docLæs hele reportagen i Fagligt Forsvar side 13
download 
Report Transcription
Læs hele reportagen i Fagligt Forsvar side 13
NR. 3 · EFTERÅR 2015 krav og test 8 Overenskomst 13 Fysiske Forhandlinger brudt sammen Reportage fra test i Oksbøl TEMA Soldater og straf 16 5 Om Krigen og militært straffesystem 3 Fælles indkvartering HBU: Kvinder og mænd på samme stue 24 kandidater til LO toppost 28 Indhold 4 Siden sidst 16 8 Overenskomst Forhandlinger brudt sammen 10 Du hører fra os næste år s.10 På sjette år venter Jonas på svar på sin arbejdsskadesag 13 Fysiske test Sådan klarede centerstab HKIC sig 5 TEMA Soldater og straf Om filmen Krigen, militær straffelov og disciplinarlov 22 Ny minister garanterer Ikke flere besparelser under dette forlig 24 Fælles indkvartering HBU: kvinder og mænd på samme stue 26 Morten fik 28.000 tilbage i løn Hold øje med lønsedler og arbejdstid 28 Valg til LO-formandspost Hvem kan forhandle, samle og sælge LO? 32 Flere fejlmeldinger ønskes s.26 Fortæl om fejl og forslag til materiel 34 Kort nyt 36 Er flagdagen stadig relevant? s.22 Udgiver: Hærens Konstabel- og Korporalforening Forbundet: 33 93 65 22 A-kasse og bogholderi: 86 82 61 88 Ansvarshavende redaktør: Forbundsformand Flemming Vinther Journalistisk redaktør: Tine Nørholtz, tin@hkkf.dk, 61 22 02 57 Forsidefoto: Astrid Dalum Design og produktion: Datagraf Communications 2 FAG L I GT FO R S VA R E F T E R Å R 2 01 5 s.16 Redaktionen er afsluttet: 23. september 2015. Næste nummer: Udkommer december 2015 Meld flytning: HKKF, Borgergade 101A, 8600 Silkeborg, tlf. 86 82 61 88 Bortset fra lederen er de enkelte artikler, kommentarer mv. i bladet ikke nødvendigvis udtryk for HKKFs officielle holdninger. Lederen Hæren i tal ! 250 reklamationer over materiel i 2014 s.32 23 % søger ud af forsvaret s.6 314 HBU’er startede i Skive i august s.24 Mænd: 261 Kvinder: 53 Skuffende og uforståeligt Med baggrund i forsvarsforliget fra 2013 har forsvaret besluttet ikke længere at anvende kontrakter med ret til civiluddannelse eller kontrakter, som fører til tjenestemandsansættelse. Begge dele er værdsatte elementer i rekruttering og fastholdelse af konstabelgruppen. Når arbejdsgiver tager så vidtrækkende beslutninger, skulle man tro, at de havde tænkt over, hvad de ville sætte i stedet for, før forhandlingerne med HKKF om ny overenskomst og kontrakter. Men nej. Ikke en eneste gang er temaer som rekruttering, fastholdelse eller udvikling af hærens konstabler og korporaler blevet rejste af vores arbejdsgiver under forhandlingerne. Til gengæld har vi mange gange hørt om fleksibilitet (læs: kontraktfastsættelse uden indblanding af HKKF), forenkling, at der ikke er nogen penge, og at forsvaret ikke vil forpligte sig i forhold til uddannelse til alle – det vil sige, man er villig til at drøfte alt muligt, men man vil ikke love noget som helst. I en tid hvor andre arbejdsgivere overvejer, hvordan man kan rekruttere og fastholde medarbejdere med de rigtige kompetencer, er det skuffende og uforståeligt, at dette overhovedet ikke optager vores arbejdsgiver! Og det er lige så uforståeligt, at de kan forestille sig, at vi skulle betale for ændringer, som deres beslutninger udløser. Det er forsvaret, som suverænt – og uden så meget som at drøfte konsekvenserne med os – har besluttet at stoppe med at anvende civiluddannelse og tjenestemandsansættelser. At træffe så vidtgående beslutninger i en politisk aftale (forsvarsforliget) og efterfølgende gå til forhandlingsbordet med en ide om, at de nye kontrakter - som forsvaret ønsker - skal finansieres ved, at vi forringer vilkårene for nuværende eller kommende kollegaer, det er ikke bare uforståeligt, det er faktisk en fornærmelse mod vores aftalesystem. HKKF ved, at vi lever i en politisk styret virksomhed, og det accepterer vi. Vi bidrager endda til at implementere de politiske aftaler, så ulemperne for vores medlemmer minimeres, uagtet at vi ofte har svært ved at se det geniale i de politiske beslutninger. Vi ved, at vi ofte bare må leve med de forringelser, man fra politisk side beslutter. Men derfra og så til at forestille sig, at vi skal betale for dem Man er villig med lønkroner, det er til at drøfte alt længere, end HKKF muligt, men nogen sinde kommer man vil ikke til at bevæge sig! love noget Jeg håber inderligt, som helst at vores arbejdsgiver kommer til fornuft, og at vi ved overenskomstforhandlingerne i 2018 møder en mere visionær og ambitiøs modpart. Ellers er jeg slemt bange for, at fremtiden for konstabelgruppen i hæren ser dyster ud. Flemming Vinther Forbundsformand F A G L I G T F O R S V A R E F T E R Å R 2 0 1 5 3 SIDEN SIDST FOTO: KIM VIBE MICHELSEN Skydeøvelse under Red Lion II Aftale om honorering under deltagelse i aktiviteter i udlandet De faglige organisationer HOD, CS og HKKF og Forsvarsministeriets Personalestyrelse har indgået en aftale om honorering under delta- Hvornår dækker aftalen? Det særlige ved aktivitet— erne er, at de kombinerer øvelse og daglig tjeneste i en længere periode væk fra det normale tjenestested i Danmark. Den nye aftalte honorering dækker de perioder, hvor der ikke er tale om øvelse. Øvelsesperioder samt forskydning til og fra aktiviteten er ikke dækket af aftalen og afregnes efter normale vilkår/satser. 4 gelse i aktiviteter i udlandet, som i form og indhold svarer til aktiviteterne Red Lion I/Red Knight 2014/Branch Training 2014 (NATO As- surance Measures, kapacitetsopbygning mv.). Aftalen sikrer, at honorering under aktiviteterne svarer til honorering ved øvelse. Hvorfor skelne Hvad gives mellem øvelse og honoreringen for? ikke-øvelse? Med aftalen får medarbejderne en komSelv om aftalen betyder, at ikke-øvelses perioder afregnes som øvelse i forhold til arbejdstid og ydelser, vil der i øvelsesfri perioder være tale om daglig tjeneste. Det betyder, at personellet aftrædes, at kosten er som under daglig tjeneste, og at arbejdsmiljølovens hviletidsbestemmelse følges. FAG L I GT FO R S VA R E F T E R Å R 2 01 5 pensation for de særlige vilkår, som ofte vil gøre sig gældende, fx begrænsninger i bevægelsesfrihed, velfærdsfaciliteter og andre ulemper forbundet med den geografiske placering. Samtidig sikrer aftalen en enkel registrering af arbejdstid, da al tid under aktiviteterne registreres som øvelse. Dette er muligt, fordi aftalen indebærer, at honoreringen for perioder uden øvelse svarer til honorering ved øvelse. Aftalen gælder fra den 19. august 2015 og dækker derfor også personellet, som deltager på Red Lion II i Letland. Jeg er rigtig glad for, at det er lykkedes at få en god aftale på plads, og vil gerne kvittere for godt samarbejde på begge sider af bordet. Det har været vigtigt for os alle at kunne fortælle om aftalen forud for Red Lion II, og det lykkedes heldigvis FLEMMING VINTHER, FORMAND FOR HKKF Chefgruppen Chefgruppen honoreres i form af et fast vederlag pr. dag, og registrering af arbejdstid skal ske som hidtil (dvs. øvelse, hvor der er øvelse, og tjeneste i øvrige perioder). Red Lion I HKKF, CS og HOD har med Forsvarsministeriets Personalestyrelse aftalt at se på den samlede honorering for dem, der var af sted på Red Lion I. Dette arbejde er i gang og foregår i tæt samarbejde parterne imellem. 55Læs mere Læs hele aftalen på hkkf.dk FOTO: CECILIE MONGGAARD Tillidsrepræsentant Henrik Bording (th) viser HKKFs næstformand Michael T. Jensen rundt. Medlemmer i Letland glade for aftalen Medalje for International Tjeneste 1948-2009 Medaljen udde les til over 30.000 veteraner. Frem til 30. oktober kan du søge medaljen og tilmelde dig medalje arrangementer i hele landet på forsvaret.dk Tekst og foto: Morten Fredslund 14. og 15. september var HKKFs næstformand Michael T. Jensen på besøg hos Red Lion II i Letland. Her fortalte han medlemmer fra 4. panserinfanterikompagni fra Jydske Dragonregiment om den nye aftale for honorering og registrering af arbejdstid og så på medlemmernes arbejdsforhold: ”Aftalen blev taget rigtig godt imod, og det er vi selvfølgelig glade for. Det har været en fantastisk tur, og det er utrolig positivt at møde medlemmerne i de omgivelser, de arbejder i. Det er vigtigt at få sat billeder på, så vi fremadrettet kan drøfte disse øvelser derhjemme”, siger Læs mere om besøget i Michael T. Jensen. Letland på hkkf.dk Flagdagen i København blev i år indledt med en særlig parade for godt 50 veteraner, der har været udsendt i perioden 1948-2009. De fik som de første overrakt den nyslåede ”Medalje for International Tjeneste 1948–2009”. Fagligt Forsvar har talt med tre af dem: 55Læs mere FOTO: CECILIE MONGGAARD Indendørs er kasernen i Adazi godt nedslidt. Sol daterne har selv bygget stativer til våbendepot og sko, så tingene ikke ligger på gulvet. FOTO: CECILIE MONGGAARD Mange foretrækker at blive på kasernen i friti den, for eksempel til at slag RISK. ”Det var på høje tid. Vi har været udsendt mange gange, og indtil i dag er der ingen af mine medaljer, som er givet af forsvaret eller vores fædreland for det". ”Det er rigtig fint at blive værdsat, og det var en god fornemmelse at være sammen med de andre veteraner. Jeg blev næsten helt rørt, da de fremmødte klappede af os". Korporal Per Fox Niel Overkonstabel Bir sen fra Livgarden var ger Milling Eriksen udsendt første gang på Cypern i 1985-86. fra HKIC i Oksbøl ”Det er altid rart at få anerkendelse. Jeg synes, det er fint at anerkende de veteraner, der har været udsendt for år tilbage. Man kunne godt have brugt pengene på noget andet, men jeg er sikker på, at man finder penge til de ting andre steder". Bjarne Frandsen, aftrådt til civil efter knap 40 år som overkonstabel ved Livgarden og felthospitalet. Han har været udsendt til Kosovo, Irak og seks gange Cypern Forsvaret med til Copenhagen Pride Det at have retten og friheden til at være den, man vil, er nogle af de samme værdier, som forsvaret kæmper for. Chefen for Forsvarsakademiet, kontreadmiral Niels Wang, der som den første officielle repræsentant fra forsvaret deltog ved Copenhagen Pride 2015. F A G L I G T F O R S V A R E F T E R Å R 2 0 1 5 5 SIDEN SIDST Tilfredsheden falder i forsvaret Ifølge den nyeste HR-måling er 68 pct. af de ansatte i forsvaret tilfredse med deres job mod 81 pct. i den første måling, der blev gennemført i foråret 2013. Knap halvdelen (48 pct.) føler sig motiveret i deres arbejde, og hver fjerde (23 pct.) søger aktuelt job udenfor forsvaret. 89 pct. er tilfredse med kollegerne. Det er den suværene topscorer og har som det eneste været uændret i alle fire målinger. I bunden skiller tilfredshed med løn sig lige så suverænt ud – kun 14 pct. svarer, at de er tilfredse med deres løn. Målingen bekræfter, at der er travlt i forsvaret. Næsten hver fjerde (22 pct.) svarer, at de har været stressede i de seneste 4 uger. Godt hver tredje (34 pct.) mener, at arbejdet går ud over deres privatliv, og hver fjerde (25 pct.) fortæller, at de ikke når alle arbejdsopgaver. HR-målingen er foretaget blandt alle ansatte indenfor forsvarsministeriets område og bygger på 4.077 besvarelser, hvilket svarer til 38 pct. af de ansatte. Tilfredshed, motivation og fastholdelse er markant lavest for ansatte under Værnsfælles Forsvarskommando. Kun 18 pct. i M100-gruppen har besvaret undersøgelsen. Faldende tilfredshed Tilfredse med deres job · 2013 81% Tilfredse med deres job · 2015 68% FOTO: POLFOTO Konkret ser jeg, at den nuværende dybde og bredde samt udholdenhed i bemanding og udrustning af det danske forsvars strukturer som udfordret Tidligere forsvarschef og chef for NATOs militærkomite general Knud Bartels i et brev til forsvarsministeren den 26. juni 2015 6 FAG L I GT FO R S VA R E F T E R Å R 2 01 5 Dyrt at spare på arbejdsmiljø Arbejdstilsynet står til at skulle spare 77 mio. kr. om året fra 2017. Samtidig viser en under søgelse fra LO, at dårligt arbejdsmiljø koster samfundet mellem 60 og 80 mia. kroner om året. Arbejdstilsynet mangler 77 mio. kr. om året fra 2017 Dårligt arbejdsmiljø koster 60 mia. kr. om året Arbejdstilsynet mangler 77 millioner En midlertidig bevilling på 77 millioner kroner til Arbejdstilsynet løber ud i 2017. HKKF opfordrer politikerne til at finde pengene i de kommende finanslovsforhandlinger. Ellers vil det betyde dårligere tilsyn med arbejdsmiljøet – også i hæren. ”De medlemmer, som bliver syge af dårligt arbejdsmiljø, betaler en høj pris, og også for samfundet er det dyrt. Desværre er det nogle gange først, når Arbejdstilsynet har været på besøg, at problemer med arbejdsmiljøet i hæren bliver løst. Derfor vil det også ramme HKKFs medlemmer, hvis Arbejdstilsynet mister 77 millioner kroner om året, og jeg vil kraftigt opfordrer politikerne til at finde pengene i de kommende finanslovsforhandlinger, så Arbejdstilsynet som minimum kan fastholde det niveau, vi kender i dag", siger Kurt Brantner, forbundssekretær i HKKF. DINGO 2 HD The next generation of APC 6 user nations rely on DINGO 2 proven life saver for dozens of soldiers more than 16 variants for different missions based on a Mercedes-Benz Unimog (U5000) chassis highest level of protection in its class PROTECTS YOUR MISSION | www.kmweg.com | Overenskomst Overenskomstforhandlingerne brudt sammen HKKFs forhandlinger med forsvarets ledelse om en ny overenskomst for konstabel- og korporalgruppen er brudt sammen. Forhandlingerne om en ny overenskomst har været særligt vanskelige i år, fordi forsvarsforliget fra 2013 afgjorde, at civiluddannelse fremover ikke skal være en mulighed og dermed i realiteten afskaffede korttidskontrakter (K35), ligesom forliget fastsatte, at anvendelsen af tjenestemands ansættelser skal ophøre. "Vi har prøvet at finde løsninger, men forsvaret ved ikke, hvad de vil, og de er ikke parate til at påtage sig et ansvar. Det er dybt skuffende", siger HKKFs formand, Flemming Vinther. Desværre har forsvarets ledelse ikke ønsket at imødekomme HKKF på disse områder i et omfang, som vi kan acceptere. serer sig for, at det skal være let og fleksibelt at administrere. Vi skal ikke betale regningen HKKF, vores medlemmer og lokale repræsentanter har påtaget os et kæmpe medansvar for, at forsvarsforliget har kunnet imBortfald af civiludplementeres på den bedst dannelse er alene et Bortfald af civiluddannelse mulige måde – på trods af, udtryk for arbejdsgier alene et udat vi ikke har været enige i vers behov. Alligevel tryk for arbejdsHKKF: Fokus på uddannelse alt. Men der er en grænse, er forsvaret på intet givers behov og nye kontrakter og den har vi nået nu. tidspunkt Forsvaret har truffet beslutninkommet med selvstænHKKF har siden 2013 HKKF har siden 2013 forsøgt at ger, som i praksis betyder, at det dige forslag til, hvordan forsøgt at skabe et atskabe et attrakfremover ikke vil være muligt at man fremover vil rekruttraktivt alternativ til de tivt alternativ til ansætte til konstabelgruppen på tere, fastholde og udvikle nuværende ande nuværende ansættelser andet end en tidsubestemt konmedarbejderne under sættelser ud fra trakt (K62). ansættelsen. I stedet to hovedkrav: Det har HKKF aldrig bifaldet. har forsvaret plukket lidt i HKKFs • Nye kontrakter skal også Forsvaret ved En langtidskontrakt giver nemlig oplæg samt haft fokus på adminifremover sikre medlemmerikke hvad de ingen ret til uddannelse. Vælger strative forenklinger, og på at nye ne mulighed for uddannelse vil, og de er et medlem på langtidskontrakt at kontrakter ikke må koste noget. og udvikling – uanset om ikke parate til forlade forsvaret, når han er i slutDet er umuligt at indgå en aftaman vælger en lang eller kort at påtage sig et ningen af 20’erne, vil han derfor le, når forsvaret ikke ved, hvad de militær karriere. ansvar. Det er risikere at stå helt på bar bund i vil og er fuldstændig blottet for vi• Nye kontrakter skal være dybt skuffende forhold til det civile arbejdsmarsioner i forhold til konstabelgrupgennemarbejdet, før HKKF FLEMMING VINTHER ked. er parat til at indgå en aftale. pens udvikling, men alene interes8 FAG L I GT FO R S VA R E F T E R Å R 2 01 5 Forsvaret: Fokus på regelforenkling og økonomi • fået mulighed for at udvikle militære og civilrettede kompetencer. Vi foreslår, at alle får to kompetenceafklarende samtaler i løbet af perioden. De skal følges op af en plan, der beskriver status og mål, og der skal tilbydes uddannelser, der kan tilpasses tjenesten. NY KORTTIDSKONTRAKT, EX 5 5 ÅR 4 MDR. 8 MDR. HBU HRU 6 MDR. Mission/ beredskab 18 MDR. UDD/ Udd./restituering restituering 1. kompetenceafklarende samtale 6 MDR. Klargøring til ny mission 6 MDR. 12 MDR. Mission/ Mission/ beredskab beredskab 2. kompetenceafklarende samtale Ideen med forslag om ny korttidskontrakt er, at der både er tid til at have fokus på de militære opgaver og indlagt tid til uddannelse. For at sikre, at alle får reelt tilbud om uddannelse, er der lagt op til to samtaler om kompetencer, hvor vi foreslår, at både chefen og en civil uddannelsesinstitution deltager. FREMTIDENS FO R SV A R .................... .................... .................... .................... .................... ........ HKKF BERETNING 2014 Det vil også give udfordringer, hvis alle med en langtidskontrakt bliver i forsvaret, til de fylder mindst 62 år. Om 10 – 20 år vil det betyde, at gennemsnitsalderen for en konstabel eller korporal er væsentlig højere end i dag. Forsvaret har ikke kunnet svare på, hvad det vil betyde for opgaveløsningen. HKKF havde altså gerne set en mulighed for en kortere, tidsbegrænset ansættelse. Men forsvarets krav om, at alle forbedringer skal betales At forbedringer ved, at vi til et medlem flytter rundt skal betales ved forringelser for på de nuvæet andet – det rende midler kommer vi aldrig og dermed til at medvirke til! reelt kommer i en situation, hvor forbedringer til et medlem skal betales ved forringelser for et andet – det kommer vi aldrig til at medvirke til! Hvad nu? Sammenbruddet i forhandlingerne betyder, at den eksisterende over- Ved den første kompetenceafklarende samtale er det afgørende, at soldaten bliver bibragt et realistisk billede af egne kompetencer set i forhold til både en fortsat ansættelse i forsvaret og i forhold til de krav, der stilles på det øvrige Allerede i den skrift arbejdsmarked. Det betyder, lige beretning fra at: 2014 fremlagde HKKF visi oner forslag til nye i fag, hvor de på dette tidspunkt ikke er på et niveau, det svarer til 02 på • soldater skalogtilbydes undervisning kontrakter, som både folkeskolens karakterskala i dansk, matematik, engelsk og IT. imødekommer forsva 55Hvad betyder det for dig om en ved ny overenskomst operative • andrerets ønsker og behovbehov for uddannelse afdækkes og kan gennemføres Forhandlingerne i den efterfølgende periode at planog medlemmerne. er stoppet. Det betyder, at HKKFs nu lægge “uddannelsesblokke”, der er integreret i tjenesten. værende overenskomst med forsvaret fortsætter, og at du fortsætter på den Den sidste af de to kompetenceafklarende samtaler skal afdække soldatens fremtid,og nårde korttidskontrakten kontrakt vilkår, du har inærmer dag: sig sit udløb. Der er følgende muligheder: •Har du en K35-kontrakt, fortsætter du på den, til du selv måtte vælge at indgå 1.enskomst Kontraktenfortsætter, afsluttes og at din kontrakt og dine Du optjener ret til I dette tilfælde blivervilkår dele af fortsætter den resterende tid i forsvaret (omkring et en år) anden brugt påkontrakt. at opkvalificere soldaten til CU og bonus, som du kender det. fuldstændig, som dueller kender det det civile arbejdsmarked en civil uddannelse. i dag. HKKFs formand Flemming Vinther er skuffet over, at det ikke lykkedes at få en aftale: ”Siden forsvarsforliget blev kendt i 2013, har vi forsøgt at finde løsninger, som både tager højde for medlemmernes behov og for forsvarets operative behov. Vi kunne have valgt at sætte os hen i et hjørne og være sure over beslutninger om personaletilpasninger, besparelser og stop for K35-kontrakter, men vi valgte at være konstruktive. Det er beskæmmende, at forsvarets ledelse ikke har været i Sammenbruddet i forhandlingerne stand til betyder, at den ekat gå kon- sisterende overensstruktivt komst fortsætter ind i den dialog, som vi har rakt hånden frem til”. •Har du en langtidskontrakt (K60 eller K62), fortsætter du på den, som du FREMTIDENS FORSVAR ∙ HKKF ∙ 11 kender den. •Har du indgået din langtidskontrakt senest den 31. august 2014, har du stadig mulighed for tjenestemandsan sættelse. •Tegner du kontrakt med forsvaret i dag, vil du blive tilbudt en langtidskontrakt – en K62. 55CFU-aftalen gælder også for dig Takket være CFU-aftalen kan du alligevel se frem til nogle forbedringer af dine vil kår frem til 2018. CFU-aftalen gælder for alle ansatte i staten, og den sikrer blandt andet en generel lønstigning i perioden på 4,45 procent. Du kan læse mere om CFU aftalen på hkkf.dk F A G L I G T F O R S V A R E F T E R Å R 2 0 1 5 9 Arbejdsskadesager Du hører fra os igen næste år Under sin udsendelse med ISAF Hold 7 blev Jonas Bonde Nielsen ramt af en vejsidebombe. Seks år senere venter han stadig på at få afgjort sin arbejdsskade. I juli sendte Jonas et personligt brev til Arbejdsskadestyrelsens direktør Af Suzette Frovin. Foto: Emil Ryge ”I har dags dato nu udskudt sagen med yderligere 5-6 måneder. Det vil sige, at I skal forventet bruge over 14 måneder på at tage stilling til i for– vejen meget udførlige speciellægeerklæringer, som I har anmodet om og haft i hænde siden oktober 2014”. Sådan skrev Jonas Bonde Nielsen i juli 2015 til Arbejdsskadestyrelsens direktør Merete Agergaard med kopi til forsvarsministeren og beskæftigelsesministeren. ”Jeg har ikke hørt fra nogen af dem, og det er heller ikke, fordi jeg forventer, at der kommer til at ske det store, men jeg er simpelthen nødt til at gøre et eller andet. Jeg er 29 år og fuldstændig nedslidt. Nu vil jeg bare gerne have en afgørelse, så jeg kan komme videre”, siger Jonas. I 2009 blev Jonas ramt af en vejDet er en helt sindssyg sidebombe. Siden har han haft gener psykisk belastning i knæ, ryg, skudre at vente så mange år og fod. Derudover på en afgørelse har Jonas behandJONAS BONDE NIELSEN lingskrævende 10 FAG L I GT FO R S VA R E F T E R Å R 2 01 5 PTSD. Arbejdsskadestyrelsen har tilkendt Jonas en méngrad på 30 procent. Det er den afgørelse, Jonas har anket og afventer svar på. Den lange ventetid Efter Jonas blev opereret i foden for tredje gang i sommeren 2014, har Arbejdsskadestyrelsen udskudt hans sag igen og igen. Senest har Jonas fået at vide, at styrelsen vil træffe en afgørelse i januar 2016. Han er frustreret over sin egen sag og over, hvordan skadede veteraner i det hele taget bliver behandlet af Arbejdsskadestyrelsen. ”Når vi sender unge soldater ud i krig på Danmarks vegne, så skylder vi også at behandle dem ordentligt, hvis de kommer til skade. Det er en helt sindssyg psykisk belastning at vente så mange år på en afgørelse”, siger Jonas. Også HKKF oplever, at ventetiderne er lange og procedurerne omstændelige og automatiserede: ”Det er nærmest umuligt at komme til at tale med et rigtigt menneske i Arbejdsskadestyrelsen. Der er ingen, der kender ens 5 Bedre i 2016? Siden januar 2015 har Ar bejdsskadesty relsen ansat 100 nye medarbejde re, der skal igen nem et halvt års uddannelse for at kunne fungere som sagsbe handlere. Til Fagbladet 3F sagde styrel sens direktør i sommer, at hun forventer, at sty relsen fra januar 2016 kan træffe flere afgørelser og dermed brin ge sagsbehand lingstiden ned for sager, der ligesom Jonas’ sag indtil vide re har trukket i langdrag. Efter Jonas Bonde Nielsen forlod forsvaret i 2012, forsøgte han at arbejde som vagt, men det kunne hans fod ikke holde til. Nu er han i lære som handelselev ved Sanistål: ”Jeg har sendt hundredvis af ansøgninger, og nu er det endelig lykkedes. Jeg kan ikke sidde og vente på den afgørelse for evigt. Jeg skal jo også videre”. F A G L I G T F O R S V A R E F T E R Å R 2 0 1 5 11 Arbejdsskadesager 5 sag, og stort set al kommunikation er automatiseret. Det skaber helt klart frustrationer hos vores medlemmer”, siger Åse Lindman, jurist i HKKF. Forældede speciallægeerklæringer Jonas har for nylig modtaget endnu et brev fra Arbejdsskadestyrelsen. Jonas ved, at brevet er sendt automatisk, for han har allerede svaret på spørgsmålene i en tidligere henvendelse. Samtidig er han blevet bedt om at indsende endnu en lægeerklæring. Det er den 9. læge, der underSkal vi levere bedre søger Jonas, og konklusionen er hver gang afgørelser end tidligere, tager det den samme: Jonas har væsentlig nedsat eri de komplicerede hvervsevne, og hans sager længere tid skader er permanente. MERETE AAGAARD ”Jeg har 14 dage til at besvare brevet fra Arbejdsskadestyrelsen. Bagefter får jeg svar tilbage om, at de behandler min sag inden for et halvt år. Hvorfor skal jeg skynde mig, hvis de ikke har travlt – og når der er gået et halvt år, ender de typisk med at bede om opdaterede oplysninger, fordi det, jeg allerede har sendt til dem, er forældet. Det er spild af min tid – og egentlig også af deres”, siger Jonas. ligere, tager det i de komplicerede ikke som en komsager længere tid”. pensation eller hjælp, hvis man Økonomisk pres er gået fra hus og hjem, mens I de seks år Jonas har venman venter”, si- En erstatning tet på afgørelse i sin sag, ger Kurt Brantopleves ikke som har han med egne ord væner, forbundsse- en kompensa ret ’økonomisk på røven’. kretær i HKKF. Hver måned har han haft tion eller hjælp, Direktør i hvis man er gået underskud på et par tuArbejdsskadesinde kroner, selvom han fra hus og hjem, styrelsen Meremens man venter skærer alle udgifter ind til te Agergaard har KURT BRANTNER benet. Han har fået udbeikke haft muligtalt en foreløbig erstathed for at lade ning, som han har brugt sig interviewe til denne artikel. I til at købe et billigt hus i Holbæk. stedet henviser hun til et interTakket være den lave husleje og view, hun i juli gav til Fagbladet 3F. bankens goodwill har Jonas klaret Her sagde hun: sig igennem med skindet på næsen. ”Jeg og alle medarbejdere i ”For nogle kan det hurtigt lyde, Arbejdsskadestyrelsen gør, hvad som om jeg er grådig. Hey, hvad skal vi kan for at løse opgaverne bedst du med en million? Det er jo vildt muligt. Jeg er pinligt bevidst om mange penge, siger de. Men helt ærde sager, hvor folk ’hænger’ i vores ligt, erstatningen kommer jo aldrig system i lang tid. Det er især satil at stå mål med konsekvenserne ger, hvor folk har fået permanente af mine skader. Hvis jeg kunne vælarbejdsskader og mistet hele eller ge, ville jeg til enhver tid hellere dele af deres erhvervsevne. Skal have et normalt arbejde end at få en vi levere bedre afgørelser end tidpose penge i hånden”, siger Jonas. Hurtigere afgørelser HKKF har i årevis presset på for at få sat sagsbehandlingstiden ned og oplever jævnligt, at medlemmer ikke orker at kæmpe mod systemet, fordi sagsbehandlingen trækker i langdrag. Folk bliver ikke holdt skadesløse, mens sagen behandles, så når afgørelsen lader vente på sig, ender mange i Det er nærmest umuligt at komme til økonomisk kaos. ”Folk må have at tale med et rigtigt ret til en ordentlig menneske i Arbejdsog relativt hurtig skadestyrelsen. Der sagsbehandling, så er ingen, der kender de ikke risikerer at ens sag, og stort ende i økonomisk set al kommunikation ruin, mens de venter er automatiseret på en afgørelse. En ÅSE LINDMAN erstatning opleves 12 FAG L I GT FO R S VA R E F T E R Å R 2 01 5 Arbejdsskade styrelsen har tilkendt Jonas Bonde Nielsen en méngrad på 30 procent. Det har Jonas anket. Sene ste besked fra styrelsen lød, at man forven ter at træffe en afgørelse i januar 2016. Reportage: Fysiske test I løbet af ugen var i alt 78 per soner fra cen terstaben ved HKIC igennem de fysiske test. To tredjedele bestod, den sidste tredjedel skal nu have lagt en plan og op til en ny test. Husk at trække vejret Testlederens råd om at huske at trække vejret runger igen og igen, da centerstaben ved HKIC bliver testet i de nye fysiske basiskrav. Flere ser ud til at have god brug for netop det råd, mens de kæmper for at holde de sidste sekunder. Tekst og foto: Lis Issa Der er hektisk aktivitet i idrætshallen i Oksbøl. Centerstaben ved Hærens Kamp- og Ildstøttecenter (HKIC) skal testes i de nye fysiske basiskrav. 10 personer ad gangen skal først igennem coretestens 8 øvelser i hallen og derefter ud i terrænet og løbetestes. Det er første gang, Et mikropas stjæler ikke mere de skal igennem testen, og nu skal det vise sig, tid end at ryge om de kan stå distancen. en cigaret. Så De første 10 gør sig selvfølgelig er klar, mens testlederen der plads til det gennemgår forløbet og OLE TANG reglerne: Der er ingen opvarmning til coretesten, den skal man altid være parat til. Ved hver øvelse demonstreres den korrekte stilling først. Der gives kun en advarsel, derefter udgår man. Men selv om man udgår af en øvelse, bør man gennemføre resten for at finde ud af, hvor meget man kan. Træk vejret og hold hovedet i ro Første øvelse er rygplanke. Den er åbenlyst svær for mange. Testlederen retter på flere og giver gode råd til alle: "Husk at trække vejret. Kom, kom, kom. Hold hovedet i ro. Og husk at trække vejret". En enkelt må give op efter 90 sekunder. Resten kæmper sig igennem. Næste øvelse er 90-graders mave. Testlederen demonstrerer og instruerer: Ret ryg, vinklen på 90 grader skal holdes. Også her kæmpes med positionen. De færreste ville slippe gennem nåleøjet, hvis de 90 grader blev kontrolleret med en vinkelmåler. Det gør de heldigvis ikke, og testlederens øjne lader alle slippe igennem. Så gælder det højre og venstre sidebro og derefter højre og venstre rygbro. Kroppene ryster, ansigterne er røde. Testlederen giver igen råd: "Hold ud, hold ud. Træk vejret. Det er normalt at ryste. Kom, kom, kom. Og husk at trække vejret". En enkelt eller to må give op på hver af øvelserne. Nogle er langt 5 F A G L I G T F O R S V A R E F T E R Å R 2 0 1 5 13 Reportage: Fysiske test 5 fra målet, andre må give op i sekunderne, før tiden er gået. Favoritøvelsen: Træk til bryst Alle fortsætter, og næste øvelse er træk til bryst. Den frygter ingen. To træk på niveau 1 og fire træk på niveau 2. Alle slipper igennem, men ikke uden advarsler. Kroppen skal være helt strakt, og armene skal være helt strakte mellem øvelserAlle har for et ne. Selv om det er en klar år siden fået at favorit, har flere undervide, hvordan de skal træne. Nogle vurderet sværhedsgraden. vælger så ikke at Fremme ved sidste træne så seriøst, øvelse – lunges med 20 som de burde, og kg belastning – venter en det viser sig ved overraskelse. Den sandsådan en test sæk, deltagerne plejer at JAN KAWAUCHI træne med, er erstattet af en rygsæk, der er lastet med 20 kg. HKIC råder ikke over de fem sandsække, der skal bruges, så derfor er rygsækkene taget i brug. Det kommer bag på de fleste, at vægtfordelingen føles så anderledes. Allerede ved de første lunges er der usikkerhed, og to mister balancen og tumler bagover. De kom- mer op igen og fortsætter, men lidt efter må den ene udgå. Den vigtige opvarmning Coretesten er overstået, og der er 10 minutters pause før løbetesten. Testlederen forklarer, at det er vigtigt at bruge tiden til opvarmning, gerne med indlagt sprint. Syren skal ud af kroppen efter coretesten, og det sker kun ved opvarmning. Nogle tager rådet til sig og går i gang med opvarmning udenfor. Andre har tilsyneladende mere behov for at slappe af og satser på, at de har bedre af at hvile sig og samle kræfter inden løbetesten. Det viser sig hurtigt, at flere burde have lyttet til rådet om opvarmning. Løbetesten bliver sværere end forudset for de fleste, og et par må udgå undervejs. En aha-oplevelse Seniorsergent Jan Kawauchi er leder af uddannelsesstøtteelementet og idrætsbefalingsmand, og han har haft ansvaret for at gennemføre testen. Trods den høje dumpeprocent er han tilfreds: "Alle har for et år siden fået at vide, hvordan de skal træne. Nogle vælger så ikke at træne så seriøst, som de burde, og det viser sig ved sådan en test. Nu har de så fået mulighed for at finde ud af, hvad de skal arbejde med, inden de skal gennemføre testen igen". Han understreger, at det ikke har ansættelsesmæssige konsekvenser at dumpe testen: "Denne gang får de mulighed for at gå op til testen en gang til. Hvis de stadig ikke klarer den, har vi jo en overgangsperiode frem til 2018, som betyder, at de kan vælge at gå op til den gamle prøve, og den kan de som regel bestå", siger Jan Kawauchi, Chefen var også selv gennem testen: ”Det var en aha-oplevelse for kroppen. Næste dag kunne jeg godt mærke, at det var noget sværere at komme ud af bilen og op af stolen. Men jeg bestod da". Klart mønster i svære øvelser Christina Hedegård er militær fysisk træningsvejleder i FSU i region Sydjylland og fungerede som testleder ved HKIC. Hun ser et Jørgen Ottosen, 56 år, forsyningshjælper Hvad synes du om testen? Hvordan tror du, testen kommer til at gå? Den er en udfordring, særligt for sådan nogle som os, der har levet hele vores liv i støttestrukturen. Man skal helst træne kontinuerligt for at leve op til kravene, og det kniber det noget med i hverdagen. Jeg frygter løbetesten på grund af ryggen. Jeg får smerter, når jeg løber, og det stråler ned i benene. Coretesten er også en udfordring, for den belaster også ryggen ret hårdt. Men jeg vil prøve at bide tænderne sammen, og så må vi se, hvordan det går. Har du trænet op til testen? Jeg har været med i nogle træningsforløb, som vores fysiske træner organiserer, og jeg træner da også selv. Jeg synes, jeg har gjort, hvad jeg kan, men jeg kæmper med en rygskade. Jeg blev opereret for den i 2012 og har haft en god periode, men det er kommet tilbage igen i det sidste års tid. 14 FAG L I GT FO R S VA R E F T E R Å R 2 01 5 EFTER TESTEN: Hvordan gik det så? Jeg bestod! Man kan komme langt på vilje. Men det var hårdt, og jeg var usikker til det sidste på, om jeg kom i mål. Men det gjorde jeg, og jeg er glad. klart mønster i, hvilke øvelser der er svære. "Særlig sidebro er svær, der falder mange fra. Og lunges giver problemer i forhold til løbetesten bagefter. Mange undervurderer betydningen af at varme op og få syren ud af benene. Men nu er vi i gang, og folk har fået en øjenåbner. De er blevet bevidste om, hvad de skal gå hjem og træne", siger hun. Træn fra morgenstunden Ole Tang er presseofficer og uddannet testleder. Han understreger, at det er chefens ansvar, at medarbejderne bliver testet en gang om året. Men det er medarbejdernes eget ansvar, at de kan bestå testen. Han mener, at der altid vil være tid til at kunne træne til testen i arbejdstiden. "Et mikropas stjæler ikke mere tid end at ryge en cigaret. Så selvfølgelig er der plads til det. Jeg vil opfordre til, at man i enhederne laver små daglige træningspas. Det fungerer bedst om morgenen, for hvis man skubber det hen på dagen, bliver man let grebet af noget andet", siger han. Ole Tang er helt klar over, at nogle kolleger har det svært med testen. Det gælder særligt dem, der har skader, og dem, der er overvægtige. Men ingen skal frygte testen: "De, der ikke består, skal have en handleplan, så de realistisk kan bestå inden for et nærmere angivet tidsrum. Og det bør alle kunne, hvis de træner op til det", siger han. De, der ikke består, skal have en handleplan, så de realistisk kan bestå inden for et nærmere angivet tidsrum 55Om testen For at leve op til basiskravene skal du bestå en coretest og en løbetest. Coretesten har 8 øvelser. I parentes er angivet antal sekunder eller gentagelser for niveau 1 (50-59 år) og niveau 2 (op til 49 år): • Rygplanke • 90-graders mave • Træk til bryst • Sidebro venstre • Sidebro højre • Rygbro venstre • Rygbro højre • Lunges 20 kg (105 sek, 120 sek) (75 sek, 90 sek) (2 gent, 4 gent) (60 sek, 75 sek) (60 sek, 75 sek) (30 sek, 45 sek) (30 sek, 45 sek) (20 stk, 30 stk) Løbetesten er på 12 minutter, hvor du skal løbe: OLE TANG • Under 35 år: 2.400 meter • 35-49 år: 2.200 meter • 50-59 år mand: 2.000 meter • 50-59 år kvinde: 1.800 meter De nye krav blev indført 1. januar 2015, og alle skal igennem en årlig test, hvor de som minimum skal leve op til basiskravene. 55Læs mere Læs mere om øvelser og regler i Fagligt Forsvar nr. 5, 2014 Der er en overgangsperiode på 3 år, 2015-2018, hvor der er mulighed for at gå op til testen efter de gamle krav, hvis man dumper til de nye. Helle Ejby, 35 år, lastvognsmekaniker Rune Lærke, 24 år, forsyningsmedhjælper Hvad synes du om den nye test? ningsapp, og så har vi prøvet selve øvelserne. Hvad synes du om den nye test? Hvordan tror du, testen kommer til at gå? Øvelserne er hårde. Det kræver meget at bestå prøven, og jo ældre man bliver, des sværere er det. Og vi render jo ikke rundt ude i felten og bruger muskelgrupperne i hverdagen. Men vi har vidst det siden januar, så vi har haft godt tid til at træne. Hvordan tror du, testen kommer til at gå? Jeg håber bare at kunne bestå. Jeg har haft en arbejdsskade, som jeg prøver at træne mig op fra. Det går o.k., men jeg er tilfreds med bare at bestå. EFTER TESTEN: Løbetesten er fin, det er meget det samme som tidligere. Core testen er hårdere end den gamle – den skal man træne op til, selv som ung. Men det er fair nok, det er jo kun ens egen skyld, hvis man ikke holder formen ved lige. Det gik rigtig fint. Jeg klarede det hele, så jeg er glad. Har du trænet op til testen? Har du trænet op til testen? Vi laver øvelser på værkstedet hver anden dag. Jeg har fundet øvelser i en bog til at træne specielt coretræning, og vi har kørt to programmer. Det er vi tre, der har hygget os med. Vi laver cirkeltræning en time to gange om ugen og løbetræner en til to gange. Vi har også brugt FSU’s træ- Jeg tror, den går godt. Jeg er i hvert fald godt forberedt. Hvordan gik det så? Jeg træner både løbetræning og styrketræning. Det er stort set kun individuelt, men engang imellem er der fælles løb om fredagen. Jeg kunne godt ønske mig flere og bedre træningsfaciliteter. Når der er mange elever, som det tit er tilfældet i Oksbøl, kan det være umuligt at komme til i idrætshallen, og så kan det være svært at holde en rutine i gang. EFTER TESTEN: Hvordan gik det så? Jeg bestod det hele, så det gik faktisk udmærket. Bedre end jeg havde ventet. Men det var hårdt. F A G L I G T F O R S V A R E F T E R Å R 2 0 1 5 15 5 TEMA Soldater og straf Den 10. september havde Krigen premiere. Filmen handler om de dilemmaer, soldater står over for. I temaet her sætter vi fokus på det dilemma, der handler om, at man i krig træffer be slutninger, som både kan få konsekvenser i øjeblikket og i en efterfølgende retssag. På de næste sider kan du møde to soldater, som medvirker i Krigen. Du får også instruktørens svar på, om filmen er inspireret af virkelige begivenheder. Endelig får du får en kort indføring i militær straffe- og disciplinarlov, og hvad dine rettigheder er – for hvad hvis det var dig, som kom til afhøring hos auditørerne eller fik en tiltale? Krigen Pilou Asbæk i midten spiller hovedrollen i Krigen. Til venstre er det Martin Tamm Andersen, der spiller Michael og til højre Christian Pedersen, som spiller signal mand. 16 FAG L I GT FO R S VA R E F T E R Å R 2 01 5 KRIGEN havde premiere den 10. september. Fagligt Forsvar mødte to af de medvirkende soldater til en snak om filmens mange dilemmaer. Af Tine Nørholtz FOTO: SCENEBILLEDE FRA FILMEN har været med til at sikre, at Krigen ”Filmen rejser de her dilemmaer kommer tæt på en ”rigtig soldaterom at være udsendt, at blive efAnmelderne har givet Krigen virkelighed”: terladt derhjemme, og om de valg, mellem 4 og 5 stjerner og roser den især for at bringe publikum ”Vi har et specielt kodesprog i man tager, når man er af sted". tæt på virkeligheden som forsvaret. Hvis man ikke rigtig kan Ordene er Christian Pedersens udsendt soldat og for at rejse tale det, bliver det tydeligt for folk, og beskriver, hvad der er på spil i dilemmaer, som publikum selv som kan sproget, at man taler ved Krigen. Her følger vi kompagnichemå tage stilling til. siden af”, siger Martin, og Christifen Claus, der under en mission i Afghanistan beordrer luftstøtte, da an fortsætter: ”Men man kan også gøre tingene for komplicerede han og hans mænd bliver fanget i og bruge for en fælde. Kort efter mange forkorbliver Claus sendt hjem til Danmark Soldater gør det jo ikke, telser, så den almene biotiltalt for at være fordi de synes, det er grafgænger skyld i, at otte civile sjovt. De gør det, fordi ikke forstår er blevet dræbt un- det er deres arbejde det. Så det er der luftangrebet. MARTIN TAMM ANDERSEN en balance”. Som publikum er Balancen vi med hele vejen: handler også om at skabe en virkeDerhjemme, hvor børnene reagelighed på film, der er genkendelig rer på, at far er udsendt. I Afghafor de mange tusinde soldater, der nistan når beslutninger tages. Og i har været udsendt til Afghanistan: retssalen, hvor detaljer nærstude”Nu er vi jo en del soldater med res og vidneudsagn kan afgøre, om i filmen, som alle har været af sted Claus skal dømmes eller ej. på forskellige hold. Vi fandt ret Tæt på virkeligheden hurtigt ud af, at bare i vores lille gruppe var der rigtig mange forSkuespilleren Pilou skellige virkeligheder: Hvordan boAsbæk er hovedpersoede man, hvordan gjorde man ting nen Claus, og han spilDet er bare en familiepå Hold 2, Hold 8 og Hold 12? Så ler sammen med flere far fra Køge, der har samtidig med, at det her er et draprofessionelle soldater. et anderledes job. Du ma, måtte vi sørge for, at det blev Fagligt Forsvar møder tager uniform på, når bredt genkendeligt. Det håber vi to af dem, Christian du går på arbejde, og virkelig, vi er kommet i mål med”, Pedersen og Martin du tager den af, når du siger Martin. Tamm Andersen, få går hjem. Du er stadig Samtidig håber de, at folk kan uger før filmens preden samme person blive klogere på, hvad det vil sige miere. Begge har været CHRISTIAN PEDERSEN at være soldat. udsendt flere gange og Kaptajn Martin Tamm Andersen, 35 år. • Spiller Michael • Har været udsendt på KFOR 4, Irak 3 og 7, ISAF 10 • Arbejder stadig i hæren og er klar til endnu en udsendelse, hvis det rigtige kommer Seniorsergent Christian Pedersen, 33 år. • Spiller signalmand • Har været udsendt på Irak Hold 7, ISAF 4 og ISAF 10 • Er på CU (civiluddannelse) 5 Sådan kom de tæt på virkeligheden ● Der medvirker både skuespillere og professionelle soldater i filmen ● Christian og Martin har bl.a. haft skuespillerne på tre dages øvelse, hvor de var på skydebane, sov i terrænet og prøvede andre soldaterfærdigheder ● Martin har været konsulent på manuskriptet ● Forsvaret har hjulpet med materiel ● Forud for filmen ligger et stort researcharbejde, hvor instruktøren bl.a. har talt med veteraner, pårørende, en auditør og en forsvarsadvokat F A G L I G T F O R S V A R E F T E R Å R 2 0 1 5 17 5 TEMA Soldater og straf FOTO: SCENEBILLEDE FRA FILMEN Krigen sætter også fokus på pårørende og soldatens dilemma med at være bortrejst: "Jeg tudede efter fem minutter, da jeg så filmen. Jeg synes, den var hård – især at følge konen derhjemme. Der fik man sgu’ lidt dårlig samvittighed over, hvad man har hevet sin egen igennem", siger Christian Pedersen Christian: ”Der er altid tre spørgsmål, folk stiller, når man fortæller, at man er soldat: Har du slået nogen ihjel? Hvad fik du at spise? Og hvor sov I henne? Når du så går lidt dybere i samtalen, så oplever Der er altid tre spørgsjeg tit, at folk mål, folk stiller, når man siger: Jeg anefortæller, at man er solde slet ikke, dat: Har du slået nogen det var sådan, ihjel? Hvad fik du at spidet hang samse? Og hvor sov I henne? men”. Christian Pedersen Martin: ”Filmen viser, at det er mennesker bag uniformen. De har så et meget særligt job, men i virkeligheden er det mennesker ligesom alle andre”. Christian: ”Det er bare en familiefar fra Køge, der har et anderledes job. Du tager uniform på, når du går på arbejde, og du tager den af, når du går hjem. Du er stadig den samme person”. De svære valg Krigen sætter fingeren dér, hvor 55Apachesagen 55Compound 91 I 2011 blev en dansk konstabel dræbt, da han trådte på en IED under en fodpatrulje i Helmand, og fire soldater blev såret. Eksplosionen skete i Compound 91. Auditørerne tiltaler delingsføreren for i strid med en mundtlig givet befaling ikke at have forhindret, at delingen gik ind i Compound 91 og for at have undladt at trække gruppen ud igen. I retten forklarer kompagnichefen, der skulle have givet befalingen, at han har givet en 18 det gør ondt. Det kan også være en fordel, mener Christian: ”Jeg tror, den fortæller de historier, som drengene ikke selv kan fortælle til deres pårørende. Der er nogen, der vil blive ramt af filmen. Men jeg tror også, det kan være en hjælp. Der er ikke nogen, der før har fået lov til at se, hvordan det her foregår, og hvor meget vi kæmper for at holde hinanden i live”. Det dilemma, Fagligt Forsvar fokuserer på, handler om de valg, soldater træffer i krig, som kan få konsekvenser – også i en retssag. Martin: ”Dilemmaet handler om de valg, man under pres skal træffe – faktisk for at overleve. Kan man sætte sig ind i, hvad det kræver at tage den beslutning i øjeblikket? Og hvad er det for et mandat, vi har soldater i krig på? Giver det overhovedet mening at granske sådan en beslutning ud fra en form for objektivt retssystem? For det er jo ikke de vilkår, man opererer på som soldat. Samtidig har man selvfølgelig et ansvar som soldat, der kan forvalte vold og bomber, krudt og kugler. Der er nogle dilemmaer der, som er sindssygt svære at begribe”. Ikke desto mindre er det dilemmaer, vi også kender fra virkelighedens verden. Krigen fik redaktionen på Fagligt Forsvar til især at hensigtserklæring om ikke at gå ind i området – og altså ikke en mundtlig befaling. Ud af 19 vidner i retten husker kun én soldat, at Compound 91 var befalet som forbudt område. Andre afviste eller oplyste, at de ikke kunne huske, at de under tidligere afhøringer havde forklaret, at de havde hørt, at compoundet var ”out of bounds”. Retten frifandt delingsføreren, da det ikke var bevist, at han havde fået en mundtlig befaling om ikke at gå ind i Compound 91. FAG L I GT FO R S VA R E F T E R Å R 2 01 5 I 2011 giver en dansk kompagnichef i Afghanistan ordre til, at en britisk kamphelikopter affyrer et missil mod fire afghanere, som vurderes at placere en improviseret sprængladning. En bliver dræbt, og to bliver såret. Efterfølgende bliver kompagnichefen tiltalt for at have "udvist pligtforsømmelse af særlig grov karakter begået under væbnet konflikt". Det kan efter militær straffelov koste op til tre års ubetinget fængsel. Retten afviser den militære anklagemyndigheds krav om, at domsmændene på forhånd skal sikkerhedsgodkendes, før de må se hemmeligstemplet bevismateriale. Efterfølgende nægter det britiske forsvarsministerium at udlevere videomateriale i sagen. Forsvarets Auditørkorps opgiver sagen, og kompagnichefen bliver dermed hverken dømt eller frikendt. Efter sagen sagde flere soldater, at de ville handle ligesom kompagnichefen. Filmen viser, at det er mennesker, der er bag uniformen. De har så et meget særligt job med nogle særlige konsekvenser, men i virkeligheden er det mennesker ligesom alle andre Martin Tamm Andersen tænke på to sager fra Afghanistan: Compound 91 og Apachesagen (se faktabokse). Begge sager fik stor medieopmærksomhed og endte med henholdsvis frifindelse og at tiltalen blev frafaldet. Direkte adspurgt, om filmen refererer til Compound 91, er svaret nej. Martin: ”Det har været vigtigt for os ikke at gøre det til en konkret sag. Alle de sager, der har været, er jo referencer til det her. Men filmen handler mere om dilemmaet om beslutningen og beslutningens konsekvenser. Og det har i hvert fald ikke været meningen at pege fingre ad nogen”. Filmen peger ikke fingre. Den viser, hvordan det er at være udsendt og lader publikum selv tage stilling. Martin: ”Filmen viser, at der er nogen, som yder en indsats under meget svære vilkår, og de gør det, fordi de er et værktøj for staten. Soldater gør det jo ikke, fordi de synes, det er sjovt. De gør det, fordi det er deres arbejde. Og staten gør det, fordi den har et formål med det. Men det er jo ikke soldaterne, der beslutter, hvor man skal hen, og hvad målet er. Det er rent faktisk politikerne. Og så kan man være politisk enig eller uenig i de situationer, det fører til. Men soldaten passer sådan set bare sit arbejde. Og den anerkendelse synes jeg også, jeg oplever mere og mere i Danmark”. Interview med instruktør Tobias Lindholm Tobias Lindholm har tidligere instrueret Kapringen og R. Af Tine Nørholtz Hvorfor har du lavet filmen? Jeg synes, at diskussioner om for eller imod krig er irrelevante, når vi snakker Afghanistan og Irak. Beslutningen er truffet i et demokrati, og så må vi leve med den. For mig er det vigtigere at sætte mig ind i, hvad der skete, og hvad er det for mennesker, der har været af sted. Og så interesserer det ledelsesmæssige dilemma i at skulle træffe beslutninger om liv og død mig: risikoen for at vælge forkert og for at blive retsforfulgt for det i det demokrati, der har sendt en af sted for at løse opgaven. Refererer filmen til virkelighedens sager? Jeg læste et interview med en officer, der var på vej til sin anden udsendelse til Afghanistan. Han var ikke bange for at blive slået ihjel. Han var bange for at blive retsforfulgt. Det udtalte han på baggrund af det, som i folkemunde hedder Apachesagen. Så den var en form for udgangspunkt. Men jeg har bevidst ikke villet filmatisere en virkelig begivenhed, for den kan jeg aldrig komme i nærheden af sandheden af. Kan du forstå, at nogen vil tænke på virkelighedens sager? Jeg har arbejdet meget sammen med Kristian Kirk, som var auditør på Apachesagen, og Torben Koch, som var forsvarsadvokat. Den logik, de to har indført mig i, refererer selvfølgelig til deres virkelighed og derfor også til de her sager. Men det her er fiktion. Der er ingen af de mænd, som er direkte kopieret fra virkeligheden. Jeg kom til at tænke på Compound 91-sagen, især fordi vidneforklaringerne er så afgørende … Det har jeg faktisk ikke tænkt på, men det er klart, at det er en sag, hvor Torben Koch og Kristian Kirk stod over for hinanden. Vi lod vidneforklaringer være afgørende, fordi at hvis man ser på soldaters træning, så handler det om at passe på hinanden. Skal man så også passe på hinanden i en retssal? Moralsk kan jeg ikke forsvare det. Men jeg har svært ved at forestille mig selv ikke at gøre det. tidligere. Hvis vi er i stand til at lave den bevægelse med publikum, så har vi vist kompleksiteten i soldaternes arbejde. Er soldaterne så helte? Filmen er ikke en blind hyldest. Der er jo masser af drengene, der begår fejl og masser af problemer. Ideen er at sige: Ja, der er problemer, men er det problemer, jeg kan sætte mig ind? Og hvis jeg kan sætte mig ind i det, kan jeg jo ikke fordømme det. Det indbyder forhåbentlig til dialog i stedet for debat om rigtigt og forkert. Og hvad havde du forestillet dig? Man sender folk i krig. Selvfølgelig sker der fejl og grusomme ting, og det er vi nødt til at omfavne. Dermed ikke sagt, at der ikke må falde straf, hvis der er sket noget. Men i høj grad sagt, at man i hvert fald er nødt til at forstå det og ikke bare fordømme det Hvad vil du gerne opnå med filmen? Hvad håber du, HKKFs medlemmer får ud af filmen? Mit ønske var at lave så skarpt et dilemma, så vi – mens hovedpersonen er i situationen – hepper på ham og tænker: ’Ja, gør det nu, vi skal have Lasse ud’. Når vi så ser konsekvenserne, så vender vi os pludselig mod os selv og vores egne refleksioner fra Der er nogle familier, for hvem det her har været virkelighed, som har svært ved at tale om det. Jeg håber, at denne her film kan være en invitation til at tale om det. Fordi man pludselig kan referere til en film i stedet for at referere til sin egen oplevelse. F A G L I G T F O R S V A R E F T E R Å R 2 0 1 5 19 5 TEMA Soldater og straf Hvad hvis det var dig? Her kan du læse om de særlige regler, der gælder for dig som soldat 55Tre systemer for overtrædelse af regler DET CIVILE SYSTEM fungerer for soldater som for alle andre: Bryder du Danmarks love, kan politiet efterforske, og i sidste ende kan du blive stillet for en civil dommer. En dom i det civile system kan få konsekvens for din sikkerhedsgodkendelse og dermed for din ansættelse i forsvaret. DET MILITÆRE SYSTEM tager sig af sager, hvor militært personel overtræder militær straffelov. Her behandler auditørkorpset sagen. De er en uafhængig myndighed, som også tager sig af civile sager, der sker i forbindelse med tjenesten. Sagen, der skildres i filmen Krigen, behandles i det militære system. DET DISCIPLINÆRE SYSTEM tager sig af pligtforsømmelser, hvor der er grund til en sanktion, men ikke er hjemmel til en straf. Her kan ledelsen give dig en sanktion. Du kan altid klage over sanktionen, og i sidste instans kan du få prøvet din klage foran en uafhængig dommer, uanset størrelsen på din sanktion. 55Det må soldater ikke 55Det siger disciplinarloven Den militære straffe- og disciplinarlov gælder, hvis du overtræder en række militære pligter, for eksempel: Du kan få en disciplinær sanktion, hvis der ”af disciplinære grunde” er behov for en sanktion, men ikke er hjemmel til eller behov for en straf. Sanktionen fremgår ikke af din straffeattest. Den strengeste disciplinære sanktion er en bøde. Den gives kun ved alvorligere forseelser, eller hvis en forseelse gentager sig. Typisk udløser disciplinarsager en irettesættelse fra din chef, eller du kan blive pålagt arbejde og efterøvelse i en del af fritiden. Små og banale forsømmelser skal ikke behandles som disciplinære sager, men bør afgøres med en mundtlig påtale. Hvis du som underordnet … •Ikke efterkommer en tjenstlig ordre eller efterkommer ordren på en klart utilfredsstillende måde •Krænker en foranstående eller vagt (respektstridig opførsel) Hvis du som sideordnet … •Krænker sideordnet •Forstyrrer den offentlige orden eller viser dig påvirket af alkohol eller euforiserende stoffer og viser, at du hører til forsvaret Hvis du som vagt … •Tilsidesætter pligter som vagt •Bevirker at ting, der hører til det militære forsvar, bortkommer, ødelægges eller beskadiges Øvrige særlige forseelser •Beruselse og narkotika i tjenesten •Mytteri •Forbrydelser mod forsvarsmagtens kampdygtighed •Forbrydelser under væbnet konflikt (plyndring, overtrædelse af internationale konventioner) 20 FAG L I GT FO R S VA R E F T E R Å R 2 01 5 Sagens gang Alle kan skriftligt indberette tilsidesættelse af militære pligter til disciplinarchefen. Bliver du indberettet, indkalder chefen dig til afhøring. Du skal have oplyst, hvad indberetningen drejer sig om, og chefen skal føre et notat over afhøringen. Du har ret, men ikke pligt til at udtale dig, og du har ret til at tage en bisidder med. Afgørelsen skal på skrift redegøre for de faktiske omstændigheder i sagen. Du kan klage over afgørelsen til disciplinarchefen inden 14 dage. Så skal disciplinarchefen gennemføre ny procedure og træffe en ny afgørelse. Nægter du fortsat at tage imod sanktionen, går din sag videre til Disciplinarnævnet. Nævnet er et uvildigt udvalg og består af en byretsdommer, en repræsentant fra forsvaret og en fra den relevante personelgruppe, fx en repræsentant fra HKKF. Det koster ikke noget at få din sag behandlet i nævnet, og nævnet kan ikke give dig en strengere sanktion end den, du allerede er blevet pålagt. Hvis du er uenig i nævnets afgørelse, kan du efterfølgende få din sag prøvet ved de civile domstole. Eksempler på sager fra Auditørkorpsets Årsberetning 2014 Retten idømte en konstabel en bøde på 3.500 kr. for i Camp Dannevirke at have efterladt sit gevær uden opsyn. Undlod at efterkomme ordre om at deltage i skydeøvelse En konstabel vedtog en bøde på 2.500 kr. for overtrædelse af militær straffelov, idet han på en skydebane i Afghanistan undlod at efterkomme en tjenstlig ordre fra sin overordnede, der gentagne gange forgæves beordrede ham til at deltage i en skydeøvelse. Mødte påvirket til tjeneste ved vagtkompagniet En garder blev idømt en bøde på 2.500 kr. for på en kaserne efter forudgående indtagelse af alkohol at være mødt til tjeneste i en tilstand, hvor han ikke på fuldt forsvarlig måde kunne varetage sin tjeneste. Synligt beruset på restaurant iført uniform En konstabel iført uniform udviste generende adfærd over for personalet på en restaurant. Han vedtog en bøde på 1.500 kr. Hashjoint på kaserne En værnepligtig vedtog en bøde på 2.000 kr. for at have besiddet 1 gram hash på sin belægningsstue Forsætlig udeblivelse En konstabel foretog en urigtig syge melding, hvorefter han tog på en ferierejse af en uges varighed, hvor efter han vendte tilbage til enheden og raskmeldte sig. Han vedtog en bøde på 2.500 kr. Udeblivelse fra første mødedag En mand blev straffet med fængsel i 20 dage for i to tilfælde ikke at være mødt op på første indkaldelsesdag til Hærens Basisuddannelse, hvortil han i begge tilfælde var lovligt indkaldt. Han var fire gange tidligere straffet for tilsvarende udeblivelser, senest med en bøde på 2.800 kr. ved dom af 14. oktober 2013. 908 nye sager i 2014 I 2014 oprettede auditørerne 908 straffesager, som enten var militære straffesager eller overtrædelse af almindelig straffe- og særlovgivning begået af soldater i tjeneste. Sergents krænkelse af underordnet på kaserne En sergent vedtog en bøde på 2.000 kr. for groft at have krænket en underordnet, idet han tog halsgreb på en konstabel, som væltede omkuld, hvorefter sergenten tog et nyt halsgreb på konstablen. 55Militær straffelov Sager, der er grove, som kan medføre alvorlige konsekvenser, eller hvor der er handlet med forsæt eller udvist grov uagtsomhed, behandles som militære straffesager. Her er det forsvarets auditører, som undersøger sagen, og som eventuelt rejser sigtelse og senere tiltale. I sidste ende er det domstolen, der afgør straffesagerne. Et typisk sagsforløb 1. Auditører undersøger en sag Auditørerne bestemmer selv, hvilke sager de vil undersøge. De kan få kendskab til sager via medier, forsvaret, indberetninger, eller de kan modtage en anmeldelse, som de så undersøger. En undersøgelse behøver ikke betyde, at der er begået noget strafbart. Den skal klarlægge, hvad der er sket. 2. Auditørerne rejser sigtelse Viser undersøgelsen, at der måske er begået noget strafbart, vil auditørerne så hurtigt som muligt rejse sigtelse. Det betyder stadig ikke, at der er begået noget forkert, men det giver den sigtede nogle rettigheder som adgang til advokat og ret til ikke at udtale sig, mens auditørerne afslutter undersøgelsen. 3. Auditørerne frafalder eller rejser tiltale Vurderer auditørerne, at der er begået noget strafbart, rejser de tiltale. Vurderer de, at der ikke er begået noget strafbart, frafalder de sigtelsen. Endelig kan auditørerne vurdere, at der er sket noget ulovligt, men at straffen ikke kan blive større end bøde. I de tilfælde gives et bødeforlæg. Erklærer den sigtede sig skyldig, ender sagen med bøden. Ellers afgøres sagen i retten. Få hjælp hos HKKF Bliver du involveret i en sag, kan du til enhver tid få vejledning hos HKKF. Det gælder både disciplinarsager og militære straffesager. Din tillidsrepræsentant eller en af HKKFs konsulenter kan gå med dig som bisidder, hvis du skal til afhøring hos auditørerne eller drøfte en disciplinarsag. Bliver der rejst sigtelse imod dig, kan HKKF evt. hjælpe med advokatbistand. 4. Sagen kommer for retten Det er domstolen, som afgør, om der er begået noget strafbart. F A G L I G T F O R S V A R E F T E R Å R 2 0 1 5 21 KILDE: FORSVARETS AUDITØRKORPS, ÅRSBERETNING 2014 Efterladt gevær uden opsyn Interview M I N I S T E RG A R A N T I T I L H K K F: Ikke flere besparelser frem til 2017 Forsvarsminister Carl Holst betragter personalet som forsvarets rygrad og garanterer, at forsvaret ikke udsættes for flere besparelser i forligsperioden. Tekst og foto: Morten Fredslund ”Kan jeg betragte det som en garanti fra din side?” ”Ja. De to-procents besparelser, som de offentlig styrelser skal finde i deres budget, gælder ikke for forsvaret”. Garantien for, at forsvaret ikke skal aflevere flere penge til den fælles kasse, kommer fra Carl Holst, da Fagligt Forsvar besøger ham få måneder efter, han blev udJeg vil gerne, at man nævnt til forsvarsminister. Den 45-årige betragter mig som forsvarets talsmand Venstre-politiker har haft travlt, siden han 22 FAG L I GT FO R S VA R E F T E R Å R 2 01 5 satte sig på ministertaburetten den 28. juni. Sjældent har medierne haft så stort fokus på forsvarets robusthed og personellets ve og vel. ”Jeg vidste, at forsvaret er midt i en svær omstilling som konsekvens af det seneste forlig, hvor en del medarbejdere flyttes rundt, samtidig med at man skal finde besparelser på støttestrukturen. En af mine allerførste gerninger var derfor at indkalde repræsentanterne fra forsvarets faglige organisationer for at danne mig et overblik over den situation, som personellet befinder sig i. Personellet er rygraden i forsvaret, og en god og tæt dialog med de faglige organisationer anser jeg som uhyre vigtig”, siger Carl Holst. Hans møde med HKKF og de øvrige faglige organisationer resulterede i, at der skal udarbejdes et dokument, der giver en oversigt over konkrete udfordringer i forhold til fastholdelse af personalet. Er tro mod forliget Carl Holst vil til enhver tid stå fast på, at Danmark har et godt forsvar i forhold til de penge, der er sat af. ”Der har været fokus på, om der skal afsættes flere penge til forsvaret eller ej. Men her må jeg blot konstatere, at der er et forlig, som kører frem til 2017, som jeg som minister bliver nødt til at være tro imod. Den megen omtale af, at forsvaret mangler penge, kan desværre nemt få det til at fremstå, som om vi har et forsvar, der ikke fungerer. Men det er ikke det, jeg ser, get i forhold til indkøb af nye pans- vores samarbejdspartnere. Samtiog det er derfor ikke fair over for rede mandskabsvogne, og at vi skal dig er der hele debatten omkring personellet. Og det er heller ikke forholde os til situationen omkring NATO-landenes 2-procent-forpligdet, jeg hører, når jeg taler med tigelse, og jeg tror, at der generelt artilleriet, der blev udskudt. Jeg vores udenlandske samarbejdser meget stor fokus på, har et stærkt fokus partnere, der roser de danske solat forsvarsudgifterne på, at de anskaffelser daters indsats til skyerne. Blandt ikke falder yderligere”, dem den amerikanske forsvarschef bliver gennemført Der skal også siger Carl Holst. hurtigst muligt. Det og den amerikanske ambassadør”, skabes resulskal falde på plads af tater – og det siger Carl Holst og tilføjer: ”Du er forsvarets øverste den simple grund, at gælder også, ”Omvendt skal man heller ikke meget af materiellet når det handler chef. Hvordan vil du gerne lade det være en sovepude, og have, at personellet ser dig allerede burde være derfor er jeg også lydhør over for om materiel de udfordringer, som forsvaret står leveret”, siger Carl anskaffelserne som leder?” ”Jeg vil gerne, at man Holst. over for. Debatten må ikke blive betragter mig som forMed den store sort-hvid – der vil altid være nuansvarets talsmand. Jeg føler, jeg har cer. Og det er klart, at når man skal mediefokus på forsvarets robusten forpligtigelse til at være ham, hed er det oplagt at få ministerens gennemføre besparelser som dem der står op for forsvaret. Og jeg syn på fremtidens forsvar. i det indeværende forlig, ja, så har håber meget, at man i forsvaret vil det også konsekvenbetragte mig som en politisk chef, ”Vil bevillingerne blive ser, der er mindre der gør jobbet 100 procent med øget ved næste forlig?” behagelige”. Jeg tror, at den tilgang, at jeg værner om, for”Nu skal jeg vægte mine der generelt Lytter til svarer og udvikler det forsvar, der ord på en guldvægt, er meget stor høj som lav skal forsvare Danmark. Og selv om fordi mit mål er et bredt fokus på, at jeg ikke selv har aftjent værnepligt forlig. Et bredt forlig Carl Holst har for forsvarsudgif(på grund af en rygskade, red.), ja, med mange partier bag nylig besøgt en rækterne ikke falså har jeg aftjent min politiske værer vigtigt, da det sikrer ke tjenestesteder og der yderligere nepligt og lært, at der ikke blot skal stabiliteten, hvis nogle været i Kuwait og holdes taler i den politiske proces. skulle få den tanke, at Irak. Umiddelbart Der skal også skabes resultater – og efter flagdagen besøgte han danske der midtvejs i perioden er plads det gælder også, når det handler til besparelser. Når det er sagt, soldater i Afghanistan: om materielanskaffelserne”, siger er der ingen tvivl om, at danske ”Som folkevalgt minister er det Carl Holst. soldater er meget efterspurgte af vigtigt, at jeg ikke kun læner mig op ad notater og input fra ledelsen. Det er vigtig for mig at komme rundt, og jeg lytter til alle, høj som lav. Og det glæder mig, at der er ingen soldat, som jeg har talt med, som ikke har været stolt og loyal over for forsvaret. Dermed ikke sagt, at alt er fryd og gammen. Der er blandt andet usikkerhed om, hvad der sker i forhold til anskaffelse af det materiel, som er blevet udskudt”. Han afliver rygter om, at penge Som folkevalgt afsat til materiel i hæren og søværminister er det vigtigt, net kan gå til indkøb af nye jagerat jeg ikke kun læner fly, og bedyrer, at der snart vil ske mig op ad notater fremskridt i forhold til materielanog input fra ledelsen. skaffelser i hæren. Det er vigtig for mig Stærkt fokus på manglende materiel at komme rundt, og jeg lytter til alle ”Jeg vil gerne understrege, at der skal ske noget i forhold indkøb af lastvogne for 1,25 milliarder kroner, der er allerede ved at ske noF A G L I G T F O R S V A R E F T E R Å R 2 0 1 5 23 HBU: Fælles indkvartering Sammenholdet er bedre, når I Skive bor to piger og to drenge sammen på stuerne. Da 314 nye HBU’er mødte op ved Ingeniørregimentet i Skive den 1. august, var noget ikke, som det plejede: For første gang i hærens historie blev piger og drenge indkvarteret på fælles belægningsstuer. Af Lis Issa. Foto: Astrid Dalum I juli udgik en besked fra hærstaben til Ingeniørregimentet i Skive og Trænregimentet i Aalborg om at iværksætte fælles indkvartering for dem, som skulle starte på Hærens Basisuddannelse (HBU) 1. august. Formålet er at fjerne fokus fra forskelle mellem kønnene og at øge antallet af kvinder i hæren. Men virker det? Og hvad siger HBU’erne til det? Fagligt Forsvar har været i Skive for at finde svarene. Det virkede Det var grænseoverskridende grænseI bygning 21 møder vi Kathrine Lund Andersen, Sofie Sand Nieloverskrisen, Nichlas Lunde og Marcus de dende for Neergaard Rosendal, der gæstfrit eksempel åbner døren til stue 110, som nu i forhold huser to piger og to drenge. til omDa de mødte op den 1. august, klædning SOFIE 24 var det kun Kathrine, der havde hørt, at de skulle bo på fælles stuer. FAG L I GT FO R S VA R E F T E R Å R 2 01 5 Der startede 53 kvinder og 261 mænd på Hærens Hun syntes, det styrke. Den holdning deles var fedt. For de af værelseskammeraterne: andre kom det ”Det er bedre at bo Når vi er sammen som en overblandet. Der kan gå for med pigerne, raskelse. Nichmeget drengehørm i det, viser vi en bedre las og Marcus hvis man kun er sammen side af os selv tænkte, at det med drenge, og når vi er NICHLAS var sikkert fint sammen med pigerne, viser nok, men for vi en bedre side af os selv. Sofie kom det som lidt af et chok: Vi taler nok pænere og tager os lidt ”Det virkede grænseoverskrimere sammen”, siger Nichlas. dende for eksempel i forhold til Og det smitter af på hele delinomklædning. Så jeg blev lidt chogen, at der ikke er det samme skel keret, men tænkte, at så må vi jo mellem piger og drenge. ”Vi går finde ud af det”. meget alene sammen med drengeDe enkelte værelser skulle selv ne. Jeg synes, det er en stor fordel. aftale reglerne, så den første aften Pigerne skiller sig ikke ud, og det er talte de om, hvordan de skulle ind- en styrke. Den enerette sig med hinanden. De aftalte ste forskel er, at vi blandt andet, at hvis døren til bafår udleveret en deværelset er lukket, så går man sports-bh”, griikke ind. På den måde blev proble- ner Kathrine. met med omklædning løst fra start. ”Vi hjælper hinanden og Sammenholdet er bedre bruger vores forskellige komDa Fagligt Forsvar er på besøg, er petencer. Ude i der gået en måned af HBU-tiden. Pigerne skildet virkelige liv Nu virker det som den naturligste ler sig ikke er vi jo vant til, ting i verden, at piger og drenge ud, og det er at det er meget bor sammen. Sofies forbehold er en styrke blandet, så det for længst væk, og i dag ser hun KATHRINE virker helt naden fælles indkvartering som en piger og drenge bor sammen Basisuddannelse i Skive 1. august. turligt, at vi også er det her”, siger Marcus. Kort varsel Oberstløjtnant Susanne Skov er chef for 2. ammunitionsrydningsbataljon og dermed øverste chef for de to HBU-kompagnier, der startede 1. august. Hun blev bekendt med beslutningen om fælles indkvartering, en måneds tid før de 314 HBU’er mødte ind den 1. august. ”Det var med kort varsel, men vi nåede da at få det med i velkomstskrivelsen”, fortæller hun. Af de 314 nye HBU’er var 53 kvinder og 261 mænd. Derfor var første overvejelse, hvordan man blander kønnene, når kvinderne udgør så lille en andel. Her studerede hun resultaterne fra Norge, der har haft positive erfaringer med fælles indkvartering i flere år: ”En af erfaringerne fra Norge er, at der skal være minimum to kvinder på stuen. Vi har fire-sengs-stuer, så umiddelbart er det meget sårbart, for hvad gør vi, hvis en af pigerne falder fra?” Beslutningen blev at overlade løsningen til HBU’erne selv. Så Både chefer og HBU'er oplever, at den fælles indkvartering giver et stærkt sammenhold. hvis en af stuens beboere falder fra, spørger kompagnichefen, om de tilbageværende ønsker at blive sammen, eller om de vil splitte op og fordeles på andre stuer. De sætter selv reglerne Indtil nu har ingen valgt at splitte op. Og netop det med at overlade reglerne til HBU’erne selv har været helt centralt i orienteringen til befalingsmændene, fortæller kaptajn Jesper Lentz, der er chef for 6. HBU-kompagni. Heller ikke han har oplevet negative reaktioner, hverken fra HBU’er eller førere. ”Det er blevet blæst mere op og gjort mere problematisk, end det er. Vi har taget det stille og roligt, og det er gået fint”, siger han og fortæller, at han allerede registrerede en positiv effekt, første gang holdet var ude at overnatte: ”Det var helt tydeligt, at alle hjælper alle, og at de er meget opmærksomme på hinanden”. Drengene synes også det er fedt Susanne Skov understreger, at det ikke kun handler om pigerne – det er også vigtigt at være opmærk- som på drengene: ”De giver udtryk for, at de synes, det er fedt. Jeg er sikker på, at det betyder meget for tonen, og det er en generel erfaDen fælles indkvartering, at nogle mænd tager sig mere ring gælder dem, der startede på Hærens sammen, når der er kvinder i nærBasisuddannelse (HBU) heden”. 1. august 2015 ved Hun har især iagttaget to konIngeniørregimentet og sekvenser af den fælles indkvarteTrænregimentet. Baseret på erfaring: ”De skal bruge lidt mere tid til at klæde om nu. Og så er der en ringerne fra de to regimenter er det henhelt fantastisk skabsorden i forsigten at udvide ordhold til, hvad vi plejer at se”. ningen til yderligere to Indtil nu har frafaldet blandt regimenter i 2016. Ordningen er blandt pigerne hverken været højere elandet inspireret af ler lavere end normalt. De piger, positive norske erfader har opsagt ringer med fælles indderes kontrakt kvartering af kvinder før tid, er alle og mænd på samme belægningsstuer. blevet spurgt, hvad de synes om den fælles indkvartering. Ingen har nævnt det som en faktor eller givet Ude i det virkelige liv er udtryk for utilvi jo vant til, at det er fredshed med meget blandet, så det det, fortæller virker helt naturligt, at Susanne Skov. vi også er det her 55Fakta MARCUS F A G L I G T F O R S V A R E F T E R Å R 2 0 1 5 25 Tjek på lønnen ”Jeg har da lært at holde øje med mine lønsedler …” Da Morten Søby Johansen kom hjem fra udsendelse til Afghanistan, fik han ikke sine optjente 2/7-dage udbetalt – de blev i stedet brugt til at dække over et minus på hans merarbejdssaldo. Men den går ikke. Efter at HKKF gik ind i sagen, fik Morten tilbagebetalt næsten 28.000 kroner. Tekst og foto: Lars Bo Axelholm ”Det kan godt virke ind viklet og kompliceret at forstå sine løn- og ar bejdstidssedler, og det er nok også forklaringen på, at jeg ikke opdagede fejlen med det samme”, fortæller Morten Søby Johansen, der først op dagede en fejl på sin løn seddel, da han kom på et kursus om arbejdstid. ”Jeg tror, at jeg nok er nøjagtig lige som størstedelen af alle andre konstabler. Vi bruger ikke så meget energi på at tjekke vores lønsedler, for vi går jo ud fra, at tingene er i orden. Men nu har jeg lært, at man er nødt til at tjekke, at tingene er i orden”. Sådan siger Morten Søby Johansen, der i dag arbejder som kontorhjælper på kommandokontoret ved stabskompagniet, 2. bataljon ved Den Kongelige Livgarde. Da Fagligt Forsvar møder ham i august 2015, fortæller Morten, at han selv kun opdagede en fejl på en af sine egne lønsedler fra 2013, fordi han kom på kursus i arbejdstidsregler: ”På kurset skulle vi lære, hvordan man administrerer arbejdstid, og så tænkte jeg, at jeg lige så godt kunne tjekke mine egne opgørelser. Da jeg så viste mine sedler til underviseren, var beskeden klar: Dét, de har lavet, er fy-fy”. Problemets kerne Morten var udsendt til Afghanistan på Hold 15 og returnerede til Danmark i sommeren 2013. Under sin 26 FAG L I GT FO R S VA R E F T E R Å R 2 01 5 udsendelse havde han optjent 2/7dage, der også kaldes FN-dage. Men Morten havde samtidig et gammelt minus på sin merarbejdssaldo på 150 timer. Et minus, der var opstået på grund af planlagt afvikling af merarbejde, som var oparbejdet hos kollegerne før Mortens ansættelse. Morten blev altså før udsendelsen sendt på tvungen afspadsering, selv om han ikke havde optjent timerne, og derfor oparbejdede han et minus. Et minus, der blev stående, indtil Morten kom tilbage fra Afghanistan. Efter hjemkomsten skulle Mortens minus inddækkes, og derfor valgte kommandokontoret at trække i Mortens optjente 2/7-dage – vel at mærke uden at aftale det med Morten. Derved opstod fejlen. Kommandokontoret måtte ikke trække Mortens 2/7-dage, uden det var aftalt med ham. Men Morten studsede altså ikke selv over fremgangsmåden, før han kom på kursus. ”Da jeg opdagede fejlen, kunne jeg ikke gå til min chef for at tale om problemet, fordi han var udsendt på det tidspunkt. Og jeg turde ikke vente, til han kom tilbage, for jeg var bange for, at en eventuel sag måske kunne blive forældet. Og jeg var måske også lidt utålmodig, det var jo en pæn sum penge, det handlede om. Så derfor tog jeg relativt hurtig kontakt til HKKF”. Hos HKKF blev Morten i første omgang rådet til at tale med sin Da jeg så viste mine sedler til underviseren, var beskeden klar: Dét, de har lavet, er fy-fy desværre ikke er lokale kontormedhjælper enestående: for at få en forklaring på, ”Jeg oplever hvorfor han var blevet desværre typisk modregnet i sine 2/7MORTEN SØBY sager, hvor komdage. På kontoret var der JOHANSEN mandokontoret forståelse for Mortens glemmer nogle af spørgsmål, men den lokale kontormedhjælper kunne ikke de generelle regler om, hvad man skal aftale med den enkelte. I Morføre dagene tilbage. tens sag glemte de, at man ikke Derfor valgte Morten at sende bare kan trække i 2/7-dage uden en sine papirer til sin fællestillidsrepræsentant, der sendte sagen vide- udtrykkelig aftale”, siger hun og fortsætter: re til HKKF. ”Og så oplever jeg desværre, at ”Så gik der faktisk kun lidt over vores medlemmer løber panden en måned, før jeg blev kontaktet mod en mur, og at vi hos HKKF af Gittemay Petersen fra HKKF, bliver nødt til at komme ind over. der fortalte mig, at jeg havde fået Selv om denne type sager jo bedst medhold hos Forsvarsministeriets løses lokalt”. Personalestyrelse, og at jeg ville få ”Den lektie, jeg har lært, er i tilbageført pengene”, siger Morten hvert fald, at du skal gemme dine og fortsætter: løn- og arbejdstidssedler. Og så ”Det er jo ikke, fordi jeg mener, skal du sørge for at forstå, hvad at man altid skal inddrage sin fagdet er, der sker på sedlerne, når forening. Bare fordi jeg er uenig tallene springer op og ned. Hvis du med mit lokale kommandokontor, ikke forstår det, så spørg din koner det jo ikke sikkert, at jeg skal have ret. Men det skal være fair. Og tormedhjælper. Og hvis du synes, hvis du er uenig med din arbejdsgi- der er noget helt galt, så tal med ver, må du tale med fagforeningen. din tillidsmand og fagforeningen”, Jeg synes jo kun, det er godt, at der siger Morten Søby Johansen. Samme budskab kommer fra også er en organisation som HKKF, Gittemay Petersen: der står bag dig og bakker dig op, ”Gå ned og spørg på kommannår der er komplicerede problemer, dokontoret, hvis der er noget, du som kan være svære at gennemikke forstår. Hvis du stadig mener, skue og løse alene”. der er noget galt, så tal med din Ikke enestående tillidsrepræsentant. Og hvis I ikke kan finde frem til en løsning, så er Hos HKKF fortæller aftale- og vi klar til at assistere”, siger Gitteforhandlingskonsulent Gittemay may Petersen. Petersen, at sager som Mortens Jeg oplever desværre typisk sager, hvor kommandokontoret glemmer nogle af de generelle regler om, hvad man skal aftale med den enkelte GITTEMAY PETERSEN 55Sådan kontrollerer du, at du får den løn, du har krav på Find din lønseddel i e-Boks Din lønseddel bliver sendt direkte til din e-Boks som en pdf-fil, som du let kan udskrive. Du bør kontrollere din lønseddel hver måned: gå til www.e-boks.dk og log på med dit NemID. Hold styr på dine timer Skriv ned, hvor mange timer du har været på øvelse, på vagt, på arbejde om natten eller i weekenden og hold øje med, om du får de ydelser og fridage, som du har ret til efterfølgende. Tjek tillæg, pension og bonus Hold øje med, om du får det beløb udbetalt, som du havde regnet med. Gør du ikke det, bør du undersøge hvorfor. Når der er fejl på lønsedlen, er det ofte, fordi alle tillæg eller pensionsindbetalinger ikke er registreret. Væn dig derfor til at se, om dine tillæg er med. Spørg, hvis du er i tvivl Der er flere, du kan spørge, hvis du er i tvivl, om din lønseddel er korrekt. Tag din lønseddel med og spørg på kommandokontoret. Din tillidsrepræsentant eller HKKFs konsulent Gittemay Petersen er også klar med råd og vejledning. Ring 33 43 21 62 eller skriv til gpe@hkkf.dk F A G L I G T F O R S V A R E F T E R Å R 2 0 1 5 27 Hvem vil være den bedste LO-formand? Den 25.-27. oktober skal LO-kongressen vælger en ny formand som efterfølger til Harald Børsting, der går på pension. LO’s nuværende næstformand Lizette Risgaard og HKKFs formand Flemming Vinther er p.t. de eneste kandidater, efter at HK’s formand Kim Simonsen trak sig som kandidat umiddelbart før Fagligt Forsvar gik i trykken. Fagligt Forsvar har bedt Peter Mose om hans bud på, hvilke krav den nye formand bør leve op til og bedt kandidaterne svare på, hvordan de vil leve op til kravene. Såvel analyse som svar er skrevet før Kim Simonsens beslutning om ikke længere at være kandidat. Tre ledelseskrav til ny LOformand Kandidaterne til posten som LO-formand har mødtes til flere debatter over hele landet. Her er det fra Folke mødet 2015. FOTO: TINE NØRHOLTZ 28 FAG L I GT FO R S VA R E F T E R Å R 2 01 5 Analyse af Peter Mose, HEGELUND & MOSE Forfatteren og rådgiveren Peter Mose er partner i Hegelund & Mose, der rådgiver om strategisk kom munikation og indflydelse. Sam men med Susanne Hegelund er han forfatter til bøger ne ”Håndbog for statsministre, ”Ja vel, hr. minister” og ”Lobbyistens lommebog”. Se hegelundmose.dk Harald Børstings afløser som LO-formand skal kunne tre ting for at blive en succes: Han eller hun skal både demonstrere leder– evner som resultatmager, samler og sælger. Den første store eksamen bliver de kommende trepartsforhandlinger. Resultatmageren: Det er ganske enkelt et ledelseskrav, uanset hvem der får posten, at vedkommende er en dreven forhandler, der ikke gentager Børstings nederlag – de forliste trepartsforhandlinger i 2012 – men evner at bide sig fast i bordkanten og denne gang hente et resultat hjem, når Løkke-regerin- Hvordan vil du som LO-formand sikre resultater ved forhandlingsbordet, og hvorfor er du den bedste til at få resultater i hus? Vi skal starte med at erkende, at den måde, vi har gjort det på i de seneste 54 år, formand mange år, ikke har været for HK god nok. Den nye formand skal have mandat til at sikre fornyelse. Tag for eksempel trepartsforhandlingerne i art før lb Umidde 2012, hvor vi var ude ad yk tr ki rsvar gi Fagligt Fodøren, før forhandlingerne monsen, at Si im K e lt de kom i gang. Detathandler ken, med ndid til LO- ka sig somvære enige og n 22. han t rækker om atha dehave rsdag når n ti da , mandatet i orden, man en st po ds fil: ro -p forman ok bo ce Stærke sinadFadøren. påind går v re sk r be m septe mandater er nøglen til m at stille op so 15LO. succes uar 20for br fe i g je i rd fo , ”Jeg valgte bedre en i LO postvære dsskal rmanVi ste ig gt vi kandidat til fo til at it udpege de rigtige M . gbevægelsen skabe ville forny fa dagsordener, lave at alliancer kandidat var ation. projekt somog turde slå i bordet. dorganisFor r en ny hovedet her for] [… grundlaget fo mig handler e. l sted ag er nu tiom, hvorvidt Det grundlmandsvalg at t lg va i dagmere af det jeghave vi rskal Derfor ha ur til poidatom nd ka it samme, eller vi skal m e trækk and” rm fo vores fællesskab. som LO sten forny Jeg har forhandlet mange overenskomster over tid og står i spidsen for et forbund Kim Simonsen gen engang efter nytår indkalder til forhandlinger om en hel buffet af samfundsløsninger. Ellers vil den danske model kollapse. Beskæftigelsesminister Jørn Neergaard Larsen lagde – i et interview i dagbladet Politiken 20. august – ikke fingrene imellem, hvis det ikke lykkes LO-formanden at lande en trepartsaftale sammen med den borgerlige regering og arbejdsgiverne. ”Hvis vi ikke evner det, vil den danske model kollapse ad åre. Så vil det blive offentlig regulering, der tager over”, sagde ministeren og kom derefter med en udstrakt med medlemsfremgang. Jeg ved, hvordan man laver resultater, og jeg er ikke bange for at udstikke en retning og bringe mig selv i spil. Hvordan vil du samle fagbevægelsen med de forskellige interesser og markante forbund, der er i LO, og sikre opbakning til de forhandlinger og aftaler, du som formand skal stå i spidsen for? Jeg vil samle fagbevægelsen ved lytte og involvere på en ny måde, men jeg vil også tage lederskab og vise retning. Formandens opgave er at gøre plads til alle. De store må aldrig tryne de små. Gennem hele mit liv har jeg kæmpet for nærdemokratiet i fagbevægelsen – alle skal høres, og alle skal respekteres. Selv i de enkelte forbund er der jo forskellige interesser i spil. Respekt for forskelligheder er et vigtigt kodeord, men det kræver også en formand, der tør tage lederskabet. Fællesskabet hånd til fagbevægelsen. ”Et af mine mål er at forhindre det”. Neergaard hader lækager På mange fronter er Neergaard Larsen godt nyt for fagbevægelsen, når det nu ikke kunne blive en socialdemokrat, der fik ministerposten. Som gammel DA-topfigur har han en dyb indsigt i og respekt for det aftalesystem – den danske model – fagbevægelsen betragter som arvesølvet. Sidder Neergaard selv for regeringsbordenden af trepartsforhandlingerne i 2016, vil en ny LO-formand møde en driftssikker modpart, som kender tænkningen i organisations- kommer før den enkelte. Det er vel – når alt kommer til alt – min opskrift på at få enderne til at mødes. Hvordan ser du din rolle som LO-formand i forhold til at profilere LO i medierne? Hvordan vil du fx skabe opmærksomhed og sympati og være med til at præge, hvad danskerne taler om? Sandheden er, at LO gennem de sidste mange år er blevet mere og mere usynlig. Igen et eksempel på, at der er brug for fornyelse. Vi har nok ikke vænnet os til, at man i dag selv skal spille ud. Vi skal aktivt ændre samfundet ved selv at sætte lønmodtagernes dagsorden. Vi skal agere med meget mere selvtillid. Vi repræsenterer dem, der står op om morgenen og skaber det Danmark, vi kender. Vi har så meget ret til at tage ordet. I mine øjne skal vi ud i en helt ny offensiv. LO har mistet taletid, fordi vi de seneste år har glemt at lytte på de berømte vandrør. Vi skal kunne meget mere end at sige NEJ. Vi skal mere end bare forsvare noget, der er der i forvejen. Vi skal bidrage til at skabe flere og bedre arbejdspladser og dermed tryghed for lønmodtagerne. Det handler ikke om at tage telefonen, når den ringer. Det handler om selv at tage telefonen og bidrage med de gode ideer. På den måde kommer vi tilbage på landkortet som både en samfundsbevarende og en samfundsudviklende faktor. Det er dér, vi skal hen. F A G L I G T F O R S V A R E F T E R Å R 2 0 1 5 29 Ny formand Det er ganske enkelt et ledelseskrav […] at vedkommende er en dreven forhandler verdenen – både på arbejdsgiversiden og lønmodtagersiden. Neergaard ved, hvem blandt fagforeningsformændene – ingen nævnt, ingen glemt – der undervejs kan finde på at lække vigtige papirer til pressen og dermed forplumre forhandlingsfremskridtene. Og hvis der er noget, han hader, så er det lækager. En kommende LO-formand skal med andre ord ikke blot være resultatmager. Han eller hun skal evne at holde styr på sine tropper lige til det sidste. Det kræver beherskelsen af endnu en lederevne: Formanden skal være en samlende figur, som Hvordan vil du som LOformand sikre resultater ved forhandlingsbordet, og hvorfor er du den bedste til at få resultater i hus? Lizette Riesgaard 55 år, næst formand for LO Ved først og fremmest at sikre stærke mandater fra LO’s medlemsforbund, før vi går ind i forhandlingslokalet. Sådan har jeg gjort det indtil nu og med tillid, sund skepsis og respekt for forskelligheder skabt gode resultater. Resultater skabes i fællesskab – ingen kan nemlig gøre det alene – og de bygger på fælles prioriteringer af, hvad der er vigtigt for alle parter. Samtidig er jeg ikke i tvivl om, at de næste år kommer til at byde på hårde forhandlinger med både arbejdsgivere og regering, og derfor bliver der brug for en samlende LO-formand. Sådan én er jeg. Hvordan vil du samle fagbevægelsen med de forskellige interesser og markante forbund, der er i LO, og sikre op30 FAG L I GT FO R S VA R E F T E R Å R 2 01 5 kan favne over en stribe magtfulde alfahan-forbundsformænd, der er store egoer og spænder over vidt forskellige interesser: Lige fra FOA’s Dennis Kristensen med hans offentligt ansatte kvinder over 3F’s Per Christensen med hans ufaglærte mænd i industrien til Claus Jensen og hans selvbevidste smede i Dansk Metal. Møder med risiko for dårlig stemning Læg dertil den ekstra ledelsesudfordring, det vil være, hvis en skuffet formandskandidat Kim Simonsen må rykke tilbage i HK-for- bakning til de forhandlinger og aftaler, du som formand skal stå i spidsen for? Jeg er overbevist om, at LO og fagbevægelsen har brug for en formand, der er fællesskabets vogter. Det skal være en samler, som kan forene forbundene, store som mindre, og en formand, som kan forene ledelsen i hovedorganisationen. Alt for meget tid er brugt på interne uenigheder og stridigheder. Det vil jeg gøre op med. Vi skal samles om at skabe flere resultater. Jeg vil skabe langt større synlighed om LO-fagbevægelsen, styrke kampen mod social dumping, arbejde for større lighed og ordentlige job til alle. Derudover består min opgave i at understøtte forbundene, store som små, offentlige som private, i deres opgaveløsninger, det er vigtigt. Jeg har mere end 25 års erfaring med fagligt arbejde. Blandt andet har jeg været formand for den største enkeltfagforening i 7 år, næstformand for mandsstolen i tilfælde af at have tabt. En så akavet situation vil næppe gøre det lettere for enten Lizette Risgaard eller Flemming Vinther – de to andre formandskandidater – at skulle håndtere de interne taktikmøder i fagbevægelsen – nu med Simonsen på slæb. En samler lader sig ikke selv styre af sit eget ego, men evner at lytte til synspunkter og argumenter. Og så slå til, når toget er ved at køre: ”Det her er det bedste, vi kan opnå over for regeringen. Vi får jo selv noget for vores indrømmelser. Gå ud og sælg forbedringerne til jeres bagland”. Så langt nåede LO aldrig i 2012. LO Hovedstaden og er nu næstformand i LO på 8. år. Jeg har et stærkt landsdækkende netværk både i fagbevægelsen, blandt arbejdsgivere og politikere. De, som kender mig, ved, at jeg er god til at samle, skabe resultater og til at engagere folk. Jeg lytter, men jeg er ikke bange at skære igennem, jeg er ikke bange for konflikter. Frem for alt kommer fællesskabet først. Hvordan ser du din rolle som LO-formand i forhold til at profilere LO i medierne? Hvordan vil du fx skabe opmærksomhed og sympati og være med til at præge, hvad danskerne taler om? Først og fremmest skal LO være tilgængelig – hele tiden. Derfor vil det også være sådan, at jeg stiller mig til rådighed. Dét med at skabe opmærksomhed har jeg senest hen over sommeren bevist, at jeg kan. Der har været rigtigt megen sympati og opmærksomhed ift. Ryanair-sagen. Den har været på alles læber og på en for fagbevægelsen meget positiv måde. Jeg vil mene, at jeg – hvis kongressen vælger mig – på den ene side skal være ’bølgebryderen’, der tager vores fælles slag i offentligheden – uanset om det er en positiv eller knap så heldig sag, vi har, der skal drøftes. På den anden side skal jeg være samleren, som sikrer, at forbundene mener sig repræsenteret og inddraget, så vi står samlet om en fælles dagsorden. En mere lavpraktisk opgave, jeg vil kaste mig over som ny formand, vil netop være at løfte kommunikationsindsatsen. Vi har haft gode erfaringer med OK-kampagnen, som jeg stod i spidsen for, da vi startede op. TR-topmøderne er der forhåbentlig også nogle af jer HKKF-tillidsvalgte, som har deltaget i. Det har været og er en god indsats, men vi kan blive endnu bedre på den kommunikative side, også på de elektroniske platforme. Formanden skal være en samlende figur, som kan favne over en stribe magtfulde alfahan-forbundsformænd Forhandlingerne med finansminister Bjarne Corydon om at øge arbejdstiden nåede i realiteten aldrig i gang, før de blev afblæst. Til stor forbløffelse, ikke mindst i regeringskontorerne, ønskede af alle Dansk Metal – der ellers har tradition for at være resultatsøgende – ikke at være med. Det kan skyldes den uheldige omstændighed, at Metal stod midt i et formandsskifte, og at den afgående formand ikke længere havde sin naturlige autoritet. Men det handlede også om en LO-formand, der ikke evnede at være samler. Formanden skal være god i medierne Det tredje ledelseskrav er, at ørstings afløser skal være en velB kommunikerende sælger. Det vil sige kunne profilere LO udadtil på tidsvarende vis i den moderne medievirkelighed: Fagbevægelsen skal blive bedre til at definere, hvad danskerne taler om. Siden trepartsforliset i 2012 har der mediemæssigt været relativt stille omkring LO, lige indtil konflikten med Ryanair eskalerede og kulminerede i en vellykket LO-kampagne. At der kom en så klassisk, rendyrket kapitalist flyvende ind over Hvordan vil du som LO-formand sikre re sultater ved forhandlingsbordet, og hvorfor er du den bedste til at få resultater i hus? Flemming Vinther 52 år, formand for HKKF Forhandlingen er dér, hvor du tjener din løn som formand. Forskellen på en god og en dårlig formand viser sig, når der opstår en mulighed, man ikke har forberedt. I det sekund tør jeg hugge til. Jeg har den nødvendige erfaring og råstyrke. Og jeg kan balancen mellem at være bevidst om mit mandat og samtidig forstå, hvor modparten vil hen. Det nemmeste er at sige, ’her er mine krav, og alt andet er udelukket’. Men så er du ikke forhandler. Det er du heller ikke, hvis modparten afviser dine krav, og du så siger ’o.k., så er jeg tilfreds med ingenting’. Forhandleren er den, som ved: Hvad skal jeg have med, og hvor kan jeg give køb? For du laver ingen aftaler uden at handle. Hvordan vil du samle fagbevægelsen med de forskellige interesser og markante forbund, der er i LO, og sikre opbakning til de forhandlinger og aftaler, du som formand skal stå i spidsen for? Vejen til sammenhold er dialog. Det lyder kedeligt, og alle siger det. Men det virker! Jeg vil hellere have diskussionen undervejs, end når vi skal stemme. I dag finder vi i LO en vej, men processen kan blive bedre. Det er her, vi bliver udfordret – ikke mindst sammen med FTF. Medicinen er den samme, og som topforhandler i staten har jeg vist, at jeg kan samle. Alle inddrages i de store beslutninger. Og rører vi hjerteblod i enkelte forbund, taler vi fortroligt og ærligt om det. De samtaler er ikke altid sjove, men jeg tager dem. Hvordan skulle det ellers fungere? Er du ikke blevet inddraget undervejs, hvordan kan jeg så forlange, at du er loyal over for resul- landet var en ren gave til LO. Så heldig kan en ny LO-formand ikke regne med at være. Virkeligheden på det danske arbejdsmarked er ofte mindre sort-hvid. Børstings Ikke desto mindre gælafløser skal der det om offensivt at være en velkom kunne spotte de mærkemunikerende sager, der virkelig kan give sælger opmærksomhed og skabe sympati. Det vil således være dårligt nyt for fagbevægelsen med en defensiv formand, der blot reagerer på de dagsordener, andre lobbyister sætter. Så taber et i forvejen trængt LO yderligere terræn. tatet? Betyder det, at hvis jeg bliver valgt, så vil Claus, Dennis og alle de andre sidde i skøn forbrødring? Nej, men jeg vil skabe en fælles forståelse for, hvorfor vi gør, som vi gør. Og så må jeg være ærlig og sige, at der også vil være ting, vi ikke kan blive enige om. Det er vilkårene i et fællesskab. Hvordan ser du din rolle som LO-formand i forhold til at profilere LO i medierne? Hvordan vil du fx skabe opmærksomhed og sympati og være med til at præge, hvad danskerne taler om? LO skal levere overblik og fakta, og jeg vil sætte de vigtige dagsordener. Om tryghed og fleksibilitet. Om EU-dommere fra Grækenland og Portugal er de rigtige til at vurdere danske arbejdsmarkedsregler. Om deleøkonomi, dagpenge, trepart og uddannelse. Jeg vil være "lønmodtagernes detektor", som punkterer forkerte billeder af lønmodtagere som dovne, forkælede og griske. Når det er nødvendigt, vil jeg hoppe ud af rollen som politiker og aftalemager og vise, at jeg er pissesur på medlemmers vegne. Og så arbejder jeg selvfølgelig på at finde løsninger bagefter. Hvis man ikke har lyst til at tage telefonen kl. kvart i kvalme om morgenen eller sent om aftenen, skal man ikke tage jobbet. Selvfølgelig får LO tid i pressen, men det handler ikke kun om antal ord eller minutter. Jeg gør mig umage for at tale, så medlemmerne kan se, at det handler om dem. F A G L I G T F O R S V A R E F T E R Å R 2 0 1 5 31 Materiel: Fejl og forbedringer Sidste år modtog hun omkring 250 reklamationer over materiel via Fiin. Antallet har været svagt stigende de senere år, og FMI er interesseret i, at alle, der oplever fejl ved materiellet, udfylder en reklamation. ”I forhold til forsvarets leverandører er det vigtigt for os at kunne dokumentere de fejl, som brugeren selv oplever. Det er stort set den eneste måde, vi kan få rettet fejl– ene på og tage erfaringerne med. Enten i forhold til at sikre, at de rigtige informationer om materiellet når helt ud til soldaten, eller når vi køber ind næste gang”, siger Susanne Freltofte og understreger, at der kan være lokale bestemmelser for reklamationer ved soldatens myndighed, som hver enkelt i så fald skal følge. Flere fejl meldinger kan betyde bedre materiel Mange kontakter HKKF Både forsvaret og HKKF ønsker mere fokus på soldatens egne fejlmeldinger af materiel. På sigt kan det betyde materiel, uniformer og grej af bedre kvalitet. Af Morten Fredslund 32 FAG L I GT FO R S VA R E F T E R Å R 2 01 5 Forsvarsministeriets Materiel- og Indkøbsstyrelse (FMI), og fortsætter: ”Hvis man både vil anmelde en fejl og komme med forslag til forbedringer, behøver man kun at udfylde reklamationsskemaet”. FOTO: MORTEN FREDSLUND Hvis dine støvler er for smalle, går op i limningen, eller hjelmremmen brister, har du selv mulighed for at indrapportere fejlen via et link på forsvarets intranet, Fiin. Det vil sende din besked direkte til den rette person og øge chancen for, Hvis man både at fejlen bliver rettet hurvil anmelde en tigt. På længere sigt kan fejl og komme din besked betyde, at hæmed forslag til rens materiel, grej og uniforbedringer, form får et kvalitetsløft. behøver man Det er budskabet fra kun at udfylde forsvaret og HKKF, som reklamationsopfordrer alle til både at skemaet anmelde fejl og komme SUSANNE FRELTOFTE med gode forslag. Før foregik det i systemet MMR, Materielfaglig Melding og Reklamation. ”I dag kalder vi det slet og ret for en reklamation”, fortæller Susanne Freltofte, kvalitetschef ved Jo flere soldater, der giver direkte feedback og udfylder reklamationsskemaet, desto færre frustrationer bliver der at læsse af på vores depotmedarbejder JENS KOFOED Opdager du en fejl ved en udleveret genstand, kan du få den byttet på depotet. Men hvis du ikke indberetter fejlen, risikerer du, at samme fejl opstår igen og igen. Indberetter du fejlen, giver du forsvaret mulighed for at løse problemet. Måske kan forsvaret få leverandøren til at rette fejlen. Måske kan forsvaret købe et tilsvarende produkt fra en anden leverandør. ”Ved at udfylde formularen, så snart du opdager en fejl på materiellet, bliver der taget hånd om sagen langt hurtigere, end hvis du blot melder fejlen til din chef eller til depotarbejderen, hvor du bytter materiellet til noget nyt”, siger forbundssekretær i HKKF Kurt Brantner. Han fortæller, at HKKF får mange henvendelser om fejl og mangler på materiel, som FMI ikke kender til, når han rejser sagen dér. ”Det er vigtigt, at FMI får den nødvendige viden, så fejlene kan rettes hurtigst muligt. Ud over at fejl kan være enormt dyre for forsvaret, så er det også frustrerende, når ting går i stykker eller ikke lever op til forventningerne. Når du indberetter fejlen via skemaet på Fiin, får du også afløb for nogle FOTO: ANDERS BROHUS Ved at udfylde for mularen, så snart du opdager en fejl, bliver der taget hånd om sagen langt hurtigere, end hvis du blot melder fejlen til din chef eller til depotarbejderen KURT BRANTNER af dine frustrationer”, siger Kurt Brantner. Den direkte vej De lokale depoter er underlagt Forsvarets Forsyning, Depot og Distribution, FDD. Her ser man også gerne, at flere soldater benytter reklamationsformularen på Fiin – gerne med hjælp fra FDD-medarbejderne på det lokale depot. ”Jo flere soldater, der giver direkte feedback og udfylder reklamationsskemaet, desto færre frustrationer bliver der at læsse af på vores depotmedarbejder på stedet, som jo ikke har nogen indflydelse på materiellets tilstand eller kvalitet”, siger chefen for FDD, oberst Jens Kofoed. For år tilbage tog han initiativ til en mere direkte vej, når en MMR-melding skulle sendes fra brugeren – soldaten – til den konkrete sagsbehandler ved Materielog Indkøbsstyrelsen. ”Hvis den konkrete sagsbehandler ved FMI, kapacitetsmanageren, skal få kendskab til den konkrete fejl og være i stand til at tage action på sagen, er det vigtigt, at fejlmeldingen ikke ligger og cykler rundt i systemet i flere måneder. Derfor bliver reklamationen nu sendt elektronisk direkte fra den Fiin-maskine, soldaten benytter, til den relevante medarbejder ved FMI. Og det vil vi gerne, at flere soldater benytter sig af, da det samtidig danner grundlag for, at vi kan forbedre os”, siger Jens Kofoed. Plakaten bliver hængt op på forsvarets depoter for at fortælle dig om muligheden for at sende din reklamation og forslag direkte til FMI. 55Om FDD 553 muligheder FDD omfatter blandt andet Lager Danmark, der administrerer 350.000 af forsvarets 800.000 lagernumre. FDDs 650 ansatte er fordelt på 60 adresser, som blandt andet omfatter forsvarets mange depoter, hvor der i den kommende tid bliver ophængt plakater med praktisk information om, hvordan du skal håndtere en reklamation. •Udfyld reklamationen på Fiin under Viden om – Materiel – Reklamationer •Udfyld skemaet sammen med depotmedarbejderen •Udfyld skemaet på print og aflever til depotmedarbejderen F A G L I G T F O R S V A R E F T E R Å R 2 0 1 5 33 KORT NYT Hærens Konstabelog Korporalforening Kronprinsensgade 8 1114 København K 33 93 65 22 hkkf@hkkf.dk www.hkkf.dk Hold styr på dine timer Man- torsdag 08.30-15.30 Fredag 09.30-15.30 Sammen med Fagligt Forsvar får du denne gang HKKF-kalenderen for 2016. Men hvorfor sender din fagforening en trykt kalender til dig, når du sikkert allerede bruger en digital? Det gør vi, fordi HKKFs kalender har særlige kolonner, som gør det nemt for dig at holde styr på de timer, du skal have ekstra HKKF Livlinen 29 45 40 06 yt@hkkf.dk ydelser og tillæg for. Uanset om du bruger kalenderen eller et andet system, bør du skrive op, hvor mange timer du er på øvelse, vagt, på arbejde om natten eller i weekenden og kontrollere, om det stemmer overens med det antal timer, der er opgjort på din lønseddel. Stemmer det ikke overens, bør du gå til kommandokontoret. A-kasse og medlemsregister Borgergade 101 A 8600 Silkeborg 86 82 61 88 aks@hkkf.dk www.hkkf.dk > a-kasse HKKF Fonde Kronprinsensgade 8 1114 København K 21 27 00 14 fondene@hkkf.dk www.hkkffonde.dk Man- tirsdag 09.00-14.00 Onsdag Lukket Torsdag 09.00-17.00 Fredag 09.30-14.00 146471 HKKF_kalender_2016_omslag.indd 1 Repræsentantskabsmøde 2015 34 FAG L I GT FO R S VA R E F T E R Å R 2 01 5 31/08/15 14.54 Peter TaksøeJensen skal få styr på forsvars- og udenrigs politikken Peter TaksøeJensen skal stå i spidsen for regeringens udredning af dansk udenrigspolitik og med Lars Løkke Rasmussens ord skabe ”de bedst mulige rammer for en stærk og sammenhængende dansk udenrigs-, sikkerheds-, forsvars- og handelspolitik” og give sit bud på ”et samlet strategisk bud på, hvilke kerneopgaver Danmark kan og skal løse uden for landets grænser”. Peter Taksøe-Jensen er tidligere ambassadør i USA og har været ansat i Udenrigsministeriet siden 1988. Hans udredning skal ligge klar senest 1. maj 2016 og skal indgå i grundlaget for kommende forhandlinger om et nyt forsvarsforlig fra 2017 og ”en ny udviklingspolitisk strategi”. FOTO: PETER GRUNDWALD FOTO: ANDERS BROHUS DEN 11. NOVEMBER samles tillidsrepræsentanter til HKKFs repræsentantskabsmøde og a-kassens generalforsamling. Her stemmer dine tillidsvalgte blandt andet om HKKFs beretning om året, der er gået, og fokuspunkter det kommende år. Har du spørgsmål, du gerne vil have rejst, så tal med din tillidsrepræsentant før mødet. Billedet er fra repræsentantskabsmødet 2014. 2016 Navne FOTO: ALL OVER PRESS Medlem af HKKF i 40 år 1. SEPTEMBER Peter Smed 1. DECEMBER Christian Hans Lohmann, HKKF klub ST/TGR Michael Nielsjørgen Lorentzen, HKKF Landsklub FES Niels Otto Hermansen, HKKF Klub ST/HKIC Flemming Kim Plætner Nørgaard, HKKF Landsklub FPS Erling Christensen, HKKF Landsklub FMI Lov om hviletid gælder stadig i hæren CS, HOD og Forsvaret har indgået en ny aftale om honorering af operative vagter i Beredskabsstyrelsen og om nedsættelse af hviletid under vagter. Aftalen har ingen betydning for HKKFs medlemmer ”HKKF får flere spørgsmål om, hvorvidt aftalen berører dem, men den gælder alene for ansatte i Beredskabsstyrelsen. Reglerne for vagttjeneste i hæren er fortsat fuldstændig, som du kender dem. Det vil blandt andet sige, at du stadig skal have 11 timers hvile inden for en periode af 24 timer”, siger Læs mere om vagt og forbundssekretær Kurt Brantner. hviletid på hkkf.dk 5 Læs mere Medlem af HKKF i 25 år 1. OKTOBER Jesper Rasmus Hansen, HKKF klub 2 LOGBTN/TRR 1. NOVEMBER Hans Henrik Schæffer West, HKKF Landsklub FES 1. DECEMBER Son Lee Simonsen, HKKF Landsklub Hjemmeværnet Nye fællestillidsrepræsenanter 1 LOGBTN/TRR Henrik Johansen FES Jørgen Toftegaard Resentved III/UDDBTN/LG David K. Rønhøj Nye tillidsrepræsentanter 1 LOGBTN/ TRR/ 4/5 HBUKMP Chano Buchardt Må forsvaret læse dine private e-mail? 1LOGBTN/TRR/ 2SANKMP Stella Marie Sejr Forsvaret ridser nu reglerne op for, hvor meget de må kigge i dine private mail. Det sker på baggrund af en principiel dom, afsagt ved Højesteret i februar 2015. Retningslinjerne er klare: •E-mail og dokumenter på myndighedernes systemer og udstyr betragtes som arbejdsrelaterede, og derfor har forsvaret adgang til dem. •Er e-mail og dokumenter mærket ”privat” eller gemt i private mapper på computeren, betragtes de ikke som arbejdsrelaterede, og gennemsyn af dem vil normalt kun kunne finde sted efter samtykke fra dig. •Er der en konkret mistanke om uberettiget eller ulovlig brug af myndighedernes systemer og/eller udstyr, kan en gennemgang af private mails finde sted. IIOPKBTN/GHR/2.LOPKESK Jens Christian Adolphsen Hærhjemmeværnsdistrikt Sydøstjylland Tina Lundgreen 2.CISBTN/TGR/CISOC Dan Jørgensen VFK-KBH Lars Lindkilde KONSTKMP/3 IGBTN Peter Neesgaard Villadsen 55Læs mere 3IGBTN/IGR/STAB Niels Peter Vrou Nielsen Du kan læse mere på hkkf.dk F A G L I G T F O R S V A R E F T E R Å R 2 0 1 5 35 Skal vi bevare flagdagen? Den 5. september i år var det 7. gang, der blev gennemført n ational flagdag for Danmarks udsendte. Men selv om hæren har færre udsendte end tidligere, er flagdagen populær i mange kommuner – flere end 70 kommuner markerede dagen med lokale arrangementer. Tekst og foto: Morten Fredslund Fagligt Forsvar har spurgt tre medlemmer, der var med i årets parade på Christiansborg Slotsplads, om deres syn på flagdagen. OKS-1 Simon Kongshøj Telegrafregimentet. Senest udsendt på Resolute Support Mission Hold 1 til Kabul. ”Flagdagen er en rigtig fin ting, og jeg både tror og håber, at man bliver ved med at markere dagen, så længe vi har udsendt soldater. Måske ikke i den samme struktur om 20 år, men jeg tror, at flagdagen er kommet for at blive i en eller anden form. Jeg tror, det er vigtig for den civile opbakning til forsvaret, at vi synliggør os, som vi gør i dag”. OKS-1 Anna Gardehusarregimentets opklaringseskadron, Bornholm. Udsendt til Movement Support Team, Kabul. ”Det er godt, at der bliver gjort opmærksom på, at vi har soldater udsendt til verdens brændpunkter. Det er jo ikke hver dag, vi er i nyhederne. Jeg kom hjem i februar, og flagdagen er også en god måde at mødes med kollegerne fra missionen til et hyggeligt gensyn. Måske bliver det i mindre skala ude i fremtiden, men traditionen er vigtig at holde fast ved”. OKS-1 Martin Y. Jensen Jydske Dragonregiment. Senest udsendt til Kosovo Hold 31A. ”Flagdagen er i høj grad værd at bevare. Især for at mindes. Jeg var udsendt på Hold 6 til Afghanistan, hvor jeg mistede et par gode kammerater, som jeg også mindes en dag som i dag. Især derfor er flagdagen noget, vi skal holde fast ved. Også lokalt, hvor fokus på veteraner gerne må blive bredt ud – som i USA, hvor der er et helt andet fokus på hjemvendte soldater”. Ændringer vedr. abonnement ring venligst 8682 6188 vvva
