerre, Aurillac,
Cantal, France. Kortet er dateret 5. Maj 1918 og sendt til
hans mor Peter Petersens Enke.
Peter Petersen skriver: Aurillac
den 5. Mai 1918. Kære Moder.
I dag vil jeg sende Dig et Billede saa kan Du jo se om Du kan
kende mig endnu. Venlig Hilsen
fra Din Søn Peter.
Under opholdet i fangelejren i
Aurillac sørgede Paul Verrier for
at fangerne kunne skrive hjem
(fig. 10) og ligeledes modtage
post og pakker fra Danmark.
Den 17. november 1918 – 6 dage efter våbenstilstanden – regnede Peter Petersen med at være
hjemme i Damkobbel på Als inden jul, men han regnede forkert. Han nåede først hjem den
18. april 1919, efter en hjemrejse
der varede hele 2 uger. Og den
historie, kan vi lige så godt tage
på dette sted i artiklen, eftersom
artiklen mere og mere lever sit
eget liv og har taget magten fra
mig og mit skriveri.
Peter Petersen, Damkobbel,
Skovby, Kegnæs, Als (1894–
1978)
Peter Petersen (fig. 11) kom i
september 1916 til fangelejren
i Aurillac, hvor han til sin store
overraskelse, mødte en sergent
der tiltalte ham på dansk. Peter
Petersens krigshistorie og hjemrejse i 1919 giver et godt indtryk
af de sønderjyske soldater og
krigsfangers oplevelser unde
første verdenskrig, så dem tager
vi her i kort form:
I december 1914 blev han indkaldt til 3. garder-grenader-regiment i Charlottenburg. Efter
ophold i Frankrig, Elsass og i
Østgalicien blev han såret og
kom på lazaret, men i august
1915 blev garderkorpset flyttet
til vestfronten, hvor han blev
indsat ved højdedraget „Loretto“. Ikke noget rart sted! Det
blev efter krigen omdannet til
en kirkegård for 40.000 franske
soldater. Korpset blev flyttet til
et roligere afsnit af fronten, men
i 1916 brød helvede løs, da han
blev indsat i slaget ved Somme.
Under stærk trommeild fra 1500
britiske kanoner lå han den 3.
september i et gudsforladt granathul sammen med sin lille
gruppe, hvor han blev taget til
fange af fremstormende franske
soldater. Hans gruppe blev beordret at retirere bagud i de franske linjer, og efter en lang nat
endte han i en opsamlingslejr,
kun omgiver af pigtråd, sammen
med flere tusinde tyske fanger.
24
Fig. 12. Postkort 1954. Aurillac (Cantal), Quartier nord et Eglise St. Géraud. Fangelejrens område er
markeret med rødt.
Videre i lange marchkolonner
til en baraklejr, hvor fanger fra
Elsass, Polen og Slesvig-Holsten
blev kaldt frem. Sammen med
20 andre fanger gik turen derefter til lejren for dansksindede
sønderjyder i Aurillac, hvor han
mødte den dansktalende sergent, og efter forhøret oplevede,
at kun 4 fanger blev godkendt til
ophold i Aurillac lejren. Her tilbragte han to et halvt år, inden
hjemrejsen kunne påbegyndes,
og arbejdede det meste af tiden hos bønderne i omegnen af
Aurillac. Ved våbenstilstanden
den 11. november 1918 hørte
han kirkeklokkerne ringe, og
kort tid efter kom han tilbage
til lejren i Aurillac. Alle håbede
at være hjemme inden jul, men
hjemrejsen måtte vente helt til
april 1919.
Det er altså Peter Petersen vi
ser på billedet (fig. 11), og det
vidner jo om, at fangerne i Aurillac havde helt særlige privilegier
end andre krigsfanger. Peter ser
frisk og velnæret ud, og kontakten til hjemmet i Damkobbel har
uden tvivl været af stor betydning. Peter Petersens hjemrejse
kommer senere i denne artikel.
Lejren i Aurillac flyttes
I 1916 blev lejren i Aurillac flyttet
til et nyt sted midt i den gamle
bydel tæt ved kirken St. Géraud.
Der var efterhånden kommet så
mange fanger til Ecole Albert,
at der måtte skaffes mere plads.
Valget faldt på en stor gammel
og skummel bygning „la Mense épiscopale“ (fig. 12), der lå
klemt inde i Aurillacs gamle
bydel lige overfor Aurillac højere Pigeskole. Den placering har
jeg fundet frem til ved hjælp
af Aurillac-Foreningens mindeskrift fra 1920 (fig. 13), hvor
man ser et udsnit af fangegården
i la Mense, og bag muren Aurillac højere Pigeskole med tårnet.
Fangelejren bestod af 3 bygninger omkring en gårdsplads og en
mur op mod pigeskolen. Lejrens
officielle navn var: „Depot Special des Prisonnieres de Guerre
d’Aurillac“.
„Depotet“, som fangerne
kaldte la Mense, var ikke nogen
almindelig fangelejr. Fangerne
havde lov til at gå ærinder ude
i byen f. eks. på posthuset og
jernbanestationen, og når de arbejdede ud hos bønderne, havde
de fri om søndagen og kunne gå
private ture. Lejren var indrettet
som et bedre hotel med sovesale,
køkken, forrådskammer, spisesal, bibliotek med 2500 bøger,
Fig. 13. Aurillac-Tidende udgiver af Aurillac-foreningen 1920.
Billedet viser en del af fangegården i ”la Mense” og bag muren
Aurillac Pigeskole.
25
Feltham
Fig. 14.
post- og pakkeafdeling, infirmeri, skrædderstue og læsesal.
Der var 3-400 fanger tilknyttet
lejren, men kun 40-50 mand i
selve lejren. Resten arbejdede
ude hos bønderne. Paul Verrier
besøgte lejren flere gange hvert
år, hvor han talte med fangerne
og fik ændret ting, der plagede
fangerne. Her (fig. 14) ses han
i fangegården under et besøg i
1917. Det er Verrier med cigar
og bowlerhat, og de øvrige fra
venstre A. Chr. Andersen, Fritz
Schmidt, Bertramsen og tolken
Boulanger.
Også i England blev der oprettet
en særlig fangelejr for sønderjyske krigsfanger. Men i modsætning til Frankrig måtte de
dansksindede sønderjyder dele
lejren med andre venligtsindede
fanger (Friendly alien enemies)
fra Polen, Alssas-Lothringen og
Tjekkiet. Lejren blev oprettet i
april 1916 i Feltham, der ligger
ca. 30 km. vest for London, og
de første sønderjyder ankom til
lejren (fig. 15) den 6. april 1916.
Fangerne i Feltham fik ikke
særforplejning, men lejrkommandanten Johnson så gennem
fingrene med indsmugling af
mad, og alle mulige varer fangerne havde brug for. Nogle fanger
drev illegalt landbrug i lejren
bl. a. med æglæggende høns og
kaninavl. Lejren var oprettet i
en tidligere opdragelsesanstalt,
hvor de sønderjyske fanger boede på enkeltværelser.
Allerede i efteråret 1914 havde
den danske gymnastikdirektør
N. H. Rasmussen anmodet den
danske sømandspræst L. A. Troensegaard-Hansen i Newcastle
Fig. 15. Lejren i Feltham set fra øst. Til venstre Kapellet og til højre den 2-etagers bygning der rummede
de sønderjyske krigsfanger. Tårnet th. er på hovedbygningen ved indgangen til lejren.
26
om at opsøge sønderjyder i de
engelske fangelejre. Troensegaard-Hansen henvendte sig til
det engelske War Office, og fik
tilladelse til at besøge de sønderjyske krigsfanger, men det
varede halvandet år, før de første
sønderjyder blev sendt til Feltham.
Inden lejren blev oprettet,
rejste
Troensegaard-Hansen
rundt i England fra fangelejr til
fangelejr. Han fandt frem til de
sønderjyske fanger via fangelisterne i War Office, hvor han
noterede sig de danskklingende
navne. Han holdt gudstjenester,
medbragte pakker med chokolade og tobak, og arbejdede for at
fangerne kunne modtage aviser
og breve fra Danmark, og for
at fangerne kunne sende breve
hjem til familien (fig. 16). I 1915
kom Paul Verrier til England for
at fortælle de engelske myndigheder om lejren i Aurillac. Og
endelig den 6. april 1916 ankom
de første 4 sønderjyder til lejren
i Feltham. En af fangerne skrev
i et brev kort efter ankomsten:
„Det er den lykkeligste time, jeg
har oplevet endnu, da vi slap
bort fra tyskerne og nu har fundet et sted, hvor vi føler os hjemme. Her kan vi synge vores kære
danske sange, øve dansk gymnastik og alt, hvad vi vil, uden at
blive overfuset af de tyske feldwebler“.
Troensegaard-Hansen
fungerede som præst for fangerne
i Feltham, og fra 1917 var han
fuldt beskæftiget som lejrpræst
for de dansksindede fanger. Han
fortsatte med at møde op i War
Office og gennemgå listerne for
krigsfanger med danskklingende navne. Efterfølgende mødte
han op i Feltham lejren og råbte
navnene op. Denne begivenhed
blev snart kendt som „Generalforsamlingen“, og der var som
Fig. 16. Krigsfangebrev den 1. dec. 1918 fra Christen H. Dall Nr.
1907 Prisoners of War Camp Feltham, Middelsex, England til Inge
Dall, Københoved, b Schottburg Kr. Hadersleben.
regel altid en af de tilstedeværende fanger, der kendte det navn,
der blev råbt op, og vidste om
vedkommende var dansk- eller
tysksindet. En aften i oktober
1916 ankom på én gang 107 sønderjyder til Feltham, og der blev
en fest, som man talte om i flere
år. I november 1917 var der 265
sønderjyske krigsfanger i Feltham, men da fangerne blev sejlet
hjem til Danmark i marts 1919
medbragte de to skibe i alt 477
sønderjyske fanger.
Jurjeff-Polskij
I Rusland kom de fleste sønderjyder til krigsfangelejre i Sibirien, hvor de blev sat til hårdt
arbejde med træfældning. De fik
en lille løn for deres arbejde, og
for pengene kunne de købe madvarer. Fangerne boede i simple
træhytter, sov på det bare gulv,
og om vinteren var der skrækkeligt koldt, og om sommeren ulideligt varmt med masser af myg.
I slutningen af 1915 lykkedes det
med hjælp fra enkekejserinde
Dagmar, at få oprettet en særlejr
for sønderjyder i Pavlovo-Posadski 60 km. øst for Moskva. Men
lejren var fyldt med tysksindede
slesvig-holstenere, og det viste
sig snart, at de ikke kunne enes
med sønderjyderne. I efteråret
1916 blev sønderjyderne flyttet
til en lejr ved byen Jurjeff-Polskij. Her havde de det godt, fik
rigeligt at spise, og mange af
fangerne arbejdede i det russiske
landbrug. Fra dansk side arbejdede N. H. Rasmussen helt fra
1915 på at skaffe sønderjyderne
i Rusland tålelige forhold i de
russiske fangelejre. Han sørgede
for, med støtte af enkekejserinde Dagmar, at fangerne kunne
skrive breve på dansk, og for at
fangerne kunne modtage breve,
aviser og pakker. Den russiske
revolution i 1917 medførte, at
krigsfangelejren delvis gik i opløsning, og mange af sønderjyderne forsøgte at komme hjem
på egen hånd. De fleste blev på
initiativ af danskere i Rusland
samlet og sejlet hjem til Danmark via Stockholm. Ca. 50 fanger kom hjem på den måde.
27
Hjemkomsten fra
fangelejrene
Krigen på vestfronten sluttede
med våbenhvilen den 11. november 1918, men allerede i oktober vidste man, at en folkeafstemning om Slesvigs nationale
tilhørsforhold ville blive en realitet. Derfor var det vigtigt, at
de dansksindede krigsfanger i
Frankrig og England kunne rejse
hjem og deltage i afstemningen,
om Sønderjylland skulle være
dansk eller tysk.
I England tog præsten i Feltham-lejren Troensegaard-Hansen initiativ til at få de sønderjyske krigsfanger bragt hjem til
Danmark. Han bad i januar 1919
den danske regering om at modtage 450 fanger fra Feltham og
andre engelske fangelejre.
Grunden til, at man ønskede
fangerne sejlet til Danmark var,
at man fra tysk side havde erklæret, at dansksindede sønderjyder, der rejste hjem til Slesvig før
andre tyske fanger, ville blive arresteret og kastet i fængsel. Men
Troensegaard-Hansens forslag
blev positivt modtaget af det
danske udenrigsministerium,
der i februar begyndte at arbejde
for fangernes hjemsendelse. Den
12. februar afleveredes et memorandum til den engelske udenrigsminister, og dagen efter bad
man gesandtskabet i Paris henvende sig til franskmændene i
samme anliggende. Allerede den
21. februar gav englænderne tilladelse, til at fangerne kunne sejles hjem til Danmark, dog under
forudsætning af at transporter-
ne kun omfattede dansksindede
krigsfanger.
Afslutning på første del
Det blev til ca. 20 sejladser med
danske handels- og orlogsskibe,
som hjembragte ca. 4800 sønderjyske krigsfanger fra fangelejre i
England, Frankrig, Belgien og
fra så fjerne steder som Alexandria og Malta. Andre handelsskibe, i normal rute- eller charterfart, hjemsejlede - fordelt på
25-30 skibe - andre 220 sønderjyske krigsfanger. Beretningen om
disse sejladser kommer i næste
nummer af DFT.
Send gerne kommentarer til
steffenriis@privat.dk.
Medlemsfordel: køb og sælg på
DFF‘s Netsalg på www.danfil.dk
www vf-auktion.dk
Online auktioner
Gratis auktionskatalog
Over 10.000 lots hver måned
Haydnsvej 2, 4. sal
2450 København SV
Tlf. (+45) 36 16 00 84
auktion@vf-auktion.dk
28
Det grønlandske fåreholdererhverv
samt markbruget
Af: Kenneth Høegh, agronom
Det grønlandske jordbrugs oprindelse daterer sig tilbage
til den norrøne bosætning i middelalderen fra 980'erne og
til ca. 1500-tallet. Det moderne jordbrug har rødder tilbage til
nordmanden Anders Olsen og grønlandske Tuperna’s grundlæggelse af Igaliku som en jordbrugsbygd i 1783. Jordbruget
blev de første 150 år baseret på husdyrhold med mælkeproduktion. Også i andre dele af Grønland blev der holdt husdyr,
dog særligt i Sydgrønland var der af naturgivne årsager flest.
Fåreholdet var frem til 1970'erne baseret på græsning ude i
fjeldet året rundt, med kun beskedne staldfaciliteter og vinterfoder. På grund af gentagne katastrofevintre og -forår,
med store tab af får og lam, har der siden 1970'erne været bestræbelser for at udvikle erhvervet med opbygning
af stalde, dyrkning af grovfoder samt import af kraftfoder.
Dette har ført til mere stabile leverancer af slagtedyr til slagteriet i Narsaq og større udbytter pr. vinterfodret moderfår.
Det kan bemærkes, at der efter slutningen af 1980'erne er
kommet langt mere stabile tilførsler af slagtelam til slagteriet.
Årsagen til de stabile tilførsler er den intensiverede fodring og
pasning, som har medført et mindre tab af lam og får i navnlig
forårsperioden. Om end antallet af fåreavlsbesætninger blev
reduceret kraftigt fra slutningen af 1960’erne medførte udviklingsinitiativer fra 1980’erne at erhvervet produktionsmæssigt
blev udvidet. Nye moderne fåreholdersteder med store stalde
og store marker blev således anlagt i de sidste årtier af forrige
århundrede, og disse moderne fåreholdersteder har medført
den stabile produktion, som har været tilfældet de sidste
årtier med ca. 50 fåreflokke og 21-25000 dyr slagtet per år.
I den lange vinterperiode har der altid skullet anvendes meget foder for at holde dyrene i live, herunder for i ældre tid
at producere lidt mælk til familierne, selv i den koldeste tid.
Græsset blev slået på traditionel vis på naturgræsarealer
ved husdyrholdernes huse på arealer, som blev gødet med
husdyrgødning. Men meget af foderet blev slået på græsarealerne ved de gamle nordboruiner, og der blev gennemført
lange rejser med ro- og konebåd for at bjærge høet på de
frodige lokaliteter. I nyere tid, efter grundlæggelsen af landbrugsstationen i Qaqortoq, blev jord gradvist dyrket op med
maskiner, hvor arealer blev jordbearbejdet, stenryddet og
tilsået med enten énårige kornafgrøder til foder eller med
flerårige græsser til hø. Kornet bliver grundet det kølige klima
ikke dyrket til modenhed, men bliver slået grønt som foder.
Man har identificeret hårdføre græssorter fra specielt Nordnorge og Island samt dyrkningsmetoder, som er særligt velegnede i det sub- og lavarktiske klima – og mange gårde/fåreholdersteder har i dag en god produktion og nær selvforsyning af
vinterfoder. Særligt efter 1980’erne blev opdyrkningskampagnen særlig intensiv, om end det fortsat er nødvendigt med yderligere kampagner for at opnå en større landbrugsproduktion.
Den politiske vilje til en yderligere udvidelse lader til at være til
stede for en yderligere udvidelse af landbruget og det dyrkede
areal og landbruget generelt bliver utvivlsomt fortsat en vigtig
udviklingsfaktor i fremtiden for fjordbygderne i Sydgrønland.
01100511
Landbrug i Grønland II 1/2
Valør: DKK 20,00
Udgivelsesdag: 11. juni 2013
Mærker pr. helark: 40
Format: F – liggende
Ydre mål: 33,44 x 28,84 mm
Kunstner: Aka Høegh
Typografi: Dorit Olsen
Trykmetode: Offset
Papir: Sopal, hvidt papir
01100512
Landbrug i Grønland II 2/2
Valør: DKK 29,50
POST Greenland, Filatelia
Postboks 121 · 3913 Tasiilaq · Grønland
Tlf.: +45 70 26 05 50 · Fax: +299 98 14 32
E-mail: stamps@telepost.gl
130206
I de første mange år var det primært malkegeder og køer
som blev holdt på bostederne, og først med fåreavlens indførsel blev et egentligt landbrugserhverv etablereret med
husdyrhold som det bærende element i økonomien. Det erhvervsmæssige fårehold blev grundlagt på den grønlandske
præsts Jens Chemnitz’ initiativ ved indførsler af de hårdføre
nordiske korthalefår, først med får fra Færøerne i 1906 og 1908,
hhv. 9 får og 2 i 1906 samt 8 får i 1908. I 1915 blev der fra
Nordisland yderligere importeret 170 får og væddere, islandske heste samt hyrdehunde ved oprettelsen af fåreavlsstationen i Qaqortoq. Fåreavlsstationen blev i 1950'erne flyttet
til den nuværende placering i Upernaviarsuk, nær Qaqortoq.
EUROPA
Ny opdagelse i Ungarns inflation 1945-46
Af Peter Kr. H. Bech
For nylig købte jeg et større parti
ungarske adressekort fra inflationsperioden, der går fra 1. maj
1945 til 31. juli 1946 postalt set.
Under gennemgangen af dem
stødte jeg på et efterkravskort,
der var meget anderledes end
normalt. Det var især linjen
”POSTAI SZALLITOLEVEL
BELFÖLDI CSOMAGOS”
= ”Postalt adressekort for indenrigs pakker”
der var anderledes, idet det
stod med både latinske og kyrilliske bogstaver. Kortet er altså
tosproget. Ungarsk og russisk.
Da jeg aldrig havde set et sådant
kort før, sendte jeg en scanning
til min ven Bob Morgan i Los
Angeles. Det viste sig, at han, der
ellers er guruen i ungarsk inflation, heller ikke havde set det før.
Så indtil videre tør jeg godt sige,
det er det eneste kendte eksemplar. Her er hans svar:
I think you have a very nice find!
I have never seen before a two lan-
Adressekortets forside med ungarsk og russisk tekst
30
Adressekortets bagside med frimærkefrankeringen 158 Pengö
guage (Russian/Hungarian) parcel
card, this must have been in use only
a short time. Congratulations. Bob.
Kortet er brugt den 10. oktober 1945, i periode 3, der går fra
19. august til 31. oktober 1945.
Så efter som der er gået ca. 66
år, inden det første kort findes,
er jeg enig med Bob i, at disse
kort nok har været i brug i en
meget kort periode. Måske har
ungarerne boykottet kortene for
at demonstrere deres had mod
russerne, der brød ud i lys lue
med opstanden i 1956.
Pakken har vejet 11 kg. Kortet
er frankeret med i alt 158 Pengö,
heraf porto for op til 15 kg sendt
over 150 km = 100 Pengö.
Efterkrav = 58 Pengö. Der
fremkommer ved:
Af de første 1000 P = 5 P
Pr påbegyndt 1000 P = 3 P = 48 P
Gebyr = 5 P
Ungarske adressekort var påført et stempelmærke Okirati
Illetek, på 10 filler, der betyder
blanketgebyr. I periode 3 var
gebyret på 1 Pengö, det grønne
stempelmærke øverst til venstre.
Dette gebyr var en skat og gik i
skattevæsenets kasse.
På kortet er der nederst til højre påtrykt Ara 13 filler. = kortpris
og gebyr før inflationen. Kortprisen var i periode 3 forhøjet til
70 filler.
I alt er der betalt 159,70 Pengö
for pakken,
Almindelige adressekort kostede 11 filler.
Danmarks Filatelist Forbunds Forlag har mere end 100 forskellige forlagsfriske filatelistiske bøger til
salg - rekvirer gratis prisliste - eller se nærmere på hjemmesiden - www.danfil.dk stort udvalg i danske filatelistiske bøger - også mange udsolgt fra forlaget.
Bøger fra det svenske og norske søsterforbund kan skaffes.
Hvorfor købe brugte bøger på auktion, når du kan få nye eksemplarer her?
31
DANMARK
5 øre Bølgelinie i lange baner
Af Henrik Plovst
Introduktion
For ikke-indviede virker overskriften nok noget indforstået,
men det følgende vil handle om
de 5 øres parstykker (5 øre grøn
type I og 5 øre vinrød type II),
som publikum havde mulighed
for at erhverve gennem postvæsenets frimærkeautomater.
Vi har alle nogle 5 øre stålstukne bølgelinie frimærker,
nogle er måske mere spændende
end andre og andre ganske uinteressante på alle måder. Dette
er et vores mest almindelige
postfrimærker, men måske også
et af de frimærker, der i kraft
af tidsperioden, hvorover det er
udsendt og anvendt af postvæsenets kunder, kan give os meget i
samleriet. Dette nærmest uanset
hvilken måde en samling eller
sågar et eksponat bygges op.
Fig. 1
Er der noget specielt ved denne
5 øre? Den er pæn vel nærmest
kanonflot med centralt stempel
– dem er der nok mange af. Så
hvad kan vi ellers se på mærket:
32
Fig. 2 - Post- og Telegrafvæsenets værksteder i København forestod
trykning af danske postfrimærker fra 1933 til 2011. Før den tid var
det H.H. Thiele helt fra 1851
Takkerne er vandret afskåret
i bunden og der er et lille hul i
papiret i ovalen – vi har altså et
defekt mærke eller er det meget
bedre end de fleste? Det afhænger af, hvad der samles. For mig:
JA. Den er den ene halvdel af et
”automat”parstykke trukket i en
af postvæsenets opsatte frimærkeautomater.
Det følgende vil beskæftige
sig med et mindre og tildels upåagtet samleområde, hvor 5 øre
bølgelinie tog sin del af slæbet,
indtil 2 - 3 parstykker af 5 øre
bølgelinie ikke kunne løfte frankoen for frigørelsen af selv de
mest almindelige forsendelser
først i 1960erne.
Den særlige salgsform gennem frimærkeautomaterne af 5
øres parstykker blev afsluttet ved
en glidende overgang til frimærkehefter i automater. De fleste
husker nok de små kartonstykker med indklæbede frimærker,
færre selve frimærkeautomaterne med parstykker af 5 øres
frimærker. De første af disse små
kartonhæfter daterer sig tilbage
til 1952 og indeholdt 5 stk. 5 øre
vinrød bølgelinie (fra normale
frimærkeark).
Disse automater var typisk
opsat ved hovedpostkontorerne
samt ved banegårdsekspeditionerne og enkelte andre steder.
For en 10-øre indkastet i automaten kunne der købes et lodret
parstykke 5 øre bølgelinie stålstik frimærker fra 1933-1962.
Parstykkerne er karakteristiske
ved deres omtrent vandrette
afskårne takker foroven og forneden – når fremføringen af frimærkerne skete rigtigt. Da kunne kniven i automaten skære et
pænt parstykke. Ved fejl i fremføringen af parstykker bliver disse skåret over uden for takkerne
og ser meget defekte ud. For
samlere er disse automatmærker
meget attraktive.
Før P&T selv overtog fremstillingen af postfrimærker i 1933,
var det overladt til H.H. Thiele at
trykke postfrimærker og øvrigt
fremstilling af frigørelsesmidler
som brevkort, korrespondancekort og konvolutter med påtrykte frimærker.
Fremstilling af 5 øre stålstukne postfrimærker i ruller
Thiele havde siden behovet for
frimærker i ruller i stedet for
ark opstod i forrige århundrede
fremstillet disse efter postvæsenets anvisning.
En stor del af disse 5 øre stålstukne bølgelinie-mærker, som
vi ser i parstykker eller enkeltmærker, var fabrikeret af postfrimærker trykt i endeløse baner og
opdelt af P&T i striber med 1000
stk. i hver rulle, men ikke alle.
Thiele og P&T fremstillede
gennem tiden også andre ruller
med postfrimærker fra de almindelige 100 stk. ark (normalark),
men det må du læse om i Ib Pedersens nye bog Frimærkeautomater og rullefrimærker anvendt i
Danmark 1895-1994.
Videre er der i forbindelse med
mærkernes passage i automaten
afsat de såkaldte fremføringsspor, enten tandhjulsmærker af
varierende udseende eller et eller
to gribenåls-mærker. Og for at
gøre det komplet – ingen spor
udover de vandrette takker eller
groft afrevne ”takker”. Tandhjulsmærkerne varierer meget i
styrke fra kun at være synlig med
et spor på 2 – 3 tandmærker til
nærmest at være præget i begge
lodrette sider af frimærker. Disse
kan være både med tæt og stor
afstand.
Tandmærkerne – præget - i
parstykket fra Fredericia er noget forskellige fra de fra fx Aarhus 1.
P&T fremstillede også 1000
stk.-ruller af 10 øre orange bølgelinie af normalark ( ark á 100
stk., som normalt solgtes over
skranken til kunderne ) til ABELautomaten på Københavns Hovedbanegård, og der fik man for
en indkastet 10 øre 1 stk. 10 øres
postfrimærke. Et eksempel er
vist på figur 4.
Figur 6 viser par fra rulleoplag
stemplet Horsens 1939 - oplag
73, 183 eller 255. Grøn type I, her
Figur 3 viser et enkeltmærke 5
øre grøn type I med afskåret
takning foroven og forneden
samt gribenålshul, ganske som
man ser på mærker fra automattypen fabrikeret af Søren
Wistoft, men da mærker herfra
alene er købt/trukket i lodrette
parstykker, eller har automaten
hugget et parstykke i to dele og
beholdt den ene del af 5-øres
parstykket?
Figur 5. Parstykke med tætte
tandshjulsspor i siderne – Fredericia 1934 - og fra rulle dannet
af striber fra normalark (trykt
på tysk papir) og hørende til
Thieles rullefabrikation
Fig. 4
kan oplag bestemmes udfra om
papiret er riflet eller glat, kombineret med stempeldato samt
udfra farven.
Om riflet papir henvises til
Kilde 1.
Om selve trykfarven er kun
lidt oplyst, men der kan med
reference til Mogens Juhls håndbog (kilde 4) (med håndskrevne
notater) oplyses som følger:
Trf 5 D IV (A.B. Tryckfärger,
Stockholm) anvendt til 5 øre
grøn type I fra oplag 1 til 110
og findes altså både på dansk
og tysk papir. Dette alene kan
bevirke, at farven synes at være
skiftet .
Fig. 6
33
Det specielle ved denne cylinder er, at der, i modsætning til
en normal trykcylinder, er sket
prægning i de blanke rækker, der
normalt danner øvre og nedre
margin (halvt på hver) på de
færdigtrykte normal- og hæfteark. (Der var en trykcylinder til
den grønne stålstukne type I og
en anden til den vinrøde type II
5 øre)
R. Sundgaard anfører i 2), at
trykcylindrenes omkreds nøje
svarer til 22 frimærker i det normale format.
Ib Pedersen anfører følgende
pp. 281 (Kapitel 30) (og senere
gentaget pp. 285 og 286):
Figur 7. Ubrugt parstykke fra
oplag 945 (at den stammer fra
oplag 945 vides da den lå indlagt
i rullen vist figur 12.) Ubrugte
enheder fra rullefabrikationer er
ikke almindelige og særlig ikke,
hvis de har været trukket i automaterne. Der er et konstant cylinderkendetegn som påvist i 3),
pladesår – tv ved øverste højre
bølge. Se efterfølgende i tabellen over anvendte trykcylindre
Fig. 8- Ubrugt parstykke med
„tandmærker“ i højre og venstre mærkerand
afviskningen af trykcylinderen,
samt papirets modtagelighed
for trykfarven og en del flere forhold af mere teknisk art. Se også
R Sundgaards note som anført i
skemaet over trykcylindre. (Kilde
”Sundgaards private notatbog”)
Hvorfor denne artikel
S.H. 65 (A/S Sadolin & Holmblad) tages i anvendelse fra oplag
110 til 264, hvor fremstillingen
af de grønne type I 5 ører stopper.
De mellemliggende hæfte- og
rulleoplag af den grønne 5 øre
type I er også trykt med disse
farver.
Den grønne type II er ligeledes
trykt med farven S.H. 65.
Dybbølblokken med 5 øre bølgelinie er trykt med farven ST
551 (Hostman-Steinbergs Grafiske Farvefabrik).
Vi skal her huske på, at mange
forhold indvirker på vor opfattelse af farven på et stålstukket frimærke. Farvens intensitet bestemmes af gravyrens
udformning - specielt dybden,
34
Vi er i det forgangne år blevet
beriget med ny litteratur på
området: Frimærkeautomater og
rullefrimærker anvendt i Danmark
1895-1994 af Ib Pedersen 2012
– (køb den omgående - den er
god og spændende!). Videre har
Lars Jørgensen i DFT begået en
populær gennemgang af vore
bølgelinie-mærker. Allerede i
ovenstående, har jeg anvendt de
nye og gode oplysninger fra Ib
Pedersens tilbundsgående undersøgelser.
Lars Jørgensen beskriver i
DFT, december 2012, at der til
del af produktionen af rulleoplag anvendtes en speciel trykcylinder med 22 prægninger af
5 øres postfrimærker på en hel
omkreds, jf. kilde1).
”Overgang til de nye ruller
Det har været opfattelsen, at visse
ruller med stålstiksmærker blev
trykt med en speciel maskine *). I en
årrække blev arkene til 5- øres automatruller trykt med en speciel trykcylinder til 11 rækker frimærker. 10
rækker frimærker og en 11. række til
uden tryk beregnet til limlap. Men
ellers var der ingen forskel på tilvirkningen af bogtryksruller fra Thieles
produktion til P&T selv overtog
rullefremstillingen med stålstukne
frimærker”.
*) Desværre har Ib Pedersen
ikke givet nogen kildehenvisning hertil, og ”opfattelsen”
synes uklar. Et er sikkert – P&TVærkstederne havde på den tid
kun en trykmaskine for stålstik
nemlig M1. M2 blev først taget
i brug 8. juni 1953 ved fremstilling af oplag 1140 (10 øre grøn
bølgelinie).
Der ses her med andre ord en
klar uenighed om fremstillingen
af disse 1000 stk. 5 øres automatruller med den tidligere litteratur, (1)-2)-3) som Lars Jørgensen
refererer til.
Jeg satte mig nu for at undersøge fakta, som jeg kender
til i dag. Der er fremkommet
yderligere dokumentation siden Varianternes Vidunderlige
Verden Bind II Hefte II og Det
Ny Nummerkatalog udkom
sidst i 1960erne og 1970. Nemlig ”Sundgaards private bog”, en
optegnelse over trykcylindre og
antal trykte ark mv.
Tabel 1
P&T cyl.
Præget
Anvendt til
Præget til brug for Note
fremstilling af
2 - 5 øre cyl. I
Kromlag
5 øre grøn type I
Normale ark a 100 stk.
Afdrejet forkobret 9-3-36
4 - 5 øre cyl. II
Kromlag
5 øre grøn type I
Afdrejet 12-8-36
10 - 5 øre cyl. III
Kromlag
5 øre grøn type I
Afdrejet 20-8-38
83 - cyl. IV
Kobberbelagt
cylinder
5 øre grøn type I
Præget 18-9-37
Afdrejet 22-8-38
38
Præget i kromlag
5 øre grøn type I
Ruller endeløs
Afdrejet 21-8-36
Forkobret 10-3-37
57
Kobberbelagt
cylinder
5 øre grøn type I
Hæfter a 80 stk.
Afdrejet 20-8-38
Præget 5-2-37
49
Kobberbelagt
cylinder
5 øre grågrøn type I
Hæftecylinder
(Dybbøl)
Præget med reliefmolette
for krombelagt stålcylinder
73 - cyl. V
Kobberbelagt cylinder
„5 øre Bølge ny 191-38“ type II - grøn
(oplag 283 & 285)
og vinrød (328, 337,
360). Omforkromes efter trykning af 117.822
ark, derefter trykkes
136.122 ark.
Genanvendt cyl.
H.C.Andersen 15 øre - cyl.
IV afdrejes og forkobres 52-37 (3-1-38) Kobbercylinder præget med nyt dybere
præg. Molette 19-1-38.
Afdrejet ca. 24-8-39
13 - 5 øre cyl. VI
Kobberbelagt cylinder præget 20-1-39
5 øre vinrød type II
Genanvendt kobber belagt
cylinder tidligere med 10
øre bølge cyl. III og nu præget med dybere præg - mørkere
molette
23
Kobberbelagt cylinder - kendetegn
pladesår ved øverste højre bølge til
venstre *) - se fig. 9
5 øre vinrød type II
Ruller endeløs
Genanvendt cyl. Tidligere
40 øre grøn type I karavel.
Afdrejet 22-8-39. Forkobret
15-10-39 og præget 21-1039 med 5 øre type II **)
32
Kobberbelagt
linder
cy-
5 øre grøn type II H
Hæfter a 80 stk.
„dyb gravure“ 30-3-38
3
Kobberbelagt
linder
cy-
5 øre vinrød type II H
Hæfter a 80 stk.
Afdrejet og forkobret 6-1251 - anvendt til H 003 med
519 trykte ark - Cylinderen
ubrugelig
*) Det lille pladesår varierer i størrelse alt efter hvor kraftigt viskedugen har aftørret trykcylinderens overflade. Er til tider kun lige
synlig men det er der og viser, hvilken cylinder, der er tale om. Som variant ikke interessant. Der er til prægning af P&T cylinder 23 og
32 anvendt et andet aftryk på reliefmoletten, end det, der er anvendt til prægning af cyl. 13 og senere anvendte cylindre. I dette aftryk
er der en lille grat, der gav dette cylinderkendetegn på cylinderens overflade. Om hæfteblokke/mærker vil jeg kun anføre at kendetegnet ikke altid kan ses. Lodrette parstykker med dette kendetegn uden afskårne takker kan findes, men hidrører højst sandsynligt fra
hefteark – dvs fra frimækehefterne. En afrevet trestibe eller mere med dette cylinderkendetegn vil være fra endeløs rulleoplag.
**) Sundgaards noter vedr. prægning af cylinderen er angivet i kursiv.
35
Fig. 9 - Lille pladesår ved øverste
højre bølge til venstre - cyl. 23
Men først tilbage til Ibs Pedersens bog.
Ib Pedersen har pp. 286 gengivet et svar fra P&T-Værkstederne:
„Hermed tilbagesendes Note af
10/-47. (september) med flg. Bemærkninger. Ruller á 1000 Stk.
trykkes paa Frimærketrykmaskinen
(M.1. Goebel stålstik Rotationsmaskine type SS), idet denne er indrettet
til saadan Fremstilling. Mærkerne
fremkommer med almindelig Perforering på alle 4 Sider… „
Resten af beskrivelsen i dette
notat, er fremstilling af de mindre ruller ved arksammenstilling
fra normalark, der ikke skulle
anvendes i P&T automater og
fremtidige muligheder i øvrigt.
Disse forhold er uden interesse
for denne artikel.
P&T teksten er meget indforstået - idet 1000 stk. 5 øres-rullerne ikke færdigtrykkes direkte
med M1, men fabrikeres ud fra
de trykte endeløse baner. Denne
trykte bane bestod af 10 mærker
på tværs ganske som normalark.
Banen oprulles for enden af M1
– det formodes, at der ikke er
trykt og oprullet en hel papirrulle (størrelse ca. 11000 normalark), men noget der har kunnet
håndteres bekvemt og passende
til det bestilte.
Af tabel 2 (næste side) fremgår
rulleantal og fra oplag 709 M1´s
tælleværk arkantal, ses at der
tryktes hvad der svarer til 1 á 2
hele papirruller, men vi ved det
ikke. En nødvendighed for ovenstående trykning er naturligvis,
at der er præget en trykcylinder
36
Fig. 10 - Type II 5 øre grøn fra de særlige ark til hæftefabrikation á
80 stk./ark – tryk med P&T cylinder 32
for trykning af frimærker i endeløse baner .
På foregående side oplistes
med reference til kilde 7) de for
tiden kendte fremstillingsdata
for trykcylindre for 5 øre Bølgelinie 1933 – ca. 1952. (Der ken-
des ikke cylinderdata efter 1952
– idet Sundgaard påbegyndte de
videre optegnelser i en ny bog
med ”private optegnelser” - og
den eksisterer åbenbart ikke mere, men tilstedeværelsen af flere
cylindre kan let konstateres ud
Tabel 2
Her gengives med kursiv afskrift data for : Cyl. Nr. 23 (er trykcylinder præget med 5 øre type II jf figur
9.)
5 øres Ruller á 1000 stk.
Opl(ag)
Antal
Note i bogen
5 øre
Tabel side 296-297
ang. lev. Ruller *)
P&T rulle nr. jf.
side 296-297
73
708
Gode
Grøn Type I cyl. 38
708
R1
183
1065
„
1065
R4
255
2220
„
2220
R8
362
2140
„
Vinrød type II
2140
R12
468
2101
„
Vinrød type II
1800
R16
560
2125
„
Vinrød type II
2115
Oplag 560
709
12.026
Ark
Vinrød type II
1085
Oplag 709
808
21.065
„
Vinrød type II
1800
Oplag 808
945
18.040
„
Vinrød type II
1580
Oplag 945
Overført til nye bog under afsnit statistik over frimærker. Her slutter kilden.
*) Fra Blanketdepotet
fra litteraturen og ikke mindst
ud fra forskellige varianter i 5
øre vinrød ).
De kobberbelagte cylindre
forkromes før anvendelse til
trykning.
Det fremgår således af Sundgaards private bog, at der er
fremstillet trykcylindre til trykning af ”rulleoplag” af både
grøn type I og vinrød type II. Vi
har altså et definitivt kendskab
til cylinderforholdene.
Anvendelse af rullecylindre
I ” Sundgaards private bog” er
oplistet de trykte oplag i ark under hver anvendt trykcylinder.
Under kolonnen for cylinder
V (5 øre grøn type I) er nederst
under denne kolonne tilføjet cylinder 23, hvor oplagene for de
særlige rulleoplag med 5 øre Bølgelinie i ruller á 1000 stk. - trykt i
”endeløse baner” er oplistet. (Se
tabel 2)
Vi kan nu udlede forskellige
forhold.
Først skal vi huske, at P&Ts
oplagsnumre for den dybtrykte
(stålstukne) frimærke produk-
tionen, er lig med en hel fabrikation eller sagt på en anden måde:
En effektuering af et fra blanketdepotet bestilt antal ark (ark
á 50/80 eller 100 stk. frimærker
eller endeløs bane for videre
bearbejdning) pakket på en bestemt måde og givet et unikt nr.:
Oplagsnummeret. Det, som vi
daglig tale kalder marginalnummeret på de almindelige salgsark
udsendt af P&T efter 1933.
P&T Værkstedernes oplag
beskrevet i kilde 1) er registreringen af de trykte frimærker
mærker, tilføjet påtrykte oplag
med diverse til- og påtryk i postfrimærkerækken. Som det ses
i 1) indgår trykningen af de endeløse baner i starten med deres
eget nummer i oplagsrækkefølgen for efter oplag 945 at være
fraværende.
Der kan derfor ikke være trykt
selvstændige oplag med rullecylinderen herefter. Dette ses
ligeledes af ”Sundgaards private
bog”.
Fremstilling af ruller og frimærkehæfter fra normalark er
således fabrikation og ikke op-
lag, da de udtages af et allerede
fremstillet oplag frimærker.
Altså en given produktion af
frimærker i P&T-værkstederne
har et oplagsnummer (50 kr. lille
rigsvåben undtaget). Modsat kan
en fabrikation indeholde flere
forskellige produkter – fx ruller
af forskellig værdi og længde eller ruller og hæfter som ved de
første 25 øre automathefter.
Først bemærkes Sundgaards
anførsel af Cyl. Nr. 23. Af tabel 1
ses, at dette er trykcylinder til 5
øre type II (5 øre vinrød), hvorimod cyl. 38 er med 5 øre type I (5
øre grøn).
Næste punkt, der giver anledning til bemærkning, er Sundgaards note vedr. ændring af opgørelse fra gode ruller til Ark. Var
de trykt i normale ark ville de
være indeholdt under et andet
oplagsnummer (under et fabrikationsnummer) og ville ikke
stå her.
Sundgaards registrering af
cylinder nr. 23s produktion kan
jeg kun forklare med, at denne er
tilskrevet senere under en anden
5 øre trykcylinder. At de skulle
37
være trykt med frakoblet arktæller kan jeg næppe forestille mig
– læs dog i Ib Pedersens bog omkring fremstilling af prøveruller, hvor der gives besked om at
denne skal frakobles.
Ark er registrering i henhold
til tælleværket på M1 og er ganske uafhængig af de på trykcylinderen prægede mærkebilleder.
Oplysningerne om antal gode
ruller, der leveres til Materiel-
kontoret/Blanketdepotet, giver
ikke anledning til kommentarer.
Men oplysningerne om leverede
ark gør. Men det er der ikke noget underligt i – Sundgaard havde for alle andre oplags indførsler i bogen opgjort de trykte ark
incl. makulatur. Så afvigelsen
er egentlig, at der frem til oplag
560 er anført ”gode ruller”. Noget indikerer, at der er en mindre
uregelmæssighed i forbindelse
med regnskabet for tryk i endeløse baner (en papirrulle havde
en længde på ca. 3000 m / 11000
ark på den tid). Efter oplag 945
anvendes normalark til alle rullefabrikationer.
Thieles fabrikation af 5 øres
Bølgelinie-ruller – dybtryk og
P&T overtagelse af samme
Ib Pedersen anfører side 273/296
at Thiele/ P&T tildanner ruller
Tabel 3
Thiele Fab. nr.
Ruller a 500 stk.
85R
86R
100
87R
88R
Ruller a 1000 stk.
Leveringsdatoer
5 øre grøn fremstillet af
50
08.08.33-04.10.33
Normal ark type I
100
11-12-.33-20.02.34
Normal ark type I
100
03.05.34-28.05.34
Normal ark type I
19.06.34-23.08.34
Normal ark type I
29.08.34-12.11.35
P&T oplag 73 type I
13.03.35-12.04.35
Normal ark type I
100
P&T fabrikation nr.
Uden nr.
R1
708
100
med stålstukne 5 øre (øvrige dele
af fabrikationen udeladt her)
ved tabel 3:
De ”små” ruller <1000 stk
fremgår af siderne 296-297 i Ib
Pedersens bog . De er ikke interessante for denne artikels videre færd.
Alle ruller er fremstillet af
sammenklæbede
normalark,
og først ved P&T oplag 73 kom
rulle-trykcylinderen i brug. (Vi
kender ikke prægningsdato for
cylinder 38).
Thiele modtog arkene fra
Blanketdepotet og en vis tid til
fremstillingen af rullerne må
forventes.
Oplag 61 på tysk papir afleveres 16/6-1934 og kan derfor
næppe indgå i 88R.
Oplag 64 og 66, de første 5
øres-mærker på dansk papir
(begge trykt med cylinder III,
hvorefter cylinderen remoletteres), afleveres 15/8 1934 og oplag
82 afleveres 17/10 1934. Disse
38
kan ligeledes ikke indgå i Thieles
fabrikationer af ruller.
Kan vi så kende Thieles fabrikation 85R, 86R, 87R og 88R
fra P&Ts rulleoplag 73 og P&Ts
første egen rullefabrikation - R1
- med dennes fabrikationsandel
i 5 øren fra hinanden ?
Den sidste først: P&T Fabrikation R1 var til private (500 stk.ruller) og ikke til P&T-automaterne og er med sammenklæbede
baner ganske som Thieles 85R86R-87R-88R.
Mærker fra Thieles 1000 stk.ruller kan findes som lodrette
par med afskæring/rivning i
modsætning til postfrimærker
fra Thiele 86R og 88R og P&Trullefabrikation R1 af den grønne 5 øre i enkeltmærker, som er
afrevne eller apparatklippede
(som ved POKO-frimærkepåsætnings apparat og lignende )
postfrimærker. De kan dog også
være afrevne i større (lodrette)
enheder, men finder vi lodrette
striber, kan vi ikke slutte, at det
en stribe fra en rulle, for disse
grønne 5 øre type I mærker, med
mindre man kan se den lodrette
sammenklæbning.
Konklusion
Leveringsdatoer for Thiele-rullerne fortæller os, at de er trykt
på tysk papir, idet først oplag
64 er på dansk papir fra august
1934. Imidlertid er de ”private”
ruller á 500 stk. fremstillet og
leveret i 1935 muligvis fra oplag
på tysk papir, såfremt de kom fra
blanketdepotet, men da der var
ordre om, at P&T-Værkstederne
skulle udtage ark fra den løbende produktion, vil disse være på
dansk papir, når dette vides.
De grønne par, der trækkes i
automaterne, vil altså, når de er
på dansk papir, hidrøre fra rullefabrikation, og når de er på tysk
papir, hidrøre fra normale ark.
Tilbage er så, om der er cylinderkendetegn for normalarkene og
rullecylinderarkene. Det er hidtil
ikke konstateret.
Et andet kendetegn for de rulletrykte mærker, vil være den
store tak, der er ved hvert 11te
postfrimærke, for hvert 5½ parstykke.
P&T har ikke anvendt 500
stk.-ruller i automaterne - det er
der ikke noget der tyder på - se side 287 i Ib Pedersens bog: Ruller
á 500 stk. bruges af forskellige
firmaer. Det var i alle tilfælde
påtænkt, at 1000 stk.-rullerne skulle anvendes i automaterne. Umiddelbart kan vi ikke
erkende det nu på selve postfrimærkene – kun hvis vi finder 5
øre grøn type II i lodret par med
automatafskæring i løsvægt eller
bedre - på forsendelse, har vi et
eksempel herpå at netop en 500
styks-rulle er anvendt. Men det
finder vi næppe.
Automaterne var beregnet for
1000 stk. ruller, og der afkaldtes
af de respektive postkontorer
ruller á 1000 stk. frimærker.
Typerne i 5 øre Bølge rulleoplag
I Ib Pedersens bog side 195 oplyses det i tabellerne, at type II kendes fra 1934, videre at der er en
type IIa. I den filatelistiske litteratur anvendes små bogstaver efter typen som en underopdeling
af papirtype (bortset fra AFA-katalogets underinddeling), men
det har næppe været hensigten at
angive noget om papirtype. Ikke
mange samlere beskæftiger sig
med dette. Videre er der angivet
en vinrød i type I i Ib Pedersens
bog. Sammenholdes årstal i Ib
Pedersens dataoplistning, med
ovenstående figur 4 data for afdrejning af cylindre ses, at dette
ikke kan forekomme, da type II
først fremkommer i forbindelse
med prægning af P&T cylinder
73 den 1-9-1938.
Side 188 er der i teksten til figur 103 anført: en cylinder hvor
hver frimærkekliche.. Der indgår
ikke klicheer på en trykcylinder,
hvor der alene præges mærkebilleder. Klicheer er noget ganske
andet og anvendes ikke i dybtryk.
Videre er der i tabellens over-
skrift 1911- ca. 1934 (side 189)
og nederst i tabellen Bølgelinie
5 øre vinrød - det kan først være
fra fremkomst af rulleoplag 362
fabrikation R12 (leveret 09-0239 – 05-12-40). Som det senere
vil fremgå, kan ruller være lang
tid om at komme til anvendelse
efter levering til Materielkontoret.
Perforatorkendetegn
Tilbage til 1000 stk.-mærkerullerne og spørgsmålet i begyndelsen – findes disse trykt i endeløse
baner ?
Ark á 100 stk. frimærker trykt
med normale cylindre perforeres
med arkperforator ved papirbanens udløb af trykmaskinen. På
de første stålstukne oplag ( 1-34)
var øverste arkrand på arkene
perforeret.
På figur 11 ses 17 parstykker
trukket fra en automat og der
ses på to af parstykkerne den
specielle brede tak der et særkendetegn på perforeringen af
22 mærkecylinderen. Der blev
anvendt den sædvanlige perforator til normale ark dog med en
let ændring.
Til perforering af 22-mærkecylinderen (specialcylinderen til
rullefabrikation) blev der monteret nåle i alle perforatorens
huller, så samtlige mærker blev
perforeret – altså også de mærker, der var placeret i den del,
hvor der på normale ark var hvid
arkrand. Se figur 15. Da omkredsen af cylinderen imidlertid ikke
passede perfekt med perforatoren størrelse, fremkommer der
denne brede tak for hvert 11.
mærkebillede.
Ved mærket med den store
tak, er som beskrevet et af de 2
”overtallige” prægede mærker.
Vi har her pladeperforatorens
øverste vandrette række. Der ses
netop her markante afvigelser på
nålenes gennemhulning af papi-
Fig. 11 - Find Holger havde jeg
nær skrevet – nej find de to store
hjørne takker. (4.de parstykke
foroven) - 17 stk. 5 øres par fra
automat trukket fortløbende,
monteret på sort underlag ca.
1950
39
Figur 12. Rullerest >> med mere end 23 mærker uden sammenklæbning.
ret eller rettere føringspladens
borede huller der fører perforratorstifterne ned til frimærkebanen.
Aa. Tholl erkendte disse afvigende forhold i forbindelse med
jagten på marginal nr og fik ved
Sundgaards medvirken udvirket
en nummering, der fulgte opboringerne af førings-/ standse-pladerne og de flere sæt pladeperforatorer, der anvendtes. For ikke
at direkte røbe oplysningerne fra
trykkeriet, blev der givet en nummerfølge, der ikke fulgte nummerfølgen i frimærketrykkeriet.
I 30 øres provisorierne 1955-1956
af Toke Nørby er bagerst i Appendix 1 vist nogle scans af ark
perforeret med disse perforatorer. Se også i samme værk s.
48-51.
Det ses, at mine trukne automatmærker er fra 4.de række
med perforator 2C. Mærket med
den store tak er således # 214
og/eller # 104, når perforatoren
bruges som optælling ( - alene
mærker trykt med rullecylinder
kan have denne store tak).
Da perforator 2C – renoveret
2B stanseplade – toges i brug ved
oplag 873 – kan vi bestemme de
trukne mærker til at være fra rulleoplag 945.
Ved normalarks (trykt med
M1 &M2) oplag fra oplag 35 og
senere oplag udtages en ½ række
nåle, så arkenes øvre arkrand er
uperforeret ved korrekt afskæring af arkene.
Det er uden for denne artikels
formål at beskrive de anvendte
perforatorer og de kendetegn
Figur 15 - Automatpar fabrikeret af normale ark og sammenklæbet i nedre arkrand. Iflg. opgørelsen i Ib Pedersens bog med
i alt 4673 ruller á 1000 stk til og
med fabrikation 31
eventuelt muliggør en positionsbestemmelse af de enkelte rulleoplags parstykker. Perforatorhullernes forskydning op og ned og
indbyrdes afstand muliggør i perioder en positionsbestemmelse
af det enkelte mærke i arket. Om
det så er position 1-100 eller 101
– 200 kan måske varianter i selve
frimærket afgøre.
Figur 13. Banderole for den viste rulle figur 12
Figur 14. Banderole for rulle fremstillet af normale ark fabrikation bestilt 06.05-1952 og afleveret til
Blanketdepotet med 500 ruller i tiden 23.06-52 til 06.08-52. Anført i Ib Pedersens bog side 297 med
(1).
40
Fig. 16
Dette, da der er anvendt de
sædvanlige
pladeperforatorer
med et antal perforatorstifter,
der er tilpasset rulleoplagene, ses
ved af gentagelsen ved den brede
tak på rulleoplagene.
Dette er en del af den omstilling, som P&T omtaler i forskellige brevakter. som Ib Pedersen
referer til. Ikke mere herom nu.
Emballering af rullerne
Figur 12 viser en restrulle fra
oplag 945 – der er udrullet 23
mærker - uden sammenklæbningssted - 5 øres Bølgelinie
postfrimærker samt den tilhørende banderole med rulledata
på figur 13. (Der er ingen utrykt
limtap for fastklæbning af rullen på den dertil bestemte aksel
i automaten).
Der er således ikke tvivl, hverken ud fra tryktekniske oplysninger og bevaret materiale, om at
rullecylinderen havde 22 prægede mærkebilleder over hinanden
x 10 rækker. De i kilde 1, 2 og 3
anførte data er således korrekte.
Umiddelbart har Ib Pedersen ret
i, at en lodret 11 stribe ikke beviser, at der var 22 mærker rundt
på trykcylinderen – men det gør
en 23 stribe unægteligt, når der
ikke er sammenklæbninger af
papirbanen. Da kilde 1 og 2 blev
skrevet, kendte gruppen, der
forfattede kilde 1 og 2 via bl.a.
nævnte rullerest og den direkte
kontakt med Sundgaard i postvæsenets trykkeri, eksistensen af
de særlige rulleoplags cylindre.
Videre var der tidligere i kilde
4 (Mogens Juhl - MJ) givet oplysninger, der er givet af Blanketdepotet ved Blanketforvalter E.T.
Bjørn ( se kilde 6) side 519, men
som Juhl har opfattet forkert.
Det blev dog korrigeret i ”Fri-
mærke Nyt” nr. 1/1949. (I min
besiddelse har jeg Mogens Juhls
bog med notater fra hans samtaler med Bjørn, og som danner grundlag for korrektionen
i artiklen i ”Frimærke Nyt” nr.
1/1949). (Se fig. 16)
Bemærk, at her anfører MJ oplaget i ark - antallet passer med
antal ruller, og når MJ som udgangspunkt troede, at disse var
fremstillet af normalark, da er
der god overensstemmelse igen.
Men det blev ikke rettet førend
gruppen udgav kilde 1) og 2).
Under den indklæbede seddel
i kilde 4) har MJ stillet spørgsmål til postvæsenet (Bjørn), og
som her gengives:
Ruller á 500 stk.: fremstillet ved
opskæring af ark? ja
Ruller á 1000 stk.: fremstillet ved
uendelige bånd? ja
Altså skal kun Ruller af sidstnævnte art omfattes af dette afsnit? ja
Øverst ses med min faders
(Tom Plovst) håndskrift. Se også
notat side 37.
Notat side 37:
se Off. Meddelelser nr. 9/65.
Cirkulæreskrivelse ang. Frimærker i ruller. Denne vil ophøre, idet
forbruget er alt for lille (ca. 1700
stk.) på 3 år. Omkostningerne ved
fremstilling af 1 rulle (1000 stk.) er
større end fremstillingen af 5 ark.
For mig er det en spændende
bog, idet både Mogens Juhl har
gjort notater af samtaler med
postvæsenet, A. Tholl nogle få
og min fader ligeledes – alle for
mere end 60 år siden – og på rulle-produktionstidspunktet!
Der er et spændende notat
vist af Ib Pedersen side 282 ang.
Teknisk rullefremstilling. De af Ing.
Sonne heri anførte oplysninger
går alene på de ”private” ruller
efter hans hukommelse i 1984.
Notatet anfører hvorledes arkene tilskæres i den nedre margin og hvorledes sammenklæbningen udførtes rent praktisk.
Arkenes adskillelse og oprulning
fremgår også.
Det kan dog ikke direkte udledes af notatet, at det alene
omhandler de ruller der ikke var
tiltænkt automaterne, men alene
ud fra kendskabet til de nærmest
endeløse 1000 stk. ruller ved vi at
det forholder sig sådan. Adskillelsen af arkbanerne har fulgt de
af Sonne anførte arbejdsgange
og selve opspoling af rullerne
ligeledes.
Vurderer vi nu kilderne, er
der ingen primærkilde udover
”Sundgaards private bog” – der
står ikke noget om 22 prægede
mærkebilleder på den specielle
trykcylinder. Det ved vi kun fra
andenhånds notater i kilde 4 og
på samme måde med gruppen
omkring de 3 V’er – VVV Varianternes Vidunderlige Verden
- samlede alle de oplysninger,
der var tilgængelige op gennem
1950-60erne suppleret med oplysninger om forskellige tryktekniske forhold. Gruppen søgte ofte at få deres fund bekræftet ved
at konsultere Blanketdepotet
både i skrift, pr. telefon og ved
en del besøg hos Sundgaard i frimærketrykkeriet – forud for offentliggørelsen af deres artikler.
Men figur 12 taler for sig selv.
Alting har en ende.
Frimærkeautomaterne nedtages
Jeppe E. Tanggaard var med et
meget aktivt medlem af gruppen
og den eneste, jeg var i kontakt
med - ud over selvfølgelig min
fader.
Tanggaard var på den tid an41
Fig. 17
Fig. 18 - bagsiden af banderolerne i fig. 17 - signatur „jt“ var J.E.Tanggaards
sat ved P&T, senest som Overpakmester ved Aarhus 1 og
havde der en god indsigt i hvorledes tingende ændrede sig. Der
varetog han isætning af 1000
stk. ruller som det fremgår af figur 19. I Tanggaards Lego Frim
84 vinderartikel, bragt i DFT
2/1985, skriver Tanggaard i tekst
til illustration vedr. fremføringsmekanisme: Den i midten viste rillemarkering (tandhjulsspor der
også ses på forsiden) hidrører fra
en DAPAG-automat (? firma navn
på fremstilleren af en type frimærkepåsætningsmaskiner -),
som jeg (Tanggaard) har passet i 10
år på pxp. Århus 1. Af nedenstående illustrationer figur 17-19 kan
vi udlede, at det var fra ca 1951
til 1962.
Bagsiderne af banderolerne
er vist i samme rækkefølge som
42
forsiderne. Tanggaard har heldigvis forsynet disse fire banderoler med isætningsdato. Noten
”uden løver” er et notat om, at
der ikke var ”klumpfødder” (varianterne i pos. 30 og 40) i denne
rulles mærker. Først efterfølgende, jf. VVV Bind II hefte II, vidste
gruppen, at det kunne der heller
ikke være, da normalark med
klumpfod hidrører fra en del
af oplagene trykt med P&T cylinder nr. 13. Den efterfølgende
cylinder til trykning af 5 øre vinrød bølgeline udviste ikke denne
variant i pos. 30 og 40.
Banderole med dato 4/2 1954
(fabrikation 4 leveret til blanketdepotet 8/2-11/2-1954 jf. kilde
5, side 297). Mærkerne er af den
gamle type, der var fremstillet
til ”rulleoplag”. De øvrige ruller blev fremstillet af normalark
- mærket R 12 og R 20. Som det
fremgår, er de anvendt lang tid
efter, at de er fremstillet, men
ikke overraskende fremstillet før
den anførte leveringsperiode,
der er angivet i kilde 5, side 297.
Som det ses er der overensstemmelse med emballagestrimlernes datoer og oplysningerne
på kardexkortet samt data i tabelleringen i Ib Pedersens bog
side 297.
Om automaten ved Aarhus 1.
Se Figur 19, som er skrevet på A6
blokpapir, som P&T anvendte.
”jt” = Jeppe Tanggaard.
Rullen isat 30. juni 1961 var
således en af de sidst anvendte,
og en æra var slut.
Afslutning
Dette er et spændende og lidt
Fig. 19 - Jeppe Tanggards notat fra 1962 angående nedtagning af gamle automater og opsætning af nye
specielt område, hvor nogle af
vore mest almindelige frimærker
udmærker sig ved at være yderst
interessante.
Området er kun meget lidt opdyrket grundet sværhedsgraden
med materiale til rådighed. Meget er kasseret gennem tiden, da
mange mærker jo er „defekte“.
De trukne rullemærker er hyppigt skævt afskårne og mangler
takker foroven eller forneden.
Tilmed kan sidetakkerne være
afrevne under tilvirkning af ruller, og mange af disse er også
kasseret af samlerne.
Allerede siden jeg skrev artiklen tidligt på året, har jeg fundet
nye ting til betydning for bestemmelsem af mærker fra rulle
og hæfteoplag. Det kommer som
et tillæg senere.
Mange posthistorikere kan
finde en artikel som denne uden
forsendelser uinteressant, men
her må jeg opfordre dem til at
anskaffe Ib Pedersens bog og
nyde de heri viste mange forsendelser med automatfrimærker.
Tak til Toke Nørby for sparring og kritisk gennemlæsning.
ledning af Gentofte Frimærkeklubs 25 års jubilæum.
4) Håndbog over DANMARKS
STAALSTUKNE FRIMÆRKER
1933-1948. I Kommission: Filatelistisk Forlag. Af Mogens Juhl
1948 med rettelser i Frimærkenyt.
Kilder
1) Håndbog og specialkatalog
over DANMARKS STÅLSTUKNE FRIMÆRKER, Bind I. Forlag
ved Tom Plovst , Horsens. Med
tillæg 1 og 2. Af Jeppe E. Tanggaard, Christian Larsen, P. Mortensen og Tom Plovst.
2) I samme serie og forfattere
som 1) Bind II Hefte II.
3) Ricardo Sundgaards artikel i
Filatelisk Strejftogt udgivet i an-
5) Frimærkeautomater og rullefrimærker anvendt i Danmark
1895-1994. Forlag Ib Pedersen.
Af Ib Pedersen 2012.
6) DDPE DEN DANSKE POSTETAT 1624-1927 (1983) I – II
– III. Forlaget Nørbyhus 2008 Af Toke Nørby.
7) ”Sundgaards private bog” affotograferet af Toke Nørby ved
besøg i frimærketrykkeriet. Ikke
udgivet.
Bogen: Frimærkeautomater og rullefrimærker anvendt i Danmark 1895-1994, skrevet af Ib
Pedersen kan købes i DFFs Boghandel - mail: danfil@danfil.dk - eller ved direkte henvendelse til
forfatteren på mail: ib@artmodern.dk - eller ved almindelig telefonisk henvendelse på DFFs kontor
- tlf. nr. 3250 1886. Pris: 325 kr + forsendelse 75 kr.
43
Start en ny samling
Ny Pave og Peterskirken
Af Flemming Skram Jensen
Brøndby frimærkeklub
Ny Pave og Peterskirken har i
den senere tid været meget omtalt i dagspressen og TV. Vi har
alle fulgt med i den spændende
begivenhed op til valget af den
nye Pave. Hvad har denne oplevelse med frimærker at gøre?
For et år siden besluttede jeg at
min nye frimærkesamling skulle
handle om Peterskirken. Det
faldt i god tråd med at Brøndby Frimærkeklub i sæsonen
2012/13 for 3. gang besluttede at
påbegynde et nyt samlerområde
for at få gang i bytningen.
Da jeg mange gange har været i Rom og hver gang besøgt
Peterskirken har valget af dette
emne til frimærkesamling ikke
været vanskeligt.
Vatikanstaten – kort fortalt
Midt i Rom ligger Vatikanstaten. Denne stat er den mindste
stat i verden og samtidig den
sidste stat i Europa, der ikke har
indført demokrati. Der er ingen
grænseovergange og der er ingen
paspligt.
Vatikanet er en fortsættelse af
Kirkestaten, der var det område
i Mellemitalien, som indtil 1870
blev ledet af Paven.
Den nuværende stat opstod i
1929, da der mellem Romerkirken og den italienske stat blev
underskrevet et forlig om Vatikanstaten – Lateranforliget.
Peterskirkens historie
Peterskirkens historie går langt
tilbage i tiden. Sagnet om at apostelen Peter blev korsfæstet og
begravet ved Vatikanhøjen i år
64 eller 67 hører med til historien. Gravpladsen blev et tilflugts
sted nærmeste et kult sted.
I år 326 besluttede Kejser Konstantin at opføre en kirke på
dette sted. Kirkens højalter blev
placeret netop hvor man men-
1. Peters Kirkens historie
1.1 Hvorfor bygge en kirke på dette sted
1.2 Konstantins basilika
1.3 Den nuværende kirke
2. Peters Kirkens bygninger
2.1 Kirkerummet
2.1.1 Pietá
2.1.2 Den hellige dør
2.1.3 Apostlen Peter
2.1.4 Thorvaldsen
2.1.5 Relikvierne
2.2 Det Apostolske Palads
2.3 Peters Pladsen
2.3.1 Berninis søjlegang
2.1.2 Obelisken
2.4 Det sixtinske Kapel
2.4.1 Altervæggen
2.4.2 Loftet
3. Rundt om Peters Kirken
3.1 Schweizergarden
3.2 Haverne
Indledningsplanchen med dispositionen.
44
te apostelen Peter var begravet.
Kirken var efter tidens forhold
en vældig bygning. Denne kirke
stod i mere end 1000 år, men var
sidst så faldefærdig at den ikke
kunne genopbygges. Derfor besluttede Pave Julius II i 1506 at
opføre en ny kirke. Det skulle tage mere end 100 år at færdiggøre
denne nye kirke. I 1626 kunne
Pave Urban VIII endelig indvie
den nye kirke. Peterskirken.
Opstart af samlingen
Det var nu spændende at gå i
gang med undersøgelserne:
• Var der materiale?
• Var dette tilgængeligt?
• Opbygning af samling?
•Litteratur?
Som det første valgte jeg at
konstruere en disposition, der
kunne arbejdes efter. Denne ses
på planche 1.
Da jeg ikke havde frimærker
om de første punkter i dispositionen valgte jeg at begynde med
at beskrive kirkerummet:
Den hellige dør og
det hellige år:
Det første hellige år var år 1300,
hvor Pave Bonifacius VIII indførte at alle pilgrimme, som
besøgte Rom i løbet at dette år,
ville få fuldt aflad for alle deres
Gravmonumentet over Pave Pius den VII, udført af Bertel Thovaldsen.
synder. Fremover skulle der fejres jubelår hvert 100 år.
Skiftende paver har nedsat intervallet sådan at der i dag fejres
jubelår hvert 25. år.
Den første hellige dør blev
indviet under jubelåret 1423.
Den hellige dør er inspireret af
Johannes Evangeliet (10,9): ”Jeg
er døren. Den der går gennem
mig skal blive frelst”.
Det er Paven selv, som står for
åbningen i Peterskirken. Paven
slår 3 gange på den tilmurede
dør med en særlig sølvhammer.
Bertel Thorvaldsen
Paven slår med sølvhammeren
på den tilmurede dør.
I beskrivelsen af Peterskirken
kan man som dansker ikke
undlade at omtale Bertel Thorvaldsens gravmonument over
Pave Pius den VII. Monumentet
blev afsløret i 1831.
Monumentet viser den aldrende pave siddende på sin trone med tiaraen på hovedet. Med
den oprakte hånd foretager han
en velsignende gestus, mens han
ser frem for sig.
Det er fantastisk at en protestant får til opgave at udarbejde
et gravmonument i den katolske
hovedkirke.
Det Apostolske Palads:
Det Apostolske Palads er pavens
residenspalads i Vatikanstaten.
Pavens private bolig ligger bag
45
Det Apostolske Palads med
Pavens private bolig øverst til
højre.
de sidste vinduer til højre i øverste etage.
Berninis søjlegang
I 1656 fik Bernini opgaven med
at fuldføre arbejdet med kirkens
facade og pladsen foran kirken.
Bernini valgte at skabe en plads
af form som en ellipse omkranset af en firedobbelt søjlerække.
Schweizergarden holder vagt ved Vatikanet.
Denne fantastiske søjlegangs
halvbuer skal symbolisere kirkens omfavnelse af troende og
pilgrimme. Denne søjlegang er
198 m lang og 148 m bred med
284 søjler i alt.
Schweizergarden
I 1506 indførte Pave Julius II sin
personlige bodyguards – Schweizergarden – Den består af 105
soldater, der stadig er iført re-
næssanceuniformer. Værnepligten er 2 år og det er stort set de
samme familier, der har leveret
soldater til pavens garde.
Det har været utroligt spændende at arbejde sig ned i de enkelte
dele af dispositionen. Jeg glæder
mig til det fortsatte arbejde og til
næste gang jeg skal besøge Italiens hovedstad og Peterskirken.
Berninis søjlegang
46
Klundbyvn. 103, N-2836 Biri, Norway. Tel.: 61 18 15 55. Telefax: 61 18 17 37. e-mail: post@engers-frimerker.no
DIN PARTNER VED KJØP OG SALG
Lot 1694 Tilslag 30.500
(utrop 20.000)
Ex 2296 Tilslag 17.500
(utrop 7
000)
7.000)
Fra China-samling
Ɵlslag: 62.500
(utrop 30.000)
Lot 46 Tilslag 13.000
(utrop 7.500)
Lot 771 Tilslag 10.000 (utrop 5.000)
Vi søker material Ɵl auksjon nr. 108 i Oslo
Ovenfor vises noen eksempler på glimrende resultater ved auksjon nr. 107 i mars.
Innleveringen Ɵl høstauksjonen er allerede i full gang. Vi har moƩaƩ meget store og
interessante innleveringer som allerede nå peker mot en svært spennende auksjon.
Velkommen med Deres materiale også!
Tenker De på salg høsten 2013? Vi besøker Danmark med bil 5. - 7. juni for å ta imot
materiale. Passer ikke deƩe, ta gjerne kontakt med vår Danmarks-representant:
Leif Petersen, Vig. Telefon: 2027-1442 eller 2619-0648.
Forskudd kan avtales for store og interessante innleveringer. Salg i Norge er fritaƩ for
merverdiavgiŌ. Siste frist for innlevering er 3. august 2013.
Be om graƟs katalog eller les den online på vår internetside
www.engers-frimerker.no
Der finner De detaljert informasjon Ɵl kjøpere og selgere, prislister, årsprogram, siste auksjonskatalog mm.
Postkort
Manipulation med postkort
Af Johnny Barth
Formålet med dette indlæg er
at vise hvordan postkortproducenterne kunne manipulere fotos, som de ønskede at benytte
i forbindelse med produktion
af postkort. Til dette vil jeg vise dels nogle originalfotos fra
Rudolf Olsens Kunstforlag og
dels de endelige postkort som
selskabet udsendte over årene
Når disse sammenholdes kan en
lang og broget historie fortælles.
Det første foto – fig. 1 - viser
Nivaagaard i Nordsjælland fotograferet fra syd. Fotoet er på bagsiden påført ”Nivaagaards rekreationshjem” samt eneretsnumrene 3446 og 1615. Netop det
at man har noteret at Nivågård
var et rekreationshjem er med til
at fastslå, at fotoet er fra anden
halvdel af 1930’erne. I forgrunden ses en lille sø med to svaner
og i baggrunden ses bagsiden
af Nivaagaards hovedbygning.
Fotoet har ikke postkortformat,
og det kom til at give en del problemer.
Der var forskellige måder man
kunne gå frem for at opnå at fotoet kunne udfylde postkortet
på en naturlig måde. Man kunne
for eksempel skære i toppen og/
eller bunden, men det ønskede
man øjensynligt ikke. I stedet
besluttede man at duplicere de
yderste ca. 2 cm. i højre side, således som det ses på fig. 2, som
er det originale foto. Hvis man
ser godt efter kan man se at trælinien øverst til højre er blevet
gentaget, og man har tilført lidt
ekstra blade imellem de to top-
pe. Blomsten i det nederste højre
hjørne er også blevet fordoblet.
Fig. 3 viser det udsendte postkort, som blev udgivet via den
lokale købmand E. D. Griesé, og
som fik eneretsnummer 3481.
Kortet med dette motiv kendes
også med eneretsnummer 129.
Nogen har været utilfreds med
denne duplicering af højre side
og har på et tidspunkt foreslået at ændre det. Resultatet blev,
at man stadigvæk lavede en øgning i højre side af kortet, men
denne gang ved at spejlvende de
yderste ca. 2 cm. Faktisk blev der
også lavet en øgning i venstre
side efter samme model, men
denne er vanskelig at se. Trælinien i øverste højre hjørne kan
siges at have fået et noget mere
troværdigt forløb, mens planten
i nederste højre hjørne kom til
Fig. 1.
48
Fig. 2.
Denne version af 2-svane kortet blev også udgivet som postkort af Griesé’s købmandshandel – fig. 5, og da denne ophørte
i 1951, må det være udsendt før
dette tidspunkt. Kortet findes
hvor Nivaagaard er stavet med to
a’er (eneretsnummer 117) men
også med ”bolle Å” (eneretsnummer 3481), og da retskriv-
49
ar se underlig ud. På bagsiden
af fig. 4 er skrevet ”Nivaagaard’s
Reakreationshjem, Adr. Nivaa
Købmandshandel E. D. Griesé”
samt eneretsnumre 3481 og 117.
Fig. 3.
Fig. 4.
ningsreformen der ændrede ”aa”
til ”å” kom i 1948, kan denne
version af 2-svane kortet tidsbestemmes til omkring 1948 og før
1951.
Hermed slutter historien om
2-svane kortet imidlertid ikke.
Man var stadigvæk ikke tilfreds
med udformningen af kortet, og
man tog nu en ny konsekvens
af at originalfotoet ikke havde
postkortformat. Denne gang
skar man i bunden af fotoet. På
originalfotoet bortretoucherede
man de to svaner, så man undgik
at se deres hoveder i bunden af
fotoet. Det er imidlertid muligt
at se dele af hovederne på postkortet som vises som fig. 6. Det
ene hoved ses under spejlbilledet
af indgangsdøren og det andet
under den højre gavl. Denne
version blev udsendt af Griesé
med eneretsnummer 3446 og af
hans efterfølger A. C. Andersen
med eneretsnummer 13764. Underligt nok er begge disse kort
udsendt med en stavemåde med
to a’er.
På den sidste version af 2-sva-
Fig. 5.
50
Fig. 6.
en bred hvid kant i højre side, og
en version hvor den hvide kant
er fordelt ligeligt i højre og venstre side – fig. 7. Begge er udgivet
med eneretsnummer 129.
For postkortsamlere er det jo
morsomt at man kan finde alle
disse varianter, men vi ved jo også at postkort i stor udstrækning
bruges som illustrationer i mange sammenhænge, og her skulle
en artikel som denne meget gerne være med til at man anlægger
en kritisk holdning.
51
ne kortet – som blev udsendt
af N. B. Ravn – opgav man alle
julelegene, og vendte tilbage til
det oprindelige fotos format,
og accepterede af der ville blive
en hvid kant i siden af kortet.
Denne version kendes både med
Fig. 7.
Klubarbejde
Gør det lidt bedre
– end medlemmerne forventer
af Jan L. Drejer og
Søren Chr. Jensen
Klubberne gør en stor indsats
for at skaffe nye medlemmer,
men ofte er der ingen i klubben,
der tænker på at tage ordentligt
imod et nyt medlem, der står forsigtigt i døren til klublokalet og
ikke ved, hvilket af de etablerede
borde han/hun tør sætte sig ved.
Enhver klub skal naturligvis
have en fast procedure for velkomst af nye medlemmer, så
disse straks føler sig velkomne
i klubben. Der er jo også en del
praktiske ting, der skal formidles, hvilket kan ske ved almindelig samtale og/eller udlevering af
velkomstmappe.
Der er mange af medlemsklubberne, der har et godt system for modtagelse af nye medlemmer, og andre siger, at de har
en god måde, men ofte ser man
det ikke i praksis, når man besøger klubberne, og forbundet får
flere henvendelser om, at det ikke gribes ordentligt an.
Jeg har selv oplevet nogle meget grelle eksempler på dårlig
modtagelse af interesserede.
Nye medlemmer „hænger ikke
på træerne“, så det er endog meget vigtigt, at vi virkeligt servicerer dem, når de endeligt har fået
mod til at komme til møde med
„de fine“.
Når vi i forbundet taler med
samlere udenfor medlemskab
af klubberne, er vi „de fine“. De
mener, vi er nok i os selv, kun
samler de dyre sjældne ting og
ser ned på andres samleri.
Vi ved selv, at det ikke passer,
men hvordan gør vi det synligt, at alle frimærke- og postkortsamlere er velkomne i klubberne, og at vi ikke er „finere“
end dem selv?
En klub med konstant fremgang er Vejle Frimærkeklub.
Klubben har stor succes med
ovennævnte og har en simpel
formel for succes udmøntet i 3
punkter:
• Gør det lidt bedre end medlemmerne forventer
• Det gør ikke noget, at de bliver
positivt overraskede
• Medlemmerne skal have noget
med hjem hver gang i form af
frimærker, ny viden og en god
oplevelse
Problematikken om nye medlemmer kan føres videre til,
hvordan vi fastholder på de nuværende medlemmer? Se sidst i
artiklen.
Modtagelse af nye
interesserede
Få et af de medlemmer, der er
meget social og taler godt med
folk, til at tage opgaven med at
tage mod nye medlemmer som
„vejleder“.
Vedkommende holder øje
med indgangen til klublokalet
og spotter nye medlemmer. De
bydes velkommen straks ved
ankomsten til klubben. „Vejlederen“ henviser det nye medlem til
en plads ved et bord, hvor „vejlederen“ ved, der sidder aktive
medlemmer.
Ved mødets start bydes den
interesserede velkommen i formandens indlæg. Formanden er
blevet informeret om navnet på
den interesserede.
I starten af mødet fortæller
guiden kort om klubben og dens
aktiviteter, og der suppleres med
en rundvisning til de vigtigste
ting i klubben. Der udleveres
skriftligt program, og der henvises til klubbens hjemmeside.
Der er lavet en aftale med
klubbens krejlere, at de holder
sig væk fra nye medlemmer den
første tid.
Ved afslutning på aftenen siger „vejlederen“ tak, fordi den
interesserede mødte op, og der
fortælles, at næste gang vil vedkommende få mere at vide om
det praktiske. Godnat og tak for
i aften.
Velkomstbrochure
For at fortælle tingene på en let
og tilgængelig måde, bør klubben have en velkomstfolder
(foldet A4 udskrevet på printer).
Heri kan fortælles om det nye
medlems rettigheder og forpligtelser. Af indholdet kunne
nævnes:
• Praktiske oplysninger om klubmøderne – mødested og tid, fri
placering, mulighed for bytteri o.l.
• Bestyrelsen – adresser og telefon
• Klubbladet – hvornår/hvordan?
• K
lubbens bibliotek
• Kaffe og brød – betaling (kontant eller betalt via lotteri?)
• Auktioner – afvikling - indlevering
yttedage - udstillinger
• B
Næstkommende møde
Velkomst af samme „vejleder“ og
placering ved samme bord.
52
Efter starten af mødet bliver
der tid til en grundig gennemgang af klubben, og der bliver
orienteret om klubbens informationsmateriale, og at man
som medlem automatisk bliver
medlem af DFF med de mange
tilbud, der her tilbydes, blandt
andet DFT tilsendt 6 gange årligt.
Hvis der er spørgsmål, kan det
nye medlem trygt henvende sig
til „vejlederen“, der vil hjælpe på
bedst mulig måde.
Det nye medlem bliver præsenteret for kassereren og får at
vide, at i det første år er der et
tilbud om medlemskab til halv
pris/det er gratis det første halve
år eller tilsvarende.
Spørgeskema 1
til nye medlemmer
Efter de 3 første møder får det
nye medlem udleveret et spørgeskema, der kan besvares med
korte svar:
• N
avn
• Hvad samler du på:
• Hvad laver du til dagligt:
• Har du andre interesser:
• Har du været i andre frimærkeklubber tidligere?
• Hvordan oplevede du din 1.
aften i klubben?
• Har du fundet et bord at sidde
ved under klubaftenerne?
• Har du fået kontakt til andre
medlemmer?
• Hvad synes du om klubbens
lokale?
• Hvad synes du om medlemsbrevet?
• Hvordan oplever du parkeringsforholdene?
• Hvad synes du om klubbens
foredrag?
• Forslag til nye foredragsemner?
• Har du idéer til forbedring af
klublivet?
Hvis den interesserede ikke
møder op til det næste klubmøde, kan vejlederen skrive/ringe
til vedkommende på en positiv
måde for at konstatere grunden
dertil.
Spørgeskema 2
til nye medlemmer
Efter den første halve sæson
får medlemmet udleveret et nyt
spørgeskema, der kan besvares med ja eller nej med plads
til uddybning. Den indledende tekst kunne være „Som led i
klubbens fortsatte udvikling af
medlemstilfredshed, vil vi gerne
bede dig om at besvare nedenstående spørgsmål. Du bedes sætte
en cirkel omkring den af de to
svarmuligheder, du synes passer
bedst.
Vi takker dig for dit samarbejde og ønsker dig god fornøjelse
med besvarelsen“ (alle spørgsmålene er ikke relevante i alle
klubber).
• Navn og medlemsnummer
• Føler du dig godt modtaget i
klubben? Ja/nej
• Føler du dig hjulpet i klubben? Ja/nej
• Kender du klubbens hjemmeside? Ja/nej
• Har du deltaget i klubbens
grundkursus? Ja/nej
• Er du med i klubbens dubletcirkulation? Ja/nej
• Har du prøvet klubbens albumcirkulation? Ja/nej
• Har du prøvet klubbens lotteri? Ja/nej
• Bruger du klubbens hjælpemidler? Ja/nej
• Bruger du klubbens bibliotek?
Ja/nej
• Synes du biblioteket har de
ting, du skal bruge? Ja/nej
• Har du været til eftermiddagsmøder i klubben? Ja/nej
• Har du deltaget i klubbens
auktioner? Ja/nej
• Har du brugt forbundets (DFF)
medlemstilbud? Ja/nej
• Har du været på DFF’s hjemmeside. Ja/nej
• Har du brugt gratisannoncerne i forbundet (DFT)? Ja/nej
Fastholdelse af medlemmer
Lige så vigtigt det er at skaffe nye
medlemmer, lige så vigtigt er det
at fastholde de nuværende medlemmer af klubberne. Man siger,
at i forhold til at fastholde medlemmer, er det ti gange så svært
at skaffe nye.
Medlemmerne fastholdes gennem de aktiviteter, der er nævnt
herover. I det hele taget et højt
aktivitetsniveau inkluderet al-
ternative tilbud som udflugter/
ture, besøg hos handlende eller
besøg på udstillinger/messer.
Det vigtigste er, at der altid er
frimærker på bordene, at klubben har gode krejlere, og at klubben kan tilbyde billige frimærker
til medlemmernes samlinger via
udvalgshæfter eller regelmæssige anvisningssalg.
Postkort er en vigtig sideaktivitet, der skal prioriteres.
Der kan udsendes medlemsbrev 6-7 gange pr. sæson, eller
laves et klubblad ved start af
hver halvsæson. Informationer
via hjemmeside er ikke nok, men
det er vigtigt at have en god og
aktiv hjemmeside.
Ind imellem kan man lave en
opfølgning ved at bede medlemmerne svare på spørgsmål via
skema.
Endvidere er det vigtigt at gøre opmærksom på DFF’s tilbud.
Sørg for at servicere de samlere,
der gerne vil prøve at udstille,
men pas på at klubben ikke bliver for nørdet med udstilling,
posthistorie og tilsvarende – der
skal altid være plads til at være
en „almindelig frimærkeklub“.
Speciel service
Hvis et medlem af en eller anden grund kommer i restance
med hensyn til kontingent er
det vigtigt, at medlemmet kontaktes personligt i stedet for blot
at slette vedkommende af medlemslisten. Det sidste er ikke
særlig seriøst og i mange tilfælde
unødvendigt.
Det samme gælder ved udmeldelse. Kontakt det tidligere medlem og få uden pres at vide, hvad
grunden var til udmeldelsen
gennem en positiv snak.
Det skal ikke udføres af formanden men måske af „vejlederen“. Der skal ikke presses på for
forlængelse af medlemskabet,
for beslutningen om udmeldelse
er taget.
Reagér på forklaringen, der
måske kan bruges positivt. Måske er det relevant at ændre på
tingene, hvis noget skønnes forkert.
53
Udstilling
Randers Filatelistklub udstiller på FDF
Museet i Randers fra den 25. maj 2013
Fig. 1 FDF Museet i Randers
Randers Filatelistklub, der om
fire år kan fejre sit 100 års jubilæum, går nu nye veje for udbrede
kendskabet til frimærker. Lørdag den 25. maj 2013 klokken 10
åbnedes en frimærkeudstilling
på FDF Museet i Randers, der
er beliggende på adressen Blegdammen 3 i Randers. FDF, der
står for Frivilligt Drenge- og Pigeforbund var oprindelig et forbund for drenge.
Udstillingen vil primært vise
Fig. 2 Monografien om Viggo
Bang
Fig. 5 Prinsesse Anne-Marie
Fig. 3 Viggo Bang
frimærketegneren Viggo Bangs
værker, som Bruno Nørdam fra
Randers Filatelistklub har beskrevet i en monografi fra 2012.
Viggo Bangs halvsøster Camilla var gift med medstifteren
af FDF Holger Tornøe. Selv var
Viggo Bang meget aktiv i FDF.
Han leverede tegninger til FDF
bladet og designede den grå væbnerbluse.
Viggo Bang satte sit markante
præg på danske og grønlandske
frimærker fra 1941 til 1967. Til
det danske postvæsen designede han 39 frimærker. Den store
udbredelse af hans frimærker
skyldtes, at han tegnede dagligfrimærkerne med Frederik IX,
Fig. 4 Frederik IX
Fig. 6 Niels Bohr
der udkom i et oplag på langt
over 2,5 milliarder stk. Der er
ingen anden dansk kunstner,
der har haft en sådan udbredelse. For det grønlandske postvæsen tegnede han 9 forskellige
frimærker. Det eneste fællesfrimærke, som han tegnede for
Fig. 7 Julemærke 1943
54
Fig. 8 Julemærke 1945
Fig. 11 Førstedagskuvert
Fig. 9 Feriemærke
Danmark og Grønland, var Niels
Bohr frimærket fra 1963.
Viggo Bang tegnede også julemærker og feriemærker.
Den flittige kunstner illustrerede derudover bøger,
bogomslag, førstedagskuverter,
statstelegrammer, nytårskort,
Fig. 10 Nytårskort
exlibris og postkort. Han tegnede således alle omslagene til de
originale Morten Korch bøger.
Der vil blive vist eksempler på
disse arbejder.
På udstillingen vil man også
kunne se designeren og frimærketegneren Torben Skovs forarbejder til spejderfrimærkerne fra
2007. Torben Skovs humoristiske tilgang til frimærker fornægter sig ikke.
Danmarks Filatelist Forbund
har været så venlig at udlåne en
samling med spejderfrimærker,
der udkom i anledning af spejderbevægelsens 100 års jubilæum i 2007.
Udstillingen vil være åben på
lørdagene den 1. juni, 8. juni,
15. juni og den 22. juni 2013 fra
klokken 10 til 12.
Fig. 12 Bogomslag
Benyt lejligheden til at se
FDF’s og Randers Filatelistklubs imponerende udstilling.
Der er gratis adgang.
Bruno Nørdam
Fig. 13 og fig. 14 Udkast af Torben Skov
55
POSTHISTORIE
Tysk Valutareform (Währungsreform) juni 1948
af Jørgen Kluge
Efter afslutningen af 2. verdenskrig blev der i Tyskland, som
den øverste myndighed dannet
et Kontrolråd bestående af repræsentanter fra de fire sejrende
magter, USA Storbritannien,
Frankrig og Sovjetunionen. Afgørelser skulle være enstemmig
for at sikre en fælles politik for
hele Tyskland, den økonomiske
enhed og fremtiden for Tyskland, mens beføjelser til at forvalte de respektive besættelseszoner blev behandlet fuldstændigt
uafhængigt besættelsesmagterne
imellem.
Der opstod hurtigt voksende
meningsforskelle mellem de
vestlige magter og Sovjetunionen især pga. den politiske verdensanskuelse og manglende
fortrolighed, herunder USSR’s
forsøg på med tvang at indføre et
kommunistisk system og oprettelse af satellitstater, men også
på grund af de vestlige magters
indflydelse på større virksomheder.
Allerede i august 1946 havde
amerikanerne forelagt en plan
om en valutareform for det allierede Kontrolråd. Der fulgte
lange forhandlinger mellem de
allierede. På den ene side var de
vestlige magter, der havde som
mål, at der skulle indføres en
monetær reform efter vestlig
mønster, og på den anden side
Sovjetunionen, der ville indføre
en reform efter sovjetisk forbillede. Men pga. de voksende
øst-vest
modsætningsforhold
arbejdede hver især på en egen
reform. Afgørelsen for, at de tre
vestlige magter ville indføre en
særskilt reform i deres område,
kom da Sovjetunionen pludselig, den 20. marts 1948 forlod de
allieredes Kontrol Råd.
Efter hektiske forhandlinger
enedes de tre vestmagter om
grundlinjerne i en valutareform
baseret på den amerikanske
plan. På en strengt bevogtet kaserne ved Kassel arbejdede tyske
eksperter på at udarbejde de nødvendige love og forordninger.
Fig.1. Lokalbrev i Hamburg sendt den 20.6.1948
56
Fig.2. 1 DM Vest fra 1948
Vest zonerne, (britisk, fransk
og amerikansk zone)
I vestlige besættelseszoner indførtes, ved lov af 20.6.1948 Deutsche Mark (DM), der var gældende fra den 21.6.1948 kl. 000. De
nye pengesedlerne var allerede
trykt i oktober 1947 i USA. Eneretten til at udstede pengesedler
og mønter blev givet til Bank
deutscher Länder (BdL) forløberen for Deutsche Bundesbank.
Varer, der i lang tid officielt ikke
havde været tilgængelige, var
igen i forretningerne og kunne
købes for de nye penge.
Enhver person kunne veksle
40 RM til 40 DM. Løbende betalinger såsom lønninger, skatter, huslejer, socialforsikring og
pensioner blev sat til forholdet
1:1.
Ved konverteringsloven af
27.6.1948 blev indestående og
opsparinger i pengeinstitutter ombyttet i forholdet 10:1.
Kontoindehavere kunne kun
bestemme over halvdelen af de
indestående beløb, den anden
halvdel blev indsat på en spærret
konto. Ved en lov i oktober 1948
blev konverteringen af de indefrosne beløb sat til 100:6,50, for
100 RM fik sparerne 6,50 DM.
Chokerede sparere følte sig eksproprieret. Ejere af fast ejendom
og andre materielle værdier hørte til vinderne af reformen.
Forsendelser, der var i postkasserne ved den første brevkassetømning kunne endnu være
frankeret med frimærker til den
gamle Reichsmark værdi.
De kurserende frimærkeserier (Kontrolratsausgaben I og
II) blev udgivet med et overtryk
enten som et bånd eller et overtryk over hele mærket, begge
med posthorn eller frimærkerne
kunne benyttes uden overtryk
fra den 21.6.1948 til den første
brevkassetømning den 23.6.1948
til en 1/10 (Zehnfrachfrankatur)
af den pålydende værdi.
Følgende frankeringer kunne
benyttes:
Fig.3. Brevkort sendt den 21.6.1948 frankeret med den gamle Reichsmark værdi
57
Fig.4. Brev sendt den 23.6.1948 med tiendedels frankatur. 240 Pf. delt med = 24 Pf
20.6.1948 Frimærker til Reichsmark værdi.
21.6.1948 Frimærker til Reichsmark værdi indtil første brevkassetømning kl. 1000.
21.6.1948 til 22.6.1948 Zehnfachfrankatur samt 23.6.1948 til første
brevkassetømning kl. 1000.
Øst zonen, (russiske zone)
Fire dage senere efter indførelsen af den vestlige valutareform, indførte den sovjetiske
besættelsesmagt den 24.6.1948
en møntreform gældende for
sovjetzonen. De separate valutareformer fremmede delingen af
Tyskland, som i 1949 blev til to
tyske stater.
I Sovjetzonen, var der endnu
ikke den 24.6.1948 trykt nye
pengesedler, derfor blev der på
de gamle Reichsmark sedler påsat en kupon, der viste, at sedlen
gjaldt som de nye Østmark. Hver
borger i øst zonen fik udbetalt
70 Mark, men da tvangsøkonomien blev opretholdt kunne der
ikke mærkes nogen forbedringer
i levestandarden.
58
Fig.5. 1 Rentenmark fra 1937 med kontrolkupon fra 1948
Forsendelser, der var i postkasserne ved den første brevkassetømning, kunne endnu være
frankeret med de gamle Reichsmark frimærker.
De kurserende frimærkeserier
(Kontrolratsausgabe I og II) blev
udgivet med et overtryk, der viste OPD-Bezirk nummeret og
byens navn. Senere blev samme
mærker udgivet med overtryk
Sowjetische / Besatzungs / Zone.
Frimærker uden overtryk kunne
samtidig benyttes til en 1/10
(Zehnfachfrankatur) af den pålydende værdi.
23.6.1948 Frimærker til Reichsmark værdi.
24.6.1948 Frimærker til Reichsmark værdi indtil første brevkassetømning kl. 1000
24.6.1948 Zehnfrachfrankatur.
25.6.1948 til 31.7.1948 Zehnfachfrankatur, samt 1.8.1948 første brevkassetømning kl. 1000.
Fig.6. Postkort sendt den 9.7.1948 med tiendedels frankatur. 120 Pf. delt med 10 = 12 Pf
Fig.7. Brev sendt fra Berlin den 25.7.1948 med tiendedels frankatur. 5 Mark delt med 10 = 50 Pf.
59
Berlin, vest sektorer. (britisk,
fransk og amerikansk sektor)
Den sovjetiske valutareform fra
torsdag den 24.6.1948 skulle
også gælde for hele Berlin, men
dette satte de tre vestlige allierede magter sig imod. Den sovjetiske valutareform blev gældende
for den russiske sektor, medens
vest magterne indførte en valutareform den 25.6.1948 for de
tre vestlige sektorer. Øst Mark
var gyldigt betalingsmiddel i hele Berlin og alle frimærker med
SBZ overtryk var gyldige i hele
Berlin også de tre vest sektorer
herunder også frimærkerne med
sort ”Berlin” overtryk. Frimærkerne fra Kontrolrådsudgaverne
kunne benyttes til en 1/10 af den
pålydende værdi (Zehnfachfrankatur).
24.6.1948 Zehnfachfrankatur i
øst sektoren eller mærker med SBZ
overtryk.
25.6.1948
Zehnfachfrankatur
som lokalporto i Vestberlin eller porto til Vesttyskland.
26.6.1948 til 31.67.1948 Zehnfachfrankatur, samt 1.8.1948 første
brevkassetømning kl. 1000.
Fig.8. Brev sendt fra Vestberlin, frimærkerne er med vest overtryk
og øst overtryk
Fra tirsdag den 28.12.1948 var
postgebyrerne i Vestberlin kun
angivet i vest Mark (DM).
Mandag den 21.3.1949 blev
en ny valutareform indført for
de tre vestlige sektorer. Kun vest
DM var gyldige betalingsmiddel og fra samme dato var kun
Berlin egne frimærker gyldige til
frankering.
Samtidig udgaves frimærker
med rødt ”Berlin” overtryk, dog
var 10, 15, 20 og 60 Pf. mærkerne
allerede udgivet den 20. januar
1949.
Fig.9. Brev sendt fra Berlin den 25.3.1949
60
NYE NORDISKE FRIMÆRKER
Danmark - 27. maj 2013
Den lille havfrue 100 år - nr. L469 - udgivet i ark a
36 stk., takket 13 x 13 1/4. Selvklæbende. Udgives
også i miniark på alm. gummieret papir. Trykt i
stålstik og offset i kombination. Der er fremstillet
et sorttryk af gravuren til miniarket - oplag 1500
stk.
Frankeringsmærker udgivet i anledning af den
nordiske udstilling Nordia2013, som finder sted
7.-9. juni i Gardabær ved Reykjavik. Frankeringsmærkerne kan kun købes på udstillingen i Island
samt hos Post Danmark Frimærker. I Post Danmarks salgsmateriale står der: „Du har mulighed
for at købe en stribe med frankeringsmærkerne i
værdierne 6.00, 8.00 og 12.50 til en samlet pris på
26.50“ Det fremgår ikke, hvordan det er muligt at
kombinere tre forskellige værdier i en stribe eller
om værdien kr. 12.50 f.eks. er fast knyttet til motivet med den islandske hest. Det fremgår heller
ikke, om man på udstillingen kan købe mærker
i den værdi man ønsker, som det har været tilfældet før. Det fremgår heller ikke om der anvendes
forskellige udskrivningsmaskiner med forskellige
koder.
Som øvrige frankeringsmærker er disse udført i
flexotryk. Udgivelsesdag er 27. maj 2013.
Rockmusik - nr. L470-471 - udgivet i ark a 36 stk.
Takket 13½ x 13. Trykt i offset. Begge motiver er
trykt „sammenhængende“ i hæfter med 5 stk af
hvert mærke. Begge udgaver er selvklæbende. Udgives også i temaark med 3 stk. af hvert mærke med
„hæftetakning“
61
Red barnet - nr. L472 - udgives i ark a 36 stk. med
arkudstansning (perforering) 13 x 13½. Udgives
også i hæfter med 10 stk. med „hæfteperforering“
13½ x 13½. Trykt i offset. Årets velgørenhedsmærke, hvor tillægstaksten nu er 1 kr.
Island - 2. maj 2013
Færøerne - 4. marts 2013
Søren Kirkegaard 200 år - FO764. trykt i kombination stålstik/offset i ark a 20 stk. hos Posten
Frimärken i Sverige. I modsætning til den tilsvarende danske udgave er dette mærke trykt på gummieret papir.
29. april
Europamærker - postbiler - FO765-766. Trykt i offset i ark a 20 stk. på gummieret papir. Motiverne er
FIAT Dublo Max og Scania R420. Trykt hos OesD
i Østrig.
Brun rotte (Rattus norvegicus) og husmus (Mus
domesticus) - FO767-768. Trykt i offset hos Cartor
i Frankrig. Der er ganske givet nogle motivsamlere, som - undskyld udtrykket - vil slikke sig om
munden over at både den almindelige husmus og
rotten bliver afbildet på frimærke. Specielt rotten
er jo ikke noget populært dyr og uden at jeg har
undersøgt det vil jeg regne med at det er meget
sjældent at rotten er blvet afbildet på frimærke. Så
stor cadeau til Posta for denne udgivelse.
62
Byfester - nr. 587A-587B-587C-587D og 587E. Tryk
i ark a 10 stk. på selvklæbende papir. Motiverne er
587A: Gay pride dagene i Reykjavik, 587B: Aldrig
tog jeg sydpå - musikfestival i Isafjørdur - 587C:
Den store fiskedag i Dalvik anden lørdag i august,
587D: Musikfesten Fiskekogeriet i Borgarfjørdur
og endelig 587E: Nationalhøjtiden på Vestmannaøerne - en musikfestival som er blevet afholdt
siden 1874 uden afbrydelser.
Miniark udgivet i anledning af
Nordia 2013 frimærkeudstillingen i Gardabær ved Reykjavik 7.-9. juni 2013. Moriverne
er nordlys (Aurora Borealis).
Trykt hos Cartor i offset med
ekstra guldtryk på selvklæbende papir. Nr. 589A
Europamærker 2013 - postbiler - Ford transit 2012 og Man
TGS 2010 - trykt i offset hos
Cartor i ark a 10 frimærker på
selvklæbende papir. Nr. 588A
og 588B
Mystamps.dk
Danmark, Norden, Europa
SAMLER UDSTYKKER
sine samlinger online
Enkeltmærker/sæt, breve, stempler,
pladede mærker og spændende lots
Alt med foto
Interessante priser
NYT hele tiden
GRATIS NYHEDSBREV
Mystamps.dk
Kig hellere forbi en gang for meget
end en gang for lidt
63
FRA KLUBBERNE
Slania-klubben
Mindeord i anledning af Knud-Erik Madsens død
Knud-Erik Madsen (tv.) fik 20. marts 2013 overrakt DFFs sølvnål af
MiddelfartFrimærkeklubs formand Jørgen K. Lorentsen (th.)
Middelfart Frimærkeklub har
i starten af april mistet et mangeårigt medlem, da Knud-Erik
Madsen måtte opgive kampen
mod sin kræftsygdom. KnudErik ville næste år kunne fejre sit
40 årige medlemskab af klubben.
Af disse mange års medlemsskab
var Knud-Erik i mange år meget
aktiv i bestyrelsen og bestred i en
lang årrække posten som endog
meget aktiv formand for klubben. I Knud-Eriks formandsperiode blev mange aktiviteter
igangsat med stor entusiasme
og med det formål at øge aktiviteten blandt medlemmerne i
klubben samt at få ”skabssamlere” til at indmelde sig i klubben. Han var blandt meget andet
arkitekten bag klubbens årlige
byttedag, der var meget velanset
af de besøgende. Samtidigt med
formandsposten i klubben var
Knud-Erik forbundets kontaktperson på Fyn. Knud-Erik var
æresmedlem i klubben og fik for
ganske nyligt overakt forbundets sølvnål for sit store arbejde
for filatelien gennem årene. Vi
vil savne Knud-Eriks altid gode
humør og lune indgang til tingene samt hans villighed til at øse
64
af sin store viden om frimærker
til dem, der var interesseret heri.
Æret være Knud-Erik Madsens
minde.
P.b.v. Niels Henrik Rosendal
Mindeord i anledning af
Poul Olsens død
KPK har fået meddelelse om
at et af vores flittigt mødende
medlemmer Poul Olsen er
afgået ved døden den 2. maj
2013.
Poul blev medlem af KPK
i 1967 og har siden været en
stor støtte for klubben i forbindelse med udstillinger og
arrangementer, senest i forbindelse med Nordia 2012. Han
var også bibliotekar i KPK fra
1997 til 2001. Poul har i en lang
årrække været medlem af det
danske dommerkollegie og har
der været en vidende og aktiv
dommer både nationalt og internationalt. Pouls tilstedeværelse og altid hjælpsomme sind
vil blive savnet af og alle.
Ære være Poul Olsens minde.
Lars Peter Svendsen
Formand KPK
Som det måske er en del af
DFF`s medlemmer bekendt,
blev der i forbindelse med Frimærker i Forum i 2007 oprettet
en ny frimærkeklub bestående af
samlere af frimærker graveret af
den verdensberømte polsk fødte
frimærkegravør Czeslaw Slania .
Slania blev født i 1921, og efter en uddannelse som gravør,
startede han sin karriere som
frimærkegravør. Efter nogle år
i hjemlandet, rejste han til Sverige, og ved et tilfælde kom han
til i en lang årrække at gravere
frimærker for Danmark, hvor
han startede med at gravere frimærket med Børkop Mølle AFA
nr. 407 i 1962, og han vedblev at
gravere for det danske postvæsen
til 1994, hvor han sluttede med
at gravere Europafrimærkerne
AFA 1067 og 1068. Slania døde
i 2005.
Klubbens medlemmer spænder over et stort område. Udover
at vi i dag er 26 medlemmer i
Danmark, har vi medlemmer i
Sverige, Tyskland og Holland.
Vi samarbejder i et vist omfang
med den svenske Slaniaklub.
Kunne du tænke dig at få
besøg i din klub af en af vore
foredragsholdere til at fortælle
om Slania`s liv og hans enorme
frimærkeproduktion? Han har
graveret over 1200 frimærker for
32 postvæsener Verden over foruden en del andre gravurer, som
han morede sig med, når han
ikke graverede frimærker.
Måske nogen har mødt Slania
live på de store frimærkeudstillinger, hvor han ofte sad og signerede sine gravurer?
Er du interesseret i at blive
medlem af klubben er medlemskab gratis, og vi holder vore møder i forbindelse med de større
byttemøder og de store frimærkeudstillinger.
Henvendelse kan ske til Mogens Børresen på adressen
Nordfoss@email.dk eller på
tlf. 2840 8622.
UDSTILLINGER
Marienberg 13
AND
UB
EKL
75
års
Jubilæum
RK
JÆ
I skrivende stund er der ca. 17.
mdr. til, at Sydfrimex 2014 løber af stablen. Udvalget arbejder
ihærdigt på at få fastlagt alt det
overordnede inden sommerferien 2013.
Ligeledes håber vi at have fastlagt priser på sælgerstande, annoncer til kataloget, som der også bliver et af. Vi arbejder også på
at få sponsorer til udstillingen.
Vi er også i færd med at forberede, hvilken udstillingsklasser,
der kan deltage i udstillingen.
Nogle af vore klubber har ven-
2013
LL
S F RI M
Æ
Flere oplysninger i næste nr.
af DFT.
Jan Svendsen (Formand)
Nyhedsbrev 2
Sydfrimex
2014
Af Gunnar Vilh.Huge
INGBO
D
R 27. oktober
RG
SYDS
Sydsjællands frimærkeklub Vordingborg fejrer 75. års jubilæum
den 27. okt. 2013.
I den anledning afholdes en
klubudstilling
”Marienberg
`13”.
Der vil være tilmelding senest
den 1.9.2013, og udstilling den
27.10.2013 med bedømmelse, så
man kan gå videre til ” Sydfrim
14”.
Rammer
opsættes
den
26.10.2013 og rammeleje bliver
75.00 kr. pr. ramme.
Udstillingen foregår på Gåsetårnskolen Marienberg afd.
Parkvænget 12, 4760 Vordingborg.
Kontaktperson : Ole Jakobsen
Vestergårdsvej 8 4760 Vordingborg
Email : olajakobsen @kabelmail. dk
VO
Klubudstilling i Vordingborg 27/10 2013
skabsbyer i Sverige og Tyskland.
De vil selvfølgelig også blive indbudt til at deltage i Sydfrimex
2014.
Vort mål er, at når vi når hen
til september måned, vil der blive åbnet for tilmelding til udstillingen.
Vi vil også indbyde udenlandske Postinstitutioner til at være
repræsenteret med stande på
Sydfrimex 2014.
De Lokalhistoriske arkiver på
Sydsjælland og Lolland-Falster
er indbudt og har givet tilsagn
om at lave en udstilling om
posthuse, transport og udbring-
ning af posten igennem tiderne
og området m.v.
Vi arbejder på, at der vil blive
afholdt en konkurrence for alle
skolesøgende børn på et bestemt
klassetrin med. f.eks. ”kom og
tegn dit eget frimærke”.
Jeg skal herudover gøre opmærksom på, at hvis man ønsker at udstille på Sydfrimex
2014 udstillingen skal man være
medlem af en klub, som er medlem af forbundet. Ligeledes skal
ens eksponat have været på en
klubudstilling og opnået mindst
60 point for at kunne udstille på
Sydfrimex 2014.
Efterhånden som diverse tilmeldingsblanketter, annonceaftaler og standlejeaftaler m.m.
bliver færdig til udstillingen
Sydfrimex 2014. vil de blive lagt
ind på vores hjemmeside: www.
sydfrimex2014.dk
Til slut vil jeg ønske alle en
god sommer.
65
FRA FORBUNDET
Stilhed efter stormen
af Søren Chr. Jensen
Nu er der gået nogle måneder
efter at Frederiksberg meldte sig
ud, og det kan meget vel betragtes som ”Stilhed efter stormen”.
Alle de usmagelige og usaglige
angreb er stilnet af, og DFF’s
bestyrelse har igen fået lov at
arbejde engageret og seriøst for
dansk filateli, de danske frimærkeklubber og medlemmerne,
hvor de fleste af de sidstnævnte
slet ikke kan forstå, at der er noget at skændes om i vores dejlige
og fredelige hobby.
Jeg har været på besøg som
DFF formand i forskellige klubber rundt i Danmark. Det er blevet til besøg i Hadsund, Hornslet,
Østerbro og Gentofte. I alle disse
klubber har jeg fået ”trøstende”
ord og vist en stor forståelse for
de handlinger, vi foretog os i en
vanskelig tid.
Problemet er, at mange af tingene var sket i fortiden, hvor de,
der angriber, selv har haft stor
indflydelse på udviklingen, men
som gerne vil have det gnedet
over på den nuværende bestyrelse, der modsvarende ofte ikke
kan huske, hvad problemerne
havde været.
Den nuværende bestyrelse har
kørt et usædvanligt åbent forløb,
måske endda for åbent. Dette
har kunnet udnyttes til mærkelige angreb, idet angriberen tillægger bestyrelsen holdninger,
den ikke har.
”Stilhed efter stormen” – ”men
vi ligger ikke på den lade side”!
Nordia 2012
Heldigvis fik vi en kæmpesucces
med Nordia. Det er meget svært
at være andet end kisteglad for
en sådan succes, og de mange rosende ord, der følger efter.
Alle har haft en god oplevelse.
Udstillingen har givet et rigtigt
66
godt økonomisk resultat både
for arrangører og handlende.
Økonomi
Forbundet er på den rigtige kurs
med hensyn til økonomi. Regnskabet for 2012 er færdigt og vil
bliver præsenteret i dette DFT.
Til dette regnskabsår havde
repræsentantskabsmødet budgetteret med et underskud på
180.000 kr. Et stort beløb, som
bestyrelsen besluttede at gøre
noget ved. Med de besparelser,
som bestyrelsen satte i værk, blev
budgettet reguleret midt i sæsonen til et underskud på 95.000
kr.
Det viser sig nu, at regnskabet for 2012 kommer ud med et
slutresultat tæt på nul og langt
under de tidligere budgetterede
beløb.
Et fantastisk godt og fint resultat, som bestyrelsen og forretningsføreren er meget stolte af.
Vi skal ikke hvile på laurbærrene, men arbejde videre i samme
spor. Det er vigtigt, at vi sætter
tæring efter næring. Modsat skal
vi ikke standse gode tiltag.
Nye aftaler
Vi har haft spændende møder
med Post Danmark, Bruun Rasmussen og Handlerforeningen.
Her er der lavet nye aftaler til
styrkelse af samarbejdet og dermed også forbedring af forbundets økonomi.
Det er aftalt, at forbundet
fremover skal sælge de nye danske frimærker. Det er et led i projektet omkring nye frimærker og
nye medlemmer. Vi vil få provision for dette salg.
I den forbindelse har vi planer
om at fremstille fortrykte plancher til disse mærker, der så kan
købes i abonnement.
Der er aftalt to faste årlige
events for frimærkesamlerne i
Danmark. Hvert efterår i København (Købmagergade) og hvert
forår i Jylland (Vejle). Det starter
i København med Kulturnatten
og en udstilling for motivsamlerne.
Post Danmark Frimærker stiller lokaler gratis til rådighed til
os i Købmagergade, hvor der kan
arrangeres byttedage, udstillinger, foredrag og meget mere. En
fantastisk aftale.
DFF er endvidere blevet inddraget i planer om omsætning af
de tiloversblevne NORDIA 2012
miniark. Der er spændende idéer
i spil omkring dette både til fordel for forbundet og medlemmerne.
Post Danmark Frimærker vil
gerne ud i DFF’s klubber og præsentere deres idéer, produkter og
udviklingen indenfor frimærker.
Der er truffet aftale om flere møder i form af BytteForum, hvor
ovennævnte præsenteres for
DFF’s medlemmer og deres egne
abonnementer.
På handlersiden blev der lovet støtte til DFT med hensyn
til annoncering, midtersideindstik, artikler med mere. Vi har
gennemdrøftet problematikken
med byttedage og handlerstande
og er blevet enige om, at krejlere
kontra handlende ikke er et problem, snarere en styrke. Nordia
viste os, at krejlerne trækker
samlerne til, og de handlende får
flere besøg og større salg.
Udstillinger
Det nye udstillingsudvalg er
kommet på plads, og det har få
en god opstart med anmeldelse
af en hel del udstillinger i den
nærmeste fremtid.
Efter bestyrelsens eget udsagn
”…GÅR DET MEGET GODT!”.
Det er nu, vi skal stå sammen om
dansk filateli, og komme styrket
ind i fremtiden.
Resultatopgørelse for Danmarks Filatelist Forbund for perioden 01.01.2012 - 31.12.2012
Resultat Budget
2012
2012
t.kr.
t.kr.
Resultat
2011
t.kr.
Indtægter
Kontingenter
Andre indtægter
Renteindtægter
Annonceindtægter
Salg af Verden på Mærkerne
Tilskud DFF’s Fond mv.
Tilskud tipsmidler
Indtægter i alt
1.376
28
45
140
19
50
78
1.735
1.350
25
50
120
30
100
50
1.725
1.324
27
60
159
44
100
56
1.770
Udgifter
Administration
Udgifter til bestyrelsens budgetramme
D.F.T. udgivelse 6
Dommerkollegiet
Udenlandske relationer
Diverse møder m.m.
Aktiviteter
Verden på Mærkerne
Udstillinger
Repræsentantskabsmøder
Ungdomsarbejde
Udgifter i alt
758
15
554
56
40
93
61
21
70
55
14
1.736
700
20
615
70
40
80
110
50
65
45
25
1.820
708
6
621
69
27
108
121
67
66
26
34
1.855
-1
0
-1
0
-95
0
-95
0
-85
-10
-95
29
0
-95
-66
Resultat før afskrivninger
Afskrivninger
Resultat før kursreguleringer
Kursregulering
Årets resultat
Det skal pointeres, at regnskabet for 2012 ikke er revideret, men der forventes ikke væsentlige ændringer i årsresultatet
Vejle Frimærker aps – Auktion
Nu som netauktion
www.vejlefrim.dk
Ønsker du at sælge dine frimærker/mønter på
AUKTION eller KONTANT
kontakt os på tlf. 75 82 47 38
Skriftlig auktion to gange årligt
Bjerrevænget 31, Box 43, Brejning, 7080 Børkop
Se også www.lenifrim.dk
Email: niels@lenifrim.dk
67
RUBRIKANNONCER
Annoncer indsendes i brev til redaktionen - DFT, Henrik Thomsensvej 32, 3460 Birkerød - eller pr. email til:
danfil@danfil.dk. Medlemmer af Danmarks Filatelist Forbund (dette indbefatter også abonnenter) har ret til 5
gratis miniannoncer pr. år. Ikke-medlemmer kan tegne annoncer ved indsendelse af tekst til redaktionen samt
indbetaling af kr. 50 pr. annonce pr. indrykning pr. gang - annoncen må maksimalt fylde 10 linier ellers tæller
den som 2 eller flere. Husk at skriv hvor mange gange annoncen skal indrykkes ellers bliver det tre gange!
Betaling kan ske til giro 9 34 01 06 - korttype 01 eller ved bankoverførsel til reg.nr. 3001 kontonr. 9340106
OBS! Medlemmer af DFF har ret til fem gratis miniannoncer i DFT pr. år
Tegn abonnement - så har du gratis annoncering!!
KØB
Bygningsserie – den tyske bygningsserie 1948 søges til specialsamling.
Jeg søger bundter, partier, arkrester,
samlinger og andet med tilknytning til
denne serie. Lars Runebøll, tlf. 6261
1498 – email: lars@runeboell.dk
Bogtrykt bølgelinie - alt indenfor
bogtrykt bølgelinie søges - f.eks.
bedre varianter brugt på kuvert,
blanket eller andet usædvanligt eller
akkumulationer store eller små. Enten
køb eller bytte. Morten Sørensen mpsoerensen@skgroup.us
Færøerne - til min samling af Færøerne under anden verdenskrig mangler jeg bl.a. brev med provisorierne
sendt fra Færøerne til Danmark. Censurbreve til og fra Færøerne købes.
Dubletter af Færømateriale sælges
på www.faroestamps.dk. Kontakt på
e-mail: steen@faroestamps.dk eller
brev. S.J.Petersen, Karlstoftevænget
55, 4970 Rødby.
Se hjemmesiden:
www.jernbanemaerker.dk - jeg søger
artikler og meget gerne med tilhørende billeder af jernbanemærker mv.
til min hjemmeside. Kan du hjælpe
med en artikel?
Rumænien - bedre breve og enkeltmærker fra før 1945 søges. Finn
Degn, 7462 8533. finn_degn@privat.
dk
England - fuldrandede AFA nr. 3
stemplet med pæne og tydelige Malteserkors på enkeltmærker eller breve
søges! Send evt. scan og prisforslag
til email: kimseh@mail.tele.dk - Kim
Hansen, Nørregade 25, 8300 Odder.
Tlf. 8654 3130
Stempelmærker fra Dansk Vestindien
søges i værdierne 3F, 7F, 50F og 100F
postfrisk eller ubrugt. MAK-mærker
har også interesse. Aage Gubi, Skærbæk, tlf. 7475 1040 - aage@gubi.net
68
Bordtennis (Pingpong, Tischtennis,
Table tennis, Tenis de mesa) - frimærker (helst pænt stemplede), stempler,
helsager og breve købes til motivsamling. F.eks. Kina miniark fra VM 1961
(Michel blok 7), men også billigere
objekter (f.eks. nyere frankostempler). Henrik Tranberg, Bülowsvej 4,
5230 Odense M. Tlf. 6613 2541. Email: fugleroeveren@sol.dk
Danske varianter fra AFA 32. Stemplet og postfrisk AFA/SAVA/Qvist ønskes. Evt. bytte med andet. Denborg,
Box 31, 3520 Farum. Tlf. 4495 2420
email: johndenborg@mail.dk
Søges: Holstebro og Omegns posthistorie - materiale i god stand søges.
Breve og forsendelser primært i perioden 1757-1930. Send mig en mail
eller ring mig op. Henry Christensen.
Mail: kajahenry@kabelmail.dk - mobil: 3051 1780
Banemærker søges fra RyomgaardGjerrild-Grenaa Jernbane (RGB/
RGGJ), Ebeltoft-Trustrup Jernbane
(ETJ) og Thisted-Fjerritslev JErnbane
(TFJ), stemplede banemærker, helark,
fragtbreve, postkort, aktier, billetter,
originale fotografier, posthorn- og
bureaustempler søges. Selv enkelte
stemplede banemærker købes eller
byttes. Bent Johansen, Nellikevej 50,
8500 Grenaa, tlf. 8630 9387 eller
mail: de-nijs.johansen@stofanet.dk
Hjemstavn Svebølle - jeg søger
forsendelser stemplet i Vidskende
(stjernestempel). Forsendelser fra
Svebølle før 1918 og 1952-1958 (Bro
IId-2) har også interesse. Jeg søger
kun i pæn kvalitet og med læsbare
stempler. Henv. Andreas V. Johansen,
tlf. 6616 8806 eller avejbyjohansen@
gmail.com
Danske varianter købes - AFA 952x
postfrisk og stemplet - 771x postfrisk
4-blok - AFA 771a - postfrisk 4-blok
- AFA 681u - postfrisk 4-blok - AFA
655u - postfrisk 4-blok - AFA 648u
- postfrisk 4-blok - 621u - postfrisk 4blok. email: mencke@post.tele.dk
Jeg søger breve/kort fra Borup
(1870-1916), Gadstrup (1908 til
dato), Havdrup (1870-1916), Hvalsø
(1936 til dato), Karslunde Strand
(1963-1979), Kirke Saaby (1928 til
dato), Lejre (1916 tildato), Skibby
(1928-1936) samt Viby Sj. (1870 til
dato). Henning Jensen 4638 3862 eller sussehen@gmail.com
Hadsten og Lerbjerg (hhv. Hadsteen
og Lerberg): postkort, breve, helsager
og jernbanepapirer. Desuden alt fra
Hadbjerg, Vissing, Vinterslev, Lyngaa, Galten v. Hadsten (Nr. Galten),
Ødum, Selling og Voldum-Bramstrup-Rud købes til min lokalhistoriske samling. Julekort afstemplet i
Hadsten, Lerbjerg og Voldum samles
også. Kurt Svendsen, Holkjærvej 3,
8370 Hadsten. Tlf. 8698 2035 / 2024
2035 eller e-mail: kurtvilly@svendsen.
mail.dk
Stempelmærker 1862-1874 skillingværdier - søges på dokumneter,
ubrugte, prøver, essays og blokke.
Alt usædvanligt. Mail til chris.king@
postalhistory.net med detaljer og pris.
Også forordninger, plakater osv.
Odense og omegn - forsendelser,
stempler og andet posthistorisk materiale vedr. Odense og omliggende
postkontorer og postsamlingssteder:
Agedrup, Beldringe, Bellinge, Blommenslyst, Bolbro, Bullerup, Fangel,
Fraugde, Fruens Bøge, Hjallelse,
Højby F., Højme, Korup F, Lumby,
Næsby, Næsbyhoved-Broby, Seden,
Skt. Klemens, Snapind, Stige F.,
Søhus, Villestofte og Vollsmose. Palle
Offersen, tlf. 4022 1985. Mail: palle.
offersen@hotmail.com
Marginal 4-blokke postfriske købes
AFA 245 199a 5 øre grøn bølgelinie
type 2, Nnr. 401 5 øre grøn porto,
426 10 øre orange porto, 436 5/7
brun, 440 50 øre grå Chr. X postfærge, 214A og 215A karavel tysk
papir. Alle eventuelt i helark. Henning
Poulsen, 7565 4622 - capradanica@
dlgmail.dk
Illustrerede russiske helsager 19531960 søges, brugte som ubrugte.
Helsagerne er altid 40 kopek, kendetegnes ved dato-angivelse/år.
Henvendelse tlf. 3030 4524 eller mail:
bluhans@gmail.com. Bjarne Lund,
6200 Aabenraa
Danske orlogsskibe - jeg søger forsendelser på brev eller postkort adresseret til Danske Orlogsskibe. Jens
Langkow. Tlf. 6017 7876 - Email:
je.langkow@4040.dk
Israelske brugsmærker søges, køb
og bytte. PF, miniark og abonnementsmærker har ingen interesse, kun
brugsmærker, mærker der har været
ude at rejse, kilovare, enkeltmærker
mm. Kontakt Gustav Johansen, Høje
Gladsaxe 1, 5. th., 2860 Søborg.
Mail: gustavjohansen@mail.dk
Feldborg postkort købes. Specielt
søges motiv med Over Feldborg skole
med skolebørn og 2 cyklister samt
todelt kort med teksten ”N.Feldborg
Mølle og Savværk”. Kontakt Hans
Schønning, tlf. 8615 2083. Mail:
schonning@stofanet.dk
Dansk Vestindien - jeg søger breve fra
DVI til Danmark i perioden 1846-77
samt breve fra DVI i overdragelsesperioden 01.04-30.09.1917 (ikke
fremstillet i filatelistisk øjemed). Send
evt. et scan og prisforslag til email:
tonygade@hotmail.com. Tony Gade,
Storegade 28, 3700 Rønne. 4638
4830
Anholt forsendelser. Kongelige tjenesteforsendelser sendt Fra Kattegat
øen Anholt købes. Spektakulære Kgl.
Tj. forsendelser til Anholt kan også
have interesse. Kontakt: Hans Schønning, tlf. 8615 2083.
Mail schonning@stofanet.dk
AARHUS 27 udslebet stjernestempel
på hele forsendelser f.eks. anbefalet
brev , adressekort o.lign. købes. Kontakt Hans Schønning, tlf. 8615 2083.
Mail: schonning@stofanet.dk
Søges Plebiscit tjenestemærker
postfrisk, ubrugt, stemplet, brevstykker og breve - kort sagt alt indefor
tjenestemærker søges. Desuden søges
artikler indenfor dette område, gamle
som nye - gerne kopier. Er der nogen
der kan forklare hvorfor der er så stor
farveforskel på overtrykkene. Det er
bekræftet at der kun er et oplag. A.
Damkjær, Stormgårdsvej 4, 6091
Bjert. Email: arne44@yahoo.com
Postfriske øvre stålstik marginalblokke trykt på maskine I, II og III i god
kvalitet søges incl. bag i bogen, porto
overtrykt ferie, Island og Færøerne.
Mankoliste haves. Ønsker ikke Lblokke. Klaus Møller. Tlf. 6128 5000.
Mail: klausmoeller@hotmail.com
Brugte Leuchtturm album købes
fra Stor-Tyskland og Rusland. Skal
være med fortryk samt klemlommer.
Tilbud til guldsmed Poul Petersen,
Taulov Bygade 3, 7000 Fredericia. Tlf.
7592 9292
Alt materiale vedrørende ThistedFjerritslev jernbane, pakkemærker,
breve, kort med stempler søges. Ring
hvis du har noget som muligvis kan
have interesse. Ejvind H. Olesen, Valmuevej 35, 7700 Thisted. 9798 1708
- mail: eholesen@mvb.net
Søger USA nr. 1-2 stemplet og på
brev. Betaler toppris for topmateriale.
Søger også andre førsteudgaver fra
alle lande. Allan Brink, Paseo del
Hontanar, 1-viv. 33, E-28223 Pozuela
de Alaarcon. allanbrink1960@gmail.
com
Grønland maxikort AFA 129 ”Torsken” + AFA 388-89, AFA 436 og
frem købes, evt. byttes med andet.
Jørgen Rasmussen, Danevej 44, 9990
Skagen, tlf. 2948 3113 kaasing1957@hotmail.com
Grønland nyere frimærkehæfter ønskes - skriv til mig efter en mankoliste.
Venligst Steen M på stmi@live.dk
Søges hvide breve afstemplet: Uggelhuse (lille by ved Randers) også mindre breve fra resten af verden, hvor
navnet: Ugle/Owl/Eule etc. indgår i
stemplet har interesse. Evt. bytte med
fuglebreve eller -mærker. Kontakt Erik
Kolmos, Næstved på mail: e.kolmos@
stofanet.dk eller tlf. 2560 7176
Købes/byttes fra Bundesrepublik hele
hæftesammentryk iht. Michel nr. 125. Samme ikke på store breve. AFA
1142A-1217A lumogen på mindre
breve. Alle skal være pænt stemplet.
Gunnar Vilh. Huge - mail: kirsten.
huge@get2net.dk
Ringkøbing Lap VIIb (a) på forsendelser søges. Meget gerne med årstal.
Jørgen Brandt. brandt.hammel@mail.
dk - 2041 8621
KZ-Post. Posthistorisk og andet materiale vedr. tyske koncentrationslejre
søges. Kan du hjælpe mig så ring til
Søren Nordklint, tlf. 2133 0157
Limløse ustemplede England, Sverige, Tyskland (euro), USA, Canada,
Australien, Schweiz, evt. andre Euro
lande købes kontant. Tlf. 6169 6972
- email: claus.n@dsr.kvl.dk
Søges Viborg og omegns posthistorie
- materiale i god stand søges. Breve
og forsendelser primært i perioden
1900-1950. Send mig en mail eller
ring mig op. Mail: steenbach1@gmail.
com - mobil 2614 8355
Fyns Frimærke Service
blev etableret i 1992 og er i dag blandt Danmarks førende handlere af posthistorisk materiale, breve og kvalitets postkort. Vores forretning sker via internettet,
gennem deltagelse på nationale og internationale udstillinger/messer, samt fra
vores adresse (efter forudgående aftale).
På hjemmesiden www.stamps.dk ses bl.a.:
• Over 10.000 objekter til faste priser - tilgang af nyt materiale hver uge
• Ugentlig 24-timers online auktion over Breve & Postkort
• Posthistorie og Postkort auktioner - med udsendelse af trykt auktionskatalog
Alle køb af fastpris varer og fra 24-timers online auktionsendes portofrit til hele verden.
Vi køber naturligvis også både danske og udenlandske breve/postkort. Alt fra familiens
gamle postkort-album til store specialsamlinger kan have interesse.
Ring 6263 2424 og aftal en uforpligtende vurdering.
69
Limløse Norge købes til 25% af pålydende. Ligeledes Danmark limløse til
52%. Kun sorteret i værdier og afvasket. Thomas Mørkeberg 7572 3160
- moerkeberg@email.dk
Stumpt stempel på pænt Vejle-brev
søges. Gert Guttenberg, 2086 9899
eller gertgut@gmail.com
Danmark AFA 25 - 8 øre tofarvet
eller AFA 47, 53 - Chr. IX eller AFA
55 - Fr. VIII med pæne stempler fra
Sjælland. Ring på tlf. 5918 3538 eller
skriv til debank@worldonline.dk
Posthistorie - postkort, breve og frimærker m. smukke stempler og andet
posthistorie til og fra Hårby/Haarby
v/Skanderborg, Venge og Salten
købes eller byttes. Kai B. Andersen,
Grønnegade 9A, 8600 Silkeborg 2072 2911 - kagu@webspeed.dk
Holbæk - alle danske frimærker
stemplet 28 eller Holbæk. Også
forsendelser eller afklip. ring på tlf.
5918 3538 eller skriv til debang@
worldonline.dk
Mølholm pr. Vejle - brotypestempel
søges på hel forsendelse eller girokort. Gert Guttenberg, 2086 9899
eller gertgut@gmail.com
Jeg søger materiale/studiemateriale
af stemplerne ”Vindblæs/PR Løgstør” ”Vilsted/PR Løgstør”, ”Løgstør/Vilsted”, ”Lundby/PR Løgstør”,
”Løgstør/(Lundby)”, ”Gatten/PR
Løgstør”, ”Kølby/PR Løgstør” samt
stjernestempel ”Vilsted” som jeg ved
findes (lavet) på 1 øre gul bølgelinie.
Frants Langhoff, Havbakken 96, 6710
Esbjerg - fhj@esenet.dk - tlf. 2477
3810
Vejle Dampbåde søges - specielt
godsfrimærkerne 40 øre blå og 2 kr.
violet. Forsendelser til/fra selskabet,
fartplaner, relevante oplysninger osv.
Gert Guttenberg, 2086 9899 eller
gertgut@gmail.com
Hjælp jeg mangler 7 sangfugle i automatmærker. 4 grønirisk 0SJ, 0S2, 0S4
og 0S8. 3 dompap 0RY og 0S8. Køb
eller bytte. Anders Qvist Christensen,
Birkebakken 9, 8520 Lystrup. Email:
aquist@mail.dk
Kreta - herunder fransk og italiensk
post, Fransk Libanon og Fransk Marokko søges, enkeltmærker og forsendelser, mankoliste kan fremsendes.
Endvidere søges Rumelien, Thrakien,
Sydbulgarien og udenlandske postkontorer i Constantinople. Kontakt til
Erik Hansen, ech@post.tele.dk
Træer og skovbrug. Frimærker fra
alle lande helst med angivelse af botanisk navn eller et klart motiv. Også
forsendelser eller afklip. Ring på tlf.
5918 3538 eller skriv til debang@
worldonline.dk
SALG
Frimærkemateriale/postkort mm. fra
hele verden til salg på www.cambofil.
dk - over 7.000 objekter.
RA-Frimærker - se de mange gode
tilbud på vores hjemmeside
www.ra-frimaerker.dk eller kontakt os
på tlf. 6618 7100
Landesamlinger udstykkes og sælges
billigt. 258 lande og ca. 38.000 forskellige udgaver. Kun 3 sek pr. Michel
euro. Fra Aden til Øvre Volta. Desuden 5-15% rabat ved større køb. Bed
om lister over de lande du vil supplere. K-E-Svensson, P.O.Hallmanns
Gata 17, S-11269 Stockholm. Email:
karl-erik.svensson2@comhem.se
England og kolonier (1937-2005
postfrisk). Gratis prisliste med
mere end 19.000 tilbud tilsendes.
L.B.Pedersen, Kirkevænget 317, 8310
Tranbjerg
Julemærker – Danmark, Færøerne og
Grønland sælges. Helark og enkelte.
Frits Rostrup, Elmegade 24, 7400
Herning. Tlf. 9712 6100 (4035 6774)
Julemærker - Danmark, Grønland,
Færøerne samt lokale julemærker sælges. Helark eller enkelte, miniark samt
hæfter også utakkede og skalatryk.
AFA minus 75%. Tlf. 4399 2665
Kender du DELCAMPE? - Internationalt samlerforum for køb og salg.
Besøg min ”butik”: www.delcampe.
net/stores/hagagard
www.frim-per.dk - I Berthings Frimærkeshop på internettet sælges frimærker til reducerede priser: danske,
udenlandske, stemplede, postfriske,
ustemplede, breve, FDC, hæfter og
mange andre spændende frimærkesager. Alle frimærker er angivet med
AFA nummer og mange med billede.
Email: frim-per@frim-per.dk
Modtag udvalgshæfter fra Frimærkeklubben Sydvest - til mindre klubber
og enkeltmedlemmer fremsendes
udvalgshæfter med garanteret returporto i absolut god kvalitet til priser
ofte til 20-40% af katalogværdi. Vi har
et stort udvalg i ældre og nyeste materiale både til lande- og motivsamler,
så der er noget for enhver smag.
Kontakt dubletcirkulationen v. Frank
Brodde, Gærdet 38, 6715 Esbjerg
N. Tlf. 2829 4781. Email: brodde@
esenet.dk og aftal nærmere - få noget
mere liv på klubmøderne - få hæfter
fra dubletcirkulationen i Sydvest
Til anvisningssalget ”Den lille gule” er
der kommet gode indleveringer med
flotte stempler, gode varianter, en del
forsendelser, udslebne stjernestempler, også dem man ikke ser så tit og
meget andet. Så derfor rekvirer katalog mod frankeret svarkuvert C5 med
12.50 kr. til Bent Busch, Jyllingevej
121, 2720 Vanløse. Tlf. 3879 1306
eller gå ind på hjemmesiden: www.
anvisningssalg.dk
Frimærker og mønter. Altid mindst
5000 prisbillige tilbud på min liste.
Prøv den. Heini Madsen, Lærkevænget 16, 9430 Vadum.
Email: heini-madsen@mail.dk
Odder Frimærkehandel - besøg vores
hjemmeside og se de gode tilbud fra
de skandinaviske lande. Mød os på
www.jjo.dk. Odder Frimærkehandel,
Jørn Jensen-Odder, 8300 Odder. Tlf.
8654 4908
In-po frimærker - nu også salg over
nettet: www.in-po.dk eller tlf. 8629
3675
www.fb-net.dk - ny internet forretning med bredt udvalg fra hele verden
samt motiver
Rosk ilde Mønt- & Frimærkehandel ApS
Se vores webshop på:
www.roskildeonline.com
Algade 28 • 4000 Roskilde • Tlf. 4636 7419 • Fax 4636 7418
roskildefrimont@hotmail.com
70
ww.netstamps.eu - internettets måske bedste udvalg af danske frimærker
m/områder til fast pris. Også store
afdelinger med øvrige Skandinavien
og Tyskland. Hele tiden nye objekter!
Tilmeld dig nye opdateringer. www.
netstamps.eu, Nylandsvej 9, 7480
Vildbjerg. 2073 2899
Se her Grønland - 50 grønlandske
frimærker til salg, 75 kr. På papir fra
ca. 1989-2011. Flere poser, mange
gode mærker, kontakt: Dennis Møller Osbæck, Umiivitsiaq 9, Box 610,
3911 Sisimut, Grønland eller
teamosbaeck@hotmail.com
Motivliste gratis: Fugle, Europa Cept,
Røde Kors, Nobel, svampe, blomster,
orkideer, tog, OL, VM i fodbold,
musik og luftfart. Alle indtil 80% rabat. Nyhedsabonnement 255 lande
+ 87 motiver. Follo Frimerkehandel,
Norge. post@follofrimerkehandel.
com - www.follefrimerkehandel.com
WWW.safealbum.dk - Internet shop
også med frimærker eller bestil gratis
katalog fra SAFE Album, Bruksg. 30,
SE-25223 Helsingborg. Email:
mail@safealbum.dk
Motiver: arkæologi, biler, blomster,
boksning, cykel, dyr, fartøj, fisk, sommerfugle, fly, folkedragter, fodbold,
atletik, fugle, hunde, jul, jernbaner,
kort, katte, kunst, læger, musik, mønter, nobel, olympiader, religion, slanger, ridesport, rummet, Røde kors,
spejder, sejlads, svømning, snegle,
sport, teater, uniformer, våbenskjold
m.fl. 38.000 forskellige udgaver, 93
motivområder. Bed om lister! Billigt!
Kun SEK 3 pr. Micheleuro. K-E Svensson, P O Hallmans Gata 17, S-11269
Stockholm - email:
karl-erik.svensson2@comhem.se
Mine samlinger og dubletter sælges
nu til små priser. Ta’ et kig i min
shop. www.arne-christiansen.dk/shop
Kære frimærkeven - se min hjemmeside www.othfrim.dk og find gode
tilbud. Ole Thomsen, tlf. 6221 9930
Udvalg - mest Norden, Vesteuropa
og kolonier. Kan også tilbyde lots
landevis fra de fleste oversøområder
(+ breve) Oplys om interesse. Email:
cskau@tdcadsl.dk. Søger selv nyere
Afrika + bedre ældre samt Kina. Helge
Skau, Gl. Flensborgvej 18, 6200
Aabenraa
Malaya, Hollandsk Indien og Papua
New Guinea - www.poststamp.dk Michael Roepstorff, tlf. 2639 1014
Svenske par, hæfter, blokke, miniark,
løse mærker stp. **. Årssæt Norden
også hæfter. blokke, Åland stp. **.
Skriv mankoliste til: Bertil Malm,
Skarke Rödjan, S-53273 Varnhem,
Sverige
Landesamlinger. alle mine landesamlinger udstykkes og sælges. Der er
mærker fra start til ca. 1978. Enkelte
årgange er komplette. Priser fra 10%
af katalogværdien. Henvendelse:
Claus Skov Christensen, Blomstermarken 4, 3060 Espergærde. Email:
revclaus@privat.dk
www.netstamps.eu - internettets måske bedste udvalg af danske frimærker
m/områder til fast pris. Også store
afdelinger med øvrige Skandinavien
og Tyskland. Hele tiden nye objekter!
Tilmeld dig nye opdateringer. www.
netstamps.eu, Nylandsvej 9, 7480
Vildbjerg. 2073 2899
Ny kilovare: Sverige 400g 200 kr.
Nordenskilovare med mærker fra alle
nordiske lande 200g 175kr. Portofrit.
Dansk giro 2231298. Rolf Norling.
Garvereg. 3C, SE-96135 Boden, Sverige. Email: rolf.norling1@comhem.se
Det Gamle Postkontor har salg af
postfriske frimærker, julemærker,
årsmapper m.m. fra Danmark, Færøerne og Grønland. Abonnement på
ovenstående samt FDC fra DK m/Det
gamle Postkontor kuvert og særstempel - bestilling kan man lave på hjemmesiden:
www.detgamlepostkontor.dk eller
ring 20 46 86 89 - Allan Christensen
Jeg sælger mine dubletter fra Danmark, Norge, og Island til ca. 1/4
AFA-værdien. Mange bedre mærker
stemplet og altid pæn kvalitet bla.
DK SK, øre, overtryk og blokke. Altid
returret. Ring eller skriv og jeg sender
en liste. Henv. Steffen Madsen, Calvinsvej 62, 1.th., 7000 Fredericia. Tlf.
7591 5850. Email: steffen.hurtig@
hotmail.dk
BA-netshop.com. En stor del af min
samling bliver nu sat til salg. Prøv min
hjemmeside og se om der er noget du
mangler, ellers ring. Hver måned nye
lot, så tilmeld dig nyhedsbrevet. 9831
4992 - Bruno Andresen
Ophørsudsalg med 90% rabat med
følgende motiver: dyr, rumfart, musik,
sport, biler, skibe, maleri og Disney.
Nyhedsabonnement 255 lande +
87 motiver. Follo Frimerkehandel,
Norge. post@follofrimerkehandel.
com - www.follefrimerkehandel.com
Irland posthistorie, prefilateli og perioden op til 1916. www.poststamp.dk
- Michael Roepstorff, tlf. 2639 1014
Udvalgshæfter sendes til hele Norden
også til foreninger. Betalt returporto,
filatelistisk frankering. Ingen købetvang. Postgiro i alle nordiske lande.
Bed om gratis udvalgsfortegnelse.
Kai Wigh, Skeglinge 605, SE-241 93
Eslöv, Sverige
Postfriske miniark fra VEsteuropa til
salg. 5 stk. efter mit valg kun 40 kr.
særlige ønsker kan muligvis honoreres
til 10 kr. pr. stk.. Alt + porto. Ejvind
H. Olesen, Valmuevej 35, Thisted. Tlf.
9798 1708 - mail: eholesen@mvb.net
Grønland før 1998 - mangler du
specielt materiale til din samling? Kan
levere stempler, adressekort, brugsbreve, M-blokke og meget andet.
Grønphila, Nordmarken 21, 9310
Vodskov. www.groenphila.dk
Irland: postfrisk samling, næsten
komplet efter 1960. Indsat i Lindner
falzlos-albumblade til og med 2001.
Pris 7000 kr. tlf. 7562 9504
Odder Frimærkehandel
Jørn Jensen
- Odder
KØB OG SALG AF FRIMÆRKER
Se vores nye webshop
CHRISTIANSLUND 49 - 8300 ODDER - TLF. 8654 4908 - MOBIL 2819 7987
EMAIL: mail@jjo.dk - www.jjo.dk
71
En stor del studiemateriale Chr. X i
både bogtryk og stålstik - stort set alle udgaver og værdier, en del helark i
AFA 278 og 279 samt noget brevmateriale ønskes afhændet. Ib Pedersen.
Email: ib@artmodern.dk
Samler du på frimærker eller mønter,
så prøv www.VIbutik.dk
Julemærker, ufoldede helark - Færøerne 1976-1998 ialt 21 ark (uden
1992 og 1994) sælges samlet for 250
kr. - Grønland 1974-2002, ialt 28 ark
(uden 1994) sælges samlet for 400
kr. Danmark 1952-1993 ialt 36 ark
(uden 1955-58 og 1963) sælges samlet for 1500 kr. - tlf. 4637 0523 eller
mail: jeriksen@tiscali.dk
Polen sælges til 25% AFA efter mankoliste evt. bytte, mangler en del nye
efter 3200 - kurtic@privat.dk
Samling hele verden stemplet til 1975
afhændes lande/områdevis inkl. dubletter til priser fra 2 til 10% af AFA
kun regnet fra 10 kr. og op. Brasilien
og mange eur. lande velbesatte. DDR
og BRD praktisk taget komplette.
2000 breve 1955-80 fra DDR, D, CH,
F, I, B, E, P 5-20% landevis.
knud_johansen@mail.dk
BYTTE
Har du huller i skuffen? Perfins (firmaperforeringer) søges i alle slags
mærker fra hele verden. England dog
med forbehold. Byttes evt. med andet. Evt. køb. Jan Kristiansen, Brinken
109, Mogenstrup, 4700 Næstved. Tlf.
5627 5508. Email: hanna.jan@mail.
tele.dk
IT-Bytteringen er nu igang med bytteriet. Vi kan stadig bruge mange
flere medlemmer. Slip for at sende
udvalgshæfter videre og betal kun
porto for de mærker du udtager. Se
nærmere på www.bytteringen.dk. I
denne måned kan navnet guest og
koden guest give adgang til medlemssiderne.
Bytte: har meget Russia, Belarus,
Slovensko, Slovenien, CEska, Tyrkiet,
BRD, Reich, Danzig, Holland, FN,
Grækenland, Guernsey, Østrig. Pænt
st. + motiver. Skriv eller ring. Mie
Klemensen, Hovedgaden 87, 8831
Løgstrup, 8664 3504
Bytte: ønskes Etiopien til 1975 - bytttes med Danmark, Irland elelr andet
som kan have interesse. Email: bbj@
lkweb.dk - tlf. 5991 8641
16y, 17y og 20y ønskes pænt stemplet. 18y, 19y og 21y haves. Ligeledes
ønskes 81k (manglende gesims)
ligeledes pænt stemplet, mens jeg har
dubletter til bytning af stort set alle
de andre varianter i 67 og 81. Per Andreasen, 6165 4082 - Email:
per.andreasen@gmail.com
Chr. X tofarvede. Jeg har et omfattende byttemateriale med hundredevis af
pladede og trykbestemte mærker og
ønsker at bytte med tilsvarende materiale. Thomas Hilkjær - thilkjaer@
privat.dk - tlf. 5837 5612
Bytte frankeringsmærker. 0RS, taltype 2: ønskes Knippelsbro - haves
3 øvrige. 0RX, taltype 3: ønskes
Farøbro - haves Munkholmbro. 000
Taltype 4: ønskes Storstrømsbro - haves Øresundsbro, 0S0 taltype 2 og 3:
ønskes Mønbro haves Farøbro type 2.
Andre dubletter haves. Anders Qvist
Christensen, tlf. 8622 1323 - email:
aquist@mail.dk
Svenske ustemplede frimærker søges
i bytte. Jeg giver pænt rundstemplede
frimærker fra Færøerne. Henning
Nielsen, Ribisvej 10, 8800 Viborg
Søges: nyt stemplet og postfrisk DK,
Island, Norge, Åland, Grønland og
Færøerne. Haves: nyt stemplet Tyskland, Sverige og Østrig. Arne Nielsen,
Vongevej 31, 7160 Tørring
Jeg har en del Sverige, Tyskland,
Spanien, DDR,og USA som jeg gerne
vil bytte om til Island, Åland, Finland,
Østrig, Schweiz og Frankrig. Rene
Sørensen, Smedegade 6, 02, 8700
Horsens
Ønskes Thailand pænt stemplet
1883-2005 og Hong Kong pænt
stemplet 1862-1997 efter mankolsite.
Gives samme eller andet. Thorvald
Hesselberg, Hallandsparken 90, 2630
Taastrup. Tlf. 2217 588
Jeg har en Ålandsamling postfrisk
som jeg gerne vil bytte med. Jeg samler Danmark - Island - Norge. Erik
Jørgensen. Email: erikjoergensen@
turbopost.dk
Haves det tidligste Færøerne, Grønland og Åland postfrisk. Ønsker postfrisk Danmark før 1988 efter mankoliste. Kim Hendriksen, Brombærvej
9, 4700 Næstved - kim.hendriksen@
jubii.dk
Bytte: danske postfriske automathæfter 2 kr. og 10 kr. alle årgange.
Luxembourg stemplet mellem AFA nr.
2-903. Schweiz stempelt og ustemplet mange mellem AFA nr. 15-215.
Frankrig stemplet, mange mellem
AFA nr. 3-78 + porto og 349/50.
Pæne gamle frimærker byttes med
Chr. 9 i 4-blokke stemplet, eller nyere
danske enkeltmærker i høje værdier
også pænt stemplet. Efter mankoliste.
Tlf. 6617 2955 - mail: arnepnielsen@
dsa-net.dk
Jeg samler Danmark, Sverige, Norge,
Island og Grønland og har mange
dubletter. Kan også bytte med Italien,
England, USA, Ungarn og Rumænien.
Svend Kloster, Vranumvej 6, 8800
Viborg. Tlf. 8663 8525
Jeg søger byttevenner. Jeg samler på
Skandinavien, pænt stemplet, helst
i et af de 4 hjørner. Mankoliste tilsendes og ønskes. Kan tilbyde Asien,
Østeuropa, Nord- og Sydamerika.
Har også mærker fra Europa. Mail:
pmln@pc.dk. Per Marer, Engelsborgvej 20, 8800 Viborg
Ønsker Norge * o ** helst komplette
serier mod Sverige, Danmark, Island
og Finland * o **. Bedre mod bedre.
Jan-Erik Johansson, Dalhemsv. 136 B
2 vån, SE-25463 Helsingborg, Sverige
- tel. 042-162624
Pssst.....har du prøvet
www.egefrim.dk
Netbutikken med Nordeuropas største udvalg
Her finder du prislister fra ALLE lande i hele Europa m.fl.
kilovarer - kataloger - litteratur - juleark - førstedagskuverter album - indstiksbøger - klemlommer - tilbehør og gode tilbud.
En butik under konstant udvikling - tilmeld dig nyhedsbrevet.
AL
TID ET BESØG VÆRD
ALTID
72
Søges: Ungarn - specielt fra perioden
1945-1955 mangler jeg meget. Kan
f.eks give nyere/nyt Norge i antal i
bytte - men også meget andet. Jan
Hvolbæk, Larsen Stevnsvej 9, 9310
Vodskov - tlf. 9829 4436
Jeg søger Grønland og Færøerne
postfrisk, breve, marginalblokke samt
varianter ifølge DAKA eller Lindskog/
Hopballe. Kan tilbyde de samme områder. Send meget gerne mankolsite
ligesom jeg også meget gerne sender
min. Jesper Jørgensen. Email: jesper.
joergensen@youmail.dk
Bytte/salg - jeg har mærker fra rigtig
mange lande, julemærker, helark og
løse fra DK, Færø, Grønland og nogle
lokale dk. bundter kuverter til og
fra Grønland, Færø og Finland. Jeg
samler Norden efter liste og gamle
postkort især fra Langeland. Kamma
Brylle, Lønkildevej 3, Lindelse, 5900
Rudkøbing. Tlf. 6257 1742 - mobil
2326 1214 - mail: 62571742@mail.
dk
Gamle samlinger udstykkes: udvalg
eller efter mankoliste: Danmark,
Norge, Sverige, England, Tyskland,
Estland, Rumænien mm. Byttes gerne
med ustemplede eller postfriske danske til frankeringsbrug, årsmapper,
blokke mm. eller bundter og andet
overskudsmateriale. Tilbud til Erling
Nielsen, DK-4250 Fuglebjerg. Email:
erlingnielsen@stofanet.dk
Bytte: Grønland og Færøerne postfrisk haves. Ønskes Danmark postfrisk evt. ubrugt/limløse - send for
100 kr pålydende ubrugt/limløse og
modtag for 100 kr. postfrisk Grønland - Færøerne. Frank Larsen, Brårupvej 144, Skive - tlf. 4055 4811
Søger Island, Finland, Danmark efter
år 2000. Norge før år 2000 alt pænt
rundstemplede. Tilbyder Danmark,
Sverige, Finland, Norge Stemplet.
Grønland og Færøerne hovedsageligt
postfrisk. Send og modtag mankolsiter. svendege45@gmail.com - Sved
Ege Pedersen, Solvænget 21, 4296
Nyrupo
Postkort og kærlighedsbreve sendt
til forfatteren Gustav Wieds hus,
Kastellet i Roskilde. Pænt stemplede
stjernestempler Viby S, postkort fra
Sæby, mange pæne, der er banegårde
og bymotiver med damer. Sælges eller
byttes med postkort med motiver fra
Roskilde. Kurt Bach. Tlf. 4636 7762
eller email: elisabach@webspeed.dk
Til min samling søges breve til udlandet samt nyere R-breve. Køb eller
bytte. Per Fruensgaard, Bredgade
115, 9830 Tårs
Bytter FN-New York - Geneve - Wien
** bl.a. flag mod Skandinavien **.
Jan-Erik Johansson, Dalhemsv. 136 B
2 vån, SE-25463 Helsingborg, Sverige
- tel. 042-162624
LITTERATUR
Europas Fugle på Europas Frimærker,
6. udgave. Pris i farver 520.- s/h 264.plus porto. Steen Clausen, Sportsvej
69, 2.tv, 2600 Glostrup
- sc@glostrupnet.dk
Nyt 2012 perfinkatalog: Bladsæt
270 kr. inkl. ringbind 300 kr. Prisen er inkl. forsendelse i Danmark.
Banknr. 1551 gironr. 60014744. Kaj
Mathiesen, Lærkevangen 40, 5210
Odense NV
Gamle AFA kataloger - fra 19351936-1937-1940-1941-1942-19431945-1946-1947-1948-1951-1953
søges til min samling. Helst i pæn
stand. Erik Henriksen, 4043 8768 eller mail stenhugger53@gmail.com
P&Ts historie udgivet af P&T 1991,
komplet 5 binds værk, smukt indbundet, fra før Chr. IVs tid til nutid.
Samtlige bind med smudsomslag er
som nye. Bogladepris i 1991 var 1500
kr, sælges nu samlet for 300 kr. Poul
Kjær - Grenaa - tlf. 8632 3744. Email:
poukir@stofanet.dk
PT katalog Danmark nyheder og opdateringssider 2012 (kan ses på hjemmesiden www.bnordam.dk). Bruno
Nørdam og Anne Lise Chor
POSTKORT
Postkort fra Skanderborg og omegn
købes. Send gerne en mail med scan
og forslag til pris til jensen.schmidt@
gmail.com - Kurt Jensen, Drosselvej 4,
8660 Skanderborg. Tlf. 4226 8660
Norge - jeg køber alle typer gamle
norske postkort - har også mange
bedre danske byttekort - Kjell Aasum,
Fjellstien 7, N-2056 Algarheim, Norge
- kjaasum@online.no
Du er velkommen som medlem i
Dansk Postkortsamler Klub. Kig ind
på vor hjemmeside
www.postkortklubben.dk
Over 2000 forskellige postkort
til salg fra min hjemmeside www.
bjorneri.dk. Alle kort er med scan.
aarhuspostkort eller gamle kort fra
tyske byer 1900-1920 kan evt. indgå
i bytte. Bjørn Eriksen, bjorneri42@
gmail.com
Postkort med herregårde købes
- helst fra øerne, især ældre og farvelagte. Gerne brugt med frimærke.
Ring på tlf. 5918 3538 eller skriv til
debang@worldonline.dk
DIVERSE
Indsamling til Kræftens Bekæmpelse
- Har du overskud af afklip, løse frimærker, postkort, julekort og juleark
- må du meget gerne sende det til
mig. Jeg samler det hele sammen i poser og sælger det IGEN i Kræftens Bekæmpelses Genbrugsbutik i Odense.
Tak! Flemming Hansen, Blåbærvej
160, 5260 Odense S. Tlf. 2936 6873
Gør det sjovt at samle Island - bliv
medlem af Islandsklubben. for et
kontingent på kun 150 kr. får du
bl.a. bladet Islandskontakt, der indeholder mængder af artikler, der gør
det meget sjovere at samle Island.
Indmeldelse til Jakob Arrevad, Philip
Heymans Alle 12, Boks 91, 2900 Hellerup eller jsa@horten.dk
PRØVNING AF FRIMÆRKER
fra områderne Danmark, Grønland, Færøerne,
Dansk Vestindien, Island og Schleswig-Holstein
Medlem af BPP (Bund Philatelistischer Prüfer e.V.) og
A.I.E.P. (Assosiation Internationale des Experts en Philatélie)
www.bpp.de · www.aiep-experts.net
CARL AAGE MØLLER
Bøgebjerg 13C · 8400 Ebeltoft · Tlf. 401 55 402 · e-mail: cam@moeller-ﬁlateli.dk
73
BYTTEDAGE OG KALENDER
8/6 - Sommerbyttemøde i Vejle
i nyt lokale
Vejle Frimærkeklub afholder
igen i år sit årlige Sommerbyttemøde.
Det sker lørdag den 8. juni fra
09.00-15.00 i CafeNoden på Syddansk Erhvervsskole, Boulevarden 36.
(Obs. obs. obs. Bemærk at det
foregår i nyt lokale, hvor der er
betydeligt mere plads)
Vi har igen den glæde at invitere alle interesserede samlere til
byttedagen, der traditionelt er
godt besøgt trods årstiden.
Mere end 250 samlere fra hele
landet deltog sidste år i byttedagen. Det er som altid ikke muligt at bestille borde, og der er
max. et bord pr. person.
Til gengæld er der både gratis
adgang og gratis bytteborde.
Bemærk at dørene ikke åbnes
for besøgende før kl. 08.30.
Byttedagen får som altid besøg af en frimærkehandler.
Byttelokalet er røgfrit, men rygelokale forefindes. Forplejning
kan købes til særdeles rimelige
priser.
Nærmere oplysninger fås hos
Jan L. Drejer på tlf. 7586 5770
eller mobil 2624 5770 eller på email: jan.drejer@privat.dk
74
Besøg også klubbens hjemmeside: www.vejlefrimaerkeklub.dk
15/9 - byttedag i Grenaa
Grenaa og Omegns Frimærkeklub og Djurslands Møntforening står igen for afholdelse
af sæsonens første byttedag på
Djursland.
Det sker søndag den 15. september kl. 10-15 i Kulturhuset
Pavillonen Kærvej 11 i Grenaa.
Der er gode P-forhold og gode
adgangsforhold for handikappede, lige som der også er gode
aflæsningsforhold for handlere
og kræmmere.
Der vil være både frimærke- og
mønthandlere til stede på byttedagen, alle med stort udvalg af
såvel frimærker, breve, postkort
og mønter.
Der vil være mulighed for at
købe mad og drikkevarer.
Se også på www.grenaafrim.
dk
28/9 - Postkortets Dag
Sæt kryds i kalenderen ved lørdag den 28. september 2013.
Dansk Postkortsamler Klub
har besluttet, at der hvert år skal
afvikles en Postkortets Dag. Vi
indleder i 2013 med lørdag den
28. september, hvor der afholdes
en række aktiviteter i Trekant-
området Kolding - Fredericia
- Vejle.
Dagen er ikke tilfældig valgt.
Dagen efter - søndag den 29.
september 2013 - afholdes den
traditionelle Trekantbyttedag,
der arrangeres af de tre byers frimærkeklubber i samme område.
Der er derfor mulighed for at
deltage i begge arrangementer
med overnatning til en overkommelig pris.
Postkortets Dag afvikles med
en række aktiviteter, hvoraf
kan nævnes: Foredrag omkring
postkort, Workshops af forskellige elementer omkring
postkortsamleriet, Bytteforum,
måske en auktion samt endelig
den årlige generalforsamling for
Dansk Postkortsamler Klub.
I løbet af de næste par måneder bliver det endelige program
strikket sammen, og der vil løbende blive orienteret om detaljerne samt til sin tid bragt en
tilmeldingsmulighed.
Det bliver medlemmerne af
Dansk Postkortsamler Klub, der
kommer til at bestemme og afgøre om dette tiltag bliver en succes. Vi er i bestyrelsen enige om,
at det her skal have en chance.
Vi ser frem til gode aktiviteter
og en stort fremmøde.
Der bliver mulighed for, at
også ikke-medlemmer kan deltage. I sagens natur kan dog kun
medlemmer deltage i generalforsamlingen.
Yderligere oplysninger om arrangementet kan får ved henvendelse til Bjørn Nørskou tlf. 9823
1775
bjornn@mail.dk
Bjørn Eriksen, Formand
29/9 - Byttedag i Frederiksværk
Byttedag og ”Åbent Hus Auktion” kl. 10-15 på Magleblikskolen i Kantinen, Sportsvej , Frederiksværk.
Program på dagen: kl. 10-11
indlevering til auktion, kl. 1012.30 gratis bytteborde og gratis
frimærke ta`selv bord.
Eftersyn fra 11.30-12. 30 Auktion kl. 13,00. Mindstepris på
lot kr. 20.00.
Håndmadder og drikkevarer
kan købes til rimelige priser.
Nærmere opysninger kan fås
hos Jørgen Clemmensen tlf.
4777 7088.
Alle er velkommen, gratis adgang.
6/10 2013 - byttedag i Randers
Randers Filatelistklub afholder
byttedag den 6. oktober 2013 fra
klokken 10 til 16 i Fritidscentret,
Vestergade 15, Randers. Salgsborde bedes bestilt i god tid hos
formanden Erik Sørensen, Lathyrusvej 3, Stevnstrup, 8870 Langå,
telefon nr. 8646 7230. Der er rift
om salgsbordene, så vent ikke
for længe med at bestille.
Byttedagen er efterhånden
blevet en tradition med mange
gæster fra nær og fjern. Gør et
fund til samlingen, hvad enten
det drejer sig om frimærker, breve, julemærker og mærkater, hos
de ca. 20 handlere og krejlere.
Der er storauktion med materiale fra klubbens medlemmer.
Eftersyn af auktionsmaterialet
vil være muligt fra kl. 13.15 til
14.30. Selve auktionen starter
klokken 15. Auktionslisten kan
rekvireres på ovennævnte adresse ved fremsendelse af returkuvert, frankeret med 8 kroner. Listen vil blive lagt ud op klubbens
hjemmeside www.randersfilatelistklub.dk så snart den er klar.
Der vil som sædvanlig kunne
købes diverse fortæring, øl, sodavand og kaffe til rimelige priser.
Støt klubben og vind flotte
præmier i klubbens amerikanske
lotterier.
Vel mødt i Randers på byttedagen.
09/11 - Formidlingssalg i Brovst
Mønt- og frimærkeklubben Han
Herred afholder igen i år stort
formidlingssalg.
I år foregår det lørdag 9. no-
Frimærketegneren Viggo Bang
En monografi af Bruno Nørdam
– 80 sider – begrænset oplag!
– Pris kr. 125 + porto kr. 25.
U
D
vember kl. 9 i Multihuset, Brovst
Sports- og kulturcenter, Damengvej 2. 9460 Brovst.
Salget starter kl 11 og omfatter ca. 450 lots, hovedsaglig frimærker, mønter og postkort.
Det forventes, der deltager
handlende i forbindelse med
salget.
Der er mulighed for at købe
øl, vand og mad til fornuftige
priser.
7/12 2013 - julebyttedag i Horsens
Horsens Filatelistklub afholder
igen i år Julebyttedag lørdag den
7. dec. 2013 fra kl. 10.00 – 15.00.
på Slotsskolen, Fussingsvej 6,
8700 Horsens.
Bemærk venligst:
- Gratis adgang.
- Krejlerbord, kr. 50 pr. modul
90 cm. x 140 cm. Kun 4 moduler
pr. krejler.
- Handlerstand (momsregistreret) 5 borde á 80 cm x 180 cm.
kan bestilles ved Frank Miller. Email adresse: frankmiller@stofanet.dk eller tlf. nr. 3028 4894
Gratis bytteborde - Åben for
opstilling fra kl. 9.00.
Kaffe, pølser, sandwich m.m.
kan købes til rimelige priser.
Receptkuvertforeningen vil
være til stede.
SO
Vi har også et bredt udvalg af nyere og ældre forlagsfriske filatelistiske bøger på DFFs netboghandel:
www.danfil.dk -> Medlemslogin -> Forbund -> Salg af bøger.
LG
T
!!
!
Postboks 1194, 1011 København K
Mail: danfil@danfil.dk. Tlf.: 32 50 18 86. Giro: 9 34 01 06
75
Propagandaudstilling og
byttedag i Holstebro
Af Egon Jepsen
Holstebro Filatelistklub holder
Propaganda-udstilling og Frimærkemarked søndag den 13.
oktober 2013 kl. 10 - 16 i Mejrup
Hallen, Kultur- og Fritidscenter,
Elkjærvej 26, Mejrup Kirkeby,
7500 Holstebro.
80 års jubilæum
Holstebro Filatelistklub fylder
den 12. oktober 80 år. Derfor
har bestyrelsen valgt at holde en
propaganda-dag den dag, hvor
vi har efterårets byttedag. Vi har
lejet 2 haller, hvor der i den ene
er opstillet 120 rammesider og i
den anden er der den sædvanlige
byttedag med handlesrtande,
kræmmerborde og bytteborde.
De mange rammesider blev
tilbudt klubbens medlemmer,
som kvitterede med at tilbyde
at udstille deres mange samleområder, så alle rammer er
fyldte. 17 medlemmer vil lave
36 eksponater, der vil fylde fra 1
rammeside til max. 10 rammesider. De 36 eksponater vil dække
mange emner og mange måder
at samle frimærker på. For at få
en bedømmelse af vore samlinger, vil vi derfor den dag bede
vores publikum om at afgive en
bedømmelse.
76
Særstempling
Til dagen vil der blive fremstillet
en specialkonvolut til afstempling med særstempel. Pris 20 kr.
Særkonvolutten kan købes
ved at indbetale beløbet via netbank på konto: 7650 2067127
Frimærkemarked
Det vil derfor glæde os meget,
hvis også rigtig mange vil besøge
frimærkemarkedet denne dag.
Der har ved tidligere markeder
været rigtig mange besøgende,
som har givet en god stemning
og hygge samt et rigtigt godt
humør. Byttevenner mødes, men
også nye bytteforbindelser opstår. Ved de tidligere byttedage
har alle handleborde og kræmmerborde været udsolgte, og
pladserne ved byttebordene har
været besat.
3 frimærkehandlere - Vestjysk
Frimærkehandel,
Holstebro,
Odder Frimærkehandel, Odder
og Christmas Seal Carrier ”Julemærkepostbudet”, Ålborg - vil
deltage med stande.
Det gamle Postkontor, Holstebro - Holstebro og Omegns
Møntklub - en god Tombola vil
ligeledes være at finde på frimærkemarkedet.
Vurdering
Vi har fået tilsagn fra et auktionsfirma om at vurdere samlinger, som de besøgende kan have
med denne dag. Firmaet vil give
gode råd om, hvad man kan gøre
med ”bedstefars” samling, hvad
den er værd, om man evt. kan
sælge samlingen, enten på auktion eller på anden vis.
Mange kræmmere fra et stort
område har allerede bestilt
kræmmerborde (flere med mønter). P.t. er alle borde genbestilte
eller bestilte. Men forhør allige-
vel hos Sv. Erik Søndberg Larsen
tlf. 97 42 20 02 eller hos Egon
Jepsen tlf. 97 38 61 32 om borde,
der kan ske uforudsete ændringer.
Et kræmmerbord koster 75,kr.
Bytteborde med plads til et
par indstiksbøger eller et par
møntmapper er gratis.
Ved de tidligere frimærkemarkeder har mange frimærke- og
møntsamlere besøgt os og fundet gode ting hos byttevenner,
handlere og kræmmere, og det er
måske dagen, du gør et godt frimærke- eller et godt møntkup til
samlingen. Ved forårsmarkedet
var der mødt mange samlere op.
Det vil være dejligt, hvis det igen
er tilfældet her i efteråret.
Vi håber, mange også denne
gang vil finde vej til et besøg på
frimærkemarkedet, aftal evt. et
møde med dine frimærkevenner
eller møntvenner ved byttedagen. Der er fri éntre.
Mejrup Hallens cafeteria vil
være åben, så der er mulighed for
at købe mad og drikkevarer.
Samleren
Specialbutik med Europas
største udvalg af samlertilbehør
Samleren
Rosenørns Allé 42
1970 Frederiksberg C
Tlf. 35 36 82 42
E-mail: samleren@album.dk
www.album.dk
Solskinstilbud:
AFA Europa 2008
(øst+vest), 4 bind
kun kr. 200,Indstikskort, format
216x287 mm, sorte med
10 striber, inkl. lommer
50 stk kun kr. 238,Alle tillægsblade er på lager!
Husk: Vi holder ferielukket
i hele juli måned
KALENDER
Byttedage - 2013
8/6:
15/9:
28/9:
28/9:
29/9:
29/9:
13/10:
5/10:
6/10:
6/10:
13/10:
20/10:
9/11:
7/12:
Sommerbyttemøde i Vejle. (Obs. nyt lokale!!) CafeNoden, Syddansk Erhvervsskole,
Boulevarden 36, Vejle, 9-15
Byttedag i Grenaa, Pavillionen, Kærvej 11, 10-15
Byttedag i Hjørring, Grønnevold 2
Postkortets dag i Kolding, se www.postkortklubben.dk
Byttedag i Frederiksværk, Magleblikskolen i Kantinen, Sportsvej, 10-15
Trekantbytte i Fredericia, Fredericia Gymnasium, Nørrebrogade 88, 9-16
Byttedag i Holstebro, Mejrup-hallen, Elkjærvej 26, Mejrup Kirkeby, 10-16
Byttedag i Frederikshavn, Maskinhallen, Skolegade, 10-15
Byttedag i Randers, Fritidscentret, Vestergade 15, 10-16
Byttedag i Hillerød, Byskolen, 9-16
Propagandaudstilling og frimærkemarked i Holstebro, Mejrup Hallen, Kultur- og Fritidscenter, Elkjærvej 26, Mejrup Kirkeby, 10-16
Byttedag i Aarhus, Aarhus Tekniske Skole, Halmstadgade 6, 9-15
Formidlingssalg i Brovst, Multihuset, Brovst Sports- og Kulturcenter, Damengvej 2, fra kl. 11
Julebyttedag i Horsens, Slotsskolen, Fussingsvej 6, 10-15
Byttedage - 2014
2/2:
16/2:
29/3:
27/9:
12/10:
Byttedag i Frederikssund
Frimærkemarked i Holstebro, Mejrup Hallen, Elkjærvej 26, Mejrup Kirkeby, 10-16
Byttedag i Viborg, Kasernehallen, Tingvej 17, 10-15
Byttedag i Hjørring, Grønnevold 2
Frimærkemarked i Holstebro, Mejrup Hallen, Elkjærvej 26, Mejrup Kirkeby, 10-16
Udstillinger og messer - 2013-16
2013:
2013:
2013:
2013:
2013:
2013:
2013:
2013:
2014:
2014:
2014:
2014:
2014:
2014:
2014:
2014:
2014:
2015:
2015:
2016:
78
Nordisk udstilling i Gardabær ved Reykjavik, Island, 7.-9. juni 2013
Verdensudstilling Bangkok 2.-8. august 2013
Autumn Stampex, London, 18.-21. september 2013
Klubudstilling MOTIV 2013 i Post Danmarks lokaler. Købmagergade 33, København 20.-21.
samt 23.-24. september 2013
Frimærke, brev og postkortmesse, Hotel Radisson Blu, Falkoner Alle 7-9, 4.-5. oktober
Klubudstilling i Vordingborg, Gåsetårnskolen, Marienberg Afd, Parkvænget 12, 27. oktober
Brasiliana 2013, verdensudstilling Rio de Janeiro, 19.-25. november 2013
MonacoPhil 2013, Musee de Timbres et des Monnais, Monaco, 5.-7. december 2013
Spring Stampex, London, 19.- 22. februar 2014
Klubudstilling i Esbjerg, FILA2014, arr. af Sydvest Esbjerg, 22.-23. februar 2014
Klubudstilling i Hornslet, 29.-30. marts (arrangeret af Hornslet Frimærkeklub)
Malmö 3rd International Philatelic Summit, 25.-27. april 2014 i Malmø
Philakorea, verdensudstilling, 7.-12. august 2014
Baltex, svensk national udstilling i Malmø, Slagthuset, 29.-31. august 2014
Malaysia 2014, ungdomsverdensudstilling i Kuala Lumpur, 14.-21. september 2014
Autumn Stampex, London, 17.-20. september 2014
National udstilling „Sydfrimex 2014“ i Eskildstrup-hallen 18.-19. oktober
London 2015 Europhilex - FEPA-udstilling, 13.-16. maj, Business Design Center
Singapore 2015, verdensudstilling, 13.-17. august 2015
Verdensudstilling i USA, New York, 28. maj-4. juni, Jacob Javits Convention Center
DANMARKS FILATELIST FORBUND
Tilsluttet Fédération Internationale de Philatélie
BESTYRELSEN:
KONTOR:
Løvstræde 1, 02.
Postbox 1194
1011 København K
Formand:
Søren Chr. Jensen
Ranksvej 2
9293 Kongerslev
T: 86 47 77 64
E: sorenchrjensen@
gmail.com
Postadresse:
Postboks 1194
1011 København K
Tlf: 32 50 18 86
Email: danfil@danfil.dk
Web: www.danfil.dk
Giro nr. 934 0106 eller
Reg.nr. 3001 nr. 0009340106
Bank Norge: 7877.06.93011
Forretningsfører:
Ib Krarup Rasmussen
Bestyrelsesmedlemmer:
Thomas Hilkjær (næstformand)
Lyshøj 14
4220 Korsør C
T: 58 37 56 12
E: thilkjaer@privat.dk
Nelly Kristensen
Valborg Alle 3, 2.th.
2500 Valby
T: 36 30 62 10
E: nk@danfil.dk
Birger Mortensen
Dyresøvej 12
3000 Helsingør
T: 49 26 01 20
E:birger.mortensen@
post3.tele.dk
Peter Bech
Torvegade 23, 1.tv.
1400 København K
T: 32 57 18 74
E: pb@danfil.dk
Tom Lauridsen
Brinken 9
5270 Odense N
T: 29 67 76 56
E: lindealle3@mail.dk
Benny Andresen
Hovedvejen 48
4733 Tappernøje
T: 55 96 59 35
E: andresen.jensen@ofir. dk
DANSK FILATELISTISK TIDSSKRIFT
Danmarks største tidsskrift for frimærkesamlere
Officielt organ for DANMARKS FILATELIST FORBUND
Ansvarshavende:
Søren Chr. Jensen
Redaktør – editor:
Ib Krarup Rasmussen
Henrik Thomsensvej 32
3460 Birkerød
eller ibkrarup@mail.dk
Redaktør – editor:
Torben Lethraborg
Ulfbuen 3
2620 Albertslund
Email: tl@danfil.dk
Annoncer:
Kontakt Ib Krarup Rasmussen
for oplysninger om priser, deadlines mv.
Fordelagtige rabatter ydes ved
fast annonceringsaftale.
Højtopløste PDF-filer modtages
på mail: danfil@danfil.dk.
Advertising:
Please contact Ib Krarup Rasmussen for further informations.
Reductions can be agreed upon.
– Please send Highres PDF-files to
danfil@danfil.dk
Udgivelsesplan for 2013:
Abonnement 2013:
Indland: 330 kr. til giro 934 0106
el. reg.nr. 3001 kt. 0009340106
Udland: 360 kr.
Copyright:
Artikler i DFT er forfatternes og
DFF‘s ejendom. Gengivelse af artikler fra Dansk Filatelistisk
Tidsskrift må kun ske med redaktionens skriftlige tilladelse.
Oplag: 6.000 stk.
ISSN 0903-2444
Tryk: Knudtzon Graphic
www.knudtzon.dk
Udgives 6 gange årligt
Nr.: Deadline:
Omdeles*) af Post Danmark:
1
1. januar
4.-5. februar
2
1. marts
2.-3. april
3
1. maj
3.-4. juni
4
1. juli
12.-13. august
5
1. september
7.-8. oktober
6
1. november
2.-3. december
*) omdelingstidspunktet kan desværre svinge op til en uge
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 3 2013
Password til hjemmesiden:
For at komme til den lukkede
del af www.danfil.dk skal du
første gang benytte følgende:
Brugernavn: dit medlemsnr
Kodeord:
christianX
79
Net-auktioner hver anden søndag
Hver anden søndag afholdes der net-auktioner
fra kl. 18 på bruun-rasmussen.dk.
Her findes materiale i alle kategorier inden for
frimærker, postkort og posthistorie.
Traditionelle auktioner i København
Udover de mange net-auktioner afholdes to årlige
traditionelle frimærkeauktioner i København.
Besøg os på bruun-rasmussen.dk
Følg med i alle auktionerne på vores hjemmeside.
Frimærkeafdelingen kan dagligt kontaktes via
e-mail: frimaerker@bruun-rasmussen.dk eller
på telefon 8818 1210.
Vurderingsbesøg foretages i hele landet efter aftale.
Baltikavej 10
2100 Kbh. Ø
Tel 8818 1111
Søren Frichs Vej 34 D
8230 Åbyhøj
Tel 8818 1100
Kommende eftersyn
og auktioner:
80
bruun-rasmussen.dk
ID-nr. 42179
Afsender: Danmarks Filatelist Forbund, Postboks 1194, 1011 København K. Tlf. 3250 1886 • E-mail: danfil@danfil.dk.
China. Peoples Republic. 1962. 3 Y. Unmounted mint minisheet (Never hinged).
Hammerslag: DKK 75.000
Køb og sælg frimærker
på auktion

Nyt om frankeringsetiketter - Danmarks Filatelist Forbund

Transcription

Similar documents

Document

Lars Haagen Jesper Haff Karsten Hagsten Rasmussen Brian Hague

kr. 18.450,- - Brenderup Højskole

Islandske vandfald på frimærker

QXL-sælgeren "ham555" titlen som "Årets Fri lgeren

41 - Danmarks Filatelist Forbund

Julemærket - Danmarks Filatelist Forbund

REVY_2_2012 - Volvo Construction Equipment

Nr. 6 2011 - Danmarks Filatelist Forbund

16 - Danmarks Filatelist Forbund

Endrupskolens skoleplan v 1

9 - Danmarks Filatelist Forbund

Nr. 5 2011 - Danmarks Filatelist Forbund