Classement Général - Trail Crêtes et Cimes

Transcription

2014 NR. 2 • APRIL · 75. ÅRGANG • LØSSALG KR. 60,00
Tyske Stater del 13:
Sachsen
Side 14
Danmarks største tidsskrift for frimærkesamlere
Udgivet af Danmarks Filatelist Forbund
www.danfil.dk
SALG PÅ AUKTION?
SÅ ER DET OS!
VIDEO AUKTION
I VORE LOKALER I
KØBENHAVN på det
danske materiale
under storauktion 184.
Kom ind og
deltag “live”!
Vil du sælge dit materiale godt?
Vi har et godt salg hver gang og har derfor altid brug for nye indleveringer.
Vi søger frimærker, mønter, postkort og pengesedler til vore 4, årlige
storauktioner og vore daglige internetauktioner.
Alt behandles af vore erfarne eksperter, der deler dit materiale op i passende lots,
målrettet vore mange købere.
www.skanfil.dk
Søparken 9, Nødebo, DK-3480 Fredensborg
Tlf. +45 46 56 38 57 - Fax. +45 46 56 39 80
en del af Skanfil Auksjoner as, Norge
KONTORER I DANMARK:
Anker Jensens Vej 4 – 8230 Åbyhøj
Tlf. 4199 0299 E-mail: arhus@skanfil.no
Søparken 9, Nødebo – 3480 Fredensborg
Tlf. 4656 3857 E-mail: danmark@skanfil.no
Frederiksborggade 41 - 1360 København K
Tlf. 2091 1037 E-mail: kobenhavn@skanfil.no
DYBBØL 1864
Post Danmark har udgivet to frimærker, som markerer, at det er 150 år siden,
prøjserne stormede danskernes fæstningsværk ved Sønderborg. Det ene frimærke
viser den tapre general du Plat, som faldt på slagmarken, mens det andet viser prøjsernes belejring af Dybbøl.
Miniarket er trykt på gummieret papir. Pris: 27,00 kr.
På sorttrykket kan du nyde de smukke gravurer fra miniarket. Sorttrykket er
produceret i stærkt begrænset oplag på 1.500 stk. Alle sorttryk er individuelt
nummereret og signeret af gravøren Bertil Skov Jørgensen. Du modtager sorttrykket i et indstikskort. Pris: 100,00 kr.
Produkterne kan købes på
www.postdanmark.dk/netbutik
1864
B
Ulrich von Salpius del.
BSJ sc. 2014
Belejringen af Dybbøl
1864
Danmark
1/1500
1/1500
Stormen på
Dybbøl
1864
9.00
Danmark
august Jerndorff pinx.
BSJ sc. 2014
18.00
elejringen af Dybbøl blev indledt af
de preussiske tropper
efter tilbagetrækningen fra Danevirke.
Skanserne blev fra 15.
marts 1864 konstant
beskudt med svært
artilleri.
S
tormen på Dybbøl
den 18. april skete
efter voldsomme bombardementer. Efter 4
timers kamp trak de
danske tropper sig
tilbage. Det samlede
tab på begge sider var
3.000 døde og sårede.
INDHOLDSFORTEGNELSE NR. 2 - 2014
ARTIKLER
Frankostempler
12 Danmark nr. 1?
Tyske stater, del 13
14Sachsen
12
Danske essays
20Ukendte essays til bogtrykte
Chr. X frimærker på auktion
Danmark bogtryk
26Chr X 50 øre bogtryk med
langt egeblad i arkpositionsnumrene 43 – 48 & 93 – 98
Oversø
40 1001 frimærker
20
Tyskland
48Bygningsserien
FILATELISTISK BASISVIDEN
Nødvendigt værktøj
44Pincetten
26
Frimærkets historie, del 1
45 De første frimærker
NYHEDER
Internet filateli
60Facebook er også for frimærkesamlere!
40
4
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 2 • 2014
DEBAT
23Udstillinger – fornyelse eller
rituel dans
25 Frimærkernes død?
UDSTILLINGER
58 Nyhedsbrev fra Sydfrimex 2014
FORBUNDET & KLUBBERNE
6
Læs venligst dette!
8
DFFs årsregnskab 2012
10Servicering af DFFs medlemmer
45
59Hædersbevisninger
73 En dag i Nordvestjylland
FASTE RUBRIKKER
61Spørgekassen
48
64 Ny litteratur
66Rubrikannoncer
74Byttedage
77Kalender
61
5
VIGTIGE OPLYSNINGER
Læs venligst dette!
Af Ib Krarup Rasmussen
Jeg håber ikke, at I tager mig det
ilde op, at jeg på denne lidt bombastiske måde kalder på jeres opmærksomhed.
Men jeg opdager ret tit, at jeg i
DFT fortæller om, synes jeg selv,
vigtige ting om vores forening,
og så oplever jeg, at mange ikke
har læst det, eller har glemt det,
eller ikke kan finde det osv. osv.
Senest har vi jo her pr. 1. januar 2014 lanceret en ny hjemmeside med et nyt log-in system.
Rigtigt mange har forstået det
med det samme, men indmellem
drømmer man jo ikke om, hvor
mange forskellige måder tingene
kan opfattes på. Og hvis man ikke kan forstå noget, ja så griber
man knoglen og ringer til mig
eller sender en mail.
Så de forløbne par måneder
har jeg været ret tæt på medlemskredsen, hvilket jo i sig selv er
dejligt, men alting med måde.
Derfor vil jeg lige gentage de
forskellige informationer.
Medlemskort
Sammen med DFT nr. 1/2014
blev der sendt et medlemskort til
alle medlemmer af DFF. Idag bliver DFT jo sendt folieret i plast.
Det koster noget, men sikrer på
den anden side, at alle blade når
frem i god behold uafhængigt
af vejr og vind. Der skal jo bare
lidt regnvand til, så bliver bladet
ødelagt.
Men det betyder også, at selv
om medlemsnummeret står sammen med adressen, så forsvinder
oplysningen i papirkurven, når
plastomslaget bliver taget af.
Derfor sender vi et medlemskort, så hver enkelt medlem er
klar over hans eller hendes med6
lemsnummer.
Nye
medlemmer får løbende
tilsendt et tilsvarende medlemskort.
Medlemsnummeret skal
bruges i forskellige
sammenhænge,
men
især når man
skal logge ind
på DFFs forskellige
hjemmesider. Og ved at sende et fysysk
medlemskort bliver hver enkelt
medlem opmærksom på vedkommendes medlemsnummer.
Medlemskortet kunne prikkes
ud af et kartonstykke, hvor der
var forskellige informationer på,
bl.a. hvordan man skulle logge
på den nye hjemmeside.
Informationen er afbildet
ovenfor, og den fortæller, hvordan man skal gøre.
Men nogle så den ikke, andre
smed kartonstykket ud, efter at
have trykket medlemskortet ud
osv. I hvertfald fik man ikke fat
i informationen om, hvordan
man logger på hjemmesiden.
Vi havde så også nogle startproblemer, som gav lidt flimmer, og det gjorde jo ikke sagen
bedre.
Hvordan logger man ind på
www.danfil.dk?
Man skal bruges sit medlemsnummer, som er på 6 eller 7 cifre. A-medlemmer har 6 cifrede
numre, og de tre første cifre i
nummeret angiver, hvilken klub
man er A-medlem i. D-medlemmer eller abonnenter har 7-cifrede numre, der starter med 100
efterfulgt af 4 cifre. Første gang
man logger på efter 1. januar
2014 skal man bruge det nye
standard password: dft.
Dette gælder også selv om
man tidligere har været logget
på www.danfil.dk i den tidligere
version. Gamle password er ikke
overført til det nye system, og
man kan ikke få tilsendt et nyt
password ved at sende en mail,
fordi mailadresserne heller ikke
er overført.
Det er der flere grunde til, men
den allervæsentligste er, at vi vurderede, at det var unødvendigt at
bruge mange penge på dette.
Alle starter altså på en frisk på
den nye hjemmeside.
Som man måske har opdaget,
har det ikke haft den store effekt, om man er logget på hjemmesiden eller ej endnu, men det
kommer. Flere sider vil blive
lukket af, så kun medlemmer
har adgang, og der vil blive lagt
nye sider på, som kræver, at man
logger ind for at kunne se dem,
f.eks. de mange årgange af Skilling og DFT.
Men vi har taget det i bidder,
først været sikre på, at de enkelte
dele fungerede, før yderligere sider bliver lagt på.
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 2• 2014
Netsalget
Fra hjemmesiden er der i venstre
side - i menuoversigten - adgang
til DFFs netsalg.
Det var oprindeligt tænkt som
et supplement til andre netsider,
hvor vores medlemmer kunne
„øve“ sig, før de kastede sig ud i
den vide verden på f.eks. ebay eller QXL.
Men somme tider overhaler
virkeligheden en. Her først på
året introducerede QXL med en
dags varsel et nyt gebyr på 5 kr.,
som man opkrævede køber for
hvert lot, man købte på QXL.
Eftersom mange auktioner
på QXL er på mindre beløb var
5 kr. pludselig en kraftig forhøjelse af omkostningerne ved
at handle på QXL. Der har rejst
sig et ramaskrig blandt brugere,
både købere og sælgere, og man
har fra flere sider opfordret til, at
DFFs netsalg blev genoplivet.
Betingelser for netsalg
Vi har med det samme kastet os
over opgaven. Netsalget var oprindeligt indrettet som køb og
salg til fast pris. Men programmet kan sagtens håndtere almindelige auktioner. Det har vi rettet til, men der var ikke tid til at
lave testkørsler, så det var lige på
og hårdt.
Det har selvfølgelig givet et
par småproblemer, som imidlertid er blevet løst undervejs.
Princippet i DFFs netsalg er
simpelt: det koster 1 kr., hvis et
lot bliver solgt. Det koster ikke
noget at oprette et lot, og det koster ikke noget at købe et lot.
Vi kræver, at alle sælgere er
organiseret i Danmarks Filatelist Forbund, mens alle interesserede kan købe. Alle skal dog
selvfølgelig registrere sig.
Netsalget ligger på en server i
USA. Det er et særskilt program
på en særskilt hjemmeside, og
derfor er der et særskilt log-in
system, som kører uafhængigt
af login på forbundets hjemmeside. Når du har logget på www.
danfil.dk, har du altså ikke automatisk logget dig på netsalget.
Log-in på netsalget
Når du er inde på netsalget, kan
du uden at logge på, se alle de
lots, der er til
salg, men du
kan først købe
eller sælge, når
du er logget
ind.
Log-in starter oppe i øverste højre hjørne. Hvis du
ikke har været
på før, skal du
registreres. Der
kommer en besked frem:
„Registrer dig nu!“
Netsalget har jo været tilgængeligt i et par år, så måske
er du allerede registreret, men
har glemt password eller skiftet
mail-adresse. Hvis det er tilfældet, så send en mail (og helst en
mail!!), så har jeg mulighed for
at rede trådene ud.
Klik på denne meddelelse og
følg vejledningen. Du skal udfylde felterne og husk din rigtige
emailadresse. Når du har udfyldt alle felterne, sender du det
afsted, og du modtager så i din
mailboks en verifikationskode,
som er et langt tal.
Dette gør vi for at være sikker
på, at den, der registrerer sig, er
den, han giver sig ud for at være.
Når denne lange kode er tastet
ind, skulle alt være på plads.
Vi har givet adgang til alle,
også ikke-medlemmer til at købe
på netsalget, men hvis du ønsker
at sælge, skal du lige igennem
endnu en godkendelse.
Du klikker på „Sælg“ og får
at vide, at du ikke har rettigheder til at sælge, men kan så
sende en forespørgsel om at få
lov til sælge. Det skulle give sig
selv hvordan. Når forespørgslen
om at få ændret i dine kontoinformationer, i dette tilfælde at
kunne sælge, er kommet til mig,
skal der lige manuelt checkes, at
du rent faktisk er medlem. Når
det er sket, kommer der besked
tilbage, om du er godkendt eller
ej. Og hvis du ikke er godkendt,
fordi f.eks. du ikke har et gyldigt
medlemsskab, sender vi et tilbud
om medlemsskab.
Succeskriterier for netsalg
Formålet med DFFs netsalg er
væsentligst at skabe en platform
for medlemmerne, så de kan købe og sælge i trygge rammer.
Vi vil også meget gerne i kontakt med nogle af de mange frimærkesamlere, som er aktive på
nettet, men hverken medlem af
en klub eller direkte medlem af
DFF som abonnent på DFT.
Ligesom den nye hjemmeside
rummer mulighed for at komme
i direkte kontakt med de enkelte
medlemmer, vil DFFs netsalg også have samme mulighed f.eks. i
form af nyhedsbrev.
Men på netsalget er der jo
også folk registreret, som ikke
er medlem af DFF eller en DFFklub. Og det siger sig selv, at
dette er en gylden mulighed for
at promovere DFF overfor denne
gruppe. Som alle andre steder
kan man selvfølgelig vælge, at
man ikke vil modtage nyhedsbreve og andre uopfordrede henvendelser.
Allerede i den første uge af
netsalgets genfødsel har det resulteret i en håndfuld nye indmeldelser.
I øjeblikket er der stor utilfredshed med QXL, og hvis DFFs
netsalg skal have succes kræver
det liv på siden. At der hele tiden
lægges nye og spændende objekter til salg og ikke at forglemme,
at der så også bliver budt på
tingene og købt. Det er også et
formål for DFF at sætte sådanne
værktøjer til rådighed for medlemmerne, så jeg håber på opbakning fra jer alle sammen.
7
DRIFTSREGNSKAB OG BUDGET 2012
Regnskab Rev. Budget Opr. Budget
2012
2012
2012
Regnskab Rev. Budget Opr. Budget
2011
2011
2011
Indtægter
Kontingenter
1376
1350
1400
1324
1340
1220
Annoncesalg
140
120
120
159
120
120
Andre indtægter
28
25
25
27
25
25
Verden på mærkerne
19
30
45
44
60
100
Renteindtægter
45
50
60
60
60
80
Tilskud
50
100
50
100
100
60
Tilskud tipsmidler
78
50
50
56
75
90
1.735
1.725
1.750
1.770
1.780
1.695
758
700
700
709
650
690
Indtægter i alt
Udgifter
Administration
Bestyrelsens budgetramme
15
20
20
6
20
20
554
615
625
621
600
560
Webudgifter
55
50
25
86
25
25
Dommerkollegiet
56
70
70
69
60
60
Udenlandske relationer
40
40
30
27
40
40
Diverse møder mm
93
80
100
108
40
40
DFT udgivelse
Aktiviteter
6
110
75
33
155
75
Verden på mærkerne
21
50
80
67
80
120
Udstillinger
70
65
70
66
60
40
Repræsentantskabsmøde
55
45
50
26
50
50
Ungdomsarbejde
16
25
25
34
25
25
0
0
1.736
1.820
1.930
1.855
1.805
1.745
-1
-95
-180
-85
-25
-50
Afskrivninger
0
0
0
10
0
0
Resultat før kursreguleringer
-1
-95
-25
-50
Kursreguleringer af værdipapirer
0
29
-25
-50
Ændring i beholdninger
Udgifter i alt
Resultat før afskrivninger
Årets resultat
8
-1
-95
-180
-65
Færøske frimærker
2014
Husfruen i Húsavík - FO 776-778
FØROYAR
Hvalspýggja Aurelia aurita
8 KR
FØROYAR
Levsa Cyanea capillata
15 50
KR
FØROYAR
18 50
Hvalspýggja Pelagia noctiluca
KR
Ingi Sørensen 2014
Ingi Sørensen 2014
Ingi Sørensen 2014
Ingi Sørensen 2014
Norden 2014: Norröna - FO 784-785
FØROYAR
Hvalspýggja Beroe cucumis
26 KR
Gopler - FO 779-782
Europa 2014: Musikinstrumenter - FO 786-787
14,50 KR
Mjúk rósa . Rosa mollis . 2014
Sepac 2014: Blød filt-rose - FO 783
Prinsgemalen 80 år FO 791
Fyrtårne - FO 788-790
Færøer
Bestil nemt
ne
og bekvemt
p
å www.stam
Posta Stamps
ps.fo
Odinshædd 2
FO-100 Tórshavn
Færøerne
.f
w.
o
Tel. +298 346200, Fax. +298 346201
stamps@posta.fo, www.stamps.fo
ww
Tel.
+298 346200
Posta Stamps, Óðinshædd 2
Fax.
+298
346201
FO-100
Tórshavn,
Færøerne
stamps@posta.fo
www.stamps.fo
stamp
s
FORBUND
Servicering af DFFs medlemmer
af Søren Chr. Jensen
Denne artikel vil jeg sikkert få
masser af skæld ud for, fordi jeg
træder tæt på interesser, men
heldigvis vil der også være en
meget stor gruppe, der er enige.
Jeg tager chancen for, at det ene
opvejer det andet. Som formand
skal jeg kunne holde til nogle
”bank” indimellem.
Medlemmer i DFF
Hvis man gør det meget groft,
kan DFF’s medlemmerne opdeles i følgende grupperinger:
- Frimærkesamlere
- Postkortsamlere
- Posthistoriesamlere - forsendelser, stempler mv.
- Udstillere
Jeg ved godt, opdelingen er
meget grov, og at udstillere indeholder både postkort og posthistorie, begyndere og nørder, og
at posthistorie går ind over det
hele.
Balancen mellem interessegrupper
I Danmark har vi holdt balancen mellem interessegrupperne.
Forbundet fokuserer meget på
frimærke- og postkortsamlerne,
mens udstillerne også får, hvad
der er deres. Men sådan er det
ikke overalt i frimærkelandene.
Det er ud fra devisen om, at
vi skal alle stå sammen, hvis vi
skal overleve som hobby. Derfor
er det også kedeligt, at så mange
vælger at stå udenfor. Det gør interessen fra det offentlige langt
svagere.
I vores forbund er vi hele tiden meget opmærksomme på
problemstillingen med forskellige interesser, men det er svært
at servicere retfærdigt. Der er for
eksempel mest fokus på udstillere. Det er vores elite.
10
De andre lande
Modsat den danske model er der
i nogle lande en stor ubalance
mellem grupperne, hvor medlemmerne oftest består af udstillere og kun udstillere. Det gør
det meget svært og næsten umuligt at rekruttere. Der mangler
den almindelige medlemskare at
rekruttere fra.
Når de almindelige frimærkesamlere holdes ude, forsvinder
også en stor flok besøgende til
udstillinger, messer og byttedage.
Landene har meget få medlemmer, eller medlemstallet falder. Det er et stort problem, for
efterhånden som udstillerne bliver ældre, svinder antallet ind, og
der kommer ikke nye til udefra.
Det er et problem, hvis en
gruppe tager magten. Systemet
stivner mest på grund af uvilje.
Rekruttering er næsten umulig.
I mange lande består forbundene som nævnt næsten kun af
udstillere.
Mulighed fra kreativitet.
dende, det er, samt at der også er
stor glæde ved at vise sine samlinger og demonstrere sin viden
for andre.
Men selv om vi har mange rigtige frimærkesamlere i forbundets klubber, har vi meget svært
ved at rekruttere fra det store potentiale af frimærkesamlere, der
findes udenfor forbundet. Fremtidsforsker siger 100.000 frimærkesamlere i Danmark – forbundet har 4.500 medlemmer.
Mange klubber er ligesom
groet sammen om sig selv, og
magter ikke opgaven med rekruttering. Man får et par nye
men ældre medlemmer en gang
imellem, men der mangler målrettet hvervning.
Klubberne har frasagt sig muligheden af hjælp fra forbundet
til denne opgave, idet det på sidste repræsentantskabsmøde blev
slået fast, at det alene er klubbernes ansvar.
Det giver måske store problemer for vores kære hobby,
når vores generation en gang er
væk?
I Danmark er Åben klasse en af
de største successer vi har haft
både samle- og udstillingsmæssigt. Udstillingsmæssigt var
klassen meget svær at bedømme,
hvorfor der nu er kommer en
Open Philately indenfor samme
genre, men med mange flere regler – næsten som tematisk klasse
Åben klasse har været en god
klasse med hensyn til rekruttering af nye udstillere. Derfor satser DFF på begge åbne klasser og
selvfølgelig også de beslægtede
motivsamlere (tematisk).
Hvervning
Der er mange muligheder ved
at samle frimærker mv., og vi,
der er medlemmer i forbundet,
ved hvor afstressende og spæn-
At af de sjældne brevbærerannulleringsstempler på et helt
moderne mærke
Et eksempel på moderne posthistorie - en svær destination: Australien - og her anvendes endda et af de
svære højværdier på en forsendelse, som kan vises på en planche
Hvad kan vi gøre?
Først og fremmest skal vi tænke
på moderne vis, hvis vi vil have
nogle yngre samlere med. En ung
mand eller kvinde skræmmes,
når de møder op til deres første
klubmøde, og en gruppe pensionister tager imod. De unge kan
heller ikke forstå, at der kun er
frimærkemøde hver 14. dag. Vi
skal selvfølgelig på de sociale
medier, selv om mange af de nuværende medlemmer ” hader”
disse. Forbundet er på vej med
to Facebook sider ”Danmarks
Frimærkepiger” og ”Danmarks
Filatelist Forbund”.
DFF har en eller vil få en ansvarlig i bestyrelsen for de tre
hovedgrupperinger(?):
- Frimærkesamlere
- Postkortsamlere
- Udstillere
Moderne filateli
Vi har mange medlemmer, der
interesserer sig for posthistorie
- forsendelsestyper, stempler,
hjemstavn og slægtshistorie.
Specielle postkort indgår natur-
ligt heri. Desværre er det kun få,
der interesserer sig for moderne
posthistorie. Det er knapt så
dyrt, men meget svært, da forsendelsestyperne og forsendelser
er meget sjældne.
Forbundet har besluttet at
tage moderne filateli op som ny
gruppering og udnævne en ansvarlig for denne gruppe. Det
kunne se således ud:
Moderne samlere/udstillere
- Samle og udstille nye frimærker
- Samle og udstille moderne
forsendelser
- Samle og udstille moderne
postkort
Forbundet vil satse på moderne filateli, for kun hvis vi kan
vise vores medlemmets potentiale i denne disciplin, kan vi tiltrække medlemmer fra det store
potentiale udenfor forbundet af
frimærkesamlere.
Udstilling i moderne filateli
Moderne filateli. Vi vil efter udstillingens lukning måske åbne
op for, at ikke-medlemmer kan
udstille samme sted. Der skal fokuseres på frimærker, postkort
og mindre på forsendelser. Tingene, der udstilles, må kun være
25 år gamle.
Medlemsservice
Jeg håber, at ovennævnte viser
forbundets omhu med at servicere samtlige grupperinger af
medlemmer bedst muligt. Det
kan være meget svært for visse
grupper.
Men du kan selv hjælpe til.
Skriv for eksempel en artikel til
DFT om dit eget interesseområde. Det kan tage lidt tid, inden
det bringes, for DFT er populært,
og der er altid artikler, der ligger
klar, men vi vil meget gerne høre
fra dig.
Du er også særdeles velkommen til at foreslå nye ideer til
servicering af medlemmer. Send
et brev eller e-mail til kontoret
eller formanden.
Vi arbejder på at arrangere en
udstilling i Købmagergade med
11
FRANKOSTEMPLER
Danmark nr. 1?
I forbindelse med min deltagelse
i en international såkaldt googlegroup af filatelistiske bibliotekarer, blev jeg af Paul Nelson
fra Postal History Foundation
i USA gjort opmærksom på
eksistensen af et katalog over
frankeringsstempler eller hjemmefrankostempler, om man vil.
Dette katalog bliver ikke trykt i
såkaldt hard copy, altså på papir
og indbundet som en bog, men
er tilgængelig på nettet, som en
såkaldt wikibog.
Kataloget omfatter så vidt
12
muligt alle landes frankeringsstempler og har selvfølgelig også
et afsnit for Danmark.
Bogen kan ses på adressen:
http://en.wikibooks.org/wiki/
International_Postage_Meter_
Stamp_Catalog. Den er skrevet af Rick Stambaugh og Joel
Hawkins.
I den forbindelse kiggede jeg
selvfølgelig efter, hvad der stod
om Danmark.
Man starter med sætningen:
„The first Denmark meters appeared in 1925.“ Dette udsagn
rimede ikke helt med, at jeg
faktisk har et frankostempel fra
1924, som er vist nedenfor. Jeg
havde noteret ved forsendelsen:
„Meget tidligt frankostemplet
brev. Ifølge Postloven af 1919
blev det tilladt at anvende frankostempling af postforsendelser. Maskinen indkøbtes efteråret 1923 fra USA. Januar 1924
startede frankostempling af
postforsendelser - mindst 100
ad gangen - i København på visse
postkontorer.“
Kilden er bogen: Det danske
Postvæsen 1624-1924, s. 111. Mit
spørgsmål er derfor til eksperter
på dette område: Er dette Danmark Nr. 1 i frankostempler.?
Norden ved havet III, Skibe
POST Greenland udgav den 17. marts 2014 tredje og
sidste del af den fælles nordiske serie „Norden ved
havet”, der begyndte i 2010. Frimærkerne fås i hel
ark og miniark. Yderligere er udkommet samtlige
miniark fra de nordiske lande i en fælles
souvenirmappe.
www.facebook.com/stamps.gl
POST Greenland Filatelia
Postboks 121 · 3913 Tasiilaq · Grønland
Tlf. +45 7026 0550
Fax: +299 98 14 32
stamps@telepost.gl
www.stamps.gl
140308
POST Greenlands bidrag til dette års nordiske
fællesudgivelse består af to frimærker med
motiver af Miki Jacobsen. Han har ladet sig
inspirere af vores unikke, barske og vidtstrakte
land og fraværet af et vejsystem imellem vore
byer og bygder. Det betyder, at besøg af et fragtskib
fra Royal Arctic Line eller et passagerskib fra Arctic
Umiaq Line aldrig går ubemærket hen. Nordenfri
mærkerne afspejler både glæden, men også
nysgerrigheden ved et skibs ankomst i den kolde
arktiske vinter.
TYSKE STATER
DEL 13
Sachsen
Af Hans Rosenfelt
Kongerige med egen postøvrighed til
31. december 1867.
1Thaler = 30 Neugroschen (Ngr.)
1 Ngr = 10 Pf.
I Sachsen blev der udgivet i alt 19
frimærker (hovednumre), og der
blev ikke udgivet hverken tjeneste- eller portomærker.
1850
Sachsens første frimærke (Mi/
AFA nr 01) kaldet „Die rote
”Sachsendreier” (Den røde Sachsen-treer), blev udgivet den 01.
juli 1850 og havde værdien 3 Pf.
(fig. 1). Mærket var beregnet til
frankering af tryksager og blev
da også hovedsageligt anvendt
ved korsbåndsforsendelser, hvor
det i langt de fleste tilfælde blev
påsat således, at halvdelen af
mærket klæbede på tryksagen,
og den anden halvdel på korsbåndet med modtagerens navn
og adresse. Det betød, at langt de
fleste mærker blev revet over af
modtageren, og dette er ganske
givet årsagen til, at mærket er
meget sjældent, og derfor også
dyrt. Efter den 31. juli 1851 kunne mærket også anvendes ved
Fig. 2
Fig. 1
14
forsendelser af breve, men disse
blev dog i stort omfang også forsynet med adressesløjfe, og mærkerne blev derfor også her ofte
ødelagt af modtageren.
Mærket, der er kvadratisk og
utakket, blev udført i bogtryk
på papir, der som ved alle senere
udgaver er uden vandmærke.
Mellem mærkerne i arkene blev
der trykt klippelinier, der afhængigt af oplag kan være af enten
den bayerske eller sachsiske
type. Det bayerske liniesystem er
karakteriseret ved, at de lodrette
klippelinier ned gennem arket er
ubrudte, og de vandrette linier
er brudte mellem mærkerne. Ved
det sachsiske liniesystem er det
omvendt, altså med de vandrette
linier ubrudte og de lodrette linier brudte mellem mærkerne.
Mærker, hvor typen af linierne
kan bestemmes i blot et af mærkets fire hjørner, anses for ca.
10% sjældnere. Det skal endvidere bemærkes, at kun fuldrandede
mærker kan anses for fejlfrie.
Mærket hører selv sagt til
de sjældnere af mærkerne fra
området tyske stater, og det er
nærmest en nødvendighed, at
man kun accepterer prøvede
eksemplarer. Fig. 2 viser nogle
karakteristiske trykfejl, som afhængigt af oplag forekommer
på mærkerne. Hvis et uprøvet
mærke har et eller flere af disse
kendetegn, er det en god idé at
sende det til prøvning. Man skal
også være opmærksom på, om
et mærke er repareret. Mærker,
som har været revet over, og som
igen er blevet sat sammen (ofte
på særdeles kunstnerisk vis)
forekommer relativt ofte
Mærket var, som alle senere
udgaver i Sachsen, gyldigt til den
31.12.1867.
Fig. 4 - udgaven 1. august 1851 med kong Friedrich August
Fig. 3
1851
Den 01. juli 1851 udgives et nyt
mærke med samme værdi som
det første (Mi/AFA nr. 02). Det
nye mærke er rektangulært,
utakket og udført i bogtryk og
med Sachsens statsvåben som
motiv (fig. 3). Mærket kom i 24
oplag, i alt ca. 12 mil. Stk., men
er på trods heraf også relativt
sjældent, hvilket skyldes, at det
ofte blev brugt på samme måde
og til samme forsendelser, som
det første mærke. I modsætning
til det første mærke blev de nye
mærker trykt med meget lille afstand mellem hinanden i arkene,
så let berørte eksemplarer regnes
her som normal kvalitet.
Specialister skelner mellem
mærkerne fra det første og de
senere oplag. I det første oplag
er mærkerne klarere i trykket og
med ubrudte randlinier, medens
de senere oplag er lidt matte i
farven og ofte har brud i rammelinierne.
Den 01, august udgives i alt
fire mærker med portræt af kong
Friedrich August (Mi/AFA nr.
03-06 og 03-05 og 07). Billedet
af kongen viser ham med ansigtet mod højre (Fig. 4). De fire
mærker har værdierne ½, 1, 2 og
3 Ngr. og var især beregnet til
forsendelser til lande i den daværende Tysk-Østrigske Postforening. Mærkerne, der er utakkede, blev udført i kobberdybtryk
på farvet papir, og der var relativ
stor afstand mellem mærkerne
i arkene. Mærkerne kan derfor
kun betragtes som fejlfrie, hvis
de er fuldrandede.
På mærket med værdien 1
Ngr. forekommer værditallet ”1”
i flere typer. Eksperter opdeler
disse i fem typer, hvor typerne
1-4 alle har buet opstreg på 1-tallet, medens den ved den sidste
type er lige. Da typerne med buet
opstreg kan være vanskelige at
adskille, betragter almindelige
samlere som regel alle mærker
med buet opstreg som type I og
mærker med lige opstreg som
type II. (fig, 4a)
Fig. 4 a - de to typer 1Ngr.
15
Brev afsendt fra Dresden den 19. april 1855, frankeret med 3 Ngr. svarende til portoen for almindelige
breve op til 1 Loth (ca. 15 gr) ved afstande over 20 mil
Nogle måneder efter udgivelsen af de første mærker med
billede af kong August, blev
værdien 2 Ngr trykt i nyt oplag
på mørkere blåt papir. Grunden
hertil var, at den oprindelige lyse
blå farve var meget lysfølsom og
derfor blev svær at ”genkende”
for postmedarbejderne. (Mi/
AFA nr. 07/06)
1855
I juni måned udgives de første
mærker med billede af den nye
kong Johann med ansigtet vendt
mod venstre (fig. 5). Udgaven
omfatter i alt fire mærker med
værdier som den tidligere udgave
altså ½, 1, 2 og 3 Ngr. Mærkerne
adskiller sig rent teknisk ikke fra
den tidligere udgave og er også
trykt på farvet papir (Mi/AFA
nr. 08-11). Værdierne ½ og 1 Ngr.
forekommer hver i to typer . Ved
½ Ngr. har type I et slankere 2tal end ved type II, hvor 2-tallet
er mere fyldigt. Ved 1 Ngr. har
type I en meget kort opstreg på
1-tallet, medens den ved type II
er betydelig længere. (Fig. 4 b).
Afstanden mellem mærkerne i
arkene er 1,5-2 mm, så for, at et
16
Fig. 5 - 1855.udgaven med Kong Johann
mærke kan regnes som fejlfrit,
skal det være fuldrandet.
1856
Fig. 5b - typerne på 1/2 og 1 Ngr. i 1855-udgaven
Den 01. maj udgives to nye værdier af mærkerne fra juni måned
1855 (Mi/AFA 12-13). Mærkerne
har pålydende værdier på 5 og 10
Ngr og er nu trykt på hvidt papir (Fig. 6). Bortset fra papiret
adskiller disse sig ikke fra den
tidligere udgave. Det skal bemærkes, at især 10 Ngr mærket
forekommer i mange forskellige nuancer/farver. I Michels
specialkatalog er der angivet 7
forskellige, medens AFA kun angiver en enkelt.
1863-67
Fig. 6 - 5 og 10 Ngr. fra 1856
Den 01. juli udgives de første
mærker i en ny udgave, der frem
til 1866-67 kommer til at omfatte i alt 6 mærker (Mi/AFA nr.
14-19). Motivet er det sachsiske
statsvåben, men der er tale om to
forskellige mærkebilleder (se fig.
7). Mærkerne er udført i kombineret bogtryk og prægetryk, og
Fig. 6a - Anbefalet brev afsendt den 20. juni 1857 fra Leipzig til Wien i Østrig, frankeret med 5 Ngr.
svarende til 3 Ngr som porto for almindelige breve ved afstande over 20 mil og 2 Ngr. som gebyr for
anbefaling
17
Fig. 7 - udgaven 1863-67 i 6
værdier
Fig. 8 - stempeltyper - tv. fuldgitterstempel - th. nummergitterstempel
er som de første og eneste mærker linietakkede L 13. Linietakningen medfører, at mærkerne
forekommer med varierende
bredde og højde, dvs. med 13-15
vandrette og 14-16 lodrette takningshuller. Også ved disse mærker kan der være store forskelle i
nuancer og farver. Michel angiver op til fire nuancer/farver for
hvert mærke, hvoraf nogle er
meget sjældne.
Stempler
Frem til marts 1852 blev annulleringer foretaget med stedstemp-
ler, men herefter afløst af de
såkaldte
fuld-gitterstempler,
hvorefter stedstemplerne som
hovedregel blev anvendt som sidestempler. I slutningen af 1852
indførtes nummer-gitterstemplerne, der som de tidligere gitterstempler også skulle benyttes
ved annullering af frimærkerne.
Nummerstemplerne var i brug
frem til begyndelsen af 1863, og i
perioden herefter blev mærkerne
annulleret med stedstempler.
Den sidste udgave af mærker i
Sachsen forekommer derfor oftest annulleret med stedstempler.
Der forekommer et meget stort
antal forskellige typer stedstempler, og der må derfor henvises til
speciallitteraturen for et nærmere studium.
Falske stempler forekommer,
men bortset fra de to første
Sachsen-mærker, hvor især nr .
01 er væsentlig sjældnere, når det
er stemplet, så er falske stempler
generelt ikke et stort problem
ved mærkerne fra Sachsen.
Der forekommer ikke nytryk
af mærker fra Sachsen.
Portosatser
De almindeligste portosatser i det sachsiske område var som følger:
Fra 01. juli 1850: Almindelige breve:
Op til 5 mil, pr. loth:
½ Ngr
Fra 5-15 mil, pr. loth:
1 Ngr
Over 15 mil, pr. loth:
2 Ngr
Fra 01. juli 1859: Almindelige breve:
Op til 5 mil og 1 loth:
½ Ngr
Op til 5 mil og 1-4 loht:
1 Ngr
Over 5 mil og op til 1 loth: 1 Ngr
Over 5 mil og 1-4 loth:
2 Ngr
Brevportoen fra 01. juli 1859 var også gældende til det Thurn og Taxiske postområde.
Breve til postforeningslandene:
Op til 20 mil, pr. loth
Over 20 mil, pr. loth
2 Ngr
3 Ngr
1 loth = 15,6 g og fra 01. november 1858 = 16,1 g., 1 sachsisk mil = 7,5 km.
18
KØB ÅRETS flotte
PRESTIGEHÆFTE
Årets prestigehæfte fortæller historien om de to kendte danske
møbeldesignere, Hans J. Wegner og Børge Mogensen, der begge
kunne være fyldt 100 år i år.
Ud over gode historier og smukke billeder får du også fem særlige
ark – tre ark med frimærkerne henholdsvis enkeltvis og i sammentryk, og to særlige ark med mærker, der viser nogle af de andre
kendte møbelklassikere, som Wegner og Mogensen skabte.
Køb prestigehæftet på
www.postdanmark.dk/netbutik
Pris: 139 kr.
TrebeneT skalsTol
DEN SPANSKE STOL
hans j.
wegner
100 år
BØRGE
MOGENSEN
100 åR
6.50
16.00
M.M. sc. / 2014
B.S.J. sc. / 2014
Danmark
DANMARK
DANSKE ESSAYS
Ukendte essays til bogtrykte
Christian X frimærker på auktion
Overskriften på denne artikel er
en tilsnigelse. En journalist ville
kalde det en vinkling. Man kan
jo altid diskutere, om noget er
ukendt eller ej. For nogen er det
ukendt, for andre ikke.
Det viste 1 krone mærke Chr.
X har en noget anderledes medaillon, end vi normalt kender
den. Mærket sælges i disse dage
på Postiljonens auktion, hvor
anden del af William R. Benfields
samling af danske essays og prøvetryk bliver udbudt til salg.
Mærket eller et tilsvarende har
været udbudt til salg før. I Det
supplerende Frimærkekatalog
fra 1974 gennemgås forskellige
auktioner og på Skandias auktion 6. februar 1973 bliver et tilsvarende mærke (det er vist nok
ikke det samme) solgt til 4700
kr. i hammerslag.
Det aktuelle mærke bliver beskrevet som et „essay in unfinished design of frame and portrait
for Christian X brown/blue“
- altså et essay til det danske tofarvede Christian d. X frimærke
i værdien 1 krone.
Men der er noget galt!
Den opmærksomme læser
vil se, at rammen til 1 krones
mærket er det, vi kalder type II,
og at rammen svarer til den endelig udgave. Der er altså ikke
noget ufærdigt her. Takningen
er også den samme som det endelig mærke. Det anderledes er i
medaillonen.
I stedet for de normale vandrette lige linier i skraveringen har
essayet bølgede linier. Linierne
tynder også ligesom ud i kanten
af medaillonen i modsætning til
det endelig mærke, hvor linierne
20
går helt ud til kanten og er af
samme tykkelse hele vejen.
I samme auktionskatalog er
der i lottene nr. 65 til 68 forskellige aftryk af samme medaillon.
De henføres alle til 1918-udgaven af Christian X-udgaven - den
tofarvede udgave, hvor 27 øre
rød/sort er det første frimærke ,
der udgives her.
Det er ikke korrekt!
Forsøg på tidsfæstelse
Rammen til 1 krones mærket er
type 2. Type 2 udvikles samtidigt
med, at det tofarvede 2 krones
mærke udgives, nemlig i løbet
af 1925. Det første tryk med 1
krone type 2 er tryk IX - fabrikation 271-Y, som afleveres fra
trykkeri til frimærkekontrol 30.
maj 1925.
Mærket kan altså tidligst
stamme fra 1925. Det er helt
umuligt, at det skulle kunne
stamme fra 1918.
Prøvemærkerne fra 1918
Jeg har andetsteds beskrevet,
hvilke forarbejder der er lavet
hos H.H.Thieles Bogtrykkeri ledende frem til de endelige godkendte udgaver. (Artikelserie i
NFT 1984-87).
Der findes et antal niblokke af
80 øres mærket i forskellige farver og på forskelligt farvet papir.
(Post og Tele Museums Prøvesamling planche 279-280).
Der findes også en række prø-
ver på tofarvede mærker med
værdiangivelsen 10 øre i et utal
af forskellige farvekombinationer. (Post og Tele Museums prøvesamling planche 299-300-301
og 302). Disse stammer fra efteråret 1918.
Man overvejede altså enten
forskellige ensfarvede mærker
på forskelligt farvet papir eller
tofarvede udgaver på hvidt papir.
Men der er ingen slinger i
valsen med hensyn til, hvordan
medaillonen ser ud. Den ligner
1913-udgaven men med forlængede skraveringslinier.
Man går væk fra at tænke på at
bruge farvet papir, fordi papirfabrikken ikke kunne garantere
sikker levering af farvet papir på
grund af problemer med leverancen af farvestof til indfarvning af
papiret.
Løsningen bliver den tofarvede udgave og i ingen af Post og
Tele Museums prøver findes medailloner med bølgelinier.
De omtalte essays, der udbydes til salg hos Postiljonen stammer altså IKKE fra forarbejder til
1918-udgaven, som det er anført
i auktionskataloget.
Prøvemateriale fra museet
Post og Tele Museet har derimod
en pæn samling af prøvetryk,
som til forveksling ligner dem,
der nu er udbudt til salg.. De er
desværre ikke dateret, man har
Aftrækket til venstre vælges
faktisk i museet haft svært ved at
tidsfæste dem.
Prøvetrykkene, hvoraf jeg viser et par stykker her, ligger i
nogle pakker sammen med en
masse trykmateriel i forskellige
metaller.
Jeg har haft lejlighed til at gennemgå dem. Der er mange, måske 25-30 forskellige.
Det interessante er, at der
blandt de mange medailloner
med bølger af Christian X i profil også er enkelte med Christian
X en face. Og der er også enkelte
med islandske rammer.
Og nu er vi nok ved at komme
nærmere sandheden om disse
prøvetryk.
Ny islandsk Chr. X udgave i
1931
H.H.Thieles Bogtrykkeri fremstillede i denne periode (frem til
begyndelsen af 1930erne) også
de islandske frimærker. I 1931
blev der udgivet nye Christian
X-frimærker, netop i den „bølgede“ udgave.
Derfor skal disse mange forsøg med en ny medaillon måske
forstås som forarbejder til den
islandske udgave.
Det kan imidlertid også være,
at man overvejede en nyformulering af de danske frimærker,
at forsøgene skulle forstås som
overvejelser mod en ændring
af de danske frimærker, men at
man så lavede fuld skala forsøget med de islandske frimærker.
I 1930 var der opstået en voldsom kritik af de danske frimærker. Dette gennemgår Søren Chr.
Jensen i bogen om Thieles Bogtrykkeri: Posthuse og plovmænd
fra 2010.
21
Dette essay stammer også fra
Post og Tele Museets samlinger
og svarer til lot 69 i Postiljonens
katalog. Det viser, at man også
overvejede ændringer i de ensfarvede udgaver
Man har ganske givet lavet
disse mange forsøg med en ny
medaillon, netop for at imødegå
denne voldsomme kritik.
Men virkeligheden indhentede
trykkeriet. Der kom økonomiske
vanskeligheder, man måtte låne
penge af postvæsenet, og i stedet
besluttede det danske postvæsen
at opbygge sit eget frimærketrykkeri baseret på ståltryk og en hel
anden proces blev sat igang.
Hvorfor
Hvorfor beskæftiger jeg mig nu
så detaljeret med dette? Kan det
ikke være ligegyldigt, hvor disse
Til venstre udgaven fra 1920 og til højre den nye udgave fra 1931
essays skal placeres,og hvordan
de tidsbestemmes.
Hvis man samler disse mærker, eventuelt overvejer at lave
en specialsamling, måske endda
udstille den som traditionel
samling, vil den samlede dommerskare, hvis de har set det aktuelle auktionskatalog fortælle
udstilleren, at han eller hun da
mangler de kendte essays, som
jo har været til salg offentligt.
Det vil altså trække ned i bedømmelse, at disse mangler.
Derfor er det vigtigt at få slået
fast, at disse essays IKKE har noget at gøre med forarbejderne til
den tofarvede Christian X-udgave.
Man kan til nød sige, at de har
noget at gøre med, hvorfor ud-
gaven ikke blev fremstillet efter
1933, så de ville altså skulle placeres på sidste planche og ikke
første planche.
I nogle lande eksisterer der
rigtigt mange essays og prøvetryk. For det danske områdes
vedkommende er det derimod
meget sjældent og for mange
udgaver totalt ukendt uden for
Post og Tele Museets samlinger.
Det kan være svært at forstå
for udenlandske dommere og
endnu sværere, hvis man kan
henvise til enten auktionskataloger eller decideret håndbøger
med fejlagtige oplysninger.
Tak til Postiljonen for lån af illustrationsmateriale og tak til Erik
Jensen fra Post og Tele Museum for
altid venlig imødekommenhed.
I arkivpakken fandtes også disse forarbejder til de islandske Christian X mærker i udgaven fra 1931
22
DEBAT
Udstillinger – fornyelse eller rituel dans
Af Otto Kjærgaard
Jeg var til udstilling i Esbjerg.
Fin lille udstilling, som vi burde
have flere af. Jeg udstillede også,
og nej, dette er ikke en beklagelse
over, at jeg fik en forkert bedømmelse. Dommerne gjorde deres
bedste – selv om jeg stadig synes
mit eksponat langt overgår alle
andres i hele verden!!! Jeg traf
også og snakkede med dem, som
jeg møder hver gang. Det er her,
jeg synes, man bør tænke over
udstillinger, hvad der vises, hvad
der bedømmes, og hvem man giver præmierne. Udstillinger har
efter min mening fået samme rituelle udformning, som dansen
omkring juletræet: Vi vil ikke
undvære det, vi gør det vi plejer,
men har glemt hvorfor, og om vi
måske skal gøre noget andet.
Erik Sørensen vandt prisen for
den bedste eksponat - hans Grenaa eksponat. Helt fortjent, det
er en flot samling. Det skal der
ikke laves om på. Men når man
ser eksponatet, og sammenligner
det med de andre eksponater, er
det som om samlingen kan sammenlignes med at vinde en guldmedalje i maratonløb. Det har
taget meget lang tid og krævet
mange kræfter – fysisk og økonomisk – at lave den samling, ligesom det tager meget lang tids
træning og tilløb at løbe et maraton og synes helt uoverskueligt
for de fleste.
Nu kan man som bekendt
også vinde guldmedaljer i andre
discipliner. 100 meter løb, keglebillard, fodbold og gymnastik.
Er det finere at vinde en guldmedalje i maraton end i 100 meter
løb? Ligesom fx atletikken har
forskellige discipliner, hvorfor
har vi så ikke det inden for filatelien og udstillingerne?
Sidst der var handlermesse i
Roskilde slangede køen sig næsten ud på gaden ved Post Danmarks stand. Man skulle købe
frankeringsmærker. Hvorfor ser
vi dem ikke på udstillingerne?
Post Danmark har adskillige
abonnenter på førstedagskuverter. Flere abonnenter end der er
medlemmer af forbundet, formodentlig. Hvorfor ser vi aldrig
FDC’er på udstillingerne?
Her vil nogle straks indvende,
at vi jo har åben klasse til den
salgs udskejelser. Det er bare
ikke nok. Jeg mener, at vi – som
i atletik – skal indføre flere discipliner, som er helt sideordnede.
Vi beholder de klasser, vi har:
traditionel, posthistorie, tema,
åben klasse osv., men inddeler
dem i forskellige ”discipliner”,
fx baseret på årstal. Alt det gamle
før 1900, en klasse mellem 1900
og 1950, en fra 1950 til i dag
for eksempel. En ny klasse med
førstedagskuverter!! Det ville
betyde, at hvis en samler viser et
posthistorisk eller traditionelt
eksponat med Dr. Margrethe serien fra 1974, gennemarbejdet,
med materiale i fineste kvalitet,
de sjældneste forsendelser, så
skal han/hun have en guldmedalje og lige så mange eller måske flere point end Eriks Grenaa
eksponat. At lave en sådan samling med Dr. Margrethe er ikke
et maratonløb, men det ligner
mere et sprint, og sprintere giver
vi gladeligt en guldmedalje, selv
om de ikke løber helt så langt
som maratonløberen. Måske
kom der så også et 6 rammes
eksponat med frankeringsmærkerne. Herligt.
Jeg synes det, der skal bedømmes, er behandlingen, kvaliteten, filatelistisk sjældenhed og
præsentationen, uanset hvilke
årstal eksponatet viser. Et punkt,
man straks skal se bort fra i det
eksisterende dommerskema, er
punkt 1.2: Betydning. Her har
man altid kunnet sælge elastik
i metermål. For mig er et Dr.
Margrethe og et 2 RBS eksponat
lige betydningsfulde. Giver det
nogen som helst mening, at det
er mere betydningsfuldt at samle
England end Danmark? Ikke for
mig, men ved en bedømmelse
er det. København er også mere
betydningsfuld end Grenaa, for
slet ikke at tale om Grindsted
eller Over Feldborg. Det giver
slet ikke mening for mig, men
punktet på dommerskemaet har
betydet, at man kan give særligt
kostbare samlinger ekstra point.
Hver gang man spørger, om det
er pengeværdien, der bedømmes, bedyres det altid, at det er
den filatelistiske sjældenhed og
dyre objekter er sjældne – eller er
de? Der er Dr. Margrethe forsendelser, der er meget mere sjældne
end en 2 RBS forsendelse, endda
med spids fodstreg, men kald
mig Mads, om de bedømmes lige
mht. filatelistisk sjældenhed og
betydning. Et frimærke er vel et
frimærke, uanset om det er et Dr.
Victoria mærke eller et Dr. Margrethe frimærke. De har tjent
samme formål og kan vel være
lige filatelistisk sjældne, afhængigt af hvordan de er brugt. Dr.
Victoria skal vel ikke på forhånd
have en højere bedømmelse, bare fordi det mærke er dyrere at
anskaffe end Dr. Margrethe og
var det første?
Behandling, kundskaber, fila23
telistisk sjældenhed og præsentation bør bedømmes, som de
væsentlige, uanset om det er maratondisciplinen før 1900, eller
sprinterdisciplinen efter 1950.
Jamen, vi kan ikke gå enegang
mht. bedømmelser og udstillinger, vi må indrette os efter FIP,
og hvordan de gør i udlandet,
er indvendingen. Med de nyeste
FIP regler er der stort set ingen,
der udstiller i udlandet, bl.a.
fordi det er belagt med så stor en
udgift, at de fleste foretrækker at
købe en topobjekt til samlingen
frem for at bruge pengene på at
udstille på en international udstilling. Hvis nogle har ambitioner om at gøre det alligevel, ville
det nok være overkommeligt for
de få, at de indretter deres eksponat efter internationale regler.
I USA har man allerede lavet de
forskellige discipliner, mere eller mindre, som jeg skitserer det
– og de har en klasse for FDC!
Hvis de kan, kan vi vel også.
Der vil nok være dommere og
garvede udstillere, der – når de
ser en FDC samling – ville gå hen
i et hjørne af udstillingslokalet
for at kaste op. Så skal der flere
24
dommere til, lyder råbet. OK,
måske en del flere - gerne spredt
ud over landet, så de kunne køre
frem og tilbage til udstillingen
uden at skulle belaste økonomien med hotelophold og diæter.
Jeg tror, der ville komme flere
og andre til udstillingerne, hvis
nogle blive belønnet med en
guldmedalje for en gennemarbejdet Dr. Margrethe- eller frankeringsmærkesamling. De fleste
kan straks se, at Eriks Grenaa
samling kræver mange års samlen, store studier, et maratonløb
uden lige, som er helt uoverkommeligt. Nogle ville sikkert
(fejlagtigt) synes, når de ser Dr.
Margrethe samlingen, at det ser
ret overkommeligt ud, og her er
noget, man kan genkende, og
tilgangen vil være nemmere, hvis
man skulle få lyst til at udstille.
Først og fremmest vil der være
noget nyt at se på, og det kunne
måske lokke flere til udstillingerne, selv om det da er hyggeligt at
mødes med de sædvanlige, men
vi lever jo ikke evigt, og måske
skulle vi forsøge at lokke nogle
nye/andre ind i udstillingslokalerne.
Korrektioner
Jeg skal ikke her gå nærmere
ind i en diskussion med Otto
Kjærgaard. Synspunkterne er
interessante, og vi hører gerne
kommentarer fra andre. Men et
punkt i indlægget må ikke stå
uimodsagt.
Omkring dommerne skriver
Otto Kjærgaard, at de modtager
hotelophold og diæter. Der uddeles IKKE diæter. Der betales
kørselsgodtgørelse og hotelophold, når det er nødvendigt.
Dommerne har travlt på en udstilling, og på store udstillinger
er det nødvendigt med overnatning for at nå alle bedømmelserne. Men ingen diæter!
Krarup
Sidste nyt:
Den nationale udstilling i Silkeborg 2015 er blevet flyttet
fra 31. oktober-1. november
til 26.-27. september 2015.
Årsagen er at det svenske
forbund i et parallelt forløb
havde placeret Nordia 2015
i samme weekend.
LÆSERBREV
Frimærkernes død?
Mine børn, kone m.m. har hele deres liv kun kendt en hårdt
ramt frimærke- og posthistorisk
samler, der i udlandet kan lugte
frimærkemarkeder og handlere
på mange kilometers afstand.
Der er, som den gamle skibsreder ville have sagt, ikke udvist
rettidigt omhu, når ikke alle former for breve bliver afleveret til
mig.
I februar kom min kone så
med et brev fra en gammel skoleveninde, som der ikke var frimærker på, brevet altså. Der var
heller ikke beregnet efterporto.
Jeg rystede fortvivlet på mit gamle hoved, men der var ikke noget,
der faldt på plads. Det kunne jo
ikke være noget med PET, CIA
eller Snowden vel? Hun fik besked på at spørge afsender om,
hvad det nu var for noget nymodens pjat. Svaret kom prompte.
ve, der hvor frimærkerne plejer
at sidde”.
Og så faldt det hele på plads
og jeg ihukom viste tabel fra vores nuværende postvæsen, der
slet ikke er uden humor. Et slik
på mobiltelefonen og frimærkerne er ved hånden. Hvor nemt
kan det være? Hvad med fingeraftryk på sigt?
For øvrigt var der ud af ca. 20
i Aabenraa-klubben kun en enkelt, og så fra Sønderborg, der
kendte fænomenet. Nå vi nusser
da bare videre, der er ingen, der
kan tage de allerede udkomne
mærker fra os.
være A eller B porto. Så får man
opgivet nogle tal man skal skri-
Oskar Sørensen
Aabenraa Frimærkeklub
Ordret. ”Mobilporto. Man
sender en SMS til postvæsenet
og angiver vægt og om det skal
Sælg på DFF‘s netsalg
Kun 1 kr. i gebyr for hvert solgt lot og intet købergebyr!
Se mere på danfil.dk
25
DANMARK BOGTRYK
Chr X 50 øre bogtryk med langt
egeblad i arkpositions-numrene
43 – 48 & 93 – 98
Af Henrik Plovst
0. Indledning
De tofarvede Chr. X-mærker fra
1918 – 1933 har vundet mange
samlere, posthistorikere og filatelisters hjerter, deriblandt mit.
Jeg har så valgt ”kun” at samle
på en værdi, nemlig 50 øren. Der
gik ikke lang tid, før jeg fandt
det nødvendigt at indlemme
de ensfarvede 50 øres mærker,
grundet de nære forhold i selve
fremstillingsprocessen.
I det følgende er der noget at
tænke over og noget at søge efter
– men har varianter ikke din interesse - så blad blot videre.
Det følgende er alene at betragte som et indledende studium, men de påtrufne forhold
finder jeg interessante og vil hermed formidle dem til en bredere
skare.
For de i højtryk (”bogtryk”)
fremstillede ensfarvede og tofarvede 50 øres mærker ses en
markant hvid matricefejl – lad
os kalde den ”langt egeblad” - i
positionerne 43 – 48 & 93 – 98,
der netop viser os, at trykformen
er sammensat af 4 stk. 25-blokke. Videre er der en mindre fejl
i mærkerne fra position 13 -18 &
63 – 68: En lille prik i venstre C.
Bemærk, at tegningen i Nordisk
Filatelistisk Tidsskrift (NFT) nr.
2 maj 1986, side 77 viser begge
fejl, dog uden at omtale den hvide matricefejl (langt egeblad).
Det nye her er ”langt egeblad”.
Er den sjælden – nej, hver 25de
mærke har denne matricefejl,
som er meget nem at erkende,
når man først har øje for den. Er
26
det en ny type – filatelistisk – nej.
Vil ”langt egeblad” bringe os ny
viden?
De trykte arks fabrikationsnumre
Den tidligste reference til trykkerbogstavet efter fabrikationnummerets indførsel, findes i
postmester Magius’ Helsagskatalog fra 1922 – først i 1928
begyndte postvæsenet at offentliggøre fabrikationsnumre på
helsagerne – jf. notits af samme
Magius i NFT 1/ 1928. Før den
tid måtte samlerne selv finde
disse oplysninger.
De to blækstiftsnumre (tal-
Fig. 1 Fabr. 188-X
lene 6 og 22) fortæller os, at der
ved salgslugerne anvendtes Fast
Beholdnings-princippet, dvs. at
forbruget af ark fra dagen før
blev opsuppleret til den aftalte
nødvendige beholdning af den
pågældende værdi. Vi kan dog
ikke afgøre, om de har indgået i
beholdningen på Fanø- eller Esbjergsiden eller ved Aggersund/
Løgstør Postkontor. Aggersund
eller Esbjerg har dog næppe være
forsynet med 1 læg af denne højværdi.
En fabrikation er trykning
af en samlet papirleverance på
denne tid i format svarende til
4 eller 9 frimærkeark (”9-arks
papir”) med 20.000 ark og omfatter typisk trykning af flere
værdier på opdelt ”9-arks papir”,
i alt 180.000 frimærke salgsark á
100 stk.
Samme fabrikationsnummer
kan være med forskellige trykkerbogstaver. Ud fra trykkerbogstav vidste Thieles Bogtrykkeri ,
hvilken trykker, der var betroet
trykningen med en given tilskåret papirmængde, eller utilskåret, såfremt der trykkedes på 9ark papir direkte.
Papiropdeling er normalt kartonnage-arbejde i et trykkeri.
Der måtte være papir fra to leveringer i produktion ved Thiele
ad gangen, efter kontrakten mellem Postvæsenet og Thiele fra
1913.
I 50 øre mørk olivengrå fabr
181-K – 1. tryk i mørk grålig
nuance - findes en del varianter,
der går igen i både den vinrøde
og den lysegrå 50 øre indtil ca
1926. Men også nogle varianter,
der ikke findes i udgangsmærket
den vinrøde.
Blandt samlere kaldes 50 øre
fabr. 181-K ”olivengrå” – skal
denne nuance anføres blandt
samlere ville en mere retvisende
farveangivelse være mørk olivengrå – 1922 farve. En del af de
senere tryk har et skær af grønt/
oliven i sig, men de er ikke ”olivengrå” i den prismæssige sam-
menhæng.) Den mørk olivengrå
er ligeledes markant anderledes,
set i UV lys i forhold til de lysere
grå mærker. Postfrimærker afstemplet indtil sent (typisk december) i 1922 er olivengrå og
giver en god reference mht. til
farven.
I Chr. X 50 øre fabr. 181-K
påtrykt med POSTFÆRGE påtryksform 3, finder vi i position
48 (# 48) disse to forskellige
mærkebilleder:
# 48 matricefejl ”langt egeblad” og med påtryksfejl i R &
Æ. Fejl i påtryk – uden retou-
cheret øret og med ”langt egeblad” i højre egekrans midt for.
Mørk olivengrå Fabr. 181-K.
Fig. 2 # 48 Retouche i øret og
langt egeblad
der er partiel klichedel-udskiftning og i den forstand ikke en
retouche i 20 bloks-klichéerne i
trykformen), men alle er specielt
samleværdige. Dog er der en
verden til forskel i værdi for 70
ørens vedkommende.
Har du i øvrigt lagt mærke
til i 70 øren, at højre og venstre
værdital ikke er ensdannede ?
(lige store).
Retouchen er ikke set i den
vinrøde 50 øre, men fra Fabr.
181-K mørk olivengrå og senere
i den lysgrå 50 øre måske frem til
Fabr. 254-Z.
I et ark 181-K, ligeledes på
Postmuseet med påtryk POSTFÆRGE, findes fejlene i # 15,30
og 68. Fejl #10 og #81 er der også.
Men retouchen i øret i position
48 er der ikke. Videre er der R-fejl
i # 48 - i påtrykket.
Heraf udledes, at der var to
trykforme til rådighed hos Thiele for trykning af 50 øre mørkolivengrå og lysegrå til og med
fabr. 254-Z. Jeg hidtil ikke kunnet finde den vinrøde 50 øre med
retouche i øret.
# 48 Langt egeblad og uden
retouche i øret og stort brud
i linie under hagen. Ingen påtryksfejl i R i POSTFÆRGE, men
stadig fejl i Æ. Mørk olivengrå
Fabr 181-K.
Hvad kan vi uddrage at disse
to mærker i # 48 og deres kendetegn ?
1. Trykteknik
Frimærkerne, som vi ser dem, er
trykt i højtryk eller det, som vi
normalt kalder bogtryk. Her er
det et væsentligt karakteristika,
at det er de ophøjede partier på
en kliche, der indfarves, for senere at afgive tryk på papiret.
Med andre ord vil afvigelser
– fejl – i det farve afgivende på
klichéen, være ”hvide” på frimærket.
Imidlertid er det ofte, at det er
de farvede afvigelser der samles
med stor lyst, for de bogtrykte
mærkers vedkommende.
Det være grater fremkommet
i
matricefremstillingsprocessen eller opsamlet smuds under
trykning, der kan afgive farve,
indtil dette fjernes. Dette smuds
kan være bestandigt over nogen
tid.
Faktaboks
Kliche: Egentlig trykplade fremstillet ad kemigrafisk vej til bogtryk, men anvendes ofte som fælles betegnelse for alle grafiske
trykplader.
Matrice (ved galvanotypi): Aftryk i gummi eller voks/voksasfalt-blanding, der gøres ledende med grafitpulver, eventuelt
iblandet grafit, hvorpå der kan udfældes kobber – og giver galvanoens overflade (negativt aftryk af patricen – originalen der
arbejdes udfra).
Fig. 3 # 48 Uden Retouche i
øret og med langt egeblad samt
brud i linien udfor halsen
Postmuseets ark 181-K (uden
Postfærge-påtryk) er uden de
markante fejl i # 15, 30 og 68.
Fejl i #10 og #81 er der. Derimod
er der i position 48 en kraftig retouche i kongens øre. Dette er en
af største retoucher i Chr. X udgaven bortset fra den ensfarvede
gule 30 øre og 70 øre (70 øren,
Galvanotypi: (Kemigrafisk) teknik anvendt til mangfoldiggørelse af klicher. Galvanotypi/plastik giver en nøjagtig kopi af originalen – materialet, der fældes ad galvanisk vej på en matrice af
gummi eller voks, er kobber og med lagtykkelse på ca. ½ mm,
der for øget styrke under trykning, kan påfældes et slidlag af
nikkel eller krom. Langt de fleste af vore bogtrykte frimærker.
Galvano: Er trykmediet, der fremkommer efter ovenstående
proces (galvano- eller sterotypi), når der efterfølgende påstøbes en fod, således at galvanoerne kan sættes i trykformen,
ganske som typelegemer (bogstaver).
Sterotypi: Eks. herpå er 12 øre Chr X i det afvigende format
- en billigere og unøjagtig kopieringsform, hvor matricen laves
i noget, der minder om vådt pap, der ved udtørring svinder.
27
Chr. X 1913-udgaven er dannet ud fra en blanco urgravure
(dvs. uden værdiangivelse i værdifeltet), fremstillet i Rigstrykkeriet i Berlin udfra et foto af Chr.
X. Denne er udgangspunkt for
de senere udførte klicher med de
ønskede værdier som 1913-udgivelserne omfatter.
Ifølge The Postage Stamps of
Denmark er ”værdiklicherne”
også – med bemærkningen ”tilsyneladende” - fremstillet i Berlin. Eller sagt på en anden måde
som dattergravure med værdital
i værdifelt.
Arkene i 1913 bogtrykte Chr.
X udgaver, er kendetegnet ved en
arkkliche dannet udfra 4 aftryk
med 5x5 mærkers-galvano eller
som vi ser det: 4 stk. 25 blokke
frimærker.
En mulig vej frem til 25 bloksgalvanoen er først dannelse af
fem aftryk i voks, der giver en 5stribe, der så anvendes til 4-5 aftryk, således at der kan etableres
en 25 bloks-galvano. Af denne
laves fire nye aftryk, der sammensættes til ”ark”. Over denne
fældes så det ønskede antal arkgalvanoer bestående af 100 mærkebilleder.
Denne teknik med 5-striber eller 10-blokke for opformering til
arktrykforme beherskede Thiele
siden fremstillingen af 4 og 2
RBS mærkerne. (NFT 1930, nr.
5b, side 126 f.o. sign. Aug. Petersen). Senere anvendes både
originaler og galvanoaftryk til
fremstilling af nye galvanoerne
i blokke af variende størrelse (se
Max Meedom, NFT pp 70, juni
1993 f.o.).
Dette er ikke specielt gældende for Danmark, men en logisk
proces for mangfoldiggørelse.
Var de sammensat af 4 stk. 25bloks galvanoer i trykformen,
ville vi se indbyrdes forskydninger, ganske som vi kender det fra
de bogtrykte rullefabrikationer.
Alt efter behov for oplagsstørrelse, udføres der et antal arkklicher matchende det/den valgte
papirformat/trykpresse.
Trykningen kan ske på enkelt arkpapir, dobbelt arkpapir,
måske 3-arks papir eller 9-arks
papir, om det fornødne antal
28
arkklicher er fremstillet og sammenstillet til den ønskede trykform. Senere fra 1925-26 leveres
papiret i nyt 6-arks format. (De
vandrette trykaflastningsborder
foroven og forneden fjernedes)
Antal arkklicher, der løbende
var til rådighed i trykkeriet, afhang af et forventet oplagstal ud
i fremtiden.
For de højere værdier typisk
1, for mellem-værdierne 2, der
sammensattes til en trykform
med dobbelt-ark og for mærker
med stort oplag trykt samtidigt
3-9 klicher sammensat frem til
1926 og herefter indtil 6 klicher
for stor oplagsmærker i bogtrykstiden.
En større beskadigelse eller
udtjent kliche (á 100 frimærker)
i trykformen vil bevirke, at der
samlet kan være flere arkklicher
end det papirformatet tilsiger.
I den mørk-olivengrå 50 øre er
der belæg for, at der skulle være
anvendt dobbelt trykforme. I #
48 findes der, som indledningsvist omtalt, mærker med brud i
skraveringen th. for kongens ansigt og samme findes uden, men
nu med stor retouche i øret. Nu
kan der til enhver tid laves retoucheringer, men brud på linier
kan kun vanskeligt gendannes,
uden at det kan erkendes og er
slet ikke et ønske i fremstillingsprocessen.
Thiele havde indtil lige før
fremkomst af Chr. X 1913-udgaven anvendt en teknik, der i
princippet var sammenstilling
af en trykform bestående af ty-
pografisk sats – blot at typelegemerne (bogstaverne) var klicheer
med et frimærke. (N. F. Olsens
1. fremstillings metode - Ganske
som de tofarvede ramme/ovalmærker).
De følgende bølgeliniemærkers trykforme er dannet over en
og samme sammensat trykform
á 100 frimærker (N. F. Olsens 2.
fremstillingsmetode), der mangfoldiggøres i det ønske antal via
en voksmatrice (galvanotypi)
og senere fra 1921 anvendtes en
stribeteknik 10/20 enheder (som
N. F. Olsens 3. fremstillingsmetode). Vi ser denne metode anvendt til rammerne i de tofarvede Chr. X-mærker, blandt andet
til 70 og 90 ørene.
N. F. Olsens Metode 2 (helarks
galvano) anvendtes første gang
ved de sene tryk med 2. serien
af 3- og 4- øren på vandmærke
krone III-papir og korsbund-papir-udgaverne 4. serie af 1-2-3-4
øre, der lå umiddelbart forud for
trykstart af Chr. X 1913-udgaven
i oktober 1913. (Og gamle klicheer fra den rosa 10 øre i 1921
til 10 øre lysgrøn, 5. serie).
Fra den tofarvede 50 øre ved vi
– jf. Hansen og Krarup artikelserie 1985-86– at der dannedes en
rammetrykform efter noget, der
minder om N. F. Olsens metode
2 (helarksmetoden). Trykformen
for nummer to rammekliche
blev eftergået med gravørnålen
og de i NFT 1986 viste retoucher
fremkom som resultat af denne
korrektur på den nyudførte
fældning. Altså en galvanotypi
Fig. 4 Bogtryk 10 Pf. Germania Lebhaftkarminrot Ib fra rullefabrikation og anvendt i POKO maskine (Helbrev i min SIBIKO samling).
Annullering med stempelgruppe VII stempel
af den vi kalder rammetrykplade 1 for den
tofarvede 50 øre.
Selve medaillonen
er et typografisk opsat
påtryk – dvs. med løse
enheder.
Germaina pf værdier
Lad os dvæle ved fremstillingen af urgravuren i Berlin og drage
forbindelsen til de, på
den tid i det tyske rige
anvendte, tilsvarende
postfrimærker i Germania-udgaven.
Germania-mærkerne Fig. 5 fra Kempf, Die Herstellung der Postwertzeichen 1908 s 265ff
fremstilledes udfra den
valgte frimærketegning. Denne
Tyskerne trykte de ens-farvede Matricefejl – opstået ved
nedfotograferedes til ønsket frimærker i trykforme med i alt prægning / fældning via bly/
voks – konstante fejl
mærkestørrelse og overførtes til
4x100 eller 4x2(8)x100 mærker
en stålplade, der graveres med
og de to farvede i 4x100 tryk- Et antal matriceklichefejl i ramgravørnål. Herved fås originalforme bestemt af trykmaskinen men (RK) går igen i dele af fabrikationerne. Det er fx RK fejl i #
gravuren – modermatrice - uden
fra Johannisberg Klein, Forst &
10 med prik over 5 og 0 i højre
værdiangivelse. Ganske som vor
Bohn Nachf., Giesenheim.
50. En anden er RK # 81 med
Chr. X, 1913-udgave.
Se udsnittet fra den anførte
prik i skraveringslinie tv forneKempf, Die Herstellung der
kilde ovenfor.
Postwertzeichen 1908 s 265ff
Det åbner jo unægtelig for at den. Findes i den vinrøde, den
(kilde 17 i Michael Jäschke-LanChr. X 1913-udgaven er fremstil- mørk olivengrå, grå i nuancer
telme (MJ-L) 100 Jahre Germalet ganske som germania-mær- samt i den tofarvede udgave af
nia) anfører, i forbindelse med
kerne og med en levering med 50 øren?
en skrivelse fra Reichsdruckerei
en 25-bloksgalvano beregnet til
1907.11.07 til det franske postopformering ved galvanotypi
væsen om trykningen af frimærved Thiele, dog uden løse typer
ker der, at der laves én modermafor værditallene. Var det samme
trice, hvori de forskellige værdier
udgangspunkt, ville vi se ”langt
kunne indsættes. (Det udføres
egeblad” også på de øvrige 1913ikke for de danske mærker –
udgaver.
tænk blot på 7 øren, der som beVi ser, at tyskerne anvendte
kendt er ”hastværks”-ændring af
papirark i andet format (4 og
en trykform fra 5 øren med dertil
8 arks-format) samt, at der anhørende dejlige afvigelser.)
vendtes ”nikkeltrykforme” til
Med valgt værdi indsat, prætrykning ved større oplag. Kobges der med denne modermaberfældninger kræver den sædtrice 25 stk. aftryk på blyklodser.
vanlige fornikling af en kobberDisse samles i en 5x5 blok med
pladen, forud for selve kromlaFig. 6 # 81 – fejl over venstre 5
indbyrdes afstand som den ønget påføres. (zu verstahlen)
skede perforering tilsiger.
De omtalte 4 og 8 arks-papir i rammen
Herefter fremstilles der ved
ved levering kendes ikke i DanFra Postmuseets helark af 50
galvanoplastik, det antal 25 blokmark.
ke, som der ønskes og mindst 4.
De tidlige tryk i Tyskland af øre vinrød og øvrige hjørneblokke – Fabr. No 4-H, 33-J, 57-V &
Disse fældede kobbergalvanoer
Germania-mærkerne er med
84-D ved vi, at der udover ”langt
sammensættes og processen
overvejende sandsynlighed trykt
egeblad”, findes i position 10
gentages minimum 4 gange, såi dobbeltark.
farvet prik mellem 5 og 0 i højre
ledes at der er 4 trykforme med
En sammensat 25-blok kunne
50, i alle ark.
hver 100 frimærker (4 blokke
let mangfoldiggøres via aftryk i
Position 81 med farvet prik tv
á 25 frimærker). Disse fældede
voks/bly og den efterfølgende
arkgalvanoer i kobber forkrogalvaniske fældning, og var for, over venstre 50 i Fabr. 4-D,
57-V. I ark med Fabr. 84-D ses
mes og ved store oplag anvendes
kendt arbejdsfelt for Thiele.
fejl i position 81 som en fortyk”Hartnickel-Druckplatten”.
29
ning, men ikke udfyldt prik, men
her fremkommer en markant fejl
i position 15 og en mindre i felt
68 - delvist udfyldte linier.
Det er en normal procedure ,
at trykkeriet foretager rettelser
og løbende rengøring af klichéerne i trykformen samt evt. retoucheringer med gravstikken,
når uønskede farvede områder
måtte fremkomme ved den galvaniske mangfoldiggørelse. En
ændring i og under den løbende
produktion er straks mere kompliceret og vil normalt kun ske,
når forkromningen er nedslidt
og trænger til omforkromning.
Der rettes ikke – retoucheres
ikke - i dette ”slidlag” på kobberklichen.
Det være sig korrektur i forbindelse med opstart af trykning
– korrektur aftryk – som grater,
der vil afgive større farveafgivende pletter, der fjernes fra
klicheen eller oprensning af opsamlet størknet farve i klicheens
mærkebillede. Det kan kun ske
på den forkromede kliche.
Position 15 udviser en markant udfyldt nederste linie under E i ØRE – det er en meget
stor tilfældig variant – der findes både i den vinrøde, olivengrå (Fabr. 181-K) og i dele af de
lysgrå fabrikationer tryk med
samme trykform/e (før 1926).
Det kan ikke udelukkes, at den
er opsamlet farve i mærkebilledet, der fjernes ved korrektur af
galvanotypien af den ensfarvede
ark-kliche.
Den vinrøde afløses i 1918 af
den tofarvede 50 øre. Der foretages på ny en galvanotypi af
den sammenstillede 4 x25 blok,
således at vi også i 50 øre tofarvet, kan genfinde matricefejlen
”langt egeblad” i felt 43-48 & 9398 og for den sags skyld positions 13-18 & 63-68-prikken.
For dannelse af rammeklicheen til den tofarvede 50 øre,
foretages et aftryk i voks af arkklicheen fra den vinrøde 50 øre,
hvor kongens billede fjernes.
At ark-klicheen fra den vinrøde 50 øre anvendes, kan vi se
udfra de ”nedarvede” varianter,
der findes både i de ensfarvede
og rammen til den to farvede.
30
Det har aldrig været god latin
at anvende allerede anvendte
arkklicheer til galvanotypi, så
Thiele har muligvis haft ”original ark-klicheen á 100 mærker”
liggende.
Rammefremstilling
Fjernelsen af billedet af Chr. X
– medaillionen – kan ikke påvises, højst anskueliggøres på følgende måde: (Min påstand, der
meget gerne må korrigeres)
For fremstilling af medaillionmatrice, udstøbes der voks
med lagtykkelse på ca. 6 mm på
en blyplade, der herefter præges i varm tilstand med hele
ark-klicheen fra den vinrøde 50
øre. Dernæst den sædvanlige
indbørstning med grafit af hele
voksmatricen. Nu kan selve medaillionen enten pensles med
voks eller pålægges med et ovalt
voksstykke. Således er voksmatricen ikke ledende netop her og
der vil ved den galvaniske fældning fremkomme en rammekliche á 100 frimærker uden midterparti. Påstøbes derefter fod.
Denne anvendes til fremstilling af nok en ny voksmatrice
med denne rammetrykform - nu
bestående af 100 rammer alene og der fældes på ny en rammekliche (nr. 2 á 100 mærker). I denne
foretages de i NFT 1985 viste retoucheringer.
Såfremt ”afmaskningen” ikke
har været tilstrækkelig, kan rester af medaillionen og anden
uønsket fældning nemt fjernes
ved retouchering.
Der ses da også en del – røde
– grat aftryk som prikker netop
langs den indvendige kant af
rammen. Dog skal bemærkes,
at # 43 - 2 grater i venstre side
på frimærket også findes i den
ensfarvede vinrøde udgave, de
olivengrå Fabr. 181-K, dele af de
lysgrå samt på den tofarvede 50
øre.
Medaillion-fremstilling
På samme måde kan den ”løse”
medaillion dannes. Her er der
anvendt noget, der minder om
N. F. Olsens 1. fremstillingsmetode med enkelt-medaillionkli-
cheer, blot skal der i voksen ske
en gravering af linierne, således
at de fældede galvanoer får den
lidt større ønskede længde i
skraveringen og området under
halsen tildannes.
Kobbergalvanoen opformeres
i det ønskede antal – se omtalen
af MMa mfl. i NFT 1985 og i Carl
Jørgensen bog ”Om at samle
CHRISTIAN X i to farver”. De
udsaves, underloddes og understøbes, for at blive høvlet i format på den sædvanlige måde,
således at typehøjden nås. På
nogle medaillioner ses en mindre beskadigelse i venstre side
fra denne afhøvling.
Hvad kan ”langt egeblad”
fortælle os ?
Postfærge påtrykket # 48
Under Thieles kontroljournal
176. Fabrikation findes nederst
under den 29. februar 1921 anført, at der modtages og leveres
50 ark 50 øres postfrimærker
med påtryk POSTFÆRGE.
Fig. 7 Thieles protekol vedr.
Fabr. 176
Materieldepotets beholdning
af 50 øre tofarvet postfrimærker
var på denne tid alene Fabr. 163X - tryk VI, det ”gående oplag”,
da arkene hidrører fra Materieldepotet - med aflev. dato fra
Thiele til frimærkekontrollen
11.09-1920 og fra Frimærkekontrollen til materieldepotet15.091920, 10.11-1920 og 15.12-1920.
Thiele har således ikke haft
øvrige 50 tofarvet under produktion/aflevering, da 163-X
påtrykkes POSTFÆRGE. Den
mørk olivengrå Fabr. 181-K kan
det ikke være, da Thiele afleverer
denne i perioden 25-06-1921 til
09.07-1921.
Tidligere er intet anført i protokollerne om 50 øre Chr. X med
påtryk POSTFÆRGE. De øvrige
POSTFÆRGE indtil da (15 øre
Chr. X i lilla/violette nuancer,
10 øre rød Chr. X, samt 1 kr.
gulbrun dybtryk) er behørigt oplistet.
Protokollen danner afregningsgrundlag overfor Postvæsenet og det ligger lige for, at der
ikke sket påtryk uden registrering og følgende afregning.
Parentesen (Ingen Fabr. No.)
tydes derhen, at der ikke tildeles påtrykket nogen selvstændig
fabrikation i den sædvanlige
forstand ved Thiele – trykning
af en tildelt papirmængde, men
påtryk af ark fremsendt fra Materieldepotet.
Der var ingen kobling til modtaget antal ”4- el. 9-arks papir”
– det var sket tidligere under
Fabr. 163-X.
Vi ved, at første POSTFÆRGE
påtryk af 163-X udsendes 20/11
1920 (godkendt 17/11 1920).
Der sker først en afregning / opgørelse den 29. februar 1921 - der
er dog ikke tvivl om, at der var 50
gode ark, hvoraf to arkiveres.
I 1921 genoptages produktion
af ensfarvede 50 øre, men nu i en
mørk olivengrå farve. Afleveres
fra Thiele i tiden 25.06 – 09.07
1921 som anført ovenfor.
Sidste tryk af 50 øre tofarvet
– Fabr. 188-X – afleveres 10/9 –
17/12 – 1921 altså efter de mørk
olivengrå af Fabr. 181-K.
De lysegrå 50 øre – opstartes
med Fabr. 202-K, der afleveres i
tiden 02.06-17.06-1922. (Findes/
Kendes ikke med POSTFÆRGE
påtryk).
#15 (POSTFÆRGE ingen R
fejl i # 48) - udfyldt linie under
E og med farveprik i linie udfor kraven tv samt prik over E i
ovalbånd. Findes i den vinrøde,
mørk oliven og lys grå i nuancer
til 265-O.
Fig. 8 #15 (POSTFÆRGE ingen R fejl i # 48)
Fig 9 #15 (POSTFÆRGE ingen R fejl i # 48) Udsnit 2
Fig. 10 #15 uden farve prik i linien udfor kraven, men
med lille prik over E i ovalbånd.
31
Fig. 11 #81 udfyldt linie tv. for egekransen + #93 langt egeblad
Fig. 12 #81 udfyldt linie tv. for egekransen
I Fabr. 181-K – den olivengrå
og dele af de senere lysgrå findes
position 15 med udfyldning under E i ØRE. Om det har betydning - må vi afvente i spænding.
Afleveringsdatoen for Fabr.
181-K mørk olivengrå ligger
før fabrikation 188-X tofarvede 50 øre. Hvorfor nu det?
Udsendelsen fra blanketdepotet af den mørk-olivengrå 50
øre blev indstillet (jf. Danmarks
Frimærker 1851-1924) førend
den lysegrå 50 øre i nuancer
blev trykt i Fabr. mellem 202-K
32
til 458 G. Den lysere grå kunne
klart genkendes selv i svagt oplyste bureauvogne og ikke mindst
skelnes fra 8 og 12 øren i samme
udgave. Postvæsenet ”manglede” altså en 50-øres værdi,
der ikke kunne forveksles med
andre værdier, og måtte derfor
vende tilbage til den tofarvede
udgave.
Den lysegrå kendes også med
retoucheret øre i #48 samt #15
med udfyldt linie. Museets ark af
Fabr. 250-H er uden fejl i #15 og
med retoucheret øre i #48.
Såfremt #15 med streg er en
understøbningsvariant (kobberlaget ved galvanotypien er ikke
helt lukket), vil der ved understøbning kunne ske udsivning
af understøbningsmateriale til
forsiden af kobberlaget. Ved
kontaktaftryk for godkendelse
af trykformen når dette ikke op
til overfladen og afgiver intet
tryk. En forkromning vil også
blive slidt ned under trykning og
til sidst vil understøbningsmaterialet utilsigtet kunne afgive
tryk. Denne vil afvige alt efter
hvor slidt trykformen er og ved
erkendelse kan den relativt nemt
fjernes i kobberlaget (uforkromet trykform).
Ser vi på udvalgte fabrikationer med udvalgte klichevarianter findes der i museets ark og i
eget materiale, i tabelform ( se
næste side).
Mellem Fabr. 250-H og 265-O
findes Fabr. 254-Z hvorom jeg
intet ved. # 48 i B arket fra Fabr.
254-Z kan udmærket også være
med retoucheret øre. For de grå
50-øres mærker er alene mærker
påtrykt POSTFÆRGE medtaget
(for øvrige se DFT 4/1983 )
I sommeren 1925 skete der
overordnet renovering/dannelse
af nye trykforme for alle postfrimærker ved Thiele og for nogle
postfrimærker nye typer. Herved
imødekom Thiele den kraftige
offentlige kritik på kvaliteten
af de trykte postfrimærker. De
fremstår herefter skarpere og
med klarere (også for den grå 50
øre) farver i starten for siden at
blive mere ”melede” i trykket. De
ser bare anderledes ud end forgængerne.
Skellet for 50 øre grå er ved
Fabr. 265-0, hvorefter de ny trykforme kommer til.
Af skemaet fremgår at disse er
dannet over det gamle grundlag
fra 1913, da både rammematricefejlene #43-48 & 93-98 samt
klichefejlen i #10 og #81 delvist
består også fremadrettet. I Fabr.
448 I er fejlen i # 10 retoucheret
bort. Fejlen i # 81 er i de sene oplag alt efter rengøring og farvens
strenghed, en fortykning fra
begge sider af de to skraveringslinier. Ganske som ved de tidlige
vinrøde 50 øre.
Fabr.Nr. #15
4-H
-
#30
#68
+
+
#48 med re- #10
touche i øret
-
+
#81 prik tv. Note
for 50 øre
+
10-?
33-J
+
57-V
-
+
+
-
+
+
84-D
+
-
+
-
+
(+)
Se tekst
181-K
+/-
+/-
+/-
-/+
+/+
+/+
Postfærge
202-K
+
Hjørneblok
+
Hjørneblok/Postfærge
221-Z
+
250-H
-
-
-
+
+
+
254-Z
?
?
?
?
?
?
Postfærge
265-O
-
-
-
-
+
+
Postfærge
274-J
-
-
-
-
+
+
„6 ark papir“ fra 274-J
281-Y
-
-
-
-
+
+
301-I
Postfærge
312-O
Postfærge
322-N
351-Y
-
-
-
-
-
+
Hjørneblok
+
Postfærge
364-I
Postfærge
375-G
Postfærge
448-I
-
+
Blokke Postfærge
I alle ark er # 43-48 & 93-98 med ”langt egeblad” + angiver fundet og – ikke fundet/konstateret
3. Rammematricefejl: ”Langt
egeblad” - # 43-48 & 93-98
- Kan de adskilles ?
Det er nu interessant om vi kan
skelne imellem rammematricefejlene #43-48 & 93-98 i de ensfarvede 50 øres mærker ud over
den med retouchen i # 48.
De vinrøde, mørkoliven og
lyse grå (før 1926) med ”langt
egeblad”:
# 43 kan i den vinrøde kendes
ved de to grater t.v. i ovalen.
# 48 brud på linie midt bag for
øret.
# 93 med brud i pandelinie og
manglende medaillion-linie over
venstre 0.
# 98 grat ud for læben under
overskæg.
Med to eller flere trykforme til
rådighed for de grå, er der minimum dubleringer af alle positioner, og jeg har da også mørkolivengrå mærker, som ikke har
ovennævnte afvigelser og altså er
overtallige.
Ved den galvaniske fældning
kan der opstå mindre afvigelser
og fejl kan erkendes og rettes ved
retouchering direkte i den fældede kobbergalvano.
# 43 er overrepræsenteret i mit
(begrænsede) materiale, men findes i en udgave svag/manglende
øvre grat. Den anvendte farvetilførelse og dennes tæthed spiller
måske et puds her.
Ved gennemgang af bundter finder jeg typisk 3-5 mærker
med langt egeblad. Senest har
jeg oplevet, at en lille samling af
forskellige mærker, hvori der var
3 ud af 4 stk. grå 50 øre, der var
med langt egeblad - intet tyder
33
Fig 13. tv. Medaillonmatricetyper (NFT 3/1984 ) Fig. 14 Ovenfor - Beskrivelse af MM typerne (NFT 3/1984)
på, at den tidligere ejer var variantorienteret. Så tilfældigheder
spiller også en rolle.
Om farverne: De svinger en
del – Fabr. 312 O er meget lig
den mørk-olivengrå – dog ikke i
UV-lys.
På nettet ses mange mørkegrå
solgt eller udbudt som mørkolivengrå. Find en afstemplet
i 1922 før december: Så er den
mørk-olivengrå (”den dyre”)
De tofarvede med ”langt
egeblad” – kan vi skelne
disse fra hinanden?
Her husker vi, at der er to ram-
metrykforme og altså mulighed
for dubleringer af alle positioner. Disse kan jeg dog ikke adskille. For postfrimærker med
POSTFÆRGE påtryk er der alene
anvendt rammeform 2, mens der
for mærker med påtryk PORTO
er anvendt begge rammeforme.
Fabr. 157-Y er med rammetrykform 1 og 163-X & 188-X er med
rammetrykform 2.
Vi kan konstatere at i
# 43 er, som i den vinrøde
ensfarvede (rammetrykform 2),
prikker i ovalområdet tv. Er typisk mindre og ofte dækket af
medaillionen.
# 48 - prik i venstre C krone
th.
# 93 og # 98 ingen rammeklichefejl - men matricefejl i ovalen.
Så får vi måske hjælp fra medaillion-trykformen og derværende
medaillionmatricefejl
(MM) til bestemmelsen.
(Kilde NFT nr 3 /1984 pp 110111)
I tabelform får vi lidt overblik.
Iflg. Telefonisk oplysning fra
Ib Krarup er Fabr. 116-S trykt
som ”dobbelt ark” under anvendelse af rammetrykformene 1 og
Medaillontrykform
# 43 MM
# 48 MM
# 93 MM
# 98 MM
Note
1.1 Fabr. 114-O, 116-S
-
1A
1C
1B
2.1 Fabr. 116-S
-
a
1B
2
2.2.Fabr. 129-S
-
a
1B
2
1.2 Fabr. 139-C
-
1A
1C
1B
4.1 Fabr. 157-Y
a
1A
7
6
Porto
4.2 Fabr. 157-Y
a
1A
7
6
Porto
4.3 Fabr. 163-X
1B
1A
7
6
Porto og Postfærge
4.5 Fabr. 172-K
1B
1A
7
6
Porto og Postfærge
6.2 Fabr. 188-X
1C
a
klichefejl: streg bag nakke
2
Postfærge
(50 øre tofarvet fabr. 116-S trykt på dobbelt ark papir - Ib Krarup)
34
2 samt Medailliontrykformene
1.2 og 2.1.
Setting 4.1 og 4.2 vedrører ikke mærkerne med langt egeblad.
(omplacering af medaillionklicheer).
Men
dubleringsproblemet
blev ikke løst tryk I & II. (Fabr.
114-O & 116-S).
Finder vi nu et mærke med
”langt egeblad” – tofarvet 50 øre
– med medaillionmatricetype
MM 1A - kan vi udlede, at det er
et af mærkerne: # 48.
Er det MM 1C, så har vi # 43
eller 93,
MM7 giver #93.
MM6 og 2, der giver #98.
Derimod vil MMa alene være
enten # 43 eller 48; MM 1B # 4393 eller 98.
RM fejl i #43 indv. i oval tv.
giver os #48 + MMa, #93-98+MM
1B.
Dertil 3 stk. # 43 uden MM
fejl. (Men her er der RM-fejl i
ovalen indvendig tv.)
Dertil kommer anvendelse af
de anvendte rammetrykfarver og
de forskellige kamperforatorer,
der relativt nemt kan anvendes
til at oplyse om rækkeplacering.
Et ”langt egeblad” får svært
ved at undgå positionsbestemmelse for de tofarvedes vedkommende.
I vor samlerverden vil der
Fig. 15 MM6 her #98
MM 6-plet udfor hagen (her
uden brud på linien under, men
svag linie); brud på sort linie mf.
Næsen. Langt egeblad i rammen og med den for Fabr. 163X karakteristiske rødbrune farve
giver os #98.
Fig 16 #62 G fejl
Fig 17 #62
Typelegeme G
Fig 19 # 62 G fejl - #62 Skade i serif på Gs øvre nedstreg – venstre
mærke med delvist udfyldt linie udfor højre 5-tal. G-fejlen varierer
alt efter påtrykformens slidtage
være nogle mærke, der er annulleret på en måde, så de ofte små
MM fejl ikke kan erkendes – det
må vi leve med.
For RM/MM betegnelserne, se
NFT 1984/1985 og 1986/1987.
4. Postfrimærker med påtryk
PORTO og POSTFÆRGE
# 48
Ser vi på samme mærker med
påtryk af typografisk sats, idet vi
stadig husker, at det er de hvide
varianter – dvs. manglende tryk,
der har vor interesse. (Spieser
undtaget – de er tilfældige, konstante i en kort periode, men ofte
sjove, sjældne og kan give værdifulde oplysninger om trykprocessen. (Den omhyggelige trykker ”hader disse som pesten”,
har jeg ladet mig fortælle.))
Hverken 50 øre vinrød eller grå
i nuancer findes påtrykt PORTO
og bliver forbigået i stilhed i det
følgende. Ikke fordi der ikke er
varianter i påtrykket – men de
giver ingen hjælp mht. de grå 50
ører med ”langt egeblad” i # 48,
som vi lagde ud med.
POSTFÆRGE – påtryksform 3
At samme påtryksform 3 – er
anvendt fra 1919 til Thieles endeligt, ses fx på # 62, der er konstant i hele trykformens anvendelse fra 1919 til 1935 (afskåret
Fig 18 #62 Streg udfor hals
indvendig i G serif). Der er alene
anvendt én påtrykform for påtryk med POSTFÆRGE, men
med adskillige udskiftninger af
læderede typelegemer (bogstaver) i påtrykform 3s levetid. Det
ville man kunne kalde settings i
filatelien.
Rammematricefejl ”langt egeblad” har vor særlige interesse i
# 48 med retoucheret øre, husker
vi.
Der er i den tidlige anvendelse
af påtryksform 3 (typografisk
sats) en markant fejl i R. Skrafferingen mangler i venstre øvre serif samt en del grundstregen på
R. Videre en svagt skrå afskæring
fn. tv i seriffen på skrafferingen
i Æ.
R fejlen kendes i Chr. X 10 øre
rød, 15 øre lilla, 1 kr. gulbrun
dybtryk, 50 øre vinrød/sort (fabr
163-X og 188-X) og 50 øre mørkolivengrå.
Påtryksfølgen er 10, 15 øre og
35
Fig 20-21-22-23 - #48 i fabrikationerne 136-J, 136-N og 139-S
181-K ville Fabr. 188-X være
uden R-fejl!
R erstattes med nyt intakt R
fra sættekassen
Fig.24 - # 48 langt egeblad uden
R-fejl, med Æ fejl
Fig 25 - # 48 langt egeblad med
R-fejl og Æ fejl Fabr. No. 181-K.
Her Fabr. No. 163-X (og 188-X
samt del af 181-K)
så 1 kr. og dernæst 50 øres -mærkerne.
Så bliver det interessant, når
jeg finder POSTFÆRGE-mærket med det retoucherede øre i
50 øre mørk-olivengrå i en # 48
uden påtryksfejl i R.
Den kendes på den sekundære
fejl i Æ og ”langt egeblad”.
Så må vi til at se på påtryksrækkefølgen i Postfærge-mærkerne.
36
Den kan notorisk ikke være
påtrykt før 10 øre rød, 15 øre
mørk matlilla Chr. X og den
gulbrune 1 kr. med R-fejl. Den
mørk-olivengrå 50 øre var ikke
trykt som postfrimærke på dette
tidspunkt (aflevering 25/6-7/9
1921).
Vi kender 50 øre tofarvet i både 163-X og 188-X med R-fejlen
i # 48 samt den mørk-olivengrå
både med og uden R-fejl i #48
– givet ved den sekundære fejl i
Æ.
De følgende påtryk med
POSTFÆRGE er 10 øre bølge
Fabr. 191-K, 15 øre Chr. X lilla
Fabr. 195-I og 30 øre orange Chr.
X Fabr. 198-H har ikke beskadigelsen i R. Men Æ fejlen kører
tiden ud til 1936.
Vi ved dog, at første påtryk
af 163-X udsendtes 20/11 1920
(godkendt 17/11 1920). Det er
der ikke tvivl om – her var der
50 gode ark. (Postmuseet har ark
med påtryk POSTFÆRGE af både Fabr. 163-X og Fabr. 188-X).
Fundet af den mørk-olivengrå med retoucheret øre uden
R-fejlen flytter den en ”omgang”
påtryk Postfærge på den anden
side af 10 øre grøn bølgelinie, 15
øre lilla Chr. X og 30 øre orange
Chr. X.
Såfremt R var udskiftet under
den første påtrykning af Fabr.
Dette fordrer, at jernrammen,
der holder trykformen sammen,
løsnes, og dette sker normalt
ikke midt i en trykperiode. Slet
ikke ved fabrikationer på 50 ark
og derunder.
FF fejlen i #54 erkendes forud
for påtryk af 50-ørerne og der
sker udskiftning af et F i påtryksformen.
Man ville normalt højst afbryde trykgangen for at nedbanke
evt. spieser i formen. Det gjorde
man dog ikke, da der kendes en
spies i #56 fabr 163-X.
En påtryksform opbevares
for senere brug ved udtagning
af jernrammen og efterfølgende
ombinding af den samlede sats
med en snor. Thiele var vidende
om, at det ville være en tilbagevendende begivenhed at skulle
påtrykke med satsen, så muligheden for at der blev anvendt
jernramme for opbevaring er der
også. Bogtrykkere ville efter datidens lærebøger udtage satsen
af jernrammen. Men vi kan ikke
vide, hvad Thiele gjorde.
De med POSTFÆRGE senere
påtrykte postfrimærker – 10 øre
bølgelinie Fabr. 191-K, 15 øre
lilla Fabr. 195-I og 30 øre orange
Chr. X Fabr. 198-H har i # 48
ikke defekt R, men den tidligere
beskrevne skråt afkårne serif
på skrafferingen forneden til
venstre på Æ. Altså er typelege-
Fig. 26a-d #48 trykrækkefølgen - nr. 1 er fo. tv. - nr. 2. fo. th. - nr. 3 fn. tv og nr. 4 fn. th.
met R udskiftet forud for fornyede påtryk af disse ark. Kontaktaftryk af satsen ved opstart
af trykgangen har vist denne ret
store afvigelse og satsen er tilrettet med nyt typelegeme R.
Oplagsstørrelse af de påtrykte
50 øres ark i den tofarvede og
den olivengrå 50 øre har ofte tidligere været genstand for debat.
På postvæsenets kartotekskort
er der på et tidspunkt foretaget
en samlet opgørelse over hver
frimærkeudgave. Første gang
der var behov for en sådan var i
1925, hvor ”Danmarks frimærker 1851-1924” under redaktion
af Ch. Holm og Aug. Petersen
blev udgivet. Senere i 1941 udgav postvæsenet ved E.V. Holmblad en ny oversigt over udsendte frigørelsesmidler, gebyr og
portomærker.
Kartotekskortene er rettet ved
en tilskrift i blyant, således at det
tofarvede oplag er forøget til 148
ark. Det er de tilgængelige data
ved Postvæsenet om oplagene også i dag.
I dag ved vi, at der er trykt
en fabrikation af det tofarvede
postfrimærke ind imellem de
”grå” fabrikationer – dette følger
af fabrikationsnummerfølgen
og Thieles afleveringsdatoer.
De bevarede arkivalier på mu-
seet giver ikke fyldestgørende
oplysninger og Thieles protokol
heller ikke om hvornår 2den,
3die og 4de påtryk af 50 øre grå
er sket.
Af ovenstående vil jeg udlede, at påtryksrækkefølgen for
POSTFÆRGE på 50 øre Chr. X
bogtryk er:
Fabr. 163-X med 50 ark (+R
fejl # 48)
Fabr. 181-K med 50 ark (+R
fejl # 48) – plade A grundmærke
Fabr. 188-X med 50 ark (+R
fejl # 48)
Fabr. 191-K 10 øre bølgelinie,
15 øre lilla Fabr. 195-I og 30 øre
orange Chr. X, Fabr 198-H, ef37
terfulgt af samme med 207-X
og 181-K med 50 ark (-R fejl #
48 med retoucheret øre plade Bgrundmærke) for at blive fulgt
af de lysegrå 50 øres ark med og
uden retouchen i # 48.
De tofarvede postfærge/porto
50 øres ark kan altid let adskilles
ud fra rammefarven og for nogle
mærker udfra kendetegn i medaillionen.
Jeg er nu nået til den konklusion , at der alene kan være påtrykt
i alt 50 ark af henholdsvis Fabr.
163-X og 188-X samt 100 ark i alt
af Fabr. 181-K i 2 omgange.
Heraf er de første 50 med Rfejl i # 48 og de andre 50 uden
R-fejl i # 48, men med retouche
i øret.
Der afleveredes typisk to ark
til arkivet, således at der er af #48
48 stk. af R-fejlen for hver af de
tofarvede, 48 stk. af den mørkolivengrå og endelig 50 stk. uden
R-fejl, men med retouche i øret.
For # 15 det dobbelte antal
(100), der dog kan adskilles ved
fx bruddet under hagen, da den
er med i begge påtryksomgange
af POSTFÆRGE i den mørk oliven 50 øre.
Første gang Thiele fremsender
regning på den mørk olivengrå er
engang i 1921 og sidste påtryk af
den mørk olivengrå fremsendes
der regning på den 16/10 1922.
Så er det sjovt at samle på varianter, særligt når det forøger vores viden. Men der er også noget
at lede efter.
Fig. 27 #43-44
Det åbne spørgsmål er nu,
hvor mange trykforme der har
været anvendt til de senere lysgrå
50 øres ark, hvor 6-arks papiret
tages i anvendelse. Det står for tiden hen i det uvisse. Alt hvad jeg
har set, har det tilfælles, at # 81
er med hver gang, men pletten
i # 10 (over højre 5) forsvinder i
de sidste fabrikationer. Men det
er ikke udtryk for anvendelse af
flere trykforme. Blot måske at
korrekturaftryk er efterfulgt af
mindre retoucheringer.
Noget sker der dog – fx # 39 i
Fabr. 312 O med stor hvid plet i
egekransen er væk i de følgende
fabrikationer. Den var så stor,
at datidens samlere/handlere
gemte den i vandrette parstykker. Med påtryk POSTFÆRGE er
den dog noget sværere at finde.
Der er også andre større/mindre store farvede fejl, der rettes
– se blot # 44 i venstre værdifelt:
Krumningen på 5 tallet - her
mørkoliven grå; den findes også
i den vinrøde Fabr. 84-V, men
ikke i tidligere fabrikationer. Videre udfyldt linie yderst tv.
Vi bliver heldigvis ikke umiddelbart færdige med denne udgave.
Tak til Toke Nørby og Ib Krarup for konstruktiv kritik .
Kilder
Ud over de i teksten nævnte:
Hvad enhver bør vide om bogtryk
af Jan Tschichold, udsendt som
privattryk af F.E.Bording efteråret 1952. En del af oplaget er
stillet til rådighed for boghandlen gennem Nyt Nordisk Forlag,
Arnold Busck, København.
Danmarks POSTFÆRGE mærker af Tom Plovst, 1962 ved AFA
Numisphil.dk
Større frimærkesamlinger fra Danmark, Skandinavien
og andre lande købes. Toppriser gives for omfattende
samlinger med ældre klassisk materiale.
Ligeledes har bedre postkort, breve samt ældre
julemærkehelark før 1960 interesse.
Se mere på www.numisphil.dk.
Ring gerne på tlf. 20 99 95 20, så vi kan aftale en
uforpligtende vurdering.
38
A-Z FRIMÆRKEAUKTIONER
Auktion 2 gange om måneden, med over 1500 lot per gang
Følg med på: www.az-stamps.dk
Gl. Kongevej 70 • 1850 Frederiksberg C
Telefon: 33 31 31 51 • e-mail: info@az-stamps.dk
OVERSØ
1001 frimærker
Af Allan Brink
Som altid, når jeg kommer til et
nyt sted, gør min filatelistiske
nysgerrighed, at jeg begiver mig
ud for at finde ud af, hvordan
det står til med frimærkesamleriet.
Selv om det kun blev til en 6
måneders karriere hos Tyrkiets
største chokoladevirksomhed,
hvor den økonomiske og politiske krise sendte mig til tælling
allerede i 2. runde, fik jeg da en
lille fornemmelse for, hvad der
sker om ikke i Tyrkiet så i den
største by, Istanbul.
Istanbul
Tyrkiets hovedstad blev i 1922
af landets gudfader, Kemal
Atatürk, forlagt til Ankara midt
i Tyrkiet, men landets og en af
verdens største byer er Istanbul,
som ifølge nogle kilder snart vil
nå 20 millioner indbyggere.
Istanbul er unik i den forstand, at byen ligger spredt ud
på to kontinenter. På vestsiden
af Bosporus strædet befinder
man sig i Europa, medens det
østlige Istanbul på den anden
side af det stærkt trafikerede farvand, ligger i Asien.
Siden jeg første gang besøgte
Fællesudgave med Kina, som viser den første bro over Bosphorus
strædet – noget af et trafikknudepunkt, især om morgenen (det venstre frimærke i miniarket).
Istanbul i 1988 har jeg haft et
blødt punkt for denne eksotiske
by, så det var en stor glæde at
kunne lære byen at kende bedre
som „lokal“. Der er for mig ingen tvivl om, at Istanbul er en
af verdens allersmukkeste byer
med en utroligt spændende historie. Byen var kendt som Konstantinopolis under Det Byzantinske Rige.
Ikke kun gør Bosporus strædet, at den som nævnt ligger på
to kontinenter, men mod nord
når byen så godt som helt ud til
Sortehavet. Helt nede i den mest
historiske del af Istanbul deler
Bosporus strædet sig i to og fly-
Agia Sophia, en af Istanbuls største seværdigheder.
der videre ud i Marmara havet
og ind i Det Gyldne Horn, og
her kan man undre sig over, at
de typiske gule og hvide færger,
som sejler uafbrudt over, op og
ned ad strædet, ikke støder sammen, når de med få øjeblikkes
mellemrum lægger til eller sejler fra kajen. Hvis man tager en
færge fra Karaköy i den europæiske del over til Kadıköy i Asien
sidst på eftermiddagen kan man
for tre tyrkiske lira (omkring 7
kroner) se en af de smukkeste
solnedgange i verden – jeg har
naturligvis ikke set dem alle
sammen, men jeg vil gerne risikere den påstand. Når dagen går
på hæld og solens sidste stråler
bliver orange og skyggerne lange
inde bag de historiske bygninger i det gamle Istanbul kan man
nærmest føle, at nu har man set
det hele.
Istanbul var hovedstad for Det
Osmanniske Rige fra 1453-1922.
I denne periode dominerede
tyrkerne på det nærmeste hele
det sydlige Middelhavsområde,
store dele af Østeuropa og det
meste af Mellemøsten. Sultanens palads, Topkapı er en af
hovedseværdighederne med dets
400.000 m² og masser af kunst
40
De tre frimærkeforretninger, som ligger klods op ad hinanden.
fra dengang, hvor Tyrkiets indflydelse var langtrækkende. Selv
om byen altid var muslimsk i
den osmanniske periode var der
religionsfrihed, og der var betydelige kristne og jødiske mindretal.
Tæt på Topkapı paladset ligger Hagia Sophia, som er et andet obligatorisk stop for ethvert
besøg til Istanbul. Hagia Sophia
blev opført i 532-537 og var i perioden frem til 1453 en græsk-ortodoks katedral bortset fra en
kort periode som romersk-katolsk kirke. I 1453 blev Hagia
Sophia en moské, og det forblev
den at være frem til 1953, hvor
den blev konverteret til et museum. Templet er ganske overvældende, og især den enorme midterkuppel gør, at man spørger
sig selv, hvordan det har kunnet
lade sig konstruere. De stærkere
islamistiske følelser under den
nuværende tyrkiske regering
under premierminister Erdoǧan
prøver igen at få templet til at
blive en moské, men bygningen
er beskyttet af UNESCO og en
stor del af renoveringen blev finansieret at denne organisation,
således at den selvfølgelig bør
forblive mest muligt tilgængelig
for turister fra hele verden.
Andre seværdigheder er de
mange moskéer, hvor Den Blå
Moské (Sultan Ahmet) er min
egen favorit. Den berømte
Grand Bazaar er nu om dage en
slags gammeldags shopping center, hvor sælgeren, så snart man
har svaret på det obligatoriske:
„Where are you from?“, vil smile
bredt og invitere dig ind, fordi
„Det er billigere end Bilka“.
Hvis man vil have en lidt mere autentisk oplevelse skal man
besøge Spice Bazaar, for her køber tyrkerne selv ind. Netop ved
siden af Spice Bazaar og Den Nye
Moské i Eminönü-området ligger også restaurant Hamdi, som
ligeledes er aldeles anbefalesværdig. Prøv at få bord på 3. etage og
glem ikke at bestill en pistachio
kebab.
På den anden side af den maleriske bro, hvor flere hundrede
lystfiskere altid har snøren i vandet ved indgangen til Det Gyldne
Horn ligger Galata-tårnet, hvorfra der er en fantastisk udsigt
over det meste af Istanbul. Det
er også ganske tæt på Galata-tårnet, at den filatelistiske del af
denne fortælling endelig starter.
Kamer Filateli med Arman og
DFT’s udsendte.
De ældste af DFT’s læsere har
lært i skolen, at en gade hedder
Skomagergade, fordi det for et
vist stykke tid siden var kutyme, at de erhvervsdrivende lå
koncentreret i en bestemt gade
i byen.
Baseret på dette kunne man
forvente, at Galip Dede Caddesi
burde hedde Filatelistgade. Her
ligger nemlig tre frimærkeforretninger klods op ad hinanden. Den første indehaves af en
ældre herre, som ikke ligefrem
brillerer med godt humør og
som dårligt ser op fra avisen eller albummet, når en potentiel
kunde træder ind i forretningen.
Den sidste forretning forhandler
udelukkende tilbehør og pakker,
men i den miderste forretning
bliver man straks budt varmt velkommen af Arman Arıkan. Bag
disken hænger et portræt af Kamer Arıkan, Armans far, som gav
navn til og startede forretningen
i 1942 og fra hvem Arman overtog nøglerne i 1967. Arman er
en avanceret filatelist, som sågar
har været medlem af juryen ved
en international frimærkeudstilling i Australien.
Arman Arıkan er mere end
villig til at viderebringe information om dagens aktuelle tyrkiske filatelistrealitet. Selv om
han ikke er villig til at sætte tal
på antallet af frimærkesamlere i Tyrkiet, kan han oplyse, at
det tyrkiske PTT har omkring
20.000 abonnenter til de nye
frimærkeudgivelser. Som der er
en tendens til, jo længere sydpå
man kommer, samler de fleste
tyrkere postfrisk.
Arman er formand for det,
som vel må være TFF (Tyrkiets
Filatelist Forbund). Det har han
været siden 1991, så enten er der
mangel på villige og egnede formænd eller også gør han bare
et smaddergodt stykke arbejde.
Der er i alt 11 organiserede frimærkeklubber i Tyrkiet. Udover
tre i Istanbul-området og to i hovedstanden, Ankara, er der også
41
Frimærkescenen
En moderne postkasse, som er
inspireret af en osmannisk brevkasse.
klubgående samlere i Eskişehir,
Edirne, Izmir, Çankaya, Konya
og feriebyen Antalya ved Middelhavet.
Man kan selvfølgelig købe alle
sine frimærker fra Arman og Kamer Filateli, men hvis man skal
have lidt mere spænding med,
når man udvider samlingen er
der to auktionsfirmaer, begge i
Istanbul.
Lige bag Den Nye Moské i
Eminönü ligger Istanbuls hovedpostkontor. Interiøret er
klassisk og ganske charmerende,
og som overalt i Tyrkiet overvåger Atatürk fra en priviligeret
position, at det hele afvikles på
bedst mulige måde. Der er en
skrank, hvor der står „FILATELI“. Der er ingen betjening, men
hvis man stiller sig op og ser lidt
hjælpeløs ud, kommer en flink
dame og begynder at tage miniark ud af små papirkuverter.
Yderst til højre ligger postmuseet (PTT Müzesi). Der er gratis
adgang, og desværre er det det
bedste, man kan sige om stedet,
for der er praktisk talt intet om
frimærker. Det filatelistiske begrænser sig til en samling fra
1970’erne, som viser postfrisk og
FDC samt en plakat med et billede af Penny Black og et Tunghra,
Tyrkiets første frimærke. Selv
om jeg ikke forstod hele teksten
kunne jeg dog fortære, at man
havde inspireret sig af postreformen i Storbritannien, men det
tog sandelig sin tid, da de første
Hovedpostkontoret udefra.
frimærker kom i 1863. Focus er
her så absolut på T og T og ikke
på P!
Der stod dog i avisen for nyligt, at museet ville blive udstyret
med en bedre frimærkesamling,
så måske er der håb forude.
Tyrkiets postvæsen og
frimærker
Tyrkiet har et relativt velfungerende postvæsen. Man skal som
regel ikke lede længe efter et
posthus, og de er lette at spotte
på grund af den karakteristiske
gule facade, men også fordi de
som regel er godt afskiltede.
Der findes i alt ca. 4.100 posthuse i hele Tyrkiet, og postvæsenet driver også bankforretning,
sådan som det er tilfældet i de
fleste lande. Som det sker overalt
i verden falder postmængden, og
Postmuseet.
når man tager i betragtning, at
Tyrkiet har ca. 80 mio. indbyggere er antallet af breve beskedent. Der blev sendt omkring en
milliard breve i 2010 i Tyrkiet,
eller omkring 12 per indbygger
om året. Det allermeste af denne post er naturligvis kontoudskrifter, elektricitets- og gasregninger og anden kommerciel
korrespondance. Kun 17 mio.
gange blev der sendt brev til internationale destinationer.
De nye frimærker er af, hvad
man høfligt og diplomatisk kan
kalde gennemsnitskvalitet. Der
udgives ca. 22-26 serier om året
med et pålydende på omkring
200 tyrkiske lira (ca. 500 kroner).
Der kommer mange miniark
men med et ret beskedent pålydende. Motiverne og de pålydende værdier virker relevante.
På nogle af frimærkerne er der
et større ”hul” i takningen midt
på mærkets fire sider for at gøre
adskillelsen lettere. Det havde
jeg tidligere set på Portugals
frimærker. Jeg så ikke spor efter
nogle selvklæbende frimærker.
Et miniark for Verdensmiljødagen blev udsendt i 100.000 eksemplarer med et pålydende på
TL 4,40 (kr. 11), men det bestod
af fire frimærker med pålydende
TL 1,10, som er indenlandsportoen. Det er mindre oplag end
hos nord- og vesteuropæiske
lande men langt over det, som
jeg så i Jordan med oplag på
3.000 stk.!
42
Nogle moderne tyrkiske frimærker.
Tyrkiet har udgivet over
4.400 frimærker. Landet havde i
1980’erne en periode med inflation på op mod 100% årligt, således at der var brug for hyppige
portoforhøjelser. Stemplet er frimærkerne særdeles overkommelige med kun en håndfuld dyrere
sæt i den moderne periode. Med
så mange udgivne frimærker er
det klart, at der er motiver med
relevans for de allerfleste temasamlinger.
Et par Tunghra frimærker.
Et ”stamkort” for et miniark.
De første frimærker blev udgivet i 1863, og udgivelsen kendes
som Tunghra. Dengang blev tyrkisk skrevet med arabiske bogstaver. Grundet udstrækningen
af Det Osmanniske Rige blev
mærkerne brugt langt udenfor
det nuværende Tyrkiets grænser. Atatürk ændrede alfabetet,
og han brugte det nye og lettere
latinske alfabet til en større alfabetiseringskampagne, da han
grundlagde den moderne tyrkiske republik, som netop har
fejret 90 års fødselsdag. Den seneste tids uro gør, at man måske
kan sige, at republikken er ved at
blive lidt geriatrisk, men det er
en helt anden historie!
Konklusioner er (igen), at det
trods alt ikke står så filatelistisk
dårligt til i Danmark, i hvert fald
ikke, hvis vi sammenligner os
selv med Tyrkiet.
43
F I L AT E L I S T I S K B A S I S V I D E N
NØDVENDIGT VÆRKTØJ
Pincetten
Af Torben Lethraborg
Redaktør
Pincetten er vel nok det kendteste og mest uundværlige redskab
for frimærkesamleren. Pincetten
er vigtig, da alle mennesker hele
tiden udskiller fedtstof fra deres
hud, og hvis dette fedtstof bliver
afsat på frimærkerne hver gang,
vi rører ved dem, vil de efterhånden blive helt beskidte. Desuden
er det også nemmere at få fat på
mærkerne, når de sidder i indstiksbøgerne, bag pergamyn- eller plastikstriben.
Men hvilken pincet skal
man bruge?
Man skal bruge en pincet med
rundede kanter, da en skarp pincet nemt river hul på mærkerne.
Så den pincet, der er god til at
trække splinter ud af fingrene,
duer IKKE til frimærker.
De ovenfor viste pincetter er
forskellige typer af gode frimær-
kepincetter, der oftest kan købes for ca. 50-100 kroner pr. stk.
Som det ses er der en som er
„spade“-formet og også har et
knæk, som gør det lettere at
komme ind under frimærket.
Lån evt. i frimærkeklubben
forskellige pincetter, så du kan
finde frem til den der passer
bedst til dig.
Hvor køber jeg min pincet?
Det er oftest billigst at købe sin
pincet hos en „rigtig“ frimærkehandler, men kan man ikke
komme til en frimærkehandler
må man gå til en boghandler,
hvor udvalget ofte ikke er stort
og priserne højere.
Hvis du har prøvet en pincet
du ønsker i f.eks. klubben kan
de også bestilles hjem fra en frimærkehandler på nettet.
Hvordan får jeg min pincet
til at passe til mig?
Ved forsigtigt at vippe pincetten
i den ende, der ikke griber om
mærkerne, kan man få „gabet“
til at blive mindre, så man ikke behøver at klemme så meget
sammen.
Ny fast rubrik i DFT
Fra og med dette nummer, vil der i DFT være et antal sider der
fortæller om de grundlæggende emner for frimærkesamleren.
Vi har valgt at kalde dem „Filatelistisk basis viden“.
Siderne bliver til i et samarbejde med DFF‘s børne- og ungdomsudsvalg, men det betyder bestemt ikke, at sider kun er for
børn og unge læsere. Vi ved at rigtig mange voksne samlere –
nye som ældre – har efterspurgt en mere generel viden, som er
nyttig for frimærkesamlere.
Redaktionen
44
FRIMÆRKETS HISTORIE
DEL 1
De første frimærker
Danmarks første frimærke udkom den 1. april 1851. Her vil jeg
fortælle om baggrunden for, at
det første danske frimærke blev
udgivet.
Fra anekdote til frimærke
Vi skal begynde i England i
1830-erne. Her som over alt i
verden var der mange forskellige
former for portotakster, alt efter
hvor langt et brev skulle sendes
og efter hvilken transportform,
der skulle be
nyttes. Desuden
kunne man enten betale forud
ved brevets afsendelse eller men
kunne lade modtageren betale.
Det var så postbudets opgave at
Den fattige tjenestepige ville ikke betale for at modtage brevet
fra sin forlovede, så postbudet
måtte tage brevet med igen.
opkræve portobetalingen. Den
ne portoform skabte megen
utilfredshed og besvær, ligesom
man kunne snyde.
En lille anekdote kan illu
strere, hvad der kunne ske:
Den engelske minister Rowland
Hill opholdt sig i 1836 på et gods i
Nordskotland. Her overværede han
denne episode mellem en fattig tjene
stepige og et postbud, som kom med et
brev til pigen.
„Hvor meget skal jeg betale?“
spurgte pigen.
Da postbudet fortalte om portoen,
svarede pigen rødmende, at det hav
de hun ikke råd til. Samtidig så hun
interesseret på brevet fra alle sider og
vendte og drejede det inden hun gav
det tilbage.
„Så må jeg tage brevet med tilbage
til afsenderen“ sagde postbudet.
Da han var gået, gik Rowland Hill
hen til pigen for at få en forklaring
på det mærkelige optrin. Han spurg
te om brevets indhold var ligegyldigt.
„Nej“ svarede pigen. „Det var fra
min forlovede“.
Nu forstod Hill slet ingenting. Pi
gen forklarede så:
„Hvorfor skulle jeg betale, når jeg
godt kendte indholdet?“ Hun fortalte
så, hvorledes hun og hendes forlovede
Rowland Hill var manden der
skabte verdens første frimærke
i 1840.
havde aftalt, at han skulle skrive med
stor skrift i brevet, så hun gennem
det tynde omslag kunne læse, hvad
han skrev – uden at hun skulle åbne
brevet og dermed betale for portoen.
Om det kun er en historie eller ej, ved vi ikke, men den er da
meget sød. Til gengæld ved vi, at
Rowland Hill, kom til at betyde
meget for indførelsen af fri
mærker, ikke kun i England men
efterhånden i hele verden.
Nyt postsystem
Sammen med James Chalmers
Chevertonís skitser som Rowland Hill tegnede videre på.
45
Af Mogens Lethraborg
og Robert Wallace kom Hill med
et forslag til, at ændre postvæsenets portotakster, så der blev
ens takster i hele England for
breve der vejede op til 15 gram.
Var brevet tungere skulle der
betales højere takst. Samtidig
skulle det være billigere at sende
et brev, hvis man betalte portoen
ved brevets afsendelse. Så kun
ne postbudene lettere aflevere
brevene og de skulle ikke have
pengebeløb på sig.
Der kom forskellige forslag
til, hvordan man på et brev skulle angive at portoen var betalt.
Man kunne anvende et „porto-stempel“ eller man kunde
fremstille særlige brev
omslag
med påtrykt porto.
Så kom også et forslag om at
porto-stemplet kunne udsen
des på papir, som var påført et
klæbemiddel. Så kunne disse
er
„stempler“ sælges til kund
ne, der selv kunne sætte dem på
brevene. Disse „porto-stempler“
blev så til „frimær
ker“. På engelsk hedder både „stempel“ og
„frimærke“ et og samme ord:
„stamp“.
Da man havde besluttet sig for
at udgive frimærker, skulle man
finde frem til hvordan de skulle
se ud. Der blev udskrevet en stor
konkurrence, hvor der indkom
mange forslag.
Blandt de indkomne forslag
var et par skitser, der viste et portræt af den engelske dronning
Victoria i profil. De var lavet af
en hr. Cheverton. Rowland Hill
var så begejstret for disse forslag at han arbejdede videre med
dem. Det endte med to frimærkebilleder, et med værdien One
Penny og et med værdien Two
Pence.
Sådan ser verdens første frimærke ud i stor størrelse.
udkom verdens første frimærke
One Penny Black.
One Penny Black blev udsendt
i omkring 69 millioner eksem
plarer. Det fortælles, at dronning
Victoria var så glad for hendes
portræt, at hun i sine resterende
60 års regeringstid ikke ønskede,
at der blev ændret ved portrættet
til frimærkeudgaverne.
Da England i 1840 havde ind
ført enhedsporto og frimærker,
gik andre lande også i gang med
at reformere postvæsenerne.
Generalpostdirektør Otto Sophus Greve Danneskjold-Samsøe.
Lederen af Brev- og Pakkekontoret F. C. von Jessen.
Ny ledelse af postvæsenet
I Danmark havde vi i 1842 fået ny ledelse af postvæsenet.
Otto Sophus Greve Danne
skjold-Samsøe var blevet Gene
One Penny Black
I januar 1840 begyndte man så at
fremstille gravuren til One Penny mærket. Det blev lavet i stålstik. I april lå de første trykark
færdige til godkendelse.
Det blev bestemt, at fri
mærkerne skulle være til salg på
postkontorerne fra og med den
6. maj 1840. Mærkerne blev trykt
i sort farve og den 1. maj var der
trykt 600.000 mærker. Dermed
46
porto, og så havde posbudet gået
forgæves ud med brevet.
Forslag om enhedsporto
ralpostdirektør. Han fik en god
medarbejder i F. C. von Jessen,
der begyndte som assessor (medhælper på kontoret) i den øverste ledelse, og som senere blev
chef for Køben
havns Brev- og
Pakkepostkontor.
Danneskjold-Samsøe havde
hurtigt forstået, at det engelske
system var godt. Her i landet
havde man mange forskellige
posttakster, som blev udregnet
efter hvor lang afstand et brev
skulle sendes. Taksterne var udregnet for mange år siden og var
meget indviklede.
Eksempelvis kan nævnes
at portoen for et brev mellem
København og Middelfart var
16 skilling, men mellem Kø
benhavn og Kolding (der ligger
længere væk) var den kun 13
skilling. Taksten til Middelfart
var nemlig beregnet på, at postruten gik over Odense, Assens,
Ærøsund og Haderslev (Altså
ikke direkte fra Odense til Middelfart).
Når man skulle sende et brev
kunne afsenderen betale portoen forud til postbudet, eller
man kunne lade mod
tageren
betale ved modtagelsen. I begge
tilfælde kunne der ske misbrug.
Postbudet kunne stikke pengene
i sin egen lomme og kaste brevet
væk, eller modtageren kunne
nægte at modtage brevet uden
Oprørsfrimærker
Dette forslag kom så til Finants-Deputationen i februar
1848 og det blev i løbet af en måned godkendt. I midlertid udbrød
der krig med Tyskland i 1848, og
den satte en stopper for postlovens vedtagelse.
Men på en anden måde satte den samme krig gang i ind
førelsen af frimærker i Danmark.
Hærens sikkerhedstjeneste oplyste nemlig pludselig, at den oprørske regering i Slesvig-Holsten
den 15. no
vember 1850 havde
indført egne frimærker i hertug
dømmerne. (De fik dog ikke nogen særlig betydning. I løbet af
de første 8 måneder blev kun 1%
af brevene påsat frimærker).
Porto med rabat
von Jessen og Danneskjold-Samsøe sendte nu igen et forslag til
ny postlov til rigsdagen. Denne
gang foreslog de, at der skulle
være en fælles porto på 6 Rigsbanksskilling for alle breve, der
vejede under 1 lod (15,63 gram).
Denne porto skulle gælde, hvis
man betalte porto forud – men
hvis man benyttede frimærker,
ville portoen kun være 4 RBS.
Der blev altså givet 33% rabat,
hvis der blev brugt frimærker.
Var brevene tungere kostede
det 4 RBS for hvert lod. For loenfor Køkale breve sendt ind
benhavns volde blev taksten sat
til 2 RBS.
Kort tid
Den slesvig-holstenske oprørs
regering ud
sendte disse to
post-schillinge frimærker i november 1850.
Den nye postlov blev en
delig
vedtaget i Rigsdagen den 11.
marts 1851 og den skulle træde
i kraft fra den 1. april. Der var
altså kun små 3 uger til at få
fremstillet frimærker og få dem
udsendt til postkontorerne.
Fortsættes i næste nummer.
47
I København blev posten i gamle
dage af fodposten, der ringede
med en klokke.
Der blev derfor nedsat en komite, som skulle komme med forslag til en ny postlov. Komiteen
kom med et forslag året efter, og
det blev sendt til Finants-Deputationen (den svarer vel til vore
dages finans
udvalg). Her var
man meget betænkelig ved de
ændrede regler, da man var bange for, at staten skulle miste for
mange penge ved et nyt portosystem. Man afslog at godkende
forslaget.
Danneskjold-Samsøe lod sig
dog ikke standse. Han lod von
Jessen foretage nogle grundige
beregninger over, hvor meget
mindre indtægterne ville blive.
Samtidig ændrede man endnu
mere i retning af en egentlig
enhedsporto for hele landet og
indførelsen af frimærker til disse
forsendelsers frigørelse.
I ansøgningen skrev Danne
skjold-Samsøe bl.a.: at de „prak
tiske Fordele tilstræk
ke
ligen ere
ingen i Eng
godtgjorte ved Erfar
land, nemlig Fran
ceringen ved
paaklistrede Stempler“. Som tidligere nævnt, brugte man ordet
„Stamps“ for både stempler og
frimærker og derfor skriver han
„paaklistrede stempler“.
TYSKLAND
Bygningsserien
Af Lars Runebøll
ArGe-Bauten 1948
Jeg har samlet frimærker i mange år. I de seneste har det været
den tyske bygningsserie fra 1948
der har haft min altoverskyggende interesse. Ved at arbejde med
denne serie opstod der behov for
at undersøge hvorfor denne serie siden 1948, har appelleret til
mange samleres interesse.
• Hvorfor er der så mange takningsvarianter?
• Hvorfor er der forskellige
vandmærker?
• Hvorfor er der alle de pladefejl?
Ja, spørgsmålene var mange,
derfor satte jeg mig for at undersøge forholdene frem til udgivelsen.
I det følgende vil forholdene i
de vestlige besættelseszoner blive behandlet. Forholdene i Ber-
Fig. 2.
lin og i Sovjets besættelseszone
er ikke mindre interessante, men
bliver ikke behandlet i denne artikel.
Historisk opsummering
Fig. 1.
1. september 1939 Krigen bryder ud og Nazityskland havde
fremgang. Tyskland og Sovjet
Rusland erobrer Polen. Tyskland erobrer og besætter de fleste
nordeuropæiske lande.
22. juni 1941 Tyskland angriber Sovjet Rusland. Hermed er
både England og Rusland deres
fjender. Frankrig er på dette tidspunkt besejret.
7. december 1941 angriber Japan Pearl Harbor. USA træder
ind i krigen sammen med Sovjet
Rusland og England mod Japan,
Italien og Tyskland.
For at koordinere deres indsats afholdes en konference i
48
Fig. 4.
Fig. 5.
Teheran 28. november til 1. december 1943.
Kampene fortsatte i Asien,
Nordafrika og Europa. På alle
fronter havde Tyskland tilbagegang. Tyskland blev bombet,
først for at ødelægge krigsindustrien i et forsøg på at afkorte
krigen. Senere blev både industri
og boligområder bombet, terror
mod alt tysk, for at demoralisere
befolkningen.
6. juni 1944 (D-dag) gik de allierede i land i Normandiet.
Nu begyndte de allierede at
overveje hvad der skulle ske med
Tyskland, når Nazi Tyskland
havde kapituleret.
Dette emne blev behandlet på
Jalta konferencen 4. til 11. februar 1945 på Krim. Her deltog
de allieredes ledere Josef Stalin,
Winston Churchill og Franklin Roosevelt. Et af resultaterne
var et nyt tysklandskort med
Oder-Neiße grænsen til et nyt
Polen. Opdeling af Tyskland i 4
besættelseszoner, Berlins opdeling, Krigsskadeerstatning, og
mere. Fig. 1.
30. april 1045 begår Adolf
Hitler selvmord og Storadmiral
Karl Dönitz overtager ledelsen.
Han havde kun en mulighed, kapitulation. Den 7. maj 1945 underskrev Alfred Jodl Tysklands
betingelsesløse kapitulation til
De Allierede.
I august 1945 afholdes en ny
konference i Potsdam. Her nedsættes et kontrolråd til fælles styring af de fire zoner.
Status: Tyskland smadret, alt
lagt i ruiner, opdelt i fire zoner,
Fig. 2. Alle havde rigeligt med
Reich Mark, Hitlers ekstravagante betaling til sine undersåtter. Sortbørsen blomstrede.
Fig. 6.
Filateli
Året er 1945, de amerikanske
tropper rykker frem fra vest.
Med sig havde de, udover militær udrustning, frimærker med.
Disse mærker er de kendte AM
mærker. Denne serie blev brugt
fra den 19. marts i Aachen og
indtil 31. oktober 1946. I den
britiske zone blev de accepteret
til den 7. november 1946. Forbruget af AM mærker steg og
derfor blev der også bestilt mærker i England til udgivelse i den
Engelske besættelseszone. Amerikansk tryk Fig. 4.
Amerikanerne nåede frem
til Braunschweig og byen kapitulerede den 12. april. I
Braunschweig var der på trods af
omfattende bombeangreb stadig
enkelte industrivirksomheder
intakte som evnede at kunne servicere besættelsesmagterne. Et af
disse var trykkeriet Westermann.
Da der stadig var behov for
mærker, blev der hos Westermann bestilt AM mærker. Tysk
tryk Fig. 5.
Fig. 7.
Se skema herunder.
Detalje af Amerikanske, Fig. 6,
og Tyske tryk, Fig. 7. Læg mærke
til hjørneornamentet.
Her støder vi første gang på
navnet Westermann. De fik anerkendelse for deres arbejde under
de svære forhold.
I sommeren 1945 startede
kontrolrådet sit arbejde. En af
dets opgaver var at få udgivet
nogle frimærker der kunne være gyldige i alle besættelseszoner. De første mærker, taltypen,
udkom i februar 1946. Fig. 8 og
Fig. 9. De blev udsendt i alle zoner, på nær den franske. I taltype og den senere „Arbeiter und
Bauer“, Fig. 10 og Fig. 11., er
der gode muligheder for at lave
specialsamlinger, da der er farve-
Amerikansk tryk, tidligt 1945 takket Linje 10 3/4 - 11 Hjørneornamenter
udflydende
Statstrykkeriet,
Washington
Engelsk tryk, sept. 1945
takket 14 x 14
Harrison & Sons
Tysk tryk, august 1945
takket ca. 11
Hjørneornamenter
skarptegnede
Westermann
49
Fig. 8.
Fig. 10.
Fig. 12.
Besættelsesmagternes forskellige politiske ideologier blokerede for en samlet indsats, derfor
begyndte Amerikanerne og Briterne at udarbejde forskellige
planer for at udvikle deres zoner.
Af problemer kan nævnes: inflation, sortbørshandel, varemangel, langsom genopbygning og
manglende demokrati.
Fig. 9.
Fig. 11.
forskelligheder, plade- og valsetryk og pladefejl. Disse to serier
og alle andre mærker udgivet
af Kontrolrådet blev trykt hos
Statstrykkeriet i Berlin. Dette
trykkeri lå i den Russisk besatte
del af Berlin.
Udviklingen i de fire besættelseszoner gik langsomt, og det
kom til flere konfrontationer.
Währungsreform
Disse problemer mente de Vest
allierede at kunne løse med en
Valutareform, Währungsreform.
Projektet blev holdt hemmeligt
for Russerne. Der skulle også laves nye frimærker til Bizonen. I
den Franske zone ville de stadig
Fig. 14.
50
anvende mærker af fransk design, men i den nye valuta.
I hemmelighed blev der lavet
nye mønter og sedler i den nye
valuta DM og gamle frimærker
blev overtrykt med posthorn, både som bånd og net. Fig. 13.
Den 21. juni 1948 kom forordningen, at alle konti blev indefrosset, at der kun kunne bruges
nye frimærker med posthornsovertryk, at al betaling skal ske
i den nye møntenhed DM. For
at samfundet ikke gik helt i stå
fik alle borgere 20DM. Fra den
21. juni til 1. postkassetømning
den 25. juni blev breve frankeret med mærker uden overtryk,
men kun til en tiendedel af værdien, Zehnfachfrankatur. Fra
denne periode kendes mange
blandings frankaturer mellem
posthornsovertryk og tidligere
udgaver. Fig. 14.
I Berlin og i Øst kom deres
reform senere. Herom kan der
skrives flere bøger, super interessant.
(Fig. 15-19 er udeladt i denne
artikel, red.)
Fig. 20.
Fig. 22.
mængder, transportkister og
papæsker for lagring og fordeling af de store mængder frimærker til posthusene blev undersøgt og planlagt. Næste skridt
var, hvilke motiver skulle mærkerne have, og hvem skulle tegne
dem. Motiverne skulle være neutrale der ikke kunne provokere
hverken politisk eller religiøst.
Kunstneren Max Bittrof (18901972) i Frankfurt fik opgaven.
Han lavede perspektivtegninger
af Frauenkirsche (München) fig.
20, Brandenburger Tor (Berlin)
fig. 21, Römer (Frankfurt) fig.
22, Kölner Dom (Köln) fig. 23
og Holstentor (Lübeck) fig. 24.
Figurerne 20, 21, 22 og 24 er,
dårlige, kopier af Bittrofs originale oplæg. De blev fremvist på
Bauten mødet i Fredericia 2006
af en Norsk samler. Desværre
kendes oplægget til Kölner Dom
ikke, derfor en kopi af en type 3
uden værdiangivelse, fig. 23.
Opgaven med trykning blev
overgivet til Trykkeriet Westermann, Braunschweig. Opgaven
var for stor til dette trykkeri
alene, derfor entrerede Westermann sig med trykkeriet Bagel
i Mönchengladbach. Det blev
aftalt, at Bagel skulle trykke alle
mærker med Kølner Dom og senere også markværdierne.
Westermann ændrede tegningerne fra perspektivtegninger til
relieftegninger og lavede derefter færdige film. Bagel, derimod
brugte de originale udkast til
Kølner Dom. Da det efter trykningen af de første Dom mærker
viste sig, at billederne var utydelige, lavede Bagel ændringer i
Fig. 21.
Fig. 23.
Fig. 24.
Fig. 13.
Bygningsserien 1948
I februar 1948 afholdtes flere
hemmelige møder for at planlægge den kommende wärungsreform. Alt fra nødvendige
51
Fig. 27.
Fig. 25.
tegningerne, herved opstod de 4
typer indenfor Dom mærkerne.
Inden Bagel skulle have master filmen til Markværdierne
lavede Westerman retoucheringer på filmen. De retoucherede
trinene i port buen fra de originale 7 streger til 4. Dette arbejde
blev ikke gjort særligt omhyggeligt, derfor findes der undertyper
med 3, 5 og 7 streger. Fig. 25. I
Fig. 26.
denne fireblok „Skakbræt“ er to
mærker type I, og de andre type
Ic (med 7 streger). Senere overtog Westermann trykningen af
Markværdierne, og de retoucherede igen originalfilmen, 7 streger i port buen og lodrette stafferinger på højre tårns nedre bånd.
fig. 26 Type I til venstre, type II
til højre.
Bagel havde problemer med
Fig. 28.
52
Fig. 29.
Kølner Dom mærkerne. Derfor
blev tegningen lavet lidt om, herved opstod typerne I, II, III og IV.
Da beskrivelserne i AFA kataloget er lette at misforstå vises her
forskellighederne:
5 pf type I og V, Fig. 27.
10 pf type I og V, Fig. 28.
25 pf type II, III og IV, Striben
er to type III fintakket, Fig. 29.
40 pf type I, II, III og IV, Fig. 30.
40 pf type I, Ia og Ib, Fig. 31.
Fig. 30.
Fig. 31.
53
For beskrivelser henvises til Michel-Spezial kataloget.
Der kan findes interessante
breve, her et lokal brev med 2
gange 5 pf både type I og type V.
Fig. 32 og Fig. 32 a.
Trykkerierne arbejdede på
højtryk hele sommeren 1948
for at have et lager parat til den
planlagte udgivelsesdag, den 1.
september. Det var værdierne fra
serie 1 der blev trykt først. For
at fremme kommunikation og
handel i Tyskland arbejdede politikerne med en portojustering
til den 1. september. De ønskede
at nedsætte portosatserne således: indenrigs brev fra 24 pf til
20 pf, udlandsbrev fra 50 pf til 30
pf osv. Derfor blev der bestilt nye
værdier i de rigtige farver, serie 2.
Det var ikke alle værdierne i serie
2 der var færdige den 1. september, men hurtigt derefter.
I perioden frem til den 17.
september var også posthornsovertrykkene gyldige og der fin-
Her en kort oversigt over værdier, motiv, oplag (alle tal er i millioner) og trykkeri:
Værdi
Serie
2 pf 1
Farve
Motiv
Westermann
Bagel
Samlet
Grafitsort
Römer
186
163
348
4 pf 1
Brun
Frauenkirsche
553
921
1 474
5 pf 1
Gråblå
Kölner Dom
260
124
384
6 pf 1
Brun
Frauenkirsche
32
32
6 pf 2
Orange
Frauenkirsche
186
186
8 pf 1
Gul
Römer
13
13
8 pf 2
Mørkeblå
Frauenkirsche
120
121
10 pf 1
Grøn
Kölner Dom
15 pf 1
Rød
Frauenkirsche
15 pf 2
Violet
16 pf 1
Grågrøn
3 342
26
3 368
3
3
Römer
158
158
Römer
11
11
20 pf 1
Blå
Römer
4
4
20 pf 2
Rød
Brandenburger
2 919
2 919
24 pf 1
Rød
Brandenburger
46
46
25 pf 2
Rød
Kölner Dom
30 pf 1
Rød
Frauenkirsche
30 pf 2
Blå
Brandenburger
40 pf 1
Rødviolet
Kölner Dom
50 pf 1
Blå
Brandenburger
50 pf 2
Blågrøn
Frauenkirsche
60 pf 1
Mørkbrun
Kölner Dom
80 pf 1
Rødviolet
Brandenburger
84 pf 1
Pragtviolet
Frauenkirsche
73
73
4
4
205
205
244
5
130
102
244
5
6
137
260
260
9
112
3
3
90 pf 1
Violet
Kölner Dom
84
84
1 DM 1
Grøn
Holstentor
49
18
67
2 DM 1
Violet
Holstentor
18
2
20
3 DM 1
Bordeauxrød
Holstentor
12
2
14
5 DM 1
Blå
Holstentor
1
1
2
8 364
1 933
10 298
I alt
Eller på dansk, over 10 milliarder (10.000.000.000) mærker! Denne opgørelse er taget fra den officielle
opgørelse, men der er tvivl om dens rigtighed. F.eks. er udbuddet af Westermanns 5 DM meget større
end udbuddet fra Bagels.
54
på reservedele. Disse forhold er
medvirkende til de mange variationer. Det var særligt perforeringsmaskiner der hurtigt blev
en flaskehals. Resultatet blev
mange kombinationer, se f.eks. i
Michel kataloget.
Bygningsserien havde en lang
kurseringsperiode, fra 1. september 1948. For pfennig værdierne til den 31. marts 1953 og
for Markværdierne til den 31.
december 1954.
Dette var nogle facts, men
hvad samler man?
Katalogsamling
Der laves en samling af de 28
mærker uden hensyn til typer,
takninger og vandmærker. Denne type samling ses ofte i pæne
generalsamlinger.
Katalogsamlinger, udvidet
Fig. 32.
des derfor blandings frankatur
breve med posthornovertryk og
bygningsmærker. Fig. 33 viser
et udlandsbrev, sendt med lokal
luftpost over Frankfurt – Berlin,
herfra vanligt tilbage med luftpost, grundet Berlinblokaden,
og endelig med bane til Danmark. Nydeligt ægte provokeret
brev. Fig. 34. Brev sendt Express
og Anbefalet.
Fremstillingen af mærkerne
var besværliggjort af varemangel, maskinnedbrud og mangel
Katalogsamlingen udvides med
en opdeling mellem fin- og grovtakkede mærker. I alt 42 mærker.
Efter lidt tid ønsker man også
at medtage Dom og Mark typerne. I alt ca. 57 mærker.
Ønskes en næsten komplet katalogsamling med vandmærker
og de normalt forekommende
takninger vil den omfatte ca. 185
mærker, kun mærker med katalogværdi under € 100 er medtaget. Det dyreste mærke er 5 pf i
farven gul, € 12.000, mærket er
aldrig udgivet og findes i meget
få eksemplarer. Et andet er 5 pf
type V trykt på papir med bølgelinjer, € 7.000.
Posthistorie
Fig. 33.
Samling af enkelt frankatur på
forskellige
forsendelsestyper.
Lokal, indenrigs, udenrigs, vægtklasser, anbefalet, Express og
mange flere. Et indenrigsbrev
skulle frankeres med 20pf, hvor
mange måder kan det brev frankeres på? 20 pf rød, 20 pf blå,
16+4 pf 16+2+2 pf osv.
Eksempel på Grænsebrev,
sendt for tysk indenrigsporto til
udlandet. Fig. 35.
Der kan også samles på sjældne destinationer. Syd Afrika, Fig.
36.
Hvad med koldkrigshistorie, breve med fjernet 2 pf NOB
55
sendt til Østtyskland. Ja, muligheder er mange!
Specialsamling
Fig. 34.
Medlemmer i den Tyske forening ArGe-Bauten har forsket
mange af værdierne og beskrevet dem i foreningens Katalog,
Håndbog og medlemsblad. Det
er derfor muligt at tage et vilkårligt brunt 60 pf. Kølner Dom og
identificere dets placering, type,
Ark, placering og tryk, dette kaldes pladning. En god værdi at
starte med er 60 pf type II, der er
kun en plade (400 mærker).
Af andre specialsamlinger kan
nævnes, dato samling i hele kurseringsperioden, stempelsamling på enkeltmærker fra alle
afstemplingssteder.
Perfins
Der findes også bygningsmærker med „huller“, ca. 40 firmaer
har anvendt perfin. En Perfin
samling kan derfor være et mærke fra alle firmaer, et firma med
alle de forskellige mærker de har
brugt eller perfin stillingerne
hos et firma. Hvis man går til det
ekstreme, er det en kombination af alle firmaer, alle anvendte
mærker i alle stillinger på forsendelser.
Pladenumre
Fig. 35.
Ved de fintakkede mærker er der
under mærke nummer 95 normalt et lille nummer. Dette nummer har to formål. Første ciffer
angiver hvilket trykkeri der har
lavet arket, resten af nummeret
er et oplagsløbenummer. Eksempel 2 pf tryksag med nummeret
21, 2= Bagel tryk oplag 1, Fig. 37.
4 pf brun med nummeret 157, 1=
Westermann oplag 57, Fig. 38.
Som et kuriosum skal bemærkes, at der findes 4 numre til
hvert oplæg, og disse kan ofte
identificeres.
Afslutning
Fig. 36.
Jeg håber dette lille skrift ikke
har skræmt dig væk fra at samle
denne super interessante serie.
Til slut et par billeder. Fig. 39 og
Fig. 40.
I disse IT tider kommer her
nogle link: ArGe-Bauten:
56
www.bautenserie48.de
og
www.bautenserie1948.com.
Prøv at google „bautenserie“
og følg et par link.
Hos ArGe-Bauten kan købes
det lille katalog A5 tykkelse ca. 4
Fig. 37.
Fig. 38.
cm og senere tillæg, samt Håndbogen. Håndbogen fylder, når siderne er sat i plast lommer, 5 stk.
A4 ringbind.
I Tyskland mødes samlerne
ca. 4 gange om året. Det nordligste møde er i Soltau, ca. 80 km
syd for Hamburg, her deltager
de danske samlere ofte.
I forbindelse med Trekantbytte, Fredericia i september mødes
de fleste interesserede til bytte og
hyggeligt samvær.
Fig. 40.
Fig. 39.
57
UDSTILLINGER
Nyhedsbrev 6 Sydfrimex 2014
Af Gunnar V. Huge
Årets nationale frimærkeudstilling afholdes som sagt den 18. &
19. oktober 2014 i Eskilstruphallerne, som ligger på Falster og ca.
2,5 km fra afkørsel 44 på motorvejen E47.
Hvis jeg skal beskrive området
lidt nærmere, er der kun 7-8 km
til Nykøbing F og ca. 11o km fra
København til Eskilstrup. Stedet
ligger derfor meget centralt for
tilkørsel med bil. Desuden er der
togstation i Eskilstrup, hvor togene stopper ca. hver time.
Når dette blad udkommer, er
det ved at være sidste udkald for
at få frimærker med på denne
udstilling. Derfor send jeres tilmelding nu, så er I sikker på, at
få den med. Videre skal I også
huske, hvis I udstiller, giver denne nationale udstilling adgang
til, at I kan udstille på nordiske
udstillinger.
Selvfølgelig er der også konkurrence i at udstille. Sådan er
det. Men alligevel vil jeg godt opfordre til at komme ud af busken
og vise det frem, I har opsat. I
skal bare have opnået 60 point
på en klubudstilling. Det giver
altid en vis stolthed at være med.
Et sted skal man jo begynde. Videre kan det give inspiration for
andre at komme i gang med at
samle frimærker.
Jeg skal også på udvalgets vegne erindre om, at det kun koster
125,00 kr. pr. ramme incl. moms
at udstille. I skal ikke betale før
I får godkendt optagelse af jeres
eksponat. Regninger vil først
blive udsendt, når eksponatet er
godkendt.
Jeg skal opfordre til at læse
reglerne nøje igennem, inden I
tilmelder jeres eksponat. Det er
58
vigtigt, at jeres eksponat komderes samlerområde. Det er nu, I
mer i den rigtige gruppe af eks- skal komme frem med dem. I er
ponater. Det letter os, der skal
meget velkomne til at kontakte
opsætte udstillingen, men det vil
undertegnede for evt. gengivelse
også lette dommerne med deres
i vort katalog, som påregnes at
bedømmelse.
blive på ca. 100 sider.
Ligeledes er aftaler til handleDerfor håber vi, at vi i de komre og sponsorer blevet udsendt.
mende måneder vil modtage rigHar man ikke fået eller måske tig mange tilmeldinger, annonforlagt aftalerne, kan man gå
cer, sponsoraftaler og artikler
ind på hjemmesiden og se, hvem
m.v., således, at vi kan få lavet et
man skal henvende sig til, hvis godt og alsidigt udstillingskataman ønsker at indgå aftaler om log og en god udstilling.
sponsorering, annoncer m.v.
Vi kan stadig bruge ærespræwww: Sydfrimex2014.dk.
mier til vor nationale frimærGunnar Vilh. Huge
keudstilling Sydfrimex 2014 i
Fmd. Sydfrimex 2014.
Eskilstruphallerne. Derfor håber
Mail: Kirsten.huge@get2net.dk
vi, at der er flere endnu, som vil
betænke
udstillinDen Tyske Bygningsudgave
gen med
en
æres1948
præmie.
De Danske medlemmer af
Den, som
ArGe BAUTEN 1948
sponserer
inviterer alle, med interesse i denne udgave, til
ærespræmøde
mier til os,
søndag
den
28. september
kvitterer
vi med, at
kl. 11–14
de bliver
i forbindelse med
lagt ind på
TREKANTBYTTE,
vor hjemNørrebrogade 88, Fredericia.
meside og
dermed får
reklame.
Vi har
fået et par
artikler om
frimærker,
men vi kan
godt bruge
lidt flere.
Derfor efterlyser vi
også personer, som
vil lave en
artikel om
Et af formålene med dette møde er at undersøge
mulighederne for fremtidige fælles danske
aktiviteter.
Program:
x Velkomst og præsentation.
x Hvad og hvordan samler vi bygningsværker?
x Fremtidigt samarbejde - udveksling af navne,
adresser, telefonnumre og e-mail.
x Hyggelig erfaringsudveksling og bytning.
I forbindelse med mødet vil der blive vist
nogle rammer med BYGNINGSSERIEN.
/DUV5XQHE¡OO
WOI
(PDLO/DUV#5XQHERHOOGN
HÆDERSBEVISNINGER
DFFs guldnål til Jørn Walther
Pedersen, Silkeborg
Ved en højtidelighed i Silkeborg
Frimærkeklub fik Jørn Walther
Pedersen overrakt Danmarks Filatelist Forbunds guldnål af Søren Chr. Jensen, DFFs formand.
Jørn Walther Pedersen har
været medlem af Silkeborg Frimærkeklub i 50 år. Han var i en
lang periode formand og/eller
kasserer for klubben. I DFFregi
var han bestyrelsesmedlem af
DFF 1987-88, han var kasserer
i perioden 1988-92 og derefter
formand for DFF i perioden
1992-95 - en særdeles vanskelig
periode for DFF.
Han har været kontaktperson
i mange år for DFF. Idag er han
formand for Danmarks Julemærkesamler Forening, han er
kasserer for Djursland Filatelistiske Højskole.
Oveni alle disse tillidsposter
har Jørn Walther Pedersen altid
været et positivt og stort aktiv
for dansk filateli både lokalt og
landsdækkende.
To sølvnåle i Hvidovre
I forbindelse med generalforsamling i Hvidovre Frimærkeklub blev DFFs sølvnål uddelt
til to medlemmer, som har været
medlem af klubben i alle de 50
år, klubben har eksisteret.
P.O.Andersen har som sagt
været medlem af Hvidovre Fri-
mærkeklub fra dens start i 1964
og til idag. Han har bl.a. været i
klubbens bestyrelse og har haft
frimærkeforretning på Gl. Kongevej.
Helge Kurt Hansen har ligeledes været medlem fra klubbens
start. Han har samlet siden han
var 12 år gammel. Har været 9
år på Grønland og har udstillet
flere gange.
Begge blev udnævnt til æresmedlemmer af Hvidovre Frimærkeklub. Overrækkelse blev
foretaget af Peter Kr. H. Bech fra
DFFs bestyrelse.
FEPA hæder til Dansk Posthistorisk Selskab
På Dansk Posthistorisk selskabs
generalforsamling og posthistoriske dag 8. marts 2014 i Odense
kunne DFFs formand Søren
Chr. Jensen overraske alt og alle
med at overrække FEPAs særlige
anerkendelse til fremtrædende
frimærkeklubber, som yder en
særlig indsats til gavn for filatelien.
Dansk Posthistorisk Selskab
blev dannet i 1972. Lige fra starten blev PHT - Posthistorisk
Tidsskrift udgivet og blev derfor
meget hurtigt samlingsstedet for
danske frimærkesamlere med interessse for posthistorie. I starten var tidsskriftet forholdsvis
primitivt udført, men idag udgives 4 gange om året et yderst pro-
fessionelt tidsskrift. Tidsskriftet
er et naturligt bindeled i foreningen, men i den senere tid har også hjemmesiden www.dphs.dk
været et samlingspunkt.
Her publiceres en lang række
meget vigtige oplysninger for
posthistorikere.
Hjemmesiden indeholder også auktioner og et meget besøgt
web-forum, hvor medlemmerne
diskuterer mangt og meget udi
posthistorien.
Klubben holder månedlige
måder i henholdsvis København
og Århus.
Klubben omfatter idag ca. 270
medlemmer fra ind. og udland
og en meget stor del af klubbens
medlemmer er eller har været
udstillere. Klubben har været en
af de vigtigste faktorer i at gøre
posthistorie til en af de mest polulære udstillingsklasser i Danmark.
FEPA-prisen udddeles hvert
år til en række enkeltpersoner
og organisationer som gør et
særligt arbejde for europæisk filateli. Man evaluerer også filatelistisk litteratur og giver særlige
priser til årets bedste filatelistiske publikationer.
FEPA er den europæiske samarbejdsorganisation for frimærkesamlere. Lidt ligesom UEFA er
det for fodboldsporten.
Samleren
Specialbutik med Europas
største udvalg af samlertilbehør
Samleren
Rosenørns Allé 42
1970 Frederiksberg C
Tlf. 35 36 82 42
E-mail: samleren@album.dk
www.album.dk
59
INTERNET FILATELI
Facebook er også for frimærkesamlere!
Af Charlotte Stryhn
Midtlollands Frimærkeklub
For et par år siden ledte jeg efter
en gruppe på Facebook, hvor jeg
kunne møde andre frimærkesamlere, hvor man delte sin viden, og hvor man kunne spørge
hinanden om alt inden for genren. Men jeg fandt intet. Så derfor oprettede jeg gruppen „Samler du på frimærker? Så er dette
stedet for dig!“ – for jeg kunne
da umuligt være den eneste, der
savnede sådan et forum på nettet. I dag kan jeg så konstatere,
at det var jeg bestemt heller ikke.
Gruppen kører over alt forventning, og den har udviklet
sig endnu bedre, end jeg turde
håbe på, da jeg oprettede den.
I skrivende stund har gruppen
386 medlemmer, og der kommer
dagligt nye indlæg i gruppen.
Der er en stor gruppe medlemmer, som er meget aktive, både
hvad angår videndeling, men
høj grad også i forbindelse med
at svare på spørgsmål og kommentarer fra andre medlemmer.
Har man et spørgsmål stort eller
småt, så kan man altid få svar,
og ingen spørgsmål er for basale. Vi er to administratorer på
gruppen som holder øje med,
at tonen er god i debatterne, og
at de indlæg som bliver lagt på,
rent faktisk også hører hjemme
i gruppen.
Gruppen er dog ikke egnet til
salg, til dette formål findes der
mange andre muligheder, som
jeg dog ikke vil komme nærmere ind på her. Den skal heller ikke ses som en erstatning for en
klub, men den er et rigtigt godt
supplement. Så hvis du savner et
forum, hvor du kan møde andre
filatelister, hvor du kan dele ud
af din erfaring eller blive klogere
af andres, så er du mere end velkommen i gruppen – der er nemlig også plads til dig.
Som noget helt nyt har
jeg også oprettet en gruppe kun
for piger. Det er nemlig min og
andres erfaring, både fra den fysiske frimærkeklub men også fra
Facebook, at mænd og kvinder
har forskellige måder at samle på. Så derfor blev gruppen
„Danmarks
Frimærkepiger“
oprettet. Den er
stadig i sin spæde opstart med
kun 17 medlemmer indtil videre, men jeg håber, at den med
tiden også vil blive rigtig velfungerende. Så hold jer endelig ikke
tilbage piger, I er også mere end
velkomne!
60
SPØRGEKASSEN
Det er et stykke tid siden, der
sidst har været en spørgekasse i
DFT. Jeg ved, at det er noget, læserne synes er noget af det mest
interessante i bladet. Så jeg vil
gøre mit yderste for at puste nyt
liv i spalten, og jeg håber, det er
muligt, at den fremover vil være
i DFT hver gang med god hjælp
fra jer. For uden bidrag fra jer,
bliver det ikke til noget.
Der er kommet lidt forskelligt,
så lad os starte i det ene hjørne
med det samme.
Udgivet i 2010 - type 1? - bemærk afstanden mellem Dronningens nakke og Danmark
Udgivet i 2014 - type 2? Her er
nakken meget tæt på Danmark
- det grønblå felt er lysere
forskellen i afstanden mellem
ordet „Danmark“ og bagsiden af
Dronningens hår. Det er to forskellige trykprocesser og de kan
forskyde sig i forhold til hinanden. Det er ikke til at sige, om
der generelt er en typeforskel her
mellem frimærker trykt i 2010 i
Danmark og frimærker trykt i
2014 i Sverige, eller om det blot
er en tilfældighed.
Det spørgsmål kan jeg passende give videre til læserne.
indsendt det viste eksemplar
til DFT. Varianter er en tydelig
ekstra hvid prik imellem 8 og 0.
Man kunne næsten kalde det et
svensk frimærke, fordi 8:00 er
den måde, man skriver værdiangivelse i Sverige.
Mærket er nr. 8 i arket, og hvis
varianten er konstant, findes den
i hvert andet ark, fordi det er en
beskadigelse i offsettrykket - altså 1 ud af 30 mærker, så den må
være rimelig almindelig?
AFA 1694
AFA 177
I anledning af min fødselsdag i
efteråret fik jeg som gave af Post
Danmark Frimærker et helark
af AFA 1694 med en tydelig fejl..
Det viser sig nu, at det er en variant og ikke en tilfældighed.
Benny Christensen, Esbjerg, har
flere eksemplarer og har også
I artiklen i DFT 1/2014 om Chr.
X 10 kr. stillede jeg spørgsmålstegn ved historien om, at en
mand engang under krigen købte 50 ark. Søren Chr. Jensen fortæller i sin bog om Thieles trykkeri, at det var frimærkehandler
Robert Bechsgaard som købte
AFA 1607 og AFA ????
2. januar udgav Post Danmark
bl.a. 3 nye dagligmærker. Blågrøn/grå 6,50 kr. - rød/grå 9,00
kr. samt en blå/grå 18,00 kr.
mærke.
Vakse læsere har konstateret,
at 6,50 kr. værdien da vist ikke
var en nyudgivelse. 10. februar
2010 udkom den nye dagligserie
første gang, og her var en af værdierne også 6,50 kr i samme farvekombination blågrøn/grå.
Jeg har i Post og Tele Museums
butik købt et af hvert frimærke,
og jeg kan ikke se farveforskel.
Jeg har spurgt rette vedkommende i Post Danmark, om der
er farveforskel, men endnu ikke
fået noget svar.
Der er lavet førstedagskuverter af bl.a. 6,50 kr værdien 2. januar 2014, så der har man åbenbart ikke været opmærksom på
udgivelsen i 2010.
Hvis man sammenligner de to
mærker, er der en mindre farveforskel. Mærket fra 2014 er en
anelse lysere, men ikke meget.
De to mærker er trykt hvert sit
sted. I 2010 blev danske frimærker trykt i Danmark, og i 2014 er
det i Sverige. Hvis man sammenligner de to helt tilfældige mærker jeg viser her, er stålstikdelen
af frimærket (Dronningens portræt) placeret forskelligt i forhold til offsetdelen (den farvede
værdibjælke). Det ses tydeligt i
61
50 ark i 1942. Jeg har fået et par
henvendelser om dette. Men jeg
faldt selv over et lille hæfte: „Fortegnelse over Danske frimærker
med oplysning om første og sidste salgsdato samt oplagstal“,
udgivet af Generaldirektoratet
for Post og Telegrafvæsenet i
1931.
Heraf fremgår det, at 10 krs.
mærket blev udsolgt ca. december 1940. Altså ikke i 1942. Det
er selvfølgelig stadig muligt, at
f.eks. Robert Bechsgaard købte
50 ark i 1940, men jeg tillader
mig at tvivle, før det modsatte er
bevist. Det kan være, at tidligere
ansatte i forretningen kan kaste
lys over sagen. Da jeg i midten
af 1980erne fik mulighed for
at se på firmaets beholdning af
helark, var der ingen 10 kr.s ark
hverken med eller uden Postfærgeovertryk.
Det lille hæfte fortæller også,
at rigtigt mange gamle frimærker stadig var til salg i midten
af 1930erne. I AFA-katalogerne
står, at en lang række frimærker
blev ugyldiggjort 1. januar 1927
og 1. april 1929. Men mange af
disse mærker blev stadig omkring 1940 solgt hos Postens
Salgskontor for Frimærkesamlere. Dvs. at postvæsenet i en periode på ca. 15 år solgte ugyldige
frimærker? Kan det være rigtigt?
Blå stempler fra Viborg
Steen Bach, Skjern, kommenterer på artiklen i DFT 6/2013
om julepost s. 36. Et blåt Viborgstempel omtales. Steen Bach fortæller, at man omkring 1864-65
udgik for sort stempelfarve i Viborg, og at man i stedet anvendte
blå stempelfarve. Så blå stempelfarve er altså det almindelige i
denne periode.
Bagsidetryk på bølgelinie?
Jens Erik Laursen, Frederiksberg,
har undret sig over Post Danmark Frimærkers markedsføring over nødruller med 50 stk.
henholdsvis 50 øre og 100 øre
bølgeliniefrimærker, som man
i hast udgav i januar i år, fordi
man udgik for suppleringsværdier omkring portoforhøjelsen.
Det, Jens Erik Laursen hæfter
62
De såkaldte nødruller består
af en lang stribe på 50 mærker
på helt hvidt papir. Der er INGEN tryk på bagsiden, fordi det
skulle gå meget stærkt med at
producere disse frimærker. Der
blev nemlig råbt og skreget efter
dem på posthusene.
Hvis vi engang skulle finde på
at samle på „bagsider“, så er der
altså i starten af 2014 produceret
50 og 100 øres bølgeliniemærker
uden „bagsidetryk“ og iøvrigt
også uden perforering. Det er
det, der menes. Kommer vi til at
samle på bagsider?
Hvad er postfrisk?
Bagsidetryk på de nye Dybbølfrimærker. Som det kan ses er
trykket forskelligt for de 10 frimærker i hæftet. Er det noget
man kommer til at samle på?
Der vil jo være 10 forskellige såkaldte postfriske frimærker!
sig ved, er begrebet „bagsidetryk“. For der bliver da ikke trykt
noget på bagsiden af frimærkerne, vel? Hvis jeg skal prøve
at udrede begreberne så er det
følgende:
Alle danske frimærker bliver
for fremtiden trykt i hæfter. Med
de små værdier af bølgeliniemærkerne er det vist meningen,
at disse hæfter skal være som 20
styks. Frimærkerne bliver trykt
på selvklæbende papir og på bagsiden af dette papir, altså på det
såkaldte „bærepapir“ bliver der
trykt forskellige informationer.
Det var naturligvis også meningen med 20 styks hæfterne,
at der skulle være sådanne informationer, og hvis man river et
mærke ud fra hæftet med bærepapir, så vil der være en eller anden information på bagsiden.
Ole Vinholt, Roslev, skriver, at
danske frimærker i fremtiden
kun vil blive udgivet i striber,
ruller mm. Han spørger derfor,
hvornår man kan karakterisere
disse frimærker som postfriske.
Må mærket f.eks. være klippet
ud eller „revet ud“.
Det kan jo være op til diskussion. Umiddelbart mener jeg, at
et mærke revet ud af hæftet ved
perforeringen kan karakteriseres
som postfrisk. Men selvfølgelig
skal de rives pænt ud. Og vi har
lige konstateret, at i et hæfte på
10 mærker er der 10 forskellige
bagsidetryk.
Jeg mener at vide, at postvæsenet laver særlige produktioner til f.eks. souvenirmapper og
årsmapper, hvor mærkerne ikke
rives fra hinanden, men skæres.
Er det så luksus postfrisk eller?
Og vil disse særlige produktioner være med eller uden bagsidetryk? De omtalte nødfrimærker
med 50 og 100 øre skal ihvertfald
skæres/klippes fra hinanden for
at være i god kvalitet, og man
kan ikke nøjes med at rive strimlen over med håndkraft.
Må man iøvrigt klippe mærkerne til, så de passer i klemlommerne i fortryksalbum eller
må man ikke, og hvis man ikke
må, skal albumproducenterne så
lave en slags sider til stemplede
frimærker og en anden slags sider til „postfriske frimærker“
med uforstyrret og uklippet bagpapir?
Ja, jeg ved det ikke! Kommentarer modtages gerne.
en ustabil farve. Det er interessant i sig selv, men ikke nok til
en katalogisering som en særlig
farvevariation.
AFA 981
AFA 1503
Vi har i DFT vist flere eksempler
af AFA 1503 med afvigende farver.
Fra Aksel Friis, Fåborg har
jeg modtaget dette mærke med
changerende farver. Mærket
viser med al tydelighed, at den
specielle orange farve ikke er
særlig stabil. Så vidt jeg ved, er
det en såkaldt staffagefarve,
altså en særlig blandet farve, og
den er altså følsom overfor lys
eller andre påvirkninger. Der er
ikke tale om et farvefejltryk eller f.eks. en manglende farve i
CMYK, men blot om brugen af
Samme forhold må gøre sig
gældende for dette mærke. Jeg
har modtaget en hel planche fra
Henrik Johsen, Birkerød, hvor
flere mærker mangler noget af
den mørkeblå farve. Man kunne
kalde det „lakskader på bilen“.
Vores oplysninger i diverse
kataloger om, hvordan og med
hvilke farvesammensætninger
de enkelte frimærkeudgaver
er trykt, er desværre temmelig mangelfulde. Jeg ville gætte
på, at AFA 981 udelukkende er
trykt i offset (det ved vi) men
med anvendelse af almindelige
CMYK-farver (Cyan (den lyseblå), Magenta (den pinkrøde),
Yellow (den gule) og Key color
(kulsort). For at få den mørkeblå
farve frem, skal den blandes dels
af Cyan men formentlig også af
Yellow, måske også noget fra de
to andre farver.
Fejlen kan dels være opstået
ved fejl i farvepåførslen fra f.eks.
Yellow, men det kunne også godt
være, at netop den anvendte gule
farve var lysfølsom eller let at påvirke med kemiske stoffer.
CMYK-farverne kan man se
på „trafiklyset“ nedenfor på AFA
1050, og jeg vil godt slå et slag
for at samle netop disse trafiklys. Det er langt mere relevant
end f.eks. at samle på marginalnumre.
stampinvest.dk
Danmark, Norden, Europa
SAMLER UDSTYKKER
sine samlinger online
Enkeltmærker/sæt, breve, stempler,
pladede mærker og spændende lots
Alt med foto
Interessante priser
NYT hele tiden
GRATIS NYHEDSBREV
stampinvest.dk
Kig hellere forbi en gang for meget
end en gang for lidt
63
NY LITTERATUR
Michel USA-Spezial 2014 pris 84 euro
Dette er et specialkatalog i modsætning til den løbende serie af
kataloger over oversøkataloger,
hvor afdeling 1.1 er Nordamerika. Det er 9. oplag, hvor det nye
er, at rigtigt mange - ikke alle mærker er afbildet i farver.
Udgiverne fremhæver, at prisstigninger især findes på mærker af højeste kvalitet, postfriske frimærker fra før år 1900
har oplevet ganske voldsomme
prisstigninger, mens hængslede
mærker derimod er meget lidt
efterspurgte og oplever faldende
priser.
At amerikanske frimærker
i stigende grad udkommer på
selvklæbende papir, hvor limen
ikke er vandopløselig (som f.eks.
i Skandinavien) betyder dels, at
interessen for stemplede frimærker er dalende, og at man nu er
begyndt at samle dem på brevstykker.
Kataloget er på næsten 900
sider.
Michel Südamerika
2013/2014 (K-Z). Pris 79
euro
I Oversøafdelingen er dette bind
3.2 - og som titlen angiver omfatter kataloget sydamerikanske
lande K-Z dvs. fra Kolombia til
Venezuela. Kataloget er i farver
64
og udgives nu i et lidt større format end tidligere. hvilket skulle
gøre katalogsiderne mere overskuelige.
Michel AutomatenmarkenSpezial 2013/2014 - pris 64
euro
Med dette katalog rammer Michel ned i et for tiden meget populært samleområde. Udgiverne
fortæller, at det er et område i
rivende udvikling. Mange lande,
der egentlig tidligere havde opgivet automatmærker, begynder
nu på nye at bruge dette igen. Og
i visse lande - f.eks. Storbritannien er interessen for automatmærker nærmest eksploderet.
Kataloget omfatter automatmærker fra hele verden.
Filatelistisk årbok 2013, udgivet af Norsk Filatelistforbund, pris ikke opgivet
Dette er 30. årgang af Filatelistisk årbog fra Norge. Årbogen
består af artikler fra forskellige
klubtidsskrifter rundt omkring
i Norge, samt artikler udvalgt af
udstillingskataloger fra perioden.
Årbogen har faste rubrikker, såsom årets særstempler og
årets nye frimærker. Årbogen er
på 160 sider og indeholder alle
slags filatelistiske artikler, dog
synes der at være en overvægt af
posthistoriske artikler med lokalhistorisk tilsnit.
For danske samlere er der en
særlig interessant artikel af Hans
Peter Taraldsen om postforbindelsen mellem Sydnorge og Jylland 1400-1940.
Håndbok over Norges Frimerker, bind III - Øremerker
med skravert posthorn, utgave 1877-1878 - NK 25.
Udgivelsen af Håndbøgerne over
Norges Frimærker er en langstrakt proces. På stående fod har
jeg ikke overblik over projektet,
men i slutningen af 2013 udkom så bind III omhandlende
Norgeskatalogen nr. 25 - 10 øre
karminrosa - skraveret posthorn
- AFA nr. 25.
Hällström. Kan købes ved
henvendelse til auktionshuset
Postiljonen.
Der er ikke så meget at sige om
denne håndbog. Det er en pladningsbog og en særdeles grundig
en af slagsen. Det er naturligvis
en nødvendighed at anskaffe sig
bogen, hvis man interesserer sig
for norske posthornmærker. 10
øre karminrosa skraveret posthorn er et ganske almindeligt
mærke. Trykt i 30 mio. eksemplarer, så denne håndbog vil
have en bred appel for samlere af
klassisk Norge.
Sweden in philately up to
1920, udgivet af Postiljonen og redigeret af Jonas
Svensk filateli har været i vælten
i den seneste tid. I et tidligere
nummer af DFT præsenterede
Jonas Hällström den storsamling af klassisk Sverige, som
Gustaf Douglas, bl.a. viste på et
møde i Royal Philatelic Society i
London.
Denne samling var også vist
i december 2013 i Postmuseet i
Monaco, sammen med en række
andre fremtrædende svenske
samlinger.
Til udstillingen blev også lavet
et særligt katalog, hvor en række
svenske filatelister har bidraget.
Der er en række artikler kronologisk over de forskellige frimærkeudgivelser frem til 1920,
men også posthistoriske emner
bliver præsenteret. Især er der et
meget spændende og informativt afsnit skrevet af Steffan Ferden om svenske breve til lande
udenfor UPU efter dannelsen af
UPU.
Også et særligt afsnit om
svensk filatelistisk litteratur
skrevet af Erik Hamberg er skelsættende.
Hvis jeg skulle sætte en finger
et sted, synes jeg flere steder i
bogen, at illustrationerne kunne
være skarpere. Mange steder er
der en tydelig pixelering (det
er et fremmedord for hakker i
mærkerne). Jeg ved, at det kan
være svært at skaffe de rigtige
skanninger af alle disse frimærker og breve fra så mange forskellige kilder i en tilstrækkelig
ensartet og høj kvalitet. Det er
rigtigt ærgerligt med denne lille
skønhedsplet, for bogen er en
milepæl i svensk filateli.
Krarup
FriMynt 2014
40:E INT. MYNT & FRIMÄRKSMÄSSAN
!
n
e
m
m
o
k
l
ä
V
26 april kl 11.00-18.00
IDROTTENS HUS
-%,,%234!34%."/#+3'!4!.(%,3).'"/2'36%2)'%
www.frimynt.se
(ELSINGBORGS5TSTËLLNINGARs$ROTTNINGGATAN(ELSINGBORGs4ELs&AX
65
RUBRIKANNONCER
Annoncer indsendes i brev til redaktionen - DFT, Henrik Thomsensvej 32, 3460 Birkerød - eller pr. email til:
danfil@danfil.dk. Medlemmer af Danmarks Filatelist Forbund (dette indbefatter også abonnenter) har ret til 5
gratis miniannoncer pr. år. Ikke-medlemmer kan tegne annoncer ved indsendelse af tekst til redaktionen samt
indbetaling af kr. 50 pr. annonce pr. indrykning pr. gang - annoncen må maksimalt fylde 10 linier ellers tæller
den som 2 eller flere. Husk at skriv hvor mange gange annoncen skal indrykkes ellers bliver det tre gange!
Betaling kan ske til giro 9 34 01 06 - korttype 01 eller ved bankoverførsel til reg.nr. 3001 kontonr. 9340106
OBS! Medlemmer af DFF har ret til fem gratis miniannoncer i DFT pr. år
Tegn abonnement - så har du gratis annoncering!!
KØB
Bygningsserie – den tyske bygningsserie 1948 søges til specialsamling.
Jeg søger bundter, partier, arkrester,
samlinger og andet med tilknytning til
denne serie. Lars Runebøll, tlf. 6261
1498 – email: lars@runeboell.dk
Bogtrykt bølgelinie - alt indenfor
bogtrykt bølgelinie søges - f.eks.
bedre varianter brugt på kuvert,
blanket eller andet usædvanligt eller
akkumulationer store eller små. Enten
køb eller bytte. Morten Sørensen mpsoerensen@skgroup.us
Færøerne - til min samling af Færøerne under anden verdenskrig mangler jeg bl.a. brev med provisorierne
sendt fra Færøerne til Danmark. Censurbreve til og fra Færøerne købes.
Dubletter af Færømateriale sælges
på www.faroestamps.dk. Kontakt på
e-mail: steen@faroestamps.dk eller
brev. S.J.Petersen, Karlstoftevænget
55, 4970 Rødby.
Se hjemmesiden:
www.jernbanemaerker.dk - jeg søger
artikler og meget gerne med tilhørende billeder af jernbanemærker mv.
til min hjemmeside. Kan du hjælpe
med en artikel?
Banemærker søges fra RyomgaardGjerrild-Grenaa Jernbane (RGB/
RGGJ), Ebeltoft-Trustrup Jernbane
(ETJ) og Thisted-Fjerritslev Jernbane
(TFJ), stemplede banemærker, helark,
fragtbreve, postkort, aktier, billetter,
originale fotografier, posthorn- og
bureaustempler søges. Selv enkelte
stemplede banemærker købes eller
byttes. Bent Johansen, Nellikevej 50,
8500 Grenaa, tlf. 8630 9387 eller
mail: de-nijs.johansen@stofanet.dk
Stempelmærker 1862-1874 skillingværdier - søges på dokumenter,
ubrugte, prøver, essays og blokke.
Alt usædvanligt. Mail til chris.king@
postalhistory.net med detaljer og pris.
Også forordninger, plakater osv.
66
Illustrerede russiske helsager 19531967 søges. Køb eller bytte. Helsagerne trykt i 40 kopek, 1 rubel eller 4
kopek el. 10 kopek med angivelse af
dato, år og kunstner. Henvendelse tlf.
3030 4524 eller mail: bluhans@gmail.
com. Bjarne Lund, 6200 Aabenraa
Danske varianter fra AFA 32. Stemplet og postfrisk AFA/SAVA/Qvist ønskes. Evt. bytte med andet. Denborg,
Box 31, 3520 Farum. Tlf. 4495 2420
email: johndenborg@mail.dk
Postfriske øvre stålstik marginalblokke trykt på maskine I, II og III i god
kvalitet søges incl. bag i bogen, porto
overtrykt ferie, Island og Færøerne.
Mankoliste haves. Ønsker ikke Lblokke. Klaus Møller. Tlf. 6128 5000.
Mail: klausmoeller@hotmail.com
Limløse ustemplede England, Sverige, Tyskland (euro), USA, Canada,
Australien, Schweiz, evt. andre Euro
lande købes kontant. Tlf. 6169 6972
- email: claus.n@dsr.kvl.dk
Limløse Norge købes til 25% af pålydende. Ligeledes Danmark limløse til
52%. Kun sorteret i værdier og afvasket. Thomas Mørkeberg 7572 3160
- moerkeberg@email.dk
Schweiz - forsendelser til Schweiz sat
i efterporto med portomærker AFA 140 købes. Til trykopstilling søges ligeledes portomærker AFA 21-40 i antal.
Send venligst scan og prisforslag til
Arne Møhler - mohler@mail.dk
Danmark - Soldater helsag EB37ax
(omvendt BS). Gert Jakobsen, tlf.
2843 0313 - Email: gsj@email.dk
Frimærker til dubletcirkulation - hele
verden - helst ældre mærker, også
oversø søges. Østerbro Frimærkeklub,
Kirsten Bendixen, dubletleder, 39 63
66 00
Nordkorea 1946-57, frimærker,
breve, helsager købes. Evt. udvalg
modtages gerne. Send oplysninger,
tilbud mm. til Torben Pedersen,
Tjørnegade 5, 2.tv., 2200 København
N. Tlf. 3536 0554 - email: torbenp@
firkant.net
Grenaa med underlagte posthuse
- forsendelser og andet posthistorisk
materiale fra Grenaa, Anholt og de
andre underlagte posthuse købes.
Ligeledes købes materiale fra Ryomgaard - Gjerrild - Grenaa, Randers Grenaa og Aarhus - Grenaa banerne.
Postkort fra de samme områder og
resten af Norddjurs kommune søges
også. Se mit samleområde på: www.
grenaaposthistorie.dk - Erik Sørensen
tlf. 8632 5256 - 2489 0252 eller
grenaaposthistorie@gmail.com
Kværndrup søges - til samling søges
forsendelser, løse mærker med tydeligt stempel, posthistorisk materiale
etc. med tilknytning til Kværndrup
(herunder antikvastempel Qverndrup
og nummerstempel 207). Andet materiale vedr. Kværndrup kan også have
min interesse. Send tilbud til
henrymadsen@live.dk
Søges: Vangede posthistorie. Jeg
søger breve, postkort og andet posthistorisk materiale med relation til
Vangede (bl.a. Gentofte, Søborg). Alt
har interesse. Kontakt: Erland Hansen, mobil: 4216 2586 mail: sanderhansen@adslhome.dk
Østrigske breve med AFA nr. 612630 søges. Desuden breve med mærker fra de bedre sæt mellem de to verdenskrige. Mail: knud@mosekjaer.dk
Hadsten og Lerbjerg (hhv. Hadsteen
og Lerberg): postkort, breve, helsager
og jernbanepapirer. Desuden alt fra
Hadbjerg, Vissing, Vinterslev, Lyngaa, Galten v. Hadsten (Nr. Galten),
Ødum, Selling og Voldum-BramstrupRud købes til min lokalhistoriske samling. Julekort afstemplet i Hadsten,
Lerbjerg og Voldum samles også. Kurt
Svendsen, Bækvej 12, 7451 Sunds.
Tlf. 8698 2035 / 2024 2035 eller
email: kurtvilly@svendsen.mail.dk
AFA 55 med trissefejl søges. Striber,
firblokke og ark-stykker, hvor 55t indgår har interesse. Selv om det ikke er
til salg/bytte kotakt mig. Kim Sørensen, 3171 1414 - khs@life.ku.dk
Jeg søger alt vedrørende Skibby i
Horns Herred, såsom posthistorie,
breve/kort, stempler, fotos mm. Send
mig en mail hvis du har noget eller
skriv et par ord. Email: thn-ipsn@
post.olivant.fo - postadresse: Ingolf
Nielsen, Reynstun 9, FO-160 Argir,
Færøerne.
Banemærker fra Horsens privatbaner
samt postkort, stempler osv. vedr.
disse baner. Banemærker fra landets
øvrige privatbaner (alle helst stemplede). Finn Christensen, Ewalds Alle
46C, 6700 Esbjerg. Tlf. 7513 0490
- email: fich@esenet.dk
Danmark - Soldater helsager EB33/
EB37 og kk21/kk24 sendt med julemærke i 1914-1915-1916. Også
julemærke sendt med SF1 og SF2 i
1917 og 1918 har interesse. Gert Jakobsen tlf. 2843 0313 - email: gsj13@
email.dk
Danmark nedre postfriske enkelt
marginaler (evt. 4-blok) købes: 774
(302a), 1029, 1371, 1493, 1694,
1821, L264 (tynd L). Spørg efter min
mancoliste på dagligmærker. thomas@graungaard.dk
Irland AFA nr. 1-200 stemplet samt
nr. 272-940 stemplet, købes. vag@
dlgmail.dk
Fra Dansk Vestindien søges julekort
1911, 1912, 1914, 1915 og 1916.
Stempelmærker 7F, 50F, og 100F.
Brev/kort med mærker fra AFA 44-51
serien (dog minus 25 bit). Aage Gubi,
Buen 5, 6780 Skærbæk - tlf. 7475
1040 - mail: aage@gubi.net
USA: har du evt. lidt ældre USA liggende, også nyere, som ikke er samleområde og gerne vil sælge eller bytte
med noget andet, er jeg interesseret.
Carl Chr. Schweder, Bakken 6, Guderup, 6430 Nordborg, tlf. 7445 8202
4-blokke ældre pænt stemplet købes især Chr. IX, Fr. VIII, Chr. X,
bølgelinie, karavel og rigsvåben efter
mankoliste, har evt. meget godt at
bytte med. Skriv og lad os komme i
gang med noget. Også breve og kort
stemplet i Ullerslev (Fyn) søges. arnepnielsen@dsa-net.dk
England one penny red - AFA 16 med
trykpladenummer 159 - nedenstående
bogstavkombinationer - nederste
bogstaver - søges: A-G, A-J, A-K, A-L,
B-E, B-J, C-A, C-F, D-C, D-G, L-E,
L-K, N-I, N-K, R-F, R-G, R-I, S-B, S-E,
S-H, S-J, T-H, T-J, T-L. Kun mærker
af god kvalitet med tydelige bogstaver og trykpladenr. 159. Hugo Bach
Nielsen, Bøsbrovej 37A, 1.th., 8940
Randers SV. Tlf. 8643 0733 - email:
hugobn@mail.dk
Postkort og kuverter fra USSR,
Østeuropa og Kina 1920-1990 søges
- har du ovennævnte køber jeg dem
gerne. Det skal være fra de perioder,
hvor de respektive områder var kommunistiske. Har du frimærker fra den
periode med kommunistiske symboler, køber jeg også gerne dem. Steen
Flemming Jørgensen, 3393 9069,
København - steenfl@gmail.com
Portugal fortryksalbum købes eller
byttes for frimærker. Har mange gode
klassiske DK mv. Ib Olsen, Kongevej
5, Uglerup, 4450 Jyderup - ibolsen@
dlgmail.dk
Jamboree. Breve og postkort sendt til
og fra spejdernes verdensjamboreeer
1920-1947 søges. Peter Michaelsen,
Lidsævej 5, 2730 Herlev. Mail: raap@
adslhome.dk
Til stempelsamling søges Danmark
AFA nr. 337 i bundter. Køb eller
bytte. Hans Aage Poulsen. tlf. 6595
1015 bedst ml. 12-18
Vejle Frimærkeklub søger indleverere
af udvalgshæfter med kvalitetsmærker
til velfungerende dubletcirkulation
med ca. 55 medlemmer. Henvendelse
for oplysning og tilsendelse af behovsanalyse til dubletleder Peter Skov
Nielsen på tlf. 7582 5721 eller email:
peter.skov@privat.dk
1955-56 provisorier - afa 361 marg.
nr. 947-1032-1058 - afa 362 marg.
nr. 436-465-503. postfriske øvre og
nedre marginalblokke, evt. helark.
Henning Poulsen, Lundumhedevej 91,
8700 Horsens. 7565 4622
capridanica@dlgmail.dk
Gl. kolonimærker (før selvstændighed) fra Afrika. Kun dun gode/dyre
eller sjældne mrk. har interesse. Har
meget rigtig godt klassisk materiale,
fra Danmark o.a. lande, områder.
Vil evt. også gerne købe. Ib Olsen,
Kongevej 5, Uglerup, 4450 Jyderup
- ibolsen@dlgmail.dk
KIWI (fuglen) mærker (med og uden
stempel), miniark og forsendelser
(også FDC). Kun pænt materiale
ønskes. Send gerne scan med prisforlangende eller ring mig op. Evt. bytte
(har masser af materiale). Gerne
kontant. Jens Peter Hansen. tlf. 4016
9176 - jesbo@hansen.mail.dk
Posthistorie - postkort og breve med
stjernestempler fra GUG, Vaarst,
Kongerslev og Gjerlev v/Randers købes. Karl Ove Kristensen, Hohøje 10,
9500 Hobro. 2085 4429 - karlove@
roed.dk
Større enheder Chr. X tofarvet DK
1918-1934 - gerne stemplet - søges.
Køb eller bytte. Henv. Ib Krarup
Rasmussen, Henrik Thomsensvej 32,
3460 Birkerød - tlf. 4581 3478. Mail:
ibkrarup@mail.dk
Fyns Frimærke Service
blev etableret i 1992 og er i dag blandt Danmarks førende handlere af posthistorisk materiale, breve og kvalitets postkort. Vores forretning sker via internettet,
gennem deltagelse på nationale og internationale udstillinger/messer, samt fra
vores adresse (efter forudgående aftale).
På hjemmesiden www.stamps.dk ses bl.a.:
• Over 10.000 objekter til faste priser - tilgang af nyt materiale hver uge
• Ugentlig 24-timers online auktion over Breve & Postkort
• Posthistorie og Postkort auktioner - med udsendelse af trykt auktionskatalog
Alle køb af fastpris varer og fra 24-timers online auktionsendes portofrit til hele verden.
Vi køber naturligvis også både danske og udenlandske breve/postkort. Alt fra familiens
gamle postkort-album til store specialsamlinger kan have interesse.
Ring 6263 2424 og aftal en uforpligtende vurdering.
67
SALG
England og kolonier (1937-2005
postfrisk). Gratis prisliste med
mere end 19.000 tilbud tilsendes.
L.B.Pedersen, Kirkevænget 317, 8310
Tranbjerg
Julemærker - Danmark, Grønland,
Færøerne samt lokale julemærker sælges. Helark eller enkelte, miniark samt
hæfter også utakkede og skalatryk.
AFA minus 75%. Tlf. 4399 2665
Frimærkemateriale/postkort mm. fra
hele verden til salg på www.cambofil.
dk - over 7.000 objekter.
Julemærker – Danmark, Færøerne og
Grønland sælges. Helark og enkelte.
Frits Rostrup, Elmegade 24, 7400
Herning. Tlf. 9712 6100 (4035 6774)
WWW.safealbum.dk - Internet shop
også med frimærker eller bestil gratis
katalog fra SAFE Album, Bruksg. 30,
SE-25223 Helsingborg. Email:
mail@safealbum.dk
Landesamlinger udstykkes og sælges
billigt. 258 lande og ca. 38.000 forskellige udgaver. Kun 3 sek pr. Michel
euro. Fra Aden til Øvre Volta. Desuden 5-15% rabat ved større køb. Bed
om lister over de lande du vil supplere. K-E-Svensson, P.O.Hallmanns
Gata 17, S-11269 Stockholm. Email:
svenssonkarlerik44@gmail.com
In-po frimærker - nu også salg over
nettet: www.in-po.dk eller tlf. 8629
3675
www.frim-per.dk - I Berthings Frimærkeshop på internettet sælges frimærker til reducerede priser: danske,
udenlandske, stemplede, postfriske,
ustemplede, breve, FDC, hæfter og
mange andre spændende frimærkesager. Alle frimærker er angivet med
AFA nummer og mange med billede.
Email: frim-per@frim-per.dk
Odder Frimærkehandel - besøg vores
hjemmeside og se de gode tilbud fra
de skandinaviske lande. Mød os på
www.jjo.dk. Odder Frimærkehandel,
Jørn Jensen-Odder, 8300 Odder. Tlf.
8654 4908
Det Gamle Postkontor har salg af
postfriske frimærker, julemærker,
årsmapper m.m. fra Danmark, Færøerne og Grønland. Abonnement på
ovenstående samt FDC fra DK m/Det
gamle Postkontor kuvert og særstempel - bestilling kan man lave på hjemmesiden:
www.detgamlepostkontor.dk eller
ring 20 46 86 89 - Allan Christensen
Mine samlinger og dubletter sælges
nu til små priser. Ta’ et kig i min
shop. www.arne-christiansen.dk/shop
Kender du DELCAMPE? - Internationalt samlerforum for køb og salg.
Besøg min ”butik”: www.delcampe.
net/stores/hagagard
Modtag udvalgshæfter fra Frimærkeklubben Sydvest - til mindre klubber
og enkeltmedlemmer fremsendes
udvalgshæfter med garanteret returporto i absolut god kvalitet til priser
ofte til 20-40% af katalogværdi. Vi har
et stort udvalg i ældre og nyeste materiale både til lande- og motivsamler,
så der er noget for enhver smag.
Kontakt dubletcirkulationen v. Frank
Brodde, Gærdet 38, 6715 Esbjerg
N. Tlf. 2829 4781. Email: brodde@
esenet.dk og aftal nærmere - få noget
mere liv på klubmøderne - få hæfter
fra dubletcirkulationen i Sydvest
www.fb-net.dk - ny internet forretning med bredt udvalg fra hele verden
samt motiver
Jeg sælger mine dubletter fra Danmark, Norge, og Island til ca. 1/4
AFA-værdien. Mange bedre mærker
stemplet og altid pæn kvalitet bla.
DK SK, øre, overtryk og blokke. Altid
returret. Ring eller skriv og jeg sender
en liste. Henv. Steffen Madsen, Calvinsvej 62, 1.th., 7000 Fredericia. Tlf.
7591 5850. Email: steffen.hurtig@
hotmail.dk
Udvalgshæfter sendes til hele Norden
også til foreninger. Betalt returporto,
filatelistisk frankering. Ingen købetvang. Postgiro i alle nordiske lande.
Bed om gratis udvalgsfortegnelse.
Kai Wigh, Skeglinge 605, SE-241 93
Eslöv, Sverige
Marginal 816 - postfrisk øvre marginalblok AFA 363b med marginalnummer 816 til salg, god kvalitet
Ex. Elkjaer. Henvendelse pr. mail til
klausmoeller@hotmail.com
Til anvisningssalget ”Den lille gule” er
der kommet gode indleveringer med
flotte stempler, gode varianter, en del
forsendelser, udslebne stjernestempler, også dem man ikke ser så tit og
meget andet. Så derfor rekvirer katalog mod frankeret svarkuvert C5 med
12.50 kr. til Bent Busch, Jyllingevej
121, 2720 Vanløse. Tlf. 3879 1306
eller gå ind på hjemmesiden: www.
anvisningssalg.dk
ww.netstamps.eu - internettets måske bedste udvalg af danske frimærker
m/områder til fast pris. Også store
afdelinger med øvrige Skandinavien
og Tyskland. Hele tiden nye objekter!
Tilmeld dig nye opdateringer. www.
netstamps.eu, Nylandsvej 9, 7480
Vildbjerg. 2073 2899
Svenske par, hæfter, blokke, miniark,
løse mærker stp. **. Årssæt Norden
også hæfter. blokke, Åland stp. **.
Skriv mankoliste til: Bertil Malm,
Skarke Rödjan, S-53273 Varnhem,
Sverige
Motiver: arkæologi, biler, blomster,
boksning, cykel, dyr, fartøj, fisk, sommerfugle, fly, folkedragter, fodbold,
atletik, fugle, hunde, jul, jernbaner,
kort, katte, kunst, læger, musik, mønter, nobel, olympiader, religion, slanger, ridesport, rummet, Røde kors,
spejder, sejlads, svømning, snegle,
sport, teater, uniformer, våbenskjold
m.fl. Nu også berømte personer, flag,
FN-UPU 39.500 forskellige udgaver,
98 motivområder. Bed om lister!
Billigt! Kun SEK 3 pr. Micheleuro.
Desuden 5-15% rabat ved større køb.
K-E Svensson, P O Hallmans Gata 17,
S-11269 Stockholm - email:
svenssonkarlerik44@gmail.com
Jeg hjælper en ældre samler med at
afhænde en samling breve med turiststempler fra nr. 66 og særstempler fra
nr. 318 efter Menne Larsens bog om
samme. 7588 3708 - 5041 3787
Rosk ilde Mønt- & Frimærkehandel ApS
Se vores webshop på:
www.roskildeonline.com
Algade 28 • 4000 Roskilde • Tlf. 4636 7419 • Fax 4636 7418
roskildefrimont@hotmail.com
68
Udvalg - mest Norden, Vesteuropa
og kolonier. Kan også tilbyde lots
landevis fra de fleste oversøområder
(+ breve) Oplys om interesse. Email:
cskau@tdcadsl.dk. Søger selv nyere
Afrika + bedre ældre samt Kina. Helge
Skau, Gl. Flensborgvej 18, 6200
Aabenraa
Landesamlinger. alle mine landesamlinger udstykkes og sælges. Der er
mærker fra start til ca. 1978. Enkelte
årgange er komplette. Priser fra 10%
af katalogværdien. Henvendelse:
Claus Skov Christensen, Blomstermarken 4, 3060 Espergærde. Email:
revclaus@privat.dk
Ny kilovare: Sverige 400g 200 kr.
Nordenskilovare med mærker fra alle
nordiske lande 200g 175kr. Portofrit.
Dansk giro 2231298. Rolf Norling.
Garvereg. 3C, SE-96135 Boden, Sverige. Email: rolf.norling1@comhem.se
BA-netshop.com. En stor del af min
samling bliver nu sat til salg. Prøv min
hjemmeside og se om der er noget du
mangler, ellers ring. Hver måned nye
lot, så tilmeld dig nyhedsbrevet. 9831
4992 - Bruno Andresen
Irland posthistorie, prefilateli og perioden op til 1916. www.poststamp.dk
- Michael Roepstorff, tlf. 2639 1014
Grønland før 1998 - mangler du
specielt materiale til din samling? Kan
levere stemplet/postfrisk enkeltmærker/firblok/helark, M-blokke øvre og
nedre, poststempler, adressekort,
brugsbreve, og meget andet. Hjemmeside: www.groenphila.dk og mailadresse: mail@groenphila.dk
Skandinaviens samlinger udstykkes.
Komplette samlinger fra Grønland,
Island, Danmark, Norge, Sverige,
Finland, Åland, DVI og Slesvig.
Grønland postfrisk frem til 1982.
Derefter stemplet. Danmark posstfrisk/ustemplet/stemplet. Alle samlinger er til og med 2012. Alt sælges
til AFA minus 75%. Henvendelse med
mankoliste eller besøg. Aftale på tlf.
2028 2092
Frimærker og postkort www.aalesundfilatelistklubb.no
Kære frimærkeven - se min hjemmeside www.othfrim.dk og find gode
tilbud. Ole Thomsen, tlf. 6221 9930
Motivliste gratis: Fugle, Europa Cept,
Røde Kors, Nobel, svampe, blomster,
orkideer, tog, OL, VM i fodbold,
musik og luftfart. Alle indtil 80% rabat. Nyhedsabonnement 255 lande
+ 87 motiver. Follo Frimerkehandel,
Norge. post@follofrimerkehandel.
com - www.follefrimerkehandel.com
TMS stempler og andre sælges - se
www.fossilstempler.dk. Send mankoliste til vag@dlgmail.dk
En stor del studiemateriale Chr. X i
både bogtryk og stålstik - stort set alle udgaver og værdier, en del helark i
AFA 278 og 279 samt noget brevmateriale ønskes afhændet. Ib Pedersen.
Email: ib@artmodern.dk
Ophørsudsalg med 90% rabat på følgende motiver: dyr, rumfart, musik,
sport, biler, skibe, malerier, Disney.
Nyhedsabonnement 255 lande +
87 motiver. Follo Frimerkehandel,
Norge. post@follofrimerkehandel.
com - www.follefrimerkehandel.com
Danmark - julemærkehelark fra
1904, savtakket i perfekt stand. Dette
ark er et af de sjældneste af dem alle,
skønsmæssigt anslås overlevende
ark at være i et antal under 5. Dette
pragteksemplar søger nyt hjem hos
seriøs amler, der vil vide hvad sådan
en kvalitet koster. Kun seriøse henvendelser. Aage Gubi, Buen 5, 6780
Skærbæk - tlf. 7475 1040 - mail:
aage@gubi.net
Tyske rige, tyske stater, tyske kolonier og Bundersrepublik. Dubletter
**/*/o sælges til 20% af AFA. Send
venligst mankoliste. Ib Gylling Møller,
Brobjerg Parkvej 1, 8250 Egå. Mail:
igmo@mail.dk - tlf. 8622 9705
Danske postfriske /ust. 4-blokke
med øvre eller nedre marginalnummer indenfor numrene L 064- L762
sælges. Øvre marginalnumre for kun
1/3 AFA 2014 + porto. På nedre ydes
10% rabat af prisen for øvre. Niels
Henriksen, Hillerød. Tlf. 4693 6808
Mail: nielsbessers@gmail.com
Færøklip 100 stk. forskellige samt
1 miniark, mange højværdier, pænt
stemplet, pris kr. 105 - Grønland klip
100 forskellige, mange højværdier,
pris kr. 190. sendes portofrit mod
forudbetaling, check eller netbank
- reg. 4770 - 4772381697 - Henning
Nielsen, Søndermarksvej 18, 1, 14,
8800 Viborg
Pose/plukudvalg fra Skandinavien,
Tyskland og Schweiz. Mærker ældre
og nyere til enhedspris a 1kr (100
stk. 75 kr) Gratis prøveudvalg med
returporto. Frimmogens, Nørrebro
168, Boks 41, 5900 Rudkøbing, Mail:
frimmogens@yahoo.dk
Vesteuropæiske miniark fra perioden
1981-1994 såvel stemplede som
ustemplede sælges for kun 1/3 AFAs
2013/14 priser + porto. Ved køb for
over 500 kr. ydes 10% rabat. Niels
Danske brevssamlinger realiseres
- porto og gebyr - postfærge - frimærkeetiketter - sammentryk - adressekort. Ved køb af andre nyere dk.
breve opgiv AFA nr. - Per Fruensgaard, Bredgade 115, 9830 Taars - tlf.
9398 1473
Danske postfriske helark - ialt 60 forskellige indenfor L 052- L742 sælges
for kun 1/3 AFA 2014 + porto. Ring
eller mail for at høre om mine ark er
iblandt dem du søger. Niels Henriksen, Hillerød. Tlf. 4693 6808 Mail:
nielsbessers@gmail.com
Skandinaviske og baltiske frimærker
sælges. Pænt til lux stemplede mærker. Prøv at gå ind på min side for
at se om der er noget til samlingen
- www.lux-stamps.dk - alle mærker
står i AFA nr. så det skulle være nemt
at finde
Besøg www.ohfrim.dk. Her finder du
alt fra Danmark postfrisk og stemplet. Især mange luksusstemplede
mærker. Der kan tegnes abonnement
på luksusstemplede danske nyheder.
OH-Frimærker, Østre Hovvej 58,
4520 Svinninge. Tlf. 5927 7477 email: ohfrim@ohfrim.dk
Odder Frimærkehandel
Jørn Jensen
- Odder
KØB OG SALG AF FRIMÆRKER
Se vores nye webshop
CHRISTIANSLUND 49 - 8300 ODDER - TLF. 8654 4908 - MOBIL 2819 7987
EMAIL: mail@jjo.dk - www.jjo.dk
69
Tyskland 1872-2013 o, *, **. Årgange, sæt, blokke, rullemærker, vandrette par, OR, sammentryk, breve mv.
sælges. Østrig overvejende efter 1945
o, *, **. Sæt, årgange, breve mv.
sælges. Niels Sørensen, Voldgade 6,
7800 Skive, 5135 1237
Schweiz postfriske/ust. fra perioden
1973-1990 med AFA nr. 983-1412
samt tjenestemærker med AFA nr.
441-471 sælges for kun 50% AFA
2013/14 + porto. Tilsvarende hjørnestemplet af det schweiziske postvæsen, de fleste med synligt 1. dagsdatering og bynavn sælges for kun
1/4 af AFA 2013/14 + porto. Niels
Berlin og Tyskland postfriske/ust.
fra perioden 1974-1987 med AFA nr.
461-777 fra Berlin og AFA nr. 17482257 fra Tyskland sælges for kun 50%
af AFA 2013/14 + porto, hvilket for
en stor dels vedkommende er mindre
end omvekslingskursen. Niels Henriksen, Hillerød. Tlf. 4693 6808 Mail:
nielsbessers@gmail.com
Brasilien - stor flot gammel samling
i Schaubek fortryksalbum. Komplet i
hovednumre frem til 1976 bortset fra
Michel nr. 8, 9 og 10. SG 2006 ca.
48.000 kr. Pris ikke mindre end 4.400
kr. - Leif Mortensen, Parkalle 5, Tarm.
mail: leif.blegvad@mail.dk
www.miniauktioner.dk
Varieret oprydningspakke med
tusindvis af mærker - også en del
mellemgode. Sammensat til den, der
samler meget forskelligt. Foto af dele
af pakken kan evt. sendes pr. mail.
Pris kr. 350. Erik Vangsted, Teglvej
2B, 9800 Hjørring. Tlf. 2126 5506.
Email: erik.vangsted@skolekom.dk
Receptkuverter - tilbud 15 forskellige
for 50 kr. portofrit tilsendt. Sælges
til fordel for Kræftens Bekæmpelse
(igen) - send beløbet til Flemming
Hansen, Blåbærvej 160, 5260 Odense
S. Tlf. 2936 6873. Mail: frih003@
gmail.com
En ”gratis” pakke. SEnd 18 kr i
postfriske frimærker. Modtag pakke
med afklip. frimærker, breve, kort og
mmm. Også gamle kunder. Lev.tid.
ca. 1 uge. J. Laursen, Toftegårds Alle
42, 1, 2500 Valby
Norge, Island og Danmark inkl.
Grønland og Dansk Vestindien tilbydes til fornuftige priser og altid i en
pæn og god kvalitet. Har mange klassiske og bedre stemplede frimærker i
overskud efter at have samlet i mange
år. Få en liste med priser tilsendt
gratis. Evt. byttehandel kan laves.
Kontakt Steffen Madsen, Calvinsvej
62, 1.th., 7000 Fredericia. Tlf. 2227
7850. Email: steffen.hurtig@hotmail.
dk
USA-lot -ca 1100 stk. stemplede
mærker, såvel nyere som ældre (en
del over 100 år gamle, mulighed for
fund) inkl. lidt dubletter + 49 stk.
div. breve/kort. Samlet pris 175 kr +
porto. Kontakt: Poul Kjær, Grenaa,
tlf. 8632 3744
Berlin 1948-1990. Samling i pænt
fortryksalbum med klare palstiklommer. Stort set komplet og luksusstemplet fra år 1964. Indeholder
bl.a. 10 stk. BBP signerede overtryk,
mange bedre øvrige mærker inkl. alle
klokker. God kvalitete og HØJ katalogværdi. Pris inkl. porto kr. 2.150.
Henv. Steffen Madsen, Calvinsvej
62, 1.th., 7000 Fredericia. Tlf. 2227
7850. Email: steffen.hurtig@hotmail.
dk
Danmark: stemplet, ubrugt, postfrisk
sælges til 20% af katalogværdien.
Nyere postfrisk (efter 1970) sælges
til pålydende minus 20%. Kontakjt:
Albert Tuntelder, Gefionsvej 33, 9870
Sindal. tlf. 6076 2851 - email: tuntelder@stofanet.dk
BYTTE
USA stemplet, gerne efter mankoliste
(Michel) larsenpou@gmail.com
Bytte: Jeg har Grønl., Færø, varianter Færø, Finland, Åland, Island,
Baltikum, nye østlande, Øst- og Vesteuropa, diverse motiver, DK-stempler,
DK julemærker + ark, frimærkehæfter
+ julefrim. hæfter Grønland + Færø
evvt. salg.Skriv eller ring. Mie Klemensen, Hovedgaden 87, 8831 Løgstrup,
8664 3504
Chr. X tofarvede. Jeg har et omfattende byttemateriale med hundredevis af
pladede og trykbestemte mærker og
ønsker at bytte med tilsvarende materiale. Thomas Hilkjær - thilkjaer@
privat.dk - tlf. 5837 5612
Jeg søger breve fra udlandet til
Danmark som er sat i strafporto i
perioden 1921-1962. Bl.a. mangler
jeg meget brev fra Island til min udstillingssamling. Meget godt byttemateriale haves fra Grønland samt P-P
- Island, Fæøerne og Danmark - DVI
mm. Svend-Ove Sørensen, Stavreby
Strandvej 8, 4874 Gedser.
Mail: sosmayday@os.dk
Søges: nyt stemplet og postfrisk DK,
Island, Norge, Åland, Grønland og
Færøerne. Haves: nyt stemplet Tyskland, Sverige og Østrig. Arne Nielsen,
Vongevej 31, 7160 Tørring
Dansk Vestindien tofarvede - vi har
et omfattende byttemateriale med
hundredevis af pladede og trykbestemte mærker. Vi har også en del
kvadrater, våbentype, konger, porto
og gebyrmærker fra Dansk Vestindien. I bytte ønsker vi stemplede tofarvede mærker fra Dansk Vestindien,
gerne mærker som ikke er tryk- og
positionsbestemt. Inga og Hans Mortensen - hans.mortensen@email.dk
- tlf. 5852 6710
Har du huller i skuffen? Perfins (firmaperforeringer) søges i alle slags
mærker fra hele verden. England dog
med forbehold. Byttes evt. med andet. Evt. køb. Jan Kristiansen, Brinken
109, Mogenstrup, 4700 Næstved. Tlf.
5627 5508. Email: hanna.jan@mail.
tele.dk
Pssst.....har du prøvet
www.egefrim.dk
Netbutikken med Nordeuropas største udvalg
Her finder du prislister fra ALLE lande i hele Europa m.fl.
kilovarer - kataloger - litteratur - juleark - førstedagskuverter album - indstiksbøger - klemlommer - tilbehør og gode tilbud.
En butik under konstant udvikling - tilmeld dig nyhedsbrevet.
AL
TID ET BESØG VÆRD
ALTID
70
Lesotho, Malawi, Zimbabwe m.fl.
pænt afstemplet søges efter mankoliste eller efter nærmere aftale. I bytte
gives samme eller andet på katalogbasis også gerne fter mankoliste. Jan
Jørgensen, 7551 6890 email: jaboeck@esenet.dk
IT-Bytteringen er nu igang med bytteriet. Vi kan stadig bruge mange
flere medlemmer. Slip for at sende
udvalgshæfter videre og betal kun
porto for de mærker du udtager. Se
nærmere på www.bytteringen.dk. I
denne måned kan navnet guest og
koden guest give adgang til medlemssiderne.
Haves: klassisk DK i den ”tunge
ende” - AFA 1-21 stemplet og breve.
Ønskes: Slesvig tjenestemærker
CIS - ubrugt/postfrisk/stemplet og
breve. Grønland miniark stemplet
2009/2011. Tilbud udbedes venligst.
A. Damkær, Stormgårdsvej 4, 6091
Bjert. Email: arne44@yahoo.com
Gamle samlinger udstykkes: udvalg
eller efter mankoliste. Danmark,
Norge, Sverige, England, Tyskland
mm. Byttes gerne med ustemplede
eller postfriske danske til frankeringsbrug, årsmapper, blokke mm. eller
bundter og andet overskudsmateriale.
Tilbud til Erling Nielsen, DK-4250
Fuglebjerg. Email: erlingnielsen@
stofanet.dk
Forskellige kataloger og årgange afhændes. Byttes gerne med postfriske
eller ustemplede danske frimærker
til frankeringsbrug, også årsmapper,
hælfter mm. Bundter og massevarer
hele verden har også interesse. Tilbud
til Erling Nielsen, DK-4250 Fuglebjerg. Email: erlingnielsen@stofanet.
dk
Byttevenner søges. Jeg tilsender
gerne mankolsiter og ønsker ligedan.
Samler på: DK, Færøerne, Grønland,
Island og Norge. Har mange mærker fra Sverige, Tyskland, Østlande,
Amerika. Min mail: pmln@pc.dk - tlf.
2462 4948 / 8660 2811. P. Marer,
8800 Viborg
Gamle og nyere album med og uden
frimærker, diverse brugte indstiksbøger mm. Byttes gerne med postfriske
eller ustemplede danske frimærker
til frankeringsbrug, også årsmapper,
blokke mm eller bundter og andet
overskudsmateriale. Tilbud til Erling
Nielsen, DK-4250 Fuglebjerg. Email:
erlingnielsen@stofanet.dk
Bytte: jeg søger Monaco, Irland,
Spanien, Belgien og Finland. Tilbyder: Berlin (xx), Færøerne (xx), Tyske
Rige, DDR, Vesttyskland, Bulgarien
og Tjekkoslovakiet. Leo Steffensen,
Ørstedsgade 80, 6400 Sønderborg
- leosteffensen@hotmail.com
Frankrig, Spanien og Tyrkiet søges
efter mankoliste - pænt stemplet. I
bytte kan gives samme, Tyske Stater,
Tyske Rige, Berlin, Bund, DK og
meget andet - stemplet og postfrisk.
Også mange bedre mrk. iblandt.
Gunnar Madsen Sølgaardsvel 101
DK-9381 Sulsted. Tlf. 98262262.
glm@10mb.dk
Tyske kolonier og postkontorer i
udlandet stemplet og postfrisk søges. I bytte kan gives samme, Tyske
Stater, Tyske Rige, Berlin, Bund, DK
og meget andet - stemplet og postfrisk. Også mange bedre mrk iblandt.
Gunnar Madsen Sølgaardsvel 101
DK-9381 Sulsted. Tlf. 98262262.
glm@10mb.dk
Tyskland, engelsk og amerikansk Zone, Valutareform. Overtryk posthorn
i NETMØNSTER. Søger til studiebrug
et postfrisk eller ustemplet helark af
en af værdierne i denne serie. Køb
eller bytte. Gunnar Madsen Sølgaardsvel 101 DK-9381 Sulsted. Tlf.
98262262. glm@10mb.dk
Firmaperforeringer -perfins- på
tyske frimærker søges. I bytte kan
gives samme AFA-værdi Norden og
Tyskland, DK bogtryk, motivmrk. og
meget andet, få eller mange. Kun hele
mrk. ønskes. Gunnar Madsen Sølgaardsvej 101 DK-9381 Sulsted. Tlf.
98262262. glm@10mb.dk
Ægypten søges efter mankoliste (Michel), pænt stemplet. I bytte kan gives
samme, Tyske Stater, Tyske Rige,
Berlin, Bund, DK og meget andet
- stemplet og postfrisk. Også mange
bedre mrk. iblandt. Gunnar Madsen
Sølgaardsvel 101 DK-9381 Sulsted.
Tlf. 98262262. glm@10mb.dk
Jeg mangler pænt stemplet DK AFA
179, 186, 188, 264a, 244, 242, 1170
og pænt stemplede julemærker 1906,
1907, 1908 og 1910. I bytte gives nye
pænt stemplede DK billedmærker (5
x AFA retur) efter mit valg. Postfrisk
Færø efter mit valg (2 x AFA retur).
Leif Mortensen, Parkalle 55, Tarm.
leif.blegvad@mail.dk
Norske varianter - gamle som nye
- søges på byttebasis. Jeg køber dog
også gerne. Søger også byttepartner
vedr. vandmærkepositioner i norske
mærker. Mail: knud@mosekjaer.dk
Svenske ustemplede frimærker søges
i bytte. Jeg giver pænt rundstemplede
frimærker fra Færøerne. Henning
Nielsen, Ribisvej 10, 8800 Viborg
Søges: nyt stemplet og postfrisk DK,
Island, Norge, Åland, Grønland og
Færøerne. Haves: nyt stemplet Tyskland og Østrig. Tlf. 7580 1664
LITTERATUR
Nyt 2012 perfinkatalog: Bladsæt
270 kr. inkl. ringbind 300 kr. Prisen er inkl. forsendelse i Danmark.
Banknr. 1551 gironr. 60014744. Kaj
Mathiesen, Lærkevangen 40, 5210
Odense NV
PT katalog Danmark nyheder og opdateringssider 2012 (kan ses på hjemmesiden www.bnordam.dk). Bruno
Nørdam og Anne Lise Chor
Europas Fugle på Europas frimærker,
328 sider i farver og med spiralryg,
490 kr + porto. Steen Clausen,
Sportsvej 69, 2.tv., 2600 Glostrup.
sc@glostrupnet.dk
POSTKORT
Norge - jeg køber alle typer gamle
norske postkort - har også mange
bedre danske byttekort - Kjell Aasum,
Fjellstien 7, N-2056 Algarheim, Norge
- kjaasum@online.no
Du er velkommen som medlem i
Dansk Postkortsamler Klub. Kig ind
på vor hjemmeside
www.postkortklubben.dk
H.Larsen kort købes - Gorm Christensen, tlf. 7588 3565 - email:
gormschristensen@bbsyd.dk
Sporvogne i Odense. Postkort søges
til samling. Særlig interesse har kort
med motiver fra Bülowsvej. Her lå
hovedliniens endestation før 1923
(ved Læssøegade). Henrik Tranberg,
Bülowsvej 4, DK-5230 Odense. M,
tlf. 6613 2541. Email: fugleroeveren@
sol.dk
Postkort Fuglebjerg og Omegn,
Vestsjælland samt motiver hele Danmark: møller, fyrtårne, spejder, skibe,
julekort. Kort fra Norge, Sverige,
Finland har også interesse. Køb eller
bytte, reelle priser. Enkelte kort eller
små og større partier, hele samlinger.
Tilbud til Erling Nielsen, DK-4250
Fuglebjerg. E-mail: erlingnielsen@
stofanet.dk
Søger postkort fra Jelling, herunder
Fårugaard, Skovdallund, Rugballe,
Hørup, Hvejsel, Kollerup, Vindelev,
Skovbølling og Mølvang. Desuden
frankerede postkort fra DVI. Email:
erik.refsgaard@skolekom.dk
Jeg søger postkort fra Skjern med
storkemotiv. Erik Rosenbæk, Lundbyesgade 36, 6400 Sønderborg - tlf.
7448 8667 - mail: erik_rosenbeck@
privat.dk
Postkort fra Skanderborg og omegn
købes. Send gerne en mail med scan
og forslag til pris til jensen.schmidt@
gmail.com
71
Kort med motiver af banegårde:
ældre s/h postkort med motiver af
danske jernbanestationer og/eller tog
købes. Finn Christensen, Ewalds Alle
46C, 6700 Esbjerg, Tlf. 7513 0490.
Email: fich@esenet.dk
Danske Herregårde i farver. F&B
serien købers. Kurt Jensen, Drosselvej
4, 8660 Skanderborg. tlf. 42268660
- email: jensen.schmidt@gmail.com
Over 2000 forskellige postkort
til salg fra min hjemmeside www.
bjorneri.dk. Alle kort er med scan.
aarhuspostkort eller gamle kort fra
tyske byer 1900-1920 kan evt. indgå
i bytte. Bjørn Eriksen, bjorneri42@
gmail.com
Jeg køber gamle svenske postkort,
topografiske i god kvalitet. Ronald
Fasth, Törnskatevägen 65, S-331
41 Värnamo. Tlf. 37010907 eller
37016354. Mail: ronald.fast@bredband.net
Postkort købes. Motiver fra Odense,
Dalum, Hjallese, Sanderum, Dyrup,
Højme, Bellinge, Kratholm, Århus
(kyst og skov) samt motiver med øl
og bryggerier. Derudover kort fra
Stenders Turistbrevkort-serie fra hele
landet. Carsten Fladmose Madsen.
Tlf. 8621 3747 eller email: cfm@
dadlnet.dk
DIVERSE
Hvem kan hjælpe mig med information om de danske frimærkegravører
Bent Jacobsen og Arne Kühlmann,
deres liv og studier? Wolfgang Scharlipp, schar@hum.ku.dk
Gør det sjovt at samle Island - bliv
medlem af Islandsklubben. For et
kontingent på kun 150 kr. får du
bl.a. bladet Islandskontakt, der indeholder mængder af artikler, der gør
det meget sjovere at samle Island.
Indmeldelse til Jakob Arrevad, Philip
Heymans Alle 12, Boks 91, 2900 Hellerup eller jsa@horten.dk
Søges til Kræftens Bekæmpelse
genbrugsbutik - AFA-kataloger,
Møntkataloger og alle slags mønter,
frimærker ALT kan bruges, postkort
og breve, receptkuverter, glansbilleder, album med/ og uden indhold,
julemærker og julekort o.m.a. Porto
refunders hvis ønskes? Send venligst
til Flemming Hansen, Blåbærvej 160,
5260 Odense S. frih@mail-online.dk
Tlf. 2936 6873
Hvis du har frimærker eller andet
filatelistisk materiale til overs kan vi
måske bruge dem i Sydsjællands Frimærkeklubs Ungdomsafdeling. Ring
og aftal nærmere. Ejnar Kulle, Pilevej
5, 4760 Vordingborg. Tlf. 2971 6405
Børnefrimærkeklubben er flyttet til
Danmarks Filatelist Forbund, Løvstræde 1, 02, Postboks 1194, 1011
København K - att. Nelly Kristensen.
Donationer modtages gerne.
DFFs ungdomsarbejde modtager
gerne materiale, bundter, afklip,
småsamlinger mm. For lidt bedre
materiale kan vi tilbyde at give skattefradrag, fordi DFFs er godkendt
som velgørende organisation efter
ligningslovens §8A. Kontakt venligst
Nelly Kristensen eller Ib Krarup Rasmussen - gerne mail: danfil@danfil.dk
eller tlf. 32 50 18 86.
BYTTE - UDLAND
I am a stamp collector fra Malta and
I am interested in exchanging stamps
with Danish collectors. Stamps
from Denmark and all Scandinavian
countries are of interest to me. I have
a large number of recent Maltese
stamps and also stamps from Australia, Great Britain, Italy and Germany
to exchange. Joseph Attard, 89, Villambrosa Street, Hamrun, Malta
- tlf. + 35679730103
I would like to write to someone on a
traditional ”penneven”. I do not have
the internet. I am 63 years old, live in
the West of England, interest include
stamp collection, travel. languages
etc. Alan Ruby, 190 St. andrews
Road, Bridport, Dorset, DT6 3BW,
England
We would like to exchange stamps of
Scandinavia for stamps from France,
Spain, French Possessions and many
other countries. We can write in spanish, english, german and naturally
french. Philippe Bouillon, 6, rue des
Pins, Les Agouillous, F-66740 Montesquieu, Frankrig
I collect stamps from Denmark - I
seach people from your country to
exchange stamps. Offer used stamps
from many countries in Europe. Guy
Barbe, mail: guybarbe@yahoo.fr
I want to exchange stamps tematically. Base exchange 1 x 1. 200 postage
stamps (new and sed) I respond immediately. I always ship with quality
stamps. Moises Blender, P.O.Box
5024, 8415001 Beer Sheva, Israel
Husk at du gratis kan sætte 5 miniannoncer i DFT hvert kalenderår.
Det eneste du skal gøre er at indsende annonceteksten til:
DFT
c/o Ib Krarup Rasmussen
Henrik Thomsensvej 32
3460 Birkerød
Danmark
eller pr. mail til danfil@danfil.dk
Tilbuddet gælder også udenlandske medlemmer og abonnenter.
Selv momsregistrerede frimærkehandlere kan benytte denne mulighed, selv om
de gerne må forespørge på priser og rabatter ved indrykning af egentlige annoncer
72
FRA KLUBBERNE
En dag i Nordvestjylland
ske. Der blev således plads til
postkort fra hele lokalområdet,
lokale stempler, tysk inflation,
julemærker „frimærker brugt
som propaganda“, „På tur med
Thybanen“ og meget mere.
Da dagen så endelig oprandt
viste vejret sig fra sin fornemmeste side. Lokalerne er beliggende 20 meter fra Limfjorden,
og udsigten fra førstesalen var
fantastisk. Udstillerne mødte
frem klokken otte, så samlingerne kunne være på plads i god tid.
Handlerne kom også på plads, så
klokken kvart over ni kunne alle
sætte sig til kaffebordet og nyde
et rundstykke inden de første
gæster dukkede op. Spørgsmålet var så om der var nogle, der
havde taget imod indbydelsen.
Vi havde talt om, at succeskriteriet ville være omkring 100
besøgende og måske lidt nye
medlemmer. Det viste sig, at virkeligheden langt oversteg vore
forventninger, midt på eftermiddagen havde 160 passeret forbi
„tælleapparaterne“ og tre nye
medlemmer havde meldt sig ind
i en af klubberne. Resultatet taler næsten for sig selv. Det bedste
var, at over halvdelen af gæsterne
ikke var medlem af en frimærkeklub, så vi „ramte“ de samlere,
der sidder alene hjemme ved
computeren og fornøjer sig med
de små lapper. Det er helt sikkert potentielle medlemmer, og
vi ser frem til at de dukker op i
klubberne. Interessen kunne også ses på bunken af DFT’er som
var langt frem til fri afbenyttelse. Bunken blev i løbet af dagen
noget mindre. Det var også et
sjældent syn, at se 30-40 samlere
på et tidspunkt sidde ved byttebordene og masser af frimærker
skiftede ejer. Dagen sluttede
med et mindre anvisningssalg
med 81 lot under hammeren.
Her blev salgsprocenten på lidt
over 80, og der var noteret 34
bydere.
Sammenfattende kan man vel
kun betragte forsøget som en
succes, og jeg tror at den fælles
byttedag vil vende tilbage. Klubberne havde kalkuleret med et
underskud, idet udgifter til lokaleleje og annoncer var relativ
høje, men med et stort salg i
køkkenet viste slutresultatet at
arrangementet betød, at der blev
et beskedent overskud. Den store gevinst kommer i form af nye
medlemmer. En lille sidegevinst
bliver, at medlemmerne af de tre
arrangerende klubber fremover
vil benytte sig af muligheden for
at deltage i alle klubbernes møder.
Mogens Andersen
Thisted Frimærkeklub
73
Lørdag den 8. marts var dagen,
hvor samarbejdet mellem de tre
nordvestjyske klubber – Morsø,
Sydthy og Thisted Frimærkeklub – skulle stå sin prøve. For
ca. 8 måneder siden fødtes ideen
om en fælles byttedag, og siden
er der arbejdet på at finde lokaler
og lave planer for, hvad der skulle ske på dagen, for man var enige om, at det ikke bare skulle være en helt almindelig byttedag.
Dagen blev lørdag den 8.
marts, og lokalerne blev næsten
midt i området – mere præcist
i Vildsund, der er beliggende
langs Limfjorden på Thysiden
og tæt på broen til Mors. Op til
byttedagen var der lavet 100 plakater, som blev hængt op overalt
i området. Byttedagen blev omtalt 24 gange i Radio Limfjord,
og lokalaviserne bragte stort opsatte artikler. I alt fik vi op mod 1
m2 avisartikler med mange illustrationer. Med dette forarbejde
kunne klubberne kun håbe på,
at vejret var med os, så „skuffesamlerne“ ville komme frem i
lyset og møde de organiserede
samlere. Aftenen før byttedagen
blev brugt til klargøring af lokalerne og opsætning af rammer,
for der skulle også være en lille
udstilling, så klubbernes medlemmer kunne vise lidt af det,
der samles på i det nordvestjy-
BYTTEDAGE
13/4 - Byttedag i Faaborg
Faaborg Frimærkeklub afholder byttedag søndag den 13.
april 2014 i Aulaen på Faaborg
Sundskole, der er beliggende ved
Faaborg Hallen, Sundvænget
9, 5600 Faaborg. Der er ca. 300
parkeringspladser ved Hallen.
Byttemødet er fra kl.10 til 15, der
er flere frimærkehandlere og en
mønthandler.
Kræmmerborde af 1 x 2 meter kan bestilles hos formanden
Arne Larsen på tlf. 6261 9834 og
koster 50,- kr. incl. en entrebillet. Hurtig bestilling tilrådes, da
mange af de 55 kræmmerborde
blev genbestilt ved byttemødet i
2013. På byttemødet vil der være
rig lejlighed til ud over frimærker at bytte postkort, receptkuverter, telekort, vognpoletter,
mønter, øloplukkere, ja stort set
alt, hvad der kan samles på.
I aulaen har Aktivgruppen på
Priceshave-Centret som sædvanligt opstillet en cafe, hvor man
kan købe smørrebrød, øl, vand,
kaffe og kage til meget rimelige
priser. Der er også et stort gratis
tagselv bord med mange tusinde
frimærker. Entre for voksne kr.
20 - børn gratis. Lodtrækning
på entrebilletten kl. 12, 13 og 14.
På gensyn i Faaborg den 13. april
2014.
27/4 - Samlermesse i Brovst
Mønt- og frimærkeklubben Han
Herred arrangerer samlermesse i
Brovst Sports- og Kulturcenter,
Damengvej 2, 9460 Brovst - søndag d. 27. april 2014 kl. 10-15
Vi får besøg af frimærke- og
postkorthandlere, Der vil være
krejlerborde og bytteborde, hvor
der vil være rig lejlighed til at
komme med mange forskellige
samlerobjekter.
Krejlerborde kan bestilles hos
Bjørn Nørskou, tlf.: 9823 1775
eller via mail: Kmose@mail.tele.
dk til en pris af 65 kr. pr. bord.
Der er fri entre, og der vil være
gevinster på indgangsnummer,
som udleveres ved indgangen.
74
Gevinsterne udtrækkes ca. hver
time. Der sælges også Amerikansk lotteri med gode gevinster.
Foreningen udstiller egen
samling af frimærker med lokale
stempler. Juniorafdelingen har
en stand med udstilling af deres
samlerområder.
Ved Sports- og Kulturcentret
er der gode parkeringsforhold i
umiddelbar nærhed af centret.
Der er desuden mulighed for at
købe både morgenkaffe og frokost i centret til rimelige priser.
3/5 - Byttedag i Hobro
Hobro Frimærkeklub afholder
sin 32. Bytte & Frimærkedag lørdag den 3. maj 2014 som sædvanlig i Rosendalhallen, Døstrupvej
23, Hørby Skoleby, 9500 Hobro.
Der er gratis adgang.
Forårets sidste byttedag er altid godt besøgt fra det meste af
landet og der deltager 8-10 frimærkehandlere ud over de mange krejlerer af enhver art.
Foruden frimærker, postkort,
mønter, samlemærker, land og
bykort kan der også gøres gode
handler inden for mange andre
samleområder.
Hadsund – Hobro Møntklub
er som sædvanligt repræsenteret
med en stand.
Nogle af Hobro Frimærkeklubs medlemmer viser en lille
udstilling. Klubben udstiller et
uddrag af sine Hobro postkort
og der vil ligeledes blive vist billeder på storskærm
Der er på nuværende tidspunkt kun enkelte borde ledige,
og de kan bestilles ved henvendelse til Finn Kristensen på tlf.
9852 5116 eller mail finnhobro@
msn.com. Et ca. 2m. bord koster
100kr.
Der er i hallen et godt cafeteria, hvor der hele dagen kan
købes forsyninger til rimelige
priser. Byttedagen har åbent fra
kl. 09.00 til kl. 15.30, men handlende kan allerede komme til fra
kl. 07.30.
Yderligere oplysninger kan fås
ved henvendelse til enten Finn
Kristensen, tlf. 9852 5116 eller
mail: finnhobro@msn.com. eller
Hans Madsen på tlf.: 2486 0101
eller mail: hm@hansmadsen.dk.
Gør byttedagen til en familietur. For ikke frimærkeinteresserede er Hobro en god handelsby,
ikke at forglemme havnemiljøet
og naturen rundt om Mariager
fjord
Velkommen til byttedagen,
hvor der forhåbentlig igen i år vil
møde mange op, så vi kan holde
denne tradition i hævd i mange
år endnu.
24/5 - Sommerbyttemøde i Vejle flyttet til 24. maj
Vejle Frimærkeklub afholder
igen i år sit årlige Sommerbyttemøde. Bemærk, at byttedagen
pga. pinsen, er flyttet til lørdag
den 24. maj Det sker fra 09.0015.00 i CafeNoden på Syddansk
Erhvervsskole, Boulevarden 36.
Vi har igen den glæde at invitere alle interesserede samlere til
byttedagen, der traditionelt er
godt besøgt trods årstiden.
Mere end 250 samlere fra hele
landet deltog sidste år i byttedagen. Det er som altid ikke muligt
at bestille borde, og der er max.
et bord pr. person. Til gengæld
er der både gratis adgang og
gratis bytteborde. Bemærk, at
dørene ikke åbnes for besøgende
før kl. 0830.
Byttedagen får igen i år besøg
af Vestjysk Frimærkehandel.
Forplejning kan købes til særdeles rimelige priser.
Nærmere oplysninger fås hos
Jan L. Drejer på tlf. 26 24 57
70 eller på e-mail: jan.drejer@
privat.dk Besøg også klubbens
hjemmeside: www.vejlefrimaerkeklub.dk
21/9 - Byttedag i Grenaa
Grenaa og Omegns Frimærkeklub og Djurslands Møntforening står igen i år for afholdelsen af sæsonens første byttedag
på Djursland. Det sker søndag
den 21. september kl. 10-15 i
Kulturhuset Pavillonen, Kærvej
11, Grenaa.
Der er gode P-forhold og gode
adgangsforhold for handicappede, lige som der er gode aflæsningsforhold for handlere og
kræmmere.
Der vil være både frimærke-og
mønthandlere til stede på byttedagen, alle med stort udvalg af
såvel frimærker, breve, postkort
og mønter.
Der vil være mulighed for at
købe mad og drikkevarer.
Bytteborde a 40 kr. kan bestilles hos Hanne Andersen på tlf.
4126 4724.
12/10 - Byttedag i Holstebro
Holstebro Filatelistklub holder
igen Bytte- og Frimærkemarked
søndag den 12. oktober 2014 kl.
10 – 15.30 i Mejrup Hallen, Kultur- og Fritidscenter, Elkjærvej
26, Mejrup Kirkeby, 7500 Holstebro.
Det vil jo glæde os meget, hvis
rigtig mange vil besøge frimærkemarkedet denne dag. Ved de tidligere markeder har der været en
god stemning og hygge samt et
rigtigt godt humør hos de tilstedeværende. Byttevenner mødes,
men også nye bytteforbindelser
opstår. At der tidligere er blevet
så god en succes skyldtes dels, at
alle handlerborde og kræmmerborde har været udsolgte, samt
at pladserne ved byttebordene
har været besat.
3 frimærkehandlere - Vestjysk
Frimærkehandel,
Holstebro,
Odder Frimærkehandel, Odder
og Christmas Seal Carrier ”Julemærkepostbudet”, Ålborg - vil
deltage med stande.
Auktionsfirmaet
”SKANFIL” vil også være til stede for
at vurdere frimærkesamlinger.
Tag derfor ”bedstefars” samling
med, ligesom den samling du
har arvet. Få den vurderet, så du
kan beslutte dig for, hvad du vil.
Det gamle Postkontor, Holstebro - Holstebro og Omegns
Møntklub - en god tombola vil
ligeledes være at finde på frimærkemarkedet.
Mange kræmmere fra et
stort område har allerede bestilt kræmmerborde (flere med
mønter og poletter). P.t. er alle
borde genbestilte eller bestilte.
Men forhør alligevel hos Sv. Erik
Søndberg Larsen tlf. 9742 2002
eller hos Egon Jepsen tlf. 9738
6132 om borde, der kan ske uforudsete ændringer.
Et kræmmerbord koster 75,kr. Bytteborde med plads til et
par indstiksbøger eller et par
møntmapper er gratis. Optages
mere end 1 siddeplads, betragtes
det som et kræmmerbord, og der
opkræves bordleje
Holstebro Møntklubben vil
lave en udstilling over et spændende samleområde. Mejrup
Hallens cafeteria vil være åben,
så der er mulighed for at købe
mad og drikkevarer.
Ved de tidligere frimærkemarkeder har mange frimærke- og
møntsamlere besøgt os og fundet gode ting hos byttevenner,
handlere og kræmmere, og det
er måske dagen, du gør et godt
frimærke- eller et godt møntkup
til samlingen
Vi håber, mange også denne
gang vil finde vej til et besøg på
frimærkemarkedet, aftal evt. et
møde med dine frimærkevenner
eller møntvenner ved byttedagen.
Der er fri éntre.
6/12 - Julebyttedag i Horsens
Horsens Filatelistklub afholder
Julebyttedag lørdag den 6. december 2014 fra kl. 10.00 – 15.00.
på Slotsskolen, Fussingsvej 6,
8700 Horsens. Bemærk venligst:
Gratis adgang.
Krejlerbord, kr. 50,- pr. modul
90 cm. x 140 cm eller bord kr.
60,-, 80 cm x 180 cm. Begrænset
antal. Handlerstand (momsregistreret) kr. 300,-, 5 borde á 80 cm
x 180 cm kan bestilles ved Frank
Miller, E-mail adresse: frankmiller@stofanet.dk eller tlf. nr. 3028
4894. Gratis bytteborde. Åben
for opstilling fra kl. 9.00.
Kaffe, håndmadder, sandwich
m.m. kan købes til rimelige priser. Receptkuvertforeningen vil
være til stede.
Vejle Frimærker aps – Auktion
Nu som netauktion
www.vejlefrim.dk
Ønsker du at sælge dine frimærker/mønter på
AUKTION eller KONTANT
kontakt os på tlf. 75 82 47 38
Skriftlig auktion to gange årligt
Bjerrevænget 31, Box 43, Brejning, 7080 Børkop
Se også www.lenifrim.dk
Email: niels@lenifrim.dk
75
Carl E. Jørgensen:
Om LØS og FAST FILATELI
En bog, der sætter frimærker ind
i en større sammenhæng. Man
kan få ideer til nye spændende
tiltag.
Overskrifterne på kapitlerne er:
• Århusminder (Rylund, Ahler,
Damm og Århus Frimærkehandel).
CARL E.
JØRGEN
SEN
Om
LØS og
FA S T
F I L AT E L
I
• Tybring.
• Kurerpost.
• Genforeningsmærkerne
fra 1920-21.
• Fila med politiske budskaber.
• Om at samle Latinamerika.
• Christian X.
Bogen er på 64 sider. Pris kr. 60 + porto (kr. 25).
(Frankering vil ske med miniark, filatelistisk korrekt afstemplet!)
Vi har også et bredt udvalg af nyere og ældre forlagsfriske filatelistiske bøger på
DFFs netboghandel: www.danfil.dk -> Medlemslogin -> Forbund -> Salg af bøger.
Postboks 1194, 1011 København K
Mail: danfil@danfil.dk. Tlf.: 32 50 18 86. Giro: 9 34 01 06
76
Byttedage - 2014
13/4:
24/4:
26/4:
27/4:
3/5:
24/5:
21/9:
27/9:
12/10:
16/11:
23/11:
6/12:
Byttedag i Faaborg, Aulaen Faaborg Sundskole, Sundvænget 9, 10-15
Aftenformidlingssalg i Esbjerg, Kirkegade 51, 19.30 - eftersyn fra kl. 19
Byttedag i Kastrup, Postkassen på Amager Landevej, 10-16
Samlermesse i Brovst, Brovst Hallen, Damengvej 2, 10-15
Byttedag i Hobro, Rosendal Hallen, Døstrupvej 23, Hørby Skoleby, Hobro
Sommerbyttemøde i Vejle, CafeNoden på Syddansk Erhvervsskole, Boulevarden 36, 9-15
Byttedag i Grenaa, Kulturhuset Pavillonen, Kærvej 11, Grenaa, 10-15
Byttedag i Hjørring, Grønnevold 2
Frimærkemarked i Holstebro, Mejrup Hallen, Elkjærvej 26, Mejrup Kirkeby, 10-16
Byttedag i Tarm, Seniorgården, 10-16
Byttedag i Støvring, Stubhuset, Grangårdsvej 11, Støvring, 10-16
Julebyttedag i Horsens, Slotsskolen, Fussingsvej 6, Horsens, 10-15
Byttedage - 2015
15/2:
11/10:
Udstillinger og messer - 2014
2014:
2014:
2014:
2014:
2014:
2014:
2014:
2014:
2014:
2014:
Malmö 3rd International Philatelic Summit, 25.-27. april 2014 i Malmø
Planete Timbre 2014, Paris i Parc Floral, 14.-22. juni, FEPA-udstilling - frist 15.11.2013
Philakorea, verdensudstilling, 7.-12. august 2014
Euro-Scout, international spejderfrimærkeudstilling, Tåstrup kulturcenter, 8.-10.2014
Baltex, svensk national udstilling i Malmø, Slagthuset, 29.-31. august 2014
Malaysia 2014, ungdomsverdensudstilling i Kuala Lumpur, 14.-21. september 2014
Autumn Stampex, London, 17.-20. september 2014
National udstilling „Sydfrimex 2014“ i Eskilstrup-hallen 18.-19. oktober
KPK 127 - klubudstilling i Post Danmarks lokaler, Købmagergade 33, 15, 17.-19. november
Nordia 2014 i Lillestrøm, Norge, 21.-23. november (kommissær Lars Peter Svendsen)
Udstillinger og messer - 2015-16
2015:
2015:
2015:
2015:
2015:
2015:
2015:
2016:
2016:
2016:
2017:
2018:
Wernamo 2015 - national udstilling i Sverige, 13.-15. marts i Värnamo
Djurs 15 - klubudstilling i Hornslet, 28.-29. marts
London 2015 Europhilex - FEPA-udstilling, 13.-16. maj, Business Design Center
Singapore 2015, verdensudstilling, 13.-17. august 2015
Klubudstilling i Fredericia - tidspunkt ikke fastlagt
National udstilling i Silkeborg SILFI 2015, 26.-27. september, Kjellerup Hallen.
Nordia 2015 i Täby, Sverige
Klubudstilling i Hornslet,
Verdensudstilling i USA, New York, 28. maj-4. juni, Jacob Javits Convention Center
National udstilling i Birkerød, 5.-6. november
Nordia i Vejle - tidspunkt ikke fastlagt
Klubudstilling i Fredericia - tidspunkt ikke fastlagt
Bemærk
Den nationale udstilling i Silkeborg i 2015 , der tidligere har været meldt ud til 31. oktober-1. november 2015 er flyttet til 25.-26. september 2015. Flytningen skyldes at den nordiske udstilling 2015
i Sverige er blevet planlagt parallelt med udstillingen i Silkeborg. Vi undskylder den ulejlighed dette
måtte have pådraget Silkeborg Frimærkeklub og vil på den anden side arbejde på at forbedre kommunikationen i det nordiske samarbejde så sådanne forhold forhåbentlig kan undgås i fremtiden.
Ib Krarup
77
kR. 60
ssaLg
,00
2013 NR
er
frimærk
fald på
d
n
a
v
e
Side 8
Islandsk
ere
rkesaml
t for frimæ und
e tidsskrif
elist Forb
ks størst
arks Filat
Danmar
af Danm
k
il.d
Udgivet
nf
www.da
· 74.
obeR
. 5 • okt
• Lø
åRgaNg
kR. 60
ssaLg
,00
.6 •
2013 NR
yr
ingsgeb
IndleverSide 18
ere
rkesaml
t for frimæ und
e tidsskrif
elist Forb
ks størst
arks Filat
Danmar
af Danm
k
il.d
Udgivet
nf
www.da
Danmarks største tidsskrift for
frimærkesamlere.
Bladet indeholder artikler fra det meste af filateliens
områder: Varianter, posthistorie, postkort, julemærker, motivfrimærker og kalender over byttedage, samt
ikke mindst Danmarks største rubrikannoncemarked.
.
BER · 74
DECEM
• LØ
ÅRGANG
KR. 60
SSALG
,00
r
ke nisse
s politis
Røgind Side 22
Ma
ss
jul er af
em ar
jul ærk tikle
ep er r o
os og m
t
2013 NR
• Lø
gaNg
74. åR
gust ·
. 4 • au
ere
rkesaml
t for frimæ und
e tidsskrif
st Forb
ks størst
ks Filateli
Danmar
Danmar
af
et
k
Udgiv
nfil.d
www.da
ve!
Gratis ga di
ær
Katalogv
250 kr
Som abonnent har du også adgang til den lukkede
del på www.danfil.dk med et væld af information,
samt mulighed for at låne bøger, kataloger og tidsskrifter fra Danmarks største filatelistiske bibliotek.
Abonnement for 6 numre koster kun 330 kr. om året,
inkl. 5 gratis rubrikannoncer om året, der læses af
6000 frimærkesamlere.
Bestil abonnement på 2014 NU
– og få 2013 gratis med!
q
q
Jeg vil gerne modtage information om den nærmeste DFF-klub.
Jeg vil gerne tegne abonnement på DFT for 2014 til 330 kr.
Navn: __________________________________________________
Adresse: ________________________________________________
Post nr.: _________ By: ___________________________________
Alder: __________
Tlf.: __________________________________
E-mail: _________________________________________________
Beløbet indbetales til
giro 9 34 01 06
Kuponen sendes til:
Danmarks Filatelist Forbund
Postboks 1194
1011 København K
Tlf.: 32 50 18 86
Mail: danfil@danfil.dk
DANMARKS FILATELIST FORBUND
Tilsluttet Fédération Internationale de Philatélie
KONTOR:
Løvstræde 1, 02.
Postbox 1194
1011 København K
Postadresse:
Postboks 1194
1011 København K
Tlf: 32 50 18 86
Email: danfil@danfil.dk
Web: www.danfil.dk
Giro nr. 934 0106 eller
Reg.nr. 3001 nr. 0009340106
Bank Norge: 7877.06.93011
PAKKER SKAL SENDES TIL
DFF c/o Ib K. Rasmussen
3460 Birkerød
Forretningsfører:
Ib Krarup Rasmussen
BESTYRELSEN:
Formand:
Søren Chr. Jensen
Ranksvej 2
9293 Kongerslev
T: 86 47 77 64
E: sorenchrjensen@
gmail.com
Bestyrelsesmedlemmer:
Thomas Hilkjær (næstformand)
Lyshøj 14
4220 Korsør C
T: 58 37 56 12
E: thilkjaer@privat.dk
Nelly Kristensen
Valborg Alle 3, 2.th.
2500 Valby
T: 36 30 62 10
E: nk@danfil.dk
Birger Mortensen
Dyresøvej 12
3000 Helsingør
T: 49 26 01 20
E:birger.mortensen@
post3.tele.dk
Peter Bech
Torvegade 23, 1.tv.
1400 København K
T: 32 57 18 74
E: pb@danfil.dk
Tom Lauridsen
Brinken 9
5270 Odense N
T: 29 67 76 56
E: tom51omvendt@live.dk
Benny Andresen
Hovedvejen 48
4733 Tappernøje
T: 55 96 59 35
E: andresen.jensen@ofir. dk
DANSK FILATELISTISK TIDSSKRIFT
Danmarks største tidsskrift for frimærkesamlere
Officielt organ for DANMARKS FILATELIST FORBUND
Ansvarshavende:
Søren Chr. Jensen
Redaktør – editor:
Ib Krarup Rasmussen
3460 Birkerød
eller ibkrarup@mail.dk
Redaktør – editor:
Torben Lethraborg
Ulfbuen 3
2620 Albertslund
Email: tl@danfil.dk
Annoncer:
Kontakt Ib Krarup Rasmussen
for oplysninger om priser, deadlines mv.
Fordelagtige rabatter ydes ved
fast annonceringsaftale.
Højtopløste PDF-filer modtages
på mail: danfil@danfil.dk.
Advertising:
Please contact Ib Krarup Rasmussen for further informations.
Reductions can be agreed upon.
– Please send Highres PDF-files to
danfil@danfil.dk
Udgivelsesplan for 2014:
Abonnement 2014:
Indland: 330 kr. til giro 934 0106
el. reg.nr. 3001 kt. 0009340106
Udland: 330 kr.
Copyright:
Artikler i DFT er forfatternes og
DFF‘s ejendom. Gengivelse af artikler fra Dansk Filatelistisk
Tidsskrift må kun ske med redaktionens skriftlige tilladelse.
Oplag: 6.000 stk.
ISSN 0903-2444
Tryk: Knudtzon Graphic
www.knudtzon.dk
Udgives 6 gange årligt
Nr.: Deadline:
Omdeles*) af Post Danmark:
1
1. januar
10. februar
2
1. marts
7. april
3
1. maj
2. juni
4
1. juli
25. august
5
1. september
13. oktober
6
1. november
15. december
*) omdelingstidspunktet kan desværre svinge op til en uge
Dansk Filatelistisk Tidsskrift • Nr. 2 2014
79
på auktion
Net-auktioner hver anden søndag
Hver anden søndag afholdes der net-auktioner
fra kl. 18 på bruun-rasmussen.dk.
Her findes materiale i alle kategorier inden for
frimærker, postkort og posthistorie.
Traditionelle auktioner i København
Udover de mange net-auktioner afholdes to årlige
traditionelle frimærkeauktioner i København.
Besøg os på bruun-rasmussen.dk
Følg med i alle auktionerne på vores hjemmeside.
For yderligere information kontakt Lars G. Jørgensen i
frimærkeafdelingen via e-mail: lgj@bruun-rasmussen.dk
eller på telefon 8818 1211.
Vurderingsbesøg foretages i hele landet efter aftale.
Baltikavej 10
2150 Nordhavn
Tel 8818 1111
Søren Frichs Vej 34 D
8230 Åbyhøj
Tel 8818 1100
Kommende eftersyn
og auktioner:
80
bruun-rasmussen.dk
Afsender: Danmarks Filatelist Forbund, Postboks 1194, 1011 København K. Tlf. 3250 1886 • E-mail: danfil@danfil.dk.
Køb og sælg frimærker
ID-nr. 42179

Classement Général - Trail Crêtes et Cimes

Transcription

Similar documents

Skimmer Pond Friend FS2500 inkl pump

Brochurer - Søby Maskinaktieselskab

kr. 18.450,- - Brenderup Højskole

Julemærket - Danmarks Filatelist Forbund

Branddøre

REVY_2_2012 - Volvo Construction Equipment

Sådan lægges BAGUAKORTET over din bolig

Tips til brug

16 - Danmarks Filatelist Forbund

Endrupskolens skoleplan v 1

• • PROTECTOR S RØGDETEKTOR

59 - Danmarks Filatelist Forbund

Verden bløder – hjælp Røde Kors

Se pdf om IDHA

SweDane MCPA-750

Hent PDF