docNr. 1. 2015 - Antifascistisk
download 
Report Transcription
Nr. 1. 2015 - Antifascistisk
LØSSALG: 30 KR. FRA INDHOLDET – Leder: Hykleriet – Rojava: Mellemøstens håb i kampen mod fascisterne – Tortur – Ubærligt hykleri – prins og minister i Saudi Arabien – Hvem har noget ud af de angreb, der kaldes terrorangrebene? – Terrorfrygt bruges for at få vælgerne til at sige ja til overstatslig retspolitik i EU – Nu skal vi overvåges mere – De brune støvler marcherer igen – Til alle antifascister, antiracister og fredstilhængere – Ukraine – et år efter statskuppet FEBRUAR 2015 Hykleriet! ★ Det måtte jo komme før eller siden. For som forfatteren Carsten Jensen formulerede det:”I to årtier har vi målrettet styret mod konfrontationen – nu har vi fået den.” Og det er så sandt, som det var sagt. Danmark er blevet en krigernation. Ingen krig går vores næse forbi – på amerikansk kommando slår vi hælene sammen og tager ladegreb. Som en ussel vasalstat har vi bombet og dræbt civile mænd, kvinder og børn i Afghanistan, Irak, Libyen og i denne tid endnu engang i Irak. Som besættelsesmagt har vi terroriseret befolkningerne og medvirket til tortur. Hver eneste gang under demokratiets banner og i den vestlige friheds misbrugte navn. Terroren, som nu har nået København, er bl.a. den pris vi må betale for vores krige på andre menneskers jord. ★ Og på trods af alle de fine ministerord i forbindelse med minde-arrangementerne for de to dræbte og de fem sårede, om at vi alle skal stå sammen om vort demokrati og ikke mindst vores ukrænkelige ytringsfrihed, så vil der ikke ske ændringer i den førte politik. Man forbeholder sig stadig retten til at krænke og nedgøre andres tro og kriminaliserer politiske modstandere. Nogle vil sågar have afskaffet blasfemi-paragraffen og racisme-paragraffen, som de mener er hindrende for deres ret til at svine andre til. Så terrortruslen vil fortsat være høj til glæde PET og FE, som kan forudse tilførsel af nye resurser og endnu højere bemanding. ningen vil endnu engang blive strammet, og overvågningen af befolkningen vil blive intensiveret yderligere. Der er for øjeblikket 600.000 video-kammeraer i de danske byer. Det er dog for intet at regne i forhold til den digitale overvågning af borgerne på nettet. Samtidig taler nogen politikere om indførelse af nødret, lukning af moskeer, domme for højforræderi, inddragelse af pas og yderligere kontrol med flypassagerer, inddragelse af opholdstilladelser osv. ★ Den forestående valgkamp kan blive en ganske beskidt en af slagsen, hvor partierne spiller på befolkningens frygt for terroren, hvor racisme og intolerance vil præge debatten, mens de for befolkningen afgørende sociale og politiske problemer forsvinder i krigsretorik og og opgejlet terrorfrygt. I ly heraf får højrenationale og fascistiske kræfter som Pepida, Danskernes Parti og andre yderligere spillerum. Det bliver ikke nogen nem tid vi, som har en anden mening om, hvordan samfundet burde indrettes, går i møde. Terroren i København var en gave til de mørke kræfter, som står bag politistaten og overvågningssamfundet. Men den er også en opfordring til alle antifascister og antiracister om at lægge kræfterne sammen i opbyggelsen af en antifascistisk enhedsfront. Det kan ikke gå stærkt nok. ★ ★ I demokratiets hellige navn vil man fortsat udhule demokratiet – tilbage vil være et skindemokrati. Terrorlovgiv- Medudgivere: Horserød Stutthof Foreningen” og FIR. dk. Féderation Internationale des Résistans – Association Antifasciste. Udgivet af foreningen ”Antifascistisk Forum”. Anton Nielsen, Rughavevej 7, 2500, Valby. Telefon: 47179069. Kasserer: Inger Nielsen (samme adresse) Henvendelse til Antifascistisk Forum: Ledelse: Formand Anton Nielsen (nielsenanton2@gmail.com) ISSN nr. 2245-4195. Redaktion: Ansvarshavende – og politisk redaktør, Anton Nielsen, Man kan støtte Antifascistisk Forum økonomisk på følgende konto: Arbejdernes Landsbank: reg. nr.5332. Kontonummer: 0000244920 Kontingent/abonnement indbetales på samme konto. Kasserer: Inger Nielsen. Telefon: (47179069.) Lilli Rodeck, Henning Jacobsen, Tonny Warming, Tue Magnussen, Egon Laugesen, Annette Mørk. Medlemskab-abonnement: 200,- kr. pr. år (4 numre). Netadresse: www.antifascistisk forum.dk 2 l Antifascistisk Forum – februar 2015 Antifascistisk Forums støttefond: Nummer 2, 2015 udkommer d. 27. april. ROJAVA: Mellemøstens håb i kampen mod fascisterne Betegnelsen Rojava har i de sidste par måneder været flittigt brugt i de danske medier. Dette gør, at mange danskere efterhånden fik tilegnet sig ordet i den grad, at man ikke længere behøves fortælle, at Rojava er det kurdiske område i Syrien. Men hvad er det, der egentlig gør, at området Rojava har fået så meget fokus i den danske offentlighed. Jeg vil i denne artikel forsøge at give mit bud på dette spørgsmål, men først et billede af den nuværende humanitære situation i området. Af Ibrahim Benli, redaktør for nudem.dk ★ Rojava betaler fortsat en høj pris for sin frihed Forældreløse børn, fordrevne flygtninge, ruinerede byer, dårligt sanitetsforhold i flygtningelejre, manglende forsyninger kunne være blot nogle beskrivelser for at give et konkret billede af Rojava, der har betalt en høj pris for deres frihed mod Assad’s styre og terrorbevægelsen IS. Inden IS angreb Rojava havde rigtige mange internfordrevne flygtninge, som var på flugt henholdsvis fra Assads regime og IS, søgt trygheden i Rojava, da området var et af de sikreste områder efter den syriske borgerkrig brød ud. Denne flygtningestrøm har dermed belastet menneskene i området, der var i forvejen var begrænset i forhold til fornødne forsyninger. Før IS’ angreb tilbage i september 2014, havde den meget omtalte by Kobané taget imod så mange flygtninge, at byens indbyggertal blev fordoblet. De to andre kurdiske kantoner Afrin og Ciziri har i den forbindelse haft samme skæbne som Kobané-kantonen. Men uden tvivl er Kobané-kantonen i dag den mest ramte kanton i Rojava, hvor mere end 200.000 mennesker er på flugt og opsøgte den tyrkiske grænse, efter byen var omringet af IS fra tre sider. Den tyrkiske regering har både under angrebet mod Kobane og efterfølgende haft en hård linje mod de kurdiske flygtninge. Mange flygtninge der forsøgte at krydse grænsen blev skudt af de tyrkiske sikkerhedsstyrker, men fleste flygtninge blev overladt til sin egen skæbne. Den danske politiker Nikolaj Villumsen fortalte i forbindelse med sin rejse til Nordkurdistan (Østtyrkiet) tilbage i oktober 2014, at de kurdiske flygtninge ikke fik hjælp fra de tyrkiske myndigheder, samt at flygtningene forsøgte at overleve med de sparsomme forsyninger, som kurdiske lokale kommuner havde skaffet dem. Byen Kobané, – der efter 135 dage blev befriet af IS d. 27. januar 2015 – ligner i dag nærmest en spøgelsesby med ruiner, en ødelagt infrastruktur og mangel på stort set alt. En tyrkisk journalist – Evrim Kurdoğlu – der for nylig har besøgt byen, beretter i sin artikel af d. 19. februar 2015 i den tyrkiske online avis “T24” om mange lig af IS’ medlemmer, der ligger rundt omkring i byens gader, som endnu ikke er blevet begravet. Ifølge beretninger fra lokale i byen, forsøger byens beboere at overleve med de meget få forsyninger, der uregelmæssigt kommer igennem tyrkiske grænse. Den Kurdiske Halvmåne – Heyva Sor á Kurdistane – opfordrer i den forbindelse løbende til at donore til organisationen, således de kan yde den hjælp, Rojava-kurderne har brug for. Heyva Sor á Kurdistane har en dansk afdeling ved navnet Mesopotamiens Sol, der indsamler til det samme formål. Mesopotamiens Sol har en hjemmeside http://mesopotamiens-sol.dk/om-foreningen/ 100 års undertrykkelse endte med et demokratisk selvstyre Kurdere i Rojava har på lige fod med andre kurdere i gennem sidste 90 år oplevet undertrykkelsen tæt på kroppen. Både før og under Assad’s familiens tyranniske styre blev Rojava kurderne frataget retten til deres kultur og sprog og mange kurdere blev desuden under Assad’s familiens styre ikke tildelt statsborgerskab, hvilket betød at de ikke har haft adgang til uddannelsessystemet. Efter den syriske borgerkrig brød ud, valgte Assad at trække mange af sine styrkere tilbage til Damaskus for at kunne forsvare sig bedre mod oppositionen. Denne tilbagetrækning har givet Rojava kurderne råderum til at udfolde sig i deres egne områder, hvor de senere fik etableret en demokratisk autonomi. Den demokratiske autonomi har i det samme tidsperiode – som den syriske borgerkrig – været truet af radikale islamistiske kræfter såsom Al Nusra og IS. Ordet Rojava, som på kurdisk svarer til “Vest” dækker området Vestkurdistan, som udgør den nordlige del af Dér, hvor solen går ned, opstår håbet Antifascistisk Forum – februar 2015 l 3 Rojava: Mellemøstens håb... Syrien. Rojava, som svarer til “vest“ i det kurdiske sprog betyder oprindeligt “solnedgang”, imens Rojhelat svarer til “Øst” og betyder i den forbindelse “solopgang”. Derfor betegner kurderne de fire dele af Kurdistan med udgangspunkt i de fire retninger, nemlig Bakur (Nordkurdistan), Østtyrkiet), Basur (Sydkurdistan, Nordirak), Rojhelat (Nordiran) og Rojava (Nordsyrien). Årsagen til kurdernes opdeling, går tilbage til efter 1. verdenskrig, hvor imperialistiske magter – med Storbritanien i spidsen i 1923 – vælger at splitte kurderne og overlade områderne til Tyrkiet, Iran, Irak og Syrien. For at forstå kurdernes historie og forudse deres fremtid, er man nødt til at forholde til Kurdistan som helhed, idet udvikling og begivenheder i den ene del som regel og har en betydning for de andre dele. Den seneste udvikling i Rojava, hvor kurdernes ihærdige kamp mod IS fascisterne er endnu et eksempel på, hvordan kurdernes sammenhængskraft som nation bliver styrket. Kobané er en af tre kantoner i det selvstyrende kurdiske område Rojava i Vestkurdistan. Ciziri og Afrin er de to andre kantoner. Som det kan ses på kortet, udgør disse kantoner ikke en geografisk enhed, dog styres alle tre kantoner efter repræsentativ demokrati, imens Demokratisk Union Parti, PYD og Folkets Sikkerhedsstyrker, YPG har organiseret og etableret sig i alle tre kantoner. Den kurdiske revolution i Rojava blev erklæret i Koba- né i juli 2012. Grunden til at kurderne kalder selvstyret ”en revolution” skal findes i en ny samfundsmodel: ”Demokratisk selvstyre”, der bygger på principper fra repræsentativt demokrati. I dag styres alle kantoner med lokale råd, hvor alle etniske og religiøse minoriteter er repræsenteret. Udover kurdere er der tale om arabere, alevitter, assyrere, armenere og kristne. Modellen, som blev konstrueret af den fængslede kurdiske leder Abdullah Öcalan, blev første gang afprøvet i Kobané i juli 2012. Modellen fremstår i dag som et bud på, hvordan man kan imødekomme Mellemøstens sekteriske konflikter, der forårsager massakrerer, vold og blodsudgydelser. Med modellen sender Rojava et signal om, at sameksistens på tværs er muligt, hvilket de efterlever i dette demokratiske selvstyre. Men Rojava har samtidig brug for anerkendelse fra verdenssamfundet. Den anerkendelse bør være det mindste verdenssamfundet kan gøre, efter området Rojavas store indsats har i kampen mod fascisterne. ★ Kontingent 2015 Husk at betale kontingent/abonnement for 2015: Arbejdernes Landsbank: Reg. nr. 5332. Kontonummer: 0000244920. Redaktionen 4 l Antifascistisk Forum – februar 2015 TORTUR Dansk Folkepartis udenrigsordfører Søren Espersen lever efter devisen moral er godt, dobbeltmoral er dobbelt så godt. Det bliver tydeligt i et interview i Politiken d. 14. 12. 14, i forbindelse med USA’s offentliggørelse af senatsundersøgelsen af CIA’s brug af tortur mod fanger. Her giver han udtryk for, at han er modstander af tortur, men har ikke noget imod, at Danmark samarbejder med lande og efterretningstjenester, der gør brug af totur. Han vil heller ikke være med til at undersøge Danmarks deltagelse i krige og tortur. Desværre en han ikke alene om den opfattelse. Af Tonny Warming ★ Hvad siger konventionerne? I FN’s Menneskerettighedserklæring, som blev vedtaget 1948 hedder det i artikel 5: ”Ingen må udsættes for tortur eller grusom, umenneskelig eller fornedrende behandling eller straf.” I 1949 følges dette op af Genevekonventionerne: Tredje konvention omhandler behandling af krigsfanger. Fjerde konvention drejer sig om behandling af civilbefolkningen i krigstid. Omkring 200 stater har ratificeret konventionerne. Senere, i 1984, kommer FN’s konvention mod tortur og anden grusom, umenneskelig eller nedværdigende behandling eller straf. Følger man konventionerne, så findes der ingen måde at gradbøje begrebet på. I konventionen mod tortur er det skåret ud i pap i artikel 2, stk. 2 ”Ingen særlige omstændigheder af nogen art, hverken krigstilstand eller trussel om krig, indre politisk ustabilitet eller nogen anden offentlig nødretstilstand kan påberåbes til retfærdiggørelse af tortur.” Kort sagt, der findes ingen lovlige metoder eller undskyldninger for brug af tortur. Heller ikke det som kaldes ”moderat fysisk pres”, som nogen har forsøgt at argumentere for. Enhver form tortur er absolut forbudt. Alligevel vil Søren Espersen ikke være med til at undersøge USA’s fangeprogram, hvor USA overfløj og landede på dansk territorium med bortførte mennesker, som var mistænkt for at ville begå terror. Mennesker som blev anbragt i torturfængsler rundt omkring i verden. Han vil heller ikke være med til at undersøge alle de tilfælde, hvor Danmark har udleveret fanger til USA, som man vidste udøvede tortur. Det samme gælder udlevering af fanger til Storbritannien under krigene i Afghanistan og Irak, også disse fanger blev udsat for tortur. Det vidste Anders Fog Rasmussen allerede i 2003. dels havde et notat fra forsvarsministeriet gjort opmærksom på at der foregik tortur, dels efter afsløringerne om tortur i Abu Ghraib – fængslet. Men Søren Espersen mente ikke, at der var noget at komme efter. ”Det viser bare, at regeringen har stået i et alvorligt dilemma. Og har valgt rigtigt. Ellers skulle vi jo have taget fangerne med til Danmark.” Politiken 25. okt. 2010. Ifølge Faktalink: Allerede i november 2001 begyndte USA at overføre afghanske krigsfanger til Guantanamo i Cuba. I februar 2002 meddeltes officielt, at disse krigsfanger ikke var omfattet af Geneve – konventionerne. Daværende forsvarsminister Donald Rumsfeld anerkendte ikke fanger fra Taliban og Al Qaeda, som krigsfanger, men kaldte dem ”ulovlige kombattanter.” Dem kunne man gøre med, hvad man ville, og tortur blev der ikke sparet på. De forhørsteknikker han godkendte var bl.a. stress stillinger, fangen skal stå op i flere timer, langvarig isolation, lydpåvirkning, skræmme fangen med hunde, klæde dem af, langvarig fangenskab i mørke. CIA direktør Michael Hayden indrømmede i 2008, at man havde brugt simuleret drukning (waterboarding) mod fanger fra 2002. I 2007 udtalte chefen for Politiets Efterretningstjeneste (PET), at PET i krigen mod terror ikke ville afvise at samarbejde med efterretningstjenester i lande, der er kendt for at bruge tortur, og justitsministeren bakkede op om udtalelsen. Det fik en tidligere chef for PET til at anklage justitsministeren for at acceptere ”torturhæleri. Flere FN – eksperter i torturbekæmpelse og menneskerettigheder kritiserede den danske regering for at lægge op til et brud på det totale forbud mod tortur – og mod at bruge oplysninger fremkommet ved tortur”. (Krigen mod tortur – Faktalink) Skiftende danske regeringer gør mange krumspring for at sende mennesker tilbage til kendte torturstater. Forestil Danmark understøtter tortur Antifascistisk Forum – februar 2015 l 5 TORTUR... dig, at du bliver mistænkt af PET for at ville begå terror, så er du allerede dømt. Hvis du så oven i købet er udlænding, så er det den sikre vej til udvisning. Uanset hvor du kommer fra. Vedkommende får ikke engang lov til at forsvare sig mod anklagerne. Danske ministre mener at diplomatiske forsikringer fra torturstater om at den/de pågældende ikke vil blive udsat for tortur. Hvor naiv har man lov til at være? Aftaler med torturstater er det samme som accept af tortur. Danmark har i den nyere historie fået for vane at holde med de forkerte. Den danske regering og folketing holdt med, og beundrede Hitler – Tyskland op til og under 2. Verdenskrig. I dag er vi ligeså følgagtige overfor et land, USA som er bygget oven på indianernes, lig, blod og undertrykkelse. Landet har gennem det sidste par århundrede forsat sine krige for at erobre land, samt få adgang til ressourcer og styrte demokratisk valgte regeringer. Et land som nægter at overholde Genevekonventionerne for krigsførelse, nægter at anerkende FN’s internationale krigsforbryderdomstol. Dette land har efter 2. Verdenskrig dræbt omkring 5–6 millioner mennesker rundt omkring på jorden. Kort sagt en slyngelstat, som vælter demokratisk valgte regeringer, og som understøtter diktaturstater, udøver terror og tortur. De forkerte alliancepartnere I mange af de lande vi i dag betragter som civilisationer i Europa, afskaffede totur i middelalderen. F.eks. skete det i Danmark i 1770. I USA skete det officielt i den 5. forfatningstilføjelse. Men USA har aldrig givet slip på brugen af tortur. I det 20. årh. er en af metoderne været, og er stadig, at uddanne torturbødler, først og fremmest andre landes officerer, på School of Amerika i Panama. I dag ligger det i Fort Brenning i Georgia og hedder SOA/WHINSEC (Western Hamisphere Institute for Security Cooperation.) Uddanner til tortur Det var terror, da USA, ganske unødvendigt, smed atombomber over Hiroshima og Nagasaki. Civile døde i titusindvis. De mennesker der overlevede, lever med eftervirkninger af denne terrorhandling. På det tidspunkt var Japan i knæ. Men bomben skulle bruges som en magtdemonstration overfor USSR. I Korea krigen 1950 – 53 havde USA lært af Hitler Få eksempler på USA’s terror 6 l Antifascistisk Forum – februar 2015 hvordan koncentrationslejre skulle drives. Her fandtes tortur og terror både på civile og krigsfanger. Mange skulle bæres væk fra disse lejre. Man kan med fordel læse (Fangerne på Koje. Forlaget tiden 1953.) I Vietnamkrigen, havde USA også et anstrengt forhold til konventionerne og menneskerettighederne. Massakrer på civilbefolkningen, druknede landet i gift, så millioner stadig har, eller får misdannelser ved fødslen. Samt 2–3 millioner døde vietnamesere. I 1959 indledte USA en stadig gældende økonomisk blokade mod Cuba, samt utallige forsøg på at myrde Fidel Castro. Samt terrorisere den cubanske befolkning. Cubas revolution blev et håb for mange lande i Latin – og Sydamerika. Dette lys skulle slukkes. Indonesien 1965. Under den vestreorienterede Sukarno, havde landet verdens største kommunistiske parti næst efter Sovjetunionen og Kina. Ved et USA støttet militærkup i 1965 kom antikommunisten Suharto til magten. For at sikre at Indonesien værdier var tilgængelig for private investorer, myrdede Suharto og USA godt en million kommunister og venstreorienterede. Siden har Suharto holdt sig ved magten, støttet økonomisk og militært af USA. Landet er den femte største olieproducent i verden, har store forekomster af tin, guld, sølv og diamanter. Chile: Demokratiet har USA det også svært ved, medmindre demokratiet tilbeder markedet og den rå kapitalismes hærgen. I 1973 væltede man den lovlig valgte regering med socialisten Salvador Allende som præsident. USA fik Pinochet indsat. Et rent rædselsregimente med tortur og terror herskede under hele Pinochets diktatur i Chile. Grenada: I 1979 kom Maurice Bishop til magten og etablerede et Marxistisk – Leninistisk styre, som i samarbejde med Cuba begyndte at udbygge landets infrastruktur. Præsident Ronald Reagan mente at den lille østat Grenada var en trussel mod USA. 25. okt. 1983 invaderede USA med 7000 soldater. Bernard Coard overtog magten. Bishop blev henrettet trods massive protester fra befolkningen. Hvordan kan en lille østat med 106.000 indbyggere være en trussel mod USA? Nicaragua: En revolution i 1979 afsatte den mangeårige diktator Somoza. Daniel Ortega fra FSLN overtog ledelsen, og blev senere valgt. Somozas landbrugsjorde, samt ejendomme og industrier blev nationaliseret. Man startede en alfabetiseringskampagne og at genopbygge økonomien. I 1981 erklærede USA’s præsident at han ville knuse Sandinisterne. Her blev de såkaldte contraer indsat, de terroriserede den nicaraguanske befolkning de næste seks – syv år. I 1985 indførte USA handelsblokade og indefrysning af alle Nicaraguas værdier. I 1986 blev USA, som det hidtil eneste land, dømt for international terrorisme mod Nicaragua ved den Internationale Domstol i Haag. Reagans USA fortsatte krigshandlingerne i Nicaragua. Hertil kan vi lægge det til som de fleste af os kan huske: Jugoslavien, Irak, Afghanistan, Libyen og nu Ukraine, hvor USA, EU, NATO helhjertet støtter en kupregering med nazisters deltagelse, efter at have pumpet milliarder af dollars ind i landet for at få fjernet en lovlig valgt regering og præsident. Man har intet lært af historien. Listen er desværre lang, og pladsen lille. En anden nær dansk allieret er det zionistiske Israel, som også gør brug af tortur. Terroriserer hele den palæstinensiske befolkning. Israel accepter heller ikke internationale konventioner, folkeretten eller menneskerettighederne. Busch erklærede krig mod terror er uendelig og barbarisk og hyklerisk (se ovenfor). Inden 9.11.2001 var det en politiopgave at bekæmpe terrorismen. I dag gør det såkaldte ”internationale samfund” alt for at skabe nye terrorister. Dels gennem krige, dels ved at slå mistænkte/ formodede terrorister, samt en masse uskyldige mennesker ihjel ved droneangreb. Dels ved at USA flyver verden rundt for at kidnappe mennesker og føre dem til torturfængsler rundt omkring på jorden. Mennesker som er formodede terrorister. De bliver tortureret, men bliver aldrig stillet for en domstol, med mulighed for at forsvare sig selv. Efter at Danmark igen er begyndt at spille med musklerne er vi blevet fedtet godt ind i brud på menneskerettigheder, konventioner og folkeretten. Så tillader man sig endda at spørge, hvor alle de terrorister kommer fra? Hvor Talaban. Al Qaida og Islamisk Stat kommer fra. Det såkaldte ”internationale samfund” har selv skabt dem. Søren Espersen er benovet over at USA har offentliggjort torturrapporten. Det viser det demokratiske USA’s styrke. Hvorfor vil han så ikke sætte en undersøgelse i gang om Danmarks deltagelse i USA’s overflyvninger, og landinger på dansk territorium? Eller en undersøgelse om vores deltagelse i krige i Irak og Afghanistan? Krig mod terror At Søren Espersen blindt tror på alt hvad USA siger, er mildest talt naivt. At USA kunne lyve overfor en tæt allieret som Danmark, ligger udenfor hans fatteevne. At USA’s løgne og fortielser gælder for alle, det viser whistleblower Edward Snowden og WikiLeaks afsløringer i stort omfang. Sæt gang i alle de undersøgelser der skal til, for at afsløre alle de svinestreger der er begået, gennem alle de krige, vi har deltaget i. Som det ser ud i dag, så er terroristerne ved at vinde. Det har gennem alle tider været magthavernes ønske at kontrollere befolkningen, som f.eks. gøres gennem frygt og overvågning. I dag, med uendelige overvågningsmuligheder, gøres der alt for at ”beskytte” befolkningen. Er det ikke demokratiets styrke, at der er forskellige ideer, og opfattelser? Det er ikke kun politikerne, der har skabt vores samfund. Havde man ikke haft gadens parlament, altså folks kamp for forandringer, havde vi ikke haft fagforeninger, løn – og arbejdsforhold, vi kender i dag. Vi havde ikke haft dagpenge, eller et socialt system. Kvinder ville ikke have stemmeret. Homoseksuelle uden rettigheder osv. Danmark ville aldrig være blevet betragtet som allieret med Hitlers modstandere, hvis ikke vi havde haft terroristerne, som regeringen kaldte modstandsbevægelsen. Terrorlovene har givet PET og FE uindskrænkede beføjelser til at overvåge hele befolkningen. Havde staten haft samme beføjelser dengang, som i dag, var de fleste smidt i spjældet, man havde skudt kommunister og socialister, eller mennesker, der har en anden opfattelse af demokrati. Fjern alle terrorlove. Det fører kun til et fascistisk samfund. Der findes kun en måde at stoppe terror på. Det er ved at stoppe imperialismen og kapitalens krige for at tilkæmpe sig verdens naturrigdomme. Samt sørge for en mere ligelig fordeling af verdens rigdomme. ★ Demokratiet under afvikling Antifascistisk Forum – februar 2015 l 7 Ubærligt hykleri – prins og minister i Saudi Arabien Af Tue Magnussen ★ Kronprins Frederik og forsvarsminister Nicolai Wammen har brugt weekenden til at deltage i en ceremoni for den afdøde kong Abdullah i Saudi-Arabien. De var ikke alene: En række statsledere var til stede ved ceremonien, bl.a. den britiske premierminister David Cameron og den franske præsident Francois Hollande. Obama har forkortet sit besøg i Indien og er på vej for at hilse på Abdullahs lillebror og kronprins Salman bin Abdulaziz Al Saud, der har overtaget tronen. Den 90 år gamle konge døde klokken 01 natten til fredag d. 23. januar, efter flere ugers sygdom med lungebetændelse og blev begravet fredag. Lørdag afholdtes en såkaldt kondolenceceremoni for den afdøde saudiarabiske konge. Kronprins Frederik repræsenterede hoffet, mens Nicolai Wammen repræsenterede den danske regering. Jeg forstår simpelthen ikke, hvorfor både regering og kongehus vil vise respekt for Abdullah. Ofte har man indtryk af, at danske svineproducenter og Carlsberg i højere grad end menneskerettigheder er bestemmende for dansk udenrigspolitik, men det kan ikke være grunden i det saudiarabiske tilfælde. Saudi-Arabien har et absolut udemokratisk, enevældigt, despotisk styre og er kendetegnet ved et totalt fravær af respekt for de mest basale menneskerettigheder: Bødler hugger hovedet af dødsdømte ved offentlige henrettelser og tyveknægte får amputeret en hånd. Tortur udøves systematisk af politiet. For tiden afstraffes systemkritikeren Raif Badawi med bøde, fængsel og 1000 piskeslag – 50 slag hver fredag. Den ugentlige afstraffelse er i øjeblikket midlertidigt suspenderet, på grund af mandens helbred. ★ Kong Abdullah var ikke alene Saudi-Arabiens mægtigste mand, men også én af verdens rigeste og mest magtfulde. Hans far, Ibn-Saud, grundlagde Saudi-Arabien – opkaldt efter familienavnet – i 1932 ved at besejre andre klaner på den Arabiske Halvø. Abdullah var den 10. søn af grundlæggeren og videreførte det måske mest brutale, menneske- og kvindefjendske styre uden nogen demokratisk åbning. Abdullah udpegede selv sin regering og gav sine slægtninge de fineste og mest magtfulde poster. Ganske vist gav han nyligt mænd stemmeret til lokale rådgivende forsamlinger, der skal gøre det ud for en slags lokalråd, og han lovede også for et par år siden, at kvinder ville få lov at stille op til valg til lokale repræsentationer. 8 l Antifascistisk Forum – februar 2015 Udvalgte kvinder fik plads i en ”rådgivende forsamling” – uden lovgivende beføjelser, – men i lighed med andre saudiske kvinder skulle de have deres mænds tilladelse til at færdes uden for hjemmet og de måtte ikke selv køre bil til og fra ”parlamentet”. De måtte dog vente på, at der blev bygget en særlig indgang, for kvinder må ikke gå samme vej ind som mænd. Også saudiske mænd blev brutalt undertrykt: de få kritikere af kongehuset blev censureret og indespærret. Religiøse mindretal blev chikaneret og forfulgt. Ethvert tilløb til protest og oprør i den østlige del af landet med et stort shiitisk mindretal blev konsekvent og brutalt holdt nede. Udenlandske gæstearbejdere stod for arbejdet med at bygge motorveje og paladser – uden overenskomster, uden ret til tillidsmænd, uden politisk eller religiøs frihed. Abdullah fastholdt Saudi-Arabiens tradition for at undertrykke kvinder, offentlige halshugninger og afskæring af hænder på mistænkte kriminelle og oppositionelle, der anfægtede kongestyrets udlægning af islam. Han lod i foråret 2011 mere end tusind saudiske soldater rykke ind i nabolandet for at hjælpe sin slægtning, kong Hamad al-Khalifa med at knuse et oprør for demokrati i Bahrain – angiveligt en mærkesag for dansk udenrigspolitik. Det var Kong Hamad al-Khalifa dronning Margrethe hædrede med en høj orden umiddelbart før demonstrationerne og utilfredsheden med regimet brød løs og nedskydningerne, massefængslingerne og torturen gik i gang – bl.a. af demokratiforkæmperen Abdulhadi Alkhawaja, der er dansk statsborger. Siden en demonstration i det arabiske forår – i april 2011 – har han været fængslet og er idømt livstidsstraf som en af lederne i protesterne. Andre er myrdet, dødsdømt eller fængslet. Mange er lemlæstet og tortureret af det brutale regime, som tilkaldte den saudiarabiske hær for at knække demonstrationerne og modstanderne af det enevældige kongedømme i Bahrain. ★ Hvad stiller Danmark op, når Danmarks allierede på den allermest middelalderlige vis benytter et religiøst retssystem til at bekæmpe ytringsfriheden Saudi Arabien er både USAs nærmeste allierede og en af Danmarks partnere i luftoperationerne mod ISIL (terrorbevægelsen Islamisk Stat). I Saudi Arabien er ”frihed” at ligne med et forbudt fremmedord eller "en by i Rusland". Mere middelalderligt styre end det saudiarabiske kan næppe findes. Saudi Arabien er ikke det eneste land i den arabiske verden eller globalt, der spærrer kritikere inde og krænker en række menneskerettigheder, men det er måske det værste. Udenrigsminister Martin Lidegaard (R) lægger vægt på, at koalitionen mod ISIL ikke blot er vestlig, men også omfatter muslimske arabiske lande, men alligevel er hykleriet ubærligt, som forfatteren Knud Vilby nyligt udtrykte. Under bare nogenlunde normale omstændigheder ville en dansk regering have behov for at kræve et minimum af anstændighed af en allieret i kampen mod ondskaben. ★ Amnesty International og dansk PEN har flere gange nyligt kaldt til protest og demonstration foran den saudiske ambassade i København, som del af en massiv international kritik for piskningen af demokrati-forkæmperen Raif Ba- dawi. Den danske regering har været aldeles tavs, selvom man i regeringsgrundlaget fra oktober 2011 bryster sig at ville fremme menneskerettighederne. Derfor er det godt, at Nikolaj Willumsen for Enhedslisten straks udtrykte sin forundring over kronprinsens deltagelse. Men især regeringen og udenrigsministeren bør forklare, hvad der kan afstedkomme, at man overhovedet – gennem en dansk deltagelse – vil legitimere et så blodbesudlet og menneskerettighedskrænkende saudi arabisk styre. Ved at sende både kronprins og minister til Saudi Arabien for at vise despoten respekt lader man hånt om såvel menneskerettigheder som al anstændighed. Hykleriet er ubærligt! ★ Rosa Luxemburg (5. marts 1871 – 15. januar 1919) var en polsk-tysk socialistiskpolitisk tænker, der i starten af det 20. århundrede kritiserede den reformisme, det tyske socialdemokrati var slået ind på. Hun stod i 1919 sammen med bl.a. Karl Liebknecht og Franz Mehring og gruppen Spartakisterne bag den socialistiske novemberrevolution, der kostede hende livet. Antifascistisk Forum – februar 2015 l 9 Hvem har noget ud af de angreb, der kaldes terrorangrebene? Af Annette Mørk ★ Når de kaldes terrorangreb, er der så store ord nok for de krigsangreb, USA har iværksat over for den muslimske verden – eller skal vi opfinde nye eksploderende ord til de uhyggelige terrorister? Om mennesker slås ihjel i et land om hvilket nogen vil mene ikke er i krig. Jo, sandelig er vi i krig. Vi har adopteret USA’s måde at være i krig. At lade den foregå langt væk fra vores egne grænser med deltagelse af danske soldater. Hvad er forskellen på, at danske soldater foretager myrderier på uskyldige mennesker i et fjernt land. Og at mennesker, der kommer fra fjerne lande, foretager myrderier i Danmark? Hvad er forskellen? Det er forfærdeligt og tragisk og uacceptabelt, uanset om der foretages myrderier i Syrien eller Danmark eller hvor som helst der skal foretages myrderier, med primitive eller avancerede våben på uskyldige mennesker. I radioen analyseres der. Indkaldes eksperter. Der tales blandt andet meget om at konsekvensen af de analyser, der fremføres i radioen må være: Overvågningen af den danske befolkning skal udvides. Og fordi EU’s grænser er åbne, så varer og arbejdskraft kan bevæge sig frit i "Det indre marked”, må der naturligvis mere overvågning til, stønner de i medierne. Og der foretages flere analyser. Mange analyser over, hvordan det danske tapre politi kan forhindre radikalisering af de islamiske miljøer. Måske skal vi ned i vuggestue niveauet? Og midt under ophidselsen flyver der en finke af panden. Er integrationen slået fejl? For eksempel modermålsundervisningen i skolen? Det bliver der hurtigt talt hen over. ★ Hvad der er totalt fravær af, en larmende stilhed om, når årsagerne til radikaliseringen indenfor Islam skal ridses op, blotlægges og der skal konkluderes, er aggressionskrigene mod den muslimske verden. Anført af USA med 10 l Antifascistisk Forum – februar 2015 dets misfoster NATO, som, hvis modet havde været til stede hos regeringerne i det vestlige Europa, skulle have været en abort. Sekunderet af netop de lande i Europa, som ikke sørgede for at lade invitationen ende i skraldespanden og spænde låget fast. Som første bud: Israel har noget ud af situationen. Fra at være isoleret på grund af sine kyniske annekteringer af Palæstinensisk jord, sine bestialske drab på palæstinensiske børn, har den Israelske stat fået medlidenhed. Se, det er nu en gang os, der er den forfulgte race: Jøderne. USA har fået noget ud af det. Der er mange tunger i verden, der taler om faren fra Islam. Og det begyndte de at gøre, første gang USA overfaldt en muslinsk stat. De gjorde det som et forsvar for USA’s overfald på Irak på et løgnagtigt grundlag. Danmark og de andre Nato lande, f.eks. Frankrig har noget ud af det, for: Se selv, det var sandt, hvad vi sagde. (”Forudsætningen” for at gå i krig mod Irak. HG). Vi er truet af Islam. EU har noget ud af det. Se selv, vi er nødt til at have en overordnet retspolitik som forsvar mod de angreb, der bliver rettet mod lande i EU. ★ For at vide og ikke bare gisne eller sprede rygter om, hvem har stået bag såkaldte terrorangreb, bliver man også nødt til at se på, hvem, der har noget ud af det. Og det mest essentielle er placering af ansvaret. Det ligger hos USA og de følgagtige landes regeringer, som har medvirket til at lægge ældgamle kulturstater i ruiner, har smadret deres befolkninger, værdier og infrastruktur. Har efterladt rygende ruiner. Stil de ansvarlige for en krigsforbryderdomstol. ★ Pressefoto Europol (www.europol.europa.eu) Europol-hovedkvarteret i Haag. Skræmmekampagne og terrorfrygt bruges for at få vælgerne til at sige ja til overstatslig retspolitik i EU Af Lave K. Broch, 1. suppleant til EU-parlamentet for Folkebevægelsen mod EU ★ Statsminister Helle Thorning-Schmidt har varslet en folkeafstemning om Danmarks retsundtagelse i EU efter det kommende folketingsvalg. Hun bakkes af op af partiledelserne i SF, S, R, V og K. De vil, at Danmark helt eller delvist skal indlemmes i EU’s overnationale retspolitik. Thorning påstår, at retsundtagelsen er et problem for vores sikkerhed og tryghed f.eks. sagde hun ved Folketingets åbning den 7. oktober 2014: “Det står nu klart, at Danmark på grund af vores retsforbehold bliver nødt til at forlade Europol. Måske allerede til næste efterår. Det vil være et alvorligt problem for danskeres sikkerhed og tryghed”. Men det er intet mindre end god gammeldags skræmmekampagne. Thorning glemmer at fortælle, at Norge og flere andre lande, der ikke er med EU’s overnationale retspolitik – og EU – har aftaler med Europol. Danmark kan selvfølgelig også indgå en aftale med Europol. Problemet er bare, at regeringen og flertallet i Folketinget ikke ønsker en sådan aftale. Derfor har regeringen standset forhandlingerne med EU-kommissionen om en samarbejdsaftale med Europol a la den norske. Men jeg er sikker på, at de vil skifte mening, hvis de taber folkeafstemningen. Tirsdag den 24. februar holdt de EU-positive partier møde i Statsministeriet for at tale om den såkaldte ”tilvalgsordning”. Deres alternativ til retsundtagelsen er, at befolkningen skal give Folketinget en blankocheck, så folketingsflertallet uden yderligere folkeafstemninger kan give EU retspolitisk magt fra sag til sag. De EU-positive partier får tilvalgsordningen til at lyde, som et tagselvbord. Men tilvalgsordningen er en salamimetode. Når Folketinget har skåret en skive af retspolitikken og givet den til EU så fanger bordet. Tilvalgsordningen er nemlig en ensrettet vej og Folketinget kan ikke tage områder igen når magten først er givet til EU. Ordningen betyder også, at når EU får magt over et område f.eks. terrorbekæmpelse, så kan unionen lave ændringer inden for det pågældende område også i situationer, hvor alle 179 medlemmer af Folketinget er imod EU’s politik. Det vil desuden kun være EU-kommissionen, der kan stille lovforslag inden for området og Danmark vil kun have 1,1% af stemmerne i EU’s ministerråd. Med andre ord vil demokratiet blive kraftigt svækket. Socialdemokraternes EU-ordfører Morten Bødskov Antifascistisk Forum – februar 2015 l 11 Skræmmekampagne og terrorfrygt... har allerede spillet på terrorfrygten i debatten om retsundtagelsen. Han har bl.a. sagt, at ”retsforbeholdet skal væk, hvis Danmark skal få fuldt udbytte af de fælleseuropæiske planer om at styrke bekæmpelsen af terror” (information.dk den 24. februar) og tidligere i debatten har han hævdet, at retsundtagelsen kun gavner de kriminelle. Det er et lavmål af dimensioner når Bødskov trækker terrorkortet i debatten. Men det er måske fordi han har en dårlig sag. Her er mine 10 argumenter imod at afskaffe retsundtagelsen i EU: 1. Mere demokrati med retsundtagelsen. Vi har størst indflydelse på retspolitikken, hvis vi bevarer retsundtagelsen. Med retsundtagelsen kan vi stille folketingspolitikerne til ansvar for den retspolitik, der føres i Danmark, og det er Folketinget, der kan ændre lovene. 2. Mindre demokrati uden retsundtagelsen. Hvis vi ændrer retsundtagelsen til en tilvalgsordning eller afskaffer den, så bliver det EU-kommissionen, der får monopol på at stille lovforslag inden for det retlige område, og det vil blive næsten umuligt at ændre på retspolitikken, når den først er vedtaget i EU. Det vil være en svækkelse af demokratiet. 3. Afgivelse af suverænitet på retsområdet er en ensrettet vej også med tilvalgsordningen. Så længe vi er med i EU, vil det ikke være muligt for fremtidige folketing at trække områder inden for retspolitikken tilbage fra EU, hvis vi en gang har givet dem til EU. 4. Nej til overnationalt politi i EU. Regeringen ønsker en folkeafstemning, fordi EU’s politienhed, Europol, skal blive en overnational politimyndighed. Men hvorfor skal EU have et overnationalt politi? Er drømmen et EU-FBI? Og hvad vil det på sigt betyde for dansk politi? Hvem skal holde øje med Europol, der er en meget lukket størrelse? Og hvordan kan vi retsforfølge Europol-ansatte, hvis de mistænkes for at have begået ulovligheder? 5. Nej til, at EU skal bestemme, om danske borgere skal overvåges! Et af de områder, som kan forventes at blive overnationalt, er overvågningen af borgerne. Det betyder, at EU vil kunne lave regler om overvågning af borgernes sms’er, e-mails og telefonopkald, uden at et enigt Folketing kan ændre på dem efterfølgende. 6. Nej til overnational terrorlovgivning i EU! EU har en terrorliste, der har været til stor skade for fredsarbejdet i verden. F.eks. var EU’s terrorstempling ødelæggende for fredsprocessen i Sri Lanka. Jeg synes Danmark skal gøre som Norge og takke nej til EU’s terrorliste. Det vil ikke være muligt, hvis vi giver EU overnational magt over terrorlovgivningen. 12 l Antifascistisk Forum – februar 2015 7. Nej til overnational EU-strafferet. EU skal ikke bestemme over den danske strafferet. Det vil kunne true retssikkerheden i Danmark og være til skade for demokratiet. 8. EU-landene har forskellige retssystemer og fængselsforhold. Danske borgere, der udleveres til andre EUlande, har ikke samme grad af retssikkerhed, som i Danmark. I nogle lande er graden af korruption meget høj, og det gælder også inden for retssystemerne. Hvis vi bevarer retsundtagelsen, kan Danmark træde ud af EU’s arrestordre. Hvis arrestordren bliver overnational fanger bordet. 9. Danmark skal ikke blive en delstat i en kommende EU-stat! EU er ved at udvikle sig til en statsdannelse, og en overnational retspolitik med en overnational politistyrke er en del af dette projekt. Danmark skal ikke blive en delstat i Europas Forenede Stater. 10. Vi kan og skal samarbejde internationalt uden at vi afgiver suverænitet! Vi kan samarbejde internationalt i kampen mod grænseoverskridende kriminalitet, også hvis vi bevarer retsundtagelsen. Vi vil fortsat være med i Interpol, og vi kan etablere et samarbejde med Europol, netop som Norge, Island og Schweiz har gjort det. Sidste ord er ikke sagt i debatten om dansk deltagelse i EU’s overstatslige retspolitik. Men én ting er klar skræmmekampagner og terrorfrygt skal ikke få os til at give EU magt over retspolitikken. Ja til samarbejde og den danske retsundtagelse – nej til EU’s overstatslige retspolitik! ★ Charlie Hebdo Endnu en givtig pressekrig, et vanemæssigt mindeord. Endnu en samling stumme lig på borgerskabets morgenbord. Endnu en hidsig uforstand, der aldrig griber nældens rod. Endnu en nyttig rigsdagsbrand for hænder med usynligt blod. Erwin Neutzsky-Wulff Nu skal vi overvåges mere! ★ I Tyskland er der 80 millioner borgere. 8 millioner – altså hver tiende (inkl. babyer og ældre på plejehjem) – er i søgelyset hos deres efterretningstjeneste. I Danmark smider vi nu en 970 millioner i en skraldespand, og alle borgere fra vugge til grav skal overvåges og registreres mere, på grund af en kriminel handling, begået af en voldelig og paranoid ung mand. Tror vores politikere på, at nålen i høstakken bliver nemmere at finde ved at smide mere hø på? (Dagpengereformen tager 3 år at få på plads – den nye overvågningspakke 3 dage) Bedre redskaber til politiets og Politiets Efterretningstjenestes indsats mod terror i Danmark 1. 200 mio. kr. til udbygning af politiets og PET, beredskabs- og overvågningsindsats. 2. 150 mio. kr. ti it- og analysekapacitet. 3. Udvidelse af livvagtsstyrken. 4. Adgang til relevante oplysninger om flypassagerer. 5. Undersøgelse af mulig registrering af brugere af taletidskort. Bedre redskaber til Forsvarets Efterretningstjenestes indsats over for terror rettet mod Danmark. 6. 415 mio. kr. til indhentning og analyse af oplysninger om terrortrusler 7. Styrkelse af beredskabet til indsats ved en terrorbekæmpelse 8. Udvidelse af aktionsstyrken i PET. 9. Forstærket nationalt døgnberedskab under Rigspolitiet. Forebygge radikalisering i fængslerne 10. Nye initiativer til forebyggelse af radikalisering i fængslerne. Øget dansk bidrag til internationalt samarbejde om terrorbekæmpelse 11. Styrkelse af den forebyggende indsats i bl.a. Mellemøsten og Nordafrika. Gennemgang af den danske terrorbelæmpelse 12. Et udvalg skal gennemgå den danske terrorbekæmpelse. Regeringen vil målrette i alt 970 mio. kr. over de næste 4 år til de nye tiltag. ★ Antifascistisk Forum – februar 2015 l 13 INTERNATIONAL INTERNA ATIONAL TIONAL Råd splads avvns Rådhu TOrv til Københavns Kl. 13.00 VEsterbro TOr Børne børn for 14 l AS Antifascistisk Forum – februar 2015 De brune støvler marcherer igen Af Annette Mørk (København for mangfoldighed / hver mandag fra Sankt Hans Torv kl. 17.00) ★ Efter Charlie Hebdo i Paris, har de danske og europæiske politikerne spillet ud med at vi nu skal have strammet overvågningssamfundet op og bruger den tragiske begivenhed som undskyldning for mere registrering, ved at forsøge at skabe frygt i befolkningerne og ved at kalde frygten ekstrem islamisme, hvilket nogle borgere forbinder med muslimer og derfor kollektivt straffer alle muslimer, for enkelte fundamentalistiske personer – efter den hetz som i årevis har været en del af den politiske agenda. Jyllandsposten var hurtigt ude og lavede i kølvandet på Charlie Hebronen meningsmåling, som viste at 13% af danskerne gerne så, at der kom et eller flere partier til højre for Dansk Folkeparti. I DRs deadline d. 24. jan. blev DFs sognepræst Sørine Godfredsen og Dansk Samlings Morten Uhrskov inviteret til debat og de to var rørende enige om at Dansk Folkeparti var blevet for blevet for stuerene (!) Vi får en ny højrefløj – derom er der ingen tvivl – Dansk Samling vil forsøge opstilling til næste valg, og Lars Hedegaard fra Trykkefrihedsselskabet har også meddelt sin opstilling og det nazistiske parti “Danskernes Parti”, som forsøgte opstilling til kommunevalget, vil måske komme på banen. Det er tvivlsomt om nogle af dem bliver valgt ind. I forvejen er Dansk Folkeparti en skamplet på Danmark og de er grundlæggere af den højreekstremisme og rascisme som i perioder gennemsyrer vores dagligdag og den menneskelige og krænkende behandling vi byder flygtninge, men i forhold til f.eks. Dansk Samlings Morten Uhrskov som i deadline udtaler: “at det pga genetik ikke er muligt at integrere visse personer”, rykker grænserne for ytringer sig markant. Sidst vi hørte den slags argumenter, var det et stempel der blev placeret som tatoveringer på jøder, sigøjnere og andre i 30’ernes Europa. Lars Hedegaard fra Trykkefrihedsselskabet, som blev frikendt for sine udtalelser: “De voldtager deres egne børn. Det hører man hele tiden. Piger i muslimske familier bliver voldtaget af deres onkler, fætre eller deres far”, vil også forsøge at få en politisk platform som folkevalgt. Højrefløjen fik og får stor pressedækning efter Charlie Hebron, så da Nikolai Sennels (tidligere DF) oprettede en dansk afdeling af Pegida (Patriotiske europæere mod islamisering af Aftenslandet (Vesten)), som har haft stor tilslutning til deres fascistiske demonstrationer i Tyskland, fik han megen reklameomtale i en del af pressen – på trods af der ikke var den store opbakning i befolkningen. Nikolai Sennels opfordrede via Facebook “til en gåtur mod fundamentalistisk islam” d. 19.jan og kaldte sit initiativ “et folkeligt initiativt, som er startet på de sociale medier” og meddelte at han vil arrangere “gåture” hver mandag! Samme Nikolai Sennels har udtalt “at et groft skøn viser, at næsten halvdelen af af alle verdens muslimer er indavlede”. Stor tak til Revolutionære Antifascister i København, fordi de arrangerede en moddemonstration i København, hvor ca. 300 personer deltog og flere nu har tilsluttet sig under navnet: “København for mangfoldighed”. (Og stor tak til Aarhus, Esbjerg og Haderslev for deres initiativ mod rascisme). ★ “Hej-hej Nikolai / hovedet den forkerte vej” arrangerede igen march mod muslimer, men kun 50 mødte op og deres gå-på-mod var ikke stort, da de fleste opgav på grund af silende regn, så ved afslutningen var der kun 10 tilbage. Modsat mødte ca. 400 op til moddemonstrationen “København for mangfoldighed” og de trodsede mildest talt vejret og gik fra Sankt Hans Torv til Nytorv, hvor de helt i Griegs ånd – sjaskvåde – sang “Kringsat af fjender”. Der var nu ikke meget folkeligt over den første “Pediga-vandring” d. 19. jan, hvor ca. 250 personer deltog og som Nikolai Sennels har trykt plakater og bannere til – med muhammedtegninger og slogans mod Islam – og som han delte ud til de fremmødte, hvor der var flere betjente end støtter til hans kampagne og samme Nikolai Sennels, som arbejder som børnepsykolog for bl.a. muslimske børn i Københavns kommune. Han udviste tillige en ganske utroligt uvidenhed eller dumhed, ved at misbruge kommunisten og antifascisten Edward Griegs “Kringsat af fjender” som fællessang mod Islam. Det var nemt spotte deltagere fra Danmarks nationale Front, Danskernes Parti, Danish Defence League, støtter til og svenskeren Dan Park (som åbent bekender sig til nationalsocialismen og som er dømt for rascisme), DF’ere Antifascistisk Forum – februar 2015 l 15 De brune støvler marcherer igen... med Mogens Camre som førertrop og derudover diverse højreekstremister, som nu vejer morgenluft. En af de aktive nazister fra Danmarks Nationale Front – Julius Børgensen – skrev på Facebookgruppe (den 25. jan.): “NEJ – til kriminelle indvandrere og islam” som svar til en person som efterlyste en evt. gruppe at blive aktiv i: “...Vi har været aktive i ti år.....skulle ingen af disse organisationer falde i din smag, så find en tom glasflaske, køb en klud i Netto (smiley) og lidt benzin – gerne et sted uden kameraer og betal kontant og tilsæt ca. 1/3 tyk olie. Google så moskeer i Danmark og så er du klædt på til lidt sjov i gaden”. Skal vi frygte Morten Uhrskov, Lars Hedegaard, Nikolai Sennels? De er fascismens kræfter lig 30.ernes Europa, som igen viser sit grimme ansigt og indgyder had og frygt, men det er også de anonyme støtter, medløberne og de som passivt sidder på sidelinen, som udgør en farlig trussel og de samler sig i disse år – i Norden og Europa – og sidder afventende og venter på “stærke mænd”, som har nemme løsninger på de store nedskæringer og den sociale deroute hele Europa er ramt af. Deres politiske pointe er den samme som Dansk Folkepartis – uagtet forskellig retorik og udtalelser: “Islam og dens kultur nedbryder vores frihed, sociale velfærd og diverse “fremmede” gider ikke yde noget”. Hvad vores krige og besættelser, medlemskab af EU, de multinationales firmaers skattesnyd eller at borgere betaler for bankernes matadorleg i form af sociale nedskæringer, har de ikke på dagsordenen. Vi skal have syndebukke, så hr. og fru. Danmark ikke sætter spørgsmålstegn ved den asociale førte politik, hvad enten det er i Danmark eller EU. De små organisationer af højreekstremister vejrer – som før skrevet – morgenluft. Deres voldelige optræden, trusler, overfald og mildest talt rascistiske hjemmesider og Facebooksider og manglende evne til at være politisk struktureret, gør at de søger mod bevægelser, som har en bedre struktur og en politisk dagsorden og det kan være Dansk Folkeparti, Pedigadk, Hedegaard, Danskernes Parti eller Dansk Samling. ★ De højreekstremistiske organisationer er mange og små, men de mødes på tværs til diverse sociale arrangementer og demonstrationer og medlemmerne skifter rask væk mellem hvilken organisation de vil være en del af, hvad enten der er tale om Rights Wings, Danish Defence League, Danmarks Nationale Front, Frit Danmark, Stop Islamiseringen af Danmark (SIAD), Danskernes Parti, Nej til Moskeer i Danmark, Nordfront og de cirka 30 andre højreekstremistiske grupper, hvor medlemstallene er små. 16 l Antifascistisk Forum – februar 2015 Tidligere Vederfølner og Rightwings talsmand: Lars Grønbæk Larsen - nu talsmand for Danish Defence League, støttede op om Pegida, sammen med andre fra nazistiske og højreekstremistiske grupper. (foto: Redox) En tilfældig organisation som her nævnes er Nordfront (Den nordiske modstandsbevægelse), som opererer i Sverige, Norge, Danmark og Finland. Lederen Klas Lund blev i 1986 dømt fire års fængsel, for drabet på Ronny Landin, som greb ind overfor et overfald på en indvandrer. I 1991 blev han dømt 6 års fængsel, for en række væbnede røverier og i 2004 blev han dømt for ulovlig våbenbesiddelse og foruden ovenstående har han også en dom for vold. Organisationen har en yderst flot og velopdateret hjemmeside, med opdateringer hver dag på tværs af de nordiske lande. Historierne er de samme på tværs af de nordiske lande: “Aktivisme (uddeling af brochurer, samt opsætning af klistermærker og plakater) og det kan være i Tronheim, Bergen, Stockholm, Helsinki, Blokhus, Fredericia og mange andre byer eller historier om “at det er farligt at have blå øjne (overfald i København)”, Kenyanerne kærlighed for billig grillmad og usund fritureolie ødelægger folkesundheden i landet”, “Attentater mod svenske moskeer var bluff” “Hitlers jul”, “Masseindvandringen er en tikkende bombe eller f.eks. artikler som “Du er det ultimative våben”: “Modstandsbevægelsen forsvarer det nordiske folk. Vi udgør den sidste forsvarslinie. Kun gennem at angribe kan vi genvinde initiativet. For os står årevis med kamp og modgang. Når man tænker på hvad der sker med den nordiske race, så findes der ikke noget moralsk forsvar for at være passiv. Tværimod, den som griber til våben og agerer, har den evige retfærdighed på sin side.Vores idéer vil vinde med aggresive og fanatiske forkæmpere...” Dog gør organisationen i slutningen af artiklen opmærksom på at; “tiden ikke lige nu er til at gribe til våben”! I Finland har organisationen oprettet deres eget vagtværn i sociale boligområder “for at beskytte finnerne mod muslimerne”, i Sverige har de et kommunalbestyrelsesmedlem og overvejer at opstille som parti ved næste valg, i Norge er de ugentligt i gaderne med deres mate- riale og i Danmark er de begyndt på deres klistermæsker og indformationskampagne i jydske småbyer. De som stiller op til den slags er de velformulerende unge menneskere, som udtrykker bekymring for den nordiske kultur og races overlevelse. Organisationens medlemmer, som er dømt vold, mishandling, mord og mordforsøg er ikke gadebilledet – omend de er en del af organisationen, Det svenske sikkerhedspoliti har i en rapport bedømt organisationen til at være en af de største trusler mod Sveriges sikkerhed. Medlemsskab af organisationen koster 500,- kr. for et år og indebærer at man vil leve som nationalsocialist og deltage i aktivisme og diverse sociale arrangementer – f.eks. vildmarksture. – Og det er bare én af de mange organisationer, som er i spil. ★ Vi skal på banen! Vi har et ansvar – historisk set – for at bekæmpe den slags tendenser, uanset om de er pakket ind i “stuerent politik”, “bekymringer”, “ytringsfrihed” eller “bekæmpelse af ekstem islamisme. Der skal ikke være plads til rascisme, fascisme og nazisme i vores gader. De mange mandage hvor “København for mangfoldighed” har været på gaden, siden Pegidas ankomst, har betydet at pressen, samt den almindelige borger har haft fokus på hvem Pegida er og det har reduceret deres antal til et minimum. – Og da Revolutionære Antifascister kastede løbesedler fra en beboelseejensom d. 23. februar, var løbet kørt – omend Pediga gerne vil forsætte, på trods af manglende opbakning. På løbesedlerne var følgende tekst: ”På løbesedlerne er der et foto af Charlie Chaplin som diktatoren og på forsiden står der: Pegida. Har fat i den forkerte ende!” På bagsiden af løbesedlen står der: – Europa ramt af terror. Her afsløres terroristerne. En samling af data fra Europol viser af over de sidste fem år har under 2% af alle terrorangreb i Europa har været med religiøs motivation. I 2013 fandt 152 angreb sted og her var under to af dem religiøse. Samme år var 84 af dem af nationalistiske og separatistiske grupper. Det er over 55%! Samme tendens ses i USA, hvor tal fra FBI viser, at mellem 1980 og 2005 var under 6% af angrebene udført af muslimer, står der på løbesedlen.” ★ RADIO SPARTACUS 98,9 mhz – 98,8 hybrid Hver fredag mellem kl. 18.00–19.30 (÷ første fredag i hver måned) www.ch-radio.dk Antifascistisk Forum – februar 2015 l 17 Til alle antifascister, antiracister og fredstilhængere ★ Vi henvender vi os til alle interesserede, som ønsker at styrke kampen mod racisme, militarisme, fascisme og krig. Dette er et oplæg til antifascistisk konference lørdag d. 21. november 2015, hvortil vi indbyder alle antifascister til at deltage. Meningen er at styrke den antifascistiske kamp i en situation, hvor fascismen breder sig som en pest over hele Europa – også i Danmark! Den danske regerings og folketingsflertallets såkaldte ”aktivistiske udenrigspolitik” sender unge danske i krig den ene gang efter den anden. I øjeblikket patruljerer danske NATO-fly i Baltikum ved den russiske grænse. Danmark slutter helt og fuldt op om NATO og EU’s økonomiske sanktioner mod Rusland, samtidig med at man støtter den fascistiske kup-regering i Kijev. Man benytter sig i denne som i andre sammenhænge af en retorik, som giver mindelser om Den kolde Krigs værste dage. Under dække af at vil bekæmpe terroristerne i IS – et selvskabt produkt af USA’s, NATO’s og hermed også Danmarks tidligere krige, årelange besættelse og udbytning af det irakiske folk og dets resurser – bomber danske piloter endnu engang i Irak. I et tæt samarbejde med Mellemøstens værste bødler – Saudi Arabien m.fl. – og som sædvanlig under amerikansk overkommando. Det danske folk blev som sædvanlig ikke spurgt, inden flyene gik på vingerne. Den af tidligere præsident Bush erklærede ”krig mod terror” – fulgt op af drone-præsident Obama – er ikke alene en trussel mod mennesker overalt på kloden, den er en trussel mod de sidste rester af det borgerlige demokrati. Vi ser i øjeblikket – efter terrorangrebet i Frankrig – hvordan man øjeblikkeligt har benyttet sig muligheden til at stramme terrorlovgivningen i alle lande – inklusive Danmark – give mere magt til efterretningstjenesterne og politiet. Overvågningssamfundet og politistaten er ikke længere en mulighed i en fjern fremtid, den er en realitet her og nu i 2015. 18 l Antifascistisk Forum – februar 2015 ★ Det er på denne kort skitserede baggrund, at vi opfordre til at samle alle gode kræfter til en fælles kamp for at ændre denne udvikling. Derfor opfordrer vi alle, som vil, til at deltage i forberedelserne af konferencen, deltage i konferencen og hermed styrke vor fælles kamp mod fascisme og krig. Der er allerhøjeste grad brug for samling – fælles fodslag. Forslag til til behandling på konferencen 1. Flere og flere ser faren i den nuværende udvikling, og melder sig i mange forskellige bevægelser, grupper og foreninger, som alle arrangerer demonstrationer, møder mv. Ofte er der flere demonstrationer inden for meget kort tid, de nærmest snubler over hinanden. Hvilken demo skal man deltage i? En koordinering af af initiativerne ville styrke alle. Dette skal ikke forstås, som et forsøg på at dæmpe egne initiativer, men et forslag til at give dem større gennemslagskraft i offentligheden. 2. Et af de største problemer, vi står over for, er den mas- sive historieforfalskning, som det officielle Danmark er mester for. Hvis ikke vor kamp på dette felt bliver mere effektiv, står vi inden for få år med en historieløs ungdom, som er lette ofre for højrekræfternes demagogi og løgne. Som Göbbels formulerede det. ”En løgn skal bare gentages tilstrækkelig mange gange, så står den tilsidst som den skinbarlige sandhed.” Det kan opleves dagligt i dagens Danmark. Vi må oprette det, vi kan kalde OBS – oplysning til borgerne om samfundet: I den sammenhæng må og skal vi udvikle at langt stærkere oplysningsvirksomhed. I øjeblikket er det nødvendigt, at bruge de midler vi har: Presse, lokalradioer, nettet, tidsskrifter og blade. Men det er for lidt i forhold til den massive propaganda, som hver eneste dag kolporteres til den danske befolkning. Ny metoder skal derfor findes. Journalister og forfattere må aktiveres på vor side. En massiv kampagne på nettet gennemføres og fastholdes konsekvent fremover, som en af de vigtigste faktorer for, at vor kamp kan lykkes i en tid, hvor de såkaldt sociale medier spiller en stadig større rolle i den politiske kamp. 3. Aktioner. Vi er og har altid været kendt for vores idé- rigdom, når det gælder politiske aktioner. Målet med aktionerne er naturligvis at gøre opmærksom på vigtige problemer og vinde flere for vore synspunkter. Det er vort mål. Men det er vigtigt i denne sammenhæng, at mål og midler passer sammen. Vi skal samle, ikke sprede. Så vi skal ikke søge konfrontationen for konfrontationens skyld. Så taber vi. Hold hovedet koldt og hjertet varmt. Vor opgave er at kaste grus i samfundsmaskineriet, at få folk til at tænke og handle. Til at sige nej. Til at nægte at følge trop. Samfundet er ikke indrettet på folk, som siger nej! 4. Som nævnt indledningsvis, tillægger vi kampen mod terrorlovgivningen og politistaten den største betydning. Der er allerede adskillige antifascister, som har mærket konsekvenserne heraf på deres eget liv. Og flere kan komme til, når efterhånden alt, hvad der ikke udtrykkelig er tilladt, er forbudt. Når terorloven står over grundloven. Når PETs lov er loven. Når humanitær støtte til undertrykte folk betragtes som en terorhandling. Når mennesker som stiller sig solidarisk med kæmpende folk, hænges ud som landsforrædere og terrorister af værste slags, fordi de er modstandere af den danske regerings krigsførelse, og derfor sættes bag tremmer. Vi kommer ikke udenom i den antifascistiske kamp, at afklare vore holdninger og vore handlinger i denne sammenhæng. Ingen kan føle sig sikker i et samfund, hvor borgerne er under konstant overvågning, hvor privatlivet efterhånden er en illusion. Det vi tidligere har ridset op i dette papir kan hurtigt føre os den direkte vej til retssalen, hvor vi er dømt, før vi overhovedet har sat vor fod indenfor i retten. Det skal vi være klar over, men vi skal ikke lade os stoppe af det. Det er kampens betingelser i politistaten. Vi skal fortsætte med afsløringerne af myndighedernes magtmisbrug og deres misbrug af retssystemet, for at så angst i befolkningen, og lukke munden på politiske modstandere. 5. Internationale forbindelser: Vi har sikkert mange af os nogle internationale forbindelser. Men nettet af udenlandske antifascister skal udvides, både for hurtigt at kunne få reelle og sande meddelelser om begivenheder i andre lande. Samtidig er det en af vore vigtigste opgaver, at svejse den internationale solidaritet sammen i kampen mod den sorte internationale, som i disse år er under opbygning fra Ishavet til Middelhavet. Derfor er det også vor agt at indbyde en række udenlandske antifascister til at overvære konferencen. ★ Til sidst: Det papir der nu ligger foran jer, er ikke det endelige papir. Det kan ændres, ting kan stryges, og ting kan tilføjes. Det er op til dem, som slutter op og vil være med til at gennemføre den foreslåede konference. Med venlig hilsen for Horserød Stutthof Foreningen Bodil Enoch/formand for FIR. dk Anton Nielsen/formand Antifascistisk Forum – februar 2015 l 19 Ukraine – et år efter statskuppet Af Aksel Vladimir Carlsen ★ For et år siden fandt et højreorienteret statskup sted i Kiev, en af Europas skønneste hovedstæder. Det er en storby der i 1943 blev befriet af sovjethæren efter et af 2.verdenskrigs mest blodige slag og i hvis forstad, Babij Jar, nazityskerne to år forinden henrettede 33.000 sovjetukrainske jøder. For et år siden eskalerede protesterne i Kiev mod præsident Viktor Janukovitjs beslutning om at foretrække fortsat økonomisk samarbejde med Rusland frem for en associeringsaftale med EU. De mundede ud i et statskup og senere i en krig mod Sydøstukraine/Donbass. Denne krig har nu varet i ti måneder og kostet 5800 menneskeliv. Krigens langsigtede resultat er splittelse af Ukraine, menneskelige trauma samt miljømæssige ødelæggelser af byer og frodige landbrugsarealer. Kuppets PR-folk har betegnet det hele som en revolution. Endda en ”Værdighedens revolution”. Janukovitj og hans kumpaner var blot anledningen til at vreden for et år siden eksploderede. Siden det ukrainske folks brud i 1991 med Sovjetunionen har dybe modsætninger hobet sig op. En ny overklasse, der opstod under 1990-ernes røverkapitalisme, tilranede sig rigdomme, der var skabt af de sovjetiske folkeslag. Denne overklasse frembragte under liberalistiske og nationalistiske paroler dyb social ulighed og en politisk forvaltning, der var gennemkorrupt. Den nye statskonstruktion byggede på en alliance mellem nyrige forretningsfolk og topembedsmænd, hvis opgave var dels at skabe rammer for berigelse og dels at udbytte, undertrykke og manipulere den brede befolkning. Som stat var denne konstruktion vakkelvoren og fejlslagen, men den hang sammen frem til 2014 som en enhedsstat. At denne statskonstruktion indeholdt sociale omfordelingsmekanismer, skyldes ikke overklassens gode vilje, men var en nødvendig imødekommelse af krav fra forskellige befolkningsgrupper om at bevare nogle af de vel- Fejlslagen stat 20 l Antifascistisk Forum – februar 2015 færdsgoder, man havde opnået i sovjettiden. Da finanskrisen i 2009-10 begyndte at bide, var reserverne fra sovjettiden ved at være opbrugt, men magthaverne fortsatte med at rage til sig, og derefter skulle der blot en gnist til. De mange der gik med EU-lys i øjnene (og vel nok som de eneste i Europa gik på barrikaderne under blå EUflag) anede knap nok hvordan EU-virkeligheden ser ud. Der var store håb og illusioner om et superdemokrati, om omfattende velfærdsydelser og social retfærdighed, som jo i virkeligheden er på retur hos os. Og ukrainernes patriarkalsk-ortodokse værdier harmonerer knap nok med EUvirkeligheden. Den slags politivold, som demonstranterne reagerede mod i Kievs gader – og som deres højreekstremistiske spydspids opildnede til med bulldozere, Molotov-cocktails og besættelse af offentlige bygninger – kendes jo også i retsstater. Da kupmagerne med støtte fra Vesten for et år siden brød den aftale, der ellers var indgået med den legitime præsident Janukovitj, etablerede de et styre, der først mistede Krim og siden – dele af Donbass og var således ikke i stand til at holde sammen på enhedsstaten Ukraine. Både før og under Janukovitjs styre var Ukraine tæt knyttet USA og EU. Ukrainske finansfolk, politikere og militærfolk var i fuld gang med at integrere sig i Vestens planer om dominans. Der blev åbnet for NATO og CIA, og giganterne Chevron, Exxon og DuPont var blandt dem, der øjnede chancer for enten at tilegne sig godbidder af Ukraines våbenindustri, skiffergas eller landbrug (for at udvikle GMO-afgrøder). Men Janukovitjs styre var for Vesten ingen sikker medspiller. Foruden hans søgen efter pragmatiske fordele for Ukraine, skulle han også varetage egne private og Donbass-vennernes interesser. Og de havde, især siden 1990-ernes røverkapitalisme, tilegnet sig store dele af landets rigdomme, som blev placeret i skattely på eksotiske øer eller i førende vestlige banker. At eksempelvis Ukraines ex-statsminister Pavel Lazarenko blev afsløret for bedrageri og dømt til 9 års fængsel i USA, fik ikke de øvrige rigmænd på bedre tanker. Ydre faktorer Imens Ukraine fortsat afventer, hvornår Vesten overholder løfterne om at returnere de værdier, som Lazarenko, Janukovitj-klanen og andre spekulanter har overført til skattely i Vesten, modtager Kievstyret ærbødigt vestlige kreditter samt militært isenkram. At EU og USA klart støtter Kievstyret skyldes økonomiske og geopolitiske interesser. Det samme gælder Rusland, hvis oligarker længe har forsynet Ukraine med naturgas til favorable priser og som har haft et tæt samarbejde med ukrainsk sværindustri. Dertil skal lægges Ruslands geopolitiske interesser i at holde et mere og mere aggresivt NATO på afstand. Disse vitale interesser kan dog ikke retfærdiggøre at man som FN-medlem annekterer Krim og prøver at retfærdiggøre dette med henvisning til ”politiske fejl” foretaget af Hrusjov eller Jeltsin. Statskuppet ændrede ikke væsentligt på de ukrainske magtforhold. Enkelte ukrainske oligarker har styrket deres position og skubbet andre lidt til side. Fælles for de fleste er at de blev stenrige i 1990-erne og havde nære forbindelser til alle ex-præsidenterne. Blandt taberne er de største oligarker Rinat Akhmetov og Dmytro Firtash, samt Sergej Taruta. Sidstnævnte er stifter af holdingsselskabet ISD, som ejer 40 industrivirksomheder i Donbass, Ungarn og Polen. Tabene skyldes krigen i Donbass, hvor Taruta og Akhmetov har deres magtbastion. De to var tæt knyttede til Janukovitj. Selv om Taruta sidste år af kupmagerne blev udpeget til guvernør for Donetsk, mistede han under den efterfølgende krig – ifølge egne udsagn til netportalen Levyj Bereg – mange af sine industrivirksomheder. Ingen af disse tre oligarker er dog helt ruineret. De ejer tv-kanaler og virksomheder, og hører stadig med blandt Ukraines rigmænd. Oligarker kendetegnes ikke kun ved rigdom, men også politisk indflydelse gennem elitære netværk og styring af medieverdenen. Dette gælder begge vindere af kuppet, finansfyrsten Ihor Kolomojskij og ”chokoladekongen” Petro Poroshenko. De har været med i eliten i mange år og indgår i hvert sit magtfulde netværk eller klan (se faktaboks om Ukraines førende klaner). Imens det i 00-erne var Donbass-klanen der sad på magten, er det nu Dnipropetrovsk-klanen (Kolomojskij), der også var fremme i 1990erne, samt Galicien/Vynnitsja-klanen (Poroshenko) som dominerer. Poroshenkos formue var i 2014 på 2 milliarder USdollar. Han var tæt knyttet til den liberal-konservative expræsident Viktor Jusjenko, som er gudfader til Poroshenkos to børn, og var minister i Janukovitjs tid. I begyndel- Røverkapitalisme og fåmandsvælde sen af 1990-erne benyttede han røverkapitalismens lovløshed til først at købe en konditorvarefabrik i Kiev for spotpris, derefter i Vynnitjsa og i andre byer. Landets præsident har ikke helt forladt hverken sit medieimperium (Femte Kanal) eller MIB (International Investeringsbank), hvis aktiver i det forløbne år næsten er fordoblet, modsat mange andre ukrainske banker. Igennem sin investeringsfond Prime Assets Capital kontrollerer han 50 procent af MIBs aktier. Mens han selv er landets præsident, har hans far Aleksej overtaget posten som fondens formand. Oligarken Ihor Kolomojskijs imperium omfatter den store PrivatBank, olie- og gasindustri samt medier. Hans bastion er industricentret Dnipropetrovsk, som Kievstyret meget belejliget gav ham posten som guvernør for sidste forår. Han fik Kievstyret til at udnævne forretningsmanden Igor Palitsa som Odessa-regionens nye guvernør, og regner derfor med at kunne overtage ejerskabet af havneanlæg og olieraffinaderier i denne region. Kolomojskij har investeret en hel del på krigen i Donbass. Han står bag oprettelsen af et par private småhære og støtter det ekstre- Ukraines oligark-klaner • Donetsk-Luhansk-klanen (med forbindelser til Harkiv-regionen) stod før konflikten bag over 1/3 af Ukraines industriproduktion. Blandt de mest fremtrædende rigmænd er Rinat Akhmetov, Serhij Taruta og Aleksandr Jefremov. • Dnipropetrovsk-klanen (og Zaporishija) kontrollerer ¼ af Ukraines industriproduktion og bankvæsen. Blandt de mest indflydelsesrige oligarker nu er Ihor Kolomojskij og Henadyj Bogoljubov; tidligere var det også Vadim Rabinovitj og Viktor Pintjuk. • Kiev–klanen er knyttet til hovedstaden som finans- og forskningscenter. Viktor Medvedtjuk og Hrihorij Surkis har siden 1990-erne været de mest magtfulde, men nu har Kolomojskij, Bogoljubov og Rabinovitj også vundet indflydelse her. • Galicien-Vinnitsja-klanen omfatter foruden Petro Poroshenko, bl.a. også Dmytro Firtash og Ihor Jeremejev, der ejer store dele af disse regioners maskin- og letindustri. Kilde: www.vz.ru; www.forbes.ua; www.bp.ubr.ua Antifascistisk Forum – februar 2015 l 21 Ukraine – et år efter statskuppet... mistiske Højre Sektor, der under krigen optræder uafhængigt af Ukraines Generalstab. Selve det forhold at milliardæren Ihor Kolomojskij blev udnævnt af kupstyret til guvernør, var en klar illustration af Lenins 100 år gamle imperialismeanalyse, hvori han påpegede at monopolkapital smelter sammen med statsbureaukrati som grundlag for statsmonopolistisk kapitalisme. Poroshenko har flere gange lovet, at han vil garantere at oligarker ikke mere kommer til at få politisk magt i Ukraine. I et interview til avisen Gazeta Wyborza lovede han at bidrage til et positivt investeringklima for investorer der overholder gældende regler. ”Men forsøger de at etablere kontakter indenfor det politiske system for at berige sig, vil vi handle resolut mod den slags korruption”. Det lyder sandelig lovende! Den ret så militante fremgangsmåde, der prægede højreekstremisternes tæskehold på Majdan og under stormen på præsidentens bygning, er udviklet i træningslejre i Ukraine og i udlandet. Den har præget styrets ”antiterror-operation”, altså krigen i Sydøst, som dels skulle fastholde et Kievstyre, der blev skabt ved at krænke forfatningen, og dels forhindre den føderalisering af Ukraine, som Donbass-befolkningen har ønsket. Staten har ikke kunnet opretholde sit monopol på volds/våbenanvendelse. Selvbestaltede maskerede tæskehold florerer i Odessa, Vynnitsja og andre byer. Højre Sektor og andre ekstremister jagter Janukovitjs tilhængere samt kommunister. I Odessa har Højre Sektor overtaget narkobekæmpelsen og jagten på alfonser, hvilket de praler højlydt af i sociale medier. Ledende højrenationalister og feltkommandører lægger pres på præsidenten, regeringen og retssystemet. De og deres stomtropper har chikaneret indenrigsministeren og statsanklageren, og opnåede at få parlamentet til at udskifte den sidstnævnte. En af den nye statsanklagers første handlinger var at gennemføre razzia hos den dommer i Kiev, der tidligere underkendte regeringens beslutning om at standse udbetaling af pension til befolkningen i Østukraine. Dommeren, der også står for den retsssag, som Justitsministeriet har anlagt for at få Ukraines Kommunistiske parti forbudt, fik under razziaen sin computer beslaglagt. Styret har skærpet censur og statskontrol med medierne. Siden april sidste år har det især ramt omtalen af Rusland og russere, af separatisterne og af den ukrainske opposition. Politisk højredrejning 22 l Antifascistisk Forum – februar 2015 Der findes i Ukraine over 1000 tv- og radiostationer, hvilket umiddelbart lyder ganske demokratisk. Men politikerne og oligarkerne er opmærksomme på mediernes enorme betydning både som indtjeningskilde og manipulationsredskab, hvilket især mærkes under den igangværende krig. Manipulation med historiske fakta er omfattende. Journalister der hylder det frie ord viderebringer ofte ukritisk krigsmagernes påstande og undlader at stille kritiske spørgsmål. Myndighederne slår ned på kritiske aviser og netportaler. I 2014 blev avisen ”2000” lukket pga. kritisk dækning af den højrenationalistiske bølge. I år er portalen odnarodyna.com.ua blevet lukket (men er nu blevet omregistreret i udlandet). Ukraines nye Nationale TV- og Radioråd tildelte i 2014 næser til stationer, der havde transmitteret en af Putins pressekonferencer, og fortsatte denne praksis i januar mod tv-stationen Inter, fordi to populære russiske popsangere, der er sortlistet i Ukraine, medvirkede i stationens nytårsshow. I februar blev der tildelt næser til radiostationen Vesti, som havde bragt interview med chefen for Janukovitjs præsidentstab, og til tv-stationen News One, der havde interviewet ex-premierminister Nikolaj Azarov. I Ukraine er russiske tv-krimiserier særdeles populære. Alle tv-stationer har tidligere købt snesevis af dem og påsat egne reklamer, som jo er en god indtægtskilde. Nu er tv-rådet begyndt at slå ned på sådanne stationer. Først med næser, senere med egentlige sanktioner. I februar besluttede det ukrainske parlament helt at forbyde russiske film, der omhandler russisk politi eller militær. Ifølge World Press Index 2015 der udtrykker journalisters vurdering af pressefrihed, var Ukraine blandt 180 lande fra 2013 til 2014 rykket ned fra 127-pladsen til nr. 129, på højde med Columbia, Marokko og Zimbabwe. Siden kuppet har den nationalisme og chauvinisme som højrekræfterne magtfuldt demonstrerede på Majdan taget overhånd. De ukrainske nynazister har p.t. vundet værdikampen og ved hjælp af rigmændenes medier fordærver de opinionen. Selv præsident Poroshenko anvender i sine taler Bandera-inspireret nynazistisk symbolik, som slagordet: ”Ære være Ukraine. Æret være heltene. Død over fjenderne!” Han har fornylig gjort årsdagen for dannelsen af den nationalistiske Ukraines Oprørshær til ny ukrainsk helligdag. Denne Oprørshær kæmpede sammen med nazityskerne mod sovjethæren og mod den polske modstandsbevægelse. Chauvinisme og russofobi Kievstyret forsøger nu at samle nationen ved at romantisere ukrainsk historie, sprog og kultur. Den antikommunisme, der blomstrede op i 1990-erne kombineres med russofobi. Det sker verbalt i medierne, det sker ved at vælte sovjetiske statuer og omskrive historiebøgerne. Det absurde ved denne russofobi er at det sker i et land, hvor over halvdelen af befolkningen i hverdagen taler russisk og er tæt forbundet med det russiske samfund og kultur. At gøre chauvinisme til dominerende ideologi gavner samtidig oligarkerne. De har fået flyttet folks fokus væk fra grundlæggende sociale urimeligheder og fra Majdans oprindelige antioligarkiske håb. At kalde Majdan for ”revolution” er misvisende. Med det ord forherliger man en fejlslagen udvikling. Man tilslører det forhold, at selvom mange oprindelige Majdan-demonstranter ønskede et opgør med nepotisme, korruption og oligarker, så er der ikke sket væsentlige ændringer af grundlæggende samfundsforhold. Drømmen om værdighed og revolution blev en fuser. Og denne udvikling – ”Revolution”? som Vesten er langt mere indblandet i, end det fremgår af vore medier – er bekymrende. Der findes modstridende interesser blandt eliterne i Ukraine, i Rusland og i Vesten. Ikke alle kan i princippet acceptere højreekstremismens fremmarch. Spørgsmålet er dog om hvem der bestemmer og om de i praksis erkender konsekvensen af den her omtalte højredrejning. Man bør naturligvis være varsom med at bruge begrebet fascisme i flæng. Men vi bør lære af 1930-erne, da fascismen kom snigende og mange erklærede demokrater lod sig overrumple. Som bekendt gav 1930-ernes Tyskland den bulgarske kommunist Georgij Dimitrov anledning til at betegne fascismen som ”de mest reaktionære, de mest chauvinistiske, de mest imperialistiske elementer af det finansielle oligarki´s åbne diktatur”. Udviklingen i Ukraine tyder alarmerende på at der, i stedet for en romantisk revolution, netop er tegn på snigende fascisme. Og den bremses hverken ved at bidrage til den russofobi, som også dyrkes i vore egne medier, eller ved at støtte NATOs oprustning. ★ ANTIFASCISTISK FORUM PÅ NETTET På foreningens hjemmeside: www.antifascistisk-forum.dk kan du finde de gamle numre af bladet, helt tilbage fra 2008. Redaktionen Antifascistisk Forum – februar 2015 l 23 Returadresse: Anton Nielsen, Rughavevej 7, 2500 Valby Jørgen Buch UDDANNELSE: Kunstakademiet hos Søren Hjorth Nielsen 1964-69, Akademiet i Leningrad 1972-73 og i Berlin 197576. MEDLEM AF: BKF. UDSTILLINGER: Blandt andet Ågalleriet, Frederiksværk, separat, 1996; VBP Rugen 1996-97; Køge Rådhus 19972005; Byggefagene, Lygten 1999; Retrospektiv, Helligåndshuset 2000; Billedstedet i Brovst 2004. Maj93, 1993-2007. Billeder ved mindekoncerten for Thomas Koppel, Den Grå Hal 2006. Ågalleriet, Frederiksværk 2006.
