Hvad determinerer en nations konkurrenceevne

Transcription

Konkurrenceevnes rette indikatorer – The right indicators on national competitiveness – Af Simon Hertig
ROSKILDE UNIVERSITET
Institut for Samfund og Globalisering
Standardforside til projekter og specialer
Til obligatorisk brug på alle projekter, fagmodulsprojekter og specialer på:








Internationale Studier
Internationale udviklingsstudier
Global Studies
Erasmus Mundus, Global Studies – A European Perspective
Politik og Administration
Socialvidenskab
EU-studies
Forvaltning (scient.adm)
Udfyldningsvejledning på næste side.
Projekt- eller specialetitel:
Konkurrenceevnes rette indikatorer
Projektseminar/værkstedsseminar:
Udarbejdet af (Navn(e) og studienr.):
Projektets art:
Modul:
Simon Elben Hertig (42579)
Speciale
K-4
Vejleders navn:
1
Jesper Jespersen
Afleveringsdato:
28/4
Antal anslag inkl. mellemrum: (Se næste side)
147.329
Tilladte antal anslag inkl. mellemrum jf. de udfyldende bestemmelser: (Se næste side)
144.000 – 192.000
OBS!
Hvis du overskrider de tilladte antal anslag inkl. mellemrum vil dit projekt blive afvist indtil
en uge efter aflevering af censor og/eller vejleder
Abstract
After the economic crisis in 2008 many politicians and lobbyist has been advocating for policies that could better the
competitiveness in Denmark. The general assumption was that lowering taxes on income and in general relieving the
companies from burdens such as standards and regulation should make it easier for the companies. But competitiveness
theorist such as Michael E. Porter and Dong-Sung Cho & Chang-Moon are arguing that the nature of companies
competitiveness and national competitiveness as well are similar to competitiveness among animals in the Animal
Kingdom. Competitivness comes from being pushed, challenged and being tougher and more clever than your rivals.
Through a great numbers of sets of data about the Danish industries and sectors in the period from 2000-2012 this thesis
will examine which factors makes some industries more competitive and resilient than others. Futhermore will the usage of
Research & Development measured up against indicators such as export, revenue, employment figures, salaries, production
and added value to see if there is a way to gain competitiveness in an industry via the exploitation of Research and
Development.
The theory is that the most innovative sectors are the ones that always strive for research excellence
It is concluded that extensive use of research and development is not an direct way to competitiveness, but if you are in a
sector that is known for not striving for innovation via research and development the sector would be exposed to industry
death and lack of competitiveness. On the other hand is the greatest performing sector in Denmark measured on the
indicators mentioned before – the Pharmaceutical industry – also among the three sectors that uses research and
development the most. The Windmill industry is also an industry performing among the best, but is top in the top when it
comes to Research and development. It is still above average but not in the top.
2
Indhold
Abstract .............................................................................................................................................. 2
Kapitel 1: Introduktion ............................................................................................................................. 6
Problemfelt......................................................................................................................................... 6
Arbejdsspørgsmål .......................................................................................................................... 10
Metode ............................................................................................................................................. 10
Valg af teori ....................................................................................................................................... 10
Analysemetode............................................................................................................................... 11
Valg af empiri og indikatorer ........................................................................................................... 12
Videnskabsteoretiske fundament ............................................................................................................. 13
Positivisme ........................................................................................................................................ 13
Kritisk realisme .................................................................................................................................. 14
Case studier ....................................................................................................................................... 15
Kapitelgennemgang ............................................................................................................................ 16
Projektdesign ................................................................................................................................. 17
Afgræsning ........................................................................................................................................ 18
Begrebsafklaring................................................................................................................................. 18
Kaptitel 2: Teoretisk indgang til konkurrenceevne ..................................................................................... 20
Konkurrenceevne i virksomhedsperspektiv ........................................................................................... 20
Porters vurdering af virksomhedskonkurrence ....................................................................................... 20
Industrier og attraktivitet ................................................................................................................. 20
Virksomhedernes positionering i en industri .......................................................................................... 22
Vejen til konkurrencefordel ................................................................................................................. 23
Bæredygtig fordel ............................................................................................................................... 24
International konkurrence ................................................................................................................... 25
Hvad determinerer en nations konkurrenceevne .................................................................................... 26
Komplet Porter model ........................................................................................................................ 29
Porter anno 2015 ............................................................................................................................... 33
The Generalized Double Diamond................................................................................................... 33
Analysemetode i ”The Generalized Double diamond” ............................................................................ 34
The Nine Factor Model ...................................................................................................................... 35
The Dual Double Diamond................................................................................................................. 37
Teoretisk opsummering ...................................................................................................................... 37
Kapitel 3: .............................................................................................................................................. 38
3
Erhvervsudviklingsbeskrivelse ............................................................................................................. 38
Opsummering erhvervsudvikling...................................................................................................... 44
Brancheudvikling ............................................................................................................................... 44
Antal Fuldtidsbeskæftiget .............................................................................................................. 45
Antallet præsteret arbejdstimer angivet antal personer pr. 1000 arbejdstimer ............................................. 46
Opsummering.................................................................................................................................... 52
Industriudviklingsbeskrivelse ............................................................................................................... 53
Beskæftigelse ................................................................................................................................. 54
Omsætning ................................................................................................................................... 56
Eksport ......................................................................................................................................... 57
Investeringer .................................................................................................................................. 59
Opsummering på den specificerede brancheudvikling............................................................................. 60
Forskning & Udviklingsbeskrivelse....................................................................................................... 60
Kapitel 4 ............................................................................................................................................... 62
Samlet empirisk opsummering ........................................................................................................... 62
De empiriske resultater i teoretisk kontekst ........................................................................................... 64
Kapitel 5
Konklusion ........................................................................................................................................... 65
Perspektivering .................................................................................................................................. 67
Litteraturliste ..................................................................................................................................... 68
Pensumliste ....................................................................................................................................... 69
4
5
Kapitel 1: Introduktion
Problemfelt
I 2008 ramte den internationale finanskrise Danmark. Alle dele af det danske samfund blev ramt på den
ene eller andet måden. Først og fremmest steg arbejdsløsheden i Danmark (fra 2.1 procent da den var
lavest til 6.7 procent)1. Arbejdsløsheden var ved krisens start på et rekordlavt niveau, og godt nok har
Danmark ikke fået ”sydeuropæiske tilstande” med en arbejdsløshed på 25 procent og
ungdomsarbejdsløshed på over 50 procent. Men Danmark og danskerne blev ramt. Jf. Kraka’s
Finanskrisekommision, var Danmark ekstraordinært sårbart over for de økonomiske udsving
”Økonomien og boligmarkedet blev overophedet, konkurrenceevnen blev svækket, og husholdninger opbyggede en høj
bruttogæld”.2 Ligeledes skriver de, at ”På mange områder – boligmarkedet, udviklingen i husholdningernes gæld og
konkurrenceevne – var udviklingen i Danmark ikke ulig forløbet i flere af de eurolande som blev hårdest ramt”(Kraka)
Danmark var jf. Kraka altså i en situation som kunne sammenlignes med flere af de lande som blev
hårdest ramt. Men situationen er jf. Kraka’s egne ord alligevel bedre end i disse lande i dag – bl.a. på
grund af Danmarks overskud på betalingsbalancen.
Betalingsbalancen havde på daværende tidspunkt (og har forsat) store overskud. Faktisk rekord store.
Faktisk så store at Danmark er i karambollage med EU i forhold til, at overskuddet til tider er for stort.
Kort sagt – Danmark sælger markant mere end man køber fra udlandet.
Christen Sørensen fhv. overvismand - ligesom Torben M. Andersen og Peter Birch Sørensen som har
bidraget til Kraka’s Finanskrisekommision – tilslutter sig dog ikke koret.
” Derfor er det – i hvert fald efter min vurdering – ikke oplagt, at vore økonomiske problemer nu først og fremmest bunder
i et konkurrenceevneproblem.”
Enigheden blandt fhv. overvismænd er altså ikke til at spore i forhold til om Danmark har haft eller har
et konkurrenceevneproblem. Begge parter er enige om at bl.a. betalingsbalancen skal analyseres. Mens
Sørensen vurderer at overskuddet på betalingsbalancen er medvirkende til, at Danmark ikke har et
konkurrenceevneproblem, anser Andersen og Birch Sørensen blot, at overskuddet har medvirket til, at
Danmark ikke er blevet så hårdt ramt som andre lande.
Metodeopgørelse og indikatorer er altså afgørende for om den sang som konsulenter, kommissioner,
politikere og andre meningsdannere har sunget siden finanskrisen indtog er udfordret – om hvorvidt
Danmark har et konkurrenceevneproblem.
World Economic Forum, Verdensbanken, IMF, Dansk Industri, Boston Consulting Group og Axcel
Future er nogle af de institutioner og interesseorganisationer som har forholdt sig til den danske
konkurrenceevne. Udover at Danmark generelt placerer sig i det øverste lag (men i nogle fremstillinger
med faldende tendens), er det mest slående, at opgørelsesmetoderne er meget forskellige.
1
Fuldtidsledige i pct. Arbejdsstyrken – kilde: Statistikbanken
6
Hvis vi tager udgangspunkt i World Economic Forum’s opgørelse (som ses på figur 1), kan man se, at
Danmark på 7 år er faldet fra en 3.plads til en 13.plads. Danmark var sågar i 2013 helt nede på en 16.plads.
World Economic Forum opgør det ved at kigge på indikatorer, der hver har nogle underparametre.
Figur 1 – Kilde – Teknologisk Institut for World Economic Forum
Nogle vægter alle indikatorer ens, men andre vægter de enkelte indikatorer forskelligt. Sidst men ikke
mindst er nogle baseret på en kombinationen af sammenlignelig statistisk data og survey blandt udvalgte
virksomhedsledere og andre på enten det ene eller det andet.
Derfor er det også meget naturligt, at resultaterne er forskellige.
Diskussionen blandt fagøkonomer om opgørelsesmetoder og indikatorudvælgelse er lang. Michael
Folmer & Esben Olsen har i et speciale på Copenhagen Business School bl.a. berørt dette og har lavet
en bilagsliste, som på 6 sider giver forskellige økonomers og institutioners bud på opgørelsesmetoder,
definitioner og relevante indikatorer. (se bilag)
I Jesper Jespersen ”Introduktion til Makroøkonomi” skriver han flg.
” Det enkelte lands eksport er bestemt af efterspørgslen i udland og af de indenlandske virksomheders internationale
konkurrenceevne (k-evne). Netop fordi konkurrenceevnen er et så centralt begreb, er det blevet gjort til genstand for grundige
teoretiske og empiriske analyser. Men disse undersøgelser har ikke ført til nogen fuldstændig afklaring af, hvilke faktorer
der øver størst indflydelse på erhvervslivets konkurrenceevne. Der synes dog at være enighed om, at de indenlandske
omkostningsforhold i bred forstand – der foruden enhedslønomkostninger også omfatter politisk stabilitet, samarbejdsklima
på arbejdspladsen og meget mere spiller en væsentlig rolle for både eksporten til udlandet og for danske virksomheders
konkurrenceposition på hjemmemarkedet. ” (Introduktion til Makroøkonomi: 103-104)
Yderligere skriver han flg.: ” Alle landes regeringer drømmer om at få en eksportledet vækst i produktionen. Men dette
er en logisk umulighed; for det lands eksport må nødvendigvis modsvares af et (eller flere) landes import. På globalt plan
må det derfor gælde, at summen af saldoen på alle landes løbende poster under ét pr. definition må være nul. ” (Ibid: 107)
Når saldoen af alle landes løbende poster under et pr. definition må være nul er det vigtigt, at være
opmærksom på flg. bemærkning som Jespersen lader falde: ” Endelig bør det erindres, at ét lands forbedrede
konkurrenceevne nødvendigvis må modsvares af en tilsvarende forværring af konkurrenceevnen i et eller flere af
samhandelslandene. Ændringer i konkurrenceevnen omfordeler, men forøger ikke den samlede (globale) produktion og
beskæftigelse. ”
7
Jespersens vurdering er derfor, at for at vurdere en nations konkurrenceevne bør man analysere
udviklingen i enhedslønomkostninger 3 og den ”Real effective exchange rate”.
Ses der på de relative enhedslønomkostninger har de udviklet sig som vist på figur 2 siden 2001.
Figur 2 – Kilde (Regeringen – 2014)
De relative enhedslønomkostninger er faldet frem til 2008 med omkring 25 procent-point, mens den
sidenhen er steget til et fald på ”kun” 10 procent-point. Økonomi- og Indenrigsministeriet definerer de
relative enhedslønomkostninger således: ”Lønkonkurrenceevnen måles ofte ved de relative enhedslønomkostninger,
som angiver, hvor store lønomkostningerne er ved at producere en enhed af en vare/tjeneste inden for industrien i Danmark
i forhold til udlandet. Enhedslønomkostninger beregnes som forholdet mellem lønsum og real brutto værditilvækst, og derved
tages der højde for produktivitetsudviklingen ” (Regeringen -2014)
Ses der alene på reele kronekurs kan udviklingen ses på figur 3
Figur 3- Kilde: Bruegel 2012
Som det ses er kronekursen siden 2001 steget fra indeks 88-92 til 96 i 2012. Altså er den danske kronekurs
steget med 4-6 procent-point i samme periode, som enhedslønomkostninger er faldet 10 procent-point.
Når målet om en bedre konkurrenceevne er knyttet til politiske mål om lavere arbejdsløshed og højere
overskud på betalingsbalancen, må man derfor vurderer om disse er sammenhængende .
8
Fuldtidsledige i pct. af arbejdsstyrken
8
7
6
5
4
3
2
1
2014M10
2014M07
2014M04
2014M01
2013M10
2013M07
2013M04
2013M01
2012M10
2012M07
2012M04
2012M01
2011M10
2011M07
2011M04
2011M01
2010M10
2010M07
2010M04
2010M01
2009M10
2009M07
2009M04
2009M01
2008M10
2008M07
2008M04
2008M01
2007M10
2007M07
2007M04
2007M01
0
Figur 4 - Fuldtidsledige i pct. af arbejdsstyrken. Kilde: Danmarks Statistik
Sammenligner man figur 1 og figur 4, kan der i hvert ses, at arbejdsløsheden stiger fra juli 2008 til juli
2010 og at de relative enhedslønomkostninger begynder at blive forbedret. Lønkonkurrenceevnen
hjælper i dette tilfælde i hvert fald ikke med det samme på, at arbejdsløsheden stiger.
Betalingsbalancens løbende poster i mio. kr.
160000
140000
120000
100000
80000
60000
40000
20000
0
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
2013
Figur 5- Betalingsbalancens løbende poster i mio. kr - Kilde : Danmarks statistik
Betalingsbalancens løbende poster har ligeledes steget siden 2007.
Resultatet er altså, at Danmark i perioden 2008-2014, har haft et stigende overskud på betalingsbalancent,
stigende ledighed, en forholdsvis stabil kronekurs samt et dyk i lønkonkurrenceevnen i perioden 2001 2013.
Så det spørgsmål, som står tilbage er hvad konkurrenceevne reelt set består af og hvad der bidrager hhv.
positiv og negativt til konkurrenceevnen i Danmark.
Flg. speciale vil derfor omhandle hvordan erhvervsudviklingen i Danmark har været i det nye årtusinde
samt forsøge at identificere hvilke brancher der har klaret sig hhv. godt og dårligt, og derved bidraget til
at forbedre Danmarks konkurrenceevne. Samtidig vil specialet omkredse hvordan disse brancher
9
teoretisk set kan knyttes til en fællesnævner, der kan identificere om en branche har udviklet sig hhv.
positivt eller negativt.
Derfor er arbejdes der i nærværende speciale ud fra flg. problemformulering
”Hvordan har det danske erhvervsliv klaret sig før og efter krisen – og i hvilken udstrækning kan den danske
konkurrenceevne knyttes op på om de enkelte branchers konkurrenceevne er præget af forskning og udvikling?”
Arbejdsspørgsmål
For at belyse ovenstående spørgsmål har der i processen været udarbejdet nogle spørgsmål som specialet
har kredset om. Nogle er af metodisk karakter andre af kontekstuel karakter. Fælles for dem er, at de i
samarbejde har været afgørende i forbindelse med at skabe den røde tråd i rapporten.
Første spørgsmål omhandler definitionen af konkurrenceevne

Hvordan måles og forstås konkurrenceevne?
Dette spørgsmål dannede ramme for teorivalg samt hvordan der skulle arbejdes med begrebet i
nærværende rapport.

Hvordan måles og inddeles den privates sektor i Danmarks Statistik og hvordan skal data
udvælges og bearbejdes
Dette spørgsmål har haft stor betydning på den empiriske del af rapporten. Adgangen til data har været
afgørende for hvilke tematikker, parametre og brancher som har været behandlet.

Hvordan måles forskning og udviklingsaktivitet bedst når det omhandler brancher?
Spørgsmålet her har haft til hensigt at give mig overvejelser med henblik på hvordan forskning og
udvikling skulle måles og indgå. Der findes en del måder at opgøre det på, men valget beskrives nærmere
i metodeafsnittet.
Metode
Valg af teori
Jf. afsnittet om videnskabsteori er genstandsfeltet afgørende for hvilken analytisk metode der anvendes i
nærværende rapport. Derfor vil der i dette afsnit blive beskrevet hvorledes jeg har valgt at angribe
problemformuleringen og problemfeltet.
Jeg har taget udgangspunkt i, at konkurrenceevnebegrebet er svært definerbart. Dette ved først i
problemfeltet at illustrere forskellige danske økonomers vurdering af den danske konkurrenceevne
(Torben M. Andersen og Christen Sørensen). Dernæst ved at tage udgangspunkt i Michael Porters
forståelse af konkurrenceevne og hvordan nationer kan være mere eller mindre konkurrencedygtige – og
ikke blot virksomhederne i landet. Da Porters værk ”The competitive advantages of nations” er fra 1990,
10
søgte jeg en opdatering. Dette for, at se hvori kritikken af værket består samt, at se hvordan den teoretiske
forståelse har udviklet sig. Mit valg af opdateret teori faldt på Cho & Moon der i 2013 udgav ”From Adam
Smith to Michael Porter – Evolution of Competitiveness theory” I denne indgår både en opsummering af
konkurrenceevne og international handelsopfattelse. Fra Adam Smith’s ”positive sum game”, Ricardo’s
udvidelse i form af teorien om komparative fordele, Heckscher og Ohlins forklaring om hvordan de
komparative fordele opstår på baggrund naturlige nationale og geografiske fordele og Leontif’s
modsatrettet forskningsresultat, der viste at på trods af at USA var verdens mest kapitalrige land, var det
ikke kapital intensive varer som USA eksporterede. Cho og Moon gengiver ligeledes andre teoretikere,
som ligeledes er med til at beskrive og forstå hvordan konkurrenceevne kan forstås. En ting som er vigtig
at nævne i denne sammenhæng er Richard Vernon som beskriver hvordan producerede varer har en
produkt cyklus. Fra introduktion over vækst, til modning og til sidst nedgang.
Udover at beskrive og resumere forståelsen af konkurrenceevne indeholder værket ligeledes kritikpunkter
af Porter, samt diskussion med Poul Krugman som er stærkt kritisk over for konkurrenceevnebegrebet
og fortalere for selvsamme begreb Clyde Prestowitz Jr, Lestor Thurrow og Stephen Cohen.
Diskussionen har været med til at nuancere min forståelse af emnet samt pointere problematikker af
konkurrenceevne som økonomisk teori.
Til sidst har de udover at komme med kritik af Porters model viderebygget og tilpasset modeller der tager
højde for de udfordringer de har set i den oprindelige model. Dette i hhv.



The Generalized Double Diamond, som tager højde for hvorfra en nations GDP
bliver genereret (fordelt på indlands og udenlandsk),
The Nine Factor model, som forsøger at udligne forskelle på i-lande og u-lande.
The Dual Double Diamond der kombinerer de to ovenstående modeller.
Ovenstående har været med til at danne det teoretiske oplæg til nærværende rapport.
Analysemetode
For at følge den bedst videnskabelige praksis jf. det videnskabsteoretiske spor, har jeg udvalgt en
analysestrategi. Denne vil blive beskrevet i dette afsnit.
Der er jf. det videnskabsteoretiske fundament (kritisk realisme, positivisme og case-studier) ikke er en
eksakt analysemodel. Der ligger dog nogle grundlinier, da det i det retroduktive videnskabelige paradigme
tilstræbes at udvikle en model der både arbejde deduktiv og induktiv.
I første omgang gives et indblik i hvorledes den generelle erhvervsøkonomiske udvikling har været i
perioden 2000 og frem til 2012. Dette gøres for at sætte rammen for projektet. Samtidig har det været et
empirisk fundament, hvorfra jeg har kunne vurdere indikatorer ud fra.
Efterfølgende er jeg gået ind i flere af de samme parametre og lavet en brancheinddeling. Dette er gjort
for at se på hvilke brancher der kunne være interessant at arbejde videre med.
Valget faldt på industrien. Dels da den fylder meget på tværs af de forskellige parametre, samtidig med,
at data på industribranchen i lang de fleste tilfælde er mere detaljeret end f.eks. landbruget. Det kan
11
nævnes at jeg i længere tid arbejdede med en eventuel komparativ analyse af netop landbruget og
industrien. Men da denne i vid udstrækning havde udsving i datavaliditeten, blev denne fravalgt.
Industrien bliver derfor belyst nærmere efterfølgende ud fra samme data. Dette sker for at identificere
brancher, som klarer sig hhv. positivt og negativt. Målet med denne del af analysen er, at identificere 2
specificeret brancher der klarer sig hhv. godt og dårligt på samtlige parametre.
Efter at disse brancher er blevet udvalgt vil de udvalgte specificerede brancher bliver analyseret op mod
et nyt datasæt som omhandler forskning og udvikling. Mere præcist er det hvor stor en andel af
virksomheder i branchen som selv vurdere at de i løbet af et år har været forskningog udviklingsaktive.
Dette sker for, at teste hypotesen præsenteret i teorigrundlaget. At de brancher som klarer sig godt over
tid også er de brancher som har en høj intensitet i forskning og udvikling. Målet er i dette afsnit at teste
om, forskning og udviklingsressourcerne også følger den specialiseret branches udvikling.
Til sidst vil der blive udarbejdet en samlet konklusion på om de brancher der kan kaldes hhv.
konkurrencedygtige/ukonkurrencedygtige følger det teoretiske mønster som er blevet sat op af Porter
og Cho & Moon.
Valg af empiri og indikatorer
I forbindelse med beskrivelsen af erhvervsudviklingsbeskrivelsen har jeg udvalgt nogle parametre at
belyse. Disse har været flg.
Beskæftigelse
Omsætning
Eksport
Antallet af præsteret arbejdstimer
Produktion
Bruttoværditilvækst
Investeringer
Fortjenesten pr. præsteret arbejdstime
Disse syv forskellige parametre har jeg udvalgt, på baggrund af, at Porters ideal om at. ”The central goal of
government policy toward the economy is to deploy a nation’s resources (labor and capital) with high and rising levels of
productivity” (Porter.: 617). Derfor har jeg udvalgt ovenstående parametre som indikatorer, samtidig med
at jeg vurderer, at de i fællesskab er med til at give et indblik i hvorledes udviklingen har været siden år
2000.
Tallene er blevet indekseret i forhold til år 2000, hvilket i praksis betyder, at år 2000 er lig med 100.
Efterfølgende er der lavet en brancheinddeling. Disse er i første omgang fordelt på det som Danmarks
Statistik har navngivet DB07. DB07 blev sat i værk i 1.januar 2008 og dækker over en brancheinddeling
og klassifikation af virksomhedernes væsentlige funktion og økonomiske aktivitet. Specifikt sker det for,
12
at se hvordan den pågældende branche i det samlede har udviklet sig i den givne periode i forhold til
andre brancher på de nævnte faktorer. I det omfang at der har været databrud, er der gjort opmærksom
på dette vha. fodnoter.
Udover DB07 benyttes DB127 standardinddelingen. Denne foretages for at give et indblik i
erhvervsudviklingsbeskrivelsen på et mere detaljeret niveau – primært omhandlende industrien. Dette
gøres på flere af de samme faktorer som ovenstående, men med fokus specifikt for de virksomheder som
hører under industrien i DB07. Grunden til dette skyldes, at anden delanalyse vil give et indblik i hvilke
virksomheder, som trækker gennemsnittet op og ned på de enkelte parametre.
Målet med denne del af analysen er at identificere de brancher som har formået at øge beskæftigelsen,
omsætningen, eksporten, antallet af præsteret arbejdstimer, bruttoværditilvæksten samt investeringerne
mere end gennemsnittet på så mange parametre som muligt. Det vil ligeledes blive brugt til at identificere
de brancher som klarer sig dårligere end gennemsnittet.
På den måde er udvælges 2 brancher som outliers, der som case eksempler skal indikere hvilke brancher
der klarer sig hhv. godt og dårligt.
Formålet er at identificere de brancher og derefter vurdere om de har fællestræk i forhold til forskning
og udviklings- parametre.
Selve opbygningen vil derfor være baseret på et teoretisk fundament, men undersøgt anderledes end
normen. Det skyldes, at det ikke er målet at lave en decideret konkurrenceevne vurdering, men om den
fællesantagelse som de fleste teoretikere og praktikere er enige om også passer i virkeligheden. Målet er
at holde de brancher der i Danmark klarer sig godt op mod det teoretiske fundament og finde ud af hvor
de forudsætninger der umiddelbart skulle gøre virksomheder og brancher konkurrencedygtige op mod
virkeligheden.
Videnskabsteoretiske fundament
Afhandlingen her er baseret på en kombination af positivisme, kritiske teori og case-studier. Flg. afsnit
vil forsøge at give et indblik i hvad de forskellige videnskabsteoretiske retninger bygger på og hvilken
viden de hver i sær danner.
Positivisme
Flg. afsnit er baseret på Esther Oluffa Pedersen & Peter Toft’s afsnit i ”Videnskabsteori i
samfundsvidenskaberne” om ”Positivisme: erfaringsbaseret viden formuleret i en logisk sprogramme”
samt William Outhwaite’s afsnit ”Klassisk og moderne samfundsteori”.
Positivisme stammer fra Auguste Comte’s filosofiske diskussioner i ”Cours de Philosophie positive” fra
1830-1842. Idealet i hans forskning var udelukkende at beskæftige sig med fænomener som kan
observeres og iagttages. Han inddeler positivismen som den sidste af i alt tre stadier, hvor de to andre
omhandler teologi og det metafysiske. De tre stadier er ifølge Comte begrundet historisk. Hvor det
teologiske fortolker og forklarer ud fra guddommelige forklaringsmodeller, tager det metafysiske stadie
udgangspunkt i mere avanceret forklaringsmodeller. Heri ligger forklaringsmodeller uden for den
13
menneskelige erkendelse. Sidst er positivismen, som gennem systematik og ”omhyggelig registrering”
giver fænomener konstante forbindelser.
I Toft og Pedersen er ovenstående illustreret vha. af eksempel om hvorfor et lyn slår ned på i et træ.
I det teologiske stadie vil forklaringsmodellen sige at det er en guddommelig kraft som forsager et
lynnedslag i et træ.
I det metafysiske stadie vil forklaringsmodellen være, at ”lynnedslaget skyldes en usynlig naturkraft, som
mennesket bliver opmærksom på gennem observation af lynet”. (Pedersen & Toft i Videnskabsteori i
samfundsvidenskaberne: 56)
I det positivistiske stadie vil forklaringsmodellen være, at lynnedslaget skyldes elektriske ladninger i
skyerne som udløser et lyn. Lynets ladning kan f.eks. måles vha. et voltmeter
Idealet for Comte er at samfundet bliver rationelt indrettet, bygget på statistiske og historiske love som
er sidestillet med de naturvidenskabelige love. Målsætningen bliver derved at positivismen skal danne
retningslinjer for et oplyst, fremskridtsorienteret og rationelt ordnet samfund.
Efter Comte opstod den logiske positivisme der kombinerede med ”moderne matematik”(Andersen og
Kaspersen: S. 21) og senere hen ”Logik der Forschung” baseret på Karl Popper.
Kritisk realisme
Flg. afsnit er baseret på Jesper Jespersens afsnit i ”Videnskabsteori i samfundsvidenskaben” kaldet
”Kritisk realisme – teori og praksis”
I afsnittet beskriver Jespersen hvordan kritisk realisme er opstået i et forsøg på at bryde den logistiske
positivisme som har været dominerende i den naturvidenskabelige praksis, men også fundet vej i den
økonomiske teori. I økonomisk teori har det jf. Jespersen været sådan, at det i stigende grad i
efterkrigstiden har været udbredt med ”neoklassik teori baseret på matematisk deducerede modeller”.
(Jespersen i Fuglsang og Bitsch-Olsen: s. 145.). I kritisk realisme lægges der vægt på, at der tages
udgangspunkt i genstandsfeltets ontologi. Derudover påpeges det, at økonomisk teori ikke et puslespil,
men en helheldsorienteret forståelse af interaktionen mellem aktørers handlinger inden for et sæt
defineret rammer (Videnskabsteori i samfundsvidenskaberne: 146).
Når kritisk realisme bringes ind i en makroøkonomisk kontekst, er det jf. Jespersen, forskerens rolle at
forsøge at forstå den ”eksterne” virkelighed og beskrive hvilke kausale sammenhænge der kan forklare
genstandsfeltet. Heri ligger samtidig en accept af, at evigtgyldige naturvidenskabelige sammenhænge og
love er umulige at lave (Ibid.: 150).
I analytisk sammenhæng henviser Jespersen til Lawson, der ligger vægt på at den analytiske metode skal
afspejle sig i genstandsfeltet (Ibid: 153). Der findes derfor ikke en metode der er den rigtige og
almindgyldig. Til gengæld beskrives det hvordan forskeren skal forholde sig til deduktion, induktion og
retroduktion. Lawson pointerer problematikken med at neoklassisk mainstream økonomisk modeller
tager udgangspunkt i modellen før virkeligheden. Dette er et problem såfremt at ontologien i
problemformulering ikke er klart afgrænset og veldefinereret. Alternativet – induktiv metode – hvor
14
forskeren indsamler ensartet observationer, kan ligeledes være problematisk. På trods af at ”jo flere ens
observationer, jo mindre usikkerhed” giver øget sandsynlighed for, at næste observation bliver lige sådan
medfører det ”induktionsproblemet”. Induktionsproblemet blev beskrevet af Hume, hvor han henviste
til hvide svaner. Fordi at alle svaner observeret i Skotland var hvide, kunne forskere så deraf konkludere
at alle svaner var hvide? (Ibid. : 154).
Ovenstående danner grundlag for, at kausale sammenhænge ikke almengyldige i et økonomisk teoretisk
perspektiv. Derfor er det i kritisk realisme vigtigt, at kombinere en henholdsvis deduktiv og induktiv
metode- denne kaldes retroduktion.
”Retroduktion kan beskrives som en metode, der inddrager hovedelementerne fra induktion
(observationer, tilsyneladende regulariteter), der efterfølges af en deduktiv hypoteseformulering under
hensyntagen til genstandsfeltets ontologiske karakter”. (Ibid. : 156).
Case studier
Flg. afsnit er baseret på Jacob Dahl Rendtorff afsnit om ”Casestudier” som blev publiceret i ”Teknikker
i Samfundsvidenskaben”.
Jf. Rendtorff er Case-studier ofte anvendt i forbindelse med virksomhedsstudier og erhvervsøkonomi.
(Rendtorff i Teknikker i Samfundsvidenskaben: s. 242). Casestudier er funderet i kvalitativ hermeneutik
eller pragmatik. Dette betyder at casestudier er velegnet til studier vedr. diskurser, socialkonstruktivisme,
institutionel teori, narrative metode med flere. På denne måde bidrager case-studiet til at pointere og
efterprøve teorier i praksis. Rendtorff beskriver at case-studiet virker som modvægt til den
naturvidenskabelige forskningspraksis, da case-studier undersøger enkelte tilfælde, og på denne måde give
indsigt i almene forhold. Naturvidenskaben opererer i stedet med lovekonstruktion på baggrund af en
række enkelte tilfælde. I erhvervsøkonomiske studier bruges case-studier til, at konkretisere,
dokumentere, illustrere eller på anden vis konfrontere virkeligheden med en teoretisk indgangsvinkel.
En af de danske forskere der er kendt for at benytte sig af case-studier er Bent Flyvbjerg. I forbindelse
med et studie af et by-planlægningsprojekt i Aalborg forsøgte Flyvbjerg at beskrive en række valg
foretaget af politikere og embedsmænd på baggrund af casestudier. De kilder han benyttede var en
kombination af dokumenter, interviews, observationer, deltagerobservation og feed back. Typisk vil casestudier være baseret på dokumenter. Det bør tilstræbes at benytte forskellige kilder i et case-studie (Ibid:
s. 248). Rendtorff påpeger, at en forsker der benytter case-studier, konstruerer sin egen viden. Dette
gennem forskerens spørgsmål. Målet bliver at skabe et samspil og en udvikling, der giver konkret
fortolkningsaktivitet. Denne aktivitet kan der efterfølgende handles på. Denne hermaneutik kan jf.
Rendtorff betragtes som et Webersk forståelse og fortolkningssociologisk instrument til at forstå den
verden hvori mennesket agerer. (Ibid.: s.249).
Problemerne ved Case-studier er blevet pointeret siden Aristoteles og Platon jf. Rendtorff. Dette da den
viden der bliver produceret er udfordret i forhold til kravene om videnskabelighed. Det skyldes at casestudier i sin natur udvælger enkelte tilfælde, uden at undersøge alle. Det øger risikoen for fejltolkninger.
15
Rendtorff påpeger at metoden dermed må forkastes som videnskabelig, da det objektive
bestemmelseskriterie er fraværende. Metoden kan benyttes som supplement til andre metoder, men står
svagt alene. ”Resultatet er, at case-studier ikke kan bruges til andet end at være illustrative eksempler af
nogle videnskabelige hypoteser, der ellers skal være begrundet på anden vis, fx ved at benytte kvantitative
samfundsvidenskabelige og erhvervsøkonomiske metoder, der bygger på almene lovmæssigheder og
videnskabelige generaliseringer. ” (Ibid: s. 250).
I forbindelse med anvendelse henviser Rendtorff tilbage til Aristoteles, der anvender en praktisk
orienteret tilgang til handling og dømmekraft (Ibid.: s.252). Som han skriver ”Case-studier illustrerer
forskellige mål og formål med handlinger, og de illustrerer forskellige forsøg på ”best-practice” eller
måske hvordan man ikke skal gøre ”worst practice”, så at sige. Case-studier går ud på at fremhæve
forskellige ”standards of exellence”, dvs. standarder for den bedste mulige handling. Her henviser
Rendtorff til Megone & Robinson (Ibid.).
Ovenstående afsnit omhandlende case-studier og hvorledes de kan benyttes vil blive anvendt i
undersøgelsesmetoden er genstandsfeltet i nærværende rapport.
Kapitelgennemgang
Flg. afsnit har til hensigt at give læseren et indblik opbygningen af nærværende rapport.
Kapitel 1: Introduktion som indeholder problemfelt, problemformulering samt metode og afgrænsning
Kapitel 2: To delt teoriafsnit baseret på Michael Porter og The Competitive Advantage of Nations fra
1990. Den anden del er en opdateret version af konkurrenceevne teori baseret på Cho & Moon fra
2013.
Kapitel 3: Empirisk fremstilling som niveau for niveau gennemgår udviklingen af den danske
erhvervsstruktur i perioden 2000-2012. Først med generelle makroøkonomiske udviklingstendenser.
Dernæst gennemgås brancheudviklingen, for at blive efterfulgt af udviklingen i industrien. Til sidst
fremvises udviklingen i Forskning- og Udvikling i brancher tilhørende industrisektoren.
Kapitel 4: Et analytisk afsnit som fortæller hvorledes udviklingen kan forklares i et teoretisk perspektiv.
Kapitel 5: Konklusion og perspektivering
16
Projektdesign
Problemfelt
Problemformulering
Metode og afgrænsning
Baseret på Porter (1990)
Teoriafsnit
Baseret på Cho & Moon
(2013)
Opgørelse af makrotendenser i perioden
2000-2012 baseret på DST
Empiri
Erhvervs og Branchestrukturudvikling – (20002012) – DB07 (Overordnet brancheinddeling)
Udvikling i Industrien – detaljeret udvikling
(2000-2012)
Forskning og udvikling i de udvalgte brancher
(2007-2012)
Analyse
På baggrund af teori og empiri op imod
hypotese
Konklusion
Perspektivering
17
Afgræsning
Flg. afsnit har til hensigt at give et indblik i hvilke tematikker og metoder der har overvejet og i spil i
forbindelse med at rapporten er skrevet. Derudover er der en årsagsforklaring til fravalg af disse samt
metodiske afgrænsninger.
I denne rapport bliver konkurrenceevne tematiseret og grundlaget er dels teori fra 1990 med en
dertilhørende
opdatering,
og
dels
empiri
fra
Danmarks
Statistik.
I forbindelse med tilblivelsen af rapporten har flere emner, tematikker o.lign været underkastet for mulig
problematisering. Heriblandt Foreign Direct Investments (FDI) eksempelvis. Grunden til at FDI kunne
være interessant skyldes, at FDI i stor udstrækning kan knyttes til en type af en investering. Derved kunne
det være interessant at se på andelen af udenlandske investeringer i Danmark, som var forskningog
udviklingsrelateret.
Mens tematisering i nærværende rapport er blevet gennemgået tidligere i dette afsnit, vil jeg gerne benytte
lejligheden i dette afsnit til at nævne hvad rapporten ikke siger noget om. Først og fremmest er dette ikke
en rapport om hvordan konkurrenceevne opnås. Konklusionen og tematikken har ikke som formål at
vurdere hvorvidt det ville være rigtigt eller forkert at gøre som eksempelvis medicinalindustrien. Ligeledes
er det ikke hensigten at rapporten her skal bruges til at plædere henholdsvis for og imod policies der
gavner en konkurrencedygtig økonomi.
Metodisk har den tilgængelige empiri haft stor indvirkning på resultatet og analysemetoden. Det skyldes
at ikke alt bliver målt og vejet i virkelighedens verden. Det betyder i praksis, at nogle emner og områder
jeg ønskede at måle og analysere ikke var mulig at få fat i. Dette er bl.a. hvor antallet af år - som
eksempelvis ved data omhandlende forsknings- og udviklingsaktivitet fordelt på branche – kun har været
tilgængelige tilbage til 2007. Problemet er at mere eller mindre alt data omhandlende forskningog
udvikling vil opleve databrud i det år. Det skyldes at Styrelsen for Forskning og Innovation overtog
dokumentationsforpligtelsen fra Aarhus Universitets Center for Forskningsanalyse. I den forbindelse
ændrede mange opgørelsesmetoder sig.
Begrebsafklaring
Flg. afsnit har til hensigt, at give læseren en forståelse af de begreber som blandt andet bliver brugt i
specialet. Det er af naturlige årsager ikke alle begreber som bliver gennemgået. De begreber som vil
blive gennemgået i dette afsnit er begreber og betegnelser som løbende går igen i løbet af specialet.
Fortjeneste pr. præsteret arbejdstime:
Fortjeneste pr. præsteret arbejdstime er forstået ved den indtægt en medarbejder for en præsteret
arbejdstime. I nærværende speciale angår det i løbende priser og fastsat efter Danmarks Statistisk
strukturstatistik.
Beskæftigelse
18
Beskæftigelsen er forstået som værende antal fuldtidsansatte. Danmarks Statistik angiver et gennemsnit
pr. år på baggrund af løbende indberetninger i løbet af året. Fuldtidsansatte er derfor et gennemsnit for
hele året.
Omsætning
Omsætningen er i denne rapport angivet i millioner kr. og stammer fra Danmarks Statistik
regnskabsstatistik. Denne bliver opgjort årligt. Da tallene kun går til 2012 formodes alle tal at være
justeret for eventuelle ændringer.
Eksport
Eksporten er i denne rapport opgjort på ”den gamle facon”. Med dette menes, at eksporten er opgjort
på branche og ikke på varekode som ellers er den normale opgørelsesmetode jf.
udenrigshandelsstatistikken. Dette skyldes at den nye opgørelsesmetode er implementeret efter 2010.
En virksomhed som afsætter vare i udlandet kan derfor godt fremgå på trods af virksomheden afsætter
vare uden for dens normalle varesortiment. Det formodes dog at dette vil være sjældendt set.
Bruttoværditilvækst
Bruttoværditilvækst (eller BVT) er den værditilvækst som måles i et erhverv (eller samlet på nationalt
plan) målt i basispriser. Bruttoværditilvækst adskiller sig fra bruttofaktorindkomst ved også at medregne
produktionsskatter o.lign. Grunden til at bruttoværditilvækst er anvendt skyldes, at de enkelte erhverv
er beskattet forskelligt hvorfor en opgørelses i bruttonationalproduktet eller bruttofaktorindkomsten
ville vise en skævvridning.
Produktion
Produktion er i dette speciale en opgørelse over værdier produceret i de forskellige brancher. Det er
målt i løbende priser.
Investeringer
Investeringer i dette speciale er forstået som nettoinvesteringer. Det vil sige, at det er inkl. afskrivninger
jf. Danmarks Statistik. Derfor er der i datamaterialet ligeledes også brancher som har oplevet en negativ
investering et år. Da dette blev opdaget fravalgte jeg brancher som i nogle år ikke havde angivet
investeringsdata, samt de dataset hvor i investeringer også kunne være negative. Investeringer fremstår
derfor kun som værende repræsentative i de brancher som er angivet løbende og uden databrud- og
mangler.
19
Kaptitel 2: Teoretisk indgang til konkurrenceevne
Konkurrenceevne i virksomhedsperspektiv
Flg. afsnit vil give et teoretisk indblik i hvad der afgør om en virksomhed har en hhv. god eller dårlig
konkurrenceevne jf. Michael Porter.
Afsnittet vil først definere hvilke typer virksomheder som konkurrenceevne har relevans for. Derefter
hvilke variable, der afgør om en virksomhed har en hhv. god eller dårlig konkurrenceevne.
Til sidst vil afsnittet med baggrund i Porter se på hvilke kræfter, som en virksomhed kan udnytte for at
skabe sig en bedre konkurrenceevne end ved udgangspunktet.
Porters vurdering af virksomhedskonkurrence
Industrier og attraktivitet
”Firms, not nations, compete in international markets” (Porter: 33)
Således indleder Porter afsnittet han kalder “The Competitive Advantage of Firms in Global Industries”. Det er
vigtigt at forstå dette når fagpersoner diskuterer konkurrenceevne og dennes betydning. Det er også
vigtigt at forstå når der senere i nærværende rapport vil blive argumentere for hvilke indikatorer o.lign.
der er afgørende at analysere, når målet er at vurdere en nations konkurrenceevne. Dette da ”The principles
of strategy will define what attributes of a nation are relevant” (Ibid).
Udgangspunktet for Porter er “Competitive Strategy” som starter med, at definere en industri. Porter
vurderer ikke, at de brede definitioner af industrier såsom bank-, kemi- eller maskinindustrien er brugbare.
Det skyldes at” the nature of competition and the sources of competitive advantage” varerier meget. Porter nævner
maskinindustrien som eksempel. Denne industri indeholder virksomheder som hører under
vævemaskineri, gummiværktøjsproduktion og printindustrien. Virksomheder som normalt hører inde
under maskinindustrien, men som har vidt forskellige vilkår for at konkurrere.
En definition af industrien er vigtigt i Porters universers, da definitionen af denne også indebærer en
afklaringen af hvilken arena, som den enkelte virksomhed spiller på. Målet i enhver virksomhed er, at
definere hvorledes virksomheden har muligt for bæredygtig profit i den pågældende industri. Når
virksomheden har fastlagt sig på en konkurrencestrategi, vil to bekymringer vækkes til live. Først
strukturen i industrien, dernæst positionering inden for industrien. Strukturen i industrier varierer meget.
Porter nævner forskellen mellem medicinindustrien hvor den gennemsnitlige profit er meget høj mens
den i stålindustrien er meget lav. Positionering inden for industrien er ligeledes afgørende, da nogle
positioner er mere profitable end andre inden for den pågældende industri. (Ibid.:33-34)
Da både industri samt position inden for industrien er dynamisk, kan virksomheder ikke blot lægge sig
fast på en industri og en tilhørende position og derefter scorer gevinsten. Industrier kan blive mere eller
mindre attraktive over tid. Det kan f.eks. skyldes at barrierer opstilles eller forsvinder for indtræden i den
20
pågældende industri. Industristrukturen er derfor dynamisk og virksomheder vil derfor altid kæmpe om
at positionere sig hensigtsmæssigt. (Ibid.:34)
For at analysere strukturen i en industri og dynamikken har Porter udviklet et værktøj kaldet ” five
competitive forces” som giver et indblik i ”the nature of competition”.
Disse fem er flg.





Truslen for at nye virksomheder indtræder,
Truslen for at substituere produktet/servicen
Forhandlingskræften hos underleverandører
Forhandlingskræften hos kunder
Rivaliseringen mellem de eksisterende konkurrenter
Udover at være afgørende for den enkelte virksomhed, vil det også være afgørende for industriens
fremtidige profitabilitet (Ibid. 35). Porter nævner industrier såsom sodavand-, medicinal- og
kosmetikbranchen, som har kunne give investorer gode solide afkast. Dette på grund af at de fem kræfter
har været fordelagtige brancher.
Årsagen til at disse ”five forces” jf. Porter er med til at gøre en industri profitabel eller ej, skyldes at de er
afgørende determinanter for prisdannelse på slutproduktet, samt for omkostningsbyrden for hver
virksomhed. Kræfterne har flg. på virkning




Truslen fra nye virksomheders indtræden er med til begrænse industriens samlede profit. Dette
da nye virksomheder vil udvide den eksisterende produktionskapital og tage markedsandele,
hvilket vil skubbe profitmarginen ned.
Stærke købere samt underleverandører vil forhandle profitten over til dem selv
Voldsom konkurrence vil medfører øget omkostninger til reklame og eksempelvis forskning og
udvikling eller videreførelse af profitten til kunden via lavere priser
Tilstedeværelsen af nære substitutionsprodukter vil begrænse priskonkurrence, da forøget
priskonkurrence vil medfører at den samlede industrivolumen vil falde. (Ibid.)
Porter argumenterer på denne måde for, at disse fem kræfter tilsammen danner en funktion for
industristrukturen. Under hvert punkt nævner Porter forskellige indikatorer som er afgørende. Som
eksempel bruger Porter medicinalbranchen. Her er det svært at komme ind i branchen, da adgangen
kræver meget store forsknings- og udviklingsaktiviteter. Substitutionsprodukter er svære at udvikle bl.a.
grundet patentering. Samtidig er købere (stater og forsikringsselskaber) ikke særlig prissensitive, såfremt
medicinalproduktet løser en ellers uløselig sygdom eller lidelse. Samtidig har der i branchen været en
moderat konkurrence mellem producenterne, således at de i stedet for at konkurrere på samme produkter,
ofte har valgt at fokusere deres forsknings- og udviklingsaktiviteter mod at udvide det samlede markedet.
Som konklusion på hvilke industrier der er attraktive skriver Porter flg.:
21
”Structurally attractive industries, with sustainable entry barriers in such areas as technology, specialized skills, channel
access, and brand reputation, often involve high labor productivity and will earn more attractive returns to capital. Standard
of living will depend importantly on the capacity of a nation’s firms to successfully penetrate structurally attractive industries.
The attractiveness of an industry is not reliably indicated by size, rapid growth, or newness of technology, but by industry
structure.” (Ibid.:36).
Virksomhedernes positionering i en industri
I forhold til ovenstående afsnit der omhandler hvorledes industrier i sig selv kan være mere eller mindre
konkurrencedygtige, vil dette afsnit omhandle hvordan en virksomhed kan konkurrer internt i en
virksomhed.
Jf. Porter vil virksomheder naturligt vælge en strategi over for deres konkurrenter. I chokoladebranchen
vil de amerikanske producenter M&Ms og Hershey konkurrere på pris og reklamer, mens schweiziske
producenter såsom Lindt og Sprüngli vil sælge høj-kvalitetsprodukter til en højere pris. Det gør de ved
at udvælge andre distributions kanaler, bruge andre råvarer og længere tid i produktionsprocessen.
Kort sagt er der to typer for positionering – lavere omkostninger eller differentiering. Virksomheder vil
klare sig bedre end dens konkurrenter såfremt de er bedre til at skabe konkurrencedygtige fordele.


Definitionen på at konkurrere på lavere omkostninger er: evnen for en virksomhed til at designe,
producere og levere et sammenligneligt mere effektivt end konkurrenterne på markedet.
Definitionen på at konkurrere på differentiering er: evnen til at levere unikke og overlegen værdi
til køberen i form af produkt kvalitet, speciale funktionsmuligheder eller kundeservice.
Differentiering giver mulighed for at tage en højere pris end konkurrenterne.
Såfremt en virksomhed formår at opnå en konkurrencedygtig fordel via en af de to metoder, vil det
resultere i højere produktivitet end konkurrenten.
Porter nævner at man som virksomhed må have hovedfokus på enten den ene eller den anden strategi.
Dette er ikke ensbetydende med, at virksomheden ikke skal have fokus på den fravalgte strategi.
Det er svært foreneligt at kombinere de to. Dette skyldes at differentiering er svært foreneligt med lavere
lønomkostninger og kortere produktionstider.
Den andet valg som virksomheden står overfor er anvendelsesområde eller spillerum. Skal det være
snævert eller bredt. Her står valget for virksomheden i om:





Antallet af produktvariationer
Distributionskanaler
Type af købere
Geografisk område
Antallet af produktrelaterede områder virksomheden vil konkurrere på
22
Porter bruger et eksempel med hvide t-shirts mod mærkevare t-shirts. De er begge t-shirts men henvender
sig til to forskellige købere, distributionskanaler osv. Det skyldes at hver industri er segmenteret. Alt efter
hvilket segment en virksomhed vil henvende sig til, vil virksomheden benytte en forskellig strategi.
Som udgangspunkt vil en virksomhed ”blot” skulle vælge mellem et bredt fokus og et specialiseret
kundesegment.
Ovenstående typer af konkurrencefordel (lavere omkostninger vs. Differentiering) og spillerum (bredt
vs. snævert) kan kombineres. Se figur 1 for eksemplificering.
Figur 6: Kilde- Porter: s 39
Der er ingen strategi som passer bedre til nogen industrier end andre. Figuren ovenfor viser blot hvilke
strategier som er mulige inden for en sektor. (Ibid. 38-39)
Vejen til konkurrencefordel
Porter argumenterer at virksomheder søger at opnå konkurrencefordele ved at innovere. Porter definerer
innovation som både teknologisk udvikling og processuelle forandringer. Dette indebærer
produktforandringer, procesoptimering, ændret marketingsadfærd, nye distributionskanaler samt nye
”Competitive Scope”4 (Ibid:. 45). Fællesforskriften for er, at innovation altid involvere investering i
færdigheder og viden, samt oftest også fysiske værdier samt marketing.
Mulighederne for at agere ”innovativt” opstår typisk når 1 af 5 flg. diskontinuiteter/forandringer opstår
i en industri.



4
Nye teknologiudvikling
o Dette indebærer ikke inkrementelle forandringer – også kaldet ”Disruptive innovation”
– der efterlader den eksisterende viden og produkter som forældede.
Nye eller ændrede forbrugsvaner,
o Porter eksemplificere dette ved de amerikanske fastfood kæders vækst på udenlandske
markeder, da købere fandt fænomenet for bekvemmeligt sammenlignet med at skulle
lave maden selv.
Opblomstring af nye industrier
Disse fem punkter er tæt knyttet op på det som Porter kalder ”Supply Chain”/”Værdikæden”.
23


Ændret (Input costs) eller tilgængelighed af produkter.
o Dette indebærer løn, råmaterialer, energi, transport, kommunikation, medier eller
maskiner.
Forandringer i regeringsrelationer
o Regeringsrelationer indebærer produktstandarder, reguleringsændringer, miljøkontrol og
handelsbarrierer for eksempel.
De virksomheder som formår at udnytte nogle af de ”huller” som ovenstående dynamikker kan skabe i
en industri, kan derved opnå komparative fordele i forhold til andre virksomheder i samme industri.
Fordelen ved at udnytte hullerne tidligt er i sær markante i industrier hvor economics of scale er
betydningsfulde og hvor forbrugerne er konservative. Derfor er det ligeledes vigtigt at kunne forudsige
og udnytte teknologierne bedre end konkurrenterne. Ifølge Porterer det slående at se hvor ofte
innovation kommer fra de virksomheder som søger ”de rigtige steder med konventionel visdom, som
ellers er præget af at være ubekymret” (Ibid.: 48). Jf. Porter er ”innovatører” oftest `outsiders´ i forhold
til den eksisterende industri. Det kan være nye virksomheder, nye ledere i eksisterende virksomheder der
har en anden baggrund end de forhenværende, eller ved at en virksomhed bringer nye ressourcer og
færdigheder ind i en anden industri. Innovation kan ligeledes komme fra virksomheder fra andre nationer
som gør tingene på en anden måde (Ibid.). I søgen efter innovation siger Porter
”As a consequence, innovation often results from pressure, necessity or even adversity. The fear of loss often proves more
powerful than the hope of gain”. (Ibid.: 49).
Bæredygtig fordel
I afsnittet ovenfor er rationalet bag at kunne opnå komparative fordele for virksomheder blevet
gennemgået.
Afsnittet her vil give en indsigt i hvorledes en virksomhed kan bibeholde den komparativ fordel over for
konkurrenterne i en industri som er dynamisk. At en virksomhed opnår en komparativ fordel betyder
ikke, at fordelen forbliver virksomhedens til evig tid. Flg. afsnit vil med hjælp fra Porter gennemgå
hvordan en virksomhed kan bibeholde den bæredygtige konkurrencefordel.
Porter vurderer på baggrund af hans forskning, at bæredygtige komparative fordele afhænger af tre ting.
1. Kilden til fordelen
Ifølge Porter er der et hierarki inden for hvordan en virksomhed kan få komparative fordele. Blandt de
lavest rangerede fordele er lave lønomkostninger eller billige råmaterialer. Grunden til at komparative
fordele baseret på disse to elementer er lavt rangerende skyldes, at de er nemme at imiterer.
Konkurrenterne vil nemt kunne placerer sig således at de vil kunne opnå en komparativ fordel på
lønomkostninger eller skifte leverandør af materialer, så den komparative fordel bliver elemineret. I
samme kategori er fordele som alene er baseret på scale-økonomi, som benytter teknologi eller processor
som er lette at replicere for konkurrenter.
24
Over de lavt rangerende kilder til fordele er bl.a. ejer baseret produktionsformer, produktdifferentiering
baseret på unikke produkter, ”brand reputation” baseret på akkumulerede marketing strategier eller
kunderelationer baseret på at selve skiftet er dyrt. Grunden til at disse er højere placeret skyldes, at det at
opnå disse fordele kræver mere avanceret færdigheder, højere teknisk kapacitet eller tættere
kunderelationer.
Men de er ikke øverst i fødekæden til at opnå en bæredygtig komparativ fordel. Roden til denne findes
typisk på investeringer i fysiske faciliteter og specialiseret aktiviteter som indebærer forskning og
udvikling, marketing og ”Risky Learning”. At gøre disse ting permanent er med til, at give virksomheden
et ry, kunderelationer og en sum af specialiseret viden. Ofte at forsøge at rykke mod nye markeder tidligt
betyder, at virksomheden er mere vant til dette end sine konkurrenter. De konkurrenter der måtte være
vil være nødsaget til, at bruge mindst lige så mange ressourcer – hvis ikke flere – på at opnå samme
fordele. Alternativt skal de innovere sig ud af det.
I toppen af hierarkiet til de mest bæredygtige fordele kombinerer større investeringer med overlegenhed
i de processor det involvere5. Vedvarende investeringer i procesteknologi, marketing, service netværk
eller hyppig produkt introduktion gør det endnu sværere for konkurrenter at svarer igen.
Det højt liggende konkurrencefordele er ikke blot mere bæredygtige jf. Porter, men også forbundet med
større produktivitet.
2. Antallet af særskilte underleverandører
Denne determinant omhandler hvor mange komparative fordele en virksomhed har over for de andre i
markedet.
3. Konstant opgradering og forbedring
Ifølge Porter er denne den vigtigste. Det skyldes at enhver fordel kan efterlignes af en anden. Derfor må
en virksomhed blive et ”moving target” for konkurrenterne. Målet skal være at producere og udvikle
fordele hurtigere end konkurrenterne kan efterligne dem. (Ibid.:50-52).
International konkurrence
Ovenstående afsnit er Porters indgangsvinkel til hvilke faktorer der kan give komparative fordele. Flg.
afsnit vil omhandle de principper der ligger bag international konkurrence. Ikke fordi de ovennævnt
principper og faktorer ændrer sig. Men for at forstå under hvilke strategier virksomheder benytter på det
internationale marked for, at opnå komparative fordele.
Porter argumenter i afsnittet om, at det i bund og grund omhandler placering af de enkelte dele af
værdikæden i forhold til de markeder, som virksomheden leverer produkter til. I nogle virksomheder vil
det give mening at store dele af værdikæden er tæt på forbrugeren (serviceindustrien), mens den i andre
industrier har mindre betydning. Placeringen af de enkelte dele af værdikæden opsummerer
5
Oversættelse fra : ” Finally, the most durable advantages combine larger cumulative investment with superiority in
performing the activities involved, that gives the advantages a dynamic character.”
25
virksomheden globale strategi. De strategiske valg
konfigurationsdimension eller en koordinationsdimension.
kan
derefter
knyttes
til enten
en
Konfigurationsdimensionen omhandler hvordan virksomheden skal koncentrere de enkelte dele i sin
værdikæde. Skal aktiviteter koncentreres i et par enkelte lande eller sprede dem til mange lande. Derefter
vil valget være hvor man skal placere de enkelte dele af værdikæden i hvilke nationer. I nogle industrier
bliver det en komparativ fordel når de forskellige dele af værdikæden kan samles i et land og eksporteres
derfra. Det kaldes koncentrationsbaseret aktiviteter. Det gælder typisk i industrier, hvor der kan opnås
fordele ved economics of scale, hvor der kan opnås en stejl indlæringskurve som giver en komparativ
fordel eller hvor det giver komparative fordele at koble dele af værdikæden tæt fysisk sammen. Det sker
typisk i industrier såsom flybygning, maskineri og landbrug. Virksomheder der agerer således og er knyttet
til disse industrier har knyttet de dele af værdikæden tæt på deres hjemmemarked. Derved er det oftest
kun marketing og ”after-sales” som er bygget op omkring salgsstedet.
Det modsatte af den koncentrationsbaseredet strategi vil være en spredningsbaseret strategi. Det
indebærer at en høj grad af Foreign Direct Investments. De komparative fordele opnås her ved at undgå
høje transportomkostninger, kommunikationsbesvær eller lageromkostninger. Her gælder det, at det vil
være inefficient at centralisere. Derudover er der fordele at opnå ved at udligne risici forbundet til
valutakurser, politik, og underleverandører. Der vil være komparative fordele at opnå, såfremt at den
valgte lokation også kræver at produktet tilpasses substantielt til det lokale marked.
I forbindelse med valget lokalisering af virksomhedens aktiviteter findes der ligeledes forskellige
strategier. Den klassiske vil ifølge Porter være at vælge på baggrund af omkostningsfaktorer. En af Porters
nyere observationer er, at man udover at gå efter lavere produktionsomkostninger også placerer sine
aktiviteter for at lave forskning og udvikling, få adgang til specialiseret arbejdskraft eller udvikle
kundeforhold med talrige kunder. Dog nævner Porter at motivationen for at placerer dele af værdikæden
uden for hjemmemarkedet er langt mere raffineret end de klassiske forklaringer, som han i dette afsnit
kommer med. (Ibid: 58).
Hvad determinerer en nations konkurrenceevne
Formålet med flg. afsnit om Porter og hvad der determinerer en nations konkurrenceevne, er at give
læseren et indblik i hvorfor virksomhed fra nogle lande agerer mere innovativt og offensivt end
virksomheder fra andre nationer. Indgangsvinklen for Porter til national konkurrenceevne bygger jf. ham
selv på Joseph Schumpeters innovationsforståelse (Porter.: S.70). Med dette menes kreativ destruktion
og at konkurrenceevne skal forstås dynamisk og ikke statisk.
Porter søger at gå bag om de simple forskelle imellem nationer og finde årsagen til, at nogle virksomheder
fra specifikke lande opnår højere teknologisk overlegenhed, laver bedre kvalitetsprodukter eller produkter
som bedre passer til kundernes behov end andre.
Porter har fundet fire forskellige områder som fremmer konkurrencefordele.
26
Disse fire determinanter er:
1.
2.
3.
4.
Factor conditions
Demand conditions
Related and supporting industries
Firm strategy, structure, and rivalry (Ibid.: s. 51).
Disse fire determinanter er grafisk fremstillet i en diamant. Hver determinant har en afgørende betydning,
og fungerer i samspil med de andre determinanter.
Figur 7 - Porters Diamant - side 72
Factor Conditions:
Dette er f.eks. arbejdskraft, jord, naturressourcer, kapital og infrastruktur. Punktet er yderlige defineret
ved, at arbejdskraft er inddelt i menneskelige ressourcer og vidensressourcer. Under hver af de 4 hoved
”factor Conditions” er der forskellige underkategorier. Disse forskellige ressourcer determinerer,
hvordan udbuddet af arbejdskraft er – både kvalitetsmæssigt, men også kvantitativt – og dermed hvad
nationale virksomheder har til rådighed (Porter: 73-75). En nation kan oparbejde en konkurrencefordel
27
ved, at udvide arbejdsstyrken efficient og effektivt. Disse faktorer er alle jf. Porter mobile. Viden,
mennesker og teknologi er ikke begrænset af grænser og kan uden stort besvær flyttes fra en nation til en
anden. Derfor kan en nation kun have en fordel på det her punkt, så længe at den præcise faktor kun
findes i den pågældende nation (Ibid.:76). For at gøre det lettere at forstå har Porter konstrueret hierarki,
således at de forskellige typer af ”factor conditions” kan rangordnes.
Basis faktorer: naturressourcer, klima, lokation, uuddannet eller lavt uddannet arbejdskraft og ”debt
capital”
Avancerede faktorer: digital data kommunikationsinfrastruktur, højtuddannet arbejdskraft og
universitetsforskningsinstitutioner.
Basis faktorerne er oftest opnået ”arvet” eller kræver forholdsvis lave investeringer for at opnå et ligeligt
niveau. I dette lange løb er disse faktorer ikke vigtige, men heller ikke ubetydelige, da de danner grundlag
for de mere avancerede faktorer.
De avancerede faktorer er vigtigere, da de er nødvendige for at sikre differentierede produkter og
patenteret produktionsmetoder. (Ibid: 78).
Porter skelner yderligere mellem generelle og specialiseret faktorer. Baggrunden for denne skelnen
skyldes, at nogle faktorer er lette opnåelige, selvom de er avanceret såsom PC-programmører. De er
avanceret, men findes i stort omfang i mange lande.
Den mest betydningsfulde og holdbare konkurrencefordel opnås såfremt en nation har avancerede og
specialiseret faktorer, der gør sig gældende i en industri. Tilgængeligheden samt kvaliteten af denne er
afgørende for hvorvidt konkurrencefordelen kan opnås og bibeholdes. Derudover er det vigtigt, at den
er er let at videroptimere. (ibid: 79).
Til sidst i afsnittet vedr. ”Factor Conditions” nævner Porter ”Factor Creation” og ”Selective Factor
Disadvantages”.
Factor Creation er en nations evne til, at kreere færdigheder eller værktøjer som kan forbedre en
virksomheds konkurrenceevne. Her tænkes på evnen til kontinuerligt at investere i mekanismer som
opgraderer som nationens færdigheder. Specifikt nævnes eksempelvis forskningsinstitutioner (private og
offentlige) og evnen for private virksomheder til at søge ny viden. Porter nævner Danmark i forbindelse
med at Novo og Nordisk (på daværende tidspunkt to virksomheder) forskede og behandlede diabetes
patienter. (ibid.: 81)
Selective factor disadvantages er evnen til at konkurrere på trods af. I udgangspunktet betyder det at
virksomheder kan konkurrere med tilsvarende virksomheder i andre nationer, på trods af at de har nogle
klare ulemper. Det kan være mangel på kvalificeret arbejdskraft, manglende råmaterialer, eller svært
tilgængeligt klima. Disse udfordringer betyder at virksomheder presser sig selv til at innovere for at opnå
mindst ligeværdige konkurrencevilkår. Porter eksemplificere ved, at to tyske virksomheder var presset til
selv at udvikle nogle syntetiske materialer da udbuddet i Tyskland var begrænset, sammenlignet med
England.
Home Demand Conditions:
28
Efterspørgslen afgøres af størrelsen, segmentstrukturen, samt hvor sofistikeret og krævende
hjemmemarkedet er. Det er også væsentligt at kigge på, hvorledes det forventede forbrugerbehov er, samt
hvor tidligt hjemmemarkedet efterspørger produkter i forhold til konkurrenterne. Sammenhængen og
samspillet med disse faktorer er medvirkende til, hvorledes en nation har et hjemmemarked der
efterspørger produkter, som senere hen kan udvikles til det globale marked (Ibid.: 86-100).
Related & Supporting industries:
Determinanterne, der hører under denne kategori, omhandler i hvilken udstrækningen af industrier i en
nation, der er leverandører – samt underleverandører - til hinanden. (Ibid.: 101). Der er flere grunde til,
at nationer opnår komparative fordele ved at have adgang til materialer og maskiner. Ifølge Porter er det
ikke nødvendigvis adgangen til disse, der er udslagsgivende, men det at selve koblingen af værdikæderne,
samt den fælles koordinering, der i et globalt samfund kan give konkurrencedygtige fordele. Dette skyldes,
at virksomheder vil være hurtigere til at procesinnovere, samt at opgradere deres produkter (Ibid.: 103).
I denne sammenhæng nævnes specifikt, at de danske mejerier og bryggerier har haft en stor betydning
for enzymindustrien herhjemme. Jeg formoder at han i dette tilfælde kobler virksomhederne Arla og
Carlsbergs enzymvirksomheds betydning for oprettelsen af Novozymes.(Ibid.: 105).
Firm Strategy, Structure, and Rivalry:
Den sidste boks i diamanten benyttes af Porter til at forklare, hvorfor nationale virksomheder prioriterer
som de gør. Virksomheder i en nation er styret på forskellig måder, og Porter argumenterer for, at nogle
lande benytter kulturelt specificerede måder at lede og styre virksomheder på. Eksempelvis har tyske
virksomheder, ifølge Porter, en stor tilbøjelighed til at ansætte ledere med en teknisk
uddannelsesbaggrund. Dette styrker deres evne til at implementere tekniske løsninger i deres produkter.
Den diametrale modsætning vil være Italien, hvor man ikke vil se store virksomheder ledet af teknikere,
men til gengæld en masse små nichevirksomheder. Der er fordele og ulemper ved begge modeller. (Ibid.:
108).
Ovenstående er afgørende i den globale konkurrence, da virksomheder med forskellige
organisationsopbygninger vil agere forskelligt. Dette gælder for eksempel når det gælder udfordringer for
virksomheden (Ibid.: 107-110).
Komplet Porter model
Disse er de fire hoveddeterminanter som Porter arbejder ud fra og forsker i. Derudover nævner han
begreberne ”Chance” og ”Government” som opfattes til at være udefrakommende determinanter til
konkurrenceevne. Chance-faktoren som determinant er accepten af, at eksogene faktorer og pludseligt
opståede hændelser har indflydelse på konkurrenceevnen landene imellem. Porter nævner eksempelvis
krige, ryk i valutakurs i mellem landende, innovative opfindelser og beslutninger foretaget af udenlandske
regeringer. Disse kan være både positive og negative, men har alle det tilfælles, at de ændrer vilkårene for
at kunne konkurrere på hidtidige vilkår (Ibid. :124-125).
29
Figur 8- Komplet Porter Diamond (ibid.: 174)
I forbindelse med at Porter ser ovenstående diamant som et system, hvor hver enkel faktorboks er i et
samspil med de andre faktorer skriver han flg.
”Competitive Advantage emerges from pressure, challenge, and adversity, rarely from an easy life. Selective factor
disadvantages, powerful local buyers, stringent local needs, early saturation, capable and international suppliers, and intense
local rivalry can all be essential to creating and sustaining advantages… An Analogy to biological evolution can be drawn”.
(Ibid. 174).
Jf. Porter kan ovenstående model bruges til at forudsige den fremtidig industrielle udvikling. Dette ved
at se på de forskellige faktorer og hvorledes de udvikler sig over tid.
Når det kommer til Government, gør Porter det klart, at denne ikke skal anses som en reel determinant
på samme niveau med de fire førnævnte. Dette er primært på grund af, at han ikke finder det korrekt.
”Government´s real role in national competitive advantantage is in influencing the four determinants”
(Ibid.: 126-127).
En ’government policy’ har altså en effekt på den nationale konkurrenceevne, hvor den både positivt og
negativt kan bruges til at stimulere og påvirke de fire andre determinanter (Ibid.: 617). Dette kan gøres
på flere måde, hvor den mest afgørende rolle vil være at bl.a. forme den nationale efterspørgsel. Dette
kan gøres ved at etablere nationale produktstandarder eller regulering, der influerer købernes behov.
Ydermere agerer de offentlige også som indkøber af produkter. Derfor kan deres rolle enten være
bidragende eller skadende i forhold til de nationale virksomheders konkurrenceevne (Ibid.: 127). Her
nævner Porter eksempelvis, at i forsøget på at holde en nations valuta lav kan være skadende på
30
virksomhedernes konkurrenceevne. Dette er skyldes, at en devalueret valuta kan være med til at mindske
et pres på virksomhedernes evne til at opnå produktion- og produktoptimeringer (Ibid.: 128). Porters
”Goverment policy” bliver her uddybet.
”The central goal of government policy toward the economy is to deploy a nation’s resources (labor and
capital) with high and rising levels of productivity” (Ibid.: 617).
Porter udpeger her at fokus på alt andet den langsigtede produktivitet i et land, vil føre til forkerte policy
initiativer. Dette kan eksempelvis være ved et for stor fokus på lønninger, renteniveau eller valutakurser.
Hvad man, ifølge Porter, skal huske på med hensyn til det offentliges rolle er, at de mest indflydelsesrige
initiativer i velstående lande, ofte er langsommelige. Porter nævner ligeledes forskellige initiativer som
eksempler på dette. Heriblandt devaluering, deregulering, privatisering og så videre. (Ibid.: 619).
Udgangspunktet for Porter er i denne sammenhæng, at påvise hvad forskellige policys har af indflydelse
på virksomhedernes konkurrenceevne. Regeringens reelle rolle er, at slippe kræfterne inden i diamenten
løs og styrke de selv samme kræfter (Ibid.: 620).
Han ser dermed produktivitet som værende den afgørende faktor i en nations evne til at opnå en høj
levestandard, og dette vil ske igennem en kontinuerlig opgradering og deri også en forbedring. Det gøres
ved at sikre en høj grad af innovation i eksisterende industrier og give nye industrier kapaciteten til at
konkurrere. Dette vil skabe nye jobs og give en fleksibilitet på det eksisterende jobmarked. Derfor siger
Porter;
“The proper role for governement policy toward a nation’s industry is to stimulate such dynamism and upgrading.
Goverment’s aim should be to create an enviroment in which firms can upgrade competitive advantages in established
industries by introducing more sophisticated technology and methods and penetrating more advanced segments. Governement
policy should also support the ability of the nation’s firms to enter new industries where higher productivity can be achived”
(Ibid.: 618).
Han nævner eksempelvis at den japanske regering som værende speciel dygtig til dette. Deres initiativer
har været, at få efterspurgt en tidlig efterspørgsel, ophøje virksomhedernes ønskede niveau og behov for
at have den førende teknologi, indirekte opildne til rivalisering og konkurrence virksomhederne imellem.
Dette har udfordret virksomhederne i landet, og har gjort, at japanske virksomheder har klaret det
ekstraordinært godt i den internationale konkurrence (Ibid.: 620). Government policys har, gennem deres
rolle i at sætte høje tekniske standarder, en stor indflydelse på graden af innovationen i den nationale
industri (Ibid.: 652), og derfor er det vigtigt, at den offentlige policy skaber et miljø, hvor enhver
virksomhed, uanset industri, kan opnå succes, hvis de er innovative (Ibid.: 624).
At forbedre et lands konkurrenceevne, forudsætter, ifølge Porter, en udvidet og sofistikeret efterspørgsel.
Government policy skal derfor ikke rettes mod den forventede efterspørgsel, men betingelserne for
efterspørgsel. Målet med government policys skal i princippet være at højne kvaliteten i en national
efterspørgsel. Den mest direkte policy effekt, hvor man højner kvaliteten i den nationale efterspørgsel,
finder man igennem offentlige indkøb. Disse indkøb spænder vidt, men kan f.eks. være forsvarsrelateret,
eller industrier med tilknytning til infrastruktur. Det som regeringer så vidt mulig skal undgå, er at det
offentlige bliver et såkaldt garanteret marked for den enkelte virksomhed. Ifølge Porter vil dette have den
effekt, at virksomhederne ikke vil blive konkurrenceudsat nok (Ibid.: 644). Det samme vil kampagner
som ”Køb dansk” eller lign. Resultatet vil være at innovationen i virksomhederne vil stoppe og
31
produktopgraderinger vil blive forsinket eller i værste fald forsinket. Dette kan også ske ved at fremskynde
produktudvikling. Der er forskellige måder at øge stimuleringen efter forskning og produktudvikling på
fra land til land. Offentlige tilskud og subsidier kan have en negativ sideeffekt. Uden at skulle bære den
finansielle risiko, vil virksomhederne have en tendens til at komme på dårlige projekter, have en
uproduktive projektproces, eller i værste fald bruge de offentlige tilskud på projekter, de ville have udført
alligevel, hvilket skaber ineffektivitet (Ibid.: 634). Måden hvorpå offentlige indkøb kan være en fordel er,
hvis den offentlige indkøbers strategier understøtter løbende trends i markedet, da disse parametre vil
være afgørende hvis nationale virksomheder skal presses til at være ledende industrier, og dermed øge
den nationale konkurrenceevne (Ibid.: 646);
• Tidlig efterspørgsel
• Krævende og sofistikeret efterspørger
• Indkøbende afspejler internationale behov
• Indkøbsprocessor der vil facilitere innovation
• Konkurrence
Derudover kan det offentlige også via regulering, opildne og opfostre en innovativ kultur blandt de
nationale virksomheders produktudvikling samt deres processudvikling. Offentlig regulering sker
gennem regulering af produktstandarder eller konkurrenceregulering. Regulering inden for
produktstandarder kan ske ved, at der sættes rammer for hvordan produkter skal fungere,
produktsikkerhed, miljø og energieffektivitet. Konkurrenceregulering sætter krav til prisniveau,
markedsandelsrestriktioner, og andre generelle konkurrenceskabende metoder (Ibid.: 647). Disse
reguleringer kan både være nationale, regionale eller internationale (såsom EU regler), hvor effekten på
betingelserne for efterspørgsel vil være den samme. Konkurrenceregulering har en direkte indflydelse på
den nationale rivalisering af virksomheder og regulering af standarder nyder stor indflydelse på
betingelserne for efterspørgsel. Om national rivalisering siger Porter: ”Rivalry at home is not only uniquely
important to fostering innovation, but benefits the national industry…” (Ibid.: 662). Disse reguleringer kan ses som
værende en statslig indtrængen på markedet, hvilket vil underminere den nationale konkurrenceevne,
men i mange situationer kan reguleringer have en positiv effekt
(Ibid.: 647). Ofte kan strengere regler for produktstandarder være med til at sikre konkurrencefordele,
ved at presse virksomheder til at forbedre kvaliteten, opgradere den brugte teknologi, og give nye
muligheder for at konkurrere internationalt inden for vigtige sektorer (Ibid.). Strengere reguleringer er
specielt fordelagtige i sektorer, der er banebrydende, og dermed sikre nationale virksomheder et forspring
i udviklingen af produkter, hvis disse reguleringer spreder sig internationalt. F.eks. indenfor
miljøsektoren, hvor lande, der havde høje standarder indenfor bærerdygtighed for 10 år siden, har skabt
en bedre konkurrenceevne for deres nationale virksomheder i dag (Ibid.:648). Endvidere skaber strengere
standarder et grundlag for nystartede virksomheder, som er nicheorienteret imod disse nye standarder,
og er med til at de udvikle en stærk international markedsposition (Ibid.). Government policys har også
en rolle i at stimulere en tidlig og sofistikeret efterspørgsel, hvilket fremmer innovation eller opgradering
i den nationale industri. Igennem offentlige programmer, der er rettet imod at skabe incitamenter for at
fremme specifikke højteknologiske produkter, bliver der skabt et grundlag for nationale virksomheder
32
som værende tidlige købere af højteknologiske produkter. Dette skaber dermed et vigtigt grundlag for
virksomheder i udviklingen af disse produkter. Endvidere sikrer de offentlig programmer en sikkerhed
for de innoverende virksomheder, da de reducerer risikoen for virksomhederne ved at garantere en
efterspørgsel (Ibid.: 651).
Stimulering af tidlig og sofistikeret efterspørgsel kan give en national komparativ fordel, så længe de
efterspurgte produkter også egner sig for andre nationer. Derfor er det vigtigt, at der er skabt en aktiv
national konkurrence for tidlig efterspørgsel, ellers ville de offentlige programmer have en bedøvende
fremfor en stimulerende effekt (Ibid.). Disse ’government policys’ er ofte langt bedre til at fremme
innovation og national konkurrencefordele end direkte statssubsidier. Ved at skabe et fokus på tidlige
købere, fastholdes virksomheder i at udvikle produkter, der møder indkøbernes behov, hvilket, ifølge
Porter, stimulerer konkurrencen mellem virksomheder. Disse policys hjælper også selve køberen til at
udvikle sin virksomhed, og dermed fastholdes den gensidige forstærkende proces, hvor nationale købere
bliver mere sofistikeret i deres efterspørgsel som dermed stimulerer de nationale udbydere (Ibid.).
Opsummerende kan det siges, at offentlige indkøb er et af de redskaber den offentlige sektor kan bruge
til at påvirke virksomhedernes konkurrenceevne. Gennem høje krav til standarder kan den offentlige
sektor være med til at skabe et miljø, hvor virksomheder presses til at opfinde og innovere sofistikerede
produkter. Derfor skal statens rolle ses som værende en ”pusher and challenger” (Ibid.: 681), når det
kommer til at drive innovation frem, eller sagt på en anden måde:
“Government’s essential task at the innovation-driven stage is to create an enviroment in which firms are and continue to
be innovative and dynamic. Its role must shift from actor and decision maker to facilitator, signaler and prodder…
Government’s most significant influences at this stage are in creating advanced factors, upgrading demand conditions (such
as through setting stringent standards and raising aspirations in areas such as health care and environmental quality),
deconcentrating economic power, ensuring competition, and signaling” (Ibid.: 672)
Porter anno 2015
Sung Cho & Chang Moon har i “From Adam Smith to Michael Porter – Evolution of competitiveness
theory” arbejdet med det, de kalder teoretiske udvidelser (Theoretical Extensions). Det gør de ved at
komme med tre alternative modeller:
The Generalized Double Diamond
The Nine Factor
The Dual Double Diamond
Ovenstående modeller vil blive beskrevet i afsnittet herunder. Udgangspunktet vil være at beskrive
forskellen fra den enkelte model og originalen og hvilken kritik der deri ligger af den originale.
The Generalized Double Diamond
Efter Porter offentliggjorde sin diamant model, forsøgte andre (Rugman, D’Cruz, Verbeke) at tilpasse
33
modellen til deres respektive kontekst (Sung-Cho & Chang Moon: S.123). Moon havde to
argumentationer for, at Porter’s model var ufuldstændig. For det første består en bæredygtig værditilvækst
jf. Moon, af aktiviteter i både hjemlandet, samt i udlandet. For det andet kræver bæredygtighed ift. vækst
at værditilvæksten finder sted i mange lande. Men i stedet for at behandle multinationale aktiviteter som
en determinant på lige fod med mange andre, mente Moon, at modellen skulle ændres. Han mente at der
skulle tages højde for, hvor meget den internationale økonomi fyldte i den nationale økonomi (Ibid. :124).
Moon tager udgangspunkt i en sammenligning mellem Sydkorea og Singapore. Sydkorea har en større
”national diamant” end Singapore, hvorfor at determinanter også skal vurderes forskelligt.
Rent grafisk betyder det at diamanten får et ”diamant lag” udover sig. Forholdet på størrelsen mellem de
to diamanter udgør hvor stor en del den internationale økonomi fylder i forhold til den nationale.
Jf. Moon.
”Therefore, a nations competitiveness depends partly upon the domestic diamond and partly upon the ”international”
diamond relevent to its firms…. In the generalized double diamond model, national competitiveness is defined as the
capability of firms engaged in value added activities in a specific industry in a particular country to sustain this value added
over long periods of time in spite of international competititon“ (Ibid: s.127).
Den nye model bidrager derfor til forståelse af virksomhedernes positionering og internationalisering af
dele af værdikæden. Eksempelvis nævnes Singapore som en argumentation for at Porter’s teori har sine
begrænsninger. Ifølge Porter er Singapores konkurrenceevne baseret på at udenlandske virksomheder
bliver tiltrukket grundet relative lave lønforhold, en god uddannet arbejdsstyrke og effektiv infrastruktur
(Ibid.: s. 128). Moon argumenterer derimod for, at Singapores succes er baseret på, at tiltrække store
internationale virksomheder som bringer ny teknologi med sig samtidig med at man outsourcer for at
opnå adgang til billig arbejdskraft og naturresourcer. Altså en kombination af international arbejdsdeling.
Analysemetode i ”The Generalized Double diamond”
Når der skal laves et studie hvor forskeren benytter denne model er fremgangen forholdsvis simple.
Efter udvælges af indikatorer – uafhængige som afhængige, inddeles disse i de forskellige hjørner af
diamanten (Factor conditions, Demand Conditions, Relating & Supporting Industries, Firm Strategy,
Structure & Rivalry).
De afhængige indikatorer er f.eks. BNI pr. indbygger, BNP per energi KG, andelen af direktører som en
opfattelse af at nationen har en stærk økonomi som helhed, samt opfattelse af nationen som
produktionsbase
De uafhængige variabler inddeles i nationale og internationale.
De uafhængige nationale variabler er f.eks.


Løn i produktionen (basis factor conditions), og antallet af forskere og teknisk
uddannet pr. 1000 indbyggere (advanced factor conditions).
Gennemsnitlig vækst i en tidsperiode og uddannelsesniveau (ordblindhed og gns.
Skoleniveau) (Demand conditions)
34

Antallet af km af veje pr. million indbyggere samt antallet af telefoner pr 100
indbgger (Related & supporting industries)
De uafhænige internationale variabler er f.eks.




Mængden af udgående direkte investeringer (Outbound FDI) pr. indbygger
Mængden af indgående direkte investeringer (Inbound FDI) pr. indbygger
Eksport afhængighed og diversifikation
Lufttransport og international telekommunikation pr minut. Pr. indbygger.

Åbenhed overfor udenlandske produkter.
Efter at data er indsamlet og sammenlignet mellem to nationer indekseres de uafhængige variable.
Derudover foretages der en vægtning. Resultatet kan ses af nedestående figur.
Resultatet af denne model har ifølge Moon tre konkrete udvidelser i forhold til Porters model.
1. Multinationale firma aktiviteter bliver inkorporeret i modellen i modsætning til
Porter
2. Den er lettere operationaliserbar end Porter
3. Regeringen inkluderes i modellen som et direkte parameter og ikke en eksogen
variabel.
Disse udvidelser er vigtige og i det konkrete tilfælde i forhold til at analysere Korea og Singapores globale
konkurrenceevne. F.eks. at Foreign Direct Investments er et afgørende parameter, samt at formen på
diamanten for de to nationer giver mulighed for at intervenere politisk og sidst men ikke mindst at
regeringen spiller en meget afgørende rolle i små økonomier (Ibid: s.140).
The Nine Factor Model
Cho som star bag the nine factor model, tager ligeledes udgangspunkt I Porters diamant. Men til forskel
fra Moon, vurderer Cho, at begrænsningen ikke nødvendigvis består i manglende anerkendelse af
multinationale selskabers ageren, men i stedet i forhold til udviklende landes progressions muligheder
(Ibid: s. 143). Cho tager udgangspunkt i begrebet ”Human Factors”, som indbefatter arbejdere, politikere,
embedsmænd og erhvervsdrivende og ”Physical factors”, som indbefatter beriget ressourcer, hjemmelig efterspørgsel,
relateret og understøttende virksomheder samt andre virksomhedsrelateret struturer.
Slutteligt tilføjes chance og derved findes ”9-factors” i modellen.
35
Figur 9 – Ibid.: s.149
Hovedforskellen mellem Porter’s diamant model og Cho’s ”Nine factor model” er adskillelsen mellem
menneskelige (Human Factors) og fysiske (Physical) faktorer. Forskellen består i, at Porters model
indeholder naturresoucer og arbejde inde under factor conditions, mens ”Nine factor” model placerer
natur ressoucer under beriget ressoucer mens arbejde er under kategorien arbejdere.
Grunden til at modellen er udviklet skyldes at Cho, mente, at Porter ikke tog højde for, at lande kunne
have mange naturresourcer, men at de lå uudnyttet hen, grundet manglende menneskelige ressourcer.
Dette er jf. Cho typisk hos underudviklet lande. (Ibid: 145-149).
Fundamentet hos Cho er funderet på, at forsøge at finde de derminanter, som er afgørende for, at en
nation – på tværs af sektorer – kan flytte sig fra at være et udviklingsland til et udviklet land. Her har hver
af de 9 faktorer indflydelse på nationens konkurrenceevne. Men hver faktor er ikke statisk. Nogle faktorer
har høj betydning når nationen er et udviklingsland, mens andre har høj betydning når nationen er et
udviklingsland. Der er i alt fire stadier – mindre udviklet stadie, udviklende stadie, semi-udviklet stadie
og udviklet stadie. Hvor en nation befinder sig, afgøres af BNP per indbygger.
Et mindre udviklet stadig er nationer hvor BNP pr indbygger er under 500 $, et udviklende stadie har en
BNP pr. indbygger på mellem 500 $ og 3.000 $, et semi-udviklet stadie har en BNP per. Indbygger mellem
3.000 $ og 15.000 $. Sidst har et udviklet land en BNP per indbygger på over 15.000 $.
Mens forskellige indikatorer vægter højere end andre under forskellige faser for nationer, er der ligeledes
dynamiske faktorer i spil forhold til sektoriel udvikling. Cho referer en teori om ” ”The life cycle of Industrial
Competitiveness”. I denne indgår læren om den primære, sekundære og tertiære industriindeling, samt at
hver industri har en Early stage, Growth Stage, Maturing Stage samt en Declining stage. Ligesom ved
inddelingen af nationer i forhold til udviklingsstadie, har forskellige determintanter forskellige vægtninger
i forhold til industriens placering i cyklussen.
36
The Dual Double Diamond
The Dual Double Diamond er en kombination af de to og vil ikke blive uddybet nærmere da det ikke
vurderes relevant for nærværende rapport
Den følgende figur viser hvorledes de forskellige figurer fokuserer.
Figur 10 – Cho & Moon konkurrenceevne modeller
Teoretisk opsummering
Som det fremgår af ovenstående kapitel ses der en udvikling i forståelsen af konkurrenceevneteori.
Mens Porter er hovedfaderen til faget, har der efterfølgende været kritik af Porter og dennes
indgangsvinkel. Når man læser i ”Competitive advantages of Nations” er mange af referenerne til større
nationer såsom Japan, USA, Tyskland eller lignende. Heri ligger også The Double Diamond’s kritik. De
store nationer har grundet en stor hjemmelige efterspørgsel mulighed for, at skabe store virksomheder,
som alene grundet et stor hjemmemarked, har stor konkurrencevilkår. Mindre nationer som eksempelvis
Danmark, har ikke et stort hjemmemarked til at gøre virksomhederne internationalt konkurrencedygtige.
Det betyder ikke at danske virksomheder ikke kan klare sig på det internationale markedet, men det vil
37
alt andet lige, være sværere for en dansk virksomhed at være klar til den internationale konkurrence efter
udelukkende at have tilpasset sig danske markedsvilkår.
På den anden side går kritikken mod Porter på, at virksomheder fra udviklingslande ikke har de samme
forudsætninger for at konkurrere som veludviklede lande. Fra Cho & Moon er kritikken baseret på, at
godt nok kan et land have vældige naturresourcer, men nationen har ikke nødvendigvis de menneskelige
ressourcer til at udnytte dem. Det betyder, at en nations mange ressourcer ligger uudnyttet hen, eller i
være fald, at rettighederne til dem bliver solgt til udenlandske virksomheder som derved får adgang til
ressourcerne. Såfremt at den lokale befolkning i den forbindelse ikke bliver uddannet og inddraget i
udvindingsprocessen vil ellers værdifuld viden gå tabt.
Jeg vil nu forsøge at trække det ud af teorien jeg finder interessant i et dansk perspektiv. Porter nævner i
1990 Novo Nordisk som en virksomhed der grundet gode danske forskningsforhold på daværende
tidspunkt var et godt eksempel på at ”factor condtions” i Danmark var gode. Hertil skal lægges det
faktum, at der er i Danmark er en stor offentlige sektor som efterspørger medicin til samtlige danske
patienter – og inden for diabetesmedicin, som er Novo Nordisk primære salgsprodukt – vil den danske
stat indirekte medvirke til at øge efterspørgelsen efter vare. Det skyldes at den danske stat yder stort
tilskud til medicin – specielt efter medicin som har stor gavnlig effekt for patienten. Dette til trods for at
det er dyrt. Det samme kan siges mht. vindmøller, som den danske stat tidligt begyndte at efterspørge.
Det har i Danmark haft betydning for den konkurrenceevne som de danske virksomheder har kunne
præstere, da Danmark derved fandt niche områder, som efterfølgende har kunne eksporteres. I disse to
tilfælde har det været nicheprodukter som bl.a. er skabt af højt dansk forskningsniveau, en markant
efterspørgsel fra den offentlige sektor samt at begge nicher bærer præg af, at være svære at efterligne.
Dette gælder både den viden som ligger bag, samt mængden af patenter der ligger bag begge produkter.
Kapitel 3:
Erhvervsudviklingsbeskrivelse
Dette afsnit har til hensigt at give læseren et indblik i den udviklingen erhvervslivet har været igennem i
perioden 2000-2012. Udarbejdelsen er sket jf. metodeafsnittet på baggrund af data fra Danmarks Statistik
og omhandler det private arbejdsarbejdsmarked.
På baggrund af en grunddig gennemgang er nedestående brancher frasorteret. Dette skyldes at antallet af
offentligt virksomheder er overrepræsenteret i de nævnte brancher (dette gælder især offentlig
administration, undervisning, sundhed og socialvæsen). For Kultur og Fritids branchen gælder det, at
denne er massivt støttet fra offentlig side. De sidste to brancher er frasorteret grundet et generelt
manglende indblik i branchen.
Offentlig administration, forsvar og politi
Undervisning
Sundhed og socialvæsen
Kultur og fritid
38
Andre serviceydelser m.v.
Uoplyst aktivitet
Flg. brancher er tilbage og vil blive præsenteret
Landbrug, skovbrug og fiskeri
Råstofindvinding
Industri
Energiforsyning
Vandforsyning og renovation
Bygge og anlæg
Handel
Transport
Hoteller og restauranter
Information og kommunikation
Finansiering og forsikring
Ejendomshandel og udlejning
Videnservice
Rejsebureauer, rengøring og anden operationel service
I første omgang ønskes en generel beskrivelse af hhv. beskæftigelsen, omsætningen, eksporten, antallet af
præsteret arbejdstimer, produktion, BVT, investeringer og fortjeneste pr. præsteret arbejdstime som helhed
i det der under et kaldes den private sektor.
Figur 10 viser i den sammenhæng fuldtidsbeskæftigelsen i perioden 2000-2012 for de nævnte brancher.
Som det ses af figuren viser udviklingen, at fuldtidsbeskæftigelsen har udviklet sig således, at der i 2012
samlet set er færre fuldtidsbeskæftiget end i år 2000.
I år 2000 (som der er indekseret ud fra) var der 1.360.831 fuldtidsbeskæftiget, mens der i 2012 var 1.269.491
i fuldtidsbeskæftigelse. Figuren viser ligeledes udsving på op til + 5 procent-point og -4 procent-point.
39
Fuldtidsbeskæftigelse indekseeret
106
105
104
102
100
100
98
96
96
94
92
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
Figur 11 – Antal Fuldtidsbeskæftiget, Kilde: Dst.dk (Generel firmastatistik efter enhed, branche (DB07 19-grp) og tid) – se bilag
Figur 12 viser antallet af præsteret arbejdstimer.
Total antal af præsteret arbejdstimer
102
100
101
100
98
96
94
92
90
90
90
88
86
84
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
Figur 12 - Antallet præsteret arbejdstimer angivet antal personer pr. 1000 arbejdstimer – Kilde: Dst.dk - Beskæftigelse (m/u orlov mv.) og
timer efter socioøkonomisk status, branche og tid)
Som det ses af grafen viser udviklingen, at antallet af total antal præsteret arbejdstimer har været faldende
med 10 procent-point siden år 2000. Udviklingen kan inddeles i to områder. 2000-2008 og 2008-2012. Mens
perioden 2000-2008 har udsving på +1 til -4, har den efterfølgende periode 2008-2012 båret præg af et
samlet fald på 11 procent-point.
40
Fortjeneste pr. præsteret arbejdstimer i kr.
350.0
301.8
300.0
250.0
246.4
200.0
195.7
150.0
100.0
50.0
0.0
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
Figur 13 - Fortjeneste pr. præsteret time angivet i kroner –Kilde dst.dk - Fortjeneste for privatansatte efter køn, lønkomponenter,
lønmodtagergruppe, branche (DB07) og tid
Figur 13 viser udviklingen i fortjenesten pr. præsteret arbejdstimer i kr. i perioden 2000-2012. Som det
ses er udviklingen forholdsvis stabilt stigende uden nævneværdige udsving. I indekseret forstand er
stigningen på lidt over 50 procent-point i forhold til udgangspunktet i år 2000.
Figur 14 viser udviklingen i omsætningen samme periode. I denne opgørelse er Råstofindvinding,
Energiforsyning og Finansiering taget ud, da der er store databrud. Se evt. bilag.
Omsætning
160.0
149.0
148.2
140.0
129.1
120.0
111.3
100.0
100.0
80.0
60.0
40.0
20.0
0.0
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
Figur 14 – Omsætning, kilde dst.dk - Generel firmastatistik efter enhed, branche (DB07 19-grp) og tid
Ses der på udviklingen i omsætningen i ovenstående tabel, ses det, at omsætningen stiger fra år 2000 til
2004 med 11.3 procent-point. Derefter stiger den fra 111.3 til 148.2 i 2008 for derefter at tage et dramatisk
41
dyk til 129.1 i 2009. I år 2012 var omsætningen tilbage over omsætningsrekorden i 2008 og var på indeks
149.
Eksporten
Eksport i mio. kr
160
150.4
140
120
100
100
80
60
40
20
0
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
Figur 15
Grafen over eksportudviklingen er et par år kortere end de andre grundet efterfølgende databrud. Men
ses der på den viste periode 2000-2010, ses et markant løft fra årene 2004-2008. Der ses – ligesom ved
grafen der viser omsætningsudviklingen – et fald fra året 2008 til 2009. Men i forhold til både
omsætningsudviklingen samt lønningerne og beskæftigelsen er eksporten allerede oppe på 2008-niveau i
2010. Udviklingen vendte altså hurtigere end de andre parametre. I år 2010 er eksporten 50 procent-point
højere end ved starten i 2000.
Produktion
42
Samlet produktionsudvikling i mio.kr (løbende priser)
160.0
149.5
140.0
149.0
131.3
120.0
111.1
100.0
100.0
80.0
60.0
40.0
20.0
0.0
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
Figur 16
Ovenstående figur og graf viser udviklingen i produktionen pr. år i løbende priser. Produktionen adskiller
sig fra omsætningen og eksporten ved at indregne de produkter der også figurer på lagerbeholdninger og
ikke ”kun” på produkter som er blevet omsat. Grafen er meget identisk med omsætningsgrafen og tager
lige som eksport-grafen en stor stigning i årene 2004-2008, med et efterfølgende fald i år 2009.
Slutniveauet i 2012 er en stigning på 49 procent-point.
BVT
BVT
160
140
134.357207
134.6196068
121.9173015
120
100
100
80
60
40
20
0
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
Figur 17
Kurven på grafen over bruttoværditilvækst viser en udvikling, som er lig de ovenstående grafer dog med
mindre udsving. Bruttoværditilvæksten oplever en mærkbar stigning allerede i år 2003 (mod 2004 på flere
43
af de andre grafer), men ender ”blot” med en stigning til 34 procent-point i år 2008 og ikke 50 procentpoint som ved flere af de andre grafer (omsætning, eksport og produktion). Der er ligeledes et fald fra år
2008-2009, men slutniveauet i 2012 er lig 2008 niveau med en stigning til 34 procent-point.
Investeringer
Investeringer
200.0
180.0
160.0
140.0
120.0
100.0
80.0
60.0
40.0
20.0
0.0
2000
2001
2002
2003
2004
2005
2006
2007
2008
2009
2010
2011
2012
Figur 18
Investeringsgrafen adskiller sig fra de andre med markant større udsving målt fra år til år. Dette kan bl.a.
skyldes virksomhedernes enkeltinvesteringer i de enkelte år. Men det kan dog ses ud fra grafen, at
investeringer – ligesom ved de andre grafer – toppede i 2008. Her lå mængden af investeringer over 80
procent-point højere end ved året for hvor grafen tager sit udgangspunkt. Det er værd at bemærke at ved
slut året – 2012 – er mængden af investeringer ikke nævneværdigt højere end ved år 2000.
Opsummering erhvervsudvikling
Ser man på den generelle erhvervsudvikling i perioden 2000-2012, ses der en tendens til at beskæftigelsen
og antallet af arbejdstimer er faldet, mens omsætningen, eksporten og produktiviteten er steget med
omkring 50 procent-point i forhold til udgangspunktet i år 2000. Bruttoværditilvæksten er ligeledes steget,
dog kun med 35 procent i forhold til år 2000.
Dette er en interessant kombination. I de ovenstående grafer er den nationale efterspørgsel ikke nævnt.
Det generelle billede viser en udvikling, hvor antallet af arbejdstimer og beskæftigelsen ikke har fulgt
omsætningen, produktionen og eksporten. Men da ovenstående er et gennemsnit af forskellige industrier
og brancher vil det følgende afsnit forsøge at give et indblik i hvilke brancher der har trukket hhv. op og
ned.
Brancheudvikling
Mens ovenstående afsnit omhandlede den generelle erhvervsudvikling vil dette afsnit gå et spadestik
44
dybere ned i hvorledes de enkelte brancher har udviklet sig i samme periode. Meningen er, at give læseren
et indblik i hvilke brancher der har udviklet sig hhv. positiv og negativ i samme periode. Årsagen til dette
skyldes, at det ønskes at klæde læseren på i forhold at forstå hvordan enkelte brancher udvikler sig over
tid i forhold til hinanden og at læseren ikke blot har et billede af, at brancherne ikke blot følger en statisk
udvikling.
Antal Fuldtidsbeskæftiget
Som det kunne ses på figur 1, var den generelle udvikling i den private sektors beskæftigelse faldet med 4
procent-point i perioden 2000-2012.
100%
3.89
5.61
N Rejsebureauer, rengøring og
anden operationel service
6.02
90%
8.74
1.83
5.82
80%
5.86
2.75
70%
9.46
M Videnservice
2.20
6.03
6.77
3.75
9.22
L Ejendomshandel og udlejning
K Finansiering og forsikring
J Information og kommunikation
I Hoteller og restauranter
60%
Transport
22.39
G Handel
50%
23.53
40%
E Vandforsyning og renovation
10.61
30%
0.48
0.67
D Energiforsyning
9.38
0.72
0.77
20%
F Bygge og anlæg
C Industri
B Råstofindvinding
27.78
20.56
A Landbrug, skovbrug og fiskeri
10%
0%
2.29
2.39
2000
2012
Figur 19 - Antal Fuldtidsbeskæftiget fordelt på brancher i år 2000 og 2012, Kilde: Dst.dk (Generel firmastatistik efter enhed, branche
(DB07 19-grp) og tid)
45
Som det ses er der i årenes løb sket forholdsvis store udsving hvor fuldtidsbeskæftigelsen finder sted.
Mest markant ses faldet i industrien. Mens industrien stod for 27.78 procent af den private sektors
beskæftigelse i år 2000, stod den kun for 20.56 af selv samme 12 år senere. Der er ligeledes foregået en
markant ændring i forhold til, at brancherne: rejser, viden, ejendomshandel, finansiering og information
i 2000 stod for 23,42 procent af den samlede private beskæftigelse, mens de i 2012 stod for 29.35 procent.
En stigning på 5.93 procent-point.
Antallet præsteret arbejdstimer angivet antal personer pr. 1000 arbejdstimer
Som det fremgik af figur 2, var det samlede antal præsteret arbejdstimer faldet med 10 procent i forhold
i til år 2000.
Antallet af præsteret arbejdstimer fordelt på brancher
100%
M_N Erhvervsservice
11.57
90%
80%
4.09
5.39
15.89
4.83
6.13
70%
60%
G_I Handel og transport mv.
35.24
37.62
50%
40%
20%
F Bygge og anlæg
D_E Forsyningsvirksomhed
11.50
30%
J Information og
kommunikation
10.88
24.15
18.03
C Industri
B Råstofindvinding
10%
0%
6.41
4.80
2000
2012
A Landbrug, skovbrug og
fiskeri
Figur 20 - http://www.dst.dk/da/Statistik/NytHtml.aspx?cid=18223
Som det ses har af figur 20, har udviklingen medført, at industrien og landbruget har oplevet en
forholdsvis stor tilbagegang i antallet af præsteret arbejdstimer. Mens industrien i år 2000 stod for 24.15
procent af det samlede antal præsteret arbejdstimer stod den kun for 18.03 procent i år 2012. Ligeledes
har landbruget oplevet en tilbagegang fra 6.41 procent af det samlet antal præsteret arbejdstimer til 4.8
procent.
Men industrien og landbruget har oplevet en forholdsvis stor tilbagegang har handel og
transportsektoren, samt erhvervsservice oplevet nævneværdig fremgang. Specielt erhvervsservice har
oplevet en markant fremgang. Hvor de i 2000 stod for 11.57 procent af de præsteret antal arbejdstimer,
stod de i 2012 for 15.89 procent.
46
Den næste figur vil vise lønudviklingen.
Indekseret lønudvikling
140
B Råstofindvinding
130
C Industri
120
D Energiforsyning
110
F Bygge og anlæg
100
G Handel
90
Transport
80
70
60
2000 2001 2002 2003 2004 2005 2006 2007 2008 2009 2010 2011 2012
Figur 21 – indekseret lønudvikling – kilde dst.dk – se evt. bilag
Ved ovenstående figur ses branchernes indekseret gennemsnitlønudvikling. Som det ses har kun en
branche bevæget sig på igennem gennemsnittet i løbet af de 12 år. Det er lønningerne i
transportbranchen. De fleste andre brancher placerer sig nogenlunde stabilt gennem alle årene.
Råstofudvinding med de største udsving, mens finansiering og forsikring har taget den største stigning
(fra indeks 118 til 130). Til følgende figur er det vigtigt at huske at den samlede lønudvikling i perioden
var konstant stigende.
47
Omsætning branchefordelt
100%
90%
80%
4.4
5.3
N Rejsebureauer, rengøring og anden
operationel service
5.0
5.0
M Videnservice
12.0
10.0
70%
60%
41.2
50%
37.3
G Handel
40%
30%
Transport
6.8
6.2
F Bygge og anlæg
20%
23.0
23.2
3.3
3.4
2000
2012
C Industri
10%
0%
Figur 22 omsætning
Omsætningen har ligesom de andre figurer ligeledes udviklet sig. Mens beskæftigelsen og antallet af
præsteret arbejdstimer havde oplevet markante udsving, er oplevede den branchefordelte omsætning ikke
nær så store udsving. Mest markant er faldet i handel fra 41.2 procent til 37.3 procent. Mens antallet af
præsteret arbejdstimer og beskæftigelsen var faldet i industrien er omsætningsandelen til gengæld steget
svagt fra 23 procent til 23.2 procent.
48
Eksport fordelt på branche
operationel service
100%
M Videnservice
90%
21.1
80%
25.9
70%
60%
25.7
24.9
Transport
50%
G Handel
40%
F Bygge og anlæg
30%
46.3
20%
40.2
C Industri
10%
0%
Figur 23 Eksport fordelt på branche
Som det ses på eksportfordelingen er den primært baseret på tre hovedbrancher. Det er hhv. industrien,
handel og transport branchen. De tre brancher står for hhv. 93.1 procent og 91 procent af den samlede
eksport i 2000 og i 2012. Den mest markante omvæltning består i industriens tilbagegang på over 6
procent og transportens stigning på 4.8 procent.
49
Produktion fordelt på branche
100%
90%
80%
8.61
10.85
5.54
6.37
6.64
6.34
M_N Erhvervsservice
70%
29.56
31.11
60%
50%
F Bygge og anlæg
9.61
40%
3.38
7.94
3.76
30%
C Industri
20%
30.57
27.34
B Råstofindvinding
10%
0%
2.30
4.06
2.51
3.52
2000
2012
Figur 24 – produktivitet fordelt på branche
Produktionen har oplevet forandringer i løbet af de 12 år. Mens vi så at produktion, omsætning og eksport
lignede hinanden når man så på det samlede billedet, begynder der på brancheniveau at tegne sig nogle
forskelle.
Som produktivitetsfiguren viser, har industrien oplevet en tilbagegang mens handel og transport,
finansiering og forsikring samt erhvervsservice har oplevet fremgang.
50
BVT
BVT fordelt på branche
100%
10.4
13.0
M_N Erhvervsservice
10.2
90%
7.1
80%
6.5
7.1
70%
60%
30.4
30.0
50%
40%
F Bygge og anlæg
8.3
3.9
7.2
3.7
30%
C Industri
20%
25.0
20.7
B Råstofindvinding
10%
0%
4.6
3.8
5.3
2.8
2000
2012
Figur 25 – Bruttoværditilvækst fordelt på branche
Bruttoværditilvæksten var i løbet af perioden 2000-2012 steget med 35 procent-point jf. den figur xx. Når
der dykkes ned i tallene kan det ses, at industrien har oplevet den største tilbagegang med 4.3 procent i
forhold til den samlede andel. Derved er udviklingen meget lig bl.a. produktionen og omsætningen.
51
lnvesteringer fordelt på branche
100%
3.75
3.50
90%
operationel service
4.85
5.57
M Videnservice
16.35
9.97
80%
70%
9.12
11.55
60%
12.45
12.01
50%
11.86
19.12
40%
30%
4.47
0.43
Transport
3.26
15.27
G Handel
F Bygge og anlæg
20%
28.69
10%
24.43
C Industri
0%
2000
2012
Figur 26 – Investeringer fordelt på brancher
Investeringsudviklingen var volatil sammenlignet med de andre parametre når man så på det samlede
billede. Det samme kan siges når man ser på udviklingen fra år 2000 til år 2012. F.eks. skiller
vandforsyningen sig markant ud ved at stå få 0,43 procent af den samlede investeringsandel i år 2000
mens den i 2012 står for 15.27 procent. Samtidig har handelsbranchen oplevet en markant tilbagegang.
Det samme har industrien og handel.
Opsummering
Som sagt ved indledningen til dette kapitel, vil der i et gennemsnit være nogle indikatorer som trækker
hhv. op og ned. Ved erhvervsudviklingsbeskrivelsen blev der beskrevet en generel tendens. I nærværende
afsnit er denne tendens blevet beskrevet en smule mere detaljeret.
F.eks. bliver det synliggjort hvor meget industrien fylder i private sektor. Lige netop skiller sig også ud,
ved at have en negativ udvikling på mange af parametrene. Omsætningsudviklingen og den indekseret
lønudvikling er de eneste parametre hvor industriens andel af det samlede billede har udviklet sig positiv
i forhold til de andre brancher. På de andre parametre – antallet af arbejdstimer, beskæftigelse, eksport,
produktion, bruttoværditilvækst og investeringer ses en tilbagegang.
52
Samtidig springer det i øjnene af de brancher som generelt har haft et højt lønniveau – råstofudvinding,
energiforsyning, vidensservice, informationsservice, finansiering og forsikring – alle har haft en stigende
andel af både beskæftigelsen og det totale antal af arbejdstimer.
Industriudviklingsbeskrivelse
Formålet med dette afsnit er gå et spadestik dybere i forhold til industriens udvikling. Målet er at give
læseren et indblik i hvorledes udviklingen i industribranchen har været i perioden i 2000-2012. Derefter
skal der udpeges nogle specifikke industrier, som har klaret sig markant bedre/dårligere end
gennemsnittet i branchen. Årsagen til at lige industrien er udvalgt skyldes, at data her er bedst dækkende.
Samtidig fylder industrien som tidligere nævnt, meget i den danske økonomi.
Når industriudviklingen skal vises er det ligesom ved brancheudviklingsbeskrivelsen formålet at give
læseren et indblik i hvilke industrier som trækker gennemsnittet hhv. op og ned.
Jf. DB-127 klassificeringen indeholder industribranchen 35 forskellige underbrancher. Disse 35 er flg.

























Slagterier
Fiskeindustri
Mejerier
Bagerier, brødfabrikker mv.
Anden fødevareindustri
Drikkevareindustri
Tobaksindustri
Tekstilindustri
Beklædningsindustri
Læder- og fodtøjsindustri
Træindustri
Papirindustri
Trykkerier mv.
Olieraffinaderier mv.
Fremst. af basiskemikalier
Fremst. af maling og sæbe mv.
Medicinalindustri
Plast- og gummiindustri
Glasindustri og keramisk industri
Betonindustri og teglværker
Fremst. af metal
Fremst. af kemiske råstoffer
Metalvareindustri
Fremst. af computere og kommunikationsudstyr mv.
Fremst. af andet elektronisk udstyr
53










Fremst. af elektriske motorer mv.
Fremst. af ledninger og kabler
Fremst. af husholdningsapparater, lamper mv.
Fremst. af motorer, vindmøller og pumper
Fremst. af andre maskiner
Fremst. af motorkøretøjer og dele hertil
Fremst. af skibe og andre transportmidler
Møbelindustri
Fremst. af medicinske instrumenter mv.
Legetøj og anden fremstillingsvirksomhed
Den eneste af de ovenstående brancher hvor der ikke er fuldt dækkende data er fremstillingen af kemiske
råstoffer.
Beskæftigelse
Som det blev vist i hhv. erhvervsudviklingsbeskrivelsen og i brancheudviklingsbeskrivelsen, har
beskæftigelsesudviklingen i industrien været negativ (Se figur 1 & figur 9).
54
Beskæftigelse i industrien 2000-2012
Møbelindustri
Metalvareindustri
Fremst. af metal
Medicinalindustri
Trykkerier mv.
Træindustri
Tobaksindustri
Mejerier
Slagterier
0
5000
10000
2012
15000
20000
25000
30000
35000
40000
2000
Figur 27 - Beskæftigelse i industrien
Ovenstående figur viser udviklingen i beskæftigelsen i de pågældende industrier. Ud af de 34
underbrancher har kun 5 udviklet sig positiv i forhold til beskæftigelse situationen. Disse er
olieraffinaderier, medicinalindustrien, fremstilling af elektronisk udstyr, fremstilling af elektriske motorer
samt fremstilling af motor, vindmøller og pumper.
Mest markant er medicinalindustrien som har oplevet en fremgang i beskæftigelsen på 86.7 procent.
Ud af de 29 brancher som har haft en negativ beskæftigelsesudvikling har læder- og fodtøjsindustrien
(nedgang på 93.3 procent), beklædningsindustrien (nedgang på 73.4 procent), fremstilling af skibe og
andre transportmidler (nedgang på 62.1 procent) samt fremstilling af computere og
kommuniktionsudstyr klaret sig dårligt (nedgang på 65.2 procent).
55
Omsætning
I modsætning til beskæftigelsen har omsætningen generelt udviklet sig positiv i samme periode.
Omsætning fordelt på brancher
Møbelindustri
Metalvareindustri
Fremst. af metal
Medicinalindustri
Trykkerier mv.
Træindustri
Tobaksindustri
Mejerier
Slagterier
0
10000 20000 30000 40000 50000 60000 70000 80000 90000 100000
2012
2000
Figur 28 - Omsætning fordelt på branche
Figur 18 viser udviklingen i omsætningen industrien. Mens udviklingen beskæftigelsen var negativ, har
udviklingen i omsætningen generelt været positiv. Ud af de 32 brancher hvor data har været tilgængelig,
har 17 af dem haft en positiv omsætningsudvikling i perioden 2000-2012.
De brancher som specielt har udviklet sig positivt har været medicinalindustrien (179,9 procent
omsætningsstigning), fremstilling af elektroniske motorer (182.8 procent omsætningsstigning),
fremstilling af motorer, vindmøller og pumper (207.8 procent omsætningsstigning) samt legetøj og anden
fremstilling (313.9 procent omsætningsstigning).
56
Ses der på de 15 brancher som havde en negativ omsætningsudvikling i årene 2000-2012 oplevede de flg.
de mest markante fald.
Læder og fodtøjsindustrien (fald på 92.6 procent), beklædningsindustrien (fald på 52.9 procent), Glas- og
keramikindustrien (fald på 49.9 procent) samt fremstilling af computere og kommunikationsudstyr (43,2
procent).
Eksport
Som det ses af figuren i brancheudviklingstatistikken har udviklingen i eksporten generelt været
stigendende, mens industriens andel er faldet. Perioden dækker årene 2000-2010
Ud af de 32 underbrancher har 19 af brancherne haft en stigning i eksporten.
57
Eksport fordelt på branche
Reparation og installation af maskiner og udstyr
Møbelindustri
Metalvareindustri
Fremst. af metal
Medicinalindustri
Trykkerier mv.
Papirindustri
Træindustri
Tekstilindustri
Drikkevareindustri
Fiskeindustri
Slagterier
0
10000
2010
20000
30000
40000
50000
60000
70000
2000
Figur 29
Mest markant har brancher inden for fremstilling vindmøller (eksportstigning på 195.1 procent),
medicinske instrumenter (eksportstigning på199.6 procent), elektriske motorer (eksportstigning på
324.12 procent) samt fremstilling af ledninger (eksportstigning på 121.1 procent). Medicinalindustrien
oplevede en fremgang på 34.1 procent i eksporten.
På den negative side har beklædningsindustrien (-63.3 procent), læder- og fodtidsindustrien (-68.8
procent) og glas- og keramikindustrien (-61.7 procent) oplevet de største fald i eksporten.
58
Investeringer
Udsvingene i investeringer år for år er mere volatile end flere af de andre parametre. Ses der på
eksempelvis slagterierne på figur 20, ses der en fremgang i investeringer på 11. 6 procent. Men var der
blevet målt på året forinden, så var investeringer faldet med 36.8 procent (se bilag X).
Investeringer fordelt på brancher
Reparation og installation af maskiner og udstyr
Møbelindustri
Metalvareindustri
Fremst. af metal
Medicinalindustri
Trykkerier mv.
Papirindustri
Træindustri
Tekstilindustri
Drikkevareindustri
Fiskeindustri
Slagterier
0
500
2012
1000 1500 2000 2500 3000 3500 4000 4500 5000
2000
Figur 30 – Investeringer fordelt på brancher i mio.kr.
59
På figur 20 fremgår de 32 forskellige brancher hvor 9 brancher har oplevet en øget mængde investeringer
i 2012 sammenlignet med 2000.
De brancher der har oplevet den mest markante vækst i investeringer er fremstilling af vindmøller,
motorer og pumper (fremgang på 87,4 procent), fremstilling af metal (fremgang på 79,1 procent),
fremstilling af elektriske motorer (fremgang på 68, 5 procent) samt medicinalindustrien (fremgang på 56
procent).
Nedgangen var størst i læder- og fodtøjsindustrien (-97,1 procent), drikkevareindustrien (-93,1 procent)
og beklædningsindustrien (-84,3 procent)
Opsummering på den specificerede brancheudvikling
Når vi anskuer udviklingen har det hele tiden været formålet at identificere de brancher som trækker hhv.
gennemsnittet op og ned. Det er interessant at når der i ovenstående afsnit ses på de specifikke brancher,
ses de samme brancher gå igen på flere af de forskellige parametre. Dette viser først og fremmest at der
er en sammenhæng mellem de beskæftigelse i en konkret branche og den dertilhørende efterspørgsel og
produktion. Dernæst indikerer det også, at de brancher som går frem er internationalt orienteret. For en
branche kan have en stor national omsætning og produktion, men ikke nødvendigvis en stor eksport.
Men i flere af ovenstående grafikker ses der en tydelig sammenhæng. De brancher som viser en tendens
over gennemsnittet på flere af parametre, har ligeledes en vækst i eksporten, som er større end industriens
gennemsnitlige eksportvækst (se medicinalindustrien og fremstilling af vindmøller og motorer
eksempelvis). Det selvsamme kan siges om nogle af de brancher som klarer sig dårligere end
gennemsnittet (eksempelvis slagterierne og beklædningsindustrien). Dette viser af de brancher som er
eksportafhængige også er konkurrenceudsatte i større grad.
Forskning & Udviklingsbeskrivelse
Flg. afsnit har til hensigt at give læseren et indblik hvor stor en andel af virksomhederne i de enkelte
brancher har forsket og udviklet i perioden 2007-2012. Årsagen til at perioden kun dækker 2007-2012
skyldes, at der i 2006 forekom et skifte i metodeopgørelsen. Indtil 2006 foretog Århus Universitet den
danske forskning og udviklingsstatistik, mens denne i 2007 overgik til Styrelsen for Forskning og
Innovation. Derfor dækker perioden kun denne.
Spørgsmålet som nedestående graf er udviklet på baggrund af er flg.:
”Har virksomheden udført FoU-arbejde”
Svarmulighederne har været hhv. ja og nej.
Tallene angiver hvor mange virksomheder der har svaret ja på spørgsmålet om virksomheden det
pågældende år har udført Forskning og Udviklings-arbejde. Antallet af respondenter er varierende fra år
til år men ligger mellem 4.195 og 5.385 pr. år.
60
Data viser blot hvor mange virksomheder som efter eget udsagn har udført F&U-arbejde – og ikke i
hvilket omfang. Altså om det en enkelt medarbejder der afsat til det eller om det er 1000 mand.
Branche (DB07)
2007
2008
2009
2010
2011
2012
Gennemsnit
Industri
heraf:
17.3
28.1
20.9
20.5
19.1
20.1
21.0
10-12 Nærings- og nydelsesmiddelindustri
13-15, 19, 31.0-32.4, 32.9-33 Industri i øvrigt
12.2
12.0
18.9
15.8
11.8
12.9
10.9
11.5
14.1
5.4
12.1
8.1
13.3
11.0
16-18 Grafisk industri, træ-, papirindustri
20.0-20.3, 20.4-20.9, 26.8 Kemisk industri i øvrigt
4.2
43.8
13.5
63.5
5.6
51.8
7.1
36.5
9.3
37.4
3.5
54.3
7.2
47.9
21
Fremstilling
af
farmaceutiske
medicinalvareindustri
22 Plast- og gummiindustri
88.3
14.8
47.1
44.5
30.7
17.3
55
20.8
62
21.7
54.7
23.5
56.3
23.8
20.5
9.4
29.2
18.2
23.5
14.7
10.7
10.1
10.9
9.7
11.4
12.1
17.7
12.4
38.5
58.3
45.9
75.3
33.9
68.3
47.3
73.1
36.2
55.5
48.7
77.4
41.8
68.0
87.3
69.8
78
68.7
67.1
69.3
34.8
35.9
33.8
38
44.7
34.3
43
47.4
46.5
32.3
45.5
35.6
33.6
17.1
32
37.4
37.8
37.1
47.8
28.9
40.3
43.7
34.4
35.0
38.3
71.5
72.9
33.5
22
22.3
43.4
20.0
38.2
37.4
29
47
25.5
32.9
12.4
56.8
22.3
19
27.8
18.6
26.2
råvarer,
23 Glas og keramisk industri, betonindustri, teglværker
24-25 Fremstilling af metal, jern- og metalvareindustri
26.0-26.2, 27.0-27.4, 28.20-28.23 Fremst. af
kontormaskiner, edb-udstyr mv.
26.3-26.4 Fremstilling af telemateriel
26.5, 26.7 Fremst. af måleinstrumenter, optisk og
fotografisk udstyr
45.0
26.6, 32.5-32.8 Fremstilling af medicinsk og kirurgisk
udstyr
18.4
27.5-27.9,
28.24,
28.90-28.92,
28.94-28.99
Maskinindustri i øvrigt
26.3
28.0-28.1 Fremstilling af motorer og motordele
52.8
28.25-28.29 28.4-28.8 Fremstilling af andre maskiner t.
generelle formål
14.7
28.3 Fremstilling af land- og skovbrugsmaskiner
28.93 Fremstilling af maskiner til næringsnydelsesmiddelindustri
29-30 Fremstilling
transportmidler
af
biler,
cykler,
og
andre
Tabel 1 - kilde: http://dst.dk/da/Statistik/emner/forskning-udvikling-og-innovation/forskning-og-udvikling.aspx?tab=dok - ud fra de
enkelte tabelsamlinger
Generelt kan det siges at gennemsnittet for industrien over de 6 år er at 21 procent er aktive mht.
forskning og udviklingsaktiviteter. 28.3 procent da det er højest i 2008 og 17.3 procent da det er lavest i
2007. Jeg vil ikke lave en vurdering på om det er meget eller lidt men blot konstatere, at spredningen
blandt besvarelserne er stor.
Eksempelvis er 88.3 procent af medicinalvareindustrien forskningog udviklingsaktive i 2007, men kun
30. 7procent i 2009. Det kan naturligvis skyldes krisen, men udemiddelbart er det blot i øjenfaldende.
61
Det er ikke blot i den enkelte branche at spredningen er stor. Det er den også brancherne imellem. Mens
den grafiske industri har et gennemsnit på 7.2 procent af virksomhederne, der indikerer at de er
forsknings- og udviklingsaktive, har fremstilling af måleinstrumenter, optisk og fotografisk udstyr et
gennemsnit på 69.3 procent af virksomhederne, som indikerer at de forskning og udviklingsaktive.
De udvalgte brancher der klarer sig bedre end gennemsnittet er flg.
Som det ses af tabel 1 – adskiller flg. brancher sig positivt:



Fremstilling af telemateriel
Fremstilling af måleinstrumenter, optisk og fotografisk udstyr
Fremstilling af farmaceutiske råvarer – medicinal industrien
De udvalgte brancher der klarer sig dårligere end gennemsnittet er flg.
Flg. brancher adskiller sig negativt



Grafisk industri, papir –og træindustrien
Industri i øvrigt (som bl.a. indeholder beklædningsindustrien)
Nærings- og nydelsesindustrien
Da det er forskelligt hvor meget den enkelte branche fylder i det samlede billede er de udvalgt alene på
de 3 brancher som har henholdsvis det højeste og laveste gennemsnit af virksomheder der indikerer at
de forsknings- og udviklingsaktive.
Kapitel 4
Samlet empirisk opsummering
Opsummeringen i dette afsnit har til hensigt at give et indblik hvordan forholdet mellem erhvervs,
branche og industriudviklingen har været, samtidigmed med at branchernes tendens til at være aktive
når det omhandler forskningog udviklingsaktivitet bliver fremlagt.
Mens det generelle billede af den private sektor i Danmark i perioden 2000-2012 har været splittet, kan
det opsummeres til en lavere beskæftigelsesgrad (fald på 4 procent-point), lavere antal samlet præsteret
arbejdstimer (fald på 10 procent-point), øget lønfortjeneste (50 procent), øget eksport (50 procent),
øget produktion (49 procent), øget omsætning (49 procent), øget bruttoværditilvækst (36 procent) og
forholdsvis store udsving i mængden af investeringer målt år til år.
Det er værd at bemærke, at der samlede set er sket en værditilvækst samtidig med, at beskæftigelsen og
antallet af præsteret arbejdstimer er faldet. Hvad dette skyldes har nærværende rapport intet bud om.
Når der gås dybere ned i tallene ses en udvikling hvor industrien og handel-og transportindustrien
konstant har en stor andel på de forskellige parametre. Men hvor handel-og transportindustrien kun har
begrænset fald på enkelte parametre (omsætning faldt 3,9 procent-point, eksport faldt 0,9 procentpoint, mens bruttoværditilvæksten faldt 0,4 procent-point) står industrien markant mere svækket.
Samlet set ser industrien ud til at have oplevet fald på 7.22 procent-point af andelen af de beskæftiget i
den private sektor, mens andelen af de samlede præsteret arbejdstimer faldt fra 24.15 procent-point til
62
18.03 procent. Altså et fald på 6.12 procent. Dette fald skal ses i lyset af, at industrien oplevede en lille
stigning i fortjenesten pr. præsteret arbejdstimer sammenlignet med den gennemsnitlige lønstigning i
den private sektor, mens hhv. handel- og transportindustrien oplevede stagnation og en lille nedgang.
Ses der på omsætningen, eksporten, produktiviteten samt bruttoværditilvæksten opleves en stigning i
forhold til år 2000. Omsætningen, eksporten og produktiviteten steg alle omkring 50 procent-point i
forhold til udgangspunktet, mens bruttoværditilvæksten steg 36 procent-point i forhold til
udgangspunktet. Industriens andel af den ovenstående udvikling er fra år 2000 til år 2012 faldet. Dog
ikke på omsætningen der oplevede at andelen af den samlede omsætning steg fra 23 procent-point til
23.2 procent-point. Mest markant faldt eksportandelen fra 46.3 procent-point til 40.2 procent-point.
Det er værd at bemærke, at mens industriens andel af den samlede produktivitet, eksport, og
bruttoværditilvækst er faldet er den tilsvarende stigning at finde i erhvervsservicebranchen som
indeholder vidensservice og rejsebureau, rengøring og anden virksomhedsservice.
Mens industriens andel af beskæftiget, antal arbejdstimer, produktion, bruttoværditilvækst og eksport er
faldet i forhold til den private sektor, skal man erindre at disse ligeledes er udtryk for et gennemsnit.
Som vi ved er gennemsnittet et udtryk for brancher som trækker i hver sin retning.
Derfor ser jeg nærmere på hvorledes de specialiseret brancher har udviklet sig i industrien. Det gøres ud
fra samme parametre undtagen antallet af arbejdstimer, lønudvikling, produktion og
bruttoværditilvækst, da disse ikke er tilgængelig på så specialiseret niveau.
Men tages der udgangspunkt i beskæftigelsen ses det, at ud af de i alt 34 brancher, har kun 5 en positiv
beskæftigelsesudvikling. Den eneste som har en decideret markant fremgang er medicinalindustrien. De
resterende brancher som har en positiv beskæftigelsesudvikling, har ikke en lige så stor fremgang.
Mens det kun var 5 af de specialiserede brancher som oplevede en stigning i beskæftigelsen i 20002012, så havde 17 ud af 32 brancher oplevet en omsætningsstigning. Det samme billede tegner sig når
det omhandler eksport. Her havde 19 ud af de 32 brancher oplevet en fremgang.
På investeringsparameteret – som tidligere blev vist som værende meget volatilt – ses det, at 9 ud af de
32 brancher har oplevet en fremgang i mængden af investeringer.
De brancher som går igen på den positive front på tværs af de fire parametre er medicinalbranchen,
fremstilling af motorer, vindmøller og pumper, fremstilling af ledninger og kabler samt fremstilling af
andet elektronisk udstyr. De to som vægter mest er uden tvivl medicinalbranchen samt fremstilling af
motorer, vindmøller og pumper.
På den negative side skiller beklædningsindustrien, samt læder- og fodtøjsindustrien sig markant ud med
en decideret branchedød i Danmark. Der er naturligvis flere brancher som også har klaret sig dårligt i
den givne periode. Møbelindustrien har eksempelvis oplevet et markant fald i beskæftigelsen og i
investeringerne. Selvom branchen oplever et fald i omsætningen og eksporten i den givne periode, så
skal man naturligvis være opmærksom på at faldet ikke procentvis er lige så stort som i de to førnævnte
brancher.
Udvalgt til den nærmere gennemgang er derfor hhv.


Medicinalindustrien
Fremstilling af motorer, vindmøller og pumper
63
Disse er udvalgt som brancher som har udviklet sig markant mere positivt end de andre brancher i
industrien
Udvalgt til nærmere analyse som negativ case-eksempel er beklædningsindustrien og læder- og
fodtøjsindustrien.
De empiriske resultater i teoretisk kontekst
Som det viser sig i empirien har hhv. medicinalindustrien og fremstilling af motorer, vindmøller og
pumper klaret sig godt på flere parametre. Samtidig har bl.a. beklædningsindustrien samt læder- og
fodtøjsindustrien klaret sig dårligt og er i dag nærmest forsvundet.
Jeg vil i dette afsnit forsøge at koble de empiriske resultater sammen med den teori som henholdsvis
Michael Porter og Cho & Moon tidligere har beskrevet.
Målet for en god national konkurrenceevne er jf. Porter at virksomhederne i nation kan forbedre sig på
produktiviteten ved hjalp af blandt andet forskning og udvikling. Samtidig påpeger Cho & Moon
udfordringerne for små nationalstater i forhold til hjemmemarkedet. At en nation som eksempelvis
Danmark eller Singapore, vil have svært ved at konkurrere med lande som er markant større end dem
selv. Derfor vil jeg vurdere, at nogle af de hovedpunkter som teoretikerne i fællesskab vil være enige om
er, at små veludviklede lande skal konkurrerer på nicheprodukter, som er skabt på baggrund af en
blanding af høje standarder inden for det givne område, samtidig med at produkterne eksempelvis skal
kunne efterspørges af den offentlige sektors indkøbskraft.
Hvis det antages at dette teoretiske perspektiv er korrekt skulle det betyde at de brancher og industrier
hvor Danmarks konkurrencedygtighed skulle være stærkest, skulle være brancher hvor forskning og
udviklingsintensiteten var speciel høj, samtidig med at brancherne ikke konfliktede med brancher eller
industrier som var præget af virksomheder fra store nationer. Det være sig eksempelvis bilindustrien som
har stor tradition i Tyskland.
De empiriske resultater – med de mangler der nu en gang også er – viser, at de brancher hvor forskningog udviklingsaktiviteten er mest udbrudt og intensiv ikke nødvendigvis også er dem som fylder mest i
den danske industrisektor. De brancher hvor flest virksomheder pr. branche tilkendegiver at de
forsknings- og udviklingsaktive i Danmark var fremstilling af måleinstrumenter, optisk og fotografisk,
fremstilling
af
teleudstyr
samt
fremstilling
af
farmaceutiske
produkter.
Mens ser man samtidig på de tre brancher med stor udbredelse af forskning og udviklingsaktiviteter, er
det
kun medicinalbranchen
i
Danmark
som
fylder
i den danske
industri.
Ses der til gengæld på området i et omvendt perspektiv, er billedet et ganske andet. De brancher som har
det største fravær af virksomheder som tilkendegiver, at de er forskningog udviklingsaktive, er den
grafiske- træ og papirindustri, industri i øvrigt (som indeholder bl.a. beklædningsindustrien, samt læder
og fodtøjsindustrien) og nærings- og nydelsesmiddelindustrien. Det der skiller sig ud i dette perspektiv
er, at ingen af de tre industrier har udviklet sig positiv i perioden 2000-2012. De tre brancher har udviklet
sig negativt samtidig med, at specielt beklædningsindustrien og læder-og fodtøjsindustrien har nået en
såkaldt branchedød i Danmark. Det skal siges at jeg som undersøger af området ikke har kendskab til
64
hvor meget henholdsvis beklædningsindustrien og læder- og fodtøjsindustrien fylder i kategorien i
industrien i øvrigt.
Ses der på den sidste udvalgte industri – fremstilling af motorer, vindmøller og pumper – ligger den i
forskning og udviklingstabellen under kategorierne fremstilling af motorer samt maskindustrien i øvrigt.
Begge ligger på et gennemsnit omkring 37.1 procent og 37.9 procent. Dette er højere end gennemsnittet,
men ikke nævneværdigt højt.
Derfor må det formodes at en branche som har en højere tendens blandt virksomhederne til at være
forskningog udviklingsintensiv, har større sandsynlighed for at kunne undgå en branchedød og dårlige
udviklingstendenser hvis der ses på beskæftigelsen, antal præsteret arbejdstimer, produktivitet,
bruttoværditilvækst, omsætning og eksport. Det er ikke kausalitet til at sige at en branche hvor flertallet
af virksomhederne indikerer at de er forskning –og udviklingsaktiviteter, også pr. automatik vil udmærke
sig en branche der trækker gennemsnittet i hele industrien op på de nævnte parametre.
Der er en sammenhæng – men den er ikke entydig således, at en øget forskningog udviklingsaktivitet
vil medfører at branchen vil blive mere konkurrencedygtig.
Kapitel 5
Konklusion
Konkurrencedygtighed har siden finanskrisens udbrud i 2008 vægtet tungt i argumentationen i
forbindelse med den erhvervspolitiske dagsorden. Ikke bare i Danmark, men også i mange andre
nationer. Begrebet er dog ikke entydigt. Hvad indbefatter det at være konkurrencedygtig og at en nation
eller branche har en god konkurrenceevne.
Derfor stillede jeg problemformuleringen
”Hvordan har det danske erhvervsliv klaret sig før og efter krisen – og i hvilken udstrækning kan den danske
konkurrenceevne knyttes op på om de enkelte branchers konkurrenceevne er præget af forskning og udvikling?”
Hvis man anser den første del af spørgsmålet, omhandlende udviklingen i det danske erhvervsliv, er
dette blevet besvaret via empiri fra primært Danmarks Statistik.
På beskæftigelsessiden og på mængden af antallet af præsteret arbejdstimer, viser indekseringen at
hverken beskæftigelsen eller mængden af præsteret arbejdstimer er på samme niveau som i år 2000.
Beskæftiglsen i de udvalgte brancher og industrier er i 2012 4 procent under, mens antallet af præsteret
arbejdstimer er 10 procent under.
Ser man til gengæld på produktiviteten, omsætningen og eksporten placerer det danske erhvervsliv sig i
omegnen af 50 procent højere end i år 2000. Det er kun bruttoværditilvæksten som ikke har opnået
samme udvikling. Den er forsat positiv dog ”blot” med 36 procent i stigning. Den gennemsnitlige
fortjeneste pr. præsteret arbejdstime er ligeledes steget i omegnen af 50 procent (fra 195.7 kr. til 301.8
kr). En klar positiv udvikling i perioden 2000-2012 og på de fleste parametre er niveauet fra 2008
indhentet igen i 2012.
65
I forhold til anden del af spørgsmålet, som omhandler sammenhængen mellem konkurrenceevn og
hvorvidt den kan knyttes til en branches tendens til at være forskningog udviklingsaktive.
For at besvare dette spørgsmål gik jeg dybere ned i tallene fra Danmarks Statistik. Jeg tog tallene fra
den før beskrevne erhvervsudvikling og forsøgte at analyse mig vej frem til hvilke sektorer der
henholdsvis havde trukket gennemsnittet op og ned. Det stod klart, at industrien – som generelt har
betydet meget i det danske erhvervsliv - har været udfordret i perioden 2000-2012. Kun på
omsætningen har industrien oplevet en andelsfremgang. På samtlige af de andre parametre havde
industrien oplevet at dens andel var blevet mindre.
Jeg gik et spadestik dybere og forsøgte at finde ud af hvordan de specialiserede brancher under
industrien havde udviklet sig. Resultatet var, at jeg ud af 32 brancher fik identificerede 4 brancher som
har oplevede en positiv udvikling i perioden 2000-2012 på parametrene beskæftigelse, omsætning,
eksport og investeringer. Ligeledes fik jeg identificeret de specialiserede brancher i industrien, som
havde klaret sig markant dårligere end gennemsnittet.
De positive udvalgte brancher blev
Medicinalindustrin
Fremstilling af motorer, vindmøller og pumper
De negativt udvalgte brancher blev
Beklædningsindustrien
Læder- og fodtøjsindustrien
Disse fire brancher blev derefter sat op mod et de præsenterede teoretikeres grundsyn som omhandlede
hvorledes virksomheder bibeholdte en konkurrencedygtighed. Det var evnen og viljen til at innovere
sig selv og opfinde nye produkter eller processer. Styrelsen for Forskning og Innovation har fra år 2007
målt hvor mange virksomheder fordelt på blandt andet branche, som havde lavet forskningog
udviklingsarbejde i det forgange år. Jeg havde gerne taget en tidsrække som havde været parallel med de
andre parametre, men dette var ikke til rådighed. Men tog man brancherne som havde en stor andel af
virksomheder som svarede ja til, at de havde foretaget forsknings- og udviklingsaktivitet det forgange år
og holdte det op mod de brancher, som havde klaret sig godt på de andre parametre var der en hvis
sammenhængen.
Men sammenhængen var ikke som man umiddelbart skulle tro. Forskning- og udviklingsaktivitet gør
det ikke alene. Dog var der en sammenhæng mellem de brancher som havde klaret sig markant
dårligere – de havde ligeledes et markant lavere antal virksomheder, som havde indikeret at de var
forskningog udviklingsaktive.
Kan jeg dermed konkludere, at jeg har fundet frem til, at forskning og udviklingsaktiviteter er vejen til
en forbedret konkurrenceevne alene? Nej. Ligesom mange andre opgørelser findes der et utal af
parametre som har indflydelse på om en nation i det hele oplever fremgang i beskæftigelsen,
bruttoværditilvæksten, eksporten og ikke mindst produktiviteten. Jeg synes dog godt man kan
konkludere, at en øget udbredelse af forskningog udviklingsaktivitet i bestræbelsen på at blive mere
innovativ ikke kan skade. Det kan blive en branches død såfremt, at ingen virksomheder i branchen
forsøger at forny og udvikle sig.
66
Perspektivering
I dette afsnit vil jeg forsøge at beskæftige mig med to områder.
1. Hvorledes kan den viden der er skabt her bruges videre?
2. Kunne genstandsfeltet metodisk være grebet anderledes an?
For at starte med det første punkt, synes jeg det er vigtigt, at bemærke at en enkelt måling på forskningog udviklingsaktivitets område er et begrænset grundlag, at konkludere om hvorvidt forskningog
udviklings aktivitet er med til at gøre en branche eller nation mere eller mindre konkurrencedygtig.
Først og fremmest er der stor forskel på hvilken type forskningog udviklingsaktivitet der foretaget. Er
det processinnovation, produktioninnovation, markedsføring eller markedstilpasning. Ligeledes er det
også muligt at måle antallet patentansøgninger. Det er noget som Styrelsen for Forskning og
Innovation gør sig meget i. Dog ikke på branche – men på universitet. Men selv de ved ikke hvor
mange af patenterne der reelt set bliver benyttet. Det viser blot, at forskning og innovation er svær, at
gøre målbar. Men jeg er overbevist om, at det at forsøge at gøre sine produkter til de bedste på
markedet – nationalt som internationalt – er med til at gøre en virksomhed mere konkurrencedygtig.
Jeg synes det er interessant, at der er så stor forskel på hvilke brancher der er forskningsintensive og
hvilke der ikke er. Årsagerne til det kan være mange. Men med den mængde at universiteter, GTSinstitutter og andre lign. institutioner tvivler jeg på, at det er udbuddet af videns ressourcer der er
begrænset. Spørgsmålet er hvordan man får virksomheder til at interessere sig for at opnå ny viden.
Specielt i situationer hvor virksomhederne er udsatte. For hvis forskningog udviklingsaktivitet kan
være med til at holde hånden under bl.a. beskæftigelsen, synes jeg det kunne være interessant at
undersøge i hvilken udstrækning man fra statslig og regional side kunne udbrede brugen af forskningog udviklingsaktiviteter.
I forhold til det andet spørgsmål vil jeg vurdere at område er genstandsfelt for at blive belyst på den
samme metode igen og igen. Det ses ved økonometriske analyser der sammenligner forskellige
indikatorer. Nogen bruger ustyrligt mange i en blanding af bløde og hårde data. Andre bruger få. Det er
klart at metoden i nærværende rapport ikke er optimal. Det var et forsøg på at udskille de brancher der
klarede sig henholdsvis ekstraordinært godt og ekstraordinært dårligt og finde ud af hvorvidt den ene
branche havde noget den anden ikke havde. Problemet er blot at forskning og udvikling kan
undersøges på ufattelig mange måde. I det her tilfælde valgte jeg den indikator som var bedst data
belyst. Alternativt havde mio.kr. pr. branche kunne bruges. Men data her var heller ikke her
tilstrækkelig.
Generelt ved jeg fra min tid i Styrelsen for Forskning og Innovation, at det er et område der bliver set
meget på. Hvordan måler man på innovations indikatorer og ikke mindst om den forskning der er
offentligt støttet også udmønter sig i samfundet. Jeg vil vurdere at min metode ikke er direkte brugbar –
men at serie af lignende analyser vil kunne gøre sig nyttig i det lange løb.
67
Litteraturliste
Andersen, Heine og Lars Bo Kaspersen: Klassisk og Moderne Samfundsteori. 4.. udg. Hans Reitzels
Forlag, 2007. (Bog)
Betalingsbalancens løbende poster i mio. kr . Udgivet af Statistikbanken.
Internetadresse:http://www.statistikbanken.dk/BB3 - Besøgt d. 28.04.2015 (Internet)
Bruegel 2012. Udgivet af Bruegel. Internetadresse: http://www.bruegel.org/publications/publicationdetail/publication/716-real-effective-exchange-rates-for-178-countries-a-new-database/ - Besøgt d.
28.04.2015 (Internet)
Cho, Dung-Sung og Hwy-Chang Moon: From Adam Smith to Michael Porter - Evolution of
Competititveness. 7. udg. World Scientific Publishing, 2013. (Bog)
Fuglsang, Lars m.fl.: Teknikker i Samfundsvidenskaberne. 1.. udg. Roskilde Universitets Forlag, 2009.
(Bog)
Fuldtidsledige i pct. af arbejdstyrken. Udgivet af Statistikbanken.
Internetadresse:http://www.statistikbanken.dk/AUF02 - Besøgt d. 28.04.2015 (Internet)
Gaden, Erik m.fl.: Introduktion til Mikroøkonomi. 1. udg. Ju, 2007. (Bog)
Har vi et konkurrenceeveproblem?. Udgivet af Christen Sørensen. Sidst opdateret: 07.02.2013.
Internetadresse:https://docs.google.com/file/d/0B58Ucvh1Xl_3LV9CbzBaRTZpZE0/edit?pli=1 Besøgt d. 28.04.2015 (Internet)
Kraka - finanskrisekommision. Udgivet af Kraka. Sidst opdateret: 22.10.2014.
Internetadresse:http://www.finanskrisekommissionen.dk/sites/default/files/public/finanskrisen__kan_det_ske_igen.pdf - Besøgt d. 28.04.2015 (Internet)
Pedersen, Kurt m.fl.: Introduktion til Mikroøkonomisk Teori. 1. udg. Jurist- og Økonomforbundets
forlag, 2003. (Bog)
Porter, Michael: The competitive advantages of Nations. 1. udg. Macmillan Press LTD, 1990. (Bog)
Regeringen, 2014, Økonomi- og Indenrigsministeriet: Reletive enhedslønomkostninger. I: Økonomisk
Redegørelse, 12.2014, s. 12 (Artikel)
Teknologisk Institut - Konkurrenceevne WEF. Udgivet af Teknologisk Institut.
Internetadresse:http://www.teknologisk.dk/dansk-konkurrenceevne-viser-tegn-paa-opsving-ifoelgeworld-economic-forum-2014/35327 - Besøgt d. 28.04.2015 (Internet)
Videnskabsteori i Samfundsvidenskaberne. Redigeret af: Lars Fuglsang og Poul Bitsch Olsen. 2. udg.
Roskilde Universitets Forlag, 2009. (Bog)
68
Pensumliste
The competitive advantage of nations – Michael Porter – 735 sider
From Adam Smith to Michael Porter Evolution of competetitivness theory – 323 sider
Introduktion til Mikroøkonomi – Jesper Jespersen, Erik Gaden og Henrik Jensen – 333 sider
Introduktion til Makroøkonomi – Jesper Jespersen – 219 sider
Teknikker i samfundsvidenskaben – Lars Fuglsang, Poul Bitsch Olsen, Peter Rasmussen – 356 sider
Klassisk og moderne samfundsteori – Heine Andersen og Lars Bo Kaspersen – 647 sider
Introduktion til mikroøkonomisk teori – Kurt Pedersen, Jesper Jespersen m.fl. – 187 sider
Samlet – 2800 sider
69

Hvad determinerer en nations konkurrenceevne

Transcription

Similar documents

Læs mere her. - Fredensborg Zoneterapi og Akupunktur

"Vejlehus", Rungstedvej 4, 2970 Hørsholm Lej lighed type C

Årsplan Samfundsfag - Anholt Skole og Børnehave

Resumé og anbefalinger - CFK Folkesundhed og Kvalitetsudvikling

oplæg til eksamen om De store opdagelser - Kræn Bech

Trafiksäkerhetsindikatorer i Norden, översikt och exempel

Acrobat-fil - Kofoeds Skole

denne PDF

Printervenlig udgave - Årsskriftet Critique

Procesarbejde i et historisk forløb