Nr. 5 2011 - Danmarks Filatelist Forbund

Transcription

Nr. 5
2011
SEPTEMBER · 72. ÅRGANG
LØSSALG KR. 45,00
Det Glücksborgske
Hus på frimærker
Side 14
Udkast til danske
frimærker 1996,
1997 og 1998
Side 26
Carl Stenders
Forlag
Side 4
Stor test af digitale
mikroskoper
Side 42
Danmarks største tidsskrift for frimærkesamlere
Udgivet af Danmarks Filatelist Forbund
www.danfil.dk
1XHUGHWOLJHVn
QHPWDWKDQGOHL1RUJH
VRPL'DQPDUN
Pr. 1.5.09 har vi overtaget Thomas Høiland Online Auktioner.
5 af hans medarbejdere fortsætter deres arbejde i Århus for SKANFIL AUKSJONER.
Som sælger kan du dermed enkelt indlevere i Danmark og sælge til vore 100.000
registrerede kunder.
Som køber kan du nemt købe fra Norge med ekstraordinært lave forsendelsesomkostninger (max NOK 100,- indtil 20 kg.) og til gunstige priser uden fortoldningsomkostninger/moms – altså kun med vanlig brugtmoms på 5%.
www.skanfil.no
Postboks 2030 - N-5504 HAUGESUND
Tlf. +47 52 70 39 40 - Fax +47 52 70 39 49
E-mail: skanfil@skanfil.no
KONTAKT I DANMARK:
Anker Jensens Vej 4 – 8230 Åbyhøj
Tlf. 4199 0299
E-mail: danmark@skanfil.no
eller
Søparken 9, Nødebo – 3480 Fredensborg
Tlf. 4656 3857
E-mail: niels@skanfil.no
LEDER
Man skal aldrig starte en krig,
man ikke kan vinde!
Det er et gammelt ordsprog, jeg
har med fra min tid i erhvervslivet, og det er ganske sikkert
klogt at leve efter.
Som ansvarshavende redaktør for DFT må jeg træde til,
når ”sindene kommer i kog” og
uenighederne bliver for store.
Dette er netop sket.
”Færø-krigen” er startet igen,
men denne gang heldigvis kun
mellem spalterne i DFT. Augustnummerets artikel ”Prøvetryk af
færøske provisorier med overtryk 20 øre på rød karavel 15 øre
type II fra oplag 385 (AFA 203b)”
af Poul Erik Malmbæk og Álvur
Danielsen indeholdt angreb i ret
personlige vendinger rettet mod
tidligere forfattere af artikler
om Færø-provisorierne skrevet
af Toke Nørby og afdøde Tom
Plovst.
Det fik Toke til at fare i blækhuset for at forsvare sin og Toms
ære som filatelister og skribenter, hvilket kan ses i nærværende
DFT.
Jeg skal straks sige, at jeg ved
ikke nok om Færø-provisorier til
at blande mig fagligt, men jeg vil
forholde mig til konfrontatio-
nerne. Jeg kan dog af artikel og
svar se, at der ikke er kommet
noget nyt frem om ægthed eller
falskhed, da jeg ikke kan finde
beviser for oprindelige undersøgelser/påstande/svar.
Desværre har DFT også en
fejl i denne sammenhæng, idet
det er kotume, at personer, der
angribes i en artikel, kommer til
orde i samme nummer. Det skete
ikke, og det må jeg beklage.
Men selvfølgelig skal der være
et ordentligt sprog i artiklerne i
DFT. Gerne masser af undersøgelser, saglige angreb og fremlæggelse af ny viden, men de personlige angreb, dem skal man
holde sig fra.
Jeg synes det er i orden, at
PEM/AD undersøger sagerne og
kommer med nye påstande, men
det skulle være gjort uden personer indblandet i stil med: ”I
tidligere artikler er det hævdet,
at xxxx, men mine undersøgelser
viser, at xxxxx”.
De første artikler er skrevet ud
fra viden på det givne tidspunkt,
så det er filateli af høj karat. Den
nye artikel er skrevet på basis af
nye undersøgelser, og nye hold-
ninger/ indfaldsvinkler til tingene, så det er også filateli af høj
karat.
En artikel eller bog har principielt fejl dagen efter, de er udkommet. Desuden ved alle, der
skriver bøger eller artikler, at
man derved udsættes for kritik
af både positiv og negativ art.
Trods det kan jeg godt forstå,
at Toke ”farer i flint”. Selv om
jeg er en rolig fyr, ville jeg måske
have gjort nøjagtig det samme.
Men hidsighed gør blind, så jeg
og andre burde tælle til et meget
højt og astronomisk tal før man
reagerede. Jævnfør ovennævnte
er det ikke nødvendigvis berettiget, at man farer i blækhuset.
Da der ingen nye beviser er
dukket op, vil vi i DFT forlade
denne sag stille og roligt inden
nogen kommer til skade.
De implicerede kunne så passende arbejde videre med sagen
og over tid fremlægge nye beviser. Det er den bedste måde at få
ret på.
Søren Chr. Jensen,
ansvarshavende DFT
2GGHU)ULP UNHKDQGHO
-¡UQ-HQVHQ2GGHU
.%2*6$/*$))5,05.(5
)5,05.(5)5$'(6.$1',1$9,6.(/$1'(
&+5,67,$16/81'2''(57/)02%,/
(0$,/PDLO#MMRGNZZZMMRGN
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 5 • 2011
3
POSTKORT
DEL 1
Carl Stenders Forlag
Af Steffen Riis,
Postkortsamlerklubben
Kuppet
”Postkortklubben har gjort et
kup” - stod der i en mail jeg og
alle medlemmerne modtog fra
Per Sørensen den 31. maj 2011.
Kuppet bestod i, at postkortklubben har fået overdraget
Stenders postkortarkiv. 3 paller hver med 75 kartotekskasser
eller ca. 30.000 postkort, som
klubbens bestyrelse agter at beskrive og digitalisere på klubbens hjemmeside.
Kortene har klubben udelukkende til studiebrug, og de må
ikke sælges eller sendes ud på
markedet. God fornøjelse til
klubbens bestyrelse, det bliver
et kæmpe arbejde, og vi samlere
venter spændt på resultatet.
På klubbens hjemmeside er
”kuppet” nærmere omtalt og
tilmed illustreret med et pragtfuldt postkort fra 1917 med
billede af Carl Stenders Forlags
nye bygning i Bernstorffsgade
23 (fig.1). Postkortet er tegnet
af Franz Sedivý – kendt for sine
imponerende københavnske panoramaer – og sendt i april 1917
som besøgsanmeldelse fra A/S
Carl Stenders Forlag til en tobakshandler i Skive.
Det mindede mig om, at jeg
selv har samlet nogle rejseadvis og besøgsanmeldelser fra
Stender, og derfor foreslog jeg
klubben at skrive en mere delallieret artikel om Stenders Forlag
og især om postkort udgivet af
Stender. Det blev positivt modtaget af klubbens bestyrelse, og
her kommer så resultatet.
Carl Stender
Carl Stender (fig.1a) blev født i
Slesvig i 1862, som ældste søn af
direktør Friedrich Ludwig Sten-
Fig. 1: Postkort med billede af Carl Stenders Forlags nybygning,
Bernstorffsgade 23, København. Billedet viser det projekterede hus
fra 1915, men den endelige bygning, der blev taget i brug sidst i
1917, blev ændret på flere punkter. Bl.a. blev der midt i bygningens
stueetage lavet en indgang til en filial af Landmandsbanken.
4
Fig.1a : Et foto af Carl Stender har det ikke været mulig at
finde, men dette bronzerelief
af Carl Stender dateret 1917
synes jeg er et godt alternativ.
Det er sandsynligvis fremstillet
samtidig med at virksomheden
flyttede til firmaets nye ejendom Bernstorffsgade 23, og det
har lige siden været ophængt i
firmaets reception. Det bærer
indskriften: ”CARL STENDER
– GRUNDLÆGGER”.
der. Hjemmet var stærkt dansksindet og i 1885 finder man i
Krak, kontorist Carl Stender boende i København, Helgolandsgade 15, 3.sal.
Kun to år senere i 1887 findes
Carl Stender under titlen grosserer på adressen Halmtorvet 10,
København. Her har han lejet sig
ind på Tegneskolen for Kvinder,
hvorfra han driver virksomhed
med salg af papirartikler til boghandlere. Den 11.3.1887 indrykker han sin første annonce med
”Kunst- og Luxusartikler for
Boghandlere” i Nordisk Boghandlertidende (fig.2).
Adressen Halmtorvet 10 (nu-
Fig.5.
Fig.2.
Fig.3.
Fig.6: Reklamekort for Den Nordiske Industri-, landbrugs- og
Kunstudstilling i København 1888.
værende H.C. Andersens Boulevard 10) var i 1887 beliggende
ved siden af Hotel Dagmar,
hvilket Carl Stender reklamerede med i sine annoncer (fig.3).
Hotel Dagmar (fig.4) var beliggende på hjørnet af Halmtorvet
og Jernbanegade, men blev ned-
revet og erstattet af Dagmarhus
i 1937/39.
De første postkort
Carl Stenders annoncer fra 1887
handler ikke om postkort, men
om gratulationskort og billeder
m.v. Men allerede i 1888 udvider
Fig.4: Postkort 1908 med billede Hotel Dagmar og Cafe Dagmar
på hjørnet af Halmtorvet og Jernbanegade. Carl Stenders forretning
lå fra 1887 – 1890 i det smalle hus, der ses som det næstsidste i
husrækken.
Carl Stender sortimentet med
brevkort eller rettere ”illustrerede brevkort”, som han reklamerer med i en annonce i Nordisk
Boghandlertidende (NBT) den
8.6.1888 (fig.5).
De første danske illustrerede
brevkort var udkommet året før
(juli 1887) fra F. Hendriksen &
Co. / L. Levison, og var blevet
solgt fra hoteller i København.
Men året 1888 var et festår i
Danmark. Det var 100 året for
Stavnsbåndets ophævelse, Christian 9.’s 25 års regeringsjubilæum og Industriforeningens 50
års jubilæum. Sidstnævnte blev
markeret med Den Nordiske Industri-, landbrugs- og Kunstudstilling i København. Man havde
opført en kæmpemæssig udstillingsbygning (fig.6) langs Vester
Voldgade, på det areal hvor Vestervold og Stadsgraven havde
ligget få år tidligere. Udstillingen åbnede den 18. maj 1888, og
den blev en kæmpe succes med
1,4 mio. besøgende.
Måske var det denne feststem5
Fig.7 og fig.8: Illustreret brevkort udgivet af Carl Stender. Kortet bærer Stenders signatur ”C St.” nederst til højre for ornamenterne, og tegningen/klicheen er udført hos F. Hendriksen & Co., København,
hvilket bekræftes af, at det samme kort også findes med signaturen ”F.H.&Co.” (fig.8). Kortet er dateret
6.8.88 og poststemplet samme dag på Københavns Banegård. Der kendes 5-6 kort af denne type, både
brugte og ubrugte.
Carl Stender udgav også et
andet kort med udstillingsbygningen, men det kort kendes
først brugt i 1889 (fig.9), og det
har i nederste venstre hjørne udgiversignaturen ”Carl Stenders
Forlag”.
Carl Stenders Forlag i
1890’erne
Fig.9: Illustreret brevkort sendt til Tyskland den 4.8.1889. Det vides
ikke om Carl Stender har solgt de to brevkort fra 1888-udstillingen
sideløbende, eller om det ene kort er udgivet før det andet. Kortet er
solgt fra Central Hotel, der lå der hvor Richshuset ligger i dag.
I 1890 flyttede Stenders Forlag
fra Halmtorvet til Pilestræde
36 som lejer hos kammerherreinde Berling, samme sted som
Berlingske Tidende ligger i dag.
Adressen bekræftes af annonce
i Nordisk Boghandler Tidende
den 8.5.1891. Men brevkortene
fra 1888-udstillingen har måske
ikke været den store succes, og
det ser ud som om, at Carl Sten-
ning, der fik Carl Stender til
at udgive sit første illustrerede
brevkort (fig.7), som han annoncerede med kun 3 uger efter at
udstillingen var åbnet. Brevkortet kostede 6 øre en gros, så mon
ikke udsalgsprisen har været 1012 øre pr. stk.
Fig.10: Postkort udgivet af Carl
Stender (signatur: C.St. Eneret). Kortet er dateret 15/8.94
og sendt fra København til Halle
i Tyskland hvor det er ankomststemplet 16.8.1894. Det tidligste flerfarvede kort fra Stender
jeg kender er fra 27.7.1894.
6
Fig.10a og Fig.10b: Det er disse
to signaturer (fig.10a+b) Carl
Stender bruger på sine flerfarvede postkort i 1894 og nogle
år frem. Begge signaturer kendes på kort fra 1894, men efter
1895 ses udelukkende den ikke
kursive.
Fig.12: Prospektkort med motiver fra Svendborg dateret 29.7.1892
og poststemplet samme dag i Svendborg.
der for en tid er stoppet med salg
af illustrerede brevkort.
Denne antagelse skyldes, at
der ikke efter 1888/89 kendes
illustrerede brevkort med Carl
Stenders signatur før i 1894
(fig.10), hvor Stender udgiver de
første danske illustrerede brevkort trykt med flere farver. Det
er denne type kort – som oftest
med teksten ”Hilsen fra”, der
vinder publikums interesse og
dominerer markedet helt frem
til efter århundredeskiftet.
Carl Stenders annonce
maj 1891
Men kan det passe, at Carl Stender holdt en pause på hele 6
år, før han igen tilbød illustrerede brevkort til sine kunder.
Ja, det ser sådan ud. Jeg kender
ikke kort med Stenders signatur (C.St. Eneret) før sommeren
1894. Men det kan jo skyldes at
min samling er for ”tyndbenet”,
eller at Stender i 1890-93 ikke
udgav illustrerede brevkort med
egen signatur.
Når jeg kredser om dette emne, skyldes det, at Carl Stender
allerede i maj 1891 indrykkede
følgende annonce i Nordisk
Boghandler Tidende (fig.11).
Stender tilbyder i annoncen
sine kunder at levere ”Prospektkort” fra 36 forskellige danske
provinsbyer. Er prospektkort en
ny betegnelse for ”illustrerede
brevkort”? Ja, det er det, men
udtrykket var ikke nyt i 1891.
Det blev allerede brugt af boghandler Jens Møller, Helsingør
i 1888 i en annonce i NBT, hvor
han tilbyder ”Brevkort med kjøbenhavnske og nordsjællandske
Prospekter”. Prisen på Stenders
prospektkort er 5,25 kr. pr. 100
stk. hvilket giver en udsalgspris
på 10-12 øre pr. stk. Kortene er
fremstillet i lystryk, og Stender
tilbyder ”36 forskellige Sujetter
fra danske Provinsbyer”. Sujet-
ter betyder motiver. Carl Stender
har altså i 1891 fået fremstillet
illustrerede brevkort fra 36 forskellige provinsbyer, og tilbyder
tilmed at kunderne kan få trykt
deres eget firmanavn på kortene
(Kort til eget forlag efter overenskomst).
Det må være Stenders første
serie af illustrerede brevkort, der
tilbydes i annoncen. Men findes
der i samlernes gemmer illustrerede brevkort fra 1891 og frem,
som passer med Stenders annonce fra 1891? Ja, det gør der!
De kort, jeg tænker på, er dem,
der kunne gå under betegnelsen ”Svendborg-typen” (fig.12).
”Svendborg-typen” fordi kort
fra serien er mest almindelige
fra Svendborg, hvor Georg Ellys
Forlag udgav 2 forskellige kort.
Desuden findes det ene kort
(Christiansminde) med nogle
ændringer også på 10 øre helsagsbrevkort.
Prospektkort:
Ordet ”prospekt” kommer
fra latin (prospectus) og
betyder – perspektivisk billede af udsigten over en by,
et landskab, en plads, en
gade o. lign. Prospektkort
betyder altså – et kort med
billede af et landskab eller
en by, her forstået som
brevkort eller postkort.
Fig.11: Annonce i Nordisk Boghandlertidende den 15.5.1891.
7
Hvis teorien holder, har Georg Ellys Forlag (sign. i nederste
venstre hjørne) bestilt kortet
hos Carl Stenders Forlag jf. annoncens tekst ” Kort til eget forlag efter overenskomst”.
I min samling findes et helt
tilsvarende kort med motiver fra
Aalborg (fig.13). Her er det Marius M. Schultz Forlag, der har
bestilt et Aalborg-kort hos Carl
Stender. Det er tydeligt, at de to
kort har et helt identisk design.
De må være trykt samme sted
(Tyskland?), og de to kort kunne
meget vel være to af Stenders 36
forskellige ”sujetter” fra danske
provinsbyer.
I den store postkortbog (Selsøe, Boie og Christensen) nævnes, at denne type kort kendes
fra Svendborg, Vejle, Silkeborg,
Helsingør, Fanø, Bornholm, Aalborg, Ribe og Hjørring. Det ville
være rart at se nogle flere eksempler gerne brugt i 1891.Jeg mener
ikke kortene kan være trykt på
et dansk trykkeri, idet direktør
Willy Stender i 1907 udtalte, at
alle Stenders kort blev trykt i udlandet og fortrinsvis i Tyskland
helt frem til 1905/06.
Et tredje kort fra Stenders første serie af illustrerede brevkort
er dette med motiver fra Fanø
(fig.14). Det er lidt anderledes i
sit udtryk end de to foregående.
Farven er lysere og der mangler
en signatur fra udgiveren, hvilket sandsynligvis skyldes, at det
Fig.14.
Fig.15.
er Hotel Kongen af Danmark,
der har bestilt kortet hos Carl
Fig.13: Prospektkort med motiver fra Aalborg dateret 3.5.1895 og
poststemplet Aalborg 5.5.1895. Brevkortet er sendt til Marseille.
Læg mærke til at korrespondancen er skrevet på dansk, hvilket var
meget usædvanligt i 1895.
8
Stender. Men billedernes skygger, de svajende siv og blomsterne passer fuldstændig med de to
andre kort. Hotellet på Fanø blev
færdigbygget i 1893, så kortet er
sikkert først bestilt hos Stender
samme år, og derfor trykt senere
end de to andre kort.
Den sidste ting jeg vil nævne,
der knytter de tre kort sammen,
er kortenes adressesider. De er
fuldstændig identiske (fig.15).
Trykt med en lysegrøn farve og
bort og tekst helt svarende til
Postvæsenets brevkort (2-liniet
grøn). Et udseende Stender fastholdt i adskillige år.
Min historie om Carl Stenders
Forlag har indtil nu drejet sig
om Stenders illustrerede brevkort, og sådan vil det også være i
resten af artiklen. Men i 1890’erne var brevkort kun en bibeskæf-
Fig.16: Stenders helsides annonce i Nordisk Boghandlertidende
18.12.1891. Det fremgår tydeligt at Stenders forretning handler om
billeder, kunstblade og masser af lykønskningskort, men ikke ret
meget om prospektkort, der er nævnt næstnederst til højre under
”danske Prospektkort sorterede kr. 5,-.
tigelse i Stenders forretning, og
for at illustrere dette viser jeg en
af Carl Stenders helsidesannoncer i Nordisk Boghandlertidende
(fig.16).
men også enkelte med provinsmotiver (fig.18).
Postkort med fotografiske billeder kendes fra Stender i 1896
(fig.19). Denne type kort er fremstillet med en kalket overflade,
men de er ikke trykt i Danmark.
I 1907 udtalte Willy Stender (direktør efter Carl Stenders død
i 1902), at forlaget i året 1906
havde udgivet 8 mio. prospektkort, og at langt de fleste var
fremstillet på Stenders eget trykkeri. Men bare små 2 år tidligere
– altså frem til 1905 - blev alle
Stenders postkort trykt i udlandet, hovedsagelig i Tyskland.
Fra 1898 og frem kommer en
hel stribe såkaldte ”Måneskinskort” fra Stender. Det er ikke
postkort, der agtes særligt højt
af samlerne i vore dage, men de
hører med til historien. Hvad
der har drevet Stender til denne
serie, er ikke godt at vide, men
et bud kunne være, at de var billige at fremstille. Og prisen på
kortene har uden tvivl haft en
stor betydning, idet der i løbet
af 1890’erne kom adskillige konkurrenter på det danske marked.
Jeg har valgt et af de bedre kort
med motiv fra Aborreparken i
København (fig.20).
I slutningen af 1890’erne udgav Carl Stender flere forskellige postkort med fotografiske
billeder, og en del af dem blev
trykt med en gråviolet trykfarve.
Det næste postkort (fig.21) er et
af de tidligste jeg kender, som
efter signaturen ”C. St.” er forsynet med et nr. (287). En praktisk ting når et nyt oplag skulle
bestilles hos trykkeriet, eller der
Stenders ”Hilsen fra” kort
Men som tidligere nævnt kendes
fra 1894 og frem et betydeligt antal postkort fra Stender af typen
”Hilsen fra”. Langt de fleste med
motiver fra København (fig.17),
Stenders Forlag med signaturen
”C.St. Eneret.” (skjult under
det skrevne nederst til venstre).
Kortet er dateret 2.6.1895 og
sendt til Iserlohn, Tyskland.
9
Willy, der mente der skulle gøres
noget, og i året 1900 udkom det
første luksus-postkort i ”Hilsen
fra” stil (fig.22). Kortene er af en
meget høj kvalitet, og trykt med
flere og klarere farver end ellers
set. Jeg kender 3 kort fra serien,
alle med ”Hilsen fra Kjøbenhavn”, og med signaturen ”C.
Stender, Eneret” trykt lodret i
den ene af kortets sider.
Afslutning på 1. del
Fig.18: Postkort udgivet af Carl Stenders Forlag med signaturen
”C.St. Eneret.” Kortet er dateret 24.7.1897 og sendt fra Aalborg
til Hamborg.
”C.ST. ENERET”. Kortet er sendt fra København den 30.6.1896 til
Aabo, Finland.
indløb nye bestillinger fra Stenders kunder.
I 1897 var Carl Stenders yngste bror Willy Stender indtrådt i
firmaet og i 1899 blev lokalerne
på Halmtorvet for små, og man
flyttede til større lokaler på
adressen Frederiksholms Kanal
4, hvor også Kunstforeningen
havde til huse. Samtidig blev firmaet omdannet til aktieselskab
under reg.nr. 823.
De postkort, Carl Stender udgav i slutningen af 1890’erne,
med fotografiske motiver virker
noget kedelige sammenlignet
med de flerfarvede ”Hilsen fra”
– kort. Men det blev der gjort
noget ved i århundredes sidste
år. Måske var det den yngre bror
10
De få sparsomme oplysninger
om firmaet Carl Stender, der
kan læses i denne artikel, stammer fra en artikel af Bente Holst
i ”Historiske Meddelelser om
København 1988”, som markerede Stenders Kunstforlag A/S
100 års jubilæum i april 1988.
Men hvorfor jubilæet først blev
holdt i 1988 og ikke i 1987, er
der ingen oplysninger om. Den
opmærksomme læser vil huske,
at Carl Stender indrykkede sin
første annonce i Nordisk Boghandlertidende den 11.3.1887.
På det tidspunkt har Carl Stender altså etableret sin forretning
i lejede lokaler, hvor han holdt et
lager af Gratulationskort, FancyGalanteri og Emaille-Billeder.
Nå, måske har han først fået næringsbrev i april 1888, eller også
er der en helt anden forklaring
på mysteriet.
I næste del af artiklen skal vi
opleve postkortenes himmelflugt i begyndelsen af 1900-tal-
”C.ST. ENERET”. Kortet er med et fotolignende billede og trykt med
raster, og det er sendt fra København den 10.8.1898 til Marstal.
Stenders Forlag med signaturen
”C.ST. 287”. Kortet er med et
fotografisk billede af Valdemars Slot på Taasinge, og det er
sendt fra Svendborg til København den 24.8.1899.
Kommentarer eller supplerende oplysninger på e-mail: steffenriis@privat.dk.
let, Carl Stenders død i 1902 og
firmaets salg til svenske Pictura
i 1995 og navneskift til Pictura
A/S i 2010. Produktionen af
postkort blev indstillet for flere
år siden, så måske er jeg den eneste ejer af et julekort fra Stenders
Forlag brugt så sent som i 2007.
Fig.22: Luksus-postkort udgivet
af Carl Stenders Forlag med signaturen” C. Stender, Eneret”.
I kortets venstre side kan man
netop se det hus - Halmtorvet
10 - hvorfra Stender drev sin
virksomhed indtil 1890. Kortet er sendt fra København den
31.05.1900 til Bruxelles.
Vejle Frimærker aps – Auktion
Nu som netauktion
www.vejlefrim.dk
Ønsker du at sælge dine frimærker/mønter på
AUKTION eller KONTANT
kontakt os på tlf. 75 82 47 38
Skriftlig auktion to gange årligt
Bjerrevænget 31, Box 43, Brejning, 7080 Børkop
Se også www.lenifrim.dk
Email: niels@lenifrim.dk
11
Ønsketænkning
Af Birthe King
Ja, det sker for os alle, samlere og
forhandlere. Men det er ikke altid muligt at studere begge sider
af en forsendelse, endsige læse
indhold, førend man byder på
en auktion.
Dette var teksen: HOSPITALSKIBET JUTLANDIA. Officiel
postkort med Hospitalskibet
”Jutlandia” sendt fra Ceylon
195? til Danmark. Muligvis i
forbindelse med hjemrejse fra
Korea.
Jeg har i en årrække søgt efter
forskellige forsendelser i forbindelse med Jutlandia’s tre rejser til
Korea, og her var en mulighed.
Det var først da jeg skulle til
at samle mit materiale sammen
til et 1-rammes eksponat, at jeg
begyndte at studere frimærker
og annulleringer og læse ind-
12
hold. Dette pæne kort afslørede
i teksten at kortet simpelthen er
sendt fra en sømand på et fragtskib der er på vej fra Trincomalee
(on the east coast of Sri Lanka)
til Madras, Chitagan og Bombay,
hvorfra turen skal gå via Aden
og Port Said til Polen med jern.
Så i dette tilfælde var det ønsketænkning både fra sælgerens
og køberens side! Men jeg har
endnu et pænt postkort med et
billede af Jutlandia.
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 5• 2011
Visit one of the largest online stores in the world
www.posthistoria.se
Home of philately
Over 70 000 unique items
• Always open • Low prices
• High quality
Do as many other philatelists World Wide –
become a client today
We accept
Welcome!
Posthistoria World Wide AB
Christer Karlsson & Mats Carlstedt
Box 16077, 750 16 Uppsala, Sweden. Tel. +46 18 26 27 33
www.posthistoria.se
•
posthistoria@posthistoria.se
DEL 5
Det Glücksborgske Hus
på frimærker
Af Holger Nordestgaard
Ringkøbing Filatalistklub
Fortsat fra nr. 1-2011.
Kong Georg I og dronning
Olga af Grækenland
Den 10. marts 1863 var der prinsebryllup i huset Windsor i England, hvor kong Christian IX og
dronning Louise af Danmarks
datter, prinsesse Alexandra blev
viet til den engelske tronfølger
prins Edward af England. Blandt
gæsterne var den daværende
britiske udenrigsminister Lord
John Russell. Da udenrigsministeren hilste på brudens lillebror, Prins Vilhelm af Danmark,
stillede han sig selv spørgsmålet:
Kunne denne 17 årige knøs tænkes
at blive Grækenlands nye konge?
Den historiske baggrund for
udenrigsministerens overvejelser
Fig. 77: AFA 657, 1956. Kong
Georg I af Grækenland.
14
skulle søges i, at Grækenland det
foregående halve år havde været
uden konge. Det græske folk
havde regulært afsat og returneret kong Otto og hans dronning
Amalie til Bayern, hvorfra de i
1832 ved Grækenlands løsrivelse
fra Tyrkiet var hentet og indsat
af stormagterne England, Rusland og Frankrig. De tre lande
var stadig garanter for Grækenlands selvstændighed, men havde ikke kunnet enes om et nyt
kongsemne i kong Ottos sted.
Det tog ikke Lord Russell lang
tid, at overbevise sine partnere
om det fornuftige i at overlade
prins Vilhelm den græske trone.
Dernæst fulgte en række forhandlinger mellem grækerne
og det danske kongehus for at
fastlægge betingelserne. I sin
egenskab af Danmarks konge
var det primært kong Frederik
VII, der førte forhandlingerne,
Fig. 79: Therison Post, Kreta,
AFA 13, 1905. Kong Georg I
af Grækenland på frimærker
udgivet af Venizelos‘ oprørsregering.
Fig. 78: AFA 675, 1957. Dronning Olga af Grækenland.
dog med den unge prins´ far,
kronprins og senere kong Christian IX på sidelinien. Kronprins
Christian betingede sig bl.a., at
prins Vilhelm og hans efterkommere bevarede deres kongelige
danske privilegier, for i tilfælde
af afsættelse, frit at kunne vende
tilbage til Danmark. Det betød
bl.a., at alle senere græske prinser og prinsesser tilligemed var
og er prinser og prinsesser af
Danmark.
Efter at alle formalier var faldet på plads, kunne den 17 årige
prins Vilhelm den 30. oktober
1863 gå i land i Piræus, nu som
kong Georg I af Grækenland,
Fig. 80: Kreta, AFA 3, 1900. Fig. 81: Kreta, AFA 23, 1905.
Prins Georg af Grækenland som højkommisær på Kreta.
Hellenernes Konge. Det var et
meget lille landområde, mindre
end halv så stort som det nuværende Grækenland, med ca. 1
million meget begejstrede indbyggere, der modtog den unge
konge. Som medgift havde England givet det hidtidige britiske
protektorat, De Ioniske Øer,
med bl.a. Korfu til kong Georg,
hvilket i endnu højere grad styrkede hans popularitet i sit nye
land.
Efter fire år alene i det store
kongeslot i Athen, giftede Kong
Georg I sig i 1867 med den 16
årige storfyrstinde Olga af Rusland. Hun var datter af storfyrst
Konstantin, storadmiral og Ruslands mest magtfulde person
efter zaren. Dronning Olga blev
kongen en ganske fortrinlig livsledsager, og Grækenland gennemlevede en epoke med stabilitet og fremgang.
I løbet af de næste 20 år fik det
græske kongepar syv børn. Det
ældste barn var kronprins Konstantin og senere græsk konge,
født 1868. Dernæst fulgte prins
Georg, der senere blev højkommissær på Kreta, og som vi
vender tilbage til senere i dette
afsnit. I 1870 fulgte prinsesse
Alexandra senere gift med en
russisk storfyrste, og i 1872 så
prins Nicolaos dagens lys. Han
blev senere gift med storfyrstinde Helena af Rusland, og de blev
forældre til prinsesse Olga, hvis
skæbne vi følger i det jugoslaviske kongehus. Prinsesse Marie
blev født 1876 og senere gift
med en russisk storfyrste. Prins
Andreas kom til i 1882 og blev
senere gift med prinsesse Alice
af Battenberg, og de blev forældre til prins Philip, senere prinsgemal og hertug af Edinborgh,
som vi følger i afsnittet om det
engelske kongehus. Endelig i
1888 fødtes prins Christopher
senere gift med prinsesse Francoise af Orléans.
Kong Georg I af Grækenland
døde for en gal morders hånd
den 18. marts 1913. Grækenland
havde i kong Georgs regeringstid på bekostning af det tyrkiske
rige, udvidet sit landområde i
betragtelig grad. Det var da også
under et besøg i den nyerhvervede makedonske hovedby Saloniki, tragedien indtraf. Med kong
Georgs død sluttede en god og
stabil periode for både den græske kongefamilie og for landet
som sådan. Ved slottet Tatoi
anlagdes en mindelund, hvor
kongen blev begravet, og hvor
senere slægtninge efterfølgende
har fundet deres sidste hvilested.
Dronning Olga overlevede sin
mand med tretten bitre år, hvor
hun blev vidner til de ulykker
der ramte både hendes russiske
slægtninge og hendes græske
kongerige. Hun døde den 19. juni 1926 i Rom i eksil hos sin søn
prins Christopher.
Før vi helt forlader historien
om kong Georg, vender vi tilbage
til næstældste søn Prins Georg.
Middelhavsøen Kreta var sta-
dig under tyrkisk overhøjhed.
Der var løbende oprør blandt
den overvejende græske befolkning, og helt galt gik det i 1897,
da øens uløste problemer førte
til krig mellem Grækenland og
Tyrkiet. Stormagterne greb ind,
og løsningen blev, at Kreta skulle have selvstyre under nominel
tyrkisk overhøjhed og med en
græker som højkommissær, alt
sammen under stormagternes
garantier. Valget faldt på prins
Georg, der ankom til øen i 1898.
Desværre for ham, kom han
hurtig i konflikt med den lokale
politiker Eleutherios Venizelos,
der arbejdede for øens selvstændighed. Han dannede i 1905 en
provisorisk oprørsregering, for
hvem det året efter lykkedes
at tvinge prins Georg bort fra
højkommissærposten. Derefter
ændrede Venizelos politik og arbejdede nu for Kretas tilslutning
til Grækenland, - et mål han nåede i 1912. Han blev senere Grækenlands førsteminister og kom
de efterfølgende år til at spille
en uheldig rolle for de græske
glücksborgere.
Kong Konstantin I og dronning Sophie af Grækenland
Mordet i 1913 på kong Georg I af
Grækenland betød afslutningen
på en meget stabil og lykkelig
periode for kongeriget Grækenland. Som født kronprins i 1868
besteg Konstantin I nu som den
anden glücksborger den græske
Fig. 82: AFA 678, 1957. Kong
Konstantin I af Grækenland.
15
Fig. 83: AFA 664, 1956. Dronning Sophia af Grækenland.
kongetrone som Helenernes
konge. Han var i 1889 blevet gift
med prinsesse Sophie af Preusen,
født 1870 som datter af kejser
Friederich III og kejserinde Victoria af Tyskland. Hun var søster
til den senere kejser Wilhelm II
af Tyskland, - et svogerskab, der
senere bragte kong Konstantin I
i uløselige vanskeligheder.
Kong Konstantin I og dronning Sophia fik seks børn, hvor
prins Georg, senere kronprins
og konge blev født 1890. I 1893
fulgte prins Alexander, senere
konge af Grækenland, efterfulgt
i 1896 af prinsesse Helene, hvis
skæbne vi senere skal følge som
dronning i det rumænske kongehus. Yngste søn prins Paul,
fødtes 1901 og blev senere græsk
konge. De to yngste, prinsesserne Irene og Caterine fik ikke
dynastisk betydning.
Den græske befolkning tog
med jubel det nye kongepar til
sig. Men ret forude ventede en
verdenskrig med helt umulige
problemer for kong Konstantin. I 1909 var oprørspolitikeren
Venizelos kommet fra Kreta til
det græske fastland, hvor han
året efter blev førsteminister.
Han var en loyalt støtte for kong
Georg I i dennes sidste år, og
havde bl.a. i 1912 kunnet erklære Kreta befriet fra tyrkisk overherredømme med tilslutning til
Grækenland. Men ved udbruddet af 1. Verdenskrig i 1914 kom
16
han i direkte konfrontation med
kongehuset.
Dronning Sophie af Grækenlands broder, kejser Wilhelm II
af Tyskland meddelte, at han
ubetinget regnede med svogeren,
kong Konstantin I af Grækenlands støtte i krigen. Omvendt
var kong Konstantin helt på det
rene med, at det græske kongeriges eksistens alene skyldtes
de allierede stormagter Frankrig, England og Rusland. Kong
Konstantin I valgte at erklære sit
land neutral, - en beslutning, der
skulle vise sig, kun at skaffe ham
fjender. Hans førsteminister
Venizelos var dybt uenig i den
beslutning og modarbejdede direkte kongen ved at støtte de allierede stormagter. Den 11. juni
1917 stillede Frankrig, England
og Rusland kongen overfor det
ultimatum, at han øjeblikkelig
forlod landet eller måtte se sin
hovedstad bombet. Han måtte
selv udpege sin efterfølger, dog
ikke kronprins Georg, da denne
ifølge de allieredes opfattelse
delte sin fars tyskvenlighed. Et
hurtigt valg faldt på den 24 årige
prins Alexander, der helt uforberedt måtte indtræde i sin fars sted.
Kong Alexander af
Grækenland
Hele den græske kongefamilie
på nær nyudråbte kong Alexander forlod nu Grækenland og
gik i eksil i Schweiz.
Kong Alexander giftede sig i
Fig. 84: AFA 410, 1936. Kong
Konstantin I af Grækenland,
Sørgefrimærke.
Fig. 85: AFA 428, 1938. Rytterstatue af Kong Konstantin I
af Grækenland, som helten fra
Balkankrigen.
1919 med sin barndomskæreste
Aspasia Manos, født 1898 som
datter af en græsk hoffunktionær. Aspasia Manos blev det
første borgerlige medlem af den
græsk- glücksborgske kongefamilie, og der skulle da også gå
mange år, før hun i 1931 tildeltes
en prinsessetittel.
Kong Alexander fik en næsten meningsløs kongegerning
under Venizelos, der nu havde
diktatoriske beføjelser. Kongen
var berøvet enhver kontakt med
sit folk og havde forbud mod at
kontakte sin familie i Schweiz.
Alligevel udvikledes sympatien
og derpå et fornuftigt samarbejde mellem den unge konge
og Venizelos, der i øvrigt bragte
Grækenland gennem krigen som
stormagternes allieret. Den 25.
oktober 1920 indtraf katastrofen, da kong Alexander døde af
blodforgiftning efter et abebid.
Under kongens sygdom havde
hans mor, dronning Sophia bedt
om lov til at komme hjem til sin
søn. Det var imidlertid blevet afslået, - i stedet blev det hans farmor, enkedronning Olga, der fik
tilladelse til at rejse hjem. Hun
nåede først hjem til hans begravelse, hvor hun kunne være til
støtte for hans unge enke, Aspasia Manos, der ventede parrets
første barn, prinsesse Alexandra,
der fødtes få måneder efter fade-
ren død, og som vi senere skal
møde som dronning af Jugoslavien.
For førsteminister Venizelos
var kongens død en katastrofe.
Ganske vist var 1. Verdenskrig
afsluttet med allieret sejr, men i
jagten på yderligere landvinding
havde Venizelos ladet Grækenland fortsætte et felttog i Tyrkiet. Efter kongens død stod landet imidlertid uden statsoverhoved. I håb om at kunne indføre
republik hasteudskrev Venizelos
en folkeafstemning, der dog gik
ham imod. Derefter kunne Kong
Konstantin I af Grækenland
sammen med resten af kongefamilien vende hjem og genbestige
tronen.
Kong Konstantin I og dronning Sophie i sidste periode
af deres kongegerning
Førsteminister Venizelos måtte nu drage i landflygtighed i
Frankrig. Men for Grækenland
og den græske kongefamilie
blev efterfølgende periode en
katastrofe. Da kongen genbesteg
tronen den 19. december 1920,
”arvede” han Venizelos` i forvejen håbløse felttog i Tyrkiet.
Grækerne led den 9. september
1922 et forsmædeligt nederlag
i Smyrna, det nuværende Izmir.
Kong Konstantin I af Grækenland måtte alene tage ansvaret
herfor, og for anden gang måtte
han drage i landflygtighed, denne gang til Palermo på Sicilien.
Her døde han få måneder senere
dybt skuffet med en følelse af, at
han livet igennem blev svigtet af
Fig. 86: Obligatorisk forsorgsmærke, AFA 52. Dronningerne
Olga og Sophia af Grækkenland.
sine allierede, og at han havde
måttet tage ansvaret et felttog,
der ikke var hans. Hans enke,
dronning Sophia, lod sin mand
bisætte i Firenze, hvor hun selv
tog ophold til sin død i 1932.
Græske kongelige
på frimærker
De første græske frimærker udkom i 1861. Alligevel skulle der
gå mange år, før der på det Græske fastland udkom frimærker
med kongelige portrætter. Anderledes var det på Kreta, hvor
kong Georg I af Grækenlands
næstældste søn, prins Georg, var
udnævnt til højkommissær. Her
udkom i 1900 et frimærke AFA
3 med prins Georgs portræt. Det
samme frimærke udkom med
rødt og sort overtryk (AFA 5 og
5A), og i 1901 med ny værdi (AFA
11). I 1905 udkom endnu et frimærke AFA 22 med prins Georgs
portræt. I 1907, året efter at Venizelos havde tvunget prins Georg
bort fra posten som højkommissær, udkom et frimærke, AFA 30,
der viser prins Georgs ankomst
til Kreta i 1898. Det samme frimærke, AFA 52, udkom i 1909
med overtrykket ”HELLAS.”
I 1905 havde Venizelos dannet
sin revolutionære oprørsregering på Kreta, hvorfra han arbejdede for Kretas´ tilslutning til
Grækenland. Oprørsregeringen
havde sit eget postvæsen og udgav i 1905 et frimærke i to værdier, AFA 13 og 14 med portræt
af kong Georg I af Grækenland.
På det græske fastland, skal
vi frem til 1935, hvor sørgefrimærket med kong Konstantin I
udkom i to værdier (AFA 401 og
402) og i 1939 med rytterstatuen,
AFA 427 og 428 med kong Konstantin som sejrherren og helten
fra erobringen af Saloniki.
I 1939 udkom de første obligatoriske forsorgsmærker, AFA
51, 52 og 53, i Grækenland. De
havde ikke frankeringsgyldighed, men skulle ifølge forordningen påklæbes indlandsbreve.
Det pålignede beløb finansierede forsorgsudøvelsen i landet,
og var symboliseret ved at føre
dobbeltportræt af de to afdøde
dronninger Olga og Sophia, der
Fig. 87: AFA 655, 1956. Kong
Alexander af Grækenland.
var respekteret for deres indsats
for landets svageste. De samme
forsorgsmærker blev i 1946 og
1952 genbrugt med overtryk.
I 1956 og 1957 udkom en serie frimærker med konger og
dronninger deriblandt AFA
657, 658 og 674 og 675 med
portræt af Kong Georg I og
dronning Olga af Grækenland.
I samme serie udkom AFA 661,
664 og 678 og 681 med portræt
af kong Konstantin I og dronning Sophia af Grækenland.
Det samme gjaldt AFA 655 og
672, begge med portræt af kong
Alexander af Grækenland.
I 1963 kunne huset Glücksborg fejre hundrede året i Grækenland. I den anledning udkom en ganske smuk serie med
fem værdier, AFA 820 – 824, med
portræt af de hidtidige græske
glücksborgske monarker. På
frimærket ses i midten husets
stamfader, kong Georg I og til
venstre for ham de i nærværende
artikel behandlede efterfølgere
med øverst kong Konstantin I
og nederst kong Alexander af
Grækenland.
I næste afsnit følger vi de græske konger frem mod monarkiets afskaffelse
i 1974.
17
STEMPLER
Løgstør Lapidarstempel type IIb
Af Frans J. Langhoff
Med store udfordringer har jeg
forsøgt mig med en specialisering omkring stemplerne brugt i
Løgstør (postnr. 9670). Dette er
baseret på Vagn Jensens fremragende registratur. Herved har jeg
lokaliseret, hvad jeg umiddelbart anser som værende et nyt
lapidarstempel af typen IIb.
Historien er, at jeg under mit
arbejde med en lokalhistorisk
samling ville forsøge at gå tæt
på de enkelte stempler, dvs. mht.
slid, skader og brugsperioder.
I forsøget på at få adgang til de
fysiske stempler for en nærmere undersøgelse af opbygning,
funktion mv., henvender jeg
mig til den altid hjælpsomme
Erik Jensen ved Post- og Telemuseum i København.
Her konstaterer jeg desværre,
at de fysiske stempler slet ikke
eksisterer mere. De formodes at
være sendt til destruktion. Dog
findes der en enkelt stempelkerne på arkivet i Aarhus.
Fig. 2 - stemplet, LAP IIb fra
Vagn Jensens/KPKs registratur
Fig. 4 - typisk afstempling, LAP
IIb-2, fra den sene periode
ca.1895-17/6-1904
Fig. 3 - typisk afstempling, LAP
IIb-1, fra den tidlige periode
13/9-1891-dec 1895
Fig 1 - stempelkerne LAP IIb,
med skruer til de 3 variable
dele – dato-måned-postombæringsnr.)
Det fysiske stempel sammenholdt med postarkivets registreringskort og registraturen viser
tydeligt et kraftig Løgstør lapidar stempel, type IIb. Dog faldt
18
det mig for øje, at det ikke svarede til det. jeg umiddelbart havde
på forsendelser.
En nøjere gennemgang af mit
arkiv afslørede dog også straks,
at der i den første periode fandtes et stempel, som var tynd i
skrift/cirkel (diameter 25,0 mm)
samt havde tydelig mellemrum
mellem skrift og cirkelbue,
hvorimod der på et tidspunkt
(sidst i lapidar anvendelsestiden
) havde været et stempel med tyk
skrift/cirkel (diameter 25,6 mm)
samt kendetegn som afhøvlet
”Ø” og ”G” i Løgstør, ”T” ikke
vinkelt ret, stor nedre bue i ”S”.
Jeg konstatere samtidig at ”2”
i post-ombæring (variabel indsatsstykke) findes i højde af 3,6
mm og i højde af 3,9 mm, uden
at dette dog endnu kan påvises
med tilknytning til stempeltypen, men et bevis for, at man har
haft to løse 2 taller af forskellig
størrelse i brug.
Jeg gjorde overvejelser omkring:
1) var der tale om skift i stempelsværte til tynd væske som flyder ud – kan ikke være tilfældet.
2) slid af første stempel som
medførte tykkere tal/kanter –
kan heller ikke være tilfældet, da
det er ensformigt kraftigere og
afstemplingerne ganske skarpe.
3) en total renovering (opgravering af første stempel) – ikke
tilfældet, da det så vil være fra
tyk til tynde skrift (idet man fjerner masse fra stempel).
Tillige viser den eksisterende
stempelkerne ingen tegn på reparation eller ændring. Havde
der på et tidspunkt været brug
for en direkte reparation af et
stempel ville man næppe indsende det eneste på posthuset
Fig. 5 - Udenlandsk forsendelse med ankomststempel type LAP IIb-2. Bemærk at senest kendte afstempling hermed forrykkes til den 17/6-1904 (mod registreret dato 14/2-1904).
værende stempel uden at have et
andet til daglig brug.
Har jeg overset noget ? Eller
taler vi her om et ukendt Løgstør
lapidar type IIb-2?
Jeg hører gerne hvis nogen af
jer kan bidrage med yderligere
information og om mulig hjælpe mig med breve/kort/mærker
med ”Løgstør” antikva og lapidar stempler til videre studie (til
lån eller afkøb).
Skanninger kan sendes til fhj@
esenet.dk. Frants J. Langhoff,
Havbakken 96, 6710 Esbjerg V.
Tlf. 21667521
0\VWDPSVGN
'DQPDUN1RUGHQ(XURSD
6$0/(58'67<..(5
VLQHVDPOLQJHURQOLQH
(QNHOWP UNHUV WEUHYHVWHPSOHU
SODGHGHP UNHURJVS QGHQGHORWV
$OWPHGIRWR
,QWHUHVVDQWHSULVHU
1<7KHOHWLGHQ
*5$7,61<+('6%5(9
0\VWDPSVGN
.LJKHOOHUHIRUELHQJDQJIRUPHJHW
HQGHQJDQJIRUOLGW
19
POSTKORT
Årstalskortet – A Happy New Year
fra årsskiftet 1880/1881
Af Gorm Christensen
Postkortsamlerklubben
I Danmark kendes det tidligste
årstalspostkort fra årsskiftet
1891/1892 og de tidligste årstalskort på karton fra årsskiftet 1887/1888 med henvisning
til bogen: ” Fra Billedhilsen til
Postkort”
Det vil nok være svært at finde
tidligere årstalskort solgt her i
landet, hvorimod der vil være
gode muligheder for at finde
kortene i udlandet.
Kortet fra årsskiftet 1880/1881
antages at være det tidligst kendte årstalspostkort, hvor årstallet
udgør en væsentlig del af motivet.
På kortet står - Copyright 1880
af C. M. Goodsell, som antagelig
har udgivet kortet. Kunstner:
Signeret Hop.
Kortet er lavet i Mona Lisa da
Vinci Trick fotografi. Kortstørrelse 134x76mm.
Kortet er seriefremstillet, og
der kendes mindst 6 forskellige
motiver i denne serie.
1 - Årstalskort
Årstalskort 1880/81
20
2 - Frimærkekort
3 - Politibetjent og rengøringsassistent
4 - Fisker der får stjålet en fisk
5 - Postbud til hest der griber en
postsæk
6 - Postbud der smides af hesten
Dan Friedman (udgiver af
American Postcards) oplyser, at
der er udgivet 4 serier med samme motiv i forskellige størrelser.
(Altså 6 x 4 kort)
Det har ikke været muligt, at
finde flere oplysninger om forlag/udgiver og kunstner, men
der arbejdes ihærdigt på sagen.
Er pionerårstalskortet et
postkort eller skal det betragtes som et reklamekort?
I USA blev denne type kartonkort i 1880’erne og tidligere år
brugt som reklamekort med reklametekst på forsiden og eller
bagsiden. Kortene var ikke beregnet til åbne forsendelser som
er kendetegnet for et postkort.
De blev overrakt til kunderne
eller sendt i en kuvert. Der var i
denne periode, også almindelige
kartonkort, som var frit omsæt-
telige, men disse kort kan heller
ikke betragtes som postkort.
I 1880 fremstillede C. M.
Goodsell så en serie kort med
adressefelt med plads til et frimærke. På den blanke bagside
kunne der skrives en meddelelse.
Jeg leder efter et af disse kort
sendt privat med påsat frimærke,
for at cementere påstanden om,
at vi har at gøre med et meget
tidligt postkort.
Jeg kender de samme kort
brugt i reklameøjemed. På billedsiden i det tomme adressefelt
har firmaer fået trykt deres firmanavn og reklamerer for salg
af kaffe, the, sukker, støvler, sko,
reparation af møbler etc. Disse
reklamer kunne med fordel også
stå på bagsiden, for at udnytte
adressefeltet og den afsatte plads
til et frimærke.
Det antages, at kortene havde
en dobbelt funktion - til privat
brug for alle og enhver - og som
reklamesøjle for selvstændig erhvervsdrivende.
Selve motivet på kortet antyder nemlig ikke, at det alene
skulle være et reklamekort.
Frimærket skulle placeres på
billedsiden over årstallet 1881.
Det var dog lidt uheldigt, hvis
man ved forsendelsen i 1880
ville vise det fremadrettede årstal1881, men man kunne jo også
sætte frimærket et andet sted på
billedsiden. På frimærkekortet
ses derimod en tom plads til frimærket, og på et andet korte står
der på den tomme plads ”Post
Office”. Udgiver har således
bevidst fremstillet kortet med
plads til, at der kunne påsættes
et frimærke.
Så indtil videre betragter jeg
postkort, brevkort og reklamekort.
Definition af et
postkort i pionértiden (før
1891):
Frimærkekort
denne serie postkort i 1880 for
de tidligste i USA og noget før
postkortene fra ”World´s Columbian Exposition” i 1893.
I øvrigt vil det nok være svært
at finde tidligere årstalspostkort
i andre lande.
Af årstalskort har jeg bl.a.
et årstalskort fra årsskiftet
1879/1880 fra US, og et postbefordret tysk privatfremstillet brevkort fra 1872/1873 med
nytårstegning og firmanavn, der
fylder hele kortet.
Jeg vil senere udvide emnet og
supplere med de oplysninger jeg
får - og opdele årstalskortene i
Kort med et billede fremstillet
i et antal eksemplarer og beregnet til en åben
postforsendelse
med plads til en
skreven
meddelelse samt en
adressering; kortet skal desuden
være fremstillet
med henblik på
salg på mere end ét salgssted.
Reklamekort o.l. betragtes
som brevkort.
Kilde.: Fra Billedhilsen til
Postkort
Kommentarer og evt. scannede
årstals(post)kort modtages gerne:
gorm@christensen.tdcadsl.dk .
21
TYSKE STATER
DEL 7
Hamburg
Af Hans Rosenfelt
Fri hansestad med egen postøvrighed
til 31. december 1867. 1 Mark Hamburger Courant = 16 Schillinge. 1 ¼
Schilling = 4 Danske skilling. 1 1/3
Schilling = 1 Silbergroschen.
Det hamburgske postvæsen havde foruden de lokale postkontorer også postkontor i Harburg
– en mindre by lidt sydvest for
Hamburg – samt et postkontor
Ritzbüttel i Preussen lige som
man i en periode frem til midten
af 1866 også havde postkontor
på øen Helgoland, der på daværende tidspunkt var engelsk.
Omvendt havde en række andre tyske postforvaltninger lokale postkontorer i Hamburg, lige
som også de danske og svenske
postvæsener havde egne postkontorer.
Hamburgs første frimærker
Hamburgs første frimærker blev
udgivet den 01. januar 1859, og i
perioden frem til maj 1867 blev
der udgivet i alt 22 hovednumre.
Der blev ikke udgivet tjeneste- eller portomærker.
Den første udgave bestod af
i alt 7 mærker med værdier fra
½ til 9 Schillinge (Mi/AFA nr.
01-07). Motivet var Hamburgs
byvåben som baggrund for værdiangivelsen (fig. 1). Mærkerne
blev udført i bogtryk på papir
med vandmærke (fig. 2) og var
utakkede.
De samme mærker udgives i
perioden 1864-67 som takkede
mærker, og da flere af de utakkede mærker er væsentlig sjældnere end de takkede, er det vigtigt at være opmærksom på, om
”utakkede” mærker er beklippede eksemplarer af de senere
takkede mærker. Man må derfor
22
Fig. 1 - Eksempler fra 1. udgave annulleret med tynde stregstempler
kræve, at utakkede mærker har
tilstrækkelig brede rande, og
som hovedregel gælder, at øvre
og nedre rand tilsammen skal
være mindst 1,5 mm, og at venstre og højre rand tilsammen er
mindst 3,2 mm. Mærker med
smallere rande anses – uagtet,
at de naturligvis godt kan være
ægte – som beklippede eksemplarer af den senere udgave, og
er derfor værdiløse.
Med hensyn til vandmærket
ved denne og de følgende udgaver med vandmærke, skal det bemærkes, at der på grund af skæv
indlægning af papiret ved tryk-
Fig. 2 - Vandmærke
ningen, kan forekomme mærker
som i stedet for det ordinære
vandmærke, har dele af arkrandenes vandmærke som var en
våbentegning. Af samme årsag
kan der forekomme mærker helt
uden vandmærke. Mærker med
disse afvigelser er meget sjældne
og i øvrigt eftertragtede af specialsamlere.
Ved annulleringen af Hamburgs første udgave blev der
overvejende anvendt stregstempler (fig. 1 og 4). De stemplede
mærker er, med undtagelse af de
billigste, sjældnest, ja nogle endda meget sjældne, og da stregstemplerne er forholdsvis lette at
eftergøre, skal man også være på
vagt overfor falske stempler. Når
talen er om stempler på Hamburgs første udgave, er det fristende at gengive et lille uddrag
fra værket ”Altdeutschland unter der Lupe”, der i indledningen
til afsnittet om Hamburg gengiver en lille dialog mellem den
erfarne Hamburg-filatelist og en
mindre erfaren samler. Samtalen
lyder – frit oversat – nogenlunde
som følger:
”Desværre min ven – stemplet er
falsk”
Fig. 3 - Mærkerne fra 1864-udgaven, annulleret med dansk ringstempel ”2”
”Hvorfor det ?”
”Jo, som jeg tidligere sagde, så forekommer stregstempler med tykke
streger ikke på mærker fra Hamburgs første udgave”
”Nå – men så må stemplet på det
mærke som jeg har her være ægte, for
her er stregerne tynde”
”Og alligevel er stemplet falsk
min gode ven – for det er jo med blå
stempelfarve, og blå stempelfarve
forekommer heller ikke på den første
udgave”.
Denne lille samtale er god at
huske, men den kan selvsagt
kun bruges ved en umiddelbar
bedømmelse, men får man forelagt et mærke med tvivlsomme
rande, som er annulleret med et
stregstempel med tykke streger
og/eller blå stempelfarve, behøver man ikke at gøre sig yderligere overvejelser. Stemplede mærker fra Hamburgs første udgave
er generelt en sag for specialister
og det vil som hovedregel sige de
tyske forbundsprøvere.
frem til 01. april 1864 også for
breve til Danmark, medens 2½
Schillinge hyppigt blev anvendt
ved frankering af breve til Danmark efter 01. april samme år.
Mange af de stemplede mærker
fra denne udgave forekommer
derfor med dansk ringstempel
”2” (fig. 5).
Værdien 1¼ Schillinge forekommer i ikke mindre end 7 katalogiserede farver og farvenuancer, fra rosa til grå, grågrøn, blålig og violet. Disse voldsomme
farve- og nuanceforskelle skyldes, at den anvendte trykfarve
var meget følsom for påvirkninger, ikke mindst for lys.
Mærkerne i denne udgave
blev trykt i ark med 96 mærker
– 12 vandrette rækker med hver
8 mærker. Arkene blev opbygget
med 12-blokke med 3 vandrette
striber med hver 4 mærker, og
det er relativt nemt at positions-
bestemme de enkelte mærker. De
enkelte positioners kendetegn er
beskrevet i værket ”Altdeutschland unter der Lupe”.
Også disse to mærker udgives i
1864-67 som takkede mærker, og
der er derfor også her god grund
til at være på vagt.
I perioden 26. august 1864 til
1867, udgives samtlige hidtil udgivne mærker med takningen L
13½ (Mi/AFA nr. 10-18/10-17 og
19). Takningerne er som hovedregel ikke god. Der forekommer
mange taknings-uregelmæssigheder og uens størrelse på mærkerne (fig. 5). Dette sidste har naturligvis fristet svage sjæle til at
forsøge at fremstille ”utakkede”
mærker med tilforladelige rande
på én eller to sider.
1865
Allerede den 09. februar 1865
udgives værdien 7 Schillinge i et
nyt oplag, hvor farven er ændret
fra orange til brunlilla (Mi/AFA
nr. 19/18) – formodentlig for at
undgå forveksling med 9 Schillinge gul/orangegul. Det orange
7 Schillinge mærke beholdt dog
sin gyldighed, men da 7 Schillinge kun fandt anvendelse ved
breve til Holland og England,
har der formodentlig ikke henligget større beholdninger hos
publikum. Der er derfor god
grund til at være opmærksom
brugsdatoen.
De takkede mærker forekommer med flere forskellige typer
annulleringsstempler.
Stregstempler med tykke streger er
1864
I perioden fra 29. februar (det
var skudår) til 02. april 1864, udgives to nye værdier, 1¼ og 2½
Schillinge (Mi/AFA nr. 08-09).
Motivet er fortsat Hamburgs
byvåben, men i en lidt ændret
indramning. Mærkerne er fortsat utakkede og trykt på papir
med vandmærke, men nu udført
i stentryk (fig. 3).
Værdien 1¼ Schillinge blev fra
01. marts 1864 fortrinsvis benyttet som porto for almindelige
breve til Schleswig-Holstein, og
Fig. 4 - Mærkerne fra april 1866, annulleret med blå cirkulære Hamburg-stempler
23
Fig. 5 - Eksempler fra 1864-67 udgaven, annulleret med tykke
stregstempler
hyppige, men også cirkulære 1og 2-kreds stempler er nu almindelige. Stempelfarven var indtil
slutningen af april 1866 helt
overvejende sort og herefter blå.
dige, idet de den 01. januar 1868
blev afløst af mærkerne fra Det
Tyske Forbund (Norddeutscher
Postbezirk).
er afvigende og matte – men det
forudsætter naturligvis, at man
har et sammenliningsgrundlag.
Mærker uden vandmærke kan
generelt anses for eftertryk.
Til slut et par ord om et stempel, der blev anvendt ved efterannullering af restbestande efter
at mærkerne havde tabt deres
gyldighed. Det drejer sig om
et cirkulært Hamburg-stempel
med stjerner før og efter bynavnet (fig. 6).
Stemplet var et ægte ankomststempel som sædvanligvis ikke
blev brugt ved annulleringen af
mærker, men da det blev anvendt
ved efterstempling af restoplag,
anses det kun for ægte, hvis det
mærket sidder på en i øvrigt ægte forsendelse.
Nytryk og eftertryk
1866
I perioden april til Juni 1866
udgives to nye mærker med værdierne 1¼ og 1½ Schillinge (Mi/
AFA nr. 20-21). Motivet er fortsat
byvåbnet, men indramningen er
ændret en smule.
De to mærker blev udført i
kombineret bogtryk og prægetryk på papir uden vandmærke
og med stukken kant 10 (fig. 5).
Centreringen er som hovedregel
god.
Mærkerne fandt hovedsagelig anvendelse
ved breve til SchleswigHolstein (1¼ Sch.) og
til Lübeck (2½ Sch.).
Der forekommer en række nytryk af 1¼ Schillinge fra 1864-69
udgaven samt private eftertryk
af mærkerne nr. 8, 9, 12, 14, 20
og 21. Nytrykkene er udført på
papir med vandmærke og forekommer både takkede og utakkede. Eftertrykkene forekommer på papir både med og uden
vandmærke.
Det er generelt ikke svært at
skelne ny- og eftertryk fra originaler, idet farverne for det meste
Fig. 6 - Det ”falske” Hamburgstempel
1867
Den 05. maj 1867 udgives Hamburgs sidste
mærke. Det har værdien 2½ Schillinge,
og mærkebilledet er
– bortset fra værdiangivelsen – næsten som
ved udgaven fra 1859.
Mærket blev udført i
bogtryk på papir med
vandmærke og takket
L 13. Centreringen er
som hovedregel ikke
helt så god som ved den
foregående udgave.
Den 31. december
1867 blev alle Hamburgs frimærker ugyl24
Fig. 7 - Brev afsendt den 02. marts 1867 fra Hamburg til Ribe i Danmark,
hvortil det ifølge stempel på bagsiden er ankommet den 04. marts. Brevet er
frankeret med 2½ Schilling, svarende til portoen for almindelige breve med en
vægt op til 1 Loth (ca. 15 g.) til blandt andet Danmark
Udkast til danske frimærker
1996, 1997 og 1998
af Bruno Nørdam
Randers Filatelistklub
AIDS-Fondet
I 1981 blev sygdommen AIDS
(erhvervet
immundefektsyndrom) opdaget. 5 år senere påviste man årsagen til AIDS, nemlig
et HIV-1-virus. Sygdommen har
til dato kostet 30 millioner mennesker livet og er således vor tids
værste sundhedsmæssige katastrofe og samtidig den værste i
menneskehedens historie målt
på døde og smittede. Der gik
mange år inden man fandt en
behandlingsform for AIDS, der
gjorde at patienterne ikke døde.
Sygdommen overføres for det
meste ved ubeskyttet sex. Derfor er information om, hvordan
man undgår at blive smittet, af
meget stor vigtighed.
I Danmark blev AIDS-Fondet
stiftet i 1985 som en privat humanitær NGO af overlæge, dr.
med. Jens Ole Nielsen, Landsforeningen af bøsser og lesbiske og
overlæge, dr. med. Viggo Faber.
Som en privat organisation er
omtale og indtægter af største
vigtighed. I 1987 indspillede
Thomas Helmig, Sanne Salomonsen, Søs Fenger og Anne
Linnet AIDS-støttesangen. ”Den
jeg elsker”. Nu her i 1996 bevilligede postvæsenet Fondet et
frimærke med overpris. Torben
Skov fik overdraget opgaven
med at designe frimærket.
I Torben Skovs første forslag
udnyttede han kryds- og bolle
spillet med den indforståede
dobbeltbetydning af ordet bolle
(figur 1).
For at tydeliggøre symbolikken havde han tegnet bollerne
som kondomer. Forslaget faldt
dog ikke i god jord hos postvæsenet. I stedet begyndte han at
26
Fig. 3.
Fig. 1.
arbejde med det internationale
symbol, den røde AIDS-sløjfe.
Sløjfen er en variation over den
traditionelle amerikanske sang
”Tie a Yellow Ribbon Round the
Old Oak Tree”. I sin første skitse
fylder sløjfen hele mærkebilledet
(figur 2).
Da det amerikanske AIDS-frimærke (Scott 2809) også har én
sløjfe som motiv (figur 3), fandt
Torben Skov ud af, at det danske
frimærke skulle have en anden
karakter.
I de næste udkast og på det endelige frimærke danner sløjferne
en blomst med et hjerte i midten
Fig. 2.
(figur 4). Torben Skov udtaler
selv om sit design ”Inspirationen
var ’blomst’ i betydningen elsker
– elsker ikke – elsker. Blomsten
som symbol på både glæde og
medfølelse. Sol for varme, lys og
håb. Gentagelsen af sløjfen danner sammenhold og fællesskab.
Tolv-delingen viser måneder og
timer. Og vigtigst af alt – at ha’
hjertet på rette sted.”
I en variant er en af sløjferne
fjernet fra de øvrige og placeret i
nederste venstre hjørne (figur 5).
Torben Skov har observeret,
at symmetrien blev brudt og at
man med god ret kunne spørge
til symbolikken med den enlige
Fig. 4.
Fig. 8.
Fig. 5.
Fig. 9.
Fig. 6.
Torben Skov fastholdt motivet. Se tegningen, der ligner det
endelige frimærke (figur 7).
Frimærket udkom den 10. oktober 1996 (AFA 1130). Torben
Skov modtog Dansk Designråds
IG-pris for frimærket. I 1997 modtog han desuden en fornem designpris, som er indstiftet af Det
Olympiske Akademi i Vicenzia.
sløjfe. Han vender derfor tilbage
til det oprindelige design, denne
gang med et nyskabende forslag,
et tredimensionelt fotografi (figur 6).
At forslaget ikke blev til noget, skyldes højst sandsynligt, at
det rent teknisk ikke kunne lade
sig gøre at overføre det til et frimærke.
Dansk mad
Fig. 7.
Fig. 12.
Fig. 10.
og løg (figur 9) og 1 med sild, løg
og dild (figur 10).
I en anden serie fokuserede
Torben Skov på andre typiske
danske madvarer. Han udførte
flere skitser, hvor man kan se
rødgrød med fløde, rejer, en ost
med radiser, æg og bacon, tomat
og agurk, jordbær mm (figur 11,
12 og 13).
Torben Skov arbejdede videre
med sin ide og fandt frem til at
der skulle være 4 frimærker i serien. I de næste forslag har han
tegnet den berømte ret Sol over
Gudhjem (sild med æggeblomme), jordbær med fløde, et æble
og en pære og rejer (figur 14).
I forbindelse med serien om aktuelle emner, dyrkede Torben
Skov dansk mad i alle dens afskygninger.
Det var nærliggende for Torben Skov at vise det berømte
danske smørrebrød. Det har fået
et så godt ry, at det hører med til
en turists besøg i Danmark, at
han/hun skal prøvesmage det.
Torben Skov serverede 3 stykker
smørrebrød, 1 med æg, tomat og
purløg (figur 8), 1 med tatar, garneret med æggeblomme, kapers
Fig. 13.
27
Fig. 11.
Fig. 14.
Udkastene bliver, som processen skrider frem, mere og mere
forenklede (figur 15). Nu nøjes
han med at vise én sild alene.
I de sidste forslag, der er klar
til at blive udgivet som frimærker har Torben Skov skabt et
ensartet design på de 4 frimærker ved den fælles blå skygge (figur 16).
Velbekomme!
Torben Skovs forslag blev ikke udgivet som frimærker. Den
enkelthed, som Torben Skov,
skabte i sit design kan ikke siges at være fremtrædende på de
Fig. 15.
28
Fig. 16.
2 frimærker, som blev udgivet i
2005 om gastronomi (AFA 14371438).
I figur 18 ses den færdige tegning, der er klar til at blive graveret.
Det andet frimærke har ”Tom-
melise” som motiv. Ole Sporring har tegnet sommerfuglen,
der trækker åkandebladet med
Tommelise ned ad åen. Nederst
Kalmarunioen 600 år
Der henvises til min artikel om
Keith Bassford i DfT nr. 4. 2002.
Eventyr og legender (Europamærker)
Temaet for årets fælles udgave af
Europamærker var eventyr og legender. Ole Sporring, der i 1984
havde fået udgivet et frimærke i
anledning af verdensmesterskabet i billard (AFA 797), fik overdraget opgaven med at designe
2 frimærker. Da H. C. Andersens
eventyr er kendt af stort set alle
europæere, fandt Ole Sporring
det naturligt at bruge dem som
motiver.
Til det ene frimærke havde
han valgt ”Fyrtøjet”. På samme
tegning har han fundet plads til
soldaten, der kommer marcherende hen ad landevejen (Een,
To!, Een, To!) og hunden med
øjne som tekopper, der vogter på
kisten med kobbermønterne. På
en af Ole Sporrings første råskitser (figur 17) har han allerede
taget stilling til placeringen af
soldaten, hunden, ”EUROPA”,
”DANMARK” og værdiangivelsen.
Fig. 17.
Fig. 18.
29
På det udgivne frimærke (AFA
1168) har mariehønen fået en
fremtrædende plads, mens symbolet for at spare på giften er anbragt i øverste venstre hjørne.
Mariehønen kunne lige så
godt have været udskiftet med
en humlebi. En dag, da Torben
Skov sad udenfor og tegnede,
landede en humlebi på hans
tegnebræt og bad om at blive
foreviget. Resultatet kan ses på
figur 24.
Frimærket med mariehønen
udkom den 26. marts 1998.
Fig. 19.
Europamærker. Nationale
festdage
Der henvises til tegneren Søren
Elgaards egen omtale af sine
frimærker med ”Hest på dansk
dyrskue” og Århus Festuge i DfT
nr. 6 1998.
Fossiler
Der henvises til min artikel
om Keith Bassford i DFT nr. 5.
2002.
Da der ikke blev plads til alle
udkast i ovennævnte artikel, vises
her en tidligere udgave af frimærket med hajtænder (figur 25).
Fig. 20.
til højre sidder skrubtudsen, der
troede at Tommelise skulle være
hans kone. Figur 19 viser en tidlig råskitse.
Den færdige tegning ses i figur
20.
”Fyrtøjet” var det første eventyr i H.C. Andersens ”Eventyr, fortalte for Børn”, Første
samling. Andet hæfte fra 1835.
”Tommelise” var med i andet
hæfte fra samme år.
Frimærkerne udkom den 28.
august 1997 (AFA 1156-1157).
De er graveret af Arne Kühlmann.
Aktuelt emne. Spar gift
Det var igen Torben Skov, der
Fig. 21.
30
tegnede det næste frimærke i serien om aktuelle emner. Denne
gang drejede det sig om at spare
på udledning af gifte i naturen.
Den første skitse viser et dødningehoved, der symboliserer gift og
en mariehøne, der repræsenterer
naturen (figur 21).
Torben Skov genanvendte
ideen med at bruge kortfarverne
fra sit frimærke om at spare på
vandet fra 1994. Denne gang
brugte han også kortfarven hjerter på de viste skitser (figur 22).
Tegninger skal læses som: spar
på giften, elsk naturen.
En videreudvikling af ideen
kan ses på den næste skitse (figur 23).
Fig. 22.
Kilder:
• Egen samling.
• Torben Skov: Ord til andet,
Danmarks Grafiske Museum,
2001.
• H. C. Andersen: Samlede Eventyr og Historier, Bind I, Gyldendals Tranebøger, 1972, 2.
oplag.
• Niels H. Bundgaard: ”Den
grimme ælling” – H.C. Andersen og danske frimærker, AFAForlaget, 2005.
Tak til Torben Skov, Ole Sporring og
Keith Bassford, som velvilligt har stillet
deres materiale til rådighed for denne
artikel.
Fig. 23.
Fig. 24.
Fig. 25.
PRØVNING AF FRIMÆRKER
fra områderne Danmark, Grønland, Færøerne,
Dansk Vestindien, Island og Schleswig-Holstein
Medlem af BPP (Bund Philatelistischer Prüfer e.V.) og
A.I.E.P. (Assosiation Internationale des Experts en Philatélie)
www.bpp.de · www.aiep-experts.net
CARL AAGE MØLLER
Bøgebjerg 13C · 8400 Ebeltoft · Tlf. 401 55 402 · e-mail: cam@moeller-ﬁlateli.dk
6*(5'812*(7
6c359
:::(*()5,0'.
31
ÅRETS PRESTIGEHÆFTE FEJRER
KØBENHAVNS HOVEDBANEGÅRDS
100-ÅRS JUBIL ÆUM
Hæftet fortæller om banegårdens historie fra 1911 til i dag i tekst og billeder og indeholder
desuden tre særlige ark: to ark med hver to frimærker og ét ark med alle fire frimærker - foruden
fire postkort med perforation, som giver mulighed for at rive postkortene ud af hæftet.
Prestigehæftet udgives lørdag den 10. september 2011. Køb det på posthuset eller på
www.postdanmark.dk/netbutik
139 kr.
$= )5,05.($8.7,21(5
$XNWLRQJDQJHRPPnQHGHQPHGRYHUORWSHUJDQJ
)¡OJPHGSnZZZD]VWDPSVGN
*O.RQJHYHM)UHGHULNVEHUJ&
7HOHIRQHPDLOLQIR#D]VWDPSVGN
Kommentar
Kommentar af Toke Nørby til Poul Erik Malmbæks
og Álvur Danielsens artikel i DFT nr. 4/2011:
”Prøvetryk af færøske provisorer.......“
Af Toke Nørby
Kommentar af Toke Nørby til
Poul Erik Malmbæks og Álvur
Danielsens artikel i DFT nr.
4/2011:
”Prøvetryk af færøske provisorier med overtryk 20 øre på rød
karavel 15 øre type II fra oplag
385 (AFA 203b) blandet med historie, trykteknik og konklusion
om de 5 ekstra prøvetryk fundet
i 1974 - Der forudsættes forudgående kendskab til Tom Plovsts artikel i
DFT 5/1974 side 158a og Toke Nørbys artikler i DFT 8/1974 side 261
samt DFT 5/1976 side 152 om de 5
nye Færøprøvetryk”
Der er tre grunde til, at jeg
bliver nødt til at kommentere
det, Poul Erik Malbæk og Álvur
Danielsen skriver. Af nemheds
hensyn vil jeg i det følgende kun
referere til Poul Erik Malmbæk
(PEM), selv om der er to forfattere. Jeg kender ikke Álvur Danielsen og det er oplagt for mig, at
den del, der beskæftiger sig med
Tom Plovst’ og mine artikler fra
midt i 1970erne, kun er skrevet
af PEM.
Den første grund er selvfølgelig, at PEM forsøger at ”bevise”,
at det, Tom Plovst og jeg skrev i
1974-76, ikke er korrekt. Det kan
han ikke og det er meget svært
at forstå PEMs formål med de
sidste seks sider af artiklen. Jeg
kan kun se det som et forsøg på
at nedgøre Plovst’ og mine artikler. En ganske usædvanlig måde
at fremlægge ”forskningsreultater” på.
34
Den anden grund er, at PEM
og jeg i perioden 25.04.201016.01.2011 korresponderede via
e-mail om PEMs interesse for
færøprovisorierne, uden at tage
mine indvendinger det mindste
ad notam og uden at dette er
nævnt med eneste ord i artiklen.
Den tredje grund er, at han
kaldte Tom Plovst’ teori i dennes
artikel fra 1976 om emnet for en
”anekdote” / ”ammestuehistorie”.
Jeg vil kun kommentere to
forhold i de første 11 siders oplysninger om Færøernes postale
forhold gennem tiderne, al den
stund at langt det meste ikke er
nyt og kan læses i tidligere udgivne artikler: Jeg undrer mig over
afsnittet med PEMs oplysninger
om nogle personers – efter PEMs
opfattelse – manglende moral
– det er et mærkeligt afsnit. Desuden bliver jeg nødt til dvæle lidt
ved det afsnit, som PEM kalder
Trykprocessen på side 22-23.
I PEMs og min e-mail korrespondance
25.04.201016.01.2011 stillede PEM en lang
række spørgsmål om de fem
prøvetryk, som jeg besvarede,
så godt jeg kunne. Derfor er det
meget usædvanligt, at han ikke
finder anledning til med eet eneste ord at nævne dette i sin artikel. Jeg ved dog godt hvorfor:
Jeg kunne overhovedet ikke give
ham medhold i de mange tanker
og ikke beviste postulater, han
fremkom med – også fordi han
til tider brugte (selvopfundne?)
udtryk, som jeg aldrig før havde
hørt. På et tidspunkt besluttede
jeg at afbryde korrespondancen,
da jeg på det kraftigste måtte
tage afstand fra hans udtalelser
om Tom Plovst’ artikler
Korrespondance om prøvetrykkene
Det er ved næsten al slags forskning vigtigt, at man har adgang
til de gamle kilder og min korrespondance i 2010-2011 med
PEM er også en brik i denne
historie. (Jeg har ikke taget beslutning om, hvad der skal ske
med mine optegnelser om dette
og hint, efter jeg er gået til ”de
evige postmarker”, men bortset
fra nogle mapper med oplysninger vedr. mine to sidst udgivne
bøger, bliver de nok kasseret en
masse).
PEM har oplyst, at han har
gransket Tholls korrespondance
med andre om færøprøvetrykkene. Da PEM i slutningen af sin
artikel i DFT ”overlader en konklusion om mærkernes ægthed til læserne” er der, efter min opfattelse,
ingen grund til at interesserede
skal vente til jeg er gået bort med
at granske min korrespondance
med PEM vedrørende dette emne. Det er et vigtigt led i ens vurdering af lødigheden af det, PEM
skriver.
Korrespondancen kan ses her
(kun for sagen irrelevante passager er fjernet):
http://www.norbyhus.dk/binroom /pem.html
Korrespondancen begynder
med en høflig forespørgsel fra
PEM, men allerede inden han
kom rigtig i gang med sit ærinde, havde han konkluderet, at de
fem Færø-prøvetryk var falske
og ulovlige! Men (læg mærke til
dette ”hvis”:) hvis det er rigtigt,
hvad jeg skrev, havde den, der
lavede prøvetryk af provisorierne - i hvert fald de ustemplede,
efter PEMs opfattelse begået en
ulovlighed, som PEM takserede
til tre års fængsel - berigelseskriminalitet ved at lave et 15 øres
mærke om til et 20 øres mærke en fortjeneste på 5 øre / pr. mærke! Det fremgår ikke præcist om
PEM også mener at det at lave
overtryk på stemplede mærker er
ulovligt eller om det ene ark med
overtryk uden streg under 20
også skulle udløse en fængselsdom, da det ikke kan ses, at trykkeren havde indhentet tilladelse
overtrykningen af dette ark!
Det er fuldt forståeligt, hvis ingen gider læse korrespondancen.
Men gør man, kan man konstatere, at PEM ikke er lydhør over
for min rolle i 1974, som var:
- at undersøge og beskrive de
fem prøvetryk samt at se, om
der er sandsynlighed for, at de
er trykt med de samme skrifttyper / -størrelse, som de senere
udgivne provisorier er
og det jeg gjorde og fandt, at
det var korrekt.
Det kedelige ved korrespondancen er, at den ender med
nogle uacceptable anklager mod
Tom Plovst, idet PEM, med en
usædvanlig mangel på respekt
for en af vores mest vidende og
respekterede filatelister, kalder dele af Plovst’ artikel for en
”anekdote” / ”ammestuehistorie”. Plovst er som bekendt ikke
blandt os mere og kan ikke tage
til genmæle.
Før PEMs artikel blev bragt i
DFT, skrev han til mig:
”Når jeg skriver om tingene til dig
er det faktisk ikke i forventning om
andet, end det du allerede har sendt
til mig¸ men lige så meget for, at du
ikke pludselig skal læse, at en eller
anden tosse påstår at du har regnet
forkert, uden at have haft lejlighed til
at komme med dine kommentarer.
Vi høres ved, når jeg er færdig med
min artikel, som jeg trods posthistorie
m.v. vil anmode dig om at gennemlæse forinden frigivelse, således jeg ikke
træder dig over tæerne. Samme mulighed vil andre omtalte personer fra
artiklen også få. Om du så gider må
du selv om, men tilbudet får du”.
Faktum er, at jeg aldig fik artiklen til gennemlæsning, før
den blev udgivet. PEM er ikke
troværdig, når han skriver, at
han vil sende mig artiklen og så
ikke gør det.
Jeg har naturligvis beklaget, at
DFTs redaktør ikke sendte mig
artiklen til udtalelse, før den
blev trykt, men jeg antager, at
det må skyldes en ”svipser”, da
jeg ved, at han har en meget stor
arbejdsbyrde.
Hvis og hvis
Men tilbage til PEMs artikel, der
er fyldt med ”hvis’er”, som viser,
at PEM i bund og grund ikke
kan drage nogen som helst ny
slutning om de fem prøvetryk.
Der er ikke nogen forskning i at
skrive ”hvis de nu havde gjort sådan
og sådan, så …”, men alligevel bruger han ca. seks sider i DFT på
ingenting.
S. 23, 1. og 2. spalte:
”…Det medfører, at det …. selv på
en lille ”fluesmækker” …. er ganske
vanskeligt” (at lave et tryk på en
lille enhed).
Men altså muligt og her skal
indskydes, at PEM 27.04.2010
skrev til mig:
”at Pierre Terrisse fra THA (Thomas Høiland Frimærkeauktioner)
har tidligere oplyst mig om, at han
havde spurgt (Jan) Bendix, om man
kunne lave pågældende prøvetryk så
præcist på så få mærker, hvilket Bendix bekræftede, var meget let.”
Hvorfor PEM har fundet anledning til at skrive det modsatte
i DFT, ved jeg ikke.
S. 29, spalte 3.
”De 5 senere opdagede prøvetryk
I artikel i DFT nr. 5/1974 fortæller Tom Plovst om 4 nyopdagede prøvetryk og DFT nr. 8/1974 og DFT
nr. 5/1976 tester Toke Nørby taltyperne på de nye prøvetryk.”
Her citeres Plovst, men PEM
fortsætter: ”Han glemmer dog, at
det i givet fald ville have været lige
så naturligt…”. Altså er det, Plovst
skriver, selv med PEMs holdning
til tingene, ligeså naturligt.
S. 30. 1. og 2. spalte.
Her citeres jeg for at skrive: ”..efter alt at dømme…”, hvilket PEM
udlægger som, at jeg ”ikke er mere sikker end som så”. Som jeg igen
og igen har pointeret overfor
PEM, var det min hensigt at
- at undersøge og beskrive de
fem prøvetryk samt at se, om
der er sandsynlighed for, at de er
trykt med de samme skrifttyper /
-størrelse, som de senere udgivne
provisorier er.
S. 30. 1. spalte nederst og 2.
spalte øverst.
”Herefter skriver Nørby noget utroligt, nemlig ”at satsen anvendt til de
to tryk ikke er den samme, er selvsagt, da overtrykningen af de oprindelige prøveark blev foretaget med en
sats bestående af 100 typesammenstillinger, og prøvetrykningen af de
fem løse mærker blev foretaget med
en sats kun bestående af to enkelte
typer, nemlig 2 og 0.
Dette udsagn er ifølge de eksperter,
vi har drøftet problemstillingen med,
ikke korrekt, idet de samstemmende
udtaler, at hvis typerne er taget op
af samme sættekasse, er keglernes
størrelse og dermed afstanden mellem typerne, altid 100% nøjagtig
den samme, tillige med at man er
nødt til at fylde en hel ramme ud, for
at kunne trykke, og at der som en
konsekvens af dette må have været
en stor mængde blindmateriale ved
enkelttrykkene”.
Jeg ved ikke, hvem de unavngivne ”eksperter er”, PEM har
talt med, men de anfører, at det,
jeg skrev, er en mulighed: ”hvis
typerne … må der som en konsekvens
af dette have været en stor mængde
blindmateriale.” Det er gætteri,
idet trykforme fndes i mange
forskellige størrelser, og fomodentlig har man ikke brugt samme formstørrelse ved overtrykning af ark á 100 mærker som
ved overtrykningen af et enkelt
mærke.
S. 30, spalte 2:
”Hverken Tom Plovst eller Toke
Nørby beskæftiger sig i øvrigt med
35
spørgsmålet om, hvorfor trykket på
første hele prøveark blev for svagt,
og dermed gentrykt (prøvearket med
dobbelttryk), når de nu mente at de 5
mærker var blevet brugt til at øve sig
på inden prøvetrykket, således man
efter øvelsen burde vide hvor stort arbejdstryk der skulle anvendes for at
opnå et pænt tryk på mærkerne.”
Det var ikke det, sagen drejede sig om. Plovst og jeg havde
ingen grund til at beskæftige os
med arkene – uanset hvad ”vi nu
mente”… - det hørte en anden historie til.
”Er de ”5 nye” mærker så falske eller lejlighedsfremstillede?
Det er ganske vanskeligt at fastslå
noget som helst 100 %, når tiden har
arbejdet imod, at der er nogen tilbage, som har set med egne øjne, hvad
der er sket. Toke Nørby gengiver i sin
konklusion den teori, der oprindeligt er opstået hos Tom Plovst (DFT
1974 nr. 5) om, at bogtrykkeren, inden han skulle foretage prøvetryk på
et helt ark med 100 frimærker, lånte
5 mærker hos en ven, der samlede på
frimærker, og øvede sig på dem. Efter
at have overtrykt dem enkeltvis, skulle de så være blevet leveret tilbage til
ejermanden. Dermed skulle mærkerne være de første prøvetryk, og
dermed skulle mærkerne tillige have
dækket et reelt postalt behov.
Omvendt mener vi, at der er meget
væsentlige indicier for, at mærkerne
er falske, eller i bedste fald fremstillet uden at dække et reelt postalt behov.“
PEM skriver ”at der meget væsentlige indicier for, at de er falske”,
men fører ingen beviser, ”eller i
bedste fald fremstillet uden at dække
et reelt postalt behov”. (Først er
de falske og så er de i bedste fald
ikke falske!). Det er måske på sin
plads at nævne, hvad begrebet
postalt behov dækker inden for
filatelien. At der er postalt behov
for et frimærke betyder, at det er
udgivet til at frigøre en bestemt
forsendelsetype, altså fremstillet med henblik på at bruges til
frankeringsformål.
Prøvetryk
er ikke beregnet til frankeringsbrug.
”Disse indicier omfatter, at det
er fuldstændigt umuligt, at de 5 nye
skulle være trykt på den samme ma36
skine, som de anerkendte prøveark
og hele det godkendte oplag af 20/15
øre, jf. ovenfor beskrevet under afsnittet Trykprocessen, samt nedenfor
i femte spørgsmål”.
Det er en forkert konklusion.
Om det skulle være, kunne man
sagtens lave en trykform bestående af ganske få typer – som
PEM også har erfaret fra Jan
Bendix. Den efterfølgende sætning er meget knudret og svær at
forstå og konklusionen er besynderlig og udokumenteret:
”Dermed har de 5 mærker ikke
været anvendt til hverken øveformål
eller andet postalt behov, og derfor
kan de ikke betragtes som prøvetryk,
da prøvetryk på en anden maskine
end den som der skal trykkes på, i sig
selv ikke har noget formål til øvelse.”
Uanset hvordan og med hvilken maskine, prøvetrykkene
blev fabrikeret, gav de trykkeren
et fingerpeg om, hvordan resultatet blev.
”Hvis nogen ville se, hvordan
mærkerne kom til at se ud, kunne de
jo blot have tegnet på mærkerne, ligesom Godskesen-Andersen gjorde med
2/5-øres provisorierne i 1919.”
Hvorfor skulle man det, når
det var let at lave en trykform
med to typer?
”og hvis man endelig havde lavet disse 5 tryk, ville det have været
plausibelt at vise disse mærker til
postkontrolløren og postmesteren til
bedømmelse af, om man bare skulle
sætte overtrykningen i gang.”
Det aner hverken PEM eller
jeg om trykkeren gjorde.
Nederst side 30,
kommer PEM med den interessante oplysning, at han ikke har
set mærkerne in natura. Det undrer mig, at han, uden at have
undersøgt de originale mærker,
kan konkludere, at Plovst skrev
noget sludder (”anekdote / ammestuehistorie”) og at min konklusion var forkert.
S. 31. 2. spalte 2 midt:
”Desværre er det ikke mulig at finde
håndfaste beviser eller at få ”en tilståelsessag”, men indicier benyttes
jo også i almindelig dansk ret til at
skelne mellem rigtigt og forkert, og i
dette tilfælde synes de 5 senere opda-
gede prøvetryk at komme ind under
kategorien forkert. Trykkene på de
5 mærker er formentlig foretaget et
helt andet sted end på Færøerne, men
det vil næppe nogensinde kunne bevises.”
Når PEM ikke kan bevise
blot en enkelt ting af det, han
skriver, eller modbevise noget
af det, vi skrev, burde han ikke
have spildt seks sider i DFT på
dette.
S. 31. 2. spalte midt:
”Toke Nørby beviser således i sin
første artikel i DFT 8/1974, at de 2
typer tal der er anvendt, er identiske
med dem, der blev anvendt på Færøerne, samt at mærkerne ikke stammer fra de oprindeligt anerkendte
prøveark”.
Ja, jeg fik bevist det, jeg havde
sat mig for.
”Der står desværre ikke noget om
i Toke Nørby´s artikler, at disse bogtrykstyper var mere end almindelige
i mindst 60 % af alle danske trykkerier.”
Den oplysning var uden relevans.
S. 31. 3. spalte:
”Første spørgsmål der melder sig er,
om Tom Plovst og Toke Nørby overhovedet havde nogen form for dokumentation, for den historie de frembragte og senere forfinede…..”
Jeg har gentagne gange fortalt
PEM, at min hensigt i 1974 var at
undersøge, om det var sandsynligt at der var brugt de samme
skrifttyper og –størrelse. Det
kan, efter hvad PEM har skrevet,
besvares med ”ja”.
(Nu nævnte PEM Aage Tholl.
Jeg besøgte Tholl i 1975. Et besøg, som varede 24 timer. Vi
diskuterede bl.a. 30-øres provisorier til langt ud på natten. En
ting, jeg var meget glad for, var,
at han roste mig for min artikel i
DFT nr. 8/1974 om de da fundne
prøvetryk! – Undskyld, det var et
sidespring).
Og så frem til PEMs konklusionen, s. 35, spalte 2:
”Alle disse spørgsmål og konstateringer sammen med forklaringerne
til trykprocessen og typerne m.v., giver efter vores opfattelse tilsammen
et rimeligt billede af, hvad der er fore-
taget i Tórshavn omkring tidspunktet for overtrykket. At det desværre
ikke kan dokumenteres gennem en
tilståelsessag, at de 5 prøvetryk, som
Toke Nørby testede i 1974, ikke har
den bonitet, som der var forventet på
basis af Tom Plovst´s historie, som
gengivet af Toke Nørby, skyldes, at
der nu er gået endnu flere år, og at alle de dengang implicerede for længst
er døde. Vi vil, ud fra ovenstående dokumentation overlade en konklusion
om mærkernes ægthed til læserne….”
Så kære læser. Husk lige at
overse det, PEM skriver på side
31, 3. spalte:
”Toke Nørby beviser således i sin
første artikel i DFT 8/1974, at de 2
typer tal der er anvendt, er identiske
med dem, der blev anvendt på Færøerne, samt at mærkerne ikke stammer fra de oprindeligt anerkendte
prøveark.”
”Vi mener, efter at have undersøgt
forholdene som beskrevet i denne
artikel, at de 5 ekstra mærker (TN:
Som PEM aldrig har set og eller
undersøgt) er efter al sandsynlighed er falsknerier, fremstillet et helt
andet sted og meget senere end de bestilte prøvetryk, samt at de 5 mærker
absolut ingen filatelistisk berettigelse
har, eller har dækket et reelt postalt
behov, da det ikke i bogtryksmæssig
forstand ville være hensigtsmæssigt
at overtrykke enkeltmærker på en
”forkert” trykmaskine inden det
rigtige tryk, tillige med at der er den
anviste forskel i afstanden mellem
typerne.”
Jeg ved ikke, hvad der menes
”filatelistisk berettigelse”.
Videre skriver PEM:
”Jeg har efterhånden fået samlet
mange artikler m.v. sammen, men
stadig intet som bevisligt ville kunne
ændre hverken Tholl´s gamle antagelser eller mine modsatte teorier”.
Så er det meget svært at forstå,
at der bruges så meget spalteplads på ingenting!
Min konklusion
Jeg kan se af min korrespondance med PEM, at jeg i videst muligt omfang har givet ham alle de
oplysninger, han bad om, før artiklen fremkom i DFT. Men dog
kommenterede jeg ikke, når han
flere gange skrev, at han ikke troede, at mærkerne var ægte.
Korrespondancen - og hans
artikel i DFT - viser også PEMs
besynderlige manglende kendskab til trykteknik:
”…. valgte man en halvautomatisk
MAN cylinderpresse til opgaven – en
såkaldt ”hurtigpresse”. Maskinen
anvendte højtryk, hvilket blot betyder, at tryksatsen ligger højere end
resten af trykrammens blindmateriale og spatier.”
Her må jeg henvise læseren
til Peter Schweizers artikelserie
”Hvordan frimærker bliver til” i
DFT (ungdomssiderne), september 1992 – oktober 1993 (også
udgivet samlet). Havde PEM læst
den, ville han have forstået, hvad
højtryk er.
Jeg har konsulteret Ole Hanberg, som var en af ejerne af Hanbergs Bogtrykkeri i Aarhus. Firmaet stod for fremstillingen af
DFT i både Tom Plovst’ og min
redaktørtid. Ole Hanberg fortalte, at firmaet for mange år siden
havde en hurtigpresse, men han
havde meget svært ved at følge
PEMs tekniske forklaringer,
som han fandt ”uforståelige og
kringlede”. Specielt havde han
hæftet sig ved den af PEM omtalte ”pedal” på hurtigpressen, som
skulle give betjeneren mulighed
for at styre maskinen. Han kunne ikke huske den pedal og dens
funktion måtte have været en anden end at styre maskinen. Han
sagde, at det var pålæggeren, der
skulle følge med maskinen og
ikke omvendt. Desuden fandt
han, at det var uhensigtsmæssigt
at trykke så små ark papir, som
frimærkeark, på en MAN hurtigpresse. Hertil havde en Victoria
Digelpresse (en ”fluesmækker” i
noget større udgave) været langt
bedre egnet.
PEMs forklaring på fremstillingen af stålstiksfrimærker
PEM røber også et ukendskab
til nogle af de mest almindelige
danske stålstiks-grundmærker,
bl.a. 30-øres provisorierne fra
1955-56, men også til 15-øre rød
karavel-grundmærkerne. Han er
i 2010 ikke klar over, hvordan
type II og type IIA er trykt, på
trods af, at det er de grundmærker, der er i fokus. Hans mang-
lende kendskab til stålstiksfremstilling fremgår tydeligt af hans
artikel i DFT:
”Forskellen på stålstik og bogtryk
som højtryk er meget enkelt at beskrive. Ved stålstik graveres direkte ned i
trykpladen, således der opstår nogle
huller eller streger, hvor tegningen
skal være. Disse kan være lavet som
mange meget små streger, som på
karavel mærkerne, hvor baggrunden
består af ca. 5 små ikke fjernede stykker stål (raster) pr. mm., og en masse
graverede streger, som omkranser det
ikke fjernede stål. Når der trykkes,
bliver hvert graveret hul og streg fyldt
op med hårdthærdende farve, der
overføres til papiret. Ved bogtryk som
højtryk er der som ovenfor nævnt,
nogle spejlvendte typer sværtet med
almindelig trykfarve, som normalt
trykkes ned mod det glatte papir,
hvor tryksværten så overføres til papiret, ligesom på et kontorstempel.
Stålstiksmærkerne var altså en udfordring for trykkeriet i Tórshavn på
grund af, at papiret ikke var nyt, glat
og blødt, men allerede trykt på, stift
og hullet af stålstik tillige med, at det
var både perforeret og gummieret.”
Det er ret uforståeligt, men
det ville tage al for lang tid at give den faglige rigtige forklaring,
hvorfor jeg vil anbefale, at man
læser den føromtalte bog om
”Hvordan frimærker bliver til”.
Sluttelig kan jeg oplyse, at
jeg har givet Tom Plovst’ søn,
Henrik Plovst, lejlighed til at
gennemlæse det jeg har skrevet.
Henrik er en af vor mest vidende
filatelister vedr. både stålstik og
overtryk på frimærker, og han
har givet mig ret i mine betragtninger. Han nævnte, at han er
ked af, at hans far ikke har mulighed for at kommentere PEMs
artikel!
Én ting har PEM opnået med
dette: Han har effektivt afskåret
sig selv fra al fremtidig hjælp fra
min side.
Tak til Peter Schweizer for
gennemlæsning af og kommentarer til ovenstående.
37
KONKURRENCEN
Hvad er værdien?
Præ
til b mier
åd
og v e børn
oksn
e
Mærke A
Mærke C
Præmier
Der er selvfølgelig også præmier
at vinde i konkurrencen. Denne
gang er der et prestigehæfte med
Vikingeskibsmuseet samt 3 souvenirmapper fra Grønland.
Der trækkes lod blandt de rigtige svar og der er et sæt til voksne og et sæt til børn.
Svar og vindere:
Mærke B
Denne gang er konkurrencen en
„Hvad er værdien“. Værdien er
fjernet på de viste tre frimærker.
Du skal finde ud af hvad den pålydende værdi på de tre frimærker er. Du kan bruge AFA Danmark kataloget, hvis du ikke selv
har mærkerne i din samling.
Skriv svaret bag på en konvolut eller et postkort sammen
med dit navn, din adresse og dit
medlemsnr. (det står bagpå DFT
over din adresse og er på 6 eller
7 cifre), samt for børn din alder,
og det hele sendes til:
Torben Lethraborg
Ulfbuen 3
2620 Albertslund
Du kan også sende dit svar fra
DFFs hjemmeside: danfil.dk.
Sidste frist for at sende svar
er den 10. oktober 2011.
Forrige nummers svar på „Hvilket frimærke“ var Grønland AFA
nr 302, Grønlands kulturhus fra
1997.
Der er trukket lod blandt de
rigtige svar og følgende er heldige at vinde voksenpræmier:
1. præmie: Birgit Sten Jensen,
Femø, Maribo, 2. præmie: Ole
Brandt Jensen, Hasle. Børnepræmier: 1. præmie: Morten Andreasen, Tappernøje 2. præmie: Kasper Andreasen, Tappernøje.
Til lykke til vinderne.
TL
Svar på www.danfil.dk
38
SEPAC – Landskaber III
POST Greenland udgiver 28. september et frimærke med
temaet „Landskaber“, som er fælles tema for alle de små
europæiske postvæsner i sammenslutningen SEPAC. Den
fælles udgivelse sætter på flot vis fokus på de unikke landskaber, som er karakteristiske for de enkelte lande. Denne
udgivelse er tredje del i SEPAC-serien.
Af Ivars Silis – forfatter/fotograf:
„Under arbejdet på et fotoværk om Nordgrønland, havde
jeg aftalt at følges med to is-fiskere fra Ilulissat, ud til
fiskepladserne på Kangia, Ilulissat isfjord. Det var et must.
Hundeslæder og fiskeriet af hellefisk på isfjorden hører til
livet i Disko Bugten, som kamelen i nomadens ørken. Vi
havde kørt gennem pas og tilfrosne søer i tæt snefald, og
overnattet i en fangsthytte i en smal bugt ud til fjorden.
Næste morgen startede vi i snevejr, men i løbet af kort tid
brændte solen skyerne væk, og da vi rundede et forbjerg
lå dette panorama og ventede os med nyfalden sne og
isbjerge. Men dette var ikke et hvilket som helst isfjeld,
men et, der er virkelig karakteristisk for vor tid, og for den
nordlige halvkugles mest produktive gletscher. På grund
af den globale opvarmning har bræen trukket sig så langt
tilbage, at den skubber isen ud i kæmpe skiver i stedet for
at brække af som hele is-øer. Jeg sprang af slæden og løb
ud til siden for at få størrelsesforholdet med på et motiv,
som også fortæller historien om et mildere klima.“
Ivars Silis, Freelance fotograf, forfatter, instruktør og
foredragsholder. Han er medlem af Grønlands Presseforening/Dansk Journalistforbund, Dansk Forfatterforening og
Adventurers Club i Danmark. Ivars Silis, født 1940 i Riga, er
et produkt af krigens kaos, det danske velfærdssamfund
og et liv blandt polareskimoiske bjørnejægere. Ivars Silis
har været operationschef og leder på talrige videnskabelige ekspeditioner i Grønland, Canada og på Svalbard. Med
Sydgrønland som hjemsted berejser han Arktis for internationale magasiner, producerer dokumentarfilm, skriver
bøger, holder fotoudstillinger (senest separat i 2005 på
Smithsonian Natural History Museum i Washington, 2006 i
Bolivia, 2007 i Letland og Estland, 2008 i København, Umeå
og Moskva) og løser informationsopgaver for Grønlands
Selvstyre, Det Danske Udenrigsministerium og for bistandsorganisationer i U-lande.
SEPAC, som står for „Small European Postal Administration Cooperation“, er et relativt nyt samlerområde, der ud
over Grønland tæller Åland, Færøerne, Gibraltar, Guernsey,
Island, Isle of Man, Jersey, Liechtenstein, Luxembourg,
Malta og Monaco.
De i alt 12 lande udgiver souvenirmappen „Beautiful Corners of Europe“ med alle landenes frimærker samt smukke
billeder og tekst om landene og en gave-kupon fra hvert
land.
Sepac-mappen, der er den tredje i rækken siden 2007, kan
bestilles i løssalg til fremsendelse fra udgivelsesdagen 28.
september 2011. Varenr: 01303049. DKK 112,00
NB! Souvenirmappen udsendes først i abonnement den 17.
oktober 2011.
)ROGHUQR
LQDVHULHVRI
Foto: Ivars Silis
%($87,)8/&251(562)(8523(
7KLVIROGHUZLOOWDNH\RXWRVRPHRIWKHEHDXWLIXOFRUQHUVRI(XURSH
WKURXJKWKHVWDPSFROOHFWLRQLVVXHGE\WKH¶6PDOO(XURSHDQ3RVWDO
$GPLQLVWUDWLRQ &RRSHUDWLRQ· 6(3$& JURXS 7KLV LV WKH WKLUG
MRLQWVWDPSLVVXHRIWKH6(3$&PHPEHUVZKLFKDUH)DURH,VODQGV
*LEUDOWDU *UHHQODQG *XHUQVH\ ,FHODQG ,VOH RI 0DQ -HUVH\
/LHFKWHQVWHLQ/X[HPERXUJ0DOWD0RQDFRDQGcODQG
'DWHRILVVXH6HSWHPEHU
3ULQWLQJKRXVH'DYR3XEOLFDWLRQV'HYHQWHU1/&LUFXODWLRQ
%($87,)8/&251(562)(8523(
01303049
Souvenirmappe
DKK: 112,00
Udgivelsesdag:
28. september 2011
POST Greenland · Filatelia · Postboks 121 · 3913 Tasiilaq
Telf. +45 7026 0550 · Fax +299 981432
E-mail: stamps @ tele.gl · Internet: www.stamps.gl
TMA110819
01100472
Valør: DKK 8,00
Udgivelsesdag: 28.09.2011
50 mærker pr. helark
Format: D - liggende
Fotograf: Ivars Silis
Ydre mål: 47,20 x 20,20 mm
Typografi: Dorit Olsen
Trykmetode: Offset
Papir: TR4
FORSIKRING
DFF-aftale med Codan
Danmarks Filatelist Forbund har indgået en særlig
aftale med forsikringsselskabet Codan om indboforsikringer med dækning af frimærker til alle vores medlemmer.
Principperne er kort skitseret i annoncen på
modsatte side og her kan du også se, hvem du skal
kontakte, hvis du ønsker nærmere oplysninger,
nemlig Henrik Schnipper på tlf. 3037 7845.
Det er altså en god ide at have en relativt præcis
tilpasset indboforsikring til de værdier, man har i
huset.
Codans forsikring deler ikke forsikringssummen op. Så man kan få en forsikring, som værdimæssig er præcist tilpasset netop den sammensætning ens indbo har.
Men hvis du er interesseret, er det bedste, at du
tager kontakt til Henrik Schnipper for at høre nærmere. Husk at sige, at du er medlem af DFF.
Hvorfor nu det?
Gode råd
DFFs formand er i øjeblikket på rundtur til en
række af vores medlemsklubber, og i rigtig mange
klubber rejses spørgsmålet om forsikringsforhold.
Der er interesse fra klubmedlemmerne for at få
belyst problematikken, men det er også karakteristisk, at rigtigt mange frimærkesamlere egentlig
ikke er rigtigt klar over, hvordan de er dækket ved
tilfælde af brand eller indbrud.
Vi har derfor taget kontakt til Codan, som er
DFFs forsikringsselskab i forvejen, og som bl.a.
også forsikrer de mange udstillingssamlinger, som
bliver sendt rundt i verden til frimærkeudstillinger. Og Codan kunne tilbyde en forsikringsløsning, som netop tog højde for frimærkesamlernes
ønsker.
I en skadessituation får du udbetalt det, du selv
skulle give, hvis du skulle købe en tilsvarende samling. Ikke bestemte procentsatser af katalogværdi.
Dokumentation for, hvad du har i din samling,
er meget vigtigt. Tag fotos af dine albums. Lav fotokopier eller skanninger af de sjældne ting. Lav
fortegnelser med beskrivelser af samlingernes indhold og kompelthedsgrad. Så er du bedre stillet,
hvis du skulle komme ud for en skade.
Af Ib Krarup Rasmussen
Standardforsikringer
Rigtigt mange indboforsikringer har kun en begrænset dækning af frimærkesamlinger. Typisk vil
særlige værdigenstande, såsom frimærkesamlinger, kunstegenstande, guld og sølv osv. kun være
dækket op til 15% af indboforsikringens forsikringssum.
Dvs. hvis din forsikringssum er 1.000.000 kr. vil
disse særlige værdigenstande kun kunne blive forsikret op til 150.000 kr. Hvis din samling er 300.000
kr. værd skal din indboforsikringssum så lyde på
2.000.000 kr. ligegyldigt, hvilken værdi dit øvrige
indbo ellers har. Og præmien bliver tilsvarende
højere. Og en lille forskrækkelse: hvis din frimærkesamling er 300.000 kr. værd og din indboforsikring kun dækker op til 150.000 kr. så er du med
et forsikringsord: underforsikret med 50% og hvis
nu uheldet skulle være ude og hele huset brænder,
med frimærkesamling, møbler, tøj osv. så får du ikke udbetalt 150.000 kr. for frimærkerne, men kun
50% af forsikringssummen - altså 75.000 kr.
40
ER DIN FRIMÆRKESAMLING
GODT DÆKKET?
Med Codans særlige 50unik Familieforsikring får du en indboforsikring, som giver dig en helt unik dækning af din frimærkesamling
og en række andre fordele.
√ Ubegrænset dækning af frimærker indenfor indbosummen
√ Verdensrejseforsikring, der dækker hele familien, er inkluderet
i indboforsikringen
√ Udvidet elskadedækning, der dækker elektriske apparater
Saml dine forsikringer og spar op til 10%
©Codan Forsikring AS 09.11 CVR 1052 9638
Hvis du samler dine forsikringer i Codan, kan du få op til 10% rabat. Og
hvis du ikke har skader, får du hvert år udbetalt en kontant bonus på op til
10%. Sidste år udbetalte vi mere end 60 mio. kr. i bonus til vores kunder.
Ring til Assurandør Henrik Schnipper
på telefon 30 37 78 45 og hør mere
om fordelene hos Codan.
FORBRUGERTEST
Stor test af digitale
mikroskoper
Af Torben Lethraborg
Der er de seneste par år kommet flere digitale mikroskoper frem på markedet. Redaktionen har
derfor fundet det relevant at samle de produkter vi
kender til en test.
Der er stor spredning i de testede produkters
funktionalitet og billedmæssige kvalitet. De har
også forskellige anvendelsesområder. Der kan derfor ikke gives et entydigt svar på, hvilket produkt
der er bedst. Men jeg har alligevel valgt at give et
produkt prædikatet „Testvinder“.
Ud over tre produkter fra filateliproducenter,
så har vi også testet et mikroskop solgt i Aldi, der
prismæssigt er meget billigt og derfor kunne være
et alternativ.
De viste billeder, der er taget med mikroskoperne, er alle gengivet i 100% fra billedprogrammet.
Stanley Gibbons Zoom Digital Microscope
I december 2008 testede jeg dette mikroskop til
DFT nr. 7 2008.
For at kunne lave en sammenligning er dette testet igen.
Som det fremgår af billederne, så er de ikke helt
så skarpe på tryk, som man kunne ønske. Men på
computeren virker billederne bedre. Specielt når
man ser dem „live“, dvs. mens man flytter mikroskopet rundt.
Fordelen ved dette mikroskop er, at dets zoom
funktion er trinløs fra 26x til 130x forstørrelse.
Forstørrelse i 90x.
Stanley Gibbons Zoom Digital Microscope.
Zoom Digital Microscope.
Producent: Stanley Gibbons.
Zoom: 26x til 130x trinløst.
Pris: kr. 950,-.
Dansk importør: Samleren.
Forstørrelse i 130x.
42
Man kan således nemt zoome ind
og studere en variant. Dertil står
det rimeligt stabilt og man optager
let et billede ved et tryk på knappen
øverst på apparatet.
Softwaren er ikke den bedste alene. Har man Photoshop er der flere
muligheder.
Leuchtturm Digital Microscope
Kamera
Ved årsskiftet udsendte Leuchtturm deres svar på et digitalt mikroskop.
Det kan forstørre 20x og 200x,
men ikke noget imellem. Det gør
det lidt besværligt at lave zoom, og
finde stedet man vil undersøge.
Til gengæld bliver billederne rigtig gode og kan anvendes til brug
i sin samling eller til en variantartikel. Det skyldes nok det bedre
kamera på 2 megapixel, samt de
mange lysdioder, der giver et bedre
lys. De er også større i brede og højde, som det ses her på siden, end de
øvriges billeder.
Ulempen ved dette mikroskop
er det stativ/fod som skal støtte
det. Det er lavet af noget let plastik,
som ikke modsvarer den vægt som
mikroskopet har, hvilket får det til
at stå ustabilt. Det betyder også at
Forstørrelse i 20x
Forstørrelse i 200x
optagelse af billeder med tryk på knappen på siden
af mikroskopet, let får det til at rykke sig. Men heldigvis kan man også trykke på en knap i billedprogrammet, så man undgår det.
Softwaren er rimelig fornuftig, man kan nemt se
billedet fra mikroskopet. Der er en speciel feature
i programmet, der gør det muligt at foretage målinger på billederne. Dette har jeg dog ikke testet
nøjagtigheden af, men det ser interessant ud!
Digital Mikroskop Kamera.
Producent: Leuchtturm.
Zoom: 20x og 200x.
2 megapixel.
Pris: kr. 749,-.
Dansk importør: Nordfrim.
Test
vind
er
Leuchtturm Digital Mikroskop Kamera.
43
Forstørrelse i 60x
Traveler USB Mikroskop
Dette er ugens tilbud fra Aldi. Til en pris på 299 kr.,
er det måske interessant for frimærkesamlere?
Det er ret nemt at samle og der er dansk vejledning med. Det ligner og fungerer på samme måde
som et traditionelt mikroskop, idet der er drejehjul, som kører det lille bord op og ned, når der
skal stilles skarpt. Præcisionen er ikke helt god, da
det er plastik.
Forskellen ligger i, at der ikke er nogen linser til
at se igennem, men et kamera der forbindes med
computeren, hvor man så kan se billede af det man
ser.
Midt på „objektivet“ er der et drejehjul, hvor
man skifter forstørrelsen mellem 10x, 60x og 200x.
Det er således kun disse forstørrelser man kan
bruge.
En af svaghederne med dette mikroskop er den
enlige lysdiode. Det ses på billederne herover, som
er forholdsvis mørke.
En anden svaghed er, at man kun kan se på løse
frimærker. Der er ikke plads til større objekter inde
på bordet i mikroskopet. Det er selvfølgelig en ting
man er vant til, fra andre traditionelle mikroskoper.
En mulig fordel er til gengæld, at der er mulighed for at få lys op nede fra. Man kan således undersøge for reparationer, vandmærker m.v. Men
hvor godt det er, er ikke testet her.
Softwaren er primært beregnet til at optage film
med. Det kræver derfor lidt tilpasninger af indstillingerne, for at få mere optimale snapshots ud af
kameraet.
Billederne er mindre anvendelige til tryk, men
på skærmen er de mere anvendelige.
Mikroskopets begrænsning ligger i det begrænsede område man kan benytte. Større objekter kan
således ikke betragtes.
Traveler USB Mikroskop.
Producent: Traveler.
Zoom: 10x, 60x og 200x.
1.3 megapixel.
Pris: kr. 299,-.
Dansk importør: Aldi.
Traveler USB Mikroskop fra Aldi.
44
Forstørrelse i 7x
Forstørrelse i 27x
Forstørrelse i 82x
Leuchtturm LCD-MacroCam er mere en elektronisk lup.
Leuchtturm LCD-MacroCam
Testens sidste kamera er noget anderledes. Det er
nærmest som et traditionelt digitalkamera eller en
mobiltelefon med kamera. Det er mere en form for
elektrisk lup.
Kameraet er batteridrevet, dvs det kan benyttes
uden ledning til computeren. Man kan således
have det med sig og når man vil se noget i stor størrelse på den lille skærm, tænder man for det og stiller på drejehjulet. Vil man gemme det man ser, skal
der trykkes på tre knapper.
Den medfølgende software kan også overtage
kameraets knapper og zoom funktion, hvis det tilsluttes computeren. Så undgår man at rykke på kameraet, når billedet tages. Det er samme software
man benytter til at overføre billederne til computeren.
Som det ses herover, er billederne ganske små og
meget vanskellige at benytte til noget i sin samling
eller på tryk. Det er i det hele taget vanskelligt at
stille skarpt og få gode billeder.
Det er muligt at justere lysstyrken på lysdioderne. Man kan også, med zoom drejeknappen, springe i mindre hop op og ned i forstørrelsesgrad.
Til gengæld er kameraet ganske fikst at have
med, hvis man vil bruge det som erstatning for en
lup, når man er i klubben eller til byttedag.
Jeg syntes dog, at den høje pris gør kameraet
mindre interessant som lup...
LCD-MacroCam.
Producent: Leuchtturm.
Zoom: 7x til 108x.
Pris: kr. 1299,-.
Dansk importør: Nordfrim.
Til sammenligning to scanninger i henholdsvis 2400% og 4000% på redaktionens Epson-scanner.
45
HØJSKOLER
Djurslands Filatelistiske Højskole - 25 års jubilæum
gennem de 25 år afspejler, at det
har været alt andet end kedeligt:
”Perler på snor” - ”Hvordan
skulle min klassiske danmarkssamling se ud, hvis jeg havde 20
milioner kr.?” - ”Verdens vidunderligste lille bygd Kvivik” ”En tragisk kærlighedshistorie”
- ”Holdninger begrænser muligheder” - ”Hvordan ser min samling ud, når jeg ikke vil spendere
en rød øre på den?” - ”Synopsissidens untergang” og ”Det har I
dow aller set før”.
Af Søren Chr. Jensen
Højskolen blev stiftet i 1987 og
har dermed i 2011 eksisteret i 25
år. Dette er helt unikt, og det har
gennem alle årene været filateli
på højeste niveau med landets
bedste filatelister som foredragsholdere.
Formål har været og er at højne filatelistisk indsigt og niveau
hos den til enhver tid tilmeldte
deltagergruppe af kursister.
Højskolen har gennem alle
disse år været en overbygning på
de østjyske frimærkeklubber og
har gennem sit virke støttet indsatsen i klubberne.
Højskolen spænder vidt med
posthistorie som det prioriterede område, men der høres også
om postkort, frimærkepsykologi, åben klasse, debatfora, motiveksponater og emner fra fjerne
og spændende lande.
Foredragsholdere og tilhørere
Langt de fleste foredrag er interessante og giver tilhørerne
en oplevelse. Naturligvis er der
Tage Buntzen
foredrag, der er så nørdede, at
indstiksbøgerne kommer i gang
(man kan høre pergamynen,
hver gang der bladres).
De fleste foredragsholdere er
spændende alene på grund af deres store engagement i emnerne,
men der træder også filatelister
op, der ikke tænder noget lys i
Mørke.
Nogle foredragsholdere er meget nervøse, fordi de ved, at det
er eksperter, der sidder på tilhørerrækkerne. En enkelt eller måske to har ikke vidst mere om sit
emne end det, der stod i auktionskataloget ved indkøbet. Heldigvis er det få og små udfald.
Langt de fleste har bidraget positivt til udbredelse og videndeling
indenfor filateliens verden.
Af de gamle kendte nu afdøde
filatelister, der har gæstet højskolen, kan nævnes Palle Laursen,
Tage Buntzen, Hans Ehlern Jessen og Uffe Munch-Andersen.
Sidstnævnte var også deltager
på højskolen i mange år og opnåede gennem sin store viden at
komme på piedestalen som uofficiel guru på højskolen.
Mærkelige titler
Hans Ehlern-Jessen
46
Titlerne på nogle af foredragene
Foredrag i sæson 2011-12
Højskolens jubilæumssæson vil
blive afviklet med spændende
foredrag som i alle tidligere sæsoner, men denne sæson med
kendte foredragsholdere fra indog udland. Her ses rækken af
spændende foredrag på Mørke
Skole:
17. sept. Jørgen Jørgensen,
Danmark: ”Det filatelistiske verdenskort” - muligheder og udfordringer!
Lars Peter Svendsen, Danmark: Eksponater af international karaktér
8. okt. Henrik Mouritsen,
Tyskland: Danske posttakster
1875-1906
Karsten Jensen, Danmark:
Den danske registratur
5. nov. Lene Reipuert, Post
Danmark Frimærker: Fremstilling af danske frimærker
Birgitte Wistoft, Post & Tele
Museet: ”Når voksne mænd græder”
3. dec. Odd Arve Kvinnesland,
Norge: Norsk skibspost og Posthistorie fra Øst-Karelen
Petter E. Pedersen, Norge:
Norway Posthorn in Roman Capitals
14. jan. Lennard Daun, Sve-
rige: Svenske helsager – mønter
– En svensk samling
Hasse
Brockenhuus
von
Löwenhielm, Sverige: På farfars
tid - Jaipur helsager - Indore traditionelt
11. feb. Birthe King, Storbritanien: Denmark: Conscience,
Conflict and Camps.
Chris King, Storbritanien:
Talking points in Postal History
10. marts Ole Maintz, Danmark: Øjenåbnere, kilder og eksempler på tidlige danske Private
landposter
Morten Pieper, Danmark: Påtegninger på Kongelige Tjenestebreve
Den sidste dag i sæsonen 14.
april handler om Djurslands
filateli: Erik Sørensen: Træk fra
Grenaas Posthistorie
Sølvnål til Erik Sørensen, Randers
Erik Sørensen – formand i Randers Filatelistklub har modtaget
DFF’s sølvnål af DFF’s formand
Søren Chr. Jensen.
Det sker på baggrund af, at
Erik i år har 25 års jubilæum
som formand i klubben. Nålen
blev overrakt lige efter generalforsamlingen, hvor Erik med alle
de fremmødtes stemmer var blevet genvalgt til endnu et år som
formand.
Erik var formanden, der ledte
Randers ind i rækken af udstil-
linger, som blev store interne
sejre i klubben, og som skabte
sammenhold.
Desuden har Erik været
blandt initiativtagerne til klubbens rejser til store udstillinger
rundt omkring i Europa og altid
med god opbakning fra medlemmerne.
Alt i alt en formand, der med
sikker hånd har drevet klubben
over både rørt og stille vand gennem 25 indholdsrige år.
Rudolf Krings: Posten til og
fra Ebeltoft og omegn
Bent Johansen: Djurslands
private jernbaner
Søren Chr. Jensen: Marx Jøns
og hans eftermæle
Er du nu blevet interesseret i
at deltage, så kontakt Jørn Walther Pedersen tlf. 86 82 27 78 eller jwp@pedersen.mail.dk
Rettelse
I DFT 3/2011 s. 43 omtalte
vi, at Thorvald Halkjær har
fået tildelt DFFs guldnål. Redaktøren har haft for travlt
og ikke kigget ordentligt efter i teksten og undskylder
fejlen. Det var en velfortjent
sølvnål, som blev givet til
Thorvald Halkjær.
Den korrekte tekst følger
her:
50-års jubilæum
i Skanderborg
En af Skanderborg Frimærkesamler Forenings trofaste
medlemmer – Thorvald Halkjær – har i år været medlem
af klubben i 50 år. Thorvald
vil være kendt af mange rundt
om i landet, ikke mindst i sin
egenskab af foredragsholder
med titlerne ”Pramdragerne
ved Gudenåen”, ”Om glæden
ved at samle” og ”Frimærkesprog”. Han har en stor viden
om mangt og meget indenfor
filatelien, og klubben har nydt
stor gavn af at kunne ”trække
på” hans viden og erfaring
gennem årene, både som formand og bestyrelsesmedlem
i mange af årene, men også
som indlægsholder på klubmøderne, hvor han ofte fortæller om et lille fund eller et
sjovt brev. På klubbens generalforsamling i april blev han
tildelt forbundets sølvnål og
udnævnt til æresmedlem.
DFFs formand Søren Chr. Jensen overrækker her DFFs sølvnål til
Erik Sørensen, Randers
47
NY LITTERATUR
Egentlig havde jeg ikke tænkt,
at der i dette nummer af DFT
skulle være omtale af ny litteratur. Jeg havde kun modtaget
et enkelt katalog fra Michel og
det kunne nok godt vente til næste nummer. Men så pludselig
formeligt talt 5 minutter i tolv
vrimlede det ind med en masse
nye og meget spændende titler.
Og nu synes det pludseligt
ikke at være så smart at vente
til slutningen af oktober med at
bringe omtale af bøgerne.
De nye AFA-kataloger er udkommet. AFA Danmark, AFA
Skandinavien, AFA Danmark Fireblokke og AFA Vesteuropa A-L
og M-Ø.
Der er ikke de store ændringer
i katalogerne, men opdatering
med alle de nye frimærkeudgivelser er sandelig også en opgave
af et vist omfang.
Når man ser, hvordan lande
som Frankrig (203), Belgien
(113), Spanien (100), Storbritannien (161), Holland (109) og
Portugal (117) sprøjter nye frimærker ud, kan man blive helt
træt. Tallene i parantes angiver,
hvor mange frimærker i hovednumre, de enkelte lande har
udgivet i 2010! Dertil kommer
så forskellige takningsvarianter,
papirtyper (selvklæbende/ikke48
selvklæbende) samt sammentryk
og miniark.
Min forudsigelse er, at dette
er en ballon, der bliver pustet og
pustet op og så pludselig revner
den med et brag. Der er på et eller andet tidspunkt simpelthen
ikke marked til at sælge alle disse
frimærker.
Jeg har egentlig samlet engelske frimærker, også nyere, og på
mit besøg på London 2010 havde
jeg rig lejlighed til at forsyne mig
med de mange særudgivelser i
anledningen af udstillingen til
„indkøbspris“ altså pålydende.
Men det var for voldsomt, så jeg
købte i stedet et par bøger på
postvæsenets stand om ældre engelske frimærker. Og jeg tror det
er en generel tendens, at i stedet
for følge med i denne karussel,
vil man hellere bruge sine penge
på ældre frimærker og breve og
litteratur.
AFA-forlaget er barslet med en
række andre spændende nyheder. Først i rækken er det nye Julemærkekatalog Norden 2012.
Det er moppedreng på 856 sider.
Det omfatter, som titlen siger,
nordiske julemærker, men det er
ikke kun officielle julemærker,
men også lokale julemærker.
Princippet for kataloget er, at
man i denne udgave har medtaget alle julemærker, man kender.
Men i fremtidige udgaver vil
man kun katalogisere de jule-
mærker fra organisationer som
fortsætter med at udgive julemærker. For de organisationers
vedkommende, som er ophørt
med at udgive julemærker vil
dette katalog være det sidste, de
bliver optaget i.
Det aktuelle katalog er altså en
særdeles vigtig reference for de
mange julemærkesamlere. Hvis
man samler julemærker kan jeg
ikke se, hvordan man kan undvære dette katalog.
Stort cadeau til Danmarks
Julemærkesamler Forening og
AFA-forlaget for dette katalog.
Fra fuldstændigt uventet hold
dukkede denne dejlige bog om
frimærker op. Bogen er skrevet
af journalist Flemming Andersen og udgivet på forlaget Mellemgaard.
Flemming Andersen er ikke
medlem af en frimærkeklub,
men har samlet frimærker i 40
år. Han syntes, der i boghandlernes sortiment manglede en
bog om frimærker, så den har
han så skrevet og fået udgivet.
Flemming Andersen hører til
den efterhånden store skare at
frimærkesamlere, som dyrker
sin hobby via internettet, køb på
ebay osv. og som ikke kommer i
klubberne. Og det skriver han så
også om.
Det er ikke endnu en introduktionsbog, men en samling af
fortællinger med udgangspunkt
i konkrete frimærker eller konkrete samleområder, som appellerede til forfatteren. Altså hans
yndlingsfrimærker. Selvom jeg
ikke har fået nået at læse hele bo-
gen, kan jeg love læserne, at det
jeg har set har været fornøjeligt,
underholdende og interessant.
Det var måske en ide at ønske
sig denne bog i julegave? Det er
ihvertfald muligt for familien at
købe den i boghandlen i modsætning til meget af den specielle
filatelistiske litteratur.
Og nu ville skæbnen det så, at
der i dagens boghøst dukkede
endnu en frimærkebog af den
causerende type op. Otto Kjærgaard har samlet en masse, nærmere bestemt 146, af sine mange
tidskrifts- og avisartikler til en
meget underholdende bog.
Bogen er udgivet af AFA-Forlaget, kan også købes i boghandelen og kan også ønskes til jul,
men den kan også købes med det
samme.
Der er emner fra mange forskellige lande og både klassisk
filateli men også ganske nye
pudsigheder fra postvæsenets
gøren og laden i dag har fundet
vej til Otto Kjærgaards ofte ganske spidse pen.
Man er i godt selskab med
denne bog, og den kan selvfølgelig på det varmeste anbefales.
Men for at det nu ikke skal
være løgn så dukkede endnu en
velskreven bog op. Egentligt er
det udstillingskataloget til den
nationale udstilling HOFI 2011
i Horsens, men jeg synes den har
karakter af bog.
Det er Chr. Rimestad, som har
redigeret bogen og lavet den lange række af interviews, som er
det væsentlige indhold i bogen.
For det er nemlig 10 mere eller
mindre kendte frimærkesamlere
som kommer til orde i bogen
formidlet af Chr. Rimestads professionelle journalistiske evner.
Jeg ved som redaktør, at et af
de emner, som interesserer filatelistiske læsere allermest, er at
læse om, hvordan andre mennesker samler og evt. få nogle af
deres gode oplevelser med. Her
er der så hele 10 artikler. Hvilken
overflod!
Hvis du ikke har mulighed for
at komme til Horsens og købe
kataloget der, eller hvis ikke du
er så heldig, at du har tegnet
abonnement på udstillingskataloger via DFFs katalogservice og
allerede har fået den tilsendt, så
skal du nok skynde dig at rette
henvendelse til Horsens Filatelistklub. Men det kan være, at
kataloget allerede er udsolgt, når
du læser disse linier.
Et andet medlem af Horsens
Filatelistklub Niels H. Bundgaard har skrevet bogen: „Danske
forsendelser 1875-2003“ også
udgivet af AFA-forlaget.
Bogen kunne også hedde
„Danske portotakster 18752003“, for det er netop det, bogen handler om.
Bogen er en opfølgning på
bind 1 af Danske Breve fra 1979
og egentlig også en uddybning
af Knud Tolbøls forskellige
hæfter om danske portotakster.
Dvs. at der er kendt stof i bogen,
men der er også en række nye
områder, der bliver behandlet i
bogen.
I både Danske breve og tolbøls hæfter er der gjort meget
ud af at katalogisere, hvad de
enkelte danske frimærkeudgivelser kunne bruges til. Jeg har altid
synes, at det var en unødig gennemgang og meget svær at gøre
komplet. Niels H. Bundgaard
har lykkelig vis set bort fra dette
område.
Det er meget nyt stof: postanvisningstakster, værdigebyr, eksprestakster og en række andre
gebyrer, som ikke tidligere er behandlet så udførligt og samlet.
Luftposttakster til udlandet er
også gennemgået. dog ikke så detaljeret som i Mats Hedelius bog
om danske luftposttakster, men
hovedtrækkene er der og meget
mere udførligt end i Danske breve. Bogen vil absolut være en af
de bøger, jeg personligt kommer
til at slide i laser.
Men en ting undrer mig. Indenlandske pakketakster er bevidst ikke medtaget. Der henvises
til, at Henrik Mouritsen arbejder
på et værk om pakkeportotakster frem til 1906, men det argument forstår jeg ikke. Hvad så
med pakketaksterne efter 1906?
At udlandstaksterne ikke er med
forstås. Det er en hel bog for sig
selv, men de indenlandske?
Det betyder at jeg fortsat på
en meget fremtrædende plads
må have Tolbøls hæfter stående,
fordi de rummer pakketaksterne, men den nye bog vil absolut
have en lige så fremtrædende
plads. Stort tillykke til forlaget
og forfatteren!
49
SPØRGEKASSEN
Spørgekassen har holdt ferie lidt for lang ferie efter manges
mening. Der er kun én forklaring
på det: at det ind imellem er med
meget stort besvær, at det lykkes
at få gjort DFT færdigt til tiden.
Stof som netop Spørgekassen,
kræver faktisk ekstra meget radaktionelt arbejde og ofte også
en del selvstændige undersøgelser. Og somme tider strækker
tiden simpelthen ikke til.
Jeg er dog klar over, at det er
meget vigtigt stof for rigtigt
mange læsere, og det er også et
område, hvor der kommer rigtigt mange indlæg fra læserne.
Spørgekassen vil blive opprioriteret, og selv om det er farligt
at love sådan noget, er jeg nødt
til at love, at spørgekassen for
fremtiden vil være en fast spalte
i ethvert DFT. Men selvfølgelig
kræver det, at jeg får indlæg fra
læserne. Det er en opfordring,
men jeg må dog erkende, at jeg
faktisk har en del materiale liggende allerede nu.
Jeg vil dog denne gang starte
med nogle undersøgelser og observationer, jeg selv har gjort.
I noget nyere kilovare doneret
til DFF så jeg muligheden for at
lave noget interessant statistik.
Materialet stammede fra et bladhus og det er almindelig post,
ikke filatelistisk post.
Jeg undersøgte først AFA
1628E. Den findes som bekendt
i 3 forskellige takninger, eller
mere korrekt udstansninger, for
selvklæbende mærker får ikke
takker, men udstanses. Mærkerne i helark har en udstansning
som ligner traditionel perforering, hvorimod hæftemærker
har en bølgeformet udstansning.
Som bekendt blev hæftemærkerne udsendt i to forskellige
udstansninger - et første oplag
„takket 13½“ og et andet oplag
„takket 10“.
Det er også sådan, at vi ikke i
50
Grov hæftetakning/udstansning til venstre, fin hæftetakning/udstansning i midten og fin arktakning/udstansning til højre
øjeblikket kan få præcise oplag
fra Post Danmark Frimærker
på de forskellige variationer.
Så spørgsmålet er om man ud
af den omtalte kilovare kan få
noget statistisk belæg for, hvor
store oplag de forskellige variationer er udkommet i.
Resultat
Der var 565 mærker med arkudstansning, altså mærker som
stammer fra helark.
Af mærker med den grove takning/udstansning var der 578
stk. De to variationer er altså
lige almindelige. Af mærker med
den fine hæfteudstansning var
der derimod kun 187. Den er altså ikke nær så almindelig, måske
kun en trediedel af oplaget af de
andre.
Hvad siger læserne - holder
min statistik?
Børnecancermærket
Et helt andet billede tegner sig,
hvis vi ser på børnecancermærket - AFA 1605E.
Hæftemærket har den samme
grove udstansning som andet
oplag af Spørge-Jørgen. Mig bekendt findes dette mærke ikke
med den fine hæfteudstansning.
På mærker fremstillet i ark bruges samme fine takning/udstansning som andre frimærker
i perioden og også som SpørgeJørgen. For neden er afbildet de
to typer - til venstre hæftemærket og til højre arkmærket.
I kilovaren var det 927 stk.,
som stammede fra hæfter, altså
med den grove takning, mens
den fine arktakning kun var repræsenteret med 26 stk. - eller
udtrykt i procenttal - 2.8%. Arkmærket er altså meget sjældnere
end hæftemærket. Det hænger
selvfølgelig sammen med, at arkmærket ikke var til salg på postkontorerne, men kun kunne købes på webshoppen i Ballerup.
Jeg tror, at katalogpriserne for
AFA 1605E afstemplet i 2010 skal
have et pænt løft. De er absolut
ikke almindelige. Postfriske er
de derimod almindelige. Det er
den udgave, der sidder i årsmapper og årbøger. Og den er også
brugt på førstedagskuverter.
6DPOHUHQ
Specialbutik med Europas
største udvalg af samlertilbehør
Samleren
Rosenørns Allé 42
1970 Frederiksberg C
Tlf. 35 36 82 42
E-mail: samleren@album.dk
www.album.dk
129
9,-
749,-
H
9LKDUGHQ\HVW
HOHNWURQLVNH
KM OSHPLGOHU
950
'HQ\H$)$.DWDORJHUE¡JHURJ
6WHQGHUWLOO JVEODGHHUXGNRPPHW
,-
RUBRIKANNONCER
Annoncer indsendes i brev til redaktionen - DFT, Henrik Thomsensvej 32, 3460 Birkerød - eller pr. email til:
danfil@danfil.dk. Medlemmer af Danmarks Filatelist Forbund (dette indbefatter også abonnenter) har ret til 5
gratis miniannoncer pr. år. Ikke-medlemmer kan tegne annoncer ved indsendelse af tekst til redaktionen samt
indbetaling af kr. 50 pr. annonce pr. indrykning pr. gang - annoncen må maksimalt fylde 10 linier ellers tæller
den som 2 eller flere. Husk at skriv hvor mange gange annoncen skal indrykkes ellers bliver det tre gange!
Betaling kan ske til giro 9 34 01 06 - korttype 01 eller ved bankoverførsel til reg.nr. 3001 kontonr. 9340106
OBS! Medlemmer af DFF har ret til fem gratis miniannoncer i DFT pr. år
Tegn abonnement - så har du gratis annoncering!!
KØB
Bygningsserie – den tyske bygningsserie 1948 søges til specialsamling.
Jeg søger bundter, partier, arkrester,
samlinger og andet med tilknytning til
denne serie. Lars Runebøll, tlf. 6261
1498 – email: lars@runeboell.dk
Bogtrykt bølgelinie - alt indenfor
bogtrykt bølgelinie søges - f.eks.
bedre varianter brugt på kuvert,
blanket eller andet usædvanligt eller
akkumulationer store eller små. Enten
køb eller bytte. Morten Sørensen mpsoerensen@skgroup.us
Danske varianter fra AFA 32. Stemplet og postfrisk AFA/SAVA/Qvist ønskes. Evt. bytte med andet. Denborg,
Box 31, 3520 Farum. Tlf. 4495 2420
email: johndenborg@mail.dk
Færøerne - til min samling af Færøerne under anden verdenskrig mangler jeg bl.a. brev med provisorierne
sendt fra Færøerne til Danmark. Censurbreve til og fra Færøerne købes.
Dubletter af Færømateriale sælges
på www.faroestamps.dk. Kontakt på
e-mail: steen@faroestamps.dk eller
brev. S.J.Petersen, Karlstoftevænget
55, 4970 Rødby.
Danske tjenestebrevkort søges. Kun
brugte kort i flot kvalitet har interesse, gerne hele samlinger. Erik H. Hansen, Masten 50, 3070 Snekkersten.
Tlf. 4922 4320. Email: erikhvidberg@
gmail.com
Limløse ustemplede England, Sverige, Tyskland (euro), USA, Canada,
Australien, Schweiz, evt. andre Euro
lande købes kontant, eller byttes med
postfrisk Danmark, Grønland, Færøerne, kilovare mm. Tlf. 6169 6972
- email: claus.n@dsr.kvl.dk
Se hjemmesiden:
www.jernbanemaerker.dk - jeg søger
artikler og meget gerne med tilhørende billeder af jernbanemærker mv.
til min hjemmeside. Kan du hjælpe
med en artikel?
52
Samleområde Frederikshavn: Postkort, mærkater, litteratur mm. Mit
samleområde dækker ALT vedr.
Frederikshavn og jeg er interesseret i
Aalborg og Herning også. Jeg betaler
altid hurtigt og kontant via bankoverførsel, PAYPAL, SWIFT/IBAN eller anden aftale. Send mig et brev, en mail
eller ring. Kenneth Beirholm, Otto
Sverdrupsvej 29, 9900 Frederikshavn.
Mail: nordbo.kenneth.beirholm@
gmail.com
England - fuldrandede AFA nr. 3
stemplet med pæne og tydelige Malteserkors på enkeltmærker eller breve
søges! Send evt. scan og prisforslag
til email: kimseh@mail.tele.dk - Kim
Hansen, Nørregade 25, 8300 Odder.
Tlf. 8654 3130
Bordtennis (Pingpong, Tischtennis,
Table tennis, Tenis de mesa) - frimærker (helst pænt stemplede), stempler,
helsager og breve købes til motivsamling. F.eks. Kina miniark fra VM 1961
(Michel blok 7), men også billigere
objekter (f.eks. nyere frankostempler). Henrik Tranberg, Bülowsvej 4,
5230 Odense M. Tlf. 6613 2541. Email: fugleroeveren@sol.dk
Frimærkepenge - frimærkepenge
søges til min samling. Jeg synes det et
vigtigt levn fra krigens tid og ønsker at
købe ovennævnte for videre bevarelse.
Stor mængde dubletter haves for evt.
bytte. Pia Graversen. Tlf. 2213 0871
- graversen@jydepost.dk
DVI porto 1-4 søges. Alt fra enkeltmærker til arkdele og breve kan have
interesse. Køb, Bytte, lån/gode scan
til studiebrug og udveksling af viden.
Lars Dreyer, Nordfeldparken 34,
9400 Nørresundby. Tlf. 2386 9425.
Mail: larsdry@yahoo.com
Søges: klassisk Mexico - Hidalgo
utakket 1856-1861 - Michel 1-13
- enkeltmærker eller breve. Kun med
distriktspåtryk. Ib Krarup Rasmussen,
Henrik Thomsensvej 32, 3460 Birkerød. Tlf. 40 789 003 mail: ibkrarup@mail.dk
Bro I stempler anvendt på stålstiksmærker (stemplet med lodrette
streger). Klaus Hansen. 56@hansen.
mail.dk
Købes: breve og forsendelser fra Grenaa og underlagte posthuse. Skal være fra før 1900. Send venligst en mail
med kopi eller ring mig op. mail@
eriksorensen.dk - tlf. 8632 5256. Se
mit samleområde på www.eriksorensen.dk - Erik Sørensen, Hasselbakken
63, 8500 Grenå
Søges: stemplede danske tofarvede
øremærker 1.-7 tryk af 3-4-8-12 og
16 øre. Desuden søges stemplet
Jamaica SG nr. 17-43-45-48-55-67206-207-213-215, Jan Hvolbæk-Larsen, Stevnsvej 9, 9310 Vodskov
Danske julemærker også på kort/
breve søges:
jeg samler fra 1904-51 enkeltmærker, utakkede, skalatryk, varianter,
helsager med julemærker. Breve/kort,
sjove forsendelser, gerne med strafporto eller posthornstempler.
Færøske stempler, bare der også er et
stemplet julemærke. Jeg glæder mig
til at høre fra dig. Henrik Jensen, tlf.
5554 8447, 4019 8447. Mail: hjlj@
stofanet.dk
Forsendelser til/fra Pitcairn
(Adamstown, Henderson, Ducie,
Oeno) før 1950 søges. Alt kan have
interesse. Send tilbud med scan til
interfrim@gmail.com
Brevkort og kuverter eller andet, der
er afstemplet på Thisted-Fjerritslev
Jernbane, lam annullering eller sidestempel søges. Ejvind Holm Olesen,
Valmuevej 35, 7700 Thisted. Tlf.
9798 1708
Udvalgshæfter søges til dubletcirkulation i Silkeborg. Kontakt Birgit
Pedersen, Rudbølvej 27, 8600 Silkeborg. Tlf. 8681 0258. Email: birgitp@
oncable.dk
STENDER SUPERB. Nye 2011 tillægsblade med klemlommer udkommer den 28. september. Køb dem hos
din frimærkehandler.
Kværndrup: Breve, løse frimærker,
postkort, francostempler etc. søges til
hjemstavnssamling. Kværndrup kendes også som nummerstempel ”207”
og lapidarstempel ”Qverndrup”. Send
tilbud, evt. med scan til mig. Henry
Madsen, e-mail: henrymadsen@live.
dk
USA - hvem har ældre USA liggende,
som evt. ikke er samleområde og som
trænger til at blive luftet for gennemsyn af vandmærker, takkestørrelser
samt farvenuancer. Køb eller bytte.
Carl Chr. Schweder, Bakken 6, Guderup, 6430 Nordborg
Grønlandske FDC til special samling
søges/købes. Både enkelt og 4-blok
FDC af AFA nr. 41 til AFA nr. 85 med
Mågemotiv findes i forskellige typer,
og derfor er fotos eller scans nødvendige, da jeg har en del. Desuden
AFA 143-145 enkeltmærker på tre
officielle – Grønlands Postvæsen – kuverter. AFA 165-166 enkeltmærker på
to officielle – Grønlands Postvæsen
– kuverter. AFA 179-180 enkeltmærker på to officielle – Grønlands
Postvæsen – kuverter. AFA 189-190
enkeltmærker på to officielle – Grønlands Postvæsen – kuverter. AFA
189-190 enkeltmærker på to officielle
– Grønlands Postvæsen – kuverter.
Tilbud til Torben Holum – Hovvej 81.
B – 3060 – Espergærde.
E-mail: Holum@Youmail.dk
Danske postfriske enkeltmærker med
marginalnr. søges. Af serierne Bølgelinier, Rigsvåben, begge serier med FR
IX og alle serier med Dronning Margrethe. Købes eller byttes med postfrisk/stemplet Grønland. Henvendelse
til Werner Nordkvist, Lågebrovej 12,
4990 Sakskøbing. Tlf. 21 82 37 53
email nordkvist@tdcadsl.dk
STENDER-tillæg. De nye 2011 tillægsblade til Stender album udkommer den 28. september. Køb dem hos
din frimærkehandler.
Fuglemotiver fra Belgien og Ungarn
pænt stemplet søges. Køb eller byttes
med danske mærker. Evald Christensen, Markvænget 7, 7490 Aulum
Frankeringsetiketter søges. Vandmøller 0SG (Søborg), 0SH (Glostrup),
0S7 (Køge) og 0S9 (Roskilde). Køb/
bytte. A. Qvist Christensen, Birkebakken 9, 8520 Lystrup. Tlf. 8622 1323
eller aquist@mail.dk
Købes: 1 stk. 4 RBS Thiele IIaz,
(Thiele II, sortbrun med klichebrud).
God pris gives. Kun prima kvalitet
har interesse. J. Bomholt, Odense,
tlf. 66.17.33.27. Email: jorbomdk@
gmail.com.
Stålstik marginalblokke - Øvre postfriske stålstik marginal blokke trykt
DK i OK kvalitet søges incl. Postfærge, Porto + FERIE, Gebyr, Grønland,
Fæøerne og Island. Mankoliste haves.
Ønsker ikke L blokke - Klaus Møller,
telefon 24400623
Mail: klausmoeller@hotmail.com
Danske konger i postfrisk tilstand
- samt danske tofarvede i stemplet
tilstand - kun perfekte eksemplarer
købes. Tony Bøgholm, Minervavej 16,
8450 Hammel. Tlf. 8696 3489 - mail:
kenzo2@kabelmail.dk
SALG
Odder Frimærkehandel - besøg vores
hjemmeside og se de gode tilbud fra
de skandinaviske lande. Mød os på
www.jjo.dk. Odder Frimærkehandel,
Jørn Jensen-Odder, 8300 Odder. Tlf.
8654 4908
Julemærker – Danmark, Færøerne og
Grønland sælges. Helark og enkelte.
Frits Rostrup, Elmegade 24, 7400
Herning. Tlf. 9712 6100 (4035 6774)
Landesamlinger udstykkes og sælges
billigt. Kun 3 sek pr. Michel euro. Fra
Aden til Øvre Volta. Bed om lister
over de lande du vil supplere. K-ESvensson, P.O.Hallmanns Gata 17,
S-11269 Stockholm. Email: karl-erik.
svensson2@comhem.se
England og kolonier (1937-2005
postfrisk). Gratis prisliste med
mere end 19.000 tilbud tilsendes.
L.B.Pedersen, Kirkevænget 317, 8310
Tranbjerg
Grønland før 1998 - mærker/brugsbreve/M-blokke/FDC/stempler - til
markedets billigste priser. Forlag prisliste. På www.groenphila.dk er nye
månedlige tilbud (også Danmark og
Færøerne). Grønphila, Nordmarken
21, 9310 Vodskov
www.netstamps.eu - internettets måske bedste udvalg af danske frimærker
m/områder til fast pris. Også store
afdelinger med øvrige Skandinavien
og Tyskland. Hele tiden nye objekter!
Tilmeld dig nye opdateringer. www.
netstamps.eu, Nylandsvej 9, 7480
Vildbjerg. 2073 2899
Frimærker og mønter. Altid mindst
5000 prisbillige tilbud på min liste.
Prøv den. Heini Madsen, Lærkevænget 16, 9430 Vadum. Email: heinimadsen@mail.dk
Mine hollandske dubletter sælges:
stemplet: AFA -70%, ustemplet
m. hængsel før 1940: AFA - 65%,
ustemplet m. hængsel efter 1940
AFA - 80%. Send mancoliste til Erik
Vermeij, Adelgade 102A, 8660 Skanderborg. Tlf. 8652 3067. vermeij@
post8.tele.dk
Fyns Frimærke Service
blev etableret i 1992 og er i dag blandt Danmarks førende handlere af posthistorisk materiale, breve og kvalitets postkort. Vores forretning sker via internettet,
gennem deltagelse på nationale og internationale udstillinger/messer, samt fra
vores adresse (efter forudgående aftale).
På hjemmesiden www.stamps.dk ses bl.a.:
• Over 10.000 objekter til faste priser - tilgang af nyt materiale hver uge
• Ugentlig 24-timers online auktion over Breve & Postkort
• Posthistorie og Postkort auktioner - med udsendelse af trykt auktionskatalog
Alle køb af fastpris varer og fra 24-timers online auktionsendes portofrit til hele verden.
Vi køber naturligvis også både danske og udenlandske breve/postkort. Alt fra familiens
gamle postkort-album til store specialsamlinger kan have interesse.
Ring 6263 2424 og aftal en uforpligtende vurdering.
53
Kære frimærkeven - se min hjemmeside www.othfrim.dk. og find gode
tilbud.Ole Thomsen, tlf. 62219930.”
Det gamle Postkontor,
Østergade 37, 7500 Holstebro. Salg
af postfriske frimærker, julemærker, årsmapper m.m. fra Danmark
– Færøerne og Grønland. Abonnement på ovenstående samt FDC fra
DK m/Det gamle Postkontors kuvert
og særstempel. Skriv eller ring til Finn
Hansen, tlf. 9741 2042
Færøerne FDC-kuverter fra 19801990 sælges til AFA værdi minus 80
procent. Henvendelse tlf. 32 97 19 41
eller ernstdahl@hotmail.com
WWW.safe-album.dk - Internet shop
også med frimærker eller bestil gratis
katalog fra SAFE Album, Bruksg. 30,
SE-25223 Helsingborg. Email:
mail@safealbum.se
Frimærkemateriale/postkort mm. fra
hele verden til salg på www.cambofil.
dk - over 7.000 objekter.
www.fb-net.dk - ny internet forretning med bredt udvalg fra hele verden
samt motiver
Modtag udvalgshæfter fra Frimærkeklubben Sydvest - til mindre klubber
og enkeltmedlemmer fremsendes
udvalgshæfter med garanteret returporto i absolut god kvalitet til priser
ofte til 20-40% af katalogværdi. Vi har
et stort udvalg i ældre og nyeste materiale både til lande- og motivsamler,
så der er noget for enhver smag.
Kontakt dubletcirkulationen v. Frank
Brodde, Gærdet 38, 6715 Esbjerg
N. Tlf. 2829 4781. Email: brodde@
esenet.dk og aftal nærmere - få noget
mere liv på klubmøderne - få hæfter
fra dubletcirkulationen i Sydvest
Motivliste gratis: Fugle, dyr, Europa
Cept, Nobel, Røde Kors, svampe,
blomster, orkideer, skibe, biler, tog,
OL, VM i fodbold, malerier, musik,
luftfart, rumfart. Nyhedsabonnement
255 lande + 87 motiver.
Follo Frimerkehandel, Tlf. +4795050044 post@follofrimerkehandel.com www.follefrimerkehandel.com
FDC sælges Danske 520 stk. mest
firblok 1960-79, svenske 600 stk.
1960-89. Årsmapper danske 18 stk
(70-89), Færøerne 5 stk. (79-81),
grønlandske 22 stk. (77-99). Harris
Spangshauge 15, Birkekrogen 15,
3540 Lynge - spangshauge@gmail.
com
Julemærker - Danmark, Grønland,
Færøerne samt lokale julemærker sælges. Helark eller enkelte, miniark samt
hæfter også utakkede og skalatryk.
AFA minus 75%. Tlf. 4399 2665
Verdenssamling udstykkes og sælges
billigt. (kun 3 SEK pr Michel euro)
Bestil en liste over de lande, hvor
du mangler noget. K-E Svensson,
P.O.Hallmans Gata 17, S-112 69
Stockholm. Email:
karl-erik.svensson2@comhem.se
www.frim-per.dk - I Berthings Frimærkeshop på internettet sælges frimærker til reducerede priser: danske,
udenlandske, stemplede, postfriske,
ustemplede, breve, FDC, hæfter og
mange andre spændende frimærkesager. Alle frimærker er angivet med
AFA nummer og mange med billede.
Email: frim-per@frim-per.dk
Til anvisningssalget ”Den lille gule” er
der kommet gode indleveringer med
flotte stempler, gode varianter, en del
forsendelser, udslebne stjernestempler, også dem man ikke ser så tit og
meget andet. Så derfor rekvirer katalog mod frankeret svarkuvert C5 med
12.50 kr. til Bent Busch, Jyllingevej
121, 2720 Vanløse. Tlf. 3879 1306
eller gå ind på hjemmesiden: www.
anvisningssalg.dk
Danske postfriske årsmapper,
særhæfter, marginalnumre, helark,
souvenirmapper mv. sælges til AFA
25% dog minimum pålydende. Preben
Jørgensen, Ålholmvej 40, 2500 Valby.
Tlf. 3879 1077. Email: scanshow@
email.dk
Ny kilovare: Sverige 400g 200 dkr.
Nordenkilovare 200g 150 dkr. portofrit. Dansk giro 2231298. Rolf Norling, Garvereg 3C, SE-96135 Boden.
Email: rolf.norling1@comhem.se
Motiver: arkæologi, biler, blomster,
cykel, dyr, fartøj, fisk, sommerfugle,
fly, folkedragter, fodbold, atletik,
fugle, hunde, jul, jernbaner, kort,
katte, kunst, læger, musik, mønter,
nobel, olympiader, religion, slanger, ridesport, rummet, Røde kors,
spejder, sejlads, svømning, snegle,
sport, teater, uniformer, våbenskjold
m.fl. 32.000 forskellige udgaver, 92
motivområder. Bed om lister billigt!
Kun SEK 3 pr. Micheleuro. K-E Svensson, P O Hallmans Gata 17, S-11269
Stockholm
Grønland før 1998 - mærker/miniark/hæfter/M-blokke/julemærker/
FDC/stempler/adressekort/brugsbreve hvor stempelønsker opfyldes
- til markedets billigste priser. Forlang
prisliste. På www.groenphila.dk er
hver anden måned i sæsonen nye
tilbud (også DK og FÆ). Grønphila,
Nordmarken 21, 9310 Vodskov
RA-Frimærker - se de mange gode
tilbud på vores hjemmeside
www.ra-frimaerker.dk eller kontakt os
på tlf. 6618 7100
Landesamlinger udstykkes og sælges
billigt. 252 lande, ca. 35.000 forskellige udgaver (kun 3 sek pr. Micehleuro) Fra Aden til Øvre Volta. Bed om
lister fra de lande du vil supplere. K-E
Svensson, P O Hallmans Gata 17, SE112 69 Stockholm. Email: karl-erik.
svensson2@comhem.se
In-po frimærker - nu også salg over
nettet: www.in-po.dk eller tlf. 8629
3675
Tyskland 1923-1945 postfrisk. Jeg
har en del mærker i dette tidsrum,
som jeg gerne vil sælge eller bytte med
andet Tyskland, postfrisk eller stemplet. Kan es på www.hansmadsen.dk
- Hans Madsen 2486 0101
Klassisk Danmark, Island, Grønland
sælges samt 8-16 Grønland. 60% rabat. Petersen, Tlf. 3834 9345S
Internationales Jahr des Kinders. Pestalozzi Kinder und Jugenddorf Wahlwies offizielles Albums des ersten
Deutschen Kinderderdorfes Zum. Pris
kr. 300. Birch 2241 2406
Rosk ilde Mønt- & Frimærkehandel ApS
Se vores webshop på:
www.roskildeonline.com
Algade 28 • 4000 Roskilde • Tlf. 4636 7419 • Fax 4636 7418
roskildefrimont@hotmail.com
54
Kender du DELCAMPE? - Internationalt samlerforum for køb og salg.
Besøg min ”butik”: www.delcampe.
net/stores/hagagard
Svenske par, hæfter, blokke, miniark,
løse mærker stp. **. Årssæt Norden
også hæfter. blokke, Åland stp. **.
Skriv mankoliste til: Bertil Malm,
Skarke Rödjan, S-53273 Varnhem,
Sverige
2 Lindner album Tyskland komplet
m/postfriske mærker i klemlommer
i farver 1980-1990 og et 1991-2000
+ 1 album Berlin 1980-1990. Alt er i
kassetter og nyt - pris kr. 2800. Birch
2241 2406
Pose/plukudvalg. Frimmogens sender også pose/plukudvalg ud. Du
får 5-600 mærker, ældre og nyere til
gennemsyn, alle pænt rundstemplet.
Mærker fra Skandinavien (- Åland)
og Tyskland. Du plukker de mærker
du kan bruge og betaler 1 kr. pr.
mærke (100 = 75 kr.) Din returporto
gemmer jeg og sender sammen med
nyt pose/plukudvalg. Har du lyst til
at prøve kontakt: Frimmogens, Nørrebro 168, 5900 Rudkøbing. Mail:
frimmogens@yahoo.dk
DK stemplet postfrisk/ubrugt sælges
til 20% af kat. værdi. Nyere postfrisk
(efter 1970) til pålydende minus
10%. Færøerne postfrisk 1975-2006
sælges til 50% af pålydende. Albert
Tuntelder, Gefionsvej 33, 9870 Sindal. Tlf. 6076 2851 Email: tuntelder@
stofanet.dk
Åland postfrisk samling AFA nr. 1 til
nr. 313 - kat.værdi kr. 5460 - sælges
for kr. 1500. Tlf. 8692 7727 - email:
erikjoergensen@turbopost.dk
Samlinger tilbud: Schweiz, 32 s.
indstiksbog inkl. Tête-bêche. AFA
ca. 7.000 - pris kr. 400. Schweiz lagersamling i 64 s. indstiksbog, AFA
over 10.000 - pris kr. 700. Danmark
- 1350 fsk. stp. inkl. AFA nr. 4 og 7
- pris kr. 400. Tlf. 6612 0266 - Flemming Hansen, Blåbærvej 160, 5260
Odense S
2 Lindner album vatteret 1989-1995
og 1995-200 m/klemlommer, aftryk
i farver (102b) u/mærker Tyskland.
Albummene er nye kr. 450. Birch
2241 2406
Sverige postfriske eller stemplede
frimærker sægles til 25% af AFA eller pålydende værdi (kursreguleret).
Prisen vil være den højeste af de to
nævnte priser. Tlf. 4588 5656 eller
email: fbajmoller@live.dk
Pergamynkuverter? Dem køber man
da på www.stampbids.dk, hvor filatelister mødes. Alternativet for frimærkesamlere. Frimærkeauktioner. Kun
frimærker. Prøv det gratis.
BYTTE
Har du huller i skuffen? Perfins (firmaperforeringer) søges i alle slags
mærker fra hele verden. England dog
med forbehold. Byttes evt. med andet. Evt. køb. Jan Kristiansen, Brinken
109, Mogenstrup, 4700 Næstved. Tlf.
5627 5508. Email: hanna.jan@mail.
tele.dk
Bytte: Bro og Pr.stempler på afklip
og lidt stjernestempler haves. Ønsker
pr. stempler på forsendelser. Olaf
Bach Pedersen, Jeppe Aakjærsvej 6,
8500 Grenå, tlf. 8632 3964
Parantesstempler på forsendelser haves, ønsker pr. stempler på forsendelser. Olaf Bech Pedersen, Jeppe Aakjærsvej 6, 8500 Grenå. Tlf. 8632 3964
Dansk bypost. Tyske kolonier. Tysk
afstemningssteder. Tyske stater.
Besættelsesområder i Tyskland af
England-Frankrig-USA og Rusland.
Tysk post i udlandet- Tysk Østrig. Jeg
giver 2 for en fra Tyskland fra 1950.
Leif Vikgaard, Pileborggade 31, 4100
Ringsted.
Samleområde Frankrig til 1980 er jeg
påbegyndt. Søger ligestillede til bytte
mv. Lehn Dahlstrøm, Søndersøvej
29, 8240 Risskov. Mail: lehn.dahlstroem@teliamail.dk
Søger pænt stemplede mærker fra Luxemburg, Liechtenstein, Malta samt
nyheder fra Grønland og Færøerne
+ blokke, ogsås templet. Tilbyder
DK, firblokke, nogle med marginalnumre, psotfrisk samt BRD og
Berlin postfrisk og stemplede, samt
meget andet. Skriver dansk. Marianne
Blaksteen, Broekmanstr. 5, D-40885
Ratingen, Tyskland
Danmark-Norge-Sverige-GrønlandIsland byttes med Rumænien, Tjekkoslovakiet, England, Magyar posta,
USA. Svend Kloster, Vranumvej 6,
8800 Viborg. Tlf. 8663 8525
Samler de fleste lande i Vesteuropa,
rundstemplet efter mankoliste. Tilbyder Norden, BRD, CH, I, F og A
stemplet og i mindre omfang postfrisk efter mankolsite. K. Viskum, Tesdorpfsvej 28, 2000 Frederiksberg
Frimærker byttes - send 50-200 brugte særmærker fra Norge, Italien eller
England. Modtag retur tilsvarende
fra Sverige, Frankrig eller Tyskland.
Morten Grauslund, Ritaregränden 2,
22647 Lund, Sverige, mgrauslund@
gmail.com
Søger tyske zoner 1945-49 **/*/o.
Haves: samme, Tyskland, Norden,
England. Andre ønsker opfyldes hvis
det er muligt. Niels Møller Andersen,
Mariendalsvej 63B, 3.mf, 2000 Frederiksberg
Jeg tilbyder: dk-gr-fæ-sovjet-tysklandDDR - ønsker: DDR-Sovjet-Ung.Rumæn. Stempelt. Jørgen Frandsen,
Ultvedvej 12, 9382 Tylstrup - ultvedvej12@gmail.com
Tyskland byttes med Færøerne.
Grønlandske mærker byttes med
islandske. Julemærker byttes. Søger
Berlinsæt til Kabe-springbind 16
rings. Minna Jensen, Ibsvej 9, 4440
Mørkøv. Tlf. 5267 1510
Kina/Taiwan/Hongkong/Macao søges i bytte med Skandinavien/Grønland/Færøerne/BRD/Holland/Israel
mm. Jørgen Schiøtt. Kontakt venligst
på mail: hjsst@hotmail.com
55
Sverige enkeltmærker, hæfter med
marginalnumre og CYL’s brugsbreve,
andre forsendelser, julemærkeark
- kort sagt alt andet end FDC søges
efter mankoliste. I bytte haves meget andet sjovt materiale/kontanter
- hvad søger du?, Madsen, Rødding
Søndervang 9, 6630 Rødding. mail:
tommad9@bbsyd.dk - mobil 3044
1771
IT-Bytteringen er nu igang med bytteriet. Vi kan stadig bruge mange
flere medlemmer. Slip for at sende
udvalgshæfter videre og betal kun
porto for de mærker du udtager. Se
nærmere på www.bytteringen.dk. I
denne måned kan navnet guest og
koden guest give adgang til medlemssiderne.
Irland ønsket byttet mod Irland, især
overtryk har min interesse. Bjarne
Jensen, Lærkevej 4, 4581 Rørvig. Tlf.
5991 8541
Hele verden haves, også i bedre mærker, ønsker nyere postfrisk Danmark
til frankering. Preben Jørgensen, Ålholmvej 40, 2500 Valby. 3879 1077.
Email: scanshow@email.dk
Søger Danzig, Saar og Memel **/*/
o. Haves: Samme, Tyskland, Norden
og England. Andre ønsker opfyldes
hvis det er muligt. Niels Møller Andersen, Mariendalsvej 63B, 3.mf, 2000
Frederiksberg
Chr. X tofarvede. Jeg har et omfattende byttemateriale med hundredevis af
pladede og trykbestemte mærker og
ønsker at bytte med tilsvarende materiale. Thomas Hilkjær - thilkjaer@
privat.dk - tlf. 5837 5612
Søger nye frimærker fra 2005 og op
fra Sverige, Norge, Finland, Island,
Grønland og Danmark. Har i bytte
mærker fra Norge, Finland, Sverige
og Tyskland. Wilfred Gyldenskjold,
Bækvejen 5, 8940 Randers SV. Tlf.
2230 0332
56
Svenske ustemplede mærker søges i
bytte. Jeg giver pænt rundstemplede
frimærker fra Færøerne. Henning
Nielsen, Ribisvej 10, 8800 Viborg
LITTERATUR
Vi har endnu få eksemplarer af Elsted-Lystrup Frimærkeklubs 25års
jubilæumskatalog. De kan købes hos
klubbens kasserer Henning Mikkelsen, Lille Elstedvej 28, 8520 Lystrup.
Email: henbmik@mail.dk. Pris inkl.
porto kr. 50
PT katalog Danmark nyheder og opdateringssider 2009 (kan ses på hjemmesiden www.bnordam.dk). Bruno
Nørdam og Anne Lise Chor
Kan du bruge Hobro Frimærkeklubs
udstillingskatalog FYRKAT 89, kan du
få det tilsendt ved at betale portoen
20 kr.. Der er rigtigt mange gode
artikler af bl.a. Anker Blåbjerg, Frode
Vesterby Knudsen og Curt Hosny mfl.
- hm@hansmadsen.dk
Europas Fugle på Europas Frimærker,
6. udgave. Pris i farver 650.- s/h 330.plus porto. Steen Clausen, Skolevej
11, 2600 Glostrup
- steen-clausen@teliamail.dk
Ny perfinsprisliste 6/3 2008. 30
kr. inkl. porto. Bank 0978 giro
60014744. Kaj Mathiesen, Lærkevangen 40, 5210 Odense NV.
POSTKORT
Købes: ældre s/h postkort med
motiver af danske jernbanestationer
og/eller tog. I bytte kan evt. tilbydes
andre gamle postkort eller stemplede
frimærker fra DK, ISL og Berlin. Finn
Christensen, Ewalds Alle 46C, 6700
Esbjerg. Tlf. 7513 0490. Email: fich@
esenet.dk
Postkort fra Amager købes: Amagerbro-Sundby-Islands Brygge-KastrupTaarnby-Tømmerup-Ullerup-ViberupKongelunden-Store Magleby-Dragør.
Posthistorie fra Amager søges også.
Jørgen Aamand - aamand-amager@
mail.dk - tlf. 6126 5175
Købes: postkort, billeder, litteratur,
effekter fra Frederikshavn og omegn.
F.eks. Hirtsholmene, Understed,
Gærum, Elling, Ravnshøj, Kvissel.
Email: nordbo.kenneth.beirholm@
gmail.com
Breve/postkort - jeg har sat ca. 300
op i den blå avis. kik under postkort.
Kontakt mig på 4073 9380 eller mail:
kjeld.olsen@mail.tele.dk
Norge - jeg køber alle typer gamle
norske postkort - har også mange
bedre danske byttekort - Kjell Aasum,
Fjellstien 7, N-2056 Algarheim, Norge
- kjaasum@online.no
Købes: Kerteminde og omegn inkl.
Odense-Kerteminde-Martofte jernbanen. Send gerne mail til khj@khj.
dk for nærmere aftale. Karsten Hom
Jensen
Postkort søges fra Vejle Nordbanegård, Haraldskjær Fabrik, Skibet,
Vingsted, Limskov, Bindeballe, Randbøl, Vandet, Løvlund, Grindsted.
Henrik Andersen, Toftumvej 11, 7080
Børkop. Mobil 6186 8857 - email:
oldestrand@gmail.com
Postkort fra Skanderborg og omegn
købes eller byttes for andre postkort.
Send gerne en mail med scan til jensen.schmidt@gmail.com med forslag
til pris eller bytteønsker. Kurt Jensen,
Drosselvej 4, 8660 Skanderborg - tlf.
4226 8660
Kort fra Rødding og omegn, samt
årstalsjulekort og ”frimærkesprog”
søges af samler. Send eventuelt scan
af kort med bytteønske eller priside.
Madsen, Rødding Søndervang 9,
6630 Rødding. Mail: tommad9@
bbsyd.dk - mobil: 3044 1771
BYTTEDAGE
25/9 - Byttedag i Thisted
Når man siger sidste søndag i
september, siger man også byttedag i Thisted. Og sådan bliver
det også i 2011, hvor Thisted Frimærkeklub den 25. september inviterer frimærkesamlere fra nær
og fjern til byttedag i Thisted.
Byttedagen har åben fra kl. 10.00
til kl. 16.00, og det bliver stort
set som det plejer. Vi får besøg
af Vestjysk frimærkehandel, der
bl.a. medbringer et stort udvalg
i tilbehør og litteratur. Der bliver også tid til et anvisningssalg
med ca. 100 numre under hammeren. Eftersyn fra kl. 13.00 og
salget starter kl. 14.00. En tombola har vi også med masser af
gevinster. Køkkenet tilbyder sig
med forplejning til samlervenlige priser. Kræmmerborde har vi
ikke så mange af, men skulle der
være et enkelt ledigt. kan man
kontakte Mogens Andersen på
tlf. 97925448 eller mail mbathisted@mail.tele.dk. På gensyn til
byttedagen, hvor der selvfølgelig
er gratis adgang.
25/9 - TREKANTBYTTE
De fire samarbejdende frimærkeklubber i Trekantområdet
(Vejle, Kolding, Fredericia samt
Middelfart) gør allerede nu opmærksom på, at det er søndag
den 25. september, at den traditionsrige byttedag, Trekantbytte
skal foregå.
Ved de mange bytteborde vil
der som sædvanligt være et stort
udbud af frimærker, breve og
brevkort mm.
Der er 5 handlerstande samt
fremlæg fra et auktionshus.
Der vil traditionen tro også
blive afholdt en auktion med
250-300 lot.
Interessegrupper kan få mødelokaler mod et mindre beløb.
De fire frimærkeklubber håber, at besøgstallet, der lå på godt
450 sidste år og nu er blandt landets største, vil få endnu en tak
opad, så der bliver trængsel ved
bytteborde og handlerstande.
Handlerborde skal bestilles
hos Robert Schou efter den 15.
august enten på tlf. 23 32 05 85
eller på e-mail: blaethor@gmail.
com
Se mere på hjemmesiden:
www.trekantbytte.dk
På gensyn søndag den 25. september mellem kl. 9-16 på i aulaen på Fredericia Gymnasium,
Nørrebrogade 88, Fredericia.
25/9 - Byttedag i Nakskov
Vestlollands Frimærkeklub afhodler byttedag søndag den
25/9 på Lido, Søndergade 8-10
i Nakskov. Der er fri entre. Der
vil være auktion med 200 numre
om eftermiddagen. Der kan købes mad og drikke til rimelige
priser.
25/9 Byttedag i Frederiksværk
Byttedag og ”Åben Hus Auktion” i Frederiksværk søndag d.
25. september 2011. Kl. 10.00 til
ca. 15,00.
FrederiksværkHundested
Frimærkeklub indbyder til Byttedag og auktion i Kantinen på
Magleblikskolen, Sportsvej, Frederiksværk.
Programmet er: kl. 10 – 11 indlevering til auktion. Gratis bytteborde forefindes, Fra kl. 11,00 til
12,30 eftersyn. Auktion kl. 13.
”Gratis tag selv bord” Håndmadder og drikkevarer kan
købes til rimelige priser. Nærmere oplysninger fås hos. Jørgen
Clemmensen på tlf. 47 77 70 88.
Alle er velkommen. Gratis adgang.
2/10 - Byttedag i Hillerød
Hillerød Philatelistklub afholder byttedag på Frederiksborg
Byskole, Carlsbergvej 13, 3400
Hillerød, søndag d. 2. oktober
2011 kl. 9 til 16.
Program:
kl. 9: byttedagen åbner
kl. 13-14: eftersyn
kl. 14-15: auktion
kl. 16: afslutning
Håndmadder, og drikekvarer,
kaffe og te kan købes på stedet.
Tombola med masser af præmier.
Publikumspræmier kl. 10-1112-13-14 og 15. Fri entre.
2/10 - Byttedag i Albertslund
Søndag den 2. oktober kl. 10-15
holder de 5 klubber på Vestegnen – Brøndby – Albertslund
– Glostrup – Ishøj og Rødovre
– byttedag i Kongsholmscentret,
Liljens Kvarter 2, Albertslund.
Kongsholmscentret ligger ca.
5 min. gang fra Albertslund Station. Bus 141 fra Glostrup kører
lige til døren.
Der er fri entre og timepræmier. Øl, vand, kaffe, te og håndmadder kan købes til rimelige
priser og der er handelsstande
med gode tilbud.
9/10 - Byttedag i Hinnerup
Hinnerup frimærkeklub afholder byttedag søndag den 9. oktober 2011 på Brogården, Søndergade 26, 8382 Hinnerup.
Der er åben fra kl. 10.00 til
16.00. Der er mulighed for at
købe mad og drikkevarer til rimelige priser.
Der er parkeringspladser bag
Brogården.
9/10 - Byttedag i Holstebro
Holstebro Filatelistklub holder
igen Bytte- og Frimærkemarked
søndag den 9. oktober 2011 kl.
10 - 16 i Mejrup Hallen, Kultur- og Fritidscenter, Elkjærvej
26, Mejrup Kirkeby, 7500 Holstebro.
Det vil jo glæde os meget, hvis
rigtig mange vil besøge frimærkemarkedet denne dag. Ved de
tidligere markeder har der været
en god stemning og hygge samt
et rigtigt godt humør hos de
tilstedeværende. At det blev så
god en succes skyldtes dels, at
alle handleborde og kræmmerborde var udsolgte, samt at alle
pladserne ved byttebordene var
besat.
57
3 frimærkehandlere - Vestjysk
Frimærkehandel,
Holstebro,
Odder Frimærkehandel, Odder
og Christmas Seal Carrier ”Julemærkepostbudet”, Ålborg - vil
deltage med stande.
Det gamle Postkontor, Holstebro - Holstebro og Omegns
Møntklub - en god Tombola vil
være at finde på frimærkemarkedet.
Mange kræmmere fra et stort
område har allerede bestilt
kræmmerborde (nogle med
mønter). P.t. er alle borde genbestilte eller bestilte. Men forhør
alligevel hos Sv. Erik Søndberg
Larsen tlf. 97 42 20 02 eller hos
Egon Jepsen tlf. 97 38 61 32 om
borde, der kan ske uforudsete
ændringer. Et kræmmerbord koster 75,- kr.
Bytteborde med plads til et
par indstiksbøger eller et par
møntmapper er gratis.
Holstebro Filatelistklub vil
lave en udstilling med og om
medlemmernes samleområder
ligesom Holstebro Møntklubben vil lave en udstilling over et
spændende samleområde.
Mejrup Hallens cafeteria vil
være åben, så der er mulighed for
at købe mad og drikkevarer.
Ved de tidligere frimærkemarkeder har mange frimærke- og
møntsamlere besøgt os og fundet gode ting hos byttevenner,
handlere og kræmmere, og det
er måske dagen, du gør et godt
frimærke- eller et godt møntkup
til samlingen.
Vi håber, mange også denne
gang vil finde vej til et besøg på
frimærkemarkedet, aftal evt. et
møde med dine frimærkevenner
eller møntvenner ved byttedagen. Der er fri éntre.
16/10 - Byttedag i Randers
Randers Filatelistklub afholder
byttedag den 16. oktober 2011
fra klokken 10 til 16 i Fritidscentret, Vestergade 15, Randers.
Salgsborde bedes bestilt i god tid
hos formanden Erik Sørensen,
Lathyrusvej 3, Stevnstrup, 8870
Langå, telefon nr. 8646 7230. Der
er rift om salgsbordene, så vent
ikke for længe med at bestille.
Byttedagen er efterhånden
58
blevet en tradition med mange
gæster fra nær og fjern. Gør et
fund til samlingen, hvad enten
det drejer sig om frimærker, breve, julemærker og mærkater, hos
de ca. 20 handlere og krejlere.
Der er storauktion med materiale fra klubbens medlemmer.
Eftersyn af auktionsmaterialet
vil være muligt fra kl. 13.15 til
14.30. Selve auktionen starter
klokken 15. Auktionslisten kan
rekvireres på ovennævnte adresse ved fremsendelse af returkuvert, frankeret med 8 kroner. Listen vil blive lagt ud op klubbens
hjemmeside www.randersfilatelistklub.dk så snart den er klar.
Der vil som sædvanlig kunne
købes diverse fortæring, øl, sodavand og kaffe til rimelige priser.
Støt klubben og vind flotte
præmier i klubbens amerikanske lotterier.Vel mødt i Randers
på byttedagen.
16/10 - Byttedag på Frederiksberg
Frederiksberg Frimærke Forening afholder byttedag søndag
den 23.10 fra kl. 9:30 til 14:00
for ”Postkort, Breve og Temaer”
(bla. tog, fly, skibe og jernbaner,
samlemærker, brochurer mv.) på
Frøbelseminarium, Grundtvigsvej 11 (indgang fra Henrik Steffens Vej over gården). Vi glæder
os til at gense ”brev og postkortfolket”, vores svenske venner,
temasamlerne og Fyns Frimærke
Service. Entre og bytteborde er
gratis, undtagen hvis man benytter et helt bord.
Sult og tørst kan stilles til rimelige priser.
Vi forventer rigtig mangesamlere fra nord og syd. Stor auktion og lotterier. Smørrebrød og
drikkevarer, kaffe-the og kage
kan købes.
Bytteborde for private a 50 kr.
(3 eler 4 pladser) som kan deles
skal bestilles på tlf. 29 42 37 56.
Borde i flere lokaler.
Træknikng af mødepræmier
på indgangsbillet kl. 11-13-15.
Frimærkeauktion kl. 13.30
med 230 numre. Eftersyn på
1.sal m. elevator elelr trappe fra
kl. 11.00
God tombola med gode præmier/gevinster og lotterier. Gratis adgang fra kl. 9.00
Kom til regionsbyttedag i
Sorø.
23/10 Byttedag i Århus
De samarbejdende frimærke og
møntklubber i Århus og omegn
afholder byttedag søndag d. 23
oktober på Århus Tekniske Skole, Halmstadgade 6, hvor der er
åbnet fra kl 9-15.
Krejlerborde kan bestilles ved
Lars P Nellemann på tlf 8611
5488 eller på mobil 2311 6488.
Mad og drikke kan købes til
rimelige priser.
30/10 - Byttedag i Helsingør.
Helsingør og omegns Filatelistklub afholder den årlige byttedag, søndag den 30 oktober
2011 kl. 10-17 på Hamlet (salen),
Kronborgvej 1A, 3000 Helsingør
Der kan købes mad og drikkevarer til rimelige priser. Alle er
velkomne også motivsamlerne.
Der er gratis adgang.
30/10 - Byttedag i Silkeborg
23/10 - Vestmotorvejens
byttedag i Sorø
Syv frimærkeklubber (KorsørGørlev-Dianalund-HolbækRingsted-Sorø og Slagelse) er
gået sammen om dagen sammen
med specialklubber. Den fidner
sted ved afkørsel 37, Sorø i Sorø
Kultur- og Fritidscenter, Frederiksvej 27, Sorø.
Åbningen af byttedagen vil ske
kl. 10 ved formanden for Sorø:
Ole Hoff-Clausen. Koordinator
for dagen er Ib Hansen, Gørlev.
Reserveer allerede dagen nu.
Silkeborg Frimærkeklub afholder byttedag søndag den 30. oktober 2011 i Lunden på Vestergade fra klokken 10.00 til kl. 15.00.
Bestilling af bytteborde kan ske
ved henvendelse til Jørn Walther
Pedersen, Dalvangen 10, 8600
Silkeborg, tlf. 86822778, email:
jwp@pedersen.mail.dk
5/11 - Byttedag i Esbjerg
Esbjerg Filatelistklub afholder
lørdag d. 5. november 2011 stor
byttedag med anvisnignssalg i
Aktivitetshuset, Kirkegade 51,
Esbjerg fra kl. 10 til 16. Der kan
bestilles bytteborde a kr. 50. Anvisningssalkget med ca. 300 lots
starter kl. 13.15 med eftersyn fra
kl. 11.45.
Bytteborde og anvisningslister kan bestilles og rekivreres
hos Knud Erik Pedersen tlf. 7515
6137 eller Benny Christensen
tlf. 2331 2245. Kaffe, te, øl, vand
samt mad kan købes til rimelige
priser. Der er gratis entre.
5-6/11 - „Frimærke, brev og
postkortmesse 2011”
Frederiksberg Frimærkeforening
og Danmarks Frimærkehandlerforening har indgået en aftale
om at afholde en årlig frimærkemesse i København
Den første messe afholdes
på SAS Radisson Falkoner Allé
7, lørdag den 5. november fra kl.
10.30 til 17.00, samt 6 november
fra kl. 10.00 til 16.00.
I 2012 erstattes arrangementet
af vores Nordia udstilling.
Der forventes også at der bliver etableret nogle filatelistiske
tiltag, udstilling, pr. og medlemshvervning mv.
Henvendelse: Flemming Petersen, FFF, fp@fpstamps.dk
13/11 - Bytte- og børsdag i
Nyborg
Søndag d. 13. november 2011
afholder Nyborg Filatelist-Klub
Bytte og Børsdag kl. 10-16 i Borger- og Håndværkerforeningens
Hus, Nørrevoldgade, Nyborg.
Frimærkebytning og - handel,
anvisningssalg (intet salær, ingen moms) kl. 14.30 med eftersyn fra kl. 11.00. Mange lækkerier at spise, som bestilles i baren.
Entre 20 kr.
Vi har igen besøg af vores velkendte handlere.
Vel mødt til bl.a. to fantastiske
indleveringer fra Tyskland: samlinger med usædvanligt, sjældent set materiale: bl.a. gammelt
Rusland og Sovjet, alskens tyske
områder, sjældne breve og kort.
Kort sagt: kom til eftersyn!
13/11 - Byttedag i Tarm
STØV-fri holder sin årlige byttedag søndag den 13. november
2011 på Bechs Hotel, Storegade
4 6880 Tarm i tidsrummet fra
kl.10 til kl.16.
Der vil være rig mulighed for
at erhverve sig netop de mærker,
der mangler allermest i samlingen enten ved at bytte eller købe.
Flere kræmmere og handlere vil
blive inviteret. Herudover vil Det
Gamle Postkontor i Holstebro
stå for salget af de seneste nyheder fra Danmark, Færøerne og
Grønland, herunder de nye julemærker fra 2011.
Hver time bliver der udtrukket en mødepræmie blandt gæsterne, som der igen i år forventes mange af. Deltagelse i byttedagen er gratis, og der kan købes
kaffe/te, øl/vand og et måltid til
rimelige priser.
Endvidere vil der være amerikansk lotteri med fine frimærkepræmier.
For børnene vil der være rig
mulighed for at få skabt grundlaget for at samle frimærker, idet
klubben som tidligere år har en
del farvestrålende frimærker til
gratis uddeling.
Som tidligere vil der blive afholdt anvisningssalg med ca. 180
lots, bl.a. materialer fra et dødsbo, hvor der kan gøres fund.
På gensyn på Bechs Hotel,
hvor der er gode tilkørsels- og
parkeringsforhold.
Eventuelle spørgsmål vedrørende byttedagen kan rettes til
formanden Arne Refslund, arne.
refslund@uc-rksk.dk, tlf. 9735
2349
13/11 - Byttedag i Ry
Ry og Omegns Frimærkeklub
indbyder igen til byttedag. Det er
søndag den 13. november 2011
kl. 9-15 i Ry Sognehus, Kildebakken 1, Ry. Dørene åbnes kl
8. Vi håber selvfølgelig at kunne
gentage successen fra tidligere
år, hvor vi har kunnet glæde os
over et talrigt fremmøde af både
medlemmer og venner fra andre
klubber.
Entre 5 kr. pr. person, der giver plads ved byttebordene samt
deltagelse i lodtrækning om vinpræmier dagen igennem.
Alle handlerborde er desværre
allerede solgt. Der vil som altid
være Amerikansk lotteri med
fine præmier, doneret af byens
handlende.
Endvidere tilbydes mad og
drikke til små priser. Morgenkaffe kan forudbestilles på tlf.
8689 1900 eller 2833 8854. Trekantens Frimærker v/Martin
Rasmussen vil være til stede med
en stand fyldt med alt, hvad samleren kan begære.
Vi glæder os til at medlemmer
og venner denne dag.
13/11 Byttedag i Kgs.
Lyngby
Det Grønne Områdes Frimærkeklub afholder sin store årlige
byttedag søndag d.13. november
kl. 9.30-15.00 i Ny Lyngbygård,
Toftebæksvej 17, Kgs. Lyngby.
Der trækkes lod om frimærkemødepræmier kl. 10.00, 12.00 og
14.00.
Håndmadder, øl/vand, kaffe/
the og kage kan købes til rimelige priser.
”Julemærkesamleren” vil være
til stede. Gratis adgang for alle
-også ikke-medlemmer.
13/11 - Byttedag i Skive
Skive frimærkeklub afholder
byttedag søndag den 13. november 2011. Byttedagen afholdes i
KULTURCENTER LIMFJORD´s
flotte lyse lokaler, på Skyttevej i
Skive, fra 10 til 16.
Byttedagen arrangeres i samarbejde med Skive møntklub,
som vil være til stede på byttedagen, med udstilling, og med
mulighed for at vurdere numismatiske objekter.
Her vil være mange handlerborde og kræmmerborde, med
et stort udbud af frimærker, og
det er stadig muligt at reservere
handlerborde ved henvendelse
til Mogens Wøbbe på tlf. 9752
3208. Som sædvanligt er der også gratis bytteborde, som kan benyttes til at bytte ved, samt stort
gratis ”Ta’ selv” rodebord.
Alle fremmødte kan gratis få
et lod, og dermed deltage i lodtrækningen om et skillingsbrev,
og til alle fremmødte børn vil
der være en gratis pose med frimærker.
Dagen igennem vil der være timelotteri, ligesom der er en stor
59
tombola med 100 flotte frimærkegevinster. Der afholdes formidlingsauktion, som afvikles
fra kl. 14, med gennemsyn fra kl.
12, og der plejer at være mange
fine auktionslot.
Der er gratis adgang hele dagen for alle, og Kulturcenter
Limfjords cafeteria er åben hele
dagen, så sæt kryds i kalenderen
med det samme.
13/11 2011- Formidlingssalg
i Brovst.
Mønt- og frimærkeklubben Han
Herred afholder igen i år stort
formidlingssalg. I år foregår det
søndag d. 13/11 kl 10 i Multihuset, Brovst Sports- og kulturcenter, Damengvej 2, 9460 Brovst.
Formidlingssalget starter kl.
11 og omfatter ca 300 lots, hovedsalig frimærker, mønter og
postkort.
Det forventes der deltager
handlende i forbindelse med
formidlingssalget.
Der er mulighed for st købe
øl, vand og mad til fornuftige
priser. Yderligere oplysninger
om arrangementet kan fås ved
henvendelse til Bjørn Nørskou
tlf. 98231775.
20/11 Støvring Frimærkeklubs Byttedag
Støvring Frimærkeklub inviterer
igen til den byttedag i Støvring,
der nu har været en fast tradition for samlere i Himmerland/
Nordjylland i mere end 25 år.
Byttedagen afvikles i Stubhuset,
Grangårdsvej 11, 9530 Støvring
mellem kl. 10 og 16. Der er i år
handlerstand fra Gafrisca v. Carsten Andersen, Saltum, ligesom
der vil være mange kræmmerborde med spændende tilbud
fra hele verden. Støvring frimærkeklub bidrager med tombola samt et stort anvisningssalg
(flere end 200 lots) med fokus på
Skandinaviske mærker om eftermiddagen. Der vil mulighed
for at se alle de tilbudte lots en
time inden auktionen starter.
Som sædvanligt vil der også være
mulighed for køb af kaffe, te, øl,
vand og smørrebrød m.v.
26/11 - Juleudstilling i Randers
Randers Filatelistklub afholder
sin traditionelle juleudstilling
i Kulturhuset i Stemannsgade
lørdag den 26. november fra
klokken 10-16. Klubbens medlemmer udstiller. Der vil være
mulighed for at købe nyheder
og julemærker fra Danmark. To
medlemmer møder op med deres
salgsboder. Tag din samling med
og få den vurderet. Som sædvanlig er der et ”ta’ selv bord” (for en
lille betaling), tombola og ”Gæt
vægten”. Vi glæder os til at se jer
i Randers. Gratis adgang.
3/12 2011 - Byttedag i Horsens
Horsens Filatelistklub afholder
igen i år Julebyttedag lørdag den
3. dec. 2011 fra kl. 10.00 – 15.00.
på Slotsskolen, Fussingsvej 6,
8700 Horsens.
Se kørselsvejledning på vores
hjemmeside under Danmarks
Filatelist Forbunds hjemmeside:
www.danfil.dk.
Bemærk venligst:
- Gratis adgang.
- Handlerborde, kr. 50 pr. 70 cm.
x 90 cm. kan bestilles ved Frank
Miller, E-mail adresse:
frankmiller@stofanet.dk
eller
tlf. nr. 3028 4894
- Gratis bytteborde
- Åben for opstilling fra kl. 9.00.
- Medlemmerne udstiller.
Kaffe, pølser, sandwich m.m.
kan købes til rimelige priser.
Receptkuvertforeningen vil
være til stede
Byttedage
Byttedage - 2011
24/9:
24/9:
25/9:
25/9:
25/9:
25/9:
2/10:
2/10:
9/10:
9/10:
15/10:
16/10:
23/10:
23/10:
23/10:
29/10:
30/10:
30/10:
30/10:
20/11:
60
Byttedag i Hjørring, Bingohallen, Grønnevold 2
Amagerlands lørdagsbyt, 10-16 i Postkassen, Amager Landevej 71, st.
Byttedag i Nakskov, Restaurant Lido, Søndergade 8-10, 10-16
Trekantbyt i Fredericia, Fredericia Gymnasium, Nørrebrogade 88, 9-16 i hallen
Byttedag i Thisted, 10-16
Byttedag i Frederiksværk, Magleblikskolen, Sportvej, 10-15
Byttedag i Hillerød, Frederiksborg Byskole, Carlsbergvej 13, 9-16
Byttedag i Albertslund, Kongsholmcentret, Liljens Kvarter 2, 10-15
Frimærkemarked i Holstebro, TDC-hallerne, Mejrup-hallen, Elkjærvej 26, 10-16
Byttedag i Hinnerup, Brogården, Søndergade 26, 10-16
Byttedag i Frederikshavn, Maskinhallen, Skolegade 10-15
Byttedag i Randers, Fritidscentret, Vestergade 15, 10-16
Byttedag i Århus på Århus Tekniske Skole, Halmstadgade 6, 9-15
Byttedag på Frederiksberg, Frøbelseminarium, Grundtvigsvej 11, 9.30-14
Byttedag i Sorø, Sorø Kultur- og Fritidscenter, Frederiksvej 27, fra kl. 10
Byttedag i Nykøbing Falster, Lindeskovskolen, Lindevænget, 10-16
Byttedag i Silkeborg, Lunden, Vestergade 10-15
Byttedag i Helsingør, Hamlet (salen), Kronborgvej 1A, 10-17
Byttedag i Støvring, Stubhuset, Grangårdsvej 11, Støvring
13/11:
13/11:
13/11:
13/11:
13/11:
13/11:
26/11:
26/11:
27/11:
27/11:
3/12:
Byttedag i Nyborg, Borger- og Håndværkerforenings Hus, Nørrevoldgade, 10-16
Byttedag i Kgs. Lyngby, Ny Lyngbygård, Toftebæksvej 17, Lyngby, 9.30-15
Stor klubauktion i Svendborg, SG-Hallen, Johs. Jørgensens Vej 10
Byttedag i Skive, Kulturcenter Limfjord, Skyttevej, 10-16
Formidlingssalg i Brovst, Brovst Sports- og Kultucenter, Damengvej 2, kl. 10
Byttedag i Tarm (STØV-fri), Bechs Hotel, Storegade 4, Tarm, 10-16
Juleudstilling i Randers, Kulturhuset, Stemannsgade 10-16
Byttedag i Stubbekøbing, Stubbekøbing Skole, Rønvej, 10-16 (inkl. Storstrømsmesterskab)
Byttedag i Lillebæltshallen, Færøvej 74, Middelfart, 10-15
Byttedag i Horsens, Slotsskolen, Fussingsvej 6, 10-15
Byttedage - 2012
8/1:
15/1:
28/1:
29/1:
29/1:
4/2:
12/2:
19/2:
25/2:
26/2:
26/2:
3/3:
4/3:
15/3:
18/3
18/3:
24/3:
31/3:
1/4:
15/4:
18/4:
28/4:
14/10:
Byttedag i Bolbro Hallen, Odense
Byttedag i Hadsund, Hadsund Skole, Stadionvej 5
Byttedag i Vordingborg, Marienberg Skole, Parkvænget 12, 10-16
Byttedag i Hammel, InSide, Dalvej 1, 9-14.30
Byttedag i Løvvangshallen, Nørresundby
Byttedag i Randers, Fritidscentret, Vetergade 15, 10-16
Frimærkemarked i Holstebro, Mejrup-hallen, Elkjærsvej 26, 10-16
Byttedag på Nordfalster, Nørre Alslev Bibliotek, Helene Strangesvej 1, Nørre Alslev, 10-16
Byttedag i Vejen, Egely, Fr. 7‘s Gade 3, 10-16
Byttedag i Hjallerup, Hjallerup skole, 10-16
Byttedag i Frederiksværk, Magleblikskolen, Sportvej, 10-15
Stort anvisningssalg i Frederikshavn, Maskinhallen, eftersyn fra kl. 18, auktion fra kl. 19
Byttedag i Nakskov, Restaurant Lido, Søndergade 8-10, 10-16
Byttedag i Odder
Byttedag i Viborg, Kasernehallen, Tingvej 17, 10-15
Samlermesse i Nykøbing F. Hallerne, Nørre Boulevard 4A, Nykøbing F, 10-16
Byttedag i Faaborg, Aulaen på Faaborg Sundskole, Sundvænget 9, 10-15
Byttedag i Brovst, Brovst Hallen
Byttedag i Hobro, Rosendal Hallen
Frimærkemarked i Holstebro, Mejrup-hallen, Elkjærsvej 26, 10-16
Udstillinger
Udstillinger og messer - 2011-16
2011:
2011:
2011:
2011:
2012:
2012:
2012:
2012:
2012:
2012:
2012:
2012:
2013:
2013:
2013:
2013:
2016:
HOFI 2011 - National udstilling i Horsens 10.-11. september 2011
Jubilæums- og propagandaudstilling i Ølstykke - 17.-18. september 2011
Frimærke, brev og postkortmesse 2011 i SAS Radisson, Falkoner Alle 7, 5. november 2011
10.30-17.00 og 6. november 10.00-16.00
China 2011, asiatisk udstilling, 11-15. november, Wuxi City
Klubudstilling i Hornslet, 24-25/3 2012
Americas 2012, NSAF-udstilling, Ottowa, Canada, maj 2012
Planete Timbre, Paris, 9.-17. juni (FEPA-udstilling)
Indonesia 12, 18.-24. juni, Djakarta (FIP)
Klub- og propagandaudstilling i Ry, 1.-2. september 2012
Doha 2012. Qatar 21.-26.9 (aflyses måske) (FIP)
Nordia 2012 i Roskildehallerne (KPK) i 2012 - 2.-4. november 2012
IPHLA 2012, international litteraturudstilling i Mainz, Tyskland, 2.-4. november 2012
Australia 2012, verdensudstilling i Melbourne, Australien - 10-15. maj 2013
Verdensudstilling Bangkok 2.-13. august 2013
Brasiliana 2013, verdensudstilling Rio de Janeiro, 8.-13. november 2013
Klubudstilling i Faaborg, Aulaen på Faaborg Sundskole, Sundvænget 9, 16.-17. november
Verdensudstilling i USA?
61
DANMARKS FILATELIST FORBUND
Tilsluttet Fédération Internationale de Philatélie
REGIONALE
KONTAKTPERSONER:
Storkøbenhavn:
Rodian Sahlgren,
Vejlebrovej 99,
2635 Ishøj
E: rodian@ishoejby.dk
Leif Bendixen,
Bramsvej 8,
2920 Charlottenlund
T: 39 63 66 00.
E: klbendix@mail.dk
Kirsten Bendixen
Bramsvej 8,
2920 Charlottenlund
Nordsjælland:
Birger Mortensen,
Dyresøvej 12,
3000 Helsingør
T: 49 26 01 20
E: birger.mortensen@
post3.tele.dk
Syd/Vestsjælland:
Jørn Larsen,
Nordtoften 3,
4230 Skælskør
T: 75 13 93 08
E: joernl@post3.tele.dk
Erik Larsen
Græstedvejen 78,
3250 Gilleleje
T: 40 55 81 06
E: larsen.erik.k@gmail.com
Lolland, Falster og Møn:
Erik Øgaard, Nielsen
Fanøvej 11,
4800 Nykøbing F
T: 54 85 73 35
Børge Hansen,
Bannerupvej 12,
4853 Eskildstrup
T: 54 43 68 35
E: bhbanvej@dlgmail.dk
Syd- og Sønderjylland:
Gert Guttenberg,
Ømkulevej 32,
7100 Vejle
T: 75 83 77 38
E: gertgut@gmail.com
Ib Hansen,
Treldevej 7,2.tv.,
7000 Fredericia
T: 75 93 12 10
E: ib.hansen@gmail.com
Færøerne:
Suni Winter
Hvarvid 1,
FO-100 Tórshavn
Færøerne
62
DFF‘S FUNKTIONER:
Østjylland:
Jørn Walther Pedersen,
Dalvangen 10,
8600 Silkeborg
T: 86 82 27 78.
E: jwp@pedersen.mail.dk
Lilian Boye-Hansen
Ilsøvej 10
8680 Ry
T: 86 89 18 42
E: lb-h@live.dk
Vestjylland:
Ove J. Bjerrum.
Chr. Winthersvej 49,
7500 Holstebro
T: 97 41 47 12
E: ok.bjerrum@email.dk
Egon Jepsen,
Nedergårdvej 11,
6973 Ørnhøj
T: 97 38 61 32
E: i_ej@post.tele.dk
Nordjylland:
Henning Christensen,
Skelagervej 103, 2, MF,
9000 Aalborg
T: 23 31 63 15
E: hc@stofanet.dk
Niels Erik Pallisgaard,
Tagensvej 16,
9000 Aalborg
E: vnepallisgaard@
stofanet.dk
Fyn:
Finn Sørensen,
Rødkløvervej 4,
5700 Svendborg
T: 24 52 15 54
Knud Erik Madsen,
Hollændervej 46,
5500 Middelfart
T: 64 41 36 49
E: knud-erik@fam-madsen.
com
Webmaster for
hjemmesiden:
Søren Chr. Jensen
Ranksvej 2,
9293 Kongerslev
T: 86 47 77 64
E: sorenchrjensen@
gmail.com
Hoveddubletcirkulationen:
Forbundskontoret
Ib Krarup Rasmussen
Bytteringen:
Kristian Nielsen,
Brorsonsvej 26,
9600 Års
T: 98 62 40 95
Juniorudvalget:
Nelly Kristensen (formand)
Benny Andresen
Helmer Buch
Charlotte Stryhn
Jørgen Jensen
Peter Neve Henriksen
Undervisningsmaterialet
”Verden på mærkerne”:
Forbundskontoret
DFFs Båndbibliotek:
Forbundskontoret
DFFs Bibliotek:
Åbent efter aftale - adresse:
Forbundskontoret
Bibliotekarer: Erik Arvedsen,
Jørgen Kluge, Svend Åge
Larsen
Dommerstyrelsen
Dommerstyrelsen sikrer uddannelse af dommerne i dommerkollegiet samt udpeger
dommere til udstillinger. Al post
til sekretæren
Lars Engelbrecht, formand,
T: 45 82 26 22
E: lars.engelbrecht@
helsager.dk
Christian Jantzen, sekretær,
Prinsensgade 31, st.th.,
9000 Aalborg
T: 98 16 12 96
E: jantzen@hum.aau.dk
Jørgen Jørgensen
T: 48 18 38 88
E: jrgen@jrgensen.dk
Per Friis Mortensen
T: 97 11 67 18
E: perfriismortensen@
yahoo.com
Dommerkollegiets hjemmeside: www.danfil.dk
Internationale kommissærer:
Jørgen Jørgensen, Frode
Vesterby Knudsen, Per Friis
Mortensen, Lars Peter Svendsen og Lars Engelbrecht
De internationale kommissærer
varetager kontakten mellem de
internationale udstillinger og de
danske udstillere. Henvendelse
vedrørende de internationale
udstillinger til kommissæren (se
udstillingskalenderen)
Danske repræsentanter i
FIPs kommissioner:
Posthistorie:
Per Friis Mortensen,
(medlem af bureauet)
Helsager:
Lars Engelbrecht,
(sekretær i bureauet)
Tema:
Jørgen Jørgensen,
Ungdom:
Søren Juhl Hansen
Litteratur:
Christian Jantzen
Traditionel Filateli
og Ekspert:
Lars Peter Svendsen
DFFs udstillingsudvalg:
Peter Bech (formand), Søren
Chr. Jensen, Christian Jantzen, Ib Krarup Rasmussen
(sekretær)
International kontakt:
Søren Chr. Jensen
Danmarks Filatelist
Forbunds Fond:
Flemming Skov Jensen (formand), Lars Engelbrecht,
Kaj Kvisgaard og Søren Chr.
Jensen.
Ansøgning om støtte fremsendes til Forbundskontoret.
Komiteen for
Danmark Medaillen:
Søren Chr. Jensen (formand)
Arne Fredens
Munkevænget 6B
5230 Odense M
T: 66 12 10 49
Ken S. Jørgensen
Ved Dæmningen 6
4700 Næstved
T: 55 72 04 72
DANMARKS FILATELIST FORBUND
Tilsluttet Fédération Internationale de Philatélie
KONTOR:
BESTYRELSEN:
Jagtvej 74, 1.
Postbox 589
2200 København N
Formand:
Søren Chr. Jensen
Ranksvej 2
9293 Kongerslev
T: 86 47 77 64
E: sorenchrjensen@
gmail.com
Tlf: 32 50 18 86
Fax: 32 50 18 87
Email: danfil@danfil.dk
Web: www.danfil.dk
Giro nr. 934 0106
Bank Norge: 7877.06.93011
Forretningsfører:
Ib Krarup Rasmussen
Bestyrelsesmedlemmer:
Steffen Madsen (næstformand)
Calvinsvej 62, 1. th.
7000 Fredericia C
T: 75 91 58 50
E: steffen.hurtig@hotmail.dk
Nelly Kristensen
Valborg Alle 3, 2.th.
2500 Valby
T: 36 30 62 10
E: nk@danfil.dk
Birger Mortensen
Dyresøvej 12
3000 Helsingør
T: 49 26 01 20
E:birger.mortensen@
post3.tele.dk
Peter Bech
Torvegade 23, 1.tv.
1400 København K
T: 32 57 18 74
E: pb@danfil.dk
Mogens Bach Andersen
Kastanievej 12
7700 Thisted
T: 97 92 54 48
E: mbathisted@mail.tele.dk
Benny Andresen
Hovedvejen 48
4733 Tappernøje
T: 55 96 59 35
E: andresen.jensen@ofir. dk
DANSK FILATELISTISK TIDSSKRIFT
Danmarks største tidsskrift for frimærkesamlere
Officielt organ for DANMARKS FILATELIST FORBUND
Ansvarshavende:
Søren Chr. Jensen
Redaktør – editor:
Ib Krarup Rasmussen
Henrik Thomsensvej 32
3460 Birkerød
eller ibkrarup@mail.dk
Annoncer:
Kontakt Ib Krarup Rasmussen
for oplysninger om priser, deadlines mv.
Fordelagtige rabatter ydes ved
fast annonceringsaftale.
Højtopløste PDF-filer modtages
på mail: danfil@danfil.dk.
Advertising:
Please contact Ib Krarup Rasmussen for further informations.
Reductions can be agreed upon.
– Please send Highres PDF-files to
danfil@danfil.dk
Redaktør – editor:
Torben Lethraborg
Ulfbuen 3
2620 Albertslund
Email: tl@danfil.dk
Udgivelsesplan for 2011:
Abonnement 2012:
Indland: 330 kr. til giro 934 0106
eller reg.nr. 3001 konto 9340106
Udland: 360 kr.
Copyright:
Artikler i DFT er forfatternes og
DFF‘s ejendom. Gengivelse af artikler fra Dansk Filatelistisk
Tidsskrift må kun ske med redaktionens skriftlige tilladelse.
Oplag: 6.500 stk.
ISSN 0903-2444
Tryk: Knudtzon Graphic
www.knudtzon.dk
Udgives 7 gange årligt: 7 ordinære numre á 64 sider
Nr.:
1
2
3
4
5
6
7
Deadline:
1. januar
15. februar
15. marts
1. juli
15. august
1. oktober
15. november
Omdeles af Post Danmark:
31. januar -1. februar
14.-15. marts
26.-28. april
15.-16. august
19.-20. september
31. oktober - 1. november
12.-13. december
Password til hjemmesiden:
For at komme til den lukkede
del af www.danfil.dk skal du
benytte følgende:
Brugernavn: dit medlemsnr
Kodeord:
christianX
Følg vejledningen eller se evt. på
side 3 i DFT nr. 1 og 2/2010
63
Bruun Rasmussen Frimærkeauktioner er en sammenlægning af
Bruun Rasmussen og Thomas Høiland Auktioner og er dermed
Skandinaviens største auktionshus for frimærker.
Netop nu søges enkeltmærker, samlinger og andet filatelistisk
materiale til salg på vores auktioner.
Net-auktioner hver anden søndag
Søndag i de lige uger afholdes fra kl. 18 net-auktioner på
vores hjemmeside bruun-rasmussen.dk. Her findes materiale i
alle kategorier inden for frimærker, postkort og posthistorie.
Traditionelle auktioner i Bredgade
Udover de mange net-auktioner afholdes to årlige
traditionelle frimærkeauktioner i Bredgade – den første
afholdes den 7. og 8. oktober 2011.
Besøg os på bruun-rasmussen.dk
Følg med i alle auktionerne på vores hjemmeside.
Frimærkeafdelingen kan dagligt kontaktes via e-mail:
frimaerker@bruun-rasmussen.dk eller på telefon 8818 1210.
Vurderingsbesøg foretages i hele landet efter aftale.
Baltikavej 10
2100 København Ø
Tel +45 8818 1111
Søren Frichs Vej 34 D
64 8230 Åbyhøj
Tel +45 8818 1100
ID-nr. 42179
Afsender: Danmarks Filatelist Forbund, Jagtvej 74, 1., Postbox 589, 2200 København N . Tlf. 3250 1886 • E-mail: danfil@danfil.dk.
Køb og sælg
frimærker hos
Skandinaviens største
auktionshus...

Nr. 5 2011 - Danmarks Filatelist Forbund

Transcription

Similar documents

Nr. 6 2011 - Danmarks Filatelist Forbund

Islandske vandfald på frimærker

Skimmer Pond Friend FS2500 inkl pump

41 - Danmarks Filatelist Forbund

REVY_2_2012 - Volvo Construction Equipment

Kong Christian X med flødebolle i panden

kr. 18.450,- - Brenderup Højskole

info - Etomer

Brochurer - Søby Maskinaktieselskab

Nyt om frankeringsetiketter - Danmarks Filatelist Forbund

Julemærket - Danmarks Filatelist Forbund