aktuelle takster og gebyrer her.

Transcription

Robin Hood
Magazine for Natural People
NR. 03
December 2013
www.robinhood.com
GMO SKYLD I MISDANNEDE GRISE
Dansk konventionel svineavler påviser
GMO-fødes ødelæggende virkninger
Læs side 9 og 10
ØKOLOGI KAN BRØDFØDE
VERDEN
AMALGAM ER GIFT
FOR KROPPEN
DANSK TANDLÆGE FORTÆLLER
SELVOM VERDENS BEFOLKNING ER VOKSENDE, SÅ
KAN ØKOLOGI VÆRE LØSNINGEN PÅ AT SKAFFE MAD
NOK TIL ALLE, FORTÆLLER FN-EKSPERT.
GMO-FØDEVARER KAN SAGTENS UNDVÆRES
Læs siderne 6-8
SIG I VÆVET - OG OM EN MERE
MILJØVENLIG FORM FOR
IM LØ
M BF
UN O
FO RBE
RS DR
VA ER
RE
T
OM KVIKSØLV, DER OPHOBER
20
TANDBEHANDLING
Læs side 5
Læs
side
2 robin hood Nr. 03 DEC 2013
kdjf
Hvorfor skal så mange dø af medicin?
Leder - Robin Hood nr. 3:
nærmeste i hver eneste familie i Danmark dø – ikke på trods af - men
på grund af medicin.
3500 døde af medicin. Bare i 2013. Næste år dør lige så mange. Og
næste år igen, og næste år igen – for ingen gør noget ved det og alle
Læg dertil det langt større tal, der fysisk og psykisk invalideres af
taler udenom lige fra politikere, styrelser til læger og medicinalin-
kemisk medicin og vacciner. I dette nummer bringer vi endnu en
dustri.
gang artikler om HPV-medicin, og du kan læse om hvor arrogant
Og vi taler om lovlig, godkendt, kemisk medicin, som helt tydeligt
har opnået »license to kill« af de ansvarlige sundhedsmyndigheder
vores sundhedsminister er på trods af alle de meldinger, der kommer
om vaccinens skader på unge piger.
og politikere - nå, ja, vi ved jo alle sammen, at der er bivirkninger…
Til gengæld slår de anderledes hårdt ned over for naturmedicin,
På Robin Hood kan vi kun opfordre alle til at kæmpe for, at natur-
som bliver stadig mere begrænset i, hvad der må sælges indenfor
medicin bliver en ligeværdig del af vores sundhedssystem, og ikke
EU. Selvom man hverken kan dokumentere dødsfald eller åbenlyse
som nu, hvor den bliver behandlet som en paria, der skal udryddes
bivirkningsskader.
for ikke at konkurrere med den magtfulde kemiske medicalindustri.
Det er professor Peter Gøtzsche, leder af den uafhængige for-
Hvad kan du så selv gøre? Langt hen ad vejen kan du undgå at
skningsinstitution Nordic Cochrane Centre, som har lavet de uhyg-
komme i medicinens kløer ved en sund livsstil, med fornuftig kost og
gelige beregninger for Politiken på baggrund af norsk og amerikan-
rigelig motion – og ved hjælp af de naturbehandlinger og -midler,
sk forskning. Ifølge hans beregninger er medicin den største dræber
der endnu er lovlige, når det er nødvendigt.
herhjemme efter kræft og hjertesygdomme.
Den kemiske medicin har for længst bevist, at den er livsfarlig.
- Det er helt absurd, at medicin skal koste så mange menneskeliv,
siger Peter Gøtzsche til Politiken.
Beregningerne hænger godt sammen med tal fra Danmarks Apotekerforening. Foreningens forskningscenter har gennemgået international litteratur på området og skønner, at mellem 2000 og 5000
danskere hvert år dør af medicin.
Men den kemiske medicinens håndlangere afviser kategorisk.
‘Så længe der bliver givet medicin, vil det være svært at undgå, at
der opstår uforudsete og ukendte bivirkninger’ (Michael Dupont, formand for Lægemiddel- og Medikoudvalget i Lægeforeningen).
‘Det er oldgamle tal, der anslår, at 3.500 hvert år dør på grund af
bivirkninger og fejl ved indtagelsen af medicin’ (viceadministrerende
direktør i Lægemiddelindustriforeningen, Henrik Vestergaard).
Altså ingen anger eller kiggen-indad herfra.
Og sundhedspolitikerne? Ja, de enten gemmer sig eller glider af
med tilsvarende kommentarer – i øvrigt samtidig med at de lovgiver
på livet løs mod naturmedicin, der som nævnt ikke kan relateres til
dødsfald.
3.500 døde af kemisk medicin svarer til hvert 15. dødsfald i Danmark årligt. Det vil sige, at en ud af 15 af os forlader denne verden
på grund af medicins bivirkninger. I gennemsnit vil altså en af de
Nr. 03 DEC 2013
robin hood 3
virkningsløs vaccine:
endnu en læge advarer
mod kræftvaccine
Gardasil har sandsynligvis flere
bivirkninger, end myndighederne
anerkender.
Samtidig advarer læge om, at
kræftvaccinen måske slet ingen
virkning har.
Gode links
Danske:
http://radiodoktoren.dk/
radiodoktoren/
Kan man vaccinere sig mod kræft? Og
kan man specielt vaccinere sig mod livmoderhalskræft ved at bruge vaccinen
Gardasil? Og kan man bruge denne vaccination uden øget risiko for bivirkninger?
Det påstås i en netop offentliggjort stor
nordisk undersøgelse.
Men sandheden om Gardasil er meget
omdiskuteret. Der findes stadig læger,
som er MEGET skeptiske over for Gardasil, herunder også undertegnede, siger
Kurt Lindekilde, læge, akupunktør, spirituel psykoterapeut, forfatter og underviser Daglig leder af Center for Spirituel
Lægekunst Jeg tvivler på, om der overhovedet
opnås nogen som helst beskyttelse mod
kræft ved at lade sig vaccinere med Gardasil. Og ganske mange internationale
undersøgelser dokumenterer, at man
risikerer liv og lemmer, hvis man modtager en vaccination med Gardasil. For husk: den netop offentliggjorte
undersøgelse udsiger INTET om den
konkrete person, som får en vaccination. Undersøgelsen er en masseundersøgelse, hvor man også finder alle de nedenstående bivirkninger, men hvor man
vælger at sige, at når disse bivirkninger
optræder, ja, så er det sygdomme, der
optræder af andre grunde end den, at
personen med bivirkningen er blevet
vaccineret. Men hvordan er det lige, at man kan
vide dette med så stor sikkerhed, at man
kan sige så krystalklart, som man gør i
nævnte undersøgelse, at de sygdomme
der optræder også i denne store nordiske undersøgelse, IKKE skyldes Gardasil?
122 er døde
Indtil nu er mindst 122 verden over døde
som følge af vaccinationen med Gardasil. Tusinder af vaccinerede har fået en
lang række bivirkninger såsom hjertestop og pludselig død, ansigtslammelser,
betændelse i bugspytkirtlen, blodpropper, blindhed, kramper, besvimelsestilfæl-
de og en lang række andre ubehagelige
bivirkninger.
Hertil kommer, at det faktisk ser ud
til, at Gardasil ØGER risikoen for at få livmoderhalskræft.
Og selve rationalet for vaccinen holder slet ikke: Gardasil skal vaccinere eller
beskytte mod den såkaldte HPV-virus,
fordi denne virus kan være en del af årsagen til livmoderhalskræft. Bemærk: en
DEL af årsagen til livmoderhalskræft! Men
der er over 100 forskellige stammer af
HPV-virus,
Og Gardasil beskytter i bedste fald kun
mod to af disse 100 forskellige slags HPVvirus.
Hvis du seriøst overvejer at lade dig
vaccinere med Gardasil, så sæt dig i
det mindste grundigt ind i sagerne
først. Simpelthen fordi du risikerer både
at øge din kræftrisiko og at gøre din
krop ufunktionsdygtig, hvis du lader dig
vaccinere med Gardasil. Gode links
Her er der et par links om Gardasil.
Først en reference der understreger bivirkningerne:
http://us7.campaign-archive2.com/?u=
159595cf7c59714beb7fd3804&id=34ba56
b1cd&e=ee64789924
Så link til den netop offentliggjorte nordiske undersøgelse af Gardasil:
h t t p : // w w w. c a n c e r. d k / N y h e d e r/ n y h e d s a r t i k l e r/ 2 013 k v 4 / n y s t o r u n d e r s o g e l s e h p v. h t m? u t m _
source=Nyhedsbrev&utm_
m e d i u m = e m a i l & u t m _
campaign=knb101013 Den store forskel mellem skeptikere og
tilhængere af Gardasil ligger i, hvordan
man tolker forekomsten af bivirkninger.
Desuden er der en radikalt stor forskel
på, hvordan man forstår sygdom og
sundhed, og hvordan man forebygger
sygdom.
Links til flere videnskabelige facts om
Gardasil:
På dansk kan du læse en ganske udmærket gennemgang af hele problematikken omkring Gardasil. Brug dette link:
http://www.pdfhost.net/index.php?Ac
tion=Download&File=c7c8269fa6e5ef0f8
42c88af1d1a71fa (vær opmærksom på at
du kommer ind på en side, hvor du igen
skal klikke dig ind på selve artiklen ved
at klikke på et link, der er lidt svært at få
øje på.
Du finder dette sidste link midt på
siden, men helt til venstre, når du er inde
på sitet.
Og på engelsk kan du bruge dette link
til den amerikanske læge Joseph Mercola:
http://articles.mercola.com/sites/articles/archive/2012/10/16/unproven-hpvvaccine-safety.aspx?e_cid=20121016_
DNL_art_1
Og her et link om den engelske læge
Andrew Wakefield, som er interessant
som baggrundsstof omkring, hvorfor vaccination generelt er så omdiskuteret for tiden:
http://products.mercola.com/callous-disregard/?e_cid=20121016_DNL_
YRP_3&source=nl
Hvorfor er der ikke enighed mellem alle
omkring nytten af at bruge vacciner som
Gardasil?
Hvis du vil læse en bog, som går i
dybden med, hvorfor myndigheder og
medicinalindustri på den ene side er så
begejstret for vaccinationer, mens stadig flere eksperter bliver mere og mere
kritiske over for vaccination, læs den
norske bog ’Folkefiender’ af Trond Skaftesmo, brug dette link www.paradigmeskifte.nu På denne hjemmeside kan du også læse
to grundige artikler omkring, hvad det
betyder, når lægevidenskaben ser kroppen som en maskine, mens andre ser
kroppen som en levende organisme.
http://www.sundhed-online.dk
http://www.sundhedsguiden.
dk/
http://www.srab.dk/
http://www.helsenyt.com
http://www.tidslerne.dk/
http://www.alternativ-behandling.dk/
http://www.sundhedsraadet.dk
http://www.vitalraadet.dk
,http://www.forebyggelses-ogpatientraadet.dk
http://www.lnsnatur.dk/
http://mayday-info.dk/forside.
aspx
http://www.vitaminforeningen.
dk
http://www.komaelk.dk
http://www.food.dtu.dk/
Udenlandske:
http://naturalsociety.com
http://www.alternativemedicine.com/
www.naturaltherapycenter.com
tragikomisk høring:
hpv-vaccine og en uvidende minister
Lars Mikkelsen, formand for forebyggelsen og patientrådet, var
7. november 2013 til åbent samrådsmøde i Sundhedsudvalget på
Christiansborg, hvor sundhedsminister Astrid Krag var indkaldt til »afhøring« om HPV-vaccinen.
nærmest halvdelen af deres indmails var om HPV-vaccine. De unge
ramte kunne ikke få en diagnose,
ingen behandling eller hjælp. Derfor skriver pigerne og deres forældre som sidste mulighed til Folketinget og pressen.
Lars Mikkelsen fortæller om
det, som han kalder et nærmest
tragikomisk møde:
- Sundhedsministeren sidder for
bordenden med hele syv hjælpere.
Blå blok har syv MF’ere (folketingsmedlemmer) på den ene side
– kun folk fra V og DF. Rød blok har
tre med. De to er fra S. Den tredje
sagde intet. Ordstyreren nok også
en rød MF.
- Ministerens svar: Pigerne må
spørge deres læge (netop det, der
ikke har hjulpet!).
Så må de klage til Regionerne
eller Patientklagenævnet.
- Som Vesselbo sagde. Det tager
årevis, og det er der ikke tid til for
de unge.
- På mig virkede ministeren som
ret så uvidende. Gør ingenting selv.
Det hele var trods alvoren næsten
tragikomisk.
- Der konstateres, at vi er mange.
Vi er nu kun 23 gæster, heraf en
HPV-skadet i kørestol.
1 DF (L Blixt) og 1 V (J Heitmann)
har stillet spørgsmål forud og
indleder debatten.
- Der blev snakket meget, men
sagt ret lidt.
- Ministeren snakker længe.
Om de formodede 129 alvorlige
bivirkninger af vaccinen. Der kommer en del tal frem. Vaccinationer i
Matas og FitnessCentre var udført i
regi af selvstændige erhvervslæger.
- Hun fik det nærmest til at lyde
som om, at pressen var skyld i de
mange anmeldelser.
- Så kørte det ellers løs i tre timer,
hvor der kom tre spørgsmål og derefter kommentarer fra ministeren.
Alle spørgsmål kom fra blå blok. De
røde søgte at hjælpe deres minister. Men det var svært, så stort set
tavshed.
- Ministeren spillede af og til
både vred og fornærmet. Og gentog sig selv mange, mange gange.
Heitmann hånede hun nærmest på
et tidspunkt.
- Især Venstre tog kampen op.
Hen af vejen gik Vesselbo hårdt på.
- Hvorfor sad ministeren og
snakkede med sin rådgiver og ikke
hørte efter? I hvert fald svarede
hun ikke på spørgsmål, der var
stillet tre gange i træk.
- Hun blev også bebrejdet for at
gå ind på sin pc.
- Ministeren blev gentagne
gange spurgt om, hvad hun havde
gjort og især, hvad hun ville gøre
fremover?
Der kom intet egentlig svar fra
hende – udover, at hun havde fuld
tillid til Styrelsen, Serumsinstitutet,
KB, lægerne o.l.
- De var dog klar over, at Folketinget havde en fælles dårlig sag.
Næsten alle partier anbefalede
vaccinen, selv om vi i vore kredse
skrev meget til dem om, at det var
rigtig skidt, inden de vedtog loven
i 2009.
Ministeren så intet unormalt i
denne sag.
S foreslog et lukket senere møde
med fagfolk.
Så kan lægerne, producenterne
osv. mele deres pengegriskhed i ro!
- Spørgerne kom frem med, at
VaccinationForum og HPV-vaccine
VaccinationsForum udgiver et rigtigt godt
blad. Her omtales nr. 3 i år.
HPV-vaccinesagen har fået en vis bevågenhed
i pressen.
Japan suspenderer anbefaling af vaccinen.
Det nævnes, at der er GMO-dele i vaccinen.
Vaccinen er ikke bevist at have nogen virkning
Og også nano-partikler – disse kan trænge
mod kræft.
helt ind i cellerne.
Staten (SSI) nævner fem alvorlige bivirkninger
Foreningen her fik ikke mindre 35 henven- ved 100.000 doser. Dødeligheden af livmoderdelser om sagen på en måned.
halskræft er tre gange mindre ifølge WHO.
Læge Stig Gerdes nægter at udføre disse vaccinationer.
Der er seks patienthistorier i dette nummer af
ækkende artikler, som du kan læse meget mere
om på: http://vaccineinfo.dk
bladet – stakkels unge danske piger!
Et liv i sneglefart og smerte
Patientforsikringen har for nylig
udbetalt en millionerstatning til en
37-årig kvinde, som blev invalideret af den influenzavaccine, hun fik
i oktober 2005. Hun har været på
førtidspension siden april 2007. Kvinden ønsker at optræde anonymt i
denne artikel. Det ønsker hun af
hensyn til privatlivets fred og sin generelle helbredstilstand med deraf
følgende lille belastbarhed. Hjerneskaden, den kroniske træthed og
hovedpinen er kommet for at blive.
I dag er hun holdt helt op med
at tage smertestillende medicin, da
Nedunder følger indledningen på et par tankev-
ingen af de utallige medikamenter,
hun har fået i de forløbne år har
haft nogen effekt. vinden er gift og
har tre børn i alderen seks til 13 år.
Hun kan berette om en krop og en
person, der har forandret sig voldsomt, og om et sundhedssystem,
der længe ikke ville vide af alvoren
i den her sag. Hun må bære følgerne af vaccinen og usikkerheden
i forhold til ikke at blevet taget alvorligt af systemet: Hvis nu lægerne
havde lyttet i begyndelsen, ville hendes varige men så være færre i dag?
Læs videre på vaccineinfo.dk
De forurenede poliovacciner
Poliovaccinerne kom på markedet i 1955,
og i 1960 opdagede en forsker i den amerikanske sundhedsstyrelse, Bernice Eddy, at de
rhesusabenyrer der blev brugt til dyrkning af
poliovirus, både Salk- og Sabinvaccinen (-den
eksperimentelle orale poliovaccine), husede en
virus der kunne fremkalde kræft hos forsøgsdyr.
Virusset kaldes SV40 (Simian Virus ) fordi det
er det 40. abevirus man har identificret.
Senere har forskere fundet indikationer på
at visse kræfttyper kan have en baggrund der
kunne tyde på denne inficering som årsag,
idet der er fundet rester af denne virus i form
af DNA sekvenser og SV40 antistof hos dem.
Disse spor er fundet ved nedenstående
kræftformer:
Hjernesvulsterne: ependymom, glioblas
tom, gliom, meningiomas, ologodendromas,
pituitary ademom, astrocytom, medullablas
tom.
Lungehindekræft: Malignt mesotheliom.
Her har asbest været mistænkt for at være
årsagen. Om det er hele sandheden er der
vist stadig tvivl om. Det er tankevækkende at
20 % af dem der får denne lungehindekræft
aldrig har arbejdet med stoffet.
Knoglekræften : Osteosarcom.
Lymfekræften :Non-Hodgkin lymfom.
Læs videre: http://vaccineinfo.dk
Amalgam er gift for kroppen:
Nr. 03 DEC 2013
robin hood 5
Kampen om kviksølvet
Tandlæge Annemarie Powderly har egen amalgamfri
klinik på Amagerbrogade i København. I en artikel i magasinet Dental, et blad som bliver sendt ud til alle tandlæger i
Danmark, fortæller hun, hvorfor det er så vigtigt at undgå
amalgam/kviksølv i tænderne.
Som efternavnet indikerer, har Annemarie Powderly
amerikanske aner. Hun er vokset op i USA med en amerikansk far og en dansk mor og flyttede først permanent til
Danmark som 18-årig. Hun blev uddannet tandlæge i 1994
fra Københavns Tandlægeskole, men var på det tidspunkt
ikke specielt bevidst omkring brugen af amalgam.
Færre og færre klinikker bruger amalgam. Men skyldes
det en holdningsændring hos tandlægerne eller mest hos
patienterne?
- Jeg husker dog tydeligt en forelæsning, der blev holdt
om, hvor meget vås der var i, at en amalgamfyldning kunne
være farlig, fortæller Annemarie Powderly.
- Underviseren forklarede blandt andet, at man sjældnere fik karies VED KANTEN AF en amalgamfyldning end
en plastfyldning, fordi amalgamfyldningerne virker
bakteriehæmmende, og så blev der vist et billede
af en gravsten med et metalskilt på. Hele
stenen var fyldt med alger undtagen stykket under metalskiltet.
Der tænkte jeg allerede dengang,
at hvis der er noget i amalgam, som
faktisk er giftigt for bakterierne, hvorfor skulle det ikke også være giftigt for
vores celler?
Annemarie Powderly var i en årrække
ansat i forskellige vikariater, blandt andet
hos Birgit Uhrbrand i Lyngby, som anvendte
kofferdam og patientmaske ved fjernelse af
kviksølvfyldninger.
- Fra lægevidenskaben ved vi, siger Annemarie
Powderly, at når man borer en kviksølvfyldning ud,
bliver kviksølvskoncentrationen forhøjet i blodet,
og derfor må man naturligvis beskytte sig mod den
kviksølvsforgiftning. Birgit Uhrbrand havde allerede
dengang brugt kofferdam og maske i 11 år og havde derfor
meget erfaring omkring den praktiske beskyttelse, som
jeg kunne drage stor nytte af. Mange tandlæger bliver
stadig forkerte i hovedet, når man siger, at de skal bruge
kofferdam, men det er faktisk ikke særligt svært, det er
bare en vane.
Da Annemarie Powderly senere kom til at arbejde i en
klinik i Vesterbrogade, tog hun de metoder, som hun havde
lært hos Birgit Uhrbrand, med sig, og her oplevede hun
ofte, at nye patienter på klinikken specifikt spurgte efter at
komme i behandling hos hende netop på grund af hendes
brug af beskyttelse.
hun blandt andet begrebet ORTOMOLEKYLÆR medicin til
at beskrive sit arbejde, selv om hun også bruger traditionel
medicin. Ortho kommer fra græsk og betyder ‘det rette’.
- Man skal tilføre cellerne det, de har brug for på molekylært niveau - eller fjerne det, som de tager skade af, så
alle celler, både de raske og de syge, fungerer optimalt,”
påpeger Annemarie Powderly.
- Den traditionelle medicin, vi har i Vesten, er fremmede
stoffer for kroppen, mens orotomolekylær medicin ofte
kaldes for ‘grøn’ eller ‘økologisk medicin’, fordi det ikke er
fremmede stoffer for kroppen.
- Jeg mener, at kviksølv er giftigt, for det lærte jeg i
Folkeskolen. Så kom jeg på Tandlægeskolen,
o g
der sagde de, at kviksølv ikke er giftigt
inde i munden. Det blive r
det først, når vi tager det
ud igen. Det kunne
jeg ikke få
til at
hænge
sammen.
Hvis det er giftigt
ude i miljøet, hvorfor er
det så ikke giftigt i vores indre
miljø? Her er jo også de mikroorganismer, der omdanner kviksølv til methylkviksølv, som er meget mere giftigt end metallisk
kviksølv.
- Det er svært at finde kviksølv via en blodprøve, fordi
det BLIVER OPTAGET I VÆVET HVOR DET HAR EN SÆRLIG
AFFINITET FOR, så når det går ind i vævet, kan vi ikke måle
det i blodet mere, og så ser det ud, som om det er væk. Den
traditionelle videnskab har svært ved at forstå, at der stadig
kan være kviksølv, selv om man ikke kan måle det i blodet,
men der er metoder, som dog ikke er alment brugte, til
at få det ud i blodet igen, så man kan måle det - eller en
provokationstest, hvor man kan få det ud i urinen. Det er
naturligvis ikke alle, der har kviksølv i kroppen, men der er
flere, end man tror. Vi ved, at kviksølv i tænderne lækker
og damper, og på Miljøstyrelsens hjemmeside skriver de,
at kviksølv er den farligste miljøgift, vi har.
Et fremmed stof
Patienternes ønske
I dag har Annemarie Powderly egen amalgamfri klinik på
Amagerbrogade i København. På sin hjemmeside bruger
progressivitet i tandlægefaget herhjemme, selv om hun
godt kan forstå, at mange tandlæger ikke har tiden til at
sætte sig ind i alle stofområder.
- Det siges, at vi i Danmark har den strengeste lovgivning
omkring begrænsning af brugen af amalgam i tænderne,
men i Skandinavien er vi stadig dem, der bruger mest.
Vi er meget konservative i Danmark både medicinalt og
tandlægefagligt. Vi er meget forsigtige med at skifte
metoder, maskiner og holdninger, fordi vi altid vil være
så sikre. Vi er desværre tit nogle af de sidste, der har det
nyeste udstyr, og det er ikke kun på grund af prisen, men
også, fordi vi HELST tror på det, som vi ved virker og derfor
venter med det nye MÅSKE i længere tid, end vi bør.”
Annemarie Powderly er overbevist om, at mange flere
tandlæger ville skifte holdning til amalgam, hvis de læste
mere bredt om emnet.
- De undersøgelser, der bliver citeret i de tandlægefaglige kredse om, at amalgam ikke er giftigt, er ofte blevet
modbevist fem seks gange - af højt respekterede forskere
blandt andre Burt BOYD HALEY Hailey fra University of
Kentucky. Mange tandlæger henviser for eksempel til
indholdet af kviksølv i fisk: ‘Det svarer bare til, hvad
du får af kviksølv ved at spise en fisk om ugen.’ Her
påpeger blandt andre Burt Hailey BOYD HALEY jo,
at fisk altid har indeholdt den mængde kviksølv,
men at den stort set er neutraliseret på grund
af indholdet af selen. Det binder kviksølvet, så
det ikke kan blive til methylkviksølv, og så kan
den blive udskilt i stedet for ophobet.
Annemarie Powderly kan dog med glæde konstatere, at
færre og færre klinikker anvender amalgam i dag.
- Men det skyldes især patienternes ønsker, tror jeg. De
vil ikke have det i dag, mange af kosmetiske grunde og
andre af sundhedsmæssige årsager. Det holdningsskifte
hos patienterne har fået mange tandlæger til at skifte
deres kviksølvfyldninger ud med plast, men det ærgrer
mig så bare, at de ikke bruger beskyttelse. Jeg ville heller
ikke fjerne et asbestloft uden at bruge en dragt og åndedrætsværn, men det er det, man gør, når man fjerner en
amalgamfyldning uden beskyttelse.
- Der er mange, der spørger mig, om plast holder lige
så godt. Når det er almindelige fyldninger i almindelige
størrelser, holder det næsten lige så godt som amalgam
på alle de undersøgelser, jeg kan finde. Er vi ude i de størrelser, hvor vi burde anbefale kroner, kan det godt være
rigtigt, at amalgam holder længere, men jeg er ikke sikker.
De 20-årige undersøgelser af plast er jo først ved at blive
afsluttet nu, og jeg har på kurser hørt forskerne udtale sig
om, at plast holder lige så godt som amalgam, men man
kan ikke få det på skrift, hvorfor ved jeg ikke, måske fordi
det stadig er for radikalt et standpunkt. Sådan har jeg
det da også lidt selv. Folk behøver ikke have de samme
holdninger som mig, og jeg er ikke interesseret i at føre
krig med mine kollegaer. Jeg vil bare lave tænder, for det
er mig MIT fag, og det holder jeg så meget af.
Annemarie Powderly kunne godt ønske sig lidt mere
Kunstigt kød appellerer ikke til vegetarer
Mandagens nyhed om verdens første kunstige
stige bøf. Flere giver udtryk for, at de ikke savner
hverdag, siger formand Mette Kure Hansen. Dansk
bøf vakte stor interesse i mange medier. Men den
kød i deres hverdag, samt at der allerede findes
Vegetarforening så derfor hellere, at man brugte
kunstige bøf har umiddelbart ikke den store inter-
masser af tilsvarende produkter på markedet.
resurser på at videreudvikle og promovere de gode
esse for vegetarer. Bøffen er nemlig lavet af stam-
- Uanset de etiske fordele ved kunstigt kød,
celler fra dyr og kan dermed ikke betegnes som
så virker det unødigt at pumpe resurser i dette
Ifølge Verdenssundhedsorganisationen WHO blev
vegetabilsk.
produkt, fordi der på markedet i dag allerede findes
der produceret 218 millioner ton kød årligt i peri-
En rundspørge på Dansk Vegetarforenings face-
mange sunde, bæredygtige, etiske og velsmagende
oden 1997 til 1999, og ifølge organisationen
bookside indikerer, at langt de fleste vegetarer ikke
vegetariske køderstatninger på markedet. Desuden
vil produktionen af kød være steget til 376 mil-
ville have lyst til at sætte tænderne i den nye kun-
savner de fleste vegetarer slet ikke kød i deres
lioner ton i 2030.
vegetariske alternativer til kød.
fn-ekspert konkluderer:
Der er mad nok til alle med
økologi
Tema: Er det nødvendigt
med gift og GMO-føde?
Økologisk landbrug kan skaffe mad
på bordet til alle – også i ulandene.
Men der skal først fjer-nes en række
barrierer, som hverken handler om
økologi eller sprøjtemidler.
Det siger internationale eksperter i
landbrug, økologi og bekæmpelse af
sult.
Økologi kan skaffe mad nok til alle på kloden og har
på mange områder en række fordele frem for det kemibaserede landbrugs negative virkninger på miljø, klima
og landbrugets naturgrundlag. Økologisk landbrug er
derfor en klart en bedre strategi mod sult i verden end
ikke-økologisk land-brug.
Det er baggrunden for, at FN’s særlige rapportør om
retten til mad i juni 2010 udtalte: ”Økolo-gisk landbrug er
bedre end store industrilandbrug til at sikre mad nok til
alle mennesker på jord-kloden”.
Udtalelsen faldt efter et møde med 25 af verdens mest
anerkendte økologiforskere. Den særlige rapportør, Olivier De Schutter, konkluderede også, at udvikling af
økologisk landbrug er den bed-ste mulighed for
at skaffe mad nok til alle mennesker.
fjer-kræ-, okse- og andre af de former for kød, vi spiser i
dag, siger han.
Teoretisk set er
der mad nok
Der bliver i dag på verdensbasis produceret nok mad
til at alle jordens indbyggere kan få mere end 2700 kilokalorier (kcal) pr dag . Der burde altså være nok til at alle
får nok at spise .
En hel række udfordringer gør imidlertid, at maden ikke
fordeles ligeligt til alle – dette ser vi på senere.
Også med økologisk landbrug, er det muligt at producere de nødvendige kalorier,
selvom udbyt-tet pr hektar er mindre.
Adgang til teknologi og marked
Desuden er der spørgsmålene
om teknologi og mulighed for at
sælge produkter. Det er klart, at
en bondes produktivitet stiger
betragteligt, når han får adgang
til redskaber og anden teknik,
som er tilpasset hans behov
og forudsætninger.
Desuden er der almindeligt kendt, at en bondes
produktivitet stiger,
når han får adgang til
et marked, hvor han
kan sælge sine produkter
uden at blive snydt af mellemhandlere, og hvor han kan overskue
udbud, efterspørgsel og prisdannelse. Så
man kan slet ikke sammenligne traditio-nelt fattige landbrug i ulandene med moderne økologisk landbrug.
Nødvendigt opgør
Også den danske forfatter og videnskabsjournalist Tor Nørretranders ser det som en nødvendighed, at der kommer et økologisk opgør med de
kemibaserede industrilandbrug:
- Der skal et helt afgørende opgør til, for at det
kan lade sig gøre at skaffe mad til alle, uden at miljøet
og klimaet går amok. Et opgør med den nuværende
tilbøjelighed til at al madproduktion skal ske i gigantisk
skala med ensartede marker og industriel masseproduktion af dyr.
- Vi skal lave mad ligesom naturen selv gør det: Mange
forskellige former for afgrøder og dyr i samvirke, forskelligt
fra sted til sted. Vi skal lære af det vilde og selvgroede, som
er langt mere attraktivt end det tamme og ensrettede. Vi
skal lære at være en del af naturen og at fremme den muld,
som det hele vokser ud af. Det betyder store omlægninger,
men også mere økologisk mad-produktion og dermed
mere livskvalitet for os og for livet på Jorden i øvrigt, mener
Nørretranders.
Økologien skal udvikles
Niels Halberg, som er leder af Internationalt Center for
Forskning i Økologisk Jordbrug og Fødeva-resystemer
, cand.scient. agronomi og Ph.D. ecological economics,
understreger, at man skal skelne mellem den globale fødevareforsyning på kort og langt sigt.
- På kort sigt er der ingen tvivl om at økologiske metoder
her og nu kan øge produktionen og forbedre sikkerheden
for mad til alle i mange ulande. Flere undersøgelser viser
at økologiske me-toder kan mere end fordoble de lave
udbytter, som den fattigste del af bønderne i den tredje
verden har i dag.
- På langt sigt, frem til 2050, er man nødt til at forbedre
produktiviteten indenfor økologisk landbrug, både i den
rige og den fattige del af verden, for at skaffe mad nok til
en voksende be-folkning på kloden. Heldigvis er sådan en
udvikling også realistisk, siger Niels Halberg og fortsæt-ter:
- Det konventionelle landbrug med kunstgødning og
sprøjtemidler er ikke bæredygtigt og er baseret på begrænsede ressourcer. Så der er ingen vej uden om de økologiske metoder. Men det nuværende økologiske landbrug
har for lave udbytter i forhold til fremtidens behov, så vi
er nødt til at udvikle det med nye og bedre sorter, bedre
management osv., vurderer Niels Halberg.
- Desuden er vi nødt til at se på forbruget af kød. Hvis
alle på jorden skal have adgang til lige så meget kød, som
vi har i den vestlige verden i dag, så får vi brug for meget
mere landbrugsjord til at dyrke foder til alle dyrene. Så i
vesten er vi nødt til at skære ned på vores forbrug af svine-,
det derfor kan betegnes som øko-logisk – underforstået
at så kan økologisk landbrug åbenbart ikke producere
mad nok til at brød-føde klodens befolkning.
Men det er en stor misforståelse at sætte lighedstegn
mellem traditionelt landbrug i ulandene og moderne
økologisk landbrug. Økologisk drift bygger på indsigt i
biologiske processer og sam-spillet mellem planterne og
deres omgivelser – en indsigt som blandt andet sætter
landmanden i stand til at dyrke afgrøderne i den bedst
mulige rækkefølge (det er det som kaldes sædskifte)
og at forsyne afgrøderne med de næringsstoffer, de
har brug for, ved hjælp af organisk gødning som
eksempelvis kompost og dyregødning. Hvorimod
traditionelt landbrug i ulandene drejer sig om
at gøre som tidligere generationer gjorde, selv
om det måske ikke er det mest hensigtsmæssige.
Økologi løser ikke
problemerne alene
Kæmpe potentiale i øget
økologisk produktion
I dag udnyttes landbrugsjorden slet ikke godt nok. En
afrikansk bonde syd for Sahara høster i gen-nemsnit 1,2
ton korn pr hektar . Til sammenligning høster en økologisk
landmand i Danmark nor-malt omkring fire ton pr. hektar,
når han dyrker brødhvede, og mere hvis han dyrker foderkorn. Det vil sige, at en dansk økolog får tre gange større
udbytte ud af hver arealenhed, end en gen-nemsnitlig
afrikansk bonde!
Mangel på maskiner og
viden i den tredje verden
Den store forskel mellem udbyttet i Afrika og Danmark
kan ikke forklares med naturgivne forhold, men derimod
med andre forudsætninger. Blandt andet den danske økologiske landmands adgang til moderne maskiner, mens
den gennemsnitlige afrikanske bonde må klare sig med
ofte util-strækkelig teknologi, og danskerens adgang til
lokalt tilpassede kornsorter og store landbrugs-mæssige
viden om f.eks. sædskifter og organisk gødning, erhvervet
gennem uddannelse og konsu-lentydelser.
Traditionelt landbrug er
ikke økologisk
Kritikere af økologisk landbrug argumenterer nogle
gange med, at det meste landbrug i ulandene allerede i
dag bliver drevet uden kunstgødning og pesticider, og
Men problemet med sult og underernæring kan ikke
løses blot ved at overtale alverdens land-mænd til at
lægge om til økologi – lige så lidt som det kan løses ved
at forære dem sække med kunstgødning og pesticider.
En lang række andre faktorer spiller også ind :
•
Fattigdom er årsag til sult. Stor produktion af
fødevarer nytter ikke, hvis ikke folk har penge at købe
for.
•
Krig, korruption og dårlig regeringsførelse fører
til sult i store områder.
•
Der er brug for store investeringer i uddannelse
og konsulenthjælp til bønder i ulandene, meka-nisering
af deres landbrug, lagerfaciliteter, veje, havneanlæg og
anden infrastruktur.
•
Systemer til kunstvanding skal gøres mere effektive.
•
Landbrugsjorden skal beskyttes bedre mod
erosion, udpining og forurening – et område hvor økologiske metoder i sig selv vil give store fordele.
•
Bønderne i ulandene har brug for forædling af
plantesorter, som er tilpasset de lokale forhold – vel at
mærke traditionelt forædlede sorter og billig såsæd. De
har ikke behov for gensplejsede afgrøder (gmo), som
er dyre og kræver yderligere indkøb af sprøjtegift som
Round Up, samtidig med at bønder ikke selv må fremstille såsæd af deres egen afgrøde, når det er gmo og
dermed patenteret.
•
Dyrkning af afgrøder til biobrændstoffer er
begyndt at konkurrere med dyrkning af afgrøder til menneskeføde, og resultatet er dyrere fødevarer og mere
sult.
(fortsættes næste side)
Nr. 03 DEC 2013
robin hood 7
TEma om genmodificerede fødevarer:
GMO - ifølge Klaus Sall
I Robin Hood nr. 1 kunne du læse en lang
række artikler om GMO. I dette nummer
kan du i en artikel læse, hvordan GMOfoder påvirker grise negativt, og i anden
artikel læse, hvordan GMO sniger sig ind i
Europa også – kraftigt påvirket af det multinationale kemifirma Monsanto, som EU
tilsyneladende ikke har magt til at stoppe.
Og for fuldstændighedens skyld henviser vi til Klaus Sall’s flotte kompendium,
»GMO i økologisk perspektiv«, som fremadrettet vil have på vores hjemmeside,
så du kan hente det frem og blive meget
klogere på GMO’s perspektiver for miljøet,
vores sundhed osv.
Overskrifterne for afsnittene er bl.a.:
Kan gmo eller økologi løse verdens sultproblem?
Roundup-ready afgrøder - er mere
roundup bedre?
Avancerede metoder til udvikling af nye
plantesorter
17 år med GMO - udvikling i brugen af
sprøjtegift
Kan GMO og økologi forenes?
Skaber gmo monopoler på vore fødevarer?
GMO-etik og nytteværdi
GMO og fødevareskandalerne i USA,
Canada, Kina og EU
Spredning af GMO-gener i naturen
Ar-
gumenter for GMO
- set i et øko logisk
perspektiv
Er der ET marked
for GMO i EU?
Klaus Sall
er uddannet biolog med
speciale
i landbrug-
Rettigheder styrer forskning og bestemmer res ultater
EU, GMO OG FORSIGTIGHEDSPRINCIPPET
Udvalgte
eksperter godkender gmoafgrøder
Invasive gener i
gmo-planter
Super-ukrudt - en
naturlig følge af GMO
DER ER MAD
NOK TIL ALLE
MED ØKOLOGI
(fortsat fra forrige side)
søkologi.
Han har gennem mange år fulgt og deltaget i debatten om gensplejsning.
Siden Fødevareministeriet i september
2009 udgav den danske vidensyntese om
GMO, har Klaus Sall undersøgt om man
nødvendigvis må være fortaler for GMOafgrøder - hvis man ved noget om sagen.
Glansbilledet af GMO-afgrøder bæres
i den offentlige debat frem som det eneste ansvarlige valg for miljøet og verdens
sultende befolkning.
Dette glansbillede har GMO-industrien selv udfordret ved at følge markedskræfterne. Den lever i dag af at sælge
GMO-frø til afgrøder, som mest anvendes
til foder og fiber – afgrøder, der kan tåle
at blive sprøjtet med gift, som GMO-frøfirmaerne også sælger, eller afgrøder, der
selv producerer gift.
Som Fødevareministeriet skrev i 2009,
bør myndighedernes godkendelse af GMO
være borgernes garanti for, at det ikke kan
være rigtigt, når GMO-modstandere ser
tegn på, at GMO-afgrøder skader vor fødevaresikkerhed, miljøet og muligvis også
vor sundhed.
På den anden side kan det næsten
forekomme som en utopi, hvis myndighederne godkendelse af GMO sikrer,
at gensplejsning kun har fordele, og at
skeptikere, der skaber debat om GMO,
kun mangler viden?
Klaus Sall løser med udgangspunkt i Sall&Sall Rådgivning
analyseopgaver for danske virksomheder og organisationer.
miske ulighed i verden,
og det kan kun ændres af
en succesfuld udviklingspoli-tik
og økonomisk politik; ikke af økologiske
eller konventionelle landbrugsmetoder i sig
selv.
Fedme og sult er lige store problemer
Det er paradoks, at der på verdensplan er
mindst lige så mange mennesker, der får for
meget som for lidt at spise. Ifølge FAO er der på
verdensplan 1 milliard overvægtige personer og
300 millio-ner, som decideret lider af fedme . Samtidig var der i 2006 på verdensplan 844 millioner, som
led af sult eller underernæring.
Det sidste tal er vokset på grund af de dårlige økonomiske konjunkturer, og i september 2010 var der 925
millioner mennesker, der led af sult eller underernæring .
Kort sagt er problemet altså i lige så høj grad fordelingen af den mad, der faktisk bliver produce-ret, som det er
produktionens størrelse.
Sulter mens der er mad på
markedet
At sult i høj grad er et spørgsmål om fordeling af maden
kan f.eks. ses i Indien, som har over 1 milliard indbyggere.
Af dem er 200 millioner ramt af sult, samtidig med Indien
eksporterer flere fødevarer end landet importerer, og store
mængder menneskeføde bliver brændt af eller brugt som
foder til kvæg.
Og i Afrika er det ikke ualmindeligt, at folk i et område
sulter, selv om der er masser af fødeva-rer på markedet .
Problemet med fattige mennesker, der ikke har råd til
at købe mad, forstærkes selvfølgelig, når priserne på mad
pludselig stiger voldsomt – sådan som det skete under den
såkaldte fødevarekri-se i 2007-8, og som det igen er sket i
de første ni måneder af 2010.
Økonomerne peger på flere årsager, til at prisen på f.eks.
ris og hvede pludselig kan fordobles på mindre end et år.
En af de vigtigste årsager er spekulation. Spekulanter på
børser i den rige del af verden opkøber enorme mængder
afgrøder og derefter presser priserne op.
Det vil sige, at nogle få børsspekulanters grådighed er
med til at holde fattige i ulandene hen i sult og under-
Behovet for mad stiger
ernæring.
Dårlige regeringer
har også skyld
I forbindelse med fattigdom
spiller spørgsmålet om regeringsførelse,
korruption og voldelige kon-flikter også ind.
Sult og underernæring er ofte udbredt i områder med
væbnede konflikter, eller hvor de lokale magthavere først
og fremmest er interesserede i at berige sig selv og om
nødven-digt bevare eller udvide deres magt med voldelige
midler. Hvorimod flere får nok at spise i lande hvor magthaverne faktisk bekymrer sig om befolkningens velfærd.
Sagt på en anden måde: Erfaringerne viser, at jo større
respekt der er for menneskerettigheder-ne i et land, jo
mindre lider folk af sult og underernæring.
Meget mad går til spilde
Det hører også med i billedet, at en meget stor del af
verdens mad går til spilde, f.eks. ved at blive fordærvet
eller for gammel, inden den bliver spist, ved at blive ædt
af skadedyr eller på anden måde. Eksperterne regner med
at op til halvdelen af al produceret mad aldrig bliver spist
af men-nesker .
I den tredje verden sker det meste spild, før fødevarerne
når frem til de mennesker, der skulle spise dem. Her er
årsagerne til spildet især dårlig teknik til høst og ringe
opbevarings- og trans-portforhold – problemer der kunne
løses med investeringer i moderne landbrugsmaskiner,
lager-faciliteter og infrastruktur til transport af varer.
I den rige del af verden sker det meste spild i butikker
og hos forbrugerne. F.eks. fordi maden bliver for gammel,
eller der bliver lavet for meget af den.
Så atter er vi tilbage ved den kendsgerning, at uligheden i
menneskers adgang til mad i høj grad afspejler den økono-
Men selv om der altså er mad nok i dag, hvis den bare
blev fordelt mere lige, og spildet blev redu-ceret, bliver der
behov for meget mere mad i fremtiden. I år 2050 være 9,1
milliarder mennesker på jorden, hvilket er 34 procent flere
end i 2009. Derefter forventes stigningen i befolkningstallet at flade ud .
Desuden er der heldigvis også økonomisk fremgang i
mange udviklingslande, f.eks. i Kina og Indien, og det fører
erfaringsmæssigt til et større forbrug af mad, især kød.
Derfor vurderer FAO’s eksperter, at den globale produktion af fødevarer skal stige med hele 70 procent frem til
2050, hvis vi både skal afskaffe sult og underernæring på
jordkloden og samtidig leve op til den stigende efterspørgsel på kød og andre animalske produkter.
Eksempelvis er der behov for at øge verdens produktion
af korn fra 2,1 milliarder ton i 2009 til 3 milliarder ton i 2050,
og den årlige produktion af kød skal stige med mere end
200 millioner ton til 470 millioner ton i 2050 – hvis altså
efterspørgslen på kød følger det sædvanlige mønster, når
folk får flere penge mellem hænderne.
Hvis vi får denne stigning i produktionen, er der mad nok
til at hvert menneske på kloden i gen-nemsnit indtager
3050 kcal om dagen i 2050 .
Økologi kan brødføde verden:
Der er mad nok til alle....
Investeringer kan øge
produktionen markant
Tilhængere af konventionelt kemi-baseret landbrug
argumenterer gerne med, at når verdens pro-duktion af
fødevarer skal stige med 70 procent, kan man ikke komme
udenom en massiv brug af kunstgødning, pesticider og
nye højtydende gensplejsede afgrøder (også kaldet gmo).
Men det er alt for simpelt at konkludere sådan. Der er
faktisk enorme muligheder for at øge landbrugsproduktionen uden brug og kemi og gensplejsning.
I How to Feed the World in 2050 skriver forfatterne om
et behov for investeringer på 83 milliar-der dollars om året
for at nå de 70 procents stigning.
En meget stor del af disse investeringer skal vel at mærke
ikke bruges i selve landbrugsproduk-tionen eller f.eks.
fabrikker for landbrugets hjælpestoffer. Faktisk bliver
kunstgødning, pesticider og gmo slet ikke nævnt som
investeringsobjekter i How to Feed the World in 2050.
I stedet tales der i rapporten om nødvendigheden af
store investeringer i:
•
infrastruktur (veje, lagerfaciliteter, kommunikationsmidler), som kan gøre det lettere at flytte fødevarerne
rundt efter behov.
•
beskyttelse af miljøet og beskyttelse mod jorderosion, så man bevarer et godt naturgrundlag for landbruget. Dette gøres faktisk meget bedre med økologiske
metoder (kompost og anden organisk gødning) end med
kemibaseret landbrug.
•
uddannelse og konsulenttjeneste (for at producere mere har bønderne brug for viden og ind-sigt, uanset
om de driver økologisk eller kemi-baseret landbrug)
•
effektivisering af vandingssystemer
•
forædling af afgrøder, så man får lokalt tilpassede
sorter.
Med andre ord er det muligt at sætte produktionen
betragteligt i vejret uden at ty til kemikalier eller gmo.
Eksperter enige om
investeringer og fordeling
Blandt FAO’s eksperter er der bred enighed om, at
produktionen kan sættes meget op med de nævnte investeringer, uanset om der er tale om økologisk eller kemibaseret landbrug.
Ligeledes er eksperterne helt enige om, at fordelingen
af fødevareproduktionen (dvs. spørgsmål om fattigdom,
social ulighed og regeringsførelse/korruption) har lige så
afgørende betydning som produktionens størrelse, når
det gælder udbredelsen af sult .
… og uenige om økologisk eller konventionel strategi
Når vi dernæst taler om økologisk kontra konventionelt/
kemibaseret landbrug, så er eksperterne uenige. Ifølge
referatet af deres diskussion om How to Feed the World
in 2050 peger mange af dem på nødvendigheden af at
gå bort fra det konventionelle landbrug som strategi, og
i stedet satse på økologisk landbrug.
Deres argumenter for en økologisk strategi er:
•
De stigende energipriser gør kunstgødning
dyrere og forringer økonomien i konventionelt land-brug.
•
Det konventionelle landbrug har store skadelige
virkninger på miljø og klima.
•
Kunstgødning og pesticider fører til udpining
af landbrugets naturlige grundlag (jorden), og det vil på
længere sigt føre til lavere produktivitet.
•
Gmo-afgrøder gør bønderne afhængige af de
firmaer, der leverer såsæden, og påfører bønderne større
udgifter.
Men der var som nævnt også deltagere i debatten, som støttede udviklingen af konventionelt landbrug
og var imod økologi. Deres begrundelse var, at kunstgødning og pesticider øger udbyt-terne, og at nye gmoafgrøder kan gøre det samme.
Ønsker økologiske
metoder undersøgt
Formanden for ekspertpanelet, tyskeren Hartwig de
Haen, skriver i sin opsummering af debatten at et forholdsvis stort antal debattører understregede de betydelige
fremskridt indenfor økologisk landbrug og manglen på
bæredygtighed indenfor høj-input landbrug baseret på
fossile brændstof-fer (konventionelt landbrug) .
Som sin egen konklusion skriver Hartwig de Haen, at der
helt klart er behov for at foretage flere sammenlignende
bedømmelser af alle slags landbrugssystemer og vurdere
både positive og nega-tive påvirkninger af eksternaliteter
(miljø, klima), og at anerkende at bæredygtigt landbrug
kan bruge en mangfoldighed af teknologier, afhængigt
af de lokale forhold.
Gmo ikke en løsning
Siden gensplejsningsteknikkens spæde begyndelse i
begyndelsen af 1980’erne har fortalerne for gensplejsede
afgrøder (gmo) argumenteret med, at den nye teknik er
ideel til at udvikle nye sor-ter, der kan øge produktionen
af mad i ulande. F.eks. afgrøder som kan modstå perioder
med tørke, eller som er modstandsdygtige overfor skadedyr.
Men i praksis er gmo-teknikken aldrig blevet brugt med
det formål at minimere sult i verden. Gensplejsning er en
meget dyr teknologi, og de internationale firmaer, som
har ressourcer til at udnytte den, har deres fokus på rige
markeder, hvor deres investeringer kan give overskud.
Derfor er gensplejsning næsten udelukkende blevet
brugt til at skabe nye sorter af majs, soja-bønner, raps
og bomuld med det formål at producere mad og tøj til
købedygtige kunder i den rige del af verden.
Gmo binder bønder
til firmaerne
Når et firma som eksempelvis Monsanto udvikler en ny
gmo-sort, har firmaet patent på denne sort, og de landmænd, som vil dyrke den, skal købe dyr såsæd hos det
pågældende firma og må ikke producere deres egen
såsæd. Dermed er det i praksis umuligt for ulandenes
fattige bønder at gøre brug af gensplejsede sorter. Og får
de endelig råd til disse sorter, skal de ofte også købe de
sprøjtemidler, som mange gmo-afgrøder er designet til at
fungere sammen med.
For det tredje kan man stille store spørgsmålstegn ved,
om gmo-afgrødernes potentielle risici for sundhed og
miljø er undersøgt til bunds. Dette gælder ikke mindst i
ulandene, hvor myndighe-der og forskere ikke har samme
ressourcer til uafhængige undersøgelser som i rigere
lande.
Mindre kød giver
mere mad
Som beskrevet i de tidligere afsnit er der meget store
muligheder for at øge verdens produktion af fødevarer,
selv om forbruget af kød stiger. Men mulighederne for at
skaffe rigeligt med mad til alle mennesker bliver endnu
større, hvis vi i de rige lande skærer ned på forbruget af
kød og mæl-keprodukter.
Det hænger sammen med, at verdens husdyr i
dag æder mere protein, der kunne bruges som menneskeføde, end de producerer som kød, mælk og æg .
I tal forbruger husdyrene årligt 77 millioner tons
protein fra foder, som potentielt kunne spises af mennesker (først og fremmest fra kornafgrøder, soja og raps),
men der er kun 55 millioner tons protein i de produkter,
vi får fra husdyrene. Når det drejer sig om husdyrenes forbrug og levering af energi (kalorier) er tabet endnu større.
Husdyrene bruger en
tredjedel af agerjorden
FAO fastslår også, at 471 millioner hektar jord - en tredjedel af verdens dyrkede areal - bliver brugt til dyrkning
af foder til husdyrene. Hvis dette areal i stedet blev brugt
til dyrkning af korn, grøntsager og andre afgrøder til menneskeføde, ville det samme areal altså give os betydeligt
mere protein og mange flere kalorier, end vi får ud af de
husdyr, der i dag fodres med afgrøder fra arealet.
I de 471 millioner hektar er endda ikke medregnet det
endnu større areal, der bliver brugt til permanent afgræsning, hovedsageligt af kvæg og får, og som ikke så let kan
dyrkes med andet end græs.
Det er især i de rige lande, at vi tillader os den luksus,
som det er at spise kød, æg og mejeripro-dukter i store
mængder. Ifølge FAO’s tal fra 2002 må en gennemsnitlig
afrikaner i landene syd for Sahara således nøjes med 9,3
gram animalsk protein pr. dag, mens det gennemsnitlige
forbrug i de industrialiserede lande ligger på 56,1 gram
pr. dag – altså næsten seks gange mere end afrika-nerens
forbrug!
Husdyr skaber mange
problemer
Udover at husdyrenes foder altså lægger beslag på store
arealer, der kunne bruges mere effektivt til direkte produktion af mad til mennesker, er der også andre særdeles gode
grunde til at vende udviklingen bort fra større og større
animalsk produktion.
Således konkluderer rapporten Livestock’s Long Shadow: ”Husdyrsektoren er en stor stress-faktor i mange økosystemer og for planeten som helhed. Globalt set er den
en af de største kilder til drivhusgasser og en af de vigtigste
årsager til tab af biodiversitet, samtidig med at den er
den måske vigtigste kilde til vandforurening i udviklede
lande” .
Mere præcist fastslår denne FAO-rapport, at husdyrhold
er årsag til 18 procent af de menneske-skabte drivhusgasser – et større bidrag end hele verdens transportsektor.
Om husdyrenes forbrug af vand hedder det, at 8 procent
af det globale vandforbrug går til
husdyrsektoren, især til vanding af afgrøder som dyrkes
til dyrefoder. Kun 1 af de 8 procent bru-ges til drikkevand
til dyrene, procesvand på slagterier med mere.
Forurening fra husdyr
Husdyrenes bidrag til forurening er ikke klarlagt på globalt plan. Men for USA vurderes det, at husdyrsektoren
(inkl. foderproduktion) står for 37 procent af pesticiderne
i vandmiljøet, 50 pro-cent af antibiotika-forbruget, og for
en tredjedel af forureningen af vandmiljøet med kvælstof
og fosfor.
Ikke overraskende slutter Livestock’s Long Shadow med
en kraftig opfordring til at stoppe væk-sten i den globale
efterspørgsel efter animalske fødevarer og samtidig reducere husdyrenes på-virkning af miljøet.
Hvis væksten fortsætter uændret, vil den globale
produktion af kød blive mere end fordoblet fra 229 millioner tons i 1999/2001 til 465 millioner tons i 2050, og
produktionen af mælk vil stige fra 580 til 1.043 millioner
tons.
”En sådan ”business as usual” udvikling vil føre til
katastrofe og må ændres i en mere fordelagtig retning”,
slutter forfatterne bag Livestock’s Long Shadow.
Flere problemer skal løses for at afskaffe sult
Som vi har set i de foregående afsnit er der flere problemer, der skal løses, før sult og underernæ-ring kan afskaffes på globalt plan: Den økonomiske ulighed skal mindskes, så alle får råd til at købe det mad, de har behov for;
landbruget i ulandene skal forbedres gennem investeringer, uddannel-se, konsulenttjenester og andre tiltag;
produktionen af kød til købestærke kunder må ikke øges
på bekostning af produktion af vegetabilske fødevarer,
som også fattige har råd til.
Og så er der to faktorer mere, som truer produktionen af flere fødevarer: Dels biobrændstoffer (der bruges
som erstatning for benzin og dieselolie) og dels klimaændringer.
Biobrændstoffer truer 1,7
millioner børn
Af How to Feed the World in 2050 fremgår det, at allerede i 2007-8 blev 10 procent af verdens produktion af
foderkorn brugt til produktion af ethanol (et biobrændstof
der bruges i biler).
Rapporten refererer en undersøgelse, som viser, at hvis
produktionen af biobrændstoffer fort-sætter med at vokse
i samme takt som nu, vil alene denne produktion føre til,
at 1,7 millioner afrikanske børn vil blive underernærede
– dels fordi endnu flere landbrugsarealer vil blive brugt
til andet end fødevarer, og dels fordi priserne på mad
stiger, når landmændene kan vælge at dyrke afgrøder til
biobrændstoffer i stedet for mad.
Nr. 03 DEC 2013
robin hood 9
store undersøgelser er enige:
GMO skader grise
En ny undersøgelse blandt 168 grise i USA, fastslår,
GMO skader deres reproduktionsevne og fordøjelsessystemets sundhed
Landmænd har tidligere meldt om fordøjelses- og
reproduktionsproblemer hos husdyr, der er fodret
med gensplejset eller modificeret (GM) korn.
Nu deltog en gruppe landmænd fra Midtvesten
et samarbejde med forskere fra hele verden for at
gennemføre en videnskabelig undersøgelse for at
se, om disse historier var velbegrundede.
Grise, hvis fordøjelseskanalen er meget ligner
mennesker, blev fodret med en diæt af GM-soja og
-majs i fem måneder, mens en kontrolgruppe blev
tilført ikke-genmodificeret soja og majs. Dette er
sandsynligvis det første uafhængige langsigtede
fodringsforsøg med GM til husdyr.
Resultaterne er dybt bekymrende for alle, der lider
af eller elsker en, der lider af fordøjelsesproblemer,
fødevareallergi eller fertilitetsudfordringer.
Den fulde undersøgelse, »En langsigtet toksikologistudie på grise fodret med en kombineret
genetisk modificeret (GM) soja og genmodificeret
majs kost« er tilgængelig på: http://farmandranchfreedom.org/wp-content/uploads/2013/06/
carman-vlieger2013-gm-toxicology-study-pigs.
pdf
med en typisk kost for stalden, som indeholder soja og majs,
gennem 22,7 uger, indtil grisene blev slagtet ved deres sædvanlige slagtealder. Halvdelen af grisene blev fodret med udbredte sorter af genmodificeret soja og GM-majs i hele denne
periode, mens den anden halvdel af grisene blev fodret med
en tilsvarende ikke-GM-diæt (kontrolgruppen).
- Vi valgte en blandet kost i stedet for en enkelt afgrøde,
fordi det er normalt, hvad grise og mennesker spiser.
- Vi valgte svin, fordi de har et lignende fordøjelsessystem
som mennesker, og fordi nogle af de forskerne havde observeret reproduktions- og fordøjelsesproblemer hos svin fodret
med GM-afgrøder.
end grisene i kontrolgruppen. Vi fandt, at denne biologisk
væsentlig konklusion var statistisk signifikant, siger Dr. Judy
Carman og henviser i sin undersøgelse til sygdomme, der kan
være tilknyttet livmoderen fra GM-grisene.
- Nogle af forskerne havde også tidligere set et højere antal
tarmproblemer hos grise fodret med en GM-kost, herunder
betændelse i maven og tyndtarmen, mavesår, en udtynding
af tarmvæggene og en stigning i hæmorrhagisk tarmsygdom,
hvor en gris kan hurtigt kan bløde fra deres tarm og dø. Vi var
ikke i stand til at kigge inde i tarmene, på grund af mængden
af mad i dem, men vi var i stand til at se ind i maven.
- Vi tog blod fra svinene et par dage før de blev slagtet for
at gøre standard-biokemiske tests. Obduktioner blev udført
- Vi fandt, at niveauet for alvorlig betændelse i maver var
af kvalificerede dyrlæger, der ikke vidste, om en given gris markant højere i grise fodret med GM-kost. Svin på GM-kost
blev fodret med GM -kost eller ej, så deres bemærkninger var har 2,6 gange større sandsynlighed for at få alvorlige mavekatar end kontrolsvin. Hannerne var især stærkt berørt. Mens
helt fordomsfri
sogrise havde 2,2 gange større sandsynlighed for at få alvorlig
- Nogle af de forskerne havde tidligere set en nedsat tanke- mavekatar på GM-kost, havde hannerne fire gange større
virksomhed og højere abort i svinestalde, hvor søerne blev sandsynlighed. Disse resultater er både biologisk og statistisk
signifikant.
fodret med GM-kost.
- Vi fandt i gennemsnit, at vægten af livmoderen hos grise
fodret med GM-kost, var 25 procent højere
- Vi fandt også en marginalt signifikant ændring på graden af leverens
sundhed i blodet hos GM-fodrede
grise, slutter Dr. Judy Carman.
Kilde: »Et langsigtet toksikologistudie på grise fodret med en
kombineret genetisk modificeret (GM) soja og genmodificeret majs kost: Carman, Vlieger,
Steeg, Sneller, Robinson, ClinchJones, Haynes & Edwards«
Dr. Judy Carman,
der sammen med
den ledende forsker,
Howard Vlieger, var
en af initiativtagerne
til undersøgelsen,
fortæller:
- På en kommerciel
svinestald i USA tog vi
168 netop fravænnede
grise og fodrede dem
DER ER MAD NOK TIL ALLE
MED ØKOLOGI
Samme undersøgelse siger, at en fortsat øgning i produktionen af biobrændsel, som vi har set i de senere år, vil føre
til, at der allerede i 2010 vil være 4 procent højere priser
på korn- og olieaf-grøder samt cassava, sammenlignet
med 2007. Følgen vil være gennemsnitlig 3 procent lavere
kalorieindtag pr. indbygger i ulandene.
Klimaændringerne
rammer skævt
Den måske alvorligste trussel mod verdens fødevareforsyning er dog den globale opvarmning som følge af
menneskeskabte drivhusgasser. Også klimaændringerne
rammer socialt skævt, set i et globalt perspektiv. FAO
konkuderer:
”Selv om landene på den sydlige halvkugle ikke er de
største bidragsydere til klimaændringerne, kan de få den
største del af de skader, som klimaændringerne giver, i
form af faldende høstudbyt-ter og mere hyppige tilfælde
af ekstremt vejr. Undersøgelser vurderer, at den samlede
negative virkning af klimaændringerne kan blive mellem
15 og 30 procent fald i udbyttet af landbruget i Afrika i
årene 2080-2100” .
Håb – trods alt
Der er dog også håb om, at udviklingen kan vendes til
det bedre. Umiddelbart efter den dystre forudsigelse om
den globale opvarmnings betydning for Afrikas landbrug
fastslår eksperterne bag How to Feed the World in 2050:
”Landbruget er nødt til at tilpasse sig klimaændringerne,
men landbruget kan også hjælpe med at afbøde virkningen af dem, og der er nyttige synergieffekter tilpasning
og afbødning”.
Konkret peger FAO-eksperterne på, at landbruget f.eks.
kan producere CO2-neutral biogas og opsamle kulstof i jorden. Det sidste sker ved at øge jordens indhold af organisk
materiale som planterester, rødder og husdyrgødning,
hvilket vil fjerne CO2-drivhusgas fra luften og samtidig øge
jordens frugtbarhed .
Begge dele passer perfekt sammen med økologisk
dyrkning – ja faktisk er økologisk landbrug baseret på at
man gøder jorden med organisk materiale fra planter og
husdyrgødning.
Artiklen er skrevet af Per Henrik Hansen, www.perhenrik.dk, i samarbejde
med Marianne Ander-sen, kommunikationschef, Økologisk Landsforening.
konventionel svineavler:
nej til gmo-raps
»Jeg opfordrer til at stemme NEJ til GMOraps’ fremtidige markedsføring i Europa.«
Sådan skrev den konventionelle svineavler Ib Borup Pedersen til Fødevarestyrelsen
i anledning af den endelige høring vedr.
tilladelse til markedsføring af produkter,
der indeholder, består af eller er fremstillet
af genetisk modificeret raps GT73.
som en
so (2,8
ppb),
d e r
Disse facts sammenholdes med, at
Ib Borup Pedersens eget urin i
en måling viste sig at indeholde 2,58 ppb
Glyphosat,
- Det mit ’forsøg’ viser, er at de grænser,
der i dag er for Glyphosat, ikke tager i betragtning at Glyphosat er et meget stærkt
biocid, med hormonforstyrrende effekter,
og som forårsager fosterskader, aborter,
kræft.
- Grunden er at jeg på egen gård
har lavet et forsøg med grise,
der viser at aktivstoffet
Glyphosat forårsager fødselsdeformationer og aborter
fra under 0,1ppm
Glyphosat i foderet,
anfører svineavleren og
beskriver i et powerpoint,
de mange skader, han har
oplevet i sine forsøg. F.eks.
deformationer af kranie og ryg
samt manglende øjne, ører, anus,
deforme kønsorganer, tunge,
asymmetriske ben, manglende
tæer, knækket hale(rygdeformation
i halehvirvlerne), manglende/ikke fungerende nyrer, åben mave med bughulen hængende udenfor etc. Skaderne har
ramt over 70 grise på to år.
- Jeg mener ikke, at der er en nedre
grænse for skader som følge af
Glyphosat i fødevarer.
EFSA ved udmærket at deres
godkendelse af Glyphosat ikke
tager de nævnte effekter i betragtning, men forholder sig
udelukkende til toksitetsforsøg. Tilmed forsøg der
kun er lavet på aktivstoffet Glyphosat, ikke
på Roundup, som indeholder additiver
og har 1000-fold
højere giftighed!
I dag er 20 ppm Glyphosat tilladt. Men
langt mindre doser gav markante skader,
som nedenstående viser:
havde
spist foder
med 0,2 ppm
Glyphosat.
- Man kan så drage den
konklusion, at jeg med mit høje indhold af Glyphosat i urinen er i dobbelt så
1. 0,1ppm gav på Ib Borup Pedersens
grise 1/2814 grise født deform
2.
0,2ppm gav 1/1295 født deform
3.
2,26ppm gav 1/243 født deform
stor risiko for at få deformt fødte børn.
- Samtidig er der god grund til at tro, at
min fertilitet ikke er i top, og jeg har spist
mad der indeholder 2000 gange så meget
Glyphosat, som i Seralinis rotteforsøg blev
givet til rotter. Her fik 80 procent af rotterne
kræft inden 700 dage!
hvilket
er ca.
samme
mængde
- Roundup er aldrig dokumenteret sikkert i videnskabelige forsøg, til gengæld er der over
100 forsøg, der er videnskabelige, som viser seriøse helbredseffekter at Glyphosat og
GMO-afgrøder, alle ved Glyphosat-doser,
der i dag er relevante i vore fødevarer i DK,
slutter Ib Borup Pedersen sit høringssvar.
Spis sødt og bliv sundere
Sukker er skyld i mange af den vestlige verdens livsstilssygdomme. Men der er to rigtig gode alternativer til sukker.
Birkesukker (xylitol) ligner og har næsten de samme egenskaber som sukker, og smagen er meget ens.
Birkesukker eksisterer i fibrene hos mange frugter og
grøntsager som majs, havre, svampe og andre. Det udvindes
ofte fra netop majsfibre eller fra birketræet. For diabetikere
er birkesukkeret populært fordi det ikke påvirker blodsukkeret synderligt. Studier har vist at birkesukker ikke kun
forebygger med også aktivt modvirker dårlig tandhelse og
karies. Samtidig er birkesukker candida-dræbende, hvis man
skulle lide af denne svampeovervækst, som almindeligt
sukker i øvrigt er med til at stimulere.
Et ganske andet alternativt sødemiddel er den brasilianske urt stevia, der indeholder det aktive sødestof steviosid,
et kaloriefrit sødestof, som er helt ufarligt for kroppen.
Mange skal nok lige vænne sig til smagen, der er mildt
krydret hen ad det lakridsagtige, men som ved alt andet
smagsmæssigt er det et spørgsmål om tilvænning. Derefter
kan steviosid bruges til stort set alt det, som man bruger
sukker til.
Kun doseringsmæssigt kan det være en lille smule svært.
Steviosid, som det aktive stof i planten hedder, er et ekstremt kraftigt sødestof, og der skal meget små mængder til
for at opnå den ønskede sødme i mad og drikke. For at søde
en kop kaffe, er det eksempelvis nok at dyppe en tandstikker
ned i en bøtte med steviosid og så putte tandstikken ned i
kaffen. Det giver en sødme, der svarer til tre stykker sukker.
Med steviosid kan man altså undgå at bruge sukker i
maden, og i modsætning til sukker indeholder steviosid
ingen kalorier. Man risikerer derfor ikke at blive tyk af at
spise det.
Steviosid fås forskellige udgaver, den næsten »rene«
udgave, hvor der kun skal meget små mængder til, men
fås også i fortyndet form, der f.eks. er mere velegnet til
kaffe m.v.
Effektivt mod diabetes for forhøjet blodtryk
Danske undersøgelser viser, at steviosid er lige så effektivt til behandling af type II diabetes-patienter, som de
eksisterende midler. Men har den klare fordel, at det ikke
har nogen bivirkninger.
- Steviosid kan bruges som et ikke-fedende og velsmagende sødemiddel - samtidigt har det et kæmpe potentiale
som et særdeles effektivt middel mod type II-diabetes, som
i øjeblikket plager mere end 300.000 danskere og 250 millioner mennesker på verdensplan. Endnu flere mennesker vil
blive ramt af sygdommen i de kommende år, men steviosid
vil være med til at stoppe den negative spiral, fordi stoffet
gør det muligt at begrænse brugen af sukker.
- Samtidigt kan stoffet bruges i lægemidler mod diabetes, fortalte lektor Per Bendix Jeppesen fra Aarhus Universitetshospital, der står bag undersøgelsen, til Videnskab.
dk i 2009 – uden at det dog endnu er kommet til det store
gennembrud indenfor diabetes-behandling. Der er store
interesser på spil for medicinalindustrien netop indenfor
diabetes-behandling.
Således trak det ud i mange år, før steviosid endelig
for et par år
siden fik de
danske myndigheders
godkendelse
overhovedet
som fødevare,
og godkendelsen gælder
i øvrigt kun
indholdsstoffet steviosid
og ikke selve planten eller plantens blade. Fødevarestyrelsen advarer således kraftigt danskerne mod at købe planten på planteskoler og internet…
Det ny sødemiddel har fået E-nr. 960.
Allerede i 2004 dokumenterede den århusianske forskergruppe, at steviosid havde antidiabetiske effekter.
I de seneste år har forskerne så fundet ud af, at stoffet
virker ved at stimulere produktionen af insulin fra bugspytkirtlen, at det hæmmer det sukkersygefremkaldende
hormon glukagon, og sænker forhøjet blodsukker.
Forskerne har netop bevist, at steviosid kan sænke blodsukkerniveauet hos diabetes-patienter med 20 procent,
reducere patienternes forhøjede blodtryk med omkring
12 procent og også har en positiv effekt på blodfedtet.
Dertil kommer, at forskerne ud over steviosid også
har fundet syv andre stoffer i planten med tilsvarende
egenskaber.
Nr. 03 DEC 2013
robin hood 11
først tog de naturmidlerne:
nu kommer Alternativ
behandling i EU’s søgelys
Uddrag af artikel i May Day:
En pressemeddelelse fra EU i november 2012 er
blevet fremstillet af flere som en positiv udmelding fra EU om alternativ behandling – kaldet CAM
for Complementary Alternative Medicine, der er
en overordnet international betegnelse for alternative behandlingsformer.
Den umiddelbare tekst sender et positiv budskab til behandlerne: Nu bliver I taget alvorligt! Men
mellem linjerne og specielt i sidste del er der et
klart budskab til lovgiverne: Se at få bragt denne
jungle af uregulerede udøvere under kontrol og
ind under EU-lovgivningen.
I pressemeddelelsen skriver EU, at komplementær og alternativ medicin (CAM) spiller en
vigtig rolle i sundhedssektoren i Europa, men der
er alt for lidt viden om det.
Forskere i EU-projektet CAMbrella opfordrer
til en koordineret tilgang i en ’Køreplan for europæisk CAM-forskning’ – hvilket kan læses, som
at der skal ske en central styring under EU’s lovgivning.
En sådan koordinering kan i værste fald indebære ensartede regler for behandlere i hele EU
med krav om ens uddannelse, ens praksisform,
ens registrering osv. til stor skade for den diversitet, der hersker i dag.
CAM er stærkt efterspurgt af borgerne i Europa,
idet halvdelen af alle borgere i Europa bruger
komplementær og alternativ medicin/behandling
til deres sundhedsbehov. Taler ved den afsluttende konference i Bruxelles, projektkoordinator
Dr. Wolfgang Weidenhammer, center for CAMforskning på det Tekniske Universitet i München,
sagde:
- Borgerne fører an i brugen af CAM. Deres behov og synspunkter om CAM er af højeste prioritet, og deres interesser skal undersøges og
adresseres i fremtidens CAM-forskning.
Til dette anfører May Day, at det umiddelbart lyder imødekommende, at man vil undersøge folks
behov og synspunkter, men at den næste sætning
- ’deres interesser skal undersøges og adresseres’ lyder knapt så besnærende. På EU-sprog betyder
det, at når vi har fundet ud af, hvorfor de kan lide
det, kan vi ’adressere’ = påvirke og manipulere, så
borgerne kan få den ’rette’ holdning til alternativ
behandling.
Der er mere end 150.000 registrerede læger
med ekstra CAM-certificering i Europa, og mere
end 180.000 registrerede og certificerede ikkelægelige CAM-udøvere, hvilket betyder op til 65
CAM-udbydere pr. 100.000 indbyggere i forhold
til tal fra EU, der angiver, at der er 95 alment praktiserende læger pr. 100.000 indbyggere. Men
regulering af og uddannelse i CAM er forskellig i
hvert af de 39 europæiske lande. En taler på konferencen, professor Vinjar Fonnebo, direktør for
det norske institut for CAM-forskning på Tromsø
Universitet, sagde:
- Det nuværende kaos i EU-regulering og -uddannelse mht. CAM-ydelser gør det umuligt for
sundhedspersonale at yde patienter og klienter
tryghed og sikkerhed.
May Day: Der er ikke kaos i EU-reguleringen, der
er INGEN EU-regulering – heldigvis. CAM udøver
en fin selvregulering bl.a. med RAB-registrering i
Danmark. Der er heller ingen klager over CAM, så
forskerne opfordrer her EU til at løse et problem,
der ikke er der.
Tryghed og sikkerhed – den argumentation
kender vi fra lovgivningen om kosttilskud og
urtemedicin: Det er utrygt og usikkert, fordi vi
ikke har nogen beviser – sådan rigtige videnska-
belige beviser – for, at det er sikkert. Jo, men der
er heller ikke beviser for, at det er usikkert – lad
os holde os til det.
CAMbrella, der består af akademiske forskergrupper, der ikke går ind for bestemte CAM-behandlinger, anbefaler oprettelsen af et europæisk
forskningscenter for CAM, som skal få forskerne
til at udvikle en ensartet og videnskabelig tilgang
til CAM-forskning og derved fastslå udbredelsen
af CAM i Europa, forske i de mest lovende CAMbehandlinger for de mest almindelige sundhedsproblemer såsom fedme, diabetes og kræft,
gennemgå patientsikkerhed og evaluere integrationen af CAM i rutinemæssige sundhedsbehandlinger. Og Dr. Weidenhammer opsummerer:
- CAMbrellaprojektet spiller således en central
rolle for CAM og sundhedspleje i Europa, det
gælder bare om at følge op på forslagene og
sætte dem i værk.
May Day: De sidste afsnit er skræmmende. Der
ønskes bevis for sikkerhed og effektivitet, hvilket
peger i retning af forskningsmetoder brugt i den
etablerede lægevidenskab, som ikke er egnede til
individuelle, holistiske og spirituelle behandlingsmetoder. I det alternative system arbejdes der
ud fra det princip, at mennesker er forskellige og
reagerer forskelligt på behandling. Nogle reagerer
positivt på håndspålæggelse, andre på bestemte
plantestoffer, andre igen på healing, homøopati
osv. Det kan ikke sættes på en formel. Desuden
må det være folks egen oplevelse af, hvorvidt
en behandling virker eller ej, der i sidste ende
er bestemmende for, om det virker, og det indebærer frihed til at vælge egen behandlingsform.
Diversitet i behandlingsformer er altafgørende,
og netop det er fremtidens medicin: behandling
tilpasset den enkelte og ud fra individets eget
valg! Men i et evidensdiktatur er der risiko for, at
behandlingsmetoder får det røde kort, fordi ensartede resultater ikke kan påvises, eller sikkerhed
ikke kan fastslås. Hvor stiller det befolkningen
og befolkningens ret til selv at drage omsorg for
egen krop og sundhed?
Hvad er CAM?
CAM er en samlebetegnelse for
populære behandlingsformer,
som for det meste befinder sig
uden for konventionel behandling. Behandlinger såsom urtemedicin, homøopati, manuel terapi (massage, osteopati og zoneterapi), akupunktur, antroposofisk
medicin eller naturopati benyttes
i behandling af kroniske tilstande,
sygdomsforebyggelse og opretholdelse af sundhed. Urtemedicin er den hyppigst rapporterede
CAM-behandlingsform, og problemer i bevægeapparatet er den
hyppigst rapporterede årsag til
benyttelsen af CAM.
Censur af alternative/
spirituelle hjemmesider
ad bagdøren
Hvis du er bruger af alternative/spirituelle sundhedsstrategier, når du er syg eller når du ønsker at forebygge sygdom, så
sørger myndighederne for at gøre dit liv sværere i fremtiden.
Udviklingen har været i gang længe, og den stopper tilsyneladende ikke.
Læs her om det seneste påfund for at stoppe den farlige
helsebranche, der vel snart kan kategoriseres som i samme
farlige samfundsgruppe som terrorister.
Når du skal dele dine tanker og ideer om det alternative/
spirituelle, og når du skal finde frem til lige præcis den behandler, som bedst servicerer dig med dine individuelle behov, går du sikkert lige som de fleste andre på internettet for
at finde frem til de bedste muligheder.
Men hvad nu hvis de sider på nettet, du søger, bliver blokeret, så du ikke kan komme ind på dem?
Måske du tror, at censur på internettet udelukkende finder
sted i diktaturstater og slet ikke i de »såkaldte demokratier«, som vi finder i Europa, Syd-og Nordamerika, i Australien
samt New Zealand og i en lang række andre lande.
Men her tager du gruelig fejl:
Den engelske regering har konkrete planer om at vanskeliggøre adgangen til forskellige esoteriske/spirituelle/alternative
hjemmesider. Dette sker under dække af, at den engelske
regering ønsker at blokere for børns adgang til pornografiske
sites. En sådan blokering kan der givet argumenteres for. Men samtidig med – og uden at dette overhovedet har
været nævnt i den engelske eller europæiske offentlighed
– vil man blokere for en række alternative hjemmesider. Det
filter som skal blokere for de pågældende hjemmesider, kan i
princippet slås fra af den bruger, som ønsker at komme ind på
siden – forudsat AT BRUGEREN VED HVORDAN MAN KOBLER
FILTERET FRA!
Hvorfor skulle en demokratisk valgt regering ønske at indskrænke vore frihedsrettigheder og lægge op til at vanskeliggøre adgangen til diverse alternative/spirituelle sites? Og
oven i købet forsøge at smugle disse ændringer ind ad bagdøren uden nogen som helst offentlig debat?
Måske den engelske regering – og måske også andre
såkaldte demokratiske regeringer – har skjulte agendaer, som
ikke tåler dagens lys.
Lidt ligesom det mere end antydes i professor, dr. med.
Peter Gøtzsches netop udkomne bog ’Dødelig medicin og
organiseret kriminalitet’, at medicinalindustrien i alt, alt for
høj grad har sat sig på de vestlige landes sundhedssystemer
og gjort dem til sygdomssystemer, som mere tjener til at
fremme industriens indtjening end til at gøre borgerne raske.
Gå ind på www.avaaz.org `s hjemmeside og læs mere.
information eller misinformation om:
elektromagnetisk stråling
Mobiltelefoner, mobilmaster, trådløst internet, iPads
og babyalarmer udsender alle elektromagnetisk stråling.
Påvirker disse stråler den menneskelige organisme. Nej,
siger myndighederne.
Jo, siger f.eks. tænketanken Oplyst Demokrati, der mener, at de danske myndigheder ikke giver reel information
om de mulige skadevirkninger af strålingen.
* Børn under 16 skal slet ikke bruge mobiltelefon m.m. * Børn under 18 skal kun bruger mobil når det er virkelig
vigtigt * Børn under 16 skal kun bruge mobiltelefon til sms - Du må simpelthen vide dette her, så du kan tage stilling på et oplyst grundlag, mener tænketanken, og opremser en lang række forhold, der tyder på at strålingen
er langt farligere, end myndighederne lader os vide.
Eksempler på sygdoms-risici iflg. Oplyst Demokrati:
- Der er i Danmark en udbredt misinformation om disse
ting fra teleindustrien.
Den er så omfangsrig, at de fleste tror at den falske information er sandheden, mens informationen fra de uvildige
forskere bliver opfattet som forkert, oplyser tænketanken,
der mener, at det har mange alvorlige konsekvenser, at
bl.a. Sundhedsstyrelsen groft vildleder danskerne, danske
myndigheder og politikerne.
Læs her hvad Oplyst Demokrati mener om den elektromagnetiske stråling, der omgiver os alle:
Grænseværdier - for
stråling fra mobilmaster
Danmark har sammen med visse andre lande den
højeste grænseværdi i verden! Den er på 9.000.000 mikroWatt/m2, og baseret på et
fuldstændig forældet og ubrugeligt grundlag. Den internationalt anbefalede er på 170 mikroWatt/m2. Danmark
ligger altså mere end 10.000 gange højere end den internationalt anbefalede! Danmark ligger 100 - 1000 gange højere end mange
andre lande! Dette er bl.a. dokumenteret i en omfattende rapport af
29 uafhængige forskere: 1400 sider videnskabelige data
ud fra 1.800 undersøgelser 2007-2012 lavet af BioInitiative
2007 og 2012.
Sand eller falsk
information
Næsten al uvildig forskning er enige: EM-stråling kan
være farlig. Teleindustriens forskning manipuleres via bl.a. betalt
forskning på universiteterne: Industrien betaler forskere
NB: Danmark vejleder ikke! - siger tværtimod, at der
ikke er nogen risiko!
og får de resultater industrien ønsker. Konsekvens: Teleindustriens forskning viser ingen risici
ved EM-stråling! Gennem enorm lobbyisme »købes« regeringer, sundhedsmyndigheder og medier. Resultatet er skræmmende: Der findes langt mere falsk
information i »det offentlige rum« end sand information.
Oplyst Demokrati mener, at både Sundhedsstyrelsen
og Kræftens Bekæmpelse deltager i misinformationen,
ligesom medierne ligger under for myndighedernes pres.
Således har direktøren for Det Europæiske Miljøagentur (i EU) prof. Jacqueline McGade meldt ud, at Sundhedsstyrelsen lyver og bevidst ser bort fra relevant forskning. Kræftens Bekæmpelses forskning i kræftrisici ved mobilbrug er delvist finansieret af mobilindustrien.
Danske medier er ensidige. DR har aldrig bragt en kritisk
dokumentar om sundhedsrisici ved mobilstråling. Sianette Kwee - forsker i biokemi ved Århus Universitet - fik
besked af fakultetets dekan: »Du må skrive hvad du vil,
bare ikke at det er farligt«.
Beskyttelse men ikke i Danmark
Nogle lande lovgiver: * Frankrig forbyder mobiltelefoner i landets skoler * Taiwan fjerner alle mobilmaster på eller nær ved
skoler * Mange lande giver klare anbefalinger. Eksempler: * Forsigtighedsprincippet skal anvendes i alle relevante
forhold *Øjenkræft: Hos politifolk, når telefonen sidder på skulderen. Når hovedet bøjes ned til telefonen, kommer øjet
lige ud for antennen. *Hjernesvulster: Unge der er startet tidligt med mobiltelefon, har 5 gange så stor risiko for at få en hjernesvulst når de kommer op i tyverne. (Svulsten kan udvikles
på 10 år - i den side af hovedet hvor man bruger mobilen) *DNA-skader på sæd og æg: F.eks: Hvis computer med
trådløst internet placeres i skødet. *Brystkræft: Dels pga. mobiltelefon i brystlomme og dels
pga. bh-metalbøjler, som virker som antenner.
Generelle problemer:
Hovedpine Søvnproblemer Dårlig hukommelse Svært ved at tage beslutninger
Gener/DNA misdannes Fosterskader DNA i kvinders æg misdannes Hjerneskader
Kræft Leukæmi Alzheimer
*Børn påvirkes mere end voksne, - og fostre langt mere
*Nogle mennesker er væsentligt mere påvirkelige for
EM-stråling end andre
På hjemmesiden http://www.oplyst-demokrati.
dk/162207227 kan du læse meget mere og finde henvisninger til dokumentation for en lang række af ovennævnte
påstande.
strålings-tema
Vi er omgivet af usynlige stråler overalt i vores liv får vi de reelle informationer om mulige skadevirkninger. Robin Hood sætter spot på.
Melorme lemlæstet af wifi
Tyske skoleelever har ligesom danske (omtalt i Robin Hood
nr. 1) lavet forsøg med stråling på højt niveau.
Tyske elever har også lavet forsøg med WiFi - dog med
melorm i stedet for karse. De konstaterede lemlæstelse og
tidlig død hos ormene, når de blev eksponeret for det trådløse
netværk.
I forsøget beskrives også pulseringen af WiFi signalet. Der
nævnes bærebølgefrekvenser på mellem 2.450 MHz (2.4002.485 MHz) hhv.
5.500 MHz (5.470- 5.725 MHz) afhængig af frekvensbånd,
men tilføjer så:
WiFi er pulseret i tidsopdelte intervaller på 10Hz - hvilket
svarer til 10 intervaller i sekundet.
Og de tilføjer: Ligesom planter og dyr er mennesker elektromagnetiske væsner hvis biorytmer underkastes energetiske
processer. De mest kendte sådanne rytmer er hjertets EKGkurver (elektrokardiogram) og hjernens EEG-kurver (elektroencephalogram). Derfor må det formodes, at andre frekvenser
også indvirker på den menneskelige organisme.
Eleverne har også målt BÅDE feltstyrke, elektriske felter og
magnetfelter i de lokaler ormene opholdt
sig.
Samtidig konkluderer eleverne, at på trods
af strålingen ikke kan sanses med vore fem
sanser, så påvirker den vores organisme i et
eller andet omfang. Hos ormene blev størstedelen af de bestrålede påvirket, og over 40 procent døde af strålingspåvirkningerne.
Forsøget løb over seks uger - længere tid ville
have givet et endnu tydeligere resultat.
http://www.baubiologie-herberg.de/download/wlan_mehlwurm_schuelerstudie.pdf
<http://www.baubiologie-herberg.de/download/
wlan_mehlwurm_schuelerstudie.pdf>
Nr. 03 DEC 2013
robin hood 13
sydkoreansk undersøgelse
Digital demens
rammer børn
Sydkoreanske forskere slår alarm:
Børns massive brug af elektronik giver
digital demens.
Deres hjerner står stille, og mange husker
ikke engang deres telefonnummer.
»For meget brug af smartphones
og elektroniske spil gør en balanceret udvikling af hjernen besværlig«,
siger en hjerneforsker, ifølge Ritzau.
Her følger flere synspunkter om
strålernes mulige skadevirkninger:
Steiner
Ifølge Steiner arbejder livslegemet/æterlegemet i rytmer.
Livslegemet er et art kraft-legeme/felt,
som opbygger vores fysiske krop.
I dette forsøg ser det ud til, at dyrenes opbygning i det fysiske skades rigtig meget.
At dyrenes egne sunde rytmer vel bliver
forstyrret af strålernes anderledes rytmer.
Hvad med vi mennesker mon? (Vel tilsvarende).
EEA: Lyt til tidlige
advarsler!
der har været tidlige tegn på fare. Havde
man reageret tidligere, ville man have sparet mange menneskeliv. Det er derfor rapportens klare budskab, at vi skal lytte til de
tidlige advarsler.
Et ukontrolleret
globalt eksperiment
med menneskets
sundhed?
Marko Markov fra Research International,
Williamsville, NY, USA og Yuri G. Grigoriev
fra Russian National Commitee of Nonionizing Radiation Protection har netop
publiseret en rapport, der hedder »Wi-fi
Technology - an uncontrolled global experiment on the health of mankind«. Læs
rapporten her <http://www.viewdocsonline.com/document/6kn1ey> .
I rapporten redegøres der for, hvor lidt
vi egentlig ved om skadevirkningerne og
at det således er ét stort eksperiment. De
peger også på den problemstilling, at ICNIRP primært består af ingeniører, og at
organisationen primært finansieres af
industrien.
Det Europæiske Miljøagentur (EEA) udgav i
starten af året rapproten »Late lessons from
early warnings« - se her <http://www.eea.
europa.eu/publications/late-lessons-2> .
Her siger man ret klart, at nationalstaternes sundhedsmyndigheder forsømmer
at beskytte deres
befolkninger. EEA
revser endvidere
medierne for ikke at
sikre ordentlig oplysning til borgerne.
EEA anbefaler, at nationalstaterne gør brug
af forsigtighedsprincippet.
Rapportens titel kommer af
de erfaringer, vi har gjort os
med tobak, asbest, bly etc., hvor
Der er mange gode
grunde til at være forsigtig
med at omgive sig med stråler
fra routere, mobiltelefoner m.v.
Kræftens
Bekæmpelse
Man skulle tro, at denne organisation
virkelig ville anbefale brug af forsigtighedsprincippet - særligt set i lyset af organisationens konstatering af den eksplosive
stigning i den kræftform i hjernen, der hedder glioblastom <http://www.cancer.dk/
Nyheder/nyhedsartikler/2012kv4/Kraftig+
stigning+i+hjernesvulster.htm> .
Kræftens Bekæmpelse giver udtryk for,
at udviklingen er skræmmende, og at man
ikke kan finde årsager til den voldsomme
stigning. Det er imidlertid NETOP denne
kræftform, der ligger til grund for WHO
<http://www.iarc.fr/en/media-centre/
pr/2011/pdfs/pr208_E.pdf> s kategorisering af strålingen som »muligt kræftfremkaldende« - kategori 2B. Se i øvrigt Rådet
for Helbredssikker Telekommunikation her
<http://helbredssikker- telekommunikation.dk/verdenssundhedsorganisationenwho> , hvor
der
også er en
graf over
udviklingen af
denne
kræftform.
Men trods Kræftens Bekæmpelse konstaterer en alarmerende stigning i den
kræftform, som muligvis forårsages af mobiltelefoni, og trods WHO har kategoriseret
strålingen som muligt kræftfremkaldende,
har Kræftens Bekæmpelse i stedet reklameret for mobiltelefoni.
Dels får man en SMARTphone, hvis man
samler rigtig mange penge ind i deres
landsindsamling, og dels får man en fin lille
fnug-klud til selv samme SMARTphone, hvis
man deltager i deres lotteri. Den lille fnugklud er udstyret med teksten: »Vidste du, at
mobiltelefoner ikke øger risikoen for kræft i
hjernen. Læs mere på www.cancer.dk/mobil <http://www.cancer.dk/mobil> «- og det
kan man jo så gøre her <http://www.cancer.dk/Nyheder/nyhedsartikler/2012kv4/
svenskmobil.htm> .
Neurologiske og
neuropsykologiske
skader
En stor dansk undersøgelse, viser en
signifikant højere forekomst af indlæggelser for svimmelhed og migræne for den
gruppe, der er eksponeret for elektromagnetisk stråling. Det bekræftes endvidere,
at samme undersøgelse viser en højere
forekomst af ADHD hos børn af mødre
med et højt mobiltelefonforbrug under
graviditeten. Herefter fortælles det, at andre undersøgelser ikke har vist denne sammenhæng. Der er altså noget, der - i følge
SIS (Statens Institut for Strålesikkerhed) - tyder på neurologske og neuropsykologiske
skader.
I en dansk/californisk undersøgelse
<http://www.b.dk/nationalt/forskerfrygt-mobiler-bag-boernehovedpine> konstateres, at børn af mødre,
der har brugt mobiltelefon under
graviditeten, har højere forekomst
af hovedpine og migræne.
Fiskebestande truet af kollaps:
MSC-mærket er ikke altid
bæredygtigt
I Politiken 5. maj 2013 debatterede Greenpeace og
MSC Danmark, hvorvidt man som forbruger kan stole
på miljømærket for fisk og skaldyr, MSC.
Greenpeace mener, at der er store huller i ordningen,
og at ikke al fisk med MSC-mærket er bæredygtig fangst.
WWF er dog på MSC Danmarks side ikke i tvivl: MSC er
den bedste ordning, hvis man som forbruger ønsker at
være med til at fremme bæredygtigt fiskeri og beskytte
havmiljøet gennem ens indkøb.
- I WWF er vi glade for enhver debat om MSC og håber,
det kan være med til at øge kendskabet til miljømærket.
I WWF er vi nemlig ikke i tvivl om, at MSC er forbrugernes bedste valg, når de står foran supermarkedets
køledisk, og det bliver også dokumenteret af videnskabelig forskning på området, siger Christoph Mathiesen,
programleder af WWF Verdensnaturfondens hav- og
fiskeriprogram.
I en videnskabelig undersøgelse (Eco-label Conveys
Reliable Information on Fish Stock Helath to Seafood
Consumers) fra 2012 lød konklusionen, at fiskerier, der
er blevet MSC-certificerede klarer sig bedre end andre
fiskerier. Undersøgelsen konkluderede blandt andet:
At MSC-certificeret fiskebestande er mere robuste og
hurtigere bliver genoprettet.
At der i gennemsnit var mindre bifangst af andre
fiskearter og fugle og ofte også krav om yderligere nedbringelse af bifangster.
At der var mindre brug af trawl og dermed mindre
påvirkning af bundforholdene i havet.
På spørgsmålet om, hvordan WWF forholder sig til
Greenpeaces kritik af, at MSC’s standarder er for lavt sat,
siger Christoph Mathiesen:
- Nej, det mener jeg ikke er rigtigt. I dag er cirka 7 procent af alt fiskeri globalt set MSC-certificeret, og af samtlige
fiskerier i verden kan kun yderligere 8 procent leve op til
kravene til MSC, som de er i dag. Barren er med andre ord
allerede sat så højt, at kun 15 procent af verdens samlede
fiskerier kan være med. Så det er ganske enkelt ikke rigtigt
at tale om, at kravene til MSC skulle være for slappe, og
I MSC arbejder man løbende på at styrke standarderne,”
siger Christoph Mathiesen.
procent af verdens fiskerier, der ikke kan opfylde MSC’s krav?
- Frem for at kræve, at MSC skal sænke standarderne for
at få flere fiskerier med, arbejder WWF hele tiden for at
forbedre fiskerierne rundt om i verden, så de med tiden
også kan komme op på et niveau, der opfylder standarderne i MSC. Ved at forbrugere og virksomheder efterspørger
bæredygtigt fangede fisk fremmer det en udvikling som
med tiden vil reducere overfiskeriet globalt set, forklarer
Christoph Mathiesen.
Ifølge FN er 85 procent af verdens fiskebestande enten
fuldt udnyttede, overfiskede eller på grænsen til kollaps.
Mange fiskerier kan i dag ikke leve op til MSC’s skrappe
krav, så det naturlige spørgsmål til kritikere af MSC bliver
naturligvis: Hvad stiller vi så op med de resterende 85
Læs mere på:
ht tp: //w w w.plosone.org/ar ticle/
info%3Adoi%2F10.1371%2Fjournal.pone.0043765
http://m.wwf.dk/?4740/MSC-er-forbrugernes-bedstegaranti-for-bredygtigt-fanget-fisk
Fakta om MSC
Marine Stewardship Council (MSC) er en miljømærkningsordning, der blev grundlagt i 1997 af
Unilever og WWF for at fremme udbredelsen af bæredygtigt fiskeri globalt. Siden 1999 har MSC
været fuldt uafhængig af Unilever og WWF og er i dag en selvstændig, global, non-profit mærkningsordning for fiskerier, der ønsker at være bæredygtige.
Hvad er formålet med MSC?
At fremme udbredelsen af bæredygtigt fiskeri globalt set ved at få forbrugere over hele verden
til at efterspørge bæredygtigt fangede fisk.
Hvorfor støtter WWF MSC?
Fordi 85 procent af verdens fiskerbestande ifølge FN’s Fødevareorganisation (FAO) enten er fuldt
udnyttede, overfiskede eller på grænsen til kollaps, og fordi udbredelsen af MSC-mærkningsordningen er helt central i forhold til arbejdet med at få fiskere rundt om i verden til at omlægge til
bæredygtigt fiskeri.
Robin Hood mener:
I Danmark har de fleste af os adgang fisk fanget fra småbåde til
kystnært fiskeri fra små både. Køb fiskene herfra – dansk primært
fisk fra danske farvande.
På http://www.havfriskfisk.dk/ kan du gå ind og se, hvor og
hvornår, du kan købe frisk fisk direkte fra båden. En lang række
havne i Jylland, på Fyn, Sjælland og Bornholm er med i ordningen.
Nr. 03 DEC 2013
robin hood 15
w
Spørg om
journalindsigt
Af Flemming Nielsen,
Visionspartiet
Den nye sundhedslov
giver regionerne adgang til
lægernes patientjournaler.
Det kan gøre mere skade
end gavn at få løsagtige
diagnoser, da disse aldrig
bliver slettet fra patientjournalen igen.
Nu er er vigtigt, at du som
patient ved konsultationens
start sikrer dig,
at du får mulighed for at
nægte samtykke til, at der
må videresendes fortrolige
helbredsoplysninger om
dig til regionen.
Spørg om journalindsigt,
mens du er i konsultationen,
vedrørende det, som lægen
vil skrive i journalen.
Så kan du sikre dig mod
forkerte eller uforståelige
diagnoser.
Hvis du taler med lægen
om mere følsomme emner,
så husk også inden konsultationen
at anmode om, at oplysningerne ikke journalføres.
F.eks. er det vigtigt aldrig
at give oplysninger til journalen om livsstilsfaktorer,
uden at du har fået
Når skolemedicinen ikke har noget at byde på
Jeg hedder Tor, er en 54 år gammel nordmand og professor i økonomi.
Læs mere:
http://www.information.
dk/469164
videnskabsmand står for.
I juli 2006 skete der det, at jeg pludselig mistede smagssansen i munden, mistede appetitten og orkede ikke at spise noget som helst.
Jeg mistede mange kilo og var til sidst helt
tappet for kræfter.
Jeg var imidlertid ganske fortvivlet over min situation og derfor villig til at forsøge.
Efter behandlingen konkluderede hun, at kroppen på flere måder var i ubalance, og jeg blev sat på
en treugers kur bestående af proteiner, planteolje,
Jeg forelagde mit problem for to overleger i
store mængder zink, planteenzymer, tarmbakteri-
neurologi ved et af hovedstadens store syge-
er, omegaolier, co-enzymer og antitoxidanter. I til-
huse, men de havde ingen umiddelbar forklar-
læg fik jeg tre homøopatiske præparater og besked
ing. De foreslog en CT-scanninq af hjernen,
på at drikke tre liter vand om dagen.
som jeg gennemførte.
Det sidste viste sig at være den hårdeste del af
Efter lang tid fik jeg et kort brev, der med-
kuren. Etter tre uger var smagen tilbage og appe-
delte, at de intet kunne se på billederne, og
titten også, og jeg har taget nogen af de tabte kilo
foreslog at jeg opsøgte en ørelæge.
på igen, og føler mig atter fuld af energi.
I mellemtiden havde jeg opsøgt Naturpo-
Jeg er taknemmelig for at have fået chancen for at
teket rundt om hjørnet hvor jeg bor, og kom i
prøve et alternativ, når skolemedicinen ikke sidder
snak med Agathe som ville give mig en time.
med fornuftige svar.
Da hun forklarede principperne bag kine-
Det bliver ikke aktuelt at opsøge ørelæge.
siologi, udtrykte jeg min umiddelbare store
undgå mælk og sukker:
hold sund jul
Julen er lige op over, og ønsker man en
sund en af slagsen, kan det sagtens lade sig
gøre.
F.eks. risalamande uden mælk og fløde
og en meget velsmagende rawfood-chokoladekage, der også kan skæres ud som
konfekt.
I begge opskrifter indgår tofu-silken, der
kan købes eller bestilles i Helsekostforretninger. Tofusilke en speciel form for tofu, som
kan anvendes til mange slags desserter og
dressinger.
Sukker kan erstattes i mange opskrifter –
se glykæmisk indeks nedunder, hvis der f.eks.
skal tages hensyn til diabetikere.
bekræftet, at de ikke bliver
journalført.
skepsis, da dette står i stor kontrast til hvad jeg som
Risalamande
Erstat mælk med f.eks. soyamælk/mandelmælk/rismælk/kokosmælk.
Erstat fløde med tofu-silke, der nok er
den bedste flødeerstatning, der findes.. Angående mængde smag dig frem.
Sukker kan erstattes med agavesirup eller
birkesukker (xylitol), som begge har meget
lavt glykæmisk indeks. (se nedunder)
Chokoladekage
Kagebund:
1 ½ dl raw kakaopulver
4 ½ dl mandler
1 ½ spsk valnøddeolie
1 ½ spsk agavesirup
6 tørrede dadler (gerne medjool)
evt. lidt vand hvis massen ikke vil hænge
sammen.
Fyld:
2 dl raw kakaopulver
600 g tørrede dadler
3 spsk mandelolie
2 tsk vanilje
300 g Tofu-silke
1. Kagebund: Kom ingredienserne i foodprocessoren og blend det hele til en stor
masse. Hæld massen i en springform og
tryk den ud i formens bund.
2. Fyld: Blend kakaopulver, dadler, olie
og vanilje indtil dadlerne er hakket i meget
små stykker. Kom tofu i og blend.
3. Fordel fyldet på kagebunden.
4. Drys evt. carob-pulver over.
5. Stil kagen i køleskabet indtil 15 minutter
før den skal spises.
Glykæmisk indeks
Sukrin0
Stevia0
BirkeSød ( Xylitol)
7
Sirup Agave11
Fruktose19
Sorbitol25
Abrikoser, tørrede31
Palmesukker35
Laktose45
Ahornsirup54
Abrikoser
57
Figner, tørrede61
Rosiner64
Rørsukker68
Sukker73
Honning87
Glukose (druesukker)
100
Dadler, tørrede
103
Maltose
105
w
Verden Rundt
Nægter sit nyfødte barn K-vitamin
Tanker om mælk
Siden 1963 (gælder nok også ca. i DK) gives alle nyfødte syntetisk K-vit.-indsprøjtning
Det får blodet til at størkne hurtigere.
Det skulle forhindre ca. 30 dødsfald af hjerneblødning pr
år - ud af 700.000 nyfødte (må være tyske tal).
I 1992 kom et studie, der viste, at metoden sandsynligvis
forhøjede risikoen for leukæmi.
Så gik man over til dråbeform – men skulle det give nogen
ændring? Næppe.
Baggrunden herfor forties.
Forældrene måtte forlade sygehuset inkl. barnet for at
undgå K-vit.!
En god mand fra et Natur-Balance-Hus har
Fanatikere skaber dæmoner…
sendt mig denne artikel.
Jeg har blot skimmet i den.
Der henvises til Steiners GA 98, foredrag af 9-6-1909.
I både fanatikerens og modtagerens astrallegeme vil
der afsnøres dæmoner under søvnen.
Disse vil genere en ret udvikling af de berørte personer.
Er mange af vores politikere ikke ret fanatiske?
Jeg vil som biodynamiker nævne, at det
vigtigste produkt fra køer på sin vis er deres
møg.
Det indeholder både astrale kræfter og
ikke mindst jeg-kræfter, som køerne ikke
selv bruger.
Disse kræfter overføres via fx komposten
til jorden og derfra til planterne.
Når vi spiser disse gode biodynamiske
planter, så styrkes og vokser vores jeg.
Det har vi rigtig megen brug for i vor tid.
Det hjælper os til udvikle vores nyeste
led i sjælen.
Det led kaldes bevidsthedssjælen.
Det er det, som øger individualiseringen
meget stærkt i disse årtier.
Med det voksende jeg skal vi efterhånden
forvandle vores krop til noget højere.
Optimum contra maximum
Johannes Wirz har skrevet om optimum contra maximum
Optimum er noget med balance alle forhold taget i betragtning.
Maximum er at få mest muligt, uanset dårlige konsekvenser
på andre områder.
Det nævnes fx, at UNEP (FN) har opgjort, at der i 2011 blev
produceret 4400 kcal mad pr verdensborger.
I snit er 2200 nok til en sund ernæring.
Så i stedet for de nu 7 mia., kunne der næres 14 mia. på
kloden.
Alligevel sulter ca. 1 mia. og 24.000 dør dagligt af sult!
Bruttohumanprodukt
Kvælstof som ammoniak kom oprindelig som overskud fra
sprængstofproduktion.
Samfundet er gennemsyret af mest muligt af al ting, men
ikke af at opnå balancer.
Wirz efterlyser et Bruttohumanprodukt.
Kennedy talte 18-3-1968 om BNT (Bruttonationalproduktet)
Han nævnte en lang række emner, som får dette tal til at
vokse, men som reelt er til skade.
Luftforurening, cigaretter, færdselsulykker og en lang
række eksempler mere.
Andre ting indregnes ikke, fx sundhed, opdragelse, skønhed, mod, slagfærdighed, vished, medfølelse, hengivenhed
osv.
Alt det som især gør livet værd at leve, er ikke medregnet,
som der står tilføjet.
Jeg: Mon derfor han blev skudt?
Mælk er noget meget forskelligt.
Mælk med gifte og GMO er naturligvis
”gift” for os.
Biodynamisk mælk kan være meget sundt
for mange.
Verden er mere indviklet end som så.
Men jeg er enig i, at grønsager giver os
mere kalk fx end mælk.
Forkert mælk kan være med til at afkalke
os.
Lars Mikkelsen
Udbytteri
Steiner nævnte, at mennesker, der ikke betaler den rette
(fulde) pris for en vare, er en udbytter af andre.
En kommission i USA arbejder med , hvad menneskeværdigt arbejde er, herunder nævnes ordet slaveri.
En anden havde regnet sig frem til, at en forbrugende
vestlig kvinde faktisk har 36 til at slave for sig rundt om i
verden.
wRygning forårsager leddegigt
Rygning, kost og andre ydre faktorer spiller en langt
højere rolle for, om man får leddegigt end arvelige påvirkninger. Det viser et dansk tvillingestudie fra Syddansk
Universitet (SDU).
- Især rygning er den stærkeste og bedst dokumenterede miljøfaktor for udløsning af leddegigt, siger overlæge Anders Jørgen Svendsen fra Forskningsenheden for
Epidemiologi på SDU.
Også andre miljøpåvirkninger er i søgelyset. Det
gælder kaffe, alkohol, kost, p-piller, siliciumstøv og mineralske olier. Men ingen vurderes foreløbig som nær så
risikable som rygning.
Anders Jørgen Svendsen har brugt information fra
enæggede tvillingpar til at kortlægge forholdet mellem
gener og miljøfaktorer.
- Man har hidtil regnet med, at 60 procent skyldes generne. Vores undersøgelse peger nu snarere på 12 procent,
siger Anders Jørgen Svendsen.
17 robin hood Nr. 02 Sept. 2013
Nr. 03 DEC 2013
robin hood
17
Dødelig Medicin og Organiseret Kriminalitet
Har du set Peter Gøtzsche på Youtube - 54
virker veldokumenteret ved masser af kilder.
Budskabet i bogen er:
Medicin er den tredjehyppigste dødsårsag,
min. -
At medicinal-industrien er kriminel, livsfarlig
fortæller Lars Mikkelsen, formand for Forebyg- - - http://www.youtube.com/watch?v=i1LQiow_
gelses- og Patientrådet i Danmark.
Heller ingen danske firmaer undgår en hård
kritik.
ZIQ
Ovennævnte film er fra et møde om psykisk
Deres forskning er fyldt med undladelser,
medicin, som blot er et af mange områder løgne og statistiske fejl.
ellers gør det nu…
beskrevet i bogen.
Peter Gøtszche er læge og professor samt
leder af Cochrane Centret på Rigshospitalet.
Han har også skrevet bogen ’Dødelig Medicin
og Organiseret Kriminalitet’(på engelsk: Deadly
- I forhold til bogen er filmen naturligvis en
Tusindvis af vore læger spiller bevidst med i
lille del, og den kommer ikke med dokumenta- dette ødelæggende spil.
tionerne, fortæller Lars Mikkelsen
Andre gør det af uvidenhed.
- Men du kan fået et indtryk af lægen og hans
viden i filmen.
Medicines and Organised Crime).
Bogen kan vel lånes på bibliotekerne?
- Bogen er tankevækkende uhyggelig. Alt
En kræfthistorie
For 5 år siden talte jeg med en
gammel bekendt.
Dengang havde han haft endetarmskræft.
Og det havde bredt sig til
leveren.
Jeg tænkte, at det var alvorligt.
At han nok ikke ville leve så
længe.
Fik nu igen kontakt (telefonisk)
med ham.
Han lød fin som sædvanlig.
Hans kræft var siden sidst gået
i lungerne.
Og nu senest på hjernen.
Men det tog han optimistisk på.
Hver gang var han blevet opereret og traditionelt behandlet.
Kosttilskud? Forstod han vist
ikke rigtig, så næppe.
Kemo var ikke sådan ubehagelig
for ham.
Håret kunne falde af, men ikke
altid, svingede.
Hvad han ellers gjorde?
Han dyrkede meget kondi i et
center, cykle m.v.
Noget med 2 1/2 time flere
gange om ugen.
Det var hans hovedkur.
Når kroppen arbejder godt, så
virker de helbredende kræfter
bedre.
Jeg har engang med held slået
en begyndende feber ned ved at
løbe langt.
Kilde: Lars Mikkelsen
Den er på 454 sider og koster 300 kr.
Støt kampen mod den
dødelige medicin
Som nævnt i ovenstående artikel har læge Peter Gøtzsche
udgivet bogen Dødelig Medicin, der dokumenterer, at
3500 danskere hvert år dør af lægeordineret medicin.
Peter Gøtzsche opfordrer til at støtte kampen mod
medicinalindustriens hærgen ved bl.a. at skrive under på
hjemmesiden: http://www.alltrials.net
Han siger:
- Det drejer sig om liv eller død for patienterne. Medicinalindustrien opfører sig som de rene gangstere, fordi de
sætter profit højere end patienternes overlevelse, hvilket
de bl.a. gør ved at skjule dødelige skadevirkninger af
lægemidler, som jeg dokumenterer til overflod i min bog.
Lægemidler er den tredjehyppigste dødsårsag i de rige
lande, efter hjertesygdomme og kræft, og halvdelen af
alle disse dødsfald sker, når lægemidlet bruges som det
er foreskrevet, dvs. når der ikke begås fejl (hvilken er den
anden halvdel).
Du kan støtte kampen mod medicinalindustriens hærgen
på hjemmesiden: http://www.alltrials.net
NSAID - hvad er det?
I radioens P1 var der 21. november et indslag om NSAID.
Der udskrives over 730.000 recepter på den medicin pr
år i Danmark.
Peter Gøtzsche skriver på side 39 i sin bog, at det et
farligt middel.
Mange tusinde dør hvert år pga. blødende mavesår eller
hjerteanfald.
Peter Gøtzsche begyndte at studere medicin i 1978 samtidig med, at han fortsat arbejdede med at reklamere for
medicinen.
Der findes flere af slagsen. Aspirin er et af dem. Det er
det billigste.
Peter Gøtzsche arbejdede med naproxen. Hans opgave
var, at sælge dette til en meget højere pris.
Peter Gøtzsche var altså med til at snyde folk – uden at
vide det før senere hen.
Dets primære funktion er smertestillende.
Peter Gøtzsche vidste ikke, at hans stof reelt var dårligere og farligere. Der er otte sider herom i bogen.
I 1990 lavede Peter Gøtzsche sin afhandling (fejl i dobbeltblinde forsøg) over disse stoffer.
Han udgav seks rapporter med analyse af 244 rapporter
over forsøg.
Han fandt masser af fejl. De kunne ikke betegnes som
videnskab (som de udgav sig for) men som reklamer.
Høje doser gav ikke bedre resultater, men mange flere
skader. Firmaet søgte at sælge højere doser – flere penge!
Står bl.a.: Firmaerne er ligeglade med, om det fører til
flere dødsfald.
Siden 70’erne er myndighedskontrollen blevet fortsat
ringere.
Vegetarmad
vigtigere end
økologi
Et mindre kødforbrug er vigtigere
for miljøet end økologi. Sådan lyder
budskabet i en rapport, som to forskere fra Københavns Universitet og
Danmarks Tekniske Universitet offentliggjorde i sidste uge. Når man
ser på miljøbelastninger som forsuring, nedbrydning af ozonlaget,
toksiner og CO2-udledning, taber
økologien til de konventionelle fødevarer, fordi økologi lægger beslag
på større arealer til at producere det
samme. På den anden side er der den
mere langsigtede bæredygtighed,
herunder fremtidens mangel på
rent vand og giftfrie dyrkningsarealer. Her vinder den økologiske kost.
Konklusionen må således være, at
økologisk vegetarmad er den kombination, der klarer sig bedst på flest
miljøparametre.
Læs mere på http://www.
d r. d k / N y h e d e r/ V i d e n /M i l joe/2013/11/05182923.htm
kemigiganten bayer slår til:
bier på dødskurs
På kun tre uger i efteråret 2013 lykkedes
det kemigiganten Bayer at besejre biernes
bedste chance for at overleve – nemlig ved
at vælte Europas forbud mod de pesticider,
der dræber dem. Antallet af bier er ifølge
FN’s fødevareprogram faldet med en fjerdedel i Europa siden 1970.
EU-Kommissionen gennemførte ellers i
april måned – med start fra december 2013
- et toårigt forsøgsforbud mod tre pesticider for at stoppe den omsiggribende bidød
i Europa.
Pesticiderne er imidacloprid, clothianidin og thiamethoxam, der hører til familien
neonikotinoider. Stofferne udgør ifølge EU’s
agentur for fødevaresikkerhed, EFSA, en
akut risiko for honningbier, der er vigtige
for bestøvning af landbrugsafgrøder og
naturens økosystemer.
Neonikotinoider virker som nervegifte og
har vist sig at svække immunforsvaret hos
bier og andre insekter.
Stadig flere videnskabelige beviser,
herunder de der lå bag det europæiske forbud, viser, at Bayers neonikotinoider står
bag den globale bidød. Men trods beviser
og enormt pres fra offentligheden har Bayer nægtet at droppe sin retssag mod det
europæiske forbud.
SumOfUs – en organisation af forbrugere m.fl. - siger, at Bayers beslutning er
forhastet, og at den underminerer Bayers
troværdighed.
Forarbejdet
kød nedsætter
sædkvaliteten
Forskere fra Harvard University i
USA er i en undersøgelse nået frem
til, at spisning af forarbejdede kødprodukter såsom bacon, pølser og
hamburger nedsætter mænds sædkvalitet markant. Tidligere forskning
er nået frem til tilsvarende resultater.
Læs mere http://www.abc.net.au/
news/2013-10-16/processed-meatsperm-semen-bacon-sausages-fertility-conception/5026548
Det europæiske forbud mod Bayers insektmidler skulle træde i kraft den 1. december - men ikke hvis Bayer får sin vilje.
Hvis det lykkes at tvinge EU til at droppe
sit forbud, vil det ikke bare være et tilbageslag for bier i Europa. Det kunne betyde
enden på forsøg på at redde bierne over
hele verden fra disse dødelige pesticider.
Bier tjener penge
Vi ved alle at bier er en vigtig del af
fødekæden. Bier er ansvarlige for at bestøve
over 30 procent af verdens fødevareforsyning , og de bidrager til at skabe omsætning for mere end 20 milliarder dollars i
USA alene. I Danmark er det tilsvarende
tal op imod en milliard kroner. Det er ikke
en overdrivelse at sige, at vi skylder vores
velstand og selv vores overlevelse de millionvis af bier.
Biers bestøvning af æbletræet giver
således 70 procent flere æbler og blommetræet 50 procent mere frugt. Bierne
sørger også for den livsvigtige bestøvning
af blomster i landets haver og vejkanter.
Hvis ikke vi passer på og har en bestand
af bier, vil vilde planter og blomster uddø,
da de ikke sætter frø. Faktisk er det så alvorligt, at vi alene i Danmark risikerer, at op
mod 20.000 blomsterarter uddør i løbet af
de kommende årtier.
Du kan støtte kampen for bierne på bl.a.
http://sumofus.org
Forsøg
bekræfter
nervegiftdød
En mystisk sygdom – Colony Collapse Disorder – har renset store
arealer i USA og Europa for bier. I
tidsskriftet Science kommer udenlandske forskere med et svar på
mysteriet:
Landbrugsgifte, som vi tror, er uskadelige, dræber bierne.
To forskellige udenlandske forskergrupper - fra britiske University of
Stirling og franske INRA – har lavet
hvert deres forsøg med insektgifte,
som bliver brugt af landbruget i Danmark.
De viste samstemmende at:
•
Pesticidet Imidacloprid viser
sig at kunne ødelægge bestanden af
dronninger i humlebi-kolonier. Uden
dronninger til at lægge æg, kan humlebierne gå til grunde. •
Honningbier med mikrochips blev overvåget, efter de havde
fået en dosis af pesticidet Thiamethoxam, der på papiret var harmløst.
Det viste sig at de mistede deres
stedsans og døde i naturen, fordi de
ikke kunne finde hjem.
Et liv på Monsanto-majs
Dette foto er fra den svenske MetroXpress, der skriver, at
de her rotter har levet på genmodificeret majs fra Monsanto
Det er billeder fra de franske forsøg, hvor rotterne fik kræft
af at være fodret med genmodificeret majs, som var sprøjtet
med bekæmpelsesmidlet Roundup.
Syv ud af ti hunrotter og hver anden hanrotte udviklede
tumorer, fik organskader og døde for tidligt.
Det er forskeren Gilles Eric Seralini ved universitetet i
Caen, der har frigivet billeder af nogle af forsøgsrotterne.
De viser, at de er angrebet af tumorer og snart vil dø.
Mere forskning skal gøres for at finde ud af, hvor farlig
den genmodificerede majs er for mennesker.
Nr. 03 DEC 2013
robin hood
19
lov undertrykker vores rettigheder:
vi bliver allesammen
forsøgskaniner
Af Patient- og Forebyggelsesrådet
I Danmark laver lægerne da ikke medicinske forsøg på
patienter uden deres samtykke?
Jo, det gør de, på trods af det er i strid med menneskerettighederne og flere internationale love! [1]
I 2006 vedtog folketinget[2] efter langvarigt pres fra forskerne og medicinalindustrien, at der i akutte situationer
må laves medicinske forsøg på bevidstløse eller svækkede
patienter, uden patientens samtykke. Og de danske myndigheder arrangerede vel at mærke ingen offentlige borgermøder for at spørge befolkningen selv, om vi ønsker at
blive brugt som forsøgskaniner uden vores vidende og
samtykke.
For dog at give beslutningen et skær af at være etisk og
legitim oprettede man ’en forsøgsværge,’ som blot pr. tlf.
kan give tilladelse til forsøg til lægekolleger på hospitalet
uden at skulle afvente, at familien bliver kontaktet og hørt.
Etisk Råd foreslog i 2011 at Forsøgsværgen skulle afskaffes på grund af inhabilitet.
I 2011 skulle den danske lov om forsøg[3] revideres,
og Det Etiske Råd foreslog i sit høringssvar, at `Forsøgsværge-paragraffen´ skulle afskaffes. Begrundelsen var, at
en forsøgsværge, der giver samtykke til forsøg til sine kolleger på hospitalet, næppe kan siges at være en uvildig
beskytter af patientens interesser.
Forsøgsværgen blev ikke afskaffet.
Politikerne ønsker
ikke frit valg
Men sundhedsminister Bertel Haarder og folketinget
valgte at ignorere opfordringen fra det Etiske Råd.
Forsøgsværgen blev bevaret, og patienter, der kommer
akut på hospitalet, kan derfor stadig blive underkastet
medicinske forsøg uden deres vidende og samtykke!
To Sundhedsministre har afvist en fritvalgsordning, f. eks.
et donorkort, hvor borgerne på forhånd kunne tilmelde sig
forsøg i akutte situationer.
Det er her værd at bemærke, at Sundhedsudvalget både
ved ændringen af loven om forsøg i 2006 og i 2011 kom
med forslag om at give folk mulighed for på forhånd at
tilmelde sig forsøg i akutte situationer. Men sundhedsministeren afviste det begge gange[4] med den begrundelse,
at så ville lægerne ikke have nok akutte patienter at lave
forsøg på!
Endnu mere horribelt er det, at sundhedsministeren
tilmed afviste at gøre
det muligt for den enkelte borger at frasige sig at blive
brugt til akutforskning ved bevidstløshed eller stærk svækkelse!
Modstrid mod
etisk konvention
Myndighederne og medicinalindustrien/forskerne ønsker simpelthen ikke at oprette en ordning, hvor den enkelte borger selv kan registrere sin frie beslutning om at
deltage i eller frasige sig akutforskning . Men det er i modstrid selv med Bioetikkonventionen om forskning, hvor
det ellers efter års pres er lykkedes medicinalindustrien
og forskerne at få indført flere paragraffer, der ophæver
individets selvbestemmelsesret.
I Bioetikkonventionens Art. 17, v står det nemlig sort
på hvidt, at forsøg ikke må laves på en person der gør
indvendinger[5] :
’En person som ikke kan give sit samtykke, må kun være
genstand for forskning, hvis alle nedenstående betingelser
er opfyldt. I Art. 17, står der under betingelse v: - (hvis) Den
pågældende person ingen indvendinger fremsætter mod
at medvirke.’
Danmark har bare effektivt klaret sig uden om den paragraf ved at forhindre borgerne i på forhånd at registrere
deres evt. indvendinger mod at blive brugt til forsøg i
akutte situationer .
Skal vi acceptere, at myndighederne i den grad manipulerer med befolkningen?
Internationalt roser Danmark sig ellers af at være et demokrati, hvor man respekterer menneskerettighederne.
På oprindeligt initiativ fra Danmark og med stor tilslutning fra EU´s medicinalindustri og forskerselskaber foreslås det nu, at lægerne skal kunne lave medicinske forsøg
på ’akutte patienter der ikke kan give deres samtykke til
forsøg.’
Danmark opfandt jo nemlig allerede i 2006 ’forsøgsværge-paragraffen,’ hvormed man
kunne omgå individets ret til frit og informeret samtykke
til deltagelse i forskning. En menneskeret som heldigvis
respekteres i de fleste lande i Europa.
Samtykke med
tilbagevirkende kraft...
Den nuværende EU- lov[7] beskytter patienter mod en
sådan udnyttelse til forsøg, ved at stille som betingelse, at
patienten eller dennes familie (eller en officiel værge) først
har givet sit frie samtykke til forsøget. Men forskerne og
medicinalindustrien har altså nu opfundet en ordning, som
patienterne ikke kan sige nej til: ’Efterfølgende samtykke.’
Læs: Lægerne bruger først en akut patient til et medicinsk forsøg, og så spørger de bagefter patienten om han/
hun samtykker til forsøget! Det er jo absurd og en åbenbar
udnyttelse af svage patienter!
Men ikke nok med det! Nu vil Danmark yderligere have
skrevet ind i den nye EU-forordning om forsøg, som forventes vedtaget i EU Parlamentet snarest: At lægerne, uden
forhånds-samtykke fra patienten eller familien, må lave
forsøg på akutte patienter, som ikke behøver gavne patienten selv, men kun fremtidige patienter!
Sundhedsminister Astrid Krag sagde på et åbent udvalgsmøde 15. nov. i Europaudvalget, om forsøg der kan
gennemføres uden forhånds-samtykke fra patienten, at en
række lande har fået tilføjet i forordningen, at der skal være
’klinisk relevant gavn´ for forsøgspersonen ved at deltage i
kliniske forsøg, som gennemføres på mindreårige personer,
personer uden handleevne og i akutte situationer.
’Regeringen finder overordnet, at begrebet klinisk relevant gavn (’Clinically relevant benefit’) helt bør udgå, fordi
der ikke altid er klinisk relevante fordele for forsøgspersonen i de tidlige faser af kliniske forsøg, selv om der måske
vil være klinisk relevante fordele på langt sigt.’ …………….
’Regeringen mener at særligt akutforsøg (som må
foretages uden forhånds-samtykke fra patient eller familie,
red.) bør kunne gennemføres på både børn og voksne som
forsøgspersoner, uden betingelse om at forskningsprojektet skal komme den enkelte forsøgsperson til gavn, når forskningsprojektet til gengæld kommer den patientgruppe
til gavn, som forsøgspersonen tilhører - og selvfølgelig
under iagttagelse af, at der værnes om forsøgspersonens
sikkerhed. Det er et synspunkt, som vi indtil videre ikke
har haft held til at
komme igennem med i Rådet, men som vi fra dansk side
vil arbejde aktivt på at sikre i de videre
forhandlinger.’
Du kan se sundhedsministerens fremlægning af sagen
på videoen fra Folketinget her:
(Obs! Da flere emner er oppe den dag, skal du med
cursor´en gå frem til kl. 11:38 )
http://www.ft.dk/webtv/video/20131/euu/td.1086643.
aspx?as=1
Vi opfordrer alle til at give deres underskrift til forsvar for
borgernes ret til selvbestemmelse
vedrørende forsøg, ’hvis man som patient er ude af stand
til at give samtykke.’
Hvis loven bliver vedtaget, vil Europas befolkning blive
et tag selv bord af forsøgskaniner for
forskerne.
Du kan give din underskrift på: www.gopetition.com/
petitions/forsoeg-uden-samtykke.html
Henvisninger
[1] FN´s konvention om borgerlige og politiske rettigheder Art. 7: Ingen må underkastes tortur eller anden grusom,
umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf.
I særdeleshed må ingen uden sit frit afgivne samtykke underkastes medicinske eller videnskabelige eksperimenter.
Og: i Den Europæiske Unions Charter om grundlæggende rettigheder, Art. 3, 1: Enhver har ret til respekt for sin
fysiske og mentale integritet. 2: I forbindelse med biologi
og lægevidenskab skal især følgende respekteres – frit og
informeret samtykke fra den berørte person i overensstemmelse med lovens bestemmelser.
[2] § 20a i Lov nr. 272 af 01.04./2006. Loven havde titlen `Videre adgang til udførelse af kliniske forsøg med
lægemidler på inhabile forsøgspersoner.´
[3] Den ny danske lov om forsøg fik navnet: https://www.
retsinformation.dk/Forms/r0710.aspx?id=137674
Se om forsøgsværgen i Kap. 3, § 12
[Vigtig bemærkning om love og forsøgspersoners rettigheder: I starten af en lov om forsøg fremhæves det altid,
at individets tarv og interesser går forud for samfundets
og videnskabens interesser. Men længere henne i lovene
finder man undtagelser, der lader samfundets og videnskabens interesser gå forud for individets.]
[4] I 2006 Sundhedsminister Lars Løkke, og i 2011 Sundhedsminister Bertel Haarder.
[5] Se Art. 17, v, i Bioetikkonventionen på linket: http://
bioetikkonvention.dk/bioetikkonv.htm
[6] http://ec.europa.eu/health/files/clinicaltrials/2012_07/
proposal/2012_07_proposal_en.pdf
Proposal for a REGULATION OF THE EUROPEAN PARLIAMENT AND OF THE COUNCIL on clinical
trials on medicinal products for human use, and repealing Directive 2001/20/EC
[7] EU Clinical Trials Directive 2001/20/ - http://www.
eortc.be/services/doc/clinical-eu-directive-04-april-01.pdf
motion ændrer dna
og hukommelsen
Svenske forskere har opdaget,
at når en gruppe overvægtige
mænd motionerede i et halvt
år, så skete der ændringer i
7.000 til 20.000 gener.
Bl.a. i generne om diabetes og
fedme.
Løb forbedrer
immunforsvaret
Bare lidt over 15 km om ugen. Mere
de tal har givet uvurderlig indsigt i
var der endnu mere effekt at hente;
skal der ikke til for at nedsætte din
mange aspekter forbundet med mo-
således lå risikoen 45,3 % lavere, hvis
risiko for at dø af lungebetændelse
tion i forhold til helbred, bl.a. kræft og
man udførte mere end dobbelt så
Hvis vi motionerer hver dag,
eller andre sygdomme relateret til ve-
hjertesygdomme.
meget motion som anbefalet.
så forbedres hukommelsen og
jrtrækningen. Den for motionsløbere
2½ times moderat motion om
- Vi kunne observere på tilfældene
koncentrationen.
så gode nyhed - om de ikke vidste det
ugen Den generelle anbefaling lyder
af lungebetændelse, at den positive
i forvejen - stammer fra en undersø-
på 2½ times moderat motion (ca. 25
effekt fra løb og gang stemmer over-
gelse, som vil blive publiceret i Medi-
km med 6 min. pr. km) om ugen eller
ens med andre undersøgelser, der har
cine & Science in Sports & Exercise.
75 minutters høj aktivitetstræning.
påvist, at motion forbedrer immun-
Det er Dr. Paul Williams fra Na-
Paul Williams fandt ud af, at de folk,
forsvaret og svækker dets fald med
tional Runners Health Survey and
som levede op til anbefalingen - eller
alderen. Regelmæssig motion blandt
National Walkers Health Survey, som
op til det dobbelte af den - havde en
voksne mennesker har ligeledes kun-
har været hovedkraften bag under-
34,5 procents lavere risiko for at dø
net relateres til højere andele af anti-
søgelsen, som trækker på store data.
af lungerelaterede sygdomme i en 11
stoffer, skriver Paul Williams.
Således har man i studiet kigget på
år lang periode sammenlignet med
dødsraterne blandt mere end 150.000
de personer, som ikke levede op til
løbere eller gangfolk. De værdiful-
anbefalingen. Og for de ekstra aktive
Professor Bente Klarlund har
ledet et forskerhold.
Det skulle skyldes, at
hippocampus i hjernen ofte
skrumper med alderen.
Men med motion kan den
vokse.
(Kilde: MetroXpress 16.8.)
echinaforce hjælper mod forkølelse
Læste du også BT her i efteråret, hvor en læge udtalte, at Echinaforce sandsynligvis ikke
havde nogen effekt?
Og at naturlægemidlerne Prostasan og Aesculaforce begge var udokumenterede?
Ny forskning understøtter imidlertid, at brug af Echinaforce forebygger forkølelser
Echinacea er en af de mest veldokumenterede lægeplanter i verden, og så sent som i
2012 gennemførte verdens største forskningscenter for forkølelse, Common Cold Centre
ved Cardiff University, et studie, der beviser Echinaforces effekt og sikkerhed.
Prostasan er stærkt dokumenteret, der findes mere end 20 kvalitetsstudier der påviser
savpalmens positive effekt på vandladningsproblemer i forbindelse med forstørret prostatakirtel.
Aesculaforce er ligeledes solidt forankret i videnskabelige undersøgelser, ikke mindre
end fem store studier med positive resultater samt en større Cochraneanalyse støtter
produktets effekt mod veneproblemer i benene.
Småbørnene skal fortsat helst kun have mors mælk. Alt dette skal dog ikke diskvalificere
mælk helt som ingrediens i føden. Som med så meget andet vil det for de fleste være et
spørgsmål om mængde. Det gælder også her at et overdrevent forbrug fører til problemer.
(Kilde: Runners World)
Solen er ikke skadelig:
soldyrkere lever seks år længere
Hvor meget gift
indeholder disse
grøntsager. Det
bestemmer
udekomktratisk
udpegede embedsfolk i et
ukendt organ
- omklamret af
storindustriens
lobbyister.
Ny forskning blandt 4,4 millioner danskere viser, at
soldyrkere i gennemsnit lever seks år længere.
- Selvfølgeligt lever soldyrkere længere, siger formand for Forebyggelses- og Patientrådet, Lars Mikkelsen.
- Selv dem med ikke-dødelig hudkræft gør det. Det
er jo bl.a. Solen, der medvirker til livet på jorden.
- Som jeg før har skrevet, så har lyset for eksempel
skabt vores øjne. Vi bevarer øjnene bedre ved mere
sol. Fx ved at se ind i Solen i flere minutter jævnligt,
undgå solbriller.
Undersøgelsen er udført af Børge Nordestgaard sammen med tre kolleger – læge Peter Brøndum-Jacobsen
og seniorforsker Sune Nielsen, begge Herlev Hospital,
og overlæge Marianne Benn, Gentofte Hospital. De
har analyseret helbredsrelaterede data fra 4,4 millioner
menhæng mellem soldyrkning og fundene:
danskere i alderen 40-100 år.
Artiklen, der står foran offentliggørelse i videnskabstidsskriftet International Journal of Epidemiology, viser, at mennesker, som har været ivrige soldyrkere – og
har fået såkaldt almindelig hudkræft, den ikkedødelige
form for hudkræft – i gennemsnit lever seks år længere
end befolkningen som helhed.
Og at de i øvrigt har en lavere forekomst af både
blodpropper i hjertet og knogleskørhed end resten af
befolkningen.
Forskerne kan ikke påpege den direkte årsagssam-
»Men tallene som sådan lyver ikke. Det vil være oplagt gennem en række forskningsprojekter at prøve at blive klogere
på, om solen har nogle helbredsbefordrende egenskaber, vi
hidtil ikke har kendt til«, siger Børge Nordestgaard til Politiken
og tilføjer:
»Man skal bestemt have respekt for solen – og undgå solskoldninger, ikke mindst hos børn og unge, for på den måde
især at mindske forekomsten af den slemme form for hudcancer, malignt melanom. Men vi har de seneste år set en vis
grad af solforskrækkelse, og det er efter min mening at gå i
den anden grøft«.
Inge Haunstrup Clemmensen, overlæge i Kræftens
Bekæmpelse, finder undersøgelsen spændende, men
holder fast i, at den ikke viser en egentlig årsagssammenhæng.
- KB - Kræftens »Bevarelse« har svært ved at snakke udenom undersøgelsens facts.
KB taler altid om, at Solen er skadelig, siger Lars Mikkelsen
Solcreme hjælper ikke
På side 9 i Ugebladet fra 7.5. an-
april 2012 beskrevet en artikel fra de
befaler Kræftens Bekræftelse sol-
antroposofiske (Steineriske) lægers
creme mod hudkræft.
tidsskrift Der Merkurstab (2011, nr. 6)
M e -
herom, skrevet af læge Georg Sold-
troXpres
ner. Altså jo mere sol des mindre
skriver på sin for-
hudkræft.
side 14-5-2013: Sol på huden
Andre er af den modsatte mening.
Spanske bønder og negre i Af-
huden.
gavner flere end den skader. Inde i
bladet skrives om, at solskin sænker søgelser med
under-
rika har en særlig lav udbredelse
Soldner påviser, at solcreme gør
af hudkræft. Fordi de får mere sol.
mere skade end gavn. Mange sol-
blodtrykket og risikoen for hjerteslag resultater. Skønsmæssigt siger de,
Dansk farmaceut P Alsted Peder-
cremer indeholder stoffet, som er
og blodpropper. Forskere ved uni- at solskin gavner 80 gange mere
sen har i bladet Falkeøjeblik fra
usunde. Cremer optages gennem
versitet i Edingburgh har fremlagt end den skader.
en stor rodfrugt
I år har jeg høstet den største rødbede nogensinde.
Den er på 3,7 kg.
Den stod i det sydøstlige hjørne af et 3 x 4 m
stort stykke.
En halv meter syd for var der to meter højt
rug, som blev høstet i august.
Men det synes ikke at have generet den.
Formentligt sået først i maj.
God lerjord.
En ’stor’ rodfrugt lyder rubrikken.
Den er stor på flere måder.
En sund spise, som kan varieres på mange
måder.
Jeg spiser den stort set hver dag året rundt.
Holdbarheden er fantastisk.
Jeg har stadig rødbeder i jordkælderen fra
2012.
De er ganske friske og fine stadigvæk.
I år har jeg høstet rødbedefrø.
Jeg er spændt på, om spireevnen er i orden.
Husk en vis pæn afstand mellem planteren.
Bliver de 10 cm i diameter, så skal afstanden
mellem dem være mindst de 10 cm.
Som biodynamiker bruger jeg kun runde rødbeder. Sundere forlyder det.
Planten er let at dyrke. Kvæler det meste ukrudt.
Lars Mikkelsen
disse
Fermenteret
fremfor
forarbejdet
soja
Da Vinci Holistic Healt Center på Cypern er ikke ubetinget begejstret for soja, men
starter i en artikel med at
fremhævne nogle af sojaens
positive egenskaber:
* Regulerer blodsukker og
blodtryk
* Forebygger kræft i tyktarm, bryst og prostata
* Forebygger åreforkalkning
* Forebygger hoftebrud
hos kvinder efter overgangsalder
Som flere andre mener
Da Vinci Holistic Healt Center, at den fermenterede
soja er at klart at foretrække
frem for den forarbejdede.
Centret ridser en række potentielt skadelige faktorer
op, bl.a. problemer med
fordøjelse, skjoldbruskkirtel
og reproduktion, dårligere
optagelse af visse mineraler,
hjertesygdomme og kræft.
Der nævnes også, at sojabønnen er en af de otte
mest allergene fødevarer.
Sojabønnens isoflavoner
kaldes i artiklen et toægget
sværd, der i visse aldre og
livssituationer kan være
gavnlige og i andre skadelige. Men undersøgelser viser,
at forarbejdede sojaprodukter har færre fordele f.eks.
vedrørende brystkræft end
naturlige/fermenterede.
Der anbefales derfor at
indtage soja som edamame,
sojamel, natto (fermenterede sojabønner), miso
(fermenteret sojabønnepasta), tempeh (fermenteret sojabønnekage) samt naturligt
fermenteret sojasauce.
Læs mere:
http://articles.healthrealizations.com/DaVinciHolisticHealthCenter/2013/10/28/
Soy-Is-It-Healthy-or-Not.
aspx?
soja med fornuft
Artikel oversat fra http://www.wholehealthinsider.com/article-library/
Hvis du er forvirret over soja, så er du ikke
alene . Med så mange forskellige meninger
og rapporter om sojaens potentielle fordele
og ulemper, kan det være svært at træffe en
sikker beslutning om, det er fornuftigt at
lade den indgå i kosten eller ej.
Soja har været en vigtig faktor i kosten i
de asiatiske lande i århundreder. Og måske
er det ingen tilfældighed at tallene for
hjertesygdomme, kræft og andre alvorlige
sygdomme er meget lavere i de asiatiske
kulturer.
Der hersker ingen tvivl om, at soja har en
god portion næringsværdi. Dette medlem
af bælgplantefamilien indeholder rigelige
mængder af protein, fiber, B-vitaminer og
lecithin. Soja er også en rig kilde til forskellige isoflavoner, en klasse af fytoøstrogener
- planteafledte forbindelser med østrogenlignende aktivitet, som efterligner dette
hormon i kroppen. Disse sojaisoflavoner
gør nytte i nogle tilfælde - og er potentielt
skadelige i andre.
For at hjælpe til bedre at kunne forstå
fordele og ulemper ved soja, så lad os tage et
kig på de betingelser og omstændigheder,
hvor soja kan og ikke kan anbefales.
Hjælp til overgangsalderen
Soja er nok bedst kendt for sin evne til at
lette symptomer i forbindelse med overgangsalderen (især hedeture ) og give hormonel støtte under denne periode. Dette
skyldes sojaens isoflavoner, som kemisk og
funktionelt ligner estradiol (østradiol), den
mest udbredte form for østrogen i en kvindes krop .
Mange undersøgelser støtter fordelene
ved soja i denne sammenhæng
Et studie undersøgte virkningerne af isoflavon daidzein på 147 kvinder i overgangsalderen . Disse kvinder fik enten 40 mg/dag
eller 60 mg/dag af daidzein eller placebo i
12 uger.
Efter otte uger mindskedes hedeturene
med 43 procent i 40 mg-gruppen og 41
procent i 60 mg-gruppen sammenlignet
med 32 procent i placebogruppen . Efter
12 uger øgedes disse tal til 52 procent i 40
mg-gruppen og 51 procent i 60 mg-gruppen sammenlignet med 39 procent i placebogruppen.
En anden fire-måneders undersøgelse
testede indtag af 100 mg sojaisoflavoner pr.
dag. Denne behandlingsmetode konkluderes ’kan være en sikker og effektiv alternativ behandling for overgangsalderen symptomer. (2)
Men kolesterolreduktion skulle vise bare
være toppen af isbjerget. En 2010 meta-analyse konkluderede, at sojaisoflavon-tilskud
synes at forbedre endotelfunktion i blodkarrene blandt postmenopausale kvinder
med lav baseline flow-medierede dilatation
niveauer (7) - en markør for, hvor godt blodet
strømmer gennem blodkar.
Og yderligere forskning har vist at sojaisoflavoner kan mindske aortastivhed og
forebygge åreforkalkning (8) såvel som
svær pulmonal hypertension og forebygge
hjertesvigt. (9)
Kræftbeskyttelse
For over et årti siden hævdede to forskere
fra den amerikanske Food and Drug Administration, at sojaisoflavoner kunne fremskynde spredning af brystkræftceller, der er østrogenafhængige. Dette bragte naturligvis
utallige kvinder i panik.
Men en lang række undersøgelser antyder,
at soja faktisk kan bidrage til at bekæmpe
brystkræft på en række forskellige måder.
For det første binder isoflavoner sig til østrogenreceptor-stederne i brysterne. Ved
at gøre dette, blokerer de det »rigtige« hormon fra at binde sig til disse steder, hvilket
reducerer risikoen for at stimulere væksten
af kræft.
Soja-isoflavon kan også have en anden
vigtig egenskab: det kan blokere tumorernes
evne til at danne nye blodkar. Uden disse kar
får tumorerne ikke ilt og næringsstoffer til at
vokse. (11)
En 2006 meta-analyse af 18 undersøgelser
offentliggjort mellem 1978 og 2004 undersøgte sojaens eksponering og risikoen for
brystkræft. Forskerne opdagede, at blandt
alle kvinder, var indtag af soja indtag i
beskedent omfang knyttet til en reduceret
risiko for brystkræft , men forbindelsen var
stærkere for gruppen af præmenopausale
kvinder.(10)
En nyere studie fra Japan fulgte 15.607
kvinder over to årtier. Efter justeringer for
en række faktorer, der kan bidrage til kræft,
herunder alder, fysisk aktivitet, rygning,
alder ved menstruation, debut, alder ved
første fødsel, menopausestatus, antal børn
samt historie for brug af hormonbehandling,
da viste undersøgelsen, at risiko for postmenopausal brystkræft var lavere blandt
kvinder, der indtog mere soja og sojaisoflavoner. Selv moderat indtag førte til en reduceret risiko.(12)
Andre bekymringer er blevet rejst vedrørende brystkræft-overlevende kan indtage soja uden at bekymre sig om sojaplanteøstrogenerne øger risikoen for tilbagefald.
Men forskningen viser positive resultater på
det også.
Hjertets sundhed
En af de tidligste menneskelige undersøgelser af sojas hjertebeskyttende og kolesterolsænkende egenskaber dukkede op i
februar 1967-udgaven af American Journal
of Clinical Nutrition. (4)
Men først i midten af 1990’erne fik soja
virkelig opmærksomhed, takket være en
New England Journal of Medicine metaanalyse af 38 kliniske forsøg. Denne undersøgelse viste at soja (ved et gennemsnit af 47
gram/dag) var forbundet med en 9,3 procent
nedgang i total kolesterol, en 12,9 procent
reduktion i LDL-kolesterol og en 10,5 procent
nedgang i triglycerider – helt uden at påvirke
gavnlige HDL-niveauer. (5)
Selvom nogle undersøgelser fra midten af
2000’erne viste mere beskedne fordele, er
den generelle konsensus fortsat (6), at soja
kan være en solid mulighed for både mænd
og kvinder, der har brug for at styre deres
kolesteroltal.
En 2009-undersøgelse fulgte 1.954 brystkræft-overlevende i lidt over seks år og viste,
at hos postmenopausale kvinder nedsatte
isoflavonerne daidzein og glycetin risikoen
for tilbagefald. Og soja syntes heller ikke at
være en hindring i forbindelse med tamoxifen-behandling. Undersøgelsen konkluderede, at sojaisoflavoner, der indtages på
niveauer svarende til dem i asiatiske befolkningsgrupper, kan reducere risikoen for
kræfttilbagefald hos kvinder , der modtager
behandling med tamoxifen og desuden ikke
ses at have negativ effekt på tamoxifen-behandling. (13)
Og en nyligt offentliggjort metaanalyse
kom til en lignende konklusion , at soja har
»ingen skadelige virkninger på risikoen for
brystkræfttilbagefald, og kan i nogle tilfælde nedsætte risikoen væsentligt«. Vigtigere,
soja har ingen negativ effekt på tamoxifeneller anastrozol-behandling. (14)
Bekymringer vedrørende soja
Der er et nogle tilfælde, hvor soja eller
isoflavone-kosttilskud ikke kan anbefales.
Skjoldbruskkirtel
Udover at være et fytoøstrogen falder soja
ind under kategorien af goitrogener, som
potentielt øger risikoen for struma (forstørret skjoldbruskkirtel). Af denne grund har
der været stor debat om de mulige konsekvenser af brugen af soja set i forhold til
skjoldbruskkirtelfunktionen.
Nogle kliniske undersøgelser konkluderer,
at soja ingen effekt har på skjoldbruskkirtlen.
En gennemgang af 14 undersøgelser viste
kun lille sandsynlighed for, at soja negativt
påvirkede skjoldbruskkirtelfunktion hos
mennesker med normal skjoldbruskkirtlen
eller hypothyroidisme. Men undersøgelsen
fandt, at soja kunne hæmme absorptionen
af syntetisk skjoldbruskkirtelmedicin. (15)
En anden undersøgelse af raske postmenopausale kvinder fandt, at efter 16 ugers
indtag havde isoflavoner ikke haft nogen
effekt på det thyreoidstimulerende hormon.
(16)
Og en anden undersøgelse omfattede 389
postmenopausale kvinder, der tog enten 54
mg af isoflavon-genistein eller et placebo.
Efter tre år observerede forskerne ingen ændringer i skjoldbruskkirtlens hormoner. (17)
Men andre forsøg har vist mindre ønskværdige resultater. For eksempel observerede
et team af forskere, der udforskede sojas
virkningsmekanismer, at det indeholder
stoffer, der »hæmmer skjoldbruskkirtlens
peroxidase-katalyserede reaktioner afgørende for thyreoidhormon-syntese.« (18)
Og når du tilføjer andre faktorer - især
jodmangel – er sojas goitrogenvirkninger
endnu mere udtalte. (19)
I betragtning af den samlede usikkerhed, der stadig omgiver sojas effekt på skjoldbruskkirtlen, og hvis du har en lidelse
i skjoldbruskkirtlen som hypothyroidisme
eller Hashimotos thyroiditis (en autoimmun
sygdom), bør du overveje at eliminere eller
begrænse dit indtag af soja og isoflavonkosttilskud.
Hvis du kommer til at spise soja, skal du
vælge den rene vare (som edamame), eller
gærede produkter som tempeh og miso –
ikke mere end en gang eller to gange om
ugen. Undgå kosttilskud og forarbejdede
sojaprodukter (sojaproteinpulver, sojabaserede mejeriprodukter, kødalternativer osv.).
Endelig, hvis du tager thyroidmedicin, indtag ikke soja fire timer efter at du har taget
din medicin.
Østrogen dominans
For de fleste præmenopausale kvinder
er niveauerne af østrogen og progesteron
afbalanceret i forhold til hinanden. Men
østrogen-dominerede kvinder har mere østrogen end progesteron, hvilket gør dem
mere tilbøjelige til at have uregelmæssige,
svære og/eller smertefulde menstruationer,
»hjerne-dis« , depression, endometriose ,
brystcyster, hårtab, vanskeligheder med at
sove, angst og vægtøgning (blandt andre
sundhedsmæssige forhold).
Østrogen-dominerende kvinder har simpelthen ikke brug for ekstra østrogen eller
østrogenlignende stoffer til at løbe gennem
deres kroppe, så hvis du har østrogendominans, undgå soja og sojaprodukter.
Fotsættes side 24
Nr. 03 DEC 2013
Soja fås
i mange
varianter,
forarbejdede som
sojamælk
til venstre,
og fermenterede som
tamarin til
højre.
omdiskuteret fødemiddel:
soja deler vandene
Få fødevarer fremhæves i den grad for
sine sundhedsmæssige egenskaber som
soja. Men heller ikke mange får så meget
tæsk for sine dårlige sider som selvsamme
soja.
Der er masser af informationer om sojas
ernærings- og sundhedsmæssige egenskaber – eller manglen på samme - alt
efter temperament og holdning. Nogle
kan du læse om her – andre kan du søge
på nettet. Og døm selv – eller bliv endnu
mere forvirret, for det står hurtigt klart,
at der er to skarpt opdelte lejre med synspunkter for og imod hvor godt det er at
lade soja indgå i den daglige kost.
I hvert tyder noget på, at soja både
indeholder et vist sundhedsfremmende
potentiale, samtidig med at den kan have
nogle negative konsekvenser for vores
helbred.
Flemming Nielsen, biopat og phytoterapeut, siger flg. om soja:
Soja i sig selv, økologisk dyrket eller ej,
indeholder en række problematiske komponenter, der kan skabe ravage i vores
helbred, f.eks.
- Goitrogens - der findes i alle ugærede
soja uanset om det er økologisk eller ej,
er stoffer, der blokerer syntesen af thyreoideahormoner og forstyrrer jod-metabolismen og derved interfererer med
skjoldbruskkirtlens funktion.
- Fytinsyre - phytater binder sig til metalioner, der forhindrer optagelsen af visse
mineraler, herunder calcium, magnesium,
jern og zink
- Naturlige toksiner kendt som »antinæringsstoffer« - såsom saponiner, sojatoxin, proteasehæmmere og oxalater.
Nogle af disse faktorer interferere med
enzymerne, som bruges til at fordøje protein.
- Hæmagglutinin, som er et blodpropfremmende stof, der får de røde blodlegemer til at klumpe sammen.
- Aluminium – det er alment kendt at
soja indeholder høje niveauer af aluminium, som er giftigt for nervesystemet og
nyrerne.
- Trypsininhibitorer i soja forstyrrer proteinfordøjelsen og kan give dysfunktion i
bugspytkirtlen. I dyreforsøg forårsagede
trypsininhibitorer hæmmet vækst.
Dansk producerede multivitaminpræparater indeholder ikke ris, soja, hvede, og mange producenter skriver også
på præparaterne ’Fri for laktose, gær,
sukker, gluten, farvestoffer og konserveringsmidler’.
En lille detalje: Mange producenter –
også danske - bruger tilsætningsstoffet
’hydroxypropylmethylcellulose’, og det
er ikke let at få hydroxypropylmethylcellulose, der ikke er GMO-modificeret (og
det behøver ikke at være mærket med,
at der er GMO).
Jeg kender ikke til, at der findes ris,
hvede eller soja i urtepræparater produceret af danske producenter. Der findes
dog sojabaserede præparater mod overgangsalderen, men det fremgår tydeligt
af præparaterne.
Kosttilskud hører under fødevarestyrelsen, og i Danmark har man skrappe
regler om oplysning af ingredienser, så
hvis det indeholder ris, soja eller lignende
skal det som hovedregel stå som ingrediens. Man skal være opmærksom på,
at importeret kosttilskud kan indeholde
forskellige tilsætninger, som ikke står på
etiketten. Hvis man selv køber kosttilskud
via udenlandske hjemmesider, kan man
ikke være sikker på om det indeholder
ris, soja m.m., da andre lande ikke nødvendigvis har samme krav om oplysning
om indhold.
Kosttilskud fra danske producenter, der
indeholder soja, er f.eks. tilskud med lecithin – findes bl.a. i nogle Q10, D-vitamin,
Lecithin granulat og fiskeoliepræparater.
Lecithin er hovedsageligt udvundet af
soja. Nogle producenter skriver, at det
er fra GMO-fri soja, andre skriver, at det
stammer fra »naturlig soja« (og hvad er
det mon?). Og hvis der bruges sojaolie
som ingrediens, kan det også være hydrogeneret. Proteinpulver kan være på
basis af hvede, ris og soja, hvilket fremgår
tydeligt af produktet. Man kan i stedet
vælge hampprotein-pulver.
robin hood
23
Sojaprotein
reducerer
leverfedt
Sojaprotein i tofu eller
yoghurt kan reducere fedtophobning og triglycerider i
leveren hos overvægtige personer ved delvis at genoprette
funktionen af en væsentlig
signalvej i leveren, skriver
hjemmesiden klogkost.dk
Fedt omsættes i leveren
og hos fede mennesker kan
transporten af fedt til fedtvæv
falde til et punkt, hvor leveren
bliver en losseplads for overskydende fedt.
- Næsten en tredjedel af
amerikanske voksne har fedtlever sygdom, mange af dem
uden symptomer, fortæller
Hong Chen, der er assisterende professor i fødevarevidenskab og human ernæring
ved University of Illinois.
- Fedme er en væsentlig
risikofaktor for denne tilstand,
hvilket kan føre til leversvigt.
- Når fedt ophobes i et
organ, hvor det ikke er
meningen at lagre fedt - som
i leveren, kan dette organs vitale funktion blive faretruende
kompromitteret, forklarer hun.
Sojaprotein i tofu og yoghurt synes at reducere belastningen af den fedtholdige
lever, fortæller Chen, der i en
undersøgelse over 17 uger har
sammenlignet fedtophobning
i leveren hos magre og fede
rotter, som enten fik en kost,
som indeholdt et mælkebaseret protein kaldet kasein,
eller en kost, som indeholdt
sojaprotein.
De fede rotter, der blev fodret med soja viste en 20 procent reduktion i triglycerider
og samlet fedtakkumulering i
leveren, hvilket får Chen til at
mene, at sojaprotein kan anvendes til at lindre symptomerne på fedtlever-sygdom.
Dyrene på mælkeprotein
viste nemlig ikke nogen tegn
på forbedring af levertallene.
Forskerne opdagede også,
at sojaprotein delvist genoprettede Wntβ-catenin signalvejen, der en afgørende for
fedtstofskiftet.
- Hos mange overvægtige
personer, er der en slags trafikprop, og når mere fedt kan
renses ud af leveren, er der
mindre pres på organet, siger
Chen.
Beskytter mod
kræft i tyktarmen
Genistein er et østrogen-lignende isoflavon, der, ifølge ny
forskning, er den beskyttende
faktor i soja mod tyktarmskræft fordi det undertrykker
et signal, der fører til accelereret vækst af celler, polypper,
og i sidste ende kræftsvulster.
Læse mere på:
http://klogkost.dk/nyheder/
sygdomme/kraeft/560-derforbeskytter-soja-mod-kraeft-ityktarmen.html
Soja med fornuft
Soja-tema
Fortsat fra forrige sider
Soja-baserede modermælkserstatninger
Op til 25 procent af spædbørn, der fodres
med mælkeerstatning, får sojabaserede sådanne. Her frygtes det, at et højt indhold af
fytoøstrogener kan fremskynde puberteten og
forårsage reproduktive eller thyreoide lidelser
senere i livet.
To separat offentliggjorte kliniske undersøgelser baseret på Sister Study (som fulgte
33,501 kvinder på 35-59 år mellem 2003-2009)
undersøgte disse bekymringer nærmere.
I den første undersøgelse kiggede forskerne
efter årsagerne til tidlig menstruation (en risikofaktor for brystkræft) og soja-modermælkserstatning som en væsentlig faktor. (20)
I den anden undersøgelse undersøgtes sojaens indvirkning på tidlig debut (i en alder af
30) af fibromer i uterus (muskelknuder i livmoderen). (21)
Modermælks-erstatning på soja har også
været knyttet til højere forekomst af autoimmune sygdomme i skjoldbruskkirtlen. (22)
På den positive side findes der ingen større
forskelle i den mentale, motoriske og sproglige
udvikling af babyer fodret med komælkbaserede vs . sojabaserede erstatninger. (23)
Men i betragtning af de mulige sundhedseffekter senere i livet, skal sojaerstatning kun bruges til at fodre babyer, hvis amning ikke er en
mulighed, og/eller barnet er alvorligt allergisk
over for komælk.
Anbefalinger
Soja er et dagligt indslag i asiatiske kulturers
kost, men samtidig er det vigtigt at bemærke,
at typisk asiatere indtager soja som et krydderi eller som en del af et måltid, ikke som en
primær kilde til protein eller anden ernæring.
Skønsmæssigt er deres samlede daglige isoflavonindtag omkring 30 mg. Endvidere kommer
deres vigtigste kilde til soja fra hele fødevarer
eller gærede, nemlig edamame, miso, tempeh
og tofu samt ikke forarbejdede sojaprodukter
- og altså ikke som mælk , yoghurt, is og kødalternativer.
I betragtning af dette , kan vi varmt anbefale at vælge organisk hele eller gærede sojaprodukter frem for de forarbejdede. Det er
som med de fleste ting i livet , at det er muligt
at få for meget af en god ting - og soja er ingen
undtagelse.
Ved at undgå forarbejdede sojaprodukter
(og alle forarbejdede fødevarer generelt), vil
du være bedre i stand til at undgå overforbrug .
Spørgsmålet om genmodificering er en anden bekymring. Sojabønner er en af de hyppigst gensplejsede afgrøder, så køb økologisk
for at være sikker. Det samme gælder hele eller
gærede sojaprodukter, tjek at det er tydeligt
mærket som ikke-GMO og/eller økologisk.
Hvis soja ikke er en fast del af din kost, bør
du også vide at kramper, oppustethed og gasdannelse kan være en almindelig bivirkning af
at spise sojaprodukter. Ikke overraskende i betragtning af at sojabønner, trods alt, er bønner!
For at imødegå dette problem kan tages
fordøjelsesenzymer såsom bromelain med dit
måltid. Men fermenterede sojaprodukter har
en tendens til at producere mindre gas , fordi
gæringsprocessen hjælper fordøjelsen.
Endelig, hvis du beslutter dig for at supplere
med sojaisoflavoner (især for at hjælpe med at
lindre menopausale symptomer ) start med at
tage 40-60 mg per dag. Hvis du vælger at supplere, skal du sørge for at begrænse dit forbrug
af hele eller fermenterede sojaprodukter .
Kumarin, Cassia og Cinnamon:
kanel beskyttelse eller krig
Internetsiden http://helsenyt.com/
er et godt redskab til dem, der ønsker
ærlig information om kosttilskud, vitaminer, mineraler, naturmidler m.v.
nesket er det ikke tilfældet. Dermed
forholder det sig med kumarin i kanel
som med acrylamid i brasekartofler.
Desuden er det velkendt, at den levertoksiske virkning, som man har
iagttaget ved dyreforsøg på gnavere,
stammer fra dannelsen af metabolitter, der sædvanligvis kun opstår hos
mennesker i ringe mængder.
For så vidt er EU’s planlagte hævelse af maksimalværdien let forståelig.
Men det tyske Bundesinstitut für
Risikoforschung stod for et hul i sikkerhedsvurderingen: Her henviste man
nemlig til problemer med brugen af
kumarin som lægemiddel. I Frankrig
har man iagttaget leverproblemer
hos enkelte kræftpatienter. Efter alt
at dømme er der enkelte personer –
med tydelige leverproblemer – som
reagerer overfølsomt på kumarin.
For at øge opmærksomheden om
denne udmærkede site vil Robin Hood
ind imellem bringe uddrag af artikler
herfra – denne gang om kanel, der:
fremmer blodcirkulation
styrker immunforsvaret
virker vanddrivende
beroliger nervesystemet
kan stimulere seksualiteten
modvirker betændelsestilstande
lindrer ved hoste og forkølelse.
Insulin og kolesterol Men kanel kan mere end det. Amerikansk human ernæringsforskning
- ved Agricultural Research Service’s
Center - har vist, at kanel, taget som
tilskud, dels kan
sænke blodsukkeret hos diabetespatienter, dels sænke niveauet af
det kolesterol, der kaldes»det dårlige«
- nemlig LDL-kolesterol.
Kumarin og kræft
Kan kumarin fremkalde kræft hos
mennesker? Man har kendt til den
kræftfremkaldende virkning ved kumarin siden 1970’erne. I årene derefter
har man diskuteret, hvilken mekanisme
der ligger til grund for denne virkning.
Indtil for få år siden kunne man ikke
udelukke, at den kræftfremkaldende
virkning, som man havde iagttaget
ved dyreforsøg, lå i en beskadigelse
af arvemassen (genotoksisk virkning).
Dette havde udelukket fastlæggelse af
en sundhedsmæssigt forsvarlig græn-
seværdi, hvor det i teorien er nok med
blot et enkelt molekyle af den genotoksiske substans til at udløse en kræftsygdom, der beskadiger arvemassen.
Nyere videnskabelige resultater tyder
under alle omstændigheder på, at kumarin ikke virker genotoksisk. Den europæiske myndighed for levnedsmiddelsikkerhed (European Food Safety
Authority, EFSA) satte derfor i 2004 for
første gang en grænseværdi for daglig
indtagelse af kumarin. Holder man sig
under denne grænse, behøver man ikke
at frygte en sundhedsskadelig virkning.
Risici ved kanel
Er det så risikabelt at indtage kanel,
som forbrugerorganisationerne og
medierne vil have os til at tro? Det er
rigtigt, at kumarin i høje doser virker
kræftfremkaldende hos rotter, men hos
mange andre dyrearter og hos men-
Men har det virkelig en betydning
for vores indtag af kanel? Også her
skal man tage tingene med et gran
salt. Hvis man helt skulle holde sig fra
alt det, som kan skade blot nogle få
personer i denne verden, ville vores
liv kun bestå af kærlighed og luft (selv
kildevandet kan være skadeligt), anbefalede dagsdoser og administrative forskrifter. Man kunne samtidig
spørge sig selv, hvorfor disse leverproblemer ikke er særligt almindelige
i de lande, hvor man spiser langt større
mængder Cassia-kanel i den daglige
kost.
Læs hele artiklen på:
http://helsenyt.com/frame.cfm/
c m s / i d =5 671/s p r o g =1/g r p = 8 /
menu=5/
Ceylonkanel er den sundeste
Kanel har været i pressens vridemaskine på det seneste. Det handler
om, at EU og Fødevarestyrelsen har
sat grænser for stoffet kumarin, der er
et naturligt aromastof - men samtidig
er det også et giftstof, der anses for
skadeligt for leveren.
Der er to typer kanel: Kassiakanel
og ægte kanel. Indholdet af kumarin i
kassiakanel er langt højere end i ægte
kanel, der hedder Ceylon-kanel og
som indeholder meget lidt kumarin.
Kassiakanel er den mest almindelige kanel i Danmark og bruges industrielt til fremstilling af blandt andet
bagværk, desserter, morgenmadsprodukter og te.
Moderate mængder af kumarin
i kanel anses ikke som sundhedsskadeligt. Men det er sundhedsskadeligt
at spise store mængder af kassiakanel.
Mindre skader på leveren mærker
man som hovedregel ikke, og eventuelle skader kan forsvinde igen, hvis
man holder op med at indtage for
meget kumarin.
tåle 0,3 gram kassiakanel dagligt til
sin grød, før det kumarin overstiges.
Kilde: Fødevarestyrelsen
Spiser du store mængder almindelig
kassiakanel i din daglige kost, bør du
begrænse indtaget eller vælge ægte
kanel i stedet.
Specielt udsatte er de helt små børn
på et til to år, som regelmæssigt får for
eksempel ris-, havre- eller majsgrød
Ceylonkznel indeholder kun
små mængder kumarin og er at
med kanelsukker til morgenmad eller
foretrække.
mellemmåltid. Et barn på to år kan
Nr. 03 DEC 2013
Roundup ødelægger tarmenes gode bakterier samtidig med at den opformerer
de farlige og dødelige bakterier, viser forsøwg.
Af Lars Mikkelsen
roundup ødelægger
tarmenes sundhed
Tidsskriftet Current Mikrobiologi
offentliggjorde for nylig en undersøgelse, der i prøver af fjerkræ viste, at
Monsantos Roundups aktive kemiske
stof, glyphosat undertrykte gavnlige
bakterier. Da tarmens sundhed er direkte knyttet til kroniske sygdomme
og kroppens generelle sundhed, er det
ikke ligefrem en velkommen nyhed for
folk, der ikke altid har råd til eller adgang til økologisk mad.
Men det bliver værre endnu. Mens
de gode bakterier døde, var meget
sygdomsfremkaldende bakterier upåvirkede af glyphosat. Disse patogener
omfatter flere stammer af salmonella
og klassen colstridia, anaerobe bakterier, der er kendt for at være nogle af de
mest dødelige blandt kendte bakterier,
herunder C. tetani (stivkrampe ) og C.
botulinum (botulin).
Selvom botulin bruges til at afslappe
overaktive muskler og i Botox, skal der
bare 75/1.000.000.000 (75 ud af en milliard) gram til at dræbe en person, der
vejer 75 kg.
’En reduktion af gavnlige bakterier i
mave-tarmkanalens mikroflora ved indtagelse af glyphosat kunne forstyrre
25
Giftmødet i miljøstyrelsen 26-11-2013
glyphosat fremmer dødelige bakterier:
Mange mennesker ved ikke hvor
vigtig tarmen er, når det kommer til
at afværge influenza og andre mere
truende sygdomme.
Men tarmen og dens hær af gavnlige
bakterier er afgørende for at beskytte
os mod overgreb. Derfor kan det være
et direkte angreb på din egen sundhed
at spise genetisk modificeret og/eller
konventionelt dyrket/opdrættet mad.
Senest har forskning vist, at Monsantos ukrudtsmiddel, der er kendt som
Roundup, ødelægger tarmens sundhed og truer dyrenes, menneskernes
og planetens generelle sundhed og
tilstand.
robin hood
tarmens normale bakteriesamfund,’
skrev forfatterne af undersøgelsen.
Glyphosat, tilføjede de, kunne være
en væsentlig disponerende faktor, der
er forbundet med stigningen i Clostridia
botulinum-afledte sygdomme ved at
undertrykke den positive effekt af de
gode bakterier på clostridia.
Farerne ved
pesticider
Det er ikke første gang, at øjenbryn er
blevet løftet over glyphosat. Den giftige
ingrediens er også kendt for at forårsage sterilitet hos mænd, fedme samt
Parkinsons og relaterede sygdomme,
og ikke kun hos markarbejderne på
konventionelle bedrifter, men også hos
dem, der arbejder indendørs i lokaler og
blandt dyr, der drikker grundvand forurenet af sådanne landbrug (og andre
virksomheder).
Endelig bemærkede forskerne, at
glyphosat kan forårsage bakterier til genetisk at mutere ved kronisk eksponering.
Og den mad vi spiser, de dyr, vi spiser
samt os selv er allerede ofre for kronisk
eksponering, idet de koncentreres op.
Kvæg i Irland har allerede været udsat
for botulisme takket være forurenet
fjerkræ.
Og i de senere år er danske landmænd i stadig stigende grad begyndt
at tvangsmodne korn ved at sprøjte
med Roundup få dage før det høstes.
Det vurderes, at 10 procent af arealet
med korn bliver sprøjtet kort før høst,
mens op mod 25 procent af arealet med
raps bliver sprøjtet.
Danmarks Naturfredningsforening
Den kemiske mælk
ønsker et forbud mod at sprøjte før
høst, ligesom man har det i Sverige.
Foreningen henviser til, at dansk
brødkorn avlet på kontrakt ikke må
sprøjtes før høst. Ikke fordi det er ulovligt, men fordi møllerne ikke vil stå
inde for at skulle sælge det.
Til gengæld er det lovligt at fodre
grise med det roundup-sprøjtede
korn, og således ender det inficerede
kød alligevel i os mennesker. Opkoncentrationen i fødekæden er i fuld
gang.
Læg dertil, at der overalt i EU – og i
Danmark - lige nu er gang i dyrkningen af roundup-resistente majs, sukkerroer og korn. Hvilken effekt det
vil have på dyr og menneskers tarmsystem, kan vi endnu kun gisne om.
En ting er det direkte optag i dyr
og mennesker af de glyphosatsprøjtede fødevarer, en anden ting er nedsivninger af Roundup til grundvandet.
Miljøstyrelsen mener i forbindelse
med den seneste godkendelse af
roundup-resistente sukkerroer, at der
ingen grund er til at frygte nedsivning
af sprøjtegiften til grundvandet. Ikke
desto mindre blev der I 2011 fundet
glyphosat stammende fra Roundup
i drikkevandsboringer i Danmark i
overraskende store mængder.
I alt findes der sprøjtegifte i 40 procent af danske drikkevandsboringer,
og mere end 100 boringer må lukkes
om året af samme grund, hvilket
koster det danske samfund op imod
en halv millard kroner hvert eneste år.
Der bliver I Danmark brugt ca. 800
tons glyphosat årligt.
rundret over den teknik, som anvendes til at vurdere
fødevaresikkerheden i andre produkter.
- Vi mener, den nye metode vil bidrage til at sikre en
mere effektiv måde til at bestemme tilstedeværelsen af
forurenende stoffer i mælk eller andre produkter.
- Laboratorierne for fødevarekvalitetskontrol vil kunne
bruge dette nye værktøj til at opdage disse stoffer, før
de kommer ind i fødekæden. Dette vil øge forbrugernes
bevidsthed og give dem viden om, at maden er ... harmløs,
ren, ægte, til gavn for sundheden, og fri for giftige rester,
siger han.
Ved hjælp af innovativ og yderst følsom test har
spansk-marokkanske forskere fastslået, at der kan være
op til 20 smertestillende midler, antibiotika og væksthormoner i en enkelt glas mælk. Forskerne siger, at sporene
er så små, at forbrugerne ikke behøver bekymre sig om
bivirkninger, så det ser ud som om, at forbrugere af konventionel mælk bare er nødt til at tage deres ord for det.
Forskerne analyserede 20 prøver af mælk - komælk,
gedemælk og menneskemælk - købt i Spanien og Marokko, og fandt en kemisk cocktail af ingredienser tilsættes dyrets kost før malkning eller forurening gennem
foder eller på gården. Nogle af de forurenende stoffer
indeholder triclosan (anti-svampemiddel), 17-beta-estradiol (et kønshormon) og florfenicol (et antibiotikum).
Alle typer testede mælk indeholdt kemikalier, men
komælk var det mest forurenede. Dette er ikke overraskende, da køerne rutinemæssigt gives antibiotika,
væksthormoner, og fodres med tvivlsom GMO-foder.
Desværre vil du sandsynligvis være optage nogle af disse
kemikalier, hver gang du køber konventionel mælk.
Fremskridt for Ffødevaresikkerhed
Dr. Evaristo Ballesteros fra University of Jaen er fo-
Læs mere : http://naturalsociety.com/the-cocktail-ofup-to-20-chemicals-in-a-glass-of-milk/ # ixzz2GwKLoCDo
Den første time gik med et indlæg fra Styrelsen om
pesticiders kombinationseffekt.
Politisk en beslutning om, at EFSA skulle undersøge
dette.
Start i 2005. I 2006 en EU-workshop i EFSA om hvordan mon?
I 2008 start på noget om pesticider.
I juli 13 kom endelig en opinion om, at giftene skal
grupperes.
Så massevis af skemaer og teorier.
USA startede i 2002.
Går godt nok langsomt – nogen der modarbejder?
Eller er det ikke reelt en uløselig opgave?
De var begyndt at måle på virkninger i forsøgsdyrs
organer.
Selv to helt forskellige (helt anden kemi) stoffer gav
kombinationseffekt.
(vi andre kalder det cooktaileffekt, men det er vist et
fyord i EFSA).
De mange forsøg i de senere år med dræbende
cocktailforsøg blev end ikke nævnt!
Godkendt 287 gifte (pesticider) i EU.
Fx målte man, at 103 af disse havde effekt på skjoldbrudskirtlen.
Det var chokerende, sagde foredragsholderen.
Nervesystemet blev angrebet af 68 gifte.
Man skelner mellem akutte og kroniske skader.
Man var godt bevidst om, at mennesket er et helt
system med mange organsamspil.
Man mente, at vise gifte er særlige potente.
Talte om at 20 % gav 80 % af skaderne.
Ud over de 287 stoffer regner man med mindst 150
flere fra andre lande.
Så kom der en masse om risikovurdering.
Jeg oplevede, at de nærmest famler i blinde. Det er
uhyre komplekst.
Parkinson og børneleukemi blev nævnt som ret sikre mulige forgiftninger.
Det hele virkede fuldstædig kaotisk – bliver det nok
ved med at være reelt.
Også selv om de måtte vedtage nogle ’ufarlige’
modeller.
En spurgte, hvem der skal måle ricisi? Producenterne!!!
En anden dame fortalte om målte gifte i fødevarer.
Hvis Codex bliver fulgt, så vil det blive lettere – Codex tillader nemlig mere gift.
Vi har set en høring med den begrundelse for flere
gifte i maden.
Noget af det mest giftige var æbler, mel, tomater,
pærer, rødvin osv.
En række orienterende emner.
Ansøgninger for 35 nye gifte er indkommet (vist på
et kvartal?).
De stærke gifte må snart (26-11-2015) kun sælges til
giftautoriserede.
Disse gifte må ikke stå fremme i butikker.
Fra nytår kommer der afgifter på giftene (beløb
kommer meget snart).
Sprøjter skal fremover synes.
Bier er en del af næste møde.
Der er tanker om, at der ikke må bruges gifte på
kommunale områder.
Ting tager tid – sidst i 70’erne fik vi (mit initiativ) ved
underskrifter Hillerød kommune til at love dette.
Men de overtrådte ind imellem!
Dette blot nogle stikord fra godt 2 timer.
Alle de aktive ”embedsmænd” var kvinder.
PS:
Der kommer meget få af de inviterede tilhører –
men jeg holder det altså ud.
Er den tavse flue på væggen.
Ser forundret på dette kriminelle spil.
billigt og miljøvenligt:
Sådan laver du dine egne
naturlige rengøringsmidler
De fleste er nok klar over, at kontakt med giftige kemikalier kan føre til helbredsproblemer. Konventionelle
rengøringsmidler er et af de områder, hvor mange mennesker kommer i direkte kontakt med masser af kemi.
Eksempelvis kan ammoniak brænde, blege og irritere
huden, øjnene samt åndedrætssystemet.
Hvorfor så bruge disse ting?
Selvom du de fleste steder kan købe økologiske
rengøringsprodukter, kan du tage skridtet videre og
lave dine egne midler og spare lidt penge.
Hjemmelavede økologiske rengøringsmidler er sikre
og naturlige alternativer til de giftige produkter. Og
husk at der er en grund til, at mange konventionelle
rengøringsmidler er giftmærkede og skal holdes absolut
udenfor rækkevidde af børn.
At reducere kontakten med kemikalier er for de fleste
en løbende proces, som der hele tiden skal arbejdes
med. Ellers kan konsekvenserne blive dyrebare.
Et kemikalie som Triclosan er bedst kendt fra toiletrens og andre rengøringsmidler, men det bruges også
i både shampoo og tandpasta. Det mistænkes for bl.a.
astmaproblemer.
Det er ikke usædvanligt at produkter introduceres
som sikre, for senere at blive tilbagekaldt på grund af
deres helbredsmæssige effekter.
Der er beviser for, at visse kemikalier kan udløse netop
åndedrætsreaktioner. Studier af rengøringsmidlers effekt på ansatte på hospitaler har således vist sandsynlig
forbindelse til udløsning af astma.
At reducere de giftige stoffer i husholdningen er
endnu vigtigere, når der er gravide og børn i hjemmet.
At producere dine egne naturlige rengøringsmidler
vil sikre dit hjem en øko-venlig rengøring, som er
både rar og virksom uden kemikalier og giftige dufte.
Alternativer
Vineddikke
Hvid vineddikke er effektiv til at fjerne fedt og som
overfladebehandler i køkken og baderum.
Vineddikke er effektiv på grund af syreindholdet og
sin antibakterielle effekt.
Bland en kop vineddikke med vand i en spand eller
sprayflaske og brug det til at pudse vinduer og spejle
eller til toilettet og gulve.
Bagepulver
Bagepulver er en god lugtfjerner og har en slibende
effekt, der er langt bedre end giftige rensemidler. Anvendes på overflader i badeværelset og køkkenet til
at fjerne pletter eller endda rengøre indersiden af en
beskidt ovn. Ved at tilføje salt gives et løft i skureeffekten.
Citron
Inddragelsen af citron i mange kommercielt tilgængelige rengøringsmidler er et område, hvor disse en
sjælden gang har fat i det rigtige! Citronsaft eliminerer
mug og fedt og efterlader en stribefri glans.
Fødevarevidenskabslaboratoriet i Lincoln, Nebraska har undersøgt citronolies evne at hæmme skimmelvækst ved at påføre en belægning af citronsaft og
eddike til roastbeef. Antagelsen er, at det forebygger
spiring og vækst af svampesporer.
Bland citronsaft med eddike eller olivenolie for at lave
et sammensat rengøringsmiddel, der er mere effektiv og
giver en naturlig duft.
Brintoverilte
Brintoverilte har en boblende effekt, der er fantastisk
i svære rengøringssituationer. Fyld en sprayflaske med
en brintoverilte- og vandblanding, og gå så i krig med
pletten på tøjet f.eks.
Det er muligt at både købe og frembringe sine egne miljø- og kropsvenlige
rengøringsmidler.
Olivenolie
At polere træ med olivenolie og citronsaft fugter træet
og giver det en fantastisk glans med en frisk duft. Bland 1
kop olivenolie og 1/2 kop citronsaft i en sprayflaske, tag
en blød klud og poler træmøbler og bordplader på den
naturlige måde.
Nemme opskrifter til virkningsfulde
rengøringsmidler
Glasrens
Tilsæt 1/2 kop destilleret eddike til en ny sprayflaske.
Fyld med destilleret vand, ryst.
Spray på spejle og vinduer, polish med en sammenkrøllet avis (du vil blive overrasket over hvor godt avisen
arbejder).
Multi-rengøringsmiddel
I en ny sprayflaske tilsættes 2 spsk. destilleret eddike
og 1 tsk. flydende Castilla-sæbe (vegetabilsk baseret og
naturlig – kan laves selv – se: http://hjemlivsstil.blogdansk.
com/castilla-saebe-opskrift.html).
Tilsæt 2 spsk. bagepulver. Når den stopper med at
skumme, tilsættes 2 kopper varmt vand, ryst forsigtigt.
Bruges bl.a. på køkken- og badeværelsesoverflader.
Brug en økologisk klud.
Kraftfuld overfladerens
Bland 1 kop bagepulver og 1/4 kop flydende Castillasæbe.
Tilsæt 5 teskefulde vegetabilsk glycerin og 5-10 dråber tea
tree olie, afhængigt af præference. Glycerin er et naturligt
konserveringsmiddel og tea tree olie har antibakterielle
egenskaber .
Skrub med en mikrofiberklud til at bruge på afløbs- og
andre badeværelsesoverflader.
Skyl med varmt vand og poler med en tør mikrofiberklud.
Ekstra tips
Lav en tydeligt afmærkning af dine hjemmelavede
rengøringsmidler.
Bland rigeligt til mindst en måned ad gangen.
Genbrug ikke beholdere fra kommercielle
rengøringsmidler, da de kan indeholde rester af kemikalier.
Tilføj antiseptiske æteriske olier som lavendel, tea treeolie, eller rosmarin for essens, duft og bedre rengøringskvalitet.

aktuelle takster og gebyrer her.

Transcription

Similar documents

Kostplan for februar – fuldkost

MidtugeOpdatering

5 af Robin Hood magasin.

Talepapir vedr. besvarelse af samrådsspørgsmål B

MENUKORT FOR FEST I FORSAMLINGSHUSET Børne Specialmenu.

Nye satser pr. 01.01.2014

Hydroponisk dyrkning af soja i Danmark

danmarks ynglebestand af skarver i 2013

Best Møde – 2014-01-15 – referat

INVITATION TIL OPICON DAGEN,

Andelsforeningen Elmebo Håndværkere, nyttige kontakter og

GMO og EUs fremtidige fødevareproduktion