en beskrivelse af KEAs strategi for kvalitet her

KVALITET PÅ KEA
2015
1
KVALITET PÅ KEA
På KEA er målet om kvalitet og relevans i uddannelserne den grundlæggende præmis for det
samlede arbejde. KEAs uddannelser skal skabe værdi for samfundet og for den enkelte dimittend. Det kræver, at de enkelte uddannelser på KEA har klare profiler med det rette faglige
indhold og høje kvalitet i forhold til branchernes behov, de politiske prioriteringer samt de studerendes ønsker.
Udgangspunktet for kvalitetsarbejdet på KEA er, at de studerendes læring sættes i centrum.
Kvalitet på KEA har fokus på både de kompetencer og færdigheder, som de studerende får
med som et givent slutprodukt af undervisningen, og på de processer, der foregår i og omkring
undervisningen. Kvaliteten udvikles og sikres derfor på alle niveauer af KEA.
Kvalitet defineres som:
Det arbejde, vi bevidst gør for at udvikle og sikre undervisningen og uddannelserne.
KVALITETSKULTUR
Kvalitetsarbejde er en fælles proces, der involverer og har udgangspunkt i KEAs ledelse, medarbejdere og studerende. Kvalitet skabes gennem kvalitetskulturen og indebærer, at alle i deres aktiviteter gør sig umage med at forbedre uddannelserne og undervisningen.
Kvalitetskultur drejer sig også om at sætte konkrete mål for udviklingen af og rammerne om
uddannelserne og at forfølge disse mål. På KEA skal de studerendes læring være i centrum,
når disse mål fastsættes og indfries i det daglige arbejde. Det kræver en bevidst stillingtagen
til, hvilke mål man ønsker at nå, samt implementering af et praksisnært kvalitetsbegreb, der
kan og skal eksekveres af den enkelte medarbejder i hverdagen. En grundlæggende præmis
for dette arbejde er, at der for alle KEAs medarbejdere, studerende og interessenter er en fælles forståelse af og gennemsigtighed om mål, midler og rammer for KEAs arbejde.
KEAs kvalitetskultur kommer til udtryk på alle niveauer:

I målet med uddannelsen samt indhold, tilrettelæggelse og gennemførelse af undervisningen.

I det løbende arbejde med at forbedre uddannelserne, undervisningen og rammerne
omkring dette.

Igennem udvikling af nye uddannelser og uddannelseselementer.

Igennem professionalisering af arbejdsgange, standarder og procedurer.

I den løbende evaluering og opfølgning på de oplevede forhold og de tiltag, der sættes i
værk.
Kvalitetskultur er, når alle anerkender vigtigheden af at arbejde med kvaliteten og løbende
tager hånd om de problemstillinger, de ser i hverdagen, som en integreret del af det daglige
arbejde for studerende, undervisere, administrative funktioner og ledelser.
Kvalitet på KEA er en holdning til arbejdet og dermed mere end blot en handling, der kan eksekveres halvårligt, når der foreligger nye tal eller evalueringer af medarbejdere og processer.
Kvalitetsarbejdet handler om at bygge bro og skabe mening mellem kvalitetsmål, kvalitetssikring og kvalitetsudvikling:
2

Kvalitetsmål er fastsættelse af strategiske mål om reelle og konkrete forbedringer af
kvalitetsarbejdet på KEA på et kvalificeret grundlag.

Kvalitetsudvikling er nødvendig for, at KEA løbende udvikler sine mål og forbedrer sine ydelser gennem en effektuering af de fastsatte mål samt gennem skabelsen af en
ægte kvalitetskultur. Dette indebærer en konkretisering, iværksættelse og løbende justering af KEAs kvalitetsarbejde samt den nødvendige kompetenceudvikling af medarbejdere fra topledelse til den enkelte medarbejder.

Kvalitetssikring er nødvendig for, at KEA kan dokumentere kvaliteten i KEAs ydelser
internt og eksternt. Det vil omfatte systematiske og regelmæssige selvevalueringer
samt en sikker håndtering af den myndighedsopgave, KEA som offentlig institution varetager. KEA vil leve op til såvel interne som eksterne krav i forhold til lovgivning og
KEAs udviklingskontrakt med Uddannelses- og Forskningsministeriet samt interne og
eksterne interessenters behov for kvalificeret og reel information om KEAs uddannelser
og virke i øvrigt.
Der er tale om en løbende proces, hvor alle processer griber ind i og forudsætter hinanden –
og ikke nødvendigvis i en fast rækkefølge. Det ene års arbejde griber ligeledes naturligt videre
i det næste.
På KEA nødvendiggør kvalitetsarbejde en fleksibilitet for hele tiden at kunne håndtere såvel de
små som de store kvalitetsprocesser, og såvel de enkelte mål som deres indbyrdes sammenhæng og afhængighed.
ANSVAR OG ORGANISERING AF KVALITETSARBEJDET
Ansvaret for kvalitet en fælles opgave på KEA, hvilket understøttes af en klar og entydig placering af kvalitetsopgaverne, så den enkelte medarbejder oplever en gennemsigtig kvalitetsorganisation, som de kan orientere sig i og rette henvendelse til, når de oplever konkrete kvalitetssvigt.
Rektor har det overordnede ansvar for KEAs kvalitetspolitik, og for at udmøntningen sker via
de rette enheder og på det rette ledelsesniveau i organisationen.
Programcheferne har ansvar for gennemførsel, formidling og opfølgning på kvalitetsarbejdet på
uddannelserne.
Centerchefer og funktionschefer har ansvar for at udarbejde kvalitetspolitikker og procedurer
for deres områder og at vejlede og supportere programområderne.
KEA KVALITET står i centrum for KEAs kvalitetsarbejde. KEA KVALITET er KEAs tværgående
funktion for kvalitetsarbejde og har ansvar for at understøtte KEAs målsætninger for kvalitetsarbejdet og det kvalitetsarbejde, der foregår lokalt. KEA KVALITET iværksætter og faciliterer
derfor en række tværgående tiltag med det formål at kvalitetssikre og -udvikle KEAs uddannelser og rammerne herfor i forhold til de opstillede kvalitetsmål.
En detaljeret beskrivelse af opgaver og ansvar fremgår af bilag 1 og i de enkelte evalueringskoncepter.
MÅL FOR KEAS KVALITETSARBEJDE
KEAs kvalitetsarbejde skal understøtte KEAs mission, vision og strategi om at udvikle og udbyde erhvervsakademi-, professionsbachelor- og deltidsuddannelser inden for området teknologi
og business. Uddannelserne skal have dybe rødder i praksis og et højt fagligt niveau.
3
KEA har fastsat fem grundlæggende mål med kvalitetsarbejdet i delstrategien for KEA KVALITET. Målene understøtter KEAs overordnede strategi, og arbejdet med at nå målene skal til
enhver tid kunne dokumenteres.
KEAS STRATEGISKE MÅL
1
2
3
4
5
MÅL FOR KVALITETSARBEJDET
Studerende i centrum
KEA udvikler sin kvalitetskultur, så den er nærværende og transparent, og arbejder løbende med kvalitetssikring og udvikling af
KEAs uddannelser, så de er attraktive og tydelige for de studerende, relevante for erhvervslivet og er baseret på den nyeste
viden og med det rette indhold og niveau.
Balance
KEA arbejder strategisk og systematisk med kvalitet på alle niveauer og understøtter, at KEA lever op til både eksterne og interne krav med den rette balance i fagligt indhold og niveau og
praksisnær didaktik og pædagogik.
Fællesskab
KEA sikrer ensartet fokus på kvalitet og fælles rammer og vilkår
på tværs af alle KEAs uddannelser.
Netværk
KEA indgår i relevante netværk med ministerier, uddannelsesinstitutioner, virksomheder og faglige organisationer, der kan understøtte og kvalificere KEAs arbejde med kvalitetssikring og –
udvikling af KEAs uddannelser og sammenhæng med det øvrige
uddannelsessystem.
Ressourcer
KEA udvikler nye attraktive uddannelser med høj kvalitet, der
styrker KEAs samlede uddannelsesportefølje og bidrager til KEAs
indtægtsgrundlag
KEAs KVALITETSSIKRINGSSYSTEM
Kvalitet kræver løbende opmærksomhed, omtanke og handling. På KEA foretages der løbende
evalueringer af undervisning, studiemiljø, studieliv, introduktionsforløb, uddannelser, praktikforløb og dimittendernes overgang til arbejdsmarkedet. KEAs samlede kvalitetssikringssystem
er vist på side 5. Figuren illustrerer kvalitetssystemets elementer og årshjul.
KEA har herudover fastsat ti standarder for kvalitetsarbejdet på KEA for entydigt at definere
grænseværdier for, hvornår der forekommer utilfredsstillende forhold, som der skal handles
på. Standarderne indgår i alle relevante evalueringsprocesser, og der foretages løbende screeninger af evalueringerne, som tilgår programledelsen.
KEAs overordnede kvalitetsstandarder er:
4
KEAs TI KVALITETSSTANDARDER
Videngrundlag
Antal undervisere inddraget i forskning- og udviklingsprojekter
Andel af afsluttende eksamensprojekt, der udarbejdes i samarbejde med erhvervslivet
Indhold og
niveau
Vurdering af undervisningen
Vurdering af organisering af den enkelte uddannelse
Fastholdelse
Gennemførelsestid
Grad af internationalisering på uddannelserne
Relevans
Aftagers tilfredshed med praktikanter
Beskæftigelsesgrad
Relevans i forhold til ens job
Se bilag 3 for yderligere beskrivelse af kvalitetsstandarderne og tilknyttede grænseværdier.
Herudover foretages der en årlig en opsamling og selvevaluering ved hjælp af kvalitetsrapporten på hvert programområde. Her opgøres målene/grænseværdierne for kvalitetsstandarderne
og en række øvrige indikatorer på de enkelte uddannelser. Kvalitetsrapporten danner udgangspunkt for en drøftelse mellem programchef, uddannelseschefer, medarbejdere og KEA
Kvalitet, og de formidles til både direktionen samt centerchefer. Kvalitetsrapporten skaber
dermed rum for en struktureret refleksion, hvor formålet er at gøre status på året, der gik,
samt give et evidensbaseret grundlag for videre udvikling. Den øverste ledelses orienteres om
processen og de handlingsplaner, der udfærdiges på baggrund af det samlede forløb.
Kvalitetsrapporten og selvevalueringen udvides hvert femte år med en ekstern evaluering, som
betegnes ’programevaluering’. Her inddrages eksterne eksperter med relevant erfaring og viden med henblik på at kvalificere kvaliteten og relevansen af uddannelserne yderligere.
5
BILAG 1 ANSVAR FOR UDDANNELSESKVALITET PÅ KEA
På KEA er det et fælles ansvar at tage hånd om problemer, når de opstår, og et fælles ansvar
at medvirke til at bevare og udbrede en proaktiv kvalitetskultur.
For at sikre et effektivt arbejde med uddannelseskvalitet, hvor medarbejderne ved, hvor de
skal henvende sig, hvis de oplever kvalitetssvigt, er KEAs organisation beskrevet i forhold til
kvalitetsopgaver og -ansvar.
BESTYRELSEN
Bestyrelsens ansvar og opgaver er defineret i KEAs vedtægter §§4-14.
Bestyrelsen er bemyndiget til at ansætte og afskedige erhvervsakademiets rektor.
Bestyrelsen er øverste ansvarlige for at fastsætte de strategiske rammer for udviklingen og
driften af KEAs uddannelser og virke på uddannelsesområdet på kort og langt sigt.
Bestyrelsen godkender det samlede budget for KEA efter forelæg fra rektor og indgår en udviklingskontrakt med Uddannelses- og Forskningsministeriet, som danner grundlag for udviklingen og driften af KEA.
Bestyrelsen kan bemyndige rektor til at godkende studieordninger og kapacitet for institutionens uddannelser.
REKTOR
Rektors ansvar og opgaver er defineret i KEAs vedtægter § 15.
Rektor er i sin drift af KEA ansvarlig overfor bestyrelsen og har dermed ansvar for, at uddannelserne og øvrige opgaver gennemføres i overensstemmelse med den gældende lovgivning,
og at det sker inden for rammerne af det budget som bestyrelsen har godkendt.
Rektor har det overordnede ledelsesansvar i alle sager, herunder ansættelser og afskedigelser,
godkendelser af uddannelser og udbud, samarbejdsrelationer og -aftaler i ind- og udland,
forskning- og udviklingsarbejde samt kvalitetssikring af uddannelsesaktiviteter.
DIREKTIONEN
Direktionen på KEA omfatter rektor og ressourcedirektør. Direktionen er øverst ansvarlig for
den daglige drift af institutionen i alle henseender.
LEDELSESGRUPPEN
Den samlede ledelsesgruppe omfatter rektor, ressourcedirektør, center- og programchefer
samt funktionschefer og sekretariatschefen.
Ledelsesgruppen er tilsammen ansvarlig for at koordinere beslutninger i relevante grænseflader i organisationen og sikre videndeling på tværs af KEA.
FUNKTIONSCHEFER
Funktionsenhederne omfatter it, bygninger, studieadministration og økonomi.
Funktionscheferne refererer til ressourcedirektøren og har inden for deres område personaleog budgetansvar.
6
I kvalitetsarbejdet er funktionerne ansvarlige for at følge op på evalueringsresultater, som ligger inden for deres opgaveportefølje, fx it og fysiske faciliteter. Dette omfatter udarbejdelse af
handlingsplaner, hvor det er nødvendigt.
CENTERCHEFER
Centrene omfatter KEA ERHVERV, KEA FORSKNING OG INNOVATION, KEA HR, KEA KVALITET
og KEA GLOBAL & GUIDANCE.
Centercheferne refererer til rektor. Centercheferne har inden for deres område personale- og
budgetansvar. Centercheferne er derudover ansvarlige for, i overensstemmelse med KEAs
strategi og målsætning, at fastsætte en strategi for centret område, at implementere de strategiske tiltag samt løbende og systematisk at evaluere centrets arbejde. Arbejdet sker ofte i
samarbejde med et eller flere programområder.
PROGRAMCHEFER
Programområderne omfatter BYG, DESIGN, DIGITAL, TEKNIK og KOMPETENCE.
Programcheferne refererer til rektor. Programchefen er overordnet personale- og budgetansvarlige på det pågældende programområde.
Programchefen er derudover ansvarlig for gennemførsel, formidling af og opfølgning på kvalitetsarbejdet på uddannelsesniveau, herunder alle KEAs tværgående evalueringer og nøgletal.
Som led i kvalitetsarbejdet er programchefen i samarbejde med uddannelsescheferne, ansvarlige for udarbejdelse og opfølgning på den årlige kvalitetsrapport.
Programchefen har, efter delegation fra rektor, det strategiske ansvar for udvikling af nye udbud og/eller justering af eksisterende udbud. Arbejdet finder sted i samarbejde med uddannelseschef og kvalitetschef.
UDDANNELSESCHEFER
Uddannelsescheferne refererer til nærmeste programchef.
Den konkrete fordeling af ansvar og opgaver fastlægges af programchefen efter samråd med
uddannelsescheferne. Alle beskrivelser af ansvars- og opgavefordeling samt procedurebeskrivelser for centrale drifts- og kvalitetsindsatser skal fastlægges skriftligt og offentliggøres på
Fronter.
Daglig drift og kvalitetssikring af uddannelserne: Programchefen fastlægger ansvars- og
opgavefordeling i forhold til den daglige drift og kvalitetssikring af programområdets uddannelser blandt uddannelsescheferne.
Relationer til centre: Programchefen fastlægger ansvars- og opgavefordeling i samarbejdet
med hvert af de fem centre og de tilhørende kvalitets- og driftsopgaver blandt uddannelsescheferne.
Der er ikke uddannelseschefer på KEA KOMPETENCE.
KVALITETSREPRÆSENTANTER (KEA KOMPETENCE)
Kvalitetsrepræsentanter og fagkoordinatorer refererer til programchefen.
7
Den konkrete fordeling af ansvar og opgaver fastlægges af programchefen . Alle beskrivelser
af ansvars- og opgavefordeling samt procedurebeskrivelser for centrale drifts- og kvalitetsindsatser skal fastlægges skriftligt og offentliggøres på Fronter.
KVALITETSUDVALG
Programcheferne skal nedsætte et eller flere kvalitetsudvalg på programområdet, som skal
understøtte formidlingen og ejerskabet til kvalitetsarbejdet hos undervisere og studerende.
Den relevante uddannelseschef skal indgå i udvalget og sikre en løbende kobling til programledelsen.
UDDANNELSESUDVALG
Uddannelsesudvalgenes rolle og opgave er defineret i KEA’s vedtægter kapitel 5 § 16.
På KEA er der ifølge vedtægterne nedsat 6 uddannelsesudvalg, som dækker alle institutionens
fuldtids- og deltidsuddannelser. For hvert udvalg er det i vedtægter defineret hvilke eksterne
parter, der udpeger et medlem til udvalgene. To medlemmer udpeges blandt hhv. medarbejder
og studerende på det relevante programområde.
Uddannelsesudvalgene rådgiver bestyrelsen, rektor og ledelsen af det relevante programområde mht. uddannelsernes kvalitet og relevans samt om den regionale uddannelsesdækning. Udvalget inddrages ved udvikling af nye og eksisterende uddannelser, udvikling af nye undervisnings- og prøveformer.
Uddannelsesudvalget afgiver indstillinger til studieordninger inden for udvalgets område til
rektors godkendelse.
UNDERVISERNE
Underviserne er til alle tider forpligtet til at tage ansvar for og medvirke til at sikre kvaliteten
af KEAs uddannelsesaktiviteter. Underviserne er desuden forpligtet til at støtte op om og medvirke til at skabe en konstruktiv kvalitetskultur både i deres samspil med de studerende og
kollegialt.
Underviserne er repræsenteret i KEAs bestyrelse med to repræsentanter. De er også repræsenteret i de lokale samarbejdsudvalg (LSU), det centrale samarbejdsudvalg (CSU) og arbejdsmiljøorganisationen (AMO). Derudover er underviserne også repræsenteret i uddannelsesudvalgene.
DE STUDERENDE
De studerende er til alle tider ansvarlige for at indgå aktivt i kvalitetsarbejdet på deres uddannelse. Det vil sige, at de studerende konstruktivt deltager i de løbende evalueringer og dialog
om aktiviteterne på og omkring deres uddannelse og studiemiljø.
De studerende er repræsenteret i KEAs bestyrelse med to repræsentanter.
De studerende har derudover mulighed for at organisere sig og derigennem yde indflydelse på
KEA jf. vedtægter § 17. KEA støtter aktivt op om de studerendes organisering og aktiviteter
via KEA GLOBAL & GUIDANCE.
8
BILAG 2 KEAS FEM FASTE EVALUERINGER FOR STUDIETIDEN PÅ KEA
Fuldtidsuddannelser
Deltidsuddannelser
Introundersøgelsen
Hvem
Nye fuldtidsstuderende
Hvornår
Årligt ved studiestart i september
Hvorfor
Formålet med undersøgelsen er at
få et billede af nye studerende – fx
alder, køn og uddannelsesbaggrund. Resultaterne kombineres
med fakta fra EASY.
Evaluering af Studentertilfredshed (STU)/Brugertilfredshed (BTU)
Hvem
Alle studerende (STU)
Alle studerende (BTU)
Hvornår
Årligt i oktober/november
Årligt i oktober/november
Hvorfor
Undersøgelsen skal kvalitetssikre
og –udvikle uddannelserne mhp.
at løfte kvaliteten. Den fokuserer
bl.a. på ledelse og organisering af
uddannelsen, undervisning, socialt
miljø, fysisk miljø, udstyr & materialer, egen indsats, eksamener &
prøver.
Undersøgelsen skal kvalitetssikre
og –udvikle uddannelserne mhp.
at løfte kvaliteten. Den fokuserer
bl.a. på ledelse og organisering af
uddannelsen, undervisning, socialt
miljø, fysisk miljø, udstyr & materialer, egen indsats, eksamener &
prøver.
Undersøgelsen danner endvidere
grundlag for gennemførsel af en
Undervisningsmiljøvurdering
(UMV) hvert 3. år.
Undervisningsevaluering
Hvem
Alle studerende
Alle studerende
Hvornår
Årligt i marts/april
Løbende – ved afslutning af modul
Hvorfor
For den enkelte underviser er evalueringen et redskab til dialog med
nærmeste leder, teamudvikling og
et værktøj til selvrefleksion og
udvikling af egen pædagogisk og
didaktisk praksis.
Herudover er undervisningsevalueringen et led i kvalitetssikringen af
undervisningen og uddannelserne.
For den enkelte underviser er evalueringen et redskab til dialog med
nærmeste leder, teamudvikling og
et værktøj til selvrefleksion og
udvikling af egen pædagogisk og
didaktisk praksis.
Herudover er undervisningsevalueringen et led i kvalitetssikringen af undervisningen og uddannelserne.
9
Praktikevaluering
Hvem
Alle studerende samt praktikværter
Hvornår
Ved afslutning af praktikophold
Hvorfor
Formålet er at sikre en korrelation
mellem uddannelsernes indhold og
arbejdsmarkedskompetenceefterspørgsel samt udvikle uddannelserne efter kompetencebehovet
Dimittendundersøgelse
Hvem
Alle dimittender fra den årgang,
der blev færdige 1 år før undersøgelsen gennemføres
Alle dimittender fra hele uddannelser bliver spurgt to gange
Hvornår
Hvert 3. år i november /december
1 gang årligt - ca. ½ og 1½ år
efter dimission
Hvorfor
Undersøgelsen skal kvalitetssikre
og –udvikle uddannelserne, herunder sikre at uddannelsernes
indhold er i sync med arbejdsmarkedets kompetenceefterspørgsel.
Formålet med undersøgelsen er at
få et billede af, hvordan de studerende bruger den tilegnede viden
samt hvilken værdi uddannelsen
giver – set både i forhold til dimittenden og virksomheden. Undersøgelse afdækker også eventuelle
karriereløft og/eller barriere i forhold hertil.
10
BILAG 3 KEAS TI OVERORDNEDE KVALITETSSTANDARDER
Gennemførelse/
studieprogression
Fastholdelse
Organisering af uddannelse
Undervisning
Praksis i afsluttende
eksamensprojekt
Forsknings- og
udviklingsprojekter
Emne
Indikator
Værdi
20141
[ændret
definition
i forhold
til 2014]
Værdi
20151
Minimum
20 %
Værdi
2016
Minimum
20 %
Data
Opfølgning
Ansvar
Opgøres årligt
i forbindelse
med udviklingskontrakten.
Programchef i
samarbejde
med F&ICK
Andel af de studerendes afsluttende eksamensprojekt, der udarbejdes med
afsæt i et konkret
sam-arbejde med
en virksomhed,
inkl. egen virksomhed
Minimum
68 %
Minimum
70 %
Minimum
70 %
Opgøres årligt
i forbindelse
med nøgletalsrapporten.
Gælder kun
fuldtidsuddannelser.
De studerendes
overordnede vurdering af undervisningen
Minimum
55 på en
skala fra
1 til 100
Minimum
60 på en
skala fra 1
til 100
Minimum
60 på en
skala fra 1
til 100
Opgøres årligt
i forbindelse
med STU/BTU
Programområde og
F&ICK drøfter
status og
muligheder
for tiltag.
Dette skal
indgå i den
førstkommende kvalitetsrapport.
Programområde og Erhverv drøfter
status og
muligheder
for tiltag.
Dette skal
indgå i den
førstkommende kvalitetsrapport.
Behandles ifm
førstkommende kvalitetsrapport
De studerendes
overordnede vurdering af organisering af uddannelsen
Minimum
50 på en
skala fra
1 til 100
Minimum
55 på en
skala fra 1
til 100
Minimum
60 på en
skala fra 1
til 100
Opgøres årligt
i forbindelse
med STU/BTU
Behandles ifm
førstkommende kvalitetsrapport
Programchef
Andel af studerende, der fortsat
er indskrevet på
uddannelsen 1 år
efter studiestart
Minimum
65 %
Minimum
66 %
Minimum
67 %
Programområde og Guidance drøfter
status og
muligheder
for tiltag.
Dette skal
indgå i den
førstkommende kvalitets-rapport
Programchef i
samarbejde
med Guidance
Gennemsnit for
gennemførselstid
Normeret
tid +3
måneder
Normeret
tid +3
måneder
Normeret
tid +3
måneder
Opgøres to
gange om
året i forbindelse med
hhv. sommer- og vinteroptag.
Opgøres samlet til udviklingskontrakten.
Gælder kun
fuldtidsuddannelser.
Opgøres årligt
i forbindelse
med nøgletalsrapporten.
Gælder kun
fuldtidsuddannelser.
Behandles ifm
førstkommende kvalitetsrapport
Programchef
Andel af fastansatte undervisere,
der er samskabere i FoU-projekt
inden for Frascatirammen
Programchef i
samarbejde
med Erhverv
Programchef
1
Standarderne for 2015 og 2016 er skærpet eller ændret definitorisk for nogle områder ift 2014 for at højne kravene
til KEAs uddannelser på disse områder samt korrelere til minimumskrav og nye nationale definitioner anvendt i KEAs
udviklingskontrakt for 2015-17 med Uddannelses- og Forskningsministeriet.
11
Internationalisering
Minimum
9%
Minimum
15 %
Minimum
15 %
Opgøres årligt
i forbindelse
med udviklingskontrakten. Gælder
kun fuldtidsuddannelser.
Aftagernes tilfredshed med
praktikanters
faglighed
Minimum
75 % er
’tilfredse’
eller
’meget
tilfredse’
Minimum
75 % er
’tilfredse’
eller ’meget tilfredse’
Minimum
75 % er
’tilfredse’
eller ’meget tilfredse’
Opgøres to
gange årligt i
forbindelse
med praktikevaluering.
Opgøres samlet til nøgletalsrapporten.
Gælder kun
fuldtidsuddannelser.
Ledighedsgrad
blandt dimittender
[ændret
definition
i forhold
til 2014]
Ledighedsgrad skal
ligge på
niveau
eller under
landsgennemsnit
for samme
uddannelse
Ledighedsgrad skal
ligge på
niveau
eller under
landsgennemsnit
for samme
uddannelse
Opgøres årligt
i forbindelse
med udviklingskontrakten.
Gælder kun
fuldtidsuddannelser
De studerendes
overordnede vurdering af kobling
mellem undervisning og job
-
Minimum
70 på en
skala fra 1
til 100
Minimum
70 på en
skala fra 1
til 100
Opgøres årligt
i forbindelse
med BTU
Gælder kun
deltidsuddannelser.
Relevans
af undervisning ift
job
Beskæftigelse
Praktik
Andel af studerende på udlandsophold/ international praktik i
løbet af studietiden
Programområde og Global drøfter
status og
muligheder
for tiltag.
Dette skal
indgå i den
førstkommende kvalitetsrapport
Meget utilfredse praktiksteder
kontaktes af
praktikkoordinator. Samlet vurdering
og forslag til
evt. ændringer fremlægges og drøftes
i uddannelsesudvalg
Samlet vurdering af ledigheden i forhold til fx
relevant beskæftigelse
samt forslag
til evt. ændringer fremlægges og
drøftes i uddannelsesudvalg
Behandles
ifm. førstkommende
kvalitetsrapport
Programchef i
samarbejde
med Global
Programchef i
samarbejde
med Erhverv
Programchef
Programchef
12