Hvad er aktivering og hvilke regler gælder

AKTIVERING
Hvad er aktivering og
hvilke regler gælder
1/5
Formålet med aktivering er at bidrage til, at du hurtigst muligt
kommer i gang igen på det ordinære arbejdsmarked. Når du får
dagpenge fra a-kassen og har været ledig i nogen tid, har du ret
og pligt til et tilbud om aktivering fra Jobcentret i din kommune.
Jobsøgning
Under hele dagpengeforløbet skal du stå til rådighed for
arbejdsmarkedet og have et aktivt CV på Jobnet. Du skal også
selv søge arbejde, som du løbende skal dokumentere i din
joblog. Det samme gælder, når du er i aktivering.
Tilbudsmuligheder
Aktivering har som formål at bidrage til, at du hurtigst muligt
igen kommer i job. Også mens du er i aktivering, skal du være
tilmeldt Jobcentret og stå til rådighed for arbejdsmarkedet. Det
vil sige, at du selv skal søge arbejde og tage imod job, som
Jobcentret eller a-kassen henviser dig til. Jobcentret kan i helt
særlige tilfælde dispensere for rådighedskravet under aktivering.
Uger med aktivering, forbruger af din dagpengeperiode.
BUPLJOB
De såkaldte aktiveringsredskaber er:
Klik ind på BUPLJOB, som du finder på bupl.dk/job.
Her kan du finde relevante ledige stillinger ved at indtaste dit
jobønske med stillingstype, Institutionstype og sted/by.
Du kan oprette en profil og et CV, som vi kan anvende ved evt.
jobformidling. Du kan også oprette en ”Jobagent” ved at indtaste søgeord på dit ønskejob, og du vil så få en mail, når der er
stillinger, der matcher dit ønskejob.
På vores hjemmeside under ’Søg job’ kan du også finde gode
tips til din jobsøgning.
1. Vejledning og opkvalificering
2. Virksomhedspraktik
3. Ansættelse med løntilskud
Aktivering og ”Min Plan”
Du har pligt til at tage imod tilbud om aktivering, så længe du
modtager dagpenge fra a-kassen.
Og du har både ret og pligt til at komme i aktivering efter din
første ledigheds-periode, hvis længde afhænger af din alder.
• Er du under 25 år og uden uddannelse, vil du efter 3 måneders ledighed som hovedregel få uddannelsestilbud.
Vilkår afhænger af, om du er klar til uddannelse, og om
du er forsørger.
• Er du under 30 år, skal du i aktivering efter 3 måneders
ledighed.
Aktiveringsforløbet skal have en sammenlagt længde på
mindst 2 uger.
• Er du mellem 30-50 år, skal du i aktivering senest efter 6
måneders ledighed. Aktiveringsforløbet skal have en sammenlagt længde på mindst 2 uger.
• Er du over 50 år, skal du i aktivering efter 3 måneders
ledighed.
Jobcentret skal sammen med dig udarbejde en ”Min Plan”. ”Min
Plan” beskriver mål og indhold i aktiveringstilbuddet.
Der er forskel på, hvordan jobcentrene i kommunerne aftaler
”Min Plan” med en ledig. Nogle indkalder til en personlig samtale – andre steder får ledige et særligt kursusforløb til at forberede ”Min Plan”.
”Min Plan” er en bindende aftale. Den kan dog ændres, hvis du
og Jobcentret er enige om at revidere indholdet.
Jobcentret er ansvarlig for dit aktiveringstilbud. Men Jobcentret
kan vælge at henvise dig til “andre aktører” som konsulentfirmaer, andre private firmaer, uddannelsesinstitutioner, fagforeninger eller a-kasser, hvis de har udliciteret dele af aktiveringsindsatsen.
1. Vejledning og opkvalificering
Tilbud om vejledning og opkvalificering kan indeholde:
• Vejlednings- og afklaringskurser
• Særligt tilrettelagte uddannelser og kurser
• Uddannelser i det ordinære uddannelsessystem
Du får dagpenge fra a-kassen, hvis du er i et tilbud om vejledning og opkvalificering. Ydelsen udbetales efter samme regler
som dagpenge.
Unge under 25 år får dog kun 50 pct. af dagpengene eller dimittendsats efter 6 måneders ledighed.
Unge under 30 år uden uddannelse, som deltager i SU-berettiget
uddannelse, kan ikke få ydelser fra a-kassen, men skal leve af
SU. Jobcentret kan dispensere, hvis du er forsørger eller har
opbrugt dine SU-klip.
2. Virksomhedspraktik
Formålet med virksomhedspraktik kan være at afklare dit eget
beskæftigelsesmål, eller at afklare, om du har brug for yderligere opkvalificering for at få ordinær beskæftigelse.
Praktikken er et kort forløb og kan foregå hos en privat eller
offentlig virksomhed i højst 4 uger. Dog kan ledige nyuddannede få et forløb på op til 8 uger. Du bliver ikke lønnet af virksomheden, men skal have udbetalt dagpenge af a-kassen og muligvis befordringsgodtgørelse.
3. Ansættelse med løntilskud
Ansættelse med løntilskud svarer til den aktivering, der tidligere
blev kaldt jobtræning. Du kan blive ansat i et job med løntilskud
på en privat eller offentlig arbejdsplads i op til henholdsvis 6 og
4 måneder. Når du ansættes hos en privat arbejdsgiver, ansættes du med almindelig overenskomstmæssig løn.
Hvis du ikke har fuld tid, gælder de generelle regler for supplerende dagpenge.
2/5
Aktivering
Ved ansættelse hos en offentlig arbejdsgiver får du også overenskomstmæssig løn, men med et beregnet timetal, så lønnen
svarer til din dagpengesats. Her er der ikke ret til supplerende
dagpenge. Der beregnes og udbetales normal feriegodtgørelse
af lønnen.
Det er kommunen/arbejdsgiveren som udbetaler dig løn.
Når du er ansat med løntilskud skal du derfor IKKE sende dagpengekort til a-kassen. Hvis du er i løntilskud, skal du kun
anmelde sygdom til din arbejdsgiver.
Hvis du har været syg med løn i hele uger under din ansættelse
med løntilskud, skal a-kassen have besked når du stopper i
ansættelsen. Det skyldes, at sygeperioder med løn i ansættelse
evt. kan forlænge din dagpengeperiode. Du kan meddele
a-kassen sygefravær med løn på en Fraværsblanket AR 296,
som du finder i Den Digitale a-kasse.
Transportudgifter
Når du deltager i aktivering, kan du søge om befordringsgodtgørelse, hvis du har en transport på mere end 24 km om dagen.
Dette gælder dog ikke, hvis du er ansat i privat virksomhed med
løntilskud, hvor du får overenskomstmæssig løn.
Hvis du bliver syg
Hvis du bliver syg under ansættelse med løntilskud, skal du kun
sygemelde dig hos din arbejdsgiver, hvor du får løn.
Hvis du er i anden aktivering, er det a-kassen, der udbetaler
dagpenge under sygdom i de første 14 dage, hvis du er helt
ledig. Er du syg i mere end 14 dage, underretter vi – efter de 14
dage – kommunen om, at du skal have udbetalt sygedagpenge.
Hvis du arbejder på nedsat tid og får supplerende dagpenge, er
det din bopælskommune, der udbetaler sygedagpenge til dig.
Du skal huske at melde dig syg på din 1. sygedag på jobcentret.
Hvis du anmelder sygefraværet senere end første sygefraværsdag, kan det få betydning for din ret til sygedagpenge.
Gå ind på jobnet.dk under ’Min side’ og sygemeld dig.
Ved sygemelding afmeldes du automatisk som arbejdssøgende
i jobcenteret.
Hvis du er i virksomhedspraktik/under uddannelse skal uddannelsesstedet og arbejdspladsen – udover jobcenteret – også
have besked.
Dagpengemodtagere, som er afmeldt på grund af sygdom
SKAL raskmelde sig digitalt på jobnet.dk. Når du har raskmeldt
dig digitalt på jobnet.dk, bliver du automatisk gentilmeldt som
ledig og igen dagpengeberettiget.
Husk at overholde vigtige tidsfrister
Når du er syg modtager du et delvist udfyldt sygedagpengeskema (blanket DP200b), som du skal udfylde og sende til
sygedagpengekontoret i din kommune. Kommunen skal have
skemaet fra dig senest en uge efter din første sygedag.
Det gælder dog ikke, hvis du er ansat med løntilskud.
Det er meget vigtigt, at du overholder fristen, ellers kan det få
konsekvenser for udbetalingen af sygedagpenge. Hvis du ikke
modtager det nævnte sygedagpengeskema, skal du på ny
anmode din kommune om sygedagpenge. Det skal ske senest
3 uger efter 1. sygedag. Hvis du ikke overholder fristen, kan det
få betydning for din ret til sygedagpenge.
Afslag eller ophør i aktivering
Hvis du siger nej til aktivering, siger nej til en revision af din
jobplan eller afbryder et aktiveringsforløb uden gyldig grund,
kan det få alvorlige konsekvenser for din ret til dagpenge. Og
hvis du ikke møder op til en samtale om aktivering, som
Jobcentret har indkaldt dig til, udelukkes du fra dagpenge frem
til den dag, du igen henvender dig til Jobcentret.
Hvis du afslår eller ophører i aktivering i utide, skal a-kassen ud
fra din begrundelse vurdere, om du har en gyldig grund efter de
fastsatte regler. Og har du ikke en gyldig grund, skal a-kassen
tage stilling til
• om du skal have tre ugers karantæne
• om du står til rådighed for arbejdsmarkedet.
Kontakt derfor altid a-kassen, før du afslår eller afbryder et aktiveringstilbud, så du ved, hvad konsekvenserne kan blive.
Fritaget for aktivering
Når du er ansat i en deltidsstilling med supplerende dagpenge,
betragtes du også som ledig med aktiveringspligt.
Hvis din deltidsstilling er på mindst 20 timer ugentligt i gennemsnit, er du fritaget for aktivering.
Fyldt 55 år
Der er særlige regler om ansættelse med ekstraordinært højt
løntilskud i private virksomheder for ledige over 55 år.
Seniorjob
Et seniorjob er et tilbud til personer, der har opbrugt deres dagpengeret og ret til arbejdsmarkedsydelse, og har maksimalt 5 år
til de kan gå på efterløn at regne fra den dato retten til dagpenge ophørte. Perioden for seniorjobbet afhænger af, hvornår
du har ret til efterløn. Det rykker sig i takt med forhøjelsen af
efterlønsalderen.
På bupl.dk/a-kassen kan du se, hvornår du har ret til seniorjob.
HUSK tidsfrist for ansøgning om seniorjob
Du skal selv søge din bopælskommune om seniorjob. Dette kan
tidligst ske 3 måneder før – og senest 2 måneder efter, at du
mister din dagpengeret. Bemærk at hvis du ikke overholder
tidsfristen, så mister du retten til seniorjob.
Din bopælskommune skal senest ansætte dig 2 måneder efter,
at du har anmodet om et seniorjob. For at være sikker på at du
har en indtægt – efter din dagpengeret er udløbet – er det en
god idé at søge om seniorjob så tidligt som muligt, dvs. 3 måneder før du mister dagpengeretten.
3/5
Aktivering
Når du er i seniorjob skal du fortsætte med at være medlem af
en a-kasse og betale efterlønsbidrag.
Snak i god tid med din a-kasse om, hvordan du kan få et seniorjob.
Du kan også læse mere på vores hjemmeside og hente faktapjecen om seniorjob på vores hjemmeside:
bupl.dk/bupla-pjece
4/5
Aktivering
AKTIVERING
August 2015
BUPLs Digitale A-kasse
A-kassen for pædagoger og klubfolk
Blegdamsvej 124,
2100 København Ø
bupl.dk/a-kassen
Modelfoto: Colourbox
BUPL
A-KASSEN
KONTAKT BUPL-A
Post sendes til: BUPL-A, Postboks 0727, 0900 København C
JOBTEAMET
Spørgsmål om CV- og
rådighedssamtaler, lokale
arbejdsmarkedspolitiske
projekter, herunder
jobformidling mm.:
E-mail: jobteam@bupl.dk
Telefon: 3546 5263
Man-tors kl. 9-10 og kl. 14-15
DAGPENGETEAMET
Spørgsmål om ledighed, alle former
for ydelser(dog ikke efterløn og ferie),
supplerende dagpenge, arbejdsgivergodtgørelse, sygemeldinger, arbejdsophør, karantæner – samt dimittender.
E-mail: dagpenge@bupl.dk
Telefon: 3546 5273
EFTERLØNS- OG FERIETEAMET
Spørgsmål om efterløn, herunder
vejledning forud for efterløn,
efterlønsbevis, ferie på efterløn,
efterlønsansøgning, vejledning
om fradrag i pensioner, efterlønsmøder mm. Samt ferie, feriekort
og feriedagpenge.
E-mail: efterlonogferie@bupl.dk
Telefon: 3546 5283
5/5
Aktivering