Geografi C hold 1

Transcription

Geografi C hold 1

1
Laboratoriekursus i geografi C
10/4 + 11/4 + 12/4
Vognmagergade 8, 3. sal følg skiltningen
Janni Petersen jape@kvuc.dk og Maria Kloster kl@kvuc.dk
Laboratoriekursus i geografi C ; KVUC april 2015
2
Laboratoriekursus i geografi C og naturgeografi C
Bestemmelserne
Bekendtgørelserne for stx og hfe fastsætter, at selvstuderende (herunder flex-studerende) i geografi
c og naturgeografi c skal gennemføre et laboratoriekursus, som erstatning for den eksperimentelle
og feltgeografiske undervisning i fagene jvf. læreplanernes faglige mål mv.
Kursets omfang er 15 timer, samt tid herudover til rapportarbejde.
På baggrund af fuld deltagelse i kurset modtager kursisten en godkendelsesattest, som er
forudsætning for prøve (eksamen) i faget. Under eksamination i geografi kan der spørges ind til
laboratorieforsøgene.
Praktisk tilrettelæggelse – weekenden 10/4 + 11/4 + 12/4 - 2015
Fredag aften kl. 17.00 til 20.00:
Google-Earth opgave, densitetsundersøgelse og gennemgang af weekendens vejrudsigt.
Gruppeinddeling og der vil være oplæg og instruktioner til weekendens øvelse, der vil foregå på
KVUC, Vognmagergade 8.
Lørdag 9.00 - 16.00:
Øvelse 3 – 7 udføres i Vognmagergade 8 og i Kongens have
Søndag 9.00 – 16.00:
Øvelse 8 – 10 udføres i Vognmagergade 8
Praktiske oplysninger: På skolen kan der laves kaffe og te. I skal selv medbringe mad og
eventuelle andre drikkevarer. Medbring USB- stik, lommeregner, blyant (ikke kuglepen), desuden
meget gerne et digitalkamera eller telefon, til at tage billeder af forsøgsopstillingerne. Tag varmt tøj
på/med samt praktisk fodtøj, da en lille del af øvelserne foregår udendørs.
3
Oversigt over øvelser der indgår på laboratoriekurset:
1. Kortbladsanalyse af Køge Bugt området [Ingen rapport]
2. Densitetsøvelser samt bjergarternes kredsløb [ingen rapport]
3. Strålingsbalanceforsøg og vejrdata i Kg. Have [rapport]
4. Forsøg med opvarmning af jord (sand) og vand samt forsøg med solhøjden [rapport]
5. Forsøg angående permeabilitet og porøsitet [rapport]
6. 2 forsøg angående Grønlandspumpen [klimarapport]
7. Forsøg konvention i atmosfæren [rapport]
8. Demografi [rapport]
9. Bearbejdelse af vejrdata [rapport]
10. 2 små CO2 forsøg [rapport]
Det fremgår af oversigten til hvilke øvelser der skal afleveres rapporter. Disse rapporter skal
maksimalt fylde 2 sider pr stk. (dog er billeder og figurer ikke medtaget i dette sidetal)
4
Vejledende model for rapporters opbygning
Rapporterne skal typisk indeholde følgende punkter:
1) Formål
En angivelse af formålet og en formulering af de eventuelle hypoteser nævnt i vejledningen som
bliver undersøgt, samt lidt om baggrunden. Dette kan gøres forholdsvis kortfattet eller lidt længere
afhængigt af opgaven.
2) Dokumentation, som skal indeholde to punkter:
a) Fremgangsmåde - hvad I gjorde
Udstyr og fremgangsmåde er oftest udførligt beskrevet i vejledningen – Derfor kan du / I nøjes med
kort at gengive princippet i udførelsen af felt- og laboratoriearbejdet eller henvise til vejledningen.
Skitsetegninger og fotos (digitalt) kan være en god og nem måde til at illustrere fremgangsmåden
på.
b) Observationerne - gengivelse af observationer og af indsamlede data samt af efterfølgende
beregninger mv.
Observationer og resultater beskrives kvalitativt og kvantitativt.
Igen kan tegninger og fotos her være til hjælp og udgøre dokumentationen. Desuden bruges
skemaer, observationsskemaer og resultatskemaer. Der skal måske laves rentegninger. Husk at
angive enheder i beregninger og resultater.
3) Tolkning(er) og konklusion / sammenfatning
Konklusionen er en analyse, vurdering og kommentering af resultater fra øvelsen i forhold til
formål / hypoteser. Konklusionen skal indeholde forklaring af forsøgets udfald og en bedømmelse
af den anvendte metode.
Forklar hvad dette forsøg illustrerer geografisk. Spørgsmål og opgaver i vejledningen skal
selvfølgelig besvares.
Kom i dette afsnit ind på ting som
- usikkerheder
- hvilke årsager der kan være til afvigelser i resultatet fra det forventede
- forslag til hvordan forsøget kunne kvalificeres
…
Skriv kort og præcist, anvend gerne fotos og tegninger.
Rapporterne er individuelle og skal mærkes med overskrift (navnet på opgaven) og med fag og dit
navn. Sørg dog også for at navnene på de kursister, som du var på hold med på kurset nævnes på
rapportens forside.
Notaterne, beregninger mv., som du /I gør jer i løbet af selve laboratoriekurset, danner
udgangspunkt for fremstilling af rapporterne. Meget af indholdet kan I være fælles om at udforme og meget af det kan I - hvis I møder forberedt - nå på selve kurset.
5
OPGAVERNE/øvelsesvejledninger 1- 10: se side 7 - 38
Opgave 1: Kortbladsanalyse af Køge Bugt området (fredag) [ingen rapport]--------------------s. 7-8
Opgave 2: Laboratorieøvelse: Bestemmelse af bjergarters densitet (fredag) [ingen rapport]---s. 8-10
Opgave 3: Strålingsbalanceforsøg mm i Kg. Have (lørdag) [rapport]-----------------------------s.10-15
Opgave 4: Forsøg med opvarmning af jord (sand) og vand samt forsøg med solhøjden (lørdag)
[rapport]----------------------------------------------------------------------------------------------------s. 25-18
Opgave 5: Forsøg angående permeabilitet og porøsitet (lørdag) [rapport]-----------------------s. 18-22
Opgave 6: 2 forsøg angående Grønlandspumpen (lørdag)[rapport]-------------------------------s. 22-25
Opgave 7: Forsøg konvention i atmosfæren (lørdag) [rapport]------------------------------------s. 25-27
Opgave 8: Demografi (søndag) [rapport]------------------------------------------------------------ s. 27-34
Opgave 9: Bearbejdelse af klimadata (søndag) [rapport]-------------------------------------------s. 34-37
Opgave 10: 2 små CO2 forsøg (søndag) [rapport]---------------------------------------------------s. 37-39
6
KRAV TIL RAPPORTEN
Den samlede rapport består i en tilfredsstillende besvarelse af de enkelte øvelser (bortset fra 1
og 2)
Hver øvelsesrapport skal indeholde:
- Øvelsens formål
- Data fra øvelsen (hvad viste øvelsen)
- Analyse og bearbejdning af data
- Fejlkilder ved øvelsen
- Konklusion og perspektivering
Den væsentligste del af indholdet i rapporten kan nås på kurset;
men de færdiggøres efterfølgende og afleveres til godkendelse, senet 10 dage efter kursets
afholdelse. Rapporterne uploades i flexrummets mappe: Laboratoriekursus
7
Øvelse 1
Kortbladsanalyse af Køge Bugt området
Baggrund og problemstilling
Formålet med øvelsen og opgaven er at få et kendskab til området og dets udvikling ud fra gamle og
nye kortblade.
Materiale
Diverse ældre, nyere og nyt kort over udsnit af Køge Bugt området samt satellitbilledet over
området fra www.googlemaps.com
Opgave / udførelse
1. Bemærk og noter: a) Hvilken alder har kortbladene?
b) Hvilke målestok har de? (Hvad svarer 1cm på kortet til i
virkeligheden?)
c) Find signatur eksempler på: landbrug, moser og skov
Registreret på de ældste og ældre kortblade
Observeret på det/de nyeste kort over området
eller på satellitbilledet www.googlemaps.com
2. Undersøg kortbladene og giv herudfra en kort beskrivelse af vigtige menneskeskabte eller
kulturbetingede ændringer der er sket i området i løbet af de sidste ca. 150 år. Noter
observationer og ændringer i ovenstående skema.
3. Undersøg kortbladene omhyggelig for at se hvilke naturbetingede ændringer, der er sket i
området i samme tidsperiode. Noter de vigtigste.
4. I skal udfylde ovenstående skema og nedskrive jeres / gruppens besvarelser til punkterne
ovenfor.
8
Øvelse 2. Laboratorieøvelse: Bestemmelse af bjergarters densitet
Vi ønsker at identificere / adskille forskellige bjergarter. Hvordan gør vi det?
Kan en densitetsbestemmelse være en hjælp?
Tabel over forskellige bjergarters densitet ved 101,325 kPa (=1 atm), 20oC
Stof
Densitet (g/cm³)
Guld
Bly
Sølv
Kobber
Jern (rent)
Diamant (krystallint kulstof)
Grafit (kulstof)
Svovl
Granit
Basalt
Kvarts
Fedtsten
Glas
Beton
Salt
19,3
11,34
10,5
8,93
7,88
3,52
2,2–2,26
2,0
1,74–2,98 typisk 2,75
2,7–2,8 typisk 2,72
2,65
2,5–2,8
2,4–2,8
1,75–2,4 typisk 2,3
2,2
Placer bjergarterne i sedimentære, magmatiske og metamorfe.
Forklar bjergarternes kredsløb
9
Materiale
Forskellige bjergarter, bægerglas, måleglas, vægt, vand
Opgave / udførelse (OBS der kan anvendes flere forskellige metoder, så angiv tydeligt hvis
densiteten er fundet på anden vis end nedenstående)
Herunder er listet 2 metoder:
Hvis de kan, følges procedure A)
Er bjergarterne for store følges procedure B), og der benyttes både bægerglas og måleglas.
A)
a. vej bjergarten
b. hæld vand i måleglasset og aflæs rumfanget i cm3 (1 cm3 = 1 mL)
c. læg stenen ned i måleglasset med vand (den skal dækkes), og aflæs rumfanget
d. anfør de målte værdier i skemaet og beregn stenens rumfang og densitet
e. Vurder resultatet i forhold til ovennævnte tabel og problemstilling. Overvej endvidere mulige
fejlkilder ved forsøget.
Masse af sten i g
Rumfang af
vand i cm3
Rumfang af sten
+ vand i cm3
Rumfang af sten
i cm3
Densitet af sten i
g/cm3
B)
a. vej bjergarten
b. hæld vand i måleglasset og aflæs rumfanget i cm3 (1 cm3 = 1 mL)
c. hæld vand i bægerglasset, put stenen i vandet (den skal dækkes), og registrer rumfanget med et
mærke på glasset.
d. tag stenen op og fyld vand i bægerglasset op til mærket
e. hæld vandet fra bægerglasset til måleglasset
d. anfør de målte værdier i skemaet og beregn stenens rumfang og densitet
e. Vurder resultatet i forhold til ovennævnte tabel og problemstilling. Overvej endvidere mulige
fejlkilder ved forsøget.
Alternativt:
Læg stenen op i et målebæger, hæld vand i så stenen er dækket med vand. Sæt et mærke på glasset,
der markerer vandniveauet.
Tag nu stenen op, og hæld nu vand i et 100 ml målebæger, så der er hældt præcist 100 ml i.
Hæld nu vand op til mærket. Den mængde vand du har hældt op svarer til stenens rumfang. Anvend
da dette skema:
Masse af sten
mL der hældes i
Rumfang af sten i
cm3
Densitet af sten i
g/cm3
10
Øvelse 3 - Måling af aktuel strålingsbalance
Nedenstående figur viser jordens atmosfæres gennemsnitlige strålingsbalance. I figuren er den
samlede kortbølgede indstråling fra solen markeret med gult og sat til 100 enheder. 51 enheder
absorberes i jordoverfladen og 4 enheder reflekteres (dette kaldes også for albedoen) fra
jordoverfladen.
Begge disse kortbølgede strålingselementer kan bestemmes med et pyranometer. Pyranometeret
måler intensiteten (som står for energi pr tidsenhed pr arealenhed) af strålingen eller effekt pr m2.
Enheden er W / m2. I gennemsnit modtager jorden 342 W / m2 fra solen.
Figuren indeholder desuden to langbølgede strålingsbidrag ved jordoverfladen. Dels udstrålingen
fra jordoverfladen dels tilbagestrålingen fra atmosfæren.
Begge disse strålingsbidrag bestemmes med et infrarødt termometer et såkaldt IR-termometer. IR
står for infrarød, dvs. længere bølgelængde end det synlige lys. IR-termometerets temperatur
omregnes ved hjælp af figuren på side 3 til intensitet med enheden W / m2.
Figurens sidste to elementer, som er markeret med grønt vedrører fordampning og varmeledning.
Disse bidrag samt vinde kan også flytte energier, som indgår i det samlede energiregnskab for
atmosfæren. Ved denne bestemmelse af strålingsbalancen bliver der ikke målt på fordampning og
varmeledning.
På side 3 er indsat en ekstra figur med alle værdier i strålingsbalancen i enheden W / m2.
Dette eksperimentelle arbejde går således ud på at bestemme den aktuelle strålingsbalance.
Det betyder, at der kun måles i kort tid med pyranometeret og IR-termometeret. Dermed
bliver der tale om et ”øjebliksbillede” af strålingsbalancen.
Hvis solskin: bestemmes (måles) strålingsbalancen over to forskellige overflader.
11
Hvis tid: foretages målingerne igen 2-4 timer senere på dagen
Materialer
1. Pyranometer, der måler energien pr kvadratmeter af den kortbølgede varmestråling.
2. IR-termometer, der måler temperaturen og dermed energien af den langbølgede
varmestråling.
3. Et almindeligt termometer til bestemmelse af luftens temperatur.
Fremgangsmåde
1. Tag materialerne med udendørs og vælg et sted til at lave bestemmelsen af
strålingsbalancen. Vælg to forskellige typer af overflader til at bestemme strålingsbalancen
over..
2. Mål med et almindeligt termometer luftens temperatur i skyggen. Noter resultatet under
punkt 2 i resultatskemaet. Observer og lav også en kort beskrivelse af vejret og af jordens
overflademateriale.
3. Mål med pyranometeret den kortbølgede indstråling. Placer pyranometeret på jorden og sørg
for at det står vandret. Resultatet noteres under punkt 3.
4. Mål med pyranometeret den kortbølgede refleksion (albedoen) fra jordoverfladen. Vend
forsigtigt pyranometeret mod jordoverfladen i ca hovedhøjde og noter resultatet under punkt
4.
5. Bestem nu med IR-termometeret den langbølgede indstråling. Dette gøres ved at rette IRtermometeret mod atmosfæren. – Når der måles opad skal der så vidt muligt være frit udsyn
mod himmelen. Dvs. at der ikke skal være forstyrrende træer eller bygninger over
termometeret. Hvis der er spredte skyer, kan der tages gennemsnit af flere målinger.
IR-temperaturen omregnes ved hjælp af nedenstående diagram til intensitet. Resultatet
noteres under punkt 5 i resultatskemaet.
6. Bestem nu med IR-termometeret den langbølgede udstråling fra jordoverfladen. Dette gøres
ved at rette IR-termometeret mod jorden i ca 1½ meters højde.
IR-temperaturen aflæses i nedenstående diagram til Intensitet ud fra den målte temperatur .
Resultatet noteres under punkt 6 i resultatskemaet.
7. Beregn nu i resultatskemaet den samlede indstråling og den samlede udstråling samt den
aktuelle strålingsbalance ved jordoverfladen.
8. Beregn albedoen for den overflade målingerne er foretaget på, og diskuter om det er svarer
til det forventede.
12
Sammenhæng mellem IR-Temperatur og Intensitet
IR-Temperatur i oC
Ekstra figur,
som viser den gennemsnitlige strålingsbalance for jorden med alle værdier i enheden W / m2.
Det blåt markerede bånd angiver den langbølgede udstråling fra jordoverfladen, svarende til
bestemmelsen under punkt 6 under fremgangsmåden:
13
I.
RESULTATSKEMA:
Resultatsæt 1 (tidspunkt 1)
Punkt fra
fremgangsmådeafsnittet
2
2
2
3
5
Angiv stedet, hvor
målingen foretages
Tidspunkt,
dato og klokkeslæt
Vejr / Temperatur
Skyet / skyfrit
blæsende / stille
Overflademateriale
Indstråling til
jordoverfladen:
Enheder
Solens lysindstråling
(kortbølget) til
jordoverfladen.
Måles med pyranometer.
+ atmosfærens
langbølgede indstråling
til jordoverfladen.
Bestemmes med IRtermometer og omregnes
v.hj.a graf
Samlet indstråling
til jordoverfladen
(W/m2)
Udstråling fra
jordoverfladen:
Enheder
4
6
Jordoverfladens
refleksion af sollys.
(kortbølget refleksion)
Måles med pyranometer.
+ jordoverfladens
langbølgede udstråling
til atmosfæren.
Bestemmes med IRtermometer og omregnes
v.hj.a graf
Samlet udstråling
fra jordoverfladen
(W/m2)
Albedo
(Beregning)
Aktuel
strålingsbalance:
7
Aktuel strålingsbalance
for
jordoverfladen(W/m 2).
Samlet indstråling minus
samlet udstråling for
jordoverfladen.
Overflade 1:
o
C
Overflade 2:
W /m2
o
C
(måles)
o
C
(beregnes)
(måles)
o
C
o
C
o
C
(beregnes)
o
o
C
o
C
o
C
o
C
o
W/
m2
(beregnes)
C
C
o
C
C
(måles)
(beregnes)
(måles)
o
W/
m2
C
(måles)
o
W/ m2
(måles)
(beregnes)
(måles)
(måles)
(måles)
W /m2
(måles)
(beregnes)
(måles)
W/
m2
Overflade 2:
(måles)
(måles)
(måles)
W /m2
Resultatsæt 2 (tidspunkt 2)
Overflade 1:
(beregnes)
W/
m2
(måles)
o
C
(måles)
(beregnes)
14
Efterbehandling
1. Indledning og hypotese: Hvilken betydning det har om den samlede strålingsbalance er
positiv eller negativ. Og hvilken sammenhæng forventer I der er mellem den aktuelle
strålingsbalance ved jordoverfladen og det aktuelle vejr.
Hvad vil du forvente, at der vil ske med temperaturen længere opad dagen, hvis der er en
positiv strålingsbalance?
Hvad vil du forvente, at der vil ske med temperaturen længere opad dagen, hvis der er en
negativ strålingsbalance?
2. Observations og måleresultater: Færdiggør og renskriv resultatskemaet.
[læg straks disse op her i fronter eller et andet fælles dokument fx google docs/ dropbox, så
de øvrige kan deltage med aflæsning og tolkning]
3. Aflæs og forklar /fortolk jeres resultater
a) hvilke resultater fik I? (hvad viser jeres tal)
b) giv nogle korte bud på forklaringer / fortolkninger af disse resultater
-
[Hvis solskin og målinger over to forskellige overflader:] Sammenlign strålingsbalancen for
de forskellige overflader, som I har lavet målinger over. Har overfladens beskaffenhed
nogen betydning for stedets strålingsbalance?
Inddrag nedenstående tabel over albedoen for forskellige materialer i forklaringen.
Tabel over albedo for forskellige overfladematerialer. Albedoen
angiverden procentdel af indstrålingen, der bliver reflekteret.
Overflade
Jord
Sand
Græs
Skov
Sne
Asfalt
Beton
-
beskrivelse
Mørk og våd
Lys og tør
Løvskov
Nåleskov
Gammel
Ny
Ny
Gammel
”Hvid” asfalt
Gammel
Ny ”lys”/ traditionel
Albedo i %
5%
40 %
15 – 45 %
16 - 26 %
15-20 %
5-15 %
40 %
95 %
5%
10 %
20 %
20-30 %
40-50
Frivilligt: Andres data kan inddrages; sammenlign og kommenter de to resultater. Kan I
forklare udviklingen?
15
Opgave 4 - Forsøg med opvarmning af vand og sand ”jord” samt
forsøg om solhøjden
Delforsøg A:
TEORI:
Teorien bag dette forsøg findes især på side 32 i Alverdens geografi, men også trykdannelse kan
blive inddraget til eksamen (fig. 2.8 side 35)
OPSTILLING AF FORSØG
1. Hæld nøjagtigt et lige stort rumfang af sand og vand i to glas og sørg for at temperaturen er
ens i de to materialer
2. Sæt glassene under en lampe (min 60W) og mål temperaturen efter henholdsvis 5, 10 ,15 og
20 minutter
Tid
Efter 5 min opvarmning
Opvarmning ialt
Starttemperatur i de to materialer_________
Vand________ Sand________
Vand________ Sand________
Vand________ Sand________
Vand________ Sand________
Vand________ Sand________
16
SPØRGSMÅL TIL FORSØGET
1. Se de to hydrotermfigurerne herunder
De to byer (København og Moskva) ligger på samme breddegrad og vi ved så at de to byer
får indstrålingen fra solen på samme måde året rundt
Hvordan kan dette forsøg forklare den ret store afvigelse i den årlige temperaturgang der
alligevel er de to steder?
17
Delforsøg B:
Solhøjde
TEORI:
Terorien bag ved dette forsøg findes især på side 29 -31 i ”Alverdens Geografi”.
OPSTILLING AF FORSØG:
En globus stilles på et bord og ”solen” i form af en kraftig pære placeres således at der er tale om en
sommersituation på den nordlige halvkugle. Pæren skal altså placeres således at den skinner direkte
på 23½0 N.B
Opstillingen gentages men nu således at der er tale om en vintersituation på den nordlige halvkugle
Den første opstilling genetableres således at der er sommer på den nordlige halvkugle
Nu forbindes solpanelet til måleren der viser energimængde (måles i watt=W)
Solpanelet holdes som tangent til breddegraden .
Nedenstående skema udfyldes
Solpanelets placering
Energiudslag i watt eller ampere
Sommer nordlige
Sommer sydlige halvkugle
halvkugle
På ækvator
10 0 N.B
23½0 N.B (Nordlige vendekreds)
30 0 N.B
40 0 N.B
50 0 N.B
66½0 0 N.B (Nordlige polarkreds)
800 N.B
900N.B (Nordpolen)
23½0 S.B
300 S.B
600 S.B
SPØRGSMÅL TIL FORSØGET
1. På hvilken breddegrad har du målt det største energiudslag ?
2. Hvad sker der med energiudslagene efterhånden som du bevæger dig nordpå ?
3. Hvilke særlige forhold gør sig gældende for indstrålingen når vi passerer den nordlige
polarkreds?
4. Området omkring ækvator får altså tilført meget mere energi og vil altså blive meget
mere varmet op end området omkring polerne (se figur 2.3 side 31 i Alverdens Geografi)
På hvilke måder sker der en udligning af temperaturen på jorden? (Hvis ikke der skete
en udligning ville jorden ikke være beboelig)
18
Øvelse 5 - Forsøg med porøsitet og permeabilitet
Grundvandsdannelsens afhængighed af jordbunden
Formål
Formålet er at undersøge forskellige jordbundstypers karakteristika og egenskaber, Der foretages en
sigteanalyse med henblik på at fastslå jordprøvens kornstørrelsesfordeling og sorteringsgrad .
Og der foretages forsøg med henblik på at fastslå jordprøvernes gennem-strømmelighed
(permeabiliteten)
Teori
Generel: Bl.a. ”Alverdens geografi” s.65-81 & "Om vores grundvand" (Materiale fra GEUS)
Jordens bestanddele:
Jordens uorganiske eller mineralske bestanddele stammer
oprindelig hovedsagelig fra nedbrudte sedimenter og ”bjerge”.
Bjerge er forvitres og eroderes hele tiden med større eller mindre
hastighed. Nedbrudmaterialerne vil blive transporteret af is, vand
eller vind for så senere at blive aflejret igen på et nyt sted. Sådan
er størstedelen af de danske jordbundmaterialer dannet.
Jordens kornstørrelser og fordeling på forskellige kornstørrelser
vil ofte afsløre om jorden oprindelig er aflejret af is eller af vand
eller vind. Is vil typisk aflejre materiale, som den har
transporteret, usorteret. Derimod vil materiale aflejret af vand og
vind typisk være sorteret i ensartede kornstørrelser.
Kornstørrelserne beskrives med navnene: ler, silt, sand, grus, sten og blokke. Disse benævnelser
siger det ikke noget om det mineralske (kemiske indhold), men om hvor store de enkelte korn er.
LER: op til 0.002 mm
SILT: 0.002 – 0.2 mm
SAND: 0.2 – 2mm
GRUS: 2 – 20 mm
STEN: 20 – 200 mm
BLOKKE: 200 mm og derover
19
Om porøsitet og permeabilitet
”Størrelsen af hulrmmene mellem sedimentets korn (porøsiteten) og strømningsmuligheden
(permeabiliteten) for den væske eller gas der findes i hulrummene, afhænger til en vis grad af
kornstørrelserne.
Porøsiteten er større jo bedre sedimentet er sorteret efter kornstørrelse …
Permeabiliteten er, alt andet lige, også relativt stor i velsorterede sedimenter, men afhænger dog i
langt højere grad af kornstørrelsen. Jo større kornstørrelse der er i et velsorteret sediment, jo højere
permeabilitet fordi strømningen foregår lettere i store porer end i små ... ”
Sortering; er et udtryk for om sedimentkornene i en aflejring har samme størrelse. Aflejres
sedimentet af vind eller vand vil sedimentet sorteres; så de største korn afsættes, hvor der er størst
energi, og de mindste korn afsættes hvor der er mindst energi. Hvis sedimentet er afsat af en gletsjer
(is) sker der ingen sortering. Isens samler sten, grus, sand og ler op ved fremstød, og disse afsættes
igen som en rodet sammensætning under og umiddelbart foran gletsjeren
Kilde: Olie og Gasportalen [ http://www.geologi.dk/oliegas/ ]
Se også:
http://ansatte.uit.no/kku000/webgeology/webgeology_files/norwegian/grunnvann/grunnvann.h
tml
Endnu en interessant størrelse er den såkaldte markkapacitet, som udtrykker jordens evne til at
holde på vandet. Når det regner, vil vandet pga. tyngdekraften sive ned gennem jorden. Noget vil
imidlertid blive fastholdt i de mindste porer i jorden. Den procentdel af vandet, som fastholdes,
kaldes markkapaciteten.
20
Fremgangsmåde:
A. Sigteanalyse:
Nogle materialetransportprocesser i naturen sorterer materialer bedre end andre. F.eks. er det sådan
et vind kun kan transportere fint materiale, mens vand kan transportere grovere materialer.
Ved at sigte en jordprøve gennem et sigtesæt med forskellige sigter med forskellige huldiametre,
kan vi finde kornstørrelsesfordelingen for jordprøven. Fordelingen på de forskellige kornstørrelser
viser noget om, hvor velsorteret materialet i prøven er og dermed om aflejringsmåden af materialet.
Materiale
Sigtesæt med sigter med forskellige huldiametre, vægt, tørret jordbundsprøve, blød børste til at få al
materialet ud af sigterne, varmeskab/ovn til at tørre jordprøverne.
Stereolup.
Opgave / udførelse
1. Ca 100 g jordprøve tørres i mikrobølgeovn. Tørringen foregår i glas. Og undervejs omrøres i
prøven og duggen tørres af glassets sider.
2. Afvej den tørre jordprøve præcis og noter massen. Undgå at der kommer større sten med til
sigtningen.
3. Undersøg sigtesættet: Er det samlet i den rigtige rækkefølge? Er bunden sat i?
4. Kom jordprøven på den øverste grove sigte og læg låg på, og håndryst sættet (op og ned) i
ca. 10 minutter.
5. Tag nu forsigtigt materialet fra de forskellige sigter ud til afvejning. Sørg for med den bløde
børste at al materialet kommer med. Afvej hver kornstørrelse for sig. Noter masserne i et
skema og summer op og udregn en procentisk sammensætning for jordprøven.
Sigtestørelse:
Kornstørrelse:
2,00 mm
> 2.00 mm
1,00 mm
1,0-2,0 mm
0,5 mm
0,5- 1,0 mm
0,25 mm
0,25-0,5mm
0,125 mm
0,125-0,25
Bund
0-0,125
Masse (g)
% af total
6. Lav på ternet papir (eller i regneark på pc) en afbildning af kornstørrelsesfordelingen i et
histogram/søjlediagram. På x-aksen afbildes de forskellige kornstørrelsesklasser og på yaksen afbildes indholdsprocenten.
(resultatskema og søjlediagrammer indsættes i besvarelsen)
Konklusion på sigteanalysen
 Hvad viser de to sigteanalysekurver om materialets sorteringsgrad? / Hvilken af prøverne er
mest sorteret?
 Hvad kan vi ud fra resultatet gætte på vedrørende, hvorledes jordbundsmaterialet er aflejret i
sin tid?
 Hvilken forventning kan vi ud fra sigteresultatet have med hensyn porøsitet og
permeabilitet?
21
B. Undersøgelse af vands bevægelse i forskellige jordtyper
Formål: Undersøge nedsivende vands bevægelse – nedsivningshastighed - i sandjord og lerjord,
samt vandkapaciteten i sandjord og lerjord.
Hypotese: Opstil en hypotese for, hvordan I forventer vandbevægelsen (permeabiliteten) og jordens
evne til at holde på vandet (markkapaciteten) vil være i de to jordbundstyper.
Forsøgsopstilling:
Fremgangsmåde:
1)
2)
3)
4)
5)
Jordprøverne gennemvædes. Dog ikke mere en de højst drypper en anelse.
Et lille tot ståluld i bunden gør det ud for filter, så jorden ikke løber ud af flasken
Der fyldes ens rumfang i ”flaskerne ” af de enkelte prøver
Hæld samtidig men stille 50 ml vand oven i hver af jordprøverne
Noter mængden af vand der løber igennem i relation til tiden.
(Først hver 10 sek. Senere med større intervaller) (Lav skema til resultaterne på forhånd)
6) Til sidst: Noter hvor meget vand der er tilbageholdt i henholdvis sandjord og lerjord.
Resultater og databehandling:
1. Indsæt renskreven resultatskema
2. Afbild resultaterne for vandgennemstrømningen i et koordinatsystem på millimeterpapir,
hvor tiden sættes ud af x-aksen og ml vand ud af y-aksen.
Fortolkning og diskussion:
Hvad viser jeres tal og kurver ?
Diskuter resultaterne for begge jordbundstyper med hensyn til:
 Hastighed for dannelse af grundvand
 Forurening af grundvand
 Behov for kunstvanding
Diskuter desuden
 Hvordan jeres resultater passer med hypotesen
 Om der er sammenhæng mellem resultaterne med hensyn til vandgennemstrømning og
resultaterne af jeres af sigteanalyse
Til sidst: Vurder og diskuter:
 Fejlkilder forbunden med vores valgte fremgangsmåde
 Forslag til forbedringer af fremgangsmåden.
22
Øvelse 6 – 2 forsøg angående Grønlandspumpen
I dette forsøg vil vi vise at det mere koncentrerede saltvand ved Grønlandspumpen (ud for
Grønlands sydøst kyst) er tungere end almindeligt vand og derfor vil synke til bunds.
Forsøgsdel A:
Teori: Saltvands densitet er tungere end postevands densitet, derfor vil saltvandet falde imod
bunden, hvis det ligger oven på postevand. Dette danner en trykforskel, der trækker nyt
overfladevand mod Grønland.
Materialer: Saltvand (15g salt pr. 500 ml vand), to målekolber på 100 ml, en målekolbe på 500 ml,
to cylinderglas med jævn kant øverst (lige store), frugtfarve, overhead transparent og en vægt.
Metode: Opløs de 15 g salt i den store 500 ml målekolbe. Sørg for at rumfanget er præcis 500 ml.
Vej de to (små) tomme målekolber. Hæld præcis 100 ml hhv. postevand og saltvand i dem, og vej
atter kolberne. Resultaterne af disse afvejninger skrives ind i et skema.
Massen af
målekolbe
(100 ml)
Massen af
målekolbe +
vand
Massen af
væsken
Volumen af
kolben
Beregnet
densitet
Saltvand
Vand fra
vandhanen
Tilsæt lidt frugtfarve til saltvandet og fyld det ene cylinderglas helt til randen med dette. Det andet
cylinderglas fyldes på tilsvarende vis med postevand. Det er vigtigt at de to væsker har samme
temperatur. Læg overhead transparent ovenpå glasset med postevand, og vend det om og placer
det med åbningen nedad ovenpå det andet bægerglas (med saltvand)
Opstillingen ser sådan ud med et Cylinderglas
på hovedet oven på et andet. Der er overhead
transparent i mellem.
23
Fjern overhead transparent og observer hvad der sker. Vend opstillingen om så saltvandet er øverst
og betragt atter hvad der sker.
For at beregne densiteten dividerede vi massen af vandet med volumen, (massen af vandet her vi
fundet ved at trække massen af bæger glasset fra massen af bægerglas med vand/ saltvand i).
Boks 3:
d = m/V
d = Densitet (g/ml)
m = Masse (g)
V = Volumen = Rumfang (L)
Spørgsmål:
Hvad er sammenhængen mellem forsøget og grønlandspumpen?
Hvad er forklaringen på at der sker en nedsynkning af havvand ud for Grønlands østkyst?
Hvilke forklaringer giver forskerne på en svækkelse af Grønlandspumpen som led i en global
opvarmning ?
Hvilke konsekvenser forestiller forskerne sig at en svækkelse af Grønlandspumpen vil få?
Forsøgsdel B:
Teori: Vands densitet er afhængig af temperaturen
Vands densitet og volume ved forskellige
temperaturer
(i væskeform)
Temp. i ºC.
1
4
8
10
15
20
25
30
40
Densitet i kg/m³
999,851
999,925
999,803
999,655
999,056
998,162
997,003
995,606
992,175
Volume i m³/kg
Rumfang
i Rumfang i
ltr. ved angivet
ltr. ved
temp.
(én
angivet
ltr. v/4 ºC)
mængde
0,0010002
0,0010001
0,0010002
0,0010004
0,0010009
0,0010018
0,0010030
0,0010044
0,0010079
Laboratoriekursus i geografi C og naturgeografi C ; KVUC november 2011
1,00015
1,00007
1,00020
1,00035
1,00094
1,00184
1,00301
1,00441
1,00789
25,00
25,00
25,01
25,01
25,02
25,05
25,08
25,11
25,20
Index
100,015
100,007
100,020
100,035
100,094
100,184
100,301
100,441
100,789
24
Materialer: et smalt plexiglas akvarium, hvor der på den ene side kan fastgøres et varmelegeme, og
hvor der på den anden side i det øverste hjørne er en beholder der er forbundet med akvariet
(”isbeholder”). Varmelegeme, vand, is og metylenblåt.
Fremgangsmåde: Hæld vand i akvariet, fastgør varmelegemet med sugekoppen under
vandoverfladen. Varmelegemet skal nå ned til bunden. Tænd varmelegemet og fyld is i
isbeholderen. Vent et minut og dryp herefter metylenblåt i den bagerste del af isbeholderen. Iagttag
bevægelserne i vandet (synliggjort med metylblåt) indtil der ikke sker mere noget nyt.
Lav en lille tegning af forsøgsopstillingen inden du går i gang:
Målinger/Iagttagelser:
Tegn bevægelserne i vandet med pile i din tegning
Konklusioner/Fortolkning:
Prøv at forklare vandets bevægelser.
Opgaver: (perspektivering)
1. Hvad har vores lille forsøg med den termohaline cirkulation at gøre?
2. Er der andre fænomener der driver den termohaline cirkulation som vi ikke har
involveret i vores lille forsøg?
3. På hvilken måde kan den globale opvarmning påvirke den termohaline cirkulation?
4. Hvad ville det betyde for Nordeuropas klima?
Teori:
Alverdens geografi (2008) s. 59-60
25
Øvelse 7 - Konvektion i atmosfæren
Formål: At vise temperaturens indflydelse på luftbevægelser i naturen
Teori:
Alverdens Geografi (2008) s.33-38 / Naturgeografi(2011) s. 246-250 + 259
Materiale: Gennemsigtig kasse med to opadvendte skorstensagtige udgange, et fyrfadslys, pap eller
toiletpapir, tændstikker
Lav en tegning af forsøgsopstillingen
Fremgangsmåde:
1.
2.
3.
4.
5.
6.
Tænd et fyrfadslys og anbring det i kassen under åbning A.
Rul en "cigar" af toiletpapir.
Tænd papiret i den ene ende - og lad det brænde kort.
Blæs på "cigaren" således at der opstår lidt røg.
Hold det rygende papir hen over rør A
Hold det rygende papir hen over rør B
Iagttagelser og resultater :
(Iagttag og beskriv: (og kun hvad du kan se!!!) tegn også røgen og strømningspile ind i din tegning ovenfor)

Hvad sker der med røgen ved A:

Hold sker der med røgen ved B:

Hvad sker der inde i kassen:
26
Opgaver / tolkning og perspektivering:
1. Prøv at forklare røgens bevægelser og bevægelsesretninger. Hvad er årsagerne?
2. Forklar hvorfor vindene ved polerne og ækvator bevæger sig som de gør på nedenstående
model-billede over det globale vindsystem
3. Forklar tryk og vindforholdene over og omkring Asien i henholdsvis januar og juli (jf.
nedenstående figur = Figur 13.31,Naturgeografi, s. 259)
27
Øvelse 8 Demografisk transition i udvalgte lande
I.
Formål:
Formålet med øvelsen er at finde relevante data, at konstruere kurver over
udviklingen i fødsels- og dødsrate (demografisk transition) for udvalgte lande, samt
at analysere disse kurver.
II.
Teori:
Se bl.a. Naturgeografi - Vores Verden side 299-306
 Gør i rapporten kort rede for faserne i den demografiske transitionsmodel:
Kort om definitioner på hhv. u og ilande samt HDI-indekset, skriv hvilken definition du
anvender når du vælger lande i næste opgavetrin.
ulande, udviklingslande, de fattigere lande i verden eller lande, der befinder sig på tidlige stadier af
en udviklingsproces.
Der findes ingen præcis definition af ulande. Generelt betegner uland dog et land, hvis
produktionsapparat i modsætning til i-lande er præget af primærproduktion og eksport af råvarer.
Ulandsdefinitionen er også ofte sat i relation til BNP; FN har fx en særlig gruppe af mindst
udviklede lande, der er de fattigste i verden. Endelig kan ulande defineres som de lande, der selv
opfatter sig som sådan, se den tredje verden, Den Alliancefri Bevægelse og 77-landegruppen.
Tidligere benyttedes termen underudviklede lande; udvikling blev her set som en ændring fra en
fase til næste fase, hvor man blev mere og mere moderniserede for til sidst at blive et i-land, se
udviklingsteorier. I takt med at forståelsen af årsagerne til fattigdom har ændret sig, har også
definitionerne af et uland ændret sig. I dag (2011) tages som hovedregel udgangspunkt i
sociokulturelle faktorer.
FN's udviklingsorganisation, UNDP, har opstillet en liste over lande baseret på graden af
menneskelig udvikling målt som kombinationen af økonomisk købekraft pr. indbygger, forventet
levealder og uddannelsesniveau, se Human Development Index. Hermed illustreres, at der er en
28
glidende skala fra de dårligst stillede lande til de bedst stillede, og at fattigdom ikke alene er en
økonomisk vurdering.
Ændringer i ulandenes situation
Ulandsbegrebet blev oprindelig anvendt om landene i Asien, Sydamerika og Afrika. Siden
1970'erne er der dog sket betydelige ændringer i dette forhold. En række af de asiatiske lande har
således på trods af en kort økonomisk krise i slutningen af 1990'erne formået at opretholde en
meget høj økonomisk vækst. Disse lande omtales i dag ofte som NIC-lande (Newly Industrialized
Countries). De sydamerikanske lande har i samme periode differentieret sig betydeligt, således at
lande som Chile og Argentina nærmer sig NIC-niveau, mens fx Bolivia og Ecuador stadig er meget
fattige. Afrika er samlet set det kontinent, hvor der er sket færrest positive økonomiske ændringer;
tværtimod er mange lande blevet endnu fattigere og befinder sig endnu mere udpræget i en ond
cirkel, hvor bl.a. afbetaling på lån, overudnyttelse af naturens resurser og korrupte ledere har
betydet en forværring af deres situation.
Den meget uensartede udvikling i ulandene gør det mindre meningsfuldt i dag at tale om disse lande
som en gruppe. Den globalisering af økonomien, som har præget sidste del af 1900-t. og
begyndelsen af 2000-t., har kun haft en positiv økonomisk effekt på de lande, der i forvejen var
præget af stigende vækst. De fleste lande har derimod haft stagnation eller ligefrem tilbagegang.
Hårdest ramt er mange lande i Afrika, hvor forskellige kombinationer af krige, naturkatastrofer og
epidemiske sygdomme har skabt store problemer. Flere steder er staten reelt brudt sammen; i andre
lande hæmmes økonomiske og sociale fremskridt af dårlig og korrupt regeringsførelse. Den
menneskelige udvikling er i store dele af Afrika, foruden i fattige lande i Caribien og andre
regioner, sat tilbage, bl.a som følge af spredningen af hiv/aids. Den forventede levetid er således
drastisk reduceret i landene i det sydlige og østlige Afrika. Det skønnes, at middellevetiden i
Botswana er reduceret med 34 år som følge af hiv/aids; den tilsvarende reduktion for Sydafrika er
19 år. Økonomiske og sociale tilbageslag er ikke kun forekommet i Afrika. Også nogle af de
bedrestillede lande som Argentina er blevet hårdt ramt af økonomisk krise. De tidligere kriseramte
lande i Øst- og SØ-Asien, med undtagelse af Indonesien, ser derimod ud til at være kommet på fode
igen.
Fra:
http://www.denstoredanske.dk/Samfund,_jura_og_politik/%C3%98konomi/Udviklings%C3%B8ko
nomi/ulande
29
Kopi fra Wikipedia:
Human Development Index eller HDI er en engelsksproget betegnelse for et internationalt
anvendt indeks for menneskelig udvikling. Human Development Index anvendes på tilsvarende
måde som bruttonationalprodukt (BNP) til at måle og sammenligne velstand og udvikling i
forskellige lande, eller foretage sammenligninger af eksempelvis lokale regioner inden for et land.
Mens BNP måler landets økonomiske rigdom gennem anvendelse af stringente økonomiske
redskaber og metoder, er HDI udviklet med det formål at kunne sammenfatte langt flere parametre,
så indekset kan give et mere komplet – og samtidig også mere komplekst – udgangspunkt for en
sammenligning, da det inkluderer fattigdom, læse- og skrivefærdigheder, uddannelse, forventet
levealder, fødselstal, sundhedsforhold samt en række andre faktorer.
HDI blev udviklet af den indiske nobelprismodtager, økonomen Amartya Sen sammen med sin
pakistanske kollega økonomen Mahbub ul Haq (1934–1998), og fra 1990 er indekset blevet anvendt
i FNs årlige rapport Human Development Report.
HDI angives på en skala fra 0 til 1, hvor 1 er bedst. Der foretages en vurdering af hver enkelt
parameter, som derefter lægges sammen efter bestemt fastlagte matematiske regler, hvorefter hvert
enkelt lands indekstal ligeledes fremstår som et tal mellem 0 og 1. Siden 2001 har Norge hvert år
ligget øverst på den årlige internationale oversigt fra UNDP (FNs udviklingsorganisation). I den
seneste rapport fra 2012 ligger Norge (0,955) øverst sammen med Island (0,906) og Australien
(0,938). Danmark (0,901) ligger nr. 15 og nederst ligger landene Mali (0,344), Sierra Leone (0,359)
og Niger (0,304).
30
 Hypotese: Vælg 2 lande som du forventer er hhv. et u og et iland (Danmark
må ikke vælges). Skriv hvilke faser du forventer, at de lande, du vælger,
befinder sig i.
III.
Fremgangsmåde:
1. Lav en transition for henholdsvis et fattigt land / u-land og et rigt land / i-land,
f.eks. Tanzania og Italien. Du skal bruge data fra den følgende hjemmeside
http://esa.un.org/wpp/unpp/panel_indicators.htm, som har interessante
demografi oplysninger.
I den vedhæftede Excel-vejledning (s. 3-5) kan du se, hvordan du skal
behandle dataserierne.
2. Fyld data i tabellen neden for. De findes på
https://www.cia.gov/library/publications/the-world-factbook/ , find dit land i
rullemenuen og gå derefter til undermenuerne ”people og society” og
”economy”, for at finde dine oplysninger.
Demografiske, økonomiske, sociale og kulturelle forhold
Indikatorer / land
Danmark
Folketal 2012 (mio.) / befolkningsvækst (%)
- population / population growth rate
Procentdel af befolkningen under 15 år
- Age structure, 0-14 years
Procentdel af befolkningen der bor i byer
- Urbanization, Urban population (%)
Børnedødelighed pr 1000 levendefødte
- Infant mortality rate (‰)
Antal børn pr. kvinde
- Total fertility rate
Procentdel af befolkningen, der kan læse,
fordelt på mænd og kvinder (%, M/K)
- Literacy
Indkomst pr indbygger (US $)
- GDP pr. capita (ppp)
Arbejdskraft i landbruget (%)
- Labour force - by occupation, agriculture
Befolkningsandel under fattigdomsgrænsen
(%)
- Population below poverty line
5,5 mio.
/0,24 %
18 %
87 %
4,29 ‰
1,7
99 / 99 %
40.200 US $
2,6 %
13,4 %
31
3. Find og indsæt en befolkningspyramide for hver af de valgte lande.
Gå ind på http://www.census.gov/ipc/www/idb/informationGateway.php , klik på ’International
Data Base’ - vælg det land som du ønsker oplysninger om + vælg årstal (under Years)+ ’Population
Pyramid Graph’ (under Select Report), klik dernæst på Submit
IV.
Data/Resultater:
Resultaterne er kurverne over fødsels- og dødsrate for de udvalgte lande , den
udfyldte tabel, samt befolknings-pyramiderne. Kopier / indsæt disse i din
besvarelse
V.
Analyse og vurdering: (for hver af landene)
1. Beskriv udviklingen i fødsels- og dødsraten ‐ og sæt denne i relation til
transitionsmodellen.
2. Analyser udviklinger i fødsels- og dødsraten – dvs. at du prøver at forklare
udviklingen ved hjælp af de øvrige data, du har om landet (jvf. jeres udfyldte
tabel) samt din teoretiske viden om befolkningsudvikling.
3. Vurder hvad konsekvenser af denne udvikling vil være.
4. Beskriv kort hvad befolkningspyramiden viser.
VI.
Konklusion
Forklar hvorvidt formålet blev opfyldt og om hypotesen kan bekræftes, afkræftes
eller om metoden er utilstrækkelig.
32
Vejledning til Excel til tegning af befolkningskurver
1. Fra http://esa.un.org/wpp/unpp/panel_indicators.htm under ”On-line Database”
hentes data for fødsels‐ og dødshyppighed (crude birth‐ og crude death rate).
Hent data fra 1950 til 2050.
2. Klik Display – hvorefter de valgte data vises.
3. Marker hele tabellen med crude birth rate (inkl. kolonne overskrifter)
4. Åbn Excel – indsæt nu de kopierede data i regnearket.
Gør det samme med dødsraten.
Du har nu 4 kolonner med data i dit regneark
5. Slet nu den anden kolonne med årstal.
6. Amerikanske databaser bruger punktum (.) som
decimaladskiller, men dansk verison af Excel kan
kun arbejde med komma (,) som decimaladskiller.
Marker nu hele tabellen og find : ”startside”, ”søg
og vælg”, ”erstat” i Excel. Søg efter: (.) og erstat
med: (,)
Vælg erstat alle. Check at punktummer nu
er erstattet med kommaer.
7. Gentag punkt 1‐7 for de andre lande du skal
arbejde med.
33
Tegning af kurvediagram.
8. Marker hele tabellen i Excel med årstal‐ fødsels og dødsrate og kolonne
overskrifter i Excel.
9. Klik derefter på ”Indsæt” og gå ind under ”Diagrammer”. Vælg ”Streg” eller
”Kurvediagram”.
10. Husk at give diagrammet en titel (landenavn) og aksetitler (promille, år). Dette
gøres under ”Diagramværktøjer” og ”layout”.
11. Nu skulle du gerne ende op med et diagram der ser nogenlunde sådan her ud:
20
18
16
14
12
10
8
Crude birth rate
6
Crude death rate
4
2
0
12. Hvis der er tid kan du på http://esa.un.org/wpp/unpp/panel_indicators.htm
finde andet kurvemateriale, som kan illustrere udviklingen i de lande du har
valgt.
34
Øvelse 9
Vejledning til beregning af luftfugtighed og lufttemperatur, når en
luftmasse passerer et bjerg.
H= højden over havoverfladen, måles i m
T= temperatur, måles i 0 C
AF = absolut fugtighed, måles i g/m3
RF = relativ fugtighed, måles i %
Dugpunktet = 100 % RF
Tøradiabat = 10 C temperaturfald ved 100 m stigning i luftmasse der har under 100% RF
Fugtadiabat = 0.50 C temperaturfald ved 100 m stigning i luftmasse der har 100% RF
Se først grundigt på eksemplet herunder, og beregn derefter de 2 efterfølgende opgaver.
Punkt A:
H, T og AF er opgivet, og RF er fundet ved at se på grafen og aflæse hvor meget vand en luftmasse
på 250 C maximalt kan indeholde = 22.5 g/m3. Derefter beregnes forholdet mellem hvor meget vand
luftmassen indeholder og hvor meget den maximalt kan indeholde: 10/22.5 x 100 = 44%
Punkt B:
AF er opgivet. Det er dugpunktet der skal findes, så RF = 100%. Aflæs dugpunktstemperaturen til
10 g vand/m3på kurven. Tallet aflæses til 110 C. Dvs. der er sket et temperaturfald på 250 -110 = 140.
Det svarer til en stigning på 1400m, da det er en tøradiabatisk afkøling. H = 1400m
Punkt C:
H er opgivet, og RF må være 100% da der fortsat sker et temperaturfald. T findes ved at finde ud af
hvor mange meter, der er fra B til C; 3600 m – 1400 m = 2200 m. Da der her er tale om en
fugtadiabatisk afkøling er temperaturfaldet 110 C. Temperaturen i punktet er derfor 110 -110 = 00 C.
Punkt D:
H er opgivet, og AF er den samme, da der ikke sker yderligere temperaturfald. Find nu
højdeforskellen mellem C og D; 3600 m. Der sker en tøradiabatisk temperaturstigning, dvs.
temperaturen her er 00 + 360 = 360. Til sidst beregnes RF på samme måde som i punkt A: 5/40 x
100 = 12.5 %
35
Opgave 1
Se på figuren herunder, og fyld de manglende tal ud.
H = 1800 m
T=
AF=
RF=
H=
T=
AF=
RF=
H=0m
T = 27 0 C
AF = 15 g
/m3
RF =
H= 0 m
T=
AF=
RF=
36
Opgave 2
Beregn temperatur, aktuel og relativ fugtighed ved bjergets top og ved foden af læ side ud fra
nedenstående tal:
Ved 0 m højde på stødsiden
Temperatur (T) = 400 C
Aktuel fugtighed (AF) = 15 g/m3
Relativ fugtighed (RF) =
Bjerget er 2100 m højt
Find dugpunktstemperaturen, aktuel og relativ fugtighed og angiv i hvilken højde
dugpunktstemperaturen findes for den angivne luftmængde
Beregn temperatur, aktuel og relativ fugtighed ved bjergets top og ved foden af læ side
37
Øvelse 10 - 2 små CO2 forsøg
Teori: Kulstofkredsløbet og drivhuseffekten
Formål: At koble processer i kulstofkredsløbet med drivhuseffekten.
Kridt
Fx Skrivekridt er 98 % calcit, og består udelukkende af meget små calcitkrystaller dannet af
mikroskopiske kalkalger i Kridttidshavet. Calcit er et mineral der består af CaCO3.
38
Giv et par eksempler på hvordan kalk kan være dannet, og en ide om hvor lang tid det
tager at danne kalk?
Hvad anvendes kalk til?
Forsøg 1:
OBS!! Nu arbejdes der med syre, dvs. tag sikkerhedsbriller på, og pas på med ikke at få
noget på tøjet. Hvis du får noget på fingrene, så skyl dem med det samme.
OBS! Hvis der ikke sker nogen reaktion i forsøget, er det vigtigt at skylle stenen grundigt
bagefter.
a)
Mål pH i saltsyren med en pH stix:
b)
Dryp et par dråber HCl (saltsyre) på et stykke kalk
Beskriv hvad der sker:
c)
Dyp en pH stix i den væske, der ligger tilbage på overfladen af kalken, hvad viser
den?
d)
Gør nu det samme med fx en granitsten.
e)
Diskuter i gruppen hvor denne proces sker i naturen, og hvad konsekvensen er.
Forsøg 2:
Tag en danskvand eller anden sodavand. Hæld væsken op i en mindre kolbe, og sæt en
ballon på åbningen.
a)
Placer nu flasken i isvand:
b)
Placer nu flasken i varmt vand
Diskuter i gruppen hvor i naturen denne proces ses, og hvad konsekvensen er.

Geografi C hold 1

Transcription

Similar documents

Laboratoriekursus i geografi C og naturgeografi C

Laboratoriekursus fysik A KVUC, Vognmagergade 8 8.

GEOGRAFI C OG NATURGEOGRAFI C - 28.-30. OKTOBER

Laboratoriekursus Biologi B-niveau

Indhold:

Velkommen til laboratoriekursus i kemi C på KVUC

Kære selvstuderende i fysik A Herunder ser du et forslag til

Sikkerhedsfodtøj - Julius Nielsen og Søn

Studieordningen - IBA Erhvervsakademi Kolding

Øvelsesvejledninger til laboratorieøvelser Kemi C→B 2015

Kemi B - 15.-17. april 2016

udmeldelsesskema - Fritidscentret Højvang.

Opret en dato vha. en makrooptagelse

ESU ECoS 2 - Brugervejledning

m - uniguld

Referat udvalgsmøde Juni 2010

Pdf, klik her