4daA114

Undervisningsbeskrivelse
Stamoplysninger til brug ved prøver til gymnasiale uddannelser
Termin
Juni 2015
Institution
VUC Hvidovre-Amager
Uddannelse
Hfe
Fag og niveau
Dansk A
Lærer(e)
Maria Biil Larsen (titel 1-6 + 10-12) Kirsten Schwägermann (titel 6-9)
Hold
4daA114
Oversigt over gennemførte undervisningsforløb
Titel 1
Introforløb
Titel 2
Eventyr og beslægtede genrer
Titel 3
Historiske nedslag: fra middelalderen til Det moderne gennembrud (tematisk læsning: Ægteskab gennem 1000 år)
Titel 4
Sociale medier
Titel 5
Medieværk
Titel 6
Kommunikation og sproghandlinger
Titel 7
Sprog – og argumentationsanalyse
Titel 8
Retorik - den virkningsfulde tale
Titel 9
Retorik og oplæsning
Titel 10 Fortællende journalistik: Avisreportage
Titel 11
Historiske nedslag: fra Johannes V. Jensen til chick-lit (tematisk læsning: Ægteskab gennem
1000 år)
Titel 12 Fællesværk: ”Kunsten at græde i kor” – autofiktion og dobbeltkontrakten.
VUC Hvidovre-Amager
holdnr 4daA114
Side 1 af 12
Titel 1
Introduktion til faget dansk
Indhold
Kernestof:
To artikler fra BT om unge i Prag: http://www.bt.dk/krimi/kaos-i-prag-danskeunge-paa-druk-raserede-hoteller
http://www.bt.dk/danmark/unge-efter-kaos-tur-til-prag-det-var-helt-surrealistisk
Helle Helle: Hedebølge
Halfdan Rasmussen: Noget om en mærkelig familie
Supplerende stof:
Basisskrivekursus om madpyramiden
Forskellige hjemmelavede skriveøvelser
Søren Lindskrog og Susanne Maarbjerg: Skriv godt – skriv i genrer, kap. 3.
Omfang
Ca. 12 lektioner
Særlige fokuspunkter
Målene for forløbet har været at arbejde med kursisternes evne til at
-
-
Væsentligste arbejdsformer
Udtrykke sig præcist, nuanceret og personligt såvel mundtligt som skriftligt.
Anvende forskellige mundtlige og skriftlige genrer i en praktisk formidlingsmæssig sammenhæng, herunder kunne læse op, fortælle, referere, redegøre, samt kunne indgå i dialog, diskussion og debat.
Kunne analysere, fortolke, perspektivere og vurdere litterære tekster og
ikke-litterære tekster, herunder inddrage personlige holdninger.
Læreoplæg, individuelt arbejde, pararbejde, gruppearbejde, skriveøvelser (referat,
resume og redegørelse.)
Titel 2
Eventyr og beslægtede genrer
Indhold
Kernestof:
Folkeeventyr - Kunsteventyr
Folkeeventyr: Klotte Hans
Folkeeventyr: Prins Hvidbjørn
Folkeeventyr: Prinsessen med de tolv par guldsko
H.C. Andersen: Klods-Hans
H.C. Andersen: Skyggen
H.C. Andersen: Den lille pige med svovlstikkerne
Skabelses – og syndefaldsmyten (1. Mos. Kap. 2-3)
Allegori: Martin Andersen Nexø: Ulven og Faarene
Noveller
Peter Seeberg: Hjulet
VUC Hvidovre-Amager
holdnr 4daA114
Side 2 af 12
Charlotte Weitze: Villy
Individuelle værker:
Mira: Djævlens lærling
Kristina: Den grimme ælling, Den lille havfrue, Tommelise
Massar: 1000 og 1 nat (udvalgte eventyr)
Jill: Tommelise, Kærestefolk, Den flyvende kuffert, Ole lukøje, Pigen som trådte
på brødet, Snemanden.
Tine: Askepot, Snehvide, Tornerose, Pigen uden hænder, Den rette brud, Den
tapre lille skrædder, Bord dæk dig, Guldæslet og kniplen i sækken, Hans og Grethe,
Eventyret om en der drog ud for at lære frygten at kende.
Bjarke: Den grimme ælling, Fyrtøjet, Den lille havfrue, Den tapre tinsoldat.
Louise: Grantræet, Den grimme ælling, Nattergalen, Tommelise
Mathias: Frøkongen eller Jernhenrik, Den tro Johannes, Den tapre lille skrædder,
Hans og Grethe, Uglen, Den underlige spillemand, Rødhætte, Eventyret om en der
drog ud for at lære frygten at kende, Pigen uden hænder, Askepot, Kongen af det
gyldne bjerg, Hans Pindsvin.
Mie: Grantræet, Historien om en moder, Den lille havfrue, Kærestefolk, Snedronningen, Den lille Idas blomster, Tommelise, Nissen hos spækhøkeren.
Marc: Morgenthalers dyrefabler: Lille puha og andre fabler
Sarah: Harry Potter og de vise sten
Bahi:
Mohammed:
Holger: Klokken, Den lille Havfrue, Grantræet.
Rikke: Den lille Idas blomster, Søslangen
Supplerende stof:
Grønlandsk myte: Solen og Maanen
Afrikansk myte: Manden og løven
Omfang
Særlige fokuspunkter
34 lektioner
- Eventyr som genre: kunst – og folkeeventyr.
- Analysemodeller: Aktantmodellen og kontraktmodellen.
- Freuds personlighedsmodel
- Genrekonventioner
- Fortælleteknik (synsvinkel)
- Tematik og perspektivering
Væsentligste
arbejdsformer
Klasseundervisning, pararbejde, gruppearbejde, elevoplæg, kursistforedrag om kanonforfattere.
VUC Hvidovre-Amager
holdnr 4daA114
Side 3 af 12
Titel 3
Indhold
Historiske nedslag: fra middelalderen til Det moderne gennembrud (tematisk læsning –
Ægteskab gennem 1000 år)
Kernestof:
Folkeviser
Folkevise: Torbens datter
Folkevise: Jomfruen paa Tinge
Oplysningstiden
Ludvig Holberg: Mascarade, akt 3, scene1.
Ludvig Holberg: Epistel 347 – Om Mascarader.
Romantikken
Adam Oehlenschläger: Raad til unge Ægtemænd
Steen Steensen Blicher: Sig nærmer tiden, da jeg må væk
N.F.S Grundtvig: Det er så yndigt at følges ad
Richard Dybeck: Du gamla, du fria (svensk)
Bjørnstjerne Bjørnson: Ja, vi elsker dette landet (norsk)
Adam Oehlenschläger: Der er et yndigt land
H.C. Andersen: Hyrdinden og Skorstensfejeren
Det moderne gennembrud
Henrik Pontoppidan: En stor dag (fra HF-eksamenshæfte 2, maj 2012)
Herman Bang: Den sidste aften
Amalie Skram: Constance Ring (fra HF-eksamenshæfte 2, maj 2012)
Johanne Meyer: Kvindens politiske Valgret og Valgbarhed (fra eksamenshæfte 2, maj 2012)
Perspektivering: Katrine Winkel Holm: Jeg anklager feminismen (fra eksamenshæfte 2, maj
2012)
Fællesværk:
Henrik Ibsen, Et dukkehjem, 1879, Dansklærerforeningen
Supplerende stof:
Knud Michelsen og Berit Riis Langdahl: ”Litteraturens perioder”, Gyldendal, 2005.
Kap. 2: Middelalderen
Kap 5: 1700-tallet
Kap. 6: 1800-1870
Kap. 7: 1870-1914
Store tanker – trange tider: https://www.youtube.com/watch?v=UL4hfjTgay4
Billedsprog – hjemmelavede skriveøvelser
1800-tallet på vrangen – afsnit 6:
http://www.dr.dk/gymnasium/mediaitem/urn:dr:mu:programcard:535e42f8a11f9d0eb07e5d60
Sædelighedsfejden
To artikler om voldtægt som perspektivering til nutidens holdning til kvinders sædelighed:
http://www.altfordamerne.dk/kultur/kendte/voldtagtofrenes-advokat--det-er-aldrig-dinskyld/
http://www.b.dk/nationalt/det-er-aldrig-okay-at-tvinge-andre-til-sex
Barbara Kjær-Hansen og Tinne Serup Bertelsen: ”Litteraturhistorien – på langs og på tværs”
kapitel om drama – s. 239-247
Omfang
Ca. 52 lektioner
VUC Hvidovre-Amager
holdnr 4daA114
Side 4 af 12
Særlige fokuspunkter
Målene for forløbet har været at arbejde med kursisterne evne til at
-
-
Dokumentere kendskab til analytisk begrebsapparat samt kunne analysere, fortolke, perspektivere og vurdere litterære tekster og ikke-litterære tekster, herunder kunne inddrage
sproglige iagttagelser.
Dokumentere kendskab til en bred repræsentation af centrale danske litterære værker
gennem tiderne og disse værkers samspil med internationale strømninger.
Demonstrere viden om træk fra den danske litteraturs historie med eksempler på samspillet mellem tekst, kultur og samfund.
Opnå indsigt i dramaets udvikling samt kunne analysere dramaet ud fra den dramaturgiske model. Fortolke og perspektivere til perioden.
Væsentligste Klasseundervisning, læreroplæg, pararbejde, gruppearbejde, elevoplæg, individuelt arbejde,
arbejdsformer skriftligt arbejde.
Titel 4
Sociale medier
Indhold
Kernestof:
Charlotte Bork Høvsgaard, Gitte Lautrup, Mads Pedersen og Dorthe Wang: ”Netværker. Digitale medier i dansk” (iBog):
 Brugergenereret indhold
 Andrew Keen og amatørtimen
 Fortællingens tid og rum
 Andrew Keen og panoptikon
 Den menneskelige kapital
Lotte Thorsen: Sprog-krig på Facebook
http://politiken.dk/magasinet/feature/ECE2392296/sprog-krig-paa-facebook/
Tanja Juul Christiansen: Sunde mænd og glade kvinder – elitens selvfremstilling på nettet
http://videnskab.dk/blog/sunde-maend-og-glade-kvinder-elitens-selvfremstilling-pa-nettet
Knud Romer: Facebook er en kræftsvulst på internettet
http://politiken.dk/debat/ECE1633882/knud-romer-facebook-er-en-kraeftsvulst-paainternettet/
Lars Grarup: Tag ansvar for børnenes digitale dannelse
http://politiken.dk/debat/profiler/larsgrarup/ECE2181284/tag-ansvar-for-boernenesdigitale-dannelse/
Trine: Statusopdatering på Facebook (fra skriftlig eksamenshæfte 1 Dansk A 29. maj 2013 –
HF)
Supplerende stof:
Charlotte Bork Høvsgaard, Gitte Lautrup, Mads Pedersen og Dorthe Wang: ”Netværker. Digitale medier i dansk” (iBog)
 Kommunikationsmodel
 Konvergens og remediering
Charlotte Bork Høvsgaard m.fl.: Netværker (fra skriftlig eksamenshæfte 1 Dansk A 29. maj
2013 – HF)
VUC Hvidovre-Amager
holdnr 4daA114
Side 5 af 12
Omfang
Særlige fokuspunkter
Væsentligste
arbejdsformer
Klip fra DR om selvfremstilling på nettet:
http://www.dr.dk/gymnasium/mediaitem/urn:dr:mu:programcard:524eaccba11f
Film: The Social Network (2010)
Forskellige klip fra DR om digital mobning:
http://www.dr.dk/Gymnasium/Samfundsfag/Sociologi/Facebook/Artikler/Digital+mobning
Ca. 14 lektioner
-
Skift fra web 1.0 til web 2.0 og tilhørende begrebsapparat (Ubegrænset integration,
konvergens, remediering, interaktivitet, brugergenereret indhold, envejskommunikation, tovejskommunikation, massekommunikation, multikommunikation, hybridmedier,
førstepersona, andenpersona, hypersynlighed, informativ og performativ fortællerposition, frontstage, backstage, deep backstage, middle region)
- Sprogets dobbelthed på de digitale medier (genreblanding)
- Selvfremstilling på nettet
- Digital dannelse
- Ny kommunikationsmodel
Læreoplæg, individuelt arbejde, pararbejde, gruppearbejde, skriveøvelser, kursistoplæg
Titel 5
Medieværk – og samtidig skriveprojekt om filmen
Indhold
Kernestof:
Thomas Vinterberg: Festen, 1998
Supplerende stof:
Dogme 95 – manifest; af: Ove Christensen: Nøgne billeder og usminkede fortællinger (i Nøgne billeder. De danske dogmefilm)
Omfang
Ca. 12 lektioner
Særlige fokuspunk- Målene for forløbet har været at arbejde med kursisternes evne til at
ter
- Udtrykke sig præcist, nuanceret og personligt såvel mundtligt som
skriftligt.
- Beherske skriftsprogets normer for sprogrigtighed
- Anvende forskellige mundtlige og skriftlige genrer i en praktisk formidlingsmæssig sammenhæng
- Herunder kunne læse op, fortælle referere, redegøre, holde oplæg samt
kunne indgå i dialog, diskussion og debat
- Dokumentere kendskab til et analytisk begrebsapparat samt kunne analysere, fortolke, perspektivere og vurdere litterære og mediemæssige tekster.
Væsentligste arKursistoplæg, holdsamtale, gruppearbejde, projektarbejde, gruppefremlæggelser,
bejdsformer
skriveøvelser, genredefinerede opgaver: skriftlig projektrapport
VUC Hvidovre-Amager
holdnr 4daA114
Side 6 af 12
Titel 6
Kommunikation og sproghandlinger
Indhold
Kernestof : Grundbog : Peter Heller Lützen : Det sproglige i dansk (Dlf.2005)
Kap. 1: s.9-25 : Kommunikation :Tekst og kontekst(verbal- situations- og kulturel
kontekst) kommunikationsmodellen (Afsender tekst/medie, ideal /faktisk modtager) sprogets kommunikative funktioner, denotation/konnotation.
Tekst : Uddrag fra kampagnen: ”Red kvindeliv!”(arbejdshæfte/kopi)
Erik Møller: Dansk sproglære, s. 123-135
Peter Heller Lützen: Det sproglige i dansk, s. 20-23
John E. Andersen: Sproghandlinger, s. 9-10 samt s. 20-22 om Facework.
Helle Helle: En stol for lidt
Kjell Askildsen: Et dejligt sted (Uddrag af novellen Hundene i Thessaloniki, 1996 fra
eksamenshæfte 2, HF, Dansk A 28. maj 2010.)
Paradise Hotel - analyse af sproghandlinger og Facework.
http://www.youtube.com/watch?v=6AnxHlX4hSQ
Klip fra Go’ morgen Danmark - turtagning og etos.
http://www.youtube.com/watch?v=IMWocEIAeZI&noredirect=1
Omfang
Ca. 18 lektioner
Særlige fokuspunkter
Væsentligste
arbejdsformer
Sprogrigtighed. Tekst og kontekst. (verbal, situations – og kulturel kontekst). Kommunikationsmodellen: afsender, tekst/medie og modtager. (ideal og faktisk modtager) Denotation og konnotation.
Sprogets kommunikative funktioner (social, informativ, metasproglig, poetisk, impressiv, identitetsgivende) (Lützen, s. 20).
Sproghandlinger (direkte sproghandlinger: selvfremstillende, regulerende, informerende. Indirekte sproghandlinger, sproglig høflighed.) Face og facework.
Klasseundervisning, gruppearbejde, mundtlige oplæg. Gæsteforelæsning om sprog
og sproghistorie ved Signe Palle.
Titel 7
Sprog – og argumentationsanalyse
Indhold
Kernestof : sprogtest (uv.ministeriet, 1997) (ledfunktion, ordklasser, sprogfejl)
Grammatik : indføring i syntaktisk analyse : subjekt, verballed, direkte-indirekte
objekt, adverbialled. Morfologi (ordklasser): Substantiver, verber, adjektiver, adverbier (Se de to udleverede kompendier)
Div. grammatiske øvelser (bl.a. fra Dansk grammatik for udlændinge)
Uv.videoer om ordklasser og sætningsanalyse på Sproget.dk (Thomas til grammatikundervisning på Studieskolen)
Oehlenschlæger :”Morgenhimmel” (forsøg på digtanalyse ud fra såvel en formel
som funktionel tilgang til grammatikken)
VUC Hvidovre-Amager
holdnr 4daA114
Side 7 af 12
Argumentationsanalyse : Grundbog : P.H.Lützen : Det sproglige i dansk
(Dlf.2005)
Kap. 5: s.75-95: Argumentation : (Hoved)påstand og belæg. Forskellige typer argumentation, herunder autoritets- og ordvalgsargument. Argumentets udvidede
elementer : Rygdækning, gendrivelse, styrkemarkør (kopi). Spørgsmål og huskeregler
(kopi).
Tekster : ”Bupl-bavl + ”Fair-play” (arbejdshæfte/kopi)
Hanne Vibeke Holst: Du er fucking sexistisk, Niarn!
https://rap3y.files.wordpress.com/2011/09/du-er-fucking-sexistisk-niarn.pdf
Niarn: Jeg er fucking realistisk, Hanne!
https://rap3y.files.wordpress.com/2011/09/jeg-er-fucking-realistisk-hanne.pdf
Niarn: Kælling (fra albummet ”Årgang 79”, 2004)
Omfang
Ca. 18
Særlige fokuspunkter
Indføring i grundgrammatiske begreber. Opnå bevidsthed om, hvordan bestemte
ordklasser og en bestemt sætningsopbygning(syntaks) farver tekstens sprog og stil.
At finde tekstens hovedpåstand og belæg. Forskellige argumenttyper : skræmme-,
erfarings-,autoritetsargumentation. Ordvalg m.fl. At vurdere en argumentation.
Væsentligste
arbejdsformer
Klasseundervisning, gruppearbejde, mundtlige fremlæggelser.
Titel 8
Retorik – den virkningsfulde tale
Indhold
Kernestof : J. Zander Hagen : Sprog og tale. Mundtlighed i dansk (Systime, 2005)
Heri om pentagrammet – en kommunikationsmodel og afsnittene om talegenrer : den politiske tale, den informative tale, lejlighedstalen (kopi) Ellen Holmboe
(Dlf,2006): At argumentere for en holdning(s.3-9): De tre appelformer: Patos, logos, etos (kopi)
Tekster : B. Obama : Obamas sejrstale efter præsidentvalget (d.4/11-08)(kopi)
Ulla Dahlerup: Tale på Dansk Folkepartis landsmøde (uddrag, Hf-stil)(kopi)
Helle Thornings nytårstale (ja.2012) (kopi)
Helle Thornings nytårstale (ja. 2015) (kopi)
Ca. 12 lektioner
Omfang
Særlige fokuspunkter
Væsentligste
arbejdsformer
-
At kunne definere forskellige talegenrer
At blive bevidst om kommunikationssituationens betydning
At analysere og vurdere forskellige taler og brugen at retoriske virkemidler
At kunne anvende viden om argumentation (hovedsynspunkter, belæg, appelformer)
- At blive bevidst om betydningen at stemme og kropssprog ved taler
Klasseundervisning, gruppearbejde, fremlæggelser.
VUC Hvidovre-Amager
holdnr 4daA114
Side 8 af 12
Titel 9
Retorik og oplæsning
Indhold
Kernestof:
Helle Borup: ”Ud med sproget – grundbog i retorik(2007) Heri : Retorikkens forarbejdningsfaser: (Inventio, dispositio, elocutio, memoria, actio), s.19-23 (kopi)
H.Borup : Oplæsning og stemmebrug, herunder pauser og tryk, s.41-45 (kopi)
Oplæsning af udvalgte Rifbjerg-digte ifm. læsning af individuelt supplerende
værk: ”Under vejr med mig selv”(1956)
Digt-workshop med forfatter og lyriker Marius Nørup-Nielsen, som læser højt og
kommenterer egne, udvalgte digte, incl. inspirationsdigt af Frank O´Hara : Til
minde om mine følelser. M.N.-Nielsen : ”Hvorfor jeg blev forfatter”?
Søren Ulrik Thomsen : ”Det bedste og det værste”. (Digtskrivning)
Supplerende læsning :
B.Kjær-Hansen og T.S.Bertelsen : Litteraturhistorien – på langs og på tværs (Systime, 2014) Heri s.161-63 : Om Rifbjerg og modernismen + s.248-270 : Lyrik på
tværs (kopi)
Omfang
Ca. 20 lektioner
Særlige fokuspunkter
Væsentligste
arbejdsformer
at blive bevidst om kommunikationssituationens betydning
at analysere digte (stilistik og billedsprog)
at blive bevidst om betydningen af stemme og kropssprog ved mundtlig
fremlæggelse/oplæsning af digte
Klasseundervisning, gruppearbejde, mundtlige fremlæggelser og oplæsninger.
Digtskrivning (Søren Ulrik Thomsen)
Titel 10
Fortællende journalistik: Avisreportage
Indhold
Kernestof:
-
Henrik Olsson og Henrik Poulsen: ”Ryd forsiden – om nyhedsformidling” s. 3241 (De 5 nyhedskriterier)
Lis Borker og Povl Erik Brøndgaard: ”Avisreportagen – fra Cavling til Sabroe” s.
7-14 (Avisreportagens udvikling) + s. 26-28 (Krigsreportage) + s. 7981(Kriminalreportage) + s. 109-111 (Rejsereportage)
Henrik Cavling: Eksplosionen (s. 54)
Jan Stage: Din fjendes ansigt (s. 48)
Rikke Egelund: Lundin tilstår drab på familie (s.104)
Jan Stage: Landet hvor tiden står stille (s. 127)
Morten Sabroe: Ondskabens nat (s. 97)
VUC Hvidovre-Amager
holdnr 4daA114
Side 9 af 12
Omfang
Særlige fokuspunkter
Væsentligste arbejdsformer
Titel 11
Indhold
Supplerende stof:
Afsnit 18 af ”Rejseholdet” (bygget over samme case som i ”Ondskabens nat”)
Kursisterne udvalgte hver en nyhedsartikel fra nettet, hvor de anvendte de fem
nyhedskriterier.
Ca. 14 lektioner
Målene for forløbet har været at arbejde med kursisternes evne til at at
- dokumentere kendskab til et analytisk begrebsapparat samt kunne analysere, fortolke, perspektivere og vurdere ikke-litterære tekster, herunder
kunne inddrage sproglige iagttagelser.
- Kunne anvende nyhedstrekanten samt nyhedskriterierne.
- Kendskab til faktionsbegrebet (fiktions – og faktakoder)
- Aflæse og uddrage betydningen af trykte og elektroniske medietekster og
kunne vurdere disse som led i en kommunikationssituation.
Gruppearbejde, gruppeoplæg, holdundervisning.
Historiske nedslag: fra Johannes V. Jensen til chick-lit (tematisk læsning:
Ægteskab gennem 1000 år)
Kernestof:
Futurisme - modernisme
Johannes V. Jensen: På Memphis Station
Mellemkrigstid
Karen Blixen: Breve fra Afrika (s. 36-39 + s. 184-187)
Tom Kristensen: Folkevise – 1920
Hans Kirk: Fiskerne (uddrag - s. 5-8, Gyldendal, 1928)
Tove Ditlevsen: Ægteskab
Tove Ditlevsen: De evige tre
Modernisme – Realisme
Martin A. Hansen: Agerhønen
Fællesværk: Villy Sørensen, Sære Historier, 1953
Leif Panduro: Uro i forstæderne
Suzanne Brügger: Fri os fra kærligheden (uddrag – s. 111)
Leif Panduro: Louises Hus (uddrag af tv-spillet Louises hus. Fra skriftlig HFeksamen dansk A, maj 2010)
Vita Andersen: Hvad tror du jeg tror
Benny Andersen: På det våde
Benny Andersen: Til en kønsapartheidtilhænger
Benny Andersen: Vendinger
Benny Andersen: Tiden og storken
Michael Strunge: Natmaskinen
Minimalisme
Helle Helle: Køreplaner
Ernest Hemingway: Kat i regnvejr (oversat fra engelsk)
VUC Hvidovre-Amager
holdnr 4daA114
Side 10 af 12
Chick-lit
Henriette Lind, Lotte Thorsen og Anette Vestergaard: Nynnes dagbog (uddrag –
s. 151-155)
Supplerende stof:
Knud Michelsen og Berit Riis Langdahl: ”Litteraturens perioder”
Kap. 8: 1914-1945
Kap. 9: 1945-1968
Kap. 10: 1968-1989
Kap. 11: 1989-2001
Kap. 12: Efter 2001
Steffen Auring og Erik Svendsen: ”Realismer – modernismer” s. 16-31
”Digtere, divaer og dogmebrødre” afsnit 2.
https://www.dr.dk/tv/se/digtere-divaer-og-dogmebroedre/digtere-divaer-ogdogmebroedre-2-8
Omfang
Ca. 56 lektioner
Særlige fokuspunkter
Målene for forløbet har været at arbejde med kursisterne evne til at
-
-
-
Væsentligste arbejdsformer
Dokumentere kendskab til analytisk begrebsapparat samt kunne analysere,
fortolke, perspektivere og vurdere litterære tekster og ikke-litterære tekster, herunder kunne inddrage sproglige iagttagelser.
Dokumentere kendskab til en bred repræsentation af centrale danske litterære tekster gennem tiderne og disse teksters samspil med internationale
strømninger.
Demonstrere viden om træk fra den danske litteraturs historie med eksempler på samspillet mellem tekst, kultur og samfund.
Gruppearbejde, gruppeoplæg, holdundervisning, klasseundervisning, individuelt
arbejde.
Titel 12
Fællesværk: ”Kunsten at græde i kor” – autofiktion og dobbeltkontrakten
Indhold
Kernestof:
Erling Jepsen, Kunsten at græde i kor, Borgen, 2002
Supplerende stof:
Autofikton (kopi)
Poul Behrendt: ”Dobbeltkontrakten – en æstetisk nydannelse” s. 19-27
Boganmeldelser:
http://www.jyllandsposten.dk/premium/gamletillaeg/kulturweekend/article3983262.ece
”Kunsten at græde i kor – sofamysteriet” (Politiken, 24 sep. 2002, kultur s. 2)
VUC Hvidovre-Amager
holdnr 4daA114
Side 11 af 12
Omfang
Særlige fokuspunkter
Væsentligste
arbejdsformer
Film: ”Kunsten at græde i kor”, SF Film, 2006
Filmanmeldelse: Kunsten at græde i kor (Politiken, 27 april, 2007, kultur s. 1)
Ca. 14 lektioner
Målene for forløbet har været at arbejde med kursisternes evne til at:
- Udtrykke sig præcist, nuanceret og personligt såvel mundtligt som skriftligt
- Dokumentere kendskab til et analytisk begrebsapparat, herunder romanen
som genre, afsender-modtagerforhold, synsvinkelteknik og fortællertype
samt komposition
- Kunne analysere, fortolke, perspektivere og vurdere et litterært værk, herunder kunne inddrage sproglige iagttagelser
- Kendskab til genren autofiktion og begrebet dobbeltkontrakten
Læreroplæg, gruppearbejde, holdundervisning, individuelt arbejde (herunder anmeldelse)
VUC Hvidovre-Amager
holdnr 4daA114
Side 12 af 12