Link til webudgaven

Transcription

Link til webudgaven

SOMMER 2015
KREATIV LEGEPLADS
MINISTERENS VISIONER
ERFARINGSCYKLUS
HÅNDVÆRK
Morgendagens klassikere
SIDE 34
Uddannelser på dagsordenen
SIDE 22
Undervisere lærer også nyt
SIDE 86
syv varianter af kernekvalitet
SIDE 52
KVALITET
En uddannelse skal opleves – ikke måles
KØBENHAVNS ERHVERVSAKADEMI
FLAGSHIP
FLAGSHIP
STORE
STORE
SILKEGADE
SILKEGADE
13 13
1113
1113
COPENHAGEN
COPENHAGEN
WWW.MARIA-BLACK.COM
WWW.MARIA-BLACK.COM
KEA Reports
SOMMER 2015
Indhold
08 INTRO
Erhvervschef Jørgen Ravnsbæk Andersen og forsknings- &
innovationschef Pernille Berg byder velkommen til denne
udgave af KEA Reports.
34
11 INSIDE
Projekter, kommende events og stort og småt fra livet på KEA .
22
18 HVAD ER KVALITET PÅ KEA?
Hvordan opfattes og bruges kvalitetsbegrebet i KEA -regi.
22 MINISTEREN FOR UDDANNELSE
Forsknings- og uddannelsesminister Sofie Carsten Nielsen
om regeringens arbejde med at sikre kvaliteten på landets
uddannelsesinstitutioner.
26 KVALITETSBUD FRA STUDERENDE
Læs, hvad de studerende opfatter som vigtige kvaliteter ved
deres uddannelser på KEA .
30 A MATERIAL WORLD
Kom med på besøg på KEA s unikke Material Design Lab.
18
34 KREATIV LEGEPLADS
Se et udvalg af nogle af de mange spændende projekter
og produkter fra de studerende på KEA .
–004–
www.meandaudrey.com
KEA Reports
42 MIG OG MIT REDSKAB
KEA -studerende fortæller om de redskaber, der er essentielle for deres
uddannelse og fremtidige arbejde.
46 KVALITETSBEGREBET BØJET I TID
OG ÅRSAG
Essay om filosofiens spørgsmål og svar til kvalitetsbegrebet.
50 DET MÅ FAKTISK GERNE GØRE ONDT,
FØR DET GØR GODT
Erhvervsmand og KEA -bestyrelsesmedlem Lars Goldschmidt om
det danske uddannelsessystem, der ifølge ham slet ikke får nok ud
af de studerende.
52
42
52 VARIANTER AF DANSK KVALITET
Design, arkitektur og teknisk software. Vi har spurgt syv danske
virksomheder, hvordan de opfatter og sikrer kvaliteten af deres
kerneprodukter.
61 GUIDE
De bedste spisesteder, der matcher en studerendes pengepung.
64 RAKETMADSEN
Læs om KEA s nye ubåds- og raketprojekt.
68
68 IKONISK DANSK DESIGN
Ingen ved, hvem der står bag morgendagens klassikere.
Læs her historien bag en række af de mest betydningsfulde
danske designprodukter.
80 DA JEG GREB CHANCEN
Tre nuværende og tidligere KEA -studerende om den episode,
der gav dem et godt karriereskub.
86 ERFARINGSCYKLUS
Det er ikke kun de studerende, der lærer af deres undervisere. Vi har
spurgt tre undervisere fra KEA , hvad de studerende har lært dem.
64
90 VIDEN, DER VIRKER I PRAKSIS
Målrettede studieforløb og konkrete redskaber til hverdagen
på arbejdet. KEA Kompetence giver et kvalitetsløft.
94 PRAKTISK INFORMATION
Få et udførligt overblik over KEA s uddannelser.
–006–
KEA Reports
Intro
Velkommen til KEA Reports
Hvad er god kvalitet? Spørgsmålet er lige så banalt, som det er centralt. Banalt, fordi
vi alle har et instinktivt forhold til, hvad der har høj og lav kvalitet. Kvalitet kan have
hundredevis af forklædninger, men vi er alle udstyret med et forfinet sanseapparat, der
er klar til at fælde dom, så snart rækken af faktorer er blevet organiseret til en konklusion. Centralt, fordi kvalitet på både mikro- og makroplan er styrende for værdifastsættelsen af alt fra sundhedsydelser over forbrugsvarer til sportsudøverens præstation
på en fodboldbane.
Kvalitet deler vandene. For nogle er Stelton-kaffekanden en både funktionel og æstetisk smuk kvalitetsgenstand, der i enhver henseende er de 1.000 kr. værd, den koster. For
andre kan nabokanden, der koster det halve, være et lige så godt alternativ. Den kan også
holde kaffen varm og ser mindst lige så godt ud på stuebordet. Synes de. Kvalitet er og
bliver et stridspunkt og arnested for mødet mellem objektive kriterier og subjektive vurderinger. Det er på én og samme tid styrken og begrænsningen ved at diskutere kvalitet.
Diskussionen er vigtig i sig selv, men den indeholder ikke et indbygget facit.
På KEA er vi optaget af at diskutere kvalitet på uddannelsesområdet. Vi spørger ofte helt
åbent og ærligt, hvad god kvalitet er, og får – heldigvis – forskellige svar fra de studerende,
underviserne, det ansvarlige ministerium og de erhverv og virksomheder, der skal ansætte
vores dimittender. Vi har nogle meget klare holdninger til, hvad vi opfatter som høj kvalitet
i uddannelsen. Men vi er samtidig klar over, at vores holdninger har godt af at blive udfordret af vores mange interne og eksterne interessenter. Med andre ord ligger vores kerne
altid fast – vi skal uddanne vores studerende til erhvervslivets behov. Men vi er til enhver
tid klar til at tage en snak om, hvordan vi bedst løser den opgave.
I dette nummer af KEA Reports har vi viet et helt nummer til diskussionen af kvalitet.
En af stemmerne tilhører uddannelses- og forskningsminister Sofie Carsten Nielsen, som
er med til at fastlægge rammevilkårene for KEA og de andre danske uddannelsesinstitutioner. En anden stemme tilhører den tidligere direktør i Dansk Industri, Lars Goldschmidt,
som med erhvervsmandens skarpe blik rettet mod beskæftigelse forklarer, hvorfor kvalitetsforståelse bør være ledesnoren for en hel ungdomsgeneration. Vi har også bedt en række ikoniske danske virksomheder om at beskrive deres forhold til kvalitet gennem tiden.
Og endelig og vigtigst af alt har vi mødt en række nuværende og tidligere KEA-studerende,
som hver især fortæller deres personlige historie om læring, udvikling og succes.
Rigtig god læselyst.
Pernille Berg
FORSKNINGS- OG
INNOVATIONSCHEF
Jørgen Ravnsbæk Andersen
ERHVERVSCHEF
–008–
Fotografi — Daniel Stjerne
Intro
–009–
Inside
Inside
Nyheder, arrangementer og geniale
påfund fra de studerende. Stort
og småt fra livet på KEA
Tekst
Caroline Thorborg
Nudging i
Zoologisk Have
Københavns Zoologiske Have ved, hvor de gode ideer avles. De har nemlig spurgt
de studerende på e-design på KEA om hjælp til en række problemstillinger, de bøvlede med. Deres besøgende kan til tider have en uhensigtsmæssig adfærd, og det
har de studerende løst med et Nudging-projekt, som nu anerkendes af ZOO. Nudging – også kaldet ‘det kærlige puf’ – har den fordel, at det virker bedre end en løftet
pegefinger, fordi folk i stedet animeres til at gøre det, man vil have dem til. I ZOOs
tilfælde ville de eksempelvis gerne have de besøgende til at stoppe med at banke på
ruderne til dyrene, stoppe med at fodre dyrene og så videre. For at nudge dem, udviklede de en virkelighedsnær abefigur med en taleboble med påskriften: “Velkommen til vores hjem. Vi er nogle glade aber, hvis I ikke banker på ruden.” Figuren blev
testet i haven, og den viste sig at have en positiv effekt, idet mange forældre læste op
af taleboblen – nogle tog sågar billeder sammen med figuren. ZOO håber nu på at
implementere så mange af ideerne i haven som økonomisk muligt.
Sæt KRYDS
i kalenderen
KEA Business Forum samler to gange om året en
række spændende foredragsholdere, der inden
for et aktuelt tema skaber forbindelse mellem
relevante virksomheder og de studerende.
Dette giver anledning til inspiration og debat, og
samtidig får de studerende et godt springbræt
fra studielivet og ud i erhvervslivet. Næste
Business Forum har temaet Resiliens, et begreb,
der dækker over den omstillingsparathed, som
man må have i det moderne og omskiftelige
erhvervsliv. Hovedtaleren er Roland Kupers,
hovedkonsulent i et nyt multinationalt
resiliens-samarbejde mellem nogle af verdens
største virksomheder.
Den 4. juni kl. 15-18, KEA Kompetence,
Frederikkevej 8, 2900 Hellerup.
– 011 –
KEA Reports
INNOVATIV
BUSINESSLEGAT uddelt
Det prestigefyldte legat Innovativ Business blev i februar uddelt, og den
stolte modtager af legatet og de 30.000 kr. var en PBA-studerende i
Innovation og Entreprenørskab på Erhvervsakademiet Lillebælt. Camilla
Fredberg Larsen udmærkede sig på særlig vis i konkurrencen med sine
kugletæpper fra Nepal. Hendes virksomhed Made in Nepal importerer
håndlavede tæpper fra Nepal, som kunderne selv kan sammensætte og
designe ved bestillingen. Andreas Kjeldsen, adjunkt EA Lillebælt, udtaler om
Camilla Fredberg Larsen: “Camilla er en af de iværksætterprofiler, som der er
alt for få af. Hun er visionær, arbejdsom og har en sund fornuft.”
madeinnepal.dk
– 012 –
HVILKEN
MILEPÆL VIL
DU SÆTTE
I JORDEN?
SØG IND PÅ KEA
KEA udbyder videregående uddanelser på
erhvervsakademi- og professionsbachelorniveau
i tæt samarbejde med erhvervslivet. Så er det sagt.
Mens vi synes egentlig, det er vigtigere at fortælle
dig, at KEA leder efter mønsterbrydere, der kan og
vil udfordre status quo for at skabe en bedre verden
med teknik og design. Tager du udfordringen op?
DIGITAL
BYG
DESIGN
TEKNIK
KEA.DK
KEA Reports
NYT BÆREDYGTIGT FOKUS
PÅ FASHION-UDDANNELSERNE
Shopping-fix
I butikken Display i Saxogade på Vesterbro kan du opleve, hvad
en designstuderende fra KEA er gjort af. Her sælges alt fra
smykker og kunst til tøj og accessories – selvfølgelig lavet af
de talentfulde designspirer. Et socialt entreprenant initiativ,
som er drevet af de studerende selv.
Saxogade 92, 1662 København V
Flat Out
På KEA har bæredygtighed altid fyldt meget på
skemaet, men fremover vil alle uddannelser med
relation til mode bekende sig fuldstændigt til bæredygtighed. Her drejer det sig altså om at ændre
materialebruget og finde grønnere alternativer
samt helt at ændre praksis, når der eksempelvis
klippes stof, således at mindst muligt går til spilde.
“Vi vasker alt brunt til grønt. Det er det udgangspunkt, vi synes, al fashion skal have. Og derfor gør
vi noget ved det,” siger programchef på Design,
Mette Harrestrup. Allerede nu kan de nye studerende søge ind på de bæredygtige specialer, som
begynder til sommer.
Silas Raabymagle, Chang Rée og Jesper Svejk Vejby
Pedersen er navnene på tre tidligere KEA-studerende,
som har fået en rigtig god ide. Et pladsbesparende
møbel, der let kan klappes sammen og derfor lette
dagligdagen for eksempelvis cafeer og restauranter
– eller andre steder, hvor pladsen er trang.
flatoutfurniture.com
– 014 –
Find nærmeste forhandler på www.lacoste-ure.dk
KEA Reports
Klæd dig efter
dine ambitioner
Til den seneste TEDx Talks-konference på KEA gæstede
mode- og forbrugsekspert Manou Messmann scenen. Hovedfokus for hendes tale var, hvordan vores påklædning er
vores måde at kommunikere på i en verden, der er domineret af visuel information. Her opfordrede hun sine seere til
at klæde sig efter de ambitioner, som de hver især måtte
have. På den måde argumenterede hun altså for, at hvis man
eksempelvis klæder sig som en kreativ person, så vil man
automatisk føle sig kreativ.
youtu.be/1JVRCOEBGIQ
Tidligere KEA-studerende bag
succesfuld tegnestue
Fotografi — Philip Messmann
Manden bag tegnestuen PD5 i København har i
samarbejde med en anden tegnestue netop fået
godkendt et skitseforslag, der omfatter et byggeri
på hele 30.000 m2. Nicolai Palsbo, som er tidligere
KEA-studerende, er grundlægger og CEO hos PD5
og kan altså delvist tage æren for at få så stort et
projekt i hus. En solstrålehistorie, som vidner om, at
de redskaber, man tilegner sig på en KEA-uddannelse, er en praktisk fordel i erhvervslivet.
pd5.eu
– 016 –
KEA Reports
KVALITET
SKAL
OPLEVES
– IKKE MÅLES
– 018 –
Te n d e n s
Det er efterhånden blevet en teknokratisk disciplin at BEDØMME
KVALITET I UDDANNELSEN. Det er synd, lyder det fra KEA, som i stedet
opfordrer til, at man giver magten til dem, det hele handler om: DE
STUDERENDE OG DE VIRKSOMHEDER, som senere skal ansætte dem.
Tekst
Jakob Lund
Illustration
Stine Marie Aalykke
“D
et her illustrerer,
hvor galt det kan
gå.” Erhvervschef på
KEA , Jørgen Ravnsbæk
Andersen,
trommer pegefingeren ned i en opslået
avis. “Her står, at Region Hovedstaden
og Region Sjælland har 52.000 forskellige
retningslinjer for kontrol og dokumentation på regionernes hospitaler. Det er jo
ekstremt. Det svarer til, at vi på KEA udarbejder en vejledning, der forklarer, at man
skal sætte højre ben før venstre, når man
går ned ad en trappe.”
Ved siden af Jørgen Ravnsbæk Andersen sidder forsknings- og innovationschef,
Pernille Berg, og nikker. Ligesom sin kollega kan hun også finde paralleller mellem
den stigende dokumentationstendens på
landets hospitaler og udviklingen inden for
uddannelsessektoren. For nylig indleverede KEA eksempelvis 4.000 siders skriftligt
materiale til staten, som beskrev, hvordan KEA kvalitetssikrer sine uddannelser.
“Målbarhed er langsomt blevet den
altoverskyggende doktrin for, hvornår
noget er godt eller skidt”
– 019 –
“Målbarhed er langsomt blevet den altoverskyggende doktrin for, hvornår noget
er godt eller skidt. Men jeg er nødt til at
spørge, hvordan man måler noget så diffust som kvalitet på en uddannelsesinstitution? Og med hvilke instrumenter? Vi
er nødt til at supplere den kvantitative
tilgang til læring med et større kvalitativt
fokus,” siger Pernille Berg.
Flyt debatten væk fra skrivebordet
Det er ikke, fordi man ikke er optaget af
kvalitet på KEA. Det er man. Faktisk løber
kvalitet i uddannelsen som en rød tråd gennem institutionens formål med de studerende, lige fra de dukker op første dag, til
de forlader bygningerne igen nogle år senere. Og en hel afdeling på KEA beskæftiger
sig udelukkende med kvaliteten af KEAs
uddannelser. Men i stedet for at hænge sig
i indsamling og klassifikation af processer,
som er den dominerende tendens, bør man
være mere optaget af det, Jørgen Ravnsbæk
Andersen kalder for oplevet kvalitet.
“Der er en tendens til, at debatten om
kvalitet i uddannelsen meget hurtigt kommer til at foregå rundt om et skrivebord.
Vi kunne godt tænke os at flytte den debat ud i undervisningslokalerne, hvor de
studerende rent faktisk befinder sig. Eller
ud i de virksomheder, som enten har vores
studerende i praktik, eller som har vores
dimittender ansat. For det er der, kvaliteten af vores arbejde skal stå sin prøve.”
“Det handler også om nærhed,” siger
Pernille Berg. “Vores studerende har me-
KEA Reports
De fem KEAkvalitetsundersøgelser
INTROUNDERSØG ELSE
Hver eneste studerende, der påbegynder en
uddannelse på KEA, udfylder en undersøgelse,
der fortæller om deres baggrund og motivation
for at begynde på KEA. Underviserne bruger
svarene til at tilrettelægge undervisningen
efter sammensætningen af studerende
Å R L I G L A N D S DÆ K K E N D E
TRIVSELSUNDERSØGELSE
På tværs af alle studerende på alle landets
erhvervsakademier spørges der ind til trivsel,
fagligt udbytte, forventninger til fremtiden osv.
På den baggrund kan uddannelsesmiljøerne få
et samlet indtryk af de studerendes oplevelse
af uddannelsen samt udveksle erfaringer med
hinanden og skærpe deres undervisningstilbud
U N DE RVIS E RU N DE RSØG E L S E
De studerende evaluerer deres undervisere og
bedømmer det faglige udbytte på uddannelsen. Undersøgelsen fungerer som arbejdsredskab til undervisernes pædagogiske arbejde
PR AKTIKUNDERSØGELSE
Kort før de studerende er færdige på KEA,
skal de på et obligatorisk praktikophold. KEA
spørger efterfølgende de studerende, om de
fik det forventede ud af opholdet, ligesom de
spørger praktikstedet, hvordan kvaliteten af de
studerendes arbejde var. Undersøgelsen giver
dermed et indtryk af, om uddannelsernes indhold er det rigtige i forhold til det arbejdsmarked, som de studerende meget snart skal ud på
DIMITTENDUNDERSØGELSE
Med jævne mellemrum foretager KEA en
undersøgelse blandt dimittender fra KEA.
Undersøgelsen giver blandt andet et billede
af, i hvilke brancher dimittenderne bliver
ansat, hvilken indkomst de har, hvor mange
der er i beskæftigelse, og om det var svært at
finde beskæftigelse
get forskellige baggrunde, kompetencer og
kvaliteter. Nogle kommer fra meget akademiske hjem og er stærke til at stille sig op
foran klassen og præsentere deres ideer. Til
gengæld er de måske knap så stærke håndværkere. Andre har det stik modsat. De er
dygtige håndværkere, men mangler redskaber til at sælge deres ideer. I stedet for at
bedømme de forskellige typer af studerende efter samme kvantitative målestok ville
det give bedre mening at bedømme dem
individuelt baseret på, hvor meget de har
rykket sig i den tid, de har været på KEA .”
Smertegrænsen for statsstyring er nået
Arbejdet med kvalitet i uddannelserne
er ikke bare noget, man er optaget af på
KEA . I oktober 2013 nedsatte regeringen
et udvalg – Kvalitetsudvalget – som skulle
pege på konkrete indsatsområder, der
kunne understøtte visionen om at “skabe
den bedst uddannede generation i Danmarkshistorien”. Udvalgets arbejde sluttede i begyndelsen af 2015, og blandt de
mange anbefalinger hed det blandt andet,
at der skulle ske “en generel deregulering
af områder kendetegnet af en høj reguleringsgrad”. På almindeligt dansk betyder
det, at vi nu har nået smertegrænsen for
den statslige detailstyring af uddannel-
– 020 –
sesinstitutionerne, og at det vil være mere
gavnligt for alle i uddannelsessektoren,
hvis uddannelsesinstitutionerne fik en højere grad af frihed til selv at tilrettelægge
indholdet på deres uddannelser. Selvom
det er sød musik i begge KEA-chefers ører,
kunne de aldrig finde på at brokke sig over
de nuværende rammevilkår.
“Vi tager selvfølgelig den udfordring
op, vi bliver præsenteret for. Men vi hilser
et øget fokus på kvalitet i uddannelserne
velkommen, fordi begrebet trænger til en
nuancering i debatten, så vi ikke kun taler
om målbar kvalitet, men også om oplevet
kvalitet,” siger Jørgen Ravnsbæk Andersen.
“Hvis vi skal vende fokus indad, slår
Kvalitetsudvalget også fast, at de studerende burde lægge flere timer på deres
uddannelser, end tilfældet er i dag. Det er
ikke nødvendigvis de studerendes skyld, at
de ikke lægger nok timer i uddannelsen.
Det kan også skyldes, at vi som uddannelsesinstitution ikke stiller høje nok krav
til vores studerende,” siger Pernille Berg.
Hun citerer en amerikaner, der sagde, at
“the only place where success comes before
work is in the dictionary”.
“Den er meget god. Det handler ikke
om at piske flere timer ind i vores studerende. Det handler om at inspirere dem til
Te n d e n s
Hovedpunkter
fra dimittendundersøgelsen 2013
“Jeg ved, at nogle af vores
studerende hader KEAs målinger.
De synes, at de tager for lang tid at
udfylde, og vi får tit kommentaren:
I bruger dem jo alligevel ikke til
noget. Til det vil jeg sige meget
klart og tydeligt, at jo, det gør vi”
47 pct. af dimittenderne var i en form for
beskæftigelse, 9 pct. var ledige, 42 pct. læste
videre og 2 pct. var enten på barsel, sygemeldt
eller andet
Vejen til beskæftigelse er ikke ret lang for de
fleste dimittender. Otte ud af ti fandt beskæftigelse inden for seks måneder
Otte ud af ti beskæftigede havde et job, som
lå direkte i forlængelse af deres uddannelser
eller inden for uddannelsens traditionelle
ansættelsesområder
14 pct. havde et cvr-nummer. Heraf var en
fjerdedel selvstændige på fuldtid, halvdelen
på deltid, mens den sidste fjerdedel ikke var
‘aktivt’ selvstændige. Hele 50 pct. af alle
dimittender havde overvejet at starte
egen virksomhed
at lægge flere timer. At gøre dem så grebet
af det, de laver, at de automatisk kommer
til at bruge mere tid på at blive dygtigere. I
den forstand er flid også en form for kvalitetsparameter. Viljen til at knokle får vores
studerende i den grad brug for, når de er færdige og kommer ud på arbejdsmarkedet.”
KEAs mange målinger
På anden sal i Store Anneks på KEA Campus sidder Miriam Skjalm Lissner. Hun er
kvalitetschef på KEA og står i spidsen for den
afdeling, der blandt andet beskæftiger sig
med at sikre kvaliteten i KEA s uddannelser.
“Vi foretager en masse forskellige målinger på KEA – studentermålinger, undervisermålinger, dimittendmålinger osv.
Det interessante i de målinger er ikke svarene i sig selv. Det interessante er, hvad vi
stiller op med svarene. Det er først der, en
måling kan føre til øget kvalitet på en uddannelse,” siger Miriam Skjalm Lissner.
“Vi skal blive klogere på det, vi går
rundt og laver på KEA. Som institution og
som undervisere skal vi turde at stille os
frem og åbent spørge: Hvad kan vi gøre
bedre? En af vores undersøgelser viste
eksempelvis, at dimittender fra særligt én
uddannelse efterfølgende havde svært ved
at komme i job. Og at dem, der kom i job,
havde en relativt lav indkomst i forhold til
gennemsnittet. Der blev vi efterfølgende
enige om, at den pågældende uddannelse
nok trængte til en modernisering, så den
igen blev tidssvarende,” siger Miriam
Skjalm Lissner.
Vi bruger jeres svar!
I Danmark har vi en lang og stærk tradition for, at alle har en stemme, og at alle
har ret til at bruge den stemme. Det kan
godt være, at man ikke altid får ret, men
man bliver hørt.
“Jeg ved, at nogle af vores studerende
hader KEA s målinger. De synes, at de tager
for lang tid at udfylde, og vi får tit kommentaren: I bruger dem jo alligevel ikke
til noget. Til det vil jeg sige meget klart
og tydeligt, at jo, det gør vi. Men det kan
være svært at synliggøre over for de nuværende studerende, fordi ændringerne
typisk først slår igennem, efter at de er
færdige på KEA . Men jeg kan love, at hver
enkelt undersøgelsessvar, vi modtager,
bliver læst, studeret og drøftet med meget
stor interesse. Faktisk betragter vi de studerendes svar som et af de mest værdifulde
redskaber til at blive ved med at videreudvikle vores forskellige uddannelser,” slutter
Miriam Skjalm Lissner.
– 021 –
De studerende, som havde læst HHX, før de
begyndte på KEA, havde dobbelt så stor sandsynlighed for at blive selvstændige efter endt
uddannelse sammenlignet med dimittender fra
andre ungdomsuddannelser
Uddannelse betaler sig. 47 pct. af dimittenderne fra erhvervsakademiuddannelserne
havde en startløn under 300.000 kr., mens 58
pct. af dimittenderne fra bacheloruddannelserne havde en startløn på mellem 300.001
og 400.000 kr.
KEA Reports
– 022 –
Interview
Sof ie
C a r st e n
Nielsen
Der var måske engang, hvor forskning og
uddannelse var politiske lavinteresseområder,
som fik lov til at passe sig selv. Sådan er det ikke
længere. I dag ligger uddannelsespolitik lunt
placeret på den politiske midterbane, og det skal
vi alle sammen være glade for. Interview med
uddannelses- og forskningsministeren.
Tekst
Jakob Lund
Fotografi
Kim Vadskær
F
or små to år siden nedsatte regeringen et udvalg – Kvalitetsudvalget – som fik til opgave
at gå de danske videregående
uddannelser efter i sømmene.
Rammevilkårene for at fostre “den bedst
uddannede generation nogensinde i Danmark” skulle have et serviceeftersyn. I januar i år færdiggjorde Kvalitetsudvalget
sit arbejde, og konklusionen var entydigt,
at meget skulle laves om, hvis ambitionen
skulle veksles til virkelighed.
Som en af overskrifterne i evalueringen af uddannelsessystemet slog Kvalitetsudvalget ned på politikernes trang til
styring. I stedet for at styre det rigtige –
hvilke uddannelser der skal tilbydes, og
hvor mange pladser der skal være på de
forskellige uddannelser – styrer staten i
dag det forkerte, lød det. Som modsvar til
statens trang til detailregulering anbefalede Kvalitetsudvalget, at de enkelte uddan-
nelsesinstitutioner i højere grad får lov til
at fastsætte egne regler for uddannelsernes
indhold og tilrettelæggelse.
Styring vs. frihed
Når netop styring er et emne, der gør ondt
på mange uddannelsesinstitutioner, hænger det sammen med, at øget detailregulering også medfører øgede dokumentationskrav. Så når en underviser- eller ledelsesgruppe på KEA eksempelvis holder et
møde om et givent emne, ligger der i nogle
tilfælde et formelt krav fra staten om, at
der efterfølgende skal udarbejdes et referat. Nogle gange giver et skriftligt referat
mening, men andre gange gør det bestemt
ikke. Det sluger bare tid og ressourcer,
som var bedre brugt et andet sted.
Sofie Carsten Nielsen, hvorfor bliver I politikere ved med at indføre reguleringsmekanismer, når alle i uddannelsessektoren udtrykker,
– 023 –
at det virker mod hensigten? Hvorfor mere
styring, når der efterspørges mere frihed?
“Jeg er også i gang med at kigge på eksempelvis eksamensområdet, hvor der er
mange detaljerede regler. Men faktisk er
der ikke den gruppe – hverken når det gælder de forskellige uddannelsesinstitutioner
eller repræsentanter for de studerende –
som ikke har været forbi mit kontor og har
bedt om flere regler på de områder, de går
op i. Så mens alle generelt gerne vil have
mindre regulering, vil nogle gerne have
mere regulering på lige præcis deres område. Eksempelvis vil de gerne have flere
rettigheder, men det hænger ofte sammen
med øget regulering. Så tingene kommer
til at tale lidt imod hinanden.”
Så øget regulering er simpelthen bare en del af
udviklingen?
“Nej, det skal man selvfølgelig tage
politisk ansvar for. Jeg tror bare ikke, at
KEA Reports
“Et af Kvalitetsudvalgets fokusområder var den mængde
af tid, danske studerende bruger på deres uddannelse.
Som udvalget konkluderede, var mange studerende
mildt sagt ikke overbebyrdede i deres studieår”
man skal bilde sig selv ind, at vi kan have
en uddannelsessektor, som er regelfri. Institutionerne er blevet større og optager
flere studerende, og det kræver flere regler.
Også internt. Jeg er altid åben for at se på,
hvordan vi kan afbureaukratisere systemet
og være mere målstyrede. Men hver gang,
jeg nævner et område, er der alligevel altid
grupper, der har indvendinger. Eksamensregler skyldes eksempelvis meget sjældent,
at politikere ønsker at styre uddannelserne. De bunder ofte i, at de studerende
skal have en garanti for – og det forstår jeg
godt – at deres retssikkerhed i forbindelse
med eksempelvis en eksamenssituation er
i orden. Det kan være regler om ekstern
censor, regler om antallet af prøveforsøg
eller regler om klageadgang. Det er ret detaljeret stof, og alt skal kunne dokumenteres, så det kan holde til at blive behandlet i
det juridiske system efterfølgende.”
Fra antal til indhold
Sofie Carsten Nielsen har for nylig luftet
tanken om at se nærmere på den såkaldte
taxameterordning. Taxameterordningen
bestemmer, at uddannelsesinstitutionerne
ikke bliver udbetalt et fast beløb fra staten
per studerende, men at beløbets størrelse
afhænger af, hvor mange studerende der
består deres eksaminer. Kritikken har lydt
på, at taxameterordningen bidrager til en
uddannelseskultur, der fokuserer for meget på institutionernes økonomi og for lidt
på det faglige indhold i undervisningen.
Har vi i dag en kvalitetskultur eller en taxameterkultur på de danske uddannelsesinstitutioner?
“Jeg synes generelt, at vi har en stærk
kvalitetskultur. Jeg har været meget rundt
på de danske uddannelsesinstitutioner på
det seneste, og det er fortsat mit klare indtryk, at man går enormt meget op i at levere
god uddannelse, og at de studerende omvendt engagerer sig meget i deres studier.
Men det er også klart, at vi fra politisk
hold i mange år har haft fokus på, at flere
skulle tage en videregående uddannelse. Vi
havde på et tidspunkt en bekymring for,
at vi pludselig ville stå med en generation,
der var dårligere uddannet end deres forældre. Jeg tror, de fleste er enige om, at det
er godt, at der er flere, der kommer i videregående uddannelse. Men nu er vi kommet til et punkt, hvor vi skal flytte fokus
fra antallet til indholdet i uddannelserne.
Taxametersystemet må selvfølgelig aldrig
blive en tilskyndelse til, at uddannelsesinstitutionerne får flere igennem, end niveauet retfærdiggør, eller at man optager
flere udelukkende for at få penge. Det
er noget, vi kommer til at kigge på i den
kommende tid.”
Danske studerende ikke dovne
Et af Kvalitetsudvalgets fokusområder var
den mængde af tid, danske studerende
bruger på deres uddannelse. Som udvalget konkluderede, var mange studerende
mildt sagt ikke overbebyrdede i deres
studieår. Gjort op i antal timer om ugen,
svarede mange studerendes indsats til at
bestride et deltidsjob.
“Der er enkelte steder, hvor de studerende allerede har en høj uddannelsesintensitet, men en af vores opgaver bliver at
se nærmere på, hvordan vi kan sikre, at
alle danske studerende rent faktisk også
får tilbudt et fuldtidsstudie,” siger Sofie
Carsten Nielsen.
Så man kan ikke bare sige, at danske studerende er for dovne?
– 024 –
“Bestemt ikke. Det er svært at studere
fuldtid, hvis ikke man bliver tilbudt studier, som reelt er fuldtid. Selvfølgelig skal
de studerende selv levere en stor selvstudieindsats og engagere sig i deres studier.
Men netop det skal der også være nogle
helt klare forventninger til, som skal formuleres af både underviserne og ledelsen.”
Et spejlbillede på samfundet
Regulering. Deregulering. Dimensionering. Udbudskonsolidering. Kvalitetssikring. Det er alle sammen ord, man ikke
rigtig brugte i den offentlige debat om uddannelse for bare få år siden. Men ordene –
og den horde af teknokrater, der anvender
dem – er et udtryk for, at uddannelsespolitik bliver prioriteret højere i dag end nogensinde før, mener Sofie Carsten Nielsen.
“Min vurdering er, at uddannelse i langt
højere grad – og det skal vi være glade for
– er blevet en del af den politiske midterbane. For ikke bare i Danmark, men i hele
verden oplever vi, at en større og større del
af befolkningerne får en uddannelse. Det
er godt for os som enkeltindivider, og det
er godt for vores samfund. Men det betyder også, at borgerne, som skal finansiere
mere og mere uddannelse, og det politiske
system, som skal forvalte det, interesserer
sig mere for, hvad der sker, end de gjorde
tidligere. For 10 år siden var der en større
tendens til, at forskning og uddannelse
passede lidt sig selv som politisk område.
Men sådan er det ikke længere. Vi skal
være glade for, at uddannelsesområdet er
blevet politiseret. Politikernes interesse for
uddannelse er jo et spejlbillede på, at også
den brede befolkning har en langt større
interesse i, hvordan vi som samfund uddanner, videreuddanner og efteruddanner
os,” slutter Sofie Carsten Nielsen.
Interview
N AV N
Sofie Carsten Nielsen
FØDT
1975
STILLING
Uddannet cand.scient.pol. fra Københavns
Universitet og har derudover en Master
i europæisk politik og administration fra
Europakollegiet i Brügge, Belgien
BONUSINFO
Har bl.a. været politisk konsulent i EuropaParlamentet, souschef i Ligestillingsministeriet og politisk chef i Ingeniørforeningen, IDA
Folketingsmedlem for Radikale Venstre
siden 2011 og uddannelses- og forskningsminister siden 2014
– 025 –
KEA Reports
Den gode uddannelse
Dygtige undervisere, lækre værksteder eller flinke
studiekammerater? Vi har spurgt otte forskellige
KEA-studerende, hvilke kvaliteter ved deres
uddannelse de vægter højest.
Tekst
Katja Isa Sørensen
Fotografi
Simon Thomsen
TOBIAS PULTZ
LÆSER DESIGNTEKNOLOGI PÅ MARKETING
PÅ KEA GULDBERGSGADE, 2. SEMESTER
Hvad er du glad for ved at studere på KEA?
Vi får lov at prøve rigtig meget i praksis frem for bare
at sidde og have klasseundervisning. Og selv når vi
sidder i klassen, er undervisningen meget interaktiv
og ikke bare en underviser, der står og taler. Det kan
være, vi sidder og kigger på eksempler på marketing
og diskuterer, hvad vi mener om det, og udvikler
ideer til forbedringer.
Er der noget ved din uddannelse, du gerne ville forbedre?
Den måde, vi får respons på vores opgaver, kunne
godt forbedres. Vi har netop lavet en 48-timersopgave, som vi havde brugt rigtig meget tid på, og
responsen var bare nogle helt korte skriftlige kommentarer i en mail. Det kunne have været rart med
en mere detaljeret mundtlig respons.
LISE KRISTENSEN
LÆSER DESIGNTEKNOLOGI PÅ MARKETING
Det er et superfedt og kreativt miljø, og jeg kan rigtig
godt lide de mennesker, der er her. Og så er jeg rigtig
glad for, at vi har meget projektarbejde i grupper. Det
synes jeg, man lærer rigtig meget af.
Hvad er kvalitet i uddannelse for dig?
At du kan få lov at arbejde på den måde, der passer
bedst til din læringsstil. Det synes jeg er godt ved
KEA frem for eksempelvis universitetet, hvor læring
tit er begrænset til at læse i en bog. Du kan selvfølgelig godt lære ved at læse enormt meget, men du kan
også arbejde mere praktisk med tingene eller være
rigtig god ved fremlæggelserne og følge grundigt
med i dem. Her er der mange veje til samme mål, og
det kan jeg rigtig godt lide.
Det kunne være rigtig fedt med noget mere feedback,
når vi afleverer opgaver. Nogle gange har vi bare fået
en karakter eller en skriftlig udtalelse, der er meget
ukonkret. Mere feedback gør, at man bedre kan
forstå, hvad man har gjort rigtigt og forkert.
Det stof, underviseren inddrager i undervisningen,
er supervigtigt. Det skal være spændende og relevant
i forhold til, hvad der er oppe i tiden. Hvis man som
studerende kan relatere til det faglige stof, så brænder
man mere for undervisningen og giver mere af sig selv.
– 026 –
Vo x p o p
GUSTAV SVENDSEN
LÆSER BYGNINGSKONSTRUKTION PÅ
INTERNATIONAL LINJE PÅ KEA PRINSESSE
CHARLOTTES GADE, 7. SEMESTER
JOHAN MÄNNEL
Jeg er ret glad for den måde, man arbejder på. Både
at vi arbejder meget i grupper, og så at underviserne
simulerer et projekt for os i undervisningen. Vi får en
skitse af et byggeri, og så skal vi gøre klar til, at det
kan blive bygget. Det synes jeg fungerer meget godt i
forhold til indlæring. Og så er jeg glad for det sociale
i min klasse, hvor sammenholdet er rigtig godt, og vi
snakker meget med hinanden.
LÆSER BYGNINGSKONSTRUKTION PÅ
INTERNATIONAL LINJE PÅ KEA PRINSESSE
CHARLOTTES GADE, 7. SEMESTER
Jeg er glad for opbygningen af min uddannelse. Undervisningen er meget praktisk orienteret. De ting, vi
lærer, kan bruges direkte ude i den virkelige verden.
Jeg har lige været i praktik på en tegnestue, og der
kunne jeg mærke, at jeg havde en rigtig god portion
erfaring med mig fra uddannelsen, både i forhold til
at bruge computerprogrammerne og i forhold til det
mere tekniske.
Helt klart klasselokalerne. Der er ledninger over det
hele og ikke særlig hyggeligt. Det kunne også være
godt, hvis der var mere socialt sammenhold på tværs af
klasserne. Jeg kender ikke de andre på skolen så godt.
Så skulle det være de fysiske rammer. Der er for
mange ting, der ikke er styr på, og det kan spænde
ben for undervisningen. Nogle gange har vi brugt
utrolig lang tid på at få ledningerne til at virke eller
finde et klasseværelse, og det er et stort problem,
synes jeg. Og så er det en udfordring på vores uddannelse, at underviserne kommer med mange
forskellige faglige baggrunde og ikke altid får kommunikeret godt nok med hinanden. Det kan godt
skabe lidt forvirring i undervisningen.
Arbejdsformen er rigtig vigtig. Gruppearbejdet her på
min uddannelse er med til at sikre, at jeg får mere ud
af undervisningen, fordi jeg føler en forpligtigelse over
for de aftaler, jeg laver med de andre i min gruppe.
Det vigtigste er vel, at det, man lærer i undervisningen, kan bruges ude på arbejdsmarkedet. Og det
synes jeg i høj grad, man kan på min uddannelse.
– 027 –
KEA Reports
JEANETTE GULLSTEIN
LÆSER SMYKKER, TEKNOLOGI & BUSINESS
Jeg kan godt lide, at min uddannelse giver mig
mulighed for at beskæftige mig med både design og
business på en gang. Vi lærer at markedsføre vores
ting, så der er en bedre chance for, at man kan sælge
sine produkter, når man er færdiguddannet.
Og så er det fedt, at vi har et værksted, hvor jeg er
rigtig glad for at være og arbejde.
Jeg synes måske, vi har for lidt plads i vores smykkeværksted. Vi er mange, der deler værkstedsbænke, og
det kan godt være et problem, når flere årgange skal
lave projekter samtidig.
At vi har nogle gode undervisere. De er flinke, og
de ved, hvad de snakker om. De har været ude på
arbejdsmarkedet og har mange erfaringer, som de
deler med os. Det er vigtigt, at underviserne kender
den verden, vi skal ud i.
JESPER PEDERSEN
LÆSER PRODUKTIONSTEKNOLOGI
At meget af undervisningen foregår som projekter
og ikke kun traditionelle klassetimer. Det fungerer
rigtig godt, fordi man får konkretiseret det, man har
lært igennem et projekt, og så sætter det sig bedre
fast, synes jeg. Og så er det fedt, at de opgaver, vi får,
har forbindelse til virkeligheden. Vi er for eksempel
ved at opstarte et projekt, hvor det er meningen, at vi
skal tage kontakt til en virksomhed.
Måske kunne klasselokalerne godt være lidt større.
Bordene er også lidt for smalle til, at man både kan
have sin computer og tager notater og så videre.
Kommunikationen med underviseren er vigtig. Hvis
det er en, der er rigtig dygtig til sit fag, men ikke kan
formidle det, så man forstår det, er det jo skidt. Der
synes jeg faktisk, at vores undervisere er gode til også
at lytte og forsøge at forstå, hvad man spørger om.
– 028 –
Vo x p o p
ANDREI ATANASIU
INTERNATIONAL STUDERENDE FRA RUMÆNIEN,
LÆSER MULTIMEDIEDESIGN PÅ KEA LYGTEN,
2. SEMESTER
Underviserne. De er meget venskabelige og hjælpsomme. Nogle gange bliver de, selvom timen er slut,
for at forklare noget for os, som vi ikke forstår. Det
er helt anderledes i forhold til Rumænien, hvor jeg
kommer fra. Jeg kan også godt lide, at vi arbejder så
meget sammen i grupper. Jeg tror, det hjælper os i
fremtiden, at vi kan komme godt ud af det med andre
i en arbejdssituation.
ANNE BJERGSKOV HJORTH
LÆSER PRODUKTIONSTEKNOLOGI
PÅ KEA GULDBERGSGADE, 2. SEMESTER.
Der er et godt studiemiljø her på Guldbergsgade.
Biblioteket er rigtig godt, og så har vi lige fået et nyt
værksted, hvor vi kan hamre, save og bore, og hvor
der er nogle lækre maskiner, som mange måske ikke
lige ellers har adgang til. Det betyder, at man hurtigt
kan omsætte sine ideer til noget fysisk, og at undervisningen på den måde bliver mere håndgribelig. Det
kan jeg rigtig godt lide.
Jeg kan ikke lige komme i tanke om noget. Så skulle
det være, at undervisningen starter lidt for tidligt om
morgenen efter min smag. Men det er jo en lille ting,
som man kan lære at leve med.
At man får mulighed for at øve sig. Det vil sige, at
undervisningen skal være meget praktisk orienteret.
Der må gerne være teori, men ikke for meget af det.
Man tager jo en uddannelse for at komme ud og
arbejde bagefter, og så er det vigtigste jo, at man ved,
hvad man skal gøre. Så det at opbygge noget erfaring,
du kan tage med ud i arbejdslivet, er nok det vigtigste.
Lidt bedre mulighed for fordybelse. Nogle gange
gennemgår vi et emne på en enkelt dag, og næste
dag er vi allerede videre til noget nyt. Det kan godt
være lidt frustrerende, hvis der er noget undervejs,
som virkelig interesserer en, fordi man ikke rigtig får
mulighed for at dykke ned i det.
Man skal kunne tage og føle på tingene. Det vægter
jeg meget højt. Jeg er ikke så meget til at sidde og
høre en underviser fortælle uden selv at vide, hvordan
tingene foregår i praksis.
– 029 –
KEA Reports
A
MATERIAL
WORLD
– 030 –
Fe a t u r e
Materialer er andet og mere end stål, bomuld, plast og glas. KEAs nyåbnede
MATERIAL DESIGN LAB VIL HJÆLPE STUDERENDE og erhvervsliv til at tænke
nyt i jagten på innovative og bæredygtige materialer. Det kræver OMVENDTE
ARBEJDSGANGE OG EN TUR PÅ SKOLEBÆNKEN.
Tekst
Sara Sievers
Fotografi
Kamilla Bryndum
D
a en af verdens førende trendforecastere, hollandske
Li Edelkoort, tidligere i år præsenterede sin nyeste
forskning på en konference i Cape Town, var det
med en bredside til designindustrien. Moden, som vi
kender den, er ved at uddø, forklarede hun. Årsagen?
Folk ved ikke længere noget som helst om materialer. “Uddannelsessystemet bør gentænkes,” sagde Edelkoort og hævdede, at
den manglende viden betyder, at nutidens designere blot repeterer
årtiers traditioner i stedet for at tænke nyt.
Edelkoorts påstande bliver bakket op af projektlederen af
KEA s nyåbnede Material Design Lab og ph.d.-studerende,
Mette Bak-Andersen.
“En alt for stor del af de mennesker, som lever af at skabe verdens produkter, beklædning og bygninger, har meget lidt viden
om de materialer, de arbejder med. Sat på spidsen tror mange designere, at materialer er sådan noget, man køber færdiglavet. De
ved eksempelvis ikke, at en hvid tyl engang har været sort råolie et
sted i Mellemøsten,” siger Mette Bak-Andersen.
Det er den slags uvidenhed, Material Design Lab vil gøre
op med.
Materialet skal være udgangspunktet
Material Design Lab består af et bibliotek, et laboratorium og en
guide i grundmaterialer. Den kombination skal sætte skub i både
de studerendes og erhvervslivets opfindsomhed, når det kommer
til valget af materialer. Både for at sikre innovation, men i høj grad
også for at gøre processer og produkter langt mere bæredygtige.
“I dag er mange gode til at anvende forskellige digitale designprogrammer, og vi er blevet langt dygtigere teoretisk. Men vi
mangler en helt grundlæggende viden om materialer, og den er
nødvendig for at undgå, at nogle af vores vigtigste naturressourcer
pludselig slipper op,” siger Mette Bak-Andersen.
For nogle er Material Design Lab en ren slikbutik. For andre
kan det måske virke lidt overvældende. Især hvis man, som mange, er vant til at arbejde med få traditionelle materialer. Derfor har
teamet bag samlingen brugt de seneste måneder på at undervise
hele klasser i, hvordan man optimalt bruger biblioteket. Hvor man
i dag først laver skitser og tegninger for til sidst at finde ud af,
hvilket materiale der skal produceres i, skal fremtidens designere
og bygningskonstruktører vende rækkefølgen om. De skal tænke
materialet ind i processen tidligere og i højere grad selv være med
til at udvikle materialerne.
International førerposition
Material Design Lab har allerede givet international opmærksomhed – ikke mindst laboratoriet, hvor studerende kan eksperimentere med at behandle, opvarme, lime, nedfryse og skære i
forskellige typer af materiale.
Ved den officielle åbning i januar 2015 gæstede den internationale materialeguru Mark Miodownik Design Material Lab, og
han fastslog, at KEA i den grad er på forkant med udviklingen.
“Det er meget unikt, at KEA ikke bare har et materialebibliotek, men også et laboratorium. Det er der faktisk ikke rigtig
nogen andre uddannelsesinstitutioner, der har,” forklarede den
britiske forsker.
I laboratorielokalerne står ovne, stinkskabe, en trækprøvemaskine, spinderokke, væve, strygejern, kogeplader, gryder og
andet værktøj til rådighed for dem, der insisterer på at flytte
materialeundervisningen fra PowerPoint-præsentationer til
håndgribelig praksis. Inden for laboratoriets første levemåneder
– 0 31 –
KEA Reports
Material Design Lab
har grupper af studerende blandt andet
eksperimenteret med at skabe plastik af
mælk, celluloselæder af bakterier fra en
japansk te og silke fra honningbiers dna,
så man kan gro silke kunstigt.
Material Design Lab er en del af Forskning &
Innovation og består af Boksen, Biblioteket
og Laboratoriet. Material Design Lab er fysisk
forankret på KEAs campus i Guldbergsgade
på Nørrebro.
der tager debatten og siger ‘hvad med at
vi satser på det her i stedet for det der?’,”
forklarer Mette Bak-Andersen.
Bæredygtige løsninger
Et af de fokusområder, man kan finde i
Boksen, er bindemidler og overfladebehandlinger som for eksempel lim og lak.
I dag bliver næsten alle træmøbler limet
sammen med plastikbaseret lim, hvilket
betyder, at møblerne kun kan deponeres
eller brændes efter endt brug. Men der findes bæredygtige alternativer som eksempelvis bindemiddel lavet på fisk og mælkeprotein eller kogt hare. Alternativer, som
IKEA s Sustainability Innovation-afdeling
blandt andet har besøgt Material Design
Lab for at høre mere om.
“På KEA er vi med til at skabe den
fysiske verden, og det forpligter. Lige nu
bliver der lavet alt for mange ting, der er
for dyre, har for stort spild eller er for lidt
bæredygtige, fordi der ikke er tilstrækkelig viden om materialerne,” siger Mette
Bak-Andersen.
Hun ved godt, at det kommer til at
kræve tid og kræfter at få materialenytænkning og Material Design Lab til at
blive en integreret del af såvel undervisning som erhvervsliv. Men selvfølgelig kan
Bygge bro til branchen
BOKSEN er en stor walk-in-boks, der indeholMen et er, at studerende får øjnene op
der en samling klassiske grundmaterialer, før de
for materialers sammensætning og udbliver forarbejdet. Eksempelvis metal, råolie,
viklingspotentiale. Noget andet er at få
forskellige typer ubehandlet træ og fibre, før
industrien, der har magten til at ændre
de bliver spundet og vævet.
arbejdsgange og brugen af materialer, til
at forstå potentialet.
BIBLIOTEKET er et materialebibliotek, der
“Der er i dag et missing link mellem
drives i samarbejde med Material Connexion,
forskningen og erhvervslivet,” siger Mette
New York. Materialerne i Material Connexion
Bak-Andersen. “Alt for mange af de nye
er hovedsagligt udvalgt efter kriterier om inavancerede materialer og løsninger, forsknovation, bæredygtighed og ny teknologi. Der
ningen finder frem til, drukner og bliver
er i alt 1.500 materialeprøver fra plast lavet på
ikke samlet op af industrien. Dels fordi
en candyflossmaskine til behandlet komave,
industrien kan være lidt af en supertanker,
der kan anvendes som skind.
når det drejer sig om at ændre kurs, men
også, fordi forskningens materialeforsøg
LABORATORIET er en blanding af et designikke er tilstrækkeligt udviklet til, at induprototypeværksted og et kemilaboratorium.
strien kan bruge dem. Industrien har brug
Det er her, eksisterende materialer kan testes
for at vide, hvad materialet kan bruges til,
og manipuleres, og nye materialer designes
og hvordan materialet kan forarbejdes.”
og udvikles. Det består af 7.500 mateMette Bak-Andersen arbejder derfor på,
rialeprøver i forskellige keramik-, metal-,
at Material Design Lab skal spille en rolle
cement- og glastyper.
som materialesamling for virksomheder
ude i den virkelige verden, og hun forklarer, at flere virksomheder allerede nu abonnerer på medlemskab det lade sig gøre.
til samlingen. Derudover samarbejder KEA s enhed Forskning &
“Faktisk kan man spørge sig selv, om vi kan tillade os at lade
Innovation, som Material Design Lab er en del af, med blandt være. Vi har ansvaret for, at de mennesker, vi uddanner på KEA ,
andre Erhvervsstyrelsens Launch Nordic-initiativ, der forsøger at har et job, når de er færdige. Og viden om materialer er en af de
bygge bro mellem forskning og erhverv inden for bæredygtighed.
ting, industrien efterspørger mere og mere, og den udvikling vil
“Vi skal være med til at skubbe til industrien. Vi skal være dem, kun fortsætte,” slutter hun.
– 0 32 –
Fe a t u r e
– 0 33 –
KEA Reports
Kreativ
LEGEPLADS
På KEA er der ikke langt fra tanke til handling. Får
du som studerende en god ide, opfordres du til at
føre den ud i livet. Her er syv bud på gode ideer, der
er født i klasselokaler og værksteder på KEA, men
som nu har deres gang i virkelighedens verden.
Tekst
Caroline Thorborg
Fotografi
Mikkel Tjellesen
– 034 –
Favn
Designer-trioen bag det kreative smykkebrand FAVN,
bestående af Sofie Holst Andersen, Thea Slouborg
Andersen og Iben Gammelgaard, har sans for detaljen. Med materialer som træ og sterlingsølv skiller de
sig ud i en branche, som for en stor dels vedkommende
gør sig i et mere klassisk feminint udtryk. Silhuetterne
er firkantede, men med en tynd kæde som kontrast –
perfekt til både mænd og kvinder.
Halskæderne er tilgængelige i butikken Display på Vesterbro.
Saxogade 92, 1662 København V.
MUSIK I LEJET
Sommerfestivalen Musik i Lejet har fået en kærlig ansigtsløftning af en gruppe KEA-studerende. Efter en
grundig analyse af den daværende hjemmeside kunne
de studerende konstatere, at der manglede en sammenhæng mellem festivalens identitet og det overordnede visuelle udtryk på websitet. Det har de løst ved
at skabe et nyt grafisk layout med inspiration fra skov
og strand. Tuva Belfrage Nesse, Anders Toft, Malik
Berthelsen, Jesper Dreisig og Maria Brandt Pedersen,
som er de studerende bag den nye hjemmeside, fortæller: “Det var superpositivt for selvtilliden, at de kunne
lide vores ideer og havde tillid til vores kompetencer.
Og så er det ret motiverende at kunne skrive på CV ’et,
at man laver visuel identitet for en musikfestival.”
Med resultatet har Musik i Lejet nu indgået et længerevarende samarbejde med de fem kommende multimediedesignere.
THE NEW IT-BAG
Det danske accessories-brand By Burin har sat en række designteknologstuderende på prøve. De fik nemlig
muligheden for at designe brandets nye signaturtaske,
som bliver en del af den kommende SS16-kollektion.
Vinderen blev den 22-årige Anne-Katrine Lund, som
med sin flettede taske med kvaster vandt dommernes
hjerte. Ikke nok med, at Anne-Katrine Lund med førstepladsen vinder 20.000 kr., hun får også en praktikplads hos By Burin. “Vi har et fantastisk designteam
hos By Burin, men ved at samarbejde med de studerende får vi nogle input udefra, som vi ellers ikke ville
have fået. Det er unge, som arbejder med design hver
evig eneste dag. Hvis nogen ved, hvad der virker, så
er det dem,” siger PR- og marketingsansvarlig hos By
Burin, Anna Backe.
Tasken kommer til at koste omkring 2.000 kr. og vil være
tilgængelig fra december 2015 på byburin.dk.
THE BIKE HOOK PROJECT
Julie Wester er kvinden bag et ægte københavnerfænomen. Vi kender alle til frygten for at få stjålet
cyklen i storbyen, og i mange små lejligheder er der
ikke plads til indendørs cykelopbevaring. Bike Hooks
kombinerer den praktiske funktion i at hænge cyklen
på væggen med smuk æstetik. Krogene, der bores fast i
væggen, er lavet af rustfrit stål og med enten amerikansk valnød eller lys birk for enderne. Krogene kan
skrues i væggen, så de passer til din cykel, så det betyder ikke noget, om du har en praktisk mountainbike
eller en gammel bedstemorcykel.
Læs mere på cargocollective.com/juliegwester.
RÅ
Bæredygtighed er fokus i Maria Hörmans accessorieskollektioner, der indeholder alt fra nøgleringe og punge
til håndtasker og rygsække. Læderet, der bliver brugt,
er enten genanvendt eller rester fra anden produktion,
og med de mange forskellige læderkvaliteter arbejdes
der altså med skiftende overflader – både de ru og de
glatte. At læderet er genanvendt resulterer også i et
produkt, som er blødt og lækkert.
RÅs design kan købes i butikken Display på Vesterbro.
Saxogade 92, 1662 København V.
ALICE KAUFMANN
Simplicitet er kodeordet for Alice Kaufmanns design.
Med sine fine sølvsmykker placerer hun sig inden
for en minimalistisk designtradition, som er typisk
nordisk, men samtidig også med rå detaljer i form af
kæder og formmæssige afvigelser.
Du kan læse meget mere om inspirationen bag Alices designvisioner og resten af kollektionen på alicekaufmann.com.
ONESTOPSHOP
Svært ved at holde overblik over tilbuddene i dine
lokale supermarkeder? Med den nye app OneStopShop
kan du på en og samme tid samle alle de bedste tilbud
og lave et prisgennemsnit over, hvor det er billigst
at gøre dine indkøb. Så behøver du ikke længere at
overveje, hvilke stop du skal tage på din indkøbstur –
den billigste og bedste tur er allerede planlagt for dig.
Læs mere på facebook.com/onestopshopdk.
KEA Reports
Mig og mit
arbejdsredskab
MØDET MED KEAS UDDANNELSER er også mødet med nye
arbejdsredskaber og materialer. Vi fortæller HER, HVORDAN
PRODUKTIONSTEKNOLOG Martin byggede otte kitebars i
ler, hvordan optometrist Rikke lærte at teste kundernes syn
med phoropteren, og hvordan smykkedesigner Stephanie
LASERSKÆRER SIG IGENNEM LÆDER, pap og favoritten akryl.
Tekst
Jakob Lund
Fotografi
Kamilla Bryndum
– 042 –
P o r t fo l i o
Mig og min …
laserskærer
STEPHANIE TJOA, 28 ÅR
SMYKKER, TEKNOLOGI OG BUSINESS, 6. SEMESTER
Beskriv dit arbejdsredskab
“Laserskæreren kan både skære og gravere. Det vil sige, at man både
kan bruge den til at brænde igennem forskellige materialer – eksempelvis pap, træ, akryl og læder – og så kan man også bruge den til at
bearbejde materialet og eksempelvis lave den emballage, et smykke,
skal opbevares i.”
Kan du huske, første gang du brugte en laserskærer?
“Det kan jeg huske meget tydeligt. Jeg havde tegnet noget på computeren, som blev kodet ind i et dokument og sendt til laserskæreren.
Første gang der kom noget ud, jeg havde lavet, var en fantastisk følelse.
Det var, som om der åbnede sig en helt ny verden med uendeligt mange
muligheder for at designe smykker.”
Hvilke kvaliteter har en laserskærer?
“Laserskæreren er god til at lave prototyper med. Man kan hurtigt se,
hvordan det, man har tegnet, ender med at se ud, hvordan størrelsesforholdet er, og hvordan smykket falder på kroppen. Man kan både
indstille laserstrålens hastighed, og hvor kraftig strålen skal være. Det
er meget vigtigt i forhold til materialet. Med nogle typer pap skal man
eksempelvis skære forholdsvis langsomt og med en mindre kraftig
stråle end ved eksempelvis træ. Ellers går der ild i pappet.”
Har du et favoritmateriale?
“Det er nok akryl. Jeg kan godt lide, at man kan file på akryl bagefter
og arbejde det ind i andre materialer. Jeg kan også godt lide at arbejde i
metal, og akryl og metal er let at kombinere.”
Hvad er fremtiden for dig og laserskæreren?
“Den er rigtig god til prototyper og til at få konkrete ideer ud af hovedet. Der findes ikke noget bedre end at have siddet med en håndskitse
og se det blive til et smykke.”
–043–
KEA Reports
Mig og mit …
ler
MARTIN NYGAARD HOLM, 28 ÅR
PRODUKTIONSTEKNOLOGI, 3. SEMESTER
“Det er helt almindeligt husholdningsler. Jeg brugte det til et
projekt på KEA, hvor vi kun havde tre uger. Den korte tidshorisont
gjorde blandt andet, at det blev ler og ikke skum. Skum er meget
længere om at tørre.”
Hvad var projektet?
“Jeg kitesurfer meget og ville gerne lave en prototype af otte
forskellige kitebars, som man bruger til at styre kiten med. Rent
praktisk gjorde jeg det, at jeg klemte med hånden om leret for hver
prototype for at få den ønskede form. Så viklede jeg sportstape
omkring leret og bandt en snor til en vindueskarm, så jeg fik et træk,
der mindede om det, man får, når man kitesurfer. Da jeg begyndte,
troede jeg, at jeg gik efter en trekantet form, men da jeg begyndte
at teste, kunne jeg mærke, at det fungerede bedst med et tyndt og
mere ovalt håndtag.”
Hvilke kvaliteter har ler?
“For det første er det megabilligt. Jeg købte to kilo for 50 kr. Derudover er ler nemt at forme. Det gav mig hurtigt de svar, jeg søgte, i
forhold til ergonomi. Til gengæld har man kun ét forsøg med ler. Man
kan ikke fortryde og begynde at folde det ud igen. Så sprækker det.”
Hvad er fremtiden for dig og dit
lerfremstillede håndtag?
“Jeg har været i kontakt med et kitesurfing-firma. Jeg tester udstyr
for dem. På et eller andet tidspunkt har jeg tænkt mig at prikke dem
på skulderen og spørge, om det ikke kunne være en god ide at sende
mig i praktik i USA. Så kan det jo være, at jeg kan vise dem mine
ideer til en ny kitebar.”
–04 4–
P o r t fo l i o
Mig og min …
phoropter
RIKKE JAKOBSEN, 23 ÅR
OPTOMETRI, 4. SEMESTER
“Jeg har lige været i praktik. Når en kunde kom ind og skulle have foretaget en synsprøve, sagde jeg til dem, at nu får de den store brille på.
Det kalder jeg phoropteren. Den indeholder en masse glas, der bruges
til de forskellige målinger i en synsprøve, for eksempel prismer, polariserede og farvede glas. Det bliver hurtigt lidt nørdet, når man skal
forklare, hvad en phoropter kan, men grundlæggende handler det om,
at man kan bruge den til at finde frem til folks rigtige korrektion.”
Har du altid drømt om at betjene en phoropter?
“Jeg har ikke altid vidst, at jeg gerne ville være optiker. Men jeg har selv
gået med briller, siden jeg var tre år, så jeg har altid været vant til at
sidde bag en phoropter. Jeg tror, at det har hjulpet. Der er nogle, der
godt kan blive lidt forskrækkede eller få kvalme, når de bliver testet.
Det er helt forståeligt, og så henter jeg måske et glas vand til dem.”
Hvilke kvaliteter har phoropteren?
“Jeg kan godt lide, når noget skal være meget præcist. Det er næsten
lidt OCD-agtigt. Derfor synes jeg også, at phoropteren er enormt
spændende at arbejde med. Der en masse indstillinger, som skal være
meget præcise for at kunne regne det perfekte resultat ud.”
Hvad er fremtiden for dig og phoropteren?
“Hvis man skulle foretage synsprøver i de små landsbyer i Afrika,
ville man nok ikke slæbe den med rundt, men herhjemme i Danmark
er det standardudstyr. Så vi kommer til at arbejde tæt sammen i
fremtiden. Jeg er helt sikker på, at jeg gerne vil være optiker.”
–045–
KEA Reports
–046–
Essay
Kvalitetsbegrebet
BØJET I TID OG ÅRSAG
Hvad betyder det, når vi siger, at noget har kvalitet?
Eller det modsatte? Vi har BEDT EN FORSKER om
at grave i kvalitetsbegrebets historik og føre det
op til i dag. Hæng på – det bliver en anelse kringlet
UNDERVEJS, MEN BELØNNINGEN VENTER FORUDE.
Tekst
Kresten Lundsgaard-Leth
Illustration
Stine Marie Aalykke
Essayet Kvalitetsbegrebet bøjet i tid og historie er skrevet af Kresten
Lundsgaard-Leth, ph.d.-stipendiat i Filosofi på Aarhus Universitet og
ekstern lektor i Anvendt Filosofi på Aalborg Universitet
–047–
KEA Reports
V
i bruger begrebet
kvalitet i mange
forskellige
sammenhænge. Vi taler
for eksempel om
‘kvalitetskontrol’, ‘livskvalitet’ og
‘kvalitetsudvalg’, ligesom vi henviser til behandling, uddannelse,
forskning, service, råvarer, kunst
eller forskellige slags produkter
som værende af høj eller lav kvalitet. Kvalitet synes altså at være
en slags egenskab, som alle mulige
forskelligartede ting og processer kan have i større eller mindre
grad. Og ikke nok med det: Vi lader også til at antage, at vi faktisk
kan måle, hvorvidt noget har høj
kvalitet eller ej. Ellers ville det jo
ikke give mening at nedsætte og
udpege kvalitetsudvalg til at kvalitetskontrollere noget som helst.
Men hvad mener vi egentlig, når
vi hævder, at noget har kvalitet? Og hvordan hænger vores forståelse af kvalitet
som noget målbart (det vil sige objektivt
og kvantificerbart) sammen med den tilsyneladende konkurrerende ide om, at
det kvalitative i højere grad går på alt det
subjektive og personlige, man lige akkurat
ikke kan måle på?
Det vil jeg give et bud på i det følgende.
Men først skal vi se nærmere på, hvordan
ideen om kvalitet har udviklet sig op gennem historien.
Kvalitetsbegrebets historie
Ideen om kvalitet går helt tilbage til oldtidens græske filosofi. Hos Aristoteles findes den tanke, at kvalitet (poiotes) er en af
de mange måder, man kan tale om tingene
på. Det kaldte han en kategori. Eksempler
på et par andre kategorier hos Aristoteles
er tid (fx ‘lige nu’), kvantitet (fx ‘kugleformet’) og rum (fx ‘i køledisken’). Det afgørende er her, at alle disse måder at beskrive
tingene på henviser direkte til objektive og
virkeligt eksisterende egenskaber ved tingen selv. For grækerne giver det altså ikke
rigtig mening at forestille sig, at nogle af
tingens egenskaber skulle være mere objektive end andre.
Selve ordet ‘kvalitet’ kommer oprindeligt fra latin. Den berømte romerske
retoriker og stoiker Cicero var angiveligt
den allerførste til at aflede kunstordet
qualia fra begrebet qualis (dansk: ‘hvorledes’). Qualia henviser hermed til nogets
‘hvorledes-hed’ – eller lidt enklere udtrykt:
Qualia går på, hvordan noget er i stedet
for, hvad det er. Denne forskel er i virkeligheden ret enkel: Når vi kalder noget et
‘salathoved’, henviser vi åbenlyst til, hvad
det er. Hvis vi derimod noterer os, at salathovedet enten er ‘lysegrønt’, ‘sprødt’ eller
måske endda ‘muggent’, adresserer vi til
gengæld, hvordan det er.
Hvis vi springer frem til det, vi kalder
moderne tid, udvikler kvalitetsbegrebet
sig i en markant mere subjektiv retning.
Hos blandt andre den engelske filosof John
Locke, der levede i 1600-tallet, møder vi
en vigtig skelnen mellem de af tingens
egenskaber, som er objektive og kvantificerbare, og de af tingens egenskaber, som
den har, når den bliver opfattet af menneskets sanseapparat. Denne distinktion,
–048–
som vi i dag vil kalde skellet mellem kvantitet og kvalitet, lægger
kraftigt op til, at en (natur)videnskabelig beskrivelse af verden udelukkende bør holde sig til de målog kvantificerbare egenskaber
ved tingene, eftersom disse kan
beskrives med langt større eksakthed end de kvalitative egenskaber.
Det kvalitative går nemlig blot
på, hvordan jeg oplever tingene
(fx som velsmagende eller varm),
mens det kvantitative trænger helt
ind til, hvordan tingene virkelig er
(fx 50 gram tungt).
Det hører også med til kvalitetsbegrebets historie, at man fra og
med ca. 1700-tallet begynder at
tale om kvalitet i såvel æstetisk som
i moralsk henseende. Denne udvikling indebærer, at kvalitet ikke
længere blot handler om, hvorvidt
en eller anden tingslig egenskab
opfattes som mere eller mindre subjektiv
eller objektiv, men at en menneskelig egenskab kan være moralsk god eller ond.
Kvalitetsbegrebets brug i dag
Man kan fint sige, at en person har en
smuk næse, eller at en medarbejder er god
til at arbejde med Excel-ark. Ikke desto
mindre synes det at være tilfældet, at talen
om en ‘smuk person’ gælder hele personen
(og ikke blot vedkommendes næse), præcis
ligesom anerkendelsen af en ‘god medarbejder’ udtrykker en mening om alle medarbejderens arbejdsrelaterede egenskaber
– og ikke kun vedkommendes evne til at
arbejde med Excel-ark. Læg mærke til, at
det ikke indebærer nogen form for selvmodsigelse, hvis man bemærker, at selvsamme dygtige medarbejder i øvrigt ikke
er nogen god far. Man kan nemlig sagtens
være en god medarbejder og samtidig være
en dårlig far af den simple grund, at det
er to forskellige sæt af egenskaber, der er
relevante for at kunne være en god far og
en god medarbejder.
Det er altså typisk hele personen eller
hele tingen, vi udtaler os om, når vi for-
Essay
“Hvis vi insisterer på at
måle på kvalitet, hvordan
afgør vi så vores uenigheder
om, hvad kriterierne for
kvalitet er? Og mindst lige
så vigtigt: Hvordan måler vi
på de ting, der ikke rigtigt
lader sig måle? ”
holder os til hans/dens moralske
eller æstetiske kvaliteter. Det er
i denne sammenhæng væsentligt
at indse, at noget helt tilsvarende
gør sig gældende for, hvordan vi i
dag i en lang række sammenhænge
bruger begrebet kvalitet. Råvarer
siges at være af høj kvalitet, hvis de er friske, velsmagende og økologiske, men der
skal mere end blot gode råvarer til, hvis vi
skal vurdere, at en given restaurant har høj
kvalitet (fx en venlig betjening, et alsidigt
menukort, stilsikkert og hyggeligt interiør
etc.). Og en fuldstændig tilsvarende logik
gælder vel at mærke for produkter i bredere
forstand. Der skal for eksempel mere end
slidstærkt materiale eller stilsikkert design
til, før man vil bedømme en barbermaskine til at være af høj kvalitet. En barbermaskines funktion er nemlig uløseligt knyttet
til, at den er noget, man faktisk skal kunne
barbere sig med. Af samme grund må vi
vurdere hele barbermaskinens kvalitet i
forhold til, om dens samlede egenskaber
bidrager til et produkt, der er god til det,
dets potentielle køber forventer, at det vil
kunne bruges til, nemlig barbering!
At vurdere, hvorvidt noget har kvalitet
eller ej, går altså på en vurdering af, hvorvidt et produkt (fx en barbermaskine), en
oplevelse (fx et restaurantbesøg) eller en
proces (fx en uddannelse) har gode egenskaber i forhold til, hvilke egenskaber der
er relevante for lige netop dette produkt,
denne oplevelse eller denne proces.
Når vi indser dette, bliver det også mere
klart, hvad der egentlig menes med den
omsiggribende snak om ‘kvalitetsmåling’
og ‘kvalitetskontrol’, som diverse kvalitetsudvalg i disse år sættes til at varetage.
Lad os tage et eksempel: Hvis vi kan blive
enige om, at det at tillære sig både regneog læsefærdigheder er afgørende for, om
en elev har fået optimalt udbytte af folkeskolen, så kan vi rimeligvis sige, at de
folkeskoler (eller uddannelser) har kvalitet,
hvor eleverne forlader skolen med tilstrækkeligt gode regneog læsefærdigheder. Og
på samme måde med et restaurantbesøg:
Hvis madanmeldere kan blive enige om, at
et godt restaurantbesøg må byde på overraskende, komplekse og velsmagende retter, imødekommende og kompetent betjening samt et tilstrækkeligt stort vinudvalg,
så kan man kvalitetsmåle en given restaurant med stjerner, kokkehuer og Michelinstjerner på baggrund af disse kriterier.
Det humane forbehold
Helt så enkelt forholder det sig imidlertid
ikke med brugen af kvalitetsbegrebet i dag.
Men hvorfor egentlig ikke? Det vigtige er
her, at nogle ganske bestemte betingelser
kan være til stede, for at det overhovedet
kan lade sig gøre at måle på og hermed
kvantificere kvalitet. Man er for eksempel
nødt til at antage, at de kriterier, man lægger til grund for sin kvalitetsmåling, rent
faktisk er de (objektivt) korrekte kriterier.
Imidlertid giver det i mange sammenhænge masser af mening at diskutere, hvilke
kriterier vi skal kigge efter i vores kvalitetsmålinger. Er det for eksempel ikke
lige så vigtigt, at man uddanner eleverne
til demokratisk medborgerskab og kritisk
stillingtagen, som at de har gode regneog
læsefærdigheder? Og hvis det er, hvordan
måler man så egentlig disse egenskaber?
Kunne man ikke også – for at flytte eksemplet til sundhedsvæsenet – forestille sig, at
forskellige kriterier kunne komme i konflikt med hinanden (fx princippet om at
hjælpe alle uanset omkostningerne over for
princippet om at få mest muligt for pengene)? Og hvis man kunne, hvordan afgør
man så på en objektiv måde, hvad der skal
vægtes højest i vores kvalitetsmåling? Man
kunne også stille spørgsmålet på en anden
måde: Hvis vi insisterer på at måle på kvalitet, hvordan afgør vi så vores uenigheder
om, hvad kriterierne for kvalitet er? Og
mindst lige så vigtigt: Hvordan måler vi på
de ting, der ikke rigtigt lader sig måle?
–049–
I filosofisk forstand kan der siges
at være noget decideret umenneskeligt over at tvinge kvalitetsbegrebet
ind i kasser og tabeller. Hvordan
det? Jo, ifølge blandt andet eksistensfilosofien er mennesket et væsen, der ikke er noget bestemt, men
som kan blive til både det ene og det andet
afhængig af, hvordan det vælger at leve sit
liv. Hos Sartre lyder formelen for dette, at
eksistensen går forud for essensen – eller
mere konkret: Det er ikke fastlagt på forhånd, men er op til den enkeltes valg (dvs.
eksistensen), om han eller hun bliver slagter, markedsøkonom eller herregårdsskytte
(dvs. essensen). Problemet med alle vores
kvalitetsmålinger bliver i denne sammenhæng, at vi ikke kan måle kvalitet, uden
at vi på forhånd har fastlagt, hvad man bør
stræbe efter at blive. Men hvis vi pludselig
måler alt, hvilken plads bliver der så til den
enkeltes valg med hensyn til, hvem han eller hun vælger at gøre sig selv til? Eller anderledes spurgt: Er det ikke umenneskeligt,
hvis et menneske skal indrette sit liv efter
kvantitative målestokke, som andre mennesker har besluttet på dets vegne – men
som i virkeligheden bør være til konstant
debat? Og er sand kvalitetsbevidsthed ikke
en fortsat debat om, hvad kvalitet egentlig
er for noget, snarere end nogle politisk-økonomisk fastlagte målestokke for kvalitet,
som er hævet over al diskussion?
Kan al kvalitet måles?
Det er helt sikkert rationelt at fastholde,
at det ikke bare er fuldstændig subjektivt,
om noget har kvalitet eller ej. I et uddannelsessystem af høj kvalitet lærer eleverne
rent faktisk at regne og skrive, akkurat
som en sundhedssektor af høj kvalitet i et
vist omfang helbreder sine syge patienter.
Når det så er sagt, synes det til gengæld
at være temmelig irrationelt at antage, at
vi altid vil kunne nå frem til objektive og
entydige kriterier for, hvornår kvalitet vil
skulle bedømmes i denne eller hin sammenhæng. Og selv hvis vi kan blive enige,
vil det langtfra være al kvalitet, som det
uden videre lader sig gøre at måle.
KEA Reports
Det må faktisk gerne gøre
ondt, før det gør godt
Tekst
Jakob Lund
Fotografi
Anne Mie Dreves
Erhvervsmanden Lars Goldschmidt vil have et OPGØR MED ‘IKKEANSTRENGELSESKULTUREN’ i det danske uddannelsessystem. Vi får slet ikke nok
ud af den enkeltes potentiale, siger han og fortæller samtidig, HVORDAN HAN SELV
BEGYNDTE AT ANSTRENGE SIG SOM syvårig på et møbelsnedkerværksted.
“D
en enkelte elev skal hele tiden udfordres
og stimuleres til at nå toppen af sit faglige
og personlige potentiale.” Sådan lyder det
blandt meget andet i den skolereform, der
trådte i kraft den 1. august 2014. Selvom
ordene er formuleret som en ambition på de yngstes vegne, så må
læresætningen ifølge den tidligere direktør i Dansk Industri og
det nuværende medlem af KEA s bestyrelse, Lars Goldschmidt,
også meget gerne løbe som en rød tråd gennem vores korte, lange
og erhvervsorienterede uddannelser.
“Vi har et kæmpe uforløst uddannelsespotentiale i Danmark.
Det er forholdsvis veldokumenteret, at størstedelen af de unge i
folkeskolen kunne være nået længere, end de når. Vores unge laver meget lidt, de er meget lidt fokuserede i timerne, og de bliver
grundlæggende ikke udfordret fagligt,” siger Lars Goldschmidt.
“Jeg så en undersøgelse for nylig, der viste, at 97 pct. af alle
gymnasieelever er på Facebook i timerne. Det er fuldstændig absurd. Inden for sport og kunst er man fuldstændig opmærksom
på, at man kan ikke yde noget godt uden at fokusere. Man kan
ikke være på Facebook, samtidig med at man spiller fodbold eller
laver en guitarsolo. Det burde ikke være anderledes i forhold til at
tilegne sig viden.”
Kulturændring på vej
Lars Goldschmidt understreger, at der hvert år udklækkes
hundredevis af dygtige og engagerede unge fra de danske uddannelsesinstitutioner. Men helt grundlæggende har vi accepteret en
ikke-anstrengelseskultur.
“Holdningen i samfundet er, at det er synd, hvis det gør
lidt ondt. Men pointen er, at uden tre nederlag har sejren i
fjerde forsøg ingen værdi. Det er først, når man slider som et
bæst og derefter lykkes, at man mærker sulten. Og får lyst til
at prøve igen. Den kode skal vi som samfund have knækket.”
Hvordan?
“Jeg tror blandt andet, det handler om, at man skal være meget eksplicit, når man stiller krav til de studerende. De studerende skal have at vide, at deres undervisere og ledelsen tror på,
–050–
Interview
alle i en virksomhed være meget dygtige
at de kan blive fantastisk meget bedre,
til det, de laver. Og endelig skal man have
end de er. Men de skal også have at vide,
N AV N
de rette sociale kompetencer til at indgå
at der er en forventning om, at de indfrier
Lars Goldschmidt
i et kollektiv,” siger Lars Goldschmidt
det potentiale. Ellers skal de finde et anog roser mange danske studerende for at
det sted at være.”
FØDT
være dygtige til netop at arbejde sammen
Som mangeårig topleder kommer
1955
i teams. Men samtidig er det også danske
Lars Goldschmidt fra en erhvervsverden,
medarbejderes evne til at bryde ud af kolhvor man kan mærke kniven for struben
STILLING
lektivet og tage individuelt ansvar, der gør
hver dag. Hvis ikke en virksomhed leveUddannet som civilingeniør samt inden for
dem til potentielt meget værdifulde medrer på højeste niveau, gør konkurrenten
teater og ledelse. Ph.d. inden for både teknik og
arbejdere for en organisation.
det bare, og det betyder tabt omsætning
organisation, adjungeret professor ved Copen“Danskere har en evne til at gøre det,
og et muligt farvel til kollegaen ved nahagen Business School
der skal til, og ikke bare det, man skal. Jeg
bobordet. Den grundholdning blev yderhar selv formuleret den evne som loyal ciligere skærpet under finanskrisen, hvilket
BONUSINFO
vil ulydighed. Når man ser, at en regel ikke
Lars Goldschmidt i dag kan spore som
Erhvervsansættelserne tæller bl.a. direktør i
er god for virksomheden, fordi situationen
en gryende kulturændring i Danmark.
Arbejdsmarkedsstyrelsen, markedschef i Dansk
kræver, at man handler anderledes, ligger
“Der er kommet en stigende accept af,
Handel & Service og direktør i Dansk Industri.
det dybt i mange danskere, at vi tager iniat man skal yde mere fokuseret. VirksomMedlem af KEAs bestyrelse siden 2014
tiativ til at gøre noget andet. Det er blandt
heder har en anelse om, at fremtiden bliandet det, der adskiller os fra kineserne,”
ver svær, og at der findes mange dygtige
kinesere – hvilket i begge tilfælde er fuldstændig korrekt. I den siger Lars Goldschmidt og fortæller, at han engang besøgte en
forstand har samtalen om uddannelseskvalitet fået et enormt dansk bryggerivirksomhed i Kina.
“Ledelsen derude fortalte, at når en kinesisk medarbejder ser alle
løft. Også fra politisk side og på de enkelte uddannelsesinstitutioner. Der er mange flere, der ikke bare forsvarer det, de gør, flaskerne flyve af transportbåndet, gør de ikke noget ved det – medmindre det står i deres jobbeskrivelse. For i Kina bliver du ansvarlig
men lufter en ambition om at blive bedre.”
for noget i det øjeblik, du afviger fra den regel, du er ansat til at
følge. Den form for adfærd er stærkt hæmmende for en virksomSkal ikke producere til papirkurven
Som syvårig begyndte Lars Goldschmidt at komme meget på et heds udvikling. Man skal selvfølgelig huske på, at en virksomhed
møbelsnedkerværksted, hvor han i sin fritid udførte forskellige kun er tjent med højt kvalificeret arbejdskraft, der kan tage initiativ.
De er ikke tjent med inkompetente mennesker, der handler på egen
håndværksmæssige opgaver.
“I dag mange år efter kan jeg se, at de ting, jeg lavede dengang, hånd. Det første er guld værd, det er det sidste ikke.”
faktisk var i orden. Ikke i forhold til min alder, men i forhold til
kvaliteten af det arbejde, jeg udførte. Det var fantastisk udvik- Optimist på Danmarks vegne
lende for mig. Samme oplevelse skal flere unge have. De skal have Er der noget nyt, danske studerende skal kunne i dag sammenlignet
den succes, at de har gjort sig umage, og qua at de har gjort sig med tidligere?
“Forestillingen om, at verden i dag er meget forskellig fra verden
umage, har de udrettet noget, som andre mennesker bliver glade
for,” siger Lars Goldschmidt og sammenligner med erhvervsaka- i går, er vildt overdreven. Jeg lærte at søge på de første globale bibdemiernes fokus på, at de studerende ikke skal “producere til pa- liotekssystemer i slutningen af 70’erne. 30 år senere snakkede man
om, at internettet krævede helt nye kvalifikationer i forhold til at
pirkurven”, men til rigtige virksomheders rigtige behov.
“De gange, jeg har været på uddannelsesinstitutioner, kan man søge viden. Sikke noget sludder. Det kræver fuldstændig identiske
tydeligt mærke, når de studerende laver noget, andre mennesker kvalifikationer sammenlignet med dengang. Man skal være i stand
til at kunne sortere snot fra kvalitet,” siger Lars Goldschmidt.
bliver glade for.”
“Det er ikke afgørende, at verden har forandret sig. Det er afgøMan kan måske ligefrem se det i øjnene af dem, når kontakten bliver rende, at verden er ekstremt krævende. Livet forudsætter, at du
har det som indsats. Men sådan har det altid været. Det kan man
tændt?
“Det kan du tro. Men man kan også se det i antallet af timer, ikke bruge som undskyldning.”
de lægger i arbejdet. Det hænger sammen.”
Så hvad skal overskriften være for de studerende, der skal ud på arbejdsmarkedet i dag?
Loyal civil ulydighed
“De skal kunne levere produkter, der har en oplevet kvalitet
Der er mange evner, kvaliteter og kompetencer, man kan møde
omverdenen med, når man en dag forlader sin uddannelsesinsti- for en kineser, inder eller tysker, der er større end produktets pris.
tution. Nogle har man med hjemmefra, andre tillærer man sig un- Kinesere, indere og tyskere er alle sammen gode. Men hvis vi kan
dervejs. For Lars Goldschmidt er der særligt tre forhold, der gør levere oplevet kvalitet i Danmark, er vi heller ikke dårligere end
sig gældende, når han skal definere, hvordan man som kommende dem. Vi er formentlig bedre, fordi de fleste lande ikke kan få alle
deres unge til at nå grænsen af deres potentiale. Så selvom jeg
ansat udgør en god og værdifuld arbejdskraft for en virksomhed.
“For det første skal man interessere sig for, hvordan man kan siger, at vi har et stort uforløst potentiale i Danmark, er jeg opvære med til at skabe værdi for andre. Man er grundlæggende timist. For tænk, hvis vi udnyttede potentialet og alligevel var i
uinteressant for en virksomhed, hvis man kun interesserer sig for vanskeligheder. Vi uddanner jo fantastiske unge mennesker, og
sig selv. For det andet skal man have en god faglighed, som er vi har allerede mange danske virksomheder, der er konkurrenceskabt på det, man kan. Uanset om man er faglært eller ufaglært, dygtige på det globale marked. I den forstand er det faktisk opløfuanset om man har en kort eller en lang uddannelse, så skal tende, at der er så meget, vi stadig kan forbedre.”
– 0 51 –
KEA Reports
SYV
VARIANTER AF DANSK
KERNEKVALITET
God kvalitet går aldrig af mode. Vi har
udfrittet syv danske virksomheder og
fået dem til at afsløre, hvordan de
opfatter, sikrer og udvikler den kvalitet,
de er verdenskendte for.
Tekst
Sara Sievers
Fotografi
Anne Marie Dreves
– 0 52 –
P o r t fo l i o
STELTON
MICHAEL RING, EJER OG ADM. DIREKTØR
Hvad er kvalitet?
Da jeg købte Stelton i 2004, fik jeg et reklamationsbrev brev fra en
kunde, som havde købt en hvid Stelton-termokande 21 år tidligere.
Kunden syntes, at kanden, der havde kostet 300 kroner dengang, var
blevet gullig. Jeg ringede til hende og spurgte: “Hvordan har de sko eller den bil, du købte for 21 år siden det i dag?” Så svarede hun: “Jamen,
det er jo Stelton, vi taler om.” Vores høje kvalitet gør, at der hviler et
stort ansvar på os.
Hvordan sikrer I god kvalitet?
Alle vores medarbejdere – fra lagerpersonale til ledelse – får produkter
med hjem for at teste dem, inden de bliver sendt ud til forbrugerne.
Vores medarbejdere er vores bedste testere. De er skruppelløse og
kommer med kontante tilbagemeldinger.
Er kvaliteten i jeres branche stigende eller faldende?
Stelton sætter standarden i vores branche. Vi er nødt til altid at gøre
det lidt bedre, end forbrugeren forventer. Udviklingen af materialer
rykker også ved opfattelsen af kvalitet. For eksempel opfatter forbrugerne materialer som de termoplastiske kunststoffer SAN og ABS som
værende af lavere kvalitet end almindeligt glas, selvom materialerne er
langt dyrere end glas.
Hvordan adskiller fremtidens kvalitet sig fra nutidens?
Vi har haft en periode i 00’erne, hvor der blev lavet alt for mange
produkter i dårlig kvalitet. Den her smid væk-kultur er på retur. I dag
vil folk hellere have kvalitet, der holder, og produkter, der ikke hele
tiden skal skiftes ud.
– 0 53 –
KEA Reports
VIGGA
VIGGA SVENSSON, STIFTER AF BØRNETØJSFIRMAET VIGGA
Hvad er kvalitet?
Vores virksomhed lever af at cirkulere det samme tøj rundt blandt
mange babyer gennem en abonnementsordning. Derfor er det altafgørende, at vores tøj er produceret i en god kvalitet, så det er langtidsholdbart. Men vi er også optaget af den moralske kvalitet. De fleste
tekstilvirksomheder lever i dag af at få så mange som muligt til at købe
så meget tøj som muligt. Den måde, tekstilbranchen er skruet sammen på i dag, har kun ofre: Tekstilproducenterne, der har svært ved at
tjene penge, fordi de hele tiden presses på prisen. Fabriksarbejderne,
der har dårlige arbejdsforhold. Og forbrugerne, der intetanende køber
tøj smækfyldt med kemikalier. Det er det, vi vil lave om på.
Til vores første kollektion har vi foretaget en masse laboratorietests
for at finde ud af, hvilke fibre der holder bedst. En økologisk bomuldsfiber er ikke bare en bomuldsfiber; vores bomuld har ekstra lange
fibre, der gør, at det holder længere og ikke mister formen. Vi skal også
hele tiden sikre kvalitet i forarbejdningen hos spinderier, væverier og
strikkere og sørge for, at hele processen er certificeret økologisk. Det
kræver mange besøg hos leverandører.
Det er svært at sige, men fokus på bæredygtighed er i hvert fald
stigende. I dag er virksomhederne nødt til at forholde sig til bæredygtighed, og det kan man også mærke på leverandørerne i forhold til
dengang, jeg startede Katvig (økologisk børnetøjsmærke, som Vigga
Svensson tidligere drev, red.). Hvis man som os gerne vil være frontløbere, er det ikke nok blot at lave et nyt økologisk børnetøjsmærke;
man skal tage skridtet videre, og det er det, vi forsøger med at lave et
virksomhedskoncept, hvor tøjet bruges igen og igen.
Fotografi - vigga.us
Jeg tror, vi får en meget mere nuanceret opfattelse af kvalitet som
både forbrugere og virksomheder. Det er ved at gå op for folk, at i
stedet for at brænde tøjet, så er der masser af kvalitet og værdi i, at
det samme tøj kan genanvendes. Hele udviklingen omkring cirkulære
økonomier og deleøkonomier er kun lige begyndt.
– 054 –
P o r t fo l i o
PODIO
KASPER HULTHIN, MEDSTIFTER AF PODIO
Hvad er kvalitet?
I vores branche handler kvalitet mest af alt om at lave software, der
kan løse komplicerede problemer på en simpel måde. Vores vision er
at ændre den måde, folk arbejder på – selvfølgelig til det bedre.
Vi bruger vores kunder rigtig meget til feedback og i tests. Når man
udvikler software, stirrer man sig ofte blind på eksempelvis brugervenlighed. Derfor er det helt vildt vigtigt at have masser af folk udefra
med i processen for at sikre kvaliteten.
Branchen flytter sig meget, meget hurtigt i øjeblikket, og fra et
teknisk synspunkt sker der rigtig meget med kvaliteten. Der er stadig
nogle af de helt grønne virksomheder, der tager nogle forkerte arkitekturvalg, der også betyder rigtig meget for kvaliteten. For eksempel valgte vi selv at bygge hele vores applikation på et såkaldt åbent
API, der betyder, at andre udviklere kan kode videre på Podio. Det er
en kæmpe fordel for os, fordi vi nu kan have eksterne udviklere til at
optimere vores produkt.
It-virksomheder vil inddrage kunderne tidligere i udviklingsprocessen.
Jeg har svært ved at se en fremtid for old school-virksomheder, der
udvikler for sig selv i mørke. Hastigheden af udviklingen bliver også
et større og større parameter for kvaliteten. Arne Jacobsen ville nok
aldrig sende en halvfærdig stol på gaden, men i vores branche giver
det ofte god mening at lancere noget, der stadig er under opbygning.
– 0 55 –
KEA Reports
RUD. RASMUSSENS SNEDKERIER
DAVID OBEL ROSENKVIST, ADM. DIREKTØR
Hvad er kvalitet?
Man kan dele det op i to. Den objektive kvalitet er hos os håndværket
og materialerne. Der er en naturlighed i materialerne og en håndværksmæssig kunnen, som gør, at vores produkter holder i flere
generationer. Den subjektive kvalitet handler mere om æstetik, og her
kan kvalitetsopfattelsen ændre sig meget over tid. For år tilbage var
der for eksempel mange møbelvirksomheder, der gik efter et meget
ensartet udtryk i træet, når de lakerede og overfladebehandlede,
mens vi i de senere år har set det naturlige vinde frem.
Selvom vi arbejder med tegninger, der kan være mere end 70 år gamle,
så er vi løbende nødt til at sikre kvaliteten. Der er selvfølgelig ting, der
baserer sig på erfaring og historie, men der kommer også nye løsninger
til – eksempelvis i forhold til lakeringer og overfladebehandlinger,
hvor der er sket meget, siden Kaare Klint og Mogens Koch tegnede
deres møbler. Vi er ikke bange for at bruge nye løsninger, men det skal
altid være for at gøre resultatet mere tro mod den originale tanke.
Det, der adskiller os fra de fleste andre møbelhuse i verden, er vores
håndværksmæssige kvalitet. Vi laver tingene i hænderne – med brug
af maskiner – og det gør, at vores møbler kan holde i generationer og
ifølge mange kun bliver smukkere, jo mere de bliver brugt.
I segmentet for eksklusive kvalitetsmøbler fornemmer jeg en stigende
bevidsthed om, at produkterne skal have en kvalitet i sig selv. Ikke i
form af markedsføring eller designet alene, men i kraft af den fysiske
kvalitet. Der er en voksende gruppe, som er interesseret i noget, der
kan overleve et par sæsoners modeluner.
–056–
P o r t fo l i o
HENNING LARSEN ARCHITECTS
METTE KYNNE FRANDSEN, ADM. DIREKTØR
Hvad er kvalitet?
Kvalitet betyder ikke bare, at det skal være smukt. Den samlede kvalitet skal dels give value for money og dels give livskvalitet. Inden for
vores branche handler kvalitet især om at skabe bæredygtige rammer
for vores samfund.
Fotografi - Agnete Schlichtkrull
Først og fremmest ved at inddrage stakeholders helt fra begyndelsen
i et projekt. Både dem, der investerer i projektet, men også dem, der
skal bruge og drive det. Vores kvalitetssikring er meget mere tværfaglig og inddragende end tidligere. I dag er det ikke arkitekten, der skaber
kvalitet alene. Det sker i et samarbejde med mange andre parter.
Den er stigende. Jeg synes, at den finanskrise, vi har været igennem,
har været rigtig sund for kvaliteten. Før finanskrisen var der en tendens til, at tingene gik meget, meget hurtigt. I dag er kvalitet kommet
på agendaen – også blandt politikere og embedsmænd.
Som arkitekter og ingeniører har vi et enormt ansvar for at lave løsninger, der er langtidsholdbare. Vi skal bygge huse, som kan bruges
om 100 år. Her handler det dels om at bruge de rette materialer,
designe bygninger med stor fleksibilitet og sikre en æstetisk kvalitet.
Men det handler i høj grad også om at spørge ind til ønskerne hos de
folk, der skal benytte det færdige resultat.
– 0 57 –
KEA Reports
POUL STIG BRILLER
MORTEN AXEL, DIREKTØR
Hvad er kvalitet?
Hos os er kvalitet det niveau, vi har lagt for os selv og vil leve op til.
Vi synes selv, vores niveau er det bedste i branchen – lige fra udmåling af briller til vores værkstedsarbejde. Samtidig vægter vi den
æstetiske kvalitet meget højt. Vi går op i, at folk får et par briller hos
os, der er pænere end dem, de kan få andre steder.
Hvis man taler brillestel, så er det rimelig let at se, om kvaliteten er
i orden. Det sker en gang imellem, at materialet viser sig at være for
tyndt, og så får vi produktet ombyttet. En sjælden gang imellem afbryder vi samarbejdet med en leverandør, hvis kvaliteten er for dårlig.
Størstedelen af optikerbranchen har en rimelig høj faglighed, men
vores branche er meget prisfølsom. Hos os går vi ikke så meget op i
pris. Vi har hverken rabatter eller tilbud, for vi vil altid kunne levere
det bedst mulige produkt. Det kræver, at vi lever op til den præcision,
vi er kendt for, og at vi hele tiden opgraderer vores faglighed gennem
kurser og efteruddannelse.
Jeg tror, at vi som optikere bliver mere og mere faglige og undersøgende i vores arbejde. Vi kommer til at lave flere af de forebyggende undersøgelser, som de praktiserende øjenlæger tidligere
har været alene om at foretage. Alene blandt de københavnske
øjenlæger er der i øjeblikket ventetider på op mod ni måneder på
den type undersøgelser.
–058–
P o r t fo l i o
MONIES
GERDA LYNGGAARD, EJER
Hvad er kvalitet?
Man misforstår kvalitetsbegrebet, hvis man tror, kvalitet handler om
perfektion. For os handler god kvalitet om håndværk og materialer,
men ikke om, hvor rund og fin en perle er. En perle eller en diamant,
der er blevet aflang eller har kanter og afrundinger, har meget mere
liv end en pæn og perfekt perle. Det er ligesom med træ, hvor det er
knasterne, der giver liv. Hvis du arbejder med et materiale, der er af
topkvalitet, så kan det være et produkt i sig selv.
Fotografi - Niclas Jessen
Vi er strenge. Både over for dem, der laver noget for os, men også over
for os selv. Alt, hvad vi sender ud, skal være levende. Hvis vi laver 100
halskæder af den samme model, skal de alle sammen være forskellige
og hver især have sit eget liv. Vi har leverandører og medarbejdere,
som vi har arbejdet med og udviklet os sammen med igennem de
sidste 40 år. Det giver en enorm tryghed i forhold til at sikre kvaliteten
i vores arbejde.
Branchen har aldrig været mere levende. Der har aldrig været så
mange guldsmede og smykkefirmaer, det går så godt for i Danmark.
For 25 år siden var vi nogle af de første danske mærker, der stod på de
store messer i Paris og New York. I dag står vi på messerne sammen
med flere andre danske firmaer.
Håndværket og materialerne vil altid være det vigtigste. Der bliver bedre
og bedre plads til nicherne på markedet. De danske kvalitetssmykker bliver mere og mere internationale og ligger allerede nu i førende butikker
som Colette i Paris og Dover Street Market i London og New York.
– 0 59 –
Guide
EN BILLIG BID
AF KØBENHAVN
Uanset om du har haft en lang og effektiv dag på studiet, eller om DER ER EN
VELLYKKET EKSAMEN, der skal fejres, så kan livet som studerende indimellem
kalde på lidt selvforkælelse. En oplagt mulighed er at SPISE NOGET GOD
MAD, som andre har lavet til dig - helst uden at det skal koste en formue. Vi
guider dig her til otte lækre spisesteder i København, DER ER TIL AT BETALE.
Tekst
Katja Isa Sørensen
Illustration
Jimmy Duus
WASCATOR
På Nørrebro klemt inde mellem boligblokke ligger en restaurant, hvor stemningen på trods af sit relativt unge publikum er meget lokal, og hvor maden
er overraskende god. Wascator er, som navnet antyder, indrettet i et nedlagt
vaskeri, og når man slår sig ned i det smarte, men hyggelige interiør, får man
nemt associationer til små lokale barer og restauranter i Berlin. Restauranten
fungerer da også som bar, men her serveres retter, der hæver sig over bar- og
cafestandard. Aftensmåltider koster cirka 150 kroner, og der er som regel
tre-fire retter at vælge imellem.
Wascator, Refnæsgade 32, København N, was-cator.dk
– 0 61 –
KEA Reports
NOODLE HOUSE
På en sidegade til Istedgade kan du få et kinesisk
måltid, der ikke smager af friture og sursød-sovs. I
Abel Cathrines Gade ligger Noodle House, og her
er maden lavet fra bunden og smager himmelsk og
autentisk. Restauranten er drevet af en kinesisk familie
og serverer blandt andet nudler, stir-fry-retter, dumplings og i den mere eksotiske ende en griseøresalat,
der efter sigende skulle være noget af det lækreste på
menuen. Flere af hovedretterne koster mindre end 100
kroner. Vælg Noodle House for den gode smags skyld.
Restauranten har kun 10 siddepladser, og indretningen
kan ikke måle sig med smagsoplevelsen. Mange bruger
derfor Noodle House som takeaway-sted.
Noodle House, Abel Cathrinesgade 23, København V,
wokognudler.dk
FOLKEKØKKEN I UNGDOMSHUSET
Hvis du kan undvære hvide duge og levende lys, er folkekøkkenet en mulighed. På forskellige ugedage afholdes folkekøkkener rundtomkring i København, blandt andet i Ungdomshuset på Dortheavej 61, hvor du kan få mad
hver torsdag klokken 19. Et vegansk måltid koster bare 25 kroner, og hvis du
dukker op klokken 17, kan du nå at samle ekstra appetit med to timers gratis
yoga i lokalet ved navn ‘svederen’. Hvis du er vild med at lave mad sammen
med andre, kan du også komme klokken 15.30 og melde dig på dagens
køkkenhold. Der er med andre ord mange muligheder i Ungdomshuset på
Dortheavej, også sidst på måneden.
Ungdomshuset, Dortheavej 61, København NV, dortheavej-61.dk
KARMAMAN
Hvis du er sulten og gerne vil overraskes, så besøg
Karmaman på Fælledvej. Hos Karmaman har de
kun én ret på menuen ad gangen, og den skifter fra
dag til dag. Her er det lysten og impulsiviteten, der
driver værket, og derfor er det også svært at kategorisere Karmaman som en ‘billig restaurant’. Den ene
dag kan de servere chicken curry til 75 kroner, den
næste dag står den måske på en treretters gourmetmenu til flere hundrede kroner. På Karmamans
facebookside opdaterer de hver dag med information om dagens menu. Tilbehør i form af salater,
vegetarisk tilbehør og meget andet kan købes fra en
kølemontre i butikken, og desuden byder Karmaman på kaffe, drinks og købmandsvarer, så du også
kan få god karma hjemme i køleskabet.
Karmaman, Fælledvej 14, København N, karmaman.dk
GRØD
Grød er andet og mere end den klistrede og smagsforladte oplevelse, nogle
forbinder med deres barndom. I Jægersborggade kan man få plus på både
sundheds- og smagskontoen uden for meget minus på bankkontoen. Grødtemaet er bredt fortolket, og menukortet indeholder blandt andet risotto,
daal og grød-deller – alt sammen utrolig velsmagende og overkommeligt i
prisen. En aftengrød koster cirka 75 kroner. På Grød serveres naturligvis
også morgenmad, og det koster omkring 40-50 kroner for en lækker, varm
og mættende start på dagen.
Grød, Jægersborggade 50, København N, groed.com
– 0 62 –
Guide
LA GALETTE
På La Galette i Pisserenden kan du få
ægte franske madpandekager og ægte
fransk stemning. Gamle franske plakater
pryder de hvide mure, og tjeneren taler
med accent. De lækre boghvedepandekager, eller galettes, som de hedder i Frankrig, serveres blandt andet med ratatouille,
hakkebøf og spejlæg eller røget laks. Pandekagerne koster i omegnen af 80 kroner,
men har du en god appetit, skal du måske
spise to for at blive mæt. Ellers kan du
slutte af med en dessertpandekage. Der
er flamberede pandekager og pandekager
med kastanjecreme til de eventyrlystne.
Og der er klassikere med syltetøj eller
chokolade, der smager, som da man var
barn. Måske endda lidt bedre.
La Galette, Larsbjørnstræde 9,
København K, lagalette.dk
COPENHAGEN STREET FOOD
Hvis du vil have spændende street food og hip københavnerstemning, så tag en cykeltur ud forbi Christiania til Papirøen,
hvor Copenhagen Street Food åbnede sidste år. Gå efter menneskemængden og duften af lækker mad fra de mange forskellige
boder, der blandt andet byder på fish’n’chips, gourmethotdogs og
street food fra Vietnam, Mexico, Korea og meget mere. Priserne
er i bund; cirka 50-75 kroner for et måltid. I midten af hallen
på Copenhagen Street Food kan du og dine venner nyde al den
forskellige mad sammen ved nogle hyggelige borde, og det er
ovenikøbet muligt at reservere plads på forhånd. Ud over maden
byder Copenhagen Street Food også på mange andre oplevelser
såsom loppemarkeder og livemusik. Du kan blive opdateret på
alle de mange events på Copenhagen Street Foods facebookside.
Copenhagen Street Food, Trangravsvej 14, København K,
copenhagenstreetfood.dk
BARBURRITO
Er du vild med tacos og guacamole? Så tag en tur på
Barburrito i Skindergade. Her har to unge fyre åbnet
en restaurant med deres bud på mexicansk street food
i danske omgivelser. Menukortet består hovedsageligt
af burritos og soft tacos, der er en positiv oplevelse,
hvis man kun kender tacos som de overdimensionerede chips, de sælger i supermarkederne. Dertil
kan man bestille forskellige forretter og tilbehør. Et
aftensmåltid koster cirka 150-200. Barburrito har
også en mindre og lidt billigere biks i Gothersgade.
Her gør man sig mest i takeaway, men der er også
mulighed for en plads udenfor i solen eller i “verdens
mindst hemmelige hemmelige baglokale”, som Barburrito selv udtrykker det.
Barburrito, Skindergade 39, København K,
barburrito.dk
– 063 –
KEA Reports
St ø r r e ,
højere,
dybere
Det kræver mod og ambitioner at komme frem i verden. BÅDE SOM STUDERENDE OG
SOM UDDANNELSESINSTITUTION. Det demonstrerer KEAs nye ubådsog raketprojekt med Raketmadsen på FORNEMMESTE VIS.
Tekst
Sara Sievers
Fotografi
Kamilla Bryndum
V
i er taget ud til den gamle vandflyverhangar på
Refshaleøen. På gulvet mellem metalspåner og savsmuld står stålcylindre, drejebænke og svejsemaskiner, og rundtomkring går folk i orange kedeldragter
og piller ved kabler. Det kunne for så vidt være et
blik ind i maskinrummet hos enhver anden industrivirksomhed i
Danmark – hvis ikke lige det var for skiltet på skydedøren, hvor
der står Raketmadsens Rumlaboratorium.
“Det er her, motorerne skal sidde,” fortæller produktionsteknologistuderende Martin Andersen og peger på jernskelettet på gulvet. Siden december har han og ni andre studerende
fra KEA mødtes på Raketvej en gang om ugen for at bygge en
såkaldt ROV (Remotely Operated Underwater Vehicle), som er
en ubåd med et kamera. Projektet er en del af det samarbejde,
KEA har indgået med gør det selv-astronauten Peter Madsen, alias Raketmadsen, som sammen med de studerende vil
vise omverdenen, hvor stort man kan drømme, hvis man tør.
Vend bare øjne
Samarbejdet KEA goes up, KEA goes deep skal i første omgang føre
til, at ubåden skal dykke ned i vandet med HD -kameraer og en
robotarm. Og man må gerne vende øjne, siger Peter Madsen. For
–064–
Fe a t u r e
– 065 –
KEA Reports
“Jeg elsker alt, der er teknisk.
Fordelen ved det her projekt er ikke
bare, at det giver noget godt til
CV’et. Det giver også en enorm
praktisk erfaring. Vi brainstormer,
udfører opgaver og støder på
problemer undervejs, som skal løses”
“Jeg elsker alt, der er tekja, det lyder vanvittigt, at en
nisk. Fordelen ved det her prosamling amatører kan bygge
jekt er ikke bare, at det giver
en undervandsbåd på et samnoget godt til CV ’et. Det giver
let budget, der svarer til, hvad
lugen på en professionel ubåd
også en enorm praktisk erfakoster. Men amatørerne har
ring. Vi brainstormer, udfører
erfaringen med sig. I 2008
opgaver og støder på proble- Martin Andersen, produktionsteknolog
søsatte Peter Madsen nemmer undervejs, som skal løses,”
lig verdens største amatørbyggede undervandsbåd, Nautilus, forklarer han, mens han skærer trælægter ved en skruestik. “Nogle
der med 20 personers mandskab dykkede ned på cirka 30 me- gange, når vi sidder inde på skolen, kan man godt overtænke tinters dybde til stor måben fra iagttagere og verdenspressen. Fire gene. Men det tillader virkeligheden ikke. I virkelighedens verden
år brugte Peter Madsen på at bygge ubåden i hangaren, hvor er der ting, der skal laves lige nu og her, og så handler det bare om
der siden er blevet bygget en række andre ubåde og rumraketter. at komme i gang.”
“Det er min gerning i livet at få komplicerede ting gjort simple.
Kaptajnen Peter Madsen forklarer, at presset ved at skulle
Hvis ikke mindst halvdelen af dem, jeg taler med, synes, min ide bygge en ubåd på 20 uger af materialer, der som hovedregel er
lyder vanvittig, ville jeg ikke være innovativ.”
skrot foræret af andre virksomheder, er en af de grundlæggende
årsager til, at projektet overhovedet kan lykkes.
Praksis, praksis, praksis
“Det er ren Apollo 13-tankegang. Jeg kan godt lide, at vi bygVed en drejebænk langs væggen står Nicklas Færch fra KEA , ger et projekt, som for alle virker håbløst. Det gør det ekstra fedt,
der læser til produktionsteknolog, og laver bøsninger i rustfrit når det lykkes. For det gør det. Hvis vi nu pinedød stod og skulle
stål, der skal bruges til indmaden i undervandsbåden. Han til- bygge en flyvemaskine, der kunne flyve os væk fra krig og ødelægmeldte sig projektet for at opfriske den praktiske del af arbejdet. gelse, og det eneste, vi havde, var østenvind og en bunke skrot,
“Det var en god måde at holde mine dreje- og svejseteknikker i så løste vi jo situationen. Når man virkelig er presset, så er man
dygtig og får ting til at ske.”
gang på,” siger han.
For produktionsteknolog Martin Andersen var det ren nysgerMen du står på den fredelige Refshaleø. I er jo ikke virkelig presset.
righed, der gjorde, at han ansøgte om at blive en del af projektet.
–066–
Fe a t u r e
“Jo, jeg er altid presset. Presset af mine ambitioner om at gøre
ting, ville ting og kunne ting.”
ter Madsen drysser omkring, hjælper en studerende ved drejebænken og forklarer mål og skitser til en anden. Til sommer,
efter en række testdyk i blandt andet akvariet Den Blå Planet,
forventer Peter Madsen og resten af gruppen at kunne lade
undervandsbåden dykke i Københavns Havn. Og bagefter
venter næste projekt: En rumraket, der skal sendes af sted
fra Østersøen.
“Der er områder, hvor det mest er mig, der underviser de
studerende,” siger han. “Men jo længere vi kommer i processerne, jo mere har jeg også brug for det, de kan. Hvad end de er
elektrikere eller byggeteknikere.”
Ren nørderi
Ifølge programchefen på KEA Teknik, Jette Mølholm, er projektet med Raketmadsen et ‘drømmeprojekt’.
“Det her er nørderi på den bedst tænkelige måde. De studerende bliver tændt af den hellige lære-ild, vi får vores dygtige
undervisere på banen, og vi håber at få sat projektørlys på, at teknik er drønspændende, så endnu flere finder vej til de tekniske
uddannelser,” siger hun.
I øjeblikket deltager de studerende uden mulighed for at få
meritoverført timerne. Men på længere sigt forventer KEA , at Outdoor Labs på vej
eksperimenterende praktiske samarbejder som dette kan indgå Ud over at udvikle samarbejder med folk som Raketmadsen ønsker KEA i løbet af efteråret at etablere eget udendørslaboratosom en del af undervisningen.
For Christopher Nielsen, der er KEA s underviser tilknyttet rium på pladsen ved Raketmadsens Rumlaboratorium. Her skal
projektet, er det især tværfagligheden og den praktiske erfaring, studerende kunne få praktisk erfaring med alverdens projekter.
For selv hvis ubådene, raketterne eller noget helt tredje aldrig
der gør samarbejdet værdifuldt.
“Blandt de studerende herude er der både produktionstek- skulle ende som andet end pilotprojekter, har de været en kæmpe
nologer, konstruktører og elektrikere, og de færreste af dem gevinst, understreger programchef Jette Mølholm.
“Det allervigtigste i disse
arbejder sammen til daglig.
projekter er den læring, de
Samtidig er der flere forskelstuderende får ved at være
lige nationaliteter indblandet,
bedst
en del af en proces. For KEA
og det gør altid samarbejdet
tænkelige måde.
mere lærerigt,” forklarer han.
Teknik er visionen med projektet dels at fungere som en
Næste station: Rummet
øjenåbner for studerende og
Ved bordet i hangaren siddels at være smeltedigel for
der fire studerende med en
ideudvikling og produktudfå sat
bærbar computer og tilslutvikling i et spændende miljø,
projektørlys på
ter det HD -kamera, der skal
hvor studerende og erhverv
mødes,” slutter hun.
filme i undervandsbåden. Pe-
“Det her er nørderi på den
De studerende
bliver tændt af den hellige lære-ild, vi
får vores dygtige undervisere på
banen, og vi håber at
, at teknik er
drønspændende, så endnu flere finder
vej til de tekniske uddannelser”
- Programchef på KEA Teknik, Jette Mølholm
– 0 67 –
KEA Reports
10
DANSKE
DESIGNIKONER
Tekst og billeder er gengivet med tilladelse fra forlaget
I 2014 udkom bogen 101 danske designikoner. EN
HYLDEST OG FEJRING af de mange produkter, som
siden deres opfindelse har været med til at danne skole
INDEN FOR INDUSTRIELT DESIGN. Vi har udvalgt 10 af de
bedste og fortæller her deres historie.
–068–
Design
1. KØBENHAVNERBÆNKEN (1887)
BÆNKEN TIL DEN MODERNE OG VENLIGE BY
Københavnerbænken er et eksempel på en type design, der opstod i
slutningen af 1800-tallet i takt med udviklingen i byrummene i de
store, europæiske byer. Den tiltagende industrialisering og den gryende modernitet var ledsaget af en forøget hastighed i oplevelsesformerne og en oplevelse af fremmedgørelse og individualisering.
Samtidig opstod der også en tiltagende bevidsthed om byrummenes rolle som et mødested for byens borgere og om muligheden for
at påvirke byen og dens udtryk med bevidste designstrategier.
I en dansk sammenhæng har Københavnerbænken spillet en
stor rolle for designudtrykket, især i København, men også i mange andre byer. Det er et design, der stadig er i produktion, og som
har udviklet sig i forskellige varianter gennem årene, bl.a. til en
cirkelformet bænk, der kan stå rundt om et træ.
Design i det moderne byrum er ikke nødvendigvis noget, man
lægger mærke til, når man som borger færdes i byen. Det er ‘byens
nips’. Men detaljen i det offentlige design, alt ‘bynipset’, er centralt, fordi det er den måde, borgerne møder byen på, og fordi det
gemmer på en opfattelse af, hvilken slags by der er tale om.
Københavnerbænken har med sine let svungne armlæn på den
ene side et afrundet og organisk udtryk fra tiden før den minimalistiske funktionalisme vandt indpas i 1920’erne og 1930’erne, men
den er på den anden side blottet for en overdrevet ornamentik,
som ellers var noget af det, funktionalismen gjorde op med. Den
er relativt moderne og ikke-historicistisk i sit enkle udtryk, men
samtidig også tydeligt et produkt af en før-modernistisk æstetik.
Bænken er anonym i sin fremtoning – det er en bænk, man ser og
bruger uden at lægge mærke til den, fordi den er ‘gennemsigtig’ og
samtidig distinkt.
– 0 69 –
KEA Reports
2. SKRIVEKUGLEN (CA. 1875)
VERDENS FØRSTE SERIEFREMSTILLEDE SKRIVEMASKINE
Som produkttype har skrivemaskinen en relativt kort, men omskiftelig historie. Den blev oprindeligt udviklet som hjælpemiddel for blinde og fik sit kommercielle gennembrud i slutningen af
1800-tallet, men efter ca. 100 år blev den helt fortrængt af den
personlige computer.
I sin grundidé – maskinel afsætning af tegn i lineær rækkefølge
på papir – er skrivemaskinen forholdsvis enkel at fremstille, og de
tekniske forudsætninger var til stede allerede fra 1400-tallet, men
ikke før i 1700-tallet dukkede der egentlige skrivemaskiner op.
Som mange af de tidligere skrivemaskiner havde også skrivekuglen sin baggrund i udviklingen af hjælpemidler til handicappede.
Dens opfinder, Rasmus Malling-Hansen (1835-1890), var døvstummelærer, og i hans arbejde med de døvstumme børn opstod
idéen til en maskine, der kunne gengive lydtegn hurtigere, end det
var muligt ved håndskrift.
Skrivekuglen gennemgik en omfattende produktudvikling, og
i 1867 indgik Malling-Hansen et samarbejde med Jüngers Mechaniske Etablissement. Det første resultat af samarbejdet var
en massiv ramme i stål og messing, hvorover kuglekalotten var
anbragt. Denne maskine var den første, der blev serieproduceret,
men udviklingsarbejdet fortsatte, og omkring 1875 fremkom en
forenklet model, der må anses for den egentlige skrivekugle. Her
var kuglekalotten anbragt på høje messingsøjler over en halvcylindrisk papirramme, der kunne dreje om cylinderaksen og forskydes
i længderetningen.
Mens de tidligere versioner primært havde teknisk karakter, er
der med søjlemodellen nået et formmæssigt højdepunkt. Kuglens
konstruktion er forenklet, og dens vægt er reduceret til ca. fem
kg. Skønt den fremstår uornamenteret, leder de høje, slanke messingsøjler tanken hen på tidens industrielle ikon, dampmaskinen,
samt på periodens historicisme, hvis brug af løsrevne stilelementer
genfindes i søjleopdelingens bevidste flirt med antikken.
– 070 –
Design
3. POSTKASSEN (1949)
FUNKTION OG FÆDRELAND
Den røde danske postkasse er et nationalsymbol næsten på linje
med Dannebrog. I mere end 150 år har metalkassen med den karakteristiske oldenborgske rød-gule farvekombination været at
finde landet over. Postkassens grundform har ligget fast næsten
lige så længe. Dens designhistorie er foregået i detaljeringen. Model 1949 er foreløbig den version, der har hængt i den længste
periode uden ændringer. I 1990 erstattedes den officielt af den
model, vi i dag støder på i gadebilledet.
Postkassens grundform forelå i det store og hele allerede med
den første metalpostkasse, der indførtes i København i 1861. Den
bestod også af en opretstående, rektangulær kasse med den karakteristiske buede overdel. Underdelen buede imidlertid ind både
fra forpladen og fra siderne og dannede en spids ind mod væggen.
Konstruktionen viste sig imidlertid hurtigt uhensigtsmæssig i forbindelse med tømning. Kassen blev let overfyldt, så breve tabtes
eller fløj væk, når lugen i fronten åbnedes, fordi den tilspidsede
bund gav for lidt volumen.
Allerede i løbet af 1860’erne rådede man bod på dette ved at
gå over til kvadratisk bund. Det stod også hurtigt klart, at fronttømningen ved håndkraft var en tidskrævende og irrationel tømningsmåde. Det problem var vi ikke alene om i Danmark. Flere
steder rundt omkring i Europa pågik der bestræbelser på at effektivisere postkassetømning ved bundtømning. Løsningen blev
tysk. I Berlin havde man i 1874 indført et system, hvor posten
kunne tømmes ned i en pose af sejldug, der hængtes på postkassen ved at skyde en sammenklappelig, firkantet jernramme ind i
en styreskinne under denne og udløse bunden med en nøgle på
kassens forside. Da man havde set systemet an og konstateret, at
det fungerede, indførtes det i 1876 og har været bibeholdt stort set
uændret frem til den seneste model.
– 071 –
KEA Reports
4. PLAKATSØJLEN (1923)
PLAKATSØJLER MED ORGANISK TOUCH
Knud V. Engelhardt (1882-1931) var Danmarks første industrielle designer. Han arbejdede med arkitektur, grafik, møbelkunst,
husgeråd, sporvogne m.m. Det er dog især inden for det grafiske
arbejde med bogkunst, skiltning og typografi, han har gjort sig
gældende og har fået stor betydning.
Engelhardt ville gerne arbejde for det offentlige, da han var optaget af offentligt design. Han engagerede sig i grafisk design i form
af plakatkunst, og karakteristisk for hans gennemreflekterede offentlige design er den paddehatlignende plakatsøjle, som står rundtom i Gentofte Kommune.
Engelhardt var inspireret af de plakatsøjler, der skød op i
Europa i 1920’erne som følge af plakaternes store udbredelse på
dette tidspunkt. Hans idé var at tegne en stor, solid plakatsøjle,
der var både praktisk og poetisk. Søjlen er lavet i jernbeton og
udformet som en cylinder med et stort, cirkulært udhæng foroven, nærmest som en stor, bredskygget hat, hvor skyggen beskytter plakaterne mod vejr og vind og samtidig kan bruges som
læskur af folk, der kommer forbi. Det mest særprægede ved
plakatsøjlen er dog cylinderens stærke runding udad forneden. Efter Engelhardts egne notater er rundingen lavet for at
hindre hundegriseri, da hunde ikke kan stå på tre ben på en
skrånende sokkel.
– 072 –
Design
5. MARGRETHESKÅLEN (1954)
KØKKENNYHEDEN I MELAMIN
Margretheskålen blev i juli 1952 præsenteret af Bernadotte &
Bjørn i fagtidsskriftet Plastic som en “Køkkennyhed til Husmødrene”: “En Skaal med en ny, ganske enkel Form, der uden Hanke
og Kroge, men med et Haandgreb paa den ene Side, gør det muligt at fastholde Skaalen med én Haand baade under Tilberedningen og naar man hælder af den, og den vil derfor gøre Arbejdet
lettere end med tidligere sete Modeller …”. Ca. 2 ½ år senere, i
slutningen af 1954, kom den stabelbare Margretheskål på markedet i tre størrelser, formpresset i melamin og i fire farver – foruden
i hvid også i pasteltoner af grøn, gul og blå.
Den behagelige skåls glatte og let rundede inderside harmonerer med røreskeen eller piskerisets form, og kanten vider sig
ud og danner den mere skaltynde og velfungerende tud til den
ene side, mens den tungelignende vulst overfor tilbyder et sikkert
greb. Med 1,5 og 4 liter som de nye mål blev antallet af størrelser i
1966 udvidet til fem, og et af skålens kendemærker, den stabiliserende gummiring i bunden, kom til i 1968, hvor skålen også for-
nyede sig med en skala af “Tivolifarver”: olivengrøn, orange, rød
og lilla. Mens det konstante gennem skålens seks årtier har været
repræsenteret af den let identificerbare form, er det netop gennem
farvernes timing, at den har assimileret sig med de skiftende præferencer hos flere generationer og segmenter af konsumenter.
Brugskvaliteterne i Margretheskålen har altid været sekunderet
af det strategisk velvalgte navn efter den dengang nyslåede danske
tronfølger, Margrethe II – Sigvard Bernadottes niece. Og valget af
melamin har givet afgørende fylde til skålens funktionelle og betydningsmæssige pondus. Udviklet af firmaer i Schweiz og Tyskland omkring 1940 udmærkede det nye helsyntetiske stof sig med
en hård, slagfast overflade, der kunne tåle selv høje temperaturer, og
uden lugt og smag var melamin også velegnet til fødevarer. Hvor de
lettere plaststoffer kunne få et kulturelt legitimeringsproblem, gav
også en relativt høj vægtfylde på 1,5 melamin-plasten en særlig force, da gængse forestillinger om materiale og traditionelle begreber
om gedigenhed netop forbandt kvalitet med en mærkbar tyngde.
– 073 –
KEA Reports
6. DYKPUMPEN (1967)
PUMPER MED GRØN PROFIL
Som en af de mange danske virksomheder, der blev grundlagt i
befrielsesåret 1945, fik Grundfos efter flere skift sit nuværende,
metaforisk markante navn i 1967, og samtidig kunne firmaet lancere, hvad der reelt var en verdensnyhed: de nye dykpumper af
typerne SP10 og SP25, fremstillet helt igennem i rustfrit stål.
Dykpumper blev typisk brugt til at pumpe råvand op til vandforsyningsanlæg inden for landbrug og gartneri eller i forbindelse
med sænkning af grundvandet, og indtil da havde man anvendt
støbejern og bronze til dykpumpernes ædle dele. Men erfaringen
med disse materialer var, at de nedborede pumpers underjordiske
møde med det ufiltrerede og urensede råvand ofte medførte korrosion og slitage i en grad, der hurtigt belastede pumperne i deres
grundlæggende funktion, nemlig at hente det ellers utilgængelige
vand op til overfladen.
SP10 har en særlig status inden for designhistorien. I sin cylindriske renhed, og med det rustfrie stål designbevidst poleret
til højglans, relaterer SP10 sig da også til den æstetiske og materialemæssige purisme i tidens International Style. Under denne
vinkel kan SP10 – uanset den gabende kløft i deres funktionsmæssige forskellighed – placeres i naboskab til Arne Jacobsens
kander i serien Cylinda-Line for Stelton fra samme år. I dette felt
af teknologisk æstetik drejer den slanke, høje dykpumpe med det
totemistiske anstrøg sig over mod en ekspressiv hightech.
Nogle af Grundfos-modellerne fra 1967 og fremefter viste sig
særlig anvendelige i forhold til dagligdagens vandforsyning, mens
andre decideret blev udviklet til at afhjælpe oversvømmelser i villakældre og lignende. At se dykpumperne arbejde i felten har dog
for mange været mere sjældent end at se dem på designudstillinger, hvor de gennem flere årtier er blevet eksponeret som en art
milepæle i dansk industrielt kvalitetsdesign – som fremragende
eksempler på, hvor langt en forbilledlig, designbaseret virksomhed kan nå i sine produktmæssige resultater.
– 074 –
Design
7. TERMOSTATEN (1964)
DANMARK SPARER ENERGI
Termostatprojektet udsprang af den varmeøkonomiske idé, at
stuens temperatur skulle regulere varmetilførslen, således at stuetemperaturen holdt sig konstant. Ventilkonceptet blev bygget op
omkring en føler forbundet med en bælg via et tyndt kapillarrør,
en konstruktion, der kunne omsætte temperaturvariationerne til
en mekanisk bevægelse, og efter afprøvninger på markedet begyndte den første serieproduktion i 1952 med den cremefarvede
type RA .
Radiatortermostaten var ikke kun en teknisk installation, der
med overbevisende funktionalitet erstattede de gamle håndreguleringsventiler. I sin nydesignede skikkelse fremstod den også
med strategisk tanke på visuel accept og indlemmelse i mangeartede rum præget af store forskelle i stil og smag. Produktets rene
og kompakte funktionsæstetik var overalt ‘stueren’: i sin grå neutralitet og helhedsform skilte den sig ikke for meget ud i forhold
til sine møblerede omgivelser og associerede heller ikke uheldigt
til rå vvs-installationer på kælderniveau.
Da den hvide farves popularitetskurve steg i slutningen af
1970’erne, både som radiatorfarve og i interiøret som helhed,
blev også Danfoss-termostaterne hvide og er det stadig, som
Danfoss RA 2990 demonstrerer det i dag. Den første Danfossfabrik på Als er udnævnt til nationalt industriminde, og radiatortermostaten med dens håndskrevne logotype er stadig det
nære og håndgribelige Danfoss-ikon, varmereguleringens Columbusæg, inden for et udvidet, bredt sortiment af produkter
og serviceydelser.
– 075 –
KEA Reports
8. STEMPELKANDEN (1974)
ENKEL METODE TIL SMAGFULD KAFFE
Kaffebrygning er en kunst, der gennem flere århundreder har fået
opfindere, designere og kaffeentusiaster til at udvikle og videreudvikle et utal af forskellige metoder og anordninger i jagten på
den mest smagfulde og aroma-intense kop. Et eksempel er stempelkanden, hvis historie går tilbage til 1800-tallet. I Danmark er
stempelkanden nærmest synonym med den familieejede virksomhed Bodum, der lancerede sin første af slagsen i 1974 – kanden
med navnet Bistro.
I 1974 blev sønnen Jørgen Bodum sat i spidsen for virksomheden, men allerede året forinden indledte han et samarbejde med
Carsten Jørgensen, der blev ophavsmand til Bistro-kanden. Bistro
blev Jørgensens første egentlige kommercielle projekt som produktdesigner, og stempelkanden er indbegrebet af det, der skulle
blive Bodum og Jørgensens credo fremover: at godt design ikke
behøver at være dyrt.
Jørgen Bodum tilstræbte med Bistro at lave en mere prisven-
lig stempelkande end for eksempel den klassiske Chambord med
dennes forkromninger, og af samme grund stillede han som krav
til Jørgensen, at greb, låg og stemplets håndtag skulle produceres i plastic. De øvrige komponenter blev hentet hjem fra udlandet – det varmebestandige borisilicatglas (Jena-glas) fra Schott
Glaswerke i Tyskland og filtrene fra Frankrig gennem Martin
S.A. For Carsten Jørgensen var det afgørende at skabe en kande,
der løste nogle praktiske håndteringsproblemer, men som samtidig var så enkel som muligt i sit visuelle udtryk og dermed stemte
overens med den meget ligefremme og synlige metode, der nærmest inviterer brugeren til at følge bryggeprocessen.
I Danmark blev Bistro udbredt i både de hjemlige miljøer og
på arbejdspladser, men det var først med den begyndende eksport
i 1980’erne til især amerikanske forretninger med hang til skandinavisk design, at Bistro slog igennem internationalt og for alvor
blev afgørende i udviklingen af Bodum.
– 076 –
Design
9. OVENLYSVINDUET (1942)
LOFTSRUMMENES VINDUE
Ve for ventilation og lux for lys blev til Velux , da Villum Kann
Rasmussen i 1942 navngav sit nye produkt. Med begrebet ‘ovenlysvindue’ ville han samtidig signalere et andet lysniveau end det, man
forbandt med de almindelige, ofte utætte tagvinduer i kun zink eller støbejern. Velux’ blæst-, regn- og snetætte ovenlysvindue, der
kunne monteres i alle typer af tagdækninger med hældning på over
30 grader, åbnede hidtil usete muligheder for en perspektivrig aktivering af alle de loftsrum, der tidligere lå uudnyttede hen under
etagebyggeriets tage – og det i en tid plaget af boligmangel.
Udvendigt, hvor det nye ovenlysvindue skulle konfrontere det
skiftende vejrlig, fik det en beklædning af zink med dugrender
til at lede kondensvand bort. Men da der om vinteren også ville
opstå kondensvand indvendigt, hvis det kulde- og varmeledende
metal gik helt ind i det opvarmede rum, valgte Kann Rasmussen
at kombinere metalvinduet med en trækonstruktion på den indvendige side. I en træramme, og uden brug af kit, blev glasset her
placeret på tætningsstrimler og sikret forneden med glasholdere.
Det afgørende for Velux -projektets succes på markedet var naturligvis en dimensionering af vinduerne, der svarede til deres typiske
placering, og derfor var de to standardstørrelser på 98 x 78 cm og
140 x 78 cm afpasset efter den normale bredde mellem spærrene.
Samtidig var det muligt at bygge typerne sammen, således at der
kunne skabes større vinduesflader.
Med Velux-vinduet som den forløsende komponent blev anonyme, dårligt belyste kvadratmeter nu transformeret til regulære,
lyse boligrum, atelierlejligheder, skolekøkkener, tegnestuer m.m.,
ligesom Velux -vinduet efterhånden også blev uundværligt i mange typer af nybyggeri verden over.
– 077 –
KEA Reports
10. NOVOPEN’EN (1985)
DISKRET DESIGN TIL ENKLE INJEKTIONER
Idéen om NovoPennen opstod på grund af udviklingen i forskningen og behandlingen af diabetes, hvor man i begyndelsen af
1980’erne indså, at behandlingen blev langt mere effektiv, hvis
kroppen i stedet for én daglig dosis modtog fire daglige injektioner med insulin – den såkaldte basal-bolusbehandling, der tilstræber at regulere patientens insulin- og glukosekoncentration
på en måde, der mere ligner kroppens egen metode. Til gengæld
skabte den nye viden en mere besværlig dagligdag for patienterne.
I det internationalt anerkendte lægetidsskrift The Lancet fortalte
en ung engelsk pige, hvordan hun hver morgen fyldte en engangssprøjte med hele dagens dosis af insulin i stedet for at fylde en ny
sprøjte ved hver injektion – en farlig procedure både med hensyn
til infektionsfare og kontrol med sukkersygen. Men hun fandt det
pinligt og indiskret at bakse med sprøjter og kanyler i andres påsyn og appellerede derfor til forskerne om at finde en løsning, der
kunne afhjælpe hendes problem. Novos marketingdirektør læste
historien, og det satte gang i udviklingen af den første NovoPen.
NovoPen revolutionerede diabetesbehandlingen ved at gøre
diabetikerens hverdag mere enkel og behagelig og mindre smertefuld. Samtidig blev den et banebrydende produkt inden for medicinsk design. Det øgede fokus på brugeren var nyt i en branche,
hvor hensynet til en lang række krav og regler omkringfunktion
og sikkerhed ofte tilsidesætter det designmæssige arbejde.
Samtidig er NovoPen et eksempel på, hvordan design fra at
have spillet en ringe rolle i en virksomheds drift pludselig bliver af afgørende betydning for konkurrenceevnen. Det kaldes
også strategisk design, og det handler om at udnytte det designfaglige potentiale og at have evnen til at visualisere noget,
der ikke eksisterer i forvejen. At Novo i stedet for at fokusere
på den fortsatte forædling af insulintyperne satte sig i brugerens sted og tænkte sig ind i de vilkår, der gælder i et menneskes dagligdag, når det har diabetes, gjorde dem pludselig i stand
til at se deres medicinproduktion som en designproces i stedet
for en rent medicinsk-faglig proces. Der var tale om grundlæggende nytænkning, som med ét bragte virksomheden lysår
foran konkurrenterne.
– 078 –
JACQUES
COUSTEAU´ISH?
JOIN KEA’S ADVENTUROUS UNDERWATER VOYAGE
Calling all wicked wizards, creative doers, inventors,
welders and savvy project coordinators! Join the
extracurricular activity: KEA GOES DEEP.
We invent, build and sail ROVs (sort of submarine)
every Wednesday from 12h47 to 16h30 at
Raketmadsens Rocket Laboratory at Refshaleøen.
Sounds fun? Sign up at www.bit.ly/KEAdeep
Tell us why you want to join and what programme
at KEA you’re attending.
KEA GOES DEEP.
KEA Reports
DA JEG
GREB
Det er ikke nok at være faglig dygtig, hvis man
skal kunne begå sig i erhvervslivet efter endt
uddannelse. En gang imellem skal man også
turde lukke øjnene, tage et skridt ud i den blå
luft og satse. Her fortæller en nuværende og fire
tidligere KEA-studerende, hvordan et
iværksætterprojekt, en udvekslingsplads, et
partnerskab, et jobtilbud og et udlandsophold
har ændret deres karrierevej.
CHANCEN
Tekst
Sara Sievers
–080–
Cases
hed med syv ansatte. De var nogle af de første til at arbejde med
markedsføring gennem sociale medier. Jeg blev tiltrukket, fordi
jeg syntes, det kunne være interessant at arbejde med store brands
som Carlsberg Sport, Gammel Dansk og Tuborg. I dag er vi cirka
30 ansatte.
DEN FASTANSATTE
ANNA SOFIE LANGHOLZ, 29 ÅR
BACHELOR I E-CONCEPT DEVELOPMENT. I DAG SOCIAL
EDITOR-IN-CHIEF HOS REKLAMEBUREAUET PATCHWORK.
Da jeg studerede på KEA, og vi fik undervisning af alle mulige vildt
dygtige og seje typer, tænkte jeg altid: Det bliver aldrig mig.
Min vej til et job har været lige dele tilfældigheder og lige dele arbejdsomhed. Jeg startede på Patchwork i en deltidsstilling, da jeg
var studerende. Efter en lille måned spurgte jeg min chef, om jeg
ikke skulle tage min praktik der. Det syntes han var en god ide.
Igennem praktiktiden havde jeg ansvaret for flere af bureauets store
kunder, blandt andet Statens Museum for Kunst. Efter de tre måneder spurgte jeg min chef, om de ville fortsætte med at bruge mig.
Så sagde han: “Ja, ja. Du bliver bare.” Og så var jeg fastansat.
Da jeg begyndte for fire år siden, var Patchwork en lille virksom-
Det gik for alvor op for mig, at jeg havde valgt den rigtige branche, da jeg igennem studietiden pitchede ideer, der blev modtaget rigtig godt af virksomheder ude i virkeligheden. Min tid på
KEA har betydet, at jeg har fået en god basisforståelse af, hvad
det vil sige at være på et reklamebureau. På KEA arbejdede vi
med alle aspekter af reklameverdenen – fra projektledelse og design til konceptudvikling.
Jeg ved godt, at jeg har været megaheldig. Der er så mange lige nu, der
gerne vil arbejde med sociale medier. Det er vigtigt, at man stoler
på, at man som studerende har de redskaber, der er brug for ude i
branchen. Man kan mere, end man tror. Det handler bare om at
kaste sig ud i det. Hellere sige ja og gå i panik indeni end sige nej.
– 0 81 –
KEA Reports
DEN SELVSTÆNDIGE
MICHAEL HOFFMANN ERICHSEN, 30 ÅR
PBA BYGNINGSKONSTRUKTØR FRA KEA. I DAG DIREKTØR OG
EJER AF OPTIMISE
og jeg supplerer hinanden rigtig godt, og samarbejdet har været
et stort vendepunkt for mig. I løbet af de to første måneder har
vi haft møder med mere end 25 kunder, vi har omsat for cirka
300.000 kroner og er blevet involveret i byggeprojekter til alt fra
50 til 600 millioner kroner.
Jeg startede min første virksomhed, da jeg gik i gymnasiet, og har
nok altid vidst, at jeg skulle være selvstændig. Da jeg blev færdiguddannet i 2010, var der økonomisk nedtur. Jeg etablerede
min egen tegnestue, hvor jeg begyndte at arbejde som konsulent
på en række byggeprojekter og specialiserede mig i BIM. Det
var dengang et rimelig nyt system til at lave tegninger i 3D.
Man kan godt sige, at vi har fundet et hul i markedet. Vi fungerer
som rådgivere, og vores opgave er at gå ind i byggeprojekter og
finde alle tænkelige fejl og mindske risici for bygherrerne. Ved
at opføre hele byggeriet som en generalprøve virtuelt, før man
bygger fysisk, kan vi teste, om alt fungerer, som det skal – lige
fra ventilation til samlinger i betonen.
Det er svært at bryde igennem i arkitektbranchen, når man er ny
og ikke har et navn, og selvom jeg havde ansatte og kunne lide
at have det fulde ansvar, manglede jeg en at sparre med. For et
halvt år siden mødte jeg Jeppe Mosen Bjerg, der har en baggrund
som bygningskonstruktør hos blandt andre NCC og Henning
Larsen Architects. Vi besluttede os for at starte Optimise. Jeppe
Der har aldrig været mere behov for dygtige bygningskonstruktører som bindeled i byggeprojekter. KEA har givet mig en god
generalistuddannelse, som har klædt mig på til at vide noget om
meget. Arkitekter og ingeniører tænker sjældent ens, og ingen af
dem har planlægning eller overblik som deres spidskompetencer.
Det har vi.
– 0 82 –
Cases
IVÆRKSÆTTEREN
FREDERIKKE ANTONIE SCHMIDT, 32 ÅR
PBA I BRANDING OG DESIGN. I DAG EJER OG DESIGNER AF
SKOMÆRKET ROCCAMORE
Jeg har ikke på noget tidspunkt tænkt: “Okay, nu tager jeg springet. Det er nu eller aldrig.” Det meste i min karriere er sket i en
logisk rækkefølge.
Da jeg boede i Firenze, hvor jeg studerede og arbejdede som designer i seks år, fik jeg ideen til at udvikle ortopædisk korrekte
stiletter. Jeg har altid gået i høje hæle og var irriteret over, hvor
ondt det skulle gøre. Da jeg kom hjem til Danmark, udviklede
jeg derfor såler i samarbejde med en ortopædisk håndskomager.
Siden har jeg brugt to år på at få dem testet og forbedret, så de
kunne blive til et reelt produkt. Igennem hele processen har
jeg involveret folk udefra og udviklet hele virksomheden i tæt
kontakt med markedet – fra testning af skoene til en kickstarter-kampagne, hvor jeg fik fundet mit projekt. Mange af dem,
der har fulgt mig, siger allerede nu, at de glæder sig til at være
brugere for livet.
Vi har åbnet en webshop, der allerede går over al forventning. Vi
har også lige skrevet kontrakt med en agent og et showroom,
hvor vi får plads side om side med blandt andre Armani. Selvom
mange har talt om krisetider de seneste år, har luksusbranchen
aldrig stået stærkere. Der er mere end nogensinde før et marked
for langtidsholdbare kvalitetsprodukter. Samtidig viser analyser,
at virksomheder, der etableres i krisetider, har større chance for at
overleve end andre, fordi man fra begyndelsen har haft trange kår.
På KEA fik jeg en forståelse for at bygge et brand op fra bunden.
Jeg lærte, hvordan man markedsfører sit produkt, og har fået et
kreativt og konceptuelt mindset og en vigtig iværksættertankegang. Desuden var jeg en del af KEAs Accelerator-program, der
har hjulpet mig med at udvikle min forretningside.
Mit bedste råd til andre iværksættere er, at man ikke skal være bange for at involvere sin målgruppe. Alt for mange sidder i en kælder og nørkler med noget alene, som ingen andre må se. Ved at
spørge dine fremtidige kunder, hvad der betyder noget for dem,
bliver du ikke bare meget klogere; du skaber også et stærkt netværk og et brand, hvor folk føler, de har været med i hele udviklingen. Det er en kæmpe gevinst, når du lancerer dine produkter.
– 0 83 –
KEA Reports
DEN UDVEKSLINGSSTUDERENDE
MICHAEL JOHANSEN, 34 ÅR
LÆSER BA I ARCHITECTURAL TECHNOLOGY AND
CONSTRUCTION MANAGEMENT. I DAG PÅ UDVEKSLING
PÅ RMIT I MELBOURNE, AUSTRALIEN
Det har været utrolig nemt og smertefrit at gribe chancen for at studere i udlandet. Allerede efter mine første få uger i Melbourne
er jeg overbevist om, at jeg er i gang med en oplevelse for livet.
Jeg er uddannet tømrer og valgte at læse Architectural Technology and Construction Management på KEA, fordi jeg altid gerne
har villet opleve verden gennem mit arbejde. I starten var jeg
bange for, om det engelske var for stor en udfordring, men med
tiden har jeg fået meget mere selvtillid.
Jeg læser på RMIT, der er et af Australiens førende universite-
ter. Jeg læser fag om bæredygtighed, ledelse og byggeteknik og
kunne allerede efter første skoledag mærke, at undervisningen
hernede er utrolig dybdegående. Man kommer virkelig i bund
med teorien. Jeg har selv fået udvekslingsaftalen i stand med
universitetet og skal derfor selv betale for opholdet. Heldigvis
kan man som studerende få udgifter refunderet gennem et udlandsstipendium fra SU-Styrelsen.
Da jeg skulle skrive ansøgninger, udfylde blanketter og lave professionel portfolio, samtidig med at jeg havde eksamener på KEA,
syntes jeg, at det var hårdt. Men når jeg kigger tilbage i dag,
har det været hele indsatsen værd. Mit bedste råd til andre studerende er, at hvis man bare har overvejet at læse i udlandet, så
skal man gøre det. Jeg har allerede fået venner for livet, og i byggebranchen er netværket en utrolig stor del af det at få arbejde.
Med de erfaringer, jeg har fået i forhold til både sprog, fag og
netværk, er jeg sikker på, at jeg har forbedret mine jobmuligheder for fremtiden.
– 084 –
Cases
planer om at åbne deres første klinik i Kina. I Kina er der et
kæmpemarked for den høje europæiske standard og det udstyr,
vi har. Jeg sagde ja til at flytte til Shanghai i et år og endte med
at blive der i to.
UDREJSEREN
CAROLINE HANSSON, 26 ÅR
PBA I OPTOMETRI FRA KEA. I DAG OPTIKER I EUROEYES
Mange tænker måske, at når man har valgt at blive optiker, så kan
man ikke arbejde uden for Danmark. Men det kan man sagtens.
På KEA fik jeg ikke bare redskaberne til at arbejde som optiker;
jeg blev også meget inspireret af vores undervisere, fordi mange
af dem har været ude i verden og arbejdet vildt interessante steder. Det fik jeg også lyst til.
Efter jeg blev færdig med min bachelor på KEA, startede jeg på
en kandidat i klinisk optometri på Salus University i USA. Jeg
havde lyst til at lære mere om især laserkirurgi og fik sideløbende job hos EuroEyes. EuroEyes er en af Nordeuropas største
sammenslutninger af øjenklinikker med speciale i korrektion af
synsfejl ved hjælp af kirurgi.
I løbet af kandidatuddannelsen blev jeg involveret i virksomhedens
Det var en stor ting at sige ja til, for der er en helt anden arbejdsmentalitet i Kina. I det hele taget er det svært, fordi Kina nødig
vil have udlændinge ind i landet og arbejde. Men opholdet bød
også på kæmpe muligheder. Vi havde alt det nye udstyr, og jeg
arbejdede sammen med nogle af Europas dygtigste læger.
I Kina er der en stor del af befolkningen, der er meget nærsynede.
Jeg havde patienter, der havde -15, -20 og -25 i styrke. I dag,
hvor jeg er tilbage i København, kan jeg bevare roen på en anden
måde, fordi jeg i forvejen har set og behandlet så mange forskellige problemer på nethinden og andre sygdomme.
Jeg føler bedre, at jeg kan forebygge og informere mine patienter
i dag, fordi jeg har fået sat tingene i perspektiv. Hvis man får
chancen for at tage ud i verden som optiker, bør man gøre det.
Man ved aldrig, om chancen kommer igen.
– 085 –
KEA Reports
Er fa r i ng sc y klu s
På KEA er det ikke kun de studerende, der
lærer af deres undervisere. Læringen går også
den modsatte vej. Læs eksempelvis, hvordan
Ditte er blevet mere spontan, hvorfor Peder
usability-testede et solcellefirmas website foran
hele klassen, og hvordan Christian fik øjnene op
for 3D-modelleringsvideoer på nettet.
Tekst
Jakob Lund
Fotografi
Anne Mie Dreves
–086–
Interview
PEDER RUDBECK, 39 ÅR
UNDERVISER I USER RESEARCH OG E-CONCEPT DEVELOPMENT
PÅ KEA. HAR UNDERVIST PÅ KEA SIDEN 2012. Hvordan var din første undervisningsdag?
“Jeg kan huske, at jeg skulle præsentere mig selv for de nye studerende
og fortælle dem om vores kommende program. Det var spændende,
men jeg var også en smule nervøs. Jeg er tidligere usability-specialist
og har talt til forsamlinger i mange store virksomheder. Når jeg præsenterer i sådan en sammenhæng, har jeg en ekspertautoritet. Men når
jeg underviser, står jeg foran de studerende som mig selv. Det er en
rolle, jeg lige skulle vænne mig til, men som jeg har det godt med i dag.”
Hvad har du lært af de studerende?
“Mange ting. Men helt konkret kan jeg huske, at jeg engang lavede
en live usability-test på et solcellefirmas website. Jeg ringede en
person op, som lige havde købt hus og gerne ville energirenovere.
Ham satte jeg til at navigere rundt på websitet, mens jeg delte hans
skærm, så hele klassen kunne følge med. Den årgang tog virkelig
usability til sig – meget mere end de årgange, hvor jeg bare har gennemgået slides på grund af tidspres. Det er en god påmindelse om, at
man skal tage sig tid til at gøre noget særligt ud af undervisningen.”
Hvad gør KEA-studerende til noget særligt?
“Helt grundlæggende har vi at gøre med en gruppe studerende, som
gerne vil det praktiske. Der er en grund til, at de har valgt KEA og ikke
universitetet. Det betyder, at deres tilgang til at tilegne sig stof skal
være meget praksisorienteret. Det er en del af deres dna. Det skal man
være opmærksom på som underviser.”
Hvad ville du gøre anderledes som underviser, hvis du kunne
skrue tiden tilbage?
“Jeg har lært på egen krop, at der foregår utrolig meget læring hos
den, der skal undervise andre. Da jeg startede med at undervise på
KEA, havde jeg nok en forestilling om, at hvis jeg hældte 100 slides i
hovedet på de studerende, så ville de lære en masse. Men i virkeligheden er det bedre at holde sig til 30 slides og så lægge øvelser ind
undervejs. De studerende skal i spil med deres egne erfaringer, så
de også kan undervise de andre studerende. Det lærer de mest ved.”
– 0 87 –
KEA Reports
CHRISTIAN LYSTAGER, 48 ÅR
UNDERVISER I PRODUKTUDVIKLING OG DESIGN PÅ KEA.
HAR UNDERVIST PÅ KEA SIDEN 2008.
Hvordan var din første undervisningsdag?
“Det var lige på og hårdt. Jeg kom ind ad døren, så bød studielederen velkommen i 10 minutter foran klassen, og så gik han. Derefter måtte jeg bare
i gang med at undervise. Heldigvis havde jeg en del erfaring fra Kunstakademiet og DTU. Ellers havde det været ret grænseoverskridende.”
“De studerende færdes i andre digitale sammenhænge, end jeg gør. Mange af vores studerende virker, som om de har papirallergi, så at læse en
bog kan godt være en udfordring for dem. Når det til gengæld drejer sig
om at afprøve forskellige digitale og især webbaserede værktøjer, så er
de på hjemmebane. For et par år siden viste en studerende, Simon, mig
eksempelvis nogle 3D-modeller, han havde lavet. Jeg roste ham for indsatsen og spurgte, hvornår han var blevet så god. Så viste han mig en videodatabase, som jeg godt nok kendte til, men ikke havde set på i flere år.
Det blev begyndelsen til en indsats for at få denne database til KEA. Det
lykkedes, og den er i dag gratis for alle KEA-studerende. Simons selvstudie fik mig til at åbne øjnene for noget nyt.”
“Rigtig mange af vores studerende gemmer på et fint drive. De er hos os,
fordi de ved, at E’et i KEA står for Erhverv. De søger oftest en direkte relation til virksomhederne, og de er parate til at lære meget og hurtigt for
at få adgang til praktikpladser og i sidste ende job. Jeg ser det som en af
mine helt store opgaver at finde ind til det, der kan udløse dette drive.”
“Miljødebatten har siden 70’erne haft det svært af mange grunde. I dag
er bevidstheden gradvist blevet en anden, og akademisk har emnet fået
meget opmærksomhed. Desværre mangler der stadigvæk i udstrakt grad
praktiske erfaringer og forsøg med at udvikle produkter, som er uskadelige for hele økosystemet. Var jeg 25, var det der, jeg ville sætte ind i dag.
Det bliver det altoverskyggende felt at blive bedst til i resten af dette
århundrede. Også som underviser.”
–088–
Interview
DITTE MARIA BANGSUNDPEDERSEN, 36 ÅR
UNDERVISER I E-DESIGN PÅ KEA.
HAR UNDERVIST PÅ KEA SIDEN 2012.
Hvordan var din første undervisningsdag?
“Jeg er ikke verdensmester i at være selvsikker foran 75 nye studerende,
så jeg kan huske, at jeg havde masser af adrenalin i kroppen. Det føltes
lidt ligesom at dykke i et område, hvor man ved, at der er hajer. Man er
nervøs, når man hopper i. Men man bliver også hurtigt rolig, når man
først kommer under vandet. Den følelse har jeg haft flere gange siden,
men jeg er blevet langt bedre til bare at springe i. Jeg kan også huske, at
jeg begik den klassiske underviserfejl at snakke for meget – de studerende blev helt stille. Sidst i lektionen havde jeg skrevet ‘Spørgsmål?’.
Derfra gik det meget bedre. Der kom en helt anden dynamik.”
“Deres tilgang til det at lære inspirerer mig meget. Der er et kinesisk
ordsprog, der lyder: Når forandringens vinde blæser, så vælger nogle
at bygge et læhegn, mens andre vælger at bygge vindmøller. Mange af
KEAs studerende vælger at bygge vindmøller. Det kan godt være, at de
ikke altid ved, hvordan de skal komme i mål med et projekt, men de har
modet til at forcere udfordringerne og finde en løsning. Det er meget
inspirerende at være vidne til.”
“KEA-studerende har det tilfælles, at de i højere grad end studerende
på akademiske uddannelser bruger samfundet og samtiden som afsæt
for deres handlinger. Det at arbejde med målgrupper er en del af deres
dna. KEA-studerende producerer altid med fokus på et reelt behov. Det
er en kæmpe kvalitet.”
“Jeg ville tale mindre og lytte mere. Jeg ville tage flere chancer og give
både mig selv og mine studerende mulighed for at være mere spontane
i undervisningen. Jeg kan godt have en tendens til at overforberede mig
og tænke meget over, hvad jeg gerne vil sige. Med risiko for at lyde lidt
kæk, så ville jeg give mere plads til det uplanlagte i min undervisning.
Det er i det uplanlagte, at magien ofte opstår.”
– 089 –
KEA Reports
VIDEN,
DER VIRKER
I PRAKSIS
Vejen fra skolebænken til hverdagen på jobbet er sjældent lang, NÅR MAN
EFTERUDDANNER SIG. Derfor afhænger kvaliteten af en efteruddannelse især af,
i hvor høj grad de studerende kan omsætte DERES VIDEN TIL BRUG I PRAKSIS.
Tekst
Maj Juni
Fotografi
Daniel Stjerne
D
er er noget væsensforskelligt på at uddanne sig på
fuldtid til et job, man engang skal have, og så på
at tage en efteruddannelse på deltid. For spørgsmålet om, hvad uddannelsen kan bruges til,
finder ikke sit svar i en fjern og abstrakt fremtid.
Det er aktuelt lige her og nu, og de studerende på efteruddannelser har ofte en travl hverdag, der både rummer et fuldtidsjob
og et familieliv.
“Vores studerende er meget motiverede og har et klart mål.
De forholder sig ikke kun til, hvilken uddannelse de gerne vil
tage, men sætter sig også ind i, hvad de vil bruge den til,” siger
Bente Øhrstrøm, der blandt andet underviser i ledelse og organisation på KEA Kompetence (tidl. Center for Efteruddannelse).
Omkring 4.800 studerende gennemfører hvert år et fagmodul
på KEA Kompetence, og godt hver femte af dem er i gang med
at læse en akademi- eller diplomuddannelse på deltid. Mens
akademiuddannelsen er en kort videregående uddannelse, der
typisk strækker sig over tre års deltidsstudier, svarer en afsluttet
diplomuddannelse til et bachelorniveau og strækker sig over to til
tre års studier.
Uanset om de studerende på KEA har lagt vejen forbi for at
få et kortere kursus eller en decideret uddannelse, er målet at
give dem en personaliseret efteruddannelse og et kompetenceløft. Det betyder, at det skal være nemt for den enkelte at se en
direkte kobling mellem hverdagen og de redskaber, de er stødt
på i undervisningen.
“Det er meget afgørende for de studerende, at de kan overføre det, de lærer, til den praktiske situation, de er i. Hver og en,
der sidder i et undervisningslokale, skal helst have en oplevelse af, at de får noget viden med sig hjem, som lige præcis er
relevant for dem eller giver et nyt blik på den situation, de er i,”
siger Bente Øhrstrøm.
Det gælder ikke bare som et overordnet krav i et uddannelsesforløb, tilføjer Signe Rasch, der er projektleder i KEA Kompetence.
“Faktisk betyder det, at efter hver undervisningsgang er der
noget, man kan gå hjem og prøve i sin hverdag. En efteruddannelse er et aktivt tilvalg, hvor den studerende beslutter sig for
at bruge tid og penge, og så skal man også have indfriet sine
forventninger,” forklarer hun.
Bidt af at lære
Den tætte kobling mellem skolebænk og hverdag er også det, der
har gjort Bent Ove Petersen så begejstret for at efteruddanne sig.
Han har først læst en akademiuddannelse og er nu i gang med en
diplomuddannelse i ledelse på KEA Kompetence.
“Det er så praksisnært, at jeg slæber det lige ind i min
hverdag. Jeg går ikke rundt med den her fornemmelse af, at
læringsmiljøet er en osteklokke. Jeg får ofte aha-oplevelser i min
dagligdag, hvor en situation relaterer sig til det, vi har lært,” fortæller Bent Ove Petersen, der er trafikinspektør i Movia. I 2008
blev han teamleder for en afdeling, der skulle arbejde med et nyt
koncept for mere målrettet billetkontrol. Et koncept, som han
selv havde udviklet og afprøvet i et par år.
“Da jeg blev teamleder for 16 medarbejdere, sagde min chef til
mig: ‘Ledelse kræver uddannelse – det er ikke bare noget, du gør.
Ledelse er et fag, du skal lære.’ Ud over nogle småuddannelser, jeg
har for eksempel været kørelærer og har gået i skole og gymnasiet,
har jeg ingen uddannelse. Han tvang mig så at sige på skolebænken, men jeg blev meget hurtigt helt bidt af det og mærkede,
at jeg fik et super kick af at lære de ting, som det at være leder
indebærer; kommunikation og organisation og så videre,” fortæller Bent Ove Petersen, der for halvandet år siden færdiggjorde sin
akademiuddannelse hos KEA.
“Så snart jeg blev færdig, gik jeg i gang med at plage min chef om
–090–
Fe a t u r e
EFTERUDDANNELSER HOS KEA
KEA Kompetence (tidl. Center for Efteruddannelse) tilbyder akademi- og diplomuddannelser, enkeltfag og virksomhedsforløb.
tence,” fortæller Bent Ove Petersen.
Han har ikke været bekymret for
Uddannelserne er tilrettelagt som deltidsat sende sine medarbejdere af sted på
uddannelse med undervisning om dagen og
skolebænken, for selv om der måske
om aftenen.
nok går nogle timer fra deres arbejde,
så regner han med, at medarbejderne er
En akademiuddannelse er en kort videregåmere engagerede og gladere, når de er
ende erhvervsrettet efteruddannelse. KEA
på arbejde.
Kompetence udbyder en række akademi“Det eneste sted, beslutningen var
uddannelser inden for de fire fagområder
svær, var hos mine medarbejdere. ‘Kan
ledelse, det merkantile område, sundhed og
jeg nu det?’ Hos mig var der ingen tvivl.
området service, produktion, it, teknik,
Jeg har oplevet det store kick ved at læse
byggeri og anlæg.
videre. Det har givet mig meget mere
energi og lyst til at komme på arbejde.
En diplomuddannelse er en mellemlang videJeg tænker, at det, vi giver ud i forhold
regående uddannelse på bachelorniveau, der
til efteruddannelse, får vi mangefold
giver adgang til at læse en masteruddannelse.
igen,” siger Bent Ove Petersen.
KEA Kompetence udbyder en række diplomMed sine 53 år er Bent Ove Petersen
Mere energi i arbejdet
uddannelser inden for fagområderne ledelse,
ikke en af de yngste studerende på KEA
Et af de praksisnære områder, Bent Ove
design og business, webudvikling samt digital
Petersen har arbejdet med i forbindelse
Kompetence, men de mange års erfaring
marketing og e-handel.
med sine studier, er medarbejderudvikpå arbejdsmarkedet er med til at give ham
ling. Og her har han haft lejlighed til at
et fokus i studierne, som han er glad for.
spille de samme kort, som hans chef gav
“Som menneske har jeg selvfølgelig
ham for syv år siden.
skiftet fokus i og med, at jeg har passeret de 50 år. Det er ikke
“Medarbejderudvikling er helt naturligt en del af ledelsesoprelevant at tænke på et sabbatår og på at begynde at rejse. Jeg har
gaven. Jeg har en række medarbejdere her, som er ret stærke og
en naturlig deadline foran mig, så hvis jeg skal udnytte mine nye
gerne vil noget mere. De er dygtige på rigtige mange områder
kompetencer og have glæde af det, er det nu. Jeg mærker ikke
og meget engagerede i Movia. Derfor tilbød jeg dem at gå i gang
kun en faglig, men også en personlig udvikling,” fortæller han.
med noget efteruddannelse a la det, jeg havde taget. Noget, der
ville give ECTS-point og munde ud i en eksamination. Nu er tre
Løbende kvalitetstjek
Muligheden for løbende at overføre det lærte til en hverdag er også
af dem i gang og lige over halvvejs i forløbet – den ene læser HR ,
det, der adskiller en efteruddannelse så markant fra den indkapsog de to andre læser ledelse på akademiniveau på KEA Kompeat læse videre på diplomniveau. Først sagde
han: ‘Nej, nu må du lige klappe hesten lidt,’
men til sidst blev han træt af at høre på mig,”
siger Bent Ove Petersen. I dag er han nået
halvvejs i sin diplomuddannelse.
“Der er mange interessante modeller
og teorier, man kan bruge i sin dagligdag.
Alle de projektopgaver, jeg har skrevet
undervejs i studierne, har taget udgangspunkt i min egen afdeling, hvilket
gør dem direkte anvendelige. I forløbet
omkring diplomuddannelsen opnår man
meget selvindsigt. Jeg lærer at kommunikere på en ny måde, at perspektivere,
og jeg får en anden forståelse af kolleger,
medarbejdere og nærmeste leder.”
– 0 91 –
KEA Reports
NYT KOMPETENCEHUS
Selv om indholdet i uddannelserne er omdrejningspunktet, spiller de fysiske rammer også
en rolle. KEA Kompetence har i mange år haft
hovedkvarter i Ballerup, men i begyndelsen
af 2015 overtog man et helt nyistandsat hus
på Frederikkevej i Hellerup, et stenkast fra
Øresund. Huset skal primært være rammen om
uddannelserne i ledelse, HR, salg og marketing.
Med en fleksibel indretning, der ud over de
klassiske klasselokaler også har mange mindre
grupperum og en stor konferencesal, giver
huset nye muligheder for at lave aktiviteter
som teamdage og workshops for blandt andre
studerende og alumner.
tilbudt en læringskonsulentuddannelse,
lede læringsproces, der finder sted på en
som er en pædagogisk uddannelse. Et
fuldtidsuddannelse. Derfor er det også vig“Vi vil gerne facilitere et forum, der kan styrke
andet område, der arbejdes systematisk
tigt, at undervisningen evalueres løbende
videndeling og perspektivere ledelse i bred
med, er uddannelsesmodulplanlægning,
– og ikke kun, når den er afsluttet.
forstand, for eksempel i form af virksomhedsså der kommer flow i undervisningen fra
“Man kan ikke nøjes med at tale om
cases og foredrag om ny forskning eller diskusgang til gang.
et ‘efter endt uddannelse’, for her er det
sioner af aktuelle ledelsesemner,” fortæller
“Det betyder også meget for de
hele tiden et spørgsmål om både under
Signe Wheatly Rasch fra KEA Kompetence og
studerende, at undervisningen de enkelte
og efter. For de studerende går jo hjem
understreger, at der stadigvæk foregår masser
gange er planlagt og dokumenteret, så de
og bruger det hver gang. Og hvis vi først
af aktiviteter i Ballerup, men at forskellen er,
efterfølgende kan finde tilbage og genbagefter finder ud af, at de studerende
at der i Hellerup vil være fokus på efteruddannemgå det, de har lært,” forklarer Bente
ikke er tilfredse med kvaliteten, så er det
nelse i ledelse og de merkantile områder, mens
Øhrstrøm og peger på, at den tætte kobalt for sent,” siger Bente Øhrstrøm, der i
der på KEA i Ballerup er en bred portefølje af
ling mellem teori og praksis er en uhyre
sin egen undervisning altid både indleder
uddannelser på både fuld- og deltid.
væsentlig faktor i forhold til underviserne.
og afslutter med at evaluere indholdet, og
“På Frederikkevej har vi fået et professionelt
“Det gælder ikke mindst i vores udhun tilføjer, at arbejdet med at sikre en
hovedkontor, som inviterer til læring på en
dannelser på diplomniveau, hvor vi kan
høj kvalitet er sat i system. Således er der
geografisk placering, der lægger op til ro og
se, at de studerende vægter meget højt, at
tre kriterier, som de tilknyttede underfordybelse. Det er lidt af et frirum.”
underviserne har praktisk erfaring med
visere skal leve op til. I forhold til den
det, de underviser i. Du kan ikke slippe af
formelle viden skal de have et uddannelsted med at stille dig op og tale om noget i teorien, for hvis teorien
sesniveau, der som minimum er et niveau over det, de underviser
ikke giver mening, vil de studerende med det samme sige: ‘Du
i. Desuden skal de have praktisk erfaring fra en arbejdsplads, og
bliver nødt til at komme med et eksempel på, hvordan man bruger
sidst, men bestemt ikke mindst, en undervisningskompetence eldet i praksis’.”
ler formidlingskompetence. Desuden bliver samtlige undervisere
– 092 –
NY VIDEN
GIVER NYT
OVERSKUD
UDBYG DIN PROFIL HOS KEA KOMPETENCE
UDVALGTE FOKUSOMRÅDER
LEDELSE & HR
KOMMUNIKATION & COACHING
• ØKONOMI
• SALG & MARKEDSFØRING
• TEKNIK & PRODUKTION
•
•
Hos KEA Kompetence får du en kvalificeret og målrettet akademi- eller
diplomuddannelse. Du får værdifulde kompetencer i teori og praksis,
som du kan bruge med det samme i dit nuværende eller kommende job.
KEA.DK/KOMPETENCE
KEA Reports
P R A K T I S K I N F O R M AT I O N
SKAB DIN FREMTID
Bliv godt rustet til fremtiden med en uddannelse fra KEA. Alle uddannelser udvikles i et tæt samarbejde med regionens erhvervsliv og uddannelsesinstitutioner i ind- og udland. Vi er i konstant dialog med virksomheder
og brancheorganisationer nationalt og internationalt for at holde uddannelsernes form og indhold ajour. På den måde sikres, at uddannelserne lever op til de aktuelle krav og behov på et globalt, dynamisk arbejdsmarked.
Fælles for undervisningen på tværs af KEAs uddannelser er en stærk vægtning af praksis, for eksempel gennem arbejde med cases med virksomheder som opdragsgiver og en obligatorisk praktikperiode. På den måde får
den studerende løbende mulighed for at afprøve sine nye kompetencer i
en virkelig kontekst.
STUDIEVEJLEDNING
Træf det rigtige valg af uddannelse – få hjælp af en studievejleder. Noget
af det vigtigste for et godt studieforløb er, at du vælger et studie, der passer til din faglighed og dine personlige kompetencer.
De forskellige studievejledere har et indgående kendskab til de uddannelser, de repræsenterer, og kan svare på de fleste spørgsmål om de forskellige aspekter af studiet. Find din studievejleder på kea.dk eller send en mail
til studievejledning@kea.dk.
FIN D DIT U DDAN N E LSESN IVEAU
KEA udbyder uddannelser på to forskellige
uddannelsesniveauer:
· Erhvervsakademi-uddannelser
· 1½-årige Professionsbachelor-uddannelser
(også kaldet Top up Bachelor)
· 3½- årige Professionsbacheloruddannelser
Her ser du en illustration, der viser, hvordan de forskellige uddannelsesniveauer placerer sig i uddannelsessystemet, og hvordan de indbyrdes spiller sammen.
Du kan læse mere om de enkelte niveauer herunder.
K A N D I D AT
O P TA G E L S E
Du søger ind på uddannelserne gennem Den Koordinerede Tilmelding
(KOT) til sommeroptaget. Vinteroptaget og de 1½-årige Top up-uddannelser søger du direkte via en webformular på KEAs hjemmeside. Mange
uddannelser optager nye studerende to gange om året. Spørgsmål om
optagelse kan du sende til optagelse@kea.dk.
PROFESS IONS BAC HELOR
TOP UP
(1 ½ Å R )
A N S Ø G N I N G S F R I S T E R S O M M E R O P TA G
5. juli: Kvote 1 – (gymnasiale uddannelser, hf, htx, stx, hhx, AK). I kvote 1
bliver du optaget på baggrund af din adgangsgivende gymnasiale eksamen.
15. marts: Kvote 2 – (EUD, ansøgning på særlige vilkår, alle med en udenlandsk adgangsgivende eksamen – samt på uddannelser med KEA-optagelsesprøve). I kvote 2 bliver du optaget på dine samlede kvalifikationer,
herunder også en eventuel adgangsgivende erhvervsuddannelse.
PROFESS IONS BAC HELOR
(3½ ÅR)
AKADEMIUDDANNELSE
(2 Å R)
På Top up-uddannelserne kan du være ude for, at ansøgningsfristerne varierer. Læs mere om uddannelserne og ansøgning på kea.dk.
A N S Ø G N I N G S F R I S T E R V I N T E R O P TA G
Vinteroptag på de fleste uddannelser har ansøgningsfrist 1. december,
hvis du har en adgangsgivende uddannelse. Ansøgningsfrister, studiestart
og uddannelsessted kan variere. Så hold dig løbende opdateret på kea.dk.
– 094 –
U NG DOMSU DDAN N E LSE R
P r a k t i s k i n fo r m a t i o n
– Uddannelser på KEA –
E R HVE RVSA K A D E M I - U D DA N N E L S E R
E-DESIGN
En erhvervsakademiuddannelse er en videregående uddannelse, der normalt tager to år, består af fire semestre og giver 120 ECTS-point. Uddannelsen til datamatiker og den engelske version Computer Science tager
dog 2½ år og giver 150 ECTS-point.
INDEN FOR DESIGN
DESIGNTEKNOLOG
Varighed: 2 år.
Undervisningssprog: Dansk.
Adgangskrav: Bestået gymnasial uddannelse eller handelsuddannelse,
snedker, eventkoordinator, teater-, udstillings- og eventtekniker, teknisk
designer eller ædelsmed/guld- og sølvsmed. Det hele bestået med engelsk, matematik eller erhvervsøkonomi på C-niveau. Alternativt en uddannelse som beklædningshåndværker, tekstiloperatør eller lignende
med engelsk på C-niveau.
Eksempler på fag/temaer på uddannelsen: Formgivning, visualisering,
branding, markedsføring, indkøb og konstruktion.
Hvad laver en færdiguddannet designteknolog: Designer eller designassistent, indkøber, konstruktør, PR-medarbejder, ansat på et modemagasin
eller indehaver af egen virksomhed.
Hvordan kan jeg ansøge: Uddannelsen er tilsluttet Den Koordinerede
Tilmelding (KOT). Du kan kun søge optagelse i kvote 2. Alle, der opfylder
adgangsbetingelserne, skal deltage i en optagelsesprøve. Tid og sted for
optagelsesprøven bliver meddelt, når du bliver inviteret. Du kan se et eksempel på en optagelsesprøve på kea.dk
Uddannelsesstart: Sommer og vinter.
_
DESIGN TECHNOLOGY AND BUSINESS
( I N T E R N AT I O N A L )
Varighed: 2 år.
Undervisningssprog: Engelsk.
Adgangskrav: Samme adgangskrav som på designteknolog (se ovenfor).
Eksempler på fag/temaer på uddannelsen: Uddannelsen giver en international tilgang til fag som formgivning, visualisering, branding, markedsføring, indkøb og konstruktion.
Hvad laver en færdiguddannet fra Design Technology and Business: En
færdiguddannet fra Design Technology og Business får en international
profil og bliver typisk ansat i stillinger inden for mode- og livsstilsbranchen
som f.eks.: Designer eller designassistent, indkøber, konstruktør, PR- medarbejder, ansat på et modemagasin eller indehaver af egen virksomhed.
optagelsesprøven bliver meddelt, når du bliver inviteret. Du kan se et eksempel på en optagelsesprøve på kea.dk
Uddannelsesstart: Sommer.
_
Varighed: 2 år.
Adgangskrav: Bestået gymnasial uddannelse eller en relevant erhvervsuddannelse inden for f.eks grafik eller design. Herudover skal du have matematik og engelsk på C-niveau.
Eksempler på fag/temaer på uddannelsen: Fokus på tværfaglig indsigt
i synergien mellem uddannelsens omdrejningspunkter: Global entrepreneurship, den virtuelle virksomhed og innovation og design.
Hvad laver en færdiguddannet E-designer: Ansat i virksomhed, selvstændig eller freelancer, f.eks inden for livsstil eller modeindustrien, i forbindelse med udvikling, produktion og distribution af design inden for rum
og interiør eller grafisk kommunikation.
optagelsesprøven bliver meddelt, når du bliver inviteret. Læs om optagelsesprøven på kea.dk
Uddannelsesstart: Sommer
_
PRODUK TIONSTEKNOLOG
Varighed: 2 år.
Adgangskrav: Bestået gymnasial uddannelse med matematik på minimum C-niveau, adgangseksamen til ingeniøruddannelserne eller en relevant erhvervsuddannelse, som f.eks værktøjsmager, industritekniker, bygnings-, møbel- og maskinsnedker, orgelbygger, trædrejer, vindmølletekniker, kølemontør/køletekniker, skorstensfejer, teknisk assistent/teknisk
designer, CNC-tekniker, mekaniker, skibsmontør/skibstekniker, skibsbygger, smeduddannelser, støberitekniker eller entreprenør- og landbrugsmaskinuddannelsen. Alternativt en anden relevant erhvervsuddannelse,
som kræver matematik og engelsk på niveau C: Træfagenes byggeuddannelse, murer, bygningsstruktør, anlægsstruktør, brolægger, former, ædelsmed, VVS–installatør eller rustfast industriblikkenslager.
Eksempler på fag/temaer på uddannelsen: Alle får en grundlæggende
indsigt i kerneområder som: Produktudvikling og design, konstruktion,
materiale- og fremstillingsproces og virksomhedsteknik. På andet år er
der mulighed for at tilpasse uddannelsen til dine specifikke interesseområder. Der er tre retninger at vælge imellem: Teknisk salg/indkøb, produktudvikling samt produktions- og procesoptimering.
Hvad laver en færdiguddannet produktionsteknolog: Du kan f.eks arbejde
som design- og produktudvikler, ideudvikler, projektleder, driftsplanlægger, konstruktør, indkøber, salgskonsulent, kvalitetsleder eller værkfører.
_
I N D E N FO R BYG G E R I
BYG G E T E K N I K E R
Varighed: 2 år. Eller fortsæt efter tredje semester på bygningskonstruktøruddannelsen, hvor man automatisk optages, hvis ønskes. Første til
– 095 –
KEA Reports
tredje semester er fælles for byggeteknikere og bygningskonstruktører.
Adgangskrav: Bestået gymnasial uddannelse, hvor du har bestået matematik på C-niveau eller en relevant erhvervsuddannelse: Murer, træfagenes byggeuddannelse, struktør og brolægger, træfagenes industrielle
snedkeruddannelse, maskinsnedker, VVS-teknisk installation, teknisk assistent eller teknisk designer. Alternativt skal du have en af følgende uddannelser med både engelsk og matematik på C-niveau: Elektriker, bygningsmaler, glarmester, klejnsmed, stukkatør, stenhugger, VVS-installatør, teknisk isolatør, skibstømrer, bådbygger, bygnings- og landbrugssmed
eller ejendomsservicetekniker.
Eksempler på fag/temaer på uddannelsen: Bygge- og anlægsproduktion, projektstyring, konstruktion, opmåling og kommunikation.
Hvad laver en færdiguddannet byggetekniker: En byggetekniker arbejder typisk hos rådgivende arkitekter og ingeniører, hos entreprenører og
byggevareproducenter og i håndværksfirmaer.
_
sen (med specialer), snedker (med specialer), træfagenes byggeuddannelse eller VVS-uddannelsen.
Eksempler på fag/temaer på uddannelsen: Bygningskompleks energi,
energiforsyning og omsætning, energirigtige processer og produktionsanlæg, innovation, forretningsforståelse og projektledelse.
Hvad laver en færdiguddannet energiteknolog: Med uddannelsen kan
du f.eks arbejde i virksomheder, der beskæftiger sig med bygningsinstallationer eller procesanlæg, eller blive energirådgiver inden for kommunale
og statslige områder.
_
E L - I N S TA L L AT Ø R
Varighed: 2 år.
Adgangskrav: Samme adgangskrav som på byggetekniker (se ovenfor).
Eksempler på fag/temaer på uddannelsen: Opmåling, afsætning, kortog dataproduktion, projektstyring og kommunikation
Hvad laver en færdiguddannet kortog landmåler: Kort- og landmålingsteknikere er typisk ansat hos: Landinspektørfirmaer, Kort- og Matrikelstyrelsen, regioner, kommuner, energiforsyninger, entreprenørfirmaer,
ingeniørfirmaer, kortproducenter, Vejdirektoratet eller trafikselskaber.
_
Varighed: 2 år.
Adgangskrav: En af følgende uddannelser: elektriker, elektronik- og svagstrømsuddannelsen eller automatik- og procesuddannelsen (med specialer) til installatør inden for stærkstrøm eller anden relevant erhvervsuddannelse med matematik på C-niveau.
Eksempler på fag/temaer på uddannelsen: Projektledelse, entreprisestyring, beregning af elektriske kredsløb, teknisk dokumentation, installationer, automatik og kommunikation.
Hvad laver en færdiguddannet el-installatør: Som færdiguddannet installatør inden for stærkstrøm kan du etablere egen installatørvirksomhed eller blive ansat i en virksomhed med titel som: Installatør eller overmontør i en installationsvirksomhed, styrings - og reguleringstekniker i
en industrivirksomhed, el-installatør eller stærkstrømstekniker i en rådgivende virksomhed og sælger eller repræsentant hos en el-leverandør
eller grossistvirksomhed.
_
A U T O M AT I O N S T E K N O L O G
V V S - I N S TA L L AT Ø R
Varighed: 2 år.
Adgangskrav: Bestået gymnasial uddannelse med både fysik og matematik på C-niveau eller en relevant erhvervsuddannelse: (Elektriker med
specialerne bygningsautomatik, installationsteknik, kommunikationsteknik samt styrings- og reguleringsteknik), automatik- og procesuddannelsen (med specialer) elektronik- og svagstrømsuddannelsen eller data- og
kommunikationsuddannelsen (med specialer).
Eksempler på fag/temaer på uddannelsen: Styring, regulering, opbygning og optimering af tekniske styresystemer.
Hvad laver en færdiguddannet automationsteknolog: En færdiguddannet automationsteknolog får typisk arbejde inden for produktion og
procesindustri f.eks. i relation til: Byggeri, medicinalindustrien, fødevareindustri, slagterier, mejerier, kraftværk og energiforsyning, rådgivende
virksomheder, salgsingeniøre m.fl.
Varighed: 2 år.
Adgangskrav: Du skal have en af følgende uddannelser for at søge om
optagelse: VVS-uddannelsen eller smedeuddannelsen (med specialer) til
installatør inden for VVS. Anden relevant erhvervsuddannelse med matematik C-niveau.
Eksempler på fag/temaer på uddannelsen: Sanitetsteknik, varmeteknik,
gasteknik, indeklimateknik, automatik, styring, sproglig kommunikation,
teknisk dokumentation, matematik og informationsteknik.
Hvad laver en færdiguddannet VVS-installatør: Som færdiguddannet
VVS-installatør kan du arbejde i en virksomhed som f.eks.: Overmontør
i en VVS-virksomhed, styrings- og reguleringstekniker i en industrivirksomhed, sælger eller repræsentant i en leverandør- eller grossistvirksomhed, VVS-tekniker i en rådgivende virksomhed eller beregner.
_
ENERG ITEKNOLOG
INDEN FOR IT
KO RT- OG L A N D M Å LI N G S T E K N I K E R
Varighed: 2 år.
Adgangskrav: Bestået gymnasial uddannelse med matematik på C-niveau
eller en af følgende erhvervsuddannelser med specialerne: bygningsautomatik, installationsteknik, kommunikationsteknik samt styrings- og
reguleringsteknik. Automatik- og procesuddannelsen (med specialer),
elektronik- og svagstrømsuddannelsen, murer (trin 2), smedeuddannel-
DATA M AT I K E R
Varighed: 2½ år.
Undervisningssprog: Dansk. Valgfag er på engelsk.
Adgangskrav: Bestået gymnasial uddannelse med matematik på B-niveau
og engelsk på C-niveau eller en erhvervsuddannelse: Teknisk designer,
–096–
elektriker, elektrofagtekniker eller IT-supporter med matematik på B- niveau. Alternativt en uddannelse som web-integrator med matematik og
dansk på B-niveau, engelsk på C-niveau. IT-administrator og hg skal have
minimum fem hf-enkeltfag med dans på A-niveau, engelsk og matematik
på C-niveau (de to sidste hf-fag er valgfrie).
Eksempler på fag/temaer på uddannelsen: Programmering, systemudvikling, teknologi og virksomheden.
Hvad laver en færdiguddannet datamatiker: Typiske job for en datamatiker er webudvikler, systemadministrator og systemdesigner.
_
COMPUTER SCIENCE
Varighed: 2½ år.
Adgangskrav: Samme adgangskrav som på datamatiker (se ovenfor), men
med krav om engelsk og matematik på B-niveau.
Eksempler på fag/temaer på uddannelsen: En international profil på fag
inden for programmering, systemudvikling, teknologi og virksomheden.
Hvad laver en færdiguddannet datamatiker: Typiske job for en datamatiker er webudvikler, systemadministrator og systemdesigner.
_
IT-TE K N O LOG
Varighed: 2 år.
Undervisningssprog: Dansk. Valgfag på engelsk.
Adgangskrav: Bestået gymnasial uddannelse med engelsk og matematik
eller fysik på C-niveau, teknisk designer, elektriker, elektronikfagtekniker,
IT-supporter med matematik på C-niveau eller web-integrator med matematik og engelsk på C-niveau samt dansk på B-niveau.
Eksempler på fag/temaer på uddannelsen: Bygges op om en fællesdel med f.eks kommunikationssystemer, virksomheden, elektroniske og
embeddede systemer samt to studieretningsdele: Netværksteknologi
og elektronikteknologi.
Hvad laver en færdiguddannet IT-teknolog: F.eks. job som IT-planlægger,
netansvarlig, IT-konsulent, elektronikkonstruktør eller produktionstekniker.
_
Adgangskrav: Bestået gymnasial uddannelse, med engelsk og matematik
eller erhvervsøkonomi på C-niveau. Alternativt en af følgende erhvervsuddannelser: Digital media, film- og tv-produktionsuddannelsen, teknisk
designer eller mediegrafiker. Har du en baggrund som web-integrator,
mediegrafisk assistent eller hg, skal du have minimum fem hf-enkeltfag,
hvoraf dansk på A-niveau, engelsk C-niveau og matematik C-niveau indgår. De to sidste hf-fag er valgfrie.
Eksempler på fag/temaer på uddannelsen: Fire kerneområder: Virksomheden, kommunikation og formidling, interaktionsudvikling og design og
visualisering. Du får input til at designe spil, webportaler og mobile tjenester foruden digital video, 3D og databaser.
Hvad laver en færdiguddannet multimediedesigner: Multimediedesigner, webdesigner, web master, spildesigner, projektleder/-koordinator, marketingassistent, web- og mobiludvikler eller opstart af egen virksomhed.
_
M U LT I M E D I A D E S I G N & C O M M U N I C AT I O N
Varighed: 2 år.
Adgangskrav: Samme adgangskrav som på multimediedesigner (se ovenfor).
Eksempler på fag/temaer på uddannelsen: En international profil på de
fire kerneområder fra multimediedesigner: Virksomheden, kommunikation og formidling, interaktionsudvikling og Design og visualisering. Du får
input til at designe spil, webportaler og mobile tjenester foruden digital
video, 3D og databaser.
Hvad laver en færdiguddannet fra Multimedia Design & Communication: Multimediedesigner, webdesigner, web master, spildesigner,
projektleder/-koordinator, marketingassistent, web- og mobiludvikler eller opstart af egen virksomhed i en international kontekst.
_
PROFESS IONS BAC H E LOR
- OV E R BYG N I N G S U D DA N N E L S E R
Du har mulighed for at tage overbygningsuddannelse, når du har færdiggjort din erhvervsakademiuddannelse og på den måde få en professionsbachelor. En overbygning tager 1½ år, og strækker sig over tre semestre og
giver 90 ECTS-point.
IT TECHNOLOGY
Varighed: 2 år.
Adgangskrav: Samme adgangskrav som på IT Teknolog (se ovenfor).
Eksempler på fag/temaer på uddannelsen: Fællesdel med f.eks kommunikationssystemer, virksomheden, elektroniske og embeddede systemer samt
to studieretningsdele: Netværksteknologi og elektronikteknologi. Alle fagene tager den internationale profil som udgangspunkt.
Hvad laver en færdiguddannet fra IT technology: Job som f.eks IT-planlægger,
netansvarlig, IT-konsulent, elektronikkonstruktør eller produktionstekniker.
_
M U LT I M E D I E D E S I G N E R
Varighed: 2 år.
P RO F E S S I O N S B AC H E LO R- OV E R BYG N I N G S U DDAN N E LSE R IN DE N FOR DES IG N
DESIGN & BUSINESS
Varighed: 1½ år.
Undervisningssprog: Dansk. Dog kan forelæsninger, undervisning og vejledning forekomme på engelsk.
Adgangskrav: En uddannelse som designteknolog, multimediedesigner,
E-designer, produktionsteknolog, markedsføringsøkonom eller en anden
relevant erhvervsakademiuddannelse. Du kan også have afsluttet seks semestre fra Designskolen på DKKA, Designskolen i Kolding eller have en
uddannelse som professionsbachelor i tekstile fag og formidling eller en
uddannelse fra en udenlandsk designskole.
Eksempler på fag/temaer på uddannelsen: Obligatoriske fællesmoduler i design, business, sociologi og metode. Specialemoduler inden for de
udbudte specialeretninger i fashion design, living design, Pattern design,
– 0 97 –
KEA Reports
Ideation, brand design eller communication design og valgfagsmoduler
i f.eks videostorytelling, digital design 1 and 2, shoes and accessories og
presentation and forhandling.
Hvad laver en færdiguddannet fra PBA i Design & Business: Afhængigt
af hvilken specialeretning den færdiguddannede er uddannet fra, er job
mulighederne: Designer, designassistent, kreativ udvikler, ideudvikler,
modekonstruktør, modeltekniker, PR- eller eventkoordinator, kommunikationsmedarbejder eller brand designer.
_
D E S I G N & B U S I N E S S ( I N T E R N AT I O N A L )
Varighed: 1½ år.
Adgangskrav: Samme adgangskrav som på Design & Business Dansk (se
ovenfor).
Eksempler på fag/temaer på uddannelsen: Obligatoriske fællesmoduler i design, business, sociologi og metode. Specialemoduler inden for de
udbudte specialeretninger i sustainable fashion design, sustainable purcahsing og Sustainable communication og valgfagsmoduler i f.eks video
storytelling, digital design 1 and 2, Shoes and Accessories, Presentation
and nogotiation og PLM database and visual communication.
Hvad laver en færdiguddannet fra Design & Business: Afhængigt af hvilken specialeretning den færdiguddannede er uddannet fra, er jobmulighederne: designer, designassistent, kreativ udvikler, PR- eller eventkoordinator, kommunikationsmedarbejder, indkøber eller sourcing.
_
P RO D U K T U DV I K L I N G O G T E K N I S K I N T E G R AT I O N
Varighed: 1½ år.
Undervisningssprog: Dansk eller engelsk – alt efter studieretning.
Adgangskrav: Du skal have en af følgende uddannelser for at søge om
optagelse: Produktionsteknolog, installatør (VVS, el), automationsteknolog, energiteknolog, designteknolog eller anden relevant erhvervsakademiuddannelse.
Eksempler på fag/temaer på uddannelsen: Fokus er bl.a. på at integrere og koordinere de tekniske, kreative samt de merkantile dele
af en udviklingsproces.
Hvad laver en færdiguddannet fra produktudvikling og teknisk integration: Som uddannet PBA i produktudvikling og teknisk integration kommer du typisk til at arbejde i en produktionsvirksomhed som f.eks koordinator, projektleder eller teknisk leder.
_
P RO F E S S I O N S B AC H E LO R- OV E R BYG N I N G S U DDAN N E LSE R IN DE N FOR IT
E-CONCEPT DEVELOPMENT
Varighed: 1½ år.
Adgangskrav: En afsluttet uddannelse inden for multimediedesign, edesign, designteknolog, informationsteknolog eller lignende. Yderligere
kan der kræves belæg for engelsk- og matematikkundskaber.
Eksempler på fag/temaer på uddannelsen: E-commerce, marketing, design, kommunikation, medieteknologi og projektledelse.
Hvad laver en færdiguddannet fra E-Concept Development: Som Ekonceptdeveloper vil du typisk finde et job inden for: E-handel, web- og
designbureauer, reklame - eller designagenturer.
_
W E B D E V E L O P M E N T ( I N T E R N AT I O N A L )
Varighed: 1½ år.
Adgangskrav: En uddannelse inden for multimediedesign, computer
science eller anden relevant erhvervsfaglig uddannelse f.eks. informationsteknologi eller IT-teknologi.
Eksempler på fag/temaer på uddannelsen: Design og konstruktion af
webapplikationer i alle størrelser.
Hvad laver en færdiguddannet fra Web Development: Job som: Frontog back-end udvikler, programmør, web master, web-shop udvikler eller
web-designer.
_
S O F T WA R E D E V E L O P M E N T ( I N T E R N AT I O N A L )
Varighed: 1½ år.
Adgangskrav: En uddannelse inden for computer science, information
technologist eller en anden uddannelse med lignende kvalifikationer.
Eksempler på fag/temaer på uddannelsen: De forskellige aspekter af
softwareudviklingsprocessen, såsom databaser, kontrakter, tests, systemintegration, projektstyring og systemudvikling samt meget andet.
Hvad laver en færdiguddannet fra Software Development: Du bliver
f.eks. ansat som: software udvikler, softwarekoordinator, softwareanalytiker, softwareprogrammør eller IT-arkitekt.
_
PROFESS IONS BAC H E LOR- U DDAN N E LS E R
En fuld professionsbachelor-uddannelse tager 3½ år.
Uddannelsen strækker sig over syv semestre og giver 210 ECTS- point.
PROFESS IONS BAC H E LORU DDAN N E LS E R
INDEN FOR DESIGN
SMYKKER, TEKNOLOGI OG BUSINESS
Varighed: 3½ år.
Adgangskrav: Bestået gymnasial uddannelse, hvor engelsk og matematik eller erhvervsøkonomi er på C-niveau. Eller en anden relevant erhvervsuddannelse med engelsk og matematik eller erhvervsøkonomi på
C-niveau, detailhandel med specialer, handelsuddannelse med specialer,
snedker (med specialer), eventkoordinator (trin 2), teater-, udstillings- og
eventtekniker (med specialer), teknisk designer eller ædelsmed/guld- og
sølvsmed (med specialer).
Eksempler på fag/temaer på uddannelsen: Omdrejningspunktet
for uddannelsen er smykker, både hvordan man laver dem på traditionel vis samt ved hjælp af moderne teknologi, men i meget høj grad
også, hvorledes smykker konceptualiseres og sælges – nationalt og
internationalt. Der er fokus på design af smykker, materialer, smykke-
–098–
koncepter, trends, kulturforståelse, innovation, markedsføring, værdiog forsyningskæde.
Hvad laver en færdiguddannet fra smykker, teknologi og business: Job
inden for smykkeindustrien som f.eks.: Salgs- og marketingmedarbejder,
smykkedesigner, trendspotter, indkøber, sourcer, PR-koordinator eller
iværksætter.
_
J E W E L L E RY, T E C H N O L O G Y A N D
B U S I N E S S ( I N T E R N AT I O N A L )
Varighed: 3½ år.
Adgangskrav: Samme adgangskrav som på PBA i smykker, teknologi og
Business (se ovenfor).
Eksempler på fag/temaer på uddannelsen: Omdrejningspunktet for
uddannelsen er smykker, både hvordan man laver dem på traditionel
vis samt ved hjælp af moderne teknologi, men i meget høj grad også,
hvorledes smykker konceptualiseres og sælges – nationalt og internationalt. Der er fokus på design af smykker, materialer, smykkekoncepter, trends, kulturforståelse, innovation, markedsføring, værdiog forsyningskæde.
Hvad laver en færdiguddannet fra Jewellery, Technology and Business:
Job inden for smykkeindustrien som f.eks.: Salgs- og marketingmedarbejdere, smykkedesigner, trendspotter, indkøber, sourcer, PR-koordinator eller iværksætter.
_
I N D E N FO R BYG G E R I
BYG N I N G S KO N S T RU K TØ R
Varighed: 3½ år.
Adgangskrav: Bestået gymnasial uddannelse eller en relevant erhvervsuddannelse: Murer, træfagenes byggeuddannelse, struktør og brolægger,
træfagenes industrielle snedkeruddannelse, maskinsnedker, VVS-teknisk
installation, teknisk assistent eller teknisk designer. Alternativt en anden
relevant erhvervsuddannelse med matematik og engelsk på C-niveau
som f.eks.: Elektriker, bygningsmaler, glarmester, klejnsmed, stukkatør,
stenhugger, VVS-installatør– teknisk isolatør, skibstømrer, bådbygger,
bygnings- og landbrugssmed eller ejendomsservicetekniker.
Eksempler på fag/temaer på uddannelsen: Kommunikation, materialer,
arkitektprojektering, konstruktionsberegning, installationer, bæredygtighed, virksomhed og jura.
Hvad laver en færdiguddannet bygningskonstruktør: Bygningskonstruktøren er først og fremmest beskæftiget med bygge- og anlægsarbejder f.eks for rådgivende arkitekter og ingeniører eller entreprenører,
men er også ansat i andre virksomheder med tilknytning til bygge- og anlægsbranchen, f.eks i stat, kommune, i bolig- og administrationsselskaber,
i banker og kreditforeninger og i teknologiske institutter.
_
ARC HITECTUR AL TEC HNOLOGY AND CONSTRUCTION
M A N AG E M E N T ( I N T E R N AT I O N A L )
Varighed: 3½ år.
Adgangskrav: Bestået gymnasial uddannelse med matematik på Cniveau eller en relevant erhvervsuddannelse (samme som bygningskonstruktør – se ovenfor).
Eksempler på fag/temaer på uddannelsen: En international profil
på fag som eksempelvis: Kommunikation, materialer, arkitekprojektering, konstruktionsberegning, installationer, bæredygtighed, virksomhed og jura.
Hvad laver en færdiguddannet fra Architectual Technology and
Construction Management: Ansættes i en international kontekst,
først og fremmest inden for bygge- og anlægsområdet som f.eks for
rådgivende arkitekter og ingeniører eller entreprenører, men også ansættelse i andre virksomheder med tilknytning til bygge- og anlægsbranchen, f.eks i stat og kommune, i bolig- og administrationsselskaber, i banker og kreditforeninger, og i teknologiske institutter.
_
I N D E N F O R I T ( I N T E R N AT I O N A L )
ECONOMICS AND IT
Varighed: 3½ år.
Adgangskrav: Gymnasial baggrund (stx, htx, hhx, hf) eller hg med matematik på B-niveau og engelsk på C-niveau.
Eksempler på fag/temaer på uddannelsen: Virksomhedsøkonomi, virksomhedsstrategi, projektledelse, strategisk planlægning af informationssystemer.
Hvad laver en færdiguddannet fra Economics and IT: Job som f.eks.: IT
ledelse, IT-konsulent, systemudvikler eller systemanalytiker.
_
INDEN FOR SUNDHED
OPTOMETRI
Varighed: 3½ år.
Adgangskrav: Uddannelsen kræver en bestået gymnasial uddannelse
eller en tilsvarende udenlandsk eller international eksamen. Bestået engelsk B-niveau, matematik C-niveau, biologi C-niveau og enten kemi C-niveau eller bioteknologi A-niveau. Alternativt kan man
have en baggrund med f.eks: Erhvervsuddannelsen til optometrist
samt seks gymnasiale enkeltfag, dansk A-niveau, engelsk B-niveau,
matematik C-niveau og enten biologi C-niveau eller bioteknologi
A-niveau. Derudover enten kemi- eller naturfag C-niveau eller bioteknologi A-niveau samt psykologi C-niveau eller samfundsfag på
C-niveau.
Eksempler på fag/temaer på uddannelsen: Tidens tendenser inden
for brillemode, synsudmåling til både briller og kontaktlinser samt
vejledning af klienter er i centrum.
Hvad laver en færdiguddannet optometrist: Med en PBA i optometri har du Sundhedsstyrelsens autorisation og dermed titlen optometrist. Du kan blandt andet få job i optikerforretninger eller være starte
egen virksomhed. Du kan også ansættes i regionerne på f.eks et hospital, i staten samt grossist- eller produktionsvirksomheder.
–099–
WWW.KEA.DK

Link til webudgaven

Transcription

Similar documents

HOW TO PAY RENT - EBANKING :

Kristina Risom Jespersen

Anders Berendt

Kemi, laboratorieforsøg 3.9 Krystallisation af alun

Optagelsesprøve til

Optagelsesprøve til specialet Marketing & Communication

Gevinster og vindere 2015

HYBRID AGENCY PROGRAM - Kreativitet & Kommunikation

en beskrivelse af KEAs strategi for kvalitet her