ØsterbyNyt 02-11 - Esbjerg IF 92 Forside

Pædagogisk Profil
Ny daginstitution i Langeskov
Marts 2012
Vision - En banebrydende daginstitution
Pædagogisk Profil
Den nye daginstitution i Langeskov er en nyskabende institution for
0-6 årige. Institutionen sammentænker på innovativ vis
pædagogikken, de fysiske omgivelser og sunde miljøer, der skaber
de optimale rammer for børns trivsel, udvikling og læring. Helt
centralt for den nye institution står fire temaer, fire grundsten, der
kendetegner institutionen og dens syn på børnenes fremtid.
Sammen understøtter vi udviklingen af børnenes:
• Forskellige kompetencer – og børnene bruger dem!
• Kreativitet og nysgerrighed – så børnene sprudler!
• Fællesskaber – og tager ansvar for dem!
• Kendskab til eget potentiale – og børnene bliver dygtigere!
-
Børnesyn
Det grundlæggende udgangspunkt for institutionens pædagogiske
praksis er, at barndommen er en livsfase med selvstændig
berettigelse og egen værdi. Barnet er tidligt kompetent, deltagende,
bidragende og mestrende – et ligeværdigt og unikt menneske.
Institutionen har stor fokus på relationer og barneperspektivet.
Kreativitet og innovation
Sundhed
Science
Bæredygtighed
Temaerne ses i alle aspekter af institutionens dagligdag og
overordnede organisering. Dette særlige fokus ruster børnene til at
blive kreative, kompetente og selvstændige individer, der klarer sig
godt i den globaliserede verden.
Alle børn skal trives og udfordres på deres nysgerrighed og
udvikling. Gennem leg og læring i børnehavelivet bliver de rustet til
videre udvikling.
Institutionens fornemmeste opgave er, at sikre børnene de
allerbedste muligheder i deres fremtid.
En inspiration for alle
Både lokalt og nationalt er institutionen en inspiration for andre.
Anvendelsen af den nyeste forskning og viden i den daglige
pædagogiske praksis betyder, at institutionen og pædagogikken
konsekvent er opdateret ift. at sikre børnene det bedste fundament.
Institutionen er desuden i tæt interaktion med det omgivende
samfund, og alle borgere i lokalområdet har glæde af den nye
institution.
Alle børn har ret til en god og tryg barndom, hvor de kan lære og
vokse gennem passende udfordringer. Det er de voksnes ansvar, at
alle børn beskyttes mod vilkår, der truer deres sundhed og udvikling.
Barneperspektivet
Barnet anerkendes for at være den det er – og der gives plads og
respekt for barnets meninger og følelser. Institutionen støtter barnets
eget initiativ og sørger for, at barnet oplever, at det selv og det, det er
optaget af bliver anerkendt. Barnet oplever begribelighed,
håndterbarhed og meningsfuldhed.
0-6 år
Daginstitutionen danner ramme om børn i udvikling – et sted, hvor
barnet i trygge rammer kan eksperimentere, fordybe sig, udvikle sig
og lære. Pædagogikken i institutionen er kendetegnet ved en
differentieret tilgang, idet børn er forskellige i alder og udvikling.
Institutionen tilbyder børn fra 0 til 6 år rum for udforskning og
udvikling, aktivitet og bevægelse, fordybelse og tryghed.
Der lægges stor vægt på at skabe trygge pædagogiske rammer for
det enkelte barn og børnegrupper i 0-6 års alderen.
Institutionens pædagogiske profil har sit udspring i Kerteminde
Kommunes nye Børn og Ungepolitik, ligesom KL’s udspil til ”Det
Gode Børneliv” har sat sit aftryk på profilen og pædagogikken.
Glade og livsduelige børn har hele verden som legeplads
1
Leg
Barnets mulighed for at lege skal prioriteres, da leg understøtter
barnets udvikling og barnet lærer sig livet gennem legen. Det er først
og fremmest gennem legen, at barnets koncentrationsevne, fantasi,
kreativitet og sociale kompetence udvikles. Det er gennem leg og
samvær med andre børn og en indbyrdes spejling, at barnets
personlighed dannes. Samtidig skal den voksne ville noget med
barnet – den voksne skal være iscenesætter og katalysator for
barnets ideer og tilbyde en passende balance imellem voksenstyrede
og børnestyrede aktiviteter.
Sammenhænge
Institutionen arbejder med at skabe tydelige sammenhænge i
barnets hverdag. Dette betyder, at samarbejdet med forældrene
prioriteres højt og er præget af et højt informationsniveau – fx via
hjemmeside, info-skærme i huset og i det personlige møde. Ved
aflevering og afhentning samt ved sociale og faglige arrangementer i
institutionen skabes plads til et tillidsfuldt og konstruktivt samarbejde
omkring barnet.
Overgange
Der er fokus på overgange fra dagpleje/vuggestue til børnehave og
fra børnehave til skole/sfo. Et tæt samarbejde imellem afgivende og
modtagende institutioner giver trygge og spændende overgange for
barnet. Der udarbejdes samarbejdsaftaler mellem institutionerne og
tilrettelægges aktiviteter i løbet af året, der understøtter dette
arbejde.
Gennem gensidigt samarbejde og vidensudveksling med
indskolingsafdelingen på Langeskov Skole, sikres sammenhæng og
en tryg og spændende overgang til skolen for alle børn. Samvær
med skoleeleverne giver børnene en indsigt i og forståelse af det at
være skoleelev, og skaber forventningsfulde børn, der glæder sig til
at komme i skole.
Lokalsamfundet
Institutionen er bevidst om sin placering i lokalsamfundet – den
oplever sig forpligtet i forhold til den omgivende kultur og
foreningslivet. Institutionen tilbyder gerne sine lokaler og arealer til
aktiviteter udenfor institutions åbningstid. Ligesom institutionen gerne
deltager aktivt i livet i lokalsamfundet, for at understøtte lokale tiltag,
traditioner og udvikling.
Voksne
Institutionen er en tryg ramme om barnets hverdag, hvor de voksne
tager ansvar for relationen og dagligdagen. Barnet møder
engagerede, optimistiske, omsorgsfulde og anerkendende voksne,
som er rollemodeller barnet har brug for til støtte for egen udvikling.
De professionelle samarbejder omkring barnet på tværs af
faggrupper og sektorer for at sikre, at der er sammenhæng i
indsatsen omkring et barn/en familie.
Forældresamarbejde
Institutionen vægter forældresamarbejdet meget højt – forældrene er
de vigtigste voksne i barnets liv, og skal inddrages i alle aspekter af
deres barns udvikling. Forældrene og institutionen har et fælles
ansvar for at skabe den bedst mulige sammenhæng i det enkelte
barns liv. Institutionen vil være åben for dagligt tæt samarbejde og
dialog med forældrene. Forældrene skal delagtiggøres i udviklingen
af institutionen, og have indflydelse på deres barns hverdag.
Relationer
Barnet skal have mulighed for at udvikle sociale færdigheder og
indgå i relationer. Barnet har brug for at være i relation til andre børn
og voksne for at udvikle sig. Barnet skal opleve inviterende
fællesskaber og føle sig inkluderet i et fællesskab og betydningsfuld
for andre og for den sammenhæng det indgår i. Mangfoldighed og
forskellighed i en børnegruppe er en berigelse for fællesskabet og en
gave til det enkelte barns udvikling. Igennem fællesskaber lærer
barnet at knytte kontakter og drage omsorg for andre.
Glade og livsduelige børn har hele verden som legeplads
2
Inklusion er fællesskabets pædagogik
Alle medarbejdere møder barnet og dets forældre med
anerkendende holdninger, værdier, menneskesyn og pædagogiske
tilgange så inklusionen lykkes. De voksne skaber en kontekst, der
fordrer lige vilkår for alle til aktivt at deltage i leg og læring i fællesskabet.
Barnet færdes i læringsmiljøer, der er udviklende for barnets sociale
kompetencer.
Alle leger med alle, og både børn og voksne hjælper hinanden.
Vi lægger vægt på at fortælle den gode historie både i
voksen- og børnehøjde.
Børnene er glade, livsduelige og føler de hører til. De har ejerskab
til fællesskabet og til institutionen.
Der er fokus på forskellighed som en ressource, og børnene styrkes
i en bevidstgørelse om deres påvirkning og forståelse af hinanden.
Børn i udsatte positioner inkluderes i fællesskabet. Der samarbejdes
tæt med alle forældre om institutionens forventning til, at de som
forældre er med til at bidrage til inklusion af alle børn.
Når det gælder børn i udsatte positioner er det vigtigt at se forholdet
mellem individ og fællesskab som et spændingsfelt mellem
beskyttelse og deltagelse.
Institutionens opgave er at danne fællesskaber, der kan yde den
individuelle beskyttelse, som barnet har brug for.
Alle rum ligger op til inklusion og er understøttende som ”den tredje
pædagog”. Der er mulighed for at trække sig til et beskyttet rum uden
for mange stimuli.
Vi skal sammen skabe plads til alle.
Glade og livsduelige børn har hele verden som legeplads
3
Stimulering til idéudvikling og kreativitet består i, at vi sammen, barn
og voksen, bevæger os væk fra det kendte og rutineprægede.
Læringsmiljøet bringer barn og medarbejder ud over deres egen
umiddelbare erfaringshorisont, vi bryder rammerne og skaber
innovation.
Kreativitet skaber innovation
Kreativitet er en socialt forankret proces, der handler om at
frembringe noget nyt og betydningsfuldt, ved at kombinere
eksisterende ideer, forestillinger, tanker og materiale på nye og
ukonventionelle måder. At få noget nyt der ikke var der før til at
eksistere, indebærer engagement i verden og personligt mod til at
give sig hen til selve skabelsesprocessen.
Kreative og innovative kompetencer er en vigtig faktor, når et individ
skal skabe sig et stærkt og stabilt ståsted i den globaliserede verden.
Kreativitet og innovation er gennemgribende processer i
institutionens øvrige grundsten.
Mål:
Målet er at barnet skal have rig mulighed for at eksperimentere,
udforske og udfolde dets fantasi. Barnet skal opleve en verden, fuld
af muligheder, der bidrager til at give et rigere liv.
Det betyder for hverdagen:
Der skabes kreativitetsfremmende læringsmiljøer, hvor der arbejdes
med innovative løsninger på tværs af institutionens grundsten og
aktiviteter. Barnet konfronteres med kreative og udforskende
pædagogiske medarbejdere. Og institutionen byder på kreative
materialer, som er synlige og let tilgængelige.
Kreative og innovative ideer udspringer i læringsmiljøer i
fællesskabet. De indbyrdes sociale og temabaserede relationer
udvikles og vedligeholdes - vi mødes om det fælles tredje. Der
lægges vægt på sammen at nytænke og vidensdele internt som
eksternt. Herved lærer barnet også at samarbejde og indgå i et
fællesskab.
Vi lægger vægt på at styrke børnenes kreativitet ved de fire
grundpiller, der indgår i den kreative proces:
•
•
•
•
Kreativ kompetence, som er evnen til at få ideer
Viden, som danner baggrund for ideen
Motivation, som er drivkraften til at beskæftige sig med
at løse en opgave
Relationskompetence, som er evnen til at bringe
omverdenen i spil i forhold til ideen
Barnets naturlige nysgerrighed forstærker læringsprocessen.
Barnet viser mod, motivation og engagement i daginstitutionens
temaer, det leger med nye tanker og skaber noget nyt. Barnet skaber
ny bevidsthed gennem sociale interaktioner, og deler viden med de
andre børn gennem leg.
Barnet føler begejstring og er aktiv medskaber i kreativitets- og
innovationsprocesserne.
Barnet udvikler sig til et kreativt individ der, alene og sammen med
andre, formår at tænke i nye og innovative løsninger.
Leg og læring, kreativitet og innovation er ingredienserne, der skal
frisætte de kompetencer, som er nødvendige for at agere i en global
og bæredygtig fremtid.
Det fysiske rum:
Institutionens rum er inspirerende, og tager naturen ind. Solen og
lyset giver energi til kreativitet og innovation. Der er psykisk og fysisk
albuerum ude som inde, der fremmer alle muligheder for at udfolde
sig kreativt. Der er plads til store som små eksperimenter.
Glade og livsduelige børn har hele verden som legeplads
4
forundring og spænding ved de udfordringer de bliver stillet overfor
ude som inde. Institutionen har i høj grad udeliv i fokus.
Sundhed giver styrke og overskud
”Sundhed bør betragtes som en ressource i hverdagen, og ikke som
et mål for livet” WHO 1986
De fysiske rum:
Institutionens legeplads tilbyder et godt og ujævnt underlag som
tumleplads for leg og fysisk aktivitet. Naturen er ubegrænset kilde til
læring og viden.
Institution har fokus på sundhed, krop og bevægelse som en
grundsten, der er en integreret del af dagligdagen.
Udover at sund kost og fysisk aktivitet kan forebygge en række
livstilssygdomme, er en sund livsstil også grundlaget for, at barnet
kan udnytte dets muligheder fysisk, psykisk og socialt.
Sundhed, krop og bevægelse er tænkt ind i alle hverdagens
aspekter. Gennem dette fokus skaber institutionen
sundhedsfremmende faktorer, der kan styrke det enkelte barn i
fællesskabet.
Mål:
Målet er at barnet oplever glæden ved at tilberede og spise sund
kost. Barnet får en forståelse for mad og måltider.
Målet er at barnet oplever glæde ved at bevæge sig. Barnet trives og
udvikler mod, lyst og vilje til at træffe sunde valg.
Gennem fokus på sundhed, krop og bevægelse opnår barnet glæde,
forståelse, værdi og tryghed ved at bruge sin krop og opleve dens
reaktioner. Anvendelse af sunde madvarer, materialer og redskaber
kan fremme aktiv bevægelse.
Det betyder for hverdagen:
I dagligdagen inddrages barnet i alt, der vedrører en sund dag, og
dagen er planlagt med systematisk læring, både hvad angår mad,
måltider, bevægelse og sociale relationer. Barnet oplever det som en
naturlig del af hverdagen i institutionen.
Gennem fælles udforskning af viden, om hvordan kroppen fungerer,
dens styrker og muligheder, og hvad det betyder for sundhed og
velvære, får barnet indsigt i sig selv og andre mennesker, og handler
på det. Barnet får en kropsbevidsthed og bliver udfordret, så det får
lyst til at afprøve egne grænser.
Ude som inde er der muligheder for at bevæge sig kreativt, og
udfordre sin krop ved at afprøve nye grænser.
De indendørs møbler giver muligheder for at være i bevægelse, også
når børn og voksne skal sidde ned.
Arkitekturen understøtter børnenes motoriske udvikling og stimulerer
sanserne. Indretningen udfordrer og stimulerer. Institutionens indre
og ydre fysiske rammer tilbyder mange forskellige muligheder for
bevægelse og aktivitet. Der lægges vægt på barnets fysiske aktivitet,
som har indflydelse på koncentrationsevne, adfærd og kognitive
læring. Via design og indretning af institutionen gives barnet ”et
kærligt skub” i retning af bevægelsesfremmende aktiviteter, der får
både krop og hoved i gang.
Gennem leg og bevægelse oplever barnet selvværd og selvtillid vha.
voksende kompetencer. Børnene oplever en spirende nysgerrighed,
Glade og livsduelige børn har hele verden som legeplads
5
Dette ses fx i praksis ved at
Science - en ny verden åbner sig
•
Barnet beskæftiger sig med aktiviteter og aspekter af
dagligdagen, som kan tydeliggøre naturvidenskabelige
fænomener og sammenhænge.
•
Barnet har adgang til og omgiver sig i institutionen
med flere af de nyeste teknologiske hjælpemidler, og
deltager i aktiviteter i interaktive rum og
forsøgslaboratorier.
•
Barnets opmærksomhed rettes mod hændelser i
hverdagen, som har en naturvidenskabelig
sammenhæng, og får således mulighed for at erfare
og udforske naturvidenskaben i sin egen dagligdag .
Udforskning af den nyeste teknologi og naturvidenskabens verden er
en grundsten i institutionen.
Mål:
Målet er, at barnet kvalificeres til at tage aktivt del i den globaliserede
verden som et selvstændigt, kompetent og innovativt individ ved at
udforske og blive fortrolig med naturvidenskab, science og forskning i
dagligdagen.
Det betyder for hverdagen:
Institutionens pædagogiske praksis tager afsæt i barnets samtid og
de tendenser, der kendetegner den verden, barnet er ved at
”erobre”.
Det er en af institutionens vigtigste opgaver at klæde barnet på til at
kunne anvende og drage fordel af den teknologiske udvikling i dets
fremtid.
Anvendelsen af de nyeste digitale læringsværktøjer giver dels
konkrete færdigheder som sproglæring, motorik og sociale
kompetencer, og dels generelle digitale kompetencer som samtiden
kræver barnets kendskab til.
Den teknologiske udvikling inddrages i dagligdagen og der holdes
fokus på science og udforskning i børnehøjde. Institutionen skaber
rammer og aktiviteter i pædagogikken, så barnet kan undersøge og
udforske, få nye erkendelser og oplevelser. Barnet skal støttes til en
nysgerrig, innovativ og kreativ tilgang til udfordringer og den
pædagogiske praksis skal skabe interesse for problemløsning og
plads til undersøgelser og eksperimenter.
Institutionen samarbejder med undervisningssteder og
forskningsenheder for på denne måde at drage nytte af den
kompetence, der findes på området både lokalt, nationalt og globalt.
Institutionen søger herigennem at blive inspireret og få understøttet
teknologiske og naturvidenskabelige aktiviteter i institutionen.
De fysiske rammer:
De teknologiske hjælpemidler, der benyttes i hverdagen så som
iPads, infotavler og projektorer er en integreret del af de fysiske
rammer. De fysiske rammer er forberedt til fremtidens teknologiske
tendenser.
Et Science-lab, der skaber mulighed for fordybelse i teknologiske og
naturvidenskabelige projekter, kan være et fælles temarum for hele
institutionen, og for skolebørn m.fl., der kan have gavn af
anvendelsen af rummet.
Glade og livsduelige børn har hele verden som legeplads
6
Bæredygtighed sikrer fremtiden
Bæredygtighed er hensynstagen til hinanden nu - og fremtidigt.
Institutionen er kendetegnet ved et bæredygtigt byggeri med masser
af dagslys og sunde miljøer ude som inde.
Det er en nyskabende institution, hvor der arbejdes med
oplevelsessammenhænge mellem pædagogik, fysiske rammer og
miljøer, så barnet lærer at udforske og udfolde sig med omtanke for
naturens ressourcer.
Vi har fokus på bæredygtig adfærd, hvor vi gennem relevante
aktiviteter og faglig viden skaber en bevidsthed om at egen indsats
har en betydning.
Dette ses fx i praksis ved at:
•
Der arbejdes i temaer med klima, energi og miljø. Barnet får
gennem kreative tiltag (learning by doing) en bevidsthed om,
hvorfor det er godt at slukke lyset efter sig og spare på
vandet.
•
Barnet støttes og inspireres til en indsigt i miljømæssige
aspekter og barnet tilegner sig viden om miljø og klima, de
generelle udfordringer på disse områder og institutionens
måde at imødekomme disse på.
•
Barnet vil - i perspektivet af social bæredygtighed - opleve
sig inkluderet i et fællesskab og betydningsfuld for den
sammenhæng, det indgår i.
•
Der arbejdes ud fra princippet ”Fra jord til bord”. Fx med små
køkkenhaver og/eller krukker.
Det tilsigtes at skabe en bæredygtig adfærd og skabe et inspirerende
læringsmiljø, der skal fremme barnets læring, motivation og
nysgerrighed.
Udvikling af et bæredygtigt læringsmiljø er et anliggende for alle.
Mål:
Målet er, at børn og pædagoger erobrer nye praksisformer præget af
bæredygtighed, og opnår ny viden og forståelse for betydningen af at
udvikle et bæredygtigt miljø generelt.
I hverdagen betyder det:
Det pædagogiske arbejde har til stadighed fokus på miljø, klima og
bæredygtighed i et både lokalt og globalt perspektiv.
Gennem leg og læring udvikler børnene en bevidsthed om
vigtigheden af, at genbruge materialer til andre formål, at vi skal
spare på energien, at sol og dagslys er vigtig, og at vi skal passe på
naturen og vores sociale relationer.
Løbende vil den nyeste forskning i forbindelse med bæredygtighed
blive inddraget i institutionen både i forhold til de fysiske rammer og
arbejdet med børnene. Institutionen er ajourført med miljø og
klimapædagogikken om naturen, læring, leg og vaner – viser at
tingene kan gøres på en ny måde.
De fysiske rammer:
Rammerne understøtter, at institutionen arbejder med
bæredygtighed i mange forskellige aspekter. Der er rum for at der
anvendes forskellige teknologiske hjælpemidler til at synliggøre fx
energiforbruget i institutionen.
Ude- og indeliv smelter sammen med åbne døre- og vinduesfacader.
Glade og livsduelige børn har hele verden som legeplads
7
Institutionens kerneværdier
Nærvær
For barnet betyder dette:
-
Det mødes med øjenkontakt og sættes i centrum for den
voksnes opmærksomhed
-
At dets ideer og initiativer mødes med respekt
-
At det oplever omsorg og voksne der ser dets intention
Kvalitet – Nærvær – Udvikling – Trivsel
Kvalitet
For forældrene betyder dette:
For barnet betyder dette:
-
Det sikres lærerige og udviklende miljøer i institutionen
-
Det møder fagligt kompetente og målrettede voksne
-
Der er helhed, sammenhæng og tværfaglighed i indsatsen
omkring barnet
-
Der er tid og overskud til, at den ”bold” barnet kaster bliver
grebet af en voksen
-
Barneperspektivet er i fokus
-
At de anerkendes som de vigtigste mennesker i barnets liv
-
At de indgår i tæt samarbejde og dialog om barnet
-
At de kan deltage i hverdagen i børnehaven
-
At de kan være medinspirerende
For medarbejderne betyder dette:
-
At de oplever anerkendelse fra kolleger, forældre og ledelse
-
At de er en del af en personalegruppe, der formår at adskille
fagligt og privat domæne
-
At der er en positiv kultur, hvor man taler med hinanden ikke om hinanden
For forældrene betyder dette:
-
De oplever, at deres barn bliver set som ”det hele barn”
-
De mødes af medarbejdere, der holder fagligt fokus og
arbejder for barnets bedste
-
De inddrages aktivt i samarbejdet omkring barnet
For medarbejderne betyder dette:
-
De er medarbejdere i et udviklende og læringsorienteret
miljø
-
De tilbydes individuel kompetenceudvikling og sparring på
egen praksis
-
En daglig oplevelse af at gøre en forskel i det pædagogiske
arbejde
Glade og livsduelige børn har hele verden som legeplads
8
Udvikling
Trivsel
For barnet betyder dette:
For barnet betyder dette:
-
De sikres mulighed for at lære og vokse ved passende
udfordringer i stimulerende miljøer
-
Deres mulighed for at lege prioriteres
-
De inspireres til en nysgerrig, innovativ og kreativ tilgang til
udfordringer og den verden, de er ved at ”erobre”
For forældrene betyder dette:
-
De oplever begribelighed, håndterbarhed og meningsfuldhed
-
Institutionens rammer – både inde og ude - skaber mulighed
for og indbyder til fordybelse, udfordring, bevægelse og ro
-
Der er fokus på helhed i barnets trivsel – fysisk sundhed og
mental balance
For forældrene betyder dette:
-
De oplever medarbejdere, der er innovative og kreative i
deres tilgang til samarbejde og pædagogisk praksis
-
Deres barn er glad, harmonisk og glæder sig over at være i
institutionen
-
At institutionen tager medansvar for at understøtte og præge
barnets udvikling
-
De mødes med smil
-
De føler sig hørt om deres egen viden om deres barn
-
At deres børn udforsker og eksperimenterer i og med den
verden, der omgiver dem
-
De føler sig respekteret som ligeværdige
samarbejdspartnere
-
At deres idéer tages med, og der videndeles
For medarbejderne betyder dette:
For medarbejderne betyder dette:
-
De er tilknyttet en arbejdsplads i ”bevægelse”
-
At den pædagogiske praksis er afhængig af, at
medarbejderne bidrager med ideer, innovative og kreative
tiltag
-
At de sikres mulighed for at blive inspireret og udvikle sig
-
At der videndeles
-
De har medindflydelse og medansvar i forhold til
institutionens virke
-
De er på en arbejdsplads med fokus på fysisk og psykisk
godt arbejdsmiljø
-
De føler overskud
Glade og livsduelige børn har hele verden som legeplads
9
Den pædagogiske læreplan
Institutionens læringssyn
Tidlig læring er centralt for udvikling af børns potentialer og
kompetencer. Læring handler om dannelse og udvikling og er en
forandringsproces, der fremmer tilegnelsen af nye kompetencer. Det
er en proces, hvor barnet former og udvikler sin viden, sine
holdninger, sin forståelse og sine færdigheder. Derfor er
institutionens pædagogiske læreplan omdrejningspunktet for arbejdet
med børnenes trivsel, læring og udvikling.
Relationers betydning
Den pædagogiske praksis i institutionen skal ruste børnene til hele
deres livsforløb ved at samfundets hverdagsliv sættes i centrum.
Barn og barn, barn og voksen samt voksen og voksen er forbundet i
relationer som to klare lærings- og udviklingsdynamoer. Børn
betragtes som ligeværdige, der har ret til at blive hørt og respekteret
samt have gradueret og alderssvarende indflydelse i de af
hverdagens forhold, som angår dem.
Fokus på det enkelte barn
Det enkelte barn skal have mulighed for at agere i et frirum, der
samtidig understøtter barnets generelle udvikling og læring for livet.
Udvikling af de voksnes tolkning af børns udtryk/tegn er derfor en
central kompetence, idet dette er den grundlæggende tilgang for
institutionens mulighed for at skabe rum for leg, læring og udvikling,
der er passende for det enkelte barn.
Læring sker overalt og hele tiden
Læring er et aspekt af al menneskelig virksomhed. Enhver banal
samtale, handling eller begivenhed rummer mulighed for, at barnet
eller gruppen af børn tager noget med sig, som vil finde anvendelse i
en fremtidig situation. Læring finder sted igennem spontane
oplevelser og lege, der giver barnet mulighed for fornyelse,
fordybelse og forankring. Barnet opfattes som medskaber af egen
læring. Dette foregår i en proces, hvor medarbejderne støtter, leder
og udfordrer barnet gennem såvel planlagte aktiviteter som gennem
spontant opståede situationer.
10
Glade og livsduelige børn har hele verden som legeplads
Institutionens tilgang til de seks læreplanstemaer
1. Alsidig personlig udvikling
Barnets alsidige personlige udvikling forudsætter en lydhør og
medlevende omverden, som på én gang vil barnet noget – og
samtidig anerkender og involverer sig i barnets engagementer i
verden. I dette sociale fællesskab udvikles barnets personlighed over
tid.
2. Sociale kompetencer
Social kompetence udvikles i fællesskaber og gennem relationer til
andre, f.eks. i venskaber, grupper og kultur. I samspillet mellem
relationer og social kompetence indgår tre komponenter: empati,
tilknytningsrelationer og sociale færdigheder.
3. Sproglig udvikling
Der er mange sprog som eksempelvis nonverbalt sprog, talesprog,
skriftsprog, tegnsprog, kropsprog og billedsprog. Igennem disse
sprog kan børnene dels udtrykke deres egne tanker og følelser,
dels blive i stand til at forstå andres. Barnet udvikler og fastholder
deres identitet og selvfølelse ved at udtrykke sig.
5. Naturen og naturfænomener
Naturoplevelser i barndommen har både en følelsesmæssig, en
kognitiv og en kropslig dimension. Naturfaglig dannelse for børn i
dagtilbud handler om, at barnet får mangeartede naturoplevelser
samt en interesse for og en viden om naturen. Hermed skabes
grundlaget for barnets forståelse af dets omverden og for en senere
stillingtagen til eksempelvis miljøspørgsmål.
6. Kulturelle udtryksformer og værdier
Kulturel viden er det ubevidste blik verden mødes med. Først i
mødet med de andre og det anderledes erkendes ens ståsted,
rødder og udviklingsmuligheder.
Barnets blik er sensitivt og lystfyldt. Respekten for dette blik er en
forudsætning for at kunne inspirere og berige barnets udvikling af
kulturelle udtryksformer. Jo rigere udtryksformer, jo mere varieret
bliver barnets opfattelse af sig selv, andre og omgivelserne, som
livet igennem skal bære og værdisætte barnets personlige og
sociale identitet.
4. Krop og bevægelse
Barnet er sin krop og har sin krop, det er i verden gennem kroppen.
Den udvikling og læring som finder sted blandt børn i dagtilbud er
særlig synlig på det motoriske og bevægelsesmæssige område.
Men kroppen er mere end et værktøj til at bevæge sig med.
Kroppen er et stort og sammensat sansesystem, som udgør
fundamentet for erfaring, viden, følelsesmæssige og sociale
processer samt kommunikation. Ved at tage vare på kroppen og
sikre dens udfoldelser lægges grundlaget for fysisk og psykisk
sundhed.
11
Glade og livsduelige børn har hele verden som legeplads