Velkommen til laboratoriekursus i kemi C på KVUC

Øvelsesvejledninger til
laboratoriekursus for
selvstuderende i kemi C
Københavns VUC
Marts 2015
Kemi C laboratoriekursus oktober/november 2014
Københavns VUC
Sankt Petri Passage 1, 1165 København K
April 2015
Indholdsfortegnelse
Side 2
Velkommen til laboratoriekursus i kemi C på KVUC
Side 3
Sikkerhed i laboratoriet
Side 4
Rapportskrivning
Side 5
Oversigt over det mest almindelige laboratorieudstyr
Øvelsesvejledninger
Side 6
1. Fremstilling af nogle tungtopløselige salte
Side 10
2. Stoffers blandbarhed
Side 13
3. Ophedning af natriumhydrogencarbonat
Side 17
4. Bestemmelse af chlorid-indholdet i havvand
Side 21
5. Substitution og addition
Side 26
6. Fedt i chips/eller andre fedtholdige fødevarer
Side 29
7. Molarmasse for lightergas
Side 32
8. Indholdet af eddikesyre i husholdningseddike
Side 34
9. Spændingsrækken
Side 38
10. Dannelse af ioner ved oxidation af magnesium
1
Forår 2015
KVUC
Velkommen til laboratoriekursus i kemi C på KVUC
Kurset foregår i kemilokalerne og laboratorierne på 2. sal i Sankt Petri Passage 1.
Vi mødes fredag d. 20. marts kl.17.30 i lokale S239 på 2. sal, hvor I vil blive krydset af
og opdelt i hold. Der er undervisning frem til kl. 20.30. Kurset fortsætter lørdag d. 21.
marts kl. 9-16. og søndag d. 22 marts kl. 9-16.
Du skal på kurset medbringe denne vejledning, din lærebog, lommeregner, papir og
blyant samt evt. et digitalkamera/kameratelefon til at tage billeder af forsøgsopstillinger
og til resultater.
Det er også en god idé at tage mad og drikke med, da skolens kantine har ikke åbent i
weekenden. Der ligger dog kiosker og caféer i nærheden. Lørdag og søndag bliver vi ”låst
inde” på skolen, og man kan, hvis man går ud, kun komme ind igen, hvis man ringer til en
pedel. Så husk mobiltelefon, hvis du går ud.
Inden laboratoriekurset skal du have forberedt dig ved at have læst og sat dig ind i
denne vejledning og det tilhørende lærebogsstof.
Kurset skal følges i fuldt omfang for at få bevis for gennemførelse. Du skal sammen med
dine medkursister udføre 10 øvelser. Over disse eksperimenter skal der skrives 10
rapporter. Rapporter skal kommenteres af kursets lærer, for at du kan få godkendt
laboratoriekurset. Husk på at øvelserne indgår i eksamensspørgsmålene.
En gentagelse: Kurset skal følges i fuldt omfang! Det betyder f.eks., at I ikke
kan nøjes med at komme kl. 10 lørdag, og tro, at det er i orden!
Rapporter skal være modtaget på KVUC senest d. 1. april. De mærkes
”Laboratoriekursus kemi C”.
Vel mødt på kurset
Lise Hansen
2
Forår 2015
KVUC
Sikkerhed i laboratoriet
I laboratoriet gælder et særligt regelsæt: Alle bevægelser - inklusive gang - foregår i
rimeligt sikkert og roligt tempo. Af hensyn til giftige eller brandbare kemikalier er rygning,
spisning og drikning forbudt. Indtagelse af kaffe eller lignende foregår uden for laboratoriet,
og det er forbudt at drikke af laboratorieudstyr (som for eksempel bægerglas).
Af sikkerhedsmæssige grunde skal der bæres kittel og sikkerhedsbriller under alle
eksperimenter.
Kemieksperimenter kan være risikable. Det kræver omtanke at omgås kemikalier og
apparatur. Desuden skal du være opmærksom på, at læreren anviser at nogle af de
anvendte kemikalier skal opsamles i affaldsdunke. Efter eksperimenterne skal der ryddes
op. Glasvarer vaskes af og sættes i opvaskemaskine.
Uheld
I tilfælde af uheld: Bevar roen og tilkald hjælp (læreren)!
Brand: Brug ikke vand - kvæl ilden. En prop i en brændende kolbe slukker straks ilden. En
lidt større brand på et bord eller på gulvet kvæles med et brandtæppe eller evt. med en
kittel. Ild i en person kvæles ved at få personen til at lægge sig over ilden. Derefter
dækkes personen med et brandtæppe. (Der er dog aldrig gået ild i personer her på stedet,
og vi bruger så vidt muligt kogeplader frem for bunsenbrændere).
Brandslukkeren anvendes kun til større brande og aldrig på personer.
Skoldninger og forbrændinger: Masser af koldt vand meget længe indtil anden
førstehjælp. Husk at tage evt. tøj af ved skylningen.
Kemikalier i øjnene: Masser af koldt vand meget længe indtil anden førstehjælp.
Hudkontakt med farlige kemikalier: Masser af koldt vand.
Snitsår: Masser af koldt vand.
Indtagelse af kemikalier: Du skal aldrig putte kemikalier i munden; men sker der uheld er
førstehjælpen afhængig af, hvad der er indtaget. Det er vigtigt, at du ved, hvad du har fået
i munden.
3
Forår 2015
KVUC
Rapportskrivning
Ved eksperimenter i laboratoriet skal der føres en laboratoriejournal, der indeholder
præcise notater om eksperimenternes forløb. Her skrives alle relevante oplysninger og
observationer ned under eksperimentets udførelse. Det er bedre at tegne og notere for
meget end for lidt. Måleresultater kan med fordel nedskrives i tabelform.
Rapporten skal udformes, således at forsøgets resultater er belyst og forklaret.
Rapporten skal opbygges efter retningslinjer beskrevet efter hver øvelse.
4
Forår 2015
KVUC
Oversigt over det mest almindelige laboratorieudstyr:
5
Forår 2015
KVUC
1. Fremstilling af nogle tungtopløselige salte
Formål:
At fremstille nogle tungtopløselige salte ved fældningsreaktioner.
At opskrive ion- og stofreaktionsskemaer for de udførte forsøg, samt navngive de dannede
salte.
Teori:
Salte er blot et andet ord for ionforbindelser.
Ionforbindelser består normalt af en positiv metalion og en negativ ikke-metalion, men der
kan også indgå sammensatte ioner som f.eks. NH 4 , SO42 , OH  .
De positive og negative ioner tiltrækker hinanden og holdes sammen i et iongitter. Er
ionforbindelsen tungtopløselig ses den som en uklarhed i opløsningen.
De fleste salte er letopløselige i vand, men nogle er (mere eller mindre) tungtopløselige.
På nedenstående skema kan man se hvilke ionforbindelser, der er letopløselige og hvilke
der er tungtopløselige.
L betyder letopløselig, T betyder tungtopløselig.
NO3ClBrISO42CO32OHS2PO43-
NH4+
L
L
L
L
L
L
L
L
L
Na+
L
L
L
L
L
L
L
L
L
K+
L
L
L
L
L
L
L
L
L
Mg2+
L
L
L
L
L
T
T
T
T
Zn2+
L
L
L
L
L
T
T
T
T
Cu2+
L
L
L
L
T
T
T
Fe2+
L
L
L
L
L
T
T
T
T
Fe3+
L
L
L
L
T
T
T
Ca2+
L
L
L
L
T
T
T
T
T
Ba2+
L
L
L
L
T
T
T
T
T
Pb2+
L
T
T
T
T
T
T
T
T
Ag+
L
T
T
T
T
T
T
T
T
Apparatur og kemikalier:
Brøndplade, plastikspatler og følgende faste stoffer NaI , Na3PO4 , CuSO4 , K2SO4,
Ca(NO3)2 . Vandige opløsninger af AgNO3 og Na2S.
Demineraliseret vand på sprøjteflaske.
Sikkerhedsforanstaltninger:
Skyl grundigt med vand, hvis der kommer kemikalier på huden eller i øjnene. Slut under
alle omstændigheder af med at vaske hænder.
CuSO4 er sundhedsskadelig, Sølvnitrat AgNO3 kan give (uskadelige) sorte pletter på hud
og tøj.
6
Forår 2015
KVUC
Fremgangsmåde:
Der fremstilles de 5 tungtopløselige salte, der er fremhævet med grå baggrund i skemaet.
Når der er valgt et gråt felt er fremgangsmåden som følger:
1) Se hvilke ioner, saltet skal indeholde.
Den positive findes øverst i skemaet på foregående side, den negative yderst til
venstre.
2) Vælg blandt de udleverede kemikalier et stof (1), der indeholder den ønskede
positive ion og et andet (2), der indeholder den ønskede negative ion.
3) Opløs de to udgangsstoffer i lidt demineraliseret
vand i hver sin brønd. Dette gøres ved at anbringe
lidt stof i en brønd, og fylde ca. 1-1½ cm
demineraliseret vand oveni. Derefter røres med en
plastikspatel indtil ALT stof er opløst. OBS: Hvis alt
stof ikke kan opløses, tilsættes lidt mere vand og
der røres lidt mere.
Hvis stoffet allerede ER i opløsning (fx AgNO3), skal der dryppes blot ca. 1 mL af
opløsningen oveni den anden opløsning.
4) Hæld de to opløsninger sammen. Brug engangspipetter til dette.
1) Noter bundfaldets udseende og farve, tag et billede. Det kaldes et bundfald, lige så
snart væsken bliver uigennemsigtig. Hvis reagensglasset fik lov at stå, ville det
faste stof efterhånden falde til bunds.
Når alle 5 salte er fremstillet, opsamles opløsningerne i beholder til uorganisk affald og
brøndene skylles med demineraliseret vand og sættes i opvaskemaskinen.
7
Forår 2015
KVUC
Rapporten skal indeholde:
1) Forside med overskrift, navn dato for udførelsen. Du gerne skrive navnene på de
kursister du udførte øvelsen sammen med.
2) Resultater: Nedenstående skema udfyldt med reaktionsskemaer samt beskrivelse af
bundfaldets farve.
3) Diskussion: Inddrag svar på nedstående spørgsmål i forbindelse med redegørelsen for
resultaterne af fældningsreaktionerne.
a) Hvad er forskellen på simple og sammensatte ioner.
Giv eksempler fra de anvendte salte.
b) Forklar det forhold som ionerne indgår i et saltet magnesiumchlorid.
c) Hvad forstår man ved en fældningsreaktion?
d) Hvad er forskellen på et ionreaktionsskema og et stofreaktionsskema?
e) Hvad kan du ud fra resultaterne og skemaet under teoriafsnittet slutte om
opløseligheden af salte med:
Natrium og kaliumioner
Nitrater
Phosphater
Ionforbindelser med Cl-, Br- og I- ?
4) Eventuelle fejlkilder. Nævn mulige fejlkilder.
5) Konklusion Konklusionen er en vurdering af eksperimentets resultater i forhold til
formålet.
8
Forår 2015
KVUC
Opløsning Opløsning Positiv Negativ
ion
ion
1
2
(i bundfald)
(i bundfald)
Reaktionsskemaer
Bundfaldets
navn
Billede eller
tegning +
beskrivelse af
bundfaldet
Ionreaktionsskema:
3 Ca2+(aq) + 2 PO43-(aq)  Ca3(PO4)2(s)
Ca(NO3)2
Na3PO4
2+
Ca
PO43-
Stofreaktionsskema:
3 Ca(NO3)2(aq) + 2 Na3PO4(aq)  Ca3(PO4)2(s) + 6 NaNO3(aq)
Ionreaktionsskema:
Stofreaktionsskema:
Ionreaktionsskema:
Stofreaktionsskema:
Ionreaktionsskema:
Stofreaktionsskema:
Ionreaktionsskema:
Stofreaktionsskema:
9
Forår 2015
KVUC
2. Stoffers blandbarhed
Formål
Der undersøges nogle stoffers opløselighed i vand som polært opløsningsmiddel, ethanol
som svagt polært opløsningsmiddel og heptan som upolært opløsningsmiddel. På den
baggrund vurderes, om det enkelte stof er en ionforbindelse, et polært molekyle eller et
upolært molekyle.
Teori
Metalioner og ikke-metalioner danner ionforbindelser, mens ikke-metalatomer indbyrdes
danner molekylforbindelser. Nogle molekylforbindelser er polære, mens andre er upolære.
Dette afhænger af atomernes elektronegativitet. Se tabel for elektronegativitet i
lærebogen.
Desuden vil vi prøve at finde ud af, om det er muligt at uddrage en generel sammenhæng
mellem stoftype og opløselighed på baggrund af forsøgsresultaterne. At bestemme om et
stof består af ioner og er et salt eller om det består af polære eller upolære molekyler ud
fra dets opløselighed i polære/upolære opløsningsmidler.
Apparatur
Brøndplade
4 engangspipetter
Træpinde til omrøring
Spatler
2 små reagensglas
Kemikalier
Opløsningsmidler:
Stoffer:
Vand
Heptan
Ethanol
NaCl (s)
CuCl2·2H2O (s)
I2 (s) – kun en kugle/krystal er
nødvendig!
Sucrose (alm sukker)
Glycerin
Olivenolie/vegetabilsk olie
Fremgangsmåde
Stofferne blandes i hver sin brønd efter nedenstående skema. Væsker tilføres med en
pipette, ca 10 dråber i brønden så bunden er dækket. De faste stoffer tilsættes med en
spatel. Kom ikke for meget stof i brønden. Kun få korn af de faste stoffer.
Rør rundt med træpinde. Ny træpind for hver brønd, så kemikalierne ikke blandes.
Noter i skemaet om stofferne blander sig med hinanden eller ej. Noter også eventuelle
farveskift.
Det er hensigtsmæssigt at arbejde med et opløsningsmiddel af gangen.
10
Forår 2015
Resultater
Stoffets
navn
KVUC
Kemisk
formel
Natriumchlorid
NaCl
Kobber(II)chloriddihydrat
CuCl22H2O
Diiod
I2
Sucrose
C12H22O11
Glycerin
udføres i
reagensglas
C3H8O3
Olivenolie
Opløses
i vand
Opløses Opløses
i ethanol i heptan
Er der tale om
1) Ionforbindelse
2) Molekyler
- upolære
- polære
Billede eller tegning +
beskrivelse af blandingen
triglycerid
stort organisk
Udføres i
reagensglas
molekyle
11
Forår 2015
KVUC
Bortskaffelse af affald
Væskerne med kobber suges op af brøndene og kommes i et bægerglas til uorganisk
affald. Væskerne med heptan/ethanol og diiod suges op og kommes i et bægerglas til
organisk affald.
Resten smides ud i vasken og pladen vaskes af.
Rapporten skal indeholde:
1) Forside med overskrift, navn dato for udførelsen. Du gerne skrive navnene på de
kursister du udførte øvelsen sammen med.
2) Resultater: Det udfyldte resultatskema.
3) Diskussion:
Brug stoffets opløselighed i opløsningsmidlerne til at forklare stoffets karakter mht. om det
er en ionforbindelse, et polært eller upolært molekyle.
Passer det med de atomer, der findes i stoffet?
Inddrag her atomernes elektronegativitet.
Prøv at formulere nogle opløselighedsregler for:
Ionforbindelser
Polære stoffer
Upolære stoffer
4) Eventuelle fejlkilder. Nævn kun mulige fejlkilder, hvis der er et resultat, der ikke er
gået som forventet.
5) Konklusion Konklusionen er en vurdering af eksperimentets resultater i forhold til
formålsbeskrivelsen
12
Forår 2015
KVUC
3. Ophedning af natriumhydrogencarbonat
Formål:
At finde reaktionen for ophedning af natriumhydrogencarbonat
ved hjælp af kemisk mængdeberegning.
Teori:
Natron (”tvekulsurt natron”) hvis kemiske navn er
natriumhydrogencarbonat, anvendes i husholdningen som
hævemiddel. Stoffet kan fungere som hævemiddel, fordi det
afgiver gasser ved ophedning. Ophedningen bevirker en kemisk
omdannelse af stoffet. Formlen er NaHCO3. Det er et salt, der
består af ionerne Na+ og HCO3-. Man kan påvise, at der dannes
carbondioxid (CO2) ved ophedningen af
natriumhydrogencarbonat. Der dannes nemlig bundfald, når man
leder de dannede gasser gennem kalkvand.
Efter ophedningen af natriumhydrogencarbonat ligger der et hvidt stof tilbage. Det er
naturligvis en natriumforbindelse, og det kunne være Na2O, NaOH eller Na2CO3. I så fald
skulle reaktionen forløbe efter et af følgende tre reaktionsskemaer:
1) NaHCO3 (s)  Na2O (s) + H2O (g) +
2) NaHCO3 (s)  NaOH (s) +
CO2 (g)
CO2 (g)
3) NaHCO3 (s)  Na2CO3 (s) + H2O (g) +
CO2 (g)
Reaktionsskemaerne er ikke afstemt. (Skriv kun afstemte reaktionsskemaer i rapporten.)
Øvelsens formål er at finde ud af hvilke af de tre reaktionsskemaer, der er det rigtige. Det
sker ved at ophede en afvejet portion natriumhydrogencarbonat, hvorefter man måler
massen af det faste reaktionsprodukt. Forsøgsresultatet sammenlignes med beregninger
på grundlag af hvert af de tre reaktionsskemaer.
Apparatur: Digel med låg. Digeltrekant. Trefod. Bunsenbrænder. Vægt.
Kemikalier: Natriumhydrogencarbonat
Fremgangsmåde:
Rens diglen om nødvendigt. Anbring digel med låg i en digeltrekant og ophed den, indtil
den er rødglødende i bunden. Sluk for bunsenbrænderen og lad diglen stå til afkøling.
Diglen skal være helt kold inden man begynder selve forsøget. Benyt ventetiden til at
afstemme reaktionsskemaerne.
13
Forår 2015
KVUC
Nulstil vægten og aflæs massen af digel og låg. Fyld diglen ca. kvart op med
natriumhydrogencarbonat og aflæs den nøjagtige masse af digel, låg og
natriumhydrogencarbonat. Anbring måleresultaterne i skema.
Masse af digel
og låg
Masse af digel, låg og
NaHCO3
Masse af NaHCO3 før
ophedning
Masse efter
ophedning
Ophed diglen med låg i ca. 5 minutter. Den skal være rødglødende i bunden. I ventetiden
kan man påbegynde beregningerne (se efterbehandling).
Når ophedningen er færdig, skal diglen afkøle noget, hvorefter den vejes med låg og
indhold.
Data:
Skemaerne nedenfor kan benyttes til at beregne massen af stoffet efter ophedning. Læg
mærke til at reaktionsskemaerne stadig ikke er afstemt i disse skemaer.
Reaktionsskema 1:
NaHCO3(s) 
Na2O(s) +
H2O (g) +
CO2 (g) (ikke afstemt)
M (g/mol)
m (g)
n (mol)
Reaktionsskema 2:
NaHCO3(s)

NaOH(s) +
CO2 (g) (ikke afstemt)
M (g/mol)
m (g)
n (mol)
Reaktionsskema 3:
NaHCO3(s) 
Na2CO3(s) +
H2O (g) +
CO2 (g) (ikke afstemt)
M (g/mol)
m (g)
n (mol)
14
Forår 2015
KVUC
Skema til de beregnede resultater:
Massen af
NaHCO3
Massen af fast
reaktionsprodukt
Beregnet masse af
Na2O
NaOH
Na2CO3
Hjælp til beregning:
1) Afstem de tre reaktionsskemaer.
2) Beregn stofmængden af natriumhydrogencarbonat og beregn derefter hvor stor
massen af reaktionsprodukterne bliver ifølge reaktionsskema 1, 2 og 3.
Beregningsgangen skal udføres ved at indsætte molarmassen (M), massen (m) og
stofmængden (n) i reaktionsskemaerne (1, 2 og 3) vist på rapporthjælpearket. Beregn
efter formlen: n = m/M.
3) Anvend vejeresultaterne fra forsøget til at beregne massen af det faste
reaktionsprodukt, der ligger tilbage i diglen og bestem derefter hvilket reaktionsskema,
der er det rigtige.
4) Hvor præcis blev resultatet af forsøget? Beregn evt. fejlprocent.
Fejlprocent beregnes således: Forskellen mellem det opnåede og det forventede
resultat divideres med det forventede og ganges med 100%.
5) Hvis det ikke var præcist, hvad var da mulige fejlkilder?
15
Forår 2015
KVUC
Rapporten skal indeholde:
1) Forside med overskrift, navn dato for udførelsen. Du gerne skrive navnene på de
kursister du udførte øvelsen sammen med.
2) Resultater: Ovenstående reaktionsskemaer 1,2 og 3 udfyldt med beregningerne.
Vis et eksempel på beregning for et af skemaerne, idet du forklarer, de formler du bruger.
Inddrag begrebet ækvivalente mængder.
Skema til de beregnede resultater medtages også her.
3) Diskussion:
Forklar ud fra vejeresultatet og beregningerne, hvilket reaktionsskema, der er det rigtige.
Hvor præcist var det?
Dvs. beregn fejlprocenten på følgende måde:
𝑣𝑒𝑗𝑒𝑟𝑒𝑠𝑢𝑙𝑡𝑎𝑡 − 𝑓𝑜𝑟𝑣𝑒𝑛𝑡𝑒𝑡 𝑣𝑒𝑗𝑒𝑟𝑒𝑠𝑢𝑙𝑡𝑎𝑡
∙ 100%
𝑓𝑜𝑟𝑣𝑒𝑛𝑡𝑒𝑡 𝑣𝑒𝑗𝑒𝑟𝑒𝑠𝑢𝑙𝑡𝑎𝑡
Natron anvendes som hævemiddel.
Hvad viste dette eksperiment om stoffets egenskab som hævemiddel?
4) Eventuelle fejlkilder. Nævn kun mulige fejlkilder, hvis fejlprocenten er stor.
5) Konklusion Konklusionen er en vurdering af eksperimentets resultater i forhold til
formålsbeskrivelsen
16
Forår 2015
KVUC
4. Bestemmelse af chloridindholdet i havvand.
Formål
At bestemme indholdet af natriumchlorid, NaCl, i en prøve af havvand ved hjælp af Fajans
metode.
Teori
I saltvand findes chloridionerne, Cl- frit i vandet. Indikatoren som anvendes ved denne
metode hedder 2,7-dichlorfluorescein og betegnes bare: IN-. Denne opløsning har en gulorange farve med en smuk grøn fluorescens (se billede nedenfor).
Når prøven tilsættes sølv(I)ioner, Ag+, udfældes det tungtopløselige salt AgCl (hvidt
bundfald). Opløsningen bliver mere og mere mælket af det hvide sølv(I)chlorid.
Titreringsreaktionen:
Ag+(aq)
+
Cl-(aq)

AgCl (s)
ionreaktionsskema
Hvis tilskuerionerne (Na+ - og NO3- - ionerne) skal med i reaktionsskemaet, kommer det til
at se således ud:
AgNO3 (aq) + NaCl (aq)

AgCl(s) + NaNO3 (aq)
stofreaktionsskema
Indikatoren tilsættes opløsningen inden titreringen. I ækvivalenspunktet, når chloridionerne er brugt op, skifter indikatoren farve fra gul til lyserød.
Før
ækvivalenspunkt
Efter
ækvivalenspunkt
17
Forår 2015
KVUC
KUN FOR DE SÆRLIGT INTERESSEREDE:
Under antagelse af, at alle chloridionerne stammer fra natriumchlorid
i havvandet, kan ”saltindholdet” i havvand beregnes.
Så længe der er chlorid-ioner i opløsningen vil chlorid-ionerne
adsorberes
til AgCl(s)-partiklerne, som dermed får en negativ overflade.
Indikatorionen,
IN-, frastødes også og holdes adskilt fra sølv(I)chloridpartiklernes
overflade.
Efter ækvivalenspunktet vil yderligere tilsætning af sølvnitrat betyde, at
Ag+-ionerne adsorberes til overfladen af sølv(I)chloridpartiklerne, og
overfladen bliver positiv. De nu positivt ladede sølv(I)chloridpartikler
tiltrækker den negative
indikator-ion (IN-), som dermed adsorberes ind i 2. lag, se figuren til
højre.
Omslaget ved Fajans metode ses her som et farveskift fra en gullig
farve til lyserød.
Apparatur
100 μL automatpipette, mikroburette, magnetomrører med magnet, 25 mL konisk kolbe.
Kemikalier
0,100 M sølvnitrat AgNO3 (aq), 0,1% 2,7-dichlorfluorescein(aq), pH-indikatorpapir, fast
calciumcarbonat, Vandprøve.
Sikkerhed:
Sølvnitrat giver mørke pletter på hud og tøj.
Eksperimentelt:
Husk at bruge den samme havvandsprøve til alle målingerne.
Start med at afmåle ca. 20 mL havvand i et lille bægerglas. Væskens pH-værdi måles med
indikatorpapir. pH bør ligge i området 6-8. Hvis det ikke er tilfældet, tilsættes lidt fast
calciumcarbonat.
Titreringen:
1. I et snapseglas afpipetteres 100 μL havvandet fra ovenfor med en automatpipette.
2. Tilsæt lidt demineraliseret vand (ca. 1-2 mL) og dernæst 2-3 dråber 2,7dichlorfluoresceinopløsning.
3. Snapseglasset rystes let.
4. Sug sølvnitrat- opløsning op i mikroburetten til mærket .0
5. Sølvnitratopløsningen tilsættes dråbevis til havvandsopløsningen, indtil der netop opstår
et blivende farveskift (ækvivalenspunktet). Husk at ryste glasset efter hver dråbe, så
væskerne blandes godt. Farveomslaget er lettere at observere, hvis et stykke hvidt
filtrerpapir anbringes under kolben.
6. Det kan være nødvendigt at fylde buretten op igen.
7. Efter endt titrering aflæses det tilsatte volumen sølvnitrat (V).
8. Titreringen udføres tre gange.
18
Forår 2015
KVUC
Måleresultater:
V (AgNO3)tilsat
Forsøg 1
Forsøg 2
Forsøg 3
Efterbehandling:
Hvis de tre opnåede voluminer ligner hinanden beregnes med et gennemsnit ellers
beregnes med et gennemsnit at de to værdier, der ligner hinanden mest.
Skema 1
Koncentration, c
AgNO3 (aq)
+
NaCl (aq)

AgCl (s)
+ NaNO3 (aq)
0,100 M
100 μL
Volumen, V
= 0,1
mL=0,0001L
Stofmængde, n
Udfyldning af skema 1:
1.
Beregn stofmængden, n, af sølvnitrat i det tilsatte volumen 0,100M AgNO3.
2.
Hvor stor er stofmængden, n, af chloridioner i de 100 μL havvand du titrerede på?
Her skal du se på ækvivalensforholdet mellem sølvnitrat og natriumchlorid; i hvilket
forhold reagerer de og hvad betyder det for stofmængdeforholdet mellem sølvnitrat og
natriumchlorid?
3.
Beregn den aktuelle koncentration i havvandet ud fra den kendte volumen i liter og
den beregnede stofmængden.
Skema 2
AgNO3 (aq)
+
NaCl (aq)

AgCl (s)
+ NaNO3 (aq)
Masse, m
Molarmasse, M
19
Forår 2015
KVUC
stofmængde, n
Brug skema 2: Udfyldning af skema 2
4.
Bestem stofmængden, n, af chloridioner i 1L havvand ud fra koncentrationen du
beregnes i skema 1.
5. Antag at chloridionerne udelukkende stammer fra natriumchlorid, og beregn massen af
natriumchlorid i 1L havvand.
6.
Densiteten af havvand sættes til 1 g/mL. Beregn indholdet af natriumchlorid i havvand
udtrykt i masseprocent.
7.
Sammenlign resultatet med følgende referenceværdier og kommentér:
Nordsøen:
3,5%
Bælterne:
1,5%
Kattegat:
2,0%
Vestlige Østersø: 0,8%
Øresund:
1,5%
Søer på øerne: 0,005%
Rapporten skal indeholde:
1) Forside med overskrift, navn dato for udførelsen. Du må gerne skrive navnene på de
kursister du udførte øvelsen sammen med.
2) Resultater: Ovenstående beregningsskemaer: skema 1 og 2. Vis et eksempel på
beregning, idet du forklarer de formler, du bruger. Især hvordan stofmængde omregnes til
masse og til sidst hvordan masseprocenten beregnes.
Inddrag begrebet ækvivalente mængder.
3) Eventuelle fejlkilder. Nævn mulige fejlkilder.
4) Konklusion Konklusionen er en vurdering af eksperimentets resultater i forhold til
formålsbeskrivelsen. Her hvilket havområde kunne vandprøven stamme fra?
20
Forår 2015
KVUC
5. Substitution og addition
Teori: Heptan C7H16 er en alkan. Alkaner er normalt meget vanskelige at få til at reagere.
Det kan dog lade sig gøre hvis man hjælper lidt på vej. Den første substitutionsreaktion
hvor vi udskifter hydrogen, H, med brom, Br, i heptanen sættes i gang vha. stærkt lys.
Dette kaldes en fotokemisk substitutionsreaktion. Reaktionen kan skrives sådan:
lys
C7 H16 + Br2 → C7 H15 Br + HBr
(1)
Sideproduktet hydrogenbromid, HBr, er en stærk syre som øjeblikkelig vil reagere med
vand og danne oxoniumioner og bromidioner:
HBr + H2 O → H3 O+ + Br −
(2)
-
Oxoniumionen kan påvises vha. en pH-måling med universalindikatorpapir
(eller pH-strips).
-
Bromidionen påvises ved udfældning med sølvioner:
Ag + (aq) + Br − (aq) → AgBr(s)
(3)
Som sidegevinst i dette forsøg kan man iagttage et tofasesystem af vand og heptan. Dette
skyldes at vand er polært og heptan er upolært. De to stoffer kan derfor hverken blandes
eller opløses i hinanden. Vi kan også observere en ekstrahering (udtrækning) af brom, Br 2,
fra vandfasen til heptanfasen. Dette skyldes at dibrom er upolært. I begyndelsen af
forsøget befinder dibrom sig i den polære vandfase men ”vandrer” over i den upolære
heptanfase.
Alkener reagerer med dibrom i additionsreaktioner. Ved additionsreaktioner brydes den
ene af bindingerne i dobbeltbindingen, samtidig bindes et bromatom til hvert af de to
carbonatomer hvor der før var en dobbeltbinding:
Br
+
Br Br
Br
(4)
Denne reaktione er i modsætning til den fotokemiske substitutionsreaktion ikke afhængig
af energitilførsel (lys).
Formål: Formålet med forsøget er at vise, at heptan under visse betingelser kan reagere
med brom og at identificere et af reaktionsprodukterne. Desuden udføres en addition af
brom til en alken.
Apparatur:
Eppendorff-rør, lyskilde, plastpipetter, alufolie
Kemikalier
Heptan, Br2(aq), AgNO3(aq), Universalindikatorpapir, cyclohexen
21
Forår 2015
KVUC
Fremgangsmåde:
Substitution:
2 eppendorff-rør klargøres idet de mærkes henholdsvis 1a og 1b med en sprittush. Det er meningen at man udfører de to forsøg i
de to rør parallelt.
Rør 1a:
Udførelse
Rør 1b:
Observation/billede
Udførelse
Fyld røret med ½ mL heptan
Fyld røret med ½ mL heptan
Tilsæt ½ mL bromvand (skal foregå i
stinkskab). Luk røret.
Tilsæt ½ mL bromvand (skal foregå i
stinkskab). Luk røret. Pak røret ind i
alufolie.
Ryst røret meget grundigt.
Ryst røret meget grundigt. Sæt røret
til side.
Observation/billede
22
Forår 2015
KVUC
Rør 1a:
Udførelse
Rør 1b:
Observation/billede
Udførelse
Observation/billede
Placer røret i stærk lys. Ryst et par
gange i lyset indtil væsken er blevet
helt farveløs Lad det stå i nogle
minutter.
Med en pipette udtages nogle få
dråber af vandfasen (nederst), som
dryppes på et pH-indikatorpapir.
pH =
Med en pipette udtages nogle få
dråber af vandfasen (nederst). Dette
blandes med nogle dråber sølvnitrat i
et nyt eppendorff-rør (1c).
Pak røret ud og observer.
(Sammenlign med billedet af rør 1a
når det var blevet belyst.)
23
Forår 2015
KVUC
Addition:
2 eppendorff-rør klargøres idet de mærkes henholdsvis 2a og 2b med en sprittush. Det er meningen at man udfører de to forsøg i
de to rør parallelt.
Rør 2a:
Udførelse
Rør 2b:
Observation/billede
Udførelse
Fyld røret med ½ mL cyclohexen
Fyld røret med ½ mL cyclohexen
Tilsæt ½ mL bromvand (skal foregå i
stinkskab). Luk røret.
Tilsæt ½ mL bromvand (skal foregå i
stinkskab). Luk røret. Pak røret ind i
alufolie.
Ryst røret meget grundigt.
Ryst røret meget grundigt. Sæt røret
til side.
Observation/billede
Pak ud og observer.
24
Forår 2015
KVUC
Rapporten skal indeholde:
1) Forside med overskrift, navn dato for udførelsen. Desuden må du gerne skrive
navnene på de kursister du udførte øvelsen sammen med.
2) Resultater: Ovenstående skema med tegninger/beskrivelse af observationer.
3) Diskussion:
Relatér observationer til reaktionsskemaer for hvert trin. Du skal derfor også opskrive
reaktionsskemaer, når der ”blot” er tale om, at et stof bliver opløst i et andet.
F.eks. Br2 (aq) → Br2 (heptan)
Forsøg 1:
Røret i lys:
Opskriv et muligt reaktionsskema (med strukturformler) mellem heptan og dibrom.
Vandfasen:
Hvilket produkt påvises med pH-måling og prøve med sølvnitrat?
Hvorfor finder vi netop dette stof i vandfasen? (hint: polær/upolær)
Opskriv det reaktionsskema, der viser reaktionen mellem dette stof og vand.
Hvilket produkt ved denne reaktion påvirker pH-værdien?
Hvilket stof påvises ved reaktion med sølvnitrat?
Opskriv reaktionsskemaet for denne reaktion.
Røret i mørke:
Hvad kan man konkludere om substitutionsreaktionen ud fra forsøget i rør 1b?
Kan reaktionen ske i mørke?
Forsøg 2 Addition:
Opskriv reaktionsskema for forsøg 2.
Hvad kan man konkludere om additionsreaktionen ud fra forsøget i 2b.
Er lys nødvendigt for reaktionen?
4) Eventuelle fejlkilder. Nævn kun mulige fejlkilder.
5) Konklusion Konklusionen er en vurdering af eksperimentets resultater i forhold til
formålsbeskrivelsen og kan man ud fra de udførte forsøg sige noget om hvilke typer
forbindelser der er mest reaktionsvillige – alkaner eller alkener?
25
Forår 2015
KVUC
6. Fedt i chips/eller andre fedtholdige fødevarer
Formål: Chips er lavet af kartoffelspåner og indeholder fedtstof (planteolie), stivelse og
krydderier, herunder salt. Fedtindholdet bestemmes ved en adskillelse af stofferne. Det
målte fedtindhold sammenlignes med varedeklarationen.
Vi vil ekstrahere fedtstoffet med et velegnet opløsningsmiddel, pentan.
Apparatur:
Fælles:
1 lille morter med pistil, vægt og vejebåde, vandbad (2-3 hold om et vandbad) og
plastikskål til affald i stinkskab.
Hvert hold:
måleglas, 50 mL, 1 bægerglas 250 mL, konisk kolbe 100 mL, glastragt, glasuld,
glasspatel.
Kemikalier: Pentan og chips/småkager/nødder
Fremgangsmåde: I STINKSKAB
Ca. 12 - 13g chips knuses i morter med pistil.
1) Afvej i vejebåd ca.10 g knust chips nøjagtigt, og overfør
dem til et tørt bægerglas. Noter den præcise masse af chips i
tabel 1.
2) Vej EN REN konisk kolbe. Massen noteres i tabel 2.
3) Hæld 50 mL pentan op i måleglasset i stinkskab. Alle de
efterfølgende punkter foregår i stinkskabet!
4) Hæld det afmålte pentan i bægerglasset med knuste chips,
og omrør blandingen grundigt med en spatel.
5) Filtrér blandingen gennem glasuld i tragt over i den koniske
kolbe, idet så meget som muligt af ”chipsmassen” holdes
tilbage i bægerglasset. For at få alt pentan overført til kolben
presses ”chipsmassen” med spatelen.
6) Gentag ekstraktionen med 40 mL pentan, og filtrér også dette over i kolben. Resterne af
chipsene anbringes i en skål i stinkskab.
7) Anbring den koniske kolbe med opløsningen af fedt i pentan i vandbadet (ca. 100 °C)
under udsuget. Giv evt. kolben en blyring på, så den ikke vælter i vandet. Opløsningen
inddampes, indtil der kun er en tyktflydende olie tilbage i bægerglasset.
8) Kolben tørres omhyggeligt udvendigt og vejes. Massen noteres i tabel 2.
Bortskaffelse:
Ingen stoffer kræver speciel opsamling i særlig beholder ved dette forsøg.
26
Forår 2015
KVUC
Beregning::
1. Angiv hvor meget fedt, du fik ekstraheret i feltet ’masse af fedtstof’ i tabel 1.
2. Resultatet sammenlignes med massen af chips, og masseprocenten udregnes og
indskrives i feltet ’Beregnet masseprocent’ i tabel 3.
3. Sammenlign med varedeklarationen ved at beregne afvigelsen mellem den beregnede
masseprocent og den masseprocent, der er angivet på varedeklarationen:
4. Foreslå mulige fejlkilder ved den anvendte metode:
Tabel 1 Chips
Navn på
chips
Fedtindhold pr.
100 g
Energiindhold pr.
100 g
Forventet masse
af fedt
Masse af chips
m(chip)
i 10 g chips
Tabel 2 Bægerglas
Masse af konisk kolbe Masse af kolbe og fedtstof Masse af fedtstof m(fedtstof)
Tabel 3 Masseprocent
Beregnet masseprocent Masseprocent ifølge varedeklarationen
27
Forår 2015
KVUC
Rapporten skal indeholde:
1) Forside med overskrift, navn dato for udførelsen. Desuden må du gerne skrive
navnene på de kursister du udførte øvelsen sammen med.
2) Resultater: Ovenstående tabeller 1,2 og 3 udfyldt med beregningerne.
Vis et eksempel på beregning idet du forklarer de formler du bruger.
3) Diskussion:
1. Resultatet sammenlignes med massen af chips, og masseprocenten udregnes og
indskrives i feltet ’Beregnet masseprocent’ i tabel 3.
2. Sammenlign med varedeklarationen ved at beregne afvigelsen mellem den beregnede
masseprocent og den masseprocent, der er angivet på varedeklarationen:
3. Foreslå mulige fejlkilder ved den anvendte metode.
4. Hvad er pentan for et slags stof og hvorfor er det velegnet som fedtopløsende stof og til
at finde massen af fedtstof?
5. Kogepunktet for pentan er 36,1oC – hvorfor er det nyttigt med et lavt kogepunkt for
opløsningsmidlet?
4) Eventuelle fejlkilder. Nævn mulige fejlkilder.
5) Konklusion Konklusionen er en vurdering af eksperimentets resultater i forhold til
formålsbeskrivelsen
28
Forår 2015
KVUC
7. Molarmasse for lightergas.
Formål:
At bestemme hvilke(n) gas(ser) lightergas består af. Dette gøres ved at bestemme
lightergassens molare masse og sammenligne den med molarmassen for nogle kendte
brændbare gasser.
Apparatur:
250mL måleglas, stor balje næsten fyldt med vand, vægt, termometer, køkkenrulle og en
engangslighter.
Fremgangsmåde:
Begynd med at veje lighteren med 0,01grams nøjagtighed og noter massen i skemaet på
næste side.
Fyld vand i baljen og mål vandets temperatur i °C. Temperaturen skal være tæt på
stuetemperaturen. Noter også temperaturen i skemaet.
Læg nu måleglasset helt ned i baljen så det fyldes med vand. Hvis det driller så hold evt.
glassets åbne ende lidt opad. Når glasset er helt tømt for luft tager du fat i glassets bund
og løfter den op af vandet. Løft kun så glassets kant stadig er 3-4cm under
vandoverfladen.
Nu holder du lighteren ind under måleglassets åbning og lader gassen strømme ud af
lighteren og op i glasset. Se tegningen herunder. Pas på ikke at ”ramme ved siden af”. Når
gassens volumen i glasset er nået til ca. 240mL stoppes og lighteren tages op. Nu
bevæges måleglasset forsigtigt lidt op eller ned, sådan så vandoverfladerne inden i og
uden for glasset flugter med hinanden. Aflæs volumen i mL (husk glasset/skalaen vender
”på hovedet”) og skriv det ind i skemaet på næste side.
Tag måleglasset op og vend det ”rigtigt”. Anbring det i et stinkskab så lightergassen kan
slippe ud uden at gøre skade. Tør lighteren meget grundigt. Ryst så meget vand som
muligt ud af lighterhovedet, brug dernæst evt. en hårtørrer og vej den igen. Noter den nye
masse i skemaet. Aflæs trykket i bar eller mbar på skolens barometer!
Figur 1 viser
(a) hvordan
måleglasset skal
holdes, mens der
lukkes lightergas ud og
(b) hvordan de to
vandoverflader er ens,
når volumen aflæses.
29
Forår 2015
KVUC
Skema til resultater:
Masse af lighter
Masse af lightergassen
Før tømning
Vægtforskellen
Efter tømning
g
Vandets og gassens
Temperatur
g
g
Gassens
Volumen V
°C
mL
K
L
Efterbehandling:
Gassens volumen V skal omregnes fra mL til liter – der er plads i skemaet til resultatet.
Vandets temperatur omregnes til kelvingrader K.
Kelvingrader = celsiusgrader + 273
Massen af gassen m fås ved at trække de to vejeresultater fra hinanden. Værdien
indsættes i skemaet.
For at udregne stofmængden n for lightergassen i måleglasset skal vi bruge idealgasloven:
(1) p * V = n * R * T
n isoleres og beregnes
n
P *V
R *T
p er trykket i bar eller kPa. Værdien aflæses på skolens barometer eller på www.dmi.dk.
R er gaskonstanten. Hvis trykket p regnes i bar er gaskonstanten: 0,08314 L*bar/(mol*K).
Nu kan lightergassens molarmasse beregnes ved først at bruge idealgasloven (1) til at
finde stofmængden n.
Lightergassens molarmasse M findes ud fra følgende formel:
(2) M 
m
n
Der er fem mulige stoffer som lightergas kan bestå af, nemlig alkanerne: methan, ethan,
propan, butan eller pentan. Find deres kemiske formler i din lærebog og beregn deres
molarmasser. Sammenlign dit forsøgsresultat med disse værdier og afgør om lightergas er
et af de nævnte stoffer. Det kan også være lightergas er en blanding af to stoffer. Noter
30
Forår 2015
KVUC
hvad du har fundet frem til lightergas består af (se nedenfor for sammensætning af
lightergas).
Methan
Ethan
Propan
Butan
Pentan
Formel
Molarmasse
Kommenter resultatet.
Sammensætning af lightergas (tabel-værdi):
Rapporten skal indeholde:
1) Forside med overskrift, navn dato for udførelsen. Desuden må du gerne skrive
navnene på de kursister du udførte øvelsen sammen med.
2) Resultater: De to resultatskemaer og en redegørelse for beregningen af
lightergassens molare masse.
Diskussion:
Du skal sammenligne dit forsøgsresultat med molarmassen for mulige gasser og
komme med en redegørelse for hvilken gas, det kan være.
Hvilken fysisk egenskab (kogepunkt/smeltepunkt) er der ved denne gas, så den kan
være som væske i en plastikbeholder, men som gas når den lukkes ud.
3) Eventuelle fejlkilder. Nævn mulige fejlkilder.
4) Konklusion: Konklusionen er en vurdering af eksperimentets resultater i forhold til
formålsbeskrivelsen.
31
Forår 2015
KVUC
8. Indholdet af eddikesyre i husholdningseddike
Formål:
At beregne indholdet af ren eddikesyre i husholdningseddike ved hjælp af syre/basetitrering.
Teori:
Husholdningseddike er en opløsning af eddikesyre i vand. Desuden indeholder
husholdningseddike små mængder af andre stoffer (se på deklarationen). Formålet med
forsøget er at bestemme indholdet af eddikesyre i husholdningseddike. Det sker ved
titrering med en NaOH-opløsning. Titreringsreaktionens reaktionsskema:
CH3COOH (aq) + OH- (aq)  CH3COO- (aq) + H2O (l)
Vi kan også skrive reaktionsskemaet med stofformler:
CH3COOH (aq) +

NaOH (aq)
CH3COONa(aq)
+ H2O (l)
Efter titreringen kan man beregne koncentrationen af eddikesyren i enheden
(M=mol/L). I deklarationen på en flaske husholdningseddike står eddikesyreindholdet
angivet i masse %. Man skal kende densiteten for at kunne beregne masseprocenten.
Apparatur: pipette 1 mL, burette, buretteholder, ”snapseglas”, magnetomrører og lille
magnet.
Kemikalier: Husholdningseddike, 0,100 M NaOH, indikator: phenolphthalinopløsning.
Fremgangsmåde:
Overfør 1,0 mL af husholdningseddiken til et snapseglas.Tilsæt nogle dråber
phenolphthalein. Titrer med 0,100M NaOH fra en nulstillet burette. Titreringen afbrydes,
når en enkelt dråbe fra buretten giver en svagt blivende rød opløsning. Aflæs det tilsatte
volumen 0,100 M NaOH. Gentag titreringen.
Volumen
0,100 M
NaOH
Stofmængden Koncentrationen
af NaOH
af eddikesyre i
husholdningseddike
Eddikesyre
- indhold i
masse %
32
Gennemsnit af
de to målte
værdier
Deklarationens
masse %
Forår 2015
KVUC
Rapporten skal indeholde:
1) Forside med overskrift, navn dato for udførelsen. Desuden må du gerne skrive
navnene på de kursister du udførte øvelsen sammen med.
3) Resultater: ovenstående resultatskema samt medfølgende beregninger:
1.Beregn den tilsatte stofmængde NaOH.
4) Hvor stor er stofmængden af eddikesyre i snapseglasset (i hvilket forhold
reagerer NaOH og eddikesyre)?
2.Beregn koncentrationen (mol/L) af eddikesyre i husholdningseddike. Husk at
omregne volumen af eddikesyre til liter.
3.Når man skal regne eddikesyreindholdet om til masse %, kan man f.eks. regne på 1
L husholdningseddike.
Hvor stor en stofmængde eddikesyre er der i 1 L eddike?
4.Beregn dernæst massen af denne stofmængde eddikesyre.
5.Vi går ud fra at 1 L husholdningseddike vejer 1000 g. Herefter man kan beregne
eddikesyreindholdet i masse %.
3) Diskussion:
1. Studer etiketten på eddikeflasken. Passer resultatet med deklarationen?
2. Kunne man have anvendt methylrødt som indikator ved titreringen. Hint: Se på figur
122 side 166 i bogen samt figur 128 side 169 i bogen.
4) Eventuelle fejlkilder. Nævn kun mulige fejlkilder, hvis fejlprocenten er stor.
5) Konklusion Konklusionen er en vurdering af eksperimentets resultater i forhold til
formålsbeskrivelsen
33
Forår 2015
KVUC
9. Spændingsrækken
Formål:
1) At iagttage reaktionen mellem metalioner og et metal for at fastlægge en
spændingsrække for de anvendte metaller.
2) At iagttage metallers reaktion med syre.
Teori:
Spændingsrækken: Ca, Na, Mg, Al, Zn, Fe, Sn, Pb, H(syre), Cu, Ag, Au
Apparatur: Små reagensglas i reagensglasholder
Kemikalier: Magnesiumbånd, sølvtråd, zinkstykker, ståluld, kobbertråd.
0,1 M Cu (NO3)2, 2 M HCl, 0,1 M MgCl2, 0,1 M AgNO3, 0,1 m ZnSO4,
Fremgangsmåde: Undersøgelserne udføres efter nedenstående
skema. Metallet renses om nødvendigt med ståluld, så overfladen er
ren. Metallet anbringes derefter i en opløsning, som indeholder ioner af
et andet metal eller hydroner. Reaktionen iagttages og beskrives.
Metallet anbringes som vist på figuren og aftørres efter brug.
Skema:
Skema: Skriv iagttagelserne i rubrikken. + ved reaktion. – ved ingen
reaktion. (g) ved gas-udvikling.
Mg (s)
Mg 2+ (aq)
Zn 2+ (aq)
Zn (s)
Cu (s)
Ag (s)
-----
H + (aq)
Cu 2+ (aq)
---
Ag + (aq)
---
Noter iagttagelserne. Bemærk også for metaller i syre om reaktionen er hurtig eller
langsom.
1) Skriv reaktionsskemaer (delreaktioner og samlet
reaktion), hvor der sker en reaktion.
2) Noter metallernes reaktionshastighed med syre, og
sammenlign med spændingsrækken.
3) Opskriv de anvendte metaller og syre i en
spændingsrække.
Opløsninger med kobber og sølv opsamles. Reagensglassene børstes rene, skylles i demineraliseret vand og
stilles til tørre omvendt i reagensglasholderne.
34
Forår 2015
KVUC
Rapporten er en besvarelse af følgende spørgsmål og en udfyldelse af følgende
skemaer:
Formål:
1) At iagttage reaktionen mellem metal-ioner og et metal for at fastlægge en
spændingsrække for de anvendte metaller.
2) At iagttage metallers reaktion med syre.

Hvad forstår man ved en oxidation?

Hvad forstår man ved en reduktion?
Skema: Skriv iagttagelserne i rubrikken. + ved reaktion. – ved ingen reaktion. (g) ved gasudvikling.
Mg (s)
Mg 2+ (aq)
Zn 2+ (aq)
Zn (s)
Cu (s)
Ag (s)
------
H + (aq)
---
Cu 2+ (aq)
---
Ag + (aq)

Noter metallernes reaktionshastighed med syre, og sammenlign med
spændingsrækken. Hvad er sammenhængen?

Skriv reaktionsskemaer for de reaktioner der forløber (der er 8). Skriv
delreaktionerne for at angive hvilket stof der reduceres, og hvilket der oxideres.
I eksemplet nedenfor oxideres Zn (fordi det afgiver elektroner og oxidationstallet
stiger) og Cu2+ reduceres (fordi det optager elektroner og oxidationstallet
reduceres).
35
Forår 2015
KVUC
Eksempel på reaktion og forklaring
Zn(s) + Cu2+(aq)  Zn2+(aq) + Cu(s)
Eksempel på delreaktioner
Oxidation: Zn(s)  Zn2+(aq) + 2eReduktion: Cu2+(aq) + 2e- Cu(s)
Reaktion
Reaktion


Delreaktioner
Delreaktioner
Oxidation:

Oxidation:

Reduktion:

Reduktion:

Reaktion
Reaktion


Delreaktioner
Delreaktioner
Oxidation:

Oxidation:

Reduktion:

Reduktion:

Reaktion
Reaktion


Delreaktioner
Delreaktioner
Oxidation:

Oxidation:

Reduktion:

Reduktion:

36
Forår 2015
KVUC
Reaktion
Reaktion


Delreaktioner

Delreaktioner
Oxidation:

Oxidation:

Reduktion:

Reduktion:

Svarer metallernes reaktion til dét spændingsrækken viser? Skriv de anvendte
metaller op i en spændingsrække:
37
Forår 2015
KVUC
10. Dannelse af ioner ved oxidation af magnesium
Formål: Formålet med denne øvelse er at vise, at der dannes ioner når atomer, der gerne
afgiver elektroner reagerer med atomer, der gerne optager elektroner. Ved hjælp af
mængdeberegning kan det vurderes om oxidationen er fuldstændig.
Apparatur: Tang, digel med låg, trefod, trådtrekant og bunsenbrænder.
Kemikalier: Magnesium (Mg(s)).
Fremgangsmåde:
1. del
Et lille stykke magnesiumbånd, 2-3 cm, klippes/knækkes af rullen.

Hvordan ser magnesium ud?
Magnesiumstykket holdes derefter med tangen, og antændes i flammen fra
bunsenbrænderen. Sæt en porcelænsskål under det brændende magnesium.
ADVARSEL: Se ikke direkte på det brændende magnesium, da det udsender lys der er så
kraftigt, at det kan skade øjnene.

Hvordan ser forbrændingsproduktet ud?
Ved forbrændingen sker der en reaktion mellem magnesium og luftens oxygen.
2. del
Forbrændingen af magnesium skal nu foregå under mere kontrollerede forhold. Et stykke
magnesium på ca. 5 cm vejes med 3 decimaler.
Massen af magnesium:
Derefter vejes en digel, også med 3 decimaler.
Massen af digel:
Massen af digel + massen af magnesium:
Magnesiumbåndet rulles sammen og kommes i diglen. Diglen forsynes med låg, og
anbringes i en trådtrekant på en trefod over en bunsenbrænder.
Bunsenbrænderen tændes, og der varmes kraftigt på diglen. Efter ca. 2 minutter fjernes
låget med en tang, og der opvarmes videre ca. 8 minutter. Efter ca. 5 minutters afkøling
vejes diglen med indhold.
Samlede masse af digel og forbrændingsprodukt:

Sammenlign den samlede masse før og efter forbrænding af magnesiumbåndet.

Forklar denne forskel? Var oxidationen fuldstændig?

Skriv reaktionsskemaet for den kemiske reaktion, som er foregået?
38
Forår 2015
KVUC
Rapporten skal indeholde:
Formål: Formålet med denne øvelse er at vise, at der dannes ioner når atomer, der gerne
afgiver elektroner reagerer med atomer, der gerne optager elektroner.
1. del

Hvordan ser magnesium ud?
Magnesiumstykket holdes derefter med tangen, og antændes i flammen fra
bunsenbrænderen. Sæt en porcelænsskål under det brændende magnesium

Hvordan ser forbrændingsproduktet ud?
2. del
Forbrændingen af magnesium skal nu foregå under mere kontrollerede forhold. Et stykke
magnesium på ca. 5 cm vejes med 3 decimaler.
Massen af digel
Masse af digel +
afbrændt
magnesium
Massen af
magnesium
Massen af
forbrændingsproduktet
Vægtforskellen
Sammenlign den samlede masse før og efter forbrænding af magnesiumbåndet

Hvordan kan denne forskel forklares?
Ved forbrændingen sker der en reaktion mellem magnesium og luftens oxygen.

Hvilken kemisk reaktion er foregået?

Opskriv reaktionsskemaet for denne kemiske reaktion:
39
Forår 2015
KVUC

Var oxidationen fuldstændig? Du kan undersøge dette ved at beregne det
teoretiske udbytte ved hjælp af mængdeberegning

Beregningskema sættes indher.
40