Læringsmål og undervisningsaktiviteter

Transcription

Læringsmål og undervisningsaktiviteter
CENTER FOR KULTUR OG UDVIKLING
CENTRE FOR CULTURE AND DEVELOPMENT
LÆRINGSMÅL OG UNDERVISNINGSAKTIVITETER I SAMFUNDSFAG
SYRIEN: CENSUR OG EKSIL
KAPITEL 4: Døden lugter gult
Undervisningsaktivitet 1



Læs artiklen Døden lugter gult.
Hasko Hasko forbinder farven gul med gasangreb, og han bruger farven på et af sine
malerier. I artiklen siger han:
”Jeg hørte rygter om, at det syriske folk ville blive udsat for kemiske angreb og havde derfor
en stærk fornemmelse af, at det ville ske. Siden jeg var barn, har jeg associeret den gule
farve med død og ødelæggelse,” fortæller Hasko Hasko i en lejlighed i København, to år
efter at han malede ’Yellow Aroma’ i sit atelier i Syrien.
Den syriske regering er anklaget for at have anvendt kemiske våben i 2013. Undersøg
hvilke regler, der gør sig gældende i krige. Hvem har lavet disse regler for krig? Må man
bruge gasangreb eller kemiske våben? Har Syriens regering brudt krigens regler?
Læringsmål: Du kan redegøre for krigens regler og om de overholdes i krigen i Syrien.
Tegn på læring:
a. Du redegør for krigens regler.
b. Du redegør for krigens regler, og hvem der har defineret reglerne.
c. Du redegør for krigens regler, hvem der har defineret dem, og om de brydes i Syrien.
Kompetenceområde: Politik – International politik.
Undervisningsaktivitet 2


Hasko Hasko har forladt Syrien og er nu bosat i Danmark
Gå sammen i par og tal om Hasko Hasko og andre herboendes syrere situation i Danmark.
Søg information på sitet www.nyidanmark.dk Tal derefter om, hvor man henvender sig, når
man søger asyl i Danmark, og hvilke processer man skal igennem.
Læringsmål: Du kan redegøre for asylprocesser i Danmark og sætte dig ind i asylansøgeres vilkår.
Tegn på læring:
a. Du kommer med bud på, hvilken proces, du forestiller dig, at Hasko Hasko har været
igennem.
b. Du redegør for, hvilken proces, du forestiller dig, at Hasko Hasko har været igennem ved at
referere til dansk asylpolitik.
Side 1 af 2
c. Du redegør for procedurerne ved asylansøgning og kommer med bud på Hasko Haskos
fremtidige situation i Danmark.
Kompetenceområde: Politik – Det politiske system, retsstat og rettigheder
Undervisningsaktivitet 3



Læs citatet af Hasko Hasko sidst i artiklen:
”Andre kunstnere forholder sig meget direkte til krigen og grusomhederne. Uanset hvor
meget smerte jeg møder, holder jeg også fast i skønheden. Hvis jeg lader krigen og volden
fylde for meget i mine værker, bliver jeg på en måde en del af den”
Gå sammen i grupper på fire og diskuter citatet. Hvad mener Hasko Hasko med, at han
bliver en del af krigen, hvis han lader den fylde for meget i sine værker?
Saml op på jeres snakke i klassen
Læringsmål: Du kan gøre dig overvejelser over, hvorfor Hasko Hasko ikke vil lade krigen fylde for
meget i sine værker.
Tegn på læring:
a. Du kommer med bud på, hvorfor Hasko Hasko ikke vil lade krigen fylde for meget i sine
værker.
b. Du begrunder dine bud på, hvorfor Hasko Hasko ikke vil lade krigen fylde for meget
c. Du begrunder dine bud på, hvorfor Hasko Hasko ikke vil lade krigen fylde for meget og
forklarer, hvad han opnår ved at holde fast i skønheden.
Kompetenceområde: Sociale og kulturelle forhold – Kultur
Evaluering
Efter hver undervisningsaktivitet giver din lærer dig feedback.
Brug til slut 10-15 minutter på selv at evaluere de tre undervisningsaktiviteter. Hvad har du lært og
på hvilket niveau? Du kan bruge Tegn på læring til at vurdere dit eget læringsudbytte. Skriv dine
argumenter ned.
Vurder også din lærer og giv ham eller hende feedback på undervisningen.
Side 2 af 2